CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS 24. SEPTEMBER 2026 KL. 19.00 KONCERTINTRO I CARL NIELSEN SALEN KL. 18.00
MAHLERS 9. Copenhagen Phil Odense Symfoniorkester Dirigent: Andrew Gourlay Gustav Mahler: (1860 - 1911)
Symfoni nr. 9
I Andante comodo II Im Tempo eines gemächlichen Ländlers. Etwas täppisch und sehr derb III Rondo-Burleske: Allegro assai. Sehr trotzig IV Adagio. Sehr langsam und noch zurückhaltend
Foto: © Kaupo Kikkas
Varighed: ca. 1 time og 25 min.
Opsummeret i én sætning er aftenens værk guddommelig musik fra en af senromantikkens største symfonikere – men, måske, også musik, som Mahler endte med at betale for med sit liv. Mahler knyttede nemlig selv en skæbnesvanger overtro til tallet ni. Mahlers niende er også lidt af et megaværk: 96 musikere er der på scenen mod de cirka 65, som en ”normal” koncert kræver. Mahler er kendt for megaværker, og de afspejler moden i senromantikkens musik: Større ér bedre. Men for at forstå, hvordan vi lander dér, tager vi lige en hurtig tur op gennem musikhistorien for at se på symfoniens udvikling gennem tiden. Ordet symfoni kommer fra de to græske ord syn, der betyder sammen og phone, der betyder klang. Sæt de to sammen, og vips: symfoni. Før nogen havde opfundet eller komponeret de symfonier, vi mæsker os i nu, blev betegnelsen brugt lidt i flæng for musik, hvor flere spillede eller sang sammen. I Encyclopædia Britannica fra 1771 (enogtyve år efter Bachs død i 1750) hedder det for eksempel, at en symfoni er ”… en samklang eller concert af mange lyde, der er behagelige for øret, det være sig vokale eller instrumentale, også kaldet harmoni”. Lidt forenklet fortalt vokser symfonien ud af operaen og kirkemusikken i løbet af 1600-tallet, hvor komponisterne havde instrumentale stykker enten i begyndelsen af en opera eller et kirkeværk. I slutningen af 1600-tallet fandt italieneren Alessandro Scarlatti på at lave en Sinfonia avanti l’opera, altså et instrumentalt stykke musik i tre dele (en hurtig del, en langsom del og så en hurtig del), der gik forud for hans operaer, og vips, så havde vi kimen til både symfonien og ouverturen.
COPENHAGEN PHIL & OS - MAHLERS 3. - med solist: Gerhild Romberger, mezzosopran
I løbet af wienerklassikken blev symfonien udbygget og udviklet til at være selvstændige værker med Haydns og Mozarts symfonier som skoleeksempler. Formen med tre satser fordelt på en hurtig, en langsom og en hurtig(ere) sats blev almindelig, ligesom førstesatserne størknede i en bestemt form, der hedder en sonateform. 1700-tallets komponister fortalte ikke historier i deres symfonier. Målet var nærmere at præsentere musikalske temaer (her ikke forstået som emnegrupper, men mere som musikalske sætninger eller melodier), der lød godt sammen.
FORTÆLLENDE KOMPONISTER
I løbet af 1800-tallet skete der tre ting i orkesterværkernes verden: For det første dukkede det, der på musiknørdsprog hedder programmusik, op. Programmusik har et program, det vil som regel sige en konkret historie, musikken fortæller. Vi tilskriver Beethoven den første symfoni, hvor musikken fortæller en konkret historie. Beethoven var en ivrig vandrer, og hans sjette symfoni, Pastoralesymfonien fra 1808, skildrer en tur på landet, hvor der kommer uvejr, og det klarer op igen. Men hvad gør en komponist, der gerne vil fortælle en historie? Han broderer lidt på den. Det er den anden ting: I løbet af 1800-tallet blev symfonierne udbygget med flere satser. Og hvad har en komponist brug for til at fortælle alle de historier, han har broderet omhyggeligt så på, i så mange detaljer som muligt? Flere og anderledes instrumenter. Det er det tredje, der sker i løbet af 1800-tallet: Orkestrene bliver større og vildere, der kommer kor- eller solist-stemmer med i symfonierne (som Beethovens niende, Mahlers anden og Nielsens tredje symfoni).
Og så er vi fremme ved Mahlers megaværker i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Mahlers niende er som nævnt et megaværk, om end det ikke er lige så ”mega” som hans ottende, der har tilnavnet Sinfonie der Tausend på grund af de mange, mange medvirkende. Men er det programmusik? Fortæller det en konkret historie? Ja og nej. Det er det geniale og frustrerende ved klassisk musik: Vi kan formode, og vi kan underbygge vores formodninger med argumenter hentet i breve, optegnelser eller andre steder, men vi kan meget sjældent ringe og spørge komponisten selv. Så der er ikke noget nagelfast rigtigt svar.
