Skip to main content

Vollsmose Avisen 1

Page 1

Vollsmose Avisen www.vollmose.dk

Udgives af Mediehus Vollsmose ‱ Maj 2008 ‱ Udgave nr. 1

Mary kommer til Mosen

Borgerjournalister sĂžges

HKH Kronprinsesse Mary kommer til Vollsmose sþndag d.18. maj for at uddele integrationsprisen “Den Gyldne Frþ”. Se programmet og lés om Soad, der skal vére hendes vértinde.

Mediehus Vollsmose - der ligger i Kulturhus Vollsmose - skal lave medier for dig, om og af dig, der bor i Vollsmose. Mediehuset sÞger derfor personer, der ligesom drengene pÄ billedet, har lyst til at vÊre med.

side 3

side 2

Kulturhus Vollsmose indviet Vollsmose festede da det nye kulturhus ved Outlet Fyn slog dĂžrene op. Isam B fra Outlandish sang “I Danmark er jeg fĂždt”, og Brian Mikkelsen holdt Ă„bnings– talen og klippede snoren.

Af Pernille Poulsen Det nye kulturhus i Vollsmose skal blive et sprudlende samlingssted for kunst og kultur, ikke bare for de 12.000 mennesker, der bor i omrÄdet, men ogsÄ for Odense og resten af Fyn. Det er tidligere kulturkonsulent i Odense Kommune, og nu leder af Vollsmoses kulturhus, Peter Ørtings ambition. -Hidtil har kirken, skolernes aulaer og butikscentret vÊret de eneste stÞrre rum herude, og det sÊtter sine begrÊnsninger. Med Kulturhus Vollsmose er der skabt mulighed for, at bÄde unge og gamle, amatÞrer og professionelle kan fÄ et rum at udfolde sig i.

Kulturhuset rÄder over mere end 3000 m2 , heriblandt en stor sal med vinduer fra gulv til loft og panoramaudsigt over Vollsmose. Faciliteterne egner sig til alt, lige fra foredrag i Êldreklubben over operaopsÊtninger til koncerter med de unge selv og deres idoler. Kulturhuset har lys- og lydudstyr, filmlÊrred og podier, og den store sal kan rumme op til 270 personer. Peter Ørting er en erfaren mand, der udover en god portion nysgerrighed og eventyrlyst, ogsÄ medbringer et stort netvÊrk og bred kulturel indsigt. Kvaliteter, der kan vise sig nyttige i et job, der blandt andet handler om, at skulle bygge bro mellem finkultur og dagliglivskultur, mellem unge og Êldre, mellem danskere og beboere med anden etnisk baggrund. Peter Ørting opfordrer alle, der arbejder med kunst, debat, teater, musik eller lignende, og som mangler et sted at udfolde sig, til at komme og fÄ en snak med ham om mulighederne. LÊs mere s. 4-5

Der var et mylder af folk, da Kulturhus Vollsmose Äbnede dÞrene d. 5- 6.- april.

-Der er altid masser af sÞde piger pÄ et bibliotek, det var derfor jeg lÊste sÄ meget som ung, fortalte Brian Mikkelsen, fÞr han klippede snoren og erklÊrede Kulturhus Vollsmose Äbent.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook