Katolsk Orientering nr. 3, 2019

Katolsk Orientering Nr. 3 • 1. marts 2019 • 45. årgang

Katolske nyheder fra ind- & udland

Newman på vej mod helgenkåring Mirakel nummer to, sket på hans forbøn, er blevet godkendt. Tekst: Niels Messerschmidt

KANONISERING Den britiske kardinal John Henry Newman (1801-90) forventes at blive helgenkåret senere i år. Det sker efter at pave Frans den 12. februar underskrev et dekret fra Helgenkåringskongregationen vedrørende 8 nye salige og hellige personer. Miraklet, der tilskrives Newmans forbøn, har at gøre med en ung kvinde fra ærkebispedømmet Chicago, som i 2013 led af livstruende komplikationer i forbindelse med sin graviditet. Hun blev rask på uforklarlig vis efter at have bedt den salige John Henry Newman om at gå i forbøn, og hun fødte senere et raskt barn. Ærkebispedømmet Chicago har stået for udredningen, men har ikke offentliggjort kvindens navn. Med godkendelsen af mirakel nummer to, tilskrevet John Henry Newmans forbøn, er de formelle forudsætninger for en helgenkåring af den engelske kardinal opfyldt.

gen af hans skarpe intellekt og hans produktive pen til at behandle mange af vor tids mest presserende spørgsmål”. ”Hans indsigter om forholdet mellem tro og fornuft, om religionens vitale rolle i samfundets dannelsesproces, og behovet for et bredt og omfattende uddannelsessystem i England, inspirerer og oplyser fortsat i dag mange verden over”, sagde pave Benedikt.

Den engelske kardinal John Henry Newman var en af 1800-tallets mest berømte konvertitter og forfatter.

Fransk visit i domkirken Delegation fra Amiens og Corbie var med til at fejre Sct. Ansgars fest. ANSGARSFEST På initiativ af pastor Robert Culat har der de sidste par år eksisteret en kontakt mellem vort bispedømme og bispedømmet Amiens i Nordfrankrig, den hellige Ansgars hjemegn. For nogle år

”Newman levede det dybe menneskelige kald i præsteembedet i sin hengivne omsorg for folket i Birmingham i de år, han opholdt sig i San Filippo Neris oratorium, som han grundlagde. Han besøgte de syge og fattige, trøstede de bedrøvede og tog vare på de indsatte i fængslerne”. Op til sin rejse til Storbritannien havde pave Benedikt udtalt: ”Denne store englænder levede et eksemplarisk liv som præst, og gennem sit store forfatterskab gav han et varigt bidrag både til Kirken og sit hjemland, ligesom i mange andre dele af verden. Jeg håber og beder om, at stadig flere mennesker må få del i hans venlige visdom og lade sig inspirere af hans eksempel på integritet og hellighed i livet”.

Kirkefædrene

Mellem tro og fornuft

En af 1800-tallets mest berømte konvertitter blev saligkåret den 19. september 2010. Det skete under pave Benedikt XVIs historiske besøg i Storbritannien. I sin prædiken under saligkåringen roste Benedikt kardinal Newmans indsats for det intellektuelle liv i Kirkens tjeneste, hans pastorale iver og empati.”Den særlige tjeneste, den salige John Henry var kaldet til, involverede bru-

Omsorgsfuld

siden besøgte en delegation fra Corbie – byen, hvor Sct. Ansgar indtrådte i benediktinerordenen – København. Efterfølgende har en gruppe fra Danmark besøgt Amiens og Corbie.

John Henry Newman virkede først som højskoleforstander og anglikansk præst, blandt andet ved University Church of St Mary the Virgin i Oxford. Det var især studiet af kirkefædrene, som førte ham i retning af den katolske tro. Newman blev optaget i Kirkens fulde fællesskab i 1845, studerede senere teologi i Rom og blev præsteviet. Han var med til at grundlægge det katolske universitet i Dublin og blev æresmedlem ved Trinity College i Oxford. I forbindelse med grundlæggelsen af universitet i Dublin holdt Newman en række forelæsninger, der siden er blevet omskrevet til The Idea of a University. Pave Leo XIII udnævnte ham til kardinal i 1879. Han døde 1890 i Birmingham, i St. Filippo Neris oratorium.

• Har du sans for at skabe rammer for et godt arbejdsmiljø gennem visionær og involverende ledelse? • Er du en stærk kommunikator med strategiske, politiske og diplomatiske evner? • K an du identificere dig med en trosbaseret organisation og repræsentere Caritas i baglandet både nationalt og internationalt?

Pastor Reinhold Sahner fortæller om pave Frans’ besøg. Læs mere på side 5

Ægteskabsrådgivning

Hai og Luu fra Viborg fortæller. Læs mere på side

7

Verdensungdomsdagene I år blev der kastet ekstra glans over Sct. Ansgars fest i København, idet biskoppen af Amiens, Olivier Leborgne, og sognepræsten i Corbie, Jean-Marc Boissard, deltog i vesperen og receptionen på Sct. Ansgars fest søndag den 27. januar. Gæsternes korte besøg i København omfattede endvidere fejring af messen for den fransksprogede gruppe søndag formiddag, frokost hos den franske ambassadør og et besøg i Roskilde domkirke. CK

Generalsekretær til Caritas Danmark • Brænder du for internationalt nødhjælps- og udviklingsarbejde og nationalt socialt arbejde?

Emiraterne

Unge katolikker fortæller om skønne dage i Panama. Læs mere på side. 8-9

Kirken i Danmark

• Kan du skabe økonomisk grundlag for organisationens virke og videreudvikle samarbejdet med institutionelle donorer og fonde m.fl.? • Kommer du fra en lignende stilling, og har du erfaring med at lede gennem ledere? Så er du måske den generalsekretær, vi søger til at lede Caritas Danmark. Ansøgningsfrist: 15. marts 2019 – ansøgninger behandles løbende.

Se det fulde stillingsopslag på: WWW.CARITAS.DK

Biskop Czeslaw og biskoppen af Amiens, Olivier Leborgne, i domkirken i forbindelse med Sct. Ansgars fest. Foto: Ulla Elmquist.

Mindeord og mærkedage. Kommende arrangementer. Læs mere på side 10-12

2

Internationale nyheder

KO mener Abu Dhabi-erklæringen

En test på Kirkens troværdighed

Selv om det endnu er for tidligt at sige noget konkluderende om resultatet af sidste uges bispemøde i Vatikanet om overgreb, vil dets resultater – alt andet lige – i Kirken som i samfundet generelt blive set som en lakmusprøve på Kirkens evne og vilje til at komme med definitive svar på ubehagelige spørgsmål. I sidste ende står Kirkens troværdighed på spil. Ikke kun på bispemødet, men også fremadrettet er Kirken nødt til at behandle disse spørgsmål i dybden og uden frygt. For hvis Kirken ikke forpligter sig selv til at kæmpe for at stoppe disse forbrydelser, svigter den sin pligt og sin sendelse. Kun gennem troværdighed kan Kirken genvinde autoritet i sin tjeneste for samfundet som underviser og en institution, der hjælper andre mennesker. Det er derfor nødvendigt at kirkens ledelse, biskopperne, tager fat i disse meget alvorlige sager, finder årsagerne til at overgreb kunne finde sted, og udviser rettidig omhu, så at den nødvendige, dybtgående heling ikke kun berører rent organisatoriske og proceduremæssige spørgsmål, men bliver en test på dybden af reformerne og afspejler hvordan Kirken udlever sin mission idet den samtidig forandrer sine holdninger, så den viser medfølelse med de lidende og understøtter børns værdighed. Op til mødet har der i medierne været skrevet meget om, at mødet skulle munde ud i dette og hint – ellers ville mødet ikke være en succes. Selv om det i sagens natur er rigtigt at knytte store forventninger til Kirken, er det samtidig ikke realistisk at knytte alt for store forventninger til udkommet af et bispemøde, der har varet 3,5 dage. Det fælles ansvar vil først stå sin prøve, når biskopperne er vendt hjem med viden om eksisterende procedurer, som skal implementeres; at biskopper med flere ressourcer til rådighed kan og skal hjælpe ressourcesvage bispedømmer, og med kendskabet til, at Vatikanets ’overgrebskommissionen’ kan organisere taskforces til at hjælpe de lokale kirker. Da – og først da – er det realistisk at knytte store forventninger til det videre arbejde. Verdens biskopper fik på mødet mulighed for at høre overgrebsofres vidnesbyrd, og op til mødet havde formændene for bispekonferencerne fået en akut anmodning om at mødes med overgrebsofre fra deres lande inden de tog til Vatikanet, for på den måde at gøre biskopperne mere bevidste om deres ansvar. Vi skal ikke forvente, at mødet resulterer i nye dokumenter, men at biskopper kommer med et koordineret svar på de behov, som opstår, når de skal hjælpe Kirken med at udvikle sig i den rigtige retning. På bagkanten af det historiske møde i Vatikanet kan man nære to håb: At biskopperne ved at mødes må føle sig tilskyndede til at adressere og forebygge problemet med overgrebene i Kirken, og at de vil handle uden frygt vel vidende, at den opmærksomhed og det forventningspres, som har hvilet på mødet, er et tegn på den tillid de troende viser dem til gavn for Kirkens videre færd. Niels Messerschmidt

– et skridt i Benedikts ånd I dialogen med islam lægger pave Frans sig i sin forgængers fodspor. Tekst: Niels Messerschmidt

RELIGIONSDIALOG Pave Frans skrev

historie, da han som den første pave i starten af februar besøgte De Forenede Arabiske Emirater. Hovedformålet med rejsen var hans deltagelse i det interreligiøse møde Global Conference on Human Fraternity med 700 deltagere fra hele verden. I forlængelse heraf underskrev paven og storiman Ahmed el-Tayeb fra det indflydelsesrige al-Azhar-universitet i Cairo en hensigtserklæring om at arbejde samme for fred og broderskab i verden. I hensigtserklæringen A Document on Human Fraternity for World Peace and Living Together opfordres troende på tværs af de religiøse skel til ”at fremme en kultur af gensidig respekt velvidende om den store guddommelige nåde, som gør alle mennesker til brødre og søstre”. Pastor Raymond J. de Souza skriver i National Catholic Register, at erklæringen skal ses i sammenhæng med flere af pave Frans’ taler om interreligiøsitet, bl.a. hans tale i Cairo i 2017, hvor paven opfordrede stærkt til, at man anerkender religionsfrihed som en grundlæggende menneskeret. Set i det lys opsummerede pave Frans’ tur til emiraterne, ifølge de Souza, de seneste 15 års forskellige vægtninger af Vatikanets refleksioner om islam – fra truslerne mod religionsfriheden, over skiftet fra at vægte de teologiske til at vægte de kulturelle aspekter, og nu senest det fælles anliggende at give plads til religionen i det offentlige rum.

Dialogen med islam under Benedikt XVI

Pater de Souza skriver, at hensigtserklæringen bør læses i lyset af de interreligiøse drøftelser, som Vatikanet har ført med islam, navnlig under pave Benedikt XVI. Tilbage i 1998 oprettedes det pavelige råd for interreligiøs dialog. Det erstattede det tidligere sekretariat for ikke-kristne troende, som blev oprettet i 1964 under 2. Vatikankoncil. I 2006 udnævnte Benedikt kardinal Paul Poupard til formand for dialogrådet – Poupard var allerede formand for det pavelige kulturråd. Denne bureaukratiske manøvre signalerede ifølge de Souza et tydeligt ønske fra Benedikts

side om et ændret fokus, fra en religiøs dialog til et kulturelt møde, hvilket havde et teologisk rationale. Benedikt mente, at en ægte ’interreligiøs’ dialog var nyttesløs fordi uoverensstemmelser om Guds natur betød, at en ren religiøs dialog var umulig. Fx er den kristne treenighedslære helt uforenelig med muslimsk lære; den kristne tænkning om communio er rodfæstet i Den treenige Gud, mens islamisk tænkning ikke tillader en sådan mulighed. Til gengæld mente Benedikt, at alle andre former for dialog og møder var mulige, fx inden for filosofi, historie, litteratur og kunst. Kort sagt var kulturelle – men ikke religiøse – møder mulige. Det var baggrunden for hans beslutning om at henlægge dialogen med ikke-kristne til den kulturelle sfære snarere end den teologiske. Benedikt beslutning blev ifølge de Souza voldsomt kritiseret for at gå imod 2. Vatikankoncils lære om Kirkens møde med andre religioner. Uanset Benedikts gode intentioner blev det efter hans Regensburg-tale i september 2006, hvor han tog skarpt afstand fra islams voldelige sider, nødvendigt for Kirken at vise, at de katolske-islamiske relationer havde hovedprioritet. Så i 2007 ændrede Benedikt kurs og udnævnte en særlig formand for den interreligiøse dialog, kardinal Jean-Louis Tauran. Da Benedikt besøgte kongedømmet Jordan i 2009 argumenterede han, at selv om kristne og muslimer ikke er i stand til at føre en ren teologisk dialog, kan de gøre fælles sag i at forsvare religionens rolle i de stadig mere sekulære samfund.

Frans tager tråden op

Det er i det lys, at hensigtserklæringen i Abu Dhabi skal ses, skriver de Souza. For erklæringen er grundlæggende ikke et teologisk dokument: selv om den omtaler Gud, lægges vægten på samarbejdet mellem folk, og her spiller begrebet ’broderlighed’ en central rolle. Begrebet, der naturligvis har kristne associationer, er dog ikke så grundlæggende for kristen teologi som begrebet communio,

Pave Frans og storiman Ahmed el-Tayeb underskriver erklæringen om menneskeligt broderskab til gavn for verdensfreden og den fredelige sameksistens i Abu Dhabi den 4. februar. Foto: Vatican Media.

der hentyder til, at nådens liv bringer forskellige folkeslag sammen i ét ’mystisk legeme’. Broderlighed derimod er et mere naturligt begreb, men det er ikke ensbetydende med, at det er noget dårligt eller mangelfuldt: mange naturlige ting er gode eller ligefrem meget gode i Guds øjne, og broderlighed er et sådan naturligt gode. Broderlighed er bogstaveligt talt, skriver L’Osservatore Romano, Vatikanets ”mest anvendte ord i år”. Med henvisning til den franske revolution, hvor ordet indgår i sloganet ’lighed, frihed og broderskab’, skriver Vatikanets dagblad, at ordet ’broderlighed’ er nødvendigt for at rette op på den ubalance, som de andre to ord lighed og frihed har haft i mere end 200 år. Broderlighed spillede desuden en central rolle i pave Frans’ Urbi et Orbi-tale sidste år, og var ledemotivet for pavens nylige brev om de nye retningslinjer for det pavelige livets akademi.

Ikke et teologisk dokument

Så når hensigtserklæringen understreger, at Gud giver os broderskabets snarere end fællesskabets (communio) gave, er den overnaturlige vision udskiftet med en naturlig og menneskelig vision. Hermed bekræftes implicit Benedikts holdning fra 2006, at der mellem forskellige religioner kun kan finde broderlige møder sted på det kulturelle niveau, ikke communio på nådens niveau. Det fælles dokument anvender også Benedikts argumentet fra Jordan, at troende fra forskellige religioner trods teologiske uenigheder kan kæmpe sammen for at fremme Guds rolle i vort fælles liv. Hensigtserklæringen i Abu Dhabi belyser derfor primært religionens rolle både i opbygningen af fredelige og frie samfund og i løsningen af udfordringerne fra de stadig mere sekulære samfund. Den fordømmer også alle former for praksis og politikker, som hæmmer mennesket og dets frihed. Flere kommentatorer har efterfølgende kritiseret især en passage i erklæringen hvori der står, at ”Gud har villet” en ”mangfoldighed af religioner”. Det udlægger de som om pave Frans hermed tilkendegiver, at Gud også positivt har villet religioner, der blandt andet benægter Kristi guddommelige natur. På pressekonferencen i flyet hjem fra De Forenede Arabiske Emirater forklarede pave Frans, at hensigtserklæringen – der ikke er et teologisk dokument som sådan – skal læses i lyset af 2. Vatikankoncils lære om de ikke-kristne religioner og fra ”hvilken det ikke rokker sig en tomme”, som paven udtrykte det. Hensigtserklæringen om samarbejdet mellem Den katolske Kirke og islam kan læses i dansk oversættelse på katolsk.dk. Læs også mere om pavens tur til Emiraterne på side 5 i dette nummer.

