KO nr. 7, 2018

Katolsk Orientering Nr. 7 • 25. maj 2018 • 44. årgang

Katolske nyheder fra ind- & udland

Skal kors pryde offentlige bygninger? Delstatsregeringen i Bayerns beslutning om at ophænge kors på alle offentlige bygninger skaber debat, også internt i Kirken. Tekst: Niels Messerschmidt

SYMBOL Regeringen i den overvejende katolske delstat Bayern har besluttet, at indgangspartiet på dens offentlige bygninger fra og med 1. juni i år skal udsmykkes med et kors. Beslutningen har skabt debat ikke kun inden for delstaten, men også i resten af Tyskland om brugen af religiøse symboler på offentlige bygninger, og ledende katolske prælater har blandet sig i debatten – både for og imod. Meningsundersøgelser om spørgsmålet har efterfølgende vist store forskelle mellem land og by i Tyskland. I små lokalsamfund på op til 5.000 indbyggere støtter to tredjedele (66%) delstatsregeringens beslutning om at ophænge kors, mens tilslutningen i de større byer ligger på ca. 45%. Også politisk deler beslutningen vandene, viser meningsundersøgelserne. Blandt tilhængerne af det højreorienterede AfD (Alternative für Deutschland) støtter 77% beslutningen, mens 19% er imod. Hos det konservative CSU er 71% for, mens 24% er imod. Socialdemokraterne i SPD er nogenlunde delte på midten; hhv. 52% og 46%. De største modstandere mod beslutningen finder man hos de liberale i FPD og De grønne, hvor 26% er for, mens 74% er imod. Et kulturelt symbol

I kølvandet på den bayerske delstatsregerings beslutning udtalte Reinhard Marx, ærkebiskop af München og Freising og formand for Tysklands bispekonference, sig

kritisk om beslutningen, fordi han mente at denkunne skabe splid i befolkningen. ”Hvis korset udelukkende ses som et kulturelt symbol, bliver det ikke forstået på den rigtige måde”, sagde kardinal Marx og tilføjede, at korset er ”et symbol på modstanden mod vold, uretfærdighed, synd og død, men ikke et symbol, der ekskluderer andre mennesker” – med henvisning til delstatsregeringens stramme udlændingepolitik.

Foto: Luzia Hein, Pfarrbriefservice.de. Andre tyske og bayerske biskopper har imidlertid bakket op om delstatsregeringens beslutning. ”Korset sammenfatter den vesterlandske kultur. Det udtrykker en kultur af kærlighed, medfølelse og en bekræftelse af livet. Det hører til Europas fundament”, sagde biskop Rudolf Voderholzer af Regensburg og tilføjede: ”Korset, der er symbolet på frelse og liv, burde være meget synligt”.

Tre ordensprovinser sammenlægges i én europæisk provins Missionssøstrene af det dyrebare blod vælger ny ledelse for deres europæiske provins. ORDENSLIV

Der blev skrevet ordenshistorie, da repræsentanter for Missionssøstrene af det dyrebare blod i Danmark, Holland, Østrig, Tyskland og Portugal mødtes den 6. maj i deres moderhus i Aarle Rixtel, Holland. Anledningen var at kommuniteterne i de fem lande, som tidligere havde hørt under tre selvstændige ordensprovinser, nu er blevet lagt sammen i én europæisk provins og på mødet skulle man udpege ledelsen for den nye provins. Generalpriorinde søster Monica-Mary Ncube, som til lejligheden var rejst til Holland fra kongregationens hovedkontor i Rom, understregede i sin tale, at det er ikke noget nyt at tale om en tid med usikkerhed og uvished om fremtiden for ordenen; men det er en tilbagevende udfordring til at stå

Den nye ledelse for missionssøstrenes europæiske provins, fra venstre sr. Godelief Leijten, sr. Anna Mirijam Kaschner, sr. Monika Maria Pfaffenlehner, sr. Pallotti Findenig, sr. Ingborg Müller, sr. Angelika Hellbach og sr. Magdalena Mikus.

Tyskland ”Man skammer sig”

En særlig hård kritik kom fra den pavelige nuntius i Østrig, ærkebiskop Peter Stephan Zurbriggen, som langede kraftigt ud mod de gejstlige, der åbenlyst har kritiseret delstatsregeringens beslutning. Han kaldte deres kritik for ”ganske uacceptabel”. Under en forelæsning på Heligenkreuz klostret syd for Wien sagde den schweiziskfødte nuntius, at ”reaktionen fra flere præsters side er ganske uacceptabel”, uden dog at nævne personer ved navn. ”Som nuntius og den Hellige Faders repræsentant bliver jeg både trist og beskæmmet over, at når man nu vil ophænge kors i et af vore nabolande, at dette så bliver kritiseret af biskopper og præster. Man skammer sig. Det er uacceptabelt”.

Katholikentag i Münster. Læs mere på side

5 og 13

Erfaringsudveksling

Kovending

Kardinal Reinhard Marx har siden mildnet sin kritik. Ophængning af kors på offentlige steder ”viser hen mod det grundlæggende fundament i det kristne menneskesyn”, forklarede han. Videre minder korset om ”vores pligt til at arbejde i den korsfæstedes ånd, i overensstemmelse med det kristne menneskesyn”. Det sagde ærkebiskoppen af München og Freising i forbindelse med en grundstensnedlæggelse til et hus tilknyttet præsteseminariet i München-Haidhausen. Korset skal derfor være et symbol, ”der forener vores samfund, som står for fællesskab og som på ny fremhæver, hvor vi kommer fra og det grundlag, vi står på”, sagde kardinal Marx. Kors i det offentlige rum er således en kilde til glæde: ”Når vi som kirke og stat indbyder alle til at ’erindre dette grundlag’, er det en glimrende anledning til igen at fremhæve det kristne menneskesyn. Denne invitation gælder alle – troende såvel som ikke-troende, søgende såvel som dem, der stiller spørgsmål”. fast og vidne om troens liv. Til dette har man brug for ”stærke kvinder, hvis kvalitet ikke så meget ligger i deres ydre færdigheder, men i det indre mod til at turde være sig selv”. Sr. Monica-Mary Ncube takkede de afgående provincial- og regionalpriorinder sr. Maria Georg Loos (Tyskland), sr. Johanna Maria Wagner (Østrig) og sr. Ursel Beyerle (Holland) for deres tjeneste og indsats i de senere år. På mødet valgtes den nye provinsledelse for de næste to år og med base i Holland, nemlig sr. Ingeborg Müller (provincialpriorinde), sr. Pallotti Findenig (stedfortræder for provincialpriorinden, Østrig), sr. Magdalena Mikus (Tyskland), sr. Godelief Leijten (Holland), sr. Angelika Hellbach (Tyskland), sr. Monika Maria Pfaffenlehner (Østrig) og sr. Anna Mirijam Kaschner (Danmark). Sidstnævnte er priorinde for søstrenes nye kloster i Holte samt generalsekretær for Den nordiske Bispekonference og leder af bispedømmets konvertitkursus i København. Den nye europæiske provins har i alt 220 søstre, hvis gennemsnitsalder ligger i nærheden af 80 år. NM

Gruppen omkring nettidsskriftet Levende Vand. Læs mere på side

6

Familien Martin

Relikvierne fra den lille Thérèse og hendes forældre kommer til Danmark. Læs mere på side 8-9

Ømvalfart og -borgen

Valfartsdeltagere fortæller om deres oplevelser. Læs mere på side 11-12

2

KO mener

Hvem ringer klokkerne for?

Normalt er det god skik at dele sol og vind lige. Det synes dog ikke at være tilfældet i den svenske by Växjö, hvor den lokale moské netop har fået tilladelse til én gang ugentligt at indkalde til bøn over højttalere. Byens katolske kirke, der ligger ca. én kilometer fra moskéen, fik derimod afslag, da den i sin tid søgte om tilladelse til at ringe med kirkeklokken. Det undrer byens katolske sognepræst Ingvar Fogelqvist. ”Vi synes det er lidt uretfærdigt”, udtaler han til Expressen og tilføjer, at den katolske Sankt Mikaels menighed for næsten tyve år siden, i forbindelse med kirkens ombygning, ansøgte om lov til at ringe med kirkeklokken ved søndagsgudstjenesten. Efter at tilladelsen til det muslimske bønsudråb forelå, kontaktede det svenske katolske magasin Signum sognepræsten for at høre nærmere om baggrunden for afslaget til kirken. Kommunen begrundede dengang sit afslag med, at klokkeringning kunne virke forstyrrende for beboerne i det nærliggende villaområde. Fogelqvist nævnte, at menigheden endnu ikke har taget stilling til, om man ville indsende en ny ansøgning nu, hvor kommunens og politiets policy på området tilsyneladende har ændret sig. ”Så vil det være med til at gøre Den katolske Kirke lidt mere synlig her i samfundet. Men i så fald bliver der tale om et langstrakt forløb med byggetilladelse, hvor mange decibel klokken må ringe med osv. Der er tale om en lille klokke, der ikke vil forstyrre, men vise dem, som opholder sig i eller tæt på kirken, når der er gudstjeneste”, siger sognepræsten. Ud fra et ligheds- og retfærdighedssynspunkt bør Sankt Mikaels katolske menighed gives tilladelse til at ringe med kirkeklokken, hvis den altså indsender en ansøgning. I den forbindelse er det værd at nævne, at Svenska Kyrkans domkirke i Växjö og flere af dens kirker i byen jævnligt ringer med kirkeklokkerne, og at byens moské nu også har tilladelse til at indkalde til bøn via højttalere hver fredag. Man kan også vælge at argumentere historisk, skriver Frederik Heiding i en kommentar på Signum.se. ved at påpege, at Den katolske Kirke var til stede i Växjö helt tilbage i 1100-tallet, altså langt før reformationen skyllede ind over Sverige. Desuden ville en tilladelse til katolsk klokkeringning i Växjö være et tydeligt signal om, at katolikkerne også er velkomne dér. Det er i den forbindelse helt legitimt, fortsætter Heiding, også at diskutere lydniveau og hyppighed: hvor ofte og hvor højt må kirkeklokkerne (og bønneudråbene) lyde. Men uanset hvad er det ikke rigtigt at hævde, at netop religiøst prægede lyde skulle virke særligt irriterende. Tænk blot på de mange kulturelle begivenheder og sportsevents, som hen over året bliver afholdt i det offentlige rum over det ganske land – til stor glæde for mange og til stor irritation for andre. Man kan enten vælge at opleve dette som forstyrrende elementer eller som udtryk for, at man bor i en levende by. Niels Messerschmidt

Internationale nyheder

Hvor ’gode’ er mine investeringer? Nyt certificeringssystem tager udgangspunkt i Kirkens sociallære. Tekst: Niels Messerschmidt

CERTIFICERING Den nye stiftelse

Quadragesimo anno præsenterede på en konference i Rom i begyndelsen af maj et nyt system til certificering af investeringer ud fra principperne i den katolske sociallære. Stiftelsen har sit navn efter Pius XI’s encyklika fra 1931 [på dansk ’I det fyrretyvende år’ med henvisning til Leo XIII’s sociale encyklika Rerum novarum fra 1891]. Encyklikaen Quadragesimo anno bygger videre på pave Leo XIII’s tanker, hvor han i Rerum novarum formulerede de tre grundprincipper i Kirkens sociallære; menneskets værdighed, solidaritet (forpligtelsen til det fælles bedste) og subsidiaritetsprincippet (at beslutninger træffes på så lavt niveau som muligt, så tæt på det enkelte menneske som muligt). I encyklikaen anlagde Pius XI en mere etisk vinkel på de økonomiske og finansielle forandringer i samfundet i tiden mellem de to verdenskrige. Paverne efter Pius XI har ofte behandlet sociale spørgsmål i deres encyklikaer. Det gælder også pave Frans, der fra sit pontifikats start – med encyklikaen Evangelii gaudium fra 2013 – har været en stærk kritiker af det globale finansielle system, kritiseret den ulige fordeling af verdens goder og opfordret velhavere til at dele deres rigdom med andre. Med udgangspunkt i den katolske sociallære, og suppleret med bidrag fra forskere

og folk fra forskellige fagområder, har stiftelsen udarbejdet rammerne for et operationelt certificeringssystem til etisk forsvarlige investeringer. De bagvedliggende tanker er, at eliminere de strukturelle årsager til en dysfunktionel verdensøkonomi, at ændre spillereglerne i de økonomiske og de sociale systemer, og at gentænke udviklingsmodellerne i henhold til sociallæren og pavens læreembede. Stiftelsens hovedformål er, således som statssekretær kardinal Pietro Parolin opsummerede det i et brev sidste år, at ”forsøge at oversætte indholdet af Kirkens sociallære til konkrete anvisninger for finansverdenen”. På konferencen i Rom fremhævede repræsentanter for Quadragesimo anno, at

Foto: Stockphoto.

Når sjælesorgen kører på skinner Iført sin præsteflip tager en tysk pater hver uge toget for at stille sig til rådighed for de passagerer, som måtte ønske at tale med ham. TOGPROJEKT I forsøget på nå ud

til lokalbefolkningen, har en pater fra bispedømmet Limburg i Tyskland gjort det til en vane at tage toget én gang om ugen, og undervejs stille sig til rådighed for de passagerer, som måtte ønske at tale med ham. Pater Olaf Lindenberg har haft stor succes med sin enkle idé om at stille sig til rådighed for de togrejsende. Så godt som hver eneste tirsdag morgen stiger han ombord lidt i syv om morgenen på lokaltoget mellem Limburg og Frankfurt am Main. ”Jeg sætter mig i den forreste vogn – altid det samme sted – og venter på at folk henvender sig”, siger han. ”De lægger mærke til min præsteflip og ved derfor, at jeg er præst og at de kan tale med mig, hvis de har lyst”. Det samme gør sig gældende om eftermiddagen, når han tager toget lidt over fem i modgående retning. Under den én time lange togtur tilbyder den 52-årige pater sit nærvær og et lyttende øre. ”Kupéen er et offentligt rum”, forklarer han. ”Folk ønsker ikke at tale om vejret men om ting, der virkelig berører dem, både de positive og de negative ting”. ”Men vi drøfter sjældent rent eksistentielle spørgsmål”, forklarer han: ”Spørgsmålet

det nuværende globale finansielle system fejler ved at centrere den økonomiske magt på stadig færre hænder. Desuden er adgangen til lån mange steder i verden forbeholdt dem, der i forvejen råder over midler, hvilket næsten gør det umuligt for ubemidlede at optage lån. Disse forhold rejser flere spørgsmål: Hvordan kan sociallærens ord oversættes til konkrete anvisninger for fx finansielle investeringer? Hvordan kan man påvirke det finansielle system ved at anvise veje for dem, som ønsker at investere, i lyset af den kristne etik og syn på medmennesket? Hvordan forandres det økonomiske system ved at fremme god praksis, bæredygtighed og social ansvarlighed? Stiftelsen ønsker, at det nye certificeringssystem bliver ”et referencepunkt for dem, der ønsker at investere og arbejde i den økonomiske sektor, således at man handler i overensstemmelse med sociallæren og pavens læreembede”. Initiativet støttes allerede af en række banker og finansielle institutioner verden over.

om Gud bliver ofte stillet på en indirekte og en lidt skjult måde”. ”Det vigtigste er, at passagerne har mulighed for at tale med en person, der er parat til at lytte til dem. Det er der et tydeligt behov for”, tilføjer pateren. Ved siden af sit ’togprojekt’ har Olaf oprettet en blog med titlen Anders beten. Spiritualität des Alltags (At bede anderledes. Spiritualitet i hverdagen). Her forsøger han at nå folk, som aldrig har prøvet at bede, ikke ved hvordan man gør eller som tror, at “kun munke ved hvordan man beder”. Olaf Lindenberg lægger dagligt bønner på bloggen, som han også selv indtaler, så brugerne af bloggen enten kan læse eller lytte til bønnen.

Én gang om ugen tager pater Olaf Lindenberg lokaltoget tur-retur til Frankfurt for undervejs at stille sig til rådighed for samtaler og sjælesorg. Foto: Lanz, Bispedømmet Limburg.

”Mange fortæller mig, at de gerne vil bede, men ikke har tid”, siger han: ”Men vi behøver heller ikke megen tid. Det er blot et spørgsmål om at skabe rum for det”. At han selv blev præsteviet for 26 år siden siger den blonde præst med de markante blå briller skyldes den franske katolske forfatter Madeleine Delbrêl, hvis bøger ”opfordrede Kirken til at være dér, hvor folk er”. ”Hvor mødet finder sted er underordnet, så længe vi er der for at lytte”, forklarer Lindenberg. ”At gå i kirke kan være lige så grænseoverskridende for folk som at banke på den lokale sognepræsts dør”, siger han. ”I toget møder jeg derimod folk, som både er troende eller ikke-troende. Jeg ved ofte intet om dem i forvejen”. Pater Lindenbergs blog og sjælesorg på skinnerne har afgjort åbnet en ny vej. ”Vi ved, hvad vores mission er som katolsk Kirke, men vi ved også, at for at opfylde det kan vi ikke fortsætte som hidtil”. ”Det er vigtigt at forsøge nye ting”, siger han. ”Fastetiden er fx en god anledning til det fordi det er en fornyelsestid”. Olaf Lindeberg, der ikke længere er tilknyttet et sogn og for tiden arbejder på fuld tid med åndelig vejledning af diakonerne i sit bispedømme, har nu mulighed for ”at afprøve tingene”. I lyset af den ”meget positive” succes, dette første eksperiment har opnået, har den katolske pater besluttet at fortsætte sjælesorgen på skinner et stykke tid endnu ligesom han fortsat dagligt vil lægge nye bønner ud på sin blog. NM

3

Internationale nyheder

Teologisk ekspertise til magtfuld kongregation Nye konsulenter – heraf tre kvinder – skal rådgive Troslærekongregationen. Tekst: Niels Messerschmidt

EKSPERTER Pave har udpeget fem nye

rådgivere til Troslærekongregationen, to præster og tre kvindelige teologer. Ifølge nyhedstjenesten Catholic News Service er det første gang, at kvindelige lægfolk bliver udpeget til konsulenter for den måske vigtigste af alle kongregationer. Det drejer sig om professor Linda Ghisoni, professor Michelina Tenance, professor Laetitia Calmeyn samt de to præster Sergio Paolo Bonanni (underviser i teologi på Gregorianauniversitetet) og Manuel Jesús Arroba Conde (præsident for retsfakultetet (civil og kanonisk lov) ved Lateranuniversitetet i Rom).

