CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS
19. FEBRUAR 2026 KL. 19.00
KONCERTINTRO I CARL NIELSEN SALEN KL. 18.00
BLEUSE & RAVEL
Odense Symfoniorkester
Dirigent: Pierre Bleuse
Solist: Denis Kozhukhin, klaver
Claude Debussy: Forspil til En Fauns Eftermiddag (1862 - 1918)
Varighed: ca. 10 min.
Maurice Ravel: Klaverkoncert i G-dur (1875 - 1937)
I Allegramente
II Adagio assai
III Presto
Varighed: ca. 23 min.
P A U S E - ca. 20 min.
Maurice Ravel: Valses nobles et sentimentales
I Modere
II Assez lent
III Modere
IV Assez anime
V Presque lent
VI Assez vif
VII Moins vif
VIII Epilogue
Varighed: ca. 16 min.
Rapsodie Espagnole
I Prélude á la nuit
II Malaguena
III Habanera
IV Feria
Varighed: ca. 16 min.
FORSPIL TIL EN FAUNS EFTERMIDDAG
En aften med udelukkende fransk musik kan næsten ikke indledes med andet end det værk, der betragtes som et vendepunkt i kompositionsmusikkens historie og ét af den franske impressionismes helt store hovedværker. Vi har fat i impressionismens (let modvillige) stamfader her, Claude Debussy, der sammen med aftenens anden komponist, Maurice Ravel, tegner sig som de to store hovedskikkelser indenfor den impressionisme, som de ganske vist selv betragtede som en begrænsende mærkat, de nødigt ville have siddende på sig. Men som vi med eftertidens briller nikker genkendende til hinanden over, når vi hører de klangfarver og tilgange til harmonik, rytme og tonalitet, som vi forstår som hjemmehørende i den musikalske impressionisme.
Forspil til En fauns eftermiddag er Debussys musikalske fortolkning fra 1894 af digteren Stéphane Mallarmés digt En fauns eftermiddag. Debussy skrev selv: ”Musikken i dette præludium er en meget fri illustration af Mallarmés smukke digt. Den hævder på ingen måde at være en syntese af det, men er snarere en række scener, der beskriver faunens begær og drømme i eftermiddagens hede. Da han bliver træt af at forfølge nymfernes og najadernes frygtsomme flugt, falder han i en berusende søvn, hvor han endelig kan realisere sine drømme om besiddelse i den universelle natur”.
Mallarmé var imidlertid umiddelbart ikke glad ved tanken og hævdede, at det ville være decideret kri-
minelt at sætte hans digt i musik. Men efter premieren vendte han på en tallerken og skrev direkte til Debussy: ”Jeg er lige kommet ud fra koncerten, dybt bevæget. Hvilket under! Din illustration af En fauns eftermiddag er på ingen måde i uoverensstemmelse med min tekst, men går meget længere ind i nostalgi og lys, med finesse, med sensualitet, med rigdom. Jeg trykker dig beundrende i hånden, Debussy. Med venlig hilsen, Mallarmé”. Og det må vel siges at være noget af en blåstempling fra hestens mund.
Musikken i det knap ti minutter lange værk flyder så frit, at man umiddelbart kunne foranlediges til at tro, at det hele er improviseret. Men Debussy har reelt fat i hele sin kompositoriske værktøjskasse og leger med heltoneskalaer, harmonisk tvetydighed, skift i metrikken og ”omfarvning” af de samme motiver og temaer vha. forskellige klangsammensætninger – resulterende i den særdeles sensuelle og koloristiske helhed, som bogstaveligt talt indvarslede nye toner i fransk moderne musik. Læn dig tilbage, svøm hen i den indledende fløjtesolo, som alle kender – og drøm dig med på billedskabende tur i faunens sanselige og forførende-grænsende-til-det-erotiske eftermiddag.
