Issuu

Genanvendelse af byggematerialer

Nr. 4 | Juni 2020 | 30. Ă…rgang | Tlf: 33 44 55 55

SÆRTILLÆG | GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Konstruktørforeningen: Materialebank for byggeriet fremmer genanvendelse Vi bør oprette en landsdækkende materialebank, hvor producenter, projekterende og entreprenører kan registrere eller finde genanvendelige byggematerialer. Det kan fremme nye løsninger med genanvendte byggematerialer, komponenter og elementer og give en stor gevinst i forhold til klimaaftrykket, mener Konstruktørforeningen. Indlæg af Kirsten Nielsen, næstformand i Konstruktørforeningen mål, da man med rette kan spørge, om branchen skal efterspørge genbrugsmaterialerne, før forhandlerne finder ud af, at der er et marked, eller om forhandlerne omvendt skal skabe et marked herfor. Men hvis vi i branchen hele tiden venter på, at ’de andre’ skal gøre noget, sker der ingenting! Som udgangspunkt håber vi i KF, at professionelle aktører i forhandlerleddet kan se en digital materialebank som et nyt forretningsområde. Her kunne det være oplagt, at landets største sammenslutning af forhandlere i dansk byggeri, Danske Byggecentre, tog initiativ. I dag er det tilfældigheder og ildsjæle, der gør det muligt for bygherrer at bruge genanvendte byggematerialer. Men der er så mange positive gevinster ved at oprette en fælles materialebank, at det bør være et spørgsmål om tid, før nogen gør det. For ud over et potentielt indbringende nyt forretningsområde får vi både et samlet overblik over genanvendelige materialer og nye muligheder og incitamenter for bygherrer, projekterende og entreprenører til at bygge mere bæredygtigt.

vores nuværende byggerier har vi placeret enorme mængder af kostbare ressourcer – gode, solide og genanvendelige byggematerialer. Derfor mener vi i Konstruktørforeningen (KF), at der bør oprettes en landsdækkende materialebank, hvor producenter, projekterende, entreprenører og nedrivningsvirksomheder kan registrere al genanvendeligt materiale. Hermed får vi et samlet overblik over kommende og nuværende konstruktioner, komponenter og elementer til brug for renoveringer eller nye projekter.

Byggeriet står for knap 40 % af Danmarks energiforbrug og næsten den samme andel af den samlede CO2-udledning. Belastningen kommer fra produktion og transport af byggematerialer, opførelse, drift og nedrivning. Denne miljøbelastning bør reduceres betragteligt, hvis vi vil gøre byggeriet mere bæredygtigt. En måde at mindske belastningen af klimaet på og samtidig imødekomme den voksende mangel på råstoffer i byggeriet er at blive bedre til at genanvende og genbruge byggematerialer og dermed øge materialernes samlede levetid. Udfordringen lige nu er det manglende overblik over, hvilke ressourcer vi har i vores nuværende bygningsmasse, hvornår de evt. kan komme til genanvendelse, og

KF’s miljø- og klimapolitik hvilke materialer der allerede nu kan bruges. Desuden mangler der et system for, hvordan bygningsejere og entreprenører kan videresælge eller videregive materialerne til andre projekter.

Bygherrer skal stille krav For at byggeriet fremadrettet kan have et langt større fokus på at bruge genanvendelige materialer og blive mere bæredygtigt, mener vi, at både offentlige og private bygherrer skal stille krav om genanvendelse, når renoveringsprojekter og nybyggeri sættes i gang. Dette vil understøtte behovet for at skabe et samlet overblik over materialer, der kan genanvendes eller genbruges, og dermed også bane vejen for en fælles online-materialebank. Uden dette overblik vil projekterende og entreprenører have svært ved at lokalisere genanvendelige materialer.

Dokumentation er vigtig Materialebanken skal rumme den nødvendige dokumentation og de nødvendige informationer som produkttype, kvalitet og tidligere anvendelse, mængder, geografisk placering, ejer og pris. Producenter og leverandører leverer i dag omfattende information om deres produkter, hvorfor byggematerialer og -komponenter generelt er dokumenterede og testede, ofte med såkaldte EPD’er (Environmental Product Declaration) fra

producentens side, og Danske Byggecentre driver for eksempel en omfattende produktdatabase (BygDok). Information fra disse parter skal gøres tilgængelig i materialebanken, da det vil være helt afgørende for, at materialebanken kan blive en brugbar ”markedsplads” for potentielle aftagere af de registrerede materialer.

Kortlæg bygningsmassen Ressourcemængden i den ældre bygningsmasse er ikke kortlagt, men ved renovering eller ombygning er det muligt at kortlægge hele eller dele af de genanvendelige ressourcer, da der i dag er udviklet digitale opmålingsløsninger. Men automatisk registrering af materialer finder ikke sted, og vi skal forsat udvikle nye og mere målrettede digitale løsninger, som kan opsamle den nødvendige information. Ved nyere og kommende byggerier er det heldigvis langt nemmere. Det meste nybyggeri er i dag tegnet, projekteret og planlagt digitalt. Og i de digitale modeller er det enkelt at registrere, hvilke byggematerialer og komponenter der skal indgå i byggeriet og i hvilke mængder. Dette gør, at det er lettere at registrere materialer fra nybyggeri til fremtidigt brug.

