Det giver alle en helt ny og bedre læseoplevelse - både af magasinet La Danesa og onlinetjenesten DanesaPlus+.
D.L: MA-89-2002
LA DANESA udgives af:
Sommeren står for døren hvilket også har sat sit præg på artikelvalget i månedens udgave af La Danesa. Hele turistsektoren på Costa del Sol har rustet sig, og alt tyder på en sommer med overfyldte strande, restauranter og få parkeringspladser. Nøjagtigt som det plejer at være på Solkysten de næste måneder.
Der findes vel ikke noget mere fristende på en mild sommeraften end at sidde på en tagterrasse og se solnedgangen, mens du nyder en drink. Rooftopbarer er en trend, der ikke ser ud til at gå af mode, især da turister søger nye, eksklusive oplevelser, mens lokalbefolkningen kan lide at tage del i de gode ting i livet, når de har chancen. Costa del Sol har hundredvis af fristende tagterrasser at vælge imellem, men hvor finder vi de bedste? Det er selvfølgelig et spørgsmål om smag og behag, men i denne måned bringer vi dig en liste over et par af Costa del Sols attraktive og unikke tagterrasser fra Estepona i vest til Nerja i øst.
Spanien har næsten 5.000 kilometer kystlinje, hvoraf 1.000 kilometer tilhører Andalusien. Costa del Sol har omkring 161 km af disse med mere end 125 strande, hvilket gør strandene til en af Solkystens største turistattraktioner. Men ikke alle drømmer om en hvid strand, som man kan nyde i ensom majestæt. Nogle ønsker en sikker strand for børnene, andre kan lide et generøst udvalg af strandbarer og atter andre foretrækker strande, hvor man kan beundre halvnøgne kroppe. I denne måned får du en lidt anderledes strandguide, som vi håber vil inspirere til nye og spændende strandudflugter.
Langs Málaga-provinsens kystlinje ligger den ene chiringuito efter den anden, og på hver af de små strandbarer dufter der af grillede og friturestegte fisk – hvor især én art skiller sig ud; de såkaldte boquerones (ansjoser). Den lille fisk er nemlig mere end blot en lokal spise. Den er også en stor del af kystfolkets identitet og personlighed, og personer fra Málaga-provinsen kaldes i folkemunde derfor også for boquerones. Læs om ansjosfolket fra Málaga.
I månedens udgave af ”Vi mødte lige…” har vi talt med Stephanie Elizabeth Mathiasen. Vi møder hende hos Nykredit i Nueva Andalucía. Her hjælper
CENTRO IDEA
Ctra. de Mijas Km. 3,6 29650 Mijas • Málaga Tel. 95 258 15 53 norrbom@norrbom.com
hun spaniensglade danskere med at få finansieret deres boligdrøm. Hendes egen boligdrøm fik hun udlevet allerede som 24-årig. Da landede Stephanie med en masse kufferter og lidt mønt på lommen. Hun havde ikke alverden – men fik det hele. Mød hende inde i magasinet.
Vi har også talt med to glade rejseledere der brænder for at rejse med fastboende og besøgende ind til hjertet af Andalusien. Lonnie Christiansen og Søren Krogh Wilhelmsen arrangerer udflugter og korte rejser i Andalusien. Det begyndte for seks år siden med små grupper og små budgetter. Men de rejsende fik store oplevelser og derfor har de to danske rejseledere planlagt deres hidtil største rejseprogram.
Der findes så mange eventyrlige steder at besøge i Spanien, at man kan bruge et helt liv og stadig kun have set en brøkdel. I dag har Spanien 50 UNESCOverdensarvssteder og er blandt de fem førende i verden. Ideelt set bør hvert sted udforskes over flere dage, men nogle gange er tiden begrænset. Det var tilfældet, da La Danesas udsendte for nylig havde én dag til at besøge magiske Segovia.
Disse og mange andre spændende emner kan du finde i månedens udgave af La Danesa. Ønsker du endnu mere inspiration, kan du tilmelde dig onlinetjenesten DanesaPlus+, som giver adgang til daglige nyheder, eksklusive artikler og en række attraktive medlemsfordele.
Tilmeld dig på www.ladanesa.com
LAYOUT / TRYKNING Norrbom Marketing S.L.U
REDAKTION / BIDRAG
Sara Laine
Henrik Andersen
Karethe Linaae
ANNONCER Mugge Fischer (mugge@norrbom.com)
Sara Laine (sara@norrbom.com)
Henrik Andersen (henrik@norrbom.com) +34 952 58 15 53
LA DANESA udkommer den første hverdag i måneden og kan gratis afhentes mere end 250 steder langs Costa del Sol. Udover hos annoncørerne kan magasinet hentes i de danske klubber, Margrethekirken, golfklubber, på turistkontorerne og mange andre steder, some frekventeres af danskere.
”Turist-Bommerter” – Hvad man som turist bør undgå
og foreninger
/ Annoncørregister
El, naturgas og benzin stiger 11 procent
Den reducerede moms på el og naturgas stopper den 1. juni. Det betyder, at samtlige forbrugere atter skal betale 21 procent moms på deres forbrug. I slutningen af marts valgte den spanske regering at nedsætte momsen på el og naturgas til 10 procent for at undgå for store prisstigninger som følge af krigen i Iran.
Det samme skete med momsen på alle typer benzin. Her justeres momsen tilsvarende fra 10 til 21 procent – men først fra den 1. juli. “Den reducerede moms var fra starten ment som et midlertidigt tiltag. Tiltaget har virket, da inflationen i de seneste måneder har været under kontrol,” mener Carlos Cuerpo. Den spanske økonomiminister lover at følge prisudviklingen nøje og udelukker ikke på et senere tidspunkt at reducere momsen igen. Det til trods for, at den spanske regering fra EU´s side har modtaget stor kritik af tiltaget.
Fra den 1. juni bliver elektriciteten ekstra dyr for forbrugerne. Udover moms er der nemlig en ekstra afgift på el, som ved samme lejlighed stiger fra en halv til fem procent.
100 hoteller i Málaga
Málaga har indviet sit hotel nummer 100. “Vi er meget tilfredse med udviklingen i byen.
Talrige branchefolk og investorer står på spring, men vores problem er nu, at vi er kommet i pladsmangel,” fortæller Jacobo Florido fra Málagas byråd. Halvdelen af byens hoteller er i dag firestjernede, mens seks hoteller er femstjernede.
“I 2022 satte vi os som mål, at fordoble kapaciteten af sengepladser på femstjernede
hoteller. Det er lykkedes, og inden årets udgang vil endnu et par femstjernede hoteller slå dørene op i byen,” forsikrer byrådsmedlemmet med ansvaret for turismen i Málaga.
Alt tyder på, at udviklingen i Málaga langt fra har toppet. Således oplyser konsulentvirksomheden
EY-Parthenon, som hører under Ernst & Young, at der frem mod 2028 vil åbne 70 nye hoteller i Málaga-provinsen, hvoraf de 43 får domicil i Málaga by.
En hidtil ukendt romersk gravplads (Nekropolis) er blevet opdaget i forbindelse med udvidelsen af Málagas metro – og fundets omfang har overrasket arkæologerne. Arbejdet på linje 2 har i Hileragaden afdækket mere end 600 romerske grave fra perioden mellem det 2. og 4. århundrede e.Kr. Fundet er tre gange større end de første skøn og regnes nu for den største romerske gravplads, der er opdaget i Málaga by.
Kulturministeriet har beordret flere omfattende
arkæologiske udgravninger efter at have bekræftet områdets historiske betydning, der ikke tidligere var dokumenteret i historiske kilder. Metroarbejdet kan dermed blive yderligere forsinket. De bedst bevarede grave og levn samt de mest monumentale strukturer skal flyttes til et fremtidigt museumsområde ved Guadalmedina-stationen.
Fundet har ændret forståelsen af det romerske Málaga og viser, at byen strakte sig længere mod syd, end man tidligere har troet.
• bad • garderobe
totalløsninger
• eget snedkerværksted giver utallige muligheder og holder priserne nede.
• eftersalgs-service.
• nøglefærdige totalrenoveringer.
• kom ind for et uforpligtende tilbud.
josé cubero yiyo 3, 29640 Fuengirola (ved feriapladsen)
tlf.: +34 951 260 360
åbningstider
man-fre: kl. 09.00 - 18.00 lørdag: Åbent efter aftale
Følg og like os på Facebook
Monteret i Elviria
Små virksomheder under pres
De små spanske virksomheder presses stadig hårdere af stigende omkostninger, især i forbindelse med ansættelse af personale. Siden pandemien er lønomkostningerne steget kraftigt. Mellem 2021 og udgangen af 2025 steg omkostningerne med næsten 30 procent for de mindste virksomheder, sammenlignet med lidt over 23 procent for mellemstore virksomheder.
Udviklingen har ført til et rekordstort antal konkurser blandt små og mellemstore virksomheder samt selvstændige. Antallet af konkurser er steget med 15 procent. Forklaringen er, at små virksomheder har sværere ved at bære omkostningsstigninger, da de ofte har lavere produktivitet, svagere økonomi og færre muligheder for at hæve priserne uden at miste kunder.
En væsentlig faktor bag udviklingen er forhøjelsen af mindstelønnen i landet. Samtidig har produktiviteten ikke fulgt med udviklingen. Mange virksomheder udskyder derfor nyansættelser, automatiserer driften eller afstår fra ekspansion.
Problemerne mærkes især inden for service-, handels- og restaurantbranchen, hvor personaleomkostninger udgør en stor del af virksomhedernes udgifter og rentabilitet.
Stort musikarrangement i Nerja
Denne sommer bliver Nerja Costa del Sols centrum for elektronisk musik. Festivalen Solaris Nerja 2026 sætter byen på festivalkortet fra 18. til 28. juni med flere koncerter og internationale DJ’s på stranden El Playazo. Festivalen indledes med Open Day med Les Castizos den 18. juni, og den 19. juni spiller Chambao 25-års jubilæumskoncert. De følgende dage fejres blandt andet San Juan (spansk Skt Hans) med DJ på stranden den 23. juni og Techno Flamenco den 27. juni. Den 28. juni afsluttes festivalen med blandt andre Space of Sound og
hovednavnet Claptone, en af Europas mest efterspurgte house-DJ’s. Nogle andre kunstnernavne er: Ginebra, Aaron Sevilla og Marsal Ventura.
Arrangørerne håber, at Solaris Nerja vil tiltrække både internationale besøgende og et lokalt publikum til byen, som ønsker at etablere sig som et nyt musikmål på Costa del Sol. Der kører særlige busser fra både Málaga og Granada til festivalområdet i løbet af festivaldagene.
For mere information samt billetter til koncerter og busser: solarisnerja.com
Ny avanceret cancerteknologi til Málaga
Sundhedsvæsenet i Málaga arbejder i disse uger på at få monteret den nyeste teknologi i kampen mod cancer. Det er en af de avancerede PET/RM scannere, som skal installeres på Málaga universitets forskningscenter (CIMES).
Det bliver det første af typen i Andalusien og blot det femte på landsplan. “Scannerne har givet yderst gode resultater på de hospitaler i Madrid, Barcelona og Valencia, som har den nye teknologi til rådighed. Det er et af tidens største håb i kampen med cancer, så vi er naturligvis lykkelige for nu at få en enhed til rådighed i Málaga,” udtalte Carolina España fra
E-mail: holmes@carsreg.com
Junta de Andalucía midt på ugen til den lokale presse. Ved samme lejlighed understregede hun, at den siddende regering ikke holder sig tilbage med investeringerne i det andalusiske sundhedsvæsen.
Effektiviteten af de avancerede PET/RM scannere blev bekræftet af Emilio Alba. Den kendte onkolog forklarede, at de nye scannere på blot 20 minutter kan scanne hele kroppen for cancer med en opløsning på helt ned til 0,5 cm. Emilio Alba tøver ikke med at betegne scannerne som “et stort fremskridt og et stort håb i kampen med cancer.”
Moderne hjørnelejlighed med masser af naturligt lys og en 35 m² stor terrasse, der går rundt om lejligheden, med panoramaudsigt over hav og bjerge. Der er åbent opholdsrum med stue og køkken i ét, elektriske persienner i hele boligen og stort bryggers. Boligen sælges fuldt møbleret.
Lukket bebyggelse med swimmingpool, haveanlæg, fitnessrum, sauna,coworking-område, 2 parkeringspladser i underjordisk garage samt privat depotrum.
15 minutters gang til stranden • 25 minutter til Málaga Lufthavn.
Mebel Home - Tidløst skandinavisk design, perfekt til den afslappende middehavsstil
Hos Mebel Home kombineres skandinavisk design med den afslappede middelhavslivsstil – skabt til expats og internationale boligejere i Spanien.
Mebel Home er en dansk-ejet virksomhed med rødder i Havemøbelland og mere end 30 års erfaring fra møbelbranchen. Med egen produktion i Indonesien har Mebel Home fuld kontrol over kvalitet, materialer og design – hvilket sikrer møbler, der både holder og er skabt til livet i solen.
Siden starten på Costa del Sol har Mebel Home haft ét klart mål: at gøre det nemt og trygt at indrette sit hjem i Spanien med stilfulde og funktionelle møbler til attraktive priser.
Hos Mebel Home finder du et nøje udvalgt sortiment af inde- og udemøbler i tidløst, skandinavisk design – altid med fokus på komfort, æstetik og holdbarhed.
Derfor vælger kunder Mebel Home:
• Dansk-ejet virksomhed med stærke rødder
• Over 30 års erfaring fra møbelbranchen
• Egen produktion med fokus på kvalitet
• Alt på lager – hurtig levering på hele Costa Del Sol
• Skarpe priser uden at gå på kompromis
• Personlig service i øjenhøjde
Mebel Home har udnævnt Emil Wolff som ny butikschef. Emil har været en del af teamet hos Mebel Home på Costa del Sol siden marts 2025, og mange kunder vil allerede kende ham fra butikken i Mijas. Med sit store engagement, sin erfaring og sin passion for skandinavisk design træder han nu ind i rollen som butikschef.
Hos Mebel Home fortsætter missionen uændret: at tilbyde personlig service, kvalitetsmøbler og tidløst design, der passer perfekt til livet ved Middelhavet.
Uanset om du indretter en ny bolig eller opgraderer din terrasse, er Mebel Home klar til at hjælpe dig hele vejen.
Besøg hjemmesiden: www.mebelhome.es
Eller butikken: El Faro, Mijas
C. El Chopo de Cosmópolis 4 29649 Las Lagunas de Mijas, Málaga
Akuttelefon 24/7
Besvares direkte, på skandinavisk (0045) 50 11 05 48
Du kan benytte dig af vores tjenester på hele
Costa del Sol og Costa Tropical.
Scandinavian Medical Center
Spansk og europæisk autoriseret lægecenter
Vir ksomhedsnummer/NIF: B19747179
Fordele når du benytter dig af vores ydelser!
• Vi kommer til dit hotel eller din bolig i løbet af kor t tid.
• Skandinaviske og engelsktalende læger og sygeplejersker.
• Vi har aftaler med alle sygehuse i området.
• Inget udlæg – vi samarbejder med alle de skandinaviske forsikringsselskaber.
www.scandinavianmedicalcenter.dk
PropEye Property Management
Et godt valg!
PropEye blev etableret for mere end tolv år siden, efter adskillige opfordringer fra mange ejere af ferieboliger på Costa del Sol, der havde svært ved at finde et pålideligt og troværdigt ejendomsadministrationsfirma.
Mange ejere boede i udlandet, og de var naturligvis bekymrede for sikkerheden, vedligeholdelsen og den generelle pleje af deres ejendomme i deres fravær, men det viste sig at være svært at finde en professionel service, de virkelig kunne stole på. Det de havde brug for, var en betroet lokal partner – en, der kunne fungere som deres primære kontaktperson, mens de var væk.
Hos PropEye forstår man, at ejendomsadministration og nøgleopbevaring ikke kun handler
• Store og små reparationer
• Eftersyn, skadereparation og lakering
• Data-diagnostik • Elektricitet og A/C • ITV-klargøring
• Ejerskifte – vi klarer alt papirarbejdet
• Vi sælger brugte biler, vi tager biler i kommision og vi samarbejder med alle forsikringsselskaber
om rutinetjenester – det handler om tillid, pålidelighed og tryghed. At vælge et firma, der har adgang til og kan passe på din ejendom døgnet rundt, er en vigtig beslutning, og det ansvar tager PropEye alvorligt.
Deres professionelle flersprogede team har tilsammen mere end femten års erfaring inden for ejendomsadministration og vedligeholdelse. Uanset om der er tale om vandskader, elektriske problemer, svigt i airconditionanlægget eller uventede nødsituationer, kan du stole på, at de reagerer hurtigt og effektivt.
Takket være deres erfaring, lokale kendskab og personlige tilgang har PropEye opnået et højt respekteret ry på hele Costa del Sol.
