Rytmik e-hĂŚfte for 0. & 1. klasse Af Mikkel Engell Copyright: Sjov med Musmatik
Indhold: Indledning og vejledning i brug af ehæfte: Side 1: Tango & soul (2 tabellen). Lær at kende forskel på dur og mol træn rytmik, koordination, og hvordan øver man sig egentligt? Side 2: Popballade (8 tabellen). Træn sang, flerstemmig sang og melodi. Flamenco (5 tabellen). Mange drenges favorit - rytme træning, venskab, dans og udtryk: Side 3: Reggae (6 tabellen). Sang, dans, glæde og rytme - træn improvisation, spejling - “kald - svar” Side 4: Rock´n roll (10 tabellen). Fart, energi, Fortnite favorit - at turde lave fejl og hvad vil det sige at være modig? Funk & Bo Diddley rytme (4 tabellen) Træn sang, Bo Diddley - rytme med hele kroppen, svære klap og dans amok. Side 5: Jazzvals (3 tabellen). Do - re - mi, jazzvals og sjove klap. Side 6: Country (7 tabellen). Country sang, træskobalrytme og improvisation. Side 7: Hip-hop, klassisk & rock (9 tabellen). Øv din rap, udtale og syng et klassisk stykke musik. Hvad er en fairplay superstar.
Indledning og vejledning i brug af e-hæftet Med Sjov med Musmatiks rytmik e-hæfte kan I lærere, musikskolelærere, forældre og børn gå på opdagelse i Sjov med Musmatiks rytmiske del, i sammenspil med de sjove videoer med tabelsange. Det kan benyttes direkte fra smartboards, Ipads og interaktive tavler - bare tryk på links. Opgaverne kan benyttes i hele og halve klasser, samt som lektier til eleverne enkeltvis. Her kan forældrene være med derhjemme i stuerne til en sjov og udviklende stund. Opgaverne i e-hæftet koncentrerer sig primært om rytmik, sang og dans. Børnene lærer derudover klassiske musik dyder som dur/mol og solfage på en sjov måde. I hæftet linkes der bl.a til video med Sjov med Musmatiks nye Doremisang, hvor børnene lærer håndtegn til solfage imens de synger. E-hæftet kan kombineres med Sjov med Musmatiks teksthæfte, nodehæfte samt selvfølgelig videoerne. Det er nemt at gå til. I opgaverne er der indbygget temaer om venskab, turde lave fejl, øve sig, hvad det vil sige at være modig etc. Noget I kan sætte i spil som afsæt til en god snak og udvikling i klassen, enten som en del af en rytmik/musik lektion, eller også i en given situation. Børnene får et bredt genrekendskab, og en oplevelse af, at musikkens verden er mangfoldig, rummer mange udtryk og følelser, er udfordrende og kræver koncentration. Sidst men ikke mindst møder de mindste børn tabellerne imens de har det sjovt. Tabellerne vil sidde klar i deres system, hjerne og krop, når de skal anvende dem senere i skolelivet. De vil erindre dem som noget der er sjovt.
Lær at kende forskel på dur og mol - træn rytmik og koordination - og hvordan øver man sig egentligt? • Lær at synge og klappe 2 tabellen (tango og soul), det gør man ved at synge, danse og klappe til videoen mange gange. Se videoen her: • Prøv om du kan synge og klappe de to forskellige klap som er i det stykke, hvor man synger tallene i 2 tabellen i både mol og dur. Gør det acapella (uden hjælp fra musikken). Specielt klappet i dur er svært samtidigt med at man synger. Når I kan skifte imellem de to klap samtidigt med at I synger, er I blevet meget dygtigere til rytme og koordination.. • Læg mærke til at zombiedansen går i mol, og surf dansen går i dur - prøv selv at finde på bevægelser der passer til henholdvis molstykket og durstykket. Dans dem for hinanden og få resten af klassen til at danse efter. • Dur kendetegn: glad, lys • Mol kendetegn: stolt, sørgmodig, bestemt • Hør disse sange og prøv at sige hvilken er i dur og hvilken er i mol: Hvilken af disse Kim larsen sange er i mol: Midt om Natten el. Haveje. Hvilken af disse Kim Larsen sange er i dur: Nanna eller Byens Hotel
• Noget af teksten i 2 tabelsangen handler om at øve sig lidt hver dag. Er der et område hvor du pludselig er blevet meget bedre ved at øve dig lidt hver dag (fodbold, dans, rulleskøjter, minecraft etc). Skriv det ned og gem det et godt sted. Så kan du tage det frem om 2 måneder og se om du er blevet endnu bedre. Du kan også skrive om et område, hvor du godt kan tænke dig at blive bedre ved at øve dig lidt hver dag. Fortæl hinanden om det i har skrevet ned. Husk at 5 -10 min. øvning hver dag er bedre end én time, én gang om ugen.
