CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS
11. SEPTEMBER 2025 KL. 19.00
KONCERTINTRO I CARL NIELSEN SALEN KL. 18.00
BLEUSE, BEETHOVEN & FAUST
Odense Symfoniorkester
Dirigent: Pierre Bleuse
Solist: Isabelle Faust, violin
Jörg Widmann: Con Brio (f. 1973)
Varighed: ca. 12 min.
L.v. Beethoven: Violinkoncert, op. 61 (1770 - 1827)
I Allegro non troppo
II Larghetto
III Rondo. Allegro
Varighed: ca. 44 min.
P A U S E - ca. 20 min.
Béla Bártok: Koncert for orkester, BB123 (1881 - 1945)
I Introduzione: Andante non troppoAllegro vivvace
II Giuoco delle coppie: Allegretto scherzando
III Elegia: Andante non troppo
IV Intermezzo interrotto: Allegretto
V Finale: Pesante - Presto
Varighed: ca. 36 min.
BEETHOVEN I CENTRIFUGEN
Med vanlig sans for at kombinere nyt og gammelt har vores chefdirigent, Pierre Bleuse, til aftenens koncert fundet en lille genialitet, nemlig Jörg Widmanns stærkt underholdende og forunderlige koncertouverture fra 2008: Con Brio – et værk, der er skrevet specifikt til at blive spillet før et Beethoven-værk; ja, faktisk skriver komponisten, at det SKAL være sådan – ellers må det slet ikke spilles! Stykket er en slags dekonstrueret Beethoven, hvor den gamle mesters tricks og kendetegn bliver forvrænget og forvandlet i det 21. århundredes musikalske troldspejl – stort set alle modernistiske spilleteknikker tages i brug, men fordi vi hele tiden bliver i Beethoven-land på den ene eller anden måde, bliver vi ikke smidt tonalt af undervejs, som jo ellers er faren, når man tager alternative spillemetoder i brug. Elementerne er taget mere eller mindre direkte fra Beethovens 7. og 8. symfonier, men er så alment beethovenske, at indtrykket faktisk bare bliver ”Beethoven i vridemaskinen”. Paukerne har, ligesom i violinkoncerten, vi skal høre bagefter, en fremtrædende rolle, og på trods af alle de vilde musikalske påfund er orkestret i Widmanns værk helt det samme som på Beethovens tid; det er fuldstændig vildt, hvad et orkester af samme størrelse og med helt samme instrumentarium kan frembringe af lyde! Beethoven mere end svæver over vandene her, og de mange referencer tuner i dén grad lyttelapperne til resten af aftenens program.
MUSIK FOR EFTERTIDEN
Og således er vi klar til overhovedet ikke at falde ned af stolene, når Beethoven åbner sin violinkoncert med de ekstremt kontroversielle fem paukeslag. Nu kan det jo ikke være anderledes, men ved uropførelsen på Theater an der Wien i 1806 var det næsten for meget af det gode; pauken var ikke et melodiinstrument, og da slet ikke ét, der skulle i centrum i en instrumentalkoncert. Men ikke desto mindre er de dér: de fem tyste slag er den lille fjer, der, som så ofte med Beethovens kompositioner, bliver til ikke bare fem høns, men en hel hønsegård med halvtag og foderautomat. Hvis du har lyst, så prøv at holde ørerne på stilke for, hvor mange forskellige udklædninger de fem gentagne paukeslag kommer i gennem den usædvanligt lange førstesats: som akkompagnement, som rytmisk underlægning, som desperate råb, endda som inderlig melodi! Det er virkelig enestående, og man kan bruge timer på at sidde og lede i partituret efter nye måder, Beethoven finder på at anvende denne tilsyneladende helt undseelige lille musikalske celle. Det er Beethoven, når han er allerbedst!
Det kunne hverken publikum eller kritikere dog få øje på ved uropførelsen. Det var der nok mange grunde til. Koncerten er skrevet til og tilegnet Franz Clement, en ung wiener-violinist, som Beethoven allerede havde spottet, da han som relativt nytilflyttet tilbage i 1894 blev blæst bagover af den dengang kun 13-årige Clement. Clement og Beethoven havde været
Foto: Marco Borggreve
venner og gode kolleger lige siden, og Clement bestilte denne koncert til hans specielle måde at spille på: meget højt og fint, med perfekt intonation og gennemgående melodisk. Den nu 27-årige violinist valgte til samme koncert at opføre én af sine egne sonater, der skulle spilles på kun én streng og med violinen vendt på hovedet. Se, dét var noget, wienerne kunne forstå, og han høstede stort bifald for sit påhit. Ligeledes blev Beethovens enorme 3. symfoni, Eroica, opført ved samme koncert, så det var måske ikke så sært, at violinkoncerten faldt lidt i baggrunden den aften.
