Skip to main content

Mahlers 4. symfoni - 8. oktober 2026

Page 1

CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS 8. OKTOBER 2026 KL. 19.00 KONCERTINTRO I CARL NIELSEN SALEN KL. 18.00

MAHLERS 4. Odense Symfoniorkester Dirigent: Pierre Bleuse Solister: Susanna Andersson, sopran; Johannes Moser, cello Franz Berwald: (1796 - 1868)

Ouverture til operaen ’Drottningen av Golconda’ Varighed: ca. 8 min.

Anna Thorvaldsdottir: Before we fall – cellokoncert (f. 1977) (Danmarkspremiere) I Prologue II Part I III Part II IV Epilogue Varighed: ca. 28 min.

P A U S E - ca. 20 min. Gustav Mahler: (1860 - 1911)

Symfoni nr. 4

I II III IV

Bedächtig; nicht eilen In gemächlicher Bewegung; ohne Hast Ruhevoll Sehr behaglich

Varighed: ca. 54 min.


Mellem balance, drøm og virkelighed. Aftenens program inviterer os med ind i tre unikke klanguniverser på tværs af tidsaldre, hvor fællesnævneren – hvis vi skal udnævne en sådan – er udforskningen af menneskets balancegang mellem forskellige verdener. Det handler om de øjeblikke, hvor vi befinder os på tærsklen til det ukendte – hvad enten vi kigger mod det eksotiske fjerne, det psykologiske dyb eller det hinsidige i himmelen.

EN OVERSET, SVENSK GULDKLUMP

Med brusende livsglæde, melodisk elegance og en umiskendeligt nordisk undertone slås tonen an til et af svensk musikhistories mest charmerende, men også mest oversete kapitler. Da Franz Berwald i 1864 fuldendte sin romantiske opera Dronningen af Golconda, var det kulminationen på et omskifteligt kunstnerliv. På trods af, at operaen i sin helhed først fik sin egentlige premiere mere end hundrede år senere, i 1968, har dens ouverture for længst vundet sin egen plads i koncertsalene som et sprudlende, selvstændigt orkesterværk.

Foto: Matthias Baus Photographie

Historien om dronningen af det rige, indiske kongerige Golconda var et populært emne i 1800-tallets europæiske kulturliv. Fortællingen om den unge franske pige Aline, der efter et dramatisk skibbrud og fangenskab som slavinde ender som dronning i et eksotisk rige, genfindes hos flere af tidens store komponister. Det kunne være endt i letkøbt, musikalsk eksotisme, men Berwald er gået til historien med sin helt egen balance mellem klassisk stringens og nordisk vildskab – en stil, han havde forædlet gennem sine mange


år som musiker i det kongelige hofkapel i Stockholm og under sine udlandsophold i Berlin (hvor han nu også i en årrække fandt tid – og behov! – for at ernære sig som succesfuld fysioterapeut) og Wien. Ouverturen åbner med en grandios og opmærksomhedskrævende indledning, før den glider over i et hurtigt, legende overgangstema og et smukt, lyrisk hovedtema. Træblæserne danser afsted med en lethed, der leder tankerne hen på Felix Mendelssohn eller Niels W. Gade, mens strygerne giver os en midtersektion med store, svulmende følelser og lyriske melodilinjer, der påkalder sig operaens romantiske kerne, før ouverturen spurter mod målstregen i en triumferende og festlig finale. Berwalds musik insisterer på at sprede lys, varme og ren, uforfalsket spilleglæde fra allerførste tone – og hermed er aftenen skudt godt i gang.

ISLANDSK VERDENSSTJERNE PÅ KANTEN AF DET UVISSE

Hverken før eller siden. At stå på kanten af det uvisse, svævende i sekunderne før tyngdekraften tager over. Det er dette intense, eksistentielle mellemrum, den islandske komponist Anna Thorvaldsdottir indfanger i sin første cellokoncert nogensinde, Before we fall. Værket, som er skrevet direkte til den tysk-canadiske stjernecellist Johannes Moser, er et internationalt bestillingsværk, som vi i Odense Symfoniorkester er gået sammen med San Francisco Symphony, BBC Proms, Islands Symfoniorkester og Helsinki Filharmonikerne om ud fra en ambition om at bringe den absolutte verdenselite af ny musik også til et dansk

