Katolsk Orientering nr. 5, 2020

Katolsk Orientering Nr. 5 • 11. april 2020 • 46. årgang

Katolske nyheder fra ind- & udland

Frans stod alene og bad for verden “Menneskelige fejl og mangel på tro førte os ud i krisen”, sagde paven. URBI ET ORBI Fra en regnvåd og

mennesketom Petersplads opfordrede pave Frans fredag den 27. marts til solidaritet, håb og åndelighed midt i en krisetid. Men han advarede også mod egoisme – både under coronakrisen og på den anden side af pandemien og opfordrede til, at vi brugte den ekstraordinære situation til at søge svar på det meningsfulde i vort liv. “Et tykt mørke har samlet sig over vore pladser, gader og vore byer. Det har overta­ get vort liv og fyldt alt med en øredøvende tavshed og et urovækkende tomrum, der stopper alt på sin vej”, sagde han. “Vi har været grådige efter profit. […] Vi blev ikke vækket af krige eller uretfærdighed over alt i verden, og vi hørte hverken de fattige græde eller vores skrantende klode. Vi fortsatte bare med en tro på, at vi ville forblive sunde i en verden, der var syg”, formanede Frans og understregede, at tidspunktet ikke var til fordømmelse, men snarere tid til at fokusere på det vigtige. Paven opfordrede alle til at udvise soli­

daritet og håb, som giver støtte og mening i en tid, hvor alt synes at sygne hen. Han roste samtidig krisens helte: de helt almin­ delige mennesker, som ikke optræder på røde løbere eller glittede forsider til daglig, men som er dem, der i disse dage indtager en central plads i de historiske begivenhe­ der, som netop nu udfolder sig: lægerne, sygeplejerskerne, folk i transportsektoren,

Foto: Vatican Media.

Med livet som indsats Ordenssøstre går forrest i kampen mod coronasmitten. USELVISKE I Italien, som er det land

i Europa, hvor coronasmitten har krævet flest menneskeliv, er også ordenssøstre engageret i kampen mod epidemien. “De risikerer livet uden at gøre noget væsen af sig og uden at de får nogen op­ mærksomhed”, sagde kamillianersøstrenes kongregation ifølge VaticanNews. Søstrene, hvis kald er plejen af gamle, syge og fattige, tager sig for tiden også af coronasmittede patienter – ikke kun som tjenestegørende læger, sygeplejerske og sundhedsassisten­ ter, men også som smittede. Således er 60 kamillianersøstre, der bor i nærheden af Rom, selv smittet med virussen. Derfor har de måttet lukke deres kloster, og to af sø­ strene har måttet modtage intensiv behand­ ling på et sygehus. Kamillianersøstrene driver i alt fem syge­ huse i Italien, og de, som ligger i det nord­ lige Italien, i henholdsvis Treviso, Brescia og Cremona, behandler for tiden udeluk­ kende coronapatienter. “I alle vore sygehuse risikerer søstrene for øjeblikket livet; men de gør det med stor uselviskhed”, forklarer kongregationens generalsekretær søster Lance Ezhupara, som leder sygehuset San Camillo i Treviso. Pasningen af de syge er ét af de fire ordensløfter, som ordenssøstrene aflægger, forklarer Ezhupara. Kamillianernes sygehus i Treviso har kun 120 modtagelsespladser, som alle er reserveret til coronasmittede. På trods af et løfte fra myndighedernes side om udstyr, medicin og værnemidler, m.m. har søstrene

fortsat ikke modtaget noget. Alligevel er sø­ strene villige til at gøre alt for at være tæt på de lidende, understreger generalsekretæren.

Fra klausuren: forbøn og sjælesorg

Udover den medicinske og lægelige indsats mod coronasmitten er forbøn og sjælesorg også en væsentlig del af ordenssøstrenes indsats i Italien. Søstre ‘fra Sicilien til Brennerpasset’ beder for de syge og deres familier. Enkelte kommuniteter beder hver dag offentligt rosenkransen, til og med via en megafon fra deres huses balkoner, oplyser VaticanNews. Et eksempel på dette er benedikterklo­ stret Santa Grata i Bergamo, en af de hår­

politiet og præsterne. Alle dem, der ofrer sig netop nu, uden at kny eller gøre meget væsen af sig – dem, som i sidste ende får os ud på den anden side. Han understregede samtidig, at troen kan være et vigtigt redskab til at afhjælpe den frygt, mange mennesker bærer rundt på i denne tid; at korset er vores anker i krisen med henvisning til evangeliets fortælling om stormen på søen (Mark 4,35-41), og han sammenlignede situationen, hvor vi føler os bange og fortabte, med disciplene hvis båd var ved at synke, mens Jesus sov i stævnen. Krisen minder os om, at “vi alle i den samme båd, alle skrøbelige og forvirrede”. Stormen, sagde Frans, udstiller “vor sårbarhed og afdækker disse falske og overflødige sikkerhedsprocedurer, hvorpå vi har konstrueret vores daglige rutiner”, og blotlægger “alle disse forsøg på at bedøve os selv”. Svaret herpå, sagde han, er Jesu svar til disciplene: “Hvorfor er I bange. Har I endnu ikke tro”? Under fredagens ceremoni og den efterfølgende Urbi et orbi-velsignelse, hvor paven også gav fuld aflad til dem, som kiggede med eller lyttede til den næsten én time lange transmission, var Mariaikonen Salus Populi Romani og det undergørende krucifiks fra San Marcello al Corso opstillet ved hovedindgangen til Peterskirken og Det allerhelligste Sakramente var udstillet på altret i basilikaen atrium. NM dest ramte regioner. Benediktinerinderne har grund af pandemien intensiveret deres forbøn. “Vi gennemfører et slags bønsmaraton”, forklarer priorinde Maria Teresa Bergama­ schini. Søstrene, som bor under klausur, modtager bedeemner “fra hele verden” og står desuden til disposition som sjæle­ sørgere. “Alle nonner er i telefonisk kontakt med personalet på sygehusene i byer som fx Bergamo, hvor sundhedsvæsenet står foran kollaps: de fortæller om de tragedier, som de bliver vidne til dér”, forklarer priorinden, og fortsætter: “Vi må i alt dette ikke glemme, at krop­ pen også har en sjæl, der må forsvares og reddes. Kampen mod coronavirussen kan også vindes på denne måde”. NM

Coronakrisen

Sammen, men hver for sig. Læs mere på side

3-6 og 12

Jeg har set Herren

Påskeprædiken. Læs mere på side

7

Rejsebrev

Ole Lundsteen fra Vestbredden. Læs mere på side

8

Haiti

Ordenssøstre på vej på arbejde på Molinette hospitalet i Torino i det nordlige Italien. Foto: AFP.

Ti år efter jordskælvet. Læs mere på side

9

2

Internationale nyheder

KO mener Hjælper Syriens børn med

Isolerede men ikke alene

På forunderlig vis har coronapandemien været et ‘wake-up call’ for mange verden over. Måske ikke siden den spanske syge i 1918 dræbte flere end under hele 1. Verdenskrig, har så mange lande og mange mennesker været lammet af frygt og uvished. I takt med coronaens udbredelse er hele samfund blevet lukket ned, og ansatte på kontorer og virksomheder er blevet bedt at holde sig hjemme. Virussen har ikke kun haft stor indfly­ delse på samfundslivet her-og-nu, og i de kommende år, men har desuden påvirket vores religiøse trosliv og hele Kirkens liv – dog ikke alene på en negativ måde. Da de første restriktioner blev indført i Danmark blev katolikkerne chokerede over ikke længere at kunne gå til messe og modtage kommunionen, og senere fik kirkerne påbud om helt at holde lukket – endda midt under fastetiden og med udsigt til, at de også ville være det under den stille uge. Men krisen har også betydet, at vi er kommet til at se anderledes på mange ting. Ved at opdage vor menneskelige magtes­ løshed og utilstrækkelighed er vi samtidig blevet mere taknemmelige, mindre kræ­ vende og mere solidariske. Hvor vi har været afskåret fra at fejre gudstjeneste sammen og bekende vor tro i fællesskab, har krisen vist, at selv om vi fysisk har været – og har følt os – isolerede, har vi ikke været alene. Det har nemlig ikke skortet på initiativer til, hvordan vi i denne situation alligevel kan være Kirke sammen. Mange er begyndt at følge livestreamin­ gen af messerne, ikke kun fra domkirken, men nu også fra en håndfuld andre kirker. Mange har fået øje på de muligheder, som den digitale teknologi tilbyder – onlinebønsinitiativer som fx rosenkrans og nove­ ner, tidebønner, som styrker fællesskabet på tværs af sogneskel og landsdele. Dertil kommer en række nye omsorgstjenester: fx har Caritas Danmark åbnet en daglig telefontjeneste, hvor enlige kan henvende sig, hvis de ønsker nogen at tale med, eller ønsker at blive ringet op en gang imellem for at tjekker, hvordan de har det. Noget lignende gør Jesu Hjerte menighed på Ve­ sterbro, hvor nogle medlemmer kontakter sognets enlige og ældre for at høre, om alt er vel i disse tider. Den manglende adgang til at deltage i eukaristien, som nok er det største savn for rigtig mange katolikker, har omvendt skabt nyt fokus på den såkaldte ”åndelige kommunion,” hvor man i bøn bekender sin tro på Kristi nærvær i eukaristien og udtrykker ønsket om og længslen efter at være forenet med Ham. Vi har ofte hørt, at vort bispedømme ikke har de fornødne ressourcer til at løfte alle de opgaver, den gerne ville. I disse coronatider har vi omvendt erfaret positivt, at når det gælder om at være Kirke bliver vi langt mere ressourcerige ved at løfte i flok. Krisen har vist os en måde at gøre det på – hvilket er en sand berigelse, baggrunden til trods, i dagene op til Herrens Opstandelse! NM

at overvinde krigstraumer

Franciskansk sundhedscenter i Aleppo hjælper traumatiserede og forældreløse børn i det borgerkrigshærgede land. Tekst: Courtney Mares, Catholic News Agency BØRNEHJÆLP Franciskanerpater Fi­

ras Lufti har været missionspræst i Aleppo under den årelange borgerkrig, og har været vidne til hvordan en hel generation af børn i Syrien har kæmpet med krigstraumer. “Jeg har med mine egne øjne set børn, der bor i ruiner og er berørt af deres lidelser. De har intet hjem, fordi alt er ødelagt hér”, siger pater Lufti. Franciskaneren har forsøgt at oprette et center, der tilbyder sikkerhed og lindring for disse børn, hvoraf mange lider af angst, depression og posttraumatisk stress. “Vi har set hvordan børnene i Aleppo er blevet traumatiserede under borgerkrigen. Rigtigt mange af dem har desuden mistet deres far og mor, og mange har svære legemsskader, har mistet hænder og ben, og er bange for alt”, siger præsten. Lufti har grundlagt et franciskansk ple­ je- og sundhedscenter, der siden 2017 har arbejdet med posttraumatisk behandling af børn i Aleppo. I centret har et hold af klini­ ske psykologer, frivillige og socialarbejdere hjulpet omkring 1.500 børn i alderen 6 til 17 år. Udover psykologisk behandling tilbyder centret også kunstterapi og en række fritidsaktiviteter, for eksempel maling, modellering, musik, teater, dans, basketball og svømning. Centeret tilbyder også et uddannelsespro­ gram rettet mod forældrene, så de kan være med til at yde den bedste omsorg og støtte for deres barns mentale helbred under selve behandlingen.

Land nu har betydet, at to franciskanerbrødre er blevet udstationeret i Idlib-provinsen. “Det er et nyt kapitel for os, fordi vi allerede har to ordensbrødre, som bor tæt ved det konfliktramte område [...] De bor der og sørger for den lille lokale kristne menighed på omkring 300 familier, og desuden mange muslimer, der har overlevet bombeangrebene”, forklarer Lufti. “Disse franciskanere er vore helte, for de bor i de mest udsatte områder og midt under den mest dramatiske situation i Syrien”, tilføjer han.