Internationale nyheder

Præsters overgreb på nonner og søstre frem i lyset Vatikanets dagblad kaster lys over endnu et mørkt kapitel i Kirkens historie. Tekst: Niels Messerschmidt

OVERGREB Vatikanets dagblad L’Osservatore Romano retter i sit månedstillæg til kvinder, Donne Chiesa Mondo (’Kvinder i Verdenskirken’), en skarp kritik af et forhold i Kirken, som hidtil har været mindre kendt – katolske præsters overgreb på nonner og ordenssøstre. Det sker i februartillægget under overskriften Il tatto (’Berøringen’). Omtalen kommer efter at nonner og ordenssøstre fra en række lande er stået frem og har fortalt, at de har været udsat for ét eller flere seksuelle overgreb “Hvis Kirken fortsætter med at lukke øjnene for denne skandale – som bliver yderligere forværret af, at seksuelle overgreb på kvinder kan medføre graviditeter og dermed også tvungne aborter eller børn, som præster ikke vil vedkende sig at være fædre til – vil undertrykkelsen af kvinder fortsat bestå”, skriver redaktøren Lucetta Scaraffia i det seneste nummer af Donne Chiesa Mondo. Scaraffia skriver, idet hun henviser til pave Frans’ udtalelser om at mange af præsternes overgreb skyldes en usund ’klerikalisme’, at disse overgreb er udtryk for ”et magtovergreb, hvor berøring bliver til en overskridelse af ens personlige intimitet”. I tillægget omtales, hvordan misbrugte nonner og ordenssøstre i årevis har valgt at skjule deres viden af frygt for repressalier fra de præster, som forgreb sig på dem. “Præsterne, og især biskopperne, har en stor magt ikke kun over den enkelte nonne, men også over menigheden. Hvis en nonne eller søster derfor henvender sig til sin overordnede og fortæller, at hun er blevet misbrugt, vil hun få at vide, ’at hun skal være stille, for hvis du siger noget, vender biskoppen sig imod os’”, skriver Lucetta Scaraffia.

Hjulpet på vej af #MeToobevægelsen

Scaraffia omtaler et eksempel fra 90’erne, hvor katolske søstre fortalte embedsmænd i Vatikanet om præsters gentagne overgreb på søstre i Afrika, uden at der for alvor blev taget hånd om problemet. ”Magtforskellene og vanskelighederne ved at fortælle det til omverdenen på grund af frygt for repressalier – ikke kun mod kvinden selv, men også mod den orden, hun tilhører – forklarer årsagen til den tavshed, som har dækket over misbruget i årevis”, skriver Lucetta Scaraffia. Ifølge det engelske katolske tidsskrift The Tablet har frygten for at blive straffet holdt nonnerne og ordenssøstrene tilbage fra at anklage præsterne. Men den verdensomspændende #MeToo-bevægelsen har haft stor indflydelse for de katolske nonner og søstre. Bevægelsen, der startede i efteråret 2017, da kvinder stod frem og fortalte om overgreb, har også inspireret de katolske medsøstre til at stå frem. ”Sløret er endelig blevet løftet for sandheden om misbrug af kvinder i kirken. Den skal konfronteres med nødvendig omtanke, men også med det mod, som pave Frans beder os om”, skriver Lucetta Scaraffia.

En stilheds- og hemmelighedskultur

I efteråret 2018 fordømte paraplyorganisationen International Union of Superiors General, der repræsenterer mere end 500.000 kvindelige ordensfolk på verdensplan, dét, de kaldte en ”stilheds- og hemmelighedskultur” inden for Kirken. Efter flere ugers tavshed fra Vatikanets side måtte pave Frans den 5. februar indrømme, at han havde kendskab til katolske præster og biskoppers seksuelle

Ny mindedag for Paul VI Pave Frans har fastsat den 29. maj som mindedag for sin forgænger Paul VI (1963-78). MINDEDAG Pave Frans helgenkårede Paul VI den 14. oktober 2018 ved en ceremoni på Peterspladsen. Den 6. februar i år offentliggjorde Vatikanet et dekret, der fastslog, at mindedagen for Paul VI skal indføjes i den romerske generalkalender (Kirkens universelle kalender) den 29. maj med rang af en valgfri mindedag. Datoen er valgt fordi Giovanni Battista Montini, den senere pave Paul VI, blev præsteviet den 29. maj 1920. Giovanni Battista Montini blev født den 26. september 1897 i Concesio nær Brescia og døde den 6. august 1978 i Castel Gandolfo. Hans femten år lange embedstid forbindes først og fremmest med fuldførelsen af 2. Vatikankoncil (1962-65) og ikke mindst indførelsen af liturgireformen i 1969 i kølvandet på koncilet. Pave Paul VI er også kendt for sin encyklika Humanæ vitae (1968) om seksualetik. Banebrydende var også hans læreskrivelse Populorum progressio (1967)

overgreb på nonner og ordenssøstre. Det var et ”historisk øjeblik i Vatikanet”, vurderede Lucetta Scaraffia og tilføjede: ”For det er første gang, at paven såvel som Kirken som institution offentligt har erkendt, at de ved, at disse overgreb finder sted. Og det er enormt vigtigt”. Indrømmelsen kom på en pressekonference efter pavens hjemkomst fra et besøg i De Forenede Arabiske Emirater, hvor paven fortalte, at han havde kendskab til at katolske præster og biskopper har begået seksuelle overgreb på nonner og ordenssøstre. ”De seksuelle overgreb på nonner og ordenssøstre er et tilbagevendende problem, men det er hovedsageligt sket i enkelte menigheder”, sagde paven til journalisterne og tilføjede, at overgrebene muligvis stadig finder sted. ”Det er ikke noget, som bare forsvinder. Tværtimod”, sagde pave Frans. Erkendelsen kommer, efter at Den katolske Kirke gennem flere år har kæmpet med en række af sager om seksuelle overgreb mod præster i lande som Irland, USA og Australien.

om global udvikling og forretningsetiske spørgsmål. NM

3

Kort nyt

Arkiv tilbage i Mosul

IRAK Den nye ærkebiskop af Mosul, Najib Mikhael Moussa, netop indsat i embedet, kunne tiltræde sit bispedømme på Nineveh-sletten med en god nyhed: Den kristne menigheds ældgamle arkiv er tilbage i byen Mosul. Det oplyste ærkebiskoppen til Vatican News. IS-krigere havde næsten held med at ødelægge hele arkivet, som tilhørte den kaldæisk-katolske menighed i Mosul, men takket være en håndfuld modige kristnes indsats lykkedes det at redde arkivet fra at blive ødelagt, og det er nu atter i bispedømmets varetægt.

AI kræver etiske rammer

COMECE Bispekonferencerne i EU har

offentliggjort et dokument om brugen af kunstig intelligens (AI). Baggrunden er de mange presserende og komplekse spørgsmål på området samt den hurtige teknologiske udvikling, oplyser biskoppernes kommission COMECE. Dokumentet ’Robotization of Life – Ethics in view of new challenges’ taler for at skabe etiske og juridiske rammer for design, produktion, udnyttelse og kontrol af AI. Biskopperne bekræfter samtidig, at mennesket har ubetinget førsteprioritet, og at der er behov for en juridisk og personorienteret tilgang i udredningen af de vigtigste principper vedr. definitionen af forholdet mellem menneske og robot. En kritikløs accept af kunstig intelligens er ikke mulig, siger biskopperne.

Første nyopførte katolske kirke Forsiden på februars tillæg til Vatikanets dagblad L’Osservatore Romano, der sætter spot på katolske præsters overgreb på nonner og ordenssøstre under overskriften Il tatto (’Berøringen’).

Støt udgivelsen af Katolsk Orientering – se hvordan på side 15

CUBA Den første nye katolske kirke,

som er opført på Cuba siden revolutionen i 1959, blev indviet 26. januar med hjælp fra en menighed i Florida. Kirken i Sandino er én af tre nye kirker, som de cubanske myndigheder har godkendt som led i en normalisering af relationerne til Vatikanet. Iagttagere ser de nye kirker som et positivt tegn selv om forholdet til USA er blevet yderligere forværret under præsident Donald Trump.

Det sker i Caritas Center Stenosgade

– kom og vær med! KAREN BLIXEN OG KRISTENDOMMEN

13. marts kl. 17.30

Efter fyraftensmødet er der mad. Pris: 20 kr. Tilmelding nødvendig. KREATIVT SAMVÆR

25. marts kl. 14-16 og 2. april kl. 10-12 Vi laver påskedekorationer, som doneres til Skt. Ansgars Besøgstjeneste.

PÅSKEMÅLTIDET OG DEN STILLE UGE

Foredrag v/Ulla Elmquist 4. april kl. 14 BLOMSTERWORKSHOP

v/blomsterbinder Gitte 9. april 10-12 Vi sørger for materialer, og du får dine resultater med hjem. Pris: 30 kr. Tilmelding senest 3. april.

Sted: Stenosgade 4A, Kbh. V. Læs mere på: www.caritas.dk/caritas-center Tilmelding: ckk@caritas.dk eller SMS: 52 52 95 81

Caritas

CENTER STENOSGADE

4

Søndagens tekst

Fastelavnssøndag At bære masker lyder som en villet og planlagt handling med det formål at vildlede vore medmennesker. Ofte er det en ubevidst psykisk forsvarsmekanisme. Den bliver grundlagt i de tidlige barneår og er derfor sværere at få helet netop fordi den stammer fra det ubevidste. Den eneste der kan helbrede disse tidlige ubevidste sår, er Jesus, bl.a. gennem sakramenterne, især Bodens sakramente og Eukaristien. Tekst: Pater Herbert Krawczyk SJ

PRÆDIKEN Det er fastelavnssøndag. Mange klæder sig ud. Man klæder sig ofte ud som den, man gerne vil være. Det afføder et spørgsmål, som vi må stille os, nemlig om vi ikke tit gemmer os bag en maske også i vor hverdag. Er det ikke sådan, at vi helst ikke vil vise os, som vi virkelig er? Er vi ikke på en eller anden måde ivrige efter at gøre os bedre end vi er både for os selv og for andre? Er det ikke en rolle, vi spiller og således vildleder vi de andre? Og omvendt: Dér, hvor mennesker holder af hinanden og elsker hinanden, behøver de ikke at spille en rolle, for de har tillid til hinanden, de er, som de er med deres svagheder og fejltagelser. Når mennesker kender hinanden godt, stoler på og accepterer hinanden, er det muligt at tale om hinandens fejl. Det sker nemlig i en atmosfære præget af tillid, hvor sandhed og kærlighed trives! I dagens evangelium taler Jesus om spændingen mellem det indvendige og udvendige i mennesket. Han sammenligner menneskelivet med et træ, der bærer frugter, hvor træet er det, der foregår i et menneske, i menneskets hjerte og frugter er menneskets gøren. Og så siger Jesus: Et godt træ giver gode frugter, mens et dårligt træ bærer dårlige frugter. Det betyder, at hvis nogen har et godt hjerte, så vil han gøre gode gerninger. Hvis nogen gør onde gerninger og ikke ændrer kurs, forbliver hjertet i uorden og man vil fortsætte med at gøre onde gerninger. Med denne lignelse vil Jesus sige: Bring dit hjerte i orden, sørg for at det er som et godt træ, som så vil bære gode frugter! Fjern alt ondt fra dit hjerte, forny dit sind. Følg efter mig og jeg vil vise dig vejen og hjælpe dig til at gøre Guds vilje Vi er svage og til trods for, at vi forsøger at være gode og gøre det gode, falder vi igen og igen. Vor menneskelige indsats er vigtig, men ikke nok. Gud skal hjælpe os, ja han har for længe siden startet begyndelsen! Ved dåben har han giver os et nyt hjerte og et nyt sind, som gør os i stand til med hele vort hjerte at elske det gode og gøre det gode. Det må vi stå fast ved. Ved dåben er vi kaldede til hellighed, til at være hele mennesker. Og selv om det ikke lykkes os altid at gøre det gode, må vi ikke opgive. Vi må vende om til Gud, til hans vilje igen og igen. Vi behøver ikke at tage en maske

Søndagens tekst: Luk 6,39-45 ”Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig” Om at dømme andre

”Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Giv, så skal

på, vi behøver heller ikke skjule vort ansigt for ham. Han kender os, han ved alt om os. Han ved, at vi elsker Ham, fordi han ser ind i vore hjerter. Gud er den eneste, som vi virkelig kan møde med al vor elendighed, uden frygt for at blive forkastet af ham. Han er den, der elsker os. Sin kærlighed til os har han synliggjort i Jesus, sin enbårne Søn. Ham har Han sendt til vor verden, givet Ham vor menneskelige natur. Han har gjort Ham lig med os i alt undtagen synd. Gud accepterer os som vi er. De, der kommer tæt på Gud i tro og tillid, forbliver ikke som de var. Deres indre forvandles, for Guds kærlighed fjerner al skyld og giver os et nyt hjerte. Snart begynder fastetiden. Vil det så ikke være passende for os i de kommende uger at besinde os og modtage bodens sakramente for endnu en gang at erfare Guds store

barmhjertighed, for ”Han formår at gribe hemmelighedsfuldt ind, at han ikke forlader os, at han ’vender alt ondt med visdom, at det godt må falde ud’ gennem sin magt og sin uendelige kreativitet” (Pave Frans, Evangeliets glæde, nr. 278). Lad os bruge de nådemidler, som Kirken i fastetiden stiller til vor rådighed: bodens sakramente, korsvejsandagt m.m. Vær ikke bange, slut jer til Jesus, lær Ham bedre at kende, lyt til Ham, og Han vil føre jer. Som Jesu disciple har vi pligt til at give dette nye håb videre til vore medmennesker. Vi rækker vor hjælpende hånd til vore medmennesker. Vi kommer med godt ord til vore nærmeste og til de mennesker, som vi møder. Med vores handlinger prøver vi at gøre det godt igen, som vi har ødelagt i forhold til vores medmennesker i familien, på arbejdspladsen og i vennekredsen. Muligvis er der også lyst til at begynde på ny. At række hånden frem til forsoningen, at helbrede de ødelagte relationer mennesker imellem, at begynde på ny er dog ikke nemt. Men Jesus gjorde det. Han har givet os nye chancer og han vedbliver at give dem. Han henvender sig til hver af os ved navn. Når han gør det, kan vi også gøre det. Også vi kan give nye chancer. Også vi kan række vores hånd ud til vore medmennesker, søge forsoningen med dem og begynde på ny. Kærligheden kan ændre de mest vanskelige mellemmenneskelige relationer til det gode. Jesus rækker hånden

”

De, der kommer tæt på Gud i tro og tillid, forbliver ikke som de var. Deres indre forvandles, for Guds kærlighed fjerner al skyld og giver os et nyt hjerte.

frem til hvert menneske. Vi vil følge Jesu eksempel. Også vi vil række hånden frem til vore medmennesker. ”Se, jeg skjuler ikke mine synder. Du er læge, og jeg er syg! Du er barmhjertig, og jeg trænger til din barmhjertighed!” Disse ord fra den hellige Augustin kan vi gøre til vore egne i fastetiden. Lad Jomfru og Moder Maria lede os til ham, der er vor sande liv – hendes Søn Jesus. Han er Vejen, Sandheden og Livet. Han elsker os og ønsker at give os evigt liv. Han gør os i stand til at være som et godt træ, der giver sine gode frugter i rette tid. Må Herren udføre det gode arbejde, Han har begyndt i os, så vi en gang kan forherlige Ham for evigt. For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med! Amen.

At bære masker lyder som en villet og planlagt handling med det formål at vildlede vore medmennesker. Ofte er det en ubevidst psykisk forsvarsmekanisme. Foto: Paulus Decker, Pfarrbriefservice.de. der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med”. Han fortalte dem også en lignelse: ”Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften? En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i

dit eget øje? Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje”.

Træet og dets frugt

”Der er intet godt træ, som bærer dårlig frugt, heller ikke noget dårligt træ, som

bærer god frugt. For ethvert træ kendes på sin frugt. Man plukker jo ikke figner af tjørn, høster heller ikke druer af en tornebusk. Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med”.

Religionsdialog

5

Pavens besøg i islams hjerteland Reinhold Sahner, tidligere sognepræst ved Sakramentskirken på Nørrebrogade, fortæller her om, hvordan han oplevede pave Frans’ besøg i De Forenede Arabiske Emirater. Tekst: pastor Reinhold Sahner

EMIRATERNE I foråret 2016 tog den daværende minister for tolerance, Sheika Lubna Al Qasimi, med en delegation af hojtstående embedsmænd til Vatikanet på officiel visit; under en privataudiens med paven overbragte hun også en invitation til at besøge De Forende Arabiske Emirater. Da dette blev bekendt gennem dagspressen, her var alle katolikker i landet selvfølgelig mere end spændte: ville det virkelig i nær fremtid være muligt for en pave at besøge Islams hjerteland – Den Arabiske Halvø? Jeg mindes, hvordan vores biskop, Paul Hinder, igen og igen blev spurgt, hvornår et sådant besøg ville finde sted og hvordan vores biskop utrætteligt forklarede, at vi alle var beærede over sådan en invitation, men at der jo også var en del uklare forhold set med politiske øjne, der stod i vejen for en realisering af et paveligt besøg bortset fra det rent økonomiske aspekt. I september 2016 var det så Abu Dhabis kronprins, sheik Mohammed Bin Zayed bin Sultan al-Nahyan, der gentog invitationen overfor paven under et privat møde med ham i Rom, hvor han blandt andre også havde mødtes med kardinalstatssekretæren Pietro Parolin og hvor ”memorandum of understanding”, der regulerer visabestemmelser mellem Vatikanet og Emiraterne blev underskrevet af begge parter. Atter engang var alle fyr og flamme, selvom mange denne gang så realistisk på det. Engang i fremtiden ville det nok komme så vidt, at paven kunne sætte fod på Den Arabiske Halvø; men spændingerne mellem de forskellige islamiske retninger var nok ikke ligefrem det bedste grundlag for sådan et besøg af den største kristnes kirke overhoved, var den almindelige vurdering. En bedre Nikolausgave kunne ingen af os have ønsket sig

Om formiddagen på den 6. december 2018 kunne vi i de elektroniske medier læse, at pave Frans ville besøge Abu Dhabi som statsgæst for at deltage i et interreligiøst møde og at der også ville blive givet mulighed for at fejre en stor messe i Sheik Zayed sportskompleks i Abu Dhabi, et af

landets største stadier overhovedet: vi var målløse, men også rådvilde. Hvordan ville vi i løbet af den den korte tid kunne organisere denne messe? I en fart blev der nedsat forskellige komiteer, der skulle afklare og forberede de mange facetter, sådan en stor messe kræver. Heldigvis blev staten ved med at være gavmild: fra A til Å blev alt ned til mindste detalje organiseret gennem flere eventfirmaer og betalt af regeringen. Naturligvis var der stadig meget at gøre og diskutere, men resultatet blev for alle en storslået succes og en glæde og berigelse både for os katolikker (og andre kristne) og landets muslimer.

