Issuu

MOZARTS REQUIEM

Odense Symfoniorkester

Dirigent: Steven Moore

Solister: Ramez Mhaanna, klaver

Isla MacEwan, sopran

Ingeborg Børch, mezzo

William Ottow, tenor

Philip Hartmann, bas

Fynske gymnasiekor

og Filharmonisk Kor Fyn

Alice Granum, korindstudering

W.A. Mozart: Klaverkoncert nr. 23 (1756 - 1791)

I Allegro

II Adagio

III Allegro assai

Varighed: ca. 26 min.

P A U S E - ca. 20 min.

W.A. Mozart: Requiem

I Introitus

a. Requiem aeternam

II Kyrie

III Sequentia

a. Dies irae

b. Tuba mirum

c. Rex tremendae

d. Recordare

e. Confutatis

f. Lacrimosa

IV Offertorium

a. Domine Jesu

b. Hostias

V Sanctus

VI Benedictus

VII Agnus Dei

VIII Communio

a. Lux aeterna

b. Cum sanctis tuis

Varighed: ca. 51 min.

Frem med Kleenex’en! Døden er til stede ved aftenens koncert. Brutaliteten, frygten og dommens dag lægger vejen forbi. Men også trøsten, optimismen, nysgerrigheden og åndens uforgængelighed, hvis vi husker vores kære, når døden har sat det uundgåelige punktum. Fra en vemodig, men optimistisk klaverkoncert af Wiens nye, 30-årige Wunderkind i 1786 – til samme, nu 35-årige, syge, forarmede og underværdsatte geni med guddommelig, musikalsk røst demonstrerer, hvordan man ultimativt beder om fred og frelse for de hedengangne sjæle. Velkommen til en aften, hvor der bliver brug for alle afkroge af vores følelsesmæssige styrke.

W.A. MOZART: KLAVERKONCERT NR. 23, K.488

Hvis man er bekendt med tv-serien Matador – og hvem er ikke det her til lands? – så er man også bevidst eller ubevidst bekendt med Mozarts klaverkoncert nr. 23. Det er nemlig dens andensats, der danner musikalsk bagtæppe for Helle Virkners ”skyggetante”, Elisabeth Friis, som man så ofte ser sidde melankolsk

bag tangenterne og svømme hen i musikkens vemod og livets fortrædeligheder. At koncerten også var det sidste, Stalin hørte, inden han døde – og at koncerten blev fundet på hans pladespiller, da den sovjetiske diktator blev fundet død i sin datja i 1953 – er en ubekræftet, men sejlivet myte.

Klaverkoncerten stammer fra begyndelsen af 1786, hvor Mozart var 30 år gammel, boede i sin store lejlighed i Wiens Blutgasse (der i dag er museum) og samtidig var ved at lægge sidste hånd på Figaros bryllup Det omskiftelige wienerpublikum, der tre år tidligere så overstrømmende havde rost klaverkoncerterne af den unge virtuos fra Salzburg, var imidlertid allerede på vej videre mod nye, musikalske moder, og Mozart skrev koncerten her som én af tre abonnementskoncerter i et forsøg på at forføre publikum tilbage igen med sin ustoppelige evne til hele tiden at overraske, berøre og glæde med sin musik. Mozart har sandsynligvis selv spillet solostemmen i alle tre koncerter (de to andre er den festlige og dybsindige koncert i Esdur, K. 482, og den mørke, dramatiske c-mol-koncert, K. 491) i løbet af fastelavnssæsonen – altså det tidlige forår – 1786, men sigende nok forblev de alle tre uudgivne i hans levetid. A-dur-koncerten skulle først blive udgivet i 1800, altså næsten et årti efter Mozarts død. Med tiden er klaverkoncert nr. 23 dog blevet en højtelsket del af repertoiret, og moderne kritikere og musikere hylder den som en af Mozarts mest udtryksfulde og smukt udarbejdede koncerter.

