

DANESA DANESA
Stor sommerguide med inspiration til aktiviteter

• Interviews
• Nyheder
Nyheder
• Bolig
Bolig
• Udflugter
• Fakta
Fakta
• Kultur
• Profiler • Politik • Helse • Interviews
Kultur
Profiler
Politik
Helse

LA DANESAs app!


DDet giver alle en helt ny og bedre læseoplevelse - både af magasinet La Danesa og onlinetjenesten DanesaPlus+.



D.L: MA-89-2002
LA DANESA udgives af:
I lighed med tidligere år, har vi slået juli og august sammen i én udgave og redaktionen tager sig et velfortjent pusterum. Er du abonnent på DanesaPlus+ vil du fortsat nyde godt af daglige nyheder og spændende artikler fra Solkysten hele sommeren. Det koster kun 5 euro om måneden at holde sig ajour med hvad der sker på kysten, så hvis du ikke allerede har gjort det, så skynd dig at tilmelde dig på www.ladanesa.com
At tilbringe sommeren på Costa del Sol forbindes med afslappede dage på stranden og svalende dukkerter i havet. Selvom det er dejligt og afslappende, kan stranddagene indimellem føles lange. Derfor præsenterer La Danesa denne måned en stor sommerguide med inspiration til aktiviteter med noget for enhver smag! Vi kan alle nå et punkt, hvor havet bare ikke er kølende nok og skyggefyldte steder pludseligt bliver afsindigt eftertragtede. Derfor er der også nogle forslag til dig, der gerne vil underholdes i skyggen denne sommer.
I månedens udgave kan du møde nogle spændende personligheder. Pernille Knudtzon har haft klinik i Fuengirola centrum i 35 år. Det kan lyde trivielt, men det stik modsatte er tilfældet. Hun har nemlig rejst over store dele af verden - både for at lære nyt og for at give kurser og foredrag. Pernille er altid i bevægelse og altid på udkig efter metoder til, hvordan mennesker kan blive sundere og mere vitale. Det var også derfor hun som ung gjorde sin entré på Costa del Sol.
En anden ung mand du kan møde denne måned er Malthe Nielsen. Han har længe været bidt af en golfbold, men havde aldrig hørt om NordicGolfers.com. Fremtidshorisonten var kort, da Malthe landede i Málaga lufthavn i sensommeren 2022 - men der skulle kun gå få måneder, før han havde kastet sig ud i et langvarigt og ambitiøst projekt.
Malthe er et godt eksempel på tidens unge danskere, der slår sig ned på Solkysten for at skabe sig en ny tilværelse.



CENTRO IDEA
Ctra. de Mijas Km. 3,6 29650 Mijas • Málaga Tel. 95 258 15 53 norrbom@norrbom.com
ANSVARSHAVENDE
UDGIVER: Norrbom Marketing S.L.U (norrbom@norrbom.com)
Som anden del i artikelserien En byrundtur med borgmesteren besøger vi Genalguacil og møder borgmesteren Miguel Ángel Herrera Gutiérrez, som i løbet af de sidste elleve år har forvandlet en lille landsby til et internationalt anerkendt centrum for kunst og landdistriktsudvikling.
Sidst, men ikke mindst har vi mødt en af kystens mange veteraner, Marianne Rasmussen. Hun er en livlig sjæl blandt danskerne på Solkysten. I snart 25 år har Marianne boet, arbejdet og været aktiv i foreningslivet – ikke mindst i Margrethekirken. Særligt i kirken har hun altid fundet ro og fundet sig selv. Netop ro og lysten til “en ny start” var præcis hvad hele familien havde brug for, da de i 2002 slog sig ned i Mijas.
Det er sommer, solen skinner, og det er tid til at nyde et forfriskende glas vin. Selvom vinterhalvåret i Andalusien mest er præget af fyldige rødvine, bringer varmen og lyset de tørre hvidvine, roséer, lette rødvine og ikke mindst regionens nyere hit, espumoso — mousserende vin — frem i lyset. I denne måned præsenterer vi nogle af årets sommervine fra Andalusien, inklusive nogle spændende nye vine fra Málaga-provinsen. Vi har ikke haft mulighed for at prøve dem alle, men de anbefales varmt af lokale vinproducenter, sommelierer og vinentusiaster.
Disse og mange andre spændende emner kan du finde i månedens udgave af La Danesa. Ønsker du endnu mere inspiration, kan du tilmelde dig onlinetjenesten DanesaPlus+, som giver adgang til daglige nyheder, eksklusive artikler og en række attraktive medlemsfordele.
Tilmeld dig på www.ladanesa.com



LAYOUT / TRYKNING
Norrbom Marketing S.L.U
REDAKTION / BIDRAG
Sara Laine
Henrik Andersen
Karethe Linaae
ANNONCER Mugge Fischer (mugge@norrbom.com)
Sara Laine (sara@norrbom.com)
Henrik Andersen (henrik@norrbom.com) +34 952 58 15 53

LA DANESA udkommer den første hverdag i måneden og kan gratis afhentes mere end 250 steder langs Costa del Sol. Udover hos annoncørerne kan magasinet hentes i de danske klubber, Margrethekirken, golfklubber, på turistkontorerne og mange andre steder, some frekventeres af danskere.

m² | 3 soveværelser | 2 badeværelser | Opført i 2019
Moderne hjørnelejlighed med masser af naturligt lys og en 35 m² stor terrasse, der går rundt om lejligheden, med panoramaudsigt over hav og bjerge. Der er åbent opholdsrum med stue og køkken i ét, elektriske persienner i hele boligen og stort bryggers. Boligen sælges fuldt møbleret.
Lukket bebyggelse med swimmingpool, haveanlæg, fitnessrum, sauna,coworking-område, 2 parkeringspladser i underjordisk garage samt privat depotrum.
15 minutters gang til stranden • 25 minutter til Málaga Lufthavn.

































Korte nyheder


mødte lige... Marianne Rasmussen
Sommermad på grillen
Sommerens store parasolkrig
Hvorfor tør vi ikke melde udsolgt?
Ny partner i NordicGolfers - Malthe Nielsen
Stor Sommerguide Costa del Sol 2026
Qué Pasa - Månedens aktiviteter
Skygge i sommervarmen
Vi møder veteranerne... Pernille Knudtzon
Andalusiens bedste sommervine
Byrundtur med borgmesteren
Costa del Sols tykke tåge
Max Krüger - viser vej til Spaniens skjulte perler
Hvor finder du Andalusiens bedste snorkelstrande?
Frigilianas to vilde vandreruter
Klubber og foreninger
Helse og Sundhed
Rubrikannoncer / Annoncørregister








Pris 465 000 €

Pris: 660 000 €



Pris: 475 000 €

Ny bowlinghal åbner i Miramar
Shoppingcentret Miramar i Fuengirola har udvidet sit underholdningstilbud og åbnet en ny bowlinghal på sin tagterrasse. Anlægget, der drives af Sould Park, dækker over 1 000 kvadratmeter og byder på fire professionelle bowlingbaner, mere end 50 arkadespil samt et særligt afslapningsområde for besøgende.
I forbindelse med indvielsen blev der afholdt en velkomstkampagne, hvor de første kunder fik gratis bowlingrunder for at stifte bekendtskab med det nye sted. Bowlinghallen ligger ved siden af terrasseområdets restaurantområde, og der er også et stort system med LED-skærme til visning af sportsbegivenheder. Derudover er der også billardborde, bordfodbold og salgsautomater.
Anlægget er åbent for alle, men det kan også bookes til fester og andre arrangementer. Besøgende har samtidig adgang til de øvrige familieaktiviteter på terrassen, blandt andet hoppepuder og legeområder.
Sould Park driver i forvejen omkring tredive forlystelsesparker i Spanien og Portugal med fokus på underholdning for hele familien.

Mere politi og flere livreddere
Næsten alle kommuner på Costa del Sol bestræber sig denne sommer på at øge sikkerheden langs strandene. Det sker i kølvandet på de mange røverier og det stigende antal drukneulykker. Sidste sommer blev der således registreret 22 drukneulykker på Solkysten, hvilket er en fordobling siden 2023. De stigende sikkerhedsforanstaltninger ses bl.a. i Fuengirola, hvor kommunen har øget staben af livreddere med 14 personer frem til midten af
september. Det samme er tilfældet i Estepona, hvor man med samlet 47 livreddere har den største stab nogensinde.
I Mijas har man denne sommer, som noget helt nyt, etableret et lille hold af cyklende politi, som skal cirkulere langs kommunens strande.
Også denne enhed vil være aktiv indtil den 15. september hvor højsæsonen for sol- og havbadning går på hæld.

En lang gennemrenovering af Castillo El Bil Bil på strandpromenaden i Benalmádena er nu afsluttet. Den ikoniske bygning genåbner nu som kulturcenter og som byens nye turistinformation. “Castillo El Bil Bil er en af kommunens ældste bygninger og et symbol på vores identitet og udvikling,” mener Juan Antonio Lara. Benalmádenas borgmester betegner renoveringen som et at kommunens mindste, men vigtigste, renoveringsprojekter, der samlet har

beløbet sig til 825.000 euro.
Castillo El Bil Bil blev opført i 1927, som sommerbolig for en velhavende fransk/spansk familie. I 1970 opkøbte kommunen bygningen, som siden har været anvendt til offentlig administration, kulturcenter, og nu også som kulturcenter.
Grundet sin smukke beskaffenhed og beliggenhed med havudsigt har El Bil Bil i årtier været et populært mål for fotografering af brudepar.

Castillo El Bil Bil genåbner
KØKKEN • BAD • GARDEROBE •


TOTALLØSNINGER
• Håndværk med sjæl
Unikke detaljer fra eget snedkerværksted.
• Komplet tryghed
Vi varetager hele din totalrenovering.
• Personlig service
Din faste og nærværende samarbejdspartner.
• Bliv inspireret
Kom ind til en uforpligtende snak.

Monteret i Elviria

Mercadona holder åbent om søndagen
Den store spanske supermarkedskæde Mercadona gør en undtagelse fra sin normale politik og holder åbent om søndagen i løbet af sommeren. De udvidede åbningstider gælder officielt fra 28. juni til 30. august og indføres for at imødekomme den store efterspørgsel i turistsæsonen.
Men her skal kunderne være opmærksomme. Det er nemlig ikke alle Mercadona-butikker, der holder åbent om søndagen. De ekstra åbningstider gælder kun butikker i populære turistområder. Åbningstiderne om søndagen i løbet af sommeren vil være kl. 09.00–15.00, med undtagelse af butikkerne i Málaga by og Plaza Mayor, som åbner kl. 10.00.
Samtidig forlænger Mercadona åbningstiderne i hele sit spanske butiksnetværk. Fra slutningen af juni vil alle butikker holde åbent til kl. 22.00, hvilket er en halv time længere end de normale åbningstider.
Kunder opfordres til at tjekke deres lokale butiks åbningstider via virksomhedens hjemmeside.

Bioparc byder sin første hvidhovedet saki-unge velkommen
Bioparc Fuengirola har budt velkommen til den første unge hvidhovedet sakiapa (Pithecia pithecia), der er født i dyreparken. Den nye beboer betragtes som vigtig, da arten er sjælden i dyreparker, og viden om den anses for vigtig for arbejdet med at bevare både arten og de sydamerikanske regnskove, der er dens naturlige levested. Den hvidhovedet sakiapa er en trælevende primat fra Amazonas-området og er kendt for sit karakteristiske udseende. Ifølge dyreparken har den nyfødte unge
det godt og holdes under nøje opsyn af dyrepasserne. Fødsler af arten er relativt sjældne i europæiske dyreparker, hvilket gør denne lille nyankomne i Bioparc ekstra værdifuld.
Bioparc Fuengirola har i de seneste år deltaget i flere internationale bevaringsprojekter for truede dyrearter. Parken håber, at den nye sakiaunge vil bidrage til øget viden om arten og samtidig sætte fokus på vigtigheden af at beskytte tropiske skovmiljøer.

Málaga står over for endnu en højsæson præget af konstante trafikpropper. Næsten to år efter at regeringen nedsatte et mobilitetsudvalg for Costa del Sol, som skulle føre til forbedringer på kort, mellemlang og lang sigt, har intet ændret sig. Vejafgiften på AP-7 er steget for andet år i træk. I højsæsonen koster det nu næsten 20 euro at køre hele vejen ned ad Costa del Sol. Offentlig transport er heller ikke blevet bedre. Pendlertoglinjen C-1 er ikke

holmes@carsreg.com
blevet opgraderet, siden den åbnede for et halvt århundrede siden, mens regionale busser kører efter en ruteplan fra forrige århundrede.
Centralregeringen har tre undersøgelser i gang, som snart skal være færdige – én om kysttoget, én for at løse trafikpropperne øst for hovedstaden og en lignende undersøgelse mod vest – men indtil videre har de ikke ført til nogen konkrete resultater.

Helena Sofasæt. 225 cm. 3-pers. sofa samt 2 loungestole og sofabord str 66 x 110 cm I akacia-træ og kraftigt polyester reb, der er meget velegnet til den spanske sydkyst. Luksushynder med vandafvisende air flow-konstruktion



hjørnesofasæt. I akacia-træ og kraftigt polyester reb, der er meget velegnet til den spanske sydkyst Luksushynder med vandafvisende air flow-konstruktion. Str. 225x225 cm. Bord str. 90x90 cm.














MARIANNE RASMUSSEN Vi mødte lige...
Hun er en livlig sjæl blandt danskerne på Solkysten. I snart 25 år har Marianne boet, arbejdet og været aktiv i foreningslivet – ikke mindst i Margrethekirken. Særligt i kirken har hun altid fundet ro og fundet sig selv. Netop ro og lysten til “en ny start” var præcis hvad hele familien havde brug for, da de i 2002 slog sig ned i Mijas.
De landede mor, far og to børn. I hver sin forstand er de tre sidste fløjet videre, mens Marianne lyder sit singleliv i sin lille drømmelejlighed i Los Pacos i udkanten af Fuengirola. “Faderen til mine to børn havde fået et piskesmæld i en ulykke, men her i varmen havde han det meget bedre og levede næsten uden smerter,” fortæller Marianne. Hun var i starten af 40’erne, da hun tog hul på et nyt liv og en ny dagligdag på Solkysten. Med sig havde hun Daniel og Dorthe på 12 og 10 år. Bag sig lagde hun familiens gode forretning.
Guldet på Amager
Særligt i de første år gik alt godt. Børnene faldt godt til i skolen og fulgte danskundervisningen på Bonanovas aftenskole. Forretningen i Danmark håndterede medarbejderne særdeles godt. “Vi havde en guldsmed i Amagercentret, som vi lod medarbejderne drive mod en overskudsdeling, da vi tog afsted. Siden da gik det bedre end nogensinde,” husker Marianne. Hun faldt selv fint ind i sin nye hverdag, men efter nogle år gik der knas i ægteskabet. “Vi gik hver til sit, men begge kom fint videre – både med nye partnere og nye udfordringer.” Mariannes hjerte bankede for Erik. Det bankede også for hans nystartede café på feriapladsen i Fuengirola.
Livet på La Vida
Det var tilbage i 2008 – lige som finanskrisen brød ud. “Det var hårde tider, og vi tog fat helt fra bunden, men efter et par år begyndte det at gå rigtig godt,” husker Marianne, som nød livet på Café La Vida. “Jeg elskede stemningen, omgangen med kunderne og personalet. Jeg har kun gode ord og glade minder fra det kapitel i mit liv,” forsikrer Marianne. Næste kapitel blev callcentret Infonordic. Det har med tiden skiftet navn nogle
gange, men aldrig ændret Mariannes arbejdsglæde. “Jeg har altid haft gode og modne kollegaer, været glad for arbejdsopgaverne og min løn,” fortæller Marianne, som har været alt fra mødebooker til ansvarlig for HR afdelingen. Hun bliver dér, til hun skal pensioneres. Derefter vil hun bruge endnu flere kræfter på kirken, foreningslivet og gode formål.
Det store jubilæum
Den danske kirke i Mijas har altid haft en stor plads i Mariannes hjerte. Det tog for alvor form, da hendes børn skulle konfirmeres. “Jeg begyndte at hjælpe lidt hist og pist, og endte med, at jeg kom i menighedsrådet og senere blev formand. Jeg nyder arbejdet og selve kirken, fordi for mig er kirken en helt naturlig del af vores liv. Det er her vi døbes, konfirmeres, bliver gift og bisat.” Marianne Rasmussen ser derfor også frem til den 8. november. Den dag har Margrethekirken 25 års jubilæum. Det bliver med Marianne som primus motor for aktivitetsudvalget.
“Der kommer at ske en masse, og tilsvarende håber jeg, at alle danskere her vil gøre bare en lille smule for at sikre Margrethekirkens fremtid, ve og vel. Det er et gode at have en dansk kirke i udlandet,” mener Marianne, som altid giver, hvad hun har. Det gælder også, når hun åbner for kirkens AA-møder og deltager i Odd Fellow logens arbejde. “Begge steder er det et spørgsmål om menneskekærlighed. Jeg elsker det sociale perspektiv og krydres det med tanken om omsorg, at hjælpe og støtte hinanden, er jeg i ét med mig selv,” bliver de sidste ord fra Marianne Rasmussen. Hun bliver på Solkysten, så længe hun kan klare sig selv. Rigtig gammel vil hun helst blive i Danmark, hvor børnene og den danske ældrepleje trækker.
Fem hurtige til Marianne
Din bedste og værste tid på Solkysten?
Den bedste var nok, da vi kom i 2002. Det var som en åbenbaring for mig, og mine to børn faldt hurtigt til. Den værste tid var for fire år siden, da jeg blev opereret i tarmen, og så i 2008, hvor jeg mistede min mor. Jeg tror, det tog hårdt på mig, forbi min far døde endnu yngre, samt at jeg er enebarn.
Har du en drøm?
Det er at dø med træskoene på. Min drøm er at kunne klare mig selv til det sidste. Og min daglige livsfilosofi går altid på at få det bedste ud af livet hver eneste dag.
Din største bekymring her & nu?
Globalt er det klimaet og alle de trusler, der i de seneste år er kommet udefra. Det gælder både krig, handelskrig og anden elendighed.
Lokalt er det den enkelte borgers økonomi. Alt er blevet meget dyrt og boligpriserne er helt uden for menigmands rækkevidde.
Det vildeste du har prøvet?
Det var at flyve i et privat propelfly fra Roskilde over København. Jeg blev inviteret med om bord af en velhavende ven. Det må snart være 25 år siden
En ting som (næsten) ingen ved om dig?
Jeg har højdeskræk. Det rammer mig ikke, når jeg sidder i en flyver, men bevæger jeg mig ud på Kongestien, går det helt galt. Af samme årsag har jeg aldrig boet højere end på tredje sal.

Akuttelefon 24/7
Besvares direkte, på skandinavisk (0045) 50 11 05 48





Du kan benytte dig af vores tjenester på hele
Costa del Sol og Costa Tropical.