Dagen alle så frem til

Sent om aftenen den 3. februar kunne alle, der ville, være vidner til, hvordan pavens Al Italia fly landede i præsidentens lufthavn. En stor delegation af regeringsmedlemmer og andre højtstående personligheder, deriblandt storimam Ahmad Mohammad alTayyeb fra Al-Azhar Universitetet i Kairo, en af de mest indflydelsesrige imamer i sunni-islam, havde linet op for at modtage De Forenede Arabiske Emiraters æresgæst – vores elskede pave Frans. Med hjertelighed og varme blev paven modtaget og sammen med imamen kørt til præsidentens gæstehus, hvor paven var indlogeret som traditionen er for statsoverhoveder. Dagen derpå fandt velkomstceremonien sted, denne gang ved præsidentens palads og med al den festlighed og glans, pomp og pragt Arabien kan byde på, hvorpå paven havde en privat samtale med både kronprinsen af Abu Dhabi og vicepræsidenten i Emiraterne, sheik Mohammed bin Rashid Al Maktoum, emiren af Dubai. Senere på dagen mødtes paven med Det muslimske Ældsteråd ved Zayed Grand Moskeen og hvilestedet for sheik Zayed, initiator for dannelsen af Emiraterne som et forbundsfællesskab i 1971, Emiraternes første præsident og inspirationskilde for alle i Emiraterne helt op til i dag. Dette møde blev efterfulgt af et interreligiøst møde ved Grundlæggernes Monument, hvor paven talte om de værdier, der findes i alle religioner og forbinder og forpligter dem i indsatsen for verdensfreden.

Disse imponerende vagter tog imod pave Frans i lufthavnen.

Pave Frans ankommer til præsidentpaladset sammen med biskop Paul Hinder. Storimamen Al-Tayyeb og pave Frans underskrev også en ”Erklæring om Broderlighed” hvori man gensidigt forpligter sig til at fremme og beskytte tolerance, fred, familieliv, gensidig respekt, agtelsen for livet etc. Erklæringen er en hensigtserklæring og et gevaldigt skridt i dialogen mellem Islam og Kristendom (katolicismen). Den vil sikkert øge vores forståelse for hinanden og være et nødvendigt skub i den rigtige retning: til sammen at modvirke alle tendenser der fører til isolering og ensidighed.

Men det største er kærligheden

Efter denne lange dag fyldt med møder og taler som via YouTube blev fulgt af alle interesserede oprandt nu den største dag for ”kun” os katolikker, den vi alle havde set frem til: at møde pave Frans som vores øverste hyrde og at fejre eukaristien sammen med ham, dagen der for mange af os nok var den vigtigste og det egentlige ”event”. Forud lå der hektiske uger og dage, folk strømmede til vore kirker og telefonerne glødede. Vi havde her ved vores kirke registreret over 10.000, der ville deltage i pavens messe i Abu Dhabi og ugen op til havde vi dagligt fordelt adgangsbilletter og forklaret folk om hvordan, hvornår og hvor. Natten fra den 4. til den 5. februar var der travlhed, idet regeringen havde bestemt at alle, der kom til messen skulle være i Abu Dhabi og på stadion før kl. 5 om morgenen. Natten igennem afgik busser (250 i alt alene fra vores Saint Francis of Assisi Kirke) fra pladsen foran vores kirke, der var blevet afspærret og lukket for trafik. Mens tusindevis af pilgimme ankom, skulle de have en sidste kop varmende kaffe eller te og noget at spise, før de gik om bord på

bussen. Der herskede festivalstemning; tusindvis af mennesker fra alle verdens hjørner der trods spændingen var rolige og disciplinerede og ikke mindst glade så de endda glemte kulden og den manglende søvn. 180.000 fejrede en enkel og smuk messe sammen med paven. Utalte forblev de mange, der fulgte messen enten – som her hos os – på storskærmen i kirken (i Saint Francis var der alene over 800) eller derhjemme foran fjernsynet. Jeg tror nok, at der ikke er nogen katolikker, der ikke fulgte med i hvad der foregik i dagene 3.-5. februar 2019 i landet. Jeg ved, at utrolig mange muslimer med stor interesse og stolthed ligeledes havde fulgt med, og de blev som alle vi andre grebet af pave Frans’ enkle måde at optræde på og hans klare gestusser og ord om en Gud, der elsker enhver uden anseelse og derfor vil, at også vi skal elske hinanden. For første gang i historien havde en pave sat sin fod på den arabiske halvø. For første gang i historien havde katolikkerne chancen for at samle så mange som muligt et sted og i al offentlighed, med statens godkendelse og aktive hjælp også i financiel henseende. For første gang i historien rykkede Den katolske Kirke og eksistensen af kristne i vores land i verdenspressens fokus. Mange har nydt chancen for at fortælle deres historie til en avis, en TV-kanal eller en radiostation og de fortalte historien om et land, der er kendetegnet ved en høj tolerance og respekt for mennesker af god vilje. De fortalte om, at den største gave er kærligheden.

180.000 fejrede messe sammen med paven på et stadion i Abu Dhabi.

6

Ingemar Leckius

Fra nihilist til mystiker En erfaring af, at lysets Gud kommer til mennesket gennem mørket præger Ingemar Leckius’ digtning. Tekst: Kirsten Krog

LITTERATUR Den svenske, katolske forfatter Ingemar Leckius (1928-2011) er én i en lang række af katolske forfattere i Sverige, som skrev i hans samtid, og ligesom hans forfatterkollega Birgitta Trotzig er han stærkt inspireret af den karmelitiske mystik, hvilket kommer til udtryk i flere af digtene. Den sociale mystiker

Da Ingemar Leckius kort efter udgivelsen af sin digtsamling ”Slugt af lys” i 1960 konverterede til Den katolske Kirke, havde han allerede været en veletableret digter i nogle år under navnet Ingemar Gustafson. Flere har af den grund forsøgt at skelne mellem de to ”personer”. Forfatteren og litteraturkritikeren Arthur Lundkvist har imidlertid allerede før konversionen observeret en begyndende ændring i forfatterskabet: ”Han er nihilisten som er i færd med at kravle lige igennem muren til mystikken”, mens man i ”Skånes litteraturhistorie” i bagklogskabens lys taler om ”en tidlig halvdel, som var Gustafsons absurdisme og en senere, som blev Leckius’ mystik”. Med baggrund i nihilismen og absurdismen kunne man vente, at Leckius’ mystik ville nærme sig en buddhistisk stræben mod intetheden, og man ser da også en påvirkning fra den negative teologi, som vel er den mystiske retning indenfor kristendommen, som udefra set kan se ud til at ligne en buddhistisk mystik mest. Imidlertid er Leckius’ mystik præget af et jordnært og stærkt socialt engagement. Dette indikeres f.eks. i titlen på den første digtsamling efter konversionen, ”Lazarus’ brødre”. Bibelens Lazarus, der ligger som tigger ved den rige mands dør, men i himlen får sin plads i Abrahams skød, bliver her repræsentant for hele den lidende menneskehed. Men allerede i digtet ”Lys af lys” fra ”Slugt af lys” ses den kristne mystiks forbundethed med den jordiske lidelse. Digtet er en beskrivelse af korsfæstelsen. At dette er tilfældet ses både af titlen, som er taget fra Credos artikel om Sønnen og af en henvisning til Veronikas svededug – eller som digtet siger ”Veronikas grove dug”, som følges af en beskrivelse af ansigtet i svededugen ”Jeg ser det mishandlet, ydmyget, udslettet”. Men dette Jesu lidende ansigt afspejler eller bærer også i sig alle menneskers lidelser, både ”den bedrøvede, den stumme, den spedalske” og ”larmende byer. / I en hob skræmte mennesker, der flyr til alle sider”.

kobles sammen med ”ansigtet i Gethsemane”, som henviser til den korsfæstede Jesus. Den kristne nat er altså uløseligt forbundet med Jesu lidelseshistorie. Selvom første strofes ”lysende tomrum” i første omgang ikke ser ud til at overtrumfes af ”jordens mørke”, da modsætningsparret ”lysende” kontra ”mørke” synes at falde ud til første strofes og dermed buddhismens fordel, viser det sig ikke at være tilfældet. For det første stilles strofe éts ”Jeg kan ikke udholde” overfor den modsatte tilkendegivelse i anden strofe, nemlig ”jeg foretrækker”, hvormed digter-jeget har stillet sig klart på anden strofes side. For det andet modstilles ordet ”uforanderlige” i første strofe med ordet ”forvandling” i anden strofe med ordene: ”Der findes / en forvandling som fuldbyrdes / i jordens mørke”. Mens målet for buddhismen ifølge Leckius’ digt er tomhed og uforanderlighed, er det kristne mørke redskab for forandring og forvandling. Det er ikke her svært at se en parallel til Johannes af Korsets mørke, rensende nætter. At Ingemar Leckius tager afstand fra en stræben mod tomheden, kommer også frem i det lille digt ”I ørkenen” fra digtsamlingen ”Ved Terebint Træet”: ”Gør ikke tomheden / til et palads. / Det er sandkornet i ørkenen, / ikke drømmene / som er Gud nær”. Begge digte siger også noget om, at det er i det jordnære, man møder Gud – ikke ved at stræbe bort fra verden.

Karmelitisk inspiration

I digtet ”Barneansigtet i svededugen” bliver billedet, som digtet maler, et konkret billede af Thérèse af Lisieux. Digtet synes at være en form for ”rejsedigt”

”

Længst fremme lyser monstransen som en underjordisk sol

eller en betragtning skrevet i Lisieux, og genstanden for betragtningen er voksfremstillingen af Thérèses afsjælede legeme. Svededugen med aftrykket af Jesu ansigt, som endnu engang henviser til Veronika, der af medlidenhed med Jesus aftørrede hans svedige og blodige ansigt på vejen til Golgata, bliver her til en svededug med Thérèses ansigt. Thérèse inddrages dermed i digtets fremstilling af Kristi lidelse. Hun bliver et brændoffer, som digtet siger: ”Brændofferet er fuldbyrdet”. Thérèse nævnes ikke eksplicit i digtet, men henvisninger som ”Barneansigtet”, ”Karmels høje mure”, ”Brændofferet” og ”Lisieux”, som alt sammen er ord fra digtet, lader enhver tvivl ude. ”Barneansigtet” henviser til Thérèses tidlige død og hendes devotionsnavn ”af Jesusbarnet”, ”Karmels høje mure” placerer ansigtet i en karmelitisk kontekst, ”brændofferet” henviser til Théréses indvielse til Guds barmhjertige kærlighed, som hun nedskrev den 9. juni 1895, hvor hun bl.a. skrev: ”For at leve i en tilstand af fuldkommen kærlighed frembærer jeg mig selv som et brændoffer til din barmhjertige kærlighed”, og ”Lisieux” underbygger denne tolkning ved en geografisk placering. Også digtet ”Spansk kirke” indeholder en karmelitisk mystik. Med ordene ”sjælens mørke” knyttes igen an til Johannes af Korsets nætter, der trods mørket fører ind i en dyb forening med lysets Gud. Dette digt kan – som ”Barneansigtet i svededugen” – ses som en betragtning opstået, mens digteren helt konkret står i en spansk kirke. Kirken, med sceneriet dér, bliver for digteren et symbol på sjælen. Antitesen lys/mørke er central i digtet. I kirkens eller sjælens rum er lyset tilsyneladende stængt ude: ”Dagslyset formår ikke at trænge ned i dybet”. Men, hvor naturligt lys ikke kan trænge igennem, bryder et guddommeligt lys frem: ”Længst fremme lyser monstransen som en underjordisk sol”. Digtet siger altså, at i den konkrete kirkes, men også i overført forstand, i sjælens mørke, bliver Kristus selv til lyset og solen. Johannes af Korset siger det på følgende måde: ”Eftersom sjælen ikke ser nogen ting og ikke formår at se nogen ting, så standser den heller ikke op ved noget, som ikke er Gud, men går direkte til ham”. Leckius bygger altså sin digtning – og sin mystik – på det for den traditionelle opfattelse paradoksale, at lysets Gud kommer til mennesket gennem mørket.

Den negative mystik kontra buddhistisk mystik

I ”Til en zenmunk” modstiller Ingemar Leckius buddhismen og kristendommen. Digtet har to strofer, hvoraf den første beskriver buddhismens stræben mod tomhed, mens den anden beskriver en kristen mystisk forståelse af natten og mørket. Første strofes opgør med buddhismen: ”Jeg kan ikke udholde […]” munder ud i noget, som kan læses som essensen af buddhistisk mystik, nemlig ordene ”lysende tomrum”. På samme måde kan essensen af kristendommens mystik læses ud af anden strofes sidste linje: ”i jordens mørke”. Dette kræver dog en forklaring: Tidligere i anden strofe tales der om en ”tidens nat” og den

Den svenske forfatter og katolik Ingemar Leckius.

”

Gør ikke tomheden / til et palads. / Det er sandkornet i ørkenen, / ikke drømmene / som er Gud nær

Lidelseshistorien

I digtet ”Den dunkle nat”, der blot består af følgende tre linjer: ”Sælsomme jagt ved udmattelsens rand / hvor byttet pludseligt forbarmer sig over jægeren / og husvaler ham med en dråbe blod”, bliver parallellen til Johannes af Korset helt tydeligt. Digtets titel svarer således til titlen på én af Johannes’ bøger. Ellers findes der ikke i digtet nogen eksplicit henvisning til kristendommen. Alligevel er det svært at lade være at læse det jagede bytte, som forbarmer sig over sin bøddel på anden måde end som en fremstilling af det centrale i den kristne lidelseshistorie – korsfæstelsen af Jesus. Byttet, Jesus, forbarmer sig således på korset over jægeren, menneskeheden, og ”husvaler ham med en dråbe blod” – eller for at bruge Bibelens sprogbrug ”ved at stifte fred ved hans blod på korset” (Kol 1,20b): Offeret bliver bødlens redning. Ingemar Leckius’ nihilisme og absurdisme, som i hans tidlige forfatterskab knyttede ham til modernismen, går dermed naturligt, egentlig uden nogen dramatisk ændring i stilen og for så vidt heller ikke motivet, over i en kristen mystiks verdensbillede. Nihilismen bliver foruden et socialt engagement til en mørke- og nattematik- og mystik og absurdismen bliver til kristne paradokser og negativ teologi. Der er i virkeligheden ikke tale om en egentlig omvending, hverken i virkelighedssynet eller sproget fra nihilisten Gustafson til katolikken Leckius. Som det siges i bogen ”Forfattere i vor tid”: ”Den urolige og flakkende fantasi, som i de tidligere digte beskrev så mange forvandlingsnumre, koncentrerer sig nu om en eneste skikkelse: Jesus. [Leckius] har bevaret sin ordmagi og sin evne til med få ord at gøre de virkelige vilkår synlige”. Med andre ord: I Leckius’ digtning smelter menneskeligheden og mystikken sammen i den lidende Jesus – vores liv spejles i Jesu liv og hans i vores.

Ægteskab og samliv

Konflikter i ægteskabet Også katolske ægtepar kan have brug for redskaber til konflikthåndtering. Men hvilke tilbud passer bedst til katolske ægtepar spørger Ann-Lise Aasesdatter, der selv er uddannet PREP-vejleder. Tekst: Ann-Lise Aasesdatter

SAMLIV I professionelle kontekster er

det ofte relativt nemt at håndtere konflikter, fordi vi er afhængige af vores arbejde og skal samarbejde med vores kolleger, hvis vores fælles opgave på arbejdspladserne skal lykkes. Der er også ofte en professionel afstand til andre, og vi ved præcist, hvilke opgaver vi skal løse sammen og hvordan. Det er ok at forholde sig neutralt til andre med det formål at løse de fælles arbejdsopgaver. I kirken, i familierne og mellem venner er rammerne anderledes. Vores relationer er bundet sammen på en anden måde end på arbejdspladserne. Man kan sige, vi er forbundet med en anden slags lim, nemlig kærlighed – og tidsperspektivet er evigt – vi hører sammen for evigt og limen er frem for alt fremstillet af dybe følelser. På jobbet er det ansvarlighed og venlighed, der limer os sammen. På jobbet kan vi tænke, at ansættelsen ikke varer evigt. Familien og ægtefællen hænger man sammen med i et evigt perspektiv. I kirken, hjemme og i privatlivet er vi derfor mere sårbare for kritik og modstand end i arbejdslivet. Hvorfor? Fordi vi både er bundet sammen af kærlighed og afhængighed – og kender hinandens svagheder. Det er fristende at bruge ufine våben mod den anden, men det hænder i privatlivet i en helt anden grad end på arbejde.

man fristes til at spørge om det netop i katolsk kontekst, hvor ægteskabet er et sakramente, ville være mere passende med et kursustilbud, der er grundlæggende kristent?