Denne del af programnoten skrevet af Katrine Nordland
KLAVERKONCERT
I G-DUR
Selv om Maurice Ravel aldrig fik en psykiatrisk diagnose, så havde han et meget løjerligt sind. Han var ungkarl livet igennem (musikologer skændes den dag i dag om, hvorvidt Ravel var aseksuel, frekventerede
bordeller i det skjulte, eller måske var homoseksuel) og boede hele den sidste del af sit liv i sit lillebitte drømmehus, Belvedère, uden for Paris – men ikke alene. Han var nemlig omringet af en stadigt voksende flok siamesiske katte, som han tog sig af, som om de var hans eget afkom. De fik endda gudmødre og -fædre ved fødslen, ligesom de havde fri adgang overalt i huset, både i soveværelset, såvel som sågar i hans hellige arbejdsværelse, hvor hver en ledig kvadratcentimeter ellers var besat af alskens mekanisk legetøj.
Ravels forkærlighed for mekanik kom fra hans fransktalende schweiziske far, der var ingeniør, og de mange tandhjul hører man ofte i Ravels musik, ikke mindst her i klaverkoncerten, der også tager os med over Atlanten til de swingende toner fra jazzens spæde begyndelse – bl.a. et næsten-citat fra Gerswins Rhapsody in Blue. Desuden rummer koncerten, som så meget af Ravels musik, stærke musikalske noter fra Baskerlandet, hvor han blev født af en spansktalende mor kun elleve kilometer fra grænsen til Spanien. Men udover at byde på ét af de mest prominente optrædener af et klaptræ i hele det klassiske repertoire, så er Ravels fantastiske klaverkoncert i G-dur nok mest kendt og elsket for sin fuldstændigt fortryllende langsomme sats.
Det er ét af de stykker musik, der med et trylleslag får fuglene til at tie uden for vinduet, når pianisten helt alene spiller en lille, undseelig vals i et meget roligt tempo i meget lang tid, inden orkestret sætter ind. Det er balsam for både sjæl og legeme, og det lyder så naturligt og ubesværet, at man tænker, at det må være opstået ud af intet og selv have fundet vej ind på nodepapiret. Men intet kunne være mere forkert; Ravel sagde selv, at den lille vederkvægende sats måtte presses ud takt for takt i en enorm kraftanstrengelse, og at den var tættere på at sende ham på randen af sammenbrud end noget andet i hele hans liv. Og lige dér har vi et vigtigt aspekt i diskussionen om sindets påvirkning af det kunstneriske udkomme: at der ikke nødvendigvis er nogen som helst sammenhæng mellem en komponists aktuelle sindstilstand og den musik, der flyder fra hans sind. Nogle af de smukkeste værker fra nogle af de mest mentalt udfordrede komponister rummer en skønhed og en ro, der er næsten ubegribelig. Således også denne perle af en klaverkoncert, der sluttes af med et virtuost brag af en finalesats, hvor det mekaniske musiklegetøj går helt bersærk og næsten danser ud over kanten på komponistens arbejdsbord.
Denne del af programnoten skrevet af Ole Bartholin Kiilerich
VALSES NOBLES ET SENTIMENTALES
Men inden Ravel flyttede ind i Belvedère og kastede sin kærlighed på siameserkatte og legede med mekanisk legetøj, nærede han en stor forkærlighed for valsegenren. Han arbejdede længe på det ”koreograferede digt for orkester”, der blot hedder La valse og udkom i 1920, først som klaverværk og siden i en or-
kestreret udgave – en typisk fremgangsmåde for Ravel. Men allerede i 1911 udgav han klaverudgaven af de otte små Valses nobles et sentimentales, som udkom i en orkestreret udgave året efter, oprindeligt som en La traviata-lignende ballet med titlen Adélaïde, ou le langage des fleurs [Adélaïde, eller Blomsternes Sprog]. Men hvor balletten hurtigt gik i glemmebogen, har musikken bestået som koncertsalsværk. Forbilledet for titlen Valses nobles et sentimentales var Franz Schubert, som i 1820’erne havde skrevet to suiter af valse for soloklaver: 34 Valses Sentimentales og 12 Valses Nobles Men i modsætning til Schubert, som skrev og udgav
PIERRE BLEUSE
sine valse som to separate samlinger (selvom de i dag ofte udgives samlet), skelnede Ravel ikke i sine otte valse mellem, hvilke der var ”noble”, og hvilke der var ”sentimentale”. Det må vi som lyttere således selv afgøre. Og bortset fra titlen og valseformen er der ikke meget lighed mellem Ravels og Schuberts værker.
