Katolsk Orientering nr. 15, 2020

Katolsk Orientering Nr. 15 • 20. november 2020 • 46. årgang

Pave Frans og de civile parforhold Statssekretariatet har udsendt et præciserende notat om, hvordan pave Frans’ seneste bemærkninger om civile homoseksuelle parforhold skal forstås. Tekst: Niels Messerschmidt PRÆCISERING En række udtalelser, som pave Frans fremsatte i en ny dokumentarfilm Francesco af den russiske instruktør Evgeny Afineevsky, affødte de sidste uger af oktober overskrifter i pressen og blev hektisk diskuteret på de sociale medier. I filmen udtaler Frans sig blandt andet om homoseksuelle parforhold, og et sted i filmen opfordrer paven til, at sådanne samlivsformer skal sikres en civilretslig ramme. I klippet siger han: ”Homoseksuelle har ret til at leve i en familie. De er Guds børn og har ret til at leve som en familie. Ingen skal ekskluderes eller gøres ulykkelige af den grund. Det, vi har brug for, er en lovgivning, som tillader sådanne civile samlivsformer. Derved er de omfattet af lovgivningen. Det er, hvad jeg har forsvaret”. Med sin udtalelse bekræfter Frans en holdning, som også deles af flere katolske teologer, biskopper og kardinaler, nemlig at homoseksuelle parforhold skal nyde godt af en civilretslig beskyttelse med henblik på de børn, der måtte vokse op i sådanne familier, den indbyrdes arveret m.m. Hvad sagde paven egentlig?

I lyset af den forvirring, som pavens udtalelse resulterede i, bad Vatikanets Statssekretariat 30. oktober de apostoliske nuntier om at distribuere et notat til biskopperne med nogle præciseringer af pavens kommentar om homoseksuelt samliv. Præciseringerne forklarer, at Frans’ kommentar ikke gik på det katolske doktrin om ægteskabets natur, der er mellem en mand og en kvinde, men udelukkende var møntet på den civile lovgivning. I notatet står der blandt andet:

”I et interview, paven gav for over et år siden, besvarede Frans to separate spørgsmål forskellige steder i interviewet. I filmen var de redigeret, så de fremstod som ét svar uden at være sat ind i deres rette sammenhæng, hvilket har skabt forvirring. For det første kommer Den hellige Fader med en pastoral henvisning om behovet for, at homoseksuelle sønner og døtre ikke udsættes for diskrimination i deres egne familier”. ”Det følgende afsnit fra den eftersynodale skrivelse Amoris laetitia (Kærlighedens Glæde) om familien kan kaste lys over disse udtalelser: ”Sammen med synodefædrene har jeg overvejet situationen for de familier, hvis medlemmer omfatter mennesker med homoseksuelle tilbøjeligheder, en situation, som ikke er let for hverken forældre eller børn. Vi vil først og fremmest bekræfte, at ethvert menneske, uanset seksuel orientering, bør respekteres i sin værdighed og behandles med respekt, mens ’ethvert tegn på uretfærdig diskrimination’ [Den katolske Kirkes Katekismus, 2358, jf Relatio finalis 2015, 76] omhyggeligt må undgås, især enhver form for aggression eller vold. Sådanne familier skal have respektfuld ledsagelse, så de, der giver udtryk for en homoseksuel orientering, kan få den hjælp, de har brug for, til at forstå og udføre Guds vilje helt i deres liv” (paragraf 250). ”Et spørgsmål senere i interviewet angik en argentinsk lov for ti år siden om ”matrimonios igualitarios de parejas del mismo sexo” (ligeværdige ægteskaber for par af samme køn), som den daværende ærkebiskop af Buenos Aires opponerede stærkt imod. Paven sagde, at ”es una incongruencia hablar de matrimonio homosexual” (det

Katolske nyheder fra ind- & udland

er inkongruent at tale om homoseksuelle ægteskaber) og tilføjede, at det var i denne sammenhæng, at han havde talt for deres ret til at blive omfattet af civil lovgivning”. ”I et interview fra 2014 sagde Den hellige Fader: ”Ægteskab er mellem en mand og en kvinde. Sekulære stater ønsker at skabe civile rammer til at regulere forskellige samlivsformer, tilskyndet af behovet for at kunne regulere økonomiske forhold mellem personer, fx for at sikre sundhedspleje. […] Vi er nødt til at kigge på de forskellige samlivsformer og evaluere dem i al deres variation”.

Intet nyt under solen

Selv om mange medier beskrev pavens udtalelser som banebrydende, påpeger flere katolske medier, at pavens udtalelser ikke repræsenterer noget nyt; men at de snarere føjer sig ind i rækken af udtryk for hans pastorale omsorg for homoseksuelle. National Catholic Reporter fremhæver således, at pave Frans i mindst to tidligere interviews har støttet homoseksuelle parforhold, både i interviewet med den italienske avis Corriere della Sera i 2014 og i 2017 med den franske forfatter Dominique Wolton. Og som ærkebiskop af Buenos Aires argumenterede han også for borgerlige parforhold, da det argentinske parlament debatterede homoseksuelle ægteskaber tilbage i 2010. Pave Frans har hele tiden fastholdt, at et ægteskab er forbeholdt en forening mellem en mand og en kvinde, men har samtidig støttet, at samfundet udarbejder trygge, civilretslige rammer for andre samlivsformer, herunder homoseksuelle forhold. ”Hvad sagde paven om homoseksuelle ægteskaber” spørger Catholic News Agency og svarer retorisk: ”Ingenting”. Nyhedsbureauet skriver, at homoseksuelle ægteskaber ikke var tema for dokumentarfilmen Francesco. Den næsten to timer lange film berører spørgsmål, som har været fremme i de senere år og måneder: coronapandemien, politivold, racisme, migration, LGBT-spørgsmålet, kvinders frigørelse og seksuelle overgreb.

Caritas

Adventsindsamlingen 2021. Forbønstjeneste. Læs mere på side 4

Prædiken

Krist Konges Fest. Læs mere på side

5

Jesu Hjerte Kirke

Præster og fromhedsliv i Stenosgade. Læs mere på side 6-7

Filippinerne

Pave Frans hilser på den russiske filminstruktør Evgeny Afineevsky, hvis nye dokumentarfilm om paven har skabt overskrifter i medierne. Foto: Vatikanets medier.

500 års kristendom på Filippinerne. Læs mere på side

8

2

Internationale nyheder

KO mener Privataudienser for at løsne

Gentager historien sig?

Efter det amerikanske præsidentvalg kan det tænkes, at ingen gruppe – udover Joe Bidens eget kampagneteam – er større fan af den nye præsident end pave Frans og hans allierede i Vatikanet. Det skriver John L Allen Junior i en kommentar til valget. Joe Biden bliver ikke blot den anden katolske præsident i USA’s historie. Dybest set er han også en katolik efter pave Frans’ hoved, ifølge John L Allen – politisk centrum-venstreorienteret, humanistisk indstillet og globalist, og han deltager ikke i hvad nogle af pavens nærmeste rådgivere har beskrevet som en ”hadets økumeni” mellem konservative katolikker og evangelikale i USA. Var Donald Trump blevet genvalgt, ville vi formentlig have set endnu fire år med dybe konflikter mellem verdens stærke og svage kræfter. Nu får Frans i stedet en allieret i Det hvide hus, som deler pavens bekymring for, hvad han i sin seneste rundskrivelse Fratelli tutti kalder ”en snæversynet, ekstremistisk, harmfuld og aggressiv nationalisme”. Når den nye Biden-administration kigger over Atlanten, har den også al mulig grund til at se paven som en allieret. For 40 år siden fandt en amerikansk præsident en åndsfælle i paven, og sammen skulle de ændre historiens løb. Ronald Regan og Johannes Paul II delte overbevisningen om, at Sovjet-kommunismen var politisk og moralsk forkastelig, og sammen satte de en kæde af begivenheder i gang, som endte med Østblokkens sammenbrud. Den polske pave og Regan var i store træk begge ’konservative’. Nu vil en anden præsident og en anden pave, begge anset for at være ’progressive’, måske smede et nyt og frugtbart partnerskab. Joe Biden, der efter alt at dømme er en oprigtig katolik, kender allerede Vatikanet godt og besøgte Benedikt XVI i 2011. Han anførte den amerikanske delegation ved Frans’ indsættelse i 2013 og var hovedtaler på en Vatikan-konference i 2016. Hvilket ’Det Ondes Imperium” vil en Biden-Frans alliance skulle bekæmpe? I første omgang er det nærliggende sammen at bekæmpe coronapandemien og dens aftryk på landenes økonomi og sundheds­ systemer. På et dybere plan deler de en anden verdensopfattelse end Trump. De favoriserer en global, multilateral og i brede træk progressiv humanisme som skitseret i Fratelli tutti og har øje for de fattige og den internationale solidaritet. De favoriserer også dialog fremfor konfrontation og sætter deres lid til videnskabelige, tekniske og institutionelle svar på globale problemer. Heroverfor står en stærkt populistisk nationalisme, der i mindre grad betragter verden som én stor familie end som en scene for politiske og økonomiske magtkampe, hvor de nationale interesser vægter højest. Og som ser behovet for at beskytte nationen mod inde- og udefrakommende trusler og i sit DNA har en udbredt skepsis og vrede mod det politiske establishment. Over de næste år finder Joe Biden måske en forbundsfælle i pave Frans i sine bestræbelser på at udrulle en ny agenda for USA og den øvrige verden. Man kan da håbe, at den kommende præsident vil anlægge en mere katolsk vinkel på løsningen af USA’s og verdens problemer. NM

spændingerne

Tyske biskopper og politikere har besøgt Vatikanet i forsøg på at udglatte det pt. anstrengte forhold mellem den lokale kirke og Vatikanet. Tekst: Niels Messerschmidt

MÆGLING Prominente tyske biskopper og politikere har i den senere tid været i pavelige privataudienser i Vatikanet for at forbedre det noget anstrengte forhold, der for tiden hersker mellem Vatikanet og Kirken i Tyskland efter sidstnævntes iværksættelse af ’den synodale vej’. Det er en bemærkelsesværdig lang liste over besøgende, som har fået bevilliget privataudiens hos paven, herunder kardinal Reinhard Marx af München og Freising, biskopperne Georg Bätzing af Limburg og formand for den tyske bispekonference, Bertram Meier af Augsburg, Heiner Wilmer af Hildesheim, Heinz-Josef Algermissen, biskop emeritus af Fulda, og den apostoliske nuntius for Tyskland og den kroatiske ærkebiskop Nicola Eterovic. Hertil kommer Nordrhein-Westfalens nuværende præsident, Armin Laschet og Tysklands forbundspræsident i årene 2010-12, Christian Wulff, oplyser nyhedsbureauet KNA. 60-årige biskop Meier besøgte paven for første gang i egenskab af biskop i september. I ti år arbejdede Meier i Vatikanets statssekretariat og han kender således ”den romerske kurie-mentalitet”. Kort efter at være udnævnt til biskop tidligere i år understregede Meier, at en af hans vigtigste opgaver ifølge tidsskriftet The Tablet bliver at forsone lokalkirken med Vatikanet. I starten af sidste måned lagde biskop Heiner Wilmer af Hildesheim, som med sine 57 år er en af Tysklands yngste biskopper, vejen forbi Vatikanet. Også han ser forbrødringen mellem Den katolske Kirke

i Tyskland og Vatikanet som en af sine hovedopgaver pt. Som tidligere generalsuperior for præstekongregationen Jesu hellige Hjerte SCJ har han udtalt sig til positivt overfor gifte præster. Ifølge kilder skulle de forskellige privataudienser have at gøre med pavens brev til de tyske katolikker, hvori Frans beder dem om ikke at tillade, at den synodale proces resulterer i, at lokalkirken fjerner sig fra moderkirken. Den synodale proces har til hensigt at reformere lokalkirken, nemlig at stække de gejstliges magt, adressere overgrebsproblematikken, kvinders rolle i Kirken og at modernisere præstegerningen.

Drøftelser med kongregation

Præstekongregationens præfekt, kardinal Beniamino Stella, har sideløbende skrevet til den tyske bispekonferences ledelse for at tilbyde dem ”teologisk og kanonisk” infor-

Pave Frans mødtes med de tyske biskopper under deres ad limina-besøg - den 20. november 2015. Foto: L’Osservatore Romano.

