Issuu

Katolsk Orientering Nr. 5 • 12. april 2019 • 45. årgang

Katolske nyheder fra ind- & udland

Verdens bedste lærer er franciskaner og fra Kenya 36-årige Peter Tabichi vandt førsteprisen blandt kandidater fra 147 lande. ILDSJÆL Fonden The Varkey Foundation uddeler hvert år prisen ’The Global Teacher Prize’ til en lærer, der har ydet en ’fremragende indsats’, og med prisen følger en sum på én million dollar. I år er prismodtageren er den kenyanske skolelærer og franciskaner Peter Tabichi. Peter Tabichi, der blev valgt blandt 10.000 kandidater fra hele verden, gør sig ikke alene bemærket ved at give næsten

hele sin lærerløn til fattige studerende i Pwani, hvor han underviser. På trods af alle odds har han også formået at skabe et frugtbart læringsmiljø med blik på de fattige og socialt udsatte elever. Mere end 90 procent af Tabichis elever kommer fra fattige familier, og næsten en tredjedel er enten forældreløse eller har kun en forælder. Selv om skolen i landsbyen kun råder over én computer, én dårlig

Den kenyanske skolelærer og franciskaner Peter Tabichi er kåret til verdens bedste lærer for sin uselviske indsats for fattige og ressourcesvage elever i landsbyen Pwani. Foto: Jon Gambrell, AP.

Chilensk kardinal træder tilbage Kardinal Ricardo Ezzati træder tilbage som ærkebiskop af Santiago de Chile. SANTIAGO Pave Frans godkendte 23. marts kardinal Ezzatis afskedsbegæring. Kardinalen indsendte oprindeligt begæringen – sammen med de øvrige chilenske bi-

skopper – til paven i maj sidste år umiddelbart efter at paven havde indkaldt landets bispekonference til møde i Vatikanet i lyset af overgrebskrisen i landet.

ET TrygT og LangT skoLELiv bEgyndEr hEr 0.-10. klasse med egen sfo dansk og international afdeling fokus på dannelse og uddannelse plads til alle glade elever levende værdigrundlag

Institut Sankt Joseph

lige ved Østerport station og den nye metro

Besøg www.sanktjoseph.dk eller ring 35 38 47 35 katolsk skole | 0.-10. klasse | dansk og bilingual afdeling

internetforbindelse og kun har én lærer for hver 58. elev, har franciskaneren oprettet et ”talentudviklingsprogram” og styrket skolens naturvidenskabelige indsats, således at mange af skolens elever nu kvalificerer sig til de nationale konkurrencer for unge forskere. Tabichis elever har også deltaget i internationale konkurrencer og fx vundet en pris fra det engelske Royal Society of Chemistry for et projekt, som beskriver, hvordan lokale planter kan anvendes i produktionen af elektricitet.

Religionsdialog

Målrettet indsats

Paven har besøgt Marokko. Læs mere på side

Tabichi og fire af hans kolleger giver også fagligt svage elever eneundervisning i matematik og naturvidenskabelige fag, og tager på hjemmebesøg for at drøfte med forældrene, hvordan skolen bedst hjælper deres barn. Denne indsats har resulteret i, at skolen på tre år har fordoblet sit elevantal til nu 400 elever, og det skyldes især et målrettet arbejde med at styrke pigernes faglighed. Ved ceremonien i Dubai (i øvrigt første gang at Tabichi rejste med fly) sagde franciskaneren: “Jeg er kun her på grund af det, mine elever har udrettet. Denne pris giver dem en chance. Den fortæller verden, at intet er umuligt”. Kenyas præsident, Uhuru Kenyatta, roser Peter Tabichi for at have modtaget prisen: ”Dette er historien om Afrika. Du giver mig tro på, at Afrikas bedste dage ligger foran os, og din historie vil bane vejen for fremtidige generationer”, sagde han. Ifølge oplysningerne vil Peter Tabichi bruge det store beløb fra prisen til at forbedre skolen og til at hjælpe områdets fattige familier. NM I forbindelse med kardinal Ezzatis fratræden er biskop Celestino Aos Braco OFM. Cap, biskop af Copiapó udnævnt til midlertidig apostolisk administrator af Santiago de Chile indtil Ezzatis efterfølger er udpeget. Kardinal Ezzati er den ottende biskop i Chile, som er trådt tilbage siden maj 2018. Han er kommet i de chilenske myndigheders søgelys for at have holdt hånden over overgrebspræsterne Fernando Karadima, Rigoberto Tito Rivera Muñoz og Oscar Munoz Toledo, hvilket han dog selv benægter. Chilensk politi ransagede sidste sommer flere kontorer i ærkebispedømmet efter at der var påvist en forbindelse mellem præsten Rivera Muñoz og et netværk af fjorten overgrebspræster fra nabobispedømmet Rancagua. Under ransagningen fandt man et brev fra 2013 fra den tidligere biskop af Rancagua til kardinal Ezzati, hvori han kritiserede Ezzatis svar til pater Fernando Karadimas overgrebsofre. Karadima har vist sig at være en notorisk overgrebsforbryder, og det var hans relationer til biskop Juan Barros, der fik sagen til at rulle. Kardinal Ezzati påberåbte sig siden retten til at tie, da han blev indkaldt som vidne i retten. NM

4-5

Mindeord

Grethe Livbjerg er død. Læs mere på side

8-9

De fylder rundt

Sankt Vincent Grupperne bliver 60 år. Læs mere på side 10

Påsken

Christian Noval skriver om skærtorsdag. Læs mere på side 16

Internationale nyheder

KO mener De polske biskopper

Anmeldepligt

Med et nyt regelsæt pålægges alle medarbejdere i Vatikanstaten og pavens diplomater at anmelde seksuelle overgreb. Regelsættet skal tjene som model for Den katolske Kirke på verdensplan. Paven udstedte 29. marts tre længe ventede dokumenter, der udstikker retningslinjerne for beskyttelse af mindreårige og udsatte voksne i Vatikanet og den romerske kurie. Fremover skal alle anmeldelser om overgreb rapporteres til Vatikanets myndigheder, og forældelsesfristen i disse sager udvides fra de nuværende tre til tyve år efter ofrets fyldte 18 år. Motu propriet er det første af tre konkrete initiativer annonceret ved afslutningen på biskoppernes overgrebsmøde i februar. Udover dekretet vil man offentliggøre en regelbog for bedste praksis for biskopper og oprette task forces i bispedømmerne. Motu propriet fastsætter, at ethvert overgreb skal efterprøves retsligt og at man skal tage imod, lytte til og ledsage ofrene. De skal desuden tilbydes åndelig, lægelig og social hjælp. Samtidig skal anklagede sikres en fair og upartisk retssag. Findes pågældende skyldig i anklagerne, skal han fjernes fra sine opgaver og tilbydes åndelig og psykologisk hjælp. Er vedkommende derimod falsk anklaget, skal Kirken gøre alt for at rehabilitere personens gode ry og rygte. Ved nye medarbejdere i kurien skal det tjekkes, om de egner sig til at arbejde med børn, fremgår det også af regelsættet. Etableringen af uddannelsesprogrammer for Vatikanets medarbejdere skal øge deres bevidsthed om farerne ved overgreb på mindreårige eller sårbare voksne, hvordan man identificerer og forhindrer disse forbrydelser samt retningslinjer til udarbejdelse af forebyggelsesplaner. Sammen med motu propriet har Vatikanet offentliggjort lovgivning for beskyttelse af mindreårige og sårbare voksne inden for Vatikanstaten og andre at Vatikanets enheder. Den nye lov indeholder en vidtrækkende definition af, hvad det vil sige at være en sårbar voksen, nemlig ”enhver person, som på grund af sin skrøbelighed, sine fysiske eller psykiske mangler, eller fordi vedkommende er berøvet sin personlige frihed, reelt – også midlertidigt – har begrænset evne til at forstå, tilslutte sig eller modsætte sig overgrebet”. De tolv paragraffer i loven, indeholder også nye tiltag. Fx siger par. 3, at ansatte, som ”undlader eller forsinker anmeldelsen” af et overgreb, kan idømmes bøder på op til 6.000 euro. Omfattet af den nye lovgivning er embedsmænd, ansatte og medlemmer af den romerske kurie, pavelige udsendinge og Den hellige Stols diplomatiske korps, dvs. alle som har en administrativ funktion i Vatikanstaten samt enhver anden person, som har en administrativ eller juridisk position i Den hellige Stol ”uanset rang”. Reglerne gælder således for ca. 90 procent af de personer, som arbejder i Vatikanet eller for Den hellige Stol. Selv om der kun lever ganske få børn inden for Vatikanets mure, passerer mange mindreårige ind bag Vatikanets mure hver eneste dag, fordi børn af ansatte i Vatikanet har lov til at benytte dets faciliteter. De nye retningslinjer træder i kraft 1. juni i år. NM

offentliggør trist rapport Rapport omtaler 382 tilfælde af overgreb på mindreårige. Tekst: Niels Messerschmidt

WARSZAWA

For første gang har Den katolske Kirke i et østeuropæisk land fremlagt oplysninger om omfanget af seksuelle overgreb i Kirken. Det sker blandt andet efter at omkring fem millioner polakker har set den meget kontroversielle film Kler, der baseret på virkelige hændelser beskriver landets katolske præster i en række mindre flatterende portrætter. Filmen vandt i øvrigt publikumsprisen ved en polsk filmfestival. En helt ny rapport omtaler 382 tilfælde af præsters seksuelle overgreb på børn og unge i perioden 1990 til juni 2018. Rapporten blev offentliggjort efter de polske biskoppers forårsmøde i Warszawa og af rapporten fremgår, at 198 af de unge overgrebsofre var under 15 år. Rapporten omtaler desuden 243 ”uidentificerede ofre”.

Smerte, skam og skyldfølelse

58 procent af de i rapporten omtalte sager handler om mindreårige drenge, mens 42 procent af tilfældene har med mindreårige piger at gøre. I tre ud af hvert fjerde tilfælde er den kirkelige proces mod gerningsmanden afsluttet. 25 % af de præster, som har været involveret i overgreb er efterfølgende blevet laiceret.. Yderligere

40 procent er ifølge bispekonferencen blevet suspenderet, har fået begrænset deres virke eller fået forbud mod at arbejde med mindreårige. Kun hver tiende af de anklagede præster er siden blevet frifundet. I 42 procent af tilfældene anmeldte ofret selv overgrebet; i 21 procent af tilfældene var det ofrets pårørende; i 6 procent af tilfældene fik Kirken kendskab til sagen

De kirkelige overgrebssager har fået mange polakkers følelser i kog. I sidste måned blev en statue i Gdansk af vellidte præst Henryk Jankowski forsøgt væltet i nattens mulm og mørke efter at det kom frem, at præsten havde begået overgreb på mindreårige. Foto: Bartek Sabela/Gazeta Wyborcza, AP.

gennem de statslige organer og eller gennem medierne (5 procent). ”Hvert eneste af disse ofre burde i os præster vække smerte, skam og skyldfølelse”, fremhævede Polens primas, ærkebiskop Wojciech Polak. ”Dette er et chok, som gør ondt på hele Kirken”. Efter rapportens offentliggørelse udtalte de polske biskopper, at de mange overgrebssager må medføre en modernisering af præsteuddannelsen.

Højt at flyve…

En privat fond, der hjælper overgrebsofre, har overrakt pave Frans en liste med oplysninger om mere end 90 domstolsafgørelser om polske præster og over 300 sager om påståede overgreb. Fonden kritiserede landets bispekonference for ikke at komme med en officiel undskyldning eller tale om en mulig erstatning til ofrene for præsters overgreb. Selv om Den katolske Kirke i flere lande har udbetalt enorme beløb i kompensation til ofrene, påstår de polske kirkeledere, at Kirken som institution ikke er forpligtet til at udbetale kompensation, fordi overgrebene er blevet begået af enkeltpersoner. I sidste måned blev en statue af en kendt præst fra Solidarność-tiden væltet midt om natten i Gdansk efter at det kom frem, at pater Henryk Jankowski (1936-2010), kendt for sine prodemokratiske aktiviteter i 1980’erne, havde begået seksuelle overgreb på mindreårige. Statuen blev senere officielt fjernet fra pladsen, som bar hans navn, og pladsen har siden fået et andet navn.

Katolsk bekymring for ytringsfriheden i Skotland Kirkens syn på fx abort og homoseksuelle ægteskaber kan blive regnet for en hadforbrydelse, advarer landets biskopper i et høringssvar. Tekst: Niels Messerschmidt

LOVUDKAST Den katolske Kirke i Skotland advarer mod elementer i et lovudkast, som kan definere Kirkens syn på fx ægteskab og menneskelig seksualitet som forsøg på at opildne til had. I deres høringssvar til en lov om hadforbrydelser understreger biskopperne, at den grundlæggende ytringsfrihed, som er beskrevet i artikel 10 i Den europæiske Menneskerettighedskonvention, skal overholdes. ”At undertrykke denne frihed vil skabe splittelse”, siger Anthony Horan, leder af kontoret ”Catholic Parlamentary Office” under Den skotske Bispekonference. ”Vi må beskytte os mod dette og stå vagt om grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ytringsfrihed og retten til at tænke

KORREKTION I forrige nummer af

Katolsk Orientering har indsneget sig en fejl i notitsen side 3 om at Vatikanet næste år vil åbne sine Pius XII-arkiver. Her står, at Pius XII var pave 1938 -1959. Det er ikke korrekt: Hans pontifikat begyndte den 2. marts 1939 og sluttede ved hans død den 9. oktober 1958. Redaktionen beklager fejlen!

frit, til samvittigheds- og religionsfrihed, jf. konventionens artikel 9”, siger Horan ifølge The Tablet. Nogle kunne være af den opfattelse, at det at udtrykke Den katolske Kirkes syn på ægteskabet eller menneskelig seksualitet er et forsøg på at opildne til had. Dette ville naturligvis være forkert. Men der skal være plads til en robust debat og udveksling af synspunkter. Ellers bliver vi et intolerant, uliberalt samfund.”

Økonomiske relationer kan lide skade

Kirken stiller også spørgsmålstegn ved behovet for at retsforfølge hadforbrydelser i Skotland med specifikke sanktioner og advarer mod risikoen for at skabe et voksende og omsiggribende system af egenskaber under særlig beskyttelse. ”Vi mener ikke, at der findes en sekterisme, som skal behandles specifikt og defineres i en lov om hadforbrydelser. Den eksisterende lovgivning, herunder de nuværende lovbestemte sanktioner er tilstrækkelige”, siger Anthony Horan og peger også på, at de gode økumeniske relationer, som traditionelt har eksisteret mellem de kristne kirkesamfund i landet, kan risikere at lide skade med lovudkastet. Efter høringsfristens udløb den 24.

Nogle mennesker kunne være af den opfattelse, at det at udtrykke Den katolske Kirkes syn på ægteskabet eller menneskelig seksualitet er et forsøg på at opildne til had, advarer Anthony Horan, leder af kontoret ”Catholic Parlamentary Office” under Den skotske Bispekonference, om udkastet til lov om hadforbrydelser. februar udtalte en talsmand for den skotske regering, at man ”er enige i, at den nuværende lov i forvejen er rummelig, men at man ønsker at sikre sig, at alle potentielle hadforbrydelser vil kunne blive retsforfulgt på en tilfredsstillende måde. Det er baggrunden for, at regeringen nu gennemgår alle høringssvarene og overvejer at inkludere dem i den endelige udformning af loven om hadforbrydelser”. Talsmanden tilføjede, at ”Den katolske Kirke er i stigende grad selv blevet offer for hadforbrydelser i de senere måneder. I februar blev en mand idømt ti måneders fængsel for at spytte på en katolsk præst, da en march arrangeret af Orangeordenen (et protestantisk broderskab i Nordirland og Skotland) passerede forbi hans kirke”.

Internationale nyheder

Kort nyt

Katolsk kønskvotering syd for grænsen

Ungdomssymposium i Kraków

De tyske biskopper ønsker flere kvinder i ledende funktioner i bispedømmerne.

POLEN Den katolske Kirke inviterer til et

Tekst: Niels Messerschmidt

KØNSPOLITIK Står det til de katolske

biskopper i Tyskland skal der ansættes langt flere kvinder på bispekontorerne rundt om i landet, og gerne i ledende stillinger. Deres målsætning er, at mindst en tredjedel af bispekontorernes funktioner skal varetages af kvinder senest om fire år. Det meddelte formanden for bispekonferencens kommission for kvinder, biskop Franz-Josef Bode, efter biskoppernes forårsmøde i Lingen. Biskopperne fik forelagt en undersøgelse, der viser, at der de senere år er blevet ansat flere kvinder i ledende kirkelige stillinger, men også at kvinderne fortsat er klart underrepræsenterede på de tyske bispekontorer. Ifølge undersøgelsen er kvinder i ledende bispedømmefunktioner steget fra 13 til godt 19 procent siden 2013; på mellemlederniveau er udviklingen gået fra 19 til 23 procent. Denne stigning ”er på ingen måde tilfredsstillende”, sagde biskoppen af Osnabrück til journalisterne og tilføjede, at man regner med at indfri målet om at hver tredje stilling på bispekontorerne skal være besat af en kvinde i løbet af 2023.

