KO nr. 8, 2018

Katolsk Orientering Nr. 8 • 15. juni 2018 • 44. årgang

Katolske nyheder fra ind- & udland

Nyt nej til præstevielse af kvinder Troslærekongregationens leder, ærkebiskop Ladaria, gentager afvisning af præstevielse af kvinder. EMBEDE Vatikanet har endnu en gang

bekræftet, at kvinder ikke kan præstevies i Den katolske Kirke. Kirkens ufejlbare læreembede har allerede afgjort dette, bekræfter Troslærekongregationens leder, ærkebiskop Luis Ladaria i L´Osservatore Romano den 30. maj. Tilbage i 1994 skrev Johannes Paul II i Ordinatio Sacerdotalis, at Kirken ikke har fuldmagt til at præstevie kvinder og at alle troende må holde sig dette for øje. Ladaria afviser i sin artikel, at en kommende pave eller et nyt koncil vil kunne ændre på dette og påpeger, at en vedvarende debat omkring spørgsmålet ikke bare vil skade den kirkelige lære om præstevielse, men også forståelsen af læreembedet selv. Ladaria skriver, at ufejlbarhed ikke blot hænger sammen med et koncils eller en paves højtidelige forkyndelse af en trossandhed, men også med biskoppernes universelle læreembede, når de i fællesskab

med paven fastslår noget som katolsk lære. Det er denne ufejlbarhed, Johannes Paul II holdt fast ved, skriver Ladaria i artiklen. Ladaria henviser også til, at Benedikt XVI ved oliemessen i april 2012 mindede om, at det allerede er fastslået, at kvinder

Luis Ladaria Ferrer. Foto: José Santamaria Cruz. Wikipedia.

De chilenske biskoppers ageren i søgelyset

ring til paven. I en pressemeddelelse lader biskopperne vide, at de har lagt deres embeder i hænderne på Den hellige Fader og nu vil lade det være op til ham at beslutte, hvad der videre skal ske med hver enkelt af dem. De beder samtidig paven, de troende og alle i Chile om tilgivelse for de lidelser, overgrebsofrene har været udsat for, og for deres egne alvorlige fejlvurderinger og svigt.

Overgrebskrisen i det sydamerikanske land retter især fokus mod biskoppernes ‘accountability’. Tekst: Niels Messerschmidt

KRISE Pave Frans har de seneste måne-

voksende overgrebskrise i Chile – en krise, der har været ødelæggende for Kirkens renommé i landet. I et opgør med årtiers forsøg på at mørklægge seksuelle overgreb i Kirken i Chile, havde paven jan h olm indkaldt lanmorten sen dets bispekonJesus og de ference til et jødiske fester tredages møde Israels festkalender som i Vatikanet. guide til Det Nye TestaEfter mødet mente afleverede de I denne flot illustrerede bog gen34 biskopper nemgår tidligere præst i Israel, Jan den 17. maj Holm Mortensen, de jødiske fester på Jesu tid og giver nye vinkler på en kollektiv de kendte tekster i Det Nye Testaafskedsbegæ-

der haft rigeligt at gøre med at håndtere den

Giver nye vinkler på Det Nye Testamente Ny

288 sider 249,95 kr.

mente.

ikke kan præstevies. At kvinder og mænd har forskellige opgaver, betyder ikke, at kvinderne skal underordne sig mændene. Det er tværtimod ment som gensidig berigelse, skriver Ladaria. Allerede i 1995 udtalte Troslærekongregationen, at afvisningen af præstevielse af kvinder i Ordinatio Sacerdotalis er definitiv. Hvad Johannes Paul II sagde dengang, er senere blevet bekræftet af pave Frans i Evangelii Gaudium, skriver Ladaria i artiklen. Under pave Frans er der blevet arbejdet på at give mere ledelsesansvar til kvinder i Kirken. I august 2016 nedsatte paven en kommission, der skulle undersøge mulighederne for at diakonvie kvinder. Ladarias udtalelser står i skarp kontrast til udtalelser fra Wiens ærkebiskop, Christoph Schönborn. Den 1. april i år udtalte Schönborn i et stort interview i Salzburger Nachrichten, at spørgsmålet om præstevielse af kvinder kun kan behandles af et koncil, ikke af paven alene. Den internationale bevægelse We Are Church international (IWACI) tager stærk afstand fra ærkebiskop Ladarias udtalelser om, at afvisningen af præstevielse af kvinder har en definitiv karakter. LR

Valfarter

Indtryk fra Åsebakken, Øm og Haraldsted. Læs mere på side 9

Kirken i Danmark

Tamilsk kulturfestival i Kolding, katolsk græsrodsarbejde. Læs mere på side 10-11

Bogaktuel

En del af problemet

I centrum for den chilenske overgrebsskandale står den nu 87-årige præst Fernando Karadima, der allerede i 2011 blev dømt af Vatikanet. Han var i årtier en af de mest karismatiske og indflydelsesrige præster i landet, og fra hans kreds udgik flere biskopper, blandt dem Juan Barros af Osorno, som et af Karadimas ofre har anklaget for at have kendt til overgrebene. De nyeste afsløringer viser, at også andre dele af Den katolske Kirke i Chile er gennemsyret af en usund og krænkende kultur. Det fremgår af den 2.300 sider lange rapport som pavens efterforsker, ærkebiskop Charles Scicluna, udarbejdede tidligere i år på baggrund af interviews med overgrebsofre og gejstlige i landet. Nogle uger forinden, i slutningen af april, havde paven inviteret tre chilenske overgrebsofre til at bo i Vatikanet nogle dage, så han kunne mødes med dem personligt i Vatikanets gæsteFortsættes side 4 ▶

Pionerarbejde af Helge Clausen. Læs mere på side

12

Ja og nej i Irland

»Jeg er umådelig glad for Jan Holm Mortensens bog. Den er en perle ... Jeg håber, mange åbner den og lader sig betage af dens indhold og rigdom.« Katolsk Orientering Lohse | LogosMedia | Credo | Fokal | Kolon | Refleks Forlagsgruppen Lohse · 75 93 44 55 · info@lohse.dk

lohse.dk

Biskop Alejandro Goic af Rancagua har valgt at fritage femten af hans præster. Foto: La Stampa.

Kommentar fra Lars Messerschmidt til den irske afstemning. Læs mere på side 16

2

KO mener

Aldrig mere!

De mange overgrebssager, senest i Chile, har skabt dybe og betændte sår i Kirkens troværdighed. Ikke kun i offentligheden, men også indadtil – i særlig grad hos ofrene og deres familie, og mange katolikker sidder tilbage med en stor skamfølelse, når nye overgrebssager oprulles i pressen og Kirken først herefter, altid modstræbende, lægger kortene på bordet. Det har været reaktionsmønstret siden overgrebssager begyndte at dukke op i 1990’erne, og selv om der i dag er et stigende fokus på løsning af problemet i Kirken, synes indsatsen ofte at være halvhjertet. Men måske er et kursskifte på vej. Som den første pave har Frans i et brev til Chiles befolkning offentligt fordømt ‘overgrebs- og cover up-kulturen’ i Kirken og han indrømmer, at præsters overgreb har kunnet fortsætte, fordi Kirkens ledere ikke tog ofrenes henvendelser alvorligt. “Jeg må med skam sige, at vi ikke lyttede og reagerede i tide”, skriver han i det 8 sider lange brev, som blev sendt til Den chilenske Bispekonference den 31. maj. Brevet kommer efter hans møde med de chilenske biskopper i Vatikanet tidligere i maj, hvilket efterfølgende fik de 34 biskopper til at indsende en kollektiv afskeds­ begæring. Brevets offentliggørelse kom samme dag som Vatikanet meddelte, at paven sender ærkebiskop Scicluna til Chile for anden gang inden for tre måneder for at undersøge den lokale kirkes håndtering af overgrebssagerne. I brevet beskriver paven sin skam over overgrebene, og han opfordrer biskopperne til at lytte til ofrene og være aktive i at skabe en “omsorgskultur” i Kirken. Paven skriver, at hans møde med tre chilenske overgrebsofre tydeliggjorde, ”at den manglende anerkendelse og lytten til deres historier, og den manglende erkendelse og accept af ens fejl og undladelser […] forhindrede os i at gøre fremskridt”. Han fastslår derfor: ”Et ’aldrig mere’ til en overgrebskultur og et system af mørklægning, som tillod, at det fortsatte, vil kræve, at vi samarbejder om at skabe en omsorgskultur, der gennemsyrer vore relationer, vore bønner, vor måde at tænke på og hvordan vi udøver vort embede, vore vaner og sprogbrug og vore relationer til magt og penge”. ”En overgrebs- og cover up-kultur er uforenelig med evangeliets logik”, skriver paven. Derfor opfordrer han Kirkens institutioner, seminarier og centre for religiøs og spirituel formation til en teologisk refleksion, der kan fremme en moderne tro og antage Gudsfolkets vitale humus med deres indsigter og spørgsmål. ”Vi vil kun lykkes med vort forehavende i den grad, vi styrker åbne fællesskaber i Kirken og således frigøre os fra lukkede og selvrefererende tanker fulde af løfter og illusioner, som lover liv, men i sidste ende gavner en overgrebskultur”. Arkimedes udtalte: ”Giv mig et fast punkt, og jeg skal bevæge jorden!” Måske er ærkebiskop Sciclunas omfattende rapport om overgrebene i Chile netop det punkt, som for alvor kan skabe fremdrift i Kirkens håndtering og forebyggelse af overgreb og gøre pavens bebudede ’nultolerance’ politik til andet end velmenende ord. Niels Messerschmidt

Internationale nyheder

Nøglen til en ægte og bæredygtig udvikling ”Penge skal tjene, ikke styre”, hedder det i et nyt dokument fra Vatikanet om den globale økonomi og finanssektoren. Tekst: Niels Messerschmidt

ØKONOMI Enhver finansiel og økono-

til at bekæmpe de griske og spekulative misk beslutning har altid en etisk dimen- tendenser i finansverden til gavn for sion, som rækker udover selve hensynet til realøkonomien. På trods af de anstrengelser, profit, nemlig hensynet til menneskets og der på flere niveauer er blevet gjort for at samfundets almenvel. Det kan man læse i regulere finanssektoren, styres økonomien en ny skrivelse fra Vatikanet, Oeconomicae og investeringerne på verdensplan fortsat af et pecuniariae quaestiones (Økonomiske forældede principper, konstateres det. og finansielle spørgsmål) med undertitlen ’Overvejelser for en etisk sondring vedrø- En sund økonomi rende nogle aspekter i det nuværende finan- Oeconomicae et pecuniariae quaestiones sielle-økonomiske system’. Dokumentet er henter sine argumenter fra den katolske udarbejdet af Troslærekongregationen og sociallære og indeholder desuden mange kontoret til fremme af integreret menneske- henvisninger til dokumenter fra Johannes lig udvikling i fællesskab. Paul II, Benedikt XVI og Frans, som alle har ”Intet område af den menneskelige fremhævet, at enhver økonomisk aktivitet handlingssfære kan retteligt siges at stå også har en etisk og moralsk dimension. udenfor eller være upåvirket af de etiske Størrelsen og kompleksiteten i den globale principper om frihed, sandhed, retfærdighed økonomi kan forlede folk til at tro, at de intet og solidaritet”, hedder det. kan gøre for selv at fremme en solidarisk Pave Frans har gentagne gange kritiseret økonomi og bidrage til almenvellet. Men det globale finanssystem for at begunstige faktisk kan vi gøre flere ting, fastslås det: de rige på bekostning af verdens fattige som kritiske forbrugere kan vi gennem vore og for at fremme en ’smid-væk-kultur’. indkøb være med til at sikre, at varerne Med henvisning til pavens encyklika fremstilles under forhold, der ikke krænker Laudato Si’ fra 2015 om omsorgen de mest basale menneskerettigheder. Vi for vort fælles hjem understreges det i kan også vælge at placere vor pension eller dokumentet, at kærligheden til samfundet opsparing i selskaber og virksomheder, og et engagement for almenvellet er som arbejder udfra et socialt og etisk vigtige aspekter af velgørenhed, som ikke værdigrundlag og ikke udelukkende tænke kun har med de mellemmenneskelige på at forøge aktionærernes udbytte. Selvom Oeconomicae et pecuniariae relationer at gøre, men også påvirker de makrorelationelle forhold socialt, økonomisk og politisk set. Nøglen til en ægte og bæredygtig udvikling indebærer en forkærlighed for almenvellet, som ikke kan adskilles fra kærligheden til sandheden. Til at fremme denne udvikling fordres en moralsk skelnen, og det er en af Kirkens vigtigste opgaver at minde os om disse moralske principper. Videre hedder det, at efter den sidste finanskrise ville det have været oplagt at formulere et nyt regelsæt for den globale økonomi, et regelsæt der er mere bevidst om de underliggende moralske principper som et middel Foto: Marylène Brito, Pfarrbriefservice.de.

Kardinal Darío Castrillón Hoyos død Fortaleren for den tridentinske messe død 88 år gammel. DØDSFALD

Den colombianske kuriekardinal Darío Castrillón Hoyos, tidligere præfekt for Kleruskongregationen, døde den 17. maj i Rom, 88 år gammel. Darío Castrillón Hoyos blev født den 4. juli 1929 i Medellín i Colombia. Han studerede i sit hjemland og på Gregoriana-universitetetet i Rom, hvor han bl.a. specialiserede sig i kirkeret. Han blev præsteviet i 1952 og blev i 1966 generalsekretær for Den colombianske Bispekonference. Pave Paul VI udnævnte ham i 1971 til hjælpebiskop af Pereira, og han overtog bispedømmet i 1976. Fra 1983 generalsekretær for Det latinamerikanske Bisperåd CELAM, og fra 1987-91 dets

præsident. I 1992 udnævnte Johannes Paul II ham til ærkebiskop af Bucaramanga. I 1996 udnævnt til pro-præfekt for Kleruskongregationen, og efter at været kreeret til kardinal i 1998 dens præfekt. I 2000 udnævnt til præsident for Den pavelige kommission Ecclesia Dei, som pave Johannes Paul II oprettede for at gøre det muligt for traditionalistiske skismatikere at vende tilbage til Kirkens fulde fællesskab. Det blev anset som en stor personlig triumf for ham, da det skismatiske Skt. Jean Marie Vianney-broderskab i Brasilien i 2002 vendte tilbage til fuldt fællesskab med Den katolske Kirke. Hoyos trådte i 2006 tilbage som præfekt for Kleruskongregationen, 77 år gammel, men fortsatte som præsident

quaestiones adresserer grådigheden i de eksisterende finansielle og økonomiske systemer, går den ikke så vidt som til at kritisere kapitalismen. I stedet fremhæves de økonomiske systemer og markeder, der respekterer menneskets værdighed og befordrer frihed, kreativitet, produktion, ansvarlighed, arbejde og solidaritet. ”En sundere økonomi”, siges det, ”fremmer alle disse goder og indser, at målet for fremskridt ikke handler om, hvor mange penge folk har stående i banken, men om hvor mange mennesker man kan hjælpe til at leve et bedre liv […] Et parameter til at vurdere en økonomis sundhedstilstand er, hvor mange anstændige jobs, den skaber”.

I jagten på det fælles gode

Dokumentet beskæftiger sig også med, hvad pave Frans har kaldt en ’smid-vækkultur’. ”På spil står velfærden hos mange af vor klodes mænd og kvinder, som risikerer at blive udelukket og hægtet af udviklingen og velstandsfremgangen, mens et mindretal, som er ligeglade med flertallets almene vel, udnytter og forbeholder sig betydelige ressourcer og rigdom”, hedder det i dokumentet. Derfor må vi kigge dybere i vore hjerter og sind, fordi egoismen er en alt for høj pris at betale for alle, og det understreges i skrivelsen, at ”penge skal tjene og ikke styre”. Kompetente og ansvarlige økonomer er derfor kaldede til at udvikle nye former for økonomier og finansielle systemer, hvis praksis og regler arbejder for til gavn for almenvellet og respekterer menneskets værdighed, som det er formuleret i den katolske sociallære. Derfor er der behov for en dybdegående refleksion over det antropologiske og moralske grundlag, hvorpå en fremtidens økonomi baserer sig. Endelig fastslår Oeconomicae et pecuniariae quaestiones, at vi alle hver især kan gøre noget for at påvirke nutidens økonomiske og finansielle systemer. I den henseende viser mange NGO-organisationer i dag vejen ved at påtage sig en samvittighed og et socialt ansvar. Vi er i dag mere end nogensinde kaldede til at værne om almenvellet, engagere os og italesætte et nyt socialt ansvar, som bygger på den katolske sociallæres principper om solidaritet og subsidiaritet. for Den pavelige kommission Ecclesia Dei indtil midten af 2009. Kardinal Hoyos anses for at have spillet en afgørende rolle i skandalen om Benedikt XVIs ophævelse af ekskommunikationen mod den engelske holocaustbenægter, SSPX-biskoppen Richard Williamson i 2009. Hoyos var som præsident for Ecclesia Dei ansvarlig for dialogen med Skt. Pius X-præstebroderskabet (SSPX). Selv benægtede han til det sidste, at han havde kendt til Richardsons benægtelse af Holocaust, så pave Benedikt blev mål for den voldsomme kritik, som fulgte. Den colombianske kardinal blev også i 2010 genstand for massiv kritik da det blev kendt, at han – da overgrebsskandalen rasede i Den katolske Kirke i 2001 – i et brev til en fransk biskop havde lykønsket ham med ikke at have anmeldt en præst, der var anklaget for seksuelle overgreb, til de offentlige myndigheder. NM

3

Internationale nyheder

Kort nyt

Paul VI forberedte et ’fratrædelsesbrev’

Økumenisk milepæl

JUBILÆUM Pave Frans’ besøger Kirkernes Verdensråds hovedkontor i Genève den 21. juni som led i organisationens 70-års jubilæum. Besøget vil også inkludere et møde med præsidenten for den schweiziske konføderation og en messe i den lokale schweiziske menighed. Ifølge Verdensrådets generalsekretær Olav Fykse Tveit vil pavens besøg være en historisk milepæl i forholdet mellem Kirkernes Verdensråd og Den katolske Kirke.

