Katolsk Orientering nr. 9, 2019

Katolsk Orientering Nr. 9 • 5. juli 2019 • 45. årgang

Katolske nyheder fra ind- & udland

Døren på klem for gifte præster?

bedre til at indoptage de indfødtes ”musik og dans, deres sprog og klædedragt, i fællesskab med naturen og lokalsamfundet”.

Vanskelige spørgsmål

Vatikanisten Sandro Magister skriver i det italienske magasin L’Espresso, at beslutningen om at tillade gifte præster i Amazonas formentlig vil ”åbne døren for, Tekst: Niels Messerschmidt at andre bispekonferencer verden over vil SYNODE Et af forslagene i det nyligt Hvor går grænsen? gøre det samme”. offentliggjorte arbejdsdokument for bispe- En restriktiv adgang til præstevielse af gifte Kritikere frygter, at forslaget – hvis det synoden om Amazonas, som holdes senere mænd ligger på linje med pave Frans’ ønske bliver vedtaget – vil nedtone præstecølibai år, er muligheden for at præstevie gifte om at adressere lokale kirkelige behov rundt tets betydning, og ser det som endnu et udmænd for at afhjælpe den pastorale situa- om i verden og en større inklusion af lægfolk. tryk for den slækken på Kirkens doktrinære tion blandt katolikker i afsidesliggende ste- Således har mange katolikker i Amazonas disciplin, som de siger, kendetegner dette der i regionen. ofte vanskelig adgang til eukaristien på pontifikat. Forslaget om at præstevie viri probati grund af få præster til at betjene geografisk Isoleret set forsøger forslaget at løse et (velanskrevne mænd) er en dispensation fra store områder. Derfor hedder det: ”I stedet praktisk pastoralt problem. Men overordnet det tvungne præstecølibat i den vestlige ka- for at menighederne ikke får adgang til skal det også ses i lyset af, at evangeliske tolske kirke, og noget, som kirkeeksperter eukaristien, bør man ændre kriterierne for kirker vinder frem i Brasilien og andre tror – og traditionalister frygter – kan bane udvælgelsen og formationen til de tjenester, steder i Amazonas på bekostning af Den katolske Kirke. vejen for også at præstevie gifte mænd an- som er bemyndiget til at fejre den”. Et andet aspekt er, at forslaget rejser dre steder i verden. Der går ofte måneder mellem, at katolikDokumentet fastholder, at ”cølibatet er en ker i Amazonas får besøg af en præst og vanskelige spørgsmål, som om præsteviede gave for Kirken”, men tilføjer, at i de mest kan modtage eukaristien eller bodens sa- gifte mænd udelukkende skal forvalte afsidesliggende områder i Amazonas efter- kramente. Derfor opfordres synodefædrene sakramenterne, eller om de også har lyses ”muligheden for at præstevie ældre til at drøfte, hvordan man løser disse kato- lokal administrativ autoritet over fx andre mænd, helst indfødte som nyder respekt i likkers pastorale behov og forandrer Kirken præster. Her henviser pave Frans til den deres lokalsamfund”. Sådanne foreslås vi- fra at være én, ”som kommer på besøg” til sydafrikanske biskop emeritus Fritz ede, ”også selv om de allerede har stiftet at være én, ”som slår sig ned”. Lobinger, der har foreslået, at de alene skal familie”. Det understreges, at “sakramenterne skal forvalte sakramenterne og derfor ikke har Pave Frans har tidligere udtalt sig positivt være en kilde til liv og et lægemiddel, som samme autoritet som en cølibatær præst. overfor viri probati i afsidesliggende områ- alle, især de fattigste, skal have adgang til”. Den brasilianske kardinal Claudio Humder uden adgang til sakramenterne, men har Derfor er det “nødvendigt at bryde en streng mes, Amazonassynodens chefmoderator, samtidig understreget, at kravet til præsters disciplin, som ekskluderer og fremmedgør” har udtalt til det italienske jesuitmagasin cølibat i Kirken fortsat gælder. og fremme en ”pastoral følsomhed, som Civiltà Cattolica: ”Hvor megen bekymring Vatikanets forslag kommer, efter at man ledsager og integrerer”. har vi ikke lagt i at omplante den europæihar rådført sig med katolikker i Amazonas. Vatikanet foreslår også, at Kirken bliver ske model for præstedømmet til indfødte Vedtages forslaget, er det ikke førpræster. Men som nogle rigtigt har ste gang, at gifte mænd får lov til at bemærket, så giver man det ordinevirke som katolske præster. Benedikt rede embede for megen opmærksomXVI tillod anglikanske præster, som hed i forhold til de samfund, som skal var gift, inden de konverterede til den modtage det”, og han tilføjer: ”Det bør katolske tro, at de kunne virke som være den anden vej rundt: menighekatolske præster. Visse østlige kirker den er ikke til for præstens skyld, men unerede med Rom, fx melkitter og præsten for menighedens skyld”. maronitter, har tradition for at præstePå synodens sidste dag, søndag vie gifte mænd. den 27. oktober, skal biskopperne Arbejdsdokumentet opfordrer også og de øvrige deltagere stemme om til, at kvinder tildeles en “officiel” roldet endelige udkast til slutdokument. le i Kirken, herunder lederstillinger inFørst da ved vi, om de vender den for fx teologi, katekese og liturgi. tommelfingeren op for forslaget om ”Vi opfordrer desuden til, at kvinders gifte præster. Herefter er det op til røst bliver hørt, at man spørger dem pave Frans, om han vil følge deres til råds, at de deltager i beslutnings- Pave Frans hilser på repræsentanter for stammefolk anbefalinger. processerne og med deres følsomhed under sit besøg i Peru i januar sidste år. Foto: bidrager til den kirkelige synodalitet”. Vatican Media.

Amazonassynodens arbejdsdokument beder biskopperne om at drøfte spørgsmålet på mødet.

Stærke kvinder omkring Jesus Fornyelse i Oberammergau PASSIONSSPIL Kvinder som stærke

forkyndere af det glade budskab spiller en vigtig rolle ved passionsspillene i Oberammergau næste år, fortæller instruktør Christian Stückl. Det var kvinder som Guds Mor Maria og Maria Magdalena, der holdt ud under korset, mens apostlene var bange og blev væk, og det var Maria Magdalena, der overbragte budskabet om Opstandelsen til disciplene, siger Stückl, der også fremhæver, at Maria Magdalene blev æret som apostel.

Når passionsspillet opføres næste år, vil mere end halvdelen (51 %) af skuespillerne være kvinder. Men der er kun tre hovedroller for kvinder – Maria, Magdalena og Veronika. Opførelse nummer 42 af det berømte passionsspil finder sted for 42. gang fra den 16. maj til den 4. oktober 2020. Det er fjerde gang, den 57-årige Stückl instruerer. Stückl har i sin tid som instruktør taget initiativer, der bryder med traditionerne. I 2000 fik konfessionsløse og andre end katolikker for første gang lov til at spille

Pastoralrådsmøde

med i passionsspillet. Stückl tog også initiativ til, at gifte kvinder måtte spille Guds Mor, hvad der var totalt tabu indtil 1990. I 1633 aflagde Oberammergaus indbyggere et løfte om, at de regelmæssigt ville opføre passionsspil for at afvende pesten, og det lykkedes ifølge traditionen. Alle, der medvirker ved opførelsen af stykket, skal være født i Oberammergau eller have boet der i mindst 20 år. I 2010 kom mere end 500.000 til byen for at se passionsspillet. En fornyelse i traditionen bliver, at Stückl til næste år vil arrangere et internationalt ungdomstræf, som unge mennesker fra alle religioner indbydes til at deltage i. LR Kilde: DPA.

Rapport fra Middelfart. Læs mere på side

4

Kirkeliv

Kirkedagene og Folkemødet. Læs mere på side

8-9

Kirken i Danmark

Valfart, præstejubilæum, katolsk foreningsliv. Læs mere på side

10-11

Kvinder og diakonatet

En debat der ikke vil forstumme. Læs mere på side

16

2

Internationale nyheder

KO mener Fokus på klimaforandringerne

Flygtninge har også et navn

”Når flygtninge og migranter omtales som masser, fratages de deres identitet”. Det sagde Leonardo Emberti Gialloreti, professor i børneneurologi ved universitetet i Rom og medlem af den katolske lægmandsbevægelse Sant’Egidio, på et seminar på de nylige Himmelske Dage i Herning. Gialloreti tilføjede ifølge netavisen sameksistens.dk: ”Flygtninge dør i Middelhavet eller i lastbiler på vej mod Europa. De dør uden et navn. Uden et navn ophører din identitet. Det er ligesom i koncentrationslejrene under 2. Verdenskrig […] Vi omtaler dem i grupper som flygtninge, migranter, muslimer osv. Men de har navne: de hedder Fatima, Abdullah, Mohammed eller Nasrin osv. Uden et navn ophører du med at eksistere, din historie, din familie og din identitet. Ligesom i koncentrationslejrene hvor mennesker blev reduceret til et nummer”. Gialloreti kom derfor med denne opfordring til deltagerne på kirkemødet: ”Vores mission er at skabe en verden, hvor ingen er anonym. Kirken skal være et sted, hvor mennesker genfinder deres navne, og et sted, hvor mennesker finder identitet i at betyde noget for andre. Derfor: Skab grupper i Kirken, hvor alle kaldes ved navn. Især de udsatte og lidende”. Han advarede samtidig mod at bruge kristendommen politisk til at skabe afstand til andre kulturer: ”Vi kristne skal ikke være bange for fremmede. Vi er jo selv rundet af fremmede. Alle vores forbilleder er migranter – Abraham, Moses, profeterne, ja, selv Jesus, der måtte flygte for Herodes. Og Paulus blev fanget og ført til Rom”. ”Nogle mener, at fremmede ødelægger de kristne værdier i Europa. Men er vore kristne værdier virkelig så svage, at de kan blive ødelagt? Jeg holder af muslimer, selv om jeg ikke er muslim. Mødet med dem har gjort mig til en stærkere kristen”, sagde han og mente, at det forholder sig lige omvendt med fremmede: ”Vi skal se dem som profeter. En profet er én, der taler et budskab fra Gud. De fremmede taler Guds budskab til vore europæiske lande”, sagde Gialloretti og henviste til Bibelen, fx lignelsen om den barmhjertige samaritaner, som jøderne betragtede som fremmed. ”Fremmede kan hjælpe os kristne til at forstå bibelteksterne bedre, fx Esajas 9. Skriftstedet forudsiger Jesu komme, men sammenhængen viser også en anden betydning; at folk, der vandrer i mørke, skal se et stort lys. Disse ord er profetiske i dag. Flygtninge fra krig og katastrofer søger mod Europa i håb om et bedre liv. Kan vi forbyde mennesker i krigens mørke at bevæge sig hen mod lyset, håbet og freden i andre lande?” Derfor er den såkaldte flygtningekrise i virkeligheden en åndelig krise, mener Gialloreti ifølge journalist Svend Løbner. ”Når vi omtaler fremmede som flygtninge, migranter, muslimer osv. kompromitterer det ikke kun dem, men også vores fælles fremtid i Europa. At håndtere migration er ikke alene en politisk opgave, men også et åndeligt anliggende. Et kontinent, som ikke kalder flygtninge ved navn, har allerede mistet sine kristne værdier”. NM

og væbnede konflikter

Nye vedtægter skal styrke Caritas Internationalis’ katolske profil. Tekst: Niels Messerschmidt

CARITAS

Ifølge vedtægterne skal Vatikanets kontor for fremme af integreret menneskelig udvikling fremover føre tilsyn med Caritas Internationalis og dens aktiviteter. Den katolske Kirkes karitative gren og dens mange medlemsorganisationer har tidligere hørt under det pavelige råd Cor Unum; men rådet blev i 2016 lagt ind under det nyoprettede dikasterium for fremme af integreret menneskelig udvikling. Det fem sider lange dekret opridser de forskellige funktioner, Vatikanets kontorer og paven fremover spiller i relation til Caritas Internationalis, herunder hvem der udnævner og godkender nye bestyrelsesmedlemmer, godkender dens tekster og dokumenter, samarbejdsaftaler med nationale regeringer og finansielle transaktioner.

Større kirkelig forankring

Dekretet beskriver også, hvordan man skal styrke organisationens katolske profil udadtil. Således hedder det, at ”alle tekster med læremæssigt eller moralsk indhold eller sigte, samt alle offentlige meddelelser udsendt af Caritas International, dens medlemsvirksomheder eller regionale grupper må være på linje med Den hellige Stols holdninger”. I dekretets artikel 1, afsnit 2 står: ”I mere følsomme anliggender skal man rådføre sig med de førnævnte afdelinger [statssekretariatet eller dikasteriet for fremme af integreret menneskelig udvikling] i henhold til sagens karakter og afdelingernes respektive kompetencer”.

Statssekretariatets afdeling for generelle anliggender får ansvaret for at føre økonomisk tilsyn med Caritas Internationalis, godkende og håndhæve dets statutter og vedtægter. Til gengæld får Statssekretariatets udenrigsafdeling ansvaret for at godkende finansielle aftaler indgået mellem Caritas Internationalis og nationale regeringer eller mellemstatslige organer og organisationer og godkende samarbejdsaftaler og andre overenskomster indgået med nationale regeringer og mellemstatslige organer. Dekretet indeholder dog en bestemmelse om, at Caritas Internationalis’ ledelse har mulighed for at indgå kortfristede aftaler uden om førnævnte godkendelsesproces ved humanitære krisesituationer. Caritas Internationalis oprindelige vedtægter blev godkendt af Vatikanet i 1951.

Ny generalsekretær

På organisationens 31. generalforsamling, som blev afholdt i Rom i maj, blev Aloysius John valgt til ny generalsekretær for en 4-årig periode. Han afløser Michel Roy efter otte år på posten. På mødet blev Caritas’ præsident, kardinal Luis Antonio Tagle, genvalgt for yderligere en mandatperiode. På mødet sagde Aloysius Roy, at de største udfordringer for Caritas Internationalis bliver i de kommende år at hjælpe mennesker, som rammes af klimaforandringerne, og at styrke den humanitære indsats i fx Syrien, Sydsudan

Lourdes skal have en saltvandsindsprøjtning En pavelig delegeret skal styrke den pastorale omsorg for pilgrimmene i den sydvestfranske valfartsby. Tekst: Niels Messerschmidt

LOURDES Et af de mest populære

valfartssteder for katolikker, grotten i Lourdes, hvor jomfru Maria åbenbarede sig for bondepigen Bernadette, har de senere år oplevet et markant fald i antal pilgrimme. Situationen får nu paven til at styrke den pastorale indsats for de millioner af pilgrimme, der hvert år besøger den sydvestfranske pilgrimsby. Den 6. juni meddelte ærkebiskop Rino Fisichella, formand for det pavelige råd for fremme af nyevangelisering, at pave Frans har udnævnt hjælpebiskop Antoine Hérouard af Lille til at varetage dette hverv. I meddelelsen fra Vatikanet hedder det, at Fisichella, som pavens særlige udsending, skal undersøge den pastorale situation i Lourdes. At yde åndelig og pastoral omsorg for pilgrimme ved katolske helligdomme hører nemlig under det pavelige råds ansvarsområde. Ifølge den franske avis Le Figaro har helligdommen i Lourdes et årligt budget på ca. 30 mio. euro. Dertil kommer de mange frivillige, der tager sig af de hundredtusinder af syge, som hvert år kommer for at bade i

og Centralafrika. I følge Global Humanitarian Forum er klimaforandringerne skyld i 300.000 dødsfald på årsbasis. Skaderne løber årligt op i 90 milliarder euro. Derfor har de og deres følgevirkninger topprioritet for Caritas Internationalis, sagde den nye generalsekretær. I sin tiltrædelsestale efterlyste Aloysius John en mere retfærdig og solidarisk samfundsstruktur, som tillader, at alle borgere kan leve et værdigt liv. Samtidig mindede franskmanden med indiske aner det internationale samfund om ikke at glemme de mangeårige konflikter i Syrien og Den centralafrikanske Republik. Sidstnævnte, Den centralafrikanske Republik, et af verdens fattigste lande, har siden 2013 været hærget af vold mellem muslimske og kristne militser. Caritas hjælper mere end 70.000 mennesker i landet med humanitær hjælp i form af fødevarer, lægemidler, efteruddannelse, dagligvarer og såsæd. Caritas Internationalis er med sine mere end 160 medlemsorganisationer repræsenteret i 200 lande. De fleste af medlemsorganisationerne er finansieret af de lokale bispekonferencer.

vandet fra kilden nær grotten, hvor jomfru Maria i 1858 åbenbarede sig for den 14-årige Bernadette Soubirous. At fremhæve stedets åndelige forrang Valfartsstedet, som har 330 ansatte, har over de sidste ti år oplevet en nedgang på 34% i antal pilgrimsrejser arrangeret af bispedømmerne, skriver Le Figaro. Lourdes har i samme periode oplevet en stigning i antal individuelle besøgende (12%), men altså ikke nok til at opveje den overordnede tendens. Ifølge websitet Vatican Insider ansatte biskop Nicolas Brouwet af Tarbes og Lourdes, som tilsynet med helligdommen hører under, en ny direktør i 2016 i et forsøg på afstemme stedets budget med det faldende antal pilgrimme. Mens det er lykkedes for direktøren at få vendt udviklingen, er ”helligdommen i fare for næsten at blive en forretning og miste sin identitet som åndeligt centrum”, skriver Vatican Insider. Andrea Tornielli, redaktionschef for

Aloysius John er ny generalsekretær for Den katolske Kirkes bistandsorganisation Caritas Internationalis, der gennem sine medlemsorganisationer er repræsenteret i 200 lande verden over. Vatikanets kommunikationsdikasterium, skriver i Vatican News, at udnævnelsen af Hérouard skal ses i lyset af pave Frans’ ønske om at ”fremhæve stedets åndelige forrang fremfor fristelsen til en overdreven vægtning af det ledelsesmæssige og økonomiske aspekt”. Paven, skriver Tornielli, ønsker også ”at man lægger større vægt på den folkelige fromhed, som traditionelt knytter sig til de forskellige helligdomme”. Faktisk, tilføjer redaktionschefen, beder paven i sit ansættelsesbrev biskop Hérouard om at undersøge nye måder til at sikre, at Lourdes i endnu højere grad ”bliver et bønnens sted og et kristent vidnesbyrd, som modsvarer Gudsfolkets behov”.