Hindrende faktorer

Undersøgelsen peger ifølge biskop Bode på en række forhold, der afholder kvinder fra at søge lederstillinger på bispekontorerne. Ikke blot savnes der kvindelige rollemodeller for, hvordan man kan kombinere et fuldtids lederjob (med alt hvad det indebærer) med at have et velfungerende familieliv; manglende karrieremuligheder afskrækker også mange kvinder fra at søge mellemlederstillinger. Tyskland har 27 katolske bispedømmer og ærkebispedømmer. Af undersøgelsen fremgår, at seks bispedømmer ikke har kvinder ansat på ledelsesniveau, 11 bispedømmer har blot én kvindelig ansat, fem bispedømmer har to kvinder ansat, men fem bispedømmer fra 3-5 kvinder ansat i ledende stillinger. På den baggrund opnår man sjældent den ”kritiske masse” på en tredjedel kvindelige ansatte i bispedømmerne, hedder det i undersøgelsen. Så sent som i 2013 havde ni bispedømmer slet ingen kvinder ansat i ledende stillinger. De tyske biskopper støtter ifølge biskop Bode den såkaldte Hildegardis-mentorordning, som sigter på at få flere kvinder i ledende kirkelige stillinger. I projektet, der

Bispedømme tabte sagen Oslo bispedømme fik ikke medhold i ankesagen om statsstøtte. Tekst: Niels Messerschmidt

TVIST Det katolske bispedømme valgte

sidste år at anke en afgørelse fra Oslo tingrett efter at statens regionale repræsentant, fylkesmannen, fik medhold i, at bispedømmet skulle tilbagebetale 40,6 mio. kroner i for meget udbetalt statsstøtte. Ankesagen er nu blevet behandlet i Borgarting lægmandsret, som den 13. marts afviste bispedømmets anke. ”Vi er naturligvis skuffede over dommen og vi vil bruge den kommende tid til at nærlæse domspræmisserne og vurdere, om vi skal anke afgørelsen til Højesteret”, siger bispedømmets advokat Anders Ryssdal til bispedømmets hjemmeside katolsk. no. Bispedømmet er desuden blevet pålagt at betale de sagsomkostninger på godt 300.000 kroner, som den norske stat har haft i forbindelse med behandlingen af ankesagen i lægmandsretten.

Telefonbogsmetoden

Tilbage i 2015 anmeldte fylkesmannen for Oslo og Akershus det katolske bispedømme for medlemsjusk. Bispedømmet havde gennem flere år ledt efter polsk- og spanskklingende navne i telefonbogen, havde herefter fundet deres personnummer i Folkeregisteret og siden registreret dem som katolikker, vel at mærke uden deres aktive samtykke. Efter at dette blev kendt i offentligheden iværksatte bispedømmet et grundigt oprydningsarbejde i deres medlemskartotek. Af de godt 65.000 personer, der var blevet registreret via ’telefonbogsmetoden’, lykkedes det ikke bispedømmet at få kontakt til ca. 17.000 personer, og af de resterende bekræftede mere end 80 procent, at de var katolikker – hvilket bispedømmet lagde til grund for deres argumentation for den mere udbetalte støtte.

Fortolkning af §19

”Vi vil bruge den kommende tid til at nærlæse domspræmisserne og vurdere om vi skal anke afgørelsen til Højesteret”, siger bispedømmets advokat Anders Ryssdal. Foto: NTB scanpix.

Fylkesmannen havde krævet, at bispedømmet skulle tilbagebetale den uretmæssige udbetalte støtte, og Borgarting lægmandsretten lagde til grund for deres afgørelse en fortolkning af den norske Trossamfundslov §19. ”Efter lægmandsrettens opfattelse bygger [Trossamfunds]loven på den klare forudsætning, at en person ikke bliver medlem af et trossamfund uden selv at have givet sit samtykke til et sådan medlemskab. I realiteten vil det sige, at pågældende gennem ord eller handling må give sit aktive samtykke, hvilket ligger til grund for Kulturdepartementets afgørelse. Tilhørsforholdet

Birgit Mock er adm. direktør for Hildegardis fonden. Hun er desuden familiepolisk talskvinde for ZDK, De tyske katolikkers Centralkomité samt næstformand for Tysklands katolske kvindeforening. Foto: Wikipedia. begyndte i 2016, følges kvinder med interesse for ledelse af en mentor, og de modtager løbende videreuddannelse. Ved udgangen af sommeren 2020 vil sammenlagt hundrede kvinder fra 23 bispedømmer og katolske hjælpeorganisationer have fuldført andet trin af mentorordningen, oplyste leder af mentorordningen Birgit Mock til journalisterne og hun tilføjede, at et tredje trin er under forberedelse. må gælde det norske trossamfund. Før pågældende person selv har givet sit samtykke kan man ikke sige, at pågældende ’tilhører’ trossamfundet. Gældende forvaltningspraksis underbygger denne forståelse”, hedder det blandt andet i det 43 sider lange domsudskrift. Kommunesektorens organisation KS vurderer, at kommunerne har et samlet krav mod Den katolske Kirke i Norge på 40-50 mio. kroner. Til dette beløb skal lægges Fylkesmannens krav på uretmæssigt udbetalt støtte på godt 40 mio. kroner. ”Reelt set er beløbet nærmere de 100 millioner kroner. Dommen vil danne præcedens for kommunernes tilskud”, sagde advokat Anders Ryssdal til det norske nyhedsbureau NTB efter domsafsigelsen i lægmandsretten.

Brobygger – rejs ud med Caritas TUREN GÅR TIL UGANDA I oktober 2019 er der igen mulighed for at rejse ud med Caritas. LÆS MERE PÅ CARITAS.DK

fire dages europæisk ungdomssymposium i Kraków i oktober 2020. På mødet vil man diskutere sidste års ungdomssynode i Rom, verdensungdomsdage i Panama i begyndelsen af året samt pave Frans’ netop offentliggjorte skrivelse efter ungdomssynoden. Ungdomssymposiet afholdes i 100-året for Johannes Paul IIs fødsel og slutter på dennes festdag, den 22. oktober. I sidste måned mødtes 50 repræsentanter for ungdoms- og studentersjælesorg i Rom for at følge op på ungdomssynodens resultater, og senere i år, den 18.-22. juni, holdes et internationalt ungdomsforum, der også tager sit afsæt i ungdomssynodens resultater. På dette møde deltager repræsentanter fra verdens bispekonferencer, ordenssamfundene og kirkelige foreninger og bevægelser.

Kardinal Godfried Danneels død

BELGIEN Den tidligere ærkebiskop af Malines-Bruxelles (1979-2010) er død 85 år gammel. Han blev præsteviet i 1957 og underviste bl.a. på det katolske universitet i Leuven. Fra 1977 var han biskop af Antwerpen, fra 1979 ærkebiskop af Malines-Bruxelles. Han blev kreeret til kardinal i 1983. Danneels var 1990-99 præsident for den katolske fredsbevægelse Pax Christi International, og formand for Den belgiske Bispekonference fra 1980 til 2010. Han var også aktiv i den økumeniske dialog og i udviklingen af en ’storbysjælesorg’. Efter hans pension i 2010 blev hans omdømme skæmmet da han forsøgte at overtale et overgrebsoffer til at tie. Personen var seksuelt misbrugt af sin onkel, en biskop, og Danneels ønskede ikke at sagen blev offentligt kendt inden biskoppen skulle pensioneres. Han var en del af ’St. Gallen-mafiaen’, der forsøgte at få kardinal Bergoglio (den nuværende pave Frans) valgt til pave på konklaverne i 2005 og i 2013.

Marokko

Paven som brobygger i Nordafrika Besøget i Marokko kombinerede to af pavens hovedprioriteter: den interreligiøse dialog og den globale migrantkrise. Tekst: Niels Messerschmidt

MAROKKO Pave Frans brugte første dag af sit officielle besøg 30.-31. marts til at vise, hvordan hans pontifikat er blevet et bolværk mod de politiske kræfter, der kombinerer en lukket dør-politik overfor migranter med fjendtlighed overfor islam. Under sit besøg i det nordafrikanske land – med dets overvejende muslimske befolkning og et transitland for migranter – sagde paven til en gruppe migranter, at de er ”centrum for Kirkens hjerte”, og han opfordrede landets muslimer og kristne til sammen at bekæmpe ”fanatisme og ekstremisme”, og undgå, at deres religion bruges til at skabe konflikter og splittelse. Frans ankom til Rabat i fodsporene på Johannes Paul II, der som den første pave besøgte landet i 1985. Han blev modtaget af kong Mohammed VI i lufthavnen, hvor han i den ’kongelige salon’ blev budt velkommen med dadler og mandelmælk. Den hvide pavemobil blev herefter tiljublet af folkemængden, da den sammen med den kongelige kortege kørte til Hassan Tower, en minaret i byens moské fra det 12. århundrede. Venskabets hånd

I sin tale til kongen og landets myndigheder understregede Frans, at kristne og muslimer ved at give hinanden ”venskabets hånd” kan finde en ”vej af fred og harmoni for menneskeheden”. Paven mindede om det historiske møde for 800 år siden mellem Frans af Assisi og sultan al-Malik al-Kamil, der dannede grundlaget for dialogens kultur. ”Vi er fortsat kaldede til at betræde denne vej, så vi kan hjælpe hinanden med at overvinde de spændinger og misforståelser, fordomme og stereotyper, som skaber frygt og modsætninger, og dermed bane vejen for et frugtbart og respektfuldt samarbejde”.

Frans talte også om vigtigheden af religions- og samvittighedsfrihed, som han sagde er intimt knyttet til menneskets værdighed. Afslutningsvis understregede han, at landets kristne er glade for at have en plads i det marokkanske samfund, og at de ønsker at bidrage til opbygningen af et solidarisk og fremgangsrigt land til gavn for hele befolkningen. I den forbindelse omtalte han Kirkens bidrag i form af skoler og sociale aktiviteter, som er tilgængelige for alle uanset tro og baggrund. Efter at have lagt en blomsterkrans ved mausoleet for kong Mohammed V og kong Hassan II underskrev Frans og Mohammed VI en fælleserklæring, hvori de opfordrer til at værne om Jerusalems hellige steder. Paven besøgte herefter et institut, som uddanner imamer og prædikanter af begge køn.

Et stort og dybt sår

Med sin beliggenhed mindre end 20 km fra Spaniens kyst er Marokko et hovedtransitland for migranter fra landene syd for Sahara. Paven mødtes med en gruppe migranter i Caritas’ center i Rabat, hvor han fortalte dem, at ”ethvert samfund kendetegnes ved dets evne til at tage imod udefrakommende” – en utilsløret kritik af rige lande, der svigter med at hjælpe migranter. ”Et samfund bliver ufrugtbart og ugæstfrit, når det mister sin evne til at vise medfølelse”, sagde paven og henvendt til migranterne tilføjede han: ”I er ikke de marginaliserede – I er centrum for Kirkens hjerte”. Paven sammenlignede migranternes situation med et ”stort og dybt sår, som fortsat plager vor verden i starten på det 21. århundrede. Et sår der råber til himlen!”

”Alle drømmer om at komme et andet sted hen” Interview med lille søster Anne Stephanie om migranternes situationer. INDTRYK Lille søster Anne Stephanie

fra Jesu Små Søstres kommunitet i København er netop hjemvendt fra et halvt år i Marokko, hvor hun boede hos søstre i hhv. Casablanca, Fez og Rabat. Under sit ophold oplevede hun de mange migranter på nærmeste hold. ”De migranter, som ankommer nu, kommer fra lande syd for Sahara og de er alle unge”, siger lsr. Anna Stephanie: ”Når man går ud kan man se store grupper, der ligger på fortovet, i parkerne eller i skoven, hvor de sover. De ernærer sig ved at feje gaderne og ringer på døren for at få en skilling, en sandwich, lidt frugt eller et glas mælk”. Mange af migranterne er katolikker og derfor er kirkerne fulde af migranter og studenter. På spørgsmålet om, hvad Kirken gør for dem, siger hun:

”Caritas gør rigtigt meget. En af vores søstre fra Kenya arbejder med modtagelsen af migranterne og finder ud af, hvad de har brug for – lægehjælp, socialrådgiver, undervisning, tøj eller lignende. I Fez sørger menigheder med migranter hjulpet af Caritas nødtørftigt for, at migranterne får lidt at spise og uddeler sæbe og tandpasta m.m.” Hvordan behandler marokkanerne dem? ”En gammel dame giver måske migranten, som fejer gaden, en skilling, mens andre ikke åbner deres dør. Andre råber ad dem og nogle gange, når migranterne har fundet et sted at sove, bliver de chikaneret af lokale unge eller politiet samler dem sammen for at sende dem tilbage”. Kirkens hjælp til migranter er vel ikke populært i alles øjne? ”Man skal huske på, at en del migranter er muslimer. Selv gør

Pave Frans i samtale med Marokkos kong Mohammed VI (2. th), kronprins Moulay Hassan (th) og hans broder Moulay Rachid efter pavens ankomst til Rabat. Foto: Getty.

Tibhirine som model

Pavebesøgets anden dag var dedikeret landets katolske minoritet på 25-30.000 troende. Frans besøgte et socialcenter i Témara ca. 20 km fra Rabat inden han mødtes med landets to katolske biskopper, præster og ordensfolk. På mødet fremlagde pave en køreplan for kristne samfund, som arbejder i muslimske lande. Han fortalte dem, at de ikke skal bekymre sig om deres antal og at kristnes succes ikke er ensbetydende med at have en stærk offentlig profil. Den kristne tro, understregede paven, handler ikke om tilknytningen til ”en doktrin, et bedested eller en etnisk gruppe”, men om ”et møde”, hvor de troende er kaldede til at være evangeliets ”gær” de steder, hvor de bor. ”Jesus udvalgte og udsendte os ikke for at blive talrige!” sagde paven i domkirken Saint-Pierre i Rabat. ”Han kaldte os til en mission. Jeg mener, det bør bekymre os, hvis vi som kristne foruroliges ved tanken om, at vi kun er noget værd, hvis vi er selve melet eller optager hele pladsen. I ved udmærket, at vores liv skal være ”gæret” uanset hvor og med hvem vi befinder os, også selv når det ikke synes at give nogle konkrete eller umiddelbare fordele”. Blandt tilhørerne i katedralen var den 95-årige pater Jean-Pierre Schumacher, den Kirken ikke nogen forskel i dens arbejde. Men under søndagsmessen er der opstillet politifolk foran kirken for at beskytte kirkegængerne. Det er Kirken ikke glad for; men den bliver nødt til at acceptere det”. ”Generelt er der en god sameksistens mellem trossamfundene. Det er vigtigt at huske på, at vi kristne er gæster i landet og det er Kirken meget bevidst om. Vi er taknemmelige for at få lov at være dér. Vi gør ikke megen væsen af os, men gør derimod meget for at skabe gode relationer med de lokale”. Hvilke indtryk har du med hjem? ”Masser af ting! – at man kan leve anderledes. At det er vigtigt med det nære fællesskab i lokalsamfundet, og at man støtter og hjælper hinanden. Men også at det er vigtigt at hjælpe migranterne – alle drømmer jo om at komme et andet sted hen, til Paris – som de omskriver til ’Paradis’ – eller til Spanien og USA. Nogle efter slemme oplevelser og omtanke beder om hjælp til at rejse tilbage”. NM

eneste tilbageværende trappistmunk fra Tibhirine klostret i Algeriet. Han valgte at blive i landet og leve blandt muslimerne trods den igangværende borgerkrig. I 1996 blev syv af munkene kidnappet og siden dræbt, og 8. december sidste år blev de saligkårede af pave Frans sammen med 12 andre ofre for den væbnede konflikt mellem regeringsstyrker og islamiske oprørsgrupper. Paven præsenterede sin tibhirinske pastorale strategi for Kirkens tilstedeværelse i de muslimske lande, og lovpriste ”de kristne, som har valgt at leve i solidaritet med andre folk, selv med livet som indsats”. Den tibhirinske indstilling sås i socialcentret i Témara, som drives af Sankt Vincent Søstrene. Her ydes lægebehandling til områdets muslimske børn samt undervisning i matematik og fremmedsprog. Pave Frans besøgte centret søndag morgen inden den afsluttende friluftsmesse, hvor tusindvis af landets katolikker deltog.

