Fremtidssikret udvikling af danske byrum og infrastruktur
Zacho-Lind bygger på ingeniørfaglig ekspertise og har i mange år arbejdet med en bred vifte af klimatilpasningsprojekter på tværs af sektorer– fra molekonstruktioner til tætning af parkeringskældre.
Læs artiklen på side 6
Gode lærlingeforløb er livsvigtige for branchen
Vi skal lytte til lærlingene og tage ansvar, fortæller Emilie Rath, der er talent- og rekrutteringsleder hos Kemp & Lauritzen. Hvis vi skal løfte opgaven med at tiltrække og fastholde flere faglærte, så kræver det, at vi tager deres uddannelse, udvikling og arbejdsmiljø alvorligt.
Læs artiklen på side 8
Når biodiversiteten møder anlæg og skal på tegnebrættet
Veje, broer og tunneler er symboler på fremskridt – men også på en vedvarende udfordring: Hvordan sikrer vi, at udviklingen ikke sker på bekostning af naturen?
Læs artiklen på side 14
BYGGERIETS UDVIKLING
4 Klimasikring kræver rettidig omhu og fælles ansvar
6 Fremtidssikret udvikling af danske byrum og infrastruktur
8 Gode lærlingeforløb er livsvigtige for branchen
14 Når biodiversiteten møder anlæg og skal på tegnebrættet
16 Afløbsrender sikrer vigtig afledning af regnvand
18 Fra verdens brændpunkter til kloakmestervirksomhed i Faxe
22 Utætte ventilationssystemer udfordrer energiforbrug og indeklima
BYGGEMATERIALER & LØSNINGER
2 Træfiber som tagisoleringen på sommerhus
4 Bygninger med højt energiforbrug skal have bygningsautomatik inden 2026
6 Smart sikkerhedsbelysning til bygninger, hvor installation er en udfordring
8 Cirkulær økonomi: Hvor langt er vi fra at kunne opskalere?
12 Fremtidens bygningsdrift skal være bæredygtig
BYGGEPLADSEN
2 Hvor loyale er håndværkere over for bestemte brands?
4 Stilladsplast får nyt liv
6 Hurtig service minimerer nedetid
8 Ny læsser markerer sig i Danmarks største kalkbrud
10 Mange danskere laver ulovligtel- og VVS-arbejde
12 Præfabrikerede rørsystemer sparer over 1.000 arbejdstimer på stort byggeprojekt
Vi skal passe på de unge – de er vores fremtid
I denne udgivelse sætter vi bl.a. fokus på uddannelse og rekruttering, og når man i årevis har fulgt med i, hvordan byggeriets organisationer og virksomheder har efterspurgt de unge og i særdeleshed kvinderne, så er det svært at se DRs serie ”Bare en lortelærling”. Som chefredaktør kan man fortælle nok så mange positive historier om gode forbilleder, men den vinkel batter ikke rigtig, når man hører de fuldstændig uacceptable historier fra tidligere lærlinge. Det er vanvittigt, at det kan foregå, og man tænker nærmest, at en offentlig gabestok er den eneste vej frem i forhold til de her virksomheder, som ikke er i stand til at have lærlinge eller kvindelige håndværkere i deres virksomhed.
Der skal lyttes mere til lærlingene. Og vi taler med Emilie Rath, der er talentog rekrutteringsleder hos Kemp & Lauritzen, som fortæller, at det kan være en ensom og udfordrende oplevelse at sidde som eneste kvinde i en skurvogn fuld af mænd. Det kræver mod at sige fra, men det er et vigtigt skridt i udviklingen af kulturen i visse dele af byggebranchen.
Vi bringer også et portræt af Tonny Nissen fra entreprenørvirksomheden Kloaknissen. Han ser det som en bunden at give unge chancen for at udvikle sig i praksis. Han har fem ansatte, heraf to lærlinge, og for ham er det meget tilfredsstillende at give faget videre til nye håndværkere på en god måde.
Forsidefotos venligst udlånt af:
1. Sektion Vej EU
2. Sektion Kimenbyg
3. Sektion Wavin
Chefredaktør
Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk
Redaktør
Malene K. Holm
Koordinator
Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk
Skribenter
Astrid Helene Seier Ellemo
Rebecca Rohde-Frisk Stina Askholm Mellerup
Annonceafdeling
Key account managers:
Joe Tobias Henningsen joe@boaa.dk
Thomas Roland Lillelund Jensen thomas@boaa.dk
Morten Philipsen morten@boaa.dk
Gøkhan Tophøj Genc gtg@boaa.dk
AD’er
Benny Leick bl@mediaxpress.dk
Udgiver
MediaXpress A/S
Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax: 33 44 55 50
Adm. direktør Usman Malik usman@byggeri-arkitektur.dk
Tryk JFM
Oplag 11.300 stk.
Bygge- & Anlægsavisen udkommer 8 gange årligt.
Ideen er at formidle fagligt relevant stof, som holder beslutningstagerne indenfor byggeog anlægssektoren velorienterede i bredeste forstand.
Alle artikler med relevans for branchen optages gratis efter redaktionens vurdering. ms@mediaxpress.dk
Mange kloakmestre er over de 60 år, og der er et stort behov for dygtige unge til at bygge fremtidens klimasikre løsninger. Konstruktørforeningens formand, Kirsten Nielsen, mener, at der er behov for en grundlæggende ændring i måden, vi tænker klimasikring på. Hun ser en klar parallel til bæredygtigt byggeri i den forstand, at vi ikke skal spilde ressourcer unødigt men tænke i permanente systemer, der forebygger skader fra klimaændringer.
På samme måde skal vi også tage byggeriets uddannelsesforløb seriøst, så vi har en branche, der passer på de unge og hermed passer på fremtiden.
Annoncer
Bygge- & Anlægsavisen
Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax: 33 44 55 50
www.bygge-anlaegsavisen.dk annoncesalg@boaa.dk
Alle medier i Mediaxpress er tilmeldt Pressenævnet og hermed forpligtet på at overholde medieansvarsloven og gældende retningslinjer for god presseskik.
Mikkel Weber Sandahl
3. SEKTION
Klimasikring kræver rettidig omhu og fælles ansvar
Klimaforandringer er ikke længere et fremtidsscenarie, men en realitet, der allerede påvirker byggeriet. Oversvømmelser, stigende grundvand og mere ekstreme vejrforhold sætter både eksisterende ejendomme og fremtidens byggeri under pres. Derfor er der behov for en grundlæggende ændring i måden, vi tænker byggeri på, lyder det fra Konstruktørforeningen.
Af Stina Askholm Mellerup
Klimasikring har en klar parallel til bæredygtigt byggeri, og konsekvenserne af at ignorere behovet for klimasikring kan blive enorme. Ifølge tal fra DTU er der i dag risiko for, at 1.100 helårsboliger kan blive oversvømmet. Begynder man ikke at klimasikre, vil
godt 14.000 helårsboliger blive oversvømmet i løbet af de næste 10 år. Derfor er der behov for handling nu, lyder det fra Konstruktørforeningens formand, Kirsten Nielsen.
– Det er helt vanvittigt at tale om bæredygtighed og samtidig acceptere, at store værdier går
tabt igen og igen under f.eks. stormfloder eller oversvømmelser. Det er hverken økonomisk eller samfundsmæssigt holdbart.
Vi skal passe på det, vi allerede har bygget. Ellers taber vi både penge, boliger og tryghed. Alt for ofte ser vi, at klimasikring bliver noget, man først taler
om, når skaden er sket. Det er reaktivt, men vi skal være proaktive, siger hun og fortsætter.
– Klimasikring bør tænkes ind fra starten i nybyggeri og være en integreret del af renoveringer. Det skal ikke ses som en ekstraudgift, men som en investering i bygningens levetid og værdi. Det er ganske enkelt ikke bæredygtigt at bygge i områder, hvor risikoen for stormfloder eller oversvømmelser er overhængende. Vi må forlige os med, at der er steder, hvor vi simpelthen ikke bør bygge. Det kan være politisk svært at acceptere, men det er sund fornuft. At bygge i områder, vi ved bliver oversvømmet, er at investere i tab.
Eksisterende byggeri kræver svære valg Mens fremtidige byggerier kan planlægges smartere, står Danmark allerede med tusindvis af boliger i risikozoner. Her er løsningerne ikke altid enkle.
– Vi skal starte med at analysere, hvor vandet kommer fra: er det grundvand, skybrud eller havvand? Og så skal vi finde måder at lede det væk. Det kan være gennem regnvandsbassiner, højvandslukker, skodder el-
ler permeable belægninger. Men vi må også erkende, at der er steder, hvor det simpelthen bliver for dyrt at klimasikre. Her kan ekspropriation blive nødvendigt, og det er en svær, men uundgåelig politisk diskussion, siger formand Kirsten Nielsen fra Konstruktørforeningen.
