Sjov med Musmatik Sjov med Musmatik er udviklet af musiker/sangskriver/musikpædagog Mikkel Engell, der gennem 6 år har arbejdet med at udvikle en matematikundervisning der tager afsæt i børns umiddelbare musikalitet og lyst til at skabe samt musikkens iboende vekselvirkningen mellem oplevede indtryk og skabte udtryk (lytte/spille). Der er gennem årene gennemført mere end 120 Sjov med Musmatik kurser på over 16 skoler over hele landet og ifm. projektet er der udviklet mere en 20 musikvideoer og sange og en mængde undervisningsmateriale. Der er således skabt en masse empirisk erfaring og viden.
Formål med Sjov med Musmatik Formålet med Sjov med Musmatik er at undersøge, udvikle og dokumentere hvordan en enaktiv (læring igennem aktivitet) og musisk tilgang til matematikundervisningen kan styrke alle børns aktive deltagelse i og motivation for matematikfaget og dermed styrke deres faglighed, samt undersøge hvordan projektet kan løfte de deltagende børns oplevede trivsel i skoledagen mere generelt. Sjov med Musmatik arbejder for at skabe varige forandringer for børns forhold til matematik og det at gå i skole i det hele taget.
Enaktiv(læring igennem aktivitet) og musisk tilgang til læring - de empiriske erfaringer Sjov med Musmatik er bygget på en enaktiv og musisk tilgang til læring, hvor krop, hjerne og omverden/relationer indgår i et dynamisk samspil og hvor musikkens både eksplicitte og implicitte puls og rytmer er omdrejningspunktet for sammenhæng og progression i undervisningen. Undervisningens didaktik tager udgangspunkt i musikkens vekslen mellem indtryk og udtryk, således at børnenes sansede og oplevede faglige/musiske/kreative indtryk i undervisningen bearbejdes gennem at udtrykke sig musisk, kreativt og personligt som læringsmotor. Det gør matematikkens begreber konkrete og kropslige for børnene og undervisningens naturlige variation mellem ind - og udtryk giver børnene en flermodulær undervisning der sikrer en både faglig, kropslig og relationel læringshverdag.
Det er et af undervisningen iboende formål at alle børn i en klasse deltager aktivt og får mulighed for at “shine” gennem at udtrykke sig på deres egen måde og inden for flere tætknyttede fagligheder. Fokus på musisk/kreative udtryk giver en mulighed for at flere børn kan anerkendes og få mestringsoplevelser i det faglige læringsrum fordi de kan anerkendes for flere forskellige kompetencer - ikke kun de matematiske. Anerkendelse og mestringsoplevelser genererer energi, mod og til lyst mere. På den måde bliver det faglige læringsrum transformeret til et rum for faglighed, skabelse, dannelse og personlig udvikling. I tilgangen er der også fokus på en musisk balance imellem aktiviteter og læring, individuelt, i små grupper (parvis) og i fællesskab (hele gruppen), hvilket gør at alle børn skiftevis er oppe på tæerne og kan læne sig tilbage alt efter hvilken undervisningsform de foretrækker. Skiftene i undervisningen kommer med korte intervaller, i en rød tråd og musikalsk rytme der gør dem intuitivt forståelige og dermed meningsfulde for børnene. Børnene ved og fornemmer rytmisk at der kommer noget andet bagefter, og koncentration og fordybelse øges henover og igennem skiftene. Den rytmiske puls skaber en struktur for børnene, der hjælper dem i overgangen fra orden til kaos og lærer dem at manøvrere i kaos. De lærer også ved at observere og lære af deres kammeraters udvikling og erfaring - med andre ord går børn og lærere igennem udviklingen sammen. I undervisningen er der fokus på at de faglige krav der stilles til børnene, kommer i et musisk flow. På den måde oplever børnene hele tiden at de udfordres nærværende i en kort og overskuelige periode. Det bliver herefter nemmere for børnene at leve op til de krav der stilles, da perioden med større krav er overskuelige og efterfølges af en periode med mindre krav. Når kravene skifter med en forholdsvis hurtig rytme, fornemmer børnene intuitivt at der kommer et skifte, og de er derved i en forståelig dynamik, hvor de kan fornemme og hurtigt komme ind i rytmen igen. Gruppen har en fælles rytme imens undervisning kan differentieres uden at børnene oplever at blive delt op. Man kan kalde det, at der differentieres i fællesskab.
Hvad er målet med en enaktiv(læring igennem aktivitet) og musisk tilgang til læring • • • • • • • • • •
At flere børn aktivt deltager i undervisningen og tilhørende aktiviteter. At flere børn bliver anerkendt og får mulighed for at udtrykke sig igennem undervisningen. At typisk mere boglige fag bliver endnu mere tilgængelige for alle typer af børn gennem aktivering af krop og musikalitet. At børnene oplever selvbestemmelse og kan se og lære af egne og hinandens erfaringer. At børn og voksne i højere grad kommunikerer nonverbalt, og at læreren i læringssituationen arbejder med at lade kropssproget tale og lægger mindre vægt på ordenes forklaringsambition At børn og voksne kan benytte deres medfødte musikalitet At børnene får mestringsoplevelser og derved erfarer kropsligt at de bliver dygtigere. At lærere og voksne bliver medundersøgere og animatorer i læringsprocesser At børnene lærer sig at bevæge sig imellem kaos og orden, udtryk og indtryk, ekspressiv leg og disciplin. At det bliver (endnu) sjovere og mere livgivende at være i og arbejde med læring i skolen.