Fakta om Kirken i Marokko

Der er ca. 30.000 katolikker, dvs. under 0,7 procent af landets befolkning på ca. 37 mio. Der er to bispedømmer – i Rabat og Tanger – 35 sogne og 46 præster. Kirken driver 34 skoler, ti børnehjem, et hospital og hjælper årligt ca. 4.000 migranter.

Lillesøster Anne Stephanie med en bog, der fortæller Jesu Små Søstres 70 års tilstedeværelse i Marokko. Foto: Niels Messerschmidt

Jesu Små Søstre

Har været 70 år i landet. Tidligere var der 7-8 kommuniteter, i dag tre; i Casablanca (det økonomiske centrum), i Rabat (regeringsbyen) og i Fez (det religiøse centrum).

Religionsdialog

af Evangeliet ført til, at hele folkeslag efterhånden opgav deres oprindelige religion og antog kristendommen. Det gjaldt fx overalt i Romerriget, og det skete også i Danmark og resten af Norden. Hvorfor er der så stadig forskellige religioner? – Og hvorfor kommer der hele tiden nye til? – Hvorfor stopper Gud ikke denne forvirring? – Hvorfor går det ikke så hurtigt med at gøre hinduer, buddhister og muslimer til kristne som det gik med at gøre danerne kristne?

blive alvidende, faldt de første mennesker i synd. De ville ikke lade sig begrænse af manglen på alvidenhed. De ville ikke som Gud ville. Ifølge kristen teologi vidste Gud godt, at mennesket ville gøre oprør imod Hans åbenbarede vilje, men de måtte selv bøde for det ved at være forment adgang til Haven, Paradiset. Derefter spredtes Adams og Evas efterkommere til hele verden og udviklede forskellige kulturer og religioner. Forskelligheden i religioner er dermed et resultat af syndefaldet, af menneskets oprør mod Gud. Bibelen fortæller dog også, at der hele tiden har været nogle mennesker, som Gud udvalgte med henblik på, at de skulle lære Ham at kende og lære andre at kende Ham, nemlig dem vi kalder patriarkerne og profeterne. Gud har hele tiden villet skabe sig et folk; men på grund af menneskets tilbøjelighed til at ville vide bedre end Gud er det stadig ikke lykkedes Guds folk at blive ét forenet fællesskab, endsige én forenet menneskehed.

Troens mysterium

Guds folks rolle

Er det Guds vilje at der er forskellige religioner? Spørgsmålet om, hvorfor der findes så mange forskellige religioner, hænger sammen med kernen i det mysterium, at Gud blev menneske. Tekst: Henrik Ertner-Rasmussen

FASTEBETRAGTNING Pave Frans

har sagt det. Mange katolikker og andre kristne har sagt det. Koranen siger det, ganske vist implicit, i sura 49 vers 13, hvor der tales om, at Gud har villet de forskellige stammer og nationer. På det tidspunkt hvor Koranen blev til, var det dog vel at mærke almindeligt, at de forskellige stammer og nationer havde hver sin religion. Ja, det er blevet almindeligt at sige, at Gud har villet, der skulle være forskellige religioner. Logisk set er det dog et problematisk udsagn at lade stå uformidlet. Hvis Jesus har sagt, at Hans disciple skal gå ud i alverden og gøre alle folkeslagene til Hans disciple, og hvis Han har advaret sine disciple mod falske profeter, så er det heller ikke Guds mening, at de andre religioner eksisterer videre eller nye opstår uden at i hvert fald nogle fra disse religioner lader sig påvirke af forkyndelsen af Jesus som Herre og Frelser. I nogle tilfælde har forkyndelsen

Ved at stille spørgsmålet således kommer vi ind til kernen i mysteriet om, hvorfor Gud måtte blive menneske i personen Jesus af Nazareth. Gud har ikke villet ensrette verden efter en ideologi eller en endegyldig lovbog. Selv om Gud satte en enkelt regel op, der skulle minde de første mennesker om at de ikke var bestemt til at

”Det var en milepæl” Pavebesøget og de marokkanske medier. STATSBESØG Pavens to dages visit

i Marokko betegnes af de marokkanske medier som ”en betydningsfuld milepæl”. Paven var på forsiden i mange af søndagsaviserne den 31. marts på besøgets anden dag. I aviser kunne man læse, at store dele af befolkningen ser positivt på pavens besøg i landet. Mange var af den opfattelse, at paven var kommet for at trøste efter terrorhandlingerne mod to moskeer i New Zeeland i midten af marts. I søndagens aviser lagde tophistorierne stor vægt på, at fredelig sameksistens mellem islam og kristendommen er mulig. Næsten alle aviser fremhævede pavens engagement i migranter og fremstillede Marokko som værende enig med Vatikanet i migrantspørgsmål. Den fransksprogede avis L’Opinion henviste i en af sine artikler til, at der er mange paralleller mellem pave Frans´ og pave Johannes Paul II´s besøg i august 1985. Bladet skrev videre: ”Paven kommer også for at trøste os efter skyderierne i Christchurch”. Her blev der den 15. marts ved en terrorhandling mod to moskéer dræbt 50 mennesker og såret lige så mange. TV-stationerne i Marokko udsendte pa-

vens videobudskab til det marokkanske folk. Heri sagde paven blandt andet, at man skulle respektere og hjælpe hinanden på trods af forskellighed. Paven sagde videre, at han var kommet for at dele denne overbevisning med mennesker i Marokko. I videobudskabet sagde paven også, at han var kommet til Marokko som ”en pilgrim for den fred og den broderlighed, verden har så hårdt brug for” og at både kristne og muslimer var kaldede til at leve broderligt sammen. Under pavebesøget i Marokko udviste de marokkanske myndigheder stor interesse for temaet religiøs tolerance. Samme tema spillede også en fremtrædende rolle i februar under pavens besøg i Emiraterne. Sammen med storimamen for universitetet i Cairo, sheik Ahmed al-Tayeb, underskrev paven her et dokument, der kræver tros- og ytringsfrihed for diskriminerede religiøse mindretal. Paven mindedes under sit besøg i Marokko det historiske møde mellem Frans af Assisi og sultan al-Malik al-Kamil for 800 år siden. Han kaldte mødet for ”en profetisk begivenhed”, der viste mod til at mødes og give hinanden en fremstrakt hånd. Kilder: Rai og KNA LR

Guds folk, Kirken, de helliges samfund, og hvad man ellers kan kalde det store fællesskab af Jesu disciple, er kendetegnet ved at det lever for andre og ikke for sig selv. Jesus satte sit liv til for dem Han elskede, også selv om de forrådte Ham. På samme måde er Kirken kaldet til at være til for andre end de kristne, at være et profetisk tegn som alle, muslimer, hinduer, buddhister, jøder og tilhængere af alle mulige andre religioner, skal se og derigennem lære Jesus at kende og blive Hans disciple. Man kan måske sige det på

den måde, at andre religioner eksisterer for at Kirken ikke skal glemme sit kald til at forkynde Kristus og gøre alle folkeslagene til Hans disciple. En syrisk-ortodoks munk fortalte mig under mit første besøg i Jerusalem, at Gud havde tilladt islam at opstå, fordi de kristne var blevet splittet og trængte til at blive renset gennem modgang og undertrykkelse. Sendte Gud så islam som en straffeaktion? Opstod kætterierne og splittelserne i Kirken for at Jesu disciple skulle lære deres første kærlighed, nemlig Jesus, at kende igen? Det vigtige er måske ikke så meget, om Gud har villet, eller om Gud har tilladt andre religioner, men om hvordan Jesu disciple reagerer på at de findes: Om vi beder for, at alle lærer Jesus at kende som Herre og Frelser, om vi beder Faderen om at sende arbejdere ud til høsten, om vi beder for os selv om at vi ikke må stå i vejen for at ikkekristne gennem os lærer Jesus at kende. Så længe vi ved med os selv, at der ikke er frelse i noget andet navn end Jesus Kristus, burde det også anspore os til at have så megen kærlighed til vore medmennesker, at vi frem for alt ønsker, at de skal kende Jesus. Det vil nok være mere i samklang med ”Guds tilladende vilje”, der vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden, men at det skal ske af menneskets frie vilje, uden tvang.

Caritas’ Åben Rådgivning RING TIL 22 99 38 18 FOR TELEFONISK RÅDGIVNING

ÅBENT HVER ONSDAG MELLEM KL. 17-19.30 • Har du bekymringer for dit barns trivsel i hjemmet, skolen eller generelt? • Har du brug for rådgivning omkring pension, sygedagpenge, barsel, børnepenge eller andet? • Har du brug for et økonomisk overblik eller hjælp til at sætte et budget op? Dét og meget andet kan du få rådgivning om i Caritas’ Åben Rådgivning. Vi er uddannede socialrådgivere, og vi står klar til at vejlede dig med fokus på dine spørgsmål og din livssituation. RÅDGIVNINGEN ER ANONYM OG GRATIS! Du kan enten møde op på Stenosgade 4A, København V eller ringe på tlf. 22 99 38 18 inden for åbningstiden. Vi kan rådgive på dansk og engelsk samt polsk, fransk og italiensk (efter aftale).

Det historiske møde mellem Frans af Assisi og sultan al-Malik al-Kamil i 1219. Fresken, der tilskrives Giotto, findes i Basilica superiore i Assisi. Foto: Wikipedia.

Caritas

CENTER STENOSGADE

Indien

Fra turisme til kristne rødder Socialt hjælpearbejde med åndeligt drev – rejsebrev fra Sydindien. Tekst & fotos: Michael Münchow, diakon

REJSEBREV Henover jul og nytår

foretog min kone og jeg en rejse til Sydindien. Første del var en pakkerejse som turist. Bekvemt og afslappende er det at lade sig transportere og bespise i det frodige sydindiske landskab. Staten Kerala tilbyder tusind nuancer af grønt, fra lotusblomster over rismarker til kokospalmer og et køkken mættet med grøntsager og fisk fra havet eller fanget i det komplicerede netværk af floder, indsøer og kanaler, der kan besejles i husbåd. Alligevel er man som turist i et land med så anderledes en økonomisk formåenhed ikke blot på pakkerejse. Man er også indpakket og dermed noget af en ’pakke på rejse’ fra en umådelig rig og helt anden verden. Dog havde vi i en fiskerhytte ned til stranden fornøjelsen af at kunne følge det lokale erhverv på nærmeste hold. Familiens overhoved og bedstefar sad og reparerede net i skyggen fra kokospalmerne, nøjagtig som vi kender det fra disciplenes tid. En del af fiskerne er desuden traditionelt kristne og del af en kirke, hvis rødder strækker sig tilbage til langt før kolonisation og skolastik – Thomaskristne kaldes de. Og selvom forbindelsen helt tilbage til apostlen Thomas rummer plads til historikernes tvivl, så mærker man som kristen et fælles ståsted og en dybt samlende tradition på tværs af geografisk og øvrig kulturel afstand.

Et børnehjem i en ukendt provinsby

Fra kysten gik rejsen ind i landet med gradvis stigning op ad den bjergkæde, der løber nord-syd og deler staterne Kerala mod vest og Tamil Nadu mod øst. Vort rejsemål var en gammel kending fra tidligere besøg: Byen Thodupuzha med ca. 50.000 indbyggere, ukendt i enhver turisthenseende, men hjemsted for et bundt sociale hjælpeorganisationer holdt sammen af familien Matthews vidtrækkende indsats. Vi blev indlogeret på børnehjemmet Mother and Child Foundation, som huser 100 piger i alderen 0-18 samt 50 drenge, der bor i et andet nærliggende hus. Børnene er enten forladt af deres forældre eller anbragt i pleje som følge af mishandling, incest eller forældrenes økonomiske uformåenhed. De går i skole lokalt fra de er parat til det, og hjemmet giver dem så mad og tag over hovedet. Børnehjem er desværre et velkendt scenarie i Indien og kan ikke undgå at

påvirke en vesterlænding, hvor rimelige opvækstvilkår tages som en selvfølge.

Musik og dans som en vej til værdighed

Hvad der slog os som det nye siden vort sidste besøg for otte år siden var den satsning, man havde foretaget på musikundervisning. Hjemmets leder, Joshi Matthew, havde efter en messe fået den pludselige indskydelse at indkøbe instrumenter og fremme børnenes glæde ved at spille og danse. Således pågår der nu en ret differentieret musikog danseundervisning efter skoletid, koordineret af hengivne og dedikerede musiklærere. Taget i betragtning at mange af drengene er hyperaktive, og pigerne kan have vanskelighed ved deres egen krop som følge af misbrug og overgreb, så giver musikken dem en kropsbevidsthed og grounding af selvtillid og støtte i deres videre færd. Vi oplevede det musikalske engagement på første hånd, da vores værelse lå op til auditoriet, hvor de øvede sig til julekoncerter og danseoptræden. Hjemmets orkestre har med tiden opnået betydelig lokal anerkendelse, og det var en særlig ære, at en af staten Keralas ministre, der har kendt og støttet projektet i årevis, tog sig tid til at øve og optræde med en sang sammen med koret som en del af juleprogrammet. Som besøgende bliver man mødt med stor gæstfrihed og oprigtig nysgerrighed fra børnenes side. Følelsen af åbenhed og taknemlighed forklarer Joshi på sigende vis. Der er også mange indiske velgørere, der støtter projektet økonomisk. Men de fleste ville aldrig vise sig nærheden af hjemmet og blive set sammen med børnene. Dertil er børnenes skæbne for skamfuld og fornedrende. Den urenhed, de bærer på, opfattes stadig af mange som smitsom.

Hjemløse sindslidende finder hjem og hvile

Imidlertid nyder også andre udstødte grupper godt af familien Matthews projekter. Godt 150 sindslidende hjemløse mænd får mad og tag over hovedet i et stort herberg, der ledes af Joshis bror Tommy. Forholdene er trange og de økonomiske ressourcer begrænsede. En seng, mad samt basal medicinsk behandling udgør den materielle

Her ses pater Benny Matthew tv. og hans bror Tommy.

Stemningsbillede fra børnehjemmet Mother and Child Foundation. ramme for disse mennesker, for de flestes vedkommende udstødt af familien. Mange har i årevis fristet en omskiftelig tilværelse, der har ført dem fjernt fra deres hjemegn og sprogområde. Oven i sindslidelsen gør dette blot kommunikation endnu vanskeligere. Der er 14 officielle sprog i Indien. Alligevel bliver man slået over den ro og indbyrdes respekt, som gør sig gældende på stedet med en meget sparsom personaledækning. Hverdagene går med simple ergoterapeutiske foreteelser, og hvilestunderne kan tilbringes med fælles tv eller en lur i skyggen på den bare beton. Der er således en mærkbar omsorg for hverandre og en fornemmelse af, at hver enkelt bliver mødt som et selvstændigt individ. Den daglige gudstjeneste er et væsentligt samlingspunkt, der ånder fred – de vanskelige omstændigheder til trods. At værne om rum til bøn og meditation for selv meget trængte sjæle er en værdi, der ikke kan gøres op i penge. Et besøg som fremmed giver os mulighed for nogle få øjeblikkes nærvær, hvor den psykiatriske sygeplejer gør holdt ved enkeltes leje. Vi hilser og tilbringer en kort stund sammen.

Alkoholisme og helbredelsen som et eventyr

Fra dette herberg fører en kort men forfriskende gåtur op til et tredje tiltag, som drives af Matthew brødrenes svoger, Prince Augustine. Stedet Prathyasa Bhavan er et afvænnings- og efterbehandlingscenter for alkoholikere. Det startede som en opsøgende mobil-klinik for godt 15 år siden, men har nu 12 sengepladser til afvænning, mens den øvrige behandling foregår ambulant på centret eller lokalt i oplandet. Alkoholisme er et betydeligt problem i en kultur, der ikke har nogen egentlig tradition for indtagelse af alkohol. Mange fra Kerala arbejder desuden i Den arabiske Golf og tillægger sig et alkoholforbrug tilskyndet af en fingeret vestlig livsstil, understøttet af det lokkende Duty Free indkøbsmarked. Et problematisk forbrug kan eskalere gennem tabuisering, og pludselig har alkoholen taget styringen med en truende social deroute til følge. Behandlingen støtter sig til Anonyme Alkoholikeres velkendte 12-trinsprogram. Misbrugernes egen spiritualitet og tilhørsforholdet til et åndeligt fællesskab spiller en betydelig rolle som led i restitutionen. Også kreative aktiviteter som kunst, musik og litteratur spiller en væsentlig rolle. En medbragt gave til fællesskabet i form af H.C. Andersens Eventyr bragte således betydelig glæde og faldt tilfældigvis sammen med en tale,

Prince citerede Pave Frans for at have holdt om julen set med fattigmands øjne gennem Den lille pige med Svovlstikkernes blik.