Den salige pave bad i et brev om lov til at abdicere i tilfælde af sygdom. Tekst: Niels Messerschmidt

VATIKANET I 1962, tretten år før sin død,

skrev pave Paul VI til kardinalkollegiets dekan, at hvis han blev alvorligt syg eller på anden vis blev forhindret i at kunne udøve sit embede, skulle dekanen og ledende kardinaler i Rom acceptere hans opsigelse. I en kommentar til brevet har pave Frans sagt, at ”Vi takker Gud, som alene leder og beskytter Kirken, for at have ladet Paul VI fortsætte indtil sidste dag i sit liv som fader, hyrde, mester, broder og ven”. Indholdet af Paul VI’s brev og pave Frans’ kommentar er gengivet i en ny italiensk bog, ’La barca di Paolo’ (Pauli båd) af monsignore Leonardo Sapienza, der leder præfekturen for den pavelige husholdning. Brevet og kommentaren kunne også læses i Vatikanets dagblad L’Osservatore Romano den 15. maj. Der har længe verseret rygter om et sådant brev fra Paul VI’s hånd, men først sidste år kunne kardinalkollegiets vicedekan kardinal Giovanni Battista Re bekræfte rygterne. Brevet er dateret 2. maj 1965 og stilet til kardinalkollegiets dekan, på daværende tidspunkt den franske kardinal Eugene Tisserant. I sin bog har Sapienza også offentliggjort Paul VI’s note til kardinal Amleto Cicognani, daværende statssekretær, hvor han informerer ham om brevet og giver ham lov til at læse det. Salige Paul VI skrev, at ”i tilfælde af uhelbredelig eller langvarig sygdom,

som forhindrer mig i helt at udøve mit apostoliske embede, eller i tilfælde af andre alvorlige og langvarige forhindringer” ønskede han at give afkald på sit embede ”som biskop af Rom og som overhoved for samme hellige katolske Kirke”. I brevet giver paven kardinalkollegiets dekan sammen med ledende kardinaler i Den romerske Kurie og bispedømmet Roms generalvikar formel bemyndigelse til ”at acceptere og effektuere” hans abdikation til gavn for Kirken.

Ikke helt uproblematisk

Kanonisk lov fastslår, at en pave kan træde tilbage, men fastsætter samtidig, at den pavelige opsigelse må være ”sket frit og manifesteret på korrekt måde” – betingelser, som kan vise sig vanskelige at opfylde hvis en pave allerede er uarbejdsdygtig. I pave Benedikt XVI’s tilfælde var situationen dog en anden. På et møde med kardinalerne i februar 2013 erklærede pave Benedikt højtideligt og på latin: “Vel vidende om alvoren bag denne beslutning erklærer jeg hermed i fuld frihed, at jeg fratræder mit embede som biskop af Rom og Petersembedet, som kardinalerne betroede mig den 19. april 2005. Fra og med den 28. februar 2013 kl. 20.00 vil Den apostoliske Stol, Peters Stol, være vakant. De bemyndigede personer vil sammenkalde et konklave til at vælge den nye pave”.

14 nye kardinaler kreeres den 29. juni Udnævnelserne skal afspejle Kirkens universalitet, siger paven. UDNÆVNELSER Pave Frans meddelte

den 20. maj, at han på konsistoriet i Rom den 29. juni vil kreere fjorten nye kardinaler. Fire af de nye kardinaler tilhører kurien, og tre er over 80 år. De fjorten nye kardinaler er patriark Louis Raphaël I Sako, patriark af Babylon for kaldæerne; ærkebiskop Luis Ladaria SJ, spansk, præfekt for Troslærekongregationen; ærkebiskop Angelo De Donatis, pavens generalvikar for bispedømmet Rom og ærkepræst for Lateranbasilikaen; ærkebiskop Giovanni Angelo Becciu, sostituto i statssekretariatets første afdeling og særlig

delegeret for Malteserordenen; ærkebiskop Konrad Krajewski, apostolisk almissegiver; ærkebiskop Joseph Coutts af Karachi i Pakistan; biskop António dos Santos Marto af Leiria-Fátima i Portugal; ærkebiskop Pedro Ricardo Barreto Jimeno SJ af Huancayo i Peru; ærkebiskop Desiré Tsarahazana af Toamasina på Madagaskar; ærkebiskop Giuseppe Petrocchi af L’Aquila i Italien, og ærkebiskop Thomas Aquinas Manyo af Osaka i Japan. De tre kardinaler over 80 år, som udnævnes for deres ’store fortjenester for Kirken’, er ærkebiskop Sergio Obeso Rivera,

Ansgarstiftelsen har opdateret sin privatlivspolitik IT-POLITIK I anledning af den nye per-

sondataforordning har Ansgarstiftelsen/ Den katolske Kirke i Danmark opdateret sin privatlivspolitik, så den er blevet mere overskuelig for Kirkens medlemmer og samtidig imødekommer de nye juridiske krav i forordningen. Ændringerne trådte i kraft den 25. maj 2018. Persondataforordningen stiller blandt andet større krav til dataopbevaring og -behandling. Det indbefatter også regler om

databeskyttelse gennem arbejdsgange, der sikrer, at uvedkommende ikke får adgang til data, og at især personfølsomme data ikke opbevares længere end nødvendigt. Læs mere om Ansgarstiftelsen/Den katolske Kirkes privatlivspolitik på www.katolsk.dk (et direkte link findes under ’Quick links’ nederst på forsiden). Her finder man desuden en guide til sogne om hvordan de implementerer den nye persondataforordning. NM

Den salige Paul VI, der bliver helgenkåret senere i år, havde forfattet et ’fratrædelsesbrev’ tretten år før sin død i 1975. Foto: L’Osservatore Romano. Der verserede længe rygter om, at den hellige pave Johannes Paul II havde forfattet et lignende brev som den salige Paul. I 2010 offentliggjorde monsignore Slawomir Oder, koordinator for den polske paves kanoniseringssag, en bog, hvor der første gang er gengivet et brev, som pave Johannes Paul II havde forberedt i 1989, og i 1994 havde han overfor kardinalkollegiet tilbudt at træde tilbage i tilfælde af uhelbredelig sygdom eller andre forhold, der forhindrede ham i til fulde at udføre sit embede. Men helt op til en måned før den polske paves død i april 2005 påpegede kanoniske eksperter i Rom, at problemet med et sådant brev er, at en anden person i så fald må beslutte sig for at hive brevet frem fra skuffen og bringe det i anvendelse. fhv. ærkebiskop af Xalapa i Mexico; biskop Toribio Ticona Porco, fhv. prælat af Corocoro i Bolivia, og p. Aquilino Bocos Merino CMF. Med de elleve nye kardinaler under 80 år øges antallet af stemmeberettigede ved et pavevalg til 125. Det ligger nu på 115, men kardinal Angelo Amato fylder 80 år den 8. juni og mister derved stemmeretten. Af de elleve nye kardinaler kommer de tre fra Italien, tre fra resten af Europa, tre fra Asien, én fra Afrika og én fra Sydamerika. NM

Ny general­sekretær for Caritas Europa

UDNÆVNELSE Maria Nyman Wil-

lems er 8. maj valgt til ny generalsekretær for Caritas Europa. Det skete på regionalkonferencen i Tbilisi, Georgien. Hun tiltræder i maj 2019, og hendes mandat­ periode går til 2023. Som formand for Caritas Europa (dvs. den europæiske region af Caritas Internationalis’ syv regioner) er valgt biskop Luc Van Looy af Gent, Belgien. Formanden for Caritas Internationalis er kardinal Luis Antonio Tagle. Det sker ikke hver dag, at en katolsk svensk lægkvinde skal indtage en så højt placeret position i Kirkens hierarki. Det er første gang, at Caritas Europa får en kvindelig generalsekretær, hvorimod Caritas International tidligere har haft det.

Biskop dømt AUSTRALIEN

Ærkebiskoppen af Adelaide, Philip Wilson, er ved en domstol kendt skyldig i at have dækket over en præsts overgreb – nemlig oplysninger om overgreb, som præsten James Fletcher begik tilbage i 1970’erne, dengang ærkebiskoppen var ung præst i bispedømmet Maitland-Newcastle. Dommer Robert Stone afsagde den 22. maj dommen i det 59 sider lange domsskrift for tilhørerne i den tætpakkede retssal i Newcastle Local Court. Ærkebiskop Wilson, den hidtil mest højtstående katolske præst, der er fundet skyldig i forbindelse med at blive dømt i forbindelse med overgrebssager, står til at afsone op til to års fængsel.

Del din arv med verdens fattigste! Når du skriver testamente, kan du vælge at lade hele eller en del af din arv gå til Caritas’ arbejde for verdens fattigste. Hvis du beslutter dig for at betænke Caritas, dækker vi omkostningerne ved oprettelsen af testamentet. Caritas kan henvise dig til en advokat. Kontakt kampagnekoordinator Sidse Helene Surel Mogensen på ssm@caritas.dk eller 38 18 00 28, hvis du har spørgsmål angående arv og oprettelse af testamente.

4 ▶ Fortsat fra forside. hus Santa Marta Domus og høre deres vidnesbyrd under private former. På det efterfølgende pressemøde nævnte de tre overgrebsofre, at paven havde givet dem sin ”dybtfølte undskyldning” og at han – paven – havde ”været en del af problemet” fordi han under sit besøg i Chile i begyndelsen af året havde miskrediteret deres anklager mod biskop Juan Barros for at have holdt hånden over Fernando Karadima. Blot fem dage efter pavens møde med de chilenske biskopper i Vatikanet meddelte pressekontoret, at paven den efterfølgende weekend ville mødes privat med fem andre overgrebsofre i gæstehuset. Til forskel fra de første tre overgrebsofre er alle fem i dag præster, som selv er blevet krænket af Fernando Karadima. Det er første gang, at en pave møder gejstlige, som selv er overgrebsofre.

Rivegilde i Vatikanet

De chilenske biskoppers kollektive afskedsbegæring er uden fortilfælde i Kirkens historie. Derfor spekuleres der på, om biskopperne har truffet denne beslutning frivilligt, eller om paven har stillet dem over for et ultimatum. At sidstnævnte skulle være tilfældet, dvs. at der reelt er tale om en massefyring, sandsynliggøres af et dokument fra pavens hånd, som er blevet lækket og offentliggjort af den chilenske tvstation TV13. Det 10 sider lange dokument, som pave Frans læste op for de chilenske biskopper under deres møde i Vatikanet, indeholdt pavens egne ”konklusioner og refleksioner” over læsningen af ærkebiskop Sciclunas omfattende rapport. Paven skriver, at ikke alene vil afskedigelser komme på tale, men at man også bliver nødt til at undersøge de forhold, som er skyld i, at overgrebene ikke blev stoppet i tide. I det lækkede dokument anklager paven desuden biskopperne for at have ødelagt beviser om overgreb, for at have forsøgt på at presse efterforskerne til at komme med mildere sigtelser, og for biskoppernes ”alvorlige svigt” i deres opgave med at

Internationale nyheder beskytte børn og unge mod overgreb. Dokumentet vurderes som et af de mest sprængfarlige fra Vatikanet om overgrebsproblemerne i Kirken. Pave Frans har udtalt, at hele det chilenske kirkelige hierarki har et kollektivt ansvar for de ”alvorlige svigt” i håndteringen af overgrebssagerne og de efterfølgende troværdighedsproblemer for Kirken. ”Ingen kan undsige sig og lægge problemerne over på andres skuldre”, skriver paven i dokumentet.

Bondeanger i Rancagua

Næppe havde biskopperne atter sat foden på chilensk jord, før mødet med paven fik konsekvenser. Således har biskop Alejandro Goic af Rancagua fritaget femten (eller mere end en femtedel af bispedømmets) præster for deres kirkelige pligter. Disse præster var en del af et netværk kaldet La Famiglia (Familien), hvis medlemmer er anklaget for at have krænket unge drenge og for at have udvekslet pornografisk materiale. ”15 præster må ikke længere udføre deres pligter. Disse præster har taget del i handlinger, som kan være civile forbrydelser – også i kirkeligt regi”, meddelte bispekontoret i Rancagua. Nogle år tidligere havde Elisa Fernández, den daværende koordinator for bispedømmets ungdomsarbejde, fået nys om, at nogle præster talte om deres seksuelle forkærlighed for mindreårige drenge. Hun henvendte sig fire gange til biskop Goic med denne viden og sendte ham endda en liste med de pågældende præsters navne, uden at biskoppen reagerede. Frustreret over den manglende reaktion oprettede hun en falsk Facebook-profil, hvor hun udgav sig for at være den 16-årige Pablo for at lokke én af præsterne. Det lykkedes, da pastor Luis Rubio Contreras gik i fælden – men biskop Goic reagerede først, da det blev offentligt kendt, at præsten havde sendt erotiske budskaber og et nøgenbillede af sig selv til den falske Facebook-profil. I et interview til den chilenske tv-station TV13 forsvarede biskoppen sin sene indgriben med, at ”han jo ikke havde studeret for

at blive detektiv, men for at blive præst”. Og biskoppen forsvarede sig med, at han ikke havde indledt en dyberegående undersøgelse af pastor Rubio, fordi han aldrig havde modtaget ”en formel anklage” mod ham.

Hvad bliver næste skridt?

Pave Frans har i sin håndtering af overgrebssagerne i Chile fulgt samme linje som sine forgængere, nemlig at kalde bispekonferencen til Vatikanet for at drøfte situationen med biskopperne og finde en vej ud af krisen. Senest er der dog tilføjet et nyt og vigtigt aspekt ved denne fremgangsmåde. Kirkens håndtering af overgrebssagerne i de sidste to årtier (som det fx var tilfældet med overgrebssagerne i USA og Irland) sætter stadig større fokus på biskoppers troværdighed – eller ’accountability’ – i deres håndtering af disse sager, og med svigt og fejlvurderinger følger kravet om at de træder tilbage. De chilenske biskoppers kollektive afskedsbegæring viser, at alvorlige svigt blandt Kirkens hyrder med rod i et dysfunktionelt kirkeligt system kan

kræve drastiske modsvar. De problemer, som Den katolske Kirke i Chile står overfor, er ganske alvorlige. At løse dem kræver derfor en resolut, transparent og bred forståelse for en ægte, gennemgribende reform. Om paven afviser eller accepterer biskoppernes tilbud, står fortsat hen i det uvisse. Sidstnævnte vil indebære, at paven egenhændigt skal tage ansvaret for at rekonstruere et helt episkopat – noget som ikke tidligere er sket i Kirkens historie, og det er vanskeligt at forestille sig, at paven vælger en så gennemgribende løsning. Han kan også vælge at afskedige enkelte biskopper, hvilket nok kan fremskynde en reformproces af det kirkelige system i Chile, men paven vil da kunne blive kritiseret for ikke at være handlekraftig nok. Uanset hvilken beslutning paven træffer, vil en sådan løsning stille ham overfor ganske store udfordringer og vidtrækkende beslutninger kirkeligt set, og en sådan beslutning må ske i en hårfin balance med offentlighedens forventninger og reaktioner.

Paven og de chilenske biskopper fra deres møde i Vatikanet, inden de 34 biskopper præsenterede ham for deres kollektive afskedsbegæring. Foto: Vatikanet.

Et hektisk program for biskopperne Den nordiske Bispekonference var på ad limina-besøg i Rom den 6.-13. juni. BISPEBESØG De nordiske biskopper

havde et tætpakket program, da de var i Vatikanet den 6.-13. juni i forbindelse med deres ad limina-besøg. Her fik de mulighed for at informere pave Frans om Kirkens situation i de nordiske lande siden sidste ad limina-besøg i 2013 og for at drøfte flere emner mere indgående med nogle af kuriens kontorer. Besøget indledtes officielt den 7. juni med en to timer lang audiens med pave Frans, hvor biskop Czeslaw – i sin egenskab af formand for Den nordiske Bispekonference (NBK) – præsenterede konferencens medlemmer for paven, gav en situationsrapport og kort fortalte ham om de emner, biskopperne skulle drøfte med forskellige kongregationer og kontorer i Vatikanet. Enkelte havde NBK selv bedt om at få foretræde for, mens andre kontorer blev besøgt, sådan som traditionen foreskriver det, og samtalerne var enten orienterende eller konsulterende. I sidstnævnte tilfælde havde NBK

sendt oplæggene i god tid i forvejen, så kontorerne havde mulighed for at forberede sig og dermed give den bedst mulige rådgivning. Som et ad limina-besøg foreskriver det, skal Bispekongregationen og Troslærekongregationen altid aflægges et besøg, og med sidstnævnte kontor drøftede man blandt andet Kirkens holdning til Vassula Rydén og hendes budskaber. Oversættelsen af liturgiske tekster var emnet for biskoppernes møde med Kongregationen for Gudstjenesten og Sakramentsordningen. NBK medbragte et konkret forslag fra det liturgiske nævn i Sverige om muligheden for at indføre en festdag for den hellige Teresa af Kolkata, som skal gælde for hele Verdenskirken. Man drøftede også forhold ved implementeringen af pave Frans’ moto proprio Magnum principium om oversættelsen af liturgiske tekster til lokalsproget. Statssekretariatet blev orienteret om re-

lationerne mellem stat og kirke, hvor alle de nordiske lande i disse år oplever flere stramninger på det religiøse område. Kleruskongregationen havde indkaldt NBK til et møde vedrørende præstesituationen og præsteuddannelsen i de nordiske lande. Kongregationen havde oprindeligt bedt NBK om at udarbejde fælles retningslinjer på bispekonferenceniveau, men har siden givet dispensation til, at det i stedet for sker på bispedømmeniveau på grund af de nationale forskelle. I Norge og Sverige har bispedømmerne deres egne præsteseminarier, i Danmark huser vi neokatekumenatets præstekollegium ’Redemptoris Mater’ i Vedbæk. Ad limina-mødet bød også på besøg med Kongregationen for institutter for konsekreret liv og selskaber for apostolisk liv, Det pavelige råd for fremme af kristen enhed, Kongregationen for Østkirkerne og de to nye kontorer, Kontor for fremme af integreret menneskelig udvikling og Kontoret for lægfolk, familie og liv. Bispekonferencens generalsekretær sr. Anna Mirijam Kaschner oplyser til Katolsk

Orientering, at der på møderne ikke blev fremført eller drøftet emner, som specifikt knyttede sig til bispedømmet København. Tirsdag den 12. juni var biskopperne vært for en reception, hvor man udover de to præstestuderende i Rom, Jan Hansen og Kasper Baadsgaard, havde inviteret generalpriorer og -priorinder for alle ordenssamfundene i de nordiske lande. Traditionen tro holdt de nordiske biskopper også denne gang messe i Roms fem hovedkirker samt i kardinal Anders Arborelius’ titulærkirke Santa Maria degli Angeli.

Ad limina-besøg

(lat. ad limina apostolorum, dvs. til apostlenes tærskel). Betegnelse for den pligt, der påhviler biskopperne, at de hvert femte år rejser til Rom for at valfarte til apostlene Peters og Pauli grave, og aflægge paven et besøg i forbindelse med deres 5-års rapport. Skikken er ældgammel og skal ses i lyset af pavens universelle tilsynspligt.

5

Pastoralrådsmøde

Stafetten givet videre Tid til status og til at kigge fremad på forårets pastoralrådsmøde. Tekst & foto: Niels Messerschmidt

PASTORALRÅD

Det var ’store skiftedag’ på Magleås i weekenden 2.3. juni, da det nyvalgte pastoralråd konstituerede sig og afgående formand Maria Truelsen rakte stafetten videre. Det nye råd begynder dog ikke sit arbejde helt ’tomhændet’, idet der foreligger tre dokumenter om mulige indsatsområder fra det afgående pastoralråd. Dertil kommer, at to tredjedele af det nye råds 43 faste medlemmer er gengangere, hvilket sikrer en vis kontinuitet og forankring af allerede drøftede emner. Det 98. pastoralrådsmøde var altså ikke blot en afleveringsforretning, men også en anledning til at høre de nye medlemmers ønsker om arbejdsemner for de næste fire år. I den forbindelse blev der godkendt et forslag om at ændre pastoralrådets vedtægter, så rådets fireårige mandatperiode fremover også gælder for forretningsudvalget. Hidtil har det været sådan, at der skulle vælges nyt forretningsudvalg halvvejs gennem pastoralrådsperioden, hvilket har været meget uhensigtsmæssigt, da det tager tid at sætte sig ordentligt ind i forretningsudvalgets arbejde.

