„Ingen er så rig, at han ikke kan modtage, og ingen er så fattig, at han ikke kan give.”
Josiah Kabira
Side 4 Diakoni er ikke madding, man sætter på en fiskestang
Side 14 Den stærkeste forandringskraft i verden er idéer
Side 18 En gave fra kirken i syd til kirken i nord
TEMA : DIAKONI
"
OMSORG FOR MEDMENNESKET OG EN AF KIRKENS KERNEOPGAVER,"
står der på folkekirkens hjemmeside. Og det er jo rigtigt. Diakoni er ikke en sekundær kirkelig aktivitet sådan lidt ude i periferien af, hvad det vil sige at være kirke. Nej, det er en kerneaktivitet, ligesom det er en kerneaktivitet at holde gudstjeneste og forkynde evangeliet.
Noget af det, der gør størst indtryk, når jeg besøger en af vores afrikanske partnerkirker, er netop deres diakonale arbejde. Både arbejdet i sig selv men også den centrale rolle og placering, som arbejdet har i kirken som helhed. I Afrika er man sjældent i tvivl om, at diakonien er en kirkelig kerneaktivitet.
Vel vidende at diakonien også spiller en central rolle i mange danske kirker, og at de folkekirkelige diakonale organisati-
dtj@missionafrika.dk
Mission Afrika, Folkekirkelig
Mission i Afrika, er et dansk missionsselskab, stiftet i 1911.
Udgiver : Mission Afrika
Viaduktvej 5A, 8260 Viby J.
Tlf. : 8672 5050
Mail : info@missionafrika.dk www.missionafrika.dk
oner gør et formidabelt stykke arbejde, kan jeg alligevel godt blive i tvivl, om vi i Danmark har diakonien helt lige så meget inde i kernen af vores kirkeforståelse, som tilfældet er mange steder i Afrika.
Ærkebiskoppen i Kristi Lutherske Kirke i Nigeria ( LCCN ), Musa Panti Filibus, kalder her i bladet forkyndelse og diakoni for 'uadskillelige' dele af kirkens arbejde samtidig med, at de begge er mål i sig selv og ikke blot instrumenter for hinanden. Men spørgsmålet er, om forkyndelsen og diakonien nogle gange herhjemme i Danmark bliver en lille smule for adskilt :
Motiverer kirkens forkyndelse i tilstrækkelig grad kirkens medlemmer til diakonalt arbejde ? Det kan man nemlig godt gøre uden at rokke en tøddel ved, at det er Guds nåde, der frelser, og ikke menneskers handlinger eller gode gerninger.
Og omvendt : Er kirkens sociale arbejde nogle steder kommet lidt for meget på afstand af det kristne budskab om Guds kærlighed, der rækker helt ind i evigheden ? Man kan godt kommunikere meget tydeligt, hvorfra det diakonale arbejde udspringer og fortælle dem, der
Giv en gave MobilePay : 560 201 Bank : Reg. nr. 5061 konto 0001060018
Ledelsen
Formand : Anne Mie Skak Johanson
Generalsekretær : Daniel Toft Jakobsen
Bladet/MAgazinet
Abonnement : Spørgsmål vedr. abonnement og kommentarer til bladet rettes til tlf. 8672 5050
Tryk : Johansen Grafisk, Holstebro
Oplag : 4900
ISSN 1399-1159
er interesserede, om den kristne tro uden at rokke en tøddel ved, at der ikke er knyttet en eneste betingelse om bestemte religiøse overbevisninger eller deltagelse i bestemte kirkelige aktiviteter til den diakonale omsorg.
Jeg tror, at vi kan lære noget om diakoni af kirken i Afrika. Også selvom konteksten er en helt anden, og staten i Danmark løser mange af de opgaver, som kirkerne bidrager til i Afrika. Der er nemlig også i Danmark masser af sociale behov, som staten ikke kan ( eller skal ) løse, og masser af udsatte og marginaliserede grupper, som både har brug for omsorg, relationer, fortalere og måske også det at være en del af noget, der er større end en selv.
Mon ikke det i virkeligheden forholder sig sådan også i Danmark, at jo bedre kirken bliver til at arbejde holistisk med forkyndelse og diakoni som ligeværdige og uadskillelige dele af dens mission, des mere relevant vil den blive opfattet af sine omgivelser ? █
Ansvarshavende redaktør : Daniel Toft Jakobsen, generalsekretær
Redaktion : Kathrine Torp Wanninger
Louise Lund D. Kristensen
Kristine Ballantyne
Joseph Meijs
Layout : David Wanninger
Forside : Grafik af David Wanninger
JANNA BARRIT
Projektkoordinator i Mission Afrika
Diakoni er ikke blot omsorg, men socialt entreprenørskab, hvor værdier omsættes til handling, der giver håbet ben at gå på.
Støvet ligger som et slør over den bumpede vej mod Kaélé i det nordlige Cameroun mellem små marker med majs, hirse og bønner. I dette område er et nyt projekt ved at tage form. Projektet hedder ESPOIR, som er det franske ord for håb. Her samles kvinder i fællesskaber, hvor håb ikke bare er et ord, men noget der leves og virkeliggøres. Projektet bygger videre på tidligere indsatser, hvor kvindegrupper blev etableret for at give kvinderne større økonomisk og social handlekraft.
Som projektkoordinator for Mission Afrika rejste jeg i januar til området for at følge arbejdet. Et møde står særligt klart. Mødet med Mawang Rosalie fra landsbyen Tcheode.
„Mit barn svævede mellem liv og død”
En dag blev et af Rosalies børn alvorligt sygt. Da hun havde brugt alle de penge, hun havde, på den lokale hospitalsklinik, fik hun besked om at barnet måtte overføres til centralsygehuset i Kaélé. Der fastslog lægerne, at en operation var nødvendig. Rosalie stod uden midler og uden muligheder.
„Jeg havde intet tilbage på mig. Mit barn svævede mellem liv og død.”
I sin nød ringede hun til sin kvindegruppe, som tidligere var blevet etableret af kirken. Gruppen handlede straks, fortæller hun :
„Jeg tog bare min telefon og ringede til vores gruppe. De sendte mig penge,130.000 franc [svarende til 1.480 DKK], som dækkede og betalte operationsudgifterne med det samme. Mit barn blev opereret og kom sig.”
Hun fortsætter : „Den dag i dag, hvis man kommer hjem til os, er mit barn der, ved godt helbred. Det overraskede mange mennesker, for de sagde : Hvordan kunne den kvinde klare det ?”
For Rosalie handlede det ikke kun om økonomisk hjælp, men også om værdighed. Hun slap for at skulle gå fra dør til dør og bede om hjælp.
„Det [at være i en gruppe] gør, at man ikke behøver at udstille sin fattigdom. Jeg kunne være blevet ydmyget foran folk, ved at løbe fra den ene til den anden for at bede om lån. Men sådan gik det ikke. Jeg fandt hurtigt en løsning,” fortæller hun.
For mig som projektkoordinator blev mødet en konkret påmindelse om de muligheder, projektet allerede har givet. Det gjorde stort indtryk at se, hvordan fællesskabet trådte til med det
samme. Her bliver håb håndgribeligt. Kvinderne skaber det sammen.