Åndelig næring, økonomisk ansvarlig turisme og vigtigheden af retræte

Man kan undre sig over den energi og det overskud, der lægges for dagen i arbejdet med svært stillede mennesker med uoverskuelige udfordringer. De beskrevne projekter har fungeret i årevis med fremskridt på hver deres måde. Central er den åndelige næring. Den understøttes af bøn, meditation og et aktivt trosliv blandt medarbejdere såvel som børn, sindslidende og alkoholikere. Kerala har en betydelig kristen population; men interreligiøs tolerance og respekt skaber en atmosfære af fred, hvile og fordybelse midt i mangfoldigheden. En vigtig åndelig ressource udgør en tredje af brødrene, redemptoristen p. Benny Matthew. Han virkede en årrække i Danmark, men er nu præst i Thodupuzha og betjener hjælpeindsatserne på sin egen særlige ydmyge, diskrete men dybt vedholdende vis. Gennem redemptoristernes internationale sociale arbejde får projekterne tillige en opmærksomhed ud over den lokale indiske kontekst. P. Benny har en vision om at øge socialt ansvarlig turisme – en rejseform der vinder frem efterhånden som vesterlændinge kører træt i pakkerejser og søger mere engagerende rejsemåder. Et besøg i Thodupuzha kan øge ens sociale bevidsthed og forståelse. Endvidere harmonerer det med såkaldt ’Eco-tourism’, hvor man fra indisk side fremviser lokale forsøg på at håndtere den globale opvarmning på økologisk bæredygtig vis. Alligevel blev Kerala overskyllet af de værste oversvømmelser i 80 år: Ødelagte veje, huse og høst samt massive turistaflysninger og styrtdyk i lokale donationer. Der er rigelig brug for hjælp. I alt dette bestyrkes den åndelige næring for de ansatte gennem jævnlige retræter og besøg på lokale klostre eller ashrams. Netop et sådant cistercienserkloster ligger på toppen af bjergkæden. Det hedder Kurishumala Ashram og er vort næste rejsemål på vejen mod flere kristne ashrams i Tamil Nadu med en rigt varieret meditations- og bønspraksis. Men det er en anden historie … Michael Münchow er gerne behjælpelig med et mere righoldigt besøg i Sydindien og kan kontaktes på: michael@munchow.org.

Kirken i Danmark

Perlen på Djursland stråler igen Skt. Mikaels Kirke i Ringsø er ført tilbage til sit oprindelige skikkelse og genåbnes efter lang moderniseringsproces. Tekst: Lucyna Pylarz

RESTAURERING Vi nærmer os den 22.

april 2019 – en dag, hvor vi genåbner Skt. Mikaels Kirke i Ringsø ved Pindstrup. Vi er ved at afslutte projektet ”Kompleks restaurering og modernisering af Skt. Mikaels Kirke”. Efter en lang forberedelse startede projektet midt i 2018 og blev realiseret af: arkitekten, forskellige håndværkere og frivillig arbejdskraft. I dag er kirken en almindelig fungerende kirke. Efter renovering bliver den meget mere synliggjort på Djurslands kort som et særpræget mål, hvor også kirkens kulturhistorie og dets rolle i området og det lokale samfund vil blive formidlet. Kirken blev udnævnt til ”et sted med sjæl”. Efter projektets gennemførelse skal kirken i højere grad være tilgængelig for menigheden, det lokale samfund og andre parter, der vil bruge den som et hjemsted for forskellige aktiviteter. Det vil dels forskønne nærmiljøet, dels skabe nye muligheder og fællesskaber på tværs af de forskellige befolkningsgrupper. Sankt Mikaels Kirke er en enestående lille trækirke, der har haft sin plads i den danske kultur og historie. I 1920’erne havde

en del polske gæstearbejdere slået sig ned i Pindstrup-området, da der var gode beskæftigelsesmuligheder ved tørveproduktion ved Pindstrup Mosebrug. Den lille polske koloni dannede i 1929 en polsk forening, der som sin første opgave tog initiativ til opførelsen af en kirke. Der blev indsamlet en kapital på 7.000 kr., og direktør La Cour fra Mosebruget skænkede alt tømmeret til opførelsen af bygningen. Ved frivillig arbejdskraft blev den nye bygning rejst og kunne indvies af den katolske menighed 2. påskedag 21. april 1930. De mange store ændringer kirken har undergået, har forringet dens arkitektur voldsomt. Tilføjelserne var udført med materialer og et udseende, som var helt fremmed for den originale arkitektur. Restaureringsarbejdet omfattede fjernelse af de fleste af de nyere tilføjelser. Målet med dette projekt var: • at genskabe kirkens oprindelige udseende i så stort omfang som muligt, • fjerne de helt ødelagte elementer og erstatte dem med nye, • konservere alle delvist ødelagte dele, der findes forskellige steder i kirken,

Hvad siger psykologen om kirkeskat? Har du nogensinde undret dig over, hvorfor ordet kirkeskat vækker umiddelbare følelser i dig? Vi har spurgt psykolog Marian Bridget Connolly om psykologien bag dét at give og hvilke følelser, det vækker. Tekst: Susanne Debora Madsen

INDSIGT Der er ingen tvivl om, at bibelen

opfordrer os til at give af vores overflod og at forkynde Guds ord indtil verdens ende. Hvilke menneskelige mekanismer påvirker vort forhold til at give frivillige gaver til Kirken? At være katolik betyder ikke kun, at vi har adgang til Kirkens sakramenter. Det er også en identitet, vi iklæder os. Nogle bærer den hele tiden, mens andre ifører sig den ved visse begivenheder. Fælles for alle er, at vi er bevidste om at være katolikker og tilhøre fællesskabet. ”Mennesker har behov for at føle, at de er en del af noget. Når vi styrker fællesskabet, styrker vi også vores katolske identitet”, fortæller Marian Connolly, som selv er praktiserende katolik. ”Når du tager et aktivt valg om at styrke Kirken, støtter du faktisk også dig selv”. For mange er koblingen mellem identitet og Kirkens vel helt naturlig, og gaver til Kirken gør én glad. Men sådan er det ikke for alle. Vi ser det ofte. Kunderne flygter fra Danske Bank efter hvidvaskningsskandalen. Den katolske Kirke har også sine skandaler. Men hvorfor nægte at støtte Kirken på grund af enkelte brodne kar, når nu Kirken gør så meget andet godt? ”Det handler om deres identitet”, forklarer

Marian: ”Når en overgrebssag dukker op i pressen bliver sagen en del af deres katolske identitet, som de skal forsvare

”Mennesker har behov for at føle, at de er en del af noget. Når vi styrker fællesskabet styrker vi vores katolske identitet”, siger Marian Bridget Connolly, katolik og praktiserende psykolog.

En nymalet og gennemrestaureret kirke kort før genåbningen i april. • male kirken i de oprindelige farver, • opsætte nye eller modernisere gamle installationer. Arkitekt på restaureringen var Peter Bering fra Berings Tegnestue.

Sponsorer for ombygningen

Restaureringen af Skt. Mikaels Kirke har kostet omkring to millioner kroner. Omkostningerne dækkes af menighedens opsparede midler samt bidrag fra disse tre fonde: • A.P. Møller og Hustru Chastine MCKinney Møllers Fond til almene Formaal. • Margrethe og Johs. F. la Cours Fond Pindstrup, • Sydbank Fonden.

overfor omgivelserne. Derfor er det vigtigt, at Kirken håndterer disse sager ordentligt, så vi kan forløse smerten og få redskaber til at forsvare vores identitet”. Marian smiler og fortæller om en begivenhed, da hun var 5 år. Hun stod i en butik, hvor noget slik var røget på gulvet. Hun samlede det op og spiste det uden at sige det og betalte ikke for det. Hun gik med en skamfølelse i mange år, og da hun senere skriftede det, foreslog præsten, at hun skulle opsøge butikken og betale for slikket, hun havde ’stjålet’. Butikken var for længst lukket ,og Marian vidste ikke, hvordan hun skulle gøre skaden god igen. Præsten sagde, at hun jo allerede var tilgivet af Gud og foreslog, at hun kunne give beløbet til velgørende formål for at lette sin dårlige samvittighed. Marian endte med at give beløbet til Kirken. ”Det var ren aflad”, fortæller Marian;”men det var 100 % frivilligt, og det gav mig en god følelse af at lukke et kapitel, der havde plaget mig i lang tid”. Bibelen gør det klart, at gaver skal gives frivilligt og med glæde. Gaver til Kirken skal gives ud fra et oprigtigt ønske om at ville styrke den. Bidrag, der udspringer af skam og dårlig samvittighed, er næppe holdbare i længden. Ingen ønsker at opbygge et fællesskab på negative værdier. Men hvorfor siger biskoppen så, at alle katolikker bør betale kirkeskat? ”Det er fair at forvente, at alle betaler til Kirken hvis de bruger den – også selvom det kun er til påske eller jul”, siger Marian: ”På det plan er vi brugere af Kirken. Som medlem af en klub har jeg samme forpligtelse. Jeg har et ansvar for at betale for det jeg bruger”. Hvilke værdier udtrykker du, hvis du køre med toget uden billet? Hvad gør det ved dit selvbillede? Det er altid dit frie valg. Uanset hvad du vælger, er der altid en pris

Kirkens indre ved åbningen i 1930. at betale. Du bør spørge dig selv, hvilke konsekvenser dine valg har for dig selv og dine omgivelser. Skamfølelse bør ikke være motivationen for at give. Du skal give, fordi du har det godt og har overskud. Har du det sådan, kan du ikke lade være med at give. Når du giver, styrkes din identitet samtidig med at du styrker Kirkens fællesskab. Vi har ansvar for at betale for det, vi bruger. Men det er mellem dig og Gud når du giver endnu mere. ”Man kan faktisk spørge Gud om, hvor man skal investere sit overskud”, siger Marian Bridget Connolly, som håber, at alle kan mærke den velsignelse, det er at give.

Er kirkeskatteydere lykkeligere end ikke-givere?

Man siger, at penge ikke kan købe lykke, men forskerne siger noget andet – i hvert fald når man giver penge væk. I et amerikansk eksperiment fra 2008 blev deltagere udstyret med en konvolut med penge. Halvdelen af deltagerne skulle bruge beløbet på sig selv. Resten skulle bruge pengene på en anden person eller velgørenhed. Psykologerne målte siden deltagernes ’lykkeniveau’ og fandt frem til, at gavegiverne opnåede en længerevarende ’lykkefølelse’ end de personer, som havde brugt pengene på sig selv. En Gallup-undersøgelse fra 2010 gennemført i 136 lande nåede frem til samme resultat; at der er sammenhæng mellem den subjektive lykkefølelse og at give til velgørenhed. De mennesker, der svarede ’ja’ på spørgsmålet om de havde givet til velgørenhed i den seneste måned var lykkeligere end ’nej’gruppen .

Grethe Livbjerg

Grethe Livbjerg døde lørdag den 23. marts. Med sine mange års pionerarbejde som retræteleder og skribent satte hun et betydeligt aftryk på dansk, katolsk kirkeliv. Katolsk Orientering bringer her nogle mindeord i anledning af hendes død.

Grethe Livbjerg in memoriam I et lille samfund som vort lokale katolske siger vi tit – for nogen måske lidt klichéagtigt –, at alle kender alle. Det er nu heller ikke helt ved siden af, og når nogen dør, bliver det særligt tydeligt. Sådan er vi også mange, der føler det ved Grethe Livbjergs død. Hendes bortgang er dog ikke noget, som kun mærkes i vort eget katolske fællesskab, men også langt ind i andre kristnes rækker. Dog var hendes trosmæssige base så afgjort i Den

katolske Kirke, som kan glæde sig over at have rummet en sådan kapacitet. Selv om hun var vokset op i en folkekirkelig sammenhæng og også blev en aktiv del af den, så kom Den katolske Kirke til at danne rammen om det meste af hendes liv. Her slog hun rod og hos dens åndelige giganter, primært fra Karmels tradition, hentede hun sin åndelige inspiration. Da Grethe tilsluttede sig Den katolske Kirke, var dens økumeniske engagement

Der var et tæt og mangeårigt økumenisk venskab mellem Grethe Livbjerg og den svenske pinsepræst Peter Halldorf. Her tegner han hendes økumeniske profil.

Hun åbnede nye vinduer for mange Tekst: Peter Halldorf

MINDEORD ”Bara den helige Ande kan lära oss att bedja: ”Abba, Fader!” Med de orden, nedskrivna på ålderns höst, vittnade Grethe Livbjerg inte bara om en av sina egna mest dyrbara erfarenheter. Hon satte ord på den gåva hon i samtal och retreater fått förmedla till otaliga människor: mötet med en Gud som även kan låta ”angstens nat gi naering til et nyt liv”, som hon också kunde uttrycka det. Den Gud i vars Fadersfamn Anden vill dra in varje människa. I den famnen har nu Grethe Livbjerg funnit evig ro. När hon insomnade tidigt på morgonen den 23 mars i en ålder av 92 år, fullbordades en livsvandring som till det yttre fört henne genom skiftande landskap, men vars inre profil är imitatio Christi: ett liv drivet av en intensiv längtan att följa och förenas med Kristus. Grethe Livbjerg växte upp på landet på Sydjylland, det var en from miljö, men också trång. När hon senare såg tillbaka på sin uppväxt kunde hon säga att det viktigaste hon fått med sig – och det var inte lite – var kärleken till Guds ord. Med tiden skulle ”en annan väg välja henne”, som hon själv formulerade det med Dag Hammarskjölds ord. Den vägen fanns dold i en tidig längtan som fick henne att känna sig annorlunda redan som barn, men som också var ett förebud om en större verklighet. ”Jeg forstod ikke, at denne lengsel var Guds store gave til mig og min største skat”, skriver hon i memoarboken Og alt skal blive godt. Under tidiga tonår gör Grethe Livbjerg en första, omvälvande mystik erfarenhet. ”Et lys var for alltid taent over mit liv”, berättar hon. ”En lengsel og et løfte ar skapt … En gang vil alt blive lyst.” Det var en upplevelse hon varken kunde tala med någon om eller integrera i sitt religiösa sammanhang. Igenkänningen kom först när hon långt senare mötte den stora mystiktraditionen.

Under stilla veckan 1961 inträdde Grethe Livbjerg i den katolska kyrkan. Det var som ”at traede ud i et uendeligt rum, hvor der var frihed, lidt som en fugl, der har levet sit liv i et indhegnet område, må have det, når den sluppet ud under åben himmel”, berättar hon. Men det var framför allt i upptäckten av arvet från Karmels giganter, Teresa av Avila och Johannes av Korset, som hon fann den djupa hemkomsten. Nu följde en dynamisk utveckling. Hon inträdde i Karmels sekularorden, var med och byggde upp ett retreathus vid karmeliternas kloster i Norraby där hon under tre år samarbetade med Wilfrid Stinissen, och hon började skriva. Genom tidskriften Levende Vand, som hon grundade och var redaktör för, och genom böcker om Teresa och Johannes medverkade hon till att den klassiska kristna mystiken blev tillgänglig för en bredare krets. Hon började nu även leda retreater och blev en pionjär i den skandinaviska retreatrörelsen, som hon skildrar i sin sista bok, Stilhedens gave (2018). Själv lärde jag känna Grethe Livbjerg i samband med en seminariedag om den helige Ande som hölls på Rögle kloster i Sverige 2003. Det skulle bli början på en djupnande vänskap. Under några år kom vi att samarbeta vid ett antal förbönsgudstjänster, där Grethe fick erfara hur helandets gåva var verksam genom hennes förbön. Hon blev en regelbunden och uppskattad skribent i den svenska ekumeniska tidskriften Pilgrim, och deltog i flera av tidskriftens större möten tillsammans med bland andra biskop Martin Lönnebo, professor Gunnel Vallquist och poeten Ylva Eggehorn. När jag sista gången besökte Grethe, samma dag som hon blivit intagen på sjukhuset en vecka före sin död, påminde vi varandra om Guds förunderliga vägar. I dialektiken mellan trofasthet och uppbrott blev Grethe Livbjerg en av dem

endnu kun gryende, men tog fart med afholdelsen og implementeringen af Andet Vatikankoncil. Selv om Grethe ved sin konversion havde fundet sit endelige kirkelige hjemsted, betød det ikke en afsondring fra andre kristne traditioner. Hun så det hurtigt som en opgave at dele sin katolske viden og begejstring med andre, samtidig med at hun i god økumenisk ånd var parat til at lære af andre kristne og deres engagement. Hendes mange retræter og hendes mangeårige meditationsgruppe blev søgt af kristne fra mange forskellige baggrunde. Dette intensiveredes i videreførelsen af tidskriftet ”Levende Vands” mission i den deraf udsprungne referencegruppe. Med sin høje alder beviste Grethe, at man ikke blot kan forblive yderst aktiv, men også lære og prøve noget nyt uden at opgive det oprindelige fundament. Fra den katolske menighed i Århus kom

som gick en annan väg än den där många går – och därmed öppnade nya fönster för många andra. Förmågan till klarsyn och urskillning – så karaktäristisk för Grethe Livbjerg som andliga vägledare – lärde henne att igenkänna Guds fingeravtryck i de mest skilda livssituationer, men också att vara uppmärksam på ofruktbara sidospår. I utforskandet av den kristna mystiken prövade hon under en period olika vägar, men kom snart fram till ”att jag helhjärtat skulle gå den bibliska vägen”, som hon uttryckte det. Det lod hon bar med sig från uppväxten inom Indre Missionen gav här riktning åt hennes katolska erfarenhet. Det var just konsten att integrera erfarenheter från skilda traditioner som gjorde Grethe Livbjerg till en samlande

Grethe Livbjerg. Privatfoto.