At have ’fingeren på pulsen’

I sin beretning berørte Maria Truelsen bl.a. strukturreformen/det nye katolske Danmarkskort, som blev diskuteret og implementeret under hendes formandsperiode. Hun forklarede, at forretningsudvalget generelt havde været positive, men også spørgende overfor de nye planer ”velvidende, at iværksættelsen af disse – udover besparelser – også ville medføre smerte og tab for de steder og personer, som blev berørt af nedlæggelser”. Hun opfordrede det nye råd til at arbejde videre med motiveringen og ledelsen af frivillige i menighederne – et emne, det afgående forretningsudvalg havde taget hul på og behandlet i flere omgange på pastoralrådet, bl.a. med konsulentbistand og undervisning fra Center for frivilligt socialt Arbejde. Dette resulterede i et ’idékatalog’, som menighederne har modtaget og som kan bruges som inspiration i planlægningen af det nye råds arbejde. ”Som et konkret resultat af vores arbejde er der således blevet iværksat kurser for menighedsråd, ledelsesundervisning af præsterne på præstestudieugen og lektorkurser. Der blev også nedsat et udvalg under pastoralrådet til at arbejde med ændringsforslag til valgvedtægterne og vi har peget på forskellige aktuelle problemer i Den katolske Kirke i Danmark, fx forståelsesproblemer i forhold til fremmedsprogede præster”, opsummerede Maria Truelsen og tilføjede: ”Som noget af det sidste i dette pastoralråd har vi drøftet fremtidens kirke. Tilbagemeldingerne fra pastoralrådet og fra menighederne er blevet samlet og vi håber, at det nye råd også vil bruge dette materiale som inspiration til deres fremtidige arbejdspunkter”. Det afgående råd efterlader sig derfor tre dokumenter, som det overdrager til det nye pastoralråd som inspiration for kommende drøftelser: Idékataloget (om frivillige i Kirken), Fremtidens Kirke (menighedernes bud om udfordringerne

de næste ti år) og evalueringsskemaerne (pastoralrådsmedlemmernes evaluering af forrige samling 2014-8). Alle disse kan downloades fra katolsk.dk. Maria Truelsen sluttede sin formandsberetning med at påpege, at en af pastoralrådets vigtigste kompetencer er at have ”fingeren på pulsen” i forhold til, hvad der foregår i menighederne, og at videregive disse holdninger og reelle erfaringer til bispedømmets ledelse: ”Jeg kunne tænke mig, at vi i højere grad blev samarbejdspartnere for ledelsen og at vi i et nyt pastoralråd udviklede en ny form for samarbejde i rådgivning og planlægning”.

Det nye forretningsudvalg

Efter at medlemmerne af det nye pastoralråd – hvoraf de 17 er helt nye – havde givet en kort præsentation af dem selv, var der valg til forretningsudvalget, dets formand og næstformand. Maria Truelsen ønskede ikke genvalg, så valget til formandsposten stod mellem de to kandidater Leo Roed (fra Sct. Marie, Haderslev / Sct Michael, Kolding) og Lillian Kristensen (fra Sct. Mariæ, Aalborg (Frederikshavn, Hjørring, Thisted)). Sidstnævnte blev valgt til ny formand, mens Leo Roed blev valgt til næstformand. Til at sidde i forretningsudvalg blev valgt Stine Møller (Sct. Ansgar, København K), Pernille Wedel (Rosenkranskirken, Aakirkeby) og Michele Marques Fejø (Sct. Knud Lavard, Lyngby). Som henholdsvis 1., 2., og 3. suppleant blev valg Paul Niels Jørgensen (Sct. Annæ, Amager), Yvonne Vestereng (Vor Frue, Aarhus) og Pamela Mary Kasembo Louis (Sct. Mariæ, Frederiksberg). Pastor Marcos Romero Bernus og sr. Hildegard Doods blev valg som repræsentanter for hhv. præsterne og ordenssøstrene og er begge gengangere fra det forrige forretningsudvalg. Biskoppen ønskede den nye formand, næstformand og det øvrige FU tillykke med valget og sagde, at ”det borger for kontinuiteten, at der er gengangere og samtidig er det godt, at der også er kommet nye kræfter til”. Han takkede Maria Truelsen for hendes store arbejde, for at have ”været målbevidst og nidkærhed i den gode betydning, og for at have gjort arbejdet af stor kærligheden til Kirken […] Selv om vi af og til har vi haft divergerende synspunkter, er vi dog altid landet på en god løsning”. Den nye formand Lillian Kristensen tilsluttede sig biskoppens anerkendelse af Maria Truelsens indsats og lovede, at hun ville fortsætte ad dette spor.

Kompetent valgstyrelse

Ordstyrer Vilhelm Holsting byttede for en stund kasket, da han i sin egenskab af formand for bispedømmets valgstyrelse orienterede om menighedsrådsvalget og udpegning til pastoralrådet tidligere i år. Der blev afholdt valg i 38 af bispedømmets 40 sogne; men der udpeges forvaltningsråd i Krist Konge menighed i Nuuk og Sct. Ansgars menighed i Aabenraa (hvor der ikke blev opstillet kandidater). Der var fredsvalg i 16 sogne, mens der var kampvalg i 22 sogne. Hvor der har været gennemført valghandlinger, lå

Pastoralrådets nyvalgte formand Lillian Kristensen smiler til fotografen, mens Ellen Margrethe Nelth fra Sct. Hans, Køge/Sct. Laurentii, Roskilde er i fuld gang med at notere.

Det nye forretningsudvalg, fra venstre pastor Marcos Romero Bernus, Stine Møller, sr. Hildegard Doods, Lillian Kristensen (formand), Leo Roed (næstformand), Pernille Wedel, Michele Marques Fejø og suppleanterne Yvonne Vestereng, Pamela Mary Kasembo Louis og Paul Niels Jørgensen. stemmeprocenten i gennemsnit på 13,5% (baseret på tallene fra de sogne, der har oplyst dette), mens største og mindste valgprocent har været henholdsvis 28,7% (mod ca. 36% i 2014) og 5,7% (mod ca. 6% i 2014). Valgstyrelsen modtog ingen klager over selve valget. Under forberedelserne til valget har der været én henvendelse (december 2017) fra to personer i Sct. s Sogn, som valgstyrelsen besluttede af behandle som en klage over hhv. valgorienteringen, ønske om en anden størrelse af menighedsrådet og ønske om oprettelse af lokalråd i Nakskov, Maribo og Nykøbing. Bortset herfra var der som nævnt ingen formelle klager været over valget, hvilket valgstyrelsen betragter som en stor succes, bl.a. fordi man hurtigt oprettede et beredskab, der kunne besvare henvendelser på ganske få dage, ligesom de lokale valgstyrelser var gode til at tage potentielle problemer i opløbet. Medvirkende hertil var også udarbejdelsen af en kvikguide, der skulle lette arbejdet i de lokale valgstyrelser menighedsrådene ved at gøre de relativt komplekse regler i valgvedtægterne lettere at gå til. Vilhelm Holsting gennemgik i sin beretning problemer, som enkelte valgkredse havde oplevet i arbejdet op til selve valghandlingen, og kom herefter med nogle betragtninger og generelle overvejelser over valgets forløb

– forhold, som valgstyrelsen gerne ser indarbejdet i materialet til brug ved næste menighedsrådsvalg. På den baggrund foreslår valgstyrelsen, at der fremadrettet bliver nedsat en permanent valgstyrelse således at arbejdet med valgmaterialernes forberedelse får de bedste betingelser. Det foreslås i givet fald behandlet på det næstkommende møde i pastoralrådet.

Biskoppen orienterer

Et fast punkt på ethvert pastoralrådsmøde er biskoppens orientering om bispedømmet. På præstefronten blev Sigurd Sverre Stangeland præsteviet 7. april og han er nu tilbage i Rom, hvor han færdiggør sine studier i dogmatik. Senere i år kommer en polsk redemptorist, nu i Argentina, for at overtage ansvaret for den spansksprogede gruppe i bispedømmet. Efter anmodning har pastor Samuele Lando, hidtil sognepræst ved Sct. Pauls menighed i Taastrup, fået bevilliget et års orlov, og fra 1. august i år udnævnes pastor Fabrizio Milazzo, hidtidig sognepræst for Sct. Andreas og Sct. Therese menighed i Hellerup, til sognepræst for menigheden i Taastrup for en periode af fem år. Fra 1. august konstitueres pastor Minh Quang Nguyen til sognepræst ved Sct. Andreas og Sct. Therese menighed i Hellerup. Endelig er Kasper Baadsgaard-Jensen pr. 1. august udnævnt til ungdomspræst for Danmarks Unge Katolikker Fortsættes side 6 ▶

6

Bispedømmet

Mit DUK i 80’erne og 90’erne… I forbindelse med DUK’s 70 års jubilæum senere på året tegner tidligere og nuværende medlemmer af DUK i dette og kommende numre en række portrætter af Danmarks Unge Katolikker. Tekst: Christian Koerner, tidl. bestyrelsesmedlem

DUK 70 ÅR Danmarks Unge Katolikker har som fællesskab spillet en væsentlig rolle i mange katolikkers liv. For mig personligt har DUK og fællesskabet med de andre unge katolikker båret mig igennem svære tider og givet mig utroligt meget – både i livet generelt og i troen specifikt. Jeg flyttede som 9-årig til Danmark i begyndelsen af 1980’erne fra Tyskland, og da jeg ikke kunne det mærkværdige danske sprog, var opstarten i skolen ikke nem. Fra at være ”spændende” i de første uger eller den første måned, blev jeg til den ”mærkelige” – og for nogen ”det nemme offer”. Så selv om jeg også havde masser af søde mennesker omkring mig i de unge år i skolen, var det en svær tid. I stedet søgte jeg som katolik til samlingen af unge i kirken, hvor vi fra starten var faste kirkegængere. Her blev jeg ikke set som ”mærkelig” men accepteret og budt velkommen. Sådan husker jeg de forskellige KUK’er, jeg var med i. Om det var på præstegården i Hillerød, Nordvanggård i Birkerød eller i kirken i Hørsholm. Der var et åbent fællesskab, hvor man sammen lavede sjove og hyggelige aktiviteter, havde gode diskussioner om etik og moral og fælles aftenbøn. Det førte også naturligt videre til at tage på lejre og deltage i arrangementer på tværs af landet. Her mødte jeg et sammenhold, som også fik mig til at føle mig velkommen. ▶ Fortsat fra side 5 (DUK). Biskoppen oplyste, at p. Allen Courteau i begyndelsen af maj fik et hjerteanfald og efterfølgende har fået en bypassoperation; han er nu på rekreation og har det godt, oplyste Czeslaw. Pastor Wladyslaw Zdunek har været indlagt og er nu på et rekonvalescenshjem på Amager. I sidste måned fik p. Bernard Kofod konstateret tarmkræft; men operationen er forløbet godt. Pastor Bernardo Petrini lider fortsat af følgerne af en hjerneblødning, men han arbejder nu på nedsat tid i Aalborg mens stedets andenpræst betjener menighederne i Silkeborg og Viborg. For nogle måneder siden fik pastor Stephen Holm medhold i en klagesag mod biskoppen om unødige indskrænkninger i hans præstevirke. Biskoppen har siden bekendtgjort, at Stephen Holm igen frit kan udøve sin præstegerning i bispedømmet dér, hvor der måtte være brug for ham. Adspurgt om det betyder, at privatpersoner kan invitere ham til fx at fejre messe i deres kirke uden sognepræstens accept, svarede biskoppen, at ”det er en grundlæggende regel, at sognepræsten skal give sit besyv til, at andre præster kan optræde på hans territorium”. Biskoppen orienterede også om, at han flyttede til Stenosgade i begyndelsen af året og at han godt kan lide at bo der, og at hverken han eller de to søstre ”oplever det som et stort afsavn”. I en kommentar til den nye trossamfundslov kunne biskoppen glæde sig over, at nogle af lovens ”værste ting” var blevet afværget, fx demokratikravet. Desværre er der kommet en bestemmelse om, at trossamfund fremover ikke må modtage anonyme

Det fik mig til at føle, at jeg var del af noget større. Skoletiden var til tider tung og svær at komme igennem, men frirummet på lejre og weekender var det, som gav indhold og lys i mørket. Det at møde andre unge på min egen alder på tværs af landet gav mig en basis for en mere åben identitet, som turde dele de dybeste tanker og følelser. Derfor blev det for mig naturligt selv at engagere mig i det frivillige ungdomsarbejde. Det startede i det lokale med Herlev KUK, og siden også ’nationalt’ i DUK’s blade og udvalg såsom ’Nyt fra DUK’ og ’Ledermøde Øst’, der stod for en række arrangementer for Øst-Danmark. Det blev også til en periode i DUK’s hovedbestyrelse og som leder på talrige

weekender og lejre. Jeg husker tiden i 1980’erne som en travl tid. Der var masser af lejre, blade, møder, og samspillet med Niels Steensens Gymnasium, hvor DUK’s kontor lå, inden det i slutningen af 80’erne flyttede til Bredgade. Netop flytningen viste, at DUK også dengang balancerede på to søjler: den sociale ramme for unge katolikker at møde andre unge katolikker og den trosformidlende rolle som bispedømmets officielle tilbud til børn og unge. Jeg har fået mange skønne trosoplevelser gennem DUK, men min forståelse og oplevelse af DUK’s primære formål har i bund og grund altid været ”fællesskabet”. Som barn og ung i en menighed var det svært at opleve fællesskabet. KUK’erne gav mig dengang det, som jeg manglede, men allerede dengang var det svært at konkurrere med andre fritidstilbud som sport og lignende. Når jeg så var afsted på DUK’s lejre, oplevede jeg også anerkendelse og muligheden for at være ligeværdig med de andre unge. Det var ikke bare en stille,

Christian Koerner er ham på billedet som kigger over skulderen. Billedet er fra DUK’s midi-lejr i 1989. donationer over en vis beløbsstørrelse – for bispedømmet har det den uheldige effekt, at man fremover går glip af et ikke uanseeligt beløb (flere millioner kroner hvert år), hvilket atter aktualiserer behovet for at øge kirkeskattebetalingerne betragteligt. ”Dette skal i øvrigt sammenholdes med en række demografiske faresignaler. Dem, som i dag betaler meget i kirkeskat, er ældre og det, at de falder fra, følges ikke i tilstrækkelig grad op af unge, som tilmelder sig kirkeskatteordningen”, sagde biskoppen og beklagede: ”Det er en kendsgerning, at mange danskere ikke betaler kirkeskat – herunder også fremtrædende katolikker”. Endelig blev det nævnt, at Folkekirkens Mellemkirkelige Råd har taget initiativ til at oprette en luthersk-katolsk dialoggruppe, som primært skal drøfte teologiske spørgsmål. Biskoppen og docent Jacob EgerisThorsen præsenterede den katolske stemme i dialoggruppen.

den ydre – mod det omgivende samfund), hvordan man kan fastholde og aktivere de unge i menighedens liv, og – naturligvis – hvordan man kan få flere til at bidrage til kirkeskatteordningen.

Nu gik det lige så godt…

Bispekontorets administrationschef Thomas Jacob Larsen løftede søndag formiddag sløret for Ansgarstiftelsens 2017-årsregnskab, som trods et samlet overskud på lidt over én million kroner giver anledning til flere bekymringspunkter. Det positive resultat fremkommer efter ekstraordinære indtægter ved arv og gaver, samt et godt finansielt afkast i 2017. ”Desværre må vi igen i år konstatere et betydeligt underskud på den ordinære drift, dvs. et strukturelt underskud, på næsten fire million kroner”, forklarede Thomas Larsen

eftertænksom stund om søndagen. Det var det sociale, der var i fokus, og jeg kunne være mit åbne væsen, i stedet for den forsagte, generte dreng fra Tyskland. På dette sociale ståsted, hvor anerkendelse og bidraget til fællesskabet var udgangspunktet, blev min tro bygget. Og stadig den dag i dag er det fantastisk at møde gamle DUK’ere, og løbet af et splitsekund sidder vi og hygger og snakker om livets udfordringer. Fordi vi er trygge ved hinanden, og har en fælles identitet. Jeg husker, at da jeg blev en del af hovedbestyrelsen i 90’erne, tænkte vi en del over, at DUK måske alligevel var blevet for meget en forening med fokus på det sociale, afkoblet fra menigheders og bispedømmets arbejde i øvrigt. Diskussionerne gik højt: nogle ville bryde alle officielle bånd til bispedømmet, blandt andet fordi vi dengang mistede det økonomiske tilskud fra Kirken. Det endte dog heldigvis med det modsatte. Vi fik bekræftet, at DUK’s identitet som forening i Danmark var og er uløseligt forbundet med Kirken og bispedømmet i øvrigt. Praktisk betød det blandt andet, at DUK netop flyttede kontor for at være tættere på bispekontoret. Jeg fandt mange skønne venner og ikke mindst min dejlige hustru i ”den katolske ægteskabscentral” DUK. For mig blev DUK en redningsplanke i en svær omstillingstid, hvilket har hjulpet mig med at have en katolsk identitet i dag, og hvor jeg ser kirken som et socialt fællesskab, hvor vi støtter og hjælper hinanden i livet og i den katolske tro. Tak til alle de mennesker, som har hjulpet mig på min vej. Tak til DUK for en kæmpe bunke af fantastiske oplevelser. Stort tillykke til DUK og til os alle!

og angav som hovedårsag en række mindre indtægter fra ejendomme på grund af frasalg samt ikke mindst et fald i driftstilskud fra indenlandske fonde m.v. Desværre må det forventes, fortsatte han, at bispedømmet i de kommende år vil opleve en fortsat nedgang i tilskud fra indenlandske donorer som følge af de nye krav i trossamfundsloven om offentliggørelse af støttebidrag over 20.000 kroner. Da administrationschefen samtidig kunne konstatere, at det ikke er lykkedes at øge tilslutningen til kirkeskatteordningen i det omfang, som der blev lagt op til i den økonomiske politik fra 2015, har Ansgarstiftelsens bestyrelse og Økonomisk Råd iværksat et arbejde med at finde nye måder at skabe balance mellem indtægter og udgifter i Den katolske Kirke i Danmark, forklarede Thomas Larsen.

Emner for de næste fire år

Lørdag eftermiddag var der mange bolde i luften, da de nye medlemmer brainstormede i fem grupper om emner til de næste fire års arbejde i pastoralrådet. Et gennemgående emne i gruppernes besvarelser var et større fokus på de frivillige og hvordan man motivere dem (herunder at give kvinder større anerkendelse og indflydelse) samt at implementere nogle af forslagene i ’frivillighedskataloget’. Flere af grupperne fremhævede også ønsket om en bedre dialog med og inddragelse af de fremmedsprogede grupper, at man lægger større vægt på evangelisering (såvel den indre – mod menighedens medlemmer som

Hovedtallene fra Ansgarstiftelsens årsresultat 2017, der viser et strukturelt underskud (kolonnen ’Resultat af ordinær drift’) på ca. 4 millioner kroner.

