#152 BOLIGBYGGERI
Det bedste valg, når det gælder sandwichelementer med tegl SHTA/S er Danmarks førende producent af teglelementer. Vi har mere end 60 års erfaring i fremstilling af teglelementer. Kerneproduktet fra SHT A/S er et bæredygtigt og miljøvenligt sandwichelement med teglfacade.
Elementerne kan fremstilles med alle typer forbandt. Der kan laves frem og tilbage rykninger i facaden.
Teknologisk Institut i Tåstrup ca. 4000m² Med Tegl RT 448 fra Randers tegl
Facadeelementet er udviklet til at opfylde nutidens krav til isoleringsevne. Det kan derfor anvendes til næsten alle former for byggeri. Der er tale om ordreproduktion, hvor facadeelementet tilpasses det individuelle projekt. Elementet kan fremstilles i størrelse op til 9500x4121 mm og tykkelse op til 720 mm. Max elementvægt er 15 ton. Ved valg af 4-facadet teglsten, kan mængden af teglsten reduceres til ca. det halve i forhold til muret byggeri.
Campus Hillerød ca. 6200m²med Tegl 3.2.55 Red Shade Egernsund
BankData Silkeborg 3300m² D54 Fra Petersens Tegl
Kun fantasien sætter grænser for, hvad der er af muligheder.
Njalsgade København 8000 m² D91 Fra Petersens Tegl
SHT A/S kan levere hele råhuset inkl. montering. Fordelen ved dette er, at ansvaret for hele råhuset ligger hos os. Utzon centeret Aalborg Ca. 5000m² D51 Petersens Tegl
Tænker du dit næste projekt udført med sandwichelementer med teglfacade, så spørg SHT
Mørupvej 15 7400 Herning Tlf: 60128860 www.sht.dk
MIX. Mursten med +30% genanvendt materiale
Udviklet i samarbejde med
Tradition møder cirkularitet MIX er en murstensserie med +30% genanvendt materiale udviklet i tæt samarbejde med C.F. Møller Architects. Serien sætter fokus på cirkulær ressourceanvendelse og erstatter sand med knust murværk fra nedrevne bygninger og byggepladser, som ellers typisk ville ende som vejfyld.
swisspearl.com Photo Credit: Peo Olsson Photography, Sweden.
Det, du designer, betyder noget. Det gør materialerne også. Swisspearl skaber frihed til at forme facader med fibercement – et stærkt, ubrændbart og vejrbestandigt materiale med næsten lige så mange muligheder, som du har ideer. Som led i vores ambition om at bidrage til bedre og mere cirkulært byggeri er et stort udvalg af vores facadeplader blevet Cradle to Cradle Certified® Full Scope på Bronze niveau i henhold til version 4.1. Det betyder, at de møder nogle af de højeste standarder – bl.a. for materialesundhed – hele vejen fra råvareudvikling til genanvendelse. Cradle to Cradle Certified® Full Scope på Bronze niveau i henhold til version 4.1.
Kort sagt: Nu har du ikke bare frihed til at forme facaden, som du vil. Nu har du også frihed til at vælge materialer, der understøtter bæredygtigheden af dit projekt fra start til slut.
Københavns Listefabrik KÆMPE UDVALG I VÆGLISTER, FODPANELER, INDFATNINGER OG TRÆGULVE PÅ LAGER I SØBORG
Kæmpe udvalg i fyrtræslister og hvidmalede lister til dit byggeprojekt på lager Ønsker du personlig vejledning og gennemgang af dit byggeprojekt, er det en god idé at booke en tid. Download vores Listekataloger fra hjemmesiden
SPECIALISTER I ALLE TYPER AF TRÆGULVE FYR RENOVERINGSGULVPLANKER I MANGE DIMENSIONER PÅ LAGER TIL HURTIG LEVERING
Alt i trægulve Eg plank Eg sildeben og meget mere ...
vores Besøg howroom og S Butik Søborg i
Meget mere info på vores Webside Scan her! Arbony
Håndlavet Eg Plankegulv i længder op til 500 cm på lager
Københavns Listefabrik: Åbningstider for Butik og Showroom i Søborg: Mandag - Fredag kl. 7.00 - 17.00 samt Lørdag kl. 9.00 - 13.00 - Søn- og helligdage lukket. Rosenkæret 18, 2860 Søborg · Telefon: +45 3927 6090 · www.kbhlistefabrik.dk
New Elmonordic Colours by Teklan
Choosing Elmo means embracing sustainable, high-quality leather that celebrates authentic craftsmanship and Scandinavian heritage. Explore the full Elmonordic collection by Teklan online. elmoleather.com
@elmoleather
Design og funktion i harmoni Skab et godt indeklima med en klimavenlig og fleksibel ventilationsløsning, hvor funktion, design og æstetik går hånd i hånd. Vælg mellem runde, halvrunde og kvartrunde tekstilkanaler, og tilpas farver og materialer, så ventilationen bliver en naturlig del af rummets design. Se designmulighederne på
www.ke-fibertec.dk
Annonce
KOLOFON Chefredaktør Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk Tlf: +45 31 40 75 03 Redaktør Malene K. Holm malene@mxi.dk Tlf.: +45 26 20 58 87 Skribenter Astrid Helene Seier Ellemo Rebecca Rohde-Frisk Rikke Steenbech Key Account Manager Joe Tobias Henningsen joe@boaa.dk Tlf.: +45 28 73 33 12 Mediekonsulent Uffe Keller-Eriksen uffe@byggeri-arkitektur.dk Tlf.: +45 31 49 41 38 Koordinator Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk Tlf.: +45 27 62 56 41 Art Director Benny Leick bl@mediaxpress.dk Adm. direktør Usman Malik usman@byggeri-arkitektur.dk Forside Lærkehaven, Lystrup. SHL Arkitekter Fotos: Roberto Fortuna, Nationalmuseet
LEDER LEDER
Når værdien ved en bolig først viser sig over tid I denne udgave af BYGGERI+arkitektur har vi fokus på boligbyggeri og ser på, hvordan vi skal bygge og bo i fremtiden. Vi taler med duoen Dominique Hauderowicz og Kristian Ly Serena, som skal stå for det danske bidrag til Arkitekturbiennale i Venedig næste år, hvor man med enfamiliehuset som udgangspunkt undersøger, om drømmen om det gode liv i villakvarterne kan harmonere med den nye planetære virkelighed. For Dominique + Serena er arkitekturen et redskab til at forestille sig nye måder at leve og bygge på – eksempelvis forsøger tegnestuen at skabe arkitektur, hvor alle funktioner ikke er fastlagt og defineret på forhånd. Vi bringer også et portræt af Søren Rasmussen, der i 25 år har stået i spidsen for ONV Arkitekter, hvor han har arbejdet på at forene standardisering og industriel produktion med arkitektonisk kvalitet. Han mener, det er en skam, at arkitekterne i for høj grad har overladt typehusbyggeriet til andre, hvilket har gjort det fantasiløst og ensformigt. Arkitekturen skal bruges til at skabe muligheder for fællesskab, og her ser han trappen op til boligen som en oplagt mulighed for at tilføje en ekstra social dimension til et boligkvarter. Samme Gehlske principper går igen hos Mikkel Wienberg fra Friis & Moltke Architects, som på Vognsbølhaverne med mange forskellige lejlighedstyper og forskellige boformer ønsker at opdyrke forskelligheden og herved skabe et levende kvarter. Rasmus Strebøl fra Sweco Architects fortæller om ambitionerne bag Skydebanen i Vridsløse, hvor variationen er nøje komponeret til at skabe karakter og værdi for hele bydelen. Endelig ser vi nærmere på Trude Mardal fra Spolia Studios arbejde på det bemærkelsesværdige transformationsprojekt i Sigerstedgade i København, hvor hun har arbejdet med at omdanne et tørreloft til bolig. Hun hylder friktionen og alle de upraktiske detaljer, der i sidste ende er det, der gør en bolig og ens hjem unikt. God læselyst,
Abonnement og kundeservice Byggeri+Arkitektur´s kundeservice besvarer henvendelser vedrørende abonnement, indbetalinger samt adresseændring. kundeservice@byggeri-arkitektur.dk Bestilling af nyt abonnement: Bestilling af abonnement sker ved henvendelse til kundeservice@byggeri-arkitektur.dk. Årsabonnement, 8 udgivelser, koster kr. 850,Annoncesalg: annoncesalg@byggeri-arkitektur.dk Udgiver MEDIAXPRESS A/S Bredgade 36, 1.sal, forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax.: 35 29 42 22 www.byggeri-arkitektur.dk info@byggeri-arkitektur.dk Oplag: 9.000 eksemplarer, 8 gange årligt. Alle medier i Mediaxpress er tilmeldt Pressenævnet og hermed forpligtet på at overholde medieansvarsloven og gældende retningslinjer for god presseskik.
Byggeri+Arkitektur trykkes på genanvendeligt papir, der er godkendt efter certificeringsordningen FSC®.
5041 0751
8
Mikkel Weber Sandahl
INDHOLD 10 Demokratisk arkitektur 14 Fra murstenshus til tidløst design i naturens egen beklædning 16 Diskret håndtering af drænvand i boligbyggeri får nu egen app 18 Når altanen skal passe ind i byggeriets klimabudget 21 757 nye boliger i spændet mellem variation og sammenhæng 24 Entreprenørvirksomhed med fokus på processer 26 Præfabrikeret modulbyggeri udfordrer byggeriets vanetænkning 28 Hvad skal seniorboligen kunne for at være attraktiv? 30 Dokumentationen? Den er også på lager 34 Transformation af tørreloft udvider bolig til tre plan 37 Rørfri ventilation skal give plads til arkitekturen 38 Med CLT starter byggeriet før byggepladsen 40 Flydende membran giver nyt liv til 3.000 m² idrætstag 42 Boligprojekt i Esbjerg skal skabe et nyt bykvarter, der blander generationer 46 50 år med erfaring og samarbejde som fundament 48 Stråelementer bærer nyt børnehus i Vinge 50 Når byggelovgivningen definerer vores bygninger 52 Data er vejen frem i ESG-arbejdet i designvirksomhed 54 Fra idé til løsning – 23 år med trækonstruktion 55 Solsejl til mere uderum – uden ekstra arbejde 56 Asfaltbranchens vej mod klimaneutralitet i 2045 58 Mellem politik, kunst og arkitektur 62 Godt indeklima begynder med intelligent styring 64 Mellem byen og bugten – et sanseligt spaunivers tager form 68 Når materialevalget skal kunne mærkes på totaløkonomien 70 Irsk gæstfrihed møder dansk håndværk 72 Ny selvrensende toiletbørste gentænker hygiejnen i badeværelset 74 Snedker-upcycling af kvalitetstræ er vores DNA 76 Restaurantstolen der forener design og god komfort Byggeri + Arkitektur # 152
Lindab OneSync Mere intelligent indblik i indeklimaet – i realtid og over tid Hvad giver OneSync dig? • Overvågning af indeklimaet i realtid • Historisk datalogning og trendanalyse • Tydelig visualisering af bygningens etager og rum • Indsigt i temperatur, CO2, luftmængder og spjældpositioner • Bedre grundlag for drift, optimering og dokumentation • Med OneSync bliver det lettere at opdage afvigelser, handle i tide og optimere systemets ydeevne.
For a better climate.
lindab.dk
Byggekoncept med en kombination af moduler og fladeelementer
Demokratisk arkitektur Efter 25 år med ONV Arkitekter er Søren Rasmussen stadig optaget af at udfordre boligtypologierne og helst til en pris, hvor almindelige mennesker kan være med. Af Malene K. Holm.Fotos og illustrationer: ONV Arkitekter
A
rkitekt Søren Rasmussen har altid gerne ville arbejde med arkitektur, som giver mening for mange og ballast i livet. Som betalbare boliger i god kvalitet og boliger der kan gå med en igennem hele livet - og derfor vokse og skrumpe efter behov.
Han taler hurtigt og vandrer rundt, mens vi taler sammen over Teams. Samtalen kommer omkring boligpolitik, fleksibel arkitektur og arkitektur der kan løse samfundsudfordringer. Tegnestuen har netop lagt 25 boligkoncepter i træ - frem til fri inspiration. De rummer boliger i træ fra 1 etages tinyhouses til etageboligkoncepter i op til 8 etager. – Det ville jeg jo ikke have gjort, hvis jeg var ung arkitekt, men jeg har også en udløbsdato. Og det at gå ud og sælge projekterne er ikke altid lige mig. Jeg er god til koncepter, og vi kunne i ONV måske fremover være en aktiv medspiller i ide- og konceptfasen for både bygherrer og andre rådgivere til større byggeprojekter. – Jeg har altid været vild med at tegne gode boliger, som almindelige mennesker kan have råd til. Samtidig accepterer jeg benspænd som at holde byggeriet på en lav pris. Det er måske faktisk det, jeg allerhelst vil lave, fortæller Søren Rasmussen. Det har været den røde tråd gennem mere end 25 år med ONV Arkitekter: Hvordan kan standardisering og industriel produktion bruges til at skabe betalbar arkitektur – uden at boligen selv bliver standardiseret.
LIVET I OG MELLEM BOLIGERNE
Arkitekt Søren Rasmussen
10
Ofte er det samfundsudfordringer, som spirer ideerne til nye projekter. Som hvordan får man råd til sin første bolig eller hvordan blive boende i Byggeri + Arkitektur # 152
København? Hvordan bygger man hurtigt et hjem til mennesker, der har mistet deres eget? Og hvordan kan arkitekturen slå hul i ensomhed? – Arkitektur i sig selv kan ikke skabe fællesskab, men den kan for eksempel gøre det lettere at møde sin nabo ved den måde boligen og specielt adgangen er udtænkt, mener Rasmussen. Det sociale engagement fik også tidligt ONV til at blande sig i typehusbyggeriet – et område, Rasmussen mente, arkitekterne i for høj grad havde overladt til byggeindustrien. – Jeg syntes simpelthen, at typehusene ofte var for ufleksible og alt for ens. Her synes jeg, at vi i ONV Arkitekter har forsøgt at gøre en forskel med diverse typehuskoncepter. Ifølge ham kunne arkitektstanden engagere sig langt mere i den brede boligproduktion.
Ritts boliger i Valby
– Arkitektforeningen kunne have nogle begavede huskoncepter liggende - til gratis brug. Ligesom Bedre Byggeskik-bevægelsen for nogen tid siden. Det er ikke standardiseringen, han gør oprør imod. Tværtimod har ONV gennem årene arbejdet med typehuse, moduler og gentagelse, men altid med øje for ikke at gøre det kedeligt og ensformigt. Det handler mere om, hvor meget arkitektonisk kvalitet man kan få ud af et byggesystem. Et projekt, Rasmussen fremhæver som faglig succes, er Vildrosen i Sydhavnen, opført for Fonden for Billige Boliger i 2008. Det blev det eneste realiserede projekt fra Ritt Bjerregaards ambition om 5.000 boliger til en husleje på 5.000 kroner om måneden. Men den største anerkendelse for ham var et møde med et ungt par i Vanløse. – Da vi havde bygget i Vanløse for ca. 10 år siden går jeg en morgen og møder her et ungt par, der standser mig. De spørger, om jeg er arkitekten. Og der bliver jeg altid lidt bange for, at der er nok et eller andet galt. Så siger de heldigvis: Vi er så glade. Vi har fået et toetagers rækkehus på 110 m2 til 8.500 kroner midt i København. Og det var jo egentlig essensen af det, jeg gerne ville, siger Søren Rasmussen.
MODULBYGGERI BLEV ET ARKITEKTONISK BENSPÆND
Vejen ind i det industrialiserede byggeri kom næsten tilfældigt. Til en konference faldt Søren Rasmussen i snak med direktøren for Scandi Byg og fik et lift hjem til København. – Han viste mig, hvad de kunne lave på fabrik, og jeg syntes, det var interessant, hvordan de kunne bygge hurtigt og billigt – alt det, jeg gerne ville. Men de savnede design af deres moduler.
Daginstitution i Vanløse
Et par måneder senere blev ONV ringet op og inviteret til at tegne fem modulopførte daginstitutioner i København. – Jeg tror, vi vandt fire af konkurrencerne, fortæller Søren Rasmussen, og det blev begyndelsen på et mangeårigt arbejde med modulbyggeri og træbyggeri. – I starten havde vi betænkeligheder om, hvorvidt det blev ordentligt byggeri, men det synes jeg, det blev. Og vejen til at bygge i træ blev ligesom slået ind dengang. Dengang tænkte vi ikke meget på, at det var bæredygtigt. Vi valgte det, fordi det var billigt.
BEGRÆNSNINGER OG KVALITET
Produktionssystemets begrænsninger blev en del af arkitekturen. De rumstore moduler skulle kunne produceres rationelt og transporteres på en lastbil. – Så bliver opgaven pludselig: Hvordan får man mest mulig bolig ud af det volumen? Når budgettet er lille, bliver andre arkitektoniske greb desto vigtigere. Det kan være noget med, hvordan huset ligger på grunden. I stedet for parallelle linjer og huse lige over for hinanden, kan man vinkle bygningerne lidt og tilpasse dem til stedet. Så får du en anden kvalitet uden meromkostninger.
FRA FLYGTNINGEBOLIG TIL VENLIGBOLIG
Boligkoncept med opholdsmuligheder i trapperum Byggeri + Arkitektur # 152
Under flygtningekrisen i 2015 så Søren Rasmussen billederne af syriske flygtningefamilier i TV Avisen, der gik langs motorvejen efter >
11
behandlere i kommunerne, ville de have fuld kloakering og niveaufri adgang og energiattest mv. – så blev projektet kvalt i teknikaliteter. Til gengæld førte idéen videre til Venligbolig kollegiet på Frederiksberg, hvor 82 unge flygtninge og danske studerende kom til at bo sammen. De kompakte boliger på omkring 30 m² har fælles forbindelser og opholdsarealer. Og for Søren Rasmussen samler Venligboliger meget af det, han gerne vil med arkitekturen. – Vi bygger småt og i træ og samtidig gør vi noget konkret for mennesker. Han erindrer især indflytningsdagen. – De danske studerende kom med deres forældre og en trailer fuld af møbler. De unge syrere kom alene og med en sportstaske. Den forskel gjorde et stort indtryk. Venligboligkollegiet på Frederiksberg
ankomsten til Danmark – de ville til Sverige. Hans tanke var at det kunne ikke være rigtigt, at vi ikke kunne tage ordentligt imod dem. ONV udtænkte derfor sammen med Johan Galster et mindre, præfabrikeret træanneks, der kunne opstilles i en privat baghave.
BEHØVER BOLIGEN VÆRE STATISK
Den industrialiserede bolig forbindes ofte med gentagelse. Hos ONV er modulbyggeriet et redskab til at undersøge det modsatte: En bolig, der kan forandre sig. Hvis familien vokser, burde man kunne bestille et modul mere. Hvis børnene flytter hjemmefra, burde man kunne tage et modul væk igen. Denne ide var grundlaget for ONV Living – et typehuskoncept.
Tanken var, at danske familier kunne stille annekset til rådighed for en flygtningefamilie, og når behovet ophørte og flygtninge skulle hjem, kunne huset bruges af familien selv. Idéen blev formuleret i en kronik i Politiken.
Tanken er, at boligen bør i højere grad kunne følge livets faser. Ikke mindst i parcelhusområder, hvor mange ældre bliver boende alene på langt flere kvadratmeter, end de har brug for.
– Det var vores egen idé og Johan fandt på navnet Venligboliger. Man kunne spare staten for en masse udgifter. Alle var vildt begejstrede. Vi var i alle medier og fik alle priser. Men da vi kom til de enkelte sags-
– Jeg tror, at mange gerne ville flytte ud i et mindre hus i haven og lade børnene overtage huset. For ham handler det også om at kunne blive i sit kvarter og bevare de relationer, der er bygget op gennem et liv.
Boligkoncept med ankomst-altaner - på vej i Fælledby
12
Byggeri + Arkitektur # 152
– Hvis jeg boede sådan i min alder, ville jeg sikkert også holde mig mere aktiv. Jeg kunne blive alene uden at blive fortabt - og blive længere i mit eget hjem. Og mine børn og børnebørn ville elske at have bedsteforældre tæt på - i den travle hverdag. Ideen om seniorannekset har det dog pt. svært, da man ikke må have to selvstændige boliger på en matrikel i Danmark. Den regel kunne man jo bare lave reglen om, hvis idéen er god.
FÆLLESSKAB BEGYNDER VED INDGANGEN
Boligarkitektur handler imidlertid ikke kun om selve boligen. – Hvis der er ét sted, hvor mennesker møder hinanden, så er det ved indgangen. Det lyder banalt, men det er faktisk dér, muligheden for et godt fællesskab begynder, ifølge Søren Rasmussen. Denne tanke går igen i blandt andet Urban Living 03, Fælledby-projekterne og det nye Trappens Rum-koncept sammen med Gehl Architects og Pension Danmark. – Vi bruger enorme ressourcer og økonomi på trapper, som kun bliver brugt til at gå op og ned ad. Hvorfor ikke gøre dem til steder, hvor man også kan opholde sig, siger Rasmussen.
Park Village - et boligkoncept med studieboliger over P-pladser
– Jeg tror, vi kommer til at bo anderledes i fremtiden. Ikke kun mindre, men også langt mere fleksibelt.
OM ONV ARKITEKTER
ONV Arkitekter er grundlagt af arkitekt Søren Rasmussen for mere end 25 år siden. Tegnestuen har et særligt fokus på boligarkitektur, herunder almene boliger, typehuse, modulbyggeri og træbyggeri. ONV Arkitekter har bygget mere end 1600 boliger, heraf ca. 1200 almene boliger, flygtningeboliger, typehuse, daginstitutioner og huse til almen vældet. Søren Rasmussen modtog i 2020 Eckersberg Medaillen for sit socialt engagerede boligbyggeri.