Grethe over Karmel i Norraby til Sct. Andreas kirke i Ordrup, som de sidste mange årtier af hendes liv, herunder også de mest produktive, blev rammen om hendes kirkelige dagligdag. Det var også, da jeg blev sognepræst her, at jeg for alvor lærte Grethe at kende. Det er en tid, jeg af mange grunde ser tilbage på med glæde. Mange engagerede og trofaste mennesker prægede menigheden, blandt dem ikke mindst Grethe. Midt i sit travle liv med sans for de aktuelle opgaver havde Grethe hele tiden blikket rettet mod evigheden – uden hastværk – og naturligvis uden frygt for døden. Måtte hun efter et rigt liv på jorden nyde det fulde fælleskab med Gud i Himlen. Hun hvile i fred! +Czeslaw Kozon

person i kristenheten. I den referensgrupp hon formade kring arvet efter Levende Vand, och som hon mötte sista gången bara någon månad innan sin död, byggde hon ett nätverk mellan kristna ledare från olika kyrkor i Danmark. En gränsöverskridande ekumenisk gemenskap som lär fortsätta att bära frukt långt in i framtiden. Grethe Livbjerg älskade sin katolska kyrka, men som den mystiker hon var såg hon mer till det som förenade än det som skilde åt. En moder i Kristus har lämnat oss. Saknaden är stor, ännu större är tacksamheten över en rikt fruktbärande livsgärning. Evig åminnelse.

Grethe Livbjerg

Foregangskvinde for retrætebevægelsen og økumenisk pioner ØKUMENI En af de skikkelser i dansk

kirkeliv, der har været foregangskvinde for retrætebevægelse og økumeni er Grethe Livbjerg. I 2004 deltog hun i et stort økumenisk møde i Sverige. Det afsluttedes med, at den svenske biskop emeritus Martin Lönnebo sendte deltagerne hjem med ordene: ”Gå nu ud og hel Kristi legeme”. Disse ord ramte Grethe Livbjerg, og fra den dag har hun bedt og arbejdet for en økumeni, der kom nedefra. Siden da har hun ledet referencegruppen omkring det økumeniske tidsskrift for åndelig vejledning: www.levendevand.dk. Vi er ca. 12 personer, som har rødder i Metodistkirken, Den ortodokse Kirke, Baptistkirken, Folkekirken, Den katolske Kirke og Pinsekirken. Vi har forskellige traditioner, taler lidt forskellig religiøs ’dialekt’. Men vi beriger hinanden. ”For ligesom vi har ét legeme, men mange lemmer, alle med forskellige opgaver, således er vi alle ét legeme i Kristus, og hver især hinandens lem-

mer.” (Rom 12, 4-5). Hos os alle hersker en oprigtig vilje til at forstå den anden, baseret på respekt for modpartens trosoverbevisninger og samtidig en selvfølgelig forankring i egen tradition. Grethe Livbjerg var aktiv til det sidste og deltog med engagement, kløgt og humor i vores seneste møde den 25. februar. Æret være Grethe Livbjergs minde! Elisabeth Lidell, pilgrimspræst i Folkekirken.

Det sker i bispedømmet

APRIL Fredag 12. kl. 18.00-19.30: ”Åben Dør”. Personlig forbøn og samtale v/ pastor Lars Messerschmidt m.fl. Sted: Jesu Hjerte Kirkes menighedslokaler, Stenosgade 4A København V. Information: www. forsoningsoghelbredelsesmesse.dk Onsdag 24. kl. 17.30: Fyraftensmøde i Caritas Center Stenosgade om ’Innovation i udviklingsarbejdet – Plastikposen der giver rent drikkevand’. Solarsack fortæller om deres plastikpose, som ved hjælp af solens varme og stråler dræber vandbakterier samt om implementeringen af Solarsack i Caritas’ nødhjælps- og udviklingsarbejde. Efter oplægget serveres der mad. Ønsker du at blive til mad koster det 20 kr., og tilmelding ses gerne via e-mail/ sms til ckk@caritas.dk eller tlf. 52 52 95 81. Fredag 26. kl. 19.00-ca. 21.00: Forsonings- og helbredelsesmesse ved pastor Lars Messerschmidt m.fl. Sted: Jesu Hjerte Kirke, Stenosgade 4, København V. Skriftemål fra kl. 18.00. Information: www. forsoningsoghelbredelsesmesse.dk Lørdag 27. kl. 14.30-16.30: Temalørdag om ’Verdenskirke som minoritetskirke – Den katolske Kirke i Danmark efter reformationen’ v/ pastor Niels Engelbrecht. Sted: Sankt Therese Kirke, Bernstorffsvej 56, Hellerup. MAJ Fredag 3.-søndag 5.: International konference: ’The common Good on Our Common Sea’, arrangeret af Justitia et Pax Europe og dets danske afdeling, Vatikanets kontor til fremme af integreret menneskelig udvikling, Stella Maris – Søens Apostolat samt Global Catholic Climate Movement. Arrangementet holdes i Ingeniørernes Hus på Kalvebod Brygge i København. Flg. talere har bekræftet deres deltagelse: Kardinal Peter Turkson, præfekt for kontoret til fremme af integreret menneskelig udvikling; biskop Czeslaw Kozon af København; biskop Noel Treanor af Down og Connor, præsident for Justitia et Pax Europe; dr. Cleopatra Doumbia-Henry, præsident for World Maritime University. Yderligere information følger.

I referencegruppen som blev dannet omkring tidsskriftet og arbejdsgruppen Levende Vand, Mødtes Grethe Livbjerg mødtes Grethe Livbjerg gennem mange år med venner fra Folkekirken, Den ortodokse Kirke, Den katolske Kirke og frikirkerne. Foto: Malene Fenger-Grøndahl. Anden og fjerde torsdag i måneden kl. 20.00-23.00: Natkirke i Sakramentskirken, Nørrebrogade 27, 2200 Kbh. N. Første og tredje torsdag i måneden kl. 20.00-22.00: Mobilkirken på Rådhuspladsen i København. Første og tredje onsdag i måneden kl. 18.00-20.00: Hjælp til misbrugere og pårørende ved den katolske organisation Cenacolo. Rådgivningen finder sted i Bredgade 64, 1. sal, Kbh. K. Tlf. 51 53 41 60. Hver onsdag kl. 17:00-19:30: Åben Rådgivning i Caritas Center Stenosgade. Kom forbi og få en anonym, uforpligtende samtale og hjælp i kontakten med det offentlige. Tlf. 22 99 38 18 (telefontid kun i åbningstiden). Hver onsdag kl. 13:00-16:30: Caritas Ældre-Café i Caritas Center Stenosgade. Samvær, spisning og håndarbejdsværksted for ældre af alle nationaliteter. Tlf. 91 11 51 84. Hver søndag kl. 21:00-22:30: Stille tilbedelse i Jesu Hjerte Kirke. Mulighed for at deltage hjemmefra via SMS-tjeneste; skriv til 26 43 19 08. Ældre Café: Hver onsdag kl. 13-16.30 i kælderen i Caritas Center, Stenosgade. Åben rådgivning: Hver onsdag kl. 17-19.30 i rådgivningen i Caritas Center, Stenosgade. Du kan også få rådgivning over telefonen via tlf. 22 99 38 18. Skt. Thomas Fællesskabet inviterer til eukaristi, lovprisning og katekese. Hver onsdag kl. 19.00-21.00, undtagen den første onsdag i måneden. Messe med forbøn for de syge afholdes første onsdag i måneden kl. 19.00-21.00. Sted: Oratoriet, Vor Frue kirke, Ryesgade 26, Aarhus C. Info: p. Herbert SJ, tlf. 87 30 70 42 eller 24 27 86 89, Jan Zieleskiewicz, tlf. 50 29 13 57, e-mail johny.zet@gmail.com. Kalenderen afspejler de arrangementer menighederne selv har anmeldt, så den er ikke nødvendigvis dækkende for alle aktiviteter. Arrangementerne er af almen karakter og er åbne for alle. Kontakt KO’s redaktion for optagelse af arrangementer i kalenderen.

Valfart til Vor Frue af Aasebakken 2019 Søndag den 26. maj 2019 6. søndag i Påsken

”Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.” (Joh. 14,27b) Program Ca. kl. 8:30-9:00 Ankomsttider for togrejsende til Holte st. Fra Kbh. H. mod Holte St.: 08:43 Fra Hillerød St. mod Kbh. H: 08:44 Mulighed for at få kørt baggage fra Holte st. (Ca. 20 min. gåtur fra Holte St. til Rudersdalvej 42) Bemærk – det kan være svært at finde parkeringsplads ved Magleås – planlæg derfor evt. parkeringsmuligheder! Kl. 9:15 Valfart gennem Rude skov Udgår fra Rudersdalsvej 41, 2840 Holte (tager ca. 1 ½ time at gå) Kl. 10:30 Mulighed for skriftemål (polsk, dansk, engelsk) v/Vor Frue Kloster Kl. 11:30 Bispemesse Vor Frue kloster, Høsterkøbvej 3, 3460 Birkerød Kl. 12:30 Pause Mulighed for spisning, samvær, leg. Salg af vietnamesisk mad, kaffe og vand fra spejderne. Mød DUK og andre katolske lægmandsorganisationer. Kl. 15:00 Mariaandagt Dagens program slutter kl. 15.45, men man er velkommen til at blive på grunden så længe som man vil. Kontaktperson Valfart til Vor Frue af Åsebakken: Franz Igwebuike 26 15 00 13, Franz@privat.dk Bemærk: Henvendelser om bustransport o.l. til eget sogn

Sankt Vincent Grupperne

De første 60 år Sådan startede det. Tekst og foto: Lisbeth Rütz

TILBAGEBLIK Tilbage i 1959 i velfærdssamfundets spæde start skrev journalist Inger Lauridsen artiklen ”Om at blive mæt eller ikke at blive det” i ”Katolsk Ugeblad”. Lauridsen undrede sig i artiklen over, at mange havde rigeligt, men at endnu flere ude i verden manglede det allermest nødvendige. Hun ønskede sig en græsrodsorganisation, der kunne gøre noget ved problemet her og nu. Organisationen skulle have: ”en administration så enkel som et columbusæg. Og et menneske så utrætteligt som en Abbe´ Pierre”. Artiklen gjorde stort indtryk på mange, og der kom mange læserbreve i de næste numre af ugebladet. Else Loldrup var en af de læsere, artiklen gjorde indtryk på. Men hun lod det ikke bare blive ved det. Godt tre uger efter artiklen mødtes en flok mennesker den 28. april 1959 for at stifte Sankt Vincent Gilderne (der senere kom til at hedde Sankt Vincent Grupperne). Og så gik det stærkt

Første arbejdsgruppe kom i Birkerød – en uge efter kom Lyngby til, og efterhånden skød afdelingerne op som paddehatte over det meste af Sjælland. Gruppernes første præst var Vincentpræsten pater Gommans, der i begyndelsen af 50´erne havde optaget Else og hendes mand Uffe i Kirken. En af grupperne holdt til på Nordvanggaard, hvor Vincentpræsterne holdt til, så derfor tog grupperne navn efter

Sankt Vincent af Paul (1581-1660), grundlæggeren af Vincentsøstrene og Sankt Vincentpræsterne. Uffe blev regnskabsfører for grupperne og var det i 40 år, indtil jobbet gik videre til sønnen Henrik, der i 2000 kom ind i bestyrelsen sammen med Henrik Guldager og Thorsten Wilstrup. Siden starten har Sankt Vincent Grupperne hjulpet tusinder af mennesker og sendt millioner af kroner afsted til hjælpeprojekter over hele verden. Det hele begyndte meget primitivt. Finansieringen af det kommende hjælpearbejde skete ved, at hvert medlem fik en sparebøsse, hvor man lagde så meget i, som man kunne undvære. Formålet blev defineret som bekæmpelse af sult og nød og styrkelse af interessen for missionsområderne og deres arbejde. Som dokumentation bad man modtagerne af hjælpen om billeder og beretninger om de projekter, man støttede. I familien Loldrups kælder blev medlemsbladene trykt på en duplikator og de ældste af familiens seks børn blev sat i sving med at samle bladene, mens de små så beundrende til. Man mødtes med jævne mellemrum i grupperne, hvor der blev læst breve op fra modtagerne af hjælpen. Den første rapport fortæller, at der er blevet sendt en check til Wandiwash i Indien, hvor nogle vincentpræster har ansvaret for 180 forældreløse piger. ”Liturgerne skulle engang komme og sige

Projekter der rykker Sådan hjælper Sankt Vincent Grupperne UDVIKLINGSARBEJDE Lidt uden for Budapest får 60 fattige romabørn tre gratis måltider mad om dagen. De får hjælp med deres lektier, og deres forældre får støtte gennem hjemmebesøg. Om sommeren kan de komme på lejr. I Marcapata i Peru lever de mennesker, der ikke har haft gavn af den økonomiske fremgang i Sydamerika. Kun 42 % af børnene under 3 år er normalvægtige. Så de har hårdt brug for et sundt måltid mad. På et skolebespisningsprojekt får 180 børn dagligt morgenmad og frokost.

Khanh Vinh Missionscenter i Vietnam modtager daglig 100 patienter til behandling – typisk for sygdomme, der skyldes manglende eller dårlig ernæring. Må de til behandling på hospitalet, støtter centret økonomisk. Dette er tre eksempler på udsatte grupper, som får hjælp af Sankt Vincent Grupperne. Princippet er altid at yde hjælp til selvhjælp, så de udsatte kan komme ud af fattigdomsfælden. Sankt Vincent Grupperne har omkring 330 medlemmer. Sidste år udbetalte

SPAR OP TIL 70% OVER

100

UDSALGSBØGER

Se og bestil her BETHESDAS.DK/UDSALG

Se blandt andet: • • • • •

Wilfrid Stinissen C.S. Lewis Forfulgte kristne Kirkefædre og meget mere RØMERSGADE 17 • KØBENHAVN K 3313 1717 • BOG@BETHESDAS.DK MAN-FREDAG 12.30-17.30

Else loldrup, der i dag er 93, var med til at grundlægge Sankt Vincent Grupperne i 1959. os, hvad vi skal gøre, når der i hele byen ikke findes hverken bænk eller stol. Min cykel er mange gange mellemvæg i skriftestolen og bagagebærerne på to cykler tjener til alter”, fortæller en missionær i Etiopien i et brev. I hans missionsområde er børnene underernærede, fordi høsten igen er slået fejl og fordi man mangler basal viden om dyrkningsmetoder i landbruget. Fra Saigon fortæller en anden præst om Sct. Vincentsøstrenes spedalskhedshospital, hvor patienterne får nyt liv og håb. Det var en stor dag for grupperne, da en ny Landrover-ambulance blev indviet i maj 1968 på Nordvanggård og overrakt til pater Roger Ampe. Ampe var missionær i Kongo og rejste rundt til de katolske sogne i Danmark for at fortælle om sit arbejde i Congo. Lige fra starten for 60 år siden har der

været god opbakning til gruppernes arbejde. Arbejdet har altid bygget på personlige kontakter, som præster i Danmark havde gennem deres netværk. Senere kom også Urban Figge og Michael Bradley fra oblatfædrene i Herlev ind i arbejdet. Michael Bradley formidlede kontakt til fader Figuoras børnearbejde i Recife i Brasilien. Sankt Vincent Gruppernes arbejde blev set som et flot eksempel på, hvad der kan udrettes for små midler, og i december 2003 blev Else og Uffe Loldrup dekorerede med den pavelige medalje pro Ecclesia et Pontifice. I dag er der lige så meget nød ude i verden, som da grupperne startede. Men som Else Loldrup siger – der er 1.000 andre steder, hvor man også kunne hjælpe; men vi kan ikke nøjes med bare at sige, det er håbløst.

