Katolsk Orientering nr. 7, 2019

Katolsk Orientering Nr. 7 • 24. maj 2019 • 45. årgang

Katolske nyheder fra ind- & udland

Nye globale retningslinjer for indberetning af overgreb Fremover har alle katolikker pligt til at indberette kendskab til overgreb begået i kirkeligt regi. Tekst: Niels Messerschmidt

REGELSÆT Vatikanet udsendte den 9.

maj nye globale retningslinjer for hvordan Den katolske Kirke fremover skal håndtere anklager om seksuelle overgreb. De nye retningslinjer er indeholdt i motu propriet Vos estis lux mundi (’I er verdens lys’), hvor overgreb på seminarister, ordensbrødre og -søstre nu anbringes i samme kriminelle kategori som overgreb på børn og unge. Fremover bliver det obligatorisk for ethvert bispedømme at råde over en særlig enhed til håndtering af anklager om overgreb. Desuden vil anklager mod biskopper for fx embedsforsømmelse i forbindelse med overgrebssager fremover blive håndteret af deres nærmeste ærkebiskop. Det nye regelsæt supplerer den nuværende kanoniske lov om kirkeretsligt kriminelle handlinger såsom overgreb på mindreårige eller udsatte voksne med forsøg på at mørklægge dette for civile eller kirkeretslige undersøgelser samt forsøg på at udnytte kirkelige magtpositioner til seksuelle formål.

En særlig model

Motu propriet foreskriver, at der skal oprettes en såkaldt ’metropolitansk’ model for kirkelige undersøgelser af anklager mod biskopper – hvilket blev drøftet på forårets internationale bispemøde om overgrebene i Kirken. Det betyder, at en ærkebiskop skal lede undersøgelsen af en anklaget biskop, hvis dennes bispedømme hører ind under ærkebispedømmet. Det vil ske gennem et direkte mandat fra biskoppen af Rom (dvs. paven) og med det krav, at ærkebiskoppen regelmæssigt rapporterer til Vatikanet, mens undersøgelsen finder sted. Ærkebiskoppen kan også, ifølge de nye regler, trække på kvalificerede lægfolk i forbindelse med gennemførelsen af undersøgelsen – et krav,

som især Den katolske Kirke i USA har talt varmt for. I motu propriet understreges det, at ”den undersøgte person anses for at være uskyldig” indtil det modsatte er bevist. Efter endt undersøgelse skal konklusionerne sendes til Vatikanets behørige myndighed, som siden – hvis vedkommende findes skyldig – idømmer personen en passende kirkelig sanktion i henhold til de gældende kanoniske regler. Drejer anklagerne sig om en ærkebiskop, skal de sendes direkte til og undersøges af Vatikanet. Det nye regelsæt giver også retningslinjer for, hvordan Kirken skal yde ofrene åndelig og psykologisk omsorg og lægehjælp. Det indskærper desuden, at alle præster eller gudviede personer, som har kendskab til at andre har begået overgreb eller har forsøgt at skjule dem, ”omgående” skal indberette det til den behørige kirkelige myndighed.

Globalt gældende regler

Motu propriet er en vigtig milepæl i Kirkens lange kamp mod præsters seksuelle overgreb vurderer iagttagere. De mange overgreb har ikke blot skabt den største

Pave Frans underskriver det motu proprio, som indeholder nye globale retningslinjer for, hvordan Den katolske Kirke fremover skal håndtere anklager om seksuelle overgreb. Foto: Vatican Media.

Paveligt ’ja’ til pilgrimsrejser til Medjugorje Spørgsmålet om åbenbaringernes ægthed undersøges fortsat af Vatikanet. PILGRIMSSTED Pave Frans har givet sin autorisation til, at sogne og bispedømmer nu kan arrangere officielle pilgrimsrejser til Medjugorje i Bosnien-Herzegovina. Det meddeler den apostoliske nuntius for Bosnien-Herzegovina, monsignor Luigi Pezzuto, og ærkebiskop Henryk Hoser, Vatikanets særligt udpegede visitator. Siden foråret 1981, hvor seks ’seerbørn’ fortalte om Maria-åbenbaringer og hendes overnaturlige budskaber, har meningerne været delte om pilgrimsstedet i Medjugorje

– både den lokale kirke og Vatikanet har været tilbageholdende med at godkende fænomenet og har indtil nu afvist officielle kirkelige valfarter til stedet. Alligevel er antallet af pilgrimme vokset år for år, og i dag valfarter flere millioner pilgrimme hvert år til byen i Bosnien-Herzegovina. For at skabe klarhed over fænomenet og navnlig for at kunne yde den rette pastorale omsorg til de mange pilgrimme udnævnte pave Frans tilbage i 2017 den polske ærkebiskop Henryk Hoser til at lede en

troværdighedskrise i Kirken de sidste 500 år; men de fremhæver samtidig, at Kirken nu endelig – efter mange år med intern modstand og skænderier – har et globalt gældende regelsæt for, hvordan Kirken skal håndtere anklager om overgreb. Særligt fremhæves, at alle i Kirken har pligt til at anmelde overgreb, uanset om man er kardinal eller lægkatolik. Og hvor det fx tidligere var overladt til den enkelte præsts eller gudviede persons samvittighed, om de ville gå videre med denne viden til deres overordnede, er det nu nedfældet i lovgivningen. Pave Frans ønsker med sit nye motu proprio at skabe en kultur, som afdækker i stedet for at mørklægge, hvor overgreb ikke skjules eller ignoreres, men konfronteres direkte. Med det nye regelsæt, som gælder for hele Kirken, tydeliggøres det hermed, at man ikke – som nogle har forsøgt at gøre det – kan relativere overgrebskrisen, gøre den til et lokalt fænomen eller reducere den til at være et problem, som påvirker én kultur, men ikke en anden. De nye regler forsøger også at gøre op med den stilhedens kultur, som i mange år har omgærdet kirkelige overgreb, ved at give ’whistleblowers’ beskyttelse og ved at beordre alle bispedømmer til senest i juni næste år at have oprette kontorer, hvor man kan henvende sig ved mistanke om overgreb. ”Det er et meget vigtigt skridt fremad”, siger p. Hans Zollner, leder af Børnebeskyttelsescentret i Rom og en førende kirkelig ekspert i beskyttelse mod overgreb, til tidsskriftet The Tablet. ”Selv om vi ikke er ved vejs ende, er det en enorm forbedring. Det adresserer en række spørgsmål, som har svævet i luften i mange år”. Der foreligger dog stadig en del arbejde med at sikre, at de interne undersøgelser, som Kirken foretager, er tilstrækkeligt robuste, sideløbende med brugen af eksterne fagfolk for at sikre, at undersøgelserne foregår på en retfærdig og stram måde. Alt dette understreger, hvordan Kirkens kampe mod overgreb er et fortløbende arbejde. De nye retningslinjer træder i kraft den 1. juni i år og vil blive evalueret efter en treårsperiode. ny undersøgelse. Han besøgte Medjugorje i marts 2017 og ved sin hjemkomst talte han om de ”enorme” åndelige frugter, pilgrimmene modtager i Medjugorje. Hoser overrakte sin rapport og sine anbefalinger til pave Frans tidligere i år. NM

Statuen af jomfru Maria foran St. James Kirken i Medjugorje, Bosnien-Herzegovina. Foto: Paul Haring, CNS.

Pindstrup

Sankt Mikaels Kirke genåbnet. Læs mere på side

4

Justitia et Pax

Hele verden til havkonference i København. Læs mere på side

5

Videoprojekt

Pastoral-Centret formidler gennem video. Læs mere på side

7

Kirken i Danmark

Caritasaktion, fest i Esbjerg, messe for Sri Lanka og kirkeskat. Læs mere på side 10-11

2

Internationale nyheder

KO mener Evangelisation får større

Ja til fællesskabet

I disse dage går borgerne i de 28 medlemslande til stemmeurnerne for at sammensætte det nye EU-parlament. Og der bliver rigeligt at tage fat på for de nyvalgte parlamentarikere de næste fem år. Det europæiske projekt er i disse år udfordret af usikkerhed, og den overordnede fortælling synes at fortone sig til fordel for en omsiggribende nationalisme og protektionisme. Derfor er der brug for en ny fortælling om et mere inkluderende EU, som sætter mennesket og det fælles gode i centrum. At stemme er første skridt i et politisk engagement og udtryk for håbet om, at borgerne sammen med EU’s institutioner kan arbejde aktivt for, at EU ikke forbliver handlingslammet pga. dybe uoverensstemmelser, misinformation. Den katolske Kirke har været en vigtig aktør i Europas opbygning i næsten 2000 år, fra kontinentets spæde start til i dag, hvor den er en vigtig stemme i forsvaret for menneskelivet og dets rettigheder, og to af EU’s grundsøjler, subsidiaritet og solidaritet, er hentet fra den katolske sociallære. Håbet er derfor, at EU’s katolikker kan være med til at sikre, at alle aspekter af EU’s sociale-økonomiske politik understøttes af en vision om mennesket, der bygger på menneskelivets ukrænkelighed og har familien i centrum. Europa er et kontinent i bevægelse, og migration – den indre som den ydre – påvirker såvel individer som samfundene. EU har en fælles ydre grænse, og ansvaret for at modtage og integrere migranter og asylansøgere må deles proportionelt mellem medlemslandene. Her er det vigtigt, at modtagerlandene behandler migranterne menneskeligt og respekterer deres rettigheder og at værtslandene – herunder også kirkerne gør alt for at integrere migranterne. Vi har også ansvaret for skaberværket og vi må arbejde for at indfri CO2-reduktionsmålene, skabe større international opmærksomhed om klimaforandringerne og arbejde henimod en grønnere livsstil, hvor bæredygtighed er et grundlæggende element ved vækst- og udviklingspolitikken. Religiøs frihed er et grundlæggende træk ved et tolerant og åbent samfund og har længe kendetegnet Europa. Denne frihed omfatter også retten til at udøve sin tro offentligt. EU har allerede udarbejdet retningslinjer til fremme og beskyttelse af religions- og trosfriheden, og håbet er, at det nye EU-parlament vil arbejde videre med dette vigtige spørgsmål. Over de næste fem år vil demografiske ændringer påvirke EU’s liv i stadig højere grad. Derfor gælder det ikke blot om at sikre vore ældste medborgere et anstændigt niveau og kvalitet af omsorg, men også at udvikle politikker, som kan skabe nye jobmuligheder for kontinentets mange arbejdsløse unge. EU står ved en skillevej. Den finansielle krise, som skyldtes bankkrak i 2008, og den heraf voksende offentlige gæld, har skabt et mere anspændt forhold mellem medlemslandene og udfordret solidaritetsprincippet i EU, og har sendt stadig flere EU-borgere ud i fattigdom og har slukket mange unges fremtidshåb. Så der altså nok at tage fat på for de nye EU-parlamentarikere. I det lys er din også stemme vigtig for Europas fremtidige kurs. NM

vægt i kuriens fremtidige arbejde Ny apostolisk konstitution lægger op til store omorganiseringer. Tekst: Niels Messerschmidt

KURIEN Et nyt ’superdikasterium’ (departement) for evangelisation bliver en af de vigtigste igangværende reformer af Vatikanets administration, den romerske kurie. Det skriver det amerikanske katolske netsite Crux og henviser til en artikel af den spanske journalist Dario Menor Torres i det velansete magasin Vida Nueva. Ifølge artiklen bliver det vigtigste nye tiltag i pave Frans’ kommende apostoliske konstitution for kurien, Praedicate Evangelium (Forkynd evangeliet) oprettelsen af et ’super dikasterium’ for evangelisation. Ifølge Menor vil kurien fremover heller ikke være opdelt i de traditionelt mere magtfulde kongregationer og de mindre prestigefulde pavelige råd, idet alle får status af dikasterium – noget, som allerede er tilfældet med flere af de nye organer oprettet af pave Frans. Det nye dikasterium for evangelisation vil være resultatet af sammenlægningen af de to hidtidige afdelinger, kongregationen for folkenes evangelisering (også kendt som Propaganda Fide) og det pavelige råd for fremme af nyevangelisering, oprettet af pave Benedikt XVI i 2010 som modsvar på den omsiggribende sekularisering i de vestlige lande. Kirkens mission

Dario Menor Torres’ artikel bygger på en række interviews med den indiske kardinal Oswald Gracias og den honduranske kardinal Oscar Rodriguez Maradiaga, begge er medlemmer af pavens kardinalråd, som pave Frans oprettede i starten af sit pontifikat for at hjælpe ham med at modernisere Vatikanets centraladministration, den romerske kurie. ”Pave Frans har altid understreget, at Kirken er missionerende”, udtaler kardinal Maradiaga til Vida Nueva. ”Det er derfor logisk, at vi giver dikasteriet for evangelisation forrang for troslærekongregationen”. ”Paven sender derved et tydeligt reformsignal til hele gudsfolket”, forsætter Maradiaga og hans synspunkter bakkes op af kardinal Gracias: ”Hovedpunktet i den nye apostoliske konstitution er, at Kirkens mission er evangelisering”, forklarer den indiske kardinal til Vida Nueva. ”Den placerer det [nye

dikasterium] i centrum af Kirkens og kuriens arbejde, og gør det dermed til det mest fremstående dikasterium. Som konstitutionens navn henviser til, går evangelisation forud for alt andet”. Praedicate Evangelium, skriver Menor, omtaler en ’prøveperiode’ på 25 år, hvor Vatikanets dikasterier ikke blot skal tjene paven, mens også være til rådighed for de lokale biskopper verden over. Ifølge artiklen i Vida Nueva vil paven underskrive den nye apostoliske konstitution 29. juni, på festdagen for apostlene Peter og Paulus. Det bekræfter, hvad kardinal Gracias har udtalt til Crux i sidste måneden, nemlig at udkastet til Praedicate Evangelium er sendt til de forskellige bispekonferencer, præfekterne for Vatikanets dikasterier og andre kirkelige medarbejdere til gennemlæsning og med mulighed for at indsende forslag inden udgangen af denne måned. Herefter er planen at indføje forslagene og foretage de nødvendige ændringer, inden kardinalrådet får mulighed for at læse teksten på deres møde den 25.-27. juni.

Nyt dikasterium

Udover det nye ’superdikasterium’ skulle Praedicate Evangelium også omtale oprettelsen af et dikasterium for velgørenhed og en sammenlægning af kongregationen for katolsk uddannelse og det pavelige kulturråd. Desuden vil den pavelige overgrebs-

Pave Frans hilser på kardinal Angelo Sodano, dekan for kardinalkollegiet, under pavens årlige tale til kuriens medarbejdere og kardinalkollegiet op til jul. Foto: Vatican Media.

Ja tak til kirkeskat! Flertallet i Vesteuropa er positive overfor at betale kirkeskat UNDERSØGELSE Flertallet af de vesteuropæere, som i dag betaler kirkeskat, er positive overfor fortsat at gøre det. Det fremgår af en ny rapport fra det amerikanske forskningsinstitut Pew Research Center, som har undersøgt holdningen til at betale kirkeskat i 15 europæiske lande. I seks af de 15 vesteuropæiske lande, som er blevet undersøgt i rapporten, opkræver staten en eller anden form for kirkeskat fra skatteborgere, som tilhører landets

kommission, som pave Frans oprettede til at hjælpe ham med at udarbejde fælles retningslinjer for hele Kirken til at bekæmpe og forebygge præsters seksuelle overgreb, fremover blive en del af kurien for at gøre den ”mere effektiv”. Det nye dikasterium for velgørenhed, som opsluger det nuværende pavelige almissekontor, vil organisatorisk blive placeret under statssekretariatet og dikasteriet for evangelisation for at fremhæve, at velgørenhed er en essentiel del af katolsk tro. Kontoret vil blive ”finansieret” af pavelige donationer og bidrag fra Vatikanets centralbank, Administrationen af Den apostolske Stols ejendomsadministration (APSA), som pave Paul VI etablerede i 1967, og som fungerer som centralbank for Vatikanet og Den hellige Stol. De skitserede tiltag er en fortsættelse af de reformer, som allerede er blevet gennemført, fx sammenlægningen af Vatikanets forskellige mediekontorer til et dikasterium for kommunikation, og sammenlægningen af hovedparten af de pavelige råd til de to enheder, dikasteriet for lægfolk, familie og liv og dikasteriet for integreret menneskelig udvikling. Ifølge den honduranske kardinal Mara­ diaga vil Praedicate Evangelium være en udmøntelse af de løfter, som pave Frans stillede katolikkerne i udsigt, da han tiltrådte som pave i 2013. ”Den giver gudsfolket et nyt og modigt perspektiv på reformer i Frans’ ånd”, siger Maradiaga og tilføjer, at konstitutionen henter en del stof fra pavens encyklikaer Evangelii Gaudium, Laudato Si’ og Amoris Laetitia. ”Personligt er jeg godt tilfreds med resultatet”, siger kardinal Gracias til Vida Nueva. ”Der vil ikke blot være tale om kosmetiske justeringer, men en konkretisering af den mentalitetsændring som allerede har været undervejs”.