En katolsk tilgang

Et eksempel på en katolsk tilgang til konflikthåndtering og løsning tilbydes bl.a. i ægteskabsforeninger. Gennem Hai og Luu Tran, et vietnamesisk ægtepar gennem 33 år, bosiddende i Viborg, har jeg stiftet bekendtskab med en dybt forankret kristen tilgang til håndtering og løsning af konflikter i ægteskabet. I et interview har Hai og Luu beskrevet, hvordan de siden 1995 har været involveret i afvikling af retræteweekends med fokus på ægteskabet som sakramente, helliget i hverdagens liv og

kærlighed og vilje til for evigt at forenes med os. Her gælder det ægtefællerne, som konkret skal vise deres gensidige kærlighed, også når det er svært og føles umuligt. Luu fortæller, at det kan være svært, også under afviklingen af retræten. Her hjælper det konkret, at Kristi legeme hele tiden er udstillet, så man kan sætte sig hen foran sakramentet og bede om hjælp til forligelse, enten alene eller sammen med sin ægtefælle. Principperne skal betragtes som redskaber til at forbedre sig selv. Fordybelse i principperne, undervisning, oplæg, dialog og bøn åbner for princippernes dybere indhold og gør deltagerne stille, ydmyge og klar til at se og erkende egne fejl og mangler, til at undskylde og til at finde veje til at rette sine fejl. Erkendelse af egen del i konflikterne er, uanset om vi taler om konflikter i professionel kontekst, om PREP eller om retræte-tilbuddet, afgørende for både håndtering og løsning af konflikter

Bønnens rolle

På retræten er en del af samværet også bøn. Bøn hver især, med sin ægtefælle og i et fælles rum. Det er muligt at bede højt sammen med retrætedeltagerne, også om

I regi af Caritas har der gennem en årrække været uddannet PREP-ledere og vejledere og der er udbudt kurser til ægtepar flere gange. En del af tilbuddene er endt med aflysning pga. for få tilmeldte kursusdeltagere. Det er et interessant fænomen. Det kunne betyde, at katolske ægtepar ikke har konflikter eller ikke har flere konflikter end de kan håndtere. Det er nok ikke hele sandheden. Statistikken indenfor kirkerettens sager om annullering af ægteskaber, taler sit tydelige sprog. Også katolske ægtepar kunne givetvis have glæde af redskaber til håndtering og løsning af konflikter. Hvorfor mangler vi deltagere til PREP? Er det fordi PREP ikke er en mulig løsning og vej for de fleste? Næppe. Programmet er bygget op som et kursus svarende til konflikthåndtering på arbejdspladsen, og så vidt jeg ved (jeg er selv uddannet PREP-leder) har alle, der har været på kursus, haft glæde af det efterfølgende. Svaret er nok nærmere berøringsangst og en kultur, hvor vi generelt har svært ved at åbne os for en meget direkte vej ind i det, som er allersværest i livet – hvordan håndterer vi konflikter, sårethed, vrede og andre vanskelige følelser i de mest intime relationer. PREP er bygget over en kognitiv, terapeutisk tilgang, og hvert par arbejder konkret med deres egne udfordringer, men afgrænset så ingen andre hører, hvad der er på færde hos deltagerne. Der er fælles oplæg og hele programmet er i sin form og indhold sekulært, altså ikke religiøst betonet på nogen måde. Når PREP ikke er en succes, kunne

gøremål. Det skal forstås helt konkret i den forstand, at de f.eks. har følt Gud har været med i opdragelsen af deres børn. Som Hai udtrykker det, har det for ham været vigtigt at holde sig for øje, at troens gave er hans vigtigste gave til børnene. Luu udtrykker, at for hende handler det også om hver dag at spørge sig selv, hvordan hun kan gøre sin mand glad og se ham som ”min” mand og også udvikle evne til at spotte, når der er konflikt om småting og lære at acceptere den andens svage sider. De udtrykker samstemmende, at ægteskabet også er en slags tjeneste, hvori de giver troen videre. Det lyder smukt og helligt! Spørgsmålet er naturligvis om det altid har været sådan? Hai og Luu fortæller, at det selvfølgelig ikke altid har været nemt. Især ikke da de var unge. Hai husker, hvordan han som ung mand var slem til at trække sig tilbage og være stille i flere dage. I dag har han lært, at bøn og dialog hurtigere får konflikterne løst og relationen reetableret. Salomons visdomsord om ”ikke at lade solen gå ned over vreden” har også været et praktisk redskab gennem Hai og Luus lange ægteskab. Luu understreger med et smil, at det er let at sige, men svært at gøre. Hai underbygger, idet han uddyber, at troen på ægteskabet som evigt og ubrydeligt er med til at holde fast og holde ud, når det er svært.

Råd til nybegyndere

PREP-kurser

Hai og Luu fra menigheden i Viborg. med opmærksomhed på hver dag i samliv såvel som i familieliv at have Kristus med. Strukturen i retræteweekendernes forløb er formet over tre principper, som på sin vis er metodens karisma. Første princip er kærlighedsbudet, elsk Gud og din næste, dvs. elsk din ægtefælle. Det andet princip er nærvær. Gud viser princippet ved at lade sin

”

På jobbet kan vi tænke, at ansættelsen ikke varer evigt. Familien og ægtefællen hænger man sammen med i et evigt perspektiv

søn blive menneske, så Han er nærværende for os i hverdagens liv. Ægtefæller viser nærvær ved at prioritere tid sammen. Det tredje princip er handling. Ægtefællerne er forpligtet til konkret at vise man elsker, præcis som Gud med Jesu offer viste os sin

meget private ting man ønsker at bede om eller for. Hai fortæller, det kan være en stærk oplevelse at bede om Guds hjælp til sjælelig helbredelse, hvis man har alvorlige ting på hjertet, men som Hai udtrykker det, så er det også en mulighed for, at alle kan bede med den ulykkelige eller trængende og dermed forstærke bønnens forløsning i den enkelte, både den som beder medlidende og den, som beder om hjælp. I nogle tilfælde lægges en hånd på den bedende af alle deltagere, så man også fysisk mærker andres tilstedeværelse i bønnen. En del af retræteprogrammet er baseret på konkret at indbefatte ægteskabets sakramente i messens liturgi, idet retræten afsluttes med messen og en bryllupsfest à la brylluppet i Kanaan. Kvinderne har deres brudekjole på, og man fornyer sit bryllupsløfte for Gud til hinanden.

En anden tilgang end PREP

I en sådan tilgang til konflikter er der flere niveauer, også sjælelige, i spil. Det er en helt anden tilgang end i PREP´s kognitive mind-set. Hai og Luu fortæller, at for dem har det været afgørende hele tiden, hver dag, at have Gud med i ægteskabet i alle

7

Deres bedste råd til nye deltagere i retræten og generelt til yngre ægtepar er at se bl.a. på, hvad Gud har givet os. Luu formulerer det således: Gud har givet os søndagen som en helt fri dag. Den skal bruges på Gud og på familien. Hai supplerer og understreger, hvor vigtigt det er at prioritere familien, selv om der skal arbejdes og tjenes penge. Han synes tit, der er for meget fokus på, hvad man kan købe, men børnenes glæde eller tro kan ikke købes for penge. For dem er det vigtigt at holde sig til principperne om kærlighed til Gud og næsten, nærvær og handling. På den måde hænger både deres teoretiske tilgang, lært gennem ægteskabforeningen og det konkrete familieliv sammen. Hvad er konklusionen i denne artikel om vilje til dialog og forligelse i konflikter, ikke mindst konflikter i det private liv? Principperne som Hai og Luu Tran refererer til som grundpiller i deres ægteskab giver en del af svaret, fordi de svarer til buddet Jesus giver os i Joh 15,17: ”Dette byder jeg jer, at I skal elske hinanden”. Når Jesu’ ord fra Joh 15, 7 tilføjes: ”hvis I bliver i mig og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det”, sættes der an til en hverdagspraksis, båret af Guds nærvær idet bønnens ord: ”Gud, lad mig igen forliges med min næste, min ægtefælle eller mit barn” finder klangbund og realitet gennem troen, håbet og hensigten om fornyet dialog og mulig løsning af konflikter.

8

Verdensungdomsdagen

”... alene var jeg jo slet ikke i nærheden af at være” To danske unge katolikker fortæller her om deres oplevelser på verdensungdomsdagene i Panama. Tekst: Andreas Høhling og Emtie Trans. Foto: DUK

UNGDOMSTRÆF Som ung katolik i

Danmark kan man nemt føle sig lidt alene. I januar sendte Danmarks Unge Katolikker (DUK) en gruppe på 75 unge afsted på den lange rejse til verdensungdomsdagene (VUD) i Panama. Her – blandt hundredtusinder af andre unge katolikker fra hele verden – var det tydeligt, at man ikke er alene, men er en del af et af verdens største fællesskaber. To af deltagerne på turen skriver her om deres oplevelser af turen.

Andreas Høhling (første gang på VUD) Som ung katolik i Danmark kan det nogle gange være svært at være troende. Til alt held er jeg medlem af DUK, og det giver utroligt meget i form af et fællesskab, hvor troen er i centrum. Men i hverdagen kan man alligevel føle sig alene. Man konfronteres ofte med svære spørgsmål om ens tro, der er fremmed for mange i Danmark, og ofte også skepsis over dét at tro på Gud. Dette kan sætte én i en svær situation, uanset hvor stærk man er i troen, fordi man er usikker på hvordan man skal udleve den i hverdagen; en usikkerhed som jeg tror, at mange andre unge katolikker i verden deler.

Skønne værtsfamilier

Den 14.-30. januar deltog jeg i verdensungdomsdagene i Panama, en uforglemmelig oplevelse. Jeg havde mange forventninger til turen: dels håbede jeg på det spændende at skulle opleve en helt anden kultur og nogle helt nye mennesker, dels at skulle møde og tale med andre unge om dét at være ung katolik. Den første uge foregik i byen Pedasí. Et lille udpluk af skønne minder herfra er den daglige messe med munter stemning på byens torv, at opleve vor egen biskop Czeslaw være hovedcelebrant langt væk fra Danmark, optoget gennem byens små gader med sang og skøn stemning, en aften med franske og danske danseindslag, strandtur med vores værtsfamilie og meget, meget mere. Det var også i løbet af den første uge, at vi deltog i det første større arrangement – en messe i byen Chitré sammen med flere tusinde VUD-pilgrimme fra hele

verden. Det var bogstaveligt talt en meget varm fornøjelse, men det blev opvejet af den utrolige stemning af så mange unge katolikker samlet på ét sted. Familierne var også utrolige. Aldrig har jeg følt mig så velkommen ét sted som hos vores værtsfamilier. Uanset hvor beskeden man forsøgte på at være, var kun det bedste godt nok til os. Meget hurtigt følte vi os som en del af familien. ”Mi casa es su casa”, sagde værtsfamilierne flere gange, og vi mærkede det i allerhøjeste grad.

behøver at sige ”enten eller”, men at det handler om ”både og”.

Halleluja-festival

Vi skal sige ja til Gud

Den anden uge af turen foregik i Panama City, og det var her, at VUD for alvor begyndte. Vi ankom med bus fra Pedasí til udkanten af hovedstaden sidst på eftermiddagen, hvor vi fejrede messe med den lokale menighed. Herefter blev vi fordelt hos de mange værtsfamilier. En glædelig overraskelse var mødet med de svenske og norske grupper, der også boede i samme område, og vi holdt katekese med dem flere gange i løbet af ugen. Dagene i Panama City var mere programlagte end ugen forinden. Det var til tider lidt anstrengende; men den euforiske stemning, som man oplevede under messerne, hvor man mødte unge katolikker fra mange forskellige lande, når man gik og sang af hjertens lyst med venner og fremmede, overskyggede alle de anstrengende situationer. Vi deltog i sakramental tilbedelse, deltog i åbningsmesse med pave Frans og flere hundredetusinde unge pilgrimme, og deltog i Halleluja-festival, for blot at nævne nogle få oplevelser. Det kunne af og til være klaustrofobisk med så mange mennesker på så lidt plads. Men det blev samtidig også meget mere intenst, når der så blev helt stille blandt så mange mennesker, netop fordi vi var samlet om dét, det hele handlede om, vores tro på Gud. Halleluja-festivalen var en anderledes oplevelse – på ’den gode måde’. Det var med god musik, hvor et nonneband blandt andet gæstede scenen, og efter koncerten var der sakramental tilbedelse. Dét, at man det ene øjeblik havde den fedeste fest, og næste øjeblik knælede for ingen mindre end Jesus Kristus til den sakramentale tilbedelse, var fantastisk. Man fik virkelig en fornemmelse af, at man som katolik ikke

Den danske delegation anført af biskop Czeslaw Kozon og børne- og ungdomspræst Kasper Baadsgaard-Jensen.

Til sakramental tilbedelse sammen med unge pilgrimme fra de andre nordiske lande.

Som sidste led i verdensungdomsdagene deltog vi i lørdagens vågenat, hvor godt og vel én mio. unge mennesker var samlet til indre forberedelse af pavemessen den efterfølgende formiddag. Den stemning, som var på stedet, kan dårligt beskrives med ord og var langt bedre, end jeg havde forventet – det var for mig nok noget af det bedste på hele turen. Fællesskabet og dét, at man ikke følte sig alene med sin tro, var ubeskriveligt fedt. At paven var til stede var også en meget stor oplevelse for mig. Pave Frans sagde i flere af sine prædikener, at Gud har en plan med os alle og at det ikke er noget, vi skal vente med til langt ude i fremtiden – I er ikke fremtiden, men nutiden, sagde han. Dét, at være ung, må ikke opleves som en ventetid på Guds plan med os i vort liv: vi skal sige ja til Gud ligesom Maria gjorde det, da hun blev udvalgt til at være Guds moder, ”det ske mig efter dit ord”. Og fra det øjeblik, hvor vi siger ægte ja, lever vi Guds plan ind i vores her-og-nu og træffer de nødvendige valg her-og-nu. Det er noget jeg har taget med mig hjem, fordi netop dette kan man være i tvivl om som ung: Hvad skal vi gøre med vores tro? Hvordan skal vi leve i troen? Svaret på dette er jeg i hvert fald kommet nærmere på efter at have deltaget på denne tur. Har turen så levet op til mine forventninger og givet mig noget med hjem? JA! Også i den grad.

på at fortælle om vores forventninger – til verdensungdomsdagene og rejsen, til lederne, hinanden og til os selv. For mit eget vedkommende var det desværre gledet lidt i baggrunden på grund af en eksamen tre dage inden afrejsen, så jeg havde ikke nået at glæde mig meget.

Fra en knude i maven til fuld af energi

Det var først da jeg sad i en taxa klokken tre om morgenen på vej til Kastrup, at fik jeg tid til at tænke over turen, og herefter begyndte en lille panik at brede sig. Jeg havde på fornemmelsen, at mange kendte hinanden i forvejen eller havde allieret sig med en anden op til rejsen og dét, at jeg var rejst ’alene’ gjorde mig usikker. Jeg kendte godt nok nogen hér og dér, men mange af deltagerne havde jeg ikke snakket med i årevis. Så nervøsiteten var overvældende, og der dannedes en knude i maven og en lavine af følelser, som jeg havde svært ved at rumme. Men efter et par dage forsvandt knuden, for jeg var jo ikke alene på turen; jeg var jo afsted med 73 andre mennesker, som jeg ville lære at kende gennem de

Emtie Trans (tredje gang på VUD) Inden jeg og 73 andre pilgrimme fra Danmark drog til Panama, fik vi besked

Pastor Kasper Baadsgaard-Jensen tager teten i et af de mere muntre indslag, et æggeløb.

