KO nr. 11, 2018

Katolsk Orientering Nr. 11 • 21. september 2018 • 44. årgang

Familien i Kirkens midte Pave Frans’ skrivelse om familien, Amoris Laetitia, var omdrejningspunkt for mange debatter på familiekongressen. Tekst: Niels Messerschmidt

FAMILIETRÆF Op imod 37.000 personer fra 116 lande deltog i den 9. udgave af verdens største katolske familiekongres, World Meeting of Families, i Dublin 21.-26. august under overskriften ’The Gospel of the Family: Joy for the World’. På kongressens første dag sagde kardinal Christoph Schönborn af Wien, at pave Frans’ skrivelse om familien, Amoris Laetitia fra 2016, har ”fået stor betydning” for Kirken ved dens fremhævelse af, at det kristne ægteskabs- og familiesyn er “dybt forankret i den jødisk-kristne tradition”. Den østrigske kardinal, som var ordstyrer for en tværreligiøs paneldebat med den anglikanske ærkebiskop Michael Jackson, den russisk-ortodokse ærkebiskop Mikhail Nasonov og rabbiner Zalman Lent, sagde, at det traditionelle kristne familiesyn udspringer af en grundlæggende drift i menneskets natur. I sit indlæg sagde Lent, at i jødedommen ”er hjemmet – og ikke templet – det helligste sted. For det er i hjemmet, at traditionerne læres og videregives gennem generationerne”. Rabbineren berørte også den påvirkning en “højteknologisk og distraheret verden” har på familierne. ”Hvordan sikrer du, at Gud ikke forsvinder ud af ligningen, når Han ikke er på Facebook”, spurgte han retorisk og svarede, at i en tid med adgang til online-

porno og cybervrede, er børnene nødt til at vide, at de i familiens skød er i trygge rammer, og at de er elskede. I jødisk tro omtales familien som et mini-tempel – et trygt og helligt sted.

Stive kønsroller gavner ikke

Tre familier fra hhv. USA, Frankrig og Spanien fortalte om deres erfaringer med familielivet og ægteskabet i paneldebatten ’Komplementaritetens logik: Hvorfor mødre og fædre tæller i Amoris Laetitia’. ”Vores forskelle som mænd og kvinder

Fortsættes side 10 ▶

Pave Frans taler via video til deltagerne ved åbningen af World Meeting of Families 2018 i Dublin den 21. august. Nogle dage senere rejste han selv til Irland for at deltage i kongressen. Foto: John McElroy, WMOF 2018.

Det oplyser pavens kardinalråd, som giver Frans deres fulde opbakning. Vatikanet er i færd med at udarbejde de ’nødvendige præciseringer’ af anklagerne mod ledende medarbejdere i Vatikanet, herunder pave Frans, for at have holdt hånden over den overgrebsanklagede, nu tidligere kardinal Theodore McCarrick. Det oplyste pavens rådgivergruppe 10. september. I en udtalelse udtrykker de deres ”fulde opbakning” til paven i sagen, der har kastet skygger over hans pontifikat. Kardinalerne sagde på deres tredagesmøde i Vatikanet medio september, at de ved, at ”Den hellige Stol er i gang med at formulere de eventuelle og nødvendige præciseringer”. I flyet på vej hjem fra Irland nægtede pave Frans at kommentere det 11-sider lange brev, som den tidligere nuntius for USA, ærkebiskop Carlo Maria Viganò, offentliggjorde 26. august. I brevet sætter Viganò navn på mere end 25 nuværende og tidligere medarbejdere i Vatikanet og nuntiaturet i USA, og anklager dem for at have kendt til og have dækket over den nu tidligere kardinal McCarrick, som er

er vigtige og er en gave fra Gud”, sagde Claire og John Grabowsky fra Komitéen for Lægfolk, Ægteskab, Familien og Ungdommen under den amerikanske bispekonference. ”Der skal to til at opdrage og danne børn på en god måde”. Stive kønsrollemønstre er dog ”i sidste ende uhensigtsmæssige”, tilføjede de og citerede Amoris Laetitia, der taler for en vis fleksibilitet mht. roller og ansvar i familien. Ifølge Marie Gabrielle og Manuelle Mènager fra Frankrig er der ”i dag et akut behov for at dele evangeliet i familiens midte”. Parret udtrykte bekymring for en kultur, der underminerer komplementariteten mellem mand og kvinde, og som resulterer i ”indbyrdes konkurrence og idéen om, at vi ikke længere har brug for hinanden”.

Overgrebskrise

Status på et stormfuldt forløb. Læs mere på side

4 og 16

Apostolisk rejse

Pave Frans besøger de baltiske lande. Læs mere på side 6-7

Vatikanet lover ”præciseringer” af anklager mod paven ROM

Katolske nyheder fra ind- & udland

anklaget for overgreb og forulempelser af mindreårige og voksne. Ærkebiskoppen anklager specifikt pave Frans for at have ophævet de kanoniske sanktioner, som pave Benedikt – ifølge Viganò – skulle have pålagt ham i 2009 eller 2010. Vatikanet har ifølge Viganò i hvert fald siden år 2000 haft kendskab til, at McCarrick sov sammen med seminarister. Pave Frans fratog McCarrick hans kardinalstatus i juli efter anklager om, at han havde befamlet en teenager-ministrant tilbage i 1970’erne. Pavens afvisning af at kommentere Viganòs påstande har frustreret mange, især amerikanske katolikker, som allerede var oprørte over, at McCarricks forkærlighed for seminarister og unge præster tilsyneladende var en offentlig hemmelighed i visse katolske kredse. Frustrationen fik yderligere næring efter offentliggørelsen af rapporten fra storjuryen i delstaten Pennsylvania, der detaljeret beskriver overgreb på mere end tusind børn begået af ca. 300 præster over

en 70-årig periode, hvor lokale biskopper i flere tilfælde har holdt hånden over overgrebspræsterne. Pavens kardinalråd udsendte en erklæring i starten af sit tre dage lange møde, som var et statusmøde over dets fem år lange arbejde med at komme med forslag til modernisering af Vatikanets bureaukrati. Dette arbejde er i store træk ved vejs ende; men fordi nogle af kardinalener nu selv er blevet involveret i anklagerne om seksuelle overgreb eller anklaget for at have fortiet dem, har kardinalerne bedt paven om at reflektere over ”rådets arbejde, struktur og sammensætning under hensyntagen til visse af medlemmernes fremskredne alder”. Sidstnævnte kan være en kattelem for paven til at skille sig af med fx den chilenske kardinal Javier Errazuriz, der af ofre er anklaget for at være en nøglefigur i Chiles mange overgrebs- og mørklægningssager. Errazuriz, tidligere ærkebiskop af Santiago, er 85 år og altså et godt stykke over pensionsalderen. Et andet aldrende medlem af rådet er kardinal George Pell, 77 år, som er involveret i en retssag i sit hjemland Australien i forbindelse med overgrebsanklager mod den lokale kirke. Pell har hidtil fastholdt sin uskyld og er pt. på orlov fra stillingen som præfekt for Vatikanets økonomiske afdeling. NM

Humanae vitae

Kirkens klassiske lære. Læs mere på side.

8-9

Kolding

Tamilsk kulturfestival. Læs mere på side 11

2

KO mener

Lyt nu til de unge!

Afsløringerne af overgrebssagerne i USA og Chile, efterfulgt af en ærkebiskops anklager mod paven og hans nærmeste medarbejdere, truer med at sende mørke skyer ind over næste måneds ungdomssynode, og krisen har fået flere biskopper til at bede paven om at aflyse synoden til fordel for en ekstraordinær synode om biskopperne og overgrebssagerne. En sådan tankegang er naturligvis nærliggende, for nogle biskoppers ageren – eller mangel på samme – har forvoldt megen smerte og skam blandt katolikker verden over. Noget andet er så, at forslaget om at hive den i lang tid forberedte ungdomssynode af plakaten til fordel for en synode om klerikal ’brandslukning’ er en dårlig idé af flere grunde. Det er rigtigt, at når vi i dag hører ordet ’krise’ i Kirken, tænker mange af os umiddelbart på sagen med ekskardinal McCarrick, overgrebsrapporten fra Pennsylvania og forsøgene på at undergrave pavens autoritet. Men mange glemmer, at vi også står overfor en anden – og på sigt måske alvorligere (hvis det kan gradbøjes) – krise i Kirken: de unge og unge voksnes siven ud af Kirken. Det er desværre et velkendt fænomen i vestlige lande, at kun et mindretal af unge katolikker går regelmæssigt til messe. Undersøgelser viser, at mange unge forlader troen inden teenageårene, at mange unge par ikke gifter sig i Kirken og heller ikke får deres børn døbt (hvis de overhovedet har børn). Og selv om mange unge katolikker har kendskab til dele af Kirkens lære, lever de ikke nødvendigvis selv helhjertet og trofast deres katolske tro. Med andre ord burde der lyse mange røde alarmlamper. Engagerede og troende unge er blandt dem, som i denne krisetid er gået forrest for at afkræve svar og søge sandheden, mens de samtidig stolt erklærer, at de ønsker at forblive loyale mod Kirken. Og af de unge kan Kirken lære (mindst) én ting: De gennemskuer prætentioner og når noget er falskt. Så en synode, hvis sigte er at drøfte hvordan Kirken kan stille sig til tjeneste for en generation, som afskyer falskhed, er derfor et gunstigt tidspunkt for Kirken til åbne sig og fordrive mørket. Derfor er ungdomssynoden mere presserende end nogensinde, fordi de unges stemme er med til at bringe ny klarhed, nye idéer og nyt håb. Alene dét, at pave Frans har ønsket at gøre de unges liv og deres tro til genstand for biskoppers drøftelser, bringer håb og troen på, at Kirken også kan være et troværdigt vidne for kommende generationer. Alt for ofte – og alt for længe – har spørgsmålet om hvordan man holder på de unge i Kirken været ’den næste ting’, som Kirken skulle løse. Men hvis ikke biskopperne adresserer emnet nu, vil de måske have forpasset chancen mange år frem i tiden. I stedet for at aflyse ungdomssynoden burde biskopperne prioritere, hvordan man bedst klæder de unge på til at tage teten i en dialog, som Kirken så desperat har brug for i dag. NM

Internationale nyheder

Biskopperne retter ind – næsten da De australske biskopper vil i store træk følge overgrebskommissionens anbefalinger, dog ikke kravet om at bryde skrifteseglet. Tekst: Niels Messerschmidt

ANBEFALINGER

De australske biskopper og ordensledere har i en præambel kommenteret anbefalingerne fra Royal Commission Into Institutional Responses to Child Sexual Abuse, og de vil arbejde videre med at implementere de fleste anbefalinger – ”98%” siger de selv, dog ikke kravet om bryde skrifteseglet. ”Vi har pligt til at beskytte børn og udsatte personer, men skrifteseglet er ubrydeligt, og vi mener ikke, at beskyttelse og skrifteseglet gensidigt udelukker hinanden”, hedder det i præamblen, som blev offentliggjort den 31. august, godt ni måneder efter at den australske overgrebskommission præsenterede sin 17-bind store rapport om seksuelle overgreb på børn begået i landets institutioner. Rapporten bygger på fire års afhøringer, næsten 26.000 e-mails og mere end 42.000 telefonopkald fra bekymrede borgere. I februar 2017 sad australske kirkeledere sammenlagt tre uger i vidneskranken foran kommissionens medlemmer. Kommissionen har anbefalet, at biskopperne rådfører sig med Den hellige Stol for at klargøre, om ”oplysninger fremkommet under et skriftemål om at et barn har været udsat for et seksuelt overgreb, er omfattet af skrifteseglet”, og om ” en person, der under skriftemålet indrømmer at have forgrebet sig på et barn, kan modtage absolution eller om den først bør gives, når vedkommende har kontaktet myndighederne”. Kommissionen anbefaler desuden, at skriftemål ”kun sker i åbne omgivelser og inden for en anden voksen persons synsvidde”, ligesom man ønsker at gøre det strafbart at undlade at rapportere overgrebene til de lokale myndigheder. Den australske Bispekonference har siden etableret Catholic Professional Standards Limited – et organ bestående af lægmandseksperter, der arbejder uafhængigt

af Kirken og ordenssamfundene – til at implementere mange af anbefalinger, men det gælder altså ikke anbefalingen om, at skriftefædre skal bryde skrifteseglet ved tilståelser om overgreb. ”Børns sikkerhed vil snarere blive forringet end forbedret, hvis indberetning af tilståelser fremkommet under et skriftemål bliver et krav. De tilfælde, hvor en gerningsmand eller et offer nævner det under skriftemålet, vil formentlig blive sjældnere, hvis man undergraver tilliden til skrifteseglets ubrydelighed. Præsten mister desuden muligheden for at opfordre en gerningsmand til at melde sig selv til myndighederne eller et offer om at søge sikkerhed”, hedder det i svaret, og videre at ”en tvungen indberetning af tilståelser fremkommet under et skriftemål krænker religions- og trosfriheden”.

Anbefalinger til Den hellige Stol

I deres svar bemærker biskopperne og ordenslederne, at de har sat mærke ved nogle af anbefalingerne ”til videre overvejelse”, og at dem, som vedrører Den hellige Stol, er blevet overdraget til Vatikanet. I oktober 2017 mødtes repræsentanter fra den australske bispekonference og dens komité for sandhed, retfærdighed og heling med embedsmænd i Vatikanet for at drøfte spørgsmål, som er udsprunget af kommissionens undersøgelser. Kommissionen anbefaler fx, at biskopperne presser Vatikanet til at ændre kanonisk lov, så ’den pontifikale hemmelighed’ – fortrolighed i kanoniske undersøgelser og processer – ”ikke omfatter nogle aspekter af anklager eller kanoniske disciplinære processer, som har med seksuelle overgreb på børn at gøre”. Hertil siger biskopperne, at den pontifikale hemmelighed ”på ingen måde forhindrer en biskop eller en ordens-

Formanden for den australske bispekonference, ærkebiskop Mark Coleridge, og præsident for de katolske ordenssamfund i Australien, sr. Monica Cavanagh, under pressekonferencen i Sydney 31. august, da Kirken offentliggjorde sine kommentarer til den kongelige overgrebskommissions anbefalinger. Foto: Peter Rae, AP. leder i at rapportere overgreb på børn til de civile myndigheder”. Som svar på anbefalingen af, at biskopperne skal arbejde for, at Vatikanet fjerner forældelsesfristen i kanonisk lov om iværksættelse af kanoniske sanktioner ved seksuelle overgreb på børn, forklarer biskopperne, at dette allerede nu er praksis i Australien. Ifølge reglerne fra 2003 er forældelsesfristen nu tyve år efter, at offeret er fyldt 18 år; men ifølge den kirkelige lov kan Troslærekongregationen tilsidesætte denne forældelsesfrist. Flere af kommissionens anbefalinger handler om cølibatet. I deres svar siger bis­ kopperne, at ”at den kongelige kommission ikke har fundet nogen årsagssammenhæng mellem cølibatet og seksuelle overgreb på børn; at det frivillige cølibat er en veletableret og positiv praksis i Kirken i både øst og vest, især for biskopper og ordenslivet, og at utilstrækkelig indledende og løbende uddannelse af præster og ordensfolk til det cølibatære liv kan have medvirket til en forøget risiko for seksuelle overgreb på børn, men ikke den cølibatære livsstil i sig selv”. På deres plenarmøde i marts gjorde de australske biskopper en lang række af overgrebskommissionens anbefalinger bindende for Kirken i landet, og de sagde i den forbindelse, at nu er tiden kommet til, at man retter blikket fremad.

Ønsker fuld kontrol Kina ønsker ikke udenlandsk indblanding i religionsudøvelsen i landet. BEIJING Midt i de igangværende drøftel-

ser med Vatikanet om retten til at udnævne katolske biskopper skriver Kinas næst­ øverste embedsmand i kontoret for religiøse anliggender i et af kommunistpartiets tidsskrifter, at landets myndigheder ikke ønsker udenlandsk indblanding i religionsudøvelsen i landet. I juni udtrykte paven en vis optimisme for en snarlig normalisering af de diplomatiske relationer mellem Vatikanstaten og Kina, som blev afbrudt for næsten 70 år siden. Det skete efter fremskridt i forårets drøftelser om at fjerne en af de vigtigste ”knaster ” i normaliseringen af de diplomatiske forbindelser, nemlig spørgsmålet om retten til at udnævne nye biskopper. Katolikker i Kina tilhører enten den såkaldte ’undergrundskirke’, som er tro mod paven og dennes udnævnelse af biskopper, eller den statskontrollerede forening af patriotiske katolikker, hvor nye biskopper udnævnes af de kinesiske myndigheder

i samarbejde med de patriotiske katolske menigheder. Selv om en normalisering af de diplomatiske relationer ikke indgår i de igangværende drøftelser, vil en normalisering give Den katolske Kirke et retsligt grundlag for landets godt 12 millioner katolikker og tillade at fokusere på katolsk vækst i et land, hvor især de protestantiske kirker er i kraftig vækst. I det seneste nummer af tidsskriftet Qiushi (’At søge sandheden’), som udgives af kommunistpartiet, skriver Wang Zuoan, direktør for det statslige kontor for religiøse anliggender, at Kina fortsat må have den fulde kontrol med de religiøse anliggender i landet. ”Der er ingen tætte relationer mellem religionerne i vort land og udenlandske religioner. Vi kan ikke acceptere, at landets religiøse grupper og religiøse spørgsmål bliver domineret af udenlandske kræfter”, skriver Wang Zuoan, dog uden hentydning til bestemte religioner eller de igangværen-

Den 13. august blev en katolsk kirke i Qianwang revet ned – den anden inden for én måned, officielt for at give plads til byudvikling. Omkring middagstid troppede hundredvis af arbejdere op og begyndte uden forvarsel at rive kirken ned, smadre alteret, statuer og kirkebænkene. Foto: AsiaNews. de drøftelser med Vatikanet. Religionerne i Kina er underkastet sinificeringsprincippet under kommunistpartiets opsyn, skriver han. Kinas forfatning garanterer på papiret trosfrihed, men i realiteten holder det officielt ateistiske kommunistparti de forskellige religiøse grupper i kort snor – til hyppig bekymring for vestlige lande og menneskerettighedsgrupper. NM

3

Internationale nyheder Brenda Drumm, medie- og kommunikationschef for World Meeting of Families 2018 ses her sammen med Dublins ærkebiskop Diarmuid Martin, som beskriver ikonen for verdensfamiliemødet for pave Frans på Peterspladsen tidligere på året. Foto: L’Osservatore Romano.

