


![]()



Med vores komplette facadesystemer kan du designe facader i tegl og skifer i tidløs elegance med lang holdbarhed. Vi følger projektet tæt fra idé til færdiggørelse med teknisk rådgivning og dokumentation.

For hvert vigtigt øjeblik er der en dør med et formål.
Du tænker måske ikke på dem hele tiden. Men dørene er der altid, midt i livets afgørende øjeblikke. Som den dag, hvor livet går ind i en ny fase, og et nyt spændende kapitel begynder. Det er til den slags betydningsfulde begivenheder, at vi skaber vores døre.
Tag for eksempel vores trædøre. De er det perfekte valg til hoteller, skoler og andre bygninger, hvor du har brug for at lukke af og få fred og ro. De beskytter også mod både brand og brandgasser. Et sikkert valg.
Læs mere på daloc.dk

Hver eneste af vores døre har et klart formål, og sådan har det været, siden vi fremstillede vores første dør i 1942. At skabe tryghed og trivsel – at redde liv. Ligeledes har vores virksomhed et vigtigt formål. At hjælpe dig med at få succes med dine projekter fra start til slut.

Bæredygtighed behøver ikke at være dyrere!


Chefredaktør
Mikkel Weber Sandahl
ms@mediaxpress.dk
Tlf: +45 31 40 75 03
Redaktør
Malene K. Holm
malene@mxi.dk
Tlf.: 26 20 58 87
Skribenter
Kristoffer Dahl Sørensen
Rebecca Rohde-Frisk
Stina Askholm Mellerup
Key Account Manager
Joe Tobias Henningsen
joe@boaa.dk
Tlf.: +45 28 73 33 12
Mediekonsulent
Uffe Keller-Eriksen
uffe@byggeri-arkitektur.dk
Tlf.: +45 31 49 41 38
Koordinator
Andrejs Visockis
andrejs@mxi.dk
Tlf.: +45 27 62 56 41
Art Director Benny Leick bl@mediaxpress.dk
Adm. direktør
Usman Malik usman@byggeri-arkitektur.dk
Forside
Vertikal Nydalen. Gullhaug Torg, Oslo
Foto: Lars Petter Pettersen/Snøhetta
Abonnement og kundeservice
Byggeri+Arkitektur´s kundeservice besvarer henvendelser vedrørende abonnement, indbetalinger samt adresseændring. kundeservice@byggeri-arkitektur.dk
Annoncesalg: annoncesalg@byggeri-arkitektur.dk
Udgiver MEDIAXPRESS A/S
Bredgade 36, 1.sal, forhuset 1260 København K
Tlf.: 33 44 55 55
Fax.: 35 29 42 22 www.byggeri-arkitektur.dk info@byggeri-arkitektur.dk
Oplag: 9.000 eksemplarer, 8 gange årligt.
Alle medier i Mediaxpress er tilmeldt Pressenævnet og hermed forpligtet på at overholde medieansvarsloven og gældende retningslinjer for god presseskik.

Byggeri+Arkitektur trykkes på genanvendeligt papir, der er godkendt efter certificeringsordningen FSC®.
I denne udgivelse forsøger vi at se på det ”nordiske” og hvad der peger vejen fremad for en traditionstung nordisk arkitektur – hvordan skaber man fremtidens pejlemærker?
Vi taler blandt andet med partner i White Arkitekter Anders Tväråna om transformeringen af en 70’er kontorbygning i Uppsala, hvor man har bevaret betonkonstruktionen og arbejdet med genbrug på alle niveauer. Lumi-bygningen er certificeret til LEED Platinum med det højeste pointtal for et kontorbyggeri, men for Anders Tväråna handler fremtidens byggeri ikke bare om data, da faktorer som god arkitektur, høj fleksibilitet eller robuste løsninger ikke er synlige i disse tal. Al værdi kan ikke måles.
Det er professor ved Aalborg Universitet, Per Heiselberg, fuldstændig enig i – han mener på samme vis, at vi skal tænke ud over klimakrav og data. Han roser byggebranchen for at arbejde med at flytte sig, selvom der ikke altid er et direkte økonomisk incitament eller en lovgivning at følge. Frontløberne viser, hvad der er muligt, og deres resultater giver politikere mod til at stramme kravene, forklarer Heiselberg.
Thomas Pedersen fra AART er projektchef for opførelsen af Vikingtidsmuseet i Oslo, og for ham er hovedopgaven at respektere Arnstein Arnebergs oprindelige museum og tilføre stedet en ny identitet. Den nye cirkulære bygning er beklædt med lokaludvundet norsk skiffer på både facade og tag, og for Thomas Pedersen er sammenhængen mellem bygning, udstilling og landskab det centrale for projektet. Det samme gør sig gældende for et andet Oslo-projekt, Vertikal Nydalen af Snøhetta, som er et multi-use byggeri på 18 etager, hvor man i bygningens design har forsøgt at skubbe grænserne for naturligt indeklima og andre energivenlige løsninger.
Spant Studio Arkitekter arbejder på samme måde med genanvendelse og at udnytte en bygnings kvadratmeter optimalt. Her kan en del af løsningen være at aptere indretningen, så alt inventar er fastmonteret, hvilket både giver mere plads og flere muligheder for at få indretning og arkitektur til blive en samlet helhed.
Endelig taler vi med direktør i Henning Larsen, Jacob Kurek, som fremhæver, at man som arkitekt i Norden også bør være bevidst om fordelene ved at have nordiske projekter og en vægtig designtradition at kunne henvise til. Selvom konkurrencevilkårene er blevet hårdere, så opfordrer Jacob Kurek til, at man også husker at støtte op om det fælles mål: At skabe de løsninger, som bliver pejlemærker i fremtiden.

God læselyst,
8 Arkitekten som facilitator
14 Arkitekttegnet luksushus med beklædning af cedertræ
15 Skræddersyede solsejl i enkelt design
16 Gulve til nordisk arkitektur
20 Vikingtidsmuseet – nye rammer for vikingearven i Oslo
26 Når taget bliver en del af arkitekturen
28 Vi mangler biogene materialer – hvorfor ikke dyrke tagrør i Danmark?
30 Nye kompetencecentre skal give stærkere sparring om fliser
32 Taget som den femte facade
34 Byggeriet fortjener anerkendelse som drivkraft i klimaindsatsen
36 Tidlig involvering er fast praksis hos betonproducent
38 Dokumentér bygningens sparede energi i dag
40 Sten, der gør en forskel langs Danmarks kyster
42 En bygning, der blev vendt om til et fleksibelt og levende hus
46 Stigende vandmasser kræver stærke løsninger
48 Aptering af inventar øger arealeffektiviteten i rum
52 Et trygt valg af armaturer i restaureringer
54 Panton var en ’firstmover’ inden for space planning
60 Badeværelsesløsninger med dokumenteret LCA, LCC og lang levetid



C.W. Obel Ejendomme udlejer, driver og administrerer mere end 40 spændende bolig- og erhvervsejendomme i Storkøbenhavn og Aalborg
Hele 363.000 m² karakteriseret ved kvalitet, funktionalitet og attraktiv beliggenhed. Hos os får du nærhed og et højt serviceniveau, fordi vi ønsker at være en partner frem for blot et mellemled for vores lejere.
Vi prioriterer et tæt og tillidsfuldt samarbejde for at skabe fremtidssikre løsninger og de helt rigtige rammer.
Besøg os på www.cwobel-ejendomme.dk


Direktør for Henning Larsen Jacob Kurek mener, at evnen til at lytte er det vigtigste fundament for vellykkede projekter. Man skal kunne facilitere en dialog på tværs af faglige og til tider globale skel, hvor man som tegnestue hele tiden næres og inspireres af den dialog.



IHenning Larsens lokaler på Vesterbrogade i København finder jeg Jacob Kurek ved en computer midt i det åbne kontorlandskab, og han fortæller, at det er en bevidst strategi, at han ikke har en fast plads, men hele tiden flytter rundt:
– Jeg kan godt lide at være tæt på projekterne, være tæt på folk. Som direktør giver det mig en mulighed for at være synlig og tilgængelig, så den umiddelbare dialog bliver mere naturlig. Ét af mine fokusområder som direktør har været at opdyrke vi’et i stedet for jeg’et. Jeg ser mig selv som en udpræget holdspiller, og derfor har vi nedlagt direktionen og lavet en bredere, global ledelse, fortæller Jacob Kurek, som i 2024 overtog stafetten fra Mette Kynne Frandsen.
Jacob Kurek er opvokset med en tømrer som far og en teknisk tegner som mor, og det har givet ham et blik for at visualisere og skabe, ligesom værdier som grundighed og opmærksomhed er kommet ind med modermælken.

– Det ligger mig meget på sinde, at man skal være god til at lytte. Og det stemmer i virkeligheden fint overens med den kultur, som jeg oplevede, da Henning Larsen stadig ledede tegnestuen. Han var god til at stille spørgsmål og være oprigtigt interesseret i ens arbejde, ligesom han også formåede at give plads til de unge og give ansvar – alle havde en stemme. I forlængelse af de tanker har vi f.eks. introduceret et employee sounding board for at skabe et uformelt rum i virksomheden, et safe space, hvor høj og lav kan komme til orde, fra Skandinavien til USA og Singapore. Det er en måde for mig og vores HR-chef Mette Bay at være

i tæt dialog med hele organisationen, men det er faktisk også et rum for, at hele organisationen kan spørge, hvorfor vi gør, som vi gør, siger Jacob Kurek og fortsætter:
– Vi skal facilitere en dialog på en måde, som fremmer medejerskab og forståelse, og hvor alle har en fornemmelse af, at vi er i samme båd. Og det er jo i virkeligheden yderst relevant i vores verden i dag: Hvordan sikrer vi, at vi får alle med, så vi skaber rum og plads til alle mennesker og ikke mindst naturen?
VI NÆRES AF DIALOGEN PÅ TVÆRS
I 2025 genopstod SKALAmagasinet med et jubilæumsnummer, der fejrer 100året for Henning Larsens fødsel, og for Jacob Kurek har hele processen omkring den udgivelse været en meget positiv oplevelse:

– I magasinet deltager stemmer fra ind- og udland, og dialogen om den udgivelse har været uhyre interessant. Selvom anledningen var Hennings 100-års fødselsdag, så har det været med til at pege fremad, da vi har fulgt hans dogme nummer ét – at vi ikke skal tale om os selv – men vi skal facilitere en dialog. Og den ambition er blevet modtaget meget positivt rundt omkring i verden, men også internt. Det er blevet modtaget som en gestus, at vi ikke holder kortene tæt til kroppen, men inviterer til samarbejde.
Stofområderne i Skala-magasinet er gået fra danske forhold til skandinaviske forhold til i dag at være globalt orienteret, og den udvikling afspejler på mange måder også tegnestuen. I dag er 2/3 af arbejdet, som foregår i Danmark på projekter uden for landets grænser, og for Jacob Kurek er det centralt, at man udnytter de globale erfaringer. >



> – Når du er langt væk hjemmefra, får du input fra nye stemmer og andre erfaringer, der giver refleksion og inspiration. Og her er det allervigtigste, at du ikke kommer hjem uden noget – du skal have noget med tilbage i kufferten, som du kan bringe i spil i en dansk eller nordisk kontekst. Det er hele tiden den udveksling på tværs, som vi næres af som tegnestue, siger Jacob Kurek og fortsætter:
– I den forbindelse skal vi huske, at selvom vi har de samme udfordringer og muligheder, så udvikles verden ikke i paralleller, men snarere i konstante forskydninger. At være en lyttende dialogpartner har aldrig været mere vigtigt. Vi skal være fagligt relevante for vores kunder, og det gør vi ved at skabe et inspirerende rum, hvor alle arbejder på at påvirke verden på en positiv måde.
For Jacob Kurek er det helt centralt med det tværfaglige samarbejde, og han peger på de mange forskellige kompetencer, som Henning Larsen rummer i dag.
– Førhen var der kun arkitekter ansat, og så kom der konstruktører til, og nu er det ikke kun ingeniører og landskabsarkitekter, men også sociologer, antropologer, psykologer, biologer mm. Spektret er blevet meget bredt, og det gør det jo spændende, når man går over til en projektgruppe, og det hele koger, og alle byder ind. Så bliver man glad. Det er berigende at mærke hvordan tingene bliver nuanceret og mere kvalificeret, så man kan stå i New York eller i Sydney og have evidensbaserede svar på deres spørgsmål. Det vidner om, at vi tænker i helheder, siger Jacob Kurek og fortsætter:

