Issuu

Bygge- & Anlægsavisen Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax: 33 44 55 50

Tryk: OTM Avistryk ISSN 0908-1178 www.bygge-anlaegsavisen.dk

Nr. 1 | Februar 2020 | 30. Årgang | Tlf: 33 44 55 55

Årsabonnement: 850,- incl. moms • Udgivelsesfrekvens: 8 gange årligt

Jubilæumsudgave!

Bygge- & Anlægsavisen fylder 30 år

INDHOLD

Usikker fremtid for anlægsbranchen I Dansk Vejforening ser man det som problematisk, at den nye klimaplan skal sætte en stopper for udviklingen af vejinfrastruktur i landet. Læs artiklen på side 8, sektion1

30 år med opog nedture Wallmann: Dansk opfindelse garanterer billig og effektiv radonsikring Man ser desværre ofte at både nye og gamle boliger ikke er ordentligt sikrede mod radon. Det kan vise sig at blive dyrt for både bygherren og entreprenøren, da bygningsreglementet fastslår at alle boliger opført efter 2010 skal radonsikres. Læs artiklen på side 4, særtillæget

Bygge- & Anlægsavisen fejrer i år sit 30 års jubilæum.Tre årtier med overophedning og finanskrise, og skiftende trends i arkitektur, materialer og politiske dagsordener har præget perioden. Læs artiklen på side 4, 1 sektion

1. SEKTION | BYGGERIETS UDVIKLING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

INDHOLD BYGGERIETS UDVIKLING

1. SEKTION Bygge- & Anlægsavisen Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax: 33 44 55 50

Tryk: OTM Avistryk ISSN 0908-1178 www.bygge-anlaegsavisen.dk

Nr. 1 | Februar 2020 | 30. Årgang | Tlf: 33 44 55 55

Årsabonnement: 850,- incl. moms • Udgivelsesfrekvens: 8 gange årligt

Jubilæumsudgave!

Bygge- & Anlægsavisen fylder 30 år

INDHOLD

30 år med opog nedture Bygge- & Anlægsavisen fejrer i år sit 30 års jubilæum som én af bygge- og anlægsbranchens centrale medier. Tre årtier med overophedning og finanskrise, og skiftende trends i arkitektur, materialer og politiske dagsordener har præget perioden.

Dansk opfindelse garanterer billig og effektiv radonsikring Man ser desværre ofte at både nye og gamle boliger ikke er ordentligt sikrede mod radon. Det kan vise sig at blive dyrt for både bygherren og entreprenøren, da bygningsreglementet fastslår at alle boliger opført efter 2010 skal radonsikres. Læs artiklen på side 4, sektion 4

Læs artiklen på side 4, 1 sektion

Nr. 1 | Februar 2020 | 30. Årgang | Tlf: 33 44 55 55

Årsabonnement: 850,- incl. moms • Udgivelsesfrekvens: 8 gange årligt

INDHOLD

2. SEKTION Arkitekttegnede affaldssystemer

Be-low A/S har i et nært samarbejde med arkitektvirksomheden, Møller og Grønborg A/S, udviklet en række æstetiske og kundetilpassede indkastsøjler til vores delvist - og fuldt nedgravede affaldssystemer. Læs artiklen på side 6

Teknik, totaløkonomi og tidlig dialog Mere teknik, tidlig dialog, flere langsigtede samarbejder og større fokus på totaløkonomi. Læs artiklen på side 12

BUNCH BYGNINGSFYSIK er et rådgivende ingeniørfirma med speciale i fugtproblemer, skimmelproblemer og tæthedsproblemer i tag og facader herunder: Tilstandsundersøgelser

Udredning af byggeskader

Projektgranskning

Staktoften 22A I 2950 Vedbæk I www.bunchbyg.dk info@bunchbyg.dk I Tlf.: 5239 7952

2020 bliver træets år

Brug for Xtra plads?

Alt peger i retning af, at 2020 bliver året, hvor træ i byggeriet for alvor tager fart herhjemme, mener Dansk Træforenings direktør.Træ er nemlig en oplagt vej at gå i bestræbelserne på at reducere vores CO2-udslip.

Opbevaring og sikring af værktøj og materialer Første måned

kr.1,**Min. 3 mdr. leje. Kun 20-fods uisoleret container.

www.boxit.dk

Læs artiklen på side 8

Landsdækkende levering (undtaget ikke-brofaste øer) Ring 7070 1790 · container@boxit.dk

3. SEKTION Nr. 1 | Februar 2020 | 30. Årgang | Tlf: 33 44 55 55

Årsabonnement: 850,- incl. moms • Udgivelsesfrekvens: 8 gange årligt

INDHOLD

Muskelkraft og sans for detaljen er vigtige elementer i nedrivningsarbejdet Skærbæk Nedbrydning A/S har maskiner til at selv de største opgaver. Men miljøsaneringen forinden er allervigtigst – og her er overblik, evnen til samarbejde, korrekt sortering og håndtering af byggeaffaldet og evnen til at indgå de rette samarbejdsaftaler i centrum.

Eldrevne maskiner er endnu ikke svaret på vores problemer

Forsidefotos venligst udlånt af: 1. Sektion Dansk Byggeri Foto: Preben Kirkholt 2. Sektion Dansk Træforening. Foto: Helene Høyer Mikkelsen 3. Sektion Skærbæk Nedbrydning A/S

2 4 4 6 8 10 12 14 16 18

Lad træ slå rod i byggeindustrien Klimagulve og grønt træ på miljøets betingelser Nu skal man ikke længere være registreret for at bruge Boracol Arkitekttegnede affaldssystemer 2020 bliver træets år Integreret styring af solvarme, dagslys og energiforbrug Teknik, totaløkonomi og tidlig dialog Malerselskabet SBM vinder rammeaftale med FSB Højt niveau på Kloakmessen 2020 Det Kriminalpræventive Råd: Indbrudssikring skal tænkes ind fra start

BYGGEPLADSEN

30 år med opog nedture En leverandør med den tætte relation i højsædet Usikker fremtid for anlægsbranchen Støjskærme er en del af fremtiden Mobile Mapping-teknologi giver ugers landmåling på få timer Med miljøet konstant under lup Port of Aalborg: En havn i gevaldig udvikling Stål, sikkerhed og bæredygtighed

BYGGEMATERIALER & LØSNINGER

2. SEKTION BYGGEMATERIALER & LØSNINGER

4 6 8 10 12 14 16 20

Læs artiklen på side 10, 3 sektion.

Fremtidens bæredygtige teknologier bliver ivrigt diskuteret både i og uden for byggebranchen. Læs artiklen på side 2

Bosch-lancering af BITURBO Ved dette års Bosch Kick-Off event, præsenterede den tyske værktøjsproducent en række nye produkter, heriblandt flere prototyper. Læs artiklen på side 6

Bør genbrugsmaterialer fritages for moms? De politiske ambitioner for en grønnere byggebranche er høje. Der er især et stort fokus på genbrug af byggematerialer. Læs artiklen på side 12

2 4 6 6 8 10 12 14 20 22

Eldrevne maskiner er endnu ikke svaret på vores problemer Ny hybrid-graver som en af de helt store sparegrise Bosch-lancering af BITURBO Brushless-serie til professionelle Et spændende kig på nedrivningsbranchen Muskelkraft og sans for detaljen er vigtige elementer i nedrivningsarbejdet Bør genbrugsmaterialer fritages for moms? Nye assistentsystemer letter transporten Vinderne af DM i Skills 2020 blev hyldet i Bella Center Copenhagen Lasse fra Dybdal Brolægning imponerede både mester og dommere

Særtillæg Wallmann Chefredaktør Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk Redaktør Alexander Tengbjerg Koordinator Celine Neel Ørtenblad cno@mediaxpress.dk Skribenter Rune H. Jensen Tim Panduro Frank Ulstrup Claus V. Jensen Lærke Helene Askholm Elias Inceer Annonceafdeling Salgschef Usman Malik usman@boaa.dk Key account manager Steffen Villadsen steffen@boaa.dk Mediekonsulent Abdel Benjamin Ittaouil hit@boaa.dk

SÆRTILLÆG FOKUS PÅ

BYGGERI´20

Nr. 1 | Februar 2020 | 30. Årgang | Tlf: 33 44 55 55

BYGGERI’ 20 2 4 6 7 8 10 12 12 14 14

Find inspiration sammen på BYGGERI’20 Dansk opfindelse nedbringer radon nemt, billigt og effektivt Træelementer, der giver flere kvadratmeter for pengene Messer og et bredt sortiment skal være vejen til vækst Husk at bruge de eksisterende redskaber til at realisere ambitionerne om bæredygtigt byggeri Radonsikring og live demo på BYGGERI’20 Staring A/S fremviser perlerække af nye produkter Elektroniske postkasser gør livet lettere for både beboere og administrationen Stigende efterspørgsel på dæksler med et æstetisk look Med det rigtige grej bliver hverdagen væsentligt lettere

Joe Tobias Henningsen joe@boaa.dk AD’er Benny Leick bl@mediaxpress.dk Mediegrafiker Therese Buch-Andersen Udgiver MediaXpress A/S Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax: 33 44 55 50 Tryk OTM Avistryk

Går udviklingen stadig hurtigere end nogensinde?

