FOKUS PÅ
BÆREDYGTIGHED
Historien bag den nye og grønnere beton
Nr. 2 | Marts 2020 | 30. Årgang | Tlf: 33 44 55 55
2
SÆRTILLÆG | BÆREDYGTIGHED | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN
De næste års klimapolitik kommer til at ændre bygge- og anlægsbranchen for altid Det skal være helt slut med benzin- og dieselmaskiner på byggepladsen ifølge klima- og bæredygtighedschef i Dansk Byggeri, Andreas Weidinger. Det er en af mange forandringer, der kommer til at ske i bygge- og anlægsbranchen i de kommende år efter Klimapartnerskabet for Byggeri og Anlæg med Per Aarsleff’s adm. direktør, Jesper Kristian Jacobsen, i spidsen har fremlagt sine anbefalinger. Indlæg af Andreas Weidinger, klima- og bæredygtighedschef i Dansk Byggeri Fotos af Ricky John Molloy
V
der er udstukket af et bredt flertal i Folketinget. De gør det ikke fordi de vil genere os, men fordi klimaudfordringen er afgørende for vores børn og børnebørns måde at leve på.
i kan lige så godt se det i øjnene: De næste års klimapolitik kommer til at ændre bygge- og anlægsbranchen for altid. Det er ikke kun på grund af politikerne, men også på grund af ønsker fra vores egen branche, der fremlægger mere end 100 anbefalinger til regeringen. Anbefalingerne bliver fremlagt af Klimapartnerskabet for Byggeri og Anlæg, der er ét af de 13 klimapartnerskaber, regeringen har nedsat.
I Dansk Byggeri står vi altid på håndværkerne og entreprenørernes side og vi arbejder for, at de mange ændringer sker i respekt for den hverdag vores medlemmer har. Når klimaudfordringerne skal løses, skal det ske med tæt inddragelse af de udførende håndværkere, der skal leve med de regler politikerne fastlægger. Derfor mener vi i Dansk Byggeri, at det er god erhvervspolitik af regeringen, når de inviterer erhvervslivet helt ind i det politiske maskinrum. På den måde kan vi sikre, at den grønne omstilling ikke bare bliver til politiske løfter på et stykke papir, men til reel virkelighed på byggepladser landet over. Vi glæder os til at præsentere alle forslagene for regeringen og hele branchen den 3. april. I bygge- og anlægsbranchen er vi klar til at bygge Danmark grøn.
I Klimapartnerskabet for Byggeri og Anlæg har regeringen bedt bygge- og anlægsbranchen om at give vores bud på, hvordan Danmark kan nå en CO2-reduktion på 70% i 2030. Med bred inddragelse af branchen og mere end 100 aktører og eksperter fremlægger klimapartnerskabet sine anbefalinger for befolkningen den 3. april i år. Vi kan endnu ikke løfte sløret for alle forslagene, men det er helt sikkert, at det kommer til at kræve meget af os alle. I Dansk Byggeri ser vi store forretningsmuligheder for vores medlemmer i den grønne omstilling. Det kan blive en god forretning, fordi markedet i fremtiden kommer til at efterspørge grønne løsninger.
Vi er klar til at levere, hvis efterspørgslen er der For et par uger siden præsenterede Dansk Byggeris medlem og medlem af klimapartnerskabets styregruppe Michael S. Larsen fra CG Jensen sine bud på, hvordan vi gør anlægssektoren grøn. Under overskriften ” I 2030 bygger vi veje og broer helt uden at udlede CO2” lagde han en ambitiøs vision for fremtidens fossilfrie byggepladser uden benzin og diesel. Vi ved alle, at det er svært at gå foran og købe dyre eldrevne maskiner eller skifte til biodiesel, hvis man ser sig selv blive slået på prisen af virksomheder, der ikke har truffet de samme grønne valg. Derfor skal der stilles krav til at alle bygherrer vægter grønne løsninger højt i sine udbud, så det kan betale sig at investere i en klimavenlig maskinpark. Det gør hverken offentlige eller private bygherrer af sig selv i dag, fordi de kun ser på prisen. Så kort sagt er vi i bygge- og anlægsbranchen klar til at levere et godt grønt produkt, men hvis ingen tager varen ned fra hylden, så kommer den grønne omstilling til at gå for langsomt i forhold til Danmarks klimamål.