En gruppe af de danske deltagere venter spændt,

9

Verdensungdomsdagen

Fra Danmark til Panama Om evangeliseringsprojektet Ikon Amen i Panama. EVANGELISERING

Som tidligere omtalt i Katolsk Orientering har unge fra mange lande sammen malet en Mariaikon, der har fået navnet Amen – det ord, som bedst udtrykker Marias fuldstændige hengivelse til Gud. Ikonen er svar på Jesu befaling om at gå ud i verden og gøre alle folkeslag til Hans disciple; en befaling som de sidste fem paver og 2. Vatikankoncil kraftigt har tilskyndet til. Ikonen er også inspireret af pave Frans’ tema for verdensungdomsdagene i Panama, at forkynde det glade budskab om Jesus Kristus som alverdens Frelser gennem Maria, Guds Mor. Budskabet udbredes gennem posters, kort og T-shirts med et billede af ikonen. En

video på flere sprog på YouTube fortæller om projektet, om ikonen og dens symboler, om de unges begejstring for at sprede ikonens budskab gennem sang og dans og uddeling af kort. Budskabet er gennem T-shirts nået langt ud i verden, og selve ikonen ankom til verdensungdomsdagene ombord på et polsk skib. Det ligger mig meget på sinde at vække længslen efter Gud, som ligger gemt dybt i alle menneskers hjerte, og at synliggøre Gud både i mig selv og i andre. Ikonen hjælper med at synliggøre Gud. Vi ser på Maria og hører hendes klare og ubetingede ’ja’, som har betydet, at Gud blev synligt i det barn, hun fødte og opfostrede.

næste to uger, og jeg ville møde pilgrimme fra overalt i verdenen. Så alene var jeg jo slet ikke i nærheden af at være! Turen bestod af to dele: En uge, hvor vi boede i Pedasí, og derefter en uge i Panama City til den officielle VUD-uge. Ud over de mange aktiviteter, som var forbundet med VUD, havde vi mulighed for at møde kulturen på tæt hold ved at bo hos værtsfamilier og spise sammen med dem. Hver dag var der sang og dans, og hver aften gik jeg hjem med tunge ben og en taske fyldt med minder. Hver dag var en lang dag, men når man er omringet af fantastiske mennesker, som forstår at få stemningen op ved spontane fællessange i metroen klokken 22, føler man sig fyldt med energi. At være pilgrim er ikke bare en spirituel rejse for den enkelte, for det spirituelle findes også i det fællesskab, man rejser med.

Overgik forventningerne

Turen til Panama var en vidunderlig oplevelse og Panama er et smukt land. Men det fællesskab, man oplevede på tværs af kulturer og sprogbarrierer, var endnu smukkere. Den energi og kærlighed, som de lokale giver, kan intet måle sig med, for de kender dig ikke engang, men elsker dig alligevel. Mødet med mine værtsfamilier var en fantastisk kombination af ord, man har hørt fra Pitbull-sange og store armbevægelser, men vi forstod dem og de forstod os. Jeg fik en tur, som overgik alle forventninger, en masse nye venskaber, en større forståelse for hvad det betyder at skulle planlægge en sådan rejse samt et tons minder med mig hjem. Jeg er så taknemlig for vores ledere, vores værtsfamilier, alle de danske pilgrimme og de frivillige, som har gjort deres til at vi fik en fantastisk verdensungdomsdag i Panama. Jeg håber at vi ses igen, næste gang i Portugal!

Børn og unge lever i en verden, hvor de hver dag fra alle sider bombarderes med falske og ødelæggende værdier, der skaber usikkerhed, utryghed, tomhed og meningsløshed. De har ikke noget solidt fundament at stå på. De har brug for – og ret til – at blive beskyttet mod disse falske værdier og blive ført til sandheden, til Jesus Kristus. De skal høre om Jesus Kristus og den bedste person, som kan gøre det, er Hans moder Maria. Hun lærer børn og unge, at vejen til et rigt og meningsfyldt liv

er at hengive sig fuldstændigt til hendes søn. Gennem Maria kan børn og unge fornemme deres eget værd i Guds øjne. Som Maria bragte budskabet om Guds menneskevordelse til Elisabeth, har unge fra Danmark via DUK og andre lande, bl.a. Polen, Hviderusland og Marokko bragt det samme budskab til Panama ved stolte og glade at bære T-shirts med billedet af ikonen Amen. Immaculatasøster Teresa Piekos

En gruppe unge, alle iført en ikon Amen T-shirt, vinker glade til fotografen.

Hvor skal Caroline giftes?

GIV DIN KIRKE TIL NÆSTE GENERATION Tilmeld dig NU katolsk.dk/kirkeskat

, men også trætte, på den afsluttende messe med paven begynder. Hvor skal Caroline giftes.indd 1

04-02-2019 14:22:05

10

Kirken i Danmark

Tro, håb og hår med mere Tro i Harmoni i Danmark var med til at markere FNs Interfaith Harmony Week med en stribe spændende arrangementer. Tekst: Inge Switon-Rønnow

DIALOGARBEJDE I dagene fra 1.-7.

februar afholdt FN sin -verdensomspændende World Interfaith Harmony Week (Tro i Harmoni) for 10. gang. Danmark har været med siden 2012. Tro i Harmoni er en interreligiøs forening for anerkendte og godkendte trossamfund i Danmark med det formål at fremme harmoni, åbenhed, respekt og glæde imellem forskellige trosretninger i Danmark. Min mand og jeg har været med for andet år i træk og vore forventninger blev ikke til skamme. Det første, vi deltog i, foregik i det jødiske hus, hvor Bent Melchior, rabbiner emeritus, og Özlem Cekic, brobygger og tidligere medlem af Folketinget fortalte om deres dialogarbejde og deres venskab på tværs af religioner. Det gjorde et dybt indtryk på mig at se, hvor glade de var for hinanden, så glade at Özlem havde adopteret Bent som bedstefar, der var med til de store begivenheder i hendes liv. Til stede var også forældrene og søsteren til Dan Uzan, den unge mand, der blev dræbt ved Synagogen i 2015. De sagde: ”Det onde skal bekæmpes med det gode og derfor er vi her!!” Samme dag var vi i Mariammoskeen sammen om temaet tro, håb og hår, hvor der var oplæg af Mia Rahr Jacobsen, sognepræst, Aminah Tønnesen, muslimsk

forfatter, og Robin May Schott, forsker og stifter af Shir Hatzafon, en jødisk progressiv menighed, som i 2011 fik en kvindelig rabbiner. Hører kvinder og deres hår til i det hellige rum? Og hvordan er det med det kvindelige indenfor de tre monoteistiske religioner? De tre kvinder talte ud fra deres tro. Mange gode ting blev sagt, og vi gik beriget hjem. Jesu Små Søstre havde i Sakramentskirken sammen med Marie Louise Schmidt og Michael Munchow en aften med ”Meditation for alle troende og ikke-troende”. Her fulgte man retningslinjerne for The World Community for Christian Meditation, som er et verdensomspænde meditationsfællesskab, for hvem interreligiøs dialog er meget vigtig. I en kristen ramme kan vi i stilheden og respekten for hinanden mødes og enhver fordybe sig i sin tradition. I Brorsonskirken mødtes muslimer og kristne til refleksion, dialog og Noahs budding, som er en muslimsk tradition til minde om det måltid, Noah spiste, før han forlod arken og gik i land. Symbolikken var, at nu skulle vi alle starte på en frisk sammen. Det rørte mig at vi kunne sidde og tale sammen ved bordene om ligheder og forskelle på en meget venlig måde. I Eliaskirken mødtes vi med hospitalsiman Naveed Baig, der fortalte om

”Alle kender da fru Olbrich” Dorohea Olbrich – medgrundlægger af Ansgarwerk i Osnabrück.fylder 90. FØDSELSDAG En hel del læsere af

Katolsk Orientering vil nok, når de ser dette indlæg og billedet af personen, spørge: ”Hvem er Dorothea Olbrich? Samtidig er vi rigtigt mange, der vil sige: ”Hvordan kan man stille et sådant spørgsmål? Alle kender da fru Olbrich,” som hun oftest bliver kaldt. Disse to typer spørgsmål siger lidt om, hvordan fru Olbrich er: Allestedsnærværende og diskret, myndig og venlig. Uanset på hvilket niveau, man kender fru Olbrich, kan man være sikker på, at man som katolik i Norden på én eller anden måde har nydt godt af hendes engagement for Kirken i vore lande. Dette engagement har vist sig både i den materielle støtte, hun har formidlet gennem ”Ansgarwerk Osnabrück,” nu ”Ansgarwerk Osnabrück-Hamburg,” og den personlige interesse og omsorg, hvormed hun har fulgt mange mennesker i Norden, ikke mindst præster og søstre. Dorothea Olbrich er født den 26. februar 1929 i Ratibor/Ratiborz i Schlesien, dengang en del af Tyskland. Som følge om omvæltningerne i forbindelse med Anden Verdenskrig måtte hun som millioner af andre tyskere forlade sin hjemegn og drage vestpå. Sammen med sin mor kom hun til bispedømmet Osnabrück, som fremover blev rammen om hendes kirkelige engagement. Her i Norden kender vi mest fru Olbrich for hendes virke i Ansgarwerk, som hun var med til at grundlægge i 1966. Hendes dagligdag var dog optaget af først at være ungdomskonsulent og senere Gemeindereferentin, noget lignende, men

ikke helt det samme som pastoralassistent. Ikke blot var det hendes hovedopgave i denne egenskab at arbejde i en menighed; men hun blev også hurtigt engageret i organiseringen og videreuddannelsen af sine kolleger, et vigtigt element i uddannelsen og promoveringen af lægfolket efter Andet Vatikankoncil. Hendes indsats i Ansgarwerk var således ét af hendes frivillige engagementer, men det er herigennem, at hun først og fremmest har præget sig ind i skandinaviske katolikkers taknemmelige erindring. Ansgarwerker findes i flere tyske bispedømmer og har som formål at støtte Den katolske Kirke i de nordiske lande med præsteuddannelse, kirkeinventar, biler, udgivelser m.m. Selv om disse organisationer bæres af bispedømmerne, stammer deres midler fra en hel række almindelige menneskers regelmæssige bidrag og testamentariske gaver. Fru Olbrich var som nævnt med til at grundlægge Ansgarwerk Osnabrück og blev senere organisationens mangeårige leder. Som det ofte ses hos vore tyske velgørere, består deres støtte ikke blot i administrativt at formidle materiel hjælp; men det ender ofte med et stærkt personligt engagement og livsvarig tilknytning til mennesker og steder i Norden. Dette gælder i meget høj grad for fru Olbrichs engagement for den nordiske diaspora. Hendes opgave var at skaffe finansiel hjælp. Dengang som nu bestod det i at støtte for-

Özlem Cekic, Bent Melchior og familien Uzan. Foto: Tro i harmoni. sit alsidige arbejde. Han sagde, at hvis man vil behandle folk ens, skal man behandle dem forskelligt, forstået på den måde, at vi skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov. Han gjorde et stort arbejde for at bygge bro imellem mennesker. På hospitalet imellem patienter, personale og pårørende, så det blev optimalt for alle grupper. I filmen ”Iman på Riget”, der er vist i TV, blev det uddybet. En sjov ting var, at vi så et brudstykke fra en fodboldkamp: præster – imaner! Det var festligt! For vort vedkommende sluttede ugen

med et foredrag af Bent Melcihor, rabbiner emeritus. Emnet var ”Skabelsesberetning og evolutionsteori”. Det var utroligt, hvor levende et foredrag denne næsten 90-årige mand kunne tryllebinde os med i den fyldte sal og endda uden manuskript i halvanden time. Det, der gik igennem hele ugen, var den åbenhed, venlighed og respekt, folk havde indbyrdes. Jeg kan kun anbefale flere katolikker at tage del og være med til at rive mure af fordomme ned og bygge venskabsbroer i stedet.

skellige mindre projekter i nordiske menigheder og katolske organisationer, hjælpe med at realisere møder og konferencer, skaffe mindre inventarstykker og paramenter m.m.; men denne praktiske støtte blev videreført i mange varige venskaber med de mennesker, som nød godt af hjælpen. Der er især tre initiativer med langtrækkende virkninger, som vi særligt takker fru Olbrich for, og som har bragt hende i kontakt med mange katolikker i Norden. Studienwoche i Haus Ohrbeck ved Osnabrück er blevet et begreb for mange i vore lande og noget, som fortsat eksisterer. Hvert år arrangerer Ansgarwerk Osnabrück-Hamburg studiedage for nordiske præster, ordenspersoner og lægfolk. Med bidrag af kompetente personer fra alle kirkelige discipliner er katolikker i Norden blevet beriget med viden og inspiration, har fået et pust af Verdenskirken og en anledning til at fremme det stadigt skrantende internordiske katolske samarbejde. Mens professorer sørgede for foredragene, var fru Olbrich den stadige omsorgsfulde værtinde.

Det samme gælder hendes og Ansgarwerks engagement i PSP, sammenslutningen af nordiske præste-, diakon- og ordenskandidater. Ud over at formidle den finansielle støtte til den dyre uddannelse af præster, har fru Olbrich og hendes efterfølgeres engagement sikret et forum af stor betydning for fremtidige præster og ordensfolk i Norden. Ud over den finansielle støtte etableres der venskaber de vordende præster og ordensfolk imellem, men ikke mindst har en nu lang række af præster og ordensfolk i Norden i fru Olbrich lært et menneske at kende, som bliver ved med at vise omsorg og følge personerne med interesse. Har der været brug for konkret hjælp, er man aldrig gået forgæves, heller ikke når mennesker var i personlige vanskeligheder og havde brug for opmuntring. Endelig må man ikke glemme Ansgarwerks og fru Olbrichs engagement for nordiske søstre, et initiativ, som nu er gået ind, fordi der ikke er så mange søstre tilbage; men i de mange år det eksisterede sammen med Studienwoche, har det været til stor inspiration for deltagerne. Fru Olbrich har for længst afgivet ledelsen af Ansgarwerk til andre og hermed også formidlingen af materiel støtte. Hendes engagement for, ja, vi tør godt sige kærlighed til de mange mennesker, hun har lært at kende, er forblevet. Her på det sidste har helbredet svigtet, og de mange rejser til præstevielser og jubilæer er indstillet; men fra Osnabrück går hendes tanker stadig til hendes venner i Norden, og det bør de også fortsat gøre den anden vej, ikke mindst her op til fødselsdagen, som tegn på taknemmelighed og påskønnelse. +Czeslaw

Medgrundlæggeren af Ansgarwerk i Osnabrück fylder 90. Foto: Ærkebispedømmet Hamburg.

Kirken i Danmark

Mindeord Jean-Pierre Duclos død 91 år gammel. Tekst: Jens Messerschmidt

FREDERIKSSUND

Fredag morgen den 1. februar 2019 døde tidligere præst og ordensbroder i Danmark Vincent Duclos i en alder af 91 år. Jean-Pierre Joseph Auguste blev født den 13. maj 1927 i Mont-Saint-Aignan, Frankrig, og var bare 19 år da han i 1946 indtrådte i dominikanerordenen. Han studerede ved Le Saulchoir, ordenens seminarium syd for Paris. Ved aflæggelse af løfterne fik han navnet Vincentius og hed i Danmark aldrig andet end ’Vincent’. I 1953 blev han præsteviet i Paris og blev i 1955 sendt til det nyoprettede kloster i Danmark ved Skt. Andreas Kirke i Ordrup. Klosteret var på biskop Suhrs ønske oprettet i 1953 med pater Pierre Grégoire O.P. som prior og sognepræst. Det var det andet dominikanske kommunitet, som blev etableret i Danmark

efter reformationen, idet der allerede fra 1929 var dominikanere fra den hollandske provins på Bornholm. Kirkehistorisk var det en spændende periode, som han blev en del af. Han blev ansat ved den kirkelige domstol i 1962 og bibliotekar ved det katolske bibliotek, hvis oprindelse går tilbage til den østrigske gesandts bogsamling fra 1700-tallet. Biblioteket blev etableret ved klosteret og fik derfor navnet Sankt Andreas Bibliotek, hvilket navn det stadig har. Biblioteket blev i dominikanernes tid stærkt udvidet. Klosteret i Ordrup blev efter 2. Vatikankoncil kastet ud i ret så turbulente år – ligesom Den katolske Kirke i øvrigt. En række af klosterets præster forlod det. Jean-Pierre Duclos forlod det i 1972; to, der havde været sognepræster, var døde, pater

Husker du?

Hvordan foregår det?

Der bliver sat ord på gamle minder og erindringer i Caritas Danmarks seniorgruppe Fortæl for Livet. Tekst & foto: Caritas

LIVSHISTORIER ’Fortæl for Livet’ er en gruppe, hvor seniorer og ældre kan mødes og fortælle, lytte og være vidner til hinandens livshistorier.

Et vidne til din historie

Mange ældre har mistet de mennesker, som har kendt dem siden de selv var børn. De mennesker, der har været vidne til deres liv og historie. Det kan for nogle føre til ensomhed og en fornemmelse af en tabt identitet. Gennem ’Fortæl for Livet’ får man mulighed for at skabe nye relationer og dele sin historie med andre. Man får nye vidner til sit liv. Birte Mandrup Christensen var med i den første ’Fortæl for Livet’-gruppe, og hun genkender fornemmelsen af at mangle no-

gen, der kender hendes livshistorie. ”Vi var fem søskende. Alle de andre døde af alvorlige sygdomme. Jeg har ikke længere nogen, som kender mig fra da jeg var barn. Så jeg kan godt genkende det med, at der ikke længere er en jeg kan spørge – husker du?” siger Birte. Birte har et godt socialt netværk, blandt andet i menigheden i Jesu Hjerte kirke, men for andre kan ’Fortæl for Livet’ også være en vej ud af ensomhed. ”Jeg har så i stedet en masse gode relationer i kirken, men jeg tror der er mange, som måske har mistet de fleste af deres jævnaldrende og er ensomme. De kan have glæde af at være i en gruppe som ’Fortæl for Livet’, hvor man trygt kan fortælle om og sætte ord på sit liv”, siger Birte.

