Fra benzin til batteri: Byggepladsen under forandring
Byggepladsen er midt i en markant transformation. Nye klimakrav, øget fokus på arbejdsmiljø og hastig teknologisk udvikling ændrer ikke bare værktøjet, men hele måden, der arbejdes på. Vi har talt med værktøjsproducenten Milwaukee Tool om, hvor udviklingen er på vej hen – og hvad den betyder i praksis for både store entreprenører og den almindelige håndværker.
Læs artiklen på side 16
El-varebilmarkedet er i forandring
Kia har på få måneder taget 21 % af C-segmentet for elektriske varebiler i Danmark. Efterspørgslen kommer fra både flådekunder og håndværksvirksomheder.
Læs artiklen på side 22
Specialiseret i styret underboring.
Boring af ø32mm -ø1200mm
Op til 1.400 m. længde.
Boring med mudmotor
Recycling af boremudder
Godkendt til baneboringer
Medlem af Kontrolordningen
Fra historisk pumpestation til byens største varmepumpe
Med ombygningen af Kløvermarkens pumpestationsbygning viser J. Jensen Nedrivning, Jensen Genbrug og HOFOR, hvordan selektiv nedrivning, miljøsanering og materialegenbrug kan gå hånd i hånd i transformationsprojekter.
Læs artiklen på side 4
Cirkulære materialer rykker tættere på byggepladsen
Cirkulære materialer er på vej fra niche til praksis i byggeriet. Hos STARK er salget af genbrugsmaterialer fordoblet det seneste år, men gennembruddet afhænger fortsat af kvalitet, tilgængelighed og dokumenterede løsninger.
Af Mikkel Weber Sandahl. Fotos af Genbrugssten
STARK var blandt de første byggemarkeder i Danmark til at indføre genbrugsmursten på hylderne i alle forretninger. Selvom genbrugsmaterialer fortsat udgør en begrænset del af omsætningen, peger udviklingen tydeligt i én retning.
– Vi oplever momentum i markedet, og vores omsætning på genbrugsmaterialer er fordoblet det seneste år. Det peger på en stigende interesse blandt kunderne – særligt når løsningerne er tilgængelige og let kan indgå som en naturlig del af deres byggeprojekter, siger Christian
Stokholm, der er bæredygtighedsdirektør i STARK.
Ifølge STARK er de største barrierer fortsat tilgængelighed, kvalitet og ansvar, når genbrugsmaterialer måles op mod nye byggematerialer.
– Hvis genbrugte byggematerialer skal blive valgt til på byggepladsen, skal de være tilgængelige og leve op til de samme krav om kvalitet og leveringssikkerhed som alle andre varer. Så entreprenørerne ikke påtager sig en ekstra risiko ved at vælge genbrugte materialer, siger Christian Stokholm.
Cirkularitet handler om både genbrug og genanvendelse For at komme videre peger STARK på mulighederne for at prioritere de materialer, der kan skaleres op, og cirkularitet tænkes systematisk ind i virksomhedens kategoristrategier. Genanvendelse fylder meget lige nu, og byggemarkedskæden oplever en positiv tendens blandt producenterne.
– Vi oplever, at flere etablerede producenter øger andelen af genanvendt råmateriale i deres produkter. For at cirkulariteten for alvor kan slå igennem, skal løsningerne kunne dokumen-
teres og leve op til de samme krav som nye materialer. Når producenterne tager ansvar og bidrager med dokumentation, er de med til at fjerne usikkerheden og gøre det lettere at vælge cirkulære produkter på byggepladsen, siger bæredygtighedsdirektøren.
Løgumklostervej 55, 6200 Aabenraa
Der er gået ca. 145.000 røde genbrugssten til et stort campus-byggeri i Svendborg
ALLE D-MAX modeller kan leveres med en fleksibel træk anordning, og må trække op til 3,5 Tons
NYTTELAST PÅ 1 TON +
D-MAX har én af klassens højeste lasteevner, med en nyttelast på 1 TON +
(udstyrsvariationer kan påvirke dette)
SIKKERHED I TOP
Isuzu D-Max er udstyret med alt det nyeste indenfor sikkerhedssystemer, og har opnået alle 5 stjerner i den nyeste 2020 EURO NCAP test.
Fra historisk pumpestation til byens største varmepumpe
Med ombygningen af Kløvermarkens pumpestationsbygning viser J. Jensen Nedrivning, Jensen Genbrug og HOFOR, hvordan selektiv nedrivning, miljøsanering og materialegenbrug kan gå hånd i hånd i transformationsprojekter.
Af Malene K. Holm. Fotos: Bygge- & Anlægsavisen og Jensen Genbrug
En solskinsdag besøger vi den gamle pumpestationsbygning ved Kløvermarken på Amager, hvor CG Jensen og J. Jensen Nedrivning er i fuld gang med - for HOFOR - at ombygge bygningen, der en gang var Københavns hovedpumpestation.
Den smukke bygning er opført i 1901 til at håndtere regn- og spildevand og var i sin tid sidste pumpestation før Lynetten Renseanlæg. Den skal nu have nye funktion som varmepumpeanlæg og maskinhallen skal derfor tømmes og saneres.
Bygge- & Anlægsavisen bliver vist rundt af projektleder Rasmus Ernst og formand Michael Lassen fra nedrivningsteamet og med er også Jonas Jensen fra Jensen Genbrug.
Rasmus og Michael fortæller, at projektet omfatter nedrivning af de gamle spildevandsrør i bygningens kældre, miljøsanering, nedtagning af loft og forstærkning af konstruktionen, så bygningen vil kunne bære det nye varmeværk. I maskinhallen skal den tre meter dybe forsænkning fyldes op igen og have støbt nye dæk. I løbet af nedrivningsprojektet skal i alt 700 ton beton til afrens.
– Det har krævet en god tidsplan og koordinering. Der er meget ledelse, når mange faggrupper er inde på samme tid på byggepladsen, fortæller Rasmus Ernst.
Genbrugspotentiale afdækkes før nedrivning
Bygningen er bevaringsværdig og udført med detaljer i en grad, en moderne forsyningsbygning nok ikke vil kunne pynte sig af, og derfor var Jonas fra Jensen Genbrug en af de første inde i bygningen, før nedrivningsdelen gik i gang.
– Jeg er næsten altid den første på byggepladsen med mine øjne og min hammer for at se bygningerne igennem og sikre, at materialer med genbrugsværdi bliver taget ud af bygningen og kan komme videre i andre byggerier eller solgt til private.
Da jeg kom ind i bygningen, kunne jeg af inventar finde både trægulve, arbejdsbord, døre og meget mere, som kan afsættes videre, fortæller Jonas og tilføjer:
– I sidebygningen var også en elhejs på løbekat, der er gået
videre, samt store flotte tredobbelte fløjdøre med buet top. Inventar man slet ikke ser mere.
I Jensen Genbrug har vi fået mange henvendelser på dem.
Fra miljøsanering til ny funktion
Om processen fra januar indtil nu forklarer Rasmus og Michael:
– 1. januar var vi færdige med nedrivningsdelen, hvor vi har tømt bygningen, diverse farlige materialer der indeholdt PCB og asbest. Næste etape var sanering af hallen og optagning af de store rør i kælderen, hvor nogle har været malet med maling med PCB. De er blevet afrenset, så jernet kan bruges igen. Rørene skal tages ud af bygningen og malingen blæses af, før de kan gå til skrot.
Hele kælderen skal tømmes for de gigantiske betonrør og derefter sandblæses, så der ikke er nogen farlige stoffer tilbage i bygningen og den bliver klar til at rumme den nye varmeforsynings store varmepumper.
Elefanten i kælderen
Inde i den tomme maskinhal kan vi kigge ned til en labyrint af gigantiske betonrør, der ligger meget tæt op ad hinanden. For at kunne få dem op og ud af bygningen, er man i gang med at skære rørene ud. Det er nu ikke en let sag at få store rør ud af en lille bygning.
– Alle de her uhåndterlige store rør skal vi have op fra kælderen og derfor fik vi lov af ingeniørerne til at skære hul i fundamentet uden for bygningen, så vi kan løfte rørene herunder ud
denne vej. Inden i maskinhallen er betondæk delvis fjernet, så betonrør kan hejses op med kran og flyttes ud på pladsen udenfor. Det gøres ved at neddele dem i mindre emner på 3 ton, fortæller Rasmus og fortsætter:
– Hele projektet ændrede sig undervejs, da ingeniørerne regnede på bygningen og fandt ud af, at konstruktionen ikke ville kunne bære, hvis vi fjernede hele dækket for at tage rørene op. Derfor måtte den stives af og vi har måtte lave mindre åbninger i dækket til at tage betonrørdele op gennem.
Sanering, rensning og cirkulære materialestrømme Alle byggematerialer, der bliver taget ud, bliver så vidt muligt genbrugt, når de er blevet renset
for skadelige stoffer. Forurenet beton bliver kørt til Holland, hvor en virksomhed har specialiseret sig i at varme PCB’en ud af betonet, så det kan knuses og genbruges. Det kan faktisk betale sig både miljømæssigt og økonomisk, fortæller Jonas fra Jensen Genbrug.
Mens arbejdet står på i hallen, bliver al støvet suget op af et kæmpe kulfilteranlæg, der er koblet ind i bygningen og filtrerer luften ved sandblæsning. Samtidig mens kælderen sandblæses, er der sat telte over nedgangstrappe og dækåbninger er afdækket med isoleringsmåtter, som stopper støv og støj.
Rasmus Ernst regner med, at kælderen er tømt for rør om en månedstid. Når alt så er sandblæst, skal den fyldes op og der støbes betondæk og -elementer op ad væggene, så bygningen kan bære sin nye funktion.
Genbrug med dokumentation og efterspørgsel I løbet af processen er gamle konstruktioner i bygningen dukket frem igen. Granitblokke øverst i væggene, der bærer gitterdragerne i loftet er kommet frem og de murede vinduesbuer er bevaret. Der er stor respekt om den gamle bygning hos teamet.