Rækkehuskoncept af ONV arkitekter
– Den sociale trappe er et forsøg på at give forbindelsen mellem boligen og trapperummet en ekstra funktion. Et sted, hvor man kan stoppe, se andre eller blive siddende et øjeblik. Men arkitekturen kan ikke bestemme, at vi mennesker skal være sociale. Folk skal kunne lukke døren og have privattid. Men arkitekturen skal skabe flere muligheder for, at man støder ind i hinanden.
Mere end 35 års erfaring med overfladebehandling
Han peger på de amerikanske mondæne lobbyer i stuetagen og billedet af den klassiske københavnske trappesten, hvor sidder og nyder byen og livet. – Før man sad på sin trappesten. Det var nærmest byens forhave. Den idé har vi oversat til moderne boligbyggeri. Nærmest indgangsdøren har man en bænk. For ved indgangsdøren føler man sig tryg, og så kan man tage naboen derfra. Rækkehuset kan noget af det samme, mener Søren Rasmussen: – I rækkehuse kan du slet ikke undgå at møde andre. Du er nødt til at hilse, når der står nogen i forhaven. Det skaber forhåbentlig et naboskab, som er forløberen for et venskab. Naboskab er sgu en væsentlig ting og meget vitalt for et godt boligområde. Jeg kan i hvert fald tegne noget, så vi nemmere dumper ind i hinanden.
STADIG OPTAGET AF DEN NÆSTE IDÉ
De 25 offentliggjorte koncepter kredser om samfundsmæssige spørgsmål, som tegnestuen har engageret sig igennem årene. Søren Rasmussen og ONV har ikke nødvendigvis svarene. Han bliver bare ved med at tegne på dem. Byggeri + Arkitektur # 152
Mega Overflade-Teknik ApS • Bjergevej 31B • 7280 Sdr. Felding • www.mot.as
13
Annonce
Fra murstenshus til tidløst design i naturens egen beklædning Træ spiller en central rolle i dette renoveringsprojekt, hvor facadebeklædning fra Bergsten Timber tilfører huset varme, dybde og karakter. Af Michala Ravn. Foto: Emil Søndergaard/Candello Media
I
THERMOWOOD
et villakvarter i Silkeborg ligger et parcelhus fra 60’erne med en facadebeklædning i træ. Det adskiller sig fra de fleste andre huse i området, men passer stadig ind i omgivelserne.
Parret, der bor hér, købte huset i 2009 og fik dengang foretaget en udvendig renovering, hvor der blev sat 250mm batts på et træskelet, og efterfølgende pudset op. Samtidig blev glaspartierne udvidet for at få mere lys ind i huset. Resultatet blev flot, men desværre kom der efter få år revner i pudsen. Det blev gentagne gange udbedret, men revnerne blev ved med at komme igen. Til sidst blev parret enige om, at der måtte gås anderledes til værks og fik kontakt til entreprenørfirmaet Høgh & Sønberg, som de sparrede med. Med inspiration fra andre huse i Silkeborg, fik parret øjnene op for træbeklædning som en mulighed og der blev formidlet kontakt til de aarhusianske arkitekter Nodo.
VALG AF TRÆSORT
Der var 3 specifikke ønsker til udseendet; facaden skulle bestå af træ, det måtte ikke ligne et sommerhus og ej heller have et industrielt
14
ThermoWood® kræver ingen overfladebehandling, hvilket gør træet til et oplagt valg til faca-debeklædning. ThermoWood® er termisk modificeret træ, hvor man i processen udelukkende benytter naturlige metoder i form af varme og damp, helt uden brug af kemikalier. Træets egenskaber bliver markant forbedret, herunder dets formstabilitet og holdbarhed. look. Arkitektfirmaet præsenterede dem for nogle forskellige løsninger, og efter at have modtaget nogle træprøver fra Bergsten Timber, valgte de den smukke Thermoask som facadebeklædning.
THERMOASK
Thermoasken er monteret lodret udenpå de eksisterende batts og forankret i bunden med jernskinner. For at få en naturlig overgang fra vinduespartierne til træet, er der blevet lavet en inddækning med sort indfarvet zink af en lokal blikkenslager. Dette har både været en funktionel løsning, men også givet huset et harmonisk og nutidigt udseende. Parret har været meget tilfredse med hele processen, og roser samarbejdet mellem de forskellige aktører, herunder Bergsten Timber.
BERGSTEN TIMBER
Thermowood® er PEFC eller FSC® (FSCC102074) certificeret, hvilket betyder, at det stammer fra ansvarligt forvaltede skove eller andre kontrollerede kilder. Bergsten Timber rådgiver om deres certificerede produkter. Bergsten Timber består af et engageret team af fagfolk, der brænder for træ og gerne rådgiver og sparrer med arkitekter, entreprenører og bygherrer for at finde den mest optimale løsning. Virksomheden er kendt for kvalitet og pålidelighed. Referencerne spænder bredt fra arkitekttegnede byggerier til større entrepriser, hvor træløsninger bidrager med både visuel karakter og teknisk performance.
Byggeri + Arkitektur # 152
• GVL leverer høj kvalitet til tiden • GVL har meget lang erfaring, 50 år • GVL kan optimere alle slags byggeprojekter og løsninger - både teknisk, materialemæssigt, udførelsesmæssigt og totaløkonomisk som i sidste ende skaber større værdi for bygherrerne • GVL spænder bredt i form af bygninger i alle afskygninger og til alle formål • GVL kan levere bæredygtige byggerier
ENTREPRISE A/S G.V.L Entreprise A/S • Oldvej 6 • 3520 Farum • Tlf. 48 16 68 00 • E-mail gvl@gvl.dk www.gvl.dk
Annonce
Diskret håndtering af drænvand i boligbyggeri får nu egen app Den elektroniske Draindane kombinerer enkel opsamling af drænvand med digital sagsstyring. En ny, brugervenlig app vil gøre arbejdsgangen nemmere og giver samtidig beboerne en god oplevelse af byggeriet. Af Malene K. Holm. Fotos: Draindane
NY APP GIVER DIGITALT OVERBLIK
Nu tager Draindane løsningen et skridt videre med lanceringen af en app til digital registrering og dokumentation til sagsføring. – Det gør, at administration og håndværker nemmere kan planlægge arbejdet og kontakte beboeren for at aftale, hvornår skålen fjernes og loftet færdiggøres, siger Peter Wilner. Derved mindskes risikoen for, at midlertidige installationer overses i overgangen fra byggeplads til beboet ejendom. Sagen kan hurtigere afsluttes.
DOKUMENTATION AF GENNEMGANG
Peter Wilner, Draindane
S
iden 2019 har Draindane med stor succes leveret sin drænvandsopsamler til byggeprojekter over hele landet. Draindane håndterer restvand på en diskret måde i den færdige bolig, så beboerne slipper for grimme sorte spande hængende i lofterne eller stående på gulvene. Den loftmonterede drænvandsopsamler er udført i hvid genbrugsplast og opsamler restvand, indtil konstruktionen er tør og loftet kan færdiggøres.
En væsentlig del af appen er dokumentationen. Når en håndværker eller driftsansvarlig scanner NFC tagget på DrainDane-låget, åbnes den konkrete sag i app’en. Her får man overblik over, hvor opsamlere er monteret i ejendommen, og hvornår de er sat op. Samtidig får man en notifikation på mobilen, når det er tid til at nedtage drænvandsopsamleren. Bygherre, håndværkere og administration kan alle tilgå sagerne og således arbejde ud fra det samme overblik. – App’en gør det meget lettere at være logistikfører på projektet, siger Peter Wilner. Systemet kan generere PDF-dokumentation med bl.a. tidsforbrug, billeder samt data vedrørende fugt i konstruktionen. Det skaber en historik fra udførelse til aflevering og drift – og kan være relevant i kvalitetssikring eller for for-
– Vi leverer til hele byggeriet – fra de største projekter til mindre byggesager. Kunderne tæller bl.a. entreprenører, ejendomsadministrationer og vandskadeservicefirmaer. I de senere år er også bygherrer, arkitekter og rådgivere blevet opmærksomme på drænvands-opsamleren, fortæller Peter Wilner, der har opfundet Draindane.
sikringsselskaber ved efterfølgende spørgsmål om fugt og vandskader.
Løsningen giver ikke alene teknisk håndtering af vandet. Den er også med til at løfte boligens helhedsindtryk, så beboerne ikke forstyrres unødigt af improviserede opsamlingsløsninger efter indflytning.
Målet er at gøre håndteringen af en relativt lille, men velkendt udfordring i byggeriet mere systematisk – fra den første montering til den sidste skål er fjernet – med stort overblik og med dokumentation af processen undervejs.
16
TESTES I PRAKSIS
Draindane App testes aktuelt af Enemærke & Petersen m.fl., så funktionerne prøves af på reelle byggeprojekter. Samtidig arbejdes der også på mulighederne for en integration med Dalux.
Byggeri + Arkitektur # 152
Vi understøtter certificeringer Ambercon understøtter DGNB-certificeringer, EU-Taksonomien og Svanemærket ved at gøre dokumentationen til en aktiv del af projekteringen. I stedet for at gætte, bruger vi tidlig involvering til at skræddersy løsninger, der passer præcis til jeres certificeringskrav.
TIDLIG INVOLVERING Når Ambercon bliver involveret tidligt, får du mere end en leverandør. Du får en videnspartner, der omsætter arkitektoniske ambitioner til bygbar virkelighed.
Arkitektur
Vi bidrager med teknisk rådgivning, projektspecifik dokumentation og praktisk erfaring, så projektet kan optimeres på tværs af økonomi, arkitektur, bygbarhed og klimaaftryk – uden at gå på kompromis med det samlede resultat.
Økonomi
Tlf.: 70 21 60 60 - Mail: info@ambercon.dk - www.ambercon.dk
Bygbarhed
Klimaa6ryk
Annonce
Når altanen skal passe ind i byggeriets klimabudget Skærpede klimakrav øger behovet for præcise produktdata. En opdateret EPD for Hi-Cons UHPC-altaner dokumenterer over 20 % lavere klimapåvirkning i produktfasen. Foto: Christensen Photography
N
år nye boliger skal rumme attraktive uderum inden for stadig strammere klimakrav, bliver dokumentation og materialevalg en vigtig del af projekteringen. Hi-Cons opdaterede Environmental Product Declaration (EPD) for altaner giver nu et nyt datagrundlag at projektere ud fra.
duceret fra 1.050 til 825 kg CO₂e/m³, svarende til mere end 20 %.
Klimakrav sætter nye rammer for boligbyggeriet. Altaner bidrager til både arkitektur og boligkvalitet. Med skærpede klimakrav skal også kvadratmeterne uden for klimaskærmen tænkes ind i klimaregnskabet.
EPD’en er tredjepartsverificeret og offentliggjort hos EPD Danmark og giver aktuelle, produktspecifikke data til projektets LCA.
For etageboliger er grænseværdien i Bygningsreglementet 7,5 kg CO₂e/m²/år. Udvendige altaner og altangange indgår samtidig med 25 % af deres areal i referencearealet. Det gør udformning, materialemængde og produktdata relevante tidligt i projekteringen.
EN REDUKTION PÅ OVER 20 %
Hi-Con har opdateret sin EPD for altaner og altangange i ultra højstyrkebeton (UHPC). Den dokumenterede klimapåvirkning i A1-A3 er re-
18
Reduktionen skyldes blandt andet ændringer i materialesammensætningen, herunder skift af cement og reduktion i cementindholdet. Samtidig gør UHPC’ens høje styrke det muligt at projektere slanke betonelementer.
HVAD BETYDER DET I PRAKSIS?
En typisk Hi-Con altangang med et spænd på 4,2 meter har en gennemsnitlig pladetykkelse på 90 mm. Med den nye EPD, bliver påvirkningen i fase A1-A3 til ca. 74 kg CO₂e/m². Fordelt over 50 år svarer det til ca. 1,5 kg CO₂e/m²/år. Til sammenligning svarer 25 % af grænseværdien for etageboliger til ca. 1,9 kg CO₂e/m²/år. Der er således lidt ”plads” i CO₂-regnskabet, der kan udnyttes et andet sted i bygningen. Beregningen er ikke en LCA for altangangens fulde livscyklus eller den samlede bygning,
men illustrerer hvordan slank geometri og opdaterede produktdata kan få konkret betydning i klimaregnskabet.
MERE END ET TAL I EN EPD
For boligbyggeriet handler materialevalg også om at udnytte materialets egenskaber. UHPC giver mulighed for slanke altanplader og store spænd, mens elementerne har en forventet levetid på mere end 100 år og ikke kræver strukturel vedligeholdelse. Det giver mulighed for at arbejde med altanen som en integreret del af arkitekturen og byggeprocessen. Læs mere på deres hjemmeside.
OM HI-CON APS
Hi-Con er dansk specialist i ultra højstyrkebeton (UHPC) og udvikler, projekterer og producerer præfabrikerede betonelementer til byggeriet. Virksomheden leverer blandt andet altaner, trapper, altangange og specialelementer, hvor materialets høje styrke gør det muligt at arbejde med slanke konstruktioner, stor designfrihed og lang levetid.
Byggeri + Arkitektur # 152
bauroc Danmark
- En stærk logistikløsning til store byggerier
Når byggeriet ikke kan vente • bauroc Danmark leverer hver dag porebeton til Danmarks største og mest krævende byggerier. • Vi har et af Danmarks største montagehold som altid står klar til at montere på din byggeplads. • Med 4.000-5.000 paller på centralt lager i Korsør og kun ét led mellem fabrik og byggeplads sikrer vi stabil levering, høj fleksibilitet og færre forsinkelser.
Vestmolen 15 9990 Skagen +45 7234 4404
Centrallager Kulgårdsvej 8A 4200 Korsør
info@a-supply.dk
20
Byggeri + Arkitektur # 152
757 nye boliger i spændet mellem variation og sammenhæng Hvordan skaber man identitet til en ny bydel og samtidig en arkitektonisk sammenhæng? I Skydebanen i Vridsløse har Sweco Architects taget afsæt i det tidligere statsfængsels arkitektur og omsat den til en ny boligbebyggelse, hvor variationen er nøje komponeret. Af Rebecca Rohde-Frisk. Fotos af Rasmus Strebøl/Sweco Architects
P
å den tidligere fængselsgrund i Albertslund er en ny bydel ved at tage form. Vridsløse udvikles over de kommende år med boliger, byrum, natur og fælles funktioner, og Skydebanen er det første kvarter. Her opfører A. Enggaard og PKA seks boligkarréer med 757 lejligheder på ca. 61.700 m². For Sweco Architects begyndte arbejdet med at registrere de arkitektoniske principper, der giver det tidligere Vridsløselille Statsfængsel sin særlige karakter. – Vi vidste allerede fra starten, at fængslet skulle være den helt store katalysator for det nye byområde. Vi registrerede det gamle fængsel og så på, hvilke elementer vi kunne tage med videre, så det ikke blot blev nybyggeri uden identitet, men nybyggeri med en klar underliggende historie, fortæller Rasmus Strebøl, sagsarkitekt hos Sweco Architects og gennemgående arkitekt på projektet. Det er ikke fængslet, der er kopieret. I stedet er det fængslets arkitektoniske principper og materialitet, der er genfortolket i en ny arkitektur. De lyse, gullige tegl, de grønne elementer, vinduernes rytme og skiftet mellem saddel- og fladtage danner en fælles palet for det nye byggeri. De seks karréer er samtidig opbygget af sammensatte volumener, der åbner sig mod grønne gårdrum og skaber lys, luft og forbindelser gennem bebyggelsen.
EN FAMILIE AF BYGNINGER
Den centrale arkitektoniske udfordring ligger i spændet mellem variation og sammenhæng. Byggeri + Arkitektur # 152
Hvordan skaber man karakter til en ny bydel uden at ende med seks bygninger, der hver især fortæller deres egen historie? Sweco Architects har arbejdet med en fælles farve- og materialepalet for hele Skydebanen, mens de enkelte karréer får deres egen identitet. På tværs af de seks karréer er der udviklet 19 forskellige facadeprincipper. Variationerne findes i tegl, fuger, vinduesfarver, altaner og indgangspartier. – Vi skal skabe sammenhæng i bydelen, og samtidig skal vi skabe variation. Det er to mod-
satrettede retninger, men det kan egentlig godt harmonere, hvis man gør det rigtigt fra starten, siger Rasmus. Variation er dermed indbygget i projektets struktur fra begyndelsen. – Først kigger vi på hele Skydebanen som en bydel – hvad skal få det hele til at samle sig? Og senere går vi helt ned og ser på den enkelte altan, vinduespartiet og detaljen, fortæller Rasmus. Bygningerne skal med andre ord være søskende – ikke tvillinger. De skal høre sammen, men ikke være ens. >
21
NÅR TEGLSTENEN BLIVER TIL ORNAMENT
murværket, hvor de detaljerede facadeprincipper er projekteret, så mønstrene går op hele vejen rundt om bygningerne.
Dette princip bliver særligt tydeligt i murværket. Teglstenen er ikke kun et materiale, men det element, der bruges til at skabe variation og ornamentik. Sten trækkes ud, skubbes ind, vendes på højkant eller lægges på skrå. Fugefarver og tegldetaljer varieres, ligesom vindues-, altan- og indgangsfarver.
– Når vi tegner meget sindrige detaljer, kan vi faktisk få dem tegnet op hele vejen rundt om huset, så vi ved, at det går op. Vi kan stå med en tegning og sige: Mureren skal starte med den her sten i det her hjørne, og så passer det hele vejen rundt, fortæller Anders.
– Det har været en udforskning af mulighederne for detaljering med teglstenen. Teglstenen er blevet det element, vi arbejder med. Når vi trækker stenene ud eller skubber dem ind, giver det variation og taktilitet, og når solen rammer, kaster det forskellige skygger hen over facaden, siger Rasmus. Materialet bliver samtidig en måde at arbejde med historien på. Referencerne til fængslet ligger ikke som direkte kopier, men som moderne fortolkninger af tidligere byggemåder. De lyse, gullige og grålige toner går igen i området, mens grønne elementer fungerer som kontrast og binder de seks karréer sammen. Identiteten fortsætter ind i bygningerne. Farver fra facaderne genfindes i opgange, terrazzofliser, værn, postkasser og belysning. Samtidig er der arbejdet med, at bygningerne ikke får en tydelig for- og bagside, men opleves som helstøbte fra både gade og gårdrum.
FRA BYDEL TIL BOLIG
Variationen findes også i boligerne. De seks karréer henvender sig til forskellige beboergrupper og rummer blandt andet mindre boliger, familieboliger, boliger til enlige med børn og et seniorbofællesskab. Det har også rejst spørgsmålet om, hvad en god bolig egentlig er. – Man kan godt tale om store boliger på 200 m2 med højt til loftet og panoramavinduer. Men så begrænser man også, at der kun er en halv procent af befolkningen, der har råd til at bo i
Entreprenør- & Anlægsselskabet af 1970 ApS
DERES HAVEMAND Grundlagt 1970 – mere end 55 års erfaring Tømrer-, murer- og entreprenøropgaver udføres efter aftale. Anlægsarbejder, grave- og jordarbejde, fræsning, planering m.v. Nyanlæg, beplantning, græsarealer, retablering/sanering, genbrug, materialer. Til renovering af gamle anlæg samt nyetablerede arealer. Hegn, fliser, sten, belægningsarealer. Nye planter, frugttræer, buske, alm. træer, specielle planter efter ønske. Vedligeholdelse. Udføres på årsaftalekontrakt med minimum 3 år. Udføres efter aftale for industri, boliger og private. Jeres tilfredshed - vores reklame. Tak.
Kontakt os på
9310 1177 / 3096 1888 Mail: Deres-Havemand@godmail.dk
22
Her bliver samarbejdet mellem faglighederne en del af selve arkitekturen. Ikke fordi ingeniørarbejdet har givet bygningerne en bestemt form, men fordi de arkitektoniske idéer er blevet udviklet og testet tæt på de fagligheder, der senere skal få dem til at fungere. Skydebanen er stadig under opførelse. Første karré rummer 165 boliger og står efter planen klar til indflytning ved udgangen af 2026, mens de øvrige karréer følger i de kommende år. dem. Hvad er en god bolig egentlig? For os kan det være en bolig, hvor en familie får plads til to børneværelser og et soveværelse på 90 m2, siger Anders Lyhne, arkitekt og markedschef hos Sweco Architects og ansvarlig for kundekontakten på projektet. Boligkvalitet bliver dermed et spørgsmål om mere end kvadratmeter. Planløsningerne er optimeret for at få de funktioner ind, som forskellige hverdagsliv kræver, uden nødvendigvis at øge boligens størrelse. – Der er også noget, der hedder samfundsansvar og behov, som vi, i vores optik, som arkitekter har en forpligtelse til at honorere, siger Anders.
NÅR ARKITEKTUREN SKAL KUNNE BYGGES
At de arkitektoniske ambitioner kan realiseres i denne skala, hænger tæt sammen med samarbejdet mellem projektets parter.Projektet begyndte med én karré for Sweco Architects og voksede til seks. Efter første karréblev Swecos ingeniører også koblet på projektet. Bygherre, entreprenør og øvrige rådgivere har løbende været med til at kvalificere løsningerne. For Anders Lyhne har relationen til bygherren været afgørende.
Når kvarteret står færdigt, vil de seks karréer ikke være ens. Men de skal kunne læses som dele af den samme helhed – bundet sammen af fængslets arkitektoniske arv, en fælles materialepalet og en detaljering, der går fra bydelens overordnede greb helt ned i den enkelte teglsten. Måske er det netop i evnen til at være forskellige uden at miste forbindelsen til helheden, at den nye bydel får sin karakter.
