KO nr. 4, 2018

Katolsk Orientering Nr. 4 • 16. marts 2018 • 44. årgang

Katolske nyheder fra ind- & udland

Ny mariansk fejring i kirkekalenderen Dagen falder i år mandag den 21. maj. FESTDAG Mandag efter pinse vil fremover blive fejret til ihukommelse af den hellige Jomfru Maria, Kirkens Moder. Det har pave Frans besluttet. I et dekret til Kongregationen for Gudstjenesten og Sakramentsordningen skriver kardinal Robert Sarah, at den nye fejring skal ”hjælpe os med at huske, at væksten i det kristne liv må være forankret i Korsets mysterium, i Kristi offer i det eukaristiske måltid og i den opofrende Jomfru, Forløserens Moder og Moder til alle de forløste”. Dagen vil blive indføjet i alle Kirkens kalendere, messens liturgiske bøger og i tidebønnerne. Den marianske titulering ’Kirkens Moder’ er ifølge Catholic Herald blevet stadig mere populær i de seneste årtier. Pave Paul VI brugte højtideligt tituleringen ved 2. Vatikankoncils slutning. Tidligere har Benedikt XVI (1675-1758) og Leo XIII (1810-1903) benyttet denne titulering. Vatikanet udarbejdede en votivmesse for tituleringen i 1975, og flere bispekonferencer

har tilladt at indføje tituleringen i det lauretanske litani, Marialitaniet, der er et af Den katolske Kirkes mest udbredte litanier.

Blandt ulvene

Paven tilryger en Mariastatue og relikvierne af de hellige paver Johannes XXIII og Johannes Paul II under en Alle Helgenmesse på Verano kirkegården i Rom den 1. november. Foto: Paul Haring, CNS.

Paven berører spørgsmålet om kvinders rolle i Kirken i forordet til ny bog. stil, som mænd og kvinder ikke må glemme. Det har pave Frans understreget i et brev til den spanske forfatter Maria Teresa Compte Grau, hvis bog om pave Frans og kvinder netop er udkommet på spansk. ”Det bekymrer mig, at der fortsat findes en særlig form for mandschauvinisme i samfundet […] og det bekymrer mig, at selv tjenesten i Kirken, som alle kristne er kaldede til […] undertiden – som det er

Kultur

Elisabeth Hartman Evald skriver om kristendommen og skønheden. Læs mere på side 8

I tjeneste men ikke som slaver KVINDESYN Der findes en mariansk

Nogle lande og bispedømmer har desuden tilladt, at dagen bliver tilføjet i deres lokale kalender. Pave Frans har nu besluttet, at dagen indføjes i Kirkens universelle kalender for at ”opmuntre til en moderlig sans i Kirken blandt dens præster, de gudviede og de troende samt til en vækst i sand mariansk fromhed”. NM

tilfældet med kvinder – mere ligner slaveri end egentlig tjeneste”. Det skriver paven til forfatteren i anledning af hendes nye bog ’Diez cosas que el papa Francisco propone a las mujeres’ (Ti ting pave Frans foreslår kvinder). Vatikanets dagblad L’Osservatore Romano bragte den 2. marts pavens brev til Compte Grau, som også er bogens forord. I brevet udtrykker paven sin taknemme­ lighed over bogen, som han kalder ”frug­ ten af din erfaring og refleksion over flere

#udsalg #BrianPatrickMcGuire #paver #mystikere #FransaFassisi #Bonhoeffer #søGteallahFandtJesus #teresaaFavila #C.s.lewis #over100titler

Bethesdas.dk/udsalg RømeRsgade 17 - København K 3313 1717 - bog@bethesdas.dK - bethesdas.dK åbningstid: man-fRedag 12.30-17.30

temaer, der berører og udspringer af kvin­ ders kald og mission”. Han fremhæver nødvendigheden af ”en ny antropologisk forskning, der belyser de seneste fremskridt […] til uddybning af kvinders – men også mænds – identitet for bedre at kunne tjene hele menneskeheden”. Paven udtrykker bekymring for ”en be­ stemt form for mandschauvinisme, som sker i de mest udviklede samfund, hvor der begås vold mod kvinder og de gøres til gen­ stand for mishandling, handles med økono­ misk vinding for øje, ligesom de udnyttes i reklame-, og underholdningsindustrien”. Pave Frans har flere gange udtalt sig om kvindens rolle i Kirken og i forordet til Compte Graus’ bog henviser han til to eksempler. Det første er fra den 28. juni 2013, da han i flyet på vej hjem fra verdens­ ungdomsdagene i Rio de Janeiro fik stillet spørgsmålet af journalist Jean-Marie Gué­ nois fra Le Figaro. Her svarede paven, at ”Kirken fortsat mangler en dybtgående teo­ logi om kvinderne. De har i dag forskellige tjenester i Kirken, fx som korsangere eller lektorer eller som bestyrelsesformand for Caritas […]. Men der skal mere til og der er brug for en dybere refleksion – en egentlig teologi om kvinderne”. Det andet eksempel stammer fra et in­ terview med pater Antonio Spadaro. Her sagde han: ”Vi må sætte stærkere ind for at udvikle en kvindeteologi, der går i dybden. Først når det er gjort, vil det være muligt at reflektere bedre over kvindens interne funktion i Kirken. Den feminine genius er helt nødvendigt på de steder, hvor de vig­ tige beslutninger skal træffes. Den egen­ tlige udfordring, vi står over for i dag, er at reflektere over kvindens specifikke plads, også hvor det gælder autoritetsudøvelse på diverse områder inden for Kirken”. NM

Kendt vatikanist skriver om pave Frans. Læs mere på side 9

Kirken i Danmark

Menigheden i Kalundborg, religions­­ dialog, kurser for menighedsrådsmed­ lemmer og meget mere. Læs mere på side 10-12

Pater Jacques af Jesus

Karmelitermunken der sejrede over ondskaben. Læs mere på side 16

2

KO mener

Sådan er vi skabt

Den internationale forening for katolske præster og diakoner, The Confraternity of Catholic Clergy, har udsendt en erklæring om genderideologi – ideologien om, at kønnet ikke er givent, men noget vi selv vælger. Denne ideologi stiller pastorale arbejdere overfor en stor og akut udfordring. I erklæringen skriver præsterne, at de stadig oftere møder ”individer i vore sogne, der ikke kan acceptere det køn, de er født med”. De lider af kønsdysfori (en grundlæggende psykisk kønslig identitetsusikkerhed), skriver de. Foreningen ønsker at hjælpe præster til ”på en følsom og ærlig måde” at ledsage personer med kønsdysfori. Der hersker udbredt forvirring på området som til dels skyldes, ”at når det hævdes, at en person ikke kan ændre sit køn, bliver man straks mødt med anklager om had og fordomme”. Men svaret på kønsdysfori skal ”ikke findes i at de afviser deres krop eller forsøger at ’korrigere’ den ad medicinsk vej, men i at man løser de følelsesmæssige og sociale problemer, som i virkeligheden ligger til grund for denne afstandtagen”. ”Mens legemlige defekter kan forekomme, selv mht. seksualorganer, er de nemme at genkende og helt legitime at rette. I modsætning hertil hævder genderideologien, at vore sjæle eller vore psykologiske og åndelige evner kan variere alt efter kønnet, eller ’gender’, til også at omfatte vore velfungerende kroppe”. Et medlem af foreningen siger til avisen Catholic Herald, at der ”mangler vejledning for præster og katolske organisationer” om transseksuelle spørgsmål nu, hvor genderideologien er på fremmarch. ”Den kristne antropologi har aldrig tidligere været så moralsk udfordret og med så lille en respons”, forklarer præsten. Han tilføjer: ”Flere katolske institutioner har allerede tilpasset sig genderideologiens principper og dermed risikerer vi at opgive grundfundamenterne i vores forståelse af, hvad det vil sige at være menneske”. Katolske skoler har et særligt behov for, at der findes gode retningslinjer, fortsætter han, fordi de er under stigende pres for at tilpasse sig til ”de sekulære kønsbegreber”. The Confraternity of Catholic Clergy understreger i deres erklæring, at det nuværende niveau i den offentlige debat ikke hjælper personer, der lider af kønsdysfori. ”Genderideologiens fortalere forsøger ofte at fremme deres egen sag gennem polemik og propaganda, hvilket ikke hjælper de ofte dybt traumatiserede personer, hvis situation fordrer tålmodighed og venlighed”. De påpeger, at mange af dem, som vil gennemgå en kønsskifteoperation, ”kommer til at fortryde det”. Endelig advares om, at især teenagere kan forhaste sig til at gennemgå irreversible behandlinger i en sårbar periode af deres liv, hvor de i stedet burde tilbydes ”en tid med venten, bøn og refleksioner som kan afstedkomme et kursskifte”. “Sand og varig lykke ligger i at acceptere hvem Gud har skabt os til at være. For Hans planer med os er altid planer fulde af kærlighed”, fastslår præsterne i deres erklæring. NM

Internationale nyheder

Island vil måske forbyde omskæring Lovforslaget er et angreb mod religionsfriheden, siger kritikerne. Tekst: Niels Messerschmidt

RITUAL Et islandsk lovforslag, der vil forbyde omskæring af ikke-medicinske grunde, vækker stor bekymring hos religiøse grupper, kristne såvel som jøder og muslimer. ”Beskyttelse af børns sundhed er et legi­ timt mål for ethvert samfund, men i dette tilfælde er denne bekymring instrumenta­ liseret, uden at der findes videnskabeligt belæg herfor, til at stigmatisere bestemte religiøse grupper. Dette er yderst bekym­ rende”, siger kardinal Reinhard Marx, præsident for COMECE (Komitéen for De katolske Bispekonferencer i EU) og han ud­ trykker solidaritet med de jødiske og mus­ limske trossamfund i det nordiske land. ”COMECE anser ethvert angreb på den grundlæggende ret til religionsfrihed som uacceptabel. At kriminalisere omskæring er et meget alvorligt indgreb, som vækker stor bekymring”, forklarer kardinal Marx. Også biskop Czeslaw Kozon har i sin egenskab af formand for Den nordiske Bispe­ konference kommenteret lovforsla­ get. I breve stilet til hhv. Islands premiermi­ nister og den islandske ambassadør i Dan­ mark, skriver han blandt andet: “Den lange tradition for omskæring af drengebørn i de fleste lande samt de mang­ lende beviser for at omskæring er skadeligt, når det udføres af læger, viser at der ikke er nogen grund til at indføre et sådan forbud. En stor grund til bekymring er imidlertid, hvis en lov om at forbyde omskæring bliver vedtaget, at det vil være en alvorlig kræn­ kelse af retten til religionsfrihed samt for­

ældrenes ret til at give deres tro videre til deres børn. I denne sammenhæng udtrykker også medlemmer fra andre trossamfund de­ res bekymring, fordi sådanne initiativer til at begrænse religionsfriheden forekommer stadig hyppigere i mange lande, fx retten til at udøve religion i det offentlige rum og muligheden for at åbne og drive religiøse skoler”.

Kan skabe præcedens

Omskæring er et religiøst ritual både inden for jødedom og islam. Jødiske drengebørn omskæres otte dage efter fødslen, mens den muslimske praksis på området varierer meget. I det islandske lovforslag hedder det, at ”enhver som […] forårsager skade på et barn eller en kvindes krop eller helbred ved […] at fjerne seksuelle organer skal kunne

Foto: Wikipedia.

Verdensungdomsdagene: Rosenkransen for fred Familier i Betlehem i gang med at fremstille 1,5 million rosenkranse. PANAMA Halvanden million rosenkranse

i oliventræ produceret af fattige familier i Det hellige Land vil snart finde vej til de mange unge deltagere på de næste verdensungdomsdage, som afholdes i januar næste år. Projektet AveJmj er navnet på en gave bestående af 1,5 million rosenkranse, der skal tilskynde deltagerne på verdensungdomsdagene i Panama 22.-27. januar 2019 til at bede for fred. Idéen er et svar på pave Frans’ opfordring til at bede for fred i verden, navnlig i Jerusalem og Mellemøsten, og projektet har msgr. Peter Bürcher, biskop emeritus af Reykjavík, Island, som protektor. Navnet AveJmj er en sammentrækning af ’Ave’, der indleder rosenkransbønnen til Jomfru Maria, og ’Jmj’, som både er den spanske forkortelse for verdensungdomsdagene og initialerne for Den hellige Familie, Jesus, Maria og Josef. Msgr. Peter Bürcher, der siden 2004 har været medlem af Kongregationen for Øst­ kirkerne og koordinator for de kristne i Det hellige Land, oplyser til Vatikanradioen, at idéen oprindeligt stammer fra den schwei­ ziske forfatter Daniel Pittet, hvis bog om det gudviede liv ’At elske og give alt’ er

idømmes op til seks års fængsel”. Kvindelig omskæring har været forbudt på Island siden 2005. Lovforslaget er fremsat af otte politike­ re fra fem partier, blandt andet Silja Dogg Gunnarsdóttir fra det islandske fremskridts­ parti, som udtaler: ”Vi taler om barnets ret­ tigheder, ikke om religionsfrihed. Alle har ret til at tro, hvad de vil, men børns rettig­ heder står over trosretten”. De helbredsmæssige risici og fordele ved omskæring har været genstand for debat i flere år i visse europæiske lande, selv om ingen europæiske lande har forbudt den re­ ligiøse praksis. Island, der har en befolkning på i alt ca. 334.000, har anslået færre end 1.500 musli­ mer og under 250 jøder. Agnes Sigurðardóttir, den lutherske biskop på Island, har advaret om at ”den fare, som opstår, hvis lovforslaget bliver vedtaget, er at kriminalisere jødedom og islam. Vi må undgå sådanne former for ekstremisme”. Yair Melchior, den danske overrabbiner og Yoav Melchior, rabbiner i Oslo, siger i en fælleserklæring, at ”der er ingen lande i verden i dag, som forbyder omskæring. Dette vil skabe en farlig præcedens, som kan påvirke andre lande”.

oversat til 15 sprog i et samlet oplag på fem millioner, hvoraf 1,5 million blev uddelt på

Rosenkransen kommer til at spille en central rolle på næste verdensungdomsdage, som afholdes i Panama i begyndelsen af næste år.

sidste verdensungdomsdag i 2016 i Kra­ kow, Polen. Da Daniel Pittet præsenterede bogen for pave Frans, bad paven ham om at organisere, at deltagere på verdensung­ domsdagene i Panama sammen kunne bede rosenkransen for fred. Pittet kontaktede msgr. Peter Bürcher om hjælp til at få frem­ stillet de mange rosenkranse i Betlehem i samarbejde med Caritas Jerusalem. Ærke­ biskoppen af Panama, msgr. José Domingo Ulloa, kunne oplyse, at det store torv i Pa­ nama City, hvor verdensungdomsdagene vil blive afholdt, kan rumme op imod en halv million mennesker. Derfor besluttede msgr. Bürcher, at der skulle fremstilles halvanden million rosenkranse – så hver eneste delta­ ger på pladsen får tre rosenkranse; én til sig selv, én som de kan forære til en person, de møder i Panama, og én de kan give til en person i deres eget hjemland. De mange rosenkranse forventes færdige til oktober og de vil herefterblive sejlet til Panama fra havnen i Ashdod i Israel. Rosenkransene fremstilles i oliventræ i 11 værksteder i byerne Beit Sahour, Beit Jala og Betlehem. Til dette formål skal der fremstilles i alt 81 million perler og halvanden million trækors. Der skal også bruges 750 kilometer (!) elastisk tråd, så rosenkransene kan vikles om håndleddet, hvilket mange unge foretrækker. På begge sider af hvert eneste kors bliver Betlehem og JMJ 2019 indgraveret med laser. For at lære de unge at bede rosenkransen vil der op til verdensungdomsdagene blive lanceret en app til formålet. NM

3

Internationale nyheder

Gravkirken var lukket i tre dage Niels Steensens Gymnasium Ny kommunal skat og et kontroversielt lovforslag resulterede i protestlukning af Gravkirken i Jerusalem. KONFLIKT Kirkeledere i Jerusalem

ny kommuneskat, der skulle pålægges kom­ valgte at lukke Gravkirken i tre dage i mercielle virksomheder ejet af kirkerne, fx protest mod en ny kommunal skat og et hoteller og restauranter. lovforslag, de beskrev som et ”systematisk ”Disse tiltag bryder de eksisterende afta­ og hidtil uset angreb mod de kristne i Det ler og internationale forpligtelser, der garan­ hellige Land”. terer kirkernes privilegier og rettigheder, og De katolske, græsk-ortodokse og armen­ vi betragter det som et forsøg på at svække ske kirkeledere protesterede i en fælleser­ den kristne tilstedeværelse i Jerusalem og klæring mod et lovforslag, der ville give de et brud på status quo”, sagde kirkelederne israelske myndigheder mulighed for med og fastslog: tilbagevirkende kraft at ekspropriere land­ ”Med den [seneste] diskriminerende og områder, som navnlig Den græsk-ortodokse racistiske lov, der udelukkende er møntet Kirke i de senere år havde solgt til private på de kristne menigheders ejendom, har vi investorer. nået højdepunktet for de systematiske an­ I erklæringen fra 25. februar siger kir­ greb på kristne og på kirkerne”. kelederne om lovforslaget, at ”det giver I forbindelse med annonceringen af den os alle mindelser om tilsvarende love, som nye kommunalskat sagde Jerusalems borg­ blev indført mod jøderne i Europas mørke­ mester Nir Barkat, at byen har et tilgodeha­ ste stunder”. vende på, hvad der svarer til ca. 130 mio. Tilhængere af lovforslaget fremhæver, at euro, i ikke-inddrevne skatter fra kirkelige det vil begrænse kirkernes mulighed for at aktiver med et kommercielt sigte. frasælge deres jorde til fx ejendomsspeku­ Jerusalems borgmester trak få dage efter lanter, som herefter kan tvinge indbyggere forslaget om den nye kommunale beskat­ i de pågældende områder ning tilbage efter protest­ til at sælge deres boliger lukningen af Gravkirken, til under markedsprisen, der er en af Israels største inden de river alt ned og turistattraktioner. I stedet bygger nyt og dyrt. Kir­ vil myndighederne nu kerne frygter, at en sådan forhandle med kirkele­ lov fremover vil gøre det delsen om en løsning. Det vanskeligt, ja nærmest meddelte den israelske umuligt at frasælge jord­ premierministers kontor besiddelser. tre dage efter, at Grav­ Mange mennesker gik forgæves Kirkelederne klagede da Gravkirken var protestlukket kirken havde lukket sine også over udsigten til en i tre dage. døre for besøgende. NM

