Nordatlantisk Byggeri #11

NORDATLANTISK BYGGERI

NR. 11, MARTS 2026

Grønland efter anlægsboom: Hvordan sikres en stabil pipeline?

Grønland står midt i en brydningstid, hvor geopolitiske spændinger, råstof-interesser og behovet for arbejdskraft sætter nye rammer for det nordatlantiske byggeri. Det er bagtæppet for konferencen Future Greenland, som arrangeres af Grønlands Erhverv og finder sted hvert andet år

Af Stina Askholm Mellerup

Ifølge direktør i Grønlands Erhverv, Christian Keldsen, står bygge- og anlægsbranchen i Grønland foran en mere udfordrende fase.

– Vi er lige kommet ud af en meget højaktiv periode med store projekter. Det har lagt et massivt tryk på byggeriet og på arbejdsmarkedet. Nu er vi på vej ind på bagsiden af det, og det kan vi godt mærke – især hos jordentreprenørerne.

To nye lufthavne åbner i år, og den internationale lufthavn i Nuuk stod færdig i 2024. Men når de store offentlige anlægsprojekter ebber ud, falder aktiviteten tilsvarende. De første afskedigelser har allerede fundet sted.

– Det meste her er offentlige bygherrer. De lovgivningsmæssige rammer gør det svært for private at sætte gang i store projekter. Og Grønlands økonomi er på vej ind i en sværere periode. Landskassen har ikke fået sparet op, og det kommer vi til at mærke.

EN UDFORDRET PIPELINE

En række projekter er fortsat i pipeline, men ifølge Christian Keldsen fra Grønlands Erhverv er der en reel bekymring for, hvad der sker, når de er afsluttet.

– I virksomhederne bekymrer man sig om pipeline. Hvor skal opgaverne komme fra? Vi er vant til perioder med op- og nedgang, men når aktiviteten

falder, forsvinder arbejdskraften. Den er svær at få tilbage. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mere koordineret planlægning mellem kommuner og selvstyre, så vi undgår, at alt sker på én gang – og derefter ingenting. Aktiviteterne skal afløse hinanden. Og vi skal sikre opgaver uden for Nuuk, så vi fastholder gode og bæredygtige lokalsamfund langs kysten.

FORSVARET SOM NY DRIVKRAFT

Midt i usikkerheden tegner der sig dog også nye muligheder. Med de danske investeringer i Arktis – 42 milliarder kroner afsat til styrkelse af forsvarets arktiske kapacitet – kan der komme betydelige opgaver til Grønland. >

Masanti A/S har siden 1986 vokset sig til at være en af Grønlands største arkitekt- og ingeniør-virksomheder

Masanti bygger for både private, offentlige og halvoffentlige bygherrer, og virksomhedens medarbejdere, dækker bredt over de fleste bygge- og anlægsdiscipliner, her under også brændstofopbevaring.

Masanti råder over en del særligt udstyr, bl.a. har vi skimmeltestudstyr, landmålingsudstyr, droner og 3D scanner samt termografiudstyr. Vi kan således løse en del forskelligartede opgaver uden at skulle tilkalde ekstern hjælp.

Har du brug for rådgivning inden for byggeri eller anlæg, så kontakt os endelig for en uforpligtende snak om det.

+299 813132

masanti@masanti.gl www.masanti.gl

– Man skal opgradere forsvaret og overvågningen i Grønland. Det medfører bygge- og anlægsopgaver, men også investeringer i satellitter og søkabler, og her er et klart potentiale for lokale virksomheder. Vi er dygtige til at bygge i Arktis. Vi har en helårlig tilstedeværelse, vi opretholder lærepladser og tager ansvar for de sociale forhold. Flere virksomheder arbejder allerede strategisk med at indgå partnerskaber og opkvalificere medarbejdere for at kunne byde ind på kommende forsvarsopgaver, siger direktør Christian Keldsen fra Grønlands Erhverv.

HVAD MED TRUMP?

Den geopolitiske debat om Grønland – herunder en række udmeldinger fra Donald Trump – har igen skabt international opmærksomhed. Men ifølge Christian Keldsen fra Grønlands Erhverv er truslen foreløbig mere retorisk end reel for erhvervslivet.

– Vi mærker det mest som snak lige nu. Det skal omsættes til noget konkret og mærkbart, før det får direkte betydning for vores virksomheder. På kort sigt kan vi ikke se en egentlig trussel. Tværtimod kan øget international bevågenhed på Arktis føre til investeringer i både infrastruktur og overvågning.

Frem mod 2030 er der flere markante projekter i spil. Et stort vandkraftværk i Nuuk er i udbud og skal stå klar i 2030. Der planlægges en ny lufthavn i Østgrønland og en dybvandshavn i Sydgrønland.

– På råstofområdet er én mine i drift, mens en anden er ved at åbne. Hertil kommer efterforskningsaktiviteter, der skaber ad hoc-opgaver for lokale entreprenører og servicevirksomheder. Turismen forventes at vokse i takt med forbedret infrastruktur, særligt med de nye lufthavne. Det kan skabe afledte investeringer i hoteller, servicebyggeri og lokal infrastruktur, slutter direktør Christian Keldsen fra Grønlands Erhverv.

Slæbebådsløsninger

45 års erfaring fra ind- og udland

pipe laying projects in Yara Sea and towage and to Novy Port in Northern Russia. Passing the polar circle around the year requires a lot knowledge and familiarization with the various weather situations occurring during the voyages.

veys in connection with pre-planning of offshore windmill parks as well as bridge projects. The smaller tugs in the fleet with low draft, crane and space for survey equipment and accommodation for the technician are very suitable for these types of jobs both locally and abroad. Latest jobs are among others survey for the new Fehmarn Bridge as well as pre-surveys for locations for offshore windmill parks in the Baltic Sea.

Med service og fleksibilitet

The family-owned firm have also worked on some of the biggest and most challenging con struction projects such as the Great Belt Bridge connecting the islands of Zealand and Funen, 16 km bridge from Denmark to Sweden and cently the Crown Princess Mary Bridge connect ing important infrastructure north of Copenha gen. But also working outside Denmark is a part of the business with large scale projects Germany, United Kingdom and as far away as Yara Sea, Northern Russia where the tugs worked with installation of a gas pipeline.