FAKTA Vridsløse – overordnet byudvikling
Udviklere/bygherrer: A. Enggaard, PKA Grundsælger: Freja Ejendomme Kommune: Albertslund Kommune Masterplan: COBE Rådgivere på masterplanen: COBE, WSP, Rambøll, COWI, NIRAS Landskab/byrum: COBE
Skydebanen – første boligkvarter
Bygherrer: A. Enggaard og PKA Arkitekt + ingeniørrådgiver: Sweco Architects og Sweco Omfang: 757 boliger / 61.700 m² / 6 karréer Projektperiode: 2023–2028
– Hele aftaleforholdet er bygget op omkring respekt og tillid til hinanden og til hinandens fagligheder og til de præmisser, der er i opgaven for os hver især, siger han. Den samme tilgang har præget samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører. Den tætte organisering har givet kortere kommunikationsveje og gjort det lettere at kvalificere løsningerne undervejs. Det kan mærkes helt ned i Byggeri + Arkitektur # 152
Renoveringen af Aarhusgården har haft et klart fokus på at forene bygningens historiske karakter med moderne håndværksmæssig kvalitet. Med stor respekt for ejendommens arkitektoniske udtryk er facaderne blevet nænsomt restaureret, hvor særligt de markante gule lejefuger står som et centralt element i det samlede visuelle udtryk, og de dertil røde studsfuger. Til projektet blev der valgt materialer fra Vejle kalk- og Mørtelværk A/S, som leverede de specialudviklede farvet mørtel til de karakteristiske gule og røde fuger. Resultatet er en facade, der både fremstår autentisk og harmonisk, samtidig med at den understøtter bygningens oprindelige arkitektur og detaljerigdom.
Før billede af fugen
Rambøll har stået bag den arkitektoniske rådgivning og projektering med fokus på kvalitet, holdbarhed og respekt for den eksisterende bygningsmasse. Totalentreprisen blev varetaget af Wils fra Silkeborg, som gennem høj faglighed og stærk projektstyring har sikret, at renoveringen blev udført med stor præcision og sans for detaljen. Omfugning Projektet fremstår i dag som et eksempel på, hvordan klassisk murværk og moderne renoveringsprincipper kan gå hånd i hånd og skabe et tidløst resultat med stærk identitet.
Tlf.: 75 82 01 11 mail@vejle-kalk.dk www.vejle-kalk.dk
Annonce
Ason arbejder i øjeblikket på at renovere to fløje på Mørkhøj Skole i Gladsaxe
Entreprenørvirksomhed med fokus på processer Entreprenørvirksomheden Ason har efter et generationsskifte sat struktur på de interne og eksterne processer. Det kan aflæses på bundlinjen og i en tilfreds medarbejderstab. Af Astrid Helene Seier Ellemo. Fotos: Ason
H
vis et renoveringsprojekt skal forløbe gnidningsfrit, skal de interne og eksterne processer fungere. Det stiller krav om en veltilrettelagt byggestyring, hvor alle involverede faggrupper samarbejder. Hos entreprenørvirksomheden Ason har man efter et generationsskifte arbejdet målrettet på at få sat struktur på de interne og eksterne processer. Det er lykkes så godt, at de kan aflæse det på bundlinjen, at virksomheden lægger vægt på processerne. – Uanset om det er en hoved- eller totalentreprise, kræver processer i renoveringsopgaver kendskab og systematik. Vi har valgt at drive Ason som en forretning med faste forretningsgange frem for en traditionel topstyret håndværksvirksomhed. Som entreprenør tager vi vores fire værdier er ansvarlighed, sammenhold, ordentlighed og nytænkning alvorligt, siger Gert Ekberg Jensen, adm. direktør og uddannet bygningskonstruktør. Han er med den nye ledelsesgruppe tredje generation i virksomheden, som i dag har ca. 35-
24
40 medarbejdere, fordelt på ca. 20-25 tømrere og resten funktionærer. Ason beskæftiger sig primært med renovering og transformation af offentlige og private ejendomme. I øjeblikket arbejder de på at renovere to fløje på Mørkhøj Skole i Gladsaxe. – Den type opgaver ser vi gerne flere af, da vi trækker på al vores ekspertise. Det er samtidig en meningsfuld opgave at forny nogle eksisterende rammer til skolens elever. Alt indvendigt fjernes, og vi bygger op igen med Svanemærkede materialer, fortæller Gert Ekberg Jensen, som også for nylig har transformeret et gammelt kapel i Roskilde til et nyt koncertsted. Opgaverne som disse sætter Ason pris på, dels fordi de har stort kendskab til alle processerne, dels fordi de gerne vil bidrage til et mindre klimaaftryk.
skifte for fem år siden, var det først for et år siden, at han og ledelsesgruppen for alvor begyndte at stå på egne ben. De har fået sat skub i væksten, hvilket han bl.a. tilskriver, at de har fået sat det rigtige hold. – Det glæder os meget, at vi har fuld kontrol over byggestyringen – uanset om det er en hoved- eller totalentreprise. Vi har masser af samarbejdspartnere og gør en stor dyd ud af at opføre os ordentligt, forklarer Gert Ekberg Jensen og slutter: – Vi har udviklet medarbejderstaben, som vi sørger for har det godt. Vi holder en masse arrangementer – fra paddle-event til golfturnering – så man ikke føler sig som et tal i en række, men som en del af noget større.
PROFESSIONELT DREVET
Ud over den forretningsmæssige tilgang peger Gert Ekberg Jensen på, at Ason gør en stor indsats for, at medarbejderne skal føle sig værdsatte. Efter det igangsatte generationsByggeri + Arkitektur # 152
DS Nordic Klikfals til tag og facade giver nye, kreative og designmæssige muligheder i et gennemtestet, stærkt og 100% genanvendeligt materiale. Stærk udstråling og markant udtryk går hånd i hånd med lang levetid, nem vedligeholdelse og konkurrencedygtig pris. Anvendt til tag og facade er DS Nordic Klikfals på alle måder en langtidsholdbar løsning. Med vores prælakerede stål, der er Cradle to Cradle certificeret og 100% genanvendeligt, sætter vi en streg under styrke og kvalitet. Du får et utal af arkitektoniske kombinationsmuligheder med mange farver og overfladetyper. DS Nordic Klikfals fås i stål, aluzink, kobber og COR-TEN®.
www.ds-staalprofil.dk
Annonce
Præfabrikeret modulbyggeri udfordrer byggeriets vanetænkning Skærpede klimakrav kalder på nye valg i boligbyggeriet. Med træ, industriel produktion og arkitektonisk frihed kan præfabrikeret modulbyggeri være en del af løsningen – både i nye og allerede tegnede projekter.
S
heden kan indgå som underleverandør eller påtage sig hoved- eller totalentreprisen – med eller uden tegnearbejde. Med egen tegnestue og alle nødvendige autorisationer inhouse kan teamet følge projektet fra skitse til projektering og myndighedsbehandling til produktion, montage og færdigt byggeri.
ten, tegl og beton er ofte de oplagte valg i boligprojekter. Samtidig skærpes klimakravene, hvilket gør det oplagt at kigge bredere på materialer og byggeprocesser. Her kan præfabrikeret modulbyggeri i træ bidrage med et stærkt udgangspunkt for en lav klimapåvirkning og en effektiv produktion. – Modulbyggeri forbindes stadig alt for ofte med midlertidige eller ensartede løsninger. Men nutidens modulbyggeri er permanent kvalitetsbyggeri, hvor der er vide rammer for både funktion og æstetik. Vi vil meget gerne i dialog med rådgivere, arkitekter, udviklere, ejendoms- og boligselskaber samt kommuner og regioner om mulighederne i konkrete projekter, siger Kjeld Facius, direktør i Concept Living by abc.
TRÆ, MODULER OG ARKITEKTUR I SAMSPIL
Styrken ved modulbyggeri ligger i tre greb: Træ som primært konstruktionsmateriale, præfabrikation under kontrollerede forhold og et tæt samarbejde med arkitekten. Modulerne kan gøres op til 80 % færdige i produktionen, mens fundament og installationer forberedes på byggepladsen. Det giver kortere byggetid på grun-
26
den, mindre trafik, færre vejrafhængige processer og samlet set lavere spild og færre fejl.
– Vi har også omsat projekter, der oprindeligt var tænkt som traditionelt byggeri, til modulbyggeri. Det afgørende er ikke, hvornår dialogen begynder, men at modulbyggeri kommer i spil som en reel mulighed, slutter Kjeld Facius.
Modulerne giver desuden plads til forskellige planløsninger, forskydninger, facader og materialer. Concept Livings aktuelle byggeri af et kvindekrisecenter på Bornholm i tæt samarbejde med Tegnestuen Vandkunsten viser, hvordan præfabrikeret modulbyggeri og arkitektoniske ambitioner kan udvikles sammen.
FRA SAMARBEJDSPARTNER TIL FÆRDIGT BYGGERI
Concept Living bygger blandt andet etageboliger, rækkehuse, studie- og ungdomsboliger, feriehuse og -hytter samt bosteder. Virksom-
Concept Livings aktuelle byggeri af et kvindekrisecenter på Bornholm i tæt samarbejde med Tegnestuen Vandkunsten viser, hvordan præfabrikeret modulbyggeri og arkitektoniske ambitioner kan udvikles sammen. Byggeri + Arkitektur # 152
PREFA SIDING X BÆREDYGTIGE, ENERGIEFFEKTIVE OG ÆSTETISKE
WWW.PREFA.DK
Generationernes Hus, realiseret i samarbejde mellem ERIK Arkitekter, RUM arkitektur, Sweco og Kragh & Berglund. Foto: Jakob Lerche
Hvad skal seniorboligen kunne for at være attraktiv? Vi står over for en stor seniorboligpolitisk udfordring, og analysechef i FOB Boligselskab, Gunvor Christensen, fremhæver, at ældre i dag skal opleve boligskiftet som en investering i livskvalitet, fremfor som et tab af muligheder. Indlæg af Gunvor Christensen (Fra udgivelsen ”Bygge på erfaring – Boligmiljøet med plads til aldring”)
S
klargjort til, at de for eksempel får brug for et håndtag i badet, en lift til at komme på toilettet osv. Boliger, der er forberedt på nedsat mobilitet og helbred uden reelt behov, kan risikere at sygeliggøre seniorerne, selv om intentionen er, at de skal kunne blive i boligen resten af livet selv med svagere helbred og ringere mobilitet.
eniorpopulationen vokser i antal og bliver mere forskelligartet, samtidig med at boligudbuddet til seniorer står relativt uændret og er derfor utidssvarende og utilstrækkeligt. Den udfordring kræver, at politikere, boligudlejere og boligudviklere bygger nye boliger og tilpasser den eksisterende boligmasse, så den afspejler seniorernes behov i dag og i de kommende årtier.
AT BLIVE I VANTE OMGIVELSER ELLER FLYTTE TÆTTERE PÅ FAMILIE OG BYLIV
FLEKSIBILITET I INDRETNING
Det er vigtigt for seniorer at kunne bevare deres selvstændighed, tryghed og sociale liv i familiære omgivelser. Derfor drømmer de om fleksible boliger, der kan tilpasses, når deres fysiske formåen svækkes, så de dermed undgår at skulle flytte. Seniorer på 60 år ønsker generelt set ikke at flytte ind i en bolig, der er
28
Willow Valley Communities. Rendering af NORD Architects og KVANT-1
I mange kommuner, der også dækker mere tyndt befolkede områder, kan det være nødvendigt for ældre at flytte til bymidten, hvis de har brug for en mindre, senioregnet bolig. Bymidten kan være attraktiv for mange, men ikke for alle – og slet ikke hvis det betyder at flytte væk fra sit nærmiljø og netværk. I en nylig undersøgelse erfarede jeg sammen med en kollega, at der er en stor gruppe af seByggeri + Arkitektur # 152
om en by- og boligstrategisk udvikling. Det er nødvendigt at styrke dialogen mellem seniorer, boligorganisationer, kommuner og private udlejere, for at boligudbud og -efterspørgsel nu og fremadrettet matcher i videst muligt omfang. Kun sådan kan vi sikre, at alle seniorer får adgang til egnede boliger, der understøtter deres trivsel, selvstændighed og livskvalitet, også sent i livet.
niorer, der foretrækker at bo i en ikke-senioregnet bolig og at opretholde tilknytningen til både lokalområdet og de eksisterende fællesskaber og netværk. En udfordring i mange mindre kommuner er, at der er få almene boligorganisationer til at opføre mindre enheder af boliger. 56-66 % af seniorer svarer, at de ikke overvejer at flytte, fordi der alligevel ikke er tilgængelige boliger i deres lokalområde, som de har lyst til at bo i (Christensen og Wallbohm, Seniors overvejelser om bolig og boligskifte (2025)).
NABOSKAB OG FÆLLESSKAB
De fleste seniorer foretrækker et uformelt naboskab, hvor det er let at mødes, holde øje med hinanden og have adgang til fællesarealer, men uden at det går ud over deres privatliv. Der er efterspørgsel på boliger, der kan mere end blot at være et sted, hvor man spiser og sover. Seniorer efterspørger boliger, hvor der er plads til både gæster og hobbyer, så de ikke skal skille sig af med de fleste af deres ting og minder for at kunne være i en 2-værelsesbolig. Der skal være plads til et liv med interesser og hobbyer, der også gerne må fylde.
TILPAS BOLIGER, SÅ DE BLIVER OPLEVET SOM EN INVESTERING OG IKKE ET TAB AF LIVSKVALITET
Det er afgørende, at boliger til en voksende og mere mangfoldig seniorgruppe kommer højt på den boligpolitiske dagsorden, og at der bliver handlet nu. Vi skal væk fra tanken om, at seniorer skal tilpasse sig boligmarkedet, og i stedet skabe et boligudbud, der tager udgangspunkt i seniorernes behov og ønsker. Denne tilpasning kan blandt andet ske ved
Illustration af Thit Thyrring
ombygninger og justeringer af de eksisterende boliger, for eksempel i forbindelse med renoveringer i den almene sektor, hvor man sikrer, at badeværelserne har en størrelse, der muliggør brug af rollator, at køkkener indrettes, så ovnen kommer op i en højde, hvor man ikke skal bukke sig ned, osv. Både tilpasning og nybyggeri – som der kan være behov for, for eksempel i mindre lokalsamfund, hvor der aktuelt ikke er mindre lejeboliger – kræver, at kommunerne, den almene boligsektor og private investorer går sammen
I dag mangler der både passende og fleksible boligtyper til seniorer og en bedre geografisk spredning af senioregnede boliger. Det gør det svært og ofte uattraktivt at tage skridtet til at flytte til en mindre eller mere egnet bolig. Kommunerne bør samtidig tænke mere langsigtet og strategisk i udviklingen af det lokale boligmarked. Det kræver både et overblik over det eksisterende udbud og en kvalificeret vurdering af befolkningsfremskrivninger. Her er det særligt vigtigt at sikre senioregnede boliger i de lokalområder, hvor mange seniorer allerede bor, og hvor de gerne vil blive. Hvis vi ønsker en aldrende befolkning, der trives, må vi tilpasse boligerne til seniorernes behov – så boligskiftet opleves som en investering i livskvalitet, ikke som et tab af muligheder.
OM GUNVOR CHRISTENSEN
Gunvor Christensen er uddannet sociolog fra Københavns Universitet og har en ph.d. i sociologi. Hun arbejder som analysechef i FOB, en almen boligorganisation. Tidligere har hun været projektchef i VIVE, hvor hun blandt andet forskede i boliger, herunder seniorbofællesskaber. Hendes nuværende fokus er bosætningsanalyser og seniorers flytteovervejelser.
OM UDGIVELSEN
Hvordan skaber vi boliger, der kan rumme et langt liv – også når behovene ændrer sig? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for ”Bygget på erfaring – boligmiljøer med plads til aldring”, skrevet af forskere og praktikere inden for arkitektur, sundheds- og samfundsvidenskab. Gennem 16 bidrag belyser ”Bygget på erfaring” de boligudfor dringer, der opstår, når vi bliver ældre.
Omfang: 160 sider, illustreret Pris: 249,95 kr. Forlag: Strandberg Publishing Redigeret af: Michael Asgaard Andersen, arkitekt, ph.d. og lektor ved Det Kongelige AkademiMaria Toft, cand. Scient.pol. og gæsteforsker ved det Kongelige Akademi, Jette Thuesen, ergoterapeut, ph.d. og lektor ved REHPA og Syddansk Universitet
Teglværkskvarteret i Allerød, udviklet af NORD Architects i samarbejde med Pension Danmark og Diakonissestiftelsen. Rendering af NORD Architects Byggeri + Arkitektur # 152
29
Annonce
Trægulv behandlet med Bona Traffic GO. Foto: Bona Traffic GO
Dokumentationen? Den er også på lager Scandinova hjælper med at få ambitioner, projektkrav og materialevalg til at mødes – fra de første overvejelser til det færdige gulv.
H
Af Maria Launbo
os Scandinova er dokumentation en naturlig del af et bredt sortiment. Gulvgrossisten lagerfører en lang række gulvløsninger med relevant produkt- og miljødokumentation og hjælper arkitekter, rådgivere og bygherrer med at finde både den rette løsning og dokumentationen bag.
FLERE HENSYN I MATERIALEVALGET
Et gulv vælges ikke længere alene med øje for udtryk, funktion og holdbarhed. EPD’er, indeklimadokumentation og andre miljødata er blevet en naturlig del af projekteringen og giver et
XpertPro SPC i Natural Oak. Foto: Petoro SPC
30
stærkere grundlag for at sammenligne løsninger og træffe kvalificerede materialevalg. Det stiller krav til både produkterne og den viden, der følger med dem. I større projekter er der mange hensyn, der skal gå op i en højere enhed. Gulvet skal understøtte arkitekturen, fungere i hverdagen og passe til projektets tekniske krav. Samtidig skal materialevalget kunne underbygges med de relevante data. Og når stregerne bliver til byggeri, skal den valgte løsning naturligvis også være tilgængelig.
LØSNINGER TIL VIRKELIGHEDENS PROJEKTER
Det afspejler sig i Scandinovas lagerførte sortiment. Her finder man blandt andet XpertPro SPC med EPD og Indoor Air Comfort Goldcertificering samt Bona Traffic GO og Bona Pure HD, der begge har produktspecifikke EPD’er og omfattende dokumentation for lave emissioner. For Bona-produkterne kan dokumentationen desuden understøtte relevante kriterier i certificeringsordninger som DGNB, LEED og BREEAM.
Trægulv behandlet med Bona Traffic GO. Foto: Bona Traffic GO
Som Danmarks mest komplette gulvgrossist mener man, at netop et komplet sortiment handler om mere end at have mange produkter på hylderne. Det handler også om at have indgående viden om dem. Derfor hjælper Scandinova med at finde EPD’er, certifikater og teknisk dokumentation og sparrer om mulighederne, når ambitioner, krav og materialevalg skal gå op i en højere enhed. For det gode materialevalg skal ikke kun se rigtigt ud på papiret. Det skal også bevise sit værd i det færdige byggeri. Byggeri + Arkitektur # 152
Annonce
Jacobi Tagtegl – robuste tage med lavere CO2-aftryk Innovation
J160-PV in-roof– serieforbundet solcellemodulløsning
Stylist PV Teglrød (3*)
Stylist PV Ædelspacegrå (26*)
Ønsker man at reducere bygningens samlede CO2-aftryk, kan taget spille en central rolle. Jacobi Tagtegl kombinerer klassisk tegl med moderne energiløsninger, der både sikrer holdbarhed og energiproduktion.
des der ved høje temperaturer, for at sikre lang levetid og modstandskraft. Teglens kvalitet afhænger af denne proces til et solidt og driftssikkert tag i årtier.
Klimaforandringer stiller stadig større krav til tagets styrke og holdbarhed. Mere intens nedbør, kraftigere vind og hyppigere hagl kræver tagløsninger, der kan modstå et mere ekstremt klima.
Stylist PV – integrerede solcelletagsten J160-PV in-roof – serieforbundne solcellemoduler, der integreres i tagfladen. Systemer der kan modstå et mere ekstremt klima.
Robuste teglsten kræver den rette materialetykkelse og den rette brænding. Derfor bræn-
LØSNINGER MED INTEGRERET SOLENERGI:
Begge løsninger forener arkitektonisk kvalitet med effektiv energiproduktion og bidrager til at reducere CO2-udledningen.
Jacobi Tegl A/S · info@jacobi-tagtegl.dk · www.jacobi-tagtegl.dk
FlexStep
2-i-1-løsning med trappe og lift
Tilgængelighed, der er tænkt ind i arkitekturen Liftløsninger, hvor funktion, æstetik og ansvar går hånd i hånd. Tilgængelighed er en integreret del af moderne byggeri – og en forudsætning for at skabe inkluderende, langtidsholdbare løsninger. Liftløsningerne er udviklet til ikke blot at opfylde gældende krav, men til at indgå naturligt i bygningens arkitektoniske helhed. Løsningerne understøtter både funktionalitet og form og kan indpasses i både nybyggeri og eksisterende bygninger. Ved både nybyggeri og transformation er fokus på driftssikkerhed, brugervenlighed og et design, der respekterer omgivelserne. Resultatet er gennemtænkte løsninger, der holder i praksis og i udtryk.
Liftløsninger tilpasset arkitekturen Liftup tilbyder et bredt sortiment af liftløsninger, der kan indpasses i både nye og eksisterende bygninger. Sortimentet omfatter bl.a. løsninger som Cibes, FlexStep, HDN og Handicare – hver med fokus på fleksibilitet, kvalitet og æstetisk integration.
HDN
En løfteplatform gemt i gulvet
Handicare
En stolelift til din trappe
Cibes
Platformslift - for komfort og livsglæde
En del af NBS Nordic
Nordens førende specifikationsplatform – et cloudbaseret værktøj, der skaber struktur, overblik og sammenhæng i rådgiverens projekt- og udbudsmateriale.