Hun peger på, at ansvar og løsninger ikke kun ligger hos myndigheder og entreprenører:
– Boligejere kan også selv gøre en forskel, for eksempel ved at håndtere regnvand på egen grund gennem faskiner. I Finansloven er der for første gang sat penge af til klimasikring, som private boligejere kan søge. Kommuner kan tænke regnvand ind i byplanlægningen. Vi kan alle bidrage, men branchen skal være med til at vise vejen.
Konstruktørerne som brobyggere
Klimasikring kræver samarbejde på tværs af fagligheder, og her spiller bygningskonstruktørerne en særlig rolle ifølge formand for Konstruktørforeningen, Kirsten Nielsen.
– Vi ser os selv som brobyggere mellem arkitekter, ingeniører,
udførende og bygherrer. Vi forstår at forbinde de tekniske løsninger med de økonomiske og politiske rammer. Når en kommune udstykker byggegrunde i oversvømmelsesområder, er det vores opgave at sige: Det her giver ikke mening. Vi har et ansvar for at rådgive bygherrer, så vi undgår fejlinvesteringer, siger hun og fortsætter: – Vi skal væk fra midlertidige løsninger som sandsække og tænke i permanente systemer, der forebygger skader. Det er en opgave, hvor konstruktørernes praktiske og tværfaglige tilgang virkelig kan gøre en forskel.
Konstruktørforeningens formand, Kirsten Nielsen
Undgå forsinkelser og reklamationer. Få dokumenteret rent vand - med godkendte vandanalyser før aflevering af din entreprise.
� Dokumentation der lever op til bygherre- og myndighedskrav
� Hurtig prøvetagning og svar fra akkrediteret laboratorie
� Tryg aflevering og professionel rådgivning fra specialister
� Din partner for sikker afleveringsforretning
Fremtidssikret udvikling af danske byrum og infrastruktur
Zacho-Lind bygger på ingeniørfaglig ekspertise og har i mange år arbejdet med en bred vifte af klimatilpasningsprojekter på tværs af sektorer– fra molekonstruktioner til tætning af parkeringskældre.
Zacho-Linds styrke består i, at virksomheden selv udfører jord-, kloak-, fjernvarme- og betonarbejder. De krav som klimasikring stiller til solide konstruktioner kan vi imødekomme med vores kapacitet og erfaring udtaler Lars Klitmøller Christensen, direktør hos Zacho-Lind.
Blandt de større projekter kan nævnes Sankt Annæ Plads i København, hvor virksomheden i 2016 etablerede synlige regnvandsbassiner til håndtering af kraftige regnskyl og i 2018 stod Zacho-Lind for klimasikringen af Ringsted Torv - et projekt, der året efter blev hædret med Brolæggerprisen.
Derudover var Zacho-Lind en del af et markant projekt kaldet ”Stranden” i Charlottenlund.
I dette projekt havde virk-
somheden det fulde ansvar for anlægget, der både omhandlede kystsikring samt handicapvenlig og tilgængelig adgang til havet for personer med handicap.
– ”Stranden” var en opgave, som stillede flere krav og vi med succes har realiseret gennem et særligt arkitektonisk design, fortæller direktøren.
Projektet er i år nomineret til Klima- og Kystsikringsprisen.
Klimasikring på flere niveauer I de senere år har Zacho-Lind gennemført skybrudssikring og forhøjelse af molekonstruktioner for Gentofte Kommune i Hellerup ud mod Øresund, underjordiske overløbsbassiner for Glostrup Forsyningsselskab samt etableret underjordiske regnvandsbassiner på projektet ”Klimatilpasning af Domus Vista Park III”.
Aldrende konstruktioner kombineret med det stigende vandtryk i de underjordiske anlæg har øget behovet for omfattende renoveringer og tætning af parkeringskældre, så de er rustet mod skybrud samt forhøjet grundvandsniveau.
Zacho-Lind råder over en specialiseret viden på området
og en erfaren betonrenoveringsafdeling, som i mange år har arbejdet med membranløsninger til broer, tunneler og parkeringsdæk. Det gør virksomheden i stand til at levere robuste og holdbare løsninger til både kommuner og forsyningsselskaber.
– Vi er i Zacho-Lind klar til at påtage os en endnu større rolle i fremtidens klimatilpasningsprojekter. Behovet er presserende – både for kommuner, forsyningsselskaber og for samfundet som helhed, afslutter Lars Klitmøller Christensen.
Zacho-Lind er en ingeniørdrevet virksomhed, der er specialiseret i opgaver inden for anlæg, beton og forsyning. Siden 1934 har Zacho-Lind været en stabil og solid aktør i den danske entreprenørbranche.
Lars Klitmøller Christensen, direktør hos Zacho-Lind
„Stranden“ ved Charlottenlund
Ringsted Torv
Hos Jacobi Tagtegl udvikler og udvider vi løbende vores sortiment. I år har vi tilføjet to nye farver: H2 i gul og Z5 i gammelgrå.
Z10 Ædelengoberet Ædelkobber
Jacobi Tegl A/S
Oddesundvej 37 · 6715 Esbjerg N
Vi deler gerne vores viden om kvalitetsløsninger og bæredygtige tanker.
Hold dig opdateret om vores produkter via hjemmesiden, appen eller ved at kontakte os direkte.
Vi skal lytte til lærlingene og tage ansvar, fortæller Emilie Rath, der er talent- og rekrutteringsleder hos Kemp & Lauritzen. Hvis vi skal løfte opgaven med at tiltrække og fastholde flere faglærte, så kræver det, at vi tager deres uddannelse, udvikling og arbejdsmiljø alvorligt.
Af Mikkel Weber Sandahl
IKemp & Lauritzen har man i Region Fyn og Syd- og Sønderjylland opstartet et nyt initiativ, hvor en person får rollen som
Fagtalent Ansvarlig med opgaven at styrke lærlingeindsatsen endnu mere og samtidig skabe erfaringer, der kan inspirere resten af virksomheden. Talent-
Kvalitet og funktionalitet i snart 100 år Dæksler - Skydespjæld - Skybruds- og kontraklapper - Overløbskanter - Glasfiberlejdere Special løsninger til vand og spildevand Gerhardt Christensen A/S Landholmvej 10 • DK-9280 Storvorde +45 9831 6767 • gc@gc.dk • www.gc.dk
og rekrutteringsleder i Kemp & Lauritzen, Emilie Rath, fortæller her om hvordan man i virksomheden prioriterer dialogen med skolerne og ønsker at løfte barren for, hvad en god læreplads er.
Hvorfor prioriterer I lærlinge?
– For os handler det om langt mere end blot at have lærlinge – det handler om at tage ansvar for fremtiden. Den grønne omstilling kræver dygtige faglærte og derfor har vi et ansvar for at uddanne næste generation. Vi investerer i et lærlingeprogram med kvalitet, hvor de unge både trives, lærer og udvikler sig, fagligt og personligt. Vi uddanner både til os selv og til branchen, for selvom nogle vælger at søge nye veje efter endt læretid, håber vi, at de bliver i faget og bruger de kompetencer, de har fået hos os.
Er det ekstra vigtigt nu?
– Tallene taler deres tydelige sprog: Frem mod 2035 kommer Danmark til at mangle op mod 9.500 elektrikere og 3.500 VVS’ere.
Det er en udfordring, vi kun kan løse sammen som branche - ved at tage ansvar, samarbejde og sikre, at flere unge får øjnene op for erhvervsuddannelsernes muligheder. Samtidig er der politisk momentum. Regeringens øgede fokus og økonomiske løft af erhvervsuddannelserne skaber nye muligheder men også nye krav til os som læreplads. Vi skal følge med udviklingen, og det gør vi med ambition, kvalitet og et stærkt lærlingeprogram.
Hvor mange lærlinge har I haft ca. over de senere år og i fremtiden?
– Vi har i gennemsnit omkring 250 lærlinge i gang på landsplan. Det er en mangfoldig gruppe af både unge og voksne lærlinge, kvinder og mænd, der alle bidrager til vores kultur og udvikling. Det tal vidner om, at lærlingeindsatsen hos os ikke er et projekt, men en fast og integreret del af vores forretning. Vi ser lærlinge som en naturlig og nødvendig del af vores DNA. De er fremtidens faglærte, og derfor investerer vi kontinuer- >
Talent- og rekrutteringsleder i Kemp & Lauritzen, Emilie Rath
Hvilket fundament bygger du dine beskrivelser på?
Beskrivelserne er rygraden i ethvert byggeprojekt. Mange genbruger fx gamle dokumenter, der ikke længere passer til virkeligheden. Med Molios
Beskrivelsesværktøj 2.0 får du adgang til en fleksibel struktur bygget på AB18 og YBL18, hvor opdateret viden og skabeloner sikrer bedre udbud, færre fejl og et klarere samarbejde. Hvad bygger du dine beskrivelser på?
Bestil dit abonnement på molio.dk
> ligt i at udvikle og fastholde et højt niveau.
Er der udfordringer i forhold til at fastholde dem i et lærlingeforløb?
