Lærervejledning til Sjov med Musmatik´s
- Målgruppe: 0. - 1.klasse - Varighed: fra 5. min - 16 lektioner - Materialer: Sjov med Musmatik 10 ´er venner opgavesæt (20 sider) se www.sjovmedmusmatik.dk, Sjov med Musmatik 10’er venner musikvideo, og 10’er venner - klap video, Sjov med Musmatik 10´er venner kortspil med fairplayregler se. www.sjovmedmusmatik.dk, - En vigtig del af Sjov med Musmatiks filosofi er, at forældre, i en sjov stund, kan øve sang, dans og klap derhjemme i stuerne. Så send gerrne links til videoerne med hjem i ugeplanen. Hermed en anderledes lærervejledning til en ny og anderledes måde og metode at undervise på, her specifikt 10’er venner. Alt ovenstående materiale er lavet så intuitivt at I bare kan springe ombord i det med det samme, i selskab med børnene. Hvis man vil have det fulde udbytte af materialet kommer her oversigt over lærerevejledning, som i kan shoppe rundt i alt efter interesse og behov. 1. Om Sjov med Musmatik 2. Specielt for 10’venner - Hvorfor to bevidstheder? 3. Sjov med Musmatik’s 10’er venner musikvideo 4. Bonus: Social træning 5. 10’er venner opgavesæt - Skriftlige opgaver 6. 10’er venner opgavesæt - Makkeropgaver: del 1, del 2, del 3 7. 10’er venner klap: 10’er venner - klap video 8. Tegn 10’er vennerpar med levende tal 9. Sjove ekstraopgaver 10. Sjov evaluering af egen indsats 11. 10’er venner kortspi og Fairplay - regler
1. Om Sjov med Musmatik 10´er venner materiale forstætter Sjov med Musmatik´s metoder og principper, kendt fra det populære materiale med tabelsange og opgaver, hvor vi laver en anderledes form for undervisning udviklet sammen med børn, og en undervisning der tager udgangspunkt i børns hverdag. Oprindeligt er ideén at skolearbejde, kombineres med sjovt samvær og læring, både i skolen men også sammen med forældre, søskende og venner derhjemme på værelserne og i stuerne. Dertil er der nogle skriftlige opgaver der, er meget varierede og rammer forskellige typer børn. Børnene når aldrig at kede sig, men får skiftevis lov til at lære udenad, danse, være diciplinerede, og bruge deres fantasi – og være børn på deres egen måde.
Det er læring, der kommer indefra barnet og ud i stedet for udefra (læreren) og ind. Det, der virker er, at der kommer en sjov og koncentreret stemning omkring læringen, matematikken får et stærk twist af musik, som giver livsglæde og energi. Børnene lærer både med krop og hjerne, og det er sådan børns naturlige leg oprindeligt er. Når de bliver gode med Sjov med Musmatiks materiale kan de huske det i kroppen – oplevelsen af at være god? Det kan de bygge videre på. Der bliver arbejdet traditionelt med ”røv i sædet” opgaver, i makkerpar og i fælleskab med hele klassen. Sjov med Musmatik filosof er kort sagti: At styrke “gamle” dyder som: Børns fantasi, fællesskab, begejstring, koncentration, styrken i at alle er og kan blive gode til noget, smilets magi og bruge det hele på en ny og andeledes måde i skolerne og hjemme i stuerne”.
2. Specielt for 10’er venner Hvorfor to bevidstheder?
10´er venner materialt er ”Sjov med Musmatik´s” lillebror og målrettet til de yngste i 0. & 1. klasse. De skriftelige matematikopgaver arbejder med to bevidstheder, dels 10´er venner og dels at lære ”højre & venstre”. Først og fremmest fordi det er sjovt, og en god ting at lære. Vigtigst er det at arbejdet med højre/venstre øger børnenes opmærksomheden, hvilket gør undervisningen sjovere og mere kropslig for børnene. På den måde aktiveres og styrkes deres koncentration og ”vågenhed”. Dette arbejde med to bevidstheder går igennem opgaverne i opgavesættet, 10’ venner kortspillet samt 10´er venner sangen og den tilhørende musikvideo. Derudover er der en video med 10´er venner klap, som vi kalder en tal og rim - remse. Den tager udgangspunkt i børns klappelege i skolegården. Derfor er den perfekt, til at børn og forældre kan øve videre hjemme eller i frikvarteret med deres venner og den udgør en oplagt mulighed for at børnene kan optræde for hinanden og foran hele klassen. For at kunne dette skal de øve sig, og de får derfor en konkret mulighed for at opleve hvad det vil sige at øve sig, ”stå på en scene” og vise resultatet foran alle andre Det er der masser af motiverende og god læring i. Helt nyt er 10´er venner kortspillet med de vigtige fairplay regler. Her er der fokus på fairplay reglerne, der præcist og konkret guider børnen til at efterleve og sætte pris fairplay reglerne.. Ved at fokusere på fairplayreglerne og gøre dem til den vigtige konkurrence i kortspillet, lærer børnene at det kan være sjovt at konkurrere, sjovt at blive god, og sejt at vise overskud. Det gør også at kortspillet lettere foregår uden skænderrier. Kortspillet er bygget op så det er kropsligt, visuelt, legende og derved skaber en god variation i undervisningen.