Besøg med tumult

Pave Frans mødte et Irland i forandring, da han besøgte verdensfamiliemødet i Dublin. Tekst: Niels Messerschmidt

IRLAND Egentlig skulle pavens deltagel-

se på World Meeting of Families i Dublin 21.-26. august have været en blåstempling og en fejring af det katolske familie- og ægteskabssyn sammen med familier fra hele verden. Der knyttede sig store irske forventninger til det første pavebesøg i det katolske land siden 1979, da Johannes Paul II besøgte landet. Men det to dage lange pavebesøg kom til at stå i skyggen af overgrebssagerne i Kirken, herunder også de irske. Op til besøget havde flere irske politikere og Dublins ærkebiskop Diarmuid Martin udtrykt forhåbning om, at pave Frans ville komme med en klar udtalelse om overgrebssagerne, og Frans berørte emnet tre gange lørdag den 25. august. I sin tale i Dublin til politikere og repræsentanter for civilsamfundet kaldte han overgrebene for ”afskyelige forbrydelser”, en ”alvorlig skandale” og en skamplet for Kirken i Irland. Under besøget i St. Mary katedralen knælede paven ved et sidealter, hvor han tændte et lys og bad for ofrene. Senere samme dag holdt han et privat møde med otte overgrebsofre – en af dem var Marie Collins, der frem til marts 2017 var medlem af den pavelige overgrebskomité, men udtrådte i protest efter hvad hun oplevede som en manglende samarbejdsvilje fra kuriens side. Mødet varede i halvanden time. Om søndagen mødte paven de irske biskopper. Ifølge nyhedsbureauet Kathpress roste han deres håndtering af overgrebssagerne. Den ”oprigtighed og retfærdighed”, som Kirken havde udvist under dette smertefulde kapitel i Kirkens historie, ”kan tjene som et forbillede og en appel for hele samfundet”, sagde paven. Han roste også biskopperne for at være ”gået beslutsomt til værks”, for at ”gå en renselsens og forsoningens vej sammen med ofrene”, og for at have udarbejdet retningslinjer sammen med den katolske børnebeskyttelsesmyndighed NBSC National Board for Safeguarding Children in the Catholic Church til at forebygge fremtidige overgreb.

Gambino, undersekretær i Vatikanets kontor for lægfolket, familien og livet, i sin tale. Kongressen, der tiltrak 37.000 personer fra hele verden, var et af højdepunkterne ved den 9. udgave af familiemødet i Dublin. Med udgangspunkt i pave Frans’ skrivelse om familien, Amoris laetitia, drøftede kongressen forskellige aspekter af Kirkens lære om ægteskabet og familien, og de relaterede praktiske spørgsmål. Kirken må ikke gemme sig bag et abstrakt familieideal, men må sætte sig ind i virkelighedens realiteter, sagde kardinal Gualtiero Bassetti, formand for Den italienske Bispekonference. Hvert eneste tilfælde kræver en ”velovervejet beslutning” og man må være særligt omhyggelig ved ”uigenkaldelige kriser efter ægteskabets indgåelse”, sagde han og henviste til bispekonferences retningslinjer for at omsætter tankerne bag Amoris laetitia i praksis. Ærkebiskoppen af Perugia beskrev familien som ”samfundets urcelle, smuk og underfundig”. Den er skabt til at mangfoldiggøre sig og er en modgift mod den individualistiske kultur, som præger vor tid. Et vigtigt aspekt af sjælesorgen er derfor at forebygge truende livskriser og hele brudte menneskelige relationer. Carlos Simón Vázquez fra kontoret for lægfolket, familien og livet pegede i sit indlæg på vigtigheden af, at familierne hjælper hinanden og at de gennem disse netværk kan udbrede en ”familiegrammatik” i samfundet, og gennem deres ”familiære livsstil” medvirke til at gøre samfundet mere ”retfærdigt, fredeligt, understøttende og subsidiært”. I tilknytning hertil mente Antoine Renard, formand for den europæiske sammenslutning af katolske familieforeninger (FAFCE), at familierne ikke må være lukkede systemer, men må arbejde for at fremme det almene vel. Renard nævnte som eksempel det østrigske faderprojekt ’Familier for familier’, der hjælper med at integrere flygtningefamilier, og et polsk initiativ, der gør det lettere for store familier at finde boliger.

Kaldet til ægteskab og familie

Anklager mod paven

I dagene op til pavebesøget var ægteskabets og familiens værdi og betydning, og den pastorale omsorg, temaet for den pastorale kongres på World Meeting of Families. Ægtefæller har ”et kald” og de skal leve dette kald i deres ægteskab, betonede Gabriella

Som om pave Frans ikke allerede havde ryggen mod muren, da han af offentligheden blev afkrævet en undskyldning på Kirkens vegne for overgrebssagerne, blev han under besøget anklaget af den tidligere nuntius i USA, ærkebiskop Carlo Maria Viganò,

for at medvirke til at mørklægge sagen om den sexanklagede, nu tidligere kardinal, Theodore McCarrick. Ærkebiskop Viganò, der er kendt som en åbenmundet kritiker af pave Frans’ pastorale tilgang til visse emner, offentliggjorde et elleve sider langt brev lørdag den 25. august. Han hævder bl.a., at flere højtstående personer i Vatikanet (fx kardinalerne Pietro Parolin, Sean Patrick O’Malley og Óscar Andrés Rodríguez Maradiaga, alle pavens nære medarbejdere) havde kendskab til McCarricks’ livsstil på et langt tidligere tidspunkt, men at de valgte at tie om dennes seksuelle overgreb mod seminarister. Viganò hævder videre, at da pave Benedikt XVI blev bekendt med dette i 2009-10, beordrede han, at der skulle iværksættes sanktioner mod den amerikanske kardinal. Viganò hævder også at have informeret pave Frans om dette i 2013 få måneder efter han blev valgt til pave, men at Frans skulle have reageret passivt på disse oplysninger. Ombord i flyet hjem til Rom bad en journalist paven kommentere oplysningerne i Viganòs brev, hvortil paven svarede: ”Jeg læste brevet i morges [søndag], og til jer og alle andre interesserede må jeg oprigtigt svare: Læs brevet nøje og døm selv. Jeg vil ikke kommentere sagen med ét ord. Jeg synes, at brevet taler for sig selv, og I har tilstrækkelige journalistiske evner til at drage jeres egne konklusioner. Det er et spørgsmål om tillid”. Det er i øvrigt ikke første gang, at ærkebiskop Viganò åbent kritiserer pave Frans. I januar, næsten to år efter offentliggørelsen af pavens skrivelse om ægteskabet og familien, Amoris Laetitia, var Viganò blandt flere prælater, der underskrev et dokument, som kritiserede pavens syn på gengifte fraskilte katolikkers adgang til sakramenterne. Efter offentliggørelsen af Viganòs brev har flere biskopper og ledende prælater stillet spørgsmål ved validiteten af flere af de oplysninger og påstande, som fremsættes i brevet, blandt dem Benedikt XVI’s mangeårige og nuværende privatsekretær ærkebiskop Georg Gänswein.

Kort nyt

Næste møde i Rom

FAMILIEMØDE Under den afsluttende

friluftsmesse i Phoenix Park i Dublin meddelte præfekten for kuriens kontor med ansvaret for lægfolket, familien og livet, kardinal Kevin Farrell, at næste World Meeting of Families vil blive afholdt i Rom i 2021 – i femåret for offentliggørelsen af pave Frans’ apostoliske skrivelse om familien, Amoris laetitia.

Præst myrdet

MEXICO Det mellemamerikanske land er et af verdens farligste lande at være katolsk præst i. Avisen La Opinión viste på sin hjemmeside i slutningen af august et billede af det mishandlede lig af den forsvundne 49-årige præst Miguel Gerardo Flores Hernández fra ærkebispedømmet Morielia. Alene i 2016 blev der i Mexico registreret 520 trusler om mord og vold mod katolske præster – langt de fleste fremsat af narkokarteller. Under præsident Felipe Calderóns regeringsperiode (20062012) blev der myrdet 24 katolske præster. Alene i år er der indtil nu blevet myrdet fem præster i landet, oplyser nyhedsmediet CCM.

Toppost i Vatikanet

VATIKANET Paven har udnævnt den ve-

nezuelanske ærkebiskop Edgar Peña Parra (58 år) til ny sostituto (dvs. afdelingsleder) for statssekretariatets første sektion, afdelingen for almindelige anliggender (altså Vatikanets ’indenrigsminister’). Denne stilling regnes som ’nummer tre’ i Vatikanets hierarki efter paven og statssekretær kardinal Pietro Parolin. Ærkebiskop Parra kommer fra en stilling som apostolisk nuntius i Mozambique og han erstatter den italienske kardinal Giovanni Angelo Becciu, som bestred embedet som sostituto frem til den 28. juni, hvor pave Frans kreerede ham til kardinal. Becciu tiltrådte i slutningen af august som præfekt for kongregationen for helligkåringer. Statssekretariatets anden sektion, der har ansvaret for relationerne til andre stater, ledes af Vatikanstatens ’udenrigsminister’, den engelske ærkebiskop Paul Richard Gallagher.

Kom til Caritas-dagen SØNDAG D. 30. SEPTEMBER 2018

i Sankt Knud Lavard Kirke og på Sankt Knud Lavard Skole Kl. 10.00 – 15.00. Messe med biskop Czeslaw kl. 10.00.

Caritas-dagen en fantastisk mulighed for at blive klogere på Caritas´ arbejde og for hyggeligt samvær med andre.

SE PROGRAMMET PÅ WWW.CARITAS.DK

4

Overgrebskrisen

Antallet af nye overgrebssager er faldet drastisk Tysk ekspert i overgreb advarer mod forestillinger om, at gentagelse af overgreb kan forhindres. Tekst: Lisbeth Rütz

STATUS Der er én god nyhed midt i alle de mange skandalehistorier omkring overgreb i Kirken. Den gode nyhed er, at nye tilfælde af overgreb i de sidste 10-20 år – afhængigt af landet – er faldet til tæt på 0 %, efter at man har fået forebyggelsesprogrammer og retningslinjer. Det siger den tyske jesuit og psykolog, Hans Zollner, i et interview til den australske avis Catholic Weekly. Zollner slår fast i interviewet, at der bortset fra nogle få lande som USA, Australien og måske fem lande mere findes meget lidt pålidelig statistik omkring overgrebssager. Ingen institution er blevet undersøgt så grundigt som Den katolske Kirke. Selv i de professionelles grupper – f.eks. læger, psykologer, lærere, sportstrænere m.fl. er der ikke lavet så grundige undersøgelser. Men langt de fleste tilfælde af overgreb – helt op til 95 % - finder sted i familien. De resterende 5 % overgreb finder sted i institutioner som skoler, kirker og sportsforeninger. Dette undskylder naturligvis ikke Den katolske Kirke. Hvert eneste overgrebstilfælde der skyldes en katolsk præst eller andet personale i Kirken, er ét for meget og er en frygtelig forbrydelse, der skal efterforskes og straffes konsekvent, siger Zollner. Han siger i interviewet, at Den katolske Kirke i Australien efter mange nye tiltag nu er i

verdens top fem hvad angår forebyggelse. Ledelsen i Den katolske Kirke i Australien har således accepteret 98 % af alle anbefalingerne fra Den kongelige Undersøgelseskommission. I følge Hans Zollner er det vigtigt for de fleste overgrebsofre, at nogen vil lytte til dem, forstå dybden i deres lidelser og vise dem ægte empati. Mange siger, det betyder meget for dem, at folk på ledende poster i Kirken lytter til dem. Det er vigtigt for ofrene, at nogen følger dem i processen mod heling. Heling er en svær proces, for det er vanskeligt for et offer at udvikle sin identitet og selvværd, når man gang på gang er blevet overgrebt, siger Zollner. At alle disse sager er kommet frem gennem de sidste 10-15 år skyldes i følge Zollner, at visse tabuer omkring det seksuelle er faldet væk, og at det er blevet lettere at tale om seksualitet. Han ser de mange tilfælde af gejstliges seksuelle overgreb som en form for magtdemonstration, hvor overgreberne ofte føler sig svage og kompenserer for det ved at overgrebe deres magt over for mindreårige. Når man er blevet overgrebt, er der en vis risiko for, at man selv udvikler sig til krænker; men det er langtfra altid tilfældet, hævder Zollner. Han taler om, at der findes

Teolog og psykolog Hans Zollner S.J. er en af Den katolske Kirkes førende eksperter i forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Her ses han på Katholikentag i Münster i år i maj. Foto: Lisbeth Rütz

De nordiske biskopper inviterer til faste- og bededag INVITATION De nordiske biskopper holdt i dagene 5.-10. september plenarmøde i Szczecin (Stettin) i Polen. På mødet drøftede biskopperne en række emner lige fra nordiske familiedage, pavelige dokumenter om ordenslivet og det pavelig råd for kultur, til en opsummering af biskoppernes Ad limina-besøg tidligere på året og efterårets besøg af relikvierne af Thérèse af Lisieux og hendes forældre, Louis og Zélie Martin, i de nordiske lande. Biskopperne udsendte den 6. september en kort udtalelse om den aktuelle krise i

Kirken. Kære søstre og brødre! Pave Frans har i sit brev til Guds folk den 20. august 2018 opfordret til bøn og bod for Kirken, som i dette øjeblik befinder sig i en vanskelig stund. Seksuelle overgreb, magtmisbrug og interne stridigheder blandt de højeste gremier er med til at formørke ansigtet på Kirken, Helligåndens brud. I den seneste tid har Den hellige Fader – helt uhørt – været mål for personlige angreb. Vi, biskopperne for de nordiske lande,

et element af ondskab i mange sager – en ondskab der nærmer sig det diabolske og er hinsides almindelig forståelse. Samtidig afviser han, at homoseksualitet i sig selv skulle føre til risiko for at udvikle en seksuelt krænkende adfærd. Formålet med den psykologiske screening, der sker før optagelsen på præsteseminariet, er ikke at bestemme retningen af ens seksualitet, men snarere at se på, hvordan seksualiteten er integreret i personligheden, for seksualiteten kan ikke ses løsrevet fra resten af personligheden. Kandidater med dybtliggende homoseksuelle tendenser skal ikke optages på præsteseminariet; men spørgsmålet er bare – hvad betyder dybtliggende homoseksuelle tendenser? Dette er ikke videnskabeligt fastlagt. Der er ingen grund til at benægte, der er præster, som er homoseksuelle. Men et mere vigtigt spørgsmål er – hvordan lever de med denne seksualitet? Jeg tror, at en homoseksuel præst står over for flere udfordringer end en hete-

roseksuel, fordi han må forsvare en doktrin, der siger, at homoseksualitet ikke er normal, siger Zollner. Zollner hævder, at man, hvis man ikke integrerer cølibatet i en sund livsstil, risikerer at udvikle overgreb af alkohol, pornografi o. lign. Han fastslår, at præsters overgrebsadfærd gennemsnitligt slår igennem i 39-års alderen, hvilket er senere end hos f.eks. trænere og lærere hvor mønstret gennemsnitligt slår igennem fra 25-års alderen. Hvordan forhindrer man, at denne sexkrise gentager sig? Her er det vigtigt, at folk bliver klar over, at overgreb finder sted, at de taler om det og at de skal gå videre med det, hvis de opdager overgreb. Jeg vil gerne advare mod den forestilling, at det her vil være overstået en gang for alle. Dette ville set fra min synsvinkel være en farlig illusion fordi det onde bliver hos os. Vi vil ikke kunne forhindre overgreb i at gentage sig, bare fordi vi indfører nye retningslinjer, siger Zollner.