Med venlig hilsen

Mikkel Weber Sandahl Chefredaktør

Velkommen til Bygge- & Anlægsavisens 30 års jubilæumsudgave! Vi er stolte af at have været en fast del af den danske byggebranche i så mange år – fra 90’ernes begyndende fokus på energioptimering af bygningerne til i dag, hvor bæredygtighed er centralt omdrejningspunktet for næsten al udvikling. I den forbindelse må man da endelig kunne lægge ideen om byggeriets konservatisme i graven, da bygge- og anlægsbranchens virksomheder lige nu presser på for, at der bliver

sat yderligere skub på den grønne omstilling. Der er sket en enorm udvikling inden for de byggematerialer, vi anvender, men der er også sket en lige så stor udvikling i den måde, der projekteres, bygges og driftes på. Direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne Niels Jørgen Hansen fremhæver blandt andet nye samarbejdsformer, da Bygge- & Anlægsavisen beder ham forholde sig til udviklingen over de seneste 30 år og branchens udfordringer fremadrettet. Han påpeger, at der er brug for mere

helhedstænkning og større fokus på totaløkonomien, herunder langsigtede samarbejder mellem installatører, bygherrer og brugere, så ressource- og energiforbrug i det lange løb nedbringes mest muligt. Byggeriet skal fortsætte med at udvise forandringsvilje og tage ansvar for en udvikling, som er tvingende nødvendig for at nå i mål med den grønne omstilling.

Oplag 14.500 Bygge- & Anlægsavisen udkommer 8 gange årligt. Ideen er at formidle f agligt r elevant stof, som holder beslutningstagerne indenfor bygge- og anlægssektoren velorienterede i bredeste forstand. Alle artikler med relevans for branchen optages gratis, efter redaktionens vurdering. kundeservice@bygge-anlaegsavisen.dk Bestilling af abonnement Årsabonnement 850,kan bestilles på telefon: 33 44 55 55 Annoncer Bygge- & Anlægsavisen Bredgade 36, 1. sal, Forhuset

Specialkonstruktioner

Trapper

CSK – en stålsat virksomhed

Altaner

Hos CSK Stålindustri A/S var vi med fra starten, da en række markante og spektakulære byggerier blev skudt i gang. Afsættet var naturligvis vores ekspertise i stålkonstruktioner og ofte kombineret med tidens arkitektoniske trend. Vi har fokus på: • Stålkonstruktioner til alle former for byggeri • Professionel og seriøs rådgivning • Design, konstruktion, produktion og montage • Tæt dialog med kunden • Kvalitet – ikke mindst certiﬁceret kvalitetssikring • Specialkonstruktioner, stålspær, CSK bjælken samt trapper, værn og altaner • Egen produktion og udvikling i Danmark og Letland • Ca. 350 kompetente medarbejdere, der kan håndværket til ﬁngerspidserne Det er ikke uden grund, at vi siger, at CSK går til stålet. Vores kompetencer er unikke, hvilket gør, at vi tør sige, at CSK er kendt som en af de bedste leverandører på markedet.

Spær

Store stålspær

Vizuall.dk

Læs mere på www.csk.dk

CSK Stålindustri A/S Sdr. Thorstedvej 1 | DK-7700 Thisted Tlf. +45 96 177 000

www.csk.dk

1. SEKTION | BYGGERIETS UDVIKLING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Malerarbejde i højden. Foto: Preben Kirkholt

Facadearbejde i „gamle dage“. Foto: Preben Kirkholt

30 år med opog nedture Bygge- & Anlægsavisen fejrer i år sit 30 års jubilæum som én af bygge- og anlægsbranchens centrale medier.Tre årtier med overophedning og finanskrise, og skiftende trends i arkitektur, materialer og politiske dagsordener har præget perioden. Og ser vi fremad, er det efter alt at dømme klimaet og den grønne omstilling, der kommer til at fylde mere og mere både i den politiske debat og i vores branche. Jeg er ikke i tvivl om, at bygge- og anlægsvirksomhederne kommer til at spille en endnu større rolle de kommende år. Indlæg af direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

marked, som giver nationale virksomheder mulighed for at opbygge kompetencer, der skaber afsæt for udenlandske aktiviteter.

Det var en storhedstid for den danske anlægsbranche. Men det var også tiden, hvor der var gang i byfornyelsen med kommuner og stat som handlekraftige igangsættere. Et årti hvor produktivitet og effektivitet blev nye drivere for en aktiv erhvervspolitik.

Byggeriets rolle i forhold til at levere løsninger på aktuelle samfundsudfordringer er en vigtig erhvervspolitisk prioritering i vores branche i dag. Vi tager i stigende grad afsæt i ”hvad kan branchen gøre for samfundet” frem for måske som tidligere ” hvad kan samfundet gøre for branchen”. Det kommer ikke mindst til udtryk i den tilgang, der gennem de sidste 15 år har dannet rammen for energi- og senest klimapolitikken.

ilbage i 1990’erne var infrastrukturen i centrum. De store bro- og tunnelbyggerier fyldte meget, og vi skrev historie. Først med åbningen af jernbane- og vejforbindelsen over Storebælt i 1997 og -98 og igen to år senere, da Øresundsbroen blev indviet.

Tilbagevendende oliekriser satte sig også spor. Danskerne var blevet mere energibevidste, og indførelsen af energikrav i bygningsreglementet satte sig tydelige aftryk i de nye enfamiliehuses energiforbrug. Op gennem 1990’erne fik stort set alle nybyggede boliger og bygninger energimærker i den bedste ende. Efter murens fald og den tyske genforening i 1989 deltog mange danske byggevirksomheder i byggeeventyrerne i Tyskland, for de fle-

Direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri stes vedkommende desværre uden økonomisk succes. Det blev derfor for mange en tilbagevenden til en dansk bygge- og anlægsbranche, der dengang var karakteriseret af at være et relativt beskyttet hjemmemarkedserhverv. Det var den gang. Ser vi på bygge- og anlægsbranchen anno 2020 er meget forandret. Politikernes interesse for bygge- og anlægsbranchens effektivitet og produktivitet hænger ved, og digitaliseringen vinder mere og mere indpas. At udviklingen vil blive præget af ny teknologi og meget mere anvendelse af data, end vi er vant til, er der ingen tvivl om.

Konkurrencen er benhård. Ikke mindst fordi både private og offentlige bygherrer sigter mod at få nye udenlandske aktører ind på det danske marked, både når det gælder bygge- og anlægsaktiviteter. Man kan sige, at branchen er blevet åbnet for udenlandske aktører – på godt og ondt. I modsætning til for 30 år siden er anlægsbranchen i dag presset af manglende politisk vilje til at beslutte langsigtede infrastrukturplaner. Det står i skærende kontrast til den måde, vores nabolande arbejder med infrastruktur. Her skaber rullende 10-års planer et helt anderledes

For ca. 15 år siden engagerede bygge- og anlægsbranchen sig i en ny form for samarbejde med det offentlige, blandt andet ved at deltage aktivt i arbejdet med energikravene i bygningsreglementet. Via brede aftaler mellem myndigheder og byggeriets organisationer blev der aftalt mål om at bringe energiforbruget i bygninger ned. Et samarbejde, der har fået stor betydning for de produkter og løsninger, som branchen er i stand til at levere både hjemme og i udlandet.

Den samme tilgang ses i dag i arbejdet i klimapartnerskabet for byggeri og anlæg, hvor en lang række af branchens organisationer og virksomheder lige nu arbejder med at kortlægge initiativer, der kan reducere CO2-udledningen. Et vigtigt arbejde, for der er ingen tvivl om, at klimaudfordringerne og interessen for grøn omstilling kalder på løsninger fra bygge- og anlægsbranchen. Lad mig bare nævne klima- og kystsikring. Cirkulær økonomi med genbrug og genanvendelse som nye markedsdrivere. Bæredygtigt byggeri, og ikke mindst energirenovering af bygnin-

ger, som står for 40 % af vores energiforbrug, og vil komme til at spille en meget vigtig rolle, når målet om at reducere udledningen af klimagasser i Danmark skal realiseres. Lidt højtideligt sagt, vil bæredygtighed, hvad enten den er social, økonomisk eller miljømæssig, sætte nye rammer for bygge- og anlægsbranchens udvikling. Bygge- & Anlægsavisen får nok at skrive om i de kommende år og vil forhåbentlig være med til at understøtte den rivende udvikling, branchen er inde i.Tillykke med jubilæet og rigtig god arbejdslyst.

Murer på renoveringsprojekt fra 1990’erne. Foto: Preben Kirkholt

TÆNK HØJT!

Vores første skolemodul i tre etager.

EXPANDIA S3000

I S3000 har vi tænkt højt, både når det handler om kvalitet, trivsel og sikkerhed. Vil du også tænke højt, næste gang du skal have skolemoduler? Så tænk Expandia S3000.