Allerede fra den milde og lyriske indledning bemærker man to ting: Før det første tonearten A-dur, som koncerten deler med Mozarts lige så melankolske og yndefulde klarinetkoncert, hans sidste instrumentale komposition. Og for det andet, at Mozart har erstattet de lyst klingende oboer, der normalt findes i hans koncerter, med netop klarinetter. Klarinetten giver en mørkere klangfarve og trækker i særlig grad i hjertestrengene i den lidenskabelige, rigt kromatiske langsomme andensats. Her er heller ingen trompeter og intet slagtøj; atmosfæren forbliver intim, med udvekslinger mellem træblæserne – fløjte, klarinetter og fagotter – der forstærker den kammermusikalske følelse i de første to satser. Finalen, en jublende glad rondosats, er mere flashy. Her kommer pianist Ramez Mhaanna i sandhed til at sende publikum til pause med et smil – men vi bemærker stadig de flygtige strejf af en underliggende alvor og eftertænksomhed, som er indbegrebet af Mozart.

W.A. MOZART: REQUIEM

“Giv dem evig hvile og lad det evige lys skinne på dem”. De højtidelige ord, der indleder messen for de afdøde, bønfalder om varig, indre sjælefred og lys. Men da den 35-årige Mozart komponerede sit mirakuløse Requiem i efteråret 1791, havde han ikke adgang til en sådan luksus. En ubarmhjertig arbejdsmængde, svigtende helbred og en ukarakteristisk tung sindsstemning formørkede store dele af hans livs sidste måneder.

Da Mozart i juli 1791 modtog en mystisk, anonym anmodning om at komponere et rekviem, havde han – udover sin anden søn, Franz Xaver Wolfgang – allerede to ambitiøse operaer i støbeskeen. I de sene år af hans liv var Mozarts talent ellers på skammeligste vis underudnyttet: Han skrev masser af dansemusik og småværker for mekanisk orgel og glasharmonika, men her bød sig altså lejlighed for to monumentale hovedværker: Det ene, det fantastiske frimurereventyr Tryllefløjten, måtte han afbryde, da han fik den prestigefyldte opgave at skrive en seriøs opera, Titus, til kroningen af Kong Leopold II af Bøhmen. Mozart komponerede denne opera i febrilsk hast i august og rejste til Prag i slutningen af måneden for at dirigere premieren. Derefter vendte han tilbage til Wien for at afslutte Tryllefløjten og dirigere dens uropførelse den 30. september. Inden for disse få uger finder vi også kompositionen af Mozarts store klarinetkoncert.

Mysterierne, der omgærder Requiem, tager udgangspunkt i omstændighederne omkring dets tilblivelse. Historien vil vide, at et "gråt sendebud" viste sig for Mozart med den anonyme anmodning om, at han skulle skrive et rekviem, men at han ikke måtte spørge til, hvem der stod bag bestillingen. I realiteten kom den fra en grev Franz von Walsegg, som var blevet enkemand og ønskede at mindes sin afdøde hustru med et rekviem. Walsegg havde for vane at hyre kendte komponister til at skrive værker, som han derefter udgav for sine egne. En praksis, der i eftertiden vækker forargelse, men som på Mozarts tid ikke var ganske ukendt, ligesom den udmærkede greve faktisk ikke ser ud til at have haft nogen form for skumle hensigter – han nød tilsyneladende at opfordre et inviteret publikum til at gætte, hvem komponisten reelt var.

Mozart påbegyndte arbejdet med Requiem, men myten fortæller, at hans kone Constanze, tilbagevendt fra et kurophold i Baden, blev bedrøvet over at finde sin mand udmattet, stresset og i stigende grad ’bange’ for værket og besat af tanken om, at han skrev det som musikalsk mindesmærke over sin egen død. Som den omsorgsfulde og ansvarlige hustru, hun var, tog hun ifølge sin egen beretning af denne grund partituret fra ham. Mozart vendte ikke desto mindre tilbage til kompositionen senere og arbejdede på værket indtil sin død tidligt om morgenen den 5. december.

Fra Milos Formans film Amadeus husker vi scenen, hvor Mozart på sit dødsleje dikterer Requiem til sin

ærkefjende (som han tror er en ven) Antonio Salieri, der i erkendelse af sin egen middelmådighed og Mozarts geni planlægger at forgifte ham og udgive rekviemmet for sit eget (og dermed ”tvinge Gud til at lytte”). Selvom ethvert barn efterhånden ved, at et sådant fjendskab (endsige et mord!) ikke eksisterede mellem de to kollegaer (en smule godmodig rivaliseren er nok det videste, vi kan drive det til), er det sandsynligvis korrekt, at Mozart samlede Constanze og forskellige kolleger omkring sig for at afsynge dele af Requiem under dets tilblivelse. Ved denne lejlighed kan han også have instrueret sin yngre kollega Franz Xaver Süssmayr om, hvordan han forestillede sig messen afsluttet.