– Inventar med genbrugsværdi tager vi med over til Jensen Genbrug og lægger det ud til salg via hjemmeside og facebook. I år kan Jensen Genbrug faktisk fejre 30 år, fortæller Jonas Jensen:
– Min proces går ud på at tage billeder af tingene og tælle op,
hvad der er i bygningen, så mine drenge kan komme og tage ting ned og koordinere. Alt bliver talt op og registreret og vi laver en genbrugsrapport.
– Denne gang fik vi af bygherre lov til at sælge nogle af tingene ude på selve byggepladsen, f.eks. var der en stor granittrappe og en balkon, som ville have været umulige at flytte. De ville blive alt for dyre materialer, hvis man også skal lægge udgifter til håndtering og transport oveni. Så spilder vi bare brændstof plus opbevaringsplads.
– Mange er virkelig interesserede i genbrugsmaterialer og det at komme ud og købe på byggepladsen bringer noget af historien med.
Af byggematerialer bliver mursten CE mærket, alu trapez-plader bliver certificeret og tagsten er taget videre og genbrugt i UN17 byggeriet i Ørestaden.
– Jeg oplever, at der kommer flere og flere unge i branchen, der er interesserede i genbrug, og det er også den vej, vi skal, pointerer Jonas Jensen. Fra industribygning til fremtidens energiforsyning Efter rundvisningen i bygningen går vi op for at se bygningens flotte synlige trækonstruktioner i taget og får et kig dybt ned i hallen til arbejdet i kældrene. Heroppefra taget kan vi også nyde udsigten ind over Københavns volde og tårne og et kig ud over den lille byggeplads, hvor industrihistorie i smukke rammer nu skal bringes videre. Tak fordi vi måtte komme forbi.
Når store kraner er overkill – og fleksibilitet er afgørende
Mange løfteopgaver løses stadig med store lastbilkraner og tunge dieselløsninger. Men er det altid den mest effektive – eller den mest rentable løsning?
På moderne byggepladser er pladsen ofte begrænset, og adgangsforholdene komplekse. Her bliver store lastbilkraner hurtigt tunge, pladskrævende og ineffektive – især i smalle passager og indendørs.
Med SuperCrane™ fra Preston Rentals får du en kompakt og fleksibel løsning, der er skabt til netop disse udfordringer og med en kapacitet op til 10 ton
SuperCrane™ kan:
• Manøvrere i trange arbejdsområder
• Arbejde tæt på og langs facader - også indendørs
• Udføre præcise løft med høj kontrol
• Transporteres og opstilles hurtigt
Samtidig sikrer de fuldt elektriske modeller en støjfri og emissionsfri arbejdsproces – til gavn for både arbejdsmiljøet og en mere bæredygtig byggeplads.
Lej det hele som én samlet løsning hos Preston Rentals – så du kan fokusere på det, der virkelig tæller: at få arbejdet udført hurtigt, sikkert og effektivt.
Telefon +45 31 640 550 mail@prestonrentals.dk
Se mere på prestonrentals.dk
Traditionel løsning
❌ Begrænset adgang med stor lastbil eller kran
❌ Høj vægt og transportomkostninger
❌ Støj og emissioner
SuperCrane™
✅ Kompakt og fleksibel
✅ Adgang hvor andre må give op
✅ Hurtig opsætning og høj præcision
✅ Elektrisk, støjsvag og emissionsfri
Samme opgave. Forskellig tilgang. Markant forskel i effektivitet.
Guide til byggestøv – hvilke filtre skal
man vælge?
Uddannelsesansvarlig hos an Værktøj, Mads Hedegaard, oplever, at det store fokus på asbest har smittet af på den generelle opfattelse af støv og beskyttelse. Men der hersker stadig mange misforståelser blandt både håndværkerne, leverandører og forhandlere.
Bygge- & Anlægsavisen har interviewet
Mads Hedegaard om byggestøv på danske byggepladser. Mads er som uddannelsesansvarlig hos an Værktøj i kontakt med både producenter, myndigheder og håndværkere om hvordan, man skal forholde sig til byggestøv. Han fortæller, at selvom de fleste i dag efterhånden er bevidst om at behandle farligt byggestøv som asbest og PCB særskilt, så er der mange, der bliver overraskede over, at såkaldt ”almindeligt byggestøv” faktisk bliver kategoriseret som kræftfremkaldende, såsom løvtræ og murstøv.
Ved de danske håndværkere generelt nok om sundhedsfarligt byggestøv?
– Generelt ved de godt, at byggestøv er usundt at indånde, men alt for mange gør ikke noget aktivt for at forhindre det. Der er mange bortforklaringer: Det er for besværligt, det er ikke behageligt at have åndedrætsværn på, det er jo bare lige 2 minutter, vi har ikke hele dagen, det tager for lang tid at skulle bære flere maskiner ind/op, jeg gør bare som mine kollegaer mm. Det kræver sin
håndværker at insistere på at bruge åndedrætsværn, processug og luftrenser hvis ingen af kollegaerne bruger det.
Oplever I blandt jeres kunder misforståelser omkring klassificering af støv?
– Jeg oplever, at det bliver misforstået, hvornår man skal bruge en H-klasse-støvsuger, og hvornår må man bruge en M eller L klasse. Jeg ringede ind til Arbejdstilsynet (AT) for at
spørge, hvor ofte de ville godkende en M eller L støvsuger på en byggeplads, og svaret var, at i 99 % af tilfældene vil AT udelukkende godkende en H-klassestøvsuger. Så det reelle svar er, at man på en byggeplads altid skal bruge en H-klasse støvsuger. Det giver ingen mening at have to forskellige støvsugere i bilen for at kunne løse 1 % af opgaverne. Det er forvirrende, og vælger du den forkerte, risikerer du at få en bøde.
Hvorfor er der så meget forvirring?
– Jeg kan desværre godt forstå, at håndværkerne bliver i tvivl om, hvornår de skal bruge en H-klasse støvsuger. For når man kigger på informationer om støvsugere hos flere forhandlere og leverandører, så reklamerer de for både M og L støvsuger. Man kan se billeder og videoer med betonslibere, slagboremaskiner og dyksave, der er koblet til M eller L klasse støvsugere,
hvor det er beskrevet, at de har HEPA-filtre og tager 99,95 % af støvet. Men det er altså i 99 % tilfælde ikke lovligt at bruge disse M- og L-klasse-maskiner på byggepladser i Danmark (jf. AT). Håndværkerne kan risikere en bøde, selv om de er i god tro. Problemet opstår, fordi reglerne i Danmark er skrappere end resten af Europa, og når leverandøren vælger at kopiere markedsføringen fra andre lande, så har man problemet. Enten er man enten ligeglade med den danske lovgivning, eller også kender de simpelthen ikke reglerne. Begge dele er ret bekymrende.
H står for HØJ og ikke HEPA – En anden misforståelse er, at rigtigt mange tror H i støvklasserne står for HEPA. Der findes 3 klasser hvor H står for HØJ, M står for MIDDEL og L står for LAV. HEPA er navnet på en filter- type som er opdelt i 3 kategorier EPA10-11-12, HEPA 13-14 og ULPA 15-16. Jo højere tal, jo finere filtrering. I en Hklasse støvsuger SKAL der sidde et HEPA 13 eller HEPA-14 filter, så luften er filtreret for alle de mindste støvpartikler. Kan man så ikke bare komme et H13 eller H14 filter i en M-klasse
støvsuger så bliver det vel til en H-klasse? NEJ, det gør den ikke, fordi elektronikken ikke er sat op til at håndterer de finere filtre.
Kan du give tommelfingerregler i forhold til byggestøv? – Man skal huske, at byggestøv helt generelt er noget skidt at indånde, og at man på sigt kan blive alvorligt syg. At der ikke bør være synligt støv i luften, når man er færdig med at skære, save eller banke. Folk bør følge de 3 støvråd:
1: Brug åndedrætsværn
2: Sæt processug til (støvsuger koblet på maskine)
3: Anvend luftrenser
– Herudover kan man foretage rengøring hyppigt (f.eks. daglig støvsugning) eller bruge støvvægge, der begrænser spredning af støvet og lave undertryk i arbejdsområdet med en luftrenser.
Er der ikke også noget sund fornuft på spil?
– Jeg er stor tilhænger af sund fornuft, og det skal man altid bruge, men problemet er at kende grænsen mellem ”sund fornuft” og ”hurtigt og nemt”. Hvis der ligger en fast politik, en arbejdsbeskrivelse og gode >
Af Mikkel Weber Sandahl
Autoriseret nedrivningsfirma
Hos Torben Clausen A/S, har vi mange års erfaring med professionelt nedrivningsarbejde i hele landet. Vi er autoriseret i asbesthåndtering og selektiv nedrivning, og kan levere et sikkert og effektivt resultat – uanset opgavens størrelse. Kontakt os på: nedbrydning@torbenclausen.dk eller på tlf: 7452 4723
Autoriseret til at udføre asbestarbejde
Autoriseret til at udføre selektiv nedrivning
Autoriseret kloakmester
vaner for, hvordan man på hver opgave vil minimere støvet, så kan man godt i bestemte tilfælde bruge sin sunde fornuft og måske undlade at bruge støvvæg eller åndedrætsværn. Men det bliver bare nemt løsningen, fordi det så går hurtigere eller er mere behageligt. Jo større virksomhed og jo flere forskellige, der arbejder sammen jo vigtigere er det at have faste rammer og skrevne regler/anbefalinger. Så sund fornuft i faste rammer må være svaret.
Er der sket en udvikling i forhold til hvordan håndværkere beskytter sig i dag i forhold til for 15-20 år siden?
– Helt sikkert. Hvis man hører, hvordan håndværkerne for bare 10-15 år siden skar uden processug, uden åndedrætsværn og helt sikkert uden luftrenser, så er der sket en markant udvikling. Som en håndværker fortalte til et arrangement i Esbjerg:
”I gamle dage var hverken støv eller asbest farligt, det skulle bare skylles ned med en bajer”
– Det er heldigvis ikke den gængse opfattelse længere. Det er virksomhedsejerne og de ældste svende, der skaber arbejdsmiljøet, og de er rollemo-
deller, så når de går foran med at beskytte sig, så gør de øvrige ansatte det også.