Læs mere om S3000 på expandia.dk

6 ANNONCE

1. SEKTION | BYGGERIETS UDVIKLING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

En leverandør med den tætte relation i højsædet Brødrene Kier A/S arbejder for at skabe tætte kunderelationer – og det giver effekt, både kunderne imellem og i leverandørforholdet, fortæller salgsdirektør Bjarke Dalsgaard Poulsen. Tekst af Tim Panduro

år varerne er leveret til kunden og fakturaen er betalt, er det ofte slut med kontakten mellem leverandør og kunde, indtil kunden igen indfinder sig på matriklen. Men hos Aarhus-virksomheden Brødrene Kier A/S slutter kundeforholdet ikke, når ordren er fuldført. Brødrene Kier A/S bevæger sig som leverandør af stål, vvs-udstyr, værktøj og vand- og afløbsprodukter i et område, der både er konkurrencetungt for forhandlere og kunder. – Vi er ikke en kæmpestor virksomhed, og selv om vi kan levere kvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser, har vi ønsket at markere os på andre områder. Derfor sætter vi relationerne til kunderne i højsædet, også når det ikke handler om det jobmæssige, siger Bjarke Dalsgaard Poulsen, der er salgsdirektør i Brødrene Kier A/S. – Vi inviterer vore kunder med til forskellige begivenhder som classic race eller smukfest, og vi tager på fisketure, golfture, løbeture og

andet, der kan være med til skabe tætte og personlige relationer, siger salgsdirektøren. Konkurrenter og kollegaer Strategien sikrer ikke blot, at kunderne kommer til at kende de ansatte i Brødrene Kier A/S på et mere personligt plan – den giver også tættere kontakter kunderne imellem. – Vi oplever, at kunderne begynder at se hinanden som kollegaer frem for konkur-

renter. De trækker på hinandens ressourcer, og de er ikke bange for at spørge hinanden til råds. Det er til gavn for deres forretning og for deres kunder, og vi er glade for, at vores indsats er med til at skabe de gode relationer, siger han. Fokus på faglighed Naturligvis er hverken koncertbilletter eller løbeture nok til at fastholde kunder i de fem filialer. Fagligheden betyder også meget, når

Brødrene Kier A/S ansætter personale. – Det er helt essentielt, at vore ansatte ved, hvad de taler om. Vi oplever et skred i branchen, hvor kunderne i stadig højere grad bliver overladt til sig selv, fordi ekspedienterne ikke forstår det, der bliver spurgt om. Det vil vi modarbejde for enhver pris. Det er vigtigt for os, at vi bliver set som en sparringspartner, der kan hjælpe med at løse de udfordringer

og problemstillinger, kunderne kommer med, siger salgsdirektøren. Drives af fond Hver gang kunderne lægger penge i butikken, er de med til at støtte velgørende formål. Brødrene Kier A/S er nemlig ejet af en erhvervsdrivende fond, og overskuddet bliver delt ud til alment velgørende og kulturelle formål. – Det oplever vi betyder meget for kunderne. De kan

lide, at pengene ikke ryger ned i lommerne på en kapitalist, men i stedet kommer ud og gør gavn i forskellige godgørende formål.

RMIG City Emotion

we make ideas come to life

RMIG PERFORERING OG STRÆKMETAL

Løsninger klar til installation FANTASTISKE FACADER, BÆREDYGTIG SOLAFSKÆRMNING, STØJDÆMPENDE INTERIØRLØSNINGER – RMIG PRODUCERER OG LEVERER DET HELE, KLAR TIL INSTALLATION PÅ BYGGEPLADSEN RMIG City Emotion står for interiør og facader i særklasse. Med omhyggeligt valgte materialer, overfladebehandlinger, grafik og farver. Produceret og leveret som færdige elementer, overskueligt pakket og klar til installation, så ingen spilder tiden, og der er minimal risiko for fejl i montagen. Det er vores bidrag til bedre byrum.

Perforering og strækmetal giver arkitekter, designere og bygherrer en større grad af frihed, mens entreprenører og håndværkere opnår øget sikkerhed. Som verdens største producent af perforeret metal gør vi det kort sagt lettere for alle parter at komme helt i mål med projekterne. Se flere inspirerende eksempler på city-emotion.com

1. SEKTION | BYGGERIETS UDVIKLING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Usikker fremtid for anlægsbranchen I Dansk Vejforening ser man det som problematisk, at den nye klimaplan skal sætte en stopper for udviklingen af vejinfrastruktur i landet. For med lange udsigter til en ny infrastrukturplan, der skal samle Danmark, kan det se sort ud for anlægsbranchen. Indlæg af Helle Rasmussen, sekretariatschef, Dansk Vejforening

ter for nye anlægsopgaver i nær fremtid, oplever vi, at flere virksomheder må ud i omstruktureringer og sende gode medarbejdere hjem.

or en interesseorganisation som Dansk Vejforening, der i årevis hos politikerne har efterspurgt en langsigtet infrastrukturplan for så at få en plan fra den tidligere regering og til at få den fjernet sidste år med den nye regering til nu utålmodigt at vente på en ny plan, kan det til tider være meget frustrerende for vores medlemmer.

Det er skidt for den enkelte person, der mister sit arbejde men også for branchen, der mister viden og kompetencer. Det er sikkert og vist, at balancerede og regelmæssige investeringer i infrastruktur er langt bedre for branchen end den stop-and-go tendens, vi desværre har set alt for meget til. Og der er masser af vejprojekter at tage fat i. Eksempelvis er der vedtaget anlægslov for hele motorvejen til Frederikssund, men der er ingen penge til den tredje etape, som mangler.

At en ny infrastrukturaftale skal være baseret på et bredt forlig, er vi helt enige i. Vores næste plan må og skal overleve flere regeringsperioder. Det vil være til gavn for den enkelte borger, der har brug for en effektiv infrastruktur. Og det vil være til gavn for branchen, der med ro i maven ved, at der vil være projekter flere år frem og kan planlægge ud fra dette. At vi skal skabe en mere grøn og bæredygtig mobilitet er vi også fuldstændigt enige med den nye regering i.

Dansk Vejforenings Debatoplæg om en masterplan for vejene frem mod år 2040 Dansk Vejforening lancerede for få år siden en masterplan for udvikling af vejinfrastrukturen frem mod 2040. Her kommer vi med konkrete forslag til, hvordan man kommer trængslen til livs, og det gøres blandt andet ved at udvide flere eksisterende motorveje samt anlæggelse af nye. En Kattegatforbindelse er desuden helt afgørende for også at komme det sårbare motorvejsnet til livs. Vælter en lastbil på Storebæltsbroen, eller sker der andre uheld, er der høj risiko for at sidde i kø i timevis. Med en anden broforbindelse kommer vi langt.

Men at den nye klimaplan skal sætte en stopper for udviklingen af vejinfrastruktur i landet ser vi som problematisk. For trængslen på vejene stiger stadig, der kommer flere og flere biler, og for en meget stor del af den danske befolkning, er bilen altså det foretrukne transportmiddel. Den giver den nødvendige fleksibilitet, som mange familier har brug for i hverdagen, når der skal hentes og afleveres børn i institution, skole og andre fritidsaktiviteter. Dansk Byggeri har fået foretaget beregninger, der viser, at trængslen på motorvejene i 2025 vil være fordoblet. Det er høje tal, som regeringen bør tage seriøst og handle på – gerne ved at etablere ny vejinfrastruktur og udvide den eksisterende. Naturligvis vil en effektiv og attraktiv kollektiv trafik være at foretrække i de større byer, men uden for de større byer er vejinfrastrukturen nødt til at følge med efterspørgslen. Fremtidens biler bliver på et tidspunkt selvkørende, og her er udsigterne ikke, at det betyder, at vi får færre biler

på vejene.Tværtimod. Der vil komme flere. Der findes mange løsninger til en grøn vejinfrastruktur. Drivmidler er naturligvis en stor spiller her, men man kan

også inddrage ITS-løsninger og man kan genbruge asfalt. Og sidst men ikke mindst, ønsker politikerne et Danmark i vækst, er velfungerende infrastruktur altså en forudsætning. Det er ren logik.

Anlægsbranchen Med lange udsigter til en ny infrastrukturplan der skal samle Danmark, kan det se sort ud for anlægsbranchen. 2019 sluttede også dårligt med en aftale om finanslov

for 2020 uden lovede investeringer i vejinfrastruktur trods utallige opfordringer fra branche og erhvervsliv om netop det. På grund af den manglende aktivitet og de desværre dårlige udsig-

Søjlesko og vægsko til hurtig og effektiv samling af betonelementer indbyrdes og til fundament ·

Nem at indpasse i betonelement geometrien

Montage af elementer kan for det meste udføres uafhængigt af vejret - også i frostvejr

Tysk godkendelse med kapacitetsværdier i henhold til EXC2

Vægsko kan belastes med normalog forskydningskræfter

JORDAHL & PFEIFER Byggeteknik A/S Risgårdevej 66 DK-9640 Farsø Tel. +45 9863 1900 info@jordahl-pfeifer.dk www.jordahl-pfeifer.dk

10 ANNONCE

1. SEKTION | BYGGERIETS UDVIKLING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Støjskærme er en del af fremtiden Når vi vil hurtigt frem, men ikke gider høre på trafikstøj, er løsningen støjskærme, lyder det fra Saferoad Daluiso, der i stigende grad leverer ”hele pakken”, når det drejer sig om støjløsninger ved større vejarbejder. Tekst af Frank Ulstrup

Som tidligere nævnt, har man netop afsluttet et stort projekt i forbindelse med en ny motortrafikvej ved Frederikssund. Projektet indebar ”hele pakken”, som Søren Neergaard formulerer det:

indes der noget værre end at holde i kø på motorvejen?

Ja, det skulle da lige være at bo klos op og ned ad selv samme motorvej og høre på trafikstøj døgnet rundt.