Sankt Vincent Grupperne næsten en million (985.122 kr.) til deres projekter. Det var derfor muligt at støtte alle projekter med det beløb, der var blevet lovet. Foreningen støtter pt. 17 forskellige projekter i 10 forskellige lande i Mellem- og Sydamerika, Asien, Afrika og Europa. Foreningens formål har siden starten for 60 år siden været at støtte humanitært hjælpearbejde til fordel for fattige – primært i udviklingslandene. I prioriteret rækkefølge støtter foreningen børn, unge, handicappede, undervisning af voksne og ældrepleje. Pengene til projekterne kommer først og fremmest fra medlemmernes bidrag, men også fra fonde, menigheder og ordenshuse i Danmark. Bestyrelsen arbejder frivilligt og ulønnet, og takket være tilskud fra Kulturstyrelsen til driftsomkostninger, går bidragene ubeskåret til gruppernes projekter i forskellige lande. Vedtægterne er blevet moderniserede. Alle medlemmer der har betalt kontingent inden generalforsamlingen er stemmeberettigede.For tiden er der to lokalgrupper i foreningen. Ved Sankt Laurentii Kirke i Roskilde arbejder en gruppe med at støtte et skoleprojekt i Sydsudan. Man støtter med drift af fire katolske skoler samt penge til lærerlønninger. Ved Sankt Annæ Kirke på Amager arbejder en gruppe med at støtte Mother and Child Foundation – et børnehjemsprojekt i Kerala i Indien. Her arbejder Maria-Eleonore Christensen med et madspildsprojekt. Fra lokale supermarkeder får hun leveret madvarer, der er tæt på udløbsdagen. Madvarerne bliver solgt til en billig penge og støtter dermed børnehjemmet.

Vil man vide mere om Sankt Vincent Grupperne, er det en god idé at besøge foreningens Facebookgruppe. Her myldrer det med liv. Film og masser af billeder fra projekterne ude i verden fortæller de små, gode historier om projekter der rykker og mennesker, der får en ny start på livet. Brasilianske gadebørn, der sniffer lim, bliver hjulpet med skolegang, forældreløse og handicappede børn i Vietnam får hjælp til mad, medicin og skolegang. På Haiti får gamle kvinder husly og pleje på et alderdomshjem, i Congo støtter man redemptoristernes arbejde for børn og unge og i Sydafrika har en donation til energibesparende foranstaltninger betydet, at man kan spare 80 % på belysningen i et projekt for handicappede. LR Du kan læse mere om Sankt Vincent Gruppernes arbejde på vincentgrupperne.dk

I Marcapata i Peru er en lokal kvinde i gang i køkkenet med frokost til 180 børn. Foto: Sankt Vincent Grupperne.

Fred og retfærdighed KONFERENCE Tiden til refleksion og

diskussion om klimaforandringerne er ovre. Vi behøver kun at tage et ærligt blik på fakta for at se, at vores fælles hjem er alvorligt i fare, og vi kan ikke vente mere. Det er menneskelivet, der er på spil, og det er ikke til forhandling. Livet kan ikke handles eller veksles med penge. De generationer, som endnu ikke er født, har de samme rettigheder som dem, der allerede lever. Vi kan ikke bruge løs på bekostning af dem, som skal komme, eller dem, som lever i områder, hvor klimaet forandres på grund af vores forbrug. Kristendommen prædiker håb, som kan få os til at erkende, at der altid er en vej. Vi må stole på menneskers evne til at forandre sig, både individuelt og i fællesskab som samfund, og vi er ikke alene om det! Vi er forvaltere af jorden, men der er én over os, der har skabt verden som en gave, vi skal passe på, og det fordrer et liv i harmoni med naturen. Naturen er dertil en voldsom positiv kraft, der har værdi i sig selv, og som af egen drift kan genetablere sig, hvis den får chancen. Den økologiske ødelæggelse af jorden udgør et spørgsmål om social og økonomisk retfærdighed for dem, som er mest påvirket af klimaforandringerne. Det er nemlig befolkningerne i de fattigste lande, der mest markant oplever klimaforandringerne, mens det er vores adfærd i Vesten, der mest direkte producerer dem.

Havklimaet i fare Den 4. maj arrangerer den katolske kommission for fred og retfærdighed en konference i København om verdenshavene, med fokus på teologi, klima og menneskerettigheder. Arrangementet sker i samarbejde med Vatikanet og flere internationale katolske organisationer. Skaberværket er en fælles arv og gave, som vi deler med alle verdens religioner, og i synet på skaberværket står vi sammen med andre kristne trossamfund og de store religioner som islam og jødedom. Tekst: Nik Bredholt fødevareproduktion. Det gør sig gældende, hvad angår fisk og skaldyr etc., men havene er også et enormt potentiale til dækning af de næste generationers behov for mad. Mange steder arbejdes der med dyrkning af tang, søgræs og andet spiseligt på havbunden. Når agerjorden enten er blevet udpint eller arealet ikke kan udvides mere, så repræsenterer havene en enorm ressource, hvis udnyttelse kun lige er startet.

Det er netop opvarmningen af havene og den medfølgende stigning i vandstanden, som er skrækscenariet. Hvis isen smelter, vil det kunne medføre op mod 70 meter stigning i havenes niveau. Det vil lægge store dele af jorden under vand, omend den udvikling vil tage flere hundrede år. Dertil kommer den ødelæggelse, der allerede i dag er mærkbar i havene mht. ødelæggelse af koralrev, en mindsket biodiversitet og flere

Strand ved Stillehavet. Foto: Maria Hammershøy.

Fra systemets mand til de fattiges forsvarer Første samlede beskrivelse af Romeros liv på et skandinavisk sprog. Tekst: Nik Bredholt

BIOGRAFI Det norske katolske forlag,

St. Olav, har lanceret en ny serie kaldet ”Moderne Trosvitner” med biografier af katolske og kristne forbilleder fra det 20. og 21. århundrede. Foreløbig er det blevet til tre udgivelser: Dorothy Day Kjærlighet i praksis, Jean Vanier Hjertets tenker, og nu Oscar Romero De fattiges forsvarer. Bøgerne er let tilgængelige for et dansk publikum og burde komme til at fylde på reolerne i katolske hjem, for her er noget godt og opbyggeligt at læse. Med bogen om Oscar Romero kommer der styr på en masse detaljer omkring Romeros liv, som både kan vække den læser, der er ubekendt med denne ærkebiskop fra El Salvador, som blev dræbt i 1980, og dem, som har fulgt Romero over en længere periode. Meget materiale om ærkebiskoppen har været til rådighed på enten spansk eller engelsk; men det er første gang, at der kommer en samlet beskrivelse af Romero på et sprog, som næsten er dansk, og det på høje tid, da Romero blev helgenkåret i oktober sidste år. De fattiges forsvarer tager læseren med ud i afkrogene af Romeros liv, og sætter volden, der kulminerede i hans død ind i sammenhæng med den dybe uretfærdighed

voldsomme hav-katastrofer som tyfoner og orkaner. Videnskaben omkring havene har på det seneste råbt vagt i gevær, for måske er den opvarmnings proces, som vi frygter, vil starte, ved mere end 1,5 grads opvarmning i forhold til perioden 1850-1900, allerede indtruffet. Der er endog meget store mængder energi gemt i havene. Den engelske avis The Guardian skriver om en ophobning, der svarer til en atombombe per sekund de sidste 150 år. Mere end 90 % af den varme, der er ophobet fra drivhusgasemissioner, er blevet absorberet af havene. Cyklonen Idai, der har ramt det sydlige Afrika og langt store byer under vand, er netop ekstra kraftig pga. varmeophobningen i havet. Vi vil desværre komme til at se flere af sådanne ødelæggende naturkatastrofer. Endelig har vand en helt særlig hellig betydning. Den kristne dåb, brug af vievand, helligkilder etc. ligesom de muslimske og jødiske rituelle afvaskninger og hinduerne brug af vandet i Ganges.

Hvad skal der til?

Hvorfor fokus på havene

Der er gode grunde til at have et særligt fokus på miljøet i havene. Først og fremmest repræsenterer havene det største økologiske felt overhovedet på kloden, og hav dækker ca. 70 procent af jordens overflade. Havene indeholder en enorm ressource til

i landet og de historiske massakrer på fattige bønder og den indianske befolkning i 30’erne, der tog livet af hen ved 40,000. Volden og undertrykkelsen, som Romero ender med at protestere mod med sit eget liv som indsats, er desværre ikke af nyere dato. Vi møder Romero som systemets mand, der uddannes i Rom og i sine første positioner forsvarer traditionen og magtstrukturerne, og angriber de præster, som løser op omkring præsternes praksis. Vi møder den tvivl, som opstår hos Romero efter Medellín dokumentet fra 1968, hvor kirken i hele Latin Amerika enedes om en radikal kritik af den økonomiske og sociale situation på kontinentet, og det første gang bliver slået fast i et officielt læredokument, at kirken er til for de fattige. Romero er i årene efter i strid modvind blandt den del af præsteskabet, som tog dokumentet til sig og kaldte sig befrielsesteologer. Hvor Romeros omvendelse ofte kædes sammen med mordet på hans ven, Rutilio Grande SJ, så giver bogen en langt mere grundig indføring i den forudgående tvivl, og vi får adgang til øjenvidner fra perioden. Der er et interessant citat fra en samtale, som Romero skulle have haft med jesuitternes provincial fra El Salvador under et besøg

i Rom umiddelbart før Paul IV døde. Her beskriver Romero sin vækkelse som en måde, hvorpå han er vendt tilbage til den han var, før han indtrådte i præsteseminaret. En fattig, der kendte til sult og nød, og som selv led under de vilkår, som han ser landbefolkningen lide under. Situationen i landet er meget alvorlig lige fra hans udnævnelse som ærkebiskop i 1977 og bliver kun mere og mere graverende over den treårige periode, han er ærkebiskop. Det er, når mordene begynder og den lange række af modbydelige aktioner, som hæren og dødspatruljerne står for, at Romero træder i karakter. Måske er overskriften ikke helt retvisende. Romero var nok optaget af at forsvare de fattige, men Romero kom med tiden til at se de fattige som de vigtigste vejledere til kristen tro. Det gjaldt både det vidnesbyrd

I klimadebatten kommer udfordringerne nemt til at skygge for de enkle løsninger, for vi taler om en fare, der kan ødelægge vores civilisation og fremtiden for de kommende generationer. Men det er ikke utopisk, at vi kan stoppe ødelæggelsen. Det kræver en enorm indsats, og det vil koste noget, hvis vi skal respektere Paris aftalen om udledning af CO2. Men havene, og kloden i det hele taget, kan ikke tåle, at vi kikker bort og lader stå til. Konkrete forslag til, hvad det vil kræve, er netop på dagsordenen ved mødet den 4. maj i København.

om samfundsforholdene, som blev reflekteret i de fattiges daglige strid, men også den åndelige vision, som de fattige udtrykte. For Romero blev princippet om fortrin for de fattige ikke kun teoretisk sociallære, men et fundament for hans måde at forstå sit kald på. Kirken er i konflikt med regeringen, fordi den står på folkets side, og mere indviklet er det ikke. Det sidste kapitel følger op på begivenhederne efter mordet og borgerkrigen, der fulgte, og til sidst nævnes Mauricio Funes, der blev valgt som præsident i 2009 som repræsentant for det venstreorienterede parti, der blev skabt ovenpå borgerkrigen. I sig selv en meget positiv begivenhed at en væbnet gruppe er i stand til at omdanne sig til et civilt parti og vinde valget. Vi får også at vide, at Funes blev indsat med det ønske for øje at være regent som Oscar Romero ønskede, at landet skulle regeres. Desværre skæmmes Funes eftermæle af en korrup tionssag, som er anlagt ved domstolene i El Salvador, hvor Funes selv er stukket af til Nicaragua. Det nævnes ikke, selvom historien ikke burde være forfatteren ukendt. Måske var Funes alligevel ikke eksponent for Romeros vision. Oscar Romero De fattiges forsvarer er skrevet af Kevin Clarke, der til daglig skriver på de amerikanske jesuitters magasin, America. Bogen kan varmt anbefales. Kevin Clarke: Oscar Romero. De fattiges forsvarer. Oversat til norsk af Asle Dingstad. Originaltitel: Love must win out. 161 sider. St. Olav Forlag. Pris: 249 norske kroner.

Kirken i Danmark

Tillykke til David og Daniel! Indsættelse af akolyt og optagelse af præstekandidat i domkirken. BISPEDØMMET Tredje. søndag i fasten kunne domkirkens menighed samt venner og bekendte glæde sig over, at bispedømmet snart kan tage imod endnu en præst og en permanent diakon. Biskop Czeslaw indsatte søndag den 24. marts diakonkandidat David Noval som akolyt og i forlængelse heraf kom den liturgiske optagelse af Daniel Steiner-Ebert som præstekandidat. I sin prædiken sagde biskoppen, at ”vi skal stole på Guds nåde, på at han er med os, at han vil os det gode; men også at han udtager os til bestemte tjenester for sig, også tjenester i bred forstand ved at leve i hans Kirke, engagerer i særlige tjenester til at udføre en gerning for ham i et specielt embede”. Henvendt til David Noval og Daniel Steiner-Ebert sagde biskoppen: ”Det, I skal,

det er ’bare’ at stole på, at Gud har kaldet jer, givet jer sine nådegaver, og at hvis I gør det så godt, I kan, lever bedst muligt efter Guds bud, så er det i sig selv en forkyndelse, et vidnesbyrd, som mennesker så kan tage til sig eller lade være; men vidnesbyrdet er der, ligegyldigt hvem der, eller om nogen, tager imod det. Og heldigvis er der også nogen, der tager imod det. Vi kan glæde os over, at ikke alt det, vi gør, ikke en gang det meste af det, er forgæves. Alene det at være i Guds tjeneste er en ansporing i sig selv, er en belønning i sig selv, ikke for vore gode fortjenester, men som en gave til os. Og vi møder heldigvis også mennesker, som deler vor glæde og begejstring, som vi glæder os til at arbejde for og sammen med. Vi ønsker også for jer, at I må opleve mange sådanne stunder, hvor I møder glæde og accept, og

Fra ceremonien i domkirken med indsættelsen af David Noval som akolyt og den liturgiske optagelse af Daniel Steiner-Ebert som præstekandidat. Screendump fra videostreaming af ceremonien. hvor jeres tro og jeres engagement kommer til at smitte og begejstre”. David Noval, som tilhører Sct. Josef

sogn, og Daniel Stein-Ebert læser begge på St. Mary’s College Oscott nær Birmingham i England. NM

Smagsprøver fra farverigt dansk katolsk persongalleri Helge Clausen gav smagsprøver på sin nye bog under Sankt Andreas Biblioteks fødselsdagsreception. HISTORIE Navne som Maren Boyesdatter, Børge Ollendorff, Frederik Wilhelm Kraft og Gotfred Peter Wissum siger sikkert ikke mange noget i dag. Sikkert heller ikke flertallet af de godt 30 fremmødte, som den 14. marts havde lagt vejen forbi biblioteket for på dets fødselsdagsreception at blive lidt klogere på nogle af de personligheder, som har været med til at præge det danske, katolske landkort. Fælles for de nævnte personer er at de alle var katolikker – men så hører ligheden også op. På dagen kom bibliotekets tidligere bestyrelsesformand, seniorforsker Helge Clausen med smagsprøver fra sin nyeste bog ’393 danske katolikker og katolikker i Danmark’ – og Maren Boyesdatter og de andre førnævnte er alle at finde i det fine opslagsværk. Her findes mennesker, der er offentligt kendte, men ikke har skiltet med deres tro samt ukendte, som er værd at kende. I halvanden times tid underholdte Helge Clausen med sin store viden om personalia og Kirkens historie, og mindede herigennem om tilstedeværelsen og den kulturelle betydning af danske katolikker

Hestevitaminer Får Stenosgades lille oase til at blomstre op.

for såvel Kirken som samfundet helt fra reformationstiden til i dag Apropos to af de personer, som Helge Clausen havde udvalgt til lejligheden. Maren Boyesdatter fødtes ca. 1720 i Fredericia, der dengang var en ’religiøs fristad’ med en katolsk kirke som udelukkende betjente områdets udenlandske katolikker, hvoraf mange var soldater. Trods forbuddet mod at danske statsborgere kunne bekende sig til en anden religion, konverterede Maren til den katolske tro i 1744 hos jesuitterne i byen. Vi ved, at hun senere tog til Tyskland, boede hos en katolsk enke, og at hun – da hun ønskede at indtræde i et kloster – blev iklædt af en priorinde og sendt i en lukket vogn til et kloster i Mainz. De danske myndigheder forsøgte uden held forsøgte at få hende hjem, bl.a. ved at idømme jesuitterne bøder, og i et skrifteprotokol i 1777 står, at hun ”rejste for 33 år siden til de katolske lande, hvor hun er død”. Nævnes skal også Frederik Wilhelm Kraft (1897-1962), hvis navn dukker op hvert år på KO’s rubriksider gennem Krafts Legat. Frederik Wilhelm Kraft, der før krigen var direktør for Dansk Petroleum, blev i starten af besættelsestiden opfordret ”hestevitaminer”, da de jo unægteligt giver floraen kraft og farve. Og som tillægsgevinst forsøder de tilværelsen for Quentin Wendts bistader på bygningens tagterrasse.

