Vollsmose Avisen
www.vollsmose.dk
Udgives af Mediehus Vollsmose • November 2008 • Udgave nr. 12
Mønsterbrydere
Fra København til Vollsmose
En undersøgelse peger på, at unge ind-
Anne Marie Tjørnfelt har levet et liv i den farverige restaurationsbranche. Hun har mødt vold, sygdom og død.
vandrere klarer sig utroligt godt på de højere læreranstalter. Fatmana Cevirici er en af dem. Side 4
Bagsiden
Man kaster ikke sten på én, som man er på fornavn med En undersøgelse foretaget af Politiken viser, at over halvdelen af den danske befolkning er utilfredse med den forringede service, som menes at skyldes politireformen. Vollsmoses Nærpoliti overlevede nedskæringerne. Men hvad betyder reformen for dem og den tillid, de har bygget op blandt borgere i Vollsmose?
Af John Bonde Borgerjournalist Poltireformen har fået mange kritiske ord med på vejen - både fra politisk side og i medierne. Konstitueret leder af Vollsmose Nærpoliti Jan Kurt Larsen var i 2004 med til at etablere det udvidede nærpoliti i Vollsmose. Han har den fornødne indsigt og erfaring til at besvare spørgsmålet om reformens eff ekt i Vollsmose. Men først fortæller Jan Kurt Larsen om etableringen af Vollsmose Nærpoliti. - Før vi fi k nærpoliti i Vollsmose, oplevede folk os kun i negative situationer. Det vil sige, når der var ballade og problemer. Da vi startede herude, var det derfor vigtigt, at de betjente, der skulle være i Vollsmose, havde den rette støbning og mentalitet, så de kunne være med til at opbygge et godt forhold til beboerne. Det næste skridt var at placere politiet i de forskellige afdelingsbestyrelser og netværksgrupper. På den måde fi k politiet direkte kontakt med beboerne. Vi blev en del af området, og området blev en del af os, fortæller Jan Kurt Larsen. Men så kom reformen, og der skete en omprioritering af opgaverne. Nu kunne nærbetjentene blive kaldt til opgaver på resten af Fyn.
Papirarbejdet voksede, og den præventive indsats blev reduceret til fordel for de beredskabsmæssige opgaver. Denne udvikling var utilfredsstillende, og den kastede ifølge Jan Kurt Larsen nærpolitiet fl ere skridt tilbage. - Vores opgave er nu at få reetableret den dialog og nærkontakt, der var fremherskende før reformen, siger Jan Kurt Larsen. Han understreger desuden, at når Vollsmose sammenlignes med tilsvarende bebyggelser, virker det som om problemerne er mindre end i fx Gellerup parken. - I 80´erne og 90´erne lænede man sig tilbage og sagde: ”Det er samfundets skyld”. Men i Vollsmose er man begyndt at tage et ansvar og engagere sig. Der fi ndes i Vollsmose et netværk af mennesker, der bruger sig selv og politiet til at gribe fat om problemerne, inden de får lov til at udarte sig. Det er vigtigt for et sted som Vollsmose, at beboerne aktivt går ind i at løse problemerne. Og det er en stor hjælp for politiet, fortæller Jan Kurt Larsen Han glæder sig desuden over, at politikerne endelig har erkendt, at Vollsmose er et socialt boligbyggeri, og at udviklingen skal tage udgangspunkt i det.
- Jeg holder utrolig meget af området, og jeg tror på en god fremtid herude. Revidering af reformen Siden det kom frem, at politireformen fra 2006 ikke fungerer efter hensigten, har politikerne arbejdet på at fi nde ud af, hvad der kan gøres. Borgerne skal have et politi, som fungerer og leverer den sikkerhed, der er brug for. Torsdag den 6. november indgik partierne bag den oprindelige politireform et forlig. Forliget betyder blandt andet, at politiet tilføres 843 millioner kroner. Pengene skal bruges til at uddanne fl ere betjente frem til 2010. Derudover skal der ansættes 250 HK medarbejdere, så betjentene kan frigøres fra det tidskrævende kontorarbejde.
Jan Kurt Larsen var med til at starte Nærpoliti projektet i 2004. Han fik senere en ledende stilling et andet sted, men han er nu tilbage som konstitueret chef. Han har været tilknyttet Vollsmose i 15 år.
Hvilken indfl ydelse det får på nærpolitiet i Vollsmose, er det endnu for tidligt at udtale sig om, siger Jan Kurt Larsen.
Vollsmose Avisen har spurgt folk på gaden, hvad de synes om Vollsmose Nærpoliti. Se side 3.
Vollsmose Nærpoliti ligger i Outlet Fyn. Der er åbent for personlig henvendelse dagligt fra 10.00-13.00. Der er 11 betjente ansat.
De betjente, der er ansat i Vollsmose Nærpoliti, er glade for arbejdet i Vollsmose. De søger herud frivilligt. Her ses Michael Lilleballe og Stine Jensen foran patruljevognen.