– Det var alt fra støjafskærmning, trafikafvikling samt skilte og standere til projektet. På den måde er projektet et godt eksempel på den retning, vi justerede forretningen til i 2014, og som har vist sig at være en stor succes, siger han og uddyber:

Men i en tid, hvor flere og flere veje omkring de større byer kalder på udvidelse, findes der heldigvis en løsning, der fikser begge problemer i et hug: Støjafskærmninger er effektive, og den er kommet for at blive. Det er en sag, som Søren Neergaard, der er Business Unit Manager, i Saferoad Daluiso A/S, kan tale med om. Virksomheden, der er en del af en international koncern med over 2500 medarbejdere, leverer totalløsninger indenfor bl.a. skiltning, afspærring og støjafskærmning i forbindelse med større trafikale anlægsarbejder. – Flere og flere mennesker arbejder og bor jo i byerne, hvilket fører til trængsel på motorvejene. Løsningen kan være at udvide med flere spor, og samtidig sikre omgi-

velserne mod den støj, som den ekstra trafik medfører, siger han og peger på, at støjskærme netop er designet til at dæmpe støjen, så det er muligt at bo ved siden af vejen, uden at få forringet sin livskvalitet. – Dermed er støjskærme også den oplagte løsning, som sikrer, at folk kan komme frem på vejene, og som samtidig gør det behageligt at være nabo til en større færdselsåre. Støjdæmpning på vej Netop opsætning af støjskærme er da også blevet en af

de helt store opgaver for Saferoad Daluiso, der netop har rejst fire km af slagsen ved opførelsen af den nye Kronprinsesse Marys Bro ved Roskilde Fjord. Og alt peger på, at der i de kommende år vil komme mange – rigtig mange flere - kilometer af støjskærme rundt omkring i hele landet, siger Søren Neergaard: – Der er flere tendenser, der peger i den retning: For det første vil søgningen mod de større byer formentlig fortsætte, samtidig med at kravet om mobilitet vil stige. For det

andet vil vores personlige grænse for hvor meget støj, vi vil acceptere, formentlig blive mindre. De faktorer betyder til sammen, at vi forventer at få rigtig travlt i de kommende år. Frederikssund fik hele pakken Støjafskærmning er dog allerede et af de tre grundlæggende ben i Saferoad Daluisos omfattende og landsdækkende forretning. De to andre vedrører skilte inkl. tilhørende opsætningsmateriel og trafikafvikling i forbindelse med vejarbejder. Her går det mildt sagt også stærkt.

– Det handler kort og godt om, at vi ikke ”bare” leverer produkter – men derimod komplette løsninger. Vi gør

entreprenørens hverdag lettere, når vi f.eks. overtager dele af projektstyringen og den udførende del, og samtidig opnår vi en række synergieffekter. Når dagen er omme, betyder det, at vi skaber værdi for vores kunder, og samtidigt kan være med til at holde omkostningerne på et fornuftigt niveau. Og den tilgang er der rigtig mange, der godt kan lide, slutter Søren Neergaard: – Baseret på entreprenørernes tilbagemeldinger og vores interne niveau af travlhed er jeg ikke i tvivl om, at vi tilbage i 2014 gjorde det helt rigtige.

Vi elektrificerer Danmark

Aarsleff Rail er i gang med at elektrificere 1300 km jernbane for Banedanmark. Vi etablerer kørestrømsanlæg og anlægger forsyningsstationer. De første 3 etaper er færdige og vi arbejder os nu mod Vordingborg. Mere end 550 højt kvalificerede medarbejdere og en flåde af specialmaskiner gør os til Danmarks førende jernbaneentreprenør. Vi arbejder også i Norge, Sverige og Tyskland, hvor vi bl.a. udfører elektrificering og bygger broer.

Lige nu finder du os på Vinge Station, Letbanen i Aarhus, Kværndrup Station, den Nye Bane København-Ringsted og det landsdækkende elektrificeringsprogram, hvor vi arbejder mellem Næstved-Vordingborg.

www.aarsleffrail.com

1. SEKTION | BYGGERIETS UDVIKLING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Mobile Mapping-teknologi giver ugers landmåling på få timer Mobile Mapping er blevet en af de vigtigste nye teknologier hos landinspektørerne, der har ændret den traditionelle tilgang til, hvordan miljøer måles, visualiseres, analyseres og katalogiseres.Teknologien har et stort potentiale til at gøre kommuners arbejde med vejadministration langt mere kosteffektivt, lyder det fra Mølbak Landinspektører. Tekst af Mikkel Weber Sandahl

år den grønmalede bil ruller ud fra parkeringspladsen i Roskilde, er den allerede klar til at udføre dagens job. Med laserscannere, dataindsamlingssensorer og 360-graders optiske kamerasystemer fastspændt på taget, observerer og registrerer den mobile laserscanner alt, hvad den kommer i nærheden af.Teknologien kaldes for Mobile Mapping og er blevet en revolution inden for landmåling og et af de vigtigste værktøjer til at kortlægge store mængder geospatiale data. Laserscannerne måler millioner af punkter i sekundet, der kan omdannes til en visualisering af de miljøer, bilen kører forbi. På den måde kan eksempelvis lange vejstrækninger kortlægges systematisk og dermed langt mere effektiv end tidligere. Det, som før tog uger at opmåle og registrere manuelt, tager nu dage eller timer, når der laserscannes ved almindelig trafikhastighed og med millimeters nøjagtighed. Læg dertil, at opmålingen foregår kørende, hvilket betyder, at man ikke er nødt til forstyrre

trafikken med afspærringer, og at medarbejdere ikke behøver opholde sig fysisk på vejen, der forbundet med stor risiko for ulykker. Ifølge Jens Mølbak, administrerende direktør hos Mølbak Landinspektører, er gevinsten ved brug af Mobile Mapping i dag så stor, at det er blevet en af de vigtigste nye teknologier hos landinspektørerne. Det mærker man også på den stigende efterspørgsel fra både ind- og udland. Senest har Mølbak udført et stort tunnelprojekt med Mobile Mapping i Stockholm, registrering af vejtilstanden på en 2200 kilometer lang strækning i Schweiz, ligesom virksomheden med teknologien har bidraget til ruteopbygningen af det kommende Tour de France-løb i Danmark i 2021. – Vi har talt om Mobile Mapping i en rum tid, men der er ingen tvivl om, at vi nu står ved et turning point, hvor teknologien er fuldmoden, og interessen er stor. I udlandet ser vi, hvordan en lang række europæiske storbyer 3D-kortlægges i disse år for at kunne optimere i forhold til bl.a. infrastruktur og frem-

tidens klimaudfordringer, og den udvikling smitter også af herhjemme, siger Jens Mølbak og fortsætter: – Fordelen ved Mobile Mapping er, at det kan anvendes til så mange forskelligartede opgaver bl.a. projektering, forberedelse af ekspropriation, til at give overblik over byggepladser og kortlægning af vej- og jernbanetilstande. Den giver os en helt unik mulighed for at indsamle, udnytte, visualisere og validere store datamængder på kort tid, som det aldrig ville være muligt at opnå med en manuel og traditionel opmåling.

Stort potentiale for danske kommuner Også rundt om i de danske kommuner har man fået øjnene op for mulighederne ved Mobile Mapping. Flere og flere kommuner har de senere år har fået strategier for at skabe nye Smart Cities, der er drevet af data, og hvor Mobile Mapping bruges til at skabe et detaljeret og visuelt overblik, der skaber databaserede beslutningsgrundlag. Hos Mølbak hjælper man desuden flere af landets kommuner med at effektivisere hele vejvedligeholdelsesområdet, der er en omkost-

ningstung driftsopgave. Med Mobile Mapping kan man automatisere de manuelle processer, der gør det muligt at vurdere vejenes fysiske tilstand langt mere effektivt og detaljeret - og for færre ressourcer end hidtil.

sere det. Eksempelvis, hvis kommunen har brug for at få et overblik over samtlige vejskilte i de områder, vi har registeret, kan vi hente daten ind. Derved undgår man på at bruge mandetimer på at skulle ud at registrere igen.

– Min vurdering er, at der samlet kan spares op mod trecifret millionbeløb hos staten og i kommunerne alene ved at systematisere og digitalisere den kommunale vejvedligeholdelse. I dag foregår registreringen overvejende manuelt, hvilket er tidskrævende, og det betyder også, at vurderingen af eksempelvis et hul i vejen beror på en subjektiv vurdering. Med laserscanning kan vi give en objektiv vurdering, fordi scanneren kan måle hullerne og størrelsen helt nøjagtigt.Tilsvarende kan den også registrere og genkende revner, der kan være lette at overse for det blotte øje, siger Jens Mølbak og fortsætter:

Fremadrettet ser Jens Mølbak også, at der ligger et potentiale for kommunerne, når det gælder om at sikre sig mod klimaforandringer eksempelvis kraftigere storme og regnskyl, der forekommer hyppigere og hyppigere.

– Når vi måler med Mobile Mapping, registrerer vi så at sige ukritisk. Det betyder, at alt bliver opmålt. Det giver den fordel, at vi senere kan trække data frem og analy-

– Øget nedbør, storme og temperaturstigninger vil fremover påvirke vejnettet, og det stiller større krav til vandingssystemerne, løbende overvågning og vedligeholdelse af vejnettet. Her ser jeg, at Mobile Mapping bliver en vigtig faktor for at kunne skabe en fuldkommen kortlægning over veje og infrastrukturen i de enkelte kommuner, så man kan identificere sårbare områder og sikre dem i tide.

Slip for bøvl

med leasing af udstyr til pladsen

Vi tilbyder alt indenfor vaskeløsninger, køkkenudstyr og digitale skærmløsninger til brug i vogne, moduler, container-løsninger, pavilloner mv. på byggepladser. Leveret, installeret og serviceret.

Egen bio eller fælles storskærm løsning!

Vaskeløsninger

Professionelle vaskeløsninger til pop-up vaskerier i container-løsninger, pavilioner mv. inkl. administration og betalingssystem.

72 15 11 15

Køkkenudstyr

Vi hjælper med alt det nødvendige udstyr til container-løsninger, pavilioner, skurvogne storkøkken/fælleskøkken, café mv.

leasybusiness.dk

Billede og lyd

Vi tilbyder de førende mærker indenfor billede og lyd, til brug i containerløsninger, skurvogne, fællesstuer mv.