Kvindelige eksperter

Professor Linda Ghisoni er doktor i kanonisk ret, hvilket hun underviser i på Gregoriana universitetet. Hun har desuden akademiske grader i teologi og filosofi, og arbejder som undersekretær i kontoret for lægfolket, familien og livet, hvor hun leder afdelingen for troende lægfolk. Hun er 52 år, gift og har to børn. Den belgiske professor Laetitia Calmeyn er med sine 43 år ung efter kirkelige standarder, hvor de fleste ledende stillinger indehaves af personer i 60’erne eller 70’erne. Hun er gudviet lægkvinde og har tidligere arbejdet som palliativ sygeplejerske. Hun tog en doktorgrad i 2009 fra Johannes Paul II´s pavelige teologiske institut for videnskaber om ægteskabet og familien i Rom. Hendes kombination af teologisk ekspertise og praktisk erfaring som sygepleje ligger helt i tråd med pave Frans’ ønske om, at teologer også gør sig praktiske erfaringer i omgangen med folk. Den italienske professor Michelina Tenaces fokus ligger på snitfladen mellem teologi og antropologi, og hun er desuden ekspert i orientalsk kristendom. Den 63-årige gudviede lægkvinde har studeret litteratur på Roms La Sapienza universitet,

inden hun erhvervede en doktorgrad i teologi fra Gregoriana universitet.

Spiller en vigtig rolle

Til alle Vatikanets kongregationer og pavelige råd er tilknyttet rådgivere, som udpeges af paven. Som consultor mødes man typisk flere gange om måneden og stiller sin viden til rådighed for nævnte kongregation, ligesom man i samarbejde med andre tilknyttede rådgivere skriver udkast til dokumenter og skrivelser til brug for kongregationens ledelse. Rådgiverne spiller en vigtig rolle i kongregationernes og kontorernes liv, navnlig inden for Troslærekongregationen, hvor de bliver konsulteret i vigtige teologiske spørgsmål. Kongregationen, hvis præfekt i mange år var Joseph Ratzinger (den senere Benedikt XVI), konsulteres også af paven og Den hellige Stols kontorer i spørgsmål om Kirkens undervisning og doktrin. Mens Troslærekongregationen har spillet en nøglerolle under de to forrige pontifikater, har den haft en mindre fremtrædende rolle under pave Frans, og der har været uenigheder mellem paven og dens nu afgåede præfekt, den tyske kardinal Gerhard Müller.

Troslærekongregationen ledes i dag af ærkebiskop Luis Ladaria, der er jesuit ligesom paven og en mere afdæmpet figur i forhold til kardinal Gerhard Müller. Troslærekongregationen har hermed styrket sine bånd til paven, hvilket i øvrigt er en tilbagevenden til tidligere tiders traditioner, hvor kongregationen indtil 1965 fungerede som et ’sekretariat’ for paven og med ham som dens præfekt.

Paven kan godt gøre mere

Iagttagere ser pave Frans’ udnævnelse af de tre kvindelige rådgivere i lyset af hans forsøg på at tildele kvinder en større rolle i Kirken. Indtil dette pontifikat var alle rådgivere i Vatikanets kongregationer mænd – en tradition som pave Frans brød med, da han i januar 2017 udnævnte to kvindelige rådgivere til kongregationen for gudstjenesten og sakramentsordningen. Paven har også nedsat en kommission, der skal undersøge kvindelige diakoners rolle i Kirkens historie, og han har desuden udnævnt kvinder til ledende poster i Vatikanet, herunder til afdelingen for lægfolket, familien og livet. Paven er dog af nogle blevet kritiseret for ikke at have gjort nok for, at kvinder kan kommer helt til tops i Vatikanets organer. Ingen af de to ledende stillinger i nogen af Vatikanets kontorer indehaves i dag af kvinder. Dertil kommer, at organer under Den hellige Stol udelukkende er forbeholdt mandlige prælater.

Kort nyt

Reform snart afsluttet KURIEN Pave Frans’ kuriereform er

snart gennemført, og der foreligger et udkast til en ny konstitution, oplyser Vatikanets pressechef. Den nye konstitution vil erstatte den nuværende forordning Pastor bonus fra 1988. Ifølge pressechefen vil konstitutionens tyngdepunkt ligge på kuriens rolle som et arbejdsorgan for paven og de lokale kirker, og sjælesorg skal være den røde tråd i kuriens virksomhed. Et andet hovedområde bliver en nyoprettet afdeling under statssekretariatet, som får ansvaret for kontakten til de pavelige diplomater og for, at den centrale kirkelige forvaltning tilpasses Kirkens forkyndelsesopgave.

Dræbt i kirkeangreb

NIGERIA Mindst 19 personer blev dræbt, da bevæbnede mænd den 24. april angreb en katolsk kirke. To af de dræbte var præster. Angrebet skete under en gudstjeneste i en fjerntliggende landsby i delstaten Benue. Politiet i delstaten sagde, at angriberne, som skulle være kvæghyrder, antændte mange huse i landsbyen. ”Hyrderne nedbrændte næsten 50 huse under angrebet og plyndrede hele landsbyen”, sagde en talsmand for politiet. Ti indbyggere skulle ifølge politiet være blevet dræbt af angribere blot få dage forinden.

Dokumentarfilm vinder pris

PRODUKTION En dokumentarfilm om

De tre kvinder, professorerne Linda Ghisoni, Michelina Tenance og Laetitia Calmeyn, er af pave Frans blevet tilknyttet Troslærekongregationen som teologiske rådgivere.

Færre mistænkelige finansielle transaktioner

de politifolk, hvis opgave det er at overvåge og sikre pavens og Vatikanstatens sikkerhed, har på den argentinske filmfestival Arfecine Religious International Film Festival vundet førsteprisen i kategorien ’Bedste instruktør’. Prisen gik til den italienske instruktør Cesare Cuppone. Dokumentarfilmen Custodire e Proteggere – Vatican Gendarmeria (Overvågning og beskyttelse – Vatikanets gendarmeri) fik stor opmærksomhed på filmfestivalen. Dokumentarfilmen er produceret af Den hellige Stols produktionsselskab i samarbejde med Officina della Comunicazione.

Et år med konsolidering og normalisering. FINANSER Af den seneste årsrapport

fra Vatikanets finansielle opsynsmyndighed fremgår det, at 2017 bød på 57 færre mistænkelige transaktioner end det foregående år – hvilket er et fald for andet år i træk. Hele sidste år blev der indrapporteret 150 mistænkelige finansielle transaktioner til opsynsmyndigheden, og heraf blev kun otte sager vurderet til at være resultatet af kriminelle aktiviteter. De blev derfor videregivet til Promotor Justitia for Vatikanstatens undersøgelsesdomstol. Til sammenligning blev i 2016 videregivet 24 mistænkelige forhold. Af årsrapporten fremgår, at ingen af de mistænkelige transaktioner var relateret til finansiering af terrorisme. Vatikanets myndighed for finansiel information blev oprettet af pave Benedikt XVI i 2010 som en overvågningsenhed til bekæmpelse af hvidvask af penge i kølvandet på årtiers skandaler med tilknytning til Vatikanbanken Istituto per le Opere di

Religione. I årsrapporten for 2017, offentliggjort den 27. april, bekræfter opsynsmyndigheden ”det robuste afrapporteringssystem og den effektive anvendelse af Den hellige Stols og Vatikanstatens retslige lovgivningsramme”. I årsrapporten omtales den ”vellykkede retsopfølgning af alvorlige lovovertrædelser” i 2017, herunder retssagen mod Guiseppe Profiti, den tidligere chef for det Vatikan-ejede hospital Ospedale Bambino Gesù. Han blev idømt et års fængsel for at have kanaliseret 420.000 euro af det pædiatriske hospitals formue til modernisering af den tidligere statssekretær kardinal Tarcisio Bertones lejlighed i Vatikanet. “2017 har været et år med konsolidering og normalisering af vore institutionelle aktiviteter”, skriver chefen for den finansielle informationsmyndighed, den schweiziske advokat René Brülhart. NM

Mød Caritas på valfarterne Igen i år deltager frivillige og ansatte i valfarterne til Åsebakken d. 27. maj og Øm d. 3. juni. I år kan du b.la. møde frivillige fra Caritas Center Stenosgade og Caritas´ generalsekretær Jann Sjursen.

4

Internationale nyheder

”Der skal arbejdes for freden hver dag” Tid for de alvorlige budskaber ved Katholikentag. MÜNSTER Angela Merkel blev som

ventet den største publikumsmagnet på Katholikentag – de tyske katolikkers kirkedag, der i år blev holdt i Münster i Westfalen. Folk stod tålmodigt i kø i timevis for at få en af de 4.000 pladser til et arrangement, hvor forbundskansleren skulle fortælle om, hvordan hun som politiker arbejder for at være med til at sikre freden i verden. Den bibelkyndige præstedatter fra Brandenburg citerede Esajas 32,17: ”Retfærdighed skaber fred, retfærdighed bringer ro og tryghed til evig tid,” for at beskrive den målsætning, der må gælde for enhver, som arbejder i politik. Men samtidig lagde hun ikke skjul på de moralske dilemmaer, som følger med at have magt. Nogle gange er det våben der sikrer freden, sagde Merkel og fortalte om, hvordan Tyskland leverer våben til et af verdens fattigste lande, Niger, for at skabe stabilitet i et udsat land, der er truet af borgerkrig. Der var langt mellem glædesbudskaberne i Merkels tale, der til gengæld rummede adskillige ubekvemme sandheder. Hun udtrykte stærk bekymring over, at USA har opsagt atomvåbenaftalen med Iran. Med på podiet var også kuriekardinal Peter Turkson, der siden 2016 har været Vatikanets udviklingsminister. Begge betonede, at der altid skal arbejdes for dialog, spørgsmålet er blot, hvor grænserne går for dialogen. Er det for eksempel muligt at se Taleban som samtalepartner?

Turkson fremhævede den konstruktive rolle, Vatikanets diplomati spiller bag kulisserne, men også hvordan religiøse grupper kan give bidrag i fredsprocessen. ”Når alle gør det, de har lyst til, ja, så er det dårlige nyheder for verden”, sagde Merkel, der betonede nødvendigheden af at være ordholdende i politik. Samtidig opfordrede hun til nøgternhed i det politiske arbejde. Efter kanslerens opfattelse findes der ikke alternativer til det atlantiske samarbejde, og netop derfor beklagede hun USA´s beslutning om at opsige atomaftalen med Iran. Kansleren betonede, at Tyskland og Europa efter den kolde krigs afslutning nu står med et nyt ansvar for investeringer i sikkerhed og udviklingshjælp. Merkel har siden hun blev forbundskansler den 22. november 2005 været med til hver eneste Katholikentag undtagen i 2016, hvor hun var forhindret på grund af G7 topmødet. Hun var tydeligvis på hjemmebane i Münster. Her blev hun modtaget med et varmt bifald, da hun kom ind sammen med Peter Turkson. Merkel roste de fredsskabende initiativer, som det internationale fællesskab Sant´Egidio står for og udtrykte sin store anerkendelse af dem, der arbejder for at hjælpe mennesker, der flygter over Middelhavet for at finde en bedre fremtid i Europa. ” Ethvert reddet menneskeliv er vigtigt”, sagde kansleren, der gang på gang blev afbrudt af klapsalver, når hun udtalte sig om flygtningepolitik.

Forbundskansler Angela Merkel taler på Katholikentag i Münster. Foto: KNA. Merkel lagde kritisk distance til Polens og Ungarns flygtningepolitik og bebudede en

Katholikentag

Katholikentag er de tyske katolikkers kirkedage. Siden 1848 har der været afholdt Katholikentag i Tyskland, i Østrig siden 1877 og i Schweiz siden 1903. I Tyskland er der som hovedregel Katholikentag hvert andet år. Her samles katolikker og andre interesserede til gudstjenester, debatarrangementer, koncerter og socialt samvær. Der lyttes opmærksomt til forbunds­ kansleren. Foto: Lisbeth Rütz.

”Jeg har været en del af problemet” Paven giver chilenske overgrebsofre en ’dybtfølt’ undskyldning. CHILE De tre overgrebsofre Juan Carlos

Cruz, James Hamilton og Jose Andres Murillo var af pave Frans blevet inviteret til Vatikanet i slutningen af april for at han kunne lytte til deres historier under fortrolige former. På det efterfølgende pressemøde udtalte de tre overgrebsofre, at pave Frans havde givet dem sin ’dybtfølte’ undskyldning; men de tilføjede, at pavens undskyldning må følges op af konkrete tiltag, hvis man ønsker at komme ’cover-up’ kulturen i visse dele af Kirken til livs. Juan Carlos Cruz fortalte journalisterne, at han ”aldrig har set nogen så angerfuld” som pave Frans, da han gav sin uforbeholdne undskyldning for at have fejlbedømt overgrebssager i Chile. Paven skulle også have sagt til Cruz, at han [paven] havde ”været en del af problemet” ved at have miskrediteret deres anklager mod biskop Juan Barros om at have kendt til – ja, endda overværet – pater Fernando Karadima forgribe sig på unge mænd uden at Barros havde grebet ind. Cruz og de to andre overgrebsofre, James Hamilton og Jose Andres Murillo, var af paven blevet inviteret til at bo nogle dage hos ham i gæstehuset Casa Santa Marta, hvor han har sin residens. Det skete, efter at han havde modtaget en 2.300 sider lang rapport om overgrebskrisen i Chile.

I løbet af weekenden og om mandagen brugte pave Frans adskillelige timer sammen med de tre overgrebsofre, både hver især og som gruppe. Det er første gang, en pave har afsat så megen tid til at lytte til og tale med ofre for præsters overgreb.

’Paven stoppede mig’

”Det første, han sagde til mig, var at han var ked over det som var hændt mig. Han undskyldte som pave og på vegne af Den universelle Kirke”, forklarede Juan Carlos Cruz, som havde et tre timer langt møde med paven. ”Min umiddelbare reaktion havde været: ’Okay, lad os se at komme videre’, men paven stoppede mig og sagde: ’Nej, nej, Juan Carlos, jeg var en del af problemet’”. Pave Frans hentydede her til sin bemærkning under sit besøg i Chile i februar, hvor han kaldte anklagerne mod biskop Juan Barros af Osorno for at have dækket over overgrebene som ”bagvaskelse”. Biskop Barros blev også anklaget for at have overværet nogle af pater Fernando Karadimas overgreb, mens Barros selv var en ung præst. Cruz, Hamilton og Murillo var alle teenagere, da Karadima begik seksuelle overgreb på dem. Juan Cruz udtalte til pressen, at Barros kiggede på, mens overgrebene fandt sted. Karadima, der på

ny tysk indvandringslov inden for de næste to år. LR

De tre chilenske overgrebsofre Juan Carlos Cruz, James Hamilton og Jose Andres Murillo udtaler sig til pressen efter at have holdt en række private møder med pave Frans i Vatikanet. Foto: Publimetro.cl. grund af forældelsesfristen undgik en civil retssag, blev siden af Vatikanet idømt et liv i bøn og bod. Biskop Barros, som så op til Karadima som sin mentor, har hårdnakket benægtet anklagerne mod ham.

Flere har haft kendskab

Ifølge The Tablet skulle Cruz have udtalt, at mødet med pave Frans havde været meget åbenhjertigt og ærligt. ”Jeg håber, at alle overgrebsofre over hele verden må føle det samme, som jeg føler nu, nemlig at paven vil tage konkrete skridt og vil holde biskopper ansvarlige efter at have kritiseret dem for ikke at have givet ham ’troværdig og nuanceret information’”. Denne kritik retter sig især mod den chilenske kardinal Francisco Javier Errázuriz Ossa, medlem af pavens rådgivergruppe, den apostoliske nuntius i Chile ærkebiskop Ivo Scapolo og flere chilenske biskopper. James Hamilton sagde på pressemødet,

at kardinal Errázuriz havde kendt til Karadimas overgreb men havde ikke foretaget sig noget: ”Han har dækket over overgrebene i over fem år”. De tre overgrebsofre siger, at paven Frans nu er ”blevet velinformeret” om overgrebssituationen i Chile og at man bør give ham ”endnu en chance” for at skabe virkelige forandringer. Ifølge Hamilton skulle paven have sagt, at ”man kan ikke vende om på den vej, man er gået”.

Rivegilde i Vatikanet

Mens paven var blevet dårligt underrettet om overgrebskrisen af flere højtstående gejstlige op til sin tur til Chile og Peru i begyndelsen af året, mente Juan Cruz, at ærkebiskop Charles Sciclunas og hans efterforskeres efterfølgende interviews med overgrebsofre og gejstlige i det sydamerikanske land ”virkelig havde åbnet” pavens øjne. Ærkebiskop Scicluna, Kirkens mest troværdige efterforsker i overgrebssager, blev af pave Frans’ hjemkomst til Vatikanet bedt om at gennemføre en grundig undersøgelse af de chilenske overgrebssager. Kort tid efter at have modtaget Sciclunas rapport skrev paven til den chilenske bispekonference og undskyldte visse ”alvorlige fejltagelser” og indkaldte samtidig biskopperne til et møde i Rom. Dette fandt sted den 14.-17. maj og iagttagere forventer, at i den kommende tid vil en række biskopper indsende deres afstedsansøgning til paven. NM

5

Tyskland

Fredelige kirkedage Status for Katholikentag i Tyskland. STATUS ”Suche Frieden” – søg fred var mottoet for Katholikentag nummer 101, der denne gang blev holdt i Münster. Kirkedagene, der begyndte den 9. maj og sluttede den 13. var et tilløbsstykke. Dermed blev kirkedagene de bedst besøgte siden 1990´erne. Der blev solgt omkring 50.000 adgangskort til hele programmet og 25.000 én-dagsbilletter, oplyser ZdK – Centralkomiteen for de tyske katolikker og kirkedagenes arrangør. Med mange arrangementer om fred, social retfærdighed og bæredygtig udvikling for vores fælles planet var kirkedagene

2018 de mest politiserede i mange år. Kirkedagene forløb fredeligt og ikke-voldeligt. Omkring 1.000 demonstrerede foran Münsterlandhalle, hvor Volker Münz, valgt til Forbundsdagen for det fremmedfjendtlige parti AfD (Alternative für Deutschland) deltog som religionsordfører for sit parti i en paneldiskussion om religionens rolle i samfundet. Knap to minutter varede appellen til at holde fred fra ordstyreren Thomas Arnold. Da Volker Münz fik taletid, blev der uro i salen. En gruppe demonstranter løb fremad med deres transparenter, mens de råbte –

Kik ikke bare mod Himmelen Biskoppen af Münster opfordrede katolikkerne til at engagere sig i samfundet. FREDSARBEJDE ”Hver eneste af os

kan helt konkret sige nej til volden, når han står i valgsituationen”. Det sagde biskoppen af Münster, Felix Genn, med et citat fra pave Frans i sin prædiken Kristi Himmelfartsdag

på åbningsdagen for de katolske kirkedage i Münster. ”Er de kristne måske for meget fikserede på at se op mod himlen? Glemmer vi, hvordan det står til på jorden?” sagde Genn til de omkring 25.000, der var

Egentlig kom jeg til Sverige, fordi jeg var forelsket i en svensker; men så havnede jeg i stedet i klostret i Vadstena, fortalte sr. Monica til stor morskab for publikum.