– Du skal ikke have alle svarene selv, men du skal kunne finde sva-
rene på baggrund af dialog og grundig analyse. Og den kompleksitet kan også være berigende, hvor man går ind i en opgave for at lære noget nyt.
Det er også centralt for Jacob Kurek, at arkitekter er i dialog med historien og peger på den nye arkitekturpolitiks andet dogme om at prioritere vedligeholdelse, renovering og transformation
– Det er arkitekturens opgave at balancere mellem arv og fornyelse med respekt for kulturarv og identitet på den ene side og behovet for innovation, nye materialer og nye typologier på den anden, siger han og peger blandt andet på et af tegnestuens London-projekter 43-45 Portman Square fra 1928, som bevarer og revitaliserer bygningen med en ny offentlig tilgængelig stueetage og en begrønnet taghave.
– Den klassiske nordiske tilgang til arkitektur har netop været at tænke i helheder i forhold til kontekst og brugere, men nu ønsker vi at bygge oven på i forhold områder som biodiversitet, klimasikring og CO2-forbrug – det handler hele tiden om at blive bedre og udvikle sine arbejdsmetoder. Samtidig med vi er med til at sikre, at vores projekter rækker ud og bliver en naturlig del af omgivelserne.
I Henning Larsen introducerede man for nylig strategien Nature First, som har det overordnede mål, at uanset hvilken type projekt, man arbejder på, så skal det primære fokus være projektets positive indvirkning på naturen.
– Vi skal vænne os til at tænke på naturen først. Hvordan kan vi sikre vand, planter og dyreliv? Hvordan kan vi minimere vores upfront CO2aftryk? Det gør vi blandt andet ved at starte nye projekter op med at foretage analyser af biodiversitet på stedet, og tage udgangspunkt i naturen, før vi designer.
Når man ser på medarbejdere i Henning Larsen over hele verden, så er der lidt mere end en tredjedel af alle ansatte, hvis arbejde er relateret til landskab og natur. Og for Jacob Kurek er det en helt naturlig udvikling:
– Det fokus er steget støt igennem de sidste år, og jeg forventer, at den andel kommer til at stige mere. Det er naturligt hele tiden at give plads til ny viden og nye fagligheder.
Her fremhæver Jacob Kurek byudviklingsprojektet Fælledby, som kan give vigtige erfaringer og data til lignende projekter:
– Målsætningen med Fælledby er, at mennesket og boligerne skal være en gæst i naturen. Hvor det er naturens præmisser, vi tegner på. Hvordan kan vi bruge biogene materialer og optimere flora og dyrelivet samtidig? Det projekt får stor interesse, og her er det vigtigt, at vi kan >
Løsninger i mange materialer til mangeartede formål

Lyt til simulering af en café før og efter akustisk regulering
Med korrekt akustisk regulering kan uønsket støj reduceres med 50%.
Vores erfaring efter mere end 500 projekter.



> levere på vores målsætninger med konkrete data, hvilket ligger dybt i vores måde at arbejde på.
SKALERBARE LØSNINGER
– Det er vigtigt, at innovation ikke er noget, der sker perifært ovre et hjørne, men at det er i centrum på samtlige projekter. Det skal være det forreste, der står i panden på os, når vi møder vores omverden. Og al innovation handler i høj grad om at gøre løsninger skalerbare, ligesom vi er lykkedes med på Bestseller-projektet.
Siger Jacob Kurek med henvisning til det kommende logistikcenter for Bestseller i Holland, som er et træbyggeri på over 150.000 m2 , hvor man har videreført erfaringerne med biogene materialer fra Feldballe Skole i Jylland. Ved at tænke i præfabrikerede strå-elementer og andre modulære løsninger, så har man bygget så komprimeret, at det har været muligt at optimere biodiversiteten med 10 % på grunden, fortæller Jacob Kurek:

– Nogle gange føles det som små skridt, men de små skridt kan være de vigtigste for at kunne tage de store skridt. Der er det vigtigt, at vi som en global tegnestue hele tiden har den dialog. Vi skal ikke skabe alt i Danmark til resten af verden, men vi skal lære af verden og så bringe noget til Danmark fra USA, ligesom vi skal tage noget fra Australien og bringe til Norge.


indsatser, og i særdeleshed har Københavns udvikling omkring havnen fået stor international opmærksomhed. Og for Jacob Kurek er det vigtigt, at man som arkitekt i Danmark også værdsætter den styrkeposition:






ET OPRÅB: DANSKE ARKITEKTER BØR STÅ SAMMEN
Som leder af en global arkitektvirksomhed er det en fordel at have en skandinavisk baggrund, hvor man kan henvise til en række projekter og
– Vi kan som danske arkitekter i udlandet fremhæve hinandens projekter på tværs af tegnestuer. Og selvom arkitektfaget får meget taletid nu, f.eks. med den nye arkitekturpolitik, så vil jeg opfordre til, at vi som branche står mere sammen. Vi har et stort ansvar for at skabe ændringer i den måde, der bygges på, og selvom vi arkitekter hurtigt kan blive enige om, at konkurrencevilkårene er blevet hårdere, og vi synes, at vores referencer udløber for hurtigt, så mener jeg, at vi til tider underminerer os selv, fordi vi skal have opgaver ind hurtigt. Det hjælper os ikke. Ellers kan jeg godt være bekymret for, at vi mister terræn i forhold til den position, vi nu har. Vi arkitekter er jo på mange måder opportunister og optimister, ligesom vi er gode til at kommunikere, men jeg synes godt, at vi kunne stemme lidt mere sammen. Her vil jeg gerne opfordre til, at vi arbejder med og ikke mod hinanden om at skabe de løsninger, som bliver pejlemærker i fremtiden.








Nogle forbinder modulbyggeri med standardløsninger, arkitektoniske begrænsninger og gentagelser.
Hos Concept Living ser vi modulbyggeri som et fagligt valg. Et valg, der giver både projektsikkerhed og arkitektonisk frihed.
Vores træbaserede modulbyggeri skaber klarhed i projekteringen, præcision i udførelsen og god plads til det, der virkelig betyder noget: rum, materialer og trivsel for dem, der skal leve i bygningen.
Gentagelse ligger i systemet – ikke i løsningernes arkitektoniske udformning. Fleksibilitet handler ikke om midlertidighed, men om bygninger, der kan udvikle sig over tid.
Hos Concept Living skaber vi god plads – også i samarbejdet med rådgivere og arkitekter.



Træ spiller en central rolle i dette eksklusive boligprojekt, hvor facadebeklædning og specialløsninger fra Bergsten Timber tilfører huset varme, dybde og karakter.
Af Michala Ravn. Foto: Emil Søndergaard/Candello Media
INæstved står dette sublime arkitekttegnede hus, som blev færdigt i 2025. Det er oprindelig tegnet af M2Plus, og efterfølgende tilpasset ejers specifikke ønsker af tegnestuen MK-1. Ejer har selv fungeret som bygherre på projektet med sparring fra en byggerådgiver. Bergsten Timber har leveret træbeklædningen af Wester Red Cedar no. 2 clear+, som er blevet opsat af et lokalt tømmerfirma.
Huset er præget af mange specialløsninger, blandt andet er der et over 6 meter højt indgangsparti med træprofiler, vinduespartier på specialmål, indbygget vinrum i rødel, gulv af egetræsplanker mv.
Når man entrerer, bliver man mødt af et spektakulært indgangsparti med 6,10 meter høje profiler i cedertræ, der går fra top til bund i ét stykke og giver en ekstra wauw dimension til det i forvejen flotte hus. Der er ligeledes opsat træbeklædning af cedertræ i varierende bredder på udvalgte steder af facaden.
VALG AF TRÆSORT
Huset var oprindelig tegnet med en beklædning af egetræslister, men ejer ønskede et

mere sofistikeret og knastfrit udseende, og valget faldt derfor på det smukke cedertræ med varme nuancer fra Bergsten Timber. Da bygningen har helt glatte hvide facader med store glaspartier indrammet med sorte lister, er træbeklædningen også med til at bryde de stringente linjer på en æstetisk og naturlig måde.
Cedertræ kræver meget lidt vedligehold, da det indeholder naturlige olier og fungicider, og har en tæt struktur, der gør det modstandsdygtigt overfor både fugt, nedbrydning og råd, samt insektangreb.
Efter 1-2 år patinerer det normalvis over i en sølvgrå farve, men ejer har ønsket at bibe -
holde den oprindelige varme glød, og har derfor efterbehandlet træet med olie.
BERGSTEN TIMBER
Det er ikke kun cedertræ som Bergsten Timber gør sig i. Man kan levere både æstetisk og funktionel træbeklædning, facadeløsninger, konstruktionsmaterialer, terrassebrædder med mere i mange andre sorter, blandt andet ThermoWood, Accoya og eg.
Virksomheden består af et engageret team af fagfolk, der brænder for træ. Man rådgiver og sparrer gerne med arkitekter, entreprenører og bygherrer for at finde den mest optimale løsning – både visuelt og funktionelt.
Bergsten Timber er desuden kendt for kvalitet og pålidelighed, og deres referencer spænder bredt, fra arkitekttegnede byggerier til større entrepriser, hvor træløsningerne bidrager med både visuel karakter og teknisk performance. De er naturligvis både FSC (FSC-C102074) og PEFC certificeret. Spørg gerne efter certificerede produkter.

Hos Orkan Sejl Design er solsejlet designet til at falde smukt ind i arkitekturen, og man tilbyder fuld service, der omfatter opsætning, vedligehold og opbevaring – for længere levetid og nem brug.

Et solsejl fra Orkan Sejl Design er en skyggegiver til at skabe behagelige omgivelser og er designet som en integreret del af det arkitektoniske udtryk. Hvert sejl er udviklet som en individuel løsning, tilpasset bygningen, stedet og behov. Æstetik og høj kvalitet er de bærende principper i designet, og kvaliteten afspejler sig også i monteringen med korrekt nedgravning af stolper, solide beslag og materialer, der modstår vind og vejr.
SERVICEKONCEPT GIVER RO I HVERDAGEN
Et solsejl er et ønske om skygge og visuel ro, men mange af Orkan Sejl Designs kunder vil også gerne undgå bøvlet. Derfor tilbyder man at sørge for opsætning, vedligehold og nedtagning.
– Vi sætter sejlet op om foråret og tager det ned igen i efteråret. Det bliver
opbevaret i vores opvarmede hal, hvor vi vasker og servicerer det. Kunden skal ikke bekymre sig om noget – vi håndterer det hele, siger Karsten With, indehaver af Orkan Sejl Design.
Orkan Sejl Design kommer efter aftale ud og efterser sejlet i løbet af sæsonen, så mindre reparationer – som en løs syning eller et beslag, der skal udskiftes – bliver udbedret med det samme. Det forlænger sejlets levetid.
– Med vores service får kunderne frihed og tryghed. Vi håndterer i dag omkring 100 sejl fuldt ud for både hoteller, restauranter, vuggestuer og børnehaver. Og er uheldet ude – f.eks. efter en brandstorm – rykker vi hurtigt ud og efterser sejlet, slutter Karsten With.

- En stærk logistikløsning til store byggerier






• bauroc Danmark leverer hver dag porebeton til Danmarks største og mest krævende byggerier.
• Vi har et af Danmarks største montagehold som altid står klar til at montere på din byggeplads.
• Med 4.000-5.000 paller på centralt lager i Korsør og kun ét led mellem fabrik og byggeplads sikrer vi stabil levering, høj fleksibilitet og færre forsinkelser.



Scandinova tilbyder trægulve med dokumentation til at projektere efter, når materialevalg møder stigende dokumentationskrav.
Nordisk arkitektur bygger på enkelhed, dagslys og materialer med tydelig taktilitet. Gulvet i bygningen er, både visuelt og funktionelt, en central del af helheden, og i dag skal valget af materialer kunne dokumenteres lige så præcist, som det kan beskrives.
I arkitekturprojekter med fokus på grøn omstilling, certificeringer og indeklima er det ikke nok, at materialet ‘føles rigtigt’. Man skal også kunne redegøre for sporbarhed, relevante certificeringer og produktspecifik dokumentation uden at bruge unødig tid på at indsamle det hele fra flere leverandører.
SORTIMENT MED CERTIFICERING OG
PROJEKTRELEVANT DOKUMENTATION
Scandinova er gulvgrossist med et sortiment, der er sammensat med fokus på praktisk projektering. Udvalget omfatter gulve i træ med FSC- og PEFC-certificering (serieafhængigt) med tilgængelig produktspecifik dokumentation på udvalgte løsninger – herunder EPD’er på udvalgte produkter.
UDVALGTE GULVLØSNINGER TIL
NORDISKE PROJEKTER
XpertPro sildebensparket Authentic. Klassisk sildeben med levende strukturer samt flot og

naturligt udseende i topkvalitet. Træet er 100% PEFC-certificeret (andre XpertPro-serier kan være FSC-certificeret – afhænger af produktlinje).
XPERTPRO SPC LVT
Et robust gulvvalg i et smukt egetræslook til projekter, hvor der er særligt fokus på indeklima og drift. Indoor Air Comfort Gold Climate certificeret.
XPERTPRO SILDEBEN CLICK A
- OG B-STAV EG – 345 MM
Et FSC-certificeret sildebensgulv i eg, der forener ansvarligt skovbrug med klassisk arkitektonisk udtryk. Det svømmende kliksystem uden lim sikrer en effektiv montage, mens den færdiglakerede overflade i naturlak (glans 10) giver et naturligt og slidstærkt resultat.
KÄHRS
M1-certificeret og Svanemærket ask- eller egetræsgulve med matlakeret overflade. Farvetonerne spænder fra lyse til mørkere brunlige nuancer og fås både med mindre tydelige og tydelige knaster, der bidrager til et autentisk og rustikt udtryk.
HVAD ER HEMMELIGHEDEN BAG ET SMUKT TRÆVALG, DER BESTÅR DOKUMENTATIONSKRAVENE?
Det er de rigtige prøver med den rigtige dokumentation - samlet ét sted. Hos Scandinova kan man låne prøver og få en specifikationsog dokumentationspakke til sit byggeprojekt.
J160-PV in-roof– serieforbundet solcellemodulløsning



Ønsker man at reducere bygningens samlede CO2-aftryk, kan taget spille en central rolle.
Jacobi Tagtegl kombinerer klassisk tegl med moderne energiløsninger, der både sikrer holdbarhed og energiproduktion.
Klimaforandringer stiller stadig større krav til tagets styrke og holdbarhed. Mere intens nedbør, kraftigere vind og hyppigere hagl kræver tagløsninger, der kan modstå et mere ekstremt klima.
Robuste teglsten kræver den rette materialetykkelse og den rette brænding. Derfor bræn-
des der ved høje temperaturer, for at sikre lang levetid og modstandskraft. Teglens kvalitet afhænger af denne proces til et solidt og driftssikkert tag i årtier.
Stylist PV – integrerede solcelletagsten
J160-PV in-roof – serieforbundne solcellemoduler, der integreres i tagfladen.
Systemer der kan modstå et mere ekstremt klima.
Begge løsninger forener arkitektonisk kvalitet med effektiv energiproduktion og bidrager til at reducere CO2-udledningen.