Glemte børn får en identitet

Mange af de børn, som blev født i Syrien under bombningerne og krigens kaos, fik aldrig dåbsattester, fordi deres fødsel aldrig blev registreret af de civile myndigheder. For at give disse glemte børn en officiel identitet begyndte franciskanerne projektet ‘Navn og fremtid’ i det østlige Aleppo. “Vi tager os af børnene og vi har fået dem officielt registreret. [...] Vi har 500 børn i hvert pasningscenter”, forklarer pater Lufti. Franciskanerne har ansvaret for børnene i hvert center. I Aleppo er der mange efterladte børn med Downs Syndrom og autisme, ligesom mange gravide kvinder har brug for støtte, som franciskanerne også giver dem. “Det, der bekymrer os, er hvordan det skal gå med projektet fremover. I ved jo, at

den økonomiske situation i Syrien er meget dårlig”, forklarer han. Det franciskanske sundheds- og pleje­ center i Aleppo er ét af flere projekter, som modtager økonomisk støtte fra langfredag­ skollekten, som indsamles i kirkerne verden over den 10. april. Denne kollekt hjælper hellige katolske steder og institutioner ikke kun i Det hellige Land, mens også i Syrien, Libanon, Irak og andre lande i regionen. Hovedparten af de indsamlede midler anvendes af franciskanerne, som Kustoder af Det hellige Land, den ældste og største institution i Det hellige Land. Provinsen blev grundlagt af Den hellige Frans af As­ sisi i 1217, blot otte år før han grundlagde sin orden. Kongregationen for østkirkerne anvender også en procentdel af langfredag­ skollekten til at støtte præsteuddannelse i Mellemøsten. “I ved jo, at Kirken i Det hellige Land og i hele Mellemøsten har været udsat for svære prøvelser gennem flere århundrede”, sagde præfekten for kongregationen for østkirkerne, kardinal Leonardo Sandri, i en tale fornyelig for at tilskynde flere til at give donationer ved langfredagskollekten i år. “Langvarige og ødelæggende krigshand­ linger driver fortsat millioner på flugt og sætter sit præg på de kommende genera­ tioner. Disse mennesker bliver frarøvet de mest grundlæggende gode ting såsom retten til at have en sorgfri barndom, en god sko­ legang, muligheden for at bruge ungdoms­ årene til at søge og få arbejde, til at kunne stifte familie og opdage sit kald gennem et virksomt og anstændigt liv, og til at få lov at nyde sin alderdom i fred og ro”, sagde kardinal Sandri. “Kirken fortsætter sit arbejde med at sikre den kristne tilstedeværelse i regionen og at være en røst for dem, som ellers ikke bliver hørt”.

Tæt på konfliktramte områder

Ifølge FN er omkring 500.000 mennesker blevet dræbt, 5,6 millioner er flygtet ud af landet og yderligere 6,1 millioner er internt fordrevne siden borgerkrigen i Syrien begyndte i marts 2011. Efter kampene i den syriske Idlib-provins vest for Aleppo begyndte i slutningen af sid­ ste år, er næsten én million mennesker flyg­ tet fra området. De tyrkiskstøttede oprørs­ styrker har kæmpet mod den russiskstøttede syriske regeringsoffensiv i provinsen, der er Syriens sidste oprørskontrollerede område. En våbenhvile i provinsen, som trådte i kraft den 6. marts, er blevet underskrevet af de russiske og tyrkiske ledere. Pater Lufti, der nu bor i Libanon efter tolv år i Syrien, siger, at franciskanerordenens historiske ansvar som vogtere af Det hellige

AVISDRIFT Som så mange andre gode ting og oplevelser her i livet er det heller ikke gratis at producere og distribuere Katolsk Orientering, der udsendes til godt 12.900 modtagere seksten gange årligt. Udgifterne til at layoute, trykke og di­ stribuere avisen løber årligt op i ca. 1,3 mio. kroner (heri er ikke medregnet løn­ udgifter), men heldigvis har avisen også en række indtægter, ca. 1,7 mio. kroner om året, som i det væsentlige stammer fra abonnementer, annoncesalg, distributions­ tilskud og frivillige bidrag.

Det franciskanske pleje- og sundhedscenter i Aleppo har siden 2017 hjulpet omkring 1.500 børn i alderen 6-17 år. Foto: Franciscan Care Center, Aleppo.

Især de sidstnævnte, de frivillige bidrag fra avisens trofaste og generøse læsere, skæpper godt i kassen. Det er grunden til, at Katolsk Orientering to gange om året – i henholdsvis april og september – udsen­ der en opfordring til katolske husstande og avisens læsere om et frivilligt bidrag til avisens drift. I den kommende tid udsendes en sådan opfordring via indbetalingskort eller beta­ lingsservice. Vi håber, at mange vil tage godt imod opfordringen. Store såvel som små bidrag er lige velkomne! På opfor­

dringen er anført beløbet 255 kroner, men du bestemmer naturligvis selv, hvor meget du vil give – og om du i det hele taget vil give noget! Husk, at du altid kan støtte Katolsk Orientering ved at indbetale et beløb på Danske Bank reg. 4183 konto 1685163. Husk at skrive dit navn på meddelelsen – og hvis har vi dit cpr-nummer, indberettes beløbet til SKAT! KO’s redaktion takker for alle bidrag, store såvel som små!

3

Internationale nyheder Pave Frans går søndag den 15. marts hen til kirken Santa Marcello al Corso for at bede foran det mirakuløse krucifiks. Dette krucifiks blevsom i året 1552 båret i procession gennem Roms gader for at stoppe den ‘store pest’Foto: Vatican News via AP.

Pavens valg af pilgrimsmål har også en vigtig symbolsk betydningen i lyset af den pandemi, som for tiden hærger verden. I år 593 lod pave Gregor I ikonen bære i procession gennem Roms gader for at bede om, at pesten måtte slutte, og i 1837 påkaldte pave Gregor XVI Marias forbøn for at bringe koleraepidemien til ophør.

ned og båret gennem Roms gader og frem til Peterskirken. Processionen varede i 16 dage – fra 4. til 20. august 1522. Alle de områder af byen, hvor krucifikset passerede forbi, viste pesten sig at aftage, og derfor ønskede alle Roms distrikter at få lov til at beholde krucifikset så længe som muligt. Alle de troende – høj som lav – deltog i procession i 1522, som var præget af stor bodfærdighed og anger: kardinaler og præ­ ster, ordensfolk, adelsmænd, riddere, mænd og kvinder, unge og gamle, samt børn, alle barfodede og iklædt aske, mens de frem­ sagde bønnen: “Allerhelligste Korsfæstede, forbarm dig over os”. Ved afslutningen på den mange dage lange procession, da krucifikset vendte tilbage til kirken, var pesten forsvundet helt fra Den evige Stad. Fra og med det 16. århundrede blev processionen fra kirken San Marcello til basilikaen San Pietro en tradition under jubelårene. Bag på krucifikset findes de forskellige pavers navne indgraveret og hvilke jubelår, den pågældende procession blev afholdt i. Det var også dette krucifiks, som pave Johannes Paul II omfavnede under bodsdagen i forbindelse med jubelåret 2000.

Det undergørende krucifiks

Stille uge uden pilgrimme i Rom

Paven bad om, at pandemien må stoppe Frans valfartede til fods til to pilgrimskirker for at bede om corona-epidemiens ophør. Tekst: Niels Messerschmidt PILGRIMSFÆRD Søndag den 15. marts

forlod pave Frans Vatikanstaten for til fods at besøge to af Roms vigtige pilgrimssteder for at bede for byen og for verden i lyset af den omsiggribende corona-pandemi. Pave Frans’ første stop var basilikaen Santa Maria Maggiore, hvor han bad foran Salus populi Romani, en Maria-ikon som han trofast har besøgt under sit pontifikat. Herefter gik han langs Via del Corso, en forretningsgade, der normalt er fuld af folk, for at besøge den lille kirke San Marcello al Corso. Her bad han foran det undergørende krucifiks, der i år 1522 blev båret i proces­ sion gennem Roms gader for under bod, anger og bøn at stoppe den ‘store pest’, der hærgede Den evige Stad. Her påkaldte pave Frans sig den guddom­ melige indgriben for at bringe pandemien til ophør, som har ramt Italien og resten af ver­ den, og han bad for, at de mange syge måtte blive raske igen, for alle de døde og deres efterladte. Frans bad også for sundhedsper­ sonalet, lægerne og sygeplejerskerne, og alle, som i denne kritiske tid sørger for at opretholde samfundets vitale funktioner.

Salus Populi Romani

Pave Frans’ særlige hengivenhed til Salus populi Romani er velkendt. Han besøger ikke kun den ældgamle Maria-ikon i forbindelse med de store Mariahøjtider, men hver gang han indleder en rejse og når han vender hjem igen.

Pavens bøn til Maria i disse coronatider Hil dig, Maria, du oplyser altid vor vej som et tegn på frelse og håb. Vi betror os til dig om sundhed til de syge, Du, som ved korset, blev forenet med Jesu smerte, og bevarede din stærke tro. Du, det romerske folks frelse, som ved, hvad vi har brug for, vi har tillid til, at du giver os, ligesom i Kana i Galilæa, at glæden og festen må vender tilbage efter denne prøvelsernes tid.

Også det stop på pave Frans’ pilgrimsfærd havde en særlig betydning. I San Marcello al Corso opbevares et krucifiks af træ fra det 14. århundrede. Dette krucifiks forblev ubeskadiget natten til den 23. maj 1519, da en brand fuldstændig ødelagde kirken, som er dedikeret pave Marcellinus. Den efterfølgende morgen lå hele bygningen i ruiner; men mellem murbrokkerne fandt man krucifikset helt intakt på højaltret, og ved korsets fod brændte fortsat en lille olielampe. Den gribende begivenhed medførte, at troende siden samledes dér i bøn hver fredag aften, og den 8. oktober 1519 beordrede pave Leo X at kirken skulle genopbygges.

Krucifikset i procession mod pesten

Tre år efter branden blev Rom ramt af det, som blev kaldt den ‘store pest’. Folk bar da krucifikset i en bodsprocession på trods af myndighedernes forbud om ikke at samles for at undgå, at smitten skulle spredes yderligere. Krucifikset blev taget

Hjælp os, den guddommelige kærligheds Moder, at sætte vor lid til Faderens vilje og gøre det, Jesus siger til os, han som taget vores lidelse på sig og båret vores smerte for at lede os, gennem korset til opstandelsens glæde. Amen. Under din beskyttelse søger vi vor tilflugt, hellige Guds Moder, afvis os ikke i vor appel, nu når vi prøves, men udfri os fra alle farer, O herlige og velsignede Jomfru.

Normalt deltager tusinder af pilgrimme i de traditionelle påskeriter i Den stille Uge. Den hellige Stol meddelte den 14. marts, at pilgrimme i år ikke vil have mulighed for at deltage i ceremonierne. Alle påskeriterne i ‘det hellige triduum’, fra langfredag til påskesøndag, vil i stedet blive livestreamet. Det sker som en følge af den dramatiske situation, der er opstået, efter at pandemien har spredt sig med eksplosiv hastighed over hele Italien. Indgrebet, der sker i respekt for den fortsat meget alvorlige situation og for at bremse smitte mest muligt, gælder foreløbig indtil den 12. april, betyder indtil videre, at pavens onsdagskatekeser og angelusbønnen om søndagen fortsat bliver streamet. Det samme gælder for den daglige messe, paven fejrer hver dag kl. 7 om morgenen i Santa Marta.

Kort nyt

Jordemødre fik nej

SAMVITTIGHED EU-domstolen vil

ikke behandle sagen med de to jordemød­ re, Ellinor Grimmark og Linda Steen, der af religiøse grunde har nægtet at medvirke til abort og derfor nægtes arbejde i det svenske regionale sundhedsvæsen. Jordemødrene henvendte sig til EU’s menneskerettighedsdomstol og krævede erstatning for at have fået krænket deres samvittighedsfrihed. I en kort begrundelse skriver domstolen, at selv om menneske­ rettighedskonventionen giver dem ret til samvittighedsfrihed, er det derimod ikke en menneskeret at skulle arbejde inden for sundheds- og plejesektoren.

Følg ikke det tyske eksempel

DØDSHJÆLP Kardinal Christoph Schönborn af Wien har appelleret til par­ tierne i det østrigske parlament om ikke at følge den tyske regerings eksempel med at tillade aktiv dødshjælp. Han henviser til sin forgænger, kardinal Franz König, der ved afslutningen af sit liv formulerede i Østrig nu kendte princip: “Man bør dø, mens man holder en anden i hånden, men ikke dø ved hjælp af en andens hånd”. “Vi har besluttet os for at følge en bedre vej end den, Tyskland nu har valgt, og jeg håber vi fortsætter ad den vej”, sagde kar­ dinalen.