majoritetskirke. Disse lande er Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Østrig og Schweitz. I tre lande – Portugal, Italien og Spanien – findes der en eller anden form for frivillig kirkeskatteordning, mens der i de øvrige seks lande i Pew’s undersøgelse ikke opkræves nogen form for kirkeskat. Rapporten, som blev offentliggjort den 30. april, viser, at flertallet af de voksne indbyggere i de seks lande, hvor der op-

kræves obligatorisk kirkeskat, både betaler kirkeskat og er positivt indstillet til fortsat at gøre det. De mest positive finder vi i Danmark og Finland, hvor henholdsvis 88 og 87% af dem, som i dag betaler kirkeskat, finder det usandsynligt at de vil holde op med at betale kirkeskat. I Danmark siger 80% af de adspurgte, at de i dag betaler kirkeskat, mens andelen i samme kategori i Finland er 71%. Den højeste andel kirkeskattebetalere, som er tilbøjelige til at melde sig ud af kirken for at slippe for at skulle betale kirkeskat, findes i Schweitz, hvor ca. 25% af de adspurgte ser udmelding som en sandsynlig mulighed. NM

Internationale nyheder

Advarer mod en forhastet restaurering af Notre-Dame Mere end tusind eksperter sender en bekymringsskrivelse til den franske præsident. VARTEGN Internationale eksperter udtrykker i en fællesskrivelse bekymring over præsident Emmanuel Macrons løfte om, at domkirken Notre-Dame i Paris vil blive genopbygget ”i løbet af fem år”, så den kan stå færdigrestaureret op til åbningen af de Olympiske Lege, som afholdes i Frankrigs hovedstad i 2024. I erklæringen, trykt i avisen Le Figaro den 28. april, opfordrer 1.170 internationalt førende eksperter – kulturarvseksperter, kunsthistorikere, museumsdirektører samt tilsynsførerende for historiske monumenter og bygningsværker i Frankrig – præsident Emmanuel Macron til ikke at handle overilet. ”Lad os bruge den nødvendige tid til selve undersøgelsen, og igangsættelsen [af restaureringsarbejdet] må ikke ske uden først at have rådført sig med eksperter. Lad os bruge tid på at kortlægge den rigtige vej og først herefter udarbejde en ambitiøs tidsplan for en forbilledlig restaurering”, er eksperternes opfordring til præsident Macron. De fremhæver blandt andet Frankrigs ledende indsats i at beskytte historiske monumenter og bygningsværker og påpeger, at domkirken Notre-Dame blev optaget på Unescos verdensarvsliste i 1991. Eksperter advarer derfor imod den internationale arkitektkonkurrence, som den franske premierminister Edouard Philippe har udskrevet om et nyt domkirkespir til erstatning for det gamle fra 1859, der blev flammernes bytte den 15. april. Allerede nu bringer medierne fantasifulde forslag til genopbygning af spiret og den enorme tagkonstruktion, og eksperterne advarer: ”Hele verden kigger på os. Det er ikke et spørgsmål om at komme med en

arkitektonisk løsning, men om at lytte til eksperters ydmyge vurderinger baseret på videnskab og ekspertise”.

Domkirken skal stabiliseres

På et pressemøde den 26. april anslog foreningen Group of Enterprises for Restoration of Historical Monuments ifølge La Croix, at det ville tage “fire måneder at få stabiliseret domkirken helt” – hvilket, siger de, er helt nødvendigt for at give en endelig vurdering af domkirkens tilstand. For tiden arbejder omkring 80 personer døgnet rundt i denne indledende fase af arbejdet, og noget af det første var at lægge presenninger udover den enorme

Kort nyt

Ny chefredaktør

SVERIGE Helena D’Arcy, en kendt

katolsk stemme i den svenske debat om bioetiske spørgsmål som fx abort og aktiv dødshjælp, tiltræder den 1. august stillingen som chefredaktør for Katolskt magasin. Den i Odense fødte D’Arcy har de sidste 16 år haft forskellige tillidshverv i det katolske bispedømme Stockholm, blandt andet som leder af Respekt, der arbejder for at fremme livets ukrænkelighed fra undfangelse til naturlig død; som biskop Anders Arborelius’ repræsentant i Sveriges Kristna Råd og som initiativtager til etablering af en Catholic Voices-gruppe i landet. Katolskt magasin udgives af Stiftelsen Katolsk Kyrkotidning og udkommer ti gange årligt. Magasinet startede i 1926 under navnet ’Hemmet och Helgedomen’, ændrede i 1960 navn til ’Katolsk Kyrkotidning’, og igen i 1997 til dets nuværende navn.

Arbejdsdokument

Et luftfoto viser de omfattende skader på domkirken Notre-Dames tagkonstruktion som følge af branden den 15. april.

Dyster rapport om kirkernes situation i Tyskland Antallet af landets katolikker og protestanter forventes halveret om 40 år, vurderes det. TILBAGEGANG Der bliver rigeligt med plads på kirkebænkene i de katolske og protestantiske kirker i Tyskland om fyrre år. Da forventes de to kirkesamfund at have mistet op imod halvdelen af deres medlemmer. Det fremgår af en rapport, som blev offentliggjort den 2. maj, og den peger på, at med et faldende medlemsantal følger alvorlige budgetunderskud. Om årsagen til det faldende medlemsantal i de katolske og protestantiske kirkesamfund angiver forskere fra Freiburg universitet det stigende antal udmeldelser, at færre bliver døbt og Tysklands aldrende kristne befolkning. Undersøgelsen, som er bestilt af landets katolske bispekonference og den evangeliske kirke (EKD), forudsiger, at det samlede medlemsantal i de to kirkesamfund vil falde fra i dag 45 mio. til 34,8 mio. i 2035 og 22,7 mio. i 2060. En sådan udvikling vil naturligvis få alvorlige økonomiske konsekvenser for de to kirkesamfund. I dag

kirkehvælving for at sikre, at murværket ikke blev yderligere svækket af regnvejr. Der er også blevet monteret afstivere i sideskibet ved kirkens nordlige gavl, afstivere i det sydlige sideskib og mellem væggene ved domkirkens to tårne. Arbejdere er desuden begyndt at afmontere de af domkirkens udvendige statuer, som blev beskadigede eller ødelagte under selve branden, og kirkens store glasmosaikvinduer er nu afdækket med beskyttende trådnet. Man har fæstnet et midlertidigt gulv til ydermurene over den nedbrændte tagkonstruktion, dels for at forstærke og stabilisere domkirkens struktur, dels for lettere at kunne fjerne resterne af tagkonstruktionen. I den indledende fase har man også nedtaget godt tusind kvadratmeter glasmosaikvinduer for at kunne opbygge endnu et gulv under Notre-Dames hvælvinger til at understøtte de mange buer indvendigt i kirkerummet. NM

betaler tyske protestanter og katolikker op til ni procent af deres skattepligtige indkomst i kirkeskat – i 2017 indbetalte de tilsammen 12 mia. euro i kirkeskat. Forskerne på Freiburg universitet vurderer, at kirkeskattebeløbet vil være det samme i 2060, men medregnes inflationen og de stigende vedligeholdelses- og lønudgifter, vil de to kirkesamfund i 2060 have brug for dobbelt så mange indtægter, nemlig 25 mia. euro. Forskerne kalder den dystre økonomiske situation et ’wakeup call’ for begge kirkesamfund, og den kommer efter at en periode med lav arbejdsløshed og økonomisk vækst har skæppet godt i kirkernes kasser. ”Disse forandringer vil ske og det er derfor godt at fokusere på morgendagens udfordringer i den nuværende gode økonomiske situation”, siger biskop Heinrich Bedford-Strohm, der står i spidsen for EKD’s kirkeråd. Kardinal Reinhard Marx, formand for Den tyske Bispekonference,

siger om undersøgelsen, at den er et ”kald til at missionere”. Lederen af undersøgelsen, økonomen Bernd Raffelhüschen, siger, at begge kirkesamfund er nødt til at udvikle strategier for at fastholde de nuværende medlemmer, men også vækststrategier for imødegå de truende budgetunderskud. NM

SYNODE ”Amazonas – nye veje for Kirken og for en bæredygtig økologi” er overskriften for den regionale bispesynode om Amazonas, som holdes i Vatikanet i efteråret. Synoden vil diskutere, hvordan Kirken når ud til og arbejder i tyndt befolkede områder og blandt indfødte befolkninger samt den økologiske situation i ’verdens lunge’, den enorme Amazonasregion. Synodens arbejdsdokument, Instrumentum laboris, offentliggøres den 8. juni, oplyser bispesynodens sekretær kardinal Lorenzo Baldisseri. Præsentationen af dokumentet sker samtidig med et formøde med deltagelse af pave Frans. På synoden vil deltage gejstlige fra hele Amazonasregionen, der omfatter landene Bolivia, Ecuador, Brasilien, Peru, Colombia, Venezuela, Surinam, Guyana og Fransk Guyana. Udover officielle repræsentanter fra Vatikanet deltager formændene for de pågældende landes bispekonferencer samt repræsentanter fra verdens fem kontinenter. Paven vil udpege yderligere repræsentanter og det fremhæves, at især Amazonas oprindeligt befolkning vil være godt repræsenteret på efterårets synode.

Brobygger - rejs ud med Caritas Turen går til Uganda. I efteråret 2019 er der igen mulighed for at rejse ud med Caritas. LÆS MERE PÅ WWW.CARITAS.DK

3

4

Pindstrup

Festdag i Pindstrup Genåbningen af Sankt Mikaels Kirke blev markeret med festlig messe, fællesspisning og kulturelle indslag. Tekst og foto: Lucyna Pytlarz

PINDSTRUP Genåbningen af Sankt Mikaels Kirke den 22. april startede med procession, hvor der blev båret en fane ind i kirken. Fanen blev højtideligt indviet i Aarhus på 100-års dagen for at Polen blev uafhængigt igen. Festlighederne i kirken begyndte med en messe fejret af biskop Czesław Kozon og de tilstedeværende præster. Efter messen, mens præsterne skiftede tøj, forberedte vi vores gaver, der blev overrakt til dem, der havde bidraget til renoveringsprojektet, det vil sige tre fonde, arkitekten, håndværkerne og andre, der deltog i projektet. De fonde, der har sponsoreret vores projekt er: A.P. Møller og Hustru Chastine MC-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Margrethe og Johs. F. la Cours Fond Pindstrup og Sydbanks Fond. Arkitekten – Peter Bering fra Berings Tegnestue – satte rammerne for vores projekt. Opgaven indeholdt en grundlæggende

undersøgelse og registrering af kirkens bygningsmæssige tilstand, udarbejdelse af et projektforslag og et budget. Håndværkerne har udført deres arbejde på aldeles fremragende vis Efter overrækkelsen af unikke glasfigurer, der forestillede Sankt Mikael, blev der holdt taler af Elisabeth Rantzau, formand for Margrethe og Johs. F. la Cours Fond Pindstrup og biskop Czeslaw Kozon. Vi takker for to store gaver – et orgel sponsoreret af de firmaer, der har arbejdet på kirken og et kors, der var lavet af håndværkere på mosebruget i 1966 til Skt. Marie Magdalene Kirke i Pindstrup og indviet i 1968. Hans Christian Baltzer fortalte om kirkens historie og om vores renoveringsprojekt. Bagefter fortalte Lucyna Pytlarz om kirkens fremtid. Med stor glæde hørte vi en instrumentalkoncert udført af Weronika Blauenberg på obo og Kasper Sørensen på orgel. Weronika, Aldona, Joanna og Lucyna sang til. Koncerten var en tak for den store indsats ved renoveringen og var præget af påsketiden, ærkeenglen Mikael, der er kirkens værnehelgen og mindet om de polske indvandrere, der byggede kirken. Til sidst var der spisning. Dagen blev fejret både på dansk og på polsk. Vi flagede både med det danske og det polske flag samt Vatikanets flag. På grund af det begrænsede antal pladser inde i Kirken, havde vi sat en storskærm op, hvor man kunne følge alt, hvad der skete i kirken. Alle er hjerteligt velkomne i den gen­ åbnede kirke i Pindstrup.

Processionen med præster fra Den katolske Kirke og Folkekirken vandrer gennem Pindstrup til Sankt Mikaels Kirke.

Et sted med sjæl Stor lokal interesse for den nyrestaurerede kirke i Pindstrup ved genåbningen. PINDSTRUP ”Det var en fantastisk dag, da Sankt Mikaels kirke blev genåbnet. Der var omkring 200 mennesker med fra lokalområdet, hvor der har været stor interesse for vores byggeprojekt”, siger pater Herbert Krawczyk S.J. fra Sankt Knuds Kirke i Aarhus. Lige siden kirkens åbning tilbage i 1930 har jesuitterne ved Sankt Knuds kirke i Aarhus haft ansvaret for kirken, og pt er det pater Herbert, der fejrer messe der sammen med menigheden den første og den tredje søndag i måneden. Kirken er blevet genåbnet efter en gennemgribende restaurering, der har ført kirkebygningen tilbage til dens oprindelige udtryk. Den er blevet malet ind- og udvendigt i de oprindelige stærke farver, pladerne på loftet er malet himmelblå og stolene har fået en ny grå farve. Og så er det forsænkede loft blevet fjernet, så de gamle tøndehvælvinger kan ses igen. Enkelte steder er nye vindueskarme sat ind; men alt, hvad der har kunnet genanvendes er blevet det, og der er kommet fuldstændig nye installationer. To glasmalerier er

rekonstrueret – på det ene var motivet den hellige familie på det andet den hellige Mikael. I mange år passede pater Adolf Meister S.J. kirken, og det var ham, der stod bag restaureringen i 1970, der drastisk ændrede kirkens udseende. Lofterne blev sænket på grund af oliekrisen. Udvendigt blev murene pudsede og dækket af hvid træbeton. Kirken blev indviet 2. påskedag 1930 og er bygget i 1929 - 30 af polske landarbejdere, der havde bosat sig i Pindstrup, hvor de fik arbejde i tørvemosen. Der var i 1920´erne en koloni på en 12-14 polske familier i Pindstrup i flg. Midtdjurs Lokalarkiv. De grundlagde en polsk forening, hvis første opgave var at få bygget en kirke. Det lykkedes polakkerne at indsamle omkring 7000 kr. Tørvemosens ejer, fabrikant Johannes la Cour, der selv var præget af en stærk gudsfrygt og i sin tid var med til at bygge missionshuset i Pindstrup, skænkede tømmeret og hjalp til med den håndværksmæssige side af byggeriet. En kendt skikkelse i kirkens historie er

Biskop Czeslaw fik overrakt denne lille glasengel, der forestiller ærkeenglen Mikael.

Den nyrestaurerede Sankt Mikaels Kirke marts 2019.

Biskop Czeslaw fik overrakt billeder fra kirkens historie til minde om dagen.

Et kik ned gennem den nyrestaurerede kirke.

den danskfødte pater Christian Lønskov SJ (1892-1979), der var katolsk præst i Aarhus fra 1933-79. For Pindstrup kom han til at betyde det samme som en anden danskfødt katolsk præst, Edward Ortved (1855-1930) betød for polakkerne på Lolland-Falster. Lønskov gjorde en stor pastoral indsats i Pindstrup for de polske arbejdere, og han lærte polsk i Warszawa for bedre at kunne kommunikere med landarbejderne En af ildsjælene bag renoveringsprojektet er Hans Christian Baltzer, tidligere borgmester for Midtdjurs Kommune. ”Jeg vil gerne være med til at ære dem der byggede kirken, for jeg har jo kendt mange af de ældre som barn”, fortæller han i en film, der er produceret om kirkens historie. Baltzer er ikke selv katolik, men har været meget engageret både i finansieringen og i styringen af byggeprojektet. Han husker blandt andet fra sin barndom, hvordan der tidligere blev ringet angelus hver dag. Denne ringning bliver nu genindført. Sankt Mikaels kirke er kendt på Djursland. I 2014 blev der sat fokus på den lokale kulturarv med en udstilling i Ebeltoft ”Steder med sjæl – hvor er kulturarven i din kommune”. Syddjurs Kommune indstillede ti kultur- og bymiljøer, som hver på sin vis repræsenterede et stykke kulturhistorie i

kommunen. Her vandt Sankt Mikaels Kirke konkurrencen. Biskop Czeslaw var med til genåbningen. Han synes det er vigtigt at bevare kirken i Pindstrup: ”Selv om der er flere kirker, ikke mindst de på Lolland-Falster, som er bygget af polske indvandrere, så er kirken i Pindstrup unik på den måde, at den blev til efter ønsker fra et lille polsk lokalsamfund, som trods diasporasituationen fik etableret et lille stykke katolsk hjemegn. Ud over at bevare bygningen på grund af dens værdi for dansk katolsk kirkehistorie, må vi også håbe på, at den i højere grad kan blive et sted, hvor katolikker, ikke mindst polakker, gerne samles”, siger biskoppen. De polske landarbejdere, der fandt arbejde i Pindstrup, har i høj grad præget egnen, mener Hans Christian Baltzer. Deres gåpåmod og initiativlyst kom til at smitte af på gammeldanskerne. De lærte af deres nye landsmænd at starte nye fælles projekter med tro på sagen, en lille pose penge, materialer og en masse frivilligt arbejde. Så Pindstrups DNA kommer fra polakkerne, mener Baltzer. LR Hør Hans Christian Baltzer fortælle om Sankt Mikaels Kirke på Syddjurs Kommunes webtv: http://video.syddjurs.dk/ c1355/v36489

Justitia et Pax

5

Havet består af dråber Miljøtruslen hænger over os; men vi må ikke give op. Hver enkelt af os kan og skal gøre noget, var konklusionen på Justitia et Pax´ havkonference. Tekst og foto: Lisbeth Rütz

