9. JUNI 2026 KL. 19.00 KONCERTINTRO I CARL
NIELSENS 3.
CARL NIELSEN KONKURRENCEN ÅBNINGSKONCERT
Odense Symfoniorkester
Dirigent: Giordano Bellincampi
Solist: Liya Petrova, violin
Laura Helene Hansen, sopran
Asmus Hanke Frederiksen, baryton
Medvirkende: CNUS
(Carl Nielsen Ungdomssymfoniorkester)
Jean Sibelius: Karelia Suite (1865 - 1957) (med medvirken af CNUS)
Varighed: ca. 15 min.
Jean Sibelius: Violinkoncert, op. 47
I Allegro moderato
II Adagio di molto
III Allegro, ma non tanto
Varighed: ca. 35 min.
P A U S E - ca. 20 min.
Carl Nielsen: Symfoni nr. 3, Sinfonia Espansiva (1865 - 1931)
I Allegro espansivo
II Andante pastorale
III Allegretto un poco
IV Finale: Allegro
Varighed: ca. 39 min.
Aftenens værker er alle tre gravet op af den nationalromantiske muld. Vi skal høre Nielsen og Sibelius, to jævnaldrende komponister, der begge er formet af samme senromantiske tradition, men hvis veje til berømmelse er meget forskellige, og hvis musik bliver sendt i meget forskellige retninger af verdenshistoriens skiftende luner.
Nielsen er den yngste af de to: Et junibarn født på et lille husmandssted på Fyn.
Sibelius’ vej ind i musikken var – fraset en enkelt afstikker til jurastudiet i et års tid – aldrig for alvor tornestrøet. Nielsens er en lidt anden historie.
Som alle sine 11(!) søskende kom han ud at arbejde, fra han var otte-ni år, og var det ikke for en vaks lærer, der opdagede unge Carls musikalske evner, kunne drengen være endt som én af de millioner landarbejdere, der gennem historien har dyrket landet for til sidst at gå i et med det og blive glemt.
Leder man efter fotografier af den unge Carl Nielsen, finder man ham afbildet som 14-årig i uniform som militærmusiker i Odense – en uniform, der i øvrigt måtte sys specielt til den klejne dreng.
Tiden i militæret blev afgørende, for ud over egentlig musikundervisning (og supplerende undervisning i læsning, skrivning og regning) gav den også unge Carl muligheden for at forfølge målet om at studere musik i København.
Så da Sibelius skrev sin Karelia-suite i 1893 – et år før Nielsen havde premiere på sin første symfoni – havde Nielsen allerede mindst 13 års erfaring bag sig som udøvende musiker, mens Sibelius’ vej havde været mere dannet og akademisk.
HVAD UDAD TABES…
Da de to komponister kom til verden i 1865, havde Danmarks nederlag i 1864 endeligt reduceret landet til ”et puslingland, der hygger sig i smug”, som Jeppe Aakjær skrev i 1917.
Slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet bød på rigeligt med spændinger med vandringer fra land til by, fattigdom, social elendighed og nye politiske strømninger.
Den danske nationalromantik blev en slags modsvar på det kaos, de forandringer, der skyllede ind over Danmark. Stormagtsdrømmene var lagt på hylden, og fokus var på genopbygning af selve den danske sjæl.
Med forfatteren H.P. Holsts ord (som nogle mener, at han lånte fra tyske eller svenske digtere): "For hvert et tab igen erstatning findes, hvad udad tabes, det må indad vindes".
Krisen skulle altså overvindes med en flid og en snilde, der var særligt dansk. Dén pointe vender vi tilbage til. For mens Danmark fra 1865 og frem var en allerede etableret stat med sår, der skulle hele, var det anderledes i Finland.
Sibelius blev født ind i et Finland, som var et fyrstedømme under den russiske zar, men som også havde en vis grad af selvstyre. Det var også et Finland, der stræbte efter selvstændighed – og det blev til sidst for meget for zar Alexander III.
PÅ RETTE VEJ I FINLAND
Fra 1899 og frem iværksatte zaren det, der siden er blevet kendt som ”russificeringen af Finland”: Det finske embedsværk blev erstattet af et russisk, og russisk blev i stigende grad anvendt som hovedsprog. Det, der svarer til det finske landsting, fik frataget kompetencer, der i stedet blev lagt over til den russiske generalguvernør. Og finsk sprog og kultur kom under stærkt pres.
