KO nr. 4, 2019

Katolsk Orientering Nr. 4 • 22. marts 2019 • 45. årgang

Katolske nyheder fra ind- & udland

Pave Frans: Slut med overgreb i Kirken Efter sidste måneds historiske bispemøde i Vatikanet begynder de første konkrete tiltag at tage form. Tekst: Niels Messerschmidt

INDSATSER Pave Frans sagde i sin afsluttende tale på det historiske møde om beskyttelse af mindreårige, der blev afholdt i Vatikanet den 21.-24. februar, at Kirken vil gøre alt for at ”udrydde” overgreb. Med indkaldelsen til mødet ønskede paven at signalere, at Kirken tager overgrebsproblemet alvorligt. Et vigtigt punkt på mødet var derfor overgrebsofres beretninger, som berørte mange af deltagerne. På mødet blev det oplyst, at overgreb i kirkelig sammenhæng forekommer i stort set alle lande, og det blev understreget, at biskopperne er nødt til at gøre op med den hidtil herskende tavsheds- og fortielseskultur. Mødet konkluderede, at fremover skal alle overgrebsanmeldelser tages alvorligt; reglerne for hvordan de håndteres skal optimeres; spørgsmålet skal fylde mere i præsteuddannelsen, også ved udvælgelsen af kandidater. Sidst, men ikke mindst, skal Kirken yde ofrene den rette opmærksomhed både ved anmeldelsen og ved den senere omsorg. Pave Frans efterlyste i begyndelsen af mødet ”konkrete og effektive tiltag”, og allerede dagen efter bispemødets afslutning kunne Vatikanet den 25. februar annoncere flere konkrete tiltag: a) etableringen af en task force til at hjælpe ressourcesvage bispekonferencer og bispedømmer; b) publicering af en håndbog for biskopper om håndtering af overgrebssager; c) et dokument, der afklarer forholdet mellem central og lokal behandling af overgrebssager; og d) tiltag, der skal sikre lægfolks inddragelse i bedømmelse og behandling af overgreb eller embedsforsømmelser. Otte konkrete punkter

Under mødet uddelte pave Frans et dokument med 21 refleksionpunkter, som opsummerede de besvarelser, bispekonferencerne havde indsendt op til mødet. Dette var ment som en hjælp til bispekonferencerne i deres arbejde med at håndtere overgrebsager og udarbejdelsen af beredskabs- og forebyggelsesplaner. I sin afsluttede tale til de 190 deltagere, heriblandt de 114 formænd for verdens bispekonferencer, oplistede paven søndag den 24. februar otte konkrete punkter til ’best practices’, som Kirken skal følge i dens arbejde med at bekæmpe overgreb på mindreårige. Punkterne, som følger Verdenssundhedsorganisationen WHOs og andre internationale organers anbefalinger, indebærer blandt andet en ny børnebeskyttelseskultur, afvisning af mørklægning af overgrebssager, kriterier for screening af præstekandidater, at biskopperne reagerer på en ”ensartet” måde, at de ledsager overgrebsofrene samt nye tiltag til at bekæmpe online-overgreb og sexturisme. Pave Frans påpegede i talen, at overgreb på mindreårige er et gammelt og udbredt samfundsproblem, hvor langt de fleste

overgreb begås af forældre, lærere, trænere eller ”ægtemænd til børnebrude”. I lyset af den voksende udbredelse af børnepornografi annoncerede paven, at han vil ændre kanonisk lovs definition på børnepornografi, så det fremover også omfatter materiale, der involvere personer under 18 år. Den nævnte paragraf i kanonisk lov fastslår i dag, at erhvervelse, besiddelse eller distribution af pornografiske billeder af mindreårige under 14 år er en alvorlig kanonisk forbrydelse, når der er tale om en præst.

Ærkebiskop Charles Scicluna er også adjungeret sekretær under Troslærekongregationen, og dette kontor er i færd med at skrive udkastet til en håndbog for biskopperne om deres juridiske og pastorale ansvar i forbindelse med håndteringen af overgrebssager. Scicluna oplyste til journalisterne, at Troslærekongregationen tilbage i 2011 bad samtlige bispekonferencer om at indsende deres beredskabs- og forebyggelsesplaner (hvilket alle på nær seks krigsplagede bispekonferencer gjorde). I den forbindelse understregede han vigtigheden af, at disse planer bliver løbende opdateret.

Beskyt flokken

Udover føromtalte håndbog for biskopper er pave Frans i færd med at oprette en særlig task force-gruppe, som skal hjælpe ressourcefattige bispekonferencer og bispedømmer med at håndtere overgrebsager og udarbejde beredskabs- og forebyggelsesplaner. Et frisk pust Det overordnede princip for enhver kirPater Hans Zollner SJ, der var med til at or- keleder, forklarede ærkebiskop Scicluna, ganisere mødet og er en fremtrædende for- er, at de ”beskytter deres flok” mod overtaler for at bekæmpe overgrebene i Kirken, grebspræster. Det indebærer, at en biskop sagde til journalister efter mødet, at for ham nogle gange bedre kan beskytte sin flok ved havde det mest ”fortrøstningsfulde og hå- at afsætte en overgrebspræst fra sit embede befulde” ved mødet været at høre biskopper og pålægge ham visse restriktioner. Ved at fra Afrika og Asien anerkende overgrebs- laicere en overgrebspræst har Kirken ikke problemet og behovet for at gøre noget ved længere mulighed for at udøve sin jurisdiktion over pågældende. det. Andre tiltag under overvejelse har at gøre Han tilføjede, at ”ofrenes beretninger” havde berørt mange af mødets deltagere, og med biskoppers ansvarlighed (accountahan beskrev Kirken som et stort skib, der er bility) og den pontifikale hemmelighed (fortrolighed i kanoniske undersøgelser og ”ved at ændre kurs”. Adspurgt om det langsomme tempo processer). Sidstnævnte, forklarede ærkehvormed ændringerne sker på området, biskop Scicluna, er i sin nuværende form svarede ærkebiskop Charles Scicluna, at han ineffektiv og administrativ alt for tung at godt kunne forstå frustrationerne, og at det håndtere, men er forsat nødvendig i forbinkom til udtryk som en følelse af ”forvirring delse med udvælgelsen af nye biskopper. og modløshed” hos nogle biskopper i Deltagerne på mødet blev desuden lyset af de mange overgrebssager. Men, præsenteret for en detaljeret plan udarbejdet understregede Scicluna, formålet med af kardinal Blase Cupich, ærkebiskop mødet var at bemyndige biskopperne til af Chicago, om hvordan man kan gøre at tage affære, og han tilføjede, at navnlig biskopper mere ansvarlige. Vatikanet vil kvindernes indlæg på mødet – fra hhv. en om kort tid udsende en præcisering af afrikansk ordenssøster, en journalist og en pave Frans’ moto proprio fra 2016, Una ekspert i kanonisk ret – var ”et virkelig frisk madre come amorevole, der beskriver pust”. de juridiske procedurer for at fjerne biskopper, der har handlet uagtsomt i håndteringen af overgrebssager i deres bispedømmer. I de nye retningslinjer slår Frans fast, at en biskop kan fjernes hvis vedkommendes handlinger eller undladelser forårsager ”alvorlig skade” – fysisk, moralsk, åndelig eller økonomisk – for enkeltpersoner eller grupper. Når der er tale om seksuelle overgreb er det derimod nok, at forsømmelsen er ”alvorlig”, hedder det i moto proprio’et. Biskop Czeslaw Kozon deltog på mødet som Pater Hans Zollner SJ (tv) lytter til Charles Scicluna, formand for Den nordiske ærkebiskop af Malta, under en pressekonference i Bispekonference. forbindelse med Vatikanets bispemøde om beskyttelse af Læs interviewet med ham mindreårige. Begge har stor indsigt i arbejdet med at på side 4. bekæmpe overgreb på mindreårige og udsatte voksne. Foto: Gregorio Borgia, AP.

Tilbageblik

Interview med biskop Czeslaw om topmøde. Kommentar fra Hanne Gregersen. Læs mere på side 4-5

Haderslev

Kirken genåbnet efter restaurering. Læs mere på side

6

Fasteaktion

Løft kvinder i Myanmar ud af fattigdom. Læs mere om Caritas fasteaktion på side

7-10

Kirken i Danmark

Lourdesvalfart, retræte i Aalborg. Læs mere på side 12-13

2

Internationale nyheder

KO mener Færre præster skal betjene

Ældre må tage ansvar

Klimaforsker Hans Joachim Schellnhuber kalder bevægelsen #FridaysForFuture for et håbets tegn for fremtiden. De skoledemonstrationer, som begyndte med den 16-årige svenske klimaaktivist Greta Thunberg, breder sig nu som ringe verden over, hvor unge protesterer over den ældre generations manglende indsats. Den tyske klimaekspert, der har rådgivet pave Frans ved udarbejdelsen af rundskrivelsen ’Lovet være du’ (2015), bliver berørt når unge siger, at de ældre generationer stjæler deres fremtid. ”Jeg er selv 68 år og bliver ikke ramt af klimaforandringerne. Men vores nuværende måde at agere på udgør en dødelig trussel for de kommende generationer”, siger Schellnhuber og opfordrer de unge til at fortsætte deres kamp, og han opfordrer de ældre til ”ikke at flygte fra deres ansvar”, ifølge Kathpress. Det er endnu ikke for sent at sætte ind overfor klimaforandringerne, og de næste 20-30 år bliver afgørende for jordens fremtidige udvikling. Det stabile klima, hvorunder den menneskelige civilisation opstod for ca. 11.000 år, er i dag truet. Det stigende havvandsniveau kan skabe store problemer for menneskeheden og true verdens fødevareforsyning gennem tørke og oversvømmelser. Schellnhuber advarer om, at overskrides denne tærskel, vil det kunne udløse en kædereaktion, hvor jorden i en lang periode vil befinde sig i en tilstand svarende til den for 15 mio. år siden, hvor klimaet var seks grader varmere end i dag og havniveauet 60 meter højere. Magthaverne fortsætter imidlertid som hidtil ”formentlig fordi de er bange for populistiske bevægelser”, mener Schellnhuber. Videnskaben siger, at umiddelbare ambitiøse foranstaltninger til at beskytte klimaet (eksperter taler endda om store kraftanstrengelser på kort tid) er påkrævet her-og-nu. Verden er nødt til at lave en U-vending – jo før, jo bedre. Der findes mange teknologiske løsninger til at tackle klimakrisen og skabe de nødvendige forandringer. Men der fortsat mangler et overordnet narrativ, som oplister mulighederne og kommer med en inspirerende vision for fremtiden. Og her handler det ikke nødvendigvis kun om at give afkald, men om at formulere ’det gode liv’ gennem en ansvarlig og bæredygtig omgang med jordens ressourcer. Dette narrativ står i åbenlys modsætning til den industrielle revolutions ”aggressive narrativ”, som bygger på ”en hensynsløs udplyndring af naturen” og ikke formår at gøre alle mennesker rige og lykkelige. ”Klimaforandringerne er det synlige tegn på at dette projekt er mislykkedes”, siger Schellnhuber til Kathpress. I rundskrivelsen ’Lovet være du’ fremhæves principper som barmhjertighed, respekt og omsorgen for ens medmennesker og hele Skaberværket, og at ”man vinder ved at afstå”. ”Disse værdier kan udstikke en kurs, som afstedkommer grundlæggende forandringer”, mener Schellnhuber. ”På denne vej er helhjertede indsatser af stor betydning, både fra samfundets og individets side”. Den enkelte kan sagtens udrette meget som en del af samfundet, ligesom havet, der er opbygget af en masse dråber. For er der dråber nok, vil de tilsammen danne den høje bølge hvormed havet til sidst gennembryder muren. NM

flere katolikker

For første gang siden 2010 er antallet af præster på verdensplan faldet. Det fremgår af Vatikanets seneste årbog. STATISTIK Den pavelige årbog 2019 og Annuarium Statisticum Ecclesiae 2017, der udgives af Vatikanets centrale statistikkontor, er netop blevet offentliggjort. Oplysningerne bygger på data fra 2017, og de giver os et øjebliksbillede af Den katolske Kirke på verdensplan.

Flere katolikker …

Antallet af døbte katolikker udgjorde i 2017 17,7 procent eller 1,31 mia. af jordens samlede befolkning på i alt 7,41 mia. mennesker. 48,5 procent af katolikkerne lever i Amerika, 21,8 procent i Europa, 17 procent i Afrika, 11,1 procent i Asien og 0,8 procent i Stillehavsområdet. Sammenlignet med 2016 er der blevet fle-

re katolikker på alle verdens fem kontinenter: i forhold til den samlede befolkningstilvækst i verden på 1,1 procent voksede katolikkernes antal i Afrika og Asien med hhv. 2,5 og 1,5 procent – altså højere end den generelle befolkningstilvækst. Europa er det eneste kontinent, hvor antallet af katolikker er næsten uforandret (en stigning på 0,1 procent), mens der blev 0,96 procent flere på det amerikanske kontinent i 2017. Af årbogen fremgår også, at 63,8 procent af befolkningen i USA i 2017 er katolikker; i Europa 39,7 procent, i Afrika 19,2 procent og i Asien 3,3 procent. Det er dog vigtigt at pointere, at katolikkernes andel varierer ganske meget især på det amerikanske kontinent. For mens katolikkerne

Fransk kardinal dømt for embedsforsømmelse Efter domsafsigelsen har han meddelt, at han træder tilbage. LYON Den franske kardinal Philippe

Barbarin, ærkebiskop af Lyon, blev den 7. marts kendt skyldig i embedsfordømmelse ved ikke at have underrettet myndighederne om anklagerne mod Bernhard Preynat, en af hans præster, der i 1980’erne begik seksuelle overgreb på mindreårige. I retssagen stod også fem medarbejdere

fra ærkebispedømmet anklaget for ikke at have indrapporteret overgreb begået mellem 2004 og 2005. De blev dog alle frifundet og overgrebsofrene i sagen havde forventet, at det samme ville ske med den 68-årige kardinal. Efterfølgende meddelte Barbarin via sin advokat, at han om kort tid rejser til Rom

Den franske kardinal og ærkebiskop af Lyon,Philippe Barbarin, under retssagen mod ham for embedsforsømmelse. Foto: Jeff Pachoud, AFP.

Tak for dit bidrag!

FRIVILLIGT BIDRAG I disse uger modtager de katolske husstande i bispedømmet

og KO’s læsere en opfordring til via indbetalingskort eller betalingsservice at yde et frivilligt bidrag til udgivelsen af Katolsk Orientering. Dit frivillige bidrag er helt afgørende for avisen økonomi til dækning af udgifterne til trykning og distribution af avisen. Så tag godt imod opfordringen til at yde et frivilligt bidrag til KO – der er hårdt brug for din hjælp! Vi foreslår 250 kr. Du kan også støtte KO ved at indbetale et beløb på Danske Bank reg. 4183 konto 1685163. Husk at skrive dit navn på meddelelsen! Husk at beløbet er fradragsberettiget hvis vi har dit CPR-nummer. Du kan også støtte os via MobilePay på nr. 62 624. Skriv flg.: Støt KO + dit navn. KO’s redaktion takker for alle bidrag, store såvel som små.

udgør 24,7 procent af den nordamerikanske befolkning, udgjorde de 84,6 procent i Centralamerika og hele 86,6 procent på det sydamerikanske kontinent.