JOHANNES MOSER


publikum. Uropførelsen fandt sted i San Francisco i maj 2025 – og i aften skal vi opleve danmarkspremieren her i Carl Nielsen Salen. Thorvaldsdottir, der selv startede som cellist, har i det seneste årti cementeret sin position som en af den globale samtidsmusiks mest originale og efterspurgte stemmer. Hendes musik beskrives ofte i vendinger, der trækker tråde til rå naturkræfter; organiske klanglandskaber, der bevæger sig med samme uafvendelige, massive tyngde som gletsjere eller tektoniske plader. Men i Before we fall rettes blikket i højere grad indad. Titlen refererer til den skrøbelige balancegang mellem orden og kaos, lys og mørke. Det er en musikalsk udforskning af den menneskelige tilstand, når vi befinder os på tærsklen til det ukendte – i det dirrende nu, lige før faldet. Hvor den traditionelle solokoncert ofte opstiller en heroisk kamp mellem den enlige solist og det store orkester, fungerer celloen her snarere som en guide eller atmosfærisk katalysator. Celloen smelter i lange stræk sammen med orkestrets dybe frekvenser og vokser ud af de rå klangflader som en lyrisk, næsten klagende stemme. Thorvaldsdottir udnytter instrumentets fulde følelsesmæssige og tekniske register: Fra den sarteste, hviskende kradsen på strengene til voldsomme, ekspressive udbrud, der bryder mørket. Musikken føles sjældent som adskilte noder på et papir, men derimod som en flydende, sammenhængende organisme. Vi lytter ikke blot med ørerne, men vil sandsynligvis mærke musikken fysisk i kroppen som et omsluttende, rumligt fænomen. Og dér i mørket, i det sekund lige før vi falder, findes der en helt særlig skønhed.

PÅ TÆRSKLEN TIL PARADIS

Foto: Ross Grieve

Når man betragter Gustav Mahlers samlede symfoniske produktion, fremstår hans 4. symfoni i G-dur fra 1901 som en fascinerende ener. Hvor de tre første var monumentale, dramatiske og ofte apokalyptiske i deres udtryk – spækket med eksistentiel angst og enorme orkesterbesætninger – præsenterer den fjerde symfoni os for en helt anden verden. Den er markant kortere, slankere i sin instrumentering og præget af

SUSANNA ANDERSSON


en næsten klassicistisk elegance, der ved første øjekast kan lede tankerne hen på Haydns eller Mozarts univers. Denne usædvanlige lethed gør symfonien til et unikt åndehul i Mahlers ellers så massive univers. Men under den solbeskinnede, pastorale overflade gemmer der sig en dyb, psykologisk og eksistentiel tvetydighed. Den 4. er nemlig ikke blot naiv idyl; det er en musikalsk udforskning af barndommens uskyld, men også dødens skygger, og til sidst en vision af paradiset, set igennem et barns oprigtige og uforfærdede øjne. Værkets indre logik er uadskilleligt knyttet til Mahlers fascination af digtsamlingen Des Knaben Wunderhorn – en antologi af gamle tyske folkeviser, som var en uudtømmelig kilde til inspiration for ham. Faktisk var det en ganske bestemt sang fra denne samling, ”Das himmlische Leben”, der blev hele symfoniens arkitektoniske og tematiske grundsten. Mahler havde oprindeligt komponeret sangen i 1892 og overvejet at bruge den i sin massive 3. symfoni. I stedet valgte han at lade hele den 4. symfoni pege frem mod og forberede lytteren på finalens åbenbaring. Hvor en traditionel symfoni typisk bygger op til et storladent brag af en finale, transformerer Mahler her formen ved at lade musikken drage mod en ophøjet, ren og gribende enkelhed i slutsatsen. Første sats åbner med en af musikhistoriens mest overraskende effekter: den muntre lyd af bjældeklang og perlende fløjter. Det er en sorgløs velkomst, der inviterer lytteren direkte ind i et trygt barndomslandskab. Mahler etablerer hurtigt en række iørefaldende melodier i strygerne, der emmer af wienersk ynde og klassisk balance. Men idyllen er bevidst skrøbelig. Som satsen skrider frem, begynder Mahler subtilt at dekonstruere sine egne temaer. Musikken forvrænges pludseligt gennem abrupte temposkift, harmonierne bliver bitre, og fjerne, militære marcher trænger sig foruroligende på i baggrunden. Det er, som om erindringens melankoli konstant bryder ind og forstyrrer barndommens rene glæde. I anden sats bliver det uhyggelige mere eksplicit, omend det er forklædt som en grotesk dans. Satsen er en