Det er bedre at handle og fejle end slet ikke at handle Økumenisk gudstjeneste opfordrer til at vise mod. ØKUMENI Domkirken i Münster var

stuvende fuld, da den svenske ærkebiskop, Antje Jackelén, om fredagen under kirkedagene opfordrede de kristne til

Ærkebiskop Antje Jackelén. Foto: Wikipedia.

energisk at arbejde videre for kirkernes enhed. Det er nødvendigt at overvinde angsten for at begå fejl, mente Jackelén, der oprindelig stammer fra Tyskland. Jackelén erindrede om de mange kristne, der tidligere har arbejdet for økumeni, blandt andet hendes forgænger, Nathan Söderblom (1914-1931), der i 1930 fik Nobels Fredspris for sit dialogarbejde. Gudstjenesten blev ledet af biskoppen af Münster, Felix Genn, Annette Kurschus, som er præses for den evangeliske kirke i Westfalen og den græsk-ortodokse metropolit Augoustinos. I en procession blev et fredslys fra Tysklands katolske kvindeforening (KFD) båret frem. Lyset har siden 1956 brændt i et af domkirkens kapeller for at symbolisere den bøn om fred, der altid bør brænde i vores hjerter. LR

”ud med nazierne” og ”ingen plads her til AfD”. ”Skrid!” blev der råbt tilbage fra tilhørerrækkerne. En gruppe tilhængere af AfD havde samlet sig øverst i den fyldte sal og kom med højlydte tilråb, mens demonstranterne blev ført ud. Beslutningen om at give AfD taletid har været meget omstridt. Da der for to år siden var Katholikentag i Leipzig, fik partiet ikke taletid. I år fik de lov til at deltage med den begrundelse, at partiet nu er repræsenteret i forbundsdagen. Münz brugte det meste af sin taletid til at positionere sit partis grundholdninger. Han fremhævede, at det for hans parti først og fremmest drejede sig om at beskytte den kristne kultur mod Islam. Politik er ikke kirkernes opgave sagde Münz, der bebrejdede de andre partier ”et tungt ansvar” for at have lukket forsamlede til gudstjeneste på plænen foran byens slot. Samtidig med gudstjenesten foran slottet var der familiegudstjeneste ved domkirken, hvor omkring 10.000 deltog. Få minutter efter at friluftsgudstjenesten på slotspladsen var forbi, åbnede himlen gavmildt for sluserne, og folk søgte ly i Kirchenmeile – en teltby, hvor de tyske bispedømmer sammen med katolske institutioner, bevægelser og basisgrupper bød ind med fredsskabende initiativer. Og buddene om hvordan vi kan få en mere fredelig verden spændte vidt – lige fra det rent spirituelle til politiske tiltag. Mange benyttede sig af tilbuddet i Medjugorjeteltet om forbøn, personlig velsignelse og samtale. Fred er noget der begynder med den enkelte, sagde den kendte forfatter, pater Anselm Grün i en bod for Herder Verlag. Retfærdighed, bedre uddannelse, dialogkultur og spiritualitet var jesuitternes bud på en bæredygtig fredskultur. Unge medhjælpere med t-shirts, hvor der stod ”I love SJ” bød på snacks og kaffe i jesuitternes telt, hvor en række jesuitter præsenterede deres bøger. ”Med dåben har vi alle fået samme værdighed som præster, konger og profeter”, sagde den østrigske jesuit Elmar Mutterstieler, der præsenterede sin nyeste bog om, hvordan vi får mere ”søskendekultur” i Kirken. Hans medbror Hans Zoll­ner fra Gregorianauniversitetet i Rom

Katolske kirkedage i Tyskland

De tyske katolske kirkedage kan i år fejre 170 års jubilæum. I Mainz samledes i 1848 en lille gruppe for at grundlægge en forening for tyske katolikker. Et af formålene var blandt andet at beskytte Den katolske Kirke mod statsligt formynderi. De katolske kirkedage den 8.-13. maj i Münster er nummer 101 i rækken og nummer fire i Münster. De tre første kirkedage i Münster var i 1852, 1885 og 1930. Kirkedagenes historie afspejler også samfundets udvikling. Ved den første Katholikentag i Münster i 1852 kom 400 deltagere. Dengang var der adskilte tribuner for kvinder og mænd, og først efter Den første Verdenskrig måtte kvinderne være med i katolikkernes organisation, der i dag hedder Zentralkomitee der deutschen Katholiken (ZdK). I 1885, hvor der for anden gang var katolske kirkedage i Münster, var tilslutningen vokset. Det festlige højdepunkt var en stor havefest med knap 15.000 deltagere. Efter at de katolske kirkedage i Münster var blevet aflyst i 1914 på grund af

Højrepartiet AfD (Alternative für Deutsch­ land) fik i modsætning til Katholikentag i Leipzig 2016 lov til at deltage i et debat­ arrangement om religionens stilling i samfundet. Plakater i Münster opfordrede til at demonstrere mod AfD. for mange flygtninge ind i Tyskland.

LR

Ikke alle var tilfredse med, at forbunds­ staten Nordrhein-Westfaeln gav tilskud til Katholikentag. Bud nummer 11. Du skal betale din kirkedag selv, stod der på en figur, en gruppe ateister havde opstillet i gågaden. er ansvarlig for at udvikle programmer, der beskytter børn mod misbrug af enhver art. Zollner fortalte blandt andet om sinee-learningsprogrammer om emnet. ”Hamburg er porten til Skandinavien, ja til hele verden”, sagde Stefan Heße, ærkebiskop af Hamburg, i ærkebispedømmets store telt, hvor to Birgittasøstre fra Vadstena fortalte om den skandinaviske diaspora og især om, hvordan Kirken vokser og trives i Sverige. Søstrene fortalte, at man som ordenssøster kommer meget langt når man er parat til dialog med de sekulariserede svenskere. Om fredagen var der fokus på det økumeniske. Fortsættes side 13 ▶ verdenskrigen, var byen i 1930 vært for de hidtil største kirkedage. Hele 130.000 kom der til afslutningsgudstjenesten, der blev transmitteret i tysk radio. Et af højdepunkterne på mødet var, at biskoppen af Münster, Johannes Poggenborg, ved afslutningsgudstjenesten blev udnævnt til ærkebiskop. Men der var uro i kulisserne. Højreorienterede katolikker udtalte sig kritisk mod det katolske Zentrum-parti, der på det tidspunkt sad i regering med SPD (Socialdemokraterne). I en afsluttende kompromisudtalelse udtalte kirkedagene sig mod race- og klassehad, men også mod et ”ydre, formelt demokrati” – ord der skulle blive til virkelighed, da Adolf Hitler to et halvt år senere blev rigskansler. De katolske kirkedage har gennem årene haft stor indflydelse på det tyske samfund – blandt andet gennem katolsk sociallæres indflydelse på tysk sociallovgivning. Der er tradition for, at de katolske kirkedage får besøg af ministre og andre toppolitikere. LR

6

Økumeni

”Der er altid både prydplanter og ukrudt i de andres haver” Siden 2004 har en gruppe mennesker fra en række forskellige kirkesamfund mødtes i Sankt Andreas Kirkes kaffestue i Ordrup for at udveksle erfaringer og tanker om kristen spiritualitet. Katolsk Orientering var med til den økumeniske gruppes seneste møde. Tekst og foto: Malene Fenger-Grøndahl

ØKUMENI ”Paven har sagt noget fornuftigt om det for nylig,” lyder det fra en kvinde, som i over 30 år har været præst i Metodistkirken. ”Ja, men han tror jo også på Himlen,” lyder det fra en kvindelig folkekirkepræst, der især arbejder med pilgrimsvandringer og retræter. ”Og på Jesus,” udbryder en mand, der efter mange år som præst i Pinsekirken arbejder som familieterapeut og er medlem af Folkekirken. Der udbryder latter omkring bordet. Ordvekslingens referencer er ikke lige til at afkode for udenforstående, for gruppen omkring bordet i Sankt Andreas Kirkes kaffestue i Ordrup har et helt særligt fællesskab. De 10 personer repræsenterer en lang række kirkesamfund, flere forskellige frikirker, Den danske Folkekirke, Svenska Kyrkan og Den katolske Kirke. Gruppen har også et medlem af gruppen, som er ortodoks; men han har måttet melde afbud til dagens møde på grund af sygdom, og rundt om frokostbordet, hvor der bliver spist sandwich og snakket om både private emner og teologi, er der enighed om, at gruppen skal sende det fraværende medlem en buket blomster. Så der bliver samlet ind til både blomster og betaling for sandwich via MobilePay og med kontanter i en lille glasskål. Levende Vand

står for. Så er der samtale og diskussion ud fra oplægget, og herefter er der middagsbøn i kirken. Derefter frokost og så fortsat samtale indtil omkring kl. 14.30. Stemningen er uformel og afslappet, og det er tydeligt, at der ikke er teologiske emner, som er for betændte eller svære at tage op – både med alvor og humor. Ordvekslingen om pave Frans falder i kølvandet på en diskussion om skærsilden, som Grethe Livbjerg har sat i gang. Hun har refereret et debatindlæg om skærsilden, som en katolik har skrevet, og som hun er uenig i. Hun afviser idéen om skærsilden som et sted, man opholder sig et bestemt stykke tid, før man kan komme i himlen, og refererer et par nyere katolske teologer, der beskriver skærsilden som et møde med Gud, hvor alt bliver afsløret, og man bliver renset ansigt til ansigt med Gud.

Retrætebevægelsen i Norden

Dagens emne i gruppen har ellers ikke meget med skærsilden at gøre. Grethe Livbjerg står for oplægget, som tager udgangspunkt i en bog, hun er ved lægge sidste hånd på. Med afsæt i hendes egne erfaringer fortæller den historien om retrætebevægelsens fremvækst i Norden – fra et frikirkeligt og siden økumenisk miljø i Norge via Sverige og til Danmark. En vigtig pointe i bogen – og i Grethe Livbjergs oplæg – er netop retrætebevægelsens økumeniske natur. Desuden lægger Grethe Livbjerg i sit oplæg vægt på, hvordan det alment-religiøse miljø i Danmark har udviklet sig fra at være præget af klart afgrænsede nyreligiøse grupper til en mere udflydende og diffus indflydelse fra østlige religioner, som sætter sit præg på det kristne miljø og fx viser sig som tro på reinkarnation og optagethed af mindfulness. Grethes oplæg sætter gang i en livlig debat om, hvordan fremvæksten af fx yoga- og mindfulnesskurser skal forstås. Er den primært udtryk for en længsel, som Kirken kan imødekomme ved meget tydeligere at pege på sin egen spirituelle tradition i form af fx tidebøn, Jesusbøn, kontemplativ bøn, retræter og

pilgrimsvandringer? Spørgsmålet om, hvor­vidt yoga kan integreres i en kristen kontekst på en sund måde, diskuteres også ivrigt. ”Den længsel, som mennesker har, er en udfordring, men også en gave til os som kristne,” mener et nyt medlem af gruppen, der er præst i Svenska Kyrkan i København. Inden Grethes oplæg har han fortalt sin tros- og kaldshistorie. Han berettede bl.a., hvordan han som ung var optaget af indisk religion, men også opsøgte Den katolske Kirke. Som teenager deltog han i en messe, hvor han – uvidende om de teologiske kontroverser om nadveren – modtog kommunionen. Bagefter blev han hevet ind til en samtale med præsten, som forklarede ham, at han som ikke-katolik ikke kunne modtage nadver under en katolsk messe. Siden har præsten, forklarer han, oplevet en følelse af sorg over splittelsen af den kristne kirke og har gjort det til fast praksis at bede for, at alle kristne må blive ét, sådan som Jesus ønsker. Han beretter om Frans af Assisis betydning for ham og sin erfaring med at leve et år i et franciskansk kommunitet, inden han rejste ud og arbejdede i en protestantisk sømandskirke

”

Vi er hver især forankret i vores eget kirkesamfund, men sammen søger vi de fælles rødder, som vi tror er en kilde til både inspiration og til at møde nogle af de nutidige udfordringer, vi står over for som kristne.

Gruppen har eksisteret siden 2004 og i Grækenland, hvor han dels fik erfaringer opstod som en gruppe omkring tidsskriftet med diakoni, dels opdagede rigdommen i Levende Vand – et tidsskrift om kristen Den ortodokse Kirkes traditioner. spiritualitet, som den nu 91-årige Grethe Han valgte dog at blive i Svenska Kyrkan, Livbjerg startede op i 1988. I omkring 25 hvor han har arbejdet som sømandspræst år udkom tidsskriftet på papir. Siden blev i London og været ansat i Linköping Stift det elektronisk og eksisterer i dag i form af under sin store inspirationskilde, biskop hjemmesiden Levende Vand, som har op Martin Lönnebo, kendt som ’opfinder’ af mod 200 daglige besøgende. Til tidsskriftet Kristuskransen. I sin tid i Linköping Stift blev der i 2004 tilknyttet en såkaldt var han med til at udvikle pilgrimscentret, referencegruppe bestående af medlemmer som i dag tiltrækker et stort antal pilgrimme fra en lang række kirkesamfund, der til den hellige Birgittas hjemby. Han har havde det til fælles, at de alle var optaget desuden skrevet en doktorafhandling om af kristen spiritualitet og arbejdede med Kirken i det flerkulturelle samfund og bl.a. retræter, pilgrimsvandring og tidebøn præsenterer også sin nyeste bog, der har i forskellige økumeniske sammenhænge. klimakrise og økoteologi som tema. Flere Idéen til referencegruppen kom fra Sverige, hvor en sådan gruppe var knyttet til tidsskriftet Pilgrim, og i det hele taget henter mange af gruppens medlemmer stor inspiration fra Sverige, bl.a. fra den tidligere pinsepræst og nuværende katolik Peter Halldorf, hvis bøger der flittigt henvises til under gruppens samtaler. Gruppen mødes to gange om året, og møderne er altid struktureret på samme måde. Man mødes først til kaffe, te og morgenbrød, som et medlem af Sankt Andreas Kirke, der også er med i gruppen, sørger for at gøre klar. Under kaffen er der løs snak, og her udveksles nyheder om retrætesteder, klostre med økumeniske aktiviteter, erfaringer med tidebøn og meget andet. Kl. 10 begynder den mere formelle del af programmet, hvor der typisk er et medlem af gruppen, der fortæller sin troshistorie, og herefter følger et mere teologisk-fagligt oplæg, som en af Gruppen samles for at dele erfaringer med fx retræter, tidebøn og pilgrimsvandringer og gruppens medlemmer eller en inviteret gæst sammen udforske den fælles kristne arv via oplæg og diskussioner.

af gruppens medlemmer køber bogen, og der er enighed om, at den skal være temaet for efterårets møde i gruppen. Middagsbønnen i Sankt Andreas Kirke intime kirkerum ledes af en tidligere folkekirke- og hospicepræst, der også har mange års erfaring som retræteleder. Bønnen indledes med, at alle sammen synger ”Nu bede vi den Helligånd”, hvorefter præsten siger et par ord om betydningen af at overgive sit liv til Gud og overgive sig til ham og til at mødes med ham i stilhed. Herefter følger en kort oplæsning fra Det gamle Testamentes Salme 37, hvorefter alle sidder i stilhed 5-10 minutter. Der afsluttes med Fadervor og den aronitiske velsignelse, og så er det tid til sandwich og fortsat samtale i kaffestuen.

Siden sidst

Til slut er der en kort runde, hvor alle fortæller lidt om, hvad de har været optaget af siden seneste møde. En er engageret i at udvikle et kommunitet i et tidligere dominikanerinde-kloster i Tyskland, en anden er i gang med at arrangere en kombineret pilgrims- og retræterejse til Hildegards af Bingens kloster, og en tredje fortæller begejstret om et besøg i et katolsk økumenisk kloster i Nordfrankrig. Gruppens medlemmer arrangerer af og til sammen retræter eller besøg i klostre rundt omkring i Europa, og de følger engageret med i hinandens projekter. En folkekirkepræst, der er ansat halv tid som sognepræst, halv tid som ansvarlig for arbejdet med børn og unge med særlige behov, fortæller om sine seneste oplevelser i den økumeniske Tro & Lys-gruppe – et fællesskab for børn og unge med handicap og deres familier. Gruppens koordinator har for nylig skrevet til biskop Czeslaw Kozon og spurgt, om han kan give tilladelse til, at protestanterne i gruppen kan modtage nadver, når det er en katolsk præst, der står for kommunionen. De udviklingshæmmede børn og unge har svært ved at se og forstå forskellen på, om det er en katolsk eller protestantisk præst, der står for nadveren. ”Biskop Kozon gav sin tilladelse til, at børn og unge med særlige behov og deres familie kan modtage nadveren af en katolsk præst,” fortæller præsten med stor glæde, og det fremkalder smil og anerkendende kommentarer omkring bordet. ”Vores mål med at være her er ikke at blive enige om alt eller at få hinanden til at konvertere. Vi er hver især forankret i vores eget kirkesamfund, men sammen søger vi de fælles rødder, som vi tror er en kilde til både inspiration og til at møde nogle af de nutidige udfordringer, vi står over for som kristne,” som et af medlemmerne af gruppen siger. En anden supplerer: ”Det er lidt som at være i et ægteskab, hvor man kan tage ud og søge inspiration i mange sammenhænge, men man tager det netop med hjem, hvor man hører til og bruger det der til gavn for ægteskabet.” Det billede afstedkommer spredt latter omkring bordet, men også genkendende nik. En tredje deltager supplerer: ”Den store glæde ved vores møder er, at vi får mulighed for at gå på besøg i hinandens haver og opdage både ukrudtet og prydblomsterne der. Vi får mulighed for at opleve dybden og bredden i vores kristne tro.” Og en fjerde tilføjer: ”Vi er et fællesskab af troende, som også er blevet venner, så det her er en slags venskabets økumeni.” Læs mere om Levende Vand på hjemmesiden: www.levendevand.dk.