KØBENHAVN Vandet omslutter os, før vi bliver født. Det meste af vores krop består af vand. Alt liv kommer fra havet, og havet er den vigtigste del af jordens klimasystem. Havene er verdens største spisekammer og vores største arbejdsplads. Vores fremtid afhænger af det. Det sagde Amy Echeverria, præsident for Global Catholic Climate Movement, på den store havkonference, The Common Good and our Comon Seas, som dansk Justitia et Pax (retfærdighed og fred) afholdt i København den 3.-5. maj. Justitia et Pax er en katolsk kommission, der som navnet fortæller arbejder for at fremme fred og retfærdighed i verden. Arbejdet tager altid udgangspunkt i katolsk sociallære. I Europa findes der omkring 30 lokale Justitia et Pax kommissioner, der arbejder med de emner, man vurderer som relevante på det lokale plan. I Holland har man for eksempel arbejdet med migranter, i Litauen med korruption, i det fransktalende Belgien med Grøn Kirke og i den flamsktalende del af landet har man fokus på problemer med minedriften. Det er en diversitet, man ser som en styrke, fortalte Stefan Lunte, generalsekretær for Justitia et Pax i Schweiz. Katolske miljøaktivister, folk fra de europæiske Justitia et Pax-kommissioner og teologer fra hele verden var kommet til København for sammen med beslutningstagere fra FN, EU, dansk erhvervsliv og højt profilerede forskere at formulere vores fælles frygt for fremtiden, men også for at få kundskaber om de fantastiske muligheder, havet giver os for at skaffe mad nok til verdens voksende befolkning og for at dække behovet for nye, rene energikilder. En hård og stressende arbejdsplads

Havet – det er noget med sommerferie, sololie, sand mellem tæerne og en svalende læskedrik inden for rækkevidde for mange af os. Men Martin Foley, direktør for den katolske søfartsmission Stella Maris, havde en anden historie at fortælle. Havet er i stigende grad blevet en hård og stressende

arbejdsplads for søfolkene. Skibene ligger i havn nogle få timer og skal så videre. Det betyder mindre tid til hvile og mere isolation. Man er væk fra sin familie og venner og overladt til sine egne tanker. Det giver et stærkt psykisk pres på søfolkene, og det mærkes desværre i form af en stærkt stigende selvmordsrate blandt søfolk. Stella Maris er til stede i omkring 60 lande i verden og tilbyder praktisk og pastoral hjælp til søfolk, uanset om de har en tro eller ej. Vi skal være mere effektive advokater for søfolkenes rettigheder, sagde Foley, der fortalte om, hvad organisationen gør for at hjælpe søfolk, der har været udsat for piratangreb. Mange søfolk kommer i dag fra Filippinerne eller Afrika. Dr. Jessica Sparks fra Nottingham University belyste, hvordan mange af dem arbejder under slavelignende forhold. De starter ofte deres ansættelse med at sætte sig i gæld for at få råd til billetten. Når de så er kommet ombord, er de tit udsat for at blive snydt i sager om løn og arbejdstid. Arbejdsmiljøet på havet er råt og kan være voldeligt. Alligevel kunne jeg ikke tænke mig noget andet, sagde den unge irske fisker Conor Martin, der arbejder for mere bæredygtigt fiskeri og har haft havet som arbejdsplads, siden han var 15.

Vores fælles hjem er truet

I Danmark er vi på tryg og bekvem afstand af klimaproblemerne. En videohilsen fra kardinal John Ribat fra Papua New Guinea gjorde derfor indtryk. Her oplever befolkningen, at deres hjem forsvinder, fordi en stor del af deres land er på vej til at blive skyllet væk. Der mangler vand, fordi meget grundvand er forurenet. Vi stjæler fra vores børnebørn. Havet er i store problemer, og der skal ske noget nu, sagde FNs generalsekretærs særlige udsending for havet, Peter Thomson. Han opdelte havets problemer i to kategorier – dem det vil tage mange år at løse – og dem der vil bestå i hundreder af år. Til den første gruppe hører for eksempel problemet med overfiskning og mikrofibre

Biskoppen af Roskilde, Peter Fischer-Møller, brugte de store armbevægelser for at fortæle om mennesket, dets plads i skaberværket og den økologiske balance.

Det handler i høj grad om teamwork, når der skal planlægges og afvikles så stort et arrangement som havkonferencen. Her er nogle af dem, der var med. Fra venstre mod højre: Stine Riegels og Maria Hammershøy, bestyrelsesmedlemmer i Justitia et Paxx, Ulla Pinborg, aktiv i Grøn Kirke, Stine Møller, medlem af menighedsrådet i Sankt Ansgars kirke og Nik Bredholt, bestyrelsesmedlem i Justitia et Pax.

Simon C. Bergulff, direktør i Mærk, fortalte om virksomhedens plan for hvordan de vil lave CO2-neutral shipping. af plastik, der nu findes i alle organismer på jorden. Der er et kæmpebehov for mere klimaforskning, for vi ved simpelthen ikke nok om langtidskonsekvenserne, når temperaturen i verdenshavene stiger, når der er iltsvind i vandet og når havet bliver giftigt på grund af stigende CO2 niveau. Økobalancen er alvorligt truet; men der er alligevel håb sagde han og citerede Mandela: ”Everything is impossible until it´s done.”

Hvad kan vi gøre?

Det er vigtigt, at vi som kristne danner en aktiv modstandsbevægelse mod den vok-

sende fatalisme, sagde Cecilia Dall´Oglio fra Global Catholic Climate Movement. “Frans, gå hen og byg min kirke op! for den er ved at falde sammen”, sagde Gud engang til Frans af Assisi. Vi skal sætte os i hans sted og gå sammen om at redde vores fælles hjem, var hendes budskab. Vi bliver nødt til at ændre vores livsstil fundamentalt. Det er selve skaberværket, der er truet, sagde Wolfgang Bürgstein fra Justitia et Pax Schweiz. Publikum havde mange bud på, hvordan dette budskab kan formidles i vores daglige liv. Noget er der allerede sket. En fransk miljøaktivist Fortsættes side 6 ▶

Kardinal Peter Turkson var hovedcelebrant ved en messe, der blev fejret på åbent hav ved Middelgrunden.

6

Ikoner

Det kræver tid, kraft og sjæl

kunst i Italien. Op til omkring 1300 har malerkunsten i Italien et ægte vestbyzantinsk billedsprog. Jeg elsker også de sene byzantinske ikoner fra Kreta og Kretatraditionens indflydelse på malerkunsten i Venezia. Jeg er blevet inspireret af mestre som Angelos Akantos og Theophanes Strelitzas siden mit første besøg i 1987 i det lille Agios Nicolaos kloster ved Meteora i Grækenland, siger Peter Murphy.

Ni mennesker rev fem dage ud af kalenderen for at fordybe sig i ikonkunstens forunderlige univers. Tekst: Lisbeth Rütz. Foto: Linh Nguyen

BILLEDKUNST Da jeg læner mig

ind over bordet, møder mit øje Kristus Pantokrators - Verdensherskerens - rolige og myndige blik. Skitserne af ham ligger spredt ud over bordet i mange forskellige udgaver og stadier mellem pensler, farver og notesblokke. Rundt om bordet i Stenosgade sidder ni mennesker. De har næsten alle sammen prøvet at male ikoner før og kommer med baggrunde i Den ortodokse Kirke, Folkekirken og Den katolske Kirke. Linh, der er katolik, fortæller: Vores relation til Gud er altid en meget personlig sag, så selv om vi alle malede det samme motiv, ville resultaterne alligevel blive meget forskellige. Jeg vil rigtig gerne lave en rigtig god ikon til mit alter derhjemme. At male ikoner kræver meget tid, kraft og sjæl. Det har man så desværre ikke altid. Men det er også en gave fra Gud, at man kan – og den gave skal man være taknemmelig for og bruge på en god måde, Jeg vil gerne, at vores kirke støtter arrangementer som det her, for det er også en måde at dyrke Gud på og dele ham med andre. Jeg har malet ikoner før, men aldrig med så dygtig og professionel en lærer før. Så nu føler jeg mig efter en uges ihærdigt arbejde med sagkyndige instruktioner bedre rustet til at male ikoner, siger Linh.

Ikoner er symbolsk tale

Kursisterne har på kurset lært at male/skrive ikoner efter den traditionelle metode. De har fået gennemgået farvernes betydning og symbolik og har arbejdet med at tegne grundtegningen for en ikon for på den måde at få en basal forståelse af de geometriske grundprincipper bag den skitse, der bruges til et ikonmotiv. Kursisterne har tegnet Frans af Assisi eller Nicolaus i hel figur forstørret op fra en A4-tegning. Og så har de arbejdet med to klassiske motiver. De har malet ansigtet på Kristus Pantokrator – den sejrende og almægtige Kristus og en anden detalje – hans velsignende hånd. Håndens tommelfinger ▶ Fortsat fra side 5. fortalte om sine børnebørn, der havde opdraget hende til at sortere affald – en anden foreslog, at Vatikanet skulle gå forrest med det gode eksempel og droppe al plastikservice. Der var enighed om behovet for at finde den gode fortælling og i Frans af Assisis ånd formidle glæden ved det enkle liv. Peter Fischer-Møller, biskop af Roskilde, fortalte om sine erfaringer gennem 12 år med Grøn Kirke. Her kan alle på en praktisk og nem måde være med til at gøre en forskel. Vi ved godt hvad der skal gøres; men vi skal også ville gøre det, sagde Árni Mathiesen, generaldirektør for fiskeri- og akvakulturafdelingen i FAO (FNs fødevare- og landbrugsorganisation). Mathiesen fortalte om tab af biodiversitet som følge af forurening, men også om de ufattelige rigdomme havet rummer. Mikroalger kan hjælpe os med at brødføde verden og akvakultur (opdræt af fisk, snegle og vandplanter) er den

og ringfinger mødes for at symbolisere de to naturer i Kristus, mens de tre andre fingre peger opad og symboliserer Treenigheden.

Ikonkunst og teologi

Troens billeder

Kursets lærer Peter Murphy blev hentet til København fra England. Han har mange års erfaring som ikonkunstner og underviser regelmæssigt ved St Peter´s Centre for Sacred Art, der ligger ved den middelalderlige katedral i Canterbury i England. Ind imellem kurserne arrangerer han også kunstrejser – mest til ikonkunstens klassiske steder i Italien og Grækenland. Jeg opdagede selv ikonernes verden som ung kunststuderende i 80´erne. Det åbnede mine øjne for en ny verden, da en teologistuderende fortalte mig om den ortodokse teolog Vladimir Lossky. Så begyndte jeg at interessere mig for den østlige tradition og opdagede, at ikoner ikke bare er dekoration, men også har en liturgisk funktion. Ikoner er både kunst og teologi – de er som en fysisk form for bøn. I den ortodokse tradition er det at være ikonmaler et kald lige som det er et kald at blive præst eller munk. Hvad er det for mennesker, der kommer til dine ikonkurser? Har ikonerne en religiøs betydning for dem eller kommer de mere af æstetiske grunde? Det er for det meste troende der kommer til mine kurser. Men nogle ser ikke sig selv som troende og kommer bare med interesse for at lære teknikken. Har du nogle favoritmotiver? Jeg har en meget stor kærlighed til byzantinsk mosaikkunst på Sicilien. En af

På vej mod målet - Kristus Pantokrator. hurtigst voksende industri i verden.

Tid til handling for Mærsk

Simon C. Bergulff, direktør i MøllerMærsk, præsenterede koncernens meget ambitiøse klimatiltag. Gennemsnitligt holder et skib 20-25 år, så det er nu, vi skal i gang med at bygge CO2-neutrale skibe, hvis Møller-Mærsk skal være helt CO2 neutral i 2050. Det gælder derfor nu om at udvikle CO2 neutrale fartøjer der også er kommercielt bæredygtige i 2030. Det kræver enorme satsninger i ny teknologi og fossilfri løsninger, sagde Bergulff.

Messe til søs

Konferencens sidste dag startede flot og festligt med, at deltagerne i konferencen sejlede ud gennem Københavns Havn forbi vindmølleparken ved Middelgrunden. Med kardinal Peter Turkson som hovedcelebrant fejrede vi messe ombord på det gode skib Langå. Der blev bedt specielt for alle, der

Linhs færdige ikon. Foto: Linh Nguyen. mine favoritter dér er Kristus Pantocrator i absis i domkirken i Cefalù på Sicilien. Jeg rejser til mange dele af Italien for at søge inspiration til mit arbejde. Kirkerne i og omkring Palermo har nogle af de fineste eksempler overhovedet på byzantinsk kunst. Hver eneste gang jeg har været på Sicilien, kommer jeg tilbage med nye ideer og ny inspiration. I 2009 overrakte du en af dine ikoner til prins Charles. Det siges, at han interesserer sig meget for Den ortodokse Kirke? Ja, prins Charles er meget interesseret i ortodoks spiritualitet og især i ikoner. Han har mange gange besøgt munkerepublikken Athos. En af hans personlige venner er Aidan Hart, den kendte ikonograf, der tidligere var munk på Athos og nu underviser på The Prince of Wales School for Traditional Arts i London. Her bliver der undervist i mange former for traditionelt kunsthåndværk både fra Europa og Asien. Jeg havde selv den glæde at overrække en ikon til prins Charles, da han besøgte katedralen i Hereford til opstilling og velsignelse af den hellige Thomas af Herefords helgenskrin, som jeg var involveret i at male ikoner til. Hvilke traditioner føler du dig mest knyttet til? Jeg er meget interesseret i at genoplive de vestlige traditioner for ikonografi. Især interesserer jeg mig for byzantinsk arbejder på havet, og hele havets rige symbolik med skibet som symbol på rejsen mod evigheden og håbet om Guds Moders beskyttelse på den farefulde rejse blev flot markeret med Sankt Ansgars kirkes velsyngende kor, der blev kyndigt og veloplagt dirigeret af Rolf Tönshoff. Søndag formiddag handlede i høj grad om, hvad vi som kirke kan gøre her og nu for klimaet. Med Peter Fischer-Møller som energisk forsanger sang vi Brorsons ”Op al den ting som Gud har gjort” i engelsk oversættelse. Biskoppen talte om, hvor nødvendigt det poetiske sprog er. Gennem poesien i salmedigtningen åbnes perspektivet for at vi ser universets under. Det er med de små skridt, vi begynder at opbygge vores fælles hjem, sagde teologen Ingeborg Gabriel, der er professor i socialetik ved Wiens Universitet. Hun fremhævede arbejdet med miljøspørgsmål som en mulighed for praktisk økumenisk samarbejde og som en mulighed for at nå ud til de men-

Peter Murphys kursus i Stenosgade den 25.-29. marts var sidste del af en tretrinsraket. I september sidste år holdt kunsthistorikeren, sognepræst ved Davids Kirke, AnneMette Gravgaard foredrag om byzantinske ikoner og deres historie. I november fortalte Sandra Kastfelt, præst ved Mariakirken på Frederiksberg, om den tidlige kristne kunst før år 300 med fokus på, hvilke motiver der var de mest udbredte i denne periode. Tilhørerne var næsten ikke til at drive hjem efter foredragene, så stor var spørgelysten omkring ikonkunsten og de teologiske emner, der knytter sig til den.

Dyb koncentration mens Peter Murphy kommenterer ikonerne. Peter Murphy kommer til Danmark igen til næste år fra den 27. april til den 1. maj. Emnet vil være forgyldning i ikonkunsten. Interesserede kan allerede nu henvende sig om nærmere detaljer til kursets arrangør, Signe E. Lykkegaard på sel@dadlnet.dk.

nesker, der ellers ikke interesserer sig for kirken. I det østrigske Justitia et Pax havde man haft gode erfaringer med at samle vidt forskellige grupperinger lige fra Marialegionen til socialistiske kvindegrupper ved arrangementer med fokus på miljø. Jeg kan føle energien i denne konference, sagde dr. Cleopatra Doumbia-Henry, leder af det maritime universitet i Malmø, i en kommentar til konferencen og formulerede dermed den oplevelse, mange af os havde af et meget vellykket arrangement, som dansk Justitia et Pax skal have stor tak for.

