BOA3_samlet

INDHOLD

Virksomhedens kultur spiller vigtig rolle i rekrutteringskampen

Ingeniører skifter oftere job end tidligere, og det skærper konkurrencen om de erfaringstunge kandidater. Hos EKJ er medledelse, faglig udvikling og psykologisk tryghed med til at tiltrække og fastholde ingeniører.

artiklen på side 10

Fra overskudsjord til ressource på byggeplads i Aalborgr

På et boligprojekt ved Fenris Allé har entreprenørvirksomheden Jorton gennemført et pilotprojekt, hvor overskudsjord blev renset og genanvendt direkte på byggepladsen. Erfaringerne peger på både klimamæssige gevinster og nye krav til planlægning, plads og arbejdsgange i anlægsprojekter.

artiklen på side 18

Udenlandsk arbejdskraft er afgørende for, at byggebranchen kan vækste

Byggebranchen er afhængig af internationale kompetencer, og det stiller krav til branchen og samfundet, lyder vurderingen fra Foreningen for Rådgivende Ingeniører.

Læs artiklen på side 4

1. SEKTION

2. SEKTION

BYGGERIETS UDVIKLING

4 Udenlandsk arbejdskraft er afgørende for, at byggebranchen kan vækste

8 Et format med respekt for fortiden, faglighed og forskellighed

10 Virksomhedens kultur spiller vigtig rolle i rekrutteringskampen

14 Unge anlægsgartnere mistrives – hvad hjælper?

18 Fra overskudsjord til ressource på byggeplads i Aalborg

20 Ny brønd styrker spildevandsinfrastrukturen

22 Forsyningsselskaber mangler viden for at sikre kritisk infrastruktur

Forsidefotos venligst udlånt af:

1. Sektion FRI

2. Sektion FSC Danmark

3. Sektion J. Jensen Nedrivning

Chefredaktør

Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk

Redaktør

Malene K. Holm

Koordinator

Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk

BYGGEMATERIALER & LØSNINGER

2 Byggebranchen har flyttet sig – men ansvarligt træ kommer ikke af sig selv

6 Den blå stålhal fra Smedeland søger ny ejer

8 Stålvirksomhed styrker dokumentation og bæredygtighed

10 Stål som bindeled mellem nyt og eksisterende

12 Bygningsintegreret solenergi i storskala

14 Mellem revledøre, spåntag, krumme trækonstruktioner og CNC

18 Græsk snegl hindrer oversvømmelser

20 Skjern-virksomhed udvikler morgendagens VVS’ere

22 Byggeri i Danmark: Skal vi bygge nyt – eller bygge klogere?

BYGGEPLADSEN

2 Cirkulære materialer rykker tættere på byggepladsen

4 Fra historisk pumpestation til byens største varmepumpe

6 Guide til byggestøv – hvilke filtre skal man vælge?

10 Ny elektrisk varebil til bykørsel

12 Kompetencerne løftes med teleskoplæssere

14 Passer systemet for efteruddannelse til virkeligheden på pladserne?

16 Fra benzin til batteri: Byggepladsen under forandring

18 48 fag kåret ved DM i Skills 2026

20 Færre arbejdsulykker via gode vaner og den direkte dialog

22 El-varebilmarkedet er i forandring

26 Mere overblik, mindre spild

28 Energiledelse er først værdifuld, når den virker i hverdagen

30 Elgravemaskiner klarer vinterdrift og frost uden større tab

Med venlig hilsen

Chefredaktør

Uddannelse og kommunikation er nøglen til fastholdelse og rekruttering af medarbejdere

I denne udgivelse sætter vi blandt andet fokus på det store spørgsmål for den danske bygge- og anlægsbranche –hvordan skal vi finde den nødvendige arbejdskraft til virksomhederne – nu og i fremtiden?

I den forbindelse taler vi med chefkonsulent i Videnshus Cabi, Birgitte Poulsen, som er projektleder på et treårigt projekt med fokus på at modvirke mistrivsel og frafald hos unge anlægsgartnerlærlinge. Lige nu stopper mere end hver fjerde uddannelsen, og erfaringerne fra projektet viser, at den udvikling kan bremses ved, at virksomhederne skruer op for dialogen mellem lærlingen og svenden i starten – mange

fejlslagne lærlingeforløb kan modvirkes ved en fast struktur og proces for modtagelse og introduktion.