Valfartsstedet Lourdes i det sydvestlige Frankrig har de sidste ti år oplevet en nedgang i antal pilgrimme og har derfor brug for en pastoral saltvandsindsprøjtning, mener paven. Foto: Andreas Johannes Holsting.

Internationale nyheder

Kønsteori er en uvidenskabelig ‘ideologi’, siger Vatikanet Et nyt dokument giver biologiske, teologiske og antropologiske begrundelser for, at begrebet ’køn’ ikke er en social konstruktion. Tekst: Niels Messerschmidt

KØNSDEBAT Vatikanet blander sig nu

i den verserende debat om kønsidentitet og siger, at gender- eller kønsteori er gået hen og blevet en ´ideologi’ der mangler videnskabelig evidens. I et 31 sider langt dokument, udsendt af kongregationen for katolsk uddannelse, fremhæves det, at den mandlige og kvindelige identitet ikke er sociale konstruktioner. Samtidig kritiseres det synspunkt, der hævder, at en persons køn ikke er iboende, men kan ændres. ”En sådan ideologi inspirerer undervisningsmateriale og tendenser på lovgivningsområdet, og udbreder idéer om personlig identitet og følelsesmæssig intimitet, som radikalt bryder med den faktiske biologiske forskel mellem mand og kvinde”, hedder det i dokumentet Male and Female He Created Them. Som modsvar til denne ideologi kommer dokumentet med biologiske, teologiske og antropologiske argumenter mod, at kønnet skulle være en social konstruktion – argumenter, der bygger på den præmis, at ens køn bestemmes allerede ved undfangelsen gennem tildelingen af det mandlige eller kvindelige kromosom. Dokumentet peger også på den ”undervisningsmæssige krise, især på det følelsesmæssige og seksuelle område”, og slår til lyd for, at man genbekræfter ”den seksuelle forskels metafysiske rødder”. ”Denne svingen mellem det mandlige

og det kvindelige er i sidste ende kun en ’provokerende’ parade mod de såkaldte ’traditionelle rammer”, står der i dokumentet, og at det ”faktisk ignorerer lidelserne hos dem, som er tvunget til at leve i en situation af seksuel ubestemmelighed”.

Skolerne har en opgave

Pave Frans har kaldt kønsteorien for en slags ”ideologisk kolonialisme” og har kritiseret, at børn i skoler bliver undervist i, at de selv kan vælge deres køn. På den anden side har paven også vist forståelse for transkønnede personers situation og udfordringer, og har haft en spansk transkønnet mand i audiens i Vatikanet.

Det nye dokument fra kongregationen for katolsk uddannelse er først og fremmest tænkt som en vejledning til katolske skoler i spørgsmålet om transkønnethed og kønsidentitet. Foto: Flickr.

Det nye dokument er først og fremmest tænkt som en vejledning til katolske skoler i spørgsmålet om transkønnethed og kønsidentitet. Skolerne opfordres til at gå i dialog og lytte til debatten på området, og Den katolske Kirke fordømmer samtidig på det kraftigste enhver form for ”mobning, vold, fornærmelse eller uretfærdig diskrimination” af børn ”baseret på deres specifikke karakteristika (fx særlige behov, race, religion og seksuelle præferencer)”. Samtidig må Kirken ”slå til lyd for” og argumentere stærkt for, at børn kan ”vokse op i en familie med én far og én mor”, og at det er ”inden for familiens kerne at børn kan lære at værdsætte værdien og skønheden i forskellen mellem de to køn”.

Det radikalt autonome individ

Dokumentet kritiserer, at spørgsmålet om seksualitet og køn nu er overladt til det ”radikalt autonome” individ og ”begrebet køn som udtryk for den enkelte persons subjektive skøn”. Vatikanet påpeger, at der må være plads til at være uenige med det fremherskende syn på kønnet som en social konstruktion, sådan som det er tilfældet i flere vestlige lande. ”En demokratisk stat må ikke reducere bredden af uddannelsestilbuddet til kun én tankegang”, hedder det videre. ”Så meget desto vigtigere er det i forhold til dette emnes yderst delikate natur, som på den ene side berører de grundlæggende elementer i menneskets natur, og på den anden side berører forældres naturlige ret til frit at kunne vælge en hvilken som helst undervisningsmodel, som stemmer overens med den menneskelige persons værdighed”. Dokumentet anbefaler til slut skolerne at sikre, at de tager hensyn til ”de unges særlige fysiologiske og psykologiske konstitution” og individets ”neuro-kognitive vækst og modenhed”. Denne tilgang, siger de, sikrer skolerne, at de kan ”ledsage eleverne i deres udvikling på en sund og ansvarsfuld måde”.

Pave Frans mødes med Putin Mødet finder sted den 4. juli og det er tredje gang, de to statsoverhoveder mødes. DIPLOMATI Den russiske præsident

Vladimir Putin er 4. juli i privat audiens hos paven. De to statsoverhoveder mødtes første gang i 2013 og igen i 2015. Selv om agendaen for mødet i juni ikke er kendt, oplyser kilder, at situationen i Ukraine og Mellemøsten, herunder Syrien og Det hellige Land, har høj prioritet, da begge disse konflikter har politiske og religiøse implikationer, som bekymrer dem begge. Også situationen i Venezuela forventes berørt på mødet. Navnlig situationen i Ukraine interesserer dem begge, og i forlængelse af deres møde har pave Frans inviteret storærkebiskoppen og medlemmerne af den permanente synode og metropolitterne for Den ukrainske græsk-katolske Kirke til Rom i dagene 5.6. juli. Paven har gentagne gange opfordret til at bringe konflikten i Ukraine til ophør. Under konflikten, som nu har varet 5 år, er op imod 13.000 personer blevet dræbt og mere end 30.000 såret. Frans og Putin vil formentlig også drøfte forholdet mellem Den ortodokse Kirke og Den katolske Kirke, og den seneste splittelse i førstnævnte, hvor Den russisk-

ortodokse Kirke og Moskva-patriarkatet skarpt har kritiseret den økumeniske patriark af Konstantinopels beslutning om at give Ukraines ortodokse Kirke status som autokefal – dvs. selvstændig – kirke. De to statsoverhoveder vil formentlig også drøfte de kristnes situation i Mellemøsten og situationen i Det hellige Land, hvor den manglende indgåelse af en israelsk-palæstinensisk fredsaftale samt spørgsmålet om Jerusalems status giver grund til bekymring. Pave Frans vil sikkert også bruge lejligheden til at tale for fred i Syrien, hvor Rusland spiller en hovedrolle ved at være en af præsident Bashar al-Assads centrale støtter i den nu otte år lange borgerkrig. Det er fortsat uvist, om spørgsmålet om et muligt pavebesøg i Moskva bliver drøftet på mødet. Det skal ses i lyset af, at paven i de seneste par år har besøgt flere centralog østeuropæiske lande, og præsident Putin har da også udtrykt interesse for, at paven besøger Rusland. NM

Kort nyt

Hebdomada Papae – ny podcast på latin

RADIO Vatikanradioen er begyndt at

udsende ugentlige nyheder og podcasts på latin. Det 5minutter lange Hebdomada Papae (Pavens uge) sendes om lørdagen, og podcast-udgaven ledsages af oversættelser på flere sprog. Vatikanradioens journalister vil stå for udsendelserne sammen med det sekretariat i Vatikanet, der udfærdiger de officielle dokumenter på latin og administrerer pavens latinske Twitter-konto. Latin er fortsat Vatikanets officielle sprog, selv om det i dag primært anvendes i lovtekster og bønner. Italiensk er det foretrukne arbejdssprog, og fransk anvendes i den diplomatiske kommunikation. Det er ikke længere obligatorisk at lære latin på de fleste præsteseminarer, men Vatikanradioen udsender for tiden én ugentlig messe på latin.

Mindedag for ofre for religiøs vold

MARKERING FNs generalforsamling

har vedtaget en resolution om at gøre den 22. august til årlig mindedag for ofrene for religiøs vold. I resolutionen opfordres medlemslandene, de relevante organisationer, civilsamfundet m.m. til at markere dagen og at støtte ofrene for religiøst motiveret vold. Resolutionen udtrykker efter den seneste tids religiøst motiverede terrorangreb alvorlig bekymring for ”de fortsatte handlinger af religiøst motiveret intolerance og vold eller ytringer mod individer, herunder mod personer, som tilhører religiøse samfund og mindretal over hele verden, samt hyppigheden og intensiteten af disse hændelser”. Vatikanet har kommenteret resolutionen via sin faste observatør ved FN. I en erklæring henledes opmærksomheden på de nyligt religiøst motiverede angreb i Sri Lanka, New Zealand, Californien og Burkina Faso. Vatikanet minder også FN om, at man ikke kan skyde skylden på religion og tro for disse handlinger. De er derimod afvigelser fra religiøs praksis og må som sådan fordømmes. 88 FN-medlemslande stemte for resolutionen.

Book en Brobygger på din skole eller i dit sogn Perioden for oplæg: 7. oktober til 1. december 2019 Kontakt kampagnemedarbejder Josefine Sochacka-Ebbesen på: jse@caritas.dk eller på 38 18 00 01 LÆS MERE PÅ WWW.CARITAS.DK

3

4

Pastoralrådsmøde

Økonomi, kirkeskat, DUK og Kirkens synlighed Fokuspunkter på PR-møde nummer 100 Tekst og foto: Lisbeth Rütz

PR-MØDE

Biskop Czeslaw kom vidt omkring i sin årlige rapport om bispedømmets tilstand ved Pastoralrådets møde i Middelfart den 22.-23. juni. En kirke i Struer er muligvis på vej. Den katolske Kirke i Danmark har fået et tilbud fra den lokale afdeling af Indre Mission om at købe det gamle missionshus, der ligger meget centralt i byen. En planlagt ny kirke i byens industrikvarter, hvor der var mulighed for at overtage nogle bygninger, blev desværre alligevel ikke til noget på grund af problemer i forhold til Planloven. Beslutninger vedr. kirkerne i Kalundborg, Tønder og Brønshøj er sat på standby, oplyste generalvikaren. Justitia et Pax har fået Nik Bredholt som ny formand efter at Michael Riis har trukket sig. Biskop Czeslaw langede ud efter den nye trossamfundslov. Bag det hele ligger frygten for muslimerne, sagde biskoppen, der også kommenterede socialdemokraternes valgoplæg. Her lægges der op til, at trossamfund som prædiker på andre sprog end dansk skal lægge oversættelser af deres prædikener op på nettet - et forslag, der er i strid med dansk mødetradition. Biskoppen oplyste, at cirka 15 præstestuderende p.t. er tilknyttet Redemptoris Mater kollegiet i Vedbæk. Bispedømmets eneste danskfødte præstekandidat er pt. Daniel Ebert. Uden for bispedømmets regi studerer Andreas Riis hos dominikanerne i Strassburg, mens hans bror Thomas studerer hos Krist Konge Instituttet i Gricigliano. Mødet i Middelfart var pastoralrådsmøde nummer 100. I 1970 oprettede biskop Martensen pastoralrådet ved dekret af 22. juli. Samme år blev det første møde afholdt på Rygaards Skole.

Det gik lidt fremad

Bispedømmet har altid måttet slås med en dårlig økonomi. Det fortalte veteranen Erik Fich, der var med til det allerførste pastoralrådsmøde. At økonomien stadig ikke er i topform, kunne man konstatere, da administrationschef Thomas Jacob Larsen fremlagde bispedømmets årsregnskab. Heraf fremgår, at kun 45 % af bispedømmets udgifter betales af danske katolikker. Fremtiden kommer til at byde på økonomiske udfordringer. Der vil komme færre midler fra tips og lotto og mindre momskompensation. Det er opmuntrende, at kirkeskattebidraget de sidste 3 år er steget med mellem 4,3 –4,7% per år; men det er dog langt fra nok til at dække bispedømmets nuværende udgifter. Målet er fortsat, at antallet af kirkeskattebetalere stiger med 75 %, og at indtægten fra kirkeskat stiger med 50 % frem mod 2022. Hvis ikke dette mål nås, vil der i 2023 ikke være penge nok i kassen til det nuværende aktivitetsniveau, sagde administrationschefen.

Ansgarstiftelsens årsregnskab Hvor kommer pengene fra 2018…? 70.000 ( 0%)

1.251.359 ( 7%)

411.020 ( 2%)

2.146.619 ( 11%)

af de indvendinger, der kommer, når vi taler kirkeskat. Men dagens glade budskab var, at det faktisk er muligt at rykke. Siden kirkeskattekonsulenten blev ansat i november sidste år er der kommet 617 nye kirkeskatteaftaler. P.t. har 7.324 katolikker en 1-års kirkeskatteaftale, og 612 har en 10-års aftale. Mange, som allerede betaler kirkeskat, har også ringet ind for at forhøje deres bidrag. Fremgangen er sket ved hjælp af en bred vifte af nye tiltag. Der har været en telemarketing kampagne af to måneders varighed, tre artikler og tre annoncer i KO og møder ude i menighederne, hvor Susanne har fortalt om sit indsatsområde. Susanne blev i november ansat som bispedømmets kirkeskattekonsulent for en treårig periode. Hun er professionel fundraiser med kirkelig baggrund i Pinsemissionen og har gedigne erfaringer med sig i bagagen som fundraiser i blandt andet Mission Øst. At arbejde med fundraising kræver, at man er kreativ i sin tankegang og er bevidst om, at medlemmernes situation ændrer sig hele tiden. Derfor skal man heller ikke lade sig forskrække af, at der måske i første omgang bliver sagt nej til at give penge. Et nej i dag kan være et ja i morgen eller det kan være et ja til et andet beløb end det, der bliver foreslået. Susanne havde et godt råd til dem, der arbejder med kirkeskat ude i sognene. Vær realistisk før du begynder! Forstå at der kommer nedture. Men der kommer altid en optur igen! Alle mødedeltagerne fik overrakt en kampagneguide, der fortæller om, hvordan man kommer godt i gang med kirkeskattearbejdet. En nyoprettet værktøjskasse, der opdateres løbende, har allerede nu mange forskellige værktøjer, så man hurtigt kan komme i gang. Det er hensigten at udarbejde et idékatalog, som de lokale menigheder så vil kunne bruge i lokale kirkeskattekampagner. Medlem af Pastoralrådet, Paul Jørgensen fra Sankt Annæ Kirke på Amager, fortalte om erfaringer med menigheden på Amager. Den har traditionelt ligget i bund med kirkeskat. Her var der 224 kirkeskattebetalere, da

Kirkeskat, netto Bidrag fra menighederne

Ordinære indtægter + ekstraord. indt.

Tilskud fra indlandet Tilskud fra udlandet

(ekskl. finansielle indt.)

Øvrige tilskud

Administrationshonorar

3.751.113 ( 19%)

Ejendommenes driftsresultat Ekstraordinære indtægter

3.060.117 ( 16%)

2.847.014 ( 15%)

Bispedømmets indtægter i 2018. kampagnen startede i marts. På nuværende tidspunkt er der kommet 81 nye betalere. Det er sket gennem en målrettet kampagne organiseret af en gruppe på 12-14 energiske mennesker, der har siddet parat i våbenhuset med blanketter og PC klar til tilmeldinger. Foreløbig har kampagnen kørt i den danske og den engelsksprogede gruppe, og efter sommerferien tager man fat på polakkerne.

Kirkens synlighed i samfundet

Hvordan bliver vi som katolsk kirke mere synlige? Dette emne arbejdede Pastoralrådet videre med i Middelfart efter at det var blevet introduceret til mødet i november. Der er behov for, at vi som kirke får mere gennemslagskraft, både konkret ved lokale arrangementer og i den offentlige debat. I fem grupper arbejdede deltagerne videre med emnet. Den lokale katolske menighed kan gøre sig mere synlig ved arrangementer som fællesspisning og loppemarked. Menigheden kan også synliggøre sig gennem at lave en facebookgruppe eller gennem opslag her. Det har for eksempel menighederne i Thisted og på LollandFalster gjort. Menigheden kan også profilere Den katolske Kirke lokalt med foredrag om katolsk musik og kunst. Eller den kan lave informationsaftener, hvor den præsenterer den lokale katolske kirke, forklarer de mange genstande i kirken og fortæller om kernen i katolsk tro. Processioner ved særlige lejligheder er også en mulighed for at gøre Kirken synlig på en positiv måde. Asbjørn Nordam fortalte om, hvordan man i

Der kommer altid en optur igen

Vi har prøvet, og det virker ikke. Alle der kommer til messen betaler allerede. Vi kan alligevel ikke få fat i dem der ikke kommer, og folk bliver bare sure, hvis vi spørger om penge igen. Det er ifølge Susanne Debora Madsen, bispedømmets kirkeskattekonsulent, nogle

5.800.225 (30%)

Viborg har en fast tradition med procession gennem gaderne til Kristi Legems- og Blods Fest. Flere steder i Danmark er der tradition for, at vores kirke holder åbent hus ved den lokale kulturnat. Et særlig vigtigt område for os som katolsk kirke er at få kontakt til de mange udenlandske katolikker, der kommer hertil. Beatrice Musomandera fortalte om sine erfaringer med integrationsarbejde for omkring 60 flygtninge i Kalundborgområdet. Caritas har en pulje, hvor man kan søge om tilskud til lokalt socialt arbejde. Lokale arbejdspladser, hvor man ved der arbejder mange udlændinge, bør opsøges med brochurer om nærmeste katolske kirke.