… men færre præster

Mens antallet af katolikkerne vokser på verdensplan, er der blevet færre præster til at betjene dem. Det fremgår nemlig af årbogen, at første gang siden 2010 er der sket et fald i antallet af præster på verdensplan, fra 414.969 præster i 2016 til 414.582 i 2017 – et fald på 0,7 procent. I samme periode er der kommet flere biskopper, permanente diakoner, lægmissionærer og kateketer. Antallet af præstekandidater på verdensplan faldt fra 116.160 i 2016 til 115.328 i 2017 – et fald på 0,7 procent. Mens tilgangen til præsteseminarer i Afrika og Asien beskrives som ”tilfredsstillende”, er tilbagegangen mere udtalt i Europa og Amerika. I 2017 kom 14,9 procent af præsterne fra Europa, 27,3 procent fra Amerika, 29,8 procent fra Asien og 27,1 procent fra Afrika. NM

for at indgive sin afskedsansøgning til pave Frans.

Havde handlet ’utilstrækkeligt’

Overgrebssagerne med relation til præsten Bernhard Preynat går tilbage til 1980’erne; men flere af forholdene er i dag forældede. En gruppe på i alt 85 personer har sagt, at Preynat har begået overgreb på dem, og han har siden erkendt overgrebene og vil senere på året møde i retten. Preynats overgreb kom til offentlighedens kendskab i 2015, da François Devaux anklagede en lokal præst i Lyon for at have forgrebet sig på ham 25 år tidligere. Devaux sagsøgte også Barbarin og hævdede, at ærkebiskoppen havde kendt til overgrebene og havde dækket over dem. I 2016 blev sagen mod Barbarin henlagt på grund af manglende beviser, men en gruppe af ofre havde held til at få sagen genåbnet. I 2017 udtalte Barbarin til dagbladet Le Monde, at han ikke havde dækket over Preynat; men han indrømmede, at han havde handlet ”utilstrækkeligt”. Barbarin tilføjede, at han indledte en undersøgelse af Bernard Preynat efter han blev bekendt med anklagerne mod ham. Preynat fik i begyndelsen af 90’erne forbud mod at have med drengespejdere at gøre, men han fik lov til at fortsætte som præst indtil kardinal Barbarin fjernede ham fra embedet i 2015.

Tid til forandring

Mens det er tredje gang, at en fransk biskop dømmes for lignende embedsforsømmelser, er det første gang, at en fransk kardinal bliver dømt for ikke at have indberettet anklager om seksuelle overgreb til myndighederne. Barbarins beslutning om at fratræde embedet blev truffet allerede to uger inden domsafsigelsen, ifølge hjælpebiskoppen af Lyon. Til det katolske dagblad La Croix siger hjælpebiskop i Lyon, Emmanuel Gobilliard, at kardinalen ikke traf sin beslutning umiddelbart efter domsafsigelsen den 7. marts, men 15 dage forinden som følge af selve retssagen. ”Han har erkendt, at der var nødt til at ske grundlæggende ændringer i Kirken”, udtalte Gobilliard til La Croix og tilføjede: ”Han betroede mig: ’Både ofrene og bispedømmet har lidt for meget. Det er tid til forandring’”.

Internationale nyheder

Antallet af protestanter falder drastisk Nye tal om troen i Europas mest folkerige land. TYSKLAND Martin Luther ville sikkert vende sig i graven over udviklingen i sit hjemland. For der bliver stadig færre protestanter i landet hvor reformationen havde sin vugge. Under en tredjedel af tyskerne anser sig i dag som protestanter. Det viser en undersøgelse gennemført af det amerikanske forskningsinstitut Pew Research Center, der har undersøgt udviklingen blandt de forskellige trosretninger i Tyskland. I 1950 var 59% af befolkningen protestanter, mens 37% var katolikker. I løbet af 60 år er protestanternes antal faldet til i dag at udgøre 29%, mens katolikkerne i samme periode har oplevet en tilbagegang på 7% og udgør nu 30% af

den tyske befolkning. Nye undersøgelser viser, at 30% af tyskerne ikke har noget religiøst tilhørsforhold og at 10% tilhører andre religioner.

Ateister i øst

Befolkningen i det tidligere Østtyskland, der i overvejende grad var protestantisk, da landet blev delt i 1949, er mindre religiøse end befolkningen i det tidligere Vesttyskland, viser undersøgelser. En plausibel forklaring er de fyrre år med kommunisme, der undertrykte og marginaliserede religion og tro. Pew Research Center mener, at en grund til at den katolske tro fortsat står

stærkt i det vestlige Tyskland, er en stærk katolsk identitet formet af mange år som minoritetsreligion, og at dens tro og lære kræver en mere direkte involvering i Kirken af katolikker end af protestanter. Forskningsinstituttet har også fundet ud af, at protestanter er mere tilbøjelige til at opsøge forskellige New Age-retninger. Således tror 33% af de tyske protestanter fx på astrologi mod 23% af katolikkerne. Undersøgelsen går ikke nærmere ind i arbejdsindvandring som en del af forklaringen på det ændrede religiøse landskab i Tyskland, ligesom den heller ikke nævner Den katolske Kirkes stærke involvering i det tyske sundhedsvæsen. Den katolske Kirkes sociallære har altid stået stærkt i Tyskland, og nogle iagttagere mener, at den er en af grundene til at de tyske konservative partier ikke entydigt har bevæget sig i en markedsliberalistisk retning, sådan som flere andre europæiske højreorienterede partier har gjort det. NM

Vatikanet vil åbne arkiverne om pave Pius XII Beslutningen skal kaste lys over pavens ageren i tiden op til og under 2. Verdenskrig. FORSKNING Historikere og forskere

verden over roser pave Frans efter hans beslutning om at åbne for Vatikanets arkiver om den omdiskuterede pave Pius XII (1938-59). Det samme gør en række jødiske organisationer, som længe har ønsket adgang til de godt 16 millioner ark papirer, der kan kaste mere lys over Den katolske Kirkes rolle op til og under 2. Verdenskrig. ”Pave Frans’ beslutning om at give fuld adgang til arkivet er utrolig vigtigt for de katolske-jødiske relationer”, forklarer David Rossen, international direktør for en af verdens førende jødiske foreninger, den amerikanske jødiske komité AJC. ”Det er især vigtigt, at eksperter fra førende holocaustmuseer i Israel og USA objektivt og bedst muligt kan vurdere de historiske arkiver fra denne mest forfærdelige tid. Således at man har mulighed for at vurdere fejltrin og heroiske handlinger fra den periode, hvor seks millioner jøder blev systematisk myrdet”, hedder det i en pressemeddelelse fra rabbineren, der gennem flere årtier har været en af de mest fremtrædende fortalere

for at forskere og historikere kan få adgang til Vatikanets arkiver om Pius XII. Krigstidspaven Pius XII er af jødiske organisationer og flere historikere blevet beskyldt for at have gjort for lidt over for jødeforfølgelserne under 2. Verdenskrig. Andre har derimod sagt, at paven arbejdede bag kulisserne for at redde jøder og for ikke at forværre situationen for de katolikker, der boede i de områder af Europa, som under 2. Verdenskrig var besat af nazisterne. Pave Frans fortalte den 4. marts under en privat audiens med medarbejdere i Vatikanets arkiver, at han har besluttet at åbne arkiverne om Pius XII, fordi Den katolske Kirke ”ikke er bange for historien”. Frans har tidligere forsvaret sin forgænger ved at sige, at der var tale om en tid præget af ”store problemer og pinefulde beslutninger”, men at Pius XII havde udøvet et ”skjult, men aktivt diplomati” og arbejdet for at ”holde den humanitære flamme tændt”. I de seneste 13 år har tyve ansatte i Vatikan-arkiverne arbejdet med at organisere de dokumenter, der har at gøre med tiden under pave Pius XII, herunder hans private

korrespondance, siger BBC. Pave Frans oplyser, at arkiverne vil blive åbnet den 2. marts næste år. Normalt bliver en paves arkiver først tilgængelige for offentligheden 70 år efter dennes død, men i dette tilfælde sker det altså ti år tidligere. NM

3

Kort nyt

Hærværk mod kirker

FRANKRIG Den franske bispekonfe-

rence er bekymret over de seneste hærværk mod katolske kirker. Den er ”tegn på hadet i hjertet af vort samfund”, skriver biskopperne i en erklæring, og de opfordrer til at udvise broderlighed. I den seneste tid har ni franske kirker været udsat for hærværk. De franske biskopper bekræfter samtidig deres engagement i kampen mod den omsiggribende antisemitisme i landet. Senest har uidentificerede gerningsmænd sprayet hagekors på et portræt af den afdøde politiker og overlevende fra Auschwitz, Simone Veils gravsted i Paris.

Kirkesalg forhindret

HOLLAND En gruppe utilfredse ka-

tolikker har haft held til at stoppe planerne om at lukke Utrechts historiske Sct. Catherine katedral. Tidligere på året havde ærkebispedømmet ellers meddelt, at domkirken ville blive sat til salg. Begrundelsen var stigende vedligeholdelsesudgifter og at stadig færre messegængere benyttede kirken. Menighedsrådets beslutning om at lukke den gotiske katedral fra det 16. århundrede, hvis hovedalter rummer relikvierne fra den hollandske værnehelgen Skt. Willibrord (658-739), affødte et ramaskrig blandt hollandske katolikker, og mange skrev under på en protestskrivelse. Den massive protest har nu medført, at Utrechts vartegn alligevel ikke bliver lukket. Godt 16% af Hollands befolkning på 16 millioner er katolikker.

Kom til fastebrunch I anledning af Caritas Danmarks fasteindsamling holder følgende menigheder brunch d. 31. marts. Kontakt din lokale sognerepræsentant for spørgsmål og tilmelding: Sankt Knud Lavard Kirke, Lyngby. Tuulikki Albeck: tuulikki@post.tele.dk. Jesu Hjerte Kirke, København V. Søster Elisabeth Baudier: elisabeth. baudier@gmail.com. Sankt Michaels Kirke, Kolding. Joan Madsen: jgmadsen11@gmail.com. Sankt Kjelds Kirke, Viborg. Ann-Lise Aasesdatter: aasesdatter@hansen. mail.dk. Sankt Mariæ Kirke, Kalundborg. Beatrice Musomandera: tlf.: 51721477. Sankt Hans Kirke, Køge. Agnieszka Joanna Wolska: wolska11@gmail.com.

Gjorde Pius XII nok for at tage afstand til det nazistiske regime og jødeforfølgelserne under 2. Verdenskrig? Disse spørgsmål bliver formentlig besvaret, når forskere og historikere næste år får adgang til Vatikanets arkiver om den italienske krigstidspave. Arkivfoto.

4

Overgrebssager

Biskop Czeslaw: Kirken ønsker virkelig at gøre noget ved overgrebene Mødet i Vatikanet var en vigtig påmindelse om, at overgrebs­ problematikken er et globalt anliggende for Kirken båret oppe af en ansvarlig lokal indsats. Tekst & foto: Niels Messerschmidt

INTERVIEW Sjældent har der knyttet sig så mange og store forventninger til et møde i Vatikanet som sidste måneds internationale bispemøde om beskyttelse af mindreårige. Men hvad kom der egentlig ud af mødet, og hvordan skal de mange store ord og ambitioner føres ud i livet? Katolsk Orientering har talt med biskop Czeslaw Kozon, der repræsenterede Den nordiske Bispekonference, om hans vurdering af det fire dage lange møde. I en udtalelse kort efter mødet skrev biskoppen til landets katolikker, at ”der er ingen tvivl om, at Kirken og vi med den gennemlever en udfordrende tid fuld af kriser. Nogen taler om den største krise siden reformationen. Retorikken bliver undertiden voldsom, men alvoren kan ikke fornægtes og skal ikke tales ned”. Lidt af en øjenåbner

Mange af deltagerne har givet udtryk for, at mødet har rykket dem. Især gjorde overgrebsofrenes vidnesbyrd et stort indtryk på dem. Hvad var dit generelle indtryk af mødet? Det gjorde indtryk at høre ofrenes vidnesbyrd, og det er lidt af en øjenåbner, at der på flere kontinenter har været – og fortsat er – en tavshedskultur. Så jeg tror, at biskopperne på disse kontinenter fik sig en vigtig påmindelse, mens vi andre biskopper, hvor overgrebssagerne længe har været i fokus, trist nok blev mindet om at problemet er globalt. Det forarger mange, at der i forbindelse med de mange overgrebssager, som er dukket op i medierne, ofte involverer et element af mørklægning fra ledelsens side. Bliver nye biskopper klædt godt nok på for at undgå dette? Jeg tror, at alle er klar over, at det ikke længere går at dække over overgrebssagerne. Hvor godt nye biskopper er klædt på, tør jeg ikke udtale mig om, men jeg kan ikke forestille mig, at emnet ikke optræder på emnelisten for de kurser, som afholdes hvert tredje år for nyligt udnævnte biskopper.

Et ufravigeligt princip

Globale og kulturelle forskelle i bispedømmerne verden over kan vanskeliggøre udarbejdelsen af ens retningslinjer og normer for reaktion og sagsbehandling, fx den obligatoriske anmeldepligt til de civile myndigheder. Gav mødet svar på, hvordan denne problematik kan løses?

”

Jeg tror, at alle er klar over, at det ikke længere går at dække over overgrebssagerne

Det korte svar er, at Kirken skal – og det var været sagt tidligere – bøje sig for de regler, som findes i det pågældende land. Dette er et ufravigeligt princip. Dog gælder det naturligvis ikke for skriftemålshemmeligheden. I pavens 21 refleksionpunkter, som blev uddelt under mødet, siges bl.a.: ”Ved strafudmålingen skal man tage hensyn til proportionaliteten mellem straffen og forbrydelsens karakter”. Det synes at ligge langt fra pavens erklærede nultolerancepolitik. Man må først definere hvad ’nultolerance’ vil sige. På mødet var der enighed om nultolerance med hensyn til at overgreb ikke må forekomme i Kirken. Det vil sige, at ingen overgrebsanmeldelse må afvises uden først at være blevet nøje efterprøvet. Det næste er at beskrive, hvad et overgreb egentlig er. I det almindelige retssystem findes der en klar graduering af forbrydelsens alvor, også på dette område – fra upassende berøringer og bemærkninger, og til fysisk og vital kontakt og voldtægt. Det, paven mente med proportionalitet, var, at der også bliver taget hensyn til overgrebets karakter.