3. Sjov med Musmatiks 10’venner musikvideo Link til video: 10’er venner musikvideo Sæt videoen på smartboard og få alle børn op at stå foran skærm eller bag ved deres plads. Spil videoen to gange og få børnene til at synge og danse med så godt de kan. I slutningen af sangen kommer 10’ vernner klappet. Bed her børnene finde sammen 2 & 2 og klappe med så godt de kan, For klasserums ledelsen er klappet en god og naturlig overgang fra at synge, danse og give den gas til at efterfølgende skulle sidde ned og lave opgaver.
Herefter stiller læren sig foran børnene og klapper fx 3 gange til børnenes højre side(den voksnes venstre side – øv det som lærer på forhånd, det er god træning) Så spørges der: “hvor mange klap var det, og til hvilken side”. Efter svar klapper børnene så 7 gange til venstre side. Fortsæt det i 5 fem minutter og sæt sangen på igen eller gå videre til opgaverne.
4. Bonus - Den dannende samtale (Kan tilvælges) Snak med børnene om hvad det kan betyde når vi i sangen synger “af med den sure sok, vær glad, dans amok”. Fra Sjov med Musmatik´s side menes der at det eneste man selv kan kontrollere hvis man bliver sur eller ked af er at øve sig i at smide den sure sok væk, prøve at smile, og danse amok (gi´den gas). Når man siger øve sig, behøver barnet ikke blive ked af det hvis det har svært ved at slippe vreden eller frustrationen, det er en meget betydningsfuld detalje. Herefter kan man så anerkende når barnet slipper vreden og finder smilet frem – Så bliver det en sejr for barnet og os alle sammen. Denne samtale er altså en oplagt mulighed for attitude træning eller almen dannelse. Når en elev oplever en sejr her vil hun også knytte den gode oplevelse til arbejdet med 10’vernner, matematikundervisning og det faglige arbejde i det hele taget. På den måde får det faglige arbejde større mening for netop denne elev. Man kan efterfølgende som lærer tit kan vende tilbage til denne samtale og fx sige “kan du huske hvad vi synger i 10’venner sangen, skal vi prøve at gøre det, og hvordan gør du det”?.
5. 10’er venner opgavesæt - skriftlige opgaver Find opgavehæftet her: www.sjovmedmusmatik.dk Her er det vigtigt at først gennemgå pictogram oversigten og derefter gennemgå den første opgave på side 2. Når børnene forstår den kan de arbejde selvstændigt fra side 2 - 12. Når de dygtigste er færdige kan man enten sende dem til ekstraopgaver på side 18, eller de kan øve sig på Sjov med Musmatiks 10´er venner klap.
6. 10’er venner opgavesæt - makkeropgaver (Makkeropgaver kan også laves i grupper af 3). Makkeropgaverne er opdelt i tre dele på hver side fra side 12 - 16. Hver side i makkeropgaversektionen fokuserer detaljeret på et sæt 10’er venner fx på side 12 er det 10’er venner parret 3 og 7. I kan vælge at tage en hel side af gangen, eller man kan tag en af de tre dele og koncentrere sig om det. DEL 1: Her skal man træne en bestemt linie af 10´er venner klappet – det skal gøres mindst tre gange. At fokusere på en linie ad gangen lærer også børnene en god måde at træne på, nemlig ved at isolere en lille del af det samlede klap, og lære det godt. De kan altså øve hver af de fem linier i 10’venner klappet fra side 11 – 16 og så sætte hele 10’vernner klappet sammen på side 17. Dette er en typisk måde at træne inden for musik når man skal lære store værker eller sange udenad.
DEL 2: Er at vise håndtegnene til 10’venner til sin makker – Dette skal der virkelig arbejdes med rent motorisk og det kan anbefales at gennemgå det aktuelle håndtegn fx 3 og 7 med børnene i plenum, inden børnene gør det med deres makker. Start med at vise dem de to håndtegn vi arbejder med på den aktuelle side. Her er masser af koordination og finmotorik, samtidigt med at det er lidt cool med håndtegn DEL 3:Her skal man hoppe, klappe eller lave sprællemand enten 3 eller 7 gange for hinanden, makkeren skal så lave 10ér vennen til det antal man hopper, klapper eller laver sprællemand/pige til. Hvis det ene barn klapper 3 gange skal makkeren altså hoppe, lave sprællepige eller klappe 7 gange. De kan også selvstæændigt finde på hvad de vil gøre. Fx dreje rund 3 gange eller lign.