Scandinavian Medical Center
Spansk og europæisk autoriseret lægecenter
Vir ksomhedsnummer/NIF: B19747179
Fordele når du benytter dig af vores ydelser!
• Vi kommer til dit hotel eller din bolig i løbet af kor t tid.
• Skandinaviske og engelsktalende læger og sygeplejersker.
• Vi har aftaler med alle sygehuse i området.
• Inget udlæg – vi samarbejder med alle de skandinaviske forsikringsselskaber.
www.scandinavianmedicalcenter.dk
SOMMERMAD PÅ GRILLEN
Hvad er det, der gør et måltid tilberedt udendørs over brændende kul så indbydende? Måske er det den friske luft, måske den forjættende duft eller lyden af frisk mad, der syder på grillristen. Uanset hvad det er, er det et faktum, at grillmad bliver mere og mere populær - og det kan vel næppe undre, når man tænker på, hvor mange vidunderlige retter, der kan tilberedes over grillkul. Den tid er forbi, hvor pølser og burgere var de retter, der blev serveret til enhver grillfest. Vi bringer her et par forslag til sommerens dejligste grillmad. Opskrifterne er til 4 personer.
Grillet and med mango
Ingredienser:
3 fed presset hvidløg, 1,5 dl sojasauce
5 spsk farin
2,5 cm revet ingefær
1 spsk koriander
salt og peber
4 andebryster
Bland hvidløg, sojasauce, farin, ingefær, koriander, salt og peber i en skål. Læg andebrysterne i et fad (ikke metal) og hæld marinaden over. Vend kødet, så det er dækket af marinaden på alle sider. Dæk fadet med plastfilm og lad det marinere i mindst 1 time. Vend kødet et par gange undervejs. Tag andebrysterne op og gem marinaden til at pensle med. Grill andebrysterne på oliepenslet grillrist over varme kul i 20-30 min. Pensl jævnligt med marinaden. Skær andekødet i skriver og anret på varme tallerkner. Server evt. med Poppodums (sprøde indiske brød), ris og mango chutney eller den nye, lækre mango pickle, hvis man er til det stærke.

Lammekoteletter med rosmarin og frugtsalat
Ingredienser:
4 lammeracks
5 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft
1 fed hvidløg (presset) salt og peber
8 kviste rosmarin og stegte kartoffelskiver som tilbehør.
Salat: 1 mangofrugt i tern, 1 papayafrugt i tern, 1 agurk i tern, en halv ananas i tern, 1 rød peberfrugt i tern, 2 spsk sesamolie.
De kødfulde lammekoteletter er perfekte til grillen, men husk at afpudse dem først. Bland olie, citronsaft, hvidløg, salt og peber i en skål (ikke metal) og pisk det sammen. Læg rosmarinkvistene i et fad, læg lammekoteletterne ovenpå og hæld marinaden over. Lad dem marinere i mindst 1 time. Vend en enkelt gang. Tag koteletterne op og sno et lille stykke staniol om benene, så de ikke bliver for brankede. Læg rosmarinkvistene på grillristen og lammekoteletterne ovenpå. Grill dem i 10-15 minutter. Vend dem en enkelt gang. Imens steges kartoffelskiverne (efter anvisning på pakken) og frugtterningerne blandes, tilsættes sesamolie og anrettes i hvidvinsglas - et glas pr. person - det ser super flot ud!

Kyllingespid med rød pebersauce
Ingredienser: 3 kyllingebryster uden skind og ben
6 spsk olivenolie
4 spsk citronsaft, 1 lille revet løg, 1 spsk hakkede krydderurter (oregano, basilikum, persille etc.)
8 spsk fyld af hakkede urter og løg
6 spsk kogende vand
2 lange, slanke peberfrugter uden kerner.
Sauce:
1 spsk olivenolie
1 rød peberfrugt uden kerner, hakket fint
1 lille hakket løg, lidt sukker
ca. 200 g dåsetomater (hakkede) og et halvt glas oliemarinerede røde peberfrugter (hakkede).
Skær kyllingekødet i lige store stykker. Bland olie, citronsaft, revet løg og krydderurter og kom det i en plastpose. Kom kyllingestykkerne i, luk posen og ryst den. Marinér kødet i 30 min. og ryst det indimellem. Hæld løg/krydderurteblandingen i en skål og tilsæt kogende vand under omrøring. Skær hver grøn peber i 6 lige store ringe og blancher dem i kogende vand i 3-4 min. Hæld vandet fra og skyld dem under koldt vand.
Form ca. 1 tsk af fyldet til en kugle og placer den i peberfrugtringen. Sæt skiftevis 3 kugler og kyllingekød på hvert spid (8 ialt). Lav saucen ved at varme olien i en lille gryde og svitse rød peberfrugt og løg i 5 min. Tilsæt sukker, oliemarinerede peberfrugter og tomater og lad det simre i 5 min. Smag til med salt og peber - og evt. bouillonterning, hvis den mangler smag.
Grill spiddene på en olieret rist i 15 min. Pensl dem jævnligt undervejs. Server med saucen, som toppes med en lille klat frisk mozzarela samt god italiensk pasta kogt al dente og sprøde basilikum kiks.







SOMMERENS STORE
(Kilder: VivaMálaga, La Opinión de Málaga og egen udforskning af Costa del Sols strande)

Det er ikke kun på ejendomsmarkedet på Costa del Sol, der er rift om pladserne denne sommer. Det gælder også hver eneste kvadratmeter sandstrand langs Costa del Sol og alle andre spanske kyststrækninger. Men i modsætning til ejendomsmarkedet er de offentlige strande ikke til salg, men til offentlig benyttelse. Det betyder, at hvis du vil finde en god plads i solen - eller bare et sted at lægge dit håndklæde - skal du komme til stranden så tidligt som muligt. Nogle mennesker reserverer deres plads og går derefter hjem, hvilket politiet nu forsøger at bekæmpe. Velkommen til sommerens store parasolkrig.
Først til mølle…
Hver sommer er der kapløb, når badegæster konkurrerer mod hinanden for at få den bedste strandplads. Nogle af de hurtigste snupper et par megastore håndklæder, en liggestol og en parasol og tager ned til stranden lige efter, at solen er stået op, så de kan placere deres ting og udpege stedet med de optimale solforhold og den allerbedste havudsigt. Selvfølgelig sidder de ikke der helt alene i de tidlige morgentimer, men går hjem for at spise morgenmad, besvare e-mails, købe ind eller lave andre gøremål. Først når solen står højt på himlen, går de tilbage til stranden for at slå sig ned på deres »reserverede« strandplads.
Chocket indtræffer, når de kommer tilbage til stranden, som nu er overfyldt med mennesker, og konstaterer at deres ting væk. Er det stjålet, spørger de måske sig selv. Hvis de ikke kan finde en besked fra politiet, vil nogle andre strandgæster måske fortælle dem (lidt glædeligt...), at politiet har været der og fjernet deres ejendele. Vores nu vrede strandgæst, som kaprede deres strandplads i de tidlige morgentimer, har ikke kun mistet »sin« plads men skal nu hente sine ejendele på politiets lager. Oven i købet risikerer de at få en bøde.
Reservering af strandpladser har fundet sted i evigheder og er lige så almindeligt, som at folk tager en plads i biografen og derefter vender tilbage til den lange popcornkø. Problemet er, at der med nutidens masseturisme og overfyldte strande ikke længere er plads til alle - i hvert
fald ikke plads nok til, at alle kan reservere en plads og derefter gå ud og spise frokost i flere timer. Efterhånden som opførslen og »besiddertrangen« bliver værre, er det lokale politi nogle steder begyndt at fjerne håndklæder, strandstole og parasoller, som folk efterlader i timevis.
La Guerra de las Sombrillas (Parasolkrigen) har tvunget flere kommuner på Costa del Sol til at udarbejde forordninger, der forbyder »reservation« af plads på offentlige strande. Algarrobo var den første kommune, der indførte et forbud mod denne uønskede praksis tilbage i 2015, og nu har Torrox, Vélez-Málaga og La Malaguetastranden i provinshovedstaden også fulgt trop.
Torrox går hele vejen
I Torrox har kommunen indført bøder på op til 300 euro til badegæster, der reserverer en strandplads og derefter forsvinder i flere timer. Byens borgmester, Óscar Medina, har forklaret pressen, at sanktionerne er blevet indført af det lokale politi for at forhindre den antisociale adfærd, som er klassificeret som en mindre forseelse, fordi det lokale politi i kommunen alene i de sidste par uger har fjernet 300 efterladte strandgenstande.
»Det, vi forbyder, er pladsreservation, dvs. dem, der kommer til stranden kl. 7.00 om morgenen og reserverer en plads i forreste række ved havet og så først kommer tilbage sent på eftermiddagen. Eller dem, der reserverer en plads ved middagstid, men først kommer og bruger den kl. 19.00 om
aftenen. [Vi ønsker, at alle skal have mulighed for at nyde vores strande uden at have tomme stole, parasoller og borde foran sig i timevis.«
Medina tilføjer, at strandgæster selvfølgelig kan købe mad på en chiringuito, gå en tur eller tage en svømmetur uden at få en bøde. Politiet sikrer sig altid, at pladsen har været tom i længere tid, før de fjerner efterladte ejendele. De efterlader også en seddel til ejerne med en forklaring om, hvor de kan hente deres konfiskerede strandudstyr, og tager billeder af ejendelene, før de forsegler og fjerner dem.


Fantastisk penthouse Fantastisk penthouse



Denne lækre penthouse er på 110 m² og byder på 2 soveværelser og 2 badeværelser samt en rummelig stue/spisestue med et lyst og åbent layout. Hertil kommer en dejlig 70 m² terrasse, der giver masser af plads til udendørs ophold, solbadning og sociale sammenkomster.
Ejendommen ligger i en stor og flot urbanisation med velholdte fælleshaver og et indbydende poolområde, perfekt til afslapning og nydelse året rundt. Der medfølger desuden privat parkeringsplads til boligen.
Beliggenheden er ideel – alt kan nås til fods, og Málaga Lufthavn ligger kun 45 minutters kørsel væk.
Kontakt Nana Norrbom på Tlf. +34 610 716 048 - mere end 25 år på






HVORFOR TØR VI IKKE
Vi skal skabe meromsætning, vækst og nye arbejdspladser. Det er positive begreber, som ligger godt i munden på os. Pilen vender opad. Stagnation, nulvækst og “samme tal som sidste år” er derimod negativ tale. Pilen vender nedad. Men hvad nu, hvis vi melder udsolgt? Har vi udsolgt, har vi vel succes – eller har vi? Svaret er JA, men kun for en stund. For mere vil have mere. Det er et menneskeligt instinkt. Fair nok. Men er vi her på Solkysten ikke ved at nå et punkt, hvor vi har fået nok?
Faktum er, at der er udsolgt på Solkysten. Vi har hverken el, vand eller boliger til flere folk. Vi har heller ikke plads til flere biler på vejene, flere passagerer på kystbanetoget, flere gæster på restauranterne, flere patienter på provinsens hospitaler og til flere fly i lufthavnen. Der er udsolgt på Solkysten. Totalt udsolgt. Alle kan se det, men ingen tør sige det. I stedet snakker de fleste glædeligt om en udvidelse af lufthavnen.
Solstålehistorien
Glæden og optimismen var også samlet omkring udvidelsen af Málagas lufthavn, da jeg slog mig ned i Málaga i 1997. Terminal 3, som dengang blev kaldt Picasso-terminalen, var netop blevet indviet. Med den nye terminal ville lufthavnen fremover være i stand til at modtage 12 millioner passagerer årligt. Det var høje og ambitiøse tal. Der skulle knap gå ti år, før det ikke længere rakte, og Terminal 4 kom på tegnebrættet. Med den blev kapaciteten atter
fordoblet, men det nu heller ikke nok til at følge med efterspørglen.
Udviklingen i lufthavnen er det klareste symbol på solstrålehistorien om Solkysten. Finanskrisen og pandemien var store bump på vejen, men ellers er alt gået godt og hurtigt. I nullerne frygtede flere sektorer konkurrencen fra bl.a. Costa Blanca og Tyrkiet, hvor man både kunne bygge og bo godt og billigt. Men det blev ved frygten. Alle vil i dag til Costa del Sol. Solkysten har sejret, og det er en sejr, som nu bør konsolideres. Nøgleordet er kvalitet – ikke kvantitet. Det er helt håbløst, at smide 15 milliader euro efter endnu en lufthavnsudvidelse, når alt andet halter efter.
Således er flere boligprojekter og udvidelsen af Málagas teknologipark gået i stå, fordi strømstyrken i store dele af provinsen ikke er stærk nok. Det skal løses.
Tilsvarende har vi flere gange været fem minutter fra drastiske vandrestiktioner. Det bliver ikke tilfældet i år, men problemet er ikke løst. Solkysten har mangel på to store afsaltningsanlæg i henholdvis Vélez-Málaga og Mijas kommune. Det ved vi alle, men dem, som kan gøre noget det, har tilsyneladende ikke travlt. Det samme gælder udvidelsen af kystbanetoget. Solkysten har brug for et tog, der dækker hele kyststrækningen og ikke kun de 30 km, der er fra Málaga til Fuengirola. Kun den vej rundt kan vi
delvist få løst de kolosale trafikproblemer, vi har i dag. Tilsvarende har vi mangel, akut mangel, på ét stort moderne hospital og tusindvis af boliger – i alle prisklasser.
Det er fem store og tidskrævende opgaver, som vi tager mindst ti år at få løst, men de bør løses før vi “lukker flere folk ind”. Endnu en udvidelse af lufthavnen vil blot føre til et endnu større kaos og ubehag end det, vi har i forvejen. Det er hverken fastboende eller besøgende tjent med – hverken på den korte eller lange bane. Lad os blive et par minutter på den lange bane for udsolgt er altid den bedste reklame, man kan få. Går du, som privatperson, ind på en restaurant og får at vide, at der ikke er flere ledige borde, kommer du helt sikkert igen. For er der udsolgt, må det være fordi, det er godt. Samme effekt opnås hvis man ikke kan få et flysæde eller et hotelværelse på Solkysten. Udsolgt giver genlyd og er den bedste og billigste reklame.
Vi har netop nu en unik chance for at melde udsolgt. Det gøres ved ikke at udvidde lufthavnen. Først når vi har el, vand, boliger, infrastuktur og plads til flere folk finder vi lufthavnsprojektet med en ny Terminal 5 og flere landingsbaner frem fra arkivkassen. Vi bør tænke langsigtet og gøre tingene i den rigtige rækkefølge. Og så længe, der meldes udsolgt, skal vi nok få kommende boligejere og besøgendes fulde opmærksomhed.
Hvorfor er vi så bange for at melde udsolgt?





MALTHE NIELSEN
Han har længe været bidt af en golfbold, men havde aldrig hørt om NordicGolfers.com. Fremtidshorisonten var kort, da en purung Malthe Nielsen landede i Málaga lufthavn i sensommeren 2022men der skulle kun gå få måneder, før han havde kastet sig ud i et langvarigt og ambitiøst projekt. Malthe er et godt eksempel på tidens unge danskere, der slår sig ned på Solkysten for at skabe sig en ny tilværelse. Og et endnu bedre eksempel på en ung dansker, der med slid og slæb er kommet langt på rekordtid.

Historien er kort – men spændende. Den går på Malthe Nielsen, som i sidste måned blev partner i NordicGolfers.com. Firmaet sælger golfrejser til hele verden, er danskejet og har hovedkontor i Centro Nordico i Mijas.
For præcis fire somre siden fik han studenterhuen på. Tankerne gik på et år i udlandet – et år, hvor rejse og arbejde skulle kombineres. Da han er glad for golf, fangede hans øje et jobopslag fra NordicGolfers.com på de sociale medier. Med en god kammerat og to rygsække, flytter Malthe et par måneder senere ind i en beskeden delelejlighed i Fuengirola. Det blev startskuddet på en spændende tid – både privat og karrieremæssigt. “Efter et lille halv års tid ringede jeg hjem for at fortælle alle omkring mig, at de ikke skulle regne med, at jeg kom retur,” husker han.
Den tredje brik
Malthe Nielsen var nemlig kommet til det helt rette sted. Hos Nordicgolfers.com leverede han forrygende godt og fik hurtigt klare idéer og løsninger på, hvordan virksomheden kunne levere endnu flere golfrejser. “Mine to chefer lyttede, gav mig chancen og vi fik succes. Det var godt for alle,” fortæller Malthe, som fik ansvaret for det lille team, der i dag omsætter for et årligt trecifret millionbeløb. Efter sommer tiltræder yderligere tre medarbejdere. Denne gang er det Malthe, der har stået bag ansættelserne. “Jeg kunne ikke skjule mit ønske om at blive partnet i firmaet. Fra første dag har jeg nydt mit arbejde, mine kollegaer og set et kæmpe potentiale i virksomheden.” Malthe Nielsen ser sig selv som den tredje og sidste brik i puslespillet.
Hans to partnere og stiftere, Jess Krelskov og Christian Mathiassen, har altid været dygtige til at få aftaler i hus med golfbaner, hoteller og få sammensat de rigtige golfrejser – som Malthe og hans salgsteam nu udvikler i stor stil.
“De bedste år er lige om hjørnet,” forsikrer Malthe Nielsen, som lover både nye produkter, ny teknologi og bedre service til kunderne hos NordicGolfers.com. Han har købt 20 procent af virksomheden. Malthe kæmper for det. Og nyder det.

Rejser med golf
Han nyder også rejserne. Ingen hoteller eller golfbaner kommer på NordicGolfers.com uden at Malthe har haft en overnatning og spillet de 18 huller. “Jeg elsker at komme til nye destinationer, få indblik og møde nye mennesker. Det er noget af det bedste for en golfentusiast,” mener den danske iværksætter, som snildt kommer op på 50 årlige rejsedage. Der rejses og sælges golf til store dele af verden, men øjet til “hjemmebanen” - Costa del Sol - er naturligvis godt. “Vi har de perfekte rammer her med godt klima året rundt, super gode baner og en fantastisk gastronomi. Men vi skal passe på priserne, for vi er blevet en dyr destination,” advarer Malthe. Trods gode aftaler er det svært for
NordicGolfers.com at arrangere en uge med fly, hotel og fem runder golf på Solkysten for under 10.000 kroner i højsæsonen.
“Vi nyder at sende golfere til Costa del Sol, men der er i dag mange gode alternativer til gode priser,” fortæller Malthe, som har masser af gode golfrejser på hylderne. Selv faldt han lynhurtigt til på rette hylde. Malthe bor fortsat i delelejlighed i Fuengirola men nu i en anelse højere standard. Han deler med sin finske kæreste og med sin gode kammerat og rejsefælle, som han landede med i sensommeren 2022. Det er blot fire år siden, men Malthe Nielsens verden er blevet en helt anden.
Fem hurtige til Malthe
Tre gode råd til at holde sig i form?
Spis sundt og få din nattesøvn. Forsøg dernæst at finde en god balance mellem arbejde, familie og træning.
Hvad skal man holde sig fra?
Hold dig altid langt fra snus, euforiske stoffer og cigaretter. Det fremprovokerer dovenskab og afspejler dårlige beslutninger.
Din mærkeligste vane eller ritual?
Jeg hører rockmusik om morgenen for at sætte mig op til dagen. - Men kun én gang om ugen, ellers forsvinder effekten.
Hvornår bliver du blød om hjertet?
Når jeg er sammen med, eller snakker med, min familie i Danmark. Jeg har nok altid været mors og fars dreng.
Din største bekymring her og nu?
At der skal ske min familie noget, og jeg er langt hjemmefra. Ellers bekymrer jeg mig ikke så meget i dagligdagen.



Som abonnent på DanesaPlus+ modtager du vort daglige nyhedsbrev på dansk med nyheder og spændende artikler fra hele Costa del Sol.
Abonnementet koster kun 5 euro om måneden og giver fuld adgang til alle dagens nyheder og en masse spændende artilker!