Ud over ejendomsadministration tilbyder de også komplette kort- og mellemlangtidsudlejningstjenester, herunder:
• Ejendomsmarkedsføring og gæstestyring
• Nøgleoverdragelse
• Professionelle rengøringsservices
• Administrative procedurer
De tilbyder også: 24/7 nødtelefon 24/7 adgang til kvalificerede elektrikere, blikkenslagere og airconditionteknikere
Med PropEye er din ejendom altid i sikre hænder. Kontakt PropEye på tlf. +34 699258563 Info@prop-eye.com www.prop-eye.com
er officiel partner med Westfalia
LATTE SPISESTUE
I EGETRÆ
SKÆNK: FRA 995 €
VITRINESKAB: 1.395 € TV-BORD: 795 €
SPISEBORD
2 PLADER: 1.095 €
Kører det hele nu af sporet?
Herresnakken i mit fitnesscenters sauna er sjældent noget, der får mig til at spidse ørerne. Den går næsten altid på bedrevidende snak om fodbold, politik og korruption. Efter en ti minutters tid har jeg altid både fået varme og snak nok, men for godt et års tid siden blev jeg siddende nogle ekstra minutter. Det skyldes en togchauffør, som begyndte at fortælle om hvor urolig og træt han var af sit job. Han var træt af at stå model til de mange klager og sure miner fra passagererne over togforsinkelser. Han forklarede slænget i saunaen, at forsinkelserne hverken skyldes ham, hans kollegaer eller hans Renfe-tog, men derimod konstante defekter og reparationer på skinnerne. Togchaufføren fra saunaen forklarede, at særligt det sidste halvandet år havde den været gal – efter de franske Ouigotog og de italienske Iryo-tog var begyndt at køre i Spanien. Han var helt uforståelig overfor, at det spanske trafikministerie havde tilladt netop disse tog at køre på det spanske banenetværk.
Han sagde direkte: “Det er meget tunge tog, som ikke er bygget til at køre på vores banenetværk. Det slider hårdt på skinnerne. Vores banenetværk er bygget til vores AVE højhastighedstog –og vice versa.” I samme åndedræt forklarede togchaufføren, at det er præcis derfor, de spanske tog ikke må køre i Frankrig.
Togchaufføren fra saunaen var træt af
forsinkelser og sure passagerer – men også urolig. “Når kaffekoppen danser, er der noget galt. Det ved vi alle,” sagde han med klar reference til, at den kop kaffe, som både passagerer og personale ofte nyder på sin togrejse, skal stå musestille på klapbordet, når et tog kører med 280 km/t på lige strækninger. Gør den ikke det, der er noget galt. Den 18. januar gik det så helt galt. Ved Adamuz nær Córdoba kørte et højhastighedstog af sporet og invaderede sidesporet, så et frontalt sammenstød med et modkørende tog var uundgåeligt. 46 passagerer mistede livet.
Efter flere måneders oprydnings- og skinnearbejde er højhastighedstogene mod Madrid og i hele Andalusien atter på skinnerne, og langsomt går den tragiske ulykke i glemmebogen. Men jeg er vel næppe den eneste, der frygter, at det sidste kapitel er skrevet? Efterforskningen fra Adamuz konkluderer “klare tegn på slitage på skinnerne”. Det spanske trafikministerie garanterer, at alt atter er i den skønneste orden. Men var skinnerne slidte og defekte i Adamuz, er de det vel i hele landet? De franske og italienske togselskaber har samlet 36 tog, som dagligt kører uafbrudt på hele det spanske banenetværk. Myndighederne er tavse, mens de spanske togchauffører fortsat råber højt. Kaffekopperne danser nemlig stadig. Det er stærkt foruroligende. Det er passagerernes
sikkerhed, 30 års investeringer og arbejde, der sættes på spil.
Beder en bøn
Historien om de spanske højhastighedstog går tilbage til midten af 1990’erne. Stærkt støttet af EU gik Spanien i gang med at ombygge og udvide sit banenetværk og få lanceret de første højhastighedstog. I hele landet opkøbte staten jord af private, så der kunne anlægges togskinner over land, vand og gennem klipper.
Det var, og er stadig, et langtrukkent, besværligt og omkostningstungt arbejde. Det samme gælder for udviklingen af de nyeste AVE-tog. Men resultatet er enestående. Spanien har i dag EU’s bedste højhastighedstog og bedst dækkende banenetværk. Takket være netop dette banenetværk, og vejnettet, har Spanien fået opbygget en enestående infrastruktur, som er grundpillen i den vækst vi har haft de seneste årtier – både indenfor industri, byggeri og turisme. Skal 30 års arbejde nu ødelægges af et “ekspertudvalg” i trafikministeriet, som har udliciteret dele af togdriften til Ouigo og Iryo, hvis tog er for tunge og ikke-egnede til det spanske banenetværk? Man må tage sig til hovedet. Og bede en bøn for, at der ikke sker flere ulykker.
Den ligegyldige snak fra fitnesscentrets sauna er pludselig blevet alvorlig.
Helena Sofasæt. 225 cm. 3-pers. sofa samt 2 loungestole og sofabord str 66 x 110 cm I akacia-træ og kraftigt polyester reb, der er meget velegnet til den spanske sydkyst. Luksushynder med vandafvisende air flow-konstruktion Helena hjørnesofasæt. I akacia-træ og kraftigt polyester reb, der er meget velegnet til den spanske sydkyst Luksushynder med vandafvisende air flow-konstruktion. Str. 225x225 cm. Bord str. 90x90 cm.
Vi mødte lige...
Stephanie Elizabeth Mathiasen
Vi møder hende hos Nykredit i Nueva Andalucía. Her hjælper hun spaniensglade danskere med at få finansieret deres boligdrøm. Hendes egen boligdrøm fik hun udlevet allerede som 24-årig. Da landede Stephanie med en masse kufferter og lidt mønt på lommen. Hun havde ikke alverden – men fik det hele.
Det var barndomsvennen, der trak. På en ferie for snart 15 år siden løb hun ind i Daniel – altid kaldet Dani. “Mine forældre har fotos, hvor vi som børn leger i sandet på strandene ved Calahonda,” fortæller Stephanie. Gennem hele hendes barndom var familien faste feriegæster på Solkysten. Da hun som ung møder ham igen, var de begge med på at lege videre. “Alt var ellers godt i København, men Dani og Costa del Sol kunne jeg ikke sige nej til,” forklarer Stephanie, der opsagde sit job som advokatsekretær, solgte hvad hun ejede og købte en flybillet til Málaga. Med sig havde hun sine seks kufferter, en masse drømme og sine boksehandsker.
Pige med slag i
Det er hverken til at se eller tro, men Stephanie er bestemt ikke bange for blod og smerte. Kampsport er hendes store passion. Allerede i sine yngste teenageår stod den på karate og thaiboksning. “Min mor var ikke glad for det, for hendes drøm var at jeg skulle gå til klaver og ballet. Og min første chef blev bekymret, når jeg om mandagen kunne møde op med et forslået ansigt efter weekendens kamp,” husker Stephanie. Hun forsikrer, at hun gennem årene har givet langt flere, slag end hun har taget imod. Som 19-årig debuterede hun for Glostrup Bokseklub, og blot et par år senere blev hun dansk mester. “Jeg elsker jo sporten, har et vindergen i mig og er bestemt ikke nogen holdspiller på den front.” Stephanie Elizabeth Mathiasen har i dag to børn og er fyldt 37 år. Men hun kan fortsat slå fra sig. En stor del af fritiden tilbringes
nemlig hos Marbella Fitness Camp på Finca Naundrup, hvor hun er bokseinstruktør. “Det er, som det skal være; sjovt og hårdt. Og så møder jeg en masse spændende mennesker.” Der er fart på Stephanie, og hun tilstår blankt, at hun ville have svært ved at falde til i en dansk hverdag. Til gengæld stortrives hun i en danskejet virksomhed. Det samme gælder Dani, som siden de mødtes har arbejdet i skandinaviske virksomheder. Men privat er de meget spanske.
Spanien i blodet
Spanien må have gjort noget ved hende. Og i en ganske tidlig alder. “Jeg lever, taler og tænker på spansk. Det er blevet helt naturligt for mig. Så lige så naturligt er det, at mine børn bliver spanske,” forklarer Stephanie. Hun arrangerer hvert år dansk jul efter alle kunstens regler, og hendes børn ønsker hinanden Godnat, men derved bliver det. Hjemmet er spansk – også det nye hjem. “Om ganske få uger flytter vi til Cerros del Águila i et landhus, som vi selv er med til at indrette og sætte i stand,” fortæller Stephanie, som glæder sig til at få lidt grønt omkring sig og nogle af sine bedste venner som naboer –også med børn. “Det er perfekt med lidt intern børnepasning, så forældrene også får tid til hinanden.” Lysten til Dani og Spanien er intakt, og Stephanie tøver ikke med at starte bilen for at tage på weekendtur.
“Vi søger altid de spanske rødder, de spanske byer, som ikke er spolerede, og hvor man altid får gode oliven og godt brød til sine prisvenlige tapas,” bliver de sidste ord fra Stephanie. Det er klare ord fra en hårdtslående kvinde.
Fem hurtige til Stephanie
Din bedste og værste tid på Solkysten?
Min bedste tid var mit første år, 2012, hvor alt var nyt og spændende. Og så er det lige nu, hvor vi er tæt på at flytte ind i vores drømmehus i Cerros del Águila.
Den værste tid var sidste år, hvor vi boede otte måneder i en lejebolig uden strøm grundet en brand.
Har du en drøm?
Jeg vil gerne gøre en forskel ved at skabe eller lede et projekt, som hjælper andre mennesker. Jeg har ikke klart, hvad det skulle være, men det skulle være noget, jeg vil blive husket for.
Din største bekymring her & nu?
Det er tidens prisudvikling. Jeg har to spanske børn, som vokser op her og gerne skulle kunne blive her. Alt er på få år blev meget dyrt, og der er ikke længere balance i indtægter og udgifter.
Det vildeste du har prøvet?
Det er min debut i en boksekamp som 19-årig. Mit hjerte bankede voldsomt, og jeg var så nervøs, at jeg ikke husker ret meget fra den kamp. Nogle år senere blev jeg dansk mester i bantamvægt.
En ting som (næsten) ingen ved om dig?
En side af mig er meget gammeldags. Jeg ser Matador flere gange om året og hører musik fra 50’ og 60’erne.
Foto Mugge Fischer
Moderne 2-værelses lejlighed i Higuerón-området
Moderne 2-værelses lejlighed i Higuerón-området
perfekt beliggenhed
Denne lyse og stilfulde lejlighed med 2 soveværelser og 2 badeværelser tilbyder et boligareal på 96 m² samt en imponerende terrasse på 85 m² med fantastiske åbne udsigter. Ejendommen er beliggende i det eftertragtede Higuerón-område, kun 15 minutters gang fra stranden.
Den åbne stue og spisestue har direkte adgang til den rummelige terrasse. Lejligheden sælges fuldt møbleret og inkluderer en privat parkeringsplads i kælderen samt et depotrum. Med sine generøse udendørsarealer, bekvemme beliggenhed og moderne komfort er denne ejendom perfekt som helårsbolig eller fantastisk feriebolig. En god investeringsmulighed med god beliggenhed mellem Fuengirola og Benalmádena og nem adgang til motorvejen.
Pris: 430 000 euro
EnSegovia dag i
Der findes så mange eventyrlige steder at besøge i Spanien, at man kan bruge et helt liv og stadig kun have set en brøkdel. I dag har landet 50 UNESCO-verdensarvssteder og er blandt de fem førende i verden. Ideelt set bør hvert sted udforskes over flere dage, men nogle gange er tiden begrænset. Det var tilfældet, da vi for nylig havde én dag til at besøge Segovia.
Problemet med dagsture er, at man ofte prøver at nå for meget og ender med at glemme halvdelen af det, man har set, og stresse sig gennem resten. Derfor er det vigtigt at tage sig tid til en af mine rejsefavoritter – det spanske udtryk callejear, som betyder at slentre rundt uden et specifikt mål. Og naturligvis må man ikke glemme spaniernes yndlingsbeskæftigelse: at spise og drikke.
En kort historisk introduktion
Segovia ligger cirka 90 km nordvest for Madrid i regionen Castilla y León. Den oprindelige bosættelse var keltisk, mens byen tog form efter romernes erobring omkring 80 f.Kr. Den romerske historiker Titus Livius nævnte Segovia som strategisk vigtig under Sertoriuskrigen.
Efter vestgotisk og arabisk herredømme blev byen genbefolket af Alfonso VI i 1088 og udviklede sig til et vigtigt centrum for det kongelige hof i middelalderen. Resultatet er en rig arkitektonisk arv med middelaldermure, romanske kirker, en arabisk inspireret fæstning og en gotisk katedral. Hele den gamle bydel blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1985.
Som en kuriositet blev Spaniens første trykte bog fremstillet her omkring 1472.
Velkommen til Segovia
Selvom det kun tager halvanden time fra Madrid, føles det som at træde ind i en anden verden. Vi krydser Sierra de Guadarrama, hvor sneen gør forårsdagen næsten uvirkelig. Snart kører vi ind i byen og mødes af den ikoniske akvædukt, som vidner om romernes tilstedeværelse.
Det første, man bør gøre, er at parkere bilen og fortsætte til fods. Vi passerer gennem en af de gamle byporte i bymuren, blandt andet den imponerende San Andrés-port. Heldigvis finder vi parkering tæt på el casco histórico, hvor alt er i gåafstand.
Den grå himmel og kølige luft fremhæver byens
tidløse skønhed. Nedenfor mødes floderne Eresma og Clamores og danner naturlige voldgrave omkring det smalle plateau, hvor den gamle by og fæstningen – som siges at have inspireret Disneys slot – ligger.
Det mest slående er fraværet af moderne byggeri. Det føles som at være rejst tilbage til 1200tallet. Vi starter dagen med morgenmad på en lille café på hovedpladsen, hvor stemningen stadig er lokal og rolig.
Verdens mest berømte akvædukt
De fleste har set billeder af den, men intet kan sammenlignes med at stå foran Segovias akvædukt – en af de bedst bevarede romerske konstruktioner i verden.
Den blev opført under kejser Trajan og muligvis færdiggjort under Hadrian. Akvædukten strækker sig over mere end ti kilometer og består af 167 buer bygget af over 24.000 granitblokke – uden mørtel. Et imponerende eksempel på romersk ingeniørkunst og en væsentlig grund til byens verdensarvsstatus.
En eventyrlig fæstning
El Alcázar i Segovia ligner noget fra en eventyrbog. Orson Welles brugte fæstningen som optagelsessted i 1965.
Fæstningen blev opført i 1100-tallet og senere udvidet i gotisk stil. Den var en foretrukken residens for de castilianske monarker, og det var her, Isabel la Católica blev udråbt til dronning i 1474. Senere fungerede bygningen som fængsel og
militærakademi. I dag kan man besøge den og bestige de 156 trin til tårnet, hvor udsigten er hele turen værd.
Jødekvarter og gotisk katedral
Efter en pause med tapas fortsætter vi gennem den gamle by, hvor renæssancepalæer, romanske kirker og mudéjar-detaljer præger gadebilledet.
Et af de mest charmerende områder er La Judería, det jødiske kvarter, som var blandt de vigtigste i Castilla indtil 1492.
På Plaza Mayor ligger Segovias katedral –Spaniens sidste gotiske katedral fra 1500-tallet med tydelige renæssanceelementer. Indenfor skaber de farvede glasvinduer et imponerende lys, og værker som Livets træ af Ignacio de Ries er
værd at opleve.
Smågrise og andre delikatesser
Efter en dag fyldt med indtryk er det tid til en sen og solid frokost. Segovia er især kendt for stegt pattegris (cochinillo asado).
Den berømte Mesón de Cándido tiltrækker mange besøgende, men vi vælger et roligere sted, Restaurante el Figón de los Comuneros, hvor vi nyder en traditionel menu med hvide bønner, pattegris, vin og dessert.
Vi kunne godt have blevet længere, men måltidet bliver en værdig afslutning på en dag i magiske Segovia. Udenfor blødgør aftenslyset de gamle stenfacader, og byen falder langsomt til ro – som om den ånder ud efter sin lange historie.
Hovedstad i Segoviaprovinsen i Castilla y León Beliggenhed: ca. 1.000 m over havet
Som abonnent på DanesaPlus+ modtager du vort daglige nyhedsbrev på dansk med nyheder og spændende artikler fra hele Costa del Sol.
Abonnementet koster kun 5 euro om måneden og giver fuld adgang til alle dagens nyheder og en masse spændende artilker!
DAGLIGE NYHEDER
Hver dag (mandag-fredag) modtager du vores nyhedsmail med en opdatering af dagens aktuelle nyheder.
EKSKLUSIVE ARTIKLER
Et bredt udvalg af spændende artikler om livet i Spanien, profiler, rejser, kultur, tema & debat, gastronomi, livsstil samt løbende opdatering om ejendomsmarkedet og juridiske forhold.
DANESA PLUS+ er det ideelle abonnement for danskere, der har en tilknytning til Solkysten, og ønsker at holde sig 100% opdateret.
Husk at downloade
De kan ikke holde sig i ro. Lonnie Christiansen og Søren Krogh Vilhelmsen ernærer sig begge som rejseledere, men en stor del af deres fritid bruges nu også på rejser. Mange fastboende og besøgende på Solkysten vil nemlig gerne lidt rundt i Andalusien. Det kan de nu komme via udflugter og korte rejser, som annonceres på Facebook siden “Udflugter for danskere i Andalusien”.
Af Henrik Andersen henrik@norrbom.com
Foto: Mugge Fischer og privatfotos
Hjerte for Andalusien
De er begge rejseledere og brænder for at rejse med fastboende og besøgende ind til hjertet af Andalusien. Lonnie Christiansen og Søren Krogh Wilhelmsen arrangerer udflugter og korte rejser i Andalusien. Det begyndte for seks år siden med små grupper og små budgetter. Men de rejsende fik store oplevelser og derfor har de to danske rejseledere planlagt deres hidtil største rejseprogram.
Hvert et hul og feriedag i deres arbejdskalender er fyldt ud med aktiviteter for fastboende og besøgende på Solkysten. Den står på dagsudflugter og korte rejser med én, to eller tre overnatninger. “Turene går til det ægte Andalusien med fokus på kultur, historie, natur og gastronomi – altid krydret med godt selskab,” fortæller Søren. Selskabet er på op til 18 rejsende plus en guide. “Publikummet er bredt. Det er alt fra familier til unge vennepar og ældre. Til fælles har de, at de ønsker at opleve noget,” tilføjer Lonnie.
Helt for sig selv etablerede hun midt under Covid-19 pandemien facebookgruppen “Udflugter for danskere i Andalusien”. Hun var træt af hendes arbejdsgivers tilbageholdenhed i rejseplanlægningen og begyndte derfor med sine egne udflugter.
“Jeg var helt oppe at flyve, da jeg rundede 100 Facebook venner,” fortæller rejselederen, som i dag har 7600 følgere. Da hun tog af sted på sine første udflugter, sad Søren i sit lille hjemmestudie og lavede radio – også helt for sig selv. Med programmet “Costa del Søren” sendte han god musik, tips og nyttig info til danskeren på Costa del Sol – krydret med en gæst i studiet. En dag hed gæsten Lonnie Christiansen. Det blev et festligt interview. “Jeg har altid brændt for radio og rejsebranchen. Lige fra jeg var helt lille, ville jeg være radiovært eller rejseleder. I Danmark blev jeg det første. Her blev jeg begge dele,” smiler Søren. Arbejdsmæssigt er han lykkeligere end nogensinde. Tilsvarende har han travlt for udover sit radioprogram, som i dag hedder Radio Sydhavsøerne, er han freelance rejseleder for Best Travel og Svane Rejser. Rejserne med
Lonnie får dog altid en høj prioritet. “Det er jo min læremester og gode veninde. Tilmed er det nogle af de sjoveste ture, som jeg ikke vil gå glip af,” smiler Søren. Man er ikke i tvivl om, at der altid er plads til store smil på deres ture.
De tre favoritter
Blandt endagsturene er Skinketuren, Córdoba og Landturen de tre største publikumsfavoritter. “Vi tager bussen til Trevélez i Alpujarra i Granadaprovinsen. Det er en af landets højest beliggende landsbyer, og netop derfor velegnet til at tørre de populære skinker – Jamon Serrano,” forklarer Lonnie. På turen besøges et skinketørreri, barer og restaurant, som har specialiseret sig i servering af de kendte skinker. Det krydres med en spændende historie og besøg i en yndig hvid by.
I Córdoba er det moskeen, der trækker. “Helt uberettiget har Córdoba i årtier stået lidt i skyggen af Sevilla og Granada, men sådan er det bestemt ikke længere. Byen er flot, spændende og ikke større end at man får set en masse på én dag,” forklarer Søren.
I stærk kontrast til byen står landturen, hvor man ikke behøver køre langt for at komme tilbage til det rigtig gamle Andalusien. “Vi tager morgenkaffen og spiser hjemmelavede churros i landsbyen Colmenar. Derefter tager vi endnu en kop kaffe og smager på den lokale brandy i en af de mest autentiske barer i Riogordo. Det er småt, sågar lidt snusket, men hyggeligt,” forsikrer Lonnie. Næste stop er charmerende Alfarnate. Her står den på gåtur, bymuseum, og besøg i en af landsbyens ældste velbevarede boliger. “Her ser vi præcis, hvordan folk boede
Córboba er bedst kendt for sin moske, men byen er flot, velholdt, og har meget mere at byde på.
Den verdensberømte skinke Jamon Serrano tørres og nydes bedst i Trevélez i Alpujarra-bjergene i Granada-provinsen.
for blot én eller to generationer siden. Der produceres fortsat figenbrød, mandler, honning og Málagavin på egnen, og vi får lov at smage på det hele,” lover Søren. Det sker inden gruppen deles i to for at sætte sig til bords i et privat hjem. “Det bliver ikke mere autentisk. Vi får tre retters hjemmelavet klassisk husmandskost og et indblik, man husker,” fortæller Lonnie. Næste tur er sat til den 20. september og prisen bliver 72 euro pr. rejsende - alt inkluderet.
To nætter i hulerne
Er humøret til en tur med overnatning, kan de to rejseledere ikke komme uden om turen til Guadix i Granada-provinsen. Hotellet er kernen på turen. “Vi bor i huler gravet ind i tufstensbjerge. Her boede folk i flere århundreder, efter at det spanske kongepar i 1492 generobrede Spanien efter maurerne. De drev jøder og muslimer på flugt, men mange ønskede at blive og følte at landet var deres efter 800 års varetægt. Derfor søgte de tilflugt i hulerne,” fortæller Lonnie, som samtidig forsikrer, at de huler, som er renoveret til hotelværelser i dag, er gode værelser med varme og komfort. “Vi besøger Guadix, spiser godt og lokalt, og hygger på førstedagen. Dagen derpå tager vi i hule hammam, som et arabisk bad med spa og massage,” fortsætter Søren. Som tilkøb kan man
også komme på en fire timers tur til Geo-parken, som er Spaniens Grand Canyon. “Det er én stor dyb kløft og et fascinerende landskab, som man ikke bør gå glip af,” mener rejselederen. På den sidste dag, inden returrejse, spises der frokost på skisportsstationen Sierra Nevada, når turen foregår om vinteren. Om sommeren er der mulighed for en tur til Alhambra i Granada by.
Næste tur er sat til den 4. januar, men allerede nu kan der bestilles plads. “Nogle ture bliver hurtigt udsolgt, mens andre må aflyses. Alt for mange kontakter os ganske få uger, sågar dage, op til tur, og det er for sent. Har vi ikke et vist antal tilmeldinger en måned eller to forud for en rejse, må vi aflyse, da vi selvsagt skal bekræfte og betale bl.a. hotellet. Det er en skam for alle,” forklarer Lonnie. Hun opfordrer derfor de rejselystne til at beslutte sig lidt hurtigere, da det næppe er prisen, der skræmmer. “Vi elsker, når folk sammenligner priser, for så kan de for alvor se, at der ligger lyst og hjerte bag vores ture,” tilføjer Søren. Lyst til Marokko har de to danske rejseledere også. Det var en ny tur, som kom på programmet sidste år og nu gentages.
Meget mere – og lidt Marokko Turene er en heldagstur eller med en eller to overnatninger. Destinationen er Tanger, men
på turen med to overnatninger lægges der ud med en nat i Tarifa. “Alle har hørt om Tarifa, men kun de færreste kender den smukke lille by og dens historie,” mener Lonnie Christiansen. Rejselederen forsikrer, at Tarifa er meget mere end surfernes paradis og tilmed rejses der udenfor de mest hektiske sommermåneder. Fra Tarifa går færgen mod Tanger – kontrasternes by. “Turen deles i to, så vi tager den moderne bydel og den gamle by Medina i hver sin omgang. Vi har lokalguide med os, får hele historien, besøger basarer, shopper i det små gader og spiser godt og lokalt,” forklarer Søren Krogh Wilhelmsen, som ikke lægger skjul på, at overnatningen i Tanger er noget ganske særligt. Den sker på et femstjernet spahotel, som er noget af det flotteste og mest autentiske de to rejseledere har set. “Man spiser også super godt på hotellets restauranter, og så gør det ikke spor, at man her kan få en øl serveret til sin mad,” tilføjer Lonnie, som har tre rejsedatoer klar: 22. juni, 3. september og 20. november.
“Vi kan præsentere flere ture end tidligere, fordi vi nu er to rejseledere. Og naturligvis fordi vi har lysten.” Vi stopper dem her, for Lonnie og Søren kunne glædeligt fortælle videre om Flamencoturen Sacromonte i Granada, Sommer-turen til Sevilla og Juleturen til Madrid. De to rejselederes hjerte banker for Andalusien.
I de små landsbyer fås churros, nærvær og andalusisk husmandskost når det er bedst
I Guadix er enkelte af de gamle huler blevet ombygget til hotel. Der er også hule hammam og i området findes det spanske svar på Grand Canyon.
Tanger er kontrasternes by, på et andet kontinent, blot et par timer fra Tarifa. Indkvartering sker på det eksklusive Hotel Minzah.
Cuencas hængende huse
På den enorme slette, La Meseta, som omgiver Madrid, ligger en af Spaniens mest seværdige og ejendommelige byer. Middelalderbyen Cuenca, et par timers køretur fra hovedstaden, klynger sig fast på toppen af den dybe kløft, som er dannet af floderne Huécar og Júcar. Nogle af husene er bygget ind i de lodrette sider af kløften, hvilket har givet dem navnet Las Casas Colgantes, de hængende huse. Byen er erklæret verdens kulturarv af UNESCO.
Både romerne, som kaldte byen for Conca, og maurerne, franskmændene og carlisterne har gennem århundrederne kæmpet om byen. Derudover var Cuenca også hjemsted for nogle af de hårdeste kampe under den spanske borgerkrig, som raserede fra 1936-1939. Tidligere var klippekanterne fyldt med hængende huse, men sådan er det desværre ikke længere. I mange århundreder blev de unikke bygninger forsømt, og lidt efter lidt faldt de fleste sammen. I dag findes der kun tre hængende huse i gotisk stil tilbage, som blev reddet i begyndelsen af 1900-tallet. Cuenca med sine knapt 54.000 indbyggere indeholder også en række spændende nyere bygninger, som er værd at se.
For at opleve byens sjæl, anbefales det at vandre langs byens mange arkader og buer, følge de smalle, ujævne gader og observere folkelivet på Plaza Mayor, som ligger lige ovenfor byens gotiske katedral. Mange af de første conquistadores, som drog til Amerika, kom netop fra Castilla-La Mancha. Enkelte af dem vendte siden hjem med lommerne fulde af guld, og opførte gedigne bygninger i hjembyerne. Blandt disse er de herskabelige villaer, som ligger i Calle de la Corredura og Calle Alfonso VII.
Byens katedral stammer fra 1200tallet, men har mistet meget af
sin oprindelige gotiske facade. Da renæssancen kom på banen, blev meget af den originale udsmykning fjernet og facaden præges i dag af monumentale renæssancestrukturer. Men alligevel regnes kirken med sine syv buegange, tre hoveddøre og normanniske strukturer som unik i Spanien. Indenfor er den stadig holdt i den oprindelige gotiske stil. Alteret blev bygget af Ventura Rodríguez, og stod færdig i 1500-tallet, og katedralen indeholder også et byzantinsk relikvie. Lige bag katedralen, ved Museo de Arte Abstracto, ligger en gangbro over kløften, som blev bygget til brug for dominikanermunkene i San Pablo-klosteret på den anden side, og fra broen har man en utrolig udsigt over kløften og bygningerne omkring den.
Klosteret er i dag ombygget til en af Parador-hotellernes mest luksuriøse og spændende hoteller, hvorfra der er en vidunderlig udsigt over området. Museo de Arte Abstracto er i øvrigt også et besøg værd. Det er drevet af Juan Marc-stiftelsen, og indeholder en stor samling abstrakte, spanske malerier af kunstnere som Millares, Rueda, Saura, Tápies og Serrano.
Cuenca, som resten af Castilla La Mancha, har lange madtraditioner, som de stolt holder i hævd. En af hovedingredienserne her i regionen er lammekød og lammegryderne Cordero a la caldereta -eller zarajos – anbefales. Det samme gælder morteruelo, en slags gryderet med lammekød tilsat svinelever, hare, skinke, grønsager og lokale urter. Bliver mægtige stuvninger for meget, anbefales de saftige lammekoteletter, som serveres grillet med vinblade til. De lokale desserter anbefales også, bedst kendt er alaju, en lille valnøddekage med honning på toppen. Og intet måltid bør afsluttes uden en chupito af den lokale likør resoli, en sød blanding af kaffe, kanel, appelsinskal og sukker.
Slikkepinde en spansk opfindelse
Udover tre fabrikker i Spanien produceres slikkepindene også i Frankrig, Mexico, Rusland, Kina og Brasilien, hvorfra de små søde pinde sendes ud til 150 lande verden over.
Det er et eksempel på, hvordan en temmelig simpel idé kan føre til en verdensomspændende virksomhed. Sikkert med hårdt arbejde, bevares, men også med en ualmindelig kreativ markedsføring, en markedsføring, som hos Chupa Chups blandt meget andet inkluderer logoet, der blev designet af den excentriske Salvador Dalí i 1969.
I 1958 købte Enric Bernat selskabet Granjas Asturianas S.A. og begyndte at producere slikkepindene. Indtil da havde bolsjer været nogle søde klumper, som børn puttede i munden, tog ud igen, for derefter at sætte små klistrede fingre på alt indenfor rækkevidde. Bernat udtalte da, at hans opfindelse ville være ”som at spise bolsjer med en gaffel”. De første Chupa
Chupa Chups salg steg med 50% allerede i løbet af de første to uger efter rygeforbudet trådte i kraft i Spanien – belønningen for mange års støtte til kampen mod tobakken. Chupa Chups har sat tusind
Chups blev lavet i syv smagsvariationer og kostede én peseta, hvilket den gang var dyrt for et stykke slik. I 1964 ændres firmanavnet til Chupa Chups S.A. og allerede i 1967 åbnede den første fabrik i udlandet, hvilket var i Bayonne i Frankrig og det var starten på Chupa Chups globale eventyr. I dag kommer ikke mindre end 90 procent af omsætningen fra udlandet.
I 70’erne så man TV-serien med den skaldede, macho Telly Salavas med den lille pind hængende ud af munden, mens han som den kontroversielle strømer Kojak gjorde kål på størstedelen af New Yorks kriminelle. Senere var det cool Uma Thurman, Tom Cruise, Mariah Carey og Madonna, der gjorde slikkepindene til et sexet og fashionabelt tilbehør og ikke blot en hvilken som helst sød kugle på en pind.
I 1991 åbnedes fabrikken i St. Petersborg. Her deltog Kong Juan Carlos seks år senere i en ceremoni, hvor Enric Bernat overdrog ham slikkepind nummer 1 milliard produceret på den russiske fabrik. Det var også russerne, som tog slikkepinden med ud i rummet; i 1995 kunne den ganske verden se en smilende kosmonaut med en slippepind ombord på den nu hedengangne MIR rumstation. Populariteten hos russerne er så stor, at 26 procent af de 1700 ansatte er beskæftigede i Rusland, mens Kina tegner sig for 9 procent, Mexico 11 procent, Europa 50 procent og de resterende fire procent er spredt over resten af kloden.
Opskriften på Bernats succes ligger i en målrettet markedsføring. For at sømme imaget om ungdom og livsglæde fast sponsorerer Chupa Chups en lang række aktiviteter, der inkluderer prêt-à-porter parader, Mardi Gras i USA, filmfestival i Italien, Berlin Love Parade såvel som sportsarrangementer som fodbold, motorsport, skisport og vandsport. Firmaet er også
involveret i velgørende formål og støtter blandt meget andet UNICEF, SOS Racism, Mandela’s Children Fund og andre børnesager.
Ligesom hemmeligheden i at lave en verdensomspændende organisation ud af en karamelsmagende sodavand, eller få alle til at drømme om at ride på en gråskimmel gennem Marlboro Country med moderigtige huller i cowboybukserne og svedpletter på det ikke kræftinficerede brystkasse, så ligger opskriften på succesen med at sælge et bolsje på en pind også i reklame og marketing. Børn og teenagere er små mærkedyr, som elsker at samle på hvad som helst og Chupa Chups har fundet både reklameværdi og niche-beskæftigelse i samleobjekter som Pokemon bokse, egne mærker af skakbræt, lagner, jakker, solbriller og rygsække, mapper og penalhuse til børn. Hjemmesiden, www.chupachups.com, byder på spil, screen savers og chat rooms, hvor teenagere sælger og bytter alle tingesterne.
Siden 1994 har Chupa Chups også fremstillet de små Smint Mint, der er den første vare produceret til det voksne publikum. De fremstiller forskelligt legetøj og laver nu også Chupa Chups Max, der er noget af en mundfuld med en hård bolsjeskal, som er tyggegummiagtig indeni. Det virker mærkeligt, men virker fint. Produktionen af de traditionelle slikkepinde er dog stadig firmaets flagskib og de fås i dag i mere end 40 smagsvariationer.