Takker af efter ”tolv fantastiske år” Jann Sjursen stopper som generalsekretær for Caritas Danmark. Tekst: Niels Messerschmidt

FARVEL Efter tolv år på posten som generalsekretær for Caritas Danmark stoppede Jann Sjursen i den katolske hjælpeorganisation med udgangen af februar måned, efter at have sagt sin stilling op. ”Jeg kan se tilbage på tolv fantastiske år i Caritas med stor glæde. Jeg har mødt en enorm tillid i det kirkelige bagland lige fra biskoppen og til de frivillige over det ganske land. Og det har været et kæmpe privilegium. Tilmed har jeg fået lov til at være med i en organisation i stærk udvikling, med en international rækkevidde, der er enestående. Alligevel er det rigtigt for mig at stoppe nu. Alt har sin tid, og tingene kører godt”, siger Jann Sjursen. Han oplyser, at han fortsætter på posten som formand for Rådet for Socialt Udsatte, hvor han har virket siden 2010 sideløbende

Jean-Pierre Duclos.

med sit hverv som generalsekretær.

Samfundsengagement og politik

I et efterfølgende portræt i Kristeligt Dagblad fortæller Jann Sjursen, at hans kristne grundsynspunkt er, at ”mennesket er skabt til at indgå i givende og forpligtende fællesskaber”, og samfundsengagement og det kristne livssyn kom tidligt til at præge hans arbejdsliv. Mange uden for vor egen katolske kreds vil især forbinde hans navn med landspolitik. Jann Sjursen var fra 1993-94 energiminister i den første Nyrup-regering, i tolv år formand for Kristeligt Folkeparti og sad syv år i Folketinget. Her var han blandt andet medlem af udenrigsudvalget og Udenrigspolitisk Nævn. I 2005 forlod Jann Sjursen Folketinget, og han meldte sig ud af partiet i 2007, der

Der er fire til seks deltagere i gruppen samt en uddannet gruppeleder. Vi mødes én hverdag om uge over en periode på 8-10 uger i Caritas Center Stenosgade (Stenosgade 4A, 1616 København V).

11

G. Vian døde i 1969 og pater V. Hansen døde i 1976. Pater Duclos ansøgte i Rom om laicering, dvs. overførsel til lægstanden, og fik det bevilliget. Han var uddannet cand. theol. og uddannede sig til cand. mag. efter han trådte ud af dominikanerordenen. Han blev gift med bibliotekar og cand. mag. Gunhild Lindstrøm og de bosatte sig i Frederikssund, hvor han også døde. JeanPierre underviste på Birkerød statsskole i religion, oldtidskundskab og fransk, og han fortsatte med at undervise indtil 1996, hvor han gik på pension. Som pensionist beskæftigede han sig med sit yndlingsemne teologien og har blandt andet skrevet mange artikler i tidsskriftet Katolsk Dialog og Information. Jean-Claude Duclos havde igennem årene et meget godt samarbejde med Folkekirken og flere af dens præster var hans og Gunhilds venner. Derfor blev han begravet fra Frederikssund kirke den 8. februar. Gruppelederen guider samtalen og sørger for at alle bliver hørt og spørger ind til fortællingerne, så de bliver vedkommende for hele gruppen. Man vælger selv hvad man vil fortælle, og det der fortælles i gruppen behandles fortroligt. Både deltagere og gruppeledere har tavshedspligt. ’Fortæl for’ Livet starter et nyt i forløb i foråret. Hvis du har lyst til at være med, så kontakt venligst Christa Kranich fra Caritas på telefon 52 52 95 81 eller på e-mail ckk@caritas. dk.

Birte Mandrup Christensen var med i den første ’Fortæl for Livet’-gruppe, og hun genkender fornemmelsen af at mangle nogen, der kender hendes livshistorie. havde skiftet navn til Kristendemokraterne – efter længere tids utilfredshed med, at partiet ikke længere gik imod fri abort. Han tiltrådte den 9. februar 2007 som ny generalsekretær for Caritas Danmark.

Flere aftryk

I sin tolv år som generalsekretær for Caritas Danmark har Jann Sjursen været en væsentlig drivkraft i forhold til, at Caritas Danmark er vokset og i 2017 indgik en strategisk partnerskabsaftale med Udenrigsministeriet. Sideløbende hermed er der sket en professionalisering af såvel sekretariatet på Gl. Kongevej som hjælpeorganisationens arbejde, hvilket har skabt såvel fastere som mere fleksible rammer i forhold til organisationens udenlandske projekter. På opfordring fra biskop Czeslaw Kozon har Jann Sjursen stået i spidsen for igangsættelsen af Caritas’ nationale arbejde, blandt andet gennem etableringen af Caritas Center i Stenosgade i København og de dertil knyttede aktiviteter – et nyt og på sigt stadig vigtigere ben i organisationens arbejde. Som generalsekretær har Jann Sjursen også styrket relationerne til Caritas’

katolske bagland, så organisationen i dag indgår som et naturligt element i bispedømmets liv og tilbud, gennem de mange sognerepræsentanter, deltagelse på bispedømmets valfarter, afholdelse af kurser, Caritas’ samarbejde med de katolske skoler samt samarbejdet med Danske Unge Katolikker, som sidste år besluttede sig for at lave en årlig indsamling til fordel for Caritas, og gennem etableringen af en dansk afdeling i Caritas’ internationale ungdomsafdeling Caritas Youth.

En berigelse

Jann Sjursen siger til Katolsk Orientering, at på det personlige plan har det betydet meget for ham, at han med sin indremissionske, folkekirkelige baggrund altid har følt sig fuldt ud accepteret som generalsekretær for den katolske hjælpeorganisation fra såvel bispedømmets ledelse og hele det katolske bagland. ”Jeg har følt mig taget imod som en kristen bror i ordets egentlige forstand, hvilket jeg personligt har oplevet som en stor berigelse”. En ny generalsekretær for Caritas Danmark forventes at tiltræde inden sommer.

12

Kirken i Danmark

Fastebestemmelser Meddelelse i forbindelse med fastetiden og påsketiden 2019. BESTEMMELSER Fastetiden er en nådens tid til aktiv næstekærlighed, intens bøn, gensidig tilgivelse, faste og omsorg for sine nærmeste og for dem i nød. For at vi alle skal blive forenet med Kristus og med hinanden i en fælles bodspraksis, fastsætter Kirken visse bodsdage, askeonsdag den 6. marts og langfredag den 19. april, som indleder og afslutter fastetiden, er både abstinens- og fastedage til minde om Herrens egen faste, lidelse og død. Disse to dage er forpligtende faste- og abstinensdage, dvs. på disse dage skal man faste og afholde sig helt fra kødspiser. Alle årets fredage, hvor der ikke fejres en højtid, er bodsdage. I bispedømmet kan man om fredagen i stedet for at afholde sig fra kød (abstinens) vælge andre former for at markere fredagen som bodsdag, fx ved at afholde sig fra anden føde, fra bestemte drikke eller fra andet, fx fornøjelser, eller ved at øve særlige kærlighedsgerninger, bede mere og lignende. Personer fra 14 år og opefter er forpligtet af bestemmelsen om, at fredage er bodsdage og askeonsdag og langfre-

Kærlighedens mysterium Københavnerne var lydhøre over for sr. Sofies budskab om kroppens teologi. FOREDRAG Det var som at tage det første forsigtige

skridt ud i Det store røde Hav. Sådan omtalte sr. Sofie Hamring O.P. sine spæde erfaringer med at formidle kroppens teologi videre til et sekulariseret svensk publikum, da hun lørdag den 9. februar holdt foredrag i foreningen Academicum Catholicum for et meget lydhørt og spørgelystent publikum. I lang tid havde hun bedt om, at nogen ville påtage sig arbejdet; men til hendes store forbavselse var bønnesvaret altid det samme – du skal selv skrive om det. Og emnet har hun så arbejdet med lige siden. Sr. Sofie har skrevet ”Till mann och kvinna skapada Han dem – en introduktion till kroppens teologi”. (2011). Bogen er en sammenfatning for voksne af Johannes Paul II s 129 onsdagskatekeser om kroppens teologi. I 2017 kom ” Älska och gör det du vill” – en ungdomsbog om emnet. Siden den tid har der konstant været bud efter sr. Sofie fra katolske menigheder, frikirker og menigheder i Svenska Kyrkan. Langt flere end hun kunne overkomme. I Skandinavien er vi nået længere med den ”seksuelle frigørelse” end de fleste andre steder. Hvorfor har mange mennesker det så alligevel skidt med deres krop og deres seksualitet? Et af sr. Sofies svar var, at mange unge giver efter for pres og går med på noget, de egentlig ikke har lyst til for at opnå accept. Kroppen bliver gjort til nydelsesobjekt i jagten på nye oplevelser. Men seksualiteten er en meget dybtgående erfaring, hvor du personligt kan blive meget såret og miste din evne til at knytte dig fast til en anden i et forpligtende forhold. Hun beskrev den menneskelige seksualitet som en Guds gave til os – et kærlighedsmysterium, hvor vi med vores krop gør det usynlige synligt. Her er hvad seksualiteten egentlig er tænkt som i Guds plan. Selv anser sr. Sofie Johannes Paul II for at være kirkefader. Hans systematiske refleksioner over kroppens teologi ser hun som en uopdaget skat, der virkelig kan komme os til gode. Hun havde på retræter ofte oplevet, hvordan kropens teologi havde haft en lægende virkning på mange. Sr. Sofie karakteriserede sig selv som et barn af 60’ernes og 70’ernes seksuelle frigørelse. Efter lang tids søgen i alternativ religiøsitet blev hun bekendende kristen som 24-årig. I 1990 indtrådte hun hos dominikanerinderne i Tourelles, hvor hun var, indtil hun i 1996 kom tilbage til Sverige til det lille kommunitet i Rögla. Den røde tråd i kroppens teologi er skønheden i ægteskabet og seksualiteten som det, der gør Guds kærligheds dybe mysterium synligt. Det er et budskab, som mange unge

dag er abstinensdage (kødløse dage); fra man er fyldt 18, til man er fyldt 59 år er man også forpligtet til at faste. Ved sygdom og under andre særlige omstændigheder kan gives dispensation fra disse bestemmelser. At faste betyder, at man højst spiser ét fuldt, men enkelt måltid om dagen og lader de øvrige måltider være et minimum, hvis ikke man helt undlader dem.

Modtagelse af den hellige kommunion

Alle, der har modtaget den første hellige kommunion, er forpligtet til at modtage Alterets Sakramente mindst én gang om året. Har man i årets løb ikke været til kommunion, bør forpligtelsen opfyldes i påsketiden, hvor vi fejrer Kristi død og opstandelse og hans stadige nærvær iblandt os, medmindre der er en rimelig grund til at opfylde den på et andet tidspunkt. Påsketiden strækker sig fra påskenat til og med pinsedag. Er man sig bevidst at have begået en alvorlig synd, er man forpligtet til at skrifte den inden modtagelsen af kommunionen. Man er i øvrigt forpligtet til at skrifte inden for et år, hvis man har begået alvorlige synder. Der er ingen forpligtelse til en gang om året at skrifte de mindre alvorlige synder; men Kirken opfordrer os til regelmæssigt at gøre brug af bodens sakramente for at blive åndeligt helbredt og vokse i nådens liv. katolikker i Sverige har taget imod med begejstring. Hver eneste uge bliver sr. Sofie inviteret til at holde foredrag af menigheder i frikirkerne, Svenska Kyrkan og Den katolske Kirke. Sr. Sofie vil gerne, at hendes bøger skal virke som surdej og med tiden gennemtrænge samfundet i det stille. Mange steder er der åbenhed for kroppens teologi, fordi vi nu lever med eftervirkningerne af 60’ernes og 70’ernes frigørelse. Gnisten har også fænget i Danmark. Fra 12. til 14. april afholdes et tredages seminar om kroppens teologi på Niels Steensens Gymnasium. Det er COR Project Denmark, der står bag. En dansk- og en engelsksproget gruppe har længe arbejdet med kroppens teologi – flere har været på kursus i USA på Christopher Wests center. LR

Sr. Sofie Hamring mødte et lydhørt publikum i Stenosgade. Foto: Lisbeth Rütz.

Katolsk Orientering Indlæg til Katolsk Orientering nummer 4, som udkommer den 22. marts 2019 skal være KO i hænde senest den 4. marts 2019. Indlæg til Katolsk Orientering nummer 5, som udkommer den 12. april 2019, skal være KO i hænde senest den 25. marts 2019.

Fastebidrag m.m.

Faste, bøn og åndelig fordybelse er vigtige elementer i fastetiden. Vor fordybelse i troen skal dog altid være ledsaget af vilje til håndgribelige udtryk for næstekærlighed. Derfor er der til fastetiden også knyttet en formaning til at give et konkret bidrag til nødlidende. Det kan ske ved at deltage i Caritas Danmarks’ fasteaktion eller ved på anden måde at bidrage materielt til mennesker i nød. Messen, i hvilken de hellige olier indvies, som bl.a. bruges til dåb, firmelse og de syges salvelse, finder sted tirsdag den 16. april kl. 16.00 i Sankt Ansgars Domkirke. Alle, der har mulighed for det, opfordres til at deltage i denne messe, som på en særlig festlig måde afspejler fællesskabet i bispedømmet. De tilstedeværende præster vil ved samme lejlighed overfor biskoppen og menigheden forny deres præsteløfter. Kollekten til Det hellige Land indsamles langfredag den 19. april. De kristne i Det hellige Land er alvorligt trængt og har brug for vores solidaritet. Allerede apostlen Paulus anbefalede sine menigheder at støtte de fattige i menigheden i Jerusalem. Derfor anbefales kollekten indtrængende. Pengene går til opretholdelsen af Kirkens aktiviteter i Det hellige Land. +Czeslaw

Næste arrangement med AC bliver et fællesarrangement med den etiopiske menighed den 26. marts. Emnet bliver tro, kultur og kunst i den etiopiske kirke. Et let måltid serveres. Tilmelding nødvendig på unhassing@ gmail.com senest 24. marts. Pris: 50 kr.

Biskoppens kalender Marts 2019 1. kl. 7.30 2. kl. 11.00 4. kl. 10.00 5. kl. 10.00 kl. 17.00 6. kl. 19.00 7. kl. 7.30 10. kl. 10.00 kl. 16.30 11.-12. 13. -15. 18. kl. 10.00 19. kl. 7.30 20. kl. 9.15 21. kl. 10.30 24. kl. 10.00 26. kl. 10.00 27. kl. 7.30 29.-31.

Messe, Redemptoris Mater Messe i Jesu Hjerte Kirke, København i forb. med fejringen af Lourdesvalfarts-komiteens 50 års jubilæum Præsidiemøde i NBK Møde i biskoppeligt råd Møde i Forretningsudvalget Messe i Domkirken Messe, Redemptoris Mater Højmesse i Domkirken Electio i Domkirken Deltagelse i Den Polske Bispekonference COMECE, Bruxelles Møde i Økonomisk Råd Messe, Redemptoris Mater Messe for medarbejderne på Gl. Kongevej Møde i Luthersk-Katolsk Teologisk dialoggruppe Messe i Domkirken Møde i Danske Kirkers Råds forretningsudvalg Messe, Redemptoris Mater Nordisk Bispekonference i Trondheim

Bønnens Apostolat Marts 2019

Evangelisering: Anerkendelse af de kristne fællesskabers rettigheder – at kristne fællesskaber, specielt dem, der er forfulgt, må føle, at de er Kristus nær, og at deres rettigheder bliver respekteret.

katolsk Læserne orientering skriver

Pastoralråd og præster

På seneste pastoralrådsmøde i november 2018 gav biskoppen efter ønske fra mig en orientering om uddannelse af vore præster. Som noget nyt er der indført et propædeutisk kursus på et år for kandidater til uddannelsen. Det er et godt initiativ. Derefter gik debatten i to spor. Det ene handlede om præsternes personlige, menneskelige kvalifikationer, det var ikke mit ønske. Det andet spor skulle have handlet om uddannelsens indhold. Det kom der ikke meget om – tværtimod, som der nu står i referatet fra mødet: ”Vedrørende præstekandidaternes faglige kvalifikationer må dette være biskoppens ansvar. Pastoralrådet har ikke forudsætninger for at udtale sig derom.” Den sidste er ikke dækkende; for det første sidder der flere præster i pastoralrådet, og der er andre medlemmer, der har en teologiskreligionsfaglig uddannelse på universitetsniveau. Dertil: hvis der er problemer med forståelse af en redegørelse for præsteuddannelsen, må det være muligt at forklare sagen. Jeg ved selvfølgelig godt, at ansvaret for uddannelsen ligger hos den lokale biskop jf. kirkerettens Canon 242 § 1. Her bestemmes det også, uddannelsen skal tilpasses de lokale forhold. Det er i den sammenhæng, at jeg mener, at pastororalrådet bør rådspørges, helt i overensstemmelse med Canon 511 i kirkeretten. Pastoralrådet skal undersøge, rådgive og give praktiske forslag. Jeg har set på studieplanerne på katolske fakulteter på forskellige universiteter i Europa herunder også Gregoriana universitetet i Rom. Indholdsmæssige er der flest ligheder men også nationale forskelle. At der er visse nationale forskelle, er begrundelsen for, at vi også i Danmark overvejer blandt andet undervisningen på Redemptoris Mater seminariet i Vedbæk. Ligeledes bør den undervisning, som nogle af vore præstestuderende får på katolske undervisningssteder i andre lande, overvejes. Forskellene viser sig fx ved valget af kirkehistoriske emner, og ingen behandler dansk kirkehistorie. Det er uheldigt, at præster i Danmark fra udlandet næsten ikke kender til dansk historie. Den nyeste danske lovgivning om trossamfund må også give anledning til alvorlige overvejelser. Jeg tænker fx på Lov om Trossamfunds § 16, som handler om, når præster udfører offentligretslige embedshandlinger: § 16. Som udøver af offentlig myndighed skal en vielsesforretter: 1) have arbejdstilladelse eller være fritaget fra krav om arbejdstilladelse, 2) besidde de kvalifikationer, herunder tilstrækkelig beherskelse af dansk sprog, som er nødvendige for at kunne varetage de myndighedsfunktioner, der er forbundet med at forrette vielser, og 3) udvise en adfærd, der ikke gør den pågældende uegnet eller uværdig til at udøve offentlig myndighed. Stk. 2. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om