AC sætter spot på overgrebsog pædofilisagerne i Kirken Kom og bliv klogere på emnet tirsdag den 9. oktober i Englesalen, Niels Steensens Gymnasium. FOREDRAG Den stadige og efterhånden mangeårige strøm af afsløringer af seksuelle overgreb begået af katolske præster og andre ansatte i katolske institutioner synes at have slidt hårdt på de troendes tillid til Kirken som Kristi frelsesinstitution for Guds folk. I omtalen af disse hændelser fremdrages – med rette – ofrene for disse forbrydelser, fortrinsvis børn og unge. Og det afdækkes – ligeledes med rette – at lovovertrædernes foresatte i hierarkiet, ofte gejstlige af høj rang, i mange tilfælde har dækket over disse forbrydelser i stedet for at rydde op og bringe overgrebene til ophør gennem regulære juridiske procedurer. Der hersker ikke tvivl om, at disse forhold, der efterhånden afdækkes for offentligheden, ikke blot skader Kirken som institution, men tillige for et utal af troende har været en anstødssten, der har medført reaktioner som desillusionering, ligegyldighed, fjendskab over for og udmeldelse af Kirken. En anstødssten, der må antages at have afsmittende virkning på kommende generationer.

opfordrer derfor alle vore troende til at bede for Kirken og Den hellige Fader. Vi takker Gud for alle præster og ordensfolk, der lever deres kald med stor hengivenhed og vi beder om, at de trofast må udføre deres tjeneste. Lad os bede for pave Frans om gaven til at kunne skelne mellem ånderne og om modet og styrken til at føre og lede Kirken i denne tid. Vi beder alle troende om at holde en fastedag sammen med os fredag den 5. oktober 2018 og en bededag for Kirken og Den hellige Faders intentioner på festen for Vor Frue af Rosenkransen søndag den 7. oktober 2018 som en dag med bøn for Kirken og Den hellige Fader. Samtidig anråber vi Guds Moder om hendes særlige

Fra arrangørernes side lægges der ikke vægt på at definere et tema for aftenen, hvor man søger at belyse de meget komplicerede kriminalistiske og kirkepolitiske aspekter af det enorme sagskompleks. Derimod ønsker man at bidrage med at skitsere væsentlige problemstillinger og spørgsmål, som forhåbentlig kan hjælpe os på vej til bedre at forstå: Hvordan har det kunnet lade sig gøre, at mennesker, der har viet deres liv til tjeneste for Gud og Kirken, har kunnet begå de rystende forhold, der er kommet til offentlighedens kundskab gennem overgrebssagerne? Aftenens centrale foredrags- og oplægsholder er overlæge, dr. med. John-Erik Stig Hansen, der i mange år har studeret seksuelle overgreb i Kirken. Han har offentliggjort flere artikler om emnet, og han er formand for biskoppens rådgivergruppe vedr. seksuelle overgreb. Mødet afholdes tirsdag den 9. oktober kl. 19 i Englesalen på Niels Steensens Gymnasium. Indgang i gården ved St. Augustins Kirke, Jagtvej 183B 2100 København Ø.

hjælp. Måtte faste og bønner åbne os for den denne verdens smerte og uretfærdighed og vække en sult og tørst efter retfærdighed. Szczecin, den 5. september 2018. +Czeslaw Kozon, biskop af København, formand for Den nordiske Bispekonference +Kardinal Anders Arborelius, biskop af Stockholm +Bernt Eidsvig Can. Reg., biskop af Oslo, Apostolsk administrator for Trondheim +Teemu Sippo SCJ, biskop af Helsinki +David Tencer OFMCap, biskop af Reykjavík +Berislav Grgic, biskopprælat af Tromsø +Pierre Bürcher, biskop emeritus af Reykjavík

5

Søndagens tekst

Den almægtige gjorde sig afmægtig Jesus sejrer over ondskaben og døden - ikke ved at forblive urørlig, men ved at tillade, at ondskaben og døden får ram på Ham og alligevel kommer til at lide det endegyldige nederlag. Tekst: Pastor Michal Bienkowski

PRÆDIKEN Jesu tilbageholdenhed er en af de ting, som tit både har undret og fascineret mig. Evangelisterne formår at notere flere situationer, hvor Jesus – i hvert fald til at begynde med – kun ville have, at alene hans nærmeste disciple skulle introduceres i nogle af de væsentligste dele af hans planer. Dette hans ønske var som regel forbundet med et forbud mod snart at videregive noget af det, som de lige havde hørt eller set: Ikke sjældent helbredte Han med et påbud om ikke at fortælle det til nogen (f.eks. helbredelsen af den døve og stumme – Mark 7,31-36; helbredelsen af den blinde i Betsajda – Mark 8,22-26; mfl.). Et tilsvarende eksempel på Jesu tilbageholdenhed møder vi i forbindelse med forklarelsen på Tabor Bjerget, hvor de næsten himmelfarne disciple udfordredes af Jesu påbud om først at kunne fortælle om, hvad de havde set, når ”Menneskesønnen var opstået fra de døde.” (Mark 9,9). Under Den Sidste Nadver (f.eks. Mark 14,12-31) – på trods af Jesu åbenhed for, at helst alle mennesker burde have gavn af dette sakramenternes Sakramente – var kun hans nærmeste disciple til stede. Det var vel ikke på grund af, at Jesus ikke ville kunne formå at gennemføre hele frelseshistoriens første Eukaristi-fejring, så mange straks kunne bespises med Brødet fra Himlen? – Han, som kunne bespise tusinder ved kun at have 5 brød og 2 fisk til rådighed! Åbenbart skal der mere til, for at man fuldt ud skal kunne deltage i Nadveren, end både Jesu og Kirkens åbenhed for at dele den med alle… Jesu forudsigelse af sin død

I dagens Evangelium forudsiger Jesus sin død og opstandelse. Det gør Han også under en vis dosis hemmelighed, mens Han sammen med de 12 drager igennem Galilæa (Mark 9,30-37) og egentlig er på vej mod Jerusalem i Judæa, hvor forudsigelserne går i opfyldelse. Netop i disse afgørende øjeblikke underviser Jesus hellere end gerne sine 12 disciple adskilt fra sine øvrige følgere. Han ved, at de er langt fra at være parate til at bære vidnesbyrdet om Ham. Han ved, at tiden er knap. Og Han ved, at det ikke er disse udvalgtes særlige evner, der kommer til at gøre dem egnede til at være hans Kirkes førstegrøde og dens ledere. Egnede til at være et autentisk udtryk for Hans tilstedeværelse og virke. Han ved, at det må blive Helligåndens værk, som nu igennem Hans ord og gerninger baner sig vejen ind

Markus 9,30-37 Jesus forudsiger sin død og opstandelse De brød op og drog igennem Galilæa, og Jesus ville ikke have, at nogen skulle vide det, for han underviste sine disciple og sagde til dem:” Menneskesønnen overgives i menneskers hænder, og de skal slå ham ihjel, og når han er slået ihjel, skal han opstå tre dage efter”. Men de forstod ikke, hvad han sagde, og de var bange for at spørge ham.

i apostlenes hjerte og fornuft. Han ved, at de tit bliver overraskede over, at det hverv, Han pålægger dem at varetage, vil være noget helt andet, end det, som deres egne evner nu får dem til at fantasere sig frem til. Han ved det; men lige nu adskiller deres forståelse af den retfærdige (det vil sige forståelsen af Jesus) sig ikke væsentligt fra de menneskers, som der tales om i dagens afsnit fra Visdommens Bog (Visd 2,12.1720). Godt nok planlægger disciplene ikke at efterstræbe den retfærdige, men tværtimod stoler de på, at Jesus er den retfærdige og derfor vil Gud sikkert gribe ind for at beskytte Ham. Og dem sammen med Ham. På trods af, at Han taler om at blive overgivet i menneskers hænder og slået ihjel. På trods af, at Han benævner opstandelsen som følgen af sin død. Derfor tror de, at de nu kan afgøre indbyrdes, hvem af dem er den bedste, den største og fortjener den største erkendelse.

Det går ikke sådan, som de forestiller sig

Jesus i vor midte og hvad det vil sige at være store med kundskaben om at kunne betragte disse sandheder (om Jesus i vor midte og om at være store) i Jesu øjnes perspektiv.

Helligåndens værk

For at forstå dette havde apostlene brug for Helligånden. Jesus formede dem i Helligånden, så Han kunne fortsætte sit værk i dem. Hans tilbageholdenhed skyldtes i en høj grad bevidstheden om, at hvis mennesker skulle forholde sig til Ham som Han er uden om Helligånden, det vil sige udenom, at det er blevet givet dem af Faderen, ville de både tolke Ham forkert og nære forkerte forventninger til Ham. Og det samme gælder i højeste grad også os. Nu lever vi i tiden efter Pinsen. Under forskellige tegn (særligt sakramentale) har vi modtaget Helligånden og alligevel kan det hænde, at vi bliver forvildede i vor relation til Kristus. Måske allermest igennem relationerne til vore medmennesker, men også i forhold til vor trospraksis i det hele taget. Denne forvildelse kan tit lede os videre til at se efter, om der findes en retfærdiggørelse for, hvorfor vi i konkrete situationer mest beskæftiger os med andres uretfærdighed frem for med vor egen. Vi finder hurtigt bibeltekster, som vi let kan bruge til at give os selv ret. Som følge af dette melder passende definitioner af, hvem Jesus er, sig hurtigt på banen. Blot for at bekræfte os selv. Som dem der er bedre end andre. Som

de måske mere betydningsfulde end andre. Som de urørlige. Jesus viser os vejen. Ikke overraskende kalder Han sig selv Vejen. Han er Herre og alligevel alles Tjener. Han er almægtig og alligevel vinder Han mest ved at prøve afmægtigheden. Han har magt og myndighed og alligevel kan Han fremstå iblandt os som Barn. Han er rig på alting – dog mest igennem sin fattigdom. Han er Sejrherre over ondskaben og døden – dog ikke ved at forblive urørlig, men ved at tillade, at både ondskaben og døden fik ram på Ham og alligevel måtte komme til at lide det endegyldige nederlag. Nogle gange lader Han os erfare vores situation, som om Han helt har glemt eller forladt os, og alligevel - netop i disse øjeblikke - er Han tættest på os. Lovet være hans Navn for evigt.

”

Jesus viser os vejen. Ikke overraskende kalder Han sig selv Vejen. Han er Herre og alligevel alles Tjener. Han er almægtig og alligevel vinder Han mest ved at prøve afmægtigheden.

Både den retfærdiges fjender fra Visdommens Bog og apostlene har egentlig ret: Gud vil gribe ind for at forsvare den retfærdige. Dog ikke sådan, som de forestiller sig (ved at gøre Ham urørlig), men som forfatteren til Hebræerbrevet udtrykker det: ”Mens Han (Kristus) levede på jorden, opsendte Han, under høje råb og tårer, bønner og anråbelser til Ham, som kunne frelse Ham fra døden, og Han BLEV BØNHØRT (skønt ikke urørlig) for sin gudsfrygt.” (Hebr 5,7). Og Gud vil gøre apostlene store. Og Han vil give dem manges erkendelse. Men aldeles ikke i overensstemmelse med deres forestillinger og bestræbelser. Den retfærdiges fjender ville kun vende sig bort fra at pågribe og mishandle ham, hvis Gud viste dem et tydeligt tegn, klare beviser på, at han er retfærdig. Her og nu. Apostlene ser sig sikre i deres sag, fordi de allerede har lært at tro på, at Jesus er den retfærdige, Guds Messias, den vældige befrier; i deres forestilling helt afgjort den urørlige. Helt sikkert, ingen ville vove at lægge hånd på Jesus. I den forestilling om Jesus ser de sig selv som store og urørlige. Jesus bytter rundt på deres forestillinger. Siden, ikke mindst efter hans død og opstandelse, ikke mindst efter Pinsen blev apostlene selv Jesu udtrykkelige redskaber til at hjælpe os med at udskifte vore falske forestillinger om, hvad det vil sige at have Den største og den sidste Så kom de til Kapernaum. Og da han var kommet inden døre, spurgte han dem:” Hvad var det, I talte om på vejen?” Men de sagde ikke noget, for på vejen havde de talt med hinanden om, hvem der var den største. Så satte han sig ned, kaldte de tolv til sig og sagde til dem: ”Den der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig; og den, der tager imod mig, tager ikke imod mig, men tager imod ham, som har sendt mig.”.

Matthæus 25,31: ”Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone”. Glasmosaik af Carl Mortensen i Vor Frelsers Kirke i Aalborg. Mosaikkerne viser forskellige situationer fra Jesu liv, lidelse og himmelfart. De blev fremstillet fra 1918-1927.

6

Baltikum

Der er mere grund til håb end til bekymringer Sådan støtter Bonifatiuswerk i Letland. BONIFATIUSWERK Letland er et meget

gæstfrit land, der stadig er præget af tiden under Sovjetunionen før uafhængigheden i 1991. Det siger monsignore Georg Austen, generalsekretær for Bonifatiuswerk, i et interview til det katolske pressebureau KNA. For kort tid siden var Austen på besøg i Letland. I interviewet fortæller han om situationen i landet og de forhåbninger,

letterne har til pavebesøget. Den katolske Kirke i Letland oplever i disse år noget, der minder om en genfødsel efter mange svære år under sovjetisk dominans. ”Det har under alle omstændigheder gjort uhyre stort indtryk på de troende, at paven kommer til netop deres land og at han har sagt, han sætter de baltiske lande meget højt”, siger Austen. Han fremhæver

To dominikanersøstre fra Kuldiga foran deres Bonibus - en gave fra Bonifatiuswerk.

Uafhængighed, Mariafromhed og økumene Pave Frans´25. udenlandsrejse går til Baltikum. PAVEBESØG Fire dage er der sat af til

pavens apostoliske besøg i Baltikum. Det er usædvanligt, for ved besøg i Europa nøjes pave Frans mange gange med lynbesøg på under et døgn. Grunden til at der er spot på Baltikum er, at i år skal mange ting markeres. Det er hundrede år siden, Estland, Letland og Litauen udråbte deres uafhængighed og

En plakat af Pave Frans pryder stoppestedet i Aglona.

25 år siden, pave Johannes Paul II (1978 2005) besøgte de tre lande. Uafhængigheden varede kun kort, for i 1940 besatte Sovjetunionen de tre lande - en besættelse, der varede helt til 1991 og har sat sine tydelige spor. De tre landes kamp for uafhængighed markeres under besøget. I Vilnius besøger pave Frans KGB-museet, der minder om en tid med besættelse og frihedskamp. I Riga vil han lægge blomster ved frihedsmindesmærket, og i Tallinn fejrer han messe på Frihedspladsen. Ofte opfattes de tre lande som en enhed – men de er dog også ret så indbyrdes forskellige – både kulturelt og religiøst. I Litauen, der historisk har meget tilfælles med Polen, er omkring 80 % af befolkningen katolsk, mens omkring 21 % af de 1,9 millioner letter er katolikker. I Estland er flertallet af befolkningen konfessionsløse, idet mindre end 30 % bekender sig til en kristen kirke. Kun cirka 6.000 af de 1,3 millioner estere er katolikker. Mariafromhed er et andet tyngdepunkt under pavens besøg. På dagen for sin ankomst besøger pave Frans Morgengryets Port i Vilnius. Her er der en berømt Mariaikon, der siges at have helbredende kræfter, og her bad Johannes Paul II under sit besøg i 1993. Efter et besøg i Letlands hovedstad Riga afslutter paven sit et-dages besøg i landet med en stor friluftsgudstjeneste i valfartsstedet Aglona, også kaldet det

i interviewet, at Kirken i Letland er meget traditionelt præget og dyrker mange traditionelle fromhedsformer som for eksempel rosenkransbønnen, eukaristiske processioner og valfarten til Aglona. Der kommer mange til gudstjenesterne, og man ser folk stå i kø ved skriftestolene. Uden for de store byer lever de troende ofte under meget vanskelige forhold med store afstande, så det kan være svært at komme til kirke. Bonifatiuswerk har derfor støttet flere menigheder med en minibus – en såkaldt ”Bonibus”. Kirken spiller en voksende rolle i samfundet. Katolikkerne er et mindretal; men det har jo også den fordel – det siger biskopperne i det mindste – at man ikke anser dem for at være en fare for staten, siger Austen, der fremhæver, at Kirken løfter en stor opgave og hjælper på mange forskellige områder i Letland. Som en lille, fattig kirke behøver den derfor hjælp udefra til kirkebygninger, socialt arbejde, skoler og andre uddannelsesinstitutioner. Kirkens familierådgivning søger blandt andet at hjælpe brudte familier. Men den har også tilbud til syge og handikappede eller til stofmisbrugere og alkoholikere, siger Austen. Bonifatiuswerk støtter også uddannelsesprojekter – for eksempel det lettiske præsteseminarium. Man har også støttet det nye Bonifatiuswerk støtter katolske kristne, der lever som mindretal i diasporaen, til at leve deres katolske tro. Foreningen går helt tilbage til 1849, hvor Johann Joseph Ignaz von Döllinger fik en idéen til en hjælpeorganisation for diasporakatolikker. Indtil 1968 hed den Bonifatiusverein der

lettiske Lourdes. Tredje tyngdepunkt i Baltikum-besøget er det økumeniske. Dette punkt vil især præge besøgene i Estland og Letland. I den katolske Jakobs-katedral i Riga vil der være et økumenisk møde, og på besøgets sidste dag mødes paven med unge til et økumenisk træf i den lutherske Karlskirke i Tallinn. Udover det officielle program kunne man forestille sig, at paven under sit besøg vil berøre nogle af områdets latente problemer. Siden Ukraine-krisen i 2014 har forholdet mellem de baltiske lande og Rusland været anspændt. Erindringen om den sovjetiske besættelse af landene spiller stadig en stor rolle; men samtidig har Estland og Letland også store russisktalende mindretal, hvilket har ført til latente spændinger. Den store udvandring fra de tre lande kunne måske også blive et tema under pavebesøget. Men hvor stor en rolle spiller religion egentlig i området? Det lavede det amerikanske analysefirma Pew research center survey en stor interviewundersøgelse af fra juni 2015 til juli 2016. Her blev 25.000 voksne fra 18 år og opad interviewet på 17 forskellige sprog. De tre baltiske lande var med i undersøgelsen. I alt 10 af de 18 undersøgte lande har ortodokst flertal. Både Letland og Estland er i følge PEW religiøst blandede lande, mens der er katolsk majoritet i Litauen, hvor 75 % ser sig selv som katolikker. Næst efter Tjekkiet er Estland det sted hvor flest identificerer sig som ateister. I Tjekkiet drejer det sig om 46 % mod 35 % i Estland. Undersøgelsen konkluderer, at personlig tro kun er én grund til

Monsignor Georg Austen, generalsekretær for Bonifatiuswerk. Foto: Bonifatiuswerk Karmelkloster i Ikskile, som blev indviet i august i år. Det er det første kontemplative kloster i Letland. Klostret har været mange år undervejs. I 2002 kom en karmelitersøster fra Karmel i Essen til Letland for at være med til at forberede grundlæggelsen af det nye kloster. LR

deutschen Katholiken. I 1968 skiftede den navn til Bonifatiuswerk der deutschen Katholiken. I 1974 udvidede den sine aktiviteter til at støtte diasporaen i Norden, og siden 1995 har den også været aktiv i Estland og Letland.

at folk identificerer sig som ortodokse eller katolikker. Overalt i de undersøgte lande spiller religion en rolle som national identitetsmarkør. Men der er forskelle mellem den katolske og de ortodokse kirker. Efter Sovjetunionens fald er der i historisk katolske lande som Polen, Ungarn, Litauen og Tjekkiet sket en tilbagegang i antallet af personer, der identificerer sig som katolikker, mens der er sket en ret markant stigning i de historisk ortodokse lande af troende, der identificerer sig som ortodokse. Undersøgelsen viser også, at katolikker hyppigere end ortodokse deltager i religiøse handlinger. Politisk set orienterer de katolske lande sig mod vest, mens der er en tendens i de ortodokse lande til at se Rusland som en buffer mod Vesten. I Estland og Letland siger de fleste, der identificerer sig som etniske russere, at det er nødvendigt med et stærkt Rusland for at afbalancere Vestens indflydelse (henholdsvis 71 og 64 %) LR Estland

Rigabugten

Riga

Litauen

Letland

7

Baltikum

Trosfest og folkefest Valfarten til Aglona er vigtig for mange troende, men viser også, at Letlands katolske kirke er en vigtig aktøri samfundslivet. Tekst og foto: Lisbeth Rütz