Læs mere om Justitia et Pax på kommissionens hjemmeside www.justitiaetpax.dk

Pastoral-Centret

7

”Det skal være noget vi selv gider se” Katekese og inspiration henvendt især til ’on the go’-generationen. Tekst: Niels Messerschmidt

DIGITALT Stadig flere udenlandske katolske forlag vælger i disse år at supplere deres bogudgivelser med digitalt undervisningsmateriale, ofte egenproduceret og typisk distribueret via deres egen YouTubekanal. Denne trend er Pastoral-Centret også hoppet med på, og de har hen over foråret præsenteret de første af en række korte animationsvideoer til undervisningsbrug, inspirationsvideoer m.m. ”Det bredere sigte med vores videoproduktion er – udover naturligvis at servicere vores primære målgruppe, kateketerne – at informere og efteruddanne bispedømmets katolikker samt at oplyse dem, som måtte ønske at lære Den katolske Kirke bedre at kende, om Kirkens liv og lære”, forklarer Pastoral-Centrets daglige leder Marcelino Gauguin. Selv om projektet er relativt nyt, finder man allerede på Pastoral-Centrets YouTubekanal også en håndfuld korte kateketiske videoer, hvor pastor Daniel Nørgaard behandler katolske problemstillinger og teologiske spørgsmål på en pædagogisk og ligefrem måde. Også foredrag af kateketisk relevans vil fremover være at finde på YouTube-kanalen, og man kan allerede nu se eller gense et længere sammendrag af et foredrag, som den svenske søster Sofie Hamring OP holdt om kroppens teologi tidligere i år. ”Med videomediet har vi en helt unik mulighed for at fange folks opmærksomhed populært sagt i ’prime time’, dvs. når vi har deres fulde opmærksomhed. Så det siger næsten sig selv, at vi også var nødt til at være til stede på dette medie”, siger Marcelino Gauguin og uddyber: ”Vi prøver især at ramme ’on the go’-segmentet med disse nye tiltag, og udgangspunktet for vores produktioner er, at det skal være noget, vi selv synes er godt og noget, vi selv gider bruge tid på at se”. Kanal med fire kategorier

I det nye ben i Pastoral-Centrets aktiviteter vil produktionerne være opdelt i fire kategorier, hhv.: A) Inspirationsvideoer som retter sig mod kateketerne, fx om praktiske spørgsmål som hvordan man underviser børn, der skal til 1. kommunion; inspiration til kateketiske aktiviteter samt korte videoer om nyudgivelser eller pavelige dokumenter

m.m. De kateketiske videoer er tænkt som et supplement til Pastoral-Centrets kateketkurser, som man nu har udbudt i en årrække.

Pastoral-Centrets teologiske konsulent, Eva Maria Nielsen, kommer i denne video med en idé til en aktivitet til børnekatekese.

Fjerde afsnit til undervisningsbogen ”Gud kommer til os”. Hvordan Jesus forandrer os og historien om Zakæus. Bag hver animationsfilm ligger en uges arbejde med at skrive manuskript og storyboard. Marcelino Gauguin tegner illustrationerne, mens pastor Christian Noval står for det computertekniske. B) kateketiske undervisningsvideoer, herunder egenproducerede korte ’whiteboard’animationsfilm med en levende streg. Foreløbig har man lavet fire små film af 2-4 minutters varighed. Bag hver enkelt film ligger religionspædagogiske overvejelser om, at al forkyndelse må tage udgangspunkt i modtagerens situation og virkelighed, og at budskabet skal være kort og ’knivskarpt’ for at fange barnets opmærksomhed. Målet er ved årets udgang at have 8-10 film, der hver er et supplement til kapitlerne Pastoral-Centrets bog til brug for 1. kommunion, “Gud kommer til os”. C) Nyheder fra Pastoral-Centret, bøger og annoncering af nye tiltag

Pastor Daniel Nørgaard er en god formidler, og i en række korte videoer med titlen ’Det’ dybt katolsk!’ gør han selv svære spørgsmål og problemstillinger letforståelige for såvel katolikker som dem, der bare ønsker at vide lidt mere om katolsk tro. D) Videoer om katolsk tro med pastor Daniel Nørgaard (og med tiden også med pastor Kasper Baadsgaard-Jensen, sr. AnnaMirijam Kaschner og en række lægfolk). De 4-7 minutter lange videoer, som er inspireret af den amerikanske katolske biskop og apologet Robert Barrons tvserie ’Catholicism’ og hans mange små informative videoer om katolsk tro og katolske svar på spørgsmål, som er oppe i tiden, belyser et særligt trosemne eller -spørgsmål, fx Hvorfor gå i Kirke? Hvorfor gå til skrifte? Hvad skal man dog bruge en pave til? m.m. Pastoral-Centret planlægger at udgive mindst tyve af disse videoer i år.

Egenproduceret dansk materiale

Marcelino Gauguin, netop hjemvendt fra en nordisk kateketkonference i Island, fortæl-

Gå-hjem-møder Har du brug for friske input? DIALOG Har du lyst til at dele dine bedste ideer? Er du kørt træt i katekesen? Bøvler du med samarbejdsvanskeligheder? Vil du gerne inddrage forældre i katekesen? Er du usikker på, hvordan du tackler børn med særlige udfordringer? Søger du et stabilt netværk? Sådan beskriver Pastoral-Centret selv deres nyeste tiltag, en række gratis gåhjem-møder henvendt til kateketer primært i hovedstadsområdet. På disse møder, der er et supplement til Pastoral-Centrets kateketkurser, inviteres

På det netop afholdte nordiske kateketmøde i Island kunne Pastoral-Centrets daglige leder fortælle sine nordiske kolleger om de seneste tiltag, hvor de på flere områder går forrest med at bruge den nyeste digitale teknik til kateketisk brug. På billedet ses deltagerne fra Danmark, Island, Sverige, Norge og Finland i kapellet i Fransiskus Hotel i Stykkishólmur, Island.

kateketer og interesserede til gå-hjemmøder med fokus på et kort fagligt input, vidensdeling og fællesskab. Alle møder holdes i Sankt Andreas Bibliotek på Gammel Kongevej 15 i København. ”Vi samles på forskellige ugedage, så du i hvert fald af og til kan nå at være med. Der er mulighed for erfaringsudveksling, korte øvelser og for at tage nogle emner op, som du brænder for, eller som du har brug for konkret vejledning til. Pastoral-Centret har planlagt fire af disse møder i år”, forklarer

ler til Katolsk Orientering, at Pastoral-Centrets nye tiltag blev godt modtaget af deltagerne fra de andre nordiske bispedømmer. ”Vores svenske kolleger var tidligt ude med at oprette deres egen YouTube-kanal, og Katolska Pedagogiska Nämnden (KPN) har i flere år tilbudt små vblog [forkortelse for video blogs], hvor de introducerede forskellige emner, nyudgivelser og korte videohilsner m.m. Vi på Pastoral-Centret er siden gået så intensivt ind på området, at vi nu har overhalet svenskerne med vores animationsfilm og kateketiske videoer”. Marcelino Gauguin mener, at disse med fordel vil kunne bruges også i de andre nordiske lande, og svenske KPN er allerede i gang med at tekste flere af PastoralCentrets animationsfilm. Herhjemme har Pastoral-Centret også fået god respons på deres nye initiativ, især videoerne med pastor Daniel Nørgaard, som er blevet set af mange – sikkert også af nogle uden for vores egen katolske kreds, som på den måde får indblik i hvad Den katolske Kirke står for. ”Det meste af den feedback, vi har fået indtil nu, kommer fra egne rækker, og her kan vi glæde os over, at vi nu råder over katolsk egenproduceret dansk materiale i en god kvalitet. Der findes jo rigtigt og godt materiale på engelsk – men det er godt, at der nu findes noget på vores eget sprog og med vores kulturelle baggrund”, afrunder Marcelino Gauguin.

Marcelino Gauguin, Pastoral-Centrets daglige leder. Det første gå-hjem-møde blev afholdt den 13. maj hvor Finn Andsbjerg Larsen, leder af Folkekirkens konfirmandcenter talte om ”Hvad skal du være opmærksom på, når du arbejder med yngre børn?”

Programmet for resten af året er:

• Tirsdag den 11. juni, kl. 17.00-18.30: Hvorfor og hvordan bør vi bede sammen med børn? v / Eva Maria Nielsen. • Onsdag den 18. september, kl. 17.0018.30: Samtalens kunst I, v / Kaare H. Nielsen. • Onsdag den 23. oktober, kl. 17.00-18.30: Samtalens kunst II, v / Kaare H. Nielsen.

En række nye gratis gå-hjem-møder for kateketer og andre interesserede skal supplere de kateketkurser, som PastoralCentret med succes har afholdt gennem flere år.

8

Valfart

Om at tage på valfart – en refleksion Valfartsvandringen er en søgen efter Gud og en søgen efter livets mening. Tekst: Pater Paul Marx OMI

REFLEKSION Hvert år på den sidste

søndag i maj og den første søndag i juni holder bispedømmet en valfart til respektive Åsebakken og Øm. For at hjælpe den enkelte deltager med at gøre disse valfarter til mere end blot en form for udflugt, vil jeg gerne komme med en lille refleksion over valfartens egentlige betydning. Men først en ordforklaring. Valfart/pilgrimsfærd: rejse til et helligt sted som en person foretager af religiøse grunde, fx af fromhed (iflg. Den store danske ordbog). Spiritualitet: en “søgen efter det hellige”, hvor “det hellige” kan forstås bredt som det, der er udenfor det almindelige og derfor er venerationsværdigt. Ordets betydning har skiftet gennem tiderne. I vor kultur i dag er spiritualitet adskilt fra det religiøse, og betegner en blanding af humanistisk psykologi med esoteriske traditioner og østlige religioner, hvis formål er personlig

velvære og udvikling. Ifølge den traditionelle betydning er spiritualitet en proces for at genfinde menneskets oprindelige tilstand – dvs. Guds billede. For at opnå dette er processen rettet mod en “form”, som repræsenterer den oprindelige tilstand: For os kristne er det Jesus Kristus. I moderne tider er “spiritualitet” kommet til at betyde en indre oplevelse, som kan komme fra en hvilken som helst kilde. Selve ordet kommer fra det latinske “spiritualitas”, som betyder at “blive en levende person”. I den bibelske sammenhæng betyder det at blive levendegjort af Gud. I dag bliver ordet brugt i flæng om alt muligt mærkeligt. I min refleksion holder jeg mig til den ægte katolske forståelse af spiritualitet, dvs. at blive levendegjort af Gud. Mennesket er både et åndeligt og materi-

Om at møde Gud på vor livsrejse Valfartsvandringen eller at bede med fødderne. Af Eva Maria Nielsen

PILGRIMSTANKER Til foråret kommer ikke bare dyrene ud i naturen, så vi kan se små lam og de glade køer hoppe og danse på marken, når de forlader deres stalde. Alle nyder de friske farver, luften, solen og livet – og for os katolikker her i Danmark er det også tiden til at tage på valfart til Øm eller Åsebakken. Og vi skal faktisk ret langt tilbage i tiden for at læse om den første kristne valfart. Bibelens vidnesbyrd

Når jeg læser Bibelen, har jeg altid indtrykket af, at den egentlig ikke fortæller om andet end vandringer. Alt og alle vandrer: Adam og Eva vandrer ind i Paradisets have og ud af den. Patriarkerne vandrer, Moses vandrer med folket gennem ørkenen, profeterne vandrer, Jesus vandrer, apostlene vandrer … Hvor som helst Gud nærmer sig menneskene, der sætter han dem i bevægelse, sender dem på vandring. Og i dag vandrer vi som kirke stadigvæk. Det andet Vatikankoncil taler om Kirken, som er Guds folk på vandring. Den bibelske tro – fra vore jødiske forfædre til os kristne i dag – er en vej, hvor menneskene skridt for skridt lærer og erfarer, at der kun er én Gud. Én Gud, som er undervejs med os som Emmanuel, Gud med os.

Isak, hvor han vil tilbede Gud og ofre sin søn. Egentlig bruger Bibelen ikke ordet ”pilgrimsrejse” eller ”valfart”. Men ethvert sted med en særlig religiøs betydning var et oplagt sted til en pilgrimsrejse. Den fromme jøde rejste til de jødiske højtider til Jerusalem for at bede i templet, f.eks. til den jødiske høstfest, bedre kendt som pinsen. Når han så kunne se templets tag lyse i det fjerne, blev valfartssalmerne bedt, bl.a. Salme 122,1: ”Jeg blev glad, da de sagde til mig: ’Lad os drage til Herrens hus!’” Jesus valfartede som tolvårig med sine

elt væsen. Som et åndeligt væsen vil mennesket altid søge efter Gud på en eller anden måde. Skabelsesberetningerne fortæller os, at mennesket er højdepunktet for Guds skabelse.

Alt er skabt for menneskets skyld.

Gud elskede at vandre i haven sammen med Adam og Eva i aftenens kølige luft. Perfekt harmoni mellem Gud og mennesket, mellem mand og kvinde. Gud skabte mennesket som pilgrim, dvs. en rejsende på vej til et helligt sted, nemlig den fuldkomne enhed med Gud i himlen i evig salighed og glæde. Efter Guds plan skulle rejsen være behagelig, fyldt med glæde og harmoni og fred. Målet var klart og vejen lige. Men så kom Satan ind i billedet. Han var enormt dygtig til at narre mennesket til at se det usande som noget godt og ønskværdigt. Mennesket valgte en løgn, og på en studs blev den ellers så pragt- og glædesfulde rejse gennem livet forvandlet til et mareridt. Målet, Gud, blev uklart for sindet og viljen til at nå målet blev svækket. Mennesket vandrede nu i mørket. Hele skaberværket, som ellers skulle ledsage mennesket til målet, var nu imod det, ja blev nærmest dets fjender. Lidelse, meningsløshed, håbløshed, mørke og angst, et hårdt, ubarmhjertigt liv fyldt med ondskab, der sluttede i døden og forældre til Jerusalem og senere også til den påske, hvor han spiste sin sidste nadver sammen med sine nærmeste. Han var barn af sit folk og en from jøde. De første kristne blev kaldt ”dem, der hører til vejen”. At være på vej, at være undervejs er et billede, som går igennem hele den bibelske historie. (ApG 9,2).

Den første kristne valfart, som vi kender til

Den første kristne historisk bevidnede valfart kan vi datere helt ned til år 326/27, da kejser Konstantins mor Helena tog til Jerusalem. Hun ville med sine egne øjne se de steder, hvor Jesus havde levet, gå ad den vej, hvor han havde båret korset, stå, hvor han døde, og bede, hvor han opstod fra de døde. Derefter kom pilgrimsvandringen på mode. På koncilet i Nikæa i år 325 diskuterede teologer og folk på gaden: Bør en kristen tage på pilgrimsvandring? Kan

En bibelsk pilgrimsrejse?

Abraham er den første pilgrim og rejser til Morija bjerg med

Undervejs. Foto: Adelheid Weigl-Gosse (www.weigll-gosse.de), Pfarrbriefservice.de.

evig fortabelse var nu menneskets skæbne. Men Gud sendte i sin ubetingede kærlighed og barmhjertighed sin egen Søn, der frelste mennesket med at besejre det onde og døden, så at det igen kunne nå målet. Selv om mennesket havde valgt Gud fra, havde Gud ikke valgt mennesket fra, men valgte at vandre med mennesket gennem livet. Det at være pilgrim hører til menneskets dybeste væsen. For mennesket har dybt i sin sjæl en uudslukkelig længsel efter Gud. At tage på en valfart er som “at bede med sine fødder” og opleve livet med alle sanserne, som en lang rejse hen til Gud. En pilgrimsvandring er en nådens kilde og et middel til vækst i troen på Jesus Kristus og Hans Kirke. Den er en måde at angre sine synder og åbne sit hjerte til Gud på. Pilgrimsvandringen springer fra Helligånden. Når Helligånden inspirerer os til at tage på valfart, har Han en plan for os. Derfor er det så vigtigt at være opmærksom på Åndens inspirationer undervejs og på den nåde, Gud har til os. Pilgrimsvandringen er en søgen efter Gud og en søgen efter livets mening. Den er en rejse for at finde ens sjæl og åbne ens indre for den kærligheds og -omsorgsfulde Gud. Lad disse få indsigter være i jeres bevidsthed, når I tager på valfart til Åsebakken eller Øm.

man ikke møde Gud alle vegne? Er der ikke alt for mange fristelser undervejs? Men allerede dengang ville kristne rejse til de byer, der var vigtige for den kristne tro. Naturligvis var det først og fremmest overklassen og de frie mennesker, som kunne betale en så lang rejse. Men med tiden blev herberger, kapeller og klostre bygget, så også almindelige og fattige mennesker kunne tage på pilgrimsrejse. Klostrene på vejen imødekom pilgrimmenes åndelige og materielle behov. Denne store gæstfrihed var kendetegnet af det vesterlandske klosterlivs grundlægger, Benedikt af Nursia (480-543), som skrev i sin klosterregel: ”Når du modtager en pilgrim, modtager du Kristus!”

Hvorfor valfarter vi overhovedet?

Jeg foretrækker personligt ordet ”pilgrim” og taler hellere om at være på pilgrimsrejse end om at være på valfart. Pilgrim kommer fra det latinske ord peregrinus, som betyder udlænding eller fremmed. Det er afledt af det latinske per agrum – som betyder: (at gå) over/gennem marken. En pilgrim er en, som bevæger sig, som går forbi, som går videre, som er på vej til et mål. Med andre ord: En pilgrim er en fremmed, og det er vi alle: ”Vort borgerskab er i himlene” (Fil 3,20). Vi er her på vej til vort hjem. Denne længsel efter at møde Gud ansigt til ansigt, at forstå ham lidt bedre, at leve i hans nærvær, driver os fremad. For alle mennesker gælder: At begive sig på en pilgrimsvandring er ikke en flugt fra virkeligheden, men en mulighed for at møde den. Når vi tager på pilgrimsrejse i 2019, er vi undervejs med alle dem, der har vandret forud for os – og har samme mål: At møde Gud på vor livs rejse. God vandring til dig.