- finder vi en løsning som passer til dit projekt

Strong traditional values

• Bugsering

• Havneudvidelse

Working abroad is a big part of the business. The service area of the tugs is mostly Europe however the company have also performed many towages crossing the polar circle including trips to Canada, Greenland, Svalbard and as far as both

• Sværgodstransport

• Passagertransport

NH Towage upholds traditional Danish values such as delivering on time and at the right price and with a great success. Mr. Henriksen, being a master mariner himself, explains “We are determined to innovate when required and can change or adapt quickly to any situation needed”

• Udlejning af mandskab

As well as bridges, NH Towage also works on assembly of wind turbines, piers, jetties, and harbour extensions. Other services they offer

Frederiksø 8 DK-5700 Svendborg

Phone: +45 6222 2911

E-mail: info@nhtowage.dk www.nhtowage.dk

Styrket af Grønlands største byggeprojekter

KJ Greenland A/S bygger videre på mange års bred erfaring – nu styrket af nogle af Grønlands største byggeprojekter.

Med lufthavnsbyggerierne i Ilulissat og Qaqortoq i deres afsluttende fase har entreprenørfirmaet KJ

Greenland A/S lagt endnu et markant kapitel til virksomhedens historie. Erfaringerne fra nogle af Grønlands mest komplekse byggeprojekter har styrket virksomhedens kompetencer yderligere og understøtter den retning, man længe har arbejdet efter: En bred byggeportefølje og et vedvarende bidrag til udviklingen af det grønlandske samfund.

– Efter flere års intensiv aktivitet med lufthavnsprojekterne har vi opbygget mere erfaring. Det giver os et stærkt fundament i kommende projekter, hvor vi fortsætter med at arbejde bredt med byggeri i Grønland, siger administrerende direktør Mads Nørgaard.

BYGGEAKTIVITETER I HELE GRØNLAND

KJ Greenland A/S er involveret i en bred vifte af projekter – fra boligbyggeri og institutioner til større anlægsopgaver i både byer, bygder og det grønlandske bagland. Fælles for projekterne er be-

hovet for robuste løsninger, tilpasset de klimatiske og logistiske forhold i Grønland.

Efterspørgslen på boliger, institutioner og infrastruktur er stigende i takt med byudvikling og erhvervsaktivitet, og her ser virksomheden fortsat en central rolle.

– Vi har gennem mange år arbejdet bredt i hele landet – lige fra ungdomsboliger i Qaanaaq og institutionsbyggeri i Diskobugten til arbejdet med lufthavnen i Qaqortoq. For os er byggeri en central del af samfundsudviklingen i Grønland. Boliger, arbejdspladser og infrastruktur hænger tæt sammen, og vi oplever fortsat et behov for projekter, der understøtter den udvikling, siger Mads Nørgaard.

FOKUS PÅ MENNESKER OG

LANGSIGTET UDVIKLING

KJ Greenland A/S beskæftiger i dag mere end 200 medarbejdere og arbejder målrettet med uddannelse af lærlinge og lokale jobmuligheder. Det er ifølge virksomheden en naturlig del af ansvaret som en af de større aktører i det grønlandske byggeri.

Mads Nørgaard, der selv har boet i Grønland siden 2019, understreger betydningen af den lokale forankring:

– For os handler byggeri ikke kun om projekter, men også om mennesker og udvikling. Vi ser os selv som en langsigtet samarbejdspartner i udviklingen af Grønland – både gennem de projekter vi

bygger, og gennem de arbejdspladser og kompetencer, vi er med til at skabe.

Med erfaringerne fra de store projekter, fortsætter KJ Greenland arbejdet med nye opgaver i hele landet – med fokus på kvalitet, samarbejde og langsigtet udvikling.

Bjælkehuset

GLASLØSNINGER TIL STØRRE BYGGERIER

Hos Lafuco arbejder vi med glasløsninger til større byggerier, hvor kravene er høje, både teknisk og praktisk.

Vi projekterer og udvikler glasværn, indvendige glasvægge og døre, herunder også brandklassificerede løsninger, og tilpasser hver løsning til bygningens rammer og anvendelse.

Kravene kan variere fra projekt til projekt, hvad enten fokus er på sikkerhed, brand, akustik eller det visuelle udtryk. Det afklarer vi i dialog tidligt i processen.

Med mere end 25 års erfaring er vi involveret i projekter i Danmark, Grønland, på Færøerne og Island. Vi følger

løsningen hele vejen og tager ansvar for, at den fungerer i praksis.

Ingen projekter er for store – ingen afstand er for lang.

For mere information om os og vores projekter, besøg www.lafuco.dk eller ring på 43 53 40 40.

Afdeling Sjælland: Baldershøj 26 B, 1. tv. 2635 Ishøj

Afdeling Jylland: Hindbærkrattet 57 8850 Bjerringbro

Erfaringerne fra DGNB-certificeret grønlandsk boligbyggeri

Iserits boligbyggerier i Tuujuk og Pinguaraq er certificeret efter den danske DGNB-manual og dokumenterer, at fornuftig byggeskik i Grønland lever op til internationale bæredygtighedsstandarder, ifølge projektchef Sara Asmussen.

Mens en grønlandsk version af DGNB-certificeringen er på trapperne, bygger boligselskabet Iserit A/S nye boliger i Tuujuk, hvor første etape er DGNB Sølv-certificeret. Iserit var de første i Grønland til at bygge til DGNB med boligbyggerier i Pinguaraq, der blev nomineret til Nordisk Råds Miljøpris. Vi talte med Sara Asmussen, projektchef i Iserit A/S, om erfaringerne med at bygge til DGNB.

Energioptimering er vigtig i boligbyggerierne og i Tuujuk-projektet har Iserit A/S opnået en energiramme, der er ned på at være cirka halvt så høj som det danske Bygningsreglements krav. Dette skyldes både ekstra isolering, energieffektive tekniske installationer samt ventilation med varmegenvinding. I et arktisk klima giver det særligt god mening at minimere varmetab, da opvarmning udgør en væsentlig del af energiforbruget, forklarer Sara Asmussen.

– DGNB-certificeringen er en flot anerkendelse af byggerierne, siger Sara Asmussen, projektchef hos Iserit A/S, men understreger at bæredygtighed ikke kun opstår i beregninger. Den opstår i håndværket, i samarbejdet og kvaliteten i udførelsen, så bygningerne har lang levetid.