Nyt forretningsområde Vores ide om en materialebank kan godt være en slags ’hønen eller ægget’-spørgs-

Foruden en materialebank for genanvendeligt byggemateriale, foreslår Konstruktørforeningen også, at vi skal indføre et livscyklusmærke for byggeriers totale miljø- og klimabelastning og en gratis vidensplatform, der skal øge videndelingen i byggeriet. Alle tre forslag – der indgår i Konstruktørforeningens nye miljø- og klimapolitik – skal være med til at fremme bæredygtigt og klimavenligt byggeri. Formålet med Byggeriets Livscyklusmærke er at fremme incitamenter hos producenter, projekterende, entreprenører og bygherrer til at vælge bæredygtige løsninger.Tanken er, at livscyklusmærket skal vise de samlede udledninger af klimagasser i hele byggeriets levetid – fra projektering, produktion og opførelse til drift og nedrivning. Hvis udledningen er lav, skal bygningsejeren kunne belønnes med for eksempel lavere beskatning. Er udledningen af klimagasser høj, skal der betales en højere beskatning eller afgift herfor. Formålet med gratis tilgængelig viden for byggeriets aktører er at fremme bæredygtigt byggeri, hvilket bedre kan opnås, når byggeriets parter har let adgang til den seneste viden om alt fra standarder og løsninger til metoder og erfaringer.

SÆRTILLÆG | GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

ANNONCE 3

Ny innovation muliggør genanvendelse af gamle vinylgulve Gamle vinylgulve har et stort potentiale som en råvareressource. I 2019 indsamlede Tarkett ca. 466 tons gamle vinylgulve og installationsspild i Norden. Ca. 75 % af materialet blev genanvendt til at producere ca. 100.000 m2 nye vinylgulve. For hvert ton materiale, der genanvendes, sparer vi miljøet for to tons CO2.

dringer med gamle vinylgulve produceret inden 2011, da det kan indeholde elementer, som vi ikke ønsker at bringe tilbage i kredsløbet siger Dag Duberg.

i nylgulve er slidstærke, og materialet er velegnet til genanvendelse. Indtil nu har vi ikke været i stand til at genanvende gamle vinylgulve på grund af vanskeligheder med at adskille lim og spartelmasse fra selve vinylen.

Gør krav på genanvendelse

Et vigtigt skridt imod et cirkulært samfund Nu kan Tarkett for første gang præsentere en løsning i den rigtige retning. – Vi er utroligt stolte over at meddele, at vi har løst en stor udfordring inden for genanvendelse af gamle vinylgulve med denne nye revolutionerende teknik, siger Dag Duberg, nordisk bæredygtighedschef hos Tarkett. Dette er et vigtigt skridt hen imod et cirkulært og fossilfrit samfund. Den nye teknik betyder, at gamle vinylgulve, der er taget op, kan rengøres for lim og spartelrester og genanvendes til råmateriale af samme kvalitet som vinyl, der er produceret direkte af helt nye råvarer.

Indtil nu er gamle vinylgulve sendt til forbrænding Gulvbranchen i Sverige har haft indsamlingssystemer til genbrug og genanvendelse af vinylgulve i mere end 20 år.Tarkett er alene i Danmark om at have et system, der kan dokumentere mængden af instal

lationsspild, der indsamles på hvert projekt og sendes til genanvendelse. På Tarketts produktionsanlæg genanvendes årligt ca. 466 tons gamle vinylgulve og installationsspild efter gulvinstallationer. Potentialet er meget større nu, hvor gamle vinylgulve, der tages op, kan genanvendes, og for hvert ton vinylgulve der genanvendes, spares 2 tons CO2. – Indtil nu er gamle vinylgulve sendt til forbrænding. Årsagen til dette er først og fremmest, at det ikke har været teknisk muligt at genanvende gamle vinylgulve på grund af rester af spartelmasse og lim, der er fastgjort bagpå materialet. En anden grund er også udfordringer med logistiksystemer og infrastruktur, som der løbende arbejdes på. Der er ligeledes stadig udfor-

– Politiske beslutningstagere har en vigtig rolle i at drive denne udvikling i fremtiden. En stærkere efterspørgsel efter genanvendt materiale i branchen kunne skabe større og stærkere motivation for forskning og investering i nye processer. Derfor mener vi, at forbrænding af vinylgulve bør forbydes, og at der ved offentlige indkøb skal stilles større krav til genbrugsmateriale i fremtiden. Uden efterspørgsel fra markedet vil det tage lang tid, før vi når et cirkulært samfund, fortæller Dag Duberg.

Om ReStart - Tarketts indsamlingsprogram – I Tarkett sætter vi fokus på cirkulær økonomi. Vi omdanner det, der tidligere blev betragtet som affald til nye råvarer og innovative produkter. Gennem vores indsamlingsprogram ReStart tager vi installationsspild efter gulvinstallation af homogen vinyl, boligvinyl og LVT-gulve retur, og sender det til vores produktionsanlæg i Sverige. I 2019 blev 466 tons installationsspild indsamlet i Norden gennem programmet, hvoraf 400 tons var Tarketts egne gulve. Heraf kom 75 % tilbage i produktionen, hvilket svarer til ca. 100.000 m2, fortæller Dag Duberg.