Tag og læs

Vi er alle sårbare, og vi hader det Biografien om nyligt afdøde Jean Vaniers liv inspirerer på forunderlig vis til at se, hvordan de svage paradoksalt nok kan blive til ressourcegivere. Tekst: Stine Riegels Læsøe

SPIRITUALITET ”Hjertets logiker” er den egentlige titel på bogen om den katolske filosof og fredsarbejder, stifter af de verdensomspændende Tro og Lysfællesskaber, Jean Vanier. Den udkom på engelsk i 2016 og er oversat til letforståeligt norsk i 2018. I den norske udgave har man valgt at oversætte titlen ”Logician of the Heart” til det lidt mere kryptiske ”Hjertets tænker”. Det grundlæggende emne i bogen er det samme som i alle de bøger, Jean Vanier selv har skrevet – hvordan vi, med hjælp fra Evangelierne og med hjælp fra de skrøbeligste iblandt os, hver især kan bidrage til, at verden bliver et mere menneskeligt sted at være – for os alle. Det er en berigende oplevelse at læse bogen. For 16 år siden skrev Lisbeth Rütz i Katolsk Orientering følgende i en anmeldelse af Jean Vaniers bog ”Becoming Human”: ”I Vaniers forståelse bliver de såkaldt svage på forunderlig vis til ressourcegivere, fordi de synliggøre det kaos og den sårbarhed, vi alle rummer i os … De viser, at den svaghed, vi alle rummer i os, kan blive til en kraft, som kan humanisere vores samfund.” Siden 2003 er behovet for en humanisering af vore samfund kun skærpet, tænker jeg. Jean Vanier har viet sit liv til at leve og formidle Evangeliernes budskab, som de er udtrykt i markante citater, bl.a. ”De første skal blive de sidste og de sidste de første” og ”Toldere og skøger skal gå ind i Guds rige før jer”. Det er budskaber, som alle kristne kender, men som er svære at

forstå for os, fordi, som Jean Vanier citeres for i bogen: ”På samme måde som Adam i Edens have frygtede sin nøgenhed, så er vi også bange for vores nøgenhed, vores dødelighed og vores manglende evne til at få kontrol over vore liv. Vi er alle sårbare, og vi hader det.” Ja, vi hader svaghed, – især vores egen – og vi må dagligt, igen og igen, få fortalt, forklaret og forhåbentlig erfaret og bekræftet, at vi hver især er sårbare og mangelfulde – og at det er godt nok! Som sygeplejerske og som socialarbejder har jeg selv haft det privilegium gennem møde med nogle af de hårdest ramte mennesker igen og igen at få bekræftet, at Evangeliernes budskab, som Jean Vanier lever og forklarer dem, er sande. ”Jeg opdagede, at disse mænd og kvinder, som var så begrænsede på det rationelle og verbale plan, havde en enorm kapacitet til at danne personlige relationer. De var ekstremt fattige intellektuelt set, men uendeligt rige på hjertets kvaliteter. For at få del i deres hjertelighed, må vi selv blive fattige, vi må ned på et meget langsommere hverdagstempo, være mere lyttende, mere fokuserede og kontemplative. De inviterer os til en indre stilhed, som gør, at vi kan tage imod deres stilhed.” [min oversættelse] Forfatteren skriver, at ”beskrivelserne af fællesskabet let kan opfattes som højstemt retorik om et ideelt liv langt borte fra den virkelige verden. Men det er den virkelige verden, som er Vaniers udgangspunkt – den virkelige verden af møg, snavs, blod, fortvivlelse og kamp; den virkelige

Opvasketeologi og meget mere Ny bog belyser tyve års erfaringer fra arbejdet med unge og teologi. Tekst: Pastor Kasper Baadsgaard-Jensen

ANMELDELSE Her har vi med en bog

at gøre, der bekræfter en af kristendommens store udfordringer – vi bruger ikke nok kræfter på de unge. Hverken i teori eller i praksis. Bogen ’Aldrig har jeg følt mig mere velkommen’ består af 17 bidrag, som beretter både om teori og praksis fra de sidste tyve år, da den første ungdomspræst blev ansat i Folkekirken, i Brorsons Kirke på Nørrebro. Blandingen af teori og praktiske betragtninger gør bogen meget varierende i sin stil, og derfor er der helt sikkert mindst ét kapitel, man vil finde brugbart, hvis man vil vide mere om arbejdet med unge i Danmark. Selv om bogen fortrinsvis er skrevet af personer med tilknytning til Folkekirken, er deres virkelighed ikke så forskellig fra vor egen. Og dog – for vi har jo i bispedømmet haft en gejstlig rådgiver tilknyttet Danmarks Unge Katolikker lige siden foreningens begyndelse. Men alligevel: selv om vi har 71 års erfaring med en børne- og ungdomsorganisation, som har haft en

ungdomspræst tilknyttet, at trække på, så er erfaringerne fra Folkekirken noget, der kan hjælpe os. Og det bliver ikke mindre aktuelt af den seneste synode om de unge og ikke mindst pave Frans’ brev til de unge, Christus Vivit. Et begreb åbner og lukker bogen – opvasketeologi. I løbet af mine studier er det ikke en genre, jeg er stødt på, men til gengæld har jeg oplevet det utallige gange i køkkenet på Øm. Det er et begreb, som præsten i uKirke, Thomas Nedergaard, praktiserer. Det handler ganske enkelt om ”arbejdet med at skabe relationer i noget andet end teologien” (s. 40). Vi skal altså bruge tid med de unge og være sammen med dem i andre rammer end katekesen og sakramenterne. Der skal skabes en relation med dem, som kan lede hen til en samtale om troen, men ikke nødvendigvis starter med en sådan samtale. Og det leder til et andet gennemgående tema i bogen. Vi skal forny formen, men bevare indholdet. Men her er jeg dog ikke sikker på, at jeg deler alle bidragsydernes

9

verden, hvor mennesker sættes udenfor, fordi de ikke er produktive; den virkelige verden, som mangler tålmodighed med de nedbrudte; den virkelige verden, som korsfæstede guddommen og samtidig hungrer efter forløsning.” Som sygeplejerske ved jeg, at der bag mange smukke prædikener ligger blod, sved og tårer. Jeg ved, at en fyldt ble ikke tømmer sig selv. Nogen bliver nødt til at vove sig ud i virkeligheden. Den praktiske indsats, håndværket, sliddet, har ringe kår i vor tids samfund. Et samfund, hvor man i så godt som alle brancher efterhånden bruger så mange flere ressourcer på form end på indhold, øger kun menneskers længsel efter mening og efter forløsning. Her er det, at Jean Vaniers livslange insisteren på berigelsen ved at leve sammen med såkaldt ”unyttige” mennesker, er så livsbekræftende og inspirerende. Jean Vanier kalder det selv ”absurditeten i Jesu kald til det nye livs fylde. Det er et kald, der går på tværs af vore instinkter, vore mål og vores forståelse af, hvad selvet er.” Vi lever i vores kultur på en gudløs

illusion om, at vi både kan og bør have kontrol over vore liv. En illusion, der bilder os ind, at vi kan tænke os ud af lidelsen. En illusion, der slider mange af de mennesker op, der forsøger, men af gode grunde aldrig får kontrol over deres liv. Jean Vanier minder os om det, Camus har kaldt ”tænkningens pest”, ”som forgifter vores kultur.” Altså en tænkning, der forguder rationalitet og dermed distancerer sig fra lidelsen Jeg ser mig omkring og tænker, at vi virkelig præges af en umenneskelig nyttementalitet i vores kultur, alt skal gøres op i økonomisk nytte. Hvad ”nytter det” samfundet, at der findes mennesker, der hverken kan se eller høre, stå eller gå, tænke logisk eller bidrage til bruttonationalproduktet? Her er Jean Vanier, i overensstemmelse med Evangelierne, så befriende menneskelig og kontroversiel som nogensinde. ”Hjertets logik” er ikke rationel. Fordi det er her, i livets uformåenhed, der findes en kilde til sand menneskelighed, som vi alle kan finde næring i. Som sygeplejerske møder jeg ind imellem mennesker – i alle aldre – som væmmes ved deres egen skrøbelighed. Jeg ser, at disse mennesker ofte lider. Hvor ville jeg ønske, at jeg til dem kunne formidle Evangelierne og Jean Vaniers lære om, at det er i vores skrøbelighed, at vi bliver mest menneskelige, så jeg på den måde kunne lette dem på deres vej og hjælpe dem til at forsone sig med sig selv! St. Olav Forlag. Michael W. Higgins: Jean Vanier. Hjertets tenker. Oversat til norsk af Ståle Johannes Kristiansen. 136 sider. 249 nkr.

holdninger til, hvad det betyder. Mange af dem har eksperimenteret med gudstjenesten og kirkens indretning. Min oplevelse med de unge er, at det konkrete udtryk i messen og kirkerummet taler tydeligere til dem, når det er genkendeligt. Men forventningerne til dem har måske brug for et løft. Og her er et andet stort tema i bogen. Hvad gør vi ved de unge efter konfirmationen? Og igen har vi en udfordring, som vi i høj grad kan genkende. Anna Berg anbefaler, at vi skal gøre kirken til en hjemmebane for konfirmanderne, og at man måske ikke opnår det ved at gøre det obligatorisk at komme i kirke, fordi man derved tilkendegiver, at der da er en

forventning om, at de unge ikke gider det uden tvang (s. 68-69). Finn Andsbjerg Larsen skriver, at konfirmanderne oplever andagtsrummet som et øverum, hvor noget skal indlæres og repeteres (s. 132), eller ligefrem et klasserum, hvor fravær noteres. Det betyder, at der ikke bliver skabt en relation mellem de unge eller mellem dem og præsten/kateketen, og måske heller ikke mellem dem og Gud. Bogen kommer ikke med en løsning på dette problem; men den rejser nogle spørgsmål, som vi også bør overveje. På bogens bagside, i den sidste sætning, står måske den vigtigste besked fra forfatterne: ”Rigtig god fornøjelse og tak fordi du interesserer dig for de unge, deres tro og vores kirke”. Når du har læst dette og måske fået lyst til at læse bogen, og det siden afføder en refleksion om vores katolske børne- og ungdomsarbejde, vil jeg gerne sige det samme til dig – ”tak fordi du interesserer dig for de unge, deres tro og vores kirke!” Aldrig har jeg følt mig mere velkommen – 20 års erfaringer fra arbejdet med unge og teologi; redaktion Berit Weigand Berg, Christian Noval og Thomas Nedergaard. Udgivet af Ungdomsanalyse.nu i samarbejde med Kirkefondet. 278 sider. Pris: kr. 298,- plus levering. Bestilles på info@cur.nu.

10

Kirken i Danmark

Caritas hjælper unge piger i Niger væk fra et liv på gaden Niger er et af de mindst udviklede lande i verden. 73 % af befolkningen lever i svær fattigdom. Mangel på skolegang og tvangsægteskaber er bl.a. årsag til, at meget unge piger havner i prostitution. Caritas Danmark har sammen med Caritas Niger (CADEV) derfor startet to nye projekter, som skal hjælpe unge piger væk fra et liv på gaden. Tekst: Sidse Helene Surel Mogensen/Caritas

UDVIKLINGSARBEJDE Caritas Danmark har i mange år samarbejdet med Caritas Niger om at fremme pigers og kvinders rettigheder i det vestafrikanske land Niger. Niger er et af de lande i verden, hvor der er størst ulighed mellem kønnene, og det er et meget patriarkalsk samfund. Det er f.eks ikke ualmindeligt, at en kvinde bliver nægtet sin arv, hvis hendes mand går bort. Piger og kvinder bliver opfattet som andenrangsborgere, der ikke har meget at skulle have sagt, når det kommer til at træffe beslutninger vedrørende deres eget liv. Utrolig mange kvinder er udsat for vold i hjemmet og skal bede deres mand om lov til alt.

mulighed at ty til prostitution eller andre dårligt lønnede, uværdige og risikofyldte erhverv.

Piger går i gennemsnit kun halvandet år i skole

Mærker dem for livet

Når en familie mangler penge, vil det ofte være pigers skolegang, der bliver bortprioriteret. Selvom det både er gratis og obligatorisk at gå i skole i Niger, skal der stadig bruges penge på transport, uniformer og skolematerialer. Som en konsekvens går piger i gennemsnit kun halvandet år i skole. Det forventes, at de i stedet for hjælper til med de huslige pligter eller tjener penge til husholdningen. Ofte er deres eneste

Højeste antal barnebrude i verden

Niger er det land i verden, der har det højeste antal barnebrude. Ifølge loven er det først lovligt at blive gift, når man fylder 15 år; men det er kulturelt acceptabelt at blive gift tidligere. Teenagegraviditeter udenfor ægteskabet og barnebrude, der er stukket af fra tvangsægteskaber, er også en hyppig årsag til, at piger ender på gaden. Da begge situationer er forbundet med meget skam, slår familierne ofte hånden af dem, og som konsekvens må pigerne klare sig selv. Et liv som prostitueret mærker ofte pigerne for livet. Mange af dem får seksuelt overførte sygdomme og lider af lavt selvværd, angst og depression. Det er derfor vigtigt at hjælpe pigerne ud af prostitution og få dem socialt og økonomisk reintegreret i samfundet. To nye projekter skal hjælpe pigerne tilbage på skolebænken eller i job Caritas Danmark har derfor startet to nye projekter i samarbejde med Caritas Niger,

”Siden jeg forlod skolen, har jeg befundet mig mellem huset og gaden. Så snart jeg er færdig med mine pligter derhjemme, mødes jeg med mine veninder. Ofte hænger vi ud på gaden og møder forskellige typer folk. Jeg sige ofte til mig selv, at jeg ville have klaret mig bedre ved at fortsætte med studierne. Det jeg ønsker mig i dag, det er at lære et fag, som for eksempel at sy. Så kan jeg få styr på mit liv og tjene mine egne penge og hjælpe min yngste søster, så hun ikke også dropper ud af skolen”. der skal hjælpe piger væk fra gaden. Piger i aldersgruppen 12-14 år vil få hjælp til at genoptage deres skolegang. De lidt større piger ml. 15-18 år får hjælp til f.eks. at lære et håndværk, starte en lille virksomhed eller kvalificere sig til et job som for eksempel servitrice.

Pigerne har brug for fødselsattester

Piger, som får hjælp igennem Caritas, vil også få en fødselsattest. Hele 64 % af alle børn i Niger bliver ikke registreret ved fødslen. Det betyder, at de ikke har en fødselsattest, som de skal bruge for at få adgang til basale sundhedsydelser, uddannelse, åbne en bankkonto, låne penge og få et arbejde i det offentlige. En

fødselsattest er derfor af stor betydning og kan være et skridt på vejen væk fra gaden. Synet på piger og kvinder skal ændres Hvis man for alvor skal hjælpe pigerne, kræver det, at synet på piger bliver ændret. Derfor bliver forældre og værger inddraget i projektet. De vil modtage undervisning i børn og kvinders rettigheder og blive klædt på, så de kan støtte deres døtre bedre og tale med dem om tabubelagte emner. Forældrene har ofte ansvaret for den situation, pigerne er havnet i, ved at tage dem ud af skolen eller gifte dem bort, når de er meget unge. Målet med projekterne er også at genoprette pigernes selvværd og hjælpe dem med at bearbejde de traumatiske oplevelser, de har været udsat for.

Havner din kirkeskat i den forkerte kirke? Når du betaler kirkeskat er du med til at løfte din kirke og sikre dens fremtid. Men er du sikker på, at du betaler til den rigtige kirke? Tekst: Susanne Debora Madsen

ØKONOMI Mange får en mindre over-

raskelse når de opdager at deres kirkeskat havner i folkekirken i stedet for Den katolske Kirke. Kirkeskatten er et medlemsbidrag der betales af folkekirkens medlemmer og som tilfalder folkekirken.

Hvordan kan det ske?

Grunden til den forkerte registrering er uklar. Det er som regel de udenlandske katolikker, der opdager, at de er fejlregistreret. Udlændinge, der er døbt i et evangeliskluthersk trossamfund, bliver medlem af folkekirken, ved at tage ophold i Danmark. Andre kristne udlændinge bliver ikke automatisk medlem af folkekirken, og hvis en

Gør forårsrent i din kirkeskat

Er du i tvivl om du betaler kirkeskat til Folkekirken? Så er det en god idé at få ryddet op én gang for alle ved at følge disse nemme trin: • Undersøg om du er registreret som folkekirkemedlem. • Meld dig ud af folkekirken i dit lokale

katolik er blevet registret som medlem af folkekirken i forbindelse med indrejsen, skyldes det en fejl i forbindelse med registrering hos borgerservice.

Kun ét medlemskab

Du kan ikke være medlem af folkekirken samtidig med at du er medlem af et andet trossamfund. Det betyder, at du ikke både kan være medlem af Den Katolske Kirke og af folkekirken.

Flyt din kirkeskat over til Den katolske Kirke folkekirkesogn. • Opret en kirkeskataftale i Den Katolske Kirke på katolsk.dk/kirkeskat • Anmod Skattestyrelsen om at få tilbagebetalt fejlagtig indbetalt kirkeskat • Overfør folkekirkeskatten til Den katolske Kirke.

Hvis du opdager, at du betaler kirkeskat til folkekirken, kan du flytte dine fremtidige kirkeskatbidrag til Den katolske Kirke. Hvis det er en fejl, at du er registreret som medlem af folkekirken, kan du henvende dig til skattemyndighederne med anmodning om at få tilbagebetalt op til 10 års kirkeskat.

Bliv guidet igennem

Vi har oprettet en række vejledninger, der nemt fører dig gennem 5 enkelte trin til at få

dine kirkebidrag placeret det rette sted. Du finder vejledningerne på forsiden af www. katolsk.dk

Lad missionen komme til syne

Det vigtigste bidrag, du giver din kirke, er at leve i troen. Det er gennem denne gave, at Kirkens omsorg og kærlighed kommer til udtryk. Når du lader din kirkeskat gå til Den katolske Kirke, står vi sammen og gør det muligt at værne om denne gave og give den videre til andre. Tilmeld dig nu: katolsk.dk/kirkeskat.