Foto: Marine Pierrot Detry

PIERRE BLEUSE


scherzo, hvor koncertmesteren skal gribe til en violin, der er stemt en hel tone højere end normalt – en teknik kendt som scordatura. Dette greb giver violinen en skinger, rå og spøgelsesagtig klang. Mahler henviste selv til denne solistiske violinfigur som ”Freund Hein” – en skikkelse fra tysk folklore, der personificerer døden, som spiller op til dans på sin violin. Men det er ikke en tragisk død, Mahler maler frem; det er en underfundig og drillende død, der minder os om altings forgængelighed midt i livets muntre hvirvelstrøm. Orkestret svarer igen med varme, trøstende trio-sektioner i skikkelse af den traditionelle, østrigske pardans Ländler, hvilket skaber en helt enestående balance mellem det makabre og det sublimt smukke. Tredjesatsen udgør symfoniens sande følelsesmæssige tyngdepunkt og står som en af de smukkeste adagioer, Mahler nogensinde har skrevet – ja, iberegnet den hårrejsende vidunderlige adagietto i hans 5. symfoni! Satsen er bygget op som en række dybsindige variationer over to kontrasterende temaer: et dybt, roligt tema i de dybe strygere, der ånder absolut fred, og et smerteligt, længselsfuldt tema, der introduceres et par minutter inde i satsen af oboen. Musikken flyder afsted som en vægtløs strøm af skønhed, indtil den mod slutningen pludseligt afbrydes af et orgiastisk, strålende udbrud fra det fulde orkester, anført af pauker og trompeter. Det er, som om himlens porte for et kort sekund slås på vid gab, før musikken igen falder til ro og langsomt ebber ud i en sakral stilhed, der baner vejen for finalen. Og finalen bringer så det helt afgørende element i spil: den menneskelige stemme i form af en sopransolist. Det er her, sangen ”Das himmlische Leben” endelig folder sig ud. Mahler gav strenge instrukser om, at sopranen skal synge med et barns oprigtige, rene og naive tonefald, og sangteksten beskriver himmeriget på dybt charmerende vis. Paradiset betragtes som et sted præget af gastronomiske glæder og sorgløshed: Sankt Peter fanger fisk, Martha står i køkkenet, gartneren tilbyder æbler, pærer og druer ad libitum, og englene bager brød. Symfonien slutter ikke med buldrende pauker, men luller os i stedet til ro dybe, blide harpevibrationer. Det er en afslutning, der efterlader os i en tilstand af åndelig fred, men også med et melankolsk spørgsmål: Var dette paradis en realitet, eller var det blot en smuk, flygtig drøm? Programnote af Katrine Nordland


MEDVIRKENDE Pierre Bleuse, dirigent Odense Symfoniorkesters internationalt efterspurgte, franske chefdirigent, Pierre Bleuse, er uddannet under Jorma Panula i Finland og Laurent Gay ved Haute École de Musique i Geneve og fungerer i dag tillige som chef for det prestigefyldte Ensemble intercontemporain og kunstnerisk leder af Pablo Casals Festivalen i Prades. Han åbnede med Ensemble intercontemporain 2025/26-sæsonen for BBC Proms, efterfulgt af Ravel Festivalen i Saint-Jean-de-Luz og sæsonåbningen af Philharmonie de Paris. Ydermere dirigerer han i denne sæson førende orkestre som Sveriges Radios Symfoniorkester, Hamborgs NDR Elbphilharmonie Orkester, Auckland Philharmonia, São Paulo Symphony Orchestra, City of Birmingham Symphony Orchestra, Singapore Symphony og Netherlands Philharmonic Orchestra i Amsterdams legendariske Concertgebouw. Pierre er en foregangsskikkelse indenfor moderne komponistionsmusik og arbejder hyppigt med internationale solister som Joyce DiDonato, Patricia Kopatchinskaja, Pierre-Laurent Aimard, Sol Gabetta, Bertrand Chamayou, Emmanuel Pahud, og Renaud og Gautier Capuçon.