– Ja, det kan være en udfordring at fastholde lærlinge. Mange vil gerne ud at prøve kræfter med andre virksomheder efter læretiden, og samtidig stiller de nye generationer større krav, til deres ledere, kollegaer og arbejdsplads. Det kan være krævende, men det er også en vigtig drivkraft for udvikling.
Derfor arbejder vi hele tiden med at lytte, tage feedback alvorligt og løfte barren for, hvad en god læreplads er. Det er ikke altid nemt, og forandring tager tid, men vores branche har ændret sig markant de seneste år. I Kemp & Lauritzen har vi blandt andet Danmarks første forskningsbaserede inklusionsmåling, og vi uddanner vores ledere i inkluderende lederskab. Det er ret vildt og viser, at vi faktisk rykker os.
Er de unge i dag anderledes end for 20 år siden eller andre problematikker?
– Jeg ved ikke, om de unge i dag er så meget anderledes end tidligere generationer men verden omkring dem er. Uddannelserne er blevet langt mere tekniske og komplekse og det tiltrækker også unge, som har klare forventninger til både faglighed, trivsel og udvikling. Det stiller krav til os som arbejdsplads, for I dag skal en læreplads være et sted, hvor man bliver set, hørt og taget alvorligt. De unge forventer dialog, sparring og et miljø, hvor man kan vokse både fagligt og personligt og det er faktisk en styrke. For det er netop den nysgerrighed og bevidsthed, der driver vores udvikling. For os handler det om at bruge forskelligheden som en styrke og huske, hvor langt vi faktisk er kommet som branche.
Hvad kan de unge, som tidligere generationer har svært ved?
– Vi ser en generation, som er vokset op med teknologi i hænderne. De lærer hurtigt, er skarpe på systemer og arbejder ofte på nye måder. For mange kan det være uvant, at de unge bringer nye perspektiver og kompetencer ind, som udfordrer det kendte. Det kræver gensidig respekt og åbenhed, men når det lykkes, bliver det en enorm styrke for samarbejdet. Jeg bryder mig ikke om udtrykket “curlingbørn”. Selvfølgelig vil der altid være enkelte tilfælde, hvor det kan virke sådan, men generelt oplever vi, at den nye generation er bevidste, engagerede og ærlige. De siger fra, når noget ikke fungerer, og de tør efterspørge forbedringer. Det skaber udvikling.
Er det blevet nemmere at være kvinde i byggebranchen?
– Nej, jeg vil ikke mene, at det er blevet nemmere at være kvinde i byggebranchen, men der er kommet et helt andet fokus på det, og det gør en forskel. Vi oplever, at mange virksomheder aktivt ønsker flere kvindelige lærlinge, men at være kvinde i en mandsdomineret branche er stadig udfordrende. Det handler ikke kun om at få lærepladsen men om at føle sig som en naturlig del af fællesskabet.
Er det svært at melde fra til bestemte måder at snakke på?
– At sidde som eneste kvinde i en skurvogn fuld af mænd kan stadig være en ensom og udfordrende oplevelse. Og særligt de yngre kvinder i dag er mere bevidste, de fleste siger fra, når noget går over stregen, og de reagerer på de kommentarer eller jokes, som tidligere måske bare blev ignoreret. Det kræver mod, og det er et vigtigt skridt i udviklingen af vores kultur. Samtidig skal det siges, at de fleste kollegaer faktisk gerne vil gøre det rigtige. Mange vil
gerne bidrage til en god kultur og et trygt arbejdsmiljø, men kan være i tvivl om, hvordan de bedst gør det i praksis. Derfor er åbenhed, dialog og uddannelse så afgørende. Forandring sker ikke af sig selv men den sker, når vi taler sammen og lærer af hinanden.
Hvad kan vi ellers gøre bedre i forhold til kulturændring i byggeriet?
– Kulturændring er ikke et projekt med en slutdato, men en proces, der kræver vedholdenhed, lederskab og ægte engagement. Vi arbejder målrettet med vores ledere, for kulturen skabes og bæres i hverdagen. Samtidig har vi fokus på både den erfarne generation af faglærte, som har bygget vores branche op og den nye generation, som driver den fremad. Begge grupper skal trives, og det kræver respekt for hinandens erfaringer og perspektiver. Vi rekrutterer den kultur, vi ønsker. Derfor handler det ikke kun om at tale om værdier men om at leve dem i praksis, hver dag. Det er i de små handlinger, tonen på pladsen og samarbejdet i hverdagen, at forandringen virkelig sker.
Og i samfundet generelt måske?
– Ja, helt bestemt. Der er sket meget de seneste år, og det er positivt men vi er ikke helt i mål endnu. Jeg oplever stadig, at der nogle steder bliver set ned på erhvervsuddannelserne, som om de er for dem, der ikke klarede sig godt nok i folkeskolen. Den fortælling er både forkert og forældet. De tekniske erhvervsuddannelser stiller i dag store krav både fagligt, matematisk og teknisk og de kræver personer med nysgerrighed, logisk sans og vilje til at lære.
– De faglærte er rygraden i vores samfund. Det er dem, der bygger, installerer, reparerer og i sidste ende får den grønne >
DEHNcare ArcFit
Mere sikkerhed - mere komfort!
ArcFit HLP 63 - Ny serie af lysbuesikkert arbejdstøj til det krævende arbejde
High Level Protection (HLP) beskyttelsestøj fra DEHN beskytter medarbejderen mod lysbuer ved arbejde på installationer med høj energi.
DEHN care ArcFit HLP 63 kort fortalt
Mere komfortabelt end nogensinde. Tøjet er let og åndbart, og er designet til at blive anvendt hver dag.
Meget høj ATPV op til 63 cal/cm2 i et lag! Svarer til hazard risk category 4.
ELIM værdi 58 cal/cm2
Mulighed for at påføre navn og firmalogo.
Miljøvenligt - beskyttelsen er ikke en kemisk imprægnering, men er vævet direkte ind i tøjet.
Kontakt os i dag og hør mere eller download et katalog her!
HVAD ER BX E-GENERATOREN?
REXNORDIC BX e-generatoren er fremtidens energikilde til bygge- og infrastrukturprojekter, events, landbrug og andre krævende anvendelser.
❱❱ SPAR OP TIL 80% af brændstofomkostningerne ved hybridbrug af en dieselgenerator!
❱❱ INTELLIGENT OPLADNING
Oplades altid på den billigste måde
• fra solen, elnettet eller generatoren
❱❱ FUNGERER SOM
EN ENERGIBUFFER
• altid den nødvendige effekt til rådighed!
❱❱ MARKEDETS SIKRESTE
BATTERITEKNOLOGI
• kræver ikke ADR-tilladelser
• ingen risici på arbejdspladsen
❱❱ UDSTØDNINGSFRI
OG STØJSVAG
Miljøvenlig løsning - batteriet er 99 % genanvendeligt
❱❱ 7 MODELLER, 6-72 kW
Kan også forbindes i serie for at opnå større batterikapacitet.
Hent katalog!
Praca
mandskabsløsninger –Faglærte vikarer til din virksomhed
ERFARENT VIKARBUREAU
TIL HÅNDVÆRKERBRANCHEN OG INDUSTRIEN
Praca tilbyder vikarservice inden for industri-, håndværkerog byggebranchen.
Praca har et stort netværk af markedets bedste kandidater.
Kontakt os og vi finder den rette vikar til din virksomhed.
Vi producerer alle former for STÅLKONSTRUKTIONER og løser alle opgaver i STÅL, RUSTFRIT STÅL, ALUMINIUM OG KOBBER Tlf.:
> om stilling til at ske i praksis. Det er et faktum, vi skal være langt bedre til at anerkende, både som samfund og som branche.
Fortæl om den nye rolle som Fagtalent?
– Rollen som Fagtalent Ansvarlig har vi skabt som et nyt led, der skal binde tingene bedre sammen. Vi har i forvejen mange dygtige lærlingeansvarlige ude i afdelingerne, som gør et stort arbejde for vores lærlinge, men de har samtidig fuldtidsstillinger som service- og projektledere. Derfor handler initiativet ikke om at erstatte deres indsats, men om at støtte den. Med en dedikeret Fagtalent Ansvarlig får vi en person, der kan understøtte dem i det daglige, skabe struktur på tværs og sikre, at de gode idéer og initiativer faktisk bliver omsat til praksis.
– En vigtig del af opgaven handler også om synlighed. Vi ved, at interessen for erhvervsuddannelserne skal vækkes længe før, de unge vælger uddannelsesretning altså allerede i folkeskolen. Derfor skal vi være mere til stede dér, hvor de unge er: ude på folkeskolerne for at inspirere og fortælle om vores fag og branche, og på erhvervsskolerne for at styrke samarbejdet, støtte dem, der allerede har valgt vejen, og ikke mindst vise vores virksomhed frem for grundforløbseleverne. Fagtalent Ansvarlig bliver bindeleddet, der styrker dialogen mellem virksomhed, skole og kommune og sørger for, at vi bliver mere synlige, både for de unge, der
overvejer en erhvervsuddannelse, og for dem, der allerede er i gang.