AGLONA Den lille gruppe trasker afsted

i silende regnvejr. Forrest bærer en ung mand et stort flag med jomfru Maria. Efter ham kommer to unge par med klapvogne sammen med nogle teenagere. Til sidst kommer der et par ældre mennesker med stok. De er alle sammen på vej mod Aglona. Byen er ikke stort mere end en klat huse omkring den store hvide valfartsbasilika, hvis 60 meter høje tårne kan ses langvejs fra. Hvert år valfarter pilgrimmene til Aglona for at være med i det hellige triduum i dagene op til den 15. august – festen for Marias optagelse i Himlen. Aglona ligger smukt mellem to store søer i Latgale-provinsen tæt ind mod grænsen til Hviderusland. Her har der været valfarter lige siden dominikanerne i 1699 byggede deres store kloster og kirke ved helligkilden. Selv i Sovjettiden fortsatte valfarterne trods religiøs undertrykkelse, og efter Letlands selvstændighed i 1991 blomstrede traditionen op igen. I dag er de fleste pilgrimme motoriserede; men mange følger stadig den gamle tradition. De river et par uger ud af kalenderen og kommer til fods. I år satte en gruppe hundrede dage af til at vandre rundt om Letlands grænser for at markere hundredåret for de baltiske staters uafhængighed efter afslutningen på Første Verdenskrig. ”Pilgrimsvandringen er en barmhjertighedens tid. Her får man en chance for at fordybe sig og få orden på sit liv. Hele vores liv er jo en vandring, hvor målet er

at komme tættere på Gud. Det er ikke til at sige på forhånd, hvor meget man vil få ud af sin vandring, for det afhænger helt af, hvor åben, man selv er”, siger sr. Agnes – en af de tre dominikanersøstre, der tager sig af menigheden i Kuldiga. Selv vandrede hun engang de næsten 400 kilometer helt fra Liepaja i Vestletland til Aglona i Østletland sammen med sine to brødre. I en lokal pension møder jeg Liene. Hun har boet i USA i mange år, men har taget turen over Atlanten for at vandre i to uger sammen med sin bedstefar fra Riga til Aglona. ”At være pilgrim renser min sjæl. Det giver mig styrke til at klare resten af året”, siger hun. Jolanta har taget et par fridage for at vandre omkring 50 kilometer fra Rezekne til Aglona sammen med sin mor. ”Jeg er tilbage i Kirken igen efter at have forladt den i et par år. Når jeg vandrer, føler jeg mig fri, og jeg kan slippe alt det i fortiden, der gør mig ked af det”, siger hun. Mens pilgrimmene vandrer, sørger et fast team for, at de kan koncentrere sig om det åndelige. Nogle hjælpere tager sig af bagagen, andre laver mad til dem eller er med som samaritter. Som regel følger der præster og søstre med på turen for at tage sig af det åndelige aspekt. Pilgrimmenes dag har en fast struktur. Man begynder med messe – senere på dagen veksler perioder med stilhed med rosenkransbøn og katekese. Om aftenen, når alt det praktiske er overstået, hygger man sig sammen. Man synger sammen, spiller sketch eller fortæller

hinanden historier omkring lejrbålet. I år brugte omkring 1.300 apostlenes heste for at nå frem til Aglona. Pilgrimmene er en broget flok. Her er studerende, unge familier, folk fra militæret, misbrugere på afvænning og folk der starter på en frisk efter at have været i fængsel. I de senere år er der også kommet en del protestantiske grupper med. De fleste grupper er letter; men der er også grupper fra Litauen og Polen. Alle kan være med. I år var yngste pilgrim et 40 dage gammelt spædbarn. Mange lokale står efter gammel tradition ude ved vejene i Latgale for at hilse pilgrimmene velkommen og bede om deres forbøn. De står parate med forfriskninger til pilgrimmene - vand, frugt – og brød med honning.

Et tilløbsstykke

både en trosfest og en folkefest. Man mødes med familie og venner, får sig en pølse og en øl og shopper i boderne i den teltby, der er skudt op omkring kirken.

Tro og politik

I sovjettiden blev der skruet kraftigt ned for det religiøse blus. Mange kirker var lukkede, og de troende gik meget stille med dørene. Efter kommunismens fald og Letlands selvstændighed er kirkerne i Letland blevet vigtige aktører i samfundslivet. Hvert år transmitteres den store valfartsmesse og korsvejsandagten aftenen før i lettisk TV. Biskoppen af Latgale, Jānis Bulis, kommer i sin prædiken til korsvejsandagten med stærke politiske udmeldinger om regeringens familiepolitik. De unge flygter fra Latgale på grund af kronisk arbejdsløshed i området. Lønningerne er alt for lave, og mange familier går i opløsning fordi far er rejst til udlandet for at tjene flere penge, siger biskoppen. Premierminister Māris Kučinskis hører på sammen med andre politikere og højtstående militærpersoner. Et tydeligt tegn på at Letland er sig sin kristne arv bevidst og ønsker at bygge på andre værdier end Sovjettidens.

Afhængigt af om festen er placeret på en arbejdsdag eller ej, kan der komme op til et par hundredtusind til festen for Marias Optagelse i Himlen. For et par danske øjne fortæller valfarten om en helt anden religiøs kultur end den, vi er vant til. Der er masser af børnefamilier i kirken, og selv helt små børn er fortrolige med hvordan man gør korstegn og knæler. På den store plads foran basilikaen er der lange køer ved de 26 skriftestole. Folk står tålmodigt i kø med store plastikdunke for at hente vand ved helligkilden på stedet og der er også lang kø for at knæle og bede en bøn foran det undergørende Mariabillede inde i kirken. Kirken syder af konstant aktivitet i de tre døgn, valfarten varer. Messer på lettisk og latin veksler med fælles rosenkransbøn, og hele natten er der tilbedelse foran Sakramentet. Aglona ligger i det østligste Letland – tæt på Festen for Marias Optagelse er grænsen til Hviderusland og Rusland.

Under triduet op til festen for Marias Optagelse i Himlen samles folk i valfartsbasilikaen til messer, rosenkrans, sang og natlig tilbedelse.

Nogle pilgrimme vandrer sammen i grupper og er mange dage undervejs til Aglona. Her er en international gruppe på vej op mod basilikaen.

Pilgrimmene henter vand i store dunke fra den hellige kilde bag basilikaen.

Der er lange køer foran skriftestolene på den store plads ved basilikaen.

8

Humanae Vitae

Humanae Vitaes autoritet og budskab Som opfølgning på artiklen ”Humanae Vitae fylder 50 år” i KO nummer 9 fortæller Lars Messerschmidt her om, hvad det kirkelige læreembede er og hvordan rundskrivelsen er i overensstemmelse med Kirkens konstante lære gennem tiden. Tekst: Pastor Lars Messerschmidt

RUNDSKRIVELSE

KO bragte i nummer 9 en artikel om den berømte pavelige rundskrivelse Humanae Vitae om fødselsregulering. Denne redegørelse var baseret på et helt nyt studium om rundskrivelsens komplicerede tilblivelse i 1968 (bemærk årstallet). På denne baggrund ønsker jeg at komme med følgende bemærkninger, så mine trosfæller og andre kan forholde sig til denne (og andre) læreskrivelser på den rette måde. Først vil jeg kort orientere læserne om selve begrebet læreembede, som jo også var til debat i Reformationstiden. For interesserede læsere henviser jeg til Den katolske Kirkes Katekismus (nr. 888-892). Det hører med til katolsk tro, at Kristus har givet sin Kirke til opgave at videregive Hans guddommelige lære, det vi kalder Åbenbaringen. Det er måske den vigtigste opgave, Kirken har. Kristendommen er nemlig en ”åbenbaringsreligion”, det betyder, at vi som kristne tror på en sandhed, vi ikke kan nå frem til med vores forstand. Det er Jesus selv, siger Han, der er sandheden. Denne sandhed skænkes os. Det sker på to måder: Ved Kirkens forkyndelse og ved Helligånden, sandhedens Ånd. De to måder er ikke to alternativer, men skal forstås som én og samme handling fra Guds side. Der skal (normalt) to ting til for at få den kristne tro: Forkyndelse (Kirkens opgave) og Helligåndens direkte lys i hjertet.

Læreembedets niveauer

Hvordan fungerer så Kirkens forkyndelse i praksis? Opgaven at formidle Kristi sandhed har alle troende hver på sin måde og ud fra sine forudsætninger: ”Gå ud og gør alle folkeslag til mine disciple, … idet I lærer dem at holde alt, hvad jeg har befalet jer” (Matt. 28,19). At være kristen, betyder, at man nu går i Kristi skole (=discipel). Således udøver forældre og kateketer et reelt læreembede, når de opdrager og underviser børnene. Det samme gør diakoner, præster og biskopper inkl. biskoppen af Rom, paven. På denne baggrund er det vigtigt at

Paul VI. Officielt portræt fra 1963

spørge, med hvilken autoritet de gør det. Er det bare deres viden og forståelse, de videregiver, eller er det den åbenbarede sandhed, Kristi lære? I princippet skal alle videregive Kristi lære og ikke deres personlige mening. I denne forbindelse skal det understreges, at også Helligånden skal arbejde sammen med de menneskelige formidlere, ellers bliver det nemlig kun menneskelig visdom. Det gælder f.eks. også forældrenes undervisning af deres børn. De skal altså være sig bevidst, at de udfører en opgave, som Kristus har betroet dem, og som de får Helligåndens bistand til (det glemmes desværre ofte!). Når det gælder diakoner, præster, biskopper, ja også paver, skal man holde sig følgende princip for øje: Der skelnes i teologien mellem det ordinære læreembede og det højtidelige (ikke det ekstraordinære) læreembede. Dette sidste kommer til udtryk, når et økumenisk koncil forkynder et dogme, dvs. højtideligt sætter ord på en trossandhed. Dette sker for at sikre den rette videregivelse af troslæren, så den ikke bliver forfalsket af fejlagtige teologiske meninger. Således er Credo (den nikænske trosbekendelse), et eksempel på hvordan det første koncil i oldkirken har fastslået grundsandhederne i den kristne tro. Man kan altså ikke kalde sig kristen, hvis man modsiger denne trosbekendelse. Et dogme skal man tilslutte sig i tro. Det er det ufejlbare udtryk for Kirkens og ens egen tro, altså Guds åbenbaring. Kirken er overbevist om, at Kristus har givet den denne myndighed, netop for at sikre mod forfalskning af troen. Det ordinære læreembede på de forskellige niveauer har også læremæssig autoritet, men i forskellig grad. At et læreembede har autoritet betyder, at den, der udøver det, ikke gør det i eget navn men i Kristi navn. Det kan så være mere eller mindre fuldkomment. Andet Vatikankoncil udtrykker det således: Det ordinære læreembede bør de kristne ”holde sig til med hjertets religiøse lydighed” (LG 25), denne er ganske vist forskellig fra ”troens tilslutning” (til et dogme), men den ligger i forlængelse af den (KK 892). Det betyder i praksis, at man ikke er forpligtet til at tilslutte sig det ordinære læreembede med tro, men forholde sig til det, som det redskab Helligånden bruger til at undervise os. Man kan derfor bringe sin tro i fare, hvis man uden alvorlig grund afviser den belæring, der kommer til udtryk i f.eks. en pavelig rundskrivelse som Humanae Vitae. Det gælder også et koncil, der udtrykkeligt afstår fra at formulere nye dogmer, men har sat sig for at fremstille Kristi lære i en aktuel og relevant form f. eks. Andet Vatikankoncil. Det gælder også en

paves ordinære læreembede. Hans belæring får først den højeste autoritet, når han selv i teksten udtrykkeligt giver udtryk for, at han her bruger sin øverste autoritet, der altså forpligter til tro. I denne forbindelse er udtrykket ”definitiv” afgørende, for det siger, at herefter er et kontroversspørgsmål endelig afgjort.

Kirkens konstante lære

Sådan har pave Paul VI ikke formuleret sig i sin rundskrivelse. Hans lære har altså ikke karakter af en definitiv lære. Men paven begrunder sin læremæssige skrivelse netop med, at Kristus har gjort apostlene (og deres efterfølgere) til autentiske vogtere og fortolkere af hele den moralske ordning, både den naturlige og den bibelske kodex (nr. 4). Han slutter sin indledning med, at han har bedt meget til Gud om vejledning og stoler på det mandat, Kristus har givet ham, så han kan give svar på nutidens alvorlige spørgsmål i forbindelse med ægteskabet på baggrund af Kirkens konstante lære. Denne henvisning til Kirkens konstante lære spiller en stor rolle i skrivelsen. Det, der giver rundskrivelsen autoritet er, at den er i overensstemmelse med Kirkens klassiske lære gennem tiden. Teoretisk kan man have alvorlige grunde til at have en anden mening vedr. prævention end paven, men man befinder sig i så fald i en farezone trosmæssigt og skal vide, at man fjerner sig fra Kirkens klassiske forståelse af ægteskabet.

Ægteskabet er en afspejling af Guds kærlighed

Hvad går så denne forståelse af ægteskabet ud på ifølge Humanae Vitae? 1. Kærligheden i ægteskabet afspejler Guds Kærlighed, Han som er kærlighed (1 Joh 4,8). Gud har skabt ægteskabet for mandens og kvindens kærlighed til hinanden, og for at de i denne kærlighed kan samarbejde med Gud på at skabe nyt liv: Undfangelse af nyt liv skal være frugten af Guds kærlighed og af mandens og kvindens kærlighed til hinanden. Man kunne tale om, at de to ægtefæller er Guds medskabere af nyt menneskeliv. Den ægteskabelige kærlighed er fuldt og helt menneskelig, dvs. både kropslig (seksuel) og åndelig. Det er værd at understrege, at paven først taler om kærlighedsforholdet mellem mand og kvinde og dernæst på denne baggrund om frugtbarhed. Den ægteskabelige kærlighed er i sit væsen frugtbar. Således definerer paven selve den ægteskabelige kærligheds væsen. Det er på denne baggrund, at han så vil svare på spørgsmålet om prævention. Den traditionelle

måde var først at tale om frugtbarhed og så ægtefællernes vel. Næsten som to adskilte formål.

Hvad betyder ansvarligt forældreskab?

2. Ægtefællernes kærlighed skal være ansvarlig, også når det gælder frugtbarheden, derfor bruges et nyt udtryk: Ansvarligt forældreskab. Det er altså en misforståelse, at en kvinde skal føde så mange børn som muligt. Ægtefællerne, som naturligvis skal være åbne for at sætte børn i verden, skal i hvert enkelt tilfælde under hensyn til omstændighederne i familien beslutte, om de her og nu ønsker et barn. De ved, at deres kærlighed skal være frugtbar; men tidspunktet skal de afgøre på en moralsk forsvarlig måde. Men de skal i praksis respektere naturens lovmæssighed og ikke kunstigt manipulere med frugtbarheden.

Hvorfor det?

3. Frugtbarheden hos kvinden er reguleret af naturen. At bruge denne regulering ved konkret at undgå samleje, når hun er frugtbar, er helt legitimt, fordi den er naturlig. Hvorimod en kunstig måde at blokere for frugtbarheden på er i modstrid med seksualitetens natur. Sagt enkelt: Den kunstige prævention gør enten kvinden eller manden ufrugtbar. Den naturlige frugtbarhed hos begge beskæres eller suspenderes, og det vil nødvendigvis ændre den seksuelle akts karakter. Dennes karakter af en kærlighedsakt reduceres eller forsvinder, tilbage bliver kun den seksuelle lyst, som motiv for seksuel aktivitet. 4. I denne forbindelse nævnes som umoralsk, dvs. imod naturens lov, afbrudt samleje, abort, direkte sterilisation og enhver handling før, under eller efter den seksuelle akt, der har til formål at udelukke befrugtning. Paven nævner disse teknikker helt generelt og går ikke med navns nævnelse ind på de enkelte former. Således nævnes f.eks. hverken p-piller, spiral eller kondom. Og naturligvis slet ikke de såkaldte fortrydelsespiller, som endnu ikke var opfundet, men som kan være abortfremkaldende.

Kærlighed, sex og frugtbarhed hører sammen

5. Man kan sammenfatte pavens lære på følgende måde: Kærlighed, sex og frugtbarhed er uløseligt forbundet med hinanden. Skilles de radikalt ad, går noget grundlæggende i stykker. En af de alvorlige konsekvenser, som vi ser i dag, er, at sex dyrkes for dets egen skyld. Det var

Forsiden på Catholic Herald den 2. august 1968. Forsiden på l`Osservatore Romano den 8. august 1968.