Kristne udsat for islamisk vold

AFRIKA Kristne i Burkina Faso ople­ ver en stigende islamisk vold. Katolikker var blandt de 24 personer, som islamiske gerningsmænd dræbte, da de åbnede ild mod en bønnemøde den 16. februar. Bi­ spedømmet Dori i den nordlige del af lan­ det lukkede efterfølgende tre af sine seks sogne pga. “terror”. Den 19. februar med­ delte bispekonferencen, at katolske sogne, skoler og klinikker var tvunget til at lukke “af frygt for flere terrorhandlinger”. FN’s flygtningshøjkommissær siger, at islamisk terror var skyld i 150.000 internt fordrevne alene i februar.

Del nemt din arv med verdens fattigste! Når du skriver testamente, kan du vælge at lade hele eller en del af din arv gå til Caritas’ arbejde for verdens fattigste. Du kan nu oprette dit testamente online via den nye platform TestaViva. Det er gratis, hurtigt og nemt. SE MERE PÅ WWW.CARITAS.DK/ARV Kontakt indsamlingskoordinator Lisbeth Dolberg på ldo@caritas.dk eller 38 18 00 28, hvis du har spørgsmål angående arv og oprettelse af testamente.

4

Bøn

Det klikker vi på Når du nu ikke kan Katolikkers yndlingslinks

komme til messe

Det midlertidige forbud mod offentlige messefejringer sætter fokus på åndelig kommunion og forskellige former for bøn og fordybelse. Tekst: Niels Messerschmidt

NETMEDIER Josefine Pavbro er 19 og

student fra Niels Steensens Gymnasium i 2019. Lige nu er hun strandet i Polen, hvor alt er lukket ligesom i Danmark. Hun bruger den ufrivillige ventetid på at søge optagelse på Københavns Universitet og på at løse opgaver på matematikweb.dk. Josefine er en af de unge, digitale indfødte, der bruger nettet til alt. Hun shopper, skyper og har en del af sit sociale liv på nettet.

Hvilke links klikker du helst på? Jeg er med i flere forskellige Face­ bookgrupper – blandt andet DUKs. Jeg er meget glad for CAYAC-gruppen på facebook og bruger den meget som et katolsk netværk – til at møde nye men­ nesker og se, hvad der foregår. CAYAC-gruppen er en af de interna­ tionale menigheder, der holder til ved Sankt Augustins Kirke. Det er en gruppe oprettet for engelsksprogede studerende i København; men alle kan være med. Jesuitterne ved Sankt Augustins Kirke laver mange engelsksprogede arrange­ menter for unge katolikker, og dem kan man høre om i CAYAC-gruppen, hvor vi også deler refleksioner om, hvad der sker ude i verden med hinanden. CAYAC-gruppen er en del af mit katolske netværk. Her bliver vi inviteret til messer på engelsk og får tilbud om retræter. Der er også tilbud om mange sociale aktiviteter. For eksempel var jeg med sidste år på en kajaktur, de arrangerede til Sverige hvor vi tog ud til en lillebitte ø og spiste frokost.

CORONA I lyset af corona-pandemien fritog de nordiske katolske biskopper i en fælleserklæring 14. marts de troende fra messepligten og indstillede midlertidigt al messefejring i deres bispedømmer. Det betød blandt andet, at de troende ikke har mulighed for at modtage kommunionen. Biskop Czeslaw Kozon skrev i medde­ lelse til bispedømmets katolikker, at selv om mange bispedømmer, blandt andet vort eget, har søgt at råd bod på det ved at tilby­ de livestreaming af søndags- og hverdags­ messer, gør ingen af disse initiativer det dog muligt at deltage i eukaristien, “hvilket nok er det største savn for mange katolikker”. Dog behøver katolikkerne ikke at være helt uden eukaristisk kontakt med Kristus, skrev biskoppen videre: “Kirken kender og an­ befaler, hvad der kaldes ‘åndelig kommu­ nion’, som består i, at man i bøn bekender sin tro på Kristi nærvær i eukaristien og ud­ trykker ønsket om og længslen efter at være forenet med ham”. Hvad er åndelig kommunion?

Idéen med åndelig kommunion, dvs. at in­ vitere Jesus Kristus ind i ens hjerte og sjæl, når det ikke er muligt at modtage det fak­ tiske sakramente, er en del af den katolske tradition. Tilbage i det 17. århundrede skrev den hellige Alpfons af Liguori (1696-1787) så­ ledes en særlig bøn for åndelig kommunion: Min Jesus, jeg tror på, at Du er nær værende i det allerhelligste sakramente. Jeg elsker Dig over alt, og længes efter at modtage Dig i min sjæl. Når jeg nu ikke kan modtage Dig sakramentalt, kom åndeligt ind i mit hjerte. Jeg omfavner Dig, som om Du allerede var dér, og forener mig helt med Dig. Lad mig aldrig skilles fra Dig. Amen. På side 484-491 i ‘Bønnebog for Den katol­ ske Kirke, findes et stor udvalg af kommu­ nionsbønner. En bøn ved åndelig kommu­ nion findes på side 491-92 og lyder således:

Herre, Jesus Kristus, Du som er til stede i Altrets helligste Sakramente, jeg tror på dig, jeg håber på dig, jeg elsker dig. Lad intet skille mig fra dig, lad alt føre til større fællesskab med dig; lad min længsel efter dig komme for dagen i min kærlighed til dig og til dem, jeg møder på min vej. Amen. Roms hjælpebiskop Paolo Ricciardi skrev i Vatikanets dagblad den 11. marts, at “i denne måned vil præster fortsat fejre messe, og selvom man ikke kan deltage vil kristne forsat frembære for verden nåden af mange års overflod til imødegå disse ugers hungersnød”. Ricciardi bad for, at åndelig kommunion ville hjælpe folk til “at genopdage med glæ­ de alt det gode, vi har modtaget fra eukari­ stien siden vores førstekommunion”. I de lande, hvor katolikker har mulighed for at modtage eukaristien hyppigt, fx hver søndag, kender mange ikke til begrebet ‘ån­ delig kommunion’ – også selv om det næv­ nes i flere kirkelige dokumenter af nyere dato. I Vatikanets forberedende dokument op til Den internationale eukaristiske Kongres i Dublin i 2012 står, at de, som – af den ene eller anden grund – ikke kan modtage euka­ ristien, i stedet har mulighed for åndelig kommunion, hvor de her udtrykker ønsket om at modtage eukaristien og forene “deres lidelse i dette øjeblik med Jesu Kristi offer”. Arbejdsdokumentet for bispesynoden om eukaristien i 2005 omtalte også denne mulighed: “Åndelig kommunion er fx al­ tid en mulighed for ældre og syge, der ikke har mulighed for at komme i kirke. Ved at udtrykke deres kærlighed til eukaristien, indgår de i de helliges fællesskab til stor åndelig gavn for dem selv og Kirken. Kir­ ken beriges ved, at de tilbyder Gud deres lidelser”. Pave Benedikt XVI advarede i sin post­

synodale skrivelse Sacramentum Caritatis (2007) efter førnævnte bispesynode folk mod at tro, at de har “ret eller endda en pligt” til at modtage eukaristien hver gang, de går til messe. “Selv i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at modtage den sakramentale kommunion, kan messedeltagelse alligevel være nød­ vendig, vigtigt, meningsfuld og frugtbar. Under disse omstændigheder er det gavn­ ligt at nære ønsket om en fuld forening med Kristus gennem udøvelsen af åndelig kom­ munion”, skrev pave Benedikt.

Husk også at bede!

På bispedømmet Oslos hjemmeside giver sr. Anne Bente Hadland OP, priorinde for Sankt Katerinahjemmet i Oslo, følgende gode råd til katolikker, som ikke har mulig­ hed for at gå til messe i disse corona-tider. • Læs i Biblen, bed rosenkransen! Gerne på faste tidspunkter hver dag. Læs fx et af evangelierne, langsomt og over længere tid, eller brevene i Det nye Testamente. Vær forvisset om, at bønnen fortsætter i vore klostre – tidebønner, tilbedelse – og at mes­ ser fejres, og at mange mennesker er i tilbe­ delse dér, hvor kirkerne er åbne. Tidebønner bedes i alle klostre og sikkert også i flere private hjem. Vi er mange som beder sam­ men! • For at styrke fællesskabet er det vigtigt at vi deltager i Kirkens bøn, i liturgien. Vi kan godt fejre søndagen ved at bede messen derhjemme. Tag dig god tid til at læse mes­ seteksterne (de kan downloades gratis på www.pastoralcentret.dk/messensliturgi) – ikke bare læsningerne, men også præfatio­ nen og den eukaristiske bøn; og gerne en af de længere, der ikke bedes så tit. De er ind­ holdsrige og giver masse af åndelig næring! Og gå til åndelig kommunion. Tilbring også nogen tid, ikke mindst til den efterfølgende taksigelse, i stilhed. Åndelig kommunion er en realitet – den er ikke bare noget, vi gør “i mangel af bedre”. Herigennem forener vi os med Kristi offer, og derved også med hinanden. • Og husk endelig at bede, gerne mere end du plejer! Allehelgenslitaniet har gen­ nem tiderne været brugt som et værn mod pest og andre sygdomme. Bed det! Det er enkelt at bede. Det samme er rosenkransen, når vi gradvist bliver mere og mere fortro­ lige med Jesu liv og – i lyset af hans – vores eget.

Lige nu sidder du i Polen. Streamer I også messerne der? Ja, det sker i mange kirker, og der er også messer på alle mulige TV-kanaler. Det er der stor interesse for, fordi mange tør ikke komme i kirken af angst for at blive smittede. Kirkerne er stadig åbne, så vi kan komme til messe. Men der må ikke være mere end 50 ad gangen i kirken. Til gengæld bliver der fejret flere messer end normalt, slutter Josefine. LR

I disse tider, hvor den offentlige messefejring er suspenderet, er det godt at vide, at katolikker har andre muligheder til deres rådighed, fx åndelig kommunion. Foto: reponses-catholiques.fr.

5

Kirken i verden

Menigheden er klistret til kirkebænkene Italiensk præst håndterer det offentlige messeforbud på kreativ vis. KREATIVITET Midt under coronapandemien i Italien roste pave Frans efter søndagens Angelus den 15. marts ‘kreativi­ teten’ hos visse præster, der trods forbuddet mod at fejre offentlige messer og de store indskrænkninger i folks bevægelsesfrihed, finder på nye og kreative måder at være sammen med deres sognebørn på. Pastor Giuseppe Corbari – sognepræst i Robbiano, i udkanten af Milano og belig­ gende i regionen Lombardiet, epicentret for corona-smitten i Italien – må så afgjort høre ind under denne kategori. Da virusset begyndte at sprede sig i Lombardiet i februar, hvilket førte til, at kirkerne blev lukket, fandt pastor Corbari en kreativ måde at være sammen med sine sognebørn på, selv om de ikke måtte komme til messe. Corbari siger til online-mediet Crux, at hurtigt efter forbuddet opstod der i ham et ønske om “at måtte se ansigterne på mine sognebørn, for det er trist at fejre messe og kigge udover de tomme kirkebænke”.