Det var i det politiske klima, at Sibelius fik sit gennembrud som komponist.
Sibelius er, akkurat som Nielsen, barn af romantikken, af Schumann, Mendelssohn, Zemlinsky og Brahms, men allerede som studerende på konservatoriet udforskede han en særligt finsk aftapning af romantikken, både musikalsk, ved at blande finske melodier og vendinger ind i musikken, og tematisk, ved at skrive musik inspireret af finske folkesagn eller landskaber.
I dag er området Karelien delt mellem Finland og Rusland, men i slutningen af 1800-tallet var det et vigtigt kraftcentrum for finsk sprog og kultur – en slags kulturel bastion i evig opposition til kæmpen på den anden side af den russiske grænse.
I 1892 var nygifte Sibelius på en slags kulturel dannelses- eller pilgrims-rejse til Karelien, hvor han blandt andet indsamlede folkeviser. Ikke for at bruge den én til én i sin musik, men for at gengive essensen af dem – deres inderste idé, den særligt finske kerne i dem.
”Jeg tror, jeg er på rette vej nu”, skrev han til sin hustru Aino. ”Nu fanger jeg de finske, ægte finske, tendenser i musikken mindre bogstaveligt, men sandere end før”.
SLIDESHOWS I REALTID
Musikken, der blev til Karelia-suiten, er oprindeligt skrevet til studenterforeningen i Viipuri, en dengang finsk by, der nu ligger i Rusland. De skulle bruge musik til nogle tableaux vivants, der skildrede finsk historie.
(Et tableau vivant er, når man genskaber en enkelt scene eller et enkelt øjeblik i en historie med levende mennesker på en scene med kostumer og rekvisitter, men uden handling og uden ord).
Patriotisk musik, javel, men også musik til ungdommen, og derfor er det måske meget passende, at der i Karelia-suiten også er unge musikere fra Carl Nielsen Ungdomssymfoniorkester med på scenen.
Handlingerne i de tre satser, suiten i sin nuværende form består af, er henholdsvis skatteopkrævere for en litauisk hertug, der kommer til byen Käkisalmi i 1333 (første del), og belejringen af Viipuri i 1580 (tredje del).
Suitens midterste del er en ballade, der fortæller om den svenske konge, der i 1446 lader sig underholde af en skjald i Viipuris borg. Skjalden synger et tænksomt, melankolsk kvad om magt, der mistes og hovmod, der står for fald.
Karelia-musikken var det første af flere Sibelius-værker med tydeligt finsk afsæt, og gradvist blev Sibelius og hans musik et nationalt samlingspunkt for det nye Finland, der blev et selvstændigt land i 1917.
Men før det, fra 1903 til 1905 for at være helt præcis, skrev Sibelius sin violinkoncert.
HALSBRÆKKENDE DOBBELTGREB
”Han har så mange idéer, der trænger sig på i sindet, at han bliver ganske svimmel. Nat efter nat er han vågen og spiller fantastiske ting, og kan ikke rive sig løs fra den vidunderlige musik, han spiller. Der er så mange idéer, at man ikke tror det, alle sammen så rige på muligheder, så fulde af liv”.
Sådan skrev Sibelius’ hustru Aino til Sibelius’ ven, Axel Carpelan, som havde foreslået violinkoncerten.
Og umiddelbart lyder det jo som et standard musikalsk geni i arbejde, men…
”Selvom jeg har syntes, det var spændende, har jeg også lidt under det”, skriver hun.
Tre satser består violinkoncerten af; Sibelius var barn af romantikken, så han fulgte den velkendte hurtiglangsom-hurtig-model, som kan spores tilbage til før Mozart.
Værket åbner med en melankolsk og dybfølt melodi, som violin og klarinet synger ud. Cirka fem minutter inde, lige efter soloviolinens første pause, pakker blæserne et lille tema ud – ganske stille.
Kort efter eksploderer samme tema ud i salen, når solisten spiller det i først høje, og dernæst højere dobbeltgreb.