– Den vigtigste læring for os, er at samarbejde og kvalitet i udførelsen er afgørende. Lige fra rådgiver til håndværkeren, der står med skruemaskinen, skal alle gøre sig umage. Det er her, bygningens reelle holdbarhed skabes. >

BORACOL® PASSER PÅ VÆRDIERNE

Beskyttelse fra første penselstrøg!

BORACOL® er mere end 20 års erfaring med professionel beskyttelse af træ- og murværk, samlet i ét penselstrøg.

✔️ Beskytter mod råd, svamp og insektangreb

✔️ Godkendt til indendørs brug

✔️ Dyb og hurtig indtrængning af aktivstoffer

✔️ Virker også på vådt træ

✔️ Registreret og godkendt af Miljøstyrelsen

BEMÆRK

Ingen registrering for at købe

Har du spørgsmål?

Få professionel rådgivning til din renoveringsopgave hos Lavtox på tlf. 7582 5033.

ROBUSTHED OG TRIVSEL STÅR FØRST

Et bæredygtigt byggeri handler for boligselskabet om tre ting: Holdbarhed, indeklima og funktionalitet.

– Hvor bæredygtighed i Danmark ofte handler om biodiversitet og mobilitet, er robusthed og lang levetid helt centralt i Grønland, forklarer projektchef Sara Asmussen. De største klimamæssige udfordringer i det arktiske for byggerier er kombinationen af kraftig vind, slagregn og fygesne – og på den anden side tør luft.

– Vejret presser fugt ind i konstruktionerne, og derfor er tæthed og materialevalg afgørende. Samtidig kan den tørre luft påvirke materialer indvendigt, f.eks. kan trægulve arbejde og trække sig sammen. Begge dele skal håndteres konstruktivt.

– Vi bygger derfor meget vindtæt og anvender f.eks. fibercementplader som vindspærre. Facader udføres i fibercement eller stål, fordi de kræver mindre vedligehold end f.eks. træbeklædning i det arktiske klima.

For at opnå DGNB-Sølv har boligbyggeriet fokus på både miljømæssig bæredygtighed, bl.a. lavere energibehov - samt sundt indeklima og dokumentation.

– Vi prioriterer godt dagslys, praktiske planløsninger og materialer, der er dokumenteret uden skadelige stoffer. Vi anvender indeklimamærkede materialer og har særligt fokus på at undgå emissioner som f.eks. formaldehyd.

Desuden har man fokus på social bæredygtighed - og i boligerne er blandt andet skabt mulighed for at samles til kaffemik med plads til langbord, indrettet køkkener med plads til tilberedning af traditionel mad, depotrum med stikkontakt til kummefryser og indarbejdet vindfang med god plads til overtøj og våde støvler.

LOKALE MATERIALER, LAVERE ENERGIFORBRUG OG LANG LEVETID

Valget af byggematerialer er for Iserit A/S en balance mellem holdbarhed i arktisk klima, vedligeholdelse og miljøpåvirkning. Hvor det er muligt, har man anvendt lokale materialer – f.eks. lokale tilslag i beton og grus til belægninger. Træmaterialer er FSC-certificeret og kommer primært fra nordiske skove.

– Ifølge livscyklusvurderinger – blandt andet fra Arctic DTU – fylder transport relativt mindre i det samlede klimaregnskab sammenlignet med materialernes produktion og bygningens drift. Derfor har vi haft størst fokus på materialevalg og energiforbrug i brugsfasen, siger Sara Asmussen.

Ifølge Arctic DTU’s rapport Comparative life cycle assessment of four buildings in Greenland (2021) er det mest bæredygtige gerne at bevare og genbruge eksisterende hovedkonstruktioner – især beton.

– Det princip arbejder vi konkret med i vores kommende renovering af Ceresvej 2, 4 og 6 i Nuuk, hvor tre bygninger fra 1960’erne skal transformeres frem for rives ned.

HVORDAN FORVENTER I, AT BOLIGERNE KLARER SIG MED TIDEN?

Boligselskabets vedligeholdelsesplaner for boligerne i Tuujuk og Pinguaraq rækker 60 år frem, og de første cirka 20 år forventer man kun lave vedligeholdelsesomkostninger. Herefter er planlagt udskiftning af for eksempel tagpap, fuger og tekniske installationer.

– Efter 60 år vil en renovering være det mest bæredygtige – fremfor nedrivning. Energimæssigt forventer vi et fortsat lavt varmeforbrug på grund af den høje isoleringsstandard. Funktionelt er boligerne fleksible og nemt tilgængelige, blandt andet via elevatorer og forskellige boligstørrelser, siger Sara Asmussen.

BETYDNINGEN AF DGNB-CERTIFICERING

At boligerne i Tuujuk og Pinguaraq er blevet DGNB-certificeret har givet Iserit A/S dokumentation for den kvalitet, man tilstræber i sit boligbyggeri, fortæller Sara Asmussen:

– Vi har blandt andet fået målt og dokumenteret indeklimaet, så vi ved, at der ikke er skadelige stoffer i boligerne. Samtidig har vi opnået en energiramme, der ligger cirka 50 % under Bygningsreglementets krav.

At vi har opnået DGNB Sølv viser, at almindelig, fornuftig grønlandsk byggeskik faktisk lever op til internationale bæredygtighedsstandarder. Det er vi stolte af.

– Nu ser vi frem til, at den første grønlandske DGNB-manual kan vi afprøve i praksis – blandt andet på projektet Ceresvej i Nuuk, slutter Sara Asmussen.

Lad os

dig til FÆRØERNE

Future Greenland samler verden om

Nordatlantens

nye rolle

Grønland står midt i en brydningstid, hvor geopolitiske spændinger og behovet for arbejdskraft sætter nye rammer for byggeriet. Det er bagtæppet for konferencen Future Greenland, som arrangeres af Grønlands Erhverv.

– Det meste i Grønland er traditionelt offentligt drevet. For 16 år siden besluttede vi, at vi skulle have et forum for den private sektor. Future Greenland er den eneste erhvervskonference af sin slags heroppe, et sted hvor erhvervslivet mødes med politikere og internationale aktører, siger direktør Christian Keldsen fra Grønlands Erhverv, som står bag konferencen.