Men den egentlige grund til koncertens kranke skæbne i Beethovens levetid var nok mere, at den, som meget stor kunst, var for langt forud for sin tid. På dette tidspunkt i musikhistorien skulle en violinkoncert være virtuos, fremstille solisten i det bedst tænkelige lys og være en slags jobansøgning for håbefulde violinister. Beethovens eneste bidrag ud i genren alt PIERRE BLEUSE
andet end dét: den er hundesvær, men ikke på en umiddelbart hørbar måde, den er blottet for åbenlyse virtuoserier, og den er lang – meget lang. Førstesatsen alene har samme længde som en hel ”normal” instrumentalkoncert fra denne tid. Og ikke mindst bliver soloinstrumentet behandlet som en integreret del af orkestret, der på alle mulige måder opfører sig, som var de ved at spille en symfoni og ikke en koncert: her er intet af den kamp, man normalt hører i en instrumentalkoncert, hvor orkester og solist på skift prøver at give hinanden musikalske kæberaslere – faktisk minder det mest af alt om kammermusik, og dét var lige en tand for sært for musikkenderne i 1806.
Men da den kun 12-årige violinvirtuos Joseph Joachim ved en ekstremt succesfuld koncert i London i 1844, næsten 40 år senere, havde koncerten øverst på plakaten (med ingen ringeren end Felix Mendelssohn på dirigentpodiet), fik verden pludselig ørerne op for den
Foto: Julia Severinsen
geniale komposition. I de mellemliggende år var man blevet træt af tomme virtuoserier og kunne pludselig få øje på alle kvaliteterne i den store komposition: de lange trinvise melodier, det geniale samspil mellem solist og orkester – og ikke mindst den helt forrygende brug af åbningsmotivet, de fem famøse paukeslag (som er ovre, næsten inden man får åbnet ørerne – så vær beredt fra start!).
Andensatsen viser Beethoven fra dén side, man ofte glemmer: som en guddommelig melodiker, der her igen leger med konteksten: violinen akkompagnerer den smukke melodi i orkestret, men ikke på en tom og virtuos facon, men mere som en slyngplante, der hele tiden kommenterer på dét, der ligger bag og omkring. Satsen slutter med en solokadence, der leder direkte over i den sidste, råt swingende sats (endnu et uhørt påhit i 1806). Her er der halbal og spil på g-strengen, halm i træskoene og klask på lårene i en sats så fuld af liv og humør, at det er svært at forstå, at den ikke blev knuselsket, før den store mester havde været død i 17 år – men det er jo fremsynede kunstneres lod i livet, og vi andre kan glædes over, at koncerten overlevede den svære start og i dag har indtaget sin retmæssige plads som én af de allerstørste på repertoiret.
KONCERTEN, HVOR ALLE FÅR LOV
Da Béla Bartók sammen med sin kone Ditta ankom til New York med et dampskib d. 30. oktober 1940 på flugt fra et hjemland i nazisternes stadigt stærkere greb, var han nok allerede syg af den leukæmi, der endte med at tage livet af ham små fem år senere. Han var fattig, træt og havde ikke meget mod på hverken livet eller komponistgerningen. Efter at have brugt det meste af livet på, sammen med kollegaen Zoltán Kodály, at dyrke det nationale og indsamle og dokumentere folkemusikken og dens musikalske byggesten i hjemlandet Ungarn (samt i øvrigt også i Slovakiet, Rumænien, Bulgarien, Moldova, Algeriet og Tyrkiet), samt, i kærlighed for det særegent ungarske, lagt grunden til den videnskabelige gren musiketnologi, kunne han nu ikke længere genkende sit elskede hjemland og sendte først alle sine manuskripter ud af landet og fulgte sidenhen selv med over Atlanten.
I USA var han mest kendt som pianist, og der var ikke stor efterspørgsel på hans kompositioner. Ydermere fandt han det svært at koncentrere sig i byens heksekedel af forstyrrelser og lagde mere eller mindre an til bare at lade stå til. Faktisk anses det for overvejende sandsynligt, at den 6. strygekvartet ville have været hans sidste komposition, hvis det ikke havde været for den fremsynede leder af Boston Philharmonics, Sergej Koussevitskij, der, velvidende at den stolte Bartók ikke ville god- eller modtage nogen form for almisser, bestilte Koncert for orkester af den livstrætte komponist. Dermed satte han, halvt uforvarende, gang i en kreativ kraftudladning fra den dødssyge ungarske komponist, der i en kamp mod uret og kroppens forfald pludselig opbød adskillige af hans bedste værker overhovedet. Foruden altså koncerten for orkester fik han skrevet sin berømmede soloviolinsonate, den
neoklassiske 3. klaverkoncert og bratschkoncerten. Han nåede dog ikke selv at opleve den overvældende og varige succes af disse værker, inden han døde i en alder af kun 64 år.