Det sker i bispedømmet MARTS Lørdag 2. kl. 11.00- ca. 16.00: Den nordiske valfart til Lourdes, 50 års jubilæumsfest. Arrangementet holdes i Jesu Hjerte Kirkes menighedslokale, Stenosgade 4, Kbh. V. Indledes med festmesse med biskop Czeslaw Kozon i kirken kl. 11.00. Efterfølgende er der reception i menighedslokalet kl. ca. 12.30 med velkomst af valfartens formand Georg Høhling. Ingen tilmelding. Alle er velkommen. Arrangementet slutter ca. kl. 16.00. Fredag 8. kl. 18.00-19.30: ”Åben Dør”. Personlig forbøn og samtale v / pastor Lars Messerschmidt m.fl. Sted: Jesu Hjerte Kirkes menighedslokaler, Stenosgade 4A København V. Information: www. forsoningsoghelbredelsesmesse.dk. Torsdag 14. kl. 15.00-17.00: Sankt Andreas Bibliotek, Gl. Kongevej 15, 1610 Kbh. V, fejrer sin 371. fødsesldag med en reception. Helge Clausen vil holde oplæg med titlen: ”Fortællingen om Frederik Krafts hold-kæft-bolsje og andre gode historie fra 393 danske katolikker og katolikker i Danmark”. Søndag 17. marts kl. 12-14.30: Tro & Lys basar, Stenosgade 4B.

sprogkrav til vielsesforretteren. Det er her forudsat, at vielsen skal foregå på dansk. Pastoralrådet må sikre sig, at lovgivningen overholdes. Paul Jørgensen, 2300 København S

Åbent brev til menighederne

Ved læsning af referat fra menighedsrådets møde den 14. januar i Nakskov kommer jeg stærkt i tvivl, om jeg skal skrive menighed eller menigheder! Mødet i Nakskov blev holdt i forlængelse af det forrige møde, hvor menighedsrådet ikke kunne eller ville godkende en udlejningsaftale vedr. Sct. Franciscus Kirke i Nakskov. Der var enighed om, at man ønskede at bevare de 3 katolske kirker på Lolland og Falster. Fint nok! Det er store lokale menigheder med flere end 300 registrerede medlemmer. Fra central side var netop tallet 300 ”fredningsgrund” for menigheder og deres kirke. Desværre gjaldt dette ikke for Nakskov, hvorfor en lukning af kirken der ville være nødvendig, da bispedømmets økonomi er ret så elendig med store årlige underskud. Diverse protester og indsigelser blev overhørt, og kirken fik kunstigt åndedræt, da sognets præster gav tilsagn om ugentlige søndagsmesser i sognets 3 kirker. TAK for det. Med henvisning til bispedømmets ringe økonomi gentog generalvikaren, at en lejeaftale i Nakskov mellem Ansgarstiftelsen, Stenoskolen og Sct. Josefs menighed ville kunne sikre kirkebygningen mod salg eller nedrivning! Det var derfor nødvendigt, at menighedsrådet godkendte den lejeaftale. Fem medlemmer stemte for, men indsigelser fra Nakskov gjorde intet indtryk. Tre medlemmer valgte at afholde sig fra at stemme for en lejeaftale. Det er uklart, hvordan kirken fortsat skal kunne fungere som kirkerum i forbindelse med f. eks. begravelser. Lejeaftalen skulle indebære brug af kirken fra mandag – fredag af Steno-skolen, mens menigheden lejer deres egen kirke i weekenden! Det oplyses, at Stenoskolen skal betale kr. 100.000 i en 10-årig periode, mens menigheden slipper med kr. 50.000 årligt i den samme lejeperiode. Tænk, at bispedømmet, som fik kirken foræret, da franciskanernes virke i Nakskov ophørte, nu anmoder om en årlig leje af den kirke, som franciskanerne og medlemmer af menigheden fik opført i fællesskab i 1921. Jeg kender ikke til andre menigheder i Danmark, der udover de 40% af menighedens indtægter, som videresendes til bispedømmets fælleskasse, yderligere bliver pålagt husleje af den lokale kirke. Hvorfor har bispedømmet en dårlig økonomi? Det kan jeg ikke svare på, men man kan jo gætte på, at byggerier til mange millioner i København. har en vis betydning herfor. Bispedømmet har valgt at sætte Magleås til salg, hvilket måske kan styrke økonomien! Det er godt med solidaritet, men ikke ensidig solidaritet. Alle bør deltage i de fælles udgifter, og alle bør have del i Den katolske Kirkes fællesskab i Danmark.Hvordan kan et menighedsFredag 29. kl. 19.00 - ca. 21.00: Forsonings- og helbredelsesmesse for aborterede og dødfødte børn, Jesu Hjerte Kirke, Stenosgade 4, København V. Ved pastor Lars Messerschmidt m.fl. Skriftemål fra kl. 18.00. Information: www.forsoningsoghelbredelsesmesse.dk. Lørdag 30. kl. 14.30-16.30: Temalørdag om Guds Rige v/ Bent Thorkilsen. Sted: Sankt Therese Kirke, Bernstorffsvej 56, Hellerup. Anden og fjerde torsdag i måneden kl. 20.00-23.00: Natkirke i Sakramentskirken, Nørrebrogade 27, 2200 Kbh. N. Første og tredje torsdag i måneden kl. 20.00-22.00: Mobilkirken på Rådhuspladsen i København. Første og tredje onsdag i måneden kl. 18.00-20.00: Hjælp til misbrugere og pårørende ved den katolske organisation Cenacolo. Rådgivningen finder sted i Bredgade 64, 1. sal, Kbh. K. Tlf. 51 53 41 60. Hver onsdag kl. 17:00-19:30: Åben Rådgivning i Caritas Center Stenosgade. Kom forbi og få en anonym, uforpligtende samtale og hjælp i kontakten med det offentlige. Tlf. 22 99 38 18 (telefontid kun i åbningstiden).

13

råd påtage sig ekstraudgifter, når det ved, at det nye samlede sogn i forvejen har et stort årligt driftsunderskud? Jeg forstår det ikke, men måske er der nogen, der kan komme med en rigtig god forklaring? Jørgen Buntzen, Svingelsvej 129, 4900 Nakskov

VEOK ophører

På to ekstraordinære generalforsamlinger i efteråret 2018 blev det besluttet at nedlægge den danske, katolske reformbevægelse ”Vi er også kirken” fra årsskiftet. Baggrunden var ikke, at behovet for kritiske røster eller for reformer i kirken er blevet mindre, ej heller manglende medlemmer. De fleste reformkatolikker i Danmark tilhører koncilgenerationen, så deres antal er ganske naturligt blevet mindre og mindre år for år, ligesom vi andre også er blevet ældre og ældre. Derfor har vi ønsket, at en ny generation skulle tage over og fortsætte det arbejde, vi gennem femten år har gjort for at skabe lydhørhed for behovet for reformer i Kirken. Da det har vist sig at være umuligt, har bestyrelsen ikke set anden udvej end at nedlægge foreningen. Foreningens formue på små 9.000 kr. deles mellem Caritas Danmark og Vincentgrupperne. Kaare Rübner Jørgensen, 2000 Frederiksberg.

Informationschef: Niels Messerschmidt (ansvarshavende) Redaktør: Lisbeth Rütz Layout: Carsten Meyer-Jensen Annoncer: Palle Vinther, annonce@katolskorientering.dk Medarbejdere i dette nr.: Ulla Elmquist, pater Herbert Krawczyk S.J., pastor Reinhold Sahner, Kirsten Krog, Ann-Lise Aasesdater, Andreas Høhling, Emtie Trans, sr. Teresa Piekos, Inge Switon-Rønnow og Jens Messerschmidt. Redaktion og annoncer: Katolsk Orientering, Gammel Kongevej 15, 1610 København V, tlf.: 33 55 60 40 kl. 9-13 mandag-torsdag. E-mail: redaktion@ katolskorientering.dk. Giro 205-7042 Abonnementspris 510 kr. helårligt. Alle katolske husstande kan få bladet tilsendt gratis. Udgiver: Ansgarstiftelsen, Gammel Kongevej 15, DK 1610 København V. Tryk: Greentech Rotaprint – distribueret oplag – ca. 12.700 – ISSN 0902-297X.

Hver onsdag kl. 13:00-16:30: Caritas Ældre-Café i Caritas Center Stenosgade. Samvær, spisning og håndarbejdsværksted for ældre af alle nationaliteter. Tlf. 91 11 51 84. Hver søndag kl. 21:00-22:30: Stille tilbedelse i Jesu Hjerte Kirke. Mulighed for at deltage hjemmefra via SMS-tjeneste; skriv til 26 43 19 08. Ældre Café: Hver onsdag kl. 13-16.30 i kælderen i Caritas Center, Stenosgade. Åben rådgivning: Hver onsdag kl. 17-19.30 i rådgivningen i Caritas Center, Stenosgade. Du kan også få rådgivning over telefonen via tlf. 22 99 38 18. Skt. Thomas Fællesskabet inviterer til eukaristi, lovprisning og katekese. Hver onsdag kl. 19.00-21.00, undtagen den første onsdag i måneden. Messe med forbøn for de syge afholdes første onsdag i måneden kl. 19.0021.00. Sted: Oratoriet, Vor Frue kirke, Ryesgade 26, Aarhus C. Info: p. Herbert SJ, tlf. 87 30 70 42 eller 24 27 86 89, Jan Zieleskiewicz, tlf. 50 29 13 57, e-mail johny. zet@gmail.com. Kalenderen afspejler de arrangementer menighederne selv har anmeldt, så den er ikke nødvendigvis dækkende for alle aktiviteter. Arrangementerne er af almen karakter og er åbne for alle.

14

Marts

katolsk Liturgiskorientering kalender

1. grøn. Fredag i 7. alm. uge. (III Ps).  Sl 119,12.16.18.27.34.35. + Før mig, Herre, ad den sti, du befaler. L.: Sir 6,5-17. Ev.: Mark 10,1-12. 2. grøn. Lørdag i 7. alm. uge. (III Ps). Eller rød. Karl den Gode, martyr (†1127) Eller hvid. Gudsmoders lørdagsmesse.  Sl 103,13-14.15-16.17-18a. + Herrens trofasthed varer fra evighed til evighed mod dem, der holder hans pagt. L.: Sir 17,1-15. Ev.: Mark 10,13-16. Bededag for præste- og ordenskald 3. grøn. 8. ALM. SØNDAG. X Gl. Cr. Alm.S.pf. 1.L.: Sir 27,4-7;  Sl 92,2-3.13-14.15-16. + Det er godt at takke Herren. 2.L.: 1 Kor 15,54-58. Ev.: Luk 6,39-45. 4. grøn. Mandag i 8. alm. uge. (IV Ps). Eller hvid. Casimir (†1483)  Sl 32,1-2.5.6.7. + Glæd jer over Herren, fryd jer, I retfærdige. L.: Sir 17,24-29. Ev.: Mark 10,17-27. 5. grøn. Tirsdag i 8. alm. uge. (IV Ps).  Sl 50,5-6.7-8.14 + 23. + Den, der vandrer retsindigt, skal se Guds frelse. L.: Sir 35,1-12. Ev.: Mark 10,28-31. (Lucius I, pave og martyr (†254) kan ihukommes i Domkirken.) Det almindelige kirkeår afbrydes her og genopta­ges mandag den 10. juni (“2.pinsedag”). FASTETIDEN 6. viol. ASKEONSDAG. Faste pf. IV. 1.L.: Joel 2,12-18;  Sl 51,3-4.5-6a.12-13.14+17. + Herre, vær os nådig, for vi har syndet! 2.L.: 2 Kor 5,20—6,2. Ev.: Matt 6,1-6.16-18. Faste- og abstinensdag. Askeindvielse kan foretages ved hver menigheds­m esse eller ordets gudstjeneste. 7. viol. Torsdag efter askeonsdag. Faste pf.  Sl 1,1-2.3.4+6 + Lykkelig den mand, der tager sin tilflugt til Herren. L.: 5 Mos 30,15-20.  Ev.: Luk 9,22-25. (Perpetua og Felicitas, martyrer (†204) kan ihukommes) 8. viol. Fredag efter askeonsdag. Faste pf.  Sl 51,3-4.5-6a.18-19 + Et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud. L.: Es 58,1-9a.  Ev.: Matt 9,14-15. (Johannes af Gud, ordensmand (†1550) kan ihukommes) 9. viol. Lørdag efter askeonsdag. Faste pf.  Sl 86,1-2.3-4.5-6 + Vis mig din vej, Herre, så jeg kan vandre i din sandhed. L.: Es 58,9b-14.  Ev.: Luk 5,27-32. (Francisca af Rom, ordenssøster (†1440) kan ihukommes) 10. viol. 1. SØNDAG I FASTEN. X  Cr. Særl.pf. 1.L.: 5 Mos 26,4-10;  Sl 91,1-2.10-11.12-13.14-15. + Herre, vær med mig i trængslen. 2.L.: Rom 10,8-13. Ev.: Luk 4,1-13. Electioceremonien i Domkirken. 11. viol. Mandag i 1.uge i fasten. (I Ps). Faste pf.  Sl 19,8.9.10.15 + De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv. L.: 3 Mos 19,1-2.11-18.  Ev.: Matt 25,31-46. 12.viol. Tirsdag i 1.uge i fasten. (I Ps). Faste pf.  Sl 34,4-5.6-7.16-17.18-19 + Herren befrier dem fra alle deres trængsler. L.: Es 55,10-11.  Ev.: Matt 6,7-15. 13.viol. Onsdag i 1.uge i fasten. (I Ps). Faste pf.  Sl 51,3-4.12-13.18-19 + Et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud. L.: Jonas 3,1-10.  Ev.: Luk 11,29-32. 6-års dagen for pave Frans’ valg til pave (2013).

