Vollsmose Avisen www.vollsmose.dk
noget for sig - og dig
Udgives af Mediehus Vollsmose • December 2009 • Udgave nr. 36
Ny teamchef i Fællesdrift
Bænken
Karsten Fogde er ny teamchef i Vollsmose, og han tænder især på borgerinddragelse.
På Mulernes Legatskole findes der en helt speciel bænk, som har betydet meget for skolens elever med anden etnisk baggrund.
Side 8
Side 3
Integrationsministeriet sætter turbo på indsatsen for nydanske børn og unge Integrationsministeriet indgår nu partnerskaber med Fredensborg, Albertslund, Odense, Holstebro, Hvidovre og Slagelse Kommuner. Partnerskaberne skal sikre, at nydanske børn og unge klarer sig bedre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Birgitte Vinsten, integrationschef i Odense Kommune, er begejstret. Af Pernille Poulsen Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) har store forventninger til den nye samarbejdsform med kommunerne: - Det går godt med integrationen. Men jo bedre det går for de mange, jo tydeligere bliver det, at der er grupper, der kræver en særlig indsats. En gruppe nydanske børn og unge er i risiko for at blive marginaliserede. De har ofte faglige problemer i skolen, kommer ikke i uddannelse eller arbejde og havner i nogle tilfælde i kriminalitet. Derfor har vi nu indgået de særlige partnerskaber med seks udvalgte kommuner, siger Birthe Rønn Hornbech. De seks udvalgte kommuner vil desuden afprøve en lang række nye tiltag som fx. nye ungerådgivere, relationsmedarbejdere og familiementorkorps, forsøg med intensive opkvalificeringsforløb for fagligt svage unge, forældre-
kurser og skole/hjem-vejledere på skolerne. Samtidig håber ministeren at partnerskabet vil styrke samarbejdet på tværs. - Partnerskaberne skal styrke samarbejdet mellem de mange forvaltninger, institutioner og andre lokale aktører, der arbejder med indsatsen for nydanske børn og unge. Det er utilfredsstillende, at der er eksempler på, at der kan være mere end 40 forskellige personer involveret i indsatsen i en enkelt familie, siger Birthe Rønn Hornbech. Partnerskabet omfatter forpligtende aftaler med konkrete målsætninger, som kommunerne skal leve op til. Til gengæld får de en hjælpende hånd fra Integrationsministeriet i form af økonomisk støtte, samt professionel sparring og rådgivning fra ministeriets konsulenter. I Odense Kommune er integrationschef Birgitte Vinsten glad:
”Vi ved allerede nu, at der er tre områder, som vi vil koncentrere os om; unge på kant af arbejdsmarkedet og uddannelsesystemet, og unge kvinder, der lever isoleret og så de fagligt svage børn og unge.
Birgitte Vinsten Integrationschef Odense Kommune
- Partnerskabet betyder, at vi får øget fokus på de her emner, og at vi kan styrke samarbejdet dels med de fem andre kommuner og dels ved at bruge mere af ministeriets ekspertise. Vi starter med en workshop den 16. december. Her skal medarbejdere fra henholdsvis social- og arbejdsmarkedsforvaltningen og børn- og ungeforvaltningen sammen med folk fra Integrationsministeriet arbejde sig ind på, hvordan vi vil udmønte partnerskabet i praksis. Vi ved allerede nu, at der er tre områder, som vi vil koncentrere os om; unge på kant af arbejdsmarkedet og uddannelsesystemet, og unge kvinder, der lever isoleret samt de fagligt svage børn og unge. Workshoppen skal gøre os skarpe på, hvilke projekter og initiativer, vi vil ligge ind i det her partnerskab, siger Birgitte Vinsten.
Indsatsen for svage børn og unge med anden etnisk baggrund skal nu styrkes med et nyt tværgående partnerskab mellem seks kommuner og Integrationsministeriet. Foto: Arkivfoto fra Idrætslegepladsen i Vollsmose.
Ud med fuck-sproget og ind med dialogen
Det skabte røre, da skoleleder på Seden Skole, Carsten Høyer, for nyligt valgte at pålægge skolens elever, at de kun må snakke dansk i frikvartererne. Ingen af skoleinspektørerne på H.C. Andersenskolen og Humlehaveskolen, Olav Nielsen og Anna Vadgaard tror på et decideret forbud mod at tale fx arabisk uden for timerne. Men det gør Carsten Høyer sådan set heller ikke. Hvad handler det så om? Af Katrine Hallgren Frederiksen og praktikant Nina Sebald. Seden Skole kom i vælten, da skoleleder Carsten Høyer for nyligt pålagde skolens elever kun at tale dansk i frikvartererne. Han følte sig nødsaget til at tage dra-
stiske midler i brug, da en gruppe elever gentagende gange havde chikaneret andre elever samt lærere på arabisk. - Den pågældende gruppe drenge, som går i de store klassetrin, kunne finde på at foregive et slagsmål. Når en lærer blandede sig, viste det sig at det kun var for
sjov – for at skabe en konflikt mellem sig selv, lærerne og eventuelt andre indblandede elever. Og så slog de over i arabisk og talte hen over hovedet på lærerne og gjorde grin med de implicerede lærere, hvilket nemt kunne stille dem i en ydmygende situation. Vi var nødt til at reagere, forklarer