Liftup løser dit løftebehov
+45 70 85 81 00
mail@liftup.dk
www.liftup.dk
Transformation af tørreloft udvider bolig til tre plan Hvordan skaber man mere plads til familieliv i byen uden at bygge nyt? I lejligheden i Sigerstedgade lå svaret lige over hovedet for arkitekt Trude Mardal, Spolia Studio. Transformationen er nomineret til Renoverprisen 2026. Af Malene K. Holm. Fotos: Maria Willemoes Franck og Spolia Studio
I
transformationen af tørreloftet i sin lejlighed i Sigerstedgade i København lå det fast, at den eksisterende, skæve tagkonstruktion skulle bevares. For arkitekt Trude Mardal, Spolia Studio, der selv er bygherre og beboer, blev netop modstanden i det eksisterende afsæt for projektet. Vi har talt med hende om at flette nye behov ind i 120 års gammel arkitektur og potentialet i byens uudnyttede lofter. Hvilket potentiale så du i lejligheden og ejendommens loft? – På det tidspunkt, hvor vi traf beslutningen om at udvide vores hjem op i tagkonstruktionen, havde jeg allerede boet i lejligheden i 11 år. Med andre ord havde arkitekten haft over et årti til at drømme og fundere over, hvordan der kunne skabes sammenhæng og spændende rum i den skæve tagkonstruktion i ejendommens hjørne. Når jeg tænker tilbage på dengang, jeg købte andelslejligheden – mit første skridt ind på boligmarkedet – var jeg helt klart betaget af, at mulighederne lå lige over hovedet. Dengang var det urealistisk at gå i gang, men hvem kan ikke lide tanken om, at hjemmet kan vokse sammen med én og forblive ens særlige sted over tid? At udvidelser i loftet overhovedet var en del af salgsargumentet tilbage i 2011, er egentlig ret unikt. Andelsforeningen havde allerede dengang besluttet, gennem demokratisk proces på generalforsamling, at lofternes potentiale skulle kunne indfries af beboerne på fjerde sal. Samtidig havde man skabt klare og gunstige vedtægter og kvalitetssystemer omkring det.
34
Byggeri + Arkitektur # 152
Jeg var ikke klar over dengang, hvor usædvanligt det var. Det er først noget, jeg siden har fået øjnene op for – ikke mindst gennem mit engagement i, at København skal indfri det enorme potentiale, der ligger i det, jeg kalder Lofternes Bydel. Hvordan skaber man balance mellem en moderne bolig og gamle bygningskonstruktioner? – I dette tilfælde blev den grebet an meget langsomt. Ved at betragte. Ved at lytte. Jeg havde engang en kollega på Arkitektskolen, som påstod, at der var en direkte sammenhæng mellem den tid, man bruger på at forstå det eksisterende, - og den indlevelse og balance, der efterfølgende kommer ud af transformationen. Den tanke har oplevelsen med denne ombygning bekræftet for mig. Da jeg begyndte at skitsere og dykke ned i tegningsarkiverne, havde jeg allerede lært trækonstruktionen, centralsugets vilde rørføringer og loftets skævheder at kende som en spændende ven gennem ti år. For mig vil en 120 år gammel trækonstruktion – eller hvad end der allerede findes på et sted – altid have forrang. Ikke blot fordi den har været der længst, men fordi den rummer stedets fortællinger, tilfører projektet modstand, patina og stoflighed og dermed noget, som aldrig kan tegnes fra nyt. Trækonstruktionen her har oplevet omkring fem generationers liv og skæbner. Tøj har hængt til tørre under kip, ejendele er blevet pakket ned og hentet frem fra pulterrummene igen og igen. Før det, blev bjælker og søjler nummereret med romertal, løftet på plads og samlet til en konstruktion, der 120 år senere stadig ikke viser tegn på træthed. Derfor blev det et dogme for tømrersjakket, da de rykkede ind: Der måtte ikke skæres, udveksles, pudses eller tilpasses noget på den oprindelige konstruktion. Det nye hjems rum og tilføjelser skulle flettes ind mellem bjælkerne og hele tiden fremhæve det historiebærende træ. Når det er sagt, har vi heller ikke forsøgt at få lejligheden til at ligne noget fra 1905. Vi har ikke skaffet gamle fyldningsdøre eller forsøgt at skjule, hvad der er nyt. Tværtimod er det kontrasterne og mødet mellem tiderne, der gør rummene spændende for os. Og så er der helt lavpraktisk noget elskværdigt ved en soveværelsesdør, der lukker så tæt, at man kan danse til høj musik nedenunder, mens et barn sover oven på. Hvordan har bygningskonstruktionen påvirket ombygningen? Det er i høj grad tagkonstruktionen, der har tegnet min idé. Fagligt er jeg optaget af karakterfuldhed. Derfor er jeg også optaget af friktion. For hvad er det egentlig, man som arkitekt griber fat i, når man vil skabe steder med karakter? Transformationer kommer med en indbygget gave. De tilbyder modstand. Hvis man lytter og tillægger det eksisterende værdi, hjælper modstanden karakterfuldheden på vej. For nylig blev jeg spurgt, hvad jeg ville råde andre til, hvis de står over for en lignende ombygning. Uanset om man er arkitekt eller bygherre i sit eget hjem, er mit råd det samme: Gør et stort nummer ud af alt det, der er i vejen. Det, der er skævt. Besværligt. Ukurant. Irriterende. Det er netop dér, gaven ligger. Det er friktionen, der gør en ombygning unik. Som gør et hjem lidt krøllet, måske endda en smule upraktisk – men helt særligt og helt ens eget. For os føles et hjem ekstra meget som vores, når materialerne og reliefferne står i al deres autenticitet og stoflighed, og når der gemmer sig små historier overalt, som kun vi kender. For at svare mere direkte på spørgsmålet handler det om at tage de gamle konstruktioner alvorligt og give dem plads. Det er mere besværByggeri + Arkitektur # 152
ligt at støde en ny indervæg op mod noget, der hverken er i lod eller vater. Men gør det alligevel. Hvem er nogensinde blevet lykkelig af at stå perfekt i lod og vater? Hvordan hænger boligen sammen i dag og hvilken oplevelse giver den? Helt overordnet bevæger lejligheden sig fra „sammen“ til „selv“ – nedefra og op. Fællesrum nederst, soveværelser i midten og hver sin hems øverst, hvor vi kan fordybe os i det, vi hver især holder af. Vi har valgt at fastholde opholdsrummene – stuer og køkken – i den oprindelige lejlighed på fjerde sal. Her er der højt til loftet, ingen skråvægge, udgang til en lille altan mod gården og et toilet. Det tidligere soveværelse er blevet til en ekstra stue. Fordi der i ejendommens hjørne kun var én lejlighed på bagtrappen, har vi kunnet inddrage bagtrappen som adgang til overetagen. Her ligger tre soveværelser, badeværelse og vaskerum organiseret omkring >
BORACOL®
Beskytter fra første penselstrøg ✔️ Beskytter mod RÅD, SVAMP og INSEKTANGREB i træ- og murværk ✔️ Godkendt til indendørs brug ✔️ Virker også på vådt træ ✔️ Reg. og godkendt af Miljøstyrelsen
www.lavtox.dk 35
et åbent atrium med forbindelse både ned til opholdsrummene og op til de åbne hemse. Ovenlysvinduerne over atriet trækker dagslyset hele vejen ned gennem lejligheden. Det særlige ved lejligheden er måske, at den prioriterer rumlighed over kvadratmeter. Atriet, der forbinder alle tre plan fra gulv til kip, skaber en visuel, akustisk og lysmæssig sammenhæng mellem hjemmets forskellige niveauer. Når man udvider et hjem over flere etager, kan oplevelsen let blive, som om man lukker en dør bag sig, hver gang man skifter etage. Her kan man derimod fortsætte en samtale, selv om én går op ad trappen. Hvordan har princippet om at lade det eksisterende diktere løsningerne præget arkitekturen, materialevalgene og samarbejdet med håndværkerne undervejs? En af måderne, vi viser respekt for det eksisterende på, er - som nævnt - at modstå fristelsen til at skære et hanebåndspær over eller flytte en søjle, blot fordi den står i vejen. En anden er konsekvent at lade nye tilføjelser træde tilbage i forhold til trækonstruktionen. Nye vægge flugter aldrig med søjlernes forside, men trækker sig tilbage og lader deres dybde stå synlig. De mørke finérlofter langs atriumgangen ligger tilsvarende dybt mellem bjælkerne. Tømrersjakket, og efterhånden også de mange snedkere, der kom til undervejs, lagde en imponerende omhu i at tilpasse nye materialer til træets skævheder og bumkanter – helt uden dæklister, fuger eller andre genveje. Da vi fjernede gulvet over det kommende atrium, opdagede vi, at nogen engang havde fræset et hurtigt spor tværs gennem de bærende bjælker for at trække et elkabel. En af snedkerlærlingene indfældede
en kontrasterende træsort i sporene. På den måde blev konstruktionen styrket, samtidig med at indgrebet blev til et lille fortællende ornament. Det er et imponerende stykke håndværk, og jeg tillægger de dygtige og engagerede håndværkere en stor del af æren for den stemning af omhu, lejligheden har fået. Har der været kompromisløse beslutninger? Når man både er arkitekt, investor og beboer i det samme projekt, siger det sig selv, at dialogen har et godt flow. Det er forholdsvis nemt at blive enig rundt om bordet, når man selv sidder på alle stolene. Det har givet mulighed for at træffe nogle ret kompromisløse beslutninger under karakterfuldhedens fane: Åbenhed frem for flere kvadratmeter. Besværlig tilpasning frem for hurtige løsninger. Udforskning under nedtagningen frem for færdige svar allerede ved udbuddet. Hvilke erfaringer har projektet givet? – Selv om jeg både før og siden har arbejdet med transformationer, har denne ombygning en særlig betydning for mit virke. Fordi jeg gav plads til at justere undervejs og lære af det, der viste sig under nedrivningen, fik jeg et nyt blik på, hvordan jeg ønsker at arbejde – i ethvert projekt. Det har fået mig til at vælge transformationerne og alt det, der allerede eksisterer, til, så det i dag udgør omdrejningspunktet for mit arbejdsliv – den elskede friktion. Samtidig har jeg lært, at de lineære processer, byggeriet er indrettet efter, ikke altid er den mest givende vej til målet. Derfor har jeg i de efterfølgende år udfordret både processer, ydelser og aftaler for at skabe større åbenhed og processer, der i højere grad bevæger sig i cirkler end i rette linjer – så det oprindelige materiale, de eksisterende konstruktioner, høstede materialer og selv de små ukurante genbrugspartier kan være med til at forme arkitekturen.
• Vi samarbejder kun med anerkendte underleverandører, der kan dokumentere, at kvaliteten af deres arbejde er i top. Langvarige samarbejder mellem os og solide underleverandører er med til at sikre den høje kvalitet, der kendetegner firmaets produkter. • Vi har 41 års erfaring fra omfattende byggeaktivitet over hele landet og er en af Nordjyllands største bygge- og entreprenørvirksomheder. • Vi opfører alle typer bygninger indenfor sport & kultur, landbrug, boligsektoren, industrien, salgsog service-erhvervene samt for det offentlige.
36
• Vi er en professionel, erfaren og solid samarbejdspartner med fokus på høj kvalitet. Med kundens ønsker i centrum finder vi gennemtænkte og holdbare løsninger, der tilgodeser både funktion, økonomi, kvalitet og design. • Vi driver desuden entreprenørvirksomhed, vognmandsforretning og maskinstation samt tilbyde diverse serviceydelser relateret til byggesektoren. Endvidere har firmaet egen grusgrav og leverer sand og grus fra egne grusgrave.
Og så lærte jeg noget helt lavpraktisk: Vælg fliser, tekstiler og andre materialer med begrænsede farvepaletter først. Vægmaling kan man altid tilpasse bagefter – her tilbydes trods alt en uendelig palette. Om det er et tørreloft, en tagkonstruktion eller enhver anden transformation, ville mit råd være det samme: • Elsk friktionen. • Bevar det eksisterende. • Fremhæv sporene. • Tag imod det, du ikke havde tegnet. • Lad materialerne få indflydelse. • Tegn mindre. • Afprøv mere. • At bygge er at bede om problemer. • Heldigvis er det som regel luksusproblemer. • Husk, at det, der står mest i vejen, ofte bliver det, du holder allermest af bagefter. Byggeri + Arkitektur # 152
Annonce
Rørfri ventilation skal give plads til arkitekturen Det er udgangspunktet for AIRbyNATURE, der i ti år har produceret og leveret rørfri ventilationsløsninger til både boliger og erhverv. Nu skal teknologien videre ud på det europæiske marked. Af Rebecca Rohde-Frisk
N
ter typisk 42 % billigere end et traditionelt ventilationsanlæg, når de samlede omkostninger regnes med. AIRbyNATURE oplyser samtidig, at en værdianalyse viser 72 % lavere CO₂udledning sammenlignet med en traditionel rørført løsning.
år ventilation skal eftermonteres i en eksisterende bygning, kan ventilationsføringen blive en arkitektonisk udfordring. Rør skal føres gennem bygningen, lofter kan skulle sænkes, og installationerne optager plads. Det var netop denne udfordring, der satte AIRbyNATURE i gang for ti år siden. – Da vi startede AIRbyNATURE, var ambitionen fra begyndelsen at udvikle en ventilationsløsning uden rør, fortæller Ricky Thygesen, adm. direktør i AIRbyNATURE. For fem år siden fik virksomheden patent på løsningen i Danmark og året efter i Europa. I dag er omkring 3.000 anlæg i drift.
VENTILATION TÆT PÅ RUMMET
Særligt ved renovering af eksisterende boliger ser AIRbyNATURE et potentiale. På erhvervsområdet er fokus blandt andet en rørfri erhvervsenhed, der placeres direkte i det enkelte kontor eller undervisningslokale. I stedet for et traditionelt netværk af ventilationsrør har hvert rum sin egen enhed, som sørger for indblæsning af frisk luft og udsugning Byggeri + Arkitektur # 152
FRA AALBORG TIL EUROPA
I år fylder AIRbyNATURE ti år. Virksomheden er vokset til omkring 25 medarbejdere, og ifølge Ricky Thygesen er forretningen blevet fordoblet hvert år de seneste tre år.
Ricky Thygesen, AIRbyNATURE
af brugt luft. Enheden måler blandt andet CO₂, fugt og temperatur og regulerer ventilationen efter behov. Det er især i eksisterende bygninger, at den rørfri løsning skal gøre en forskel. Her kan traditionel ventilation kræve nye rørføringer, sænkede lofter og efterfølgende byggearbejde. Ifølge en rapport, som AIRbyNATURE har fået udarbejdet, er løsningen i renoveringsprojek-
For to år siden købte AIRbyNATURE SolarVenti blandt andet for at få adgang til virksomhedens forhandlernetværk i Europa. Nu skal netværket være med til at bringe de rørfri løsninger ud på flere markeder, med interesse fra blandt andet Tyskland, Frankrig, Spanien, Slovenien og Norge samt Sverige. – Vi er jo ikke længere de nye i branchen. Vi har ti år bag os og omkring 3.000 anlæg ude at køre. Nu handler det om at få det, vi har udviklet, ud at flyve på det internationale marked, siger Ricky Thygesen.
37
Annonce
Målet er at styrke både dyreliv, insektliv og biodiversitet i området. Foto: Nikola Majkic
Med CLT starter byggeriet før byggepladsen På Modu Valves’ nye domicil begynder arbejdet allerede på fabrikken. Det sikrer præcision og gør det muligt at realisere komplekse arkitektoniske løsninger i træ.
I
udkanten af Vejle skyder Modu Valves‘ nye domicil frem. Til det markante træbyggeri på 4.950 m² er der i alt brugt 7.500 m² CLT og 600 m³ limtræ, hvor projektet bevidst har arbejdet med synlige træoverflader i vægge, søjler, bjælker og i tagkonstruktionen for at sikre et lyst og indbydende arkitektonisk udtryk. Domicilet er opført med fokus på klimavenlige løsninger, der ifølge Anders Friis Heiberg, projektchef i CLT Denmark, har kunnet lade sig gøre takket være en tidlig inddragelse. For jo mere af træet der får lov til at være synligt, desto vigtigere bliver det, at arkitekt, inge-
niør, entreprenør og leverandør taler sammen tidligt. – Det har været helt afgørende for det endelige resultat. Vi fandt hurtigt ud af, hvordan træet skulle produceres, så de arkitektoniske ambitioner kunne realiseres og tilpasses byggeprocessen, siger Anders Friis Heiberg.
ARKITEKTUREN BEGYNDER PÅ FABRIKKEN
De arkitektoniske ambitioner kommer særligt til udtryk i bygningens form, hvor den runde konstruktion og de mange detaljer med eksponerede CLT-vægge og det lyse gridloft med bærende limtræsbjælker krævede stor præcision. Derfor begynder arbejdet med bygningen længe før det første element løftes på plads. Når CLT-elementerne projekteres digitalt og produceres præcist efter projektets mål, bliver fabrikken i praksis en forlængelse af projekteringen.
Det nye domicil forener kontor, lager og værkstedsfaciliteter. Foto: CLT Denmark
38
– Projektet bygger på en høj grad af industrialisering. Det resulterer i en hurtig, præcis og ressourceeffektiv byggeproces, hvor vi løbende kan kvalitetssikre elementerne. Det er med til
En stor mængde af eksponeret træ bliver del af selve bygningens karakter. Foto: CLT Denmark
at reducere byggetiden og antallet af arbejdsgange på pladsen, siger Anders Friis Heiberg. Projektet viser dermed, hvordan tidlig involvering og industrialiseret produktion egner sig til denne type erhvervsbyggeri. – Når træets egenskaber tænkes ind fra begyndelsen, kan præcisionen fra fabrikken bruges aktivt til at realisere komplekse arkitektoniske løsninger frem for at begrænse dem, siger Anders Friis Heiberg. Byggeri + Arkitektur # 152
Nyhed! Ståldøre af 100% genbrugsstål.
For hvert vigtigt øjeblik er der en dør med et formål. Du tænker måske ikke på dem hele tiden. Men dørene er der altid, midt i livets afgørende øjeblikke. Som når du tager skridtet ind i din allerførste lejlighed. Det er til den slags betydningsfulde begivenheder, at vi skaber vores døre. Hver eneste af vores døre har et klart formål, og sådan har det været, siden vi fremstillede vores første dør i 1942. At skabe tryghed og trivsel – at redde liv. Ligeledes har vores virksomhed et vigtigt formål. At hjælpe dig med at få succes med dine projekter fra start til slut. Læs mere om vores døre hos daloc.dk
Annonce
Flydende membran giver nyt liv til 3.000 m² idrætstag På Jyderup Hallen er det eksisterende tagpap bevaret og tætnet med en flydende membran til en tredjedel af prisen på nyt tagpap. TÆTDK giver 25 års garanti på den flydende tagmembran Liquid Rubber.
D
FLERE FORDELE:
en selvejende institution bag Jyderup Hallen i Nordsjælland kiggede frem mod en stor udgift i 2026 til en tiltrængt fornyelse af tagpappet på idrætshallens 3.000 m2 store tag. En løsning fra TÆTDK med den flydende tagmembran Liquid Rubber SprayGrad blev imidlertid en langt mindre udgift end lægning af nyt tagpap. Løsningen med en flydende membran forlænger tagets levetid med 25 år garanti, og den kostede kun en tredjedel af prisen for, hvad den selvejende institution ellers skulle have betalt for at få lagt nyt tagpap.
GENNEMTESTET LØSNING
Sæby virksomheden TÆTDK er dansk importør af membransystemerne fra Liquid Rubber Europe og har nu i tre år udført vandtætning med metoden i en lang række danske renoveringer og nybyggerier. Den flydende membran er et gennemtestet hollandsk produkt, som i flere årtier har været anvendt internationalt.
OVENPÅ EKSISTERENDE TAGPAP
De certificerede membranteknikere fra TÆTDK højtryksrensede det eksisterende tagpap på Jyderup Hallen, og herefter blev membranen ved kanterne påført med pensel og rulle og
40
sprøjtet på de store flader uden brug af åben ild. Membranen danner herefter en matsort overflade på idrætshallens tag, som set nedefra ved første øjekast ligner et traditionelt paptag.
FORDELE VED LIQUID RUBBER
Den flydende membran Liquid Rubber er egnet til at tætne de fleste overflader, hvor der ikke af æstetiske årsager kræves et flot skarpt udseende som med nyt tagpap. Membranen er uden samlinger og hæfter perfekt til overfladen, og den er fugt- og vandtæt og damspærrende. Den har en høj elasticitet op til 900 %, så den kan absorbere bevægelser fra ventilationsanlæg eller andet. Samtidig er den modstandsdygtig overfor både ekstrem varme og kulde.
• Prisen – langt billigere end lægning af nyt tagpap. • Garantien er 25 år, og den forventede levetid er som tagpap 50 år. • Ingen brug af åben ild, så der er ingen brandfare. Solcelleanlæg eller andre installationer behøver ikke blive demonteret, før membranen påføres. Arbejdet kan udføres, men virksomheden stadig er i drift. • Vægt - den påførte Liquid Rubber membran vejer kun 2 kg pr. m2. Det er en femtedel af en traditionel to-lags-løsning med nyt tagpap. • Det er sjældent nødvendigt at fjerne gammelt tagpap af hensyn til konstruktionens bæreevne. Samtidig sparer den lave vægt udledning af CO2. • Indeholder ingen VOC’er eller giftstoffer. Når taget på Jyderup Hallen engang om mange år skal rives ned og bortskaffes, skal membranen ikke skilles fra det underliggende tagpap. Den flydende membran og tagpappet er i princippet samme materiale og kan genanvendes samlet. TÆTDK udfører tagopgaver over hele landet.
Byggeri + Arkitektur # 152
SÅDAN
BYGGER
VI
Fire bogstaver. Fire løfter. A · S · O · N — måden vi bygger og opfører os på.
A
S
O
N
Vi står ved vores arbejde. Fra første streg til sidste skrue tager vi ansvar for kvalitet, tid og aftaler.