I år finder Future Greenland sted den 19. og 20. maj i Nuuk, og konferencen har udviklet sig til et centralt samlingspunkt for dialog mellem flere end 450 beslutningstagere fra ind- og udland. Temaerne

følger udviklingen tæt. For to år siden var bæredygtighed i centrum. I år havde arrangørerne oprindeligt forventet at sætte fokus på digitalisering og AI, men verden ændrede sig.

– Geopolitikken har overhalet os. Med Trump, en ny grønlandsk regering og en mere usikker verdensorden er vi nødt til at tale om muligheder og trusler. Hvordan spiller vi ind i den globale kontekst? Hvad betyder råstoffer, forsyningssikkerhed og nye handelsbarrierer for Grønland – og for byggeriet?, fortæller Christian Keldsen fra Grønlands Erhverv.

POPULÆR KONFERENCE

Netop bygge- og anlægsbranchen mærker bevægelserne tydeligt. Grønlands strategiske placering og voksende internationale interesse skaber både investeringsmuligheder og pres på kapacitet. Infrastruktur, boliger og erhvervsbyggeri er afgørende, hvis Grønland skal kunne tiltrække og fastholde arbejdskraft.

– Hvordan skaffer vi de medarbejdere, vi har brug for? Og hvordan fastholder vi dem? Det er helt cen-

tralt for erhvervslivet – også i bygge- og anlægssektoren, og vi mærker da også en markant interesse for årets konference. Vi var næsten udsolgt 14 dage efter, at billetsalget åbnede. Vi ser en kæmpe interesse i Grønland fra resten af verden, siger direktør Christian Keldsen fra Grønlands Erhverv.

Programmet samler erhvervsledere, politikere og internationale eksperter, der diskuterer investeringer, grøn omstilling, råstofudvikling og Grønlands rolle i Arktis. For bygge- og anlægsbranchen er budskabet klart: Nordatlanten er ikke længere en perifer region, men et strategisk knudepunkt.

17 meter dyb fundering gav Hotel SØMA en ekstra etage

E+N Arkitekters udbygning af Sømandsmissionens hotel i Sisimut krævede fundering mange meter ned til fjeldet. Tæt samarbejde med lokal entreprenør forvandlede teknisk udfordring til merværdi med spa og bestyrerbolig.

Udvidelsen af Hotel SØMA Sisimiut omfatter tilbygning med nye værelser, konferencefaciliteter, ny hovedindgang og fælles opholdsarealer, hvor man har stræbt efter at tilpasse det nye til den lokale bygningskultur, men også skabe en skarpere identitet for hotellet. Transformationsprojektet har samtidig budt på en usædvanlig funderingsopgave.

– Det har været et utrolig spændende projekt. Vi har arbejdet tæt sammen med BJ Enterprise, for et tillidsfuldt og tæt samarbejde har været helt afgørende for at få projektet sikkert gennem alle faser, siger Jostein Burmann, partner og bygningskonstruktør i E+N Arkitekter, der har tegnet og udviklet tilbygningen sammen med den lokale entreprenør BJ Entreprise, som også driver betonstøberi i Sisimiut.

FUNDERET I FJELD – IKKE PERMAFROST

På det dybeste punkt under tilbygningen er der 17 meter ned til fjeld, mens der andre steder er otte

Det nye ankomstrum ”Nordlysrummet” beklædt med naturlige træspån

meter. Det betød, at bygningen skulle forankres markant dybere end normalt.

– Det er som at grave i en isklump, og det kræver virkelig lokalkendskab. Tidligere kunne man bygge på permafrost, men klimaændringer betyder, at der i dag skal funderes direkte i fjeldet, siger Jostein Burmann. Under arbejdet viste det sig, at den store dybde gav mulighed for at etablere en ekstra etage - i stedet for blot at fylde op med sand og sten. Den løsning gav plads til en kælder med bestyrerbolig og spaafdeling.

– Det som var en byggeteknisk udfordring, fik vi sammen vendt til at skabe værdi og nye muligheder for hotellet ved at tilpasse funderingsprojektet.

TILBYGNING UDEN TEGNINGER

En særlig udfordring var koblingen til det eksisterende hotel, som oprindeligt var funderet på olietønder.

– Hvordan kobler man lige sin nye bygning sammen med en ældre bygnine, der står på olietønder? Det kan man ikke lige slå op i nogen lærebøger, siger Burmann, og tilføjer:

– I transformationsprojekter oplever vi altid uforudsete forhold, men i Grønland er udfordringerne ofte lige en tak højere og der findes sjældent dækkende tegningsmateriale. Mange ældre bygninger er opført ud fra de materialer, der var til rådighed, og med naturens vilkår som primær præmis.

ARKITEKTUREN SKAL VÆRE BYGBAR

Hotelprojektet blev udbudt tidligt, og E+N Arkitekter samprojekterede med BJ Entreprise for at sikre, at løsningerne både var teknisk holdbare, og logistisk og praktisk udførbare i Sisimut.

– Byggeri i Grønland er komplekst med det arktiske klima, skiftende vejrlig og årstiderne. Man skal sikre sig, at projektet kan bygges på en måde, så entreprenøren kan lave et godt byggeri med det mandskab, man har. Det er vigtigt at lave noget, der virker også for den måde, man bygger på lokalt.

ARKITEKTUR OG MATERIALER TIL

ARKTISKE FORHOLD

Hotellet ligger ved Frederiks Plads i Sisimut ved siden af den gamle kirke, og de nye bygninger tager afsæt i grønlandske farver og lokal bygningstypologi, men med et strammere arkitektonisk udtryk.

– Som tegnestue tager vi udgangspunkt i det historiske og stedspecifikke. Det betyder et stort analysearbejde og sætte sig ind i den lokale kultur for at omsætte det til arkitektur. I vores forslag har hotellet turde rammesætte på ny måde, og vi har blandt andet givet bygningen kviste med en retning, der indrammer landskabet og udsigten, fortæller Burmann og tilføjer:

– Men med sneen skal man tage højde for, at den kan smelte langt op ad facaden, og vi har bygget med inddækningshøjder, der er langt højere end i Danmark. Det er en anden fysik med så barsk et klima. Byggeteknisk har fokus været på holdbarhed og driftskrav i et barskt klima, hvor især kraf-

tig vind og store snelaster er udfordrende. Derfor er en tæt klimaskærm og særlig robuste vinduestyper centrale parametre. Når man kigger fremad, er bygningen bygget til at stå mange år frem.