Hvilken rolle spiller den teknologiske udvikling?
– Der er sket en forbedring og en reduktion af støvet. Maskinerne er blevet bedre, og der findes næsten udsugningsskærme til alle typer af skæremaskiner, så det nu er muligt at koble en støvsuger til. Luftrenserne bliver også brugt mere og mere, selvom det stadig er på et meget lavt niveau.
Generel støvsugning dagligt eller flere gange om ugen på byggepladsen er også noget, som bliver mere og mere almindeligt. Så der er positive ændringer i gang i forhold til at reducere støvniveauet.
Er der sket ændringer i den måde, vi arbejder på, som skaber nye udfordringer?
– Den største nye udfordring, jeg kan se, er, når der kommer arbejdskraft fra 3. lande. De kender ikke til hvordan, og hvorfor de bør beskytte sig, og her er det et spørgsmål, om hvor ansvarsfuld, den virksomhed, de arbejder for, er. Vi ser jo desværre fortsat virksomheder, der bevidst ønsker at snyde for at spare penge, og det går ud over disse udenlandske arbejdsfolk. Har asbest-lovgivningen og mediedækningen skabt en holdningsændring?
– Det har den helt sikkert. Der er ingen eller meget få håndværkere, der ikke ved, at asbest, PCB, mm. er farligt, så det har helt sikker ændret holdningen
26.-27. AUGUST 2026
Begge dage kl.
9-16
Gammel Strandvej - Middelfart
Arrangør: Maskinleverandørerne - Park, vej og anlæg
Maskiner under Broen er en professionel, grøn maskinmesse. Med over 140 udstillere, vil du få det fulde overblik over de overvældende mange muligheder, når det gælder maskiner og udstyr til den grønne branche.
Vi ses i august til Maskiner under Broen Alle maskiner - ét sted!
• Gratis adgang
• Miniseminarer - bliv fagligt opdateret
• Nem tilkørsel og gode parkeringsforhold
Messen har masser af udstillere, som netop rammer vores stald af maskiner, så vi tager derhen for at få et overblik. Du kan søge dig til meget på nettet, men messen ligger dejligt centralt, og den ping-pong, du kan have med maskinleverandørerne, når du står ved de fysiske maskiner, er uundværlig.
til, at man ikke bare fjerner et asbesttag, og at der findes nogle regler, der skal overholdes. Der er mange, som har den holdning, at de ikke vil have noget med asbest at gøre, men derfor skal de alligevel kende til reglerne.
Særligt den seneste skærpelse af reglerne, med at håndværkerne nu som minimum skal have et 2 dages asbestkursus for at lave det asbestarbejde, som ellers ikke var autorisationskrævende. Men der er desværre også brodne kar og virksomheder, der vil se stort på alle regler for at tjene penge, det er et vilkår, som alle skal være opmærksomme på. Det er jo på grund af disse ”brodne kar”, at reglerne er skærpet ret betydeligt.
Bør lovgivningen strammes eller ændres?
– Asbestlovgivningen kommer til at blive yderligere strammet, det er i hvert fald det, jeg hører, når jeg taler med aktører i branchen, og det er både nationale og EU-stramninger, der tales om. Jeg syntes, det er fint med autorisationsordningen, hvor medarbejderne bliver uddannet og der stilles krav til de virksomheder, som vil arbejde med at fjerne asbest. Jeg håber at Arbejdstilsynet kan fastholde eller endda skærpe deres tilsyn med asbestopgaver. Jeg mener dog også, at det er helt hul i hovedet, at der ikke stilles nogen krav overhovedet til dem, som
må foretage asbestanalyse. Det er efter min mening indlysende, at der skal være et krav om at en asbesttest kun må udføres af uafhængige og akkrediterede laboratorier. Det er ikke en opgave, som kan løses af et lille firma med et mikroskop bag i bilen eller i garagen.
Er der fag, som er bedre til at beskytte sig end andre?
– Helt generelt er det murerne og nedriverne, som typisk bliver udsat for mest støv, og der er store forskelle på hvad, virksomhederne stiller til rådighed af værnemidler, støvsuger og luftrensere. Desværre er der alt for mange håndværkere, i alle fag, som ikke gider eller bevidst ignorerer risikoen ved at indånde støv, fordi det er begrænsende at bruge værnemidler, tager tid at tilslutte processug og det er besværligt at løfte en luftrenser op. Men jeg fornemmer alligevel, at der er en god tendens i gang indenfor alle fag, hvor både virksomheder, skoler, fagforeninger og nogle leverandører arbejder på at ændre gamle dårlige vaner.
Er de unge bedre til at passe på sig selv end de gamle?
– De unge håndværkere generelt er bedre til at passe på sig selv modsat de ældre, som hænger fast i gamle vaner. Både de tekniske skoler og virksomheden spiller en stor ”opdragelses”-rolle og kan påvirke de unge til at være op-
mærksomme på støvet. Der er stadig forskelle på, hvor gode både virksomhederne men også de enkelte skoler er til at reducere støvniveauet helt generelt. Jeg ved, at det på skolerne er et varmt emne, og derfor er de i gang med at finde løsninger f.eks. ved daglig støvsugning fremfor ugentlig og placering af luftrensere rundt om i hallerne.
Hvis både de lokaler, man bliver undervist i, og de byggepladser, man arbejder på, har et højt støvniveau, så opfatter man jo det som ”normalen” og vil ikke syntes, at det er unaturligt med meget støv. Så håndværkernes opfattelse af, hvornår der er for meget støv, afhænger meget af hvad, de er vant til.
Andet som vores læsere bør vide om området?
– Husk, at du er den bedste til at passe på dig selv og at man ikke kan mærke de skader støvet giver i lungerne før mange år senere, så det er i dag, at du skal tænke dig om.
Anker Houborg
Esbjerg Kommune, leder for Materiel & Værksted
MED DEFENDER HARD TOP
Udnyt Defenders ustoppelige evner, selv i de mest krævende omgivelser. Træk alt fra trailere til hestetrailere op til 3.500 kg. Advanced Tow Assist klarer modstyringen.
Se udvalget på landrover.dk/hard-top
SCAN OG SE BILER PÅ LAGER
D E Forbrug: 11,6-10,8
C02-udslip 226-242 g/km. Der tages forbehold for fejl og mangler. Defender 110 Hard Top S (FABRIKSBYGGET VAN) fra 546.146,-
moms
inkl.
omk. 5.480,-. Bilen er vist med ekstraudstyr. Der tages forbehold for fejl og mangler.
Ny elektrisk varebil til bykørsel
Ford lancerer nu det medlem af Transit-familien – Transit City. En 1-tons el-varebil, som er målrettet virksomheder i og omkring de store byer. Den er udviklet med fokus på lavere driftsomkostninger, fleksible opbygninger og rækkevidde op til 254 km.
Lige nu er der to ting, som fylder meget for håndværksvirksomhederne – den globale usikkerhed og de voksende klimakrav, såsom nul-emission miljøzoner. Når Ford nu udvider Transit-programmet med en ny elektrisk varebil i 1-tonssegmentet, så er det med disse to udfordringerne in mente. Transit City er udviklet til bykørsel og virksomheder, der opererer i miljøzoner, hvor krav til og lave driftsomkostninger fylder stadig mere.
Ford forventer at åbne for bestillinger i første halvår, med de første leveringer mod slutningen af 2026. Prisniveauet placeres mellem Transit Courier og Transit Custom. Modellen bliver femte medlem af Transit-familien og er positioneret som et supplement til Transit Custom – særligt til virksomheder med kortere daglige kørselsbehov.
Målrettet daglig drift i byområder Ifølge Ford kører størstedelen af varebilschauffører under 110
km om dagen. Transit City er derfor dimensioneret med en rækkevidde på op til 254 km fra et 56 kWh LFP-batteri. Drivlinjen består af en elmotor på 150 hk (110 kW) med øjeblikkeligt drejningsmoment, hvilket er relevant ved tung last og hyppige stop i bytrafik.
Opladning sker med:
• DC-hurtigladning (67 kW): 10-80 % på ca. 33 minutter
• AC-ladning (11 kW): 10-80 % på ca. 4,5 timer
• Ca. 50 km rækkevidde på 10 minutters hurtigladning
Tre varianter – inkl. chassis til opbygning
Transit City tilbydes i tre konfigurationer:
• L1H1: Kompakt model med plads til tre europaller og op til 1.085 kg nyttelast
• L2H2: Op til 8,5 m³ varerum, lastlængde over 3 meter og nyttelast op til 1.275 kg
• Chassis Cab: Ny variant i segmentet, målrettet specialopbygninger som køl, lad eller distributionsløsninger
Varerummet er udstyret med slidstærkt gulv, indvendig beklædning og fastgørelsespunkter som standard.
Fokus på totaløkonomi Ford forventer op til 40 % lavere serviceomkostninger sammenlignet med tilsvarende dieselvarebiler. Serviceintervallet er fastsat til to år eller 40.000 km. Produktionen i Kina er en del
af strategien for at holde anskaffelsesprisen nede, hvilket skal gøre elektrificering mere tilgængelig for mindre og mellemstore virksomheder.
Førerplads med standardudstyr Kabinen er udstyret med en 12,3” touchskærm med Apple CarPlay og Android Auto. Standardudstyr omfatter blandt andet:
• Nøglefri start
• Opvarmet førersæde
• Bakkamera
• Adaptiv fartpilot
• Automatisk nødbremse
• Vognbaneassistent
• Parkeringssensorer for og bag
Derudover er “one-pedal drive” integreret for at reducere førertræthed ved stop-and-go-kørsel.
Testet til professionelle
Transit City er testet over 240.000 km under varierende og krævende forhold. Fokus har været på sliddele som døre og elektriske komponenter.
Batteri og højspændingssystem leveres med garanti på 8 år eller 160.000 km.