Noget af det, der gør Art-Line-serien ganske særlig, er overfladens karakteristiske mønstre, som er inspireret af naturens egne genistreger – fra vulkanlandskabers rå strukturer og strandens sandformationer, til den klare stjernehimmel og månens betagende overflade. Her forenes karakter og slidstyrke i en eksklusiv linje, som er alt andet end standard.

Derfor har vi gjort det så nemt for dig som muligt at være på forkant i miljøcertificeret byggeri.
Udover at tilbyde Danmarks største standardsortiment af vaskebordplader specialudvikler vi også løsninger til byggerier med særlige krav til CO 2aftryk og dokumentation.
Samtidig får du fornuftige priser og branchens bedste service – med rådgivning, sparring, fleksibilitet og hurtig respons gennem hele processen.
Og kvaliteten kan man ikke klage over – så derfor får du altid udvidet garanti på 10 år på produktionsrelaterede fejl.


KULTURCENTER



På Bygdøy i Oslo opføres Vikingtidsmuseet som afløser for det tidligere Vikingeskibshus. Museet skal sikre tidssvarende rammer for udstillingen og bevaringen af de historiske vikingeskibe og samler nyt og eksisterende byggeri i et samlet arkitektonisk greb, hvor bevaring, formidling og funktion er styrende.
Af Rebecca Rohde-Frisk. Visualiseringer af Vikingtidsmuseet, AART Architects og Ralph Appelbaum Associates & Tamschick Media+Space
Vikingtidsmuseet afløser det ikoniske Vikingeskibshus og markerer et nødvendigt skifte i rammerne for Norges vikingearv. De eksisterende bygninger kunne ikke længere sikre de skrøbelige skibe mod klimaudsving og strukturelle belastninger og dermed heller ikke deres overlevelse på lang sigt.
– Projektet starter ikke med arkitektur, men med bevaring. Skibene er ekstremt sårbare, og hvis de skal kunne opleves om 100 år, kræver det helt nye fysiske rammer, fortæller Thomas Pedersen, associeret partner hos AART architects og projektchef for Vikingtidsmuseet. Projektet er udviklet for Kunnskapsdepartementet i Norge og udgør et af de mest kom-


plekse og ambitiøse museumsbyggerier i nyere nordisk sammenhæng.
Det arkitektoniske greb er enkelt og konsekvent: samspillet mellem den eksisterende korsformede bygning og en ny cirkelformet tilbygning. Tilsammen skaber de en klar figur og et genkendeligt arkitektonisk udtryk, der både respekterer Arnstein Arnebergs oprindelige museum og tilfører stedet en ny identitet.
– Vi har arbejdet meget bevidst med hovedgrebets enkelthed og logik ift. skibenes flytteruter og museets helhed. Cirklen og korset skaber sammen en form for ro og balance – og samtidig et meget stærkt visuelt symbol, siger
Thomas Pedersen. Den nye cirkulære bygning er beklædt med lokaludvundet norsk skiffer på både facade og tag. Materialevalget understøtter bygningens tyngde og varighed og forankrer museet i en norsk, geologisk og historisk kontekst.
SAMSPIL SOM PRÆMIS
Statsbygg har som bygherre stillet klare krav til organiseringen af projektet. Et samspilssætup har været en grundlæggende præmis fra første dag, hvor arkitekter, bygherre og entreprenører har været samlokaliseret og arbejdet tæt sammen.
– Det har haft enorm betydning, at vi har siddet fysisk sammen. Der har været meget kort vej til beslutninger, og det har givet mulighed for at udvikle løsninger, der både er arkitektonisk ambitiøse og byggeteknisk visionære, fortæller Thomas. Omkring 15 brugergrupper har været involveret, herunder museets ledelse, forskere og universitetet, for at sikre, at både drift, forskning og formidling er tænkt ind i arkitekturen.
EN FREDET BYGNING SOM
AKTIV MEDSPILLER
Det oprindelige museum, tegnet af Arnstein Arneberg og opført over flere etaper fra 1916 >



Cradle to Cradle certificeret og 100% genanvendelig tag- og facadebeklædning




DS Nordic Klikfals til tag og facade giver nye, kreative og designmæssige muligheder i et gennemtestet, stærkt og 100% genanvendeligt materiale. Stærk udstråling og markant udtryk går hånd i hånd med lang levetid, nem vedligeholdelse og konkurrencedygtig pris. Anvendt til tag og facade er DS Nordic Klikfals på alle måder en langtidsholdbar løsning. Med vores prælakerede stål, der er Cradle to Cradle certificeret og 100% genanvendeligt, sætter vi en streg under styrke og kvalitet. Du får et utal af arkitektoniske kombinationsmuligheder med mange farver og overfladetyper.
DS Nordic Klikfals fås i stål, aluzink, kobber og COR-TEN®


> og frem, er placeret højt i landskabet på Bygdøy. Korsbygningen er fredet udvendigt, og frem for at omgå eller nedtone den eksisterende arkitektur har projektet valgt at arbejde konsekvent videre med den.
– Den ligger på bakken med en ro og en tyngde, som giver bygningen en næsten majestætisk karakter. Det har været vigtigt for os at respektere både placeringen og den måde, bygningen møder landskabet på. Derfor var det helt afgørende, at Arnebergs bygning fortsat er den primære ankomst, fortæller Thomas Pedersen.
Besøget begynder i den eksisterende bygning og fortsætter herfra ind i den nye museumsdel, hvor fortællingen folder sig ud. Udstillingen er opbygget kronologisk, og allerede ved indgangen introduceres publikum til vikingetidens kosmologi med Yggdrasil som et centralt motiv.
UDSTILLINGSRUM UDEN FORTILFÆLDE
De nye udstillingssale er geometrisk klare og designet direkte ud fra skibenes dimensioner.

To af de største sale er dedikeret til de mest markante skibe, Osebergskibet og Gokstadskibet, og rummet er formet for at understøtte både oplevelse og bevaring. Flytningen af skibene har været blandt projektets største udfordringer.
– Der findes simpelthen ingen referenceprojekter for at flytte noget, der er så stort og sam-
tidig så skrøbeligt. Strategien for flytningen af skibene har både bidraget og stillet præmisser for projektering og gennemførelse af museet, forklarer Thomas Pedersen. Flytteruterne er disponeret og tilrettelagt for en skånsom rejse ind i de nye udstillingsarealer – og har krævet præcision og tværfaglig koordinering mellem flere aktører på projektet.
MUSEET I LANDSKABET
Museet ligger på en stor grund på Bygdøy –centralt i Oslo og omgivet af et markant landskab. Projektet omfatter også en omfattende park, der bliver tilgængelig for offentligheden og fungerer som et rekreativt grønt rum.
– Det har været vigtig, at museumsparken åbner sig op og bidrager aktivt til lokalmiljøet. Parken bliver et sted, man kan bruge, også uden at gå på museum, siger Thomas Pedersen.
Landskabsprojektet viderefører enkle af de klassiske tanker, som Arneberg oprindeligt havde for området, og suppleres med nye stiforløb, kunstprojekter og opholdsrum.


Områdets særlige biologi er prioriteret højt, og dele af parken er fredet.
ET PROJEKT, DER KOMMER
I MÅL
Siden konkurrencen i 2016 har projektet været igennem både politiske og økonomiske udfordringer. Besparelser og justeringer har undervejs presset processen.
– Projektet står snart klar og vi er i fuld gang med at færdigprojektere de sidste detaljer så vi kan nå succesfuldt i mål. Vigtige leverancer for udstillingsarealerne er i proces netop nu – så snart de er på plads kan udstillingen rykke ind og gøre klar til at invitere publikum på besøg. Dette bliver en succes – vi er både ydmyg og stolte over at være en del af denne proces og dette projekt, siger Thomas Pedersen. I dag er det netop helheden, han peger på som projektets største styrke.
– Sammenhængen mellem bygning, udstilling og landskab. Når det hele spiller sammen – ude og inde – så opstår der noget, som er større end summen af delene, afslutter Thomas Pedersen.
Vikingtidsmuseet, Bygdøy, Oslo
Bygherre: Statsbygg
Opdragsgiver: Kunnskapsdepartementet, Norge
Arkitekt: AART architects
Landskab: SLA
Entreprenør: AF Gruppen (samspilsentreprise med Statsbygg)
Type: Museum
Status: Under opførelse
Konkurrence vundet: 2016
Indhold: Udstilling af de tre originale vikingeskibe samt nye permanente udstillinger
Særligt fokus: Bevaring, klima, skrøbelige kulturarvsgenstande

8. – 13. 3. 2026
Frankfurt am Main
Feel the spaces. Experience the light.
Hvor visioner bliver til virkelighed, og trends virkelig begynder at skinne. Opdag i dag, hvad der lyser op i morgen – kun i Frankfurt, personligt.
Verdens førende messe for belysning og bygningsteknologi
dimex@dimex.dk
Tlf. 39 40 11 22


Cibes
Platformslift - for komfort og livsglæde
Liftløsninger skabt med arkitektonisk forståelse
Liftup udvikler adgangsløsninger, der gør mere end at opfylde krav. Vores ambition er at skabe løsninger, som mennesker naturligt har lyst til at bruge, og som arkitekter med stolthed integrerer i deres projekter.
Tilgængelighed bør ikke opleves som et tillæg, men som en integreret del af et godt byggeri. Derfor designer vi liftløsninger, hvor funktion, komfort og æstetik går hånd i hånd og bidrager positivt til helhedsoplevelsen. Hver detalje er gennemtænkt med fokus på brugervenlighed, driftssikkerhed og et udtryk, der respekterer bygningens arkitektur.
Løsningerne tilpasses både nye projekter og eksisterende bygninger og integreres elegant i omgivelserne. Resultatet er adgangsløsninger, der opleves som intuitive, indbydende og langtidsholdbare både i brug, i udtryk og i ansvar.




Liftup tilbyder et bredt sortiment af liftløsninger, der kan tilpasses bygningens konkrete niveauforskelle fra diskrete løsninger ved få centimeters højdeforskel til funktionelle løsninger, der forbinder flere etager.
Sortimentet omfatter løsninger som Cibes, FlexStep, HDN og Handicare – hver med fokus på fleksibilitet, kvalitet og æstetisk integration.

Nordens førende specifikationsplatform – et cloudbaseret værktøj, der skaber struktur, overblik og sammenhæng i rådgiverens projekt- og udbudsmateriale.

I det Kim Utzon-tegnede hus i Holte er taget ikke gemt væk som en teknisk nødvendighed. Tagløsningen fra Lindab er et aktivt, arkitektonisk greb, der binder træ, stål og præcise linjer sammen i én helstøbt helhed.
Huset er disponeret med en klar materialelogik og et roligt, modernistisk udtryk. De varme træflader står i bevidst kontrast til de skarpe linjer og præcise overgange, mens taget spiller en mere synlig rolle end normalt. Det fungerer ikke blot som klimaskærm, men som en integreret del af arkitekturen.
ARKITEKTUREN SÆTTER RAMMEN
Husets geometri stillede krav til fleksibilitet og nøjagtighed, og oprindelig var ideen til taget noget helt andet end det endte med. Men efter grundig rådgivning fra producenten Lindabs side, faldt valget på Lindab Kliktag i stål – fordi det kunne matche husets arkitektoniske ambi-


Lindab Kliktag giver lange, ubrudte flader og et minimalistisk udtryk, tilpasset projektets arkitektur
tioner og samtidig leve op til både tekniske og dokumentationsmæssige krav. Tagløsningen blev skræddersyet til formålet, og kliksystemet gjorde det muligt at arbejde med lange, ubrudte flader og klare linjer – uden visuelle forstyrrelser.
– Det har været en spændende proces at være en del af. Og det har været en øjenåbner, hvilke muligheder tagløsningen gav arkitektonisk. Det er blevet et helstøbt udtryk, der har givet huset en fin kant og et unikt udtryk, siger arkitekt Kim Utzon, der tegnede huset.
KOMMER MED FULD DOKUMENTATION
Det var en forudsætning fra bygherres side, at der var fuld dokumentation på taget, og det kunne nemt opfyldes, da Lindab Kliktag altid leveres med tilhørende EPD. Produktionen af tagpladerne foregår i Danmark med europæisk stål, hvilket skaber gennemsigtighed i både materialevalg og klimadata.
Huset i Holte viser, hvordan stål i boligarkitektur kan bruges med lethed og præcision. Kombinationen af træ og stål giver både varme og stringens, mens den robuste tagløsning sikrer lang levetid og begrænset vedligeholdelse. For arkitekter og rådgivere er det et eksempel på, hvordan form, funktion og dokumentation kan gå op i en højere arkitektonisk enhed – når taget får lov at være mere end bare et tag.
Lindab A/S udvikler og producerer løsninger i stål til tag, facade og byggeri med fokus på arkitektur, funktion og dokumenteret kvalitet. Virksomheden tilbyder skræddersyede systemer med produktspecifik EPD og producerer i Danmark med europæisk stål.