DAGLIGE NYHEDER
Hver dag (mandag-fredag) modtager du vores nyhedsmail med en opdatering af dagens aktuelle nyheder.
EKSKLUSIVE ARTIKLER
Et bredt udvalg af spændende artikler om livet i Spanien, profiler, rejser, kultur, tema & debat, gastronomi, livsstil samt løbende opdatering om ejendomsmarkedet og juridiske forhold.
DANESA PLUS+ er det ideelle abonnement for danskere, der har en tilknytning til Solkysten, og ønsker at holde sig 100% opdateret.
Husk at downloade


STOR SOMMERGUIDE

At tilbringe sommeren på Costa del Sol forbindes med afslappede dage på stranden og svalende dukkerter i havet. Selvom det er dejligt og afslappende, kan stranddagene indimellem føles lange. Derfor byder La Danesa her på en stor sommerguide med inspiration til aktiviteter med noget for enhver smag!
Vandlande
Hvad er mere spændende for børn og unge på en sommerdag end et besøg i et vandland? På Costa del Sol findes der ikke færre end tre vandlande fyldt med oplevelser som vandrutsjebaner, minipoolområder, bølgebassiner og meget mere. Til en heldag findes der også servering og omklædningsrum. Ved køb af entré online skal man være opmærksom på, hvilken dag billetten gælder.
I Torre del Mar, øst for Málaga, ligger Aquavelis (www.aquavelis.es). Her findes cirka 20 attraktioner, herunder en Kamikaze-rutsjebane og en surfsimulator. Der findes kombinationsbillet til VRFun Arena
I Torremolinos, lige vest for Málaga, finder man Aqualand
(aqualand.es/torremolinos). Dette er kystens ældste vandpark, designet til eventyrlystne besøgende, og den er særligt populær blandt unge. Blandt attraktionerne findes de populære Boomerang og Kamikaze. Aqualand har også et stort børneområde. Der findes kombinationsbillet til Crocodile Park.
I Mijas Costa, også vest for Málaga, byder Aqua Mijas (aquamijas.com) på masser af vandsjov, og med et stort temaområde for mindre børn er denne vandpark særligt populær blandt børnefamilier. Derudover findes der mere end tolv attraktioner, herunder en rutsjebanelabyrint og en Kamikaze-rutsjebane.
VR-oplevelser
Træd direkte ind i spillenes verden med avanceret VR-teknologi. På Costa del Sol findes der flere steder, hvor man sammen med sine venner kan kæmpe mod zombier, slås mod rumvæsner i galaksens fjerneste egne eller udforske futuristiske verdener fyldt med action, udfordringer og uventede farer. Nogle af de steder, der tilbyder VR-spiloplevelser, er:
Zero Latency VR ( zerolatencyvr.com) er en VR-hal, der med VR-briller forvandles til en spilverden, hvor man kan bevæge sig frit. Den ligger på taget af shoppingcentret Miramar i Fuengirola.



Holo VR Zone (holovrzone.com) ligger i Red Dog Puerto Banús i Marbella og tilbyder VR-spil i forskellige former.

EVA Málaga (eva.gg) tilbyder en 500 m² spilarena, hvor hvert skridt er et skridt ind i en ny verden. Den ligger i industriområdet Polígono Industrial de Cártama, elleve minutters kørsel fra det centrale Málaga. VRFun* (realidadvirtualmalaga.com) ligger ved siden af vandlandet Aquavelis i Torre del Mar. Her findes både VR-spil, hvor man bevæger sig i en virtuel verden sammen med andre, og en VR-rutsjebane. Der findes kombinationsbilletter med Aquavelis*.
Dyreparker
Møder med dyr er altid spændende, og der er masser af muligheder for det på Costa del Sol.
Andalusiens største safariinspirerede dyrepark hedder Selwo Aventura (selwo.es) og ligger i Estepona. Her findes mere end 2.000 dyr fra forskellige dele af verden, blandt andet elefanter, næsehorn, zebraer og den sjældne iberiske los. Her kan man tage med på en “Serengeti-udflugt” og endda forlænge oplevelsen med en nat på parkens hotel med afrikanskinspirerede hytter. Der findes kombinationsbillet med Selwo Marina og Benalmádena Teleférico
Kystens mest tilgængelige dyrepark er Bioparc (bioparcfuengirola.es), som ligger midt i Fuengirola. Her går man gennem frodige tropiske omgivelser og regnskovslignende landskaber og kommer tæt på dyr som gorillaer, komodovaraner, tigre og andre arter.
Selwo Marina (selwomarina.es) er det eneste delfinarium i Andalusien.
Her findes også søløver og pingviner. Der findes kombinationsbillet med Selwo Aventura og Benalmádena Teleférico.
Hvis man holder af sommerfugle, er Mariposario (mariposariodebenalmadena.com) et must. I dette sommerfuglehus i Benalmádena findes mere end 1.500 eksotiske sommerfugle, som flyver frit rundt i det tropiske miljø.
Er man i stedet fascineret af reptiler, er det Crocodile Park (cocodrilospark.com) i Torremolinos, man skal besøge. Her findes krokodiller fra forskellige dele af verden samt flere arter af slanger, øgler og skildpadder. Der findes kombinationsbillet til Aqualand
Er ulven ens yndlingsdyr, er et besøg i Lobo Park (lobopark.com) i Antequera et must. Her tilbydes guidede ture og temabesøg, og ved særlige lejligheder er der mulighed for at opleve ulvenes hylen i fuldmånens skær.








Den bedste udsigt med kabelbane
Vil man have udsigt, skal man tage til Benalmádena og tage kabelbanen Teleférico (telefericobenalmadena.com) op til toppen af bjerget Calamorro – 800 meter over havet. Her har man panoramaudsigt mod både Málaga, Gibraltar og endda over havet til Marokko. Ud over den betagende udsigt findes der også en kortere vandrerute samt mulighed for at se opvisninger med trænede rovfugle. Denne tradition har siden 2010 været anerkendt af UNESCO som immateriel kulturarv. Der findes kombinationsbillet med Selwo Aventura og Selwo Marina.

Kongestien og landets længste hængebro
Caminito del Rey (caminitodelrey. info), blot en times rejse fra Málaga, er en af Spaniens mest imponerende naturattraktioner. Den berømte vandrerute følger gangbroer, der er fastgjort til stejle klippevægge, og fører besøgende gennem mægtige kløfter højt over floden Guadalhorce. Dette er et perfekt udflugtsmål for den, der vil kombinere naturoplevelser med historie. Nyt for i år er en 110 meter lang hængebro, den
længste i Spanien, som fører over kløften. Caminito del Rey ligger i området El Chorro, som er kendt for sine naturskønne landskaber og populære friluftsaktiviteter.
Spændende grotter Málagaprovinsen har også aktiviteter at byde på under jorden. Den mest populære er Cuevas de Nerja (cuevadenerja.es). I disse verdensberømte grotter i Nerja mødes historie og geologi i en verden af drypstensformationer, enorme sale og betagende akustik. Der afholdes endda koncerter i den største grottesal. Dette er et spændende udflugtsmål for alle aldre, og det er nemt at komme dertil med bil eller bus fra Málaga.
En mindre kendt grotte er Cueva del Tesoro i Rincón de la Victoria (turismoenrincon.es/cuevas/cueva-deltesoro). Dette er en af kun tre marine grotter i verden, som kan besøges. Navnet tesoro, skat, har grotten fået, fordi legenden fortæller, at der findes en skjult skat nede i dybet.
Museumsbesøg Et museumsbesøg er en perfekt måde at tage en pause fra solen på. I Málaga findes flere museer med alt fra kunst og kultur til illusioner, miniaturer, biler og mode.
Museo Picasso Málaga (museopicassomalaga.org) ligger i hjertet af Málagas gamle bydel, og her kan man beundre kunst skabt af byens kunstneriske søn, Pablo Picasso.
Museo Casa Natal Picasso (museocasanatalpicasso.malaga.eu) er Pablo Picassos fødehjem. Her får besøgende et indblik i hans tidlige liv gennem personlige genstande, fotografier og skitser.
Carmen Thyssen Málaga (carmenthyssenmalaga.org) i Málagas gamle bydel er et kunstmuseum, der primært fokuserer på spansk kunst, især fra 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, og med mange andalusiske kunstnere og motiver.
Centre Pompidou (centrepompidou-malaga.eu)


ligger under den farverige kube ved lystbådehavnen Muelle Uno i Málaga. Dette er en filial af det berømte Centre Pompidou i Paris og viser moderne og samtidskunst fra internationale kunstnere.
Museo del Automóvil y la Moda (www.museoautomovilmoda.com) er en privat samling af biler og haute couture, som vises for besøgende i Málagas gamle tobaksfabrik vest for centrum. Her blandes design, elegance og motorhistorie.
Museo de la Imaginación (museoimaginacion.com) er et interaktivt museum i det centrale Málaga, fyldt med optiske illusioner og mulighed for at skabe kreative fotos med mobiltelefonens kamera i fantasifulde miljøer – en oplevelse, der passer til alle aldre.
Carromato de Mijas (carromatodemijas.org/ ) ligger i Mijas Pueblo og er måske et af verdens mest usædvanlige museer. Her findes en imponerende samling miniaturekunst fra over 50 forskellige lande.






Oplev flamenco
Næsten intet forbindes med Andalusien så meget som flamenco. På Costa del Sol findes der flere muligheder for at opleve denne passionerede dans på nært hold, ofte i kombination med en klassisk spansk middag.
I Málaga kan man besøge
Alegría (flamencomalaga.com), som tilbyder både restaurant og flamencoforestilling i samme oplevelse. Lignende flamencoaftener findes også på restauranten Tipi Tapa i Fuengirola (restaurantetipitapa.com) samt Tablao Flamenco i Marbellas gamle bydel (tablaoflamencomarbella.com).
Eventyr til havs
Vil man opleve saltstænk og havbrise, findes der flere firmaer, som tilbyder bådudflugter. Et af dem er Costasol Cruceros (costasolcruceros.com), som sejler fra havnen i Benalmádena og tilbyder delfinsafari på Middelhavet. Et andet er Luna Pesca (lunapesca.com) i Puerto Banús, som tilbyder fisketure. I Málaga findes Mundo Marino (mundomarino.es/puerto-malaga/ ), som tager besøgende med på katamaransejlads i solnedgangen.
Ud over disse findes der firmaer i næsten hver havn, som tilbyder forskellige bådudflugter.
Eventyr under overfladen
I områderne øst for Málaga er strandene kendt for deres klare vand fuldt af liv, som tiltrækker både snorklere og dykkere. Firmaet nerja-turismo.com/excursion-snorkel tilbyder snorkelture, som passer til næsten alle aldre. Vil man i stedet ned i dybet og dykke, tilbyder nerjadiveresort.com forskellige muligheder i Nerjas naboby La Herradura.
Vandaktiviteter
På mindst én strand i hver by på Costa del Sol tilbydes udlejning af SUP, og de fleste tilbyder også udlejning af kajakker. Et sådant firma er Educare Aventura i Nerja (educare-aventura.com), og et andet er Dreisog i Fuengirola (dreisog. com). Hvis man vil leje jetski, findes der masser af udlejningssteder, som for eksempel The Point i Marbella (thepointjetski.com). Husk, at brugen af jetski er underlagt strenge regler for, hvor man må sejle. Desuden findes der i de fleste havne på Costa del Sol også tilbud om parasailing, bananbåd og anden sjov.
Vilde kløfter med masser af vand
Canyoning er en fremragende ferieaktivitet for den eventyrlystne. Det foregår i kløfter, som gennem årtusinder er blevet formet af vand, og man bevæger sig frem ved både at klatre, glide, rappelle ned med reb, hoppe, vade og svømme.
Langs Costa del Sol findes der flere steder med canyoning, både for begyndere og mere erfarne eventyrere. Et firma, der arrangerer canyoning i forskellige områder, for eksempel i Guadalmina i Marbella, er TUUR (www.tuuradventure.com).
Gokart for alle aldre og niveauer
Der er fuld fart på Costa del Sols gokartbaner, og der findes mange kartingbaner med forskellige sværhedsgrader. På taget af shoppingcentret Miramar i Fuengirola finder man Karting Experience Miramar (kartingexperience.com). Her findes karting for hele familien med to

baner – en lettere voksenbane på 500 meter og en børnebane på 200 meter. Samme firma har en længere bane på 900 meter i Mijas – Karting Mijas – lige oven for Los Pacos, designet til fart.
Hvis man kan lide serpentinsving, skal man tage til Kart&Fun Estepona (kartfun.es) på 1.160 meter. Samme firma har også en fartfyldt kortere bane, Kart&Fun Málaga på 840 meter, ved shoppingcentret Plaza Mayor i Málaga.
Vil man prøve at køre på en international kartingbane, som desuden er den længste i Andalusien med mere end 1.580 meter, skal man tage til KartCenter Campillos (kartingcampillos.com) i Campillos, nordvest for Málaga. Her kan man tage sin karting til et nyt niveau og føle sig som en professionel racerkører, når man kører på den samme asfalt, hvor verdensmesterskabet i karting blev afholdt i 2021.


OBS! Inden du tager afsted…
Kontrollér altid aktuelle åbningstider og information på den officielle hjemmeside, inden du tager afsted. Mange attraktioner, parker og aktiviteter kræver, at billetter bookes på forhånd. Online findes der desuden ofte fordelagtige tilbud som familie- og grupperabatter, kombinationsbilletter til flere oplevelser eller pakker, der inkluderer både entré og overnatning.

Besøg Gibraltar
Tag en tur til den britiske kronkoloni Gibraltar – kun et stenkast fra Costa del Sol. Her er der god stemning på de engelske pubber, og butikkerne tilbyder dutyfree-shopping. Det, den ikoniske klippe er mest kendt for, er en udflugt til toppen, hvor man kan hilse på de eneste vilde aber i Europa, udforske militærtunneller og drypstensgrotter samt opdage vandreruter. Mindre kendt er Gibraltars hyggelige museum, som fortæller om klippens historie, ligesom den fine sandstrand også er værd at nævne.
Har man ikke egen bil, tilbyder flere rejsearrangører bekvemme dagsudflugter med guide. Busturen fra Málaga tager cirka 2,5 timer.
Husk, at Gibraltar tilhører Storbritannien og derfor ligger uden for EU. Selvom det i dag siges, at man ikke behøver pas, er man ved forespørgsel forpligtet til at kunne dokumentere sin identitet med gyldig legitimation – så tag passet med! Se mere på visitgibraltar.gi.
Ronda og Setenil de las Bodegas Vil man opleve lidt af Málagaprovinsens inland, er en udflugt til Ronda med et stop i Setenil de las Bodegas et fremragende valg til en dagstur.
Ronda ligger spektakulært placeret på en klippe og er kendt for sin dramatiske kløft, den ikoniske bro, der strækker sig over afgrunden, og Spaniens ældste tyrefægterarena. Her får man både historie og storslåede udsigter i et helt unikt miljø.
På vejen til Ronda er det bestemt værd at stoppe i Setenil de las Bodegas, en usædvanlig landsby, hvor huse, caféer og butikker er bygget direkte under store klippeformationer, som bogstaveligt talt hænger over gaderne.
Turen i bil fra Málaga til Ronda tager cirka 1,5 time. Der findes også busforbindelser fra Málaga, som tager cirka 2–2,5 timer afhængigt af rute og stop (avanzabus.com).
¿Qué Pasa?

NB: Eftersom vejrlig og lignende kan resultere i, at arrangementer bliver aflyst i sidste øjeblik, anbefaler vi at dobbelttjekke, at det gennemføres, før man eventuelt kører efter det.
¿QuéPasa?
FERIA: SOMMERENS FESTLIGE HØJDEPUNKT
Der danses sevillana i gaderne. Flamencomusikken er allestedsnærværende. Ryttere og hestevogne har erstattet den normale trafik. Alle malageña/os er stadset op i fineste puds. I centrum er der telte, hvor man kan forfriske sig med et glas vin eller fino og fortrænge sulten med nogle skiver ost og skinke eller et par andre tapas.
Det er Málagas festuge, Feria de Málaga. Og det er én af landets største og mest farverige ferias. Om aftenen er festen henlagt til feria-pladsen uden for byen, hvor der er tivoli og en række koncerter. Byfesten starter den 15. august og varer til den 22. august. Den skydes i gang kort før midnat den 14. august, hvorefter der er fyrværkeri over byen og koncert med på stranden La Malagueta.
Man forventer millioner af besøgende disse dage. Det betyder, at det er svært at komme ind til byen med egen bil, og at det er nærmest umuligt at finde en parkeringsplads. Det anbefales at benytte offentlig transport; bus fra den nordlige og østlige del af provinsen og tog fra Fuengirola, Benalmádena og Torremolinos.
VIKINGER INDTAGER GALICIEN
Vores nordiske forfædre tog flere gange på togter til Spanien. De kom bl.a. til Andalusien i syd, og de kom til Galicien i nord. Og netop i den galiciske by Catoira i Pontevedra-provinsen markerer man besøget under Romería Vikinga, der er Galiciens ældste festivitas.
Det foregår ved, at både, dekorerede som vikingeskibe, sejler op ad floden Arousa, og store kampe udkæmpes mellem vikinger og galicirere under drabelig, men festlig tumult. Romería Vikinga afholdes den 2. august.
VERDENS ÆLDSTE, RELIGIØSE SKUESPIL, MISTERIO DE ELCHE
Verdens ældste religiøse skuespil, Misterio de Elche, afholdes i Elche/Elx i Alicante-provinsen. Skuespillene er blevet opført siden 1200-tallet, og folk valfarter hertil den 14. og 15. august. Skuespillet er på UNESCO’s verdensarvsliste.
DEN RØDE TOMATKRIG
Tomatfesten Tomatina i Buñol (Valencia) er lige så meget krig, som det er fest. Og det er nok klodens mest smattede og farverige kombination af de to ting.
Omkring 40.000 (de fleste af dem voksne!) mennesker kriges med tomater – i år har man bestilt 125 tons – og de kastes nådesløst på alt og alle. Et farverigt, i hvert fald et meget rødt skue. Tomatina afholdes i år den 26. august. Kampen foregår fra kl. 11.00 og ca. en time frem. Se mere på www.tomatina.es.
GÅ FIRE DAGE I MARBELLA
Marbella 4 Days Walking hedder et arrangement fra den 1. til 4. oktober, hvori man kan deltage i forskellige vandreture.
Der er start ved Plaza del Mar på Paseo Marítimo, og ruterne fører deltagerne en smuk og interessant vej gennem byen, parker og langs strandene.
Der er vandreturer på hhv. 10, 20 og 30 km. Adgang for alle fire dage er 115 euro (på nettet), men man kan også gå mindre, og i så fald er prisen 35 euro pr. dag. Ved tilmelding via www. marbella4dayswalking.com kan man donere et beløb efter eget ønske til cancerforeningen Cudeca eller Røde Kors.
ROSINFESTIVAL I EL BORGE
Druerne plukkes, og nu skal mange af dem tørre til rosiner, hvormed man kan fremstille den dejlige moscatelvin. Det er værd at fejre, og det gør man den 20. september med Día de la Pasa (rosindagen).
Der er fra midt på dagen feria-stemning i midten af den fine by, hvor der uddeles smagsprøver på moscatelvinen og andet godt.
STARLITE – MUSIKALSKE STJERNEDRYS
OVER MARBELLA
Årets Startlite-festival i Marbella er i gang og har stadig mange koncerter på programmet hen over sommeren. Det faste indslag i sommerens kalender på Costa del Sol er så omfattende, at den er en af Spaniens største musikfestivaller.
• 3. juli: Gipsy Kings
• 4. juli: Dany Ocean
• 4. juli: Elena Rose
• 6. juli: Grupo Frontera
• 7. juli: Maroon 5
• 9. juli: Deep Purple
• 10. juli: Rick Astley
• 11. juli: Elvis Crespo
• 13. juli: Jean-Michel Jarre
• 14. juli: Anastacia
• 15. juli: Juan Luis Guerra 4.40
• 17. juli: Mora
• 18. juli: Yandel Sinfonico
• 20. juli: John Legend
• 21. juli: Diana Krall
• 22. juli: Carlos Rivera
• 23. juli: Kool & The Gang
• 25. juli: Miguel Rios
• 27. juli: Ara Malikian
• 28. juli: Zucchero
• 29. juli: Beret
• 30. juli: Manuel Turizo
• 31. juli: Rosana
• 1. august: Rosario
• 4. august: Sergio Dalma
• 5. august: Gente de Zona
• 6. august: Delaossa
• 7. august: Álvaro de Luna & Nil Moliner
• 7. august: Hermanos Martinez
• 8. august: Solera Morente m.fl.
• 10. august: Malú
• 11. august: Noche Movída
• 12. august: Picoco’s Band
• 13. august: Iván Ferreiro
• 14. august: Vanessa Martín
• 15. august: Omega
• 17. august: Taburete
• 18. og 19. august: Antoñito Molina
• 20. august: Antonio José
• 21. august: Niña Pastori
• 22. august: Pastora Soler
• 24. august: Gloria Trevi
• 26. august: Nile Rodgers & Chic
• 29. august: Love of Lesbian
Koncertstedet er Auditorio de Starlite, som er skabt i det gamle stenbrud Cantera de Nagüeles, nogle få kilometer fra Marbella. De fleste koncerter begynder kl. 22.00, åbent for adgang to timer før. Mere information fås på starlitemarbella.com, hvor man også kan købe entreer.
SØFARERE OG FISKERE VELSIGNES
Søfarernes og fiskernes skytshelgen er Jomfru
María, og sidst på eftermiddagen den 16. juli
bæres statuer af Virgen del Carmen (én af Jomfru Marias mange titler), ofte opsat på en trone
fra kirken og ud på havet, hvor hun kan velsigne søfarere og fiskere.
Denne fejring har eksisteret siden 1500-tallet. Det er et usædvanligt og flot skue, en del festivitas medfølger, og den afholdes i flere byer, bl.a. Málaga, Rincón de la Victoria, Vélez-Málaga, Torremolinos, Benalmádena, Los Boliches og Estepona.