Der er store forretningsmuligheder i den grønne omstilling Hvis man er god til at omstille sin forretning til en grøn dagsorden, så vil man klare
Klima- og bæredygtighedschef i Dansk Byggeri, Andreas Weidinger. det godt i fremtiden. Det er åbenlyst for enhver, at vi skal energirenovere mere end vi gør i dag. Staten, regioner og kommuner skal gå forrest, ligesom Landsbyggefonden skal have lov til at give de almene boliger et stort løft. Men vi kan ikke nøjes med det offentlige. Vi skal have de private boligejere meget mere med end i dag. Kan vi dét vil det give store forretningsmæssige muligheder for både små og store håndværkere i fremtiden. Vel at mærke dem, der kan levere energirenoveringer ved brug af bæredygtige materialer.
terspørger grønne løsninger, skal vi være i stand til at give dem reelt grønne løsninger. Når danske familier skal have renoveret deres bolig, er håndværkeren ofte familiens nærmeste rådgiver på projektet. Derfor skal vi som håndværkere kende CO2-aftrykket fra materialerne og når vi leverer et tilbud, skal det være lige så normalt at regne CO2-aftrykket som at regne på prisen. De virksomheder der er i stand til at tænke klima og bæredygtighed ind og lære deres medarbejdere om det, vil vinde kampen om fremtidens byggeopgaver.
Vores kultur skal ændres
Klimapartnerskabets konklusioner kommer til april
Det nytter ikke noget bare at pege fingre ad andre. I fremtiden skal håndværkere og entreprenører leve op til endnu større krav end vi kender dem i dag. Når kunderne ef-
Det kan lyde som en stor mundfuld, og det er det også. Men det er en bunden opgave,
TÆNK HØJT!
Vores første skolemodul i tre etager.
EXPANDIA S3000
I S3000 har vi tænkt højt, både når det handler om kvalitet, trivsel og sikkerhed. Vil du også tænke højt, næste gang du skal have skolemoduler? Så tænk Expandia S3000.
Læs mere om S3000 på expandia.dk
4 ANNONCE
SÆRTILLÆG | BÆREDYGTIGHED | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN
Copenhagen International School i Nordhavn
Facadeintegrerede solceller er vejen til et grønnere byggeri SolarLab integrerer højtydende solceller i et fleksibelt facadesystem, der gør det nemt at skabe smukke og unikke facader. På den måde kan man trække sit byggeri i en grønnere retning uden at gå på kompromis med facadens udtryk og holdbarhed, samtidig med at det skaber store besparelser på både CO2 og energiregnskabet. Tekst af Alexander Tengbjerg
D
er er ingen tvivl om at solceller har en vigtig rolle at spille i fremtidens grønne energiforsyning. Solceller vil dog som ofte associeres med store klodsede paneler, der uelegant placeres på toppen af ellers pæne villaer og domiciler. Men sådan bør det ikke at være. Hos Solarlab har de udviklet et gennemtestet ventileret facadesystem, som kombinere solceller og regnskærm i en let-vægts beklædning, så hele bygningens facade kan generere bæredygtigt strøm, samtidig med, at der bidrages positivt til arkitekturen. – Vi står alle sammen over for nogle svære valg, hvor vi især er nødt til at se på vores store energiforbrug. Der er dog ingen grund til, at grønne løsninger skal betyde et kompromis med den arkitektoniske og byggefaglige kvalitet. BIPV – Bygnings Indpassede Solceller erstatter den traditionelle facadebeklædning og gør det muligt at beklæde facader med farve, struktur og stoflighed, som samtidigt tillader næsten alt lys at nå de bagvedliggende og usynlige solceller. Alle husets facader kan derfor bruges til at producere el, samtidig med, at man næsten frit kan arbejde med farver, former og størrelser på facadebeklædningen. Det betyder at vi kan tilpasse facadebeklædningen til det enkelte projekt, om det er nybyg eller energirenoveringer af ældre byggerier som vi forventer at der kommer rigtigt mange af, fortæller Anders Smith fra Solarlab.