Chefkonsulent i Dansk Håndværk Mads Okking mener også, at vi er nødt til at se kritisk på, om vores system for efteruddannelse matcher virkeligheden ude på pladserne. Han mener, at undervisningen i højere grad skal flyttes hen, hvor arbejdet rent faktisk foregår. Så undervisningen bliver koblet til konkrete opgaver og bygger bro mellem det, der foregår på skolerne og hverdagen på en byggeplads.

For administrerende direktør i EKJ Rådgivende Ingeniører, Henrik Juul

Sørensen, skal virksomhedens kultur være det bærende i rekrutteringskampen, så man som ny medarbejder ved, at der er nogen, der har ens ryg, hvis man står med udfordringer, som man har behov for at tale med enten en kollega eller en chef om.

Nye medarbejdere og lærlinge er vigtige ressourcer, som byggebranchen ikke bare kan tabe på gulvet, og her er det essentielt med den rette uddannelse og kommunikation, så ens arbejde og kollegiale fællesskab får værdi.

Skribenter

Astrid Helene Seier Ellemo

Rebecca Rohde-Frisk Rikke Steenbech Stina Askholm Mellerup

Annonceafdeling Key account managers: Joe Tobias Henningsen joe@boaa.dk

Thomas Roland Lillelund Jensen thomas@boaa.dk

Morten Philipsen morten@boaa.dk

Gøkhan Tophøj Genc gtg@boaa.dk

AD’er

Benny Leick bl@mediaxpress.dk

Udgiver

MediaXpress A/S

Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55

Adm. direktør Usman Malik usman@byggeri-arkitektur.dk

Tryk JFM

Oplag 10.650 stk.

Bygge- & Anlægsavisen udkommer 8 gange årligt.

Ideen er at formidle fagligt relevant stof, som holder beslutningstagerne indenfor byggeog anlægssektoren velorienterede i bredeste forstand.

Alle artikler med relevans for branchen optages gratis efter redaktionens vurdering. ms@mediaxpress.dk

Bygge- & Anlægsavisen

Bredgade 36, 1. sal, Forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55

www.bygge-anlaegsavisen.dk annoncesalg@boaa.dk

Alle medier i Mediaxpress er tilmeldt Pressenævnet og hermed forpligtet på at overholde medieansvarsloven og gældende retningslinjer for god presseskik.

VI ER FLYTTET

INTET PROJEKT ER FOR STORT, OG INGEN AFSTAND FOR LANG

Som led i vores fortsatte udvikling i Jylland har vi pr. 1. april 2026 taget nye kontorfaciliteter i brug i Bjerringbro. Fra 1. juli 2026 udvides med lager på samme adresse.

LÆS MERE OM OS PÅ VORES HJEMMESIDE

Hos Lafuco arbejder vi med glasløsninger til større byggerier, hvor kravene er høje, både teknisk og praktisk. Med mere end 25 års erfaring er vi involveret i projekter i Danmark, Grønland, på Færøerne og Island. Vi følger løsningen hele vejen og tager ansvar for, at den fungerer i praksis.

AFDELING SJÆLLAND

AFDELING JYLLAND

Baldershøj 26B, 1. sal, 2635 Ishøj Vestergade 110, 8850 Bjerringbro

Udenlandsk arbejdskraft er afgørende for, at byggebranchen kan vækste

Byggebranchen er afhængig af internationale kompetencer, og det stiller krav til branchen og samfundet, lyder vurderingen fra Foreningen for Rådgivende Ingeniører.

Af Rikke Steenbech

Udenlandsk arbejdskraft er vigtigt for alle aktører i den danske byggebranche. Ifølge Henrik Garver, der er administrerende direktør i Foreningen for Rådgivende Ingeniører, vil Danmark ikke kunne levere det omfang og kvalitet af byggeri, som vi ser i dag, hvis ikke udenlandsk arbejdskraft var tilgængelig.