På sognets Facebook-side opfordrede Corbari sognebørnene til at indsende billeder og selfies, som han så ville tape fast på de tomme kirkebænke i kirken. Han modtog godt hundrede billeder, som han nu kigger på når han fejrer messe. Præsten fortæller, at rygtet om hans initiativ spredte sig og fik folk fra andre sogne og byer til at indsende billeder til ham. Efter få dage blev det pastorale initiativ delt på de sociale medier, og kort efter blev han kontaktet af både indenlandske og udenlandske medier. “Jeg modtager hundredvis af mails fra troende og telefonopkald fra hele landet. Alle i Italien ringer til mig”, siger han og udtrykker forbløffelse over den store opmærksomhed hans initiativ har fået. Med henvisning til pavens opfordring til udvise pastoral ‘kreativitet’ under corona-krisen, siger Corbari, at han ikke ved hvem pave Frans specifikt henviste til, men nyheden om Corbaris initiativ kom få dage før pavens opfordring efter søndagens

Sognepræsten Giuseppe Corbari har fået en smart måde at omgå kirkelukningerne på, så hans sognebørn alligevel fysisk er med han, når han fejre messe alene i kirken. Foto: Crux. angelus. “Så jeg vil ikke udelukke, at Den hellige Fader var blevet informeret om mit initiativ og måske refererede til dette”. Corbaris sogn livestreamer også

søndagsmesserne, mens hverdagsmesserne sendes via en lokal radiostation. På den måde har de troende også mulighed for at deltage i sognets liv pr. distance. NM

Guds fred med vore døde Bombardementet af Jeanne d´Arc Skolen mindet den 21. marts. MINDEDAG Omkring 20 mennesker mødtes den 21. marts klokken 11.15 på 75 års dagen for bombardementet af Jeanne d´Arc Skolen på Frederiksberg. Gamle elever deltog sammen med en del Sankt Joseph Søstre og stod i stilhed foran granitmonumentet på Frederiksberg Allé, mens kirkeklokkerne på Frederiksberg Kirke ringede for at markere dagen. Tragedien skulle have været mindet ved en gudstjeneste for skolens elever i Frederiksberg Kirke; men den måtte aflyses på grund af smittefare fra coronavirus. Den 22. marts skulle skolens elever have sunget ”En lærke letted og tusind fulgte” på toppen af Shellhuset; men også det måtte aflyses. Sangen kan dog høres i sin helhed med Institut Sankt Josephs kor, optaget i anledning af jubilæet på YouTube, hvor

man finder den ved at søge på Institut Sankt Joseph. Skoleinspektør Peter Franklin mindedes begivenheden i dette brev, der blev sendt ud til skolens elever og deres forældre: Kære elever, forældre og medarbejdere på ISJ. I disse dage skulle vi som bekendt have markeret 75-året for bombningen af In­ stitut Jeanne d´Arc (søsterskolen til ISJ), hvor skolebørn og lærere måtte lide og dø. Det tager kun kort tid at smadre hele sam­ fund og verdensdele og de mennesker, der involveres i det, frivilligt eller ufrivilligt, kommer sig aldrig rigtigt over det. Det er derfor vigtigt, at vi kender vores historie. Mindes dem, der betalte en ultimativ pris for fred og bedre tider. Tider, hvor demo­ krati og menneskers absolutte ligeværd er

den hjertesag, vi altid må være klar til at kæmpe for. Ikke bare på mær­ kedagene, men hver dag i vores liv med hinanden. Med på vejen får vi budskabet om Kristus, der med sin død på korset langfredag gjorde sig til ét med alle lidende og døende – og gav os troen på kærlighedens endegyldige sejr over døden. Halvanden måned efter den skæb­ nesvangre bombning kom freden, den 4-5. maj 1945. Et par vers fra befrielsessangen (se boks) ”En lær­ ked letted’og tusind fulgte” udtrykker, hvad man nu stod med: fred og tunge savn – og en bøn til fredens Gud om at velsigne og åbne en god fremtid: Skolens ledelse og tilknyttede præster (Marcos Romero Bernus, Sankt Ansgars Kirke og Michael Hemmingsen, Esajas Kirke). LR I Institut Sankt Josephs arkiv findes en brændt side fra en fransk bog, der sandsynligvis stammer fra Jeanne d´Arc Skolen og som blev fundet på Oxford Alle 40 på Amager dagen efter bombningen. Oxford Alle 40 ligger 5,3 kilometer derfra i fugleflugtslinje. Varmen fik lette ting til at stige til vejrs og det blæste den dag, så det er sandsynligt at siden stammer derfra. Foto: Institut Sankt Joseph, Jan Olsen. Vi mindes stille de tapre døde, hvis navne lever i Danmarks navn, og takken søger til dem, der segned, og dem, der sidder med tunge savn. Gud trøste dem, der har lidt og stridt, til det blev forår og Danmark frit, og Danmark frit.

Monumentet på Frederiksberg Allé for omkomne elever. Foto: Jan Olsen, Institut Sankt Joseph.

Men du, som styrter de stoltes riger og løser fangne af bolt og bånd, dig flyver hjerternes tak i møde, vor skæbne er i din stærke hånd. Nu er det forår og Danmark frit, Velsign det, Herre, fra sund til klit, fra sund til klit. Må Guds fred være med vore døde, og må Guds fred være med os alle!

6

Kirken i en coronatid

Sammen hver for sig På vej til påskefejring uden for kirkerne. Tekst: Lisbeth Rütz DIGITALT KIRKELIV Coronavirus­ sen har lukket Danmark ned. Men det be­ tyder ikke, at kirken så også lukker ned. I denne sære og svære tid har mange præster og menigheder måttet tænke kreativt for at nå ud til så mange mennesker som muligt. Mange messer bliver streamet, og Caritas var hurtigt på banen med at oprette en tele­ fonservice, som folk kunne ringe til, hvis de mangler en at tale med. ”En af hovedværdierne for Caritas er jo fællesskabet, så derfor har vi lavet den her telefonlinje, som alle er velkomne til at bruge. Den er bemandet med folk, der er vant til at tage svære samtaler. Mange af vores aktiviteter i Danmark har jo været rettet mod ældre mennesker, og vi vil fortsat gerne række ud mod deres fællesskab. Mange ældre migranter har brugt vores tilbud, og der er fællesskabet så også fortsat i for eksempel WhatsApp-grupper, hvor de har delt deres erfaringer med hinanden”, siger Maria Hammershøy, generalsekretær for Caritas. Da dagligdagen blev væk

Pludselig måtte mange af os acceptere meget drastiske indgreb i vores sociale liv. Pludselig var den faconsyede dagligdag væk. Vi var alt for meget alene med os selv og overladt til vores egne tanker. ”Det her viser jo, hvor sårbare og udsatte vi er og hvor tæt forbundne vi er som menneskehed. Mange er bange og føler en stille sorg over, at de p.t. ikke kan komme til messe. De har mistet noget, der er meget essentielt for dem. Jeg har haft

en del samtaler med folk om situationen og har sendt tekster og refleksioner ud til dem, jeg har mailadresse på”, siger Gregers Mærsk-Kristensen, sognepræst i Kolding og Haderslev. ”Hvor længe mon der går, inden alle de stærke ord virker svage? Og hvad sker der med os? Hvordan erkender vi, at der sker en vækst i os? Og kan den enkelte fremme en følsomhed, som muliggør det? Det spørger jeg mig selv om. Og ingen ved jo, hvor længe det her kommer til at vare, og endnu mindre, hvordan det kommer til at udvikle sig for den enkelte”, skriver Jesper Fich, sognepræst ved Sankt Mariæ Kirke på Frederiksberg. Mange mennesker læser og kommenterer på hans Facebookprofil, der bliver opdateret hele tiden med prædikener over søndagens tekst og refleksioner over, hvad der sker lige nu omkring os. ”Det siges, at når mennesker kommer i krise, så bliver de mere troende. Det er ikke nødvendigvis rigtigt, det ved jeg som præst af egen erfaring. I krise prøves troen. Det er til gengæld uomtvisteligt. Det er en kendt sag, at i koncentrations­ lejrene var der mange, der mistede troen. Der var også mange, der kom til tro. I kriser skrælles der lag af, og meget det ligger på et dybere plan kommer frem. Der tales om åndelig kommunion. Det er godt, især hvis det understreger dimensio­ nen i, at den enkelte ikke er alene i sine ud­ fordringer. Men jeg vil gerne råde dig til at finde en tid, hvor du dagligt sætter dig over for et krucifiks eller et ikon og gerne læser en Davidssalme – fx 23 – 27 – 34 – 139

for nu at begynde et sted. Og lade ordene virke perspektiverende. Davids salmer er så gode, fordi de har været bedt siden oldtiden – og de var også Jesu egen bønnebog. Lov dig selv at gøre det dagligt. Og kommer der spørgsmål, er du velkommen til at skrive eller ringe til mig”, skriver Jesper Fich på facebook.

det, og den 17. marts holdt han sin egen lille bønsaktion. Det vakte en vis opsigt i lokal­ trafikken, da han kom kørende iført soutane og rochetta med monstransen i sikkerheds­ sele. Ved hver af sine tre sognekirker steg han ud af bilen for at holde en kort andagt og give en sakramental velsignelse ved sit lille rejsealter.

Med Jesus på rumstationen

Digital retræte

”Folk forstår udmærket situationen. De ved, vi var nødt til at lukke kirken. Så nu holder vi kontakten online”, siger Pawel Rakow­ ski S.J., præst ved Sankt Augustins kirke på Jagtvej i København. Hver søndag strøm­ mer mange polske og nogle danske familier til familiemesserne i Sankt Augustins kirke; men nu er fællesskabet gået viralt. Pater Pawel har sammen med menigheden orga­ niseret nogle aktiviteter på polsk på webste­ det msza Rodzin (familiemesse). ”Fra mandag til fredag er der kl 12 en kort katekese for børn med forskellige spil og aktiviteter. Den hedder Z Jezusem na stacji kosmicznej (med Jesus på rumstationen). Vi forestiller os vores hjem som rumstationer, lærer om hvordan universet er skabt af Gud og beder sammen. Der er mellem 20 og 30 børn med – de fleste af dem er fra Sankt Augustins kirke, men nogle af dem også fra Aarhus eller Polen. Hver dag klokken kvart i seks har jeg ka­ tekese for voksne om Lukasevangeliet. Her deler jeg, hvad jeg har lært i Rom under min studietid med mit publikum. Jeg populari­ serer nogle gode kommentarer og giver lidt introduktion til bibelstudier. Her på Jagtvej beder vi i huskapellet kl. seks om aftenen, og vi opfordrer folk i menigheden til at slut­ te sig til bønsfællesskabet. Søndagsmessen streamer jeg fra mit værelse, hvor jeg har en god mikrofon og det udstyr, der skal til”, siger pater Pawel.

Med monstransen gennem sognet

Michal Bienkowski, sognepræst i Slagelse, Holbæk og Kalundborg, streamer messer og lægger mange refleksioner ud på Facebook. ”Lad os inddrage fasten. Lad os bruge den kommende tid fyldt med længsel efter messe på at forny vores eukaristiske liv. Kristus vil sikkert give os noget nyt – også i den forbindelse”, skriver han. I denne svære tid går de polske sogne­ præster mange gange rundt gennem deres sogne med monstransen for at velsigne sog­ nebørnene. Pastor Michal blev inspireret af

Diakon Michael Münchow havde planlagt retræte til lørdag den 14. marts; men da det viste sig, at det ikke kunne gennemføres, tog han en lynhurtig beslutning. ”Jeg mailede til deltagerne, om de havde lyst til en internetudgave af retræten, og det havde de fleste. Nogle valgte at arbejde alene; men de fleste ville gerne arbejde sammen med en makker. Arbejdsformerne vekslede mellem individuelle refleksioner, parvis snak og individuelle samtaler med mig, og dagen sluttede med, at man skulle formulere bønner alene eller i fællesskab. Vores tema var udeståender. Fastetiden er jo ikke bare afholdenhed fra nogle bestemte ting - det er lige så meget udeståender som man er bundet af – ting som koster mange grublerier og meget energi og som man skal frigøre sig fra. Vi gik ud fra bibelcitater fra Esajas 58,1-9, Matthæus version af Fadervor og Romerbrevet 13,7-10”, siger Michael Münchow, der pt også kører en kristen meditationsgruppe over skype. ”Der er ikke bare noget teknologisk i det her, også noget teologisk. Det er faktisk lidt af en udfordring, hvordan situationen skal håndteres. Men jeg synes, formen var fremmende for det åndelige nærvær. Man er nødt til at høre på hinanden, og det her skærper evnen til at kunne lytte. Jeg følte mig også inspireret af Emmanuel Levinas, der taler meget om jeg-du relationen og den andens uendelige anderledeshed,” siger Michael Münchow, der i denne tid også har måttet omlægge sin undervisning på socialrådgiveruddannelsen til digital form. Caritas telefonlinje kan kontaktes mandag-fredag mellem kl. 8.30 og kl. 16.00. Se nærmere på caritas.dk.

Præstestuderende og praktikant i domkirken, Filip Mikic, står for streamingen af hverdagsmesserne i domkirken. De kan ses på katolsk.dk. Foto: Ulla Elmquist.

Børn fra den polske menighed ser streamet messe med p. Pawel Rakowski S.J. som ministrant. Foto: Facebook.

