4
Fødevareminister Dan Jørgensen har været på tur for at se på svineproduktion. Økologi & Erhverv var med.
De økologiske væksthusgartnere har brug for at blive undtaget for Nitratdirektivet. Miljøstyrelsen vurderer lige nu erhvervets forslag til byggeblad.
14
Hans Erik Jørgensen fra Risbjerg Landbrug i Jordløse lagde i silende regnvejr gård til fødevareminister Dan Jørgensens besøg hos fynske svinebønder i begyndelsen af januar. Læs mere om besøget på side 3-4
Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening har lavet en aktionsplan, som viser vej til mere økologi. Planen støttes
- Det er helt åbenlyst, at vi er nødt til at sikre bedre forhold for økologisk mælkeproduktion. Og jeg synes, planen kommer med nogle gode og konstruktive bud på, hvordan vi kan sikre bedre forhold for de økologiske mælkeproducenter.
Sådan lyder kommentaren fra de konservatives landbrugsordfører, Charlotte Dyremose, til Økologisk Landsforenings, aktionsplan, som blandt andet opfordrer politikerne til at gribe ind over for den tyske støtte til produktion af majs til biogas. Planen peger også på ulemperne ved at gå væk fra de et-årige forlængelser af arealstøtten til økologer; faren for at økologerne forjages fra de robuste jorder, ved indførelse af målrettet
miljøregulering samt en opfordring til at sikre, at al offentligt ejet landbrugsjord dyrkes økologisk. Endelig opfordrer planen politikerne til at sikre, at landbrugsstøtten i højere grad tilgodeser landmænds indsats for samfundsgoder som natur, klima og drikkevandsbeskyttelse.
Bekymret
- Særligt er jeg bekymret for, hvorvidt regeringens målrettede miljøregulering kan ende som en stor barriere for økologisk landbrug som helhed. Derfor er det helt åbenlyst, at de to mål om henholdsvis målrettet miljøregulering og en højere andel af økologisk produktion nødvendigvis må tænkes sammen, siger Charlotte Dyremose og fortæller, at hun er begyndt at spørge ministrene kritisk til denne udfordring.
- Her skal der tænkes i helt særskilte løsninger til sikring af den økologiske produktion som helhed. Det kan være i forbindelse med græsning på følsomme områder, eller det kan være andre tiltag til kompensation for økologernes forringede konkurrencevilkår.
Som det første slagteri uden for Kina er Friland nu godkendt til at eksportere økologisk svinekød til Kina, og det forspring skal udnyttes.
12
Charlotte Dyremose mener, at Danmark bør arbejde for, at målene for biobrændstof i EU alene gælder for 2. generations biobrændstof, således at vi undgår de utilsigtede virkninger på prisdannelsen på fødevarer og landbrugsjord.
- Jeg synes også, vi skal tilstræbe, at offentlig jord dyrkes økologisk, ligesom jeg er helt enig i, at landbrugsstøtten i højere grad skal tilgodese landmænds indsats for natur, klima og drikkevandsbeskyttelse, siger Charlotte Dyremose.
EL bakker også op Enhedslistens landbrugsordfører, Per Clausen, bakker aktionsplanen op 100 procent:
- Vi er positive over for alle elementer i ØLs aktionsplan. Og vi opfordrer fødevareministeren til at fremlægge en handlingsplan, hvori han inddrager de elementer, ØL foreslår, siger Per Clausen, som har taget skridtet til at kalde ministeren i samråd om emnet.
Læs mere om aktionsplanen på side 8
Undersøgelser peger på, at én tredjedel af de økologiske mælkeproducenter overvejer konventionel produktion. Tilbage er to tredjedele, som, ikke har planer om at lægge tilbage
-- Stemningen i vores område blandt økologerne er ikke særlig god. Vi er seks unge, økologiske mælkeproducenter, der mødes i en lokal erfagruppe. Når vi mødes, snakker vi kun om én ting: skal vi lægge om til konventionel drift? Én har allerede taget skridtet. Vi andre overvejer, siger Kim Nielsen fra Velling ved Ringkøbing. Han er 34 år og økologisk mælkeproducent med 300 malkekøer og mulighed for at udvide til 400, hvilket han forventer at gøre inden 2015.
- Men jeg bliver som økolog, fordi jeg er megett glad for at være økolog. Og jeg skal presses mere, end jeg er i dag, hvis jeg skal tage skridtet og lægge om til konventionel produktion.
Rammer også planteavlere
Det er økonomi, der er hovedbegrundelse. Også for Lars Lomholt, Arden, der ved årsskiftet meldte sig ud af Thise Mejeri sammen med ni andre leverandører.
- Jeg mangler 1,2 mio. kr. om året, for at det løber rundt. Jeg vil ikke arbejde gratis, siger han.
Han påpeger, at de økologiske mælkeproducenters frafald risikerer at ramme bredt i branchen. For det er mælkeproducenterne, der sidder på gødningsressourcerne i lokalområdet.
- Vi økologer samarbejder jo. Jeg har aftaler med ti mindre bedrifter, der er afhængige af, at jeg leverer økologisk gødning og køber foder fra dem, siger han.
Salget på vej op Selv om mælkeproducenterne samstemmende peger på økonomi som hovedårsag til frafaldet, er der forskel på, hvor presset kommer fra. Thise har kæmpet med lav afregning i en periode. I Sønderjylland presser tysk efterspørgsel på majs til biogas jordpriserne op. Det er et problem for mejeriet Naturmælk, der i øjeblikket oplever en øget efterspørgsel på sine produkter.
- Vi oplever, at selv en meget topstyret kæde som Netto tager vores produkter ind her i lokalområdet, og det vil være ærgerligt, hvis råvaregrundlaget smuldrer, siger mejerichef Leif Friis Jørgensen fra Naturmælk. Læs om mælkekrisen på side 6-8
Kim Nielsen hører dermed til de to tredjedele af økologerne, der ifølge en spørgeundersøgelse fra Økologi & Erhverv ikke umiddelbart har planer om at forlade økologien. Fem procent har besluttet sig for konventionel produktion, men hele 18 procent overvejer det.
Ring for et uforpligtende tilbud
Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening
Vi har modtaget:
Mælkeudvalget skal i år vælges på årsmødet
Af Ole Sørensen
Formand for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening
Ligesom alle øvrige udvalg i Økologisk Landsforening, skal Mælkeudvalget i år vælges på årsmødet.
Mælkeudvalget er hidtil blevet sammensat af repræsentanter udpeget af leverandørene fra de enkelte mejerier med økologisk mælkeindvejning. Denne valgprocedure stammer fra dengang Mælkeudvalget var en selvstændig forening, nemlig Foreningen for Økologiske og Biodynamiske Mælkeproducenter, ØBM. Ændringen stammer fra et forslag fremsat af mælkeproducenter i Naturmælk, fordi man ønsker engagerede ildsjæle som vil gå ind i arbejdet. Mælkeudvalget har vedtaget at afprøve denne model, fordi vi også ønsker et stærkt mælkeudvalg, der formår at sætte dagsorden til gavn for de økologiske mælkeproducenter. Mælkeudvalget vil dog stærkt præcisere, at vi mener, at det er vigtigt, at mælkeudvalget består af repræsentanter fra alle mejerier. Vi vil derfor opfordre de enkelte mejerier til at være aktive med at opstille engagerede personer. Forud for valghandlingen vil Mælkeudvalget indstille til forsamlingen, at udvalget sammensættes så bredt som muligt set i forhold til mejeritilhørsforhold. Skulle et mejeri mod forventning ikke opnå valg, har udvalget dog mulighed for at tilknytte observatørposter fra de pågældende mejerier.
Mælkeudvalget vil gerne opfordre de økologiske mælkeproducenter til at møde talstærkt op til Mælkeudvalgets årsmøde 8. marts. Kom og vær med til at bestemme, hvad mælkeudvalget skal arbejde med det næste år.
Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk
Udkommer
22 udgivelser årligt
Oplag 4.000
ISSN 1904 - 1586
LEDER
AF PER KØLSTER
De økologiske mælkeproducenter er i fokus i en regulær mediestorm. Og med rette. Detailhandelens brug af mælk som slagvare skaber en urimelig prisforskel mellem ’billigmælk’ og økomælken. Det er svært at konkurrere med mælk, der sælges med tab, og til en pris, der er bare en fjerde del
Når mælkeproducenternes omkostninger samtidig stiger, uden af mejeriets afregninger følger helt med, så presser det mælkeproducenterne. Samtidig er det blevet vanskeligere at forpagte jord. Og når mælkekvoten afskaffes til nytår, så står de konventionelle mælkeproducenter med en mulighed for at udvi-
foder. De samme muligheder harter ikke.
Ét resultat er, at der er avlere, der har valgt at lægge tilbage. At nogle lægger tilbage er der ikke i sig selv noget foruroligende i. Men set i et lidt større perspektiv vækker det bekymring, fordi vi er optaget af de økologiske producenters udviklingsmuligheder.
I sidste uge udarbejdede foreningens mælkeudvalg og sekretariatet derfor en aktionsplan for mælkeproduktionen. Den består af en række handlingspunkter, som udfordrer os selv, politikerne, mejerierne, detailhandlen og forbrugerne. Alle kan og skal bidrage. Fødevareministeren har taget godt imod aktionsplanen, og den skal debatteres i folketingets fødevareudvalg snarest.
Aktionsplanen stiller skarpt mod
ERHVERV ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23
Vi er udfordret af konkurrencen fra majs til biogas i Sønderjylland - en kamp som mange sønderjysk økologer og mejeriet aturm lk er g et ind i marken o er for mejeriet ble der tidligere dyrket økologiske karto er dag er det konventionel majs til tysk biogas, som lægger jorden øde. Foto: Jakob Brandt
“Økologer bliver presset af, at det konventionelle fødevareerhverv har overbevist lere i regeringen om, at vækst, jobs og eksport primært skabes ved, at danske landmænd øger råvaregrundlaget.
kampen om jord. Det er blandt andet blevet tydeligt, at økologer kommer til at kæmpe mere for jord, hvor deres dyr kan komme ud, og hvor de kan skabe en selvforsyning, som giver både bedre økonomi og bedre økologi. Dels er vi udfordret af konkurrencen fra majs-til-biogas i Sønderjylland.
Dels bliver økologer presset af, at det konventionelle fødevareerhverv
Journalist
Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27
Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28
at vækst, jobs og eksport primært skabes ved, at danske landmænd øger råvaregrundlaget. Det skal ifølge Natur & Landbrugskommissionen ske med blandt andet tilladelse til at øge N-tilførslen på meget store arealer i Danmark. Økologer får ingen glæde af disse nye ’rettigheder’. Resultatet bliver, at vores konventionelle naboer også på dette punkt får større købekraft og ’forpagtningskraft’, når der skal bydes på jord.
Det kan lyde tilforladeligt, men det harmonerer ikke med, at det politiske mål er at øge det økologiske areal fra ca. 7 til 15 procent af det samlede danske landbrugsareal i 2020. Når der samtidig er bestræbelser for at øge naturarealet, byarealer og arealer til brug for energi og bioindustri i Danmark, så bliver regnestykket endnu mere presset. Med andre ord foregår der en kamp om Danmarks mest grundlæggende ressource: vores agerjord.
Derfor kræver Økologisk Landsforening et ’økologitjek’ på alle nye reguleringer og lovgivning, der ud-
Abonnement
Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk
Tryk Skive Folkeblad
springer fra Natur & Landbrugskommissionens arbejde. Et Økologitjek vil sikre, at nye muligheder for konventionel producenter ikke bliver til ugunst for økologer. Ændringer eller kompensationer til økologer skal sikre, at økologer ikke stilles dårligere i for eksempel kampen om jord.
Jeg ser meget frem til, at fødevareminister Dan Jørgensen ser mulighederne i at skabe solide rammebetingelser for at forfølge regeringens egen målsætning for økologi. Og jeg vil sætte pris på, at formanden for Landbrug og Fødevarer, Martin Merrild, og formanden for deres økologisektion, Uffe Bie, dropper deres ensidige forestillingen om, at udviklingen klares af markedet alene, og deres trækken på skulderen af problemstillinger som tysk majs-til-biogas, som presser økologer i verdens største koncentration af økologiske mælkeproducenter, nemlig Sønderjylland! I Økologisk Landsforening arbejder vi sammen for en offensiv økologipolitik, der skaber bedre udviklingsmuligheder for de økologiske mælkeproducenter. Det fortjener de.
Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.
Send dit indlæg til: ib@okologi.dk
Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
INDHOLD:
Ministerbesøg:
Jeres indspark er vigtige
4-5
Nu har jeg muligheden for at ændre nogle ting
Hvad er dit største dyrevelfærdsproblem?
9 På Markedet:
Mælkekrise
6 Arla-økologer er mest i tvivl Spørgeundersøgelse blandt 200 mælkeproducenter udpeger økonomien som væsentligste årsag til at overveje at forlade økologien
6 Krisen rammer de store hårdt
7 Biomajs suger kraften ud af sønderjysk landbrug Høje jordpriser tvang Hans Verner Iversen til at sætte køerne ud
7 Majsen bremser Naturmælks vækst Mejeriet mangler allerede mælk til den populære høost
7 Debatten er kørt helt skævt
8 Lokomotivet skal holde farten Økologisk mælkeproduktion har i 30 år været lokomotiv for udviklingen af økologisk produktion og salg. Nu frygter Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, at lokomotivet taber fart
8 Økolog: Hvad er alternativet? Man kan regne hvad som helst ud på et stykke papir. I virkeligheden handler det om, hvad man tror på, mener Svend Otto Søgaard, Stoholm, der ikke kunne drømme om at lægge tilbage til konventionel drift
8 Finkæmning gav ringe høst ’Økologisk projekt for lokal grøn vækst’ gav kun få bud på potentielle omlæggere til Thise
Økologi er ikke bare et varenummer
9 Økologi er i høj kurs
10 Friske bøffer lige til døren fra irma.dk
Over 50 forskellige varianter af økologisk okse- og svinekød kan nu bestilles på irma.dk og leveres til døren
10 Lokalt ø-træf i Coops aula
Superbrugsens jagt efter lokal økologi fortsætter ved et aulamøde i Coops hovedkvarter i Albertslund
11 Hanegal lever af polser og postej
Selskabet kom ud med et plus på 907.000 kr., men dagligvarekædernes øgede krav om markedsføringsbidrag presser indtjeningen.
12 Kina åbner døren for Frilands svin
Som det første slagteri uden for Kina er Friland nu godkendt til at eksportere økologisk svinekød til Kina, og det forspring skal udnyttes.