Lang levetid Det integrerede facadesystem kan bruges på alle typer bygninger, men især på offentlige institutioner og kontorbyggerier er der store fordele at hente: – En skole eller kontorbygning har et meget højt energiforbrug i dagtimerne, hvor-
Er det ideelt at høste sol i Danmark? Når man tænker på solceller, vil man måske se de bagende ørkner syd for Europa som ideelle steder at høste solenergi. Men i realiteten præsenterer Danmark og resten af Norden, helt ideelle vilkår for at indfange solens stråler: Red river Collage i Canada
Breidablikk gården, kontorbyggeri i Norge efter energiforbruget falder drastisk. Det vil sige at i de timer, hvor solpanelerne har det højeste energioutput, går den generede strøm ikke til spilde. På disse byggerier er soltage heller ikke altid en mulighed fordi tagene i højere grad inddrages til gode udearealer eller holdes grønne for a håndtere de stigende mængder regn, fortæller Anders Smith og uddyber: – Den økonomiske og miljømæssigt forrentning ved sådanne løsninger er også store. For det meste vil vores facadeløsninger være betalt tilbage indenfor fem til ti år og miljømæssigt på blot et par år, takket være systemets lave LCC og store elproduktion. Samtidig har vi jo designet vores facadesystemer så de holder rigtigt længe, med en forventet levetid på 50 til 80 år. Kvalitetssolcellernes energioutput degraderes meget lidt med årene, og selv efter 50 eller 80 kan der forventes en høj produktion af CO2-fri elektricitet.
– Det lyder måske unaturligt, men solpaneler bryder sig ikke om varme, de producerer faktisk 0,4% mere elektricitet for hver grad koldere det bliver og modsat produceres der mindre når det bliver varmere. Hvilket også er en af grundende til at vores facadesystem er ventileret. Ser vi på den næsten vandrette sol i forårs- og efterårsmånederne, giver den helt utroligt gode forhold for solpanelerne. Da moderne, højt isolerede byggerier samtidigt ofte har store vinduespartier så er der også et naturligt sammenfald imellem den høje energiproduktion på facaden og det høje energibehov til ventilationen som er en af de helt store energislugere.
Den grønne omstilling bør altid starte tidligt i produktionen, siger Anders Smith.
Tænk praktisk Facaderne er udtænkt som et Plug- and Play system, der betyder at opsætning og service er både hurtig og smertefri, med klare grænseflader. – Hele vores facadesystem er udtænkt til at skabe en let byggeproces og et æstetisk slutprodukt. Grønne løsninger behøver jo ikke være grimme eller besværlige. Den store fleksibilitet hvor panelerne frit produceres med former og formater tilpasset det enkelte byggeri (med en bredde fra 36 cm til 3 meter), giver arkitekter og ingeniører rig mulighed for at eksperimentere med farver og former i forhold til deres endelige bygningsdesign. Vi kan også tilpasse facadeløsningen til komplicerede renoveringsprojekter, så bygningens oprindelige ånd stadig bevares, afslutter Anders Smith.