7

Søndagens tekst

Trinitatis: Den hellige Treenigheds fest Den treenige Gud er et mysterium, og et mysterium kan ikke forklares; men her et forsøg på at sige noget om Treenighedens mysterium i forskellige billeder. Tekst: p. Stephen Holm SMMass Montfortkommunitetet i Sorø

TEMATISK PRÆDIKEN Første halv-

del af kirkeåret går til ende, og vi har fejret store fester med rod i historiske begivenheder: jul, påske, pinse: Julen som Faderens, som troens fest: Faderen giver os Sønnen, og at det lille barn i stalden er Gud selv, kan man kun tro. Påsken som Sønnens, som håbets fest. Kristus lider, dør og opstår. Og det er vort håb, at vi selv gennem lidelse og død skal opstå med ham i herlighed. Pinsen som Helligåndens, som kærlig­ hedens fest. Helligånden manifesterer sig, og apostlen siger: ’Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Ånden’. Så følger umiddelbart derefter tre såkaldte ’idéfester’: Treenighedsfesten, Kristi Legems og Blods fest, Jesu Hjerte fest, og nu ydermere festen for Jesus, den evige ypperstepræst, – en fest, som indtil videre vist ikke har gjort særligt indtryk. Men lad os nu holde os til Treenighedsfesten, som vi i dens egenskab af fest af højeste rang skal fejre på søndag, søndag efter pinse. Den har ikke været der fra begyndelsen. Tilløb til den dukker op i 800-tallet, og hen imod år 1000 er den udbredt i forskellige kirkefraktioner, dengang ikke til udelt glæde i Rom. Dog: I 1334, – så sent, – blev den indført for hele Kirken. At fejre en fest for den hellige Treenighed på en bestemt dag, i år søndag den 27. maj, er jo egentlig lidt mærkeligt. Som om det ikke var den hellige Treenigheds fest lørdag den 26. og mandag den 28. Er det ikke altid den hellige Treenigheds fest? Begynder ikke enhver anstændig katolik sin dag med at gøre korsets tegn og sige: ”I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn? – ligesom enhver hellig messe begynder på samme måde med de samme ord! Afsluttes ikke hver salme i kirkens daglige tidebønner, – og hvert led i rosenkransbønnen, – med det såkaldte ’lille Gloria’: ”Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed. Amen!” At det er blevet os åbenbaret, at der kun er én Gud, men tre guddommelige personer, betyder så, at Faderen er Gud, Sønnen er

Gud og Helligånden er Gud, men Faderen er ikke Sønnen, Sønnen er ikke Helligånden, og Helligånden er ikke Faderen. Allerede denne klare lære er uigennemskuelig, og vi kan lige så godt først som sidst erklære, at Gud ikke kan sættes på en matematisk formel: 1=3 og 3=1. Den treenige Gud er et mysterium, og et mysterium kan ikke forklares. Hvis det kunne forklares, ville det ikke være et mysterium. Den lille pige til pastor Højbo i skolegården: ”Er det rigtigt, at Gud er treenig?” ”Det ved jeg ikke”, svarer Højbo, ”Måske er han 28-enig, men vi har kun kendskab til tre!”

Matthæus 28,16-20

Men de elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede. Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: ”Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen

Og udogmatiske pastor Martin Braun: ”Når jeg kommer i himlen skal jeg se Gud ansigt til ansigt! Jeg regner ikke med at skulle hilse på tre: ’Goddag, Gud Fader, goddag Gud Søn, goddag Gud Helligånd!’” Som regel går det som i børnesangen, hvor det hedder: ”Jeg ved en lærkerede, jeg siger ikke mer!’ Konsekvensen må vel være, at hér standser sangen, – men ak, der følger 4½ vers mere. Sådan er det også, når det drejer sig om Gud. Et kendt udsagn lyder: ”Vi tier stille om Gud, fordi vi dybest set ikke kan sige noget dækkende om ham. Vi taler om Gud, fordi vi, som sædvanligt, ikke kan tie stille!” Og det er jo en kendt ting: ”Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med!” Når vi elsker Gud, kan vi ikke lade være med at tale om ham. Og når Gud bliver menneske i Jesus og ikke taler gudesprog, men menneskesprog, lytter vi til, hvad han siger. Og konfronteres med udsagn som: ”Den der har set mig, har set Faderen”. ”Faderen og jeg er ét!”

og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.”

Foto: Friedbert Simon, Pfarrbriefservice.de.

”Når jeg ikke mere er på jorden sender jeg en anden i stedet for mig: Helligånden!” Så står vi der: Vi véd, at der kun er én Gud, samtidig med, at vi præsenteres for tre personer. Vi tror altså på Gud som den hellige Treenighed. Og prøver så med forskellige billeder. Holder tre lys ind i hinanden og ser: der er tre lys, men kun en flamme. Eller tager en lille fiks indretning i hånden. Kun én, men den kan bruges både som negleklipper, som neglerenser og som neglefil. Eller stiller os ved en trekantet plakatsøjle: Kun én søjle men med tre forskellige sider, osv. I festdagens messe-præfation præsenterer vi Treenighedslæren for Vorherre selv. Han tager det nok med godt humør og påskønner, at vi gør os umage: ”Vi takker dig, hellige Fader, almægtige evige Gud. Du, som med din enbårne Søn og med Helligånden er én Gud og én Herre, ikke som én person alene, men som tre personer i eet og samme væsen. Thi, hvad vi ved din åbenbaring tror om din fader-herlighed, dét tror vi om din Søn, det tror vi om din Helligånd uden mindste forskel. Når vi derfor bekender dig som sand og evig Gud, så tilbeder vi tre forskellige personer, som er eet og samme væsen og samme guddommelige majestæt”. Har I tabt pusten? Jeg har! Muslimerne siger: ”Gud har hundrede navne. De nioghalvfems kan menneskene udtænke, navn nummer hundrede véd kun Gud selv!” Deres ’Allahu akbar’ oversættes normalt ved: ’Gud er stor’. Men rigtigt oversat betyder det: ’Gud er større!’ Lige meget, hvad vi præsenteres for i dette liv, lige meget, hvad vi end kunne udtænke, er Gud større – derfor: Navn nummer hundrede véd kun Gud selv! I sit første brev skriver apostlen Johannes: ”Kære børn. Kristus viste os, hvad sand kærlighed ér, da han gav sit liv for os. Lad os derfor ikke elske med ord, men i gerning og sandhed. Deraf kan vi vide, at vi er af sandheden, og over for Kristus bringe vort hjerte til ro, hvad end vort hjerte måtte fordømme os for; for Gud er større end vort hjerte og véd alt. Dén, som tror på Jesus Kristus, lever med Gud, og Gud lever i ham, - i kraft af den Ånd, han har givet os!” (3,16.19-20.24). Disse ord slår jeg mig til tåls med. Det er for mig kærnen i udsagnet om den hellige Treenighed: Gud véd selv, hvem og hvad han er, og han er, gudskelov, større end vort hjerte! Det fejrer jeg hver dag året igennem, ikke kun den 27. maj. Amen.

Trishagion (Tredobbelt hellig)

Fader, du som er mit håb

Hellige Gud, Hellige Stærke, Hellige Udødelige, forbarm dig over os! Hellige Gud, Hellige Stærke, Hellige Udødelige, forbarm dig over os! Hellige Gud, Hellige Stærke, Hellige udødelige, forbarm dig over os! Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, nu og altid og i evigheders evighed. Amen. Hellige Treenighed, forbarm dig over os! Herre, forlad os vore synder. Mester, tilgiv vore overtrædelser. Du Hellige, kom os i møde, Herre, forlad os vore synder. Mester, tilgiv os vore overtrædelser. Du Hellige, kom os i møde, og helbred os for dit navns skyld. Kyrie eleison! Kyrie eleison! Kyrie eleison! Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden nu og altid og i evigheders evighed. Amen.

Fader, du som er mit håb, Søn, du som er min tilflugt, Hellige Ånd, du som er mit forsvar, Hellige Treenighed, ære være dig. Amen. Begge bønner er fra Østkirkens liturgi. Bønnebog for Den katolske Kirke. Ansgarstiftelsens Forlag 2013.

8

Familien Martin

”Ambassadører der bringer folk sammen” Norden gør klar til relikviebesøg. Tekst & foto: Niels Messerschmidt

HELGENBESØG På natbordet ligger et eksemplar af Astrid Lindgrens børnebog ’Mio, min Mio’, en udgave af Tintin og så naturligvis Bibelen – alle på svensk for at holde sprogkundskaberne ved lige. For selv om broder Syméon fra kommunitetet SaintJean i Banneux, Belgien, har missioneret i Sverige i ti år, volder visse svenske ord og navnlig den fremmedartede udtale fortsat den 44-årige ordensbroder med de sydfranske aner problemer. Broder Syméon har en mission. Nemlig at bringe det kristne budskab om håb og frelse til unge og familierne i vor sekulariserede samtid, og med årene har han opbygget et stort netværk til især svenske familier. Og så er han initiativtager, på vegne af de nordiske biskopper, til at relikvierne af den hellige Thérèse af Lisieux og hendes forældre, de hellige Louis Martin og Zélie Guérin Martin, for første gang besøger de nordiske lande dette efterår. Vi mødte den energiske, men også ydmyge ordensbroder på Skt. Katarinahjemmet i Oslo, hvor de nordiske koordinatorer i begyndelsen af maj var samlet for at finpudse de sidste detaljer, herunder planen om at konsekrere Norden til Den hellige Familie, når relikvierne udstilles i Vadstena den 8. oktober. ”Du må godt skrive, at besøget allerede er en succes, inden de er ankommet til de nordiske lande”, siger han med et glimt i øjet. ”Bispedømmet Oslo og prælaturet Trondheim har således konsekreret et hellighedens år under protektion af den hellige Thérèse og hendes forældre, og i flere sogne har arbejdet med at forberede

besøget allerede båret frugt i form af styrket fællesskabsfølelse”. Broder Syméon noterer sig med glæde, at offentliggørelsen af pavens encyklika om hellighed, Gaudete et Exsultate, kommer på et meget gunstigt tidspunkt. For hans intention med at få relikvierne til Norden er ikke kun tænkt som en opmuntring til familierne, fordi Louis og Zélie Guérin er det første par i Kirkens historie til at blive helgenkårede. Familien Martin er også et forbillede ved at vise, at kaldet til hellighed ikke kun er forbeholdt folk, som lever afsondret fra verden i klostre, men er noget, som angår os alle. ”Deres eksempel viser os, at vi alle er kaldede til at være fuldkomne, og at

hellighed er mulig gennem Thérèses ’lille vej’. Herigennem og med ordene ’Mit kald er kærlighed’ udfordrer hun os alle til at vælge Gud, uafhængigt af vores eget kald, livssituation og evner. Hun er rejsefører og vejviser for alle kristne, som deler hendes længsel efter fællesskab med Gud”, skriver biskop Bernt Eidsvig i sit hyrdebrev om Hellighedens år som optakt til relikviernes besøg.

Et ønske er gået i opfyldelse

At netop relikvierne af den hellige Thérèse af Lisieux og hendes forældre skulle finde vej til de nordiske lande skyldes egentlig svenske Cecilia Porath, som broder Syméon har kendt i mange år, og som har organiseret flere familiemøder i Sydsverige. ”Hun deltog på en familiekonference i Belgien, hvor relikvierne var udstillet. Herfra opstod ideen om at få relikvierne til Sverige”, forklarer broder Syméon. Han har også selv oplevet, hvordan unge mennesker og familier blev berørt, når de i ærbødighed knælede og bad foran relikvierne – ofte i længere tid – mens de berørte skrinene

Broder Syméon har store forventninger til relikviebesøget i de nordiske lande.

Louis og Zélie: familien som ”et kommunikationssted”

en hjerneblødning. Han blev siden ramt af endnu en hjerneblødning og døde i 1894. Céline, der havde hjulpet og plejet faderen, indtrådte efter hans død i karmelitklostret. Også Léonie valgte at gå i kloster og indtrådte i visitationsklostret i Caen. I 2015 åbnedes en saligkåringssag for Léonie.

med hænderne. Cecilia Porath bad siden Syméon undersøge muligheden for at få relikvierne til Sverige i forbindelse med et familiemøde i 2016. På det tidspunkt var de desværre udlånt til anden side, men en senere henvendelse – med en forudgående positiv tilkendegivelse fra de nordiske biskoppers side – danner nu grundlaget for relikviernes besøg. Hvilke forventninger har du til relikviernes besøg? ”Et af mine ønsker har været, at relikvierne kunne besøge så mange steder som muligt. Til at begynde med ønskede de nordiske biskopper, at relikvierne skulle rejse med fly fra sted til sted. Men da jeg ønskede, at også mere fjerntliggende steder skulle have mulighed for at se relikvierne, valgte vi også at transporterer dem med bil. Det siger sig selv, at det er forbundet med en ganske omfattende logistik, da de besøger 35 steder i løbet af de syv uger, relikvierne er her i Norden”. ”Jeg ynder at sige, at dér, hvor helgener kommer forbi, forandrer verden sig. Derfor tror jeg, at vi har brug for relikvierne som et troens tegn, og at give flest muligt muligheden for at lade sig berøre af deres tilstedeværelse”, forklarer broder Syméon, som også håber, at besøget vil styrke båndene mellem katolikkerne i de nordiske lande: ”Vi må heller ikke glemme, at der i Norden findes mange fremmedsprogede katolikker for hvem dét at ære relikvier er en helt naturlig del af deres kultur og religiøse praksis”. Endelig håber broder Syméon, at relikvierne kan tjene ”som ambassadører, der bringer folk sammen, og være en velsignelse for dem, uanset om de er katolikker eller ej. Og så håber jeg, de kan vække glæden i vort fælles kald til hellighed og at vi ved at ære dem bliver mindet om, at dette ikke er uopnåeligt med Guds og Kirkens hjælp”. Relikvierne er i Danmark 5.-11. november.

med en fatal, dobbeltsidet deformation af lungerne – noget, som medicinsk set var umulig at overleve. Men efter ægteparret Martins forbøn blev drengen erklæret fuldkommen rask og han er i dag tretten år Det første helgenkåret ægtepar i Kirkens historie. gammel. Den 15. oktober 2008, fire dage før Louis’ ÆGTEPAR Louis Martin (1823-1894) Alle fem – Pauline, Marie, Léonie, og Zélie Martins saligkåring i Lisieux, og Zélie Guérin (1831-1877) er mest kendt Céline og Thérèse – blev ordenssøstre, blev en lille pige ved navn Carmen født i som forældre til Thérèse af Lisieux. Gennem fire blev uskoede karmelitere og én blev To mirakler Valencia, Spanien. Hun blev født præmaturt deres moralske livsførelse og ægteskabelige visitationssøster. Der tilskrives ægteparret Martin to mirakler tre måneder før terminen og med alvorlige liv er de et forbillede for katolske forældre, Familien levede et bekvemt liv, men på deres forbøn. Begge gjaldt medicinsk komplikationer. Jordemoderens første ord og er det første helgenkåret ægtepar i de led under deres fire spædbørns død og uforklarlige helbredelser af nyfødte børn. var ”Forvent det værste”. Den nyfødte Kirkens historie. De blev saligkåret af pave datteren Léonies sygdomme. Alligevel Den første var Pietro Schilirò fra Lombardiet havde en alvorlig hjerneblødning, men Benedikt XVI i 2008 og helgenkåret af vaklede de aldrig i deres tro, hengivenhed i Norditalien, født den 25. maj 2002 på situationen blev yderligere kompliceret af og fromhed. De viste omsorg for de svage sygehuset San Gerardo dei Tintori i Monza problemer med lungerne og hjertet. Nogle pave Frans i 2015. Louis og Zélie Guérin Martin blev og trængende og bad dagligt dage senere, da hendes tilstand ikke blevet helgenkårede for at være sammen i hjemmet. Thérèse blev yderligere forværret, forældre til en stor helgen, men fordi skrev senere: ”Gud gav mig en opfordrede nonnerne i et de begge havde levet ”eksemplarisk i ét far og en mor, som var mere nærliggende kloster familien og alt”, sagde sagens postulant Romano værdige til himlen end jorden”. til at bede om Louis’ og Zélies Zélie Martin blev ramt af Gambalunga, generalpostulator for de forbøn. Efter en række kritiske uskoede karmelitere, i anledning af deres brystkræft og døde i 1877, 45 uger oplevede Carmen pludselig kanonisering i oktober 2015. Gennem deres år gammel. Efter hendes død en radikal forandring. Hun eksempel viser de samtidig, at familien er flyttede Louis og hans fem blev fuldstændig og uventet ”et kommunikationssted”, hvor man lærer døtre til Lisieux. Louis var en helbredt til hendes lægers store om ”skønheden i forholdet mellem mand og omsorgsfuld far og forsøgte på forbløffelse. Selv om lægerne kvinde og mellem forældre og deres børn”. alle måder at gøre livet lettere advarede hendes forældre om for sine piger. at Carmen kunne få mén af sin sygdom, skete det ikke. Carmen Mere værdige til himlen end jorden Pauline var den første datter er i dag rask, taler normalt, går i Oprindeligt ønskede både Louis Martin til at indtræde i karmelitklostret skole, har et godt helbred og er og Zélie Guérin at indtræde i en orden, i Lisieux, og Marie og syv år gammel. men begge blev afvist. De mødtes i 1858 i Thérèse fulgte samme vej. NM Alençon og giftede sig. De fik i alt ni børn, Umiddelbart efter at Thérèse men kun de fem nåede voksenalderen. var indtrådt blev Louis ramt af Zelie og Louis Martin – forældre til den hellige Thérèse af Lisieux.