Foto: © Kaupo Kikkas
Mahlers niende symfoni har ikke nogen bagvedliggende historie med en begyndelse, en midte og en slutning, men når man ved, hvor i livet, Mahler befandt sig, da han skrev musikken, er det svært ikke at forestille sig, at han skrev ud fra den treenighed af ulykker, der var væltet ned over ham i årene forinden.
ANDREW GOURLAY
SVANESANG ELLER HYLDEST?
I begyndelsen af 1900-tallet var Mahler en af Europas mest succesfulde dirigenter. Han komponerede også – i sine sommerferier – og fik en tindrende succes med uropførelsen af sin Sinfonie der Tausend. Men i 1907 forlod Mahler posten som chefdirigent ved hofoperaen i Wien – længere tids smædekampagne og antisemitisk bagvaskelse gjorde det umuligt for ham at blive, og han forlod operahuset slagen og forbitret. I juli 1907 mistede Mahler sin ældste datter til difteri. Hun blev fire år gammel. Hendes død bragte alle de spændinger, der allerede lå i ægteskabet med Alma Mahler, op til overfladen. Og kort tid senere erklærede en hjertelæge i Wien, at Mahler var så syg, at han med stor sandsynlighed kun havde få år tilbage at leve i. Gennem sit komponistliv har Mahler jævnligt flirtet med tanken om døden. Hans anden symfoni er en meditation over genopstandelse og det evige liv. Hans Kindertotenlieder, om at miste et barn, komponerede han, før han selv blev far – i øvrigt til Alma Mahlers udelte ubehag, fordi hun mente, at han på den måde udfordrede skæbnen. Men da Mahler begyndte arbejdet med sin niende symfoni, var døden ikke længere en abstrakt tanke. Den havde allerede gæstet hans hus en gang, og der var en reel sandsynlighed for, at den ville vende tilbage efter Mahler selv. Mahlers niende er ofte blevet betragtet som en svanesang, en afsked med livet – måske med rette, for det er immervæk Mahlers sidste fuldendte symfoni. Men det er måske mere akkurat at sige, at det er en hyldest til livet. Symfonien har fire satser, og Mahler vender den sædvanlige hurtig-langsom-hurtig(ere)-formel på hovedet. Han placerer simpelthen to hurtige satser i midten, mens værkets tyngdepunkter ligger i første og sidste sats, der begge har en ret lav hvilepuls.
DET KRÆVER TALENT AT SKRIVE GRIMT
Første sats er utroligt vemodig. Lyt især efter den fine lille rytme i celloer, horn og harpe, der nærmest snubler over sig selv helt i begyndelsen. Måske det er Mahlers eget svage hjerteslag, vi hører? Ud af den her lille rytme vokser et længselsfuldt tema, men længslen får ikke lov at stå alene – midt i første sats dukker der et andet musikalsk tema op, og de to musikalske idéer kommer i heftig kamp. Men magisk nok lander Mahler det hele, og første sats forsvinder lige så stille ud i ingenting. Andensatsens ländler er oprindeligt en folkedans, der blandt andet danses i Østrig og Bayern, og som Mahler ofte bruger i sin musik. Fortolkningen af den næsten demonstrativt ubekymrede andensats må være op til lytteren. Danser Mahler med døden i en kluntet dans? Længes han tilbage til sin sorgløse ungdom? Vrænger han ad alle dem, der bruger livet på ligegyldigheder, når der er større ting på spil? Det er der lige så mange svar på, som der er lyttere i salen. Tredjesatsen skal være trotzig, og den har betegnelsen burleske. Her skruer Mahler virkelig op for ironien og smider en håndfuld kantede, dissonante temaer ind hurtigt efter hinanden. Utallige er de komponister, der kan skrive forglemmelige, men velklingende satser, der glider ubemærket ind og ud af tilhørernes ører. Men der er kun få, der som Mahler kan skrive grimt og spottende og grovkornet med vilje. Det kræver, at man mestrer kunsten at skrive for orkester, og det gør Mahler.
MÅSKE ALLIGEVEL UDØDELIG?