Humanae Vitae

Kirkens klassiske lære om seksualitet og ægteskab MORALLÆRE Kirkens klassiske lære

Deltagerne i den 82. Deltagere på Katholikentag i Essen viser i september 1968 et protestbanner med teksten: ”adlyd og sig det videre”. Kort tid før havde pave Paul VI offentliggjort sin encyclika Humanae Vitae, hvor alle former for kunstig prævention blev afvist. Foto: KNA. ikke officielt tilfældet, da paven udgav sin rundskrivelse, men han forudså – næsten profetisk –, at det ville kunne ske og selve ægteskabet blive truet. I dag er der opstået en sexkultur, som radikalt er et alternativ til den kristne forståelse af forholdet mellem mand og kvinde: Allerede store skolebørn dyrker med sexologernes og lærernes opbakning sex som noget helt ”naturligt”. Det kan kun lade sig gøre takket være prævention og abortmulighed. Derfor taler man om ”kvindens ret til abort” (absurd!) Drenge og piger ved ikke længere, hvad kærlighed mellem mand og kvinde er og søger det heller ikke. Det er slet ikke inden for deres horisont. Man skal blot have en partner og lidt senere en kæreste, dvs. en man flytter sammen med, altså et slags discount ægteskab, hvor man endog sætter børn i verden, men hvor man kan gå fra

De nordiske biskoppers hyrdebrev om Humanae Vitae i 1968 I oktober 1968 kom de nordiske biskoppers hyrdebrev til katolikkerne i Norden efter at flere af bispekonferencens medlemmer havde udtalt sig foreløbigt om Humanae Vitae. Hyrdebrevet beskrev Humanae Vitae som ”en opfordring til alvorlig eftertanke for os alle.” ”Menneskets sexualitet er aldrig en ren biologisk foreteelse; dybt menneskelige og etiske værdier er altid implicerede. Af denne grund kæmper rundskrivelsen for livslang troskab inden for ægteskabet”, skrev biskopperne. Rundskrivelsen indeholder ifølge biskopperne et afgjort ja til naturlig fødselsregulering, men et lige så afgjort nej til kunstige former for fødselsregulering. ”Hvad er denne encyklikas autoritet? Kan man som katolik være af en anden mening?” spørger de nordiske biskopper i hyrdebrevet. De taler her om, at ”en kirkelig afgørelse kan have forskellige arter af forpligtelse” og siger, at der findes kirkelige udtalelser, der ikke er ufejlbare. ”Noget tilsvarende kan principielt ikke udelukkes med hensyn til encyclikaen

hinanden, når det ikke længere fungerer. Formodentlig er kæresteforhold i denne betydning i dag lige så almindelige som ægteskaber. Det har også negativt påvirket selve opfattelsen af ægteskabet som et livsvarigt forhold mellem mand og kvinde. Og endelig advarede paven også mod, at statsmagten kunne påtvinge ægtefæller brugen af prævention for at begrænse fødselstilvæksten. Det var også et profetisk udsagn. Paven nævner udtrykkeligt, at Kirkens lære, som han formidler, sikkert vil vække megen modsigelse, hvilket også blev tilfældet. 6. Paven siger til slut, at Kirkens forståelse af ægteskabet vil bidrage til skabelse af en i sandhed menneskelig civilisation. Det handler altså i sidste ende om menneskesynet. Det aktuelle menneskesyn, som behersker den moderne civilisation, Humanae Vitae, for alle er enige om, at den ikke indeholder nogen ufejlbar definition”, siger hyrdebrevet. I følge hyrdebrevet har det ”altid været anerkendt, at man kan have en anden mening end den, der udtrykkes i et ikke ufejlbarligt kirkeligt dokument, hvis man af tungtvejende og velovervejede grunde ikke kan blive overbevist af rundskrivelsens argumentation” Hyrdebrevet betoner den personlige samvittigheds rolle. ”Den er ikke bare et følelsesinstinkt eller en medfødt sans for værdier. Den skal modnes og skoles. Den har brug for sikre og faste normer, som for en katolik er Guds åbenbaring, kirkens lære, naturloven etc”, skriver hyrdebrevet, der lægger vægt på det personlige ansvar og pligten til at følge egen samvittighed. ”Der findes i verden af i dag større problemer end spørgsmålet om, hvilke regler, der skal gælde i ægteskabets mest intime sfære. Hvis der på dette punkt består meningsforskelle blandt os, så findes der dog i vort helhedssyn på ægteskabet og den menneskelige naturs værdighed betydeligt mere, som vi er enige om, som vi i fællesskab må kæmpe for”, konkluderede hyrdebrevet. Hyrdebrevet er underskrevet af de nordiske biskopper. Biskop Hans L. Martensen underskrev for bispedømmet København. (Teksten findes i: Katolsk Ugeblad 18. oktober nummer 42, 1968)

behandles af Pius XI, Casti Connubii (det rene ægteskabs højhed og værdighed) (1930), Pius XIIs tale til italienske jordemødre (1951), Paul VIs tale til kardinalerne under koncilet (1964), hvor han meddeler, at der er nedsat en kommission til belysning af problemerne omkring frugtbarhed i den moderne verden, Andet Vatikankoncil, Kirken i den moderne verden nr. 50-51 (1965). Johannes Paul IIs Familiaris consortio (Fællesskabet i familien nr. 29) (1981). Den overordnede bekymring dengang var jordens overbefolkning, som skulle bremses med alle midler. Nye præventionsmetoder (f.eks. p-pillen) var kommet på markedet. Familiernes situation i industrisamfundet og kvindernes obligatoriske tilstedeværelse på arbejdsmarkedet stillede store krav til familierne. Der var kommet et nyt syn på

kan ikke på nogen måde karakteriseres som ægte menneskeligt. Er der et sammenhæng med vores nutidige syn på seksualiteten? Jeg vil ikke her komme ind på det problem, man kunne kalde kønsforvirringen. Dette problem eksisterede ikke på samme måde på pave Paul VI’s tid.

Kroppens teologi

7. Pave Johannes Paul II fortsatte i pave Pauls spor og skabte en dybdeborende og sammenhængende syntese om ægteskabet, som han meget overraskende kaldte: Kroppens teologi. Disse to paver har på afgørende måde skabt et både realistisk, men også nødvendigt alternativ til den moderne kultur på dette område. Det forstår jeg som

De nordiske biskoppers hyrdebrev til familiekongressen i Jönköbing den 14.-16. maj 2010

I hyrdebrevet tilslutter de nordiske biskopper sig budskabet i Humanae Vitae. De holder fast ved budskabets aktualitet, opfordrer alle troende til at læse Humanae Vitae åbent og fordomsfrit og udtaler blandt andet: ”Motiverne bag rundskrivelsen – især respekten for menneskelivet, beskyttelsen af ethvert menneskes værdighed, og ikke mindst fremme af den ægteskabelige kærlighed – er stadig aktuelle i dag. En individualisme, der har sneget sig ind under dække af begrebet frihed, har ført til en voldsom kritik af rundskrivelsen. Men den frie seksualitet har ikke gjort menneskene lykkeligere eller ført til en styrkelse af ægteskabet. På den anden side har ny viden om den menneskelige seksualitet gjort det muligt at anvende den naturlige metode til familieplanlægning, som rundskrivelsen anbefaler, nemlig at respektere kvindens naturlige rytme. På denne måde er begge ægtefæller fuldt ansvarlige for brugen af deres seksualitet.”

Reaktioner i 1968 fra katolikker i Danmark

I 1968 var der livlig debat om Humanae Vitae i Katolsk Ugeblads spalter. Her et lille uddrag:

9

kvinden. Kendte moralteologer i perioden 1960-1981 og senere tog af disse grunde afstand fra Kirkens klassiske lære på dette punkt som uforenelig med virkeligheden. Stort set alle ikke-katolikker og også mange katolikker afviste Kirkens lære, og med 68-revolutionen blev den moderne verdens opfattelse af seksualitet radikalt ændret. Kirkens opfattelse af seksualitet og den moderne verdens er nu to uforenelige størrelser. I dag er således ægteskabet kun én form for parforhold. Kønsidentitet er ikke længere fastlagt fra naturens side. Der er frit valg af kønnet. Den kunstige befrugtning er udbredt. Retten til abort udbredes med alle midler i udviklingslandene (af USA og andre moderne lande som Danmark). Pornoen er kommet for at blive. Orgasme er et nøgleord. Retten til at være nøgen i det offentlige rum breder sig. Der er fri sex, også blandt mindreårige. Voldtægter bliver tilsyneladende mere og mere almindelige. Kærlighed, sex og frugtbarhed er helt adskilte. LM

Guds svar på vor tids dybe menneskelige krise: Det hele handler om sand kærlighed, for Gud er kærlighed, og uden ægte kærlighed mellem mand og kvinde, forældre og børn nedbrydes samfundet, da familien er samfundets grundcelle. Er denne celle syg, bliver hele samfundet sygt. I dag betragtes familien ikke længere som samfundets grundlæggende celle. Det forklarer mange problemer. Konkret er der ikke noget seriøst alternativ til det kristne syn på ægteskabet.

”Aktuelt” præsenterer pastor Oppermann i Horsens som repræsentant for højrefløjen. Oppermann var ”selvfølgelig enig med paven” uden at have læst hyrdebrevet i dets fulde ordlyd. Han forklarer:” Det må man altid være. Når der foreligger en afgørelse fra paven, er det meningen, jeg skal rette mig efter den. Pavens hyrdebrev har, så vidt jeg kan se, skaffet klarhed efter længere tids uklarhed”. Pater Figge i Herlev sagde: ”Min mening er den samme som pavens”. På spørgsmålet, om pavens ord betød mere end hans egen samvittighed, svarede han: ”Selvfølgelig skal man følge sin egen samvittighed. Der kan da også fremdrages tilfælde, hvor katolske præster har handlet uden om Den katolske Kirkes officielle lære, når deres samvittighed bød det”. Pater M. Drouzy, Charlottenlund, udtalte til ”Kristeligt Dagblad”: ”Det må være op til de enkelte familier selv at klare spørgsmålet om prævention. Dertil kommer, at man ikke skal tage pavens rundskrivelse for tungt. Det er en tilkendegivelse fra paven, men samtidig et indlæg i debatten, ikke en endelig stillingtagen”. (citeret fra Katolsk Ugeblad nummer 3132. Den 9. august 1968).

10

Familien

▶ Fortsat fra side 1.

forberedte ressourcer til sognene og skolerne om Skabelsestiden, der løber fra 1. september til 4. oktober.

Et tegn fra himlen

Sideløbende med familiekongressen afholdte Lumen Fidei Institute en rivaliserende event under navnet Conference of Catholic Families i Dublin. Arrangørerne sagde, at de med eventen ikke ønskede at skabe splittelse, men at ”repræsentere sandheden på en positiv måde”. De mente, at mange af drøftelserne på familiekongressen handlede om homoseksualitet, og at man derigennem var med til at blåstemple et homoseksuel livsstil. Anthony Murphy fra Lumen Fidei Institute udlagde afbuddene fra kardinal Sean O’Malley af Boston og kardinal Donald Wuerl af Washington til familiekongressen i Dublin som ”et tegn fra himlen”. Han mente desuden, at pave Frans’ brev til ’Guds folk’ om overgrebene i Kirken ikke ville opnå den ønskede gennemslagskraft fordi den ikke eksplicit tog afstand fra en homoseksuel kultur i Kirken. Han sagde, at Kirken ”er det sikreste sted for vore børn”, men omtalte seminarerne som ”sumpe af homoseksualitet”. Konklusionen på Conference of Catholic Families var, at kun det sakramentale ægteskab, som det er skitseret i Pius XI’s encyklika Casti Connubii fra 1930, kunne redde familien og samfundet generelt set.

Overgrebssagerne endnu engang

På en session om overgrebssagerne i Kirken drøftede nuværende og tidligere medlemmer af den pavelige overgrebskommission tiltag, de gerne ser indført for at garantere børns sikkerhed. Ordstyrer var den engelske psykiater, baronesse Sheila Hollins, tidligere medlem af kommissionen. I debatten deltog det irske overgrebsoffer Marie Collins, den filippinske psykoterapeut, professor Gabriel Dy-Liacco og Barbara Thorp, tidligere leder af kontoret for pastoral omsorg og børnebeskyttelse i bispedømmet Boston.

Familie og tilgivelse

Mange af de frivillige på World Meeting of Families var blevet klædt på til opgaven på et forberedende møde arrangeret af Mater Dei Centre for Catholic Education og afholdt på Dublin City University. Foto: DCU. På en efterfølgende pressekonference forklarede Marie Collins, at der i Kirken er en ”fornægtelse” af de klerikale overgreb. Barbara Thorp efterlyste en stærk indsats fra biskoppernes og Vatikanets side til at implementere de nødvendige forandringer. ”Det er indlysende, at det må komme fra toppen af”, sagde hun og tilføjede: ”Vi ser gerne, at Den hellige Stol selv implementerer et robust børnebeskyttelsesprogram, og at kardinalkollegiet, alle medarbejdere i kurien og det diplomatiske korps får den samme træning i forebyggelse, samme adfærdskodekser og baggrundsscreening”. Marie Collins var i øvrigt et af de otte overgrebsofre, som mødtes med paven om søndagen. Efter mødet udtrykte hun skuffelse over pavens afvisning af etablering af en central domstol i Vatikanet til vurdering af biskoppers ageren i overgrebssager. I stedet fremhævede paven den model, som allerede er i brug i dag, nemlig kirkelige domstole tilknyttet de lokale bispekonferencer. Collins sagde til den irske radiostation RTE, at den manglende etablering af en central domstol i Vatikanet var en af grundene til, at hun udtrådte af overgrebskommissionen i 2017.

Ungdomskatekismus i ny version

Youcat, den populære ungdomskatekismus på flere sprog, herunder dansk, blev præsenteret i en ny version af kardinal Christoph Schönborn af Wien. Bogens forord er skrevet af pave Frans. Det nye udgivelse vil være en vigtig ressource for børn og deres forældre som ”en bog man skal læse og diskutere sammen”, sagde Schönborn og kaldte børn ”store teologer” fra hvis mund man ”kan få de dybeste svar på de største spørgsmål”. Biskop Brendan Leahy af Limerick og en af forfatterne af Youcat for Kids, Micheala Freifrau von Heeremann, talte om vigtigheden af at skabe rum for troen i familien. Til The Tablet sagde Leahy, at katekismen også med fordel kan læses af ældre og endda ”hjælpe mennesker, der kæmper med deres tro, til at undersøge den på ny for at se hvad det er for én størrelse”. Et af de underliggende temaer i Youcat for Kids er omsorgen for jorden. ”Der er en enorm bevidsthed om dette miljømæssige emne fra Laudato si’, pave Frans’ encyklika fra 2015 om miljøet”, siger biskop Leahy: ”Der er ingen tvivl om, at den universelle rækkevidde af dette emne er et af tidens tegn”, tilføjede han. Den irske Bispekonferences Laudato si’-komité er i færd med at udrulle særligt

Forud for sit besøg havde paven sendt arrangørerne et brev, hvor han bl.a. skrev: ”Jeg vil gerne understrege vigtigheden af, at familierne ofte spørger sig selv om de lever et liv bygget på kærlighed, for kærlighed og i kærlighed. Det vil i praksis sige at kunne tilgive sig selv, ikke miste tålmodigheden, ikke være forudfattet men at respektere den anden. Hvor meget bedre ville familielivet ikke være, hvis vi dagligt […] erfarede, at vi er skrøbelige og svage, og derfor – familierne og præsterne – har brug for en ny ydmyghed, der ønsker at omforme os, danne og uddanne os, så vi kan hjælpe og blive hjulpet, ledsage, skelne og integrere alle mennesker af god vilje. Vi skal fejre det faktum, at det netop er i familien at man kan opdyrke disse værdier”. ’Familie og tilgivelse’ blev også berørt af pave Frans i indledningsbønnen under den afsluttende friluftsmesse i Phoenix-parken i Dublin, hvor han bad: ”Vi beder om tilgivelse for overgrebene i Irland. For magtmisbrug og samvittighedsmisbrug og seksuelle overgreb begået af kirkelige ledere. På en særlig måde beder vi om tilgivelse for alle de overgreb, som blev begået i forskellige institutioner, drevet af mandlige og kvindelige ordenssamfund, og vi beder om tilgivelse for de særlige tilfælde, hvor unge kvinder og mænd blev udnyttet i form af manuelt arbejde. Vi beder om tilgivelse for de tidspunkter, hvor vi som Kirke ikke viste de overlevende ofre for overgreb nogen form for medfølelse og søgte retfærdighed gennem konkrete handlinger. Det beder vi om tilgivelse for”. Denne bøn affødte spontane klapsalver blandt de mange fremmødte, for det er jo netop i tilgivelsens tegn, at vi fejrer, at vi er én familie – både inden for hjemmets fire vægge og som kirkeligt fællesskab.

Hun er dybt savnet Eva Weis Bentzon in memoriam MINDEORD Min gode veninde igennem 42 år, Eva Weis Bentzon, er til min store sorg død knap 74 år gammel. Eva var et meget levende og åbent menneske og kunne tale med alle mennesker. Det betød, at vi altid mødte nogen, hun kendte, når vi var i byen. Jesu Hjerte Kirke var også fyldt til hendes bisættelse, hvor hun standsmæssigt blev fulgt ud til tonerne af Amazing grace på sækkepibe. Inden da var der en rørende afsked. Jesper Fich kendte Eva så godt og sammen med at Evas to døtre talte fra hjertet gjorde det, at en af de mange kirkefremmede, der var mødt om, sagde, at han havde lyst til at konvertere. Eva, der for mange år siden selv konverterede, havde også sunget i koret, som mødte op og smukt hyldede hende. For mig var Eva veninden, som jeg tog på valfart, på retræter, til fest, til te, til samvær i Tro & Lys, på ferie med og som jeg havde mange dybe, kloge samtaler med. Eva var en dygtig maler og har udstillet mange steder i verden, blandt andet på Guggenheim Museet i New York. Hendes livsværk blev, da hun en sen aften sad og kiggede på et billede af Jesu Ligklæde. Der fremkom et lille lys, og det fulgte hun. Ud af det kom der nogle teologiske billeder.

Det var så overvældende for Eva, at hun valgte at bruge al sin tid på det. Hun tog ned og fik en audiens, hvor hun viste ligklædetegningerne til pave Johannes Paul II, der velsignede hende. Hun gik herefter i gang med at forberede en stor udstilling med disse billeder, der både var malet og udført i glas. Udstillingen hang i Helligåndshuset på Strøget, hvor billederne vakte stor begejstring blandt udlændinge, hvorimod de fleste danske besøgende ikke var interesserede til Evas store skuffelse. Eva var et rigtigt familiemenneske og elskede alle sine familiemedlemmer højt. Det var rørende at se, hvordan hun tog sig af sine gamle forældre, sine børn og børnebørn. Hun ønskede også, at der på gravstenen skulle stå: ”Hun var en god mor!” Eva ringede til mig 12. august og sagde: ”Jeg har kræft i begge hjernehalvdele, jeg overlever ikke dette; men jeg er ved godt mod” Eva var ved godt mod til det sidste og det var fredfyldt at besøge hende, hun var ikke træt af livet, men accepterede, hvad der blev hende givet, og modtog De syges Salvelse og Den hellige Kommunion med stor glæde. Hun gjorde dybt indtryk på os alle med den ro hun gik døden i møde og en veninde til Eva sagde til mig, at nu var

hun ikke mere så bange for at dø. Eva vil leve videre i vore hjerter og er dybt savnet! Æret være hendes minde! Inge Switon-Rønnow

To af Eva Weis Bentzons tegninger over temaet Jesu ligklæde. Eva Weis Bentzons tidligste værker var disciplinerede landskabsmalerier, der viste overgange fra en tilstand til en anden, f.eks. en bjergtop indhyllet i en sky. Influeret af Ole Bucks musik, som er bygget over folkemusik, og inspireret af engelske bøger om blomsterfeer, malede hun en række abstrakte billeder. I 1979 kom en serie Vasebilleder, hvor W.B. beskæftigede sig med spændingsfeltet mellem den buede vaseform og den rektangulære billedramme. Fra 1979 stammer også Dansebillederne.