Fakta om Transit City Ydeevne: 150 hk (110 kW) elmotor, 56 kWh LFPbatteri og op til 254 km rækkevidde
Opladning: 10-80 % på 33 minutter (DC) eller 4,5 timer (AC). 50 km rækkevidde på 10 minutter ved hurtigladning.
Kapacitet: Op til 1.275 kg nyttelast og 8,5 m3 varerumsvolumen. Fås som L1H1, L2H2 og som den første Chassis Cab i segmentet.
Økonomi: Forventet 40 % lavere serviceomkostninger end diesel; serviceinterval på to år/40.000 km.
Teknologi: 12,3“ touchskærm, bakkamera, adaptiv fartpilot, nøglefri start og opvarmet førersæde som standard.
Holdbarhed: Testet over 240.000 km; 8 års garanti eller 160.000 km på batteri og højspændingskomponenter
Af Mikkel Weber Sandahl
Hurtig, fleksibel og sikker olielevering
Vi leverer diesel i bulk hurtigt og præcist – også der, hvor det ellers kan være en udfordring. Du kan altid stole på, at vi leverer til aftalt tid uden ekstra gebyrer.
Ring til os i dag på tlf. 7010 1234
Kompetencerne løftes med teleskoplæssere
AMU SYD tilbyder teleskoplæsserkurser både på dansk, engelsk og polsk og har indkøbt nye Manitou-maskiner til de eftertragtede kurser.
360 grader rundt med teleskopbommen
Kan en teleskoplæsser give et kompetenceløft? Transportchef Bjarne Staun Pedersen på AMU SYD i Kolding kender det klare og éntydige svar: Ja – i høj grad. Og teleskoplæsserne kører lystigt rundt på AMU SYDs nye øvelsesplads og løfter kompetencer for kursister. Til den brug har uddannelsesinstitutionen indkøbt tre nye Manitou-teleskoplæssere fra Scantruck A/S.
Stor interesse
– Der er godt gang i aktiviteten med Manitou-maskinerne. I
begyndelsen af 2025 startede vi med telekoplæsserkurser som et forsøg for at se, om der var grundlag for uddannelsen i Trekantområdet. Allerede i 2025 gennemførte vi 44 kurser, forklarer transportchef Bjarne Staun Pedersen.
Foruden MRT1845-maskinen, som kan rotere den hydrauliske teleskopbom kontinuerligt 360 grader rundt og har en løftehøjde på 18 meter, afleverede Manitou-forhandleren Scantruck også en MT1840A med løftehøjde på 17,5 meter og en MT625H, som løfter op i seks
meters højde. De tre maskiner har løftekapacitet på op til henholdsvis 4500 kg, 4000 kg og 2500 kg.
Tre størrelser
De tre teleskoplæssere er de foretrukne modeller til hvert sit segment af brugere. De giver AMU SYDs kursister mulighed for at dygtiggøre sig i et bredt spekter af teleskoplæsser-typer.
– Vi har valgt maskiner i tre forskellige størrelser, fordi det i virkeligheden er størrelsen, der er forskellen for kursisterne.
Det er lovpligtigt at have været på kursus for hovedparten af dem, der skal køre teleskoplæsser som del af jobbet. Man kan
gennemføre kurset på fem dage og dermed sikre sig yderligere kompetence og øge sine jobmuligheder, siger Bjarne Baun Pedersen.
Den store efterspørgsel betød, at AMU SYD allerede efter syvotte måneder, besluttede at gøre kurset permanent.
– Kurserne på engelsk har vist sig at være en større succes, end vi faktisk havde forventet. Nu har vi også mulighed for at servere undervisningen på polsk, og da der bor mange polske håndværkere og maskinfolk i Trekantområdet, gør vi det, slutter transportchef Bjarne Staun Pedersen.
Kursisterne får lejlighed til at lære i teleskoplæssere i forskellige størrelser. Her er det forrest MT625H og bag den MT1840A. De to maskiner har løftehøjder på henholdsvis 6 og 17,5 meter
Man må sommetider sno sig med teleskoplæsseren. Her det den kompakte Manitou MT625H, der flytter rør forbi forhindringer
Den store Manitou MRT1845 rotationslæsser giver mulighed for at komme
Transportchef Bjarne Staun Pedersen (til højre) og faglærer Kim Christensen glæder sig over stor succes for AMU SYD med teleskoplæsserkurserne
Passer systemet for efteruddannelse til virkeligheden på pladserne?
Der bliver i disse år talt meget om kvalitet, dokumentation, sikkerhed og ansvar i byggeriet. Det er godt. For vi har brug for et byggeri, hvor faglighed ikke bare bliver noget, man påstår, men noget man kan se i det udførte arbejde, i arbejdsmiljøet og i den måde, vi samarbejder på.
Indlæg af Mads Okking, Chefkonsulent, Dansk Håndværk
Derfor giver det også mening, at debatten om autorisation, faglige krav og tydeligere afgrænsning af kompetencer fylder mere. På asbestområdet er der allerede indført en autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale, som trådte i kraft 1. januar 2025, og fra 21. december 2025 skal alle, der udfører asbestarbejde, have gennemgået en arbejdsmiljøfaglig uddannelse. Det er et klart signal om, at samfundet forventer mere dokumenteret faglighed på områder, hvor fejl kan få alvorlige konsekvenser.
Men hvis vi vil tage den logik alvorligt, er det ikke nok at stille nye krav. Vi er også nødt til at se kritisk på, om vores system for efteruddannelse faktisk passer til virkeligheden ude i virksomhederne og på pladserne. Her ligger én af de store udfordringer i byggeriet i dag. Udbuddet af kurser og uddannelsestilbud er stort, men det opleves alt for ofte som noget, der ligger ved siden af driften i stedet for inde i den. Noget man skal sendes væk til. Noget
der koster tid, planlægning og produktion. Noget der let bliver udskudt, selv når både mester og medarbejder godt ved, at det ville være klogt at få det gjort.
Det er ikke, fordi håndværkere ikke vil lære. Tværtimod. Byg-
geriet er fuldt af folk, der lærer hele tiden. De lærer af nye materialer, nye regler, nye samarbejder og nye fejl. Problemet er, at meget efteruddannelse stadig er skruet sammen, som om læring foregår bedst langt væk fra virkeligheden. Og det er her, vi rammer skævt.
Hvis vi vil have flere udførende håndværkere i efteruddannelse, skal undervisningen i højere grad flytte sig hen, hvor arbejdet faktisk foregår. Mere læring ude på pladsen. Mere undervisning koblet til konkrete opgaver. Mere tværfaglig træning, hvor faggrupper lærer sammen om det, de også skal løse sammen i virkeligheden.
Kan man flytte mere undervisning ud i virkeligheden?
For byggepladsen er jo i forvejen et læringsrum. Her mødes
teori og praksis. Her opstår de reelle dilemmaer. Her ser man, hvordan en beslutning i ét fag påvirker kvalitet, tidsplan, arbejdsmiljø og økonomi i et andet. Når efteruddannelse tager afsæt i den virkelighed, bliver den ikke oplevet som en afbrydelse. Så bliver den et redskab.
Vi har samtidig et system, der også politisk peger på behovet for mere målrettet opkvalificering. Trepartsaftalen om voksen-, efter- og videreuddannelse har blandt andet ført til permanentgørelse af sporskifteordningen, og de jobrettede uddannelsesordninger bygger netop på, at kurser skal udvikle kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger. Men i byggeriet bør næste skridt være at spørge mere ærligt: Hvordan sikrer vi, at det, der efterspørges på papiret, også giver mening i praksis?
Jerslev Stilladsservice A/S er din pålidelige leverandør af stilladser i Hovedstadsområdet, Sjælland, Fyn og Trekantområdet. Vi har kapaciteten til de store opgaver og nærheden til de små – og vi går ikke på kompromis med arbejdsmiljøet.
Vi har ikke brug for mere efteruddannelse som hyldevare. Vi har brug for efteruddannelse, der er tættere på opgaven, tættere på samarbejdet og tættere på den virkelighed, som små og mellemstore håndværksvirksomheder navigerer i hver dag.
Hvis vi mener alvorligt, at faglighed, sikkerhed og kvalitet skal løftes i byggeriet, så skal vi ikke bare diskutere, hvem der må hvad. Vi skal også gøre det langt lettere at lære det, der faktisk er brug for. Ikke kun på skolen. Men dér, hvor byggeriet bliver til.
Noget nyt er på vej…
Følg med på LinkedIn
Fra benzin til batteri: Byggepladsen under forandring
Byggepladsen er midt i en markant transformation. Nye klimakrav, øget fokus på arbejdsmiljø og hastig teknologisk udvikling ændrer ikke bare værktøjet, men hele måden, der arbejdes på. Vi har talt med værktøjsproducenten Milwaukee Tool om, hvor udviklingen er på vej hen – og hvad den betyder i praksis for både store entreprenører og den almindelige håndværker.
Over de seneste fem år er der på byggepladsen sket et tydeligt skifte i både teknologi, krav og arbejdsgange. Tidligere handlede det primært om effektivitet og tempo, og i dag er fokus langt bredere. Klimakrav, arbejdsmiljø og økonomi spiller alle en afgørende rolle i, hvordan der arbejdes – og hvilke maskiner der vælges.
Samtidig er der opstået et nyt snit mellem benzin, el og trykluft, hvor især batteridrevne løsninger har rykket sig fra at være et supplement til i stigende grad at blive standard. Sådan lyder det fra værktøjsproducenten Milwaukee Tool.
– Man går rigtig meget over mod batteri. Både i forhold til klimakrav, men også sikkerhed og sundhed. Udviklingen er dog ikke ens over hele branchen. Trenden starter typisk hos de større entreprenører og kommuner. Fælles for alle er dog, at retningen er tydelig: byggepladsen bevæger sig mod en mere elektrificeret, reguleret og
arbejdsmiljøfokuseret hverdag, siger Patrick Mørch, der er produktchef hos Milwaukee Tool.