9

Familien Martin

Hun gjorde små ting med stor kærlighed For Thérèse af Lisieux handler hellighed ikke om, hvordan man kan blive lidt bedre, men om at holde sig tæt ind til Jesus, så Han kan komme til at arbejde i sjælen. Tekst: Lissie Lundh

HELGENER Relikvierne af Skt. Thérèse af Lisieux (1873-1897) og hendes forældre kommer til Danmark i begyndelsen af november 2018, og der er udarbejdet en bøn, som man kan bede allerede nu for at forberede sig på dette besøg. Bønnen lyder således: Kære lille Thérèse, Jesu lille blomst; med glæde og taknemmelighed ser jeg frem til, at du, sammen med dine hellige forældre, skal besøge vort land og hele Norden. Jeg beder dig om at forberede mig på dit besøg, så jeg kan tage imod al den nåde, Gud vil skænke mig gennem det. Jeg beder dig om at gå i forbøn for Sverige, Danmark, Norge, Finland og Island, og vore katolske stifter dér. Lille Thérèse, strø dine rosenblade af nåde over vore familier – så de mere og mere kommer til at ligne din familie. Bed især for vore præster og om kald til det gudviede liv. Bed for Karmel i Sverige og de nordiske lande. Bed for alle børn; for de gamle; for de ensomme og lidende. Kære lille Thérèse, du som ville tilbringe din himmel med at gøre godt på jorden, tag også imod denne min særlige intention, som jeg med fortrøstning lægger i dine hænder (nævn her din intention). Kære lille Thérèse, jeg ønsker at blive helgen; lær mig at elske Jesus, som du gjorde; med et rent og udelt hjerte og fuld af tillid, ved Jomfru Marias hænder, overlade mit liv til Guds Barmhjertige kærlighed. Led mig på din lille vej, så jeg hurtigt kan nå frem til den fuldkomne kærlighed. Amen. En sjæls historie

Man kan også forberede sig på besøget ved at læse Thérèses beskrivelse af sin egen åndelige udvikling i En sjæls historie; Thérèse havde Evangeliet som ledetråd i sit liv, og hun mente, at hellighed ikke bestod i at være fejlfri, men i at have fuldstændig tillid til Gud. For Thérèse

handlede Evangeliet ikke om, hvordan man kan gøre sig selv lidt bedre. Det handlede om at holde sig tæt ind til Jesus, så Han kunne arbejde i sjælen. Thérèse øvede ikke hård fysisk askese, men hun arbejdede med at give slip på sin egen vilje og på sine egne ønsker. Hun gjorde ikke heltemodige gerninger, men hun gjorde små ting med stor kærlighed. Thérèse var optaget af at tage sin tro alvorligt og bygge udelukkende på Gud, og derfor ville hun ikke støtte sig til noget, som ikke havde med Gud at gøre. Denne radikale tro forudsatte en proces, hvor hun langsomt blev frigjort fra det verdslige og jordiske begær. På den baggrund blev hun karmeliternonne. Det var centralt for Thérèses liv og tankegang at sætte sig på den nederste plads, og derved adskilte hun sig fra sin samtid og sit miljø. Der er tre eksempler på dette: Da morderen Pranzini blev dømt skyldig, råbte folk død over ham, og da han fik dødsdommen, jublede de. Men Thérèse ville redde ham, som hun kaldte sit ”første barn”. Hun bad om, at Pranzini, der på dødsgangen ikke ville vide af nogen præst, ville vende sig til Gud, og det endte faktisk med, at han på skafottet kyssede et krucifiks. Da en kendt karmeliterbroder, Hyacinthe Loyson, forlod sin orden, giftede sig og derved satte sig uden for Kirken, var der stor forargelse både i og uden for Kirken. Men Thérèse bad hver dag for denne tidligere ordensbroder, som hun kaldte sin bror. Da ateisten Léo Vaughan latterliggjorde paven, kardinalerne, biskopperne og hele Den katolske Kirke og spottede Gud, var store dele af Frankrig i oprør og forargelse. Men Thérèse satte sig – åndelig set – ved siden af ham. Hun satte sig ved de gudløses bord på den måde, at hun gennemlevede en mørk trosnat i den intention, at disse mennesker ville møde Gud. Thérèse skriver om dette: ”Den fuldkomne kærlighed består i at have overbærenhed med andres fejl og ikke forarges over deres svagheder.” Og et andet sted skriver hun, at hun selv ikke kunne elske fuldkomment, hvis ikke Jesus selv elskede gennem hende. Denne fuldkomne kærlighed viste hun i de tre nævnte eksempler og i utallige andre situationer.

Thérèse af Lisieux. Når man taler om mission, set fra Thérèses synspunkt, er det vigtigt at holde fast i, at mission for hende ikke kun var ord og prædiken. For hende var stilhed, bøn og meditation over Guds Ord meget centrale. Og i dag er der overhængende risiko for at drukne i ord i stedet for at kaste sig ud i det grænseløse ocean, som Guds kærlighed er. Her kan Thérèse hjælpe. Det er som nævnt relikvierne fra både Thérèse og hendes forældre – Zélie og Louis – der kommer til Danmark. Forældrene skabte en kærlig familie, hvor troen var central for deres livsform og familieliv. I virkeligheden havde begge forældre oprindelig haft et ønske om at gå i kloster, men det kunne af forskellige grunde ikke lade sig gøre. I stedet skabte de en familie, hvor kærligheden til Gud og den indbyrdes kærlighed mellem familiemedlemmerne var central. Da Zélie og Louis blev gift, gav han Zélie en medalje, der forestillede Tobias og Sarah, og der er stor symbolik i dette. For det viser,

at ægteskabet for disse to mennesker havde en dybere åndelig dimension – ligesom det var tilfældet for Tobias og Sarah. For Zélie og Louis handlede det ikke om jagten på individuel frihed, individuelle ønsker og behov. Det ville de betragte som en farlig kurs, hvor mennesket lukker sig om sig selv. For Louis og Zélie var friheden absurd, hvis den ikke havde en forankring i Gud. Louis og Zélie erfarede, at de var tæt forbundet med Gud, og levede ud fra dette, og det var på den baggrund, de kunne vise kærlighed – både over for deres egne børn, men også overfor andre mennesker – syge og nødlidende - som de hjalp. Når relikvierne af disse to helgener kommer til Danmark, kan det bringe åndelig rigdom, kærlighed og liv ind i de familier, der beder om dette. Og hvis Zélie og Louis skal være forbilleder og forbedere, vil familierne ikke lukke sig omkring den hjælp, de måtte få, men tværtimod åbne sig mod omverdenen og de mennesker, der lever uden for deres egne familier.

Missionsrejse post mortem

Thérèse af Lisieux som 16-årig novice i Karmelklostret i Lisieux. Foto: Wikipedia.

På et tidspunkt ønskede Thérèse brændende at blive missionær, men det kunne ikke lade sig gøre, fordi hun havde tuberkulose. I stedet bad hun for missionærerne og skrev og opmuntrede de missionærer, der opholdt sig rundt om i verden. Og frem for alt gennemlevede hun sin mørke trosnat i intentionen om, at de gudløse ville møde Gud. Når Thérèses relikvier nu kommer til Danmark, kan man opfatte det som en missionsrejse post mortem. En rejse, hvor hun i den åndelige verden bringer mennesker nærmere til Gud. Sådan kan man tolke det, når man læser om hendes liv og tanker.

Procession med den hellige Thérèses relikvier i Schönstatt Rheinland-Pfalz 2008. Foto: Wikipedia.

10

Tag og læs

Vellykket tankeeksperiment Bodil og Lars Busk Sørensen lader Birgitta af Vadstena og Frans af Assisi mødes. Tekst: Kirsten Krog

SAMTALE Bodil Busk Sørensen, forfatter

til en række helgenbiografier og senest en roman om Birgitta af Vadstena, er igen aktuel, nu med en kombineret fortælling og en række digte, hvoraf de sidste er skrevet af hendes mand, salmedigteren Lars Busk Sørensen. Fortællingen er en fortløbende samtale mellem Frans af Assisi og Birgitta af Vadstena, der på tværs af tid og sted har sat hinanden stævne på en bænk. Her taler de om en række emner, som berører troen og livet. Men disse to store helgener, der er fælles om troen og et usædvanligt kald fra Gud, viser sig at være meget forskellige både når det kommer til trospraksis, forståelse af livet og tilgang til teologiske emner. Birgitta er den fornuftige, tænkende, mens Frans er den ubekymrede og sansende. I bogen sætter Birgitta selv ord på denne forskel: ”Du gav afkald på penge i dit arbejde, jeg samlede penge ind til mit projekt. Du sang lovsange, hvor jeg blev talerør og blandede mig i debatten. Du lagde vreden på hylden og tilgav, mens jeg irettesatte, når der fandt misbrug sted” (s. 95). Pointen er, at begge

dele kan være rigtige i hver deres situation og måske ikke mindst i hver deres person og kald. I fortællingen er Frans det meste af tiden den belærende, mens Birgitta så at sige er eleven, der søger vejledning. Hun, den store profet, som har modsagt alt fra konger til paver, lytter og lader sig belære af ham, som prædikede for fuglene, mens de taler om alt fra inkarnationen, ydmyghed og menneskets frie vilje til emner som glæde, skønhed, skyld og lidelse. Bogen er fyldt med citater fra de to helgeners overleverede tekster, ligesom der er en fin analyse af de to personligheder gennem forfatterens beskrivelse af dem. Birgitta er husfruen, der har sørget for at have en madkurv med, så de kan blive styrket under deres samtale; og inddragelsen af de medbragte madvarer er ikke kun ”fyld” i teksten, men bliver også brugt dels til at beskrive Birgittas person, dels som symboler på nogle af de emner, som bliver taget op under samtalen. F.eks. bliver nogle honningsyltede tranebær symbol på, hvordan det sure og det søde i livet blandes til en harmonisk helhed.

Luk op for skattekisten ”Jesus og de jødiske fester” giver os nøglen. Tekst: Eva Maria Nielsen

BIBELEN Hvad skal vi med Det gamle Testamente, når vi har et nyt? Er Det gamle så ikke forældet? Har Jesus ikke gjort alt nyt? Disse spørgsmål er lige så gamle som den kristne kirkes historie og går helt tilbage til Markion, der talte om den onde og straffende skabergud i Det gamle Testamente og den gode Gud i Det nye Testamente, som viste barmhjertighed. Påstandene holder sig i nogle kredse den dag i dag, og de skyder op ligesom giftige svampe en fugtig dag. Men de er ikke korrekte, og de er heller ikke saglige; men de er lige så giftige som disse svampe. De to testamenter hører uløseligt sammen, som rødderne hører med til træet. De kan ikke adskilles. Træet (i dette tilfælde Det nye Testamente) kan ikke leve uden sine

rødder (dvs. Det gamle Testamente). Den unge Kirke havde ikke nogen anden hellig skrift end loven og profeterne. De udgjorde den fælles bog. Jeg kan lige så godt sige det, som det er: Jeg er umådelig glad for Jan Holm Mortensens bog. Den er en perle. Jan Holm Mortensen, som selv har levet nogle år i Israel som udsendt af Israelmissionen, deler sin viden om de jødiske festers betydning – i Jesu liv og i de nytestamentlige fortællinger. Vore kristne rødder er jødiske, og hvis vi overhovedet vil have en chance for at forstå det kristne budskab til bunds, må vi også have kendskab til den jødiske tro, jødernes liv og traditioner. Men hvad vedkommer de jødiske fester os i dag? Jo, en hel del, for de er nøglen til at forstå Det nye Testamente. De afgørende

”Mit liv i Guds kærlighed” Fra radiohandler til retræteleder. Tekst: Keld Dahlwad

ANMELDELSE Bogen ”Mit liv i Guds

kærlighed. Fra radiohandler til retræteleder” af Poul A. Beck præsenteres således på omslaget: ”Her får du en personlig beretning om at finde Gud i alle livets forhold. Vi får ærlig del i tro og tvivl, overvejelse og velsignelser. Vi følger den røde tråd, der binder livet sammen, og vi oplever hvordan Gud gang på gang møder os midt i hverdagen. Som læser inspireres du til at overveje, hvor Guds røde tråd mon går i dit eget liv? En skøn lille bog om de store ting i livet”.

Holder man af at læse erindringslitteratur og det enkelte menneskes forhold til Gud er bogen en sober, omend kortfattet, fortælling om en mands livsforløb fra en opvækst i et baptistisk miljø til en afstikker som usikker ung mand, der bliver radioforhandler inden han finder sit kald som præst i baptistkirken. Personligt havde jeg forventet at få lidt mere ’næring’ på det åndelige plan, men jeg vil skynde mig at tilføje, at bogen har sin berettigelse i det miljø jeg tror den især retter sig mod, det frikirkelige miljø. Det, der kan gør bogen interessant fra en

Hvert kapitel i fortællingen afsluttes med et digt af Lars Busk Sørensen, der både sammenfatter og opdaterer deres samtaler til en nutid med X Faktor, reklamer og selfies. Vekselvirkningen mellem fortælling og digte fungerer godt og anskueliggør fint, hvordan de to helgeners tanker er evigtgyldige og aktuelle. Samtidig opsummeres pointerne fra fortælledelen i digtene på en måde, som tydeliggør og præciserer dem, uden at virke docerende. Et eksempel på dette er et af de sidste digtes definition af ægte og ydmygt tjenersind, som følger umiddelbart efter et kapitel, hvor Frans vasker Birgittas fødder: ”Dem, som taler om at være folkets tjenere, / skal man møde med stor mistro, / for de, som virkelig har sind til at tjene, / ved det slet ikke. // De er de rene af hjertet, / som kan tjene deres næste / uden at ydmyge ham / og kan bøje sig for ham / og opfylde hans mest unævnelige behov / uden at tage en selfie af det. […]” (s. 144). Bogen ”På bænken” er let læst, og selv fik jeg læst den på ingen tid. Det ville imidlertid være mere hensigtsmæssigt og frugtbart at tage den i små bidder – hvis man da kan lade være at læse videre med det samme – for hvert kapitel har en dybde og visdom begravet i sig, som det kan betale sig at dvæle lidt ved. Kun en enkelt lille ting generede mig, da jeg begyndte at læse. Bogen påstår at Frans og Birgittas møde i fortællingen så at sige sker udenfor tid og sted. Alligevel antydes det, at bænken, de

sidder på, sandsynligvis findes et sted i Danmark, og at mødet sker i 2017, hvilket bryder illusionen om tidløshed. At de ikke har truffet hinanden i deres levetid, siger sig selv, da de ikke er samtidige, men at de først mødes på denne bænk efter flere århundreder sammen i himlen, generede i hvert fald min tanke. Men det er småting i et ellers vellykket tankeeksperiment. Bodil og Lars Busk Sørensen. På bænken. Sider: 154. Pris:168 kroner.. Forlag: Eksistensen. Udgivelsesdato: 9. marts 2018.

begivenheder bliver fortalt i forbindelse med jødiske fester. Jesus bliver korsfæstet og opstår fra de døde ved den jødiske påske. Helligånden udgydes, mens jøderne fejrer deres pinse, og Jesus selv fejrede løvhyttefesten. Evangelierne er jo ikke en roman, hvor disse fester bare fungerer som god setting, nogle fine kulisser, som den garvede fortæller skaber. Evangelisterne har et andet budskab, som Markus, den ældste evangelist, så smukt siger det: ”Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn.” (Mark 1,1). Derfor: Når evangelisterne peger på jødisk liv, traditioner og fester, så er det udelukkende, fordi det har betydning, hvis vi vil forstå jøden Jesus og hans budskab. Denne bog er altså virkelig en skattekiste. Jeg håber, mange åbner den og lader sig betage af dens indhold og rigdom. Jeg vil aldrig mere glemme de jødiske rødder til mine kristne fester og traditioner. Og det vil du heller ikke, hvis du læser bogen. Jan Holm Mortensen er fagmand og har lavet en grundig research; men selve teksten

er letlæselig. Bag i bogen findes både ordforklaringer, beskrivelser af personer og værker og en litteraturliste over antikke værker m.m. Jan Holm Mortensen: Jesus og de jødiske fester. Israels festkalender som guide til Det Nye Testamente. Lohse 2018. 249,95 kroner.

katolsk synsvinkel, er at forfatteren henter meget, for ikke at sige al sin inspiration fra den katolske tradition – fra ignatiansk inspirerede retræter, over karmelitisk spiritualitet med ophold og samtaler i Norraby med Wilfrid Stinissen, til besøg i Taizé, den lille franske by med den økumeniske atmosfære og de mange unge, som kommer dér for at hente åndelig næring hos de fastboende brødre. Forfatteren fortæller om de mange indtryk, de forskellige åndelige traditioner har gjort på ham uden rigtig at komme ind til kernen af de enkelte spiritualiteter, han henter inspiration fra, og efter min mening ’stritter’ den i lidt for mange retninger således at forstå, at de fleste mennesker nok henter inspiration i enten centreret bøn eller en mere udadvendt bønsform. Derfor forekommer forfatterens brug

af de katolske bøntraditioner mere som en opsamling af og skildring af alle de åndelige opdagelser forfatteren har gjort sig – uden som sagt rigtig at forholde sig til dem spirituelt og forklare hvad der for ham gør dem brugbare i hans åndelige liv. Afslutningsvis skal det siges, at der sikkert er nogle som vil hente inspiration fra denne lille bog på 143 sider i A5 format. Denne artikels anmelder hører ikke til denne læserskare. Poul A. Beck. Mit liv i Guds kærlighed. Forlaget Eksistensen 2018. 141 sider. Pris: 99 kroner.