Selvom Grønland fortsat bygger efter et bygningsreglement fra 2006 med mere lempelige energikrav, er hoteludvidelsen projekteret efter BR18-niveau med skærpede krav til blandt andet luftskifte. Konstruktionerne er baseret på traditionelle og kendte udførelsesprincipper, så de kan realiseres med lokale kompetencer. Facadeløsningerne er valgt i fællesskab med entreprenøren, og derfor er betonelementer støbt lokalt i Sisimiut, og facadeelementerne er produceret på pladsen. Et træskelet er monteret uden på betonen.

BYGGERI I DYBDEN OG NED TIL

MINUS 20 GRADER

Arbejdsforholdene stiller helt særlige krav til planlægning og tilsyn, hvor jordarbejdet skal udføres

om sommeren, mens vinteren i højere grad bruges til aptering og indvendige arbejder. Men der har også været perioder med gravearbejde i ned til 20 minusgrader, fortæller Jostein Burmann:

– Arbejde i frossen jord slider utrolig hårdt på materiellet og går udstyret i stykker, skal man have reservedele, så skal man afvente leveringer. Det skal der også tages højde for i planlægningen.

Det barske klima kræver også øget tilsyn og løbende kontrolmålinger for at sikre kvaliteten – og for at sikre at man sammen med de lokale samarbejdspartnere vælger de rette løsninger.

ERFARINGER TIL FREMTIDIGE

ARKTISKE PROJEKTER

E+N Arkitekter har udført flere projekter i det arktiske område og bygger videre på de erfaringer, tegnestuen har opnået i samarbejde med både bygherrer og udførende.

– Man skal sidde sammen og forstå, hvilke muligheder der er, og hvordan vejret dikterer. Samtidig er et nyt grønlandsk bygningsreglement på vej, som vi forventer indeholder certificeringskrav og skærpede bestemmelser i forhold til hidtidig praksis, som man også skal tænke ind.

Projektet i Sisimut har helt klart givet mod på mere.

– Læringen er også, at teknisk komplekse vilkår kan vendes til merværdi, når løsningerne tager udgangspunkt i de lokale forhold. Der er ting i transformationsprojekter, som man først kan tegne undervejs i byggeprocessen. I Grønland er det så en tak sværere. Derfor er det vigtig med en tæt dialog og være løsningsorienteret, når man støder på udfordringer. Man skal lykkes sammen.

Renovering før nybyg

Rambøll Grønland ser store potentialer i at renovere den eksisterende boligmasse. Med fokus på bevaring af råhuset, et kreativ mindset og digitale værktøjer kan projekter gennemføres til markant lavere pris end nybyg.

Selvom der fortsat er behov for nybyggeri i Grønland, peger administrerende direktør i Rambøll Grønland, Inooraq Brandt, på renovering af eksisterende boliger som en vigtig vej til udvidelsen af boligmassen og bæredygtigt byggeri:

– I boligblokkene fra 1960-70erne ser vi, at mange af lejlighederne faktisk har gode planløsninger, og vi ser en høj værdi i at opgradere rum og installationer uden at skulle ind og røre ved bygningens tunge konstruktioner.

– Flere undersøgelser viser, at det mest bæredygtige er det, vi undlader at bygge. Derfor ser vi på bygningens potentialer og skitserer scenarier, som afstemmes med bygningsejerne – mens vi prøver at beholde så meget som muligt af råhuset.

FOKUS PÅ MODERNE KRAV TIL GODE BOLIGER

I Aasiaat er Rambøll lige nu på tredje etape af renoveringen af fem boligblokke fra 1960’erne.

– Projektet omfatter sammenlægning af mindre lejligheder eller åbning mellem rum, så der bliver plads til nutidige behov. Vi ser også på tilgængelighed som niveaufri adgang og hensyn til beboere med nedsat mobilitet, fortæller Inooraq Brandt og tilføjer: - Det er spændende og kreativt udfordrende opgaver.

Systematisk 3D-scanning og digital registrering spiller en stor rolle for økonomi og tidsplan. Brandt fortæller, hvordan man lægger ekstra tid ind til omfattende scanning ved første besøg.

– Derved får vi et langt mere præcist grundlag for projekteringen og hele byggeprocessen.

ARKTISKE ERFARINGER OM

ROBUSTE MATERIALER

Rambøll Grønlands lokale kendskab er central for vurdering af, hvilke bygningsdele kan bevares. Mange etagebyggerier er opført som betonskiver og en trækonstruktion, som former klimaskærmen, og materialernes levetid i høj grad afhænger af deres placering i konstruktionen.

– Vi har set, hvordan tømmer i velventilerede loftrum f.eks. kan fremstå i overraskende god stand efter 30-50 år. Det gælder hele tiden om at se på, hvad kan genbruges, så man undgå unødige udskiftninger.

Omvendt kan områder med høj fugtbelastning kræve nye løsninger for et sundere indeklima.

– Ved genbrug konstruktionen er det muligt at gennemføre renoveringsprojekter, hvor prislejet kan komme ned omkring halvdelen af en tilsvarende nybygning – eksklusive nedrivning – det ser vi som rigtig positivt, slutter Inooraq Brandt.

Rambøll deltager sideløbende i en arbejdsgruppe, der arbejder på at definere en grønlandsk DGNBordning tilpasset lokale forhold.

Boligernes planløsninger bliver tilpasset nutidige behov

Suleqat pisinnaasoq – Kollega med vilje

Vi er hinandens arbejdsmiljø – i et fællesskab om mental trivsel, kollegial støtte og gensidigt ansvar på grønlandske arbejdspladser.

Suleqat pisinnaasoq er et fællesskab på tværs af arbejdspladser, primært indenfor bygge og anlæg, hvor man sammen arbejder for at fremme mental trivsel og forebygge selvmord på arbejdspladser i Grønland. Når ledere og kolleger støtter hinanden og taler åbent om mentalt helbred, skaber vi et tryggere og sundere arbejdsmiljø.