Carsten Høyer. Hverken på Humlehaveskolen, H.C. Andersenskolen eller Seden Skole er det velset at tale andre sprog end dansk i timerne. Når det kommer til frikvartererne, er der ikke opsat nogle regler på hverken Humlehaveskolen eller H.C. Andersenskolen, sådan som
det er sket på Seden Skole. - For mig at se, udtaler Olav Rabølle Nielsen, handler det ikke så meget om det arabiske, tyrkiske eller bosniske modersmål. Det handler om, at man ikke taler pænt til hinanden, og om at de unge taler det såkaldte ”fucksprog”. Olav Rabølle Nielsen
forklarer, at termen ”fuck-sprog” dækker over en blanding af dansk, arabisk, tyrkisk og andre blandt eleverne udbredte sprog krydret med amerikansk gangsterrap og hiphop-kultur. - Det er det sprog, børnene får ind i øret fra deres iPod, fra sanFortsættes side 8
2
• Vollsmose Avisen
•
December 2009
Om Vollsmose Avisen Leder af Mediehus Vollsmose Benthe Vestergård (ansvarshavende) E-mail: leder@vollsmose.dk Tlf. 51 50 96 83
Redaktør for Vollsmose Avisen Pernille Poulsen E-mail: avis@vollsmose.dk Tlf. 40 2314 40
Redaktør for web og net-tv Katrine Hallgren Frederiksen E-mail: web@vollsmose.dk Tlf. 29 42 32 64
Tak for hjælpen Til produktionen af denne avis har følgende borgere medvirket: Nina Sebald Nielsen, John Bonde, Mette Wang og Sarah Yassine. Indlevering Alle er velkomne til at komme med artikler og indlæg til avisen. Avisen ønsker at afspejle det område, den udgives i, og alle interesserede opfordres derfor til at henvende sig, hvis de vil skrive artikler eller har en god historie, de synes, vi skal skrive om. Materiale indleveres til Vollsmose Mediehus, Vollsmose Allé 14, 5240 Odense NØ, postboks 49 eller indsendes på avis@vollsmose.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i det indsendte materiale. Annoncering og deadlines Ønsker du at annoncere i avisen, kontakt da venligst Pernille Poulsen, tlf. 40 23 14 40. Har du en annonce, et arrangement eller en artikel, der skal med i avisen, kan du se de aktuelle deadlines herunder. Udgivelsesdato: Onsdag den 6. januar 2010. Deadline: Torsdag den 17. december 2009. Udgivelsesdato: Onsdag den 20. januar 2010. Deadline: Tirsdag den 12. januar 2010. Udgivelsesdato: Onsdag den 3. februar 2010. Deadline: Tirsdag den 26. januar 2010. Layout: Pernille Poulsen. Tryk: Fynske Mediers trykkeri. Oplag: 17.766. Distribution: Tryksagsomdelingen Fyn. Avisen husstandsomdeles gratis. Modtager du ikke avisen så ring til: 66 14 19 84.
Bliv borgerjournalist! Har du lyst til at skrive, fotografere eller lave net-tv? Så er det dig, vi har brug for. Vollsmose Avisen, www.vollsmose.dk og Vollsmose net-tv skal handle om og gerne være skrevet og fortalt af Vollsmoses egne beboere. Derfor søges borgere, der har lyst til at bidrage med historier, fotos, baggrundsviden og indsigt fra Vollsmose. Det eneste vi forventer er, at du har lyst til at være med, og at du bor i Vollsmose. Du kan enten komme til os med en idé til en historie, du synes, vi skal skrive, eller du kan komme til os, hvis du selv har lyst til at skrive eller tage fotos. Vi hjælper dig gerne med at skrive og redigere billeder, så du også får en masse gode erfaringer. Vi arrangerer løbende workshops i journalistik, net-tv og fotografering, hvor alle er velkomne.
Find nisser og vind julekurv
Mediehus Vollsmose
I denne avis er et antal nisser på spil. Find ud af hvor mange og vær med i konkurrencen om en kurv med lækkerier.
Mediehus Vollsmose er en del af Helhedsplanen 2008 2012 for Vollsmose. Mediehus Vollsmose er finansieret af Landsbyggefonden, Odense Kommune, Boligforeningen Højstrup, Odense AndelsBoligforening og Fyns almennyttige Boligselskab.
Af Pernille Poulsen
Vision
Vi har drysset et antal nisser ud over avisens sider. Nisserne ser forskellige ud, men er i nogenlunde samme størrelse som den, der ses herunder ved leder artiklen. Den skal forøvrigt også tælles med.
Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve. Avisen skal være beboernes avis både som kilde til oplysning og som et medie, hvor borgerne aktivt kan bidrage med ideer, med at skrive og tage billeder. Avisen skal være mangfoldig, troværdig og uafhængig.
Find ud af hvor mange nisser der er i avisen og send dit svar sammen med navn og adresse på mail til: vind@vollsmose. dk senest den 18. december. Så deltager du i konkurrencen om kurven til en værdi af 300 kroner. Vinderen får direkte besked.
Vind en lækker julekurv.
LEDER
Fattig jul og eid Aviserne fortæller, at rekordmange familier søger økonomisk hjælp til julen. Fattigdommen stiger – ikke mindst blandt indvandrere. Så den nyligt overståede eid-fest bød sikkert også på mager kost og små gaver. Det hørte vi bare ikke om i medierne.
