Skip to main content

Má Vlast og Rakhmaninovs 2. klaverkoncert - 1. oktober 2026

Page 1

CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS 1. OKTOBER 2026 KL. 19.00 KONCERTINTRO I CARL NIELSEN SALEN KL. 18.00

MÁ VLAST & RAKHMANINOVS 2. KLAVERKONCERT Odense Symfoniorkester Dirigent: Nicolò Foron Dirigent: Marianna Shirinyan, klaver Bedrich Smetana: (1824 - 1884)

Má Vlast - Moldau Varighed: ca. 12 min.

Sergei Rakhmaninov: Klaverkoncert nr. 2 (1873 - 1943) I Moderato

II Adagio sostenuto III Allegro scherzando Varighed: ca. 33 min.

P A U S E - ca. 20 min. Bedrich Smetana:

Má Vlast - Šárka - Fra bøhmiske enge og skove - Blaník Varighed: ca. 35 min.


Aftenens program byder ikke kun på to af senromantikkens absolutte superhits, men er også en øvelse i moderne storytelling med musik – en videretænkning af programmusikken, om man vil. Begge værker er skrevet af en komponist, der var temmelig meget ude i tovene, men som fik kæmpet sig tilbage igen og leverede to bidrag til musikhistorien i den tunge vægtklasse. Smetanas Má vlast er en suite på seks tonedigte (et stykke symfonisk musik, der skildrer noget konkret som en historie, en begivenhed eller et sted) om Bøhmen, der ligger i det, der i dag er Tjekkiet. De er skrevet, så de både kan spilles sammen og hver for sig, og i aften er fire af de seks på programmet. Den überkendte og underskønne Moldau-sats fra Bedřich Smetanas Má vlast, der på dansk betyder Mit Fædreland, åbner koncerten. Satsen skildrer en rejse ned ad Moldau-floden – meget passende musik, så, til at stævne ud på en musikalsk rejse. Rejsen ad floden fører os – musikalsk set – hen til Rakhmaninov og et kig ind i den russiske folkesjæl anno 1901. En slags afsked med den gamle verdensorden. Frem af klaverkoncertens gløder springer en ny fortælling, nemlig den om det bøhmiske folk, i de sidste tre uddrag af Má vlast, der spilles efter pausen.


HVORDAN KOMPONERER MAN EN NATION? I 1800-tallet var Bøhmen, endsige Tjekkiet, ikke nogen selvstændig stat. Det hørte til det habsburgske rige, og tysk var hovedsproget, både administrativt og kulturelt: Ville man være noget, skulle man beherske elitens sprog og kultur. Men i slutningen af 1700-tallet og gennem 1800-tallet voksede den bøhmiske nationale bevægelse. I begyndelsen var det en kulturel bevægelse, hvor man i billedkunst, litteratur og musik udforskede, hvordan det bøhmiske eller tjekkiske kunne blive en fuldgyldig kultur igen og ikke bare en bleg kopi af wienerklassikken eller romantikken med lidt tjekkisk sminke på. Oprindeligt var Smetana ikke nogen publikumsdarling i hjemlandet. Publikum syntes, hans musik var for tysk orienteret; flere forskere hævder (det er ekstremt svært at efterprøve med 160 års forsinkelse), at hans musik i 1860’erne, da han skrev Má vlast, var mere populær i Sverige end i Prag, og at det er derfor, Moldau-satsen har en svensk folkevise som tema. Smetanas bud på, hvordan et tjekkisk tonesprog kunne se ud, er ret genialt. Grundlæggende havde han tre muligheder: Enten kunne han skrive en indadvendt, om sig selv kredsende musikalitet frem. Han kunne

NICOLÒ FORON


også kopiere den fremherskende tyske eller italienske musik og så klistre et par folkesange ind. Eller også kunne han gøre det, der var svært, nemlig at skrive musik, der var åben mod verden og brugte det bedste, de tyske mestre kunne opbyde, men som samtidig var solidt forankret i det bøhmiske. Han valgte det sidste: Han låner af internationale værktøjer og trends, men giver dem et unikt bøhmisk tilsnit. Men Smetanas problemer under arbejdet med Má vlast var større og mere gennemgribende end popularitet hos publikum og national identitet.