– Udenlandsk arbejdskraft er afgørende for, at byggeriet kan fungere. Vi kommer fortsat til at have et behov, og min mavefornemmelse siger mig, at behovet kommer til at stige, så vi kommer til at skulle supplere vores arbejdsstyrke med dygtige udenlandske medarbejdere, siger Henrik Garver.

Ifølge Henrik Garver er 10-12 % af den samlede arbejdsstyrke i rådgivervirksomhederne ikke danske statsborgere. Andelen af udenlandsk arbejdskraft har de seneste år fundet et stabilt leje efter en periode, hvor antallet i de danske rådgivervirksomheder voksede eksplosivt. Han påpeger, at der kan komme et nyt ryk, hvis virksomhederne

igen ser ind i en ny ingeniørmangel.

Henrik Garver peger på, at efterspørgslen på flere internationale ingeniører kan handle om, at der ikke er en sammenhæng

mellem det antal ingeniører, som branchen har brug for og det antal, som universiteterne i Danmark får lov at uddanne. Men med det stigende antal udenlandske medarbejdere følger også nogle udfordringer.

Sprogbarrierer og kendskab til danske reglementer kan skabe udfordringer Nogle af de udfordringer, der følger med udenlandsk arbejdskraft, handler ifølge Henrik Garver ofte om, hvilken opgavetype, som medarbejderen bliver ansat til. Her peger han på, at virksomhederne har et stort ansvar for at fordele den danske og udenlandske arbejdskraft bedst muligt.

Der kan være opgaver såsom mindre renoveringssager, hvor medarbejderen skal kunne forklare projektet for en bestyrelse eller generalforsamling i en ejer- eller andelsboligfor-

ening. Her kan det at kunne forklare projektet på dansk for en deltagerskare være et afgørende parameter – ikke rent ingeniørfagligt, men i forhold til kommunikationen med kunderne. Henrik Garver uddyber, at der derfor vil være opgaver, hvor det er svært at have 100% udenlandsk arbejdskraft.

– Udfordringerne ser kunderne måske ikke, men det kan godt være lidt bøvlet hos virksomhederne, hvis de har en medarbejder fra udlandet, der ikke kender reglerne i det danske bygningsreglement. Så er det alt andet lige lettere at have en dansk ingeniør, der har arbejdet inden for rammerne af BR, som vi kender det.

Omvendt påpeger Henrik Garver, at der er mange opgaver, hvor det er vigtigere for kunderne, at medarbejderen har de bedste kompetencer til et

bestemt projekt, fremfor om de taler dansk.

– Hvis kunden for eksempel skal bygge en koncertsal, så vil de hellere have en dygtig akustiker, og hvis hun er tysker, så er hun tysker. De vil have en, der ved noget om lyd og akustik, og ikke en, der taler dansk. Så der er hele tiden nuancer i det.

Nogle af de områder, hvor Foreningen for Rådgivende Ingeniører trækker på mange dygtige udenlandske medarbejdere er i øjeblikket på dele af deres klimasikring, skybrudssikring og tunneler. Danmark har nemlig ikke så stærke tunneluddannelsesmiljøer, som de har i Sydeuropa.

– Vi kommer til at se flere dygtige udlændinge og have teams, hvor nogen taler dansk, og hvor nogen er specialister, men ikke nødvendigvis taler dansk. >

Denne dør er fremragende på mange måder. Nu også med Svanemærket.

Vores svalegangsdør Y33 er verdens første ståldør, der er blevet svanemærket. Det skyldes, at den er et godt valg, når du ønsker at reducere klimapåvirkningen, minimere energitab og samtidig skabe et behageligt indeklima.

Døren beskytter også mod brand, støj og indbrud og kan bruges i generationer uden at blive skæv og utæt. Du kan også få den lavet af op til 100 procent genvundet stål, hvis du ønsker det.

Læs gerne mere på daloc.dk/svanen

Der er også en række udlændinge, der bliver ret gode til at tale dansk med kunderne, og vi har nogen, der har læst i Danmark i en periode. Så vi kommer til at se flere internationale ingeniører i de danske virksomheder og på det danske arbejdsmarked, siger Henrik Garver.