Ingen krumspring Der er med rette en stor begejstring for grøn energi, men nogle gange er der bagsider af den grønne medalje. Det ses blandt andet på udvindingen af råstoffer til batterier, der har store konsekvenser for miljøet. Men hos SolarLab har de insisteret på at produktionen af deres solcelleintegrerede facadepaneler også skal efterleve høje miljøkrav: – Hvis man sviner i sit forsøg på at skabe grøn energi, så er man jo ikke trådt et skridt i en bedre retning. Derfor holder vi vores produktion indenfor Europa, hvor alle forhold er underlagt streng kontrol.Til de energiintensive dele af vores produktion benytter vi sol, vind- og vandenergi, hvorefter panelerne samles i Danmark.
Æstetisk farvespil i Nordhavn Skulle man være i tvivl om hvilke arkitektoniske muligheder der er med de integrerede solcellefacader fra SolarLab, kan man tage ud i Nordhavn og se Copenhagen International School. Her glimter 12.000 solpaneler, som en farverig mosaik. På grund af deres vinkling og placering, skaber de en farvesymfoni, der ændrer sig i takt med årstiderne og solen. 18m2 solceller fortrænge 1 ton CO2 om året. Det vil sige at med de 6.000 m2 solceller der pryder facaden på den internationale skole i Nordhavn, er en betragtelig gevinst for skolens økonomi og dens CO2 aftryk.
Brandgastætte stål- og trædøre
6
ANNONCE
SÆRTILLÆG | BÆREDYGTIGHED | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN
Historien bag den nye og grønnere beton Det er ikke lang tid siden at Contiga løftede sløret for deres Fredagsbeton. En helt ny betontype, der produceres med mindre cement, en længere hærdetid og et mindre CO2 -aftryk. Henrik Jakobsen, projektchef hos Contiga, løfter her sløret for, hvordan Contiga tog et stort skridt i en grønnere retning. Tekst af Alexander Tengbjerg
H
Før i tiden lavede vi kun glatte grå betonelementer, men i dag er vores produktsortiment udvidet betydeligt, og vi laver bl.a. hvide sandwichelementer støbt mod 3D gummimatricer. Det betyder, at vi i dag kan tilbyde vores kunder hele produktpakken indenfor betonelementer. Det er enormt spændende at arbejde med, og vi ser, at vores kunder har været glade for vores store sortimentsudvidelse, afslutter Henrik Jakobsen.
vordan opstod ideen til at skabe en ny type beton, hvor CO2-omkostningerne til produktionen er skåret med 20%. Som så mange gode ideer opstår de i et godt selskab uden for arbejdets rammer. Det var i hvert fald tilfældet for Henrik Jakobsen, projektchef hos Contiga, der fik ideen til en ny og grønnere beton: – Jeg var til et arrangement hos Dansk Beton, hvor der i et festligt lag blev diskuteret, hvordan man kunne gøre betonen grønnere. Alle snakkede om genknusning og andre løsninger, som både var krævende og havde lange fremtidsudsigter. Det var her, jeg sagde, hvorfor i alverden ikke kigge på hærdetiden. Normal så støber vi vores betonelementer, og dagen efter er de klar til at blive sendt ud på lagerpladserne. Men om fredagen så støber vi, hvorefter det hærder, indtil det skal køres ud på lagerpladserne om mandagen. Den ekstra hærdetid burde vi udnytte bedre, for på den måde kan man gå ind og ændre på den klassiske betonreccept ved f.eks. at skære ned på cementforbruget. Udfordringen med formkapaciteten er jo løst, for betonelementerne ville alligevel skulle stå på fabrikken weekenden over, fortæller Henrik Jakobsen.
Ide, test og produktion Han skrev sin ide ned og gav den straks videre til Contigas eget betonlaboratorium.
Om Contiga Contiga er ejet af Heidelberg CementGroup og råder over mere end 35.000 m² produktionshaller i sønderjyske Tinglev. Herfra leverer man højkvalitets betonelementer til hele den danske byggebranche.