SMETANA OG DØVHEDEN I 1874 arbejdede Smetana med Má vlast – en hyldest til sit fædreland – men i løbet af ganske få måneder mistede han hørelsen fuldstændig. Ikke desto mindre gjorde han første sats, Vyšehrad, som ikke spilles i aften, færdig i november 1874, og skrev de resterende satser året efter. Lyt engang til de piblende, bølgende strygere i begyndelsen af Moldau-satsen. Lyt til fløjten og klarinetten og resten af træblæserne, der gradvist flyder ind i lydbilledet. Lyt til hornsignalerne, der beskriver jagten langs Moldaus breder, polkaen, der skildrer et bondebryllup, til messingblæserne, der buldrer løs, hvor floden er allervildest… og forestil dig så at hive den

Foto: Nikolaj Lund

MARIANNA SHIRINYAN


musik ud af det rene ingenting, uden nogen hørelse til at efterprøve, hvad du finder på. Kærligheden, siger de, overvinder alt, og her overvandt kærligheden til musikken – eller til fædrelandet – en forhindring af de helt store. Rakhmaninovs hørelse fejlede ikke det fjerneste, da han cirka 25 år senere satte sig til at komponere sin anden klaverkoncert, men det gjorde hans selvværd til gengæld, og årsagen skal findes i et helt andet Rakhmaninov-værk. I 1895, fem år før klaverkoncerten blev skrevet, havde Rakhmaninovs første symfoni premiere i Skt. Petersborg. Det var en katastrofe: Ifølge nogle overleveringer var dirigenten Alexander Glazunov plørefuld, og der er almindelig konsensus om, at både orkester og dirigent som minimum var dårligt forberedte. I datidens Rusland var der en intens rivalisering mellem Moskva og Skt. Petersborg. Sidstnævnte mente, at moskovitterne havde storbynykker og var alt for moderne på den, mens moskovitterne mente, at alt, hvad der kom ud af Skt. Petersborg, var noget provinsielt hakkelse.

MUSIK TIL HELVEDES INDBYGGERE Rakhmaninov var uddannet fra konservatoriet i Moskva, og Skt. Petersborgs anmeldere var nådesløse: ”Hvis der fandtes et konservatorium i helvede, og en af de studerende fik besked på at skrive en symfoni om Egyptens syv plager, og hvis han så skrev en symfoni som Rakhmaninovs, så ville han have løst opgaven til punkt og prikke og glædet helvedes indbyggere”, skrev komponistkollegaen César Cui om symfonien. (Det sætter unægtelig nutidens diskussioner om, hvad man kan tillade sig i en anmeldelse, i et helt nyt lys. Ikke en gang Ekstra Bladets Thomas Treo ville vist turde dét). Fiaskoen var total, og den tog Rakhmaninov fem år at kæmpe sig tilbage fra. Blandt andet med hjælp fra dr. Nikolai Dahl, der var psykolog og arbejdede med hypnose. Zarens Rusland i 1900 og 1901, hvor Rakhmaninov komponerede og opførte klaverkoncerten (i Moskva denne gang!), var ikke et stabilt Rusland. Selvom revolutionerne, der endte med at gøre det af med zarregimet, først brød ud i lys lue fra 1905 og frem, var bolsjevikkerne i gang med at samle sig til både politisk og væbnet oprør, zarregimet slog hårdt ned på enhver form for modstand og byerne flød over af fattige arbejdere. Måske derfor føles klaverkoncerten som et allersidste farvel fra Rakhmaninov til den gamle verden, som han kendte den. Lyt bare til den klokkeagtige åbning