DUK

DUKs formand Christopher Bonde og Lea Noval orienterede søndag formiddag om DUKs situation. Paul Jørgensen udtrykte bekymring over, at tilmeldingerne til sommerlejrene på Øm var gået tilbage. Det afspejler dog ifølge Lea Noval ikke på nogen måde, at DUK skulle være i knibe. Det er pt i lokalforeningerne, der er mest aktivitet og medlemstallet er i år kommet op på omkring 2.200. Der er lige kommet en lokalforening på Bornholm. Størstedelen af DUKs aktiviteter finansieres ved tilskud fra DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd) på godt 2 millioner kroner. De nye medlemmer er skaffet dels gennem ringerunder, dels ved mund til mund metoden. Siden 2016 har DUK arbejdet med en visionsproces om hvordan, man arbejder med tro på en relevant måde. DUK arrangerer både regionale og nationale lejre og er med i Verdensungdomsdagene. Til næste år arrangerer DUK pilgrimstur til Det hellige Land. Mødet i Middelfart kom godt rundt i de udfordringer, bispedømmet har her og nu. Desværre var fremmødet ikke imponerende. 15 af navnene på deltagerlisten havde meldt afbud, og 5 havde ikke svaret på mødeindkaldelsen. Et detaljeret mødereferat vil, efter godkendelse fra biskoppen og PR-formand blive lagt ud på www.katolsk.dk

Kirkeskat

Christopher Nybro Bonde og Lea Noval, formand og næstformand for DUK præsenterer DUKs arbejde.

Gå flere kirker sammen i dit område og book kirkeskattekonsulenten til en inspirationsaften om, hvordan man kommer i gang. Susanne Debora Madsen kan kontaktes på 33 55 60 56 / 50 48 14 46 eller på mail: sdm@katolsk.dk

Tag og læs

Fra katolsk kirkebygger til kultarkitekt i Paris Dan Tschernia fortæller om den glemte arkitekt von Spreckelsen. Tekst: Lisbeth Rütz ARKITEKTUR Som dansker er man

stolt, når man sidder i metro 1 på vej ud til la Défense og ser la grande Arche i vinduet. Det store monument er bygget op over Spreckelsens yndlingsform kuben. Kubens mål på 100 gange 100 gange 100 meter svarer til det dobbelte af den store triumfbue, der igen måler det dobbelte af den lille triumfbue ved Tuileriehaven. Den afslutter l´Axe historique (den historiske akse), der går fra Louvre gennem den lille og den store triumfbue for at slutte i forretnings- og kontorkvarteret la Défense ved von Spreckelsens nye triumfbue. Det siges, at monumentets arkitektur er inspireret af Viborg Katedralskole, der stolt nævner Spreckelsen på hjemmesiden som tidligere elev. Men hvem var egentlig denne Spreckelsen? Dan Tschernia prøver på at besvare spørgsmålet i en bog, der både handler om Spreckelsens liv og de få bygningsværker, han efterlod til os. Dan Tschernia må siges at være den rette mand til at skrive bogen, for han lavede flere interviews med Spreckelsen og producerede også en stor udsendelse om ham i forbindelse med indvielsen af la grande Arche (1989). ”Spreck” hedder bogen, for sådan blev Spreckelsen kaldt af sine kolleger og studerende på Kunstakademiets Arkitektskole i København, hvor han var professor. Johan Otto von Spreckelsen voksede op i Morvilles Gård i Viborg, hvor han i dag mindes med en plade på huset som arkitekten af den nye triumfbue i Paris. Moderen var en dybt religiøs kvinde, der stammede fra Budapest og kom til Danmark som wienerbarn. I familiens havestue blev der indrettet kapel, hvor der regelmæssigt

blev læst messe af præster fra Randers. Her voksede Spreckelsen op med sin søster i et gennemkultiveret og musikalsk hjem. Spreckelsens voksede op som katolik og hans to første opgaver var to markante katolske kirkebyggerier. Biskop Suhr gav Spreckelsen opgaven at bygge en ny katolsk kirke i Hvidovre. Den skibslignende Sankt Nikolaj Kirke minder om Le Corbusiers kapel i Ronchamp og blev berømmet af kollegaen Wohlert for en håndværksmæssig høj kvalitet i udførelsen. Der var god kemi mellem sognepræst van der Stok og Spreckelsen. Eneste nulevende håndværker der var med i byggeriet fortæller, at ”van der Stok var god til at stille kvalitetskrav til Spreckelsen og påskønnede hans flair for kvalitet og detaljer”. Pastor Heinrich Doods, der var præst i Esbjerg, samlede i sit hjemland Tyskland penge ind til en anden Sankt Nikolaj Kirke. Også den blev en arkitektonisk perle denne gang bygget i gasbeton for et meget skrabet budget, hvor de økonomiske rammer også var med til at bestemme bygningens æstetik. I bladet Arkitekten beskriver anmelderen i 1970 byggeriet som en kirke ”med en beskeden og nøgtern fremtræden, der taler inderligt og fortroligt”. Interessant er det også at læse om Spreckelsens egne overvejelser om hvad kirkerummet skal udtrykke. Her er han enig med Inger og Johannes Exner, der har bygget mange moderne kirker. Spreckelsen og Exner-

Når muslimer møder Jesus Ny bog fortæller om muslimske konvertitters historie. Tekst: Keld Dahlwad

ANMELDELSE Indre Missions forlag

Lohse har udgivet bogen ’Muslimer møder Jesus. Fortællinger om flugt og ny tro’. Bogen er en række fortællinger af dels muslimer, som har mødt Jesus Kristus og kristendommen, dels af de mange kristne, der på den ene eller anden måde har været tæt på deres nye trosfæller. Bogen indeholder en række både spændende og bevægende fortællinger om nogle mennesker (muslimer), som er blevet kristne på ’den hårde måde’. Mange af dem har mødt modstand ikke blot fra egne rækker, ofte deres familie, men også fra de danske myndigheder, som har stillet spørgsmål ved deres motiver for at konvertere til den kristne tro. Personligt havde jeg svært ved at slippe bogen, da jeg først var kommet i gang med læsningen, for hvilke oplevelser ville møde mig ved den næste fortællers møde med troen og dennes nye land. ’Muslimer møder Jesus’ er redigeret og sammenfattet af Jørgen Hedager Nielsen, som i bogens indledning beskriver hvad der venter læseren. Han skriver: ”Et par tusinder

muslimer er de seneste år konverteret til kristendommen i Danmark. Denne bog er en mosaik af fortællinger om deres flugt fra hjemlandet til Danmark og om deres vej fra Islam til en kristen menighed. De kommer alle fra Iran eller Afghanistan, og de har derfor farsi som modersmål […] Det har været et privilegium at interviewe dem. De har fortalt om deres fortid, om årsagen til, at de forlod deres fædreland og om deres vej til tro på Jesus. Det er mit håb, at bogen vil blive til opmuntring, til eftertanke og til forbøn hos læseren”. Grunden til, at så mange fra de to lande Iran og Afghanistan konverterer til kristendommen, skyldes, at der allerede findes et stort kristent mindretal i de pågældende lande.

Fra kulturmuslim til kristen

Blandt de mange bevægende beretninger vil jeg især fremhæve én, som gjorde indtryk på mig: En ung iraner ved navn Houman har siddet otte år i udrejsecenteret Kærshovedgård (centret fik ved sin oprettelse i 2016 følgende ord med på vejen

5

parret foretrækker den model, hvor præsten samles med menigheden omkring alter, døbefont og prædikestol i modsætning til en mere traditionel to-polet opstilling, hvor præsten og menigheden sammen vender mod et fjernt tilbedelsespunkt. Efter de to katolske kirker fulgte to kirkebyggerier for Folkekirken – Vangede Kirke (1974) og Stavnsholt Kirke (1982). Bogen viser gennem Spreckelsens tegninger, hvordan den kubiske form går igen i alle de fire kirker, Spreckelsen nåede at bygge, og også kan genkendes fra den nye triumfbue i Paris. På et af bogens mange fine fotos af Heine Pedersen ser man, hvordan den kvadratiske form i loftet i Vangede kirke går igen i loftet af kuben i La Défense. En stor del af bogen er helliget Spreckelsens hovedværk i Paris. Spreckelsen vandt i 1983 førstepræmien blandt 424 forslag i en konkurrence om et stort monument i den nye bydel la Défense. Dengang vidste ingen i Frankrig, hvem

Spreckelsen var, heller ikke Dan Tschernia, der på det tidspunkt var kultur- og presseråd ved den danske ambassade i Paris. Desværre nåede Spreckelsen ikke at se sit hovedværk færdigt, for han døde af kræft i 1987 kun 57 år gammel. Hans sidste år var præget af bitter strid med de franske bygherrer, og han trak sig ud af byggeriet, for han var kompromisløs i sine krav til materialer og håndværk. Striden minder ikke så lidt om Henning Larsens kamp med Mærsk om operabyggeriet i København eller Utzons med de australske myndigheder om operabyggeriet i Sydney. Ti gange nåede præsident Mitterand og Spreckelsen at møde hinanden, før Spreckelsen forlod byggeprojektet i uenighed med de franske bygherrer. Bogen handler også om det helt usædvanlige venskab, der opstod mellem de to mænd og nuancerer billedet af Mitterand, en køligt distanceret person, der som politiker kunne være et ganske brutalt magtmenneske. Tschernia er 100 % loyal over for Spreckelsen i sit portræt og retter i afsnittet ”Smagløs polemik” et angreb mod rådgivende ingeniør Erik Reitzel, der efter Spreckelsens død i breve til Mitterand profilerede sig selv som ingenieur de conception – ophavsmand – til idéen om bygningsværket og dermed forsøgte at tage æren for monumentet. Der ligger et meget grundigt researcharbejde bag bogen. Tschernia har været i mange arkiver og har interviewet en række mennesker, der har kendt Spreckelsen. Bogen anbefales, for den fortæller om et stykke vigtigt dansk, katolsk kirkehistorie, og den er spændende læsning for alle arkitekturvenner. Dan Tschernia: Spreck. En biografi om arkitekten J.O. von Spreckelsen. 218 sider. Pris: 299,95 kr. udkom den 7. juni. Bogen kan lånes direkte på Sankt Andreas Bibliotek (se åbningstider på www. sanktandreasbibliotek.dk) eller gennem dit lokale folkebibliotek.

af integrationsminister Inger Støjberg: ” Jeg mener vi skal have det skrappest mulige regime overhovedet” (altså at mennesker her skulle behandles som om de sad i fængsel)). Den 30-årige Houman er født som tredje søn i en middelklassefamilie af kulturmuslimer, dvs. at de ikke praktiserede deres tro endsige overholdt de muslimske spiseregler. Faderen var arkitekt, og det var meningen at Houman skulle gå i faderens fodspor. Houman blev da også indskrevet på arkitektstudiet, men blev smidt ud efter to år på grund af en familiebegivenhed, som fandt sted, før han blev født – den er

beskrevet i bogen. I Iran kan man – modsat mange andre muslimske lande – godt leve som kulturmuslim; men ens frihed er begrænset. Fx må kvinder ikke gå på gaden uden at have tildækket arme, hoved og ben, og mænd er tvunget til at gå i moskeen på visse helligdage. Houman var 22 år da han flygtede. Da han endnu ikke havde aftjent sin værnepligt, havde han imidlertid ikke hverken ret til at eje et pas eller en checkkonto i et pengeinstitut. Efter en begivenhedsrig flugt kommer han til Danmark, hvor han imidlertid nægtes opholdstilladelse, men sendes – som en af mange – til udrejsecentret Kærshovedgård. Når Houmans historie gør indtryk på mig, skyldes det hans ukuelige optimisme og måde at tackle alle de negative begivenheder på, netop affødt af hans møde med Jesus og den kristne tro. Men også hans måde at håndtere de problemer, han møder blandt sine landsmænd og andre muslimer på udrejsecenteret. Houmans historie er blot en af mange skæbner i bogen ’Muslimer møder Jesus’, som jeg varmt kan anbefale. Muslimer møder Jesus. Fortællinger om flugt og tro, af Jørgen Hedager Nielsen, Forlagsgruppen Lohse 2019. 224 sider, pris 199,95.

6

Bibelmeditation

De to følgende sider er del to og tre fra et oplæg til en påskeretræte ved Sankt Mariæ Kirke i Aalborg i år. Del et blev bragt i nummer 8. Teksterne opfordrer os til at være bevidste om og vise ansvarlighed over for de valg, vi træffer i livet.

Tre ting, som følger os til døden

Skt. Vincenzo Pallotti var overbevist om, at der er tre ting, som man aldrig kan slippe for før døden: synd, nåde – miskundhed og omvendelse. Tekst: Stanislaw Stawicki S.A.C.

SYND ”Den der indrømmer skyld, er uden skyld”, siger et ordsprog. Jo mere du fornægter din synd, desto mere bliver du draget ind i den. Ligesom i en sump. Måske lyder det mærkeligt, men synden er ikke et problem for Kirken og Gud. Problemet ligger i, når vi ikke ønsker eller ikke kan indrømme synden. Skt. Gregor d. 1, paven, der levede i det sjette århundrede, skrev en meget modig sætning: ”Før Jesus kom, var synd et fængsel. Efter Jesus blev synden en vej. ” Det er meget modigt og samtidig trøstende for os syndere: ”Synd er vejen til Jesus”! Ja, det er muligt, selvom det er paradoksalt. Hvis jeg kommer til Jesus med mine synder, forsvinder de, når jeg møder ham. Kender du et bedre evangelium? Alt, jeg er bange for, kan forsvinde foran mine øjne, når jeg møder Jesus. For Jesus er vor undskyldning og ikke en anklage. Desuden er han ikke bange for vores synder. Intet kan overraske eller forbavse ham. Vi kan komme til Jesus i alle situationer. Guds nåde eller Guds barmhjertighed

Nåden vil aldrig svigte. For vi er i hænderne på en barmhjertig Gud og ikke en grusom tyran, som i Jaco Van Dormaels film ”Dieu existe, il habite à Bruxelles” / ”Gud eksisterer og bor i Bruxelles” – hvor Gud tyranniserer mennesker og venter på deres fejl. Gud fra filmen er en terrorist, der opfinder stadig mere absurde love for at få glæde af det – et billede af Gud, der desværre også findes i dag i mange medier, kunst og kultur. Derfor introducerede Johannes Paul II i Den katolske Kirkes liturgiske kalender den Guddommelige Barmhjertigheds dag og helgenkårede Skt. Faustyna Kowalska. Pave Frans annoncerede jubilæumsåret for barmhjertighed (2015-2016). Begge paver ønskede, at vi opdagede, at Gud elsker os og ønsker, at vi alle skal blive frelst. Det er ikke vores gode gerninger, det er ikke vores familie, professionelle og personlige liv, der er vinder af Guds kærlighed. Din indsats vil ikke få Gud til at elske dig mere, fordi han elsker dig allerede. Du kan ikke gøre noget for at få Gud til at elske dig

Italiensk præst og mystiker

Den hellige Vincenzo Pallotti (1795-1850), karismatisk præst og mystiker. Præsteviet i 1818 og tog samme år doktorgrader i filosofi og teologi. Udnævnt til medlem af Akademiet ved universitetet og underviste i ti år som assisterende professor i teologi på Sapienza-universitet; forlod herefter embedet for at vie sig til pastoralt arbejde i Rom. Åndelig vejleder ved det romerske uni-

mindre, fordi han ikke kan eksistere uden at elske. Med andre ord: de gode gerninger kan ikke ”vinde” Guds kærlighed, men de gode gerninger skal møde og besvare Guds ubetingede og forudgående kærlighed.