¿Qué Pasa?
NB: Eftersom vejrlig og lignende kan resultere i, at arrangementer bliver aflyst i sidste øjeblik, anbefaler vi at dobbelttjekke, at det gennemføres, før man eventuelt kører efter det.
¿QuéPasa?
SANKT HANS
Her jo kaldet San Juan, og han fejres om aftenen den 23. juni på mange strande med bål og mad og drikke. Nogle steder afbrændes også figurer a la hekse.
Landets mest spektakulære San Juan er i Alicante og i Ciudadella på Menorca, og her er der en ugelang fest, som udover bål og brand inkluderer hesteløb og –opvisninger samt pomada serveret langs gaderne, mens man på de sydlige kyster begrænser sig til en enkelt aftens festivitas.
Speciel er også Benalmádena, hvor San Juan er skytshelgen, og her er der underholdning på stranden, og i Arroyo de La Miel afbrændes dukker i papmache, de såkaldte Júas.
STARLITE – MUSIKALSKE STJERNEDRYS OVER MARBELLA
Flere navne er kommet på porgrammet til årets Startlite-festival i Marbella. Det faste indslag i sommerens kalender på Costa del Sol er så omfattende, at den anses for at være en af Spaniens største musikfestivaller.
Programmet byder nu på følgende koncerter:
• 19. juni: Ozuna
• 27. juni: Niña Pastori
• 29. juni: Lenny Kravitz
• 30. juni: Allan Parsons
• 3. juli: Gipsy Kings
• 4. juli: Dany Ocean
• 6. juli: Grupo Frontera
• 7. juli: Maroon 5
• 9. juli: Deep Purple
• 10. juli: Rick Astley
• 11. juli: Elvis Crespo
• 13. juli: Jean-Michel Jarre
• 14. juli: Anastacia
• 15. juli: Juan Luis Guerra 4.40
• 17. juli: Mora
• 18. juli: Yandel Sinfonico
• 20. juli: John Legend
• 21. juli: Diana Krall
• 22. juli: Carlos Rivera
• 23. juli: Kool & The Gang
• 25. juli: Miguel Rios
• 27. juli: Ara Malikian
• 28. juli: Zucchero
• 29. juli: Beret
• 30. juli: Manuel Turizo
• 31. juli: Rosana
• 1. august: Rosario
• 4. august: Sergio Dalma
• 5. august: Gente de Zona
• 6. august: Delaossa
• 7. august: Álvaro de Luna & Nil Moliner
• 10. august: Malú
• 13. august: Iván Ferreiro
• 14. august: Vanessa Martín
• 15. august: Omega
• 17. august: Taburete
• 18. og 19. august: Antoñito Molina
• 20. august: Antonio José
• 22. august: Pastora Soler
• 24. august: Gloria Trevi
• 26. august: Nile Rodgers & Chic
• 29. august: Love of Lesbian Koncertstedet er Auditorio de Starlite, som er skabt i det gamle stenbrud Cantera de Nagüeles, nogle få kilometer fra Marbella. De fleste koncerter begynder kl. 22.00, åbent for adgang to timer før. Mere information fås på starlitemarbella.com, hvor man også kan købe entreer.
Shakira gør Madrid til sin “Residencía Europea”
Den store columbianske sanger kalder den spanske hovedstad for sin faste bopæl. Det gælder i hvert fald for en række koncerter i efteråret, hvor hun udelukkende optræder her. Koncertstedet, der kendes som Iberdrola Music, har ligefrem fået navneforandring til Shakira Stadion, så man er sikker på, at hun føler sig hjemme. Lyst til at opleve Shakira? I så fald bør man være i Madrid dem 18. september til den 11. oktober. Se mere på bl.a. www.elcorteingles.es/entradas.
GUITARFESTIVAL I CÓRDOBA
En af Spaniens største musikfestivaller med fokus på guitaren er den i Córdoba. Festival de la Guitarra de Córdoba byder hvert år på en lang række spændende koncerter og gør det også på årets festival, der afholdes fra den 25. juni til 11. juli. Årets program byder på både jazz og rock, flamenco og klassisk spansk guitar. Blandt navnene er Teddy Bautista, Vicente Amigos, Brothers in Band. Festivalen afholdes på flere forskellige lokaliteter i byen. Se mere på teatrocordoba.es
VIN-SLAGSMÅL I LA RIOJA
Udtrykket ’at male byen rød’ tages bogstaveligt i Haro, La Rioja. Og det gøres hvert år under et slagsmål, La Batalla del Vino, hvor vinen er våbenet, og som i år finder sted den 29. juni.
Det er en tradition, som skulle have udspillet sig siden 500-tallet. Da skulle indbyggerne en gang om året havde begivet sig til de omkringliggende bjerge, hvor en munk, der senere skulle blive til byens skytshelgen, skulle bo. Disse pilgrimme deltog i en messe, og efter det indtog man en hel del vin, hvorefter et slagsmål uundgåeligt ville starte. Vinen blev et våben. Nu hælder alle, det vil sige indbyggere såvelsom besøgende, store mængder vin over hinanden på byens gader og pladser. Ikke al vinen går dog til spilde, og der afholdes diverse vinsmagninger.
SØFARERE OG FISKERE VELSIGNES
Søfarernes og fiskernes skytshelgen er Jomfru María, og sidst på eftermiddagen den 16. juli bæres statuer af Virgen del Carmen (én af Jomfru Marias mange titler), ofte opsat på en trone fra kirken og ud på havet, hvor hun kan velsigne søfarere og fiskere.
Denne fejring har eksisteret siden 1500-tallet. Det er et usædvanligt og flot skue, en del festivitas medfølger, og den afholdes i flere byer, bl.a. Málaga, Rincón de la Victoria, Vélez-Málaga, Torremolinos, Benalmádena, Los Boliches og Estepona.
MUSIKFESTIVALEN TERRAL I MÁLAGA
Festivalen Terral, som afholdes på Málagas
Teatro Cervantes, byder i perioden 6. - 28. juni på flg. koncerter med sangere og sangskrivere indenfor jazz og flamenco.
• 6. juni: Ismael Serrano
• 8. og 9. juni: El Kanka
• 21. juni: Santiago Ausero
• 22. juni: Jerez, Tierra de Flamenco
• 23. juni: Chano Domínguez y Antonio Reyes
• 24. juni: Nacho Vegas
• 25. juni: Rocío Márquez
• 26. juni: Kiko Veneno
• 28. juni: The Pains of Being Pure at Heart Koncerterne starter kl. 20.00. Se mere på www.teatrocervantes.com.
NYFØDTE REDDES FRA DJÆVLEN
I Castrillo de Murcia i Burgos-provinsen lægger man alle babyer, der er født inden for det forgange år, på en række tæpper på gaden. Over dem hopper så mænd, udklædt som djævle, over de små, hvormed de reddes fra alt ondt. Det er fordi, det onde følger med disse djævle. Denne tradition kaldes El Colacho og har siden 1620 årligt været afholdt og nøje iscenesat af et religiøst broderskab i Castrillo de Murcia.
I år er den 7. juni den store dag, hvor alle forældre med smag for baby-eksorcisme bør bringe deres nyfødte til byen for at blive hoppet over af djævle. Der hoppes fra kl. 08.00 – 23.30.
Helligdage
1. juni: Lokal helligdag i Alhaurín el Grande. 4. juni: Lokal helligdag i Sevilla. 11. juni: Lokal helligdag i Marbella. 15. juni: Lokal helligdag i Frigiliana.
24. juni: Lokal helligdag i Alhaurín de la Torre, Almuñécar, Benalmádena og Salobreña. 16. juli: Lokal helligdag i Benalmádena, Fuengirola og Torremolinos.
24. juli: Lokal helligdag i Vélez-Málaga. 27. juli: Lokal helligdag i Cómpeta.
MARKEDSDAGE
Mandag
Marbella: Recinto Ferial (feria-pladsen)
Málaga: Barriada de La Luz og Barriada de las Campanillas
Torrox: Costa og Pueblo
Tirsdag
Nerja: Mellem Urbanizacion Flamingo og Almijara II
Málaga: Puerto de la Torre
Fuengirola: Recinto Ferial (feria-pladsen)
Onsdag
Estepona: Calle Francia
Málaga: Huelin og De la Paz
Benalmádena Costa: Parque de La Paloma
Mijas: La Cala de Mijas
Torsdag
Torremolinos: Recinto Ferial (feria-pladsen)
San Pedro de la Alcántara: Recinto Ferial (feria-pladsen)
Málaga: Parque Juan Jurado
Mijas: Calypso, Calahonda
Torre del Mar: Plaza de la Paz
Fredag
Arroyo de la Miel: ved Tivoli World
Mona Elisabeth Davidsen Abogados
• Køb & Salg af fast ejendom.
• Lejekontrakter.
• Testamenter, arv og skifte.
• Skat for residente og ikke residente.
• Selskabsetablering.
• Retssager.
• Familieret.
Medlem af Advokatsamfundet i Danmark samt Colegio de Abogados i Málaga
13,
Av. Condes de San Isidro nr. 13, Edificio Ofisol Centro 2º A 29640 Fuengirola
Fuengirola: Loppemarked på Recinto Ferial (feria-pladsen)
Mijas Costa: Las Lagunas
La Cala de Mijas: Feria-pladsen.
Viñuela: Økologisk marked ved havecentret Eco Market.
Søndag
Torremolinos: Recinto Ferrial (feria-pladsen)
Estepona: Havnen og ved tyrefægterarenaen. Nerja: Mellem Urbanizacion Flamingo og Almijara II
Málaga: Kunstmarked Galería de Arte de Muelle Uno (kl. 11.00 - 16.00.)
Fuengirola: Ved Miramar, Calle Méndez Núñez
Mijas: Calypso, Calahonda Coín: Økologisk marked.
Marbella: Brugt designertøj, lækkert håndværk og kunst. Kl. 10.00-17.00 ved Marbella Arena overfor Puerto Banús.
De fleste markeder åbner kl. 10.00 og lukker igen kl. 14.00. (Med forbehold for ændringer i forbindelse med hellidage m.v.)
Silkeborg Flytteforretning
120 års erfaring med pakning, flytning og opbevaring
Kontor / lager Spanien
Silkeborg Flytteforretning España SL Pol Ind Rancho Hermoso
Calle Sancho Panza 7 Los Boliches, 29640 Fuengirola
Tlf / fax: + +34 952 4 6 18 44
Formiddag: Kl 8 30-13 00
Man - fre træffes Claus på tlf + 34 952 46 18 44 claus@silkeborg-flytteforretning dk
Kontor / lager Danmark
Silkeborg Flytteforretning
Staghøj Tvær vej 8-12
DK-8600 Silkeborg
Tlf + +4 5 86 82 36 1 1
Fax: + +4 5 86 80 36 1 2
www silkeborg-flytteforretning dk
• Vi kommer over hele Danmark
• Lokale flytninger i Danmark og Spanien
• Stor international erfaring
Stor erfaring
Stor kapacitet
E-mail: info@silkeborg-flytteforretning dk
Masser af mod på livet
ALFARNATE
27. juni
Kirsebærerne fejres på denne Día de la Cereza i den fine by nord for Málaga, øst for Antequera. Der bydes på smagsprøver på bær og forskellige lækkerier lavet af bærrene fra ca. 20 forskellige boder omgivet af festivitas i byens centrum.
ALHAURÍN DE LA TORRE
19. - 23. juni
Den årlige byfest afholdes.
ALMUÑÉCAR
20. juni kl. 17.00
Codice er navnet på en musikfestival med elektronisk musik, som kan opleves i parken ved akvædukten. Se mere på www.visitalmunecar.es/agenda. 10. juli kl. 22.00
Bernáldez Latin Jazz Orchestra spiller koncerten Una Noche en La Habana i Parque El Majuelo. 11. juli kl. 22.30
Raimundo Amador, som fusionerer flamenco og blues, giver koncert i Parque El Majuelo. 19. juli kl. 21.00
Queen hyldes i koncerten Queen of Magic, som spilles i parken Parque del Acueducto. Se mere på www.visitalmunecar.es/agenda.
BENALMÁDENA
Til og med 31. december
Det historiske museum, Centro de la Historía, som ligger på Benalmádena Costa, har genåbnet og har i øjeblikket gratis adgang.
7. og 21. juni
Besøg på Museo Precolumbino med guidet rundvisning og fokus på ‘De Ámerica a Benalmádena. Tilmelding på museo@benalmadena.es. 9. juni kl. 20.00
Flamenco-guitarmusik spilles i Casa de la Cultura. Se mere på www.benalmadena.es/agenda.
ESTEPONA
5. og 6. juni kl. 21.00
Eva Soriano optræder med showet Disfrutona i Teatro Felipe VI. 17. juli kl. 21.00
Kølns Filharmoniske Orkester spiller værker af Mozart og Tchaikovski i Teatro Felipe VI. Mere info på teatroestepona.com.
FUENGIROLA
Til og med 19. juni
Sohail Jazz Festival afholdes ved borgen. Koncerter den 12. og den 19. juni. Se mere på hmmalaga.es/agenda.
5. juni kl. 22.00
Det legendariske band Siempe Así gæster byen med koncert på Marenostrum. Se mere på marenostrumfuengirola.com.
6. juni kl. 21.30
Pablo Alborán kan opleves på Marenostrum. 12. juni kl. 21.30
Michael Jacksons bedste spilles i koncerten This is Michael på Marenostrum. 13. juni kl. 22.00
Daní Martín optræder på Marenostrum. 26. juni kl. 21.30
Romeo Santos & Prince Royce kan opleves på Marenostrum.
27. juni kl. 22.00
La Oreja de Van Gogh står for tur Marenostrum. 3. juli kl. 22.00
Så er det Pablo López, som ser på scenen på Marenostrum. Se mere på marenostrumfuengirola.com.
13. juli kl. 22.00
Selveste Sting gæster Fuengirola og giver giver koncert på Marenostrum. Se mere på marenostrumfuengirola.com.
GAUCÍN
5. til 7. juni
Arrangementet Art Gaucín byder på åbne kunstgallerier og -værksteder dørene for besøgende. Se mere på artgaucin.com.
MÁLAGA
Til og med 21. januar 2027
To Open Eyes hedder en udstilling, der skal få os til netop det; at åbne øjnene og se på kunst på en ny måde. Flere artister. Kan ses på Centre Pompidou. Mere info på centrepompidou-malaga.eu. Til og med 21. marts 2027
Museo Picasso på Calle San Agustin byder på udstillingen Picasso: Estructuras de la Invención. Mere info på www.museopicassomalaga.org. Permanent
Picasso Museet har åbnet for besøg i de arkæologiske udgravninger under museet. Her ses rester af bl.a. fønikernes bymure og romernes fiskekar. Se mere på www.museopicassomalaga.org. 5. juni - 5. juli
Den store, internationale trup Cirque du Soleil gæster Málaga med showet Kurios. Mere info og entreer fås på www.elcorteingles.es/entradas. 12. juni kl. 22.00
Miguel Poveda giver koncert i sportshallen José María Martín Carpena. Se mere på www.malagadeporteyeventos.com.
18. og 19. juni kl. 20.00
Tchaikovsky og Strauss spilles af Málagas Filharmoniske Orkester på Teatro Cervantes.
3. juli - 9. august
Musicalen Phantom of The Opera opføres på Teatro Cervantes. Forskellige dage og tidspunkter. Mere info på unientradas.es.
1. august kl. 22.00
Tom Jones giver koncert i Málaga Forum. Se mere på www.elcorteingles.es/entradas.
MARBELLA
Permanent udstilling
Museo Ralli huser en udstilling om de surealistiske kunstnere, med titlen Surealismos, de Chirico a Francis Bacon.
8. - 14. juni
Marbella afholder den årlige byfest.
17. og 18. juni kl. 10.00- 21.00
Messen Startup Olé samler innovative virksomheder til inspiration og samarbejde i kongrescentret. Se mere på www.marbellacongresos.com.
18. juni - 25. juli - flere datoer derimellem
Det bedste af Hans Zimmer spilles i stearinlysenes skær på Anantara Villa Padierna Palace
Benahavís Marbella Resort. Se mere på www.tomaticket.es.
19. juni - 8. august - flere datoer derimellem Vivaldis De Fire Årstider spilles i stearinlysenes skær på Anantara Villa Padierna Palace
Benahavís Marbella Resort. Se mere på www.tomaticket.es.
4. juli kl. 19.00
Musicalen Marie Curie opføres i kongrescentret. Se mere på www.marbellacongresos.com.
19. juli kl. 22.00
Los Morancos kan opleves i tyrefægterarenaen i selve Marbella. Mere info på www.elcorteingles.es/entradas.
MIJAS
Permanent
En stor samling af Picassos keramiske værker kan ses på CAC Mijas. Se mere på www.cacmijas.info. Hver onsdag kl. 12.00
Flamencoshow på Plaza Virgen de la Peña i Mijas Pueblo. Gratis adgang.