Håbet får ben at gå på Historien udspillede sig i Mayo Kani, et af Camerouns fattigste områder, præget af tørke og uro. ESPOIR-projektet har til formål at samle 460 kvinder i 65 grupper. De sparer op, låner af hinanden og udvikler indtægtsaktiviteter som landbrug og gedeavl. Samtidig får de undervisning i økonomi og kvinders rettigheder.
Projektet bygger på et fundament, hvor kvinder allerede har lært om opsparing, lån og fælles ansvar. I dag er grupperne både sociale og økonomiske netværk. Når kvinder styrkes, mærkes det i hele lokalsamfundet. I familiernes indtægt, i børns muligheder og i nye former for samarbejde.
Gennem projektet stiller kirken sig til rådighed for lokalsamfundene. Diakoni er her ikke blot omsorg, men socialt entreprenørskab, hvor værdier omsættes til handling, der giver håbet ben at gå på.
Projektet implementeres af Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun ( EFLC ) med økonomisk støtte fra Mission Afrika og Center for Kirkeligt Udviklingsamarbejde ( CKU ) █
Lige siden Niels Brønnum med Bibelen i den ene hånd og lægetasken i den anden såede de første frø til Kristi Lutherske Kirke i Nigeria ( LCCN ), har diakonien spillet en helt central rolle i kirkens arbejde. Under mit sidste besøg i Nigeria tog jeg derfor en snak med ærkebiskoppen i LCCN, Musa Panti Filibus, om hans og kirkens syn på diakoni.
Motivationen er Kristi kærlighed
Allerførst spurgte jeg ærkebiskoppen, hvordan han ville forklare, hvad diakoni er, hvis han talte med en person, der aldrig havde hørt ordet før.
„Diakoni er at tjene sine medmennesker på en måde, der er motiveret af Kristi kærlighed,” lød svaret.
For mig leder det tankerne hen på de ord, der i mange år har stået på forsiden af dette blad : Guds kærlighed i ord og handling.
Ordene – både ærkebiskoppens og dem fra forsiden af bladet – siger noget meget centralt om Mission Afrika og vores partnere.
Dels siger de noget om, hvad det er, vi gerne vil dele og række videre, og hvem kilden er : Guds kærlighed. Kristi kærlighed. Det er ikke noget, vi selv har skabt, præsteret eller opfundet, men derimod noget vi er blevet givet helt gratis.
Og dels siger de noget om, hvordan vi gerne vil dele og række dette glade budskab videre : Igennem både ord og handling. Bibelen og lægetasken. Forkyndelse og diakoni. Begge dele er vigtigt. Ikke mindst for LCCN.
Evangeliet skal både fortælles og leves
„Vi har altid forstået os selv som en kirke, der er kaldet til at være i mission, hvilket både handler om at forkynde evangeliet og om at udleve evangeliet i det samfund, vi er en del af,” fortæller ærkebiskoppen.
Generalsekretær Daniel T. Jakobsen og ærkebiskop Musa P. Filibus
„Helt fra begyndelsen har LCCN været meget diakonale. Forkyndelsen af evangeliet har altid gået hånd i hånd med uddannelsesaktiviteter og sundhedsarbejde. Vi driver fortsat skoler og sundhedsklinikker. Vi har skaffet mikrofinansiering til iværksættere og arbejdet meget for udvikling af landbrug og adgang til rent vand i hele landet,” fortsætter han.
Forkyndelsen og diakonien er ikke blot forbundne. De er uadskillelige.
Da jeg på et tidspunkt i samtalen siger, at jeg finder det vældig interessant, hvordan kirkens forkyndelse og kirkens diakoni er forbundet med hinanden, afbryder ærkebiskoppen mig prompte :
„Forkyndelsen og diakonien er ikke blot forbundne. De er uadskillelige. Ligesom forkyndelsen, er diakonien også et konkret og praktisk udtryk for, hvad det vil sige at være kirke.”
Det kan jeg kun give ham ret i. Og igen får ærkebiskoppens ord mig til at tænke på en lignende formulering. Denne gang fra Mission Afrikas formålsparagraffer, som beskriver et holistisk missionssyn, hvor ord og handling er ligeværdige og uadskillelige.
Diakoni uden betingelser
Uadskilleligheden har ærkebiskoppen allerede været omkring, og ligeværdigheden kommer han helt naturligt også omkring, da han forklarer, at diakoni hverken kan eller må reduceres til et instrument for forkyndelsen :
„Diakoni er ikke madding, ligesom madding man sætter på en fiskestang for at fange fisk. Det er vigtigt, at der ikke er knyttet nogle betingelser til diakonien. Så når vi f.eks. deler nødhjælp ud, gør vi det ikke kun til lutheranere eller til kristne. Vi gør det til hvem som helst, der er i nød og har brug for hjælp. Jeg ville blive meget ked af det og utilfreds, hvis jeg hørte om en LCCN-menighed, der midt i en krise kun bekymrede sig om og delte nødhjælp ud til sine egne medlemmer og ikke andre. Sådan bør en luthersk kirke ikke gøre.” fortæller ærkebiskoppen.
Med den sidste sætning hentyder han til, at der er eksempler på andre kristne kirker i Nigeria, der har delt nødhjælp ud alene til egne medlemmer og trosfæller, hvilket ifølge ærkebiskoppen ikke var noget særlig godt kristent vidnesbyrd.
Samtidig med at diakonien for Musa Panti Filibus er
et mål i sig selv og ikke blot et middel til at forkynde evangeliet, er han ikke blind for, at diakonale aktiviteter kan sætte sig spor i menneskers liv på flere forskellige måder :
„Vi ser ofte, at en diakonal handling kan lede til flere forskellige resultater på samme tid. Mennesker, der bliver hjulpet, og som måske netop derfor bliver inspireret til at hjælpe andre. Ikke fordi de bliver kristne, men fordi de bliver inspireret af den måde, de selv er blevet mødt på. Det er en god ting i sig selv. Og samtidig ser vi også, at diakonien kan gøre folk nysgerrige på at høre mere om det budskab, der ligger til grund for diakonien. På den måde kan diakonien medføre en mulighed for at forkynde evangeliet, præcis som forkyndelsen af evangeliet kan føre til diakonale handlinger.” █
MAGAZINET
Få MAGAZINET i din indbakke
LYT
KATHRINE WANNINGER
Kommunikationsansvarlig i Mission Afrika
Fredagen før vinterferien har politiet frarådet unødig udkørsel i Østjylland. Sneen fyger og vejrudsigten varsler snestorm. Jeg sætter mig i bilen og kører i modsat retning – ned til Sønder Omme. Det går heldigvis fint, og da jeg træder ind i genbrugsbutikken på hovedgaden, bliver jeg mødt af varme smil fra de frivillige bag disken.
Mette og Anette sidder allerede klar i det lille køkken bag butikken. Mette er frivilligkoordinator i Mission Afrika Genbrug, og Anette er frivillig butiksleder. Kaffen kommer på bordet, og jeg finder mit strikketøj frem. Jeg skal nemlig bare lytte. Det er deres samtale. Og den skal handle om diakoni.
Et nyt sted at høre til Mette lægger ud : „Når vi taler om diakoni i Mission Afrika, så taler vi tit om omsorg og fællesskab. Og netop i genbrugsbutikkerne bliver det jo meget kon-
kret. Kan du tage os med tilbage til dengang, hvor du selv stod et svært sted i livet – og genbrugsbutikken blev en del af din hverdag ?”