HISTO RISKE EJENDOMME - EKSKLUSIVE EJENDOMME - TA GLEJLIGHEDER





Restriktiv Grøn Trepartslovgivning overlader det til udlandet at producere miljøvenlige byggematerialer.
Indlæg af Jørgen Kaarup fra Stråtags-info.dk med fokus på tækkebranchen i ind- og udland
Danmarkshistoriens største omlægning af landbrugsjord til natur er i fuld gang. En kæmpe investering på 43 milliarder kroner. Der bliver plantet skov som aldrig før. Samtidig er 1.500 kvadratkilometer nu ved at blive omlagt til de vådområder, de oprindeligt var. Det er et areal større end Lolland og lidt mindre end 3 gange Bornholm.
I vådområder vokser tagrør, en formidabel plante, som i mange tilfælde bruges som rensningsanlæg, såkaldte rodzoneanlæg. Naturens tagrørs-skove fungerer som rensningsanlæg; tagrør bruger kvælstof fra vand og CO2 fra luften og frigiver ilt.


Derfor er stråtaget det mest klimavenlige af alle. Mange bliver chokerede, når de hører, at omkring halvdelen af de tagrør, der bliver til danske stråtage, kommer fra Kina.
UBERØRT NATUR
En øget produktion af tagrør ville meget let kunne sættes i gang i de genskabte vådområder. Det må man bare ikke. De nye våde områder, enge, ådale og fjordenes nærområder må ikke bruges som produktionsjord. Det skal være uberørt natur.
Der er ingen tvivl om, at tilplantning med velegnede typer tagrør ville gavne naturen i form af kvælstoffjernelse fra det vand, der løber til fjorde og hav. Både tagrør og andre planter til byggeriets grønne omstilling
produceres uden brug af kemi og gift. I nogle tilfælde ville en øget produktion af danske tagrør endda gavne biodiversiteten, viser et ph.d.studium fra naturområdet Vejlerne.
Større områder med høst af tagrør til stråtage ville samtidig være en god forretning for såvel samfund som den landmand, der i givet fald kunne dyrke afgrøder uden brug af gødning og sprøjtegifte. Tagrør er et rigtig godt eksempel på, at forvaltningen af det danske land nu går i den helt anden grøft. Nu må naturen ikke længere bruges, den skal ligge uberørt hen. I og med, at Danmark har den laveste andel uberørt natur i EU er holdningen om, at natur skal være natur forståelig. Hvis holdningen føres konsekvent ud i livet, medfører det bare, at vi kommer til at importere flere og flere byggematerialer fra udlandet.
UNDERVURDERET KLIMAAFTRYK
Byggeriets klimaaftryk har været undervurderet – derfor skærpes kravene til CO2-belastning nu år for år i bygningsreglementet. Når - ikke hvis - byggeriet skal til at bruge langt flere naturlige materialer, ville det af mange grunde være hensigtsmæssigt at lade en større andel af produktionen ske i Danmark.
Spørger man en af pionervirksomhederne inden for levering til ægte grønt byggeri, byggemarkedet Havnens Hænder, er Mikkel Damgaard ikke i tvivl om, at Danmark er bagud. Han fortæller, at flere og flere ønsker at bygge med naturens materialer. Det eneste land, man ikke kan skaffe produkter fra, er vores hjemland. Havnens Hænder sælger plader, elementer og isolering af f.eks. halm og træfibre, lige som både hamp og græs nu indgår i produktioner til byggeri. Materialerne kommer fra lande som Sverige, Tyskland, Frankrig og Belgien.
BETONENS FREMMARCH
”Træ, strå og lerjord er langt fra fremmede for os; de har været en del af dansk byggetradition i århundreder, men blev skubbet til side med betonens fremmarch i efterkrigstiden.”
Sådan skriver Realdania i sin præsentation af projektet ”Veje til biobaseret byggeri”, som skal sætte skub i en produktion af danske materialer til byggeriet ved at ”genopdage” de materialer, der har været brugt i Danmark i årtusinder, men i mindre og mindre grad de seneste 100 år. Projektchef Stig Hessellund fra Realdania mener, at den væsentligste barriere for en øget dansk produktion er, at byggebranchen har vænnet sig til nemme løsninger.
Stig Hessellund pointerer imidlertid, at vi de sidste 20-30 år er blevet mere opmærksomme på betonbyggeriets ressource- og klimaaftryk. Det medfører i disse år et stigende fokus på omstilling til de ”gamle”, naturligt forekommende og fornybare materialer. Det kræver udvikling af en ny, biobaseret byggeskik, med alt hvad dertil hører af uddannelse, dokumentation, produktionsapparat og nye værdikæder.


DER SKAL TÆNKES I NATURNÆR PRODUKTION I FREMTIDEN
Professor Uffe Jørgensen fra Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi supplerer:
– Vi har med vedtagelsen af Trepartsaftalen fået en længe tiltrængt reform af vores arealanvendelse og øgede arealer til natur og skov. Men samtidigt skal vi også sikre vores fremtidige forsyning med biogene materialer, så vi kan slippe fri af de fossilt baserede og andre drivhusgastunge materialer. Tagrør er et godt eksempel på en naturnær produktion, som kan slå to fluer med ét smæk: Der fjernes næringsstoffer fra søer og fjorde og indlejres kulstof i byggeriet, hvorved det fjernes fra atmosfæren. Det vil være godt at få diskuteret, hvordan de forskellige mål kan supplere hinanden i en fælles arealudnyttelse.
BORACOL®







Flise Design investerer nu i landsdækkende kompetencecentre/showroom målrettet både professionelle og private. Med specialiseret rådgivning, arkitektlabs og teknisk sparring vil virksomheden rykke fliserne tættere på projekterne og samtidig styrke dialogen mellem arkitekter, entreprenører og leverandør.
Fliser er sjældent bare fliser. De er et arkitektonisk greb, et teknisk valg og i stigende grad også et bæredygtigt statement. Det er erkendelsen bag Flise Designs nye strategiske satsning, hvor virksomheden nu etablerer kompetencecentre målrettet arkitekter og entreprenører over hele landet.

– Vi kan se, at arkitekter, entreprenører og bygherrer efterspørger langt mere end bare et produkt. De vil gerne have kvalificeret sparring om tekniske krav, designmuligheder, løsninger, der fungerer i praksis og ikke mindst bæredygtighed. Vi vil gerne være helt i front, når det gælder design, bæredygtighed og nye løsninger inden for keramiske fliser. Det kræver, at vi er tæt på dem, der tegner og bygger, fortæller Brian Løgstrup, salgsdirektør i Flise Design.
Virksomheden er en del af Bygma Gruppen og har i mere end 20 år arbejdet målrettet mod både projektmarkedet og privatpersoner. Med de nye kompetencecentre tager Flise Design næste skridt og skaber fysiske rammer for faglig dialog, rådgivning og samarbejde. Kompetencecentrene bemandes med specialister, der blandt andet arbejder med det professionelle marked, og suppleres af eksterne konsulenter, som opsøger arkitekt- og entreprenørvirksomheder.
Ambitionen med Flise Designs nye kompetencecentre er at komme tidligere ind i projekterne og bidrage aktivt til materialevalg og tekniske løsninger. Et centralt element i de nye centre bliver derfor såkaldte arkitektlabs. Her kan arkitekter invitere deres kunder ind og arbejde konkret med farver, overflader og materialekombinationer.
– I arkitektlabs kan man f.eks. lege med fliserne i en større sammenhæng sammen med andre materialer som gulve og tekstiler. Det giver et bedre grundlag for beslutningerne.

Samtidig vil vi også afholde faste arrangementer og faglige events for arkitekter og entreprenører. Mennesker handler med mennesker. Vi vil tilbage til en hverdag, hvor vi mødes, deler viden og ser hinanden i øjenhøjde, siger salgsdirektør Brian Løgstrup fra Flise Design.
Virksomheden har i dag forretning i Søborg, som totalrenoveres med opstart i 2026. Herefter følger nye kompetencecentre i blandt andet Odense og Aarhus. Flise Design er eneforhandler af produkter fra en række førende internationale flisefabrikker og brands og har et dybt og bredt sortiment med blandt andet særlig ekspertise inden for teknisk krævende projekter som svømmehaller, wellnessområder og industrikøkkener.




EuroGrass-serien er udviklet af vores planteforædlere til fagfolk, der ikke går på kompromis med kvalitet. De nyeste sorter giver tættere, sundere og mere slidstærke plæner – velegnet til både sportsanlæg og grønne områder. Med over 100 års erfaring i sækken står vi bag løsninger, der performer i praksis.
Har du brug for sparring eller et konkret forslag? Vi står klar med rådgivning – online, på telefon eller hos dig.

Kontakt os for mere information eller henvisning til forhandler: 97 42 05 33 / info@dsv-froe.dk dsv-froe.dk / DSV Frø Danmark Holstebro

Cirkulære materialer og langtidsholdbare tagløsninger er i fokus hos Protan Entreprenør.
De fleste bæredygtige renoveringer vindes eller tabes på taget. Ikke på ambitionerne, men på den tekniske løsning. Hos Protan Entreprenør i Viby arbejder man med tagrenovering, hvor levetid, dokumentation og drift er tænkt sammen fra begyndelsen. Tagløsningerne kan ofte etableres direkte oven på eksisterende tagkonstruktioner, hvilket reducerer indgreb i bygningen, byggetid og affaldsmængder - og samtidig sænker byggeprojektets samlede CO₂-aftryk.
Protan Entreprenører leverer lette og brandmæssigt robuste tagsystemer, der er dokumenteret med EPD’er, LCA-data og klare driftsforudsætninger. Det gør dem særligt velegnede til renovering af skoler, boliger, erhverv og offentlige bygninger, hvor der er begrænset tolerance for fejl, og hvor driftssikkerhed og totaløkonomi vejer tungere end laveste anlægspris. Som rådgiver er man gerne med tidligt i processen, tager ansvar for detaljerne for at sikre, at løsningen også fungerer i praksis længe efter afleveringen. For entreprenørvirksomheden handler bæredygtighed ikke om at

vælge det rigtige materiale én gang, men om at vælge en løsning, der holder over tid.
DET AKTIVE TAG
Fremtidens tag er ikke en passiv overflade, men en aktiv del af bygningen. Det er en tagflade, som kan håndtere regnvand, bære solceller og integrere grønne løsninger - og dermed bidrager direkte til bygningens samlede performance. Hos Protan Entreprenør betragter man derfor taget som bygningens femte
facade og som en strategisk ressource, der kræver cirkulære materialer og langtidsholdbare systemer.
Med virksomhedens PROcycle-ordning bliver genanvendelse til en integreret del af tagets livscyklus. Gamle PVC-membraner og produktionsafskær kan returneres og genanvendes, når taget udskiftes. I dag indeholder Protan Entreprenørs membraner allerede op til 6,5 % genanvendt materiale, og på sigt kan op mod 50 % af en ny membran bestå af materiale fra tidligere tage.
PVC-folietage er diffusionsåbne, oliefri og har høj UV-bestandighed, lang levetid og lave driftsomkostninger. De installeres hurtigt, kræver minimal vedligeholdelse og er ideelle til renovering af eksisterende tage fra 1980’erne og 1990’erne, hvor der er stort potentiale for energioptimering og forberedelse til solceller og grønne anlæg.
Med Protan Entreprenør forlænges bygningens levetid, driftsforstyrrelser reduceres, og materialerne får nyt liv i en cirkulær proces.