Sjov med Musmatik´s grænsevandrings model I det følgende beskrives Sjov med Musmatik´s grænsevandrings model til lærere, pædagoger, børn og forældre. Grænsevandringsmodellen bygger teoretisk på Vygotskys "Zonen for nærmeste udvikling" og hjælper med at gøre det overskueligt for børn (voksne og forældre) at læring foregår i en rytme, hvor det er naturligt at ting kan føles ubehageligt i en kort periode. Den periode kan udvides og differentieres alt efter hvor barnet er. Typisk vil egne og kammeraters gode oplevelser ved at være i ubehagszonen gøre at børnene efterhånden kan være længere tid i zonen, og at grænsen automatisk flyttes til en ny grænse. De medvirkende skolelærere har aktivt brugt grænsevandringsmodellen med succes på f.eks. forældremøder, hvor den hjælper med at beskrive, at en læringsproces godt må være udfordrende.
Et eks. på brug af grænsevandringsmodellen: I forbindelse med et Sjov med Musmatik forløb i to 3.klasser bliver to piger sat sammen til at arbejde sammen om en af makkeropgaverne i Sjov med Musmatik´s opgavesæt. De indleder med at sige at de “hader” hinanden og aldrig arbejder sammen. Med udgangspunkt i “Grænsevandringsmodellen” som klassen har arbejdet med i starten af forløbet, spørger jeg pigerne om de vil prøve at være så seje og modige at de tør gå ind i ubehagszonen i de 2 min. øvelsen varer. De siger ja. Da jeg efterfølgende, foran hele klassen, spørger dem hvordan de oplevede øvelsen svarer de, at de nu er blevet gode venner. Nogle gange skal der ikke mere til. Børnene anerkendes for at turde gå ind i ubehagszonen. Det bliver cool og udfordrende for dem. Udfordringen er overskuelig for dem, da de ved hvor lang tid den er - her 2. min. Læreren har ikke givet dem et “rigtigt svar på forhånd”. De inviteres i stedet til nysgerrigt at undersøge deres grænser og følelser i fællesskab, og de kan anerkendes for forsøget. Derved får de en aktiv positiv erfaring af at turde gå ind i ubehaget, de tilbydes en attraktiv handling som de selv kan påvirke. Dette udvikler deres autonomi, og da denne erfaring samtidigt er tæt knyttet til fagligt indhold, styrker den børnenes forhold til selve faget matematik. Denne læring deles med resten af klassen, og kan inspirerede andre børn til at turde mere fremadrettet.
Lærerens rolle i enaktive og musiske undervisningsaktiviteter Fra formidler af viden og instruktør til, medundersøger og animator. Læreren kan kun være medundersøger eller animator hvis han/hun selv er undersøgende, legende og nysgerrig i lærerrollen. Han/hun er nødt til, at synes det er sjovt at animere og være medundersøger for at lykkes. Han/hun er en smitter af det levende, det friske, og det vågne. Hvis han/hun taber sin egen leg og nysgerrighed daler undervisningens smittekraft. Så vi skal altså øve os i at lege og være nysgerrige sammen med børnene. Den enaktive og musiske tilgang kræver at undervisningen og tilhørende materialer skaber mulighed og rum for engagement, nysgerrighed og undersøgelse. Her er det en forudsætning at læreren i sin rolle som medundersøger indgår i et
samspil, og i momenter tør sætte sig selv i/på spil. Kun på den måde kan samspil med børnene opstå. Han/hun sætter undervejs i processen kontinuerligt - alt den faglige relevans, dannelse, teori og læring i spil - som overhovedet kan drages ud af samspillet. Derved oplever børnene at de selv deltager i læreprocessen og at de selv skaber egen læring og mestrer egne læringsprocesser. De får erfaring (kropslig) og teoretisk forståelse (hjerne) i dynamisk samspil med de andre medspillere og læreren (relationer/omverden) – essensen i den enaktive og musiske tilgang. En grundlæggende og altafgørende indstilling, læreren og animatøren i en enaktiv og musisk tilgang, er nødt til at have med sig til mødet med børnene, er en tillid til og en tro på at hvert barn har iboende resurser, musikalitet og evne til at være medskabende i undervisningen. Derfor har den enaktive og musiske tilgange fokus på en anerkendende tilgang, og hvordan man skaber en balance imellem de komplementære modsætninger; kaos og orden, leg og disciplin, sjov og alvor, ligesom modsætningen mellem faglighed og dannelse opløses. Animatoren og medundersøgeren skal i denne proces være nærværende i elevernes zone for nærmeste udvikling. Dette nærvær bygger på den indlevelse, som er så selvfølgelig i de kunstneriske processer (Stojiljkovic, Djigic, & Zlatkovic, 2012).
Status på projektet Sjov med Musmatik Projektet startede op i skoleåret 20/21, og der er siden afholdt blevet mere end 60 kursus på 16 skoler. • Typisk er et kursus for 1. 2. og 3.klasse, fem uger, en hel dag a 6 lektioner ugentligt med en hel årgang (to til tre klasser) – for mindre skoler har det været 2. og 3.klasse samtidigt. • Et kursus for 0.klasse er typisk fire uger, en hel dag a 6 lektioner ugentligt med en hel årgang. • Hver morgen på kurserne på, har indskolingerne, altså 0. - 3.klasse deltaget i en aktiv lærings morgenkoncert af ca. 45 min varighed. Hertil har alle klassetrin og klasser fået sjove lektier med hjem til forældre og lærere som forberedelse til koncerten. I alt har mere end 120 klasser haft kurser i Sjov med Musmatik de sidste tre år og mere end 300 klasser været i berøring med tilgangen og materialerne igennem aktive læringskoncerter. Læs mere om respons, anbefalinger og se interviews med lærere og børn på www.sjovmedmusmatik.dk