Issuu

Nr. 6 | Oktober 2019 | 29. Årgang | Tlf: 33 44 55 55

TEMA: BÆREDYGTIGHED

Byggebranchen bør sætte klima øverst på dagsordenen Den ambitiøse politiske aftale om at reducere CO2 udledningen med 70 % frem mod 2030 bør ses som en direkte opfordring til initiativer og handling fra byggeog anlægsbranchen. For her er nok at tage fat på, lyder det fra Teknologisk Institut. Læs artiklen på side 15

SÆRTILLÆG | BÆREDYGTIGHED | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Etobioke Civic Center

Viden og tværfaglighed tænkes ind i det bæredygtige byggeri Bæredygtighed forstås ifølge Jakob Strømann-Andersen fra Henning Larsen som en tilgang til design og byggeri, der handler om at stille spørgsmål og være nysgerrig samt om at tilføre viden via digitale værktøjer. Tekst af Julie Salkvist. Fotos af Alex Fradkin

blandt andet Etobicoke-projektet har udviklet en arbejdsmetode, der gør det muligt at analysere vind- og temperaturforhold i det tidlige design. Værktøjet arbejder sammen med deres skitsemodeller og gør det muligt at se hvordan projektet påvirker vindflowet, sollyset og temperaturerne omkring byggeriet. Metoden er så integreret i designudviklingen, at det er muligt at se hvordan små ændringer såsom at tilføje to etager eller at dreje bygningen, påvirker klimaet.

akob Strømann-Andersen er ingeniør og forsker og har siden 2011 stået i spidsen for afdelingen for Engineering og bæredygtighed hos Henning Larsen.

Fra fokus på energiperformance til mennesker og miljø – Jeg kan se, at udviklingen i forhold til bæredygtighed har ændret sig meget i de seneste ti år.Tidligere har fokus været på energiperformance – drevet af Bygningsreglementets krav i forhold til eksempelvis energireduktion, facaden, systemerne og antallet af solceller på taget. I dag handler det ikke i samme grad om, hvad bygningen kan i forhold til energi, men mere om hvordan mennesker og omgivelserne påvirkes. Der er en tendens til at se mere på bæredygtighed på den brede skala i forhold til miljøet og de sociale og økonomiske faktorer, siger han og fortsætter: – Forskning og udvikling i forhold til blandt andet lys, materialer, akustik og bæredygtig byudvikling udgør en stor rolle i afdelingens arbejde i dag. Vi arbejder meget med dataanalyser og forskningsprojekter og gør meget ud af, at vores byggerier responderer på det sted, klima og de mennesker, vi opfører det til. Når vi opfører en bygning til et specifikt sted, hvor bygningen kommer til at ligge de næste mange år,

3D-akustik og gaming-platforme bringer byggeriet tættere på brugeren Et af deres andre forskningsprojekter i forbindelse med University of Cincinnati handler om akustik, hvor udfordringen ifølge Jakob Strømann-Andersen er, at akustik ofte først kommer ind til sidst i processen.

Etobicoke Civic Center er vi derfor meget interesseret i, hvordan det påvirker både infrastrukturen, demografien og klimaet.

forlænge sommeren og skabe et offentligt rum, der blev mere tilgængeligt og attraktivt for alle.

Bygninger tilpasset klimaet

– Når vi gerne vil have flere til at bruge pladsen, skal vi gøre den mere attraktiv i forhold til udeklimaet. Konkret arbejder vi med det ved at sætte tal på temperaturer, trafikstøj, vindmiljø og luftforurening. Det udformer sig i nogle målbare strategier, vi efterfølgende kan holde op i forhold til, om vi har reduceret ressourcerne og forbedret udemiljøet, siger Jakob Strømann-Andersen og fortæller, at én af deres erhvervsforskere til

Et eksempel på den måde, Henning Larsen arbejder med bæredygtigt byggeri på i dag, er Etobicoke Civic Center i Toronto i USA, hvor bygningerne blandt andet er designet til stedet i forhold til udeklimaet. Netop Toronto er præget af kolde og nordvestlige vinde i løbet af året, hvorfor det gjaldt om at få lavet en bygning, der kunne skabe læ. Målet var at skabe en markedsplads i byen,

– Hvis vi skal designe et mere ærligt hus med få materialer og ressourcer, er vi nødt til at bringe akustikken ind tidligere i processen, siger han og forklarer, at deres akustiker, en ph.d.-forsker fra DTU, ved hjælp af platforme fra gaming-industrien har udviklet et værktøj, der kan beregne akustik i realtid. Det har resulteret i, at man ved hjælp af VR og høretelefoner kan gå rundt i et virtuelt rum og høre lyden i det lokale, man er i. Han har selv haft gavn af værktøjet på University of Cincinnati, hvor de gerne ville ind med et skandinavisk design:

SÆRTILLÆG | BÆREDYGTIGHED | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

3 regningerne er baseret på drivhusgasser i opførelsesfasen (fase A1 – A3 i EPD), det vil sige de miljøpåvirkninger, som er relevante i dag for at opnå regeringens klimaambitioner for år 2030. Den grundlæggende spørgsmål er, er om det giver mening at sætte så høje krav til isoleringen af vores huse, så i stedet vælger vi løsninger ud fra hvad der i et livscyklusperspektiv er mere bæredygtige.

UC Lindner College of Business. Foto af Alex Fradkin – I USA bruger man typisk tæpper på gulvene, hvilket ikke er noget vi ser så ofte i Danmark. I vores virtuelle model lavede vi tre undervisningslokaler med henholdsvis gulvtæpper og plysmøbler, akustik på væggene og det sidste lokale havde en kombination af akustik på væggene og integreret i lofterne. Efter en tur igennem de virtuelle lokaler til lyden af en forelæsning, kunne rektor bedre høre stemmeføringen i lokalet med integreret akustik i væggene, hvorefter han accepterede at tage alle tæpper ud af universitetet. Vi fik derved et mere enkelt design med bedre indeklima og lettere rengøring og vedligehold. Uden denne teknologi havde dette ikke kunne lade sig gøre. – Ud fra denne viden kvantificerer vores forsker lyden og sørger for, at platformens akustik og lyd matcher virkeligheden. På den måde bryder han grænser ned og bringer byggeriet tættere på brugeren – der kan opleve det miljø, de får i fremtiden, både i forhold til hvordan det ser ud, men også i forhold til hvordan det lyder.

Regulering af bæredygtigt byggeri i forhold til Bygningsreglementet – Noget vi diskuterer meget åbent, er i forhold til, hvordan vi regulerer vores byggeri i forhold til Bygningsreglementet, siger Jakob Strømann-Andersen og nævner som eksempel et projekt med en friskole bygget med præfabrikerede halmelementer, hvor det kræver meget tykke vægelementer at leve op til isoleringskravene, fordi halm ikke isolerer lige så godt som traditionel isolering.

– Sådan noget synes vi er interessant at diskutere, og jeg er sikker på, at der kommer et brud inden for de næste år i forhold til, hvad man fokuserer på i Bygningsreglementet, når det gælder bæredygtige løsninger. I stedet for at kigge på krav til de enkelte komponenter i huset, er vi nødt til at kigge lidt mere holistisk på byggeriets samlede CO2-aftryk.Typisk designer vi huset og skaber en rød tråd, hvorefter vi er ude af projektet, men der kan også være nogle incitamenter i at følge byggeriet efterfølgende. Der er en masse succeskriterier, når man bygger et hus, og hvis vi skal bygge mere bæredygtigt og se på huset som noget mere cirkulært, bør vi også stå på mål

for, at bygningerne lever op til det, vi lover. Det er noget, vi skal have mere frem. – Det handler ikke om bare at skrue op for belysningen, ventilationen og isoleringskravene – det får man ikke nødvendigvis et bæredygtigt byggeri ud af. Man må se på, at vores adfærd, kultur og samfund ændrer sig. Ambitionen er at bygningerne står i 100 år, så derfor skal de også være parate til at kunne ændres. Det nytter ikke noget, at vi bygger noget i forhold til en lovgivning, der gælder nu og her, hvis vores adfærd og fokus ændrer sig om ti år. – Det handler derfor også om den forskel og betydning, vi kan skabe i forhold til at designe bygninger til mennesker nu og i fremtiden, hvor vi er nødt til at tage ansvar og ejerskab for det, vi gør og bringe ny viden og digitale værktøjer ind, inkludere forskellige ingeniørdiscipliner samt arbejde mere på tværs. Det handler ikke så meget om hvad bygningen kan, men mere om hvad bygningen gør ved os mennesker, slutter Jakob Strømann-Andersen.