Heldigvis lader han ikke stemningen i tredje sats få det sidste ord. Fjerde sats er, efter undertegnedes mening, noget af Mahlers smukkeste musik. Han blander ømheden og længslen fra første sats med citater fra sine Kindertotenlieder – måske ud af savnet efter datteren Maria? Eller som et håb om, at de ses igen? Komponister skriver ofte bemærkninger i noderne: ”lidt hurtigere” eller ”i samme tempo” – små anvisninger til dirigent og musikere, som publikum kun mærker, men aldrig ser. Mahlers sidste anvisning i sin niende symfoni er ”ersterbend”, døende. Og så tilføjede han ”lev vel, lev vel” i sit manuskript. Beethoven døde, da han havde skrevet sin niende symfoni. Det samme gjorde Schubert og Bruckner. Mahler var dybt overtroisk og mente, at det ville være skæbnesvangert at skrive en niende symfoni. Alligevel tog han nodepapiret frem og skrev den (heldigvis!), mens han prøvede at bilde sig selv ind, at det i virkeligheden var hans tiende, hvis man nu lige regnede Das Lied von der Erde med.
Og Mahler var langt fra færdig med livet. Han blev ansat som dirigent på The Met og udnævnt til chefdirigent for New Yorks Filharmoniske Orkester, og i sommeren 1910 tog han nodepapir og pen frem for at arbejde på sin tiende symfoni. Ingen kan dog undslippe døden for evigt, og 18. maj 1911 døde Mahler af sin hjertesygdom – i øvrigt uden at have hørt sin niende symfoni opført. Men når vi godt 120 år senere stadig opfører og nyder hans musik, så blev han måske alligevel en lille smule udødelig. Programnote af Malena Rønnow
HØR MERE FRA TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV • Få eksklusive tilbud • Modtag nyheder først
MEDVIRKENDE Andrew Gourlay, dirigent Jamaicanskfødte Andrew Gourlay voksede op i henholdsvis Caribien og Østasien, før han kom til Storbritannien. Han studerede direktion ved Royal College of Music, hvor han forberedte opførelser af Bruckners symfonier for Bernard Haitink og Mozarts symfonier for Sir Roger Norrington. Gourlay vandt i 2010 førsteprisen ved den internationale dirigentkonkurrence i Cadaqués og bestred siden stillingen som assisterende dirigent for Sir Mark Elder og Hallé-orkestret. Han er oprindeligt basunist, har spillet med mange af Storbritanniens førende orkestre og været medlem af Gustav Mahler Jugendorchester under ledelse af Claudio Abbado. I perioden fra 20152020 var han chefdirigent for det spanske Orquesta Sinfónica de Castilla y León, og siden har han dirigeret prestigefyldte orkestre verden over. Blandt nylige og kommende engagementer kan nævnes London Philharmonic, City of Birmingham Symphony, San Diego Symphony, Bremer Philharmoniker, Rotterdams Filharmoniske Orkester og Stavanger Symfoniorkester.
Besøg vores nabo, Carl Nielsen Museet, hvor store, temperamentsfulde symfonier og fine, folkelige sange går hånd i hånd i et moderne museum for den internationale, fynske komponist. Og husk, at du også her kan købe billetter til OS’ koncerter. Læs mere om museet her: carlnielsenmuseet.dk
HVIS DU KUNNE LIDE AFTENENS KONCERT, SÅ VIL DU HELT SIKKERT OGSÅ KUNNE LIDE...
T AGSKONCER D LS E S D Ø F S OS’ 80-ÅR s og 6 KL. 19.00 22. OKT 202 e dit, Odense
jr med til at fe inviterer Kom og vær ster, når vi e rk io n fo m sy t e ncert for hele Fyns eg d en ny ko e m rt ce n o foni, sk ielsens 5. sym til fødselsdag N l ar C , n se d n Fran ervejs. orkester af Joh rraskelser und ve o g o e g an fødselsdagss
IERRE AU REVOIR, P 6 KL. 19.00 og på siger farvel 19. NOV 202 foniorkester fra
Sym jælp Når Odense er det med h liv b , se u le B ed, rre om og vær m K gensyn til Pie . n e kk si u m sprog, varmt ”au vores fælles tfølt og hjerte yb d t, ig rl e d in irigent. når vi giver et skattede chefd jt ø h s re vo l ti revoir ”
LE PRED-VSAA LGTE TIL U R DATOE
: MUS & ALLAN S A R , IK R E D E R NYTÅR MED F ERTER 2027 C NYTÅRSKON og 027 ærkeri frem rv 7. - 16. JAN 2 fy st fe ke ls ka
t musi vi holder Vi finder de veste vis, når o sj å p 7 2 0 2 i g Allan springer ind mus Bruun o as R s, u ili C k højt ederi å wienervals, p nytår med Fr ig d il st d In adsen. ning. Gravgaard M lim underhold b su g o e n ag humør, champ
KOMMENDE KONCERTER MÁ VLAST & RAKHMANINOVS 2. KLAVERKONCERT
MAHLERS 4.
