Intern key account koordinator Vi har forrygende travlt og søger derfor en energisk medarbejder med sans for analyse og tal Om jobbet Der er tale om en nyoprettet stilling med arbejdssted i salgsafdelingen i Balling. Du vil blive en del af en dynamisk virksomhed, hvor nøgleordene er kvalitet, faglighed og hjælpsomhed. Som key account koordinator bliver du en del af vores salgsafdeling. Du får en alsidig hverdag i en afdeling, hvor tingene går stærkt. Dine opgaver vil blandt andet bestå af support til vores key account managers i salgsrelaterede og administrative opgaver, herunder udarbejdelse af kalkulationer og præsentationsmateriale. Du kommer også til at bidrage til optimering af vore processer på key account området samt have kontakt til vore leverandørers key account ansvarlige. Om dig Det vil være en fordel at have erfaring fra en salgsafdeling og at du har god teknisk forståelse. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale og er fortrolig med office-pakken – særligt Excel samt har kendskab til at arbejde med CRM. Du er struktureret og har styr på detaljerne, er selvstændig og har evnen til at bevare overblikket i et miljø, hvor tingene går stærkt. Sidst men ikke mindst er du kvalitetsbevidst, analytisk og talstærk. Vi tilbyder Du får en udfordrende arbejdsdag i en virksomhed, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vi lægger vægt på, at der er et godt miljø og en uformel omgangstone. Ud over et spændende og alsidigt job, tilbyder N.C. Nielsen kantineordning og sundhedsforsikring og derudover tilbydes du at blive medlem af vores aktive personaleforening.
Lyder jobbet som noget for dig så send din ansøgning til os på job@nc-nielsen.dk Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Allan Christensen på tlf. 99 83 83 83 Ansøgninger læses løbende og start vil være efter aftale. Vi ser frem til at høre fra dig!
N.C. Nielsen A/S er Danmarks største leverandør af gaffeltruck, terminaltraktorer og internt transportmateriel. Vi importerer og forhandler Linde gaffeltruck, Terberg terminaltraktorer, Konecranes heavy Duty gaffeltruck og reachstackere, Combilift 4-vejs gaffeltruck og TAB industribatterier. Derudover udlejer vi mere end 6000 trucks. Vi beskæftiger mere end 210 medarbejdere i afdelingerne i Balling og Karlslunde.
N.C. Nielsen A/S Nørregade 66 · 7860 Balling T: 99 83 83 83 · nc-nielsen.dk