2 • Vollsmose Avisen • November 2008
Om Vollsmose Avisen Leder af Mediehus Vollsmose Benthe Vestergård (ansvarshavende) E-mail: leder@vollsmose.dk Tlf. 51 50 96 83 Redaktør for Vollsmose Avisen Pernille Poulsen E-mail: avis@vollsmose.dk Tlf. 40 2314 40 Redaktør for web og net-tv Katrine Hallgren Frederiksen E-mail: web@vollsmose.dk Tlf. 29 42 32 64 Tak for hjælpen Til produktionen af denne avis har følgende borgere medvirket: John Bonde og Leif Jon Jadheden. Indlevering Alle er velkomne til at komme med artikler og indlæg til avisen. Avisen ønsker at afspejle det område den udgives i, og alle interesserede opfordres derfor til at henvende sig, hvis de vil skrive artikler eller har en god historie, de synes, vi skal skrive om. Materiale indleveres til Vollsmose Mediehus, Vollsmose Allé 14, 5240 Odense NØ, postboks 49 eller indsendes på avis@vollsmose.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i det indsendte materiale. Annoncering og deadlines Ønsker du at annoncere i avisen, kontakt da venligst Pernille Poulsen, tlf. 40 23 14 40. Har du en annonce, et arrangement eller en artikel, der skal med i avisen, kan du se de aktuelle deadlines herunder. Udgivelsesdato: Onsdag den 3. december. Deadline: Tirsdag den 25. november. Udgivelsesdato: Onsdag den 17. december. Deadline: Tirsdag den 9. december. Udgivelsesdato: Onsdag den 14. januar 2009. Deadline: Tirsdag den 6. januar 2009. Layout: Pernille Poulsen Tryk: Fynske Mediers trykkeri Oplag: 17.766 Distribution: Tryksagsomdelingen Fyn. Avisen husstandsomdeles gratis. Modtager du ikke avisen, ring til: 66 14 19 84.
Bliv borgerjournalist! Har du lyst til at skrive, fotografere eller lave net-tv? Så er det dig, vi har brug for. Vollsmose Avisen, www.vollsmose.dk og Vollsmose net-tv skal handle om og gerne være skrevet og fortalt af Vollsmoses egne beboere. Derfor søges borgere, der har lyst til at bidrage med historier, fotos, baggrundsviden og indsigt fra Vollsmose. Det eneste vi forventer er, at du har lyst til at være med, og at du bor i Vollsmose. Du kan enten komme til os med en idé til en historie, du synes, vi skal skrive, eller du kan komme til os, hvis du selv har lyst til at skrive eller tage fotos. Vi hjælper dig gerne med at skrive og redigere billeder, så du også får en masse gode erfaringer. Vi arrangerer løbende workshops i journalistik, net-tv og fotografering, hvor alle er velkomne.
Bortvist på grund af vold i skøjtehal Af Katrine Hallgren Frederiksen Fredag den 7. november var der ballade i Odense skøjtehal. Årsagen til balladen var angiveligt, at nogle drenge fra Humlehave Skolen mente, at nogle piger fra Vestre Skole lignede drenge for meget. Da lærere og senere politiet ville lægge sig imellem, blev de både truet på livet og fi k skub og slag. Til sidst blev politiet nødt til at sprøjte de 14-årige voldsmænd med peberspray for at pacifi cere dem. Men inden alt dette var to piger blevet slået, skubbet og chikaneret. Skoleinspektør på Humlehave Skolen Olav Rabølle Nielsen bekræfter, at der er taget hånd om sagen. - Den mest grænsesøgende af drengene er blevet
udsluset til et projekt, og de tre andre har fået klar besked af både forældre og skole. Sådan en opførsel tolererer man ikke. Freddie Vermod, lærer på Humlehaveskolen og ”gårdvagt” i Outlet Fyn, kender også drengene fra det voldelige optrin i skøjtehallen. - Et par af drengene har tidligere lavet ballade i centret, og de var egentlig årsag til, at jeg begyndte at holde opsyn i centret. Skoleinspektør fra Vestre Skole Alice Marcussen oplyser, at de involverede klasser har haft besøg af skolepsykologen, og at de to piger som blev forulempet, har fået hjælp til at komme sig over episoden.
Mediehus Vollsmose Mediehus Vollsmose er en del af Helhedsplanen 2008 - 2012 for Vollsmose. Mediehus Vollsmose er fi nansieret af Odense Kommune, Boligforeningen Højstrup, Odense AndelsBolig forening og Fyns almennyttige Boligselskab.