Sex, løgne og åbenbaringer Tidligere åndelig vejleder for Medjugorje-seerne er ekskommuniceret. Tekst: Niels Messerschmidt

UDELUKKELSE En tidligere præst, der i begyndelsen var åndelig vejleder for de påståede seere i Medjugorje, BosnienHerzegovina, er blevet ekskommuniceret. Det oplyser det italienske bispedømme Brescia, hvor vedkommende bor. ”Troslærekongregationen har formelt meddelt biskoppen af Brescia, at kongregationen den 15. juli 2020 har udsendt en erklæring vedrørende Tomislav Vlašić. Dekretet meddeler, at Hr. Vlašić har pådraget sig straffen ekskommunikation”, hedder det i erklæringen, der blev offentliggjort den 23. okt. af bispedømmets pressetjeneste. Tilbage i 2009 laicerede pave Benedikt XVI Vlašić, der tidligere var franciskansk præst og åndelig vejleder for Maria-seerne i Medjugorje. Det skete efter at Vlašić var blevet anklaget for at udbrede falsk doktrin og at manipulere folk, for ikke at adlyde de kirkelige autoriteter og for upassende seksuel adfærd. Med motu proprio’et løste Benedikt samtidig Vlašić fra sine ordensløfter. Vlašić var i samme periode blevet bedt om at tage ophold i et franciskansk kloster

i L’Aquila, Italien, efter at have nægtet at samarbejde med en Vatikan-ledet undersøgelse af hans aktiviteter for mistanke om kætteri og skisma. Vlašić forlod Medju­ gorje i midten af 1980’erne for at etablere et religiøst new age-fællesskab ’Queen of Peace’ i Parma, efter at det blev offentligt kendt, at han var far til et barn med en franciskansk nonne og at han efterfølgende forsøgte at skjule det. Vlašić var samtidig blevet advaret om, at hvis han fortsatte med at virke som præst eller fremsatte ”erklæringer om religiøse spørgsmål, især om fænomenet Medjugorje”, vil han påkalde sig yderligere kirkelige sanktioner, herunder en mulig ekskommunikation. Bispedømmet Brescia kunne alligevel meddele i sidste måned, at Vlašić ”gennem disse år, i bispedømmet Brescia og andre steder” fortsatte med sine præstelige aktiviteter, både på konferencer og gennem medi-

mation om kongregationens nylige instruktion om evangeliseringen i menighederne og for at indkalde til møder med de tyske biskopper om den korrekte fortolkning og implementering af dokumentet. De tyske biskoppers talsmand, Matthias Kopp, udsendte den 26. oktober en meddelelse, hvori han bekræftede, at kardinal Stella havde skrevet til konferencens formand, biskop Georg Bätzing. ”Præfektens svar indeholdt teologisk og kanonisk information om sognenes mission”, forklarede Kopp og tilføjede, at hans anliggende vil blive drøftet af bispekonferencen og på en fælles konference med repræsentanter for biskopperne og de tyske katolikkers centralkomité, der er det vigtigste organ for de tyske katolske lægfolk. ”Derudover”, forklarede Matthias Kopp, ”bliver der afholdt drøftelser med kongregationen [for præster] i Rom. Kongregationen ønsker, at disse drøftelser kun føres med repræsentanter for de tyske biskopper”. Talsmanden Kopp tilføjede, at biskop Bätzing ”også anser drøftelser med præsidiet for den synodale vej for passende i denne sag”, men angående sidstnævnte synspunkt vides det ikke, om det også deles af Rom på nuværende tidspunkt – og i så fald i hvilket omfang. Bispekonferencens næstformand, biskop Franz-Josef Bode af Osnabrück, beskrev i juli præstekongregationens instruktion som et ”kraftigt anslag mod motivationen og værdsættelsen af lægfolkets tjeneste”; men som Catholic Herald bemærkede, da instruktionen blev offentliggjort, er spørgsmålet det adresserer snarere, hvor grænserne går for biskoppernes autoritet i Kirken, især for de gejstlige under deres varetægt. I bredere forstand er instruksen et forsøg på at formulere en vision om den hierarkiske magts rette forordning i Kirken, især på sogneniveau”.

erne; at han fortsat kaldte sig ordensbror og præst i Den katolske Kirke, at han ulovligt fejrede sakramenterne, at han fortsat skabte alvorlig problemer blandt de troende, at han foretog handlinger, der skadede det kirkelige fællesskab og lydigheden mod de kirkelige autoriteter”. Med ekskommunikationsdekretet bliver Vlašić forbudt at forvalte sakramenterne, at afholde offentlig tilbedelse og at bestride nogen form for kirkeligt embede, tjeneste eller funktion.

Den nu ekskommunicerede, tidligere franciskanerpater, Tomislav Vlašić, virkede i begyndelsen af 1980’erne som åndelig vejledere for seerne i Maria-valfartsstedet Medjugorje, Bosnien-Herzegovia. Han blev senere anklaget for at udbrede falsk doktrin og at manipulere folk, for ikke at adlyde de kirkelige autoriteter og for upassende seksuel adfærd.

3

Internationale nyheder

Et dusin nye birettaer Paven vil kreere tretten nye kardinaler den 28. november. KARDINALER Under Angelus på Pe-

terspladsen søndag den 25. oktober kundgjorde pave Frans, at han vil holde et konsistorium den 28. november for at kreere tretten nye kardinaler. Ni af de kommende kardinaler er under 80 år og kan dermed stemme på et konklave, når der skal vælges ny pave. De tretten er: • Ærkebiskop Mario Grech, generalsekretær for bispesynoden, • Ærkebiskop Marcello Semeraro, præfekt for Helligkåringskongregationen, • Ærkebiskop Antoine Kambanda af Kigali, Rwanda, • Ærkebiskop Wilton D. Gregory af

Washington DC, USA, • Ærkebiskop Jose F. Advincula af Capiz, Filippinerne, • Ærkebiskop Celestino Aós Braco OFMCap af Santiago de Chile, • Biskop Cornelius Sim, apostolisk vikar af Brunei, • Ærkebiskop Augusto Paolo Lojudice af Siena-Colle Val d’Elsa-Montalcino, Italien, • Pater Mauro Gambetti OFMConv, kustode (’vogter’) af de hellige klostre i Assisi, Italien, De fire kommende kardinaler over 80 år er: • Biskop emeritus Felipe Arizmendi

Pave Frans vil kreere 13 nye kardinaler i næste uge, blandt dem ærkebiskoppen af Washington DC, USA, Wilton D. Gregory, den første afroamerikaner til at bestride denne position. Foto: Ærkebispedømmet Washington.

Kunstudstilling om Johannes Paul II i Rom Udstillingen fremhæver skønheden som kilde til håb og liv. VIDNESBYRD I anledning af 100-

året for Johannes Paul II’s fødsel vises en udstilling i Rom i galleriet Progetto Arte Poli i nærheden af Vatikanet med fotografier, relikvier og kunstværker i relation til den polske helgen. Udstillingen, der åbnede 16. oktober og løber frem til 2. april 2021, er formentlig den eneste kulturbegivenhed i den italienske hovedstad i anledning af 100-års jubilæet, idet Rom har indført hårde restriktioner på grund af pandemien. ”Det er en meget urolig tid, og folk føler sig forvirrede og ængstelige, resignerende, nervøse og endda pirrelige. Derfor ønsker vi at sprede et budskab om håb gennem den hellige Johannes Paul II’s person”, siger kunstnerisk leder, Andrea Mezzetti, til

National Catholic Register. Efter Mezzettis opfattelse er den polske paves vidnesbyrd om livet, ikke mindst hans berømte ”Vær ikke bange”, den bedste medicin mod den stemning af angst og usikkerhed, der betyder, at folk bærer rundt på megen smerte og frustration. ”Ved at hædre den hellige pave, der har betydet så meget for utallige mennesker, vil vi opfordre alle til at vende tilbage til grundprincipperne om broderskab, loyalitet, solidaritet og venskab, som bogstaveligt talt er ved at forsvinde ud af vort århundrede!” Udstillingen er sponsoreret af den polske ambassade akkrediteret Den hellige Stol og Johannes Paul II-stiftelsen i Vatikanet. Man kan se et udvalg af 24 fotografier med højdepunkter i dennes pontifikat. Hertil kommer flere genstande udlånt af pavens museum – fx hans messehagel, blod- og hårrelikvier, et originalt manuskript til to paveaudienser samt et foto af paven med hans autograf. Udstillingen viser også flere kunstværker af den 85-årige kunstner Albano Poli, der har givet navn til det internationalt anerkendte kunstgalleri. Den mest berømte af alle er den tre meter høje statue ’Johannes Paul II’s lidelse’, bestilt af kardinal Edoardo Menichelli. Den er normalt opstillet på torvet foran Sct. Cypriacus domkirken i Ancona. NM

Esquivel af San Cristobal de las Casas, Mexico, • Ærkebiskop Silvano M. Tomasi, apostolisk nuntius, • Pater Rainero Cantalamessa OFMCap, pavelig husprædikant, og • Monsignor Enrico Feroci, sognepræst af Santa Maria del Divino Amore i Castel di Leva, Italien. Efter konsistoriet den 28. november vil der være 128 stemmeberettigede kardinaler, hvilket er otte mere end den kanoniske fastsatte grænse. Andre paver har også overskredet denne grænse; under Johannes Paul II i 2001 var antallet oppe på 135 kardinaler.

Udviklingen i kardinalkollegiet

I løbet af de sidste syv år har Frans gradvist omformet kardinalkollegiet gennem sine udnævnelser. Han har nu kreeret mere end halvdelen (57%) af de 128 stemmeberettigede kardinaler, som skal vælge hans efterfølger. Andre 30% er udpeget af pave Benedikt XVI, mens de resterende 13% er valgt af Johannes Paul II. Under sit pontifikat har Frans gjort kardinalkollegiet mere afrikanske og asiatisk, og mindre europæisk. Konklavet, der valgte Frans, bestod af 52% europæere. Efter konsistoriet i denne måden vil europæernes andel være nede på 41%, den laveste andel på et konklave nogensinde. Den italienske andel af kardinalkollegiet er blevet reduceret til 17%, ligesom den var det i slutningen af Johannes Paul II’s pontifikat, og inden deres andel steg til 24% under Benedikt XVI. Johannes Paul II havde reduceret den italienske andel ved at uddele flere røde birettaer til østeuropæere. På den anden side tegner den sydlige halvkugle (Asien, Afrika og Latinamerika) sig nu for 45% af kollegiet, den højeste andel nogensinde. Konklavet, der valgte Frans, havde til sammenligning en repræsentation på 35% fra de nævnte verdensdele. Afrikanernes andel af kollegiet er nu oppe på 14%, mod 9% på konklavet i 2013. Asien udgør nu 12,5% – mod tidligere 9%. Aldrig har begge kontinenter haft en så høj repræsentation i kardinalkollegiet. Endelig har Frans reduceret antallet af kardinaler i Den romerske Kurie. På konklavet i 2013 var 35% af kardinalkollegiet – nu er tallet nede 24% – beskæftiget i Vatikanets administration; det samme antal som ved slutningen af Johannes Paul II’s pontifikat. NM

Kort nyt

Træder tilbage efter mørklægning POLEN Biskop Edward Janiak af Kalisz

er trådt tilbage efter anklager om at holdt hånden over en præst anklaget for at have begået seksuelle overgreb. Det oplyser Vatikanets nuntius i Polen. Meddelelsen kommer efter, at Vatikanet indledte en undersøgelse af biskop Janiak i juni i år. Baggrunden herfor var en polsk dokumentarfilm, der opnåede stor udbredelse via internettet. I filmen bliver den nu 68-årige biskop anklaget for gentagne gange de sidste 25 år at have flyttet rundt på en overgrebsanklaget præst mellem forskellige menigheder. Sidste år oplyste Kirken i Polen, at en undersøgelse havde fundet frem til, at næsten 400 præster havde begået seksuelle overgreb på mindreårige de seneste 30 år.

Indfører aktiv dødshjælp til børn

EUTANASI Den hollandske regering har meddelt, at den fremover vil tillade aktiv dødshjælp for alvorligt syge børn i alderen 1-12 år. ”Der findes et behov for en aktiv livsafslutning blandt læger og forældre til terminalt syge børn, som lider uudholdeligt og alligevel vil dø i nær fremtid”, skriver landets sundheds- og vicestatsminister Hugo de Jonge i et brev til parlamentet. Ifølge ministeren vil det at tilbyde dødshjælp til alvorligt syge børn befri dem fra ”en udsigtsløs og uudholdelig lidelse”. Dødshjælp er allerede lovligt i Holland for børn under ét år med forældrenes godkendelse. Det samme gælder for børn mellem 12 og 15 år. Børn på 16 eller 17 år kan ansøge om dødshjælp uden forældrenes samtykke. Ifølge Catholic Herald har landets børnelægeforening efterlyst muligheden for, at sundhedspersonalet kan yde børn dødshjælp. Regeringen anslår, at 5-10 børn årligt vil kunne modtage dødshjælp efter de nye regler.

