Skip to main content

Svanesøen og Tornerose - 30. april & 1. maj 2026

Page 1


CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS

30. APRIL 2026 KL. 19.00

1. MAJ 2026 KL. 19.00

KONCERTINTRO I CARL NIELSEN SALEN KL. 18.00

SVANESØEN & TORNEROSE

Odense Symfoniorkester Dirigent: Pierre Bleuse

Peter Tjajkovskij: Romeo og Julie - fantasiouverture (1840 - 1893)

Varighed: ca. 20 min.

Svanesøen-suite, op. 20a

- Scene

- Valse

- Danse des cygnes

- Scene - Pas d'Action

- Danse Hongroise (Czardas)

- Danse Espagnole

- Danse Napolitaine

- Mazurka

- Scene et Finale

Varighed: ca. 36 min.

P A U S E - ca. 20 min.

Peter Tjajkovskij: Stormen, op. 18

Varighed: ca. 18 min.

Tornerose-suite, op. 66a

I Introduction: La Fee des lilas

II Adagio: Pas d'action

III Pas de caractere: Le chat botte et la chatte blanche

IV Panorama

V Valse

Varighed: ca. 23 min.

Elsk hinanden! Erklær din kærlighed, før det er for sent! Og gør det med en styrke, der kan hæve onde troldmænds forbandelser, fremmane voldsomme storme, overkomme generationers familiestridigheder eller betvinge en tjørnehæk og vække en sovende prinsesse efter 100 års dødelignende søvn.

Bevæbnet med verdensmesteren i musikalske gengivelser af stormfulde kærlighedshistorier, Pjotr Iljitj Tjajkovskij, inviterer Odense Symfoniorkester til kærlighedskoncert i aften. Vi gør det med fire store kærlighedshistorier sat i musik – og spotlyset flyttet fra de dansere, der i balletten gestalter Odette og Siegfried, Tornerose og Prins Désiré, til den medrivende musik, som i hænderne på Tjajkovskij blev løftet til nye højder og tildelt en kunstnerisk status, der hidtil ikke havde været balletmusik forundt.

Med chefdirigent Pierre Bleuse på podiet, OS i det melodramatiske lune og hele Tjajkovskijs arsenal af musikalske kærlighedshistorier på programmet er der lagt i kakkelovnen til en romantisk aften af den hjertesmertende slags. Så hvis du har din elskede med i koncertsalen i aften, så tag ham eller hende i hånden. Det virker også med venner, børn eller andre familiemedlemmer. Og så indstil dig på at føle ALLE de store følelser undervejs, når Tjajkovskijs musik lader os mærke skumsprøjtet fra stormen til søs, de bitre dråber af giften, som Romeo drikker for at møde sin

PIERRE BLEUSE

elskede i døden, den sylespidse ten, som prinsesse Aurora stikker sig på, Prins Siegfried forfærdelse over at have erklæret evig troskab til den forkerte – og naturligvis stor, udødelig og altfortærende kærlighed hele vejen igennem!

VERDENS MEST BERØMTE

STAR-CROSS’D LOVERS

Da førerskikkelsen for Ruslands nationalt orienterede komponister ”De fem”, Milij Balakirev, i 1867 overtog den vestligt skolede komponist og klavervirtuos Anton Rubinsteins magtfulde stilling som dirigent for Det Russiske Musikselskabs koncerter, øjnede Tjajkovskij – som var grundigt teoretisk uddannet af Rubinstein og tydeligt genstand for ”De fems” slet skjulte ringeagt – en mulighed for forbrødring mellem de to fraktioner. Han dedikerede et symfonisk digt til Balakirev, som blev henrykt, og de to rivaler blev venner. Og ud af dette voksede i 1869 Tjajkovskijs første mesterværk: fantasiouverturen Romeo og Julie, som han skrev på opfordring af Balakirev, der også bidrog med idéer undervejs.