Vision Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve. Avisen skal være beboernes avis både som kilde til oplysning og som et medie, hvor borgerne aktivt kan bidrage med ideer, med at skrive og tage billeder. Avisen skal være mangfoldig, troværdig og uafhængig. Læs mere på: www.vollsmose.dk
LEDER
Uddannelse for alle Det er flot, at unge med anden etnisk baggrund nu har overhalet etniske danskere på landets universiteter. Men over halvdelen falder stadigt fra på erhvervsuddannelserne. Alle unge skal have en uddannelse – kortere eller længere - før vi kan tale om vellykket integration og sammenhængskraft i samfundet. Af Benthe Vestergård, leder af Mediehus Vollsmose Ambitiøse, målrettede og fl ittige unge med anden etnisk baggrund indtager landets mest prestigefyldte uddannelser. Det står at læse i denne udgave af Vollsmose Avisen. De vælger målrettet de uddannelser, som arbejdsgiverne efterspørger, og de klarer sig ofte bedre end deres danske medstuderende. Årsagen er deres kulturelle baggrund – unge med anden etnisk baggrund, især pigerne – vælger ikke i samme omfang som etniske danskere at være ude sammen med venner og veninder, dyrke fritidsinteresser og gå til fester. Desuden tager de ikke sabbatår, hvor de rejser rundt i verden. Man taler om en indvandrerelite. Det er virkelig glædeligt, når unge bruger deres evner, sætter sig mål og er arbejdsomme. I Danmark har vi janteloven – du skal ikke tro, at du er noget. Kedelig indstilling. Jo, du skal netop tro, at du er noget – for det
er vi alle. Og du skal også leve op til, at du kan noget og lever i et land, hvor det som udgangspunkt er muligt at få en god uddannelse uanset etnisk og social baggrund. Som forældre skal vi virkelig opfordre vores børn til at tage en uddannelse og bakke dem op, alt det vi kan. Ligesom Fatmana Cevirice, som vi kan læse om i avisen, er blevet det af sin far. Han ønsker ikke, at hun skal arbejde på fabrik som han. Mine forældre, som begge gik ud af 7. klasse, har på samme vis opfordret mig til at få mig en god uddannelse. Og selv om mine børn har to veluddannede forældre, tager vi ikke for givet, at de uden videre tager sig en uddannelse – de skal også opfordres, støttes og bakkes op – allerede nu, mens de går i folkeskole. Men for etnisk danske forældre er det lige så væsentligt, at vores børn har venner, gode fritidsinteresser og gode oplevelser. Lige-
som det er for os selv. Familien er vigtig, men det er de sociale netværk både på arbejdet og i fritiden også. En nyere undersøgelse har vist, at en del af forklaringen på, at etniske danskere nemmere får arbejde, er, at de har et stort socialt netværk. Så kender man nogen, der kender nogen, der ved, at lige netop der er dér brug for sådan én som én selv. Så det hele må ikke gå op i lektier og terperi – at vi også udbygger de sociale kompetencer, som det så fi nt hedder, er uhyre væsentligt. Det er væsentligt for et samfund som det danske, at vi sørger for at få ”alle med på vognen”. Alle skal have en uddannelse – kortere eller længere – så de kan få et arbejde og alle skal trives og føle sig som en del af samfundet. Vi kan ikke lide et samfund, hvor der er stor forskel på rig og fattig eller på folk med forskellig baggrund, hudfarve, religion og holdninger. Det
ødelægger sammenhængskraften i samfundet. Et ord som især velfærdsminister Karen Jespersen (V) med god grund ofte anvender. Derfor er det knapt så glædeligt, at over halvdelen af de unge med anden etnisk baggrund stadig falder fra på erhvervsuddannelserne. Så selvom fl ere unge indvandrere tager en lang videregående uddannelse, er der lang vej igen. De er få i forhold til alle dem, som ikke får en uddannelse. Derfor er det vigtigt, at forældre og lærere, fra børnene går i folkeskole, støtter og opfordrer dem til både at gøre sig umage fagligt og være sammen med venner og dyrke fritidsinteresser. Det er i skolen det faglige fundament bliver skabt, og det er i skolen, og fritidslivet, at evnen til at samarbejde med andre og danne netværk grundlægges. Begge dele er lige vigtigt. For den enkelte, for integrationen og for samfundet.
November 2008 • Vollsmose Avisen • 3
Er du tryg ved nærpolitiet ? Det handler om at være tryg. Det var blandt andet derfor, der blev oprettet en nærpolitistation i Vollsmose i 2004. Men hvad siger borgerne. Er de trygge og tilfredse med politiet? Vollsmose Avisen har spurgt folk fra Vollsmose.
Af John Bonde og Pernille Poulsen
Sehma Er - Jeg fandt engang nogle nøgler og punge, som jeg gik ned for at afl evere til politiet. Jeg var faktisk lidt nervøs, men da jeg kom derned, var de søde og sagde tak. Jeg synes, det er rigtig godt, at vi har nærpoliti. De kommer hurtigt, når der er brug for det.
Gül Er - Jeg havde en gang købt en gave til min bror i en butik, og jeg havde puttet den i min taske. Da jeg gik ind i samme butik dagen efter, lå den stadig i min taske. Så bippede butikkens alarm, og jeg kom ned til en snak med politiet. Men jeg var jo uskyldig og blev godt behandlet. Jeg er ikke bange for politiet, men jeg har respekt for dem.
René Larsen - Jeg blev engang overfaldet på vej hjem til mit rækkehus. Jeg gik med krykker, og en gruppe smådrenge væltede mig omkuld, så jeg brækkede lårbenet. Politiet kom hurtigt og gjorde, hvad de kunne. De besøgte mig endda på sygehuset for at stille fl ere spørgsmål. Men de skyldige drenge blev aldrig fundet. En anden gang ringede jeg til politiet, da der var nogle, der ruskede i min udestue. Der gik kun få minutter, så var de der. Så jeg føler mig tryg.
Ilham Boyoumi - Vi havde indbrud i butikken (centrets guldsmedbutik, red) sidste år, hvor politiet kom og skrev rapport. Det virkede ikke, som om de gjorde så meget, og tyvene blev aldrig fundet. Men jeg føler mig alligevel tryg ved, at de er her. Jeg kunne godt tænke mig, at der var overvågningskameraer. Butikkerne her i centret tør ikke sætte så mange varer ud, som butikker i fx Rosengårdscentret og Dalumcentret gør. De er bange for at få varer stjålet. Jeg kunne godt tænke mig, at politiet patruljerede mere i centret.