12 Rekordhurtig godkendelse
13 Kursen er sat mod 90 procent
13 Økoløft Aarhus slår turboen til
Antibiotika skal ud af stalden
Så længe man insisterer på at lave så mange millioner grise på den måde, man gør nu, så vil der være brug for rigtig meget antibiotika. Grisenes presses til det yderste, og der bruges antibiotika til at kompensere for det. Et eksempel er pattegrisene, der bliver fravænnet for tidligt og derfor nemt får diarre, der kan dæmmes op for med antibiotika.
Hvis man alvorligt ønsker at mindske forbruget, så skal man ændre produktionen og give grisene bedre vilkår. Hos økologerne er der tydeligt bevis på, at det virker. Her er antibiotikaforbruget hos fravænningsgrisene 13 gange lavere. Så hvorfor griber man ikke fat om nældens rod og skaber sundhed gennem ordentlig behandling af dyrene i stedet for at bruge så mange ressourcer på uambitiøse mål og ufuldstændige opgørelser.
DYRLÆGE OG PH D BIRGITTE IVERSEN DAMM FRA DYRENES BESKYTTELSE
PÅ WWW DYRENESBESKYTTELSE DK
Alle køer på græs
Det er forståeligt, at afskaffelsen af EU’s mælkekvoter får landmændene til at øjne nye indtjeningsmuligheder, men det er trist og helt urimeligt, at det endnu en gang er dyrene, som skal betale prisen for, at landbruget skal øge indtjeningen. Målet for WSPA er, at man i Danmark - og allerhelst hele EU - får en lov svarende til den, man har i Sverige, hvor alle malkekøer, hvad enten de er økologiske eller ej, har krav på at komme på græs i sommermånederne.
PERNILLE FRAAS JOHNSEN AGRONOM, PH D OG LANDBRUGSCHEF WSPA DANMARK I JYLLANDS-POSTEN 17. JANUAR 2014
Kedelig udvikling
Vi skal have mere økologi - ikke mindre. Jeg vil derfor vende sagen med minske landmænd primært har droppet økologien, fordi den tyske efterspørgsel efter majs er rykket nordpå. Det giver høje jordpriser, når man vil forpagte jorden for at plante den til med majs, der bruges i tyske biogasanlæg. Derved skubbes økologerne ud, og det er en kedelig udvikling, FØDEVAREMINISTER DAN JØRGENSEN I LANDBRUGSAVISEN 17. JANUAR 2014.
Fuldstændig imod særlige krav
Der er grønningskrav i CAP-reformen. Dem må vi respektere og forholde os til, efterhånden som de træder i kraft. Men jeg er fuldstændig imod, at der skal stilles særlige krav til danske landmænd.
FORMAND FOR LANDBRUG & FØDEVARER MARTIN MERRILD I LANDBRUGSAVISEN 17. JANUAR 2014.
Fagligt talt
Hvad er vigtigt for dig?
Mini-økonomi i mini-anlæg
Der er ikke mange penge at gøre godt med til anlæg, hvis man vil lave biogas af små biomasser, konkluderer rapport, der har regnet på økonomien i anlæg til små deltidsbedrifter.
Længde gør det ikke alene til at konkurrere med ukrudt.
Øko-planteavl ikke specielt usikker
Spredning i økonomisk resultat er lige så stor - eller lille - på økologiske brug som på konventionelle.
Ensilage bedre end kompost
Kvælstoftabet er stort, når man komposterer mobil grøngødning. Ensilering giver mindre tab.
Kun vårhvede kvitterer for ekstra udsæd Økologer jagter enkle veje til stabilt højere udbytter i korn, men landsforsøgene 2013 gav ikkeklart svar på, hvor vejene er.
Det vil jeg naturligvis tage op ikke bare med min tyske kollega, men i hele EU-kredsen. Det er en rigtig dårlig idé at putte mad i biobrændstof, og det må vi have løst.
FØDEVAREMINISTER DAN JØRGENSEN I POLITIKEN 16. JANUAR 2014.
Rettelse:
I Økologi & Erhverv 536 bragte vi nedenstående skema, som viser fordelingen af pengene i Landdistriktsprogrammet. Desværre var der fejl i
skemat. 212,4 mio. kr. til økologien i 2014 var blevet tiul 12,4 mio kr. Og det er jo heldigvis forkert. Herunder er de rigtige tal.
og konkurrenceevne
Samråd om tilbagelægning
SAMRÅD: Per Clausen fra Enhedslisten har kaldt fødevareminister Dan Jørgensen i samråd, hvor han skal redegøre for, hvad han vil gøre for at sikre vækst i produktionen af økologisk mælk i stedet for det fald, som vi tilsyneladende står over for.
Per Clausen har også bedt ministeren om at redegøre for sin holdning til den række af forslag til at sikre produktion og afsætning af økologisk mælk i årene fremover, som økologiske mælkeproducenter er kommet med, herunder om ministeren vil arbejde for at sænke den tyske statsstøtte til biogas, som har skabte en meget ulige konkurrence om jord, til skade for økologisk mælkeproduktion om ministeren vil sikre étårige forlængelser af økologisk arealstøtte for alle nuværende økologer, om ministeren vil sørge for, at implementering af den målrettede miljøregulering ikke forringer økologiske mælkeproducenters adgang til jord om ministeren vil sikre at kommende jordfordelingsinitiativer skal prioritere forbedring af økologiske mælkeproducenters forhold og at offentligt ejet landbrugsjord skal drives økologisk.
NaturErhvervstyrelsen
ønsker større kundetilfredshed
IMAGE: En undersøgelse viser, at tilfredsheden med NaturErhvervstyrelsen er dalet siden 2010, hvor den sidste undersøgelse blev foretaget i de tidligere direktorater. Kun hver tredje er alt i alt tilfredse med styrelsen. Når tilfredsheden og omdømmet falder, skyldes det blandt andet lange sagsbehandlingstider og vanskeligheder med it-systemer. Undersøgelsen viser samtidig, pris på det personlige møde, eksempelvis på dyrskuer og messer. Kontrolbesøgene får også
vil NaturErhvervstyrelsen i 2014 prioritere det personlige møde, for eksempel holder styrelsen åbent hus på sit regionale kontor i Randers i marts, hvor landmænd kan få hjælp til at udfylde det såkaldte ’fællesskema’. NaturErhvervstyrelsen vil blandt andet arbejde med: Mere driftssikker Tast selv-service; kortere sagsbehandlingstid; ny brugervenlig hjemmeside; forståelige og læsevenlige breve
Undersøgelsen bygger på 418 spørgeskemaer, som landmænd, heder har besvaret.
Dan Jørgensen:
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
- Jeg er Dan Jørgensen oppe fra Morud. Jeg har fået nyt job, og jeg vil gerne høre, hvad I laver.
Sådan præsenterer fødevareminister Dan Jørgensen sig, da han i begyndelsen af januar er nået til Jordløse og Risbjerg Landbrug på sin tur rundt på fødeøen for at se på griseproduktion.
- Vi startede i 1993 med frilandsgrise, og for fem år siden besluttede vi at omlægge til økologisk produktion, så vi kunne lægge en merværdi til vores produkter, fortæller Hans Erik Jørgensen, der driver Risbjerg Landbrug sammen med ægtefællen Kirsten Rasmussen. Omlægningen resulterede i en fordobling af omsætningen på gården.
- Vi er meget inspirerede af at se, hvordan man i Italien og Frankrig producerer og forædler landbrugsprodukter. Hvorfor kan vi i Danmark ikke også lave skinker, der kan sælges til 1400 kr. stykket? siger Hans Erik Jørgensen.
Selv om bundlinjen ikke har været sort hvert år siden omlægningen, er Hans Erik Jørgensen og Kirsten Rasmussen ikke folk, der klager:
- Vi har hver dag sjove faglige udfordringer, og afsætningen går godt, siger Hans Erik Jørgensen.
Sammen med Kirsten Rasmus-
350 ha, holder 300 søer og sender hvert år 6.000 grise til slagtning hos
Friland.
- Og vi har ikke svært ved af få nye medarbejdere. Tværtimod, konstaterer Hans Erik Jørgensen.
Mere plads
Grisene fra Risbjerg Landbrug får hverken klippet haler eller tænder. Alligevel registrerer slagteriet kun halebid hos 0,7% af grisene. De får grovfoder, næsten ingen medicin og har masser af plads.
- I for eksempel Holland og England, skal søerne ikke være på græs; men Friland stiller krav om at vores søer skal på græs, og det er vi glade for, fordi det styrker afsætningen af vores produkter, fortæller Hans Erik Jørgensen.
- Til gengæld får de ring i næsen, supplerer Kirsten Rasmussen og fortsætter:
- Det forhindrer, at de roder op i jorden, så al kvælstoffet forsvinder ned i undergrunden. Undersøgelser viser, at selvom det forhindrer dem
i at have en naturlig rodeadfærd, forringer det ikke søernes velfærd, fordi de i stedet spiser græsset.
Risbjerg Landbrug eksperimenterer meget. Blandt andet med at holde slagtegrisene på friland frem til slagtningen og med produktion af skovgrise, som er blevet fodret med 0,6 l. pale ale dagligt.
- Vi ville meget gerne fede grisene op på friland - blandt andet fordi deres foder på markerne; men vi har ikke jord nok, siger Hans Erik Jørgensen.
Handleplan evalueres
Dan Jørgensens besøg på Risbjerg Landbrug foregår i silende regn, og et besøg tidligere på dagen hos en konventionel svinebonde, hvis sundhedsstatus ikke er registreret hos SPF, forhindrer, at ministeren kan komme tæt på dyrene på Risbjerg Landbrug. Men på afstand kan Dan Jørgensen ved selvsyn konstatere,
FAKTA: Risbjerg Landbrug v./ Kirsten Rasmussen og Hans Erik Jørgensen
Driver 350 ha økologisk
Har 300 søer
Levere 6000 slagtesvin til Friland Omlagt til økologi for fem år siden. arbejdere.
at slagtesvinene boltrer sig i halmen - med krøller på alle halerne; og at smågrisene piler rundt i regnen mellem farehytterne på markerne.
gennem pytter og op og ned ad bakker, da Hans Erik Jørgensen viser bedriften frem for ministeren og de deltagende embedsmænd, samarbejdspartnere og journalister.
Turen slutter i spisestuen hos Kirsten Rasmussen og Hans Erik Jørgensen.
- Jeg har netop startet en række initiativer, som skal bruges til at evaluere regeringens Økologisk handleplan 2020, siger Dan Jørgensen. Og opfordrer deltagerne til at komme med input til emnet.
Uffe Bie, mælkeproducent fra Midtjylland og formand for økologisektionen i Landbrug & Fødevarer griber chancen:
- Det er vigtigt, at økologerne ikke fortrænges fra de robuste jorde, hvis forslaget om at give landmændene uden for de sårbare arealer mulighed for at sprøjte og gøde mere.
Han anbefaler også Dan Jørgensen at se nærmere på reglerne for naturpleje, som ikke virker fremmende for økologien.
- Jeres indspark er vigtige, når vi skal udmønte landbrugsreformen. Jeg vil gerne tænke økologien ind, når vi kigger på, om landbrugsstøtten bruges rigtigt, siger Dan Jørgensen og understreger, at økologernes støtte i kroner er uændret i det nye landdistriktsprogram, selvom det samlede beløb er faldet.
Sagt af Dan Jørgensen:
For mig at se står Fødevaredanmark ved en skillevej: Skal vi forsøge at vride den sidste krone ud af minkburet, kostalden og kornmarken. Eller skal vi erkende, at vi står over for en fremtid, hvor vækst og udvikling kun kan ske, hvis det foregår på en grøn og bæredygtig måde?
Jeg mener, at der kun er én vej frem, nemlig at omstille vores fødevareproduktion til en verden, hvor bæredygtighed er et grundlæggende konkurrenceparameter.
KRONIK I POLITIKEN 20.12.13
Dan Jørgensen:
Dan Jørgensen:
MINISTERBESØG
AF IRENE BRANDT
- Som fødevareminister har jeg muligheden for at ændre nogen ting. Og som minister er det mit ansvar, at vi får gennemført verdens mest ambitiøse økologiplan, siger Dan Jørgensen i en pause mellem besøgene på svinegårdene på Fyn. Han fortsætter:
- Derfor er det også så vigtigt for mig at få gummistøvlerne på og komme ud og møde producenterne. Der er sat 460 mio. kr. af til omlægning til økologien. Og det betyder noget for Dan Jørgensen.
- Jeg er nu i en position, hvor jeg
kan teste mine idealer og mine idéer. Derfor er det også spændende for mig at besøge landmænd som Hans Erik Jørgensen og Kirsten Rasmussen, som deltager i projekter, som skal udvikle økologien.
Allergisk over for bureaukrati - Efter ni år i Bruxelles er jeg blevet helt allergisk over for bureaukrati. Derfor efterspørger jeg også eksempler på regler, hvor der måske mest er tale om regler for reglernes skyld. De skal fjernes, så vi ikke lægger unødige hindringer for økologien, siger Dan Jørgensen. Han fortætter: - Det er min opfattelse, at folk gerne vil leve op til reglerne, når der er mening med galskaben. Især økologerne brokker sig meget lidt. I stedet
er de fremsynede og ikke bange for at prøve nyt.
Godt besøg Da ministerbilen forsvinder ud ad vejen med kurs mod gymnasiet i Middelfart, evaluerer resten af selskabet besøget.
- Det gik jo godt, vi kom omkring mange emner, siger Hans Erik Jørgensen.
Uffe Bie synes, at det er positivt, at ministeren bruger tid på at se den virkelige verden.
spørgsmål, siger Kirsten Rasmussen, og Hans Erik Jørgensen slutter af:
- Det er sjovt at snakke med én, der ved, hvad han taler om.
Hvad er dit største dyrevelfærdsproblem?
MINISTERBESØG AF IRENE BRANDT
Der er begyndelsen af januar, og fødevareminister Dan Jørgensen er vendt hjem til fødeøen Fyn som minister. Fyn er ministerens første stop på en række besøg hos landmænd og mejerier.
- Det er vigtigt for mig at få gummistøvlerne på og komme ud og tale med producenterne, siger Dan Jørgensen. Dagens første besøg er hos
Søren Stenskrog i Glamsbjerg, hvor Dan Jørgensen kan tage Stenskrogs nye miljøstalde og konventionelle smågrise i øjesyn. Her får Dan Jørgensen mulighed for at høre om de hindringer, Søren Stenskrog føler sig udfordret af.
Dyre banklån
Hvert år modtager Søren Stenskrog 48.000 smågrise à 7 kg, som han feder op til de vejer 27 kg og sælges videre til Tyskland. En mindre del4000 grise årligt - feder han selv op til slagtning.