Anette tøver ikke : „For ti år siden fik jeg en hjerneblødning, og pludselig kunne jeg bare ikke det samme som før. Hjernen bliver træt. For 5 år siden blev jeg skilt, og så burede jeg mig inde. Men så tænkte jeg : Det kan ikke være rigtigt, at mine evner ikke kan bruges et eller andet sted.”
Genbrugsbutikken i Sønder Omme søgte frivillige, og det blev et vendepunkt for Anette. Hun tog til infomøde og inden hun gik derfra, var hun med i butiksudvalget.
Hun griner. Det gik stærkt. Fra nysgerrig til medansvarlig på få timer.
Omsorg går begge veje
Det, der trak Anette ind, var ikke bare opgaverne :
„Det var det der med at komme ud og møde folk. Føle, at man var noget. At man gjorde noget godt. Jeg er ikke typen, der sidder på en stol og vender hænderne den forkerte vej. Jeg vil gerne ud at lave noget.”
Men hjerneblødningen har sat sine spor. Nogle dage mærker hun det tydeligt, og andre dage går det strygende. Og netop der spiller fællesskabet i butikken en stor rolle. Hun fortæller om Inger, som har lært at 'læse hende' og sige stop, når hun ikke selv kan.
„Hun kan se, når jeg er træt, før jeg selv vil indrømme det. Så siger hun bare : I dag skal du slappe af. Og så er det sådan.”
Man mærker tydeligt, at de er gode til at passe på hinanden i butikken. Omsorg er ikke bare noget, man giver. Det er noget, man også får.
Her snakker vi om tingene
Samtalen bevæger sig naturligt over i ledelse. For hvordan leder man en flok på 17 frivillige – fra den yngste på 60 til den ældste på 90 – hvor alle kommer med hver deres baggrund og temperamenter ?
Det er heller ikke altid nemt, indrømmer Anette. Hun har ledelseserfaring fra sin tid som oversergent i hjemmeværnet, men det her er noget andet, end at stå i en grøn uniform og sige : „Værsgo, sådan bliver det”. Det kan man ikke her, siger hun med et smil.
„Vi bestemmer alle sammen,” siger Anette. „Jeg vil ikke være den, der bestemmer. Her snakker vi om tingene.”
Kom med i fællesskabet og gør en forskel for andre. Vi har over 50 genbrugsbutikker i Danmark og der er altid plads til fl ere frivillige.
Overskuddet fra butikkerne går til hjælpeprojekter i Afrika.
Se hvordan du bliver frivillig på missionafrikagenbrug.dk/frivillig
Hun fortæller om konflikter og misforståelser. Svære samtaler, som stadig kan mærkes. Alligevel står hun fast på princippet om gensidig respekt : „Jeg har den holdning, at der er plads til alle. Jeg synes, at alle skal have en chance.”
Blikket løftes udad. Mette spørger til genbrugsbutikkens betydning for lokalsamfundet. Snakken falder på Sønder Omme Fængsel. Kunne man forstille sig at invitere en indsat med fodlænke ind i arbejdsfællesskabet i butikken ? Den idé er Anette åben for. Hun mener det nemlig, når hun siger, at alle skal have en chance.
Fællesskabet betyder alt
Midt i samtalen beder Anette om en pause. Energien slipper op og hjernen skal have en pause. Vi tanker en ny kop kaffe og lader stilheden få plads. Snakker lidt om, hvad det er, jeg er i gang med at strikke.
Efter lidt tid vender vi tilbage til samtalen om diakoni. Og det er måske netop her, vi oplever, hvad diakoni også er : At tempoet tilpasses mennesket –ikke omvendt.
Mette spørger : „Hvad betyder fællesskabet i genbrugsbutikken for dig i dag ?”
Anette svarer med det samme : „Alt.”
„Min familie siger, at jeg er en anden person nu, end jeg var, inden jeg gik ind ad døren for tre år siden,” fortæller hun.
Hun ved, hvad det betyder at føle sig sat udenfor. Hun ved også, hvor meget det giver at blive en del af noget, hvor man bidrager - også selvom opgaven 'bare' er at sortere tøj eller sætte varer på plads.
Pludselig lyser Anette op, da hun kommer i tanke om en af butikkens ældste frivillige medarbejdere, Edith på 86 : „Du kan bare ikke se på hende, at hun er 86,” griner Anette. „Så står hun derude og fejer fortov, og jeg skal komme efter dig, og jeg siger til hende, at hun skal tage den med ro.” Men Edith er ikke kommet for at drikke kaffe, hun er kommet for at lave noget.
Udefra ligner det en almindelig genbrugsbutik. Indefra ser jeg tydeligt, hvordan diakonien leves i praksis. I et arbejdsfællesskab, hvor mennesker får lov at høre til og gøre en forskel █
JOSEPH MEIJS Projektøkonom
Igen og igen trådte kirken til med et diakonalt engagement og etablerede nye skoler
ADM. KOORDINATOR
i Den Evangelisk-Lutherske Kirke i Den Centralafrikanske Republik.
aditionelt har nomadefolket Peul [også kendt som Fulani] levet som hyrder i Vest- og Centralafrika med store kvægflokke og et liv i bevægelse. Men i takt med forandrede levevilkår har en stigende del slået sig ned – midlertidigt eller permanent – og forsøgt sig med nye erhverv og livsformer.
Forandringerne har dog haft en pris. Når familierne ikke længere lever udelukkende af kvægdrift, står mange børn uden det fundament, der tidligere sikrede dem en naturlig plads i familiens
30 grundskoler med over 5000 elever
Rock Barbou fortæller, hvordan Den Evangelisk-Lutherske Kirke i Den Centralafrikanske Republik så denne voksende gruppe børn, der risikerede et liv i udsigtsløshed – og valgte at handle.
Adgangen til skolegang var begrænset eller helt fraværende, men i 2003 åbnede den første skole i den lille bosætter-landsby Peouri. Allerede året efter blev hele byen tvunget på flugt til Baboua. Skolen flyttede med og beholdt sit navn, selv om selve bosættelsen ophørte med at eksistere. Her oplevede kirken børn, der udviklede sig fagligt og personligt, og det blev tydeligt, at undervisningen kunne leve op til statens krav.
Men Peouri var langt fra det eneste sted, hvor Peul-børn manglede adgang til undervisning. Mange områder havde slet ingen offentlige skoler, og hvor de fandtes, skabte økonomiske og sproglige barrierer nye udfordringer. Igen og igen trådte kirken til med et diakonalt engagement og etablerede nye skoler.
Mere end tyve år senere tæller indsatsen tredive grundskoler med over fem tusinde elever samt et college. Skolernes faglige niveau overgår ofte de offentlige skolers, og tiden har vist frugten af arbejdet : tidligere elever bidrager i dag som landmænd, handlende, lærere og embedsfolk – med uddannelse som det afgørende vendepunkt i deres liv █
Læs mere og støt SE BAGSIDEN
I Mission Afrika er vi dybt taknemmelige for alle jer, der følger med - og beder for vores arbejde. Det har vi brug for !
På de næste sider finder du bedelister for maj, juni og juli - lige til at hive ud og lægge på natbordet eller hænge på opslagstavlen.