Sognepræst Marcos Romero Bernus og Martin Ryom fejrer messe i en tom Sankt Ansgars kirke. Foto: Ulla Elmquist.

Monstransen på vej ud i de katolske sogne på Vestsjælland. Foto: Facebook.

7

Søndagens tekst

Døden er overvundet – livet og kærligheden vandt Historien om hvordan Maria Magdalenas liv fik et helt andet perspektiv. Tekst: Diakon Kaare Nielsen

PRÆDIKEN Vi møder i Påskeevangeliet, sådan som det fortælles i Johannesevangeliet kapitel 20, en meget spændende person. Prøv at læse det! Det er en person, som ikke lige har hørt til de allerbedste. Ja, faktisk var hun en synder og det af den værste slags. Traditionen siger nemlig, at Maria Mag­ dalene har været prostitueret. Når det nu er sagt, så tænker jeg at det er helt vildt smukt, at netop sådan en synder er den første, der kommer til graven og den første, der møder den opstandne Herre. Det var ikke en eller anden from discipel. Det var ikke Peter, Johannes eller Jakob. Det er ikke en eller anden perfekt person, der gør og siger det rette. Men det var synderen Maria Magdalene, Herren valgte at vise sig for først og give hende opstandelsesbudskabet. Og faktisk er det rigtigt spændende at fordybe sig i den måde, hun oplever og tager imod opstandelsesbudskabet på. Jeg har set Herren

For prøv lige at høre her hvad evangeliet siger os: Kort fortalt sker der jo følgende. Det er tidligt om morgenen. Det er mørkt. Maria Magdalene går ud til graven. Det første vi altså kan sige er, at hun er ikke færdig med Jesus. Der er en vis uro i hende. Måske et lille håb om at ikke alt skulle være forbi. Da hun opdager, at stenen er rullet bort, løber hun hen til disciplene og siger: ”De

har flyttet Herren”. Husk lige den sætning, den bliver nemlig vigtig om lidt. ”De har flyttet Herren”. Da disciplene har været ude ved graven, hører vi, at de tager hjem igen. Men Maria Magdalene forbliver ved graven, og hun græder. Det med Jesus rører hende altså dybt, for vi græder kun, når noget har rørt os i vores indre. Smerte eller glæde. Det næste, der sker, er, at hun ser en mand, uden at opdage, at det er Jesus. Og igen taler hun om, at Jesus er borte. Men i det øjeblik, Jesus kalder hende ved navn ”Maria”, genkender hun Jesus, og nu kan hun sige: ”Jeg har set Herren”. Kan I se forskellen? Kan I se udviklingen? Først siger hun: ”Han er borte” og nu ”Jeg har set Herren.” Der er langt mellem disse to udsagn: ”Han er borte” og ”Jeg har set Herren.” Det første udtrykker fortvivlelse uden perspektiv, for Han er borte. Hvorimod ”Jeg har set Herren” er helt anderledes, her taler et mennesker der har oplevet, ja, har set Ham der var død, Jesus, som nu lever. Jeg har set Herren. Jeg tror, at teksten viser os, at påskens budskab er noget, Herren selv kalder os til at opleve. Som Han kaldte Maria ved navn således kalder Han også os ved navn. Det er den opstandne selv, der giver troen til os. Og ud fra bibelen kan vi se at vi ligesom Maria må søge for at finde. Der hvor vi begynder at søge, har vi jo Herren ord for, at vi også vil finde.

Og hvilken forskel giver det i vort liv, når vi kommer til tro på opstandelsen. Vi går fra at sige: ”Han er borte” og til ”Jeg har set Herren.” Vort jordiske liv får et helt andet

til dem: »De har flyttet Herren fra graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham.« Så kom Peter og den anden discipel og ville ud til graven. De løb begge to, men den anden discipel løb foran, hurtigere end Peter, og nåede først til graven; han bøjede sig ind og så linnedklæderne ligge der,

men han gik ikke ind. Simon Peter, som fulgte efter ham, nåede nu også frem; han går lige ind i graven og ser linnedklæderne ligge der og klædet, som Jesus havde haft over hovedet; det lå ikke sammen med linnedklæderne, men rullet sammen på et sted for sig selv. Da gik også den anden

Johannesevangeliet 20,1-9.

Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene ud til graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven. Så løber hun hen til Simon Peter og til den anden discipel, ham, som Jesus elskede, og siger

Den hellige gravs Kirke i Jerusalem – stedet hvor Jesus efter traditionen blev begravet. Foto: Wikipedia. perspektiv, for døden er overvundet, livet, kærligheden vandt. Jeg vil ønske for os alle, at vi lige som Maria kan sige: ”Jeg har set Herren”

discipel derind, han, som var kommet først til graven, og han så og troede. Indtil da havde de nemlig ikke forstået Skriftens ord om, at han skulle opstå fra de døde.

Sandelig, det er værdigt og ret, at prise den usynlige Gud, den almægtige Fader, og hans Énbårne Søn, vor Herre, Jesus Kristus, af hele vort hjerte og med lydelige røster.

Dette er den nat, som i dag over hele jorden frier dem, der tror på Kristus, fra verdens last og syndens mørke, fører dem tilbage til nåden og indlemmer dem i de helliges samfund.

O, lykkelige brøde, der fortjente at få en sådan og så stor Forløser! O, i sandhed lyksalige nat, som det alene blev givet at vide tid og time, da Kristus opstod af døde!

Han, som for os betalte Adams skyld til den evige Fader og med sit uskyldige blod indløste det gamle gældsbrev.

Denne er den nat, hvor Kristus brød dødens lænker og opsteg af graven med sejr.

Uddrag af påskelovsangen (Exultet). Bønnebog for Den katolske Kirke. Ansgarstiftelsens Forlag. 2013

Dette er den påskehøjtid, ved hvilken det sande påskelam nu slagtes, med hvis blod de troendes dørstolper indvies. Dette er den nat, i hvilken du fordum førte Israels børn, vore fædre, ud af Ægypten. Ja! Rødehavet lod du dem vandre tørskoet over! Se, denne er den nat, i hvilken ildstøtten lyste og bortjog syndens mørke.

Thi hvad gavned os livet, om ej Han gav os frelsen. O, hvor vidunderligt har du i din miskundhed bøjet dig ned til os! O, vidunderlige kærlighedens fylde: For at løskøbe trællen har du hengivet Sønnen! O, sandelig var Adams synd nødvendig, som Kristus ved sin død har tilintetgjort!

8

Det hellige Land

Rejsebrev fra Vestbredden Man kan tjene Kirken på mange måder. Diakon Ole Lundsteen, der også er biblioteksuddannet, rydder op i et stort gammelt bibliotek på Vestbredden. Her fortæller han om, hvordan han oplever Det hellige Land lige nu. Tekst: Ole Lundsteen BIBLIOTEKER Grunden til, at jeg nu

sidder i Beit Jala, en lille by i Palæstina, som jeg aldrig havde hørt om er, at jeg blev udsendt hertil af Ridderne af Den Hellige Grav i Jerusalem, OESSH. Ordenen går til­ bage til år 1099, og formålet var at forsvare Kristi tomme grav og fejre messen dér. I år 1847 genoplivede pave Pius IX ordenen, som også kaldes Det Latinske Patriakat i Jerusalem. Ordenens hovedsæde er i Vati­ kanet, og den står direkte under pavens be­ skyttelse. OESSH støtter Patriakatet i Jeru­ salem og dets projekter for de kristne i Det Hellige Land. Tilsammen er der 150.000 kristne i Palæstina, Israel og Jordan. På ver­ densplan er der 30.000 riddere, damer og gejstlige. Ridderordenen af den Hellige Grav i Jerusalem har som navnet tilkendegiver en dyb åndelig forankring i Det Hellige Land, og den er forpligtiget til at støtte Kirken både finansielt, og ikke mindst med forbøn. Af stor betydning er medlemmernes åndelige liv, som er forudsætningen for at kunne give troen videre. Jeg fløj direkte til Tel Aviv, og da jeg en­ delig var kommet igennem paskontrollen, stod der en præstestuderende med et stort skilt, hvorpå der stod: Welcome deacon Ole, og disse ord følger mig stadig i mit vir­

ke her på seminariet, som ligger i nærheden af Betlehem. Rektor Sami El-Yousef sør­ gede for at vise mig rundt i de meget store bygninger, som huser både en kostskole for drenge og et præsteseminarium. Omgangs­ sproget er arabisk, hvilket er en udfordring for mig. Men nogle taler heldigvis også en­ gelsk. Messen bliver holdt på arabisk; men i Den katolske Kirke, er sproget ikke så vig­ tigt, fordi messen er ens over hele verden, så selv arabisk er ingen hindring. Seminariet ligger højt med udsigt mod Betlehem. Mit værelse er meget spartansk med et lysstofrør som eneste belysning. Min opgave for de næste tre måneder, er sammen med seminariets bibliotekar at ”rydde op” i bibliotekets 50.000 bind. Et arbejde som ikke kunne udføres uden fri­ villig arbejdskraft. Indtil nu har semina­ riet uddannet 284 præster, 14 biskopper og 3 patriarker. På seminariet bor der 32 unge, som forbereder sig til præstestudiet (gym­ nasium), 18 præstestuderende, 7 præster, 3 søstre samt lærere og andet personale. Men Gud har jo ikke altid de samme planer, som vi har. Efter at jeg havde været her i en uge, kom coronavirus til Beit Jala. Fire græske turister kom med smitten. Værst er det gået ud over Betlehem, som ligger et par kilometer herfra. Børnene er

Tidens tegn kalder på kristne svar Debatbog med skarp diagnose af tidens sygdomme mangler klare svar. Tekst: Alexander Søndergaard

DEBATBOG Halvdelen af alle ægte­

skaber ender i skilsmisse, rekordmange danske unge mistrives og 10 pct. af alle danske børn kommer til verden ved hjælp af kunstig befrugtning. Dårligdomme er der altså nok af i tiden. Hvad er gået galt, og hvordan skal vi rette op på det? Det er temaet i Rasmus Ulstrup Larsens netop ud­ komne debutudgivelse med titlen: Tidens tegn – hvordan frigørelse, individualisme og selvrealisering gør os til dårligere men­ nesker.

En bog om etik

Tidens tegn er grundlæggende en bog om etik. En bog om hvordan etikken i Vesten har udviklet sig fra en fællesskabsorienteret og dydsforankret etik til i dag at have det selvstændige og frie individ i centrum. Det er ikke en lang og tung bog, der nøjsomt redegør for etikkens udvikling og behandler den ud fra en filosofisk synsvinkel. Det er en letlæselig og virkelighedsnær bog, som i stedet fokuserer på de konkrete konsekvenser af den herskende etik i dag. Forfatteren trækker en kort historisk linje fra oplysningstiden i 1700-tallet, som han kalder den moderne – eller progressive – etiks fødsel. Den progressive etik begynder på det her tidspunkt at udfordre den tradi­ tionelle, fællesskabsorienterede etik.

Indflydelsesrige tænkere og forfattere begynder at sætte individet i centrum for etikken, og udviklingen accelerer senere op gennem 1900-tallet i takt med, at den personlige frigørelsesideologi vinder ind­ pas politisk, i uddannelsessystemet og ikke mindst i befolkningen. Det kan undre, at forfatteren ikke træk­ ker den historiske linje hele vejen tilbage til reformationen og Luthers opgør med dyd­ setikken og Kirkens monopol på etikken i Europa, som i virkeligheden var startskud­ det til en langt mere individuel og subjektiv etisk forståelse. Det er dog helt tydeligt ikke en lektion i historie, som er Rasmus Ulstrup Larsens ærinde med bogen. Han vil langt hellere tale om de konkrete slagsider, som følger af den herskende etik i dag.