Vi bygger stærkere sammen. Med bygherre, rådgivere og hinanden på pladsen – ét hold, ét projekt.
Vi gør tingene rigtigt. Ryddelige byggepladser, ærlig dialog og løsninger, der holder – også når ingen kigger med.
Vi tør prøve nyt. Nye materialer, digitale værktøjer og smartere processer, der løfter håndværket.
Ansvarlighed
Sammenhold
Ordentlighed
Nytænkning
Vi bygger som vi står — hele vejen. Hos Ason er A·S·O·N ikke bare bogstaver i navnet. Det er den målestok, vi holder os selv op imod – på tegnestuen, på byggepladsen og i mødet med kunden. Vi tager ansvar for det, vi lover. Vi løfter i sammenhold med bygherre, arkitekt og fagfolk. Vi arbejder med ordentlighed i detaljen og i tonen. Og vi nytænker, hvor det giver værdi – aldrig for effektens skyld, altid for at bygge klogere. Det er sådan, vi bygger huse, der holder. Og relationer, der varer.
ason.dk
Boligprojekt i Esbjerg skal skabe et nyt bykvarter, der blander generationer Målet med boligprojektet Vognsbølhaverne er at bygge en bred vifte af boligtyper, der skal appellere til forskellige aldersgrupper. Og netop forskelligheden skal skabe et levende kvarter. Af Rikke Steenbech. Visualiseringer af 3D Vizual
M
ed både en 14 etagers bygning med kontorer, hotellejligheder samt etageboliger, rækkehuse, bofællesskab og meget mere skal projektet Vognsbølhaverne i Esbjerg forandre et gammelt højskoleområde til et nyt og levende bykvarter.
– Med hele projektet vil vi gerne blande generationer med hinanden, så der er forskellige lejlighedstyper og forskellige boformer repræsenteret. Det er en bred vifte af forskellige boligtyper, som også gør, at vi på sigt får forskellige mennesketyper og aldersklasser repræsenteret, siger Mikkel Wienberg.
Området er 50.000 m2 og ligger tæt på Esbjerg centrum og grænser op til Vognsbølparken, som er en del af Esbjergs grønne ring. Formålet er, at Vognsbølhaverne med forskellige boligformer, grønne områder, fællesfunktioner, erhverv og bymæssige rum skal skabe rammerne for et levende kvarter på tværs af generationer og livsformer.
Han uddyber, at bykvarteret ligger i en del af Esbjerg, hvor beboerne er tæt på både by og natur. Arkitekterne har blandt andet har arbejdet med en grøn kile, der skal gå gennem hele bydelen. Dertil arbejder arkitekterne også med, at der skal være erhverv, dagligvarebutik og fællesområder.
Det fortæller Mikkel Wienberg, der er partner og kreativ chef i Friis og Moltke Architects, der har bistået Claus Sørensen Ejendomme med udviklingen af projektet. Mikkel Wienberg fortæller, at der i alt skal bygges fem forskellige boligtyper over fem etaper. Arkitekterne har
42
Bofællesskabet
blandt andet arbejdet med at genbruge nogle af de eksisterende bygninger fra højskolen til et fælles- og aktivitetshus.
– Området skal ikke kun blive et sted, man bor, men også et sted, hvor man mødes, arbejder, handler og opholder sig. Vi har ikke arbejdet ud fra én bestemt boligtype eller én bestemt målgruppe. Projektets grundidé er ikke blot at skabe et generationsblandet boligområde. Det handler i højere grad om at skabe et sted, Byggeri + Arkitektur # 152
hvor forskellige mennesker og funktioner kan krydse hinanden i hverdagen, siger Mikkel Wienberg. Den første etape i byggeriet, der kaldes Firkløveret, er allerede realiseret, og de første er flyttet ind. Husene er en genopførelse og en moderne fortolkning af fire eksisterende punkthuse, som var en del af den gamle højskole. Men flere etaper venter, for Friis og Moltke Architects har mange planer for det nye byområde.
Landsbyen
EN MODERNE FORTOLKNING
Da den første etape skulle bygges, blev det tydeligt for Mikkel Wienberg og hans kollegaer, at det ikke var muligt at renovere de fire eksisterende punkthuse, da husene var i for dårlig forfatning. Derfor har arkitektfirmaet genopført husene i en stil, der henviser til den eksisterende arkitektur, men i en mere moderne udgave, fortæller Mikkel Wienberg.
Den Grønne kile
– Her arbejdes der med boliger, fællesarealer og et stort fælles gårdrum, hvor beboerne naturligt kommer til at møde hinanden. Men ambitionen er ikke at skabe et traditionelt bofællesskab, hvor fællesskabet er en forudsætning for at bo i området. Vi forsøger at skabe rammer, hvor man kan vælge fællesskabet til og fra. Man skal ikke være tvunget ind i det sociale, men arkitekturen skal give den enkelte mulighed for at møde sine naboer på uformel vis, siger Mikkel Wienberg. Han uddyber, at altangange, terrasser og opholdsarealer er placeret, så de bliver en del af det fælles rum, så beboerne naturligt kan møde deres naboer på vej hjem, slå sig ned et øjeblik eller blot hilse på hinanden.
faste aktiviteter. Det kan også opstå gennem den måde, som bygningerne og udearealerne er placeret på. Vi kalder det for en sivegade, siger Mikkel Wienberg.
– Så de uformelle mødesteder bliver pludselig synlige i det store fællesrum. På den måde bliver fællesskabet en mulighed, der er bygget ind i arkitekturen.
Midt i bykvarteret ligger det, der skal kaldes Landsbyen, hvor rækkehuse og lejligheder organiseres omkring mindre, semiprivate gårdrum. Det er ifølge Mikkel Wienberg det mere urbane område af bydelen og skal fungere som en slags hovedgade igennem projektet.
Den næste etape kaldes Terrassehusene. Mikkel Wienberg beskriver, at de ligger som en beskyttende ryg ud mod den gade, der grænser op til bydelen, som er en smule befærdet.
Den seneste udvikling i projektet er Parkhuset. Ifølge Mikkel Wienberg er planen, at Parkhuset bliver et pejlemærke i området, da det bliver et højhus på 14 etager. Højhuset skal primært indeholde kontorarealer.
– Her er ambitionen at kombinere noget af landsbyens sociale nærhed med moderne boligformer. Det er et eksempel på en gennemgående idé i Vognsbølhaverne: at fællesskab ikke nødvendigvis skal organiseres gennem
For enden af bydelen skal der etableres et bofællesskab. Ifølge Mikkel Wienberg er tanken bag bofællesskabet at etablere en række forskellige lejlighedstyper, som henvender sig til en bred aldersgruppe.
FÆLLESSKABET ER EN MULIGHED, DER ER BYGGET IND I ARKITEKTUREN
BORGEN SKAL ÅBNE KVARTERET MOD RESTEN AF ESBJERG
Mikkel Wienberg påpeger, at en vigtig del af visionen er, at Vognsbølhaverne ikke skal lukke sig om sig selv. De eksisterende hovedbygninger fra den tidligere højskolegrund skal >
Landsbyen Byggeri + Arkitektur # 152
43
også skal have mulighed for at besøge området, siger Mikkel Wienberg og fortsætter: – Vi vil gerne skabe et kvarter, der ikke kun er interessant for dem, der bor der. Hvis Borgen bliver et sted, hvor mennesker fra resten af Esbjerg også kommer, så opstår der en anden form for liv og krydsbestøvning. Som jeg ser det, bliver Borgen en katalysator for det fællesskab og det liv, der skal være i området. For Mikkel Wienberg er succeskriteriet ikke alene, hvordan bygningerne ser ud. Han peger på, at boligprojektet er lykkedes, når de mennesker, der bor i og omkring Vognsbølhaverne, oplever, at deres hverdag fungerer bedre. – Hvis de oplever, at området giver dem mere livskvalitet, så har vi opnået det, vi gerne ville. For Vognsbølhaverne handler det i sidste ende om noget så enkelt – og så vanskeligt – som at skabe et godt sted at leve, afslutter han.
Terrassehuserne
kaldes Borgen. Bygningen skal spille en central rolle og bliver en slags hovedindgang til bykvarteret.
med andre ord fungere som et sted, hvor man kan arbejde, mødes, tage en pause eller deltage i aktiviteter.
Den tidligere hovedbygning skal fungere som et samlingspunkt for både beboerne i Vognsbølhaverne og mennesker fra resten af byen. Mikkel Wienberg fortæller, at ambitionen er at skabe fælles funktioner som for eksempel café-, møde- og arbejdsfaciliteter. Borgen skal
– Det er også her, at projektets idé om at skabe forbindelser på tværs af de forskellige boligtyper bliver tydelig. Hvis man for eksempel arbejder i Parkhuset, skal man kunne mødes med andre i Borgens café. Beboere skal kunne bruge faciliteterne, mens mennesker udefra
Kløveret
★★★★★ ★★★★ 44
Byggeri + Arkitektur # 152
LOUVRE, DET FRANSKE TAGVINDUE HISTORISKE EJENDOMME - EKSKLUSIVE EJENDOMME - TAGLEJLIGHEDER
Annonce
Ingeborggården, Generationernes Frederiksberg Foto: Jan Herrstedt
Frederiksberg Boldklub. Foto: Jan Herrstedt
50 år med erfaring og samarbejde som fundament G.V.L. Entreprise A/S markerer 50 år i byggebranchen. Gennem fem årtier er virksomheden vokset fra håndværksvirksomhed til total- og hovedentreprenør – med tæt samarbejde og erfaring som sit varemærke. Af Rebecca Rohde-Frisk
S
– Det bliver et flot og spændende byggeri, fortæller Christian.
iden virksomheden blev grundlagt i 1976 med afsæt i tømrer- og snedkerfaget, har G.V.L. Entreprise udviklet sig til en total- og hovedentreprenørvirksomhed, der løser komplekse bygge- og renoveringsprojekter for både offentlige og private bygherrer. Selvom virksomheden har udviklet sine kompetencer gennem fem årtier, er ambitionen fortsat den samme: at skabe solide byggerier gennem stærkt samarbejde og ordentligt håndværk. – Vi er et alsidigt firma med både erfarne og yngre kræfter – entreprenører, ingeniører og håndværkere. Dén kombination gør, at vi kan bidrage med løsninger, som både er teknisk gennemtænkte og kan udføres i praksis, fortæller PQ- og tilbudskoordinator Christian Asmussen. Netop den praktiske erfaring er en vigtig del af G.V.L.‘s tilgang. Virksomheden ønsker at blive involveret tidligt i projekterne, hvor den kan bidrage til at kvalificere løsningerne, optimere byggeprocessen og sikre, at projektet bliver bygbart og økonomisk optimeret allerede på tegnebrættet.
46
Kirke og sognehus i Sydhavnen. Visualisering: Schmidt Hammer Lassen
G.V.L. arbejder primært med entrepriser i størrelsesordenen 40-400 mio. kr. og har gennem årene opbygget en bred portefølje af blandt andet boliger, skoler, plejecentre, hospitalsbygninger, fængsler, rådhuse, svømmehaller og forsyningsbyggerier. Fælles for mange af opgaverne er en høj grad af teknisk kompleksitet, hvor byggeriet ofte skal gennemføres, mens den daglige drift fortsætter. Som den nyeste opgave skal G.V.L. og dennes rådgivere, færdigprojektere og opføre en helt ny kirke med sognehus og tilhørende udearealer i Sydhavnen.
Et aktuelt eksempel er udbygningen af Nykøbing Falster Sygehus, mens Generationernes Frederiksberg (Ingeborggården) og Sterilcentral og lager på Køge Universitetshospital er blandt de projekter, der illustrerer virksomhedens erfaring med komplekse byggerier. For G.V.L. handler et vellykket projekt dog ikke alene om den færdige bygning, men også om processen frem mod afleveringen. – Vi lægger stor vægt på en tæt dialog med både bygherre og rådgivere. God kommunikation og en proaktiv tilgang betyder, at udfordringer bliver løst tidligt, og at vi kan aflevere byggerier med meget få mangler, siger Christian. Efter 50 år i branchen er ambitionen fortsat at udvikle virksomheden gennem større og komplekse entrepriser, hvor erfaring, teknisk indsigt og stærke samarbejdsrelationer kan bringes i spil. Jubilæet bliver dermed både en anledning til at se tilbage – og til at bygge videre på et halvt århundredes erfaring. Byggeri + Arkitektur # 152
Annonce
Stråelementer bærer nyt børnehus i Vinge Med 450 m² ydervægge i halm bliver det nye børnehus i Vinge Danmarks største stråelementbyggeri og et konkret eksempel på biogene materialer i større offentligt byggeri.
D
rede parter ikke omfattende erfaring med byggesystemet ved projektets begyndelse.
anmarks hidtil største byggeri med stråelementer er under opførelse i Vinge ved Frederikssund. Den kommende daginstitution får 450 m² ydervægge udført med stråelementer og bliver dermed et projekt, der kan give nye erfaringer med anvendelsen af biogene byggematerialer i større skala. Børnehuset opføres af totalentreprenøren Kanneworff & Viuff A/S for Frederikssund Kommune og bliver samtidig en del af udviklingen af Vinge, kommunens nye bydel. Institutionen skal danne ramme om hverdagen for omkring 90 børn fordelt på vuggestue og børnehave.
FRA BETONENTREPRENØR TIL BIOGENE KONSTRUKTIONER
For Kanneworff & Viuff markerer byggeriet også et skifte i virksomhedens materialemæssige fokus. Entreprenørvirksomheden blev stiftet i 2007 af Niels Martin Viuff og har historisk haft en stærk forankring i betonentrepriser. I dag arbejder virksomheden i stigende grad med biogene og fornybare byggematerialer.
– Kanneworff & Viuff A/S blev oprindeligt startet som en betonentreprenør. At vi i dag står bag Danmarks største byggeri med stråelementer, er på mange måder et billede på den grønne omstilling, som hele samfundet gennemgår. CO2-reduceret byggeri er ikke bare noget, vi taler om – det er noget, vi rent faktisk bygger, siger Jonas Kanneworff, entreprenør hos Kanneworff & Viuff A/S.
NYE MATERIALER KRÆVER FÆLLES LÆRING
Stråelementerne leveres af EcoCocon Danmark og består af presset vinterhvedehalm. Halmen er et restprodukt fra landbrugets eksisterende produktion og anvendes her som isolerende og konstruktivt element i ydervæggene. I alt indgår cirka 20,7 tons halm i byggeriets 450 m² stråelementvægge. Ifølge leverandøren fungerer materialet samtidig som et midlertidigt kulstoflager, fordi den CO2, som kornet har optaget under væksten, fastholdes i halmen, så længe materialet indgår i bygningen. Anvendelsen af stråelementer har også stillet krav til samarbejdet mellem projektets aktører. Ifølge Kasper Møllerskov Nilsson, projektleder hos Kanneworff & Viuff A/S, havde de involve-
48
– Det her projekt handler om fælles mål og modet til at gøre tingene anderledes. Ingen af os havde for alvor erfaring med stråelementer fra start, men i stedet for at se det som en udfordring gjorde vi det til en fælles opgave at lære undervejs. Den tilgang er afgørende, hvis vi skal lykkes med den bæredygtige omstilling i byggeriet, siger han. Han peger på, at netop koordineringen mellem forskellige fagligheder har været central, når et mindre udbredt byggesystem skal indarbejdes i en almindelig byggeproces. – Samarbejdet har været præget af tillid, nysgerrighed og en fælles vilje til at lykkes. Når mange forskellige fagligheder arbejder tæt sammen om et fælles mål, opstår de bedste løsninger. Det synes jeg i høj grad, at det her projekt er et bevis på.
FAKTA OM BØRNEHUSET VINGE
Bygherre: Frederikssund Kommune Totalentreprenør: Kanneworff & Viuff A/S Arkitekt: Tegnestuen LOKAL Konstruktionsingeniør: ART-TEK Ingeniørrådgivning Installationsingeniør: C&C Leverandør af stråelementer: EcoCocon Danmark Montører: Søren Østergaard Entreprise
Byggeri + Arkitektur # 152
Certificeret fiberbeton Industri Beton er nu GRCA-certificeret i fiberbeton (GRC)
Certificeringen er et bevis på vores høje kvalitetsniveau og giver jer sikkerhed for løsninger, der kombinerer stor designfrihed, holdbarhed og et flot æstetisk udtryk, uanset om projektet er moderne, innovativt eller inspireret af klassisk arkitektur. Fiberbeton til • altaner • altangange • altanloftsplader • facadebeklædning • trappetrin
• specialelementer, fx bymodeller og vandlandskaber • gesimser • specialfliser mv.
Og vores altaner i højstyrkebeton er CE-certificerede For mere info, kontakt Morten Bjørn Kristensen Salgsleder, byggeri T +45 77 35 46 72 M +45 31 93 26 67 E mbk@industribeton.dk
Kasper Berggren Salgskonsulent, byggeri T +45 77 35 46 66 M +45 61 65 70 70 E kbe@industribeton.dk
Industri Beton A/S • Tlf.: 97 34 60 24 • industribeton.dk
Skindergade og Niels Hemmingsens Gade, København
Dianavej, Søtorp, Rødovre
Lærkehaven, Lystrup
Når byggelovgivningen definerer vores bygninger I udgivelsen MED LOV SKAL LAND BYGGES. Dansk arkitektur og byggelovgivning 1200-2015 undersøger fire forskere fra Arkitektskolen Aarhus og Nationalmuseet, hvad byggelove, bygningsreglementer og lignende reelt har betydet for udviklingen af dansk arkitektur.
S
Indlæg af Jannie Rosenberg Bendsen, Ulla Kjær, Mogens Andreassen Morgen og Vibeke Andersson Møller. Fotos: Roberto Fortuna, Nationalmuseet
boliger. Det har derfor især været på boligområdet, at de mange private bygherrer – store som små – har skullet vejledes til et fornuftigt byggeri, der på den ene side gavnede byen som helhed og på den anden side opfyldte den enkeltes behov.
å snart der tilbage i historien opstod byer, opstod der også et behov for at sikre, at deres indbyggere levede fredeligt sammen. I Danmark er der bevaret regler for byggeriet i byerne helt tilbage til 1200-tallet. Alligevel kom den første danske byggelov først med Københavns bygningslov i 1856. Siden da er både hovedstadens, købstædernes og landområdernes byggelove blevet revideret flere gange, og med landsbyggeloven i 1960 blev hele landet samlet under én lov – næsten da. København og Frederiksberg blev nemlig først fuldt integreret i den landsdækkende lov i 1975. Den 28. august i år udkom tobindsværket MED LOV SKAL LAND BYGGES. Dansk arkitektur og byggelovgivning 1200-2015 på Forlaget Rhodos. Der er tale om en anderledes udgave af dansk arkitekturhistorie, hvor byggeloven er i fokus. Vi er fire forskere fra Arkitektskolen Aarhus og Nationalmuseet, der i perioden 2022-2026 har
50
gennemført et forskningsprojekt, hvor vi har afdækket, hvordan byggelovgivning har påvirket arkitekturen, og omvendt hvordan arkitekturen har påvirket lovgivningen.
SYV VIGTIGE TEMAER GÅR IGEN
I byggelovgivningen har boligbyggeriet igennem århundreder været både lovens hovedemne og dens udgangspunkt. Uanset hvordan samfundet har set ud, har der været brug for
Undervejs i vores forskning har det vist sig, at især syv vigtige temaer gik igen op igennem historien: forholdet mellem bygninger og by, byggematerialer, brand, sundhed, æstetik, energiforbrug og tilgængelighed. Det er temaer, der også i dag er helt centrale. De er tæt knyttet til samfundets dagsorden. Hvordan de er blevet behandlet, har været helt afhængig af, hvad der på det pågældende tidspunkt har været vigtigt.
BRAND SÆTTER DAGSORDENEN
Allerede i middelalderen var det væsentligt at sikre, at gaderne var fremkommelige. Bygningsdele måtte ikke rage for langt ud, ligesom affald ikke måtte fylde op på de fælles arealer. Fra allerførste færd har brand og brandfare Byggeri + Arkitektur # 152
desuden været et af byggeriets største problemer, og der er igennem århundreder blevet udstedt talrige forordninger imod brugen af brandfarlige, men billige bygningsmaterialer som træ, bindingsværk og stråtage. Senere – efter to voldsomme brande i København i 1728 og i 1795 – blev der indført et krav om, at alle bygningshjørner ud mod gade skulle være afskårne, så brandsprøjterne under hektisk udrykning nemmere kunne komme rundt i svingene. Det afskårne hjørne er nok det mest velkendte eksempel på en ældre bygningslov, der på meget iøjnefaldende måde har sat sit præg på mange danske byers udseende.
BYGGELOVEN SOM REDSKAB TIL AT LØSE SAMFUNDSPROBLEMER
Med Københavns bygningslov fra 1856 tog myndighederne det første skridt til at regulere den voldsomme byggeaktivitet, der kom til at præge anden halvdel af 1800-tallet. Byen bredte sig, og etageboligerne blev lagt tæt. Høje ejendomme med trange og mørke baggårde, små lejligheder og usunde boligforhold fyldte op i brokvartererne. Gennem flere revisioner af byggeloven forsøgte man at afværge de værste brandfælder og sundhedsrisici. Alligevel var det først med byggeloven fra 1939, at et mere nutidigt syn på, hvad der kunne betragtes som en rimelig bolig, slog igennem.
Mageløs, Viborg
I de senere år har samfundets dagsorden fortsat præget boligbyggeriet. Energibesparelser og bæredygtighed sætter fokus på de aktuelle klimaudfordringer, mens ønsket om tilgængelighed for alle er et stadigt vigtigere punkt i byggeloven. Historien viser, at byggeloven
mange gange er blevet brugt som redskab til at løse store samfundsproblemer. Byggeloven kan ikke stå alene i denne sammenhæng, men den er en vigtig medspiller, når vores bolig- og livsforhold skal forbedres, og når vi skal regulere, hvordan vi lever med hinanden.