Tekst: Jan Kozon

VESTERBRO Det er ved at blive en tradition. At søster Anna, biskoppens husholderske, sørger for, at der fra en rideskole i Kongens Lyngby, bliver afhentet en pæn portion hestegødning til haven ved Jesu Hjerte Kirke i Stenosgade. En have som på rekordtid er blevet forvandlet fra en gudsforladt (!) stenørken til et grønt, blomstrende miniparadis mellem kirken og præste-/bispeboligen. Søster Anna kalder selv hestepærerne for

Foto Quentin Wendt

Helge Clausen i samtale med Bertil Frosell, medlem af bibliotekets bestyrelse, og hustruen Birgit. Foto: Niels Messerschmidt. af regeringen til at blive bestyrelsesmedlem af Dansk-Tysk Forening. Klogt nok bad han om at få opfordringen på skrift og fik det. Frihedskæmperne anholdt ham den 5. maj 1945 og han slap først ud efter en uge. Han fandt sin lejlighed gennemrodet, da han kom hjem: det eneste, der manglede, var brevet fra regeringen! Selv om Kraft undgik straf, ønskede firmaets bestyrelse ikke længere at have ham ansat og tilbød ham en én million krone stor fratrædelseskompensation, hvilket han accepterede. Efter at være blevet katolik donerede han 100.000 kr. til at købe grunden ved siden af Øm-borgen

og yderligere 100.000 kr. til opførelse af en kirke dér. I 1963 oprettede han Direktør Frederik Wilhelm Krafts Legat, som katolske legatmodtagere fortsat nyder godt af. Skulle nogen være interesseret i at få sat nogle ansigter på de sidste mange hundrede års dansk, katolsk historie, kan Helge Clausens bog lånes gennem Sankt Andreas Bibliotek. Den kan også købes der til en pris af 199 kr. – et lille beløb i forhold til de mange timers spændende læsning, bogen byder på. NM

Informationschef: Niels Messerschmidt (ansvarshavende) Redaktør: Lisbeth Rütz Layout: Carsten Meyer-Jensen Annoncer: Palle Vinther, annonce@katolskorientering.dk Medarbejdere i dette nr.: Henrik Ertner-Rasmussen, Michael Münchow, Lucyna Pylarz, Susanne Madsen, Peter Halldorf, Elisabeth Lidell, Jan Kozon, Lise Baadsgaard Jepsen, Nik Bredholt og pastor Christian Noval. Redaktion og annoncer: Katolsk Orientering, Gammel Kongevej 15, 1610 København V, tlf.: 33 55 60 40 kl. 9-13 mandag-torsdag. E-mail: redaktion@katolskorientering.dk. Giro 205-7042 Abonnementspris 510 kr. helårligt. Alle katolske husstande kan få bladet tilsendt gratis. Udgiver: Ansgarstiftelsen, Gammel Kongevej 15, DK 1610 København V. Tryk: Greentech Rotaprint – distribueret oplag – ca. 12.700 – ISSN 0902-297X.

katolsk Kirken iorientering Danmark

NSG’s engelske skolenetværk besøgte Danmark Som den eneste danske jesuiterskole har Niels Steensens Gymnasium stor gavn af jævnlig kontakt med gruppen af engelske jesuiterskoler. For nylig kom skolelederne på besøg for at høre mere om Danmark og danske skoler. Tekst: Lise Baadsgaard Jepsen, rektor for NSG

SKOLER Hvordan præsenterer man bedst Danmark for en gruppe nysgerrige engelske skoleledere med jesuitertraditioner i bagagen? Svaret er Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet og Nationalmuseet i København - især hvis man er så heldig at have historikeren Sebastian Olden-Jørgensen som veloplagt omviser. Så det gjorde vi på NSG, da skolen i marts fik besøg. Vikingerne er en del af den fælles dansk-engelske historie, domkirken fortæller om Danmarks monarker samt landets kristne identitet, og Nationalmuseets middelaldersamling er også en beretning om den protestantiske reformation, og hvad der siden fulgte. På den måde var der masser af fælles gods og tilstrækkeligt med forskelle til at sikre rigeligt med spørgsmål fra de udenlandske gæster om Danmark og danskere. Det er også altid en overraskelse for englænderne, at Niels Steensens Gymnasium er den eneste jesuiterskole i Danmark, når nu der i Storbritannien er hele elleve. Og her er vi ved forklaringen på de engelske skolelederes besøg. For de sidste syv år har NSG været en del af det engelske netværk

af jesuiterskoler. Ledelser og lærere har brug for at lære af hinanden, og samarbejdet koordineres gennem ”The Jesuit Institute” i London, som altså også NSG er tilknyttet. Engelske katolikker er som de danske en minoritet. Men hvor danske katolikker udgør under en procent af befolkningen, er de engelske katolikker tættere på 10 procent, og det giver helt andre ressourcer for skolerne. De engelske jesuiterskoler er en blandet skare. Nogle af dem tilhører landets berømteste som Stonyhurst College i Lancashire med en historie, der går tilbage til 1593, og som tæller tre helgener og tolv salige blandt sine gamle elever. Andre er meget nyere eller ganske små; nogle er statsfinansierede og andre er private; nogle er kun for drenge eller piger, mens andre er blandede, som vi kender det i Danmark. Alle forskelligheder til trods er de fælles om i det daglige at praktisere jesuiterpædagogikkens traditioner og værdier. Samtidigt har skolerne også brug for at udveksle erfaringer, og ledelserne mødes en gang om året til en slags retræte med

Pilgrimsrejse til Medjugorje

Præst: p. Benny Blumensaat, Esbjerg. Arrangør og henvendelse: Maria Truelsen: mariatruelsen@mail.tele.dk eller på telefon 24 60 23 08.

Tak for dit bidrag!

FRIVILLIGT BIDRAG I disse uger modtager de katolske husstande i bispedømmet og KO’s læsere en opfordring til via indbetalingskort eller betalingsservice at yde et frivilligt bidrag til udgivelsen af Katolsk Orientering. Dit frivillige bidrag er helt afgørende for avisen økonomi til dækning af udgifterne til trykning og distribution af avisen. Så tag godt imod opfordringen til at yde et frivilligt bidrag til KO – der er hårdt brug for din hjælp! Vi foreslår 250 kr. Du kan også støtte KO ved at indbetale et beløb på Danske Bank reg. 4183 konto 1685163. Husk at skrive dit navn på meddelelsen! Husk at beløbet er fradragsberettiget hvis vi har dit CPR-nummer. Du kan også støtte os via MobilePay på nr. 62 624. Skriv flg.: Støt KO + dit navn. KO’s redaktion takker for alle bidrag, store såvel som små.

fagligt, trosmæssigt og socialt program. På den måde styrkes netværket, og det var derfor en stor chance for os at få henlagt dette års møde til København. Udover seværdighederne i Roskilde og København, besøgte skolelederne således også NSG på Østerbro og hørte om den danske virkelighed og forskellen til det britiske skolesystem, ligesom de fik en introduktion til bygningernes brogede historie tilbage til Tilbedelsessøstrenes 100-årige gamle kloster. En rundvisning i klasserne forestået af elever i grundskole og gymnasium blev det også til. De engelske skolefolks rejseleder, pater

Rod i regnskabet - her er løsningen

26. september til 3. oktober 2019 Pris: 5.900,- kr. som dækker fly, logi og halvpension.

Historikeren Sebastian Olden-Jørgensen viser de engelske skoleledere rundt i Roskilde Domkirke. Foto: Niels Steensens Gymnasium.

Jesper R Austad Bogholder

Regnskabs-assistance Mobil 28 11 81 03 Jesper.r.austad@kabelnettet.dk Ragnhildgade 76, 3.tv., DK-2100 København Ø www.regnskabs-assistance.dk

Alt er godt - stort som småt Katolsk Orientering Indlæg til Katolsk Orientering nummer 6, som udkommer den 3. maj 2019 skal være KO i hænde senest den 15. april 2019. Indlæg til Katolsk Orientering nummer 7, som udkommer den 24. maj 2019, skal være KO i hænde senest den 6. maj 2019.

Bønnens Apostolat Maj 2019

Evangelisering: Kirken i Afrika, et frø af enhed – at Kirken i Afrika, ved medlemmernes engagement, må blive et frø af enhed blandt folkeslagene og et håbets tegn for det afrikanske kontinent.

Adrian Porter SJ, kender dog allerede NSG ud og ind. Han kommer til København mindst én gang om året for at holde foredrag for nyansatte lærere om, hvad det vil sige at undervise på en jesuiterskole. Det blev der også tid til i denne omgang komplet med PowerPoint, filmklip og underfundig britisk humor. På den måde får alle ansatte på NSG del i det gode samarbejde, der eksisterer mellem de 11 engelske jesuiterskoler og den ene danske.

Biskoppens kalender Maj 2019

3. 4. kl. 10.00 kl. 16.00 5. kl. 10.00 kl. 13.00 7.-10. 11. kl. 10.30 kl. 16.00 12. kl. 09.00 kl. 11.00 15. kl. 10.00 16. kl. 11.00 17. kl. 10.00 kl. 16.00 18. kl. 14.00 19. kl. 10.00 21. kl. 17.00 22. kl. 10.00 23. kl. 10.00 25. kl. 10.00 kl. 14.00 kl. 16.00 26. 30. kl. 10.00 kl. 16.00 31.

Justitia et Pax konference ‘The Common Good on our Common Sea’, København Firmelse i Sankt Vincent Kirke, Helsingør Firmelse i Sankt Vilhelm Kirke, Hillerød Firmelse Sankt Annæ Kirke, Amager Firmelse Sankt Annæ Kirke, Amager Nordisk kateketkonference, Island Firmelse i Sankt Mariæ Kirke, Frederiksberg Firmelse i Sankt Knud Lavard Kirke, Lyngby Firmelse i Sankt Birgitta Kirke, Maribo Firmelse i Hellig Kors Kirke, Nykøbing Falster Møde i Økonomisk Råd Møde i RESAM Firmelse i Århus Firmelse i Jesu Hjerte Kirke, Randers Firmelse i Sankt Norberts Kirke, Vejle Firmelse i Sankt Mikaels Kirke, Kolding Møde i Forretningsudvalget Møde i Præsterådet Møde i Biskoppeligt Råd Firmelse i Vor Frue Kirke, Næstved Firmelse i Sankt Pauls Kirke, Taastrup Firmelse i Sankt Nikolaj Kirke, Hvidovre Valfart til Vor Frue af Åsebakken Firmelse i Sankt Nikolaj Kirke, Esbjerg Firmelse i Sankt Ansgars Kirke, Aabenraa Danske Kirkedage i Herning

katolsk Liturgiskorientering kalender

Maj

1. hvid. Onsdag i 2.uge i påsken. (II Ps). Eller hvid. Josef, Arbejderen Påskepf.  Sl 34,2-3.4-5.6-7.8-9  Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 5,17-26. Ev.: Joh 3,16-21. Hvis Josef fejres læses følgende tekster: L.: 1 Mos 1,26–2,3 eller Kol 3,14-15.17.23-24  Sl 90,2.3-4.12-13.14+16  Herre, frem vore hænders værk Ev.: Matt 13,54-58

2. hvid. Torsdag i 2.uge i påsken. (II Ps). Athanasius, biskop og kirkelærer (†373) (m) Påskepf.  Sl 34,2+9.17-18.19-20  Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 5,27-33. Ev.: Joh 3,31-36. 3. rød. Fredag. FILIP OG JAKOB, apostle (f) Gl.Ap.pf L.: 1 Kor 15,1-8  Sl 19,2-3. 4-5ab  Deres røst når ud over hele jorden. Eller: Halleluja! Ev.: Joh 14,6-14 4. hvid. Lørdag i 2.uge i påsken. (II Ps). Påskepf.  Sl 33,1-2.4-5.18-19  Lad din godhed komme over os, Herre for vi venter på dig. L.: Ap.G 6,1-7. Ev.: Joh 6,16-21. Bededag for præste- og ordenskald 5. hvid. 3. SØNDAG I PÅSKEN. X Gl. Cr. Påskepf. 1.L.: Ap.G 5,27b-32.40b-41;  Sl 30,2+4.5-6.11-12a+13b.  Herre, jeg priser dig, for du har trukket mig op fra dybet. Eller: Halleluja! 2.L.: Åb 5,11-14. Ev.: Joh 21,1-19 eller 21,1-14. Kirketælling. 6. hvid. Mandag i 3.uge i påsken. (III Ps). Påskepf.  Sl 119,23-24.26-27.29-30  Lykkelig den der vandrer efter Herrens lov. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 6,8-15. Ev.: Joh 6,22-29. 7. hvid. Tirsdag i 3.uge i påsken. (III Ps). Påskepf.  Sl 31,3d-4.6+7b+8a.17+21ab  Herre, i din hånd befaler jeg min ånd. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 7,51–8,1a. Ev.: Joh 6,30-35. 24-årsdagen for biskop Czeslaw Kozons bispevielse . Mindes i menighedens forbønner 8. hvid. Onsdag i 3.uge i påsken. (III Ps). Påskepf. 1 Sl 66,1-3a.4-5.6-7a  Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 8,1b-8. Ev.: Joh 6,35-40. 9. hvid. Torsdag i 3.uge i påsken. (III Ps). Påskepf.  Sl 66,8-9.16-17.20  Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden. Eller: Halleluja! L.: Ap.G 8,26-40. Ev.: Joh 6,44-51. 10. hvid. Fredag i 3.uge i påsken. (III Ps). Påskepf.  Sl 117,1.2  Gå ud i al verden og forkynd evangeliet. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 9,1-20. Ev.: Joh 6,52-59. 11. hvid. Lørdag i 3.uge i påsken. (III Ps). Påskepf.  Sl 116,12-13.14-15.16-17  Hvorledes kan jeg gengælde Herren

alle hans velgerninger mod mig? Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 9,31-42. Ev.: Joh 6,60-69. 12. hvid. 4. SØNDAG I PÅSKEN. X Gl. Cr. Påskepf. 1.L.: Ap.G 13,14.43-52;  Sl 100,1-2.3.5.  Vi er hans folk og den hjord, han vogter. Eller: Halleluja! 2.L.: Åb 7,9.14b-17 Ev.: Joh 10,27-30. Kollekt til bispedømmets teologistuderende. 13. hvid. Mandag i 4.uge i påsken. (IV Ps). Eller hvid. Vor Frue af Fatima  Sl 42,2-3;43,3.4.  Min sjæl tørster efter Gud, den levende Gud. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 11,1-18. Ev.: Joh 10,1-10. Ad libitum læsninger til Vor Frue af Fatima: L.: Es 61,9-11 Sl 45,11-12.14-15.16-17  Hør efter, min datter, lyt opmærksomt! Ev.: Luk 11,27-28  Sl 42,2-3;43,3.4 14. rød. Tirsdag. MATTIAS, apostel (f) Gl.Ap.pf L.: ApG 1,15-17, 20-26  Sl 113,1-2.3-4.5-6.7-8  Herren sætter ham blandt sit folks fyrster. Eller: Halleluja! Ev.: Joh 15.9-17 15. hvid. Onsdag i 4.uge i påsken. (IV Ps). Påskepf.  Sl 67,2-3.5.6.+8  Folkene skal takke dig, Gud, alle folkene skal takke dig. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 12,24–13,5. Ev.: Joh 12,44-50. 16. hvid. Torsdag i 4.uge i påsken. (IV Ps). Påskepf. Sl 89, 2-3.21-22.25+27  Om Herrens store godhed vil jeg synge for evigt. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 13,13-25. Ev.: Joh 13,16-20. 17. hvid. Fredag i 4.uge i påsken. (IV Ps). Påskepf.  Sl 2,6-7.8-9.10-11  Du er min søn, jeg har født dig i dag! Eller:  Halleluja, halleluja! L.: Ap.G 13,26-33. Ev.: Joh 14,1-6. Store Bededag 18. rød. Lørdag i 4.uge i påsken. (IV Ps). Erik, martyr (†1160)(m) Påskepf. Sl 98,1.2-3b.3c-4  Hele den vide jord har set vor Guds frelse. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 13,44-52. Ev.: Joh 14,7-14. Ad libitum læsninger til Erik: L.: Åb 21,2.22-27  Sl 101,1-2a.3-4.6-7  Om troskab og ret vil jeg synge. 19. hvid. 5. SØNDAG I PÅSKEN. X Gl. Cr. Påskepf. 1.L.: Ap.G 14,21b-27;  Sl 145,8-9.10-11.12-13 Jeg vil lovprise dit navn for evigt og altid, min Gud og konge. Eller: Halleluja! 2.L.: Åb 21,1-5a. Ev.: Joh 13,31-33a.34-35. 20. hvid. Mandag i 5.uge i påsken. (I Ps). Eller hvid. Bernardin af Siena, præst (†1444) Påskepf.  Sl 115,1-2.3-4.15-16  Ikke os, Herre, ikke os, men dit navn skal du give ære. Eller:  Halleluja, halleluja! L.: Ap.G 14,5-18. Ev.: Joh 14,21-26. 21. hvid. Tirsdag i 5.uge i påsken. (I Ps). Eller rød. Kristoffer Magallánes, præst (†1927), og lidelsesfæller, martyrer (†1915-1937) Påskepf.  Sl 145,10-11.12-13.21