11

Ømvalfart

En særlig fællesskabsfølelse Hvorfor bruge den første søndag i juni på at tage til valfart til Øm i Østjylland? Katolsk Orientering har spurgt syv katolikker, der har været med på den årlige valfart til ære for Vor Frue af Øm, hvorfor de tager på valfart, og hvad det giver dem. Tekst og foto: Malene Fenger-Grøndahl

VALFART ’Det er en religiøs booster’. Benedicte Reifling, 55 år, Sct. Norberts Kirke, Vejle: Hvor mange gange har du været på Øm Valfart? ”Jeg har været på Ømvalfart mange gange; men jeg ved ikke præcis hvor mange. Første gang var i 1970’erne, da Ømborgen i sin nuværende form ikke engang var bygget endnu. Der var kun nogle barakker. Siden var jeg af sted nogle få gange. Men de seneste 10-15 år har jeg været af sted hvert eller hvert andet år. I de år har jeg også været meget aktiv i kirken i Vejle; jeg har været med i børnearbejde, synger i koret og sidder i menighedsrådet. Og det er min plan at tage på valfart igen i år.” Hvorfor bruger du en hel søndag på at tage på valfart? ”Det er en ophøjet dag i trosfællesskabet. En dag, hvor man møder katolikker fra hele Jylland og endda også nogle fra Fyn og Sjælland. At møde så mange trosfæller er noget særligt, og så er det også fint, at vi ser biskoppen. Ceremonierne er smukke, især når vi går i procession rundt i området omkring Øm og beder rosenkrans, men også den udendørs messe. Det er noget særligt at fejre messe i den fri natur. Det er, som om man har en særlig åbenhed, som gør, at man mærker Guds nærvær endnu mere. Valfarten handler også om, at Gud kommer til os, men vi kommer også til ham. Et år var vi en lille gruppe på 5-7 personer, der tog ekstra tidligt af sted og gik en lille vandring med rosenkransbøn, før alle andre ankom. Det var også noget helt særligt.” Hvad gør ellers valfarten til noget særligt? ”Vi sidder sammen i græsset med udsigt til søen og spiser frokost, og det er en anden måde at være sammen på, end når vi mødes til messe hjemme i Vejle. I det hele taget er der en særlig fællesskabsfølelse. Stilheden under gudstjenesten, hvor vi er sammen om troen… Det handler om helliggørelse, om at følge Jesus Kristus og komme tættere på Gud. Det mærkes under valfarten, men ikke kun der. For det særlige Gudsnærvær tager vi jo også med hjem. Valfarten er en religiøs

Benedicte Reifling.

booster!”

Christian Linus og Oscar Michalak.

’Valfarten åbnede døren ind til den katolske verden endnu et stykke’

Christian Michalak, 49 år, Oscar Møller Michalak, 13 år, Linus Møller Michalak, 10 år, Katolsk Vor Frue Kirke, Aarhus: Hvornår var I på Øm valfart første gang? ”Vi var af sted for første gang sidste år. Dengang var jeg endnu ikke katolik; jeg konverterede påskenat i år. Sidste år var jeg i gang med et konvertitforløb, hvor jeg hørte om Øm valfart – og blev nysgerrig med det samme. For mig var valfart noget, man gør i Italien og Spanien og Sydtyskland, ikke her i Danmark.” Hvad kunne du bedst lide ved valfarten? ”Det, jeg bedst kunne lide var, at der kom katolikker fra hele Danmark. Mens vi gik i procession, kunne man se på de skilte, som grupperne bar, hvilke byer og regioner de kom fra. Mine drenge blev ret hurtigt involveret i lege med andre unge, og jeg havde gode samtaler med flere fra min menighed. Vi tog derud i bil, og vi havde min mentor, sr. Angela, med i bilen. Både på ud- og hjemvejen havde vi rigtig gode samtaler. Oveni havde vi dejligt vejr og nød at være udenfor. Det hele gjorde stort indtryk på mig, så på trods af at jeg stadig synes, at valfart passer bedst i sydlige lande, vil jeg prøve at gøre Ømvalfarten til en årlig familietradition.” Hvordan var det for dine drenge at være med? ”Oscar og Linus beskriver valfarten som en positiv oplevelse. De husker især processionen, som Oscar godt kunne lide, fordi vi var i bevægelse, og så den kontakt de fik med den katolske ungdom. Oscar blev meget nysgerrig på, hvordan en fx katolskvietnamesisk dreng på hans alder integrerer sin tro hjemme i familien.” Hvad vil du sige, hvis nogen spørger dig, hvorfor man skal bruge en søndag på at tage på valfart? ”Det er lidt svært at forklare, hvad værdien

består i. Men jeg tænker, at man skal være nysgerrig i udgangspunktet og åben for noget nyt. Det var dejligt for mig at opleve, hvor åbne og interesserede mine drenge er i andre kulturer, og hvor mangfoldig vores menighed er. For mig – og også for mine drenge – var det en dejlig oplevelse, som åbnede døren ind til den katolske verden endnu et stykke.”

skal også med, selv om han er hindu. Han vil gerne opleve valfarten, for han ved, at den betyder meget for mig. Vi skal giftes i den katolske kirke i Aalborg, for velsignelsen under messen er meget vigtig for mig.”

’Fællesskabet er mega nice’

Suganthiya Croosu Santhiapillai, 25 år, Sct. Mariæ Kirke, Aalborg: Hvornår var du på Ømvalfart første gang? ”Jeg tror, at jeg var 4-5 år første gang. Det var den tamilske valfart, som er en lørdag. Den har jeg været med på næsten hvert år. Den danske valfart var jeg med på første gang for omkring ti år siden. Det var pastor Jude, vores præst i Aalborg, som spurgte, om jeg ville tage med og spille keyboard, da det tamilske kor skulle synge. Jeg har spillet keyboard, siden jeg gik i 2. klasse, og min søster og jeg har spillet mange gange til tamilsk valfart. Da vi blev spurgt om at spille ved den danske valfart, tog hele min familie med, og så har vi været med næsten hvert år siden da.” Hvilke forskelle er der på den danske og tamilske valfart? ”Til den tamilske valfart mødes vi fredag aften og øver de sange, vi skal synge. Lørdag er der valfart, hvor vi begynder med messe og slutter med procession. Den danske valfart begynder med procession og slutter med messe. Ved den tamilske valfart køber vi som regel mad på Øm, men til den danske har vi mad med hjemmefra, tamilsk mad med ris og kød og den slags. Og så køber vi som regel nogle af de vietnamesiske forårsruller; de smager så godt!” Hvad kan du bedst lide ved valfarten? ”Det er dejligt med så mange mennesker fra forskellige kulturer, som har et fællesskab omkring troen. Det kan mærkes, at folk kommer for at bede. Bønnen betyder meget for mig, og jeg holder meget af at hylde Jomfru Maria. Hun spiller en vigtig rolle for vores tro, fordi hun er mor til Jesus og kan bede for os. Derfor er det dejligt at hylde hende, når vi går i procession. At gå så mange forskellige mennesker sammen og bede er noget særligt. Fællesskabet er mega nice. Og så er det altid godt vejr! Skal du med på valfart i år? ”Ja, sammen med hele min familie. Min mor har fødselsdag den dag, så vi tager nok kage med og fejrer det lidt. Min forlovede

Suganthiya Croosu Santhiapillai.

Ida Wæde.

’Det er et sted, der ligesom giver en splint af himlen’

Ida Wæde, 68 år, Katolsk Vor Frue Kirke, Aarhus: Hvornår var du på Øm valfart første gang? ”Det er et hav af år siden; jeg tror, at jeg var med første gang i 1976 eller 1977, og jeg har været med de fleste gange siden. Men lige præcis i 1989, da pave Johannes Paul 2. var i Danmark og besøgte Øm, var jeg ikke med, for da lå jeg hjemme med en diskusprolaps og måtte se det hele i fjernsynet.” Hvad betyder Øm for dig? ”Øm betyder lige så meget for mig nu som første gang. Stedet er samlingspunkt for menigheder fra både Fyn og Jylland, og det betyder så meget for fællesskabet omkring troen i mit sind. Hvert år ser jeg frem til at møde mennesker, som jeg ikke ser så tit. Når vi er på Øm, er vi for en stund fælles om troen, og det er stort! Det er dejligt lige at få et indtryk af, hvor mange katolikker vi egentlig er. Og så er det et sted med stor betydning for børn. Danmarks Unge Katolikker er til stede med aktiviteter, og her kan børn møde andre, der også er katolikker; det har mange ikke mulighed for til hverdag.” Hvad betyder processionen og messen for dig? ”Messen er en fælles oplevelse. Der er mange præster, biskopper og ministranter, og det hele handler om fællesskab omkring troen. Processionen har særlig betydning for mig, fordi jeg gennem nogle år har fået lov at være forbeder ved rosenkransen. Så jeg står på bakketoppen og ser ud over alle grupperne. Det er en gave og meget bevægende at få lov at sige ordene, der hører rosenkransen til. Det har stor betydning, at vi kan bede til Jomfru Maria og Jesus sammen og derved sammen nærme os dem.” Hvordan vil du forklare folk, der ikke har været på Øm, hvorfor det er værd at tage på valfart? ”Det er et sted, der ligesom giver en splint af himlen. For på trods af vores forskellighed i hudfarve, opdragelse osv., så er vi samlet omkring det vigtigste: troen på Jesus Kristus.”

12

Ung orientering i Kirken katolsk

”Det var afgørende for os, at Øm ikke måtte forsvinde” I forbindelse med DUK’s 70 års jubilæum senere på året tegner tidligere og nuværende medlemmer af DUK i dette og kommende numre en række portrætter af Danmarks Unge Katolikker. Tekst: Ole le Fèvre, tidl. bestyrer af Ømborgen

DUK 70 ÅR I min tid som formand for DUK husker jeg bedst kontakten til klubberne og menighederne og arbejdet med Ømborgen, den gamle Ømborg, såvel som Den Nye Ømborg. Vi var dengang organiseret sådan, at der var to næstformænd. En for Østdanmark og en for Vestdanmark. En af vores succeser var som følger: Vi afholdt årligt to formandsmøder i henholdsvis øst som vest, hvor der blev udvekslet erfaringer og ideer, og planlagt skoleweekends. En af de problemer mange klubber havde dengang, var samarbejdet med menighedsrådene. Ikke fordi menighedsrådene ikke var interesseret i ungdomsarbejdet; men det stod måske ikke øverst på deres dagsorden og blev jo varetaget af de unge selv. Vi blev derfor enige om at flytte formandsmøderne, som ellers altid lå i Horsens, rundt i de forskellige menigheder og samtidig invitere stedets menighedsråd til at overvære runden med udveksling af ideer og erfaringer. Efterfølgende kunne menighedsrådet, komme med indlæg, med ideer og forslag, og de unge kunne stille spørgsmål til menighedsrådet. Det var en rigtig god ide, og det vigtigste der kom ud af disse møder var, at menighedsrådet, med et moderne udtryk, fik ’medejerskab’ til stedets ungdomsarbejde. Det betød at opbakningen og samarbejdet blev markant forbedret. Mit altoverskyggende arbejde, som jeg

husker det, var arbejdet med Ømborgen. Siden jeg var 14 år, har jeg hvert år været på Ømlejre. De første 3-4 år som deltager og derefter som leder. Jeg har det fuldstændigt, som mange unge beskriver det, sådan at Ømlejrene har haft afgørende indflydelse på mit religiøse liv. Der blev jeg modnet. Der konverterede jeg fra barn til voksen. Der begyndte jeg at tænke selv, og danne mig mit eget personlige Gudsforhold. Og der mødte jeg Lena, som jeg lige har holdt guldbryllup sammen med. Alle disse

oplevelser har gjort, at jeg altid har brændt som et flammende bål for Ømborgen. Ømborgen var i en forfærdelig forfatning, men vi holdt den oppe med arbejdslejre i påsken, og igen efter lejrene. Hver år blev der afholdt otte propfyldte lejre, syv om sommeren og én i efterårsferien. I 1972 startede fredningsnævnet den store fredningsproces omkring Himmelbjergsøerne og Gudenåen. Det var startskuddet til ’den ny Ømborg’. Vi måtte se i øjnene, at de daværende bygninger ville være slidt op i løbet af ganske få år. Det var afgørende for os, at Øm ikke måtte forsvinde. Derfor sikrede vi os en byggetilladelse til et nyt byggeri, inden fredningen trådte i kraft. Derefter nedsatte vi et udvalg, som skulle forberede det nye Øm. Det bestod af undertegnede samt Frans Bogulski, arkitekt studerende Poul Trazyk Larsen og topograf Stig Gelslev. Vi var alle fire ’Ømrotter’ der brændte for Øm. På baggrund af ønsker

Ole og Lena le Fèvre var i en årrække bestyrere af Ømborgen.

Unge på dagsordenen på Caritas-konference i Georgien Caritas Europa holdt sin regionale konference den 7.-9. maj i Tbilisi, Georgien. I år var der fokus på de unge og deres plads i Caritas. Fra Danmark deltog Christopher Nybro Bonde og Lea Uhlott Noval fra DUK’s bestyrelse.

gennemgik regnskaber, hørte beretninger og valgte ny formand og generalsekretær for Caritas Europa – gik de unge ud i gaderne i Tbilisi for at sprede budskabet om Young Caritas. I silende regn uddelte de flyers, balloner og limonade til de forbipasserende. Det vakte stor interesse hos de travle forbipasserende, som tog sig tid til at tale med de unge om glæden ved det arbejde,

Tekst og foto: Lea Uhlott Noval

UNGDOMSARBEJDE ’Ubi caritas et amor, Deus ibi est’. Sådan startede Caritas Europas regionale konference med sang efterfulgt af bøn for de kommende dages møder. Hovedtemaet for konferencen var ’Youth, Solidarity, Europe’. Young Caritas findes i syv europæiske lande som en slags lillesøster-organisation, om man vil, til hovedorganisationen Caritas i disse lande, hvor det er de unge, som laver nationalt karitativt arbejde for migranter, hjemløse, fattige og mange andre. Young Caritasgrupperne afholder sommerlejre, fejrer jul med de hjemløse, laver små sociale arrangementer for børn og unge m.m. Ofte er arbejdet i Young Caritas det eneste sted, hvor unge katolikker kan være sammen om frivilligt arbejde og hjælpe andre. De lægger stor vægt på, at det arbejde, de gør, skaber en forståelse for problemerne i deres samfund. På andendagen var der paneldiskussion om Young Caritas med udgangspunkt i

spørgsmålet: Hvad vi mener er det rigtige at gøre? Den nuværende generation af teenagere bliver ofte omtalt som egoistiske og selvcentrerede. To unge fra hhv. Luxemburg og Wien, Caritas Norges generalsekretær Martha Skretteberg og Caritas Sveriges bestyrelsesformand, pater Henrik Alberius, som udgjorde panelet, var dog ikke enige. De unge er langt fra selvcentrerede og tænker ikke kun på sig selv, men vil gerne hjælpe andre. Debattørernes erfaringer var, at unge gerne vil deltage i det frivillige arbejde, hvis de ser gløden hos de andre frivillige. Og da er det vigtigt, at de ved, hvor de kan søge hen for at udføre frivilligt arbejde. Denne holdning kom også frem i de syv interaktive workshops arrangeret af Young Caritas om frivilligkultur, brugen af sociale medier og de unges plads i Caritas Europa. Her blev der delt erfaringer og idéer på tværs af nationaliteter. Senere samme dag – mens de delegerede

Repræsentanter for Young Caritas i dialog med unge i Tbilisi, hvor de uddelte flyers, balloner og lemonade til de forbipasserende.

fra de unge der kom på Øm og vore egne visioner, kom vi så frem til de bygninger der står i dag. Det var et stort og slidsomt arbejde med mange forhindringer der skulle forceres, inden vi i sommeren 1976 kunne indvie det nye Øm og tage den i brug. Der var naturligvis mange følelser forbundet med det gamle primitive Øm med to sovesale og kun koldt vand i bruserne. Og mange tvivlede på, om vi kunne overføre ånden fra det gamle Øm til de nye rammer. Det var hjerteblod for os, at det skulle lykkes, for vi fik kun denne ene chance. Ømborgen skulle have en bestyrer og Lena og jeg var så heldige at få jobbet. Det gav os mulighed for at se om vores bestræbelser på at føre ånden fra det Gamle Øm over i det det Nye Øm, var lykkedes. Det var en fantastisk oplevelse, der meget vanskeligt kan beskrives, at se at det virkeligt var lykkedes. Der var rigtig meget arbejde forbundet med at være formand for DUK og samtidig, først klare den gamle Ømborg, og senere være med til at forestå bygningen af det nye Øm. Alt dette ville aldrig have kunne ladet sig gøre uden Lenas opbakning. Ud over at klare hjemmefronten, når jeg ikke var der, var hun aktivt med i alt, hvad der kunne lade sig gøre. Da jeg efter to år som bestyrer, fik dårlige øjne, overtog Lena bestyrerjobbet og jeg hjalp så med på sidelinjen. At Ømborgen fungerer så godt som den fortsat gør i dag, er helt klart Lenas fortjeneste. Det var hende der lagde grunden. Til sidst vil jeg nævne Jesu Små Søstre. Det har været til enorm stor inspiration og glæde i enogtredive år at leve så tæt sammen med Jesu Små Søstre. Vi er kommet hos hinanden, vi har hjulpet hinanden når der har været brug for det, og vi har i fællesskab skabt nogle traditioner, som vi stadig holder fast i. Vi er dem meget taknemmelige. Rigtig hjertelig tillykke med de 70 år.

der bliver udført i Young Caritas og i hele Caritas generelt.

Mangeartede tilbud

Den sidste dag blev brugt hos Caritas House i Tbilisi. Huset er samlingsstedet for arbejdet hos Caritas Georgien. Her bor alenemødre med deres børn; der er et børnehjem, et plejehjem, suppekøkken og dagtilbud for børn. Børnene kan vælge et håndværk at fordybe sig i, og de kan arbejde med træ, metal, ler, stof/vævning eller tegning. Børn, som har opholdt sig længe dér, er blevet virkelige dygtige til deres håndværk og de ting, de laver, bliver solgt og pengene går til Caritas Georgiens arbejde. Disse håndværk kan børnene også bruge som voksne til at sikre sig en vis indtægt, så de kan forsørge sig selv og muligvis også en familie. Caritas House dannede rammerne for endnu en interaktiv workshop, hvor der blev drøftet, hvilken rolle ungdomsarbejdet spiller i Caritas. Undervejs blev der afholdt en Youth Fair, hvor de forskellige Young Caritas-grupper på deres stande viste og fortalte om det arbejde, de udfører i deres land. Alt dette skulle munde ud i forslag til, hvad Caritas Europas og Caritas Internationalis’ bestyrelser kan gøre for at fremme ungdomsarbejdet i Caritas og etablere Young Caritas-grupper i flere lande.