Det mener medlem af Klimarådet, professor Per Heiselberg. For byggeriets klimamæssige rolle ligger ikke kun i lavere udledninger – men også i dets evne til at skubbe til omstillingen.
Af Malene K. Holm
Byggeriet er ofte til debat for sit høje klimaaftryk og sektoren er indirekte reguleret med krav til energiforbrug og samlede CO2-udledning i brug af byggematerialer. Det er dog kun en lille del af byggeriet, der med de første krav i Bygningsreglementet har skulle reducere sin CO2-belastning, ifølge Per Heiselberg, professor ved Aalborg Universitet, BUILD. Som medlem af Klimarådet og forskningsleder i BUILD bidrager Heiselberg til koblingen mellem viden, regulering og marked, herunder krav i Bygningsreglementet.
Sektoren er allerede underlagt skærpede krav til både energiforbrug og byggeriers samlede CO₂-udledning i brug af materialer. De første krav i Bygningsreglementet har ifølge Heiselberg kun omfattet ca. 10 % af byggeriet, men

Per Heiselberg, professor ved Aalborg Universitet, BUILD, og medlem af Klimarådet
nye grænseværdier fra 2025 vil favne langt flere byggeprojekter.
– Jeg ser byggesektoren som en aktiv medspiller i den grønne omstilling - modsat andre sektorer som landbrugssektoren og fødevare -
sektoren, der holder sig tilbage og mere har armene over kors, siger Per Heiselberg, og tilføjer:
– Når byggeriet selv efterspørger og ønsker at imødekomme og udvikle klimakrav, påvirker det ikke blot eget aftryk, men skubber også til industrien og branchens egenforståelse.
ÆNDRET SAMTALE I BYGGERIET
Selvom de første krav måske ikke har haft stor effekt på den samlede klimabelastning, har de har ændret dialogen i branchen, ifølge Heiselberg. Når byggeriet selv efterspørger lavemissionsmaterialer, understøtter det ikke blot egne reduktioner, men skaber også en omstilling i produktionsleddet. Og flere gode demonstrationsbyggerier viser også vejen, mener Heiselberg, der fremhæver Realdanias
boligbyggeri 4-1 Planet som eksempel på skalering af lavemissionsbyggeri både parcelhuse, rækkehuse og etagebyggeri.
SEKTORANSVAR OG FREMTIDIGE KRAV
I Danmark er vi godt på sporet til at nå klimamålet om 70 % CO2-reduktion i 2030 – nærmest uanset hvad der sker inden for byggeri og anlæg, fortæller Per Heiselberg:
– Reguleringer har skubbet udviklingen i gang, men det er helt afgørende, at byggeriets aktører selv tager ansvar og har vist, at det kan lade sig gøre at bygge med færre ressourcer. Det har stor betydning for, at mål bliver integreret.
Byggeriet er dog ikke en sektor, klimamålet i 2030 regulerer direkte.
– Byggeriet er en forbrugssektor. Men dets efterspørgsel på materialer og teknologi har en indirekte, men betydelig klimaeffekt. Når man i Bygningsreglementet sætter en grænseværdi for et byggeris klimabelastning, øger vi efterspørgslen på lavemissionsmaterialer. Sådan hjælper vi industrien med at komme i mål med klimakravene.
Planen er allerede lagt for stramning af kravene i Bygningsreglementet hvert andet år fremad.
– Allerede nu indsamler vi cases for at fastsætte realistiske krav i 2027, og det handler både om energieffektivisering og materialer –– for nybyggeri og renovering. I eksisterende byggeri er det klart energiforbruget, der kan drejes på, mens det i nybyggeri primært er materialerne, da man allerede bygger tæt og energioptimeret. Og med de nye krav differen-

tieres efter bygningstyper for at sikre, at alle bygningstyper bidrager til reduktion af klimabelastningen og at store komplekse byggerier som hospitaler også kan bidrage efter deres forudsætninger.
DESIGNVALG OG POLITISKE TILTAG
Frontløberne viser, hvad der er muligt. Deres resultater giver politikere mod til at stramme kravene, siger Heiselberg. Han understreger, at byggeriet er en af de sektorer, der påvirker klimaindsatsen globalt:
– Klimakrav påvirker både det, vi producerer og det, vi importerer. Ved at købe lavemissionsprodukter fra udlandet, sænkes CO2-belastningen globalt. På den front er byggeriet foran. Han advarer dog mod at tro, at politiske tiltag er nok i sig selv.
– Lige nu diskuteres for eksempel statens CCS-udbud. Mange virksomheder falder fra, og det er tvivlsomt, om vi kommer i mål med dette. Samme usikkerhed gælder landbruget. I byggeriet er skiftet i gang med brug af biobaserede materialer som træ, halm og søgræs.
Men træ er ikke en uudtømmelig ressource, og der er behov for alternativer og øget brug af genbrug, mener Heiselberg:
– Der er flere eksempler på bygninger, hvor arkitekterne har skabt god atmosfære med genbrug, både af bygningsmasse og komponenter. Det handler om at sammensætte genbrugte materialer, så ældre byggeri igen bliver skønt og attraktivt.
NÆSTE SKRIDT: BYGGEPLADSEN, RESSOURCER OG BIODIVERSITET
Byggeriet har en lang tradition for at følge reglerne, men mange steder tester frontløbere grænserne og påvirker herved krav og reglement. Producenter sænker CO2-belastninger og er opmærksomme på EPD’er. Samtidig bliver der også kigget på byggepladsens aftryk for at få viden om, hvor belastningen ligger.
Men Heiselberg ser et behov for at gå videre end CO₂ og begynde at medregne flere påvirkninger og ressourcemangel.
– Vi skal bruge det, vi har, bedre – og regne på, hvordan byggeprojekter påvirker natur og biodiversitet. Det bør være næste skridt for Bygningsreglementet. Vi skal videre end klimakrav og data - vi skal bygge inden for naturens rammer og skabe miljøer, der er smukke, sunde og langtidsholdbare, afslutter Per Heiselberg.
Danmark er det første land i EU til at indføre grænseværdier for CO2-aftryk, men Per Heiselberg spår, at flere lande følger efter, især i forhold til den kommende harmonisering i EU (2028–2030).


For mange byggeprojekter opstår problemerne først, når de er dyre at rette. Hos beton- og facadeproducenten Ambercon er tidlig involvering blevet en fast arbejdsform i samarbejdet med kunder og rådgivere.
Tidsplaner skrider, budgetter presses, og misforståelser mellem bygherre, rådgivere og leverandører fører til ekstraregninger. Men ifølge Ambercon ligger årsagen ofte før byggepladsen.
– De fleste udfordringer i byggeriet opstår længe før første spadestik. De opstår, når beslutninger træffes uden den nødvendige viden … og når de rette fagligheder først kommer med, når løsningerne allerede er låst, udtaler Allan Hauge, ingeniør og teknisk rådgiver hos Ambercon.
Tidligere blev betonproducenten ofte først involveret, når elementerne skulle bestilles, og mulighederne for ændringer var begrænsede.


– Så stod vi og sagde: Det projekterede kan ikke produceres i praksis, så projektmaterialet skal laves om. Det er frustrerende for alle parter, uddyber han.
I dag deltager Ambercons ingeniører i projekteringsfasen og bidrager med viden om bygbarhed og produktion, så færre fejl opstår i byggeriet. Når “sådan plejer vi” ikke er godt nok Et eksempel på tidlig involvering er samarbejdet med rådgivningsvirksomheden Arkition:
– Alt for ofte ser vi arkitekt- og ingeniørprojekter, der ikke hænger sammen. Tegningerne kan se rigtige ud, men de er ikke tænkt hele vejen igennem byggeteknisk, fortæller Martin Bang, indehaver af Arkition.
Netop derfor begyndte Arkition at inddrage Ambercon langt tidligere end normalt. Ikke for at få en hurtigere pris, men for at få faglig sparring og videndele:
– Det handler ikke om at finde huller i osten. Det handler om at være grundige og løse problemerne, før de opstår. Mange arbejder stadig ud fra ‘sådan plejer vi’. Men når man tør åbne processen og invitere de rette fagligheder ind tidligt, kan man undgå mange af de fejl, der ellers først opdages alt for sent, uddyber indehaveren.
Hos Ambercon oplever man samme syn på værdien af at træffe beslutninger tidligt i processen.
– Tidlig involvering handler i praksis om at tage de 10-kroners beslutninger, før de bliver til 1.000-kroners problemer. Man bliver nødt til at indstille sig på, at den leverandør, man ønsker tidligt med, ikke nødvendigvis er den billigste på papiret. Men man sparer senere, afslutter Allan Hauge.
For Ambercon betyder tidlig involvering mere gennemarbejdede løsninger og færre overraskelser for alle involverede parter i byggeprojekter.



VERTIKAL NYDALEN GULLHAUG TORG, OSLO
Typologi: Blandet byggeri med restauranter, kontorer, boliger og tagterrasser
Bygherre: Avantor
Entreprenør: Skanska
Arkitekter: Snøhetta
Fotos: Lars Petter Pettersen/Snøhetta


Fra 1. januar 2026 gælder EU’s krav om opsamling og visualisering af energidata også for eksisterende bygninger.
Med ABB’s modulopbyggede SCU200 samles energidata på en fælles platform.
Bliv klar til morgendagens krav. Fra årsskiftet er det ifølge Bygningsreglementet (BR18) blevet et krav, at alle bygninger med et køle- og varmeforbrug på over 290 kW skal være i stand til at opsamle energidata til overvågning af forbruget. Forbruget afhænger meget af bygningens brug, men vil ofte svare til en bygning på cirka 6-7.000 m2
– Som minimum skal man have styr på forbruget fordelt på el, vand, varme og køl. EU har allerede skærpet retningslinjerne, så kravene også kommer til at gælde bygninger helt ned til 1.500-2.000 m2 eller det, der svarer til et køle/varmeforbrug på over 70 kW. Skærpelsen er endnu ikke afspejlet i Bygningsreglementet (BR18), men det forventes at ske i maj 2026. Derfor er det en rigtig god idé at komme i gang så snart som muligt, siger Kenneth Engermann, Building Automation Sales Specialist hos ABB.
Heldigvis venter der for mange en betragtelig gevinst ved at indføre overvågning af forbruget ned på bimåler-niveau. Flere kunder hos ABB har hentet store dele af investeringen i målere hjem i form af energibesparelser – især på den velkendte klassiker standby-forbruget. Derefter venter mulighederne for intelligent drift af bygninger.
LAVTHÆNGENDE FRUGTER
Den danske møbelproducent Montana er et eksempel på en virksomhed, der har hentet

Montana har udbygget systemet og sikret flere optimeringer. Det har givet en yderligere energibesparelse på mere end 8 %

Reglerne for opsamling af energiforbrug gælder per 1. januar 2026 også for eksisterende bygninger
store besparelser ved at implementere energimåling. Startskuddet var en rapport, som viste et årligt energiforbrug på over én million kWh. På mindre end tre år skar Montana 30 % af elregningen ved blandt andet at skifte til LED-pærer og slukke for det standbyforbrug, som nu var tydeligt i de energidata, de fik visualiseret i en samlet platform.
– Det letter deres afrapportering. Nu kan de se energiforbruget for den enkelte maskine i pro -
duktionen og beregne, hvor hurtigt en eventuel ny maskine vil tjene sig selv hjem i form af sparet energi, siger Kenneth Engermann. Det er netop fremhævelsen af det forbrug, som stikker af fra normalen, der er vigtig at holde øje med. Uanset om der er tale om dryppende vandhaner eller strømslugende maskiner, vil man derfor hurtigt kunne gøre noget ved problemet.
ABB tilbyder kunderne en række forskellige muligheder for at opsamle energiforbruget. Et eksempel er ABB’s modulopbyggede SCU200, der kan samle energidata på mange forskellige måder og stille data til rådighed for en fælles platform. Ofte er det muligt med for eksempel strømsensorer at måle på eksisterende automatsikringer. Nogle eksisterende målere har pulsudgange, så data kan opsamles og sendes til kundens foretrukne cloud eller som CSV-fil til de medarbejdere, der skal afrapportere. ABB er klar til at tage dialogen om løsningerne, så virksomheder både overholder Bygningsreglementet og indfrier egne mål om energioptimering.
OM ABB A/S
ABB er teknologisk førende inden for elektrificering og automation, som muliggør en mere bæredygtig fremtid med effektivt brug af ressourcer. Virksomheden har over 140 års historie og mere end 110.000 medarbejdere i over 100 lande.



IBFs græsarmering anvendes i projekter, hvor grønne flader skal indgå som en naturlig del af belægningen. Løsningen giver faste overflader med et grønt udtryk og kan anvendes i både bynære områder og bebyggelser.
Sortimentet omfatter flere typer græsarmering med forskellige græsandele og formater. Det giver mulighed for at arbejde med variation i funktion og udtryk og tilpasse løsningen til projektets arkitektoniske intentioner.
Græsarmering kan indgå som et diskret element i helheden og understøtte projektets samlede udtryk uden at dominere.
Læs mere om IBF Græsarmering på ibf.dk


Sten, logistik og erfaring samlet ét sted. Fra danske natursten til norsk granit, der giver kystsikringsprojekter både det rigtige udtryk og en levering fra E. Krag Råstoffer A/S, man kan regne med.
Stormene de seneste år har mindet mange kommuner om, hvor hurtigt vandet kan ændre et landskab. Når diger presses og havne oversvømmes, handler det pludselig om at have materialerne klar. Det er netop det felt, E. Krag Råstoffer A/S har arbejdet i siden 1950’erne. I dag drives virksomheden af tredje generation og leverer sten til både danske og nordtyske projekter, der skal beskytte kyster og vandløb.
TO TYPER STEN – OG HVER SIN OPGAVE
Virksomheden arbejder med to hovedtyper sten. De norske granitblokke kommer fra sprængninger i fjeldene og bliver brugt, når der skal bygges noget særligt robust. De har en kantet og ensartet form, som mange entreprenører går efter i teknisk krævende løsninger. De danske natursten er noget andet. De graves op i grusgrave rundt om i landet, og E. Krag Råstoffer bruger mange kræfter på løbende at opspore og lagre dem. De er rundere og mere varierede i form og farve, og derfor vælger flere dem til projekter, hvor udtrykket skal ligge tættere på det naturlige landskab.