Når du finder bedelisten frem, skal du vide, at du ikke beder alene. Du er med i et kor af bønner for Mission Afrikas vision om at ændre nationer gennem relationer.
Sammen med vores partnere i Afrika og Mellemøsten ønsker vi at fortælle mennesker om den kristne tro [forkyndelse,] at forbedre levevilkårene i nogle af verdens fattigste lande [diakoni] og at fremme tros- og religionsfrihed for alle [rettigheder.] Vi ser en dyb forbindelse imellem disse grene af vores arbejde, som betyder, at når vi gør det ene, smitter det også positivt af på det andet.
Kort sagt er det vores ønske og håb, at vi igennem ligeværdige partnerskaber med kirker og kirkelige organisationer i syd kan række Guds kærlighed videre til mennesker i ord og handling.
Samtidig ønsker vi at skabe engagement og interesse for dette internationale arbejde herhjemme i Danmark, og i hele Danmark har vi mere end 50 genbrugsbutikker, som drives af frivillige, og hvor overskuddet går til vores arbejde i Afrika og Mellemøsten.
Venlig hilsen
Daniel Toft Jakobsen GENERALSEKRETÆR
Søn. 3
2026
MAY
Vi takker for alle de frivillige i MAY og deres engagement i global mission. Må de være til inspiration for flere unge.
Ons. 6
Nigeria
Vi beder for fulani-konvertitterne i Nigeria. Må de mærke beskyttelse og opleve håb for fremtiden.
Lør. 9
Senegal
Vi beder for de camerounske missionærer i Senegal. Vi beder for hele familiens sundhed og trivsel.
Tirs. 12
Genbrug
Vi beder for de frivillige i genbrugsbutikkerne på Sjælland, som mødes til fælles genbrugsstævne i dag.
Danmark Fre. 15
Daniel og Thore rejser til Cameroun. Vi beder for beskyttelse på rejsen og gode møder med vores partnere i Cameroun.
Man. 18
Danmark
Vi beder for vores internationale team: Thore, Janna og Joseph (plus Hanna på barsel). Vi beder om beskyttelse på rejser og visdom til god projektledelse.
Tors. 21
Danmark
Vi beder for Anne-Line Dufri, som er leder af Mission Afrika Genbrug. Vi beder om visdom til at lede og motivere, så ansatte og frivillige trives.
Søn. 24
Nigeria
Vi beder for evangelisterne og bibelskolen i Kontagora. Vi beder for Hezron, Christy, Hosea, Gulbin og de andre modige præster.
Ons. 27
Cameroun
Vi beder for kirkepræsident Alvius Debsia Daba i Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun. Vi beder om gode betingelser for kirkens trivsel og vækst.
Lør. 30
Genbrug Fre. 1
Vi takker for alle de frivillige som tager lederansvar i genbrugsbutikkerne rundt om i Danmark. Vi beder om støtte og vejledning til dem.
Man. 4
Danmark
Vi takker for alle de frivillige i Mission Afrikas projektgrupper og beder for deres arbejde. I dag mødes Mali-Senegal projektgruppen.
Tors. 7
Mali
Pierre Moulna leder Den Lutherske Brødremission i Mali. Vi beder for hans arbejde som præst og administrativ leder.
Søn. 10
Lør. 2
SAT-7
SAT-7 KIDS sender opbyggende programmer for børn i en konfliktfyldt del af verden. Vi beder for alle de børn, som ser med.
Cameroun Tirs. 5
Vi beder for trosfrihedskomitéerne i Nordcameroun. Tak for at landsbylederne kan samles og tale sammen om fred og udvikling.
Fre. 8
CAR
Vi beder for stabilitet og fred i den centralafrikanske republik, der er præget af stor uro og usikkerhed for befolkningen.
Nigeria
Regnsæsonen er startet i Nordnigeria. Vi beder om Guds velsignelse over landets fødevareproduktion i år.
Ons. 13
Cameroun
Vi beder for projektet ESPOIR, som styrker kvinders rettigheder samt deres sociale og økonomiske handlekraft.
Lør. 16
Procmura
Vi takker for det arbejde PROCMURA har startet i Mali og beder om, at det må være en kilde til fred og samarbejde mellem kristne og muslimer.
Tirs. 19
Genbrug
Vi takker for det store arbejde vores frivillige i genbrugsbutikkerne gør. Vi beder om at alle butiksfrivillige må trives.
Fre. 22
Cameroun
Vi beder for Pearls of the street (drengehjemmet i Cameroun). Må drengene trives, lære og udvikle sig.
Man. 25
Vi takker for SAT-7 og beder om, at de fortsat må sprede budskab om håb og fred i Mellemøsten og Nordafrika.
Tors. 28
Mali
Vi takker for Euroshoppen i Mali. Tak for indtægten, som butikken genererer, og for den kontakt der skabes med lokale handlende.
Man. 11
Genbrug
Vi beder for de frivillige i genbrugsbutikkerne på Bornholm, som mødes til fælles genbrugsstævne i dag.
Nigeria Tors. 14
Vi beder for den lutherske kirkes hovedkvarter i Numan og takker for dygtige medarbejdere.
Søn. 17
SAT-7
Vi beder for SAT-7 TÜRK og deres vigtige arbejde. Må udsendelserne være til trøst og opbygning i et land, hvor kirken er meget lille.
Ons. 20
SAT-7
Vi beder for Rita som er administrerende direktør i SAT-7. Giv hende visdom til at tage gode beslutninger i en svær tid i Mellemøsten.
Lør. 23
Genbrug
Vores genbrugsbutikker har brug for gode varer, for at klare sig godt. Vi beder om gode donationer til butikkerne.
Danmark Tirs. 26
Vi beder for Anne-Mie Skak Johanson, som er formand for Mission Afrikas bestyrelse. Vi takker for hendes dedikation til arbejdet gennem mange år.
Danmark Fre. 29
Vi beder for genbrugsteamet: Karina, Jonathan, Mette, Rikke, Bente, Heidi og Anne-Line. Vi beder om trivsel og godt samarbejde.
Senegal
Vi beder for missionærerne Soley Manou og Djong Nowa, som hjælper
Den Lutherske Kirke i Senegal. Vi beder om beskyttelse og velsignelse.
Søn. 31
CAR
Vi beder for kirkens sundhedsarbejde i Centralafrika. Der er stort behov for sundhedsklinikker.
SAT-7 Man. 1
Vi beder for Mission Afrikas udsendte medarbejder Joel Dam og hans familie, som arbejder med kommunikationsopgaver for SAT-7 på Cypern.
Ons. 3
Mali
Vi beder for arbejdet i „Without violence“ om kønsbaseret vold, som især rammer mange kvinder. Vi beder om visdom til at håndtere det med følsomhed.
Lør. 6
Nigeria
Vi beder for universitetet som kirken i Nigeria er ved at bygge. Må det være til glæde og opbygning i samfundet.
Tirs. 9
Mali
Vi beder for Prosper og Pauline Afrignigue, der er udsendt som missionærer fra Cameroun til Mali. Vi beder om styrke og visdom i deres arbejde.
Mali Fre. 12
Vi beder for de to missionærfamilier, Halirou og Maumassou, som rejste fra Cameroun til Mali i 2024. Må hele familien trives og arbejdet vokse.
Man. 15
Danmark
Vi takker for vores frivillige i sundhedsgruppen. Vi beder om godt fællesskab og at deres initiativer må nå ud til mange.