Søren Stenskrog fortæller ministeren om de økonomiske barrierer i form af dyre banklån og konstaterer også, at hvis han kunne dyrke frit, kunne han dyrke dobbelt så meget
på sine marker:
- I Tyskland kan de sprøjte og gøde meget mere, end vi kan. Det er ikke lige vilkår.
- Kravene til dyrevelfærden er også for dyre for os. De fører ikke til, at vi kan dokumentere et bedre produkt, som kunne berettige til en højere pris, siger Søren Stenskrog.
Dan Jørgensen svarer:
FAKTA: Elmegården v./ Søren Stenskrog
Opfeder 4000 slagtesvin
Eksporterer 44.000 grise à 27 kg. til Tyskland Modtager grisene ved 7 kg. Beskæftigede: Søren Stenskrog + én medarbejder.
- I Danmark drikker vi grundvandet urenset, og det vil vi gerne fortsætte med. Derfor er der begrænsninger på, hvor meget gødning og sprøjtegift landbruget kan sprede på markerne. Han fortsætter:
- Mange af de krav, landbruget brokkede sig over, da de blev indført, er i dag årsagen til, at vi kan eksportere til for eksempel Kina.
Halekuperede grise
Dan Jørgensen overser ikke, at alle de små grise - uden undtagelse - i Søren Stenskrogs stald er halekuperede, og at de ikke har halm i stierne,
melse med reglerne.
- Halm er virkelig godt for grisene. De elsker at gå og rode i det, siger
Dan Jørgensen.
Dan Jørgensen overser ikke, at alle de små grise - uden undtagelse - i Søren Stenskrogs stald er halekuperede, og at de ikke har halm i stierne.
- Ja, men vi kan ikke få 5 kr. mere pr. gris, fordi de har fået halm, svarer Søren Stenskrog.
- Men det er da et problem, at lovgivningen ikke bliver overholdt. Smågrise må ikke halekuperes rutinemæssigt, siger Dan Jørgensen.
- Hvis vi lader være, er det vanvittigt. Halebid er meget pinefuldt for grisene. Og de bliver ved - med mindre vi kun har én gris i hver sti! siger Søren Stenskrog.
Dan Jørgensen:
- Jeg hører, hvad du siger. Men hvad er dit største dyrevelfærdsproblem?
- Jeg har ikke nogen dyrevelfærdsproblemer. Heller ikke med dødelighed blandt grisene, svarer Søren Stenskrog.
ØKODAG: Øko-dagen ligger normalt 3. søndag i april. Men i år falder denne dag sammen med Påskedag. Og det er en dag, som mange Økodagsværter arrangørerne bag Økodag valgt at respektere. Valget stod derfor mellem 13. april og 27. april, og det viste sig, at det ikke var et nemt valg. I hvert fald kunne mejerierne ikke blive enige om datoen, de bad derfor Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, der er styregruppe for økodag, om at vælge datoen. Valget faldt på 13. april, fordi 27. april ligger for langt fra 15. april, hvor økologireglerne siger, køerne skal være ude, hvis der er græs og vejret tillader det.
Mælkeudvalget er parat til at diskutere om reglen med at køerne skal være ude fra den 15. april er rigtig, fordi alt før den 1. maj kun er tilvænning til udelivet. Mælkeudvalget vil gerne – hvis der er enighed om det - tage op med de rette myndigheder om datoen skal ændres til 1. maj.
Lovbrydere kan tages på fersk gerning med forbudte sprøjtemidler
KONTROL: Det bliver sværere for landbrugets brodne kar at bruge ulovlige og miljøfarlige sprøjtemidler på markerne. NaturErhvervstyrelsen tager nemlig nye metoder i brug, der kan tage mistænkte landmænd på fersk gerning, imens de sprøjter med ulovlige sprøjtemidler på markerne, eller lige efter de har sprøjtet.
NaturErhvervstyrelsen kan tage jordprøver og tankprøver hos landmænd, som er under særlig mistanke for at bruge forbudte sprøjtemidler, og hvor det tidligere har været svært at bevise, da landmændene hverken indberetter de ulovlige midler til myndighederne, eller har dem stående fremme på lageret.
De nye kontrolmetoder er et led i at gennemføre initiativerne i regeringens sprøjtemiddelstrategi, hvor indsatsen mod ulovlige sprøjtemidler skærpes. NaturErhvervstyrelsen vil fremover bruge kontrolmetoderne som en del af dens målrettede og risikobaserede kontrol.
Spørgeundersøgelse blandt 200 mælkeproducenter udpeger økonomien som væsentligste årsag til at overveje at forlade økologien
UNDERSØGELSE
AF
KAREN MUNK NIELSEN
For lav mælkepris i forhold til omkostningerne og en forventning om bedre økonomi i konventionel mælkeproduktion. Det er de to begrundelser, der topper i en spørgeundersøgelse om årsager til tilbagelægning eller ophør, som Økologi & Erhverv har foretaget blandt knap 200 økologiske mælkeproducenter.
I alt angiver 66 procent, at de vil fortsætte som økologer, mens 23 procent overvejer eller har besluttet at omlægge til konventionel produktion. Hertil kommer seks procent, der overvejer eller allerede har besluttet helt at ophøre med mælkeproduktion.
Der er imidlertid nogen forskel på svarene, alt efter hvilket mejeri, respondenterne leverer til. Arla-leverandører ser ud til at være lidt mere i tvivl om fremtiden end leverandørerne til de rent økologiske mejerier. Blandt Arla-leverandørerne svarer 61 pct., at de fortsætter som økologer. Blandt de øvrige er tallet 72 pct.
Besvarelserne dækker alle mejerier, men undersøgelsens resultater skal generelt tages med det forbehold, at de deltagende mælkeproducenter ikke er repræsentativt udvalgt.
Regler og kontrol
At økonomien er hovedårsag til over-
Økologi eller ej
Andelen af mælkeproducenter, der svarer, at de fortsætter som økologiske mælkeproducenter.
De fleste fortsætter
To ud af tre adspurgte har ingen overvejelser om at skippe økologien.
ArlaAndre mejerier
vejelserne om at forlade økologien, er næppe overraskende. Mere overraskende er måske, at tredjepladsen blandt årsagerne til frafald tilfalder økologireglerne. Man kan dog ikke af svarene se, hvad denne begrundelse dækker over.
Ole Sørensen, der er formand for mælkeproducenterne i Økologisk Landsforening, tror, det snarere handler om utilfredshed med kon-regler.
- Jeg ved, at mange er trætte af at blive mistænkeliggjort af kontrollører, som de ikke mener, har den nød-
vendige faglige indsigt, siger han og understreger, at kritikken naturligvis ikke gælder alle kontrollører.
Ti forskellige historier Debatten om frafald blandt økologiske mælkeproducenter blev skudt i gang for to uger siden af oplysningen om, at ti mælkeproducenter forlader Thise Mejeri. Der er tale om relativt store besætninger fra 100 til 500 køer.
Ifølge Thises formand, Niels Erik Nilsson, er der ti forskellige historier bag udmeldingerne.
- Nogle handler alene om øko-
Når der er penge i mælk, er det ekstra godt at have mange køer. Til gengæld kradser kriser også hårdere hos de store
Særligt de største mælkeproducenter har været udfordret på økonomien de senere år. Danmarks Statistiks analyser af mælkeproducenternes regnskaber viser, at mange bedrifter med mere end 200 køer har haft store underskud på driften de seneste år. Hører man til den fjerdedel, der har opnået de ringeste driftsresultater, er der tale om underskud i år i træk.
Mangler 1,2 mio. kr.
En af de mælkeproducenter, der nu kaster håndklædet i ringen og formentlig forlader økologien, er Thiseleverandøren Lars Lomholt. Han har været økolog i 15 år og driver en bedrift med 550 malkekøer ved Arden og en produktion, der nærmer sig fem mio. kg mælk her i 2014. - Jeg mangler 1,2 mio. kr. om året, for at det løber rundt. Jeg vil ikke arbejde gratis, siger han til Økologi & Erhverv.
Han er en af de ti Thise-leveran-
dører, der ved årsskiftet meldte sig ud af mejeriet, som de senere år ikke har kunnet udbetale lige så meget for mælken som for eksempel Arla. Selv om Thise aktuelt har øget afregningen til Arla-niveau, bliver efterslæbet formentlig omkring 15-20 øre pr. kg mælk, når 2013 er gjort op, vurderer mejeriets formand Niels Erik Nilsson.
Prisstigning kommer for sent For Lars Lomholt kommer prisstigningen for sent. Han ærgrer sig over, at han er nødt til at forlade Thise, som han skiftede til fra Arla i 2008.
- Man kan klandre Arla for meget, men de er stærke på verdensmarkedet, og det har mejeriets økologiske leverandører fordel af nu. De små mejerier er derimod helt afhængige af den danske detailhandel. Havde jeg været Arla-leverandør i dag, var det ikke kommet hertil. Det er ikke økologien, jeg er træt af, - det handler om økonomi, siger han.
Forbrugere skal ikke brokke sig Lars Lomholt langer også ud efter forbrugerne, når han skal placere ansvaret for den aktuelle udvikling. De svigter ved at købe mindre økologisk mælk.
- Hvis det ender med, at jeg forlader økologien og begynder at sprøjte markerne igen, skal de altså ikke komme og brokke sig og beskylde
Driftsresultat, o. 200 køer
Om undersøgelsen:
Økologi og Erhverv har spurgt de økologiske mælkeproducenter om, hvorvidt de vil forlade den økologiske produktionsform, og hvad årsagerne i så fald er. Avisen har kontaktet mælkeproducenter, som Økologisk Landsforening kender mailadressen på. Der er således en overvægt af ØL-medlemmer i undersøgelsen.
Sendt til 195 mælkeproducenter
Svarprocent: 55
Fordeling på mejerier:
Arla: 53%
Thise: 20%
Naturmælk: 19%
Andre: 8%
nomi, andre om mangel på afgræsningsjord og anstrengte sædskifter, og atter andre om en alt for nidkær kontrol, siger han.
Årsager til ophør /overvejelse om ophør
Figuren viser en rangordning af de årsager, som er angivet besvarelserne. Jo kortere søjle, jo vigtere er årsagen.
For lav mælkepris ift. omkostninger
Bedre økonomi i konventionel drift
Økologireglerne
Høje jordpriser
Uhensigtsmæssig arrondering
For lille areal
Alder
Pres fra kreditorer
Manglende udvidelsesmuligheder
Andet
01234567
mig for miljøsvineri. De skal tage varerne ned af hylderne, siger han og påpeger, at en tilbagelægning ikke kun rammer hans egen produktion. - Det går også ud over andre, for vi
Bytteforhold
økologer samarbejder jo med hinanden. Jeg har aftaler med 10 mindre bedrifter, der er afhængige af, at jeg leverer økologisk gødning og køber foder fra dem.
Der har været store udsving i forholdet mellem mælkepris og foderpris de seneste år. Siden 2008 er forholdet mellem prisen på 1 kg mælk og 1 kg foderbyg reduceret fra ca. tre til ca. to. Ser man på mælkeindtægt pr. ko i forhold til de samlede foderomkostninger, har der også været tale om et fald frem til 2012. De kommende år forudses først en bedring og derefter igen et fald.
Mælk / foderkorn (kg)
Mælk / foderomkostninger (pr. ko)
Bunkerne af biomajs nærmest hoverer i det ade landskab som kæmpe gravhøje over den økologiske mælkeproduktion i Sønderjylland, og ans
Verner versen t.h. h ber sammen med aturmælks formand Frode Lehmann og Kalø-forstander Kim vist, at ØL s aktionssplan kan forbedre betingelserne for de tilbageværende mælkeproducenter.
Mejeriet mangler allerede nu mælk til den populære høost
MEJERI
AF JAKOB BRANDT
Lige over for mejeriet Naturmælk stritter de halvrådne majsstubbe op af jorden. På marken blev der tidligere
økologien fortrængt af biomajs, som i sensommeren blev høstet og kørt til et tysk biogasanlæg. Som led i den konventionelle driftsform har marken i tilgift fået en solid fernis af Round Up.
Udsigten til den golde mark minder hver dag de 65 ansatte på mejeriet om den unfair konkurrence fra majsen til den tyske biogasproduktion. Udfordringen for de sønderjyske landmænd er, at den tyske stat har fastsat høje afregningspriser, som elselskaberne skal betale for elektricitet, som er lavet på basis af biogas, sol eller vind mm. Det politisk fastsatte prisniveau har sat de normale markedskræfter ud af spil, og det kan lokke både økologer og konventionelle landmænd til at gå efter en hurtig gevinst i form af lukrative majsaftaler.
Hos Naturmælk er man bekendt med eksempler på, at danske landmænd er tilbudt over 8.400 kr. pr ha. (inkl. hektarstøtte).
Biomajsen har dermed gjort det så dyrt at forpagte eller købe jord, at overvejer at lægge tilbage, og ifølge mejerichef Leif Friis Jørgensen vil
det være en mindre katastrofe, hvis denne udvikling tager fart.
Stor ordre på høost i fare
Efter hans vurdering kommer meldingerne om det truende frafald blandt leverandører på et uheldigt tidspunkt for mejeriet, hvor mælkesalget igen er på vej op, og hvor kæderne i voksende omfang er begyndt at tage nye mere nicheprægede produkter ind i sortimentet.
- Vi oplever, at selv en meget topstyret kæde som Netto tager vores produkter ind her i lokalområdet, og det vil være ærgerligt, hvis råvaregrundlaget smuldrer.
I den forbindelse er Naturmælk særlig sårbar, da mejeriet opererer med en bred vifte af specielle typer mælk til sine produkter.
- Vi har netop fået en stor ordre på høost, og står faktisk i en situation, hvor vi mangler hømælk, siger Leif Friis Jørgensen.
Det dobbelte for det halve Naturmælks tankbiler med mælk henter i øjeblikket godt 30 mio. kg mælk til mejeriet på et år. Efter de seneste udbygninger har Naturmælk kapacitet til at forarbejde det dobbelte. Men Leif Friis Jørgensen ønsker ikke vækst for enhver pris.
- Hvis det hele handler om at producere det dobbelte og få det halve for det, så taber økologien, sagde han til de fremmødte, da mejeriet i begyndelsen af januar lagde lokaler til et debatmøde om biomajsens uheldigeproduktion i Sønderjylland.
Høje jordpriser tvang
Hans Verner Iversen til at sætte køerne ud
MAJS
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Sammen med syv andre sønderjyske økologer var Hans Verner Iversen i 1993 med til at grundlægge Naturmælk, og han har leveret mælk til mejeriet frem til sommeren 2012. Hans bedrift omfattede 150 ha, men halvdelen var forpagtet.
Udsigten til stadigt voksende forpagtningsafgifter på jord tvang ham i 2012 til at sætte køerne ud og søge job på den lokale tømmerhandel.