Kirken i Danmark

11

Fasteaktion på Sct. Albani Skole Dette års indsamling var øremærket til Danske Hospitalsklovne. Tekst: Jan Erik Schousboe, næstformand for skolebestyrelsen SKOLELIV Sct. Albani Skole i Odense har de seneste ti år oplevet stigende interesse og stor elevtilgang. De kendte og trygge rammer i de gamle bygninger i Adelgade i hjertet af Odense, nabo til Sct. Albani Kirke og præstegården, rummede historie og charme, men havde længe været alt for små og utidssvarende. Skolens bestyrelsen traf derfor sidste år den svære, men nødvendige beslutning at flytte skolen ud til det tidligere socialpædagogiske seminarium i Bolbro, ca. 4 kilometer fra centrum, hvis bygninger og udendørsarealer havde været til salg i to år. Med købet af den nye matrikel og flytning af skolen er Sct. Albani Skoles eksistens blevet fremtidssikret, og skolens personale kan igen koncentrere sig fuldt om deres arbejde uden først at skulle overveje, om der overhovedet er plads i lokalerne til alle elever. Musikalsk Børnehave er rykket med fra midtbyen og lejer sig ind i én af skolens bygninger på den nye matrikel. På trods af udfordringerne med afstanden er tilhørsforholdet til Sct. Albani Kirke bevaret og de mange gode traditioner flyttet med. Sct. Albani Kirke og den protestantiske Vor Frue Kirke er fortsat skolens faste rammer for skolemesser og luciaoptog. Skolens nye nabo, Bolbro Plejecenter, har ligeledes haft besøg af luciapigerne og ved andre lejligheder af enkelte klasser, der har

besøgt plejecentrets beboere til et spil Ludo og en snak om gamle dage og om at bo på et plejecenter.

En fast tradition

Fasteindsamlingen har ligeledes i mange år været en fast tradition blandt skolens elever, personale og forældre. I flere år gik de indsamlede beløb til Maria Immaculata Søstrenes børnehjem i Bolivia; siden blev pengene i en årrække doneret til hjemløseherberget i Benediktsgade – som med skoleleder Lars Bendix’ personlige kontakter tillige blev udstyret med nye møbler til herbergets fællesrum samt friske gryder og pander – eller investeret i powerbanks til mobiltelefoner til herbergets brugere. Således kan flere af byens hjemløse i dag ses gående rundt med en powerbank med påskriften ’Kærlig hilsen fra børn og voksne på Sct. Albani Skole’. Som udløber af de første fasteindsamlinger til herberget arrangerede skolens personale endvidere en grillaften for herbergets brugere (maden blev doneret af SuperBrugsen efter moderat pres af skoleleder Lars Bendix) og har ligeledes stået for en madaften på Reden i Odense. Væggene på herberget har desuden været udsmykket med nogle af elevernes værker fra billedkunsttimerne. Det tilbagevendende samarbejde

To af skolens elever, Cecilie og Anton, overrækker årets fasteindsamling til repræsentanter for de Danske Hospitalsklovne. Foto: Sct. Albani Skole. med hjemløseherberget har været med til at give skolens elever en meget nærværende forståelse af tilværelsen som hjemløs i Danmark i dag, idet mange af skolens elever efter at have hørt de hjemløses historier nu kender flere af herbergets brugere ved navn. De sidste par år har skolens elever valgt at støtte Danske Hospitalsklovne med pengene fra fasteindsamlingen. I år blev der indsamlet og doneret kr. 10.327,50 som blev overrakt til hospitalsklovnene

af to af skolens elever, Cecilie og Anton, der begge har været gennem langvarige sygdomsforløb. Pengene blev overrakt ved morgensang den 15. marts, som blev lidt anderledes end normalt, da hospitalsklovnene takkede for den flotte donation med en lille forestilling for skolens elever og personale.

Messe for ofrene i Sri Lanka Blandt deltagerne var Folketingets formand Pia Kjærsgaard og hendes mand. Tekst: Gunnar Lorenzen

LYNGBY

Sct. Knud Lavard kirkes sognepræst pater Alren Soosaipillai OMI, der selv er srilankaner, var naturligvis meget personligt berørt over sidste måneds terrorangreb på Sri Lanka, hvor mere end 200 personer blev dræbt i en række angreb på hoteller og katolske kirker. Pater Alren fandt det derfor naturligt at indbyde menigheden og de lokale srilankanere til en engelsk messe, hvor der var lejlighed til at mindes den grufulde terror på Sri Lanka og bede for ofrene og deres familier. Messen blev afholdt i kirken lørdag den 4. maj om eftermiddagen. Imidlertid havde rygtet om højtideligheden spredt sig, og kirken blev kontaktet af Folketingets formand Pia Kjærsgaard, som gerne ville deltage i mindegudstjenesten sammen med

sin mand Henrik Thorup. Messen blev celebreret af pater Alren sammen med pater Christy Joy Fernando Santhiyogu OMI og pater Tomislav Cvetko OFM Conv. Der var musik og sang på de lokale sprog, og mange forskellige nationaliteter havde fundet vej til kirken denne eftermiddag. Efter messen var der reception i menighedssalen, hvor en meget bevæget Pia Kjærsgaard holdt en kort tale om de forfærdelige hændelser, der har ramt så mange voksne – og ikke mindst uskyldige børn. Vi håber alle på, at freden og harmonien snart må vende tilbage til Sri Lanka, som har brug for hele verdens forbøn i de kommende dage!

Med Maria gennem Esbjergs gågader Procession gennem byen fra Sankt Nikolaj Kirke

Folketingets formand Pia Kjærsgaard deltog i mindemesse sammen med sin mand Henrik Thorup. Her taler hun med sognepræst pater Alren Soosaipillai OMI under den efterfølgende reception. Foto: Rasmus Flindt Pedersen.

ESBJERG Katolikker fra hele Jylland og Fyn var kommet til Esbjerg den 11. maj for at deltage i Sankt Nikolaj Kirkes traditionelle mariaprocession. Bedende og syngende mariasalmer med blomster i hænderne gik processionen fra kirken gennem byens gågader til torvet, hvor man knælede i stille bøn for fred i verden. På vandringen gennem

byen brugte sognepræst Benny Blumensaat megafonen til at forklare meningen med processionen for de mange esbjergensere, der var på weekendindkøb og standsede op ved det usædvanlige syn. Festen fortsatte i Sankt Nikolaj Kirke med fællesspisning, rosenkransfejring og messe.

12

katolsk Læserne orientering skriver

Reformationen i Norge Kommentar til anmeldelse af Kaare Rübner Jørgensen i KO nummer 6. Både i Norge og Sverige udkom der ved Luther-året 2017 flere katolske bøger om, hvordan den lutherske kirke erstattede middelalderens kirke i disse lande. Tilsvarende historiske værker udkom ikke i Danmark. Der kom mange mindre bidrag; men de blev aldrig sammenfattet til egentlig dansk katolsk kirkehistorie eller reformationshistorie Derfor er det lærerigt for os, at en katolsk kunst- og kulturhistoriker Henning Laugerud sidste år på Skt Olavs forlagt udsendte sin ”Reformation uten folk. Det katolske Norge i før- og etterreformatorisk tid.” Den blev anmeldt i Katolsk Orientering 2019 den 3. maj. Anmeldelsen karakteriserer rigtigt bogens hovedtese, nemlig at lutherdommens sejr i Norge ikke skete på grund af nogen folkelig omvendelse eller lokale lutherske præsters prædiken, men ovenfra dvs. af de danske konger. Allerede i over 100 år havde de også været konger af Norge, så da Danmark 1536 blev luthersk, måtte Norge følge med. Ledende biskopper og præster under ærkebiskoppen af Trondheim, Olav Engelbrectson, men også det helt uforberedte norske folk, modsatte sig i hvert fald passivt overgrebet. Modstanden blev dog brudt af det overlegne danske militær, danske lensmænd og præster. Således kunne ”omskolingen” af kirken til Luthers lære alligevel gennemføres. Anmeldelsen refererer dette, som Laugerud beskriver det. Men dens værdi svækkes alligevel af en række faktuelle historiske fejl, som læserne bør have kendskab til. Især gælder dette billedet af ærkebiskop Olav Engelbrektsons kamp for at bevare ikke blot Den katolske Kirke, men også Norges politiske selvstyre i forhold til Danmark. Da den landsforviste kong Christian 2. 1531 gik i land i Norge for at genvinde sine tabte riger, tog ærkebiskoppen gerne imod ham, skønt han tidligere havde opfattet ham som ”tyran”. Det skyldtes, at Christian 2. år 1530 var vendt tilbage til den katolske tro og derefter havde lovet kejser Karl 5., at han ved en sejr over den lutherske Frederik 1. ville genrejse den katolske kirke i Norden. Derfor støttede kejseren ham med en flåde til generobringsforsøget, og ærkebiskop Olav stolede på planen. Men den mislykkedes. 1532 blev Christian 2. efter lejdebrud taget til fange i Øresund og indsat som dansk statsfange på Sønderborg. I anmeldelsen hævdes, at da den nye konge, den lutherske

Tak for dit bidrag!

FRIVILLIGT BIDRAG I disse uger modtager de

katolske husstande i bispedømmet og KO’s læsere en opfordring til via indbetalingskort eller betalingsservice at yde et frivilligt bidrag til udgivelsen af Katolsk Orientering. Dit frivillige bidrag er helt afgørende for avisen økonomi til dækning af udgifterne til trykning og distribution af avisen. Så tag godt imod opfordringen til at yde et frivilligt bidrag til KO – der er hårdt brug for din hjælp! Vi foreslår 250 kr.

kong Christian 3. var ved at vinde borgerkrigen ”Grevens Fejde”, blev ærkebiskop Olav Engelbrektson ”parat til at sælge sit land til den lutherske kong Gustav Vasa”! Ingen norsk historiker beskriver en så selvmodsigende adfærd. Hvad er kilden dertil? Da Christian 3. i 1536 havde sejret, brugte han straks magten til at fængsle og afsætte de danske katolske biskopper. På den følgende rigsdag fik han vedtaget, at Danmark skulle have en luthersk kirkeordning; men også at Norge skulle miste sin politiske selvstændighed. Begrundelsen var, at ærkebispen og en del af de norske rigsråder var ”faldet fra”. Derefter var kun en militær løsning tilbage. En danske eskadre blev sendt mod ærkebispens opholdssted, nemlig borgen Steinviksholm ved Trondheim. Men kort før danskerne kom, lykkedes det ham 13 april 1537 at flygte på 4 hollandske skibe. Han tilbragte sin sidste tid i eksil i Lier i det nuværende Belgien. Det var her, Christian 2. selv havde levet efter sin fordrivelse fra Danmark i 1523. Ærkebiskop Olav Engelbrechtsson døde 6. febr. 1538 og blev begravet i kirken i Lier, skønt den ikke var domkirke. En bemærkning til sammenligningen med Reformationen i England. Anmeldelsen giver indtryk af, at det først var under Elisabeth 1. at katolikker blev martyrer i det protestantiske England, og at det var en politisk hævn for, at pave Paul 5. havde bandlyst og afsat hende i 1570. Men i virkeligheden var det allerede under Henrik 8. fra 1535, at talrige katolikker led martyrdøden – og langtfra kun den ædle Skt. Thoms More. I Danmark nøjedes man stort set med at landsforvise afvigere fra Luthers lære. Jørgen Nybo Rasmussen, 4000 Roskilde.

Svar til Nybo Rasmusen

I sin kommentar til min anmeldelse af den norske bog ”Reformation uten folk” spørger Jørgen Nybo Rasmussen, hvorfra jeg ved, at ærkebiskop Olav Engelbrechtson under grevefejden søgte hjælp hos den svenske konge. Efter på ny at have kigget på de relevante kilder, må jeg erkende, at jeg ikke har fundet oplysning derom. Så jeg må være ærlig og sige, at det nok er en misforståelse fra min side. Med hensyn til ærkebiskoppens støtte til Christian II er det en forenkling at forklare den med, at kongen i 1531 var vendt tilbage til Den katolske Kirke. Ærkebiskoppen havde jo også støttet ham under borgerkrigen i 1523 – trods det stockholmske blodbad og trods kongens mange overgreb på kirken i Danmark og Norge. Og hvor ærlig var Christian II’s genoptagelse i den katolske kirke? Ville han ikke, hvis

han havde genvundet Norge og Danmark, have ført samme politik over for kirken, om ikke som sin fætter Christian III, så som sin farbror Frederik I? Også Christian II havde jo før 1523 aktivt forsøgt at begrænse, hvad Poul Helgesen kaldte ”pavens tyranni og udplyndring af de europæiske lande”. Også han havde, især hvis han ville forsøge at generobre Sverige, brug for penge, rigtigt mange af dem endda, og der var kun ét sted, de kunne hentes: ved at konfiskere klosterjord og den jord, der lå til bispestolene. Reformationen kan derfor også ses, som den engelske klosterhistoriker og Cambridgeprofessor Christopher Knowles (OSB) gør det i tredje bind af sin ”The Religious Orders in England”, som en nødvendig omfordeling af samfundets materielle ressourcer. Og derved blev den første sten lagt til det, der mange århundreder senere skulle blive til de nordiske velfærdsstater. Kaare Rübner Jørgensen, 2000 Frederiksberg.

Reaktion med forsinkelse

Indlæg i KO nr. 6 via det svenske tidsskrift Signum af Benedikt XVI om overgrebskrisen er virkelig værd at læse. Ikke alene er tankerne væsentlige, men bestemt også chokerende. Esssay’et er inddelt i 3 dele, hvor 1. del fremhæver den generelle nedbrydning af normer og moralske situationsfornemmelser, som viser sig først i det sekulære samfund – en del senere i Kirken. Det chokerende viser sig i del 2, hvor Benedikt skriver, at Kirken forstår pædofili ikke alene som et alvorligt problem, men som en forbrydelse i slutningen af 80’erne. Min opvækst foregik i 1930’erne, og opdragelsen blev hovedsagelig varetaget af en håndfast moder; jeg husker tydeligt i al fald fra 1933-34, at jeg blev kraftigt advaret mod “børnelokkere”, hvis adfærd over for små drenge blev beskrevet i detaljer. Det var 50 år, før Kirkens ansvarlige ledelse blev klar over, at den måske havde et skjult problem i form af cølibatære mandlige præster og små kordrenge, der som en bombe ville eksplodere med ødelæggende virkning. Når Benedikt i dag blandt andet taler om manglende lydighed over for Kirkens autoritet, er det i visse tilfælde klogt at kalkulere med en vis forsinket reaktion i Kirkens vurdering. Ole Dam, pens. Skoleleder, 2100 København Ø.

Bønnens Apostolat Du kan også støtte KO ved at indbetale et beløb på Danske Bank reg. 4183 konto 1685163. Husk at skrive dit navn på meddelelsen! Husk at beløbet er fradragsberettiget hvis vi har dit CPR-nummer. Du kan også støtte os via MobilePay på nr. 62 624. Skriv flg.: Støt KO + dit navn. KO’s redaktion takker for alle bidrag, store såvel som små.

Juni 2019

Evangelisering: Præsters livsførelse – at præster, ved beskeden og ydmyg livsførelse, aktivt må vie deres liv til solidaritet med dem, der er allerfattigst.

katolsk Læserne orientering skriver

Hvad er ondt og hvad er godt?!