Med sin Koncert for orkester fik den revitaliserede Bartók skabt en moderne klassiker til alverdens koncertsale, og den dag i dag er det ét af de værker, som musikerne rundt om på kloden glæder sig allermest til at spille. For det er skrevet virtuost og solistisk for så godt som hele orkestret, og alle får en berettiget tur i spotlightet; sågar tubaen har en markant og særdeles morsom solo – og selvfølgelig også paukerne, som har været i fokus hele aftenen. Bartók blev selvfølgelig spurgt til, hvorfor han mon ikke bare kaldte sit store 5-satsede værk for en symfoni, men det ville ikke være den rigtige titel, mente han, når han i kompositionsprocessen havde anset alle instrumenter og instrumentgrupper som ligeværdige solister - og en solist plejer nu engang at være hovedpersonen i en instrumentalkoncert; derfor altså ‘Koncert for orkester’.
Programnote af Ole Bartholin Kiilerich
SÆSON 2026
MEDVIRKENDE
Pierre Bleuse, dirigent
Vores franske chefdirigent, Pierre Bleuse, er oprindeligt uddannet violinist fra konservatorierne i Toulouse og Paris, og han har med stor succes optrådt med en lang række prestigefyldte orkestre rundt i verden, bl.a. Orchestre National de France, Utah Symphony Orchestra, Det Kongelige Svenske Filharmoniske Orkester, Orchestre de Paris, Orchestre de la Suisse Romande og nationalorkestrene i Kina og Rusland. Hans engagement for ny musik har blandt andet ført til en post som kunstnerisk leder af Lemanic Modern Ensemble i Genève sammen med William Blank. I 2008 grundlagde Pierre Bleuse Musika Orchestra Academy, en inkubator for musikere og dirigenter, som samler unge talenter fra hele verden og understøtter deres professionelle karriere. I 2021 blev han offentliggjort som chefdirigent for det berømte franske orkester Ensemble Intercontemporain, som er specialiseret i moderne kammermusik og dens udbredelse. Pierre er en visionær energi-bombe, der er fyldt med musikalitet, lederskab og stor empati.
Jobbet som OS’ chefdirigent indebærer, at Pierre dirigerer seks-syv forskellige koncerter om året hos OS. Han er derfor uden sammenligning den dirigent, der er i huset flest gange på et år, og han kender derfor orkestret rigtig godt og ved, hvad der er vigtigt at arbejde med på både kortere og længere sigt.
Isabelle Faust, violin
Tyske Isabelle Faust er én af de klarest lysende stjerner på den violin-solistiske stjernehimmel. Siden hun som 15-årig vandt Leopold Mozart Konkurrencen i 1987 og seks år senere den prestigefyldte Paganini Konkurrence, har hun optrådt med verdens førende orkestre, heriblandt Berliner Filharmonikerne, Boston Symphony Orchestra, Münchner Philharmoniker, BBC Symphony Orchestra, Tokyos NHK Symphony Orchestra, The Chamber Orchestra of Europe, franske Les Siècles og Freiburger Barockorchester, og samarbejdet med prominente dirigenter som Claudio Abbado, Jiri Belohlavek, Mariss Jansons og Sakari Oramo. Faust står bag talrige prisvindende indspilninger, bl.a. er hendes indspilninger af både Bachs og Beethovens sonater for violin blevet præmieret med en Diapason d’Or. Hun uropfører hyppigt helt nye værker, bl.a. af aftenens første komponist, landsmanden Jörg Widmann, ligesom Beethovens violinkoncert er fast bestanddel på hendes repertoire.
KONCERT, SÅ VIL DU HELT
SIKKERT OGSÅ KUNNE LIDE...
PLANETERNE & STAR WARS
30. & 31. OKTOBER - KL. 19.00
Gustav Holsts Planeterne er et symfonisk hovedværk, som det kræver betydelige, instrumentale muskler at realisere. Til koncerten kan du også opleve musik fra Star Wars-filmene af John Williams.
BRAHMS & PROKOFIEV - KAMMERKONCERT
11. NOVEMBER – KL. 19.00 Kammerkoncert med en anden prominent, sovjetisk komponist, nemlig Prokofiev, hvis melodiøse og farverige strygekvartet var ét af hans egne yndlingsværker. Før den kan du høre Brahms’ sene klarinettrio og dansende, amerikansk klezmer.