En samfundsopgave at fastholde udenlandsk arbejdskraft

For virksomhederne handler det om at få fat i de rigtig udenlandske medarbejdere, og for at det kan lade sig gøre, handler det ifølge Henrik Garver om, at der skal være spændende projekter, som udenlandske medarbejdere gerne vil søge.

– Det betyder noget, at vi har et arbejdsmarked, hvor vi i virksomheder får et forholdsvis stort ansvar og får adgang til spændende opgaver. De danske typer virksomheder står generelt attraktivt som gode arbejdspladser. Især hvis du er fra en anden del af Europa, hvor der er højere ledighed, så kan det være attraktivt at flytte hertil.

Henrik Garver peger på, at der både ligger en samfundsopgave og et virksomhedsansvar, hvis de danske virksomheder skal kunne holde på de kompetente udenlandske ingeniører. Det handler om leveomkostninger, løn og om medarbejderen kan få sin familie med.

– Det er en samfundsopgave at sikre, at de dygtige udlændinge, der kommer hertil, også oplever, at det ikke bare er sjovt at arbejde her i en kortere periode, men at det også kunne være interessant at blive.

Ifølge Henrik Garver kan de store virksomheder rekruttere medarbejderne ved at deltage på internationale jobmesser og ved at have øje for de internationale studerende, der allerede bor i Danmark og måske allerede forstår dansk.

– Det handler om at sikre, at man har et miljø, der gør det attraktivt for unge internationale medarbejdere at være en del af vores virksomhed. Dem der har læst i Danmark, er allerede vant til at operere på dansk. Så der er allerede fjernet nogle barrierer, som gør det lidt lettere.

Det skal være muligt at vækste i Danmark

Hvis Henrik Garver skal komme med et bud på, hvad aktørerne på byggepladserne kan gøre anderledes for at tage højde for udenlandsk arbejdskraft, peger han på, at det grundlæggende handler om, at få styr på, hvem der har adgang til byggepladsen og være enige om, hvilket sprog der tales.

– Når rådgiverne kommer ud på de internationale byggepladser, er det vigtigt at have

et fælles sprog. Så nogle af de helt grundlæggende rammer omkring samarbejdet, kan man godt arbejde med at gøre bedre, siger Henrik Garver og fortsætter:

– Så jeg tror, at det handler om en grundlæggende opmærksomhed – måske især hos bygherren om at sige, at hvis man har en international arbejdsplads, så skal der være styr på, hvilket sprog vi taler, og hvordan omgangstonen er. Så man ikke bare

tager for givet, at alle er indforstået med den, uden at man har en klar aftale.

Henrik Garver fremhæver, at der er flere ting der er vigtige at have for øje, hvis samfundet skal løse en ingeniørmangel og en arbejdskraftmangel.

– Hvis man lukker ned for international arbejdskraft, kan jeg godt være bekymret for, at virksomhederne bliver nødt til at rykke en del flere af deres

Kloakkamera skubbesystem og sondesøger

Minicam SOLOPro+ skubbesystem med drejehoved & VIVAX vLoc3 CAM sondesøger

z Gennemprøvet og stabilt system med danske menuer

z Indbygget Li-Ion batteripakke til minimum 6 timers brug

z Stillbilleder og videooptagelse med tekst direkte på skærm

z Wincan mobile rapportering med Dandas 2-6 kodekatalog

z Selvoprettende 72mm drejehoved med kraftig belysning

z 60m/11mm rørål på praktisk stativ med digital metertæller

z E-mail billeder og PDF-rapporter direkte fra kontrolboks

Kontakt os på 7022 1000 eller på info@elma.dk

aktiviteter ud af Danmark for at kunne bruge arbejdskraft fra udlandet i de danske projekter. Det vil på mange måder være uhensigtsmæssigt i forhold til udvikling af nye løsninger.

Det er ifølge Henrik Garver ikke er en udvikling, der ville ske fra den ene dag til den anden, men han fremhæver det som et vigtigt opmærksomhedspunkt. Han uddyber, at hvis et projekt ikke kan varetages af nok ingeniører i det danske marked,

så kan det få nogen til at samle hele deres medarbejderes viden i for eksempel Sverige, Norge eller England.