Hvilke positive effekter har I oplevet af jeres indsats med mm.? – Initiativet giver os mulighed for at følge udviklingen tæt: Hvordan trives vores lærlinge, hvor er der behov for støtte, og hvor kan vi gøre det endnu bedre? På den måde kan vi hele tiden hæve kvaliteten og sikre, at vores lærlingeprogram udvikler sig i takt med de behov og forventninger, der er i branchen. Fagtalent Ansvarlig er med andre ord et initiativ, der skal sikre både retning og sammenhæng, fra tiltrækning til uddannelse og videre til fastholdelse. Det er en investering i fremtiden og et naturligt næste skridt i at styrke vores position som en attraktiv læreplads og som branche.
Ser I jeres indsats som noget alle burde eftergøre?
– Vi ser ikke vores indsats som noget, alle skal kopiere men som noget, vi håber, kan inspirere. For virkeligheden er, at det er nødvendigt. Kravene til virksomheder som læreplads bliver større, samarbejdet med erhvervsskolerne får stadig større betydning, og lærlinge har helt naturligt, højere forventninger til trivsel, læring og udvikling. Det handler ikke kun om Kemp & Lauritzen, men om at bidrage til, at vores branche som helhed står stærkere, både i dag og i fremtiden. Så hvis vores måde at gribe det an på kan inspirere andre, så er det kun positivt. For vi lykkes kun, hvis
vi løfter i flok. Hvordan arbejder I sammen med skolerne?
– Vi deltager blandt andet i Jobsnuseren i Aarhus Kommune, hvor en tekniker og en lærling besøger en 6.-7. klasse og lader eleverne får indblik i vores fag samt får prøvet kræfter med en praktisk opgave. I København deltager vi i Erhvervsdagen, hvor eleverne besøger virksomheder. Det er initiativer, der gør en forskel. for mange af de unge kender slet ikke til vores fag, før de møder det i praksis.
Hvorfor er samarbejdet med skolerne vigtigt?
– Samarbejdet med skolerne er helt afgørende, både med erhvervsskolerne og folkeskolerne. Vi uddanner i fællesskab, og det, lærlingene lærer på skolen, skal kunne bruges i praksis ude i virksomheden. Den sammenhæng kræver et tæt og løbende samarbejde. Og det gælder i begge ender af skalaen. Har vi en lærling, der klarer sig særligt godt, er samarbejdet vigtigt for at sikre, at lærlingen fortsat bliver udfordret og ikke mister motivationen. Og omvendt, hvis en lærling kæmper med det boglige eller har svært ved at finde sig til rette, så skal vi sammen med skolen finde løsninger, der hjælper lærlingen godt igennem, så de til sidst står med et svendebrev i hånden.
Oplever I en ændring hos skolerne?
– Ja, helt klart. Vi oplever, at både folkeskoler, erhvervsskoler og de videregående uddannelser
i langt højere grad prioriterer samarbejdet med virksomheder end tidligere. Mange skoler rækker aktivt ud, inviterer til dialog og vil gerne have virksomheder tættere på undervisningen, både for at sikre, at eleverne får en mere virkelighedsnær uddannelse, og for at skabe bedre overgange mellem skole og praktik. Det er en udvikling, vi kun kan bakke op om.
– Vi mærker også en større nysgerrighed fra skolernes side. De vil gerne forstå, hvad der rører sig i branchen, hvilke kompetencer der efterspørges, og hvordan vi som virksomheder arbejder. Det giver nogle rigtig gode samtaler, og det gør os alle sammen klogere.
Hvordan kan man gøre byggebranchen endnu mere udadvendt og attraktiv for de unge?
– Jeg tror, det handler om at blive ved med at fortælle de gode historier og om at være ærlige. Det er fint at vise, at vi har en fed branche med mange muligheder, men de unge skal også kunne genkende den virkelighed, de møder, når de starter. Autenticitet betyder alt.
NEDBRYDNING
En opgave for fagfolk
Torben Clausen A/S løser både små og store nedbrydn ingsprojekter i hele landet. Med mange års erfaring i nedbrydningsfaget, og et h old af faguddannede og kompetente medarbejdere, løser vi opgaverne med fok us på effektivitet, sikkerhed og tidsplanlægning. Dertil, har vi ekspertise i at sortere byggeaffald, så vi kan sikre den højest mulige grad af genanvendelse af material et fra vores nedbrydningssager.
Prøvetagning · Miljøsanering · Indvendig nedbrydning · Totalnedbrydning · Asbest autorisation · Bore- og diamantskæring · Nedskæring/skrotning · Genanvendelse og knusning · Korrekt bortskaffelse af affald
Når biodiversiteten møder anlæg og
skal på tegnebrættet
Veje, broer og tunneler er symboler på fremskridt – men også på en vedvarende udfordring: Hvordan sikrer vi, at udviklingen ikke sker på bekostning af naturen?
Af Mikkel Weber Sandahl
Med den grønne trepart vil der komme mere natur i Danmark, og den colombianske biolog Juliana Dániel-Ferreira, forsker ved Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), peger på, at også Danmark står midt i et afgørende valg, når det gælder at forene infrastruktur og biodiversitet.
– Faunapassager og grønne korridorer er ikke luksus – de er nødvendige redskaber, hvis vi vil bevare sammenhængen i landskabet, siger hun.
– Vi kan bygge den infrastruktur, samfundet har brug for, uden at undergrave økosystemerne – men det kræver, at vi tænker naturen ind fra start.
I Danmark har de seneste års store anlægsprojekter – fra Femernforbindelsen til motorvejsudvidelser – genstartet diskussionen om, hvordan naturhensyn integreres i planlægningen. Ifølge Juliana Dániel-Ferreira handler udfordringen ikke blot om tab af arealer, men om fragmentering – når naturområder skæres i stykker, så arter ikke længere kan vandre, formere sig eller udveksle gener.
ber nemlig hårde betingelser for flora og fauna. Derfor handler biodiversitet langs veje ikke kun om at plante blomster, men om at forvalte hele vejmiljøet som et økologisk system.
Fra forskning til praksis I Sverige og Danmark bliver miljøpåvirkninger vurderet som del af alle større anlæg, men ifølge Dániel-Ferreira vægtes økonomien stadig højere end naturhensynet. Hun efterlyser, at biodiversitet gøres til et målbart parameter på linje med CO₂-udledning.
– Vi bruger mange ressourcer på grøn omstilling, men mister samtidig arter og levesteder i samme tempo. Det regnskab skal med i budgettet, siger hun. Flere steder i Europa er faunapassager i dag en fast del af anlægsprojekter – og Danmark er godt med. Broer og tunneler
over eller under motorveje giver sikker passage for dyr og binder landskabet sammen. Alligevel mener Dániel-Ferreira, at der stadig er et stykke vej til, at hensynet til biodiversitet bliver normen – ikke undtagelsen.
– Naturen tilpasser sig ikke automatisk vores veje og broer, siger hun.
– Det er os, der må tilpasse os naturen.
Fra undtagelse til standard De første danske faunapassager blev anlagt i 1990’erne – i dag findes der flere end 100 fordelt over landet, men behovet er langt større. Ferreira peger på, at der allerede er solid dokumentation for, at passagerne virker.
– Selv små barrierer kan have store konsekvenser. Når rådyr, padder eller insekter ikke kan krydse en vej, mister vi forbindelser, som naturen har brugt tusinder af år på at skabe, forklarer hun.
– Langs vejene finder vi faktisk nogle af de mest artsrige miljøer i det moderne landskab, siger hun.
Danmarks vejkanter – et skjult potentiale Juliana Dániel-Ferreira ser dog også et uventet håb i de danske vejkanter, hvor der mange steder vokser et varieret slettelandskab.
– Hvis de plejes rigtigt – f.eks. med græsning eller varieret slåning – kan de blive fristeder for bier, sommerfugle og vilde planter. Men potentialet skal plejes med omtanke. Vejtrafikens støj, forurening og tungmetaller ska-
– Studier viser, at dyr og insekter faktisk bruger de passager, vi bygger. Det er simpelthen bedre end ingenting – men vi skal gøre det til normen, ikke undtagelsen. Det handler ikke om at bremse udviklingen, men om at bygge klogere, siger hun og slutter:
– Samfundet får den infrastruktur, det har brug for – men vi skal samtidig sikre, at vi ikke undergraver de økosystemer, der holder os i live. Juliana Dániel-Ferreira kan opleves på vejforum i december, hvor hun er blandt talerne.
Juliana Dániel-Ferreira, forsker ved Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU)
Afløbsrender sikrer vigtig afledning af regnvand
Manglende vedligehold og/eller forkert projektering af afløbsrender kan medføre, at vandet ikke kan afledes – en funktion, der ved mange afvandingsopgaver i den tætte by, er vigtig. Nyt erfaringsblad fra Fonden BYG-ERFA beskriver det fælles tekniske grundlag for valg, udførelse og vedligehold af afløbsrender.