Batteriet rykker ind En af de mest markante forandringer er det øgede fokus på at beskytte håndværkeren i det daglige arbejde. Vibrationer er blevet et centralt tema, fordi gentagne belastninger over tid kan føre til skader som ’hvide fingre’ og andre følgesygdomme. Derfor bliver værktøj i dag udviklet med langt større fokus på at reducere vibrationer gennem ergonomi, justerbare indstillinger og teknologiske løsninger, der kan tilpasses den konkrete opgave.
– Branchen bevæger sig i retning af at beskytte brugeren langt mere end tidligere. Det gælder især i forhold til vibrationer, forklarer Patrick Mørch fra Milwaukee Tool og peger på, at moderne værktøj i højere grad kan justeres, så belastningen tilpasses opgaven.
Parallelt med arbejdsmiljøet er der sket et markant skifte i energikilderne på byggepladsen.
Batteridrevne løsninger har for alvor vundet indpas og er i dag langt mere end et alternativ til benzin og trykluft. Udviklingen er drevet af flere faktorer, hvor klimakrav spiller en stadig større rolle – særligt i byområder.
– Står du f.eks. i et dybt hul og arbejder med en benzindrevet maskine, så indånder du giftige gasser. Det kan give hovedpine, ubehag og langvarige sundhedsproblemer. Det er man ude over med batteri. Samtidig er støjniveauet en væsentlig faktor. Hvor benzinmaskiner larmer – også i tomgang – er batterimaskiner
helt lydløse, når de ikke er i brug. Det gør en forskel både for håndværkeren og for omgivelserne, ikke mindst i tætbebyggede områder, siger Patrick Mørch.
Ydeevne og økonomi tipper balancen Teknologisk er batteriet også rykket markant de seneste år. Hvor det tidligere primært var de mindre maskiner, der kunne drives på batteri, er det i dag også muligt at erstatte større benzindrevne maskiner.
– Ydeevnen ligger i fleste tilfælde på niveau med benzin. Med
de nye højvolt-platforme kan vi erstatte maskiner som kapsave og nedbrydningshamre. Det ændrer balancen på byggepladsen, fordi batteri ikke længere er et kompromis, men et reelt alternativ i de fleste situationer. Samtidig er udviklingen også nået langt i forhold til at erstatte trykluft, hvor mange fag allerede har taget skiftet, siger Patrick Mørch.
Økonomien spiller også en vigtig rolle i udviklingen. Selvom batteriløsninger ofte kræver en større investering i starten, begynder de hurtigt at betale sig.
– Vi ser typisk, at maskinerne går i break even inden for det første år, fordi man sparer på brændstof og vedligehold. Samtidig er strøm en mere stabil energikilde end benzin, som kan være påvirket af globale prisudsving. Det gør det lettere at planlægge og styre omkostningerne i hverdagen, siger Patrick Mørch.
De store går forrest
Ifølge produktchefen fra Milwaukee Tool er forskellen mel-
lem store og små byggepladser dog stadig tydelig. På de store projekter, hvor entreprenører og kommuner stiller krav til emissioner og arbejdsmiljø, er batteriløsninger allerede en integreret del af hverdagen. Her drives udviklingen af udbudskrav og politiske målsætninger. – På de større byggepladser er der allerede krav om at bruge batteri, hvor det er muligt –især i byer som København. På mindre projekter sker overgangen mere gradvist, hvor vaner og investeringer stadig spiller en større rolle. Men udviklingen bevæger sig i samme retning, fortæller Patrick Mørch.
Ser man frem mod de næste fem år, er der meget, der tyder på, at udviklingen vil accelerere yderligere.
– Det kommer kun til at tage fart. Kravene bliver større, og vi kommer til at se endnu flere maskiner, der går fra benzin til batteri, siger Patrick Mørch.
Af Stina Askholm Mellerup
Nedrivningsmaterialer er vigtige ressourcer!
Vi rykker ud, når du mangler hjælp til nedbrydning, miljøsanering, nedskæring og skrotning...
Forebyggelse
Genbrug
Genanvendelse
Nyttiggørelse
Affaldssortering
Deponi
• 360° skærebeskyttelse
• 180° slagbeskyttelse
• Fleksibel og komfortabel
Et moderne design, høj synlighed og testet efter EN 388:2016, som gør den ideel til industri og byggeri.
Kontakt Stennevad for mere information.
MERE END 60 ÅRS ERFARING
MED FORSYNINGSLEDNINGER
Hos Søren Knudsen A/S har vi gennem mere end seks årtier specialiseret os i nedgravning og vedligeholdelse af alle typer forsyningsledninger – altid med fokus på kvalitet, miljø og effektivitet.
Vi tilbyder både traditionel gravning og NO-DIG metoder, og vores egen boreafdeling råder over maskiner fra 4 til 45 ton. Derudover udfører vi opgaver med rørsprængning, cracking og bursting.
SØREN KNUDSEN A/S ER CERTIFICERET
AF KONTROLORDNINGEN FOR STYRET BORING OG GENNEMPRESNING
– DIN GARANTI FOR PROFESSIONELT ARBEJDE
Afslutningsceremoni med alle
48 fag kåret ved DM i Skills 2026
Efter tre dages konkurrence i Hjørring blev Danmarks bedste unge faglærte kåret med jubel og medaljer. Omkring 50.000 besøgende oplevede erhvervsuddannelserne på tæt hold.
Af Redaktionen
Danmarks bedste unge faglærte er fundet efter tre intense konkurrencedage ved DM i Skills 2026 i Hjørring, hvor omkring 300 deltagere dystede i 48 fag – herunder anlægsstruktør, brolægger, elektriker, murer, tagdækker og tømrer. Konkurrencen blev afsluttet med medaljeoverrækkelse til vinderne, som har leveret fagligt arbejde
på højt niveau under tidspres og skærpede krav til kvalitet og præcision. Ifølge formand for SkillsDenmark, Søren Heisel, har konkurrencen vist et stærkt niveau blandt de unge faglærte:
– Vi har set unge mennesker levere håndværk og faglighed i absolut verdensklasse. Det lover godt for fremtidens faglærte i Danmark.
Stor opbakning trods udfordringer
Årets mesterskab blev gennemført kort efter en forårsstorm, der beskadigede dele af eventområdet. Alligevel blev arrangementet afviklet som planlagt.
– Det er ikke mere end godt to uger siden, at en storm lagde et helt telt ned og raserede pladsen. Men alt har stået knivskarpt, siger Søren Heisel.
Omkring 50.000 besøgende –herunder skoleelever, lærere og branchefolk – lagde vejen forbi Hjørring, og mange prøvede sig af i de såkaldte “Prøv, Mærk, Føl”-områder indenfor forskellige fag.
Fokus på rekruttering til erhvervsuddannelser
DM i Skills har til formål at synliggøre erhvervsuddannelserne og tiltrække flere unge til
Bygningsmaler Lærke Lauth
Agerskov, AARHUS TECH, Malerfirmaet Lone Lohse. Foto: Jesper Van
fagene. Ifølge arrangørerne er netop mødet mellem de unge og fagene centralt.
– Mange tager herfra med nye perspektiver og inspiration – og det er netop det, vi ønsker: At inspirere de næste generationer og vise, hvor mange spændende muligheder der er i en erhvervsuddannelse, og hvor fed en vej, det er at gå, siger Søren Heisel.
Behovet for faglært arbejdskraft er stigende, og events som DM i Skills spiller en rolle i at øge interessen for erhvervsuddannelserne.
Hjørring Kommune fremhæver det brede samarbejde bag arrangementet. Fra borgmester Søren Smalbro lyder det:
– DM i Skills i Hjørring har vist os, at fremtiden er i gode
hænder – og at de hænder er faglærte.
Handel er nyt Skills-fag Som noget nyt er handelsuddannelsen i 2026 blevet en officiel del af DM i Skills efter flere år som demonstrationsfag. Det afspejler fagets rolle i bygge- og anlægsbranchen, hvor handel fungerer som bindeled mellem leverandører, grossister og byggeplads. Theodor Bennet er handelselev i STARK og deltog i konkurrencen. Han fortæller om fagets betydning:
– Mange forbinder DM i Skills med værktøj og arbejdsbukser, men uden handel går byggeriet i stå. Mit fag handler om at forstå kunder og marked, og derfra få materialer, viden og rådgivning til at spille sammen med håndværkernes hverdag.
I konkurrencen arbejder deltagerne med at starte en fiktiv B2B-handelsvirksomhed, hvor de skal dokumentere og forklare deres beslutninger løbende. Opgaven inkluderer også bæredygtighed, hvor holdene trækker et FN-verdensmål – i år blandt andet klimaindsats (mål 13.1).
– Tidspresset er konstant, og man skal kunne argumentere fagligt for sine beslutninger, siger Theodor Bennet.
Næste stop: Vejle 2027
Næste DM i Skills afholdes i Vejle fra 7. til 10. april 2027.
vinderne. Foto: Lasse Skov
Vi har løftet opgaver for virksomheder siden 1939
– med professionelt løftegrej og specialløsninger
Din SAMARBEJDSPARTNER
et komplet sortiment
Einar Madsen har hjulpet virksomheder med løftegrej, lastsikring og faldsikring i 87 år.
Vi tilbyder service, sikkerhedseftersyn og nye skræddersyede løsninger til både små og store opgaver.
Vores erfarne medarbejdere står klar med kvalitet, professionel vejledning og personlig service.
Vi står altid klar til at hjælpe dig
Vi er med hele vejen
Med eget lager i Rødovre kan vi sikre hurtig levering
Vi har også et stort udvalg af faldsikringsudstyr
Vi udfører lovpligtigt årseftersyn af løftegrej og faldsikringsudstyr
Færre arbejdsulykker via gode vaner og
den direkte dialog
Arbejdsmiljø kræver en strategisk indsats, som skal passe til den enkelte virksomheds udgangspunkt, mener QHSE-chef Brian Hansen fra Kemp & Lauritzen: Hellere ét rigtigt skridt i praksis end hundrede regler på intranettet, som ingen lever efter.