Tors. 18
Procmura N R BE
Vi beder om at Procmura må lykkes med at engagere flere unge i kampen for tros- og religionsfrihed i Afrika.
Søn. 21
Tirs. 2
Cameroun
Vi beder for Ezaï Zra som arbejder på kirkens hovedkontor i Garoua. Han bærer et stort administrativt ansvar og hjælper andre af vores partnere.
Tors. 4
Danmark
Vi beder for Mission Afrikas bestyrelse. Om visdom og indsigt til at udstikke den bedste retning for arbejdet.
Søn. 7
CAR
Vi beder for beskyttelse mod overfald og angreb på kirkemedlemmer og ansatte i den centralafrikanske republik.
Ons. 10
Danmark
Vi takker for vores frivillige i Kontagora-gruppen (Nigeria). Vi beder for at deres mange idéer og projekter må være til berigelse for mange.
Lør. 13
Danmark
Vi beder for vores økonomiteam: Stig, Nicolaj og Susanne. Vi beder for godt samarbejde og visdom i arbejdet med Mission Afrikas økonomi.
Tirs. 16
Cameroun
Vi beder for de teologistuderende på universitetet i Maroua. Vi beder om at deres uddannelse må blive til velsignelse for mange.
Fre. 19
SAT-7
Vi beder for SAT-7‘s arbejde i Nordafrika. Må arbejdet bane vej for at flere må høre om Jesus på deres eget sprog.
2026
Cameroun Fre. 5
Vi beder for fulani-konvertitterne i Cameroun. Må de mærke beskyttelse og opleve håb for fremtiden.
Danmark Man. 8
Vi takker for de mange frivillige, der bakker op om Mission Afrikas arbejde. Dem, der har fulgt arbejdet i mange år og dem, der for nylig har fået os på hjerte.
Tors. 11
SAT-7
Vi beder for SAT-7‘s Viewer supportteams, som er i direkte kontakt med seerne. Må Gud trøste og styrke de mange, der henvender sig til teamet.
SAT-7 Søn. 14
Vi beder for SAT-7‘s arbejde og for dem, der for første gang hører det kristne budskab i dag. Må mange finde håb og trøst.
Mali Ons. 17
Vi beder for de mennesker, som Brødremissionen i Mali når ud til. Tak for de mange, som opsøger missionærerne for at høre mere om Jesus.
Danmark Lør. 20
Vi beder for generalsekretær Daniel Toft Jakobsen. Vi beder om inspiration og visdom i ledelse både herhjemme og når han besøger vores partnere.
Genbrug
Vi takker for det store arbejde som vores frivillige i genbrugsbutikkerne gør. Vi beder også om, at flere frivillige får lyst til at være med.
Ons. 24
CAR
Vi beder for kirkens arbejde med skoler i den centralafrikanske republik. Må eleverne lære og trives godt.
Lør. 27
Cameroun
Vi beder for projektet „Peace Please“ i Nordcameroun. Vi beder om at de lokale ledere må være lyttende og engagerede.
Tirs. 30
Mali
Salissou Gilbert er leder af bibelskolearbejdet i Bafoulabe. Sammen med familien er han missionær i Mali. Vi beder for ham og hele familien.
Man. 22
Danmark
Vi takker for vores frivillige i Mali-gruppen. Må alle deres idéer og projekter nå ud til mange og blive til velsignelse.
Tors. 25
Danmark
Vi beder for kommunikationsteamet: Daniel, Kristine, David, Louise og Kathrine (plus Sara som er på barsel).
Søn. 28
Genbrug
Vi beder for alle vores genbrugsbutikker. Vi beder om at det må være gode arbejdspladser for de frivillige og gode butikker for kunderne at handle i.
Tirs. 23
Vi beder for programmet Insiders, som handler om trosfrihed og kvinderettigheder i Iran, Afganistan og Tadjikistan.
Vi beder om at SAT-7‘s programmer, som har fokus på fred og forsoning, må slå rod i seernes hjerter.
Cameroun Man. 29
Vi beder for Amos Bouba, som arbejder på kirkens hovedkontor i Garoua og bærer et stort ansvar for den lutherske kirkes diakonale arbejde.
Fre. 3
2026
Cameroun
Vi beder for præster under uddannelse i Cameroun. Må undervisningen bunde i en sund teologi, og uddannelsen gøre dem klar til deres gerning.
Man. 6
Mali
Vi beder for missionærpar Emmanuel Djogri og deres børn, som arbejder i Tambaga-området med at opbygge og styrke kirker i området.
Tors. 9
MAY
Vi takker for unge danskere som engagerer sig i Mission Afrika Youth og beder om, at flere unge får lyst til at være med i arbejdet.
Søn. 12
SAT-7
Vi takker for alle studierne i SAT-7 og de mange medarbejdere, der arbejder i konfliktfyldte dele af verden. Må de blive opmuntret i deres arbejde.
Ons. 15
Cameroun
Vi beder for projektet „ESPOIR“ som betyder Håb. Må det styrke mange kvinders selvforståelse og position både i hjemmet og i samfundet.
Lør. 18
Nigeria
Vi beder for det nye universitet i Demsa. Må det være til opmuntring for unge og for hele befolkningen i området.
Tirs. 21
CAR
Vi beder for stabilitet og fred i den centralafrikanske republik, der er præget af stor uro og usikkerhed for befolkningen.
CAR Fre. 24
Vi beder for beskyttelse mod overfald og angreb på kirkemedlemmer og ansatte i den centralafrikanske republik.
Danmark Man. 27
Vi beder for Mission Afrikas bestyrelse. Om visdom og indsigt til at udstikke den bedste retning for arbejdet.
Ons. 1
Danmark Tors. 30
Vi takker for alle de frivillige i Mission Afrikas projektgrupper og beder for deres arbejde. I dag mødes Mali-Senegal projektgruppen.
Nigeria
Vi beder for ærkebiskop Musa Panti Filibus, der står i spidsen for Kristi Lutherske Kirke i Nigeria. Vi beder om visdom og klarhed i konflikter og ekstremisme.
Lør. 4
Danmark
Vi beder for hele staben på Mission Afrikas hovedkontor. Vi beder om styrke i arbejdet og et godt fællesskab.
Tirs. 7
Danmark
Vi takker for vores frivillige i SAT-7 gruppen. Vi beder for et godt fællesskab i gruppen og at deres indsats kommer mange til gavn.
Fre. 10
Mali
Vi beder for missionærbørnene i Mali, som er langt fra deres hjemland Cameroun. Må de trives i deres nye omgivelser.
Cameroun Man. 13
Vi beder for evangelisternes arbejde i Nordcameroun. Især dem der rejser til nye områder, hvor befolkningen har et sparsomt kendskab til kristendommen.
Tors. 16
Vi beder for projektet „Broadcasting Hope“ som handler om trosfrihed, identitet og rettigheder. Må både kvinder og mænd kende deres værdi.
Søn. 19
Genbrug
Vi takker for alle de frivillige som tager lederansvar i genbrugsbutikkerne rundt om i Danmark. Vi beder om støtte og vejledning til dem.
Ons. 22
SAT-7
Vi takker for SAT-7 og beder om, at de fortsat må sprede budskab om håb og fred i Mellemøsten og Nordafrika.