RINCÓN DE LA VICTORIA
Til og med 31. december
Udgravninger viser rester af den fønikiske by Villa Antiopa. Man kan i stenene fornemme, hvordan livet har været her for gost 2.000 år siden. Se mere på www.turismoenrincon.es.
TORRE DEL MAR
9. - 11. juli
Strandfest, Weekend Beach, med levende musik, Dj’s og halløj ved vandkanten. Læs mere på www.weekendbeach.es.
TORREMOLINOS
17. - 18. juli
Puro Latino Fest byder på latino-musik for alle pengene. Afholdes på feria-pladsen. Se mere på purolatino.es/torremolinos.
Målrettet publikum • Høj troværdighed Stærk lokal tilstedeværelse.
1/2-side (135 x 190 mm) Euro 495,1/4-side (135 x 93 mm) Euro 285,1/6-side (93 x 93 mm) Euro 225,1/8-side (65 x 93 mm)
Euro 165,1/16-side (65 x 44 mm)
Prøv nogle af Costa del Sols fantastiske rooftops
Der findes vel ikke noget mere fristende på en mild sommeraften end at sidde på en tagterrasse og se solnedgangen, mens du nyder en drink.
Rooftopbarer er en trend, der ikke ser ud til at gå af mode, især da turister søger nye, eksklusive oplevelser, mens lokalbefolkningen kan lide at tage del i de gode ting i livet, når de har chancen. Costa del Sol har hundredvis af fristende tagterrasser at vælge imellem, men hvor finder vi de bedste?
Forudsætningerne for en perfekt tagterrasse
Højde og udsigt er nok de to vigtigste elementer, der bidrager til en tagterrasses succes. Det, som besøgende bedst kan lide ved sådanne natklubber, er den eksklusive panoramaudsigt over byen, bjergene eller havet. Et intimt måltid eller en drink med vennerne kan blive endnu mere mindeværdig, når du kan kombinere det med en smuk solnedgang, og når du sidder der højt over verden, føles dine hverdagsproblemer heller ikke så store længere. Rooftop barer er derfor den perfekte måde at slappe af og nyde livet på.
Flere og flere restauranter og hoteller vælger at åbne deres egne tagbarer, da de kan være meget lukrative. Men på et så konkurrencepræget marked som Costa del Sol er det ikke let at sikre tagbarens succes – det kræver mange midler, kreativ tænkning, dristighed og vedholdenhed at overleve og skille sig ud fra mængden. For tagterrasser, ligesom andre spisesteder, går kundetilfredshed og overskud hånd i hånd, men hvorfor vælger kunderne egentlig én tagterrasse frem for en anden, og hvad får dem til at vende tilbage?
At designe en luksusbar på tagterrassen kræver et skarpt øje for detaljer for at skabe et udendørs rum, der er både funktionelt og stilfuldt. En af de største udfordringer for tagterrasser er, at de er komfortable det meste af året med mulighed for skygge og beskyttelse mod vind og regn samt opvarmning, så stedet kan bruges under forskellige vejrforhold.
Samtidig er det essentielt at kunne tilbyde attraktive og komfortable siddemuligheder til både små og større grupper. Materialer af høj kvalitet, bæredygtige løsninger, personlige designelementer og flere siddemuligheder kan gøre en tagterrasse både funktionel og tiltalende. Et andet nøgleelement er den rigtige belysning til at skabe den ønskede atmosfære: et varmt og hyggeligt sted til intime møder eller en hip og energisk feststemning.
Solkystens ’bedste’ tagterrasser
Det er selvfølgelig et spørgsmål om smag og behag, men her bringer vi dig en liste over et par af Costa del Sols mest attraktive og unikke tagterrasser fra Estepona i vest til Nerja i øst.
Estepona
Det er i den gamle bydel, vi har opdaget de bedste rooftops i denne by.
Tagterrassen på Hotel El Pilar, som ligger lige ved Plaza de las Flores, er lige så smagfuldt og komfortabelt indrettet som selve hotellet. I den gode restaurant kan du nyde et måltid med udsigt til pladsen, kirken og den gamle bydel. Stedet er populært i weekender og sommeraftener, så forbered dig på at skulle vente lidt, men udsigten er det værd!
En mindre fancy og mere ung og hip mulighed er Veranera Hostel, lige rundt om hjørnet. Her fører trapper op til tagterrassen, som er blevet kaldt ”Byens fedeste tilholdssted!” Ud over cocktailbaren finder du en DJ eller levende musik og nogle gange endda en udendørs biograf.
San Pedro Alcántara
Hvis man forestiller sig en typisk Costa del Sol rooftop, vil det være på Hotel NH San Pedro. Hotellets Terraza Skyline Bar har enkel, men
smart indretning med moderne chill-out møbler og skyggesejl og udsigt til bjergene på den ene side og havet på den anden.
For dem, der kan lide design, kan du prøve den glamourøse DG Martini Bar med sit italiensk-inspirerede sort-hvide design i Club del Mar-bygningen direkte over Dolce&Gabbanabutikken i Puerto Banús. Her serveres ikke kun ’to die for’-cocktails, men også fremragende designer-tapas - til lignende priser.
Marbella
Solkystens glamourøse perle har ikke overraskende nogle spektakulære tagbarer, fra de mest romantiske og intime til de mest hippe og innovative.
Puerto Banús Benabola Sky Lounge på toppen af Hotel Benabola beskrives som en himmel på taget. Fra 7. sal har du panoramaudsigt over La Conchabjerget, Middelhavet og ikke mindst havnen i Puerto Banús. Her servereres både unikke cocktails
og gamle klassikere, så det er et perfekt sted til en drink før middagen eller et særligt møde.
For dem, der kan lide design, kan du prøve den glamourøse DG Martini Bar med sit italiensk-inspirerede sort-hvide design i Club del Mar-bygningen direkte over Dolce&Gabbanabutikken i Puerto Banús. Her serveres ikke kun ’to die for’-cocktails, men også fremragende designer-tapas - til lignende priser. For dem, der leder efter et sted, hvor rytmen fortsætter, indtil solen står op, er TIBU sagen. Den elektriske atmosfære med verdenskendte DJs gør Marbellas yndlingsnatklub til en legeplads for festdeltagere, så bestil bord i god tid.
Skybar Air ligger over den populære BREATHE restaurant. Dette er Marbella-design, når det er bedst, med en utrolig panoramaudsigt og alt, hvad en cocktail aficionado kan ønske sig.
En anden uforglemmelig tagterrasse i Marbella er La Fonda (i hotellet med samme navn) og
Marbella
Avda Ricardo Soriano, 59
+34 951 51 92 20
Fuengirola / Mijas
Ctra de Mijas, 22
+34 951 51 22 11 www.kvik.es
TILBUD
dens Sky Bar. Her byder restauranten på en hyggelig terrasse og blandt andet en spændende smagsmenu, mens tagbaren med sin panoramaudsigt er et fremragende sted at nyde en drink om aftenen.
Fuengirola
Fuengirola har måske ikke Marbellas luksusstempel, men den har lige så imponerende bjerg- og havudsigt og byder på mere overkommelige muligheder.
Her finder man Skybar Veramar, som ligger på taget af hotellet med samme navn. Dette siges at være »et sted, man altid har lyst til at vende tilbage til«. Veramar er en perfekt tagterrassebar til en cocktail med vennerne med den bedste udsigt over byen.
I Fuengirola finder man også den panoramiske tagterrasse ByCosmos Sky Bar på taget af Hotel el Puerto, hvor man sidder omkring en dejlig blå pool. Denne terrasse er kendt for sine cocktails, mocktails og smoothies med naturlige ingredienser.
Benalmádena
Benalma Hotel Costa del Sol har sin egen eksklusive tagterrasse – Nix Sky Bar – med bar, komfortable siddeområder, liggestole og om dagen også et spabad. Baren er moderne og elegant med uhindret havudsigt og en afslappet atmosfære.
Torremolinos
Hotel Boutique Essences egen tagterrassebar hedder Space Monkey. Her kan man slappe af, nyde et glas vin eller en forfriskende drink, og der serveres også et spændende udvalg af retter, hvis man skulle blive sulten.
Málaga by
Provinshovedstaden Málaga har endeløse
tagterrasser i alle mulige konfigurationer og prisklasser. Med det høje besøgstal i sommermånederne er det dejligt at kunne trække sig tilbage til en eksklusiv atmosfære med Middelhavet eller byens smukke katedral som kulisse. Det er svært at udvælge bare en håndfuld, men vi har valgt et par stykker, som vi synes er værd at nævne.
På øverste etage af Only YOU Hotel finder du Lolita Skyview Pool & Lounge med en stilfuld cocktailbar og en smuk infinity pool. Den eksklusive oase er forbeholdt hotellets gæster om dagen, men om aftenen kan alle komme og nyde den sofistikerede chill-out-atmosfære med forfriskende Lolita-cocktails og det globale køkken.
En anden fremragende tagterrasse er placeret over AC Hotel Málaga Palacio. Fra 15. etage byder Ático Bar & Restaurant på en fantastisk udsigt over byen og havnen. Her kan du nyde en drink eller et måltid i deres restaurant eller på den åbne tagterrasse. Stedet er åbent hele dagen, så du kan nyde frokost, cocktails, middag eller aperitiffer højt over byens tage.
La Terraza de San Juan i centrum af Málaga er en rummelig tagterrasse med en behagelig og afslappet atmosfære og udsigt til det legendariske tårn i San Juan-kirken. Her kan du nyde en specialkaffe, cocktails og et rigt udvalg af retter serveret næsten hele dagen i en venlig og mere uformel atmosfære.
Terraza Catedral, der ligger øverst i videospilmuseet OXO, er en lidt skjult, men alligevel meget populær tagterrasse. Her byder menuen på noget for enhver smag, uanset om det er frokost eller middag, eller hvorfor ikke nyde en cocktail, mens solnedgangen spejler sig i taget på Málagas katedral.
Hotel Alcazaba Premium er et trendy nyt ’hot’ sted for de lokale, med udsigt over den mægtige Alcazaba fæstning. Terrassen er som regel fyldt tidligt på aftenen, og stedet har ellers en livlig atmosfære med gode cocktails til nogenlunde rimelige priser.
For levende musik og naturlig indretning, prøv Áurea Rooftop. Om dagen er det et godt sted for snacks eller en let frokost, mens der om aftenen serveres tapas, cocktails og aftenunderholdning.
Og endelig giver Parador de Gibralfaro på Gibralfaro-bakken få minutter fra centrum et mere opløftet indtryk og er et perfekt sted til en frokost. Og når solen går ned, siges det, at du ikke finder et mere romantisk sted i hele byen!
Nerja
Den østligste badeby på Costa del Sol har et par populære tagterrasser med en glad atmosfære og generelt mere overkommelige priser end længere mod vest.
Terraza Buddha Lounge Bar ligger i et af byens livligste områder. Baren giver mulighed for at ’lounge’ med udsigt over bjergene. Mojitoen anbefales, og der serveres slik til cocktailen.
Volk’s Bar på toppen af Restaurante Rincón del Sevillano ligger i samme distrikt. Den er mindre end Buddha Lounge og har en tendens til at have en mere moden kundekreds. Dejlig bjergudsigt og gode Margaritas.
Hvis vi ikke har nævnt dit yndlingssted, så fortæl os det.
Så er der kun tilbage at ønske dig mange velsmagende og muntre aftener på Solkystens tagterrasser. Bare husk, medmindre du holder dig til mocktails, tag en taxa hjem.
Vi er dedikerede til at yde enestående service til bådekøbere og sælgere og gennem seriøse samarbejdspartnere, tilbyder vi vejledning og juridisk assistance gennem hele købs- eller salgsprocessen.
REMOJÓN GRANADINO
El remojón granadino er en typisk ret fra Lecríndalen i Granada, med variationer i flere dele af Andalusien. Det er en ret med arabiske rødder, lavet med appelsiner, sorte oliven og forårsløg. Fra 1500-tallet og frem begyndte man også at tilsætte udvandet torsk.
I dag laver vi en variant med bonito og giver den et personligt præg.
REMOJÓN GRANADINO a la Juncal Ingredienser til 2 personer:
• 2 store appelsiner
• 1 forårsløg
• 1 håndfuld sorte oliven
• 1 glas bonito i olie (tun på dåse kan også bruges)
• 2 hårdkogte æg
• Salt
• Ekstra jomfruolivenolie
• 1 lime
• Frisk ingefær
Fremgangsmåde:
Skær appelsinerne i både. Jeg plejer at dele hver båd i tre stykker, så de er nemmere at spise.
Skær forårsløget i skiver og bland det med oliven i en skål.
Tilsæt først limesaft, derefter olivenolie og salt. Du kan også komme lidt friskkværnet peber i. Rør forsigtigt rundt.
Fordel blandingen på tallerkener eller i et serve ringsfad. Læg bonito og ét kogt æg pr. person ovenpå, skåret i kvarte.
Riv lidt frisk ingefær over til sidst – og så er retten klar.
Retten kan både serveres som hovedret eller som tilbehør til en spansk omelet. Én ting er sik kert: i dag står den på en rigtig god remojón!
Av Henrik Andersen, henrik@norrbom.com
Den ligegyldige sejr
Helt som ventet blev Juanma Moreno valgets sejrherre. Måske lidt uventet mistede han sit absolutte flertal i det andalusiske parlament, men ved regionalvalget den 17. maj fik Juanma Moreno og Partido Popular manifesteret sin position som Andalusiens absolut største og dominerende parti. De to mandater, man mangler for at samle absolut flertal, får man fra partiet Vox – præcis som det er set i flere andre regioner med et lignende valgresultat.
Sejren er helt fortjent, for Juanma Moreno har gjort meget godt for Andalusien de seneste år – og forsøgt endnu mere. Det han ikke er lykkedes med, er faktisk ikke hans skyld. Det vender vi tilbage til.
Først minder vi om, at Andalusien i de seneste to valgperioder med PP ved roret er gået fra at være bundhold blandt de 17 spanske regioner til i dag at nærme sig midterpartierne. Når fokus rettes på vækst, nye investeringer, arbejdspladser, uddannelse og sundhed, trækkes der ikke længere på smilebåndet af Andalusien i det øvrige Spanien. Det gælder også for Málaga-provinsen.
For blot få år siden havde vi her kun to økonomiske motorer; byggeri og turisme.
I dag har vi tre, da industrien er kommet med – og fortsat stormer frem. Det kan Juanma Moreno og hans stab, efter otte år på magten, naturligvis tage sin del af æren for. De skal også have æren for deres LISTA-lov, som i dag giver hver enkelt kommune langt friere hænder end
nogensinde til at bygge efter behov. Når vi fortsat døjer med massiv boligmangel, skyldes det først og fremmest, at de enkelte kommuner ikke magter at omstille sig, tage nyt ansvar, og selv køre byggemaskinerne i stilling. Men LISTA-loven må med tiden blive en succes. Det gør Juanma Morenos ihærdige forsøg på at få reduceret det offentlige bureaukrati derimod ikke. Som sagt, er det ikke hans skyld. Som en af de få politikere i historien har Juanma Moreno og hans parti offentligt erkendt, at den offentlige administration har udviklet sig til et handlingshæmmende bureaukrati. Det er gode folk han har haft med sig i råd og arbejdsgrupper, som ihærdigt har arbejdet på at få effektiviseret arbejdsgangene, men virkningen er begrænset. Det helt store problem er kompetenceområderne mellem centralregeringen i Madrid, de 17 regioner og kommunerne.
Teltpælene blev nemlig sat forkert i 1981, da man etablerede landets 17 regioner som politisk, økonomisk og kulturelle enheder. Intentionerne fejlede absolut intet, men efter 45 års virke bør teltpælene enten rykkes eller rives helt op. Det gøres praksis ved at udvide regionernes kompetenceområder og budget på bekostning af centralregeringen i Madrid. Eller ved helt at nedlægge de 17 regioner for så at lade de enkelte kommuner og amtsrådene koordinere alt direkte med Madrid. Det var sådan man gjorde før 1981 og, mig bekendt, med stor succes. Klart står det i alt fald, at der skal ske noget med teltpælene. Lige så klart står det, at det ikke kommer til at ske foreløbig.
Det er også derfor, at Juanma Moreno og Partido Populars valgsejr til Junta de Andalucía er grænsende til at være ligegyldig. Det gælder særligt for os på Costa del Sol. Vi kan have forskellig partifarve, men vi har fem fælles store ønsker for at forbedre vores livskvalitet. I uvilkårlig rækkefølge hedder de: flere boliger, udvidelse af vejnettet og kystbanetoget, to afsaltningsanlæg og et nyt storhospital. Boligsituationen ligger nu i kommunernes hænder og, som det værste, hører motorvejsnetværket, kystbanetoget og anlæggelse af afsaltningsanlæg under centralregeringens kompetanceområde. Læs: det kommer til at tage en halv menneskealder, før de tre ønsker går i opfyldelse. Så er der storhospitalet i Málaga tilbage, som alle borgere i provinsen skulle få glæde af. Med rystende hænder tog Juanma Moreno første spadestik i foråret. Efter 20 års nøl (tyve år!) vidste han naturligvis, at byggeriet skulle i gang inden regionalvalg men, meget ærligt, har han også erkendt, at Junta de Andalucía rent finansielt er presset. EU’s Covid-19 penge fra fonden “Next Generation” er brugt – og der er ikke flere på vej. Læs: når der er regionalvalg igen om fire år, vil storhospitalet knap stå halvt færdigt. Alt har lange udsigter.