- Lejen steg med 1500 kr. pr. ha, og jeg kunne se skriften på væggen. Næste gang ville den stige endnu mere.
I dag driver han et deltidslandbrug med planteavl og opfedning af
bliver nødt til at droppe mælken, med mindre det lykkes at begrænse produktionen af biomajs nord for grænsen.
Opfordringen til at droppe den økologiske mælkeproduktion kom blandt andet fra Hans Verner Iversens økonomikonsulent, og i øjeblikket er der langt mellem de sønderjyske konsulenter, som anbefaler landmænd at satse på økologisk mælk.
Rammer en hel egn
Problemet med biomajsen er ikke isoleret til enkelte gårde, og ifølge Hans Verner Iversen er majs ikke kun en udfordring for landbruget. Når de tyske majshøstere turnerer gennem Sønderjylland efterlader de ikke andet end en stubmark og en pose penge til de landmænd, som lægger jord til majsproduktionen. - Tænk på konsekvenserne for den lokale smed, slagteriet, den lokale beskæftigelse og naturen. Et helt erhverv og en hel egn lider un-
Han ser med stor bekymring på, hvordan sønderjysk landbrug mon ser ud, når de tyske biogasaftaler begynder at rinde ud om ti år.
Point of no return
Efter majsmødet har Naturmælk haft besøg af fødevareminister Dan Jørgsen (S). Han har lovet at diskutere problemerne med sine kollegaer syd for grænsen, men hverken Naturmælks formand, Frode Lehmann, eller ret mange andre i branchen tror for alvor på, at han vil være i stand til at få ændret de tyske gasaftaler.
- Og når først en landmand har lagt tilbage, er det ’point of no return’, og det kan tage utrolig lang tid at få den mistede jord tilbage, siger Frode Lehmann.
Derfor fæstner han og andre
punkter i den aktionsplan, som Økologisk Landsforening har lanceret. Den skal bidrage til at skabe nogle mere smidige rammer for økologerne, så de nemmere kan få adgang til den jord, de har behov for.
Vejen frem er øget salg
Det kunne ske ved at sætte begrænsning på, hvor meget jord der må anvendes til biomajs, og hvor meget der skal benyttes til fødevareproduktion.
Formanden har aktuelt vanskeligt ved at pege på, hvor mejeriets kommende leverandører skal komme fra, og efter hans vurdering er den sikreste vej til nye andelshavere at sælge
- Hvis der bliver mangel på mælk, skal markedet nok regulere det, siger han, og minder om, at de økologiske mælkeproducenter historisk har haft den bedste afregning.
Viggo Bloch:
- Debatten er kørt helt skævt
Arlas rådgivende økologiudvalg diskuterede i sidste uge mælkebøndernes aktuelle situation på baggrund af de seneste ugers massive medieomtale, men formand Viggo Bloch, som er udvalgets eneste konventionelle mælkeproducent, advarer mod at grave grøfter.
- Vi ser ikke de alarmerende tal. I øjeblikket har vi den mælk, vi skal bruge, og det er helt naturligt, at landmænd jævnligt tager deres situation op til overvejelse, siger han med henvisning til den opgørelse fra Økologisk Landsforening, som viser, at op mod hver tredje mælkeproducent i Sønderjylland overvejer at stoppe eller lægge tilbage til konventionel drift.
Han mener, at frygten for mælkemangel er helt ude af proportioner med virkeligheden.
Vi har brug for hinanden - Jeg bliver jævnligt kontaktet af landmænd, som ønsker at lægge om til økologi, og jeg tror ikke på, at vi kommer til at mangle 25-50 pct. af den økologiske mælk i Dan-
mark, siger Viggo Bloch til Økologi & Erhverv.
Han pointerer i samme åndedrag, at han er den første til at beklage, hvis de økologiske mejerier oplever et økonomisk pres. - Det er ærgerligt, for vi har brug for hinanden. Konkurrencen holder os skarpe, men det er ikke Arlas opgave at hjælpe andre mejerier.
Behov for mere smidige regler Han minder i den forbindelse om, at indvejningen fra Arlas ca. 330 økologer fortsat vokser, selv om nogle økologer stopper hvert år.
- Det er en naturlig udvikling, som åbner for, at nye kan komme ind, men vi mangler ikke mælk, og jeg synes, at debatten er kørt helt skævt.
Han har dog stor forståelse for, smidige økologiregler.
- De fem-årige kontraktperioder binder økologerne på hænder og fødder. Et-årige aftaler vil gøre produktionen meget mere dynamisk, lyder hans vurdering.
Økologisk mælkeproduktion har i 30 år været lokomotiv for udviklingen af økologisk produktion og salg. Nu frygter Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, at lokomotivet taber fart
AKTIONSPLAN
AF IRENE BRANDT
Politikerne, detailhandlen, mejerierne, mælkeproducenterne, banker og rådgivere samt forbrugerne. Alle spiller en rolle i den aktionsplan, Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening har lavet, som skal skabe bedre forhold for alle parter fra jord til bord.
- Der er hindringer i vejen for det økologiske lokomotiv. De skal fjernes, og nye spor skal lægges ud, så det bliver attraktivt for nye - også unge - landmænd at vælge den økologiske produktionsform, og så de økologiske mælkeproducenter også i fremtiden har en sund forretning og gode udviklingsmuligheder, skriver Mælkeudvalget i planen.
Som omtalt på forsiden er der opbakning til aktionsplanen fra både de konservative og Enhedslisten.
Venstre derimod vil ikke på forhånd og inden forhandlingerne om Vækstplanen for Landbruget give støtte til virkemidlerne i aktionsplanen.
Erling Bonnesen, landbrugsordfører fra Venstre siger:
- Den økologiske produktion og hele fødevaresektoren er under pres. I Venstre støtter vi bestemt økologi og har gjort det i en længere årrække, og vi vil også gøre det i fremtiden.
- På Christianborg står vi over for en række drøftelser og forhandlinger for fødevaresektoren med udgangspunkt i vækstplanudkastet fra regeringen. Hvilke konkrete løsningsforslag, der så kan nyde fremme, må forhandlingerne vise.
Der er også støtte fra de radikale:
- I det Radikale Venstre er vi me-
“
Vi er ikke blinde
over for, at de langsigtede konsekvenser af den nuværende markedsføring kan være uønsket.
PRESSECHEF MADS HVITVED GRAND DANSK SUPERMARKED
kan fremme det økologiske jordbrug.
Det er bestemt relevant at presse Tyskland til at skabe rimelige og retfærdige konkurrencevilkår, så det ikke rammer danske landmænd, siger de radikales landbrugsordfører Christian Friis Bach. Han fortsætter:
- Vi vil også se positivt på mulighederne for at fremme adgangen til jord og økologiske jordarealer. Endelig er vi enige i at den fremtidige udmøntning af landbrugsstøtten i højere grad skal fokusere på hensyn som natur og klima.
Undgå sårbarhed
Mælkeudvalget opfordrer kollegaerne til af få nye øjne på bedriften, for der kan sagtens være løsninger inden for økologien, der sikrer indtjeningen for den økologiske mælkeproducent. Øget volumen er ikke altid den bedste løsning - og slet ikke, hvis den kræver gældsætning.
I stedet peger Mælkeudvalget på øget selvforsyning og samarbejde med økologiske planteavlere. Endelig opfordres de økologiske mælkeproducenter til at tænke langsigtet:
- Udbytter og indtjening kan svigte i enkelte år. Men økologi er fremtidens højværdivarer, og de sidste syv år har økologiske mælkeproducenter i gennemsnit tjent 180.000 kr. mere pr. år end de konventionelle, skriver Mælkeudvalget.
Ole Sørensen, formand for Mælkeudvalget, uddyber:
- Der har været megen snak om, at ti mælkeproducenter stopper hos Thise med udgangen af dette år. Det
virker voldsomt; men det er, hvad det er. De har alle bidraget med økomælk i en periode, hvor vi manglede økologisk mælk. Og det er godt. Vi forbløder ikke i branchen, fordi de ikke lænproduktion økologisk. Han tilføjer: - Jeg glæder mig også over, at der er mælkeproducenter, som allerede har fået lavet et omlægningstjek, som er klar til at udfylde tomrummet.
Ole Sørensen understreger, at aktionsplanen peger på mere langsigtede løsninger for økologien. Ikke mindst med henblik på at styrke gennemførelsen af regeringens Økologisk handleplan 2020, som ikke ser ud til at komme i mål.
Faste avancer
Detailhandlen opfordres til at bruge faste avancer på mælk, så den økologiske mælk ikke bliver forholdsvis dyrere end konventionel mælk. Mælkeudvalget efterlyser også nytænkning i detailhandelens pro-
ensidige brug af mælk som slagvare. Disse forslag har Coop afvist ved
Supermarked er man ikke helt så afvisende:
- Som udgangspunkt synes vi, at konkurrence er godt; men vi er ikke blinde over for, at de langsigtede konsekvenser af den nuværende markedsføring kan være uønsketdels for de økologiske landmænd, hvis driften bliver så urentabel, at de må stoppe, og dels for os som forhandlere og vores kunder, hvis vi ikke længere kan imødekomme efterspørgslen på økologiske produkter i vores butikker, siger pressechef Mads Hvitved Grand fra Dansk Supermarked. Han tilføjer:
- Det er vigtigt for Dansk Supermarked, at vi har en løbende dialog med for eksempel mejerierne om salget af deres produkter, så vi kandringer erhvervet har.
Læs hele aktionsplanen på: www.okologi.dk
’Økologisk projekt for lokal grøn vækst’ gav kun få bud på potentielle omlæggere til Thise
OMLÆGNING: I de økologiske mejeriers jagt efter potentielle omlæggere lignede det en indlysende ide at søge hjælp hos Mads S. Vinther fra Økologisk Landsforening.
Som projektleder for ’Økologisk projekt for lokal grøn vækst’ har udvalgte kommuner for konventionelle landmænd, som overvejer at gå den økologiske vej.
I den forbindelse har han været i kontakt med 3-4000 landmænd, og gennemført godt 300 gratis omlægningstjek. Desværre omfattede projektet ingen sønderjyske kom-
Økolog:
Hvad er alternativet?
Man kan regne hvad som helst ud på et stykke papir. I virkeligheden handler det om, hvad man tror på, mener Svend Otto Søgaard, Stoholm, der ikke kunne drømme om at lægge tilbage til konventionel drift
ØKONOMI AF KAREN MUNK NIELSEN
På papiret burde Svend Otto Søgaard være en af de mælkeproducenter, der sad og regnede på, om det bedre kunne betale sig for ham at levere konventionel mælk. Med godt 400 malkekøer hører han til blandt de store økologiske bedrifter; der er investeret massivt i nye stalde og med mælkeafregningen.
Men for Svend Otto Søgaard og hans kone Karina er det ikke den sidste femøre, der tæller.
- Man kan regne meget ud på et stykke papir, men det handler om driftsledelse. Der er en merpris - større eller mindre - for økologisk
mælk, og kan man ikke få det til at løbe rundt med den, kan man heller ikke som konventionel mælkeproducent. Jeg kan ikke se det, kommenterer Svend Otto Søgaard den aktuelle diskussion om tilbagelægning og det økonomiske potentiale i konventionel mælkeproduktion, når kvoterne falder bort i 2015.
- Det er rigtigt, at man så kan producere løs, men hvad sker der med mælkeprisen, når alle gør det? Papir er taknemmeligt at regne på, men det handler om, hvad man tror på, siger han.
Tror på økologien
Og Svend Otto Søgaard og familien tror fortsat på økologien, som de har arbejdet med siden 1996.
- Vi gik ind i det for en femårig periode og tænkte, at vi jo altid kunne stoppe igen. Det kunne vi ikke drømme om i dag, siger Svend Otto. Også økonomien i økologien tror han på.
- I 2011-12, hvor vi byggede ny stald, havde vi et lille negativt driftsresultat. Ellers har det altid været positivt. I år lander det nok omkring 500-700.000 kr., og budgettet for 2014 ser lovende ud, konstaterer mælkeproducenten, der også trofast bakker op om sit mejeri og dets politik.
muner, så der er ingen hjælp at hente for Naturmælk.
Mads Vinther har derimod været i stand til at forsyne Thise med navne på ca. 10 landmænd, som kan være interesseret i at omlægge produktionen, og som ligger i mejeriets normale afhentningsområde.
- Der er primært tale om lidt mindre bedrifter, som rimeligt nemt kan lægge om, siger grøn vækst-
konsulenten fra ØL. Set i det lys lyder ti bedrifter ikke af meget, men ifølge Mads Vinther bunder det lave tal i, at de indsamlede data er blevet overhalet af udviklingen.ring sammen med prisudviklingen på jord, og udsigten til at mælkekvoterne forsvinder, kan have fået mange til at ændre holdning.
som havde fået lavet omlægningstjek og havde stalde, der var klar til økologisk drift. De blev bremset af, at mejerierne på daværende tidspunkt ikke tog nye leverandører ind, og de landmænd har vi ikke noteret navnene på, siger Mads Vinther. jb@okologi.dk
AF TORBEN BLOK, PROJEKTLEDER I FOODSERVICE-TEAMET, ØKOLOGISK LANDSFORENING
Økologien ruller ind over storkøkkener i hele landet i øjeblikket, og nu gælder det om at få alle tandhjul i maskineriet til at arbejde sammen. Køkkenerne, grossisterne og de økologiske producenter skal lære hinanden bedre at kende og blive bedre til at tale sammen.
Tiden er blandt andet inde til, at medarbejderne hos landets grossister - som er nogle af frontlinjerne for økologiens udbredelse - klædes på til at kunne tage en økologisk samtale på et højt niveau med deres kunder. Det første hold har allerede modtaget deres økologiske eksamensbevis, og køkkenerne rundt omkring i landet kan således glæde sig til en velfunderet dialog omkring økologi med deres grossister fremover.
“Lad os sammen l tte økologien derhen, hvor de gode råvarer er lettilgængelige
I alt 80 salgsmedarbejdere har tilmeldt sig Grossistskolen, hvis formål er at bygge bro mellem storkøkkener og grossister ved at øge salgsmedarbejdernes kendskab til de økologiske fakta og værdier. For en økologisk vare er ikke bare et varenummer. Og derfor er det utroligt vigtigt, at både køkkenerne og grossisterne tager råvarerne alvorligt og sætter sig ind i, hvilke værdier økologien rummer. Det er helt afgørende, at de mennesker, der arbejder med øko-varerne, også ved, hvilken forskel økologien gør for naturen, dyrene og os mennesker.