Shakespeares tragedie og Tjajkovskijs forpinte privatliv som homoseksuel mand i en verden, hvor homoseksualitet ikke var tilladt, kolliderede her og skabte det første uafviselige udtryk for Tjajkovskijs geni som komponist: et mesterværk, der koger Shakespeares fortælling ned til det essentielle i 20 minut-

ters vidunderlig musik, der på skift er tordnende dramatisk og smerteligt smuk. Fantasiouverturen lægger ud med en lang indledning, før den præsenterer sine to hovedtemaer: halsbrækkende brutal musik, der repræsenterer konflikten mellem Capulet- og Montague-familierne, og velsagtens musikhistoriens mest romantiske tema: Romeo og Julies kærlighedstema. Anden gang, vi hører dette tema feje storladent igennem orkestret, afbrydes det af musikken til de stridende familier, da Romeo og Julies kærlighed knuses af deres respektive slægters sydende had til hinanden. Men efter en dyster version af kærlighedstemaet i mol runder Tjajkovskij ouverturen af med en rolig koral, der måske alligevel efterlader os med en flig af optimisme og følelsen af, at de unges dødsdømte kærlighed kan have plantet et frø af håb for den ellers så uløselige familiestrid.

EN SKÆBNERAMT SVANEPRINSESSE

Da Tjajkovskij i 1875 mest som levebrødsarbejde påtog sig en bestilling fra De Kejserlige Teatre – en ballet over folkeeventyret Svanesøen – vidste han ikke, at det var ballethistoriens kronjuvel, han stod med i hånden. Librettoens oprindelse er den dag i dag et hedt omdiskuteret emne, og der er dem, der mener, at Tjajkovskij simpelthen fandt på den selv – med stærk inspiration fra Wagners operaer Nibelungens Ring (hvorfra heltens navn Siegfried og hans død efter uforvarende at have forrådt sin elskede er hentet), Tannhäuser (yderligere navnesammenfald) og Lohengrin (der også bruger svanen som symbol på renhed og uskyld, og som også inkluderer en ond troldmand og heltindens død efter at være blevet svigtet).

Tjajkovskij var 35 år gammel i 1875, og behovet for kontanter var åbenlyst den primære drivkraft bag

hans accept af bestillingen på Svanesøen (dette foregik, før den hovedrige jernbaneenke Nadezhda von Meck kom ind i hans underbemidlede liv som en gavmild, velgørerende engel).

Men premieren i marts 1877 på Bolsjoj-teateret blev, om ikke en fiasko, så i hvert fald meget lidt opsigtsvækkende. Den spillede et par år i relativ ubemærkethed, men forsvandt så fra repertoiret, og Tjajkovskij nåede desværre ikke at opleve den verdensomspændende succes, som fulgte ovenpå en repremiere i 1895, omkoreograferet af den indflydelsesrige balletmester Marius Petipa og hans assistent Lev Ivanov. Men Tjajkovskij havde heldigvis ikke helt tabt selvtilliden som balletkomponist: 12 og 15 år senere skulle som bekendt yderligere to ’kronjuveler’ støde til: hhv. Tornerose i 1889 og Nøddeknækkeren i 1892. Og Svanesøen fejrer nu snart 150 år som en af alle tiders mest elskede balletter.

Suiten indeholder adskillige divertissementer, der intet har med handlingen at gøre, og vi skal bl.a. høre hele tre fyrige nationaldanse: en ungarsk, en spansk og en neapolitansk. Tilsyneladende helt uden at gøre sig særlige anstrengelser skriver Tjajkovskij "fremmedklingende" musik med samme overskud og lethed, som han skaber romantisk, russisk balletmusik af hidtil uhørt gribende og genial art. Og så kan vi læne os tilbage og glæde os til med tilbageholdt åndedræt at følge den hvide svaneprinsesse Odette og Prins Siegfrieds kamp for at slippe ud af den onde troldmand Rothbarts forbandelse (som inkluderer en lokkedue i form af hans datter, den ”sorte svane” Odile), inden de vælger at gå i druknedøden sammen. Tårer undervejs er både forventet og helt i orden!