Shakira gør Madrid til sin “Residencía Europea”
Den store columbianske sanger kalder den spanske hovedstad for sin faste bopæl. Det gælder i hvert fald for en række koncerter i efteråret, hvor hun udelukkende optræder her. Koncertstedet, der kendes som Iberdrola Music, har ligefrem fået navneforandring til Shakira Stadion, så man er sikker på, at hun føler sig hjemme. Lyst til at opleve Shakira? I så fald bør man være i Madrid dem 18. september til den 11. oktober. Se mere på bl.a. www.elcorteingles.es/entradas.
Helligdage
16. juli: Lokal helligdag i Benalmádena, Fuengirola og Torremolinos.
24. juli: Lokal helligdag i Vélez-Málaga.
27. juli: Lokal helligdag i Cómpeta og Moclinejo.
3. august: Lokal helligdag i Casares
5. august: Lokal helligdag i Torrox.
14. august: Lokal helligdag i Monda.
15. august: National helligdag, Asunción de la Virgen (Jomfru Marias himmelfartsdag)
19. august: Lokal helligdag i Málaga.


MARKEDSDAGE
Mandag
Marbella: Recinto Ferial (feria-pladsen)
Málaga: Barriada de La Luz og Barriada de las Campanillas
Torrox: Costa og Pueblo
Tirsdag
Nerja: Mellem Urbanizacion Flamingo og
Almijara II
Málaga: Puerto de la Torre
Fuengirola: Recinto Ferial (feria-pladsen)
Onsdag
Estepona: Calle Francia
Málaga: Huelin og De la Paz
Benalmádena Costa: Parque de La Paloma
Mijas: La Cala de Mijas
Torsdag
Torremolinos: Recinto Ferial (feria-pladsen)
San Pedro de la Alcántara: Recinto Ferial (feria-pladsen)
Málaga: Parque Juan Jurado
Mijas: Calypso, Calahonda
Torre del Mar: Plaza de la Paz
Fredag
Arroyo de la Miel: ved Tivoli World
Mona Elisabeth Davidsen Abogados
• Køb & Salg af fast ejendom.
• Lejekontrakter.
• Testamenter, arv og skifte.
• Skat for residente og ikke residente.
• Selskabsetablering.
• Retssager.
• Familieret.
Medlem af Advokatsamfundet i Danmark samt Colegio de Abogados i Málaga
13,
Av. Condes de San Isidro nr. 13, Edificio Ofisol Centro 2º A 29640 Fuengirola
Tel: (+34) 952 83 83 14
Fax: (+34) 952 83 82 47
Dansk Tel: (+45) 89 88 42 74
Telefon- og åbningstider: Mandag - torsdag kl. 9-17 Fredag kl. 9-14.30 advokat@monadavidsen.com
Benalmádena Pueblo: Plaza del Alguail
San Luis de Sabinillas: Marked ved Paseo Marítimo
Lørdag
Caleta de Vélez ved N-340
Marbella: Puerto Banús, Nueva Andalucia
Málaga: Huelin og El Palo
Fuengirola: Loppemarked på Recinto Ferial (feria-pladsen)
Mijas Costa: Las Lagunas
La Cala de Mijas: Feria-pladsen.
Viñuela: Økologisk marked ved havecentret Eco Market.
Søndag
Torremolinos: Recinto Ferrial (feria-pladsen)
Estepona: Havnen og ved tyrefægterarenaen.
Nerja: Mellem Urbanizacion Flamingo og Almijara II
Málaga: Kunstmarked Galería de Arte de Muelle Uno (kl. 11.00 - 16.00.)
Fuengirola: Ved Miramar, Calle Méndez Núñez
Mijas: Calypso, Calahonda
Coín: Økologisk marked.
Marbella: Brugt designertøj, lækkert håndværk og kunst. Kl. 10.00-17.00 ved Marbella Arena overfor Puerto Banús.
De fleste markeder åbner kl. 10.00 og lukker igen kl. 14.00. (Med forbehold for ændringer i forbindelse med hellidage m.v.)
Silkeborg Flytteforretning
120 års erfaring med pakning, flytning og opbevaring
Kontor / lager Spanien
Silkeborg Flytteforretning España SL Pol Ind Rancho Hermoso
Calle Sancho Panza 7
Los Boliches, 29640 Fuengirola
Tlf / fax: + +34 952 4 6 18 44
Formiddag: Kl 8 30-13 00
Man - fre træffes Claus på tlf + 34 952 46 18 44 claus@silkeborg-flytteforretning dk
Kontor / lager Danmark
Silkeborg Flytteforretning
Staghøj Tvær vej 8-12
DK-8600 Silkeborg
Tlf + +4 5 86 82 36 1 1
Fax: + +4 5 86 80 36 1 2
www silkeborg-flytteforretning dk
• Vi kommer over hele Danmark
• Lokale flytninger i Danmark og Spanien
• Stor international erfaring

Stor erfaring
Stor kapacitet
E-mail: info@silkeborg-flytteforretning dk
Masser af mod på livet
AKTIVITETSKALENDEREN
ALHAURÍN DE LA TORRE
11. - 25. juli
Jazzfestivalen Portón del Jazz, som afholdes på Finca El Portón, byder på koncerter med en række spændende musikere. Se mere på mientrada.net
ALMUÑÉCAR
10. juli kl. 22.00
Bernáldez Latin Jazz Orchestra spiller koncerten Una Noche en La Habana i Parque El Majuelo. 11. juli kl. 22.30
Raimundo Amador, som fusionerer flamenco og blues, giver koncert i Parque El Majuelo. 19. juli kl. 21.00
Queen hyldes i koncerten Queen of Magic, som spilles i parken Parque del Acueducto. Se mere på www.visitalmunecar.es/agenda.
21. - 26. juli
Jazzfestivalen Jazz en la Costa afholdes i Parque Botánico El Majuelo. Følg med på www.jazzgranada.es.
9. - 15. august Årets byfest afholdes.
ÁLORA
29. juli - 2. august Feria kommer til byen.
BENALMÁDENA
Til og med 31. december
Det historiske museum, Centro de la Historía, som ligger på Benalmádena Costa, har genåbnet og har i øjeblikket gratis adgang.
Til og med 19. juli
Udstilling om tyrefægtningsplakater, med titlen Papel y Seda, kan ses på Centro de Exposiciones på Benalmádena Costa. Mere info her: www.benalmadena.es/agenda.
CÓMPETA
15. august eftermiddag/aften
Druerne skal i hus, mange skal tørres til brug i den søde vin fra byen, og samtidig fejrer man skytshelgenen. Druer trampes, der er festivitas, og 5.000 liter vin deles ud under denne festaften, Noche del Vino.
ESTEPONA
17. juli kl. 21.00
Kølns Filharmoniske Orkester spiller værker af Mozart og Tchaikovski i Teatro Felipe VI. Mere info på teatroestepona.com.
FRIGILIANA
27. – 3. august
Kulturfestivalen Festival Frigiliana 3 Culturas byder på jødiske, muslimske og kristne kulturelle indslag som udstillinger af kunsthåndværk, forskellige aktiviteter, musik og dans.
FUENGIROLA
Til og med 15. september
Mercado de Artesanía, marked med kunsthåndværk, er at finde på strandpromenaden mellem Los Boliches og selve Fuengirola.
3. juli kl. 22.00
Pablo López er på scenen på Marenostrum ved borgen, Castillo Sohail. Se mere på marenostrumfuengirola.com.
13. juli kl. 22.00
Selveste Sting gæster Fuengirola og giver koncert på Marenostrum. Se mere på marenostrumfuengirola.com.
24. juli kl. 22.00
Alejandro Sanz kan opleves på Marenostrum.
1. august kl. 21.30
Koncert med Hombres G på Marenostrum.
9. august kl. 22.00
Så er det Gipsy Kings, der står på scenen på Marenostrum.
13. august kl. 22.00
Alejandro Astola giver koncert på Marenostrum.
4. september kl. 19.30
Salon Varietes skyder sæsonen igang med et show med Portumna Players. Se mere på www.salonvarietestheatre.com.
MACHARAVIAYA
4. juli
Byen fejrer USA’s uafhængighedsdag, da man støttede den amerikanske krig for selvstændighed. Historie, kultur og festivitas mødes denne dag med dans, musik og god mad.
MÁLAGA
Til og med 21. januar 2027
To Open Eyes hedder en udstilling, der skal få os til netop det; at åbne øjnene og se på kunst på en ny måde. Flere artister. Kan ses på Centre Pompidou. Mere info på centrepompidou-malaga.eu. Til og med 21. marts 2027
Museo Picasso på Calle San Agustin byder på udstillingen Picasso: Estructuras de la Invención. Mere info på www.museopicassomalaga.org. Permanent Picasso Museet har åbnet for besøg i de arkæologiske udgravninger under museet. Her ses rester af bl.a. fønikernes bymure og romernes fiskekar. Se mere på www.museopicassomalaga.org.
Til og med 5. juli
Den store, internationale trup Cirque du Soleil gæster Málaga med showet Kurios. Mere info og entreer fås på www.elcorteingles.es/entradas.
3. juli - 9. august
Musicalen Phantom of The Opera opføres på Teatro Cervantes. Forskellige dage og tidspunkter. Mere info på unientradas.es.
1. august kl. 22.00
Tom Jones giver koncert i Málaga Forum. Se mere på www.elcorteingles.es/entradas.
29. september 20.00
Ocean Colour scene giver koncert på Teatro Cervantes.
3. oktober kl. 20.00
Koncert med José Merce på Teatro Cervantes. Mere info på unientradas.es.
MARBELLA
Permanent udstilling
Museo Ralli huser en udstilling om de surealistiske kunstnere, med titlen Surealismos, de Chirico a Francis Bacon.
Til og med 25. juli - flere datoer
Det bedste af Hans Zimmer spilles i stearinlysenes
skær på Anantara Villa Padierna Palace Benahavís
Marbella Resort. Se mere på www.tomaticket.es.
Til og med 8. august - flere datoer
Vivaldis De Fire Årstider spilles i stearinlysenes
skær på Anantara Villa Padierna Palace Benahavís
Marbella Resort. Se mere på www.tomaticket.es.
4. juli kl. 19.00
Musicalen Marie Curie opføres i kongrescentret. Se mere på www.marbellacongresos.com.
19. juli kl. 22.00
Los Morancos kan opleves i tyrefægterarenaen i selve Marbella. Mere info på www.elcorteingles.es/entradas.
23. og 24 juli kl. 21.00
Marbella Fashion Show på Avda. Lola Flores i Puerto Banús byder på catwalks og modshows. Entre og mere info på mientrada.net.
MIJAS
Permanent
En stor samling af Picassos keramiske værker kan ses på CAC Mijas. Se mere på www.cacmijas.info. Hver onsdag kl. 12.00
Flamencoshow på Plaza Virgen de la Peña i Mijas
Pueblo. Gratis adgang.
22. - 26. juli
Byfest i La Cala de Mijas.
OJÉN
26. juli - 3. og 4. august
Flamenco-festivalen Festival Castillo del Cante afholdes. Se mere på hubiqus.es.
RINCÓN DE LA VICTORIA
Til og med 31. december
Udgravninger viser rester af den fønikiske by Villa Antiopa. Man kan i stenene fornemme, hvordan livet har været her for gost 2.000 år siden. Se mere på www.turismoenrincon.es.
RONDA
1. - 6. september
Feria, årets byfest afholdes.
5. september
Tyrenfægtning, den meget traditionelle Corrida Goyesca, afholdes igen efter et par års pause p.g.a. strukturelle problemer i undergrunden.
TORRE DEL MAR
9. - 11. juli
Strandfest, Weekend Beach, med levende musik, Dj’s og halløj ved vandkanten. Læs mere på www.weekendbeach.es.
SANLÚCAR DE BARRAMEDA
8., 9. og 10. samt 21., 22. og 23. august
De spektakulære hestevæddeløb kan opleves på stranden i Sanlúcar de Barrameda i Cádiz-provinsen. Se mere på www.carrerassanlucar.es.
TORREMOLINOS
17. - 18. juli
Puro Latino Fest byder på latino-musik for alle pengene. Afholdes på feria-pladsen. Se mere på purolatino.es/torremolinos.

Costa del Sol er fantastisk om sommeren – strandene viser sig fra deres bedste side, restauranterne disker op med de lækreste sager, nystrøgede duge og ekstra god betjening. Selvom det er helt vidunderligt at dase i en strandstol og hoppe i havet direkte bagefter, så kan vi alle nå et punkt, hvor havet bare ikke er kølende nok og skyggefyldte steder pludseligt bliver afsindigt eftertragtede. Her følger nogle forslag til dig, der gerne vil underholdes i skyggen denne sommer.
Smut i biffen
Et rigtigt godt sted at finde skygge i sommervarmen er i biograferne langs Costa del Sol. De fleste biografer viser film med engelsk tale eller engelsk tekst. Hold øje med bogstaverne VO (versión original) eller VOSE (versión original, subtitulada en español), det betyder, at filmen er hhv. i originalversion eller originalversion med spanske tekster. Det er ikke kun de nyeste blockbustere, der kan nydes fra de bløde sæder i salen. For eksempel viser biografkæden Cinesur ofte gamle klassikere samt live opera og teater fra nogle af de største scener i verden. Se mere på www.cinesur.com
Tag i akvarium
Selvom flotte saltvandsfisk også svømmer rundt i Middelhavet, kan det være en forfriskende og svalende oplevelse at gå i akvarium og se de flotte eksemplarer ’nede fra’.
Hos Sea Life i Benalmádena kan du betragte de smukke fisk uden at få en eneste solstråle. Du kan endda prøve at fodre rokkerne.
Sea Life er åben alle dage fra 10 – 19.30. Indgang koster 16,5 €. Mere info på www.visitsealife.com/benalmadena/
Opdag en grotte
Tag på grottevandring! Udover at indeholde
fascinerende forhistoriske fund er grotter geniale i sommervarmen, da der er en konstant kølig temperatur på godt 20 grader. Der findes flere grotter på Costa del Sol, den mest kendt og nok mest imponerende er Cueva de Nerja. Det anbefales at købe billetter online. Indgangen koster 18 euro for voksne i sommerperioden (rabat til børn og pensionister). Hulen har åbent fra kl. 9.15 til 17.30 i juli og frem til og med september (sidste indgang kl. 16.30). Få mere info på www.cuevadenerja.es
Besøg et museum
Málaga har virkeligt mange vidunderlige museer. Lad dig ikke narre af størrelsen! De største museer giver ikke nødvendigvis de største oplevelser. Der er museer, hvor du kan røre, smage, larme, filme, ja der findes respektindgydende museer til fordybelse og opdagelsesmuseer til at vække alle sanser. Uanset om du har 5 eller 50 minutter, så skal du nok finde et museum, der er værd at besøge. La Danesa har besøgt en del af dem – du finder alle museumsartiklerne på www.ladanesa.com under ’Museer i Málaga’. Eller slå om på museumsartiklen i dette magasin, der denne måned handler om CAC, Málagas museeum for moderne kunst, og få inspiration.
Spil bingo
På en varm sommerdag kan man være sikker på, at bingohallerne er kølige og velbesøgte rundt omkring langs kysten. Det kræver ikke de store forudsætninger at spille bingo ’på spansk’. De fleste haller viser endda de opråbte numre på skærme i bordene, så selvom man ikke kan alle de spanske tal på rygraden er dette ingen hindring – man skal dog være opmærksom på, at det går væsentligt hurtigere end når man spiller bingo/banko på dansk. Både unge og gamle frekventerer disse haller, der på sin egen pudsige måde lader dig træde ind i en lomme af Spanien, som de fleste ikke kender. En plade koster ca. 1 € og i de fleste haller spilles der hele dagen lang.
Gå på shopping
Ikke en solstråle i sigte, kølig luft og strategisk placerede caféer og restauranter. Det er fristende at tage på shopping og få stillet både købelyst og sult og tørst, når sommervarmen melder sin ankomst. På Costa del Sol har vi både La Cañada i Marbella samt Miramar-centret i Fuengirola. Begge har åbent hele dagen mandag til lørdag og begge har åbent om søndagen t.o.m. 30. september. Find mere info på www.miramarcc.com og www.lacanadashopping.com