At dæmonisere en hel gruppe

Op til mødet skrev kardinalerne Burke og Brandmüller til mødets deltagere, at en homoseksuel subkultur i Kirken er den egentlige årsag til overgrebene – og ikke den klerikale kultur (klerikalismen), sådan som pave Frans har peget på. De ser kravet om et opgør med den klerikale kultur som en afledningsmanøvre fra det egentlige onde, den homoseksuelle subkultur i Kirken. Hvad er din kommentar til dette? Homoseksualitet som årsag til overgreb blev ikke debatteret, men blev dog nævnt som noget, der burde tages med i eventuelle retningslinjer. Under mødet blev det også sagt i grupperne, at det er forkert at sige, at homoseksualitet automatisk fører til overgreb. Omvendt er det også svært at benægte, at homoseksualitet ikke har spillet en rolle i præsters overgreb på teenagedrenge. Men derfra og til at gøre homoseksualitet til den egentlige årsag til overgrebene er at dæmonisere en hel gruppe mennesker. Med hensyn til klerikalisme fremkom også forskellige synspunkter. Klerikalisme er noget, vi skal betragte i en bredere sammenhæng, som en usund fremhævelse af den gejstlige stand som den eneste, der kan tegne Kirke og den eneste, som har ansvaret for Kirkens ve og vel. Det blev også nævnt, at klerikalisme ikke i den forstand er årsag til overgreb, men en mentalitet, der kan lette overgreb, fordi præster kan skjule sig under deres status.

Et meget stort tillidstab

Har topmødet erkendt, at overgrebskrisen i katolsk sammenhæng også er om en tillidskrise, som ikke løses alene med indførelsen af ’best practices’ på området?

Det gjorde indtryk at høre ofrenes vidnesbyrd og det er lidt af en øjenåbner, at der på flere kontinenter har været – og fortsat er – en tavshedskultur, siger biskop Czeslaw efter at have deltaget i sidste måneds møde om beskyttelse af mindreårige i Vatikanet. Det er klart, at regler hjælper ikke, hvis de ikke bliver overholdt eller, hvis man ikke tager dem til sig. I den forstand er der sket et meget stort tillidstab i Kirken, som det kan tage meget lang tid at genoprette. Hvad drøftede I i din sproggruppe? Som udgangspunkt drøftede vi oplæggene, vi havde hørt kort forinden. Jeg var moderator for en italiensk sproggruppe, hvor vi bl.a. drøftede præsteuddannelsen og vigtigheden af, at italesætte emnet så tidligt som muligt i præsteuddannelsen samt at undersøge og screene kandidaterne grundigt. Vi talte også en del om lægfolkets inddragelse i behandling og undersøgelse af overgrebssager. Hertil skal bemærkes, at mens det allerede er implementeret i vort bispedømme, er det ukendt mange andre steder.

At skabe orden i eget hus

Hvad er det vigtigste resultat som du tager med hjem? Mit udgangspunkt for bedømmelsen af mødet er det, at det trods sin eneståendehed og trods den baggrund, som den blev indkaldt på, er et led i en proces som har stået på længe. Det er ikke sådan, at vi først for nylig er blevet gjort opmærksom på overgreb og nu begynder at tage fat på problemet. Det er noget som har beskæftiget Kirken de sidste 30 år, hvor der er sket en masse i form af afdækning af overgrebene, udarbejdelse af beredskabs- og forebyggelsesplaner, og der er masser af præster og biskopper, som er blevet disciplinerede. Set i det lys er der sket rigtigt meget. Desværre dukker der fortsat nye sager op, selv om deres antal er mindsket de sidste tyve år. Dertil kommer konstateringen af, at biskopper har dækket over overgreb, og at der fortsat er verdensdele og lande, hvor alvoren endnu ikke er gået op for almenheden. Så jeg kommer hjem med oplevelsen af, at Kirken virkeligt ønsker at gøre noget ved overgrebsproblemet og at genoprette det tillidstab Kirken har lidt. Til slut: hvad er de vigtigste opgaver som ligger foran os? Uden at ville bagatellisere noget, har vi i vort bispedømme gjort rigtigt meget belært af de smertelige erfaringer, i form af udarbejdede beredskabsplaner og at tage hånd om de sager, som måtte dukke op, i samarbejde med politiet, så vi ikke dækker over noget. Ellers består vores opgave løbende i at informere præster og kirkelige medarbejdere, at følge op på beredskabstiltagene, så de forbliver i

frisk erindring og så selvfølgelig også at fokusere på Kirkens overordnede mission. Selv om overgrebssagerne fylder meget, så er der også en kirkelig hverdag, som skal fungere – at varetage de ting Kirken er sat i verden for. Kirken kan visse steder synes handlingslammet på grund af overgrebene, og derfor er det vigtigt, at den skaber orden i eget hus før den kan styrke sin rolle og genvinde sin troværdighed såvel ind- og udadtil, men også i løbet af denne proces må vi aldrig miste vor tro på, at Kirken har en mission og dermed også både ret og pligt til at lære og vejlede.

Hvorfor indkaldte paven til mødet?

Pave Frans har ønsket at bevidstgøre verdens biskopper om overgrebskrisen og ofrenes lidelser, og ud fra denne viden skulle der helst udspringe en stærk ansvarsfølelse hos den enkelte biskop, biskopperne imellem og i hele Kirken. Paven har også ønsket at orientere biskopperne om, hvad de er nødt til at gøre: procedurerne og de opgaver, som knytter sig til de forskellige niveauer (bispedømme, ærkebispedømme, bispemøder, Kurien i Vatikanet). Pavens håber, at alle biskopper herefter kender til deres ansvarsområder og opgaver i relation til de andre biskopper og overfor samfundet.

Hvem deltog på mødet?

• Paven deltog under hele mødet • Formændene for verdens nationale bispekonferencer, sammenlagt 114 personer. Heraf kommer de 36 fra Afrika, 24 fra Nord- og Sydamerika, otte fra Asien, 32 fra Europa og fire fra Stillehavsområdet. • På mødet deltog desuden 14 ledere for de orientalske katolske kirker, 15 biskopper eller andre ordinarier, 12 ordenssuperiorer for mandlige ordenssamfund, ti ordenssuperiorer for kvindelige ordenssamfund, ti præfekter fra Kuriens kontorer i Vatikanet, fire medlemmer af Kurien, fem medlemmer af pavens kardinalråd samt fem arrangører, ordstyrer og talere. I alt deltog 190 på mødet.

5

Overgrebssager

Tre ting rykkede biskopperne Skete der noget afgørende nyt på mødet i Rom? Tekst: Hanne Gregersen

KOMMENTAR

Én ting er mødets konkrete resultater; en anden, der er en forudsætning for det første, er, hvad der skete med deltagerne. I min opfattelse er der her tre ting, der har spillet en rolle for virkelig at rykke de tilstedeværende på mødet i Rom. Det første var den daglige konfrontation ved fremmødet eller ved videooptagelser med ofrenes dybt traumatiserede virkelighed. Det andet var noget, den australske ærkebiskop Coleridge sagde i et interview inden mødet – at det, der virkelig havde rykket hele hans opfattelse af problemet var, da han begyndte at se de seksuelle overgreb som ‘crimes’, kriminelle handlinger, og ikke alene som ‘synd’. Det første slog igennem i mødets fokus på ofrene, deres situation og omsorgen for dem, og at dette må fortsætte: ‘”Traumerne kender ingen forældelsesfrist”, som én udtrykte det. Det andet viste sig i understregningen af, at overgreb på mindreårige i Kirken aldrig er et internt kirkeligt anliggende, men at man har pligt til at samarbejde med de civile myndigheder i overensstemmelse med lokal lovgivning på området. Endelig var det tredje deltagelsen af tre kvinder blandt foredragsholderne, en afgørende ting. Efter at den første kvinde havde talt, sagde paven i en ikke planlagt kommentar: ”Da jeg hørte dr Ghisoni tale, mærkede jeg Kirken tale om sig selv. Vi har alle talt om Kirken [...] Men denne gang var det Kirken, der talte om sig selv [...] Kirken, som er kvinde, er hustru, er mor”. Denne anderledes indflydelse mærkedes også klart på det pressemøde, hvor den karismatiske nigerianske søster Veronica deltog. ”Hvorfor har vi et håb?” spurgte hun

retorisk og sagde: ”Fordi vi er opstandelsens folk ”. En positiv ting på mødet (som desværre ikke fik nok omtale i medierne) var, at man kunne se, at de steder, hvor der er implementeret skarpe regler og retningslinjer og igangsat forebyggende tiltag over en bred front (som fx i USA) – dér ser det ud til at have haft en dramatisk positiv virkning. I USA ser man også en tydelig inddragelse af lægfolk i uafhængige udvalg, der bedømmer nye sager og overvåger implementering af retningslinjer. I disse lande er det største problem de historiske sager, som fortsat dukker op og behandlingen af dem – og en ansvarsplacering i forbindelse med mørkelægning af sager, alt sammen noget mødet også forholdt sig til.

”

Traumerne kender ingen forældelsesfrist

Men noget andet, der gjorde indtryk, var jo hvor enormt forskellig situationen er verden over. Billedet skifter fra steder, som har stødt på problemet og hvor tiltag er på plads, men som fortsat er dybt og kritisk mærket af historien – til steder, hvor problemet endnu ikke er nået op til

Ny YouTube-kanal Pastoral-Centrets initiativ retter sig mod kateketerne. VIDEOER

Kort inden fastetidens begyndelse gik bispedømmets PastoralCenter i luften med deres nye YouTubekanal. Her vil kateketer og andre fremover kunne finde ny inspiration til deres arbejde og til deres tro. Det sket blandt andet gennem Pastoral-Centrets små egenproducerede animationsvideoer til undervisningsbrug. Kanalen vil fremover også rumme videointerviews, kreative tips og meget mere, for eksempel tilbud på en række af centrets fysiske udgivelser. Pastoral-Centrets videoproduktioner er finansieret med støtte fra de tyske katolikkers Bonifatiuswerk. Bonifatiuswerk har ydet støtte til en lang opstartfase, til indkøb af udstyr og til videreuddannelse af Pastoral-Centrets medarbejdere. Ud over det, der allerede er nævnt, vil man i den nære fremtid også kunne forvente at finde korte kateketiske videoer, der præsenterer grundlæggende trosspørgsmål på en tidssvarende måde. Foredrag, der har kateketisk relevans, vil også blive optaget så vidt muligt, og sendt på kanalen, til glæde for de, der ikke har mulighed for at deltage. For eksempel kan man allerede nu finde foredraget med svenske dominikanersøster Sofie i Jesu

overfladen, stadig er tabuiseret, og hvor man således hverken kender omfang eller hvilke former overgrebene har antaget. Dertil kommer de meget forskelllige retssystemer, der skal ageres i. Det er indtrykket, at mødet også formåede at adressere denne situation – men selvfølgelig afhænger også her alt af opfølgningen.

Hvad med os?

Er det muligt at sige noget om os herhjemme? En første reaktion, når man læser interviewet med biskop Czeslaw og de 21 punkter, der fungerede som oplæg til gruppedrøftelserne, er en konstatering af, at vores hjemlige beredskabsplan lever op til kravene, både hvad handleplan og forebyggelse angår. Men man savner en årlig beretning om implementeringen af den, hvilke sager der eventuelt måtte have været samt en redegørelse for forebyggende tiltag, her måske især hvordan man sikrer sig, hvad der svarer til vores børneattester for udenlandsk personale, jf hvad der står herom i beredskabsplanen. Pave Frans’ afsluttende tale var også genstand for kritik. Han talte om problemerne i verdenssamfundet – jf WHOs beretning. Dette blev udlagt som han igen ville dreje opmærksomheden væk fra forholdene i Kirken. Jeg opfatter derimod pavens tale som endnu en tungtvejende dom over Kirken, der ikke kan være tro mod sin sendelse til verden når der er uorden i dens eget hus. “Vi står over for et verdensomspændende problem, hvor Kirken burde være en hovedaktør i at bekæmpe de massive – og voksende –

overgreb børn er ude for”. Til sidst en kommentar til spørgsmålet om homoseksualitet som årsag til overgrebene. Der er kredse i Kirken, som udelukkende anskuer overgrebsproblemet som resultatet af en homoseksuel subkultur – hvis der blev ryddet op i den ville alt være godt. For disse kredse er al tale om en klerikal magtkultur en afledningsmanøvre fra det egentlige problem, som man ser klart i McCarrick-sagen. Spørgsmålet blev bragt frem på et af pressemøderne og besvaret af mons. Scicluna. Han medgav, at der var behov for at se på dette spørgsmål – men afviste dets relevans for spørgsmålet om seksuelle overgreb på mindreårige – ”de to ting har intet med hinanden at gøre”. Mons. Scicluna følger her – sådan som vi også gjorde i beredskabsplanens forebyggende afsnit – John Jay-rapporten redegørelse for de komplekse og forskellige årsagssammenhænge, der er tale om. Hanne Gregersen, forh. overlæge og børnepsykiater, var sammen med Erling Tiedemann med til at udarbejde bispedømmets beredskabsplan.

HAR DU TJEK PÅ DET? Tag pulsen på din økonomi, når du får din årsopgørelse på SKAT.dk. Trænger din kirkeskataftale til en revision?

3

punkter der er værd at tjekke

du til 1 Betaler folkekirken?

Hjerte Kirkes menighedssal den 9. februar. Pastoral-Centrets YouTube-kanal findes på www.youtube.com. I søgefeltet skriver du navnet i citationstegn, altså ”PastoralCentret”. Klik på ’Subscribe’ eller ’Abonnér’ for at følge Pastoral-Centret på YouTube (det er gratis). På den måde bliver du gjort opmærksom på nye videoer efterhånden, som de udkommer. MG

Punktet kirke henviser til folkekirkens kirkeskat. Hvis der står et tal her, så betaler du til folkekirken. Det behøver du ikke, hvis du er katolik.

Gaver til godkendte foreninger

til godkendte 2 Gaver foreninger

Her ser du, om din kirkeskat er registreret korrekt. Du får nemlig fradrag for gaver og kirkeskat til Den katolske Kirke.

3 Skattepligtige indkomst Skattepligtig indkomst

Her ser du, hvad din skattepligtige indkomst er. Det anbefales, at enhver katolik over 16 år betaler 1% af deres skattepligtige indkomst til Kirken. Eksempel: Skattepligtige indkomst = 250.000 x 1% = 2.500 kr. årligt eller 208 kr. pr. måned.

Den nye YouTube-kanaler rummer en række egenproducerede animationsvideoer til undervisningsbrug og vil fremover også rumme diverse videointerviews, kreative tips og meget mere.