AI-genereret billede

Med et nyt tiltag ’Suleqat pisinnaasoq’ inviterer Sulisitsisut virksomheder og lokalsamfund til at samarbejde om at bryde tabu og tale åbent om mental mistrivsel. Tiltaget er ’lånt’ af australske Mates in Construction, som har arbejdet med en kollegial indsats mod selvmord de sidste 16 år. Sulisitsisut har oversat programmet til grønlandsk sprog og kultur og nu er det i gang. Formålet med programmet er at øge opmærksomheden på hinandens trivsel i hverdagen, hvor vi følger med i hinandens daglige liv, glæder og sorger under mottoet: ’Vi er hinandens arbejdsmiljø’

“I hverdagen ser vi vores kolleger hver dag. Det giver en unik mulighed for at opdage, hvis nogen har det svært – og samtidig skabe en kultur, hvor det er naturligt at spørge ind og lytte,” siger Karsten LyberthKlausen fra Sulisitsisut og fortsætter: ”Med det pres der er på det offentlige sundhedssystem, er vi nødt til som erhvervsliv at tage et medansvar sammen med NGO’erne. Det er det, vi er gået i gang med i Suleqat pisinnaasoq.”

Skal din arbejdsplads være med? Læse mere på www.supi.gl eller skriv til kontakt@supi.gl. Deltagelse er gratis, idet Suleqat pisinnaasoq støttes af:

Arktisk byggeri kræver ekstrem planlægning og respekt for landskabet

I Grønland viser BIOSIS, hvordan byggeri i Arktis kræver en helt anden tilgang til logistik, materialer, klima og kultur – og hvordan arkitektur kan blive mere robust, bæredygtig og stedsspecifik.

Af Rebecca Rohde-Frisk

At bygge i Grønland er fundamentalt anderledes end at bygge i Danmark. Næsten alle byggematerialer skal importeres via fragtskibe og en enkelt fejl i bestillingen kan betyde op mod flere måneders forsinkelse. Samtidig er undergrunden klippe, klimaet ekstremt, og adgangen til arbejdskraft begrænset.

Alt dette stiller helt særlige krav til projektering, logistik, materialevalg og udførelse, en virkelighed, som BIOSIS arkitketfirmaet har arbejdet intensivt med i projekter som boligbyggeriet Nuukullak 10, det kommende Qullilerfik i Nuuk samt børnehaven i Kullorsuaq i Nordvestgrønland.

LOGISTIK ER IKKE EN DETALJE, DET ER EN PRÆMIS

I Arktis er logistik ikke et underpunkt i projektplanen, men selve rygraden i byggeriet. Alle materialer skal fragtes over lange afstande, og hvis

leverancerne ikke er godt planlagt, kan hele byggeprocessen gå i stå.

– Igennem vores arbejde i både Grønland og Arktisk Canada har vi erfaret at logistik, fragt og timing er en ekstremt vigtig del af byggeriet. Byggeri som ikke planlægges til mindste detalje, kan ofte blive udsat måneder eller et helt år. Når projekterne så genstartes, er der megen viden og momentum, som er gået tabt, forklarer Mikkel Thams Olsen, arkitekt og partner i BIOSIS. Lokal arbejdskraft er en begrænset ressource. Håndværkere på større projekter må ofte flyves ind og indkvarteres i længere perioder, hvilket gør byggerier markant dyrere end i Danmark.

HVORFOR STØBES RÅHUSE LOKALT?

Hvor dansk etagebyggeri ofte baseres på præfabrikerede betonelementer, støbes råhuse i Grønland

typisk in-situ eller konstrueres i træ. Betonelementer ville være alt for kostbare at transportere, hvorimod træelementer godt kan betale sig at præfabrikere i Danmark og fragte til Grønland.

Ved at støbe på stedet reduceres både transportomkostninger, risiko og afhængighed – samtidig med at konstruktionen kan tilpasses klippeunderlag og lokale forhold. Resultatet er større fleksibilitet, færre transportudgifter og bedre kontrol med kvaliteten på byggepladsen.

MINDRE SPRÆNGNING – MERE LANDSKAB

Tidligere har praksis i Grønland ofte været at sprænge store plateauer flade for at skabe plane byggefelter. Det har BIOSIS bevidst gjort op med. I Nuukullak 10 følger bebyggelsen terrænet i en hesteskoform langs en højderyg, mens Qullilerfik er formet som ’slebne sten’, der balancerer i landskabet.

– Vi minimerer sprængning og lader byggeriet tilpasse sig klippen. Det reducerer indgreb i naturen og respekterer den lokale forståelse af landskabet, siger Mikkel. Her bliver klippen ikke en forhindring, men et fundament, både teknisk, kulturelt og arkitektonisk.

KLIMAET FORMER BYGNINGEN

– IKKE OMVENDT

Boligbehov i Grønland adskiller sig markant fra danske standardløsninger, særligt i mindre byer og bygder. Her skal boliger rumme jagtudstyr, snescootere, fangst, værksteder og opbevaring, og samtidig understøtte både privatliv og fællesskab. Derfor er vind, kulde, sne, mørke og smeltevand er ikke blot udfordringer men aktive designparametre. I Kullorsuaq fungerer børnehaven ikke kun som institution, men også som fritidshjem, værksted, nød-

opholdssted og forsamlingshus for hele byen uden for åbningstid – et arkitektonisk samlingspunkt, der styrker social bæredygtighed i praksis.

Bygningen er hævet på punktfundamenter fæstnet direkte i klippen og omkranser en skærmet, indre legeplads. Smeltevand kan løbe uhindret under bygningen, og facaden er designet til at kunne modstå den ofte store vind- og snelast.

– Bygningen er formet som en lukket ring, der skaber et læfyldt gårdrum, et beskyttet landskabnsrum, hvor børn kan lege og folk samles uden at blive blæst omkuld. Sne og vand bliver ikke noget, der problematiseres, men elementer som indgår som en naturlig del af den daglige leg, læring og forståelse for naturens kredsløb og dens foranderlighed, fortæller Morten Vedselsbøl.

ROBUSTHED ER BÆREDYGTIGHED I ARKTIS

I Grønland handler bæredygtighed ikke kun om CO2-regnskaber. Når reservedele kan være langt væk, vedligehold er dyrt, og adgang til håndværkere begrænset, bliver robusthed, levetid og driftssikkerhed afgørende.

– Materialer vælges med fokus på lang holdbarhed og minimal vedligeholdelse. Beton kan være et bæredygtigt valg, fordi råmaterialer findes lokalt, mens facadevalg som stål og corten reducerer behovet for løbende overfladebehandling, siger Mikkel Thams Olsen.