Det gælder især på kyststrækninger, hvor løsningen skal fungere – men også se ud, som om den hører til.
– Det vigtigste er, at kunden får den rigtige sten til det rigtige sted. Derfor sørger vi for, at begge typer ligger klar, siger medejer og direktør Lars Krag Andreasen.
Virksomheden leverer sten i størrelser op til omkring en meter på den længste led og supplerer med kernematerialer som sand, grus og stabilgrus, der typisk indgår i større anlægsarbejder.
LEVERING UDEN OVERRASKELSER
En stor del af virksomhedens arbejde handler om logistik. Stenene ligger samlet på et stort lagerområde på Aabenraa Havn, hvorfra de kan køres ud med lastbil eller sejles direkte til nærmeste havn. Det giver fleksibilitet i projekter, hvor der enten skal leveres på et helt bestemt tidspunkt – eller hvor der skal flyttes mange tusinde tons over en længere periode.
Et aktuelt eksempel er den nye jollehavn i Aabenraa, hvor E. Krag Råstoffer stod for leverancerne. Her skulle både størrelser og tidsplaner gå op, og det er netop den type opgaver, virksomheden har arbejdet med i årtier.
– I vores branche betyder punktlighed alt. Entreprenørerne arbejder i faste rytmer, og så nytter det ikke, at materialerne kommer dryssende. Når vi siger en dato og en tid, så står vi der. Det er grundlaget for alt det, vi laver, siger Lars Krag Andreasen.

Kystsikringsanlæg i Tyskland, hvor E. Krag Råstoffer leverede sten til projektet
Ordentlighed, stabil drift og punktlig levering nævnes sjældent højt i branchen, men det er de værdier, kunderne vender tilbage for. Og efterhånden som kystsikringsprojekterne bliver flere, får de kun større betydning.
Med syv årtiers erfaring og et sortiment, der kan tilpasses både landskab og tekniske krav, står E. Krag Råstoffer klar til den næste opgave langs de danske kyster.
• Stiftet: 1954 – drives i dag af tredje generation
• Speciale: Natursten fra danske grusgrave og granit fra norske sprængninger
• Anvendelse: Kystsikring, havneanlæg, vandløb og større anlægsprojekter
• Lager: 20.000 m² på Aabenraa Havn med sten klar til hurtig levering
• Logistik: Levering med lastbil eller skib direkte til nærmeste havn






SKILTEPORTALER PROJEKTERET TIL VIRKELIGHEDENS BELASTNINGER
Vores skilteportaler projekteres til trafikale miljøer med høje krav til stabilitet, levetid og sikkerhed. Vi arbejder med både standardog specialløsninger, altid med fokus på korrekt fundering og dokumenteret bæreevne
INTERESSERET I AT VIDE MERE? SCAN HER →





Kontakt os:



I stedet for at rive ned valgte White Arkitekter at bevare betonkonstruktion i 70’er kontorbygning og arbejde med systematisk genbrug. Transformationen til Lumi blev med halvt så højt CO₂-aftryk som nybyggeri.
Af Malene K. Holm. Fotos: Måns Berg, White Arkitekter
Lumi i Uppsala ligner ved første øjekast en ny kontorbygning. Den moderne facade, store vinduesåbninger og en generøs atriumgård fortæller om fleksibilitet, dagslysindfald og et levende hus. Men i designet gemmer sig en ældre konstruktion – og en beslutning om ikke at begynde forfra.
I 1970erne blev bygningen opført til det svenske Livsmedelsverket. Det var en lukket, tung bygning, dimensioneret til én lejer, med små vinduer, lav loftshøjde og begrænset kontakt til omgivelserne. Da den statslige institution flyttede ud, så man ikke mange muligheder i bygningen for nye lejere og konklusionen oplagt: den måtte rives ned. Men i stedet for at slette,

valgte arkitekterne fra White at læse bygningen igen.
Anders Tväråna, ledende arkitekt på projektet og partner i White Arkitekter, fortæller om bygningen, der blev “vendt”, en facade der måtte forsvinde for at kunne bygge videre – og om genbrug som et system for alle involverede i byggeriet.
– LUMI-projektet har lært os, at man ikke behøver være bekymret for begrænsningerne i genbrugsmaterialer. Det kan blive ret flot, selvom man må gå på kompromis og ikke kan vælge fra et katalog af nye ting, fortæller arkitekten.
TABT KONKURRENCE BLEV TIL
NYT MANDAT
– Vi havde bygget for Vasakronan flere gange og deltog i en konkurrence, som vi tabte, for et stort karréområde i Uppsala med flere bygninger fra 1972, hvor planen var at rive det hele ned og bygge nyt, siger Anders Tväråna, og fortsætter:
– Men bygherre vendte tilbage og spurgte, om vi kunne hjælpe dem med bygherrerådgivning.
I konkurrenceforslaget havde vi peget på, at man kunne bevare nogle bygninger. Og da jeg vendte tilbage i projektet, foreslog jeg dette igen. Men interessen var lunken hos arkitekterne, så vi ville konkretisere det i en forundersøgelse om at bevare den tætteste del af karréen.
BETONFUNDAMENT OG SAMVITTIGHEDEN Forundersøgelsen viste, at bevaring både var mulig og rationel.
– Byggeprocessen ville gå hurtigere og man kunne spare mange penge. Men projektet bæres også af en grundlæggende tanke om, at det føltes synd at demolisere hele betonkonstruktionen. Der var start dog ingen krav om genbrug, men et tydeligt fokus på at bygge med lavere CO₂. Lumi

Bygherren Vasakronan er Sveriges største ejendomsudvikler og har en ambitiøs bæredygtighedspolitik, fortæller Anders Tväråna:
– Vi har bygget for dem før, blandt andet Sveriges første kontorhus i træ, netop med en målsætning om lavere i klimabelastning.
BYGGET TIL ÉN LEJER LAVET OM TIL FLERE
Da bygningen var svær at leje ud til én stor lejer igen, var problemet strukturelt.
– Der fandtes kun én hovedindgang, og det gjorde det svært at dele huset op. Hertil kom en bygning i fire etager med lav loftshøjde, en facade med små vinduer og dårlig isolering og som gjorde, at huset vendte ryggen mod byen, forklarer Anders.
Det afgørende greb blev at “vende” bygningen.


– Ved at bygge en lysgård mellem tre af huskroppene, overdække den og bygge nye trapper, kunne man komme til bygningerne fra den anden side. Derved blev huset fleksibelt, så vi pludselig kunne dele det op i mindre enheder.

AT BYGGE VIDERE
White valgte en radikal, men nødvendig operation:
– Vi fjernede hele facaden, selvom det jo ikke lyder så godt, når man taler genbrug. Men årsagen var undergrunden. For at bygge etager oven på, var vi nødt til det, da grunden består
af ler i 80 meters dybde, som ikke kunne funderes på. Ved at fjerne den tunge betonfacade gjorde vi huset lettere, så vi kunne bygge nye etager på i træbjælkelag. Ser man på klimaaftrykket, var det væsentligt at bevare konstruktionen.
– Men vi havde ikke gjort det her, hvis ikke vi troede på, at bygningen kan stå i 100 år mere. Konstruktører og funderingseksperter har været inde over betonens kvalitet. Vi lavede også en estimering af klimaaftrykket i forhold til, hvis man havde revet ned og bygget nyt. Man regner ikke helt ens i Danmark og Sverige, men med svensk metode ville et nybyggeri med trækonstruktion have ligget på cirka 340 kg CO₂ pr. m2 . I Lumi ligger vi på 170 — altså halvdelen, fortæller Anders Tväråna.
GENBRUG SOM SYSTEM
Undervejs i projektet blev genbrug en gennemgående praksis.
– I Lumi har vi genbrugt en række bygningsdele. Hovedsageligt fra den eksisterende bygning, men også fra andre bygninger i karreer, der desværre blev revet ned, men gav os et stort lager at tage af. Det krævede dog en masse organisation: både plads, men også tid for arkitekter og byggeadministration til at holde orden, registrere i databaser og projektere delene ind. Vi har lagt rigtig meget tid i det.
– Designfriheden med et stort genbrug er mindre, for man kan jo ikke vælge præcis, >


> hvordan det skal se ud. Men jeg synes, at det er en interessant designproces. Her har vi de døre, vi har, og næsten 90 % af alle indvendige døre stammer fra den gamle bygning. De blev sendt til omlakering og sat træpaneler på osv. Og indretningsarkitekterne arbejdede med tæpper fra restpartier eller fra andre kontorer.
– For svensk byggeniveau er bygningen ret eksklusiv nogle steder. Den 27 meter høje glasvæg, glastaget og den fritstående trappe i den indre gård ville man ikke have haft råd til i et nyt hus. Den løsning er jeg ret stolt af. Her lykkedes det os at lave et stort greb ved at “vende” bygningen og skabe en god ankomst og sammenhæng.


– Selvfølgelig er der kompromiser i byggeri med genbrug. Whites kontor ligger to karréer fra Lumi, i det træ-kontorhus, jeg nævnte før, og det er da et lidt finere byggeri med bedre lys. Men for Lumi var det var ikke værd at rive hele huset bare for at få 30 cm mere loftshøjde.
Grundlæggende var genbrug altså ikke tænkt ind i den første skitsefase.
– Det var mere noget, vi tog ind senere i processen og gik i lageret og fandt genbrugsting, hvor vi kunne. Undervejs blev det så indstillingen i hele byggeprojektet og det er ikke kun os arkitekter, der skal have æren. Mange bidrog: en VVS’er fandt ud af at genbruge radiatorer, der kom idéer fra blikkenslageren og fra projektledere og andre håndværkere. Projektlederne fik udarbejdet aftaler med entreprenøren på en måde, så entreprenøren faktisk kunne tjene flere penge, hvis de brugte mere genbrug, fortæller Tväråna.
Hele transformationen til Lumi tog kun lidt over et år og sparede en hel del i forhold til at rive ned, lave udlægning og jordarbejder.
– Vi sparede både tid, men også omkring 160 millioner kroner i projektet, siger arkitekten.
Bygningen er certificeret LEED Platinum, med det højeste pointtal for et kontorbyggeri i verden, men ifølge Anders Tväråna er det ikke den vigtigste parameter for projektet.
– Følger man de svenske bygningsregler og er ekstra omhyggelig i forhold til et lavt energiforbrug, er det faktisk ikke så svært at nå LEED Platinum. Og jeg plejer at sige: man kan få rigtig høje miljøcertificeringspoint for et hus, man alligevel vil rive ned om ti år. Der gives dog ingen point for god arkitektur, høj fleksibilitet eller stabile løsninger - som for mig de bæredygtighedsfaktorer, vi som arkitekter skal stå til ansvar for hele tiden. Vi skal ikke kun sidde og “pille ved tal” for at få et lavt CO₂-aftryk. Hvis vi bygger nyt, skal vi bygge noget, der faktisk kan stå i 100 år, uden at man hele tiden skal bygge om. Det er virkelig vigtigt at holde fast i den del, slutter Anders Tväråna.

JOB-PORTALEN er din direkte vej til nyt job, hvor du kan se de nyeste stillingsopslag arkitektur. Vi er en del af de to fagmedier, Bygge- & Anlægsavisen og Byggeri+Arkitektur, dialog med virksomhederne i den danske byggebranche om rekruttering.
JOB-PORTALEN er din direkte vej til nyt job, hvor du kan se de nyeste stillingsopslag inden for byggeri og arkitektur. Vi er en del af de to fagmedier, Bygge- & Anlægsavisen og Byggeri+Arkitektur, som har en tæt dialog med virksomhederne i den danske byggebranche om rekruttering.
Mangler din virksomhed medarbejdere?
Mangler din virksomhed medarbejdere?
Med mere end 20 års erfaring vil Thomas kunne hjælpe med at sammensætte en rekrutteringskampagne, der er skræddersyet i forhold til jeres behov, så I får maksimal effekt. Kontakt Thomas for at høre mere om mulighederne.

Kontakt
Thomas Roland Lillelund Jensen
Key Account Manager
Mail: thomas@boaa.dk
Mobil: 31542313
I samarbejde med vores mediekonsulenter er det muligt at sammensætte en rekrutteringskampagne, der er skræddersyet i forhold til jeres behov, så I får maksimal effekt. Kontakt os for at høre mere om mulighederne.
Kontakt
Thomas Roland Lillelund Jensen
Key Account Manager
Mail: thomas@boaa.dk
Mobil: 31542313
FONT SERAVEK

FONT SERAVEKjobportalen.