Tilmelding eller ændringer til kirkeskat? kirkeskat@katolsk.dk eller telefon: 33 55 60 80

KATOLSK.DK/16B Årsopgørelse5.indd 1

08-03-2019 11:41:20

6

Haderslev

Til Guds større ære Sankt Marie Kirke genåbnet med taksigelsesmesse den 10. marts. Tekst og foto: Lisbeth Rütz

GENÅBNING ”Herinde i kirken finder

jeg en ro, som jeg ikke kan finde ude i verden”, siger Maté. Han er en af de mange kirkelige græsrødder, der har knoklet for at gøre kirken i Haderslev klar til genåbningen. Selv er han lidt af et multitalent. Som uddannet snedker monterede han alle gulvlisterne inde i kirken; men han er også musikalsk og var med til at forgylde taksigelsesmessen med flot trompetspil. ”På en måde er det sundt for en kirke at være fattig. Det kræver også en hel del af dig at være med i en menighed, for vi skal lære at acceptere hinanden”, siger Maté, der er kommet til Danmark fra Ungarn og har engageret sig i Kirken efter at have været lidt på afstand af den. Sankt Marie Kirke, der blev indviet i 1908, er et åndeligt hjem for en meget international menighed, der var tæt på lukning for nogle år siden, men klarede skærene, blandt andet takket være en målrettet indsats med opdatering af medlemsregistreringen. At være menighed sammen er i høj grad teamwork, sagde Sankt Marie Kirkes sognepræst Gregers Mærsk-Kristensen ved genåbningen, hvor han takkede de mange, der tog ansvar og arbejdede sammen om restaureringen af kirken. Med genåbningen fik menigheden i Haderslev en flot og værdig indgang til

fastetiden. Generalvikar Niels Engelbrecht betonede i sin prædiken fastetiden som en eftertænksomhedens tid, hvor vi får chancen for at tage vores liv op til revision. ”Vi har brug for et sted, der kan fungere som Guds hus og himlens port. Her er der en forbindelse til Gud på en særlig måde, og her kan de synlige tegn på Guds nåde vises i form af sakramenterne”, sagde generalvikaren. Haderslev er Danmarks Wittenberg. Hertug Christian – den senere Christian III var overbevist tilhænger af Luthers lære. I 1528 stod han bag Haderslev-artiklerne, der indførte gudstjeneste efter Luthers lære og gav præsterne lov til at gifte sig. I dag blæser der mildere, økumeniske vinde i byen. Domprovst Torben Hjul Andersen og sognepræst Kirsten Münster fra domkirken deltog i åbningsgudstjenesten og blev takket af menigheden med taktfaste klapsalver. I den tid, kirken var lukket på grund af restaureringen, stillede domsognet Hertug Hans Kirke kvit og frit til rådighed for den katolske menighed. Receptionen efter messen fik taget i menighedshuset til næsten at lette af glæde. Her, hvor eleverne engang sad bøjede over deres danske og tyske stile, bugnede bordene nu med internationale lækkerier som menighedens medlemmer havde knoklet i dagevis med at forberede.

De løfter i flok i Haderslev Mange menighedsmedlemmer gav en hånd med i omfattende restaureringsarbejde. MENIGHEDSLIV Luc le, menigheds-

rådsformand i Haderslev, er en glad mand. For et par år siden var udmeldingen fra bispekontoret klar: Det er op til jer, om kirken skal fortsætte. Og lukningstruslen mobiliserede folk. I dag er der kommet mere styr på tingene, og økonomisk er man bedre stillet end før. Da folk blev konfronterede med virkeligheden og forstod, at kirken risikerede at blive lukket, lykkedes det at mobilisere flere til at betale kirkeskat. Sammen med kirkeskatten giver tre lejemål i den restaurerede

præstegård menigheden en fast indtægt. Kirken har jo både en religiøs og social funktion, og det er gået op for flere, at kirken har stor betydning som samlingssted, siger Luc. Flere og flere er begyndt at føle medejerskab til kirken, efter at de er begyndt at betale kirkeskat. Det så man, da kirken blev ryddet tredje juledag sidste år. En polsk familie på ferie i Danmark smøgede ærmerne op sammen med over 60 af menighedens medlemmer – og et medlem kom lige forbi med 12.000 kroner, da kirken skulle ryddes, så der kunne blive

460 børn med 25 nationaliteter søger

VICESKOLELEDER På Skt. Knuds Skole arbejder vi aktivt med trivsel, det kristne menneskesyn og den høje faglighed.

Vi søger en struktureret, tillidsvækkende og inspirerende viceskoleleder. Er det dig?

Skt. Knuds Skole ligger i hjertet af Aarhus. Her bruger vi byens muligheder i det daglige. Vi har lige bygget ny undervisningsfløj og vores nye legeplads er klar til sommer.

Find det fulde stillingsopslag og se proces for ansættelse på...

www.sktknudsskole.dk/viceskoleleder

To af menighedens yngste medlemmer pakker gaven fra domsognet ud, mens sognepræst Gregers Mærk-Kristensen og generalvikar Niels Engelbrecht ser spændt på.

Kirkerummet i Haderslev er blevet meget mere lyst og indbydende efter at der er malet og lagt travertin-fliser på gulvet. lagt nyt gulv og malet. En del af arbejdet har frivillige fra menigheden stået for. En har sat over 60 meter gulvlister op, mens andre har monteret LED-lamper, der giver et bedre lys. Andre igen har knoklet i mange timer med hovedrengøring af kirken. ”Pastor Gregers er god til at mobilisere folk til at komme. Og folk synes, det er dejligt, at der sker noget”, siger Luc. Nu er Sankt Marie Kirke genåbnet i tæt på oprindelig skikkelse med nyt gulv af travertinfliser. Som så mange andre steder i Danmark, afspejler også menigheden i Haderslev verdenskirkens mangfoldighed. Vietnameserne er i overtal, men der er også en stor gruppe polakker. Der er ikke mere så mange danske medlemmer af kirken; men der er to afrikanske familier og enkelte tyskere, fortæller Luc. Det er vigtigt at være bevidst om, at kirken er til for alle mennesker uanset deres nationalitet, siger Luc der selv har vietnamesisk baggrund og kom til Danmark som 9-årig. Det kan sommetider være svært at finde en fællesnævner, synes han; men der arbejdes aktivt på at blande menighedens nationale grupper og skabe en fællesskabsfølelse på tværs. Et eksempel er julefesten, hvor hver kom med en ret fra sit land. Der er 330 registrerede medlemmer af den katolske menighed i Haderslev. Godt 100 af dem kommer i kirken til en almindelig søndagsmesse – til højtiderne omkring 130. Også i Haderslev kan det være svært at mobilisere andre frivillige end lige Tordenskjolds soldater til de mange arbejdsopgaver i menigheden. Det gøres bedst ved den direkte metode, mener Luc. Det betyder rigtig meget for en gudstjeneste, at der er levende sang og musik, og her er man så heldige, at det er lykkedes at finde

både en organist og få dannet et lille kor. Sognepræsten, pastor Gregers MærskKristensen, har også fået sat et korps af unge katolikker sammen til at give katekese. I sin tid var menigheden sammen med sognepræst Erling Brodersen meget økumenisk aktiv. Nu genoptages traditionen. En gang om året samles fem forskellige kirkesamfund, dvs. Brødremenigheden, den tyske menighed, Pinsekirken, Folkekirken og Den katolske Kirke til fællesgudstjeneste og samvær med fællesspisning. Det gode økumeniske klima viser sig også på det mere praktiske plan. Mens kirken var ryddet, fik den katolske menighed lov til at låne Hertug Hans Kirke til at fejre messe i. LR

Støt renoveringen i Haderslev

Renoveringen af kirkerummet i Haderslev kommer til at koste omkring 190.000 kr. En stor andel har menigheden selv skaffet. Menigheden har selv samlet cirka 60.000 kr. ind. Den lokale Ruth Jensens Fond har støttet med 10.000 kr. og Hoffmanns Mindes Fond med 70.000 kr. Nu går man i gang med renoveringen af menighedshuset. Her støtter Ansgarwerk i Schweiz med 150.000 kr. Menigheden skal selv samle resten sammen. Menigheden er endnu ikke i mål med at få dækket alle udgifterne til renovering af kirke og menighedslokaler. Du kan støtte ved at sætte et beløb ind på: bispedømmets gavekonto Danske Bank, kontonummer: 4183 – 0005001471 Beløbet er fradragsberettiget, hvis Ansgarstiftelsen har dit CPR-nummer.

BISPEDØMMETS FASTEINDSAMLING 2019

Løft kvinder i Myanmar

Foto: Caritas Internationalis

ud af fattigdom

FASTEINDSAMLING 2019 Kære læser af Katolsk Orientering Caritas er en del af Kirken. Det er således Caritas Danmark, der forestår bispedømmets fasteindsamling. Mange af KO’s læsere vil ikke være i tvivl herom. For appellen til i fastetiden at besinde sig på at hjælpe fattige, har lydt i mange år i det ganske land. Både i de lokale sognekirker, på de katolske skoler og i DUK. Den velkendte sparebøsse En del læsere kan sikkert helt tilbage fra deres barndom huske den lille papsparebøsse fra Caritas. Den er fortsat fast inventar i mange hjem i fastetiden. Sparebøssen er en påmindelse om, at vi skal huske ikke at glemme at dele ud af de gode gaver, vi er blevet betroet. Og gøre det med mennesker, som har et helt andet udgangspunkt for deres liv. Den minder om at vores solidaritet med fattige må få et kontant udtryk i tillæg til den omsorg, vi også konkret kan yde over for mennesker på vores vej, der har brug for vores hjælp. I år går Caritas Danmarks fasteindsamling bl.a. til at hjælpe fattige kvinder i Myanmar på vej til et bedre liv. I praksis vil støtte til de såkaldte spare-låne-grupper hjælpe især kvinder og deres familier. Kvinderne vil få hjælp til at starte en lille virksomhed, så de kan forsørge deres familier. Genkender behovet for hjælp i Myanmar Indsamlingen vækker både gode minder i mig, men også en genkendelse af, at der er brug for en ekstra håndsrækning til fattige i Myanmar. For som formand for Caritas Danmark besøgte jeg landet i 2014 for at få indsigt i Caritas’ arbejde der. Der er sket rigtig meget i Myanmar. I mange år var det et meget lukket land, men orkanen Nargis tvang i 2008 militærregimet til at åbne op for nødhjælp udefra. Det blev starten på en proces, hvor befolkningen gradvis har oplevet mere frihed og der blev taget de første spæde skridt i retning af demokrati. Man skal imidlertid ikke tage fejl af, at militæret fortsat sidder hårdt på magten, og at basale menneskerettigheder generelt knægtes. I særdeleshed står etniske mindretal som rohingyaerne i Rakine for skud, og tusinder er blevet fordrevet til Bangladesh. Vanskelige vilkår Jeg har i Myanmar med egne øjne set, hvilke behov der er for hjælp, men også at selv den mindste indsats gennem Caritas i Myanmar gør en stor forskel. Således kan bispedømmets fasteindsamling være med til, at endnu flere oplever både at verden ikke har glemt Myanmar og ej heller den enorme fattigdom, der præger landet uden for hovedstaden Yangon. Kirken i Myanmar og Caritas gør en fornem indsats under vanskelige vilkår for at skabe udvikling og fremme menneskers rettigheder. Det er al støtte værd - og nu er muligheden der med fasteindsamlingen. For dig og for mig. Tak for din støtte og forbøn for arbejdet. Med ønsket om en velsignet fastetid

Christa Bonde, Formand for Caritas Danmark

Myanmar

FAKTA OM MYANMAR Hovedstad: Yangon Areal: 676.578 km2 (Myanmar er det næststørste land i Sydøstasien efter Indonesien) Indbyggertal: 51,4 millioner Fattige: 26 % af Myanmars befolkning lever under fattigdomsgrænsen Sprog: Det officielle sprog er burmesisk (Myanmar). Herudover en række mindre sprog. Religion: 87,9 % budister, 6,2 % kristne, 4,2 % muslimer, 1,6 % andre religioner Kilde: UNDP og Ministry of Labour, Immigration and Population, Myanmar.

STØT VIA MOBILEPAY PÅ 61100 SMS FASTE TIL 1220 (100 KR.) STØT VIA NETBANK:

Reg. nr. 2191. Kontonr. 3487254516 Du kan også bidrage via www.caritas.dk Det koster ca. 1000 kr. at hjælpe en kvindelig iværksætter i gang. Et gadekøkken = 930 kr. En kiosk = 930 kr. Et svinebrug = 1.395 kr. Alle bidrag vil blive taget imod med stor taknemmelighed!

Små virksomheder løfter kvinder ud af fattigdom I Myanmar bliver familier fastholdt i en spiral af fattigdom, som blandt andet skyldes klimaforandringer. Fasteindsamlingen giver fattige kvinder en mulighed at skabe en stabil indtægt. AF JACOB NUE SØNDERSTRUP, NATIONAL TEAMLEDER Flere regioner i Myanmar oplever naturkatastrofer som følge af klimaforandringer. Det er for eksempel tørke i Mandalay-området, cykloner i Yangonområdet og jordskred i Chin-staten. Klimaforandringerne påvirker befolkningens levevilkår og fødevaresikkerhed, og har ført til tab af liv, ejendom og afgrøder samt ødelæggelse af veje og infrastruktur. Det er gået specielt hårdt ud over den fattigste del af befolkningen, som ikke har noget sikkerhedsnet og derfor er særligt udsatte. De fleste af dem lever af landbrug og risikerer at miste alt, når tørke eller oversvømmelser ødelægger deres høst. For de fattigste familier i landet er det derfor næsten umuligt at kæmpe sig ud af fattigdommen til et værdigt og bedre liv. Derfor vil Caritas med jeres støtte til dette års fasteindsamling give familier, og især fattige kvinder mulighed for at skabe en stabil indtægt, så de er mindre sårbare.

Gennem spare-låne-grupper får fattige kvinder mulighed for i fællesskab at spare op. Når der er penge i kassen, kan medlemmerne optage lån til lavere renter. Det giver dem en chance for at tænke på andet end overlevelse og i stedet arbejde for en mere tryg og stabil fremtid for deres familier. Med et lån fra gruppen kan de investere i opstart af små virksomheder som for eksempel en kiosk eller et gadekøkken, der kan give dem en stabil indtægt. Uden spare-låne-grupperne må kvinderne nemlig gå til lokale pengeudlåner, som ofte tager meget høje renter for deres lån, og på den måde fastholder dem i fattigdom. Pengene fra Caritas Danmarks fasteindsamling skal derfor hjælpe spare-låne-grupperne til at kunne imødekomme medlemmernes efterspørgsel på lån til opstart af små virksomheder

Klimaforandringer øger risikoen for oversvømmelser i Myanmar. Naturkatastroferne går specielt hårdt udover den fattigste del af landets befolkning.

BISPEDØMMETS FASTEINDSAMLING 2019

Løft kvinder i Myanmar ud af fattigdom

Her ses Chang Ram ved sit gadekøkken.