7

Jesu små Søstre

Vores kald er enhed Besøg hos Jesu Små Søstre i Provence. Tekst og foto: Lisbeth Rütz ORDENSLIV Ja, der er smukt heroppe-

ikke? Cezanne har malet den udsigt mange gange siger lsr. (lille søster) Agnes Jeanne og peger over mod Mont Sainte Victoire. Vi står oppe på toppen af en høj bakke lidt uden for Aix-en-Provence. Lyden fra motorvejen mod Marseille når op til os langt nede fra som en fjern summen; men ellers er der helt stille. René Voillaume 1905-2003 står der på den store stenplade ved mine fødder. Voillaume grundlagde i 1933 Jesu Små Brødre i Algeriet. Han ligger begravet heroppe sammen med over 100 andre mænd og kvinder – små søstre og brødre sammen med deres familier. De hører alle sammen til Charles de Foucaulds store, åndelige familie. Vi kommer efter et par minutters gang ned til søstrenes store urtehave, der er ved at eksplodere af frodighed. Det vælter op af jorden med så meget grønt, at den lille søster, der er i gang med hakke og skovl, næsten forsvinder. Så kommer vi til et stort, gammelt provencalsk stenhus, der ligger smukt under nogle høje, gamle platantræer. Fra dette hus – le Tubet – går der tråde ud i hele verden. Her boede lsr. Magdeleine, der grundlagde Jesu Små søstre, sammen med nogle af de første søstre. Huset er fuldt af minder om Charles de Foucauld, lsr Magdelaine og René Voillaume. På en af væggene hænger et billede af pave Paul VI sammen med de tre første generalansvarlige, lsr Magdeleine, lsr Annie og lsr Jeanne.

Hele sit liv måtte hun slås med et skrøbeligt helbred. Lægerne forsøgte at kurere hendes leddegigt; men intet hjalp. Jamen så tag da til Sahara. Det hjælper måske, sagde hendes læge til sidst i ren desperation efter at han havde forsøgt alt. Og sr. Magdelaine blev lykkelig over at få det råd. Kærligheden til ørkenen havde hun med hjemmefra. Hendes far var oprindeligt militærlæge i Algeriet. Han havde stor kærlighed til Algeriets folk og kultur og læste sammen med sin datter René Bazins biografi om Charles de Foucauld. Meget tidligt i sit liv følte lsr. Magdeleine sig kaldet til at leve som Charles de Foucauld og dele den fattige dagligdag med beduinerne i Sahara. I 1938 møder hun for første gang René Voillaume i El Golea i Algeriet under en pilgrimsrejse til Charles de Foucaulds grav. De to skulle blive livslange samarbejdspartnere. Flere og flere sluttede sig til lsr. Magdeleine og i 1941 startede søstrene deres noviciat i le Tubet, en forfalden gammel ejendom, som søstrene fik foræret og selv satte i stand. På grund af krigen kunne lsr. Magdeleine ikke vende tilbage til Algeriet. Men hun rejste Frankrig tyndt for at holde mere end 500 foredrag om søstrene og vise franskmændene en film om søstrenes liv i Algeriet. Efterhånden forstod lsr. Magdeleine, at

de små søstres kald ikke bare var begrænset til muslimerne – men at de var kaldede til at række ud til hele verden. De skulle være nomader sammen med nomaderne og arbejdere sammen med arbejderne. Ude i verden skulle de leve det enkle hverdagsliv og i deres hverdag afspejle det dybe mysterium, der ligger i, at Gud blev menneske. Tanken om at de skulle dele livet med de marginaliserede kom til at præge den nye orden. I august 1946 begyndte de første søstre at arbejde på lampefabrikken Zenith i Aix-en-Provence. Året efter deltog de små søstre for første gang i romaernes traditionelle valfart til Saintes-Maries-de-la Mer. I 19531954 rejste lsr. Magdeleine gennem mere end 40 lande og grundlagde tæt på 100 kommuniteter sammen med lsr Jeanne. De besøgte pygmæere i Afrika, indianere i Amazonas, eskimoer i Alaska, aboriginals i Australien patanere i Pakistan og ainuer i Japan. Efter femten års ventetid kunne lsr Magdeleine i 1964 besøge Moskva og flere russiske byer og i 1979 kom hun endelig til Kina. Kommuniteterne fulgte med i denne hektiske rejseaktivitet gennem hendes rejsedagbøger, der blev trykt i kongregationens fællesblad. Lsr. Magdeleines ånd lever videre på le Tubet. De cirka 40 søstre, som bor i huset, bor i små grupper, og derfor virker stedet som et hjem – ikke en institution. I le Tubet er der også noviciat, hvor kommende søstre fra hele verden samles som led i deres uddannelse. Her er der en meget kosmopolitisk ånd. I et af de små køkkener

Tabernaklet er et beduintelt

I kapellet – husets åndelige centrum – strømmer det gavmilde provencalske lys ind ad de store vinduer. Lsr. Susanne Johanna fra Østrig skar det smukke tabernakel ud i træ og gav det form som et beduintelt. Det minder om israelitternes 40 års ørkenvandring. Ude i ørkenen rejste de et telt midt ude i deres lejr. Her var tabernaklet – en transportabel helligdom – ja, Guds bolig. Til højre for teltet står evighedslampen, der er formet som den brændende tornebusk. Lampen fortæller om Guds usynlige nærvær i kapellet, men også om hans store kærlighed til os. Og den fortæller om en Gud, der er så radikal i sin kærlighed, at han bøjer sig ned over os og altid er klar til at tage vores lidelser på sig. Bag ved teltet brænder en anden lampe som symbol på Kristus – den opadstigende sol, der skal komme. Men tabernaklet fortæller også noget om, hvem Jesu små Søstre og Brødre er og hvor de kommer fra. Det var sr. Magdeleines ønske, at der skulle være et lille kapel i alle de små søstres kommuniteter. Kapellet skulle være som ”et eukaristisk Nazareth” med tabernaklet som center. Bøn og stilhed foran tabernaklet spiller en stor rolle i kommunitetets dagligliv. På le Tubet samles søstrene til fælles tidebøn morgen og eftermiddag. Der er sat tid af til stille tilbedelse af Sakramentet, og den enkelte søster tilbringer to dage om måneden tilbagetrukket i stilhed og bøn.

Hun havde alle odds mod sig

Lille søster Magdeleines historie er historien om et menneske med alle odds mod sig.

Tv. lsr. Lysiane, der har boet i Finland. Th. lsr. Agnes Jeanne, der har boet i Norge.

De tre første generalansvarlige for Jesu små Søstre sammen med pave Paul VI. Bagest th. lsr. Annie. I midten grundlæggeren af Jesu små Søstre, lsr. Magdeleine, og tv. lsr. Jeanne.

Tabernaklet i de små Søstres kapel har form som et beduintelt. Foto: Jesu små Søstre. taler jeg med en søster, der i over 20 år har boet på en husbåd i Macao og taler flydende kinesisk. En anden har i mange år arbejdet dybt inde i Afrikas regnskove.

Lsr. Lysianne og lsr. Agnes Jeanne fortæller

I mange år, ja helt indtil jeg var 27 levede jeg i oprør mod Gud. Jeg kunne simpelthen ikke forstå alt det forkerte, der skete i verden. Så læste jeg Saligprisningerne og blev betaget af dem. Jeg syntes, de passede så godt til mit hjerte – de var jo det modsatte af hvad der skete i verden. Jeg kunne lide de små søstre. De boede ude mellem folk, der ikke havde det særlig nemt og delte deres vilkår. Jeg gjorde selv rent, indtil jeg blev pensionist, så jeg ved virkelig, hvad det vil sige at have ondt i ryggen.Det var jo hele ideen, at søstrene skulle leve af enkelt arbejde og formidle Guds kærlighed uden ord – vise folk, at Kirken er her og at vi kommer fra Kirken, fortæller lsr. Lysiane, der oprindelig kommer fra Schweiz og i mange år boede i Finland. Det tiltalte mig meget som ung, da Kirken begyndte at åbne sig mod arbejdermiljøet. Det gjorde indtryk på mig, at de små brødre arbejdede på fabrikkerne. Da jeg så læste om Charles de Foucauld, blev jeg betaget og tænkte, at den radikalitet ville jeg gerne leve, så godt jeg kunne. Kærnen i vores kald er, at Jesus levede et helt almindeligt, skjult liv i Nazareth i 30 år, før han trådte frem. Pave Frans har sagt, at vi skal gå ud i periferien. Det er der, vi føler os hjemme. Lsr. Magdeleine sagde: du tager Jesus med dig, når du går ud imellem folk og du tager folk med dig, når du går ind i kapellet, siger lsr. Lysiane. Jeg husker den store tillid, lsr. Magdeleine havde til os unge. Hun gjorde ting, der dengang var helt uhørte. Man kendte ikke til søstre, der gik med rygsæk og tog den på stop. Jeg var regelmæssigt på Arbejdsformidlingen, hvor jeg fik forskelligt daglejerarbejde, så jeg kom de utroligste steder. Senere kom jeg i pottemagerlære og jeg arbejdede som hjemmehjælp på deltid. I mine sidste arbejdsår i Norge var mine arbejdskammerater som regel migranter. Det var stærkt at opleve, hvordan de fik tillid til mig, fortæller lsr. Jeanne. I dag lever 1.128 søstre fra hele verden efter Charles de Foucaulds og lsr. Magdeleines idealer. De lever i 55 forskellige lande – i Skandinavien lever de i Danmark, Sverige og Finland. Som andre ordenssamfund oplever Jesu små Søstre tilbagegang. Det er svært for unge at overskue og binde sig til et livslangt engagement, fortæller lsr. Lysiane. Men kaldet i dag er det samme som på de Foucaulds tid – enhed på tværs af det der skiller os. ”Hvis jeg skulle beskrive vores kald med ét ord – så ville jeg sige enhed” skrev lsr. Magdeleine 31. august 1954 i sin dagbog. Det kald er der mere end nogensinde brug for.

8

Tag og læs

”Hvis der ingen bund er i ens øjne, kan de rumme mere” Flannery O’Connors debutroman foreligger nu i dansk oversættelse. Tekst: Torben Riis

LITTERATUR Forlaget Arena udsendte i april i år Flannery O’Connors roman Klogt Blod (Wise Blood), som hun debuterede med i 1952 i en alder af kun 25 år. Ved læsningen er det slående at konstatere, i hvor høj grad hun allerede på dette tidspunkt af sin karriere behersker de kunstneriske (undertiden voldsomme og groteske) virkemidler, man genfinder i de senere værker, ikke mindst novellerne, og tilmed synes at være helt afklaret med hensyn til sit kunstneriske projekt. Om det siger hun selv i sine efterladte breve: ”Jeg skriver ud fra en fast tro på alle kristne dogmer, og jeg føler ikke, at dette på nogen måde begrænser min frihed som forfatter, at det snarere udvider end indskrænker mit udsyn. Det er en almindelig opfattelse, at man for at se klart helst ikke skal tro på noget. Det kan muligvis fungere, hvis man studerer celler i et mikroskop. Det duer ikke, hvis man skriver skønlitteratur. For den skønlitterære forfatter er dette ikke at tro på noget det samme som ikke at se noget. Jeg skriver ikke for at bringe et budskab, men det budskab, som jeg finder ved at iagttage livet selv, er et moralsk budskab.” Og netop dette at se med troens øjne spiller en central rolle i romanen, hvis hovedperson Haze hen mod slutningen blinder sig selv med læsket kalk i erkendelse af, at hans nihilistiske livsprojekt har lidt skibbrud. Det vender vi tilbage til. Inden han når så vidt, gennemlever han tre faser: barndommen (som skildres i glimtvise tilbageblik) i et protestantisk bibelfundamentalistisk miljø, hans voksne liv, hvor han gør oprør mod religionen, og de sidste år af hans liv, hvor han må erkende, at Jesus ikke vil give slip på ham. I barndomsfasen får han indpodet en angst for Jesus, der får ham til at spekulere over, hvordan han kan undgå at blive straffet af ham: ”Der var allerede en dyb sort ordløs overbevisning om, at måden at undgå Jesus

på var at undgå synd.” Herfra ræsonnerer han sig frem til, at han ved at fornægte sin sjæl, dvs. ”blive omvendt til ingenting i stedet for det onde” kan løse sit problem én gang for alle. Er der ingen Gud, er der heller ingen synd eller straf. I næste fase fører han så sin filosofi ud i livet ved intet mindre end at grundlægge en ny kirke: ”Hør på mig, jeg er selv prædikant, og jeg prædiker sandheden … Jeg vil prædike en ny kirke – sandhedens kirke uden den korsfæstede Jesus Kristus.” ”Jeg prædiker, der er alle mulige slags sandhed, jeres sandhed og en andens, men bag dem alle er der kun én sandhed, og det er at der ingen sandhed er… Jeres samvittighed er et fidusnummer,” sagde han, ”den eksisterer ikke, selv om I måske tror den gør, og hvis I tror den gør, skulle I hellere se at få den frem i dagens lys og jagte den og dræbe den, for den er ikke andet end jeres ansigt i spejlet eller jeres skygge bag jer.” I den sidste fase bor den blinde Haze,

Forsiden til den amerikanske originaludgave af Wise blood

som nu har trukket sig tilbage, på et lejet værelse. På et tidspunkt opdager hans særdeles jordbundne værtinde, at han har kommet sten i sine sko. Og læg nu mærke til, hvad hun ser: ”Bunden var foret med grus og knust glas og små stykker sten. Hun hældte det ud og siede det mellem fingrene mens hun ledte efter en glitren der kunne betyde noget værdifuldt, men hun kunne se, at det hun havde i hånden, var skidt enhver kunne samle op i smøgen.” Senere kan hun ikke dy sig for at spørge: ”Hvad går De på sten for? ”For at betale,” Flannery O´Connors selvportræt 1953 sagde han med barsk stemme.” ”Betale for hvad?” ”Det kan være ham bevæge sig længere og længere bort, lige meget hvad for,” sagde han. ”Jeg beta- længere og længere ind i mørket, indtil han ler.” Og da hun insisterer: ”Pas Dem selv. var nålespidsen af lys.” De kan ikke se.” Flannery O’Connor: Klogt Blod Hun vil også gerne vide, om han regner Oversat af Karsten Sand Iversen med at forblive blind efter døden. ”Det 190 sider. 170 kr. Arena. håber jeg,” svarer han. Og da hun spørger, hvordan det kan være, lyder svaret: ”Hvis der ingen bund er i ens øjne, kan de rumme mere.” Flannery O’Connor (1925-1964) ”At se” er altså for Haze at erkende, liWise Blood (roman 1952) da. overs. gesom ”at betale” betyder at gøre bod. Det Klogt Blod, Forlaget Arena 2018. er i den sammenhæng, hans kompromisløse A Good Man Is Hard To Find (noveller ateisme og senere ekstreme askese skal for1955) da. overs. En god mand er svær at stås. ”Jeg er ikke ren,” siger Haze til værtfinde, Grafisk forlag 1965. inden og indrømmer dermed, at arvesynden The Violent Bear It Away (roman 1960) er en uomgængelig realitet, og at hans opda. overs. Voldsmænd river det til sig, rør mod Gud kun fører til tomhed, til intet, Forlaget Arena 2011. fordi det kun eksisterer i kraft af det, det Everything That Rises Must Converge protesterer imod. (noveller 1964) da. overs. Skæringspunkt Fører denne erkendelse til hans frelse? og andre noveller, Katolsk Forlag 1984. Den mulighed holdes i hvert fald åben. På Mystery And Manners (essays udgivet den sidste side i romanen sidder værtinden posthumt 1969). og stirrer ind i den døde Hazes tomme øjenThe Habit of Being (breve udgivet huler. Læg mærke til, at hun i denne situaposthumt 1979). tion ”ser” med lukkede øjne: ”Hun lukkede øjnene og så nålespidsen af lys” … ”hun så

Hvad bestemmer vores seksualitet? Menneskets seksualitet påvirkes af det samfund og den familie, man vokser op i, og den formes i barndommen og ungdommen, skriver overlæge dr.med. John-Erik Stig Hansenher her i en kommentar til genderideologien. Tekst: John-Erik Stig Hansen ANMELDELSE Køn og seksualitet er sammen med ligestilling blevet nøglebegreber i den nutidige opfattelse af normer og værdier. Hvor køn forstås som et biologisk fænomen knyttet til kromosomer, gener og forplantningsorganer, så er det efterhånden blevet relativt almindeligt at opfatte seksualitet som en mere flydende, kønslig identitet knyttet til kulturelle forhold snarere end til det biologiske køn. På engelsk svarer denne definition af seksualitet til begrebet ”gender”, der ligefrem er blevet til en ideologi med betydelig tilslutning blandt yngre generationer. Det er derfor

blevet tiltagende vigtigt at afgøre, om køn, seksualitet og seksuel orientering faktisk er noget man er født med, eller om det alternativt er noget, der bestemmes af en selv eller ens miljø under opvæksten. Dernæst er det af betydelig interesse at få opklaret, hvorfor der i nogle tilfælde kan være et misforhold mellem biologisk køn og seksuel orientering, altså hvorfor der findes homoseksualitet og transseksualitet. Videnskabelige undersøgelser af disse spørgsmål er mange, men ofte af vekslende kvalitet og præget af vanskeligheder både mht. metode, omfang og uvildighed. Der-

John-Erik Stig Hansen. Privat foto. for er det også vanskeligt at fremkomme med helt entydige konklusioner på alle spørgsmål. Den bedste samlede fremstilling udkom forrige år, hvor to højt ansete ældre professorer i henholdsvis psykiatri

og statistik fra Johns Hopkins University School of Medicine gennemgik flere hundrede rapporter og videnskabelige undersøgelser. Ud fra bl.a. tvillingestudier kunne de konkludere, at seksuel orientering (dvs. den lyst-motiverede retning af seksuel aktivitet) langt overvejende følger det biologiske køn og altså er heteroseksuel. Det var dog klart, at en homo- eller biseksuel o­ rientering er relativt høj blandt unge (12%) men falder så efterhånden som de vokser op til ca. 2-3%. Svarende hertil er homoseksualitet kun i mindre – om end dog i nogen – grad påvirket af genetisk baggrund, og bortset fra enkelte meget sjældne, medfødte sygdomme påvirker hormoner i fostertilstanden ikke den seksuelle orientering. Omvendt synes belastede opvækstvilkår og særligt seksuelle overgreb på drenge at medføre en højere hyppighed af homoseksualitet blandt mænd. De to professorer konkluderer, at der ikke er noget videnskabeligt belæg for, at seksuel orientering er genetisk bestemt, omend der kan være en vis genetisk disposition, der øger sandsynligheden for homoseksualitet. Misforhold mellem køn Fortsættes ▶

9

Valfarter

Mangfoldige katolske fællesskaber

Valfart til Sankt Knud Lavards ære

Indtryk fra Åsebakken og Øm.

Kom til valfart i Haraldsted.