Vi møder veteranerne
PERNILLE KNUDTZON
Pernille Knudtzon fandt sin livsvej i Andalusien – og har siden hjulpet andre til bedre sundhed.
Hun har haft klinik i Fuengirola centrum i 35 år. Det kan lyde trivielt, men det stik modsatte er tilfældet for Pernille Knudtzon. Hun har nemlig altid rejst over store dele af verden - både for at lære nyt og for at give kurser og foredrag. Pernille er altid i bevægelse og altid på udkig efter efter metoder til, hvordan mennesker kan blive sundere og mere vitale. Det var også derfor hun som ung gjorde sin entré på Costa del Sol.
På et øde landsted går en ung dansk pige rundt blandt egnens få naboer. Der er ikke elektricitet på gården, og vandet hentes i den lokale brønd. Vi er i det gamle rurale Andalusien lidt udenfor den lille by Loja i Granada-provinsen. Vi er i midten af 1980’erne. Pigen er Pernille Knudtzon, som har fået en lidt utraditionel start på sit spanske eventyr.
En lidt anderledes læge
En moderne dansk pige på et gammelt andalusisk landsted er kontrasternes kontrast. Men Pernille var nysgerrig og tøvede ikke med at tage af sted, da ægteparret Poul Holm og Inter Marie Haut tilbød hende at tage med til deres gård, som de ville ombygge. Det var storslået natur og et godt sted at være til fordybelse og udvikling. År forinden havde parret kureret
hende. “Jeg led af voldsom høfeber og allergi, men blev helbredt via kostændringer og homøopati. Jeg blev rask på en naturlig måde og tænkte: ”Helt forunderligt at blive rask med naturlige midler. Jeg ved præcis, hvad jeg skal lave, når jeg bliver voksen,” fortæller Pernille, som fik ægteparret som mentorer. Hun uddannede sig i Danmark til læge og senere til speciallæge i almen medicin med fokus på kost,
ernæring og livsstil. Dette resulterede i lægeklinikken i Fuengirola. “Det er helt i orden, at nogle ser mig som en lidt anderledes læge, for jeg kombinerer det traditionelle med det utraditionelle. For eksempel har akupunktur virket i over 3000 år, så det er slet ikke så utraditionelt endda,” forklarer Pernille Knudtzon og går lidt i dybden med sin nysgerrighed. “Jeg arbejder altid på at finde ind bag årsagen til en sygdom eller smerte. Jeg er bestemt ikke imod medicin, men ofte kan kroppen bygges op til selv at helbrede,” mener Pernille, som i dag kan se at måden, hun altid har arbejdet på i dag hedder Functional Medicin. Det er en videnskabeligt baseret tilgang, der søger at forstå og behandle de bagvedliggende årsager til sygdom frem for alene at behandle symptomer.
Det bedste ved dengang - og i dag
Det var en ny begyndelse at flytte hertil og det indebar en kæmpe frihed.
“Jeg havde og har en frihed her, som jeg aldrig havde fået i Danmark. Fra første dag har jeg her kunne skabe mig det lægeliv, som jeg drømte om. Det var, og er stadig, det bedste ved at bo og arbejde her.”Pernilles lægeliv består af konsultationer, foredrag workshops og retreats.
“Jeg nyder at oplyse om sundhed og hjælpe folk til at skifte livsstils vaner til et bedre helbred og til at gøre os mere vitale. Tilsvarende nyder jeg at lære og blive inspireret,” fortæller den danske

veteran, som særligt rejser for at dygtiggøre sig, lære og hente inspiration.
Præcist som hun fik skabt sig det bedste lægeliv, har hun også de bedste patienter.
”For mig har Costa del Sol altid tiltrukket mennesker med mod på livet. Mennesker, som tager
chancer, starter forfra og følger deres drømme. Det har været en stor fornøjelse at møde dem gennem alle årene,” fortæller Pernille og nævner et ægtepar i midten af 60'erne, som kom til et sundhedstjek, inden de skulle på trekkingtur i Himalaya. ”Det er mod på livet, og det er præcis den type mennesker, man møder mange af her.”
Plads til alle
Dagligdagen er de seneste år blevet levet i Mijas Pueblo, hvor den danske læge, som nærmer sig de 64 år, stortrives blandt lokale, kunstnere, behandlere og mennesker fra mange forskellige nationaliteter. Byens særlige fællesskab har gjort et stort indtryk. “Mijas Pueblo har virkelig formået at bevare sin sjæl og samtidig forny sig og gøre plads til alle,” fortæller Pernille og kommer med et eksempel. “Vi er 12 forskellige nationaliteter i min Tai Chi gruppe, som mødes hver tirsdag og fredag morgen. Det er præcis, som det skal være.” Pernille trives privat lidt afsides fra kystens mylder, og hun tror, udviklingen går den vej. “Lyset og varmen vil altid trække folk hertil, men det er som om, der hverken er plads til mere eller flere langs kysten. I de kommende år vil flere trække lidt ind i landet. Byen Coín er et godt eksempel. Natur, fællesskab, sundhed, oplevelser og fordybelse vil få større betydning” er Pernilles syn på fremtiden.
Selv bliver hun så længe, hun kan, i sin bolig i Mijas Pueblo og på sin klinik i Fuengirola centrum.


“Et måltid uden vin er som en dag uden solskin”
Jean Anthelme BrillatSavarin (1755–1826)

ANDALUSIENS BEDSTE SOMMERVINE
Det er sommer, solen skinner, og det er tid til at nyde et forfriskende glas vin. Selvom vinterhalvåret i Andalusien mest er præget af fyldige rødvine, bringer varmen og lyset de tørre hvidvine, roséer, lette rødvine og ikke mindst regionens nyere hit, espumoso — mousserende vin — frem i lyset. Her præsenterer vi nogle af årets sommervine fra Andalusien, inklusive nogle spændende nye vine fra Málaga-provinsen. Vi har ikke haft mulighed for at prøve dem alle, men de anbefales varmt af lokale vinproducenter, sommelierer og vinentusiaster.
Hvidt i varmen
Intet slår et glas forfriskende, afkølet hvidvin på en varm sommerdag. Hvidvin har høj syre, men færre tanniner og lavere alkoholindhold end rødvin, hvilket passer godt til denne årstid. Andalusiens klima kombineret med de unikke kalkholdige jordbundsforhold producerer tørre, friske hvidvine, som giver et kærkomment pusterum i sommervarmen. Serveres bedst godt afkølet ved 8–9 grader.
Botani Old Vines
Bodegas Jorge Ordóñez – Málaga
Denne tørre hvidvin, som beskrives som “en sommerdrøm”, er lavet på Moscatel de Alejandría-druer fra vinstokke plantet mellem 1946 og 1968. Vinen har skabt international opmærksomhed omkring de stejle vinmarker i Axarquía-området. Den er meget aromatisk med livlige florale noter og tropisk frugt, men er samtidig tør i smagen og forfriskende i varmen. Serveres iskold til skaldyr eller stegt fisk. Pris ca. 18 €
DV Chardonnay
Bodega Descalzos Viejos, Ronda Ikke mange vingårde kan matche atmosfæren hos Descalzos Viejos, som Wine Travel Awards for nylig kårede til en af verdens 21 bedste vingårde, man ganske enkelt bør besøge. Bodegaen ligger i et restaureret kloster fra 1500-tallet, hvilket giver den en helt særlig historisk stemning.
Vinen er 100 % Chardonnay, delvist gæret på fad med bâtonnage — omrøring af bundfaldet — og lagret i tre måneder på 500-liters fade i kapellet, omgivet af religiøse freskomalerier. En kompleks, gastronomisk og kraftfuld hvidvin med lang eftersmag. Lys strågul med noter af citrus, hvide blomster, stenfrugt og bagværk. Silkeblød, frisk og vedvarende på ganen — perfekt til sommermad. Pris ca. 25 €
DV Chardonney.
Til de prisbevidste

Barbadillo Blanco, D.O. Cádiz: Barbadillo har prydet andalusiske middagsborde i generationer og er kendt som den første hvidvin produceret i regionen. 100 % Palomino Fino-druer giver en sprød, frisk og ung vin. Forfriskende og let i smagen med lyse citrusnoter — grønt æble og pære — samt et strejf af salt i eftersmagen. Perfekt til tapas, skaldyr, stegt fisk og muslinger. Med en pris på omkring 6 € er Barbadillo anerkendt for sin fremragende værdi.

Af Karethe Linaae

Marismas hvidvin
Marismas de Macharnudo
Bodega Viña Santa Petronila, Cádiz
Hvis man ønsker en raffineret vin fra Cádiz-provinsen, bør man prøve Marismas fra bodegaen Santa Petronila, som ejes
af det norsk-spanske par Brita Hektoen og Agustín Benjumeda. Saltstrømmene, der løber under jorden i Macharnudo-dalen, giver karakter til vinen, som er lavet på den traditionelle sherry-drue Palomino Fino, mens den kridhvide albariza-jord giver den sin unikke mineralske struktur.
Druerne er håndhøstet fra gamle vinstokke med meget lavt udbytte og får en nænsom presning på 45 % samt naturlig gæring, efterfulgt af seks måneder på Finosherryfade og ét år på flaske. Strågul, let filtreret, uklareret og ustabiliseret — en rama — med subtile citrusnoter og en saltpræget afslutning. En gastronomisk vin, der kan nydes til aperitivos, fisk, skaldyr, grøntsagsretter, gazpacho og friske salater.
Direktesalg: info@santapetronila. com / +34 669 750 888
Pris: 13 €

Breñal
Cortijo Los Aguilares, Ronda En hvidvin til dem, der ønsker mere end blot vin. Den er lavet på Garnacha Blanca, Viognier og Vijiriega Blanca, som dyrkes på bodegaens økologiske vinmarker i omkring 950 meters højde. Druerne er håndplukkede og nøje udvalgt for at sikre maksimal kvalitet.
Vinen lagres i seks måneder på bundfald i franske egetræsfade, betontanke og ståltanke. Den er lys stråfarvet i glasset med duft af
pære, grafit og krat, som afspejler ejendommens unikke terroir. Aromaer af hvid frugt og blomster suppleres af timian, soløje og rosmarin, der vokser omkring gården. Ekstraordinær friskhed og en lang, ren eftersmag — lige så ideel til et let sommermåltid med skaldyr som til en stille samtale ved solnedgang. Følg med i septemberudgaven af Det Norske Magasinet for en præsentation af denne smukke vingård. Pris ca. 28 €


Breñal hvidvin
Rosa i glasset
Rosévin balancerer hvidvinens sprødhed med rødvinens aromaer af røde bær og er en perfekt sommerdrik ved poolkanten. En god rosé løfter alt fra salat til skaldyr og grillmad. Farven, fra den lyseste blush til dyb rosa solnedgang, kan gøre ethvert glas festligt. Rosé skal serveres iskold, omkring 6–9 °C, og det er faktisk helt i orden at nyde den med isterninger.
Marbella Blush Rosé
Bodegas Málaga Virgen, Málaga
En frisk og elegant rosévin lavet på nøje udvalgte Syrah-druer fra den klassiske familiebodega, som har produceret vin i Sierra de Málaga siden 1885. Lys lakserosa og funklende i glasset med intense aromaer af røde bær og blomster.
Frisk og fyldig med balanceret syre og lette salte toner. Anbefales til gazpacho, burratasalat, sushi, oksecarpaccio, satayspyd, grillet hummer og — hvorfor ikke — æbletærte.
Pris ca. 25 €

Sommerrød
Ingen behøver at opgive rødvin om sommeren. En let sommerrød med lavt tanninindhold bliver læskende og alsidig, når den afkøles let i køleskabet. Det dæmper alkoholen, løfter bærsmagen og giver et forfriskende alternativ til de tunge vintervine.

Cloe Rosé
Bodega Doña Felisa, Ronda
Denne elegante, tørre rosévin fra Doña Felisa kommer fra vinmarker
900 meter over havet i Serranía de Ronda. Produktionsprocessen viser vingårdens engagement i kvalitet og respekt for miljøet. Den er lavet på 100 % Garnacha-druer, som høstes i hånden om natten for at
bevare frugtens karakter. Udsøgt duft af hvide blomster, subtile røde bær og citrus med delikate strejf af rosenblade. En vin med perfekt balance, friskhed og elegance, som passer til alt fra pasta til røgede retter, salater og asiatiske retter.
Pris ca. 14 €

Ariyanas Romé Rosado
Bodegas Bentomiz, Sayalonga, Málaga En delikat rosévin lavet udelukkende på den sjældne,
Salinete
Bodega La Melonera, Ronda
En eksklusiv økologisk rosévin i begrænset produktion, lavet på de lokale druer Moscatel Morisco og Doradilla fra en vingård kendt for sit stærke engagement i at genoplive næsten uddøde andalusiske druesorter. Frugtig og forfriskende med en let salt afslutning og stor personlighed.
Vinen er en hyldest til salinete, en truet fiskeart, som lever i regionens saltvandsbække. Fremragende til risretter, skaldyr og lette måltider udendørs.
Pris ca. 16 €

på bundfaldet resulterer i en fløjlsblød, tør vin med blomsteraromaer og en salt, mineralsk afslutning. Duftnoter af roser og violer, røde frugter, kirsebær og
høj kompleksitet sammenlignet med andre unge rosévine. Passer fremragende til fisk, skaldyr og ceviche, risretter, sushi eller som aperitif.

Merlot, dyrket i 1.200–1.300 meters højde i La Alpujarra-området i Granada. Aromatisk, balanceret og fyldig med lav syre. Lys kirsebærrød farve og smag af sorte frugter med noter af middelhavsskov.
Serveres ved 14–16 grader til stegt kød, vildt, krydret asiatisk mad, pasta- og risretter med røde saucer og lagrede oste. Meget letdrikkelig og perfekt til en venneaften. Pris ca. 16 €
Kold maceration, gæring i temperaturkontrollerede ståltanke og tolv måneder på nye franske egetræsfade giver vinen en meget intens farve med violette nuancer.
Aromaer af sort frugt med balsamiske og mineralske noter. En kraftfuld vin med livlige tanniner, som anbefales til grillet ribeye eller mørbrad, lammegryde — eller til blot at nyde på terrassen.
Pris ca. 21 €
kendt for sherry og hvidvine. Lavet
atlantisk indflydelse — frisk og livlig med bløde tanniner.
Kirsebærrød farve med violette nuancer og intense aromaer af røde og sorte frugter samt blomme, efterfulgt af komplekse noter af balsamico, ristet brød og krat. Dyb og lang på ganen. Anbefales til risretter, hamburgere, forretter, rødt og hvidt kød, vildt, charcuteri og lagrede oste. Pris ca. 14 €
Mousserende i Málaga
Alle kender cava, Spaniens svar på Frankrigs champagne, men Andalusien er begyndt at producere mousserende vine, som man absolut ikke bør overse.
Botani Espumoso
Bodega Jorge Ordóñez, Málaga
En unik mousserende vin, lavet udelukkende på Moscatel de Alejandría-druer fra de fineste vinstokke dyrket i skifer- og kvartsjord i Almáchar-bjergene i Axarquía. En floral, delikat og strålende mousserende vin, som indfanger Middelhavets essens.
Etiketten hylder en af Málagas smukkeste dufttraditioner: biznaga, den delikate buket af jasminblomster, som sættes sammen i hånden — et symbol på elegance, tålmodighed og kunstnerisk udførelse. Vinen er perfekt til skaldyr eller som aperitif.
Pris ca. 18 €

Cloe Brut Nature
Bodega Doña Felisa, Ronda Denne mousserende vin er lavet på 100 % Sauvignon Blanc-druer efter den traditionelle champagnemetode med 14 måneders lagring på bundfaldet og dobbeltgæring af mosten. Resultatet er en sprudlende, knastør vin fuld af frisk syre, velintegrerede bobler og strejf af gær, hvide blomster og tørret frugt. Et elegant, andalusisk alternativ til cava, perfekt til sushi, østers, stegt fisk, risretter, friske salater og røde bær med chokolade.
Pris ca. 23 €
Beta Sur
Bodegas Barbadillo, Cádiz
Denne mousserende vin er resultatet af eksperimentering — deraf navnet. Den er lavet på en kombination af Palomino Fino og international Chardonnay og lagret i 20 måneder på bundfaldet. Lys gul med fine, vedvarende bobler og aromaer af hvid frugt — perfekt sammen med skaldyr og fisk.
Pris ca. 9 €
Frizzante – lavere alkohol, flere bobler
La Eterna Sonrisa
Lagar La Primilla, Sierra de Montilla, Córdoba
La Eterna Sonrisa — Det Evige Smil — er en eftertragtet, halvsød frizzante fra Sierra de Montilla, lavet på 100 % Pedro Ximénez-druer fra vingårdens ældste, 80 år gamle parcel. Det lave alkoholindhold på omkring 5,5 % opnås ved at
stoppe gæringen tidligt, så noget af druens naturlige sødme bevares, før vinen tilsættes let kulsyre for at skabe den karakteristiske perlende stil. Herlig på varme sommereftermiddage og perfekt til forret eller dessert.
Pris ca. 10 €





Lumé Brut
Bodegas Contreras Ruiz, Huelva Denne elegante mousserende vin på 100 % Zalema produceres nær Doñana Nationalpark efter den klassiske champagnemetode med 18 måneders flaskelagring. Vinen har gyldne reflekser, fine, integrerede bobler og aromaer af appelsinblomst, æble og kvædekompot samt subtile noter af ristede nødder og bagværk.
Frisk på ganen med en let, salt eftersmag. Ideel til fisk, skaldyr, paté, charcuteri og risretter. Pris ca. 12 €
Frizzante Rosado & Frizzante Blanco
Bodegas Delgado, Córdoba
Disse to frugtige og aromatiske vine, med et alkoholindhold på 5–6,5 %, er lavet på 100 % Zalemadruer, som giver naturlig sødme og syre. Frizzante Blanco er lys gul med grønlige nuancer og aromaer af æbler og ananas, mens Frizzante
Rosado er kirsebærrød med lilla nuancer og aromaer af røde bær. Begge er fremragende til en uformel sommerfest og ideelle til salater, pasta og skaldyr. Serveres meget kolde over is.
Pris ca. 6 €
Marbella
Avda Ricardo Soriano, 59
+34 951 51 92 20
Fuengirola / Mijas
Ctra de Mijas, 22 +34 951 51 22 11

MIGUEL ÁNGEL HERRERA GUTIÉRREZ
I MUSEUMSLANDSBYEN GENALGUACIL
Som anden del i artikelserien En byrundtur med borgmesteren besøger vi Genalguacil og møder borgmesteren Miguel Ángel Herrera Gutiérrez, som i løbet af de sidste elleve år har forvandlet en lille landsby til et internationalt anerkendt centrum for kunst og landdistriktsudvikling.
“I dag er Genalguacil blevet et af de vigtigste referencepunkter inden for kunst og kultur, ikke kun i Spanien, men i Europa.”

Levende museumslandsby
På afstand kan Genalguacil ligne enhver anden andalusisk pueblo blanco, men idet man nærmer sig, begynder det at se anderledes ud. Landsbyen regnes officielt som en af de smukkeste i Spanien. Kommunen i Málaga-provinsen blev optaget i foreningen Los pueblos más bonitos de España i 2021. Byen er kendt for sin spektakulære beliggenhed, sine smalle gader og hvide huse – og ikke mindst for at være en levende museumslandsby, hvor skulpturer og kunstværker præger gadebilledet.
Landevejen, der fører hertil, snor sig gennem et bølgende landskab af tæt egeskov. Man bør dog ikke lade sig distrahere af naturskønheden, for lokalbefolkningen, der kender hver hårnålesving
som deres egen bukselomme, tager gerne inderbanen – især i de stejleste kurver. Og hvis du synes, at svingene er udfordrende, så vær forberedt på at holde vejret, når du kører ind i det lille centrum på vej til byens offentlige parkeringsplads. Her er der ofte kun få centimeter til husmurene.
Løfter man blikket, møder man skulpturer, der både overrasker og giver gadebilledet karakter. Nogle er stilrene moderne strukturer, andre – som en blyantstump på en væg – får os til at trække på smilebåndet, mens keramiktallerkener og lerkrukker i vindueskarmene afspejler områdets traditionelle brugskunst. Hver plads og hvert lille stræde udstiller noget særligt, og det er netop dét, der gør Genalguacil helt unik.
Folkets mand
Planen var, at vi skulle mødes på rådhuset, men som altid er vi lidt tidligt på den, så vi tager en kop kaffe på den lokale kro. Og hvem sidder der, om ikke borgmesteren, som har et morgenmøde før vores interview.
Som leder af kommunalbestyrelsen er Miguel Ángel Herrera Gutiérrez, 48 år, altid i fuld aktivitet. Alligevel tager han sig tid til at hilse på os og slå en sludder af med kvinden bag bardisken, mens hendes barnebarn løber omkring hendes ben. Miguel Ángel er tydeligvis en mand af folket, højt værdsat for alt det, han har gjort for denne landsby – og det er ikke så lidt.
Efter at have fulgt ham gennem smalle genveje i
Af Karethe Linaae Billeder © Karethe Linaae og Ayuntamiento de Genalguacil
byen finder vi et uforstyrret sted til samtalen på tagterrassen til kommunens museum for samtidskunst. Udsigten herfra er spektakulær.