Af Benthe Vestergård, leder af Mediehus Vollsmose Jeg sidder i skrivende stund med min daglige avis og den nyligt udkomne statusrapport fra Odense Kommune om udmøntningen af integrationspolitikken i kommunen. Og jeg bliver ked af det og en smule vred. For julen nærmer sig – og jeg kan læse i avisen, at flere familier end nogensinde før søger om julehjælp i år – hjælp til mad og gaver, som sig hør og bør, når vi fejrer jul. De frivillige organisationer kan slet ikke følge med, for antallet af fattige familier i Danmark stiger eksplosivt. Ser man alene på de langvarigt fattige familier – det vil sige familier, der er ramt af fattigdom i mindst tre år i træk – er antallet steget med 65 procent på fem år. Det svarer til, at 11.000 børn vokser op i langvarig fattigdom. I alt lever 60.000 børn i Danmark i relativ fattigdom lige nu, står der i avisen. Det er da til at blive rigtig ked af. Temaet i årets statusrapport fra Odense Kommune er også fattigdom – fattigdom blandt indvandrere. I 2005 var der fem procent, der kunne defineres som fattige – det vil sige, at de tjener under 73.000 kr. om året. Men blandt flygtninge og indvandre-
re samt efterkommere var hele 22 procent fattige. For børn var tallet endnu mere skævt, da fire procent af kommunens samlede antal børn levede i fattigdom, mens dette tal var 23 procent for børn, der voksede op i indvandrerfamilier. Tendensen er den samme på landsplan, og der er en tydelig sammenhæng imellem fattigdom og det at have et arbejde. Jeg bliver altså ked af det. Alle de stakkels børn, der hverken til jul eller eid oplever, at få hvad de ønsker sig og må anstrenge sig for at være glade for meget lidt for ikke at såre deres forældre. Og det handler ikke alene om en skrabet religiøs højtid og familiefest. Børnene skammer sig og isolerer sig ofte –hvilket kan præge dem resten af deres liv. Derfor er det vigtigt, at der er tilbud – gratis tilbud - til disse børn, der inkluderer dem i et fællesskab. Det findes heldigvis i Vollsmose, hvor fattigdommen er stor. Heldagsskolen på de tre skoler og Fritidsbutikken er gode eksempler på indsatser, der gør en forskel for bydelens børn og unge. De får styrket deres skolekundskaber og muligheder i fritiden – og får dermed øgede
”Derfor er det vigtigt, at der er tilbud – gratis tilbud - til disse børn, der inkluderer dem i et fællesskab. Det findes heldigvis i Vollsmose, hvor fattigdommen er stor. Heldagsskolen på de tre skoler og Fritidsbutikken er gode eksempler på indsatser, der gør en forskel for bydelens børn og unge. De får styrket deres skolekundskaber og muligheder i fritiden – og får dermed øgede chancer for selv at bryde ud af fattigdommens favntag via uddannelse og gode netværk.
chancer for selv at bryde ud af fattigdommens favntag via uddannelse og gode netværk. Der står i statusrapporten– ”fattigdomsundersøgelsen har ikke givet anledning til konkrete indsatser specifikt møntet på etniske minoriteter”, men hedder det videre - ”der kan forventes et øget fokus”. Det er der også brug for – tallene taler deres tydelige sprog. Hvad der skal til, ved jeg ikke. Jeg er hverken ekspert på området eller politiker. Men én ting skal der ikke til. Og det er den holdning, jeg læser i dagens avis fra en landspolitiker. Det er lige meget hvem, for mit ærinde er ikke politisk, men derimod medmenneskeligt. Vedkommendes budskab var: ”Det er glædeligt, hvis den stigende efterspørgsel efter julehjælp er udtryk for, at de svagest stillede er blevet bedre til bruge de glimrende tilbud”. Den melding gør mig vred. Den er overfladisk og ansvarsforflygtigende. Lad os håbe, at julen kan bruges til at tænke nye tanker, og at 2010 kan blive et vendepunkt i kampen mod fattigdom.
December 2009 • Vollsmose Avisen • 3
Mulernes Integrationsbænk En facebook gruppe med over 300 medlemmer er dedikeret Integrationsbænken på Mulernes Legatskole. Den har været - og er stadig - samlingspunkt for skolens nydanske elever.
Af Sarah Yassine, borgerjournalist. En fanside på facebook har for nyligt vakt min interesse. På dens side står der: ”Kære Integrationbænksmedlemmer, vi opfodrer jer til fortsat at holde fast i vores traditioner. Integrationbænken skal BEVARES!”. En stor skare nuværende og tidligere elever fra Mulernes Legatskole i Vollsmose har tilsluttet sig den stadigt voksende fanside på facebook, der har over 300 medlemmer. På virtuelt plan hylder de nu sammen den populære bænk, som har huset hundredvis af elever gennem de seneste mindst syv år. Integrationsbænken er kendt udover Mulernes Legatskoles grænser, og mange mindes bænken og dens store betydning på deres skolegang. Nyvalgt Formand Integrationsbænkens samlende effekt er ikke noget nyt fænomen: - Bænken har altid været der, men har fået navnet Integrationsbænken i 2003, siger elev på Mulernes Legatskole Mohammed Abdullahi. Han er nyvalgt formand for integrationsbænken, og det er da noget af en morsom overraskelse, som kræver en forklaring: - Formanden skal under hans eller hendes formandstid sørge for, at der er liv ved bænken. Det er bare for underholdningens skyld, at der er en formand, forsikrer han. Pige-bænken På venstre del af bænken ses piger fra alle årgange, et område der for det meste er præget af mørkt langt hår, smukke og farvestrålende tørklæder og en meget livlig stemning under hele pausen. Lytter man godt efter, får man også mange eksotiske ord med. Ahsan Ahmed er en af de piger, som jævnligt holder sin pause i