Som klaverværk havde suiten premiere ved en privat opførelse, der havde til formål at præsentere værker af flere nye, eventyrlystne komponister uden at "belaste" anmelderne med visheden om, hvem der havde skrevet hvad. Tilhørerne inkl. anmelderkorpset havde således ikke fået komponistnavne på de spillede værker. Ravels valse blev spillet af klavervirtuosen Louis Aubert, som Ravel både havde skrevet og dedikeret valsene til, og modtagelsen var umiddelbart lunken. En forundret anmelderstand pegede i øst og vest, da de skulle sætte komponistnavn på Ravels valse, og tilskrev dem blandt andre Erik Satie – dog meldte Ravel selv, at et ”minutiøst flertal” pegede på ham som ophavsmand.
I dag ville næppe nogen gætte forkert, når vi hører Ravels overdådigt orkestrerede, kontrastfyldte, rytmisk subtile og elegant sensuelle musik. Suiten består af syv korte valse og en lidt længere epilog, der flygtigt samler op på og genkalder sig motiver og stemninger fra de forudgående valse. Og vi skal indstille os på en til tider bidende, til tider uudgrundelig, ofte i sandhed sentimental og nobel, men altid raffineret og underfundig, fortolkning af den klassiske wienerdans, filtreret gennem Ravels kronisk sofistikerede, galliske øjne.
Denne del af programnoten skrevet af Katrine Nordland
RAPSODIE ESPAGNOLE
Ravel blev som nævnt født i Baskerlandet af en spansktalende mor, så trods modvægten fra den svejtserfranske ingeniør-far, så har det spanske tonesprog og temperament fundet vej ind i komponistens blod fra ganske spæd. Og som komponistkollegaen de Falla bemærker om Rapsodie Espagnole, så er det temmelig imponerende, hvordan Ravel lykkes med ikke at plagiere spanske folkemusikfraser, som man let kunne forfalde til, og derved skabe en spansk parodi, men at indånde selve de spanske musikalske grundelementer og bruge dem virtuost på sin egen, meget franske måde.
Rapsodien er hans første store orkesterværk, et ungdomsværk, der emmer af erotik og undertrykte længsler. Fra allerførste tone i Prélude à la nuit mærker vi natten sænke sig med de lige dele sensualitet og farlighed, der altid følger med solens forsvinden. Den faldende firetone-række bliver en let truende og tungt erotisk følgesvend gennem alle satserne i den lille suite, og man fornemmer allerede her, at man sidder på toppen af en ulmende vulkan - der dog i første sats ikke noget sted bevæger sig over en sagte rumlen.
I andensatsen kommer et par musikalske, spanske hik med temperament, men hele tiden vender vi til-
bage til den lurende, ulmende intensitet, som i tredjesatsen (en Habanera som i Bizets Carmen), tager endnu et skridt ind i erotikkens inderste væsen, og den ægger og vugger så tilpas længe, at vi i meget høj grad trænger til den enorme musikalske forløsning, der venter os i sidstesatsens musikalske karneval, der som en vellystig, sammenfiltret organisme uundgåeligt arbejder sig frem mod de nok frækkeste takter klassisk musik, der nogensinde er skrevet, når det hele pludseligt eksploderer i et orgiastisk musikalsk festfyrværkeri.