Hvordan endte du som borgmester, og hvorfor netop her i denne by?
Jeg er født og opvokset i Genalguacil, og efter studierne flyttede jeg tilbage for at starte for mig selv. Det begyndte med en lille købmandsbutik, før jeg efterhånden åbnede endnu en og begyndte at arbejde med distribution af fødevarer til restauranter i området. Iværksætteri har egentlig altid været en del af mit liv, med base her i byen. Jeg har været borgmester siden 2011, snart 15 år, og mit mål har hele tiden været at udvikle et projekt, som adskiller sig fra det, man finder i andre småbyer.


Hvilke konkrete projekter har I gennemført for at sætte Genalguacil på landkortet?
For mig har det altid været vigtigt at tage udgangspunkt i omgivelserne. Genalguacil og Valle del Genal er områder, hvor naturen spiller en helt central rolle, men også steder, der har behov for revitalisering. Fraflytning har været –og er stadig – en udfordring. Derfor videreudviklede vi konceptet Genalguacil Pueblo Museo, altså museumslandsbyen.
Projektet startede allerede i 1994 med Encuentros de Arte, et kunstnerophold og værkstedsprogram, som dengang var begrænset til en 15-dages samling hvert andet år. Da vi kom til i 2011, ønskede vi at give kunst og kultur en langt mere central rolle og begyndte at opbygge et helårligt kulturprogram med kunstnerresidenser og invitationer til både spanske og internationale kunstnere. Tanken var at lade kunstnerne arbejde direkte her – ikke bare komme med et færdigt værk, men udvikle projekter i samspil med landsbyen og indbyggerne. Samtidig


• Store og små reparationer
• Eftersyn, skadereparation og lakering
• Data-diagnostik • Elektricitet og A/C • ITV-klargøring
• Ejerskifte – vi klarer alt papirarbejdet
• Vi sælger brugte biler, vi tager biler i kommision og vi samarbejder med alle forsikringsselskaber




begyndte vi at invitere kendte kuratorer, som kunne løfte projektet yderligere. I dag er Genalguacil blevet et referencepunkt for kunst og kultur, ikke bare i Spanien, men også internationalt.
Hvordan opstod museet for samtidskunst, og hvad er målet i dag? Museo de Arte Contemporáneo de Genalguacil blev etableret som et fysisk rum for den samling, der er vokset frem gennem de forskellige udgaver af Encuentros de Arte. Bygningen blev indviet i 2004, men det var først fra 2011, da jeg tiltrådte som borgmester, at vi udviklede udstillingskonceptet i en mere professionel retning for samtidskunst. I dag fungerer museet ikke blot som et opbevaringssted, men som et levende rum for kunstnerisk forskning, samarbejde med lokalsamfundet og egen kulturproduktion.


Hovedmålet med museet – som med vores øvrige initiativer i Genalguacil – er at modvirke affolkning i landdistrikterne. Arbejdet bygger på fem søjler: tradition, kunst, kultur, natur og innovation. Det er en tilgang, vi har været tidligt ude med. Museet, konceptet Pueblo Museo – som også omfatter et friluftsmuseum – og mere end 300 kunstnere har alle bidraget til, at Genalguacil i dag står som et internationalt referencepunkt for kultur og innovation i landdistrikter.
Genalguacil er også en del af EU’s program for landdistriktsudvikling.
Hvad går det ud på?
Gennem museumslandsbyprojektet og en innovationsbaseret metode har vi etableret det internationale laboratorium for rural innovation i Genalguacil. Sammen med førende europæiske partnere arbejder vi nu med projekter, der skal bidrage til at imødegå udfordringen med affolkning i landdistrikter. Et af de mest centrale projekter er Pacesetters, som indgår i EU-programmet Horizon Europe – et af EU’s vigtigste forskningsprogrammer. I denne sammenhæng fungerer Genalguacil som pilotprojekt og et såkaldt Real World Lab.
Det er ret særligt, at en lille landsby som vores deltager i sådanne projekter. Det handler ikke kun om, hvad der sker her lokalt, men også om hvordan vi kan fungere som katalysator for andre landsbyer og rurale områder i Europa.
Svingene er en del af charmen
Genalguacil ligger kun 43 kilometer fra Costa del Sol, eller godt en times kørsel fra Estepona ad MA-8301. For nogle kan landevejen føles lidt udfordrende, men ifølge borgmesteren er det en del af landsbyens charme.
Er destinationen alle svingene værd?
Absolut! Det tager mig kun omkring en time og ti minutter at køre hertil fra Estepona. Vi har direkte forbindelse, men svingene kommer man ikke udenom. Samtidig er de en del af charmen. Havde vi haft motorvej hertil, ville meget af landsbyens essens være gået tabt. Vejen har fungeret som et slags filter mod masseturisme, og det er netop det, der gør, at stedet stadig opleves uforstyrret.
Hvem bor her, og hvad arbejder de med?
Vi er omkring 400 indbyggere. Tidligere faldt befolkningstallet kraftigt, og det svinger stadig noget, men det vigtigste er, at der findes en stabil og engageret lokalbefolkning. Flere, der bor i landsbyen, arbejder på kysten, og nogle unge flytter væk på grund af studier eller arbejde. Samtidig er det i dag lettere at skabe sig et liv her – især med mulighederne for fjernarbejde.
De lokale erhverv er i høj grad knyttet til kultur, landbrug og skovbrug baseret på kastanje- og korktræer. Dalen har et mikroklima, som gør jorden meget frugtbar, og næsten alle har et lille stykke havejord, hvor de dyrker frugt og grøntsager. Turismen beskæftiger i stigende grad lokalbefolkningen, men det positive er, at det ikke er den type turisme, man ser på Costa del Sol. De besøgende, der kommer hertil, er mere bevidste og interesserede i lokale produkter, kunst og håndværk.
Har I udenlandske beboere i landsbyen?
Ja, vi har en del udlændinge, som bor her. Mange kommer først for at prøve livet i landsbyen gennem leje, før de efterhånden køber bolig og slår sig ned. Vi har blandt andet et fransk kunstnerpar, som endte med at bosætte sig her permanent, hvilket siger meget om, hvordan folk finder deres plads. Det er dejligt at se, hvordan de bliver en del af lokalsamfundet. Genalguacil tiltrækker ofte interessante profiler – kuratorer, samlere og personer fra kunst-, videnskabs- og innovationsmiljøet.
Har du et favoritsted i landsbyen?
Det er svært at vælge ét. Det, jeg bedst kan lide, er kontrasten mellem naturen og landsbyen, med de hvide huse mod den store grønne baggrund. Og efter al regnen i vinter er foråret her helt spektakulært. Navnet Genalguacil, som stammer fra arabisk, betyder noget i retning af paradis eller oase, så allerede dengang blev området beskrevet som en slags paradis.
Hvad ser du som jeres største udfordringer og muligheder?
En af de største udfordringer er at få myndighederne til at forstå, at bæredygtighed også handler om at støtte landdistrikterne. Landsbyerne
GENALGUACIL – KORT FORTALT
Hvid landsby i Málaga-provinsen
Indbyggere: 352 i 2025
Højde over havet: 500 m
Borgmester: Miguel Ángel Herrera Gutiérrez
Kuriositet: Over 250 skulpturer er spredt rundt i landsbyens gader og på pladserne.

bidrager med en uvurderlig kulturarv, og det må anerkendes i højere grad. Derudover er der behov for bedre kommunikation og mere stabile grundlæggende tjenester. Samtidig findes der store muligheder. De høje boligpriser i kystbyerne gør landsbyerne mere attraktive for iværksætteri og giver plads til en bedre livskvalitet, især for børnefamilier.
Hvad kan turister opleve i Genalguacil?
Det første, mange bør få med sig, er samtidskunstmuseet, men hovedoplevelsen er nok selve landsbyen, hvor over 250 kunstværker er spredt rundt i gaderne. Derudover kan man besøge håndværksværkstederne, hvilket giver stedet en ekstra dimension for alle, der er interesserede i kunst og håndværk. Her arbejder skomagere, kunstnere med naturmaterialer, tekstilkunstnere og andre lokale skabere, som bor og har deres værksteder i landsbyen. De er som regel åbne, og man kan bare kigge indenfor. Ønsker man at deltage i workshops, kan man kontakte museet på forhånd.
For historieinteresserede findes der også en kirke fra 1600-tallet, bygget på fundamentet af en tidligere arabisk moské. Rundt om landsbyen findes der spor efter ældre bosættelser, og området har en lang historie med minedrift helt tilbage til fønikisk tid, især i Sierra Bermeja.
Når det gælder overnatning, har Genalguacil efterhånden fået flere casas rurales, og mange har restaureret gamle familiehuse, som nu bruges af både besøgende og gæstekunstnere. Der findes også en posada og flere små restauranter – endda en vegansk restaurant. Det sidste kan måske overraske, men det passer godt til den type besøgende, der kommer hertil.
Hvornår er den bedste årstid at besøge landsbyen, og hvad med særlige lokale fejringer?
Genalguacil er et rejsemål, som kan besøges hele året, med et aktivt kulturprogram i alle sæsoner. Alligevel er første halvdel af august særligt interessant, når Encuentros de Arte arrangeres i lige år og Arte Vivo i ulige år. Da er landsbyen på sit mest levende.
Taró
Hvis du befinder dig på Costa del Sol om sommeren, kan det ske at du oplever den tykke tåge kendt som taró. Denne eventyrtåge, der ruller ind fra havet, kan være så tyk, at sigtbarheden er begrænset til kun få meter. Derfor medfører tågen ofte badeforbud på strandene - det røde flag er hejst, men det er kun dem, der er lige ved siden af flaget, der ser det. Det kan endda medføre et stop for bådtrafikken i kysthavnene. Og i modsætning til kysttåge andre steder forsvinder taró ikke ved middagstid.
Et sommerfænomen
Dette meteorologiske fænomen, der indlejrer Costa del Sol i et hvidt tæppe, som derfor ikke kun er tykt, men ofte også vedvarende, er typisk for området fra Málaga til Ceuta i sommermånederne. For feriegæster, der drømmer om lange, dovne dage på stranden, kan denne tætte tåge føles som en skuffelse. Ikke kun fordi taró forårsager dårlig sigtbarhed og bliver hængende i lang tid, men også fordi det sænker lufttemperaturen mærkbart.
Sådan dannes taró
For meteorologer er taró et interessant fænomen. Taró er nemlig advektionståge, altså resultatet af bevægelse (advektion) – varm luft, der føres over havoverfladen, som har en højere temperatur. Tågen opstår altså på grund af forskellen i temperatur mellem den varme og fugtige luft, ofte vind fra sydøst, og køligere havvand, der kommer ind fra Atlanterhavet. I mødet mellem den varme luft fordamper det kolde vand fra havoverfladen, mens den kølige havoverflade afkøler den fugtige luft, indtil den når en mætningstemperatur - den temperatur, hvor luften ikke længere kan holde på vanddamp - og tågen bliver tyk og tung. At fordampningen fra havet ikke bare forsvinder højere op i luften skyldes, at den i forvejen fugtige luft fungerer som en barriere. På dette tidspunkt er luftfugtigheden tæt på 100 procent. Som nævnt før afkøles luften betydeligt, ofte med temperaturfald på helt op til 4°C–5°C.
Taró på Costa del Sol
Taró opleves ikke kun på Costa del Sols kyst, selvom navnet er lokalt – det var det, fønikerne kaldte tågen, og det er også det maritime udtryk. Generelt kaldes denne form for tåge boria. At det ofte siges, at taró er typisk for Costa del Sol, kan skyldes, at den forekommer oftere på netop denne kyststrækning end andre steder. Området har alle de rette betingelser for, at der kan dannes advektionståge – det bjergrige landskab nær kysten får luft, der stiger op fra havet, til at køle af og rammer bjergene, hvor luften daler ned mod jorden, hvilket igen hæver luftens temperatur. Da Atlanterhavet er tæt på med sit køligere vand, som løber ind i Middelhavet, når strømmene er rigtige, er kombinationen med levante vinde (østenvind) fremragende betingelser for at taró kan dannes.

COSTA DEL SOLS TYKKE TÅGE

Taró er et særligt sommerfænomen, som hvert år indhyller Costa del Sol i tæt tåge og køligere temperaturer


Foto: Miguel Fernandez

MAX KRÜGER VISER VEJ TIL SPANIENS SKJULTE PERLER
Da jeg talte med Max første gang, forstod jeg straks, at han er en person med stort engagement i det, han laver. Det er også tydeligt, da jeg møder ham i Antequera i dag. Det, jeg troede skulle være et møde på en café i byen, bliver i stedet en udflugt til en vingård.
– Jeg har aldrig været der før, men jeg ved nogenlunde, hvor det ligger. Jeg planlægger at arrangere gruppebesøg på gården, så vi kan lave interviewet samtidig, siger Max fra passagersædet, mens han guider mig ud af byen i retning mod bjergkæden La Sierra de la Chimenea.
En kosmopolitisk opvækst
– Jeg blev født i Melbourne. Min far var svensk ingeniør, mens min mor kom fra Norge. Så jeg
er både svensk og norsk. Jeg har boet både i Sverige og Norge, men på grund af min fars arbejde boede vi i mange lande med forskellige sprog og kulturer, da jeg var barn. For mig har verden altid været åben, og jeg har rejst hele livet, siger Max.
Hans internationale baggrund er tydeligvis en stor fordel i det arbejde, han laver. – Stop, se dér! Sikke et flot vandhjul. Det er jo en fantastisk fotomulighed, siger Max og smiler, mens han beder mig tage kameraet med. Naturen omkring os er smuk – alt er grønt, frodigt og blomstrende.
Ingeniør, medicin – og nu turisme Tilbage i bilen fortsætter han med at fortælle
Denne måned kan du komme med til Antequera, cirka en times kørsel ind i landet fra Málaga. Her møder jeg Max Krüger, som fremover vil dele sine rejseog udflugtsartikler her i La Danesa, men lad os først finde ud af, hvem han er.
om sig selv. Med en far, der var ingeniør, var det naturligt, at han selv ville tage en teknisk uddannelse, så han uddannede sig til ingeniør i Oslo, men han har også studeret medicin og naturmedicin. Hans interesser har altid været brede og omfatter anatomi, ernæring, træning, landbrug, natur og rejser. Max har også en mastergrad i turisme og hotelledelse, som han tog i Rom.
– Rejser, turisme og mad ligger til familien. Min bedstefar drev hotel og arbejdede som kok, og hjemme havde vi altid middagsgæster og sammenkomster. Der gik knap nok en uge, uden at vi havde 10, 15 eller 20 personer hjemme til middag.
Vi ankommer til vingården Bodega Gross Hermanos, hvor produktionen er lille og består
Kort info
Navn: Max Krüger
Født: 1968 i Melbourne, Australien
Bor: Antequera
Familie: Søn, 18 år
Job: Udflugts- og rejsearrangør samt “rejsedesigner” med skræddersyede oplevelser inden for kultur, historie, natur og lokale producenter.
For udflugter med Max Krüger:
E-mail: alvion.travelstudio@gmail.com
Telefon: 0034 604399512

af økologiske premiumvine. Vi får en rundvisning på bodegaen og området omkring gården. Det er både hyggeligt og inspirerende, og atmosfæren er afslappet. Historien om Bodega Gross Hermanos og vinene må dog vente til en anden artikel, for nu er vi her for at introducere Max og for, at han kan knytte kontakter til fremtidige udflugter.
En anden måde at rejse på Med sin nysgerrighed og sit store engagement arbejder Max med turisme og udflugter med fokus på kvalitet og personlige oplevelser. Han laver ikke standardiserede busture, hvor attraktioner krydses af i hæsblæsende tempo, men foretrækker at skabe nøje udvalgte oplevelser, hvor kvalitet går forud for kvantitet. Derfor kan én udflugt tage deltagerne til en osteproducent, mens den næste går til en vingård, en historisk by eller en gåtur gennem landskaber, som få turister kender til. Max lægger også vægt på gastronomi og historie og foretrækker at gå mere i dybden.
– Jeg mener ikke, at man behøver at se fem vingårde på én dag. Ét virkelig godt besøg er nok. Og jeg ønsker heller ikke at gentage ting, der står i rejseguides, eller som alle allerede ved. I stedet ønsker jeg at gå dybere ind i den lokale side, forklarer Max.
Selvom han sætter pris på klassikere som Granada og udsigten over Alhambra, er det de mindre turistprægede steder, der tiltrækker ham mest.
– Jeg kan godt lide de små steder, hvor man finder sjælen, som Aracena, der er kendt for hulesystemet Gruta de las Maravillas, fantastisk skinke og smuk natur, eller Guadix, hvor folk stadig bor i traditionelle huleboliger.
Mad som kompas
Mad er også en del af Max’ udflugter, men for ham handler den om mere end det, der ligger på tallerkenen.
– Hvis du har god mad og en god udsigt, har du grundlaget for en god oplevelse. Tænk på et rustikt træbord i skyggen af et oliventræ med nybagt brød, lokal ost, en generøs skvæt olivenolie og udsigt over Andalusiens bølgende bakker.
For ham er mad historie, geografi, kultur og identitet. Han mener, at mange besøgende bliver fanget i turistmaden og går glip af Spaniens virkelige skatte: lokalt brød, olivenolie, ægte oste, gazpacho, grillet fisk og traditionelle hjemmelavede retter – for ikke at tale om enkle tapasretter.
– Min egen absolutte favorit er pan tostada con aceite y tomate. Det er enkelt og perfekt, smiler Max.
Favoritsted i Málaga-provinsen
Da jeg spørger ham om hans favoritsted i Málaga-provinsen, tøver han ikke: Antequera. Her er han især fascineret af de forhistoriske stendysser, som blev rejst for omkring
6.000 år siden, og som i dag er på UNESCOs verdensarvsliste.
– Når man går derind, føles det, som om man er trådt ind i en anden tid. Jeg spørger altid mig selv: Hvordan kunne de bygge dette? Hvad var formålet? Det er næsten som science fiction, siger han og tilføjer, at han elsker mystikken, historien og følelsen af, at visse steder stadig bærer på hemmeligheder.
Det er også i Antequera, Max selv har slået sig ned – i modsætning til de fleste udlændinge, der flytter til Spanien og vælger kystbyerne.
– Jeg har boet i Alicante, Valencia og Estepona, men jeg er endt i Antequera, siger han og ser mod byen, omgivet af landbrug, vingårde og dramatiske landskaber.
– Her er oliventræerne, vinen, naturen, varmen og roen. Jeg føler mig hjemme her, siger han og smiler.
For Max byder indlandet på mere af det ægte Andalucía. Her lever traditionerne stadig videre, og tempoet er mere menneskeligt end langs de mest udbyggede kyststrækninger. Antequera har også en ideel beliggenhed for dem, der ønsker at opdage regionen:
– Herfra er der forholdsvis kort til det hele, samtidig med at man undgår turistræset ved kysten.
HVOR FINDER DU ANDALUSIENS
BEDSTE SNORKELSTRANDE?