Mindes i menighedernes forbønner. 7-årsdagen for biskop Hans Ludvig Martensens død (2012). Mindes i menighedens forbønner 14. viol. Torsdag i 1.uge i fasten. (I Ps). Faste pf.  Sl 138,1-2a.2b-3.7c-8 + Den dag jeg råbte, Herre, svarede du mig. L.: TilfCEst 12.14-16.23-25.  Ev.: Matt 7,7-12. 15. viol. Fredag i 1.uge i fasten. (I Ps). Faste pf.  Sl 130,1-2.3-4.5-6.7-8 + Hvis du, Herre, vogted på skyld, hvem kunne da bestå, Herre? L.: Ez 18,21-28.  Ev.: Matt 5,20-26. 16. viol. Lørdag i 1.uge i fasten. (I Ps). Faste pf.  Sl 119,1-2.4-5.7-8 +Lykkelig den, der vandrer efter Herrens lov. L.: 5 Mos 26,16-19.  Ev.: Matt 5,43-48. 17. viol. 2. SØNDAG I FASTEN. X  Cr. Særl.pf. 1.L.: 1 Mos 15,5-12.17-18; Sl 27,1.7-8.9abc.13-14. + Herren er mit lys og min frelse. 2.L.: Fil 3,17–4,1 eller 3,20–4,1. Ev.: Luk 9,28b-36. 18. viol. Mandag i 2.uge i fasten. (II Ps). Faste pf.  Sl 79,8.9.11.13 + Herre, gengæld os ikke vore synder. L.: Dan 9,4b-10.  Ev.: Luk 6,36-38. (Cyrillus af Jerusalem, biskop og kirkelærer (†386) kan ihukommes) 19. hvid. Tirsdag. JOSEF, Jomfru Marias brudgom (h) X Gl.Cr. Sankt Josefs pf. 1.L.: 2 Sam 7,4-5a.12-14a.16  Sl 89,2-3.4-5. 27+29 + Hans slægt skal blive for evigt. 2.L.: Rom 4,13.16-18.22 Ev.: Matt 1,16.18-21.24a eller: Luk 2,41-51a 20. viol. Onsdag i 2.uge i fasten. (II Ps). Faste pf.  Sl 31,5-6.14.15-16 + Frels mig i din trofasthed. L.: Jer 18,18-20.  Ev.: Matt 20,17-28. 21. viol. Torsdag i 2.uge i fasten. (II Ps). Faste pf.  Sl 1,1-2.3.4+6 + Lykkelig den mand, der tager sin tilflugt til Herren. L.: Jer 17,5-10.  Ev.: Luk 16,19-31. 22. viol. Fredag i 2.uge i fasten. (II Ps). Faste pf.  Sl 105,16-17.18-19.20-21 + Husk de undere, Herren gjorde. L.: 1 Mos 37,3-4.12-13a.17b-28.  Ev.: Matt 21,33-43.45-46. 23. viol. Lørdag i 2.uge i fasten. (II Ps). Faste pf. Sl 103,1-2.3-4.9-10.11-12 + Herren er barmhjertig og nådig. L.: Mika 7,14-15.18-20.  Ev.: Luk 15,1-3.11-32. (Turibius Mongrovejo, biskop (†1606) kan ihukommes) 24. viol. 3. SØNDAG I FASTEN. X  Cr. Faste pf. 1.L.: 2 Mos 3,1-8a.13-15;  Sl 103,1-2.3-4.6-7.8+11 + Herren er barmhjertig og nådig. 2.L.: 1 Kor 10,1-6.10-12. Ev.: Luk 13,1-9. Til fremme af dåbskatekesen kan man vælge A-årets læs­ninger. I så tilfælde bedes også den særlige præfa­tion. 25. hvid. Mandag. HERRENS BEBUDELSE (h) X Gl.Cr.Særl.pf 1.L.: Es 7,10-14  Sl 40,7-8a.8b-9.10.11 + Se, jeg kommer, Herre, at gøre din vilje! 2.L.: Hebr 10,4-10 Ev.: Luk 1,26-38 26. viol. Tirsdag i 3.uge i fasten. (III Ps). Faste pf.  Sl 25,4-5ab.6-7bc.8-9 + Herre, husk din barmhjertighed og trofasthed. L.: TilfDan B, 11-20.  Ev.: Matt 18,21-35. I 3.uge i fasten kan man på en af hverdagene til fremme af dåbskatekesen vælge at læse A-årets tekster til 3.søndag i fasten. I så tilfælde bedes også den særlige præfation. 27. viol. Onsdag i 3.uge i fasten. (III Ps). Faste pf.  Sl 147,12-13.15-16.19-20 + Jerusalem, lovsyng Herren!

L.: 5 Mos 4,1.5-9.  Ev.: Matt 5,17-19. 28. viol. Torsdag i 3.uge i fasten. (III Ps). Faste pf.  Sl 95,1-2.6-7.8-9 + Om i dag I dog ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde! L.: Jer 7,23-28.  Ev.: Luk 11,14-23. 29. viol. Fredag i 3.uge i fasten. (III Ps). Faste pf.  Sl 81,6c-8a.8bc-9.10-11ab.14+17 +Jeg er Herren din Gud; hør, mit folk. L.: Hos 14,2-10.  Ev.: Mark 12,28b-34. 30. viol. Lørdag i 3.uge i fasten. (III Ps). Faste pf.  Sl 51,3-4.18-19.20-21b + Troskab ønsker jeg, ikke slagtofre. L.: Hos 6,1-6.  Ev.: Luk 18,9-14. 31. viol. eller rosa. 4. SØNDAG I FASTEN. X  Cr. Faste pf. 1.L.: Jos 5,9a.10-12;  34,2-3.4-5.6-7. + Smag og se, at Herren er god. 2.L.: 2 Kor 5,17-21. Ev.: Luk 15,1-3.11-32. Til fremme af dåbskatekesen kan man vælge A-årets læs­ninger. I så tilfælde bedes også den særlige præfa­tion.

Den Nordiske valfart til Lourdes 2019

Den Nordiske Valfart fejrer sit 50 års jubilæum Temaet: “Salige er I, som er fattige, for Guds Rige er jeres.”

Den 20. juli til 27. juli 2019 Indkvartering på Hotel Paradis samt Accueil Notre Dame. Fly fra København til Biariritz, derfra videre med busser til Lourdes. Heldagsudflugt til Garvarnie. Gejstlig medvirken fra Den Nordiske Bispekonference Kardinal Anders Arborelius og biskop Czeslaw og valfartspræst Michal Bienkowski. Prisen for almindelige deltagere er DKK 7.650,- og omfatter fly, bus til/fra lufthavn, ophold med fuld pension, heldagsudflugt, valfartshæfte mm. Medhjælpere deltager til reduceret pris og kun efter nærmere aftale og godkendelse af bestyrelsen. Tilmeldingsmateriale rekvireres hos: Marianne Larsen: +45 51242390 E-mail: mastla@dsa-net.dk Tilmeldingsfrist 1. april 2019 Den Nordiske Valfart til Lourdes

15

Annoncer

Vanløse Begravelsesforretning Din personlige bedemand - Tryghed & Nærvær Du kan trygt ringe og aftale et møde med os. Vi træffes også aften, weekend og helligdage.

Skriv besked: Støt udgivelsen af KO Det handler om tillid og tryghed når du skal vælge bedemand…

Familiefirma grundlagt 1914 Vores erfaring din tryghed

Kristian Petersen May-Britt Petersen

Steen Jørgensen

Mariette Jørgensen

Jyllingevej 8, 2720 Vanløse Tlf.: 38 71 75 01

bedemand@v-lm.dk www.v-lm.dk

Anders Petersen

Folmer Olsen

Annoncer For booking af annonce, indstik eller yderligere information, kontakt venligst Palle Vinther, tlf. 50 56 09 49 eller annonce@katolskorientering.dk.

BEGRAVELSESFORRETNING

Tlf. 98 12 15 57

Vesterbro 61 · v. Gåsepigen · Aalborg

Rod i regnskabet - her er løsningen

Hjælp med at sikre Kirkens beståen – også når du er borte Du kan støtte Kirken ved at betænke den i dit testamente. Arv til Kirken er fritaget for alle afgifter og går derfor ubeskåret til Kirkens arbejde. Læs mere på www.katolsk.dk eller ring til:

Jesper R Austad Bogholder

Palle Vinther KO's annoncekonsulent står klar til at hjælpe dig med dine annoncemuligheder.

Regnskabs-assistance

Katolsk Bispekontor Gl. Kongevej 15 1610 København V Telefon 33 55 60 80

Mobil 28 11 81 03 Jesper.r.austad@kabelnettet.dk Ragnhildgade 76, 3.tv., DK-2100 København Ø www.regnskabs-assistance.dk

Støtter mindre projekter

EN VÆRDIG OG SMUK AFSKED MED DINE KÆRE

www.vincentgrupperne.dk

Alt er godt - stort som småt

TELEFONLINIE SOS FORBØN Ønsker du forbøn, et lyttende øre, et ord fra Jesus og en velsignelse så ring: 75 18 18 08

Døgnvagt: 86 12 28 66 Aarhus Jægergårdsgade 17 -19 www.bedemandmadsen.dk

Erik Skree Michael Madsen

Lars Kingo

Fonden Hoffmanns Minde Hermed indkaldes ansøgninger til Fonden Hoffmanns Minde. Fonden yder støtte til Den katolske Kirkes liv og virke gennem de tre vedtægtsbestemte formål: • Karitativ virksomhed, • Katolsk kirkebyggeri og • Økonomisk støtte til præstelønninger

Mette Andersen

HOLM BEGRAVELSER.DK

Tlf. 66 17 28 81 · Rugårdsvej 158 Tlf. 65 32 18 81· 5210 Odense NV • Arv og Testamenter

Advokat Sandra Moll Dirscherl

• Ægtepagter

Telefon: 31 35 35 60 Fax: 31 73 25 84 E-mail: sandra@moll.dk www.sandramoll.dk

• Familiesager • Dødsboer • Køb af ejendom i Danmark og udlandet.

JUBILÆUMSFEST

Fonden støtter primært formål i Danmark og ønsker fortrinsvis at uddele donationer til katolske institutioner godkendt efter Ligningslovens §8A. Der ydes ikke støtte til daglig driftsopgaver, ligesom der ikke gives støtte til enkeltpersoner.

Den Nordiske valfart til Lourdes holder sit 50-års jubilæum den 2. marts 2019

Ansøgningsskema kan rekvireres på tjl@hoffmannsminde.dk eller ved at skrive til nedenstående adresse bilagt frankeret svarkuvert. Ansøgning skal være legatbestyrelsen i hænde senest 8. april 2019.

i menighedslokalet Jesu Hjerte Kirke i Stenos Gade. Der indledes med festmesse i Jesu Hjerte Kirke kl. 11.00. Biskop Czeslaw Kozon vil præsidere messen.

Fonden Hoffmanns Minde c/o Ansgarstiftelsen Att. Thomas Jacob Larsen Gammel Kongevej 15 A 1610 København V

Torsdag, fredag og lørdag kl. 20.00-23.00 hele året.

Efterfølgende reception i menighedslokalet kl. ca. 12.30 med velkomst af valfartens formand Georg Høhling Afslutning kl. ca. 16.00 Ingen tilmelding, men alle er velkomne. Den Nordiske Valfart til Lourdes

Din støtte til en mindeværdig afsked

Mogens Denby Indehaver

Tlf. 70 224 234

Annette U. Nielsen Indehaver

Træffes hele døgnet www.skovmadsen.dk

Vi hjælper gerne med: - Min sidste vilje - Elysium Begravelsesopsparing

Betty Jensen

Jan Dyreborg

Troels Giversen

Lars Kristiansen

Esbjerg · Varde · Bramming · Ribe · Skærbæk · Brørup

16

Eftertanker

Pave Frans’ fastebudskab 2019 ”For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares” (Rom 8,19). Kære brødre og søstre, Hvert år fornyer Gud gennem vor Moder, Kirken, de ”troendes sind og giver dem med glæde at se frem til påskens højtid” (Fastetidens præfation I), så de i påskens mysterium kan få del i Kristi nye liv. Herved kan vi vandre fra påske til påske mod frelsens fylde, som vi allerede har modtaget gennem Kristi påskemysterium: ”Til det håb er vi frelst!” (Rom 8,24). Frelsens mysterium, som allerede virker i os her i vort jordiske liv, er en dynamisk proces som omslutter hele historien og al skabning. Som apostlen Paulus skriver: ”For skabningen venter med længsel på, Guds børn skal åbenbares” (Rom

8,19). I dette perspektiv vil jeg komme med nogle refleksioner til at ledsage vor omvendelsesvej i den kommende fastetid.

1. Skabelsens forløsning

Fejringen af påskens Triduum, Kristi lidelse, død og opstandelse – kulminationen på det liturgiske år, kalder os til hvert år at begive os ud på en forberedelsesvej i erkendelse af, at vor samhørighed med Kristus (jf. Rom 8,29) er en af den guddommelige barmhjertigheds uvurderlige gaver. Når vi lever som Guds børn, forløste og drevet af Helligånden (jf. Rom 8,14), og i stand til at erkende og adlyde Guds lov; når vi tager udgangspunkt i den lov, som

Faktisk forholder det sig sådan, at når vi ikke lever som Guds børn, opfører vi os ofte destruktivt mod vor næste og resten af

som en ret, men som før eller siden ender med også at ødelægge den, der lader sig dominere af den.

3. Angerens og tilgivelsens helbredende kraft

Derfor har skabelsen akut brug for at Guds børn, ”en ny skabning”, åbenbarer sig. For ”er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til” (2 Kor 5,17). Takket være deres åbenbaring kan skabelsen selv fejre en Påske og åbne sig mod den nye himmel og den nye jord (jf. Åb 21,1). Vejen til påsken opfordrer os kristne til at forny vort ansigt og hjerte gennem anger, omvendelse og tilgivelse, så vi til fulde kan leve i påskemysteriets overstrømmende nåde.

Denne ”utålmodighed”, hele skaberværkets forventning, opfyldes i åbenbaringen af Guds børn. Det vil sige, når kristne og alle mennesker på afgørende vis begiver sig ind på denne ”rejse” som omvendelse indebærer. Sammen med os er hele skaberværket kaldet til at vandre fremad ”befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden” (Rom 8,21). Fastetiden er et sakramentalt tegn på denne omvendelse. Den opfordrer de kristne til på en mere intens og konkret måde at inkarnere påskemysteriet i deres personlige, familiære og sociale liv, især gennem faste, bøn og almisser. Faste lærer os at ændre vor holdning til næsten og hele skaberværket; at vi vender os bort fra fristelsen til at ”opsluge” alt for

”

Det er derfor et spørgsmål om at genopdage glæden ved Guds plan for skaberværket og vore hjerter, så vi atter bliver i stand til at elske Ham, vor næste og hele verden, og i denne kærlighed finde den sande lykke...

42512

Til Post Danmarks stregkode

Afsender: Katolsk Orientering

mellem os og de omgivelser, vi er kaldede til at leve i, så haven bliver en vildmark (jf 1 Mos 3,17-18). Synden får mennesket til at betragte sig selv som skaberværkets Gud og dets øverste Herre. Dermed bruger vi det ikke sådan som Gud har tænkt det, men ud fra vore egne interesser og på bekostning af de andre skabninger. Har vi først forladt Guds lov, kærlighedens lov, tager loven om den stærkes ret over den svage over. Synden, som bor i menneskets hjerte (jf. Mk 7,20-23) – og viser sig som grådighed og et uhæmmet behov for komfort, en manglende interesse for andres ve og vel, ja, også ens eget – fører til udnyttelsen af skaberværket, andre mennesker og miljøet takket være en umættelig grådighed, der betragter alle ens ønsker

2. Syndens nedbrydende kraft

skaberværket – men også mod os selv, når vi mere eller mindre bevidst begynder at betragte de andre som noget, vi kan bruge for at tilfredsstille vore egne behov. Herefter tager umådeholdenheden overhånd: vi anlægger en livsstil, som overskrider de begrænsninger vore menneskelige vilkår og naturen byder os respektere. Vi giver efter for de uhæmmede begær som Visdommens Bog kalder for ugudelige og uden håb for fremtiden (jf. 2,2-11). Hvis ikke vi vedholdent stræber efter påsken, mod opstandelsens horisont, vil den mentalitet som kommer til udtryk i talemåderne ”Jeg ønsker det hele og det skal være nu!” og ”For meget er aldrig nok” tage overhånd. Som vi ved, er roden til alt ondt synden, der helt fra begyndelsen har ødelagt vort fællesskab med Gud, med vor næste og skabningen selv, som vi gennem vores legeme er forbundet til på en særlig måde. Dette brud på fællesskab med Gud ødelægger også de harmoniske relationer Fortsættes nedenunder ▶

Katolsk Orientering · nr. 3 1. marts 2019 · 45. årgang

Adresselabel, flytning

er indskrevet i vort hjerte og i naturen, kan vi også gavne skabelsen ved at medvirke til dens forløsning. Derfor skriver apostlen Paulus, at skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. Altså at alle dem, der erfarer nåden ved Jesu påskemysterium, også må erfare dens fuldbyrdelse i selve menneskelegemets forløsning. Helgenerne lovpriser Gud, når Kristi kærlighed forvandler deres liv i ånd, sjæl og legeme. Gennem bøn, kontemplation og kunst inkluderer de også de andre skabninger i deres lovprisning, hvilket er så vidunderligt udtrykt i den hellige Frans af Assisis ’Skabningernes Lovsang’ (jf. Lovet være du, 87). Den harmoni, der findes i verden takket være forløsningen, er dog konstant truet af syndens og dødens negative kraft.

at tilfredsstille vor egen grådighed; at vi lider for kærligheden, som kan udfylde vort hjertes tomhed. Bøn lærer os at opgive afgudsdyrkelse og vor egen selvtilstrækkelighed og at erkende, at vi har brug for Vorherre og hans barmhjertighed. At give almisser frigør os fra livets dårskab om at ophobe alt for én selv i den illusion, at det kan sikre en fremtid som ikke tilhører os. Det er derfor et spørgsmål om at genopdage glæden ved Guds plan for skaberværket og vore hjerter, så vi atter bliver i stand til at elske Ham, vor næste og hele verden, og i denne kærlighed finde den sande lykke. Kære brødre og søstre. Den ”fastetid” på fyrre dage, som Guds Søn tilbragte i skabelsens ørken, havde til formål atter at gøre den til en have for fællesskab med Gud, som det var tilfældet inden arvesynden (jf. Mk 1,12-13; Es 51,3). Må vor fastetid i år blive en pilgrimsfærd ad samme vej, således at vi kan bringe Kristi håb til al skabning, så den kan blive ”befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden” (Rom 8,21). Måtte denne nådens tid ikke være forgæves! Lad os bede Gud om at hjælpe os med at vandre på en sand omvendelsesvej. Lad os opgive vores egoisme og selvoptagethed og vende os mod Jesu påske. Lad os nærme os vore brødre og søstre i nød ved at dele vores åndelige og materielle goder med dem. Ved på konkret vis at bringe Kristi sejr over synd og død ind i vort liv bliver vi også i stand til at udstråle dens forvandlende kraft til al skabning. Givet i Vatikanet, 4. oktober 2018 På festdagen for Sct. Frans af Assisi FRANS