SANKT ANNÆ PLADS 9, 4

KOMPROMISLØS PENTHOUSE MED LUKSUS, LYS OG RO
MIDT I KØBENHAVN
Denne eksklusive penthouselejlighed forener kompromisløs kvalitet, gennemtænkt design og en af byens mest attraktive beliggenheder. Med sine 240 m² bolig i forskudt plan fremstår lejligheden som et sjældent udbud af luksus midt i København. Her ankommer du direkte med privat elevator til en rummelig entré, hvorfra hjemmet åbner sig op i lyse og indbydende opholdsrum med brede, gennemgående plankegulve.
Lejligheden rummer to stuer med loft til kip, synlige træspær og store vinduespartier, der giver et smukt lysindfald og skaber en fornemmelse af ro og rummelighed. På den øvre del er der gulvvarme, som giver en behagelig og ensartet varmefordeling og fuldender komforten i de eksklusive materialevalg.
Det stilrene køkken-alrum fra italienske DADA er udført med mørke stenoverflader og lyse træelementer samt eksklusive detaljer som Quooker i børstet messing og integrerede hvidevarer fra Gaggenau og Miele.
Den private afdeling byder på et master bedroom med walkin closet fra Rimadesio og et elegant badeværelse i topkvalitet med armaturer fra Vola, dobbelt håndvask, badekar og interiør fra Vipp. Herudover findes et ekstra værelse med eget badeværelse – ideelt som gæsteafdeling eller kontor.
Boligen fuldendes af både privat altan og solrig terrasse, som skaber en naturlig forlængelse af opholdsrummene og giver mulighed for udeliv midt i byen. Der er desuden mulighed for leje af parkeringsplads i ejendommens gård.
En bolig i absolut særklasse, hvor æstetik, komfort og funktionalitet går op i en højere enhed – og hvor du får følelsen af at bo i din egen private oase midt i København.






PRIVAT TAGTERRASSE
OG ALTAN MED RO
MIDT I BYEN
EKSKLUSIVT
KØKKEN-ALRUM
MED ITALIENSK
DESIGN
Boligens hjerte er det imponerende køkken-alrum med brede, gennemgående plankegulve med gulvvarme, hvor æstetik og funktionalitet går hånd i hånd. Her strømmer lyset ind gennem de store vinduespartier og skaber en elegant forbindelse mellem inde- og udeliv. Det italienske designkøkken fra DADA er udført i nøje udvalgte materialer, hvor mørke stenoverflader smelter sammen med lyse trædetaljer i et tidløst udtryk.
De integrerede hvidevarer fra Gaggenau og Miele, Quooker i børstet messing samt en automatisk emhætte skjult i kogeøen fuldender følelsen af kompromisløs kvalitet. Her er plads til både madlavning, samvær og afslapning i en atmosfære af moderne luksus.








EKSKLUSIVE BADEVÆRELSER MED
TIDLØST DESIGN OG
KVALITETSMATERIALER















Sankt Annæ Plads er en af Københavns mest prestigefyldte adresser — en grøn og rolig oase midt i byens historiske kvarter. Her bor du få skridt fra Nyhavn, Amalienborg og det pulserende byliv, samtidig med at du har Østre Anlæg og Kastellet inden for kort gåafstand.
Området byder på nogle af byens bedste restauranter, caféer og specialbutikker, mens vandet, parkerne og de smukke klassiske ejendomme skaber en eksklusiv atmosfære. Beliggenheden forener det bedste fra to verdener: den rolige elegance og den levende storby lige uden for døren.


RealMæglerne Østerbro Ndr. Frihavnsgade 77
2100 København Ø oesterbro@mailreal.dk
RealMæglerne Nordhavn
Sandkaj 17A 2150 Nordhavn nordhavn@mailreal.dk
RealMæglerne Carlsberg Byen
Ny Carlsberg Vej 150 1799 København V
RealMæglerne Vesterbro
Istedgade 87 1650 København V vesterbro@mailreal.dk

RealMæglerne Køberrådgivning v/ RealMæglerne Nordhavn koeb@mailreal.dk
RealMæglerne Projekt og Udlejning v/ RealMæglerne Nordhavn projekt@mailreal.dk udlejning@mailreal.dk