Mozart havde kun fået et forskudshonorar ved bestillingen – så Constanze var ivrig efter at få Requiem færdiggjort i hemmelighed og afleveret som værende sin mands værk for at få den lovede færdiggørelsesbonus udbetalt. Hun henvendte sig til en række af Mozarts elever, i første omgang Joseph von Eybler, som var elev og ven af Mozart. Eybler havde helt konkret været med til at passe Mozart i hans dødsstund, og man har en skriftlig ”anbefaling” fra Mozart fra maj 1790, der lovpriser Eyblers talent. Det var ganske oplagt at give opgaven til ham. Og at han opgav forehavendet, mener man skyldes respekt for hans mentor og vens musik og uoverstigelige geni.

Constanze gav altså herefter værket til den 25 år gamle Süssmayr, som var kommet til Wien i 1787, var elev af Salieri og havde fungeret som kopist på Titus og Tryllefløjten. At han også var elev af Mozart, som Constanze hævdede, er et faktum, der stadig debatteres – men det kan have været en del af retfærdiggørelsen af, at hun gav ham opgaven med at fuldende Requiem. Süssmayr skrev værket færdigt indenfor 100 dage efter Mozarts død, udskrev et nyt partitur for ikke at henlede mistanke om, at der kunne stå mere end én komponist bag det, forfalskede Mozarts underskrift og afleverede det til Constanze. Requiem blev derefter givet til grev Walsegg, som dirigerede en opførelse i december 1793 på toårsdagen for hustruens død. Dette blev dog i praksis ikke værkets uropførelse: Mozarts mæcen baron Gottfried van Swieten nåede at få Requiem opført ved en velgørenhedskoncert til fordel for Constanze i januar 1793.

Og således må den arme Süssmayr i sit eftermæle inkassere både den begrænsede ære og de betragtelige tæsk, der er fulgt i kølvandet på at have færdigkomponeret ét af musikhistoriens største genis mest berømte værker. Og det for en færdiggørelse, der på ingen måde kan siges at være andet end nænsom og respektfuld overfor de umådeligt store sko, der skulle fyldes ud. I løbet af det 19. århundrede blev Mozarts Requiem den mest berømte, musikalske ramme om messen for de døde og blev spillet ved mindehøjtide-

ligheder for Haydn, Beethoven, Schubert, Chopin og andre store komponister, såvel som ved begravelser af honoratiores som Napoleon i 1840, John F. Kennedy i 1964 og ved 200-året for komponistens egen død den 5. december 1991.

Programnote af Katrine Nordland

MEDVIRKENDE

Steven Moore, dirigent

Den australske dirigent Steven Moore studerede orgel, klaver og cello, inden han fortsatte sin uddannelse som repetitør og dirigent ved Guildhall School of Music and Drama i London. Han blev udvalgt som Jette Parker Young Artist ved Royal Opera House og arbejdede her med mange af verdens førende operasangere. Steven har samarbejdet med operakompagnier som Glyndebourne Festival Opera og San Francisco Opera og blev senere fastansat ved Badisches Staatstheater i Karlsruhe, hvor han som leder af musikafdelingen dirigerede opera, ballet og klassiske koncerter. Senere sluttede han sig til Den Kgl. Opera i København som korsyngemester og blev i 2021 slået til ridder af Dannebrog af Margrethe II. Ved siden af sin dirigentkarriere arbejder Steven som sanglærer og konsulent for Den Jyske Opera, med forestående engagementer i Australien, debut på Bregenz Festivalen og koncerter med såvel OS som Copenhagen Phil.