Dét tema kommer til at gå igen gennem det meste af koncerten, og så er det noget af det mest gribende musik, romantikken har at byde på.
Anden sats er mørk, tåget, rolig, men også indestængt. Det er stilheden før stormen.
Dén bryder så løs i tredje sats med et tema, hvor alle følelserne er uden på tøjet. Mens orkestrets strygere
lægger trommeagtige rytmer nedenunder, får solisten lov at springe fra halsbrækkende dobbeltgreb til halsbrækkende dobbeltgreb, før det hele kulminerer i et brag af en finale.
Ainos brev giver os et lille indblik i violinkoncertens fødsel. Men hvad med Nielsens Espansiva? Jo, her er vi så heldige at have Nielsens egne forklaringer. Til to af de internationale opførelser af symfonien, i Concertgebouw i Amsterdam i 1912 og i Stockholm i 1931, har vi nemlig programtekster fra ham selv.
LIVETS OG DAGENS ARBEJDE
”Første Sats er tænkt som et kast af energi og livbejaelse ud i den vide verden, som vi mennesker ikke blot gerne ville lære at kende i dens brogede virksomhed, men også gerne erobre og tilegne os”, skriver Nielsen i 1931.
Andensatsen skildrer, skriver Nielsen i 1912, ”fred og ro i naturen, der kun afbrydes ved stemmen af enkelte fugle, eller hvad man vil. Komponistens idé med den hele sats er følgende tredeling: landskabet, naturstemmer og menneskets stærke følelse derved”. Stemmerne skal ”understrege den fredelige stemning, som kunne tænkes i paradiset inden syndefaldet af vore første forældre, Adam og Eva”, tilføjer han i 1931.
Tredje sats kan ”ikke rigtig […] karakteriseres, fordi både ondt og godt giver sig tilkende uden nogen virkelig afgørelse”.
Og inden vi løfter sløret for fjerde sats, så husk på den særligt danske snilde og flid, som skulle genrejse
Danmark efter nederlaget i 1864.
Fjerde sats er nemlig, skriver Nielsen i 1931, ”en hymne til arbejdet og det daglige livs sunde udfoldelse.
Ikke en patetisk hyldest til livet, men en vis bred glæde over at kunne tage del i livets og dagens arbejde og se virksomhed og dygtighed udfolde sig til alle sider omkring os”.
Voila, dansk nationalromantik.
I en anden programnote skriver Nielsen, at gennemgange af hans værker ikke er ment som en komplet analyse, men ”en vejviser ind på musikkens eget område” – akkurat som undertegnede håber, denne tekst har været.
God koncert!
Programnote af Malena Rønnow
HØR MERE FRA
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
• Få eksklusive tilbud
• Modtag nyheder først
Giordano Bellincampi, dirigent
Giordano Bellincampi er pt. indtil udgangen af 2027 chefdirigent for Auckland Philharmonia Orchestra i New Zealand efter chefdirigentstillinger for I Pomeriggi Musicali i Milano, Kristiansand Symfoniorkester, Copenhagen Phil og Athelas Sinfonietta. Han er desuden tidligere generalmusikdirektør for Duisburger Filhamonikerne og operachef for Den Jyske Opera. Bellincampi er en hyppig gæst hos mange orkestre rundt om i verden, særligt i Skandinavien og Europa, herunder Stockholm Filharmonikerne, Rotterdam Filharmonikerne, Det Kongelige Flamske Orkester og Skt. Petersborg Symfonikerne samt orkestre i Nordamerika, Asien og Australien. Med et enormt repertoire, der omfatter klassisk, romantisk og moderne musik, har Bellincampi især gjort sig bemærket i den centraleuropæiske, italienske og skandinaviske orkestermusik og med sine fortolkninger af centrale korog vokalværker.