i første sats, hvor klaveret nærmest kalder på resten af musikerne – det er smukt og melankolsk og sætter tonen for resten af koncerten. Andensatsen er her, hvor alverdens popsmede har hentet inspiration, blandt andet Frank Sinatra og Eric Carmen, og den skal ikke forklares. Den skal nydes i fulde drag. Rakhmaninovs klaverkoncert blev et hit nærmest fra uropførelsen – blandt andet hos en ung Prokofiev, der senere beskrev den som ”en meget smuk, berømt koncert” og hos pianist Nikolai Medtner, der kaldte åbningstemaet for ”et af de mest slående russiske temaer. Der er ingen etnisk dekoration her, ingen kostumeleg, ikke noget med at klæde sig ud i nationaldragt, ingen folkesange, men hver gang, fra første klokkeslag, kan du mærke Rusland rejse sig op i sin fulde højde”. Hos Smetana er det ikke Rusland, men derimod Bøhmen og den tjekkiske identitet, der rejser sig i sin fulde højde.

BLODIGE LEGENDER Smetana skrev Má vlast over digte, steder og legender, der er vigtige i den tjekkiske kultur – lidt ligesom når danske komponister har hentet inspiration i nordisk mytologi, sagnkonger eller Saxos Danmarkskrønike. Forlægget til Šárka er sådan et saftigt, blodigt sagn: Krigerkvinden Šárka er fuld af raseri over at være blevet forsmået af sin elskede, og hun vil have hævn. Hun lokker krigeren Ctirad og hans soldater i en fælde: Hun lader sig binde til et træ, så han kan befri hende, vinder hans tillid og skænker mændene en forgiftet drik. Musikken følger handlingen tæt. Šárka og Ctirad har hver deres tema, som flettes sammen i kærlighedsscenen; de berusede soldater fremstilles i en klodset polka, og kontrafagottens rumlen bliver til deres snorken. Et hornsignal kalder de skjulte krigerkvinder frem til massakren. I Fra Bøhmens enge og skove er det naturen, der er hovedperson. Smetana begynder med en bred fornemmelse af landskabets storhed, men zoomer så ind: vi får fuglesang, rindende vand og vinden, der bliver til en lille næsten-fuga (passende, for ordet fuga betyder oprindeligt at løbe eller undslippe, hvilket vindstød jo gør). Undervejs dukker en mere rustik melodi og en livlig polka op, før de forskellige idéer samles igen mod slutningen. Satsen er et godt eksempel på, at Smetanas nationale stil ikke kun er folkesange klistret oven på en baggrund – han bruger klassiske værktøjer som fugaskrivning til at underbygge sine pointer.


I Blaník er vi tilbage i noget lidt Holger Danske-agtig mytologi. Dybt inde i et bjerg slumrer urkrigerne, klar til kamp, hvis landet stander i våde. Først får vi en mørk march inde fra bjergets dyb, og efter et kort, fredeligt intermezzo bliver der gjort klar til kamp med en mægtig koral, der munder ud i et musikalsk billede af et sejrrigt Bøhmen. De bedste historier ender med, at helten kommer hjem – forandret, ja, men også klogere, end da han eller hun drog ud. Rakhmaninov ledte efter musikken og fandt den og sig selv ved klaveret. Smetana ledte efter et fædreland og skrev det frem, tone for tone. Resten er historie. Og musik, som vi kan nyde. Programnote af Malena Rønnow

HØR MERE FRA TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV • Få eksklusive tilbud • Modtag nyheder først