Igen i år kan du købe de populære Caritas-julelys igennem Katolsk Webshop. Overskuddet går til Caritas Danmarks adventsindsamling. Køb dit lys i dag på www.pastoral.dk

Caritas Danmark

4

Caritas Danmark

Caritas adventsindsamling Støt sårbare familier på landet i Myanmar INDSAMLING Coronapandemien rammer hårdt i Myanmar. Omkring 75 % af befolkningen lever af landbruget. Men nu har de ikke mere de samme muligheder for at komme til markederne og sælge deres varer. Der er ingen muligheder for hjælp fra staten, og det betyder, at mange bliver afhængige af de penge, emigrerede familiemedlemmer kan sende hjem. Emigrerede familiemedlemmer arbejder typisk i lavtlønnede servicejobs som gadefejere eller medarbejdere på fastfood spisesteder i USA og England. Fattige og sårbare familier på landet er under pres fra en række ting, de ikke selv har indflydelse på. Klimaforandringer rammer dem gennem tørke og oversvømmelser, Nogle steder i landet er der uro på grund af konflikter mellem regeringen og oprørsgrupper. Markedspriserne for deres varer er ustabile, og det sætter dem under økonomisk pres. Caritas hjælper disse familier til at organisere sig, bl.a. i spare-lånegrupper. Her har medlemmerne adgang til at låne penge af den fælles pulje. På den måde får de hjælp til at komme igennem den nuværende krise, og de slipper for at havne i en gældsspiral, hvor de betaler ågerrenter til en privat lånehaj. Er man medlem af en spare-lånegruppe, har man også mulighed for at låne penge i fællespuljen til en fornuftig rente, så man kan starte små virksomheder eller udvide sin landbrugsproduktion for at få en bedre indtjening for sin familie. Spare-lånegrupperne er koordineret i komiteer, der giver kurser i, hvordan man starter sin egen virksomhed. Det går dine penge til

Pengene fra adventsindsamlingen går til at støtte spare-lånegrupper i Myanmar. Disse grupper har typisk ca. 10 medlemmer, og 80-100 % af medlemmerne er kvinder. Det

er meget forskelligt, hvor langt, spare-lånegrupperne er kommet. Nogle af grupperne har brug for mange besøg og meget støtte, andre er kommet godt i gang, mens andre igen er tæt på at være selvkørende og bare har brug for et opfølgende besøg en gang imellem. Medarbejdere fra Karuna Mission Social Solidarity (KMSS), der er Caritas Danmarks samarbejdspartner i Myanmar, støtter spare-lånegrupperne med supervision og kurser i basal bogføring. Grupperne organiseres lokalt i komiteer, der støtter gruppernes arbejde og er forbindelsesled til lokale myndigheder. Komiteerne kan også hjælpe med at starte nye spare-lånegrupper eller være tovholder for udvikling af små indtægtsgivende aktiviteter. Caritas kommer med opbakning til grupperne, så de bedre kommer igennem en svær tid. Næsten halvdelen af grupperne – er involveret i forebyggelse af coronasmitte. På den måde tager de ansvar ude i lokalsamfundet. De er samarbejdspartnere med de lokale myndigheder, fordi de ønsker at give noget tilbage til lokalsamfundet.

Sådan gør de indsamlede midler en forskel

Den kommende tid bliver hård for sparelånegrupperne i Myanmar. De kæmper lige nu med udfordringer som manglende afsætningsmuligheder, faldende priser og restriktioner i forhold til transport og sociale sammenkomster. Derfor kan det være svært at fastholde engagementet og troen på fremtiden. Spare-lånegrupperne får ekstra brug for støtte til at komme tilbage på sporet i 2021, når Covid-19 forhåbentlig begynder at slippe taget – også i Myanmar. Med de indsamlede midler kan Caritas Danmarks lokale samarbejdspartner fortsætte med at støtte spare-lånegrupperne og spare-lånekomiteerne, indtil de alle er klar til at stå på egne ben og fungere som lokalt

SOS Forbøn genopstår under nye rammer Caritas Danmark og Missio Danmark har fået lov til at overtage SOS Forbøn. Vi vil hjælpe med at forbinde mennesker i bøn – særligt når vi ikke kan være fysisk sammen. Tekst: Stine Riegels Læsøe, frivillig aktivitetsleder for SOS Forbøn

BØN Den nuværende opmærksomhed i

hele samfundet på at undgå coronasmitte gør SOS Forbøn ekstra relevant. I år har vi oplevet, hvordan mange mennesker har måttet sidde mere alene og har måttet være alene med bekymringer om fremtiden, deres nære, sig selv og meget andet. Alene med bekymringer opstået i forbindelse med corona eller bekymringer, problemer og sorg, som ville have været der også uden corona. Corona eller ej, så er der et behov for, at vi kan samles og bede i fællesskab med og for hinanden – også uden for kirkens fysiske rum. Hos SOS Forbøn har du muligheden for at ringe ind og tale med en af vores frivillige, som går i forbøn for dig og det, du ønsker at bede for. Du vil blive mødt af et medmenneske, som ønsker det bedste for

dig, som vil lytte til dig og som frem for alt vil bede for og med dig. Hvis man googler, ser man, at SOS Forbøn tilsyneladende er det eneste landsdækkende tilbud i Danmark, som tilbyder forbøn pr. telefon.

En bønslinie – ikke terapi

Forbønslinien er ment som forbøn, altså hverken rådgivning eller sjælesorg. Når folk fortæller om deres problemer eller smerter, så lytter vi, stiller forståelsesspørgsmål og beder sammen for dem og med dem. Vi forsøger at vende alle emner til bøn mere end til samtale og rådgivning. Vi sidder foran Det hellige Sakramente og er på den måde selv i stilhed og bøn ind imellem opringningerne. Forbønslinjen er anonym, ingen behøver at fortælle, hvem de er.

For at kunne lede en spare-lånegruppe er det vigtigt at man er god til bogholderi. Foto: Caritas Danmark. forankrede civilsamfundsorganisationer, som lokale myndigheder respekterer og påskønner samarbejdet med. Spare-lånegrupperne løfter lokalsamfundet – typisk ved udlånsvirksomhed til lave renter. Derved opstår der økonomisk aktivitet, og renterne går tilbage til spare-låne gruppen. Kulturen i Myanmar er meget mandsdomineret. Men aktiviteterne i spare-lånegrupperne fører typisk til, at kvinderne tør stille sig op og sige noget. Det giver selvtillid. Ved at hjælpe kvinderne i disse grupper hjælper man hele familien. LR

Læs mere om Myanmar Hold øje med caritas.dk og Caritas Danmark på Facebook. Her kommer du til at finde mere om adventsindsamlingen.

Vi sørger for, at alle forbedere og deltagende præster mødes regelmæssigt for at træne evnen til at lytte og svare og bede, så den der ringer fortsat føler sig hørt og respekteret med de ønsker, han eller hun har – og således oplever at få sine bønner lagt frem for Gud. Vi vil også mødes for at træne og fastholde erkendelsen af, at vi er redskaber, og at det er Gud, der – hvis vi gør det godt – arbejder gennem os.

Startede i et havehus for næsten 20 år siden

SOS Forbøn startede i Danmark den 22. maj 2001 efter inspiration fra Catholic Bible School i England. Den blev startet i Skt. Nikolai kirke i Esbjerg af pastor Benny Blumensaat, Grete Sand Nielsen og Maria Truelsen, der skiftedes til at sidde

Myanmar har cirka 50 millioner indbyggere og er omtrent dobbelt så stor som Tyskland. Kort fra Wikipedia.

ved telefonen og bede for og sammen med folk, som ringede ind. De sad oprindeligt i et havehus, der blev indrettet som kapel tre aftener om ugen. Nu, hvor Caritas Danmark og Missio Danmark overtager, fortsætter vi torsdage og søndage fra kl. 19 til 21. Fysisk befinder vi os sammen med det udstillede sakramente, om torsdagen i Skt. Therese kirken i Hellerup, og om søndagen i Sakramentskirken på Nørrebro. Vi er stolte af og glade for, at vi kan videreføre SOS Forbøn, som Esbjerg Menighed så smukt har sat i gang. Forbønslinjen er indviet til den Hellige Rita, som er helgen for mennesker i desperate situationer. Den blev indviet på hendes mindedag den 22. maj.

Søndagens tekst

Hans kongeriges magt er afmagten Refleksioner over evangelielæsning (Matt 25, 31-46) til søndag den 22. november, Krist Konges Fest. Tekst: Sognepræst Minh Quang Josef Nguyen, Sct. Andreas og Sct. Therese menighed.

REFLEKSION Ved kirkeårets afslutning er årets cyklus tilendebragt: Advent – jul – fastetid – påsketid – pinse og det man kalder ’de almindelige søndage’. Den 34. almindelige søndag er noget særligt, for på denne søndag fejrer vi Jesus Kristus, universets konge. Men man må spørge sig selv: er det tidssvarende at fejre Krist Konges fest? Der findes efterhånden kun få konger i denne verden, og de har ikke mere så meget at skulle have sagt. De er mere repræsentative figurer end magthavere. Vore dages monarkier er langt fra det, monarkierne engang var. Konger minder om en forgangen tid, men i sportens verden taler man endnu om ’konger’, der tiljubles og fejres som sejrherrer øverst på sejrsskamlen. Vi fejrer med andre ord i vore dage: Ringriderkonger, elitesportsfolk, der er ‘konger’ på deres område, idoler og lignende. Verden synes at have brug for sådanne ’konger’; men en konge som Jesus er det vanskeligt at forholde sig til. Men lad os nu lade Jesus selv komme til orde for at forklare os lidt om hans selvopfattelse. Den første tekst er en lignelse om det kongelige bryllupsmåltid (sml. Matt 22,1-14). Her fortæller Jesus en lignelse om Guds rige, der ligner en konge, som forbereder sin søns bryllup. Der bliver sendt indbydelser ud og endelig er alle indbudt – et udtryk for, at Guds kongelige kærlighed og omsorg omfatter alle mennesker, og et udtryk for, at her er en konge, hvis rige ikke kender til grænser. En sådan konge og en sådan omsorg og kærlighed forstår vi mennesker ikke, for i vor verden er det utænkeligt. Jesus Kristus er konge på en helt anden måde end jordiske magthavere. Hans krone er en tornekrone, hans trone er korset, han blev naglet fast til. Hans kongeriges magt er den absolutte afmagt, som han påberåber sig. Hans styrke er hans svaghed for menneskene. Det er derfor han hænger der, naglet til korset, for i sin ensomhed at drage alle til sig, som selv befinder sig et sted mellem himmel og jord. En nar er han, denne elendighedens konge, som selv på korset er udsat for folkehobens hån og spot. Alligevel er han konge, og Paulus skriver i første Korintherbrev (15, 27) om ham, at alt er underlagt ham og at alt vil blive levendegjort i ham. Dagens evangelium indledes med ordene: ”Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham …” Det er da en kongelig scene: Verdensdommeren i sin kongelige funktion. Han er hyrde for sit folk og som sådan rettens håndhæver. Hans rige er uden grænser, for alle folkeslag bliver kaldt sammen foran ham. Der er tale om en periode, hvor indbydelsen sendes ud, og en periode, hvor man må besvare indbydelsen. Det drejer sig om at udnytte tiden, for på et tidspunkt er det for sent at træffe en afgørelse. Dagens evangelium er ikke en lignelse, men virkeligheden bag alle lignelser om Guds rige. Man skal være årvågen, være forberedt på Guds rige og den struktur, der råder der. Her ved kirkeårets afslutning og i den måned, hvor vi mindes de afdøde,

må det være på sin plads at tænke lidt over menneskelivets alvor. Som kristen er jeg taknemmelig for, at sådanne tanker ikke fylder mig med angst. At vi engang skal aflægge regnskab for vort liv er egentlig et udtryk for, at menneskelivet er værdifuldt og vigtigt, og at det har et mål. Verdensdommen vil blive en dom over en selv. Vi vil ikke blive overrasket over noget, som vi ikke kendte til. Ved dommen bliver det blot åbenbaret, hvad vi selv for længst har anet, haft en fornemmelse af og vidst. Gud vil spørge os om vore brødre og søstre. Her vil alle være i Kains situation. Han fik samme spørgsmål: ”Hvor er din bror Abel?” Kain svarede: ”Det ved jeg ikke. Skal jeg vogte min bror?” Evangeliet er klart og tydeligt, når det drejer sig om det allervigtigste: ”Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig!” Universets konge er til stede midt iblandt os i de fattiges og de ringeagtedes skikkelse. Grundlaget for hans dom er retfærdighed. Ikke en ophøjet, abstrakt retfærdighed, men en helt praktisk retfærdighed, der med åbne øjne og stærke hænder tager fat og gør det, der er nødvendigt at gøre. Jesus Kristus – i sandhed en mærkelig konge; men en konge det er værd at følge. Han er nærværende i vore ringeagtede medmennesker, men vil engang, når hans rige fuldt ud virkeliggøres åbenbare sig som universets konge, og da vil alle måtte bøje knæ for ham. Det eneste, der er af afgørende betydning for dommens udfald, er, om man i praksis har vist barmhjertighed mod ”de mindste brødre