VALFART Mange danske katolikker brugte en søndag på fællesskabet for at valfarte til Åsebakken og Øm den 27. maj og 3. juni. Men selv om der også er plads til de nationale sprogfællesskaber i Kirken, pointerede biskop Czeslaw i sin prædiken på Åsebakken, at Kirkens opgave altid er hævet over det nationale. ”Om al mangfoldighed gælder det dog, at den aldrig må fragmenteres eller være fragmenterende, de enkelte dele må aldrig få nok i sig selv eller tage monopol, men altid have udgangspunkt, først og fremmest i Gud selv og hans åbenbaring, dernæst i hvad, hans Kirke lærer og disponerer, når den forsvarer og tydeliggør den kristne tro og viser nye nødvendige veje til styrkelse af fællesskabet”, sagde biskop Czeslaw. Cirka 1.150 deltog i årets valfart til Åsebakken, der har været fejret til Guds Moders ære hvert år siden 1949. ”Det gik rigtig godt med valfarten. Vi havde ganske fint valfartsvejr med varme, men ikke bagende sol på trods af trusler om skybrud m.m. Menighederne var bredt repræsenterede, i hvert fald gennem skoven, hvis man ser på de sogneskilte, der til netop den lejlighed blev lavet for et par år siden”,

siger Franz Igwebuike, kontaktperson til Åsebakken-valfarten. Omkring 350 gik med gennem Rude Skov. Malteserordenen og ridderne af Den hellige Grav deltog i messen og hjalp med til kollekten på Åsebakken. Flere af de mindre lægmandsorganisationer var med her for at fortælle om deres arbejde. Den franciskanske lægorden og Katolsk Menighedspleje deltog sammen med Tro og Lys, katolske spejdere og Sankt Vincent Grupperne. DUK markerede deres 70 års jubilæum med ekstra lege i pausen og var også med på Øm, hvor der blev tegnet og quizzet. Også på Øm markerede de katolske organisationer sig, og som noget nyt var pastor Gregers Mærsk-Kristensen fra Kolding med for at fortælle om indsamling til et børnehjem på Sri Lanka. Caritas var med både på Åsebakken og Øm, og mange benyttede sig af lejligheden til at høre om deres arbejde. Endnu en gang viste det sig, at valfarterne skaber fællesskab på tværs af generationerne: ”Hele weekenden er også et levende lille samfund på Øm. Fx ankommer lørdag formiddag mindst 20 ministrantbørn og således er vi også en ministrantlejr. Der er god stemning og fornøjelige måltider med bålhygge lørdag aften. Unge mennesker fra DUK kommer fra fredag aften og hjælper til med godt humør”, fortæller Anna Bohn Smitshuysen. LR

Valfarten kommer til Åsebakken efter vandring i bøn og sang gennem Rude Skov. Foto: Franz Igwebuike.

Højtidelig indgangsprocession til val­ fartsmessen på Åsebakken. Foto: Franz Igwebuike.

(biologi) og seksualitet (oplevelse) medfører en højere risiko for sindslidelser f.eks. depressioner. Blandt ikke-heteroseksuelle er selvmordsraten 2-5 gange højere end i den heteroseksuelle befolkning og helt op til ti gange højere for transseksuelle. De to professorer fandt, at sociale belastninger såsom udstødelse eller diskrimination kan forklare noget af denne overhyppighed. Særligt hvad angår transseksualitet fremhævede professorerne, at dette ikke er en medfødt tilstand og altså ikke har en biologisk årsag, og at flertallet af unge med transseksuel identitet formentlig udvikler normal heteroseksuel identitet som voksne. De advarer derfor mod kønsskifteoperationer, som både medfører fysiske risici, og som ikke viser positive langtidsresultater. Tværtimod finder flere undersøgelser, at selvmordsraten blandt transseksuelle stiger markant efter en kønsskifteoperation. Det samlede indtryk, man får efter læsning af professorernes 143 sider lange rapport, er, at menneskets seksualitet er påvirkeligt af det samfund og den familie, man vokser op i, og at seksualitet og seksuel orientering formes som barn og ung.

I det omfang fortællingen om en flydende seksualitet promoveres, således som det til dels sker i de vestlige lande i dag, i samme omfang vil ikke-heteroseksuel identitet formentlig blive hyppigere. Lignende forsøg på løsrivelse fra vores biologiske ramme sker i forhold til f.eks. udseende, sygdom og død, som vi også har vanskeligt ved at underkaste os som grundvilkår i vores tilværelse. Når dette er problematisk efter denne anmelders mening, så er det fordi disse grundvilkår giver os mulighed for at opnå særlige indsigter gennem oplevelse af forskellige aspekter ved Guds skaberværk. Menneskets to køn og det nødvendige samarbejde for at danne nye generationer sikrer, at kærlighed og komplementaritet bliver en næsten uomgængelig erfaring for de fleste mennesker. For at dette skal lykkes er det vigtigt, at både mand og kvinde er trygge i deres forskellige kønsidentitet, hvilket pave Frans tidligere har understreget. Denne anmeldelse bygger på Sexuality and gender. Mayer L.S. & McHugh P.R. The New Atlantis 2016; 50.Rapporten kan downloades fra The New Atlantis hjemmeside www.thenewatlantis.com.

VALFART Nåede du ikke at komme med til Åsebakken eller Øm? Så er der endnu mulighed for at komme på valfart. Den 8. juli fejres den traditionsrige valfart til ære for Knud Lavard, bispedømmets værnehelgen, i Haraldsted. Valfarten er bispedømmets mindste, men til gengæld

Haraldstedvalfarten starter med andagt i Haraldsted Kirke. Arkivfoto.

også den ældste og smukkeste. Klokken 14 starter valfarten med andagt i Haraldsted Kirke. Her blev liget af den myrdede Knud Lavard bragt til, efter at han var blevet lokket i baghold og myrdet i skoven ved Haraldsted. Legenden fortæller, at en kilde sprang frem på det sted, hvor Knud Lavard blev myrdet. I middelalderen opstod der et stort valfartssted her, og der blev bygget et kapel på det sted, hvor helligkilden sprang frem. Valfarten indledes med andagt i Haraldsted Kirke kl 14. Derefter går man i procession ud til kapelruinen, hvor der er messe ca. kl. 15. Valfarten slutter med sakramental velsignelse foran Sankt Knud Lavards Hus. Efter valfartsprogrammet er der hyggeligt samvær i haven med mulighed for at købe pølser, øl. sodavand, kaffe og kage. Alle er hjerteligt velkomne til valfarten. Bemærk at der ikke går offentlig transport til Haraldsted om søndagen. Har du spørgsmål vedrørende valfarten så kontakt Ruth Simonsen på tlf.:24 26 25 49.

Valfarter i Danmark

Åsebakken I 1949 fejrede man hundredåret for Danmarks riges Grundlov, hvor der blev indført fuld religionsfrihed i Danmark. Her vedtog man at gennemføre en valfart til ære for Guds Mor. Hvert år gennemføres denne valfart en søndag i maj. Øm En forløber for den nuværende valfart, var Horsens menigheds årlige sommerudflugt til ruinerne af det gamle Øm Kloster. I 1938 læste pastor Kjeld Geertz-Hansen den første messe i ruinerne. Den første Øm-valfart var den 13. august 1950. Siden har der hvert år været valfarter på en af søndagene umiddelbart før eller efter pinse.

Ømvalfarten starter. Ved siden af biskop Czeslaw ses pastor Stefano Tarquini fra Randers. Foto: Anna Bohn Smitshuysen.

Haraldsted Siden 1814 har der hvert år været valfart til Haraldsted til ære for Sankt Knud Lavard.

En lille gruppe børn modtog på Øm deres første hellige kommunion af biskop Czeslaw, der også gav dem en rosenkrans fra pave Frans. Foto: Anna Bohn Smitshuysen.

10

Kirken i Danmark

Hvad er det, der er så farligt ved demokrati? Livlig debat på Sankt Vincent Gruppernes årsmøde om forslag fra Poul Erik Magnussen. Tekst og foto: Knud H. Kluge

HJÆLPEARBEJDE Sankt Vincent Grupperne (SVG) vil i den kommende tid arbejde mod at blive til en fuld demokratisk humanitær organisation, hvor det er medlemmerne, der vælger bestyrelsen. Det var i hvert fald flere bestyrelsesmedlemmers ønske, fremgik det af den livlige årsmødedebat 24. maj i Herlev. Formanden, Poul Skallerup ønskede under eventuelt at få nogle synspunkter frem omkring en anderledes måde at drive organisationen på. Poul Erik Magnussen havde i en e-mail til Poul Skallerup for et år siden skrevet: ”Jeg har netop betalt kontingent og nok en gang læst vedtægterne for jeres lille forening. Og nok en gang undrer jeg mig over, at vi i Den katolske Kirke er så bange for demokrati, at flere foreninger (de fleste formentlig) ikke har en demokratisk opbygning, herunder Sankt Vincent Grupperne. Hvad er det, der er så farligt ved demokrati?” Debatten på årsmødet viste da også, at der er forskellige holdninger hertil også i bestyrelsen.

Ideen er, at alle medlemmer, der har betalet kontingent, har stemmeret. Herved vil de også få et større ansvar og de vil blive knyttet tættere til SVG, og det vil gøre det nemmere at få flere lokalgrupper. Som det er nu, udpeger Pastoralrådet et bestyrelsesmedlem. Der var positiv stemning for at bibeholde dette. Et spørgsmål der skal besvares, er, hvordan vi sikrer os foreningen forbliver en katolsk organisation. Ud over bestyrelsen på syv medlemmer og to suppleanter deltog også enkelte fremmødte medlemmer og gæster i debatten.

menighed i Brønshøj donerede knapt 32.000 kr. SVG udbetalte godt én mio. kr. til projekterne heraf 170.000 kr. til engangsprojekter. De aftalte forpligtelser til løbende projekter er på ca. 648.000 kr., hvortil kommer 163.000 kr. til Child-projektet, fremgik det videre af formandens beretning. Fundraising gav et rigtig godt resultat, således at vi alene fra fonde, ordenssamfund og menigheder modtog knapt 597.000 kr. – over halvdelen af årets samlede bidrag. SVG havde i 2017 i alt 346 bidragydere, hvoraf de 202 bidrog med kr. 200 eller mere. Ved udgangen af 2017 havde vi 15 kontrakter. Den samlede aftalte ydelse på de 15 kontrakter er kr. 66.300 årligt. Ved årets udgang var der 64 bidragydere tilmeldt PBS med et samlet årligt bidrag på kr. 113.700.

Bestyrelsens beretning

Vi fik indsamlet godt én mio. kr. og det gode resultat skyldes flere ekstraordinære bidrag fra bl.a. Justesens Fond på 180.000 kr. Fonden af 17-12-1981 donerede 40.000 kr. og Sankt Joseph Søstrene donerede 100.000 kr. til køkkenudstyr i Brasilien; Vor Frue menighed i Herlev og Sankt Antoni

Skiftedag i Menighedsplejer Steen Johansen går af som formand efter 23 år.

De katolske græsrødder summer i en pause på årsmødet. har bestyrelsen sammen med frivillige selv påtaget sig hovedparten af det store arbejde med at renovere Klitborg og få det indrettet efter tidssvarende standard.

Tekst og foto: Lisbeth Rütz

FORENINGSARBEJDE I 23 år har han hjulpet, når det brændte på ude i de trængte familier eller hos pensionisterne. Han har hjulpet med tandlægeregningen eller medicinudgifterne, bevilget penge til en skolecomputer, givet tilskud til en rullestol eller hjulpet med et nyt køleskab, når det gamle ikke kunne mere. Steen Johansen ved en del om, hvor let uforudsete udgifter kan få hverdagen til at vælte, når pengene er små. Menighedsplejerne har også gennem mange år bevilget puljebeløb til julehjælp efter sognepræstens skøn ude i menighederne. Nu har Steen valgt at gå på pension – både som formand for Katolske Menighedsplejer og som pedel gennem 43 år på Niels Steensens Gymnasium. I år er det 73 år siden, Menighedsplejerne blev oprettet. Foreningen har kun haft tre formænd i løbet af alle disse år. Første formand var

den navnkundige søster Franciska, der var liobasøster. Hun var seminarieuddannet og havde også en baggrund som socialrådgiver. Sr. Franciska blev efterfulgt af sin nærmeste medarbejder Bente Nygaard Hansen, der arbejdede i 40 år som formand. Menighedsplejernes nye formand vil blive valgt, når den nye bestyrelse har konstitueret sig. Katolske Menighedsplejer finansierer en del af deres sociale arbejde med de mellem 80. og 90.000 kr., som foreningen får fra den årlige kollekt i Danmarks katolske kirker til fordel for foreningen. Desuden kommer der omkring 20.000 ind ved det årlige Mikkelsmarked. I dag er det sådan, at en stor del af arbejdsbyrden i Menighedsplejerne hænger sammen med driften af den selvejende institution, feriehjemmet Klitborg. Menighedsplejerne har det daglige ansvar for driften af Klitborg. Gennem de sidste par år

Det sker i bispedømmet JUNI Fredag 29. kl. 19- ca. 21: Forsonings- og helbredelsesmesse. Jesu Hjerte Kirke, Stenosgade 4, København V. Ved pastor Lars Messerschmidt m.fl. Skriftemål fra kl. 18. Information: www.forsoningsoghelbredelsesmesse.dk. JULI Søndag 8.-lørdag 14.: Familieuge på Magleås Kursuscenter, Høsterkøbvej 6, 3460 Birkerød. Igen i år inviterer vi til familieuge på Magleås for alle, der kan lide at være sammen på tværs af generationer. Børnefamilier, bedsteforældre og singler er velkomne! Mere information på www.magleaas.dk/familieuge2018.

Poul Steen Johansen. Privatfoto.

Anden og fjerde torsdag i måneden kl. 20.00-23.00: Natkirke i Sakramentskirken, Nørrebrogade 27, 2200 Kbh. N. Første og tredje torsdag i måneden kl. 20.00-22.00: Mobilkirken på Rådhuspladsen i København. Første og tredje onsdag i måneden kl. 18.00-20.00: Hjælp til misbrugere og pårørende ved den katolske organisation Cenacolo. Rådgivningen finder sted i Bredgade 64, 1. sal, Kbh. K. Tlf. 51 53 41 60. Hver onsdag kl. 17.00-19.30: Åben Rådgivning i Caritas Center Stenosgade. Kom forbi og få en anonym, uforpligtende samtale og hjælp i kontakten med det offentlige. Tlf. 22 99 38 18 (telefontid kun i åbningstiden). Hver onsdag kl. 13.00-16.30: Caritas Ældre-Café i Caritas Center Stenosgade. Samvær, spisning og

Efter formandens beretning afgav kasserer Stig Gelslev beretning om regnskabet. I 2017 var der indsamlet 974.000 kr. mod 814.000 kr. året før. Bidrag til markedsføring og administration var i alt på godt 80.000 kr., hvoraf kontingentet udgjorde 15.950 kr. og Kulturstyrelsen bidrog med 59.000 kr. Øremærkede bidrag var på 5.000 kr. Markedsføring, dvs. pjece og hjemmeside kostede 50.000 kr. Beholdningen er 2,448 mio. kr. – et beløb der indkommet som arv for nogle år tilbage. Beretningen om regnskabet blev vedtaget. Herefter blev kontingentet for 2019 fastsat til 50 kr. Kasserer Stig Gelslev og Melissa Loldrup blev begge valgt til bestyrelsen for de næste to år. Som suppleanter blev Birgitte le Fevre og Erik Bubandt valgt for ét år. Forud for selve årsmødet fortalte MariaLeonore Christensen, Amager medrivende om Mother & Child Foundation i Kerala i Indien, som hun besøgte i begyndelsen af året. Sammen med de viste billeder fik årsmødedeltagerne et levende indblik i hjemmet for forladte mødre og børn, som tilbydes uddannelse, mad, husly og tøj. Maria-Leonore Christensen fra Skt. Annæ Menighed på Amager får penge ind ved at give supermarkeders overskudsmad væk mod en frivillig donation til børnehjemmet. Maria-Leonore har med sin gruppe de seneste år indsamlet omkring en halv mio. kroner. Og det har givet bonus. Der er sorte tal på bundlinjen og meget høj belægning på Klitborg, der løbende er blevet vedligeholdt og renoveret ved de årlige lejre i uge 42 og i Store Bededagsferien. Oprindeligt blev ejendommen primært brugt til ferieophold for dårligt stillede katolske familier. Her var der mødrelejre og ferieophold for ældre katolikker; men i dag udlejes ejendommen primært til lejrskoleophold og retræter for blandt andet Institut Sankt Joseph og Niels Steensens Gymnasium. Der er fortsat brug for flere frivillige hænder i foreningen til at hjælpe med Mikkelsmarkedet og praktisk arbejde på Klitborg, oplyser Johansen i sin årsberetning som afgående formand.

Læs mere om Klitborg på ejendommens hjemmeside www.feriehjemmetklitborg. dk. Ansvarlig for udlejning på Klitborg: Bestyrelsesmedlem Rasmus Kaare Frederiksen. Tlf. 40 82 04 00.

håndarbejdsværksted for ældre af alle nationaliteter. Tlf. 91 11 51 84. NB: Lukket 28/3. Hver søndag kl. 21.00-23.00: Stille tilbedelse i Jesu Hjerte Kirke. Mulighed for at deltage hjemmefra via smstjeneste; skriv til 26 43 19 08. NB: Sommerlukket maj til og med august. Skt. Thomas Fællesskabet inviterer til eukaristi, lovprisning og katekese. Hver onsdag kl. 19.00-21.00, undtagen den første onsdag i måneden. Messe med forbøn for de syge afholdes første onsdag i måneden kl. 19.0021.00. Sted: Oratoriet, Vor Frue kirke, Ryesgade 26, Aarhus C. Info: p. Herbert SJ, tlf. 87 30 70 42 eller 24 27 86 89, Jan Zieleskiewicz, tlf. 50 29 13 57, e-mail johny. zet@gmail.com.

Kirken i Danmark

Fest og farver i Kolding Kom tæt på Sri Lanka til stor, tamilsk kulturevent. KOLDING Lørdag den 8. september i år,

omdannes hele Sct. Michaels gade i Kolding til en stor, åben basar med et mylder af aktiviteter. Det vil være en totalevent med musik, dans, sang, fortovscafe med tamilsk mad og kulinariske specialiteter. Der vil være salgsboder med tamilske madvarer og krydderier, med dufte, med sarier og andet tøj og med andre ting fra Sri Lanka og Indien. Der vil være catwalk og præsentation af det skønneste tøj. Der vil være tamilske lege for børn og unge. Og der vil være oplæg og information om tamilsk kultur, om krigen, og om, hvad der bragte tamilerne til Danmark. Dagens gadearrangement slutter med stor tamilsk-dansk messe og Mariaprocession gennem gaden med Annai Velankanni, en helbredende Mariastatue, som især mange tamiler har stor veneration for. Endelig vil der om aftenen være farverig sponsormiddag med den bedste tamilske mad, fejende flot underholdning, sang og dans.