1
Træn sang, flerstemmig sang og melodi. • Lær 8 tabellen (popballade), gerne både sang og dans. Se videoen her • Fokuser på at lære sangen udenad og se om du kan synge 2 forskellige stemmer, en mørk og en lys, i la la stykket i sangen. 8 tabellen sangen er også god at øve imens man sidder ned og kun fokuserer på at synge (minus dans). Prøv det. • Når du har lært at synge 8 tabellen godt, så prøv at synge den til singalong versionen af sangen som du finder her. Find teksten i teksthæftet her. • Øv at danse og synge sangen acapella (kun sang - uden hjælp af musik) i små grupper. Start med 1.vers og omkvæd. Optræd for hinanden.
Mange drenges favorit - rytme træning, venskab, dans og udtryk: •
5 tabellen (flamenco) er mange drenges favorit. Se videoen her: Syng, klap og dans med for fuld gas. Husk at slutte af med Sjov med Musmatik klappet, så falder der automatisk ro på klassen igen.
•
Flamenco musik handler om at udtrykke sin personlighed - Eksperimenter med at udtrykke/vise jeres personlighed til musikken i fri dans stykket. Snak om hvad personlighed er og giv gerne hinanden konkrete eksempler på hvad I syntes personlighed kan være.
• Øv sektionen hvor I klapper rytmer (2:24 min. inde i videoen) - del klassen op i to og træn at klappe castagnet klap (ottende dele) og de langsomme klap på 2 og 4, samt at skifte imellem dem. Det er sjovt når det lykkedes. 2
•
Lav hver især en Tik - Tok inspireret dansekoreografi på 15 sekunder til fri dans stykket og vis den for hinanden.
• 1:52 min. inde i videoen er der et stykke hvor vi synger - “Olé 2, 3, kærlighed 2, 3, Gode venner, 2, 3, Giv en krammer 2, 3, 4”. Det stykke handler om venskab, og om hvordan det er rart og vigtigt at give en krammer, opmærksomhed eller kærlighed til en som normalt ikke er ens bedste ven. Snak om hvordan man kan lære hinanden bedre at kende i klassen, og snak om hvordan man kan hjælpe nogen, der måske føler sig udenfor til at føle sig velkommen i en leg.
Sang, dans, glæde og rytme - træn improvisation, spejling “kald - svar” • Syng, dans og klap 6 tabellen (reggae) - Se videoen her: • Fokuser på at lære at synge og danse på samme tid, øv specielt dong dong ding “hey” stykket 2.44 min. inde i sangen. Dette stykke er rigtig godt til at træne og forbedre sin koordination. Læg mærke til at klappene følger melodien og går opad, når melodien går opad (bliver lysere) og nedad, når melodien går nedad (bliver dybere). Øv det gerne i mindre grupper og vis det for hinanden,bagefter. • Gå sammen to og to og øv kald - svar. Kald - svar er, at den ene synger noget som den anden skal gentage. Det må gerne være vrøvleord. Man skal gentage så præcist som muligt. Start med korte sætninger. Lad et barn ad gangen gøre det foran hele klassen. • Øv at spejle hinandens bevægelser, start med at have en enkelt håndflade imod hinanden uden at røre hinanden, så skal den anden følge med håndfladen og gøre det samme. Tag så hele kroppen med, og prøv til sidst at spejle hinanden imens i danser 3
Fart, energi, Fortnite favorit - at turde lave fejl og hvad vil det sige at være modig? • 10 tabellen (rock´n roll) er bygget op af Fortnite danse. Se videoen her: Syng, klap og dans den og prøv at følge med i det hurtige tempo. • Øv go go, go go go stykket 1.21 min. inde i sangen, del klassen op i grupper og prøv at udfordre hinanden i at synge og klappe stykket. evt. to og to, drengene mod pigerne eller andet. • I sangen synger vi om at “turde lave fejl”, og om “at miste fodfæstet, men ikke os selv “, som er en tilpasning af Søren Kiekegaars berømte citat: “At vove er at miste fodfæstet et kort øjeblik - ikke at vove er at miste sig selv”. Snak med børnene om hvad mod er, og lad dem give eksempler på hvornår de har været modige. Om der er nogle gange de ønsker at de tør mere. Snak med dem om hvordan og hvornår man kan lære af sine fejl, og hvordan det føles, når man ikke er bange for at lave fejl. • Find dine bedste Fortnite danse frem i “Fri fortnite dans” - eller find selv på nye danse. Vis dem for hinanden, og få de andre børn til at danse med.