Afløbsrender anvendes ofte til afvanding af terrænoverflader. Er vandafledningen mangelfuldt, kan det føre til opfugtning af bygninger og forårsage lokale vandansamlinger på vejbaner og fodgængerarealer. Underdimensionerede riste kan desuden medføre fare for trafikken samt støj fra klaprende riste.
Når der i nogle tilfælde ikke opnås den ønskede vandafledning, kan det bl.a. skyldes fejl ved
projektering eller manglende vedligehold, der er afgørende vigtigt at have på plads. Netop valg, udførelse og vedligehold af afløbsrender – med fundament i det fælles tekniske grundlag –gennemgås i det nye erfaringsblad fra Fonden BYG-ERFA, ’Afløbsrender (ID-nr. (50) 25 09 02)’, der er forfattet af akademiingeniør Inge Faldager fra Byggeri og Anlæg på Teknologisk Institut.
Let at anvende – og kontrollere og vedligeholde – Afløbsrender er særlig gode, hvor man ønsker at opsamle vandet langs hele overfladen – eller hvor vandet skal transporteres hurtigt væk fra overfladen, for så at blive ledt hen til kloakken lige under overfladen. Fordelen ved afløbsrender er, at vandet er lettere at holde øje med, når det forbliver tæt på terræn, end hvis det løber i rør under jorden. Det er også en stor fordel i områder, hvor højt grundvandsspejl gør arbejdet med lægning af afløbsledninger i jorden dyrt og besværligt”, siger Britt Haker Høegh DiplomIngenieur (FH) Britt Haker
Færre skæringspunkter i belægningen med afløbsrender sammenlignet med kuvertfald
Høegh fra Fonden BYG-ERFA og fortsætter:
– Afløbsrender bruges også, hvor der ikke er noget - eller kun meget lidt - længdefald på overfladen. Derudover kan afløbsrender anvendes til sikring mod oversvømmelse ved kældernedgange, p-kældre og indkørsler til f.eks. garager og industribygninger. Og på store eller lange, smalle pladser anvendes afløbsrender for at opnå færre skæringspunkter i belæg-
ningen end ved kuvertfald mod nedløbsbrønde, hvilket f.eks. kan være ved færdsel på arealet være en fordel, da det reducerer bump.
Ikke til opsamling og transport af overfladevand Kravene til projektering af afløbsrender findes i DS 432. Desuden er der krav om, at afløbsrender skal CE-mærkes efter den europæiske standard DS/EN 1433. I forbindelse med CE-mærkningen skal
fabrikanten levere en ydeevneerklæring, der viser prøvningsresultater, og hvem der har foretaget prøvningen, anviser erfaringsbladet, som berører også forskellen mellem og brug af hhv. sokkelrende og afløbsrende. Britt Haker Høegh slutter af:
– En afløbsrende kaldes også for linjeafløb, linjeafvanding, linjedræn og spalterende – og er en lineær rende til opsamling og transport af overfladevand i hele rendens længde. Til forskel fra det er en sokkelrende en lineær rende til beskyttelse af bygningers sokkel mod fugt fra omgivende jord, til beskyttelse af facader mod opsprøjt og til at aflede facadevand, og kun facadevand. Den er ikke til opsamling og transport af overfladevand.
Af Mikkel Weber Sandahl. Fotos og illustration: BYG-ERFA
Afløbsrende, der ikke virker på grund af manglende vedligehold
Eksempel på afløbsrende med ensidigt fald
Brandventilation
Nøglefærdige brandventilation løsninger - nemt, uden bøvl
Mange års erfaring med:
Brandventilation
Røgudsugning
Røgventilation
Sikkerhedstrapper (ATA)
P-kælder ventilation
ABV i elevatorer
Fra verdens brændpunkter til kloakmestervirksomhed i Faxe
Tonny Nissen skiftede en karriere i verdens barske krigszoner ud med rørtang, gravemaskiner og computer, som kloakmester i Faxe. I dag driver han gazelle-virksomheden, Kloaknissen, med fem ansatte, heraf to lærlinge.
Kloakmester er måske ikke det fag, unge har først på radaren, når de vælger uddannelse. Men der er nok at lave i kloakbranchen og faget er ligesom resten af samfundet blevet digitaliseret, så da vi besøger Tonny Nissen, er det også på hans kontor i Faxe, for computeren er blevet et lige så vigtigt værktøj i opgaverne som de store maskiner.
– Jeg er nok en lidt atypisk kloakmester, siger Tonny Nissen med et smil. De fleste kloakmestre er vokset op på en gård og har nærmest fået det ind med modermælken. Eller man har taget en mureruddannelse og efterfølgende en autorisation som kloakmester.
Efter en lang karriere i Forsvaret på missioner til nogle af verdens mest konfliktfyldte områder,
– Man kan godt sige, at i mit tidligere job har jeg været ude i så meget lort, at til sidst vil jeg lære at lede det væk, siger Tonny. Den tørre humor dækker over en alvorlig virkelighed – en krop og et sind, der efter år i krigszoner sagde fra.
– Jeg tror, at bliver man ikke mærket af det, så er der først noget helt galt. Men jeg skrottede al kontakt med militærliv og havde behov for at starte noget nyt. Det blev til en periode, hvor jeg bare sad og kiggede ud i luften, tog ud at rejse og begyndte at træne.
Et nyt fag – et forandret liv Langsomt begyndte Tonny at hjælpe naboen med anlægsopgaver, hvor han nød at være ude og langsomt kom oven på igen. Men flere gange blev de tilbudt opgaver, som krævede en kloakmester og i slutningen
nissen. Og det som skulle være en lille virksomhed, voksede stille og roligt.
jeg brugt langt herfra og havde ingen relationer i branchen. Men det jeg lever af i dag, det er mit netværk.
– Dengang jeg tog uddannelsen, havde jeg nærmest ingen praktisk erfaring, men jeg kunne tilegne mig teori, få det omsat og skrevet ned på papir. Det hjalp mig igennem. Jeg gik til prøven med den tilgang at svare på det, jeg vidste, og resten markerede jeg med en gul lap, så jeg kunne vende tilbage. På den måde fik jeg produceret en masse og kom omkring det meste.
Opgaverne i kloakbranchen består af komplekse problemer, som man skal være god til at løse, for alt er ofte ikke som på tegningerne, når man står derude.
– I dag hører jeg, at man går op til en gruppeeksamen, hvor de alle i gruppen bliver hørt om deres fælles projekt. Men jeg ved jo bare, at når du står derude, så er der kun én, der bliver kigget på og spurgt - hvad gør vi?
Fra enkeltmand til et større hold og lærlinge
– Jeg startede alene og tog de opgaver, jeg kunne få lokalt og fortsatte samarbejdet med naboen. Det var tit for private, der havde fået et påbud fra kommunen om at separere regn- og spildevand, fortæller Tonny. Det ændrede sig med en opgave sammen med naboen for Hedeselskabet, som gav nye udfordringer og skabte et
netværk, som stadig er kernen i virksomheden. Teamet skulle løse komplikationer, der var opstået, da man nedgravede kabler henover Sjælland fra Kriegers Flak. Det var det lokale forsyningsselskab, der ejede spildevandsledningen, hvor et elkabel var skudt gennem.
– Vi skulle stabilisere undergrunden og jeg regnede på det og vi gik i gang. Først troede de, at vores løsning var helt galt og vi var ved at blive bortvist. Men så kunne de se, hvad det var vi havde tænkt og det mundede så ud i flere opgaver.
– Jeg fik at vide, hvis du vil det her, så får du større opgaver, indtil du enten knækker nakken, eller at det bare kører. Det sprog kan jeg godt lide. Det er ærligt og uden skjult dagsorden. Men jeg kan også selv til og fra. Hvis der er noget, jeg overhovedet ikke har styr på, så vil jeg gerne ud og gå som føl et sted først for lige at finde ud af det.
Netværket har skabt et grundlag af opgaver lokalt og i dag er virksomheden vokset til fem mand, herunder Tonnys ene søn.
– Min yngste søn, Jacob, blev kloakmester som 22-årig – måske den yngste i landet på det tidspunkt, og da havde han allerede en EUX mureruddannelse, siger han stolt.
Fra gravearbejde til digital styring Kloakmesterfaget har ændret sig kolossalt og i dag fylder den
tekniske dokumentation, kvalitetssikring og digitale tegneprogrammer næsten lige så meget som arbejdet i jorden. Autorisationen er også ændret til at være hægtet op på virksomhedens CVR-nummer og man skal have en teknisk ansvarlig kloakmester ansat.
– Det kræver software, KSsystemer og ekstern audit - og kan være tungt at arbejde med og dyrt, hvis man kun har totre sager om året ved siden af at være f.eks. murer. Der er en tomgangsudgift på mange tusinde kroner, før det kører.