VR-test på UC Lindner College of Business

– Hvis man ser på halm i et livscyklusperspektiv, har halm et negativt CO2-aftryk i forhold til eksempelvis mineraluld, som er meget energitungt i produktionen. Vi har beregnet CO2- emissioner for et traditionelt og et byggeri i halm. Resultatet viser, at den traditionelle opbygning har et CO2-impact på 112 tons, hvorimod skolen opbygget i biomaterialer har et negativt impact på -32 tons, fordi der er en indlejring af CO2 i f.eks. halm. Det vil sige, at der er opnået en besparelse på samlet 144 tons CO2. Be-

SLANK, SKANDINAVISK, OG NU ENDNU MERE INDBYDENDE

Bygge-& Anlægsavisen_Damixa_Annonce_Silhouet_Sort_266x171mm.indd 1

TRE NYE OVERFLADER: Matsort Steel (PVD) Messing (PVD) KORT LEVERINGSTID PÅ ALLE OVERFLADER

23-08-2019 11:54:36

ANNONCE

SÆRTILLÆG | BÆREDYGTIGHED | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Murstenen er Danmarks klassiske byggemateriale Murstenen har været grundlag for dansk byggeri i tusind år. Hos Strøjer Tegl er man stolte over at føre fortællingen om det evigt holdbare og bæredygtige naturmateriale videre. Tekst af Tim Panduro

hristiansborg Slot bygger på ruinerne af Absalons gamle borg fra 1100-tallet. På Bornholm er de imponerende rester af Hammershus stadig en af øens vigtigste attraktioner. Og Kaløvig Slotsruin har også stædigt holdt fast, siden slottet blev bygget i 1200-tallet.

tier. Det gør, at man vender tilbage til murstenene, der jo har vist sig som et solidt og holdbart materiale, siger Kasper Damsø, der også påpeger, at mange danskere har et varmt forhold til murstensbyggeri.

lægger mulden tilbage. Det sænker marken med måske 80 centimeter, og det kan ikke ses. Men faktisk giver det bedre agerjord, fordi det samtidig hjælper med at dræne jorden, siger direktøren, der medgiver, at

– Vi har nordeuropas mest moderne teglværk, både når det handler om produktion og ordre- og produktionsstyring. Vi leverer til det tidspunkt, som kunden ønsker, og vi holder stenene under tag, til den dag, de skal bruges, siger Kasper Damsø, der medgiver, at mursten kan virke som en dyrere løsning end andre materialer i byggefasen – blandt andet på grund af de danske lønninger.

– De viser, hvad mursten kan. Hammershus og Kaløvig er kun ruiner, fordi man for flere hundrede år siden valgte at tage sten ned til andre bygninger. Det var genbrug, længe før, det var noget, man ellers havde fokus på. At ruinerne står, uden at være blevet beskyttet eller vedligeholdt viser, at mursten et et umådeligt holdbart materiale, og at de som koncept er svære at overgå, siger Kasper Damsø. Han er direktør for den mere end 150 år gamle murstensproducent Strøjer Tegl, der årligt sender mere end 50 millioner mursten ud på markedet.

Mursten har overlevet skiftende tiders modeluner, og selv om efterkrigstiden har budt på mange nye byggematerialer, har mursten overlevet alle forsøg på at afsige dødsdomme over dem. – Det er som med armbåndsure. De er blevet dømt ude både da digitalure og mobiltelefoner kom. Men folk køber stadig armbåndsure. Sådan er det også med mursten. Nye materialer som asbest eller beton har altid vist sig at have mangler efter nogle år-

Levering til tiden For bygherre har mursten endnu en fordel i forhold til andre byggematerialer – nemlig levering til tiden og uden forsinkelser.

De tre bygningsværker er alle bygget af mursten, der gennem 1000 år har været et dominerende materiale i Danmark.

Overlever alt

terer med en form for mikrobølgeovn til murstensproduktion. Det vil reducere co2udledningen yderligere.

– Men vi kan se, at folk, der bygger for eksempel udlejningsejendomme, de selv skal drive, ofte vælger mursten, fordi de har den bedste levetidsøkonomi. For mursten er både holdbare og vedligeholdelsesfri.

Ejer Jørgen Strøjer og adm. dir. Kasper Damsø – Mange er vokset op i murstensbyggerier og har gået i skoler, der er bygget i mursten. Det er en del af vores fælles historie.

Thailandsture og parcelhuse Bæredygtighed er et vigtigt kodeord i moderne byggeri, og der kan mursten også være med, bedyrer Kasper Damsø. – Det er jo et naturmateriale, og når vi henter ler, sker det ved, at vi skraber mulden væk, tager det rødler, der skal bruges og

der er en co2-udledning, når murstenene skal brændes. – Men en rejse til Thailand udleder lige så meget co2 som produktionen af mursten til et parcelhus i standardstørrelse. Det er tankevækkende, når man ser, at der bliver bygget 5000 parcelhuse i Danmark om året, mens 150.000 danskere rejser til Thailand hvert år, siger Kasper Damsø, der fortæller, at Strøjer Tegl i samarbejde med Teknologisk Institut desuden eksperimen-

SÆRTILLÆG | BÆREDYGTIGHED | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

ANNONCE 5

Cityringen: Et forbillede for bæredygtig transport verden over Salini Impregilo er blandt verdens førende, når det gælder om at bygge bl.a. ny infrastruktur til bæredygtige mobilitetsformer i verdens stor- og megabyer. Den 19. juli i år kunne man aflevere projektets infrastruktur, dvs. to 15,5 km lange tunneller, 5 skakter og 17 nye, underjordiske stationer til projektets ejer, Metroselskabet. Pietro Salini, Salini Impregilos adm. direktør, var med til at indvie Københavns nye metrolinje søndag den 29. september.

et har taget godt otte år at bygge Cityringen, der er blevet til under komplekse forhold pga. Københavns gamle bygninger og historiske bygningsværker som f.eks. Marmorkirken. I den sammenhæng er det ifølge Pietro Salini en præstation, at Cityringen er bygget inden for tidsrammen på otte år. Og selv om Salini Impregilo bygger mobilitetssystemer over hele verden – fra metrosystemer i Saudi Arabien, Rom, Lima og Milano og USAs første højhastigheds-toglinje i Texas, så skiller Cityringen sig ifølge Pietro Salini ud som et ikonisk projekt, der sætter barren højt for andre infrastrukturprojekter i verden. – Vi er glade for vores bidrag til Danmarks udvikling af et projekt, der er et forbillede inden for bæredygtig transport verden over. Cityringen er en intelligent metro, og konstruktionen har fra et ingeniørmæssigt perspektiv været en helt unik udfordring. Undervejs blev vi konstant konfronteret med komplekse problemstillinger i forhold til planlægning af et så omfattende offentligt anlægsarbejde i en by som København – en by med mange historiske bygninger, der skulle beskyttes, og hvor vi havde pligt til at reducere gener for de lokale beboere til et minimum under konstruktionen af Cityringen, siger Pietro Salini. Til at bore de to tunneller på hver 15.5 km blev der anvendt fire kæmpemæssige tunnelboremaskiner (TBM’er). Ikke mindst arbejdet med Marmorkirken og Kgs. Nytorv stationer krævede ekstrem forsigtighed og teknisk snilde – borearbejdet på Kgs. Nytorv foregik fx halvanden meter under Magasin Du Nords kælder, mens folk gik rundt og shoppede lige oven over.

været en del af projektets nye topledelse siden 2015, og det har ifølge ham været en fantastisk rejse henimod både at færdiggøre et af Europas pt største metroprojekter og samtidigt sikre, at de mange metroarbejdere kunne udføre deres arbejde under gode overenskomster og komme sikkert hjem fra arbejde hver dag.