KLIMA, KULTUR OG KOMMUNALT

SAMARBEJDE

BIOSIS har længe arbejdet med bæredygtighed i alle deres projekter.

– Vi arbejder under det vi kalder en tredelt bæredygtighedsmetodik. Global bæredygtighed, der omhandler materialer, transport og klimaaftryk. Lokal bæredygtighed, der berører terræn, vind, sne, drift og vedligehold, og social bæredygtighed, der er forankret i kulturen, boligformer og fællesskab, forklarer Mikkel Thams Olsen

I forbindelse med BIOSIS’ arbejde i Nuuk, har tegnestuen sammen med Kommuneqarfik Sermersooq udviklet en arkitekturpolitik og et landskabsregistreringsprojekt, der, udover den tredelte bæredygtighedsmetodik også indebærer en kortlægning af lokale plantearter og naturtyper – et opslagsværk,

der skal styrke kommunens fremtidige beslutninger om byggeri og landskab.

ÉN VIGTIG LÆRING TIL DEN DANSKE BYGGEBRANCHE

Spørger man BIOSIS, hvad dansk byggeri kan lære af arktisk byggeri, er svaret klart: Byggeri skal være mere robust, mere stedsspecifikt og mindre afhængigt af standardløsninger.

– Skal arkitektur fungere i en arktisk kontekst, kræver det en dyb forståelse for både landskabet og den kultur, man bygger i. Uden lokal og social bæredygtighed er det svært at skabe løsninger, der også giver mening globalt. I Danmark døjer vi i visse perioder af året bl.a. med voldsom ophedning af vores moderne boliger, som kunne undgås ved en større forståelse for det lokale klima og byggeriets orientering, afslutter Morten Vedelsbøl.

FAKTA

Nuukullak 10

Projekt: Boligbyggeri

Sted: Nuuk, Grønland

Status: Færdigopført

Arkitekt: BIOSIS

Bygherre: Auto Nord Invest

Qullilerfik

Projekt: Boligbyggeri

Sted: Nuuk, Grønland

Status: Under opførelse

Arkitekt: BIOSIS

Bygherre: Qullilerfik ApS

Kullorsuaq – A House for Children

Projekt: Institution for børn og unge

Sted: Kullorsuaq, Nordvestgrønland

Status: Under fondssøgning

Arkitekt: BIOSIS

Bygherre: Bygherre: Avannaata Kommue

Læringslandsby på Færøerne

Mellem fjeld og fjord på Færøerne skal Henning Larsen og Rambøll forvandle Glyvra Skole i Runavikar Kommune til en landsby for læring – formet af det dramatiske landskab og forankret i stedets kulturarv.

Den nye skole udformes som en klynge af sammenkoblede bygninger, der følger terrænets naturlige hældning. På den måde bliver landskabet ikke blot en kulisse, men en aktiv medspiller i undervisning, leg og bevægelse. Indgangene orienteres, så eleverne naturligt bevæger sig mellem ude og inde – og hele dagen stimuleres af sanseindtryk, nysgerrighed og fysisk aktivitet.

– Læring foregår både inde og ude. Designet væver bevægelse og leg ind i skolens dagligdag, så naturen ikke blot er en smuk baggrund, men en aktiv

lærer, siger Ósbjørn Jacobsen, Design Director hos Henning Larsen, Færøerne.

BYGNINGEN TAGER AFSÆT I KONTEKST OG FÆLLESSKAB

Projektet bevarer store dele af det eksisterende terræn og trækker grønne zoner helt ind i campus’ hjerte. Uderummene designes med varieret beplantning, naturlig vindbeskyttelse og integrerede kunstinstallationer, som gør dem anvendelige året rundt. Uderummene understøtter både sanselig leg, stille refleksion og social interaktion – og gør skolen til et levende læringsøkosystem for børn i alderen 5 til 12 år.

Glyvra Skole bliver samtidig et samlingspunkt for lokalsamfundet. Stier forbinder skolens udearealer med fjorden, hvor faciliteter som sauna og havbad aktiverer området uden for skoletiden. Landskabsbearbejdningen skaber rum

Ninngusuut tatiginartut igafimmi errorsisarfinnilu atortorissaarutit aammalu sullissinerit pitsaasut

Igaffimmi errorsisarfinnilu atortorissaarutit ninngusuutut pitsaassusillit. Suliassanut assigiinngitsunut tamanut ilusilersorneqarsinnaasut.

Pisortaqarfiit suliffiutai aammalu namminersortut sullittarpagut.

Aammattaaq nutaani sanaartorfinni, iluarsaaqqinnermi suliaqarfinni tamanut apuusisinnaavugut.

Industri hvidevarer du kan stole på

Højkvalitets hvidevare og services til alle sektorer

Hvidevarer af højeste kvalitet. Designet til alle typer opgaver.

Hvidevarer af højeste kvalitet. Designet til alle typer opgaver. Vi servicere både offentlige og private virksomheder, og kan leverer til alle typer byggerier og projekter.

Vi servicere både offentlige og private virksomheder, og kan

Nittartagarput misissoruk Elplus.gl imaluunniit pisiniarfipput alakkaruk Nuummittoq

Allan Amstrup Indehaver I Piginnittoq

Oplev mere på Elplus.gl eller besøg vores butik i Nuuk

til både daglig brug og fælles begivenheder og styrker koblingen mellem skole og by.

FASEOPDELT TRANSFORMATION FOR 500 ELEVER

Når det samlede projekt står færdigt, vil Glyvra Skole rumme 10.000 m² undervisningsmiljø til 500 elever på tværs af børnehave, grundskole, mellemtrin, SFO og specialundervisning. Byggeriet gennemføres i faser, så skolen kan forblive i drift under hele ombygningen. Nye faciliteter ibrugtages løbende, før eksisterende strukturer renoveres eller fjernes.

Ifølge juryens udtalelse formår vinderforslaget på overbevisende vis at transformere behov og drømme til en arkitektonisk løsning, der bliver et pejlemærke for lokal identitet:

– Et projekt skiller sig ud og har exceptionelt formået at omdanne vores behov, ønsker og drømme til en bygning, som vi er glade for at have som vores vartegn. Som en refleksion af vores sjæl, fællesskab og historie, udtaler Sigrid J. Dalsgaard, jurysekretær og projektleder.