Denne del af programnoten skrevet af Ole Bartholin Kiilerich
HØR MERE
FRA
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
• Få eksklusive tilbud
• Modtag nyheder først
Pierre Bleuse, dirigent
Odense Symfoniorkesters franske chefdirigent, Pierre Bleuse, er oprindeligt uddannet violinist fra konservatorierne i Toulouse og Paris, og han har med stor succes optrådt med en lang række prestigefyldte orkestre rundt i verden, bl.a. Orchestre National de France, Utah Symphony Orchestra, Det Kongelige Svenske Filharmoniske Orkester, Orchestre de Paris, Orchestre de la Suisse Romande og nationalorkestrene i Kina og Rusland. Hans engagement for ny musik har blandt andet ført til en post som kunstnerisk leder af Lemanic Modern Ensemble i Genève sammen med William Blank. I 2008 grundlagde Pierre Bleuse Musika Orchestra Academy, en inkubator for musikere og dirigenter, som samler unge talenter fra hele verden og understøtter deres professionelle karriere. I 2021 blev han offentliggjort som chefdirigent for det berømte, franske orkester Ensemble Intercontemporain, som er specialiseret i moderne kammermusik og dens udbredelse. Pierre er en visionær energibombe, der er fyldt med musikalitet, lederskab og stor empati.
Denis Kozhukhin, klaver Belgiske Denis Kozhukhin er allerede etableret som en af sin generations største pianister. Han er uddannet på Reina Sofía-konservatoriet i Madrid og afsluttede studierne ved Accademia Internazionale Del Pianoforte Lago Di Como, hvor han modtog masterclasses af bl.a. Charles Rosen og Andreas Staier, og med undervisning af Kirill Gerstein i Stuttgart. Karrieren fik en kometstart, da Denis vandt førsteprisen i Belgiens prestigefyldte klaverkonkurrence Concours musical international Reine Élisabeth i 2021. Siden har han spillet med mange førende, internationale orkestre, såsom Chicagos, Londons og San Franciscos Symfoniorkestre, Londons Filharmoniske Orkester, Royal Concertgebouw Orchestra, Staatskapelle Berlin og Philadelphia Orchestra. Han er en hyppig performer ved de store musikfestivaler i bl.a. Verbier, Klavier Ruhr, Jerusalem og BBC Proms. Senest har han i 2025 turneret med violinisten Janine Jansen og givet koncerter i USA, og i 2026 har Denis en tætpakket koncertkalender, der spænder over hele Europa.
Besøg vores nabo, Carl Nielsen Museet, hvor store, temperamentsfulde symfonier og fine, folkelige sange går hånd i hånd i et moderne museum for den internationale, fynske komponist. Og husk, at du også her kan købe billetter til OS’ koncerter.
KONCERT, SÅ VIL DU HELT
SIKKERT OGSÅ KUNNE LIDE...
BLEUSE,
BRAHMS & SCHUMANN
5. MARTS 2026 KL. 19.00
De gamle venner Schumann og Brahms side og side på plakaten med to værker, der emmer af kærlighed til det, der bragte dem sammen: musikken. Fra Brahms den fyrige violinkoncert og fra Schumann den overdådige, ”rhinske” symfoni nr. 3.
MOZARTS REQUIEM
26.- 27. MARTS 2026 KL. 19.00
Sammen med fynske gymnasiekor og Filharmonisk
Kor Fyn realiserer Odense Symfoniorkester Mozarts store dødsmesse fra 1791, som i sublim musik fremmaner både dødens skræmmende uafvendelighed og evige forløsning.
SCHUBERT & MENDELSSOHN – VINTERREJSE OG DEN SKOTSKE
16. APRIL 2026 KL. 19.00
Et udvalg af Schuberts smukkeste sange med orkesterakkompagnement, sunget af den norske lyriske tenor Petter Moen. Efter pausen fortrylles vi af Felix Mendelssohns udtryksfulde, dansende og nok mest populære symfoni, Den Skotske.