MEDVIRKENDE Nicolò Foron, dirigent Tysk-italienske Nicolò Forons enestående talent kan aflæses af en række markante udmærkelser, inkl. førsteprisen ved Donatella Flick-dirigentkonkurrencen med LSO i 2023 og den internationale dirigentkonkurrence Jeunesses Musicales i Bukarest i 2021. Han startede sin uddannelse som 10-årig under den finske dirigent Jorma Panula, har deltaget i masterclasses hos Bernard Haitink og færdiguddannede sig i Amsterdam og London. Foron blev i 2025 udnævnt til én af stationens fortrukne “30 Under 30”-kunstnere. Han har arbejdet med førende orkestre som LSO, En¬semble Intercontemporain, Mozarteumorchester Salzburg, Staatskapelle Weimar, Philharmonisches Orchester Freiburg, Orchestre de Chambre de Lausanne, Opéra national de Montpellier m.fl. og dirigeret i Elbphilharmonie i Hamborg, Wiener Konzerthaus og Concertgebouw i Amsterdam. I juni 2026 var Foron nomineret til OPUS KLASSIKs “Young Artist of the Year”-pris. Han optræder tillige som koncert¬pianist og kammermusiker med sin yngre søster, violinisten Mira Foron. Marianna Shirinyan, klaver Siden Marianna Shirinyan i 2006 modtog ikke mindre end fem priser i den prestigefulde ARD Musikwettbewerb i München, har hun været en efterspurgt koncertpianist og kammermusiker. I 2013 blev hun som blot anden dansker Steinway Artist, og hun har ofte været solist med orkestre i sit fødeland, Armenien, samt over det meste af Europa, hvor hun har spillet med bl.a. Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks, Oslo Filharmonikerne, Göteborg Symfoniorkester, Münchner Symphoniker, Collegium Musicum Basel samt alle fem danske regionssymfoniorkestre. Hun var i 2010 den første nogensinde, der modtog DR's klassiske kunstnerpris, P2 Prisen. Tilknytningen til Danmark kom i stand, da Marianna i en årrække var medlem af Esbjerg Ensemble, og i 2013/14 var hun Artist in residence hos OS. Hun har fra 2015 til 2024 været professor i klaver ved Norges Musikkhøgskole, modtog i 2022 Carl og Anne-Marie Nielsens Legat, og fra 2024 har hun undervist i klaver ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København.

RIS ELLER ROS ANMELD OS PÅ GOOGLE


HVIS DU KUNNE LIDE AFTENENS KONCERT, SÅ VIL DU HELT SIKKERT OGSÅ KUNNE LIDE...

ALLE ER RT KONCE FRA I SALG A ID G

LLAN: , RASMUS & A IK R E D E R F D NYTÅR ME CERTER 2027 NYTÅRSKON 027 em og 7. - 16. JAN 2 stfyrværkeri fr

fe holder t musikalske e vis, når vi Vi finder de st ve o sj å p 7 llan i 202 s Bruun og A u springer ind m as R s, u ili ederik C rvals, højt nytår med Fr dig på wiene il st d In . n se ad rholdning. Gravgaard M g sublim unde o e n ag p am humør, ch

V J & PROKOFIE IT V O K TA S JO S llist L. 19.00 den store ce 4. FEB 2027 K dselsdag for

. -års fø innovative 2 s tj OS fejrer 100 vi o ak st jo med S Vi får også Rostropovitj eret til ham. ik d e d r e m den 1. so cellokoncert, ngdomsværk, u e sk si as kl o e re, n Prokofievs sto assiske. lnavnet Den kl ti d e m i n fo m sy

5. EETHOVENS B & T R E C N O OK ELGARS CELL KL. 19.00 7 ns død med 16. SEP 202 for Beethove

200-året – den OS markerer nesymfoni” b kæ ”S ke onis Glæd dig mesterens ik 5. symfoni. te m rø e b d Elgars legendarisk form af Edwar i it rh o st t e u cert. også til endn ende cellokon b ri g e rt je h g o me eftertænksom


KOMMENDE KONCERTER MAHLERS 4.

FANTASYKONCERT

8. OKT 2026

15. - 16. OKT 2026

OS’ 80-ÅRS FØDSELSDAGS­ KONCERT

BAMSEKONCERT EFTERÅR

22. OKT 2026

24. OKT 2026

SØNDAGSMATINÉ

CARMEN DEN JYSKE OPERA

25. OKT 2026

6. - 7. NOV 2026

BRAHMS’ KLAVERTRIO NR. 3

KLASSISK & KOLDE ØL

10. NOV 2026

12. NOV 2026

AU REVOIR, PIERRE

SØNDAGSMATINÉ

19. NOV 2026

22. NOV 2026

Besøg vores nabo, Carl Nielsen Museet, hvor store, temperamentsfulde symfonier og fine, folkelige sange går hånd i hånd i et moderne museum for den internationale, fynske komponist. Og husk, at du også her kan købe billetter til OS’ koncerter. Læs mere om museet her: carlnielsenmuseet.dk