Adm. direktør Pietro Salini, Salini Impregilos

1 million timer uden arbejdsulykker med fravær Tusindvis af arbejdere fra hele verden og mere end 20 nationaliteter har været med til at bygge Cityringen, der på grund af sin størrelse og projektets konstruktionsmæssige kompleksitet er langt farligere og mere risikobetonet end de fleste øvrige anlægsprojekter i Danmark. Byggearbejdernes forskellige nationaliteter og baggrund har også betydet mange forskellige arbejdskulturer, og projektet havde i perioden 2011-2016 338 arbejdsulykker med fravær. En ny ledelse trådte til hos Copenhagen Metro Team/Salini Impregilo i begyndelsen af 2015 med det erklærede mål at forbedre forholdene på pladserne og knække ulykkeskurven. Og frekvensen af arbejdsulykker med fravær blev allerede i perioden fra 2015 til 2016 reduceret med 30 %. Ved projektets afslutning i juli i år var ulykkesfrekvensen reduceret med mere end 80 % og lå markant under landsgennemsnittet for branchen. Sigurd Nissen-Pedersen, vicedirektør i Copenhagen Metro Team/Salini Impegilo, har

– I 2018 opnåede vi en million arbejdstimer uden en eneste ulykke med fravær, og ved projektets afslutning i juli i år havde næsten 20 byggepladser ikke været ramt af en eneste ulykke med fravær i over et år. Der har igennem de otte år, det har taget at anlægge Cityringen, ikke været en eneste ulykke med dødelig udgang. Det er både i dansk og international sammenhæng bemærkelsesværdigt for et projekt i Cityringens størrelsesorden, understreger Sigurd Nissen-Petersen. I september i år blev Copenhagen Metro Team/Salini Impregilo tildelt en prestigefyldt arbejdsmiljøpris fra RoSPA (The Royal Society for Prevention of Accidents), en globalt anerkendt organisation med rødder i Storbritannien, der hvert år uddeler priser til virksomheder og organisationer verden

Sigurd Nissen-Pedersen, vicedirektør i Copenhagen Metro Team/Salini Impegilo,

over. Copenhagen Metro Team/Salini Impregilo blev tildelt en guldpris i kategorien ’Achievement Award.’ Det er den fornemste placering i den kategori for en virksomhed, der som Copenhagen Metro Team er nomineret for første gang. Den gyldne udmærkelse blev givet, fordi Copenhagen Metro Team ifølge RoSPA har opnået et meget højt niveau, når det gælder arbejdsmiljøledelse og arbejdsmiljøkultur, enestående risikostyring og meget lavt antal fejl, skader og fatale uheld.

Cityringen er noget nær en europæisk rekord Erfaringerne fra Cityringen har dannet skole internt i Salini Impregilo-koncernen, så selv om projektet nu er ved vejs ende, så kommer erfaringerne – både når det gælder arbejdsmiljø, sikkerhed, design og konstruktion af komplekse infrastrukturprojekter i tæt befolkede byer - til at leve videre i både nære og fjerne dele af verden gennem Salini Impregilos mange andre projekter. – Med Cityringen har Københavns infrastruktur fået et historisk løft. Det har krævet udgravninger og støbninger under grundvandsniveau helt ned til 40 meters dybde tæt på historiske bygninger, tæt på trafikerede veje i en by, der er omgivet af vand. Det kunne ikke have ladet sig gøre uden hjælp fra arbejdere fra hele verden – nogle af dem var specialister i byggetekniske opgaver, som kun meget få kan udføre på verdensplan – og det er noget nær europæisk rekord, at vi har bygget to gange 15,5 tunnel, 17 underjordiske stationer og fem skakter på kun otte år.Til sammenligning så tog det 15 år at bygge Linje 14 i Paris, som var 9,2 km lang, og i Barcelona tog det 15 år at bygge linje 9 på 27,5 km, siger Sigurd Nissen-Petersen.

ANNONCE

SÆRTILLÆG | BÆREDYGTIGHED | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Isolering der forhindrer fugtskader og øger boligarealet Det uforudsigelige danske vejr, gør det udfordrende at forhindre fugt på byggepladserne. Men hvordan imødegår man denne udfordring? Hos Panelbyg har man fundet en løsning i form af en hulmursisolering, der ikke optager fugt, og som samtidigt tilføjer flere kvadratmeter til boligen i kraft af den gode isoleringsværdi op til 60-80 % mere effektiv end andre gængse isoleringsmaterialer. Tekst af Alexander Tengbjerg

Men når man med et byggeri kan få tilført flere kvm, blot ved at indtænke den rigtige isolering, begynder det at blive en økonomisk investering alle kan bakke op om. De fleste vil kunne se fornuften i at nedsætte varmeregningen og samtidigt få foræret, hvad der svarer til et helt værelse i gratis kvm. Men det kræver blot, at bygherrerne og håndværkerne oplyses om disse muligheder, så de kan indtænke dem tidligt i byggefasen, afslutter Tommy Kjær Bundgaard.

et omskiftelige danske vejr kan skabe mange udfordringer i byggeriet, der især giver problemer under isoleringen af byggeriet, hvor regn og fugt kan resultere i svamp mellem væggene, når engang konstruktionen står færdigt. Traditionelle materialer som mineraluld, der er porøst, kan optage fugt, og når først skaden er sket er det besværligt og omkostningstungt at udbedre det. Hos Panelbyg har man sat sig for at sætte ind før skaden sker ved f.eks. at tilbyde hulmursisolering, der er formfast og ikke reagerer ved kontakt med vand: – Vi benytter bl.a. isolerings plader af PIR skum, som har en utrolig høj isoleringsværdi samt vandafvisende og formstabilt. Fordelene er mange, men først og fremmest så slipper man for, at isoleringen optager fugt i byggeprocessen, og derved danner svamp eller skader murværket på sigt. Men hertil er det værd at bemærke, at med isoleringsværdier, der er så høje, kan man tilmed nøjes med væsentligt tyndere ydervægge. Men hvad betyder det helt konkret? Jo, det betyder at man med væsentligt smallere vægge til følge, får flere kvm i boligen. I et klassisk typehus på 170 kvm, vil man kunne opnå ca. 8,5 kvm ekstra takket være vores effektive hulmursisolering. Med de kvadratmeterpriser vi ser i Danmark, er valget af en effektiv isolering, derfor en stor økonomisk gevinst for andet end blot

varmeregningen, forklarer Tommy Kjær Bundgaard, der er medejer af Panelbyg, og uddyber: – En anden fordel er, at man har med et produkt at gøre, der fylder det halve og vejer en tredjedel af traditionelle produkter af mineraluld. Det betyder, at det er let at håndtere for håndværkeren på byggepladsen og kliksystemet sikrer lufttætheden mens en simpel montage overordnet set, giver en hurtigere og mere effektiv byggeproces. Hertil tilbyder vi altid at hjælpe vores kunder med håndteringen af isoleringen første gang, de bruger det.

En bæredygtig løsning Ser man på totaløkonomien i et byggeri, bør det derfor stå klart for både håndværkeren, bygherren og slutbrugeren, hvorfor isoleringsløsninger fra Panelbyg er interessante: – Det påvirker nogle meget vigtige aspekter af et byggeri, set med både de grønne og rent økonomiske briller på. At imødegå fugtskader bidrager både til indeklimaet og byggeriets samlede levetid, hvilket sammen med de åbenlyse forbedringer som en ordentlig isolering medfører, i sidste ende giver et mere bæredygtigt byggeri.

Panelbyg stræber efter at være den foretrukne leverandør på markedet indenfor energieffektive isoleringsmaterialer, hvad enten der er tale om sandwichpaneler til industrihaller eller alm. PIR isolering til parcelhuse. Hos Panelbyg er filosofien, at isolering ikke skal fylde mere end højest nødvendigt, da det optager unødigt plads og reducerer de effektive kvm i bygningen. Derudover skal kvaliteten være i top, og montageprocessen være effektiv og tidsbesparende.