– For at vi kan levere gode løsninger til kunderne – også i Danmark – må perspektivet være, at vi samler klynger af viden i Danmark. Og derfor skal vi også understøtte, at vi kan tiltrække flere dygtige udlændinge, så det er en mulighed for virksomhederne at vælge at vækste i Danmark.

Få et moderne og stilrent udtryk med Structa

Structa fra Swisspearl er et elegant alternativ til det klassiske bølgepladetag, hvor bølger kombineres med plane flader for et moderne udtryk. Det er en holdbar tagløsning, der kræver minimal vedligeholdelse.

Tagpladerne er udviklet med fokus på effektiv og enkel montage. De kan leveres med forborede huller og afskårne hjørner, hvilket gør installationen endnu hurtigere.

swisspearl.com

Et format med respekt for fortiden, faglighed og forskellighed

Christopher Blak, stifter af FORMAT Entreprise, har stået i spidsen for den gennemgribende renovering af tagkonstruktionen, tegltaget og den udvendige kobberbeklædning på Gl. Holtegård.

Af Astrid Helene Seier Ellemo. Foto: FORMAT Entreprise

Når man arbejder med historiske bygninger, er målet ikke at skabe noget nyt, men at føre kulturarven tilbage til sit oprindelige udtryk med respekt for fortidens håndværk. Renoveringen og genåbningen af Gl. Holtegaard er en beslutning om at investere i noget, der rækker langt ud over selve bygningen – i kultur, identitet, kreativitet og i offentlighedens møde med kvalitet.

Det har derfor været en ekstra spændende og faglig krævende opgave for teamet fra FORMAT Entreprise. Tømrere, blikkenslagere og murere har i månedsvis arbejdet på restaureringen af den fredede barokherregård. Og i slutningen af maj vil det specialdesignede glaserede vingetegl og avanceret kobberarbejde vise, hvordan tagets udtryk er ført tættere på det oprindelige med respekt for både geometri og bevaringsværdige skævheder.

– Det er ikke hver dag, man får lov til at arbejde på et sted som Gl. Holtegaard. Det kræver nogen, der både har viljen og modet til at investere i den slags projekter. Vores rolle har været at omsætte den ambition til konkret håndværk og byggetekniske løsninger, der kan holde

i mange år, siger Christopher Blak.

Ikke blot en teknisk disciplin Ambitionen var at føre Gl. Holtegård tilbage til sit oprindelige barokudtryk efter årtiers ændringer. I tæt samarbejde med de erfarne arkitekter, Jens Bertelsen og Jesper Sort fra Arkitekt Bertelsen, blev der skabt et

nødvendigt samspil mellem den arkitektoniske forståelse og den håndværksmæssige præcision.

De historiske elementer fungerede som facit for det nye tag, hvor proportioner, knæk og overgange blev genskabt for at fastholde bygningens barokke rytme. Kobberarbejdet omfattede belgisk listedækning og

håndtilpassede detaljer, som krævede løbende justering for at følge herregårdens bevægelser.

– Sammen går vi til denne type opgaver med princippet om at forstærke det, der bærer stedet – og forny det, der skal bringe det videre i en verden med andre krav, f.eks. til brand og ventilation, siger Christopher og fortsætter:

– Fortidens håndværk er en vigtig læremester, og vi er stolte af at kunne bidrage til at føre den viden videre i praksis med kompetente samarbejdspartnere omkring os.

Nysgerrigheden for håndværksfaget, fagligheden og det historiske aspekt har altid fyldt meget hos Christopher Blak, der i 2008 etablerede Byens Tag & Facade sammen med Kenneth Busch-Hansen. Gennem årene blev både venskab, partnerskab og kendskab udviklet, og i 2021 solgte de virksomheden for at finde deres fælles fremtidige afsæt. FORMAT Entreprise blev stiftet den 1. august 2024, hvor Christopher Blak, Kenneth Busch-Hansen, Claus Edslev Skovdal og Anders Pedersen slog kompetencer og erfaring sammen. Og ud fra en tydelig mission om at skabe et nyt format i branchen blev part-

nerkredsen etableret. For FORMAT Entreprise er restaurering ikke blot en teknisk disciplin, men også et arbejde med bygningers historie, materialitet og fortsatte relevans.