selskab med de andre ved integrationsbænken: - Jeg tror, det er skabt for at få et fællesskab blandt indvandrere. Men man er jo ikke mindre integreret af at være der - overhovedet ikke. Man sidder der jo heller ikke altid, det er bare, når man har lyst til at snakke med nogle, som forstår én selv lidt bedre. Men er det rigtigt, at der næsten kun bliver snakket forlovelse og ægteskab blandt indvandrerpigerne i pauserne? - Nej, det er bare et rygte. Pigerne snakker om alt mellem himmel og jord. Ligesom de ville have gjort, hvis de sad med deres danske klassekammerater, svarer hun. Gode minder En tidligere elevs tanker og syn på integrationsbænken ville jeg gerne have belyst. Derfor kontaktede jeg Asem Jomaa, som studerer på Syddansk Universitet. Fra Syrien, hvor han lige nu befinder sig i forbindelse med sit studie, forklarer han hvordan integrationsbænken overhovedet kom til: - Alle udlændinge valgte lige præcis at sætte sig ved bænken, og så kom navnet pludselig frem. En slags selvironi. Alle udlændinge ét sted og en bænk = integrationsbænken. I virkeligheden er der jo ikke så meget integration over, at alle samler sig ét sted. Men jeg savner det. Til skade for integration? Der har været en del diskussion blandt eleverne selv, om hvorvidt denne bænk bør nedlægges, så elever med anden etnisk baggrund tvinges til at sprede sig på skolen med de danske elever. For det at indvandrereleverne samler sig sammen ét sted, må da være en indikation på, at integrationen går den helt forkerte retning, vil nogle nok mene. Ifølge Mohammed Abdullahi er næsten alle nationaliteter
” Jeg tror, det er skabt for at få et fællesskab blandt indvandrere. Men man er jo ikke mindre integreret af at være der - overhovedet ikke. Man sidder der jo heller ikke altid, det er bare, når man har lyst til at snakke med nogle, som forstår én selv lidt bedre. Ashan Ahmed, elev på Mulernes
repræsenteret på Integrationsbænken. Folk er altså allerede blandet: - Det har derfor ikke noget med religion eller integration at gøre. Alle med forskellige nationaliteter og religiøse overbevisninger hænger ud ved bænken, slutter han. Men er det ikke også et tegn på, at eleverne vender ryggen til de indsatser, der skal hjælpe integrationen på rette spor, ved fx at lære indvandrereleverne at snakke med de danske elever? - Det er jo ikke fordi, man ikke kan snakke med vores danske klassekammerater andre steder på skolen, siger Ahsan. Hun mener, det er en overdrivelse at påstå, at eleverne ikke blandes med andre, for det gør de bestemt også ved integrationsbænken.
Alle er de enige om, at det i hvert fald ikke burde gøres til en problematisk sag. mange mener, at det er en styrkefaktor, der gør forholdene på gymnasiet mere trygge, og giver hverdagen en mere spændende karakter. Tilmed vil denne forsamling ved integrationsbænken hjælpe de elever, der måske ellers ville føle sig anderledes på grund af deres kulturelle baggrund i at trives bedre og få gennemført den benhårde studentereksamen. Asem Jomaa er enig med de nuværende elever. Han mener, at det fra dengang han gik på skolen, har været en god og sund blanding. - Det er en integrationsbænk for alle. Ingen er fremmede. Vi er alle ens, og vi elsker humor. Det er grunden til at integrationsbænken eksisterer.
Ahsan Ahmed - Mest af alt vil jeg savne at der egentlig var en bænk hvor der var plads til alle, og at man var sikker på, at man altid kunne finde nogle at snakke med der.
Asem Jomaa - Ingen som har siddet ved integrationsbænken kan nogensinde glemme bænken, og de gode tider man fik der.
4
• Vollsmose Avisen • December 2009
Vil du være ejendomsfunktionær? Et projekt under Helhedsplanen tilbyder opkvalificering af ledige, så de kan varetage jobs som ejendomsfunktionærer i deres eget nærområde.
Af Pernille Poulsen Er du på kontanthjælp, og er du interesseret i at arbejde med at pleje og vedligeholde bygninger, grønne områder og hvad der ellers hører med til jobbet som ejendomsfunktionær? Så skulle du henvende dig til projektet Boligsociale Ejendomsfunktionærer. Projektet vil gerne i kontakt med interesserede ledige, der vil indgå i et opkvalificeringsforløb, som med tiden kan give dem et job som ejendomsfunktionær – fx i en af boligafdelingerne i Vollsmose. Kent Frandsen, der er faglig koordinator på projektet, forklarer: - Det vi søger, er folk, der er bosat her i Vollsmose området, og som har interesse i at arbejde med vedligeholdelse af de grønne områder, boliger og øvrige op-
gaver som fx affaldshåndtering. Man skal som udgangspunkt være på kontanthjælp for at kunne deltage. Det, man tilbyder i projekt Boligsociale Ejendomsfunktionærer, er først og fremmest et afklaringsforløb, hvor deltagerne undervises i områdets historie og fx i dansk, hvis det er nødvendigt. De vil desuden blive undervist i emner som beboerdemokrati, affaldshåndtering, sikkerhed og miljø samt arbejdsmarkeds- og uddannelsesforhold. Når det afklarende forløb er overstået, så er det muligt at blive tilbudt kurser på Syddansk Erhvervsskole. I forløbet er der desuden indlagt praktik i en af boligforeningerne i Vollsmose, således at man på et tidligt tidspunkt kommer ud og prøver jobbet af i praksis.
respekt og medansvar for det område, man bor i. Desuden ser vi gerne at flere ejendomsfunktionærer, er kulturbærende. Vi ønsker, at komme i kontakt med personer, der kunne være interesseret i dette projekt, og gerne personer der afspejler beboersammensætningen i området - altså borgerne med anden etnisk baggrund end dansk, siger Steen Erik Christensen. Er man interesseret, kan man henvende sig til underviser Edith Slot på tlf.. 2938 5699 eller Kent Frandsen på tlf. 4023 0297.
Steen Erik Christensen, der er etnisk konsulent på projektet, fortæller om baggrunden for projektet: -Ideen er udsprunget af tankerne om det aktive medborgerskab. Det, at man har en arbejdsfunktion i sit eget boligområde, forventes at give en form for medejerskab. Med medejerskab følger ofte større
Fakta om ejendomsfunktionær Når du arbejder som ejendomsfunktionær, er din vigtigste opgave at passe og vedligeholde ejendomme. Du udfører almindelige vedligeholdelsesmæssige reparations- og udskiftningsopgaver, der ikke kræver en speciel faglig kunnen. Du skal være serviceminded og kunne lide at arbejde på lidt tidspunkter, når arbejdet kræver det.
skæve
Gennemsnitlig begyndelsesløn pr. måned (2007)
Privat
Kommune
Stat
Ejendomsfunktionær, Ejendomsserviceassistent.