Klimatilpasning presser sig på, og lokale entreprenører som Alf Jensen A/S spiller en nøglerolle i at realisere både små og store løsninger – fra diger i sommerhusområder til regnvandsbassiner i byzone.
Kommuner, forsyningsselskaber og private investerer massivt i løsninger, der skal beskytte mod et mere uforudsigeligt klima. Hos Alf Jensen
A/S med base på Langeland har man i årtier arbejdet med anlæg, kloak og forsyningsprojekter på Fyn og øerne, og opgaverne er kun blevet mere komplekse.
– Vi arbejder med alt fra diger og pumpeløsninger til regnvandsbassiner og kloakseparering, og mærker tydeligt, at volumen i projekterne vokser, fortæller medejer og direktør Jim Jensen.
MED STOR KOMPLEKSITET
Et nyligt projekt i den nordlige del af Langeland illustrerer udfordringen: Et dige til at beskytte en kystnær sommerhusforening mod højvande. Et relativt lille projekt i teknik, men stort i kompleksitet.
– Der ligger huse hele vejen langs kysten, og vi skulle gennem folks haver for at udføre arbejdet. Det kræver både planlægning, de rigtige maskiner og respekt for de enkelte grunde, fortæller Jim Jensen.
Løsningen blev et 140 meter dige i ler, afsluttet i kote 2,60 og tilsået med en saltvandstolerant græsblanding, der kan holde jorden på plads under kraftig påvirkning.
REGNVANDSBASSIN I HUMBLE
I Humble er Alf Jensen i gang med et større klimatilpasningsprojekt for Langelands Forsyning: Et dobbelt regnvandsbassin på 4.200 m²

i et tidligere vådområde, der er et stort og spændende projekt, siger Jim Jensen:
– Der er lagt bentonitmembran i bunden, som forhindrer nedsivning til grundvandet, og vi etablerer dræn og stenfiltre, der leder vandet kontrolleret videre ud mod det eksisterende vandløb.
– Terrænet er svært at arbejde i. Underlaget er blødt og begrænser vores færden og muligheder for tunge maskiner. Men vi har løst det ved nøje planlægning af adgang og arbejdsmetoder.
Bassinet er en del af et rekreativt område, hvor den store sø får landskabelig værdi i byen. Herudover udfører Alf Jensen samtidig 1.700 meter kloakseparering i bymæssig bebyggelse.
NYE KRAV OG NYE FORVENTNINGER
Ifølge Jim Jensen er klimatilpasning i dag en kerneopgave i branchen – ikke en niche:
– Kommuner og forsyninger har fået systematiske planer for håndtering af regnvand, og
robusthed tænkes ind fra starten. Løsningerne skal være langtidsholdbare og lette at vedligeholde.
Alf Jensen A/S bygger på erfaring og kontinuitet, og mange medarbejdere har været i virksomheden i flere årtier. Samtidig spiller teknologi en stadig større rolle:
– Når rådgiveren lægger tegninger i koordinatsystem, kan vi overføre dem direkte til gravemaskinerne. Det sikrer, at arbejdet udføres med stor præcision, siger Jim Jensen.
ERFARING OG PRÆCISION I ET KLIMA
MED FLERE EKSTREMER
Mere nedbør og højere grundvandsspejl kalder på langsigtede investeringer i hele landet. Hos Alf Jensen ser man udviklingen som en videreførelse af kernekompetencer.
– Klimasikring er komplekst, men med de rette folk, maskiner og samarbejder, så lykkes projekterne. Vi bygger vores arbejde på erfaring, præcision og et stærkt hold, afslutter Jim Jensen.
OM
Alf Jensen A/S er entreprenørvirksomhed med speciale i jord-, kloak- og anlægsopgaver, herunder klimatilpasning, diger, regnvandsbassiner og separeringsprojekter. Virksomheden arbejder på tværs af Fyn og øerne og løser både offentlige og private opgaver med fokus på præcision, stabil drift og en moderne maskinpark.



Bjergevej 31B • 7280 Sdr. Felding Tlf.: +45 97 19 89 44 • Email: hs@mot.as • www.mot.as



KARISE ANLÆG & BYG A/S KAN HJÆLPE DIG MED... boldbaner • jord- og betonarbejde • belægningsopgaver • byggemodning

Den bedste inspiration til inventar & indretning samlet på ét sted


• Kun ingrediensernes naturlige toner & teksturer skinner igennem

• Fremstår rå og autentisk
• Så unik, at hver m2 er forskellig og patineres forskelligt


Hos Riisfort forhandler vi branchens bedste brands og hjælper dig med at finde det bedste match til dit kommende projekt!
Farve, finish, format eller noget helt fjerde - vi omsætter dine idéer og ønsker til handling og leverer de rigtige overflader til dit projekt.



Hvordan udnytter man som arkitekt et rums kvadratmeter optimalt? Inventar og møbler kan apteres, så selv få kvadratmeter virker større, lyder det fra Spant Studio Arkitekter.
Hvis man vil forstå, hvad begrebet aptering går ud på, handler det i korte træk om, at arkitekten skræddersyer inventar og møbler til et rum. Apteringen af indretningen vil sige, at en bygning færdiggøres indvendig ved hjælp af fastmonteret inventar, som kan være alt fra skabe til arbejdsborde. Det kan sammenlignes med indretningen af en båd, hvor alt nagelfast inventar indbygges, så det optager mindst muligt – og frigør mest mulig – plads.
Effektiv udnyttelse af areal betyder, at møbler og inventar bygges ind i et konkret rum, og da det ikke er en ubetydelig opgave, er der inden for arkitektfaget opstået en ny retning, space planning, som går i dybden med at analysere, designe og optimere indretningen af rum.


Aptering er med andre ord med til at gøre ’den tomme skal’ funktionel.
Den aarhusianske tegnestue, Spant Studio Arkitekter, har specialiseret sig i disciplinen, siden de blev færdige med arkitektstudiet. Og de kan i dag fremvise en lang række projekter og cases på, hvordan de har løst indretningsopgaver ved hjælp af apteringsmetoden.
– Det er et værdifuldt værktøj for os, som vi bl.a. har arbejdet med indretningen af Arkitektskolen i Aarhus i 2018. Vi vandt to ud af tre delprojekter i den indbudte konkurrence, hvor man skulle tegne en pladsoptimereret indretning af de ca. 1.000 m2 kontorlokaler for personalet og ledelsen, siger Troels Thorbjørnson, arkitekt og partner i Spant Studio Arkitekter.
Indretningen på Arkitektskolen løste de ved at indbygge lofthøje reoler med en funktion både som opbevaring og som rumdelere. Arbejdsbordene blev placeret imellem dem, så der er en tydelig sammenhæng mellem den enkelt medarbejders placering, men stadig en form for markering af det individuelle rum og dermed fornemmelse af rum i rum. De genanvendte reolerne, som de fik lavet låger til for at forny udtrykket.
Når man apterer, altså bygger møbler ind i rummet, kræver det ifølge Troels Thorbjørnson en stor grad af fokus på detaljer, men også en omhyggelighed med rumforståelsen. Det er ikke dog alle bygherrer, som ønsker at bruge penge på det.
– Det er nok billigere at købe en standard sofa, som passer ind. Men vil man have et enklere og gennemtænkt udtryk, som man ikke ser i

typehuse, er aptering af inventaret en mulighed for bygherre. Generelt tegner arkitekten bare rummet, og bygherre vælger f.eks. køkken, men vi helst tænke det ind fra starten, fortæller Troels Thorbjørnson og fortsætter:
– Vi tegner også køkken, skabe, reoler, arbejdsborde m.m., så det ikke bare er et råt rum.
Det bliver både en sjovere og mere interessant resultat, når sådan nogle som os sørger for interiøret. Det gør sig især gældende, når man gerne vil udnytte arealet maksimalt, hvor der er småt med plads.
Et eksempel er BIG’s etageejendom, AARhus på Aarhus Ø, hvor en række små erhvervslokaler i stueetagen skulle indrettes til praktisk brug – enten som bysommerhuse eller erhvervslokaler. Spant Studio Arkitekter gik til opgaven med det mål at udnytte pladsen 100 % i de kun 3 x 6 meter store, dobbelthøje rum i randområdet på AARhus, hvor de overtog en rå skal og derfor stod for at lave et indskudt dæk i det seks meter høje rum.
– Vi tænkte på intet tidspunkt i løse møbler til de små bysommerhuse – med dobbelte døre, køkken og spiseplads nederst samt en stue og sovemulighed for oven. Løsningen blev pladsbesparende inventar, hvor køkkenet også er en del af trappen til overetagen, forklarer Troels Thorbjørnson og understreger, at aptereret inventar smelter sammen med bygningen på en helt anden måde end med andre former for standard indretning.
Det skaber et mere helstøbt resultat, som også tidligere tiders arkitekter arbejdede med – i
Finn Juhls eget hus var sofaen også fastmonteret, ligesom reolsystemet i stuen var skabt til stedet.
SYV M2 PR. PERSON
Troels Thorbjørnson fremhæver også deres prisbelønnede projekt med indretning af en række udlejningssommerhus i Vorupør, campinghytter, hvor de valgte at sammenbygge to hytter for at nå op på et samlet areal på 70 m2 – og dermed give mulighed for, at en større gruppe kan leje sig ind i to separate enheder.
– Man kan bo f.eks. fire personer i den ene hytte og seks personer i den anden. Der er to badeværelser, så det kan fungere som en samlet stor enhed eller to mindre, hvor der er syv m2 pr. person. Det er en sjov case med >



> både apteret sofa og hems, siger Troels Thorbjørnson, hvis nyeste projekt er Velux’ nye hovedkvarter i Østbirk.
Her har de – i samarbejde med Kasper Mose Studio og Friis & Moltke – bidraget med indretningen af hele huset, bl.a. fællesområdet, hvor de har tegnet et kombineret opbevarings- og mødestedsmøbel. Der kan man kan stille albuen på en hylde og tage en snak med kollegaen samt apterede ’drop-in’-arbejdsborde på anden etage med udsigt til fællesrum.
– Vi blev spurgt, om vi ikke kunne finde ’en storebror’ at løse opgaven sammen med, så vi
fik Kasper Mose Studio og Friis & Moltke med ind over, da de begge har en meget stor erfaring med denne type indretninger. Vi tegnede også små huse i foyeren, som både er mini-udstillinger af vinduer, men også små møderum, fortæller Troels Thorbjørnson, som også har arbejdet med aptering i sommerhusprojekter –igen for at pladsoptimere.
– I Klitmøller og Klegod har vi to sommerhuscases, hvor vi er gået modsat typehuset og har gjort en dyd ud af at skabe et velfungerende hus, hvor op til 10 personer kan være på ferie, selv om det kun er på henholdsvis 60 m2 og 90 m2 . Det er lykkes os så godt med aptering ned

til mindste detalje, at folk ikke kan forstå, at husene ikke er større, slutter Troels Thorbjørnson og fremhæver, at aptering af inventar også frigør bygherre for at tage en masse valg.















Hos TONI Copenhagen har man mange års erfaring med opgradering af armaturer i fredede og bevaringsværdige bygninger, hvor krav til autenticitet er høje.
Restaurering er et af de mest direkte greb i den grønne omstilling. Når man genbruger eksisterende bygningsdele, sparer man både ressourcer og bevarer den kulturelle og designmæssige arv, der ligger i detaljerne. Noget af det særlige ved restaureringsprojekter er, at de ofte handler om bygninger fra en tid, hvor materialevalg og håndværk var præget af høj kvalitet. Det gør det muligt at restaurere frem for at udskifte. Det er en vigtig påmindelse i dag, når man designer til fremtidens byggeri. Ønsker man, at bygninger opført i 2026 også kan restaureres om 50 eller 100 år, kræver det materialer, løsninger og produkter, som er skabt til at holde.

BEVARING AF DET TIDSTYPISKE UDTRYK Hos TONI Copenhagen står restaurering og konservering centralt. Man har stor erfaring med fredede og bevaringsværdige ejendomme, hvor nye løsninger skal indgå naturligt i en eksisterende helhed. Det er netop her, at modulære og tidstypiske løsninger kan gøre en forskel. Den samme kvalitet gør sig gældende i nye byggerier. Når armaturer kan skilles ad, opgraderes og restaureres frem for at udskiftes, bliver de en del af fremtidens ansvarlige byggekultur.
Restaurering spiller en central rolle i bevarelsen af nordisk arkitektur, især når der er tale om decideret fredede bygninger. I fredningsprojekter foregår selv mindre renoveringer efter faste retningslinjer og godkendte principper, hvor alt fra overflader til installationer skal udføres med respekt for den oprindelige kvalitet og æstetik. Det betyder, at valg i køkken og bad ofte er bundet op på en manual udarbejdet i samarbejde med ejendomsadministrationen og Slots- og Kulturstyrelsen. Her bliver tidstypiske løsninger som små vaskekummer, forrammekøkkener og udvendig rørføring ikke en begrænsning, men en nødvendighed der fastholder bygningens udtryk og historie.
DET DANSKE INSTITUT I ROM
Et tydeligt eksempel er restaureringen af Det Danske Institut i Rom. I 1960’erne fik Kay Fisker til opgave at genskabe instituttet i sin

karakteristiske modernistiske stil, og i 2014 begyndte en omfattende restaurering under ledelse af arkitekt Bente Lange. Armaturerne på Det Danske Institut er fra 1967 og er stadig i brug i dag. De oprindelige armaturer blev under restaureringen ikke erstattet, men sendt til TONIs værksted for nænsom restaurering. Her blev hvert armatur gennemgået og genopbygget af specialiserede håndværkere med årtiers erfaring, før de igen blev installeret på instituttet – ikke som nyt, men som bevaret.