Ramez Mhaanna, klaver

Ramez Mhaanna er født i 1992 og voksede op i en shiamuslimsk familie på Nørrebro i København med en libanesisk far og en russisk mor af tatarslægt. Ni år gammel begyndte han at få klaverundervisning, og stortalentet var så klart, at han blev optaget først på Gnesins Musikakademi i Moskva i 2011 og siden fra 2015 på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København. Ramez har vundet priser ved nationale og internationale klaverkonkurrencer allerede fra teenageårene, bl.a. Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence i 2006, førsteprisen i Musical Seasons i Prag i 2011 og en sølvmedalje ved Vienna Music Competition i 2019. Derudover er han modtager af en række hæderspriser og legater - bl.a. Leonié Sonnings Talentpris 2019 og Carl Nielsen og Anne Marie CarlNielsens Talentpris 2020. I 2021 stillede Augustinus Fonden et helt nyt Steinway-flygel til hans rådighed. Ramez optræder og turnerer flittigt både her hjemme og verden over og virker også som komponist, bl.a. af musikken til Romeo og Julie på Malmö Stadsteater i 2023-24 og Det Kongelige Teaters succesopsætning af Holbergs Jeppe på Bjerget i 2025.

Foto: Klitgaard

Foto: Camilla Winther

Isla MacEwan, sopran

Den skotske sopran Isla MacEwan er fast kormedlem ved Den Kongelige Opera i København. Hun har en Master of Arts i Performance fra Royal Academy of Music i London og en bachelorgrad med First Class Honours fra Royal Northern College of Music. Som oratoriesanger har Isla optrådt som solist i Bachs Johannespassion under ledelse af Philippe Herreweghe samt i Händels Messias med bl.a. BBC Concert Orchestra. Under sine studier ved Royal Academy of Music var hun Josephine Baker Trust Oratorio Scholar og modtog Oratorio-prisen ved David Clover Singing Competition. På operascenen har Isla for nylig sunget rollen som Voce dal Cielo i Verdis Don Carlo ved Den Kongelige Opera. Derudover omfatter repertoiret Musetta i La bohème, Zerbinetta i Ariadne auf Naxos, Susanna i Figaros bryllup og guvernanten i The Turn of the Screw. I sin fritid nyder Isla at løbe, lave mad, læse og udforske Københavns bedste steder til havsvømning.

Foto:

Ingeborg Børch, mezzo Ingeborg er uddannet operasanger fra Royal Academy of Music i London samt Solistklassen og Operaakademiet i Kbh. Hun har arbejdet med bl.a. Copenhagen Phil, Regents Opera, Odense Symfoniorkester, Aarhus Simfonietta, Aalborg Symfoniorkester og Magdeburg Philharmonikerne. Ingeborgs roller omfatter hovedpartiet i Carmen, Klytämnestra i Strauss' Elektra, Anna i Kurt Weills De syv dødssynder og alt-partierne i bl.a. Bachs Juleoratorium, Rossinis Petite Messe Solennelle, Pergolesis Stabat Mater, Dvoraks Stabat Mater og Beethovens 9. Ingeborg har for nylig gennemført, hvad der svarer til et marathonløb for sangere, nemlig rollen som Fricka og 1. Norne i Wagners hovedværk Nibelungens Ring med Regents Opera i London, hvor hun også skal medvirke i deres næste Wagner-satsning: Parsifal i 2027. Sommer og efterår '26 byder på optræden på Alive Festival i Thisted, moderen i Niels W. Gades Elverskud samt Händels Messias

Foto: Klitgaard

William Ottow, tenor Den amerikanske tenor William Ottow er uddannet fra Chicago Opera Theater, elev af operasangeren Louise Fribo og aktuelt fastansat i Det Kongelige Operakor i København. Her fik han sin europæiske debut i Verdis Maskeballet, og han har sidenhen medvirket i La traviata, Sjostakovitjs Næsen, Heises Drot og Marsk og Bent Sørensens Asle og Alida fra 2025. I denne sæson medvirker han tillige i Mozarts Idomeneo. William har en magistergrad fra Carnegie Mellon University, hvor han bl.a. sang hovedpartier i Strauss’

Flagermusen og Mozarts Tryllefløjten. Under sin uddannelse høstede han roser som tenor i J.S. Bachs Johannespassion, og for sin rolle som Emilio i Händels Partenope fik han flg. ord med på vejen i San Diego Story: ”William Ottows klare, muskuløse tenor og vægtige scenetilstedeværelse var ideelle for Emilio”.