Lør. 25
Danmark
Vi takker for alle de frivillige i Mission Afrikas projektgrupper og beder for deres arbejde.
Mali Tirs. 28
Vi beder for de mennesker, som Brødremissionen i Mali når ud til. Tak for de mange, som opsøger missionærerne for at høre mere om Jesus.
Fre. 31
CAR Tors. 2
Vi beder om stabilitet og fred i et plaget land. Vi beder om at styrke og trøst må strømme til mange gennem kirkens arbejde.
Søn. 5
Nigeria
Vi beder for fulani-konvertitterne på Baba Linus centeret i Nigeria. Vi beder om håb og styrke i troen.
Ons. 8
CAR
Vi beder for arbejdet med fisteloperationer. Mange piger og kvinder lider af denne invaliderende sygdom, og operationen gør en kæmpe forskel for dem.
Lør. 11
Genbrug
Vi beder for genbrugsbutikken på SommerOase, som styres af en flok unge. Vi beder om godt fællesskab og godt vejr.
Mali Tirs. 14
Vi beder for projektet „Faith in freedom“ i Bamako. Må det bidrage til fredelig sameksistens mellem religiøse grupper i et konfliktpræget område.
Danmark Fre. 17
Vi takker for vores frivillige foredragsholdere, som tager ud og fortæller om Mission Afrikas arbejde. Må det inspirere til globalt engagement.
Cameroun Man. 20
Vi beder for trosfrihedskomitéerne i Nordcameroun. Tak for at landsbylederne kan samles og tale sammen om fred og udvikling.
Cameroun Tors. 23
Vi beder for fulani-konvertitterne på Ngong centeret i Cameroun. Må de mærke beskyttelse og opleve håb for fremtiden.
Cameroun Søn. 26
Vi beder for Pearls of the street (drengehjemmet i Cameroun). Må drengene trives, lære og udvikle sig.
Ons. 29
Procmura NARO - K NYA
Vi beder om at Procmura må lykkes med at engagere flere unge i kampen for tros- og religionsfrihed i Afrika.
SAT-7
Vi beder for SAT-7‘s arbejde og for dem, der for første gang hører det kristne budskab i dag. Må mange finde håb og trøst hos Gud.
Tilie Wiborg og Martha Bech Myhr og Rebekka Balle Kristensen – rejste i januar til Abuja i Nigeria. Fra dansk vinterkulde til over 30 graders varme trådte de ind i et møde med unge nigerianeres virkelighed, præget af arbejdsløshed, kønsulighed og klimaforandringer.
I løbet af 10 dage mødte de unge ledere og repræsentanter fra kirkelige fællesskaber og lokale initiativer. Der blev delt livsfortællinger og drøftet muligheder for samarbejde og idéudveksling i fremtiden.
Når modløshed møder medmenneskelighed „Blandt de unge i Abuja fylder arbejdsløsheden alt. Uddannelse giver sjældent adgang til job, og mange mister troen på, at det nytter at kæmpe,” fortæller Emilie. „Alligevel oplevede vi en stærk vilje til fællesskab og en dyb empati – også for unge i Danmark.”
gjorde stort indtryk på de unge nigerianere, for i Nigeria står man sjældent alene, og ældre mennesker er næsten altid omgivet af familie og naboer.
Netop derfor stod mødet med Symbols of Hope i skarp kontrast. Her mødte volontørerne tre kvinder, der – modsat den stærke fællesskabskultur – var blevet udstødt af deres egne familier efter at være blevet udsat for menneskehandel. De stod uden støtte, uden netværk og uden håb. Deres historier gjorde et uudsletteligt indtryk og understregede, hvor sårbart et menneske bliver, når fællesskabet svigter – og hvor livsforvandlende det er, når nogen alligevel rækker ud.
Små handlinger skaber store forandringer
Som en del af deres ophold afholdt volontørerne en workshop for 14 unge. Her blev idéer til fremtidige projekter foldet ud
I januar sendte Mission Afrika Youth og Dansk Ungdoms Fællesråd tre volontører til Nigeria. Psykologistuderende Emilie Wiborg, journaliststuderende Martha Bech Myhre og Rebekka Balle Kristensen, som er i gang med en kandidat i Internationale Studier.
Rejsen var en del af projektet Climate Action & Youth Empowerment, og formålet var at undersøge mulighederne for et fælles projekt mellem danske og nigerianske unge.
kan omdanne organisk affald til bæredygtige briketter.
„Workshoppen satte gang i flere spirende initiativer : træplantning ved en lokal kirke, små iværksætterdrømme, sociale tiltag og nye samarbejder,” lyder det fra Martha. „Og det giver ringe i vandet. Når én idé bliver delt, vokser håbet – og håb har det med at brede sig.”
For volontørerne handler det nu om at holde kontakten og arbejde videre med idéen om bæredygtige briketter sammen med deres nye venner fra Nigeria. Et projekt, der både kan skabe indkomst, reducere skovhugst og give unge og kvinder fra Symbols of Hope nye muligheder █
Kristi Lutherske Kirke i Nigeria står bag Symbols of Hope, som støtter hjemvendte migranter og overlevende efter menneskehandel. Mange vender hjem uden familieopbakning, uden sikkerhedsnet og med både fysiske og psykiske traumer.
Symbols of Hope tilbyder rådgivning, fællesskab og hjælp til at genopbygge et værdigt liv. Hvert år når de ud til flere hundrede mennesker - båret af troen på, at ingen skal stå alene, og at håbet kan vokse, når nogen rækker ud.
KATHRINE
Jonas Adelin Jørgensen er ansat i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, og så er han altid med på en god snak om diakoni. Jeg ringede ham op for at høre, hvorfor han egentlig er så optaget af diakoni. Hvad er det, diakonien kan ?
Diakoni er kirkens vejrydningstjeneste
Jonas lægger ud med et spørgsmål : Kan man tro på en god Gud, hvis man lider af sult eller lever i frygt for sit liv ?
Og jeg forstår pointen : Vi kan ikke nøjes med at forkynde Guds kærlighed med ord og sige, at han er nådig og barmhjertig, når den verden vi lever i, er ukærlig og uretfærdig. Kærligheden skal udleves i praksis.
Men hvordan ser det så ud ? Er det kirkens sociale arbejde, det handler om ? Varmestuer, julehjælp og besøgstjeneste ?
For Jonas handler diakonien om forbindelsen mellem det, kirken er, og det den gør. Det er med andre ord ikke bare en aktivitet ved siden af kirken. Det er selve forbindelsen mellem tro og handling. Mellem håb og hænder.
„I virkeligheden er det jo noget, som kirken altid har gjort,” forklarer Jonas. „Kirken har altid været optaget af de udfordringer, der er i de samfund, de er en del af.”
På den måde er diakoni et teologisk begreb, mener Jonas. Helt integreret med vores tro og spiritualitet. Som han siger : „Hvis det, vi prædiker, virkelig skal være et evangelium - altså gode nyheder for dem, der hører det - så skal det forbindes til det, vi gør.”
Og der bliver diakonien en slags vejrydder, som fejer forhindringer væk, så vi kan høre budskabet om en god Gud.
En relationel og udadvendt spiritualitet
Når Jonas taler om spiritualitet, så der altså ikke tale om en indadvendt åndelig søgen.