 Dine venner, Herre, skal kundgøre dit kongedømmes prægtige herlighed. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 14,19-28. Ev.: Joh 14,27-31a. 22. hvid. Onsdag i 5.uge i påsken. (I Ps). Eller hvid. Rita af Cascia, ordenssøster (†1457) Påskepf.  Sl 122,1-2.3-4a.4b-5  Lad os drage til Herrens hus. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 15,1-6. Ev.: Joh 15,1-8. 23. hvid. Torsdag i 5.uge i påsken. (I Ps). Påskepf.  Sl 96,1-2a.2b-3.10  Fortæl om Herrens herlighed blandt alle folkene. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 15,7-21. Ev.: Joh 15,9-11. 24. hvid. Fredag i 5.uge i påsken. (I Ps). Påskepf.  Sl 57,8-9.10-12  Jeg vil takke dig blandt folkene, Herre Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 15,22-31. Ev.: Joh 15,12-17. 25. hvid. Lørdag i 5.uge i påsken. (I Ps). Eller hvid. Beda den Ærværdige, præst og kirkelærer (†735) Eller hvid. Gregor VII, pave (†1085) Eller hvid. Maria Magdalene af Pazzi, jomfru (†1607) Påskepf. Sl 100,1b-2.3.5  Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden! Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 16,1-10. Ev.: Joh 15,18-21. 26. hvid. 6. SØNDAG I PÅSKEN. X Gl. Cr. Påskepf. 1.L.: Ap.G 15,1-2.22-29;  Sl 67,2-3.5.6+8.  Folkene skal takke dig, Gud, alle folkene skal takke dig. Eller: Halleluja! 2.L.: Åb 21,10-14.22-23. Ev.: Joh 14,23-29. Valfart til Åsebakken 27. hvid. Mandag i 6.uge i påsken. (II Ps). Eller hvid. Augustin af Canterbury, biskop (†605) Påskepf.  Sl 149,1-2.3-4.5+6a+9b  Herren glæder sig over sit folk. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 16,11-15. Ev.: Joh 15,26–16,4a. 2 8. hvid. Tirsdag i 6.uge i påsken. (II Ps). Påskepf.  Sl 138,1-2a.2bc-3.7c-8  Herre, din højre hånd frelser mig. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 16,22-34. Ev.: Joh 16,5-11. 29. hvid. Onsdag i 6.uge i påsken. (II Ps). Påskepf.  Sl 148,1-2.11-12.13.14  Himmel og jord er opfyldt af din herlighed. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 17,15.22–18,1. Ev.: Joh 16,12-15. (Ursula (Julia) Ledochowska, (†1939) kan fejres) 30. hvid. Torsdag. KRISTI HIMMELFART (h). X Gl. Cr. Hf.pf. Påskelyset står fremme til og med pinsedag. 1.L.: Ap.G 1,1-11;  Sl 47,2-3.6-7.8-9.  Gud drager op under jubelråb, Herren drager op til hornets klang. Eller:  Halleluja! 2.L.: Ef 1,17-23 eller Hebr 9,24-28; 10,19-23. Ev.: Luk 24,46-53. 31. hvid. Fredag JOMFRU MARIAS BESØG HOS ELISABETH (f) Gl.Jomfru Marias pf. L.: Sef 3,14-18 eller Rom 12,9-16a  Es 12,2-3.4bcd.5-6  Stor i din midte er Israels Hellige! Ev.: Luk 1,39-56

Annoncer

Vanløse Begravelsesforretning Din personlige bedemand - Tryghed & Nærvær

Du kan trygt ringe og aftale et møde med os. Vi træffes også aften, weekend og helligdage.

Den Nordiske valfart til Lourdes 2019

Den Nordiske Valfart fejrer sit 50 års jubilæum Temaet: “Salige er I, som er fattige, for Guds Rige er jeres.”

Den 20. juli til 27. juli 2019 Indkvartering på Hotel Paradis samt Accueil Notre Dame. Fly fra København til Biariritz, derfra videre med busser til Lourdes. Heldagsudflugt til Garvarnie. Gejstlig medvirken fra Den Nordiske Bispekonference Kardinal Anders Arborelius og biskop Czeslaw og valfartspræst Michal Bienkowski. Prisen for almindelige deltagere er DKK 7.650,- og omfatter fly, bus til/fra lufthavn, ophold med fuld pension, heldagsudflugt, valfartshæfte mm. Medhjælpere deltager til reduceret pris og kun efter nærmere aftale og godkendelse af bestyrelsen. Tilmeldingsmateriale rekvireres hos: Marianne Larsen: +45 51242390 E-mail: mastla@dsa-net.dk Tilmeldingsfrist 1. april 2019 Den Nordiske Valfart til Lourdes

EN VÆRDIG OG SMUK AFSKED MED DINE KÆRE

Steen Jørgensen

Mariette Jørgensen

Jyllingevej 8, 2720 Vanløse Tlf.: 38 71 75 01

bedemand@v-lm.dk www.v-lm.dk

Det handler om tillid og tryghed når du skal vælge bedemand…

Hjælp med at sikre Kirkens beståen – også når du er borte Familiefirma grundlagt 1914 Vores erfaring din tryghed

Kristian Petersen May-Britt Petersen

Anders Petersen

Du kan støtte Kirken ved at betænke den i dit testamente. Arv til Kirken er fritaget for alle afgifter og går derfor ubeskåret til Kirkens arbejde. Læs mere på www.katolsk.dk eller ring til:

Folmer Olsen

Katolsk Bispekontor

BEGRAVELSESFORRETNING

Gl. Kongevej 15 1610 København V Telefon 33 55 60 80

Tlf. 98 12 15 57

Vesterbro 61 · v. Gåsepigen · Aalborg

Døgnvagt: 86 12 28 66

• Arv og Testamenter

Advokat Sandra Moll Dirscherl

• Ægtepagter

Telefon: 31 35 35 60 Fax: 31 73 25 84 E-mail: sandra@moll.dk www.sandramoll.dk

• Familiesager • Dødsboer

Aarhus Jægergårdsgade 17 -19

• Køb af ejendom i Danmark og udlandet.

www.bedemandmadsen.dk

Michael Madsen

Lars Kingo

TELEFONLINIE SOS FORBØN

Sidste 5 pladser!

Ønsker du forbøn, et lyttende øre, et ord fra Jesus og en velsignelse så ring: 75 18 18 08

Pilgrimsrejse til Det Hellige Land den 10-18. august 2019 Sankt Andreas og Sankt Therese Pastorat har sammen med Ridderordenen af Den Hellige Grav i Jerusalem planlagt en pilgrimsrejse til Jerusalem og omkringliggende seværdigheder. Der vil være dansk guide på hele rejsen. Vi bor hos de franske franciskanske søstre, White sisters, hvis hus ligger 200 meter fra den gamle bydel. Rejsens pris er 9.999,- kr, som inkluderer fly, kost og logi, bustransport og danske guide. Tilmelding til Frode Lundsteen KHS på mr-formand@sa-st.dk eller på tlf. 29 89 79 89.

Torsdag, fredag og lørdag kl. 20.00-23.00 hele året.

Din støtte til en mindeværdig afsked

Sankt Andreas Bibliotek og Antikvariat Erik Skree

Mette Andersen

HOLM BEGRAVELSER.DK

Tlf. 66 17 28 81 · Rugårdsvej 158 Tlf. 65 32 18 81· 5210 Odense NV

Støtter nødlidende www.vincentgrupperne.dk

Åbningstider: Tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 13.00-17.00 OBS! Biblioteket har lukket tirsdag den 16. april og onsdag den 17. april – lige op til påsken. Sankt Andreas Bibliotek Gammel Kongevej 15 1610 København V.

Mogens Denby Indehaver

Tlf. 70 224 234

Annette U. Nielsen Indehaver

Træffes hele døgnet www.skovmadsen.dk

Vi hjælper gerne med: - Min sidste vilje - Elysium Begravelsesopsparing

Betty Jensen

Jan Dyreborg

bibliotek@katolsk.dk Tlf: 33 55 60 90

Annoncer For booking af annonce, indstik eller yderligere information, kontakt venligst Palle Vinther, tlf. 50 56 09 49 eller annonce@katolskorientering.dk.

Troels Giversen

Lars Kristiansen

Esbjerg · Varde · Bramming · Ribe · Skærbæk · Brørup

Eftertanker

Næstekærlighed er en beskidt affære Jesus er ikke bange for at blive beskidt af de andre, men tager gerne den sidste plads for at tjene i kærlighed. Tekst: Pastor Christian Noval REFLEKSION Egentlig burde det ikke komme som en overraskelse; men hvert år kan jeg til skærtorsdag ikke lade være med at tænke over. at Evangeliet netop denne dag ikke nævner indstiftelsen af Eukaristien med et ord. I stedet hører vi om fodtvætningen. Der er naturligvis en pointe i, at vi læser netop denne beretning og ikke om indstiftelsen af Eukaristien lige inden Jesu død. For det første er den ældste beretning om, hvordan man fejrede messen slet ikke fra evangelierne, men fra Paulus. Netop den læsning hører vi skærtorsdag,

så indstiftelsesordene bliver forkyndt i deres ældste form. Dernæst så bruges primært Johannesevangeliet i denne tid. Evangelierne resten af året tages primært fra de synoptiske evangelier (år A: Matthæus, år B: Markus, og år C: Lukas), men her i dagene omkring påske forkyndes hvert år primært fra Johannesevangeliet. Netop i Johannes finder vi ikke meget om indstiftelsen af eukaristien. Det skyldes, at forfatteren af det fjerde evangelium i meget højere grad fokuserer på de interpersonlige forhold: Guds kærlighed til os i Jesus og disciplenes indbyrdes forhold.

Jesus elsker os hele vejen. Ja, ”indtil det sidste” (Joh 13,1). Men som sædvanlig, kunne man næsten sige, så fatter Peter ikke noget. Jesus kender ham og bemærker nærmest retorisk: ”Hvad jeg gør, fatter du ikke” (Joh 13,7). Peter har svært ved at genkende sin egen svaghed og

sidst i samme kapitel, som starter med fodtvætningen. Jesus ved, hvad der er ved at ske. Han ved, at Judas vil forråde ham og Peter vil fornægte ham. Alligevel elsker han fuldstændigt. Særligt i Johannesevangeliet er det netop korsfæstelsen, som viser hvem Jesus er. Det er her vi ser Guds kærlighed. Det er her Jesus herliggøres. Hans død er således ikke en uheldig konsekvens af disciplenes manglende forståelse, men en bevidst kærligheds gerning som viser hans identitet.

skene, men også os i mellem. Når vi elsker på samme måde som Jesus, er det ikke blot at bære over med de andres fejl og synder, som når Jesus i Mathæus opfordrer os til at vende den anden kind til (Matt 5,39). Det er at give sig selv hen i kærlighed helt bevidst om, at det er en beskidt affære fuld af menneskelige svagheder. Kærlighed koster livet. Vi kan ikke både elske og reservere livet for os selv. Kærlighed er at give sig selv – og da sker vidunderet: når vi giver slip mister vi det ikke men vi forvandles. Derfor forsikrer Jesus kort derefter disciplene: ”Fred efterlader jeg jer, min fred giver Et nyt fællesskab Jesu kærlighed og offer skaber et nyt fæl- jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. lesskab ikke kun mellem Gud og menne- Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst! I har hørt, at jeg har sagt til jer: Jeg går bort, og jeg kommer til jer. Hvis I elskede mig, ville I glæde jer over, at jeg går til Faderen, for Faderen er større end jeg. Nu har jeg sagt det til jer, før det sker, for at I skal tro, når det sker” (Joh 14,27–29). Fællesskab forudsætter både stor næstekærlighed, men også stor selvindsigt og ydmyghed. Jesus er netop eksemplet på dette. Han ved hvem han er, hvad han er her for at gøre, og han er villig til at gøre det også selvom det har alvorlige konsekvenser for ham selv. At have Jesus som vores forbillede, ikke blot i at tro på Jesus, men også i at Den sidste nadver i moderne fortolkning ved Peter Weidemann på Katholikentag i Leipzig 2016. gøre, som han gjorde, Foto: Pfarrbriefservice.de.

42512

Til Post Danmarks stregkode

Afsender: Katolsk Orientering

kommer til udtryk i fodtvætningen. Han er ikke bange for at ”blive beskidt” af de andre, men tager gerne den sidste plads for at tjene i kærlighed. Jesus fællesskab med såvel Faderen som med disciplene har en konsekvens for disciplenes indbyrdes forhold. ”Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? … Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer ” (Joh 13, 12.15). I Johannesevangeliet finder vi ingen bjergprædiken med en lang række bud. For Johannes er det hele meget enkelt og, der er kun et bud i Evangeliet: ”Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden” (Joh 13, 34). Dette nye bud kommer netop

Han elsker os hele vejen

utilstrækkelighed. Peter tror, at han selv er parat til at elske hele vejen; men det viser blot, at han ikke kender sig selv. På en måde skjuler hans påtagede ydmyghed blot hans egen stolthed og egoisme. Judas forråder både Jesus og fællesskabet, ikke fordi han er ond, men fordi han heller ikke forstår det offer, som Jesus er sendt for at give. På en måde er der ikke den store forskel på Peter og Judas, da de begge handler på baggrund af deres manglende forståelse og accept af det offer, Jesus skal give. Forskellen mellem dem er, hvordan de handler på den baggrund af deres mangelende forståelse af såvel Jesu offer som konsekvensen for deres fællesskab. Hvad er det for et fællesskab, Jesus indbyder til eller måske ligefrem indstifter her? Først og fremmest er der et fællesskab mellem Jesus og Faderen. Han kommer fra Faderen, han gør Faderens vilje, og han går tilbage til Faderen. Dernæst har Jesus et fællesskab med disciplene. Det Fortsættes nedenunder ▶

Katolsk Orientering · nr. 5 12. april 2019 · 45. årgang

Adresselabel, flytning

Inden Jesus forherliges på korset, indbyder han disciplene til at følge hans kærligheds eksempel ved at tvætte deres fødder; en opgave som ellers kun blev udført af den sidste tjener. Johannesevangeliet understreger således Guds fælleskab med os og vort fællesskab os imellem. Det er en kærlighed baseret på realistisk menneskelig interaktion og ikke på et idealiseret billede af, hvordan det burde være. I Evangeliet møder vi disciplene, som både ikke fatter noget (Joh 13,7), som er voldelige (Joh 18,10), som har store egoer (Joh 13,9) og som forråder og fornægter Jesus (Joh 13,2.38).

betyder ikke, at vi tænker, vi er som ham, men at vi erkender, at han har elsket os først (1 Joh 4,10) og at denne kærlighed har en transformerende effekt i os jo mere vi erkender dens dybde (1 Joh 4,15). For at kunne tvætte andres fødder, må vi først selv få vore fødder tvættet. Da vil det ikke længere være os, som elsker vores næste af egen kraft, men Gud som virker i og gennem os. Det var netop, hvad Peter havde svært ved at forstå. Kristent fællesskab er således ikke baseret så meget på en mekanisk efterlignelse af Jesus og den er heller ikke et udtryk for, at vi er enige eller ens (f.eks. i troen på Jesus). Derimod er det baseret på det fællesskab, som Jesus skaber ved som udsendt af Faderen at elske os, som vi er, og lade denne kærlighed forvandle os, til at elske på samme måde. Denne form for næstekærlighed er mere et spørgsmål om eksistentiel identitet end om moral. Fodtvætningen skærtorsdag er en understegning af, at Eukaristien ikke kun handler om Guds tilstedeværelse i sakramentet, men også om, hvordan Eukaristien forandrer vores fællesskab. Ved at give sig selv skænker Gud os en ny natur, som gør, at vi kan elske, som Jesus elsker, for ”deraf kan alle vide, at I er mine disciple” (Joh 13,35).