Men her og nu ønsker vi Juanma Moreno tillykke med valgsejren – den ligegyldige sejr.
Costa del Sol - en anderledes strandguide
Spanien har næsten 5.000 kilometer kystlinje, hvoraf 1.000 kilometer tilhører Andalusien. Costa del Sol har omkring 161 km af disse med mere end 125 strande, hvilket gør strandene til en af Solkystens største turistattraktioner.
Men ikke alle drømmer om en hvid strand, som man kan nyde i ensom majestæt. Nogle ønsker en sikker strand for børnene, andre kan lide et generøst udvalg af strandbarer og atter andre foretrækker strande, hvor man kan beundre halvnøgne kroppe.
Her får du en lidt anderledes strandguide, som vi håber vil inspirere til nye og spændende strandudflugter. Prøv dem!
Stranden med det fineste sand:
Leder du efter en kridhvid strand, bliver sandet med garanti bedre og hvidere ved Atlanterhavet i Cádiz-provinsen, men samtidig risikerer du at blive sandblæst på disse strande. For muligheder på Costa del Sol anbefales de såkaldte 'boutique-strande' i bugterne lige vest for havnen i Puerto Banús. Eller prøv Playa Real de Zaragozas gyldne sand, som ikke er så overfyldt som andre kyststrande selv om sommeren, muligvis fordi det er 13 kilometer fra Marbella.
Stranden med de mest muskuløse kroppe:
Nogle mennesker bruger hele vinteren i fitnesscentret for at se godt ud til sommersæsonen, men har Costa Del Sol en strand, der ligner Muscle Beach i Venedig, Californien? Ifølge vores venner, der bruger mere tid i fitnesscentret end os, er Nao Club, Ocean Club og Puerto
Banús-stranden de tre steder, man kan tage hen for at spænde musklerne – eller se andre gøre det.
Den bedste snorkelstrand:
De behagelige vandtemperaturer på Costa del Sol gør det til et perfekt sted til snorkling og dykning. Nerjas Playa Maro siges at være en af Andalusiens bedste. Stranden er især popu lær blandt padlere, snorklere og andre vand forskere på grund af det utroligt klare vand og de spektakulære naturomgivelser. Der er også en kiosk og gode parkeringsmuligheder. Playa Calacete, Playa de Caleta, Cala del Pino og Playa Alberquillas (alle nær Nerja) er også gode snorkelstrande.
Stranden med de bedste strandbarer:
De fleste af os har vores yndlings chiringuito, men La Carihuela-stranden i Torremolinos siges at have nogle af de bedste chiringui tos på Solkysten. Strandpromenaden, som fortsætter til Benalmádena Havn, har et fri stende udvalg af barer og strandrestauranter. Til paella og grillede sardiner på spyd er Playa Pedrogalejo i Málaga en af de bedste langs hele kysten, og ellers hyldes de to fiskerestauran ter på El Saladillo i Estepona og strandbarerne på Cajaval-stranden øst for Fuengirola også for deres chiringuitos.
Tekst af Karethe Linaae
Den bedste surfstrand:
Tarifa er naturligvis det sydlige Spaniens surfinghovedstad, men kan du lide at lege i bølgerne, er der også steder på Costa del Sol, hvor ‘the surf’s up’! El Chanquete-stranden, som er forbundet med El Candado Sports Club i Málaga by, er det foretrukne sted for lokale surfere for både Poniente (vestenvind) og Levante (østenvind). Samtidig er der flere barer på strandpromenaden, hvor du kan slukke tørsten efter en dag på bølgerne. Cabopino i Marbella er også en af de mest populære surfstrande i provinsen, hvor sandbankerne altid sikrer gode bølger mellem molen og Cabopino Marina. For surfskoler, prøv Life Adventure i Nerja eller Nalusur i Marbella.
Den bedste strand for kørestolsbrugere:
Costa del Sol ønsker at være uden grænser, og her finder du kørestolsvenlige restauranter, gader og museer – og nu også strande. Den første kørestolsvenlige strand i Andalusien var Las Gaviotasstranden i Fuengirola, hvor man har en rampe, vandstole og strandpersonale til at hjælpe.
Strandene Misericordia og El Palo i Málaga by, San Pedro de Alcántara og La Bajadilla i Marbella, Playa Maro og Burriane i Nerja og La Carihuela i Torremolinos er nogle af de mange kørestolsvenlige strande langs solkysten.
Stranden med mest 'action':
Hvis du leder efter action (ikke af typen 'hankypanky'...), skal du selvfølgelig tage til Puerto Banús. Pedros-stranden siges at have de hippeste mennesker, de mest implanterede kropsdele
og de dyreste bikinier, så der er ingen mangel på underholdning her. Der er også groovy musik og afslappet atmosfære og caribisk-inspirerede fiskerestauranter.
Den bedste sandslotsstrand:
Næsten alle børn nyder at lege på stranden, og forældre og bedsteforældre har mange børnevenlige strande at vælge imellem. Playa del Cristo lige uden for Estepona har krystalklart vand og hvidt sand. Stranden er også let tilgængelig for en tungt belastet familie med børn, som skal slæbe legetøj og oppustelige krokodiller med sig, takket være en nærliggende parkeringsplads. Det er perfekt til familier med små børn, da bugten ligger i læ for vinden. Andre børnevenlige strande omfatter Playa Torreblanca (mellem Fuengirola og Benalmádena) og Playa Burrita i Nerja og Playa Pedregalejo i Málaga by, som også har sine egne legepladser for børn.
Stranden med den bedste strandmassage:
Selvom professionelle kurbade og kystkommuner advarer mod uregulerede strandmassører, er massage på stranden livet for nogle. Selvfølgelig skal man ikke acceptere en massage hvor som helst eller fra hvem som helst. En strandmassage, der er sikker, og hvor alle behandlere er kvalificerede, er zenkitherapy.com i Marbella. Massagerne foregår i en balinesisk-inspireret friluftskabine, hvor de tilbyder alt fra 20 minutters let massage til en 2-timers himmelsk behandling. Zenkitherapy har massagekabiner ved Nicki
Beach, Playa Perla Blanca, Playa Las Chapas og Estrella del Mar - alle i Elviria, og på Marbella Country Club, The Beach House og Playa del Pinillo i Marbella.
Den bedste nudiststrand:
For dem, der foretrækker at solbade nøgen eller svømme uden en tråd på kroppen, er der flere muligheder. De mere professionelle nudister foretrækker nok Cabo de Gata og Bolonia uden for Tarifa, men ifølge vores letpåklædte kilder siges Solkystens bedste naturiststrande at være Maro, uden for Nerja, Benalnatura (Benalmádena Costa) og Cabopino (Marbella). Se ellers efter skilte med Playa Naturista.
Stranden hvor VIP'er opholder sig:
For VIP'er, kendisser og dem, der kan lide at se og blive set, skal man tilbage til Marbellaområdet, som er kendt for at have nogle af verdens bedste strandklubber. For eksklusive strandklubber, luksuriøse strandtjenester og fine middage ved stranden, prøv The Marbella Club Beach Club, Ocean Club, Finca Cortesin Beach Club, Trokadero Arena og La Cabane.
Den bedste strand at læse en bog:
Playa Viborillas i Benalmádena er en smuk strand omgivet af palmer, der får en til at tro, at man er kommet til en tropisk strand. Da det er lidt isoleret og afsondret fra folkemængderne, er det et perfekt sted at tilbringe en afslappet og rolig eftermiddag med en god bog. Glem ikke at medbringe din snorkel - vandet er klart og roligt.
forhold til snegle Et ambivalent
Det meste af året, bortset fra de tørreste sommer-måneder, finder man snegle i haven, som guffer sig tykke og fede i ens koriander og timian. Men i stedet for at bære dem over i naboens persillebed eller bekæmpe dem med sundhedsskadelig gift, er det en langt bedre idé at putte dem i gryden. Inden da skal sneglene dog gennemgå en lang rengøringsproces, som gør, at mange har et noget ambivalent forhold til at spise kræene. Af Jette Christiansen
Snegle er en yndet spise i store dele af Spanien, især i Aragonien, Catalonien og på Balearerne, men også i Andalusien. Specielt efter et regnskyl ser man folk gå overbøjede ved vejgrøfter og på marker, hvor de leder efter de små gråbrune sneglehuse. Sneglene opdrættes desuden på sneglefarme rundt om i landet, ligesom der importeres mange fra Marokko, som serveres på diverse spisesteder og sælges i supermarkeder og hos fiskehandlere.
Men indsaml hellere selv sneglene, som friske fra haven eller marken har den bedste smag. Der findes ca. 40.000 forskellige snegle, men der er meget lidt forskel på de gråbrune snegle. De mest almindelige caracoles er navarricas og boberos.
Had-kærligheds-forhold til snegle
Gennem en årrække spiste jeg med stor fornøjelse snegle flere gang om ugen på landrestauranter, såsom Ca’n (hos) Pedro Ca’n Joan og Ca’n meget andet, på Mallorca. De små bidder var for mig en eksotisk spise, og jeg syntes selv, at jeg var sej og følte mig meget integreret, når jeg med en tandstik og det rigtige vrid af håndledet fik sneglen ud af sit hus, for derefter at dyppe den i en fed aliolie.
Dette var lige til den dag, en mallorquiner endelig turde fortælle mig, at det måske ikke var så god en idé. ”Jette, du må altså ikke spise snegle på en hvilken som helst restaurant. Kun på de bedre steder. Ellers skal du selv tilberede dem, så du kan forsikre dig om, at de bliver ordentligt rengjorte,” sagde min ven Jaime, som derefter
detaljeret beskrev, hvad man også spiste, når snegle ikke er rengjorte, og hvordan de små kræ bør renses. Mit forhold til snegle er aldrig blevet helt det samme igen.
Rengøring af snegle
”Hæld ganske almindeligt hvedemel i bunden af et stort fad eller en balje. Fordel sneglene herpå og dæk med et stykke klæde eller fint hønsenet. Sneglene skal naturligvis kunne ånde, men må omvendt ikke kunne slippe ud. De spiser melet, hvilket renser tarmene. De elsker mel og bør i tre dage leve udelukkende af det. Man skal skifte melet ud hver dag. Herefter er der ikke mere skidt i kræenes tarmsystem,” fortalte førnævnte sneglekender.
Dermed er sneglene dog endnu ikke klar til gryden. Nu fyldes den ene køkkenvask med koldt vand, som tilsættes salt og et skvat vineddike. Rør i sneglene med en hånd eller grydeske, hvormed slimet vaskes af dyrene. Tag dem fra denne vask over i den anden, som er fyldt med rent vand. Denne øvelse gentages indtil sneglene ikke afgiver mere slim, og hermed er rengøringen afsluttet. Tarmene er fyldt af hvedemel, og dyrene er ikke længere omgivet af slim. Fyld en gryde med koldt vand, hæld de rene snegle i det kolde vand. Tænd for blusset, og lad sneglene småkoge i ca. 2 timer. Hæld vandet fra sneglene, vandet bør ikke anvendes, og nu er de endelig klar til at blive tilberedt. Og det kan man så roligt gøre, velvidende, at det kun er rent sneglekød, man spiser.
Snegle til middag
Tilberedningsmetoderne er utallige. I det nordlige Spanien grilles de, a la parilla eller a la llauna i Catalonien, eller steges med hvidløg, mens de på Mallorca ofte koges i en sovs med butifarrón (en slags blodpølse), tomater og urter. Andre steder koger man dem i en stuvning af urter, chili, safran og mandler. Desforuden er der mange opskrifter på kødretter, der inkluderer snegle, ligesom man anvender dem i risretter som arroz brut og paella.
Casa Consistorial de Málaga Málagas rådhus
Glem alt om smarte bygninger i neo-70’er stil med surrealistiske planter, ergonomisk rigtige stole og den politisk korrekte attitude. Málagas rådhus ser ud som en gigantisk bryllupskage, men har sine egne holdninger i behold.
Málagas rådhus, Ayuntamiento de Málaga, ligger på Avenida Cervantes, der ligesom har forputtet sig parallelt langs den flotte Paseo del Parque. Bagved ligger det romerske teater, fæstningen Gibralfaro og Alcazaba, hvis mure rådhuset lader til at læne sig op ad.
Mange af Málagas bygninger er blevet opført indenfor det sidste århundrede, det samme gælder rådhuset, som mellem 1911 og 1919 blev bygget oven på det land, man havde indvundet ved omlægning af havnen. Dengang var bygningen kendt som Casa Consistorial de Málaga eller Casona del Parque. Samtidig som bygningen blev opført, anlagde man promenaden Paseo del Parque som en forlængelse af Alameda Principal.
Byggeriet kostede kommunen 1.519.602,35 pesetas. Resultatet blev, og er stadig, så smukt og interessant, at man kunne diskutere, om ikke man kunne gøre bedre brug af det end til administration af kommunen.
Junta de Andalucía har klassificeret rådhuset som en andalusisk kulturarv, med andre ord er bygningen fredet.
Sikkerhed, borgmestre og en elevator
Byggestilen er neobarok, tegnet af de lokale arkitekter Fernando Guerrero Strachan og Manuel Rivera Vera. Konstruktionen er på bare tre etager. Når man træder ind ad døren til rådhuset er sikkerhedsvagterne dog det første man ser. Man skal have en anledning til at komme her, og så bliver man registreret og scannet, mere eller mindre som i lufthavnen.
Derefter kommer man til patioen, bag hvilken der er en udstilling med over 50 malerier af tidligere borgmestre. Selve kommunen stammer tilbage fra 1501, hvor den første borgmester hed Garci Fajardo-Manrique.
De flotteste rum er dog spejlsalen, som anvendes til receptioner og præsentationer for større forsamlinger, og så rådssalen, hvor byrådet afholder sine møder.
Borgmesterkontoret ligger på anden sal, hvor gemakkerne optager det meste af etagen. Her er prægtige malerier på væggene, gamle tæpper pryder gulvene og der er meget højt til loftet, hvilket alt sammen gør, at man føler, man skal i audiens hos kongen. Men det er måske meningen.
Man kan i øvrigt vælge at gå mellem etagerne ad nogle boulevardbrede trapper eller tage en fin, lille og meget vakkelvorn elevator op og ned.
Fire facader og en have
Bygningen er rektangulær og har fire facader med flere indgange, mens hovedindgangen er mod
Avenida Cervantes, over hvilken der er en kæmpe balkon, omgivet af joniske søjler, og derefter en tårnklokke, hvor uret angiver byens helt egen tid. Rådhusets naboer er på den ene side Banco de España og det lille hus som plejede at være stadsgartnerens bolig, hvor der i dag er et turistkontor. På den anden side ligger haveanlægget Jardínes Pedro Luis Alonso. Haven, som blev tegnet af arkitekten af samme navn i 1948, blev renoveret i 2009 og er på hele 6.500 m2. Her er blandt andet mandarin- og appelsintræer, cypresser og omkring 70 forskellige slags roser.
Fantastisk penthouse Fantastisk penthouse
Denne lækre penthouse er på 110 m² og byder på 2 soveværelser og 2 badeværelser samt en rummelig stue/spisestue med et lyst og åbent layout. Hertil kommer en dejlig 70 m² terrasse, der giver masser af plads til udendørs ophold, solbadning og sociale sammenkomster.
Ejendommen ligger i en stor og flot urbanisation med velholdte fælleshaver og et indbydende poolområde, perfekt til afslapning og nydelse året rundt. Der medfølger desuden privat parkeringsplads til boligen.
Beliggenheden er ideel – alt kan nås til fods, og Málaga Lufthavn ligger kun 45 minutters kørsel væk.
Kontakt Nana Norrbom på Tlf. +34 610 716 048 - mere end 25 år på
At sparke i græsset til nationalhymnen At sparke i græsset til nationalhymnen At sparke i græsset til nationalhymnen
Det kan undre, at når Spaniens nationalhymne afspilles i forbindelse med sportsbegivenheder, står de spanske sportsudøvere og sparker i græsset eller kigger sig bare forlegent omkring. Det er, som om de ville ønske, at de kunne fortælle omverdenen, at manglende pli ikke er årsagen til, at de ikke synger med.
For der er jo ikke nogen tekst at synge med på. Det skulle da lige være med ordene fra en version fra diktaturets tid, men det ville ikke være så politisk korrekt.