La Danesa kommer her med et udvalg af Andalusiens bedste snorkelstrande.
Med den varme, vi har i øjeblikket, er det ikke kun ønskværdigt at være i vandet – men gerne med hovedet under vand, og når det kommer til undervandsoplevelser, har Andalusien uendelige muligheder.
Spaniens sydligste region har fantastiske strande med behagelige vandtemperaturer og rig marine flora og fauna, der gør dem perfekte til snorkling. Både som sport og fritidsaktivitet er dette en nem og overkommelig måde for folk i alle aldre at opleve spændingen ved dykning - uden alle forberedelserne! Du behøver ikke et dykkercertifikat eller masser af dyrt udstyr for at udforske nogle af de undervandseventyr, som Andalusien har at byde på. Snorkling kan gøres næsten overalt på kysten. Alt du behøver er en dykkermaske, en snorkel og et par svømmefødder til at plaske rundt på kysten og opdage, hvad der gemmer sig under havets overflade.
Snorkelstrande ved Middelhavet
Almería-provinsen:
Cabo de Gata
Nationalparken og marinereservatet Cabo de Gata beskrives ofte som Spaniens bedste snorklested med mange bugter og strande at vælge imellem. På trods af sit navn (Stand of the Dead) er Playa de los Muertos kendt for sit imponerende undervandsliv og krystalklare vand. Selv en nybegynder vil opdage nogle af stedets utallige stimer af farverige småfisk og spændende undervandsopvækster.
Isleta del Moro
Isleta del Moro er en lille landsby beliggende på et bjerg i Cabo de Gato. Det er også navnet på en ø, der ligger lige uden for landsbyen. Det krystalklare vand her er populært til både snorkling og dykning, så her hopper du bare i havet!
Den lille bugt Cala Higuera, som ligger længere mod syd i nationalparken, er fuld af hemmeligheder, med rester af gamle skibsvrag, buegange og utrolige klippeformationer, hvor du kan finde et rigt undervandsliv med egne økosystemer.

Málaga-provinsen:
Parque Natural de los Acantilados de Maro-Cerro Gordo, Nerja
Playa de Maro, som siges at være en af provinsens smukkeste, er nok bedre kendt blandt skandinaver, selvom den stadig beskrives som "en af Costa del Sols hemmeligheder". Stranden byder på en naturligt beskyttet bugt med lokkende krystalklart vand, undervandshuler og utrolige klippeformationer og undervandsliv som ingen anden. Ud over farverige fisk kan man observere søpindsvin, blæksprutter og andre maritime arter i deres naturlige habitat. Hele naturparken er fredet og fiskeri er ulovligt.
Blot et par hundrede meter fra Maro-stranden ligger den lige så smukke, men mindre befolkede Playa de la Caleta . Bortset fra en fyr, der har kajakudlejning og sælger kolde drikke, har standen ingen service, så her bør du medbringe alt, hvad du har brug for.
Playa Calaceite, der ligger lige uden for Torrox, har heller ingen strandtjenester, men her finder
Af Karethe Linae
du et dampskibsvrag dækket af farverige havsvampe og anemoner. Det ligger i en dybde på omkring fem meter 100 meter fra stranden.
Hvis Nerjas andre strande bliver for overfyldte, så prøv den 500 meter lange Playa de las Alberquillas, som ligger lidt længere væk fra alfarvej (uden for N-340). Det fredelige grønne paradis med den sorte sandstrand er aldrig overfyldt, selv ikke midt om sommeren. Også her finder du krystalklart vand med undervandshuler og masser af fisk. Stranden er en del af naturreservatet og har ingen strandservice.
Granada-provinsen:
Playa de la Herradura, Almuñécar
For dem, der ikke kender Granadas Costa Tropical, kan Playa de la Herradura klart anbefales. Havet ved denne strand er perfekt til en dag med snorkling og har været genstand for mange prisvindende undervandsfotografier. De farverige koraller er hjemsted for et rigt udvalg af fisk, søstjerner, søheste og endda lejlighedsvis blæksprutter.
Playa de la Rijana, Gualchos – Castell de Ferro
Et andet af Costa Tropicals magiske steder er Playa de la Rijana med sit mørke sand, få strandgæster og varme snorkelvand. De fleste mennesker ankommer til stranden med båd, men du kan også få adgang til stranden ved at klatre ned ad en stenet sti. Stranden er ikke egnet til yngre børn.

(Kilder: snorkelingarroundtheworld, visitacostadelsol, Diario de Sevilla, snorkeling-report og cntraveller)
Snorkelstrande ved Atlanterhavet
Cádiz-provinsen:
Cala del Aceite, Conil de la Frontera
Costa del Luz er måske ikke så kendt som Costa del Sol, men det har den bestemt grund til at være. Cala del Aceite er et sandt paradis for snorklere med roligt hav og rigt undervandsliv. Her kan udover fiskestimer også observeres koralrev.
Playas de los Caños de Meca (eller Playa De los Caños), Caños de Meca
Endnu en 'juvel' på Costa del Luz! Landsbyen Caños de Meca er kendt som Cádiz-provinsens hippiedistrikt, men lad det ikke stoppe dig. Las Playas de Caños de Meca, som omfatter Playa de Faro, Cala Varadero og Playa del Pirata, er kendt for deres smukke beliggenhed og rige biodiversitet. Strandene ligger også tæt på Parque Natural




de la Breña y Marismas de Barbate, så du ikke kun kan udforske undervandsverdenen, men også det smukke naturlandskab i nærheden.
Playa de Bolonia, Tarifa
Kun en kort køretur fra surfebyen Tarifa ligger Playa de Bolonia. Stranden, som også er en nudiststrand, er kendt for sine klitter og ferskvand. Det byder på fremragende snorklemuligheder, rigt havliv og god sigtbarhed under vandet. Gå ikke glip af Bolognas koralrev og det romerske arkæologiske område Baelo Claudia, der ligger lige ved stranden.
NB. Selvom snorkling er en forholdsvis sikker aktivitet, bør du tage de samme forholdsregler, som du gør ved enhver anden aktivitet i og ved havet.


Fantastisk mulighed for et skandinavisk poolfirma, der drømmer om at udvide aktiviteterne til Sydspanien
Fantastisk mulighed for et skandinavisk poolfirma, der drømmer om at udvide aktiviteterne til Sydspanien


En veletableret og veldrevet swimmingpoolvirksomhed, grundlagt i 1986, udbydes nu til salg. Virksomheden har et stærkt ry for kvalitet og service og en loyal skandinavisk kundekreds.
Forretningen har i dag 140 faste ugentlige poolservice-kontrakter, som fortsat vokser, samt planlagte renoveringsopgaver for resten af 2026 og ind i 2027.
Salget omfatter en selvejet showroomog kontorejendom, et erfarent team samt 7 servicevogne med trackere. Dette gør virksomheden særdeles velegnet til et eksisterende skandinavisk poolfirma, der ønsker at etablere sig under sydens sol med en stærk platform fra dag ét. En sjælden mulighed for at overtage en solid virksomhed med fast kundebase, stærk drift og stort potentiale under sydens sol.


FRIGILIANAS TO VILDE VANDRERUTER
Af Else Byskov

Frigiliana, 7 km. nord for Nerja, har længe været et attraktivt udflugtsmål, fordi det er en charmerende hvid landsby med en gammel bykerne, der stammer helt fra maurernes tid. Her har man malet byens blodige historie op på 8 fine plancher i de smalle gader, så man kan leve med i de drabelige kampe der fandt sted her i 1569. I dag er byen fredelig og skøn med utallige restauranter og barer og en pragtfuld udsigt ned over landskabet til Nerja og Middelhavet. Men Frigiliana har andre seværdigheder, idet den ligger dramatisk på kanten af slugten hvori Higuerón floden løber. Og det er netop omkring denne flod at de to vilde vandreruter ligger.
Vandkanalsruten
Den første rute er af nyere dato, idet man, langs med en af de vandkanaler, der fører vand fra Higuerón floden ind i byen, nu har opsat et hegn, som betyder, at det er trygt at vandre et stykke på vandkanalen. Denne vandkanal tager vand ind ca. 8 km. oppe af floden, altså 8 km. nord for byen. Her opsamler den vandet og så er kanalen ellers klistret udenpå flodens ene side, som, jo længere man nærmer sig byen, bliver mere og mere lodret. Når den når byen er der mindst 100 lodrette meter fra vandkanalen ned til flodbunden.
Det kræver derfor ret gode nerver at tage en tur på kanalen, men det er en enestående oplevelse med totalt flotte vistas, dels ned i flodbunden og dels op mod den smukke Sierra de Almijara, hvoraf man kan se bjergene Cielo, El Almendrón, Lucero, El Cisne og en del mindre bjerge. Det er helt ubetaleligt flot.
For at komme op på vandkanalen skal man køre på vejen der går nedenfor Frigiliana i retning af Torrox, og så snart man har forladt byen og har kørt ca. 500 m. går en stejl vej af mod højre hvor der står Lízar. Når man er kommet helt op, er der en lille P-plads på venstre hånd og her parkerer man. Denne P-plads ligger lige nedenfor den knold, hvor Frigilianas nu forsvundne borg (kaldet Castillo de Lízar) lå. Borgen blev revet ned af de kristne efter at de havde jaget maurerne væk under det vældige slag i 1569. I dag er der kun nogle fundamenter tilbage af borgen
og man mener, at man blot brugte borgens materialer til at bygge nye huse af.
Lige bagved P-pladsen ligger et stort vandbassin og nu går vi ned langs med bassinet. For enden af bassinet går en trappe opad, og den tager vi. Efter ca. 30 trin går trappen over i en lidt stejl sti og efter 20 meter møder vi en vejgaffel, hvor den venstre sti går op mod El Fuerte og den højre ud på vandkanalen. Der står Acequia (vandkanal) med blå skrift. Straks er vi oppe på den cementkant, der løber langs med kanalen, og det er her vi skal gå. Der er bygget et rækværk langs med cementkanten og de steder, hvor det er mest hårrejsende, er der hønsenet for. Nu går vi nok så lystigt på cementkanten indtil rækværket ender. Det gør det efter 1,45 km. Vi nyder nu disse 1,45 km. i fulde drag idet det både er hårrejsende og meget smukt at gå der. Bjergene udfolder sig i al deres pragt lige ud for vores næser og vi har også fine kig ned i bunden af flodsengen lang dernede. Uha, uha, hvor det gyser. Et sted skal man gå på en metalrist over kanalen, da der ikke var plads til cementkant. Sjovt er det.
Efter de omtalte 1,45 km. er det slut med rækværk – der var nok ikke råd til mere. Og selv om jeg er ellevild efter at fortsætte helt hen til kanalen ender – 6,5 km. længere fremme- tør jeg ikke. Det er for broget, for cementkanten er smal og der er ikke noget at holde på, nu hvor der ikke er rækværk. OK, man kunne, hvis man

Her kigger man op på bjerget ”Cielo” (”himmelbjerget” - 1508 m.o.h.)

Ruten er ikke for folk med svage nerver



absolut SKULLE hen til enden, gå nede i vandet, for det er kun 20-30 cm. dybt, men det afhænger jo af regnmængden. Skulle man mod forventning lykkes med at komme hen til kanalenden, kan man nemlig tage stien i bunden af floden tilbage og det ville give en herlig 16 km. lang rundtur.
Men vi vender hvor rækværket ender og så er turen blot på 2,9 km. frem og tilbage. Det betyder så, at der er kræfter tilbage til den anden vilde rute, nu vi er i Frigiliana.
Bonmot ruten
Den anden vilde rute løber nede i bunden af Higuerón og den er sjov, men igen, ikke for svagpissere. Ruten bliver kaldet ”bon mot” (på dansk ´åndrighed´) ruten fordi en eller anden munter englænder har skrevet utallige bonmoter på sten hele vejen langs med ruten.
Ruten fører fra Frigiliana ned til Nerja og det er ret usædvanligt, at man nu kan vandre hele vejen nede i flodsengen. Det har man nemlig ikke altid kunnet, fordi et par mægtige klipper spærrede for passagen ca. 2 km. efter start. Men nu er der bygget trapper hen over klipperne, så passagen er fri. Fri og fri er den nu ikke helt, for der skal kravles lidt her og der, man skal gå på snævre gesimser, forcere smalle, stejle trapper uden rækværk og i det hele taget være frygtløs og frisk. Men er man det, får man en herlig oplevelse ud af det.
Ruten starter lige nedenfor Frigilianas vartegn: den gamle sukkerfabrik. Vi snyder lidt og kører et stykke af vejen ned i slugten.
Ved den anden rundkørsel når man kører ind mod Frigiliana (der hvor der ligger en P-kælder til venstre) drejer vi til højre og efter 20 meter dykker vi ned mellem to huse ad en smal vej hvor der ligger en pengeautomat til venstre og restauranten Virtudes ligger til højre. Vi drejer til venstre efter 20 meter og følger nu en meget stejl cementvej ned i slugten. Vi parkerer nede på slugtkanten lige inden vejen drejer skarpt til venstre. Her er der som regel god plads. Det er bedst at have en bil med en kraftig motor, så den kan klare at kravle op igen. Så er det sagt.
Nu er der kun et par hundrede meter ned til bunden af slugten og hernede drejer vi til højre. Mod syd eller medstrøms, hvis der ellers var vand i floden. Her i slutningen af september er der ikke en dråbe vand, så det er fint, for stien kan faktisk ikke befares når der er vand i floden. Det har jeg prøvet, og det var umuligt at forcere de voldsomme vandmasser. Det er især om foråret at stien ikke er farbar.
Men nu er alt vel og nu kommer en skøn, skyggefuld sti til syne. Vi bliver straks mødt af de første bon-moter og på den måde er stien afmærket helt til Nerja. Inden længe kommer vi til et sted, hvor en blå pil med ordet PINTO peger til venstre, men den skal vi ikke tage. Den fører op til den lille helligdom kaldet Cruz de Pinto. Nej, vi skal til højre ned ad et lille stejlt stykke, hvor der ligger nogle store rør. Jeg satte mig på bagen til højre for røret, og så var det let.
Herefter går det glat det meste af vejen. Når man ser stier, der udgår fra flodsengen på venstre hånd, er det klogt at tage dem, for her er det lettere at gå.
Et sted hvor der er to blå prikker skal man gå op til venstre og nu er man tæt ved det sted, hvor løjerne rigtigt begynder. Nu starter en brolagt sti som snart fører over i de omtalte trapper, der går hen over klipperne. Trapperne er fine nok, men ret smalle og til tider er rækværkssnoren revet over. Men det går fint og efter klipperne fortsætter stien mellem lodrette klippesider et par hundrede meter inden den løber ud i en bred dal.
Her ligger der et hus på venstre hånd, og hvis man går lidt længere frem, ser man til højre en vej, der går op til La Molineta – den lille landsby der ligger mellem Nerja og Frigiliana.
Vi vender om, når vi kommer ud på det brede stykke og går tilbage den samme vej som vi kom. Turen er så på 4,7 km. i alt derfra hvor bilen står og tilbage. Men man kan naturligvis gå videre helt ned til Nerja, ca. 3 km. længere nede ad floden. Inden man når Nerja løber Río Higuerón sammen med Rio Chillar, og lidt efter går stien under motorvejen for til sidst at nå Nerja. En herlig tur. Er man gået helt til Nerja kan man tage bussen tilbage til Frigiliana hvis man er blevet træt.


Bonmot: ”Vi er her for at lære – ikke for at samle ting og puge penge sammen”
Nu bliver stien brolagt
Trapperne er smalle og rækværkssnoren er til tider væk
”En hvilken som helst retning er fin, når man ikke har været der”
Club Danés
DANSK SPANSK SAMVIRKE
Følg med i, hvad der sker i klubben, på vores hjemmeside: www.clubdanes.dk