Tonni Aagaard - Jeg har ikke haft brug for politiet for nylig. Min kone har af og til brug for at kontakte dem i forbindelse med sit arbejde i en afdelingsbestyrelse. Det er min opfattelse, at politiet samarbejder godt med folk, og at de kommer hurtigt, når der bliver ringet.
Lær at køre - nu på arabisk Yasser Gheith vil have mere tid til familien, og han elsker at undervise. Derfor har han for egen regning uddannet sig til kørelærer og starter nu køreskole i Bøgeparken.
Af Pernille Poulsen Den 39-årige Yasser Gheith har arbejdet hårdt de sidste par år for at nå sit mål. At blive selvstændig kørelærer. For fem år siden tog han kørekort til bus, og han har siden haft fuldtidsarbejde som buschauff ør. Han har sparet op og lånt penge af sin familie. På den måde har han skaff et de 70.000 kroner, som det koster at blive uddannet til kørelærer. Uddannelsen har han taget på aften- og weekendkurser sideløbende med sit fuldtidsarbejde. I sommer
kom uddannelsen endelig i hus, og han har nu lejet lokaler til køreskolen i Bøgeparken. Han håber, at han som kørelærer får mere tid til familien og samtidig en bedre økonomi. Desuden har Yasser Gheith stor erfaring med undervisning og pædagogik, og han glæder sig til at komme gang med at undervise. Når Yasser Gheith har valgt at åbne en køreskole i Vollsmose, er det fordi, han netop her ser et specielt behov. - Der er folk herude, der ikke
forstår godt nok dansk. Jeg vil tilbyde kurser på både dansk og arabisk. Det er jo hamrende vigtigt at folk, der skal lære at køre bil, forstår hvad kørelæreren siger. Hvis ikke de forstår, kan konsekvenserne være livsfarlige, fortæller Yasser Gheith. Køreskolen har fået navnet ALMAS. Det er sammensat af Yasser Gheiths fem børns initialer. På arabisk betyder det diamant. ALMAS køreskole ligger i Bøgeparken 244, stuen, midt for. Tlf. 30 24 67 90.
Yasser Gheith glæder sig til at undervise på sin egen køreskole i Bøgeparken.
4
• Vollsmose Avisen • November 2008
De bryder den sociale arv
Kulturelle dyder er årsag til, at unge indvandrere har stor succes på universiteterne. Den konklusion kunne man læse i ugebrevet Mandag Morgen, da de i sommer offentliggjorde de seneste tal fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.
Af Pernille Poulsen En ny indvandrerelite er ved at blive skabt, skriver ugebrevet Mandag Morgen. Unge med anden etnisk baggrund søger i stigende tal ind på landets universiteter, hvor de klarer sig bemærkelsesværdigt godt. De går direkte efter de mest prestigefyldte uddannelser som fx medicin, statskundskab og jura.
>> Vi med en anden hudfarve føler tit, at vi har det sværere end de etniske danskere. Men vi vil accepteres af samfundet, derfor tager vi en uddannelse. På arbejdsmarkedet har vi danske konkurrenter, som arbejdsgiverne hellere vil ansætte. Vi bliver nødt til at være en tand bedre, hvis vi vil have en chance << Fatmana Cevirici Foto: Fatmana Cevirici
Overhaler danske unge Udviklingen skyldes ikke, som nogen måske kunne tro, at de unge indvandrere er blevet mere danske. Undersøgelsen peger på, at de unges succes beror på de normer og kulturelle dyder, der hersker i de unges indvandrerfamilier. Deres kulturelle baggrund afholder dem fra at gå til fester og drikke sig fulde
hver weekend. Og det med at rejse rundt med rygsæk i Østen gør de heller ikke. De er ambitiøse og målrettede. Det kan være en af grundene til, at de nu har overhalet de unge danskere på universiteterne. Indvandrerne og deres efterkommere er nu bedre repræsenteret end etniske danskere på landets højere læreranstalter - set i forhold
til deres andel af befolkningen. Hvor fire procent af unge med anden etnisk baggrund i 2006 var i gang med en lang videregående uddannelse, var det tilsvarende tal for etniske danskere kun tre procent. Hvorfor sker det Iagttagere inden for området peger på fire væsentlige faktorer, der har
betydning. For det første handler det om en god portion ambition og flid. En uddannelse er hårdt arbejde og ikke en hyggeklub. At være mønsterbryder nævnes som en anden motivationsfaktor. Det giver positiv opmærksomhed, både fra omverdenen og familien, når man som den første i familien klarer en lang uddannelse. For det
tredje handler det om at forlænge sin ungdom. Især for pigerne giver det at studere en vis garanti for ikke at blive gift for tidligt. Den fjerde faktor,der nævnes, er forældrenes forventninger. De kan være tårnhøje. Og grænsen mellem uvurderlig forældrestøtte og umenneskeligt pres er hårfin. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen den 23. juni 2008.