Kære brødre og søstre i vores katolske menigheder

Jeg er medlem af Den katolske Kirke i Danmark og som sådan bliver jeg altid GLAD, når KO-avisen ligger i min postkasse. Læser og studerer intenst de super gode artikler og informationer vi får her. Har betalt kirkeskat i mange år, dog uden at benytte kirken så meget, men ”bladet her” er et vigtigt holdepunkt. Således læste jeg i det sidste nr. 5 af KO 12. april 2019 på bagsiden EFTERTANKER af pastor Chr. Noval ”Næstekærlighed er en beskidt affære” :-) indsigtsfuld og oplysende tekst! Men undrer mig alligevel over Novals påstand om, at Judas som forråder Jesus, ikke er ond, men ”bare” at han ikke forstår Jesus offer. Altså hvis Judas ikke er ond, når han forråder sin Mester, hvad er SÅ ondt? Hvad er så ondskab?! I min bog er ondskab at skade andre (med eller uden overlæg). Ellers kunne man jo blot helt udelade og erstatte ondt med uforstand? Jesus siger jo selv om os (jøderne): ”Når nu I som er onde kan give jeres børn gode gaver, hvor meget mere kan jeres Far i Himlen ... osv give gode gaver”. Kan nogen mon hjælpe mig her og diskutere hvad forstår vi egentlig med begreber som ond og god? PS. Jesus citeres i øvrigt også for at have sagt: ”Ve det menneske ved hvem Menneskesønnen forrådes, det var bedre for det menneske, om det aldrig var blevet født”. Terese Thystrup, 2000 Frederiksberg

Kære kommende valfartsdeltager!! Kan man finde noget smukkere tidspunkt i kirkeåret – eller for vor natur end denne tid? Det er, som om alt går op i en højere enhed. Og netop i denne skønne tid kan vi pilgrimme – ligesom de første kristne menigheder – vandre, valfarte, ad den fælles troens vej - på vej mod pinse. Hvor er vi privilegerede, her i vort lille fredelige og demokratiske land, hvor vi har lov til at udøve og leve vores katolske tro. Ikke i skjul i små hemmelige kælderlokaler i konstant angst for at blive opdaget; ikke med frygt for terrortrusler og angreb på vore kirker og menigheder. Vi er ganske vist en mindretalskirke, men i et land med trosfrihed, kristne rødder og traditioner. Det er let at være katolik i Danmark. – Er det også blevet for let? Uden de trusler, begrænsninger og forfølgelser, som siden den første kristne tid med svingende intensitet , har været –og stadig er - de kristnes vilkår mange steder i verden, har vi måske her i landet ikke samme incitament til at holde sammen og værne om vore kristne værdier. Vi lever under optimale vilkår for at kunne udøve vores religiøsitet, men forstår vi at sætte pris på det og værdsætte det? Ligger der en skjult fare i, at vi ikke behøver at kæmpe for og værne om vores tro og fællesskab? Er risikoen for at blive ”bekvemmelighedskristne”- at blive ”lunkne” - noget vi bør være opmærksomme på? Måske – hvis du kender til overvejelser, om du behøver engagere dig i din kirke og menighed. I en verden præget af ustabilitet og intolerance, hvor individualisme og overkonsumering er i højsædet på bekostning af fred, harmoni og næstekærlighed, har vi som kirke et stort ansvar, som jeg mener vi bør tage alvorligt. På trods af vores forskellige kirkesyn og uanset om vi ikke altid synes kirken lever op til vores forventninger, så har vi alle fået den største gave der findes, troens vidunderlige fællesskab og muligheden for at udøve den. Lad os derfor værne om denne unikke gave, som en kostbar kronjuvel og komme tilbage til troens rødder. Lad os hjælpe vore præster og opmuntre, styrke og samle vore menigheder til levende trosfællesskaber. Hjælp os til ikke tage noget for givet, vi ved ikke hvordan verden ser ud i morgen. Ligesom et legeme forgår, hvis ikke det bliver plejet og brugt, således også med Kirkens

(svar på læserbrev) Kære Terese Tak for dine kommentarer. Det vil nok være lidt for langt at uddybe ”det ondes problem” i en kort kommentar. Men det er godt at skelne mellem at være ond og gøre ondt. Ingen af os ved, hvad der gik gennem Judas tanker, da han besluttede at forråde Jesus; men intet tyder på at Judas var et ondt menneske. Han havde, ligesom bl.a. Peter, svært ved at forstå, hvad Jesu mission var. Det er nok sjældent, at vi mennesker handler ondt, fordi vi er onde personer. Når vi handler ondt, er vi ofte overbeviste om, at vores handling er god eller i det mindste retfærdiggjort. På den måde kan vi måske genkende Judas i os selv, når vi i god tro «kommer til» at handle ondt. Venligst Christian Noval

Det sker i bispedømmet MAJ Torsdag 23. til og med torsdag den 13. juni. Sankt Andreas Bibliotek holder ferielukket. Åbner som vanligt tirsdag den 18. juni kl. 13

Program: • Kl. 11.00: Indledning og valfartsvandring fra Ømborgen • Kl. 12.30: Pause, tilbedelse og underholdning • Kl. 13.00-14.00: Mulighed for skriftemål i kirken • Kl. 13.30: Biskoppen møder årets 1. kommunikanter • Kl. 14.30: Pontifikalmesse

Søndag 26. kl. 09.00-15.45: Valfart til Vor Frue af Åsebakken. Temaet er: ”Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst” (Joh 14,27b) Program: • Kl. 09.15: Valfart gennem Rude Skov. Udgår fra Rudersdalsvej 41, 2840 Holte (tager ca. 1/2 time) • Kl. 10.30: Mulighed for skriftemål (dansk, polsk, engelsk) v/Vor Frue Kloster • Kl. 11.30: Bispemesse, Vor Frue Kloster, Høsterkøbvej 3, 3460 Birkerød • Kl. 12.00: Pause. Mulighed for spisning, samvær og leg. Salg af vietnamesisk mad, kaffe og vand fra spejderne. Mød DUK og andre katolske lægmandsorganisationer • Kl. 15.00: Mariaandagt • Kl. 15.45: Afslutning

Fredag 14. kl. 18.00-19.30: ”Åben Dør”. Personlig forbøn og samtale ved pastor Lars Messerschmidt m.fl. Sted: Jesu Hjerte Kirkes menighedslokaler, Stenosgade 4A, København V. Information: www.forsoningsoghelbredelsesmesse.dk

Fredag 31. kl. 19.00- ca. kl. 21.00: Forsonings- og helbredelsesmesse. Sted: Jesu Hjerte Kirke, Stenosgade 4, København V. Ved pastor Lars Messerschmidt m.fl. Skriftemål fra kl. 18.00. Information: forsoningsoghelbredelsesmesse.dk.

Første og tredje torsdag i måneden kl. 20.00-22.00: Mobilkirken på Rådhuspladsen i København.

JUNI Søndag 2. kl. 11.00-14.30: Valfart til Vor Frue af Øm. Temaet er: ”Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst” (Joh 14,27b)

Torsdag 20. kl. 18.00: Kristi Legems og Blods Fest. Pontifikal messe og procession i haven. Sted: Skt. Therese Kirke, Bernstorffsvej 56, 2900 Hellerup.

Anden og fjerde torsdag i måneden kl. 20.00-23.00: Natkirke i Sakramentskirken, Nørrebrogade 27, 2200 Kbh. N.

Første og tredje onsdag i måneden kl. 18.00-20.00: Hjælp til misbrugere og pårørende ved den katolske organisation Cenacolo. Rådgivningen finder sted i Bredgade 64, 1. sal, Kbh. K. Tlf. 51 53 41 60. Hver onsdag kl. 17:00-19:30: Åben Rådgivning i Caritas Center Stenosgade. Kom forbi og få en anonym,

13

legeme – som jo er os – et fællesskab af levende stene. Lad os derfor støtte op om Kirkens arrangementer, lad os samles i vore kirkelige fællesskaber. Og netop dette har vi jo en unik mulighed for ved vor kirkes to store VALFARTER; på Aasebakken den 26. maj og på Øm den 2. juni. Her kan vi vandre i fællesbøn til den hellige Gudsmoder, her kan vi mødes med alle de dejlige trosfæller, vi ikke ser i årets løb, her kan vi spise sammen og være sammen, i et fællesskab, som mange andre ville misunde os. Og endelig kan vi deltage i det store fællesskab, ved messen og kommunionen. Derfor denne opfordring til at komme med på vores valfarter og vandre sammen på vores fælles Vej, mod vores fælles mål! Som mottoet på de kommende kirkedage hedder:” GÅ UD”, ja, KOM MED! Susanne Hytting, 8600 Silkeborg

Informationschef: Niels Messerschmidt (ansvarshavende) Redaktør: Lisbeth Rütz Layout: Carsten Meyer-Jensen Annoncer: Palle Vinther, annonce@katolskorientering.dk Medarbejdere i dette nr.: Lucyna Pylatz, Linh Nguyen, Eva-Maria Nielsen, Paul Marx OMI, Stine Riegels, pastor Kasper Baadsgaard, Jan Erik Schousboe, Gunnar Lorenzen, Sidse Helene Surel Mogensen, Susanne Debora Madsen og Kirsten Krog. Redaktion og annoncer: Katolsk Orientering, Gammel Kongevej 15, 1610 København V, tlf.: 33 55 60 40 kl. 9-13 mandag-torsdag. E-mail: redaktion@ katolskorientering.dk. Giro 205-7042 Abonnementspris 510 kr. helårligt. Alle katolske husstande kan få bladet tilsendt gratis. Udgiver: Ansgarstiftelsen, Gammel Kongevej 15, 1610 København V. Tryk: Greentech Rotaprint – distribueret oplag – ca. 12.600 – ISSN 0902-297X.

uforpligtende samtale og hjælp i kontakten med det offentlige. Tlf. 22 99 38 18 (telefontid kun i åbningstiden). Hver onsdag kl. 13:00-16:30: Caritas Ældre-Café i Caritas Center Stenosgade. Samvær, spisning og håndarbejdsværksted for ældre af alle nationaliteter. Tlf. 91 11 51 84. Hver søndag kl. 21:00-22:30: Stille tilbedelse i Jesu Hjerte Kirke. Mulighed for at deltage hjemmefra via SMS-tjeneste; skriv til 26 43 19 08. Ældre Café: Hver onsdag kl. 13-16.30 i kælderen i Caritas Center, Stenosgade. Åben rådgivning: Hver onsdag kl. 17-19.30 i rådgivningen i Caritas Center, Stenosgade. Du kan også få rådgivning over telefonen via tlf. 22 99 38 18. Skt. Thomas Fællesskabet inviterer til eukaristi, lovprisning og katekese. Hver onsdag kl. 19.00-21.00, undtagen den første onsdag i måneden. Messe med forbøn for de syge afholdes første onsdag i måneden kl. 19.0021.00. Sted: Oratoriet, Vor Frue kirke, Ryesgade 26, Aarhus C. Info: p. Herbert SJ, tlf. 87 30 70 42 eller 24 27 86 89, Jan Zieleskiewicz, tlf. 50 29 13 57, e-mail johny. zet@gmail.com. Kalenderen afspejler de arrangementer menighederne selv har anmeldt, så den er ikke nødvendigvis dækkende for alle aktiviteter. Arrangementerne er af almen karakter og er åbne for alle. Kontakt KO’s redaktion for optagelse af arrangementer i kalenderen.

14

katolsk Liturgiskorientering Kalender

Juni

1. rød. Lørdag i 6. uge i påsken. (II Ps). Justinus, martyr (†166)(m) Påskepf. eller Hf.pf.  Sl 47,2-3.8-9.10  Gud er hele jordens konge. Eller:  Halleluja! L.: ApG 18,23-28.  Ev.: Joh 16,23b-28. Bededag for præste- og ordenskald 2. hvid. 7. SØNDAG I PÅSKEN. X  Gl. Cr. Hf. pf. 1.L.: Ap.G 7,55-60;  Sl 97,1+2b.6+7c.9.  Herren er konge; den højeste over hele jorden. Eller:  Hal­leluja! 2.L.: Åb 22,12-14.16-17.20. Ev.: Joh 17,20-26. Valfart til Øm 3 . rød. Mandag. i 7.uge i påsken. (III Ps). Karl Lwanga og lidelsesfæller, martyrer (†1886)(m) Påske- el. Hf.pf.  Sl 68,2-3.4-5ac.6-7b  I jordens riger, syng for Gud. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 19,1-8.  Ev.: Joh 16,29-33. 4. hvid. Tirsdag i 7.uge i påsken. (III Ps). Påske- el. Hf.pf.  Sl 68,10-11.20-21  I jordens riger, syng for Gud! Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 20,17-27.  Ev.: Joh 17,1-11a. 5. rød. Onsdag i 7.uge i påsken. (III Ps). Bonifatius, biskop og martyr (†754)(m) Påske- el. Hf.pf.  Sl 68,29-30.33-35a.35b-36bc  I jordens riger, syng for Gud. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 20,28-38.  Ev.: Joh 17,11b-19. 6. hvid. Torsdag i 7.uge i påsken. (III Ps). Eller hvid. Norbert, biskop (†1134) Påske- el. Hf.pf.  Sl 16,1-2a+5.7-8.9-10.11  Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 22,30; 23,6-11. Ev.: Joh 17,20-26. 7 . hvid. Fredag i 7.uge i påsken. (III Ps). Påske- el. Hf.pf.  Sl 103,1-2.11-12.19-20b  Herren har grundfæstet sin trone i himlen. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 25,13-21.  Ev.: Joh 21,15-19. 8. hvid. Lørdag i 7.uge i påsken. (III Ps). Påske- el. Hf.pf.  Sl 11,4.5+7  De retskafne skal se dit ansigt, Herre. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 28,16-20.30-31.  Ev.: Joh 21,20-25. Lørdag aften: 8. rød. PINSEVIGILIE (h) Gl. Sekvens. Cr. Pinsens pf. Til bortsendelsesord og svar føjes: Halleluja! Halleluja! 1.L.: 1 Mos 11,1-9 eller 2 Mos 19,3-8a.16-20b eller Ez 37,1-14 eller Joel 3,1-5;  Sl 104,1-2a.24+35c.27-28.29b-30.  Herre, send din Ånd; gør jorden ny! Eller:  Hallelu­ja! 2.L.: Rom 8,22-27. Ev.: Joh 7,37-39. 9 . rød. Søndag. PINSEDAG (h) X Gl. Sekvens. Cr. Pinsens pf. Til bortsendelsesord og svar føjes: Halleluja! Halleluja! 1.L.: ApG 2,1-11;  Sl 104,1ab+24ac.29bc-30.31+34.  Herre, send din Ånd; gør jorden ny! Eller:  Halleluja! 2.L.: 1 Kor 12,3b-7.12-13. Ev.: Joh 20,19-23. Eller: (ad libitum) 1.L.: ApG 2,1-11;

2.L.: Rom 8,8-17. Ev.: Joh 14,15-16.23b-26 Påsketiden afsluttes efter komplet. DET ALMINDELIGE KIRKEÅR 10. hvid. Mandag i 10. alm. uge. (II Ps). Den salige Jomfru Maria, Kirkens Moder (m)  Sl 34,2-3.4-5.6-7.8-9.  Smag og se, at Herren er god. L.: 2 Kor 1,1-7. Ev.: Matt 5,1-12. Læsninger til denne fest: Særl. pf. L.: 1 Mos 3,9-15.20 eller ApG 1,12-14  Sl 87,1-2.3+5.6-7  Herlige ting siges om dig du Guds by. Ev.: Joh 19,25-34 11. rød. Tirsdag i 10. alm. uge. (II Ps). Barnabas, apostel (m) L.: ApG 11,21b-26; 13,1-3  Sl 98,1.2-3ab.3c-4.5-6  For folkenes øjne har Herren åbenbaret sin retfærdighed. Ev.: Matt 10,7-13 12. grøn. Onsdag i 10. alm. uge. (II Ps).  Sl 99,5.6.7.8.9.  Hellig er du, Herre, vor Gud. L.: 2 Kor 3,4-11. Ev.: Matt 5,17-19. 13. hvid. Torsdag JESUS KRISTUS DEN EVIGE YPPERSTEPRÆST(f) Gl.Særl.pf. L.: Es 6,1-4. 8 eller Hebr 2,10-18  Sl 23,2-3.5.6  Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød. Ev.: Joh 17,1-2.9.14-26 14. grøn. Fredag i 10. alm. uge. (II Ps).  Sl 116,10-11.15-16.17-18.  Jeg bringer dig lovprisningsoffer til tak eller  Halleluja! L.: 2 Kor 4,7-15. Ev.: Matt 5,27-32. 15. grøn. Lørdag i 10. alm. uge. (II Ps). Eller hvid. Gudsmoders lørdagsmesse.  Sl 103,1-2.3-4.8-9.11-12.  Herren er barmhjertig og nådig. L.: 2 Kor 5,14-21. Ev.: Matt 5,33-37. 16. hvid. Søndag. DEN HELLIGE TREENIGHEDS FEST (h) ( 11. alm. søndag) X Gl.Cr.Særl.pf. 1.L.: Ordspr 8,22-31  Sl 8,4-5.6-7a.7b-9  Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden! 2.L.: Rom 5,1-5 Ev.: Joh 16,12-15 Kollekt for Bonifatiuswerk 17. grøn. Mandag i 11. alm. uge. (III Ps).  Sl 98,1.2-3ab.3cd-4.  Herren har kundgjort sin frelse. L.: 2 Kor 6,1-10. Ev.: Matt 5,38-42. 18. grøn. Tirsdag i 11. alm. uge. (III Ps).  Sl 146,2.5-6.7.8-9a.  Min sjæl, lovpris Herren! Eller  Halleluja! L.: 2 Kor 8,1-9. Ev.: Matt 5,43-48. 19. grøn. Onsdag i 11. alm. uge. (III Ps). Eller hvid. Romuald, abbed (†1029)  Sl 112,1-2.3-4.9. Lykkelig den, der frygter Herren. Eller  Halleluja! L.: 2 Kor 9,6-11. Ev.: Matt 6,1-6.16-18. 20. grøn. Torsdag i 11. alm. uge. (III Ps).  Sl 111,1-2.3-4.7-8.  Herre, dine hænders gerninger er sandhed og ret Eller:  Halleluja! L.: 2 Kor 11,1-11. Ev.: Matt 6,7-15. 21. hvid. Fredag i 11. alm. uge. (III Ps). Aloysius Gonzaga, ordensmand (†1591) (m)  Sl 34,2-3.4-5.6-7.  Herren befrier de retfærdige fra alle deres trængsler. L.: 2 Kor 11,18.21b-30. Ev.: Matt 6,19-23.