Omvendelse

Pallotti siger mere specifikt en ”omvendelsesvej”, fordi omvendelsen ikke bare er en enkelt handling, men en ”livsstil”. Skt. Paulus udtrykte det smukt i brevet til Filipperne: ”Brødre, jeg mener ikke om mig selv, at jeg allerede har grebet det. Men dette ene gør jeg: Jeg glemmer, hvad der ligger bagude, og strækker mig frem mod det, der ligger forude; jeg jager mod målet” (3: 12-14).. Fordi omvendelsen er en livsstil! Det er uafbrudt at være på vej! Jesus prædikede selv om omvendelse. (Lk 13, 1-9) På den tid kom nogle og fortalte ham om de galilæere, hvis blod Pilatus havde blandet med blodet fra deres offerdyr. Og han sagde til dem: »Mener I, at de var større syndere end alle andre galilæere, siden det

gik dem sådan? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de. Eller de atten, som tårnet i Siloa styrtede ned over og dræbte – mener I, at de var mere skyldige end alle andre i Jerusalem? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de.« Så fortalte han denne lignelse: »En mand havde et figentræ, som var plantet i hans vingård, og han kom og ledte efter frugt på det, men fandt ingen. Han sagde da til gartneren: I tre år er jeg nu kommet og har ledt efter frugt på dette figentræ uden at finde nogen. Hug det om! Hvorfor skal det stå og tage plads op til ingen nytte? Men han svarede: Herre, lad det stå et år til, så skal jeg få gravet omkring det og givet det gødning. Måske bærer det så frugt næste år. Hvis ikke, kan du hugge det om.” Det er virkelig hårde ord, næsten nådesløse. Ifølge Jesus er omvendelse et spørgsmål om liv og død. Vil Gud have vores fortabelse? Nej, Gud ønsker vores frelse, vores lykke. ”Gud ønsker, at alle mennesker skal blive frelst og komme til at kende sandheden,” skrev skt. Paulus [1 Tim 2, 4]. Han vil have os til at omvende os. Samtidig med at han respekterer vores frihed, gør han alt for at vores vej - selv den mest snoede og ujævne – kan føre os til himlen. Derfor er Gud som en tålmodig gartner: ”han graver omkring os” og han ”giver gødning” og venter på, at vi bærer frugt. Prædikenen slutter med en lignelse

”

De gode gerninger kan ikke ’vinde’ Guds kærlighed, men de gode gerninger skal møde og besvare Guds ubetingede og forudgående kærlighed

om Guds tålmodighed. Gud i hans barmhjertighed giver os til stadighed nye chancer: ”han graver og gøder.”. Måske nogle sygdomme eller andre former for lidelse, vi snubler over, eller som falder ned over hovedet på nogen, som står os nær- som et lyn fra himlen. Alt dette er situationer, som kan være en hurtig indføring i tro, håb og kærlighed. Men lignelsen slutter jo med ordene:” du kan hugge træet om”. Kan Guds tålmodighed være opbrugt? Det er ikke meningen! Vores liv har en specifik ramme, geografisk og tidsmæssigt. Vi skal passe ind i den, så vi kan skrive vores respektive livshistorier. Vi har ikke et uendeligt antal nye muligheder til rådighed. Derfor er alle nye muligheder - så længe vi har tid - opråb til at bruge dem. Det ultimative resultat af vores liv er aldrig afgjort på forhånd. Jo, der er en risiko for, at Gud i sidste ende vil se et figentræ uden frugt! Derfor bør denne risiko føre os til at tage livet alvorligt. Det er, hvad en retræte blandt andet kan bruges til. Pointen er, at vi skal lade Gud ”gøde” og ”dyrke” vores sjæle, mens der stadig er tid! ”Barmhjertighed er Guds navn” er en samtale med pave Frans hvor han gerne vil have os til at indse, at Gud i hans barmhjertighed står langt foran over menneskelige gerninger. Stop med at tænke på, at du altid skal fortjene Guds kærlighed! Lad Gud komme i forkøbet! Gud - som i lignelsen om den fortabte søn - ikke venter passivt på sin søn, men kommer ud for at møde ham, han er på udkig efter ham, foran ham med sin kærlighed, selv før manden begynder at undskylde. I den samme bog, fortæller pave Frans om sin beslutning om at slutte sig til jesuitterne: ”Når jeg kigger tilbage på den dag 21. september 1953, da Gud kom for at møde mig, og jeg var fyldt med forbløffelse, har jeg altid sagt, at Gud kommer os i forkøbet. Jeg tror, ​​at det samme kan siges om Guds barmhjertighed, som helbreder vores sår og kommer os i forkøbet med det. Gud venter på, at vi åbner for et lille hul, så han kan arbejde i os med sin tilgivelse. Derfor siger jeg ofte, at rummet til et møde med Jesu nåde, er min synd. Vi står foran Gud, der kender vore synder, vores forræderi, vores benægtelse, vores elendighed. Og han er her, han venter på os, han vil omfavne os. ” Oversættelse fra polsk: Cæsar Szwebs.

Foto: Stockphoto. versitet i 1827, og tjente også som skriftefar for flere nationale kollegier i Rom, senere som rektor ved kirken Santo Spirito dei Neapolitani i Rom. Vincenzo var dybt bekymret over Kirkens rigide klerikale strukturer, særlig splittelsen og rivaliseringen mellem verdenspræster og ordenspræster, og passiviteten blandt lægfolket. Han begyndte at organisere arbejdet for omvendelse og social retfærdighed sammen med en gruppe

præster og lægfolk. I 1834 grundlagde han det katolske apostolats selskab ’til fordybelse, udbredelse og forsvar for fromheden og den katolske tro’, og i 1835 selskabets præstefællesskab pallottinere (Societas Apostolatus Catholici, SAC) – et fællesskab med tidsbegrænsede eller varige løfter om fælles liv efter de evangeliske råd. Målet var at yde sjælesorg og mission i nært samarbejde med lægfolk, både kvinder og mænd.

Pallottis selskab blev godkendt af den hellige pave Pius X (1903-14). I 1950 anerkendte 2. Vatikankoncil Pallottis idéer til fornyelse af det almindelige apostolske arbejde og den 20. januar 1963 blev Pallotti kanoniseret af pave Johannes XXIII. I dag findes der SAC-fællesskaber i de fleste dele af verden.

Bibelmeditation

Tre måder at valfarte til Gud på ”Længsel”, ”søgen” og ”enkelthed” er ledende ord for en kristen pilgrimsrejse. Tekst: Stanislaw Stawicki S.A.C.

MEDITATION Når man åbner hjertet for en længsel, får man mulighed for at fortsætte ad den vej. Når hjertet kun følger sine umiddelbare behov, opbygger man på den måde vægge og havner i et fængsel og i stagnation. Nogle behov vil fængsle os. Andre vil svække os. Men tørsten efter noget større kan give os styrke og energi til at genoplive vores pilgrimsrejse, fordi længslen er tæt forbundet med vores evne til at elske: os selv, andre mennesker og Gud. Og det drejer sig ikke kun om at følge sine følelser eller tilfredsstille sine behov, men om et ægte forhold til Gud, andre mennesker og en selv. Faktisk er vi skabninger, der længes! Vi har ikke kun behov. Vi vil gerne hæve os over dem. ”Agrafa” er ordsprog tilskrevet Jesus, der ikke er registreret i evangelierne. Det er altså Jesu ord, der har overlevet i den mundtlige tradition og er citeret andetsteds, f.eks. Apostlenes gerninger eller skt. Paulus’ breve. Apostlen Johannes gengiver følgende Jesusord: ”Den, der tørster, skal komme, og den, der vil, skal få livets vand for intet. ”(Åb 22,17). Jesus kender vores ønsker, vores længsler, fordi han kender vores menneskelige tilstand og ved, at vi er ufuldstændige, at vi er på vej. Kan vi stadigvæk genkende vores længsel? Giver vi os tid til at definere den? Forveksler vi ikke at tørste med at opfylde et behov? Disse spørgsmål er vigtige, fordi afgudsdyrkelsen ikke sluttede med hedenskaben. I dag har idolerne taget nye navne: sex, magtbegær, penge. Den store udfordring for den moderne kristne er at erstatte disse afguder med Gud. Vi skal længes efter Gud. Vi er nødt til at gå dybt ind i os selv og finde et uendeligt savn efter Gud. Derfor siger Herren Jesus: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.” (Mat 11.28) Skt. Vincenzo Pallotti forsøgte først og fremmest at gå i takt med, hvad Gud ønskede fra ham. Hvad er Guds længsel i forhold til et menneske? Gud ønsker, at ”alle mennesker skal blive frelst og komme til at kende sandheden” [1 Tim 2, 4]. Skt. Vincenzo Pallotti spørger, hvad det betyder at savne noget, hvad forskellen er mellem en længsel og et behov. Behovet har altid en begyndelse og ende. En længsel er et begær, der overskrider os. Det er en mangel, der aldrig bliver helt opfyldt. Derfor beder Skt. Vincenzo Pallotti i sit åndelige testamente: ”Gud, lad mig altid være i en tilstand, hvor jeg er en lidende pilgrim, som hele tiden længes efter at komme til målet.” Når vi opgiver vores længsel, begynder vi at dø. Når vi ikke kan finde indhold i samtaler, arbejde, nye projekter og bøn, når vores nysgerrighed forsvinder - begynder vi at dø! Måske skal vi, som Skt. Vincenzo

Pallotti, genopdage, at en uendelig tørst er en længsel efter evigheden, hvor vi dermed bliver mere åbne for søgen efter Gud.

Søgen

At søge er frem for alt ”at fortsætte på vejen”, at bevæge sig i en bestemt retning hen imod et mål. Vi må ikke sige, at alt er bag os og intet nyt kommer i vores liv, at vi kender alt og ved alt. De små, men så inspirerende ord, ”Jeg ved det ikke” skulle gerne danne rytmen til vores skridttagen på en pilgrimsrejse.

At søge er også en vej ind i dybderne

At leve med Gud er en rejse ind i dig selv. Et virkeligt møde med Gud fører os uundgåeligt til at se os selv i spejlet. Det er derfor, Skt. Vincenzo Pallotti var overbevist om, at vores virkelige livsrejse er en rejse ind i os selv. ”Led efter Gud, og du vil finde ham”, skrev Pallotti til broder Benedict, kamaldulenser fra Frascati. ”Kig efter ham i alt, og du vil finde ham overalt. Søg efter

”

ham hele tiden, og du vil altid finde ham ”(OCL II, 126). ”Søg efter Gud overalt, fordi Gud ikke er låst inde i Kirken, i nadveren, men han er til stede i hele vores virkelighed. Dette betyder ikke, at alt er Gud, men at Gud kan findes i alt. Men pas på! Det kommer ikke af sig selv. Du skal søge efter ham!” Dette er grundlaget for Pallottis spiritualitet! Skt. Vincenzo Pallotti var overbevist om, at ”Gud tillader sig at blive fundet selv for dem, der ikke søger ham” (OOCC VI, 122). Den velkendte italienske forfatter til den verdensberømte roman ”Rosens navn”, Umberto Eco (1932-2016), sagde et par måneder før sin død: ”Non credo più in Dio, ma forse Dio crede ancora in me” - ”jeg tror ikke længere på Gud, ​​men Gud tror måske stadig på mig. ”Denne erklæring er blevet kaldt for en ”tvivlende ateisme”, da den får os til at forstå, at Gud også ønsker at søge, selv efter dem, der ikke søger ham. Skt. Augustin formulerede en smuk sætning, som kan være kulminationen på denne type pilgrimsfærd: ”Du har skabt os, Herre, for dig selv, og menneskets hjerte er rastløst, indtil det hviler i dig.” Og han fortsatte: ”Jeg begyndte at elske dig så sent! I dybden af ​​min sjæl var du, og jeg vandrede i ørkenen. Du var hos mig, og jeg var ikke med dig. Jeg har kigget efter dig på afstand, og ikke i mig selv, og jeg kunne ikke se Gud i mit hjerte. ”

Når vi opgiver vores længsel, begynder vi at dø

7

Enkelhed

Skt. Vincenzo Pallotti længtes efter enkelheden. I hans noter er der en smuk tekst, som jeg kaldte ”Hyldest til enkelheden” (OOCC XI, 324-326), hvori han beder Gud om enkelhedens nådegave til alle og beskriver, at man kan møde Ham til enhver tid i på ethvert sted. Påskens fastetid handler måske netop om det. At vi ikke skal komplicere ting, men at vi skal forenkle, tale og leve uden krumninger. Ordet ”simpel” kommer fra det latinske ”simplicitas”, dvs. ”sine plex”, dvs. uden bøjninger. Desværre har mennesket en ekstraordinær evne til at komplicere sit liv. Vi ønsker at leve med Gud, og samtidig mangler vi tålmodighed til at vente på Gud. Vi deltager i ekstra forelæsninger, retræter, sessioner, bønnegrupper og så videre. Og det handler om et dybt og simpelt åndedræt i hverdagen, vores kald og Guds valg i hverdagen. Vores liv med Gud sker ikke uden for vores hverdag og fysik. Gudstro og nærvær er nemlig dér. I denne forstand giver enkeltheden en chance for harmoni på vores pilgrimsrejse: øjet søger at se, øret forsøger at høre, lugtesansen forsøger at lugte, smagssansen prøver at smage, hånden vil røre og arbejde, og benene gå. Disse ting er meget enkle, og alligevel ved vi godt, at vi i disse, de simpleste niveauer mangler balance. Det er derfor en simpel praksis at leve i Guds nærhed, som Skt. Paulus opsummerer så smukt: ”Hvad enten I derfor spiser eller drikker, eller hvad I end gør, skal I gøre alt til Guds ære” (1 Kor 10,31). Oversættelse fra polsk: Cæsar Szwebs.

”Men tørsten efter noget større kan give os styrke og energi til at genoplive vores pilgrimsrejse, fordi længslen er tæt forbundet med vores evne til at elske”. Foto: Jens Johnsson, pfarrbriefservice.de.

8

Kirkeliv

Vi har glædet os til Himmelske Dage på Heden Indtryk fra mangfoldigheden i økumenien. Tekst: Sr. Hildegard Doods og Pia Kelly

KIRKEDAGE Det var vores første besøg i Herning, og vi er meget imponerede over byens velegnethed og over, hvad den formåede. Under temaet ”Gå med”, hentet fra 2. Mosebog 33,14, var vi to katolikker og to baptister, der gik med! Vi har deltaget mange år sammen. Gruppen er en fleksibel størrelse, også veninder fra Folkekirken har tidligere været repræsenteret i vores gruppe. Men sammensætningen er ikke så væsentlig. Det vigtige er at være sammen og have fælles oplevelser. Og det lykkedes os fint, også i år! Vi boede Airbnb udenfor Herning. Andre år har vi boet på vandrehjem eller hos familiemedlemmer, som bekvemt blev ’støvet op’ til lejligheden og gæstfrit åbnede deres hjem. Den gamle titel ’Kirkedage’ hænger lidt ved, for inspirationen er hentet fra Tyskland, hvor ’Kirchentage’ er virkelig store! I Danmark afholdes Himmelske Dage hvert tredje år, og den nye værtsby bliver højtideligt bekendtgjort, inden denne udgave af de Himmelske Dage slutter. Når man i disse dage i alle medier har kunnet følge hvor stor opmærksomhed, der er på Folkemødet på Bornholm, må man undre sig over, at Kirkedagene får så lille omtale, mens de finder sted. På sidstnævnte finder afgjort samtaler og foredrag sted, som er mindst lige så interessante som dem på Folkemødet, og dertil også store musikalske oplevelser og bevægende gudstjenester. Kristeligt Dagblad har dækket Kirkedagene godt, Katolsk Orientering har også gjort sit, både før og efter arrangementet. Vi kunne have ønsket, at Himmelske Dage havde været annonceret ved meddelelserne efter messerne i vore sogne. Vi har i hvert fald ikke hørt dem nævnt! Nu til selve arrangementet

Åbningsgudstjenesten foregik i silende regn. Aldrig havde vi set så mange paraplyer! Det kunne kun blive bedre, tænkte vi! På biblioteket i gågaden var der et utal af tilbud. Vi besøgte stedet flere gange og hørte blandt andet Mitri Raheb, som er præst i den lutherske julekirke i Jesu fødeby Betlehem på Vestbredden. Hans rolige facon og hvad han fortalte os fra sin hverdag, bevægede os meget. Han stod også for en forbønsgudstjeneste sammen med den lokale kvindelige præst i Herning Kirke. ’Mulighedernes Marked’ var en stor samling små telte. Her holdt blandt andet Tro og Lys til. Det var dejligt at se så mange frivillige yde et stort arbejde og udbrede kendskabet til trosliv for handicappede. Også

”

Det var virkelig et overflødighedshorn af oplevelser og inspiration, også til vores egen kirke

diakon Kaare Nielsens katolske Mobilkirke var at finde på markedet. Mobilkirkepladsen var stedet, hvor radioværten Anders Laugesen holdt til. Fra ’Peterskirkepladsen’ førte Anders samtaler med blandt andre kardinal Anders Arborelius fra Sverige, broder Aloïse fra Taizé og søster Lioba fra benediktinerinderne på Frederiksberg. Også mange andre blev interviewet, men vi nåede kun at høre disse tre. Vi skulle videre! Vi havde planlagt at deltage i en væsentlig debat om køn, ligestilling og kristendom. Et panel, hvor blandt andre vores biskop var at finde sammen med repræsentanter fra forskellige kirkesamfund. Det blev meget inspirerende og givende og kom til at handle om noget ganske andet end det, vi havde forventet. Således bliver man flyttet, når man tager på Himmelske Dage! Biskop Czeslaw måtte diskret forlade panelet lidt før tid for at deltage i festgudstjeneste i Herning Kirke med blandt andre Dronning Margrethe. Det fandt vi sidenhen ud af!