Har ikke brug for at finde sig selv i Thailand Hun gik ud af folkeskolen med et snit på næsten 11 og gennemførte gymnasiet med et snit på 9,4 (gammel skala, red). Til foråret er hun færdig som bachelor i spansk og engelsk fra Syddansk Universitet. Hun har arbejdet som freelancetolk i halvandet år og er netop blevet formand for Muslimske Studerendes Union (MSU). Af Pernille Poulsen Den 20-årige Fatmana Cevirice er et klassisk eksempel på en af de unge fremadstormende indvandrere. Vollsmose Avisen har spurgt om hendes holdning til de fire faktorer, der nævnes som årsager til de unge indvandreres succes på de højere læreranstalter (se artiklen herover, red). Er du ambitiøs og flittig? - Mine tyrkiske forældre tog tidligt ansvar for min uddannelse. De besluttede, at vi børn skulle vokse op i et almindeligt parcelhuskvarter i Sanderum og gå i skole blandt danskere. Jeg synes, at unge danskere er gode til at terpe. Men det er mit indtryk, at når de så keder sig, så tager de et år, hvor de arbejder eller rejser. Jeg er mere målrettet end det. - Jeg kan da godt blive en smule misundelig nogen gange, men på den anden side tænker jeg - yes, jeg er kun 20 år og snart færdig med min bachelor. De fleste af mine danske medstuderende er fem år ældre end mig. Jeg er på universitetet for at få en uddannelse.
Jeg er der ikke for at feste. Desuden synes jeg ikke, at det er særligt sjovt, at sidde med 50 mennesker, der er fulde, mens jeg er den eneste ædru. Er du en mønsterbryder? - Hjemmefra får jeg at vide: ”Far er fabriksarbejder, og mor har ingen uddannelse. Du skal nå videre”. På den måde har mine forældre givet mig et positivt skub. Hvis jeg af og til har tænkt - nu gider jeg ikke mere - så siger min far: ”Jamen vil du arbejde på fabrik ligesom mig”? Og det har jeg jo heller ikke lyst til. Forlænger du din ungdom med dit studie? - Ja, måske. Hvis der fx kommer en mand og frier, så kræver det en god undskyldning at sige nej. Det er godt, at kunne sige - jeg læser stadigvæk og vil gerne være færdig med studiet, inden jeg skal giftes. Den undskyldning har forældre heller ikke noget imod at bruge. Jeg vil gerne selv vente med at blive gift. Men jeg tror ikke, der er nogen
piger, der læser kun af den grund. Desuden forventer jeg, at den mand, jeg skal giftes med, også tager sin tørn derhjemme. - Jeg tror, at unge tyrkiske mænd, hvis de er opvokset i Danmark, har lært den danske måde at leve på. De ved godt, at de skal hjælpe til. Og manden ved, hvad han går ind til, hvis han bliver gift med en kvinde, der er højtuddannet. Har dine forældre høje forventninger til dig? - Ja. De ville fx helst have, at jeg læste medicin. Når de besøger familie og venner i Tyrkiet eller Libanon, så er der meget mere status i at sige, at deres datter eller søn læser medicin. Jeg og andre unge med anden etnisk baggrund føler et stort ansvar for familien. Et ansvar der handler om ære. Det betyder meget for os at gøre vores familie stolt. For mig er familien vigtigere end individet, hvor jeg tror unge danskere er mere individualister, slutter Fatmana Cevirice.
November 2008 • Vollsmose Avisen • 5
Kalenderen - fra den 19. november til den 3. december Den 19. november kl. 17.00-20.00 Integration af etniske borgere i foreningslivet. Foredrag arrangeret af Frivilligrådet & Frivillig Center Odense. Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 1.sal. Tilmelding: Lene Jørgensen tlf. 30 11 06 58 Fri entré. Den 25. november kl. 17.00-20.00 Workshop: Lær at lave net-tv. Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 1.sal. Tilmelding: leder@vollsmose.dk Det er gratis at deltage.
Har du et arrangement til kalenderen? Så skriv til avis@vollsmose.dk
Julebazar i Pyramiden På Pyramidens julebazar kan du nyde gløgg og æbleskiver. Du kan købe julegaver, som børnene selv har lavet. Fx ure, papirklip, smykker, tasker, kinesiske lykkearmbånd, musemåtter og meget andet. Der kan desuden købes julepynt, kalenderdekorationer og adventskranse. Adventskranse kan bestilles på forhånd på tlf. 66 10 24 26.
Den 27. november kl. 16.30 Det splintrede timeglas. Debat-teater om at bryde selvmordets tabu. Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 1.sal. Fri entré. Den 28.-30. november Teater-workshop. Prøv kræfter med interaktivt teater. Mini-turné i uge 49-50. Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 1.sal. Tilmelding på tlf. 66 11 90 99. Det er gratis at deltage. Den 29. november, kl.10.00-14.00 Julebazar i Pyramiden - se omtalen til højre. Køb juledekorationer og gaver. Sted: Pyramiden, Vollsmose Allé 30. Fri entré. Den 1. december kl. 18.00-20.00 Psykiske lidelser - symptomerne. Foredrag arrangeret af Sundhedscenter Vollsmose. Der vil blive talt arabisk og oversat til dansk. Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, 1.sal. Fri entré.