og søstre”. De mindste brødre og søstre er en omskrivning af de mennesker, der til enhver tid er Jesus disciple. Mennesker skal altså bedømmes efter, om de har taget imod dem, der forkynder Jesus evangelium, for de repræsenterer Jesus selv. Domsbilledet i dagens evangelium er imidlertid også blevet fortolket på andre måder. Nogle har forstået det sådan, at mennesker dømmes efter, om de konkret har bidraget til at lindre verdens nød, idet ”de mindste” her opfattes som de nødlidende. Andre har opfattet billedet sådan, at de troende dømmes efter, om de har vist barmhjertighed mod jøderne, der er Guds udvalgte folk. Det, der er vigtigt for vor livsførelse, erfarer vi tydeligt: Troen alene er ikke nok på dommens dag. At kende Kristus, anråbe ham med ”Herre, Herre”, modtage sakramenterne – alt dette gør ikke et menneske værdifuldt i Guds øjne. Troen må bære frugt, må vise sig i en kærlighed, der skal være ægte. Sand kærlighed søger ikke sin egen fordel og kender ikke til at være beregnende. Det er netop de retfærdiges situation. De har hjulpet uden at tænke på Gud, på Kristus eller på at skulle have noget til gengæld. De var ikke ude på at samle på fortjenester. Deres kærlighed var uegennyttig og netop derfor en kristen kærlighed. Det er dem, vi skal efterligne. Lad meditationsbilledet anspore os til en praktisk kristendom, og lad os stole på Jesu forjættelser: ”Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed”(Matt 5,7).

”

Det, der er vigtigt for vor livsførelse, erfarer vi tydeligt: Troen alene er ikke nok på dommens dag.

Verdensdommen, Stephan Lochner, ca. år 1435. Wallraf-Richartz Museum, Køln.

5

Verdensdommen (Matt 25,31-46)

Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.

6

Jesukatolsk Hjerteorientering Kirke

Jesuitter og kirkeliv i Stenosgade De kørte det tunge skyts i stilling i polemikker om Den katolske Kirke, de forskede på universitetet, de drev skoler med undervisning af høj kvalitet, de plejede debatkulturen i foreningen Academicum Catholicum og de ydede en kæmpeindsats som sjælesørgere. Tekst: Lisbeth Rütz

KIRKELIV Jesu Hjerte Kirke på Vester-

bro fejrer 125 års jubilæum. Det er værd at fejre, for det er svært at forestille sig bispedømmet København uden jesuitternes indsats på ethvert niveau. Her skal fortælles om nogle af de jesuitter, der prægede livet i Stenosgade. “Lydløst gik en dør op og en Pater med mægtigt Skæg gled stille hen til en Skriftestol. Mennesket gled ind og gled ud igen og Pateren forsvandt stille med sin sjove Hue i Hånden efter et Knæfald i retning af Alteret med den røde Lampe foran; og selv naar der slet ingen var i Kirken, brændte den, og den flakkede og blafrede, som var den en Aand, der hele Tiden talte til det Mystiske oppe i det gyldne Skab paa Alteret”. Sådan beskriver Peter Schindler i sine erindringer pater Ulrich Sialm, der kom til Jesu Hjerte Kirke fra Schweiz i 1902 og døde i 1955. Han var en del af gadebilledet på Vesterbro, hvor han gik sine ture – altid klædt i den sorte soutane og med kalotten på hovedet. Sialm huskes som en venlig, meget humoristisk mand. Når der blev ringet på skrifteklokken nede i kirken, var han på pletten, og han blev kendt som hele Københavns skriftefar. “Hvem har indført kristendommen i Danmark? Det har Pater Keller”! var svaret engang i en time på Sankt Knuds Skole. For flere generationer af sognebørn blev han en institution. ”Han var et dybt fromt menneske, der gav sig helt hen i sin gerning – en tålmodig og beskeden person med tilsyneladende uopslidelige kræfter, taknemmelig for den mindste tjeneste, man gjorde ham. Alle var velkomne hos ham, og som skriftefar var han meget elsket”, fortæller forhenværende menighedsrådsformand i Jesu Hjerte Kirke, Ruth Christophersen. Hverken Sialm eller Keller (død 2001) fik betydningsfulde poster i bispedømmet; men de huskes som to trofaste slidere i sjælesorgen. De havde en kæmpe berøringsflade med de københavnske katolikker og efterlod sig hundredvis af prædikener, bønne- og andagtsbøger.

Pater Wolfisberg

En anden jesuit, der kom til at betyde meget for mange mennesker, var pater Wolfisberg. Sådan husker Hanne Gregersen ham: ”Efter en lejr på Øm tog jeg kontakt til jesuitterne og fik en aftale med pater Wolfisberg. Som 18-årig begyndte jeg så i 1950 på konvertitundervisningen. Jeg husker stadig vores første møde i taleværelset i Stenosgade. Det var helt bart. Foran aspedistraen på blomsterstativet stod et rundt bord med en lysedug og et par umagelige stole. Tre bøger var fast inventar. Nederst lå en apologetik, ovenpå vikariatets katolske katekismus og øverst Det nye Testamente i Rosenørn Lehns oversættelse fra Vulgata. Det var det eneste bibelske skrift, der på dette tidspunkt var anerkendt i bispedømmet. ”Jeg venter i taleværelset, og ind kommer en tilknappet og utilnærmelig mand i sort.

Han rækker hånden frem uden at se på mig. Så kunne De jo begynde med at anskaffe Dem en katekismus – den ville vi så læse sammen”, sagde han efter at have spurgt mig, om jeg havde haft anfægtelser. Når vi senere havde diskussioner, viftede han gerne med katekismen og sagde: Det står jo alt sammen her. Da der var gået et stykke tid, fandt han jo ud af, at jeg stod af på katekismen. Så fandt han Newman frem. Han var egentlig på den sorte liste, for han var jo modernismens kirkefader. Her viste Wolfisberg, hvor alsidig han var. Wolfisberg var naturvidenskabsmand, men han havde en stor bredde i sig og begrænsede sig ikke til sit fag. Jeg kom med i hans studiekreds i psykologi, hvor vi studerede psykoanalytikeren Adlers teorier om fællesskabsfølelse og magt. Interessen for psykologi var dengang ret usædvanlig for Freud var jo stadig bandlyst”, fortæller Hanne Gregersen.

Gammelt og nyt brydes

I Stenosgade levede der til ind i 70´erne stadig jesuitter fra første generation ude i Ordrup. En af dem var gamle pater Küpferle, der var meget søgt som skriftefar. Han var en præst af den gamle skole, og selv efter 1970 gik han med biretta. ”Menigheden i Ordrup var efterhånden blevet splittet, efter at dominikanerne var kommet, så jeg søgte ind til Jesu Hjerte Kirke og regnede med, at her var der fred for sjælen”, fortæller Birgitte Andreasen, født katolik, der senere blev teolog og præst i Folkekirken. “Küpferle var en gammel jesuit på den gode måde. Han kom fra Rhinlandet, hvor han voksede op i kulturkampens skygge og som 8-årig besluttede sig for at være jesuit. Han kunne ikke blive uddannet i Tyskland, men blev præst i Holland og kom så til Danmark. For mig stod han for det, som jeg forstår ved en rigtig jesuit. Han var dybt forankret i den førkonciliære tradition og tog sit kald og min person alvorligt. Jeg kunne enormt godt lide hans kombination af høj lærdom som klassisk filolog og personlig fromhed som ikke var spor klistret og som absolut ikke skulle påtvinges en. Hans sidste år som præst var svære for ham på grund af koncilet, men han fik dispensation på grund af sin alder til at fejre messen i den gamle form, som han plejede”, siger Birgitte Andreasen.

Lsr. Anna-Stefanie i hyggelig snak med et sognebarn ved et menighedsmøde i marts 1977. Foto: Katolsk historisk Arkiv. for at sætte sig ind i fjendens tankegang. Kun rektor for Sankt Knuds Stiftelse havde nøgle til rummet, og man skulle gøre rede for sit ærinde, hvis man skulle derind. Hylderne var tæt pakkede med værker af biskop Martensen (biskop over Sjællands Stift 1854-84) og andre protestantiske teologer, Kierkegaard, Sartre, Freud og socialismens klassikere. Senere kom rummet til at hedde øcumenica… Her regerede pater Johannes Schumacher – en genert, lidt tør mand, men også en rar og kærlig person. Schumacher var åndelig vejleder og utrættelig medarbejder i Åsebakkens første ti år. Han var en samvittighedsfuld præst, der sled sine ben op på utallige husbesøg på Vesterbro. Som liturginørd kendte han altid til de nyeste regler på liturgiens område og han førte med stor nidkærhed sognekartoteket. ”Schumacher skaffede mig et medhjælperjob på biblioteket til 9,50 i timen. Det hjalp gevaldigt på vores slunkne budget. Det var heroppe mellem reolerne, jeg fandt ud af, at jeg skulle være bibliotekar”, husker Helge Clausen, der sammen med sin kone Birgit boede i sognet fra 1969 – 1973. De boede på kollegiet Solbakken og gik begge to til konvertitundervisning hos pater Kjær – en lidt utilnærmelig type, der lod den stramme “maske” falde, når han stod over for mennesker i nød og havde masser af humor, når man kom tæt på ham. Dengang i slutningen af 60´erne var Stenos­gade 4 A stadig en helt anden verden. De gamle præster gik rundt i soutane, var

stilige og sagde De til hinanden. Men ændringerne sneg sig ind. Plysmøblerne i præsternes dagligstue måtte vige for moderne møbler, og nogle af præsterne i Stenosgade smed den romerske flip. En ny tid var på vej, fortæller Helge Clausen.“ Vi var med på begejstringsbølgen, da den første danske messe kom og stillede begge to op til der første menighedsråd i Stenosgade, hvor der vi kom ind sammen med 10 andre. Det var en god tid. Når vi med børnene i klapvognen kom rundt om hjørnet til Stenosgade, hørte vi Otto-klokkerne ringe, og så var det rigtig søndag”.

En ny tid på vej

I 1969 var der stadig ti præster i Stenosgade. Tre lægbrødre tog sig af alt det praktiske arbejde i systuen, sakristiet og køkkenet. Jesuitterne var delte med hensyn til alt det nye. De gamle jesuitter – især de tyske – var imod alt det moderne uvæsen med menighedsråd. I 1970 var Knud Aage Nielsen blevet sognepræst efter Poppe, og han stod for mange nye ting sammen med Herman van Schaik. “Knud Aage Nielsen førte os sammen med andre unge familier. Han dannede familiegrupper, hvor vi mødtes og læste Bibelen sammen. Det blev et netværk, hvor vi havde stor glæde af hinanden og passede hinandens børn”, husker Helge Clausen. Van Schaik var meget kunstinteresseret. Han havde en masse ungdomsarbejde og rejste hvert eneste år ud med unge mennesker. De tog blandt andet på vandreture i bjergene i Østrig. I 1972 stod han for den

Fra hæretica til øcumenica

Helt oppe under loftet i Stenosgade 4 A lå biblioteket. Her bugnede hylderne med lærde værker om dogmatik, moral, etik og kirkehistorie. Det var en Aladdins hule for bogelskere, hvor husets venner også kunne få lov til at låne. En af lånerne var en ung Czeslaw Kozon, der flittigt lånte bøger om liturgi. Hæretica stod der på døren ind til et særligt, aflåst rum. Her stod alt det, man regnede med, folk ikke kunne tåle at læse; men man skulle have dem stående på biblioteket

En meget ung pater Keller sammen med sognebørn i Hvidovre. Hvidovre blev betjent af jesuitterne fra Stenosgade. Privatfoto.