STORMFULDE STRIDIGHEDER

Efter pausen vender vi tilbage til Shakespeare med skuespillet Stormen, som Tjajkovskij omsatte til symfonisk digt i 1873. Til alle, der ikke rutinemæssigt læser Shakespeare som godnatlæsning: Stormen har et righoldigt og ganske indviklet persongalleri, men er i sin essens historien om hertugen af Milano (som også er en magtfuld troldmand) Prospero, der flygter til en øde ø med sin datter Miranda, efter at hans bror Antonio har tilranet sig tronen. Prospero tvinger med magi halvmonsteret Caliban og vindens ånd, Ariel, til at beskytte sig. Da bror Antonio ifølge med kongen af Napoli og dennes søn Ferdinand sejler forbi øen tolv år senere, fremmaner Prospero en storm, der får skibet til at synke og de skibbrudne til at søge tilflugt på øen. Alskens forviklinger og mere eller mindre skumle planer ender i kærlighed mellem Miranda og Ferdinand, som til slut sejler med deres nu forsonede fædre til Napoli og bliver gift, mens Ariel sættes fri, og Caliban (som fungerer som stykkets ’comic relief’) angrer sine forsøg på oprør mod Prospero.

Lyt i Tjajkovskijs musik efter den tydelige skildring af havet, først i rolig og siden i særdeles oprørt og stormende tilstand. Vindånden Ariels musik hører vi som flimrende motiver i de lyse træblæsere. Prosperos majestætiske natur og mægtige trolddomskræfter høres i koralagtige messingfanfarer. Calibans musik ligger elefantagtigt og klodset i de dybe strygere. Og så er der selvfølgelig romancen mellem Miranda og Ferdinand, som beskrives i et tema, der ikke står tilbage for Romeo og Julies mere kendte kærlighedsmusik, inden vi til sidst vender tilbage til havets ensomme skønhed, helt uberørt af alt, hvad det netop har bevidnet.

SÅ VOKSED’ OP EN TJØRNEHÆK…

Når vi slutter aftenen med en suite af skønne karakterstykker fra Tjajkovskijs ballet over Tornerose fra 1889, skal vi prøve at slå Disney ud ad hovederne – men i store træk er handlingen i Charles Perraults eventyr det, vi kender fra tegnefilmen: Tornerose (Prinsesse Aurora) bliver som spæd forbandet til at stikke sig på en spinderok og dø på sin 15-års fødselsdag af den onde fe Carabosse (som hos Disney hedder Malavia), der er forsmået over ikke at have været inviteret med til barnedåben. Dommen når at blive mildnet af den gode Syrenfe, således at Tornerose nu ’kun’ skal falde i søvn og sove i hundrede år, indtil hun kan vækkes af et kærlighedskys af en prins (som her hedder Prins Desiré eller Florimund). Det sker alt sammen som forudsagt, og balletten slutter i sin oprindelige version med en overdådig bryllupsscene.

Til denne ballet var Tjajkovskij i en position til at skrive til verdens førende balletkompagni, Den Kejserlige Ballet i Skt. Petersborg (nu kendt som Marinskij), og der blev hverken sparet på de overdådige kostumer, kulisser eller komponistens honorar. Koreografen var igen Marius Petipa, som ene mand havde løftet balletkunsten til nye højder og forstod kvaliteten af Tjajkovskijs musik. Og det er igen musik, der sætter nye standarder for balletmusik: Snart kraftfuld, så

intim, øm, dansant, romantisk, og musikalsk fuldt ud på niveau med Tjajkovskijs operaer og symfoniske musik.