Her skulle man gennem grundige undersøgelser nå frem til præcist hvor meget cement man kunne fjerne fra betonen uden, at det påvirkede styrken.
tet er effektivt. Det viser jo også, at grønne løsninger ikke nødvendigvis er besværlige løsninger.
– Efter grundige undersøgelser kom svaret. Ved at tilføre en smule kemi til blandingen kombineret med den forlængede hærdetid kan vi skære 20% af cementforbruget, uden at det har konsekvenser for vores formkapacitet eller produktets kvalitet. Det er jo på papiret en simpel løsning, men resulta-
Selvom Fredagsbeton er et meget nyt produkt, kan man hos Contiga allerede mærke, at kunderne er nysgerrige, og der spås en god fremtid for Fredagsbetonen.
Smukke facader
– Fredagsbetonen er blot et ud af mange spændende tiltag vi har taget de seneste år.
Klassificerede ståleller trædøre? Med en pålidelig partner vælger du rigtigt.
Vi ved, at det med dørklassificeringer kan være indviklet. Kravene til brand-, lyd- og sikkerhedsdøre varierer fra miljø til miljø. Er du usikker, så spørg os. Vi er Skandinaviens førende producent af klassificerede stål- og trædøre. Med vores viden kan du være sikker på at vælge den rigtige dør – hver gang. Det gør dit arbejde lidt enklere. Og tryggere. Læs mere på daloc.dk
8
SÆRTILLÆG | BÆREDYGTIGHED | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN
Anne Holm Sjøberg, Dansk Standard.
Forskningsbaserede standarder skal kickstarte cirkulær økonomi i byggeriet Dansk Standard og DTU Byg indleder samarbejde om forskningsbaserede standarder, der skal være med til at sætte skub i den cirkulære omstilling i byggeriet. Tekst af Mikkel Weber Sandahl
F
på området. Og der er brug for at vi får omsat denne viden til et rammeværk i standardisering. På den måde kan innovative byggevirksomheder nemlig bruge forskningsbaserede standarder som løftestang til at fremme cirkulært byggeri.
orskning skal inddrages i standardisering og standarder skal inddrages i forskning. Det vil give en bedre udnyttelse af forskningsresultater i byggeog anlægsbranchen, så de innovative, cirkulære løsninger bliver omsat til reel værdi. Derfor vil DTU Byg og Dansk Standard etablere et tættere samarbejde.
DTU-Byg og Dansk Standard har skudt det fælles arbejde i gang med et seminar og en workshop med henblik på at prioritere, hvilke områder der er vigtigst at få standardiseret for at kickstarte cirkulært byggeri. Det handler for eksempel om standarder for designprincipper for cirkulære byggevarer, sporbarhed, håndtering af affald, test af genbrugte byggevarers restlevetid samt standarder for at måle cirkularitet i byggeriet.
– Der er en klar kobling mellem forskning, standardisering og innovation. Jo hurtigere vi får omsat den nyeste forskningsmæssige viden og skrevet den ind i fremtidens standarder, jo bedre udnyttelse af forskningsresultaterne i branchen og jo større skalerbarhed, siger Anne Holm Sjøberg, afdelingschef i Dansk Standard og fortsætter: – Samtidig kan standarder med fordel bruges i forsknings- og innovationsprojekter, dels fordi de rummer vigtig viden om det marked, som produkterne eller løsningerne skal ind på, og dels fordi standarder kan rumme højt specialiseret viden om ét område, som kan overføres til andre områder. På den måde kan man i innovationsprocessen stå på skuldrene af eksisterende viden, formuleret i standarder, og undgå at opfinde den dybe tallerken igen. I stedet kan
man springe direkte videre til innovation og nyskabelse. Koblingen mellem standarder og forskning er således afgørende for en langsigtet og bæredygtig udvikling af cirkulært byggeri. Før der kan skabes en fælles markedsplads, forretningsmodel og skalerbarhed, er der nemlig brug for en fælles forståelse og ramme for omstillingen til cirkulært byggeri i form af standarder, der sætter fælles
definitioner, krav, analyse- og testmetoder. Forskning og udvikling af ny teknologi er med til at sikre, at standarderne er solide og vidensbaserede. Dette er Lisbeth Ottosen, Professor ved DTU Byg enig i: – Hvis vi skal kickstarte cirkulær økonomi i byggeriet i Danmark, er der er brug for forskning, ny viden og teknologiudvikling
– Der er ingen tvivl om, at standardisering og forskning skal spille meget tættere sammen fremadrettet. Når vi fremover sætter forskning i gang, vil vi derfor indtænke og arbejde målrettet mod standardisering, så de relevante problemstillinger, vi arbejder med i forskningen, bliver medtaget i standarderne og dermed bruges i praksis, slutter Lisbeth Ottosen.