„Det er en grundlæggende kristen pointe, at spiritualiteten er udadvendt og relationel,” fastslår han. „Det handler om andre, og er på den måde ikke så selvcentreret. Det er der noget rigtigt og velgørende i.”
Han kommer med et eksempel fra kirkehistorien – lige efter reformationen - hvor Luthers medarbejdere gik foran i at lave en kommunalreform i nabobyen. Det lyder måske ikke som den mest spirituelle ting at gøre, men for dem var pointen, at hvis klostrene er lukket, hvem skal så stå for
fattigforsorgen ? De blev nødt til at finde ud af, hvordan de kunne få kommunekassen til at betale. Opkræve skat og fordele goderne.
For hvis man på den ene side siger, at Guds kærlighed gælder for alle, men samtidig har et samfund, der ikke tager sig af de svageste, så bliver uligheden ikke bare et praktisk og socialt problem - så bliver det et teologisk problem, forklarer Jonas.
„I den forstand er kristendommen jo ikke en intellektuel ting,” uddyber han. „Som Grundtvig sagde det, så er kirken ikke et læsefællesskab, men et åndigt fællesskab. Det er noget, der forbinder tanke, tro og handling med hinanden.”
Teologi i bevægelse
Kan man tro på en god Gud, hvis man lider af sult eller lever i frygt for sit liv ?
I Mission Afrika genkender jeg ønsket om at arbejde for retfærdige rammer, hvor mennesker kan leve lige, frit og trygt. Et ønske vi deler med vores partnerkirker i Afrika. Her er diakonien ikke et sideprojekt. Det er kirkens måde at være kirke på.
I Cameroun omsætter kirken troen til konkrete handlinger, som styrker menneskelige relationer i et samfund, som er præget af vold og mistillid. Et eksempel
er fælles tørrepladser, som kirken har oprettet, hvor byens kvinder mødes på neutral grund for at konservere fødevarer. Det giver anledning til samtaler og samarbejde mellem mennesker, som ellers sjældent ville arbejde sammen.
Jonas Adelin Jørgensen arbejder som akademisk sekretær i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd. Han har tidligere været generalsekretær i Dansk Missionsråd og undervist på Det Teologiske Fakultet i København.
Hvis man virkelig vil forandre verden, så skal man jo give folk en anden idé.
Fodbold er et andet eksempel. Unge mænd kan være særligt udsatte for radikalisering og hævntænkning, og derfor arrangerer kirken fodboldturneringer på tværs af religiøse og etniske skel. Holdene sammensættes så kristne og muslimer spiller sammen, og på banen øver de sig i respekt for regler og håndtering af konflikter uden vold.
Det er diakoni på samfundsniveau. Eller teologi i bevægelse, som Jonas ville sige det.
Diakoniens superkraft
Til sidst kan jeg ikke lade være med at spørge til diakoniens særlige berettigelse. Hvad er det, diakonien kan, som almindelige sociale indsatser måske ikke kan ?
Sammenlignet med det man kalder rettighedsbaseret udviklingsarbejde, så kan man ikke nødvendigvis se forskel, pointerer Jonas. Hvis man modtager et måltid mad, kan man så se, om det
er diakoni eller socialt arbejde ? Nej, det kan man nok ikke.
Alligevel tilføjer han : „Hvis man virkelig vil forandre verden, så skal man jo give folk en anden idé. En anden måde at tænke på - om sig selv og om, hvordan tingene kan være her i verden.”
„Det er jo det, vi kan, som kirke,” fortsætter han. „Dele en vision eller en idé - eller sagt med kristne termer, en tro og et håb - om en glædeligt anderledes virkelighed, og hvordan vi selv kan bidrage til at fremme den. Det er en meget stærk forandringskraft, vil jeg sige.”
Sådan slutter min samtale med Jonas – for nu. Det er ikke nødvendigvis sidste gang, vi skal snakke om diakoniens superkraft █
Tørrepladser og fodboldturneringer er en del af projektet Peace Please, som implementeres af Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun med støtte fra Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde og Mission Afrika.
Køb genbrugsguld i retrostil
Hvordan ser diakonien ud i dit liv, din kirke og din by ?
Ifølge Dansk Diakoniråd har diakonien fire grundsten : Næstekærlighed, inkluderende fællesskab, værn om skaberværket og kamp for retfærdighed.
Brug spørgsmålene som afsæt for samtale og refleksion – i familien, studiegruppen eller kirken. Vælg de spørgsmål ud, som resonerer mest hos jer.
DIAKONI ER NÆSTEKÆRLIGHED
Hvem er udsat i jeres lokalområde ? Hvem er usynlig udsat, der hvor I bor ?
Opmuntrer vi hinanden til at vise næstekærlighed, og rummer vi også fjendekærlighed ?
DIAKONI ER INKLUDERENDE FÆLLESSKAB
Hvem mangler fællesskab ? Hvem er udenfor i vores lokalmiljø ? Er de fællesskaber, der findes, åbne og inkluderende ? Kan vi få øje på mennesker, som sidder fast i isolation fx på grund af handicap eller psykiske udfordringer ?
Hvordan er gudstjenesten i vores by et inkluderende fællesskab ?
DIAKONI ER VÆRN OM SKABERVÆRKET
Hvordan kan vi i ord og handling fremme alternativer til forbrugersamfundets idealer og livsstil og bidrage til en bæredygtig forvaltning af skaberværket ?
Hvordan kan vi bidrage til en øget artsmangfoldighed og fremme af naturrigdom på steder, som vi har indflydelse på ?
DIAKONI ER KAMP FOR RETFÆRDIGHED
Hvordan kan vi bidrage til at sætte uretfærdighed på samfundets dagsorden ?
Hvordan kan vi kæmpe mod det, der truer menneskers liv, sundhed og menneskeværd ?
DANIEL DEMBELÉ
For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige sige : Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke ? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj ? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig ? Og kongen vil svare dem : Sandelig siger jeg jer : Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.
I Matt. 25 vender Jesus vores logik på hovedet. Han åbenbarer sig ikke i magt, men i skrøbeligheden hos den, der er sulten, syg, fremmed eller fængslet.
Mødet med Kristus finder ikke kun sted i bøn eller ved gudstjeneste, men i den andens ansigt, især hos den marginaliserede.
Diakonien bliver dermed en måde at møde Gud selv på. At tjene den mindste er ikke en valgfri velgørenhedshandling, men et direkte forhold til Kristus ; det er troens hjerte.
At tjene den mindste er ikke en valgfri velgørenhedshandling, men et direkte forhold til Kristus ; det er troens hjerte.
Det perspektiv forvandler vores handlinger : at dele et måltid, besøge en syg, tage imod en fremmed, lytte til et ensomt menneske.
I det diakonale arbejde kommer det til udtryk gennem omsorg, solidaritet og at stå op for andre. Troen er ikke en præstation, men et svar på den kærlighed, vi har modtaget ; den diakonale handling er kærlighedens naturlige forlængelse. At elske Gud er at elske sin næste – i åbenhed, medfølelse og retfærdighed.
Teksten fra Matthæusevangeliet rummer et stort håb ! Selv i fattigdom og nød findes der en ukrænkelig værdighed, fordi Jesus identificerer sig med vores skrøbelige liv. Den diakonale handling bliver således en anerkendelse af hver persons uendelige værdi og en forkyndelse af, at Gud er til stede midt i lidelsen █
INFO
Daniel Dembelé inviterer til eftertanke og samtale - brug andagten derhjemme eller i dit kirkefællesskab.