Allerede nu er de økologiske landmænd begyndt at tænke over, hvad de skal putte i jorden til næste års høst. I den forbindelse kan de med fordel gøre en ekstra indsats for at sætte sig ind i foodservice-sektoren som et nyt forretningsområde, hvilke varer der bliver efterspurgt, og hvad det vil sige at levere til en grossist eller et storkøkken. Ligeledes vil jeg gerne opfordre storkøkkenerne til at gå i diaråvarer ude i landet. Husk at give dem budskabet om, hvilke varer du ønsker i sortiment, og hvilken kvalitet du ønsker. Benyt også enhver chance til at komme ud og møde de små, økologiske producenter rundt om i landet.
rer er lettilgængelige.
Efter nogle år med meget fokus på lave priser, vender forbrugerne nu i højere grad blikket mod de værdier, der knytter sig til økologi, når de rækker ud efter fødevarer i dagligvarebutikkerne. Foto: Colourbox
Coop indretter sortimentet mod fremtidens kunder, som ifølge en ny analyse fra L&F går mere op i lokale varer, økologi og dyrevelfærd end tidligere
DETAILHANDEL
AF JAKOB BRANDT
Forbrugerne er i færd med at dreje fokus væk fra lave priser og discount, mens lokale varer, dyrevelfærd og økologi får
købskurven.
Det fremgår af en ny analyse, som Landbrug & Fødevarer har lavet. Af analysen fremgår det, at pris, friskhed og smag fortsat er de tre vigtigste parametre, når danskerne vælger fødevarer, men andelen af danskere, der primært orienterer sig efter lave priser, er faldet fra 27 til 22 pct. på bare to år.
Forbrugernes svar tyder på, at der er ved at ske et holdningsskred, så dan-
skerne lægger større vægt på kvalitet og bæredygtighed.
Thomas Søby, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, er på baggrund af analysen optimistisk på samfundsøkonomiens vegne:
- Når forbrugerne begynder at prioritere kvalitet frem for pris, er det et tegn på, at der bliver lettet lidt på de stramme forbrugstøjler, siger han til Foodculture.
Mere medvind for lokal økologi
Samme vurdering lyder fra markedsafdelingen i Økologisk Landsforening, hvor markedschef Henrik Hindborg med stor tilfredshed noterer, at det ud over økologi også er nogle af de værdier, som knytter sig tæt til økologien, som forbrugerne har opprioriteret efter nogle år med meget prisfokus.
Analysen viser, at det især er kvinder, som lægger vægt på dyrevelfærd, mens der stort set er lige mange kvinder og mænd, som prioriterer økologi.
På to år er andelen af forbrugere, der primært leder efter danske varer, steget fra 8 til 12 pct., mens fokus på dyrevel-
- Det er specielt interessant, at interes-
sen for dyrevelfærd er vokset så meget, siger Henrik Hindborg.
Efter hans vurdering dokumenterer analysen, at de kæder, som i øjeblikket er på jagt efter lokale øko-produkter, er på det helt rigtige spor, og tallene harmonetrendforskere.
Coop har læst skriften Man skulle næsten tro, at Coops nye topchef, Peter Høgsted, havde smugkigget lidt i analysen, før han i begyndelsen af det nye år, efter kort tid ved roret, annoncerede, at tiden er moden til, at Coop springer af discountkarrusellen.
Ifølge Dansk Handelsblad vil han forsvare Coops førerposition på dagligvaremarkedet ved at satse mere på kvalitetsvarer og lokale produkter. Han mener ganske enkelt, at discountmarkedet er ved at være mættet, og Fakta-kædens mål om at nå 500 butikker er nu barberet ned til 450.
Analysen fra L&F bygger på data, som er indsamlet i samarbejde med Userneeds blandt 1010 repræsentativt ud-
PESTICIDER: Fødevarestyrelsens pesticidanalyser har afsløret pesticidrester i tre økologiske prøver. Ud af de cirka 2500 prøver, som blev analyseret for pesticidrester i 2012, var knap 200 økologiske.
Kun i et enkelt tilfælde - en appelsinjuice fra udlandet - blev det på baggrund af indholdet vurderet, at økologireglerne om brug af sprøjtemidler var overtrådt.
Det fremgår af rapporten ’Pesticidrester i fødevarer 2012’. Selvom det er sjældent, at grænseværdierne for indholdet af pesticidrester overskrides, viser analyserne, at der stadig er spor af pesticider i omkring halvdelen af al konventionel frugt og grønt, der sælges på det danske marked.
GMO-mærkning af kød
Både Greenpeace og Forbrugerrådet Tænk opfordrer til, at der bliver indført en mærkning af kødrede afgrøder, så forbrugere, der er imod teknologien, får et reelt valg.
- Rigtigt mange er imod genmofor at spise det, men af miljømæssige og etiske årsager. Men
stort set alt foder til dyr opdrættet i konventionelt landbrug indeer problematisk, siger Camilla Udsen fra Forbrugerrådet Tænk til Jydske Vestkysten.
Økologikongres I Tyrkiet
Tyrkiet er vært for IFOAMS næste verdenskongres for økologi, som i år afholdes I Istanbul i dagene fra 13.-15. oktober.
Kongressen bliver kun afholdt hver tredje år og den er en af økologiens vigtigste globale mødesteder.
Over 50 forskellige varianter af økologisk okse- og svinekød kan nu bestilles på Irma.dk og leveres til døren
Ferskt kød har altid været en udfordring for nethandlen, men nu har Irma.dk fået en ’skæretilladelse’, som er nødvendig, når en slagter selv vil opskære økologisk kød. Skærestuen blev taget i brug kort inde i det nye år, og initiativet giver Irma mulighed for at hjemtage større delstykker af okse- og svinekød og selv skære dem ud, så salget i internetbutikken ikke længere er begrænset til det vakuumpakkede sortiment af økologisk kød.
På den måde er sortimentet syvdoblet fra 7 til ca. 50 udskæringer, og i de kommende måneder kommer
Vokseværk hos Irma.dk
der nye til, oplyser kommerciel direktør Jesper Lykke Wacherhausen, Irma.dk.
- Og vi kører kødet ud til kunderne samme dag, som det er skåret, så det er helt friskt, siger han.
Rabat på alt økologi
en stigning i salget af dagligvarer på nettet på 75 procent i 2013, og et bredere sortiment af økologisk kød er endnu et skridt, der skal bidrage til at gøre forretningen til danskernes foretrukne indkøbskanal, når det handler om at få leveret fødevarer direkte til døren.
- Vi vil være kendt for kvalitet og fornyelse inden for fødevarer på nettet, på samme måde som vi er det i de fysiske butikker. Med dette tiltag kan vi tilbyde kunderne noget, som ikke er muligt at få mange andre steder, siger Jesper Lykke Wacherhausen.
Den 42-årige net-købmand blev i december sidste år ansat til at stå i
I 2010 købte Irma 80 procent af aktierne i online-butikken torvet.dk, der skiftede navn til Irmatorvet.dk. Siden er Irma bliver eneejer, og Irmatorvet.dk er smeltet sammen med Irma.dk, som i dag udgør Irmas netsalg.
Indretning af egen skærestue syvdobler sortimentet hos Irma.dk fra 7 til ca. 50 økologiske udskæringer.
Økologiandelen hos Irma.dk ligger på 28,7 %.
Priserne i netbutikken er de samme som i de fysiske butikker og tilbuddene i tilbudsaviserne gælder også på nettet.
Mindste køb: 400 kr. Fragt: 49 kr.
Coop-kæderne arrangerer på skift såkaldte aula-møder for de ansatte på Coops hovedkontor i Albertslund. SuperBrugsen har næste gang valgt lokal økologi som omdrejningspunkt.
Med indretningen af egen skærestue kan slagter Anders Elong fra Irma.dk nu tilbyde ca. 50 forskellige udskæringer af økologisk kød, der bliver leveret til kunderne samme dag, som det er skåret.
dagligvarer på nettet.
Han har tidligere bl.a. været online direktør for TDC og konsulent hos Quartz & Co, og han har store forventninger til det digitale kødsalg, som aktuelt hjælpes på vej af en generel rabat på 15 procent på alle økologiske produkter hos Irma.dk.
Nyt stort centrallager Kødet bliver udskåret af faguddannede slagtere på en lille skærestue, der er indrettet i forbindelse med Irma.dks nyindrettede 6.000 kvadratmeter store centrallager i Vallensbæk, og trods spirende konkurrence fra netbutikker som Aarstiderne, Osuma.dk og Nemlig.com ser Jesper Lykke Wacherhausen optimistisk på fremtiden.
- Grundlæggende er konkurrencen ikke særlig hård, og vi byder velkommen til alle, som vil være med til
at opbygge markedet for nethandel, siger han.
Direktøren ønsker ikke at oplyse omsætningen hos Irma.dk, men han
i løbet af få år.
- Vi går meget aggressivt ud og vil arbejde for at få nethandlen til at samarbejde bedre med de fysiske butikker.
Seks økologer leverer kødet Irmas Økologisk Ungokse leveres af seks danske landmænd, og som det er tilfældet med svinekødet, bliver dyrene slagtet hos Friland, hvor kontorchef Randi Kok glæder sig over, at det økologiske kød er kommet højere op på dagsordenen hos Irma.dk.
mulighed for at skære økologisk kød, og vi ser frem til at sælge mere til Irma.dk, siger hun.
SuperBrugsens jagt efter lokal økologi fortsætter ved et ’aulamøde’ i Coops hovedkvarter i Albertslund
Boder med økologisk øl, ost, brød, is og meget mere fra lokale producenter vil d. 12. marts fylde aulaen i Coops hovedkontor i Albertslund. Det er SuperBrugsen, som har taget initiativ til at samle alle de mest interessante producenter af økologiske varer inden for en radius af ca. 50 km fra hovedkontoret. Det er den maksgrænse, som SuperBrugsen annoncerede en ambitiøs plan om at
opspore nye lokale produkter til butikkerne.
Michael Buus Nielsen, salgs- og sortimentskoordinator i SuperBrugsen, er tovholder for mødet, og han forklarer, at lokale varer og økologitegi om at satse mere på kvalitetsfødevarer, som Coops ny koncernchef, Peter Høgsteds, er ved at rulle ud.
Gitte Hvoldal, markedskonsulent i Økologisk Landsforening, er gået på jagt efter udstillere, og hun oplyser, at dagen giver producenterne en unik mulighed for at præsentere deres varer for ansatte på mange niveauer fra alle Coops kæder. SuperBrugsen har desuden besluttet at inviterer lokale butikschefer fra
kædens lokale butikker, så der er måske mulighed for at gøre en hurtig handel.
Sidste år gennemførte SuperBrugsen leverandørtræf i både Århus og København, og kæden har nu lavet en plan for gennemførelse af lignende møder i resten af landet. Datoerne bliver meldt ud i nær fremtid, og møderne er åbne for både store og helt små producenter, som kun kan forsyne nogle få butikker med lokale varer.
Selskabet kom ud med et plus på 907.000 kr., men dagligvarekædernes
øgede krav om markedsføringsbidrag presser indtjeningen
DETAILHANDEL KØD
AF JAKOB BRANDT
Rene beskyttelsespenge
Norsk eksportchef er på plads hos Hanegal
På vej til udlandet
Hanegal A/S
I mandags var det ikke kun Solvognen, Egtvedpigen og guldhornene, som trak besøgende til Nationalmuseet i København
Graver et spadestik dybere
Plot Foodexpoo ind i kalenderen
Som det første slagteri uden for Kina er Friland nu godkendt til at eksportere økologisk svinekød til Kina, og det forspring skal udnyttes
Friland har fået en god start på det nye år, idet de kinesiske myndigheder på rekordtid har godkendt den danske virksomhed som Kinas første udenlandske leverandør af økologisk svinekød.
Døren blev 4. januar åbnet til det, der kan udvikle et nyt eksporteventyr for danskproduceret, økologisk svinekød. På længere sigt kan kineserne formentlig bidrage til at sikre en god afregning for de danske svin. For selv om kineserne hos mange er mest kendt for at spise hundekød, er det reelt svinekød, som står øverst -
re. Fortsætter væksten i kinesernes forbrug af svinekød, viser beregnin-
ger fra en rapport, som OECD og FAO lavede sidste år, at kinesernes forbrug i 2022 vil overhale europæernes. Af samme rapport fremgår det, at kinesernes hjemmeproduktion af svin formentlig ikke kan følge med den hastigt voksende efterspørgsel. Den kinesiske produktion er domineret af store industrielle svinefarme og mange små familiebrug med
til byerne, vokser behovet for kød –også det økologiske.
Nu kan vi bare sælge løs Friland sender allerede i uge syv de første paller med økologiske kotelet-
City Super og Organic and Beyond, der er en økologisk abonnementsordning, som leverer til omkring 200.000 familier i seks af Kinas største byer.
Går det, som Randi Kok, kontorchef i Friland, forventer, vil mange
så hun er yderst tilfreds med godkendelsen.
- Nu kan vi bare sælge løs, og vi skal udnytte, at vi er de første, der får den kinesiske godkendelse, siger Randi Kok.
De kinesiske forbrugere efterspørger både grisehoveder, ører og grisetæer, som ikke er særligt populære i Europa, og åbningen til det kinesiske marked giver på ere fronter helt nye perspektiver for Frilands eksport af økologisk svinekød.
Hun er helt på det rene med, at økologien primært er et tema for de mest velstillede kinesere i de større byer. Men gruppen af potentielle kunder, som er villige til at betale for den fødevaresikkerhed og høje kvalitet, som dansk økologi er garant for, vokser hele tiden, og kineserne skal ikke købe mange grisehaler eller koteletter hver især, før det kan mærkes hos Friland.
Kunder uden fedtforskrækkelse Prisniveuaet på det kinesiske marked er attraktivt og kan sagtens matche priserne på andre eksportmarkeder. Kineserne er desuden interessante, fordi de traditionelt ikke kun efterspørger de mere gængse udskæringer, og endnu ikke lider af
Det kinesiske kontrolorgan WIT har på rekordtid godkendt Frilands 48 økologiske svineproducenter, som nu kan levere til det kinesiske marked
- Det er gået langt hurtigere, end vi havde forventet, siger projektleder Henriette Guldager fra Frilands leverandørkontakt.
Hun var selv med i Kina i september 2013, hvor Friland etablerede et samarbejde med WIT, som af Frilands kommende kunder blev frem-
hævet som en af de mest troværdige og mest kommercielt orienterede
ner.
En anden årsag, til at valget faldt på WIT som samarbejdspartner, var, opereret i Europa, og bl.a. tidligere
- De har et krystalklart billede af Danmark og er meget fascinerede af Det Centrale HusdyrbrugsRegister og det danske kontrolsystem. Det giver dem en tydelig fornemmelse af, at vi har styr på det, og det er nok derfor, at vi har haft et meget smidigt forløb, siger Henriette Guldager. Det er ikke længere siden end
november måned, at hun var vært for de kinesiske kontrollører, som var rundt for at kontrollere, om otte udvalgte svineproducenter opfylder kravene i de kinesiske økologiregler. Kineserne var især interesseret i foder- og vandforsyningen, og med godkendelsen fulgte en opfordring til løbende at tjekke grisenes drikkevand for tungmetaller.