Chang Rams drøm Chang Ram kommer fra en lille landsby i det nordlige Myanmar. Hun har i mange år drømt at få sit eget lille gadekøkken og en indtægt, som kan give hendes familie et sikkerhedsnet. Nu er drømmen gået i opfyldelse. Sammen kan vi løfte kvinder i Myanmar ud af fattigdom, så de kan give deres børn og familie et værdigt liv.

I landsbyen Hparaw i det nordlige Myanmar har Chang Ram længe kæmpet for at dække sin families basale behov. Især har det været svært at skaffe nok penge til at kunne betale for familiens tre teenagebørns skolegang. Chang Ram har derfor længe haft en drøm om at starte sit eget gadekøkken, så hun kan få en stabil indkomst og en tro på en bedre fremtid fremfor at leve fra dag til dag. Chang Ram blev derfor medlem af en Caritas´spare-lånegruppe i landsbyen. En god investering Spare-låne-grupperne fungerer på den måde, at gruppens medlemmer hver især indbetaler et beløb til en fælles opsparing. Medlemmerne får derefter mulighed for at optage lån i gruppen, som de kan bruge til for eksempel at starte en lille forretning. Den rente som medlemmerne betaler til spare-låne-gruppen er langt mindre, end hvis de havde lånt af en private udlåner, men alligevel er det en god indtægt for gruppen, som ofte geninvesterer renteindtægterne i små gruppeprojekter, såsom opdræt af grise eller engros salg af ris. Man kan ikke trække sine penge ud igen førend efter tre år, men til gengæld har alle medlemmer mulighed for at ansøge om fordelagtige lån fra den fælles kasse. Lån fra den lokale private pengeudlåner koster ofte 10% i rente om måneden, mens man i spare-låne-gruppen kan låne til 2% i rente.

Rohingya-flygtninge får uddelt madrationer i verdens p.t. største flygtningelejr, Kutupalong-lejren, i Bangladesh. Et arbejde som Caritas Danmark har støttet med midler fra Katastrofefonden.

Katastrofefonden En del af de indsamlede midler fra årets fasteindsamling går til at fylde Katastrofefonden op. Fonden sikrer, at Caritas Danmark kan bidrage til nødhjælpsindsatser i lande, hvor vi ikke selv arbejder. Og at vi kan rykke hurtigt ud. Takket være midler fra Katastrofefonden kunne Caritas Danmark i 2018 sende penge afsted til følgende nødhjælpeindsatser: Mudderskred i Uganda: 120.000 kr. Rohingya-flygtninge i Bangladesh: 200.000 kr. Flygtninge i Niger: 112.059 kr. Hjælp til sårbare migrant-kvinder på Cybern: 112.113 kr. I alt 544.172 kr.

Fasteindsamlingen løfter kvinder ud af fattigdom Chang Ram fortæller, at efter hun blev medlem af spare-låne-gruppen, så har hun fået mere selvtillid og styr på sin økonomi. Hvert medlem indbetaler 5.000 kyat (ca. 25 kr.) til den fælles opsparing hver måned. Med et lån på 200.000 kyat fra sparelåne-gruppen har hun endeligt fået mulighed for at realisere sin drøm. Hun har købt møbler, kogegrej, tallerkener, fødevarer og hvad hun ellers skal bruge til sit gadekøkken. Der er blandt kvinderne i spare-låne-grupperne stor lyst til at starte egne virksomheder, som kan være med til at løfte dem ud af fattigdom. Deres fælles opsparing rækker desværre ikke til at imødekomme alle de gode ideer og projekter som kvinderne vil sætte i gang. Fasteindsamlingen vil derfor give spare-låne-grupperne adgang til en ekstra pulje af iværksætter-kapital. Det vil give de af spare-låne-gruppernes medlemmer, som måtte have lyst til at starte egen virksomhed, adgang til at optage et lån. Sparelåne-gruppens lånekomité skal altid godkende projektet først.

BISPEDØMMETS FASTEINDSAMLING 2019

Løft kvinder i Myanmar ud af fattigdom

Biskop Czeslaw om fasten:

Svært at trække stikket i 40 dage Betydning hele året og hele livet Spørgsmålet er, om fastetiden overhovedet gør en forskel, når dens folkelige forankring nærmest er forsvundet og reduceret til en fastelavnsfest og den kirkeligt set også er svær at fastholde på indholdet? ”Fastetiden gør en forskel for kristne, og vi skal som på så mange andre områder i kristenlivet opmuntre hinanden til at bruge denne særlige anledning til det, den er tænkt. Det giver fortsat meget mening, og velsagtens mere end nogensinde i forhold til, at vi netop ikke bare lader os rive med af den almindelige udvikling”. ”Et andet perspektiv er, at fastetiden jo gerne skulle få betydning for vores liv hele året. Det er ikke kun i fastetiden, vi skal tænke på Gud, på næstens behov eller på at dæmpe vores forbrug, fordi vi nu skal. Nej, det skal være en kilde til inspiration og fornyelse af vores liv. Det er lidt, som når vi fejrer fødselsdage eller ægtepar deres bryllupsdage. Markeringerne ændrer jo ikke på, at vi er født og lever, eller at vi er gift og måske endog har været det i mange år. Vi skal glæde os over og være taknemmelige for livet og det, vi har fået givet. Det minder mærkedage og traditioner os om. Det er en reminder, som får betydning for det videre liv. En stopklods i forhold til, at det vi gør og den måde, vi lever på, bliver ureflekteret og ren rutine”. AF JANN SJURSEN, TIDL. GENERALSEKRETÆR FOR CARITAS DANMARK

Ved indgangen til fastetiden har Caritas nok en gang sat biskop Czeslaw stævne for et interview. Det er blevet en tradition, og med flere interviews i bagagen falder det naturligt at spørge biskoppen, hvordan man overhovedet holder ”dampen oppe” i forhold til fasten? Et kald til besindelse ”Nu er det jo meningen at holde tempoet lidt nede i fastetiden. Dog er det en større udfordring end tidligere at vie mere tid til Gud, gør sig fri af det materielle forbrug og besinde sig på næstens behov. At fastholde traditionen”, siger biskop Czeslaw og peger på, at det bl.a. hænger sammen med den måde, vores samfund udvikler sig: ”Året er gennemgående præget af hektisk aktivitet. Det er for mange en daglig kamp at få livet til at hænge sammen. At stoppe op og få rum til eftertanke i en travl hverdag er svært. Forskellene på dagene viskes ud – også på hverdag og fest – og selvom årstiderne skifter og vi mærker det, så smuldrer traditionerne. For traditionerne i vores samfund er tæt forbundet med kristendommen, hvis stilling er svækket. De kirkelige højtider og traditioner mister derfor deres genuine indhold, selv om de fortsat markeres. Så er det, at julen begynder midt i november eller før. Ikke af hensyn til Jesus men af kommercielle grunde. Fastetiden kan derfor blive et vigtigt afbræk – folkeligt og kristeligt. Et kald til besindelse”.

En mødefri faste Biskoppen understreger, at det er vigtigt, at vi ikke lader os rive med strømmen, men netop det modsatte, fordi vi som mennesker ikke har godt af ræset og har brug for tid med Gud og hinanden. Men også for en biskop er det nemmere sagt end gjort: ”Det er svært bare lige at stoppe op og sige, nu trækker jeg stikket i 40 dage! Jeg oplever selv, at det kan være en kamp at få den nødvendige tid i fasten til det, jeg egentlig gerne ville bruge den på. Ideelt set ville det være fantastisk for mig med en helt mødefri faste – eller i det mindste færre møder”, drømmer biskop Czeslaw højt, idet han altså lander på det måske realistiske mål: færre møder.

Nye alliancer På det samfundsmæssige plan er der mange enkeltpersoner og bevægelser, der er opmærksomme på, hvad vores store forbrug i Danmark gør ved os og vores klode. Det glæder biskop Czeslaw: ”Der sker en positiv bevægelse, som vi også ser genspejlet inden for Kirken. Fastetiden appellerer både til den enkelte og til fællesskabet, og derfor er det også vigtigt, hvordan vi som Kirke agerer i disse spørgsmål vedrørende f.eks. madspild og genbrug. Det giver også mulighed for at skabe nye alliancer, både på det personlige og samfundsmæssige plan”, fastslår biskoppen. Med disse ord får biskoppen afsluttet et af sin mange møder - før fastetiden.

Sådan kan du løfte kvinder i Myanmar ud af fattigdom STØT VIA MOBILEPAY PÅ 61100 SMS FASTE TIL 1220 (100 KR.) STØT VIA NETBANK: REG. NR. 2191. KONTONR. 3487254516 Du kan også bidrage via www.caritas.dk

Johannes Jørgensen

Fra modernist og nihilist til katolik Johannes Jørgensens forfatterskab har også i dag en enorm relevans for os danske katolikker. Artiklens forfatter fortæller her om Jørgensen som unik kilde til katolsk tænkning i Danmark i første halvdel af det 20. århundrede. Tekst:Alexander Søndergaard

FORFATTERSKAB Johannes Jørgen-

sen (1866-1956) er den danske katolicismes vel nok mest kendte forfatter og kulturpersonlighed, der i løbet af sit 70 år lange forfatterskab udviklede sig fra discipel af Georg Brandes, til senromantisk symbolist for senere at omvende sig til katolicismen. Johannes Jørgensen var meget læst i sin samtid – hans digte nåede bredt ud i den danske offentlighed, og hans helgenbiografier blev kendt i det meste af det katolske Europa. Johannes Jørgensen gled kort efter sin død litterært ind i glemslen i Danmark under indtryk af den kulturradikale og marxistiske litterære kritik, som fandt hans symbolistiske og senere kristne digtning reaktionær og utidssvarende. Men hvem var Johannes Jørgensen, og hvorfor er hans liv og katolske forfatterskab relevant i dag?

Den kulturradikale Johannes Jørgensen

Johannes Jørgensen blev født i Svendborg i 1866 og kom som kun 16-årig til København for at blive student. I København førte hans socialistiske sympatier og litterære evner ham hurtigt ind i kulturradikale kredse, hvor han i årene før 1890 markerede sig i en sådan grad, at flere af radikalismens fyrtårne, bl.a. brødrene Georg og Edvard Brandes, fattede interesse for den unge Jørgensen. Han levede et udsvævende ungdomsliv som nihilistisk boheme i hovedstaden, og han var stærkt inspireret af Brandes’ og Nietzsches’ tanker om frigørelse fra den borgerligt-kristne moral og dydsetik. Johannes Jørgensen skrev i sin brandesianske periode en række ungdomsromaner, bl.a. En Fremmed fra 1890 og Sommer fra 1892, som vender sig væk fra sjælelige og åndelige årsagsforklaringer. Når Jørgensens karakterer søger det religiøse lider de nederlag. Livet vindes i romanerne ved at forholde sig til det, man kan se og høre, og ved at give efter for de naturlige drifters tilskyndelse.

Johannes Jørgensen som panteist og symbolist

Johannes Jørgensen tog dog tidligt afstand fra kulturradikalismens rene realistiskskildrende beskrivelser af naturen og livet. Hans grublende og melankolske sind ville ind under tilværelsens overflade. Han blev sammen med en gruppe jævnaldrende eksponent for symbolismen i kunsten og litteraturen i Danmark. Til forskel fra de venstreradikale realister erkendte symbolisterne en åndelig mening og virkelighed bag naturens udtryk. Jørgensens symbolisme kom til udtryk i digtet Bøn, hvor naturen hyldes som den evige Moder og sande Kirke: ”Jeg kommer til dig, o evige Moder, trættet på sjæl og på sind, mine Drømmes Skibe har Stormen drevet mod Klippekyst ind, og Dønningen ruller endnu, der leged med Vraget –

Festjublen er død i mit Bryst, det Tempel, jeg rejste mig selv, og ydmyg kommer jeg nu til din Kirkes Hvælv at bede, hvor Stormen er Orgel, og Himlen er Taget.” I naturen søgte symbolisterne spejlbilleder på deres indre, sjælelige stemninger. Naturen skal nu ikke blot beskrives, men korrespondere med digteren. I symbolisternes søgen efter meningen og virkeligheden bagved realiteterne blev det for Johannes Jørgensen en stadig stærkere søgen efter livets religiøse mening. Spørgsmålet for Jørgensen var nu ikke mere, som det var for de venstreradikale, om der var en Gud, men hvor og i hvad han var. Under indflydelse af flere katolske symbolister, og særligt Jørgensens jævnaldrende ven, Mogens Ballin, kom Johannes Jørgensen i 1894 på en længere dannelsesrejse gennem Tyskland og den katolske del af Europa, som skulle så det frø, der fik den katolske kristendom til at spire i Johannes Jørgensen få år senere.

Bekendelse og omvendelse

Rejsen gennem Europa blev et afgørelsens øjeblik for den 27-årige Johannes Jørgensen, der i Tyskland oplevede en kamp i sit indre mellem det, som han beskriver som det sanseligt-begærlige og det åndeligt-religiøse: ”[da jeg] lykkeligt fandt Vejen ud til det latinske Lys, så skyldes det ene og alene en Højere Magts medlidende Hjælpsomhed.” Jørgensen og Ballin kom i løbet af sommeren 1894 til Italien, hvor Jørgensen oplevede og indlevede sig i katolsk kultur og folkeliv. Han skrev i sin dagbog under opholdet i Italien: ”Samfundet med Kristus er Frelse. Men hvad er Samfundet med Kristus andet end Kirken? Overgiv dig til Kirken – til Samfundet med Kristus, og du vil siden forstå Skriften.” Men tvivlen nagede stærkt i hans indre. Han frygtede, at han i katolicismen vendte det virkelige og naturlige liv ryggen, og at troen på Gud kun er for at klare sig i gennem nattens frygt og bæven. Han skrev

Jesu Hjerte Kirke før 1970.

digtet Vælskland, hvor man mærker tvivlen og splittelsen: ”Den hedenske Morgen, når Sjælen hvælver sin Himmel over en frugtbar Jord… Den kristne Aften, når Hjærtet skælver, en Stjærne mod nat, og kun Gud er stor.” Hans spæde katolske tro vandt dog første slag om Johannes Jørgensens sjæl. Han erkendte, at hans tro på Gud ikke står i modsætning til hans senromantiske kærlighed til naturen, der netop skal beundres, fordi den er skabt af selvsamme Gud, han er kommet til troen på. Da han samme år kom hjem til Danmark skrev han sit første katolske digt, Confiteor, der bl.a. indeholder følgende linjer: ”Mine Synder – Ord og Tanker Brøden, der i Hjærtet brænder, Blodet, der i Attraa banker, alting, alting jeg bekender.” Johannes Jørgensen lod sig i februar 1896 optage i Kirken i den nyligt opførte Jesu Hjerte Kirke i København. Optagelsen i Kirken førte dog ikke til den indre fred, som Jørgensen søgte. Han blev draget af sine tidligere idéer om Gud, der skal findes i naturen og ikke i Kirken, og Jørgensens tidligere radikale omgangskreds, der retteligt mente, at han svigtede fritænkeriet, vendte ham ryggen. Johannes Jørgensen afviste idéen om den frie tanke som tilværelsens centrale princip. Han mærkede på egen krop, at et liv der alene lader sig føre af stemninger og følelser er som at køre bil med lukkede øjne. Jørgensen ville ”fra Uro til Fred, fra Stemning til Tanke og fra Følelse til Vilje”. Johannes Jørgensens trostvivl, som den kom til udtryk i hans dagbøger i denne periode, fokuserede på, om han ved sin omvendelse har opgivet sin personlige frihed og trådt fra lyset ind i kirkerummets dunkle mørke. Han frygtede, at han opgav sin frihed, fordi han ikke kunne administrere den. Som et umodent barn, der ikke magtede et liv i frihed. Men Jørgensen kommer til den erkendelse, at hans frygt for at miste sin frihed bunder i en uvilje mod at bringe ofre for troen. Han skrev i sin selvbiografi: ”Dette var hårdt, fordi jeg endnu slet ikke havde forstået, at Kristendommen kræver et Valg og et Offer. Jeg havde vel læst, men aldrig forstået… [Lignelsen] om den ene Perle, der er så kostelig, at det var et godt Købmandsskab at sælge alt andet for den. Jeg ville nok have Perlen – men ikke betale noget for den.” Johannes Jørgensen kom til at forstå og træffe de til- og fravalg, som hans hårdt tilkæmpede tro bød ham. Hans spidse pen kom nu i troens tjeneste.