SÆRTILLÆG | BÆREDYGTIGHED | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

ANNONCE 7

Jan Gehl gæster Building Green for første gang Han er én af de mest kendte danske arkitekter nogensinde. Jan Gehl rejser rundt til verdens storbyer og inspirerer dem til at indrette byrum, der er gode for mennesker. I slutningen af oktober kan han opleves på årets Building Green messe.

mene. Det handler for meget om at skabe spektakulær arkitektur og for lidt om at skabe huse, der agerer i samspil med byen.

et hele udspringer af en filosofi om, at gode uderum baner vejen for mere bæredygtige fællesskaber, tryghed og sundhed:

– Så gælder det om at lave en pizzabar, der ligner en domkirke. Sådan noget pjat.

– Hvis uderummet inspirerer til bevægelse, begynder folk at tage cyklen eller bevæge sig til fods i stedet for at køre i bil. Så møder du hende med den sjove hund, din datter får en legeaftale med de søde tvillinger rundt om hjørnet. Du lærer dit kvarter at kende og føler dig tryg, siger Jan Gehl og forsætter:

I gamle dage anlagde man husene, så de enkelte dele spillede sammen og gav en helhed. Man forstod også at få det bedste ud af klimaet som i Dragør, hvor der er flest solskinstimer i Danmark. Det skyldes, at byen er anlagt, så solen kommer ned mellem husene, og vinden går henover. I dag gør mange arkitekter det modsatte. De bygger i højden, så der opstår vind, og det bliver koldere. Der er ingen grund til at gøre klimaet værre, end det allerede er.

– Vi skal skabe byrum på menneskenes præmisser. I dag er mange uderum indrettet, så bilerne kan ræse gennem byen med 60 km i timen. I stedet skal vi give oplevelser til mennesker, der bevæger sig til fods.

Det lille spil giver det store hele Det handler om at have blik for det lille spil, der giver oplevelsen af det store hele. Vejene skal være smalle, så bilerne ikke kan ræse gennem. Bilerne skal skubbes tilbage og give plads til fodgængere og cyklister. Forhaverne skal være åbne ud mod gaden, så der opstår visuel kontakt mellem dem,

der bevæger sig forbi og dem, der bor inde i husene. – Alt byliv starter med dem, der bor i stueetagen og på førstesal. De er meget mere tilbøjelige til at bevæge sig ud på gaden. Så du skal give dem noget at komme ud for. Det er lige som med et krobal. Der skal væ-

re nogen, der begynder. Når de første sætter gang i dansegulvet, så følger de andre med. Sådan er det også her, siger Jan Gehl.

Træer på højhus giver ikke byliv For Jan Gehl er der ingen tvivl om, at de seneste årtiers fokus på ikoniske landmarks har haft en negativ indflydelse på byrum-

Store besparelser ved styring af tekniske anlæg Mange års erfaring med bygningsautomatik og energistyring gør Fyns Energiteknik til en seriøs samarbejdspartner om bygningers energiforbrug. Man har eksempelvis velfungerende samarbejder med flere kommuner, der har opnået mange besparelser ved hjælp af CTS-anlæg med styringsmuligheder til de tekniske anlæg for varme, ventilation og brugsvand. Tekst af Tim Panduro

yns Energiteknik er autoriseret TREND teknologicenter, og virksomhedens særlige ekspertise er at optimere driften af komfortanlæg og procesanlæg i blandt andet butikscentre, industrivirksomheder, offentlige som private institutioner og svømmehaller m.m. Optimeringen sikrer kunderne de laveste mulige energi udgifter til driften uden at gå kompromis med komforten. Fyns Energiteknik ledes af Carsten Michelsen sammen med Joachim Lisby og Jens Nygaard. Carsten Michelsen fremhæver, at

– Vi er et seriøst firma, der yder en god og troværdig service. Langt de fleste kunder får vi på vores gode omdømme, siger Carsten Michelsen, der startede i virksomheden i 2005.

man kender processerne fra start til slut og sørger for, at anlæggene bliver driftet korrekt og så energivenligt som muligt, hvilket normalt giver en energibesparelse på omkring 30 %.

Da et sjællandsk butikscenter undrede sig over en usædvanlig høj el- og varmeregning, måtte der gøres noget. Butikscenterets administratorer tilkaldte Fyns Energiteknik til at kigge på centerets komfortanlæg. – Deres anlæg var kun to år gammelt og alligevel sikrede vores om-programmering af

styringsformen en besparelse på godt 50 % af energiforbruget, siger Carsten Michelsen og fortsætter: – Vores store force er, at vi ikke kun har forstand på programmeringen, men også kender det fysiske flow og teknikken bag hele systemet. Alle kan lære at programmere, men det er det fulde overblik over hele processen, der fører til de bedste resultater, siger Carsten Michelsen.

ANNONCE

SÆRTILLÆG | BÆREDYGTIGHED | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Cirkulær økonomi og grønne byggematerialer NaverGruppen har fokus på ”den ægte vare til tag og facade” og bæredygtige materialer. Deres produkter er kendetegnet ved lang holdbarhed og består blandt andet af naturskifer, genbrugsskifer og som noget nyt – tagpap med en fin grøn profil. Produkterne fremvises alle på Building Green. Tekst af Julie Salkvist

averGruppen har flere bud på løsninger, som kan bidrage til den måde, bygherrer og entreprenører tænker tag og facade på. NaverGruppen er specialiseret indenfor kobber, zink og aluminium, samt er leverandør af naturskifer til tag og nu også til facader.

metaller, enten ved at omsmelte det, eller endnu bedre, ved at bruge det i en ny funktion, ligesom med skiferen. Selvom det sker, skal vi blive bedre til at lave et nyt kobbertag, der er let af afmontere og skille ad igen. Et komposit produkt i ét stykke, såsom metaller med et lag isolering bag, er svært at bruge igen.

Urban Mining – nyt liv i en sekundær funktion

bet, fordeles over mange år, når levetiden på produkter strækker sig fra 50 til 150 år.

På Building Green fremviser NaverGruppen bæredygtige tag- og facadeløsninger i metaller, naturskifer, genbrugsskifer samt et nyt tagpapprodukt fra den tyske producent, Binné. Peter Duch udtaler, at tagpap i sig selv ikke er bæredygtigt, men er anerkendt som den mest holdbare løsning til flade tage. Derfor tilbyder NaverGruppen fremover tagpap i en grønnere udgave med titaniumoxid, kaldet NoxOff. De forurenende molekyler, NO og SO, som dannes af alle forbrændingsmotorer, nedbrydes af denne nye belægning og omdannes til ufarlige salte, der udvaskes af regnen. Metoden er anerkendt og udbredes nu i mange lande.