20.701 kr.
20.830 kr.
20.047 kr.
Ejendomsinspektør
29.411 kr.
22.317 kr.
30.110 kr.
Kilde: Danmarks Statistik
Aktuelle indslag på Vollsmose net-tv Blandt de nyeste indslag på vollsmose net-tv er indslaget om det verdensomspændende projekt ”Up with people”. De gæstede nemlig H.C. Andersenskolen for nylig, og det kulminerende i et stort show i Odense Kongres Center. Se forberedelserne på Vollsmose net-tv. Du finder net-tv på www.vollsmose.dk
Projekt Boligsociale Ejendomsfunktionærer er en del af Helhedsplanen 2008-2012 for Vollsmose. Helhedsplanen består af 11 projekter, der som fælles vision har at medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve. Helhedsplanen er finansieret af Landsbyggefonden, Odense Kommune, Boligforeningen Højstrup, Odense AndelsBoligforening, og Fyns Almennyttige Boligselskab. Det samlede budget er på 53 millioner kroner.
December 2009 • Vollsmose Avisen • 5
Farvel til 2009 med et digt Mediehus Vollsmose vil gerne ønske alle sine læsere et godt nytår med dette smukke digt. På gensyn i 2010! Rejsen på stedet hen Vejlegade, Kbh Ø / Silkeborg Plads, Kbh Ø / Nygårdsvej, Kbh Ø Notting Hill, London / Samsøgade, Kbh Ø / Vesterbrogade, Kbh V Porto, Portugal / Frederiksberg Allé, Kbh F / Gothersgade, Kbh C / Sigurdsgade, Kbh N / Husumgade, Kbh N / Ved den store kirkegård i Prag, Tjekkiet / Bjarkesvej, 8230 Åbyhøj / Strandtoften, 4200 Slagelse Freundsgade, Kbh V / Frydendalsvej, Frederiksberg C / Sindshvilevej, Frederiksberg K / Tranebjerg, Samsø / Kolby Kås, Samsø / Parkvænget 4000 Roskilde / Haveforening i sommermånederne... Jeg har sikkert lykkeligt glemt steder og hende jeg deler samtid med har hjemme for 35. gang, vi er ikke sigøjnere en bolig følger bare automatisk med når man flytter, vi skal jo alle sammen bo et sted, ikke det samme sted: forskellige-fra-hinanden-steder som dagene vi vokser ind i forandrer sig, pludselig en morgen behøver vi at flytte os igen fordi noget er rejst i forvejen og vil ha os med: en drøm, en længsel, en trang til noget andet - aldrig meningen at hjertet skal unddrages dem vi elsker som blir men vejene får altid lige lidt mere elastik... vi må rejse, vi må se noget andet, bo under andre forhold i andre omgivelser med andre liv med andre afstande til naturen til menneskene til indkøb og faciliteter udfordringer i job og bekendtskabsskabelse og igen lære nyt, se og lugte og forsage nyt og boligen boligen venter altid i den anden ende boligen dukker altid op når den skal et værelse, et hus, en båd, en autocamper, låne leje eje to lys på bordet og en dug og fem puder på sengen og en bog, lidt musik, så er det hjemme så er jeg hjemme så længe jeg er her, på rejse hvor jeg er hvor vi er Kenneth Krabat, 2009
Er du digter? Dette digt er skrevet af Kenneth Krabat, der er digter, oplæsningsunderviser og oversætter. Find ham på krabat.menneske.dk eller facebook.com/menneske, hvis du vil læse mere. Har du også et digt, som du gerne vil dele med Vollsmose Avisen læsere, så send det til avis@vollsmose.dk.
? gement et arran mose.dk u d r a H lls .dk avis@vo llsmose Skriv til ren på www.vo de så kalen Find og
Kalenderen - fra den 16. december til den 6. januar 2010
Den 18. december kl. 16.00 - 18.00 Bring it on Bring it on er titlen på en hiphop-fest. Der er fri entre og sodavandsbar. Du kan opleve både lokale rappere og mere kendte kunstnere. Du kan se Karim og Iman - dansere kendt fra scenen er din på tv, Double S, Idris og Co., Dyce, Kray, Simon Adel, Change og mange flere. Hiphop-festen er støttet af Helhedsplanen i Vollsmose. Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14. 1.sal. Den 21. december kl. 19.00 - 21.30 Banko i Lærkeparkens beboerhus Der spilles om 24 gennemgående gevinster, samt to ekstranumre. Kaffe, the, brød og vand kan købes. Alle er velkomne.
Sted: Lærkeparkens beboerhus Den 26. december kl. 18.00 - 20.30 Paradise Now Filmen foregår i Nablus på Vestbredden. Her henslæber Säid og Khaled dagene med te, smøger og kedelige jobs hos en automekaniker. De to har tidligere meldt sig som potentielle selvmordsbombere, og en dag bliver de to venner informeret om, at de er udvalgt til en kommende aktion i Tel Aviv. Samtidig har Säid mødt den smukke Suha, der har et mere nuanceret syn på konflikten, og hun får ham til at tvivle på sin beslutning. Arrangementet er gratis. Tlf. 6610 3260 eller 2053 5878. Sted: Vollsmose Kirke, Vollsmose Allé 8.
Scene fra filmen Paradise Now.