7

Sankt Vincent Grupperne katolsk orientering

Projekt madspild Win-Win-Win! Overskudsmad hjælper børn til skolegang og uddannelse for flere af Sankt Vincent Gruppernes projekter. Tekst: Maria-Leonore Christensen Foto: Sankt Vincent Grupperne

UDVIKLINGSARBEJDE Det er en tredobbelt win-win situation at stoppe madspild i Danmark: Win: Vi redder maden – henter den fra forskellige supermarkeder i Kastrup Win: Vi giver maden videre med forventning om en donation på ca. 25 % af butiksprisen Win: Vi støtter Sankt Vincent Gruppernes 3 projekter i Indien, Kenya og Uganda. Da Father Benny i 2011 fortalte om sin brors børnehjem i Indien, spurgte jeg IRMAs Butiksleder John, om han vil være med til et madspildsprojekt. Han sagde med det samme ja, vi måtte gerne hver dag hente deres overskydende fødevarer. Dermed kunne vi betale uddannelsen til sygeplejerske for fem piger fra børnehjemmet. Og nu er REMA1000 på Willumsvej, NETTO i Kastruplundgade, og ALDI på Kastrupvej også med på vognen. Fødevarerne putter jeg i køleskabe i vores cykelskur, hvor naboer o.a. kan hente mod en månedlig donation eller via MobilePay. Mandag, onsdag og lørdag fylder jeg bilen op og kører til gudstjenesten i Skt. Annæ Kirke kl. 8. Bagefter er der salg fra bagklappen. Hver tirsdag tager Kirsten Baltzer Jepsen

over. Hun indretter så sin carport i Avedøre som et lille marked. Hendes makker Gert stiller borde op og hjælper med at flytte kasser og kølebokse. Venner og bekendte kommer forbi i løbet af dagen og lægger en skærv. Det kan blive til flere tusinde kr. om måneden til de gode formål. Sankt Vincent Grupperne har i mange år støttet Joseph i Uganda. Han startede for nogle år siden et Emmaus-center under mottoet: “Work and pray!” – et stort bofællesskab, hvor han holder kurser for præster og søstre og engagerede singler, par og familier. Han kender vores egen præst fra Uganda, Simon Peter og skrev i en Whatsapp: “He is a good friend of mine!” Centret driver et landbrug med kaffe, bananer og jordnødder og ikke mindst en skole og kostskole med 700 elever. Her støtter vi 23 børns skolegang. Det tredje og nyeste projekt er CHILD med Holidah, der bor i Kenyas værste slum, Kangemi. Hun henter hvert år tyve børn ind fra gaden, giver dem mad og forbereder dem til skolegang. Men der gik seks måneder – af bekendte grunde, hvor hun ikke måtte bespise dem eller undervise, så børnene røg tilbage på gaden. Den eneste mulighed for at hjælpe dem var at støtte deres familier. forkyndelsen. Det ville være overfladisk at kalde ham en 68´er. Han var nærmere det, Hubert Messerschmidt fortalte om sig selv – et uregelmæssigt verbum”, siger Hanne Gregersen.

Andagter og mariafromhed

Ulrich Sialm var præst ved Jesu Hjerte Kirke fra 102 til 1955 og blev kendt som ”hele Københavns skriftefar”. Foto: Katolsk historisk Arkiv. store ombygning, der radikalt indrettede kirkerummet til koncilets liturgireformer og igen i 1985 for den store renovering, hvor murværk og vinduer blev sat i stand. Men også forkyndelsen i kirken blev anderledes. I en periode i 70´erne tog Højbo halv tolv messen om søndagen i Jesu Hjerte kirke, som han fyldte. Senere blev han bedt om at holde op, fordi han tog menigheden væk fra hovedgudstjenesten. ”Han var en morsom, provokerende outsider. Han havde formuleringer som var voldsomme og outrerede, fordi han ville moralismen til livs. Han manglede nok ligesindede at sparre med. Af mange blev han anset for en der brød ned. Hans prædikener var et opgør med den sødladne apologetiske moralisme. Han var jo Schindlers konvertit og lagde vægt på en bibelsk forkyndelse centreret omkring

Kirsten Baltzer Jepsen sammen med sin makker Gert. Det foregik så via MobilePay, som faktisk er opfundet i Kenya. Holidah delte 150 kr. ud til hver af børnenes familier. Det skulle de så klare sig for i fjorten dage. Holidahs projekt foregik i et enkelt lille rum, uden køkken. En utrolig kvinde! Men fra 1. september har vi kunnet hjælpe hende til et større sted, hvor der er plads til 23 enkeltborde og stole, og hvor de nu kan blive undervist og få mad. Det er jo et privat projekt. Alle offentlige skoler i Kenya er ellers lukket, foreløbig indtil 1. januar 2021. Også Holidahs frisør- og syskole for unge piger og mødre var lukket ned, men de ca. 20 piger kan nu mødes igen på det nye sted. Som man kan se, redder vi ikke kun maden.

livet. Man blev højtideligt optaget og fik så overrakt en indviet mariamedaljon i et lyseblåt bånd. Når man var til møde, havde man medaljonen på, og man var mariabarn uanset alder. Det var ikke bare noget man meldte sig ind i – man blev “prikket” til det. I “Ugeblad for katholske Kristne” annoncerede man “messe med rosenkrans”. Hubert Messerschmidt skulle engang fejre messen for damekongregationen, der bad ham om at læse messen stille, så damerne ikke blev forstyrret i deres andagt. Messerschmidt lettede høfligt på hatten og gik sin vej... I salme og bønnebøgerne fra den tid kan man finde messeandagter – et sæt bønner til at bede under messen. Der var også for eksempel majandagter, korsvejsandagter og fasteandagter. Fromheden var ikke forankret i bibellæsning – men nærede sig ved de mange andagtsformer. Andagtsformerne og sproget i dem var noget af det, Peter Schindler angreb i sine erindringer. Kampen for en dansk katolicisme stod imod en katolicisme

I mange år var Sankt Knuds Skole (grundlagt 1869) med til at gøre Stenosgade til et katolsk kraftcenter indtil 1970-73, hvor den blev afviklet som selvstændig skole. De små klasser blev overført til Rygaards Skole, mens de store kom ud på Niels Steensens Gymnasium. Stig Holsting var født ind i Folkekirken, men gik som barn på Sankt Knuds Skole. Allerede som lille fik han vist kirken med den evige lampe af sr. Angelika. Den røde lampe og det mystiske nærvær inde i kirken trak i ham som en magnet, og kort tid efter at være blevet konfirmeret i Folkekirken blev han som 14-årig optaget i Kirken sammen med sin mor. Nogle år senere sad Stig nede på bageste bænk i kirken og flettede fingre med sin udkårne Hedvig. Herinde gav de hinanden forlovelsesringen på i 1958. ”Jeg er opdraget i den meget fromme tid, hvor alting var regelbundet og lå i faste rammer. Vi bad meget sammen i familien, og man havde mange forskellige andagter”, fortæller Hedvig. Der var for eksempel andagter til Guds moder, som man kunne holde hele året, når bare man fem lørdage i træk modtog bodens og alterets sakramente. Det var de fromme foreningers tid – i Stenosgade som andre steder i bispedømmet. Et eksempel - den 8 marts 1910 blev der i abbediet St. Maurice de Clervaux oprettet en bønneforening for de tre nordiske rigers tilbagevenden til den katolske tro. Mariakongregationerne for mænd og for Sankt Nicolaus ankommer til festen. 1970. kvinder spillede en stor rolle for fromheds- Foto: Katolsk historisk Arkiv.

Salg efter messen i Skt. Annæ Kirke. Du kan støtte projekterne ved at indbetale et bidrag på Reg. nr. 3667, Konto nr. 1097164 eller MobilePay 19379. Mærk indbetalingen ”Madspildsprojekt”.

med importerede, stærkt tyskprægede andagtsformer. ”Nogen egentlig folkefromhed som den pave Frans efterlyser i dag, blev det aldrig rigtig til, for de havde jo ikke rod i noget dybere dansk, som vi ser det i de danske salmer. I 1951 kom nogle af de danske salmer i begrænset omfang med ind i salmebogen. Et eksempel på tidens fromhedsliv kan man se i den statuegruppe med den døende Josef, der nu er genopstillet i Jesu Hjerte. Den repræsenterer for mig netop den a-bibelske, sødladne, affektivt prægede ’andagtsfromhed’, der herskede i forfaldsperioden. Det var fromhed uden teologisk substans”, siger Hanne Gregersen.

I næste nummer: Hvad betød liturgi­ reformerne for Jesu Hjerte Kirke? Hvad betød ombygningen af kirkerummet til koncilets krav i 1972? Hvordan oplevede sognebørnene koncilsårene?

Sankt Nikolaus med forventningsfulde børn. Foto: Katolsk historisk Arkiv.

8

katolsk Filippinerne orientering

Sådan omfavnede filippinerne katolicismen Næste år fejrer den lokale katolske kirke 500 års jubilæum. Tekst: Jorge Simón Izquierdo Díaz

MIGRANTKIRKER I 2021 fejrer Den katolske Kirke 500 års jubilæet for sin grundlæggelse. I dag er der mere end 100 millioner indbyggere i Filippinerne. Mere end 80% af dem er praktiserende katolikker, hvilket er unikt i asiatisk sammenhæng, hvor de fleste lande har et flertal af hinduistiske, buddhistiske eller muslimske befolkninger. Filippinsk katolicisme er resultatet af det kulturelle møde mellem Europa og Asien. Det filippinske bispedømme i Manila udtaler inden det store jubilæum, at: ”Det er ikke en påmindelse om, hvordan vi blev koloniseret, men hvordan filippinerne omfavnede katolicismen.” Øgruppen Filippinerne fik sit navn efter kong Felipe II af Spanien, da en ekspedition ledet af Fernando de Magalhanes ankom til øerne. Det der slår enhver, der ser på det udefra, er, hvordan følelsen af at være filippino hænger sammen med en følelse af religiøsitet. ”Du kan ikke bare være ateist, hvis du er filippinsk. Det hører til vores DNA at være troende,” forklarer Fader Ariel Bejo, en franciskansk broder, der har det særlige privilegium at være den eneste filippinske præst i Danmark. De religiøse ordeners betydning

Den filippinske befolknings massive omvendelse til katolicismen er traditionelt blevet forklaret med de religiøse ordeners store arbejde siden 1565, efter at den første guvernør, López de Legazpi, var kommet til landet. Augustinerne, dominikanerne, franciskanerne og jesuitterne var involverede i evangeliseringsopgaven med deres metoder, de lærte sproget og forsvarede de indfødte mod grundejernes voldelige praksis. Det første kongelige og pavelige universitet i Manila er fra 1611. ”Missionærerne var meget effektive, fordi de vidste, hvordan man kontekstualiserer troen, så folket bød troen velkommen,” forklarer Fader Bejo mig. Han underbygger det med, at der kun er to filippinske martyrer, den hellige Lorenzo Ruiz (død i Japan) og den hellige Pedro Calungsod (død på Guam). Begge, som var almindelige kristne, profilerede sig ikke som store mænd, og de døde i udlandet. Fader Bejo har fundet den hellige Lorenzos magtfulde skikkelse frem igen til jubilæumsbegivenhederne i Danmark. Det sker i håbet om, at han på den måde kan skabe sammenhold mellem sine landsmænd.

Her mødes modernitet og tradition

Filippinerne i dag er et spændende land, hvor modernitet og tradition mødes, og det har en stor naturlig rigdom. Omkring 13.000 filippinere bor i Danmark på grund af arbejde eller ægteskab. De første emigranter ankom i 1970’erne, tiltrukket af Maersks jobtilbud og servicesektoren, blandt andre erhverv er der au-pairs. 10 % af den filippinske befolkning bor som emigranter i udlandet. Overførslen af deres indtægt er en af de vigtigste indtægtskilder for økonomien i det asiatiske land. Hvis der er et kendetegn for noget så abstrakt som den filippinske mentalitet, så er det begrebet helhed. Ethvert menneske

bayanihan fælleskab i nogle sociale grupper omkring Skt. Annæ kirke, i Sakramentskirken og i Caritas Center ved Jesu Hjerte kirke. Jeg kan specielt identificere denne samba-bayanihan følelse af at gå sammen om et formål i de hengivne filippinske grupper, jeg har været i kontakt med (Legion of Mary; El Shadday), der samles for at tilbede (samba baya yanan). Religion er et mysterium, man skal fordybe sig i, og som fader Bejo forklarer det, er sammenhængen mellem looben, det indre selv og de dybe ting fra Gud (1 Korinterbrev 2,10) i bønnens hjerte, vejen til at komme ind i mysteriet.