Hvilke fordele er der ved ReStart? Tarkett arbejder for at lukke kredsløbet ved at se affald som en ressource og genanvendelsesmateriale. At bevæge sig væk fra en lineær økonomi (fremstille, pakke ud, bruge, kassere) til en cirkulær økonomi (fremstille, indsamle, sortere, genanvende, fremstille) er et rentabelt samarbejde for både Tarkett og industrien generelt. Affaldshåndtering medfører omkostninger, men det indebærer også en risiko for, at materialerne sendes til forbrænding og ender som CO2 i atmosfæren. Det miljømæssige aspekt af ReStart-programmet indebærer en betydelig fordel. For hvert kilo genanvendt vinyl spares atmosfæren for 2 kg CO2. Det er også vigtigt at overveje at spare jomfruelige råvarer, fordi det genanvendte materiale kan gå tilbage i produktionen som råmateriale. Derudover er programmet gratis for kunden.

ANNONCE

SÆRTILLÆG | GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Gamle vinduer og døre er i høj kurs Klassiske og bevaringsværdige vinduer er eftertragtede, fortæller specialisten Lennart Studinski, der opfordrer nedrivere og håndværkere til at kontakte ham, når de står med gamle døre og vinduer på hånden. Tekst af Tim Panduro

tår du som håndværker med ældre vinduer og døre fra en renoverings- eller nedrivningsopgave så lad være med at smide dem ud.

der arbejder på at bevare ældre bygninger og opfordrer til renovering med originale materialer. Hvis man ligger inde med vinduer eller døre, der er mindst 50-60 år gamle ønsker at bidrage til samlingen – naturligvis mod betaling – kan man kontakte Lennart Studinski på telefonnummeret 22 25 69 11. Det samme kan man gøre, hvis man er interesseret i udvalget, enten til eget brug eller til kunder, der efterspørger klassiske vinduer og døre til nybyg eller tidstypiske vinduer og døre til en renoveringsopgave.

Sådan lyder den enkle bøn fra Lennart Studinski. Gennem syv år har han drevet virksomheden Klassiske Vinduer i Kattinge nær Roskilde, og han mærker en stadigt stigende efterspørgsel på et bredt udvalg af brugte, antikke og bevaringsværdige dørog vinduestyper. – Jeg har et stort lager med døre og vinduer, der er mellem 50-60 og 400 år gamle, men jeg kan sagtens bruge flere, for jeg møder mange kunder, der har en stor passion for at bruge de rigtige døre og vinduer, siger Lennart Studinski. – Derfor må håndværkere og nedrivere, der finder ældre vinduer og døre meget gerne kontakte mig. Både vinduer med og uden karme har interesse. Jeg kører ud i hele landet for eventuel afhentning.

Træ, jern og bly Lennart Studinski er interesseret i vinduer af kernetræ med tætte årer samt for eksempel støbejernsvinduer og blyindfattede ruder. Det kan både være fra ældre villaer og etageejendomme, landbrugsejendomme og industrivirksomheder. – Der er efterspørgsel efter brugte vinduer og døre i standardstørrelse. Men små og lave dobbeltdøre er meget efterspurgte, for mange bruger dem, når de bygger havestuer eller kolonihaver, der jo er lavere end almindelige boliger. De kommer især fra ældre bondehuse. Men de er bare ikke nemme at få fat i, siger Lennart Studinski, der på vinduesfronten oplever stor interesse for småsprossede vinduer. – De er meget sværere at få fat i end brede vinduer, for de passer bedre til projekter,

hvor folk for eksempel bygger drivhuse, hvor tingene skal passe sammen inden for få centimeter, siger han.

Studinski, der åbnede virksomheden, efter han blev pensioneret fra en stilling som skolekonsulent.

Et nyere fokusområde for ham er blyglasvinduer i jugendstil, der også kendes som art niveau eller skønvirke.

– Arkitektur og specielt vinduer og døre har altid haft min interesse, og det er godt at opleve, at andre har samme passion som jeg. Når kunderne kommer ind på mit lager, bliver deres drømme bekræftet. De måber over det store og smukke lager, som jeg har opbygget ved indkøb i både Danmark, Sverige, det gamle Østtyskland og Bruxelles, siger indehaveren, der under coronakrisen har oplevet endnu større interesse, fordi mange har fundet tid til renoverings- og byggeporjekter.

– Men jeg er interesseret i alle ældre, bevaringsværdige vinduer og døre, så man skal bare kontakte mig, hvis man har nogen på hånden, understreger han.

En delt passion Klassiske Vinduer har siden åbningen for syv år siden oplevet stadigt større tilstrømning af kunder. – Jeg ser mig selv som antikvitetshandler, der har en helt særlig niche, siger Lennart

Registreret leverandør Klassiske Vinduer er registreret som leverandør hos Center for Bygningsbevaring,

SÆRTILLÆG | GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

ANNONCE 5

Købmanden på taget Thomas Bonde driver sit eget tagfirma og handler derudover med gamle teglsten.

et er nu 11 år siden, at Thomas Bonde trådte ind i tagbranchen. Han kom fra et job i sine forældres vaskeri, men der skulle ske noget andet.