6
• Vollsmose Avisen • December 2009
Ladies’ night – kun for kvinder Danske og nydanske kvinder var samlet til en kreativ og morsom kvindeaften på Frivilligcenter & Selvhjælp Odense.
Tekst og foto: Mette Wang, projektleder Frivilligcenter og Selvhjælp.
Mens to dybe sangstemmer fra de eneste mænd til Ladies´ Night - flød op mod det høje loft, fremførte Multikulturel Kvindeforening deres modeshow. Fem dejlige kvinder iført mange forskellige sæt hjemmesyet tøj og farverige tørklæder dansede til sydamerikansk sang og guitarspil. Modeshowet blev fremført til højlydt latter og ivrig klappen af de 66 danske, iranske, afghanske, indiske, pakistanske, kurdiske, bosniske og hollandske kvinder, der var samlet til projekt Kvindelivs sidste arrangement i år.
Grete Hansen på 83 fik sig en ny veninde ved arrangementet
Julia Agata Wysoczanska og Hanaa Sabah Haydar er catwalk-modeller for en dag til Frivilligcentrets modeshow.
dens lande og kulturer. Aftenen bestod af fire workshops i henholdsvis manicure, make-up, blomsterdekorationer og bordpyntning. Alle kvinder prøvede mindst to workshops. Som afslutning samledes kvinderne i hallen til de smukt pyntede borde med egne blomsterdekorationer og spiste iransk mad under livlig snak. Grethe Hansen på 83 år var særlig glad for aftenen. Hun fik kontakt til en ung pige fra Pakistan, der lige var kommet til Danmark og kun taler engelsk. De besluttede at mødes fremover for at tale dansk og lære om hinan-
Frivilligcenteret var fyldt til bristepunktet med snakkeglade kvinder. Forhåbentlig vil mange af dem dukke op igen til fremtidige arrangementer. Projekt Kvindelivs formål er netop at skabe netværk mellem kvinder på tværs af både alder, religion og kulturel baggrund. Hvis man vil vide mere om projektet eller Frivilligcenteret, kan man kontakte Mette Wang på mail: flygtning@fs-odense.dk eller på tlf. 3013 3143. Se også www.fs-odense.dk
Julebazar for fuld musik Af John Bonde, borgerjournalist.
H. C. Andersenparaden var mødt op i Vollsmose Kirke.
Da døren åbnedes til den årlige begivenhed - julebazaren i Vollsmose kirke, stod folk i en lang kø og ventede. Det var næsten som at opleve en udsalgsdag med knaldtilbud. I løbet af en halv time var over 5000 lodder udsolgt, og de største juledekorationer var revet ned fra hylderne. Det gælder om at være hurtig, hvis der skal købes lodder til julebazaren. Udover lodder og dekorationer var der boder
med forskellige juleting, og der kunne købes kaffe, æbleskiver og gløgg. Folk sad ved små borde og nød julestemningen akkompagneret af Torben Iversen og hans medhjælpere. De fremførte på fornemste vis sekvenser fra H. C. Andersens eventyr. Med teater, musik og hygge åbnede julebazaren julemåneden med alt hvad den indebærer.
December 2009 • Vollsmose Avisen • 7
Abu Sultan Maweid er årets borger Abu Sultan Maweid får titlen som årets borger. Det gør han blandt andet, fordi han igennem sine 23 år i Egeparken har oparbejdet mange venskaber på tværs af kulturer, og fordi han er en dybt engageret samfundsborger.
Af Pernille Poulsen I indstillingen af Sultan stod der blandt andet: ”Jeg vil gerne anbefale Abu Sultan Maweid til at blive årets borger her i Vollsmose. Han er en rigtig god ven og også en, der gør en kæmpe indsats herude, og nok også en større indsats end mange ved. Jeg ved også, at han er lidt ked af, at hans store arbejde ikke altid bliver belønnet. Derfor syntes jeg, at det er tiden. Han rykker ud hver gang, der er nogen herude, som har brug for hjælp. Blandt andet her i sommers og også dengang der var det overfald på en lærer på Abildgårdskolen. Han er også en, der bekymrer sig om, hvordan andre har det. Han
spørger fx altid om, hvordan at man har det. Jeg har kendt Sultan i mange år efterhånden, og bedre ven findes ikke.” Denne indstilling kunne dommerpanelet ikke stå for, og de var enige om, at Sultan var den helt rigtige person at kåre. Sultan Maweid har boet 23 år i Vollsmose med sin kone og deres fem - nu voksne - børn. Han opleves af alle som velklædt, imødekommende og venlig, og så sætter han en ære i at dyrke venskaber på tværs af kulturer. Sultan selv er meget glad for titlen: - Jeg vil gerne takke dem, der har nomineret mig. Jeg har gennem mine 23 år i Egeparken oplevet, at både danskerne, boligforeningerne og folk med anden etnisk baggrund end dansk har brug for hjælp til at samabejde og leve godt sammen. Jeg har derfor forsøgt - igennem mange år - at gøre, hvad jeg kunne, for at få disse parter til at samarbejde til alles glæde og gavn, siger Sultan tilføjer: - Og jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle Vollsmoses borgere glædelig jul og godt nytår.
Atef også nomineret Blandt de nominerede var også Atef Bahij, der er ansat på Vollsmose bibliotek. I hans indstilling står der blandt andet: ” Atef er bibliotekets blæksprutte, som vi altid kan komme til, hvis vi skal have hjælp. Specielt på IT-området er hans ekspertise stor. På biblioteket har brugerne stor gavn af hans hjælpsomhed med mange praktiske ting - ikke mindst fordi det ofte kan foregå på arabisk, hvilket minimerer risikoen for misforståelser. Atef er simpelthen manden, som vi og borgerne i Vollsmose aldrig henvender sig forgæves til med et problem.” Selve kåringen finder sted i januar 2010. Læs mere om dette i næste avis. Vollsmose Avisen bragte et portræt af Sultan i december 2008. Artiklen kan læses på vollsmose.dk.