Med udgangspunkt i fotografier af dansere, der springer, viste hun bevægelsen ved hjælp af korte, hurtige penselstrøg og sin opfattelse af menneskets bevægelse i rummet samt kræfterne, der gør bevægelsen mulig.. Hendes abstrakte, farverige og ekspressive formsprog har sit udgangspunkt i dansen, ligesom hun er inspireret af amerikanske kunstnere som Jackson Pollock, Willem de Kooning og Jasper Johns. Uddrag fra Weilbachs Kunstleksikon.

Kolding

Kirkefest til Marias ære Skt. Michaels menighed fejrede jomfru Marias fødselsdag med messe, procession, fællesspisning og tamilsk kulturfestival. Tekst og foto: Lisbeth Rütz

KOLDING ”Tak til alle jer der har

knoklet med det her projekt. Jeg er en glad og taknemmelig mand i dag”, sagde sognepræst Gregers Mærsk-Kristensen til menigheden i Kolding. Den 8. september fejrede menigheden i Kolding jomfru Marias fødselsdag med et arrangement, der både styrkede troen og fællesskabet i den store katolske familie, der jo rækker langt ud over Danmarks grænser. I månedsvis havde kirkens frivillige arbejdet med at forberede en dansktamilsk kulturfestival, der skulle fortælle os almindelige danskere om tamilsk mad, historie og kultur. Meningen var at fortælle os om tamilerne og hvorfor de kom til Danmark; men festivalen var også ment som en helt konkret håndsrækning til nogle børn, der har det meget svært. Pastor Gregers, der i 2016 blev præst for menighederne i Kolding og Haderslev, var i 2017 på en længere rejse til Sri Lanka. Oblatfader, pater Alren Soosaipillai, der selv stammer fra Sri Lanka og i dag er sognepræst ved Sankt Knud Lavard Kirke i Lyngby, sørgede for, at pastor Gregers på rejsen kom til at opleve det omfattende sociale arbejde, som oblatfædrene (OMI) står bag.

Det blev besluttet at køre et projekt, der kunne styrke fællesskabet i Skt. Michaels Kirke på tværs af de nationale grupper. Projektet kører til december 2019 og afsluttes med en fællesrejse til Sri Lanka for menighedens medlemmer og andre interesserede. Menigheden viser med projektet en helt konkret solidaritet med Sri Lanka. I Mulangkavil ligger et børnehjem for de mest udsatte børn. Nogle af børnene er født efter en voldtægt, andre børn har

En kopi af Annai Velankanni – Our lady of good health – blev båret i procession gennem gaden foran kirken. Her blev der sunget danske mariasalmer og holdt Mariaandagt.

familier, der ikke har kræfter til at tage sig af dem, fordi de er traumatiserede efter krigen, andre igen er forældreløse. Børnehjemmet arbejder blandt andet med at finde gode plejefamilier til de børn, der ikke kan bo hjemme og med spil og aktiviteter, der sikrer dem en god og tryg opvækst. Der er også et ønske om at ansætte flere psykologer, som kan hjælpe børnene gennem samtaler. Et overskud på godt 10.000 kroner fra fastelavnsfesten er allerede sendt afsted, og det er planen, at overskuddet fra kulturfestivalen også skal støtte børnehjemmet. I dagens festlige anledning har menigheden fået en kopi af en berømt Mariaskulptur, der er kendt for at være undergørende, sendt fra Indien. Originalen står i Annai Velankanni Kirken, der ligger ude ved kysten nær byen Karaikal i Sydindien. Stedet er kendt som Indiens Lourdes, og millioner af pilgrimme besøger det hvert år. Hun har også stor betydning for mange hinduer. Jomfru Marias fødselsdag blev fejret med en messe med tekster, salmer og bønner på dansk og tamilsk. Mens der blev sunget danske mariasalmer, blev Annai Velankanni efter messen båret i procession gennem gaden foran kirken. Her holdt pater Alren en andagt på tamilsk. Der er omkring 800 medlemmer af menigheden i Kolding. I gennemsnit kommer 144 til en søndagsmesse fortæller pastor Gregers. Menigheden er i dag meget multinational – de største grupper er vietnamesere, kroatere, tamiler og

11

Chrishanti og hendes mand Darlow – to af de mange der knoklede i måneder for tamilsk kulturfestival. polakker. Skt. Michaels Kirke er aktiv i det økumeniske arbejde i byen. Fra den 12. til den 14. september deltog kirken sammen med Apostolsk Kirke, Valgmenigheden og Kristkirken (Folkekirken) i en velkomstkampagne, der rækker ud til byens mange studerende. Hvis man tæller gymnasieeleverne med, er der omkring 10.000 studerende i Kolding, oplyser pastor Gregers. Skt. Michaels Kirke sætter et meget markant præg på Kolding. I samme gade som kirken er der katolsk skole og børnehave, der i mange år blev drevet af Sankt Hedvigs Søstrene. Kirken blev indviet den 6. december 1885 og senere udvidet i 1963/63.

Støt børnehjemmet i Mulangkavil Alle bidrag – små som store modtages med taknemmelighed på konto i Danske Bank nr: 3409 - 12492391.

Flot, festligt og farverigt kulturmøde med alvorlig baggrund Den tamilske kulturfestival fortalte om, hvorfor tamilerne kom til Danmark og gav en opskrift på, hvad god integration er. KOLDING Stor fest i vente! Det fortalte farvestrålende flag og vimpler i Skt. Michaels Gade i Kolding efter gammel tamilsk skik allerede en uge før den 8. september. Hele gaden blev i dagens anledning omdannet til basar med mange aktiviteter. Der duftede af tamilske, vietnamesiske og kroatiske specialiteter, der var hoppeborg og tamilske lege for børnene. Menigheden mødtes til en snak med venner og naboer for at smage det globale køkken og se på mode fra Sri Lanka. Om aftenen var der stor festmiddag. Frivillige havde knoklet til midnat med at få alle detaljerne på plads ved de smukt dækkede borde. Og det blev en flot aften. Vi nød hinandens selskab til en lækker, tamilsk buffet. Der var underholdning med DJ på et professionelt lydanlæg. To seje fyre på 11 og 14 gav den hele armen med tamilsk diskodans, og aftenens muntre højdepunkt var en forrygende catwalk, hvor Caritas lokale repræsentant, Joan Madsen, og menighedsrådsformand Ulla Roed glitrede i farvestrålende sarier sammen med lokale tamiler. Vi fik også lært, hvordan man binder en sari. Da pater Alren Soosaipillai fortalte stille og roligt om sin mirakuløse redning i 1989, kunne man høre den berømte knappenål falde til jorden. Han var ellers tæt på at dø

som tusindvis af andre unge tamilske mænd, dengang borgerkrigen var på det højeste. Under en højdramatisk flugt lykkedes det pater Alren og to andre præstestuderende at narre døden. De var blevet kidnappet af den singalesiske milits. Med bind for øjnene og bagbundne hænder sad de indespærrede i tre døgn. Det blev deres redning, at en af vagterne var en troende buddhist, som lod dem slippe ud af en bagdør. De tre seminarister anede ikke, hvor de var. Om dagen måtte de skjule sig for ikke at blive opdaget, og om natten famlede de sig frem gennem et dødsensfarligt terræn, der var fyldt med landminer. De var bange hele tiden, men holdt sig selv oppe psykisk ved at bede rosenkransbønnen. Endelig – efter tre døgn – lykkedes det dem at finde hjem til seminariet. Det var stærkt at høre pater Alren fortælle, men ikke mindre bevægende at høre Sangeeavan Raguleswarans historie. Han beskrev sig selv som en dansker, der er stolt af sin baggrund som sri lankaner. Da Sangeeavan var nyfødt, tog hans far en beslutning, der kom til at forme hans liv. Han rejste fra sin kone og nyfødte søn, kvittede jobbet og forlod familie, venner og netværk for at skabe sig et nyt liv. Drømmen var at komme til England; men det blev til Danmark i stedet for. Efter halvandet år

Et tamilsk kor sang med til messen. blev han endelig genforenet med kone og søn i Hejnsvig, hvor familien har boet lige siden. Her var der forståelse for den tragedie, familien havde oplevet, og her mødte familien et Danmark, der ikke var bange for fremmede. Han blev en ganske almindelig dreng fra Hejnsvig. Familien er aktive hinduer; men Sangeeavan lærte meget om Danmark ved at gå i en ganske almindelig kommuneskole, være spejder og gå til søndagsskole. I dag kan Sangeeavan glæde sig over, at han har gang i en sjov og spændende karriere i TV-branchen – først som programkoordinator på TV2 og nu som produktionsleder på TVproduktionsselskabet BLU a/s. Man skal lære sproget, forstå kulturen og selv være åben. God integration er det

gensidige møde, hvor man åbner døren ind til en ny og spændende verden. Og så er et godt netværk nøglen til vellykket integration i følge Sangeeavan. LR

Om aftenen var der gallafest med tamilsk buffet og stort underholdningsprogram – bl.a.catwalk. Her lærer en ung dansker, hvordan en sari skal bindes.

12

Kirken i Danmark

På vejen til hellighed – PSP møde i Trondheim Præstestuderende og ordenskandidater mødtes til fordybelse og socialt samvær. Tekst: Premo Gwadera SJ. Foto: Josef Ottersen

TRÆF Pro Scandiae Populis (PSP), som betyder ”for det skandinaviske folk”, arrangerer hvert år et møde for katolske præstestuderende og ordenskandidater fra de nordiske lande. I år blev mødet for første gang afholdt i Trondheim i Norge, fra den 8. til den 12. august 2018. Der kom 16 deltagere fra Norge, Sverige, Finland og Danmark. Blandt deltagerne var Daniel Ebert Steiner, som er præstestuderende for bispedømmet København og læser på St. Mary’s College, Oscott i England, og Premo Gwadera SJ, som læser teologi hos jesuitterne i Warszawa, Polen. Ordføreren for mødet var den nyviede pastor Sigurd Sverre Stangeland. Emnet for årets møde var ”unge voksne og hellighed”. Vi overvejede, både internt i gruppen og sammen med dem vi mødtes

med under vores rundrejse, hvordan vi kan opmuntre unge voksne til at leve et helligt liv. Efter vores møde med søstrene på Tautra Mariakloster, og også med brødrene i Munkeby, stod det klart for os, at det første og vigtigste trin på vejen til hellighed er at rette blikket mod Den Hellige. Vi oplevede også, at det, som hjælper os med at leve et helligt liv med fokus på Kristus, kan være stilhed og enkelhed. På et PSP-møde er der plads til bøn og fordybelse, men også til socialt samvær. I løbet af de fire dage, som vi tilbragte sammen, kunne vi lære hinanden bedre at kende og glædes ved at opleve, at vi ikke er alene, men at der findes flere, som har valgt at give deres liv til Gud. PSP giver en helt enestående mulighed

125 år som menighed Sankt Mariæ Kirke på Frederiksberg fejrede sit jubilæum søndag den 19. august. Tekst: Klara Kaare Frederiksen

JUBILÆUM At fejre 125-års jubilæum

som menighed – og stadig formå at være vital og levende – er en begivenhed, som bestemt kræver en festmesse og en frokost i det grønne. Festmessen blev celebreret af biskop Czeslaw Kozon bistået af vores sognepræst Jesper Fich og ungdomspræst Kasper Baadsgaard-Jensen med et stort følge af hvidklædte ministranter i alle aldre – og ikke at forglemme vores Liobasøstre i koret, som hører sig til i vores kirke. I sin prædiken lykønskede biskoppen os alle sammen og fortalte om menighedens historie gennem tiderne. Kirken var fyldt til bristepunktet med både nuværende og tidligere menighedsfæller, så sange og bønner klang fuldtonet i hele det festklædte, fint renoverede kirkerum. Et jubilæum værdigt.

Den efterfølgende festlighed, i det fint opsatte telt i søstrenes have og med alskens spiselige lækkerier opstillet, bar præg af, at vores menighed er særdeles gode til at feste og derved bekræfte det gode fællesskab. Underholdende taler under stor moro

for, at et bekendtskab mellem fremtidige præster, munke og nonner i Norden kan udvikle sig. Derfor ser vi allerede nu frem til august næste år, hvor vi igen skal mødes – denne gang i Danmark.

blev fremført af både sognepræst Jesper og moder Benedikte – krydret af finurlige ordvekslinger mellem de to – noget, vi sætter vældig pris på i menighedssammenhænge. En sådan dag kalder også på eftertanke, hvor vi kan spørge os selv om, hvad der kendetegner netop vores menighed. Det var der flere af os, der søgte at konkretisere på denne helt særlige dag. Der er mange faktorer, som udgør, at en menighed fungerer optimalt: Først og fremmest skyldes vor menigheds vitalitet det store fremmøde til søndagsmessen med dens forkyndelse med en dybde, som

Stemningsbilleder fra Skt. Mariæ Kirkes fejring af sit 125-års jubilæum som menighed. Foto: Anders Kaare Frederiksen.

Nyt layout og internetside Tidsskriftet Ave Maria fornyer sig. Tekst: Anne Balleby

TIDSSKRIFT Det danske katolske tidsskrift Ave Maria har fået nyt layout og en tilhørende blog med navnet avemariablad. blogspot.com. Her kan man blandt andet finde oplysninger om den forestående rundtur med relikvierne af den hellige Thérèse af Lisieux og hendes forældre Zélie og Louis Martin i vort bispedømme. Foruden selve programmet findes en novene, som mange i hele Norden beder som forberedelse til den store begivenhed. Bloggen indeholder desuden en oversigt over de artikler, der er bragt i Ave Maria siden 2010, og udvalgte artikler bringes i deres helhed. I tidsskriftet Ave Maria kan man få ny

Præstestuderende og ordenskandidater mødtes med cistercienserinderne på Tautra kloster.

inspiration og glæde ved som katolik at gå troens vej sammen med Maria. Tidsskriftet udkommer fire gange årligt, og redaktionen tilstræber, at artiklerne omhandler liturgiske begivenheder i de måneder, der kommer. Det betyder blandt andet, at der bringes artikler om nye højtider/festdage. Redaktionen modtager gerne artikler og beretninger fra valfarter, som kan sendes til bjarneballeby@private.dk.

Tidsskrift og bønsfællesskab

Tidsskriftet Ave Maria har eksisteret i snart 70 år og er det eneste tidsskrift af sin art i Danmark. Dets formål er at styrke troen og det åndelige liv i Jesus Kristus ved at søge

inspiration i Bibelen og Kirkens tradition, især i pavens taler og budskaber, Maria – Kirkens Moder, helgeners liv og bønslivet. Ave Maria får læst messe to gange om året for sine læsere, levende så vel som afdøde. Ave Maria er også et bønsfællesskab, og læserne opfordres til en gang dagligt at bede et led af rosenkransen for og med hinanden. Oprindelig cirkulerede teksterne som meddelelser til pilgrimme fra Lourdesvalfarterne. Det var afdøde pater Mesters SMM, og senere også Ingeborg Lowsen OCDS, der administrerede det. Efterhånden udviklede disse meddelelser sig til tidsskriftet Ave Maria, der blev sendt til abonnenter i hele Norden. Siden 1990’erne er tidsskriftet blevet redigeret af en redaktion, som i dag udgøres af Anne og Bjarne Balleby, Joan Larsen, Charlotte Olden-Jørgensen og Susanne Viby. Pater Alren Soosaipillai OMI læser messe to gange om året for læserne. Ave Maria havde i en periode i 1990’erne

mange er glade for. Vores velbesøgte kirkekaffe efterfølgende – er en måde at være menighed på, der er åben og imødekommende – med plads til mennesker af mange slags. Vi er også såre privilegerede at have Liobasøstrene i vor midte, som klarer kirkens praktiske opgaver på forbilledlig vis. Samt fører kirkens åndelige traditioner videre, som ellers let kunne gå i glemmebogen i vores omskiftelige tidsalder. De deltager også med stor entusiasme i menighedens liv. Den meget store deltagelse i det frivillige arbejde omkring de forskellige opgaver fremmer også sammenholdet bl.a. sognets store børne- og ungdomsarbejde, der til stadighed blomstrer samt landets første KÆK (Katolsk Ældre Klub), som tiltrækker pænt mange mennesker til møderne den dag i dag. For slet ikke at tale om alle de frivillige, som laver kaffe og mad, når det behøves, lektorer, kommunionsuddelere, forsangere, ministranter – jo, vi føler, at det er vores kirke – med tryk på vores.

en opblomstringstid. Det hang sammen med, at der i den periode var mange bønsgrupper, der samledes om at bede om Jomfru Marias forbøn, og i den forbindelse kom der mange nye abonnenter til. Siden er der sket en vis afmatning i disse bønsfællesskaber. Et abonnement på Ave Maria koster kr. 115,- årlig for fire numre á 32 sider. Abonnement tegnes ved at skrive til bjarneballeby@private.dk eller ringe til John Toft på tlf. 61 77 11 16.

Ave Maria

13

Kirken i Danmark

Pater Kazimierz Przybylowicz Diakonvielse på Åsebakken død 67 år Cæsarius Cavallin kom til Danmark i 2015 med Han virkede i vort bispedømme fra 1986 til 2004. DØDSFALD Den 20. august 2018 afgik pater Kazimierz Przybylowicz CssR ved døden i sin ordens studiekloster og plejehjem i Tuchòw i det sydlige Polen. Pater Kasimir, som han blev kaldt herhjemme, blev født den 22. maj 1951 i Tuchòw, hvor de polske redemptoristers studiekloster ligger. Han indtrådte i ordenen i 1969, aflagde løfter i 1975 og blev præsteviet i Tuchów den 17. juni 1976. Efter nogle år som folkemissionær i Polen blev han i 1986 sendt til Danmark, hvor han først virkede som andenpræst i Odense, en del af tiden med særligt ansvar for menigheden i Assens. Efter en kort tid i København kom han i 1994 til Næstved, hvor han først var andenpræst og senere blev sognepræst. I 2004 vendte han tilbage til Polen. Efter at have arbejdet i forskellige klostre i Polen måtte han pga. af forværret helbred til sidst flytte til ordenens plejehjem i Tuchòw, hvor han døde den 20. august. NM

Læserbreve Indsendte indlæg skal forsynes med navn, adresse og telefonnummer. Kun navn og postnr. offentlig­gøres i bladet. Max. grænse for læserbreve: 400 ord (vi forbeholder os ret til at forkorte læserbreve over denne længde). Max. grænse for kommentarer 800 ord. KO bringer en kommentar pr. nummer. Læserbreve kan indsendes som mail: redaktion@katolskorientering.dk eller som brev til: Katolsk Orientering, Redaktionen, Gl. Kongevej 15, 1610 København V. Katolsk Orientering bringer ikke læserbreve eller kommentarer som har været trykt i andre medier.