Godkendelsen skal allerede fornyes om et år. En mere praktisk udfordring er, at alle varerne til Kina skal forsynes med et unik kontrolnummer, som Friland i første omgang påsætter manuelt.
den ’fedtforskrækkelse’, som europæerne er ramt af. Jo federe, jo bedre, lyder parolen i øst. Alligevel er Randi Kok forsigtig, når hun vurderer eksportpotentialet.
- Det er et meget umodent marked, og salget af økologisk kød er ikke særligt stort, men det vokser hele tiden, og jeg tror, at Kina om fem år vil udgøre 10-15 pct. af vores økologiske salg.
Kineserne betaler godt I første omgang fokuserer Friland primært på direkte salg af færdigvarer til detailhandlen, da den kinesiske
forædlingsindustri ikke er særligt udviklet.
- For os handler det om at komme ind hos detailkæderne, og vores direktør Henrik Biilmann tager til Kina i slutningen af februar for at besøge nuværende og potentielle kunder. Dermed sigter Randi Kok blandtkæder som Tesco og Carrefour. I den forbindelse er det vigtigt at have gode lokalkendte kontakter. Derfor bliver en stor del af salgsarbejdet lagt i hænderne på DC-salgsselskabet ESS-Food, som har været til stede på det kinesiske marked i mange år.
- ESS-Food har kontor i både Shanghai og Hong Kong, og for os er det guld værd at kunne trække på kinesere, som kender markedet, siger Randi Kok.
Køkkenpersonalet fra de århusianske daginstitutioner har fem uger til at lære, hvordan man lægger om til økologi, og ere er lidt usikre på, om økonomien kommer til at hænge sammen i netop deres køkken.
Omlægningsteamet har kun halvandet år til at omlægge 360 kommunale køkkener.
Så det er forståeligt, hvis der har været enkelte sommerfugle i maven hos de syv ansatte i Økoløft Aarhus. De har netop taget hul på et tætpakket kursusprogram, og ifølge projektleder Mette Iermiin går alt efter planen. Det er også nødvendigt med den stramme tidsplan, og resten af året bliver kurserne afviklet i halen af hinanden.
Inden juni 2015 skal omlægningsteamet nå at klæde 400 kursister fra 360 forskellige institutioner på til en fremtid med 90 procent økologi.
- Det er dejligt at mærke den interesse, der er for kurserne, og vi har allerede venteliste til et kursus i foråret 2015, siger hun.
Grøddag gav et boost
Den første uge handler om at give kursisterne den grundlæggende forståelse for tankerne bag det økologiske køkken, og kursisterne har i den forbindelse besøgt tre økologiske landbrug. Det er en god genvej til at give kursisterne en dybere forståelse af grundprincipperne bag økologien.
- Køkkenpersonalet er ikke vant til at sidde på skolebænken, så vi krydrer undervisningen med mange praktiske øvelser, forklarer Mette Iermiin. Hun oplevede, hvordan en kursusdag om grød og kompot blev til en rigtig WOW-oplevelse for man-
grødkategorien omfatter meget mere end havregrød.
- Det gav mange af dem et boost.
Alternative proteinkilder Et vigtigt redskab under kurset er de individuelle rapporter, som er udarbejdet på basis af råvareforbruget i kursisternes daginstitutioner.
- Generelt er der behov for, at mange af køkkenerne erstatter ris og pasta
kerner, siger Rikke Bøtchier, der er klasselærer for det første hold.
Hun bruger en del tid på at anvise alternative proteinkilder, så kostsammensætning er i orden, når økologien gør sit indtog i Århus.
Flere af kursisterne hos Økoløft Aarhus er usikre på, om de kan opfylde de høje ambitioner under institutionernes nuværende madbudget
OMLÆGNING AF JAKOB BRANDT
Der bliver snittet, svitset, smagt og snakket, og støjniveauet nærmer sig de alarmerende højder, som volder en del problemer for personalet i landets daginstitutioner.
ken under Plejecentret Rosenvang i Århus-forstaden Viby, hvor omlægningsteamet Økoløft Aarhus etablerede base før jul.
En gruppe køkkenmedarbejderne fra de århusianske daginstitutioner har taget de første skridt på en lang rejse, som i løbet af nogle måneder skal gøre dem i stand til at serverer mad med en økologiprocent på 90 for kommunens 0-5 årige.
De 18 kursister er i uge to af det fem uger lange omlægningskursus.
De indledte dagen med rugbrødsbagning, og bortset fra et enkelt
nu er kursisterne i færd med at tilberede seks forskellige slags børnevenlige supper.
Mad uden sminke
- Er den ikke lidt ’fesen’, lyder det fra en af kursisterne om rødbedesuppen borsjtj, som hun og to andre er
ved at smage til. De skal lige vænne sig til, at Knorr-terningen er bandlyst. Her skal maden smage af de ingredienser, den består af, og selv om det kan være en udfordring, virker kursisterne glade for at være tilbage på skolebænken.
De lærer blandt andet, hvordan man forarbejder råvarerne, så smagen træder tydeligt frem.
Der er en engageret diskussion om smag og konsistens over de rygende gryder her kort før den fælles anretning, hvor alle skal smage og være med til at bedømme resultatet af formiddagens anstrengelser.
- Jeg kan godt lide, at den er så cremet, siger én.
- Fedt. Nu smager den af det, der er i, lyder det fra en anden.
Børnene skal smage råvarerne
Kursisterne får masser af ros for arbejdet med supperne af Rikke Bøtchier. Inden hun blev ansat som underviser, stod hun selv i spidsen for omlægningen af et århusiansk
daginstitutionskøkken. Derfor var hun det naturlige valg som holdets klasselærer, og som de øvrige seks undervisere i omlægningsteamet brænder hun for økologien med en smittende entusiasme.
- Det er ikke nok at købe Ø-mærkede produkter. Vi skal også lære kursisterne at tænke økologisk og bruge sæsonvarer, siger hun. Når hun underviser, er den gode smag en vigtig målestok, og på dette kursus er målet at ramme de smage, som passer til børn fra 0-5 år.
- Vi skal have råvarerne til at smage af det, de er, siger Rikke Bøtchier.
Det bliver ekstremt dyrt
Over for Økologi & Erhverv udtryk-
over, om de kan få budgetterne til at hænge sammen, når de skal købe mere økologi, og de samtidig helst vil undgå at skære for meget i menuen. Flere institutioner har desuden mange børn fra indvandrefamilier, og her er køkkenmedarbejderne ner-
vøse for, om de kan skaffe kød fra halal-slagtede dyr.
Det gælder bl.a. Mathias Pedersen fra Tumlehøjen i Bispehaven. - Ca. 95 procent af vores børn har indvandrerbaggrund. Derfor har forældrebestyrelsen besluttet, at vi kun ekstremt dyrt, hvis det skal være økologisk, så det bliver en kæmpe udfordring for mig, siger den jyske institutionskok.
Han har derfor indset, at børnene i fremtiden skal vænne sig til langt
Tag et skridt af gangen
Rikke Bøtchier har stor forståelse for de mange spørgsmål, som melder sig i kølvandet på økologiens indtog. - Der er en grundlæggende usikkerhed hos mange kursister, fordi de går fra noget trygt. Derfor bruger vi megen tid på at tale om den forandringsproces, de er i gang med, siger hun.
Inden kurset slutter, skal alle derfor lave en konkret handlingsplan –en slags omlægningsmanual, så de har noget at støtte sig til.
- Når kurset er forbi, skal de hjem -
føre økologien i deres køkken. Det handler om at tage et skridt ad gangen.
Økologien har trukket mange overskrifter de sidste par uger. Økonomien er under pres, økologiske mælkeproducenter falder fra, og de politiske målsætninger om en fordobling af det økologiske areal er i fare.
Det giver bevågenhed og anledning til debat, og det påvirker os, der brænder for økologien. Men det påvirker også opfattelsen af økologi blandt forbrugere, konsulenter, bankrådgivere og potentielle omlæggere. Man får let det indtryk, at økonomien generelt er dårlig, og at der ikke er nogen fremtidsperspektiver, hvis man ønsker en lidt større bedrift.
Måske påvirker det også dig. Hvad tænker du om din og bedriftens fremtid? Er økologi fortsat en del af din strategi?
Fransk kærlighed
På sommerens studietur til Frankrig havde vi fornøjelsen at besøge Yannick Allard, som er økologisk mælkeproducent i Loiredalen. Yannick viste stolt sin bedrift frem, og under middagen fortalte han om, hvordan han var i gang med at udvide ejerkredsen, så hans to samarbejdspartnere kunne blive medejere.
Vi spurgte til bevæggrunden for denne udvidelse. Yannick så forundret på os og svarede, at det var da for at få mere tid til at holde fri!
Med tre ejere kunne de hver især nøjes med at malke hver tredje uge og kun arbejde hver tredje weekend. De øvrige uger var arbejdstiden fra 8 – 12, frokostpause og arbejde igen fra 14 – 17. Altså bortset fra fredag, hvor de holdt fri kl. 14!
Yannick har været i mine tanker mange gange siden. En ægte fransk livsnyder med forkærlighed for kvalitet og god tid. Jeg beundrer Yannick for hans mod til at gå efter det, som er vigtigt for ham uafhængigt af, hvad omverdenen måtte mene om den sag.
Stå stærkere
Så hvad drømmer du om? Er det friheden til at udvide, når kvoterne forsvinder? At skabe en rummelig arbejdsplads, hvor der er plads til socialt udsatte? Eller at producere fødevarer under dit eget brand?
Uanset hvad, står du meget stærkere over for rådgivere og kreditorer, hvis du har en klar vision forankret i dine værdier. Brug vinteren på at tænke over, hvad der er vigtigt for dig, for din virksomhed og for din familie. Hvad vil du gerne huskes for, den dag du ikke er her mere?
som kan udfordre de vante tanker og perspektivere dine overvejelser, og gerne én som ikke kender dig og familien i forvejen.
Så er du godt i gang med at formulere din vision for fremtiden.
grænse på 170 kg N/ha.
Myndighederne mener, nitratdirektivet gælder for bundjord i væksthuse, men man får ikke mange tomater for 170 kg N
AF KAREN MUNK NIELSEN
Væksthusgartnere bruger store mængder gødning for at producere tomater og agurker året rundt. Økologer er i den særlige situation, at de er henvist til husdyrgødning og andre organiske gødninger, og dermed risikerer de at komme i karambolage med en række miljøregler. Det gælder udbringningsperioden, og det gælder nitratdirektivets grænser for kvælstof på 1,7 DE/ha eller undtagelsen for kvægbrugere på 2,3 DE/ha. Ingen af delene rækker tilnærmelsesvis til en intensiv væksthusproduktion af tomater, agurker eller tilsvarende.
Skal man have dispensation fra nitratdirektivet, forudsætter det et byggeblad, der kan godtgøre, at produktionen ikke belaster miljøet uacceptabelt. Et sådant har branchen nu sendt til Miljøstyrelsen. Byggebladet beskriver indretning og drift af økologisk væksthusproduktion i bundjord. Det er kun dyrkning i bundjord, der ifølge Miljøstyrelsen er omfattet af nitratdirektivet og derfor har brug for undtagelsen.
Utryghed blandt gartnere
Spørgsmålet om nitratdirektivets gød-
ningsbegrænsninger har spøgt i branvæksthusproducenter ikke har fået sanktioner for at tilføre mere end direktivets 170 kg N, er der alligevel en forståelig utryghed ved situationen, oplyser Sybille Kyed, chefpolitisk konsulent i Økologisk Landsforening. Et møde sidste år mellem Økologisk Landsforening, Landbrug
GartneriRådgivningen har udarbejdet forslaget til byggebladet. Indholdet er i punktform:
Reducere/forhindre overskudsvanding
Vanding kun til markkapacitet
Løbende målinger af jordfugtighed
1 meter dybt kontrolrør i hvert hus
Reducere/forhindre overskud af næringsstoffer
Løbende N-målinger i jord eller planter
Delt gødskning til kulturer med længere vækstsæson end 60 dage
Ophør af produktion
Jordprøver for P før rydning af hus
Dyrkning af fangafgrøder
Ingen gødskning sæsonen før rydning
& Fødevarer og Miljøstyrelsen om sagen resulterede derfor i arbejdet med det aktuelle byggeblad.
- Nu afventer vi Miljøstyrelsens vurdering. Vi håber, vores forslag er tilstrækkeligt, siger Sybille Kyed.
Dokumentation er helt rimelig På Fyn ser gartner Klaus Søgård, Markhaven, frem til en afklaring.
- Jeg ærgrer mig over, at det overhovedet er nødvendigt at lave et byggeblad,ger væksthusproduktion, men når det er sagt, er jeg tilfreds med indholdet i forslaget til byggeblad. Vi har en potentielt forurenende produktion, og det er helt på sin plads at dokumentere, at der ikke dræner kvælstof ud af jorden, siger han. Markhaven benytter sig af komposteret dybstrøelse som gødningskilde. Normen til tomater er 2.350 kg N pr. ha, men gartneriets aktuelle tilførsel er ca. 1.200 kg/ha.
- Når man har gødsket med kompost i nogle år, behøver man kun tilføre den mængde, som kulturen fjerner, siger Klaus Søgaard.
Det er allerede praksis Forslaget til byggebladet beskriver, hvordan producenterne løbende skal måle og dokumentere vandindhold i jorden og tilførsel af næringsstoffer. Det er allerede praksis i gartnerierne, konstaterer Klaus Søgård.
- Det er de redskaber, vi dagligt bruger til at styre produktionen efter. Vi måler dagligt vandmætning i 20, 30 og 40 cm’s dybde, siger han.
Der er ikke mange penge at gøre godt med til anlæg, hvis man vil lave biogas af små biomasser, konkluderer rapport, der har regnet på økonomien i anlæg til små deltidsbedrifter
BIOGAS
AF KAREN MUNK
NIELSEN
Små økologiske bedrifter har måske bedre chance for at overleve, hvis de er selvforsynende med gødning og energi. Det er baggrunden for et projekt om minibiogasanlæg, som Økologisk Landsforening har gennemført hen over efteråret på initiativ af Jørgen Holst, Roskilde.
Jørgen Holst producerer 150 slagtesvin om året på Højagergårds syv hektar og lægger gård og tal til beregningerne i projektet.