Læserne skriver
Lær dine børn at dyrke sport - også pigerne Debatindlæg indsendt af Ellen Breddam og Sisi Buch fra Sundhedscenter Vollsmose. Lad det være sagt med det samme. Vi er som menneske lavet til bevægelse og fysisk aktivitet. Rent biologisk kommer vi mennesker fra et jæger- og samlersamfund, hvor det at være i bevægelse var en nødvendighed for at overleve. Der skulle samles bær og fanges dyr for at få mad. Så naturligvis skal vi bevæge os også i dag. Derfor har fysisk aktivitet som sport ingen indfl ydelse på mødommen eller jomfruhinden. Mødommen er en tynd slimhindefold, som sidder indenfor skedeåbningen. Man ved ikke med sikkerhed, hvilken biologisk funktion slimhindefolden har, men det er sandsynligt
at antage, at den beskytter mod urenheder, mens pigen er lille, og på det tidspunkt ikke har noget at bruge sin skede til. Når hun kommer i puberteten, har hun derimod intet at bruge jomfruhinden til. For på det tidspunkt skal menstruationsblodet og sekreter fra skeden kunne komme ud. Derfor er der altid et eller fl ere huller i jomfruhinden, og den kan se forskellig ud fra pige til pige. At en pige er jomfru har derfor intet med en hel jomfruhinde eller mødom at gøre. Den er nemlig aldrig hel. Derfor er der intet i vejen med at dyrke sport. Tværtimod. Mange unge mennesker stopper, når de kommer i teenagealderen, og det er rigtig synd både for
den enkelte og for samfundet. Alt for mange af os pådrager os sygdomme, som kunne være undgået, hvis vi havde holdt os fysisk aktive. Her tænker vi på overvægt, forhøjet blodtryk, hjerte-karsygdomme, diabetes og muskel- og skeletsygdomme som fx ondt i ryggen og knogleskørhed. Vi ved, at det er meget svært at ændre vaner, uanset om det er gode eller dårlige vaner. Jo tidligere vi får de gode vaner jo bedre. Så det bedste, vi kan give vores børn, er, at de meget tidligt i deres barndom oplever glæden ved fysisk aktivitet og sport, så det som en af de gode vaner kan fortsætte ind i voksenlivet. Går man til sport, giver det
glæde og ikke mindst gode venner og masser af oplevelser. Sundhedsstyrelsen anbefaler således, at børn bevæger sig minimum en time om dagen og voksne minimum 30 minutter om dagen. Endelig er der den ekstra sidegevinst at børn, der bruger mere tid på fysisk aktivitet end gennemsnittet, klarer sig godt i de boglige fag i skolen, har større selvtillid og højere stresstærskel end inaktive børn. Så det er virkelig værd at investere i fysisk aktivitet både på kort og langt sigt. Læs mere på: www.sundhedsstyrelsen.dk www.loftsloret.dk Kilde: Idrættens analyseinstitut: Danskernes motionsog sportsvaner 2007.
Poesi Digt indsendt af Leif Jon Jadheden Egeparken 146 st., m.f., 5240 Odense NØ. ALT ER RELATIVT Jeg ser fordi jeg er blind Magten er blind fordi den tror den ser I de blindes rige er den enøjede konge Jeg kender både magtens ensomhed og tomhed og magtesløshedens årstider Vi er alle beduiner Vi skal dyrke vores oaser Vi skal lytte til fuglenes visdom Vi skal ikke bygge huse på månen
6
• Vollsmose Avisen • November 2008
Skimmelsvampe
Din bolig
Skimmelsvamp kan gøre dig syg Mere end hver 10. lejebolig i Danmark er ramt af skimmelsvamp, der skyldes fugt. Fugt ødelægger ikke kun boligen, den giver også et dårligt indeklima og kan være til fare for beboernes helbred. Af Pernille Poulsen Skimmelsvampe er bittesmå svampe, som spreder sig gennem luften ved hjælp af sporer. Disse sporer kan udvikle sig til skimmelsvampe på fugtige overflader. Hvis der lugter muggent i din bolig, kan det være tegn på, at der kan være skimmelsvampe. Hvordan ser de ud Skimmelsvampe viser sig som grønne, sorte, brune eller hvide pletter eller skjolder, der ofte har en lodden overflade. Nogen gange kan de have samme farve som det sted, de vok-
>> Min kæ re er ikke særl ste og jeg bor i en lejl igh ig problemer. godt indrettet med h ed i Egeparken. Den enblik på a På grund a t undgå fu f pladsman og badevæ gtgel rels vindue. Vi e et, der ligger midt i le er der ingen emhætt e r he jlig tørrer vore ldigvis gode til at luft heden, har ikke noge s vasketøj i t en tørretum e godt ud hver dag, o g vi bler eller p å terassen << René Age rgaard, b eboer Ege parken ser, eller de forekommer i så tyndt et lag, at de er svære at få øje på. Selv om skimmelsvampe tit sidder synligt på vægge, gulve eller lofter, kan de også i visse boliger gemme sig på steder, hvor de er svære at opdage – typisk i hulrum som fx krybekældre eller bag tapetet. Man kan opdage den skjulte vækst ved, at tapetet løsner sig, eller ved at der opstår en muggen lugt i rummet eller ved fodpanelerne. Få det væk Skimmelsvampe kan give gener som træthed, åndedrætsbesvær, hovedpine,
snue, kløende øjne og allergilignende symptomer. Derfor er det vigtigt at få dem væk. Hvis du lægger mærke til en muggen eller jordslået lugt, der kommer fra skabe eller utætheder ved fx paneler, kan det være et praj om, at der er skjulte fugtproblemer i boligen. Selv om skimmelsvampene er gemt bag tapetet eller inde i væggen, skal de væk.