Liya Petrova, violin
Liya Petrova tiltrak sig musikverdens opmærksomhed, da hun i 2016 vandt førsteprisen i Carl Nielsen
Violinkonkurrencen her i Odense, og har siden opnået international anerkendelse som en af sin tids mest lovende violinister. Hun er født ind i en musikalsk familie i Bulgarien og uddannet ved bl.a. Hochschule für Musik und Theater i Rostock, Chapelle Musicale
Reine Elisabeth i Bruxelles, Hochschule für Musik Hanns Eisler i Berlin, og hos Renaud Capuçon ved
Haute École de Musique i Lausanne. Liya har stået i front for så prominente orkestre som Orchestre de Paris, Orchestre Philharmonique de Radio France, Orchestre Philharmonique du Luxembourg, Bournemouth Symphony Orchestra og Orchestre National de Lyon, og har i disse år engagementer med BBC Proms, the Royal Philharmonic Orchestra, Tokyo Philharmonic Orchestra, China National Symphony Orchestra, og Ungarns Nationalorkester. Liya bor i Paris og spiller på en privat udlånt Stradivarius fra 1721 og en Guarneri del Gesù-violin fra 1733, som hun låner af den bulgarske stat.
Laura Helene Hansen, sopran
Asmus Hanke Frederiksen, baryton
Carl Nielsen Ungdomssymfoniorkester
Besøg vores nabo, Carl Nielsen Museet, hvor store, temperamentsfulde symfonier og fine, folkelige sange går hånd i hånd i et moderne museum for den internationale, fynske komponist. Og husk, at du også her kan købe billetter til OS’ koncerter.
1. violin
Eugen Tichindeleanu (orlov)
Erik Heide
Signe Madsen
Esther Mielewczyk *
Hana Kovacˇ
Stinus Christensen
Ulrike Kipp Christensen *
Valeria Stadnicki
Sofie Qvamme
Zhe Deng
Ingegerd Deckert **
Jacob Agerskov Buur **
Niels Thorkild Levinsen **
2. violin
Simona Bonfiglioli
Jovana Vukušić *
Jan Erik Schousboe
Carl Sjöberg *
Stig Andersen
Kathrin Kollecker * (orlov)
Mads Haugsted
Veronika Krauß Mojzešová
Katerina Jelinkova (orlov)
Stefan Enemærke Becker **
Lisa Erpelding **
Philemon Hahn **
Bratsch
Rafaell Altino *
Martin Jochimsen
Dorthe Byrialsen
Gertrud Ludwig
Dorota Kijewska
Christian Bønnelykke
Victor Sørensen
Cello
Jonathan Slaatto
Anna Dorothea Wolff
Chatarina Altino *
Benjamin Lund Tomter (orlov)
Anna Pettersson
Mette Spang-Hanssen
Perrine Pacherie **
Andy Reynish **
Kontrabas
Peter Prehn *
Maria Frankel
Andreas Hjorth Jessen
-
Piotr Dubajko **
Andrew Stalker **
Fløjte
Rune Most (orlov)
Ragnhildur Josefsdottir
Simon Rosenkilde Roed **
Neus Signes **
Obo
Henrik Skotte
Albrecht Krauß (orlov)
Pina Mohs (engelskhorn) (orlov)
-
Marcus Nielsen **
Carl Marttala **
Klarinet
Svante Wik
René Højlund Rasmussen
Kenneth Larsen (basklarinet)
Fagot
Morten Østergaard
Xanthe Arthurs
Lars Mathiesen (kontrafagot)
Horn
Tone Sundgård Anker
Niels Aamand Güntelberg (orlov)
Nicolai Sell
Philip Sandholt Herup Andersen
-
Julie Solevad **
Jack Richerd Pilcher May **
Trompet
Per Morten Bye
Victor Koch Jensen
Henrik Hou
Basun
Robert Holmsted -
Andreas Ferrold Clemmensen **
Basbasun
Alf Vestergaard Nielsen
Tuba
Carl Boye Hansen
Pauke
Thomas Georgi
Slagtøj
Jonas Bonde-Nielsen
Laurids Hvidtfeldt Madsen (orlov)
-
Mads Drewsen **
* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond
** Musikere i tidsbegrænsede stillinger
Koncerten bliver optaget til planlagt udsendelse på P2 koncerten 10. juni
Kulturpartner: Cervo Gruppen
KONCERT, SÅ VIL DU HELT
SIKKERT OGSÅ KUNNE LIDE...
DVOŘÁK & GULDAS CELLOKONCERT
3. SEP 2026 KL. 19.00
Dvořáks tidlige mesterværk, Serenade for strygere, blev den unge komponists adgangsbillet til musikkens hellige haller – og så kan du glæde dig til excentrikeren Guldas vanvittige cellokoncert for blæsere, rytmegruppe og solocello.