– Vi var ikke helt enige om alting, så jeg syntes, at jeg skulle vise dem, at jeg kunne klare mig selv. Jeg blev murerarbejdsmand med stædighed som eneste evne på det tidspunkt, fortæller Thomas Bonde. Han sugede dog til sig af viden og faglighed, og i dag er han medejer i et tagfirma, han selv har grundlagt. De suden er han ejer og eneste ansatte i yderligere to firmaer. Blandt andet 2ndHandTegl, der sælger brugte teglsten. Det vender vi tilbage til.

Stort projekt bestemmer fremtiden Først springer vi tilbage i tiden igen. Som murerarbejdsmand blev han vant til at arbejde på tage. Efter de første to år valgte han at uddanne sig til fugemand, og umiddelbart efter grundlagde han Bondes Tag og Fugeentreprise, hvilket han drev alene frem til sidste år. Da åbnede han døren på klem og lod to bekendte købe sig ind i fugeafdelingen af firmaet, så det siden er drevet af de tre i fællesskab under navnet Bondes Fugeentreprise. Tagafdelingen trak han med over i et nyt firma - Bondes Tag - hvor han er eneste fastansatte. Han klarer sig med tilkøbt assistance efter behov. Blandt andet fra en tidligere kollega, Frank Kristensen, der har sit eget tømrerfirma Omega Byg. De hjælper hinanden, når de har tid, og har efterhånden arbejdet på flere projekter sammen. – Jeg har ingen fastansatte, da der er lidt nedgang nu, og jeg har heller ikke planer om det, siger Thomas Bonde. Det kan dog ændre sig i den kommende tid. Han har netop afgivet bud på to opgaver for en andelsboligforening i Århus. Her skal knap 300 boliger have udskiftet tagene. Fjernelsen af de gamle tage er én opgave, mens lægningen af de nye tage er en anden særskilt udbudt opgave.

ge og lægge de nye, så er der arbejde til 5-6 personer i et år, og så skal jeg ud og finde nogle folk, siger Thomas Bonde.

Kommunikation skal være 100 % Hvor arbejdskraften skal komme fra, er ikke irrelevant. – Jeg skal ud og finde nogle billige polakker, lyder det fra Thomas Bonde, men med alt anden end overbevisning.Tværtimod vil han helst undgå polakker. – Jeg har ikke noget imod polakker, og er de dygtige, er de velkomne, hvis de kan tale dansk. Min erfaring gennem årene har vist mig, at kommunikationen med polakker betyder fejl, og jeg har også oplevet flere eksempler herhjemme på dårligt udført arbejde, som polsk arbejdskraft stod bag. Jeg vil bestemt foretrække, at mine medarbejdere taler og forstår dansk. Jeg kan godt tale både engelsk og tysk, men jeg er ikke 100 % i nogen af sprogene, og hvis mine medarbejdere heller ikke er det, så vil der ske fejl på grund af dårlig kommunikation. Det er ikke tilfredsstillende, siger Thomas Bonde. Hans arbejdsmoralen er høj, men det er nødvendigt, når man selv er ansvarlig for alle dele af firmaet, som det er tilfældet med hans tagfirma. – Hvis folk til tider fanger mig på telefonen derhjemme, kan de godt komme med kommentarer som "slapper du nu af igen?" Det kan godt irritere mig lidt, for jeg skal jo være på kontoret engang i mellem og lave papirarbejdet. Jeg forsøger at planlægge det efter dårligt vejr, og jeg kan trods alt ikke udføre alle opgaver i et firma fra toppen af et tag, siger Thomas Bonde.

Stor forskel på udgift Udover evnerne til en fyldestgørende kommunikation stiller han ikke andre krav til potentielle medarbejdere andet end deres fysik skal være i orden, og så skal de have noget erfaring i at klatre på tage.

Han har budt ind på begge, og hans kommende mandskabssituation afhænger af udfaldet af dem.

– Man skal være robust og udholdende, når man arbejder på et tag, understreger Thomas Bonde, som selv kan mærke flere års slid på kroppen. Benene har det fint, men ryggen er slidt efter mange løft, og som følge af de specielle arbejdsstillinger.

– Det er tage på 60-80 kvadratmeter stykket. Hvis jeg kun skal lægge dem, kan jeg klare det selv. Det er ikke noget problem, men hvis jeg både skal fjerne de gamle ta-

– Det værste er tagene med 25 graders hældning. Der står man altid i en dårlig arbejdsstilling, lyder erfaringen fra Thomas Bonde.

Tagene i projektet i Århus har i øvrigt en 30 graders hældning. Og så var der lige det med 2ndHandTegl. Han er netop ved at få færdiggjort en hjemmeside, hvorfra han sælger gamle teglsten, men i praksis har han solgt dem gennem noget tid. Det hele startede for snart 10 år siden. – I december 1999, hvor vi havde en voldsom storm, fløj tagstenene om ørerne på folk. På det tidspunkt arbejdede jeg for en murer i Kolding, og det efterfølgende år var jeg beskæftiget med stormskader. Problemet for forsikringsselskaberne, der stod for regningen, var, at det ikke altid var så let at finde nye tegl, der passede til et beskadiget tag. Hvis der eksempelvis skulle udskiftes fem teglsten, og de ikke var til at opdrive, fordi de var udgået af produktion, så skulle forsikringsselskabet erstatte et helt nyt tag. Sådan en udgift kan løbe op i 100.000200.000 kroner, og så er det væsentligt billigere at betale måske 500 kroner for fem brugte teglsten. der passer lige ind i det eksisterende tag, siger Thomas Bonde.