Fra det intellektuelle til det bevægende

I ikke alle lande må eller kan du lovligt fejre gudstjeneste. Det fik vi at mærke, da vi gik ned i byens underjordiske parkeringshus for at finde ’Undergrundsgudstjenesten’, som havde fokus på de forfulgte kristne i verden. Fyrfadslys i syltetøjsglas og fjern salmesang ledte os ned i dybet! Der var en mængde mennesker forsamlet og en helt speciel stemning, som er svær at beskrive. Harpespil, sang og nadver, hvor alle blev bespist fra ét stort brød. Store musikoplevelser var der masser af. Her må nævnes ’Livsmessen’, som var en uropførelse med tekster af salmedigter og forfatter Iben Krogsdal. Teksterne er bygget op om menneskelivets gang fra morgen til aften – og fra fødsel til død. Livmessen genopføres i Nyborg Kirke den 15. oktober kl. 15.30 og i Jakobskirken i Roskilde den 27. oktober kl. 14. Et besøg værd! Den største musikalske oplevelse, vi havde, var i en propfyldt Herning Kirke at høre Bach, to kantater og en motet, som gik helt til hjertet. Det skulle opleves og kan ikke beskrives. Der foregik så meget, også samtidigt, at det var umuligt at følge med i det hele. Som på alle andre festivaler og store møder skulle man vælge hvad man ville. Hvad vil vi i dag? Nogle gange ville vi det samme og fulgtes ad, andre gange splittede vi os op og lod os hver især lokke af kirkedagsprogrammets storslåede rækker af tilbud. Så var det ekstra spændende at mødes i vores logi om aftenen! Nys hjemkommet var det en helt speciel oplevelse at sidde med programmet og læse, hvor meget man ikke nåede at besøge. Det var virkelig et overflødighedshorn af oplevelser og inspiration, også til vores egen kirke. Vi mødte spændende salmedigtere, hørte nyfortolkninger af gamle salmer m.m. Vi fik drukket mange små kopper kaffe rundt omkring, for hele Herning by var ’på’ i Kristi Himmelfartsdagene – i telte med spæn-

Biskop Czeslaw og generalvikar Niels i samtale med en kollega fra Folkekirken, mens de og andre gejstlige venter på at hilse på Dronning Margrethe, der om lørdagen besøgte Herning for at markere tre begivenheder; de Himmelske Dage og for at markere, at De danske Sømandskirker fylder 100 år, og Herning Kirke fylder 110 år. Foto: Ole Sørensen. dende foredrag eller i nødhjælpsbutikkerne, hvor priserne var sat ekstra ned. Et sandt eldorado!

Søndag var afslutningsdag

Også denne morgen nåede vi bibelrefleksionen. Hver morgen var der mulighed for at deltage i dette. Det fandt sted mindst 8–10 forskellige steder i byen på samme tid. Samme bibeltekst dannede udgangspunkt for refleksion og var formidlet af enten en teolog eller en lægperson (skuespillere, musikere, forfattere). Det var en god start på dagen! Afslutningsgudstjenesten fandt sted i Skulpturparken i Birk. Vejret var fint og folk sad på tæpper og picnicstole, og via storskærm kunne vi deltage i både bøn og fællessang. Vi lyttede til en indholdsrig prædiken, og derefter blev stafetten givet videre til Roskilde stift i form af et kors, en bibel og plante. Da mange trossamfund er repræsenteret i Kirkedagskomitéen, er vi alle ansvarlige for at passe på disse tre symboler. Den katolske Kirke fik ansvaret for de Himmelske Dages bibel, og den blev båret i procession fra afslutningsgudstjenesten af generalvikar Niels Engelbrecht.

Vi rejste hjem med følelsen af, at der er meget kristendom til stede i vores lille land. Vi kan kun glæde os over mangfoldigheden i økumenien og hermed opfordre til, at man bakker op om Himmelske Dage i Kristi Himmelfartsferien i Roskilde. Arrangementet fortjener højere prioritet på dagsordenen. Vi ser frem til at møde mange katolikker i Roskilde i 2022! På gensyn!

Udover at danne ramme for skurvognssamtaler, her mellem Anders Laugesen og broder Aloïse fra Taizé, bød Mobilkirken også på bibelmeditationer, rosenkransbøn samt oplæg ved generalvikar Niels Engelbrecht om skriftemålet og eukaristien. Foto: Ole Sørensen.

Hernings underjordiske parkeringshus dannede rammen om ’Undergrundsgudstjenesten’, som skulle illustrere, at mange steder i verden er kristne nødt til at leve deres tro og fejre gudstjenesten i det skjulte. Fyrfadslys i syltetøjsglas og lavmælt salmesang var med til at forstærke indtrykket hos de mange, som lagde vejen fordi parkeringshuset, hvor alle blev bespist fra ét stort brød. Foto: Pia Kelly.

Kirkeliv

At lære at lytte Fredens kirke var et økumenisk mødested under de Himmelske Dage. INDTRYK Fredens kirke, lidt uden for

Hernings centrum, havde fuldt program under de Himmelske Dage. Fra tidlig morgenstund var der laudes og dagene sluttede med komplet klokken 23. Ind imellem strømmede folk til de mange arrangementer – udstillingen med illustrationer af Hildegard af Bingens visioner stod fast i kirkerummet, og den første aften blev de vidunderligt præsenteret af Kirsten Kjærulff, Jytte Abildstrøm og Poul Høxbro. Der var økumenisk gudstjeneste, bibelbetragtning og foredrag med kardinal Anders Arborelius. Bent Halldorf tænkte de gammeltestamentlige profeter ind i vores samtid, den koptiske biskop Thomas

fortalte om sit arbejde i den egyptiske ørken – og mange flere holdt foredrag. I et af konfirmandlokalerne var der et inspirerende møde med broder Aloïse fra Taizé, som delte erfaringer om arbejdet med de tusindvis af unge, som hvert år besøger Taizé for at være sammen i bøn og stilhed En lille forsamling fandt vej til et andet konfirmationslokale for at høre om, hvordan vi lever det benediktinske klosterliv i København. ”Lyt!” er det første ord i fortalen til Benedikts regel, som vi syv benediktinerinder af den hellige Lioba lever efter. Hvad er det mere konkret, vi lytter efter? Hører vi noget? Hvordan beder

Folkemøde på Bornholm 2019 Efter en pause sidste år, var Mobilkirken igen repræsenteret på folkemødet. at tage en plakat med af Moder Teresa, vi havde også lavet en del af hendes mange citater, som vi kunne uddele, til de mennesker, der kom forbi. Nogle af citaterne lød således, ”Alle har noget godt i sig, nogle skjuler det, andre ignorerer det, men det er der”. ”Kan du ikke hjælpe hundreder, så hjælp én”. ”Hvis man dømmer mennesker, har man ikke tid til at elske dem”. ”Vent ikke på jeres ledere, gør det selv, menneske til menneske”. Vi havde citaterne i en krukke, og vi spurgte dem, der kom forbi, om de havde lyst til en lille debat, ud fra det citat, de trak. Det var der en hel del, der gerne ville, og vi fik nogle gode samtaler, især de unge virkede meget engagerede. Vi havde ikke den samme gode plads, som vi har haft de andre år, så der kom ikke

til at repræsentere Den katolske Kirke midt i den skønne blanding af kristne fra folkekirke, frikirker, Den ortodokse Kirke og al verdens kristne foreninger. Sr. Maria Lioba OSB

Om benediktinsk klosterliv

De Himmelske Dage i Herning sluttede med en flot friluftsgudstjeneste i Skulpturparken i Birk. De op mod 5.000 deltagere fra ind- og udland lejrede sig i græsset eller på medbragte stole, og havde via storskærm mulighed for at deltage i både bøn og fællessang som et festligt punktum på nogle dejlige og inspirerende kirkedage på den frodige hede. Spændingen om værtsbyen for de næste kirkedage, i 2022, blev afsløret. Roskilde Stift har nu tre år til at få sat rammerne for næste udgave af det tværkirkelige arrangement. Foto: Ole Sørensen.

EVANGELISERING I år havde vi valgt

vi? Hvordan forløber vores dag? Hvordan mener vi selv, at vi har en opgave for samfundet omkring os? Hvordan ser vi på fremtiden? Det var nogle af de spørgsmål, som jeg havde i hovedet da jeg forberedte mit oplæg – og tilhørerne supplerede med flere: Hvilken betydning har vores dragt? Hvorfor aflægger vi evige løfter? Hvad betyder det at leve i lydighed? Jeg syntes, der var en fin stemning, og var glad for at være med

9

så mange forbi, som vi har været vant til. Til gengæld havde vi nogle længere og dybere samtaler. Det var dejligt at være tilbage igen, der er altid en god stemning på folkemødet og folk er glade og positive. Stort set alle organisationer og politiske partier er til stede, og der debatteres og holdes foredrag alle steder. Temaet i år var, ikke overraskende, klima, økologi og FN’s 17. verdensmål, så der var ikke meget plastik i år. Al mad, der blev solgt, blev serveret på bambustallerkener og bestikket var af træ, de plastikglas der blev brugt var af genbrugsplast. Så der var handling bag ordene. Der bliver ryddet op hele tiden, så der ikke ligger noget affald og flyder. Toiletvognene bliver ligeledes rengjort jævnligt. Folkemødet er virkelig godt tilrettelagt.

Skurvognssamtaler fandt sted ved den katolske Mobilkirke, hvor radioværten Anders Laugesen interviewede danske og udenlandske religiøse personer, blandt andet søster Maria Lioba fra benediktinerinderne på Frederiksberg. Foto: Kaare H. Nielsen. Mange er stadig glade for pave Frans, vi hørte nogle sige ”Nå, I har ikke paven med i år”, eller ”Hvor er pave Frans?” Og vi fik da også solgt nogle eksemplarer af Laudato si, (Lovet være du) som paven har skrevet. Når vi er til folkemøde, bor vi altid i

præstegården i Åkirkeby. Vi vil gerne sige mange tak til menigheden, som altid tager så venligt imod os, vi bliver endda hentet ved båden i Rønne, det er da service. Vi glæder os til vi ses igen. Teresa Starzynski og Eva Vinther

Moder Teresa og Eva Vinther byder velkommen i Mobilkirken. Foto: Mobilkirken

10

Kirken i Danmark

Kom til Haraldsted Gå med på Danmarks mindste, ældste og smukkeste valfart den 7. juli. VALFART Det er sommertid og det er valfartstid. Hvert år er der – som regel på den første søndag i måneden - mulighed for at deltage i den traditionsrige Knud Lavardvalfart i Haraldsted. På Knud Lavardvalfarten (gen)oplever man dansk, katolsk historie og vandrer i bøn og sang gennem et af Danmarks smukkeste landskaber. Valfarten har fokus på en blodig periode i danmarkshistorien. Den 7. januar 1131 blev hertug Knud myrdet af sin fætter Magnus i Haraldsted Skov. Dermed begyndte en borgerkrig, der først sluttede, da Knud Lavards søn, Valdemar den Store blev konge. Der hvor Knud Lavard blev myrdet, sprang en hellig kilde frem, og den valfartede pilgrimmene til i hele middelalderen. Reformationen kom, kapellet mistede sin betydning og forsvandt. Men i 1883 blev resterne af kapellet udgravet. Siden 1914 har danske katolikker igen valfartet til kapelruinen, og dermed er

Haraldstedvalfarten bispedømmets ældste. I år begynder valfarten søndag den 7. juli kl. 14 i Haraldsted Kirke, som Knud Lavards lig blev bragt til efter mordet. Her vil der være en kort andagt. Derefter går man i procession ud til kapelruinen, hvor messen vil blive fejret cirka kl. 15. Efter messen følger processionen Sakramentet til kapellet i Knud Lavard Huset. Dagen afsluttes med sakramental velsignelse og hyggeligt samvær i haven, hvor der er mulighed for at købe noget at spise og drikke. Bemærk at der ikke går busser til Haraldsted om søndagen. LR For nærmere oplysninger om det praktiske og eventuel mulighed for kørelejlighed til Haraldsted – kontakt venligst Ruth Simonsen tlf: .24 26 25 49.

Følgende hidtil konstituerede sognepræster udnævnes til sognepræster i deres respektive menigheder:

Meddelelser fra bispekontoret Præsters udnævnelser og forflyttelser m.m. BISPEDØMMET Sognepræster • Pastor Daniel Nørgaard ønsker at indtræde i jesuitterordenen og fratræder derfor pr. 1. september 2019 embedet som konstitueret sognepræst ved domkirken. • Ny sognepræst ved domkirken bliver fra samme dato pastor Marcos Romero Bernús, hidtidig konstitueret sognepræst i Roskilde og Køge. • Pastor Mate Rada, hidtidig andenpræst i Ringsted og Næstved konstitueres fra 1. september 2019 som sognepræst ved Sct. Laurentii menighed i Roskilde og ved Sct. Hans menighed i Køge. • Pastor Samuele Lando vender tilbage fra orlov og udnævnes pr. 1. august 19

Efter messen går valfartens deltagere i procession fra kapelruinen til Knud Lavards Hus.

til sognepræst ved Sct. Knuds kirke i Ringsted og til andenpræst ved Vor Frue Kirke i Næstved, men vil have bopæl i Roskilde.

For følgende sognepræster forlænges udnævnelsen indtil 31. juli 2020:

• Pastor Hans Esmark som sognepræst for Sct. Vilhelms menighed i Hillerød. • Pastor Jan Ophoff O.Præm for Sct. Norberts menighed i Vejle. • Pater Julian Bodnar CssR som sognepræst for Vor Frue menighed i Næstved.

• Pastor Benny Blumensaat for Sct. Nikolai menighed i Esbjerg indtil 31. juli 2023. • Pastor Jude Kulas for Sct. Mariæ menighed i Aalborg indtil 31. juli 2024. • Pastor Wienczyslaw Barwinski for Sct. Peters menighed i Herning indtil 31. juli 2024. • Pater Bernhard Kofod CssR for Sct. Albani menighed i Odense indtil 31. juli 2021.

Andenpræster

• Pastor Jan Hansen udnævnes fra 1. august 2019 til andenpræst ved Sct. Ansgars domkirke. Han vil derudover varetage opgaver ved den kirkelige domstol. • Pastor Sigurd Sverre Stangeland udnævnes fra 1. august 2019 til andenpræst ved Sct. Albani kirke i Odense.

Øvrige

• Pastor Vito Gilberto Vinciguerra, hidtidig andenpræst ved domkirken, er bevilliget studieorlov for at færdiggøre sit licentiat i kirkeret. • Pater Thomas Pulickiyil OCD, hidtidig andenpræst i Odense, er af sine overordnede kaldt tilbage til Indien og vendt tilbage dertil den 14. maj 2019. • Pater Slawomir Romanowski CssR, hidtidig præst for polakker i Storkøbenhavn, er af sine overordnede blevet forflyttet til embedet som sognepræst og superior i bispedømmet Metuchen NJ USA og forlader Danmark den 24. juni 2019. • Pastor Dominique Tran Duc Thanh, præst ved Sct. Mariæ menighed i Aalborg, er flyttet til Kastetvej 1, 9000 Aalborg. • Pastor Bernardo Petrini vil pga. sygdom tilbringe det næste længere stykke tid i Italien. København, den 14. juni, 2019 +Czeslaw Kozon

En vellidt præst i Helsingør Pater Wieslaw Jan Staszko har fejret sit 25-års præstejubilæum. JUBILÆUM ”Da jeg ankom til Danmark den 29. august 2006, var det koldt med regn og rusk, så hvad var det dog for et land, jeg var kommet til” fortalte pater Wieslaw ved jubilæumsfesten i menighedssalen ved Sankt Vincent Kirke i Helsingør den 16. juni 2019. Pater Wieslaw er født og præsteuddannet i Krakow i Polen. Han ønskede allerede som skoleelev at blive præst og havde læst en bog om den hellige Vincent af Pauls liv. Derfor blev han Vincentpræst. Det var først et halvt år efter forslaget om at tage til Danmark, at pater Wieslaw indvilgede heri. Den hellige Vincent af Paul kaldte sine præster for missionærer, og pater Wieslaw følte sig også som missionær i det minoritetskatolske Danmark. I begyndelsen boede pater Wieslaw hos jesuitterne i København, men har nu fast bopæl i præsteboligen i Helsingør, hvor han

betjener menigheden i Sankt Vincent Kirke (og andre menigheder). Her har han fået et særligt forhold til den store polske del af menigheden. Jubilæumsdagen var egentlig den 28. maj. Ved festen den 16. juni deltog over hundrede medlemmer af menigheden, ligesom biskop Czeslaw lagde vejen fordi. Menighedsrådsformanden holdt tale på dansk og et andet medlem på polsk. Det var en dejlig fest! Jens Brandorff

Pater Wieslaw, andenpræst i Sct. Vincent Kirke i Helsingør, ønskede allerede som skole­ elev at blive præst. Den 16. juni kunne han fejre sit 25 års præstejubilæum. Privatfoto.