SG Install er en komplet serie af afbrydermateriel i højeste kvalitet med masser af fordele til både forbruger og el-installatør.

Alle enheder er 100% kompatible med både nye og gamle dåser og rammer.

Blower Door-test af den nye lufthavn i Qaqortoq

Isolink udfører termografering og tæthedstest på den nye regionale lufthavn i Qaqortoq forud for åbningen i april 2026. Opgaverne har ført bygningsingeniør Lars Due hele vejen rundt i Grønland.

Af Redaktionen. Fotos af Bunch Bygningsfysik

Isolink, der er en del af Bunch-koncernen, skal udføre termografering og såkaldt Blower Door-test på de nye bygninger i Qaqortoq Lufthavn i Sydgrønland. Opgaven gennemføres som led i kvalitetssikringen forud for lufthavnens planlagte åbning den 16. april 2026.

Med opgaven i Qaqortoq har virksomheden nu gennemført projekter over hele Grønland – fra Pituffik Air Base i nord til Qaqortoq i syd – en strækning på over 2.200 kilometer i fugleflugt.

– Med den nye opgave i Qaqortoq har vi udført opgaver fra nord til syd – over en strækning på mere end 2.200 kilometer i fugleflugt, siger bygningsingeniør Lars Due fra Isolink i en pressemeddelelse. Han fortæller videre:

– Den første opgave i Grønland løste vi på universitetet i Nuuk i 2021. Siden da er det blevet til opgaver på DTU’s lavenergihus i Sisimiut, kulturhuset i Nuuk, i Grønlandsbanken i Nuuk, på Pituffik Air Basen og senest sidste sommer på lufthavnen i Ilulissat.

TÆTHEDSTEST OG TERMOGRAFERING I ARKTISK KLIMA

Blower Door-test og termografering anvendes til at dokumentere bygningers lufttæthed og identificere kuldebroer og utætheder i klimaskærmen. I arktiske områder, hvor temperaturforskelle og vindpåvirkning er markante, er korrekt udførelse og dokumentation afgørende for både energiforbrug, komfort og bygningsholdbarhed. Arbejdet i Qaqortoq omfatter test af lufthavnens nye terminal- og driftsbygninger.

Isolink er for nylig blevet en del af Bunch Holding, som også ejer hovedparten af Bunch Bygningsfysik. Tæthedsprøvning og bygningsfysiske undersøgelser er blandt kerneydelserne i koncernen.

– Lars Due er en af de fremmeste eksperter, vi har herhjemme, når det gælder Blower Door-testen. Det er en stor glæde for os, at det også er ham, de grønlandske bygherrer som KJ Greenland A/S kalder på, når endnu et nybyggeri skal testes og termograferes, før det bliver taget i brug, siger teknisk direktør i Bunch Bygningsfysik, Tommy Bunch Nielsen.

DEL AF STØRRE LUFTHAVNSUDBYGNING

Qaqortoq Lufthavn er en del af en omfattende modernisering af Grønlands lufthavnsstruktur. Udbygningen omfatter også nye eller udvidede lufthavne i Nuuk og Ilulissat med henblik på at styrke infrastrukturen og reducere rejsetider mellem de største byer.

Den nye lufthavn i Qaqortoq får en 1.500 meter lang landingsbane, der gør det muligt for mindre jetfly – herunder forbindelser til Island – at benytte lufthavnen. Anlægget er projekteret til drift under barske klimaforhold og med fokus på lokal vedligeholdelse. Lufthavnen skal drives af Greenland Airports (Kalaallit Airports).

LÆSERSERVICE

B

BIOSIS www.biosis.dk

Tlf.: +45 30 23 77 03

Side 12, 13

e E+N Arkitektur

Tlf.: +45 86 14 95 00 www.eplusn.dk

Side 20, 22

f Future Greenland

Tlf.: +299 32 15 00 www.futuregreenland.gl

Side 14

g

Grønlands Erhverv

Tlf.: +299 32 15 00 www.sulisitsisut.gl/

Side 2, 4

KOLOFON

Forsidefoto venligst udlånt af Iserit A/S

Chefredaktør

Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk

Redaktør

Malene K. Holm

Koordinator

Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk

Skribenter

Rebecca Rohde-Frisk Stina Askholm Mellerup

H

Henning Larsen

www.henninglarsen.com

Tlf.: +45 82 33 30 00

Side 20, 22

I

Iserit

Tlf.: +299 36 30 00 www.iserit.gl

Side 8, 10, 11

Isolink

Tlf.: +45 20 88 66 63 www.isolink.dk

Side 24, 25

K

KJ Greenland

Tlf.: +299 94 26 63 www.kj.gl

Side 6

Annonceafdeling

Key account managers:

Joe Tobias Henningsen joe@boaa.dk

Thomas Roland Lillelund Jensen thomas@boaa.dk

Morten Philipsen morten@boaa.dk

Gøkhan Tophøj Genc gtg@boaa.dk

AD’er

Benny Leick bl@mediaxpress.dk

R

Rambøll Grønland

Tlf.: +299 32 40 88

www.ramboll.com

Side 16

Udgiver

MediaXpress A/S Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55

Adm. direktør Usman Malik usman@byggeri-arkitektur.dk

Ideen er at formidle fagligt relevant stof, som holder beslutningstagerne indenfor bygge- og anlægssektoren velorienterede i bredeste forstand.

Alle artikler med relevans for branchen optages gratis efter redaktionens vurdering. ms@mediaxpress.dk

www.bygge-anlaegsavisen.dk annoncesalg@boaa.dk

Alle medier i Mediaxpress er tilmeldt Pressenævnet og hermed forpligtet på at overholde medieansvarsloven og gældende retningslinjer for god presseskik.

tnt nuuk hedder nu

PILU

SAMME UDGANGSPUNKT – NY RETNING

Tegnestuen tnt nuuk skifter navn til PILU og er flyttet i nyt domicil i Nuuk.

Samtidig udvider vi forretningen med en afdeling i Qaqortoq. Det markerer et nyt kapitel for tegnestuen – et stærkere ståsted, nye muligheder og en udvidet portefølje.

Men kernen er den samme som altid: rådgivning, strategi og byggeri for offentlige og private bygherrer i hele Grønland.

Et lille sted. Store tanker. Klar retning.

We make things possible in Greenland

TRACK RECORD