Købmand inden i Derfor har han gennem længere tid samlet flere forskellige gamle tegl sammen, som han opmagasinerer hjemme. Langt hovedparten af dem har han fået gratis, men dog med en lille arbejdsindsats. – Jeg brugte to dage på at pille 2700 K-21 tegl ned fra et tag. Jeg fik dem gratis, og de kan efter sigende sælges for 10 kroner stykket, påpeger Thomas Bonde, og vedgår at han måske i sit inderste er lidt af en købmand. Han er hele tiden på jagt efter flere gamle tegl, som på et tidspunkt kan sælges videre. – Det ville være kanon, hvis det kunne blive til noget stort, men jeg ved godt, at jeg ikke er den eneste, der har sådan et projekt. Hvis jeg får en af opgaverne i Århus, bliver det under alle omstændigheder ikke meget tid, jeg får i overskud, vurderer Thomas Bonde.

SÆRTILLÆG | GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

End-of-waste kriterier skal drive den cirkulære omstilling End-of-Waste (EoW) kriterier kan være nøglen til den cirkulære omstilling i bygge- og anlægsbranchen, mener Katrine Hauge Smith fra Teknologisk Institut,. Udfordringen er blandt andet at skabe tillid til byggeaffaldet, når det anvendes i nye produkter og her kan EoW få en afgørende rolle. Tekst af Mikkel Weber Sandahl

on på kriterierne som ikke pt. er indeholdt i lovgivningen kunne være at skabe fokus på de fordele som genanvendelsen har. Som eksempel kunne man forestille sig, at kriterierne også synliggjorde en reduktion af råstofforbrug og reduktion af CO2 udledning, f.eks. via LCA-vurderinger, siger Katrine Hauge Smith.

nd-of-Waste kriterier er ikke et nyt begreb. EoW som begreb er over 10 år gammelt, og stammer fra affaldsdirektivet, som er EU’s rammelovgivning på affaldsområdet. Nu slår Katrine Hauge Smith, som til daglig arbejder med cirkulær økonomi i byggeriet på Teknologisk Institut, et slag for at bringe EoW på banen igen.

Hun understreger også, at End-of-Waste kriterier ikke alene skal fastsættes for hver enkelt affaldsstrøm, men også for hver enkelt anvendelse af affaldsstrømmen, ligesom vi skal skelne mellem genanvendelsesoperationer, hvor byggeaffaldet laves om til et nyt råstof, der kan anvendes i produktion af nye materialer, og forberedelse til genbrug, hvor brugte byggematerialer rengøres, repareres og kontrolleres før de kan genbruges.

– End-of-waste kriterier skal anvendes til at afgøre, hvornår en specifik affaldsstrøm ophører med at være affald. Det betyder i praksis, at End-of-Waste kriterier kan være det afgørende bindeled mellem byggeaffaldet og det nye produkt, forklarer Katrine Hauge Smith.

Lovgivning udfordrer Der er især 3 centrale lovgivninger, der spiller ind, når vi skal have cirkulær økonomi i byggeriet til at lykkes. Kemikalielovgivningen, byggelovgivningen og affaldslovgivningen, som hver især har en omfattende europæisk lovgivning bag sig kombineret med national regulering. Dette er lovgivninger, der har udviklet sig hver for sig, inden cirkulær økonomi for alvor kom på dagsordenen. Det betyder, at når affaldet anvendes igen i byggeriet, giver det nogle udfordringer, som ikke nødvendigvis er adresseret fuldt ud i lovgivningen. Ifølge Teknologisk Institut er et af de helt store spørgsmål i forhold til kvalitet, hvad der skal til for at byggeaffald ophører med at være byggeaffald og bliver godt nok til at være et produkt. Her kan End-of-waste kriterier vise sig at være et stærkt redskab.

Skærpede krav gør EoW relevant En af årsagerne til Teknologisk Instituts fornyede interesse for EoW- kriterierne,

er det reviderede affaldsdirektiv fra 2018, hvor kravene til medlemsstaterne er blevet strammet.

cirkulær økonomi i byggeriet er det vigtigt at rette fokus mod en række centrale elementer i kriterierne.

– Selv om vi endnu har til gode at se ændringerne implementeret i den danske Affaldsbekendtgørelse, så er formuleringerne omkring medlemsstaternes forpligtelse til at lave End-of-waste kriterier blevet skærpet, og det kan få afgørende betydning for den cirkulære økonomi, siger Katrine Hauge Smith.

– Udover at End-of-waste kriterier skal have fokus på hele værdikæden og indeholde informationer om hvad der sker med materielt gennem hele dets levetid, så skal EoW i højere grad være med til at skabe et marked. Lige nu er det i lovgivningen fastlagt som en del af kriterierne, at der skal findes et marked. Men udfordringen ved cirkulær økonomi er i mange tilfælde, at markedet har det svært, og End-of-waste kriterierne har netop et potentiale for at skabe en tillid til kvaliteten af de sekundære råmaterialer, som kan få et marked til at vokse, fortæller Katrine Hauge Smith og fortsætter.