- Sørg for at lufte godt ud. - Lav gennemtræk i boligen 5-10 minutter flere gange dagligt. - Vær ekstra omhyggelig med udluftningen på badeværelset og i køkkenet, når du har været i bad eller laver mad. - Brug altid emhætten når du laver mad. - Hæng tøj til tørre udenfor eller brug en tørretumbler med kondensvirkning eller aftræk til det fri. - Hold den samme temperatur i alle rum i hjemmet. Temperaturen må ikke være lavere end 18 grader. - Hvis der opstår vandskade, skal du sørge for at kontakte ejendomskontoret, så skaden kan blive udbedret hurtigst muligt. - Hold friskluftsventiler i vinduesrammer og vægge åbne og se om aftrækskanaler og udsugningsventiler fungerer og er rene. - Kontakt dit lokale ejendomskontor hvis du er i tvivl. Kilde: www.skimmel.dk
Tag testen På hjemmesiden www. skimmel.dk kan du tage en test, der viser om du er i fare for at få skimmelsvampe i din bolig. Her kan du også læse meget mere om
Den 20. november åbner
Der afholdes to informationsmøder: På arabisk: Den 20. november kl. 17.00. På dansk: Den 20. november kl. 18.00. Sted: Bøgeparken 244, stuen, midt for. Ring for tilmelding til Yasser Gheith, tlf. 30 24 67 90 eller send en e-mail til: yg@oncable.dk
skimmelsvampe. Hvordan du forebygger, og hvordan du fjerner dem, hvis de er kommet i din bolig. Informationen findes på syv forskellige sprog. Og du kan også se en lille film om skimmelsvampe.
Sådan undgår du skimmelsvampe
Lugter der muggent i din bolig, så har du måske skimmelsvampe. Herover ses skimmelsvampe bag tapet, og på billedet herunder ses skimmelsvampe på væg. Foto: www.skimmel.dk
November 2008 • Vollsmose Avisen • 7
Brug tandbørsten
Nu kan du få foretaget et gratis tandtjek i Sundhedscenter Vollsmose.
Af Pernille Poulsen
Talal Akeel Elhakim viser her på sundhedsformidler Szafaa Mostapha, hvordan tandtjekket vil komme til at foregå.
Det er den irakisk uddannede tandlæge og sundhedsformidler Talal Akeel Elhakim, der fremover skal stå for den nye service til Vollsmoses borgere. Sundhedscenter Vollsmose har indkøbt de mest basale instrumenter samt en stol, der kan vippes bagover. Selve tandtjekket vil komme til at foregå på et helt almindeligt kontor. - Det er ikke en professionel klinik det her, og man kan heller ikke få lavet huller eller lignende. Det er udelukkende et tilbud om at få undersøgt, om der er noget
galt. Ud fra min undersøgelse vil jeg kunne komme med råd og vejledning. Når det er nødvendigt, vil jeg naturligvis henvise til en rigtig tandlægeklinik, fortæller Talal Akeel Elhakim. Når Sundhedscenter Vollsmose har valgt at tilbyde gratis tandtjek, skyldes det en vurdering af, at der er en del ældre etniske borgere, der har dårlige tænder. - Dels har de ikke råd til at gå til tandlægen så tit. Dels mangler de viden om, hvor vigtigt det er at passe på sine tænder. Mange er ikke
HUS
K
• Bør st tæ nder gang gru e • Und om dage ndigt tre n. gå s ukk vand , bols er især s jer og oda• Gå til re ligne gelm nde. hos e æ ssig k n tan ontro dlæg l e. klar over, at dårlig mundhygiejne kan medføre alvorlige sygdomme som fx lungebetændelse og hjerteproblemer, fortæller Talal Akeel Elhakim. Han glæder sig til at komme i gang med sit fag, som han har 12 års erfaring med fra Irak.
NYT OM NAVNE
Nyt ansigt i Fritidsbutikken Marianne Stougaard er ansat i Fritidsbutikken. Hun afløser Kim-Yen Nguyen, der er på barselsorlov. Af Katrine Hallgren Frederiksen Hun har været praktikant i Fritidsbutikken, og derfor kender hun Vollsmose og Vollsmoses beboere særdeles godt.
Hun glæder sig til at komme i gang med sit nye arbejde. Marianne Stougaard er cand. mag. i Mellemøststudier fra Syddansk Universitet. Hun har tidligere boet to år i Ægypten, hvor hun var ansat i et projekt for fl ygtninge - primært fra Sudan. Projektets formål var at give fl ygtningene en indkomst, så de kunne forsørge sig selv, mens de ventede på at blive godkendt som FN-fl ygtninge. I Fritidsbutikken skal Ma-
rianne Stougaard arbejde med Vollsmose Ungdomsråd, samt koordinere de praktikanter, som er i Fritidsbutikken. Netop de frivillige ligger Marianne meget på sinde. - Det er vigtigt, at de synes det er sjovt. De skal føle, at de får noget igen og bliver opkvalifi ceret. Hvis man er interesseret i at vide mere om Ungdomsrådet eller det at være frivillig rådgiver så kig forbi, slutter Marianne Stougaard.
Kom til International Frivillighedsdag Den 4. december
Fejring af frivilligt arbejde over hele verden fra kl. 16.00-20.00. Gratis arrangement med masser af god mad! Folkedans med musik. Foredrag om at rejse i Irak og Kurdistan ved Hjalte Tin og Nina Rasmussen - berømte danske eventyrere. Tilmelding hos projektkoordinator Mette Wang senest den 28. november. Tlf. 30 13 31 43 eller mail: fl ygtning@fs-odense.dk Adressen: Jens Benzons Gade 54B, 5000 Odense C. (Tæt på Føtex, Vesterbro)
Marianne Stougaard, barselsvikar i Fritidsbutikken, glæder sig til at komme i gang med arbejdet.