MAHLERS 4.
8. OKT 2026 KL. 19.00
Mahlers mest lyse og imødekommende – men også mest uhyggelige – symfoni beskriver rejsen fra det tumultariske jordiske liv til det simple efterliv i himlen – med det urovækkende twist, at der helt åbenlyst også er legende børn deroppe.
AU REVOIR, PIERRE
19. NOV 2026 KL. 19.00
Når Odense Symfoniorkester siger farvel og på gensyn til Pierre Bleuse, bliver det med hjælp fra vores fælles sprog, musikken. Kom og vær med, når vi giver et inderligt, dybtfølt og hjertevarmt ”au revoir” til vores højtskattede chefdirigent.
DET
SKER - OVERSIGT
Fælles morgensang GRATIS ADGANG
10. juni - Odense Koncerthus’ foyer - kl. 9.00
Konkurrencens 1. runde (12 deltagere) GRATIS ADGANG
10. juni - Odense Koncerthus - fra kl. 10.0017.30 (kom & gå v. deltagerskift)
Fælles morgensang GRATIS ADGANG
11. juni - Odense Koncerthus’ foyer - kl. 9.00
Konkurrencens 2. runde (6 deltagere) GRATIS ADGANG
11. juni - Odense Koncerthus - fra kl. 10.0015.45 (kom & gå v. deltagerskift)
Fælles morgensang GRATIS ADGANG
12. juni - Odense Koncerthus’ foyer - kl. 9.00
Foredrag (på engelsk) og koncert*
12. juni - Carl Nielsen Museet - kl. 16.00 - 16.4512. juni - Carl Nielsen Museet - kl. 17.00 * Entré til koncerten 100 kr.
Konkurrencens 2. runde (6 deltagere) GRATIS ADGANG
12. juni - Odense Koncerthus - fra kl. 10.0015.45 (kom & gå v. deltagerskift)
Hør juryen spille - koncert med juryens medlemmer - pris 75 kr.
13. juni - Odense Koncerthus - kl. 15.00
Konkurrencens
Semifinale (6 deltagere) - pris 125 kr.
14. juni - Odense Koncerthus - kl. 18.00 (varighed ca. 3 timer og 20 min.)
Konkurrencens
Finale + Prisoverrækkelse (3 finalister) - pris 125 kr.
16. juni - Odense Koncerthus - kl. 17.00 -17.30 (gratis koncertintro)
16. juni - Odense Koncerthus - kl. 18.00 (varighed ca. 4 timer)
Mere information: www.odensesymfoni.dk
FLØJTEKONKURRENSENS 24 DELTAGERE
INÊS ALEGRIA, 24
YESEUL BAHNG, 26
RIO ITO, 23
YEGEON KIM, 23
XIAOXI LI, 21
LISA MEIGNIN, 29
ELVIN SCHLANGER, 28
YAJIE WANG, 26
FEDERICO ALTARE, 29
MARTA CABAÑERO, 27
EUNBI JO, 29
FLORENCE LAURAIN, 27
LOUIS LIU, 18
ETHAN NYLANDER, 25
NIKOLAI SONG, 23
ENYU ZHANG, 24
MANUEL ASTUDILLO QUINTERO, 29
HEEWON HAN, 24
KRISTÍN ÝR JÓNSDÓTTIR, 27
JUDY LEE, 21
SVETLANA MARENKOVA, 21
SOFÍA PATTERSONGUTIÉRREZ, 21
SIYU SUN, 22
JIA ZHAO, 25
- SÅ LÆNGE LAGER HAVES
PR. GLAS KUN 90 KR.
" Le ColombierVacqueyras", En rig, fyldig hvid Vacqueyras med et lavt syreniveau. Den er fyldig som en Chardonnay, med hints af eksotiske frugter. Normalpris - 110 kr. pr. glas
PARTNERSKABER
Ny elbil?
Få et af markedets billigste lån
Som kunde i en foreningsejet bank kan du få en lang række fordele, når du samler din økonomi og boligfinansiering hos os. Herunder et billigt lån med en attraktiv rente til din nye eller brugte elbil.