End-of-waste kriterier som begreb er opstået før cirkulær økonomi for alvor, kom på dagsordenen og der har været lagt et stort arbejde i at forsøge at lave fælles europæiske kriterier for en række affaldsstrømme, men det er kun lykkedes for få af disse strømme. På Teknologisk Institut lyder vurderingen, at hvis End-of-waste kriterier skal fremme

– Vi skal også have fokus på at sikre gode tekniske og miljømæssige egenskaber gennem End-of-Waste kriterier. En ny dimensi-

Det handler om tillid En oplagt gevinst er at, ”End-of-Waste” kriterier kan være med til at skabe tillid til affaldet, når det anvendes i nye produkter. – Fælles gennemskuelige kriterier vil være med til at skabe en tillid i markedet, som kan føre til en større efterspørgsel på affaldet til byggeriet. Hvis affald opnår status som ”End-of-waste” – og dermed ophører med at være affald - har det betydning for, hvilken lovgivning, der skal anvendes. Med en status som ”End-of-waste” skal man ikke længere følge de regler, der måtte være i affaldslovgivningen. I stedet skal man så være opmærksom på at regler for produkter gælder, f.eks. byggelovgivning og kemikalielovgivning, slutter Katrine Hauge Smith.

Dag 1

Dag 2

Dag 3

Dag 4

Dag 5

Dag 6

beSteel Letvægtsstålkonstruktioner til villa og etagebyggeri samt ekstra etager, + 90 års garanti på materialerne. Anvendt internationalt i mere end 30 år til byggeri. Icynene-Lapolla Verdens førende i tryktæt åben og lukket celleskum isoleringsprodukter. Over 30 års markedserfaring.

ISOTEC Letvægtsisoleringspaneler til facade og tag med integrerede letvægtsstål lægter og over 35 års markedserfaring. E-board Vægisoleringsløsning fra VanderSanden med murstensskaller. Flere hundrede farvemuligheder. Over 90 års markedserfaring med murstensløsninger. Celenit Akustiske panelløsninger til loft og væg med et utal af farver, størrelser og tykkelser. Mere end 55 års markedserfaring. Toftegaard Group repræsenterer kun produkter med mange års markedserfaring.

www.toftegaardgroup.dk

SÆRTILLÆG | GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Den grønne omstilling er intet uden dokumentation En betydelig del af Danmarks samlede energi- og ressourceforbrug kommer fra bygge- og anlægssektoren, hvor særligt affald og produktion af nye byggematerialer gør store udslag i klimabelastningen. Men at genbruge og genanvende byggematerialer skal gøres ordentligt, hvis det skal gøres, mener Thomas Bruun, administrerende direktør i ETA-Danmark. Indlæg af Thomas Bruun, administrerende direktør i ETA-Danmark

i er nødt til at sikre kvaliteten af de materialer, vi ønsker at genbruge eller genanvende og samtidigt være helt klare på, hvordan vi kan bruge dem og til hvilket formål. Det er nemlig langt fra alle byggematerialer, der er egnet til genbrug eller genanvendelse – og det er heller ikke altid, at man opnår den ønskede miljøeffekt. Forestil dig, at vi får lavet en grøn omstilling, hvor vi genanvender og genbruger i et væk, måske vi ligefrem udbreder genbrugen af bærende elementer – dét vil i hvert fald hurtigt kunne have positive klimaeffekter. Men det vil også være min påstand, at der kun skal ét sammenstyrtet byggeri til for at sætte den grønne dagsorden i byggeriet 100 år tilbage. Vi har brug for masseudbredelse af den grønne omstilling, og derfor er det endnu mere afgørende, at vi ikke går på kompromis med sikkerheden.

Dokumentation giver sikkerhed Men hvordan sikrer vi så, at de produkter og materialer, vi gerne vil genbruge eller genanvende, rent faktisk er egnet til formålet? Det er der et helt enkelt og klart svar på – nemlig dokumentation. For dokumentation kan hjælpe med at kommunikere produktets egenskaber og sikrer samtidigt,

at man har belæg for at produktet rent faktisk lever op til det deklarerede. Dokumentation af brugte byggematerialer skal understøtte to vigtige aspekter. Det ene er det miljømæssige, hvor man ser på, hvilken miljømæssig gevinst der er ved at genbruge eller genanvende et givent produkt. Giver det rent faktisk den miljøeffekt, man gerne vil have ud af det? Sparer man f.eks. ressourcer, CO2-udledning mv.? Det andet aspekt handler om produktets sikkerhed i bred forstand. Det er nemlig helt afgørende, at produktet er sikkert at anvende i en given situation. Det handler både om, hvorvidt produktet skal være f.eks. brandsikkert, om det skal være et bærende element eller om det skal sikre mod vandskader. Men det handler også om, at det ikke må være fyldt med farlige kemikalier.

på de genbrugte mursten, hvor virksomheden Gamle Mursten har stor succes med at genbruge mursten ved hjælp af dokumentation af relevante egenskaber som styrke og bæreevne. Og der findes en lang række andre eksempler. Eksempelvis har vi arbejdet sammen med en virksomhed, der gerne ville genanvende granuleret tagpap til asfaltproduktion, hvorved man både opnår miljømæssige gevinster ved reduceret affaldsmængde fra nedtagning af taget og en reduceret CO2-udledning ved asfaltproduktionen. Det var selvsagt alfa og omega at sikre materialets egenskaber til den nye anvendelse og samtidigt var det vigtigt at undgå farlige stoffer.