Træn sang, Bo Diddley - rytme med hele kroppen, svære klap og dans amok. • - Syng, dans og klap 4 tabellen (funk & Bo Diddley rytme). Se videoen her 4
• Lær og øv at klappe og trampe rytmerne i sangen. Der er 3 forskellige klap, som kommer 1:06 min, 2:00 min. og 2:19 min. inde i videoen. Se om du kan synge imens du klapper disse 3 klap. Øv dem i grupper og prøv at udfordre hinanden i, om I kan klappene - dvs. En klapper først klappet, derefter prøver den næste etc. Hele klassen kan i stå i en cirkel og lade klappet gå rundt et barn af gangen. • Spil Bo Diddley rytmen (Den rytme du klapper og tramper 2:00 min. inde i videoen) på instrument. Spil rytmen igennem hele sangen imens i ser den på video. Hvis du kommer ud af rytmen, så stop op og prøv at ramme den igen. • Vær opfindsom og brug din fantasi til at lave din egen dansekoreografi i dans amok stykket i slutningen af sangen - det må godt være skørt. Vis de sjove danse for hinanden. Prøv at lade som om du spiller et instrument, som de andre skal gætte.
Do - re - mi, jazzvals og sjove klap. • Syng, dans og klap 3 tabellen (jazzvals). Se videoen her. •
Lær de sjove klap godt: “lår klap klap, skulder klap klap” etc, husk at syng med samtidigt med at du klapper.
• Lær at synge do - ti - la - so, og bruge håndtegnene til. Lær derefter hele Doremi sangen til videoen her: Øv den så godt at i kan synge den uden hjælp fra videoen, vis det for hinanden. • 3 tabellen går i valse takt, her tæller man 1, 2, 3 - 1, 2, 3. Prøv at se om du kan tælle 1, 2, 3 til sangen imens den spiller. • I sangen synger vi “tolv, femten og atten, man skal ku´den, hvis man vågner om natten”. Snak om hvor godt man skal kunne noget hvis man bliver vækket midt om natten og skal vise det til nogen. Kan i klappe 3 tabellen SÅ GODT?
5
Countrysang, træskobalrytme og improvisation.
•
Syng, dans og klap 7 tabellen (country). Se videoen her
• Syng, dans og klap den 3 gange i træk, så du kan den godt. Træskobalrytmen er svær, så øv den langsomt, vær tålmodig med dig selv og giv ikke op. Når du kan den, så er du god til rytme og det vil hjælpe dig med alt andet musik du kommer til at lave i fremtiden. Husk at tælle 1og2og3og4og. Din fod skal ramme 1, 2, 3, 4 og du skal klappe på hvert “og”. Gå rundt i klassen i en cirkel, gå i takt, tæl 1og2og3og4og - så klapper og tæller læreren træskobalrytmen, hvorefter eleverne gentager etc. etc. • Øv at synge melodien i 7 tabelsangen, så præcist som muligt - pigernes del er den sværeste. Del klassen op i drenge og piger og lav en konkurrence, hvor i synger en del hver og ser hvem der synger rigtigt eller flottest. • I boom boom bas stykket, kan du finde noget at spille på, når der skal spilles solo. Solo kaldes også for improvisation. Her skal du selv finde på og du må meget gerne være pinlig og lave noget skørt/ sjovt. Øv at synge og klappe boom boom bas stykket, Herefter peger læreren på en der skal lave en solo, hvorefter eller laver boom boom bas stykket sammen igen. Fortsæt til i har været hele klassen igennem. På den måde kan i udfordre hinanden i at improvisere/finde på. Her må man gerne blive inspireret af hinandens ideér. Det gælder om at lære af hinanden.
6
Øv din rap, udtale og syng et klassisk stykke musik. Hvad er en fairplay superstar. •
Syng, dans og klap 9 tabellen (hip - hop, klassisk, rock). Se videoen her:
•
Øv rap stykket i starten - “vi er de bedste rappere etc.” med dans til - Del klassen op i grupper enten to og to eller i to lige store grupper. Nu skal man så battle i hvem der kan rapstykket bedst. Prøv at være så sej, cool, overlegen som muligt. Man må godt overdrive. Når modstanderen rapper, skal man stå helt cool og tage i mod. Efter battlen bukker man for hinanden og siger - “Tak for en god kamp” Når man skal kåre en vinder gives der både point for udførsel af rap, attitude og faitplay (hvor god man er til at tage imod)
•
Snak om hvordan man kan have en god battle, hvor man både gør alt for vinde, og samtidigt være en god kammerat og en fairplaysuperstar. Tit handler det om at være glad for det man selv gør og ikke at håne de andre.
• Prøv at synge Für Elise stykket, med We will Rock You rytme - klap. Øv det så godt, at i kan gøre det uden hjælp fra musikken. Vis det skiftevis for hinanden. •
Øv Scabbedi scubbedi stykket. Øv det langsomt med tydelig udtale - husk at overdrive - dvs. åben munden mere end du regner med. Speed det så op i tempo og se hvor hurtigt du kan sige det - det skal stadig være tydeligt og præcist.
• Husk at ha´det sjovt
7