Nytænkning påkrævet i forhold til tag og facader af kobber og zink

– 100 m2 belagt med denne tagpap svarer til den luftrensende effekt af et grønt areal

– Skifer har en lang levetid og en fantastisk bæredygtighedsprofil. Vi er i gang med et projekt omkring ”Urban Mining” og genbrug af den skifer, som allerede findes på mange tage. Når der anvendes naturskifer til renovering af en ejendom, ser NaverGruppen en vigtig rolle i forhold til den skifer der nedtages, da den helst skal bruges på en fornuftig måde i stedet for bare at blive knust til fyld, hvilket man hidtil typisk har gjort. Ved planlægning og forsigtig nedtagning af skiferen, kan den genanvendes som facadeskifer, fortæller CEO og indehaver af NaverGruppen, Peter Duch, og fortsætter: – Bygningsrenovering af høj kvalitet både hvad angår produkter og det udførte håndværk betaler sig både miljømæssigt og økonomisk. Flere vælger det, fordi de indser, at det er god økonomi og tilmed en del af deres bidrag til en bæredygtig fremtid og den cirkulære økonomi. Cirkulær økonomi er et positiv input i vores hverdag, hvor vores materialer kan genbruges flere gange og derved får en lang levetid. Det håndværk, vi udfører og den energi vi lægger i det både fysisk, men også i forhold til CO2-regnska-

Tagpap i en grønnere udgave

CEO Peter Duch, indehaver af NaverGruppen

Ifølge Peter Duch er fordelen ved alle rene metaller såsom rent kobber, zink og aluminium, at det kan omsmeltes og genbruges. Selve metallet forringes ikke af at blive omsmeltet, så genanvendelsesmulighederne er næsten 100 %. Selvom der er en omkostning ved omsmeltning, er det billigere at indkøbe genbrugsmetaller fremfor at købe nyt. – Det er vigtigt i forhold til den cirkulære økonomi, at man også kan genanvende

på 1000 m2. Der bliver lagt mange tusinde kvadratmeter tagpap i Danmark hver dag, hvorfor det ville være fantastisk, hvis det var miljøvenligt og hjalp til at forbedre luften. Det koster ikke alverden i forhold til, hvad det gavner, siger han og fortæller, at Frederiksberg Kommune har afsat en separat bevilling til, at deres betonfliser bliver belagt med titaniumoxid. Københavns Kommune er på vej med en lignende ekstra bevilling. – Samtidig gør det ikke den store forskel for tagdækkeren, og for dem, der har en stor erhvervsejendom, er det kun positivt at kunne tage det med i CSR-perspektivet, at de gør miljøet, samfundet og vores klode en tjeneste ved at vælge produkter med en lang levetid og stor genanvendelighed, slutter Peter Duch.

BYG BÆREDYGTIGT MED VERDENS FØRSTE CRADLE TO CRADLE-CERTIFICEREDE KALKFUNKTIONSMØRTEL I KALK tror vi på, at fremtidens bæredygtige bygninger er åndbare, lette at reparere og designet, så de kan skilles ad og bruges på ny. Derfor har vi udviklet en Cradle to Cradle-certificeret kalkfunktionsmørtel, specielt til nybyg. Vi kalder den VITRUV®, og med den får du:

•

En kalkfunktionsmørtel udviklet til nybyggeri

•

En elastisk og selvhelende fuge

•

Færre dilatationsfuger

•

En mørtel, der kan skilles fra murstenene, så både mursten og mørtel kan genanvendes

•

Et åndbart murværk

Læs mere om vores arbejde med varig bygningskultur og køb vores produkter på www.kalk.dk.

This product is Cradle to Cradle Certified™ at the Gold level

REN maling er helt fri for mikroplast, biocider, MI, flygtige organiske forbindelser, tungmetaller, blødgørere, toksiske komponeter etc.

Slut med skadelig maling – inde og ude! Med REN har vi skabt en af verdens reneste malinger, hvor bæredygtighed, sundt indeklima, åndbarhed og kvalitet er i top. Med REN får du: Et sundt indeklima, hvor der ikke sker emissioner af skadelige stoffer. Et gennemtestet og dokumenteret produkt, som er certificeret efter de mest krævende standarder. Et produkt uden mikroplast, som er designet efter cirkulære principper. Et professionelt produkt, som giver effektive arbejdsprocesser og en unik finish ved både renovering og nybyg. Et produkt, der kan ånde, og som har den højeste diffusionsåbenhed for maling.

Læs mere på www.kalk.dk

Bredeløkkevej 12 • 4660 Store Heddinge Kontaktoplysninger: Tlf.: 5650 3000 • info@kalk.dk • www.kalk.dk

10 ANNONCE

SÆRTILLÆG | BÆREDYGTIGHED | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Krav om øget affaldssortering udfordrer boligforeninger Op mod 75 % af danske boligforeninger har nedgravede affaldssystemer, som ikke kan håndtere et voksende antal affaldsfraktioner. Af samme grund er de overjordiske containersystemer på vej tilbage - i en større og pænere udgave. Tekst af Frank Ulstrup

nogle, hvor hård og blød plast skal sorteres hver for sig.

et var både smukt og pladsbesparende, da boligforeninger over hele landet for omkring 15 år siden begyndte at placere deres store affaldssystemer under jordens overflade.

Og spørger man Michael Wulff er der ingen tegn på, at kravene om sortering vil blive mindre i fremtiden: – Den nuværende affaldsstrategi ”Danmark uden affald” kom i 2013, og skal revideres i 2020/2021. Den endelige ordlyd er ikke på plads endnu, men det ligger fast, at den bliver endnu mere ambitiøs, og vil indføre flere nye fraktioner, siger han.

Men i takt med stigende krav om affaldssortering, har systemerne mange steder vist sig at være alt for ufleksible. Det er i hvert fald meldingen fra virksomheden H.E.W A/S, der leverer alt indenfor affaldsløsninger. – Jeg forholder mig fuldstændigt neutralt i forhold til de regler, der er kommet vedrørende affaldssortering. Men jeg kan bare konstatere, at rigtig mange af landets boligforeninger – måske helt op til tre fjerdedele af dem – pludselig ikke kan imødekomme kravene, fordi deres containere er helt- eller delvis nedgravede, siger direktør Michael Wulff.

De ”overjordiske” kommer Han henviser til, at man for bare 10 – 15 år siden sorterede i meget færre fraktioner – ofte kun restaffald, samt papir og glas. Det var, systemerne designet efter, og derfor giver det naturligvis problemer, når der fra EU og regeringens side stilles krav om sortering i endnu flere fraktioner, siger han. – I mange tilfælde er der ikke andet at gøre, end at nedgrave endnu flere containere, hvis man insisterer på, at affaldsopsamlingen skal ske under jordens overflade.

Af samme grund er Michael Wulffs råd til boligforeninger og andre, der skal håndtere store mængder affald i fremtiden da også ganske enkelt:

Men, der er også en anden løsning – og det er den langt de fleste vælger, tilføjer han: – Gennem de seneste fem år har vi mærket en markant stigende efterspørgsel på store ”overjordiske” systemer, som i sagens natur er meget mere fleksible, siger han og peger på, at kravene om sortering ikke er det eneste, der har spillet ind.

Stort, smukt og billigt I sin tid blev mange af de underjordiske systemer nemlig også etableret fordi, man ikke kunne få samme kapacitet på helt op til 5000 liter med en tilsvarende overjordisk variant. Men, det har nu ændret sig, siger Michael Wulff:

– I dag kan man f.eks. få vores modulbaserede Smartline-system, der etableres ovenpå jorden. Det har samme kapacitet, og er langt mere fleksibelt. Dertil kommer, at den nye generation af overjordiske affaldssystemer er designet med et let og harmonisk udseende, der passer ind i de fleste nærmiljøer. Den løsning er der rigtig mange boligforeninger, der vælger – ikke mindst fordi det også er langt det billigste system at etablere, lyder det.

Mere sortering i fremtiden Som det er i dag stiller de fleste kommuner krav om sortering i minimum fire fraktioner, nemlig papir, glas, restaffald og bioaffald. Dertil kommer en række kommuner, hvor plast også skal udskilles – og endda

– Mit råd er helt klart, at medmindre man har helt specifikke arkitektoniske krav, der forskriver en nedgravet løsning, skal man vælge et af de overjordiske systemer. Det er både det billigste- og det mest fremtidssikre valg. Vil man høre mere om de forskellige affaldsløsninger, kan man møde Michael Wulff og hans kolleger på Building Green 30. - 31. oktober i København. Her vil de bl.a. medbringe en overjordisk container med et rumindhold på ikke mindre end 2500 liter.

SÆRTILLÆG | BÆREDYGTIGHED | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

ANNONCE 11

Grønne muligheder med armeringsnet af genbrugsplast På Building Green messen kan man igen i år møde Expo-Net, der fremstiller mere end 800 forskellige typer af ekstruderede net til over og under jorden. At anvende et net til armering giver en række fordele, eksempelvis at græs og planter kan vokse uhindret, ligesom regnvandet kan sive direkte ned i undergrunden. Tekst af Alexander Tengbjerg

Brandvejen blev opbygget med et lag stengrus, der under renoveringen blev brugt til kørevej for entreprenørmaskiner, herefter blev der udlagt et lag muldjord som blev tromlet. Oven på muldjorden blev der udlagt et plastarmeringsnet og derefter blev der udlagt rullegræs, som herefter er en miljøvenlig blød legeplads.