300 unge deltager i forberedelserne til synoden De sociale medier vil spille en væsentlig rolle ved efterårets bispesynode. SYNODE For første gang nogensinde vil 300 unge fra hele verden deltage i et planlægningsmøde som optakt til en bispesynode. Mødet finder sted 19.-24. marts i Rom som led i forberedelsen til den 15. ordinære bispesynode i oktober. Temaet for bispesynoden er ’De unge, troen og kaldsskelnen’. De deltagende unge repræsenterer forskellige nationale bispekonferencer, de østkatolske kirker, kvindelige og mandlige ordensfolk samt præsteseminarister. På mødet vil også deltage repræsentanter fra andre kristne kirker og andre religioner samt eksperter inden for områderne uddannelse, kultur, idræt og kunst – eksperter ”engageret i at hjælpe unge med at finde deres kald i livet”, ifølge synodesekretariatet. ”På dette præsynodale møde ønsker vi at lytte til de unge for bedre at forstå deres si­ tuation: om deres rolle som voksne, deres tro og vanskeligheder ved at være kristne, hvordan de finder deres kald i livet, deres syn på Kirken i dag og deres ønsker til den”, forklarer kardinal Lorenzo Baldisseri, gene­ ralsekretær for bispesynodens sekretariat. Han tilføjer, at på mødet vil også deltage unge mænd og kvinder fra samfundets pe­ riferi, herunder ofre for menneskehandel og prostitution. Filippo Passantino, en ung italiener, der deltager på det præsynodale møde og også deltog på kardinal Baldisseris pressemøde,

forklarede, at en gruppe unge er i færd med at udvikle en profil for efterårets bispesynode på de sociale medier, så det bliver ”et åbent forum for alle”. Blandt andet vil man via det sociale medie WhatsApp give unge fra hele verden mulighed for at sende beskeder og stille spørgsmål under selve synoden. En anden af mødets deltagere, Stella Marillene Nishimwe, en ung kvinde fra Burundi, var også til stede på pressemødet. Hun håbede, at synoden ville markere begyndelsen på en ny æra i Kirkens dialog med ”alle unge mennesker, ikke kun katolikker. Jeg vil gerne opfordre alle unge i verden til at gribe denne gunstige mulighed, Kirken tilbyder os for at lade vores stemme nå så langt ud som muligt”. Ifølge kardinal Lorenzo Baldisseri vil input fra mødet i marts blive præsenteret for paven efter mødets afslutning, og de vil blive indarbejdet i arbejdsdokumentet Instrumentum Laboris, der udgør grundlaget for synodefædrenes drøftelser i oktober. Synodesekretariatet oplyser, at man indtil videre har modtaget over 221.000 (!) besvarelser via det online spørgeskema, som unge har haft mulighed for at besvare. Desuden er det muligt at komme med input via Facebook-grupper på flere forskellige sprog via et link på synodens hjemmeside www.synod2018.va. NM

...søger afdelingsinspektør

Niels Steensens Gymnasium søger en afdelingsinspektør til grundskolen pr. 1. august 2018. Niels Steensens Gymnasium er en katolsk privatskole med ca. 700 elever fra 6. klasse til 3g. Skolen er en del af et netværk af jesuiterskoler med mere end 2. mio. elever over hele verden, og skolens undervisning og øvrige aktiviteter er præget af det ignatianske dannelsessyn. Et dannelsessyn opkaldt efter Ignatius af Loyola (14911556), grundlæggeren af den katolske jesuiterorden som lagde fundamentet for en moderne pædagogik, der vægter refleksion og bygger bro mellem videnskab og religion. Skolen har en stærk international profil med kontakter og udveksling med skoler i mange lande (Kina, Indien, Frankrig, Tyskland og USA). Niels Steensens Gymnasium indgår desuden i tæt dialog og samarbejde med 11 britiske jesuiterskoler, hvilket bl.a. betyder udveksling, fælles ledermøder og efteruddannelse af skolernes personale. VI TILBYDER EN SKOLE MED • en høj faglighed i forhold til både stærke og mindre stærke elever • fagligt veluddannede lærere engagerede og motiverede med baggrund i skolens værdigrundlag • en åben atmosfære præget af lærere med internationalt udsyn og mange elever med bred international og etnisk varieret baggrund • et syn på dannelse, hvor elever præges til personligt ansvar og medmenneskelighed • et velfungerende samarbejde mellem elever, forældre, lærere og ledelse baseret på dialog og gensidig respekt VI SØGER EN AFDELINGSINSPEKTØR DER • Kan identificere sig med skolens værdigrundlag • Har ledelsesmæssig erfaring og lyst til at påtage sig varierende ledelsesmæssige opgaver i forhold til både pædagogiske og administrative medarbejdere • Har erfaring med pædagogisk udviklingsarbejde og glæder sig til at arbejde med skolens pædagogiske udvikling • Har stærke administrative evner og gerne erfaring fra arbejde med time- og fagfordeling, eksamensplanlægning og vikardækning • Kan være ansvarlig for en velfungerende kontakt til elever og forældre i grundskoleafdelingen • Ser en spændende udfordring i at rekruttere elever både til en privat grundskole og et privat gymnasium med et fælles værdigrundlag • Er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt • Har gode samarbejdsevner Afdelingsinspektøren refererer til rektor og er rektors stedfortræder i forhold til grundskolen Undervisning: et til to hold alt efter de konkrete omstændigheder det pågældende skoleår. Ansøgningen stiles til bestyrelsen for Niels Steensens Gymnasium og sendes til rektor Lise Baadsgaard Jepsen, jp@nsg.dk Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til rektor Lise Baadsgaard Jepsen, tlf. 39 16 23 51. Ansøgningen skal være skolen i hænde senest d. 20. april 2018. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Læs mere om skolen på www.nsg.dk

Tag et PREP-kursus – og få nye vitaminer til jeres parforhold Caritas tilbyder kurser i: • København: Uge 22-26 fem mandag aftener. • Horsens: Uge 38 + 40 to hele lørdage. Spørgsmål? Kontakt Andreas Riis: ari@caritas.dk eller 3818 0001 TILMELD PÅ CARITAS.DK

Caritas Danmark

4

Kort nyt

Mirakel nr. 70

FRANKRIG Miraklet skete 11. juli

2008 og blev meddelt ti år senere på 160-årsdagen for Maria-åbenbaringerne i Lourdes og gælder helbredelsen af sr. Bernadette Moriau. Sr. Bernadette Moriau, franciskansk oblatsøster af Det hellige Hjerte, blev helbredt for en mangeårig lammelse efter et besøg på det sydfranske valfartssted. Bureau Médical International i Lourdes har undersøgt tilfældet og har nu fastslået, at helbredelsen er videnskabelig uforklarlig.

’The Bible says’ død 99 år

USA Baptistpræsten Billy Graham blev kendt som den mest indflydelsesrige kristne prædikant i det 20. århundrede. I løbet af karrieren var han rådgiver for flere amerikanske præsidenter. Billy Graham blev kaldt Amerikas pastor og det anslås, at Graham nåede ud til over 210 mio. mennesker verden over i løbet af sin karriere. Han øvede stor indflydelse på USAs religiøse liv gennem sine prædikener i medierne og sin aktivisme, og ’the Bible says’ blev hans slagord.

Hinduister på krigsstien

INDIEN Der skete i 2017 dobbelt så mange overfald på kristne i Indien som året forinden. Overfaldene begås af hinduistiske ekstremister som led i en kampagne om, at religiøse mindretal udgør en fare for staten. Forfølgelsen spænder fra trusler og fysisk vold til ødelæggelse af kirkelige ejendomme; men udbredelsen af falske rygter mod kristne er også øget. Angreb mod kristne er accelereret efter at det hinduistiske, nationalistiske Bharatiya Janata-parti vandt valget i 2014, hvor Narendra Modi blev premierminister. Partiet har nu flertal i landets parlament. Hovedparten af overfaldene sker i fire af Indiens 29 stater – Uttar Pradesh, Madhya Pradesh, Tamil Nadu og Chhattisgarh. Kristne udgør 2,3 procent af Indiens befolkning, hvor 80 procent bekender sig til hinduismen.

Tal med én røst

FINLAND Den nordiske Bispekonferen­

ce har netop holdt sit plenarmøde i Turku. Et økumenisk møde med nordiske luthe­ ranske biskopper indgik i biskoppernes 5-dage lange plenarmøde. Den økumeni­ ske dialog må ikke udelukkende bestå af ord, men altid ledsages af gerninger, var en af konklusionerne fra mødet. Biskopperne drøftede også forholdet mellem kirke og stat i de nordiske lande, hvor en af de største udfordringer for Den katolske Kirke i Norden fortsat er de ulige vilkår for de forskellige kirkesamfund. Den nordiske Bispekonference regner med at holde sit ad limina-besøg i Rom 6.12. juni 2018. Udover audiens med pave Frans er der også planlagt besøg i flere af kuriens afdelinger. De nordiske biskopper vil desuden fejre messe i kardinal Arbore­ lius’ titulærkirke Santa Maria degli Angeli.

Internationale nyheder

Paven puster nyt liv i overgrebskommission Udnævnelser og en særlig efterforsker skal styrke Kirkens indsats på overgrebsområdet. Tekst: Niels Messerschmidt

VATIKANET Pave Frans har reorganiseret

den pavelige overgrebskommission og udnævnt nye medlemmer, mens flere siddende medlemmer får forlænget deres mandat. Vatikanet meddelte den 17. februar, at kardinal Seán O’Malley fortsætter som formand for kommissionen og at der blandt de nye medlemmer vil være overgrebsofre. Det er dog ikke oplyst hvem de pågældende er. De ni nye medlemmer er professor Ben­ yam Dawit Mezmur (Etiopien), sr. Arina Gonsalves (Indien), msgr. Neville Owen (Australien), Sinalelea Fe’ao (Tonga), pro­ fessor Myriam Wijlens (Holland), professor Ernesto Caffo (Italien), sr. Jane Bertelsen (Storbritannien), Teresa Kettelkamp (USA) og Nelson Giovanelli Rosendo Dos Santos (Brasilien). Otte medlemmer har fået forlænget deres mandat, nemlig dr. Gabriel Dy-Liacco (Phi­ lippinerne), biskop Luis Manuel Alí Her­ rera (Colombia), p. Hans Zollner SJ (Tysk­ land), professor Hannah Suchocka (Polen), sr. Kayula Lesa (Zambia), sr. Hermenegild Makoro (Sydafrika) og msgr. Robert Oliver (USA). Den nye kommission mødes første gang i april, og der er planlagt et privat møde med en gruppe overgrebsofre.

ofrene og deres lidelser”. På sine udenlandsrejser bruger pave Frans almindeligvis tid sammen med det stedlige jesuiterkommunitet. Det var også tilfældet under hans besøg i Chile og Peru i januar. Disse samtaler offentliggøres nor­ malt i ugerne efter i transskriberet form i det italienske jesuitmagasin Civiltà Cattolica. I pavens samtaler med jesuitterne i Chile den 16. januar fremgår det af Civiltà Cattolica, at jesuitterne ikke havde spurgt paven om den i chilenske medier meget omtalte sag om biskop Juan Barros, som paven hav­ de udnævnt i 2015, og som anklages for at dække over overgreb begået af hans mentor p. Fernando Karadima. Paven mødtes med jesuitterne i Santiago i begyndelsen af sit besøg i Chile. Tidligere samme dag havde han mødt en lille gruppe af overgrebsofre, oplyste Vatikanets presse­ kontor. Mødet med ofrene og de chilenske jesuitter fandt sted ,få dage før chilenske journalister spurgte paven om anklagerne mod biskop Barros, og hvor paven svarede: ”Den dag, de kommer med beviser mod bi­ skop Barros, vil jeg udtale mig. Der er ikke skyggen af bevis mod ham”.

Et bevæget retsmøde

Pave Frans har siden undskyldt sin bemærk­ ning, og umiddelbart efter sin hjemkomst til Rom pålagde han ærkebiskop Charles Scicluna af Malta, en erfaren efterforsker, at rejse Chile og interviewe overgrebsofre. Første stop var New York, hvor han holdt et fire timer langt møde med et af de chilenske overgrebsofre, Juan Carlos Cruz, nu bosid­ dende i USA. ”For første gang havde jeg fornemmel­ sen af at nogen lyttede til mig,” sagde Cruz efter mødet og tilføjede, at Scicluna havde fået mange oplysninger, og at ærkebiskop­ pen under retsmødet havde været følelses­ mæssigt påvirket. Et brev, som Juan Carlos Cruz skrev for tre år siden, har nu tvunget Vatikanet til at forklare sig. Brevet, som tidligere i år blev lækket til pressen, indeholder alvorlige an­ klager mod biskop Juan Barros. Han skulle i 1980’erne som præst ved flere lejligheder – uden at gribe ind – have overværet, hvor­ dan den af Vatikanet senere dømte ordens­ broder Fernando Karadima begik seksuelle overgreb på flere unge. Brevet er en yderst penibel sag for Vatikanet, der skulle have modtaget det, uger forinden paven indsatte Barros som biskop af Osorno i 2015. Pave Frans forklarede under sit besøg i Chile i januar, at der ikke fandtes beviser for at Barros – da han blev indsat som biskop af Osorno – skulle have hemmeligholdt viden om Karadims seksuelle overgreb. Barros’ indsættelsesmesse blev skæmmet af hund­ redvis af demonstranter, der højlydt forsøg­ te at afbryde ceremonien i domkirken. De vedholdende protester mod Barros var med til at kaste en skygge over pave Frans´besøg i Chile.

Hyppige fredagsmøder

Meddelelsen om reorganiseringen af over­ grebskommissionen kom samme dag som en af Vatikanet udpeget efterforsker vil høre vidneudsagn i New York fra et vigtigt overgrebsoffer i den chilenske coverupskandale. To dage forinden blev det kendt i offentligheden, at pave Frans under et møde med chilenske jesuitter i januar havde afslø­ ret, at han flere fredage havde mødtes med overgrebsofre – hvilket chefen for Vatika­ nets pressekontor kommenterede den 15. februar. ”Jeg kan bekræfte, at Den hellige Fader flere gange om måneden mødes med over­ grebsofre både enkeltvist og i grupper”, sagde kommunikationschef Greg Burke. ”Pave Frans lytter til ofrene og forsøger at hjælpe dem med at læge de alvorlige sår som følge af overgrebene. Møderne foregår med størst mulig diskretion af hensyn til

Biskop Juan Barros’ indsættelsesceremoni i domkirken i Osorno i 2015 blev skæmmet af vrede demonstranter. Foto: Reuters.