Det sker i bispedømmet SEPTEMBER Torsdag den 27. kl. 15.30: Reception i Sankt Andreas Bibliotek for afgående bestyrelsesformand Helge Clausen og afgående biblioteksleder Kate Toft Madsen. Her vil der også være anledning til at hilse på den nye biblioteksleder Susanne Balslev. Ny bestyrelsesformand er Sebastian Olden-Jørgensen. Fredag 28. kl. 19- ca. 21: Forsonings- og helbredelsesmesse. Jesu Hjerte Kirke, Stenosgade 4, København V. Ved pastor Lars Messerschmidt m.fl. Skriftemål fra kl. 18. Information: www.forsoningsoghelbredelsesmesse.dk. Søndag 30.: Caritas-Dagen, Sankt Knud Lavards Skole i Lyngby. Program: Kl. 10: Højmesse med biskop Czeslaw Bestyrelsesformand Christa Bonde indbyder til Caritasdag ved messens afslutning. Kl. 11.30: Frokost Kl. 12.30: Velkomst og ”Kort om Caritas” ved generalsekretær Jann Sjursen Kl. 12.45: Syrienkrisen Interview med programkoordinator Dolores Halpin Bachmann samt et par videoer fra arbejdet i Jordan. Kl. 13.15: Du vælger! Korte temaoplæg i mindre gruppe med mulighed for efterfølgende spørgsmål og drøftelse: 1. Andreas Rude: ’Om pave Frans, Laudato si´ og Verdensmålene’ 2. Sebastian Olden-Jørgensen: ’Humanitært arbejde i Den katolske Kirke i et historisk perspektiv’ 3. Bent Stelsberg: ’Åben Rådgivning i Caritas Center Stenosgade – hvorfor og hvordan?’ Kl. 14: Caritas in brief. A short introduction to Caritas and the network. For English-speaking participants by program coordinator Dolores Halpin Bachmann. Kl. 14.30: Kaffe, kage og afslutning af dagen ved bestyrelsesformand Christa Bonde

sin medbroder Poul Exner.

BISPEDØMMET Lørdag den 29. september diakonvies broder Cæsarius Cavallin OSB i kirken på Vor Frue Kloster, Åsebakken. Messen med diakonvielsen begynder kl. 8.30. Broder Cæsarius blev ordineret i Den svenske lutherske Kirke i 1962 og har efterfølgende haft forskellige undervisningsopgaver blandt andet på Uppsala Universitet. I 1965 blev han medgrundlægger af et kommunitet, som siden 1970 har haft til huse i Östanbäck ved Sala i Sverige. Med brødrenes livstidsløfter indviedes det 1975 som et kloster under Den hellige Benedikts regel. I 2015 blev han sammen med sin medbroder Poul Exner sendt til Danmark og pinsedag 2016 optaget i Den katolske Kirke på Åsebakken, hvor de nu danner en lille celle i huset PAX. NM

Biskoppens kalender

Oktober 2018 6. Familieweekend Vadstena 9. kl. 10:00 Møde i Danske Kirkers Råds forretningsudvalg 11. kl. 10:00 Møde i Præsterådet kl. 18.00 Deltagelse i det jødiske samfund i Danmarks markering af 75 året for oktober 1943 15. kl. 8.00 Messe i Karmel 16. kl. 17.00 Møde i forretningsudvalget 20. kl. 11.00 Admissio af Michal Jan Wojutynski 21. kl. 12.00 Polsk messe Sct. Annæ, Amager 24.-26. Møde i COMECE, Bruxelles 27.-28. Valfart til Rom

OBS! Der vil være leg og spændende aktiviteter for børn under temaoplæggene fra kl. 12.45 til kl. 14.30 OKTOBER Fredag 5. kl. 18.00-19.30: Åben Dør”. Personlig forbøn og samtale ved pastor Lars Messerschmidt m.fl. Sted: Jesu Hjerte Kirkes menighedslokaler, Stenosgade 4A København V. Information: www.forsoningsoghelbredelsesmesse.dk. Onsdag 24. kl. 09.30-15.30: ’Grøn Kirke’ inviterer onsdag den 24. oktober til en tværkirkelig konference i Odense med fokus på det kristne håb i klima- og miljøkrisen. I en tid med klimadepression er der brug for håbet, så vi ikke mister modet til at handle på trods af de dystre fremtidsudsigter. Men hvordan kan vi forstå det kristne håb? Og hvordan kan det kristne håb komme til udtryk i en tid med omsiggribende håbløshed og afmagt over klodens tilstand? Program: Kl. 09.30 Ankomst og kaffe Kl. 10.00 Velkomst Kl. 10.15 Foredrag: ”Håbet er lysegrønt: Jürgen Moltmanns reformation af teologi for verdens fremtid” Kl. 11.00 Kaffepause Kl. 11.15 Foredrag: ”Klima, håb og gensvar. Gensvarets teologi hos Bonhoeffer” Kl. 12.00 Frokost Kl. 12.30 Refleksionsworkshop: ”Ignitiansk refleksion med afsæt i Laudato si’” Kl. 13.30 Kaffepause Kl. 14.00 Foredrag: ”Kerstin Ekman – Gud, Mennesket, Naturen” Kl. 14.45 Musikandagt: ”Bjergprædiken” nyfortolket (slutter 15.30) Onsdag den 24. oktober kl. 10-15.30 Sted: Bykirken, Østergade 57-59, Odense (gåafstand fra stationen) Pris: 250 kr. inkl. frokost, kaffe og kage Tilmeld: gronkirke@gronkirke.dk senest den 10. oktober Fredag 26. kl. 19.00-ca. 21.00: Forsonings- og helbredelsesmesse inkl. de syges salvelse. Sted: Jesu Hjerte Kirke, Stenosgade 4, København V. Ved pastor Lars

Katolsk Orientering Indlæg til Katolsk Orientering nummer 12, som udkommer den 12. oktober 2018 skal være KO i hænde senest den 24. september 2018. Indlæg til Katolsk Orientering nummer 13, som udkommer den 9. november 2018, skal være KO i hænde senest den 22. oktober 2018.

Informationschef: Niels Messerschmidt (ansvarshavende) Redaktør: Lisbeth Rütz Layout: Carsten Meyer-Jensen Annoncer: Palle Vinther, annonce@katolskorientering.dk Medarbejdere i dette nr.: Pastor Michal Bienkowski, pastor Lars Messerschmidt, Premo Gwadera S.J., Josef Ottersen, Klara Kaare Frederiksen, Inge SwitonRønnow og Anne Balleby. Redaktion og annoncer: Katolsk Orientering, Gammel Kongevej 15, 1610 København V, tlf.: 33 55 60 40 kl. 9-13 mandag-torsdag. E-mail: redaktion@ katolskorientering.dk. Giro 205-7042 Abonnementspris 510 kr. helårligt. Alle katolske husstande kan få bladet tilsendt gratis. Udgiver Ansgarstiftelsen, Gammel Kongevej 15, DK 1610 København V. Tryk Greentech Rotaprint – distribueret oplag – ca. 12.500 – ISSN 0902-297X.

Messerschmidt m.fl. Skriftemål fra kl. 18.00. Information: www.forsoningsoghelbredelsesmesse.dk. Lørdag 27. kl. 14.30-16.30: Temalørdag om Caritas Danmarks samarbejde med den lokale Caritas gennem 17 år: om hjælpen i Assamområdet i Nordøstindien v/ Christa Bonde. Sted: Sankt Therese Kirke, Bernstorffsvej 56, Hellerup. Anden og fjerde torsdag i måneden kl. 20.00-23.00: Natkirke i Sakramentskirken, Nørrebrogade 27, 2200 Kbh. N. Første og tredje torsdag i måneden kl. 20.00-22.00: Mobilkirken på Rådhuspladsen i København. Første og tredje onsdag i måneden kl. 18.00-20.00: Hjælp til misbrugere og pårørende ved den katolske organisation Cenacolo. Rådgivningen finder sted i Bredgade 64, 1. sal, Kbh. K. Tlf. 51 53 41 60. Hver onsdag kl. 17:00-19:30: Åben Rådgivning i Caritas Center Stenosgade. Kom forbi og få en anonym, uforpligtende samtale og hjælp i kontakten med det offentlige. Tlf. 22 99 38 18 (telefontid kun i åbningstiden). Hver onsdag kl. 13:00-16:30: Caritas Ældre-Café i Caritas Center Stenosgade. Samvær, spisning og håndarbejdsværksted for ældre af alle nationaliteter. Tlf. 91 11 51 84. Hver søndag kl. 21:00-22:30: Stille tilbedelse i Jesu Hjerte Kirke. Mulighed for at deltage hjemmefra via smstjeneste; skriv til 26 43 19 08. Skt. Thomas Fællesskabet inviterer til eukaristi, lovprisning og katekese. Hver onsdag kl. 19.00-21.00, undtagen den første onsdag i måneden. Messe med forbøn for de syge afholdes første onsdag i måneden kl. 19.0021.00. Sted: Oratoriet, Vor Frue kirke, Ryesgade 26, Aarhus C. Info: p. Herbert SJ, tlf. 87 30 70 42 eller 24 27 86 89, Jan Zieleskiewicz, tlf. 50 29 13 57, e-mail johny. zet@gmail.com. Kalenderen afspejler de arrangementer menighederne selv har anmeldt, så den er ikke nødvendigvis dækkende for alle aktiviteter. Arrangementerne er af almen karakter og er åbne for alle. Kontakt KO’s redaktion for optagelse af arrangementer i kalenderen.

14

Liturgiskorientering Kalender katolsk

Oktober

1. hvid. Mandag i 26.alm.uge. (II Ps). Therese af Jesusbarnet (af Lisieux), jomfru og kirkelærer (†1897) (m)  Sl 17,1.2-3.6-7.  Vend dit øre mod mig, hør mine ord. L.: Job 1,6-22.  Ev.: Luk 9,46-50. 2. hvid. Tirsdag i 26.alm.uge. (II Ps). De hellige værneengle (m) Læsninger til de hellige værneengle: L.: 2 Mos 23,20-23  Sl 91,1-2.3-4.5-6.10-11  Han byder sine engle at vogte på dig på alle dine veje. Ev.: Matt 18,1-5.10 3. grøn. Onsdag i 26.alm.uge. (II Ps).  Sl 88,10b-11.12-13.14-15.  Herre, lad min bøn nå dig. L.: Job 9,1-12.14-16.  Ev.: Luk 9,57-62. 4. hvid. Torsdag i 26.alm.uge. (II Ps). Frans af Assisi (†1226) (m)  Sl 27,7-8a.8b-9c.13-14.  Jeg skal se Herrens godhed i de levendes land. L.: Job 19,21-27ab.  Ev.: Luk 10,1-12. 5. grøn. Fredag i 26.alm.uge. (II Ps).  Sl 139,1-3.7-8.9-10.13-14b.  Led mig, Herre, ad evigheds vej! L.: Job 38,1.12-21; 40,3-5.  Ev.: Luk 10,13-16. (Faustina Kowalska, ordenssøster (†1938), kan fejres) 6. grøn. Lørdag i 26.alm.uge. (II Ps). Eller hvid. Bruno, præst (†1101) Eller hvid. Gudsmoders lørdagsmesse.  Sl 119,66.71.75.91.125.130.  Lad dit ansigt lyse over din tjener. L.: Job 42,1-3.5-6.12-17.  Ev.: Luk 10,17-24. Bededag for præste- og ordenskald 7. grøn. 27. ALM. SØNDAG. (III Ps). X  Gl. Cr. Alm.S.pf. 1.L.: 1 Mos2,18-24;  Sl 128,1-2.3.4-5.6.  Herren velsigne os, så længe vi lever. 2.L.: Hebr 2,9-11. Ev.: Mark 10,2-16 eller 10,2-12. 8. grøn. Mandag i 27.alm.uge. (III Ps).  Sl 111,1-2.7-8.9+10c.  Herren husker på sin pagt for evigt eller  Halleluja! L.: Gal 1,6-12.  Ev.: Luk 10,25-37. 9. grøn. Tirsdag i 27.alm.uge. (III Ps). Eller rød. Dionysius, biskop, og lidelsesfæller, martyrer (†268) Eller hvid. Johannes Leonardi, præst (†1609)  Sl 139,1-3.13-14.15.  Led mig ad evigheds vej! L.: Gal 1,13-24.  Ev.: Luk 10,38-42. 10. grøn. Onsdag i 27.alm.uge. (III Ps).  Sl 117,1.2.  Gå ud i alverden og prædik evangeliet! Eller  Halleluja! L.: Gal 2,1-2.7-14.  Ev.: Luk 11,1-4. 11. grøn. Torsdag i 27.alm.uge. (III Ps). Eller hvid. Johannes XXIII, pave († 1963)  Luk 1,69-70.71-72.73-75.

  Lovet være Herren, Israels Gud, for han har besøgt sit folk. L.: Gal 3,1-5.  Ev.: Luk 11,5-13. 12. grøn. Fredag i 27.alm.uge. (III Ps).  Sl 111,1-2.3-4.5-6.  Herren husker på sin pagt for evigt Eller  Halleluja! L.: Gal 3,7-14.  Ev.: Luk 11,15-26. 13. grøn. Lørdag i 27.alm.uge. (III Ps). Eller hvid. Gudsmoders lørdagsmesse.  Sl 105,2-3.4-5.6-7.  Evigt husker Herren på sin pagt Eller  Halleluja! L.: Gal 3,22-29.  Ev.: Luk 11,27-28. 14. grøn. 28. ALM. SØNDAG. (IV Ps). X  Gl. Cr. Alm.S.pf. 1.L.: Visd 7,7-11;  Sl 90,12-13.14-15.16-17.  Mæt os med din godhed, Herre, så vi kan juble og glæde os. 2.L.: Hebr 4,12-13. Ev.: Mark 10,17-30 eller 10,17-27. 15. hvid. Mandag i 28.alm.uge. (IV Ps). Teresa af Jesus, (af Avila) jomfru og kirkelærer (†1582) (m)  Sl 113,1-2.3-4.5a+6-7  Lovet være Herrens navn fra nu af og til evig tid! Eller  Halleluja! L.: Gal 4,22-24.26-27.31—5,1.  Ev.: Luk 11,29-32. 16. grøn. Tirsdag i 28.alm.uge. (IV Ps). Eller hvid. Hedvig, ordenssøster (†1243) Eller hvid. Margrethe Maria Alacoque, jomfru (†1690)  Sl 119,41.43.44.45.47.48.  Lad din godhed nå mig, Herre. L.: Gal 5,1-6.  Ev.: Luk 11,37-41. 17. rød. Onsdag i 28.alm.uge. (IV Ps). Ignatius af Antiochia, biskop og martyr (†107) (m)  Sl 1,1-2.3.4+6.  Den, der følger dig, Herre, skal have livets lys. L.: Gal 5,18-25.  Ev.: Luk 11,42-46. 18. rød. Torsdag. LUKAS, evangelist (f) Gl.Ap.pf.II L.: 2 Tim 4,10-17b  Sl 145,10-11.12-13ab.17-18  Dine fromme, Herre, skal kundgøre dit riges strålende herlighed! Ev.: Luk 10,1-9 19. grøn. Fredag i 28.alm.uge. (IV Ps). Eller rød. Jean de Brébeuf og Isaac Jogues, præster, og lidelsesfæller, martyrer (†1647) Eller hvid. Paul af Korset, præst (†1775)  Sl 33,1-2.4-5.12-13.  Lykkeligt det folk, Herren udvalgte sig til ejendom. L.: Ef 1,11-14.  Ev.: Luk 12,1-7. 20. grøn. Lørdag i 28.alm.uge. (IV Ps). Eller hvid. Gudsmoders lørdagsmesse.  Sl 8,2-3a.4-5.6-7.  Du har sat din Søn over dine hænders værk. L.: Ef 1,15-23.  Ev.: Luk 12,8-12. 21. grøn. 29. ALM. SØNDAG. (I Ps). X  Gl. Cr. Alm.S.pf. 1.L.: Es 53,10-11;  Sl 33,4-5.18-19.20+22.