Trykprøver beslutninger Som nyere aktør i markedet er ambitionen at markere FORMAT Entreprise på de komplekse kulturarvsopgaver, hvor både håndværk og historisk forståelse er afgørende. Gl. Holtegård er et tydeligt eksempel på den type opgaver, virksomheden ønsker at løfte.

– Når vi siger, at vi vil skabe et nyt format, betyder det, at vi bevidst bruger vores forskellighed til at udfordre hinanden. I en branche præget af komplekse processer vælger vi aktivt at trykprøve enhver beslutning for

at finde den rigtige løsning frem for den nemme, fortæller Christopher Blak og understreger, at skubben til det mulige er en forudsætning for den høje faglighed, som et projekt som Gl. Holtegaard kræver.

Ifølge Christopher Blak opstår de bedste løsninger netop i den type samarbejde, hvor ambitionen om autenticitet går hånd i hånd med modet til at udfordre.

– Den faglige stolthed er central for vores værdigrundlag, som bygger på ansvar, bevidsthed, taknemmelighed og sammenhold. Ambitionen er at skabe den gode byggeoplevelse, hvor grundighed kan mærkes i hele processen – fra samarbejde og beslutninger til det færdige resultat, slutter Christopher Blak.

Virksomhedens kultur spiller vigtig rolle i rekrutteringskampen

Ingeniører skifter oftere job end tidligere, og det skærper konkurrencen om de erfaringstunge kandidater. Hos EKJ er medledelse, faglig udvikling og psykologisk tryghed med til at tiltrække og fastholde ingeniører.

Af Rikke Steenbech

Langtidsholdbare løsninger, der sikrer og beskytter jeres bygværker, nye som gamle, mod svære kemiske påvirkninger og fremtidige utætheder.

- Levetidsforlængelse af betonrør, -brønde og -bygværker.

- Beskyttelse mod kemiske påvirkninger og svovlbrinte.

- ABC Coating, sikrer en tæt og holdbar overflade. Overfladerenovering

Kontakt os i dag på tlf.: 24 87 85 93 // Mail: info@abcliner.dk eller besøg vores hjemmeside www.abcliner.dk for mere information. Få en ABC coatning - En kvalitetsløsning for fremtiden!

Arbejdsmarkedet er flygtigt, og i modsætning til tidligere bliver medarbejdere ikke i samme grad på den samme arbejdsplads hele deres arbejdsliv. Det sætter krav til ingeniørvirksomhederne, hvis de ønsker at rekruttere og fastholde deres medarbejdere.

Ifølge Henrik Juul Sørensen, der er administrerende direktør i EKJ, hænger udviklingen sammen med, at medarbejdere kan blive forblændet af, at andre

ingeniørtunge virksomhed eksempelvis i industrien tilbyder en anden løn eller bedre vilkår. Den betingelsesløse loyalitet til virksomhederne sættes derfor på prøve og binder ikke medarbejderne til arbejdspladsen i samme grad som tidligere.

Det er særligt de ingeniører med 7-10 års erfaring, som virksomhederne kæmper om.

Henrik Juul Sørensen peger på, at EKJ særligt har fokus på medledelse, et trygt psykologisk arbejdsmiljø og faglige

udviklingsmuligheder for både at tiltrække og holde på deres ingeniører.

En større brik i et lille puslespil

Ifølge Henrik Juul Sørensen har EKJ fokus på at have en flad struktur, hvor medarbejderne har en stor grad af frihed og bliver involveret, når der skal tages beslutninger i virksomheden. – Vi er i en organisation, hvor det er nemt at blive hørt og set som medarbejder. >

Brandhæmmende, slagfast, skruefast og principfast.

fermacell® er skrald - og det er vi stolte af.

fermacell® Fibergips indeholder mindst 3 kg genbrugspap og -papir pr. m² – indsamlede materialer, der får nyt liv i produktionen. Resultatet er en slagfast, skruefast og brandhæmmende byggeplade, som kan genanvendes 100 % til produktion af nye plader.