22. grøn. Lørdag i 11. alm. uge. (III Ps). Eller hvid. Paulinus af Nola, biskop (†431) Eller rød. John Fisher, biskop (†1535), og Thomas More, martyrer (†1535) Eller hvid. Gudsmoders lørdagsmesse.  Sl 34,8-9.10-11.12-13.  Smag og se, at Herren er god. L.: 2 Kor 12,1-10. Ev.: Matt 6,24-34. 23. hvid. Søndag. KRISTI LEGEMS OG BLODS FEST (h) ( 12. alm. søndag) X Gl. Sekvens ad lib.Cr.Euk.pf. 1.L.: 1 Mos 14,18-20  Sl 110,1.2-3a.3bc-4  Du er præst for evigt på Melkisedeks vis. 2.L.: 1 Kor 11,23-26 Sekv (ad lib): Pris, o Sion, din forsoner Ev.: Luk 9,11b-17 1.vesper til Johannes Døber 24. hvid. Mandag. JOHANNES DØBERS FØDSEL (h) Højtidens messe Gl.Cr.Særl.pf 1.L.: Es 49,1-6 Sl 139, 1-3.13-14.15-16a  Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt. 2.L.: ApG 13,22-26 Ev.: Luk 1,57-66.80 25. grøn. Tirsdag i 12. alm. uge. (IV Ps).  Sl 15,2-3a.3bc-4ab.5.  Herre, hvem kan være gæst i dit telt? L.: 1 Mos 13,2.5-18. Ev.: Matt 7,6.12-14. 26. grøn. Onsdag i 12. alm. uge. (IV Ps).  Sl 105,1-2.3-4.6-7.8-9.  Evigt husker Herren på sin pagt, Eller  Halleluja! L.: 1 Mos 15,1-12.17-18. Ev.: Matt 7,15-20. 27. grøn. Torsdag i 12. alm. uge. (IV Ps). Eller hvid. Cyrillus af Alexandria, biskop og kirkelærer (†444)  Sl 106,1-2.3-4a.4b-5.  Tak Herren, for han er god! Eller  Halleluja! L.: 1 Mos 16,1-12.15-16 eller 1 Mos 16,6b-12.15-16. Ev.: Matt 7,21-29. 1.vesper til Jesu Hjerte fest 28. hvid. Fredag. JESU HJERTE FEST (h) Gl.Cr.Særl.pf 1.L.: Ez 34,11-16  Sl 23,1-3a.3b-4.5.6  Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød. 2.L.: Rom 5,5b-11 Ev.: Luk 15,3-7 International bededag for præsterne 2.vesper til Jesu Hjerte fest 29. hvid. Lørdag. Jomfru Marias rene hjerte (m)  1 Sam 2,1.4-5ab.6-7.8abcd  Mit hjerte jubler over Herren, min Frelser! L.: Es 61,9-11 Ev.: Luk 2,41-51 29. Lørdag aften: VIGILIEMESSE rød. PETER OG PAULUS, APOSTLE (h) Gl.Cr.Særl.pf 1.L.: ApG 3,1-10  Sl 19,2-3.4-5b  Deres røst når ud til verdens ende. 2.L.: Gal 1,11-20 Ev.: Joh 21,1.15-19 1.vesper til Peter og Paulus, apostle 30. rød. Søndag. PETER OG PAULUS, APOSTLE (h) (13. alm. søndag) X Gl.Cr.Særl.pf 1.L.: ApG 12,1-11 Sl 34,2-3.4-5.-6-7.8-9  Herren befriede mig for al min frygt 2.L.: 2 Tim 4,6-8.17-18 Ev.: Matt 16,13-19

15

Annoncer

Kvindernes Dalumretræte 2019

Vanløse Begravelsesforretning

Mandag den 9. september til fredag den 13. september.

Din personlige bedemand - Tryghed & Nærvær -

Retræten afholdes som sædvanligt hos de gæstfrie Sankt Hedvigsøstre på Dalum Kloster, Dalumvej 105, 5250 Odense SV. Retrætepræst er pastor Lars Messerschmidt, og årets tema er Liturgiens ånd.

Du kan trygt ringe og aftale et møde med os. Vi træffes også aften, weekend og helligdage.

Tilmelding til: Birgit Clausen, Teglvangsvej 64, 8543 Hornslet, e-mail: clausen.birgit@gmail.com. Pris: 1.400 kr, hvoraf 300 kr. er depositum, som skal betales ved tilmelding på bankkonto reg. nr. 7260 konto 1115743. Husk at anføre dit navn og adresse på indbetalingen. Yderligere oplysninger: hos Birgit Clausen pr mail eller telefon 86 99 63 54. Der er begrænset antal pladser. Alle kvinder er velkomne.

EN VÆRDIG OG SMUK AFSKED MED DINE KÆRE

Steen Jørgensen

Mariette Jørgensen

Jyllingevej 8, 2720 Vanløse Tlf.: 38 71 75 01

bedemand@v-lm.dk www.v-lm.dk

Det handler om tillid og tryghed når du skal vælge bedemand…

Hjælp med at sikre Kirkens beståen – også når du er borte Familiefirma grundlagt 1914 Vores erfaring din tryghed

Kristian Petersen May-Britt Petersen

Anders Petersen

Folmer Olsen

BEGRAVELSESFORRETNING

Tlf. 98 12 15 57

Vesterbro 61 · v. Gåsepigen · Aalborg

Du kan støtte Kirken ved at betænke den i dit testamente. Arv til Kirken er fritaget for alle afgifter og går derfor ubeskåret til Kirkens arbejde. Læs mere på www.katolsk.dk eller ring til:

Katolsk Bispekontor Gl. Kongevej 15 1610 København V Telefon 33 55 60 80

Annoncer

Erik Skree

TELEFONLINIE SOS FORBØN

For booking af annonce, indstik eller yderligere information, kontakt venligst Palle Vinther, tlf. 50 56 09 49 eller annonce@katolskorientering.dk.

Mette Andersen

Ønsker du forbøn, et lyttende øre, et ord fra Jesus og en velsignelse så ring: 75 18 18 08 Torsdag, fredag og lørdag kl. 20.00-23.00 hele året.

HOLM BEGRAVELSER.DK

Tlf. 66 17 28 81 · Rugårdsvej 158 Tlf. 65 32 18 81· 5210 Odense NV

Ubeskåret støtte www.vincentgrupperne.dk

Palle Vinther KO's annoncekonsulent står klar til at hjælpe dig med dine annoncemuligheder.

ØMVALFART Søndag den 2. juni 2019

Tema: “Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!” (Joh. 14,27b).

Døgnvagt: 86 12 28 66 Aarhus Jægergårdsgade 17 -19 www.bedemandmadsen.dk

Michael Madsen

Lars Kingo

Katolsk Orientering Indlæg til Katolsk Orientering nummer 8, som udkommer den 14. juni 2019 skal være KO i hænde senest den 27. maj 2019. Indlæg til Katolsk Orientering nummer 9, som udkommer den 5. juli 2019, skal være KO i hænde senest den 17. juni 2019.

Program Kl. 11.00 - Indledning og valfartsvandring fra Ømborgen. Kl. 12.30 - Pause - Tilbedelse Underholdning. Kl. 13.00 – 14.00 Mulighed for skriftemål i kirken Kl. 13,30 - Biskoppen møder årets 1. kommunikanter. Kl. 14.30 Højmesse ved biskop Kozon. Katolsk Lejrcenter Lindholmvej 11-13, Emborg 8680 Ry www.omborgen.dk

Din støtte til en mindeværdig afsked

Mogens Denby Indehaver

Tlf. 70 224 234

Annette U. Nielsen Indehaver

Træffes hele døgnet www.skovmadsen.dk

Vi hjælper gerne med: - Min sidste vilje - Elysium Begravelsesopsparing

Betty Jensen

Jan Dyreborg

Troels Giversen

Lars Kristiansen

Esbjerg · Varde · Bramming · Ribe · Skærbæk · Brørup

16

Eftertanker

Rolf Jacobsen – mellem modernitet og eksistens Et forfatterskab der er en æstetisk nydelse og fuldt af dybde. Tekst: Kirsten Krog

LITTERATUR Den norske, katolske

poet Rolf Jacobsen (1907-1994) bevæger sig tematisk mellem en beskrivelse af moderniteten med dens stadig nye opdagelser og opfindelser på den ene side og eksistensen og naturen på den anden side - en dobbelthed, som allerede kommer til udtryk i titlen på hans første digtsamling, ”Jord og jern” fra 1933.

Poeten.

Ligesom sin landsmand og poetkollega, Knut Ødegård, som KO´s læsere tidligere har stiftet bekendtskab med, er Rolf Jacobsen oversat til adskillelige sprog, og

at det ikke er en lille ukendt og ubetydelig forfatter, der er tale om, gjorde den norske litteraturforsker Asbjørn Aarnes os for en del år siden – mens Jacobsen stadig levede – opmærksom på med ordene: ”Ingen nulevende norsk lyriker har oplevet en sådan anerkendelse som Rolf Jacobsen”, og vores egen litteraturkritiker Poul Borum gik så langt som at sige: ”Det er for mig et af de mest spændende forfatterskaber overhovedet i Europa i dag”. Så er hans forfatterskab ligesom placeret. At Rolf Jacobsen alligevel ikke har fået den gennemslagskraft, som han burde, skyldes nok til dels, at han som medlem

Rolf Jacobsen debuterer allerede i 1933; men det er først efter, at han konverterede til Den katolske Kirke i 1960, at hans digte, som regnes for nogle af de første modernistiske digte i Norge, også får en åndelig dimension, og selv da er der ikke tale om en åbenlyst kristen vinkel i ret mange digte. Men både i hans kritik af den unuancerede begejstring for udviklingen og i hans vægtning af eksistensen - både i en

man snarere hører stilheden end larmen. Dermed sker der også en forening af moderniteten og eksistensen udtrykt ved stilheden. Samtidig synes denne forening dog at være udgangen af moderniteten ind i en stilhed og eksistens, som knytter sig til naturen og oprindeligheden, for ”fra nu af skal alt tale / med stemmerne fra sten og træer”, og stilheden bliver ”som en fugleunge mellem dine hænder, / din eneste ven”. Fugle er gennem hele Rolf Jacobsens forfatterskab symbol på eksistensens kerne og det mest autentiske og egentlige – på selve det at være. Og da der i digtet ikke blot er tale om fugle men om fugleunger er der tale om eksistensens oprindelse. ”Stilheden bagefter” er altså et digt om eksistensen, en eksistens, der er at finde i mellemrummet, hinsides det moderne samfunds ræs. Dermed får digtet også en transcendent, meditativ dimension, uden at den dog er eksplicit religiøs endsige kristen.

Knust ansigt.

En kristen reference er imidlertid mere oplagt - om end også her lidt i det skjulte – i Jacobsens digt ”Knust ansigt” fra den samme digtsamling. Allerede titlen

Rolf Jacobsen. Foto: Gyldendal.

er stærkt billeddannende. Man ser for sig et martret, lidelsesfuldt ansigt, ja måske ansigtet på et dødt menneske. Det billeddannende fortsætter i selve digtet, der er et stillestående, men pinefuld sansende øjebliksbillede. I de indledende ord: ”Himmelen flået af hede og solens pile / bryder øjeæblet ned og fluerne / som ingen har forladt og time efter time / stilheden hjælpeløst fugleskrig”, kan man næsten mærke, hvordan varmen fra solen stikker som pile og udtørrer den lidendes øjne. At øjnene er nedbrudte kan tyde på, at de tilhører en person, der enten er døende eller allerede død og fluerne underbygger denne antagelse. Men, at det er Jesus på korset, der er tale om, fremgår ikke umiddelbart af dette billede. Den efterfølgende strofes ene ord ”eddikesvamp”, som beskrives som ”tyk af blod”, gør det imidlertid oplagt at tolke digtet som en beskrivelse af den korsfæstede og måske endda allerede døde Jesus, der blødende har fået tilbudt at drikke af eddikesvampen. Men den på ingen måder eksplicitte henvisning til Jesus gør, at man også kan læse digtet som hele menneskehedens lidelse, som den ikke bare kommer til udtryk i Jesu lidelse, men også bæres af ham. Man kan sige, at digtet, der består af tre strofer, næsten uden tegnsætning og med et fortættet og lydstærkt sprog, handler om den personificerede lidelse, som vi møder den på Golgata, men ved udgangen af anden og tredje strofe er det alligevel som om denne ekspressive og massive beskrivelse af lidelsen og døden opløses i ordene ”stilhed” og ”ingen”. Allerede i første strofe

Ét af de digte, der på en mere indirekte måde viser hen til en kristen tankegang, er ”Stilheden bagefter” fra digtsamlingen af samme navn. Digtet er både, hvad opbygning og tematisk angår, todelt. Første strofe repræsenterer modernitetens konsekvens og er karakteristisk ved lange og lydstærke ord som salgsstatistikkerne, arkitektkonkurrencerne og markedsføringsanalyser, som giver strofen et tungt, negativt præg, hvilket underbygges af strofens afsluttende opfordring til ”at blive færdig / med” den modernitetens mentalitet, som strofen beskriver. Anden strofe tematiserer stilheden. Det centrale ord i denne strofe er netop ordet ”stilheden”. Rent digteteknisk opnås denne stilhed ved beskrivelser af ”tomme” Fortsættes nedenunder ▶ 42512

Til Post Danmarks stregkode

Stilheden bagefter.

Afsender: Katolsk Orientering

områder i naturen. Ord fra strofen som ”undersiden”, ”mellemrummet”, ”mellem” og ”efter” er således alle ord, der refererer til noget, der kun er til i tilknytning til nogen andet, eller snarere noget vi kun kan opfatte i tilknytning til det konkrete – her ting som strå, fuglesang og hænder. Sidste del af digtet får dermed en transcenderende karakter, som er karakteristisk ved, at den nås gennem naturen, sansningen og den rene eksistens. Vi møder imidlertid allerede stilheden i første strofe. Det sker med ordene: ”det er for sent, / bliv færdige og kom hjem / til stilheden bagefter”. Ordet ”bagefter” peger tilbage til den modernitet, som er beskrevet gennem de lydstærke ord, og digtet fortsætter med en beskrivelse af den stilhed, der følger efter; den ”som møder dig som et varmt blodsprøjt mod panden / og som tordenen undervejs / og som slag af mægtige klokker / som får trommehinderne til at dirre”. Denne del, som afslutter første strofe og dermed beskrivelsen af en side ved moderniteten, er dog samtidig en overgang til digtets anden del. I dette overgangsafsnit synes teknikken og naturen, larmen og stilheden – moderniteten og eksistensen at finde en mødeplads. Stilheden, som egentlig hører til anden del, forbindes her stadig med lydstærke ord som blodsprøjt, torden og klokker. Disse ords hårde klang og næsten dommedagslignede intensitet virker stærkt dissonantisk, ja som direkte modsætninger til den stilhed, de postulerer at beskrive, og det er dermed lettere at læse dem som en beskrivelse af larm end som en beskrivelse af stilhed. Måske stilheden her beskrives som larm, fordi den er så overvældende i det moderne univers, eller måske opstår stilheden netop dér i sin modsætning? Man taler således om en larmende stilhed, når man har vænnet sig så meget til larmen, at

Katolikken.

social og en metafysisk retning – kan man imidlertid indirekte se en grundlæggende kristen verdensopfattelse og livsholdning.

Katolsk Orientering · nr. 7 24. maj 2019 · 45. årgang

Adresselabel, flytning

af ”Nasjonal Samling” sympatiserede med Hitler under Anden Verdenskrig, en skam, han i øvrigt deler med en anden kendt norsk forfatter, nemlig Knut Hamsun. En anden grund til, at Rolf Jacobsen ikke har fået den brede læserskare, som hans talent ellers kunne tilkomme, skyldes at han er poet og ikke så let tilgængelig. Det er imidlertid ærgerligt, hvis man af én af disse grunde vælger ham fra, for hans forfatterskab er særdeles interessant og er både en æstetisk nydelse og fuldt af dybde.

nævnes stilheden med ordene ”stilheden hjælpeløst fugleskrig”, men her træder den ikke frem som i anden strofe, hvor ordet efterfølges af fem tankestreger, som så at sige trækker den ud af sammenhængen, så den sammen med ordet ”ingen” i sidste strofe, som også efterfølges af tankestreger, kommer til at stå som et centralt og vigtigt ord i digtet. I digtet ”Stilheden bagefter” stod stilheden for selve eksistensen, den ofte glemte og i moderniteten oversete eksistens. Når ordene ”stilhed” og ”ingen” derfor ved hjælp af tankestregerne drages frem i digtet, trækkes læseren også bort fra den nærværende tekst med dens lidelsesog dødstematik ud i stilheden og den rene væren. Samtidig lægger ordet ”ingen” i digtets sidste linje ”time efter time og ingen ---” op til flere tolkningsmuligheder. Enten kan man se det som en endeløs håbløshed og forladthed – den ultimative lidelse, eller man kan læse de tre tankestreger som en opfordring til at fuldføre sætningen. Det kunne i tråd med denne håbløse lidelse f.eks. være ”ingen er her” eller ”ingen lindring findes”, men det kunne også henvise til Jesu korsfæstelse som mysterium med et ”ingen forstår det”. Lidelsen og stilheden i digtet behøver ikke at ses som modsætninger. Stilheden og eksistensen kan være tilstede midt i lidelsen og døden, ligesom stilheden tilsyneladende opstod ud af larmen i digtet ”Stilheden bagefter”. Med den centrale korsfæstelsesallusion kan digtet dermed også læses som en kristen form for eksistens- og værenstænkning og lidelsesog dødsforståelse, hvor Gud i Kristus ved selv at gå ind i menneskets eksistens – helt til lidelsen og døden – giver mening til vores væren, selv i dens lidelse.