Troen på det guddommelige forsyn

Det filippinske samfund i Danmark har en lang række aktiviteter klar, når jubilæet skal fejres næste år. forstås som en helhed, dvs. at der ingen dualitet er mellem sjæl og krop, men et konstant samarbejde mellem sjæl og krop, som bøn og hengivenhed nærer hver dag. På samme måde forstår filippinerne det sociale liv som en kontinuitet i forholdet. Begrebet kapwa (samhørighed) siger noget fundamentalt om den filippinske omgangsmåde. Filippinerne søger hinanden, når de er i udlandet, og sammen kan de genskabe deres traditioner. Filippinoemigranter er hengivne mennesker, som vil bringe deres tro til nye opholdssteder. Bønnegrupperne, hvor de først ankomne filippinere og de nyankomne au pairs deltager sammen, skaber et netværk af broderskab, følelsen af at være medlem af samme familie. Enhver, der har haft mulighed for at deltage i deres fester, har oplevet deres gæstfrihed og gode tone i gruppen. Indendørs har de et alter i et diskret hjørne af hjemmet, dekoreret med den hellige rosenkrans, den hellige Bibel eller Pasyon (en filippinsk episk fortælling om Jesus Kristus, hans lidelse, død og opstandelse), et billede af Jesus, minder om en pilgrimsrejse til det hellige land, Rom, Lourdes eller Compostela. De er Maria dybt hengivne – hun er den vigtigste mægler (babailan) og opretholder aktivt broderskaber, såsom Santo Niño de Vizayas og Nuestra Señora de Peña de Francia.

Social harmoni

En dybt etisk holdning styrer filippinernes sociale liv. Social harmoni betragtes som samfundets vigtigste værdi. Deres lokale samfund er baseret på et netværk af interpersonelle relationer og næret af værdier som omsorg og opmærksomhed over for andre (pakikiramdam). Alt drejer sig om

om at arbejde på de gode følelser over for hinanden. Frygten for sladder, for forlegenhed (hiya) fungerer som en modvægt til ikke-støttende holdninger. Der er altid brug for iwas, undgåelse, fordi direkte mundtlig konflikt afvises bredt. De foretrækker at holde deres aggressivitet tavs og med deres mimik at udtrykke behovet for afstand. Det rigtige svar er at sige intet, at vige væk.

Tiden heler

Fader Bejo mener, at hans opgave som filippinopræst er at promovere sine landsmænds religiøse og sociale aktivitet fra barkada til samba-bayanihan. Ifølge Fader Bejo er fejringen af 500 år en god grund til at styrke de indbyrdes bånd i det filippinske samfund, hvilket begrebet sambayanan afspejler. Ordets etymologi stammer fra gammel tagalog bayanihan, hvilket betyder ”bevægelse i fællesskab”, en metafor for skabelse af det fælles gode. Det er et begreb, der bliver brugt i landdistrikterne i Filippinerne til at opfordre til samarbejde, når man flytter et palmehus eller nipa hut eller ris skal plantes eller høstes. Et andet ord, der kommer i spil, er ordet samba, der betyder tilbedelse. Filippinernes naturlige religiøsitet driver og tiltrækker dem til at tilbede Gud. Så ved at kombinere de gode værdier fra samba og bayanihan, har filippinerne en stærk måde at forene sig på for at nå det fælles gode, forklarer Fader Bejo. Filippinerne elsker barkada, som er møder med jævnaldrende venner for at drikke, spille karaoke, og lignende, men uden at opnå noget. Men samba-bayanihan er mere end dette, det er en religiøs og social aktivitet med et formål; det er et spørgsmål om bevidsthed med en intentionalitet, der styrker et trossamfund. Man kan opleve samba-

Filippinernes tro er overført på et sprog med kulturelle værdier. Fuld tillid til Gud inspirerer den troende filippiners liv hver dag. Dagens første og sidste ord er til Gud. De siger at de beder, indtil de falder i søvn. Filippinerne lægger usikkerheden fra dag til dag i Guds hænder. Dette er bahala na, hvad som helst der skal ske, vil ske på godt og ondt. Der er modgang, men også håb i det guddommelige forsyn. Den filippinske migrant integrerer sig gennem arbejde og ægteskaber i Danmark, men bærer de kulturelle værdier i sin filippinske katolicisme. Således har arbejdet en etisk værdi, hårdt arbejde sikrer guminhawa, det gode liv, at min familie og mig lever behageligt. Filippinske kvinder, der har giftet sig med danskere, er stolte over, at deres ægtemænd konverterer til katolicismen. Børn døbes altid, og brylluppet er, når det er muligt, dobbelt (dansk og filippinsk). Gud bliver bedt om at kontrollere den daglige dag med sin absolutte kraft (batala), så den onde, der er derude, i luften, ikke kan påvirke en. Disse er eksempler på fremgangsmåder, der overfører den oprindelige filippinske katolicisme fra det 17. århundrede, med inkorporeringen af oprindelige skikke til evangelisering i det 21. århundrede. På nationalt plan i Filippinerne startede jubilæumsprogrammet i 2013 med den første novene-bøn. En almindelig novene består af ni dages bøn før en fest; og i dette tilfælde svarer et år til en novene i de nuværende 9 års novene. Novene-emnet for 2020 er økumeni. I Danmark kan de, der gerne vil deltage i fejringer sammen med deres filippinske venner, følge Fader Bejos noveneprogram. Et mål for Fader Bejo er at fejre juleaftensmesse på filippinosproget (tagalog) ved slutningen af jubilæet i 2021. Det kaldes “Misa de aguinaldo”, fra aguinaldo eller gave, sinbang gabi på tagalog, et navn, der i år ville falde sammen med det 500 års nationale jubilæumstema, som er “Gifted to give” (I har fået det for intet, giv det for intet), fra Matthæusevangeliet (10,8).

Du vil kunne se en oversigt over programmet for næste års fejring på www.katolsk.dk.

9

katolsk Kirken iorientering Danmark

Jann Sjursen ny sekretariatschef for Foreningen af Kristne Friskoler Foreningen af Kristne Friskoler tæller 34 medlemsskoler med knap 8.000 elever samt ni daginstitutioner med godt 400 børn og samlet mere end 800 ansatte. ANSÆTTELSE Tidligere minister, generalsekretær for Caritas Danmark og formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen tiltræder 1. december som ny sekretariatschef i Foreningen af Kristne Friskoler (FKF) efter Hans Jørgen Hansen, der fratrådte 1. oktober. Foreningen får med Jann Sjursen en særdeles erfaren sekretariatschef, mener Thorkild Bjerregaard, formand for Foreningen af Kristne Friskoler og skoleleder på Midtjyllands Kristne Friskole: ”Vi er overbeviste om, at Sjursen er den rigtige til sammen med bestyrelsen at stå i spidsen for den fortsatte udvikling af FKF. Han har en solid ledelsesmæssig baggrund og et bredt kendskab til skoleliv, politik og det kirkelige Danmark. Vi ser alle meget frem til samarbejdet”, udtaler Thorkild Bjerregaard. Jann Sjursen glæder sig til arbejdet med de kristne friskoler og friskolesagen: ”Jeg ser rigtig meget frem til at komme med på holdet for de kristne friskoler. Skolerne leverer et kanon undervisningstilbud med faglig og pædagogisk tyngde og med de kristne værdier som varemærke. Der er masser af erfaring at trække på og en sund dynamik i den forskellighed, der også findes skolerne imellem, blandt eleverne og i forældrekredsen”. ”Nu skal jeg finde min ’indre lærer’ frem igen. Begyndte jo mit arbejdsliv som friskolelærer. Og så får jeg brug for mine politiske erfaringer i forhold til det pres, de frie skoler

er blevet mødt med fra politisk hold de seneste år”, fastslår Sjursen. Han tiltræder stillingen den 1. december i år. Foreningen af Kristne Friskoler (FKF) tæller 34 medlemsskoler med knap 8.000 elever samt ni daginstitutioner med godt 400 børn og samlet mere end 800 ansatte. Foreningen kan næste år fejre 50 års jubilæum.

Angående Gloria Tekst: Rolf Tönshoff Man pudser glorien eller piller ved nogens glorie; man kender også ordet glorie fra religiøse illustrationer med den lysende krans omkring hovedet, og glorie kan også betyde ærefuldt ry; men tænker man over, at ordet stammer fra det latinske gloria – ære, ærbødighed? Ordet findes allerede i den gammelromerske liturgi, men også senere i liturgien hos det evangelisk-lutherske og anglikanske trossamfund. Ordet bliver i sin kortform også brugt om hymnen Gloria in excelsis Deo – Ære være Gud i det høje. I liturgien anvendes denne lovprisning af Treenigheden i to udgaver: I den lille doksologi lyder teksten: Gloria Patri et Filio … Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed. Amen. Denne afslutning forbindes med fremførelsen af salmer i Salmernes Bog. Før Vatikan II indføjede man den lille doksologi i messens introitus mellem sidste vers fra Salmernes Bog og gentagelsen af dagens antifone.

Når orglet har tiet

Læserne skriver

Angående Maria Vartorta

Liturgi

Elin Thomasson anbefaler os at læse Maria Valtortas første bind i serien ”The Poem of the Man/God”, for heraf fremgår, at jomfru Maria skulle have været en højt uddannet kvinde. Valtorta bygger på, hvad Jesus, Maria, Joseph og apostlene skulle have fortalt hende i årene efter 1943. Da hendes bog med samtalerne udkom i 1959, placerede Vatikanet den imidlertid på Index, dvs. på listen over bøger, det var katolikker forbudt at læse. Forbuddet blev året efter begrundet af L’Osservatore Romano med, at det var ”en sprogligt dårlig skrevet bog, fyldt med indbildte samtaler …, som hvis man vil være venlig, kan beskrives som banale”. Senere erklærede den italienske bispekonference, at samtalerne ikke kunne anses for at være af overnaturlig

art, men måtte betragtes som en litterær metode, brugt af forfatteren for at fortælle sin opfattelse af Jesu liv. Efter at Index-listen blev afskaffet i 1965, har forskellige grupper forsøgt at få Vatikanet til at trække fordømmelsen tilbage. Men det ville kardinal Ratzinger ikke, for i 1985 udtalte han, at ”bogen kun kunne accepteres, hvis der blev foretaget omfattende ændringer, som kunne neutralisere den skade, bogen skaber hos almindeligt troende”. Som historiker kan man selvfølgelig ikke bruge sådanne indbildte fantasier, men må bygge på, hvad vi rent faktisk ved om kvinder i oldtidens Israel. Og det er, at piger blev gift, når de havde fået deres første menstruation, og at de ikke lærte at læse og skrive, for det havde de ikke brug for i deres dagligdag. Kaare Rübner Jørgensen, 2000 Frederiksberg

▶ Fortsat fra side 12. følelsernes forsøg på at forråde hendes sinds balance. Selvom hun længe forsøger at skjule sine følelser for Graham (der nu er blevet læge og bruger sit andet navn, John) både for sig selv og læseren, røber hendes rosende, næsten forgudende ord, hvor varme følelser, hun nære for ham. Som kontrast til dette, er hendes beskrivelse af kollegaen, professor Paul, hvis karakteristik efterlader læseren med en stærk antipati. Efterhånden som Lucys syn på John nuanceres, og hun må erkende, at hans følelser for hende, ikke er en elskers følelser for sin elskede, men at disse følelser er rettet mod en anden, nemlig Polly, opdager læseren, hvordan beskrivelsen af Paul langsom ændres, til den ender i tilbedelse og forelskelse. ”Villette” er imidlertid meget mere end en storslået kærlighedshistorie. Den er en formidabel beskrivelse af menneskekarakterer og sjælens

underlige krinkelkroge, vildveje og omveje – og den er en roman om brydningen mellem katolsk og protestantisk tro. Englænderen Lucy er overbevist protestant, mens den franske professor Paul er lige så overbevist katolik. Da forfatteren fortæller historien gennem sin hovedperson, Lucy, bliver hele denne vinkel farvet til protestantismens fordel, mens katolicismen beskrives som snu og tyrannisk. Under disse eksplicitte, grove beskyldninger mod den katolske tro findes imidlertid i beskrivelsen af den opofrende og tilgivende katolik, Paul – en beskrivelse, der dog er mere møntet på hans person end på hans tro. Pointen er imidlertid, at Gud ser på oprigtigheden i menneskers tro mere end på de ydre ceremonier og skikke. Derfor erkender Paul og Lucy også, at de ”tilbeder den samme Gud i den samme ånd, men dog med forskellige ritualer”. I en 1880-tals forfatters hånd,

Den store doksologi er det andet ordinariumsled i messen: Gloria in excelsis Deo … Ære være Gud i det høje ... fra englenes lovsang (Luk 2,14). Dette ordinarieled, som i sin ældste latinske udgave dateres tilbage til omkr. år 700, udviklede sig over lang tid: I det første Ordo Romanus står paven i stille bøn vendt mod øst foran sin ophøjede trone, mens koret synger kyrie. Derefter vender han sig til folket og istemmer gloria – dengang sang hele folket med på dette led. Siden blev det en del af den biskoppelige liturgi, idet den menige præst kun måtte istemme gloria til sin primitsmesse og under den højtidelige liturgi Påskenat. Når orglet i dag har tiet fra Skærtorsdag og når langfredagsliturgien er fremført uakkompagneret og når påskelyset bæres frem i det mørke kirkerum og påskenats indledning og læsninger med vekselsange har lydt uden instrumental ledsagelse, så er det et særligt højtideligt øjeblik, når celebranten istemmer gloria og taget – næsten – løfter sig under menighedens lovsang med orgelbrus. I dag istemmes den store doksologi til højtidelige, kirkelige fester og særlige anliggender samt alle søndage – dog med undtagelse af advents- og fastetiden samt messen for de afdøde.

er det imidlertid langt mere, end man kunne vente sig. Romanen ender på én gang lykkeligt og tragisk – lykkeligt, fordi Lucy når til en personlig forløsning ved at slippe den fornuftmæssige kontrol og endelig give sig hen; ulykkeligt fordi ….. ja det må man selv læse sig til. Mens ”Jane Eyre” er langt tættere på at være en traditionel, romantisk kærlighedsroman, synes ”Villette” at være en mere helstøbt roman, med flere nuancer og større realisme. Her har ord som ”kærlighed” og ”lykke” fået, om end en mørkere, så samtidig en dybere klang.