Foreslår at oprette flere overgrebsdomstole Forslaget skal styrke sagsbehandlingen af gejstlige overgrebssager. OVERGREBSSAGER

Pave Frans’ rådgiverorgan har på deres møde i slutnin­ gen af februar drøftet et forslag fra kardinal Séan O’Malley (formand for den pavelige overgrebskommission) om at oprette kir­ kelige domstole rundt om i verden, der kan behandle gejstlige overgrebssager. Vatican Insider skriver, at godt 1.800 overgrebssa­ ger venter på at blive gennemgået. Ifølge forslaget skal disse regionale dom­ stole være underlagt Troslærekongrega­ tionens jurisdiktion, og forslaget kommer i forlængelse af en ommøblering og styrkelse

af den pavelige overgrebskommission. For­ slaget lægger op til, at man – fra et teknisk perspektiv – decentraliserer sagsbehand­ lingen af overgrebssager uden at svække Troslærekongregationens myndighed og ansvar i disse sager. Kardinal O’Malley, ærkebiskop af Boston – et af de amerikan­ ske bispedømmer, som har været hårdest ramt af gejstlige overgrebssager – har ind­ arbejdet dette i sit forslag. Vatican Insider skriver, at der pt. er godt 1.800 verserende overgrebssager. Ikke alle kan klassificeres som pædofile overgreb (i

mange tilfælde var ofrene unge, som endnu ikke fyldt 18 år) og vigtigst af alt mangler man fortsat at verificere troværdigheden af anklagerne. Baggrunden for O’Malleys forslag er, at Troslærekongregationen, der ledes af ærkebiskop Luis Francisco Ladaria Ferrer SJ, er overbebyrdet med arbejde. I tillæg hertil kommer kompleksiteten i at behandle sager i lande med ofte meget for­ skellige lovgivninger og kulturer. Daværende pave Johannes Paul II be­ sluttede i begyndelsen af årtusindskiftet, at Kirkens interne behandling af gejstlige overgrebssager skulle overdrages til Tros­ lærekongregationen, hvis præfekt dengang var kardinal Joseph Ratzinger (den senere Benedikt XVI). NM

5

Søndagens tekst PRÆDIKEN ”Herre, vis mig din vej, og

gør mig villig til at gå den”. Sådan bad den hellige Birgitta fra Vadstena. Et par af disciplene kommer til Jesus og fortæller, at nogle grækere gerne vil møde ham. Men Jesu svar er: ”Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres”. Vi kan næsten forestille os den glæde, der nu kommer blandt disciplene, for nu vil Jesus endelig gøre det han hele tiden har sagt, nu vil han endelig indtage sit kongedømme. Det er jo det, alle hans tilhængere har ventet på, og ikke bare dem, men mange i befolkningen, som er lede og kede af alle de såkaldte ’kloge hoveder’ Endelig får de nu skovlen under farisæerne og de skriftkloge som går mere op i at være så ’perfekte’ og ’rigtige’, og gå med de ’rigtige klæder’, at de glemmer almindelige mennesker som de egentlig skulle være tjenere for. Glæden varer dog kort, for lige efter svarer Jesus dem med ordene: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver der kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det megen fold”. Disciplene må nu stå med måbende ansigter, og mange spørgsmål. Vil alt det de har håbet på nu ikke blive til noget, og hvor er så al retfærdigheden henne? Det er tydeligt, at disciplene tænker som jordiske mennesker, og ikke som Gud tænker. Selv om de har gået sammen med Jesus i flere år, og burde kende ham, kan de stadig ikke begribe hvad som nu foregår, de er både blinde og døve. Hvor ofte har Jesus ikke talt til dem om næstekærlighed, om at tjene hinanden dele med andre, tage sig af enker og fattige, og ikke mindst om, at han vil uddrive den onde fra denne verden! Er det alt sammen spildt? Nej, intet af det som sker, er spildt, det er alt sammen Guds vilje. Jesus er hvedekornet som falder i jorden og spirer. Ved at dø, kan der opstå nyt liv, og det er netop hvad som sker. Jesus skal lide stor smerte, han skal piskes og blive hudstrøget, han skal hånes, spottes og spyttes på, og ikke mindst skal han forlades af alle, selv sine nærmeste venner, sine egne disciple. Satan, som vi desværre giver så megen plads i vort liv, vil tage plads i Judas som så vil forråde Jesus, udlevere ham til soldaterne, og alt dette for en smule penge, som han alligevel vil kaste fra sig, da han ikke kan leve med den smerte at have udleveret Jesus til retsforfølgelse, en retssag uden retfærdighed. Vi kender alle udfaldet. Efter at pøbelen havde råbt, Jesus skulle korsfæstes, turde Pilatus ikke gøre andet. Korset, det store tunge kors må Jesus selv, med alle de smerter han har, bære til Golgata, og nu hænger han der, med en tornekrone på hovedet. Vi kan ikke forestille os noget mere frygteligt, nedværdigende og grusomt! Som vi ved, så har Jesus, som jo er fuldt menneske, men også Gud, den store smerte og angst, at han sveder blod. Han ved hvad der skal ske, og derfor har han lyst til at slippe fri, og i Gethsemanes have beder

Hvedekornet (Joh 12,20-33) EVANGELIUM Blandt dem, der drog op til Jerusalem for at tilbede Gud ved festen, var der nogle grækere. De kom hen til Filip, som var fra Betsajda i Galilæa, og sagde til ham: ”Herre, vi vil gerne se Jesus”. Filip kom og sagde det til Andreas, og Andreas og Filip kom og sagde det til

Hvordan følger vi Jesu vej? Der er kun én vej at gå, nemlig hvedekornets vej. Tekst: Pater Bernhard Kofod CssR han: ”Fader, frels mig fra denne time!” Men i næste åndedrag: ”Nej, det er jo derfor, jeg er nået til denne time!” Det var jo hele målet med hans liv. Det, han søger, er Faderens ære og vilje, ikke sin egen Han skulle jo som hvedekornet falde i jorden og dø for at give verden liv. Uden Jesu død på korset havde vi ikke nogen fremtid, ville vi være som døde. Midt i dette grusomme og forfærdelige syn ser vi Jesus, som den der er løftet højt op på korset; men samtidig ser vi også Jesus, som er ophøjet til den guddommelige verden, altså til himlen. Han hænger med udbredte arme som siger: ”Kom til mig, alle I som er trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.” Jesus siger: ”Følg mig!” Det betyder ganske enkelt, at Jesus udpeger vejen for os, han viser den vej du og jeg skal gå. ”Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare

det til evigt liv”. Der er altså ikke mange veje for os at vælge imellem. Hvis vi vil kende og følge Jesus, er der kun én vej at gå, nemlig hvedekornets vej. Hvordan gør vi så det, hvordan følger vi Jesu vej? Dette kræver, at vi gør op med os selv, om vi vil gå den nemme, det vil sige, den lige vej, uden at tænke på andre end os selv, eller gå den vej Jesus har vist os. Dette er et bevidst valg som hver enkelt af os skal tage, og med dette valg kommer vi til at stå til regnskab, når vi en dag skal stå for Guds domstol. Hvis vi ser på vore mange medkristne ude i den store verden, ikke mindst i Det hellige Land, så falder det os hurtigt ind, at mange af dem lever som martyrer. De lever under forskellige former for tyranni, dvs. de har ikke friheden til selv at vælge deres vej uden risiko for deres liv. De lever ofte i et land, hvor kristendommen lever

under et hårdt pres fra deres regeringer eller andre muslimske medborgere, som ikke vil tolerere den kristne tro, troen på den treenige Gud. For os, som lever i et frit og demokratisk samfund, er det meget bekymrende, for vi, her i vort lille land, kan jo gøre som vi vil. Vi skal ikke kæmpe os gennem livet med angsten for at blive overfaldet, eller slået ihjel når vi tager i kirke, taler om Gud, eller udøver vores kristne tro. De derimod, de er lænket på hænder og fødder. Alligevel skal vi også passe på. Oftere og oftere bliver, i demokratiets og den humanistiske tankegangs navn, den kristne tro nedgjort i vores samfund. Disse ytringer kommer både fra enkelte politikere og flere af vore medborgere. Også i EU sker der stramninger. I flere lande forbyder man kors og andre religiøse genstande i det offentlige rum. Her skal vi råbe op, og ikke være alt for passive, for så kan det også gå galt her i landet. Jesus er hvedekornet, som faldt i god jord, og derfor må vi, i tro og tillid, lægge alt hvad der ligger i os frem for Den treenige Gud, og bede om Hans beskyttelse. Herre, vis os din vej, og gør os villige til at gå den.

”

Jesus. Men Jesus svarede dem: ”Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min

tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære”. ”Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time. Fader, herliggør dit navn!” Da lød der en røst fra himlen: ”Jeg har herliggjort det, og jeg vil atter herliggøre det”. Folkeskaren, som stod der og hørte det, sagde, at det var torden. Andre sagde: ”En engel talte til

Det er tydeligt, at disciplene tænker som jordiske mennesker, og ikke som Gud tænker. Selv om de har gået sammen med Jesus i flere år, og burde kende ham, kan de stadig ikke begribe hvad som nu foregår, de er både blinde og døve.

ham”. Jesus sagde til dem: ”Den røst lød ikke for min skyld, men for jeres skyld. Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud. Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig”. Det sagde han og betegnede dermed, hvordan han skulle dø.

6

Troens stemmer

”DUK har været mit trosfællesskab” I forbindelse med DUKs 70 års jubilæum senere på året tegner tidligere og nuværende medlemmer af DUK i dette og i kommende numre en række portrætter af Danmarks Unge Katolikker. Tekst: Filip Lazarow, formand i Svendborg lokalforening

DUK 70 ÅR ”Gå hen og gør alle folkeslagene mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn” (Matt 28,19). Definitionen af evan­ gelisering er at sprede det glade budskab, at dele evangeliets glæde. Det er en fantastisk følelse at kunne give troen videre, og selv blive styrket i den. En følelse som motive­ rer én til at fortsætte. Ikke nødvendigvis på grund af det, som man selv opnår, for suc­ ces er ikke hvad man selv opnår, men hvad man inspirerer andre til. Dette er ikke nemt, og det er bestemt ikke noget vi kan gøre alene. Vi har brug for hinanden. Vi har brug for et fællesskab. Et fællesskab i troen! Troen på Gud er ikke altid lige nem. Det er der ingen, som har lovet os. Alligevel er jeg overbevist om, at uanset hvad, er det den bedste vej. Heldigvis bor vi i et land, hvor vi har muligheder for at kunne hjælpe hinanden i et trosfællesskab. For mig har DUK været mit trosfællesskab. Et fællesskab som ikke kan defineres med ord, som har gjort denne artikelskrivning en del

sværere. Derfor må jeg prøve mig frem. Prøve at udtrykke min glæde med ord og ikke mindst gerninger. Derfor besluttede jeg i 2016 at blive kateket i Svendborg menighed. Dette har været et valg, jeg aldrig har fortrudt. Et valg der har dannet mig som et bedre menneske, og som har hjulpet mig på vej, og inspireret børnene. For børn og unge er forbilleder skabeloner, som vi vil forme os efter. Dette er en del af vores natur. At være inspireret af andre er et resultat af deres godhed. Derfor er godheden vel åbenlys i DUK, siden både mine venner og jeg altid har villet være ledere i DUK. Jeg takker alle ledere, som jeg har haft på mine utallige lejre. Jeg takker også alle dem jeg ikke har haft på grund af jeres engagement. I har alle været skyld i, at jeg har fået så mange vidunderlige minder, så gode venner og ikke mindst en styrket tro. Jeg tvivler på, at jeg vil have været troende i dag uden DUK. Som lille forbandt jeg troen med en lang messe, som jeg ikke helt forstod. En messe som var 60 minutters kedsomhed.

Den kærlighedsfulde vandring Elisabeth Tasarek Dahlerup udgiver digte, der formidler dybe erfaringer i et enkelt billedsprog. LYRIK Tre kors mod en lysende blå himmel. Over det midterste kors er der et ildhav. Det er forsiden til digtsamlingen Vandringer i ørkenen. Digtene er skrevet af Elisabeth Tasarek Dahlerup og udgivet på forlaget Mellemgaard med støtte fra Veluxfonden. De fleste af digtene er fra sommeren 1979 og et par år frem. Elisabeth havde dem liggende i skuffen i mange år, men begyndte at arbejde med dem igen, og efter et helt års redaktionsarbejde var de nu klar til tryk. I 2015 udgav hun ”Breve fra Medjugorje – en pilgrimsfærd”, der er skrevet som en samling breve. I Medjugorje kom hun til at opleve forskellen mellem det teoretiske – sin paratviden fra katekismen og den helt konkrete erfaring af, hvordan Maria leder os til Jesus. Hovedtemaet i ”Vandringer i ørkenen” er åndelig kærlighed og længslen efter Gud. Denne mystiske erfaring er fastholdt i en række digte, der formidler mystikkens dybe erfaringer om Guds kærlighed i et enkelt sprog. Har du altid været troende? Ja, troen har jeg med hjemmefra. Min far var fra Litauen og lærte mig at slå korsets tegn, knæle foran Sakramentet og andre former for katolsk fromhedsliv. Min mor var protestant. Hun var også troende, men gik ikke i kirke. Hun lærte mig at holde af salmerne. I Folkekirken ligger mystikken i salmerne. Jeg oplever en forskel mellem det katolske og det protestantiske på den måde, at i Folkekirken taler man ikke om sin tro – det opleves som meget privat, mens katolikkerne er langt mere åbne om deres trosliv. Det meste af mit liv har jeg været medlem af menigheden i Sankt Vincent Kirke i Helsingør. Her har jeg forskellige

opgaver som gudstjenesteleder og kommunionsuddeler. Jeg har fulgt Sankt Vincent Søstrene gennem mange år, da de boede her i Helsingør, så da jeg forrige år var i Rue du Bac (Sankt Vincent Søstrenes moderhus i Paris), var det ligesom at komme hjem igen. Digtene er vokset frem af de erfaringer jeg gjorde, da jeg begyndte at meditere over Højsangen. Jeg talte med en præst om, hvor svært jeg havde ved at tro, og han anbefalede mig at meditere over Højsangen. Jeg kendte den selvfølgelig godt fra messen; men det var først nu, jeg begyndte at forstå den dybere betydning af teksten og kom til at kende den på en helt ny måde. Jeg begyndte også at læse Teresa af Avila og Johannes af Korset. Og i 80´erne var jeg meget på retrætehjemmet i Norraby, der er

Elisabeth Tasarek Dahlerup. Privatfoto.

Filip Lazarow. Privatfoto. DUK har så valgt at udvide tidsperioderne over mange weekender, endda uger, og samtidig har de formået at gøre troen til mange dages morskab. Nu forbinder jeg troen med glæde; evangeliets glæde Når mine jævnaldrende taler om frivilligt arbejde er mange på jagt efter et pænere CV. Men DUK kan ikke beskrives med ord. Men forestil jer at man kunne, og hvem som helst kunne se al den latter, glæde, melodier og harmonier som DUK skaber. Så vil sådan et CV kunne gøre dig til præsident på stedet! DUK skal opleves. Dels fordi det er så intenst; men også fordi det er som at præget af bøn og stilhed. Har du et råd til andre der har svært ved at tro? Ja, mit råd er dette: Hold fast hele tiden hvis du har svært ved at tro. Kom og vær med i messen – forbered dig og læs dagens tekst. Bliv ved med at bede rosenkransen og Fadervor. Som jeg skriver i min bog, er det især hengivelsen og tilbedelsen af Gud, der leder en sjæl på vej. Og vær opmærksom på folk der har brug for hjælp. Jeg har også selv haft troskriser– navnlig under pædofiliskandalen. Der tænkte jeg flere gange – er det nu, jeg skal tage mit gode tøj og gå? Men det gjorde jeg ikke. For det er jo Gud og ikke præsterne, vi tror på. LR

miste jordforbindelsen og lande i en anden virkelighed, som byder på alt hvad man kan forlange og mere endda. Folkene som trækker i trådene bag kulisserne gør det frivilligt. Ikke på grund af et smukt pyntet CV, men på grund af en glæde som skal udbredes og deles. Der er jo ingen mening med et overskud, hvis ikke det bliver brugt. Tænk engang at DUK fylder 70 år! Det er helt utroligt hvor lang tid siden, at DUK erfarede sit første smil. Det var jo dengang, jeg så det hele oppefra. Jeg var på mit første arrangement i 2008. Det er jo også 10 års jubilæum for min tid i DUK. Men hvad vil jeg fejre? Jeg vil fejre al den frugt de 10 år i DUK har givet mig og mine venner. Men jeg kan slet ikke forestille mig i min vildeste fantasi, hvor meget frugt DUK har givet gennem hele 70 år. Det må være endnu mere ubeskriveligt end DUK i sig selv. 70 års alderen plejer at være alderen, hvor folk trækker sig lidt tilbage og nyder pensionen. Men DUK formår – trods sin alder – at blive vildere, jo ældre organisationen bliver. År for år bliver bedre og bedre, og jeg ved, at årene forude bliver endnu bedre. Jeg håber, at fremtiden bliver så lys, at Jesus vil kunne identificere sig med organisationen. For at nå dette mål må vi fortsat arbejde sammen og lade Helligånden skinne igennem os. Lad os dele vores glæde af frivillighed og kærlighed. Tage hinanden i hænderne, vandre mod Lyset, og lægge skyggerne bag os. Lad os gå ud og gøre alle folkeslagene til Jesu disciple.

7

Caritas Danmark Skruen strammes over for kristne

”Der er mange udfordringer for Kirken i Indien og dermed også i forhold til det at være biskop. Det er bestemt ikke altid nemt at være kristen i verden; men i Inden bliver det tiltagende vanskeligere. De ledende politiske kræfter med præsidenten i spidsen gennemfører en ’hinduisering’. Skruen strammes over for andre religioner og ikke mindst de kristne. Dertil kommer de finansielle udfordringer for Kirken, da befolkningen for det meste er fattig. Den katolske Kirke er der – som i Danmark – afhængig af støtte fra udlandet”. Det skinner ligesom igennem, at nok kan der være store udfordringer i forhold til at være i biskop i København og være Kirke i Danmark, men de er af en anden karakter end det, Czeslaw ville møde som biskop med virke i Nordøstindien.

Noget andet at være biskop i Nordøstindien… Vi kan lære meget af Indien, siger biskop Czeslaw. Tekst og foto: Jann Sjursen, generalsekretær for Caritas Danmark

INTERVIEW ”Sansen for religion er

langt større, selvom Indien er ved at blive en moderne stat. Sekulariseringen er ikke trængt så langt ind i befolkningen som i den vestlige verden. Selvom kirke og kristendom er i absolut mindretal, så er der stor respekt blandt folk for Den katolske Kirke og ikke mindst for det, der er helligt. Det sidste kunne vi i øvrigt godt lære noget af i Danmark”, siger biskop Czeslaw.