Løsninger til erhvervslivet

14 ANNONCE

1. SEKTION | BYGGERIETS UDVIKLING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Med miljøet konstant under lup Asfaltentreprenøren Colas Danmark er hele tiden på udkig efter nye produkter og nye teknikker, der kan bidrage til at nedbringe udledningen af CO2. T ekst af Claus V. Jensen

or en virksomhed er der et mål, der overskygger alle andre, nemlig sorte tal på bundlinjen når årsregnskabet bliver gjort op. Langt de fleste beslutninger, der træffes i løbet af året, handler om at nå netop det mål. Det er sådan, Martin Korsgaard har det med CO2. Martin Korsgaard er laboratoriechef hos asfaltentreprenøren Colas Danmark, og hans altoverskyggende mål i disse år er at finde nye veje til at nedbringe virksomhedens udledning af CO2. – Det fylder virkelig meget i min hverdag. Det er noget, vores kunder vægter højt, og derfor er det selvfølgelig også et emne, vi interesserer os meget for og bruger rigtig meget tid på, fortæller han. Sådan har det været i mange år hos Colas, men de seneste fem-ti år har det ligget helt oppe i toppen på dagsordenen. Danske virksomheder, danske politikere og danskere i almindelighed har talt om bæredygtighed, klima og miljø som aldrig før, og den tendens reagerer man selvfølgelig på i en virksomhed som Colas, der dagligt sætter sine tydelige spor på infrastrukturen i hele landet. Det betyder, at arbejdsprocesser og produktionsmetoder konstant er under lup, og at helt nye banebrydende teknikker fra tid til anden ser dagens lys. Flere af dem har allerede vist sit værd i Danmark, og der er mere på vej fra samme

– Det er et projekt, vi har lavet i samarbejde med Vejdirektoratet, og det er virkelig spændende. Der er løbende lavet forskellige målinger i belægningen i 2019, og meget tyder på, at det bliver en belægning, man kommer til at bruge fremover, fortæller Martin Korsgaard.

skuffe, konstaterer Martin Korsgaard. 20 % er genbrug Ifølge Martin Korsgaard har han og Colas sådan helt generelt fokus på tre forskellige områder, der hver for sig har betydning for, hvor meget CO2 der ender i atmosfæren.

Det skal give mening Så det går stærkt i asfaltbranchen, og som laboratoriechef er det med at holde tungen lige i munden, for der er også faldgruber. Han er således nødt til at se de nye produkter og teknikker i et større perspektiv for at vurdere, om de er mere bæredygtige eller ej.

– Først og fremmest er der selvfølgelig selve produktionen af asfalt, så er der processen med at lægge det ud, og endelig kigger vi på, hvad vi kan gøre, når asfalten så ligger der. Kan vi på en eller anden måde bidrage til, at bilerne udleder mindre CO2, når de kører på vores asfalt, siger han. Under selve produktionen kigger forskerne især på, om de kan lave god asfalt ved lavere varme, og hvor meget genbrugsasfalt der kan blandes i ny asfalt, uden at det går ud over kvaliteten. – Nogle råvarer skal transporteres langt, så genbrug er virkelig noget, man kan se i CO2-regnskabet. I dag kommer cirka 20 procent af vores asfalt fra genbrugsprodukter, og der er et stort potentiale i at øge det yderligere, det er jeg slet ikke i tvivl om, så det arbejder vi hårdt på, fortæller laboratoriechefen. Når det kommer til udlægning af asfalten, er temperaturen også et parameter.

Derudover er der en række meget jordnære arbejdsprocesser, der kan optimeres. Eksempelvis skal man undgå, at maskiner og lastbiler står i tomgang, og så er det helt afgørende med en optimal planlægning af, hvordan og hvornår asfalten bliver fragtet derud, hvor den skal bruges. En ny type belægning I forbindelse med udlægning af asfalten arbejder colas i Danmark på at adoptere en teknik fra Frankrig, hvor man fræser vejen op, blander nyt bindemiddel i den gamle asfalt og lægger den ud igen med det samme. På

den måde får man lavet en ny vej ved hovedsagligt at genbruge de materialer, der er på stedet i forvejen, og det er noget, der batter noget, for nu at bruge Martin Korsgaards egne ord. Denne teknik kaldet Novacol, har Colas anvendt i Frankrig gennem de sidste 25 år, og det er derfor et godt eksempel på udveksling af viden. Og så er der det med bilerne. På Skovvejen nær Jyderup på Sjælland ligger en helt ny type asfalt, hvor Colas har arbejdet med at optimere overfladen for at reducere rullemodstanden, og noget tyder på, de har ramt plet.

For eksempel giver det ikke nogen mening at udvikle en ny type asfalt baseret på genbrug eller en ny teknik til udlægning, hvis det betyder, at asfalten holder i kortere tid og derfor skal udskiftes oftere. Der bliver også eksperimenteret med at blande plastik i asfalt, og ifølge Martin Korsgaard kan det også godt være en god idé, men ikke hvis det påvirker arbejdsmiljøet negativt. – Det skal give mening det hele. Både i forhold til produktets livscyklus og i forhold til arbejdsmiljøet, konstaterer han. Vejen laver strøm Meget af den viden, der kommer Colas Danmark og

danskerne til gode, stammer fra koncernens internationale forskningslaboratorium i Frankrig, hvor erfaringer fra hele verden samles, og hvor nye produkter og metoder testes og udvikles til alles bedste. Seneste skud på stammen er Wattway. En teknik hvor man bygger solceller ned i vejene. 90 procent af tiden ligger en vej således helt åben for solen, og det betyder, at en vej fyldt med solceller potentielt kan producere rigtig meget strøm. Det er stadig en meget ny teknik, der udvikles på, men ifølge Martin Korsgaard er der allerede cirka 40 testanlæg rundt i verden.Testanlæg der blandt andet skaber strøm til ladestationer, butikker og belysning m.m. – Det er virkelig spændende det her med, at vejene pludselig kan noget andet, for hvis vi kan bygge solceller ned i vejene, hvad kan vi så ellers bygge ned? Lysdioder? Kunne man forestille sig en form for dynamisk regulering af vejstriberne med lysdioder. Det er faktisk allerede på vej til at blive muligt med Colas Gruppens Flowell-produkt, siger laboratoriechefen, der ser frem til den dag, hvor et dansk Wattway-anlæg og et Flowell-projekt ser dagens lys. Det ville i den grad gavne CO2-regnskabet, og det er jo CO2, det hele handler om.

1. SEKTION | BYGGERIETS UDVIKLING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Port of Aalborg: En havn i gevaldig udvikling Udviklings- og HR-chef Jesper Raakjær er som professor vant til at arbejde med store forskningsprojekter og har derved en veltrænet sans for det innovative. Sammen med seniorkonsulent Jørgen Gadegaard Frandsen er han med til at udvikle og integrere en 2050-plan om at skabe en bæredygtig erhvervspark i relation til Port of Aalborg. Tekst af Lærke Helene Askholm

giver det jo ingen mening at flytte dem heller.

ygge- og Anlægsavisen mødtes med Jesper Raakjær og Jørgen Gadegaard Frandsen i Port of Aalborgs hovedbygning i Aalborg Østhavn. Port of Aalborg har som havn modtagepligt for alle skibe, og havnen skal primært tage sig af havnevirksomheder og havnerelaterede ting, hvilket vil sige, at havnen ikke må tage sig af for eksempel opførelse og ejerskab til bygninger til boligformål. – Port of Aalborg har i sin tid ejer hele havnefronten, og der var dengang 11 kilometer kaj, som havnen ejede. I dag ejer Port of Aalborg under det halve. Alt det, der er under bymæssig udvikling på havnefronten i dag, hvor blandt andet Universitetet, ungdomsboligerne, Musikkens Hus, og det imellem broerne og lystbådehavnene ligger, det har havnen solgt lidt efter lidt i større og mindre klumper siden 1992.

– Vi snakker jo om milliarder, der skal investeres for at flytte tingene, og det er der ikke penge til. Man kan selvfølgelig sælge arealerne og få penge for dem, men jeg tror ikke, at det kan betale, hvad det koster at udvikle nyt herude, fortæller Jørgen. Port of Aalborg som testplatform Port of Aalborg er sammen med Vordingborg Havn kommet med i et stort EU-projekt til 7 trekvart million euro. Udviklings- og HR-chef Jesper Raakjær (tv) og seniorkonsulent Jørgen Gadegaard Frandsen i Port og Aalborg (th). Indtil 1972 var der ikke noget, der hed havnedrift i Østhavnen. Det var engarealer med landbrugsdrift. Fra 1972 startede det så herude, og der kom gradvist mere og mere gods herud og mindre og mindre til centralhavnen. Men i dag er det stadig så-

dan, at cirka 35 % gods er i øst og 65 % i Centralhavnen. Der er derfor ikke tale om en total udflytning, men en fordeling. Containerhavnen ligger herude, oliehavnen ligger derinde, korn- foderstoffirmaer ligger derinde, sten og grus ligger for størstede-

lens vedkommende herude, så man har nogle ting der er flyttet ud, men ikke alt, fortæller Jørgen, og uddyber, at man egentlig gerne ville flytte alting ud, men at man jo ikke lige flytter et kornfirma. Og med den investering, der er lavet i olieterminalerne, så

Projektet er ledet af SINTEF – Ocean i Trondheim. Projektet har til formål at fremme nærskibstrafikken, hvilket vil sige fragt af gods på korte distancer og flytte gods fra landevejen til søvejen. Det kan være udvikling af selvsejlende både og automatisering af godshåndtering. Port of Aalborgs andel af projektet er 3 millioner kroner og Port

of Aalborg vil sammen med 2 andre havne overvejende blive test platform. – EU ønsker at flytte 30 % af lastbiltrafikken væk fra vejene i 2050. Det kan være tog og skib, og det er sådan noget, vi arbejder med, fortæller Jesper, og slår fast, at Port of Aalborg er Nordjyllands største (og eneste) reelle godsbanegård. Projektet har udover havne, deltagelse af 2 rederier og teknologiproducenter og gennemføres af 12 partnere fra Norge, Danmark, Finland og Tyskland. Fordeling af industri og boliger – I sammenligning med f.eks. Århus havn, der jo ligger klemt inde, så er vi kommet udenfor byen, hvor det er enormt med arealer. Havnen har igennem årene købt meget jord op, og vi regner med, at vi skal købe mere. Det har gjort, at vi har kunnet udvikle det her erhvervsområde og derved sat- >

GIS4Mobile er:

GIS4Mobile er det mest fleksible og brugervenlige system til mobil registrering / dataindsamling / opgavestyring. Du kan selv helt frit bestemme hvad der skal registreres og hvordan. Registreringer gemmes sikkert på nettet, og kan herfra downloades i en lang række formater, med filtrering og formatering.