Kirken i Danmark

Fra Sankt Knud Badminton til kroppens teologi Tilbageblik over A.C.´s arrangementer 2018-2019. FORENINGSLIV

Omkring 220 personer deltog i sæsonen 2018-2019 i arrangementerne i foreningen Academicum Catholicum, fortæller foreningen i sit seneste nyhedsbrev. Academicum Catholicum - i daglig tale A.C. – er en katolsk foredragsforening, der blev grundlagt i 1896. Den arbejder på at skabe rammer for oplysning og fri debat omkring emner, der er relevante for katolikker i dag og gennemførte fra april 2018 til april 2019 10 arrangementer. De 10 gennemførte arrangementer viser både alsidighed, lyst til fordybelse og mod på at gå i clinch med brandvarme emner. Fem arrangementer havde fokus på teologi og spiritualitet. Christian Noval, bispedømmets tidligere ungdomspræst, der nu er blevet dr. theol ved universitetet i Bonn, har holdt oplæg om sin disputats Wired for Holiness, med emne inden

for teologisk antropologi. Afhandlingen har fokus på ungdommens særlige kald og nådegaver i Kirken. Et andet arrangement holdt i samarbejde med Tewahedo Church fokuserede på spiritualitet, teologi, liturgi, ikonkunst m.m. i den etiopiske kirke. Jesper Fich O.P. satte spot på den særlige nordiske tone i Dag Hammerskjölds mystik. Sr. Sofie Hamring O.P. fandt vej over Øresund fra klostret i Rögla til et velbesøgt heldagsseminar i Stenosgade om kroppens teologi. Endelig er rundskrivelsen Laudato Si blevet belyst af lektor emer. Pablo Ronaldo Cristoffanini fra Aalborg Universitet ud fra en sproglig – filosofisk analyse, mens Robert Culat, præst for den franske og italienske menighed. belyste skriftet ud fra en bibelsk synsvinkel. Foredragsmanuskriptet og et uddrag af Culats bog le Paradis vegetarien (Paris 2016) kan læses på foreningens hjemmeside. Moderne kirkearkitektur

Hvad blev der af Ælnoth? 41 år gammel katolsk historisk forening på vej til at nedlægge sig selv. KIRKEHISTORIE Foreningsdanmark er

i krise, og det mærkes også i Den katolske Kirke her i landet. Sidste år besluttede en ekstraordinær generalforsamling den 9. juni i DKKF (Danmarks Katolske Kvindeforbund) at lukke den 93 år gamle forening. Nu ser det ud til, at Katolsk historisk Forening Ælnoth også lukker. Bortset fra en ekskursion har foreningen ikke afholdt arrangementer mellem generalforsamlingen i 2018 og i 2019. Medlemstallet er raslet ned. I 2014 var der 66 medlemmer - ved årsskiftet i januar 2019 havde kun 25 betalt kontingent. Ved seneste generalforsamling, der blev holdt 23. februar i år, drøftede man derfor en eventuel nedlæggelse af foreningen. Færre og færre vil forpligte sig til alt det rugbrødsarbejde, der hører med til at holde en forening i gang. Kreativitet, idérigdom og et godt netværk skal der til. Og så skal der skrives mødereferater, føres regnskaber, holdes bestyrelsesmøder og laves PR-arbejde, for at en forening kan tiltrække nye medlemmer. Vi har en anden foreningskultur i dag. Mange er mere interesserede i enkeltarrangementer end i hele foreningspakken, siger Birgit Clausen, der i flere perioder i nullerne sad som formand for DKKF. I mange år har Ælnoth haft 4-5 medlemsmøder om året og holdt ekskursioner til historiske steder i Danmark. Men de sidste fem år har deltagerantallet i foreningens aktiviteter været for nedadgående. Dermed er det blevet vanskeligt at leve op til foreningens vedtægter om at have fire

bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter. Selvom foreningslivet ikke tiltrækker ret mange, er der dog fortsat interesse for dansk katolsk historie i bispedømmet. Da Ælnoth sammen med AC arrangerede et reformationsseminar i 2017 nåede man op på 150 diskussions- og spørgelystne deltagere. Det betød dog ikke flere medlemmer til foreningen. Efter flere tilløb til nedlægning diskuterede Ælnoths generalforsamling så i år, om der var mulighed for at fortsætte foreningens arbejde under andre former. Man var enige om på generalforsamlingen den 23.

var emnet, da historikeren Sebastian Olden-Jørgensen ved generalforsamlingen sidste år gav et portræt af den mest modernistiske katolske kirke i Danmark og kaldte den Sankt Knud Badminton. Læseren må selv gætte, hvor kirken ligger. Overlæge dr. med. John-Erik Stig Hansen, formand for foreningen af katolske læger i Danmark, har taget sig af to arrangementer – ét om genderideologien – et andet om de talrige overgrebs- og pædofilisager i Den katolske Kirke. To aftener har haft fokus på historiske emner. Ingeniør Ivar Hoel har fortalt, om hvad nyeste forskning siger om Galilei og Den katolske Kirke, mens Helge Clausen, der har en doktorgrad i kirkehistorie, causerede efter den årlige alle sjæles messe over sin udgivelse ”393 danske katolikker og katolikker i Danmark”. LR Du kan læse meget mere om A.C. på foreningens hjemmeside på www. academicumcatholicum.dk hvor du også kan læse om foreningens kommende arrangementer.

februar, at foreningen ikke kan føres videre med sin nuværende struktur. På generalforsamlingen blev det vedtaget at nedsætte en arbejdsgruppe med det ene formål at undersøge, hvordan foreningens arbejde kan videreføres og at komme med et forslag inden for tre måneder. Arbejdsgruppen består af Helge Clausen, George Indruszewski og Sebastian Olden - Jørgensen. Tanken bag ændringsforslaget er at opløse foreningen og invitere interesserede til at fortsætte i en arbejdsgruppe med tilknytning til Katolsk Historisk Arkiv på Gammel Kongevej 15. Da dette kræver ændring af Ælnoths statutter, skal der afholdes to ekstraordinære generalforsamlinger, før forslaget kan træde i kraft. Mange foreninger starter med, at folk finder sammen for pleje en interesse, der ikke er dækket i det eksisterende foreningsliv. I 1978 blev foreningen Ælnoth grundlagt af en lille gruppe, der brændte for at formidle kendskabet til Den katolske Kirkes historie – specielt i dansk sammenhæng. Foreningen afløste ”Arbejdsgruppen Ælnoth: nordisk arbejdsgruppe for katolsk kirkehistorie”, der tog sit navn efter Ælnoth, Danmarks første kendte katolske kirkehistoriker, der i 1120 skrev Danmarks værnehelgen Sankt Knud Konges historie. Navnet Ælnoth fortæller om foreningens opgave, som er at beskæftige sig med dansk katolsk kirkehistorie og fremme kendskabet til Den

Ælnoths skriftserie

Lisbet Christoffersen, professor ved Roskilde Universitet, svarere på indlæggene i sektionen ”Reformationens hændelsesforløb og den historiske kontekst” under A.C.s og Ælnoths reformationsseminar i november 2017

11

Kardinal Pignedoli løfter fingeren foran rektor Erik Skinhøj, mens Ib Andersen, sognepræst ved Sankt Ansgars Kirke, kikker på i baggrunden. Kardinalen besøgte A.C. i forbindelse med Københavns Universitets 500 års jubilæum i 1979. Arkivfoto. katolske Kirkes historie specielt i Danmark. Foreningen er åben for alle, uanset om de er katolikker eller ej. I modsætning til Danmark blomstrer det katolske foreningsliv i Sverige. Her har en katolsk historisk forening omkring 300 medlemmer. Den har fire lokalafdelinger, udgiver bladet Arv och minne og holder talrige arrangementer. LR

Læs mere om Ælnoth på: www.aelnoth.dk.

Hvem var Sankt Knud Lavard og hvordan fejres han i Kirkens liturgi? Hvordan gik det til, at Sankt Villehad den Danske blev reformationsmartyr? Hvad er det, Niels Steensen formidler gennem sine sentenser? Hvad betød Den hellige Birgitta for Peter Schindler? Hvor henter katolske kunstnere som Albert Küchler og Birgitte West deres inspiration fra? Hvad kom Det andet Vatikankoncils reformer til at betyde for dansk, katolsk kirkeliv? Dette er nogle få eksempler på de personer og emner, Ælnoths medlemmer har taget under behandling i foreningens skriftserie. De 18 hæfter, som er udkommet indtil nu, spænder bredt - lige fra middelalderen til det 20. århundrede. Hæfterne koster mellem 20 og 50 kr. De kan lånes eller købes på Sankt Andreas Bibliotek. Se nærmere oplysninger om bibliotekets åbningstider på www.sanktandreasbibliotek.dk

12

katolsk Familien orientering

Projekt pigeskole i Congo Et græsrodsprojekt i Ordrup og Lyngbys katolske menigheder hjælper piger i Congo til at komme i skole. UDVIKLINGSARBEJDE Nogle sukker over verdens tilstand og lader det blive ved det. Andre smøger ærmerne op og går i krig med de hårde udfordringer, når de ser noget, der skal rettes op på. Da Adrienne Mulimbi kom til Danmark som flygtning fra Congo, havde hun et stærkt ønske om at hjælpe sin gamle skole, der ligger i byen Bukavi ved Kivu-søen i det nordøstlige Congo. I 2010 begyndte hun så at støtte Kashumo Pigeskole, Mange hørte om projektet i den lokale menighed i Ordrup, en flok energiske mennesker begyndte at støtte, og snart var Watoto Skoleprojekt en realitet. Watoto er swahili og betyder alle børn. Projektets værdigrundlag er, at ethvert menneske er unikt og værdifuldt og at alle børn har ret til skolegang og uddannelse. I 2010 begyndte Watoto Skoleprojekt med at støtte tre af skolens førsteklasser, og det gjorde de lige fra den allerførste skoledag til 1. juli 2016, hvor 86 piger sluttede 6 års skolegang. I 2013 og 2016 kom endnu en årgang piger med i skoleprojektet, der i skoleåret 2018 - 2019 støttede 282 piger. Set med en velfærdsdanskers øjne er det utrolig billigt at gå i skole i Congo. Alligevel kan det være svært for forældrene, hvis de har en stor børneflok. Skolerne er strikse med reglerne, og hvis skolepengene ikke er betalt til tiden, så bliver børnene sendt hjem igen. Det kan være svært for det enkelte barn at have overskud til at klare skolen, hvis man er nervøs for at blive sendt hjem igen, fordi

far og mor ikke har råd til skolepengene i denne måned. Watoto har valgt at gå ind og støtte en hel årgang ad gangen, og det har givet bonus. Pigerne i Watoto Projektet får de højeste karakterer på skolen. Det er med til at give dem større selvtillid og tro på egne evner. Men projektet stopper ikke her. Foreningen giver hvert år skolens lærere en lille julegave på 10 USD. Tidligere har man støttet med mikrolån til nogle af pigernes forældre. Lånene hjalp dem i gang med at starte en lille virksomhed og tilbagebetalingen går nu til at støtte andre forældre i at gøre det samme. Adrienne følger løbende med i dagligdagen på skolen og modtager rapporter over, hvordan pengene bruges. Det er med til at holde administrationsomkostningerne nede på et meget lavt niveau.

Sådan finansieres projektet

Pengene til pigernes skolegang kommer fra Watoto Projektet. Men Watoto er ikke ”bare” en støttegruppe der samler penge ind. Projektet skaber også fællesskab i Danmark. Hvert år holdes der mellem 8 og 12 aktivitetsaftener, hvor man mødes over en lækker middag og nyder hinandens selskab. Bagefter er der kaffe og kage med film eller foredrag. Alt hvad der bliver spist og drukket er donationer. Man lægger et selvvalgt beløb til maden, og alt hvad der kommer ind, går ubeskåret til skoleprojektet i Congo. Projektet har en del venner, som giver et fast gavebeløb hver måned, og nogle gange modtager man også donationer i forbindelse

De nordiske familiedage 2020 Familietræffet afholdes under temaet ”Kærlighed i familien – en styrke for Kirken”. ARRANGEMENT I Kristi Himmel-

fartsdagene 21.-24. maj 2020 er katolske familier fra alle de nordiske lande inviteret til familietræf på Haugetun folkehøjskole i Norge for at fejre familielivet i lyset af vor tro sammen med vores nordiske katolske biskopper. Den nordiske Bispekonference har taget initiativ til de nordiske familiedage i samarbejde med nordisk katolsk familieråd, Oslo katolske bispedømmes pastorale afdeling og for Danmarks vedkommende diakon Kaare H. Nielsen. I indbydelsen hedder det, at ”vi vil mødes for at styrke hinanden i det at leve familiens kald i overensstemmelse med Guds plan, nemlig at være et personfællesskab bygget på kærlighed – som står i livets tjeneste,

er samfundets grundlæggende vækstcelle og den vigtigste formidler af Jesu Kristi evangelium til de næste generationer”. Forældre, børn, teenagere – små som store familier, enlige forældre og

Tak for dit bidrag! FRIVILLIGT BIDRAG I disse uger modtager de katolske husstande i bispedømmet og KO’s læsere en opfordring til via indbetalingskort eller

betalingsservice at yde et frivilligt bidrag til udgivelsen af Katolsk Orientering. Dit frivillige bidrag er helt afgørende for avisens økonomi til dækning af udgifterne

Her er nogle af de 282 piger, foreningen har støttet i år. Foto: Watoto Skoleprojekt.

Støt Watoto

➞ Bukavu, hvor pigerne går i skole, ligger ved Kivusøen. Søen ligger på grænsen mellem Den demokratiske Republik Congo og Rwanda og er dobbelt så stor som Lolland. Der bor omkring 2 millioner mennesker rundt om søen.Kort: Wikipedia. med fødselsdage eller begravelser. . I 2018 modtog Watoto støtte fra IWCC International Women’s Club Copenhagens filantropiske afdeling og fra Erik og Magda Sterregaards legat. Watoto har mange fremtidsdrømme og håber på med tiden at få nok penge ind til at donere skolematerialer og give bedsteforældre – er alle hjerteligt velkomne til fire dage med spændende oplæg og gode samtaler omkring de glæder og udfordringer, som familielivet byder på. De nordiske biskopper vil deltage på mødet for at styrke, lytte til og vejlede deltagerne. Familiedagene vil også byde på aktiviteter for alle aldre, familiekonkurrencer, leg og bøn, messe og tilbedelse, kulturelle indslag, udflugter og naturligvis også hygge. Haugetun Folkehøjskole ligger landligt omtrent midtvejs (ca. 8 km) mellem Fredrikstad og Sarpsborg. Skolen har et lille kapel, stor pejse-/spisestue, biograf,

til trykning og distribution af avisen. Så tag godt imod opfordringen til at yde et frivilligt bidrag til KO – der er hårdt brug for din hjælp! Vi foreslår 250 kr. Du kan også støtte KO ved at indbetale et beløb på Danske Bank reg. 4183 konto 1685163. Husk at skrive dit navn

Watoto Skoleprojekt er registreret som en frivillig forening med følgende data: CVR-nummer: 38815482 Foreningens navn: Watoto Skoleprojekt Adresse: Strandvejen 352, 2980 Kokkedal att. Natwali (Adrienne) Mulimbi E-mail: watotoskoleprojekt2010@ gmail.com Watoto Skoleprojekts bankkonto er i Nordea bank reg. nr. 2135, konto nr. 0756-446-266. Alle er hjerteligt velkomne til at deltage i Watotos solidaritetsmiddage, der finder sted i Sankt Andreas Kirkes menighedslokale eller i lokaler ved Sankt Knud Lavards Kirke i Lyngby. sundhedsydelser. Indtil nu er der blevet holdt 92 aftener. LR teaterscene, skolekøkken, træningslokale, et lille vaskeri, udendørs grillplads, volleyball-bane og andre spændende faciliteter. Familierne bliver indkvarteret i gode tomands- og enkeltmandsværelser, begge med mulighed for at indsætte ekstra barneseng eller madrasser. Det er muligt at tilmelde sig arrangementet på https://pastoral.no/ nordiske-familiedager. Prisen pr. voksen er 1.500 NOK (+ 12 år); 750 NOK pr. barn ml. 4-11 år, og børn under 4 år er gratis. I prisen er inkluderet tre overnatninger på Haugetun Folkehøjskole, samtlige måltider og besøg i den katolske Skt. Birgitta kirke og byvandring i Fredrikstads gamle bydel. Rejseudgifter er ikke inkluderet. Der er plads til maks. 200 deltagere og tildelingen af pladser sker efter ’først til mølle’-princippet. Kontakt diakon Kaare H. Nielsen (tlf. 60 94 94 10, e-mail kaare.h@nielsen. mail.dk) hvis du ønsker at deltage på den fælles færgetur sammen med andre danske deltagere. NM

på meddelelsen! Husk at beløbet er fradragsberettiget hvis vi har dit CPRnummer. Du kan også støtte os via MobilePay på nr. 62 624. Skriv flg.: Støt KO + dit navn. KO’s redaktion takker for alle bidrag, store såvel som små.

Mennesker katolsk orientering i Kirken

13

Det handler om papir og administration, men også om det mellem linjerne Sådan arbejder bispedømmets sprog- og integrationskonsulent. Tekst og foto: Lisbeth Rütz

INTEGRATIONSARBEJDE Lige siden vi med grundloven i 1849 fik trosfrihed i Danmark, har generationer af præster og søstre fra udlandet tjent Den katolske Kirke her i Danmark. De fleste er kommet fra andre europæiske lande – først og fremmest Tyskland, Holland og Polen. I dag får vi præster og søstre fra hele verden. Fire femtedel af præsterne er udlændinge og næsten alle søstre er det. Det stiller store krav til den enkelte præst og søster, men også til arbejdsgiveren. For at den enkelte præst og søster kan få så god en begyndelse som muligt på livet her i landet, oprettede bispedømmet derfor i 2008 en stilling som sprog- og integrationskonsulent. Helle Jørgensen har været ansat i stillingen lige siden. Helles job er lidt af en blækspruttefunktion. Hun fungerer som mentor i videste forstand for den nye præst eller søster og kan hjælpe med det meste – lige fra de lavpraktiske detaljer, der får hverdagen til at fungere, til de finere nuancer i det svære danske sprog. Turen gennem papirmøllen

Dokumentationskravene er blevet betydeligt mere omfattende og differentierede i de sidste ti år, fortæller Helle Jørgensen. Alle præster og søstre, som skal arbejde i Kirken i Danmark, kommer hertil med status som religiøse forkyndere eller missionærer. Det betyder, at de skal fremlægge dokumentation for, at de skal arbejde for et anerkendt trossamfund – i dette tilfælde det katolske. De skal også dokumentere, at de har kvalifikationer, der sætter dem i stand til at virke som forkyndere. De skal skrive under på, at de vil overholde dansk lovgivning og respektere,

at der i Danmark er ligestilling mellem kønnene og frihed til seksuel orientering. De skal også skrive under på, at de i Danmark ikke vil fortage sig noget, der kunne være en trussel mod den offentlige sikkerhed og at de ikke vil modtage offentlig forsørgelse. Reglerne er lidt forskellige for EU-borgere og ikke EU-borgere; men der er dokumentationskrav for begge parter. Helle har fuldmagt fra bispedømmet til at lave alt papirarbejdet omkring præsters og ordenssøstres ophold her i Danmark. Hun dokumenterer på bispedømmets vegne, at forsørgelsesgrundlaget er i orden. Introduktionen til Danmark er lidt af et bureaukratisk forhindringsløb og ikke helt billig. Tidligere var sprogskolen gratis ;men nu koster det op til 10.000 kr. at gennemføre undervisning op til et niveau, der svarer til danskprøve 2 eller 3. Senest seks måneder efter at man som ikke-EU-borger første gang har fået opholdstilladelse, skal man bestå indvandringsprøven – en prøve i dansk sprog og viden om det danske samfund. Den prøve koster cirka 3.000 kr. Alle præster uden for Folkekirken skal, uanset hvor de er født, gennemføre et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre, der koster cirka 6.000 kr. Hvis man har fået vielsesbemyndigelse fra kirkeministeriet, skal man gennemføre kurset senest seks måneder efter at man har fået bemyndigelsen. På kurset lærer man om dansk familieret og menneskerettigheder i Danmark.