ARKITEKTUR & BYGNINGSRÅDGIVNIG Byggeri + Arkitektur # 152
70 20 05 80 INFO@PROMANA.DK
”VI OMSÆTTER IDEÉR TIL VIRKELIGHED”
51
Annonce
Data er vejen frem i ESG-arbejdet i designvirksomhed Unidrain udgiver deres første ESG-rapport. Den kortlægger det samlede klimaaftryk på tværs af værdikæden gennem et fuldt klimaregnskab baseret på blandt andet EPD-data – desuden belyses sociale forhold som medarbejdertrivsel.
I
en tid, hvor virksomheder i stigende grad stilles over for krav om at dokumentere deres bæredygtighedsindsats, har produktionsvirksomheden Unidrain, blandt andet kendt for det ikoniske linjeafløb, offentliggjort deres første ESG-rapport baseret på data for hele 2025. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med Viegand Maagøe, der specialiserer sig i grøn omstilling og ESG, og dækker Unidrains klima- og miljøforhold, sociale ansvar og governance – og markerer begyndelsen på et systematisk og databaseret ESG-arbejde. – Vi befinder os i en tid, hvor markedet er præget af usikkerhed, men det gør kun behovet for et stærkt værdigrundlag vigtigere. ESG-arbejdet i Unidrain er stadig ved at finde sin form, og derfor har vores fokus i første omgang været klart: Vi vil skabe et stærkt datagrundlag, siger administrerende direktør hos Unidrain Martin Damtoft.
FULDT KLIMAREGNSKAB GIVER PRÆCIST REDUKTIONSGRUNDLAG
Et centralt element i rapporten er et fuldt klimaregnskab, der kortlægger Unidrains CO2udledninger på tværs af hele værdikæden. Det samlede klimaaftryk udgør 2.251 ton CO2e, og langt den største del stammer fra indkøb af materialer og transport, hvilket er et naturligt resultat af, at Unidrain ikke selv varetager produktionen. Alene indkøb af forarbejdede produkter og varetransport til Unidrain udgør cirka 70 % af de samlede udledninger.
52
fastholdelse. Som næste skridt peger rapporten på at formalisere arbejdet med kompetenceudvikling, så medarbejdernes faglige udvikling følger med virksomhedens vækst.
Adm. direktør Martin Damtoft, Unidrain
Klimaregnskabet bygger blandt andet på EPD‘er, som Unidrain tidligere har fået udarbejdet på en række kerneprodukter, og som dokumenterer produkternes miljøbelastning gennem hele livscyklussen. I 2026 arbejder Unidrain videre med at nedbringe udledningerne i samarbejde med Vitas Group og øvrige leverandører.
– Ordentlighed i ansættelsesforholdene er en kerneværdi for os, og den høje medarbejdertilfredshed og lave udskiftning viser, at vi er på rette vej. Trivsel og faglig udvikling hænger uløseligt sammen – og vi ønsker at sikre, at vores medarbejdere har de bedste muligheder for at udvikle sig i takt med virksomheden, afslutter Martin Damtoft. Unidrains første ESG-rapport er tilgængelig på virksomhedens hjemmeside.
– Vi er blevet klogere på, hvor potentialet ligger. Det giver os et stærkt afsæt for de konkrete tiltag, vi allerede er i gang med, uddyber Martin Damtoft.
MÅLER TILFREDSHED FOR AT SIKRE TRIVSEL OG FASTHOLDELSE
Rapporten belyser også Unidrains sociale forhold. Virksomheden måler løbende medarbejdertilfredshed gennem Employee Net Promoter Score (eNPS) og har historisk ligget på et højt niveau. Tallene bruges som et aktivt arbejdsredskab til at sikre fokus på trivsel og Byggeri + Arkitektur # 152
Undersøg dine jobmuligheder inden Undersøg dine jobmuligheder inden den danske byggebranche for den danske byggebranche
JOB-PORTALEN er din direkte vej til nyt job, hvor du kan se de nyeste stillingsopslag i arkitektur. Vi er en del af de to fagmedier, Bygge- & Anlægsavisen og Byggeri+Arkite dialog medsevirksomhederne i den danske rekruttering. JOB-PORTALEN er din direkte vej til nyt job, hvor du kan de nyeste stillingsopslag indenbyggebranche for byggeri ogom arkitektur. Vi er en del af de to fagmedier, Bygge- & Anlægsavisen og Byggeri+Arkitektur, som har en tæt dialog med virksomhederne i den danske byggebranche omMangler rekruttering.din virksomhed medarbejdere?
I samarbejde med vores mediekonsulenter er det muligt at
Mangler din virksomhed medarbejdere? sammensætte en rekrutteringskampagne, der er skræddersyet
Med mere end 20 års erfaring vil Thomas kunnei hjælpe at sammensætte rekrutteringskampagne, derfor er forholdmed til jeres behov, så I fårenmaksimal effekt. Kontakt os skræddersyet i forhold til jeres behov, så I får maksimal effekt.om Kontakt Thomas for at høre mere om mulighederne. at høre mere mulighederne.
Kontakt
Kontakt
Thomas Roland Lillelund Jensen
Thomas Roland Lillelund Jensen Key Account Manager Key Account Manager Mail: thomas@boaa.dk Mobil: 31542313 Mail: thomas@boaa.dk Mobil: 31542313
jobportalen.dk
FONT SERAVEK
JOBPORTALEN Dit nye job i byggebranchen
JOB PORTALEN
Annonce
Dymak HQ i Odense er et eksempel på, hvordan Profile A/S kombinerer leverancen af CLT og limtræ med faglig sparring og erfaring fra mange års arbejde med trækonstruktioner. Det cirkulære byggeri på 2.800 m² er tegnet af BIG - Bjarke Ingels Group
Fra idé til løsning – 23 år med trækonstruktion Når træ skal indgå som en bærende del af byggeriet, handler det om mere end at vælge det rigtige materiale. Det handler om at finde en løsning, der kan dimensioneres, dokumenteres, produceres, leveres og fungere i praksis.
P
rofile A/S har 23 års erfaring med trækonstruktioner. Virksomheden leverer CLT, limtræ, lamelspær, LVL og I-bjælker – men rollen stopper ikke ved leverancen.
Profile A/S bruger erfaringerne fra forskellige projekter til at sparre om konstruktioner, materialevalg og løsninger – fra den første idé og projektering til det, der fungerer på byggepladsen.
ERFARING GØR EN FORSKEL
Profile A/S’ afdeling for trækonstruktioner arbejder tæt sammen med arkitekter, ingeniører og entreprenører. Teamet består blandt andet
af en bygningsingeniør og bygningskonstruktører og kombinerer teknisk viden med praktisk erfaring. Projektcheferne følger projekterne tæt og binder projektets forskellige faser og fagligheder sammen. Med håndværksmæssige kompetencer i virksomheden kan der også forarbejdes og præfabrikeres løsninger, der leveres klar til montering på byggepladsen. Det tætte samarbejde på tværs af fagligheder og projekter har gennem årene opbygget en stærk, praktisk og teknisk erfaring.
PROFILE A/S KAN BIDRAGE MED
• Optimering af konstruktioner • Optimering af dimensionering • Valg og kombination af materialer • Statisk dokumentation og detaljering • Specialbeslag og samlinger • Fugthåndtering • Præfabrikation og montagevejledninger • Løsninger, der fungerer på byggepladsen Virksomheden arbejder på tværs af materialerne og ser på den samlede løsning.
ÉT BEN I MATERIALET – OG ÉT BEN I DEN PRAKTISKE BYGGEPROCES
Håndværkskollegiet i Herning - CLT og limtræ til et markant byggeri i træ
54
Mange projekter giver praktisk viden om, hvad der fungerer – og hvor der kan findes smartere løsninger.
Herningsholm Landbrugsskole - limtræ og lamelspær til et moderne undervisningsbyggeri
Den erfaring er opbygget gennem arbejdet med blandt andet Dymak HQ i Odense, Håndværkskollegiet i Herning og Herningsholm Landbrugsskole, hvor forskellige typer trækonstruktioner og materialer har stillet krav til vidt forskellige løsninger. Her kommer alle fagligheder i spil, og erfaringerne fra ét projekt kan være med til at kvalificere det næste.
PROFILE A/S LEVERER MERE END TRÆ
For os handler det ikke kun om at levere træ. Det handler om at bidrage med faglig sparring og løsninger, der er dokumenterede, bygbare og klar til byggepladsen.
Byggeri + Arkitektur # 152
Annonce
Solsejl til mere uderum – uden ekstra arbejde På skoler, plejehjem og i daginstitutioner kan solsejl skabe læ, skygge og ekstra rum til ophold. Orkan Sejl Design står for både design, opsætning og løbende service hele året. Af Malene K. Holm. Fotos: Orkan Sejl Design
E
t solsejl ændrer ikke vejret. Men det kan gøre en forskel for, hvordan udearealer kan bruges, når solen står højt, eller en let regnbyge ellers ville sende alle indenfor.
Orkan Sejl Design har i mere end to årtier arbejdet med design og montering af solsejl. Løsningerne tager afsæt i principperne fra skibssejl og udføres med en enkel, maritim linje. Hvert solsejl designes til stedet. For dimensioner, form, placering og materialer skal spille
sammen med både arkitekturen og den ønskede anvendelse. Det gælder ikke mindst ved plejehjem, skoler og daginstitutioner, hvor et solsejl kan være en markant del af et udemiljø og samtidig skal fungere i en hverdag med intensiv brug.
SOLSEJL TILPASSET ARKITEKTUR OG ANVENDELSE
Når solsejlet er monteret, skal det også gerne vedligeholdes. Det er en opgave, Orkan Sejl Design også tager sig af. Man tilbyder service,
hvor solsejlet sættes op om foråret og tages ned igen om efteråret. Herefter kan Orkan Sejl stå for vask og opbevaring, indtil sejlet skal monteres igen til næste sæson. – På en skole, i en børnehave eller på et plejehjem er der rigeligt med praktiske opgaver i forvejen. Vores tanke er, at medarbejderne ikke skal bekymre sig om, hvornår sejlet skal ned, hvordan det bliver rengjort, eller hvor det skal opbevares. Alt det kan vi tage hånd om, siger Karsten With.
> Det du kalder grønne ambitioner,
kender vi som konkrete valg Bæredygtighed behøver ikke starte med alle svarene. Det kan starte med det næste rigtige materialevalg.
Tid til forandring i byggebranchen Måske vil du gerne vælge mere ansvarligt – men mangler viden, overblik og konkrete værktøjer. Vi hjælper med at gøre ambitioner praktiske: Hvilke løsninger, hvilke materialer, hvilke dokumenter og hvilke næste skridt giver mening i netop dit projekt? Scan QR-koden, se mere og start dialogen om dit næste projekt på vores website.
Byggeri + Arkitektur # 152
• Beton til Tiden
ibf.dk
55
Annonce
Asfaltbranchens vej mod klimaneutralitet i 2045 Bag det sorte ydre er asfaltbranchen i gang med en markant omstilling. Energieffektivisering, genbrug og nye energikilder har allerede reduceret klimaaftrykket betydeligt. Målet er en klimaneutral asfaltproduktion i 2045. Af Emil Ipsen
processer, overdækning af materialer og nye energikilder. Samtidig spiller genbrug en stadig større rolle. I 2025 blev der sat rekord for anvendelsen af genbrugsasfalt i ny asfalt, hvor genbrug udgjorde 32 % af den samlede produktion. Branchen arbejder samtidig videre med blandt andet lavtemperaturasfalt, varmegenvinding og nye typer bindemidler. Hver løsning bidrager med en del af reduktionen, og tilsammen skal de bringe branchen videre mod klimaneutral produktion.
S
Jakob Svane adm. direktør i Asfaltindustrien
tore maskiner, høje temperaturer og sort asfalt er ikke det første, man tænker på, når talen falder på klima. Men der er sket meget, siden de første danske veje blev asfalteret i 1890‘erne. Produktionen er løbende blevet udviklet med fokus på blandt andet kvalitet, arbejdsmiljø, sundhed og miljø. I dag er klima blevet en central drivkraft i udviklingen. Siden 1990 er CO2-udledningen fra energiforbruget ved produktion af ét ton asfalt reduceret med over 50 %. Reduktionen skyldes blandt andet mere energieffektive asfaltværker, bedre produktions-
teststrækninger og pilotprojekter kan være med til at skabe et marked for de nye løsninger. Han peger samtidig på, at bureaukrati og lange godkendelsesprocesser i nogle tilfælde kan bremse grønne investeringer. Mindre ændringer på eksisterende asfaltanlæg, der dokumenteret reducerer energi- og ressourceforbruget, bør derfor kunne gennemføres hurtigere og enklere end i dag.
SORT UDENPÅ, GRØN INDEN I
Målet om klimaneutral asfaltproduktion i 2045 er ambitiøst, og de sidste reduktioner bliver næppe de letteste. Men udviklingen siden 1990 viser, at omstillingen allerede er godt i gang. Teknologien skal udvikles yderligere, investeringerne skal fortsætte, og efterspørgslen efter asfalt med et lavere klimaaftryk skal vokse. Lykkes det samspil, kan asfalt godt blive ved med at være sort udenpå og samtidig blive grønt inden i.
Grafen viser CO₂-udledningen målt i kg CO₂ per produceret ton asfalt fra 1990 til 2025
TEKNOLOGIEN FINDES - NU SKAL DEN SKALERES
Vejen mod klimaneutralitet afhænger ikke af én revolutionerende teknologi. Den består snarere af mange løsninger, der skal kombineres og udbredes i stor skala. Brancheorganisationen Asfaltindustrien vurderer, at det allerede i dag er teknisk muligt at producere asfalt med et meget lavt klimaaftryk. I Sverige er den første klimaneutrale teststrækning blevet udlagt.
Lagring og knusning af asfalt ved asfaltværk
Skal udviklingen for alvor accelerere herhjemme, kræver det dog mere end investeringer på asfaltværkerne. Markedet og de politiske rammer skal følge med. Ifølge Jakob Svane, adm. direktør i Asfaltindustrien, spiller de offentlige bygherrer en afgørende rolle:
Udlægning af asfalt på motorvej
56
– De offentlige udbud bør i højere grad efterspørge asfalt med et lavere CO₂-aftryk. En fælles baseline for CO₂-krav kombineret med flere Byggeri + Arkitektur # 152
Mellem politik, kunst og arkitektur På tværs af byggeri, byudvikling, kunst og undersøgende arbejde tager dominique + serena udgangspunkt i det, der allerede findes, og undersøger, hvad arkitekturen kan blive til, når man ser på det velkendte med nye øjne.
D
Af Rebecca Rohde-Frisk
ominique Hauderowicz og Kristian Ly Serena startede deres samarbejde dagen efter de tog afgang fra Arkitektskolen i København i 2013, mens deres nuværende praksis blev etableret i 2018. Deres virke bevæger sig på tværs af arkitektur, byudvikling, kunst og undersøgelser. Selv beskriver de deres arbejde som et krydsfelt mellem arkitektur, kunst og politik, med en interesse for, hvordan arkitekturen kan være med til at forme et mere socioøkologisk samfund. Fra tegnestuens begyndelse har de været optagede af selv at opsøge de spørgsmål og problemstillinger, som arkitekturen kunne arbejde med. – Vi ville selv gerne opsøge relevante problematikker og tage initiativer. Vi har selv været med til at opdyrke og pege på problemstillinger, som vi syntes var interessante at arbejde videre med, fortæller Dominique.
58
Det kan ses i måden, de går ind i konkrete projekter på. De undersøger ikke kun, hvad et projekt skal blive til, men også hvad der allerede findes i det. Stedet, menneskene, materialerne og historien kan åbne for muligheder, som ikke var synlige fra begyndelsen.
ET PROJEKT KAN ÅBNE FOR DET NÆSTE
Det kan ses i Skørping, hvor dominique + serena har været rådgiver og arkitekter på Kulturgården, et nyt offentligt samlingssted i byens centrum. Gårdrummet ligger mellem biblioteket, biografen, musik- og kulturskolen og ungdomsskolen, men havde tidligere karakter af en tom og vindblæst baggård. Opgaven var at skabe et sted, der kunne binde institutionerne bedre sammen og give plads til ophold og aktiviteter på tværs af generationer. Her blev selve processen en del af arkitekturen. Dominique og Kristian tog jævnligt toget til
Skørping, blev dybt involveret med både lokale borgere og den frivillige arbejdsgruppe og afprøvede idéer i 1:1, før den permanente løsning blev realiseret. Den midlertidige intervention blev dermed ikke bare et forstadie til projektet, men en måde at undersøge, hvad der faktisk skete, når mennesker tog stedet i brug. Det færdige projekt trækker blandt andet naturen fra Rold Skov ind i byen, genanvender alle eksisterende materialer og fletter leg og ophold sammen på tværs af alder. Aldersinklusion har været et gennemgående spor i deres arbejde, hvor de gennem deres projekter har undersøgt, hvordan arkitekturen kan skabe rum for forskellige aldre, behov og måder at være til stede på. Undervejs åbnede projektet også for noget, der ikke var en del af den oprindelige opgave. I arbejdet med en af Kulturgårdens faByggeri + Arkitektur # 152
cader opstod idéen til Klimaværk, en offentlig kunstinstallation, hvor håndformede aluminiumsplader reagerer på sol, vind og regn. Et arkitektonisk greb blev dermed afsæt for et selvstændigt samlende kunstværk. – Vi tror på citatet: Chance favors the connected mind. Hvis man er åben og oprigtigt til stede i en given opgave, eller på et givent sted, så skal der nok åbenbare sig noget nyt, fortæller Kristian. Det er måske netop det, der skete i Skørping. Man følger det, der viser sig, og opdager undervejs, hvor projektet også kan føre hen. Det er et lille, men præcist eksempel på dominique + serenas arbejdsform.
ET KVARTERHUS TIL ALLE (ÅRS)TIDER
Tegnestuens tilgang bliver tydelig i Bramhøjgård i Køge Nord Skovby. Den gamle gård ligger på kanten mellem den nye bydel og landsbyen Ølsemagle. Køge kommune opkøbte den historiske gård i et strategisk jordopkøb, men forundersøgelser viste at en traditionel istandsættelse ville blive ekstremt bekostelig, og derved ikke et gangbart alternativ. Tegnestuen blev bedt om at udvikle en vision og strategi for stedet, og de argumenterede i stedet for en radikal bevaringsstrategi der bestod af både strategisk nedrivning, transformation og nye tilføjelser. Dogmet var at alle materialer skulle genbruges i transformationsprojektet. For at kunne genbruge flest muligt materialer, blev entreprisen delt op i to dele. Først en nedrivningsentreprise der handlede om at dekonstruere og høste materialer. Da der var fuldt overblik over materialernes stand og beskaffenhed blev projektet detailprojekteret og så kom det endelige transformationsprojekt som et udbud for sig.
Model af Bramhøjgård
– Både bygningerne, materialerne og haven rummer kvaliteter vi kan arbejde videre med. Men også stedets historie, den kulturarv den repræsenterer såvel som lokalsamfundet er værdifulde. Alt har værdi, siger Dominique. Det handler derfor ikke blot om at sætte gården i stand. Bygninger, materialer og den historiske have bliver aktive dele af det nye kvartershus. Materialer genanvendes og får nye funktioner, mens de eksisterende rum åbnes for nye former for brug. Bramhøjgård bliver heller ikke ét ensartet kulturhus, men en samling af forskellige rum og klimatiske situationer. Nogle er opvarmede, andre solopvarmede eller uopvarmede, og nogle åbner mod himlen. Regnvand opsamles, solvarme lagres, og haven bliver en del af husets arkitektur og program. Man behøver dermed ikke nødvendigvis gå indenfor for at være en den af kvarterhuset. Aktiviteter kan bevæge sig mellem længer, gårdrum og have og følge vejret og årstiderne. Bramhøjgård bliver også et hus for udeliv, hvor vind, regn, sol og kulde ikke kun er noget, arkitekturen skal holde ude. – For os handler omstillingen af byggeriet ikke kun om materialer, men også om at stille mere grundlæggende spørgsmål til vores behov og vaner. En mere ressourcebevidst tilgang til arkitekturen kan også tænkes sammen med nye og spændende måder at være sammen på, siger Kristian.
Fremtidig badeværeslsesgulv, Bramhøjgård Byggeri + Arkitektur # 152
Klima og natur bliver dermed med til at forme husets forskellige rum og måder at være i det
Tagkassette byggesystem
på. Tanken om forandring gælder også over tid. Bramhøjgård er ikke tænkt som en fastlagt bygning, hvor alle funktioner er bestemt på forhånd. Der skal være plads til at bygge, reparere, arbejde og ændre noget senere. En gammel, smuk murstensfacade er eksempelvis bevaret på grund af sine rumlige og kulturhistoriske værdi, og indgår som en skal i en ny åben regn-pavillon, der samler regnvand til haven. Regnpavilionen er et aktiv her og nu men gemmer også den historiske facade til potentielle fremtidige udviklinger. Det er ikke en mangel, men en mulighed, der er bevaret. – Et rum kan stå råt, og måske kan man bygge videre senere. Ikke alt behøver at være løst på én gang, siger Dominique. >
59
At lade noget stå åbent kan dermed også være en måde at indtænke tid i arkitekturen. Noget kan vente, indtil et nyt behov, en ny bruger eller en ny mulighed opstår. På den måde bevarer man ikke kun materialer, men også muligheder for fremtiden. Når Bramhøjgård står færdigt, er det derfor ikke nødvendigvis færdigt med at udvikle sig.
ET BYGGESYSTEM TIL FAMILIEHUSET
Tegnestuens arbejde med familiehuse har ført Dominique og Kristian ind i udviklingen af et nyt byggesystem. Udgangspunktet er en bærende limtræskonstruktion på skruefundamenter, som kan rejses i etaper. – Den bærende konstruktion kan etableres først, mens isolering og de øvrige lag monteres udenpå, som standardiserede elementer, der kan bygges på fabrik og kranes på plads.