Tirsdag den 2. december afholdes
stiftende generalforsamling for Healthy People Tirsdag den 2. december kl.18.00 afholdes der stiftende generalforsamling for den nystiftede forening Healthy People. Generalforsamlingen afholdes i Lærkeparkens beboerhus, Lærkeparken nr. 264. Alle interesserede er velkomne.
Foreningen har til formål at skabe et fællesskab med særligt fokus på de +50-årige, hvor sundhed og bevægelse er i centrum.
8 • Vollsmose Avisen • November 2008
Lykken er at få jackpot Anne Marie Tjørnfelt har levet sit liv i den farverige restaurationsbranche. Hun kom blandt de dyre damer på Kakadue Bar. Hun har tålt en syg og voldelig ægtemand og blev selv ramt af en blodprop. Nu skriver hun lejlighedssange, og hun, der aldrig selv fik børn, kaldes mor af vietnameserne i Fyrreparken.
Af Pernille Poulsen Anne Marie Tjørnfelt på 72 år sidder ved vinduet i sin hyggelige stue en regnfuld oktoberdag. Der er kaff e på kanden og hjemmerullede smøger. I baggrunden spiller Radio Luna. Det eneste, Anne Marie Tjørnfelt mangler, er et spionspejl. Det havde hun sådan ønsket sig til sin fødselsdag, men det må så blive en anden gang, griner hun. Odense er Anne Marie Tjørnfelts fødeby. Som ung giftede hun sig med havnearbejderen Hjalmar, og de fl yttede til København. De havde begge to skiftende jobs i restaurationsbranchen. Blandt andet var Anne Marie vicevært på Kakadue Bar fra 1978 til 1985. - Vi boede lige over baren, og som vicevært stod jeg til rådighed døgnet rundt. Manglede en af pigerne en strømpe, måtte jeg ud og fi nde den, sprang der en sikring, måtte jeg skifte den. Men som vicevært blev jeg min mands overordnede, han gjorde nemlig rent, og det ændrede ham fra at være en dejlig ægtemand til at være jaloux og voldelig, fortæller Anne Marie Tjørnfelt. Og årene der fulgte blev hårde. Tre hjerneblødninger I 1985 fi k Hjalmar mavesår, og parret fl yttede tilbage til Odense, hvor familien kunne hjælpe. Men i 1995 fi k han den første af i alt tre hjerneblødninger, der gjorde ham invalid. Det gjorde hans humør endnu værre. Under tiden på Kakadue Bar havde hun fl ere gange forsøgt at forlade ham, men han havde hentet hende hjem, og han tævede hende hver gang.
De sidste tyve år turde hun knap gå ud alene af frygt for hans reaktion. Fik tæv med stokken Anne Marie Tjørnfelt passede pligtskyldigt sin mand, for man skulle ikke komme og sige om hende, at hun forlod sin mand på dødslejet. Men selv om manden nu sad i kørestol, kunne han stadig gribe fat i hende og tæve hende med stokken. Og når hun forsøgte at give ham mad, spyttede han det ud i hovedet på hende. Til sidst gav hun op, og overlod ansvaret til kommunen. Hjalmar døde på et plejehjem i 1998.
Anne Marie Tjørnfelt ønsker sig brændende et spionspejl, så hun bedre kan følge med i livet fra sit vindue i Fyrreparken.
En ny start Efter Hjalmars død startede Anne Marie Tjørnfelt på en frisk. Hun smed alle de fælles møbler og ting ud og har siden nydt at være alene. - Der har da været et par bejlere, fortæller hun smilende, men de ville også bestemme over hende. Og det er hun færdig med. Nu bestemmer Anne Marie Tjørnfelt over sit eget liv. Hun har selv haft en blodprop, men klarer sig fi nt alligevel. I mange år har hun hjulpet frivilligt til i Restaurant Saigon. Som tak for hjælpen har hun fået mad og drikke. Hun er vellidt blandt vietnameserne, der kalder hende mor. Hun har aldrig selv fået børn, men glæder sig ofte over at få besøg af nevøer og niecer. - Det bedste er, når familien kommer på besøg, og når jeg får jackpot på den enarmede i Restaurant Mosen, slutter Anne Marie Tjørnfelt.
En del af Anne Marie Tjørnfelts tid går sammen med vennerne i Restaurant Mosen. Men hun elsker også at være kreativ. Det er hende, man kommer til, når man skal have skrevet en lejlighedssang, eller når man skal have kreeret et personligt kort.
Lær at lave net-tv Kom og lær hvordan du laver gode optagelser med et videokamera, og hvordan du interviewer. Kom og leg med det levende billede og vær med til at lave indslag til Vollsmoses net-tv. Ved: Webredaktør Katrine Hallgren Frederiksen, leder af Mediehus Vollsmose Benthe Vestergård og borgerjournalist Anne Marie Holmsgaard. Workshoppen afholdes i Vollsmose Kulturhus den 25. november kl. 17.00-20.00. Det er gratis at deltage. TILMELDING: leder@vollsmose.dk