PDF i kortet

GIS4Mobile kan nu bringe dine projekter (PDF) ind i kortet. Projektet vises geografisk korrekt, så du via GPS kan orientere dig i projektet. Du kan frit registrere som i GIS4Mobile, og dermed dokumentere dit arbejde og dine kontroller. Registreringer overføres til nettet, hvor du kan downloade rapporter. PDF i kortet

Registrer vej/sti kørende

Med GIS4Mobile kan du registrere veje og stier via GPS mens du kører. Registreringsvinduet er placeret under kortet og kan registrere op til 2 samtidige linier, f.eks kantsten og fortov. Tilstande sættes let via de farvede knapper. Løsningen omfatter udskrift af rapporter med mængder. Og du kan selv tilpasse det til dine eksakte ønsker og behov. Vejnavn, vejside, kilometrering, længde og zonestatus registreres automatisk.

Køb GPS med rabat

GIS4Mobile kan nu levere GPS udstyr, 3D scannere og andet udstyr til priser omkring halvdelen af det andre forlanger. Alle mærker og modeller kan leveres. Kig på www.gis4mobile.dk/gps, vælg mærke og model og bestil online.

Registrer vej/sti

LER2 - ledningsejer/entreprenør

GIS4Mobile er systemleverandør på LER2 og tilbyder løsninger til • registrering af graveskader, • bestilling af ledningsoplysninger, • automatisk besvarelse af ledningsforespørgsler i LER2 format. LER2Robotten som besvarer ledningsforespørgsler er GRATIS for GIS4Mobile kunder.

GIS4Mobile

•

Solmarksvej 20

•

8240 Risskov

•

Tlf. +45 40 10 10 91

Køb GPS med rabat

•

mail@gis4mobile.com

> se meget mere på ejendomsvirksomhedsdelen, som på sigt vil udgøre op mod 75 % af vores omsætning, fortæller Jesper og uddyber, at produktionsvirksomhederne ikke generer nogen i Østhavnen. – Dét, vi flytter på her, er jo store tunge ting. Vi er oppe på at flytte rundt på nogle konstruktioner, der vejer mere end Rubjerg Knude Fyr, som jo var en verdenssensation at flytte. Herude flytter vi hver dag noget, der vejer mere, slår Jørgen fast og pensler ud, at der i gamle dage lå sortering af grus og skærver inde midt i byen. En sortering, der larmer så meget, at man ikke må have beboelse de nærmeste 250 meter derfra. – Det lå altså midt i byen i gamle dage, fortæller Jørgen og understreger derved endnu en pointe med at have Østhavnen som industriplatform væk fra det centrale og beboede Aalborg. Populært sagt er der plads til røg, støj og møg herude i Østhavnen. Store dele af centralhavnen er omdannet til mondæne boliger og skabt en imponerende Aalborg waterfront. Samtidig har de arealer som er afhændet haft en stor grundværdi. Hvilket har muliggjort investeringer herude, fortæller Jesper. Både Jesper og Jørgen udpensler en lang række unikke fordele ved placeringen i Aalborg Øst, hvor mulighederne for både industri og godshåndtering lige ned til kajen er optimale og fungerer i døgndrift, hvor skibene lægger til og det giver mulighed for at være ramme for fremtidens virksomheder. – Vi skal til at lave en fabrik her, som skal fremstille brændselsceller. Oliehavnen er fortsat placeret i centralhavnen og det vil være en stor milliardinvestering at flytte oliehavnen. Og tankanlæggene vil også kunne bruges til nye grønne brændstoffer i fremtiden, og derfor

1. SEKTION | BYGGERIETS UDVIKLING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

siger vi ikke bare lige farvel til oliehavnen, påpeger Jørgen. Attraktivt udviklingspotentiale for virksomheder Til mit spørgsmål om, hvordan Port of Aalborg vil tiltrække nye virksomheder, fortæller Jesper om tankerne bag deres interesser: – Vi går efter virksomheder, som ligger indenfor de kompetenceområder, vi har. Vi arbejder på at tiltrække produktionsvirksomheder indenfor energi, den maritime sektor, stålforarbejdning og avancerede materialer og virksomheder indenfor cirkulær økonomi med fokus på energi, genanvendelse af plast, byggematerialer, tekstiler og metal. Med Siemens og Bladt har vi nogle at de store aktører indenfor vindmølleindustrien og det skal vi være bedre til at markedsføre. Jørgen har som noget af det sidste været med til at designe en ny indendørs testhal til vindmøllevinger, hvor Blaest tester både i forhold til udholdenhed og statiske test. I forhold til test af vindmøllevinger er Aalborg et absolut verdenscenter. Der er ingen ved siden af eller tæt på. Blaest er ejet af Force Technology, DTU og DNV-GL og de lejer sig ind i bygninger ejet af Port of Aalborg og den nuværende bygning er netop udvidet og en ny under opførsel. Samtidig har Siemens Gamesa udbygget deres udendørs testfaciliteter, så samlet er der i Aalborg en stor kapacitet og viden, som ikke ret mange er klar over, fortæller Jesper, der også ønsker at bruge og videreudvikle kontakten til AAU og UCN: – Vi må kunne bruge, at vi i Aalborg har Europas bedste Ingeniøruniversitet (AAU). Både i forhold til at uddanne kvalificerede medarbejdere, men også i forhold til viden.” Materialer og logistik Port of Aalborg ønsker at udbygge sin rolle som logistikcenter og skabe større aktivitet på jernbanen, så

den grønne transport kan styrkes. – Vi vil gerne have meget mere grøn transport og ser derfor udviklingen af et logistikcenter med både bane og skib og flot vej, som en høj prioritet. Og når vi praler lidt, så siger vi, at vi har en lufthavn i baghaven, griner Jesper. Aalborg ønsker at være førende på den grønne omstilling. Vi vil gerne være det nationale testområde på grønne løsninger. På den anden side af fjorden vil man omstille fra kul til en fire-fem andre energiformer, der er bæredygtige. – Som kommunalt ejet aktieselskab skal Port of Aalborg understøtte Aalborg Kommunes Erhvervs- og Bæredygtighedsstrategi. Det betyder i praksis, at vi skal bidrage til øget beskæftigelse og Grøn omstilling. Godsmængderne forventes i bedste fald at være svagt stigende og arbejdspladserne, derfor skabe på landsiden. Faldgruppen er muligvis den, om vi kan få nok virksomheder til at flytte til vores erhvervspark. For som Jørgen siger, så nytter det ikke noget, at

vi hiver virksomheder fra byen herud, fordi det flytter ikke noget i kommunens beskæftigelse. siger Jesper og understreger vigtigheden i at tiltrække nationale og udenlandske virksomheder, som forudsætning for at skabe yderligere beskæftigelse. Borgerkontakt, boliger og erhverv Når det kommer til naboskabet mellem boliger og erhverv, så er Port of Aalborg meget opmærksomme på de eventuelle gnidninger, der måske kan opstå. Der kan både være påvirkninger i form af støj, støv og lugt, den påvirkning skal selvfølgelig reduceres mest muligt. Jørgen understreger, at Port of Aalborg gør meget for at skabe gode borgerrelationer og derfor meget aktivt er gået ind i CSR-arbejde. – Vi vil gerne tænke ud af tankegangen om med, at en havn er en havn og en kommune en kommune. Port of Aalborg er for eksempel med til at etablere en årlig regatta, hvor alle borgere får adgang til koncerter, skibe osv. Ligeledes er vi også meget aktive i det store Tall Ship Race og støtter det med mange penge og med mange timers indsats for netop at have relationen til borgerne, fortæller Jørgen inden Jesper tilføjer, at der sidste år til Tall Ship Race var over 700.000 gæster, selvom det regnede halvdelen af dagene. – En anden måske faldgrube i forhold havnens udviklingsplaner er klimatilpasning og opretholdelse af biodiversitet, fortæller Jesper. Det er vigtigt at finde de rigtige balancer også i forhold til de 20.000 jobs, der skal skabes i Aalborg Kommune de næste 10 år. – Uden jobs kan man jo ikke betale for de lejligheder, man bygger inde i byen. Det hele

hænger jo sammen og skal gøres på en fornuftig måde. Der skal igangsætte aktiviteter og skabes vækst og det kan gøres samtidig med at der også tages hensyn til naturen. Vi skal have øje for det hele, og nogle gange kan vi som havn godt føle, at der er nogle, der presser ret hårdt på uden måske helt at have øje for de store sammenhænge. Det er ikke gavnligt i længden at have en for enøjet dagsorden. Vi vil gerne i dialog, for så tror jeg man kan finde de gode løsninger, opfordrer Jesper.