HØR MERE FRA TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV • Få eksklusive tilbud • Modtag nyheder først


Johannes Moser, cello Den prisvindende, tysk-canadiske cellist Johannes Moser blev født ind i en musikalsk familie i 1979, begyndte at spille cello som otteårig og er i dag af Gramophone beskrevet som ”en af de fremmeste i en imponerende pulje af unge, virtuose cellister". Han har optrådt med verdens førende orkestre – Berliner Philharmoniker, New York Philharmonic, Los Angeles Philharmonic, Chicago Symphony, BBC Philharmonic (ved BBC Proms), London Symphony Orchestra m.fl. – og samarbejdet med dirigenter i absolut topklasse, såsom Riccardo Muti, Lorin Maazel, Zubin Mehta, Vladimir Jurowski, Franz Welser-Möst, Christian Thielemann, Pierre Boulez, Paavo Järvi, Valery Gergiev, Yannick Nézet-Séguin, Kirill Petrenko og Gustavo Dudamel. Hans indspilninger har bl.a. tilvejebragt ham en Diapason d'Or. I sæsonen 2024/25 uropførte Johannes netop Anna Thorvaldsdóttirs cellokoncert med San Francisco Symphony. Til daglig bestrider han et professorat ved den prestigefyldte Hochschule für Musik und Tanz i Köln og kører i sin fritid på mountainbike og vandrer. Susanna Andersson, sopran Susanna Anderssons smidige, lyse lyriske koloratursopran har høstet stor anerkendelse og ført hende til nogle af de mest prestigefyldte scener i verden, fra BBC Proms og Alde¬burgh Festival til Den Kongelige Svenske Opera og Teatro Colon i Buenos Aires. Hun befinder sig lige så naturligt på koncert- som på operascenen og har hurtigt etableret sig som en førende kraft blandt Sveriges yngre generation af operasangere. Susanna havde sin professionelle debut som Zerlina (Don Giovanni) på Grange Park Opera i England og er siden blevet engageret af Royal Opera House, Covent Garden, Salzburg Festival m.fl. I nyere tid har hun uropført Animal Songs, der er skrevet særligt til hende og Helsingborgs Symfoniorkester af Albert Schnelzer, og medvirket i Higglety Pigglety Pop! af Oliver Knussen ved Aldeburgh Festivalen samt i Into The Little Hill af George Benjamin med Birmingham Contemporary Music Group. Sidst, vi oplevede Susanne på OS’ scene, var, da hun i 2024 på Kvindernes Internationale Kampdag i sidste øjeblik sprang til som solist i all-female-koncerten Kvindestemmer.

RIS ELLER ROS ANMELD OS PÅ GOOGLE


HVIS DU KUNNE LIDE AFTENENS KONCERT, SÅ VIL DU HELT SIKKERT OGSÅ KUNNE LIDE...

IERRE AU REVOIR, P på 6 KL. 19.00 er farvel og g si 19. NOV 202 r e st e rk io n

Symfo hjælp fra Når Odense liver det med b , se u le B e rr r med, gensyn til Pie n. Kom og væ e kk si u m , g t ”au spro og hjertevarm vores fælles lt ø tf yb d t, ig inderl når vi giver et efdirigent. højtskattede ch s re vo l ti ” ir revo

: MUS & ALLAN S A R , IK R E D E R NYTÅR MED F ERTER 2027 C N NYTÅRSKO og 027 rværkeri frem 7. - 16. JAN 2 fy st fe ke ls ka r si

t mu når vi holde Vi finder de sjoveste vis, å p 7 2 0 2 i g Allan springer ind mus Bruun o as R s, u ili C k ri højt ede på wienervals, nytår med Fr ig d il st d In . adsen ldning. Gravgaard M blim underho su g o e n ag p humør, cham

HLERS 5. BLEUSE & MA OS AGEN PHIL & H N E P O C D E –M KL. 19.00 rre Bleuse 18. JUNI 2027 stedirigent Pie

vores æresgæ 5. symfoni Kom og byd r OS i Mahlers re e ig ir d an h rk, der bon retour, når ptimistisk væ o t lig n va d sæ ss’ g u tto – og Strau ie – et enormt o g a d A te m n berø inkluderer de sen. e Metamorpho hjerteskærend


KOMMENDE KONCERTER FANTASYKONCERT

OS’ 80-ÅRS FØDSELSDAGS­ KONCERT

15. - 16. OKT 2026

22. OKT 2026

BAMSEKONCERT EFTERÅR

SØNDAGSMATINÉ

24. OKT 2026

25. OKT 2026

CARMEN DEN JYSKE OPERA

BRAHMS’ KLAVERTRIO NR. 3

6. - 7. NOV 2026

10. NOV 2026

KLASSISK & KOLDE ØL

AU REVOIR, PIERRE

12. NOV 2026

19. NOV 2026

SØNDAGSMATINÉ

ET SYMFONISK EVENTYR

22. NOV 2026

25. NOV 2026

Besøg vores nabo, Carl Nielsen Museet, hvor store, temperamentsfulde symfonier og fine, folkelige sange går hånd i hånd i et moderne museum for den internationale, fynske komponist. Og husk, at du også her kan købe billetter til OS’ koncerter. Læs mere om museet her: carlnielsenmuseet.dk