SÆRTILLÆG | BÆREDYGTIGHED | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN
ANNONCE 9
Nordens største DSV-logistikhub vil nedbryde NOx-partikler og give renere luft Den første af i alt fire projekterede bygninger har fået lagt tag med det nye og miljøvenlige NOXOUT-tagpap fra Phønix Tag Materialer i Vejen. En særlig mineralsk belægning er med til at nedbryde NOx-partikler, som udledes fra lastbiltrafikken til og fra området.
D
anslåede levetid i test. Fordi mineralet er bundet til skiferen, bliver belægningen af titandioxid ikke brugt eller udvasket med tiden. Det eneste der sådan set kan nedsætte tagets evne til at nedbryde de farlige NOx-partikler, er manglende sollys eller nedfaldne blade og andet, som forhindrer partiklerne i at ramme den mineralske belægning.
en første af i alt fire projekterede lagerbygninger, som tilsammen skal udgøre det over 150.000 m2 store lagerkompleks i Hedeland, har netop fået lagt tag med det miljøvenlige tagpap NOXOUT. Lagerbygningen med det nyanlagte 40.000 m2 store tag vil fra nytår nedbryde 421.120 gram sundhedsskadelige NOx-partikler om året. Dette estimat svarer til NOx-udledningen fra en Euronorm 6 lastbil med en last på 8-13 tons, der kører 18 gange rundt om jorden. Dette betyder faktisk, at den nye lagerbygning er NOx-neutral på adressen. Forudsat at alle NOxpartikler, der udledes fra lastbiltrafikken til og fra området, lander på det 40.000 m2 store tag og bliver nedbrudt.
Selve nedbrydningen af de sundhedsskadelige NOx’er sker ved, at en speciel belægning af titandioxid på tagskiferen fungerer som en katalysator, når partiklerne lægger sig på tagpappet. Med hjælp fra sollys nedbryder belægningen de skadelige NOx-partikler til nitrat, som efterfølgende skylles af taget i regnvejr og optages og omsættes problemfrit som næring af planteliv i området. Executive Vice President i DSV Panalpina Group Property Brian Winther Almind siger om det nye og mere miljøvenlige tag:
– Det her nye tag er et symbol på en bevægelse i opførelsen af nye DSVbygninger. På trods af det massive fokus på klimaet og CO2-reduktion, må vi ikke glemme miljøet og den sundhedsskadelige luftforurening. Klima og miljø skal gå hånd i hånd, når vi tænker i nye løsninger. Med NOXOUT går vi ind og tager aktivt ansvar for miljøet og medvirker til at nedbringe luftforureningen fra lastbiltrafikken til og fra området. Beklædes alle fire projekterede bygninger som planlagt med NOXOUT-tagpap fra Phønix Tag Materialer, vil de i alt 150.000 m2 tag nedbryde 1.579.200 gram NOx-par-
tikler hvert eneste år. Dette svarer til NOxudledningen fra ovenstående lastbil, der nu kører hele 70 gange rundt om jorden.
