Serviceadministrator Om jobbet Til vores serviceafdeling i Balling søger vi en stærk administrator med teknisk erfaring. Du bliver omdrejningspunktet for servicemeddelelser og reklamation i tæt samarbejder med serviceledere og teknisk support. Du får daglig kontakt til vores leverandører i ind og udland. Vi forventer • at du behersker engelsk og gerne tysk på forhandlerniveau • at du har en teknisk baggrund eller har teknisk flair og forståelse • at du trives i en hverdag med gængse it-værktøjer og programmer • at du er selvstændig i dit job men også en engageret og god teamplayer Som medarbejder hos os bliver du en del af en virksomhed, der bevarer begge ben på jorden selvom vi til stadighed når nye højder. Vi arbejder ud fra værdierne troværdighed, stabilitet og hjælpsomhed. Du får et spændende og alsidigt job med høj grad af selvstændighed under ansvar. Vi tilbyder • løn efter kvalifikationer • et åbent og uformelt miljø • en aktiv personaleforening • attraktive personalegoder i hverdagen Hos N.C. Nielsen er der ikke langt fra tanke til handling. Vi lægger vægt på, at der er et godt miljø, en uformel omgangstone og muligheder for udvikling. Derudover tilbyder vi sundhedsforsikring, sundhedsordning samt medlemskab af vores aktive personaleforening. Læs mere om virksomheden og hverdagen på www.nc-nielsen.dk/jobs
Ansøgning Lyder jobbet som noget for dig, så venligst send din ansøgning hurtigst muligt til job@nc-nielsen.dk. Har du spørgsmål til stillingen er du naturligvis meget velkommen til at kontakte Servicechef Ole Pirchert direkte på telefon: 99 83 83 22 eller 40 54 31 21 Ansøgninger behandles løbende. Vi ser frem til at høre fra dig!
N.C. Nielsen A/S er Danmarks største leverandør af gaffeltruck, terminaltraktorer og internt transportmateriel. Vi importerer og forhandler Linde gaffeltruck, Terberg terminaltraktorer, Konecranes heavy Duty gaffeltruck og reachstackere, Combilift 4-vejs gaffeltruck og TAB industribatterier. Derudover udlejer vi mere end 6000 trucks. Vi beskæftiger mere end 225 medarbejdere i afdelingerne i Balling og Karlslunde.
Nørregade 66 · 7860 Balling T: 99 83 83 83 · F: 99 83 83 01 linde@nc-nielsen.dk · nc-nielsen.dk