Nye forretningsmuligheder

Dokumentationen har virksomheden sikret sig ved hjælp af standarder og ved hjælp af en ETA, der er en europæisk teknisk vurdering, som giver mulighed for at udarbejde en ydeevnedeklaration og få CE-mærket eksempelvis nye produkter baseret på brugte materialer. En ETA giver en solid, europæisk dokumentation for ydeevnen af produkternes egenskaber, og en national godkendelse giver endvidere dokumentation for, at produktet er egnet til anvendelsen og opfylder kravene i Danmark.

Heldigvis er det jo ikke en fuldstændig ny dagsorden, og vi har allerede gode eksempler på, hvordan man kan gøre.Tænk bare

Et andet godt eksempel på succesfuld genanvendelse med dokumentationen i or-

Derfor er vi nødt til at tænke i dokumentation i forhold til konkrete produkter og konkrete projekter. Hvad har det været brugt til tidligere, hvor længe og hvad skal det anvendes til nu? Og hvilken betydning har det for holdbarhed, restlevetid, ydeevne mv.?

den er granuleret PUR-isolering, der bliver brugt til at fremstille ny isolering – igen med hjælp fra en ETA, der samtidig giver adgang til hele det europæiske marked og et nyt eksporteventyr.

Danmark skal være i front Ligesom i Danmark arbejder EU også på at lave en grøn omstilling i byggeriet og der er alt at vinde for den danske byggebranche ved at være i front med de gode dokumenterede løsninger. Derfor er det også særligt vigtigt, at de initiativer, som EU-kommissionen tager i forbindelse med opdateringen af byggevareforordningen, bygger videre på de gode instrumenter, vi allerede har i dag med harmoniserede standarder og udstedelse af ETA’er for de produkter, som ikke er omfattet af de harmoniserede standarder. Hvis den danske byggebranche og det danske folketing ønsker at sikre fremtidens grønne byggeri, er det således vigtigt, at vi alle stiller krav om ordentlig dokumentation og at vi deltager i debatten om en europæisk forordning, der ved en eventuel revision fortsat giver byggevareleverandørerne mulighed for at bruge de eksisterende instrumenter, som grundlag for deres dokumentation.

SÆRTILLÆG | GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

NYHEDSBREV

Få jeres budskaber ud til de rigtige Vores ugentlige nyhedsbreve er en oplagt kanal at få jeres budskaber direkte ud til potentielle kunder og samarbejdspartnere inden for jeres målgruppe. Alle historier fra nyhedsbrevene bliver også eksponeret på forsiden af vores online medier. En nyhed kan hurtigt forsvinde i mængden i et nyhedsbrev, og derfor har vi stramme retningslinjer omkring antallet af nyheder og bannere i hvert nyhedsbrev, således vi kan tilbyde et eksklusivt produkt, hvor jeres nyheder får stor opmærksomhed og ikke drukner i mængden.

”

Peab Asfalt udlægger asfalt. Det er vi faktisk specialister i. - Men vi kan også alt det andet.

Vi tilbyder et bredt spekter af professionelle og fleksible løsninger til vedligeholdelse og forbedring af de danske veje. Nedenstående er kun et lille udpluk af vores tilbud. Kontakt os og hør meget mere.

• Specialafdelingen

• Asfalthåndværkeren

- hurtig udrykning til mindre opgaver • Vejmarkering

• Asfaltering af ensilagepladser

• Rabatvedligeholdelse

• Afspærring og trafikregulering

• Etablering af fartdæmpning

• Fræsning

scoop-design.dk

Specialister i asfalt

- belægning på broer, sportspladser, P-dæk og gulvbelægning med Confalt®

YIT i Danmark er pr. 1. april 2020 blevet til Peab Asfalt. Der er KUN navnet til forskel. Vi varetager fortsat alle opgaver inden for produktion og udlægning af asfalt, vedligeholdelse af veje samt specialopgaver med bl.a. broer og industrigulve. I Danmark beskæftiger vi samlet ca. 300 medarbejdere. Peab Asfalt i Danmark er en del af den svenske Peab koncern med ca. 16.000 ansatte.

peabasfalt.dk

Region Nord: Region Midt: Region Syd: Region Øst:

8727 5030 7567 8355 7466 2444 5664 6800

Hovedkontor:

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg Telefon 87 22 15 00 • Fax 87 22 15 01 info@peabasfalt.dk

Vejmarkering: 7567 8355 Fræsning: 7567 8355 Specialafd: 7640 1220

10 ANNONCE

SÆRTILLÆG | GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER | BYGGE- & ANLÆGSAVISEN

Store Solvænget på Amager er et af de mange svanemærkede byggerier, der netop nu er ved at blive opført – og bliver de første svanemærkede almenboliger i Danmark. Boligforeningen 3B er bygherre på projektet, som er tegnet af ONV arkitekter, mens Scandi Byg A/S er totalentreprenør. Foto af ONV arkitekter

Dobbelt så mange svanemærkede byggerier som i 2018 Antallet af svanemærkede byggerier i Norden er de seneste år vokset markant – og nye tal fra Nordisk Miljømærkning viser, at antallet er mere end fordoblet på bare to år. Dermed er der nu mere end 12.000 svanemærkede lejligheder, huse, skoler og daginstitutioner i Norden – og mere end 22.000 nye er på vej.

vanemærket, Nordens officielle miljømærke, er et velegnet redskab til at sikre grøn vækst – og mange i byggebranchen har allerede taget det i brug: Nye tal fra Nordisk Miljømærkning viser, at antallet af svanemærkede lejligheder, huse, skoler og daginstitutioner, der enten er færdige eller under konstruktion, er mere end fordoblet fra januar 2018 til januar 2020.