  Lad din godhed komme over os, Herre, for vi venter på dig. 2.L.: Hebr 4,14-16. Ev.: Mark 10,35-45 eller 10,42-45. 22. hvid. Mandag i 29.alm.uge. (I Ps). Johannes Paul II, pave ( † 2005) (m)  Sl 100,1b-2.3.4.5.  Herren har skabt os, ham hører vi til. L.: Ef 2,1-10.  Ev.: Luk 12,13-21. Ad libitum læsninger til Johannes Paul II: L.: Es. 52,7-10.  Sl. 96,1-2a,2b-3.7-8a.10  Kundgør Herrens undere blandt alle folkeslag. Ev.: Joh 21,15-17. 23. grøn. Tirsdag i 29.alm.uge. (I Ps). Eller hvid. Johannes af Capestrano, præst (†1456)  Sl 85,9ab-10.11-12.13-14.  Herren taler fred til sit folk. L.: Ef 2,12-22.  Ev.: Luk 12,35-38. 24. grøn. Onsdag i 29.alm.uge. (I Ps). Eller hvid. Antonius Maria Claret, biskop (†1870)  Es 12,2.3+4bcd.5-6.  I skal øse vand med glæde af frelsens kilder. L.: Ef 3,2-12.  Ev.: Luk 12,39-48. 25. grøn. Torsdag i 29.alm.uge. (I Ps).  Sl 33,1-2.4-5.11-12.18-19.  Herrens godhed fylder jorden. L.: Ef 3,14-21.  Ev.: Luk 12,49-53. 26. grøn. Fredag i 29.alm.uge. (I Ps).  Sl 24,1-2.3-4b.5-6  Sådan er den slægt, som søger dit ansigt, Herre. L.: Ef 4,1-6.  Ev.: Luk 12,54-59. 27. grøn. Lørdag i 29.alm.uge. (I Ps). Eller hvid. Gudsmoders lørdagsmesse.  Sl 122,1-2.3-4a.4b-5.  Vi drager med glæde til Herrens hus! L.: Ef 4,7-16.  Ev.: Luk 13,1-9. 28. grøn. 30. ALM. SØNDAG. (II Ps). X  Gl. Cr. Alm.S.pf. 1.L.: Jer 31,7-9;  Sl 126,1-2b.2c-3.4-5.6.  Herren har gjort store ting mod os, og vi blev glade. 2.L.: Hebr 5,1-6. Ev.: Mark 10,46b-52. Kollekt for verdensmissionen 29. grøn. Mandag i 30.alm.uge. (II Ps).  Sl 1,1-2.3.4+6.  Vi skal ligne Gud som hans kære børn. L.: Ef 4,32—5,8.  Ev.: Luk 13,10-17. 30. grøn. Tirsdag i 30.alm.uge. (II Ps). Eller hvid. Thøger, præst (†ca. 1050)  Sl 128,1-2.3.4-5.  Lykkelig hver den, der frygter Herren. L.: Ef 5,21-33.  Ev.: Luk 13,18-21. 31. grøn. Onsdag i 30.alm.uge. (II Ps).  Sl 145,10-11.12-13ab.(13cd)-14.  Trofast er Herren i alle sin ord. L.: Ef 6,1-9.  Ev.: Luk 13,22-30.

Bønnens Apostolat Annoncer For booking af annonce, indstik eller yderligere information, kontakt venligst Palle Vinther, tlf. 50 56 09 49 eller annonce@katolskorientering.dk.

Palle Vinther KO's annoncekonsulent står klar til at hjælpe dig med dine annoncemuligheder.

Oktober 2018

I denne måned beder vi for evangelisering med særligt fokus på ordensfolkenes mission – at de viede ordensfolk må engagere sig i at være til stede blandt de fattige, de marginaliserede og dem, ingen lytter til.

Annoncer katolsk orientering

15

Overgrebs- og pædofilisager i Kirken Tirsdag den 9. oktober kl. 19.00 Den stadige og efterhånden mangeårige strøm af afsløringer af seksuelle overgreb begået af katolske præster og andre ansatte i katolske institutioner synes at have slidt hårdt på de troendes tillid til Kirken som Kristi frelsesinstitution for Guds folk. AC inviterer til foredrags- og debataften om emnet, den aktuelle situation, dens årsager og konsekvenser,

Hjælp med at sikre Kirkens beståen – også når du er borte

Aftenens foredrags- og oplægsholder er overlæge, dr. med. John-Erik Stig Hansen, der i mange år har studeret seksuelle krænkelser i Kirken. Han har offentliggjort flere artikler om emnet, og han er formand for biskoppens rådgivergruppe vedr. seksuelle overgreb.

✓ Testamenter ✓ Ægtepagter ✓ Familiesammenføring ✓ Børns Retsforhold ✓ Fast Ejendom ✓ Retshjælp

Sted: Englesalen på Niels Steensens Gymnasium. Indgang i gården ved St. Augustins Kirke, Jagtvej 183B 2100 København Ø

Vanløse Begravelsesforretning

Arrangør: Academicum Catholicum

Du kan støtte Kirken ved at betænke den i dit testamente. www.advocation.dk

Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kongens Lyngby, Telefon 51 91 73 73

Din personlige bedemand - Tryghed & Nærvær -

Arv til Kirken er fritaget for alle afgifter og går derfor ubeskåret til Kirkens arbejde. Læs mere på www.katolsk.dk eller ring til:

Katolsk Bispekontor Gl. Kongevej 15 1610 København V Telefon 33 55 60 80

Du kan trygt ringe og aftale et møde med os. Vi træffes også aften, weekend og helligdage.

Støtter mindre projekter www.vincentgrupperne.dk Steen Jørgensen

Mariette Jørgensen

Jyllingevej 8, 2720 Vanløse Tlf.: 38 71 75 01

bedemand@v-lm.dk www.v-lm.dk

TELEFONLINIE SOS FORBØN Ønsker du forbøn, et lyttende øre, et ord fra Jesus og en velsignelse så ring: 75 18 18 08 Torsdag, fredag og lørdag kl. 20.00-23.00 hele året.

Projektmedarbejder til kirkeskatteudvikling i Den katolske Kirke i Danmark Den Katolske Kirke i Danmark søger en projektmedarbejder, der brænder for og gerne har erfaring med udviklingsprojekter og samspil mellem forskellige interessenter. Projektet er som udgangspunkt afgrænset til en periode på 3 år. I første omgang vil der være tale om en 1 årig tidsbegrænset ansættelse på fuld tid. Efter de første 10 måneder vurderes det om cost-benefit balancen giver anledning til at arbejde videre med de indsatsområder, som projektmedarbejderen peger på. I så fald forlænges ansættelsen til en treårig periode. I Den Katolske Kirke i Danmark er der 39 sogne, med dertilhørende præster, menighedsråd og menigheder. Indtægterne kommer primært fra kirkeskat, som er et frivilligt bidrag fra kirkens medlemmer. Der er stor forskel på kirkeskattedeltagelsen i de enkelte sogne. Fra centralt hold opfordres der til at alle medlemmer bidrager med 1% af indkomsten. Det er denne hensigtserklæring, som vi ønsker at sætte fokus på med dette stillingsopslag. Målet med ansættelsen af en projektmedarbejder er at antallet af bidragsydere i bispedømmet øges med 75% og indtægterne øges med 50% set hen over ansættelsesperioden på 3 år. For at nå dette ambitiøse mål, vil ansættelsen som projektmedarbejder indeholde flere delmål.

En nøglerolle: Vi kan tilbyde dig et job med meget vide rammer, hvor du i høj grad selv er med til at sætte dagsorden. Vi forventer derfor at du er i stand til at arbejde selvstændigt, og foretage de rette analyser og indsatser som fører til håndgribelige resultater på bundlinjen. Som hovedansvarlig for at skabe udvikling i indtægterne forventes det at du: • har gode kommunikationsevner • arbejder struktureret med dine opgaver og er i stand til at formidle dine strategier • har erfaring med økonomi, analyser og beregninger, men også evner at udvikle materiale der formidler indsatsområderne til kirkens medlemmer Aflønningen i Den katolske Kirke søger at afspejle niveauet på det offentlige område og vil blive fastlagt med udgangspunkt i såvel stillingens indhold, som dine personlige kvalifikationer. En anderledes arbejdsplads: Den Katolske Kirke er en anderledes arbejdsplads, hvor hele Danmark vil blive dit kontor. Du vil blive tilknyttet bispekontoret, men udvikling af kirkeskat kræver en tæt kontakt med sognene. Medlemmerne af Den Katolske Kirke i Danmark er fra flere end 60 forskellige nationaliteter,

og det kræver stor kreativitet når der skal skabes fællesskab om et samlet mål. Er du vores nye kollega? Vi ser meget frem til at høre fra dig, der er indehaver af de kompetencer der skal til for at arbejde med en løsning på de økonomiske udfordringer, som sognene og bispedømmet står overfor. Det vil være en klar fordel, hvis du har erfaring fra kirkeligt arbejde og har kendskab til Den katolske Kirke. Vi kan tilbyde den rette kandidat en arbejdsplads med højt til loftet og gode muligheder for selv at præge sin dagligdag. Stillingen forventes besat pr. 1. december 2018 eller snarest muligt herefter. Vi er indstillet på at vente på den rette medarbejder. Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Thomas Larsen på tjl@katolsk.dk eller telefon 21 66 41 62. Du søger jobbet ved at scanne QR-koden eller finde det på www. jobindex.dk. Ansøgningsfristen er d. 20. oktober 2018.

16

Bagsiden katolsk orientering

Lad os lige slå koldt vand i blodet Katolikker bør danne sig et overblik og et mere nøgternt syn på krisen i Kirken. Tekst: Michael Cook, redaktør af MercatorNet

KOMMENTAR Det har været en ekstraordinær uge for Den katolske Kirke. Vatikanets tidligere nuntius for USA har opfordret paven til at træde tilbage. Ærkebiskop Carlo Maria Viganò beskylder pave Frans for at have holdt hånden over tidligere kardinal McCarrick, der i mange år misbrugte sin position til at forføre seminarister og præster. De katolske medier er delte midtover: konservative kræfter støtter Viganò og hans angreb på paven, mens progressive angriber Viganò og støtter paven. Nogle amerikanske biskopper har forsvaret Viganò som en mand med

stor integritet, hvis beskyldninger man bør tage alvorligt; andre har afvist hans beskyldninger som et egoistisk rænkespil. Men nu har krisen bevæget sig udover beskyldninger og modbeskyldninger, og mundhuggeriet har udviklet sig til en egentlig skyttegravskrig. Nogle taler ligefrem om et skisma. Venner og fjender strides om muligheden for gennemgribende ændringer i Kirkens ledelse. Ærkebiskop Charles Chaput af Philadelphia har skrevet til paven og beder ham aflyse næste måneds synode om unge og kaldsskelnen og i stedet fokusere på biskoppernes liv.

At sætte tilliden over styr. Katolikker, eller rettere, nogle katolikker i den engelsktalende verden er kommet op i det røde felt efter Viganòs beskyldninger. Det grundlæggende spørgsmål – om hvordan man skal håndtere de tidligere og nuværende gejstlige

Er det en mørklægning fra pavens og hans nære medarbejderes side? Er det de amerikanske biskoppers mørklægning? Er det forekomsten af en ’lavendelmafia’ i Kirken? Er det de amerikanske katolikkers skamfølelse? Er det den ophobede skade som følge af de historiske overgreb? Er det forekomsten af seksuelle overgreb i dag? Er det – hvilket vi er i fare for at glemme – ofrenes smerte? I dette øjeblik af skam og raseri ønsker vi, at der bliver gjort noget. Men medmindre vi klart definerer hvad problemet er, vil det, vi sætter i værk højst sandsynligt vise sig at være forkert. Guillotinens bagside. Har nogen mon overvejet hvor meget skade pave Frans’ abdicering vil skade Den katolske Kirke? Før Benedikt XVI har ingen pave i mange hundrede år benyttet sig af denne mulighed. Nu bliver muligheden luftet, som om paven var guvernør i Illinois. Der er mange gode grunde til, at paver ikke tidligere har abdiceret. At træde tilbage efter pres giver mindelser om de dårlige tider , da soldater eller en pøbel omringede konklaver og truede med at dræbe kardinalerne, hvis ikke deres kandidat blev valgt. En pave i det 21. århundrede ville da være gidsel for en rasende hob af Twitter-brugere, og det ville tage generationer at genoprette paveembedets autoritet. En tidens lignelse. Selv om paven havde besvaret spørgsmålet mere indgående under pressekonferencen i flyet, ignorerede journalister en episode, som et langt stykke hen ad vejen forklarer pavens tilsyneladende stædighed. ”Ingen er ond indtil det modsatte er bevist”, sagde han, og han illustrerede det med et hjerteskærende eksempel. I 2014 skrev en mand, kendt som ’Daniel’, et fem sider langt brev til paven, hvori han beklagede sig over som barn at

have været mishandlet af flere præster i den spanske by Granada. Umiddelbart efter at have læst brevet ringede pave Frans ham op. ”Jeg har læst dit brev flere gange”, sagde han til Daniel. ”Jeg kunne ikke undgå at føle mig forfærdelig såret, da jeg læste din historie. Jeg vil gerne give dig en undskyldning på vegne af hele Kristi Kirke. At bede om tilgivelse for den alvorlige synd og den meget alvorlige forbrydelse, du har været udsat for. Tilgiv mig, min søn, for al den smerte du har måttet udholde”. Paven inviterede senere Daniel til at sidde i den pavelige kommission til beskyttelse af mindreårige (hvilket han tilsyneladende afviste). Vatikanet ringede også til ærkebiskoppen af Granada for at sikre sig, at han samarbejdede fuldt ud med politiet. Tre præster og en lægmand blev arresteret og ti andre præster og to lægmænd var også involveret i sagen. I tre år var medierne fulde af oprørende detaljer: orgier, voldtægter, pornografi m.m. Hovedparten af anklagerne rettede sig mod én præst, den 60-årige pater Ramon Martinez, som stod op til ni års fængsel og en bøde på 50.000 euro. I april sidste år blev sagen afvist af retten. Dommeren fandt, at Daniel havde opbygget et væv af løgne og han blev dømt til at betale sagsomkostningerne. I juli mødtes pave Frans med pater Martinez i Rom og bad ham om tilgivelse. Der kan uddrages tre moraler af denne historie. For det første er man, uanset hvor forfærdelige beskyldningerne end er, uskyldig indtil det modsatte er bevist. For det andet har paven mødt begge sider af overgrebskrisen – børn med ødelagte sjæle og uskyldige præster, hvis liv er blevet ødelagt. For det tredje er enhver, der hævder, at paven tøver med at sætte en

42512

Til Post Danmarks stregkode

Afsender: Katolsk Orientering

vrede over, at deres biskopper ikke har været åbne om det og har svigtet.. Men at træffe forhastede beslutninger, når man ser rødt, er aldrig nogen god idé. Mediernes cyklus. Den katolske overgrebsskandale er blev suget ind i mediernes 24/7-cyklus, som kræver omgående svar og øjeblikkelig handling. Informationsstrømmen, som skyller gennem internettet, er kun med til at forværre problemet. Katolikkerne giver ikke sig selv tid til refleksion og nøgtern analyse. Den anklagende fremgangsmåde. Evindelige, daglige klager over Præsident Trumphemmeligheder, skandaler, korruption, anklager – har skabt et fast mønster for de journalister, der har fremført Viganòs beskyldninger. Den hektiske atmosfære i amerikansk politik sommeren 2018 er blevet den nye norm for journalistikken – også inden for kirkepolitik. Stonewalling*? “Jeg vil ikke kommentere sagen med ét ord”, sagde paven under pressekonferencen i flyet, da han blev spurgt om Viganòs dokument. Det er blevet tolket som udtryk for en defensiv holdning og manglende gennemsigtighed. Men hvad skulle paven ellers have sagt? Han var lige blevet udsat for et bagholdsangreb: Viganós dokument blev offentliggjort midt under pavens udmarvende besøg i Irland. Viganò kom ikke kun med én, men snesevis af beskyldninger: havde man forventet, at paven ville svare på disse beskyldninger uden først at have sat sig grundigt ind i dem? På dette tidspunkt var stilhed det bedste svar. Vi er nødt til at lære sandheden at kende, men vi kan godt vente dage eller uger på at få svaret. At definere hvad der er galt. Det er ikke helt indlysende hvad problemet er.

Følgende punkter er vigtige at bide mærke i.

overgrebssager – er umådeligt vigtigt. Trods den kendsgerning, at langt den overvejende del af præsterne er hæderlige mænd, har foragten for få personers forbrydelser og biskoppers mørklægning været med til at underminere troværdigheden af Kirkens budskab. Bitterheden og konflikten chokerer katolikkerne og virker frastødende på udenforstående. Sørg for børnenes sikkerhed, lyder det højlydt fra en mediehob med grebene i hænderne, som ønsker paven og hans rådgivere stillet til ansvar. Men det, at halshugge Louis XVI i 1793, gjorde ikke Frankrig hverken mere velstående eller fredeligere, og et oprør vil heller ikke gavne Den katolske Kirke i 2018. Tidspunktet er ikke til forhastede beslutninger. Den betændte byld af seksuelle overgreb brød ud i USA i 2002. Selv om hyppigheden af denne form for forbrydelse synes at være faldet dramatisk, optræder problemet fortsat i nyhederne seksten år efter. Katolikker føler skam og Fortsættes nedenunder ▶

Katolsk Orientering · nr. 11 21. september 2018 · 44. årgang

Adresselabel, flytning

Tro det eller ej, men uden for kirkelige kredse er mediernes interesse for kontroversen vigende (tjek Google Trends). Striden vil utvivlsomt blusse op igen, men mens den er løjet lidt af, er det et gunstigt tidspunkt til at gennemgå nogle af de spørgsmål, den har rejst. Hvem husker ikke urolighederne i den muslimske verden efter offentliggørelsen af de danske Muhammed-tegninger i 2005? Verden over blev kirker brændt ned og adskillelige mennesker blev dræbt i optøjerne, som fulgte. Nu er det – i overført betydning – katolikkernes tur til at brænde deres egne kirker. Lad os lige køle lidt ned.

stopper for overgrebene, enten uvidende eller ondsindet. I sidste ende findes der kun én permanent løsning på overgrebskrisen. Nemlig den pave Frans har gentaget igen og igen, siden han blev valgt: personlig hellighed. Der vil aldrig findes en ’perfekt Kirke’. Allerede tilbage i Kirkens begyndelse blev Kristus forrådte af én af sine tolv disciple. Det kan være nødvendigt med nye strukturer, hvidbøger, kommissioner, komitéer og nye arkivskabe, men de udgør kun en lille del af det at muge ud i Augias stald**. Det var andre elleve disciples fromhed, deres mod og glæde, som fik den unge Kirke til at blomstre. Som pave Frans fortsætter med at sige, så har intet ændret sig siden Saligprisningerne for 2.000 år siden. Artiklen blev offentliggjort på mercatonet. com den 3. september og bringes her med tilladelse. Oversættelse: Niels Messerschmidt En særlig afart af professionel iscenesættelse. Udtrykket og teknikken er opkaldt efter den sejrrige, amerikanske general Stonewall Jackson, hvis tropper under den amerikanske borgerkrig blev betegnet som en ’stenvæg’ – forstået som umulige at nedkæmpe. *

I den græske mytologi kong Augias’ mægtige stald, hvor der ikke blev muget ud i 30 år, men som Herakles mugede ud på én dag ved at lede et par floder igennem den. Billede på et sted, hvor alt er så uordentligt, at det ville være et næsten uoverkommeligt arbejde at bringe det i orden. **