Dårligdommene

Mennesket har altid haft trang til at dyrke sig selv og foretage en selvprioritering. Etikken har i gennem tiden spillet en vigtig rolle i den forbindelse ved at stille en fordring til mennesket, der har fungeret som en form for korrektion til menneskets navlebeskuende trang til at fortabe sig i sit eget spejlbillede. Rasmus Ulstrup Larsen redegør på glimrende vis for, hvordan den trang til selvdyrkelse er blevet selve det etiske

Præsteseminariet i Beit Jala hvor Ole Lundsteen for tiden arbejder i biblioteket. Foto: lpj.org. blevet sendt hjem fra skolen, og vi andre har fået besked på ikke at forlade seminariets område. Alle Betlehems kirker og museer er lukket. For øjeblikket gælder det kun for Palæstina; men inden længe kommer det formentlig også til at gælde Jerusalem. Det er en forfærdelig situation for alle. Jeg tænker også meget på alle de pilgrimme, som måske er på deres livs største rejse og må stå foran lukkede døre. Når alt dette er sagt, er jeg meget taknemmelig over som ridder at kunne tjene Det Latinske Patriarkat i Jerusalem og hver dag at kunne være med til at fejre messen i seminariets kirke.

Det er en helt særlig nådegave bogstavelig talt at vandre i Jesu fodspor. Nogle få km. fra, hvor jeg nu sidder, blev Jesus født, og selvom det ikke står nogle steder, er jeg sikker på, at Jesus har været i Beit Jala.

fundament i vores kultur i dag. Det vestlige menneske træffer beslutninger ud fra, om det bidrager til en realisering af selvets potentiale, og der er et ekstremt fokus på individets rettigheder, som så ofte kræves med store omkostninger til følge for fællesskabet eller andre mennesker. Et godt eksempel er feminismens rettighedskamp, som er blevet ført hårdt og succesfuldt mod det traditionelle fællesskab i familierne og mod andre mennesker i form af de ufødte, der har mistet deres principielle ret til livet for at styrke kvinders rettigheder. Forfatteren gennemgår på samme måde andre dårligdomme, som følger af tidens individualiserede etik, herunder den eks­ plosive vækst i unges mistrivsel, skilsmis­ seraterne og antallet af solomødre.

Den manglende løsning

Bogen diagnosticerer som en dygtig læge, mange af tidens sygdomme i et klart, kort og præcist sprog. Bogen hjælper også til at forstå de bagvedliggende sammenhænge og den udvikling, der har ført til, at vores samfund i dag har et så ekstremt fokus på frigørelse, individualisme og selvrealisering. Men forfatteren viser sig desværre som en dårlig læge, når bogen skal anvise, hvordan vi bliver sygdommene kvit. Bogen understreger, at vi må finde tilbage til en kommunitaristisk etik, der sætter fællesskabet og næsten i centrum for at genetablere en stærk, moralsk orden. Bogens store udfordring er, at den ikke kan svare på, hvorfor en fællesskabsorien­ teret etik vil styrke det enkelte menneskes moralske integritet – for nu at anvende et af forfatterens egne begreber. Det er helt entydigt, at forfatteren gør sig til talsmand for en etik, som hviler på et kristent fun­ dament, men ved ikke at anvise en kristen vej hen til den ’nye’ etik bliver forfatterens bud på en løsning mest af alt til et udefiner­ bart længselsråb tilbage til noget, som var engang. Det er en blindgyde, som sekulære konservative desværre ofte ender i. Bogen kan derfor ikke hjælpe os med en anvisning af, hvor vi skal hen. Bogen mangler helt grundlæggende kristendommens lys til at skinne for sig. Men den kan ligefremt og præcist diagnosticere Tidens Tegn og hjælpe os med at forstå, hvorfor vi er endt i nutidens etiske morads. Tidens tegn – hvordan frigørelse, individualisme og selvrealisering gør os til dårligere mennesker, forlaget Munch & Lorenzen, hæftet, 161 sider, 225 kroner.

9

katolsk Udviklingsarbejde orientering

Hjælp forældreløse og traumatiserede børn Sankt Vincent Gruppernes skoleprojekt på Haiti. Tekst: Poul Skallerup HJÆLPEARBEJDE Tirsdag den 12.

januar 2010 om aftenen, dansk tid ramte et jordskælv Haiti i det caribiske hav. Skælvet er det værste, der har ramt landet i mere end 200 år, og det bliver målt til 7,0 Richter. Jordskælvets epicenter var cirka 20 km vest for hovedstaden, Port-au-Prince, og ødelæggelserne var enorme. I løbet af de første 12 dage efter jordskælvet var der mindst 52 efterskælv på over 4,5 Richter. Ifølge Haitis regering omkom 316.000 under jordskælvet, 300.000 blev kvæstet og over en million mennesker blev hjemløse. I efteråret 2010 modtog Sankt Vincent Grupperne (SVG) en ansøgning fra Father Wismick Jean-Charles, der repræsenterer organisationen CESSA, om hjælp til de mange forældreløse børn, og den 15. december 2010 indgik vi den første kontrakt om støtte. CESSA (Center for bæredygtig udvikling, spiritualitet og mental sundhed) er en organisation, som arbejder for fornyelse og håb, ledet af Montfort-missionærerne. Centrets mission består i: • At imødekomme de grundlæggende behov for mad til fattige, sultne forældreløse børn. • Give drikkevand til landsbyerne, hjælp til forladte børn med adgang til uddannelse, grundlæggende sundhedsydelser og mental sundhed. • Give økonomisk støtte, gennem mikro­ kredit lån, til de dårligt stillede familier i landdistrikterne og gennemføre læsefær­ dighedsprogrammer især for kvinder og udsatte unge. • Fremme lokal kapacitet, teambuilding og samfundsudvikling. • Uddanne græsrodsledere, lærere og unge fagfolk gennem praktiske og enkle psykoterapeutiske og traumebaserede færdigheder til at reagere effektivt på kriser, katastrofer og deraf følgende kroniske problemer i deres lokale samfund og blive igangsættere i deres egne landsbyer.

Projektets formål

Efter jordskælvet havde CESSA udviklet et program med tre relaterede indsatsområder, der er som følger: • Familieliv • Omfattende psykoterapeutisk hjælp • Havearbejde Indsatsområdet familielivet havde fokuseret på at samle en gruppe børn, der havde overlevet jordskælvet, i samme telt. Her havde de lært at gennemføre familielivets opgaver og rutiner. Nu er der doneret en bygning, som står til rådighed for vores arbejde med dette indsatsområde. Den psykoterapeutiske hjælp har til for­ mål at give børnene gode oplevelser gen­ nem teater-, kunst- og legeterapier. Indsatsområdet med havearbejde er den grønne dimension af dette holistiske pro­ gram. Dette grønne indsatsområde, der blev finansieret af SVG, havde involveret og fortsætter med at involvere traumatiserede børn og unge i landbrugsaktiviteter. Ved dette havearbejde produceres afgrø­ der og grøntsager, der brødføder 550 børn. Dette er den vigtigste største del af vores holistiske program. Dette fortsatte projekt, som CESSA de­ signer, er et omfattende program, der består i at levere mad til forældreløse og traumati­ serede børn, brødføde og tilbyde undervis­ ningstjenester til såkaldte Restavek børn. En Restavek er et barn, der bliver hus­ slave, når hans forældre, der generelt bor i landdistrikterne, overgiver ham til en fa­ milie i en by, der accepterer at give ham husly, men ikke mad og uddannelse. Da de fleste familier i Haiti i landdistrikterne le­ ver i kronisk fattigdom og uden mad, rent vand, husly og anden grundlæggende social støtte, forekommer det at give deres børn til familier i byer at være en velsignelse og endda en gylden mulighed. Men det er snarere et stort problem, fordi disse børn i praksis lever en isoleret eksistens, bliver udnyttet, ofte misbrugt og vokser op adskilt fra deres familie. En undersøgelse foretaget af Institut for Psykosocialt Velfærd og Familie

rapporterede, at 300.000 børn i Port-auPrince vokser op unders disse forhold. CESSA anerkender i sine holistiske programmer behovet for at bekæmpe denne form for misbrug og at tilbyde omfattende tjenester såsom: bespisning og uddannelse af disse dårligt stillede børn. Formålet med dette program er således at opbygge et bæredygtigt lokalt samfundsprogram ved at bespise, uddanne og behandle meget fattige, forældreløse, sultne og misbrugte børn i Port-au-Prince, Haiti. At skulle brødføde disse fattige børn hver dag er en af de største udfordringer for vores center.

Imidlertid vil vi i år tilføje et nyt indsats­ område. Det drejer sig om sundhedsydelser for de mest sårbare børn og gravide kvinder. Dette er i overensstemmelse med vores til­ gang til bæredygtighed. Vi ønsker, at dette program hvert år skal vokse og blive bæredygtigt. Du kan støtte projektet ved at indbetale et bidrag på Reg. nr. 3667, Konto nr. 1097164 eller MobilePay 19379. Mærk indbetalingen ”Haiti II”.

Børn i et af CESSAs bespisningsprojekter. Foto: Sankt Vincent Grupperne.

Korte fakta om SVG’s arbejde

Sankt Vincent Grupperne (SVG) blev grundlagt i april 1959 og er inspireret af Lazaristernes grundlægger Vincent de Paul (1581-1660) Vi har pt. 17 projekter, hvoraf største­ delen vedrører hjælp til skolegang og uddannelse for fattige, forældreløse børn og handicappede børn. • Vi indsamler ca. kr. 800.000 årligt • Bidragydere er privatpersoner, fonde, kulturstyrelsen, menigheder og ordener • Projekter støttes typisk med 40.000 kr. pr. år. Støtten udbetales kvartalsvis.

I 2019 udbetalte vi ca. 830.000 kr. til projekterne • Der ydes normalt langvarig støtte til projekter • Bidragydernes støtte går ubeskåret til projekterne • Man kan øremærke sin støtte til bestemt projekt • Bestyrelsens og lokalgruppernes arbejde er ulønnet • Bidrag til SVG er fradragsberettiget. Arv kan gives uden afgift.

Læserne skriver

Kirken i coronaens tid

Gennem hele sin historie har Kirken altid været der, når ulykker såsom krig, naturkatastrofer og epidemier ramte. Men nu i denne coronatid er den lukket! Hvor længe ved ingen, ejheller om ledelsen her i landet har en langsigtet plan, og ringer man til bispekontoret, får man blot en telefonsvarer, for det er af en eller anden grund også lukket. Vi er godt klar over, det har været en vanskelig beslutning at aflyse messen og derved berøve os muligheden for at modtage sakramentet. Det kan slet ikke sidestilles med at aflyse en koncert eller en fodboldkamp. Messen med eukaristien er vores livsnerve, ikke en ”kulturel foranstaltning.”

Men landets love skal, så længe de ikke strider mod Kirkens menneske- og samfundssyn følges, og når det p.t. er forbudt at forsamles mere end 10 personer (om føje tid måske to?) kan man ikke holde messe på normal vis. Fasten omfatter desværre også nu sakramentet. Men der burde være mulighed for at gå ind i en kirke og bede en bøn, tænde et lys eller blot sidde helt stille, det er ikke forbudt, ligesom der bør være mulighed for at tale med en præst og skrifte? Hvorfor skal Kirken traske i hælene på folke/statskirken? Hvor står det i kirkeretten, at kirkerne bare skal lukkes og låses, når en regering beslutter sig for at indskrænke forsamlingsfriheden? Vi savner en begrundelse fra biskoppen. Så er der spørgsmålet om syge og døende

katolikker: Skal de ikke have mulighed for at modtage sakramentet og de syges salvelse af en præst? I Kristeligt Dagblad 24/3 kunne man læse om italienske præster, der på forbilledlig og selvopofrende vis er til stede hos syge og døende, ligesom de begraver de døde. Det har foreløbigt kostet mere end 60 præster livet, og flere er blevet syge, men Kirken i Italien har vist, at den ikke svigter mennesker i den yderste nød! Hvorledes står det til her i landet, for vil jo på et tidspunkt også her opleve syge og døende katolikker? Vi kender præster, der gerne stiller sig til rådighed; men hvordan ser det ud generelt? Har Kirken et beredskab af præster, der kan træde til? Har Kirkens ledelse en plan for dette – og for den kommende tid i det hele taget?