MEDITATIV SYMFONI
TOR 26. FEB 2026
BLEUSE, BRAHMS & SCHUMANN
TOR 5. MAR 2026
SØN 1. MAR 2026
PURCELL, KOPPEL & BRAHMS DON JUAN - DEN JYSKE OPERA
13. - 14. MAR 2026
LØR 21. MAR 2026
MUSIC FOR THE ROYAL FIREWORKS - SVENDBORG
MUSIC FOR THE ROYAL FIREWORKS - ODENSE
TIR 10. MAR 2026
TOR 19. MAR 2026
OG DEN FYNSKE HISTORIE 26. - 27. MAR 2026 TOR 9. APR 2026
MUSIC FOR THE ROYAL FIREWORKS - FAABORG
10. APR 2026
& MENDELSSOHN
LØR 11. APR 2026 SØN 19. APR 2026 TOR 16. APR 2026 21. - 24. APR 2026
1. violin
Eugen Tichindeleanu
Erik Heide
Signe Madsen
Esther Mielewczyk *
Hana Kovacˇ
Stinus Christensen
Ulrike Kipp Christensen *
Valeria Stadnicki
Sofie Qvamme
Zhe Deng
Martyna Kulpinska **
Kirstine Schneider **
Nanna Treu **
Jenny Asparro **
2. violin
Simona Bonfiglioli
Jovana Vukušić *
Jan Erik Schousboe
Carl Sjöberg *
Stig Andersen
Kathrin Kollecker *
Mads Haugsted
Veronika Krauß Mojzešová (orlov)
Katerina Jelinkova (orlov)
Stefan Enemærke Becker **
Hallvard Holm Høgemo **
Karoliina Annukka Koivisto **
Agnes Hauge **
Vilma Tumanoff **
Bratsch
Rafaell Altino *
Martin Jochimsen
Dorthe Byrialsen
Gertrud Ludwig
Dorota Kijewska
Christian Bønnelykke
Victor Sørensen
Alexander Øllgaard **
Cello
Jonathan Slaatto
Anna Dorothea Wolff
Chatarina Altino *
Michaela Fukacˇová *
Anna Pettersson
Mette Spang-Hanssen
Tobias van der Pals **
Michal Panasiuk **
Benjamin Lund Tomter **
Kontrabas
Peter Prehn *
Maria Frankel
Andreas Hjorth Jessen
-
Andrew Stalker **
Mads Stevns Uldall **
Fløjte
Rune Most (orlov)
Ragnhildur Josefsdottir
-
Kristin Yr Jonsdottir **
Joachim Becerra Thomsen **
Lene Beaver **
Obo
Henrik Skotte
Albrecht Krauß
Pina Mohs (engelskhorn)
Klarinet
Svante Wik
René Højlund Rasmussen
Kenneth Larsen (basklarinet)
Fagot
Morten Østergaard
Xanthe Arthurs
Lars Mathiesen (kontrafagot)
Christina Andersen **
Horn
Tone Sundgård Anker
Niels Aamand Güntelberg (orlov)
Nicolai Sell
Philip Sandholt Herup Andersen
-
Julie Solevad **
Jack Richerd Pilcher May **
Trompet
Per Morten Bye
Victor Koch Jensen
Henrik Hou
Basun
Robert Holmsted
Lukas Winther Andersen
-
Tobias Larsen **
Basbasun
Alf Vestergaard Nielsen
Tuba
Carl Boye Hansen
Pauke
Thomas Georgi
Slagtøj
Jonas Bonde-Nielsen
Laurids Hvidtfeldt Madsen
-
Kasper Grøn **
Patrick Raab **
Malte Magnus Nielsen Vendelby ** Jakob Weber **
Harpe
Alexandra Guiraud **
Viviane Sali **
Klaver
Ole Bartholin Kiilerich
* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond
** Musikere i tidsbegrænsede stillinger
Koncerten bliver optaget til planlagt udsendelse på P2 koncerten 20. feb
Odense Symfoniorkester modtager tilskud fra:
KUN 60KR. PR.GLAS
kr. 70,2 for kr. 120,kr. 70,2 for kr. 120,-
Få et forsikringstjek på kun 3 minutter.
Ny elbil?
Få et af markedets billigste lån
Som kunde i en foreningsejet bank kan du få en lang række fordele, når du samler din økonomi og boligfinansiering hos os. Herunder et billigt lån med en attraktiv rente til din nye eller brugte elbil.