Philip Hartmann, bas Philip Hartman er en basbaryton fra Malmø, uddannet i klassisk sang på Malmö Musikhögskola og Vadstena Sångoch Pianoakademi. Aktuelt deltager han i Folkoperans talentprogram hvor han afholder prøver som mandlig solist i forestillingen Nietzsche versus Wagner, der har premiere i maj. Han skal også synge Sciarrone i Tosca på Folkoperan i foråret 2026. I sommeren 2025 spillede Philip titelrollen i Höörs Sommaroperas opsætning af Peer Gynt, ligesom han har spillet Sciarrone/Fangevogteren i Tosca på Skånska Operan i 2023 og hovedrollen Oscar i den nyskrevne White Bridge af Josef Zetterberg Pihl på Höörs sommeropera 2024. Sidste år sang han bassolo i Haydns Skabelsen, og i maj 2025 Winterreise i Frihavnskirken i København. Han er en efterspurgt oratoriesolist og har sunget bassolo i stort set alle kirkeværker. Han turnerer flittigt, primært i kirker i Skåne og Danmark, med alle værker for bassolister.

Filharmonisk Kor Fyn er et ambitiøst klassisk kor med omkring 50 engagerede sangere. Vi opfører både a cappella-musik, værker med orgel eller mindre orkester og store symfoniske korværker, og altid med fokus på høj musikalsk kvalitet. Koret ledes af vores egen kordirigent og samarbejder jævnligt med gæstedirigenter, ensembler og orkestre. Filharmonisk Kor Fyn blev en selvstændig forening i 2021 og udspringer af det tidligere Filharmonisk Kor under Odense Symfoniorkester.

Har du lyst til at stå midt i musikken? Vi søger nye sangere i alle stemmegrupper. Læs mere på filharmoniskkorfyn.dk eller skriv til bestyrelse@filharmoniskkorfyn.dk.

Gymnasiekor fra Odense Katedralskole, Sct. Knuds Gymnasium, Tornbjerg Gymnasium og Mulernes Legatskole.

KONCERT, SÅ VIL DU HELT

SIKKERT OGSÅ KUNNE LIDE...

SCHUBERT & MENDELSSOHN – VINTERREJSE OG DEN SKOTSKE

16. APRIL 2026 KL. 19.00

Et udvalg af Schuberts smukkeste sange med orkesterakkompagnement, sunget af den norske lyriske tenor Petter Moen. Efter pausen fortrylles vi af Felix Mendelssohns udtryksfulde, dansende og nok mest populære symfoni, Den Skotske.

SVANESØEN & TORNEROSE - HØJDEPUNKTER FRA BALLETMUSIKKENS MESTER

30. APRIL & 1. MAJ 2026 KL. 19.00

Ingen over og ingen ved siden af Tjajkovskij, når menuen står på balletmusik. Pierre Bleuse har fundet en hitparade af uhørt skøn musik frem til os fra balletterne Svanesøen og Tornerose samt fantasiouverturen Romeo og Julie.

MAHLERS 3. – MED COPENHAGEN PHIL & OS

22. MAJ 2026 KL. 19.00

Kom med på symfonisk rejse ind i en symfoni af overvældende dimensioner: Mahlers monumentale 3. varer en time og 45 min. og kræver et orkester af dobbelt størrelse – hvorfor vi har slået os sammen med vores venner i Copenhagen Phil.

KOMMENDE KONCERTER

MUSIC FOR THE ROYAL FIREWORKS - SVENDBORG

TOR 9. APR 2026

MUSIC FOR THE ROYAL FIREWORKS - ODENSE

LØR 11. APR 2026

SØN 19. APR 2026

30. APR - 1. MAJ 2026

VERDENS BEDSTE FILMMUSIK – PART II

7.- 8. MAJ 2026

MUSIC FOR THE ROYAL FIREWORKS - FAABORG

FRE 10. APR 2026

TOR 16. APR 2026

21. - 24. APR 2026

5. MAJ 2026

30. APR - 1. MAJ 2026

Besøg vores nabo, Carl Nielsen Museet, hvor store, temperamentsfulde symfonier og fine, folkelige sange går hånd i hånd i et moderne museum for den internationale, fynske komponist. Og husk, at du også her kan købe billetter til OS’ koncerter.

Læs mere om museet her: carlnielsenmuseet.dk

1. violin

Eugen Tichindeleanu

Erik Heide

Signe Madsen

Esther Mielewczyk *

Hana Kovacˇ

Stinus Christensen

Ulrike Kipp Christensen *

Valeria Stadnicki

Sofie Qvamme

Zhe Deng