Masser af idéer og drømme

Det var helt tydeligt, at unge katolikker har en plads i Caritas og Fortsættes ▶

Kirken iorientering Danmark katolsk

Caritas: Afskaf au pairordningen

13

FOLKETINGET Caritas udgav i 2016 et holdningspapir, som netop anbefalede at afskaffe au pair-ordningen, men også havde forslag til forbedringer, hvis man vælger at beholde den omdiskuterede ordning. Nu er et lovforslag om at afskaffe au pair-ordningen til behandling i Folketinget, og Caritas melder ind i debatten med et høringssvar. ”Au pair-ordningen bør afvikles på grund af de problemer, den skaber for de personer, der vælger at komme til landet som au pair. Ordningen fungerer i praksis som billig hushjælp til danske familier på vilkår, som ikke stemmer overens med det danske ar-

bejdsmarked,” siger Jann Sjursen, generalsekretær for Caritas. Hvis ikke Folketinget vedtager forslaget fra DF og SF, foreslår Caritas som alternativ, at der skal laves en godkendelsesordning for værtsfamilier, og at formidling af au pair-ophold skal ske gennem godkendte, danske organisationer. Desuden skal opholdstilladelsen knyttes til au pairen selv, i stedet for at være afhængig af kontrakten med værtsfamilien. ”Reglerne i sig selv giver anledning til et ulige forhold mellem au pair og værtsfamilie med risiko for misbrug af forskellig art,” siger Jann Sjursen. ”Problemerne med ord-

ningen er ikke blevet løst trods gentagne forbedringer.” Reglerne for au pair-ophold blev senest ændret i 2015, hvor au pair-personer blandt andet fik højere betaling og mulighed for frivilligt arbejde. Siden da er antallet af au pair-ophold faldet, fra ca. 2000 opholdstilladelser om året til 1423 tilladelser i 2017, i følge tal fra Udlændingestyrelsen. I lovforslaget siger partierne, at au pairordningen bidrager til løndumping og sort arbejde, og de nævner eksempler på misbrug såsom manglende betaling, tilbageholdte pas og fysiske overgreb. Et andet område, hvor Caritas har forslag til ændringer, er i reglerne om graviditet. En au pair, der bliver gravid, får i dag opsagt sin kontrakt, med mindre værtsfamilien vælger at lade hende blive senest frem til 2 måneder efter fødslen. ”Au pair-ordningen lader således afgørelsen om opholdstilladelse være op til værtsfamilien. På grund af au

Hamburg er porten til Norden, fortalte ærkebiskoppen af Hamburg, Stefan Heβe.

▶ Fortsat fra side 5 Foran hundreder af tilhørere i et af universitetets auditorier diskuterede kardinal Marx, leder af den tyske bispekonference, og Heinrich Bedford-Strohm, formand for de evangeliske kirkers råd i Tyskland, hvilke muligheder der er for at katolikker og protestanter kan mødes ved et fælles nadverbord. Pave Frans har givet klar besked om, at nationalkirkerne skal løse dette problem selv sagde Bedford-Strohm med en klar hentydning til uenigheden i

den tyske bispekonference, om katolsk gifte evangeliske kristne kan få lov til at gå til kommunion i Den katolske Kirke. Arrangementer om dialog mellem kristendommen, islam og jødedommen tiltrak mange deltagere. Kvinder skal stifte fred var hovedbudskabet fredag eftermiddag på domkirkepladsen, hvor en kristen kvinde, en kvindelig rabbiner og en kvindelig iman læste op af de tre religioners hellige skrifter. LR

Au pair-ordningen er til debat i Folketinget, hvor SF og DF har foreslået at afskaffe den. Caritas Danmark støtter forslaget. Tekst: Andreas Riis, Caritas

▶ at det arbejde, Young Caritas udfører, er vigtigt. Der blev diskuteret meget om de unges rolle i Caritas og hvordan Young Caritas kan udbredes til hele Europa. Under hele konferencen var der stærk enighed om, at Young Caritas skal ske på de unges præmisser og at de unge skal føle ejerskab over Young Caritas’ projekterne. Efter tre dage med en masse nye idéer og drømme for fremtiden vil Caritas Danmark og Danmarks Unge Katolikker gå i dialog om, hvordan vi sammen kan skabe et karitativt ungdomsarbejde i Danmark.

Biskoppens kalender Juni 2018 1. kl. 16.00 Møde i Forretningsudvalget 2. Pastoralrådsmøde på Magleås 3. Ømvalfart 4.-10. Ad Limina besøg, Rom 13. kl. 10.00 Møde i Biskoppeligt råd 14.-15. Deltagelse i Folkemødet på Bornholm 16.-25. Færøerne

Det sker i bispedømmet MAJ Fredag 25 kl. 19- ca. 21: Forsonings- og helbredelsesmesse. Jesu Hjerte Kirke, Stenosgade 4, København V. Ved pastor Lars Messerschmidt m.fl. Skriftemål fra kl. 18. Information: www.forsoningsoghelbredelsesmesse.dk. Onsdag d. 30. kl. 19:30. Generalforsamling i Katolsk Menighedspleje Sankt Ansgars menighedssal, Bredgade 69A. JUNI Fredag 8. kl. 18-19.30: ”Åben Dør”. Personlig forbøn og samtale v/pastor Lars Messerschmidt m.fl. Jesu Hjerte Kirkes menighedslokaler, Stenosgade 4A København V. Information: www.forsoningsoghelbredelsesmesse.dk. Fredag 29 kl. 19- ca. 21: Forsonings- og helbredelsesmesse. Jesu Hjerte Kirke, Stenosgade 4, København V. Ved pastor Lars Messerschmidt m.fl. Skriftemål fra kl. 18. Information: www.forsoningsoghelbredelsesmesse.dk.

Informationschef: Niels Messerschmidt (ansvarshavende) Redaktør: Lisbeth Rütz Layout: Carsten Meyer-Jensen Annoncer: Svenning Ravn, annonce@katolskorientering.dk Medarbejdere i dette nr.: Stephen Holm, Lissie Lundh, Kirsten Krog, Eva Maria Nielsen, Keld Dahlwad, Malene Fenger-Grøndahl,Lea Uhlott Noval, Ole le Fèvre og Andreas Riis. Redaktion og annoncer: Katolsk Orientering, Gammel Kongevej

JULI Søndag 8.-lørdag 14.: Familieuge på Kursuscenter, Høsterkøbvej 6, 3460 Birkerød.

pairens sårbare position kan dette give et negativt pres om at tage forhastede beslutninger, såsom at få foretaget abort,” skriver Caritas i høringssvaret. Som forbedring foreslås det at lade det være tilladt at fortsætte kontrakten frem til fødslen, ”for at skabe et beslutningsrum til forberedelse af hjemrejse og det kommende liv som mor”. Den katolske Kirke i Danmark har ikke en officiel holdning til, om au pair-ordningen skal afskaffes, men stiller sig bag Caritas’ forslag til forbedringer.

15, 1610 København V, tlf.: 33 55 60 40 kl. 9-13 mandag-torsdag. E-mail: redaktion@katolskorientering.dk Giro 205-7042 Abonnementspris 510 kr. helårligt. Alle katolske husstande kan få bladet tilsendt gratis. Udgiver Ansgarstiftelsen, Gammel Kongevej 15, DK 1610 København V. Tryk Greentech Rotaprint – distribueret oplag – ca. 12.500 – ISSN 0902-297X.

Magleås

håndarbejdsværksted for ældre af alle nationaliteter. Tlf. 91 11 51 84. NB: Lukket 28/3.

Anden og fjerde torsdag i måneden kl. 20.00-23.00: Natkirke i Sakramentskirken, Nørrebrogade 27, 2200 Kbh. N.

Hver søndag kl. 21:00-23:00: Stille tilbedelse i Jesu Hjerte Kirke. Mulighed for at deltage hjemmefra via smstjeneste; skriv til 26 43 19 08. NB: Sommerlukket maj til og med august.

Første og tredje torsdag i måneden kl. 20.00-22.00: Mobilkirken på Rådhuspladsen i København. Første og tredje onsdag i måneden kl. 18.00-20.00: Hjælp til misbrugere og pårørende ved den katolske organisation Cenacolo. Rådgivningen finder sted i Bredgade 64, 1. sal, Kbh. K. Tlf. 51 53 41 60. Hver onsdag kl. 17:00-19:30: Åben Rådgivning i Caritas Center Stenosgade. Kom forbi og få en anonym, uforpligtende samtale og hjælp i kontakten med det offentlige. Tlf. 22 99 38 18 (telefontid kun i åbningstiden). NB: Første åbningsdag efter påsken 18/4. Hver onsdag kl. 13:00-16:30: Caritas Ældre-Café i Caritas Center Stenosgade. Samvær, spisning og

Skt. Thomas Fællesskabet inviterer til eukaristi, lovprisning og katekese. Hver onsdag kl. 19.00-21.00, undtagen den første onsdag i måneden. Messe med forbøn for de syge afholdes første onsdag i måneden kl. 19.0021.00. Sted: Oratoriet, Vor Frue kirke, Ryesgade 26, Aarhus C. Info: p. Herbert SJ, tlf. 87 30 70 42 eller 24 27 86 89, Jan Zieleskiewicz, tlf. 50 29 13 57, e-mail johny. zet@gmail.com. Kalenderen afspejler de arrangementer menighederne selv har anmeldt, så den er ikke nødvendigvis dækkende for alle aktiviteter. Arrangementerne er af almen karakter og er åbne for alle. Kontakt KO’s redaktion for optagelse af arrangementer i kalenderen.

14

Liturgiskorientering kalender katolsk

Juni

1. rød. Fredag i 8.alm.uge. (IV Ps). Justinus, martyr (†166) (m)  Sl 96,10.11-12.13.  Herren kommer for at holde dom over jorden. L.: 1 Pet 4,7-13.  Ev.: Mark 11,11-26. 2. grøn. Lørdag i 8.alm.uge. (IV Ps). Eller rød. Marcellinus og Peter, martyrer (†303) Eller hvid. Gudsmoders lørdagsmesse.  Sl 63,2.3-4.5-6.  Gud, du er min Gud, Min sjæl tørster efter dig. L.: Jud 17.20b-25.  Ev.: Mark 11,27-33.

Bededag for præste- og ordenskald 3. hvid. KRISTI LEGEMS OG BLODS FEST (h) X ( 9. alm. søndag) Gl. Sekvens ad lib.Cr.Euk.pf. 1.L.: 2 Mos 24,3-8  Sl 116,12-13.15+16bc.17-18  Jeg løfter frelsens bæger og påkalder Herrens navn. Eller:  Halleluja! 2.L.: Hebr 9,11-15 Sekv (ad lib): Pris, o Sion, din forsoner Ev.: Mark 14,12-16.22-26 Valfart til Øm 4. grøn. Mandag i 9.alm.uge. (I Ps).  Sl 91,1-2.14-15ab.15c-16.  Min Gud, jeg stoler på dig. L.: 2 Pet 1,2-7.  Ev.: Mark 12,1-12. 5. rød. Tirsdag i 9.alm.uge. (I Ps). Bonifatius, biskop og martyr (†754)(m)  Sl 90,2.3-4.10.14+16.  Herre, du har været vor bolig i slægt efter slægt. L.: 2 Pet 3,12-15a.17-18.  Ev.: Mark 12,13-17. 6. grøn. Onsdag i 9.alm.uge. (I Ps). Eller hvid. Norbert, biskop (†1134)  Sl 123,1-2a.2bcd.  Jeg løfter mine øjne til dig, Herre. L.: 2 Tim 1,1-3.6-12.  Ev.: Mark 12,18-27. 7. grøn. Torsdag i 9.alm.uge. (I Ps).  Sl 25,4-5ab.8-9.10+14.  Vis mig dine veje, Herre. L.: 2 Tim 2,8-15.  Ev.: Mark 12,28b-34. 1.vesper til Jesu Hjerte fest 8. hvid. Fredag. JESU HJERTE FEST (h) Gl.Cr.Særl.pf 1.L.: Hos 11,1.3-4.8c-9  Es 12,2.3+4bcd.5-6  I skal øse vand med glæde af frelsens kilder. 2.L.: Ef 3,8-12.14-19 Ev.: Joh 19,31-37 International bededag for præsterne. 2.vesper til Jesu Hjerte fest 9. hvid. Lørdag. i 9.alm.uge. (I Ps). Jomfru Marias rene hjerte (m)  1 Sam 2,1.4-5ab.6-7.8abcd Mit hjerte jubler over Herren, min Frelser! L.: Es 61,9-11 Ev.: Luk 2,41-51 10. grøn. 10. ALM. SØNDAG. (II Ps). X  Gl. Cr. Alm.S.pf. 1.L.: 1 Mos 3,9-15;  Sl 130,1-2.3-4.5-6.7-8.

 Hos Herren er der troskab, hos ham er der altid udfrielse. 2.L.: 2 Kor 4,13–5,1. Ev.: Mark 3,20-35. 11. rød. Mandag i 10.alm.uge. (II Ps). Barnabas, apostel (m) L.: ApG 11,21b-26; 13,1-3  Sl 98,1.2-3ab.3c-4.5-6  For folkenes øjne har Herren åbenbaret sin retfærdighed. Ev.: Matt 10,7-13 12. grøn. Tirsdag i 10.alm.uge. (II Ps).  Sl 4,2-3.4-5.7-8.  Løft dit ansigts lys mod os, Herre! L.: 1 Kong 17,7-16.  Ev.: Matt 5,13-16. 13. hvid. Onsdag i 10.alm.uge. (II Ps). Antonius af Padova, præst og kirkelærer (†1231)(m)  Sl 16,1-2a,4.5+8.11.  Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig! L.: 1 Kong 18,20-39.  Ev.: Matt 5,17-19. 14. grøn. Torsdag i 10.alm.uge. (II Ps).  Sl 65,10.11.12-13.  Dig skal vi lovprise, Gud på Zion. L.: 1 Kong 18,41-46.  Ev.: Matt 5,20-26. 15. grøn. Fredag i 10.alm.uge. (II Ps).  Sl 27,7-8a.8b-9abc.13-14.  Herre, jeg søger dit ansigt. L.: 1 Kong 19,9a.11-16.  Ev.: Matt 5,27-32. 16. hvid. Lørdag i 10.alm.uge. (II Ps). Vilhelm, abbed (†1203) (m)  Sl 16,1-2a+5.7-8.9-10.  Herre, du er min tilmålte del. L.: 1 Kong 19,19-21.  Ev.: Matt 5,33-37. 17. grøn. 11. ALM. SØNDAG. (III Ps). X  Gl. Cr. Alm.S.pf. 1.L.: Ez 17,22-24;  Sl 92,2-3.13-14.15-16.  Det er godt at takke dig, Herre. 2.L.: 2 Kor 5,6-10. Ev.: Mark 4,26-34. Kollekt for Bonifatiuswerk 18. grøn. Mandag i 11.alm.uge. (III Ps).  Sl 5,2-3.5-6.7.  Herre, læg mærke til min stønnen! L.: 1 Kong 21,1-16.  Ev.: Matt 5,38-42. 19. grøn. Tirsdag i 11.alm.uge. (III Ps). Eller: hvid. Romuald, abbed (†1029)  Sl 51,3-4.5-6a.11+16.  Gud, vær os nådig, for vi har syndet! L.: 1 Kong 21,17-29.  Ev.: Matt 5,43-48. 20. grøn. Onsdag i 11.alm.uge. (III Ps).  Sl 31,20.21.24.  Vær stærke, fat mod, alle I som venter på Herren. L.: 2 Kong 2,1.6-14.  Ev.: Matt 6,1-6.16-18. 21. hvid. Torsdag i 11.alm.uge. (III Ps). Aloysius Gonzaga, ordensmand (†1591) (m)  Sl 97,1-2.3-4.5-6.7.  I retfærdige, glæd jer i Herren. L.: Sir 48,1-14.  Ev.: Matt 6,7-15. 22. grøn. Fredag i 11.alm.uge. (III Ps). Eller hvid. Paulinus af Nola, biskop (†431) Eller rød. John Fisher, biskop (†1535), og Thomas More, martyrer (†1535)  Sl 132,11.12.13-14.17-18.  Herren har udvalgt Zion til sin bolig. L.: 2 Kong 11,1-4.9-18.20.  Ev.: Matt 6,19-23.

23. grøn. Lørdag i 11.alm.uge. (III Ps). Eller hvid. Gudsmoders lørdagsmesse.  Sl 89,4-5.29-30.31-32.33-34.  Jeg bevarer min troskab mod ham til evig tid. L.: 2 Krøn 24,17-25.  Ev.: Matt 6,24-34. Lørdag aften. VIGILIEMESSE 23. hvid JOHANNES DØBERS FØDSEL (h) X Gl.Cr.Særl.pf 1.L.: Jer 1.4-10  Sl 71,1-2.3-4a.5-6ab.15ab+17  Fra fødslen har jeg støttet mig til dig. 2.L.: 1 Pet 1,8-12 Ev.: Luk 1,5-17 1.vesper til Johannes Døber 24. hvid. Søndag. JOHANNES DØBERS FØDSEL (h) Højtidens messe ( 12. alm. søndag) X Gl.Cr.Særl.pf 1.L.: Es 49,1-6  Sl 139, 1-3.13-14.15-16a  Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt. 2.L.: ApG 13,22-26 Ev.: Luk 1,57-66.80 25. grøn. Mandag i 12.alm.uge. (IV Ps).  Sl 60,3.4-5.12-13.  Giv frelse med din højre hånd, Herre, og hør os. L.: 2 Kong 17,5-8.13-15a.18.  Ev.: Matt 7,1-5. 26. grøn. Tirsdag i 12.alm.uge. (IV Ps).  Sl 48,2-3a.3b-4.10-11.  Gud lader sin by bestå til evig tid. L.: 2 Kong 19,9b-11.14-21.30c-35a.36. Ev.: Matt 7,6.12-14. 27. grøn. Onsdag i 12.alm.uge. (IV Ps). Eller hvid. Cyrillus af Alexandria, biskop og kirkelærer (†444)  Sl 119,33.34.35.36.37.40.  Vis mig, Herre, dine loves vej. L.: 2 Kong 22,8-13; 23,1-3.  Ev.: Matt 7,15-20. 28. rød. Torsdag i 12.alm.uge. (IV Ps). Irenæus, biskop og martyr (†202) (m)  Sl 79,1-2.3-5.8.9.  Befri os, Herre, for dit ærede navns skyld. L.: 2 Kong 24,8-17.  Ev.: Matt 7,21-29. 29. grøn. Fredag i 12.alm.uge. (IV Ps).  Sl 137,1.2-3b.3c-4.5-6.  Gid min tunge må klæbe til ganen, hvis ikke jeg husker på dig. L.: 2 Kong 25,1-12.  Ev.: Matt 8,1-4. 30. grøn. Lørdag i 12.alm.uge. (IV Ps). Eller rød. De første romerske martyrer. Eller hvid. Gudsmoders lørdagsmesse. Sl 74,1-2.3-4.5-7.20-21.  Glem ikke for evigt dine hjælpeløses liv! L.: Klages 2,2.10-14.18-19  Ev.: Matt 8,5-17 Ad libitum læsning til De første romerske martyrer: Ev.: Matt 24,4-13 Lørdag aften: VIGILIEMESSE 30. rød. PETER OG PAULUS, APOSTLE (h) X Gl.Cr.Særl.pf 1.L.: ApG 3,1-10  Sl 19,2-3.4-5b  Deres røst når ud til verdens ende. 2.L.: Gal 1,11-20 Ev.: Joh 21,1.15-19 1.vesper til Peter og Paulus, apostle.