Dommerpanel • Sisi Buch, Sundhedscenter Vollsmose. • Birgitte Jönsson, Yggdrasil • Ra Ranunkel, Vollsmose Samarbejdsråd.
Abu Sultan Maweid, der har boet i Vollsmose i 23 år, er en meget engageret samfundsborger. En af hans store ønsker er at få flere danskere til at flytte til Vollsmose: - Det vil gavne integrationen, siger han.
Hun fortalte den gode historie Marianne Larsen gæstede Vollsmose med et spændende oplæg om det flerkukturelle samfund.
Af Jens Rasmussen, borgerjournalist.
Den gode historie - den fik vi på seniorhøjskolens sidste samling i 2009. Den historie, der fortæller, at det kan nytte at gøre en indsats - at hjælpe nogen, der mangler en håndsrækning for at komme videre. Marianne Larsen fra Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense berettede om det arbejde, der udføres blandt flygtninge og indvandrere i Odense. Hun fortalte om, hvordan man tilbyder steder, hvor mennesker kan mødes, om temaeftermid-
dage, om tværkulturelle kvindegrupper og om sprogcafeen. Hvordan møder vi de nye medborgere, hvordan forstår vi de forskellige kulturelle udtryksformer? Er Danmark en multikulturel og/eller en multi-etnisk nation og ønsker vi, at Danmark skal være et sekulært samfund? Disse spørgsmål blev livligt diskuteret i grupper i plenum efterfølgende. Deltagerne havde her god mulighed for at fremføre egne synspunkter og erfare andres meninger. Efter frokosten gennemgik
Seniorhøjskolens formand Per Brochstedt næste semesters spændende program. Dagen og dermed sæsonen - sluttede festligt med spillemandskvartetten: ”Spilfolk”. Imens nød vi, sammen med repræsentanter for bibliotek og kulturhus, et glas vin, takkede for denne gang og ønskede hinanden på gensyn til januar 2010. Seniorhøjskolens næste arrangement den 13. januar 2010. skal handle om sprogets foranderlighed.
Marianne Larsen fortalte gode historier om det tværkulturelle arbejde i Odense.
Er du uden job og har du interesse for medier og journalistik? Går du i øjeblikket arbejdsledig, så kan Mediehus Vollsmose tilbyde dig en opkvalificering af dine kommunikative kompetencer, som du kan byde ind med, når du finder det helt rigtige job. Vi kan desværre ikke tilbyde løn. Til gengæld giver vi sparring på dine journalistiske tekster og indfører dig i Office-pakken, Photoshop eller Pinnacle Studio, som vi bruger til at redigere videoer med til Vollsmose net-tv. Dine kompetencer opdateres i dit eget tempo, og du vælger selv, hvordan og hvor meget du vil arbejde. Vi forventer, at du er engageret i Vollsmose og de historier, man kan finde her i bydelen. Se evt. Vollsmose Avisen eller Vollsmose.dk for eksempler. Kig op i Mediehus Vollsmose. Vi bor i Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14 eller skriv til leder@vollsmose.dk.
8
• Vollsmose Avisen • December 2009
Ny teamchef i Vollsmose Den 58-årige Karsten Fogde er ny teamchef i Fællesdrift Vollsmose. Han kommer med mange års relevant erfaring i bagagen, og han synes, borgerinddragelse er spændende.
Af Pernille Poulsen Fra den 4. januar 2010 hedder Fællesdrifts nye teamchef Karsten Fogde. Han er en yderst erfaren projektleder med et grundigt kendskab til at arbejde organisatorisk med mange forskellige samarbejdspartnere. Karsten Fogde startede sit arbejdsliv som ufaglært på Nyborg Vaskemaskiner, og har siden blandt andet været ulandsfrivillig i Lesotho, formand for SID Tommerup i ti år, projektleder i
Mongoliet, faglig konsulent og senest International rådgiver for Ulandssekretariatet. De sidste mange år har han enten boet i udlandet eller arbejdet på korttids-kontrakter som rådgiver. Nu synes han, at det var på tide at vende hjem til Odense. Jobbet som teamchef tiltalte ham af flere grunde: - Her var et job, hvor jeg både kunne bruge mine erfaringer fra ulandene og fra den danske fagbevægelse. Og så synes jeg,
at borgerinvolvering er tæske spændende. Jeg mener, at vi i Danmark har fjernet os for meget fra borgerne. Fx har over halvdelen af folketingets medlemmer en akademisk uddannelse. Det afspejler jo ikke samfundet. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme til at arbejde et sted, hvor helt almindelige mennesker er med til at sætte dagsorden for deres eget boligområde. Jeg tror på, at hvis man giver folk et ansvar, så skal de nok leve op til det. Og så bliver vores rolle at
være der med råd og vejledning, siger Karsten Fogde. Der er dog en arbejdsopgave i stillingen som teamchef, der er helt ny for Karsten Fogde: - Det med driften ved jeg meget lidt om. Men jeg er sådan et menneske, der – når jeg får en ny opgave - sætter mig ned og finder ud af hvordan. Og i det her tilfælde vil jeg trække på dem, der er verdensmestre i drift herude, nemlig ejendomsfunktionærerne og inspektørerne.
Karsten Fogde glæder sig især til at arbejde med Vollsmoses borgere som teamchef i Fællesdrift.