Selv har han valgt en model med en ekstern bogholder og faste samarbejdspartnere. Men selvom han mestrer det digitale, er det stadig det konkrete, der driver ham. Det bedste ved mit arbejde er, at man løser et problem og har en unik viden.
Lærlinge og faglig stolthed Tonny Nissen er både engageret i Danske Kloakmestres bestyrelse og tager lærlinge ind, da han ser det som en samfundsopgave at give unge chancen for at udvikle sig i praksis. Han har tidligere lagt undervisningstimer på rørlæggeruddannelsen i Køge, på Learnmark i Horsens og på Bornholm. Men det er der ikke tid til længere.
Kloaknissen har lige nu to lærlinge:
– Jeg kan godt lide den del af det også – at give faget videre. >
Af Malene K. Holm
Kloakmester Tonny Nissen, Kloaknissen
STYRET UNDERBORING - BENTONIFYLDNING
• Specialiseret i styret underboring
• Boring af ø32mm - ø1200mm
• Op til 1.000 m . længde
• Boring m ed m udm otor i kalk
• Genbrug af borem udder m ed recycler
• Vandledninger
• Højspænding
• Spildevand, tryk og gravitation
• Fjernvarm e – og køleledninger
• Medlem af Kontrolordningen
• Godkendt hos Banedanm ark og Lokaltog
• Bentonitfyldning af højspændingsrør
> Men de skal lære at tage ansvar. Ikke bare ringe og spørge mig om alt, men selv finde løsninger. Man kører to sammen, en svend og en lærling, så de skal bruge hinanden, hvis de er i tvivl.
Den ene lærlings lillebror ringede forleden for at høre, om han kunne komme i skolepraktik.
– Det er da det bedste skulderklap, man kan få. Der er en tendens i samfundet til at alle
skal blive studenter, og jeg har da også selv en hue liggende et sted.
Tonny Nissen oplever, at det er svært at få kvalificerede lærlinge som rørlægger og anlægsstuktør.
BEVAR DET
ORIGINALE ZINK LOOK
Noget af det bunder måske i en opfattelse af, at uddannelsen ligger bagest i rækken af håndværkeruddannelserne. Fra elektriker, VVS-installatører, tømrer, murer og derefter anlægsstuktør og jord og betonarbejder, forestiller han sig.
– Rørlægger og kloakmesterfaget kræver, at man både kan noget praktisk og teoretisk. Man skal også kunne omsætte det. Nogle har fysikken og nogle kan noget ved computeren. Men der er også nogen, som ikke evner at omsætte det, de lærer. De melder sig syge, kommer for sent og kan ikke kommunikere. Jeg havde en, som kom ud i praktik efter aftale med kommunen, som på allerførste dag spurgte, om han ikke lige måtte tage en maskine med hjem.
– Ligesom alle andre fag kræver det også her, at man kan noget med mennesker, og kan forklare kunden, hvad man skal lave.
Ikke vokse for enhver pris Selvom virksomheden har udviklet sig fra små private opgaver til projekter i millionklassen og har vundet en Børsen-Gazelle i år, er Tonny ikke optaget af vækst:
– Jeg er snart 64 nu og skal passe på mig selv. Jeg vil gerne kunne tage en forlænget weekend og sejle med min kone eller tage på motorcykeltur.
– Gazellestatuetten symboliserer sund vækst. Det er jo hardcore regnskabstal og vi har fordoblet omsætningen på fire år. Men det er ikke noget mål i sig selv. Målet er at have et godt liv, der kan finansiere sig. At kunne sove roligt om natten - om så vi omsætter for 6 millioner eller for 60 millioner. Det er bare et ekstra 0. Det hører jeg også andre i branchen sige - at det bliver man ikke mere lykkelig af.
Et fag i forandring
– Det fede ved det her arbejde er, at det er konkret og vigtigt. Man løser reelle problemer. Jeg kan godt lide at være et af tandhjulene i en proces og bruge min specialviden til at gøre en forskel.
Kloakfaget står over for store forandringer. Mange kloakmestre er over de 60 år, og kravene til dokumentation og digitalisering ændrer sig.
– Jeg er lidt spændt på, hvordan branchen udvikler sig. Får de mindre virksomheder fortaget et generationsskifte? Eller ender de mindre med at blive opslugt af større virksomheder? For mig handler det om substans og stolthed. Jeg vil gerne vise, at det er et vigtigt fag, og at man kan bygge noget nyt op, selv når man tror, at noget i livet er slut, runder Tonny Nissen af.
Produktspecifik EPD dokumenterer et lavt CO2- aftryk!
Stål Plus får den samme flotte patina, som man kender fra originale zinktagrender. Indvendig er tagrenden coated, det sikrer, at INGEN zinkpartikler udledes til grundvandet, og derfor kan Stål Plus Tagrenden anvendes i kommuner med restriktioner mod zink.
Stål Plus kan også uden restriktioner benyttes til DGNB certificerede projekter.
LÆS MERE OG BESTIL VAREPRØVE
Scan QR kode
Ventilen forhindrer kloakoverløb ved at lukke automatisk under pres og sikre, at vejen forbliver fri for oversvømmelser. En patenteret løsning udviklet til at modstå store regnmængder
Utætte ventilationssystemer udfordrer energiforbrug og indeklima
Utætheder i ventilationssystemer udgør et overset barriere for at opnå energieffektive bygninger. Men med Aeroseal-teknologi fra Better Climate kan luftlækager reduceres med op til 98 % - også i nye installationer.
Ventilationssystemer spiller en central rolle i at sikre komfort og energieffektivt indeklima i moderne bygninger. Men en ofte overset udfordring er utætheder i ventilationskanalerne – som har betydning for både luftkvaliteten og energiforbruget. Ifølge den gældende standard DS 447:2021, som beskriver krav til bygningers ventilationsanlæg, bør kanal-
systemer være så tætte som muligt for at sikre en optimal drift. Alligevel viser praksis, at det i virkeligheden ofte ser helt anderledes ud – selv nyinstallerede systemer har betydelige utætheder.
Skjult energitab i selv nye anlæg Både målinger og undersøgelser viser, at lækageniveauet i ventilationskanaler ofte ligger
mellem 10-30 % og det har en markant indvirkning på ydeevnen. En lækage på 10 % kan øge ventilatorens energiforbrug med op til 37 %, fordi anlægget må kompensere for lufttabet for at nå de rette luftmængder. Utætheder kan derfor mærkes på både energiforbruget og driften.
Konsekvenser af utætheder Utætte ventilationskanaler medfører en række tekniske og driftsmæssige problemer:
• Øget energiforbrug: Driftomkostningerne bliver forøget, da ventilationsanlægget skal kompensere for lufttab.
• Forringet indeklima: Lækager kan føre til ophobning af CO₂, fugt og partikler, der kan påvirke komfort og sundhed.
• Dårlig komfort: Forringet luftfordeling skaber træk og temperaturforskelle i bygninger
I Bygningsreglementet 2018 (BR18) stilles der skærpede krav til bygningers energieffektivitet, herunder ventilationssystemers ydeevne. Men selv når nye systemer designes og installeres efter forskrifterne, viser målinger, at det reelle tæthedsniveau ofte er markant dårligere end forventet.
Ventilationskanaler skal ifølge DS 447:2021 overholde tæt-
hedskrav, som er opdelt i fire klasser: A, B, C og D. Her er D mest lufttæt. Men test i praksis viser, at også kanaler, der er bygget til tæthedsklasse C eller D, ofte ikke lever op til tæthedskravene, når de er installeret. Man kan derfor stille spørgsmålstegn ved, om kravene til trykprøvning i DS 447:2021 er tilstrækkelige, eller om kravene til trykprøvning bør skærpes?
Tætning indefra: Aeroseal som alternativ til renovering For at kunne leve op til kravene til både energieffektivitet og forbedret luftkvalitet, skal utætheder i ventilationssystemet altså minimeres, og Aerosealteknologien er en af de mest effektive løsninger til at tætne kanaler indefra - uden at der er behov for at lave omfattende renoveringer.
I Danmark leverer Better Climate teknologien, der tætner ved at føre en tætningsmasse i væskeform gennem systemet. Tætningsmidlets partikler binder sig naturligt til eventuelle utætheder og forsegler dem –også i skjulte og svært tilgængelige sektioner.
Aeroseal-løsningen kan typisk reducere luftlækager med over 90 % og giver bygningsejeren mulighed for at opnå tæthed i
ventilationssystemer, som foreskrevet i DS 447:2021 og BR18 uden at skulle åbne vægge eller lave store ombygninger.
Det får man ved brug af Aeroseal
• Overholdelse af DS 447:2021’s tæthedskrav i bygningen.
• Dokumenteret reduktion af energiforbrug og CO₂ udledning.
• Forbedrer indeklima gennem præcis luftfordeling.
• Hurtig installation uden behov for at udskifte kanalsystem.