Også AP Pension har gjort Svanemærket til en del af deres strategi:

– Det er rigtig godt for miljø og klima, at flere og flere byggerier bliver certificeret med Svanemærket. Et svanemærket byggeri er bl.a. kendetegnet ved lavt energiforbrug, skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer, materialekontrol og -logbog samt god kvalitet via gennemgang af uvildig tredjepart. Svanemærkets tilgang fremmer både cirkulær økonomi og reducerer klimabelastningen. Det tror jeg er blandt de vigtigste grunde til Svanemærkets stigende popularitet inden for byggeri, siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.

2019 har i det hele taget været et år, hvor Svanemærket har gjort entré på flere nye områder. Der har bl.a. været første spadestik til Gartnergården, de første svanemærkede ældreboliger i Danmark – og et stort projekt med landets første svanemærkede ungdomsboliger er ligeledes blevet præsenteret.

Svanemærket som led i klimastrategi En af de parter, der netop bruger Svanemærket i deres klimaindsats, er PKA, som bl.a. har opført The Hill i Hillerød og Svanehusene i IrmaByen i Rødovre:

– AP Pension har en strategi om, at vi skal være maksimalt bæredygtige. Derfor har vi besluttet, at alt vores boligbyggeri skal være svanemærket. Og vi er stolte over, at vi med Kolding Sky netop nu er med til at opføre det første svanemærkede byggeri i Jylland, Peter Olsson, administrerende direktør i AP Ejendomme.

– Vi certificerer vores ejendomme som en del af PKA’s klimastrategi. Og Svanemærket tiltaler os, fordi forbrugere har et højt kendskab til mærket, og fordi det har en høj troværdighed. Med Svanemærket viser vi, at PKA er med i front inden for bæredygtighed. Samtidig er det med til at skabe attraktive ejendomme med meget høj beboertilfredshed og med gode afkast til medlemmerne, siger Peter Gravesen, porteføljemanager i PKA A/S.

Svanemærkede almene boliger En anden milepæl var, da Boligforeningen 3B holdt rejsegilde på Store Solvænget, som bliver Danmarks første, svanemærkede almene boliger: – Som med flere andre samfundsopgaver, så er vi i 3B stolte af at være i front – også når det gælder bæredygtigt og miljørigtigt byggeri. For naturens og for vores børns skyld. Derfor er vi også glade for, at det lykkedes at

få det velkendte grønne Svanemærke i Store Solvænget-byggeriet, siger Iris Gausbo, næstformand for Boligforeningen 3B. 93 % af danskerne kender Svanemærket, og 66 % af danskerne ser efter Svanemærket, når de vælger varer. Læs mere på ecolabel's hjemmeside.

ET SVANEMÆRKET BYGGERI ER KENDETEGNET VED: • Lavt energiforbrug. • Godt indeklima vha. krav til bl.a. dagslys, ventilation og fugtsikring. • Skrappe krav til miljø- og sundheds skadelige stoffer i både byggematerialer og kemiske produkter. • Strenge krav til bæredygtigt certificeret træ. • Høj byggeteknisk kvalitet via kontrol af en uvildig tredjepart. • God mulighed for genbrug og genanvendelse af bygningsdele.

Spar tid og penge i byggeriet

-slip for at spartle, pudse og grunde! er en vægspånplade med grundet malingstapet - klar til maling eller tapetsering - og meget præcise samlinger, der overflødiggør spartling og pudsning.

Støvfri proces! Enkel montering! Klar til maling! Nemt, rent og hurtigt!

Færdig skruefast væg! Udtræksværdi = 131 kg

Format: 12x620x2390mm 12x620x2600mm 12x620x2800mm 12x620x3000mm

Se mere på www.dlh.dk Eller kontakt DLH på tlf. 43 500 700 for mere information

P. Olesen

a s

– nedbrydning & miljøsanering

VI ARBEJDER HVER ENESTE DAG FOR

VERDENSMÅL NR. 12 GENBRUG OG CIRKULÆR ØKONOMI

Genbrug og genanvendelse P. Olesen har igennem 50 år haft fokus på genanvendelse og genbrug. For hver nedbrydning har vi en intention om at genanvende og genbruge så mange materialer som muligt, så godt som muligt og har i dag en genanvendelses procent på hele 97%.

Vi arbejder hele tiden frem imod bedre genanvendelse af råmaterialerne, så vi samtidig kan opretholde en god cirkulær økonomi.

Professionelt arbejde udføres over hele landet

Industriområdet 25 · 8732 Hovedgård