Han har i en årrække været inte-løsning, der passer til små mængder biomasse. Dels for at forbedre udnyttelsen af næringsstofferne i hans markbrug, hvor han producerer byg og hvede med udlæg af kløvergræs som grøngødning. Dels for at pro2neutral energikilde til opvarmning end det nuværende træpillefyr.
Gasmotor er for dyr På baggrund af gårdens biomasser –
såvel gødning fra grisene som kløvergræs fra markerne – har AgroTech regnet på økonomien og konkluderer, at elproduktion via en gasmotor ikke er rentabel. Elmotor og tilslutning anslås alene at koste omkring 200.000 kr. eller halvdelen af, hvad den producerede energi og gødningens merværdien kan forrente. Det efterlader meget lidt til at bygge for og til udstyr til evt. forbehandling, indfødning og omrøring.
- Det er et ekstremt lille anlæg. I denne størrelsesorden er det ikke økonomi men lysten, der skal være drivkraften bag en investering. Man skal være villig til at lægge egne penge i det, siger innovationskonsulent Søren Rasmussen, der har udarbejdet rapporten fra AgroTech. Han peger desuden på udfordringer med at få en jævn produktion i små anlæg.
Dropper man gasmotor og elproduktion og i stedet producerer varme, er investeringen markant mindre. Det samme gælder energitabet, der i en gasmotor er 10-15 pct. En sådan løsning forudsætter imidlertid, at man kan anvende den producerede varme, når den produceres. Det kan være til traditionel opvarmning af beboelse eller til varmekrævende produktioner som for eksempel væksthuskulturer.
Bygger ikke
Sådanne produktioner har Jørgen Holst ikke umiddelbart planer om at etablere, og han springer da heller ikke ud i at bygge et mini-biogasanlæg lige nu. Det skyldes dog ikke alene den minimale økonomi, der er skitseret i rapporten fra AgroTech, men lige så meget at der tilsynela-
Investeringsstrategi for små anlæg
Konklusioner fra EU-projektet Sustaingas om anlæg under 100 kW:
Fordele Ulemper
Uafhængig af tilførsel af biomasse Høje stykomkostninger Ingen transportomkostninger Driftsledelse hos landmand Lokal anvendelse af varmetab Lavere effektivitet
Egnet til Stategier
Mindre bedrifter Gør det selv-projekter Bedrifter med husdyr Simple nøglefærdige anlæg
Bierne kan ikke føle sig sikre med EU’s toårige forbud på markjord
Selv om EU har indført restriktioner i brugen af de såkaldte neonicotinoider på markerne i to år, er det ikke nogen garanti for, at bier ikke bliver forgiftet. Pesticiderne må gerne bruges i væksthuse, og nu viser norske forsøg, at der er en potentiel risiko for, at giften kan ramme bierne via dyrkningsmedierne i væksthusene. Hvert år bliver tonsvis af affaldstørv kørt ud af væksthuse og deponeret eller spredt på landbrugsjord. Hvis affaldsjorden indeholder rester af neonicotinoider, kan giften havne i pollen og nektar i de ukrudtsplanter
eller afgrøder, der spirer frem i affaldsjorden, og fra nektar og pollen er vejen kort til bierne. Det fremgår af et norsk studium, som Bioforsk har udført for Mattilsynet i Norge.
Den økologiske organisation Oikos opfordrer de norske myndigheder til helt at forbyde neonikotinoider i Norge.
Pesticiderne mistænkes for at være en del af årsagerne til omfattende bidød rundt omkring i verden. kmn@okologi.dk
relse, han har brug for, på markedet. - Projektet har ikke kunnet give tilstrækkeligt konkrete anvisninger på, hvordan et anlæg i praksis skal skrues sammen med de biomasser, vi har til rådighed. Det havde jeg håbet at få svar på, siger Jørgen Holst.
EU-projekt ser på små anlæg Ifølge projektleder Lone Malm, Økologisk Landsforening, er konklusionerne i rapporten på linje med erfaringer i EU-projektet Sustaingas.
- Små anlæg er for selvbyggere.
De simple ulandsanlæg kan heller ikke umiddelbart bruges på vore breddegrader, hvor vi har brug for isolering og en varmekilde til at holde den biologiske proces i anlægget kørende, siger hun.
Alligevel mener hun ikke mulighederne er udtømte for Jørgen Holst og andre, der er interesserede i små anlæg. Et kommende EU-projekt med dansk deltagelse vil netop fokusere på mindre biogasanlæg, oplyser hun.
- AgroTech og Økologisk Landsforening er partnere i det ny EU-projekt, hvor vi tager erfaringerne fra projektet her med. Jeg forventer, at der opstår enklere og investeringsmæssigt billigere løsninger som effekt af den samlede indsats, siger hun.
Det er muligt at læse mere om projekt og resultater på Jørgen Holsts hjemmeside www.natur-gris.dk samt på www.okologi.dk.
MALKEKVÆG: Man risikerer at afbryde køerne i at æde, hvis skraberne kører, mens køerne står ved foderbordet, viser en schweizisk undersøgelse. Generelt stresser skraberne ikke køerne, men Forskerne anbefaler, at skraberne ikke kører de første to timer efter udfodring, skriver Kvæg.
STATISTIK: EU’s økologer er både yngre og driver større bedrifter end deres konventionelle kolleger. EU-kommissionens statistik over økologien i medlemslandene viser, at godt 60 procent af de økologiske landmænd er under 55 år. Det samme gælder kun for 45 procent af de konventionelle. Gennemsnitsstørrelsen på bedrifterne er 34 ha. Konventionelle bedrifter er i gennemsnit kun ca. 15 ha.
FODRING: Der er tilsyneladende ikke hold i myten om, at køer ikke så godt kan lide hvede som rug. Der var fuld knald på ædelysten til rug i et fodringsforsøg i Foulum, som viser, at fordøjeligheden af rug er på højde med hvede, skriver Kvæg. Køerne i forsøget var oppe på at æde ni kg ts i rug om dagen.
Et hurtigt og koncentreret forløb med landmanden for bordenden og konsulenten på sidelinjen
Du kan deltage i én ud af 19 grupper med 5–6 engagerede økologiske landmænd. Afsluttet forløb, hvor I mødes på skift hos hinanden i alt 7 gange. Februar 2014 til september 2015.
Din gevinst ved at deltage
Er du ikke allerede blevet kontaktet af din konsulent, kan du kontakte sekretær Jette Hallenberg på tlf: 8740 6646 eller mail: jxc@vfl.dk. Så formidler vi videre kontakt til en markskolegruppe.
Økologifremme-projekt ”Høj produktion uden konventionel husdyrgødning”. Uddannelse af landmænd.
Svin
Basisnotering (70,0-93,9) uge 4 10,70 kr.
Friland A/S giver i uge 4 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./ kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 4: 4,20 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 4: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 704,93 kr. (+7,70). Kg-regulering: 12-25 kg: 11,56 kr. 25-30 kg: 10,37 kr. 30-40 kg: 16,65 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 4: Ungtyre u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 2,25 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 1,75 kr./kg. Køer: 2,00 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.
Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.121 kr. Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.105 kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
udsige bygsorters evne til at konkurrere med ukrudt
KONKURRENCE
AF KAREN MUNK NIELSEN
Ukrudt koster hvert år masser af udbytte i økologisk korn. I vårbyg falder udbyttet med 18 kg kerne pr. ha, når ukrudtsdækningen øges med én procent. Det er velkendt, at høje sorter anses for at have en større konkurrenceevne over for ukrudt end lave, men strålængden er bare ikke hele sandheden om konkurrenceevne, og når man i tillæg også gerne vil have den øgede konkurrenceevne udmøntet i et højt kerneudbytte, bliver det kompliceret.
Videncentret for Landbrugs økologikonsulenter har kastet sig ud i at udvikle et konkurrenceindeks for vårbyg. Et sådant indeks vil øge økologiske landmænds informationer om de udbudte sorter og mulighed for at vælge derefter. Spørgsmålet er
blot, hvordan man forudser en sorts konkurrenceevne og evne til at optage tilgængeligt kvælstof.
Specialkonsulent Katrine Hauge Madsen redegjorde på Plantekongres 2014 for resultaterne af det indledende arbejde. Hun konstaterede, at der i 2013 ikke var nogen tydelig sammenhæng mellem ukrudt i forsøgsparcellerne og udbytte ved høst, men at de mange forskellige målemetoder, som har været sat i værk, er lovende i forhold til at kunne udvikle en model, der kan forudsige en sorts konkurrenceevne.
Lovende resultater
De målemetoder, der i 2013 kunne registrere sikre forskelle på sorter, var bl.a. tidlige foto af ukrudtsdækning/plantedækning, tidlige telemålinger, visuel vurdering af jorddækning, planteklip ved skridning, skud pr. plante, bladlængde, N-koncentration ved skridning, strålængde og kerneudbytte.
- Den model, vi har kunnet lave i år, er allerede bedre end at se på strålængden alene, og det giver forhåbninger om, at vi er på rette spor, siger Katrine Hauge Madsen.
Hun pointerede, at stærk konkurrenceevne ikke nødvendigvis giver et højere udbytte, men at det alligevel kan give mening at gå lidt på kompromis med udbyttet, hvis en sort er god til at undertrykke ukrudt og dermed hindre opformering til efterfølgende år.
Et screeningsforsøg med vårbyg viser i øvrigt, at forædlerne har sorter i pipelinen med rigtig god konkurrenceevne over for ukrudt.
misk resultat er lige
konventionelle
ØKONOMI
AF KAREN MUNK NIELSEN
Økonomien i økologisk planteavl har ry for at være mere usikker end i konventionel planteavl. Det er imidlertid ikke tilfældet, viser en analyse af fem års regnskabstal fra 619 økologiske og 9.885 konventionelle planteavlsbrug. Analysen er et af resultaterne af et arbejde, som blev sat i værk af Landbrug & Fødevarer for at klæde økologer og deres konsulenter på til mødet med kritiske banker og andre långivere.
Det overraskende resultat blev fremlagt på Planteavlskongres 2014 af økonomi- og økologikonsulent Marianne Tesdorpf fra Økologisk Råd-
arbejdsgruppen bag analyserne.
- Set over en femårig periode ligger økologernes gennemsnitlige resultat 40.000 kr. under de konventionelles. Det er selvfølgelig ærgerligt, men det interessante er, at det ikke er mere usikkert at være økolog. Spredningen i driftsresultat er den samme, siger Marianne Tesdorph, som på den baggrund erklærede økologisk og konventionel planteproduktion som økonomisk ligeværdige.
Gynger og karusseller
Planteavler Christian Jørgensen gav efterfølgende de omkring 100 tilhørere et indblik i driftsøkonomien på sin 820 ha store bedrift og med det også en mulig forklaring på, hvorfor det hverken er mere eller mindre usikkert at være økolog. ’Spaghettidiagrammet’ kaldte han billedet af 10 års dækningsbidrag i seks afgrødekategorier. Kurverne ligner en håndfuld spaghetti-pinde kastet hulter til bulter på en bordplade. Går DB op i en afgrøde ét år, dykker den helt sikkert året efter, og udsvingene kan være på både 5-, 10- og 15.000 kr./ ha. Til gengæld følger kurverne ikke
hinanden. Går det skidt i f.eks. frøgræs, går det som regel godt i andre afgrøder, og på den måde udjævner resultatet sig.
- For mig er et godt år derfor et år, hvor ingen afgrøde går rigtig galt, konstaterer Christian Jørgensen. For ham er risikospredning en selvfølge.
- Det er umuligt at forudsige, hvad næste års økonomiske succesafgrøde bliver. Derfor bliver det helt andre – og mere faglige – parametre, der styrer, hvad vi dyrker, siger Christian Jørgensen, der driver Vibygård Gods og Arnakke.
Risikospredning kommer helt af sig selv, for det er umuligt at forudsige, hvilke afgrøder, der giver topresultat næste år, fortalte Christian Jørgensen illustreret med denne gra k over DB i forskellige afgrødegrupper.
Økologi & Erhverv på Plantekongres 2014
Årets plantekongres blev afviklet 14.-15. januar i Herning. Fire sessioner relaterede sig til økologisk planteavl. Artiklerne på disse to sider er et pluk fra de faglige indlæg og diskussioner på kongressens økologisessioner.
Værdital for mobil grøngødning
Virkning af mobil grøngødning udbragt før vårbyg er her sammenlignet med virkningen af kvæggylle og en afgasset blandingsgylle.
Biogasgylle
Kvæggylle
Lucerne kompost
Lucerne enislage
Kløvergræs kompost
Kløvergræs ensilage
010203040506070
Virkningsgrad, % af total-N
Kvælstoftabet er stort, når man komposterer mobil grøngødning. Ensilering giver mindre tab
AF KAREN MUNK NIELSEN
Kløvergræs og lucerne kan høstes og fordeles som gødning på andre marker. Det øger udnyttelsen af kvælstoffet i planteavlssædskiftet. Metoden er kommet i fokus i forbindelse med planerne om at udfase konventionel husdyrgødning. Forsøg i projektet HighCrop viser, at man kan opnå pæne virkningsgrader af denne form for grøngødning men også, at det forudsætter den rette konservering og lagring. Ensilering giver et langt mindre kvælstoftab end kompostering i baller, fortalte
Peter Sørensen, Århus Universitet, på Plantekongres 2014 i Herning.
- I forsøget har vi set et tab af kvælstof på 15-34 procent i komposten. Tabet ved ensilering var 4-7 procent.
C/N-forhold er vigtigt
Tabet har bl.a. betydning for den virkningsgrad, man efterfølgende opnår af gødningen. Den var dobbelt så høj med ensilage som med kompost. Lucerneensilage havde den højeste virkningsgrad på 48 pct. sammenlignet med kløvergræsensilagens 33 pct. Der er en tæt sammenhæng mellem virkningsgrad og C/N-forholdet i gødningen. Jo lavere C/N, jo bedre virkning.
En måde at sænke C/N og øge mængden af tilgængeligt kvælstof på er at høste tidligere eller tagekostningerne. Økonomien i mobil grøngødning rækker generelt ikke til
høje omkostninger. Hvor vidt det kan grøngødningen, afhænger af den enkeltes bedrifts adgang til og pris på andre gødningskilder.
Svidning i vintersæd Peter Sørensen understreger, at den lave virkningsgrad af kompost ikke skyldes tilsætning af halm til komposten. Det dokumenterer et forsøg med tilførsel af tørret grøngødning uden tilsat halm. En vigtig pointe er i øvrigt, at man skal tilføre gødningen før såning. I forsøget prøvede forskerne at sprede ensilage i vintersæd i marts, men resultatet var en alvorlig svidning, som den pågældende vinterrug aldrig kom over. Årsagen er formentlig et højt indhold af organiske syrer, der svider rødderne, lyder det fra Peter Sørensen.