Er kravene til tæthedsprøvning gode nok? Når selv nye installationer ikke lever op til de teoretiske tæthedskrav, er der så ikke behov for en debat om, hvorvidt krav til tæthedsprøvning i DS 447:2021 skal udvides, så systemerne også lever op til kravene i praksis? Også for at sikre optimale forhold for både økonomi, miljø og indeklima
Lad os tage utætte ventilationssystemer alvorligt og bruge løsningerne.
Af Kenneth Isaksen, teknisk direktør
Professionelt og autoriseret kloakfirma med fokus på punktlighed og god kvalitet Karise Anlæg & Byg A/S er din sikkerhed for professionelt håndværk og en service helt i top. I Karise Anlæg & Byg A/S lægger vi vægt på at udføre vores arbejde professionelt og til stor tilfredshed for vore kunder. Vor medarbejderstab søger gennem dialog, faglig dygtighed samt engagement at udføre vore opgaver til alles tilfredshed.
Karise Anlæg & Byg A/S har kompetencer inden for jord, kloak, beton, gartner og belægningsarbejder, anlæg af sportsanlæg af enhver type. Vi er autoriserede kloakmester med kompetente medarbejdere på alle fagområder. Vi har i mange år haft et godt samarbejde med Øst Kystens Entreprenørfirma A/S.
har hver deres egen bolig, som er tilknyttet klynger á 12 boliger med stort fælles køkken- og opholdsrum. De vender ud mod enten den indre gård eller mod de fælles ydre gangområder. Kollegiet er bygget til mødesteder, hvor de unge beboere kan opholde sig, spise sammen og arbejde sammen på værkstederne. Foto: Frame And Work/Fonden for Håndværkskollegier.
Håndværkskollegiet i Herning står færdigt
Med bofællesskab og faglige værksteder vil det nye håndværkskollegie i Herning tilbyde lærlinge en boligform, der styrker trivsel, håndværksfaglighed og sociale relationer. Af Redaktionen. Fotos: Frame And Work/Fonden for Håndværkskollegier
De unge lærlinge bor i klynger med 12 lejligheder, der udover at have eget lille køkken, også har et stort fælles køkken og opholdsrum. De laver egne husregler og aftaler for fællesspisning hver uge. Emilie Møllgaard og Julian Olesen er blandt de første 20 beboere, som flyttede ind på det helt nye kollegie i oktober. Foto: Privat/Fonden for Håndværkskollegier.
Det er det andet af tre planlagte håndværkskollegier i Danmark, som Fonden for Håndværkskollegier nu slår dørene op for til en ny boligform for lærlinge. Håndværkskollegiet i Herning er bygget med ambitionen om at være mere end blot et sted at bo – det skal også understøtte det sociale og det faglige fællesskab blandt unge i håndværksfagene.
Kollegiet er opført i samarbejde med BRFfonden og udgør en del af en samlet investering på over 1,5 milliarder kroner i nye lærlingeboliger i Horsens, Herning og Roskilde.
Håndværkskollegiet i Herning er et unikt byggeri tegnet af arkitekt Dorte Mandrup for Fonden for Håndværkskollegier. Alle boliger, fællesrum og værksteder ligger i en elipseformet bygning, der omkranser en grøn indre gård med plads til ophold. Foto: Frame And Work/Fonden for Håndværkskollegier.
– Vi er godt i gang med at skabe helt nye rammer for lærlinge på vores kollegier. Erfaringerne fra Horsens viser, at beboerne engagerer sig i fælles aktiviteter og nyder det særlige lærlingefællesskab, fortæller Anne Sophie Madsen, kollegiedirektør i Fonden for Håndværkskollegier, i en pressemeddelelse.
Et hus for lærlingefællesskab og faglighed
Kollegiet i Herning er tegnet af arkitekt Dorte Mandrup og skiller sig ud med sin ellipseformede struktur omkring en indre, beplantet gård. Det rummer 70 boliger med plads til 84 unge. Hver bolig er en del af en klynge med fælles køkken- og opholdsrum, som vender mod enten gårdrum eller fælles ude-
Beboerne
Udkommer 18. november
Nyheder og viden for ejer- og andelsboligforeninger i Danmark
Vi bringer bl.a. en stor guide til bestyrelser i boligforeninger om vedligeholdelse og renovering af bygning og gårdarealer, ligesom du kan høre mere om en helt ny retspraksis ved byggesager, som mange ikke kender.
Magasinet for Boligforeninger udkommer i samarbejde med medierne Bygge- & Anlægsavisen, Byggeri+Arkitektur og INDRET, og vi rammer direkte til ca. 2.500 boligforeninger og deres bestyrelsesmedlemmer via vores samarbejdspartnere (ejendomsadministratorer og rådgivere). Derudover så eksponerer vi e-magasinet kraftigt på de sociale medier.
Er du interesseret i at høre mere om Magasinet for Boligforeninger?
Helt unikt for håndværkskollegiet er de fem værksteder inden for fagene tømrer, murer, snedker, vvs og blikkenslager, samt moderne specialudstyr til 3D print. Her kan beboerne arbejde og få rådgivning af fem tilknyttede mentorer. Foto: Frame And Work/Fonden for Håndværkskollegier.
arealer – alt sammen med fokus på fællesskab og samvær.
Ud over boligerne rummer kollegiet fem fagværksteder, hvor beboerne i deres fritid kan fordybe sig i alt fra tømrer- og snedkerarbejde til VVS, murerfag og 3D-print.
– Beboerne benytter sig i dén grad af muligheden for at bruge
værkstederne i deres fritid. Der bliver lavet alt fra julepynt i metal og unikke opbevaringsløsninger i træværkstedet, fortæller kollegiets forstander, Flemming Moestrup.
En boligform med fællesskabet i centrum For beboerne handler det ikke kun om at få tag over hovedet. Emilie Møllgaard, 18 år og
snedkerlærling, er blandt de første, der er flyttet ind.
– Det handler ikke kun om at flytte hjemmefra, men om at være en del af et fællesskab, hvor vi kan hjælpe hinanden, lære nyt inden for håndværk og vokse – både som venner og som mennesker. Det føles som familie, siger hun. Hvert kollegie har en fast forstander,
Kort leveringstid - på dækelementer
Vidste du at vores lyddæk kan bruges til trækonstruktioner?
- Vi rådgiver dig til den bedste og mest effektive løsning
en trivselsmedarbejder og værkstedsansvarlige, der alle understøtter beboernes udvikling – både fagligt og socialt.
– Vi kan mærke, at vi har ramt et behov. Lærlinge fra hele landet viser interesse, og vi er glade for at kunne bidrage til at tiltrække og fastholde unge i håndværksfagene, slutter kollegiedirektør Anne Sophie Madsen.
FILIGRANDÆK
Håndværkskollegiet er kun for lærlinge på erhvervsuddannelser, og rammerne er skabt med særligt fokus på godt håndværk, bæredygtige materialer og høj æstetik. Kollegiet har 70 boliger med plads til i alt 84 beboere. Emilie Møllgaard og Julian Olesen er blandt de første 20 beboere, der flyttede ind i oktober Foto: Frame And Work/Fonden for Håndværkskollegier.
Fakta om håndværkskollegierne
• Kollegierne opføres af Fonden for Håndværkskollegier, stiftet af BRFfonden.
• Herning er det andet kollegie, og Roskilde bliver det tredje med planlagt åbning i 2027.
• Kollegiet i Herning er tegnet af Dorte Mandrup og har værksteder tilpasset fag som tømrer, snedker, VVS/blikkenslager og murer – samt et specialværksted til 3D-print og Additive Manufacturing.
• Der er 70 boliger (29–55 m²) med plads til 84 beboere. Huslejen ligger mellem 3.150 og 4.450 kr. inkl. forbrug.
• Ansøgere skal være 18–28 år med mindst ét år tilbage af en erhvervsuddannelse, og have lyst til at indgå i kollegiets fællesskab.
Undersøg dine jobmuligheder inden for den danske byggebranche
Undersøg dine jobmuligheder inden den danske byggebranche
JOB-PORTALEN er din direkte vej til nyt job, hvor du kan se de nyeste stillingsopslag arkitektur. Vi er en del af de to fagmedier, Bygge- & Anlægsavisen og Byggeri+Arkitektur, dialog med virksomhederne i den danske byggebranche om rekruttering.
JOB-PORTALEN er din direkte vej til nyt job, hvor du kan se de nyeste stillingsopslag inden for byggeri og arkitektur. Vi er en del af de to fagmedier, Bygge- & Anlægsavisen og Byggeri+Arkitektur, som har en tæt dialog med virksomhederne i den danske byggebranche om rekruttering.
Mangler din virksomhed medarbejdere?
Mangler din virksomhed medarbejdere?
Med mere end 20 års erfaring vil Thomas kunne hjælpe med, at sammensætte en rekrutteringskampagne, der er skræddersyet i forhold til jeres behov, så I får maksimal effekt. Kontakt Thomas for at høre mere om mulighederne.