Han var i januar måned i Nordøstindien, og det var en overvældende oplevelse for der er ”så meget liv og så mange kulturer i Indien generelt”. Det primære formål var at orientere sig i forhold til det arbejde, Caritas Danmark gennemfører der sammen med partnere. Besøget gav samtidig et helt unik indblik i den måde, Kirken i Indien fungerer på. Hele tre bispedømmer og biskopper blev således besøgt.

Hvilken forskel på 19 år

Biskoppen og de øvrige repræsentanter for Caritas Danmark mødte ”hele det katolske udtræk” under rejsen. Besøgte flere ordens­ samfund, katolske institutioner og kirke, som mange gange også udgør en del af in­ frastrukturen i Caritas’ arbejde. Sidst, men ikke mindst deltog delegationen i en præ­ stevielse. ”Præstevielsen med 2500 deltagere viste til fulde Kirkens vitalitet. Fra nær og fjern i Tezpur bispedømme kom folk for at være en del af det der foregår i Kirken, ja, for at fejre deres tro og glæde over ordinationen af endnu en præst. Det var fantastisk at være med til. Selvom det og meget andet umiddelbart var anderledes end Kirken i Danmark, så var det alligevel helt ’hjemligt’. For Kirken er jo universel, selvom den

Pastor Christian Noval, der som bestyrelsesmedlem også deltog i rejsen, er enig: ”I det øjeblik du arbejder med kvinder i Nordøstindien, ændres samfundet for alvor. Det samme sker ganske enkelt ikke, når det er mændene. Ikke sådan at forstå, at der bliver opbygget et modsætningsforhold mellem kvinder og mænd; men der er bare

et større drive i retning af forandring, når det gælder kvinderne. Måske fordi de også har så meget at vinde i forhold til deres egen stilling i samfundet. Det handler om en ligeværdig og respekteret del af fællesskabet både på familieplan og i lokalsamfundet”. De to bestyrelsesmedlemmer har ikke glemt mændene! Dels er der mænd med i programmet i Nordøstindien, og dels er udgangspunktet selvfølgelig familien og fællesskabet som helhed, hvor mænd som kvinder, børn som voksne bidrager. Det nye er imidlertid, at kvinderne rykker. Derfor er de den største del af målgruppen, når det gælder om at etablere grupper på hver 1015 medlemmer. De sparer op sammen for på den måde at kunne låne af den fælles

Christa Bonde fortæller om sit syn på sagen. Foto: Jann Sjursen.

Pastor Christian Noval lytter, mens bønderne fortæller om deres erfaringer. Foto: Jann Sjursen.

Kvinderne rykker i Nordøstindien. Tekst: Jann Sjursen, generalsekretær for Caritas Danmark

SELVHJÆLPSGRUPPER ”Det er slående, hvor stor en betydning, det har haft for kvinderne. Overalt blev vi mødt med vidnesbyrd om, at ”før kom vi ikke rigtigt ud fra hus og hjem, men nu går vi til møder” til, at ’vi har fået et netværk, hvor det ikke bare handler om at spare op, men om at hjælpe hinanden’ og endelig, ’at nu tør vi tage ordet til møder i landsbyen og gå til forhandling med bankerne om lån’”.

Hele det katolske udtræk

Respekt og ligeværd for kvinder

19 års arbejde i Indien

Hvordan sætter man ord på 19 års indsats og resultater af Caritas Danmarks arbejde i Nordøstindien? Formanden for Caritas Danmark, Christa Bonde, er ikke et øjeblik i tvivl om, hvad hun mener har haft størst betydning efter at have mødt og talt med utallige kvinder – og mænd – på en orienteringsrejse til Nordøstindien: ”Jeg husker især ét eksempel, der med syvtommersøm fastslog betydningen for kvinder. En kvinde fortalte, at hendes søn var blevet reddet fra døden på grund af den spare-låne-gruppe, som hun er med i. Barnet havde brug for dyr medicin, som hun simpelthen ikke turde købe for lånte penge, for tænk, hvis barnet alligevel døde! Kvinderne i gruppen tog imidlertid den beslutning, at det var nu, og at medicinen skulle købes af penge fra gruppens opsparing. Det eksempel siger alt”, siger Christa Bonde, hvis kropssprog og engagement understreger det.

rundt omkring i verden er præget af lokale kulturer og traditioner”.

Hjælp til selvhjælp – det nytter

Biskop Czeslaw er imponeret over, hvad han så på besøg i landsbyer og hos familier privat. Møder og samtaler gav et godt indblik i resultaterne af mange års Caritasarbejde. ”Caritas Danmark har hjulpet og brugt mange penge fra indsamlinger og Danida, ja, men bøndernes eget engagement har været det drivende. Det står klart tilbage for mig efter besøget. At det handler om hjælp til selvhjælp. ”I disse år er der meget fokus på, at vi skal hjælpe folk i nød som følge af krig og ødelæggelse. Det skal vi selvfølgelig også. Men at løfte fattige mennesker permanent ud af fattigdom, så der kommer mad nok på bordet, så børn kommer i skole og få sig en uddannelse osv. Det skaber varige for­ andringer og mindre ulighed og konflikter. Så vi må ikke nedprioritere den langsigtede udviklingsbistand”, fastslår biskoppen med adresse til Folketinget. Biskop Czeslaw er med andre ord begejstret for det, han har set. Fattige menneskers eget hårde arbejde godt hjulpet af Caritas i Danmark og partnerne i Nordøstindien har gjort en kæmpeforskel. ”Det giver noget andet at se tingene i praksis. Se at danske katolikkers og skatteyderes indsats betyder noget og er værdsat”, slutter biskop Czeslaw, der er tilbage til udfordringer og Kirken, som det ser ud i bispedømmet København.

opsparing for at øge landbrugsproduktionen med fx kyllingehold.

Låner og investerer opsparing

Gruppen kan også bruge opsparingen til at investere i fællesskab i helt kyllingehus eller væve, Fortsættes side 10 ▶

Arbejdet i Nordøstindien:

• I 19 år har Caritas Danmark, der grænser op til bl.a. Kina, Myanmar og Bangladesh, arbejdet i Nordøstindien. • Finansieringen fra Caritas Danmark ophører med udgangen af 2018 efter en femårig udfasningsplan. Det gælder både i forhold til indsamlede midler og Danida-midler. • I 2017 brugte Caritas Danmark i alt 2,0 mio. kr. på programmet i Nordøstindien. • Arbejdet sker i delstaterne Assam, Arunachal Predesh og Manipur og udfø­ res af fem partnerorganisationer (Caritas og Salesianernes hjælpeorganisation). • Over 25.000 familier og 100.000 personer er en del af programmet, der omfatter flere end 300 landsbyer. • Biskop Czeslaw, Christa Bonde og Christian Noval (formand og medlem af bestyrelsen), Jann Sjursen (generalsekretær) og præstestuderende Daniel Steiner Ebert deltog i bestyrelsesrejsen. • Bestyrelsesmedlemmer i Caritas er på orienteringsrejse internationalt en gang i hver valgperiode (4 år). • Administrationsbidrag fra Danida bidrager til ledelsens involvering i Caritas’ udviklingsarbejde.

8

Kultur

To plus to er fem Om forbindelsen mellem kristendommen og skønheden. Tekst: Elisabeth Hartman Evald

PODCAST Når jeg oplever behaget ved skønheden i Guds hus – skønheden ved de mangefarvede perler og ædelstene – så kaldes jeg bort fra ydre bekymringer. Og jeg rejser fra det, der er materielt til det, der er immaterielt. Ordene her var min parafrase over et ud­ brud, som en abbed ved navn Suger ytrede, da han stod foran hovedalteret i Saint-Denis Klosterkirke i 1100-tallets Frankrig. Kir­ ken var netop blevet renoveret, og således havde den første gotiske bygning fundet vej til verden. Da abbeden betragtede genstandene på hovedalteret – blandt andet en nadverkalk besat med kostbare ædelstene – blev han så betaget, at han oplevede at rejse væk, som han udtrykker det: Han rejste fra materia­ lerne på alteret til en art immateriel sfære. At man vitterlig kan foretage sig sådan en rejse, lyder formodentlig som en halvspe­ kulativ affære. Alligevel må jeg indrømme, at Sugers ord ræsonnerer med min egen er­ faring: Jeg kender udmærket til at blive så fuldstændig opslugt af noget smukt, at jeg standser op og glemmer tid og rum. Det er, som om nogle ting i denne verden besidder

Elisabeth Hartman Evald: Privatfoto.

en kvalitet, som andre ikke besidder – en kvalitet, der afgjort får mig til at standse op, men som trods det synes vanskelig at definere. En kvalitet, som af uransagelige årsager har det med at opstå, når ellers helt almindelige materialer kombineres: Når ke­ delige grå byggesten sammensættes på en ganske bestemt måde, rejser der sig plud­ selig en skøn gotisk katedral. To plus to gi­ ver fem. Ikke så underligt, at Suger beskrev denne kvalitet som én, der ikke som sådan har noget med de konkrete materialer at gøre – nej, den er immateriel. Når man står der, fængslet af skønheden ved den gotiske katedral, er det temmelig svært at fastholde et rent materialistisk ver­ dens- og menneskesyn. I den situation at hævde, at alt, der findes i dette univers, er materielt, strider ganske enkelt mod vores umiddelbare erfaring. Snarere synes det op­ lagt som Aristoteles at konkludere, at men­ nesket er et rationelt dyr: Hvis vi blot var dyr, ville vi nemlig ikke standse op (hvor­ når har man sidst set en kat falde i staver over en solnedgang?) – nej, menneskedyret har også en særlig evne til at gribe om im­ materielle sandheder. En evne, som Aristo­ teles og Skt. Thomas Aquinas og så mange andre sidenhen har betegnet rationalet. I mødet med skønheden er det med andre ord vanskeligt at benægte, at mennesket er et åndsvæsen – hvilket kun bekræftes af, at selv de mest ateistiske filosoffer har det med at ty til religiøst sprogbrug, når de skal beskrive skønhedserfaringen: Fx karakte­ riserede Friedrich Nietzsche – 1800-talstænkeren, der postulerede, at ”Gud er død” – i starten af sit forfatterskab den æstetiske oplevelse med termer hentet fra den græske mytologi.

Tobias og englen Marianne Hesselholt væver i sin nye bog et scenarie, som trækker på mange forskellige tråde: fattigdom, identitetskrise, teodicé og migration. Tekst: Eva Maria Nielsen

BIBELEN Da min kollega kom og stak

mig bogen ”Tobias og englen”, for at jeg skulle anmelde den, rullede der flere følelser gennem min krop. Min første tanke var, at de apokryfe bøger er ret spændende, lidt eventyragtige måske; men helt sikkert altid fængslende læsning. Men hvordan ville Marianne Hesselholt gendigte denne gamle fortælling? Ville hun kunne vinkle den på en måde, som ville rive mig ud af vante tanker? Da jeg så holdt bogen i mine hænder, blev jeg overrasket over det fine tryk på høj­ glanspapir. Bogen føles simpelthen lækker. Sproget er kraftfuldt, så man bliver suget ind i fortællingen. Marianne Hesselholt har en helt egen fortællestemme. Nogle gange har jeg måttet standse op for at nyde et ord, et billede, lade det hele synke lidt ned. Det er sætninger som denne, hvor Tobias for første gang møder sin engel: ”Den frygt, der nu rislede gennem blodet, var ubegribelig og fremmed.” (s. 38) Og hvordan kan man beskrive en engel uden at ty til gamle klichéer? Hesselholt har løst det på denne måde: ”Han var der ikke

for et sekund siden, og nu stod han der, midt på trappen og bredte armene ud, så kappen lignede to vældige vinger.” (s. 37)

Historien om Tobias – Ninive dengang, Mosul i dag

Historien er kort fortalt: Den unge Tobias er rodløs, vred og usikker på livet og frem­ tiden, for han vil så gerne høre til; men han hører til dem, ingen vil ses sammen med. Familien er blevet fordrevet. De er blevet sendt ud af deres land og lever nu under kummerlige forhold i Ninive, den funklende storby, med masser af rigdom og farver og kultur. Byen er skøn, bare ikke for de sidst ankomne, de frem­ mede. De lever midt i lyset og overfloden et liv på skyggesiden og under fattige for­ hold. Mange jøder får ikke lov til at bruge deres evner. Tobias’ far er en af dem, der har mistet

Abbed Sugers kalk. Foto: Wikimedia Commons. I og med, at skønhedserfaringen er så forunderlig, fortjener den i høj grad vores refleksion; særligt måske, fordi den i vores protestantiske kontekst er en vældig over­ set indgang til kristendommen. Som den amerikanske biskop Robert Barron jævn­ ligt understreger, er det svært i Vestens se­ kulariserede kultur at lede folk til Kristus – ham, som de gamle filosoffer kaldte God, Sand og Skøn – ved at prædike om en ab­ solut Sandhed eller om en absolut Godhed. I dag mener mange nemlig, at det er op til den enkelte at definere, hvad der er sandt og godt. Derimod er erfaringen af Skønhed så intuitiv og umiddelbar, at de fleste nok stadig har en art absolut forhold til den: Trods sekularisering står det ganske enkelt ikke til diskussion, at mennesket i mødet med Skønhed oplever en slags rejse til det immaterielle – hvilket vel må betyde, at man også, hvis man altså tænker nærmere over rejsen, er nødt til at forholde sig til en immateriel virkelighed, såsom den kristen­ dommen omtaler. Vi kristne skal sådan set bare gribe bolden. Det er imidlertid nemmere sagt end gjort.

Skønheds-emnet er nemlig noget underbe­ lyst i fx den danske faglitteratur, hvilket formodentlig skyldes, at den protestantiske teologi på området er nærmest ikke-eksi­ sterende – og derfor kan det være svært at blive klogere på det, selvom man nærer øn­ ske herom. Efter personligt at have været skuffet over den sag i flere år, besluttede jeg for no­ gen tid siden at producere en podcast – et mini-uddannelsesforløb til alle, der har lyst til at lytte med – som forhåbentlig kan kaste lys over kristendommens klare forbindelse til Skønheden. ”Stemmer fra Apsis” popper frem ved en enkelt Google- eller Facebooksøgning, og jeg kan afsløre, at artiklen her er et afkog af centrale pointer fra første af­ snit – og at abbed Sugers stemme er den første, som gives taletid.

sit arbejde ved hoffet. Ikke at kunne bruge sine evner har til alle tider udfordret men­ nesker, og Tobias er ikke så stærk som sin far, Tobit.

Tobias være? Hvordan vil han leve?

Tobias er ung – på vej til at finde sin lidenskab

Og hvem undrer sig over det? Han er ung, har ikke sin fars livsvisdom, men står selv på tærsklen til voksenlivet. Han skal finde sig selv, udstykke sine værdier, finde den lidenskab, som vil drive ham frem i livet. Der er skam, der er fattigdom, der er manglende tro. Alt dette medfører en identitetskrise. Hvad er den Gud god for, som de i generationer har stolet på? Tobias’ far holder fast ved sin tro, og selv om han føler, at han mister grebet om sin familie, vover han også at stole på Gud, selv om han føler, at Tobias ikke længere deler hans værdier. ”Han havde ingen børn. Ikke mere. Tobias var vokset fra ham, og han kendte ikke drengens veje. Det var vist ikke Guds veje, den dreng gik. Han havde valgt ensomheden og kulden.” (s. 42) Tobias vil noget andet. Han vil noget mere. Han er led og ked af at stå på skyggesiden. Han vil gerne tilpasse sig, få en ny identitet og tro for at få en plads i samfundet. Han befinder sig på grænsen til at blive voksen; skal lære at træffe sine egne valg og leve sit eget liv. Indtil da blev han formet af andre – af familiens overleveringer og tro, af det fremherskende samfunds regler. Hvem vil

Elisabeth Hartmann Evald er uddannet kirkemusiker samt bachelor i teologi og kunsthistorie. Hør hendes podcast ”Stemmer fra Apsis” med refleksioner over skønhed og kristendom på: http://elishartman.podbean.com.

Rodløse Tobias og en jaloux engel

Marianne Hesselholts indfaldsvinkel og fiktive ramme om genfortællingen af Tobits Bog er spændende. Selv englen er udfordret og barsk og til tider ret bestemmende. Frem for alt er han jaloux, fordi Gud virkelig bryder sig om menneskene. Det er dog noget, som er svært at forstå for en engel, som er skøn, når han ser de ynkelige mennesker. Han sætter ord på sine tanker. ”’Bryder du dig virkelig om dem?’ havde han en dag dristet sig til at spørge. ’Jeg bryder mig ikke om dem. Jeg elsker dem.’ Da fik jalousien vinger.” (s. 32).

En fortælling om håb

Tobias og englen er en fortælling, som spreder håb. I dag har vi også vores Ninive – Mosul, og vi har fremmede i vore glimtende og rige byer. Vi har mennesker, der er fristet til at fornægte deres identitet for at høre til. Måske fordi vi kræver det af dem ud fra vor frygt for alt det fremmede eller en misforstået integration. Håb må i dag som dengang altid være det sidste ord. Andet kan Gud ikke gøre for sin skabning, som er fri til at vælge ham til eller fra. Andet kan vi heller ikke gøre, når vi begiver os ud i verden og lever. Marianne Hesselholt: Tobias og englen. Forlaget Ancethe. 160 kr.