11

Johannes Jørgensen som katolsk forfatter

Johannes Jørgensen frygtede, at hans konversion var mere intellektuelt betinget end af en dyb og inderlig tro, og det er i hvert fald et faktum, at han i årene op til sin omvendelse læste metervis af særligt fransk og tysk katolsk litteratur. De flittige studier af katolsk litteratur blev efter hans omvendelse startskuddet til et omfattende katolsk forfatterskab, som i en dansk sammenhæng er unikt i forhold til kvalitet og omfang. Han skrev katolske romaner og digte, bl.a. i 1900 romanen Vor Frue af Danmark, der anviser et katolsk svar på de sociale spørgsmål, der fyldte i datidens Danmark. Efter optagelsen i Kirken mærker man tydeligt i Jørgensens bøger og digte, at han skriver sig til en stærkere og inderligere tro på Gud. Paradokserne, tvivlen og frygten bearbejdes i den litterære produktion, og i sit livs efterår fornemmes den hårdt tilkæmpede fred i en mand, der er kommet sikkert hjem, når han i digtet, Julestjærnen, giver følgende råd til vordende katolikker: ”Hold ud, du Stjærnepilgrim paa Vej til Bethlehem – du er på vej til Lykken du er på Vejen Hjem!”

Johannes Jørgensens relevans i dag

Johannes Jørgensens forfatterskab er en unik kilde til katolsk tænkning og litteratur i Danmark i første halvdel af det 20. århundrede. I sit forfatterskab slår han bro fra de danske åndsstrømninger og kulturelle særegenheder til katolsk tro og praksis. Han bliver derfor en vigtig kilde til at forstå Kirkens udvikling i Danmark efter reformationen. Derudover er Johannes Jørgensens personlige omvendelse og katolske tro et vigtigt vidnesbyrd om, at i forholdet mellem frihed og vilje og mellem følelse og tanke, indeholder den katolske kristendom en række trossandheder, som løser gåden.

En ung Johannes Jørgensen.

Portræt fra filmen ”Digteren Johannes Jørgensen” (1946). I filmen læser digteren ”Gaferø” og ”Bag alle de blå Bjærge” op.

12

Kirken i Danmark

”Lourdes gør altid noget ved folk” Den nordiske Valfarts jubilæumsfest samlede mange mennesker i Stenosgade. Tekst og foto: Lisbeth Rütz

VALFART Med festmesse, udstilling, film, lækker buffet og hyggeligt samvær markerede Den nordiske komite for Lourdesvalfarten den 2. marts sit 50-års jubilæum i Stenosgade. Som biskop Czeslaw sagde i sin tale, kommer jubilæet i en tid, der er sværere end nogensinde for Kirken. Hvor Kirken i den grad har brug for at blive fornyet. Og trænger man til åndelig fornyelse, er Lourdes et godt sted at begynde. ”Lourdes er et sted, hvor man lærer begrebet communio at kende. Vi arrangører er bare redskaber. Den egentlige vært i Lourdes er Guds Moder. Lourdes gør altid

noget ved folk. Ofte kommer man for selv at hjælpe; men så opdager man, at man får hjælp af dem, man troede man selv skulle hjælpe”, sagde valfartskomiéens formand Georg Høhling, der glædede sig over, at samarbejdet med DUK skaffer mange entusiastiske unge hjælpere.

Du er ikke rigtig klog

Uden de mange frivillige hjælpere ville der ikke være nogen nordisk Lourdesvalfart. De frivillige planlægger valfarten og er rejseledere, de er med som praktiske hjælpere og skubber de karakteristiske blå vogne rundt med de syge og handicappede. En gymnasieelev fortalte glædesstrålende sine kammerater om sin tur som hjælper på valfarten. Hvad får du for det, blev der spurgt. Ingenting. Jeg betaler rejsen selv, sagde han. Jamen så er du da ikke rigtig klog, var den spontane reaktion. I Stenosgade mødtes mange af disse ”gale” mennesker, der i mange år har lagt så meget kærlighed og arbejde i valfarten. Adskillige kærlige tanker gik til en af valfartens ildsjæle, dens mangeårige leder Anne Storm, der sammen med de frivillige hjælpere påtog sig ansvaret for Næstformand Andreas Holsting det store puslespil som en valfart er og fra valfartens bestyrelse viser organiserede den ned i de mindste detaljer. jubilæumsskriftet. ”Jeg kan ikke sige dig hvad det er der virker på stedet – men jeg har set Katolsk Orientering det så tit, at syge oplever Indlæg til Katolsk Orientering nummer 5, en opblomstring i Lour­ des. Har man det skidt som udkommer den 12. april 2019 skal være

Pater Herbert Krawczyk har i mange år samlet religiøst kitsch fra Lourdes. Her nogle af pragtstykkerne. psykisk, er det også et godt sted at besøge. Det løsner op for det der trykker. Og så er der for resten også et fantastisk sammenhold”, siger valfartsveteranen sygeplejerske Jette Werner, der har været i Lourdes over 30 gange. ”For mange betyder et besøg i Lourdes en åndelig fornyelse. Troen på Gud og Hans moder vokser i Lourdes. I sakramentsprocessionen oplever man et meget intenst møde med Kristus”, siger Virginia Høhling. ”Lourdes er et sted der skal opleves. Det er så fyldt med kærlighed, kraft og gudsnærvær. Vi får mange nådegaver på Guds Moders forbøn, også selv om vi ikke helt ved hvad vi har brug for hjælper hun os”, siger sr. Anna Frackiewicz. Den særlige Lourdes-atmosfære er indfanget af Veronica Holsting i en kortfilm, der kan ses på valfartens hjemmeside.

vigtigste opgave at stå til rådighed for pilgrimmene. Jeg kom til at holde meget af alle pilgrimme, valfartens ledelse og ikke mindst samaritter og hjælpere”, skriver pater Herbert Krawczyk i det lille jubilæumsskrift, som valfartskomitéen har udgivet i år. Pater Herbert blev valfartspræst i 1990 efter Per Waagø, der døde pludseligt. Fra i år er sognepræst i Slagelse, Michal Bienkowski, valfartspræst. Fællesskabet betyder meget på Lourdesvalfarten. De pilgrimme der har behov for pleje indkvarteres på Accueil Notre Dame, hvor den skandinaviske valfart har en hel etage. Andre bor på Hotel Paradis. Valfartskomiteen drømmer om i fremtiden at indkvartere de nordiske pilgrimme samlet på Accueil Notre Dame .

Valfartspræsten

Valfartspræsten er en meget vigtig figur på Lourdesvalfarten. ”Jeg satte stor pris på så meget som muligt at være sammen med de skandinaviske pilgrimme, især de syge og svækkede. Hver aften gik jeg en godnatrunde, hvor jeg bad sammen med dem og enhver fik et godnatkys og velsignelse. Jeg betragtede det som min

Der er nu åbnet for tilmeldinger til Lourdesvalfarten. Læs mere om valfarten på www.lourdesvalfart.dk. Her kan du også se den nye film om valfarten og dens historie.

KO i hænde senest den 25. marts 2019. Indlæg til Katolsk Orientering nummer 6, som udkommer den 3. maj 2019, skal være KO i hænde senest den 15. april 2019. Informationschef: Niels Messerschmidt (ansvarshavende) Redaktør: Lisbeth Rütz Layout: Carsten Meyer-Jensen Annoncer: Palle Vinther, annonce@katolskorientering.dk Medarbejdere i dette nr.: Hanne Gregersen, Marcelino Gauguin, Christa Bonde, Jacob Nue Sønderstrup, Alexander Søndergaard, Renata Szwebs, Cæsar Szwebs og pastor Stefano Tarquini. Redaktion og annoncer: Katolsk Orientering, Gammel Kongevej 15, 1610 København V, tlf.: 33 55 60 40 kl. 9-13 mandag-torsdag. E-mail: redaktion@ katolskorientering.dk. Giro 205-7042 Abonnementspris 510 kr. helårligt. Alle katolske husstande kan få bladet tilsendt gratis. Udgiver: Ansgarstiftelsen, Gammel Kongevej 15, DK 1610 København V. Tryk: Greentech Rotaprint – distribueret oplag – ca. 12.700 – ISSN 0902-297X.

Biskoppens kalender

Bønnens Apostolat April 2019

For hele verden: Læger og deres samarbejdspartnere i krigszoner – for læger og deres humanitære samarbejdspartnere i krigszoner, som sætter deres eget liv ind på at hjælpe andre.

April 2019 1.-2. 4. kl. 10.00 7. kl. 18.00 10. kl. 09.15 14. kl. 10.00 16. kl. 16.00 18. kl. 17.00 19. kl. 15.00 20. kl. 21.30 21. kl. 10.00 22. kl. 14.00 27. kl. 11.00 kl. 15.00 28. kl. 11.00

Nordisk Bispekonference i Trondheim Møde i Biskoppeligt Råd Messe i ekstraordinær form i Jesu Hjerte Kirke, København Messe for medarbejderne på Gl. Kongevej Palmesøndag: Pontifikalmesse i Domkirken Messe i Domkirken med indvielse af olierne Skærtorsdag: Messe i Domkirken Langfredag: Herrens lidelsesliturgi i Domkirken Påskevigilie i Domkirken Påskedag: Pontifikalmesse i Domkirken Genåbningen af Skt. Mikaels Kirke, Pindstrup Firmelse i Sankt Albani Kirke, Odense Firmelse i Sankt Knuds Kirke, Svendborg Firmelse i Sankt Knuds Kirke, Ringsted

katolsk Kirken iorientering Danmark

Kom til retræte i Aalborg Caritas Christi urget nos, Thi Kristi kærlighed tvinger os (2 Kor 5,14) Tekst: Renata og Cæsar Szwebs

RETRÆTE Vincent Pallotti (1795-1850)

var en karismatisk præst og mystiker, hvis livsværk og vidnesbyrd kan bære os igennem barske tider. Hans levetid, 1800-tallet, var fyldt med nationalistiske krige og en voldsom sekularisering, der også inkluderede fysiske forfølgelser. Den nye stat Italien udpegede Rom, Vatikanets hjerte, til hovedstad. De kirkelige ejendomme blev konfiskeret, inkl. pavens hovedsæde. Præster blev forfulgt, fængslet og ofte slået ihjel. Også Pallotti var nødt til at gå under jorden. De hårde tider

krævede nye visioner og fornyelse. Den 9. januar 1835 fik præsten Vincenzo Pallotti en åbenbaring om et nyt altomfattede fælleskab og almindelige menneskers medansvarlighed for det apostolske arbejde og frelsens værk. Han grundlagte efterfølgende S.A.C., Societas Apostolatus Catholici, et fælleskab, hvor alle kunne forenes i det apostolske arbejde og hver især fik en opgave, der svarede til ens talenter og kunnen. De første medlemmer kom fra forskellige religiøse ordener (herunder karmelitter, kapucinere, dominikanere),

professorer fra betydningsfulde romerske universiteter samt almindelige mennesker, såsom købmanden Jakub Salvati eller Elisabetta Sanna, der nu er saligkåret. Vincenzo Pallotti forenede selv de mange aspekter i det apostolske arbejde. Han var en engageret præst både for unge, syge og for de forladte. Han fik doktorgrad både i filosofi og teologi på Pavens Universitet – La Sapienza, hvor han underviste. Han stiftede aftenskoler for de unge og holdt entusiastiske retræter rundt omkring i Roms kirker. Han stiftede Barmhjertighedshjemmet for forældreløse piger – Pia Casa di Carità, der i dag drives i samarbejde med Roms kommune. I 1835 godkendte pave Gregor XVI S.A.C.- fællesskaberne. I 1846 blev den nye præsteorden stiftet, og snart kom tilsvarende ordener for nonner og munke til. Vincenzo fik lungebetændelse af at give sin varme frakke til en hjemløs og efterfølgende af at høre skriftemål i mange timer i en kold kirke. Han døde i en alder af 55 år i 1850 og ligger nu begravet i San Salvatore in Onda kirken. I 1950 anerkendte Det andet Vatikankoncil Pallottis idéer til fornyelse af det almindelige apostolske arbejde og den 20. januar 1963 blev Pallotti kanoniseret af pave Johannes XXIII.

13

Den hellige Vincenzo Pallotti. svarende til ens talent og kunnen. Vores præster er udsat for angreb. De har brug for vores støtte og aktiv hjælp. Fastetiden er en rigtig god tid til disse tanker og overvejelser.

Støtte og aktiv hjælp

Skt. Pallottis bønnegruppe fra Skt. Mariæ Kirke i Aaborg sammen med generalprior p. Jacob Nampudakam og p. Stanislaw Stawicki i S.A.C.s hovedsæde i Rom.