Det kan godt være, vores ledelse er ligeså så chokeret som så mange andre og handler i panik; men vi synes ikke, vi er blevet særlig godt orienteret. Det er altså i en tid som denne, at der virkelig er brug for Kirkens hjælp og trøst, den må ikke lade sig skræmme og kujonere, ligeså lidt som den må sætte verdslige hensyn højere end at komme mennesker i fysisk, sjælelig og åndelig nød til hjælp. Lad os slutte med at erindre om karteusernes motto: stat crux, dum volvitur orbis. (Korset står fast, mens verden skifter) David Russell OFS, 5892 Gudbjerg, Leif Kongshøj, 5610 Assens

10

Maj

1. hvid. Fredag i 3.uge i påsken. (III Ps). Eller hvid. Josef, Arbejderen Påskepf.  Sl 117,1.2 + Gå ud i al verden og forkynd evangeliet. Eller: Halleluja! L.: ApG 9,1-20. Ev.: Joh 6,52-59. Hvis Josef fejres læses følgende tekster: L.: 1 Mos 1,26–2,3 eller Kol 3,14-15.17.23-24  Sl 90,2.3-4.12-13.14+16 + Styrk vore hænders værk, Herre. Ev.: Matt 13,54-58 2. hvid. Lørdag i 3.uge i påsken. (III Ps). Athanasius, biskop og kirkelærer (†373 (m) Påskepf.  Sl 116,12-13.14-15.16-17 + Hvorledes kan jeg gengælde Herren alle hans velgerninger mod mig? Eller: Halleluja! L.: ApG 9,31-42. Ev.: Joh 6,60-69. Bededag for præste- og ordenskald 3. hvid. 4.SØNDAG I PÅSKEN. ✠  Gl. Cr. Påskepf. 1.L.: ApG 2,14a.36-41;  Sl 23,1-3a.3b-4.5.6. + Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød. Eller: Halleluja! 2.L.: 1 Pet 2,20b-25. Ev.: Joh 10,1-10. Kollekt til bispedømmets teologistuderende. 4. hvid. Mandag i 4.uge i påsken. (IV Ps). Påskepf.  Sl 42,2-3;43,3.4 + Min sjæl tørster efter Gud, den levende Gud. Eller: Halleluja! L.: ApG 11,1-18. Ev.: Joh 10,11-18. 5. hvid. Tirsdag i 4.uge i påsken. (IV Ps). Påskepf.  Sl 87,1-3.4-5.6-7 + Lovsyng Herren, alle I folk. Eller: Halleluja! L.: ApG 11,19-26. Ev.: Joh 10,22-30. 6. hvid. Onsdag i 4.uge i påsken. (IV Ps). Påskepf.  Sl 67,2-3.5.6.+8 + Folkene skal takke dig, Gud, alle folkene skal takke dig. Eller: Halleluja! L.: ApG 12,24–13,5a. Ev.: Joh 12,44-50. 7. hvid. Torsdag i 4.uge i påsken. (IV Ps). Påskepf.  Sl 89,2-3.21-22.25+27 + Om Herrens store godhed vil jeg synge for evigt. Eller: Halleluja! L.: ApG 13,13-25. Ev.: Joh 13,16-20. 25-årsdagen for biskop Czeslaw Kozons bispevielse (1995) Mindes i menighedens forbønner 8. hvid. Fredag i 4.uge i påsken. (IV Ps). Påskepf.  Sl 2,6-7.8-9.10-11 + Du er min søn, jeg har født dig i dag! Eller: Halleluja, halleluja! L.: ApG 13,26-33. Ev.: Joh 14,1-6. (Store Bededag) 9. hvid. Lørdag i 4.uge i påsken. (IV Ps). Påskepf.  Sl 98,1.2-3b.3c-4 + Hele den vide jord har set vor Guds frelse. Eller: Halleluja! L.: ApG 13,44-52. Ev.: Joh 14,7-14. 10. hvid. 5.SØNDAG I PÅSKEN. ✠  Gl. Cr. Påskepf. 1.L.: ApG 6,1-7;  Sl 33,1-2.4-5.18-19. + Lad din godhed komme over os, Herre, for vi venter på dig. Eller: Halle­luja! 2.L.: 1 Pet 2,4-9. Ev.: Joh 14,1-12. 11. hvid. Mandag i 5.uge i påsken. (I Ps). Påskepf.

katolsk Liturgiskorientering kalender

 Sl 115,1-2.3-4.15-16 + Ikke os, Herre, ikke os, men dit navn skal du give ære. Eller: Halleluja, halleluja! L.: ApG 14,5-18. Ev.: Joh 14,21-26. 12. hvid. Tirsdag i 5.uge i påsken. (I Ps). Eller rød. Nereus og Achilleus, martyrer (†1.årh.) Eller rød. Pancratius, martyr (†304) Påskepf.  Sl 145,10-11.12-13.21 + Dine venner, Herre, skal kundgøre dit kongedømmes prægtige herlighed. Eller: Halleluja! L.: ApG 14,19-28. Ev.: Joh 14,27-31a. 13. hvid. Onsdag i 5.uge i påsken. (I Ps). Eller hvid. Vor Frue af Fatima Påskepf.  Sl 122,1-2.3-4a.4b-5 + Lad os drage til Herrens hus. Eller: Halleluja! L.: ApG 15,1-6. Ev.: Joh 15,1-8. Ad libitum læsninger til Vor Frue af Fatima: L.: Åb 11,19a; 12,1-6a.10ab  Sl 45,11-12.14-15.16-17 + Hør efter, min datter, lyt opmærksomt! Ev.: Luk 11,27-28 14. rød. Torsdag. MATTIAS, apostel (f) Gl.Ap.pf L.: ApG 1,15-17, 20-26  Sl 113,1-2.3-4.5-6.7-8 + Herren sætter ham blandt sit folks fyrster. Eller: Halleluja! Ev.: Joh 15.9-17 15. hvid. Fredag i 5.uge i påsken. (I Ps). Påskepf.  Sl 57,8-9.10-12 + Jeg vil takke dig blandt folkene, Herre Eller: Halleluja! L.: ApG 15,22-31. Ev.: Joh 15,12-17. 16. hvid. Lørdag i 5.uge i påsken. (I Ps). Påskepf.  Sl 100,1b-2.3.5 + Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden! Eller: Halleluja! L.: ApG 16,1-10. Ev.: Joh 15,18-21. 17. hvid. 6.SØNDAG I PÅSKEN. ✠ Gl. Cr. Påskepf. 1.L.: ApG 8,5-8.14-17;  Sl 66,1-3a.4-5.6-7a.16+20. + Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden. Eller: Halleluja! 2.L.: 1 Pet 3,15-18. Ev.: Joh 14,15-21. 18. rød. Mandag i 6.uge i påsken. (II Ps). Erik, martyr (†1160) (m) Påskepf.  Sl 149,1-2.3-4.5+6a+9b + Herren glæder sig over sit folk. Eller: Halleluja! L.: ApG 16,11-15. Ev.: Joh 15,26—16,4a. Ad libitum læsninger til Erik: L.: Åb 21,2.22-27  Sl 101,1-2a.3-4.6-7 + Om troskab og ret vil jeg synge. 19. hvid. Tirsdag i 6.uge i påsken. (II Ps). Eller rød. Johannes I, pave og martyr (†526) Påskepf.  Sl 138,1-2a.2bc-3.7c-8 + Herre, din højre hånd frelser mig. Eller: Halleluja! L.: ApG 16,22-34. Ev.: Joh 16,5-11. 20. hvid. Onsdag i 6.uge i påsken. (II Ps). Eller hvid. Bernardin af Siena, præst (†1444) Påskepf.  Sl 148,1-2.11-12.13.14 + Himmel og jord er opfyldt af din herlighed. Eller: Halleluja! L.: ApG 17,15.22—18,1. Ev.: Joh 16,12-15. 21. hvid. Torsdag KRISTI HIMMELFART (h). ✠  Gl. Cr. Hf.pf. 1.L.: ApG 1,1-11;  Sl 47,2-3.6-7.8-9. + Gud drager op under jubelråb, Herren drager op til hornets klang. Eller: Halleluja! 2.L.: Ef 1,17-23.

Ev.: Matt 28,16-20. 22. hvid. Fredag i 6.uge i påsken. (II Ps). Eller hvid. Rita af Cascia, ordenssøster (†1457) Påske- eller Hf.pf.  Sl 47,2-3.4-5.6-7 + Gud er hele jordens konge. Eller: Halleluja! L.: ApG 18,9-18. Ev.: Joh 16,20-23a. 23. hvid. Lørdag i 6.uge i påsken. (II Ps). Påske- eller Hf.pf.  Sl 47,2-3.8-9.10 + Gud er hele jordens konge. Eller: Halleluja! L.: ApG 18,23-28. Ev.: Joh 16,23b-28. 24. hvid. 7.SØNDAG I PÅSKEN. ✠ Gl. Cr. Påske- eller Hf.pf. 1.L.: ApG 1,12-14;  Sl 27,1.4.7-8. + Jeg stoler på, at jeg skal se Her­rens godhed i de levendes land. Eller: Hallelu­ja! 2.L.: 1 Pet 4,13-16. Ev.: Joh 17,1-11a. Valfart til Åsebakken 25. hvid. Mandag i 7.uge i påsken. (III Ps). Eller hvid. Beda den Ærværdige, præst og kirkelærer (†735) Eller hvid. Gregor VII, pave (†1085) Eller hvid. Maria Magdalene af Pazzi, jomfru (†1607) Påske- eller Hf.pf.  Sl 68,2-3.4-5ac.6-7b + I jordens riger, syng for Gud Eller: Halleluja! L.: ApG 19,1-8. Ev.: Joh 16,29-33. 26. hvid. Tirsdag i 7.uge i påsken. (III Ps). Filip Neri, præst (†1595) (m) Påske- eller Hf.pf.  Sl 68,10-11.20-21 + I jordens riger, syng for Gud! Eller: Halleluja! L.: ApG 20,17-27. Ev.: Joh 17,1-11a. 27. hvid. Onsdag i 7.uge i påsken. (III Ps). Eller hvid. Augustin af Canterbury, biskop (†605) Påske- eller Hf.pf.  Sl 68,29-30.33-35a.35b-36bc + I jordens riger, syng for Gud. Eller: Halleluja! L.: ApG 20,28-38. Ev.: Joh 17,11b-19. 28. hvid. Torsdag i 7.uge i påsken. (III Ps). Påske- eller Hf.pf.  Sl 16,1-2a+5.7-8.9-10.11 + Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig. Eller: Halleluja! L.: ApG 22,30; 23,6-11. Ev.: Joh 17,20-26. 29. hvid. Fredag i 7.uge i påsken. (III Ps). Eller hvid. Paul VI, pave (†1978) Påske- eller Hf.pf.  Sl 103,1-2.11-12.19-20b + Herren har grundfæstet sin trone i himlen. Eller: Halleluja! L.: ApG 25,13-21. Ev.: Joh 21,15-19. (Ursula (Julia) Ledochowska, (†1939) kan fejres) 30. hvid. Lørdag i 7.uge i påsken. (III Ps). Påske- eller Hf.pf.  Sl 11,4.5+7 + De retskafne skal se dit ansigt, Herre. Eller: Hal­ leluja! L.: ApG 28,16-20.30-31. Ev.: Joh 21,20-25. 30. Aften: rød. PINSEVIGILIE (h) Gl. Sekvens. Cr. Pinsens pf. Til bortsendelsesord og svar føjes: Halleluja! Halleluja! 1.L.: 1 Mos 11,1-9 eller 2 Mos 19,3-8a.16-20b eller Ez 37,1-14 eller Joel 3,1-5;  Sl 104,1-2a.24+35c.27-28.29b-30. + Herre, send din ånd; gør jorden ny! Eller: Hallelu­ja! 2.L.: Rom 8,22-27. Ev.: Joh 7,37-39. 31. Søndag. rød. PINSEDAG (h) ✠  Gl. Sekvens. Cr. Pinsens pf. Til bortsendelsesord og svar føjes: Halleluja! Halleluja! 1.L.: ApG 2,1-11;  Sl 104,1ab+24ac.29bc-30.31+34. + Herre, send din ånd; gør jorden ny! Eller: Halleluja! 2.L.: 1 Kor 12,3b-7.12-13. Ev.: Joh 20,19-23. Påsketiden afsluttes efter komplet.

11

Annoncer

Vanløse Begravelsesforretning

Støtter nødlidende

Din personlige bedemand - Tryghed & Nærvær Du kan trygt ringe og aftale et møde med os. Vi træffes også aften, weekend og helligdage.

www.vincentgrupperne.dk

Katolsk Orientering Indlæg til Katolsk Orientering nummer 6, som udkommer den 1. maj 2020, skal være KO i hænde senest den 14. april 2020. Indlæg til Katolsk Orientering nummer 7, som udkommer den 22. maj 2020, skal være KO i hænde senest den 4. maj 2020.