I forhold til selve udførelsen, påpeger Jørgen også forskelligheden i projekterne:

Byggeri og arealer Mange af bygningerne inde i den centrale havn er traditionelt opført på den måde, at Port of Aalborg har udlejet et areal, og så har havnevirksomheden opført en bygning derpå. Sådan har det også været herude i Østhavnen i nogle år. Imidlertid er der mange virksomheder, der i dag hellere vil bo til leje i lejede bygninger, så man bedre kan regulere op og ned i takt med konjunkturerne og i takt med virksomhedens udvikling. Så kan man også bedre komme ud af lejemålet i stedet for, at man skal til at sælge bygningerne, fortæller Jørgen og forklarer.

– Udfordringen er, hvordan man kan standardisere bygninger, så man også kan komme ud af det igen, og andre kan overtage det, påpeger Jesper og fortæller, at Port of Aalborg har tre datterselskaber, der er involveret i arealer, og de bliver nu slået sammen til én stor udbyder af erhvervsejendomme.

– Vi tilbyder som alternativ til andre bygherrer at hjælpe med at opføre bygningen og leje den ud, og vi står derfor i rigtig mange tilfælde som bygningsejere. Fra at vi i 1990 havde ca. 3.000 kvm bygninger, så har vi nu 140.000 kvm bygninger og mere på vej. Nogle er købt, og de fleste er opført, fortæller Jørgen og påpeger, at Port of Aalborg er omfattet af EU’s forsyningsdirektiv og dermed også af udbudsloven. Der er derfor retningslinjer, der skal følges, og uanset om det drejer sig om at udbyde en vej, en kaj, en plads eller en bygning, er der spilleregler for det.

– Mindre arbejde kan vores tekniske afdeling gennemføre, men så snart det bare bliver lidt større, eller vi er presset på tid, har vi en bygherrerådgiver - typisk et ingeniørfirma - til at hjælpe os med at lave udbuddet, forklarer Jørgen og tilføjer, at virksomhederne selv supplerer de nyopførte bygninger med indvendig indretning så som reoler og produktionsudstyr.

– For at være fleksible har vi lavet en prototype, som kendes fra typehuse, som er et type-lagerbyggeri, vi har opført over 30.000 kvm af. Når et bliver ledigt, så ved vi, hvad de kan, og de står ikke ledige ret længe og udover det, så har vi også flere former for produktionsbygninger, også i form af haller, tilføjer Jørgen. – Hvis det er korte lejemål, skal vi kunne stille en sikkerhed, og derfor er vi også nødt til at standardisere. Hvis der er tale om specialbygninger, så må vi lave en lejekontrakt på f.eks. 30 år, fordi vi skal kunne forsvare projekterne. Vi bliver vejet på kommercielle vilkår af kreditforeningerne, så vi er nødt til at kunne stille en garanti. Vi kan bedre gamble, hvis vi kan sige, at hvis ikke her er der, så er der en anden lejer, fortæller Jesper om pointen med udformningen af lejeperioder og standardisering.

VI HAR DET STØRSTE UDVALG I HVIDMALEDE FODPANELER OG INDFATNINGER ...

Fodpanel "København" Hvidmalet Fyr KL 2610 Fodpanel "Christianshavn" Hvidmalet Fyr KL 2601

VI ER SPECIALISTER I KLASSISKE HØJE VÆGPANELER ...

Alm. glat fodpanel Hvidmalet Fyr KL 2641

Fodpanel "Frederiksberg" Hvidmalet Fyr KL 2602 Indfatning "Nørrebro" Hvidmalet Fyr KL 2701

Fodpanel over-under-mellemplade. KL 2606-2651-2660

Indfatning "Østerbro" Hvidmalet Fyr KL 2702

*) Bestil sæt færdiggrundet Over-, bund-liste og mellemplade, Tilpas fodpanelets højde efter eget ønske.

Fodpanel over/under/mellemplade. KL 2603-2607-2660

... OG VI ER SPECIALISTER I MASSIVE TRÆGULVE

Indfatning "Charlottenlund" Hvidmalet Fyr KL 2708

KÆMPE UDVALG I FYR PLANKEGULVE PÅ LAGER ...

ores v g ø Bes alg i s d u s fabrik stiden ... g åbnin

Download komplet Listekatalog

... OG VI HAR DET STØRSTE UDVALG I HÅRDTTRÆLISTER

27x110 mm KL FyrPlank Select

Arbony Egegulve med Antik look

27x135 mm KL FyrPlank Select 27x155 mm KL FyrPlank Select 30x110 mm KL FyrPlank Select 30x135 mm KL FyrPlank Select 32x180 mm KL FyrPlank Select Alle Gulvbrædder er Skarpkantede

Nyt i Danmark!

Spørg efter en af vores Dygtige Gulvfolk for Information og Priser.

Speciale: Klassiske og nye profiler i Væglister, Fodpaneler og Indfatninger · Specialopgaver efter tegning eller prøve · Vi leverer over hele landet

Københavns Listefabrik Kom til os først - det bliver alligevel os til sidst!

Åbningstider for Butik og Showroom: Mandag-Fredag kl. 7.00 - 17.00 samt Lørdag kl. 9.00 - 13.00 Rosenkæret 18, 2860 Søborg · Telefon: +45 3927 6090 www.kbhlistefabrik.dk

20 ANNONCE

1. SEKTION | BYGGERIETS UDVIKLING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Stål, sikkerhed og bæredygtighed Erfarne CSK Stålindustri har taget konsekvensen af en ny tids høje krav og sat et skarpt fokus på bæredygtighed og sikkerhed, der begge indgår som en naturlig del af det daglige virke. Det skal ikke bare være tomme ord, men reel og påviselig handling. Tekst af Rune H Jensen

Handling frem for ord Noget tilsvarende gør sig gældende inden for sikkerhed, hvor man bl.a. i forbindelse med samarbejder med udenlandske kunder ser meget skrappe krav ifølge Jens Peter Frimor:

åde bæredygtighed og sikkerhed er centrale områder og begge en nødvendighed for en moderne virksomhed som CSK Stålindustri, som i dag er en af landets førende specialister i alle typer stålkonstruktioner: – Bæredygtighed er kommet for at blive, og det bliver kun mere og mere. Det er både sund fornuft i forhold til miljø og klima, og det er et vigtigt signal at sende til omverdenen, at man tager det alvorligt. Og det gør vi virkelig. Vi har sat stort fokus på både dét og sikkerhed, fordi det også er rigtig vigtigt at kunne sende folk sikkert på arbejde med god samvittighed, siger Jens Peter Frimor, Project Manager og Head of QHSE Management hos CSK Stålindustri. Bæredygtighed, DGNB og EPD Den nordjyske virksomhed har reageret i praksis på nu-

tidens høje krav til bæredygtighed. Bl.a. har Jens Peter Frimor taget uddannelse i DGNB og er i dag firmaets byggekonsulent på området. – Vi arbejder bl.a. også med EPD-mærkning (Environmental Product Declaration,

red.). Det er stadig ret nyt, men hurtigt på vej frem i stålbranchen og er en miljøvaredeklaration. En beskrivelse og dokumentation af et produkts livscyklus og miljømæssige egenskaber, så vi kender de præcise værdier i henhold til anerkendte, in-

ternationale standarder. Når vi f.eks. taler bæredygtighed og EPD i forhold til store entrepriser og udenlandske kunder i lande som Sverige, Norge og i England, hvor man arbejder meget med LEED, er det uomgængeligt nu om dage.

– Vores slogan ”We strongly believe in safety” forpligter. Det skal ikke bare være tomme ord, men reel handling. Vi har sat fokus på sikkerhed, og vi sørger for at uddanne og træne vores medarbejdere, ligesom både ledere og mellemledere tager kurser i det. Både de kurser, der er lovpligtige, men også dem, der giver relevans og selvfølgelig udbytte. Der er bare meget strenge krav i Skandinavien. Det er sådan, man gør tingene nu. Og al viden om sikkerhed bruger vi også på byggepladsen. Vi vil jo gerne, at folk kommer sikkert hjem, og vi tror på, at man både får gladere medarbejdere og gode vær-

dier ind i firmaet af det, siger Jens Peter Frimor. En klar strategi og del af dagligdagen Han anfører, at statistikkerne fortæller om et meget lavt antal uheld hos virksomheden og opsummerer CSK Stålindustris tilgang til bæredygtighed og sikkerhed således: – Dag er det en klar ledelsesstrategi og en naturlig del af dagligdagen. Det har krævet tilvænning og været et stort stykke arbejde, men også spændende at bygge op. Vi skal være up-front og altid tænke lidt fremad. Holdningen til både bæredygtighed og sikkerhed dækker nogle gode værdier, som vi tror på og tager alvorligt. Det er et vigtigt signal udadtil, og det giver da også udbytte. Men det er grundlæggende en god, solid firmapolitik at behandle både miljøet og sine medarbejdere ordentligt.