En kvinde rækker ham 500 naira. Det svarer til ca. 2 danske kroner. Hun er fattig, han er biskop. Beløbet er lille, men betydningen er stor.
„Det var som hvis en hjemløs i København gav dig 20 kroner,” siger biskop Dr. Peter Bertimaus fra Kristi Lutherske Kirke i Nigeria. „I stedet for at du gav ham 1000.”
Min samtale med biskop Peter har allerede taget en anderledes drejning, og jeg er spændt på, hvad vi kan lære af hinanden, når vi skal tale om diakoni i Nigeria og i Danmark.
Det starter i relationen
„Ingen er så rig, at han ikke kan modtage, og ingen er så fattig, at han ikke kan give.”
Ordene blev oprindeligt sagt af den tanzaniske biskop Josiah Kabira i 1970’erne. Det var også den vision, han bar med ind i Det Lutherske Verdensforbund, da han blev den første afrikanske præsident.
For biskop
Peter er det ikke blot et smukt citat
– det er en erfaring. I hans kirke er diakoni ikke et særskilt arbejdsområde. Det er selve kirkens måde at være til på. Det, der var udgangspunktet for Sudanmissionen – i dag Mission Afrika – 'Bibelen og lægetasken' – hænger fortsat uløseligt sammen.
En måde at måle kirkens betydning på, siger Peter, er at spørge : Hvad ville mangle, hvis kirken blev fjernet ? For ham er svaret klart : Sundhedsklinikker. Skoler. Sociale tilbud.
I hans stift bygger lokalsamfundet fx selv klinikkerne, mens kirken bidrager med udstyr og medicin. Ansvaret deles, for ingen kan løfte opgaven alene. På den måde supplerer lokalsamfund og kirke hinanden – de er afhængige af hinanden og har respekt for hinanden.
Jeg reflekter videre over det med den gensidige afhængighed. Vi kender den fra vores mellemmenneskelige relationer. Vi er noget i kraft af hinanden. Vi finder vores menneskelighed i forholdet til hinanden.
Når vi er i et hjælper- og modtagerforhold, som ofte gør sig gældende i diakonalt ar-
bejde, vil hjælperen naturligt have noget, som modtageren ønsker - alt fra såsæd i en nødsituation til en invitation ind i et fællesskab.
Men når den, der har mindst, får lov at give, forrykkes magtbalancen. Det bliver tydeligt, at vi står overfor hinanden som ligeværdige mennesker – ikke som stærk og svag, men som mennesker med gensidige behov og samme værdi.
At give handler altså ikke først og fremmest om gavens størrelse, men om at blive set som én, der har noget at bringe. Når et menneske får lov at give, bekræftes dets værdighed. „Ingen må reduceres til kun at være modtager,” som Stephanie Dietrich, professor i diakonistudier, udtrykker det.
Der, hvor vi insisterer på, at vi er mennesker - at vi er sammen og vil hinanden - der begynder noget at forandre sig. Sociale, kulturelle og økonomiske skel mister deres betydning.
Det handler om at du rækker mig din hånd, og jeg tager imod den. I den bevægelse bekræfter vi hin-
andens menneskelighed.
Et globalt skifte – og en invitation
Biskop Peter reflekterer også over de mere end hundrede års mission, som Mission Afrika har bidraget til i Nigeria. „Vi har modtaget gennem hundrede år – gennem missionærer og frivillige. Og kirken er vokset.”
Men et spørgsmål presser sig på : „Hvordan kan vi give tilbage ? Så vi ikke blot forbliver modtagere i denne relation ?”
Kirkens tyngdepunkt bevæger sig i disse år fra nord til syd. I Nigeria vokser kirken. Der er en frimodighed i troen, en livskraft og en evangelisk glæde, som præger menighederne, og som de gerne vil dele med os i nord.
„Der er meget, vi kan give,” siger biskop Peter. „I spiritualitet, evangelisation og liv. Ikke som konkurrence, men som fællesskab.”
Jeg er helt med på, hvad han mener. Ønsket om at give tilbage er naturligt. Det er et ønske, vi alle kender. Gaven blev ikke givet, fordi giveren ønskede noget retur. Men modtageren sidder med en
lyst til at give tilbage – måske netop for at genoprette oplevelsen af ligeværd i relationen.
Til sidst vender Biskop Peter tilbage til den lille gave fra den fattige kvinde. Han afviste ikke de 2 kroner. Han tog imod dem – med taknemmelighed. Ikke for pengenes skyld, men for relationens. For som han siger : „Det er i den gensidige bevægelse af at give og modtage, at vi forbliver kirke.”
Jeg sidder tilbage med en oplevelse af, at biskop Peter har fat i den lange ende. Diakoni handler ikke kun om at hjælpe. Det handler om at modtage med ydmyghed og give med glæde.
Måske er netop denne erkendelse i sig selv en gave. En gave fra kirken i syd til kirken i nord.
Det er ikke et spørgsmål om, hvem der har mest, men om hvordan vi sammen kan være kirke █
Ingen er så rig, at han ikke kan modtage, og ingen er så fattig, at han ikke kan give.
INFO
Biskop Dr. Peter Bertimaus fra Kristi Lutherske Kirke i Nigeria
I Den Centralafrikanske Republik er skolegang i princippet gratis. Alligevel står tusindvis af børn udenfor klasseværelset. Flere års borgerkrig har gjort det umuligt for mange at gå i skole, og i dag kan omkring 40 procent af de voksne hverken læse eller skrive. Når man som voksen ikke kan læse et skilt, en medicinlabel eller et brev, bliver livet sårbart og mulighederne få.
Derfor er uddannelse et diakonalt anliggende. Det handler om at give mennesker værdighed, handlekraft og håb.
Den Evangelisk-Lutherske Kirke driver 31 grundskoler i den vestlige del af landet, hvor 6.395 børn hver dag forsøger at knække læsekoden – ofte i simple bygninger og med få lærere. Piger får særlige stipendier, så også de får en reel chance for at gennemføre skolegangen.
Sammen med Mission Afrika kan du være med til at styrke disse skoler, så børnene ikke ender som endnu en generation af analfabeter, men i stedet bliver unge, der kan bygge deres land op, kæmpe for rettigheder og skabe bedre levevilkår.
Når vi støtter skolearbejdet, støtter vi ikke bare undervisning. Vi støtter fremtid, håb og menneskers mulighed for at stå stærkere i livet.
Jeg
ønsker at støtte børns skolegang i CAR
100 kr.
350 kr.
500 kr.
Andet
til
end der er brug for, anvendes det resterende beløb til et andet projekt i samme land eller til et tilsvarende projekt i et andet land.
Skolegang til 6395 børn Løn til 98 lærere
87300005
Mission Afrika
Viaduktvej 5 A 8260 Viby J
Efteruddannelse af 20 lærere
Renovering af 20
Tak til alle der bærer med - håbet vokser, når vi gør det sammen !
FIK 71
87300005
Scan QR-koden og kom direkte ind på missionafrika.dk/ donation
Mission Afrika
Viaduktvej 5 A 8260 Viby J
Underskrift ved overførsel fra konto Kvittering
Kan kun betales via netbank
Betalingsdato