10

December

1. viol. Tirsdag i 1.uge i advent. (I Ps). Adv. pf. I.  Sl 72,2.7-8.12-13.17 + Retfærdighed skal blomstre i hans dage, og freden være stor. L.: Es 11,1-10. Ev.: Luk 10,21-24. 2. viol. Onsdag i 1.uge i advent. (I Ps). Adv. pf. I.  Sl 23,1-3a.3b-4.5.6 + Jeg skal bo i Herrens hus alle mine dage. L.: Es 25,6-10a. Ev.: Matt 15,29-37. 3. hvid. Torsdag i 1.uge i advent. (I Ps). Frans Xaver, præst (†1552)(m) Adv. pf. I.  Sl 118,1+8-9.19-21.25-27a + Velsignet være han, som kommer i Herrens navn. L.: Es 26,1-6. Ev.: Matt 7,21.24-27. 4. viol. Fredag i 1.uge i advent. (I Ps). Eller hvid. Johannes af Damaskus, præst og kirkelærer (†749) Adv. pf. I.  Sl 27,1.4.13-14 + Herren er mit lys og min frelse. L.: Es 29,17-24. Ev.: Matt 9,27-31. 5. viol. Lørdag i 1.uge i advent. (I Ps). Adv. pf. I.  Sl 147,1-2.3-4.5-6 + Lykkelig hver den, der venter på Herren. L.: Es 30,19-21.23-26. Ev.: Matt 9,35–10,1.6-8. 6. viol. 2. SØNDAG I ADVENT. ✠ Cr. Adv.pf. I. 1.L.: Es 40,1-5.9-11;  Sl 85,9ab-10.11-12.13-14. + Lad os se din godhed, Herre, og giv os din frelse! 2.L.: 2 Pet 3,8-14. Ev.: Mark 1,1-8. 7. hvid. Mandag i 2.uge i advent. (II Ps). Ambrosius, biskop og kirkelærer (†397) (m) Adv. pf. I.  Sl 85,9ab-10.11-12.13-14 + Se, vor Gud kommer og frelser os. L.: Es 35,1-10. Ev.: Luk 5,17-26.

8. hvid. Tirsdag. JOMFRU MARIAS UPLETTEDE UNDFANGELSE (h) Gl.Cr. Særl.pf. 1.L.: 1 Mos 3,9-15.20  Sl 98,1.2-3ab.3cd-4 + Syng en ny sang for Herren, for han har udført undere. 2.L.: Ef 1,3-6.11-12 Ev.: Luk 1,26-38 9. viol. Onsdag i 2.uge i advent. (II Ps). Eller hvid. Juan Diego Cuauhtlatoatzin (†1548) Adv. pf. I.  Sl 103,1-2.3-4.8+10 + Min sjæl pris Herren! L.: Es 40,25-31. Ev.: Matt 11,28-30. 10. viol. Torsdag i 2.uge i advent. (II Ps). Adv. pf. I.  Sl 145,1+9.10-11.12-13ab + Herren er nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på troskab. L.: Es 41,13-20. Ev.: Matt 11,11-15. 11. viol. Fredag i 2.uge i advent. (II Ps). Eller hvid. Damasus I, pave (†384) Adv. pf. I.  Sl 1,1-2.3.4+6 + Den, der følger dig, Herre, skal have livets lys. L.: Es 48,17-19. Ev.: Matt 11,16-19. 12. viol. Lørdag i 2.uge i advent. (II Ps). Eller hvid. Vor Frue af Guadalupe Adv. pf. I.  Sl 80,2ac+3b.15-16.18-19 + Gud, rejs os igen, lad dit ansigt lyse, så vi bliver frelst. L.: Sir 48,1-4.9-11. Ev.: Matt 17,10-13. 13. viol. eller rosa. 3. SØNDAG I ADVENT.

katolsk Liturgiskorientering kalender ✠  Cr. Adv.pf. X. 1.L.: Es 61,1-2a.10-11;  Luk 1,46b-48.49-50.53-54. + Min sjæl jubler over min Gud. 2.L.: 1Thess 5,16-24. Ev.: Joh 1,6-8.19-28. 14. hvid. Mandag i 3.uge i advent. (III Ps). Johannes af Korset, præst og kirkelærer (†1591) (m) Adv. pf. I.  Sl 25,4-5ab.6-7bc.8-9 + Vis mig dine veje, Herre. L.: 4 Mos 24,2-7.15-17a. Ev.: Matt 21,23-27. 15. viol. Tirsdag i 3.uge i advent. (III Ps). Adv. pf. I.  Sl 34,2-3.6-7.17-18.19+23 + Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham. L.: Zef 3,1-2.9-13. Ev.: Matt 21,28-32. 16. viol. Onsdag i 3.uge i advent. (III Ps). Adv. pf. I.  Sl 85,9ab-10.11-12.13-14 + Lad det dryppe fra oven, himmel, lad retfærd strømme ned fra skyerne. L.: Es 45,6b-8.18.21b-25 Ev.: Luk 7,18b-23. ADVENTSTIDEN II 17. viol. Torsdag i 3.uge i advent. ( III Ps). Adv. pf. II.  Sl 72,1-2.3-4ab.7-8.17 + I hans dage skal retfærdighed blomstre og freden skal være stor. L.: 1 Mos 49,2.8-10. Ev.: Matt 1,1-17. NB: Tidebønnen følger et særligt skema de sidste 7 dage før jul. Særlige antifoner til Zakarias’ og jomfru Marias lovsange. 18. viol. Fredag i 3.uge i advent. (III Ps). Adv. pf. II.  Sl 72,1-2.12-13.18-19 + I hans dage skal retfærdighed blomstre og freden skal være stor. L.: Jer 23,5-8. Ev.: Matt 1,18-24. 19. viol. Lørdag i 3.uge i advent. ( III Ps). Adv. pf. II.  Sl 71,3-4a.5-6b.16-17 + Min mund er fuld af lovsang til dig, jeg priser din herlighed dagen lang. L.: Dom 13,2-7.24-25a. Ev.: Luk 1,5-25. 20. viol. 4.SØNDAG I ADVENT. ✠  Cr. Adv.pf. II. 1.L.: 2 Sam 7,1-5.8b-12.14a.16;  Sl 89,2-3.4-5.27+29. + Om din store godhed, Herre, vil jeg synge for evigt. 2.L.: Rom 16,25-27. Ev.: Luk 1,26b-38. 21. viol. Mandag i 4.uge i advent. (IV Ps) Adv. pf. II.  Sl 33,2-3.11-12.20-21 + Bryd ud i jubel for Herren, I retfærdige, syng en ny sang for ham. Pris Herren med citer, L.: Højs 2,8-14. eller Sef 3,14-18a Ev.: Luk 1,39-45. (Petrus Canisius, præst og kirkelærer (†1597) kan ihuhommes) 22. viol. Tirsdag i 4.uge i advent. (IV Ps) Adv. pf. II.  1 Sam 2,1.4-5.6-7.8abcd + Mit hjerte fryder sig over Herren, min frelser. L.: 1 Sam 1,24-28. Ev.: Luk 1,46-56. 23. viol. Onsdag i 4.uge i advent. (IV Ps) Adv. pf. II.  Sl 25,4-5b.8-9.10+14 + Ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig L.: Mal 3,1-4.23-24 Ev.: Luk 1,57-66. (Johannes af Kenty, præst (†1473) kan ihuhommes) 24. viol. Torsdag i 4.uge i advent. ( IV Ps).(ved morgenmesse)

Adv. pf. II.  Sl 89,2-3.4-5.27+29 + Om Herrens store godhed vil jeg synge for evigt. L.: 2 Sam 7,1-5.8b-12.14a.16. Ev.: Luk 1,67-79. Adventstiden afsluttes efter non. JULETIDEN 24. hvid. Torsdag aften HERRENS FØDSEL (h). Vigiliemesse. Gl. Cr. Jul. pf. 1.L.: Es 62,1-5  Sl 89,4-5.16-17.27+29. + Om Herrens store godhed vil jeg synge for evigt. 2.L.: Ap.G 13,16-17.22-25. Ev.: Matt 1,1-25 eller 1,18-25. 25. hvid. Fredag. HØJTIDENS MESSE (h). ✠ Gl. Cr. Jul. pf. Julenat. 1.L.: Es 9,1-6  Sl 96,1-2a.2b-3.11-12.13. + I dag er der født os en Frelser; han er Kristus, Her­ren. 2.L.: Tit 2,11-14. Ev.: Luk 2,1-14. Julemorgen. 1.L.: Es 62,11-12  Sl 97,1+6.11-12. + Lyset skal stråle over os i dag; for Herren er os født. 2.L.: Tit 3,4-7. Ev.: Luk 2,15-20. Juledag. 1.L.: Es 52,7-10  Sl 98, 1.2-3b.3c-4.5-6. + Hele den vide jord har set vor Guds frelse. 2.L.: Hebr 1,1-6. Ev.: Joh 1,1-18 eller 1,1-5.9-14. 26. rød. Lørdag. STEFAN, den første martyr (f). Gl. Jul. pf. L.: ApG 6,8.10; 7,54-60;  Sl 31,3cd-4.6+8ab.16bc-17. + I dine hæn­der, Herre, betror jeg min ånd. Ev.: Matt 10,17-22. Bededag for de forfulgte kristne 27. hvid. Søndag. DEN HELLIGE FAMILIE, JESUS, MARIA OG JOSEF (f). ✠  Gl. Cr. Jul.pf. 1.L.: 1 Mos 15,1-6; 21,1-3  Sl 105,1-2.3-4.5-6.8-9 + Han er Herren, vor Gud, evigt husker han på sin pagt. 2.L.: Hebr 11,8.11-12.17-19 Ev.: Luk 2,22-40 eller 2,22.39-40 28. rød. Mandag. DE USKYLDIGE BØRN, martyrer (f). Gl. Jul.pf. L.: 1 Joh 1,5—2,2;  Sl 124,2-3.4-5.7b-8. + Vort liv blev reddet som fuglen fra fuglefængernes fælde. Ev.: Matt 2,13-18. 29. hvid. Tirsdag. 5. DAG I JULEUGEN. Gl. Jul.pf.  Sl 96,1-2a.2b-3.5b-6. + Himlen skal glæde sig, jorden juble. L.: 1 Joh 2,3-11. Ev.: Luk 2,22-35. (Thomas Becket, biskop og martyr (+1170), kan ihu­kommes.) 30. hvid. Onsdag. 6. DAG I JULEUGEN. Gl. Jul.pf.  Sl 96,7-8a.8b-9.10. + Himlen skal glæde sig, jorden juble. L.: 1 Joh 2,12-17. Ev.: Luk 2,36-40. 31. hvid. Torsdag. 7. DAG I JULEUGEN. Gl. Jul.pf.  Sl 96,1-2.11-12.13. + Himlen skal glæde sig, jorden juble. L.: 1 Joh 2,18-21. Ev.: Joh 1,1-18. (Silvester I, pave (+335), kan ihukommes).