De fem stykker i suiten er løsrevet fra kronologien i balletten. Godt nok lægger vi stadig ud med ballettens prolog, hvor feerne, deriblandt den gode Syrenfe, præsenteres. Men siden følger ’Rosenadagioen’, en såkaldt pas d’action, hvor Aurora skal vælge mellem fire bejlere (denne scene sprang Disney over). Derpå gør Den Bestøvlede Kat og Den Hvide Kat (altså figurer fra andre eventyr) deres entré i 3. dels pas de caractère Fjerde uddrag er ’Visionsscenen’, hvor prins Désiré møder Syrenfeen, som viser ham den sovende prinsesse i en skæbnebestemmende åbenbaring. Og så slutter vi selvfølgelig af med Tornerose og prinsens underdejlige og legendarisk berømte vals – som også Disney var klog nok til at inkludere i sin tegnefilmsversion.

Programnote af Katrine Nordland

HØR

MERE

FRA

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

• Få eksklusive tilbud

• Modtag nyheder først

MEDVIRKENDE

Pierre Bleuse, dirigent

Odense Symfoniorkesters franske chefdirigent, Pierre Bleuse, er oprindeligt uddannet violinist fra konservatorierne i Toulouse og Paris, og han har med stor succes optrådt med en lang række prestigefyldte orkestre rundt i verden, bl.a. Orchestre National de France, Utah Symphony Orchestra, Det Kongelige Svenske Filharmoniske Orkester, Orchestre de Paris, Orchestre de la Suisse Romande og nationalorkestrene i Kina og Rusland. Hans engagement for ny musik har blandt andet ført til en post som kunstnerisk leder af Lemanic Modern Ensemble i Genève sammen med William Blank. I 2008 grundlagde Pierre Bleuse Musika Orchestra Academy, en inkubator for musikere og dirigenter, som samler unge talenter fra hele verden og understøtter deres professionelle karriere. I 2021 blev han offentliggjort som chefdirigent for det berømte, franske orkester Ensemble Intercontemporain, som er specialiseret i moderne kammermusik og dens udbredelse. Pierre er en visionær energibombe, der er fyldt med musikalitet, lederskab og stor empati.

KONCERT, SÅ VIL DU HELT

SIKKERT OGSÅ KUNNE LIDE...

BRAHMS’ 2. SYMFONI

13. MAJ 2026 KL. 19.00 Brahms’ 2. symfoni kaldes ikke uden grund for Brahms’ pastoralesymfoni. Musikken er underskøn og lyrisk, fyldt med varme hornklange og sangbare melodier, men også et snert af melankoli bag de skønne motiver.

MAHLERS 3. – MED COPENHAGEN PHIL & OS

22. MAJ 2026 KL. 19.00 Kom med på symfonisk rejse ind i en symfoni af overvældende dimensioner: Mahlers monumentale 3. varer en time og 45 min. og kræver et orkester af dobbelt størrelse – hvorfor vi har slået os sammen med vores venner i Copenhagen Phil.

EN MAGISK BALLETJUL – MED NØDDEKNÆKKEREN OG TORNEROSE

18. DEC 2026 KL. 19 & 19. DEC 2026 KL. 15

To store og elskede eventyruniverser smelter sammen, når Svendborg Balletteater sammen med OS præsenterer håndplukkede uddrag fra Tjajkovskijs Nøddeknækkeren og Tornerose og skaber et helt nyt, glitrende juleunivers.

KOMMENDE KONCERTER

DVOŘÁKS STRYGEKVINTET & VIOLA POWER

VERDENS BEDSTE FILMMUSIK – PART II

5. MAJ 2026 7.- 8. MAJ 2026

BRAHMS’ 2. SYMFONI

30. APR - 1. MAJ 2026

KLASSISK MED SPJÆT

29. MAJ 2026

CARL NIELSEN KONKURRENCEN 1. RUNDE

9. - 10. JUN 2026

CARL NIELSEN KONKURRENCEN 2. RUNDE

11. - 12. JUN 2026

MAHLERS 3. CPH PHIL & OS

22. MAJ 2026

CARL NIELSEN KONKURRENCEN

9.- 16. JUN 2026

NIELSENS 3. - ÅBNINGSKONCERT

9. JUN 2026

CARL NIELSEN KONKURRENCEN SEMIFINALE & FINALE

14. & 16. JUN 2026

Besøg vores nabo, Carl Nielsen Museet, hvor store, temperamentsfulde symfonier og fine, folkelige sange går hånd i hånd i et moderne museum for den internationale, fynske komponist. Og husk, at du også her kan købe billetter til OS’ koncerter.