Melodiens oprindelse
Selve melodien, La Marcha Real som den hedder, er én af verdens ældste nationalhymner. Den skulle for første gang i 1761 være sat på notepapir, hvor den blev kaldet La Marcha Granadero. Ifølge notepapiret skulle komponisten være Manuel Espinosa de los Monteros. I 1770 valgte Carlos III have den til landets officielle honnørmarch, som man kaldte det. Senere var den almindelige overbevisning, at forfatteren var Friedrich II af Preussen, som var en stor musikynder, fordi man i både 1861 og 1864 omtalte det som et faktum i et par militære tidsskrifter. Her blev det beskrevet, at hymnen var en gave fra Friedrich II til en spansk soldat ved navn Juan Martín Álvarez de Sotomayor, som tjente i den preussiske hær. Denne overbevisning blev de kommende år forstærket via flere publikationer, selvom navnet på soldaten skiftede til Pedro Pablo Abarca de Bolea.
Fejlslagne forsøg og omskiftelige versioner
Efter revolutionen i 1868 udskrev general Prim
en konkurrence for at finde en tekst. Man nåede ikke til et acceptabelt resultat, og fra 1908 og de følgende år med monarken Alfonso XIII anvendte man en anden version af samme hymne, mens man under den Anden Republik foretrak en helt anden melodi, nemlig El Himno de Riego.
Efter borgerkrigens afslutning i 1939 blev Marcha Real genindført, og i årene under Franco frem til 1975 afspilledes den ofte med en sang forfattet af poeten José María Permán.
Siden 1978 har man spillet den sangløse version, som i 1997 blev ophøjet til landets nationalhymne. Den afspilles i en længere version for kongen, mens den kortere spilles for dronningen, statsministeren og i forbindelse med sportsbegivenheder.
Den spanske olympiske komité besluttede så i 2008 at udskrive en konkurrence, hvortil poeter og andre med lyriske ambitioner kunne indsende forslag til en ny sang. Komiteen modtog omkring 7.000 forslag. Den vindende tekst, skrevet af Paulino Cubero, skulle tenoren Placido Domingo være den første til at synge. Men inden man nåede så langt, havde protesterne imod ordlyden nået en skinger tone og fem dage efter, at teksten var blevet offentliggjort, blev sangen og dermed hele sangprojektet skrinlagt.
Kritikernes problem var bl.a., at sangen begyndte med ’Viva España’, og at de ord mindede for meget om teksten fra Franco-tiden. Derudover er der mange spaniere, der føler, at nationalhymnen ikke er deres, mange af dem ønsker faktisk slet ikke at være spaniere, og både
catalonierne og baskerne har længe haft deres egne nationalhymner. Med sang. Cataloniens er Els Segadors, mens baskernes hedder Guernikako Arbola.
Siden 2008 har ingen prøvet at sætte ord på landets hymne. Og derfor må sportsfolkene fortsat nøjes med højst at brumme med, mens de dog kan trøste sig med, at de ikke er alene i denne noget om ikke sære, så dog usædvanlige situation, da Spanien kun er et af fire lande i verden, som ikke har en nationalsang. De andre lande er Bosnien-Herzegovina, Kosovo og San Marino.
Malagueños = Boquerones: Ansjosfolket fra Málaga
Langs Málaga-provinsens kystlinje ligger den ene chiringuito efter den anden, og på hver af de små strandbarer dufter der af grillede og friturestegte fisk – hvor især én art skiller sig ud; de såkaldte boquerones (ansjoser). Den lille fisk er nemlig mere end blot en lokal spise. Den er også en stor del af kystfolkets identitet og personlighed, og personer fra Málagaprovinsen kaldes i folkemunde derfor også for boquerones.
Et væld af plastictallerkener anrettet med boquerones i vinagre eller i friturestegt form med en skive citron står linet op på aflange borde bag disken. Folk maser sig frem for at aflevere kuponer á en euro, der giver ret til en øl og en tilhørende smagsprøve på weekendens hovedperson – ansjosen. Festen, Día de Bouerones, afholdes hver september i Rincón de la Victoria. Rundt om de opstillede tønder og højborde står folk tætpakket, mens de skåler i kolde cañas, spiser boquerones og griner højlydt.
”Vi er boquerones! Vi er boquerones”, råber festens konferencier ind i mikrofonen. Publikum stemmer i, mens byens førende ”boquerón” træder op på scenen.
”Boquerón er en demokratisk fisk – den spises af alle både rig og fattig, ung som gammel. Den samler folk,” siger han og fortsætter:
”I vores pas burde der stå boquerones ved nationaliteten, og når vi bliver spurgt, hvor vi kommer fra, er svaret simpelt; vi er fra ”boquerón”,” slår han fast.
Boquerón-festens deltagerer er tilsyneladende enige, og de 950 kilo ansjoser, som er blevet bestilt til festlighederne, går da også som varmt brød.
En lille fisk med stor betydning
En boquerón på Málaga-egnen er en person, som har en særlig lokal karakter. Det er havets folk, og bliver man kaldt boquerón, skal navnet bæres med stolthed. Los malagueños identificerer sig med den lille fisk, da den er en central del
af deres kultur og kulinariske historie, og den er blevet symbolet på det rige fiskekøkken, området er kendt for. Derfor kaldes Málagas fodboldhold eksempelvis også for boquerones – det er byens lokale drenge.
En boquerón kan tilberedes på mere end 200 forskellige måder, hvoraf de mest kendte er ansjoser i vinagre eller i friturestegt udgave med tilhørende brød og citron. Den lille fisk indtages normalt i hel form med alt, hvad den indeholder, og gerne akkompagneret af en kold øl og udsigten over Middelhavet.
Boquerones kan købes til meget billige penge i et hvert supermarked med en fiskeafdeling, og de renser gerne den lille fisk, hvis man spørger. Den er nem at tilberede, og en stor portion friturestegte boquerones med citron, alioli med friskhakket persille og nybagt brød vil uden tvivl falde i god jord, næste gang venner og familie kommer på besøg.
Tapasbaren
En ting er at gå på tapasbar, noget andet er at lave maden selv. Stemningen er anderledes end den, man møder på tapasbarer, men alle kan give familie og venner en behagelig overraskelse ved at servere hjemmelavede tapas.
Månedens tapas (opskrifter på én tapa)
Fyldt blæksprutte i tomatsauce
Du skal bruge:
• 1 blæksprutte (calamar)
Til fyldet
• 50 g hakket lam eller kalvekød
• 1 tsk hakket løg
• 1/2 tsk hakket hvidløg
• 1 tsk finthakket bredbladet persille
• 1/2 æg
Til saucen
• 1 tsk hakket løg
• 1/2 tsk hakket hvidløg
• 1 dl hakkede tomater
• 1 spsk tør hvidvin
• Lidt olivenolie
• Lidt timian
• Salt og peber
• Evt lidt tomatpuré
Rens blæksprutten godt, bed eventuelt fiskehandleren om at gøre det for dig. Bland ingredienserne til fyldet, ægget binder fyldet. Kom blandingen i blæksprutten og luk kroppen med et par tandstikker.
Svits løg og hvidløg i en gryde med olivenolie. Tilsæt vin, timian og tomat. Lad saucen koge i 5-10 minutter.
Læg den fyldte blæksprutte i saucen og lad den koge i 10 minutter.
Croquetas med skinke Du skal bruge:
• 1/2 dl olie
• 25 g jamón serrano eller kogt skinke, i små tern
• 1 tsk finthakket løg
• ½ tsk finthakket hvidløg
• 1 spsk hvedemel
• 1 dl grøntsagsbouillon
• salt og peber
• 1/2 æg
• Lidt majsmel
• Olie til stegning
Rist skinken ret let på en tør pande. Sæt til side. Svits løg, hvidløg og skinke i lidt olie. Tilsæt mel og rør til det danner en dejkugle.
Tilsæt bouillonen lidt ad gangen, som en bechamelsauce, under kraftig omrøring med et piskeris.
Læg den ristede skinke i massen. Smag til med salt og peber. Lad massen køle ned til stuetemperatur.
Massen skal være så tyk, at du kan forme den til små pølser på ca. 5-6 cm lang, 2-3 cm i diameter.
Kroketten vendes i æg og derefter i majsmel, og den steges i olie til den får en mørk gylden farve (ca. 1-2 min.).
”TURIST-BOMMERTER”
– Hvad man som turist bør undgå på ferien i Spanien
Der er næppe noget mere spændende end at rejse til udlandet, men kulturelle forskelle og sprogbarrierer kan hurtigt føre til misforståelser –og i værste fald støde lokalbefolkningen. De fleste har som turister “trådt i spinaten”, ofte uden selv at opdage det.
Det kan være små ting som spiseskikke, timing eller måden, man henvender sig på. Derfor har vi samlet en række klassiske turistbommerter, som er værd at undgå – især i Spanien.
Spanske turist-bommerter
Spanierne er generelt afslappede og tolerante, men der findes stadig normer, som det er klogt at kende.
Politik:
En af de mere følsomme fejl er at kaste sig ud i politiske diskussioner. Især i Catalonien og Baskerlandet kan identitet være et ømt emne, så det er bedst at træde varsomt. Spanien har desuden fem officielle sprog: castiliansk, catalansk, baskisk, galicisk og aranesisk.
Håndtegn:
De fleste internationale håndtegn går fint, men “rock on”-tegnet kan tolkes som et symbol på utroskab (horn) og opfattes som fornærmende.
Spisevaner:
Gæstfrihed er vigtig, og portionerne er ofte generøse. Efterlader du mad, kan værten tro, at du ikke kunne lide det. Samtidig lader mange spaniere den sidste lille bid – la vergüenza –ligge af høflighed, medmindre man er blandt nære venner.
Spisetider:
Et tydeligt tegn på, at du er turist, er at spise for tidligt. Frokost serveres typisk fra kl. 14.30, mens aftensmad sjældent starter før kl. 20 – og ofte senere i weekender og sommer. Paella spises til frokost, mens aftensmaden ofte består af tapas.
Punktlighed:
Tidsopfattelsen er mere fleksibel end i Norden. I sociale sammenhænge er det helt normalt – og forventet – at komme 20–30 minutter for sent.
Påklædning:
Bar overkrop eller badetøj i byområder anses som upassende og kan i visse tilfælde give bøder. Dæk dig til uden for stranden, også på
vej hjem fra stranden.
Turistfælder:
Souvenirbutikker og restauranter med billedmenuer på flere sprog er ofte klassiske turistfælder. Her er priserne ofte højere, og kvaliteten lavere. Følg i stedet de lokale – det er som regel både billigere og bedre.
Billetter og planlægning:
Med millioner af besøgende hvert år er Spanien et af verdens mest populære rejsemål. Derfor bør du forudbestille billetter til større seværdigheder online, hvis du vil undgå lange køer eller udsolgte tider.
Siesta og åbningstider:
Mange mindre butikker lukker stadig mellem kl. 14 og 17. Samtidig skal åbningstider tages med et gran salt – “spansk tid” kan betyde, at ting ikke altid åbner præcis som planlagt. Søndage og helligdage er desuden ofte lukkedage.
Drikkepenge og tapas:
Drikkepenge er ikke som i USA. Spanierne giver typisk småbeløb eller runder op, mens omkring 10 % er mere end rigeligt. Tapas er hyggeligt, men kan hurtigt blive dyrt – især i turistområder, hvor priserne kan løbe op.
Sprog:
Forvent ikke, at alle taler engelsk, især uden for turistområder. Et simpelt “hola” eller et forsøg på spansk bliver næsten altid værdsat og giver en bedre oplevelse.
Lommetyve:
Som i mange turistområder findes der lommetyve, der målretter uopmærksomme besøgende. Undgå værdigenstande i baglommer, og vær generelt opmærksom – især i større byer og ved seværdigheder.
Kort sagt: Den bedste måde at undgå turist-bommerter på er at observere de lokale og tilpasse sig deres vaner. Det giver ikke bare færre misforståelser, men også en mere autentisk og behagelig oplevelse af Spanien.
Club Danés
DANSK SPANSK SAMVIRKE
Følg med i, hvad der sker i klubben, på vores hjemmeside: www.clubdanes.dk
Club Danés, Haza del Algarrobo, Ctra. de Mijas km. 2,2, 29650 Mijas Costa. Mail: mail@clubdanes.dk - website www.clubdanes.dk. Tlf. og fax: 952 472 880 Mobil: 635 292 602. Mail til Cafe Danés er cafe@clubdanes.dk og tlf. nummer +34 604 40 35 16
Kære medlemmer og følgere
Vi har haft en aktiv måned med masser af musik og lækker mad. Vi fortsætter med brunch den 14. Og 28. Juni
Aktiviteter i klubben:
Vi holder sommerferie og glæder os til at starte op igen i september
Vi glæder os til at se dig!
Grundlovsdag den 5/6 kl. 14.00
Årets grundlovstaler: Maddie Hjort
Musik: Jesus Cabal
Mad: Helstegt pattegris og grill buffet
Lotteri
Pris 40 euro
Medlemmer 30 euro
Tilmelding på Club Danes.dk
SØNDAGSBRUNCH den 14. og 28. juni
Kl. 12.00 – 14.00
Nyd lækker brunch og hyggelig livemusik i skøn atmosfære
Menu:
• Pølser, bacon & røræg
• Æg med rejer
• Mini frikadeller
• Kyllingelår
• Ovnbagte kartofler
• Rolex
• Brød & ost
• Frisk frugt
14 € pr. person
Mijas, Málaga
Booking: på Clubdanes.dk eller +34 604 40 35 16
Vi har mange andre arrangementer i støbeskeen, så hold øje med vores hjemmeside, Facebook og meld jer gerne ind i gruppen på Facebook: Gruppen for Club Danés.
Og så glæder vi os til at se rigtig mange af jer i klubben - både i hverdagen og til vores arrangementer! På bestyrelsens vegne/Anni Madsen
Medlemskab: Årsmedlemskab, 100€ (gældende fra købsdato og ét år frem), kan tegnes på hjemmesiden www.clubdanes.dk eller i klubben. Medlemskab opkræves herefter automatisk (medmindre andet er aftalt) årligt gennem sikkert opkrævningssystem (Stripe).
FRA SEPTEMBER starter de faste aktiviteter i Club Danés
• Petanque – Deltag i sociale petanquespil, hvor både erfarne spillere og nybegyndere kan være med.
• Skydning – Finpuds din præcision og deltag i vores sjove skydningsaktiviteter.
• Bridge – Bliv en del af bridgeklubben og spil i godt selskab.
• Whist – hver mandag og torsdag kl. 13 – kom og vær med! Her må gerne grines!
• Pilates – Træn din krop med effektive pilates-sessioner, der er skånsomme for alle aldre og niveauer.
• Og to gange om måneden inviterer vi også til Banko med spændende præmier på spil – en sjov aften, hvor alle kan være med! Suppleres altid med fællesspisning, før vi spiller.
Specielt i juni:
5/6 kl. 14.00 Grundlovsdag med tale og musik Onsdag 10/6: kl. 10:30 - Madpakker til nødlidende i Mijas/Malaga –
”Ángeles Malagueños de la Noche”
Søndag den 14/6 kl. 12.00 brunch med musik
Søndag den 28/6 kl. 12.00 brunch med musik
NYT FRA DEN DANSKE KLUB I TORRE DEL MAR
Stedet hvor skandinaverne mødes
Adresse: Paseo Marítimo Levante 21 A, Torre del Mar
Velkommen til juni i klubben.
Vi går ind i sommermånederne, en dejlig tid hvor vi hver torsdag husker at ta badetøjet med. Vi bor jo på stranden, så det er jo åbenlyst for enhver ;-)
Overvejer du at besøge os, så gør det endeligt. Og kan du lide stemningen, så meld dig ind og bliv en del af fællesskabet.
Åbent for alle – hver torsdag. Kom og nyd lækkert smørrebrød, hyggeligt
samvær og gode muligheder for at netværke.
Torsdagens åbningstider juni, juli og august.
• Baren: 11.00–14.00
• Køkkenet: 11.30–13.00 Køb/forny medlemskort og billetter til kommende arrangementer i baren.
Medlemskab
• Årsmedlemskab: €50 Gyldigt ét år fra købsdato og giver adgang til generalforsamlingen.
• Månedligt medlemskab: €20
Ang. aktiviteter, hold dig ajour ved hjælp af
klubbens kalender på hjemmesiden og på vores aktive facebook side.
Kommende store arrangementer (udpluk)
• 12. juni – ½ Jul, Dansk traditionel Julefrokost med alt på nær vejret.
• 23. juni – Sankt Hans
• 9 oktober – Gensynsfest
• 23. oktober – Oktoberfest
• 14 februar Valentines day Grill søndag.
Bliv sponsor eller annoncør
Kontakt bestyrelsen – vi hjælper dig, fordi du hjælper os.
Mail: kontakt@danskeklub.dk www.danskeklub.dk
NYT FRA MARGRETHEKIRHEN
Avda. de Dinamarca 2 & Calle Ciprés 22, Las Lagunas, 29651 Mijas Costa Tlf. 952 587 481
margrethekirken@margrethekirken.com
Website: www.margrethekirken.com
Kirkens præst Torkild Bak træffes i kirken onsdag kl. 15-17 eller efter aftale.
Træffes telefonisk mandag, tirsdag og onsdag kl. 10-12 på +45 24 27 01 41, de øvrige ugedage bedst pr. mail torkildbak@gmail.com eller WhatsApp.