Når man taler om arbejdsmiljø i byggebranchen, falder samtalen ofte på regler, paragraffer og kontrol. Men for Kemp & Lauritzens Senior Director for QHSE handler sikkerhed om noget helt andet: kultur, adfærd og lederskab.
Af Mikkel Weber Sandahl ERFARENT VIKARBUREAU
Hvad er din baggrund?
– Jeg kommer ikke ud af en klassisk byggeplads. Jeg er uddannet navigatør og har sejlet i mere end ti år. Til søs lærer man hurtigt, at sikkerhed ikke er et bilag; det er betingelsen for at komme sikkert i havn.
Senere har jeg arbejdet i Kina, USA, Brasilien og det meste af
Praca mandskabsløsninger –Faglærte vikarer til din virksomhed –
Praca tilbyder vikarservice inden for industri-, håndværkerog byggebranchen.
Praca har et stort netværk af markedets bedste kandidater.
Kontakt os og vi finder den rette vikar til din virksomhed.
Du vælger selv om du vil leje maskinerne med eller uden fører. Vores maskinudlejning er primært fokuseret på arbejdsområder som eksempelvis; entreprenører, kloakarbejde, betonarbejde, anlægs- og belægningsarbejde.
Vi udlejer selvfølgelig også til andre arbejdsområder.
Europa med at bygge projekter og arbejdsmiljøorganisationer op. Det meste ser flot ud på PowerPoint – men kun noget af det virker i virkeligheden. Jeg har brugt meget tid på at gøre den grænseflade mindre: mindre PowerPoint, mere adfærd.
Hvor stort et problem er arbejdsulykker i byggebranchen?
– Arbejdsulykker er fortsat en af branchens mest vedvarende udfordringer. Men udfordringen handler sjældent om ond vilje. Den handler om tempo, forcering og ønsket om at blive færdig, før man rigtig er begyndt.
Hvordan opstår ulykker typisk?
– Ulykkerne opstår ofte i grænsefladerne mellem det faglige og rammerne omkring arbejdet. Mange ledere er stærke fagligt, men mangler værktøjer til at sikre, at alt omkring opgaven er på plads.
Er der nogle grundlæggende udfordringer på en byggeplads, som gør det vanskeligt at reducere ulykker markant?
– Der er et uddannelsesmæssigt hul: Mange ledere mangler træning i forberedelse, planlægning
og opfølgning. Vaner, tempo og samarbejde styrer hverdagen – og sikkerheden skal ligge lige dér. Ikke i paragraffer på afstand og som et appendiks
Fortæl om jeres indsats fra 2018–2025?
– Da jeg kom til Kemp & Lauritzen, var ambitionen enkel. Arbejdsmiljø skulle være en accelerator for tid, kvalitet og økonomi – ikke en bremseklods. Derfor byggede vi indsatsen op om tre grundlæggende spor.
Datastyret arbejdsmiljø, så indsatser kan ses og ikke bare føles
Gør det nemt at gøre det rigtigt – brug Sikker Job Analyse Undervisning og træning
I forhold til lærlinge – hvorfor er det vigtigt?
– Vi startede dér, hvor vanerne formes. Alle lærlinge
– og deres mentorer – trænes i sikker adfærd. Ikke som et flueben, men som en del af håndværket. Lærer man det rigtige tidligt, slipper man for at aflære dårlige vaner senere.
Styrke arbejdsmiljøorganisation – hvordan?
– Vi gjorde arbejdsmiljøorganisationen til det, den skal være:
en muskel. Muskler virker kun, når man bruger dem. Vores arbejdsmiljøledere får i stedet for den lovpligtig uddannelse arbejdsmiljøuddannelse den større koordinatoruddannelse, der giver et endnu bedre grundlag for sikkerhedsarbejdet på byggepladserne, ligesom hele arbejdsmiljøorganisation trænes samlet, så vi vokser og lærer i takt.
Hvordan skifter man fokus til læringskultur – konkrete eksempler?
– Vi indførte daglige Safety Walks – dialoger mellem ledere og medarbejdere, der handler om det, der virker i praksis. Når en farlig situation opstår, samles de rette personer hurtigt. Formålet er læring, ikke skyld. Hver gang handler det om, hvad vi kan lære, og hvordan vi giver læringen tilbage til organisationen.
Hvilke resultater har I opnået?
– Vi har reduceret vores LTIF fra 36 til 5, og alvorsgraden er faldet. Det er vi stolte af – men ikke tilfredse. Bag hvert tal er der et menneske og en hændelse, der burde være undgået.
Er der positive sideeffekter af det arbejde, du kan pege på?
– Ja! Nye medarbejdere vælger Kemp & Lauritzen til, fordi
de oplever, at sikkerhed tages alvorligt. I en tid med kamp om dygtige folk er det en vigtig konkurrencefordel.
Hvad kan andre entreprenørog håndværksvirksomheder lære af jeres indsats –lavthængende frugter?
– Tre ting skiller sig ud: arbejdsmiljø som strategisk valg, kommunikation i øjenhøjde og en enkel, praktisk værktøjskasse – især SJA med otte spørgsmål, der giver teknikeren mulighed for at træffe gode valg.
Hvad skal der til for at andre virksomheder også arbejder med det?
– Det kræver mennesker, der kan bringe deres faglighed i spil uden at drukne i bureaukrati. Kultur skabes ikke af skemaer –den skabes af mennesker.
Prøver I at få jeres erfaringer til at komme branchen som helhed til gode?
– Vi deler aktivt vores erfaringer gennem netværk og oplæg. Vi lærer selv hver gang, vi møder andre, der kæmper med de samme udfordringer.
Hvad har været vanskeligst i den her læringsproces?
– Vaner. ”Jeg skal bare lige” er kommentaren, vi hører oftest efter en ulykke. Det er en uvane, vi skal have væk. Daglige dialoger og små forbedringer flytter vaner uden modstand.
Hvad er næste skridt for jer? – At komme endnu tættere på de små hændelser. De gør sjældent ondt, men rummer stor læring. De bliver ofte overset, fordi risikovilligheden er højere. Kan vi knække koden her, kan vi flytte kulturen markant.
Andre ting at fremhæve?
– En vigtig præcisering: Arbejdsmiljøprofessionelle er rådgivere. Ansvaret ligger altid hos lederen. Når rollefordelingen er tydelig, virker arbejdsmiljøorganisationen. Målet er det samme for hele branchen: At mennesker kan gå på arbejde, gøre sig umage og komme sikkert hjem – og at projekter leveres hurtigere og bedre, fordi sikkerheden er tænkt rigtigt ind fra start. Det er dagligt arbejde. Og det virker.
DTEK A/S er en af Danmarks førende teknikentreprenører, specialiseret i WS og sprinkleranlæg. Vi lægger stor vægt på tværfagligt samarbejde, som vi blandt andet er kendt for. Vi har en solid erfaring med at håndtere komplekse projekter og ved, at tidlig dialog og involvering af alle parter er nøglen til at skabe de bedste resultater.
Når vi bliver en del af et projekt, er vi altid tæt på opgaven og de involverede parter - fra starten af processen til afslutningen af byggeriet. Denne nære samarbejdsmodel sikrer, at vi kan bidrage med vores viden og erfaringer på de rette tidspunkter, hvilket gør en stor forskel for projektets succes. Vi ser det som en forudsætning for at opnå innovative løsninger og sikre effektivitet i både planlægning og udførelse.
En stærk vidensdeling på tværs af VVS-og sprinklerprojekter er essentiel for at opnå effektivitet, høj kvalitet og innovation. Ved at dokumentere erfaringer, bruge digitale værktøjer, træne medarbejdere og skabe en kultur, der fremmer vidensdeling, kan vi sikre, at alle aktører er i stand til at håndtere komplekse tekniske udfordringer og levere løsninger, der opfylder både lovgivningens krav og kundens behov.
DTEK A/S Da lager 7
DK-2605 Brøndby
El-varebilmarkedet er i forandring
Kia har på få måneder taget 21 % af C-segmentet for elektriske varebiler i Danmark. Efterspørgslen kommer fra både flådekunder og håndværksvirksomheder.
Af redaktionen
Kia har fået en markant start på sit nye forretningsområde inden for elektriske erhvervskøretøjer i Danmark. Med varebilen PV5 Cargo har importøren år til dato leveret 220 biler ud af i alt 1.048 solgte el-varebiler i C-segmentet. Det svarer til en markedsandel på 21 %. Dermed er hver femte nye el-varebil i segmentet en Kia PV5 Cargo.
– Vi er kommet godt fra start med vores nye varebilskoncept. Det er et helt nyt forretningsområde for Kia i Danmark, og
Varmepumpevogn med el-fremdrift
• En ”ny kollega” – perfekt til effektiv transport og opsætning af varmtvandsbeholdere, kedler & varmepumper
• En hverdag uden tunge løft, skub & træk –vognen tager slæbet
Vinduesløfter med el-fremdrift
• Kædetræk hæver vinduet op i monteringshøjde
• God arbejdshøjde ved montage af inddækning eller ilmuebånd
• Brug også vinduesløfteren som arbejdsbord
derfor er det positivt at se, hvor hurtigt PV5 Cargo har fået fodfæste i markedet. Det bekræfter, at der er efterspørgsel efter elektriske varebiler, der er udviklet specifikt til erhvervslivet, udtaler Rasmus Haar Aagaard, CEO i Kia Danmark i en pressemeddelelse.
Efterspørgsel fra både flåder og håndværkere
Ifølge Kia kommer interessen for PV5 Cargo både fra større flådekunder og mindre virksomheder i bygge- og installationsbranchen. Hos installationsvirksomheden Skovens El er de første biler allerede taget i brug.
– Vi har taget to Kia PV5 Cargo i brug og får endnu en leveret i maj. For os handlede det om at finde den rigtige balance mellem pris, størrelse og rækkevidde. I det daglige fungerer bilerne godt. De kører stabilt, og vi er tilfredse med den løsning, vi har valgt, siger Morten Meyer Roesgaard, autoriseret elinstallatør hos Skovens El.
Også virksomheder med større bilparker er i gang med at skifte dele af flåden fra diesel til el.