Læs mere om museet her: carlnielsenmuseet.dk

1. violin

Eugen Tichindeleanu

Erik Heide

Signe Madsen

Esther Mielewczyk *

Hana Kovacˇ

Stinus Christensen

Ulrike Kipp Christensen *

Valeria Stadnicki

Sofie Qvamme

Zhe Deng

Ingegerd Deckert **

Romane Queyras **

Nicolas Sublet **

2. violin

Simona Bonfiglioli

Jovana Vukušić *

Jan Erik Schousboe

Carl Sjöberg *

Stig Andersen

Kathrin Kollecker *

Mads Haugsted

Veronika Krauß Mojzešová

Katerina Jelinkova

Stefan Enemærke Becker **

Jacob Agerskov Buur **

Øssur Bæk **

Bratsch

Rafaell Altino *

Martin Jochimsen

Dorthe Byrialsen

Gertrud Ludwig

Dorota Kijewska

Christian Bønnelykke

Victor Sørensen

Cello

Jonathan Slaatto

Anna Dorothea Wolff

Chatarina Altino *

Benjamin Lund Tomter

Anna Pettersson

Mette Spang-Hanssen

Tobias van der Pals **

Kontrabas

Peter Prehn *

Maria Frankel

Andreas Hjorth Jessen

Andrew Stalker **

Mattias Hanskov **

Fløjte

Rune Most (orlov)

Ragnhildur Josefsdottir (orlov)

-

Kristin Yr Jonsdottir **

Simon Rosenkilde Roed **

Lene Beaver **

Obo

Henrik Skotte

Albrecht Krauß (orlov)

Pina Mohs (engelskhorn)

Marcus Nielsen **

Klarinet

Svante Wik

René Højlund Rasmussen

Kenneth Larsen (basklarinet)

Fagot

Morten Østergaard

Xanthe Arthurs

Lars Mathiesen (kontrafagot)

Horn

Tone Sundgård Anker

Niels Aamand Güntelberg (orlov)

Nicolai Sell

Philip Sandholt Herup Andersen

Marte Rolfsen **

Julie Solevad **

Ignacio Montero Requena **

Simon Ditrik Nordstrand Berg **

Trompet

Per Morten Bye

Victor Koch Jensen Henrik Hou -

Maren Grønningsæter **

Basun

Robert Holmsted

Lukas Winther Andersen

Tobias Larsen **

Basbasun

Alf Vestergaard Nielsen

Tuba

Carl Boye Hansen

Pauke

Thomas Georgi

Slagtøj

Jonas Bonde-Nielsen

Laurids Hvidtfeldt Madsen (orlov)

-

Per Børge Jensen **

Lennart Gruvstedt **

Harpe

Alexandra Guiraud **

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

Kulturpartner: Den Gamle Kro og Cervo Gruppen

Odense Symfoniorkester modtager tilskud fra:

BARENS VINSORTIMENT

bobler og chokolade

PR.

ÆSKE 65 KR.

To håndlavede diamanthjerter med havsalt og karamel og to pyntede hjerter med passionsfrugt!

KÆRLIGHEDSTILBUD

To glas bobler (alm. el. alkoholfri) og én æske chokolade for kun 195 kr.

Få et forsikringstjek på kun 3 minutter.

Ny elbil?

Få et af markedets billigste lån

Som kunde i en foreningsejet bank kan du få en lang række fordele, når du samler din økonomi og boligfinansiering hos os. Herunder et billigt lån med en attraktiv rente til din nye eller brugte elbil.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Svanesøen og Tornerose - 30. april & 1. maj 2026 by Odense Symfoniorkester - Issuu