Pave Frans

Ulvene ligger på lur Men Frans er en pave til tiden skriver Marco Politi. Tekst: Lisbeth Rütz

PAVEBOG Den katolske Kirke har en særlig evne til at få de rette paver til de rette tidspunkter. Johannes XXIII blev pave i den kolde krigs værste dage, Paul VI blev valgt i afkoloniseringens periode, Johannes Paul II blev valgt før jerntæppet faldt, og nu er pave Frans så blevet valgt i de globale krisers tidsalder. Det siger den italienske vatikanist Marco Politi i bogen ”Frans blant ulvene”. Bogen udkom i december sidste år på det norske Vårt Land Forlag. Titlen er valgt med omhu og er en direkte oversættelse af den italienske titel Francesco tra i lupi. Men titlen på Politis bog er også en ironisk metafor. Billedet stammer fra Fioretti - en samling legender om den hellige Frans af Assisi. Her fortælles der om den glubske ulv fra Gubbio, som den hellige Frans fik gjort tam. Men i dag ligger de glubske ulve på lur overalt i kurien og i medierne. Og ulvene bliver mere og mere blodtørstige, konstaterer Politi. Konklavet

Den, der går ind i konklavet som pave, forlader det som kardinal, siger en italiensk talemåde. Det gjaldt også for Scola, ærkebiskoppen af Milano. Ved konklavet i 2013 var den italienske bispekonference ellers så sikker på Scola som pave, at en pressemeddelelse med tak for valget af ham blev sendt ud til pressen 10 minutter efter, at Bergoglio var blevet præsenteret som pave Frans. Men den 13. marts blev ikke italienernes dag. For første gang i over 1300 år fik man en ikke-europæisk pave. Han kom fra dér, hvor Kirken er dynamisk og i vækst, mens Kirken i Europa skrumper. Og med Bergoglio fik man en pave, der både var en karismatisk personlighed og en dreven politiker, men også en mand med et dybt bønsliv. Politi ser pave Frans som den klassiske sognepræst, der kender sine får. Han føler sig hjemme i Buenos Aires slum og i den brutale dagligdag på bunden af samfundet ude i barakbyerne med stank af åbne kloakker, billig dope og prostituerede på gadehjørnerne. Pave Frans er en stærk praktiker; men han er også en realistisk mand, der ved, at hans tid er kort. Og han har en forståelse for at afgrunden mellem folket og kirkeinstitutionen er dyb, ja så dyb at der skal slås bro over den nu, ellers vil Kirken blive ved med at tabe medlemmer, skriver Politi. ”Måtte Gud tilgive jer”, siger Bergoglio til kardinalerne efter valget med en gentagelse af Albino Lucianis ord i 1978, da han blev pave Johannes Paul I. Først var Bergoglio tom i hovedet og fuld af frygt, men så blev han rolig da han stod over for forsamlingen på Peterspladsen. Med pave Frans er der kommet et systemskifte. Johannes XXIII, Johannes Paul II og Benedikt XVI voksede op i små byer i det gamle Europa. Pave Frans kom fra verdens ende – han er vokset op i en metropol og har en helt anden tilgang til tingene. Han er en mand med en ukonventionel stil; men han har haft en klar og gennemtænkt plan fra dag ét, skriver Marco Politi.

Reformplanerne

Abdikationen var pave Benedikt XVI’s sidste kraftanstrengelse for at åbne døren ind til fremtiden, vurderer Politi. Da Benedikt gik af i 2013, var pavestolen inde i et absolut dødvande efter pædofiliskandaler, rod i Vatikanets finanser, magtkampe i kurien og Vatileaks. Pave Frans vil gerne pille ved det katolske DNA – at Kirken er en urokkelig magtpyramide og at hierarkiet aldrig tager fejl. Kurien er til for Kirkens skyld – ikke omvendt Den katolske Kirke skal lære af sine ortodokse søskende og praktisere mere kollegial ledelse. Biskoppen af Rom skal lytte mere, og han skal uddelegere. Der skal være transparens i Vatikanets finanser. Sådan ser Politi pave Frans’ program. Politi ser på pave Frans som opfyldelsen af mange menneskers forventninger. “Pave Frans står for mange mennesker som symbolet på en kirke, der ikke er en domstol, men ledsager mennesker i deres liv, som ofte er fuldt af tragedier og orienteringsløshed. Mange har ventet på sådan en pave og en barmhjertighedens kirke, der vil være feltlazaret og ikke en kirke for de skriftlærde”, har han sagt i et interview.

Vatikanet og pengene

Lige siden de italienske myndigheder ud­ stedte arrestordre på Marcinkus, har Va­ tikanets bank været skandalernes holde­ plads. Benedikt XVI’s forsøg på at sanere og skabe transparens i Vatikanets finanser blev modarbejdet, og italienske medier

Walter Kasper er en af de mest indflydelsesrige kardinaler. Ved sin første Angelusbøn roste pave Frans Kasper for hans bog om barmhjertighed. Her ses han sammen med den belgiske kardinal Godfried Danneels (th). Begge hører til den såkaldte Sankt Gallen mafia – en kreds af biskopper og kardinaler, der af og til mødtes hos biskop Ivo Führer i Sankt Gallen i Schweiz for at diskutere aktuelle temaer i Kirken. Sankt Gallen mafiaen menes at have spillet en afgørende rolle i valget af pave Frans.

gisnede om, at magtkampe i kurien havde ført til Ettore Gotti Tedeschis afsættelse som direktør. Kontrolorganet AIF, som Benedikt havde oprettet, blev sat uden for indflydelse. Ind imellem kom der mere ku­ lørte skandalehistorier som den om Nunzio Scarano, der holdt af 500 eurosedler og blev kaldt monsignor 500. I 2013 blev han ud­ leveret til den italienske anklagemyndighed – mistænkt for valutasmugling og korrup­ tion. Kamillianerordenens overhoved Re­ nato Salvatore blev fængslet i 2014 efter en magtkamp om millionkontrakter til drift af ordenens mere end 200 hospitaler over hele verden. Noget er der sket i de næsten fem år, Frans har været pave. IOR’s praksis er blevet tilpasset almindelige internationale standarder for transparens. Der er oprettet et økonomiråd, og et detaljeret budget og regnskab for Vatikanstaten og Den hellige Stol skal offentliggøres hvert år. Men det er stadig ikke klart hvilken rolle APSA og IOR vil få i fremtiden. Paven er oppe mod mægtige kræfter. Det der sker i Vatikanet er en kamp mellem liberale og konservative – en kamp der blusser op igen og igen. Sådan var det også under Det andet Vatikankoncil; men dengang var de reformvenlige kræfter meget stærkere. I dag er der kommet en isolation af de kreative og reformvenlige kræfter, og pave Frans kan kun støtte sig til et mindretal i kurien, vurderer Marco Politi.

Familien – en slagmark

Politi beskriver de to bispesynoder om familien i efteråret 2014 og 2015 som den første styrkeprøve mellem konservative og reformvenlige under pave Frans’ pontifikat. Synoden begynder uheldigt med, at synodesekretariatet nedlægger forbud mod, at der kommer navn på de forskellige biskoppers indlæg. Det giver indtryk af manglende transparens. Amoris Laetitia – synodens slutskrivelse – udløser næsten borgerkrigslignende tilstande i Kirken, skriver Marco Politi. Allerede i 1980 havde et flertal af biskopper ved familiesynoden stemt for at lade sig inspirere af den ortodokse praksis. Her tillades under visse omstændigheder, at man lader sig skille og indgår nyt ægteskab i Kirken. Men i 1981 sætter den hellige Johannes Paul II’s postsynodale skrivelse Familiaris Consortio et punktum i sagen. Gengifte må ikke modtage den hellige kommunion. Synodens forløb viser, at reformproces­ ser kan være både anstrengende og kon­ fliktfulde. Men synoden viser også, at der er afgrunde mellem de forskellige dele af Kirken. I Afrika og Asien er der ikke stor interesse for skilsmisse og gengifte. Her er det polygami, vold i familien og problemer med ekstrem fattigdom, der har højeste prioritet. Synodens interim rapport, der offentlig­ gøres den 13. oktober 2014, åbner for at gengifte må modtage den hellige kommu­ nion efter en ”omvendelsens vej”. Men betyder det så, at pave Frans vil ændre på Kirkens lære om ægteskabet? Nej, det er ikke målet – men den pastorale tilgang skal forbedres, siger Politi. Paven er bevidst om, at familiemønstret i den vestlige verden er i opbrud. Kirken må derfor også forholde sig til den øgede skilsmissefrekvens, patch­ workfamilier, regnbuefamilier og rugemød­ re. Hele forløbet viser en stigende konfron­ tation mellem dem, der fastholder Kirkens traditionelle linje og dem, der er åbne for den nye linje, der skitseres. De fire kardinaler Meisner, Caffarra,

9

Brandmüller og Burke offentliggør i september 2016 de fem dubia – tvivlspunkter om kontroversielle spørgsmål, hvor de beder paven om at sørge for klarhed. Marco Politis holdning til uroen i Den katolske Kirke er klar. Den kirkelige debat er forvitret siden Det andet Vatikankoncil. Koncilsprocessen dengang var en skole i frihed, hvor biskopperne lærte at konfrontere hinanden, modsige hinanden, forfatte en tekst sammen, stemme om den og nå til enighed. Pave Frans ønsker en gennemgribende reform af Kirkens strukturer – af kurien, synoderne og bispekonferencerne, men også en myndiggørelse af lægfolket og øget inddragelse af kvinderne, skriver Marco Politi. En ting er sikker. Pave Benedikts abdikation har ændret pavedømmet for altid. Måske vil en ny pave skrue tiden tilbage og flytte tilbage til pavens gamle gemakker; men alligevel kan udviklingen ikke vendes. Ved næste konklave vil globaliseringen være slået igennem, og flertallet af kardinalerne vil komme fra den tredje verden. Nogle vil finde Marco Politi enøjet og man kan være uenig i hans konklusioner; men det er lidt af en pageturner, han har skrevet. Politi har været tæt på tre skiftende paver, og som en af Italiens største vatikanister skriver han på et stort fagligt overskud. Sammen med Pullitzervinderen Carl Bernstein skrev han bestselleren His Holiness om Johannes Paul II og han forudsagde pave Benedikts afgang med bogen Joseph Ratzinger, Crisi di un papato, med et år. Marco Politi: Frans blant ulvene. Vårt Land Forlag. 2017. 297 sider. 349 norske kroner. Indbundet.

APSA: Forkortelse for Amministrazione del Patrimonio della Sede Apostolica, administrationen af Den apostolske Stols ejendomsadministration. Blev etableret af pave Paul VI i 1967. APSA fungerer som centralbank for Vatikanet og Den hellige Stol. IOR Forkortelse for Istituto per le opere di religione, institut for religiøse anliggender. Grundlagt i 1942 af Pius XII. Privat bank i Vatikanet. Kunderne er ansatte i Vatikanet og religiøse institutioner.

10

Kalundborg

Kolde tal og varme følelser Menigheden i Kalundborg vil kæmpe for at bevare kirken. KIRKELUKNING Omkring 25 sog­ nebørn var torsdag den 1. marts mødt op i Sankt Mariae Kirke i Kalundborg for at høre generalvikar Niels Engelbrecht for­ tælle om menighedens fremtid. Generalvikarens redegørelse tog afsæt i det katolske danmarkskort, der er blevet be­ handlet af de biskoppelige råd og pastoral­ rådet og har været til høring ude i menighe­ derne. Virkeligheden er en helt anden i dag end i 1849, da Kirken kom for at give sjæ­ lesorg til de få og spredte katolikker, men også for at vinde konvertitter. I dag er Dan­ mark meget sekulariseret og multikulturelt.

Personalemæssige og demografiske æn­ dringer har fået store konsekvenser. I dag er der 50 % færre præster end i 1965 og 78 % flere katolikker. Antallet af søstre er faldet med 86 %. I takt med at der er kommet flere fælles opgaver, er der sket en økonomisk centralisering. Der er kommet flere verdens­ præster og færre ordenspræster. Det betyder flere udgifter til lønninger Bispedømmet har overtaget mange kirker, som ordenerne tidligere tog sig af, og store fremmedspro­ gede grupper kræver flere ressourcer. ”Vi kan klare os selv og beder ikke om en krone fra jer. Menigheden i Kalundborg har over

”Det er københavnertænkning, at der skal være 300 mennesker i en menighed”, sagde tidligere menighedsrådsformand Miriam Sarp.

200.000 på bankbogen og indtægter fra husleje på 12.000 om måneden. Kirken er løbende blevet vedligeholdt”, fremhævede tidligere menighedsrådsformand Anne Wil­ le. Generalvikaren mente ikke, menigheden ville have penge nok til en større istandsæt­ telse og henviste til den vurdering, Promana i 2014 lavede for en samlet drifts- og vedli­ geholdelsesplan. Aftenen blev et frontalt sammenstød mellem tankegangen bag danmarkskortets procenttal, kurver og statistikker og en me­ nigheds helhjertede engagement i at bevare sin kirke. ”I tager deres andet hjem fra dem. Det tager en halv dag for dem at komme til Sla­ gelse med offentlig transport”, sagde Poul Erik Jensen fra Montfortkommunitetet i Sorø. ”I splitter en fantastisk engageret og

levende menighed ad”, sagde tidligere me­ nighedsrådsformand Miriam Sarp, der kald­ te det ”københavnertænkning”, når dan­ markskortet opererer med en smertegrænse på 300 medlemmer for at en menighed kan få lov til at bestå.” I giver køb på den mis­ sionale drøm om at nå ud til alle”, sagde Casper Thorup. Han stillede i udsigt, at der vil blive trykt foldere på flere forskellige sprog i et forsøg på at få registreret flere af de lokale katolikker. Flere argumenterede for, at der er vækst i Kalundborgområdet, hvilket lover godt for menighedens udvik­ ling. De fremmødte krævede ved slutningen af mødet beslutningen om lukning af kirken omstødt. Trods det alvorlige emne sluttede aftenen med et smil, da ”Kirkelukningssan­ gen” af forhenværende sognepræst Stephen Holm blev sunget. LR

Er der mulighed for at ”Til salg”-skiltet kommer i kælderen, hvis vi skaffer 170 med­ lemmer mere, spurgte Casper Thorup.

Beslutning om Kalundborg

• Kalundborg nedlægges som menighed per 1.1. 2019. (i generalvikarens oplæg står der fejlagtigt 2018) • 17. marts vælges menighedsråd med periode til den 1.1. 2019. • Bygningen vurderes og sættes til salg. • Kirken kan bruges, indtil den er solgt. • Derefter fejres to søndagsmesser om måneden på messested i Kalundborg. • Menigheden sluttes til enten Holbæk eller Slagelse-menighedens beslut­ ning. Alle hænder kom i vejret, da der blev spurgt – ”hvem stemmer for, at kirken i Kalundborg skal bevares?”. ▶ Fortsat fra side 7 som er meget populære til tørklæder og tøj. Det vel at mærke til en lav rente og en realistisk tilbagebetalingsperiode, som gruppen selv fastsætter. Endelig kan grupper, når de har en vis opsparing, bruge det som afsæt til at optage egentlige banklån til andre indkomstgenererende aktiviteter – maskiner eller redskaber, som de kan dele eller leje ud. Og på det område er mændene på banen, ligesom de er det i forbindelse med markarbejdet.

Styrker familie og lokalsamfund

De såkaldte spare-låne-grupper, som der er over 800 af i Caritas Danmarks program i Nordøstindien, består typisk af kvinder. Nogle er blandede og meget få kun for mænd. Så mændene er med – eller kommer det: ”Når mændene ser, hvilken forskel det gør for familierne med en forøget indkomst, så kommer de med og bidrager mere aktivt til landbrugsproduktionen. De får ikke mindst

en forståelse for, at kvinderne går til møder og erkender, at ansvaret for husarbejde og omsorg for børn i højere grad må deles”, siger Christa Bonde. ”Og det får konsekvenser for hele lokalsamfundet. Flere børn kommer i skole, og de nu mere ”tale-stærke” kvinder rykker på tingene. Vi besøgte en landsby, hvor kvinderne simpelthen havde fået sat en stopper for den lokale produktion af alkohol, som førte til en ødelæggende drukkultur. I en anden havde kvinder været primus motor i at oprette affaldssystemer med sortering og genbrug. Imponerende! ”, fortsætter Christa Bonde.

Varige resultater

Det vælder frem med eksempler. Fx er mange kvinder også blevet indvalgt i de lokale ’byråd’. Det er vigtigt for de to bestyrelsesmedlemmer at understrege og konkretisere resultaterne, herunder ikke mindst de blivende strukturer i form af selvhjælpsgrupper, men også deres

sammenslutninger og den egentlige bondeorganisering, der er sket. For det har betydning for, hvad der sker, når Caritas Danmark med udgangen af 2018 stopper finansieringen af programmet i Nordøstindien efter en udfasningsperiode på fem år: ”Vi er ikke i tvivl om, at resultaterne er enorme for de over 100.000 mennesker, der har nydt gavn af indsatsen i Nordøstindien. Og at de er varige. ”Vi kan stå på egne ben” var et udsagn, vi mødte igen og igen”, siger Christian Noval, idet han vurderer, at mange af selvhjælpsgrupperne er blevet så stærke, at de nok skal fortsætte, mens det for nogle af Caritas-partnerne kan blive vanskeligt på nuværende niveau , når finansieringen for Danmark forsvinder.