1. violin Eugen Tichindeleanu Erik Heide Signe Madsen Esther Mielewczyk * Hana Kovač Stinus Christensen Ulrike Kipp Christensen * Valeria Stadnicki Sofie Qvamme Zhe Deng Jacob Agerskov Buur ** Stefan Enemærke Becker ** Lisa Erpelding ** Aisté Juodagalvyté ** Johannes Schantz ** 2. violin Jovana Vukušić * Jan Erik Schousboe Carl Sjöberg * Stig Andersen Kathrin Kollecker * Mads Haugsted Veronika Krauß Mojzešová Katerina Jelinkova Juliette Yu Ling Hsieh Panagiotis Nikolakis ** André Pereira ** Bratsch Rafaell Altino * Martin Jochimsen Dorthe Byrialsen Gertrud Ludwig Dorota Kijewska Christian Bønnelykke Victor Sørensen Kinga Dauner ** Barbara Anna Kammer ** Cello Jonathan Slaatto Anna Dorothea Wolff Chatarina Altino * Benjamin Lund Tomter Anna Pettersson Mette Spang-Hanssen Perrine Pacherie ** Andy Reynish ** Kontrabas Peter Prehn * Maria Frankel Andreas Hjorth Jessen Erica Giacoletta ** Mads Stevns Uldall ** Matilde Zeeberg ** Fløjte Rune Most (orlov) Ingrid Søfteland Neset Ragnhildur Josefsdottir Kristin Yr Jonsdottir ** Sigrid Djønne **

Obo Henrik Skotte Albrecht Krauß Pina Mohs (engelskhorn) (orlov) Marcus Nielsen ** Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Lars Mathiesen (kontrafagot) Horn Tone Sundgård Anker Niels Aamand Güntelberg Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen Emmett Hartung Trompet Per Morten Bye Victor Koch Jensen (orlov) Henrik Hou Cecile Eikaa ** Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen Tobias Larsen ** Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Lucas Johansen** Tuba Carl Boye Hansen Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jonas Bonde-Nielsen Laurids Hvidtfeldt Madsen (orlov) Kasper Grøn ** Harpe Alexandra Guiraud ** * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

Koncerten er opført med støtte fra:

Odense Symfoniorkester modtager tilskud fra:


BARENS VINSORTIMENT kvalitetsvin fra SG gruppen

Corvina Italien

Chardonnay Frankrig

Elegance rosé Frankrig

ØL, VAND ELLER VIN TIL PAUSEN ? SPRING KØEN OVER FORUDBESTIL I BAREN

VIN R Ø D/ H V I D/ R O S É

70/315 KR.

BOBLER

80/365 KR.

ØL S P E C I A L- Ø L

FRA 45 KR.

CLASSIC / PILSNER

40 KR.

A L KO H O L F R I

35/60 KR.

S O DAVA N D

30 KR.

SA F T / DA N S K VA N D M. CITRUS

35 KR.

K I L D E VA N D

25 KR.

HINDBÆR

25 KR.

M O R T E N S C H O KO L A D E ( P L A D E R / S TÆ N G E R )

45 KR.

NØDDER

25 KR.

CHIPS / MEGA-ROULETTE

20 KR.

L A K R I D S PAS T I L L E R

15 KR.

LAKRIDSPIBE

10 KR.

VA R M E D R I K K E KAFFE/TE (RE-FILL 20 KR.)

25 KR.


Bloody Weizen Frisk hvedeøl med blodappelsin

K. PR. ST 50 KR.

New England IPA Frugtig humlet IPA med en balanceret bitterhed

PRØV DE POPULÆRE ANARKIST VARIANTER - NU PÅ 33 CL FLASKE


HOVEDSPONSOR

PARTNERSKABER

ERHVERVSPARTNER


sgvin.dk Slots Garagen ApS ® Vinimport & Salg


Ny elbil?

Få et af markedets billigste lån

Som kunde i en foreningsejet bank kan du få en lang række fordele, når du samler din økonomi og boligfinansiering hos os. Herunder et billigt lån med en attraktiv rente til din nye eller brugte elbil.

Book møde


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Mahlers 4. symfoni - 8. oktober 2026 by Odense Symfoniorkester - Issuu