Det sker i bispedømmet MARTS Mandag 25. kl. 14-16: Kreativt samvær i Caritas Center Stenosgade. Vi mødes til kaffe og kage og laver påskedekorationer, som gennem Besøgstjenesten doneres til ældre i Skt. Ansgars menighed. Sted: Caritas Center Stenosgade, Stenosgade 4A, 1616 Kbh. V. Læs mere om arrangementet på www.caritas.dk/caritas-center eller kontakt Christa på ckk@caritas.dk. Fredag 29. kl. 19.00-ca. 21.00: Forsonings- og helbredelsesmesse for aborterede og dødfødte børn, Jesu Hjerte Kirke, Stenosgade 4, København V. Ved pastor Lars Messerschmidt m.fl. Skriftemål fra kl. 18.00. Information: www.forsoningsoghelbredelsesmesse.dk. Lørdag 30. kl. 14.30-16.30: Temalørdag om Guds Rige v/ Bent Thorkilsen. Sted: Sankt Therese Kirke, Bernstorffsvej 56, Hellerup. APRIL Tirsdag 2. kl. 10-12: Kreativt samvær i Caritas Center Stenosgade. Vi mødes til kaffe og kage og laver påskedekorationer, som gennem Besøgstjenesten doneres til ældre i Skt. Ansgars menighed. Sted: Caritas Center Stenosgade, Stenosgade 4A, 1616 Kbh. V. Læs mere om arrangementet på www.caritas.dk/caritas-center eller kontakt Christa på ckk@caritas.dk. Torsdag 4. kl. 14: Foredrag – Påskemåltidet og den stille uge. Ulla Elmquist fortæller om den stille uge, og hvordan det jødiske påskemåltid har udviklet sig til påsken, vi fejrer i Den katolske Kirke i dag. Sted: Caritas Center Stenosgade, Stenosgade 4A, 1616 Kbh. V. Læs mere om

I dag findes der S.A.C.- fælleskaber ikke kun i Europa, men i de fleste dele af verden. Der kommer flere og flere af dem i Afrika og Indien. I dag lever vi også i svære tider – familiebegrebet er angrebet fra mange sider, millioner af børn bliver aborteret, og troen som livsanskuelse bliver angrebet og latterliggjort. Millioner af kristne bliver forfulgt. Derfor er det utroligt vigtigt for os katolikker at være vågne, aktive og bevidste om, hvad vores rolle er som troende. Alle er velkomne til at få apostolsk opgave

Pallottis bønnegruppe med p. Stanislaw Stawicki S.A.C. organiserer retræte i Aalborg den 28.-29. marts. Programmet findes på kirkens hjemmeside www.katolsk-nord.dk.

arrangementet på www.caritas.dk/caritas-center eller kontakt Christa på ckk@caritas.dk.

uforpligtende samtale og hjælp i kontakten med det offentlige. Tlf. 22 99 38 18 (telefontid kun i åbningstiden).

Tirsdag 9. kl. 10-12: Blomsterworkshop - tips og tricks v/blomsterbinder Gitte. Få tips til hvordan du kan lave påskekranse og binde forårsblomster. Vi sørger for materialer, og du får dine resultater med hjem. Vi har et begrænset antal pladser og tilmelding er derfor nødvendig senest 3. april via e-mail/sms til ckk@caritas.dk / 52 52 95 81. Pris: 30 kr. Sted: Caritas Center Stenosgade, Stenosgade 4A, 1616 Kbh. V. Læs mere om arrangementet på www.caritas.dk/caritas-center

Hver onsdag kl. 13:00-16:30: Caritas Ældre-Café i Caritas Center Stenosgade. Samvær, spisning og håndarbejdsværksted for ældre af alle nationaliteter. Tlf. 91 11 51 84.

Fredag 12. kl. 18.00-19.30: ”Åben Dør”. Personlig forbøn og samtale v/ pastor Lars Messerschmidt m.fl. Sted: Jesu Hjerte Kirkes menighedslokaler, Stenosgade 4A København V. Information: www. forsoningsoghelbredelsesmesse.dk Anden og fjerde torsdag i måneden kl. 20.00-23.00: Natkirke i Sakramentskirken, Nørrebrogade 27, 2200 Kbh. N. Første og tredje torsdag i måneden kl. 20.00-22.00: Mobilkirken på Rådhuspladsen i København. Første og tredje onsdag i måneden kl. 18.00-20.00: Hjælp til misbrugere og pårørende ved den katolske organisation Cenacolo. Rådgivningen finder sted i Bredgade 64, 1. sal, Kbh. K. Tlf. 51 53 41 60. Hver onsdag kl. 17:00-19:30: Åben Rådgivning i Caritas Center Stenosgade. Kom forbi og få en anonym,

Hver søndag kl. 21:00-22:30: Stille tilbedelse i Jesu Hjerte Kirke. Mulighed for at deltage hjemmefra via SMS-tjeneste; skriv til 26 43 19 08. Ældre Café: Hver onsdag kl. 13-16.30 i kælderen i Caritas Center, Stenosgade. Åben rådgivning: Hver onsdag kl. 17-19.30 i rådgivningen i Caritas Center, Stenosgade. Du kan også få rådgivning over telefonen via tlf. 22 99 38 18. Skt. Thomas Fællesskabet inviterer til eukaristi, lovprisning og katekese. Hver onsdag kl. 19.00-21.00, undtagen den første onsdag i måneden. Messe med forbøn for de syge afholdes første onsdag i måneden kl. 19.0021.00. Sted: Oratoriet, Vor Frue kirke, Ryesgade 26, Aarhus C. Info: p. Herbert SJ, tlf. 87 30 70 42 eller 24 27 86 89, Jan Zieleskiewicz, tlf. 50 29 13 57, e-mail johny. zet@gmail.com.

Kalenderen afspejler de arrangementer menighederne selv har anmeldt, så den er ikke nødvendigvis dækkende for alle aktiviteter. Arrangementerne er af almen karakter og er åbne for alle. Kontakt KO’s redaktion for optagelse af arrangementer i kalenderen.

14

April

katolsk Liturgiskorientering kalender

1. viol. Mandag i 4. uge i fasten. (IV Ps). Faste pf. Sl 30,2+4.5-6.11-12a+13b  Herre, jeg priser dig, for du har trukket mig op fra dybet. L.: Es 65,17-21.  Ev.: Joh 4,43-54. I 4.uge i fasten kan man på en af hverdagene til fremme af dåbskatekesen vælge at læse A-årets tekster til 4. søndag i fasten. I så tilfælde bedes også den særlige præfa­tion. 2. viol. Tirsdag i 4.uge i fasten. (IV Ps). Faste pf.  Sl 46,2-3.5-6.8-9  Hærskarers Herre er med os, Jakobs Gud er vor borg. L.: Ez 47,1-9.12.  Ev.: Joh 5,1-16. (Frans af Paola, eneboer (†1507) kan ihukommes) 3. viol. Onsdag i 4.uge i fasten. (IV Ps). Faste pf.  Sl 145,8-9.14.17-18  Herren er nådig og barmhjertig. L.: Es 49,8-15.  Ev.: Joh 5,17-30. 4. viol. Torsdag i 4.uge i fasten. (IV Ps). Faste pf.  Sl 106,19-20.21-22.23  Husk os, Herre, i nåde mod dit folk. L.: 2 Mos 32,7-14.  Ev.: Joh 5,31-47. (Isidor, biskop og kirkelærer (†636) kan ihukommes) 5. viol. Fredag i 4.uge i fasten. (IV Ps). Faste pf.  Sl 34,17-18.19-20.21+23  Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust. L.: Visd 2,1a.12-22.  Ev.: Joh 7,1-2.10.25-30. (Vincent Ferrer, præst (†1409) kan ihukommes) 6. viol. Lørdag i 4.uge i fasten. (IV Ps). Faste pf.  Sl 7,2-3.9b-10.11-12  Herre min Gud, hos dig søger jeg tilflugt. L.: Jer 11,18-20.  Ev.: Joh 7,40-53. Bededag for præste- og ordenskald 7. viol. 5. SØNDAG I FASTEN. X  Cr. Faste pf. 1.L.: Es 43,16-21;  Sl 126,1-2ab.2cd-3.4-5.6.  Herren har gjort store ting imod os, og vi blev glade. 2.L.: Fil 3,8-14. Ev.: Joh 8,1-11. Til fremme af dåbskatekesen kan man vælge A-årets læs­ninger. I så tilfælde bedes også den særlige præfa­tion. 8. viol. Mandag i 5.uge i fasten. (I Ps). Pass. pf. I. L.: Tilf. A Dan,1-9.15-17.19-30.33-62 eller 1-3. 41c-62.  Sl 23,1-3a.3b-4.5.6  Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig. Ev.: Joh 8,12-20. I 5.uge i fasten kan man på en af hverdagene til fremme af dåbskatekesen vælge at læse A-årets tekster til 5.søndag i fasten. I så tilfælde bedes også den særlige præfation. 9. viol. Tirsdag i 5.uge i fasten. (I Ps). Pass. pf. I.  Sl 102,2-3.16-18.19-21  Herre, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig. L.: 4 Mos 21,4-9.  Ev.: Joh 8,21-30. 10. viol. Onsdag i 5.uge i fasten. (I Ps). Pass. pf. I.  TilfDan B 29a.30a.31a.32a.33a  Lovprist og ophøjet til evig tid. L.: Dan 3,14-21.TilfDan B 26. Dan 3,24-25.28  Ev.: Joh 8,31-42. 11. viol. Torsdag i 5.uge i fasten. (I Ps). Pass. pf. I.  Sl 105,4-5.6-7.8-9  Evigt husker Herren på sin pagt. L.: 1 Mos 17,3-9.  Ev.: Joh 8,51-59. (Stanislaus, biskop og martyr (†1079) kan ihukommes) 12. viol. Fredag i 5.uge i fasten. (I Ps). Pass. pf. I.  Sl 18,2-3a.3b-4.5-6.7  I min nød råbte jeg til Herren og han hørte mig. L.: Jer 20,10-13.  Ev.: Joh 10,31-42. 13. viol. Lørdag i 5.uge i fasten. (I Ps). Pass. pf. I.  Jer 31,10.11-12b.13  Han vogter os som hyrden sin hjord. L.: Ez 37,21-28.  Ev.: Joh 11,45-57. (Martin I, pave og martyr (†655) kan ihukommes) 14. rød. PALMESØNDAG X  Cr. Særl.pf. Palmeprocessionen: Ev.: Luk 19,28-40.

Messen: 1.L.: Es 50,4-7  Sl 22,8-9.17-18a.19-20.23-24.  Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? 2.L.: Fil 2,6-11. Ev.: Luk 22,14–23,56 eller 23,1-49. 15. viol. MANDAG I DEN STILLE UGE Pass.pf. II.  Sl 27,1.2.3.13-14  Herren er mit lys og min frelse. L.: Es 42,1-7.  Ev.: Joh 12,1-11. 16. viol. TIRSDAG I DEN STILLE UGE Pass.pf. II.  Sl 71,1-2.3-4a.5-6b.15+17  Min mund skal forkynde din retfærdighed L.: Es 49,1-6.  Ev.: Joh 13,21-33.36-38. I Domkirken: hvid. Fornyelse af præsteløfterne, indvielse af de hellige olier. Gl. Særl.pf. 1.L.: Es 61,1-3a.6a.8b-9  Sl 89, 21-22. 25+27.  Om din nåde, Herre, vil jeg evigt synge. 2.L.: Åb 1,5-8 Ev.: Luk 4,16-21. 17. viol. ONSDAG I DEN STILLE UGE. Pass.pf. II.  Sl 69,8-10.21-22.31+33-34  I nådens tid, Herre, svar mig i din store miskundhed, Gud! L.: Es 50,4-9a.  Ev.: Matt 26,14-25. 18 viol. TORSDAG I DEN STILLE UGE Fastetiden afsluttes skærtorsdag inden aftenmessen. PÅSKEHØJTIDEN (TRIDUUM PASCHALE) 18. hvid. SKÆRTORSDAG AFTEN. Påskehøjtiden indledes med aftenmessen, som træder i stedet for vesper, og varer til og med 1.påskedags 2.vesper. Gl. Euk.pf. I. 1.L.: 2 Mos 12,1-8.11-14;  Sl 116,12-13.15-16.17-18.  Velsignelsens bæger er fællesskab med Kristi blod. 2.L.: 1 Kor 11,23-26. Ev.: Joh 13,1-15. 19. rød. LANGFREDAG. 1.L.: Es 52,13–53,12;  Sl 31,2+6.12-13.15-16.17+25.  Fader, i dine hænder betror jeg min ånd. 2.L.: Hebr. 4,14-16; 5,7-9. Ev.: Joh 18,1–19,42. Faste- og abstinensdag. Kollekt for Det Hellige Land. 20. viol. Lørdag. PÅSKELØRDAG. Aften. hvid. PÅSKEVIGILIE. (h). Gl. Påskens pf. I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja! Påskelyset står tændt ved alle messer til og med Pinsedag. Af det Gamle Testamentes læsninger skal læses mindst 3. GT: 1: 1 Mos 1,1–2,2 eller 1,1.26-31a;  Sl 104,1-2a.5-6.10+12.13-15a.24+35c.  Herre, send din ånd og skab liv, gør jorden ny! eller: Sl 33,4-5.6-7.12-13.20+22  Herrens godhed fylder jorden. 2: 1 Mos 22,1-18 eller 22,1-2.9a.10-13.15-18;  Sl 16,5+8.9-10.11  Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig. 3: 2 Mos 14,15–15,1a (obliga­torisk);  2 Mos 15, 1b.2.3-4.5-6.17-18  Jeg vil synge for Herren, for han er højt ophøjet. 4: Es 54,5-14;  Sl 30,2+4.5-6.11+12a+13b  Herre, jeg priser dig, for du har trukket mig op fra dybet. 5: Es 55,1-11;  Es 12,2.3+4bcd.5-6  I skal øse vand med glæde af frelsens kilder. 6: Bar 3,9-15.32–4,4;  Sl 19, 8.9.10.11  Herre, du har det evige livs ord. 7: Ez 36,16-17a.18-28;  Sl 42,5bcd; 43,3.4  Som hjorten skriger ved det udtørrede vandløb, sådan skriger min sjæl efter dig, Gud. I tilfælde af dåb: Vekselsang nr. 5 eller  Sl 51,12-13.14-15.18-19  Skab et rent hjerte i mig, Gud. NT: Rom 6,3-11;  Sl 118,1-2.16-17.22-23.  Halleluja! Halleluja! Halleluja! Ev.: Luk 24, 1-12