Arkitekt og designer Verner Panton gik mod strømmen i sin samtid – og skabte enestående interiøruniverser, som nutidens space plannere kan lade sig inspirere af.
For designinteresserede over hele verden ringer der formentlig en klokke, når Verner Panton nævnes. Han var unægtelig en af de største – og mest produktive – danske designere, der i dag nyder samme respekt som Arne Jacobsen, Børge Mogensen og Hans J. Wegner. Det får man f.eks. bekræftet, når man under designugen i Milano kan konstatere, at en af de mest spektakulære og tankevækkende udstillinger er Verner Pantons – en lounge skabt i samarbejde med Capsule.
Men det slås også fast ved, at man har valgt at genskabe Verner Pantons farve- og lysunivers fra 1984 i publikumsområderne i forbindelse med restaureringen af den fredede Cirkusbygning i København. Bag projektet står Lundgaard & Tranberg i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og Verner Panton Design AG, som har genoplivet de gennemgående farver – rød, gul, orange, lilla, blå og grøn – dækkende alle stort set alle overflader. Et sandt sansebombardement lige i Pantons ånd.
Nøgleordene i Pantons aftryk på designverdenen er hans formidling af miljøer, farver, systemer og mønstre – temaer, som bliver fremhævet i den flotte coffeetable bog, Verner Panton, skrevet af Ida Engholm og Anders Michelsen, 2. udgave udgivet på Strandberg Publishing i 2024.
”Det er for os klart, at hans arbejde – under de givne præmisser for udfoldelse fra 1950’erne til 1990’erne – vedbliver at være en interessant sparringspartner for aktuelle temaer og kreative sammenhænge, som er betingelserne for unge nutidige designere,” lyder det i forordet til bogen.
Med andre ord er Verner Panton aktuel den dag i dag, og de to forfattere beskriver ham som en banebryder, da han konstant udforskede muligheder og begrænsninger samt forsøgte at flytte grænserne for, hvad der var teknisk muligt. Han overdrev gerne sine virkemidler for at overraske beskueren. Han delte motto med sin faglige mentor, Poul Henningsen, som sagde; Fremtiden kommer af sig selv, det gør fremskridtet ikke. Pantons anden mentor var Arne Jacobsen.
– Han blev i sin samtid af nogle set som en enfant terrible, men han var reelt en trailblazer – en, der baner vejen – som kombinerede designpraktiske tilgangsvinkler, hvilket ses i hans skitser på kvadreret papir, med en direkte tilgang til de muligheder, som nye teknologier, materialer og produktionssystemer stillede til rådighed i efterkrigstiden,” beskrives det i bogen.
Dette syn var dog primært i Danmark, for i udlandet blev han betragtet som en visionær designer.
VALGTE KUNSTSTOF FREM FOR TRÆ
Selv om Panton var elev hos Arne Jacobsen og var præget af ideen om funktionalisme, havde samtiden svært ved at forstå, hvad han ville. I 1961 designede han f.eks. en oppustelig fodskammel af plastik, mens de andre møbeldesignere gik den klassiske vej og arbejdede med træ. Han designede i det hele taget så opsigtsvækkende design, at det den dag i dag kan være svært af afkode, om det er skabt sidste år eller for 50 år siden.
I 2026 ville Panton være fyldt 100 år, og med et kig på hans enorme bagkatalog af design, er det nærliggende at spørge sig selv om, hvad det var, han kunne set i forhold til sine kolleger? Hvorfor valgte han at arbejde med forskellige nye materialer som glas, plast, plexiglas, krom, stål, skumgummi og glasfiber i en tid, >




> hvor det fine var håndværket udtrykt i ædle træsorter? Han nørdede i stedet med tekstiler, formgivning af møbler, belysning og farver – resulterende i næsten surrealistiske totaloplevelser i hans interiørmiljøer.
”I flere danske fagkredse blev Panton stemplet som en utilpasset avantgardist, og det var et omdømme, som han ikke gjorde noget for at afværge. Derimod kørte han entusiastisk videre ud ad det, mange opfattede som et sidespor. I Danmark endte det blindt, men i udlandet førte det til international anerkendelse og en verdensberømmelse,” forklarer Ida Engholm og Anders Michelsen i bogen.
MERE KUNSTNER END ARKITEKT
Den meget anderledes tilgang til design betød, at han valgte at flytte væk fra Danmark – først til Sydfrankrig, siden til Basel i 1963, hvor han etablerede sin egen tegnestue. Han indgik i de år et samarbejde med Vitra om at få Panton-stolen i produktion. Om årsagen til flytningen siger hans datter Carin Panton:
– At det som designer er afgørende, at man finder en producent, som tror på ens ideer. Og selvom han havde gode samarbejdspartnere i
Danmark, var der ganske enkelt flere muligheder for ham i udlandet på det tidspunkt, siger Carin Panton.
Hun fortæller også, at hendes far mere arbejdede som en kunstner end som en klassisk møbelarkitekt, da hans formsprog og farveglæde ikke rigtig passede ind i den nordiske designtradition. Selv om han valgte at arbejde med nye materialer og nye produktionsmetoder – og ofte i serieproduktioner – var han en af de mest ikoniske skandinaviske designere.
Panton kunne finde inspiration i alt – fra en gåtur langs vandet ved familiens sommerhus i Hornbæk, et besøg på en fabrik, et sjovt træ i haven. Han holdt meget af farver og deres betydning for menneskers velvære, ligesom han var fascineret af geometri og mønstre, som det fremgår af hans utallige tekstildesign.
– Han var rigtig gode venner med mange af samtidens store danske designere, og han beundrede dem for deres arbejde.
Men han elskede selv farver og ekspressive former, og han ønskede at eksperimentere og valgte derfor at gå en anden vej. Han ville gerne udfordre konventionerne for, hvordan man kan bo og leve, siger Carin Panton, der som >

SorøMøbler-SpecialInventar
Tel70100750
mailbox@soroe.com
www.soroe.com
FremstilletiDanmark Grundlagt1974

F ølg o s p å i n s t a g r a m f o r i n s p ir at i o n i n s ta gr a m c o m / soroefurniture I

> direktør i Verner Panton Design AG, varetager arven fra sin far –indeholdende mange hundrede design.
FARVE IND I HVERDAGEN
Carin Panton fortæller, at hendes far forsøgte at inspirere folk til ikke bare at gøre det samme som naboen. Han beskrev det selv således: ”Et af de vigtigste formål med mit arbejde er at provokere folk til at bruge deres egen fantasi.”
– Min far var meget optaget af velvære, og han ønskede at bringe mere farve ind i hverdagen. Han troede fuldt og fast på, at farver kan påvirke vores humør, og hvordan vi ser verden, siger Carin Panton.
Årene i Schweiz, hvor Verner Panton boede indtil sin død i 1998, blev især præget af, at han havde mødt grundlæggerne af det internationale designfirma, Vitra i Basel. Hans mest berømte design, Panton Chair, er produceret i samarbejde med Vitra, som kunne sende den på markedet i 1967 – efter flere års arbejde med den. Vitra hylder Panton Chair i år ved en onlinekonkurrence, hvor man kan stemme på sin favoritfarve af den nye Limited Edition 2026-stol. Farver har en mening og en funktion, mente Verner Panton, som satte stor pris på samarbejdet med Vitra.
– Det betød rigtig meget for ham, at han mødte Willi og Rolf Fehlbaum, som skulle vise sig at være lige så vedholdende og nysgerrige som ham selv. Efter i årevis at have hørt producenter sige, at Panton stolen var umulig at fremstille – og det så alligevel gik –gjorde det ham endnu mere insisterende på at fastholde sine ideer. Han ville jo aldrig være kommet så langt, hvis ikke han havde været vedholdende og selv havde troet på sine designs, slutter Carin Panton, der er født i Basel som datter af Verner Panton og Marianne Pherson Oertenheim.

Iris fra Damixa er skabt i samarbejde med designer Jakob Wagner. Et slankt og enkelt armatur, der ikke gør væsen af sig - men som alligevel forandrer rummet. Designet er præcist og poetisk, og fås i flere smukke overflader - blandt andet den eksklusive Børstet Bronze.
Tidløst. Holdbart. Og skabt til at passe naturligt ind - år efter år.

Læs mere om Iris serien her: damixa.dk/iris


Svedbergs har fokus på, at når badeværelser indgår i professionelle byggeprojekter, stilles der høje krav til både funktion, dokumentation og drift over tid.
For arkitekter, rådgivere og bygherrer handler indretningen af badeværelset ikke kun om æstetik, men i høj grad om løsninger, der understøtter totaløkonomi, bæredygtighed og lav projektrisiko.
DOKUMENTEREDE LØSNINGER MED FOKUS PÅ LCA, LCC OG REDUCERET
PROJEKTRISIKO
Svedbergs’ badeværelsesløsninger er udviklet specifikt til det nordiske projektmarked og bygger på skandinaviske designprincipper kombineret med robuste materialer og gennemarbejdede konstruktioner. Fokus er på dokumenteret funktion, lang levetid og stabile leverancer – parametre, der giver et solidt grundlag for både LCA- og LCC-beregninger og sikrer forudsigelig drift gennem bygningens levetid.
SYSTEMOPBYGGEDE SERIER – EFFEKTIV
MONTAGE OG ENSARTET KVALITET
Møbelserierne er opbygget som systemløsninger, der muliggør standardisering uden at begrænse arkitektonisk frihed. Monterings-

klare møbler reducerer installationstid, spild og fejl på byggepladsen og bidrager til bedre ressourceudnyttelse og arbejdsmiljø. Samtidig giver den ensartede opbygning høj kvalitet og effektiv logistik i større volumenprojekter.
Da alle møbler produceres på Svedbergs’ egen fabrik i Dalstorp, er der desuden mulighed for projektspecifik tilpasning. Møbler og skabe kan specialfremstilles i f.eks. højde, dybde og bredde eller leveres med særlige lakoverflader, der understøtter projektets arkitektoniske identitet. Svedbergs har stor erfaring med spe -
cialløsninger og leverer løbende kundetilpassede møbler til projektbyggerier i hele Norden.
AFPRØVET
Svedbergs har leveret badeværelsesmøbler siden 1962 og har omfattende erfaring fra det nordiske projektmarked. Alene i 2025 leverede Svedbergs Danmark løsninger til mere end 4.000 badeværelser i danske byggeprojekter. Produkterne er afprøvet i reel drift, hvilket giver dokumenteret viden om holdbarhed, vedligeholdelsesbehov og forventet levetid – centrale faktorer i totaløkonomiske vurderinger.
Materialevalg og konstruktion er udviklet med fokus på lang levetid, lavt vedligeholdelsesniveau samt mulighed for reparation og genanvendelse. Det reducerer miljøpåvirkningen over bygningens levetid og bidrager relevant til DGNB- og ESG-rapportering.

vermund.eu
AART architects
Tlf. 87 30 32 86
www.aart.dk
Side 20-22

Alison Brooks, Alison Brooks Architects.

Josephine Malling, Josephine Malling Design
ABB
Tlf.: 44 50 44 50
www.abb.dk
Side 38
Alf Jensen
Tlf.: 62 51 48 12
www.alfjensen.dk
Side 46
Ambercon
Tlf.: 70 21 60 60
www.ambercon.dk
Side 36
Bergsten Timber
Tlf.: 56 63 00 17
www.bergstentimber.dk
Side 14
E. Krag Råstoffer
Tlf.: 74 63 01 02
www.ekrag.com
Side 40
Flise Design
Tlf.: 44 50 11 60
www.flisedesign.dk
Side 30
Henning Larsen
Tlf.: 82 33 30 00
www.henninglarsen.com
Side 8-10, 12
Lindab
Tlf.: 73 23 23 23
www.lindab.dk
Side 26
Orkan Sejl Design
Tlf.: 49 20 08 29
www.orkansejldesign.dk
Side 15
Protan Entreprenør
Tlf.: 86 52 52 00
www.protanentreprenor.dk
Side 32
Scandinova
Tlf.: 70 30 00 35
www.scandinova.dk
Side 16
Snøhetta
Tlf.: +47 98 49 14 85
www.snohetta.com
Side 37
Spant Studio Arkitekter
Tlf.: 22 33 24 16
www.spantstudio.dk
Side 48-50
Stråtags-info
Tlf.: 21 25 91 88
www.stråtags-info.dk
Side 28, 29
Svedbergs
Tlf.: +46 321 53 30 00
www.svedbergs.dk
Side 60
Toni Copenhagen
Tlf.: 36 70 14 22
www.toni.dk
Side 52
Verner Panton Design AG
Tlf.: 20 81 13 81
www.verner-panton.com
Side 54-56, 58
White Arkitekter
Tlf.: +46 31 60 86 00
www.whitearkitekter.com
Side 42-44
Aalborg Universitet
Tlf.: 99 40 99 40
www.aau.dk
Side 34, 35






Choosing Elmo means embracing sustainable, high-quality leather that celebrates authentic craftsmanship and Scandinavian heritage. Explore the full Elmonordic collection by Teklan online. elmoleather.com @elmoleather
