Nyt til Baglandet Nr. 2-2016
Generalsekretæren fik Sierra Leone ind under huden
Det gør altid ondt at miste en patient
I dette nummer:
Besøg på sundhedscenteret i Kangahun, Sierra Leone
1-2
Ny udviklingskoordinator vil ned til rødderne
3
Et sidste farvel - nekrologer
4
Stort & småt
5
Nye tider i det internationale arbejde
6
Brev fra Mette og Alex i Sierra Leone: Gud med på havet
7
Hvor er de unge på vej hen?
8
Bedeplan juli-september 2016
9-10
Historisk Hjørne: En halv dag som ejer af en paraply
11
Rikke Vestergård: Glædens øjeblikke i Guds Mission
12
Sundhedscentret i Kangahun, som Mission Afrika har støttet i mange år.
Trods høj mødre- og børnedødelighed bliver personalet ved klinikken i Kangahun ved med at knokle for at give en god behandling til landsbyens beboere. Af Peter Fischer-Nielsen, generalsekretær i Mission Afrika I landsbyen Kangahun kan sporene fra ebola-epidemiens rasen stadig ses. Ved landsbyens kirke har man rejst et mindesmærke for de mennesker, der mistede livet til den frygtelige sygdom. Og foran Kangahun Health Center står stadig karantæneteltet, som ebola-smittede skulle opholde sig i. Vi bliver mødt med sang og dans, da vi kommer til byen. På halvdårlige veje er vi blevet ført væk fra storbyens puls og gode mobildækning og ud på landet, hvor der er mindre støj fra biler og maskiner og mere plads til det menneskelige nærvær. Vi går gennem landsbyen, forbi hytter og huse, for at komme til at hilse på den lokale høvding, der dog ikke er hjemme. I stedet får vi et lille indblik i landsbylivet, inden vi retter vores opmærksomhed mod turens hovedmål: et besøg på Kangahun Health Center.
Ebola var én udfordring… Sidste efterår blev Sierra Leone erklæret ebola-frit, og det er igen blevet hverdag på den lille sundhedsklinik. Det betyder dog ikke, at det står stille. Sierra Leone er et land med massive udfordringer på sundhedsområdet. Landets gennemsnitslevealder er ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO kun 50 år,
Nyt til Baglandet udgives af Mission Afrika og udkommer fire gange årligt. Redaktør: Philip Christoffersen Layout: Orla Møller Mission Afrika Lyseng Allé 15A, 8270 Højbjerg Spørgsmål eller bestilling: Tlf.: 8672 5050 // ma@missionafrika.dk www.missionafrika.dk