ROBUSTE UDBYTTER: Økologer jagter enkle veje til stabilt højere udbytter i korn, men landsforsøgene 2013 gav ikke klart svar på, hvor vejene er
Kan man med enkle og billige tiltag øge udbyttet i økologisk vårbyg og vårhvede, vil det være en stor fordel for både planteavlerens økonomi og for miljø og klima. Den tanke har de økologiske konsulenter forfulgt i årets landsforsøg.
Ifølge chefkonsulent Inger Bertelsen, VfL, kan man sagtens gødske sig til topudbytte i disse afgrøder, men hvis konsekvensen er, at man sætter mere til andre steder i sædskiftet, giver det ikke mening.
- Vi har brug for en robust planteproduktion, og vi har villet undersøge, om der er enkle og billige dyrkningstiltag, der kan få udbyttet i byg og hvede op i nærheden af havres niveau, sagde hun fra talerstolen på Plantekongressen.
Kun effekt i vårhvede Midlerne har været størrelsessorteret udsæd, blandsæd af hvede og byg, sortsblanding i hvede og øget
udsædsmængde.
Desværre har der ikke været sikker effekt af disse tiltag. Eneste undtagelse er øget udsædsmængde i vårhvede, hvor der i 2013 var et merudbytte på 3,5 hkg/ha ved at gå 15 procent op i udsædsmængde. Når omkostningerne til udsæd er trukket fra, er gevinsten 2,3 hkg/ha.
- Vi fortsætter forsøgene i år. Udfordringen i 2013 var, at udbytterne generelt var høje. Vi ville gerne have set, hvordan tiltagene virker i de situationer, hvor vårbyg og vårhvede giver 30 hkg/ha. Det var ikke situationen i 2013, konstaterer Inger Bertelsen.
Udbyttet i Landsforsøgene var 59,1 hkg i havre, 53,1 hkg i vårbyg og 47,3 hkg i vårhvede.
Radrensere er til meget ukrudt Rækkedyrkning og radrensning i korn er en metode, som de seneste år har vundet større indpas takket
Sammendrag og indlægsholdernes show fra Plantekongres 2014 er tilgængelige på LandbrugsInfo.
Højst udbytte i Taifun
HESTEBØNNER: Et sortsforsøg med syv sorter af hestebønner gav højst udbytte i den tanninfri sort Taifun. Bioro, Fuego, Obelisk og Divine ligger i samme liga, mens de to tanninfri sorter Columbo og Banquise ikke helt kan følge med.
Lidt anderledes ser det ud, hvis man måler på proteinudbyttet. Columbo udmærker sig her med den højeste proteinprocent, fremgår det af Oversigt over Landsforsøg 2013.
Hvis man dyrker foder til eget forbrug eller til andre, der vil betale efter proteinindhold, kan man godt tillade sig at gå lidt på kompromis med udbytte mod at få en højere proteinprocent.
TILVÆKST: Hestebønner vinder indpas i foderrationerne mange steder, og ikke mindst økologer har været i front på det felt. Foderforsøg fra VSP med konventionelle smågrise viser nu, at selv smågrise fra 9-30 kg vokser godt på hestebønner og faktisk også bedre end på et traditionelt soja-foder. Tre sorter indgik i forsøget: Columbo, Fuego og Espresso. Forsøgsfoderet indeholdt 25 pct. hestebønner suppleret med sojaskrå til standard proteinindhold.
tre sorter. Fra 16 til 30 kg var det tilfældet med Fuego og Espresso. Forsøgsresultaterne er udtryk for, at moderne farvede hestebønnesorter er forædlet frem til et lavere indhold af tanniner, så de bedre egner sig til som til gengæld ikke gav så høje udbytter. Nu kan man altså både få højt udbytte og lavt tanninindhold i samme sorter, konstaterer projektleder i VSP, Sønke Møller.
“
Der er store fordele ved at have maskinsamarbejde med konventionelle kolleger. Om efteråret sår de tidligt, hvor jeg sår sent. Et andet eksempel er høst af kløverfrø, hvor den store kapacitet på mejetærskerne gør, at jeg kan høste økologisk frø på de to gode dage, der typisk er til det.
Christian Jørgensen, Arnakke og Vibygaard Gods
være teknologistøtte, og som også kan øge udbyttet. Ifølge årets landsforsøg er der imidlertid ikke økonomisk gevinst i form af merudbytte ved rækkedyrkning, medmindre der er et relativt højt ukrudtstryk. Er der ikke det, er blindstrigling stadig den billigste og mest effektive indsats, man kan foretage mod ukrudt i korn.
SAMDYRKNING: Når man dyrker lupin i blanding med hvede, ender man tit med at høste meget hvede og dermed stivelse og ikke så meget protein. I et økologisk landsforsøg i 2013 blev forskellige lupinsorter dyrket i blanding med bare 40 kg vårhvede. Det lille tilskud af hvede sænkede vandprocenten ved høst med tre procentpoint, hvilket i sig selv er interessant og nyttigt i især forgrednede sorter.
Et andet interessant resultat er, at hveden ikke påvirkede udbyttet i lupin, som var det samme med og uden hvede, fortalte chefkonsulent Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug, Økologi.
Der er udsået fuld udsædsmængde af lupin uanset i blanding af hveden. I den forgrenede sort Boregine udgjorde lupin 80 procent af den høstede mængde.
BIOMASSE: Et økologisk landsforsøg med efterafgrøder til biomasse havde ikke de bedste betingelser i 2013, hvor tørke gav problemer med fremspiringen.
Kun et enkelt forsøg på JB 6 kunne høstes. Otte forskellige efterafgrøder eller blandinger er testet ved tre forskellige såtider i august.
Generelt rokker forsøget ikke ved den kendte sandhed, at efterafgrøder skal sås tidligst muligt. Ved såning 9. august gav blandingen Terra Gold det største udbytte. Ved senere såning gav en blanding af gul sennep og fodervikke størst udbytte.
Terra Gold består af foderært, aleksandrinerkløver, serradel, honningurt, boghvede og sommervikke.
29. januar kl. 10.00–15.30. Trend seminar med det engelske bureau Organic Monitor. Hotel Haraldskær, Skibetvej 140, Vejle. Se mere på www.organicmonitor. com. Tilmelding på mje@okologi.dk. Arr: Organic Denmark.
Februar
5. februar kl. 13.30-16.00. Vinterhaver i vindueskarmen - børnenes lille køkkenhave indenfor. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Se mere på www.kbhmadhus.dk. Arr: Københavns Madhus og Foreningen Ottilias Have.
8. februar kl. 12-15. En eftermiddag hos Camilla Plum i syltningens og fermenteringens tegn. Fuglebjerggaard, Hemmingstrupvej 8, Helsinge. Oplysninger og tilmelding i Netbutikken på www.fuglebjerggaard.dk. Arr: Camilla Plum.
20. februar kl. 19-22. Podning af de gamle frugttræssorter ved Boi Jensen. Først 1 times teori om f.eks. podeteknikker, grundstammer og podekviste. Efter kaffen øves det rigtige snit, og herefter podes de træer, I får med hjem. Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920 Randers NV. Tilmelding: 8642 0049. Et gebyr. Arr: Byøkologisk Forum.
Marts
15. marts. kl. 10-16. Biodynamisk bikursus med jordbrugsteknolog Erik Frydenlund.En introduktion til en alternativ måde at holde bier på, som tilgodeser deres væsen og behov, hvilket giver bedre livsvilkår og større sundhed for bierne! Kurset henvender sig til alle med interesse for bier. Nr. Lyndelse vej nr. 19, Odense S. Pris: 400 kr inkl. moms. Læs mere på: www.erikfrydenlund. dk. Tilmelding og spørgsmål til: erikfrydenlund@gmail.com
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
Bjarne Hansen 21 15 87 06
Carsten Markussen 30 62 72 15
Christian Petersen 21 60 11 60
Claus Østergaard 20 45 74 65
Erik Kristensen 30 62 75 45
Irene Fisker 20 92 68 24
Jens Christian Skov 23 44 65 57
Kirstine Lauridsen 20 43 61 04
Mads S. Vinther 30 62 90 16
Marie-Louise
Thorkild
Birgitte Winterberg. 128 s. 299 kr. Rosenkilde & Bahnhof. Denne bog med 50 vegetariske retter vandt Gourmand World Cookbook Awards 2013/14. Hvis det ikke er anbefaling nok, boghandleren og se, om man ikke bliver sulten – eller man kan kigge forbi Birgitte Wintercorporatecooking.dk.
Kål fra Samvirke. Rodfrugter fra Samvirke, Hakket kød fra Samvirke. Fjerkræ fra Samvirke. Mia Irene Kristensen og Inger Abildgaard. 88 s. 49,95 kr. Samvirke. I 1980’erne udkom kogebogsserien Mad fra Brugsen, og i i seriens arvtager, Mad fra Samvirke, hver omhandlende et bestemt emne – kål, rodfrugter, opskrifter og gode råd om tilberedningen. AB
Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/ Bog-nyt
Nyt fra mark og stald Fagligt Team Sen fravænning af kalve workshop
Randzoner der kan bruges til noget
Toastning af hestebønner
Gammel kornsort slår ny på bagekvalitet
Hvid raps er kommet godt fra start
Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn.
Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk
ØKOLOGISK HØNSERI TIL SALG
Hønseri med 11.200 hønepladser - kan udvides til 18.000 i bestående bygninger. Jordtilligende 28 ha, hvoraf de 17 ha er udlejet til nov. 2015 - mulighed for forlængelse. Renoveret stuehus - boligareal 148 m2 med gulvvarme/ jordvarme.
Peter Hoyer Nielsen, Lemmosevej 7 6240 Løgumkloster - tlf. 2177 7283
til markedsføring, produktudvikling og markedsudvikling af økologisk kødproduktion.
Der er ansøgningsfrist 1. april 2014.
Pengene kommer til udbetaling i oktober kvartal 2014, når udgifter og afrapportering har fundet sted.
S hjemmeside, www.okokod.dk
Ansøgningen sendes til formanden for Økokød f.m.b.a.
Frode Flyvebjerg Kristensen, Vesterbækvej 73, 6800 Varde E-mail: fr de yvb er h t ail.
Eller tlf. 75 29 80 83, mobil 40 75 03 93
Inova
Er der småfolk i familien, så klik ind på økobarn.dk
læggekartofler
sælges stikløg og
Nyhed: Flere special kartoffelsorter
Online-bestilling på vore hjemmeside dk bioselect www
Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK
Tåsinge 2, Vej Lolks Søren Svendborg 5700
email: peter@bioselect.dk
Økøkød udlodder 5000 kr. til en person eller familie der har arbejdet målrettet for synliggøre økologisk kødproduktion i Danmark.
Til dette har vi brug for jeres hjælp. Indsend en kandidat eller familie der opfylder ovenstående krav, med en lille anbefaling ved, inden den 1. april 2014 til økokød.
Bestyrelsen I økokød vil så vælge en kandidat, blandt de indstillede, og overrække prisen, ved foreningens årlige
Indstillinger sendes pr. mail til: fr de yvb er h t ail. eller pr. brev til: Frode Flyvbjerg Kristensen, Vesterbækvej 73, 6800 Varde
Økologisk gødning sælges
Flere forskellige typer (piller).
Så- og priklejord med økologisk gødning sælges.
Flydende økologisk gødning sælges.
Kompost til forskellige formål sælges.
Information og tilbud gives.
FARMERGØDNING v/Erik Mortensen Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup erik@farmergoedning.dk
Tlf. 98 64 71 22 Fax 98 64 74 22 Øko-aut.nr. 20877 SE.nr. 28 43 02 13
ProVelDi inviterer til:
Kødsalgskursus tirsdag d. 25. februar 2014 kl. 10-13
Sted: Bjerringbro
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
Sælges: 400 tdr. økologisk byg samt økologisk Skotsk Højlandskvæg. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.
Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
ERHVERV ØKOLOGI Arbejde Bytte Salg Køb
Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk
Jens Chr. Weidanz, tilsynsførende dyrlæge i Fødevarestyrelsen, orienterer om køleregler, transport og egenkontrol ved direkte salg af kød fra egne dyr.
Tilmelding senest 20. februar.
Mere info og tilmelding: www.businessbyheart.dk/velfaerdsdelikatesser
Projektet er støttet af Økologifremmepuljen
tweets.
På adressen: twitter.com/perk_pk kan du læse og følge Per Kølsters
”Ny rapport fra Fødevarestyrelsen: 50% stigning i giftrester i ikke-økologisk frugt og grønt. Gå efter Ø-mærket og den rene vare. ” Per Kølster –formand for Økologisk Landsforening –kan nu også følges på twitter. Hans første tweet blev offentliggjort 21. januar med ovenstående tekst, som henviser til, at en ny undersøgelse fra Fødevarestyrlesen dokumenterer, at ikke-økologisk frugt og grønt bliver mere og mere forurenet med giftrester.
Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj avis@okologi.dk
De jyske uddelere har revanche til gode, når 17 udvalgte SuperBrugsener i næste uge indleder DM i økologi
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Det er en kampklar brugsuddeler, Christian Müller, fra Århus, som er klar til at sætte turbo på økologisalget i uge 5, 6 og 7, når Coop-kæden for anden gang afvikler DM i økologi.
Sidste år vandt SuperBrugsen fra Nørrebrogade i København foran hans butik i Jægergårdsgade.
- Kun butikker med en øko-andel på over 10 pct. kan deltage, og så skal man have mod og lyst til at dyste om de økologiske varer, for kampen bliver hård, siger Christian Müller.
Han er en af idemændene bag den interne konkurrence, som bliver meget synlig for kunderne i form af stærke tilbud, demoer og andre former for markedsføring af økologien.
I år har i alt 17 butikker meldt sig
på banen, så der bliver kamp til stregen.
Allerede nu mærker projektleder
Gitte Hvoldal fra Økologisk Lands-
tikkerne har henvendt sig for at få ideer og inspiration til at udtænke
øko-varer.
Butikken i Jægergårdsgade har allerede en øko-andel på over 30 pct., og Christian Müller er blandt favoritterne til at vinde SuperBrugsens DMbælte.
Flere af de andre butikker har dog allerede udtænkt spændende initiativer, så Gitte Hvoldal forventer en tæt kamp om bæltet.
- Jeg håber, at DM-dysten kan inspirere andre butikker til at lave lignende arrangementer, som kan
økologien, siger Gitte Hvoldal.
Konkurrencen løber over tre uger og vinderbutikken er den, der samlet oplever den største fremgang i ’disciplinerne’:
Omsætningsindex
Avance Økologiandel
Brugsuddeler Christian Müller t.v. fra SuperBrugsen i Jægergårdsgade i Århus har revanche tilgode fra sidste år, når Coop kæden for anden gang afviklet det interne DM i økologi i uge 5-7.