å stand nr. 18 på Building Green vil Expo-Net også fremvise deres brede udvalg af produkter, som blandt andet kan anvendes på byggeprojekter. Eksempelvis kan virksomhedens velkendte Bio-Blokke anvendes til både faskiner, nedsivningsanlæg i det åbne land, samt til rensning af spilvand og som filtermedie i bl.a. minirenseanlæg. Dette hjælper med at aflaste kloakkerne, således de ikke bliver overfyldte af regnvand, men i stedet nedsives på egen grund.

Grøn og miljøvenlig brandvej til børnehave Expo-Net fremstiller også flere forskellige typer af armeringsnet, der skaber trykaflastning og øger bæreevnen, så der ikke opstår nedsynkning, kørespor, skævhed m.v. Senest har man i Hjørring Kommune anlagt en brandvej, i forbindelse med renoveringen af en børnehave på Nordens Alle. Nettet er udlagt ovenpå stabilgrus og afrettet jord, efterfølgende er der afsluttet med rullegræs i stedet for fliser. Løsningen blev valgt af hensyn til alle børnene, så de

ikke falder på stenbelægning men i stedet leger på græs. På arealet som bliver brugt til legeplads for børnene, skulle der anlægges en brandvej, og i stedet for at anlægge en vej afsluttet med fliser eller asfalt, besluttede man at opbygge den med græs øverst, hvilket bevirker, at når børn leger og falder, sker der ikke unødvendigt skade på arme og ben.

Armeringsnettet er fremstillet af det miljøvenlige plastmateriale PE, og da der er tale om et net, er der ikke behov for dræn til afledning af overfladevand. Græsset gror og rødderne kan vokse ned gennem nettet, og det giver mulighed for, at regnvandet kan sive direkte ned i undergrunden. Hvis man engang skulle finde på at grave nettet op igen, kan dette regenereres og igen anvendes til at fremstille nye net.

Campisterne skulle ikke bekymre sig om risikoen for at sidde fast eller få mudrede fødder efter et regnskyl, og campingpladsen ville gerne undgå kørespor. Expo-Nets armeringsnet er kon¬strueret således, at det giver en 2-vejs styrke, der spreder trykket, og her var det den perfekte løsning. Det nysåede græs vokser op i maskerne og dækker efterhånden nettet helt, så da campingpladsen slog dørene op for den nye sæson, var den nyanlagte plads til mobile homes klar til at tage imod gæster.

Grøn campingplads til mobile homes på Lolland Da campingpladsen i byen Bandholm på det nordlige Lolland skulle i gang med at etablere en campingplads til mobile homes, var det vigtigt at sikre, at de camperede mobile homes kunne stå på sikker grund.

Vedligeholdelse af tagpaptag: Sådan får du det til at holde (næsten) evigt Udført korrekt kan et tagpaptag i dag holde 50 år, og hvis du sørger for at passe godt på det, kan levetiden blive endnu længere. Phønix Tag Materialer giver dig her de bedste råd til at vedligeholde et tagpaptag. Indlæg af ingeniør og tagekspert Jens-Jørn Hunderup fra Phønix Tag Materialer

oligejere med et korrekt udført tagpaptag med to lag kan sove trygt, selvom det regner, rusker og sner udenfor. Boligejeren kan regne med mindst 50 års levetid på et korrekt udført tagpaptag med to-lags SBS-løsning. Men for at sikre den lange levetid – og måske endda få endnu flere år ud af taget – er det vigtigt at vedligeholde det løbende.

for at udføre arbejde på en anden bygningsdel, så bør man efterse taget for søm, skruer og andre materialerester.

niumskapslen sidder godt fast – hvis ikke, kan den eftersømmes med aluminiumssøm.

2. Rens tagnedløb og tagrende

Inddækningen er normalt afsluttet med en liste og fuge når tagfladen støder op mod en mur eller en muret skorsten. Fuger er ret udsat for blandt andet sollys.Tjek derfor, at den ikke er revnet, knækket eller sidder løs. Elastiske fuger omkring fugeskinner mv. skal tjekkes, og om nødvendigt udskiftes hvert femte år.

Man skal rense tagnedløb og tagrender for blade og andet. Samtidig skal man tjekke, at der er et bladfang i hvert tagnedløb. Dette bladfang forhindrer, at blade grene og andet kommer ned i afløbsrøret og tilstopper systemet. Man kan selv sætte et nyt bladfang i, hvis der er behov for det.

Moderne tagpap skal i sig selv ikke vedligeholdes, men for at sikre taget en lang levetid samler vi her en række gode råd om, hvordan hele taget skal vedligeholdes, så man opnår den lange levetid.

Hvis der er træer tæt på bygningen, kan det være nødvendigt at rense tagbrønde mere en to gange om året.

Hvis du skal sikre din tag den længst mulige levetid, er det en god idé at kigge taget efter løbende og lave en enkel vedligeholdelse. Når du vedligeholder taget, så sikrer du den lange levetid og du undgår skader, der kan gå ud over den underliggende tagkonstruktion.

Fjern løse skifersten, der har samlet sig i skotrende, bag ovenlys og lignende.Tagpappen er fra fabrikken fremstillet med et overskud af skifersten, der i de første par år vil blæse sammen på taget.Tabet af denne overskudsskifer har ikke indflydelse på tagets levetid.

1. Du skal feje taget

4. Tjek tagets kanter

Man skal feje taget fri for blade og snavs. Hvis der har været håndværkere på taget

Man skal efterse tagets kanter for revner i inddækningen. Kontroller også, at alumi-

3. Fjern løse skifersten

5. Efterse fuger

6. Undersøg hætter, ovenlysvinduer etc. Hætter, ovenlysvinduer, skorstene osv. skal man også tjekke. Undersøg også, at inddækningen og fugen er hel og ubeskadiget. Flangeinddækninger skal tjekkes med fugemasse hvert femte år.

7. Sne skal som hovedregel ikke fjernes Man skal normalt ikke fjerne sne fra taget, da taget er beregnet til at kunne bære snelasten. Hvis man af andre grunde alligevel er nødt til at fjerne sne, skal man gøre det forsigtigt, og man må kun anvende en kost, for ikke at beskadige tagdækningen.

Brug din tagdækker til det store eftersyn Minimum hver femte år bør du ringe til din tagdækker og bede ham komme for at gå taget efter. Med sine professionelle øjne får han øje på mere, end man gør som husejer.

Og lad tagdækkeren klare følgende opgaver: Reparation af større revner og buler Moderne tagpap har stor styrke og elasticitet og vil derfor under normale forhold kunne holde i mange år uden reparationer og udskiftning. Sker der alligevel en perforering af tagpappet, så skal der repareres ved at svejse et nyt stykke tagpap på.

Dampbuler I nogle tilfælde kan der opstå de såkaldte dampbuler. Det vil sige luftlommer mellem de to lag tagdækning, der hæver, når solvarmen får luften til at udvide sig. Dampbuler skal skæres op, klæbes ned til underlaget, og reparationen dækkes med et stykke nyt tagpap.

12 ANNONCE

SÆRTILLÆG | BÆREDYGTIGHED | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Nye fibercementprodukter på vej til europa James Hardie præsenterer over de kommende år talrige nye og tilpassede produkter på det europæiske marked. Allerede nu er der hjælp at hente til facaderne til både nybyggeri og renoveringsopgaver. Tekst af Rune H. Jensen

at tage skade – også i det danske klima. Det er modstandsdygtigt over for råd og svamp, det er et 100 % gennemtestet produkt med 15 års garanti, og så er det meget nemt at montere, fortæller Claus Møller.

n lang række nye produkter er på vej til det europæiske marked over de næste 5-10 år fra James Hardie, der er førende producent af fibercement til bl.a. facader. Det fortæller teknisk chef Claus Møller fra James Hardie Denmark om fremtidsperspektiverne for den verdensomspændende virksomhed, der i disse år undergår en stor udvikling med nye, holdbare og robuste fibercementprodukter med et minimum af vedligehold.