Bestyrelsen kender Caritas’ arbejde i praksis

I forhold til om det giver mening at bruge bestyrelsesmedlemmers tid samt penge på en orienteringsrejse konkluderer Christa

Bonde, bestyrelsesformand for Caritas Danmark: ”Det er selvklart vigtigt, at vi får en forståelse for, hvad Caritas arbejde går ud på i praksis, og om det gør en forskel. Det skylder vi Kirken, som Caritas er en del af, og vores bidragydere. Vi skal som bestyrelse have et indblik i, hvordan Caritas arbejder, og hvad det kræver i forhold til partnere og medarbejdere både ude og hjemme. Vi leder jo reelt en virksomhed med 18 ansatte i København og med en omsætning på 5060 mio. kr., som partnere og allervigtigst titusinder af mennesker sætter deres lid til. Det skal gøres bedst muligt på alle niveauer – inklusive bestyrelsen ”. Christian Noval bekræfter med sit blik formandens udsagn på denne aften, hvor billeder fra rejsen bliver udvekslet tillige med minder og oplevelser. Der er til meget mere end til en artikel i Katolsk Orientering.

Kirken i Danmark

11

Indgår aftale med landets største kristne mediebrugerorganisation Samarbejdet skal give større gennemslagskraft for kristne mærkesager. MEDIER Bispedømmet har indgået en aftale om strategisk partnerskab med KLF Kirke & Medier, landet største fælleskirkelige mediebrugerorganisation. Med aftalen vil Den katolske Kirke sammen med en række andre kirkesamfund og kirkelige organisationer stå stærkere i dialogen med public service-medier som DR og TV2 om en bedre og mere saglig dækning af det kirkelige stof og mærkesager. Om baggrunden for at indgå aftalen siger biskop Czeslaw Kozon: ”Det er vigtigt, at vi samarbejder om mest muligt. Og selvom der er meget, der adskiller os, så er der også meget, der samler os. Ikke mindst på mediefronten, forklarer han. For Den katolske Kirke handler det blandt andet om, at hvis kristne kirker og foreninger kan stå sammen, så har det større gennemslagskraft. ”KLF er en større organisation og kan nå

længere ud, end vi kan. Det er vigtigt, at vi som kristne kan manifestere noget i det danske samfund. Og vi oplever desværre ind i mellem, at fordomme skinner igennem, og at uvidenhed skaber negative tolkninger. Men der er generelt en god og saglig dækning. Og medierne har opdaget, at tro ikke er et nichefænomen i menneskers liv, men har endog stor betydning for mange mennesker”. Foreningen har indgået lignende aftaler med andre kirkesamfund og kirkelige organisationer. Et par uger forinden indgik det kirkelige netværk FriKirkenet et strategisk samarbejde med KLF Kirke & Medier. ”Vi glæder os over engagementet fra Den katolske Kirke ved indgåelse af denne aftale. De har virkelig været positive fra start og har kunne se et stort potentiale i samarbejdet”, siger Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF Kirke & Medier.

Vær med til at bygge bro Inge Switon-Rønnow fortæller om sin glæde ved at deltage i Interfaith Harmony Week – en årlig begivenhed, der skal arbejde for bedre dialog mellem trosretningerne i Danmark. Tekst: Inge Switon-Rønnow

RELIGIONSDIALOG

Under titlen ”Kom og vær med at bygge bro imellem mennesker” inviterede Tro i Harmoni – en interreligøs forening for anerkendte og godkendte trossamfund i Danmark – til ”World interfaith Harmony”,der oprindelig blev foreslået på FN Generalforsamlingen den 23. september 2010 af Kong Abdullah II af Jordan. Under en måned senere 10. oktober, blev forslaget enstemmigt vedtaget af FN. Siden da er Interfaith Harmony Week blevet globalt fejret i den første uge i februar. Tro i Harmoni er stiftet med det formål at fremme harmoni, åbenhed, respekt, dialog og glæde mellem forskellige trosretninger i Danmark. Læs mere på www. troiharmoni.dk. Det var helt tilfældigt at min mand fandt en brochure i våbenhuset, og vi besluttede at se, hvad det var for noget. Det første møde var en dialogaften på Mødestedet i

Valdemarsgade på Vesterbro i København. Her mødtes muslimer og kristne til fællespisning og refleksion sammen med Dialog Forum og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen. Temaet var Noahs Ark og en ny begyndelse. Symbolsk fik vi alle Noahs Budding som tegn på, at vi spiste de sidste rester mad i arken og nu kunne gå ud og begynde en ny tilværelse i harmoni. Det, der for mig var det bedste ved mødet, var den åbne og kærlige måde alle var sammen på, vi sad og delte vore historier og havde omsorg for hinanden. Jeg sad og talte bedstemorsnak med mine muslimske medsøstre! Næste aften var vi til film i Ubuntu-huset i Købmagergade. Morten Bo havde lavet en film: ”På tværs af troen – Bridging Beliefs”. I filmen bliver de samme spørgsmål stillet til 5 religioner og en spirituel bevægelse. Der blev set på ligheder og forskelligheder

Unge jøder og muslimer fortæller i Sankt Ansgar Kirkes menighedssal om, hvordan det er at tilhøre et religiøst mindretal i Danmark. Foto: Tro i harmoni.

Biskop Czeslaw Kozon, Den Katolske Kirke i Danmark, underskriver her en samarbejdsaftale med KLF Kirke & Medier. Til højre for biskoppen ses Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF. Foto: Stefan Vase. KLF Kirke & Medier er en landsdækkende forening organiseret i 15 netværk med tilhørende teams. Hvert netværk har selvstændige bestyrelser, der administrerer det lokale arbejde og udpeger delegerede til repræsentantskab og landsmøder. Dertil kommer sekretariatet i Fredericia med fem ansatte, som servicerer og der blev spurgt om diversitet i troen kan være med til at skabe fred i verden. Filmen blev efterfulgt af en paneldebat besående af Morten Bo og en kristen og en muslim. Atter foregik aftenen i åbenhed og respekt for hinanden. Så gik turen til Sankt Ansgars menigheds­ sal i Bredgade, hvor unge jøder og musli­ mer i alderen 16-20 år fortalte, hvordan det var at tilhøre et mindretal, og at de ville bi­ drage til en større forståelse mellem de to religiøse/etniske grupper og det omgivende samfund. De besøger skoler, gymnasier, klubber, foreninger, festivaler og lignende og sætter gang i debatter om at være en mi­ noritet i Danmark. Det gjorde de også her, og det viste sig at vi næsten alle var del af en minoritet. Her sad jøder, muslimer, krist­ ne og sikher med turban på. Det, der slog mig var, hvor stor umage alle gjorde sig for at være et ordentligt menneske og det var vor fællesnævner for den aften. Hvornår får man indblik i, hvordan alle disse mennesker tænker og hvilke overvejelser de gør sig for at vise hensyn til andre mennesker? Det var en stor gave. Jesu Små Søstre havde åbent hus søndag i denne uge og der kom mange mennesker, som havde dybe samtaler. For eksempel, hvor en kristen dame siger til en jødisk dame: Det gør mig så ondt med det skyderi, der var ved synagogen”. Efter nogen stilhed svarer den jødiske dame med tårerene tril­ lende ned af kinderne: ”Det var min lille­ bror, der blev dræbt! Og jeg vil ikke finde mig i den ufred, så jeg har meldt mig til Tro i Harmoni for at bygge bro og arbejde for fred!” Det er ikke sidste gang jeg deltager i så givende en uge. Den lå også næsten i for­ længelse af Den Internationale Bedeuge for de kristnes enhed! Der var mange an­ dre spændende møder i denne uge; men jeg valgte en personlig vinkel. Lad os rive mure ned, gå over på den an­ den side af gaden og bygge bro, som Jean Vanier, Tro & Lys medgrundlægger, bliver ved med at tale så varmt for! Kom og vær med! Alt godt!

medlemmerne og sikrer en effektiv og handlekraftig organisation. Foreningen, som har medieetik og menneskeværd som sine fokusområder, er Danmarks største seer- og lytterorganisation med omkring 13.000 medlemmer og blev stiftet i 1926. NM

Biskoppens kalender Marts 2018 1. Møde i Nordisk Bispekonference, Turku, Finland 2018 2. Møde i Nordisk Bispekonference, Turku, Finland 4. kl. 11.30 Messe i Sankt Hans Kirke, Køge 6. kl. 10.00 Møde i Danske Kirkers Råds forretningsudvalg 7. Møde i COMECE - Bruxelles 8. Møde i COMECE – Bruxelles 9. Møde i COMECE – Bruxelles 11. kl. 10.00 Messe i Domkirken 12. kl. 10.00 Møde i Biskoppeligt råd 13. Deltagelse i Den Polske Bispekonference – Warszawa 14. Deltagelse i Den Polske Bispekonference – Warszawa 15. kl. 11.00 Møde i Økonomisk råd 16. Investitur - Ridderorden af Den Hellige Grav af Jerusalem 17. Investitur - Ridderorden af Den Hellige Grav af Jerusalem 19. kl. 8.00 Messe i Karmel 23. kl. 14.30 Møde i liturgi­- kommissionen 25. kl.10.00 Pontifikalmesse i Domkirken 27. kl. 17.00 Oliemesse i Domkirken med indvielse af olierne 29. kl.17:00 Messe i Domkirken 30. kl. 15.00 Herrens lidelsesliturgi i Domkirken 31. kl. 21.30 Påskevigilie i Domkirken

Vidste du at KO hver måned bliver læst af mere end 13.000 læsere?

12

Kirken iorientering Danmark katolsk

Passionsspillet i Oberammergau 2020 Det finder kun sted hver 10. år, spiller flere end 100 gange og er enestående i hele verden. PÅSKEUGE Den lille sydtyske by Oberammergau i Bayern danner hvert 10. år ramme om sine egne passionsspil, hvis historie går tilbage til år 1634. Dengang hærgede ’den sorte død’ Europa og byens befolkning lovede Gud, at man hvert 10. år ville opføre Jesu Kristi lidelseshistorie som et passionsspil, hvis byen gik fri af pesten. I 2020 er det 42. gang at de mange tilstrømmende gæster fra nær og fjern med egne øjne vil kunne opleve begivenhederne i den stille påskeuge – Jesu indtog i Jerusalem, diskussionerne mellem de skriftlærde og Jesus på tempelpladsen, den sidste nadver, hans tilfangetagelse, korsfæstelse og hans opstandelse. Næsten halvdelen af den lille alpebys befolkning – op imod 2.500 børn og voksne – er med enten på eller bag scenen i den store friluftsscene opført tæt ved byens centrum og med de omkringliggende bjerge som en naturlig kulisse. Det har alle dage været et krav, at de medvirkende skal være født i Oberammergau eller have boet i byen i mindst tyve år. Når Oberammergau i 2020 atter afholder passionsspillene, bliver det med 102 forestillinger i løbet af 4½ måned hen over sommeren. Hver forestilling har plads til ca. 4.500 tilskuere, der sidder på overdækkede

pladser. Forestillingen varer to gange tre timer: de første tre timer ligger sidst på eftermiddagen (op til spisetid), hvorefter publikum går ud i byen for at spise og dernæst kommer tilbage først på aftenen og overværer de sidste tre timers forestilling. Felix Rejser er et af de danske rejsebureauer, som arrangerer ture til passionsspillene fordelt over hele spillesæsonen fra midt i maj til først i oktober. Opholdet i Oberammergau inkluderer to overnatninger. ”Selvom to år synes langt ud i fremtiden, så er det nu, man skal begynde at planlægge det, hvis man ønsker at få billet til denne store folkelige, kulturelle og ikke mindst åndelige oplevelse”, siger rejse- og udviklingskonsulent Mary-Anne Thomsen Brixen. ”Og det er nu, man skal kontakte Felix Rejser, hvis man fx som menighed eller forening ønsker at forhåndsreservere en hel bus til en rejse til Oberammergau i 2020”. Mary-Anne Thomsen Brixen oplyser, at rejserne gennemføres med Felix Rejsers normale hotelstandard. På grund af den store tilstrømning fra hele verden, kan standarden for overnatningerne omkring passionsspillet i Oberammergau variere. Indkvarteringen sker på dobbeltværelser og få enkeltværelser

Bliv klogere på menighedsrådsarbejdet Fire kurser vil blive afholdt i løbet af det næste kvartal. KURSUS Pastoralrådet vedtog sidste år, at der i forbindelse med etableringen af de nye menighedsråd skulle afholdes kurser for menighedsrådene. Ulla Pinborg, Simon Gjedde og Leo Roed påtog sig at arrangere disse kurser, der i løbet af det næste kvartal vil blive afholdt forskellige steder i landet: • Lørdag den 21. april kl. 10 i Sct. Annæ Kirke på Amager • Søndag den 29 april kl. 10 i Sankt Knuds Kirke, Ringsted • Lørdag den 5. maj kl. 10 i Sct. Norberts Kirke, Vejle • Søndag den 10. juni kl. 11 i Sankt Peters Kirke, Herning Kurserne vil indeholde følgende emner: Mødeledelse – dagsorden, hvem leder menighedsrådsmødet, tidsstyring, hvem kan deltage. Menighedsrådenes opgaver – retnings­ linjer i henhold til vedtægter, bestem­ melser, herunder kanonisk ret. Forhold til pastoralrådet, tavshedspligt, styring af

frivillige samt erfaring fra etableret me­ nighedsråd. Forhold mellem præst og menighed – hvordan støtter menighedsrådet bedst sognepræsten, hvad kan der opstå af kon­ flikter og hvordan løses disse. Oplæg ved Ulla Pinborg og gruppearbejde i forbindelse med frokost Regnskabsforståelse – ikke et regnskabs­ kursus, men en forståelse af regnskab, så­ ledes at man er i stand til at følge op på såvel regnskab som likviditeten, opstilling af budget. Vi tager udgangspunkt i bispe­ dømmets kontoplan. Vedtægter og bestemmelser for menighedsråd – hvor finder vi retningslinjerne, gennemgang af de vigtigste punkter. Det koster 350 kr. pr deltager, og der vil være forplejning i løbet af dagen. Tilmelding og betaling foregår via Pastoral-Centrets kursusoversigt eller direkte på https://denkatolskekirkeidanmark. nemtilmeld.dk/.

Flere kunder i butikken? Med en ANNONCE i Katolsk Orientering når dit budskab ud til mere end 12.500 katolske læsere. Kontakt Svenning Ravn på annonce@katolskorientering.dk og hør mere om dine muligheder for at blive set i et medie med mening.

Det er snart tid til at bestille billet og rejse, hvis man gerne vil overvære de berømte passionsspil i den sydtyske by Oberammergau i 2020. Foto: Oberammergau Festspiele. med eget bad og toilet på 3-stjernet hotel eller i 4-stjernede pensionater eller i private hjem i Oberammergau og nærmeste omegn.

Siddepladserne i spillehuset er i kategori 3. Læs mere om arrangementet på www. felixrejser.dk/oberammergau. NM

Sagsbehandling i domstolen Nyansat konsulent skal sikre, at ægteskabssagerne ekspederes hurtigere. Tekst: Lars Messerschmidt, formand for domstolen

ADMINISTRATION Domstolen har gennem længere tid drøftet nødvendigheden af at hjælpe folk, når de ønsker at undersøge deres ægteskab gyldighed. Jo mere fyldestgørende en ansøgning er, desto lettere og hurtigere vil den kunne behandles. Det sker oftere og oftere, at folk skilles, desværre. Men der er en mulighed, når først et ægteskab definitivt er opløst, hvis man ønsker at gifte sig igen i en katolsk kirke. Kirken har en domstol, der er indrettet til at prøve, om et ægteskab nu også var gyldigt indgået. Flere og flere katolikker såvel som ikke katolikker, der ønsker at blive gift katolsk, er blevet opmærksomme på denne mulighed, som Kirken tilbyder dem. Men det har også øget arbejdet i domstolen betydeligt. Således har domstolen i øjeblikket ca. 15 sager, der venter på at blive antaget, men endnu ikke er klar til at blive det, og 44 sager, der er under behandling. Det er overvældende i forhold til domstolens kapacitet. Domstolens erfaring er desværre, at mange ansøgninger og dokumentation i forbindelse hermed endnu ikke lever op til kravene for en sagsbehandling. Der er blevet brugt uforholdsmæssig megen tid i domstolen på at hjælpe ansøgerne, så ægteskabssagen er ”grydeklar”, dvs. kan antages og behandles. Som konsekvens heraf har domstolen derfor besluttet at oprette en særlig stilling som konsulent for ansøgere, som de kan henvende sig til, eller som præster kan

henvise til. Dette vil hjælpe domstolen betydeligt i dens arbejde med at hjælpe mennesker til at komme videre i deres liv. Pr. 1. marts 2018 blev der således ved domstolen i bispedømmet København oprettet en ny stilling som konsulent. Formålet med denne nye stilling er netop at yde ansøgere den bedst mulige hjælp til at udfærdige en tilfredsstillende ansøgning, der opfylder de nødvendige betingelser for, at en ansøgning kan antages og behandles. Konsulenten skal gennem samtale eller korrespondance vejlede ansøgeren til at udfylde ansøgningsskemaet og gennemgå ansøgningen, inden den indsendes til domstolen i underskrevet stand, for at sikre, at den er egnet til at danne grundlag for en sagsbehandling. Henvender man sig direkte til domstolen, vil denne derfor normalt henvise ansøgeren til konsulenten. Det er dog stadig muligt selv at lave en ansøgning og indsende den eller få hjælp af en præst eller andre kvalificerede personer. Hvis domstolen skønner, at den ikke er tilfredsstillende, bliver ansøgeren henvist til konsulenten. Den nye konsulent kan kontaktes på e-mail konsulent@katolsk.dk. Interesserede henvises til domstolens hjemmeside, www.katolsk.dk, klik domstol.