– Vi har en bilpark på 25 biler, primært diesel, men er i gang med at skifte til el, hvor det giver mening i forhold til vores kørselsmønster. >
De første tobiler er nu skiftet til Kia PV5 Cargo, blandt andet på grund af pris og den lange garanti. Vores medarbejdere er meget tilfredse med køreegenskaberne og bilen generelt, og det giver os et godt grundlag for at tage næste skridt i omstillingen, siger administrerende direktør Jørgen Juhl.
Hos Europcar Mobility Group peger man også på stigende efterspørgsel efter elektriske varebiler.
– Vi arbejder målrettet på at elektrificere vores varebilsflåde i takt med efterspørgslen fra kunderne. For os er det vigtigt at kunne tilbyde forskellige størrelser og løsninger, og her passer Kia PV5 Cargo godt ind med sin kombination af størrelse, rækkevidde og udstyr.
Vi har allerede sendt de første biler på vejene og ser frem til at få flere erfaringer fra vores erhvervskunder, siger Jesper Rasmussen, Head of Vans & Trucks Denmark hos Europcar Mobility Group.
El-varebiler fylder mere i markedet Kias fremgang kommer samtidig med, at elektrificeringen af varebilmarkedet tager til i Danmark. Ifølge Mobility Denmark udgør elektriske varebiler nu 35 % af det samlede varebilssalg. År til dato er der indregistreret 2.428 el-varebiler, hvilket er 53 % flere end i
samme periode sidste år. I en pressemeddelelse siger Jonathan Schacht Halling Nielsen, vicedirektør i Mobility Denmark:
– El-varebiler fylder stadig mere i de nye registreringer. At over en tredjedel af varebilerne er elektriske, viser, at mange virksomheder allerede har taget teknologien til sig. Samtidig ligger det samlede varebilsalg fortsat stabilt, og det giver et billede af et marked, hvor elektrificeringen gradvist bliver
en naturlig del af fornyelsen af varebilparken.
Nyt erhvervsben for Kia Med PBV-satsningen, Platform Beyond Vehicle, går Kia ind i markedet for specialiserede mobilitetsløsninger til erhverv. Målet er at udvide forretningen fra personbiler til også at omfatte varebiler og opbyggede løsninger målrettet virksomheder.
Kia fremhæver især et digitalt økosystem med blandt andet
Kia PLEOS Fleet, Push Data
API og Android Automotive OS, som skal gøre det muligt at integrere bilen i virksomhedens drift og flådestyring. Ifølge Kia skal det blandt andet understøtte serviceplanlægning, datadrevet optimering og lavere nedetid.
– PBV er et helt nyt kapitel for Kia. Vi går fra at levere personbiler til også at tilbyde fleksible mobilitetsløsninger til erhvervslivet, og den modtagelse vi har
fået i et for Kia nyt segment viser, at vi har ramt et behov i markedet, siger Rasmus Haar Aagaard.
Udviklet som elektrisk varebil fra bunden
Kia PV5 er mærkets første dedikerede elektriske varebil og er bygget på den nye E-GMP.Splatform, som er udviklet specifikt til erhvervskøretøjer. Den modulære arkitektur gør det muligt at tilbyde modellen i flere varianter, herunder Cargo,
Passenger og Chassis Cab, samt opbygninger til forskellige brancher og anvendelser.
For de udførende er det især de praktiske specifikationer, der er centrale: PV5 Cargo har en venderadius på 5,5 meter, et varerum på 4,4 m³, lav læssehøjde og fladt gulv. Det skal gøre bilen anvendelig i bykørsel og ved hyppig lastning og losning. Modellen har en rækkevidde på op til 416 km efter WLTP, hurtigopladning fra 10 til 80 % på omkring 30 minutter og en nyttelast på op til 790 kg.
Flere modeller på vej i 2026 PV5 Cargo bliver første model i Kias nye erhvervsprogram, men modelrækken udvides allerede i løbet af 2026. Blandt de kommende varianter er PV5 Cargo High Roof L2H2 og PV5 Cargo standard L1H1, som skal dække behovet for både en højere og en mere kompakt elektrisk varebil. Derudover ventes PV5 Chassis Cab, som kan opbygges med lad og specialløsninger.
Senere følger også PV5 Crew Van og den handicapvenlige PV5 WAV. På længere sigt planlægger Kia desuden de større PBV-modeller PV7 og PV9. Dermed bygger Kia en modelportefølje op, der skal kunne dække alt fra håndværkere og servicevirksomheder til større flådekunder og specialiserede transportopgaver.
Mere overblik, mindre spild
Alt for mange timer går stadig tabt på danske byggepladser. Ikke på selve arbejdet – men på ventetid, rod og manglende koordinering. Samtidig findes løsningerne allerede.
Af Rebecca Rohde-Frisk. Fotos af Jonathan Greve
Byggebranchen har i årevis kendt sine egne udfordringer: dårlig planlægning, højt spild og projekter, der skrider i både tid og økonomi. Alligevel gentager problemerne sig, også på de mindre byggesager, hvor hverdagen ofte er præget af hurtige beslutninger og begrænset overblik.
Ifølge Morten Skaarup Jensen, projektleder hos Værdibyg og ansvarlig for Lean Construction-DK, er problemet ikke mangel på viden – men at den ikke bliver omsat i praksis.
– Vi ved godt, hvad der virker. Udfordringen er, at det ofte ligger i lange PDF’er eller bliver præsenteret alt for teoretisk. Så det når aldrig helt ud på byggepladsen, siger han.
Fra viden til praksis
Det er baggrunden for projektet Lean i praksis, som skal gøre eksisterende metoder konkrete og anvendelige også for de mange mindre håndværksvirksomheder.
Projektet tager afsæt i en erkendelse, der har været kendt i årevis: Potentialet for at forbedre produktivitet og reducere spild i byggeriet er veldokumenteret, men værktøjerne er ofte for svære at omsætte til praksis.
– Vi skal ikke opfinde nye metoder. Vi skal gøre det nemmere at bruge dem, vi allerede ved virker, og opdatere dem med de seneste erfaringer fra branchen og nutidens praksis, siger Morten.
En tredjedel går tabt En stor del af udfordringen ligger i hverdagen på byggepladsen.
– Omkring en tredjedel af tiden går med ventetid, manglende materialer eller uklare beslutninger. Det er tid, hvor folk ikke kan komme videre. Og det er både dyrt og frustrerende, forklarer Morten.
Særligt mindre virksomheder bliver ramt. De er stærke på håndværket og fleksible i deres tilgang – men mangler ofte struktur i planlægning og koordinering.
– Planen ligger tit i hovedet på mester. Det fungerer – lige indtil det ikke gør, fortæller Morten.
Små greb – stor effekt Lean bliver ofte opfattet som noget for store entreprenører. Men ifølge Morten er det en misforståelse.
– Det handler ikke om store systemer. Det handler om at
få styr på det basale: Hvem gør hvad, hvornår – og om forudsætningerne er på plads, forklarer han.
I praksis er det ofte enkle tiltag, der gør forskellen:
• Synlige ugeplaner
• Korte tavlemøder
• Klare aftaler om materialer og arbejdsområder
• Løbende opfølgning på planen
– Det lyder simpelt. Det er det også. Men det er her, mange af problemerne kan fjernes, oplyser Morten.
Et spørgsmål om flow
En gennemgående udfordring i byggeriet er manglende sammenhæng mellem fagene.
– Man fokuserer på sit eget arbejde. Men hvis flowet i pro-
jektet ikke fungerer, så rammer det alle, siger Morten.
Koordinering sker ofte for sent – eller slet ikke – og det fører til ventetid, omarbejde og konflikter.
– Når man planlægger sammen, ændrer det dynamikken. Så bliver det nemmere at løse problemer, før de vokser, siger han.
Logistik og spild
Materialer er en klassisk kilde til spild. Enten kommer de for tidligt og fylder – eller for sent, så folk står stille. Begge dele er spild. Lean arbejder med at få materialer frem, når de skal bruges.
– Virkeligheden kan kræve afvejninger, og nogle gange giver det mening at købe ind tidligere på grund af pris. Pointen er,
at man tager et aktivt valg og ikke bare gør, som man plejer, fortæller han.
Samtidig bliver Lean mere relevant i takt med den grønne omstilling. Når der reduceres spild, reduceres materialeforbrug og CO₂ også. Lean er derfor ikke kun effektivitet, men også bæredygtighed. Men det stiller nye krav til planlægning og prioritering.
– Pris, logistik og klima trækker ikke altid i samme retning. Det kræver, at man tager stilling, fortsætter Morten.
En mere kompleks byggeplads Fremtidens byggeplads bliver ikke nødvendigvis anderledes at se på – men den bliver sværere at styre. Flere klimakrav, øget dokumentation, digitalisering og mangel på arbejdskraft betyder, at improvisation ikke længere er nok.
– Man kan ikke bare løbe stærkere. Man er nødt til at arbejde smartere, siger Morten.
Fra vane til kultur
For mange mindre virksomheder kan det virke som endnu en opgave oven i alt det andet. Men ifølge Morten er det omvendt.
– Det handler ikke om at lægge noget ovenpå. Det handler om
at fjerne det, der står i vejen, siger han.
Derfor er rådet enkelt:
– Start småt. Lav en plan, som andre kan se. Tal sammen. Sørg for, at tingene er klar, før arbejdet går i gang, siger han.
Ambitionen med Lean i praksis er at ændre adfærd – ikke bare at formidle viden.
– Lean handler ikke om at løbe hurtigere. Det handler om at fjerne det, der spænder ben for godt håndværk, afslutter Morten.
Fakta om Lean i praksis
• Udvikles af Værdibyg og Lean Construction-DK
• Skal gøre Lean-værktøjer mere tilgængelige og anvendelige
• Fokus på bl.a. planlægning, logistik, flow og spild
• Formidles gennem miniguides, værktøjer og konkrete eksempler
• Retter sig mod hele byggeriets værdikæde
• Primære støttegivere: Den filantropiske forening Realdania og Boligfonden Kuben.