7. 10’er venner klappet Link til video: 10’er venner - klap video På side 16 er 10’venner klappet, lad meget gerne børnene vise det for hinanden. Evt kan klassen samlet få en præmie hvis fx otte par kan lave hele 10’venner klappet foran resten af klassen. Dette syntes børnene er super spændende.
8. Tegn 10’er venner par med levende tal Her skal børnene tegne et 10´er venner par som levende tal. De får her mulighed for at udtrykke sig, og det stimulerer motivationen. Sæt godt med tid af til at de kan vise tegningerne for hinanden. Levende tal har arme, står på skateboard, har mund, hat eller øjne – Her er det vigtigt at man som lærer understreger at alting er muligt og lovligt. Det er det legende og fantasifulde og ikke mindst personlige udtryk der skal have mulighed for at udfoldes her. Gå gerne rundt og anerkend børnenes proces med at tegne de levende tal. Dette kan gøres ved at lægge mærke til detaljer, farver, alt hvad der er skørt, anderledes, flot eller fantasifuldt. Læs og få inspiration til at udvikle din egen måde at anerkende på ved at læse her: https://www.sjovmedmusmatik.dk/detreprincipper
9. Sjove ekstraopgaver På side 18 og 19 er der ekstraopgaver, som på sjov vis og med forskellige regnestrategier arbejder med regnestykker, der ligger tæt på 10´er venner. Brug dem til de hurtigste elever eller anvend dem i undervisningen for alle.
10. Sjov evaluering af egen indsats På side 20 arbejdes der med at børnene skal lære sig selv, deres koncentration, og/eller arbejdsindsats bedre at kende. De skal evaluere egen indsats. Her er det vigtigt at der fokuseres på processen og om barnet prøver at fornemme om de fx kunne have koncentreret sig bedre etc. De skal tegne evalueringen som et levende tal. VIGTIGT! Det er ikke, hvor god man er til opgaverne der skal evalueres. Derimord indsatsen, fordi man så kan snakke om små ting det enkelte barn kan forbedre i forhold til indsats og koncentration. Husk der er ingen rigtige svar, det er en proces og vi kigger hele tiden fremad
11. 10’er venner kortspil og Fairplay-regler 10’venner opgave hæftet udgør den optimale forberedelse til kortspillet. Print kortspillet ud så der er et sæt til hver anden elev. De skal nu spille det med deres makker. Først skal de klippe sættet så pænt ud som muligt. Derved får børnene aktiveret deres finmotorik. Herefter spiller de spillet. Inden spillet går i gang, er det vigtigt at Fairplayreglerne gennemgås, snakkes om og øves. Det er meningen at Fiarplay reglerne skal følges så præcist og rigidt som muligt. Som lærer er det vigtigt at fokuserer og fremhæve Fairplay delen af spillet ofte. Hav gerne en premie og giv til Fairplay vinderen. (kan anbefale at man fremhæver ting du har set fra forskeliige grupper, og så giver premie til alle) Der kan også spilles i grupper af fire eller tre. Lav en tidshorisont på spillet fx 8 min, og start så forfra på et nyt spil. Det kan være en god ide´at lave en fælles start hvor alle siger ”GOD KAMP” og fælles afslutte med at sige ”TAK FOR KAMPEN; HVOR VAR DET DEJLIGT AT SPILLE MED DIG” Jeg har oplevet at børnen elsker at spille med disse fairplay regler og det er vigtigt at du som lærer giver det værdi, for det får kun værdi for børnene hvis vi selv giver det værdi. Derudover kommer deres konkurrencelyst helt automatisk frem når de spiller kortspillet og det er også helt fint. I denne sammenhæng er der dog ingen grund til at dyrke lige netop det. Vigtigst, som altid er: HUSK AT HA´DET SJOVT!
Links: • Sjov med Musmatik musikvideo: 10’er venner musikvideo • Sjov med Musmatik klapvideo: 10’er venner - klap video • Tabelpower med Sjov med Musmatiksvideoer med tabelsange: https://www.youtube.com/channel/ UCTEoYJJmB-jeUhfoRQVAI4Q • 10’er venner opgavesæt: www.sjovmedmusmatik.dk • 10’er vennerkortspil og Fairplay regler • Læs mere om anerkendelse: https://www.sjovmedmusmatik.dk/detreprincipper • Sjov med MusmatikMatematik opgavesæt til de små tabeller: https://www.sjovmedmusmatik.dk/ matematikopgaver