ALPESYMFONIEN
27. NOVEMBER – KL. 19.00
Pierre Bleuses sidste koncert hos OS i år er med Richard Strauss’ kæmpestore, orkestrale svanesang, den spektakulære naturhyldest Alpesymfonien, som vi spiller sammen med Copenhagen Phil. Og så byder vi på Max Bruchs universelt elskede violinkoncert nr. 1..
KOMMENDE KONCERTER
STEEN JØRGENSEN - MED MARINA BOTES & OS
18. september 2025 - kl. 19.00
BRAHMS’ 2. KLAVERTRIO - PRO MUSICA
23. september 2025 - kl. 19.00
BIZET & WIDOR - ODENSE INTERNATIONALE ORGELFESTIVAL
25. september 2025 - kl. 19.00
BAMSEKONCERT
27. september 2025 - kl. 11.00 & 13.00
LA TRAVIATA - DEN JYSKE OPERA
10. & 11. oktober 2025
SØNDAGSMATINÉ
12. oktober 2025 - kl. 11.00
FANTASYKONCERT
17. & 18. oktober 2025
CARL NIELSEN OG ANNE MARIE CARL-NIELSENS HÆDERSLEGAT
24. oktober 2025 - kl. 19.00
PLANETERNE & STAR WARS
30 & 31. oktober 2025 - kl. 19.00
SPØRG OM ALT - HOS OS
7. november 2025 - kl. 19.00
BRAHMS & PROKOFIEV - PRO MUSICA
11. november 2025 - kl. 19.00
MUSIKHISTORIEN - PÅ DYBT VAND
15. november 2025 - kl. 11.00
DE OPERAREJSENDE
20. november 2025 - kl. 19.00 (udsolgt)
21. november 2025 - kl. 19.00 (udsolgt)
SØNDAGSMATINÉ
23. november 2025 - kl. 11.00
1. violin
Eugen Tichindeleanu
Erik Heide
Signe Madsen
Esther Mielewczyk *
Hana Kovacˇ
Stinus Christensen
Ulrike Kipp Christensen *
Valeria Stadnicki
Sofie Qvamme
Zhe Deng
Aisté Juodagalvyté **
Lada Fedorova **
Martyna Kulpinska **
2. violin
Simona Bonfiglioli
Jovana Vukušić *
Jan Erik Schousboe
Carl Sjöberg *
Stig Andersen (orlov)
Kathrin Kollecker *
Mads Haugsted
Veronika Krauß Mojzešová (orlov)
Katerina Jelinkova (orlov)
Stefan Enemærke Becker **
Nanna Treu **
Øssur Bæk **
Anita Sandor **
Bratsch
Rafaell Altino *
Martin Jochimsen
Dorthe Byrialsen
Gertrud Ludwig (orlov)
Dorota Kijewska
Christian Bønnelykke
Victor Sørensen (orlov)
Malte Bjerkø **
Barbara Anna Kammer **
Cello
Jonathan Slaatto
Anna Dorothea Wolff
Chatarina Altino *
Michaela Fukacˇová *
Anna Pettersson
Mette Spang-Hanssen
Perrine Pacherie **
Tobias van der Pals **
Kontrabas
Peter Prehn *
Maria Frankel
Jens Krøgholt
Andreas Hjorth Jessen
Fløjte
Rune Most (orlov)
Ragnhildur Josefsdottir -
Simon Rosenkilde Roed **
Kristin Yr Jonsdottir **
Obo
Henrik Skotte
Albrecht Krauß
Pina Mohs (engelskhorn)
Klarinet
Svante Wik (orlov)
René Højlund Rasmussen
Kenneth Larsen (basklarinet)
Tine Maj Kofoed Antonsen **
Fagot
Morten Østergaard
Xanthe Arthurs
Lars Mathiesen (kontrafagot)
Horn Tone Sundgård Anker
Niels Aamand Güntelberg
Nicolai Sell
Philip Sandholt Herup Andersen
-
Emmett Hartung **
Trompet
Per Morten Bye
Victor Koch Jensen
Henrik Hou
Basun
Robert Holmsted
Lukas Winther Andersen
Tobias Larsen **
Basbasun
Alf Vestergaard Nielsen
Tuba
Carl Boye Hansen
Pauke
Thomas Georgi
Slagtøj
Jonas Bonde-Nielsen
Laurids Hvidtfeldt Madsen
Harpe Alexandra Guiraud **
Iñes Cavalheiro **
* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond
** Musikere i tidsbegrænsede stillinger
BARENS VINSORTIMENT
PARTNERSKABER
kr. 70,2 for kr. 120,kr. 70,2 for kr. 120,-