Husk du kan hente liturgisk kalender som pdf til din tablet eller telefon på: http://pastoralcentret.dk/download/liturgi/

11

Annoncer

Støtter mindre projekter

Vanløse Begravelsesforretning Din personlige bedemand - Tryghed & Nærvær Du kan trygt ringe og aftale et møde med os. Vi træffes også aften, weekend og helligdage.

www.vincentgrupperne.dk

Biskoppens kalender November 2020 4. kl. 10.30 Møde i katolsk-luthersk samtalegruppe 5. kl. 17.00 Messe Sct. Annæ Kirke 7. kl. 09.30 Firmelse i Vor Frue Kirke, Herlev- Brønshøj 8. kl. 10.00 Højmesse i Domkirken i anledning af Pavens Dag 10. kl. 08.00 Messe hos Kærlighedens Missionærer 11. kl. 07.30 Messe på Redemptoris Mater 14. Møde i Danske Kirkers Råd 15. kl. 11.00 Jesu Hjerte Kirke i Københavns jubilæum kl. 18.00 Messe i den ekstraordinære form, Jesu Hjerte Kirke, Kbh 20. kl. 16.00 Aflyst: Forretningsudvalgsmøde i Middelfart 21. Aflyst: Pastoralrådsmøde i Middelfart, 22. Aflyst: Pastoralrådsmøde i Middelfart 25. kl. 16.00 Niels Steensens Gymnasiums 70-års jubilæum 28. kl. 17.00 Deltagelse i DUK’s årsmøde Sankt Andreas fest, Sankt Andreas Kirke i Ordrup

Steen Jørgensen

Mariette Jørgensen

Jyllingevej 8, 2720 Vanløse Tlf.: 38 71 75 01

bedemand@v-lm.dk www.v-lm.dk

Hjælp med at sikre Kirkens beståen – også når du er borte

Tilmeld dig KO’s nyhedsbrev på: www.katolskorientering.dk/forside/

Du kan støtte Kirken ved at betænke den i dit testamente. Arv til Kirken er fritaget for alle afgifter og går derfor ubeskåret til Kirkens arbejde. Læs mere på www.katolsk.dk eller ring til:

EN VÆRDIG OG SMUK AFSKED MED DINE KÆRE

Katolsk Bispekontor Gl. Kongevej 15 1610 København V Telefon 33 55 60 80

TELEFONLINIE SOS FORBØN Ønsker du forbøn, et lyttende øre, et ord fra Jesus og en velsignelse så ring: 75 18 18 08 Torsdag, fredag og lørdag kl. 20.00-23.00 hele året.

Katolsk Orientering Indlæg til Katolsk Orientering nummer 16, som udkommer den 11. december 2020, skal være KO i hænde senest den 23. november 2020. Indlæg til Katolsk Orientering nummer 1/2021, som udkommer den 8. januar 2021, skal være KO i hænde senest den 9. december 2020.

Erik Skree

Mette Andersen

HOLM BEGRAVELSER.DK

Tlf. 66 17 28 81 · Rugårdsvej 158 Tlf. 65 32 18 81· 5210 Odense NV

Bønnens Apostolat December 2020

Informationschef: Niels Messerschmidt (ansvarshavende) Redaktør: Lisbeth Rütz Layout: Carsten Meyer-Jensen Annoncer: Palle Vinther, annonce@katolskorientering.dk

I denne måned beder vi for evangelisering med særligt fokus på bønslivet. - at vores personlige forhold til Jesus Kristus må næres af Guds Ord og af et liv præget af bøn.

Medarbejdere i dette nr.: Maria-Leonore Christensen, Jorge Simón Izquierdo Díaz , Kirsten Krog, Stine Riegels Læsøe, pastor Minh Quang Josef Nguyen og Rolf Tönshoff. Redaktion og annoncer: Katolsk Orientering, Gammel Kongevej 15, 1610 København V, tlf.: 33 55 60 40 kl. 9-13 mandag-torsdag. E-mail: redaktion@katolskorientering.dk. Giro 205-7042 Abonnementspris 510 kr. helårligt. Alle katolske husstande kan få bladet tilsendt gratis. Udgiver: Ansgarstiftelsen, Gammel Kongevej 15, 1610 København V. Tryk: Greentech Rotaprint – distribueret oplag – ca. 13.000 – ISSN 0902-297X.

Døgnvagt: 86 12 28 66 Aarhus Jægergårdsgade 17 -19 www.bedemandmadsen.dk

Michael Madsen

Lars Kingo

Bliv synlig med en annonce i KO For booking af annonce, indstik eller yderligere information, kontakt venligst Palle Vinther, tlf. 50 56 09 49 eller annonce@katolskorientering.dk.

12

Eftertanker

Charlotte Brontë – tro, håb og kærlighed Kærlighedsromaner med stærke, kristne passager om kampen mellem fornuft og følelser. Tekst: Kirsten Krog

FORFATTERSKAB Mon ikke de fleste

har set mindst én af de filmatiseringer, der findes af Charlotte Brontës roman ”Jane Eyre”, mange måske uden at kende til forfatteren og hendes baggrund eller have læst noget af det, hun har skrevet. Charlotte Brontë og hendes forfatterskab er imidlertid et bekendtskab værd – også set fra en trosmæssig vinkel.

En forfatterfamilie

Charlotte Brontë levede i første halvdel af 1800-tallet (1816-1855), i en engelsk præstefamilie. Hendes far, Patrick Brontë

(1777-1861), var anglikansk præst, men havde også udgivet bøger. Moderen, Maria, døde af kræft i 1821, da Charlotte kun var fem år gammel. Charlotte var den tredje ud af en søskendeflok på seks bestående af fem søstre og én bror. De to ældste søstre Elizabeth og Maria døde af tuberkulose henholdsvis 10 og 9 år gamle. De tre overlevende søstre, hvoraf Charlotte var den ældste, blev alle forfattere. Ingen af dem har imidlertid efterladt sig et særligt omfangsrigt forfatterskab, da også de døde unge, til gengæld er de alle gået over i litteraturhistorien. I deres opvækst opfandt de,

sammen med deres bror, Branwell, fantasiverdenerne ”Gondol” og ”Angria”, som de nedskrev små historier om. Emily, der var to år yngre end Charlotte, er kendt for sin roman ”Stormfulde højder”, der blev den eneste roman, hun nåede at skrive. Hun døde i 1848 kun 30 år gammel. Den sidste af de to søstre, Anne, der var spæd, da deres mor døde, nåede også at skrive én roman, ”Agnes Grey”, inden hun døde i 1849 døde som 29-årig. Charlotte selv blev, til forskel fra sine søstre, gift. Det skete i 1854. Men hendes og mandens – Arthur Bell Nichollsʼ – ægteskab blev kun ganske kort, da hun døde midt i en sen graviditet, blot et år efter i 1855. Hun var da 38 år gammel. Hun nåede at udgive tre romaner, mens hun levede: ”Jane Eyre” (1847), ”Shirley” (1849) og ”Villette” (1853). Den første og sidste af disse vil blive præsenteret i denne artikel. Efter hendes død blev endnu en roman fra hendes hånd, ”The Professor”, i 1857 udgivet posthumt. De tre søstres debut var imidlertid en digtsamling, som de udgav under

følelser næsten fra starten løber Rochester i møde, anerkender hun i første omgang, at de to er et umage par og i anden omgang, at vejen til ægteskab er lukket, da han er gift. I sidste ende er det imidlertid følelserne og længslerne, der sejrer. Men der er en pointe i, at de ikke sejrer over fornuften, men at der snarere er tale om en integrering af følelserne. Da Jane fuldt ud erkender dybden i sin længsel, banes vejen til kærligheden på handlingsplanet. Det er, som om handlingen må bøje sig for så dyb en kærlighed.

”Villette”

Hovedpersonen og jeg-fortælleren, Lucy Snowe, er engelsklærer på en pigeskole i den franske by, Villette. Men fortællingen begynder i England, hvor Lucy i en periode

42512

Charlotte Brontë . Maleri af Evert A. Duyckinick efter en tegning af George Richmond. University of Texas. Wikipedia.

stoler fuldt og fast på hans godhed. Jeg tæller timerne til dagen, jeg skal stå for hans trone”. Som 18-årig flytter Jane endelig fra skolen, hvor hun de sidste to år har været lærer, og hun bliver ansat på Thornfield Hall, som ejes af Mr. Rochester. Hendes opgave er at være guvernante og lærer for dennes myndling, Adèle. Snart forelsker Jane sig i Mr. Rochester, og følelserne er gengældte. Men forholdet er dømt til at mislykkes, da Mr. Rochester allerede er gift med en sindssyg kvinde, som han i sin ungdom blev tvunget til at indgå ægteskab med. Dette ved Jane imidlertid intet om, før hun og Mr. Rochester står for alteret og bliver afbrudt i deres forehavende, af en slægtning til kvinden. Nærmest afsindig af sorg flygter Jane fra Thornfield Hall og samledes bevidstløs op af den unge præst, St John River. Også han frier efter en tid til hende, dog mere af fornuftsgrunde end af kærlighed. Han skal nemlig rejse ud som missionær til Indien, hvor der også er brug for en lærer. Frieriet viser imidlertid Jane klart, at hun aldrig kan elske andre end Mr. Rochester. Hun vender derfor tilbage til Thornfield Hall, blot for at opdage, at den er nedbrændt. Det viser sig, at det er Rochester hustru, der i sindssyge har antændt branden, og at hun selv er omkommet. Dette er ofte blevet tolket som en side ved kvindeligheden, måske ved Jane selv, som må dø. Men på handlingsplanet er det et nødvendigt greb, for at Janes længsel kan gå i opfyldelse. ”Jane Eyre” har stærke kristne passager både i beskrivelsen af Helen og St John River. Romanen munder da også ud i ordene: ”Amen, din vilje ske, Herre Jesus”, lagt i St Johns mund. Men bogen har foruden temaer om tro og kærlighed, også kampen mellem fornuften og følelserne. Mens Janes

Den forældreløse Jane Eyre vokser op hos sin tante og hendes børn, der gør alt for at gøre livet surt for hende. Som tiårig bliver hun sendt på en kostskole for fattige og forældreløse børn, og her fortsætter genvordighederne. Men selvom sulten og Fortsættes nedenunder ▶ Afsender: Katolsk Orientering

kulden plager hende, er det alligevel her, hun for første gang møder godhed, ikke mindst i den lidt ældre Helen, der på en forunderlig måde formår at hæve sig over både hårdhed, pinsler og sorg og leve mere i det himmelske end i det jordiske. Særlig én af lærerne er meget hård mod hende og har en aldrig svigtende evne til at finde eller opfinde fejl hos hende. Helen bærer imidlertid til Janes forundring disse uretfærdigheder med ikke blot tilgivelse, men forståelse. Selv da Helen ligger for døden som følge af de hårde forhold på skolen er det uden bitterhed, men i glad forventning og fuld forvisning om det, der venter. Som hun siger til Jane: ”Min Skaber og din Skaber, som aldrig ødelægger, hvad han har skabt. Jeg stoler på hans kraft og

Til Post Danmarks stregkode

”Jane Eyre”

Katolsk Orientering · nr. 15 20. november 2020 · 46. årgang

Adresselabel, flytning

de tre mandlige pseudonymer: Currer, Acton og Ellis Bell. Broderen, Branwell, der foruden at være forfatter som sine søstre, var kunstmaler, nåede imidlertid ikke den berømmelse, han drømte om, og døde som misbruger i 1848. Faderen overlevede altså - foruden sin hustru – alle sine seks børn. Er man til moderne, minimalistisk litteratur, er det nok ikke Charlotte Brontës romaner, man skal give sig i kast med. Hendes victorianske romaner er ord- og billedrige med lange, beskrivende passager, der f.eks. minutiøst beskriver en persons udseende og personlighed og ikke på dette plan lader meget tilbage til fantasien.

bor hos sin gudmor, Mrs. Bretton. Her præsenteres vi også for dennes søn, den sekstenårige Graham og pigen Polly, eller Pauline, som hun egentlig hedder. Efter Lucys tid hos gudmoren og på en ”mellemstation” ankommer hun til pigeskolen, hvor hovedhandlingen udspiller sig. Læseren undrer sig en tid over, hvorfor indledningen i England med Graham og Polly er med, da denne del synes at være adskilt fra den egentlige handling, indtil man igen præsenteres for de to som centrale personer i en kærlighedshistorie. Lucy, der af livet har lært, at ”Livet er således indrettet, at virkeligheden aldrig – ikke kan, ikke vil – leve op til forventningerne”, har ellers – i lighed med Jane Eyre – væbnet sig med en fornuftens skjold mod Fortsættes side 9. ▶