Nyheder til det europæiske marked – Sidste forår blev Fermacell GmbH opkøbt af James Hardie, der er den største producent af fibercement især i Nordamerika, Australien og New Zealand. Og det giver masser af perspektiver for fremtiden, fordi vi så både har en kæmpe organisation i ryggen og et stærkt fundament i forhold til salg og distribution i Europa, siger Claus Møller. – Det tegner lovende, og vi har selvfølgelig meget fokus på facadeplader. James Hardie er vant til at være de største i Nordamerika, Australien og New Zealand og driver fibercement-udviklingen. Det skal nu også ske i Europa, og så er man nødt til at være inno-

Teknisk chef Claus Møller, James Hardie Denmark vativ og tænke fremad med nye produkter og tilpasning.

Windbreaker Det nyeste skud på stammen er HardieWindbreaker. Et produkt, der kan tjene som vindplader i facadekonstruktioner til både nybyggeri og renoveringsprojekter: – Det er meget velegnet til igangværende byggerier som midlertidige, vandtætte og brandsikre facader, da Hardie Windbreaker kan stå udenfor i op til 12 måneder uden

Igennem 15 år er Hardie Windbreaker blevet testet i både private og offentlige bygninger på det New Zealandske marked, hvor man stiller høje krav til bl.a. brand, klimabeskyttelse og vindlast. Samtidig er produktet særligt udviklet til det lidt hårde, nordiske klima, lever op til alle gældende byggekrav og kan modstå de skandinaviske vejr- og vindforhold. En grundig produktanalyse viser desuden, at Hardie Windbreaker ikke indeholder skadelige salte og lign., der kan gå i forbindelse med andre bygningsdele eller konstruktioner.

Nye og tilpassede produkter – Der er i det hele taget mange nye og også tilpassede produkter på vej. Der er jo forskel på byggekultur og -traditioner i de forskellige europæiske lande, ligesom byggereglementerne varierer, så produkterne skal selvfølgelig tilpasses det enkelte land, siger Claus Møller. To af de fremtrædende produkter, der allerede er på markedet, er Hardie Plank og

Hardie Panel. Hardie Plank er langtidsholdbare, alsidige facadebrædder med originalt træmønster, der giver rige designmuligheder med 21 forskellige farver og montering både vandret, lodret eller diagonalt efter ønske. Hardie Plank er originalt med cedertræsmønster, men fås også i glat. Hardie Panel er et storformat i robust fibercement i både glat og med træstruktur til facader. Produktet giver stor fleksibilitet, og det er designet til lang holdbarhed, flot udseende uanset vejrlig og har mange anvendelsesmuligheder.

På Building Green James Hardie Denmark deltager på årets Building Green-messe i København, der løber af stablen d. 30. og 31. oktober i Forum. Her vil der bl.a. være mulighed for at få illustreret nogle af de mange muligheder for facadedesign med produkter fra James Hardie. Man kan bl.a. se de velkendte Fermacellfibergipsplader med nye konstruktionsmuligheder til f.eks. CLT-elementer og bærende træskeletvægge med fibergips og kun ét lag 12.5 mm Fermacell-fibergips på den ene side og ét lag 9 mm Hardie Windbreaker på den anden med brandmodstandsevne REI60.

ANNONCE

KLIMAgulve - fremtidens gulvvarme Prisbelønnet gulvvarmesystem – bæredygtigt og energibesparende KLIMAgulvet er samtidig fremtidssikret og imødekommer de skærpede energikrav til vores huse efter 2020. Det er særligt velegnet til såkaldte lavtemperaturanlæg, f.eks. jordvarme og varmepumpesystemer, som vinder frem i nye højisolerede huse.

”

Fremtidens gulvvarme

Svanemærket

KLIMAgulvet er opbygget af spånplader med spor til varmeslanger og varmefordelingsplader af aluminium. Det sikrer en ensartet varmefordeling og god komfort med mulighed for en hurtig regulering, så solens gratisvarme kan udnyttes optimalt. Det kan reducere varmeregningen med 5-6 % i dagens nybyggeri og ved renovering af ældre huse.

KLIMAgulvet er Svanemærket ud fra den samlede klimabelastning og det første undergulv til gulvarme i Skandinavien, der har opnået denne mærkning. Svanemærket stiller krav til klimabelastningen hele vejen fra råvare til produktion, til brug, bortskaffelse og recirkulering – det vil sige i hele produktets livscyklus.

N VA

EM ÆRK

E T

KLIMAgulvet er MK-godkendt, og kan leveres Svanemærket

et er ikke uden grund, at KLIMAgulvet fra danske Novopan har opnået Byggeriets Klimapris. Gulvvarmesystemet er energibesparende, og ved bevidst at satse på en cirkulær økonomi i den samlede fremstillingsproces øger Novopan den miljømæssige bæredygtighed og mindsker CO2-belastningen. Mindst 80% af råtræet til gulvspånpladerne stammer fra genbrugstræ. Det er nemlig et velovervejet valg hos Novopan, at tilvælge affaldstræ som den primære råvare, og supplere med bæredygtigt FSC- og PEFC-certificeret træ fra danske skove. Det er med til at beskytte skovene mod overforbrug – bæredygtigt og CO2-neutralt.

Ved at genanvende og videreforædle træaffald til nye gulvvarmeplader reduceres energibehovet til fremstillingen. Der bruges nemlig væsentlig mindre energi til at tørre affaldstræ end frisk træ fra skoven – det reducerer samtidig CO2-belastningen.

Kun rent træ i produktionen Træaffald indeholder ofte beslag, søm, skruer og glas. Ved at anvende en avanceret metode til maskinel nedbrydning og sortering af affaldet, er det kun rent træ, der bruges til KLIMAgulvene. Frasorterede metaldele sorteres og sendes til genanvendelse - det er med til at mindske CO2 -aftrykket. Ifølge Miljøstyrelsen er genanvendelse af træ i sig selv bæredygtigt og CO2-neutralt. Ved at genanvende gamle spånplader og andet træaffald mange gange og lade resttræet indgå som energiressource, reducerer Novopan energiforbruget med mindst 30 % og dermed CO2-udledningen. Det mindsker samtidig behovet for at deponere træaffald.

Til alle gulve – testet og godkendt KLIMAgulve kan bruges som gulvarme under trægulve, klinker, tæpper og vinyl. Det er MK-godkendt til svømmende gulve, strøgulve og til bærende gulve på bjælkelag – samt til baderumsgulve, når de er opbygget efter Novopan’s anvisning for vådrum. Gulvpladerne er produceret efter den europæiske standard EN 312 P6 og P4 – og den samlede gulvkonstruktionen med trægulv og gulvvarme er funktionsprøvet efter den europæiske standard EN1195:1997 som bærende gulv på strøer og bjælkelag. Få mere at vide om Novopan KLIMAgulve på byggeudstillingen i HUSET Middelfart, som du finder på Hindsgavls Allé 2 i Middelfart.