Kontakt
Thomas Roland Lillelund Jensen
Key Account Manager
Mail: thomas@boaa.dk
Mobil: 31542313
I samarbejde med vores mediekonsulenter er det muligt at sammensætte en rekrutteringskampagne, der er skræddersyet i forhold til jeres behov, så I får maksimal effekt. Kontakt os for at høre mere om mulighederne.
Kontakt
Thomas Roland Lillelund Jensen
Key Account Manager
JOB PORTALEN
Mail: thomas@boaa.dk
Mobil: 31542313
jobpotalen.dk
FONT SERAVEK
GMV
ansætter Henrik B. Skibsted som Export Manager Europe
GMV A/S har ansat Henrik B. Skibsted som Export Manager Europe med tiltrædelse den 1. november 2025. Med reference til administrerende direktør Erik Pedersen får Henrik ansvaret for at udbygge og vedligeholde GMV’s distributørnetværk og internationale key accounts for Winlet, Lasius og ErgoMover i hele Europa.
Henrik kommer med en stærk resultatliste fra ledende stillinger, herunder regionschef hos Snorkel Lift, administrerende direktør for Ahern Denmark ApS og senest salgsdirektør for Skandinavien hos Versalift A/S. Han har mange års erfaring med salg af kapitaludstyr til byggebranchen, udlejningsbranchen og industrien.
Ny proces- og dataanalytiker hos Outline Vinduer
Patrick Laursen er netop tiltrådt en stilling som proces- og dataanalytiker hos Outline Vinduer i Farsø. Her bliver han en del af datateamet under afdelingen Logistik og Planlægning, hvor han skal arbejde med procesoptimeringer gennem digitale løsninger samt kvalitetssikring og support af nuværende og kommende data- og it-systemer. Gennem sit arbejde skal han desuden bidrage til at udvikle og effektivisere de interne arbejdsgange på tværs af organisationen.
Patrick Laursen er nyuddannet softwareingeniør og bringer dermed den nyeste faglige viden og digitale perspektiver med sig. Med en særlig interesse for, hvordan digitale værktøjer og datadrevne løsninger kan understøtte forretningsprocesser og skabe bedre overblik, bidrager han med nye idéer og teknisk indsigt til arbejdet i datateamet.
Ny projektdirektør for Femern Bælt-projektet
Den 1. november tiltræder Guy Taylor som ny projektdirektør for Femern Bælt-projektet. Han afløser Henrik Vincentsen, der fratræder posten. Guy Taylor har mange års erfaring med store internationale projekter, og har gennem sin karriere været involveret i at bygge mere end 100 km tunneler. Samtidig har han omfattende erfaring med håndteringen af multinationale entreprenører, hvilket vil styrke projektorganisationen i sidste halvdel af byggeriet af verdens længste sænketunnel. Guy Taylor er britisk statsborger, men er dansk gift og har i flere omgange boet i Danmark. Han er uddannet ingeniør og har gennem de seneste 20 år stået i spidsen for en række tunnelprojekter, blandt andet Cityringen i København og Söderström-tunnelen i Stockholm, som også er en sænketunnel.
Ny direktør i NCC med ansvar for det offentlige segment i Øst-Danmark
NCC Danmark får ny områdedirektør i Byggeri Øst, Offentlig & Boliger. Martin Lose er ansat som en del af ledelsen og får ansvaret for at videreføre og udvikle arbejdet med de offentlige kunder i Københavnsområdet og det øvrige Sjælland.
Martin Lose kommer til NCC med solid brancheerfaring. Han har tidligere været i NCC i 20012007, men kommer senest fra Københavns Lufthavne, hvor han har haft ansvaret for udvikling og gennemførelse af større udvidelsesprojekter.
– I det offentlige marked står en del bygherrer over for at igangsætte en lang række store projekter; for eksempel Københavns Kommune, DTU og Forsvaret, så det er helt naturligt, at vi forstærker os på den front, siger Allan Lavrsen, sektionsdirektør i Byggeri Øst – Offentlig & Boliger.
• Terrazzotrapper
• Trapper
• Altaner / altangange
• Filigrandæk
• Filigranvægge
• Søjler & Bjælker
• Vægge
• Facadeelementer
• Specialelementer
Betonelementer
PL Beton fremstiller betonelementer og filigranelementer.
Rene råvarer, bornholmsk håndværk og generationers erfaring.
PL Beton har stor erfaring i individuelle løsninger og deltager gerne med professionel rådgivning og udvikling af fleksible løsninger i samarbejde med kunden.
Mange typer betonelementer fra facadeelementer i alle ønskede overflader, altaner, søjler og bjælker til reposer og trappeelementer.
Elementerne udføres både som standard eller specialdesignede efter opgave.
Desuden specialelementer som fx stern, gesimselementer, lyskasser mv.
Trapper udføres med terrazzobelægning i standard grå, forskellige farver eller indfarves efter ønske.
Pulverlakeret gelænder leveres desuden i valgfri farver.
Opdag pumpestop i god tid
Opdag pumpestop i god tid
Flere kommuner og boligforeninger har allerede monteret løsningen i deres pumpe brønde for at få en sms eller email alarm, når pumpen er ude af drift
Flere kommuner og boligforeninger har allerede monteret løsningen i deres pumpe brønde for at få en sms eller email alarm, når pumpen er ude af drift.
Horsens Boligforening ejendomme er beliggende, centralt i Horsens midtby og har de sidste 3 år udskiftet 10 af deres gamle alarmer til 4G PRO BRØND ALARM
Pumpe Brønde De kan navngive alle alarmerne og indtaste koordinater for nøjagtig placering, se telefonnumre og meget mere
Horsens Boligforening ejendomme er beliggende, centralt i Horsens midtby og har de sidste 3 år udskiftet 10 af deres gamle alarmer til 4G PRO BRØNDALARM.
Med et login til vores webportal får de et samlede overblik over alle deres
Horsens Boligforening
Dråberne på nedenstående billede viser beliggenheden af de forskellig pumpe brønde og dråben kan skifte farve fra grøn til gul, når der er en høj vandstand i brønden. I tilfælde af mistet mobil net til alarmen, vil dråben lyse rød.
Med et login til vores webportal får de et samlede overblik over alle deres Pumpe Brønde. De kan navngive alle alarmerne og indtaste koordinater for nøjagtig placering, se telefonnumre og meget mere.
Dråberne på nedenstående billede viser beliggenheden af de forskellig pumpe brønde og dråben kan skifte farve fra grøn til gul, når der er en høj vandstand i brønden. I tilfælde af mistet mobil net til alarmen, vil dråben lyse rød.
Nye medarbejde i en kommune eller boligforening kan hurtig skabe sig et overblik over alle pumpe brønde og de kan notere, hvornår der sidst har været service på de enkelte pumper.
Læs meget mere på www.legtech.dk
BRØND – Lendrupsgade 5
Nye medarbejde i en kommune eller boligforening kan hurtig skabe sig et overblik over brønde og de kan notere, sidst har været service på pumper
Vi sætter fokus på udviklingen af de danske havne og deres rolle som vigtig infrastruktur i forhold til at håndtere store energiprojekter på havet og understøtte vækst i både bymiljøer og erhvervssektorer. De danske havne vil således kunne spille en afgørende rolle for både udvikling af byerne, sikkerhed, grøn omstilling og innovation. Vi taler bl.a. med Munck Havne & Anlæg om hvordan de arbejder på deres havneprojekter.
T
Teknologisk Institut
Tlf.: 72 20 20 00
www.teknologisk.dk
Sektion 2, side 8, 10
V
VEJ-EU
Tlf.: 72 17 02 17
www.vej-eu.dk
Sektion 1, side 14
Z
Zacho-Lind
Tlf.: 43 55 07 90
www.zacho-lind.dk
Sektion 1, side 6
Renovering
I dag er klimabevidstheden ved at sive ind i alle dele af byggebranchen, og med en højere bevidsthed om at bevare fremfor at rive ned, så er der kommet fokus på renovering. Bygningers livscyklus skal forlænges, og materialer bør genbruges og genanvendes. Vi taler bl.a. med adm. direktør i Københavns Listefabrik, Allan Lundberg, om hvordan godt håndværk spiller en større rolle på renoveringsprojekter. Mange af de bygninger, som vi i dag betragter som kulturarv, kræver en dyb forståelse for kvalitet og langtidsholdbar tænkning.
Musicon, Roskilde Regnvand der former byrummet
I bydelen Musicon er regnvand ikke bare en udfordring – det er en del af løsningen. I bebyggelsen Indfaldet håndteres overfladevand lokalt via åbne render, permeable belægninger og grønne arealer, som både forsinker og synliggør vandets vej.
IBF har leveret fliser og elementer, der gør det muligt at skabe funktionelle LAR-løsninger med standardprodukter – herunder Bellahøj og Bella Fin fliser der er lagt med lidt større mellemrum, så vandet kan sive ned i et særligt bærelag. Løsningen er suppleret med Vandrende Riller og Vandrender-V, som leder vandet videre til et regnvandsbassin.
Resultatet er et robust og æstetisk byrum, hvor regnvand bliver en aktiv del af arkitekturen.