Online

Sikkerhedskurser-online Du bestemmer tid og sted, når blot du har en netforbindelse - vi står inde for kvaliteten

 Til dig der arbejder med kemikalier Kursus i kemikaliesikkerhed (ny lovgivning pr. 1. juli 2019)  Til dig der arbejder med asbest, bly eller PCB Sikkerhed ved udv. arbejde med asbestmaterialer Sikkerhed omkring asbest, bly og PCB, kombineret kursus  Til dig der skal lave eftersyn på stiger, reoler eller brandmateriel Kompetencegivende kursus i anvendelse og eftersyn af stiger Kompetencegivende kursus i eftersyn af reolsystemer Kompetencegivende kursus i anvendelse og eftersyn af brandmateriel  Til dig der arbejder med svejsning og termisk skæring $17, Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring -dansk, engelsk og polsk  Til dig der arbejder med elektriske installationer El-sikkerhedskursus efter EN50110 (Tidligere L-AUS) - dansk, engelsk  Til dig der arbejder i eksplosive miljøer ATEX - anvendelse  Til dig der arbejder med gnistproducerende værktøj Varmt arbejde, Brandforanstaltninger ved gnistproducerende værktøj -dansk, engelsk

Tilmelding og info på: https://www.ameksperten.dk/kurser/ www.rybners.dk/e-learning www.ameksperten.dk/kurser YDERLIGERE OPLYSNINGER Rybners Kursuscenter Poul Viggo Fischer Mobil: 2521 7125 Mail: pvf@rybners.dk

ARBEJDSMILJØEksperten Tlf.: 8236 3670 kursus@ameksperten.dk

1. SEKTION | BYGGERIETS UDVIKLING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

NAVNENYT Ny salgschef i Geberit

Jeppe Sørensen er ny Account Manager i Lemvigh-Müller

Allan Løve, 50 år, er i januar 2020 blevet ansat hos Geberit som salgschef B2B. Igennem 13 år har han fungeret som salgschef og salgsdirektør i byggebranchen, blandt andet hos Saint-Gobain Denmark, Sanistål og Hilti, hvor han har indført nye salgsledelsesprocesser og ryddet op i projektpipelines. Allan har en baggrund som cand.merc i International Marketing & Management. For Allan er netop byggebranchen interessant, fordi den beskæftiger sig med meget mere end blot et produkt. Kompetencer, rådgivning, merværdi og løsninger skal også sælges ind. Det er mere komplekst og derved mere interessant, ifølge Allan, der godt kan lide, at det sætter større krav til såvel medarbejdere som

ledelse og kunder – det udvikler ham fagligt og personligt. Privat bruger Allan primært sin tid sammen med sine fire piger og sin kone, som han kan fejre sølvbryllup med til næste år.

Jeppe Sørensen, 48 år, er tiltrådt som Account Manager for B2G-kunder hos Lemvigh-Müller. Her skal han indgå i stål- og teknikgrossistens særlige fokusteam, der arbejder målrettet på at udbygge samhandelen med og styrke relationerne til offentlige kunder som forsvar, politi, sundhedsvæsen og uddannelsesinstitutioner. I efteråret blev Lemvigh-Müller kåret som Eliteleverandør til den offentlige sektor af udbudsportalen UdbudsVagten, og med ansættelsen af Jeppe Sørensen ønsker Allan Mikkelsen, salgschef i forretningsområdet Industri, at konsolidere og udvikle den position yderligere.

Glaseksperten styrker salgsteamet Ny serviceleder til Intego Lars Tinghuus, 47 år, tiltræder pr. 2. januar 2020 som Business Development Manager hos Glaseksperten i Hjørring, hvor han skal være med til at udvikle og opnå mål i virksomhedens salgs- og strategiplan frem mod 2023.

Peter Kvist, 32 år, er pr. 15. januar 2020 tiltrådt som ny serviceleder hos den tekniske servicepartner Intego i Aabenraa inden for el-teknisk installation og service.

Lars har tidligere været ansat hos Scanglas og NSG Pilkington og har dermed 15 års erfaring inden for glasbranchen. Han kommer senest fra en stilling som General Manager i Q-railing Scandinavia, hvor han igennem otte år har været ansvarlig for opbygningen af det skandinaviske marked inden for værn- og beslagløsninger.

Peter har erfaring fra virksomheder som Caverion, Lindpro og en periode som selvstændig. Han vil med sine kompetencer bidrage til yderligere udvikling hos Intego i Sønderjylland.

LÆSERSERVICE A Aalborg Havn Tlf: 99 30 15 00 www.portofaalborg.dk Sektion 1, side 18 Arbejdsmiljøeksperten Tlf: 82 36 36 70 www.ameksperten.dk Sektion 1, side 20 B Be-low A/S Tlf: 98 38 58 00 www.be-low.dk Sektion 2, side 6 Brødrene Kier A/S Tlf: 86 10 33 33 www.kier.dk Sektion 1, side 6 Bosch Tlf: 80 60 00 70 www.bosch.dk Sektion 3, side 6 C CSK Stålindustri A/S Tlf: 97 17 70 00 www.csk.dk Sektion 1, side 20 Colas Tlf: 45 98 98 98 www.colas.dk Sektion 1, side 14 D Dansk Byggeri Tlf: 72 16 00 00 www.danskbyggeri.dk Sektion 1, side 4

Danske Byggecentre Tlf: 45 80 78 77 www.dbd.dk Særtillæg, side 2 Dansk Vejforening Tlf: 36 78 78 37 www.dv.dk Sektion 1, side 8 Dansk Træforening Tlf: 45 87 54 00 www.dktimber.dk Sektion 2, side 8 Det Kriminalpræventive Råd www.dkr.dk Tlf: 45 15 36 50 Sektion 2, side 18 DM i Skills Tlf: 23 82 68 91 www.skillsdenmark.dk Sektion 3, side 20 Dybdal Brolægning Tlf: 26 27 76 03 www.dybdalbro.dk Sektion 3, side 22 E Ecolabel Tlf: 72 30 04 50 www.ecolabel.dk Særtillæg, side 8 G Glassolutions A/S Tlf: 70 33 27 00 www.glassolutions.com Sektion 2, side 10

J Jackon Tlf: 76 74 16 11 www.jackon.dk Særtillæg, side 10

P PEFC Tlf: 60 60 56 49 www.pefc.dk Sektion 2, side 2

Jesmig Tlf: 48 44 10 24 www.jesmig.dk Særtillæg, side 14

Purus Tlf: 46 16 19 19 www.purus.dk Særtillæg, side 7

T Tekniq Arbejdsgiverne Tlf: 43 43 60 00 www.tekniq.dk Sektion 1, side 12

K Kingo Tlf: 87 22 90 00 www.kingo.biz Sektion 3, side 8

P. Olesen & Sønner Tlf: 75 66 25 00 www.p-olesen.dk Sektion 3, side 12

TimTool Tlf: 40 34 07 89 www.timtool.dk Særtillæg, side 14

R Renz-Group Tlf: 46 19 35 00 www.renzgroup.dk Særtillæg, side 12

V Volvo Construction Equipment Tlf: 00 46 31 325 00 77 www.volvoce.com Sektion 3, side 2

S Saferoad Deluiso Tlf: 70 30 20 30 www.saferoad.dk Sektion 1, side 10

Volkswagen Tlf: 00 49 800 8655792436 www.volkswagen.dk Sektion 3, side 14 + 15

Kloakmessen Tlf: 75 92 25 66 www.kloakmessen.dk Sektion 2, side 16 Kronospan Tlf: 89 74 74 74 www.kronospan-dk.dk Sektion 2, side 4 L Lavtox Tlf: 75 82 50 33 www.lavtox.dk Sektion 2, side 4 M Malerselskabet Tlf: 48 27 11 00 www.malerselskabet.dk Sektion 2, side 18 Mølbak Landinspektører Tlf: 70 20 08 83 www.mølbak-landinspektør.dk Sektion 1, side 12

Scantruck Tlf: 70 12 71 27 www.scantruck.dk Sektion 3, side 4 Sips Nordic Tlf: 27 11 31 43 www.spisnordic.dk Særtillæg, side 6 Skærbæk Nedbrydning Tlf: 20 22 01 78 www.skaerbaek-nedbrydning.dk Sektion 3, side 10

Staring Maskinfabrik Tlf: 98 82 16 22 www.staring.dk Særtillæg, side 12

W Wallmann Tlf: 87 70 09 00 www.wallmann.dk Særtillæg, side 4

1. SEKTION | BYGGERIETS UDVIKLING | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Næste udgave af Bygge- & Anlægsavisen udkommer d. 16. marts Vi sætter blandt andet fokus på:

Stort særtillæg om Bæredygtighed

Klima

Byggebranchen befinder sig lige nu i et paradigmeskifte, hvor enhver virksomhed er tvunget til at tage bæredygtighed seriøst. Der er bud efter helhedstænkning med fokus både på produktionen af byggematerialerne, bygningens egenskaber, drift og levetid samt nedrivningen og genanvendelsen af bygningens komponenter. Vi taler blandt andet med professor ved DTU-Byg, Lisbeth Ottosen, om hvordan, forskningsbaserede standarder kan kickstarte cirkulær økonomi i byggeriet.

Frem mod 2030 skal vi nedbringe vores CO2-udslip med 70 % i forhold til 1990. Det er en gigantisk opgave, og regeringen har præsenteret 13 klimapartnerskaber, som repræsenterer alle grene af dansk erhvervsliv. Hvordan kan bygge- og anlægsvirksomhederne bringe udledningen af CO2 ned, når de fremstiller og bruger byggematerialer? Dansk Byggeri er sekretariat for det nye Klimapartnerskab for bygge- og anlægsbranchen, og vi taler med Andreas Weidinger fra Dansk Byggeri om byggesektorens eget bud på løsninger til regeringens kommende klimahandlingsplan.

Nedbring RADON Genialt, nemt og billigt

ed k tet v Tes anmar D UT , SBI TATENS SINSTIT

No Noise® Radon barrier gulvunderlag fra Wallmann

S ING SKN R O EF

BYG

MØD OS PÅ BYGGERI’20 STAND A2323

www.wallmann.dk

og se mon den ter ko in R g Q

o ide sv

Sc an

Fås i førende byggemarkeder, tømmerhandlere og gulvforretninger