1. OKT 2026
8. OKT 2026
FANTASYKONCERT
OS’ 80-ÅRS FØDSELSDAGS KONCERT
15. - 16. OKT 2026
22. OKT 2026
BAMSEKONCERT EFTERÅR
SØNDAGSMATINÉ
24. OKT 2026
25. OKT 2026
CARMEN DEN JYSKE OPERA
BRAHMS’ KLAVERTRIO NR. 3
6. - 7. NOV 2026
10. NOV 2026
KLASSISK & KOLDE ØL
AU REVOIR, PIERRE
12. NOV 2026
19. NOV 2026
RIS ELLER ROS ANMELD OS PÅ GOOGLE
1. violin Eugen Tichindeleanu Erik Heide Signe Madsen Esther Mielewczyk * Hana Kovač Stinus Christensen Ulrike Kipp Christensen * Valeria Stadnicki Sofie Qvamme (orlov) Zhe Deng Lisa Erpelding**
Obo Henrik Skotte Albrecht Krauß Pina Mohs (engelskhorn) (orlov) Marcus Nielsen ** Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet)
2. violin Jovana Vukušić * Jan Erik Schousboe Carl Sjöberg * Stig Andersen (orlov) Kathrin Kollecker (orlov) * Mads Haugsted Veronika Krauß Mojzešová (orlov) Katerina Jelinkova Juliette Yu Ling Hsieh Panagiotis Nikolakis ** Bratsch Rafaell Altino * Martin Jochimsen Dorthe Byrialsen Gertrud Ludwig Dorota Kijewska Christian Bønnelykke Victor Sørensen
Fløjte Rune Most (orlov) Ingrid Søfteland Neset Ragnhildur Josefsdottir Kristin Yr Jonsdottir**
Horn Tone Sundgård Anker Niels Aamand Güntelberg Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen Emmett Hartung Trompet Per Morten Bye (orlov) Victor Koch Jensen Henrik Hou Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen Tobias Larsen **
Cello Jonathan Slaatto Anna Dorothea Wolff Chatarina Altino * Benjamin Lund Tomter (orlov) Anna Pettersson Mette Spang-Hanssen Andy Reynish ** Kontrabas Peter Prehn * Maria Frankel Andreas Hjorth Jessen Matilde Zeeberg **
Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Lars Mathiesen (kontrafagot)
Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jonas Bonde-Nielsen Laurids Hvidtfeldt Madsen (orlov) Kasper Grøn ** Harpe Alexandra Guiraud ** * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger
Odense Symfoniorkester modtager tilskud fra:
BARENS VINSORTIMENT kvalitetsvin fra SG gruppen
Corvina Italien
Chardonnay Frankrig
Elegance rosé Frankrig
ØL, VAND ELLER VIN TIL PAUSEN ? SPRING KØEN OVER FORUDBESTIL I BAREN
VIN R Ø D/ H V I D/ R O S É
70/315 KR.
BOBLER
80/365 KR.
ØL S P E C I A L- Ø L
FRA 45 KR.
CLASSIC / PILSNER
40 KR.
A L KO H O L F R I
35/60 KR.
S O DAVA N D
30 KR.
SA F T / DA N S K VA N D M. CITRUS
35 KR.
K I L D E VA N D
25 KR.
HINDBÆR
25 KR.
M O R T E N S C H O KO L A D E ( P L A D E R / S TÆ N G E R )
45 KR.
NØDDER
25 KR.
CHIPS / MEGA-ROULETTE
20 KR.
L A K R I D S PAS T I L L E R
15 KR.
LAKRIDSPIBE
10 KR.
VA R M E D R I K K E KAFFE/TE (RE-FILL 20 KR.)
25 KR.
Bloody Weizen Frisk hvedeøl med blodappelsin
K. PR. ST 50 KR.
New England IPA Frugtig humlet IPA med en balanceret bitterhed
PRØV DE POPULÆRE ANARKIST VARIANTER - NU PÅ 33 CL FLASKE
HOVEDSPONSOR
PARTNERSKABER
ERHVERVSPARTNER
sgvin.dk Slots Garagen ApS ® Vinimport & Salg
Ny elbil?
Få et af markedets billigste lån
Som kunde i en foreningsejet bank kan du få en lang række fordele, når du samler din økonomi og boligfinansiering hos os. Herunder et billigt lån med en attraktiv rente til din nye eller brugte elbil.
Book møde