Club Danés, Haza del Algarrobo, Ctra. de Mijas km. 2,2, 29650 Mijas Costa. Mail: mail@clubdanes.dk - website www.clubdanes.dk.
Tlf. og fax: 952 472 880 Mobil: 635 292 602. Mail til Cafe Danés er cafe@clubdanes.dk og tlf. nummer +34 604 40 35 16
Kære medlemmer og følgere
Vi håber i alle nyder sommeren. Vi begynder at forberede os på at starte op igen efter ferien.
Aktiviteter i klubben:
Hver tirsdag kl.19.00 - 21.00 Toastmasters, Costa del soul speakers. Lær at tale i forsamlinger, skrive taler og få mere selvtillid.
Vi har flere grisefester i kalenderen i samarbejde med Bravo Tours.
6 august, 17 september og 8 oktober
Prisen er for medlemmer 25 euro, gæster 35euro
Hjerte for Andalusien
Kom og hør historier fra Solkystens bedste turguider, Lonni og Søren
Tirsdag den 1. september kl. 19.00
Arrangementet er gratis
Chief 1
Club Danés arrangerer i samarbejde med Torre del Mar klubben
Hold øje med hjemmesiden hvad der kommer til at ske, www.clubdanes.dk
Torsdag den 3. september
Pris medlemmer 20 euro, gæster 25 euro
Vi glæder os til at se dig!
FRA SEPTEMBER starter de faste aktiviteter i Club Danés
• Petanque – Deltag i sociale petanquespil, hvor både erfarne spillere og nybegyndere kan være med.
• Skydning – Finpuds din præcision og deltag i vores sjove skydningsaktiviteter.
• Bridge – Bliv en del af bridgeklubben og spil i godt selskab.
• Whist – hver mandag og torsdag kl. 13 – kom og vær med! Her må gerne grines!
• Pilates – Træn din krop med effektive pilates-sessioner, der er skånsomme for alle aldre og niveauer.
FRA OKTOBER
• To gange om måneden inviterer vi til Banko med spændende præmier på spil – en sjov aften, hvor alle kan være med! Suppleres altid med fællesspisning, før vi spiller.
Specielt i august:
Tirsdage kl 19.00 Toastmasters
Torsdag d. 6/8 kl. 18.30 Grisefest med Bravotours
Specielt i september
Tirsdag d. 1/9 kl. 19.00 Lonni og SørenHjerte for Andalusien
Torsdag d. 3/9 kl. 19.00 Chief 1
Onsdag d. 9/9 kl. 10:30 - Madpakker til nødlidende i Mijas/Malaga –”Ángeles Malagueños de la Noche”
Onsdag d. 9/9 petanque starter
Lørdag d. 12/9 Velkomstskydning
Torsdag d. 17/9 kl. 18.30 Grisefest med Bravotours
Vi har mange andre arrangementer i støbeskeen, så hold øje med vores hjemmeside, Facebook og meld jer gerne ind i gruppen på Facebook: Gruppen for Club Danés.
Og så glæder vi os til at se rigtig mange af jer i klubben - både i hverdagen og til vores arrangementer! På bestyrelsens vegne/Anni Madsen
Medlemskab: Årsmedlemskab, 100€ (gældende fra købsdato og ét år frem), kan tegnes på hjemmesiden www.clubdanes.dk eller i klubben. Medlemskab opkræves herefter automatisk (medmindre andet er aftalt) årligt gennem sikkert opkrævningssystem (Stripe).
NYT FRA DEN DANSKE KLUB I TORRE DEL MAR
Stedet, hvor skandinaverne mødes
Adresse: Paseo Marítimo Levante 21 A, Torre del Mar
Velkommen til sommeren i klubben Vi går sommeren i møde – en dejlig tid, hvor vi hver torsdag husker at pakke badetøjet! Da vi bor lige på stranden, runder vi hver torsdag af med en dukkert, når vi lukker kl. 14.00.
Sommeren bruger vi desuden på at opgradere vores faciliteter. Vi maler, fikser lofter og optimerer inventaret, så vi får endnu bedre plads til fremtidens fester og arrangementer.
Er du ikke medlem endnu?
Overvejer du at besøge os, så gør det – du er meget velkommen! Kan du lide stemningen, så meld dig ind og bliv en del af fællesskabet. Et årsmedlemskab koster kun 50 € og foruden man så kommer billigere til festerne,så giver det jo også adgang til vores generalforsamling.
Torsdage i juli og august
Kom og nyd lækkert smørrebrød, hyggeligt
samvær og gode netværksmuligheder.
Baren: 11.30–14.00
Køkkenet: 11.30–13.00
Husk: Køb eller forny medlemskab samt billetter til kommende arrangementer i baren.
Det sker i Klubben
Vi har netop opdateret vores aktivitetskalender. Hold dig løbende orienteret på vores hjemmeside eller vores aktive Facebook-side.
Udvalgte arrangementer 2026/27
Ultimo sep Amin Jensen (dato følger)
9. okt Gensynsfest
23. okt Oktoberfest
6. nov 60’er/70’er fest med Mishelle Daniels
14–21. nov Fællestur på cruise
24. nov Hyldestkoncert for Johnny Reimar
11. dec Julefrokost
14. feb Valentines Day Grill
26. feb Årets medhjælperfest
13. mar Påskefrokost
21. mar Generalforsamling
fleste store fester koster 20 € (25 € for gæster)
Fra oktober starter vi op for: Billard, bridge, yoga, linedance, banko, spansk, sang & musik.
Kontakt & Info
Bliv sponsor eller annoncør : Ønsker du synlighed i klubben, på vores hjemmeside eller sociale medier? Kontakt bestyrelsen – vi hjælper dig, fordi du hjælper os!
Mail: kontakt@danskeklub.dk
Web: www.danskeklub.dk
Facebook : Den Danske Klub i Torre del Mar
Bestyrelsen 2026
Bestyrelsesposter: Formand: Maddie Hjort | Næstformand & Kasserer: Maria Henningsen | Sekretær: Helle Munksgaard | Medlemmer: Bjarne & Birthe Nissen | Suppleant: Lars Kristian Petersen
Med venlig hilsen, Bestyrelsen.
De
NYT FRA MARGRETHEKIRHEN
Sommerferie
Kirken har lukket i månederne juli og august. I nødstilfælde, hvor der eventuelt skulle blive brug for en præst, henviser vi til DSUK (Danske Sømands- og Udlandskirker) i København. Tlf.nr. +45 7026 1828 - mail: kontor@dsuk.dk
MARGRETHEKIRKEN
Avda. de Dinamarca 2 & Calle Ciprés 22, Las Lagunas, 29651 Mijas Costa Tlf. 952 587 481
margrethekirken@margrethekirken.com
Website: www.margrethekirken.com
Kontortid i september: onsdage fra 16. sep. kl. 15-17, hvor præsten Hans Krab Koed træffes i kirken. Telefonisk træffetid tirsdag, torsdag, fredag kl. 10-12 på tlf.nr. +34 722 875 452
Følg kirken på Facebook: Margrethekirken
Kirkens præster
Pastor Hans Krab Koed (varetager gudstjenester, kirkelige handlinger og undervisning efteråret 2026)
Mobil: +34 722 875 452
Mail: hkk@dendanskekirke.dk
Pastor Torkild Bak (varetager gudstjenester, kirkelige handlinger og undervisning foråret 2027)
Mobil: +45 24 27 01 41
Mail: torkildbak@gmail.com
Kirkens organist
Delyth Bressington
Menighedsrådet
Mail: formandskontoret@margrethekirken.com
Formand John Peter Sørensen
Telefon: +34 693 589 697
E-mail: john.peter.sorensen@gmail.com
Kasserer John Peter Sørensen
Årskontingentet
på 95 € kan indbetales i kirken om søndagen ifm. gudstjenesten eller på kirkens konto i
Cajamar: (IBAN ES87) 3058 0860 7927 2000 6999 (Swift: CCRIES2A)
Husk venligst kontingentet for 2026!
Gudstjenester
Søndag den 06. september kl. 11.00: 14. søndag efter trinitatis, Ingen gudstjeneste
Søndag den 13. september kl. 11.00: 15. søndag efter trinitatis, Hans Krab Koed
Søndag den 20. september kl. 11.00: 16. søndag efter trinitatis, Hans Krab Koed
Søndag den 27. september kl. 11.00: 17. søndag efter trinitatis, Hans Krab Koed
Konfirmationsforberedelse 2026/2027
Har du et barn, der skal konfirmeres, og dermed gå til konfirmandundervisning i Margrethekirken, kan indskrivning til undervisningen ske ved henvendelse telefonisk til Hans Krab Koed på +34 722 875 452 eller pr. mail til hkk@dendanskekirke.dk.

Konfirmationen finder sted lørdag den 27. maj 2027 kl. 11.00 i Margrethekirken. Konfirmandundervisningen begynder i forbindelse gudstjenesten den 20. september 2026 kl. 10.00.
Arrangementer:
Søndag den 8. nov. kl. 11.00: 25-års jubilæum Margrethekirken fylder 25 år den 8.november. Det fejres med en festgudstjeneste. Efter gudstjenesten bydes alle på tapas og cava/vin ved en reception, der sponsoreres af fondene Tage og Ulrik Nørgaards Fond, Civilingeniør Knud Nørgaard og hustru Grethe Nørgaards Fond samt Fundación Reina Isabel de Dinamarca i Spanien, der også har betalt for kirkens smukke istandsættelse.
Formanden for Danske Kirker i Udlandet Jakob Kvist, Biskop Peter Skov-Jakobsen, Provst Selma Ravn, ambassadør Michael Braad og konsul Marisa Moreno Castillo deltager i festlighederne sammen med tidligere præster og menighedsrådsmedlemmer.
Alle er meget velkomne til at komme og fejre fødselsdagen i vores dejlige kirke.
Efter gudstjenesten er der reception med tapas, cava og vin.
Tilmelding: margrethekirken@margrethekirken.com
Jeg beder om din hjælp, ved at opfordre dig til at blive medlem og støtte op om fonden Cudeca, der tager sig af kræftsyge og deres pårørende. De berørt e skal have mulighed for at leve på en værdig måde og få den bedste behandling af personer med den rette eksper tise. For dem, der har mest brug for os.
Bliv medlem









Pas godt på dine nyrer


Af
Anni Dahms, Syge & Sundhedsplejerske, Biopat og Ernæringvejleder.
For nylig kom en god veninde forbi og bad mig om råd til, hvordan hun bedst kunne støtte sine nyrer samtidig med, at hun fulgte lægens anbefalinger. Hun havde gennem nogen tid oplevet hævede fødder og ben, noget hun aldrig tidligere havde været plaget af. Det fik os til at tale om nyrerne –disse fantastiske organer, som de fleste af os sjældent skænker mange tanker, før der opstår problemer.
Nyrerne og vores livsenergi
Det er vigtigt at tage hensyn til sin nyrefunktion, og heldigvis kan vi selv gøre meget for at støtte nyrernes sundhed. Nyrefunktionen ændrer sig naturligt med alderen, og undersøgelser viser, at mange mennesker i 70-årsalderen har en nyrefunktion, der er 20-35 % lavere end i yngre voksenår. Dette er ofte en naturlig del af aldringsprocessen, men understreger samtidig betydningen af at passe godt på sine nyrer gennem hele livet.
I en tid, hvor vi dagligt bliver mødt af krigstrusler, økonomisk usikkerhed og mange andre bekymringer, oplever mange mennesker et stigende niveau af stress og uro. Det påvirker naturligvis ikke kun vores mentale velbefindende, men også vores fysiske sundhed.
Inden for traditionel kinesisk
medicin betragtes nyrerne som kroppens energireservoir. Her forbindes de med vitalitet, livskraft og seksuel energi. Frygt og usikkerhed anses for at være de følelser, der særligt påvirker nyrernes energi.
Selvom disse sammenhænge ikke er en del af den moderne vestlige lægevidenskab, finder mange mennesker stadig værdi i tanken om, at vores følelsesliv og vores fysiske velbefindende hænger tæt sammen. Derfor kan det være en god investering at prioritere tid til sig selv og skabe mere glæde, ro og tryghed i hverdagen. Frygt er en naturlig menneskelig følelse, som ingen af os helt kan undgå. Målet er ikke at ignorere den, men at lære at møde den og gradvist blive mindre styret af den.
I nogle traditioner siges det, at højre nyre symbolsk forbindes med vores tryghed og selvværd i forhold til omgivelserne, mens venstre nyre forbindes med de følelser, vi retter mod os selv, såsom selvkritik og skyldfølelse. Det er symbolik snarere end medicinske fakta, men for nogle mennesker kan sådanne billeder give anledning til eftertanke.
Rent fysiologisk har højre og venstre nyre stort set samme funktion. Den højre nyre ligger dog ofte lidt lavere end den venstre på grund af leverens placering. Kroppen kan i mange tilfælde fungere fint med én velfungerende nyre, hvilket viser,
hvor imponerende disse organer er.
Nyrernes vigtige arbejde Nyrerne er kroppens eget rensningsanlæg. Vi har to bønneformede nyrer, som ligger højt i bughulen bag de nederste ribben. Hver nyre vejer kun omkring 150 gram, men tilsammen udfører de et imponerende arbejde døgnet rundt.
Der passerer omkring én liter blod gennem nyrerne hvert minut. Det betyder, at disse to små organer filtrerer omkring 1.700 liter blod i løbet af et døgn og hjælper kroppen med at opretholde den rette balance mellem væske, salte og affaldsstoffer.
Nyrernes vigtigste opgaver er:
• At rense blodet for affaldsstoffer
• At regulere kroppens væskebalance
• At opretholde kroppens saltbalance
• At medvirke til kroppens syre-base-balance
• At udskille overskydende væske som urin
Hvor meget vi tisser i løbet af et døgn afhænger af mange ting, blandt andet hvor meget vi drikker, vejret og vores aktivitetsniveau. For de fleste voksne ligger urinmængden normalt på omkring 1-2 liter dagligt.
Nyrerne har også andre vigtige funktioner. De hjælper blandt andet kroppen med at danne røde blodlegemer, bidrager til et normalt blodtryk og er med til at
aktivere D-vitamin, som er vigtigt for både knogler og muskler.
Hvordan kan du støtte dine nyrer?
En sund livsstil er det vigtigste fundament. Husk at drikke nok
Nyrerne har brug for væske for at kunne udføre deres arbejde optimalt. Sørg derfor for at drikke rigeligt med rent vand i løbet af dagen. Du kan eventuelt variere det med lidt tranebærsaft, gulerodssaft, sellerijuice eller granatæblejuice.
Mange holder af at drikke gyldenriste som en del af deres daglige rutine. Du kan eventuelt lave en liter te og nyde den i løbet af dagen, enten varm eller kold fra køleskabet. Nogle anvender også gyldenris som tinktur.
Drik også gerne grøn te, som mange værdsætter som en del af en sund livsstil.
Brændenælde har lange traditioner inden for europæisk urtemedicin, og mange nyder 2-3 kopper brændenældete dagligt.
Gurkemeje indeholder curcumin, som er kendt for sine antioxidante egenskaber.
Hold en sund vægt
Overvægt kan belaste både nyrer, kredsløb og stofskifte. Regelmæssig motion hjælper kroppen på mange måder og behøver ikke være hård træning. Det vigtigste er, at du finder en motionsform, du holder af.
Kosttilskud som supplement
Et godt multivitamin- og mineraltilskud af god kvalitet kan være en fin basis i hverdagen.
Resium er et velkendt naturprodukt med lange traditioner. Mange anvender det som en del af deres indsats for at støtte nyrer og urinveje.
B-vitaminer bidrager til et normalt energistofskifte og til nervesystemets normale funktion. Vælg gerne et B-vitamin-kompleks, der også indeholder cholin. Der forskes fortsat i cholins betydning for blandt andet leverens og nyrernes funktion.
C-vitamin er en vigtig antioxidant og bidrager blandt andet til immunsystemets normale funktion. Har du nyreproblemer eller tendens til nyresten, kan det være en god idé at tale med din læge om, hvilken dosis der passer bedst til dig.
D-vitamin er vigtigt for optagelsen af calcium og for vedligeholdelsen
af normale knogler og muskler.
Nyrerne spiller en vigtig rolle i aktiveringen af D-vitamin, så kroppen kan udnytte det. Gurkemeje (curcumin) er kendt for sine antioxidante egenskaber og indgår i mange moderne kosttilskud. Taurin er en aminosyre, som findes naturligt i kroppen og indgår i en række biologiske processer.
En afsluttende tanke
Louise Hay skrev ofte om sammenhængen mellem tanker, følelser og fysisk velbefindende. Om nyreproblemer mente hun, at følelser som kritik, skuffelse, nederlag og skam kunne spille en rolle.
Hun foreslog følgende nye tankemønster:
”Det guddommeligt rigtige sker altid i mit liv. Enhver oplevelse er god. Det er trygt at blive voksen.”












Kommercielle annoncer
koster 0,60 euros pr. ord og kan bestilles og betalles på www.ladanesa.com eller på vort kontor i centro idea, Mijas. Husk at deadline for indrykning af rubrikannoncer er den 15. hver måned.
MAX. 50 ORD - modtages kun pr. e-mail. Boligannoncer er ikke gratis og skal bestilles og betales på www.ladanesa.com.
Rubrikannoncerne er gratis for privatpersoner, der ønsker at sælge fx en cykel, finde en rejsekammerat eller sælge en sofa. Bestil annoncen ved at sende en mail til info@ladanesa.com - og vi sætter den i magasinet og på www.ladanesa.com, den 1. i månedensamme dag some magasinet udkommer. GRATIS ANNONCER MODTAGES KUN PR. E-MAIL OG MÅ MAKSIMUM
Dansk elektriker
Jeg hedder Miguel Matas
Christensen og tilbyder professionelle elinstallationer og elektriker arbejde på Costa del Sol. Jeg udfører både større og mindre opgaver. Jeg er uddannet svend i Danmark.
Referencer gives på forespørgsel.
Kontakt mig på: +34 672 87 76 30
Bil købes
På spanske plader. Ok hvis den står i Danmark.. Tel. 609 131 062
Rubrikannoncer Annoncøregister GRATIS
Campingvogn / Autocamper købes Tel. 609 131 062
Rengøring af ferieboliger.
Belinda Christensen. Tel.: 670 908 811
Vi henter gratis
Brugte møbler, tøj, sko og køkkenudstyr i god stand.. Ring: 632 16 94 22
Aircon, varmepumper og poolheating.
Sælges og installeres. V/ Jesper Hansen. El-installatør og
maskinmester. Tlf.: +34 600 409 484. E-post: jespex@gmail.com
TP-Multiservice
Hjælp til pool, SPA, have, ombygning. Jeg løser alle opgaver. Ring Thomas på 654 901 486 (dansk, spansk, engelsk) for uforpligtende tilbud.
Faguddannet dansk maler
Per Leonhard Hansen - 30 år på kysten!
Godt og reelt malerarbejde udføres. Ring for tilbud! Tlf.: 607 52 02 57


Lena Grøn & Heidi Andersen
• Juridisk- og skatteassistance
• Til og fraflytning Spanien SPANSK EKSPERTISE PÅ DIT EGET SPROG
Tlf: (+34) 951 910 649
Mobil: (+34) 647 911 302
Avda. Ramón y Cajal 2, 3º E y F, 29640 Fuengirola www.gron-andersen.es info@gron-andersen.es
Oprydning
Frisk fyr henter gerne ting, som De ikke har brug for og ikke nænner at smide ud, også store ting. Jørn. Tlf.: 600 760 123 eller 952 471 612
Køb og salg af biler
Professionel hjælp ydes i forbindelse med køb og salg af bil. Henv. Bjarne Damgaard tlf. 605 352 700 - bjarnedlarsen@gmail.com
Her finder du nemt og hurtigt de telefonnumre, du har brug for...
Advokater & Rådgivning
Advokatkontor Ana María Navarrete +34 952 58 57 21
Advokatkontoret.es +34 951 23 90 05
Kurt Tofterup +34 952 47 95 63
Mona Davidsen +34 952 83 83 14
Grøn & Andersen +34 951 910 649
Aircondition, Solvarme & Vand Dancon +34 952 46 54 55
Jefferson/AICOM +34 625 300 255
Bilforhandlere & Værksted
Helle Hollis +34 952 245 544
Tim Holm +34 671 20 48 24
Biludlejning & Registrering
Tim Holm +34 671 20 48 24
Bolig, Dekoration & Indretning
Cortidea +34 952 46 12 21
Mebel Home +34 659 991 743
Muebles Piramides Puerto + 34 952 55 06 69
Frisører
&
Helse, Wellness & Vægttab Anni´s Vital Shop +34 952 85 00 94
Hørecentre Dansk Hørecenter +34 951 23 90 04
Køkkener & køkkenudstyr KVIK +34 951 51 92 20 / 951 51 22 11
Muebles +34 951 26 03 60
Lægetjenester og terapi
Scandinavian Medical Center +47 37 04 04 04
Tandlæger


Byggeri, Have & Håndværk FM Byggefirma +34 637 39 29 30
Dagligvarer & Delikatesser Casa Nórdica +34 952 19 91 48
Ejendomme, Udlejning & Service
Blue Sea Estates +34 610 716 048
Segarra og Bråteng +34 952 770 433
Flyttefirmaer & Transport
Silkeborg Flytteforretning +34 952 46 18 44
Forsikringer
Andersen Ruiz Consulting +34 952 46 93 54
Clínica Dental Noruega +34 952 47 68 80 Dentadanés +34 952 52 96 66 Rosasco Dental +34 952 44 24 66
Til Salg Pool firma +34 667 788 291
Velgørenhedsorganisationer Cudeca +34 952 56 49 10
FM CONSTRUCT
Vi tager hånd om dit byggeprojekt

Professionelt Totalentreprenørfirma - Siden 1997


Skal vi give dig et tilbud på totalrenovering, nybyggeri, renovering, tilbygning eller noget helt fjerde, så kontakt os for en uforpligtende samtale om et potentielt samarbejde.







PROFESSIONEL TOTALENTREPRENØR
FM CONSTRUCT er et anerkendt entreprenør- og b y g g e fi r m a m e d hovedsæde i B e n a l m á d e n a Vi beskæftiger os med alt fra nybyggerier til renoveringer. Vi har med vores arkitekter, rådgivere og håndværkere formået at have projekter på hele Costa del Sol



Kontakt: Siw Mosegaard Madsen
+34 672 555 133
+45 42 52 19 27
Mail: siw@fmconstruct.com


Projektstyring: David Corpas
+34 607 800 805
Mail: david@fmconstruct com





Teknisk rådgivning: André Mediantar
+34 637 39 29 30
Mail: andremeh@gmail.com


Vi er dedikerede til at yde enestående service til både købere og sælgere og gennem seriøse samarbejdspartnere, tilbyder vi vejledning og juridisk assistance gennem hele købs- eller salgsprocessen.


