Skip to main content

Vollsmose 2020

Page 1

Hvorfor Vollsmose 2020 Finansiering af en ny helhedsplan dækker som udgangspunkt over en 4-årig periode, så hvorfor kalde en ny helhedsplan for Vollsmose 2020 i stedet for Vollsmose 2016?

Organisering Vollsmose 2020 laves i et samarbejde mellem beboere, boligorganisationer og kommune. Der er nedsat en styregruppe, hvor alle tre parter er repræsenteret.

Vi vil gerne sende et tydeligt signal om, at vi er ambitiøse og tænker langsigtet. Ligesom vi har et mål om at komme ud af den såkaldte ”ghettokategori” inden 2020. Vi tror på, at vi sammen kan vende kurven.

Bjarne Brøndgaard er ansat som tovholder på projektet. Tovholderens opgave er at koordinere indsatsen og sørge for, at der kommer en helhedsplan, som alle parter kan støtte op om. I arbejdet er der særligt fokus på at inddrage beboerne.

Vollsmose 2020 skal gøre Vollsmose til et bedre sted at bo og færdes. I samarbejde med beboerne skal den være med til at skabe mere vækst og give Vollsmose et bedre image. Vi ønsker at alle nuværende beboere, fremtidige beboere, erhvervsdrivende og besøgende får et positivt indtryk af området og i fremtiden vil bruge mere tid i bydelen.

Målet er, at flest mulige beboere bidrager med flest mulige idéer, så Vollsmose 2020 bygger på beboernes visioner og ønsker for Vollsmose.

Beboerinddragelse Indholdet af Vollsmose 2020 kan dog ændre sig endnu. I januar 2012 begyndte en proces. En proces hvor Vollsmoses beboere skal inddrages i udviklingen af den ny helhedsplan. Der afholdes blandt andet et stormøde med arbejdsgrupper, hvor beboerne kan bidrage med deres forslag til, hvordan Vollsmose skal udvikle sig i løbet af de næste mange år. Processen afsluttes med udarbejdelse af den endelige helhedsplan inklusiv budgetter for hvert tema. Vollsmose 2020 skal herefter godkendes af beboere på afdelingsmøder, boligorganisationer og Odense Byråd, inden en endelig ansøgning sendes til Landsbyggefonden.

Har du spørgsmål, idéer eller brug for mere viden om helhedsplanen så kig forbi, ring eller skriv til: Tovholder Bjarne Brøndgaard Østerhøj, Vollsmose Allé 12, st. 7, 5240 Odense NØ Telefon: 23 62 96 03 Mail: vollsmose2020@vollsmose.dk

Vollsmose


Vollsmoses fremtid Hvordan er det at bo i Vollsmose i dag? Og hvordan ønsker vi, det skal være at bo i Vollsmose i fremtiden? En ny boligsocial helhedsplan for Vollsmose skal skabe rammerne for udviklingen af bydelen. En udvikling der sker i et tæt samarbejde mellem beboere, boligorganisationer og kommune. Den ny helhedsplan handler om, hvilke projekter og aktiviteter der skal være i boligområdet. Med andre ord, så handler den om Vollsmoses fremtid.

Der har i mange år været fysiske og sociale helhedsplaner i almene boligområder. Helhedsplaner skal danne rammen om boligområdernes fysiske og sociale udvikling.

Hvor kommer midlerne fra Beboerrepræsentanter, boligorganisationerne og Odense Kommune har sammen skabt et overblik over Vollsmoses behov for en boligsocial indsats. På denne baggrund har de ni boligafdelinger i Vollsmose søgt midler til en ny helhedsplan ved Landsbyggefonden. Landsbyggefonden har taget positivt i mod ansøgningen i første runde og vil foreløbigt bidrage med 30 millioner kroner. Vollsmoses 3 boligorganisationer og Odense Kommune bidrager med 10 millioner, som fordeles ligeligt mellem parterne.

Hvad skal fremtiden indeholde Landsbyggefonden havde opstillet syv temaer, som der kunne søges støtte til. l Børn, unge og familie l Uddannelse, beskæftigelse og erhverv l Beboernetværk, inddragelse og demokrati l Sundhed l Udsatte grupper l Kultur og fritid l Image og Kommunikation

De tre temaer Uddannelse, beskæftigelse og erhverv, Beboernetværk, inddragelse og demokrati og Image og Kommunikation danner rammen om den ny helhedsplan. De andre temaer skal støtte op om disse.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Vollsmose 2020 by Vollsmose Avisen - Issuu