Liturgiskorientering kalender katolsk

April

1. hvid. PÅSKEDAG. HERRENS OPSTAN­DEL­SE. (h). X Gl. Sekvens. Cr. Påskens pf.I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja! 1.L.: ApG 10,34a.37-43; Sl 118,1-2.16-17.22-23.  Denne dag har Herren skabt, lad os juble og glæde os på den. Eller: Hallelu­ja! Halleluja! Halleluja! 2.L.: Kol 3,1-4 eller 1 Kor 5,6b-8. Ev.: Joh 20,1-9 eller Mark 16,1‑7 eller ved aftenmesse Luk 24,13-35. 2. hvid. MANDAG I PÅSKEUGEN. Gl. Evt.sekvens. (Cr.). Påskepf.I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja! L.: ApG 2,14.22-33;  Sl 16,1-2a+5.7-8.9-10.11.  Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig. Eller:  Halleluja! Ev.: Matt 28,8-15. 3. hvid. TIRSDAG I PÅSKEUGEN. Gl. Evt.sekvens. Påskepf.I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja! L.: ApG 2,36-41;  Sl 33,4-5.18-19.20+22.  Herrens godhed fylder jorden. Eller:  Halleluja! Ev.: Joh 20,11-18. 4. hvid. ONSDAG I PÅSKEUGEN. Gl. Evt.sekvens. Påskepf.I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja! L.: ApG 3,1-10;  Sl 105,1-2.3-4.6-7.8-9.  Jeres hjerte glæde sig, I, som søger Herren. Eller:  Halleluja! Ev.: Luk 24,13-35. 5. hvid. TORSDAG I PÅSKEUGEN. Gl. Evt.sekvens. Påskepf.I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja! L.: ApG 3,11-26;  Sl 8,2a+5.6-7.8-9.  Herre, vor Her­re! Hvor herligt er dit navn over hele jorden. Eller:  Halleluja! Ev.: Luk 24,35-48. 6. hvid. FREDAG I PÅSKEUGEN. Gl. Evt.sekvens. Påskepf.I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja! L.: ApG 4,1-12;  Sl 118,1-2+4.22-24.25-27a.  Den sten, bygmestrene vragede, er blevet ho­ved­hjørnesten. Eller:  Halleluja! Ev.: Joh 21,1-14. 7. hvid. LØRDAG I PÅSKEUGEN. Gl. Evt.sekvens. Påskepf.I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja! L.: ApG 4,13-21;  Sl 118,1+14-15.16-18.19-21.  Jeg takker dig, for du svarede mig. Eller: Halleluja! Ev.: Mark 16,9-15. Bededag for præste- og ordenskald 8. hvid. 2.SØNDAG I PÅSKEN. Guds Barmhjertigheds søndag. X Gl. Evt.sekvens. Påskepf.I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja! 1.L.: ApG 4,32‑35;  Sl 118,2‑4.16‑18.22‑24.  Tak Herren, for han er god, for hans trofasthed varer til evig tid. Eller:  Halleluja! 2.L.: 1 Joh 5,1‑6. Ev.: Joh 20,19‑31. 9. hvid. Mandag. HERRENS BEBUDELSE (h) Gl.Cr.Særl.pf 1.L.: Es 7,10-14  Sl 40,7-8a.8b-9.10.11  Se, jeg kommer, Herre, at gøre din vilje! 2.L.: Hebr 10,4-10 Ev.: Luk 1,26-38

10. hvid. Tirsdag i 2.uge i påsken. (II Ps). Påskepf.  Sl 93,1ab.1c-2.5  Herren er konge! Han har klædt sig i højhed. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 4,32-37.  Ev.: Joh 3,7-15. 11. rød. Onsdag i 2.uge i påsken. (II Ps). Stanislaus, biskop og martyr (†1079) (m) Påskepf.  Sl 34,2-3.4-5.6-7.8-9  Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 5,17-26.  Ev.: Joh 3,16-21. 12. hvid. Torsdag i 2.uge i påsken. (II Ps). Påskepf.  Sl 34,2+9.17-18.19-20  Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 5,27-33.  Ev.: Joh 3,31-36. 13. hvid. Fredag i 2.uge i påsken. (II Ps). Eller rød. Martin I, pave og martyr (†655) Påskepf.  Sl 27,1.4.13-14  Kun ét ønsker jeg fra Herren, at bo i Herrens hus. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 5,34-42.  Ev.: Joh 6,1-15. 14. hvid. Lørdag i 2.uge i påsken. (II Ps). Påskepf.  Sl 33,1-2.4-5.18-19  Lad din godhed komme over os, Herre for vi venter på dig. L.: Ap.G 6,1-7.  Ev.: Joh 6,16-21. 15. hvid. 3. SØNDAG I PÅSKEN. (III Ps). X Gl. Cr. Påskepf. 1.L.: ApG 3,13‑15.17‑19;  Sl 4,2.4.7.9.  Løft dit ansigts lys mod os, Herre. Eller:  Halleluja! 2.L.: 1 Joh 2,1‑5a. Ev.: Luk 24,35‑48. Kirketælling. 16. hvid. Mandag i 3.uge i påsken. (III Ps). Påskepf.  Sl 119,23-24.26-27.29-30  Lykkelig den der vandrer efter Herrens lov. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 6,8-15.  Ev.: Joh 6,22-29. 17. hvid. Tirsdag i 3.uge i påsken. (III Ps). Påskepf.  Sl 31,3d-4.6+7b+8a.17+21ab  Herre, i din hånd befaler jeg min ånd. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 7,51–8,1a.  Ev.: Joh 6,30-35. 18. hvid. Onsdag i 3.uge i påsken. (III Ps). Påskepf.  Sl 66,1-3a.4-5.6-7a  Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 8,1b-8.  Ev.: Joh 6,35-40. 19. hvid. Torsdag i 3.uge i påsken. (III Ps). Påskepf.  Sl 66,8-9.16-17.20  Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 8,26-40.  Ev.: Joh 6,44-51. 20. hvid. Fredag i 3.uge i påsken. (III Ps). Påskepf.  Sl 117,1.2  Gå ud i al verden og forkynd evangeliet. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 9,1-20.  Ev.: Joh 6,52-59.

13

21. hvid. Lørdag i 3.uge i påsken. (III Ps). Eller hvid. Anselm, biskop og kirkelærer (†1109) Påskepf.  Sl 116,12-13.14-15.16-17  Hvorledes kan jeg gengælde Herren alle hans velgerninger mod mig? Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 9,31-42.  Ev.: Joh 6,60-69. 22. hvid. 4. SØNDAG I PÅSKEN. (IV Ps). X  Gl. Cr. Påskepf. 1.L.: ApG 4,8‑12;  Sl 118,1+8‑9.21‑23.26+28‑29. Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hoved­hjørnesten. Eller:  Halleluja! 2.L.: 1 Joh 3,1‑2. Ev.: Joh 10,11‑18. Kollekt til bispedømmets teologistuderende. 23. hvid. Mandag i 4.uge i påsken. (IV Ps). Eller rød. Georg, martyr Eller rød. Adalbert, biskop og martyr (†997) Påskepf.  Sl 42,2-3;43,3.4  Min sjæl tørster efter Gud, den levende Gud. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 11,1-18.  Ev.: Joh 10,1-10. 24. hvid. Tirsdag i 4.uge i påsken. (IV Ps). Eller rød. Fidelis af Sigmaringen, præst og martyr (†1622) Påskepf.  Sl 87,1-3.4-5.6-7  Lovsyng Herren, alle I folk. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 11,19-26.  Ev.: Joh 10,22-30. 25. rød. Onsdag. MARKUS, evangelist (f) Gl.Ap.pf L.: 1 Pet 5,5b-14  Sl 89,2-3.6-7.16-17  Om din nåde, Herre, vil jeg evigt synge. Eller:  Halleluja! Ev.: Mark 16,15-20 26. hvid. Torsdag i 4.uge i påsken. (IV Ps). Påskepf.  Sl 89,2-3.21-22.25+27  Om Herrens store godhed vil jeg synge for evigt. Eller: Halleluja! L.: Ap.G 13,13-25.  Ev.: Joh 13,16-20. 27. hvid. Fredag i 4.uge i påsken. (IV Ps). Påskepf.  Sl 2,6-7.8-9.10-11  Du er min søn, jeg har født dig i dag! Eller:  Halleluja, halleluja! L.: Ap.G 13,26-33.  Ev.: Joh 14,1-6. 28. hvid. Lørdag i 4. uge i påsken. (IV Ps). Eller rød. Peter Chanel, præst og martyr (†1841) Eller hvid. Ludvig Maria Grignion de Montfort, præst (†1716) Påskepf.  Sl 98,1.2-3b.3c-4  Hele den vide jord har set vor Guds frelse. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 13,44-52.  Ev.: Joh 14,7-14. 29. hvid. 5. SØNDAG I PÅSKEN. (I Ps). X  Gl. Cr. Påskepf. 1.L.: ApG 9,26‑31;  Sl 22,26b‑27.28+30.31‑32.  Herre, du er min lovsang i den store forsam­ling. Eller:  Halleluja! 2.L.: 1 Joh 3,18‑24. Ev.: Joh 15,1‑8. 30. hvid. Mandag i 5.uge i påsken. (I Ps). Eller hvid. Pius V, pave (†1572) Påskepf.  Sl 115,1-2.3-4.15-16  Ikke os, Herre, ikke os, men dit navn skal du give ære. Eller:  Halleluja, halleluja! L.: Ap.G 14,5-18.  Ev.: Joh 14,21-26.

14

Kommentar til anmeldelse af Benedikts Regel i KO 3 Tak til Bernadette Preben-Hansen for den fine omtale i KO af den nye ”Benedikts Regel”. Blot en lille bemærkning til Reglen kap. 73,8, som Bernadette Preben-Hansen omtaler. På latin står der: hanc minimam inchoationis regulam At oversætte drejer sig ikke kun om at oversætte ord men at bruge tolkende ord, så meningen kommer til udtryk i den sammenhæng, hvori ordet står. Ordet minimum bruger vi også på dansk. I citatet 73,8 er der ikke tale om Reglens størrelse: stor eller lille – men dens omfang: lang eller kort. Reglen er kort, skrevet i korthed. Derfor oversat med: ”kortfattet”. Ordet inchoatio betegner noget, der er et udgangspunkt, en indledning, en begyndelse. Det er vigtigt at forstå, det ikke gælder om at overvinde denne begyndelse men at videreudvikle den. Derfor er Reglen en kortfattet, grundlæggende regel, og elevtiden er ikke afsluttet med noviciatet. Munken/nonnen er elev hele livet igennem og er aldrig udlært. Reglen læses derfor også op tre gange om året i klostrene. Se Reglen 66,8 og ”Benedikts Regel” s. 21 & 123ff. Derfor oversat med: ”grundlæggende”. Vores oversættelse ”kortfattede, grundlæggende Regel” udtrykker, at Reglen gælder hele livet – ikke kun i en begrænset tidsperiode. Se også ”Benedikts Regel” s. 16 & 28. Vi tilslutter os den afsluttende bemærkning i anmeldelsen: ”Tag og læs!” Sr. Anna-Maria Kjellegaard OSB, 2200 København N og Margarita Ingelise Schmidt, 8950 Ørsted

Et forbud mod drengeomskæring er et angreb på religionsfriheden KO bragte i forrige nummer et læserbrev fra Niels la Cour (NLC), som taler for et forbud mod den jødiske barnedåb, indtil drengen er fyldt 18 år. Tydeligvis ser NLC helt bort fra, at den kristne bar­ nedåb også er irreversibel. Skal man derfor forhol­ de sig til NLC’s udlægning af religionsfrihed, bør også den kristne barnedåb forbydes, indtil barnet er fyldt 18 år og dermed gammel nok til at samtykke. At man i nogle kredse anser den kristne dåb for blot at være noget vandpjask og dermed ubetydelig og ligegyldig, er velkendt; men det er ikke et katolsk syn på dåben. NLC henviser til udtalelser af overlæge Morten Frisch, som dokumentation for, at der ikke skulle være sundheds­ mæssige fordele af drengeomskæring. Frisch, der er en af de mest ivrige fortalere for et forbud mod jødisk drengeom­ skæring og en af initiativtagerne til Borgerforslaget om at forbyde drengeomskæring, er desværre kendt for at frem­

Det sker i bispedømmet MARTS Lørdag 17.: Kateketkursus, modul 9 (valgfrit). Bibliodrama v/diakon Kaare Nielsen. Sted: København. Tilmelding og yderligere informationer: Pastoral-Centret, tlf. 33 55 60 55, www.pastoralcentret.dk. Fredag 23. kl. 19.00-ca. 21.00: Forsonings- og helbredelsesmesse for aborterede og dødfødte børn v/ pastor Lars Messerschmidt m.fl. Sted: Jesu Hjerte Kirke, Stenosgade 4, København V. Skriftemål fra kl. 18.00. Information: www.forsoningsoghelbredelsesmesse.dk. Lørdag 24. kl. 14.30-16.30: Temalørdag om ’Kvinder i Det nye Testamente’ v/sr. Anna Mirijam. Sted: Sankt Therese Kirke, Bernstorffsvej 56, Hellerup. APRIL Fredag 13. kl. 18-19.30: ”Åben Dør”. Personlig forbøn og samtale v/pastor Lars Messerschmidt m.fl.

Læserne skriver katolsk orientering sætte udokumenterede oplysninger om omskæring. Blandt både danske og internationale forskere, står Frisch da også generelt alene med denne holdning. Frisch har også gentagne gange fremsat påstande om, at omskæring skulle resultere i seksuelle problemer, herunder nedsat følsomhed. Alene indenfor de seneste to år er der publiceret tre videnskabelige analyser af samtlige studier, hvor man har undersøgt sammenhængen mellem omskæring og seksuelle oplevelser. Konklusionen er enslydende: Omskæring resulterer ikke i seksuelle problemer. Et af de disse studier er udført af tre danske læger (Shabanzadeh et al., 2016). Frisch benægter naturligvis validiteten af det omtalte studie, også selvom den samlede videnskabelige redaktion ved Ugeskrift for Læger har udtalt, at det pågældende studie er helt korrekt udført. Når drengeomskæring foretages under de sikre og hygi­ ejniske forhold, som er foreskrevet af Sundhedsstyrelsen, er der desuden ingen særlige risici relateret til indgrebet. Kort sagt skal man være meget forsigtig, når man benytter overlæge Morten Frisch som en entydig kilde til faglig information om drengeomskæring. På det etiske plan arbejder Frisch med en tilgang, som giver genklang af 30’ernes Europa. Frisch har således gjort det klart, at forskere bør deklarere deres religiøs-etniske baggrund som en potentiel interessekonflikt. NLC mener, at når pigeomskæring (FGM) er forbudt i Danmark, bør man også forbyde drengeomskæring. Da FGM ofte resulterer i svære, livslange komplikationer, er dette indgreb forbudt i de fleste lande i verden. Derimod er der ikke et eneste land, hvor man har forbudt drengeomskæ­ ring. Som del af HIV-forebyggelsen promoverer Verdens­ sundhedsorganisationens (WHO) ovenikøbet drengeom­ skæring i de samme lande, hvor organisationen bekæmper FGM. Selv i USA og Canada, nationer som danskere ofte sammenligner sig med, er henholdsvis 58% og 32% af alle drenge og voksne mænd omskåret. For den store majoritet af danske jøder, også sekulære jøder, er drengeomskæring en helt essentiel identitetsbærende religiøs markør. Af samme grund har FN’s Menneskerettighedsråd specifikt anbefalet Danmark ikke at indføre et lovindgreb. NLC formår tillige at se bort fra, at i Den katolske Kirke er dagens evangelium, den 1. januar, Lukas kapitel 2, der som bekendt er festen for Herrens omskærelse.

Bønnens Apostolat April 2018 I denne måned beder vi for hele verden med særligt fokus på økonomisk bæredygtighed – at økonomer må have mod til at afvise en ekskluderende økonomi og til at søge nye veje.