Helles rolle i processen

Helle spiller en afgørende rolle i hele processen. Hun formidler kontakten til de offentlige sprogskoler, tjekker, at alle

Nyborg Strand for 50 år siden Portræt af en katolsk synodeprofil og skolemand TILBAGEBLIK Luften var ladet med hektisk energi dengang på synoden i Nyborg i august 1969. I fem intense dage blev der ikke sovet ret meget. I stedet blev der diskuteret og arbejdet med resolutioner og fremtidsvisioner om Kirkens fremtid i Danmark. De fleste af døgnets timer blev taget i brug til drøftelser om den nødvendige fornyelse i Kirken. ”Denne vanskelige og levende periode i Kirkens historie”, kalder Katolsk Forum tiden efter Det andet Vatikankoncil. Før synoden havde dens 200 medlemmer i to år arbejdet intenst i 6 regioner og 8 kommissioner, hvis arbejde kulminerede den 18.-22. august, hvor synoden blev afholdt. Synoden var set i internationalt perspektiv en af de allerførste, som satte sig for at gøre Koncilets visioner til virkelighed. Den 6. december 1970 konstituerede det nye Pastoralråd sig så ved et møde på Rygård. Et af billederne i

Katolsk Forum viser en smilende herre, der ringer til orden. Dirigenten hed Erik Lorensen. I synodepræsidiet var han aktiv i det lange forberedelsesarbejde til synoden og huskes stadig som en både effektiv og humoristisk dirigent på Nyborg Strand og på Rygård. I dette jubilæumsår er der grund til at mindes Erik Lorensen, der var en vigtig aktør i Den katolske Kirke i Danmark og satte sig varige spor i katolsk skole- og kirkeliv blandt andet som menighedsrådsformand og som engageret i spejderbevægelsen. Sammen med hustruen Annike, der var uddannet kemiker, konverterede han i 1952 hos pastor King i Lyngby. Som uddannet astronom og fysiker skrev han lærebøger i astronomi og overvejede et liv i forskningsverdenen; men han valgte at gå skolevejen og blev i 1969 som den første lægmand rektor for Niels Steensens Gymnasium efter pater

Præstestuderende Filip Mikic er ved at gennemgå Babettes Gæstebud sammen med sprog - og integrationskonsulent Helle Jørgensen. Foto: Lisbeth Rütz. tidsfrister overholdes og hjælper sine elever med forberedelse til danskprøve og indvandringsprøve. Hun har som regel 10 elever, der kommer til undervisningsforløb, som er skræddersyet til den enkelte og fungerer som eneundervisning. Som cand .mag. i kinesisk og russisk og uddannet indvandrerlærer har hun særlige forudsætninger for at gennemskue, hvilke udfordringer, den enkelte elev har. Jeg møder hende til en time, hvor hun læser den lille pige med svovlstikkerne sammen med en elev. En sammenligning mellem den danske grundtekst og den polske oversættelse giver en forståelse af alle sprogfinesserne i den danske tekst, hvad betydning småord som jo, vel , ikke og så videre giver til en tekst. Med en anden elev er hun i gang med Babettes gæstebud. Novellen giver en fornemmelse af mentalitet og kultur før i tiden. Ofte øver præsterne deres prædikener sammen med hende for at træne udtale og få den bedst mulige intonation. Men uanset hvad Helle foretager sig sammen med eleven, er ideen med det hele at gøre dem nysgerrige efter at lære Danmark at kende og styrke elevernes glæde ved at

tale dansk. Det er et studium, der i høj grad handler om det mellem linjerne. For hvad er dansk mentalitet og hvad vil det sige at være dansk? Helle tager af og til eleverne med på ekskursioner til for eksempel Nationalmuseet, så de kan få noget viden om dansk historie. Hun følger med i aviser, så hun for eksempel kan snakke med dem om folketingsvalget eller andre vigtige politiske begivenheder. Her støtter hun sig også til Undervisningsministeriets kanon for, hvad man skal vide om dansk kultur og historie. For eksempel er det vigtigt at vide, hvad den 9. april betyder, hvordan vi fik Dannebrog, hvornår vi fik religionsfrihed i Danmark eller hvornår danske kvinder fik stemmeret. Ofte formidler hun kontakt til danske folkekirkepræster, der kan introducere eleverne for dansk kirkehistorie og dermed fordybe deres forståelse af hvad det er for et samfund de er i. Helle kommer af og til tæt på eleverne og hvordan de har det i Danmark. En vigtig del af jobbet er derfor også at spotte problemer, før de vokser sig så store, at de truer den enkeltes trivsel.

Georg Heggum S.J. På Jagvejen havde jesuitterne i det tidligere Tilbedelseskloster skabt et usædvanligt skolemiljø. Her blev der givet en solid undervisning på en skole, der havde ambitioner på elevernes vegne og her herskede frihedens ånd i et kristent,

humanistisk miljø uden religiøs tvang. Lorensen fik poster i organisationslivet og blev undervisningsinspektør i Undervisningsministeriet, hvorfra han blev headhuntet til rektorstillingen på Jagtvejen. Fra slutningen af 60´erne til 1975 var han formand for Foreningen af katolske Skoler. Han huskes som et meget stringent, naturvidenskabeligt tænkende menneske med en usædvanlig arbejdsevne og en stærk pligtfølelse. ”Ingen detalje var ham for ubetydelig fordi den forekom ham at have virkninger for medmennesket,” skriver et mindeord. Måske blev netop kombinationen af den stærke pligtfølelse og tilbøjeligheden til at gøre andres problemer til sine egne det, der til sidst knækkede ham og føre til hans alt for tidlige død i 1979. LR

Erik Lorensen, arkivfoto.

14

katolsk Liturgiskorientering Kalender

Juli

1. grøn. Mandag i 13. alm. uge. (I Ps).  Sl 103,1-2.3-4.8-9.10-11.  Herren er barmhjertig og nådig. L.: 1 Mos 18,16-33. Ev.: Matt 8,18-22. 2. grøn. Tirsdag i 13. alm. uge. (I Ps).  Sl 26,2-3.9-10.11-12.  Herre, jeg har din godhed for øje. L.: 1 Mos 19,15-29. Ev.: Matt 8,23-27. 3. rød. THOMAS. apostel (f) Gl.Ap.pf L.: Ef 2,19-22  Sl 117,1-2  Gå ud i al verden og forkynd evangeliet! Ev.: Joh 20,24-29 4. grøn. Torsdag i 13. alm. uge. (I Ps). Eller hvid. Elisabeth af Portugal (†1336)  Sl 116,1-2.3-4.5-6.8-9.  Jeg kan vandre for Herrens ansigt i de levendes land. L.: 1 Mos 22,1-19. Ev.: Matt 9,1-8. 5. grøn. Fredag i 13. alm. uge. (I Ps). Eller hvid. Antonius Maria Zacharia, præst (†1539)  Sl 106,1-2.3-4a.4b-5.  Tak Herren, for han er god. L.: 1 Mos 23,1-4.19; 24,1-8.62-67. Ev.: Matt 9,9-13. 6. grøn. Lørdag i 13. alm. uge. (I Ps). Eller rød. Maria Goretti, jomfru og martyr (†1902) Eller hvid. Gudsmoders lørdagsmesse.  Sl 135,1-2.3-4.5-6.  Lovpris Herren, for han er god. L.: 1 Mos 27,1-5.15-29. Ev.: Matt 9,14-17. Bededag for præste- og ordenskald 7. grøn. 14. ALM. SØNDAG. X Gl. Cr. Alm.S.pf. 1.L.: Es 66,10-14c;  Sl 66,1-3a.4-5.6-7a.16+20.  Bryd ud i jubelråb for Gud, hele jorden. 2.L.: Gal 6,14-18. Ev.: Luk 10,1-12.17-20 eller 10,1-9. 8. grøn. Mandag i 14. alm. uge (II Ps). Eller rød. Augustin Zhao Rong, præst (†1815), og lidelsesfæller, martyrer (†1648-1939)  Sl 91,1-2.3-4.14-15ab.  Min Gud, jeg stoler på dig. L.: 1 Mos 28,10-22a. Ev.: Matt 9,18-26. 9. rød. Tirsdag i 14. alm. uge (II Ps). Villehad, martyr (†1572) (m)  Sl 17,1.2-3.6-7.8+15.  I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt, Herre. L.: 1 Mos 32,23-33. Ev.: Matt 9,32-38. 10. rød. Onsdag. KNUD KONGE, martyr, kongeriget Danmarks værne­helgen (†1086)(f) Gl.Mart.pf. L.: 2 Krøn 24,18-22 eller 2 Kor 9,6-15  Sl 31.3cd-4.6+8ab. 16bc-17  Fader! I dine hænder betror jeg min ånd. Ev.: Matt 10,34-39 På Færøerne og i Grønland: rød. Knud Konge, martyr (†1086) (m)  Sl 33,2-3.10-11.18-19.  Lad din godhed komme over os, Herre, for vi venter på dig. L.: 1 Mos 41,55-57; 42,5-7a.17-24a. Ev.: Matt 10,1-7. 11. hvid. Torsdag. BENEDIKT, abbed, værnehelgen for

”Det er nu, vi skal stå sammen!”

Citatet fra biskop C. Kozon er fra den folder, der var vedlagt Katolsk Orientering, som alle, der ønsker det, har modtaget i denne uge. Jeg spekulerer på, hvor mange danske katolikker på det nye katolske danmarkskort tænker: ”Havde ledelsen af Den katolske Kirke i Danmark dog indset dette på et tidligere tidspunkt?” ”Vi katolikker må stå sammen og værne om vores Kirke!” Jeg havde gerne set, at Kirke, som overordnet begreb, var erstattet af kirker, der p.gr.a. tidligere generationers flid ligger spredt over hele landet til gavn og glæde for deres efter-kommere. Disse kirker blev bygget som samlingspunkt for katolske familier, som kunne mødes til

Europa (†547)(f) Gl.Helg.pf L.: Ordspr 2,1-9  Sl 34,2-3.4-5.6-7.8-9.10-11.  Jeg vil love Herren til hver en tid. Eller: Smag og se, at Herren er god. Ev.: Matt 19,27-29 12. grøn. Fredag i 14. alm. uge (II Ps). Eller hvid.Kjeld, præst (†1150)  Sl 37,3-4.18-19.27-28b.39-40.  Retfærdiges frelse kommer fra Herren. L.: 1 Mos 46,1-7.28-30. Ev.: Matt 10,16-23. 13. grøn. Lørdag i 14. alm. uge (II Ps). Eller hvid. Henrik (†1024) Eller hvid. Gudsmoders lørdagsmesse.  Sl 105,1-2.3-4.6-7.  I, der søger Gud, skal få nyt mod. L.: 1 Mos 49,29-33; 50,15-26a. Ev.: Matt 10,24-33. 14. grøn. 15. ALM. SØNDAG. X Gl. Cr. Alm.S.pf. 1.L.: 5 Mos 30,10-14;  Sl 69,14+17.30-31.33-34.­36ab+37.  I som er ydmyge, skal søge Gud, og I skal få nyt mod. eller Sl 19,8.9.10.11  Herrens fororninger er retskafne, de glæder hjertet. 2.L.: Kol 1,15-20. Ev.: Luk 10,25-37. 15. hvid. Mandag i 15. alm. uge. (III Ps). Bonaventura, biskop og kirkelærer (†1274) (m)  Sl 124,1-3.4-6.7-8.  Vi har vor hjælp i Herrens navn. L.: 2 Mos 1,8-14.22. Ev.: Matt 10,34–11,1. 16. grøn. Tirsdag i 15. alm. uge. (III Ps). Eller hvid. Vor Frue af Karmel  Sl 69,3.14.30-31.33-34.  I ydmyge, søg Gud, og I skal få nyt mod. L.: 2 Mos 2,1-15a. Ev.: Matt 11,20-24. 17. grøn. Onsdag i 15. alm. uge. (III Ps).  Sl 103,1-2.3-4.6-7.  Herren er barmhjertig og nådig. L.: 2 Mos 3,1-6.9-12. Ev.: Matt 11,25-27. 18. grøn. Torsdag i 15. alm. uge. (III Ps).  Sl 105,1+5.8-9.24-25.26-27.  Evigt husker Herren på sin pagt eller  Halleluja! L.: 2 Mos 3,13-20. Ev.: Matt 11,28-30. 19. grøn. Fredag i 15. alm. uge. (III Ps). Eller rød. Apollinaris, biskop og martyr (†75)  Sl 116,12-13.15-16.17-18.  Jeg løfter frelsens bæger og påkalder Herrens navn eller  Halleluja! L.: 2 Mos 11,10–12,14. Ev.: Matt 12,1-8. 20. hvid. Lørdag i 15. alm. uge. (III Ps). Torlak, biskop (†1193) (m)  Sl 136,1+23-24.10-12.13-15.  Hans trofasthed varer til evig tid eller  Halleluja! L.: 2 Mos 12,37-42. Ev.: Matt 12,14-21. 21. grøn. 16. ALM. SØNDAG X Gl. Cr. Alm.S.pf. 1.L.: 1 Mos 18,1-10a;  Sl 15,2-3a.3b-4b.5.  Herre, hvem kan gæste dit telt? 2.L.: Kol 1,24-28. Ev.: Luk 10,38-42. 22. hvid. Mandag. MARIA MAGDALENE (f)

Gl. Særl.pf L.: Højs 3, 1-4a eller 2 Kor 5,14-17  Sl 63,2.3-4.5-6.8-9  Min sjæl tørster efter dig, min Gud. Ev.: Joh 20,1-2.11-18 23. hvid. Tirsdag. BIRGITTA, værnehelgen for Europa (†1373) (f) Gl.Helg.pf L.: Gal.2,19-20  Sl.34,2-3.4-5.6-7.8-9.10-11 : Smag og se, at Herren er god Ev.: Joh.15,1-8 24. grøn. Onsdag i 16. alm. uge. (IV Ps). Eller hvid. Charbel Makhluf, præst (†1898)  Sl 78,18-19.23-24.25-26.27-28.  Herren gav dem brød fra himlen. L.: 2 Mos 16,1-5.9-15. Ev.: Matt 13,1-9. 25. rød. Torsdag. JAKOB, apostel (f) Gl.Ap.pf L.: 2 Kor 4,7-15  Sl 126,1-2ab.2cd-3.4-5.6  De, som sår med gråd, skal høste med frydesang. Ev.: Matt 20,20-28 26. hvid. Fredag i 16.alm.uge. (IV Ps). Den hellige Joakim og den hellige Anna, Jomfru Marias forældre (m)  Sl 19,8.9.10.11  Herre, du har det evige livs ord. L.: 2 Mos 20,1-17.  Ev.: Matt 13,18-23. 27. grøn. Lørdag i 16. alm. uge. (IV Ps). Eller hvid. Gudsmoders lørdagsmesse.  Sl 50,1-2.5-6.14-15. Du skal bringe takoffer til Gud. L.: 2 Mos 24,3-8. Ev.: Matt 13,24-30. 28. grøn. 17. ALM. SØNDAG X Gl. Cr. Alm.S.pf. 1.L.: 1 Mos 18,20-32;  Sl 138,1-2a.2bc-3.6-7ab.7c-8.  Den dag, jeg råbte, svared du mig. 2.L.: Kol 2,12-14. Ev.: Luk 11,1-13. 29. rød. Mandag. i 17. alm. uge. (I Ps). Olav, martyr (†1030) (m)  Sl 106,19-20.21-22.23. Tak Herren, for han er god. L.: 2 Mos 32,15-24.30-34. Ev.: Matt 13,31-35. På Færøerne og i Grønland rød. OLAV, martyr (†1030) (h) Gl.Cr.Mart.pf 1.L.: Visd 10,10-14  Sl 31,2-3a.3bc-4.6+8ab.16bc-17  Fader! I dine hænder betror jeg min ånd. 2.L.: Jak 1,2-4.12 Ev.: Matt 16,24-28 30. grøn. Tirsdag i 17. alm. uge. (I Ps). Eller hvid. Peter Chrysologus, biskop og kirkelærer (†451)  Sl 103,6-7.8-9.10-11.12-13.  Herren er barmhjertig og nådig. L.: 2 Mos 33,7-11; 34,4b.5-9.28. Ev.: Matt 13,36-43. 31. hvid. Onsdag i 17.alm.uge. (I Ps). Ignatius af Loyola, præst (†1556) (m)  Sl 99,5.6.7.9.  Hellig er du, Herre vor Gud. L.: 2 Mos 34,29-35. Ev.: Matt 13,44-46.