Katolsk Orientering Indlæg til Katolsk Orientering nummer 8, som udkommer den 15. juni 2018 skal være KO i hænde senest den 28. maj 2018. Indlæg til Katolsk Orientering nummer 9, som udkommer den 10. august 2018, skal være KO i hænde senest den 23. juli 2018.

Annoncer katolsk orientering

15

Vanløse Begravelsesforretning Din personlige bedemand - Tryghed & Nærvær -

Sankt Knud Lavard Skole og SFO søger en rengøringsassistent pr. 1. juli 2018

Du kan trygt ringe og aftale et møde med os. Vi træffes også aften, weekend og helligdage.

✓ Testamenter ✓ Ægtepagter ✓ Familiesammenføring ✓ Børns Retsforhold ✓ Fast Ejendom ✓ Retshjælp

Steen Jørgensen

Mariette Jørgensen

Jyllingevej 8, 2720 Vanløse Tlf.: 38 71 75 01

Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kongens Lyngby, Telefon 51 91 73 73

bedemand@v-lm.dk www.v-lm.dk

Sankt Andreas Bibliotek og Antikvariat

www.advocation.dk

TELEFONLINIE SOS FORBØN Ønsker du forbøn, et lyttende øre, et ord fra Jesus og en velsignelse så ring: 75 18 18 08 Torsdag, fredag og lørdag kl. 20.00-23.00 hele året.

Bibliotekar søges til Sankt Andreas Bibliotek 1-2 dage om ugen Det katolske Bispedømmes teologiske bibliotek søger en bibliotekar, som 1 dag om ugen kan varetage katalogisering af nye bøger og overvågning af udlånsarbejdet (DANBIB) mv. Til biblioteket er nyttet en række frivillige. Arbejdet er ikke bundet til bibliotekets åbningstider. Kendskab til Den katolske Kirke vil være en fordel. Der vil være mulighed for arkivarbejde i Katolsk Historisk Arkiv (som deler lokaler med biblioteket), også 1 dag om ugen. Tiltrædelse: 1. september 2018. Den afgående bibliotekar forlader sin stilling 30. september 2018 for at gå på efterløn, og vil i september kunne sætte den nyansatte ind i arbejdet. Løn efter overenskomst. Nærmere oplysninger kan findes på bibliotekets hjemmeside www.sanktandreasbibliotek.dk Ansøgningsfrist: 8. juni 2018. Ansættelsessamtaler vil finde sted sidst i juni. Sankt Andreas Bibliotek Gammel Kongevej 15 1610 København V.

Kvindernes Dalumretræte 2018 Mandag den 17. september til fredag den 21. september 2018 Igen i år indbydes til Kvindernes Retræte hos de gæstfrie Sankt Hedvigsøstre på Dalum Kloster, Dalumvej 105, 5250 Odense SV. Retrætepræst er p. Herbert Krawczyk SJ, Aarhus. Tilmelding til Birgit Clausen, Teglvangsvej 64, 8543 Hornslet, e-mail: clausen.birgit@gmail.com. Pris: 1.400,- kr, hvoraf 300 kr. er depositum, som skal betales ved tilmelding på bankkonto reg. nr. 7260 konto 1115743. Husk at anføre dit navn og adresse på indbetalingen. Yderligere oplysninger hos Birgit Clausen pr mail eller telefon 86 99 63 54. Der er begrænset antal pladser. Alle kvinder er velkomne.

En ren skole betyder meget for os i hverdagen! Har du lyst til at gøre rent på en lille skole? Skolen ligger centralt i Kgs. Lyngby. Vi tilbyder en fast stilling i et godt arbejdsmiljø. Vi forventer, at du: • kan arbejde selvstændigt, struktureret og effektivt. • har øje for detaljen og er løsningsorienteret. • er fleksibel. • er mødestabil. Stillingen er på 30 arbejdstimer pr. uge fordelt på skole og SFO. Arbejdstiden ligger efter klokken 14.00. Løn i henhold til overenskomst mellem Danmarks Private Skoler og 3F. For flere oplysninger: Kontakt Christa Bonde på telefon 45 87 62 40. Læs mere om skolen på www.sanktknudlavard.dk

Støtter mindre projekter Pilgrimsrejse til Medjugorje Den 26. sept.-3. okt. 2018 Pris: 5.900,- kr. for flybillet, halvpension i dobbeltværelse m.v. Pilgrimspræst: p. Benny Blumensaat Rejseleder: Maria Truelsen Nærmere oplysninger og tilmelding: mariatruelsen@mail.tele.dk eller på tlf. 24 60 23 08.

Bønnens Apostolat Juni 2018 I denne måned beder vi for hele verden med særligt fokus på sociale netværk – at de sociale netværk må arbejde for en inkluderende holdning, der anerkender andres ret til at være anderledes.

www.vincentgrupperne.dk

Valfart til Vor Frue af Aasebakken 2018 Søndag den 27. maj 2018 Den Hellige Treenighed Program

Kl. 9.15 Valfart gennem Rude skov Udgår fra Rudersdalsvej 41, 2840 Holte (overfor Poppel Allé) Kl. 10.30 Mulighed for skriftemål. (polsk, dansk, engelsk) v/Vor Frue Kloster Kl. 11.30 Bispemesse Kl. 12.30 Pause Mulighed for spisning, samvær, leg. Salg af vietnamesisk mad, kaffe og vand fra spejderne. Mød DUK og andre katolske lægmandsorganisationer. Kl. 15.00 Mariaandagt Dagens program slutter kl. 15.45, men man er velkommen til at blive på grunden så længe som man vil.

Praktiske oplysninger

Valfart gennem Rude skov: Bus og tog: Vi anbefaler følgende tog, hvis man skal gå gennem skoven: Fra Kbh.: Ankomst Holte St.: 8:37, Mod Kbh.: Ankomst Holte St.: 8.28 Der er mulighed for at få kørt baggage fra Holte Station til Aasebakke mellem 8:30 og 9.00, 20 minutters gåtur til valfartstartstedet: Rudersdalsvej 41, 2840 Holte (overfor Poppel Allé). Kontaktperson Valfart til Åsebakken: Franz Igwebuike 26 15 00 13

Støt valfarten på MobilePay nummer 91 392

Valfartsplakat online Dansk - English Tiếng Việt

16

Eftertanker katolsk orientering

Gør som Gud – bliv menneske Et neddyk i årbogen SEGL 2017. Tekst: Lisbeth Rütz

ÅRBOG SEGL 2017 er som sædvanlig spækket med godbidder. En lille gruppe norske, katolske ildsjæle står bag denne mursten af en bog, der igen i år er en tekstmosaik med mange forskellige bidrag om kunst og kultur, samfund, teologi og spiritualitet, historie, ny litteratur og anmeldelser. De fleste indlæg er på norsk, nogle enkelte er på svensk og dansk. ”Gør som Gud – bliv menneske”, skriver redaktørerne Ståle Johannes Kristiansen og Peder K. Solberg i det indledende kapitel. Dette tema foldes ud i det indledende afsnit med bidrag om bl.a. Dostojevskij og et østkirkeligt perspektiv på synd og frelse, men går også som en rød tråd gennem mange af bogens indlæg om kunst og kultur.

En hel sektion af SEGL er helliget Thomas Merton, der var født i en agnostisk kunstnerfamilie, men blev cisterciensermunk i Kentucky og én af det 20. århundredes største religiøse personligheder. Tre artikler handler om Mertons selvbiografi fra 1948 ”Seven Storey Mountain” (dansk: Den store stilhed, 1955) i anledning af, at søster Jeanne Wreden O.P. har oversat den til norsk. Professor Ståle J. Kristiansen har skrevet bidragene “Mertons rastløse vandring fra agnostiker til munk” og “Merton og veien til indre glede”. Mertons liv var præget af smertelige tab – han mistede sin mor som 6-årig og faderen som 16-årig, og levede

Gunar Danholt skriver i afsnittet kunst og kultur om Graham Greenes mesterværk ”The heart of the matter” fra 1948 (dansk Sagens kærne, 1969) . Romanen er en fortælling om vicepolitimesteren Scobies liv i et indeklemt og sladdervornt miljø i en britisk koloni i Vestafrika. Den hæderlige og retfærdige politimand Scobie kommer ud på en glidebane, der fører ham ind i korruption, utroskab og diamantsmugleri, indtil han til sidst med flere dødssynder på samvittigheden tager sit eget liv. Fiktionen skaber afstand mellem os og tekstens verden. Netop afstanden mellem læseren og Scobie giver redskaber til, at vi både kan reflektere over de valg han træffer og identificere os med ham. Dermed er kunsten med til at skabe indsigt, for den

dre gennem uddannelse af unge kvinder og ved konstant dialogarbejde. Gang på gang er disse tapre kvinder blevet slået tilbage til start, når de måtte flygte fra klostre, der blev plyndret og brændt ned af IS. Og trods det er de stadig dybt engagerede i at arbejde for genopbygningen af et ødelagt land.

Norsk kirkehistorie

Sidste års reformationsjubilæum sætter naturligt nok sit præg på det historiske afsnit, hvor man blandt andet kan læse om, hvordan den norske reformationshistorie tager sig ud, hvis man tager alle kilderne med – ikke bare dem som passer ind i den protestantiske sejrsfortælling. Et andet bidrag om Augsburg og Konstantinopel handler om de tyske reformatorers dialog med Den ortodokse Kirke i 1500-tallet. Professor emeritus Gösta Hallonsten, der nu underviser i systematisk teologi på Newmaninstitutet afliver i bidraget ”Avlatens evangelium. Lutherske teser och senmedeltidens avlatsförkynnelse” myten om, at Martin Luther slog de 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg. Ifølge Hallonsten baserer myten sig på oplysninger fra Luthers medhjælper Philip Melanchton, der ikke selv var i Wittenberg allehelgensaften 1517. Indlægget styrker med baggrund blandt andet i den katolske reformationshistoriker Iserloh den opfattelse, at Luther blev reformator mod sin vilje. Det marianske århundrede kaldes 1800-tallet i katolsk sammenhæng på grund af de mange Mariavisioner, nye kvindelige Mariaordener og dogmet i 1854 om Marias uplettede undfangelse. Dr. theol. Kristin Norseths indlæg ” Jomfru Maria og kvinnene” er en refleksion over Jomfru Maria rolle som forbillede for tre betydningsfulde norske kvinder i det ærkelutheranske Norge.

42512

At lide med andre

giver os nogle redskaber til at sætte os ind i andres liv og reflektere over de eksistentielle dilemmaer, den afspejler, skriver Danholt. Han ser Greenes bog som et opgør med den borgerliggjorte katolicisme og dermed er der et vist fællesskab mellem Greene og en række af 1900-tallets store katolske forfattere som Mauriac og Bernanos. Scobie lider med andre mennesker, og det er denne med-liden, der i høj grad styrer hans liv og fører ham ind i dødssynden. Med-liden er også et nøgleord i Kirsten Krogs artikel om den norske katolske forfatter Knut Ødegård. Ødegård afviser trangen til letkøbte teologiske forklaringer på lidelsen: ”Det bliver for sødt og enkelt, og det angår os egentlig ikke, for hvem er interesseret i teologiske kabaler, som går op, når man kommer med sine miserable liv? Det er ikke så enkelt, og det er vel egentlig et tyngdepunkt i mit liv dette, at det ikke er så enkelt. Gennem erkendelsen af akkurat dette, at vore liv ikke er vellykkede, er det ikke teologi, men solidaritet der spørges efter; medlidenhed i betydningen at lide med,” siger Ødegård i et interview i den danske ugeavis Udfordringen. I sin gennemgang af Ødegårds digtsamling ”Missa” konkluderer Krog, at tekstens modernistiske form fungerer som ramme omkring et katolsk indhold. Ødegård kan således karakteriseres både som katolsk og modernistisk forfatter – et træk han har til fælles med den svenske forfatter Birgitta Trotzig. Hvor Danholts og Krogs bidrag handler om fiktive tekster, finder vi i Kari Fures artikel ”Vi fulgte folket vårt” et højaktuelt eksempel på med-liden i et af verdens brændpunkter. En lille gruppe dominikanersøstre i Irak har fundet styrke til at tjene an-

Afsender: Katolsk Orientering

Teologiprofessoren Notto R. Thelle skriver i sit indlæg om Merton og Østen, at Merton var en vigtig aktør i mødet mellem øst og vest. Han sprængte, siger Thelle, rammerne for et traditionelt ordenskald og var med til at nydefinere hvad det er at være kontemplativ. Det gjorde han ved længe før mange andre at pege på de universelle træk i klosterlivet – lighederne mellem ørkenfædrene, de indiske yogier og zenbuddhistiske munke. Thelle påpeger, at Merton på den ene side var rodfæstet i sin kristne identitet, men på den anden side heller ikke kan presses ind i den traditionelle forståelse af, at der ingen frelse er uden for Kirken. Med afsnittets bidrag om Merton er der lagt fine brikker til en portrætmosaik om udviklingen i Mertons spiritualitet; men efter min opfattelse ville der nok være kommet endnu flere facetter til portrættet, hvis også hans efterladte dagbøger var blevet inddraget.

Til Post Danmarks stregkode

som trappistmunk. Merton var allerede i barndommen meget følsom over for æstetiske indtryk; men det blev den katolske tro, der for alvor gjorde ham til kunstner. Ligesom Hemingway var Merton livsnyder. Men Merton var også eksistentielt sulten. Derfor blev han hele tiden drevet videre, og det var denne konstante sult, der førte ham ind i centrum af katolsk tro, skriver Ståle Kristiansen i ”Merton og veien til indre glede”. Søster Sheryl Frances Chen OCSO fra Tautra Mariakloster skriver i ”Hauken Merton” (høgen Merton) om det monastiske liv, hvis kærne er at lære at modtage og hele tiden holde fokus på det væsentlige. Hendes tekst er en mosaik af fine små naturbilleder fra Tautra og citater fra Thomas Merton. For hende som for Merton viser den vilde natur omkring klostret hen til kærnen i klosterlivet. Høgen, der slår ned på sit bytte, er for Merton et billede på den målrettethed, der må og skal være i det monastiske liv. Fortsættes nedenunder ▶

Katolsk Orientering · nr. 7 25. maj 2018 · 44. årgang

Adresselabel, flytning

nogle år et rodløst studenterliv. Mødet med kirkerne og kunsten i Rom var den første spæde begyndelse til den søgen, der efter tre års ørkenvandring ledte ham til Gethsemaniklostret i Kentucky, som han besøgte første gang under en retræte. ”Er du kommet for at blive denne gang”, spurgte portneren, broder Matthew. ”Ja,” var svaret og dermed begyndte det klosterliv, der 26 år senere sluttede så tragisk med Mertons pludselige død i Bangkok. ”Seven Storey Mountain” er ifølge Ståle Kristiansen Mertons forsøg på at finde kontinuitet i et kaotisk liv. Mertons liv var fyldt med paradokser. Munken, der helst ville være eremit, endte som bestsellerforfatter og en kendt religiøs personlighed, der korresponderede med hele verden - fra pave Johannes XXIII til den zenbuddhistiske japanske munk Shunryi Suzuki. I “Merton og veien til indre glede” fortæller Ståle Kristiansen om, hvordan Merton efter et temmelig kaotisk studenterliv fandt glæden og friheden, da han 26 år gammel valgte et liv

Her ser man, hvordan Mariaskikkelsen blev fortolket i norsk, luthersk sammenhæng. Henriette Gislesen, Bolette Gjørs og Henny Dons kom fra samfundets elite, men nåede ud til mange norske kvinder med deres budskaber. Fælles for dem alle tre er ifølge Norseth, at de tænkte ”komplementært og essentialistisk om kjønnene og argumenterte for sidestilling med manden i kraft av forskjell”. Tidens katolske Maria-fromhed inspirerede bispinde Henriette Gislesen til i bogen ”Bibelens Kvinder” (1883) at gå ud med et idealbillede af den moderne kvinde som moralsk og religiøst højerestående end manden, skriver Norseth. Præstefruen og forfatterinden Bolette Gjør oprettede sammen med sin søster den norske diakonisseanstalt i 1868 og fik som redaktør af det norske Missionsselskabs blad stor indflydelse på mange norske kvinder gennem et Mariainspireret kvindeideal, og Henny Dons tolker Maria i et ligestillingsperspektiv som den første repræsentant for den nye pagts kvinder. Pladsen tillader ikke at nævne flere indlæg i dette års SEGL. Det kunne der ellers være god grund til, for SEGL er – sædvanen tro – velredigeret og præget af faglig soliditet i de mange artikler. Læs SEGL, brug det som vindue ud til verden og glæd dig over at der i en skandinavisk kontekst produceres katolsk stof på højt niveau. Jo, nordmændene har den katolske førertrøje på. SEGL. Katolsk årsskrift for religion og samfunn. St. Olav Forlag 2017. 379 sider. Pris: 298 norske kroner. Kan også lånes på Sankt Andreas Bibliotek (se www.sanktandreasbibliotek.dk) gennem dit lokale folkebibliotek.