Kun én udstyrsvariant. Den med det hele!
Den nye Farizon SV. Født elektrisk. Skabt til jobbet
• Fabriksmonteret træk (2 ton)
• Varme i sæder, rat og forrude
• 230V stik i varerum
• 360 grader kamera
• 5 EuroNCAP stjerner
Farizon SV er en ny elektrisk varebil, der fås i tre længder og to højder og har masser af lækkert udstyr som standard. Op til 376 km rækkevidde (WLTP) og 1.245 kg lasteevne, 2 ton på krogen, og en af Danmarks bedste varebilsgarantier på 5 år eller 200.000 kilometer samt 8 års garanti på højvoltbatteriet. Se mere på farizon.dk. Erhvervsleasing fra 2.995 kr./md.
Se mere her
Energiledelse er først værdifuld, når den virker i hverdagen
Mange ejendomme har avancerede energisystemer, men oplever stadig højt forbrug og ustabilt indeklima. Hos facility managementvirksomheden ASIL bruger man energiledelse som en strategisk disciplin, der kobler teknik, drift og ansvar i praksis.
Mange virksomheder har allerede investeret i energioptimering og teknologier som CTS, sensorer, automatisering og energisystemer er installeret. Bygningerne er nye eller renoverede. Alligevel oplever mange ansvarlige ledelser, at virkeligheden ikke helt følger med.
For selv i moderne erhvervsejendomme med avanceret teknik opstår der ofte et velkendt spændingsfelt: Bygningen ser fornuftig ud i systemerne, men fungerer ikke nødvendigvis godt i hverdagen. Medarbejdere oplever træk, temperatursvingninger eller tung luft. Energiforbruget er højere end forventet. Og spørgsmålet melder sig, hvor problemet egentlig ligger.
Netop her bliver energiledelse interessant. For energiledelse handler ikke kun om at aflæse forbrugstal eller samle data i
dashboards. Det handler om at få bygningen til at performe stabilt i praksis.
– Energiledelse er først værdifuld, når den skaber ro i hverdagen. Ikke kun i rapporteringen, men i de rum, hvor mennesker arbejder og skal kunne fungere hver dag, siger Rasmus Carlsen, CEO og teknisk ansvarlig i facility management-virksomheden ASIL.
Ifølge ASIL opstår udfordringen, når ingen ejer sammenhængen mellem projektering, aflevering, data og drift. Resultatet bliver, at bygningen teknisk set fungerer, men driftsmæssigt ikke er moden.
Det kan ses i ventilations- og køleanlæg, hvor reguleringen på overfladen ser korrekt ud. Men temperaturen kan alligevel vandre mellem for kold og for varm, og komforten bliver uforudsigelig.
– CTS viser, hvad anlægget gør. Men det viser ikke nødvendigvis, hvordan bygningen opleves. Der opstår ofte et gab mellem teknisk funktion og faktisk hverdag — og det gab bliver dyrt, hvis ingen tager ansvar for at lukke det, siger Rasmus Carlsen.
ESG og ledelsesværktøj Det er et vigtigt perspektiv for ledelser, der arbejder med ESG og ressourceudnyttelse. For indeklima og energiforbrug er blevet en del af det samlede ledelsesansvar. Når medarbejdere mistrives i et dårligt indeklima, påvirker det produktivitet, tilstedeværelse og arbejdspladskvalitet. Når energiforbruget ligger over forventning, er det et økonomisk problem. Og når CO₂-niveauer overskrider det acceptable, rejser det spørgsmål om ansvar og hvem følger op?
På mange ejendomme bliver svaret uklart.
Data, systemer og serviceaftaler findes. Men ansvaret er ikke tydeligt nok forankret. Derfor sker opfølgning for sent og beslutninger bliver for reaktive.
Konsekvensen er symptombehandling:
– Midlertidige justeringer bliver permanente løsninger. Driften bruger tid på brandslukning i stedet for optimering. Og ledelsen får ikke det rette beslutningsgrundlag, der skal til for at prioritere rigtigt.
Det er netop derfor, ASIL arbejder med FM 3.0: En tilgang, hvor facility management ikke forstås som en støttefunktion alene, men som en strategisk disciplin, der skal samle automation, bæredygtighed, innovation og logistik i én sammenhængende driftsvirkelighed.
– Den største fejl er at tro, at god drift opstår af sig selv, bare fordi
teknikken er ny. Hvis ingen arbejder aktivt med ansvar, dokumentation og opfølgning, bliver selv moderne bygninger mere reaktive og dyrere end nødvendigt, siger Rasmus Carlsen.
For ledelser handler det om at kunne se hele billedet: Hvordan
tekniske beslutninger påvirker arbejdsmiljø og økonomi. Det kræver mere end teknologi. Det kræver styring og prioritering.
Og viljen til at stille de spørgsmål, der ofte først bliver stillet, når problemerne allerede har sat sig i organisationen.
Fem spørgsmål, ledelsen bør stille sig selv:
1. Ved vi præcist, hvad bygningen koster os i unødig drift?
2. Er ansvaret mellem ejer, lejer og drift tydeligt nok placeret?
3. Har vi styr på vores grænseværdier - og hvad vi gør, når de overskrides?
4. Ved vi, hvordan medarbejderne faktisk oplever indeklimaet?
5. Har vi en reel strategi for håndtering og kompensation, når bygningen ikke leverer?
Den type spørgsmål er udtryk for moden ledelse. For fremtidens byggeri bliver defineret af, om bygningerne kan fungere stabilt, når de møder virkeligheden. Det er dér, energiledelse får værdi.
Salg af nye og brugte maskiner
Din partner inden for maskiner og landbrug, entreprenør og fritid
Nødstrøms Generatorer
• Fra 18kva - 500kva
• Udstyret med elektrisk overvågning hvilket sikrer en stabil strøm.
• 4 strømudtag, så det er plug and play.
Ring så finder vi den størrelse der passer til dit behov.
Elgravemaskiner klarer vinterdrift og frost uden større tab
VAM Entreprenører har testet elgravemaskiner gennem vinteren 2025/26. Resultatet viser stabil drift i frostvejr og wkun begrænset kapacitetstab.
Af Redaktionen. Fotos: VAM Entreprenører
Hvordan performer elgravemaskiner i længere perioder med frost? Det spørgsmål har VAM Entreprenører fået besvaret efter en vintersæson, hvor to elmaskiner har været i kontinuerlig drift.
Da virksomheden investerede i sine første elgravemaskiner i 2025, var fokus ikke på sommerdriften, men på ydeevnen under vinterforhold. Vinteren 2025/26 blev dermed en reel test af maskinernes driftssikkerhed.
– Det er gået over al forventning. Vi havde frygtet et stort fald i effekt og kapacitet, men det blev ved frygten, siger Morten Flarup, projektleder hos VAM Entreprenører, i en pressemeddelelse.
Stabil drift på kritiske opgaver
Elgravemaskinerne anvendes i VAMs driftsafdeling til mindre, men tidskritiske opgaver som reparation af brud på vandled-
ninger for blandt andre Aarhus Vand og Skanderborg Forsyning. Opgaverne udføres året rundt – også i frostperioder. To maskiner har været i drift gennem vinteren og har siden december akkumuleret omkring 340 driftstimer.
Ifølge VAM er der kun registreret et mindre fald i kapacitet ved lave temperaturer. Til gengæld fremhæves en driftsfordel:
– På de koldeste dage, hvor dieselmaskiner kan have opstartsproblemer, er elgraveren klar med det samme. Det er en klar fordel ved akutte opgaver, siger Morten Flarup.
Den største elgravemaskine i flåden er udstyret med et batteri på 32 kWh, hvilket i praksis dækker tæt på en fuld arbejdsdag ved normal belastning.
Prisforskelle og driftsøkonomi
Markedet for elgravemaskiner spænder bredt prismæssigt. VAMs Mole EL 20 ligger på
niveau med tilsvarende dieselmodeller, mens Eurocomach 25X ligger væsentligt højere i anskaffelsespris.
Til gengæld peger erfaringerne på lavere driftsomkostninger ved eldrift sammenlignet med diesel. For VAM handler investeringen dog ikke udelukkende om økonomi.
Krav fra bygherrer driver udviklingen
Med kunder som forsyningsselskaber og større bygherrer
oplever VAM en stigende efterspørgsel på emissionsreducerede løsninger. Elgravemaskiner indgår derfor også som et strategisk valg i forhold til fremtidige opgaver.
– Vi testede flere maskiner, inden vi traf vores valg. Der findes ikke én perfekt løsning, så man er nødt til at komme i gang. For vores type opgaver er elmaskinerne den rigtige vej, slutter Morten Flarup.
Han peger samtidig på, at maskinførerne er glade for de nye maskiner i det daglige arbejde.
Fakta om VAMs elgravemaskiner
• 3 elgravemaskiner i driftsafdelingen
• 2 stk. Mole EL 20
• 1 stk. Eurocomach 25X
• 2 maskiner har været i vinterdrift
• Ca. 340 driftstimer siden december
> ParkLine støttemur
En effektiv løsning til niveauforskelle
ParkLine er udviklet til anlægsprojekter, hvor der er behov for en stærk og driftssikker støttemur. De præfabrikerede L-elementer gør det nemt at etablere niveauforskelle og sikrer en enkel og effektiv montering på byggepladsen.
Løsningen egner sig til både byrum, parker og større anlægsopgaver, hvor der stilles krav til kvalitet og et ensartet resultat. Konstruktionen er stabil og kan anvendes, hvor der er belastning fra personbilstrafik ovenfor muren.
ParkLine er en gennemprøvet betonløsning, der bidrager til en sikker udførelse og et holdbart resultat.
Læs mere på ibf.dk og find den rette løsning til dit projekt, eller kontakt din IBF konsulent for faglig sparring.
• Beton til Tiden ibf.dk
Forøg din effektivitet og konkurrenceevne
Vi har tiltrotatorer og redskaber til alle gravemaskiner fra 1,5 til 33 tons.
Kontakt os eller din forhandler for yderligere information.