Læserne skriver messen, sakramenterne og familiernes sørgelige såvel som glædelige begivenheder. ”Vi har brug for vore præster, og vi er dybt afhængige af at kunne fejre messer og undervise vore børn i troen.” Naturligvis er vore præster en yderst central del af vor menighed, og Kirken har da også på et tidligt tidspunkt erkendt, at nogle opgaver i Kirken af og til kunne forrettes v.h.a. gudstjene-steledere, så katolikker fortsat kunne samles om Guds Ord og Den hl. Kommunion. Denne inddragelse af lægfolket i det kirkelige arbejde som lektorer, kateketer og gudstjenesteledere har lettet præsternes arbejdsbyrde, og indsatsen er ydet i de lokaliteter, som generationerne før os har opbygget til fællesskabets vel. ”Vi må bremse denne negative udvikling nu, så vi ikke bliver kendt som den generation, der tabte Kirken på

gulvet.” Når talen falder på kristne kirkesamfund, fremhæves flere end 40.000 katolikker i Danmark, der bor, hvor deres arbejde er, spredt ud over landet. Mange er udlændinge, som finder er godt arbejde i vort land, men de bringer deres katolske tro med sig og forventer, at der er kirker og menigheder, Vi skal kunne mødes i kirken og stå sammen i vort katolske trosfæl-lesskab uanset om man er bosat i de store byer eller ude på landet. Indvandrere fra Polen gik hver søndag flere mil frem og tilbage til deres kirke og søndagsmesse. Der var netop en kirke, der stod med åbne døre og tog imod. Dette skal fortsat være tilfældet, for ellers taber man bevidst sin kirke og lukker døre for søgende trosfæller. Jørgen Buntzen, 4900 Nakskov.

Annoncer

Støtter nødlidende www.vincentgrupperne.dk

15

Vanløse Begravelsesforretning Din personlige bedemand - Tryghed & Nærvær Du kan trygt ringe og aftale et møde med os. Vi træffes også aften, weekend og helligdage.

Katolsk Orientering Indlæg til Katolsk Orientering nummer 10, som udkommer den 9. august 2019, skal være KO i hænde senest den 22. juli 2019. Indlæg til Katolsk Orientering nummer 11, som udkommer den 30. august 2019, skal være KO i hænde senest den 12. august 2019.

Steen Jørgensen

Mariette Jørgensen

Jyllingevej 8, 2720 Vanløse Tlf.: 38 71 75 01

bedemand@v-lm.dk www.v-lm.dk

Rod i regnskabet - her er løsningen

Annoncer For booking af annonce, indstik eller yderligere information, kontakt venligst Palle Vinther, tlf. 50 56 09 49 eller annonce@katolskorientering.dk.

Jesper R Austad Bogholder

Regnskabs-assistance Mobil 28 11 81 03

Palle Vinther KO's annoncekonsulent står klar til at hjælpe dig med dine annoncemuligheder.

Jesper.r.austad@kabelnettet.dk Ragnhildgade 76, 3.tv., DK-2100 København Ø regnskabs-assistance.dk

Hjælp med at sikre Kirkens beståen – også når du er borte Du kan støtte Kirken ved at betænke den i dit testamente. Arv til Kirken er fritaget for alle afgifter og går derfor ubeskåret til Kirkens arbejde. Læs mere på www.katolsk.dk eller ring til:

Katolsk Bispekontor Gl. Kongevej 15 1610 København V Telefon 33 55 60 80

Katolske institutioner og katolikker 50%

TELEFONLINIE SOS FORBØN

Alt er godt - stort som småt

Ønsker du forbøn, et lyttende øre, et ord fra Jesus og en velsignelse så ring: 75 18 18 08 Torsdag, fredag og lørdag kl. 20.00-23.00 hele året.

Tradition, ritual, nytænkning – mennesket først

• Arv og Testamenter

Advokat Sandra Moll Dirscherl

• Ægtepagter

Bedemand for Vejle og opland. Har du / I brug for en begravelsesforretning med stor erfaring inden for tilrettelæggelse af bisættelse og begravelse?

Telefon: 31 35 35 60 Fax: 31 73 25 84 E-mail: sandra@moll.dk www.sandramoll.dk

Hos Grejsdalens Begravelsesforretning rådgiver og vejleder vi jer i den nærmeste tid efter dødsfaldet. Vi giver os altid god tid til at lytte til jer og jeres behov.

• Familiesager • Dødsboer • Køb af ejendom i Danmark og udlandet.

Eller kontakt os direkte på tlf. 75 72 36 46

Biskoppens kalender

Grejsdalens Begravelsesforretning Tlf: 75 72 36 46, Mail: info@grbf.dk Grejsdalsvej 265, 7100 Vejle

Informationschef: Niels Messerschmidt (ansvarshavende) Redaktør: Lisbeth Rütz Layout: Carsten Meyer-Jensen

August 2019 5.-6. 7.-10. 11. 13. kl. 9.30 14. kl. 10.00 18. kl. 17.00 ­ 21. 22. kl. 15.00 24. 25. kl. 11.00 29. kl. 15.00 31.

Læs meget mere på: www.vejle-begravelsesforretning.dk

Annoncer Møde med unge nordiske præster i Osnabrück PSP i Haslev Vietnamesisk Valfart til Øm Bestyrelsesmøde i Pastoral-Centret Møde i forretningsudvalget i Danske Kirkers Råd Pontifikalmesse efter den ekstraordinære form i Jesu Hjerte Kirke, København Præsidiemøde i Nordisk Bispekonference i Oslo Møde i Økonomisk Råd Tamilsk valfart til Øm Firmelse i Sankt Kjelds Kirke, Viborg Rådsmøde i Danske Kirkers Råd Polsk Valfart til Pindstrup, Ringsted

For booking af annonce, indstik eller yderligere information, kontakt venligst Palle Vinther, tlf. 50 56 09 49 eller annonce@katolskorientering.dk.

Annoncer: Palle Vinther, annonce@katolskorientering.dk Medarbejdere i dette nr.: Keld Dahlwad, Stanislaw Stawicki S.A.C., Cæsar Szwebs, sr. Hildegard Doods, Pia Kelly, Ole Sørensen, Sr. Maria Lioba O.B.S., Teresa Starzynski, Eva Vinther og Jens Brandorff. Redaktion og annoncer:

Bønnens Apostolat August 2019

Evangelisering: Familierne, arnestedet for menneskets vækst – at familierne, gennem deres liv i bøn og kærlighed, må blive tydelige “arnesteder for sand menneskelig vækst”.

Katolsk Orientering, Gammel Kongevej 15, 1610 København V, tlf.: 33 55 60 40 kl. 9-13 mandag-torsdag. E-mail: redaktion@ katolskorientering.dk. Giro 205-7042 Abonnementspris 510 kr. helårligt. Alle katolske husstande kan få bladet tilsendt gratis. Udgiver: Ansgarstiftelsen, Gammel Kongevej 15, 1610 København V. Tryk: Greentech Rotaprint – distribueret oplag – ca. 12.600 – ISSN 0902-297X.

16

Eftertanker

Kvinder og diakonatet En debat som ikke vil forstumme. Tekst: Massimo Faggioli*

KOMMENTAR Den 10. maj deltog

pave Frans i en session i Vatikanet med 850 kvinder fra International Union of Superiors General (UISG) på deres 21. plenarforsamling. Det var et vigtigt øjeblik i historien om det kvindelige diakonat i Den katolske Kirke. Mødet blev holdt tre år efter forrige møde i 2016, hvor Frans besluttede at oprette en undersøgelseskommission om det kvindelige diakonat. I slutningen af maj fortalte Frans forsamlingen af ordenssuperiorer, at kommissionens arbejde var nået til vejs ende, fordi dets medlemmer ikke kunne blive enige om det kvindelige diakonats natur i Kirkens første århundreder.

Paven gav UISGs afgående formand, sr. Carmen Sammut, en kopi af kommissionens rapport, som endnu ikke er offentliggjort. Det er det seneste kapitel i en udvikling, som startede under Frans’ pontifikat med bispesynoden i oktober 2015, hvor den canadiske biskop og tidligere formand for landets bispekonference, Paul Durocher, foreslog at ordinere kvinder til diakoner. Siden er gået næsten fire år og debatten synes ikke at forstumme. Faktisk har debatten været undervejs i snart 50 år. Efter et forslag fremsat på bispesynoden i 1971 oprettede Paul VI i maj 1973 en ”særlig undersøgelseskommission om kvinder i samfundet og i Kirken”. Den var sammensat af 25 medlemmer, 15

Da kommissionen begyndte sit arbejde, lækkede en ansat i kurien et notat til pressen. Notatet oplyste, at kommissionen ikke ville undersøge spørgsmålet om kvinders ordination, men kun spørgsmålet

Historien om Paul VI’s kommission og tiden efter hjælper os med at forstå situation i dag for kommissionen om kvindelige diakoner. Først og fremmest havde – eller har (hvis den fortsat eksisterer) – kommissionen oprettet af Frans en større frihed end Paul VIs kommission fra starten af 1970’erne, som ikke blot skulle arbejde i overensstemmelse med pavelig undervisning (hvilket sikkert afskrækkede af dens medlemmer), men også med hele kurien. I dag er situationen en anden: det kirkelige-teologiske establishment er nu meget mere splittet end for 40 år siden. For et år siden udgav Troslærekongregationens præfekt, kardinal Luis Ladaria SJ, dokumentet ’In Response to Certain Doubts Regarding the Definitive Character of the Doctrine of Ordinatio sacerdotalis’, der understregede kontinuiteten fra Johannes Paul II til Frans i deres holdning til kvinders ordination til præstedømmet, men ikke til diakonatet. Men blandt biskopperne – for ikke at glemme hele Gudsfolket, herunder teologer – er der i dag en bredere vifte af holdninger til kvindelige diakoner end der var i 1970’erne.

Stærk modstand

I de sidste 2-3 årtier, især under Johannes Paul IIs og Benedikt XVIs pontifikater, har debatten om kvindelige diakoner stort set været ført blandt eksperter; men den teologiske refleksion støtter det kvindelige diakonat og den nuværende økumeniske situation (nogle ortodokse kirker har for nyligt genindført kvindelige diakoner) er meget gunstigere for denne udvikling i Den katolske Kirke end i 1970’erne. Kvindens rolle i Kirken er nu blevet et vigtigere spørgsmål i hele Kirken end det

var i 1970’erne. Det drøftes nu ikke kun på den nordlige halvkugle, men diskuteres også i Afrika, Asien og Latinamerika. Og diskussionen vil formentlig fortsætte og tage til i styrke uanset pavens holdning til spørgsmålet. Men Den katolske Kirke er i dag også mere splittet end den var i 1970’erne. Fx med 2. Vatikankoncil fastholdt Paul VI en konsekvent linje som Frans ikke har kunnet gøre det i efterdønningerne af Benedikt XVIs pontifikat – især om liturgiske spørgsmål nært beslægtet med debatten om diakonatet. På trods af Frans’ hårde kritik af klerikalismen er den atter på fremmarch, hvor det hierarkiske præstedømme betragtes som en ophøjet rang. Tendensen i 1970’erne var at fjerne sig fra klerikalismen. Debatten om kvinders tjeneste står over for samme udfordring med traditionalisme, som Paul VI måtte forholde sig til; men dengang var Lefebvres traditionalisme et ret isoleret fænomen. Nu er traditionalismen almindelig blandt visse grupper af unge katolikker, herunder unge præster og seminarister. Disse unge traditionalister og deres støtter blandt visse ledende gejstlige vil skabe en stærk modstand mod ethvert forslag om at genindføre det kvindelige diakonat. Den katolske Kirke har i dag en stærkere teologi om kvindelige diakoner end under Paul VIs tid; men de politiske forhold for en sådan udvikling er mindre gunstige nu. Alligevel har Frans udtalt, at vi bør fortsætte diskussionen. Hvordan sikrer vi os, at denne diskussion ikke ender i de samme blindgyder som den gjorde i 1970’erne?

Lægfolket kræver bedre svar i dag

Et første skridt vil være at offentliggøre samtlige rapporter om det kvindelige

42512

Til Post Danmarks stregkode

Afsender: Katolsk Orientering

1972, der indførte lektor- og akolyt-tjenesterne, udelukkede også kvindelige diakoner. Den internationale teologikommission, der udsendte et dokument om præstetjenesten i 1970, blev bedt om at udarbejde en rapport om kvinder i diakonatet. Den blev aldrig offentliggjort. Paul VI-kommissionens arbejde blev også vanskeliggjort af den voksende kløft mellem pavedømmet og de ultrakonservative kredse omkring den franske ærkebiskop Marcel Lefebvre. To fransktalende medlemmer af kurien udtrykte åbent modstand mod at give kvinder en større rolle i tjenesten; den canadiske ærkebiskop Edouard Gagnon, som senere blev pavelig udsending for Lefebvre, og p. Louis Ligier SJ, der var professor ved Gregoriana i Rom og skrev udkastet til Inter Insigniores. Disse indledende arbejder i 1970’ernes læreembede mundede ud i Johannes Paul II formaning Ordinatio sacerdotalis (1994), som fastslog, at ”Kirken har slet ingen beføjelse til at give præstelig ordination til kvinder, og at denne afgørelse er definitiv for alle Kirkens troende”. Det bør bemærkes, at Ordinatio sacerdotalis handler om kvinder i præstedømmet, ikke kvinder i diakonatet. På den anden side lukkede Kongregationen for Gudstjenesten og Sakramentsordningen også døren for det kvindelige diakonat i et dokument, som de udgav sammen med Troslærekongregationen og Kongregationen for Kleresiet i 2001. Og et dokument fra 2002 om diakonatet fra den internationale teologikommission syntes at bekræfte denne holdning. Johannes Paul II forsøgte at lægge låg på debatten og valget af Benedikt XVI blev af mange set som bevis på, at debatten om kvinder og deres tjeneste i Kirken var slut. Men problemet forsvandt ikke.

Situationen i dag

om kvinder i apostolatet, ikke kvinder i tjenesten. Kommissionen kom med sin foreløbige rapport på bispesynoden i 1974, mens spændingerne mellem kommissionens kvindelige medlemmer og Paul VI blev stærkere. I august 1975 sendte ærkebiskop Bartoletti et notat til Paul VI, hvori han anmodede paven om en teologisk og ekklesiologisk begrundelse for at sige nej til ordinering af kvinder, og han påpegede det utilstrækkelige i at begrunde det udelukkende på disciplin og tradition. I samme periode blev Inter Insigniores udarbejdet. Troslærekongregationens erklæring, der udkom året efter, indeholdt en formel afvisning af kvinders adgang til præstedømmet. Kort sagt var hele det kirkelige miljø, hvori kommissionen arbejdede, fjendtligt stemt overfor enhver forandring i spørgsmålet om kvinders tjeneste. Et motu proprio Ministeria quaedam fra Fortsættes nedenunder ▶

Katolsk Orientering · nr. 9 5. juli 2019 · 45. årgang

Adresselabel, flytning

kvinder og ti mænd (præster og lægmænd). Kommissionens sekretær var en italiensk biskop tæt på Paul VI, Enrico Bartoletti (1905-76). Bartoletti blev hjulpet af den australske lægkvinde Rosemary Goldie (1916-2010) – den første kvinde der bestred en ledende stilling i kurien. Hun var på det tidspunkt 2. sekretær i det pavelige råd for lægfolket og en af de kvindelige tilhører som fulgte 2. Vatikankoncils arbejde i 1964. Paul VIs kommission synes i starten at have et meget begrænset mandat: den skulle vare ét år og dens formål var ikke klart defineret. Kurien skjulte ikke sin fjendtlige indstilling til projektet.

diakonat, fra rapporterne i 1970’erne til dem i dag. Diskussionen må være åben hvis den skal føre videre. Et andet skridt ville være at gøre diskussionen synodal – hvilket ville kræve en synode om kvindens stilling i Kirken. Hvorfor en synode? Fordi diskussionen ikke blot skal handle om kvinders tjeneste (som skal besvares af eksperter), men også om teologien. Jeg gentager her, hvad jeg skrev i 2016 før Frans’ meddelelse om oprettelsen af en ny kommission: vi bør frigøre os fra den naive opfattelse, at en overensstemmelse mellem den historiske evidens for kvindelige diakoner og diakonatets rolle i den tidligere Kirke vil kunne løse denne kontrovers. At henvise til historie er sjældent et afgørende argument i teologiske debatter, og de kan let give bagslag. Det er de traditionalistiske katolikker som forventes at sige, at noget kun er legitimt i den grad, der ikke er tale om noget nyt. Den gode nyhed er, at både den teologiske debat om kvindelige diakoner og ’sensus fidei’ i den verdensomspændende Kirke er anderledes end den var i 1970’erne. I dag er det usandsynligt, at Rom ville slippe godt fra at affærdige kravet om kvinders diakonale tjeneste ved at henvise til den manglende konsensus på det historiske område. Lægfolket kræver i dag bedre svar. Artiklen har været bragt i CommonWealth Magazine den 10. juni 2019. *Kirkehistoriker (f. 1970), professor i teologi og religiøse studier ved Villanova University, Philadelphia, USA.