21. hvid. PÅSKEDAG. HERRENS OPSTAN­DEL­SE. (h). X  Gl. Sekvens. Cr. Påskens pf.I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja! 1.L.: ApG 10,34a.37-43;  Sl 118,1-2.16-17.22-23.  Denne dag har Herren skabt, lad os juble og glæde os på den. Eller: Hallelu­ja! Halleluja! Halleluja! 2.L.: Kol 3,1-4 eller 1 Kor 5,6b-8. Ev.: Joh 20,1-9 eller Luk 24, 1-12 eller ved aftenmesse Luk 24,13-35. 22. hvid. MANDAG I PÅSKEUGEN. Gl. Evt.sekvens. Påskepf.I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja! L.: ApG 2,14.22-33;  Sl 16,1-2a+5.7-8.9-10.11.  Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig. Eller: Halleluja! Ev.: Matt 28,8-15. 23. hvid. TIRSDAG I PÅSKEUGEN. Gl. Evt.sekvens. Påskepf.I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja! L.: ApG 2,36-41;  Sl 33,4-5.18-19.20+22.  Herrens godhed fylder jorden. Eller: Halleluja! Ev.: Joh 20,11-18. 24. hvid. ONSDAG I PÅSKEUGEN. Gl. Evt.sekvens. Påskepf.I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja! L.: ApG 3,1-10;  Sl 105,1-2.3-4.6-7.8-9.  Jeres hjerte glæde sig, I, som søger Herren. Eller: Halleluja! Ev.: Luk 24,13-35. 25. hvid. TORSDAG I PÅSKEUGEN. Gl. Evt.sekvens. Påskepf.I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja! L.: ApG 3,11-26;  Sl 8,2a+5.6-7.8-9.  Herre, vor Her­re! Hvor herligt er dit navn over hele jorden. Eller: Halleluja! Ev.: Luk 24,35-48. 26. hvid. FREDAG I PÅSKEUGEN. Gl. Evt.sekvens. Påskepf.I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja! L.: ApG 4,1-12;  Sl 118,1-2+4.22-24.25-27a.  Den sten, bygmestrene vragede, er blevet ho­ved­hjørnesten. Eller: Halleluja! Ev.: Joh 21,1-14. 27. hvid. LØRDAG I PÅSKEUGEN. Gl. Evt.sekvens. Påskepf.I. Til bortsendelse og svar tilføjes: Halleluja! Halleluja! L.: ApG 4,13-21;  Sl 118,1+14-15.16-18.19-21.  Jeg takker dig, for du svarede mig. Eller: Halleluja! Ev.: Mark 16,9-15. 28. hvid. 2. SØNDAG I PÅSKEN. Guds barmhjertigheds søndag. X Gl. Evt.sekvens. Cr. Påskepf.I. Til bortsendelse og svar tilfø­jes: Halleluja! Halleluja! 1.L.: Ap.G 5,12-16;  Sl 118,2-4.22-24.25-27a.  Tak Her­ren, for han er god, hans trofasthed varer til evig tid. Eller: Halleluja! 2.L.: Åb 1,9-11a.12-13.17-19. Ev.: Joh 20,19-31. 29. hvid. Mandag. KATARINA AF SIENA, jomfru og kirkelærer, værnehelgen for Europa (†1380) (f) Gl. Helg.pf. ell. pf. for jomfruer L.: 1 Joh 1,5—2,2  Sl 103,1-2.3-4.8-9.10-11.13-14.17-18a.  Min sjæl, pris Herren. Ev.: Matt 11,25-30 30. hvid. Tirsdag i 2.uge i påsken. (II Ps). Eller hvid. Pius V, pave (†1572) Påskepf.  Sl 93,1ab.1c-2.5  Herren er konge! Han har klædt sig i højhed. Eller:  Halleluja! L.: Ap.G 4,32-37.  Ev.: Joh 3,7-15.

15

Annoncer

Vanløse Begravelsesforretning Din personlige bedemand - Tryghed & Nærvær

Du kan trygt ringe og aftale et møde med os. Vi træffes også aften, weekend og helligdage.

Den Nordiske valfart til Lourdes 2019

Den Nordiske Valfart fejrer sit 50 års jubilæum Temaet: “Salige er I, som er fattige, for Guds Rige er jeres.”

Den 20. juli til 27. juli 2019 Indkvartering på Hotel Paradis samt Accueil Notre Dame. Fly fra København til Biariritz, derfra videre med busser til Lourdes. Heldagsudflugt til Garvarnie. Gejstlig medvirken fra Den Nordiske Bispekonference Kardinal Anders Arborelius og biskop Czeslaw og valfartspræst Michal Bienkowski. Prisen for almindelige deltagere er DKK 7.650,- og omfatter fly, bus til/fra lufthavn, ophold med fuld pension, heldagsudflugt, valfartshæfte mm. Medhjælpere deltager til reduceret pris og kun efter nærmere aftale og godkendelse af bestyrelsen. Tilmeldingsmateriale rekvireres hos: Marianne Larsen: +45 51242390 E-mail: mastla@dsa-net.dk Tilmeldingsfrist 1. april 2019

Steen Jørgensen

Mariette Jørgensen

Jyllingevej 8, 2720 Vanløse Tlf.: 38 71 75 01

bedemand@v-lm.dk www.v-lm.dk

Hjælp med at sikre Kirkens beståen – også når du er borte

AC inviterer

Evening about and with the Ethiopian Orthodox Church The Tewahedo Church kindly invites the Academicum Catholicum to an Ethiopian evening on Tuesday 26 March 2019 at 7 o’clock p. m.

Father Zemichael, the spiritual head of the Ethiopian Orthodox congregation in Copenhagen, with members of the congregation, will give us an overview of theology, spirituality, liturgy, art tradition etc. of what can be considered as one of the oldest Christian churches of the world. Conference language: English.

Du kan støtte Kirken ved at betænke den i dit testamente. Arv til Kirken er fritaget for alle afgifter og går derfor ubeskåret til Kirkens arbejde. Læs mere på www.katolsk.dk eller ring til:

Katolsk Bispekontor Gl. Kongevej 15 1610 København V Telefon 33 55 60 80

Støtter mindre projekter www.vincentgrupperne.dk

As our hosts will offer a light meal with specialties of the Ethiopian cuisine, you are kindly requested to register your participation at latest on 24 March, using the mail address: unhassing@gmail.com.

TELEFONLINIE SOS FORBØN Ønsker du forbøn, et lyttende øre, et ord fra Jesus og en velsignelse så ring: 75 18 18 08

Participation fee: 50 kroner

Torsdag, fredag og lørdag kl. 20.00-23.00 hele året.

Place: Niels Steensen’s Collegium, the chimney room. Entrance through Saint Augustine’s Church, 183D Jagtvej, 2100 København Ø.

Den Nordiske Valfart til Lourdes Det handler om tillid og tryghed når du skal vælge bedemand…

Familiefirma grundlagt 1914

EN VÆRDIG OG SMUK AFSKED MED DINE KÆRE

Vores erfaring din tryghed Kristian Petersen May-Britt Petersen

Anders Petersen

Folmer Olsen

BEGRAVELSESFORRETNING

Tlf. 98 12 15 57

Din støtte til en mindeværdig afsked

Vesterbro 61 · v. Gåsepigen · Aalborg

Erik Skree

Mette Andersen

HOLM BEGRAVELSER.DK

Tlf. 66 17 28 81 · Rugårdsvej 158 Tlf. 65 32 18 81· 5210 Odense NV

For booking af annonce, indstik eller yderligere information, kontakt venligst Palle Vinther, tlf. 50 56 09 49 eller annonce@katolskorientering.dk.

Tlf. 70 224 234

Aarhus Jægergårdsgade 17 -19 www.bedemandmadsen.dk

Annoncer

Mogens Denby Indehaver

Døgnvagt: 86 12 28 66

Michael Madsen

Annette U. Nielsen Indehaver

Træffes hele døgnet www.skovmadsen.dk

Vi hjælper gerne med: - Min sidste vilje - Elysium Begravelsesopsparing

Betty Jensen

Jan Dyreborg

Lars Kingo

Troels Giversen

Lars Kristiansen

Esbjerg · Varde · Bramming · Ribe · Skærbæk · Brørup

16

Eftertanker

Vær ikke bange for at forstyrre præsten! Brug skriftemålet i fastetiden og genopdag dets skønhed. Tekst: Pastor Stefano Tarquini

FASTEMEDITATION Fastetiden og påsken er en lang tid, som strækker sig over 90 dage. Vi er i kirkeårets hjerte, og vi fejrer det, som sammen med Treenigheden er vores tros dybeste og højeste mysterium: Jesu Påske. For at forberede os dertil giver Kirken os 40 dage, hvor vi kan gøre os klare til påsketriduet og de 50 påsketidsdage. Der er forskellige ting, man kan gøre. Jeg vil i denne artikel fokusere på én af dem, nemlig skriftemålet. Kirken lærer os at gå til skrifte mindst én gang om året, i hvert fald før påske; men den anbefaler os at gå oftere til skrifte. Når

man siger ofte, så kan man hurtigt stille spørgsmålet, jamen hvor ofte? Vi kan lade os inspirere af vores pave Frans. Han siger selv, at han går til skrifte hver anden uge. På den måde danner man sin samvittighed, og man lærer Guds barmhjertighed mere og mere at kende. Mange spørger mig, især ældre katolikker, hvorfor er der så mange, som netop ikke går til skrifte. Uden at ville generalisere for meget plejer jeg at svare, at det især er de unge, som oftere går til skrifte, de voksne har det til gengæld lidt sværere med dette sakramente. Dette er min erfaring som præst.

”Han blæste han ånde i dem og sagde: »Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt.” (Joh 20,23). En tredje årsag kan være, at man ikke anerkender kirken og dens embedsbærere (biskopper og præster) som repræsentanter for Gud og som har fået en særlig magt til at forlade synden gennem ordinationens sakramente. Dette er jo den typiske protestantisk-baserede idé. Kirken er på ingen måde mellemmand mellem mig og Gud. Jeg har jo ikke brug for den, mit forhold med ham klarer jeg selv, jeg kan få Guds tilgivelse på andre måder, ved at bede til Gud, ved at gå en tur i skoven eller andet. Man kan altså ikke forstå, hvorfor man skulle gå til skrifte hos et menneske, og et syndigt menneske, man kan ikke fatte, at Jesus har valgt at virke i sin kirke og gennem sin kirke og dens tjenere. Denne årsag er i sidste instans mangel på forståelse

Til Post Danmarks stregkode

af sakramenternes rolle (synlige tegn på en usynlige nåde) og kirkens mission i frelseshistorien, man fatter altså ikke at kirken er nødvendig for min frelse.

under forberedelsen til første kommunion eller til firmelses undervisning. Altså dårlig praksis eller dårlig teologi kan være årsag til det.

Den psykologiske årsag

Præsten er utilgængelig

”Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I lukker Himmeriget for mennesker. Selv går I ikke ind i det, og dem, der vil ind i det, tillader I det ikke.” (Matt 23,13). Den fjerde årsag er den såkaldte psykologiske årsag: man forkaster ikke skriftemålet som sådan, på det teoretiske plan, men måske har man oplevet skriftemålet på en meget dårlig måde, som en slags torturkammer, og derfor vil man slet ikke nærme sig det. Man kan have haft en dårlig oplevelse på grund af præsten, eller også på grund af den måde sakramentet blev præsenteret på, måske

”Tilfældigvis kom en præst den samme vej; han så manden, men gik forbi. Det samme gjorde en levit, der kom til stedet; også han så ham og gik forbi. Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham”. (Luk 10,31-33). En femte årsag kan være, at selv om man gerne vil til skrifte og man anerkender det som sakramente, har man ikke mulighed for at gøre det på grund af at præsten aldrig er tilgængelig. Man ville så gerne gå til skrifte; men det er helt umuligt at få fat i præsten. Jeg husker selv nogle gange den

Det kan være meget befriende at skille sig af med alt det skidt, der har hobet sig op.

Omvend dig

”Simon selv kom til tro, og da han var blevet døbt […] Omvend dig derfor fra din ondskab, og bed Herren om, at du må få Fortsættes nedenunder ▶ 42512

Kirken er nødvendig for min frelse

Jeg er kommet til en række svar, som slet ikke vil være en fuldstændig og tilstrækkeligt analyse, men blot et forsøg på at skildre problematikken. Jeg indleder hvert svar med et citat fra skriften som kan bidrage til forståelse. ”Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden”. (Luk 18,13-14). Den første årsag er efter min mening mangel på kendskab til synden: både teoretisk og praktisk. Man har det svært ved at forstå synden som begreb, altså synden generelt, men meget mere i praksis, det handler om uvidenheden om éns egne

Afsender: Katolsk Orientering

tilgivelse for det, dit hjerte pønser på, for jeg ser, at du er fuld af gift og galde og lænket i uretfærdighed.” Men Simon svarede ham: ”Gå i forbøn for mig hos Herren, så der ikke skal ske mig noget af det, I har sagt.” (ApG 8,13.22-24). En anden årsag kan være, at man ikke véd, at skriftemålet er nødvendigt for vores frelse, at man ignorerer, at dette er et sakramente indstiftet af Kristus, som er til for at vi, som allerede er døbt, kan få tilgivelse af vores synder. Man synes altså, at siden man er døbt, er der ikke mere brug for tilgivelse, eller at man får tilgivelse af alle synder gennem eukaristiens sakramente, altså under messen. Denne er jo en meget typisk teologisk fejl, som dog har alvorlige konsekvenser i det daglige kristenliv.

Synden – et teologisk begreb

synder. Dvs. at man slet ikke føler sig som en synder, og ikke kender sine synder. Synden er faktisk et teologisk begreb, det er altså noget, man indser i forbindelse med en relation til Gud (”Adam, hvor er du?” 1Mos 3,9) spørger Gud Adam lige efter syndefaldet). Mangel på kendskab til synden er derfor egentlig en mangel på kendskab til Gud og hans kærlighed for os, både i teori og meget mere i praksis. Konsekvensen af det kan derfor være en misforståelse af begrebet synd, som forveksles med fejl, skyldfølelse eller andet, men ofte også en bagatellisering af ens egne personlige synder, som ikke tages alvorligt, som enten noget der ikke har noget betydning og vægt eller noget som slet ikke kan undgås og som man ikke er ansvarlig for.

Katolsk Orientering · nr. 4 22. marts 2019 · 45. årgang

Adresselabel, flytning

Jeg har så prøvet at give et svar på, hvorfor der er nogen i Den katolske Kirke, som ikke går til skrifte eller meget, meget sjældent gør det.

skuffelse, som jeg oplevede i at ville gå til skrifte, men aldrig at kunne finde en præst. Præsten kom to-tre minutter før messen og forberedte det hele og så stak han af med det samme lige efter messens afslutning, så at jeg ikke engang kunne nærme mig ham for at spørge om at gå til skrifte.

Genopdag skriftemålet

Der er sikkert flere ting, som spiller en vigtig rolle i det, at man har det svært med at nærme sig dette fantastiske sakramente, hvor vi kender og smager Guds barmhjertighed, det kan sagtens være at man bare har haft for vane at skrifte, uden at man spekulerer så meget på det på en teoretisk måde. Jeg synes stadig, at den første årsag trods alt er den der betyder mest og er mest afgørende for denne sag. Med det åndelige gælder faktisk det samme som med det fysiske helbred: er man virkelig klar over sin egen sygdom og dens alvor, så gør man alt muligt for at søge og finde og få behandlingen. Jeg synes, at de fleste ting kan løses ved igen at begynde at gå til skrifte. Så uanset hvad vil jeg opfodre alle til at genopdage forsoningens sakramentes skønhed og nåde og ikke være bange for at ”forstyrre” præsten især i denne fastetid.