Den katolske Kirke anser fra central autoritativ side et forbud mod drengeomskæring som et farligt angreb på religionsfriheden, og det gør den ret i. Frans Josef Meyer, 2100 Kbh. Ø

Læserbreve

Indsendte indlæg skal forsynes med navn, adresse og telefonnummer. Kun navn og postnr. offentlig­gøres i bladet. Max. grænse for læserbreve: 400 ord (vi forbeholder os ret til at forkorte læserbreve over denne længde). Max. grænse for kommentarer 800 ord. KO bringer en kommentar pr. nummer. Læserbreve kan indsendes som mail: redaktion@katolskorientering.dk eller som brev til: Katolsk Orientering, Redaktionen, Gl. Kongevej 15, 1610 København V. Katolsk Orientering bringer ikke læserbreve eller kommentarer som har været trykt i andre medier.

Katolsk Orientering Indlæg til Katolsk Orientering nummer 5, som udkommer den 13. april 2018 skal være KO i hænde senest den 19. marts 2018. Indlæg til Katolsk Orientering nummer 6, som udkommer den 4. maj 2018, skal være KO i hænde senest den 16. april 2018.

Informationschef: Niels Messerschmidt (ansvarshavende) Redaktør: Lisbeth Rütz Layout: Carsten Meyer-Jensen Annoncer: Svenning Ravn, annonce@katolskorientering.dk Medarbejdere i dette nr.: Pater Bernhard Kofod CssR , Filip Lazarow, Jann Sjursen, Elisabeth Hartman Evald, Eva Maria Nielsen, Inge SwitonRønnow, pastor Lars Messerschmidt og Lissie Lundh. Redaktion og annoncer: Katolsk Orientering, Gammel Kongevej 15, 1610 København V, tlf.: 33 55 60 40 kl. 9-13 mandag-torsdag. E-mail: redaktion@katolskorientering.dk Giro 205-7042 Abonnementspris 510 kr. helårligt. Alle katolske husstande kan få bladet tilsendt gratis. Udgiver Ansgarstiftelsen, Gammel Kongevej 15, DK 1610 København V. Tryk Greentech Rotaprint – distribueret oplag – ca. 12.500 – ISSN 0902-297X.

Jesu Hjerte Kirkes menighedslokaler, Stenosgade 4A København V. Information: www.forsoningsoghelbredelsesmesse.dk. Lørdag 24. kl. 14.30-16.30: Temalørdag i Skt. Therese Kirke. Søster Maria Lioba fortæller om sin vej til troen og livet i kloster. Sted: Sankt Therese Kirke, Bernstorffsvej 56, Hellerup. Fredag 27 kl. 19- ca. 21: Forsonings- og helbredelsesmesse. Jesu Hjerte Kirke, Stenosgade 4, København V. Ved pastor Lars Messerschmidt m.fl. Skriftemål fra kl. 18. Information: www.forsoningsoghelbredelsesmesse.dk. Anden og fjerde torsdag i måneden kl. 20.00-23.00: Natkirke i Sakramentskirken, Nørrebrogade 27, 2200 Kbh. N. Første og tredje torsdag i måneden kl. 20.00-22.00: Mobilkirken på Rådhuspladsen i København.

Første og tredje onsdag i måneden kl. 18.00-20.00: Hjælp til misbrugere og pårørende ved den katolske organisation Cenacolo. Rådgivningen finder sted i Bredgade 64, 1. sal, Kbh. K. Tlf. 51 53 41 60. Skt. Thomas Fællesskabet inviterer til eukaristi, lovprisning og katekese. Hver onsdag kl. 19.00-21.00, undtagen den første onsdag i måneden. Messe med forbøn for de syge afholdes første onsdag i måneden kl. 19.0021.00. Sted: Oratoriet, Vor Frue kirke, Ryesgade 26, Aarhus C. Info: p. Herbert SJ, tlf. 87 30 70 42 eller 24 27 86 89, Jan Zieleskiewicz, tlf. 50 29 13 57, e-mail johny. zet@gmail.com. Kalenderen afspejler de arrangementer menighederne selv har anmeldt, så den er ikke nødvendigvis dækkende for alle aktiviteter. Arrangementerne er af almen karakter og er åbne for alle. Kontakt KO’s redaktion for optagelse af arrangementer i kalenderen.

Annoncer katolsk orientering

15

Vanløse Begravelsesforretning Din personlige bedemand - Tryghed & Nærvær Du kan trygt ringe og aftale et møde med os. Vi træffes også aften, weekend og helligdage.

✓ Testamenter ✓ Ægtepagter ✓ Familiesammenføring ✓ Børns Retsforhold ✓ Fast Ejendom ✓ Retshjælp

Steen Jørgensen

Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kongens Lyngby, Telefon 51 91 73 73

Mariette Jørgensen

Jyllingevej 8, 2720 Vanløse Tlf.: 38 71 75 01

www.advocation.dk

bedemand@v-lm.dk www.v-lm.dk

Uforglemmelige oplevelser

Pilgrimsrejse til Det Hellige Land 13. okt. – 21. okt. 2018 Vil du gå i Jesu fodspor og opleve eller genopleve: Genezareth sø mm.–Nazareth Jesu dåbssted – Det døde Hav Jerusalem – Oliebjerget og meget, meget mere Prisen pr. person er kr. 14.475,- i dobbeltværelse, plus kr. 2.250 i enkeltværelsestillæg. Prisen er incl. fly tur retur, fra Kastrup via Istanbul til Tel Aviv, bus, lokal guide, hoteller med morgenmad og aftensmad. Ved tilmelding til: ulla.elmquist@gmail.com; angives navn som det står i passet, fødselsdato, mobil nr., samt oplysning om rejseforsikring uden for Europa. (ellers henvises til Felix rejser) Rejseledere: Martin Ryom og Ulla Elmquist. Præst: Jan Hansen Rejseorganisator: Felix Rejser

2018

Bestil nyt katalog på 7592 2022 eller se på www.felixrejser.dk

Den Nordiske valfart til Lourdes 2018 160 året for Jomfru Marias tilsynekomst i Lourdes Temaet: “Gør hvad som helst Han siger til jer” Den 23. juli til 30. juli 2018 Indkvartering på Hotel Paradis samt Accueil Notre Dame.

22

Korskærvej 25, Fredericia

Hjælp der gavner www.vincentgrupperne.dk

Hjælp med at sikre Kirkens beståen – også når du er borte Du kan støtte Kirken ved at betænke den i dit testamente. Arv til Kirken er fritaget for alle afgifter og går derfor ubeskåret til Kirkens arbejde. Læs mere på www.katolsk.dk eller ring til:

Katolsk Bispekontor Gl. Kongevej 15 1610 København V Telefon 33 55 60 80

Fly fra København til Montpellier, derfra videre med busser til Lourdes. Halvdagsudflugt til Bartres. Gejstlig medvirken fra Den Nordiske Bispekonference Kardinal Anders Arborelius og biskop Czeslaw og valfartspræst Herbert Krawczyk SJ Prisen for almindelige deltagere er DKK 7.475,- og omfatter fly, bus til/fra lufthavn, ophold med fuld pension, halvdagsudflugt til Bartres, valfartshæfte mm. Medhjælpere deltager til reduceret pris og kun efter nærmere aftale og godkendelse af bestyrelsen. Tilmeldingsmateriale rekvireres hos: Marianne Larsen: +45 51242390 E-mail: mastla@dsa-net.dk Tilmeldingsfrist 1. april 2018 Den Nordiske Valfart til Lourdes

TELEFONLINIE SOS FORBØN Ønsker du forbøn, et lyttende øre, et ord fra Jesus og en velsignelse så ring: 75 18 18 08 Torsdag, fredag og lørdag kl. 20.00-23.00 hele året.

Advokat • Arv og Sandra Moll Dirscherl Testamenter • Ægtepagter Telefon: 31 35 35 60 • Familiesager Fax: 31 73 25 84 • Dødsboer E-mail: sandra@moll.dk • Køb af ejendom i Danmark og www.vincentgrupperne.dk udlandet.

Støtter nødlidende

16

Eftertanker katolsk orientering

Han gik sejrende ud af kampen mod ondskaben Pater Jacques af Jesus (1900-1945). Tekst: Lissie Lundh

SPIRITUALITET For lidt over en

måned siden var det Auschwitzdag, og på den baggrund er det relevant at mindes karmeliterpater Jacques af Jesus, der døde i KZ-lejr. For han bevarede relationen til Gud på dette mørke sted, og derfor var han i stand til at vise sine medfanger omsorg og kærlighed. På den måde gik han sejrende gennem kampen mod ondskaben. Pater Jacques var i stand til at gøre dette, fordi han havde gennemgået en åndelig udvikling, hvor han skridt for skridt arbejdede med at lade kærligheden sejre i sine tanker og handlinger.

Lucien Bunel

Pater Jacques hed oprindelig Lucien Bunel, og da han var barn, oplevede han Guds nærvær i alt levende, og denne åndelige erfaring blev den røde tråd i hans liv. Den var baggrunden for, at han viste kærlighed til sine medmennesker og alt levende, og den var også årsagen til, at han ville være præst, hvilket skete i 1925.

Min Gud, jeg accepterer alt

Lucien blev en afholdt præst, der især viste talent for at tage sig af forsømte børn og unge. Men den erfaring af Guds nærvær, som han havde haft siden barndommen,

Da Anden Verdenskrig brød ud, gik pater Jacques ind i modstandsbevægelsen, og den 16. juli 1942 blev tusindvis af jøder deporteret, og mange klostre og katolske skoler begyndte at skjule jødiske børn, hvis forældre var blevet deporteret. Mange katolske institutioner samarbejdede med modstandsbevægelsen om dette arbejde. I 1942 fik pater Jacques en opringning fra klosterordenen Les Frères de Sion i Paris, fordi de havde tre jødiske drenge, som de ikke kunne få anbragt. Det drejede sig om drenge på henholdsvis 12, 13 og 14 år. Drengene havde oplevet, at forældre og søskende var blevet arresteret og deporteret, hvorefter de midt om natten var flygtet til Les Frères de Sion, der imidlertid ikke kunne finde egnede skjulesteder til dem. Pater Jacques tog imod drengene, og han skaffede falske navne og identitetskort til dem.

Skyd mig, hvis De ønsker det. Jeg er ikke bange for at dø!

Den 15. januar 1944 opdagede Naziregimet, at pater Jacques dels var modstandsmand og dels skjulte de tre jødiske drenge. De handlede samme dag, idet de arresterede pater Jacques og de tre drenge, der blev ført til lejren Drancy og bagefter til Auschwitz, hvor de døde. Pater Jacques blev ført til lejren Royallieu ved Compiègne, hvor han blev afhørt: ”De holder altså ikke Vichys love?” spurgte forhørslederen.

Pater Jacques gik sejrende ud af kampen mod ondskaben

Pater Jacques blev deporteret til flere lejre blandt andet Neue-Breme, Gusen og Mauthausen. Disse lejre var et sandt helvede, og han blev fysisk tiltagende svagere, men han bevarede en åndelig styrke. For han erfarede, at i det øjeblik, han opgav alt, undtagen sjælen og relationen til Gud, voksede hans åndelige styrke. Normalt tror man modsat; at mennesket i svære omstændigheder står overfor valget mellem at redde enten legeme eller sjæl. Men pater Jacques erfarede, at ved at ofre legemet fremfor sjælen, beholdt han også den fysiske eksistens. Pater Jacques gik sejrende ud af kampen mod ondskaben, fordi han havde valgt sin sjæl og relationen til Gud som det eneste vigtige. Denne sejr resulterede også i, at han viste de andre fanger kærlighed og hjælp, og overlevende vidner har berettet, at pater Jacques var elsket af medfangerne, at han

var nærværende og prøvede at hjælpe dem, der ikke kunne mere og at rejse dem, der var faldet. Når tvangsarbejdet i lejrene var gjort, fik han tilladelse til om aftenen at hjælpe de syge fanger i lazarettet. Pater Jacques sagde, at det var et arbejde, et bønnens arbejde, skridt for skridt at lade kærligheden sejre i sine tanker og handlinger. Den 5. maj 1945 blev lejren befriet af amerikanske styrker, og et par dage efter kom pater Jacques til et hospital i Linz, da han var alvorligt syg og afkræftet. Han vejede omkring 33 kg, huden var gul, han havde høj feber og kastede blod op.

Han talte om døden som en forårsdag

Den 2. juni var pater Jacques døende. Han var lykkelig for at få sin ordensdragt på og han modtog vandringsbrødet. Pater Jacques døde senere på dagen, og hans legeme blev ført til klosterkirken i Avon, hvor der den 26. juni blev afholdt dødsmesse for ham. Ved denne lejlighed kom en enorm mængde mennesker for at deltage i messen og tage afsked med ham. Der kom gamle elever, venner, familie, ordensmedlemmer og Paris’ overrabbiner mv. Efter messen blev kisten båret ud i klostergården, hvor en medbroder takkede de fremmødte på karmeliterbrødrenes vegne, og han sluttede med at sige: ”Han [pater Jacques] talte om døden som en forårsdag, en lun dag, en lysets dag, opmuntret af fuglenes sang, der er symbolet på englenes sang.” Og netop i det øjeblik, kom en gruppe nattergale flyvende hen til kisten, og vidner har berettet, at disse nattergale fløj i cirkelbevægelser over kisten og så tæt på, at de næsten berørte denne. Pater Jacques er begravet i Avon på

42512

Pater Jacques tog imod drengene

”Jeg kender dem ikke,” svarede pater Jacques. ”Jeg kender kun én lov, og det er Evangeliets lov om næstekærlighed. Skyd mig, hvis De ønsker det. Jeg er ikke bange for at dø.” Pater Jacques viste næstekærlighed mod de andre i lejren. I hemmelighed hørte han på skriftemål, ligesom han læste messe, hvor alteret var et stykke træ, og hostien nogle stykker brød, som fangerne havde gemt fra deres ration. Han var ofte fordybet i bøn, og en af medfangerne skriver: ”Jeg kan endnu for mit indre blik se pater Jacques fordybet i bøn i denne fattige barak. Uden knæfald og uden støtte. Hele hans sjæl var koncentreret og fordybet i bønnen. Bare at se dette var en støtte og hjælp, og et håb.”

Pater Jacques’ sjæl blev styrket af bønslivet i karmeliterordenen, men samtidig havde ordenens overordnede ikke glemt, at han havde talent for at tage sig af børn og unge, og derfor blev han i 1934 grundlægger og leder af en karmelitisk uddannelsesinstitution i Avon lidt nord for Paris. Denne institutionen var indviet til Sankt Thérèse af Jesusbarnet, som broder Jacques nærede stor hengivenhed for, og den havde en lidt speciel opbygning; den var både kostskole og kloster, hvor unge mænd kunne indtræde i karmeliterordenen som novicer. Pater Jacques ønskede, at atmosfæren på institutionen skulle være mild og venlig både for elever og novicer, og han lagde vægt på, at de fysiske rammer skulle være smukke: ”Alt skal le og synge fra kælder til kvist,” skriver han om skolens ånd og indretning. ”Denne glæde skal være et svar på den kærlighed, som Kristus elsker os med.” Fortsættes nedenunder ▶ Afsender: Katolsk Orientering

Og hans idéer om uddannelse var nyskabende; han ville ”uddanne frie mennesker”, og det betød, at han ville udvikle ansvarligheden og selvdisciplinen i de unge ved at vise dem tillid.

Til Post Danmarks stregkode

Han ville uddanne frie mennesker

Katolsk Orientering · nr. 4 16. marts 2018 · 44. årgang

Adresselabel, flytning

fik ham til at ønske mere tid til bøn, stilhed og meditation. Han indtrådte derfor i karmeliterordenen, og ved den lejlighed fik han klosternavnet pater Jacques af Jesus. Han var glad for sit navn men havde ønsket, at der i klosternavnet også havde været plads til Jomfru Maria, for han elskede denne helgen. Da pater Jacques blev iklædt, gennemgik han en voldsom åndelig kamp, hvor han blev angrebet af djævelen: ”Jeg indtrådte i klostret oprevet og forvirret af smertelige kampe og med hjertet i laser. Djævelen lod mig hele tiden se billeder [...] Min Gud, selvom jeg skal gennemgå hele mit noviciat i denne grufulde åndelige kamp, så accepterer jeg alt!” Da han havde bedt denne bøn, kom der igen fred og ro i hans sjæl. Det var karakteristisk for pater Jacques, at han hele livet prøvede at lægge sin vilje ind under Guds vilje.

karmeliterbrødrenes kirkegård. Klostret eksisterer stadig, og i dag er der knyttet et retrætecenter til dette sted. Pater Jacques er hædret ved holocaustmuseet Yad Vashem i Israel, ligesom han posthumt modtog en hædersmedalje af Israel i 1985.

Du gjorde ham til et brændende vidne af tro og kærlighed

Kirken arbejder i øjeblikket på en eventuel saligkåring af pater Jacques, og den officielle kanonisationsbøn lyder således: Uendelige godheds Fader! Du har givet pater Jacques af Jesus, siden hans barndom, ønsket om at elske Dig og alle mennesker i et helt og udelt hjerte. Du har i rigt mål givet ham talent for at uddanne unge mennesker Du har udvalgt ham til at være præst Du har kaldt ham til Karmels orden. I den umenneskelige elendighed i deportationslejrerne gjorde Du ham til et brændende vidne af tro og kærlighed lige indtil han i dødstimen fuldstændig overgav sit liv til Dig. Skænk os de nådegaver som vi, ved hans forbøn, beder Dig om. Og hvis det er Din vilje saliggør ham i din Kirke ved din Søn, Jesus Kristus, Vor Frelser.