Og hvorfor nu alt dette postyr! Jo, fordi Sct. Michaels menighed – som så mange andre katolske menigheder i Danmark – er beriget med et stort antal nationaliteter og etniske grupper. En af de største blandt disse i Kolding er den tamilske. Men skønt det er så stor og aktiv en gruppe betyder det dog ikke, at der nødvendigvis er det store kendskab til tamilsk kultur og spiritualitet og til tamilernes familieforhold og -normer i menigheden eller i lokalsamfundet i øvrigt. Det vil en selvstændig styregruppe under menighedsrådet ved Sct. Michaels kirke nu gøre noget ved! Mere konkret planlægger vi a) en tamilsk-dansk rejse til Sri Lanka i 2019, b) forskellige indsamlingsprojekter til fordel for et børnehjem, der tager sig af krigsramte børn i Jaffna-området og så altså c) en tamilsk kulturdag, hvor vi vil invitere hele Kolding by med til festlighederne sammen med alle andre tamiler og hele det øvrige katolske Danmark. Overskuddet fra Den tamilske

Kulturfestival går til børnehjemmet i Mulangkavil nær byen Kilinochchi på Sri Lanka. Forældrene til en del af børnene er enten døde, krigsinvalide, forsvundet eller så traumatiserede, at de ikke evner at tage sig af deres børn. Andre af børnene er resultater af voldtægter og overgreb, der fandt sted under krigen. Mange af børnene er selv traumatiserede på grund af, hvad de har set og oplevet under borgerkrigen og har brug for psykologisk hjælp. Pengene formidles gennem OMI, som er en katolsk orden, som arbejder over hele Jaffnaprovinsen. Det koster 250 kr. at deltage i sponsormiddagen kl. 18.30 og tilmelding til denne er nødvendig per mail til gregers@ sct-michaels-kirke.dk. En kopi af Mariastatuen Annai Velankanni vil stå i Sct. Michaels kirke i Kolding i hvert fald indtil Den tamilske Kulturfestival. Alle er hjerteligt velkomne uden tilmelding til at deltage i de mange aktiviteter fra 10.00 til 15.30 lørdag den 8/9 og til at deltage i messen og Mariaprocessionen. Sct. Michaels Menighed, Kolding.

”Vi skal deltage, fordi de gerne vil have os med” Tekst: Helle Jørgensen, bispedømmets sprog- og Integrationskonsulent en katolsk præst at lære de andre kirker og Folkekirken at kende. Og så ser de os også som eksperter i integration af multietniske grupper og vil meget gerne høre om vores erfaringer. De erfaringer, jeg især deler med folk, kommer fra ægteskabsforberedelse af par med blandet baggrund, dvs. katolsk og folkekirkelig baggrund. Det i sig selv er en slags migrantmenighed og har virkelig lært mig meget”. Hvad foregår der på migrantkonferencen? ”Der er to aspekter af konferencen: det officielle med foredrag og forskellige oplæg- i år var det et bibeltema, og så det uformelle, hvor man er sammen med de andre deltagere, spiser sammen, går tur sammen og så videre, knytter bånd og danner netværk. Der deltager altid en biskop fra Folkekirken og tit en gæst fra udlandet, der leder temaet”. Bidrager du også med foredrag eller lignende?

Pastor Robert Culat. Foto: Tværkulturelt Center. ”Jeg bliver altid spurgt, om jeg vil holde en morgenandagt, så det gør jeg. Arbejdssprogene er dansk og engelsk med tolkning ved behov. Det er meget professionelt arrangeret. Derudover deltog jeg i forberedelserne til Bøn for Nationen og håber, at Den katolske Kirke også kan deltage, men mit vigtigste bidrag og mit største vidnesbyrd er især mine samtaler med folk, både med arrangørerne og med deltagerne. Fx rørte det mig dybt at tale med en iransk konvertit, der nu tilhører en pinsekirke. Det glæder mig at se, at folk fra Iran har mulighed for at opdage Kristus og hans Evangelium gennem en Frikirke, når de flytter til Danmark. Vores katolske kirke er lille og derfor ikke synlig nok. Vi kunne

Indbydelse til aftensang i Aarhus med koret Vor Frue Kirkes Kantori I mange år har der været aftensang i Vor Frue Kirke. Denne koncert er nummer 58 i rækken. KONCERT Søndag den 17. juni kl. 20

er der midsommerkoncert i den katolske Vor Frue Kirke i Aarhus. Koncerten er som altid med konceptet aftensang. Den vil være en kombination af katolsk vesper og anglikansk evensong, som for eksempel i Westminster Cathedral og i Westminster Abbey i London. Aftenen vil byde på gregoriansk musik, responsorier og vesicler, hymner, koraler,

Annai Velankanni. Annai betyder ”mor” og Velankanni er en landsby i Tamil Nadu i Sydindien, hvor jomfru Maria menes at have vist sig første gang i det 16. århundrede. Her er der opstået et valfartssted, der kaldes ”Østens Lourdes”.

Fakta om Migrantkonferencen:

Indtryk fra Migrantkonferencen 2018. Interview med pastor Robert Culat.

ØKUMENI ”Vi var 75 deltagere fra 25 forskellige lande og repræsenterede tilsammen 30 forskellige menigheder”. Pastor Robert Culat, præst for de franskog italiensktalende sproggrupper med base i Sakramentskirken og Jesu Hjerte Kirke i København og biskoppens konsulent for fremmedsprogede grupper, har for tredje gang deltaget i Migrantkonferencen i Middelfart arrangeret af Danske Kirkers Råd, Kirkernes Integrationstjeneste, Folkekirkens Migrantsamarbejde og Tværkulturelt Center. ”Jeg var den eneste katolik, dog ikke den eneste fransktalende, og det var lidt af et kulturchok den første gang. I sådan en situation er det vigtigt at være ydmyg og åben over for at lære”. Hvorfor skal Den katolske Kirke deltage i et arrangement for migrantmenigheder? ”Det skal vi, fordi de inviterer os. Det er en del af det økumeniske arbejde og godt for

11

koralmotetter, motetter og mindre værker. Der vil være flere solister med Sopran Sanne Kolman og Camilla Button og Violinist Matthias von Niessen i spidsen, og der vil blive spillet musik af blandt andet Mozart, Gastoldi, W. Williams, Franck, Schultz, O. Ring, Oakeley og Gibboms. Vor Frue Kirkes Kantori. Arkivfoto.

Der har været afholdt inspirationsdage for migrantpræster i Middelfart siden 2008. Formålet med konferencen er at give kristne kirkesamfund i Danmark mulighed for at dele deres erfaringer og visioner som kristne fra hele verden. Konferencen arrangeres af Danske Kirkers Råd, Kirkernes Integrations Tjeneste, Folkekirkens Migrantsamarbejde og Tværkulturelt Center. lade os inspirere af det gode arbejde, de gør i Folkekirken, særligt i Apostelkirken på Vesterbro i København, hvor der arbejdes med og for migranter fra Mellemøsten”. Hvad vil du anbefale din efterfølger på migrantkonferencen? ”Først og fremmest vil jeg anbefale min efterfølger at tage med på migrantkonferencen. Selv er jeg vokset med erfaringen og forstår nu, hvad det handler om, så jeg vil anbefale min efterfølger at forberede sig. Det er godt at møde de andre kirkesamfund i Danmark og dejligt at være velkommen. På den måde er vi også med til at bygge bro og skabe kontakter på tværs”.

12

Katolsk historie

En broget flok Nyt opslagsværk fylder hvide pletter ud og fortæller spændende historier om katolikker i Danmark. Tekst: Lisbeth Rütz

OPSLAGSVÆRK Der er stadig rigtig

mange hvide pletter på det danske, katolske landkort. I Katolsk Historisk Arkiv ligger der materiale til mange års forskning, når Danmarks efterreformatoriske katolske historie forhåbentlig bliver kortlagt engang ad åre. Som diasporakatolikker har vi en forpligtelse til at formidle viden om katolsk troslære til alment interesserede. Men også dansk, katolsk historie er et område, der er meget sporadisk dækket. Den mangel har Helge Clausen forsøgt at råde bod på i mange år. I 1988 udgav han Katolsk Minileksikon sammen med Elsebet Kieler. Værket blev hurtigt meget efterspurgt og kom i 1994 i 2. oplag. Efter at være blevet pensioneret har Clausen nu i snart mange år arbejdet med opslagsværker inden for feltet kirkehistorie. I 2013 udgav han hele tre opslagsværker om 21 økumeniske konciler, et helgenleksikon, der er oversat fra tysk, men suppleret med stof om nordiske helgener og en bog med 265 korte pavebiografier. Disse opslagsværker står nu på hylderne i mange danske folkebiblioteker. Det er en broget flok mennesker, der er kommet med i Helge Clausens nye bog. Her er mennesker, der er offentligt kendte, men ikke har skiltet med deres tro og ukendte, som er værd at kende. Bogen opfylder flere funktioner – den kan dels bruges til at skaffe sig oplysninger om katolikker her i landet, men den viser også, at der faktisk har været katolikker i Danmark uafbrudt siden reformationsåret 1536. Hvordan fandt du ud af, hvem der skulle med i bogen? Først lavede jeg en brainstorm, senere begyndte jeg at gå mere systematisk til værks. Oplysningerne kommer blandt andet fra et hav af bøger, som jeg fandt frem til på bibliotekerne. Jeg har for eksempel brugt biografier og selvbiografier, artikler fra Dansk Biografisk Leksikon, avisartikler og nekrologer. Nogle oplysninger har jeg fra Infomedia eller jeg har googlet mig til dem. Jeg har brugt gamle numre af Katolsk Orientering, fundet oplysninger i bispedømmets præstearkiv og konsulteret Katolsk Historisk Arkiv. Der foreligger faktisk forbløffende meget materiale om katolikker i ”den forbudte tid”, hvor det ikke var tilladt at være katolik i Danmark,

Facts om ”393 danske katolikker og katolikker i Danmark”

Ordforklaringer: Bogen indeholder en liste med korte definitioner på sære og svære ord eller fagudtryk, som har med det katolske univers at gøre. Hvad er for eksempel forskellen mellem en apostolisk nuntius og pronuntius? Hvad er en delegat eller en præfekt? Hvad har byen Braunsberg (polsk: Braniewo) betydet for de nordiske lande? Hvilke lavere vielser modtog præsterne før det andet Vatikankoncil? Hvad er den neokatekumenale Vandring? Og hvad betyder OFM, OP og OSB? Vil man vide endnu mere, kan der på dansk findes mere udtømmende oplysninger i Katolsk mini leksikon (2. udgave 1994) og i Lexikon

og jeg har selv samlet en 7-8 ringbind fra denne periode. Jeg har også støttet mig til Jørgen Nybo Rasmussens arbejde. Han var i en lang årrække arkivar for bispedømmet og samlede materiale om danske katolikker i 1.000 år. Det fylder 4-5 ringbind og går helt tilbage til Ansgar. I nogle tilfælde har jeg henvendt mig til nulevende personer for at få nogle data om deres liv. De mennesker, der er kommet med, er dels danskfødte katolikker, dels udenlandske katolikker, der har boet eller bor i Danmark. Jeg har kun medtaget medlemmer af Den romersk-katolske Kirke og de kirker, der er unerede med den. Hvis man er trådt ud af Kirken, er man ikke kommet med. Kun personer, der er født i Danmark eller har boet der er med. Det vil sige Skåne indtil 1658, Grønland og Færøerne. På forsiden genkender jeg Niels Steensen, biskop Czeslaw, biskop Hans, Rebolledo, der grundlagde Sankt Andreas Bibliotek, litteraturforskeren Pil Dahlerup, skuespilleren Birthe Backhausen, Maria Louise Bruzelius, medgrundlægger af Niels Steensens bibliotek og førstebibliotekar, Hans Jakob Thomsen. Men hvem er det meget alvorlige par øverst oppe? Det er mine bedsteforældre Maria og Jan Rut. De var polske landarbejdere og kom hertil i 1914. De var tydeligvis ikke vant til at blive fotograferet og ser derfor lidt stive og højtidelige ud. Hvem er den ældste og hvem er den yngste af dem der er med? Den ældste er biskop Aage Jepsen Sparre, der er født omkring 1460. Han kæmpede forgæves mod de lutherske prædikanter i Lund og blev valgt til ærkebiskop af Lund, men blev aldrig bispeviet på grund af adskillige forviklinger. Den yngste er teologen Jakob Egeris Thorsen der er født i 1978. Han forsker i latinamerikansk kirkehistorie og karismatiske bevægelser ved Aarhus Universitet. Kan du fortælle et par spændende historier om de personer, der er med? Danmarks første jesuit Henrik Mandixen er kommet med. Han blev født i Flensborg i reformationsåret 1536. Han studerede ved Sorbonne i Paris, hvor han konverterede og besluttede sig for at blive jesuit efter at have læst om jesuitermissionen i Indien. für Theologie und Kirche (3. udgave 1993-2001) Kilderegister: Helge Clausens bog bygger på en lang række oplysninger, som er fundet mange forskellige steder. Bagest i bogen under Kilder er der et register – opdelt i underafsnit efter typer af kilder. Efter hver biografi er det angivet, hvor oplysningerne om den pågældende person stammer fra. Kronologisk register: Alle de personer, der er registreret i ”393 danske katolikker og katolikker i Danmark”, står også opført bagest i det kronologiske register. Registret begynder med 1400-tallet, hvor den første person er Aage Jepsen Sparre. Sidste person i registret er Jakob Egeris Thorsen.

Hans venner prøvede at tale ham fra det og forsøgte at få ham gift med en rig enke; men han flygtede til Danzig og døde i Braunsberg under en epidemi. En anden spændende historie, som jeg fik af nu afdøde tidligere rektor for Niels Steensens Gymnasium Walter Dalland er historien om Frederik Wilhelm Kraft – kendt for Krafts legat. Han fik i begyndelsen af besættelsestiden en opfordring af regeringen til at blive bestyrelsesmedlem af Dansk-Tysk Forening. Kraft bad om at få en skriftlig udgave af opfordringen, og det ønske blev efterkommet. Frihedskæmperne anholdt ham den 5. maj, og han slap først ud, da der var gået en uge. Hans lejlighed var blevet gennemrodet, da han kom hjem. Det eneste der manglede, var brevet fra regeringen! En anden er den jødiske bankmand og mæcen, Emil Glückstadt. Han var meget velhavende og skænkede i 1919 Frederiks Hospitals bygninger til Kunstindustrimuseet. Han blev anholdt og indsat i Vestre Fængsel i forbindelse med en bankskandale. Få uger før sin død blev han døbt i Vestre Fængsel. Og så er der Jørgen Reedtz, der fra 1671-1679 var gesandt i Madrid. Her konverterede han sammen med sin kone og de fleste af deres i alt 15 børn. Flere af deres børn gik i kloster. To af dem, døtrene, Charlotte Amalie og Birgitte Sophie, blev augustinernonner i Rom, hvor de fik besøg af den senere kong Frederik IV, der roste dem meget for deres begavelse. Jeg ville også godt pille lidt ved det glansbillede vi har i Danmark af reformationstiden. Der er flere reformationsmartyrer med – blandt andet broder reformationsmartyren bror Villehad. Han var født i Jylland, men blev fordrevet fra sit kloster i Danmark og endte sit liv i Holland, hvor han blev myrdet af nogle calvinister, fordi han ikke ville fornægte sin tro på Alterets Sakramente. Hvem er din målgruppe? Alle interesserede – men især katolikker. Har du planer om nye bøger? Ja. Jeg er ved at færdiggøre en serie biografier om danske konvertitter i den forbudte periode fra 1536-1849, slutter Helge Clausen, der nu har fået mere tid til at skrive efter at være trådt fra som bestyrelsesformand for Sankt Andreas Bibliotek. ”393 danske katolikker og katolikker i Danmark” er udkommet på Katolsk Forlag. Pris 195 kr. Katolsk Forlag har også udgivet 21 konciler. De økumeniske konciler i Den katolske Kirke (95 kr.), 265 paver. Et leksikon over alle paver (150 kr.) og 423 helgener i troen og i kunsten (156 kr.).

Helge Clausen. Arkivfoto.

Helge Clausen:

Seniorforsker, mag.art., Ph.D, Dr. Hist. Eccl. Han er født den 20. maj 1945 og konverterede i 1968 til Den katolske Kirke. Han er gift med lektor, cand. scient. Birgit Clausen, som han har 4 børn med. Helge Clausen blev mag.art. i psykologi i 1973 fra Københavns Universitet. Han er uddannet forskningsbibliotekar og blev i 1992 som en af de første i Danmark Ph.D. i biblioteks- og informationsvidenskab. Han har en doktorgrad i kirkehistorie fra Det pavelige Akademi for Teologi i Kraków på en afhandling om de katolske bibliotekers historie i Danmark 1536-1962. Fra 1973-1979 var han adjunkt ved Aarhus Seminarium. Fra 1977-1980 var han timelærer ved Diakonhøjskolen. Clausen har haft en lang karriere som forskningsbibliotekar ved Statsbiblioteket i Aarhus, centerleder ved Erhvervs-Info, Forskerparken i Aarhus, lektor i informationsvidenskab ved Danmarks Biblioteksskole og seniorforsker ved Statsbiblioteket. Han har haft eget konsulentfirma i erhvervsinformation. Helge Clausen er forfatter til talrige bøger, rapporter, konferencebidrag og artikler om biblioteks- og informationsvidenskabelige, bibliotekshistoriske og katolske emner. Han har sammen med hustruen Birgit siden 1986 været benediktineroblat ved Sankt Ansgar klosteret i Nütschau og er medlem af en arbejdsgruppe der oversætter benediktinske tekster med henblik på udgivelse. • 1999-2009 medlem af bestyrelsen for Katolsk Forlag. • 1999-2013: Formand for Arbejdsgruppen for Bønnebogen. • 2006-2012: Næstformand i bestyrelsen for Pastoralcentret. • 2006-2018: Formand for bestyrelsen for Sankt Andreas Bibliotek og Katolsk Historisk Arkiv.