Konstruktionen bliver dermed både en del af husets arkitektur og en tydelig struktur for den videre opbygning, forklarer Kristian. Systemet udspringer blandt andet af erfaringerne fra behovet for at bygge hen over vinterperioden. Ved at få den bærende del på plads først kunne resten af huset bygges videre uden at risikere at bygge fugt ind i konstruktionen. – Systemet etablerer en robust grundstruktur, som resten kan bygges op omkring, og det er designet for disassembly, så delene kan skilles ad og materialerne kan bruges igen. Huset kan fjernes uden at efterlade sår i jorden og uden at forstyrre den lokale mikrobiologi. Vi har fået den præcise limtræskonstruktion til at møde tolerancerne i skruefundamenterne, hvilket har muliggjort et hus uden støbt terrændæk, afslutter Dominique.
Skørping installation af værk
FRA FAMILIEHUSET TIL VENEDIG
I 2027 bliver Dominique + Serenas arbejde løftet til en international skala, når de står som kuratorer for det danske bidrag til den 20. Arkitekturbiennale i Venedig. Med enfamiliehuset som udgangspunkt undersøger de, om drømmen om det gode liv kan stemme overens med den planetære virkelighed. De efterlyser nye visioner, andre praksisser og nye boformer, der kan vise, hvordan vi kan leve og praktisere arkitektur i overensstemmelse med planeten. Det er endnu en opgave, hvor noget velkendt bliver gjort til genstand for undersøgelse. Enfamiliehuset er ikke bare en boligform, men bærer på forestillinger om frihed, familieliv, fællesskab og livskvalitet, som må gentænkes i mødet med nye livsformer og planetære grænser. Det er måske netop her, deres arbejde mellem politik, kunst og arkitektur bliver interessant. Arkitekturen bliver både et redskab til at undersøge det, vi allerede kender, og en måde at forestille sig nye måder at leve og bygge på. For Dominique + Serena handler det ikke kun om at skabe bygninger og steder, men om at bruge arkitekturen til at bidrage til et mere socioøkologisk samfund.
KARISE ANLÆG & BYG A/S KAN HJÆLPE DIG MED...
boldbaner • jord- og betonarbejde • belægningsopgaver • byggemodning
KARISE ANLÆG & BYG A/S • Skovvej 2, 4653 Karise • Tlf.: 56 78 80 62 • E-mail: info@kariseanlaeg.dk
60
Skørping ny belægning af gamle sten Byggeri + Arkitektur # 152
THE GRAPHICALS, THE MIRROR OF YOUR INSPIRATION.
EQUITONE [inspira] Træd ind i et univers af uendelige kreative muligheder med vores sortiment af facadematerialer. Kunstneriske overflader skabt af arkitekter til arkitekter. Designet til at give din fantasi frit spil. Oplev hele udvalget af EQUITONE [inspira], vores nye fibercementplade med digitaltrykt overflade, på www.equitone.com Bestil en prøve:
Annonce
Godt indeklima begynder med intelligent styring Wavins indeklimaløsninger og Sentio-platform samler komfort, energieffektivitet og intelligent styring med fokus på et sundt indeklima og enkel installation og drift.
E
t godt indeklima handler om mere end den temperatur, der står på termostaten. Temperatur, luftkvalitet og luftfugtighed har betydning for både komforten og oplevelsen af en bygning. Samtidig betyder et øget fokus på energiforbrug og effektiv drift, at de tekniske installationer nu skal kunne mere. Derfor bliver intelligente løsninger, der kan arbejde sammen på tværs af bygningen, stadig mere relevante.
fleksibilitet i både nybyggeri og eksisterende installationer.
Wavin arbejder med indeklima som en samlet løsning, hvor Sentio-platformen integrerer gulvvarme, fjernvarme og intelligente styringer i ét fælles system. Målet er at skabe den ønskede komfort med et effektivt energiforbrug og samtidig gøre løsningerne enkle at installere, styre og servicere.
For arkitekter, ingeniører og bygherrer giver intelligente indeklimaløsninger mulighed for at tænke komfort, energiforbrug og drift ind som dele af samme helhed. For i sidste ende er den bedste teknik ofte den, brugeren næsten ikke bemærker, men mærker effekten af hver dag.
KOMFORT EFTER BEHOV
En central del af løsningen er Wavin Sentio Controls, der er TÜV-certificeret og giver mulighed for sektionsopdelt styring af gulvvarmen. Temperaturen kan reguleres individuelt fra rum til rum og tilpasses bygningens anvendelse, så energien bruges dér, hvor behovet er.
62
INTELLIGENT DRIFT - OGSÅ PÅ AFSTAND
God bygningsdrift handler ikke kun om dag ét. Med Sentio SmartConnect kan installatøren få fjernadgang til systemet og diagnosticere eller afhjælpe problemer uden at køre ud til bygningen, hvilket gør servicearbejdet markant mere effektivt.
Via Sentio-appen kan brugeren justere temperaturer og planlægge opvarmningen efter tidspunkt og dag. Samtidig bidrager indbygget vejrkompensering til, at fremløbstemperaturen tilpasses forholdene udenfor. Resultatet er en mere præcis regulering med fokus på både komfort og energieffektiv drift. Sentio kan desuden samle gulvvarme- og radiatortermostater i samme styring, mens eksterne produkter som varmepumper og affugtere kan forbindes via Modbus. Kombinationen af trådløse og kabelforbundne enheder giver
Byggeri + Arkitektur # 152
LEGIONELLA KOSTER
LIV
Risikoen stopper ikke ved plejehjem og hospitaler. Legionella kan udvikle sig i vandinstallationerne i alle større ejendomme – fra hoteller, skoler og botilbud til sports- og svømmehaller, rådhuse og indkøbscentre. Få hjælp til at håndtere legionellarisikoen i din ejendom.
DEN RETTE LØSNING TIL INSTALLATIONEN Vi hjælper med at vælge løsning ud fra ejendommens installation og aktuelle legionellarisiko. HW BIFIPRO kobber- og sølvionisering til eksisterende ejendomme • Bekæmper Legionella i vand og biofilm • Langtidsvirkende effekt med kobber- og sølvioner • Virker i hele installationen – helt uden klor • Automatisk dosering og overvågning HW PROTEQ ultrafiltration til nye, udskiftede eller rensede installationer • Stopper Legionella allerede ved vandmåleren • Beskytter mod ny tilførsel af mikroorganismer • Kontinuerlig, kemikaliefri ultrafiltration • Automatisk overvågning og dokumentation
BOOK EN BESIGTIGELSE ELLER LEGIONELLA-SCREENING
FÅ 20% RABAT PÅ EN BYGNINGSSCREENING
Få et fagligt grundlag for at håndtere legionellarisikoen i jeres ejendom.
Brug rabatkoden BA1522026 når du kontakter os for et tilbud om bygningscreening, så giver vi 20% rabat på screening af din bygning. Rabatten gælder for opgaver bestilt i 2026, og kan ikke kombineres med andre rabatter.
Book os til en besigtigelse af ejendommens vandinstallation eller en bakteriologisk screening for Legionella. På baggrund af resultaterne vurderer vi risikoen og anbefaler den rette videre håndtering. KONTAKT OS ALLEREDE I DAG Telefon: 70 26 04 00 · info@aquatex.dk · www.aquatex.dk
SPECIALISTER I VANDHYGIEJNE
Mellem byen og bugten – et sanseligt spaunivers tager form Til Scandics nye hotel Bassin Seven i Aarhus har BIG i samarbejde med spa-ekspert Line Friis tegnet en spaindretning ud fra et holistisk greb, hvor ritualer, arkitektur og natur smelter sammen i en sanselig oplevelse. Af Malene K. Holm. Visualiseringer: BIG – Bjarke Ingels Group
O
plægget fra bygherren til spafaciliteterne i hotellet Bassin Seven i Irmahus var fra begyndelsen ikke et traditionelt brief på skrift, for man ønskede at skabe noget anderledes, der ikke er set andre steder.
– Oplægget er formuleret igennem en vedvarende dialog og en række workshopmøder mellem Kilden & Hindby og de forskellige rådgivere og eksperter. Bygherregruppen har fra start været meget ambitiøs og i samarbejde med spa-ekspert Line Friis i forløbet formuleret en målsætning om et nordisk spa i et samlet univers, hvor arkitektur, natur, vand, varme, kulde og behandlinger indgår i én sammenhængende og sanse-
64
lig oplevelse, fortæller Finn Nørkjær, arkitekt og partner i BIG - Bjarke Ingels Group.
ET FLOW MELLEM RUM OG RITUALER
Arkitektonisk tager spaen afsæt i bygningens overordnede greb, som videreføres ind i spaens tre etager. Gennem materialer, detaljer, lys og bevægelse skabes en visuel og sanselig sammenhæng, forklarer Sascha Leth Rasmussen, projektleder og associate i Bjarke Ingels Group: – De tre etager bindes rumligt sammen via store atriumåbninger, som skaber visuelle forbindelser på tværs af etager og spaområder. De to INDRET - en del af Byggeri+arkitektur
største bassiner ligger som centrale elementer under atrierne og er med til at skabe den samlede forbindelse gennem lysindfald, vandets tilstedeværelse, beplantninger og interne trapper. På den måde bliver de vertikale forbindelser ikke blot en måde at bevæge sig fra én etage til en anden, men en integreret del af spaens arkitektur og oplevelse. – Arkitekturen understøtter et naturligt flow mellem de mange forskellige spaaktiviteter. Gæsten føres gennem skiftende rumlige oplevelser med varme og kulde, vand, damp, natur og hvile. De enkelte rum har hver deres karakter og atmosfære, men er bundet sammen af et gennemgående arkitektonisk greb og fælles materialitet. Netop bevægelsen gennem spaen og ritualers placering er central for spa-ekspert Line Friis‘ tilgang. Spaen byder på 20 ritualer, hvor rækkefølge, intensitet og pauser er tænkt som et samlet forløb, så gæsten gradvist bevæger sig mellem de mange forskellige påvirkninger. – Det har været en proces at tage ind i designet, hvordan vi kan påvirke vores nervesystem og hjerne helt bevidst. Både gennem materialevalg, men også gennem arkitekturen og det flow, man oplever. Det har været vigtigt for mig at skabe en rejse igennem spaen og vi har arbejdet nøje med, hvordan ritualerne ligger i forhold til hinanden, så både hoved og krop kan følge med, og der undervejs er steder til pauser. Man bliver ført rundt af arkitekturen og ethvert næste skridt vil føles naturligt, fortæller Friis. Et andet centralt greb har været at skabe balance mellem fællesskab og privathed, når spaen skal rumme mange mennesker. Derfor er overgange mellem lys og lyd integreret i indretningen. Der er både rum med stor udsigt og rum der skærmer den visuelle sans. – Vi har arbejdet ekstremt meget med, hvordan man kan være der sammen med andre mennesker, men samtidig føle sig i sit eget univers. Man kommer ikke til at opleve at sidde direkte over for et fremmed menneske og være tvunget til øjenkontakt, siger Line Friis.
MELLEM BYEN, BUGTEN OG HIMLEN
Som noget helt særligt er spaen placeret højt oppe i bygningen, lige under skybaren. – Placeringen giver spaen en helt unik relation til Aarhus og bugten, hvor udsigten bliver en meget nærværende del af oplevelsen. Herfra opleves Aarhusbugten næsten 360 grader rundt gennem de store vinduespartier, hvor man kan sætte sig direkte i vinduesnichen og nyde udsigten, fortæller Sascha Leth Rasmussen:
– På den måde bliver spaen ikke et lukket univers, der vender ryggen til byen, men et sted, hvor Aarhus og den omkringliggende natur trækkes aktivt ind i oplevelsen. Udsigten, lyset og årstidernes skiftende karakter bliver en stærk del af atmosfæren, som har inspireret til udvalget af sparitualer og materialer. For Line Friis har forbindelsen til naturen været afgørende. Naturen fungerer ikke alene som inspiration for farver og materialer, men trækkes flere steder fysisk ind i spaen. – Helt konkret i spaens skovbadningsrum med en levende skovbund med blandt andet mos, marksten, træ og beplantning. Og i urtesaunaen ligger man i formstøbte senge i træ og kigger op i et helt dækket urteloft, og urter til sin te kan man sanke ude på terrassen, fortæller Line Friis. Også på lydsiden er der gået i dybden med detaljerne. Et lyddesign lavet specielt til spaen kobler ritualerne til naturen og årstidernes skiften. Lyduniverset bygger på optagelser fra skov og landskab gennem forskellige årstider og kobles til en vejrstation, så oplevelsen kan følge de aktuelle forhold.
TRE ETAGER – TRE FORSKELLIGE OPLEVELSER
Når vi tages gennem spa-oplevelsen, begynder den på etage 17. Gæsten ankommer, tages imod, orienterer sig og bevæger sig ind i spaens univers. Etagen rummer spareception og butik, yogarum med vinterhave og behandlingsfaciliteter herunder et japansk onsen-område med en fantastisk udsigt over Aarhus, fortæller Sascha Leth Rasmussen. – På etage 16. er omklædningsområdet. På denne etage er oplevelsen social. Etagen er tænkt som et område hvor man kan være sammen med venner, familie og andre gæster. Her indgår blandt andet et varmtvandsbassin, nordisk hamam, infrarød sauna, fodbad, en spa-bar og forskellige opholdsområder. – På etage 15. er oplevelsen mere fokuseret og rolig. Ritualerne bygger på traditionelle spa-ritualer med blandt andet naturpool, dampbad, saunagus, urtesauna, kolde dyp, ildbad, isbad, skovbadning, massage og et afslappende loungeområde.
MATERIALER SKAL MÆRKES – IKKE KUN SES
Materialerne skal ikke kun opleves visuelt, men også gennem berøring, temperatur, lyd og duft. I udvælgelsen af materialer har der ud over egenskaber i forhold til det udfordrende indeklima i en spa været meget stor fokus på materialernes taktilitet og detaljering. – Alle materialer er valgt ud fra et ønske om at skabe en varm, naturlig og sanselig oplevelse. Træ, natursten, ler, glaserede fliser, vand og beplantninger er gennemgående elementer, og materialerne får lov til at være både synlige og mærkbare. Der er arbejdet med en række > INDRET - en del af Byggeri+arkitektur
65
specieldesignede detaljer. Et godt eksempel på det unikke er saunagusen, som er udformet som en organisk hule i et stort sammenhængende element af træ, siger Sascha Leth Rasmussen og tilføjer: – Et eksempel på identitetsskabende gentagelse er det lodrette fliseforbandt, som er inspireret af bygningens facader og gentages på bl.a. spaens søjler og i udvalgte nicher.
NÅR DET KANTEDE MØDER DET ORGANISKE
Spaens størrelse og det store antal ritualer og oplevelser har betydet en høj grad af kompleksitet, hvor mange funktioner, tekniske krav og brugeroplevelser skulle gå op i en samlet helhed. – Samtidig har ambitionsniveauet været højt, hvilket har betydet mange forbedrende ændringer og justeringer undervejs i processen. Det har krævet, at vi hele tiden har været villige til at genbesøge løsningerne og
finde endnu bedre svar på opgaverne, er Sascha Leth Rasmussen og Line Friis enige om. BIG fremhæver, at der er skabt en tydelig arkitektonisk identitet på tværs af tre etager, samtidig med at hver etage har sin egen karakter. – Vi er stolte af, at det er lykkes at skabe en sammengæng mellem bygningens overordnede formsprog og spaens mere sanselige univers. Bygningens arkitektoniske temaer kredser om teglstenens kantede natur – hvordan den stables, forskydes og danner mønstre. Mens spaens arkitektur arbejder med et mere organisk flow og tættere kontakt med kroppen. I arbejdet med mødet mellem det kantede og det organiske opstår en særlig spænding, hvor bygningens arkitektur, kroppens bevægelse, vandet dynamik og naturens tilstedeværelse går op i en højere enhed. Netop denne sammenhæng, vi er stolte af. At spaen både er en naturlig forlængelse af den overordnede arkitektur og samtidig har fået sit eget stærke og sanselige udtryk. – En succes i sig selv har også været glæden ved at få lov at bruge så stor en del af ens faglige palet og få lov til at løse en så kompleks og ambitiøs opgave, runder Sascha Leth Rasmussen af. – Spaen er et eksempel på, hvordan spaindretning kan anskues bredere end summen af funktioner og behandlinger. Det holistiske perspektiv betyder, at både arkitekturen, materialer, den omgivende natur, lys, lyd, temperatur, bevægelse – men også driften skaber hele oplevelsen, slutter Line Friis.
Gør indgangen til en del af arkitekturen Glem den klassiske grå måtteløsning. Nutidens arkitektur søger mod en mere sanselig pallette. Hos Clean Carpet A/S oplever vi en markant efterspørgsel på måtter i varme jordfarver, der skaber et harmonisk samspil med træ, rå mure og moderne materialer. Vores smudsmåtter, nålefilt og kokosmåtter i beige, brun og terrakotta bløder de hårde linjer op. De camouflerer snavs effektivt og sikrer høj ydeevne til skandinavisk projektbyggeri. Se udvalget på cleancarpet.dk
66
Bassin Seven bliver Scandics første signaturhotel i Danmark, og for Thomas Oest, General Manager Bassin Seven by Scandic er det afgørende, at bygningens arkitektur og de tekniske løsninger i sidste ende fungerer i hverdagen – for både gæster og medarbejdere. Her kommer Scandics erfaring med hoteldrift og gæsteoplevelser i spil. – Vi ved, hvad der skal til for at skabe et velfungerende hotel, hvor flow, funktionalitet og gæstens oplevelse tænkes sammen fra starten. Vores ambition er, at Bassin Seven ikke bare bliver et markant hotel i Aarhus, men et sted hvor arkitekturen, atmosfæren og den måde, hotellet fungerer på, tilsammen giver gæsterne noget særligt, siger Thomas Oest. Bassin Seven by Scandic åbner i 2027. INDRET - en del af Byggeri+arkitektur
Udendørslivet stopper ikke, når sommeren er slut. Outdoor by Damixa er bygget til at blive udenfor i regn, frost, vind og skiftende temperaturer.
OUTDOOR BY DAMIX A
DANISH DESIGN. COME R AIN OR SHINE
SK ABT TIL ALLE ÅRSTIDER
Scan QR koden og læs mere om Damixa Outdoor.
Annonce
Når materialevalget skal kunne mærkes på totaløkonomien Svedbergs‘ nye badeværelsesserie STILLA kombinerer et konkurrencedygtigt prisniveau med en konstruktion udviklet til det krævende badeværelsesmiljø.
I
professionelle byggeprojekter er indkøbsprisen kun én del af regnestykket. Materialevalg, fugtbestandighed og forventet levetid har også betydning for den samlede økonomi. Det er udgangspunktet for Svedbergs‘ nye badeværelsesserie STILLA.
KVALITETEN LIGGER I KONSTRUKTIONEN
Centralt i STILLA er en fugtbestandig Pfleiderer DecoBoard V100Ä F ENF-spånplade. Pladen har meget lave emissionsværdier og reducerede opsvulmningsegenskaber ved fugtpåvirkning – egenskaber, der er væsentlige, når inventar skal fungere i et miljø med gentagne variationer i temperatur og luftfugtighed. Overfladen består af forstærket melamin, som giver en slidstærk og ridsefast overflade, der samtidig er nem at rengøre. Også kanterne er tænkt ind som en del af fugtbeskyttelsen. Synlige kanter afsluttes med 1,5 mm ABS-kantliste, limet med PUR-lim, hvilket skaber en robust og velafsluttet konstruktion. Det er detaljer, der næsten er usynlige på det færdige møbel – men som har stor betydning for, hvordan det klarer mange års daglig anvendelse.
FRA INDKØBSPRIS TIL TOTALØKONOMI
STILLA er udviklet til blandt andet boligbyggeri og renoveringsprojekter, hvor mange enheder skal leveres inden for en fast økonomisk ramme. Ambitionen har derfor ikke været den lavest mulige indkøbspris, men at skabe en at-
68
traktiv balance mellem pris, materialekvalitet og forventet levetid. For i et projekt med mange boliger kan selv relativt få udskiftninger få betydning for både driftsøkonomi, ressourceforbrug og administration. Holdbarhed bliver dermed ikke kun et spørgsmål om produktkvalitet, men også om projektets langsigtede økonomi.
PRODUCERET TÆT PÅ DET DANSKE MARKED
STILLA produceres hos Svedbergs i Dalstorp i Sverige, hvor produktion, produktudvikling og kvalitetskontrol ligger tæt på hinanden.
Den geografiske nærhed til Danmark bidrager samtidig til en effektiv forsyningskæde. Serien tilbydes i hvid, gråbeige, lys eg og mørk eg og i forskellige størrelser og kombinationer, så samme møbelkoncept kan anvendes på tværs af boligtyper. STILLA er dermed et bud på projektinventar, hvor en fornuftig anskaffelsespris ikke behøver ske på bekostning af de materialer og konstruktionsdetaljer, der skal sikre en lang levetid.
INDRET - en del af Byggeri+arkitektur
ZegoWater Scandinavian Mood Office water by ZegoTech.dk
Koldt vand med og uden brus
Annonce
Irsk gæstfrihed møder dansk håndværk I udkanten af den irske by Abbeyleix ligger Ómós – et nænsomt restaureret victoriansk gæstehus med restaurant og 16 værelser med hver sit unikke udtryk – hvor TONI Copenhagen har udviklet en særlig børstet overflade til armaturerne på badeværelserne.