Renere luft de næste 50 år Med den nye tagløsning vil det 150.000 m2 store projekterede byggeri, der bliver DSV’s største logistikhub i Norden, aktivt nedbryde sundhedsskadelige NOx-partikler årtier frem. Susanne Højholt, der er udviklingschef i Nordic Waterproofing, som står bag Phønix Tag Materialers produkter, siger om NOXOUT-løsningen: – NOXOUT-tagpappen nedbryder NOxpartikler de næste 50 år, som er tagets
Når taget efter årtier er udtjent og skal skiftes, skal tagpappet ifølge Susanne Højholt behandles på samme måde som alt andet tagpap. Ifølge Miljøstyrelsen er titandioxid ikke et farligt stof. Stoffet bruges i mange forskellige sammenhænge til at fremstille hvid ”farve” og indgår i flere af dagligdagens produkter som UV-filter i solcreme og farvestof i kosmetik og produkter som bolcher og tyggegummi. En sidegevinst ved tagets hvide overflade er den varmedæmpende funktion hen over sommeren, fordi NOXOUT reflekterer solens varme bedre end et sort tag. Dermed får bygningen et lavere energiforbrug i de solrige og varme sommermåneder. Entreprenør på byggeprojektet er DS Flexhal.
10 ANNONCE
SÆRTILLÆG | BÆREDYGTIGHED | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN
Samarbejde og dialog i det bæredygtige boligbyggeri Moderne og bæredygtigt byggeri hviler ifølge Dansk Boligbyg på et fundament af gode, gamle dyder og værdier som ansvarlighed, samarbejde, kundeansvarlighed, troværdighed, faglighed og åbenhed. Tekst af Julie Salkvist.Visualiseringer af Kjaer & Richter og ADEPT/Luplau & Poulsen. Foto af Dansk Boligbyg.
D
vi netop gode til at håndtere den økonomiske del, og til at finde de rigtige prioriteringer i de enkelte DGNB-certificeringer. Vi finder nogle gode materialer til de pågældende byggerier til den rigtige økonomi, så det hele hænger sammen for både bygherren og os. Og projektleder Kenneth Kruse Mouritsen tilføjer:
ansk Boligbyg er specialiseret indenfor bolig- og institutionsbyggerier samt renoveringsopgaver i hoved- og totalentrepriser. Virksomheden har eksisteret siden 1998, og har været i en rivende udvikling lige siden. Bygge- og Anlægsavisen har talt med et projekt-team, bestående af projektchef Henrik Brodersen og projektlederne Thomas V. Nielsen og Kenneth K. Mouritsen.Teamet står i spidsen for Dansk Boligbygs arbejde med bæredygtighed og DGNB, og har flere bud på, hvordan man kan samarbejde med bygherrer i forhold til DGNB-certificerede projekter.
– Vi vil meget gerne nedbryde den traditionelle tænkning med bygherrerne og rådgiverne hver for sig, og hellere lade det hele spille lidt sammen, så man kan få de gode ting frem i samarbejdet. Det er den måde, vi bedst kommer i mål på, og det er den måde, vi bedst tjener penge på – ligesom bygherren får det bedste resultat.
Fra skræmmende til trendy – Flere vælger at bygge bæredygtigt, dels fordi det er en trend, men også fordi materialer kan genbruges igen og igen og dermed hele tiden få et nyt liv. Vi kan se en udvikling i løbet af de seneste år i forhold til at arbejde med bæredygtighed. Da vi i 2015 byggede det første DGNBcertificerede plejebolig-byggeri i Danmark – til DGNB Sølv – Vonsildhave i Kolding for Attendo, var certificerede og bæredygtige materialer helt nyt. Mange var lidt bange i forhold til at arbejde med DGNB, og man skulle efterspørge materialerne i trælasten. I dag fås bæredygtige materialer som standard alle steder, og samtidig har de fleste indset, at det egentlig bare handler om at følge Bygningsreglementet og den almindelige arbejdslovgivning, og om at have det hele dokumenteret, siger Henrik Brodersen, projektchef i Dansk Boligbyg.