1. violin Eugen Tichindeleanu Erik Heide Signe Madsen Esther Mielewczyk * Hana Kovač Stinus Christensen Ulrike Kipp Christensen * Valeria Stadnicki Sofie Qvamme Zhe Deng Lisa Erpelding** Johannes Schantz ** 2. violin Jovana Vukušić * Jan Erik Schousboe Carl Sjöberg * Stig Andersen Kathrin Kollecker * Mads Haugsted Veronika Krauß Mojzešová Katerina Jelinkova Juliette Yu Ling Hsieh Panagiotis Nikolakis ** André Pereira ** Bratsch Rafaell Altino * Martin Jochimsen Dorthe Byrialsen Gertrud Ludwig Dorota Kijewska Christian Bønnelykke Victor Sørensen Kinga Dauner ** Cello Jonathan Slaatto Anna Dorothea Wolff Chatarina Altino * Benjamin Lund Tomter Anna Pettersson Mette Spang-Hanssen Kontrabas Peter Prehn * Maria Frankel Andreas Hjorth Jessen Matilde Zeeberg ** Fløjte Rune Most Ingrid Søfteland Neset Ragnhildur Josefsdottir

Obo Henrik Skotte Albrecht Krauß Pina Mohs (engelskhorn) (orlov) Marcus Nielsen ** Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet) Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs Lars Mathiesen (kontrafagot) Horn Tone Sundgård Anker Niels Aamand Güntelberg Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen Emmett Hartung Trompet Per Morten Bye (orlov) Victor Koch Jensen Henrik Hou Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen Tobias Larsen ** Gunnar Helgason ** Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Lucas Johansen** Tuba Carl Boye Hansen Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jonas Bonde-Nielsen Laurids Hvidtfeldt Madsen (orlov) Kasper Grøn ** Harpe Alexandra Guiraud ** * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

Odense Symfoniorkester modtager tilskud fra:


BARENS VINSORTIMENT kvalitetsvin fra SG gruppen

Corvina Italien

Chardonnay Frankrig

Elegance rosé Frankrig

ØL, VAND ELLER VIN TIL PAUSEN ? SPRING KØEN OVER FORUDBESTIL I BAREN

VIN R Ø D/ H V I D/ R O S É

70/315 KR.

BOBLER

80/365 KR.

ØL S P E C I A L- Ø L

FRA 45 KR.

CLASSIC / PILSNER

40 KR.

A L KO H O L F R I

35/60 KR.

S O DAVA N D

30 KR.

SA F T / DA N S K VA N D M. CITRUS

35 KR.

K I L D E VA N D

25 KR.

HINDBÆR

25 KR.

M O R T E N S C H O KO L A D E ( P L A D E R / S TÆ N G E R )

45 KR.

NØDDER

25 KR.

CHIPS / MEGA-ROULETTE

20 KR.

L A K R I D S PAS T I L L E R

15 KR.

LAKRIDSPIBE

10 KR.

VA R M E D R I K K E KAFFE/TE (RE-FILL 20 KR.)

25 KR.


Bloody Weizen Frisk hvedeøl med blodappelsin

K. PR. ST 50 KR.

New England IPA Frugtig humlet IPA med en balanceret bitterhed

PRØV DE POPULÆRE ANARKIST VARIANTER - NU PÅ 33 CL FLASKE


HOVEDSPONSOR

PARTNERSKABER

ERHVERVSPARTNER


sgvin.dk Slots Garagen ApS ® Vinimport & Salg


Ny elbil?

Få et af markedets billigste lån

Som kunde i en foreningsejet bank kan du få en lang række fordele, når du samler din økonomi og boligfinansiering hos os. Herunder et billigt lån med en attraktiv rente til din nye eller brugte elbil.

Book møde


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Má Vlast og Rakhmaninovs 2. klaverkoncert - 1. oktober 2026 by Odense Symfoniorkester - Issuu