Tlf. +45 89 74 74 74 novopan@kronospan-dk.dk

14 ANNONCE

SÆRTILLÆG | BÆREDYGTIGHED | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Træ sikrer klimavenlighed og stabilt flow i byggeprocessen Træmaterialer er lette at transportere og har kort leveringstid – og så taler det til klimasamvittigheden, fortæller Frøslev Træ, der er en af landets førende træleverandører. Tekst af Tim Panduro

er ifølge Morten Bak en af grundene til, at arkitekter og bygherrer i stadigt højere grad foreslår træ som byggemateriale. Men muligheden for at designe individuelt i frie former trækker også i arkitekterne.

et er ikke så få byggeledere, der gennem årene har revet sig håret af frustration, når det logistiske puslespil har skullet falde på plads under et byggeprojekt. For hvad gør man, når en leverandør for eksempel pludselig melder om 40 ugers leveringstid på elementer på grund af øget efterspørgsel – eller når lastbil efter lastbil skal ind på pladsen for at læsse tunge elementer til byggeriet af? Man kan for eksempel lære af sine erfaringer og rette blikket mod et evigtgyldigt byggemateriale – nemlig træ. Det mener i hvert fald Morten Bak, der er marketingsog salgschef hos en af Danmarks førende træleverandører til byggerier, Frøslev Træ. – I Danmark har vi mange års tradition for at forarbejde og handle med træ, så vi har en stor erfaring at trække på. Det gør, at vi både har lager og fleksibilitet og ikke pludselig må melde om forsinkelser og lange leveringstider. En arkitekt kan sende en tegning til os på en ønsket profil, og så kan vi levere det færdige produkt på to-tre uger, siger Morten Bak.

Morten Bak, Frøslev Træ

Kan det tegnes, kan det bygges Ved at vælge træ sikrer man, at byggeriet får et pænt klimaaftryk.Træ opsuger co2, når det vokser, og her bliver det i hele træets levetid, Derfor er der en kæmpe fordel i at anvende det indbygget i bygninger, da det her får en lang levetid som byggemateriale og dermed som co2-lager. Eftersom Frøslev Træ alene benytter certificeret træ, sikres det at der altid er balance og der genplantes nye træer, og det

– Hvis en arkitekt kan tegne det, kan vi også lave det. Der er næsten ingen begrænsninger. Man kan bygge uendeligt med træ som facader, og man har frihed til at designe i frie former. Andre byggematerialer kan for eksempel være begrænset af, at det skal kunne stå på en kranbil, men det problem har man ikke med træ, siger Morten Bak, der også peger på sidegevinsten i, at der er til gavn for både miljø og byggepladslogistik, når man vælger træ som byggemateriale. – Vi kan transportere over 800 kvadratmeter på en bil, mens man måske kan få leveret 40 kvadratmeter i beton. Det kan mærkes, når materialerne skal igennem trafikken i de store byer, hvor der ofte bygges.

Hybridbyggerier Frøslev Træ leverer både træ til konstruktioner, færdige specialprofiler, samt præfabrikerede facadepaneler der er klar til montage på bygninger som facadekassetter. Med træ er der store muligheder for at give bygnin-

gerne et individuelt udtryk.Træ er ganske enkelt genialt, understreger Morten Bak. – Træ har fantastiske egenskaber, både når det anvendes i facader og inde i byggerier, for eksempel til konstruktioner og spær. Der er gode muligheder for både brandbeskyttelse, miljøvenlig maling og varmebehandling, der øger levetiden betragteligt. Men det betyder ikke, at man skal opgive alle andre materialer, for der er lange traditioner for, at træ indgår i hybridbyggerier, og det kan der fortsat være store fordele i. Men hvis man tænker træ ind i sine projekter, er der mange fordele – lige fra let tilgængelighed og kort leveringstid over nogenlunde faste priser og til lettere logistik, lave transportomkostninger og et pænere klimaregnskab. Så det er sund fornuft at bruge træ i byggeriet.

SÆRTILLÆG | BÆREDYGTIGHED | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

er er fuld fart på byggeog anlægsbranchen i Danmark. I den seneste økonomiske aftale, som kommunerne har indgået med Regeringen, er anlægsloftet hævet med 7 % i forhold til 2019 – eller i runde tal, 1,3 mia. mere at bygge og renovere for i 2020. Og selvom det selvfølgelig er positivt, så lyder opfordringen fra Teknologisk Institut, at det er nu vi skal rykke på klimadagsordenen – også selvom der er travlt derude.

– Efter mange års fokus på energiforbruget i driften, skal vi nu have fokus på den energi, og dermed den CO2, der er indlejret i de materialer vi bygger og renoverer med. Selvom vi ikke skal glemme driften, så skal blikket også rettes mod byggematerialernes klimaaftryk og byggeriets produktionsprocesser for at finde løsninger til at reducere CO2-udledningen, siger Mette Glavind.

– Klimadagsordenen har aldrig været mere aktuel. FN’s verdensmål ånder os i nakken og udledning af CO2, stigende befolkningstilvækst og mangel på jomfruelige ressourcer gør en accelererende klimaindsats tvingende nødvendig – også selvom branchen har travlt med at bygge, siger Mette Glavind, direktør på Teknologisk Institut.

– Hvad er de økonomiske incitamenter? Ændret lovgivning? Krav til grænseværdier og dokumentation? Og skal det offentlige gå forrest – eller det private? Og hvordan får vi hele branchen til at trække i arbejdstøjet og bidrage med løsninger i forhold til klimaudfordringen, spørger Mette Glavind, som opfordrer til en åben og spændende debat på tværs af hele branchens værdikæde.

Alle materialer har en plads i byggeriet Både medier og sociale medier har længe haft fokus på byggematerialer. Beton skal være grønnere, træ skal bruges i højere grad og tegl er stadig det der præger landskabet, når vi kigger ud ad vinduet. Fra Teknologisk Institut er der ikke fokus på et enkelt materiale, for så simpelt er det ikke. – Vi har fokus på alle de materialer vi bygger med. Og der er brug for at udvikle på

Det store spørgsmål er, hvad der skal til for at flytte branchen i en mere klimaorienteret retning.

Mette Glavind, direktør på Teknologisk Institut. dem alle sammen, når vi kigger på klimaregnstykket. Men det skal gøres rigtigt og vi skal bruge alle materialer på bedst mulige måde – og selvfølgelig løbende optimere på dem, som trækker opad i CO2-regnskabet. For træ som materiale er udfordringen, at branchen ikke bruger materialet på lige fod med andre materialer, og det kræver derfor også en indsats, siger Mette Glavind.

Tid til at fokusere på materiale Med de efterhånden kendte tal – at byggeriet er ansvarlig for ca. 40 % af samfundets ressourceforbrug og ca. 40 % af energiforbruget i Danmark og at produktionen af byggematerialer anslås at stå for mellem 10-15 % af den årlige udledning af drivhusgasser - går byggeog anlægsbranchen ikke fri, når den store klimakabale skal lægges.

DANSK BIDRAG TIL BÆREDYGTIGT INDEKLIMA I VERDENSKLASSE

Fordi frisk luft er forudsætningen for godt indeklima • Sparer ventilationsanlægget • Sparer plads • Sparer energi • Kan nemt indregnes i energirammen • Fremtidens indeklimaløsning – helt enkelt

Projekter (udvalgte), hvor godt indeklima er sikret med Ventilationsvinduer: ”GO” Hotel, Tårnby, ”GO” hotel, Sundby, Rudolf Steiner Skolen, Vejle, Skolen for livet, Stege, Den Grønne Friskole, Amager, Vejle Midtby Skole, EPOS skolen, Sønderborg, Børneinstitutionen Tjørnesvinget, Spentrup, Familiehuset, Høje Taastrup, Institution for børn og unge Heimdal, Brabrand, børneinstitutionerne: Emil Pipers Vej, Kgs. Lyngby, institutionen Taarbækdalsvej 15, Taarbæk, Bornholms Sygehus, Rønne, Åvejshusene, Langå, Tingager rækkehuse, Harridslev, Tiny Homes, Horsens, Jakobsen Huse, Galten, Det Naturlige Hus, Holbæk, Én til Én Huse, København, Højstrupparken, Odense, Farvervej, Sæby (Frederikshavn Boligforening), Skæring Parkvej, Egå (Boligkontoret Aarhus), Oluf Bagers Plads, Odense, Sejerøgade 7-9, København, Danica Ejendomme, Nordre Frihavnsgade 50, København, Klimakareen, Th. Laubsgade, København, Boligforeningen Kollekolle, Værløse, Kræftens Bekæmpelse, Østerbro, Djursbo administration, Hornslet, Gundsømagle Sognegaard, BUPL, Hillerød. Mere end 60 nybyggede en-families huse- og rækkehuse rundt omkring i landet.

Ventilationsvinduet.dk