Følg kirken på Facebook: Margrethekirken
Kirkens præster
Pastor Torkild Bak (varetager gudstjenester, kirkelige handlinger og undervisning foråret 2026)
Mobil: +45 24 27 01 41
Mail: torkildbak@gmail.com
Pastor Hans Krab Koed (varetager gudstjenester, kirkelige handlinger og undervisning efteråret 2026)
Mobil: +34 722 875 452
Mail: hkk@dendanskekirke.dk
Kirkens organist
Delyth Bressington
Menighedsrådet
Mail: formandskontoret@margrethekirken.com
Formand John Peter Sørensen
Telefon: +34 693 589 697
E-mail: john.peter.sorensen@gmail.com
Kasserer John Peter Sørensen
Årskontingentet
på 95 € kan indbetales i kirken om søndagen ifm. gudstjenesten eller på kirkens konto i Cajamar: (IBAN ES87) 3058 0860 7927 2000 6999 (Swift: CCRIES2A)
Husk venligst kontingentet for 2026!
Gudstjenester
• Søndag den 7. juni kl. 11.00: 1. søndag efter trinitatis, Torkild Bak
• Søndag den 14. juni kl. 11.00: 2. søndag efter trinitatis, Torkild Bak
• Søndag den 21. juni kl. 11.00: 3. søndag efter trinitatis, Torkild Bak
Konfirmationsforberedelse 2026/2027
Har du et barn, der skal konfirmeres, og dermed gå til konfirmandundervisning i Margrethekirken, kan indskrivning til undervisningen ske ved henvendelse telefonisk til Hans Krab Koed på +34 722 875 452 eller pr. mail til hkk@dendanskekirke.dk. Konfirmationen finder sted lørdag den 29. maj 2027 kl. 11.00 i Margrethekirken. Konfirmandundervisningen begynder i forbindelse gudstjenesten den 20. september 2026 kl. 10.00.
Arrangementer:
Fredag den 5. juni kl. 14.00: Grundlovsdag i Club Danes
Grundlovstale ved Maddie Hjort: ”Om at stå sammen.”
Tilmelding. Se hjemmesiden http://clubdanes.dk/
Søndag den 21. juni kl. 12.30: Sank Hans fejring med grill
“Vi tænker individuelt og ikke i standardløsninger”
Avda. Matias Sáenz de la Tejada s/n Edif. Fuengirola Center 2, local 1 • 29640 Fuengirola, Málaga
Tilmelding til john.peter.sorensen@gmail.com Pris 12 €
Søndag den 8. nov. kl. 11.00: 25-års jubilæum Margrethekirken fylder 25 år den 8.november. Det fejres med en festgudstjeneste. Efter gudstjenesten bydes alle på tapas og cava/vin ved en reception, der sponsoreres af fondene Tage og Ulrik Nørgaards Fond, Civilingeniør Knud Nørgaard og hustru Grethe Nørgaards Fond samt Fundación Reina Isabel de Dinamarca i Spanien, der også har betalt for kirkens smukke istandsættelse.
Formanden for Danske Kirker i Udlandet Jakob Kvist, Biskop Peter Skov-Jakobsen, Provst Selma Ravn, ambassadør Michael Braad og konsul Marisa Moreno Castillo deltager i festlighederne sammen med tidligere præster og menighedsrådsmedlemmer.
Alle er meget velkomne til at komme og fejre fødselsdagen i vores dejlige kirke.
Efter gudstjenesten er der reception med tapas, cava og vin.
Tilmelding: margrethekirken@margrethekirken.com
AA møder hver lørdag kl. 10-11
Anonyme Alkoholikere er et fællesskab af mænd og kvinder, der deler erfaring, styrke og håb for at kunne løse deres fælles problem og derigennem hjælpe andre til at komme sig af alkoholisme. Er du pårørende til en person, der drikker efter din mening for meget, er du altid velkommen både til mødet eller til direkte at kontakte Marianne Rasmussen, der leder møderne.
• Køb og salg af boliger
• Arv og testamente
• Dødsboer
• Skatteopgørelser for ikke residente
• Selskabsret
Kurt Tofterup Cand. Jur. (Lic. en Derecho)
Cristina Serrato Schou Advokat
Af Anni Dahms, Syge & Sundhedsplejerske, Biopat og Ernæringvejleder.
Ultraforarbejdet mad kan bestå af mange forskellige kostsammensætninger, men fælles er ofte, at maden ligger langt fra de råvarer, kroppen naturligt genkender.
Friturestegt mad, fastfood, chips, sodavand og slik som en stor del af den daglige kost kan på sigt påvirke både kroppen og velbefindendet. Man bliver måske ikke direkte syg fra den ene dag til den anden, men mange føler sig heller ikke rigtig raske. De bliver ofte uligevægtige, får indlæringsproblemer og forsinket udvikling, og mange bliver angste eller depresssive samt udvikler forskellige former for adfærdsforstyrrelser, som også præger deres omgivelser.
Som gammel sundhedsplejerske tror jeg, at kosten er et kæmpe element i vores adfærd og trivsel –og at det ofte allerede begynder i barndommen.
I 2023 udkom en rapport om danskernes sundhed, sygelighed og trivsel. Den viste tydeligt, hvor vigtigt det er at intensivere forebyggelse af sygdom og styrke den mentale trivsel.
Man kan ikke længere bare sige, som man gjorde tidligere, at “en kalorie er en kalorie”. Det har stor betydning, hvor kalorierne kommer fra. Ultraforarbejdet mad forbindes på længere sigt med øget risiko for overvægt, hvilket blandt andet kan have negative konsekvenser for mænds testosteronniveau, den hormonelle sundhed og det generelle velbefindende.
Undersøgelser har vist, at personer, der spiser ultraforarbejdet mad, lettere tager fedt på end personer, der spiser mere naturlig og uforarbejdet mad – selv når kalorieindtaget er det samme.
Ultraforarbejdet mad – hvordan påvirker det krop og velbefindende?
Derudover har forskere fundet en øget forekomst af visse hormonforstyrrende stoffer, blandt andet ftalater, hos personer med et højt indtag af ultraforarbejdede madvarer. En del af forklaringen kan ligge i emballage, plastbeholdere og coating fra færdigretter og fastfood. Disse stoffer mistænkes for at kunne påvirke stofskiftet og kroppens inflammationsniveau.
Kroppen er heldigvis meget tilpasningsdygtig, så flipper du ud en gang imellem, er det ikke det, der ødelægger dit helbred. I stedet tænk på din hverdag og læg således dine spisevaner om i den sunde og gode retning.
Selvom du har en lang arbejdsdag, kan det sagtens lade sig gøre at spise sundt og velsmagende. Min datter har en lang og krævende arbejdsdag. Hun laver for eksempel sin morgenmad – “den grønne grød” – til en hel uge ad gangen. Hun portionsfryser den og tager en portion op ad gangen. Med lidt planlægning kan man gøre det meget lettere at lave god og sund mad fra bunden.
En anden ting, der ligger mig personligt meget på sinde, er at spise i behagelige omgivelser i en dejlig og rolig stemning. Det er vigtigt, at du lægger dine sorger og bekymringer væk under måltidet. Spiser du i en bekymret og misfornøjet tilstand, føler du automatisk en indre uro og udsender kaotiske vibrationer, der forstyrrer både dig selv og dine omgivelser resten af dagen. Læg besværlighederne væk under måltidet og tag dem frem senere.
Hvis kroppen samtidig med diverse udfordringer mangler beskyttende vitaminer og mineraler, kan det ikke undre, hvis velbefindendet mangler.
Ud over at ændre mad- og drikkevaner kan det være en god idé at støtte kroppen med gode
kosttilskud. Overvej dagligt:
• Multivitamin-mineral
• C-vitamin
• E-vitamin
• B-vitamin kompleks
• Selen
• Zink
• Omega-3 og omega-6 fedtsyrer i de rette forhold
Sørg også for at drikke rigeligt med vand, dansk vand, te eller lidt kaffe af god kvalitet. Undgå sodavand og almindelige læskedrikke i hverdagen.
I stedet for chips og slik kan du vælge nødder og andre sunde alternativer. Vær opmærksom på at tilføre kroppen de nødvendige råstoffer. Spis gerne kartofler, rodfrugter, grøntsager – både rå og tilberedte – samt frugt. Vælg gode fuldkornsprodukter som havregryn, rugbrød og groft knækbrød.
Har du svært ved at tygge meget grønt og frugt, kan du blende det og drikke det som lækre og sunde smoothies.
Lad være med at begynde med hård motion, mens du vænner dig til en sundere kost og livsstil. Gå i stedet en dejlig tur, for eksempel ved solopgang. Det smukke syn kan hjælpe dig til at føle dig gladere, lettere og mere veloplagt.
Vis mådehold, når du spiser. Sundhed handler ikke om at spise meget, men om at spise med opmærksomhed, ro og venlighed – og om at skabe gode følelser omkring måltidet.
B vitaminer – stress, træthed og søvnproblemer
Jeg tror, at hele verden i denne tid skriger af katastrofal mangel på B vitaminer, som er vigtige for alle kroppens celler.
Behovet for B vitaminer øges ved stress, og det forekommer mig, at mange mennesker i disse tider lever med et højt stressniveau. B
vitaminer er vigtige for kroppens håndtering af stress, og kroppen bruger dem i øgede mængder ved både mentalt og fysisk pres. Langvarig stress kan tømme kroppen for B vitaminer.
Et godt tilskud af et fuldt B vitamin kompleks kan hjælpe med at mindske træthed og søvnproblemer, balancere humøret, støtte nervesystemet og hjælpe kroppen med at omdanne mad til energi, hvilket er særdeles vigtigt, når kroppen arbejder i højgear.
Udover stress øges behovet for B vitaminer ved indtagelse af sukker, kaffe, alkohol, tobak, p-piller og medicin. Behovet stiger også ved hårdt arbejde og sygdom.
Alle B vitaminer arbejder sammen, derfor er det vigtigt at tage et samlet B vitamin kompleks. Ved særlige behov kan man desuden supplere med enkelte B vitaminer. Virkningen af B vitaminer kan ofte forbedres ved samtidig at tilføre magnesium og C vitamin, som er vigtige for både nervesystem og immunsystem – især hvis du er stresset.
Ligeledes kan Rosenrod, som er en gammel kendt plante, hjælpe med at dæmpe den overaktivering, der ofte opstår ved langvarig stress.
Det kan især være godt ved stress at tilføre ekstra B5-vitamin (pantotensyre). B5 er vigtigt for binyrernes funktion og produktionen af stresshormoner. Desuden har B5 betydning for hår, hud og negle, beskytter cellerne mod stråleskader og kan hjælpe ved uro i benene og tænderskæren.
B6-vitamin er nødvendigt for nervesystemets funktion samt dannelsen af signalstofferne serotonin, dopamin og GABA, som er vigtige for humør og mental balance. Mangel på B6 kan desuden hænge sammen med mangel på zink. Behovet for B6 øges blandt andet
ved medicinforbrug, rygning og brug af p-piller.
Det kan endvidere være godt at tilføre lidt ekstra B12-vitamin, som hjælper med at bevare vores åndsevner og humør samt medvirker til psykisk ro og balance.
Du får B vitaminer gennem magert kød – især okse- og kyllingekød – fisk og skaldyr som laks, makrel, tun og muslinger. Gode mejeriprodukter er mælk, yoghurt og ost. Andre gode kilder er æg, kartofler, havregryn, fuldkornsprodukter, nødder, bælgfrugter som bønner og linser samt frugt og grøntsager – især spinat, broccoli og andre grønne bladgrøntsager
Vær opmærksom på, at hvis du er stresset, kan du have brug for ekstra tilskud. Er du veganer, er det særligt vigtigt at sikre
et tilstrækkeligt indtag af B12 gennem berigede fødevarer eller kosttilskud.
Blærebetændelse
Efter min erfaring er det sæson lige nu for blærebetændelse. Mange piger render ofte i det samme våde badetøj i mange timer, mens solen skinner. Først en tur i badevandet, så op at sole sig – og derefter endnu en tur i vandet. Dette gentages ofte igen og igen, trods venlige advarsler fra mødre og bedstemødre. Pludselig opstår symptomerne på blærebetændelse med smerter, svie og ubehag.
Ved at sørge for en stærk slimhinde i blæren kan ubehaget mange gange undgås, idet slimhinden fungerer som en beskyttende barriere mellem urinens indhold og det underliggende væv. Er vævet stærkt og sundt, kan det virke mere
vandafvisende og hæmme bakteriers evne til at fæstne sig. Hvis barrieren derimod er svækket, bliver blæren mere sårbar overfor både bakterier og irritation.
Tranebær er kendt for sin forebyggende virkning mod blærebetændelse hos kvinder. Tranebær indeholder blandt andet stoffer, som kan forhindre bakterier i at sætte sig fast på blærens væg.
Tranebær indeholder desuden nogle aktive plantestoffer, der hedder Proanthocyanidiner (PAC). Disse stoffer har vist sig at kunne hæmme bakteriers evne til at fæstne sig til blærens slimhinde. PAC-værdien angiver indholdet af disse aktive forbindelser og anses som et vigtigt kvalitetsmål for den forebyggende effekt på blæresundheden.
Man kan med fordel kombinere tranebær og probiotika (mælkesyrebakterier), da de virker fra flere forskellige sider samtidig. Kombinationen kan hjælpe med at reducere hyppigheden af gentagne blærebetændelser og samtidig støtte kroppens naturlige forsvar.
Probiotiske mælkesyrebakterier bidrager til at opretholde en sund bakterieflora i tarmen og underlivet, hvilket kan hæmme væksten af de skadelige bakterier, der kan forårsage blærebetændelse. På den måde understøtter probiotika kroppens naturlige forsvar og hjælper med at styrke slimhinderne.
Det kan også være en god idé at tage probiotika med på rejser, hvor ændrede kostvaner, varme og uvante forhold kan påvirke både mave, tarm og kroppens bakteriebalance.
Energi • Fokus • Balance
Naturlig
Nete G. Larsen
Martin Lazenby
Vi taler skandinavisk, engelsk, tysk og spansk Ring venligst mellem 10 00 – 17 00 (mandag – fredag) for tidsbestilling
Marbella - Elviria Centro Comercial Pino Golf, Ctra. de Cadiz Km192, Local 16
Rubrikannoncer
Kommercielle annoncer
koster 0,60 euros pr. ord og kan bestilles og betalles på www.ladanesa.com eller på vort kontor i centro idea, Mijas. Husk at deadline for indrykning af rubrikannoncer er den 15. hver måned.
MAX. 50 ORD - modtages kun pr. e-mail. Boligannoncer er ikke gratis og skal bestilles og betales på www.ladanesa.com.
Rubrikannoncerne er gratis for privatpersoner, der ønsker at sælge fx en cykel, finde en rejsekammerat eller sælge en sofa. Bestil annoncen ved at sende en mail til info@ladanesa.com - og vi sætter den i magasinet og på www.ladanesa.com, den 1. i månedensamme dag some magasinet udkommer. GRATIS ANNONCER
Aircon, varmepumper og poolheating.
Sælges og installeres. V/Jesper Hansen. El-installatør og maskinmester. Tlf.: +34 600 409 484. E-post: jespex@gmail.com
Vi henter gratis
Brugte møbler, tøj, sko og køkkenudstyr i god stand.. Ring: 632 16 94 22
TP-Multiservice
Hjælp til pool, SPA, have, ombygning. Jeg løser alle opgaver. Ring Thomas på 654 901 486 (dansk, spansk, engelsk) for uforpligtende tilbud.
Faguddannet dansk maler
Per Leonhard Hansen
- 30 år på kysten!
Godt og reelt malerarbejde udføres. Ring for tilbud! Tlf.: 607 52 02 57
Annoncøregister GRATIS
Oprydning
Frisk fyr henter gerne ting, som De ikke har brug for og ikke nænner at smide ud, også store ting. Jørn. Tlf.: 600 760 123 eller 952 471 612
Køb og salg af biler
Professionel hjælp ydes i forbindelse med køb og salg af bil.
Skal vi give dig et tilbud på totalrenovering, nybyggeri, renovering, tilbygning eller noget helt fjerde, så kontakt os for en uforpligtende samtale om et potentielt samarbejde.
PROFESSIONEL TOTALENTREPRENØR
FM CONSTRUCT er et anerkendt entreprenør- og b y g g e fi r m a m e d hovedsæde i B e n a l m á d e n a Vi beskæftiger os med alt fra nybyggerier til renoveringer. Vi har med vores arkitekter, rådgivere og håndværkere formået at have projekter på hele Costa del Sol
Kontakt: Siw Mosegaard Madsen
+34 672 555 133
+45 42 52 19 27
Mail: siw@fmconstruct.com
Projektstyring: David Corpas
+34 607 800 805
Mail: david@fmconstruct com
Teknisk rådgivning: André Mediantar
+34 637 39 29 30
Mail: andremeh@gmail.com
Vi er dedikerede til at yde enestående service til både købere og sælgere og gennem seriøse samarbejdspartnere, tilbyder vi vejledning og juridisk assistance gennem hele købs- eller salgsprocessen.