13

Liturgisk kalender

Juli

1. rød. Søndag. PETER OG PAULUS, APOSTLE (h) Højtidens messe ( 13. alm. søndag) X Gl.Cr.Særl.pf 1.L.: ApG 12,1-11  Sl 34,2-3.4-5.-6-7.8-9  Herren befriede mig for al min frygt 2.L.: 2 Tim 4,6-8.17-18 Ev.: Matt 16,13-19 2. grøn. Mandag i 13.alm.uge. (I Ps).  Sl 50,16b-17.18-19.20-21.22-23.  Forstå det dog, I som glemmer Gud. L.: Am 2,6-10.13-16.  Ev.: Matt 8,18-22. 3. rød. Tirsdag. THOMAS. apostel (f) Gl.Ap.pf L.: Ef 2,19-22  Sl 117,1-2  Gå ud i al verden og forkynd evangeliet! Ev.: Joh 20,24-29 4. grøn. Onsdag i 13.alm.uge. (I Ps). Eller hvid. Elisabeth af Portugal (†1336)  Sl 50,7.8-9.10-11.12-13.16bc-17.  Den der følger vejen, lader jeg se Guds frelse. L.: Am 5,14-15.21-24.  Ev.: Matt 8,28-34. 5. grøn. Torsdag i 13.alm.uge. (I Ps). Eller hvid. Antonius Maria Zacharia, præst (†1539)  Sl 19,8.9.10.11  Herrens bud er sandhed, de er alle retfærdige. L.: Am 7,10-17  Ev.: Matt 9,1-8. 6. grøn. Fredag i 13.alm.uge. (I Ps). Eller rød. Maria Goretti, jomfru og martyr (†1902)  Sl 119,2.10.20.30.40.131.  Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund. L.: Am 8,4-6.9-12.  Ev.: Matt 9,9-13. 7. grøn. Lørdag i 13.alm.uge. (I Ps). Eller hvid. Gudsmoders lørdagsmesse.  Sl 85, 9.11-12.13-14.  Herren taler fred til sit folk. L.: Am 9,11-15.  Ev.: Matt 9,14-17. Bededag for præste- og ordenskald 8. grøn. 14. ALM. SØNDAG. (II Ps). X  Gl. Cr. Alm.S.pf. 1.L.: Ez 2,2-5;  Sl 123,1-2a.2bcd.3-4.  Vore øjne er rettet mod Herren vor Gud, til han er os nådig. 2.L.: 2 Kor 12,7-10. Ev.: Mark 6,1-6. 9. rød. Mandag i 14. alm. uge (II Ps). Villehad, martyr (†1572) (m)  Sl 145,2-3.4-5.6-7.8-9.  Herren er nådig og barmhjertig. L.: Hos 2,16.17b-18.21-22.  Ev.: Matt 9,18-26. 10. rød. Tirsdag. KNUD KONGE, martyr, kongeriget Danmarks værne­helgen (†1086)(f) Gl.Mart.pf. L.: 2 Krøn 24,18-22 eller 2 Kor 9,6-15  Sl 31.3cd-4.6+8ab. 16bc-17  Fader! I dine hænder betror jeg min ånd. Ev.: Matt 10,34-39 På Færøerne og i Grønland: rød. Tirsdag i 14. alm. uge (II Ps). Knud Konge, martyr (†1086) (m)  Sl 115,3-4.5-6.7ab+8.9-10.  Israel, stol på Herren! Eller  Halleluja! L.: Hos 8,4-7.11-13.  Ev.: Matt 9,32-38. 11. hvid. Onsdag. BENEDIKT, abbed, værnehelgen for Europa (†547) (f) Gl.Helg.pf L.: Ordspr 2,1-9  Sl 34,2-3.4-5.6-7.8-9.10-11.  Jeg vil love Herren til hver en tid. Eller:  Smag og se, at Herren er god. Ev.: Matt 19,27-29 12. grøn. Torsdag i 14. alm. uge (II Ps). Eller hvid. Kjeld, præst (†1150)  Sl 80,2ac+3b.15-16.  Lad dit ansigt lyse, Herre, så vi bliver frelst. L.: Hos 11,1-4.8c-9.  Ev.: Matt 10,7-15. 13. grøn. Fredag i 14. alm. uge (II Ps).

Eller hvid. Henrik (†1024)  Sl 51,3-4.8-9.12-13.14+17.  Min mund skal forkynde din pris. L.: Hos 14,2-10.  Ev.: Matt 10,16-23. 14. grøn. Lørdag i 14. alm. uge (II Ps). Eller hvid. Kamillus af Lellis, præst (†1614) Eller hvid. Gudsmoders lørdagsmesse.  Sl 93,1ab.1c-2.5.  Herren er konge! Han har klædt sig i højhed. L.: Es 6,1-8.  Ev.: Matt 10,24-33. 15. grøn. 15. ALM. SØNDAG. (III Ps). X  Gl. Cr. Alm.S.pf. 1.L.: Amos 7,12-15;  Sl 85,9ab+10.11-12.13-14.  Lad os se din godhed, Herre, og giv os din frelse! 2.L.: Ef 1,3-14 eller 1,3-10. Ev.: Mark 6,7-13. 16. grøn. Mandag i 15.alm.uge. (III Ps). Eller hvid. Vor Frue af Karmel  Sl 50,8-9.16bc-17.21+23.  Den, der ærer mig, lader jeg se Guds frelse. L.: Es 1,10-17.  Ev.: Matt 10,34—11,1. 17. grøn. Tirsdag i 15.alm.uge. (III Ps).  Sl 48,2-3a.3b-4.5-6.7-8.  Gud lader sin by bestå til evig tid. L.: Es 7,1-9.  Ev.: Matt 11,20-24. 18. grøn. Onsdag i 15.alm.uge. (III Ps).  Sl 94,5-6.7-8.9-10.14-15.  Herren forkaster ikke sit folk. L.: Es 10,5-7.13-16.  Ev.: Matt 11,25-27. 19. grøn. Torsdag i 15.alm.uge. (III Ps). Eller rød. Apollinaris, biskop og martyr (†75)  Sl 102,13-14ab+15.16-18.19-21.  Fra himlen ser Herren ned til jorden. L.: Es 26,7-9.12.16-19.  Ev.: Matt 11,28-30. 20. hvid. Fredag i 15.alm.uge. (III Ps). Torlak, biskop (†1193) (m)  Es 38,10.11.12abcd.16.  Du, Herre, skånede mig for ødelæggelsens grav. L.: Es 38,1-6.21-22.7-8.  Ev.: Matt 12,1-8. 21. grøn. Lørdag i 15.alm.uge. (III Ps). Eller hvid. Laurentius af Brindisi, biskop og kirkelærer (†1619) Eller hvid. Gudsmoders lørdagsmesse.  Sl 10,1-2.3-4.7-8.14.  Herre, glem ikke de hjælpeløse! L.: Mika 2,1-5.  Ev.: Matt 12,14-21. 22. grøn. 16. ALM. SØNDAG. (IV Ps). X  Gl. Cr. Alm.S.pf. 1.L.: Jer 23,1-6;  Sl 23,1-3a.3b-4.5.6.  Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød. 2.L.: Ef 2,13-18. Ev.: Mark 6,30-34. 23. hvid. Mandag. BIRGITTA, værnehelgen for Europa (†1373)(f) Gl.Helg.pf L.: Gal.2,19-20  Sl.34,2-3.4-5.6-7.8-9.10-11  Smag og se, at Herren er god Ev.: Joh.15,1-8 24. grøn. Tirsdag i 16.alm.uge. (IV Ps). Eller hvid. Charbel Makhluf, præst (†1898)  Sl 85,2-4.5-6.7-8.  Lad os se din godhed, Herre! L.: Mika 7,14-15.18-20.  Ev.: Matt 12,46-50. 25. rød. Onsdag. JAKOB, apostel (f) Gl.Ap.pf L.: 2 Kor 4,7-15  Sl 126,1-2ab.2cd-3.4-5.6  De, som sår med gråd, skal høste med frydesang. Ev.: Matt 20,20-28 26. hvid. Torsdag i 16.alm.uge. (IV Ps). Den hellige Joakim og den hellige Anna, Jomfru Marias forældre (m)  Sl 36,6-7ab,8-9.10-11.  Hos dig, Herre, er livets kilde. L.: Jer 2,1-3.7-8.12-13.  Ev.: Matt 13,10-17. 27. grøn. Fredag i 16.alm.uge. (IV Ps).  Jer 31,10.11-12ab.13.  Herren vogter os som hyrden sin hjord. L.: Jer 3,14-17.  Ev.: Matt 13,18-23.

28. hvid. Lørdag i 16.alm.uge. (IV Ps). Martha (m) L.: 1 Joh 4,7-16  Sl 34,2-3.4-5.6-7.8-9.10-11  Jeg vil prise Herren til alle tider. eller Smag og se, at Herren er god! Ev.: Joh 11,19-27 eller Luk 10,38-42 29. grøn. 17. ALM. SØNDAG. (I Ps). X  Gl. Cr. Alm.S.pf. 1.L.: 2 Kong 4,42-44;  Sl 145,10-11.15-16.17-18.  Herre, du åbner din hånd og mætter os. 2.L.: Ef 4,1-6. Ev.: Joh 6,1-15. 30. grøn. Mandag i 17.alm.uge. (I Ps). Eller hvid. Peter Chrysologus, biskop og kirkelærer (†451)  5 Mos 32,18-19.20.21.  Du glemte den Gud, der bragte dig til verden. L.: Jer 13,1-11.  Ev.: Matt 13,31-35. 31. hvid. Tirsdag i 17.alm.uge. (I Ps). Ignatius af Loyola, præst (†1556) (m)  Sl 79,8.9.11+13.  Befri os, Herre, for dit navns æres skyld. L.: Jer 14,17b-22.  Ev.: Matt 13,36-43.

August

1. hvid. Onsdag i 17.alm.uge. (I Ps). Alfons Maria de´ Liguori, biskop og kirkelærer (†1787)(m)  Sl 59,2-3.4-5a.10-11.17.18.  Gud, du er min tilflugt, når jeg er i nød. L.: Jer 15,10.16-21.  Ev.: Matt 13,44-46. 2. grøn. Torsdag i 17.alm.uge. (I Ps). Eller hvid. Eusebius af Vercelli, biskop (†371) Eller hvid. Peter Julian Eymard, præst (†1868)  Sl 146,1-2.3-4.5-6.  Lykkelig den, hvis hjælp er Jakobs Gud Eller  Halleluja! L.: Jer 18,1-6.  Ev.: Matt 13,47-53. 3. grøn. Fredag i 17.alm.uge. (I Ps).  Sl 69,5.8-10.14.  Svar mig i din store trofasthed, Gud. L.: Jer 26,1-9.  Ev.: Matt 13,54-58. 4. hvid. Lørdag i 17.alm.uge. (I Ps). Johannes Maria Vianney, præst (†1859) (m)  Sl 69,15-16.30-31.33-34.  I nådens tid, Herre, svar mig. L.: Jer 26,11-16.24.  Ev.: Matt 14,1-12. Ad libitum læsning til J.M. Vianney Ev.: Matt 9,35–10,1 Bededag for præste- og ordenskald 5. grøn. 18. ALM. SØNDAG. (II Ps). X  Gl. Cr. Alm.S.pf. 1.L.: 2 Mos 16,2-4.12-15;  Sl 78,3+4bc.23-24.25+54.  Korn fra himlen gav han dem at spise. 2.L.: Ef 4,17.20-24. Ev.: Joh 6,24-35. 6. hvid. Mandag. HERRENS FORKLARELSE (f) Gl. Særl.pf Der kan vælges enten 1. eller 2. læsning 1.L.: Dan 7,9-10.13-14  Sl 97,1-2.5-6.8-9  Herren er konge, den Højeste over hele jorden 2.L.: 2 Pet 1,16-19 Ev.: Mark 9,2-10 7. grøn. Tirsdag i 18.alm.uge. (II Ps). Eller rød. Xystus II, pave, og lidelsesfæller, martyrer (†258) Eller hvid. Cajetan, præst (†1547)  Sl 102,16-18.19-21.29+22-23.  Herren genopbygger Zion, han viser sig i sin herlighed. L.: Jer 30,1-2.12-15.18-22.  Ev.: Matt 14,22-36. 8. hvid. Onsdag i 18.alm.uge. (II Ps). Dominikus, præst (†1221) (m) L.: Jer 31,1-7  Jer 31,10.11-12ab.13.  Herren vogter os som hyrden sin hjord. Ev.: Matt 15,21-28. 9. rød. Torsdag. THERESA BENEDICTA AF KORSET, jomfru og martyr, værnehelgen for Europa (Edith Stein) (†1942) (f) Gl.Mart.pf L.: Hos 2,16b,17b.21-22  Sl 45,11-12.14-15.16-17  Se brudgommen er der, gå Kristus Herren i møde

Fortsættes side 14 ▶

14

Uddannelse af præster

Bispedømmets pastoralråd holdt møde den 2. og 3. juni. Derfor indkaldte pastoralrådets sekretær den 3. maj forslag til dagsordenen for mødet. Jeg sendte et forslag til dagsordenen med overskriften ”Uddannelse af vore præster”. Biskoppen har svaret mig bl.a. følgende: ”Der er ikke noget til hinder for, at et pastoralråd interesserer sig for præsternes uddannelse. Dagsordenen til det næste møde er dog ret tæt…” og ”emnet skal forberedes lidt”. Med andre ord mit forslag kommer ikke til behandling på det førstkommende møde. Jeg regner dog med, at emnet kommer til behandling på næste møde. Eftersom pastoralrådet er medansvarligt for bispedømmets pastorale arbejde, er det en selvfølgelighed, at rådet er bekendt med præsteuddannelsens indhold. Præsternes arbejde er en vigtig og samlende kraft i alle menigheders liv, derfor har alle katolikker en interesse i at have kendskab til præsternes uddannelse.

Læserne skriver katolsk orientering Tidligere har der været mindre opmærksomhed omkring præsteuddannelsen, men i de senere år har vi set en stigende optagethed af forholdene i trossamfund uden for folkekirken blandt politikere fra flere politiske partier og i dele af den almindelige befolkning. Også på den baggrund finder jeg, at det er nødvendigt, at vore forhold og regler er kendte, klare og gennemskuelige for alle. Paul Jørgensen, Skt. Annæ menighed, Amager

Den sidste olie i troværdighedsfaklen Jeg véd ikke noget og vil ikke gøre mig klog på noget. Jeg er blot en katolsk lægmand med en mening om en kirke jeg holder utroligt meget af. Det forekommer mig at tiden er inde til en form for demokratisk kontrol i Den katolske Kirke. Ikke på den katolske tros indhold og forvaltning, men alt det andet.

Læserbreve Indsendte indlæg skal forsynes med navn, adresse og telefonnummer. Kun navn og postnr. offentlig­gøres i bladet. Max. grænse for læserbreve: 400 ord (vi forbeholder os ret til at forkorte læserbreve over denne længde). Max. grænse for kommentarer 800 ord. KO bringer en kommentar pr. nummer. Læserbreve kan indsendes som mail: redaktion@katolskorientering.dk eller som brev til: Katolsk Orientering, Redaktionen, Gl. Kongevej 15, 1610 København V. Katolsk Orientering bringer ikke læserbreve eller kommentarer som har været trykt i andre medier.

Ev.: Matt 25,1-13 10. rød. Fredag. LAURENTIUS, diakon og martyr (†259)(f) Gl.Mart.pf. L.: 2 Kor 9,6-10  112,1-2.5-6.7-8.9  Salig den, der ynkes og låner ud! Ev.: Joh 12,24-26 11. hvid. Lørdag i 18.alm.uge. (II Ps). Klara, jomfru (†1253) (m)  Sl 9,8-9.10-11.12-13.  Du svigter ikke dem, der søger dig, Herre. L.: Hab 1,12—2,4.  Ev.: Matt 17,14-20. 12. grøn. 19. ALM. SØNDAG. (III Ps). X  Gl. Cr. Alm.S.pf. 1.L.: 1 Kong 19,4-8;  Sl 34,2-3.4-5.6-7.8-9.  Smag og se, at Herren er god. 2.L.: Ef 4,30–5,2. Ev.: Joh 6,41-51. 13. grøn. Mandag i 19.alm.uge. (III Ps). Eller rød. Pontianus, pave, og Hippolyt, præst, martyrer (†3.årh.)  Sl 148,1-2.11-12.13.14.  Himmel og jord er opfyldt af din herlighed Eller  Halleluja! L.: Ezek 1,2-5.24-28c.  Ev.: Matt 17,22-27. 14. rød. Tirsdag i 19.alm.uge. (III Ps). Maximilian Maria Kolbe, præst og martyr (†1941) (m)  Sl 119,14.24.72.103.111.131.  Hvor er dit ord sødt for min gane, Herre! L.: Ezek 2,8—3,4.  Ev.: Matt 18,1-5.10.12-14. 15. grøn. Onsdag i 19.alm.uge. (III Ps).  Sl 113,1-2.3-4.5-6.  Herrens herlighed er ophøjet over himlen Eller  Halleluja! L.: Ezek 9,1-7; 10,18-22.  Ev.: Matt 18,15-20. 16. grøn. Torsdag i 19.alm.uge. (III Ps). Eller hvid. Stefan af Ungarn (†1038)  Sl 78,56-57.58-59.61-62.  Glem ikke Herrens gerninger! L.: Ezek 12,1-12.  Ev.: Matt 18,21—19,1. 17. grøn. Fredag i 19.alm.uge. (III Ps).  Es 12,2-3.4bcd.5-6.  Din vrede svandt, og du blev mig til trøst. L.: Ez 16,1-15.60.63 eller Ez 16,59-63. Ev.: Matt 19,3-12. 18. grøn. Lørdag i 19.alm.uge. (III Ps). Eller hvid. Gudsmoders lørdagsmesse.

Katolsk Orientering

Nok ikke Petersembedet, Helligånden skal også have en chance, men én eller anden form for demokratisk kontrol i Den katolske Kirkes bispedømmer. Det har stået på i årtier nu. Den ene pinlige afsløring af katolske præsters sexmisbrug af børn efter den anden. Og det vil ingen ende tage. For to uger siden blev der i Australien rejst pædofilisigelser mod en af pavens allernærmeste medarbejder. I dag afsatte paven så samtlige biskopper i Chile – og hvor peger pilen hen næste gang? Demokratisk kontrol er ikke nødvendigvis noget vidundermiddel mod skandalerne i Den katolske Kirke, men hvis det bare kan hindre én præst i at blive ansat eller medvirke til at bare én præst bliver stoppet i sit misbrug uden risiko for at biskoppen holder hånden over ham - er demokratisk kontrol en farbar vej. En måde at fylde olie på den næsten udbrændte troværdighedsfakkel i Den katolske Kirke. Men som sagt – jeg er kun lægmand og hvilken forstand har jeg på det. Jeg vil blot gerne igen begynde at være glad og stolt over at være Kirke og en del af et katolsk fællesskab – at være katolik. Kuno Arnkilde, 2990 Nivå

Indlæg til Katolsk Orientering nummer 9, som udkommer den 10. august 2018 skal være KO i hænde senest den 23. juli 2018. Indlæg til Katolsk Orientering nummer 10, som udkommer den 31. august 2018, skal være KO i hænde senest den 13. august 2018.

 Sl 51,12-13.14-15.18-19.  Skab et rent hjerte i mig, Gud! L.: Ezek 18,1-10.13b.30-32.  Ev.: Matt 19,13-15. Lørdag aften: hvid JOMFRU MARIAS OPTAGELSE I HIMLEN (h) VIRGILIEMESSE Gl.Cr.Særl.pf. 1.L.: 1 Krøn 15,3-4.15-16;16,1-2  Sl 132,6-7.9-10.13-14  Herre, bryd op til dit hvilested sammen med din magtfulde ark. 2.L.: 1 Kor 15,54b-57 Ev.: Luk 11,27-28 19. hvid. Søndag. JOMFRU MARIAS OPTAGELSE I HIMLEN (h) ( 20. alm. søndag) X Gl.Cr.Særl.pf. 1.L.: Åb 11,19a; 12,1-6a.10ab  Sl 45,10.11-12.16  Dronningen står ved din højre side, smykket med ofirguld. 2.L.: 1 Kor 15,20-26 Ev.: Luk 1,39-56 Kirketælling 20. hvid. Mandag i 20.alm.uge. (IV Ps). Bernhard, abbed og kirkelærer (†1153)(m)  5 Mos 32,18-19.20.21.  Gud, der fødte dig, forsømte du. L.: Ezek 24,15-24.  Ev.: Matt 19,16-22. 21. hvid. Tirsdag i 20.alm.uge. (IV Ps). Pius X, pave (†1914) (m)  5 Mos 32,26-27ab.27cd-28.30.35cd-36ab.  Det er mig, der dræber og gør levende. L.: Ezek 28,1-10.  Ev.: Matt 19,23-30. 22. hvid. Onsdag i 20.alm.uge. (IV Ps). Jomfru Maria, vor Dronning (m)  Sl 23,1-3.4.5.6.  Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød. L.: Ezek 34,1-11.  Ev.: Matt 20,1-16. Ad libitum læsninger til Jomfru Maria, vor Dronning:  Sl 113,1-2.3-4.5-6.7-8  Lovet være Herrens navn fra nu af og til evig tid! L.: Es 9,1-6  Ev.: Luk 1,26b‑38 23. grøn. Torsdag i 20.alm.uge. (IV Ps). Eller hvid. Rosa af Lima, jomfru (†1617)  Sl 51,12-13.14-15.18-19.  Jeg vil stænke rent vand på jer. Jeg renser jer for al jeres urenhed. L.: Ezek 36,23-28.  Ev.: Matt 22,1-14. 24. rød. Fredag. BARTHOLOMÆUS, apostel (f) Gl.Ap.pf.