Steen Jørgensen

Mariette Jørgensen

Jyllingevej 8, 2720 Vanløse Tlf.: 38 71 75 01

bedemand@v-lm.dk www.v-lm.dk

EN VÆRDIG OG SMUK AFSKED MED DINE KÆRE

Hjælp med at sikre Kirkens beståen – også når du er borte Du kan støtte Kirken ved at betænke den i dit testamente.

Døgnvagt: 86 12 28 66

Arv til Kirken er fritaget for alle afgifter og går derfor ubeskåret til Kirkens arbejde.

Aarhus Jægergårdsgade 17 -19

Læs mere på www.katolsk.dk eller ring til:

www.bedemandmadsen.dk

Katolsk Bispekontor Michael Madsen

Gl. Kongevej 15 1610 København V Telefon 33 55 60 80

Lars Kingo

Advokat Sandra Moll Dirscherl Telefon: 60 66 34 35 E-mail: sam@advokathusetbredgade.dk www.sandramoll.dk Fagområder: • Arv/Testamente • Fremtids­fuldmagter • Ægtepagter • Familieretssager • Køb af fast ejendom i Danmark og udlandet

Biskoppens kalender April 2020

Overstregning betyder at arrangementet er aflyst af hensyn til Covid19 situationen

5. kl. 10:00 6. kl. 10.00 7. kl. 16.00 9. kl. 17:00 10. kl. 15:00 11. kl. 21.30 12. kl. 10.00 14. kl. 8.00 18. kl. 11.00 kl. 15.00 19. kl. 12.00 kl. 17.00 21.-23. 25. kl. 10.00 26. kl. 10.00 kl. 12.00 28. kl. 17.00

Pontifikalmesse i Domkirken Møde i Biskoppeligt Råd Messe i Domkirken med indvielse af olierne Messe i Domkirken Herrens lidelsesliturgi i Domkirken Påskevigilie i Domkirken Pontifikalmesse i Domkirken Messe hos Kærlighedens Missionærer Firmelse i Sankt Albani Kirke, Odense Firmelse i Sankt Nikolaj Kirke, Esbjerg Firmelse Sankt Peters Kirke, Herning Firmelse Hellig Kors Kirke, Lemvig Kateketkonference i Helsinki Firmelse i Vor Frue Kirke, Næstved Firmelse i Sankt Annæ Kirke, Amager Firmelse i Sankt Annæ Kirke, Amager Møde i Pastoralrådets Forretningsudvalg

Det sker i bispedømmet Se mere på www.katolsk.dk

Erik Skree

Mette Andersen

HOLM BEGRAVELSER.DK

Tlf. 66 17 28 81 · Rugårdsvej 158 Tlf. 65 32 18 81· 5210 Odense NV

Bønnens Apostolat

TELEFONLINIE SOS FORBØN Ønsker du forbøn, et lyttende øre, et ord fra Jesus og en velsignelse så ring: 75 18 18 08 Torsdag, fredag og lørdag kl. 20.00-23.00 hele året.

April 2020 Fokus på befrielse fra afhængighed: - at alle personer, der er afhængige af alkohol eller stoffer, må modtage hjælp og omsorg.

Informationschef: Niels Messerschmidt (ansvarshavende) Redaktør: Lisbeth Rütz Layout: Carsten Meyer-Jensen Annoncer: Palle Vinther, annonce@katolskorientering.dk Medarbejdere i dette nr.: Martin Bjørck, Ole Lundsteen, diakon Kaare Nielsen, Jan Olsen og Poul Skallerup. Redaktion og annoncer: Katolsk Orientering, Gammel Kongevej 15, 1610 København V, tlf.: 33 55 60 40 kl. 9-13 mandag-torsdag. E-mail: redaktion@katolskorientering.dk. Giro 205-7042 Abonnementspris 510 kr. helårligt. Alle katolske husstande kan få bladet tilsendt gratis. Udgiver: Ansgarstiftelsen, Gammel Kongevej 15, 1610 København V. Tryk: Greentech Rotaprint – distribueret oplag – ca. 12.600 – ISSN 0902-297X. Husk du også kan hente liturgisk kalender som pdf til din tablet eller telefon på: http://pastoralcentret.dk/download/liturgi/

12

Situationsrapport

I coronakrisens værste stund viser italienske katolikker vejen frem I den mest omsiggribende krisetid i Europa siden 2. Verdenskrig er der mere brug for kristne værdier som medmenneskelighed og næstekærlighed end nogensinde før. Og midt i kaos og frygt viser humanismen sit smukke ansigt. Tekst og foto: Journalist Martin Bjørck PANDEMI Situationen i Italien er på grænsen til katastrofal på grund af corona­ udbruddet. Landet er nu det land i verden, der har flest døde og det højeste smittetal, og på alle leder og kanter er samfundet un­ der hårdt pres. Særlig i de norditalienske regioner står det

slemt til. Det var her det europæiske udbrud startede i Lombardiet, og 70 procent af det samlede antal smittede og døde er at finde her i Italiens største region med 10 millioner indbyggere. Coronavirussen har bragt regionens økonomi og sundhedssystem i store problemer. Mange virksomheder er

Caritas holder åbent i Milano

Hos Caritas Ambrosiana i Milano har man valgt at holde sit hjemløsested ved Milanos Hovedbanegård åbent ”Der er 10.000 hjemløse i Milano. Og vores vigtigste opgave som hjælpeorgani­ sation er at hjælpe dem, der allermest brug for det, og det er de hjemløse. Regerin­

Frivillige ved Caritas’s hjælpecenter i det centrale Milano laver madpakker, som skal deles ud til byens hjemløse.

”

Det er i den grad med til at motivere os, at vi kan mærke folks opbakning. Daniele Macchini, læge på hospitalet i Bergamo.

gens slogan til italienerne lige nu er ”bliv hjemme!”; men de her mennesker har ikke nogen steder at gå hen”, siger Francesco Chiviarini, som er kommunikationsdirektør i Caritas til Katolsk Orientering. Han fortæller, at organisationen opererer under ekstremt svære vilkår lige nu, og at de må tage helt særlige sikkerhedsforan­ staltninger: ”Vores ansatte og frivillige bærer na­ turligvis sikkerhedsudstyr som masker og handsker, og vi tager temperaturen på alle, der kommer til hjemløsecenteret. Det gør vi for at mindske risikoen for smitte. Vi forsøger også at skaffe ansigtsmasker og handsker til de hjemløse, der besøger os”, forklarer Francesco Chiviarini. Kommunikationsdirektøren fortæller desuden, at coronakrisen har fået mange til at melde sig som frivillige. Den stigende interesse for at blive frivillig ser man over hele landet. Blandt andet er der initiativer, hvor borgere kan tage sig af børn af sundhedspersonale, som ikke har pasningsmuligheder – for eksempel børn af enlige sygeplejersker. Der er også opstået utallige private initiativer for eksempel i beboelsesejendomme i byerne, hvor naboer

Ifølge mange økonomiske eksperter vil coronakrisen udløse en global økonomisk krise, som potentielt vil tage længere tid at komme igennem end verdenskrakket i 2008. Italien, som er Eurozonens tredje største økonomi, har i forvejen en kæmpestatsgæld og høj arbejdsløshed. For mindre end et halvt år siden måtte regeringen skrabe for at finde de 25 milliarder euro for at overholde budgettet i forhold til EU’s regler. Siden coronaudbruddet har den italienske stat Fortsættes nedenunder ▶ 42512

“Vi kan ikke forudse et helt præcist tal; men vi forventer en økonomisk krise, og vi ved, at en økonomisk krise betyder, at flere får brug for hjælp. Både blandt dem, der allerede bliver hjulpet af os, og dem, der kommer til at miste jobs og dermed bliver fanget i fattigdom. Det er meget bekymrende”, lyder det fra Don Virginio Colmegna.

Hjælp til de fattige

Afsender: Katolsk Orientering

afsat et gigantisk beløb på 330 milliarder kroner til at dække blot nogle af udgifterne forbundet med coronakrisen – for eksempel til sygedagpenge, ekstra politi og militær og til sundhedssystemerne. I velgørenhedsorganisationer ved man, hvad en økonomisk krise betyder for sam­ fundets udsatte – både familier med lav ind­ komst og ingen opsparing og for de hjem­ løse. Coronaudbruddet betyder udover øko­ nomiske udfordringer for mange italienere – på grund af lavere produktion og jobusik­ kerhed – først og fremmest helbredsmæssi­ ge udfordringer. Der skal tages helt særlige hensyn nu, og det har konsekvenser for de allersvageste segmenter. Det forklarer Don Virginio Colmegna, som leder Casa della carità i det sydlige Milano – et sted, hvor nogle af byens fattigeste og mindst ressour­ cestærke mennesker kan få et midlertidigt sted at bo og få support. Blandt andet for­ midler stedet psykiatrisk hjælp til sindsli­ dende, og der bliver serveret mad og tilbudt badefaciliteter for dem, der ikke kan tilby­ des overnatningsmuligheder på stedet. “I øjeblikket er vores tjenester for hjem­ løse suspenderet. Dette var en meget hård beslutning at tage; men vi har gjort det for at beskytte vores bogæsters helbredstil­ stand. Inde i Casa della carità bor der 130 mennesker, der har fysiske og psykologiske sygdomme. Vi bliver nødt til at henvise de hjemløse til de andre tjenester i Milano, der stadig er åbne. Folk er bekymrede; men langt størstedelen udviser stor forståelse for situationens alvor”, siger Don Virginio Colmegna til Katolsk Orientering. Han for­ venter, at der vil komme yderligere pres på velgørenhedsorganisationerne i Italien i kølvandet på coronakrisen:

Til Post Danmarks stregkode

dag stiller folk landet over – fra nord til syd – sig i deres vinduer og på balkoner og på terrasser, hvor de klapper til ære for nationens sundhedspersonale. Og det varmer helt ind i hjertet på læge på hospitalet i Bergamo, Daniele Macchini. “Det er i den grad med til at motivere os, at vi kan mærke folks opbakning”, siger han.

Katolsk Orientering · nr. 5 11. april 2020 · 46. årgang

Adresselabel, flytning

ved at gå konkurs, og mange mennesker oplever at blive afskediget fra deres arbejde. Coronavirussens angreb på især den ældre del af befolkningen betyder, at sygehusene er overfyldte, og at der mangler udstyr til at give alle patienter med brug for intensivpleje den samme livsnødvendige behandling. Og det er en barsk situation: “Vi er presset ud over alle grænser. Vi står hver dag i frygtelige dilemmaer, hvor vi bliver nødt til at prioritere, hvilken patient, der skal have adgang til respirator, fordi vi ikke har nok udstyr. Det betyder, at ældre mennesker må lade livet til fordel for yngre mennesker, fordi de yngre har størst mulighed for at overleve”, siger overlæge på et hospital i Bergamo, Daniele Macchini. Hele det italienske sundhedspersonale får folkets kærlighed at føle i denne tid. Alle de ansatte på landets hospitaler, som udsætter sig selv for smittefare for at sikre befolkningens helbred, bliver nemlig hyldet på samme vis. Klokken 12 hver

tilbyder at handle og gøre praktiske ting for beboere, som ikke selv kan.

I Rom bliver man ved

Hvor mange kirker og kristne hjælpeorga­ nisationer vælger at skrue ned for aktivi­ teter af hensyn til den helbredsrisiko, som coronavirussen udgør, så er formanden for Sant’Egidio-fællesskabet i Rom, Marco Impagliazzo, mere bastant i fortsat at kunne dele det kristne budskab. Han siger til Vati­ canMedia: ”Bøn giver styrke til kristne i dette øjeblik, og i dag har vi brug for stærke borgere,” siger han, ”borgere skal ikke reagere på risikoen for at blive smittet med frygt, men med solidaritet og ved at hjælpe de fattigste og svageste”, lyder det. Kardinal Konrad Krajewski er den pavelige almissegiver. Han er fortsat med at dele mad ud til hjemløse på gaderne i Rom. Han åbnede også sin kirke, der ligger i et af Roms fattigste områder, så de fattige kunne komme ind og bede. Han udtalte i den forbindelse: ”I fuld overholdelse af sikkerhedsreglerne, er det min ret at sikre en åben kirke for de fattige, så de kan mærke trøst i disse svære tider, siger Kardinal Konrad Krajewski.