Ud med fuck-sproget og ind med dialogen Fortsat fra forsiden
gene på Boogielisten og fra internettet, fortæller han. - Det er fuck-sproget vi vil til livs, ikke det arabiske eller tyrkiske sprog. Men Olav Nielsen taler ved siden af, når han kommer med en sådan udtalelse, siger Carsten Høyer. Han ved godt, hvad Olav Nielsen mener med ”fuck-sprog”, men han mener samtidig, at det er en helt anden debat. Reglen om sprogbruget i frikvartererne på Seden Skole var en del af et regelsæt på i alt 16 regler for generel opførsel blandt eleverne, som primært blev tilføjet for at komme problemerne med den omtalte gruppe unge til livs. Den ene pind handler om at have et fælles sprog og det fælles sprog må nødvendigvis være dansk i en dansk skole. - Elever må faktisk gerne tale arabisk eller andre sprog i en indbyrdes samtale, også i frikvartererne - så længe der ikke er andre, der føler sig generet af det. Det handler om at opføre sig ordentligt og tage hensyn til fællesskabet, uddyber Carsten Høyer. Dialog frem for forbud På H.C. Andersenskolen tror man ikke på, at det er hensigtsmæssigt at kriminalisere hverken sprog, religion, kulturelle eller sociale baggrunde. På skolen mødes man i et mangfoldigt rum som hele mennesker, der tilfældigvis har forskellige sprog i bagagen. - Vi tror ikke på forbud, forklarer skoleinspektør Anna Vadgaard, for det er meget bedre at trække konflikter ind under det pædagogiske lag – eksempelvis hvad angår samtaler, hvor én eller flere ikke forstår, hvad der bliver sagt eller mobilsnak på skolen.
”Det handler ikke om, hvilket sprog der bliver talt på, men om at nogle føler sig udenfor, hvis der ikke er et fælles sproggrundlag at gå ud fra. Vi har tænkt os at give reglen et løft, når vi til foråret afholder pædagogisk dag og blandt andet reevaluerer hele skolens værdigrundlag. Carsten Høyer Inspektør på Seden skole Vi prøvede med et forbud imod mobiltelefoner, men vi kunne ikke håndhæve det. Derfor gik vi i stedet i dialog med børnene og forklarede dem, hvordan man bruger mobilen. Og især hvordan man ikke bruger den. Carsten Høyer tror også på dialog. Det er faktisk kernepunktet i den omdiskuterede regel om sprogbrug, forklarer han. -Uroen omkring denne her regel er i pressen, ikke på skolen. Det fungerer faktisk rigtig godt. Men set i bakspejlet skulle vi nok have grebet tingene anderledes an. Jeg indkaldte til fællesmøde for alle lærere i overbygningen, straks da mediestormen susede. Her bad jeg dem om at drøfte sagen med ungerne, hvilket de gjorde. Den snak skulle vi have
taget med dem, før vi lavede den specifikke regel. Nogle af dem følte sig generaliserede af reglen, hvilket er forståeligt, da det kun er nogle få elever, der skaber problemerne. Men faktisk var det ikke den regel, der var fokus på fra elevernes side. De var mere kede af, at der var kommet forbud mod at opholde sig på den store gang og i fællesområdet i frikvartererne. Den regel har vi så løsnet op for nu, men reglen om hvilket sprog, der skal være fælles – nemlig det danske – gælder stadig.
Skal man have lov at tale sit eget sprog i frikvarteret? Det har bragt en del debat med sig, at skoleleder på Seden Skole, Carsten Høyer, for nylig tillod sig at forbyde, at skolens elever taler andet end dansk i frikvartererne. Men hvad synes de enkelte borgere? Vi har mødt nogle af dem for at få deres synspunkter i sagen. Af Nina Sebald, praktikant.
Forbud udtrykker afmagt Anna Vadgaard betragter påbuddet om at tale dansk i frikvartererne, som det skete på Seden Skole, som et udtryk for afmagt. Carsten Høyer forstår på sin vis godt hendes synspunkt, men mener samtidig, at hun glemmer selve problematikken. - Det handler ikke om, hvilket sprog der bliver talt på, men om at nogle føler sig udenfor, hvis der ikke er et fælles sproggrundlag at gå ud fra. Vi har tænkt os at give reglen et løft, når vi til foråret afholder pædagogisk dag og blandt andet evaluerer skolens værdigrundlag. Når der er 30 procent tosprogede børn på skolen, bliver vi nødt til at ophøje reglen til et værdigrundlag. Men vi er samtidig blevet klogere og vil til den tid være mere konkrete i vores formulering, så der ikke bliver nogen tvivl om, at det her ikke handler om forbud, men om muliggørelse af dialog og en generel fællesskabsfølelse blandt eleverne.
Abdirahim Mohammed og Mohammed Hussein Forbuddet er latterligt. Man skal have lov til at tale sit eget sprog. Det er kun nogle få personer, der kan finde på at bagtale andre, når de fx taler arabisk. Vi synes, det er vigtigt at holde fast i sit modersmål, derfor bør man også have lov til at tale det uden for timerne.
Patrick Frandsen og Daniel Shayan Hashemi Vi synes, at det er et dumt forbud. Man skal have lov at tale sit eget sprog, når man har fri – fx i frikvartererne. Vi forstår godt, at andre måske kan komme til at føle sig udenfor, men i frikvartererne skal man have lov at gøre, hvad man vil, så længe man ikke generer andre. Vi synes, det er et rigtig dårligt forslag.
Layali al-Badri I frikvartererne bør man frit kunne tale det sprog, man vil. Jeg vil gerne tale arabisk, men lærerne tror nemt, at man snakker om dem. Jeg synes, det er helt i orden, at man kun må snakke dansk i timerne.
Riffat Mughal Jeg har det sådan lidt – både og. De fleste børn er gode til at tale dansk i deres fritid, og jeg synes ikke, at det er fair at forbyde det helt. Hvis situationen var omvendt, altså at danske børn gik i en arabisk skole, så ville de vel også komme til at tale dansk sammen indimellem?