B
Fotos af Irina Boersma César Machado
ag Ómós står den irske kok Cúán Greene, som tidligere har arbejdet på både Noma og Geranium i København. Med stedet ønskede han at skabe et sted, hvor gæstfrihed, mad og omgivelser hænger naturligt sammen. For Cúán Greene, som er født i Dublin og opvokset i et irsktalende kunstnerhjem, har interessen for kunst og design fulgt ham siden barndommen. Årene som kok i København gav ham samtidig en stor interesse for skandinavisk design og den kompromisløse tilgang til
kvalitet og materialer. Derfor blev Cassandra Bradfield og Sofia Olsson fra det københavnsbaserede Asca Studio samt Rebecca Norberg fra Relief Gallery blandt de første samarbejdspartnere på projektet. Indretningen blev udviklet over tre år og tog form, samtidig med at bygningerne blev tegnet og opført. Materialer, specialinventar, belysning og møbler er derfor tænkt som en integreret del af arkitekturen frem for en afsluttende indretning. Det gælder også badeværelserne, hvor materialevalget viderefører den samme balance mellem det robuste og det raffinerede. I alle projektets badeværelser er der valgt Christiansborg-serien fra TONI Copenhagen, hvis karakteristiske femgrenede greb oprindeligt blev skabt til genopbygningen af Christiansborg Slot i 1918. Det historiske formsprog har en næsten romantisk kvalitet, men er samtidig præget af en soliditet, der gør det naturligt i et sted som Ómós, hvor interiøret er skabt til at blive brugt intensivt. Til projektet udviklede TONI Copenhagen en særlig børstet nikkeloverflade, som ikke indgår i den almindelige kollektion. Løsningen blev til gennem den tætte dialog mellem TONI Copenhagen, Asca Studio, Relief Gallery og Cúán selv, og understrege således hvordan detaljerne på Ómós er blevet til som en integreret del af helheden frem for som standardiserede tilføjelser. I de 16 gæsteværelsers badeværel-
70
ser, som alle har deres eget unikke udtryk, indgår armaturerne i rolige og sanselige rum med naturmaterialer, fliser og specialbyggede møbler. Andre steder bliver de udsat for en mere praktisk hverdag, blandt andet i husets “mudroom”, hvor armaturerne bruges til at rengøre redskaber og gummistøvler efter arbejdet på den næsten to hektar store grund, der omgiver huset. At det samme design fungerer i begge sammenhænge, understreger projektets tilgang til luksus, nemlig som kvalitet, der tåler at blive brugt, ikke som noget skrøbeligt eller poleret. INDRET - en del af Byggeri+arkitektur
Akustik er usynlig Dens betydning er ikke
A SOUND EFFECT ON PEOPLE Lyd bør aldrig være en eftertanke.Lyd former, hvordan vi koncentrerer os, restituerer, lærer og skaber forbindelser – ofte uden at vi bemærker det. Med en kombination af akustisk ekspertise, videnskab og design gør vi lyd til en bevidst del af hvert rum. I samarbejde med dem, der udvikler og skaber vores bygninger, designer vi rum, der forbedrer menneskers hverdag. For en verden med bedre lyd er en bedre verden.
Annonce
Ny selvrensende toiletbørste gentænker hygiejnen i badeværelset Den danske virksomhed Xanibrush har udviklet en indbygget og selvrensende toiletbørste, der automatisk rengør både børsten og enhedens indvendige overflader efter brug. Af Astrid Helene Seier Ellemo
Ø
MATERIALER, OVERFLADER OG DOKUMENTATION
nsket om bedre hygiejne og mere gennemtænkte løsninger præger udviklingen af det moderne badeværelse. Toiletter uden skyllekant, rengøringsvenlige overflader og douchetoiletter er allerede en del af markedet. Nu er turen kommet til toiletbørsten. Den danske virksomhed Xanibrush har udviklet en indbygget og selvrensende toiletbørste, der automatisk rengør både børsten og enhedens indvendige overflader efter brug.
De udvendige dele er udført i aluminium, som er slidstærkt og rengøringsvenligt, mens børstehovedet er fremstillet i silikone. Xanibrush X1 fås i seks varianter, så løsningen kan tilpasses forskellige materialevalg og arkitektoniske udtryk.
AUTOMATISK RENGØRING I ET LUKKET SYSTEM
Når børsten sættes tilbage i holderen, starter renseprocessen automatisk. 15 højtydende dyser rengør børsten og de indvendige overflader med et kraftigt vandtryk, mens snavs, bakterier og øvrige urenheder føres væk gennem afløbet. Renseprocessen foregår i et lukket system og varer som standard cirka 10 sekunder. Et normalt renseprogram bruger omkring 1,5 liter vand.
Xanibrush monteres efter samme princip som en indbygget toiletcisterne. Enheden fastgøres mellem lodrette reglar i træ eller stål, mens der til massive vægkonstruktioner findes et separat montagesystem.
– Målet har været at løfte hygiejnen omkring toiletbørsten markant. Derfor har vi udviklet en løsning, der renser sig selv automatisk efter brug, og hvor funktion og design samtidig er tænkt ind, siger Claus Dyre, Founder/CTO i Xanibrush A/S.
Enheden måler 95 x 140 mm og har en samlet højde på 590 mm. De skjulte installationer er tilgængelige for inspektion og service. Løsningen kan dermed tænkes ind allerede i projekteringen af nye badeværelser og større renoveringer.
72
PROJEKTERES IND EFTER ET VELKENDT PRINCIP
Xanibrush er testet af Dansk Teknologisk Institut, VA-godkendt af ETA Danmark og CEmærket. Produktet har IP44-klassificering, og ved installation tages stilling til om den skal køre på AAA-batterier eller den medfølgende 230V-strømforsyning. Produktet har desuden fem års garanti. Claus Dyre står også bag udviklingen af linjeafløbet Unidrain. Med Xanibrush er fokus rettet mod en anden del af badeværelset, som i mange år stort set har været uændret. Ambitionen er at gøre den selvrensende toiletbørste til en naturlig del af det moderne badeværelse og sætte en ny standard for hygiejne i badeværelset.
INDRET - en del af Byggeri+arkitektur
Fremtidssikring med Quooker armatur Med Quooker Future kan en Quooker tænkes ind allerede i projekteringsfasen og giver mulighed for senere opgradering med kogende vand og afkølet vand med eller uden brus.
Quooker Future Med Quooker Future kan en Quooker tænkes ind allerede i projekteringsfasen, som et stilrent blandingsbatteri, mens beholder og CUBE kan vælges til efterfølgende. En fleksibel løsning, der løfter boligstandarden i projektbyggerier uden store startomkostninger. Innovation, kvalitet og funktionalitet i én investering.
Scan koden og se vores projekt /arkitektside
ATP Ejendomme projekt 21Ø. Foto: Loudliving
Snedker-upcycling af kvalitetstræ er vores DNA Loudliving bevarer og genanvender træ, som ellers ville have været blevet kasseret – man transformerer upcyclede materialer til nye produkter. Af Astrid Helene Seier Ellemo
H
Flere og flere virksomheder og offentlige projekter ønsker nemlig at genanvende deres egne materialer til nye produkter i forbindelse med renoverings- og transformationsprojekter. Roskilde Kommune har f.eks. fået Loudliving til at omdanne nogle små individuelle madvogne fra Skt. Hans Hospital til små mobile skabe til kontorbrug.
er er vores skattekammer, lyder det fra Rasmus Greve, direktør i Loudliving, da han viser Indret. dk rundt i lagerrummene i virksomhedens snedkerværksted i Helsingørs industriområde. Han peger hen på forskellige stabler af gammelt træ fra historiske bygninger, som Loudliving siden etableringen i 2014 har taget ned for at kunne genanvende det. Der ligger bl.a. gulvplanker fra Nyboder, som Christian den 4. byggede i 1631 i København. Området er i dag under restaurering og netop disse planker er blandt de absolutte klenodier for Loudliving, da flere af dem er håndhuggede med økse og stadig har de håndsmedede søn siddende. Men også en lille stak gulvplanker fra et af husene i Nyhavn, hvor den berømte forfatter H. C. Andersen boede på et tidspunkt, får Rasmus Greve til at smile ekstra stort. I skattekammeret har han også store skiver af tusinde år gammel eg liggende – samme type som Kongens eg. – Gulvplankerne er pommersk fyr, som er kvalitetstømmer importeret fra Østersøregionen, da man opførte Nyboder. Christian den 4. havde brugt al egetræ i Danmark til at bygge sin flåde op med. Pommersk fyr har – modsat nutidens
74
– Vi har beklædt metallet med tynd krydsfiner, så madvognene får et blødere ud tryk. At give nyt liv til produkter eller materialer, som ellers ville have være blevet smidt ud, er vores passion og nok lidt nørdede niche, fortæller Rasmus Greve og fortsætter:
Rasmus Greve. Foto: Astrid Ellemo
træ – meget tætte årringe, da det er meget langsomt voksende, siger Rasmus Greve, der ikke ved noget bedre end at give kvalitetstræ fra en svunden tid nyt liv – og helst ikke smider noget ud.
MADVOGNE FRA SKT. HANS HOSPITAL
Og han er heldigvis ikke længere en af de få, som har set lyset i at genanvende materialer fra tidligere tider, hvis det kan lade sig gøre.
– Et klart højdepunkt er en repos til klokketårnet af pommersk eg fra Trinitatis Kirke, som ligger fint i tråd med vores første B2B-projekt – det nummererede Børsen-bord lavet af de gamle gulvplanker fra Børsbygningen, før den brændte. Et af de første steder, det kom hen at stå, var hos GN Store Nord, grundlagt af C.F. Tietgen, så vi var meget stolte. Det første står på i Børsbygningen. For Københavns Kommune har de i samarbejde med Matters Arkitekter netop afsluttet et stort B2B-projekt, ”Nyt inventar af gamle maINDRET - en del af Byggeri+arkitektur
terialer” til Ørestadens nærgenbrugsstation. De har bl.a. omdannet bordplader til den ydre konstruktion på ombyggede reolskabe, og designudtrykket er moderne med brug af mange farver. Gamle LED-skærme er desuden upcyclet til lysinstallationer. – Det er en fuld butiksindretning udført med Københavns Kommunes egne materialer, som har givet anledning til, at vi også opgraderer nuværende nærgenbrugsstationer rundt omkring i København, siger Rasmus Greve.
KOMMUNER BLANDT KUNDER
I begyndelsen kunne Loudliving stort set aftage kasserede materialer, da ingen andre så mulighederne i at genanvende det. Men i dag har alt fået en pris, hvis det ikke indgår i et upcyclingsprojekt. De omdanner også afskær til nye materialer som f.eks. ved forbandt-limning af lameller af forskellig længde.
gulv taget op i Helmershus på Rådhuspladsen, som vi har renset og klargjort samt bygget vindueskarme og bænke ud af – og giver dermed nyt liv til UN17 Noli Residences i Ørestaden, fortæller Rasmus Greve og uddyber: – Vi genanvender også afskær af limtræ fra elementbyggeri, som limes sammen til vores Lines-serie af møbler og custom-inventar.
VILD IVÆRKSÆTTEREJSE
Et konkret eksempel på Loudlivings iværksætterånd er den kunstbænk, som de har stående foran værkstedet. Materialet var bjælker af porøst egetræ, som de har brændt for opnå holdbar bænk, der er samlet uden skruer eller søm.
– Vi har efterhånden en masse metoder til at optimere træet, men vi shiner også hele produkter op igen, f.eks. en bar fra Scandic Hotel i Kgs. Lyngby. Den er flyttet hertil i et stykke, og vi sliber den ren for gammel lak, inden den forhåbentlig kan bruges et nyt sted, forklarer Rasmus Greve, som også har træ fra National Banken på lager. Loudliving arbejder også med upcycling et aktuelt samarbejde med Gladsaxe Kommune, hvor de får genanvendt deres gulvbrædder af eg til store vinduesnicher. For ATP Ejendomme har de netop afsluttet sidste del med genbrug af 1.000 m2, hvor et upcyclet gulv skal bruges til et nyt caféområde. På kundelisten ses også KMPG, som fik lavet en transformation af deres eksisterende inventar af reception og caféområde til et helt nyt design – tilført resttræ, som Loudliving havde på lager, så det nye udtryk blev nutidigt og mere varmt med egetræ. – Jeg kan godt lide tanken om, at træet bliver taget ud for at blive upcyclet og ende samme sted igen. Et eksempel er et helt massivt ege-
INDRET - en del af Byggeri+arkitektur
rat kontor- og showroom, da de efterhånden er nået til det stadie, at de gerne vil være mere end et snedkeri. Men de bibeholder nichen med materialer fra historiske bygninger, da det er dna’en i deres ”story telling”. Blandt de mest sjældne senest tilkomne materialer er et stykke af Københavns bymur, som Rasmus Greve har udstillet på en piedestal inden for døren. – Stykket af bymuren har en vild historie bag, da jeg hørte, at man havde fundet denne mur nedenunder jorden ved en udgravning inde på Rådhuspladsen og Helmershus. Den var på vej til at blive knust til vejgrus. Det overraskede også arkæologerne, at man var stødt på bymuren, og man måtte grave efter et mere realistisk kort fra en svensk spion, da Christian den 4. tilsyneladende led af storhedsvanvid, da muren og København reelt slet ikke var så stor, som Kongens eget kort ellers gav udtryk for, fortæller Rasmus Greve og understreger, at han gør en dyd ud af kunne upcycle selv de mindste stumper.
– Vi har været på en vild rejse, hvor vi – modsat mange andre ikke er fondsstøttede organisationer inden for området – har gjort alt selv. Nu tilsmiler heldet os, og vi har for alvor fået vind i sejlene. Det begyndte med, at vi spottede en tendens, som i dag ikke bare er en god idé, men også en forretning, selv om vi nok var drevet af en vis form for naivitet i begyndelsen, siger Rasmus Greve, som understreger, at Loudlivings eksistens og passion særligt ligger i at arbejde med materialer fra historiske bygninger, da det giver en kreativ proces med design, storytelling og færdige produkt. – Vores vækst og forretning er baseret på denne viden og tilgang – dog mere udført i alle typer genbrug og resttræ, da mængderne er ændret, og efterspørgslen ligger på projektorienteret udførelser af et mere bredt område, siger han.
Loudliving har i samarbejde med Matters stået for indretning af Københavns Kommunes nærgenbrugsstation på Kay Fiskers Plads. Foto: Loudliving
Plankerne fra Nyboder er blandt de absolutte klenodier for Rasmus Greve. Foto: Astrid Ellemo
DANEFÆ ELLER VEJFYLD?
Modsat begyndelsen, hvor Loudliving primært renoverede gamle møbler til private, bruger man i dag 80 % af sin tid på B2B-projekter og 20 % på at renovere møbler. Men man vil i de komme år satse på at kunne upcycle kontormøbler- og inventar. Det skal være skræddersyet efter kundens behov og skalerbart. Det kan f.eks. være 20-30 borde fra en kantine, som skal have nyt liv, eller møbler skabt specielt til kunden ud fra resttræ. Da de har udviklet vores helt egen møbelserie-produktion til samarbejde med andre, så man kan indkøbe sine møbler i større mængder og stadig udført i resttræ. – Vi arbejder i øjeblikket på et nyt koncept, en webbaseret forretning, Loudliving & Friends, hvor vi har egne produkter side om side med co-labs med andre virksomheder, herunder arkitekter, slutter Rasmus Greve, der tror på, at man gerne venter i 2-3 uger på at få sin egen upcyclet skammel frem for at gå ud og købe nyt.
Siden opstarten er Loudliving vokset meget, og de har i begyndelsen af året fået et sepa-
75
Annonce
Restaurantstolen der forener design og god komfort Da Restaurant Struktur flyttede til nye lokaler i Aalborg faldt stolevalget på VL118 fra VERMUND, da den både skaber intim brasserie-stemning og funktionelt kan favne mange forskellige gæster.
D
har lyst til at blive. I denne her stol kan du roligt læne dig tilbage og nyde maden i timevis.
a Restaurant Struktur flyttede til nye lokaler i Aalborg, ønskede indehaver Dennis Juhl at skabe en mere intim restaurant med hyggelige kroge.
DETALJE LETTER DEN DAGLIGE DRIFT
Udover at Dennis Juhl fandt stolen æstetisk og flot, spiller dens funktionelle egenskaber også en væsentlig rolle. Restaurant Struktur valgte modellen med træryg på grund af en gummikant under armlænet.
– Vi ønskede at finde en balancegang mellem den hyggelige brasserie-stil og det lette, nordiske udtryk i træ. Derfor skulle vi naturligvis have stole, der passede perfekt ind i det univers, vi var ved at skabe, fortæller Dennis Juhl.
– Den gør, at vi nemt og stabilt kan hænge stolene op på bordet. Det sparer vores personale for utrolig meget tid, når der skal vaskes gulv. Samtidig er det en kæmpe fordel, at de er stabelbare, når vi skal gøre plads til større selskaber, fortæller Dennis Juhl.
Valget faldt på VL118 fra VERMUND med lyse ryglæn i træ, der står i kontrast til restaurantens mørke trægulv. Sæderne er polstret med cognacfarvet læder, som går igen i indretningen.
STOL MED GOD KOMFORT
Dennis Juhl blev så begejstret for VL118-stolen, at han også valgte at investere i den til sit eget hjem.
For Restaurant Struktur handlede valget ikke kun om stolens udtryk. Siddekomforten hænger for Dennis Juhl tæt sammen med den oplevelse, restauranten ønsker at give sine gæster. – En restaurantstol skal kunne utrolig meget. Når man køber stole til sit eget hjem, tager man udgangspunkt i sine egne behov og kropsbygning. Men i en restaurant er det afgørende, at
76
stolen er funktionel og komfortabel for alle gæster, uanset højde og drøjde, siger Dennis Juhl. – Komforten er med til at få en gæst til at sidde i længere tid, og vi vil rigtig gerne have, at folk
– Det er en ufattelig god stol. Da vi først mærkede, hvor fantastisk man sidder i dem her i restauranten, var valget ret nemt, så jeg endte med også at købe dem til min egen spisestue. Den fungerer bare for de fleste, afslutter Dennis med et smil. INDRET - en del af Byggeri+arkitektur
Sorø Møbler - Special Inventar Tel 70 100 750 mailbox@soroe.com www.soroe.com Fremstillet i Danmark Grundlagt 1974
I mere end 50 år har tradition, kreativitet og fleksibel produktion gjort os i stand til at levere helt unikke inventarløsninger. I et tæt samarbejde med vores kunder og landets dygtigste formgivere, søger vi hver dag at levere vores bedste. Vi hjælper gerne med i hele processen. Fra råd og vejledning vedrørende konstruktion og materialer til budget og færdig leverance. Følg os på instagram for inspiration instagram.com/soroefurniture
soroe
I næste udgave af
LÆSERSERVICE A ABC Pavilloner Tlf.: 86 81 26 30 www.abcpavilloner.dk Side 26 AirByNature Tlf.: 64 63 71 00 www.airbynature.com Side 37 Asfaltindustrien Tlf.: 36 78 08 22 www.asfaltindustrien.dk Side 56 Ason Tlf.: 45 93 94 00 www.ason.dk Side 24
Gustav Dupont og Frederik Weber, Frederik Gustav
B Bergsten Timber Tlf.: 56 63 00 17 www.bergstentimber.dk Side 14 BIG Tlf.: 72 21 72 27 www.big.dk Side 64-66 C CLT Denmark Tlf.: 70 60 50 11 www.clt-denmark.dk Side 38 D dominique+serena Tlf.: 60 80 20 87 www.dominiqueserena.dk Side 58-60 Draindane Tlf.: 50 20 02 50 www.draindane.dk Side 16
Tekla Evelina Severin, Teklan
BYGGERI+arkitektur udkommer næste gang 5. oktober 78
F Friis & Moltke Architects Tlf.: 72 10 00 52 www.friis-moltke.dk Side 42-44 G G.V.L. Entreprise Tlf.: 48 16 68 00 www.gvl.dk Side 46
Gyldendal Tlf.: 33 75 55 55 www.gyldendal.dk Side 28, 29
Svedbergs Tlf.: +46 321 53 30 00 www.svedbergs.dk Side 68
H Hi-Con Tlf.: 98 28 37 20 www.hi-con.dk Side 18
Sweco Tlf.: 72 20 72 07 www.sweco.dk Side 20-22
K Kanneworff & Viuff Tlf.: 54 55 69 19 www.kanneworffviuff.dk Side 48 L Loudliving Tlf.: 31 75 70 50 www.loudliving.dk Side 74, 75 N Nationalmuseet Tlf.: 33 13 44 11 www.nationalmuseet.dk Side 50, 51 O ONV Architects Tlf.: 32 96 04 61 www.onv.dk Side 10-13 Orkan Sejl Design Tlf.: 49 20 08 29 www.orkansejldesign.dk Side 55 P Profile Tlf.: 73 63 10 00 www.profile.dk Side 54
T TONI Tlf.: 36 70 14 22 www.toni.dk Side 70 TÆTDK Tlf.: 93 92 10 84 www.taet.dk Side 40 U Unidrain Tlf.: 39 10 10 10 www.unidrain.dk Side 52 V Vermund Larsen Tlf.: 96 34 76 00 www.vela.dk Side 76 W Wavin Tlf.: 86 96 20 00 www.wavin.dk Side 62 X Xanibrush Tlf.: 48 70 70 70 www.xanibrush.dk Side 72
S Scandinova Tlf.: 44 50 11 00 www.scandinova.dk Side 30 Spolia Studio Tlf.: 26 56 06 20 www.spoliastudio.dk Side 34-36
Byggeri + Arkitektur # 152
En facade, der forener skønhed og holdbarhed Med vores komplette facadesystemer kan du designe facader i tegl og skifer i tidløs elegance med lang holdbarhed. Vi følger projektet tæt fra idé til færdiggørelse med teknisk rådgivning og dokumentation.
Nogle gange er den bedste beton den, der ikke bliver brugt Vi arbejder sammen med byggeriets værdikæde på at mindske overforbrug gennem smartere og mere innovativt design. betonibevaegelse.dk