Gennemprøvede traditionelle løsninger Dansk Boligbyg har flere DGNB-sager i gang i øjeblikket, blandt andet projektet Det Favnende Studiehus, der er en totalen-
treprise for Boligkontoret Aarhus. Studiehuset kommer til at bestå af 129 boliger som et mix mellem ungdoms-, Ph.d.- og familieboliger. Huset forventes certificeret til DGNB-guld, og skal afleveres i sensommeren 2020. Derudover er byggefirmaet i gang med et DGNB-sølv certificeret projekt i Valby – 140 kollegieboliger ved Valby Idrætspark. Materialerne til boligerne er valgt på baggrund af gennemprøvede traditionelle løsninger, der sikrer lang holdbarhed med minimal vedligeholdelse. Valget af materialer er således foretaget ud fra en samlet vurdering af behovene for robusthed og driftsvenlighed samt arkitektonisk, miljømæssig og æstetisk værdi. Hertil kommer DGNB-projekter i Horsens for PBU, Pædagogernes Pension, og i Odense for Civica.
Tænk i totaløkonomi – tænk DGNB tidligt ind i processen Dansk Boligbyg lægger som entreprenørfirma vægt på, at de bolig- og institutionsbyg-
gerier, firmaet opfører, både er af god kvalitet i forhold til materialerne og arbejdet i det, ligesom både økonomi og planlægning også vægtes højt. – Vi laver en del totalentrepriser, hvor det er vigtigt for os at tænke DGNB tidligt ind i processen, typisk allerede omkring kontraktindgåelsen, hvor den enkelte bygherre giver sig tid til at prioritere i de enkelte mål, inden vi kommer for langt i forhold til det, han gerne vil have ud af en DGNBcertificering. Derved kan vi også forholde os til det, og kan indgå i en dialog og give sparring. Det kan differentieres i programmeringsfasen, udbudsfasen og i forhold til dokumentationen i forhold til, hvad man vil med det. Det gør det nemmere for os at hjælpe ham godt i mål, siger Thomas V. Nielsen, og fortsætter: – Derudover er det vigtigt at indtænke økonomien, da det ikke er helt omkostningsfrit at arbejde med DGNB. I Dansk Boligbyg er
linda b | vi fo re n k le r b yg g e r ie t
Overvågning og kontrol gennem app
LindabSolarRoof™
Designtag med integrerede solceller Lindab SolarRoof er resultatet af mange års erfaring som leverandør af ståltag kombineret med den nyeste teknologi inden for solenergi. Lindab SolarRoof er et holdbart og æstetisk tag, som samtidig producerer energi. Kort fortalt: ∙ ∙ ∙ ·
Designtag med bygningsintegrerede solceller Høj modstandsdygtighed Minimal vedligeholdelse Fleksibel tagløsning
Få et samlet billede af processen fra forespørgsel til det færdige tag på www.lindabsolarroof.dk
· ∙ ∙ ∙
Fremstillet i Europa Godkendt henhold EN 50583 1 & 2 CO2 - neutral efter 2 år CE - mærkede paneler
Vil du vide mere om knusning, neddeling og sortering, så ring på 57 80 80 83 eller besøg os på www.mis.dk.
ALTÆDENDE Vi er ikke bare grovædere – vi er også altædere. Ingen menu er for avanceret for os. Vi sætter tænderne i alt hvad der bliver serveret – fra asfalt og armeret beton, til rødder og affaldstræ.
Der er både sund fornuft og god økonomi i at knuse på dit arbejdssted. Du minimerer miljøbelastningen og slipper for store udgifter til transport og bortskaffelse af dine nedrivningsmaterialer.
MIS Recycling A/S Sasserbrovej 29 4173 Fjenneslev Tlf. +45 57 80 80 83