L.: Åb 21,9b-14  Sl 145,10-11.12-13ab.17-18  Dine hellige, Herre, kundgør dit riges strålende herlighed. Ev.: Joh 1,45-51 25. grøn. Lørdag i 20.alm.uge. (IV Ps). Eller hvid. Ludvig (†1270) Eller hvid. Josef af Calasanz, præst (†1648) Eller hvid. Gudsmoders lørdagsmesse.  Sl 85,9ab-10.11-12.13-14.  Herrens herligheden skal bo i vort land. L.: Ezek 43,1-7a.  Ev.: Matt 23,1-12. 26. grøn. 21. ALM. SØNDAG. (I Ps). X  Gl. Cr. Alm.S.pf. 1.L.: Jos 24,1-2a.15-17.18b;  Sl 34,2-3.16-17.18-19.20-21.22-23.  Smag og se, at Herren er god. 2.L.: Ef 5,21-32. Ev.: Joh 6,60-69. Kollekt for Caritas Danmark 27. hvid. Mandag i 21.alm.uge. (I Ps). Monika (†387) (m)  Sl 96,1-2a.2b-3.4-5.  Fortæl om Herrens undere blandt alle folkeslag! L.: 2 Tess 1,1-5.11-12.  Ev.: Matt 23,13-22. Ad libitum læsning til Monika: Ev.: Luk 7,11-17 28. hvid. Tirsdag i 21.alm.uge. (I Ps). Augustin, biskop og kirkelærer (†430) (m)  Sl 96,10.11-12a.12b-13.  Herren kommer for at holde dom over jorden. L.: 2 Tess 2,1-3a.14-17.  Ev.: Matt 23,23-26. 29. rød. Onsdag i 21.alm.uge. (I Ps). Johannes Døberens Martyrium (m) Særl.pf.  Sl 71,1-2.3-4a.5-6ab.15ab+17  Min mund skal vidne om din retfærdighed. L.: Jer 1,17-19 Ev.: Mark 6,17-29 30. grøn. Torsdag i 21.alm.uge. (I Ps).  Sl 145,2-3.4-5.6-7.  Jeg vil prise dit navn, Herre, for evigt og altid. L.: 1 Kor 1,1-9.  Ev.: Matt 24,42-51. 31. grøn. Fredag i 21.alm.uge. (I Ps).  Sl 33,1-2.4-5.10-11.  Herrens godhed fylder jorden. L.: 1 Kor 1,17-25.  Ev.: Matt 25,1-13.

Annoncer katolsk orientering

15

Vanløse Begravelsesforretning Din personlige bedemand - Tryghed & Nærvær -

Hjælp med at sikre Kirkens beståen – også når du er borte

Du kan trygt ringe og aftale et møde med os. Vi træffes også aften, weekend og helligdage.

✓ Testamenter ✓ Ægtepagter ✓ Familiesammenføring ✓ Børns Retsforhold ✓ Fast Ejendom ✓ Retshjælp

Steen Jørgensen

Mariette Jørgensen

Jyllingevej 8, 2720 Vanløse Tlf.: 38 71 75 01

TELEFONLINIE SOS FORBØN Ønsker du forbøn, et lyttende øre, et ord fra Jesus og en velsignelse så ring: 75 18 18 08 Torsdag, fredag og lørdag kl. 20.00-23.00 hele året.

Bibliotekar søges til Sankt Andreas Bibliotek 1-2 dage om ugen Det katolske Bispedømmes teologiske bibliotek søger en bibliotekar, som 1 dag om ugen kan varetage katalogisering af nye bøger og overvågning af udlånsarbejdet (DANBIB) mv. Til biblioteket er nyttet en række frivillige. Arbejdet er ikke bundet til bibliotekets åbningstider. Kendskab til Den katolske Kirke vil være en fordel.

www.advocation.dk

Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kongens Lyngby, Telefon 51 91 73 73

bedemand@v-lm.dk www.v-lm.dk

Sankt Andreas Bibliotek og Antikvariat

Du kan støtte Kirken ved at betænke den i dit testamente.

Hjælp der gavner

Løn efter overenskomst.

Juli 2018

Nærmere oplysninger kan findes på bibliotekets hjemmeside www.sanktandreasbibliotek.dk

I denne måned beder vi for evangelisering med særligt fokus på præsterne og deres pastorale opgave – at de præster, der føler sig ensomme og udmattede i deres pastorale arbejde, må finde hjælp og støtte i deres fortrolighed med Herren og i venskabet med andre præster.

Rettelse vedr. KO nr. 7.

I artikel af Malene Fenger-Grøndahl med overskriften ”Der er altid både prydplanter og ukrudt i de andres haver” omtales Peter Haldorf som ”tidligere pinsepræst og nuværende katolik”. Dette er en fejl. Peter Halldorf er ikke katolik og har flere gange udtalt offentligt, at han ikke vil konvertere. Vi beklager. Redaktionen.

KO ønsker alle vore læsere en rigtig skøn sommer...

Gl. Kongevej 15 1610 København V Telefon 33 55 60 80

Advokat • Arv og Sandra Moll Dirscherl Testamenter • Ægtepagter Telefon: 31 35 35 60 • Familiesager Fax: 31 73 25 84 • Dødsboer E-mail: sandra@moll.dk • Køb af ejendom i Danmark og www.vincentgrupperne.dk udlandet.

Biskoppens kalender

Bønnens Apostolat

Sankt Andreas Bibliotek Gammel Kongevej 15 1610 København V.

Katolsk Bispekontor

www.vincentgrupperne.dk

Tiltrædelse: 1. september 2018. Den afgående bibliotekar forlader sin stilling 30. september 2018 for at gå på efterløn, og vil i september kunne sætte den nyansatte ind i arbejdet.

Ansættelsessamtaler vil finde sted sidst i juni.

Læs mere på www.katolsk.dk eller ring til:

Støtter nødlidende

Der vil være mulighed for arkivarbejde i Katolsk Historisk Arkiv (som deler lokaler med biblioteket), også 1 dag om ugen.

Ansøgningsfrist: 8. juni 2018.

Arv til Kirken er fritaget for alle afgifter og går derfor ubeskåret til Kirkens arbejde.

Juli 2018 4. kl. 12.00 Indvielse af særudstilling af Michelangelos værker på ODEON, Odense 8.-17. Brasilien med Sankt Benedicts Stiftelse 19. kl. 08.00 Messe Karmel 22. kl. 10.00 Messe Sankt Vincents Kirke, Helsingør 23.-30. Den nordiske Valfart til Lourdes

Informationschef: Niels Messerschmidt (ansvarshavende) Redaktør: Lisbeth Rütz Layout: Carsten Meyer-Jensen Annoncer: Svenning Ravn, annonce@katolskorientering.dk Medarbejdere i dette nr.: Torben Riis, John-Erik Stig Hansen, Franz Igwebuike, Anna Bohn Smitshuysen, Knud H. Kluge, Helle Jørgensen, Olav K. Jepsen og pastor Lars Messerschmidt. Redaktion og annoncer: Katolsk Orientering, Gammel Kongevej 15, 1610 København V, tlf.: 33 55 60 40 kl. 9-13 mandag-torsdag. E-mail: redaktion@katolskorientering.dk Giro 205-7042 Abonnementspris 510 kr. helårligt. Alle katolske husstande kan få bladet tilsendt gratis. Udgiver Ansgarstiftelsen, Gammel Kongevej 15, DK 1610 København V. Tryk Greentech Rotaprint – distribueret oplag – ca. 12.500 – ISSN 0902-297X.

16

Eftertanker katolsk orientering

Ja og nej i Irland En kommentar til den irske abortafstemning. Tekst: Pastor Lars Messerschmidt

ETIK Irland har som et af de sidste

lande i Vesten sagt ja til abort! Den irske befolkning har således med flertal sagt nej til en af den kristne tros grundlæggende etiske fordringer. Dette kan ikke undgå at få konsekvenser for den katolske tros overlevelse i det ellers så udråbte katolske land. Det må være Den katolske Kirkes skyld, at befolkningen i sin majoritet har fornægtet en basal katolsk sandhed: at forsvare menneskelivet fra undfangelsen til en naturlig død. Kirken har jo af Kristus fået til opgave at forkynde det glade budskab, at Gud er kærlighed, at Gud er livets og ikke dødens

Gud, at Jesus, hans søn, døde, for at vi skal få livet tilbage, ikke blot her på jorden, men også et nyt guddommeligt liv i evigheden. Har Kirken gjort det i praksis? Svaret er nok desværre nej! Man kan i overensstemmelse med Bibelen sige, at menneskehedens ursynd (Adam og Evas synd) var et forsøg på at slå den sande Gud ihjel (!). Der var ikke længere plads for Gud i verden, i det offentlige rum. Gud havde forud advaret om, at dette syndefald ville medføre død. Fra det øjeblik opstod det, man har kaldt ’dødens kultur’. Der fortælles derfor også efterfølgende, hvordan Kain slog sin bror ihjel. Men også Jesu død skal ses som mord på

som gør op med en klassisk folkelig katolsk og snæver opfattelse af den menneskelige seksualitet og det 6. bud. Ikke mindst på baggrund af disse to pavers guddommelige lære må vi konstatere, at den almindelige forståelse af seksualitet blandt katolikker (og andre kristne) har været meget negativ og endda ofte helt forkert set i lyset af Bibelen og Kirkens autentiske lære. De fleste vil uden videre sige, at det, de opfatter som seksualmoral, er katolsk lære. Men det er det ofte slet ikke, men en kulturbestemt opfattelse af menneskets krop, som i virkeligheden ikke er katolsk. Det er tankevækkende, at disse to paver træder frem i offentlighedens lys samtidig med,at alle misbrugsskandalerne i Kirken bliver afsløret. Man kan vove den påstand, at disse seksuelle misbrug har deres rod i en forkert opfattelse af seksualitet, som har været og måske stadig er herskende i katolske miljøer, dvs. at den gængse begrænsede og forkerte forståelse af menneskets seksualitet kan være en af årsagerne, måske den vigtigste, til disse misbrug og forklaring på, hvorfor man ikke har villet erkende og tage stilling til dem. De var tabu. Tilsvarende overvejelser kunne man gøre vedr. det traditionelle katolske ægteskabssyn. Ofte erklærer ægteskabsdomstolen alligevel et ægteskab ugyldigt, selvom det er indgået efter alle kunstens og kirkerettens regler. Der kan næsten kun være én konklusion: Det traditionelle katolske ægteskabssyn er alt for ofte kulturbestemt og ikke funderet på ægte katolsk grundlag. Den nye kirkeret (af 1983) er et godt eksempel på nye indfaldsvinkler i bedømmelse af et gyldigt ægteskab, som skal være et menneskeligt livsfællesskab.

42512

hvilket nok skyldes, at man er af den opfattelse, at menneskets frihed er det allervigtigste af alle ting (ursynden) og vigtigere end livet selv (nu skal mennesket også snart have ret til at afslutte sit og andres liv). Fornægter hun sin frugtbarhed ved at få foretaget abort, fornægter hun sig selv som kvinde! Det har jeg så mange eksempler på. Nu skal jeg straks tilføje, at også her gælder det, at Gud er livets Gud, og alt kan genoprettes og helbredes. I seksualundervisning fortæller man de unge, at sex er dejligt (hørt en lærer sige det), men pigerne har et ”lille” handicap. De kan blive gravide. Er tingene ikke vendt på hovedet? Her kommer så både prævention og abort ind som redskab til at beskytte mod dette ”handicap”, så hun på det seksuelle område kan opføre sig lige så frit som drengene. Jeg nævner disse ting for at understrege, at den kristne forståelse af seksualitet og den verdslige stort set er hinandens modsætninger. Afstemningen i Irland er udtryk herfor. Vi har haft en pave, ja endda to paver, der forsvarede livet overfor den herskende dødens kultur: Pave Paul, som skrev den også den gang kontroversielle rundskrivelse, Humanæ Vitæ (1968, bemærk årstallet 68!). Denne er ikke kun en afvisning af den kunstige prævention. Den er først og fremmest en bekendelse til livets og frugtbarhedens Gud. Samtidig var den profetisk, fordi paven med klarsyn forudså en radikalt ny sexkultur med alle dens negative konsekvenser, hvis man forlod det kristne syn på seksualitet. Og pave Johannes Paul II, som har skabt en revolution med sit syn på den menneskelige seksualitet med begrebet: ’Kroppens teologi’. Tankevækkende at tale om kroppens teologi! Det er et radikalt nyt syn,

Afsender: Katolsk Orientering

alle lande, der indfører abort, krænker grundlæggende et hvert menneskes ret til livet, dvs. dets basale menneskeret. Ofte hører man: Det er en kvindes ret at få abort, når hun ønsker det. Hun kan altså selv bestemme, om hendes vordende barn er et menneske eller ej. Selve denne sprogbrug er afslørende og i virkeligheden også krænkende for kvinden: at tillægge hende guddommelig ret til at bestemme over livet med det ansvar, det indebærer. Slangen sagde til kvinden: Hvis I spiser af dette træ, bliver I Iigeså kloge som Gud og kan bestemme alt (1 Mos 3,5). Historien gentager sig. Ligeledes taler man også om, at fosteret er en del af kvindens krop. Det er biologisk usandt. Hendes krop viser selv, at den nu skal være bolig for et lille nyt væsen, der er helt afhængigt af moderen, men ikke identisk med hende eller hendes krop, og som skal have omsorg og beskyttelse. Når man siger det modsatte, lyver man, og i værste fald manipulerer man med kvinden. Jeg har i min mangeårige praksis haft rigtig mange tilfælde af kvinder, der har fået en eller flere aborter og aldrig er kommet over det. De har i et eller andet omfang såret sig selv dødeligt. En kvinde er skabt i Guds billede til at være frugtbar, altså skabe liv. Ligesom Gud er livets Gud, er kvinden mere end manden skaber af nyt liv. Og det begynder lige fra det øjeblik, hvor hendes æg bliver befrugtet (af manden), altså i undfangelsens øjeblik. Det er det eneste objektive holdepunkt for skabelsen af et menneskeliv, alle andre tidspunkter under graviditeten er subjektive opfattelser. Kvindens væsen er lagt an på at modtage og videregive et nyt menneskeliv. Det er uforståeligt, at man aldrig understreger kvindens særlige værdighed som frugtbar,

Til Post Danmarks stregkode

klostrene), hvor mødre anonymt kunne aflevere deres nyfødte, som så blev passet og opdraget af nonner. Selv det uønskede liv var helligt i Guds øjne. Når lovgivningen giver kvinder ret til at få abort indenfor de første 12 uger, så fastsætter den dermed, at et foster først er et menneske efter 12 uger og har ret til livet. Jeg kan ikke forestille mig, at der er nogen holdbar biologisk begrundelse for at sige det. Det er en ren fiktion. Når man endda i særlige tilfælde udvider abortperioden til f.eks. 24 uger, så siger man, at et foster ikke er et virkeligt menneske før efter 24 uger, og sådan kan man blive ved. Men se blot på scannede billeder af fostre: de er virkelig små mennesker. Lovgivningen giver altså ingen objektive kriterier for, hvornår man skal betragte et foster som menneske. Vi fastsætter selv tidspunktet. Ved at gøre det krænker vi groft menneskets værdighed. Strider det ikke mod menneskerettighederne? Kort fortalt, Fortsættes nedenunder ▶

Katolsk Orientering · nr. 8 15. juni 2018 · 44. årgang

Adresselabel, flytning

Gud. Denne gang lykkedes det at slå ham rigtigt ihjel, fordi han havde ladet sin søn blive et dødeligt menneske. Paradokset er, at det alligevel ikke lykkedes, fordi Gud er livets Gud og gav sin Søn livet tilbage. Det kan kun Gud, netop fordi han er livets Gud. Det er vores kristne tro. At give mennesker ret til at berøve andre mennesker livet er at gentage syndefaldet. Nu ved jeg udmærket, at de fleste mennesker vil argumentere for, at et embryon og et foster i de allerførste stadier ikke er et rigtigt menneske, der har ret til livet. Men hvornår er et foster et menneske? Efter 12 uger, 24 uger eller 36 uger? I kulturens barndom var der noget, der hed at sætte nyfødte børn ud (til de vilde dyr), hvis ikke de var ønsket. Et barn fik i mange samfund først ret til at leve, når faderen havde ”knæsat” det, dvs. accepteret det ved at sætte det på sine knæ (= ”føde det”). Kristendommen bekæmpede fra første færd denne skik ved at oprette institutioner (i

Afstemningen i Irland er for mig et bevis på, at Kirken har svigtet sin opgave – at undervise mennesker om livet, sådan som Gud skænker os det og betror os det. Læren om sex, ægteskab m.m. er blevet til moralisme og tunge byrder, ikke livgivende og inspirerende. Nu fornægter de mange katolikker i Irland deres tro, fordi det ikke siger dem noget, når det drejer sig om livets store spørgsmål. Men noget tilsvarende er allerede sket eller er ved at ske i andre europæiske lande. Kirken har ikke på autentisk og overbevisende måde kunnet formidle Guds sande åbenbaring i livsvigtige spørgsmål. Det må være den smertelige konklusion også på afstemningen i Irland. Vi skal med andre ord ydmygt se virkeligheden i øjnene og som Kirke påtage os vort hovedansvar for situationen. Den ovenfor omtalte pave Johannes Paul så også med guddommeligt skarpsyn, at det, der skal til, er en ’nyevangelisering”. Evangeliets skal forkyndes på ny, for at troen kan genopstå i menneskers hjerter. Afstemningen i Irland er beviset på, at også dette katolske land har brug for at finde tilbage til den ægte tro, og megen af den falske form for katolicisme skal lægges væk og give plads for en ægte evangelisk kristendom. Men det gælder også os andre lande i det gamle kristne Europa. Den trosmæssige situation er nemlig ikke væsentligt anderledes og bedre end i Irland. Forudsætningen for virkelig at kunne følge Guds bud, som er livets bud, er en ægte og helt personlig tro på livets Gud. Denne tro kan ikke erstattes af nok så gode katolske traditioner og ritualer.