Eksperter i specialdesignede glasløsninger til moderne erhvervsbyggeri

Hos Lafuco arbejder vi med glasløsninger til større byggerier, hvor kravene er høje, både teknisk og praktisk.

Vi projekterer og udvikler glasværn, indvendige glasvægge og døre, herunder også brandklassificerede løsninger, og tilpasser hver løsning til bygningens rammer og anvendelse. Kravene varierer fra projekt til projekt, hvad enten fokus er på sikkerhed, brand, akustik eller det visuelle udtiyk. Det afklarer vi i dialog tidligt i processen.

Med mere end 25 års erfaring er vi involveret i projekter i Danmark, Grønland, på Færøerne og Island. Vi følger løsningen hele vejen og tager ansvar for, at den fungerer i praksis.

Ingen projekter er for store - ingen afstand er for lang.

For mere information om os og vores projekter, besøg www.lafuco.dk eller ring på telefon: +45 43 53 40 40

Afdeling Sjælland: Baldershøj 26B, 1. sal 2635 Ishøj

Afdeling Jylland: Hindbærkrattet 57 8850 Bjerringbro

Det arbejder vi med gennem medledelse, som gør, at man måske nemmere kommer frem i vores virksomhed. Vi er ikke en hierarkisk virksomhed, hvor man bliver puttet ind som en brik på et eller andet niveau, og hvor det kan være uendeligt svært at komme op igennem niveauerne, siger Henrik Juul Sørensen og fortsætter:

– Jeg delegerer meget ud i organisationen, fordi jeg har en forståelse for, at en organisation bedst kan træffe sine beslutninger, hvis den har et klart mandat til at gøre det nede i organisationen. Og det er også det eneste, der giver mening, fordi det er nede i organisationen, at man ved noget om, hvilke samarbejdspartnere, man har, og hvilke projekter, vi har gang i. Henrik Juul Sørensen peger desuden på, at en tryg og rar social kultur ligeledes er med til at fastholde medarbejdere.

– Vi gør meget ud af, at der er en psykologisk tryghed. At man ved, at der er nogen andre, der har ens ryg, hvis man står i nogle problemer, man har behov for at tale med enten en kollega eller en chef om.

En tredje ting som Henrik Juul Sørensen fremhæver er, at virksomheden har nogle projekter, som kan udvikle medarbejderne, og som de finder inspirerende og meningsfulde. Det kan for eksempel være i forhold til, hvordan EKJ arbej-

der med bæredygtighed eller arbejder med ikoniske bygninger, som Danske Banks tidligere hovedkvarter tæt ved Kongens Nytorv.

– At medarbejderne ikke bare laver et eller andet, fordi der skal noget omsætning i en virksomhed, men det har faktisk et formål, som man kan blive både værdi-inspireret af som medarbejder, men måske også fagligt inspireret af, fordi der er nogle særligt faglige udfordringer. Så vi prøver at finde nogle projekter, som kan matche nogle af de forskellige ting, der gør, at medarbejdere synes, at det er spændende.

Virksomhedens kultur og bredere tilknytning

Et af de konkrete initiativer, som EKJ gør for at rekruttere arbejdskraft, er at få medarbejderne til at fortælle om virksomheden. Fremfor at lave jobopslag eller sende en rekrutteringskonsulent i byen for at fortælle om virksomheden, har EKJ fået medarbejdere til at fortælle om, hvordan det er at arbejde i virksomheden og om deres projekter i korte portrætter på sociale medier.

– Vi tror på, at det faktisk er endnu bedre, at vi bruger vores egne medarbejdere, som et eksempel på, hvordan vi er som virksomhed. Fordi de formidler mere troværdigt og mere ærligt til vores omverden, hvem vi er, hvad vi står for, og hvordan vi

arbejder med vores projekter, siger Henrik Juul Sørensen.

EKJ arbejder desuden med, at medarbejderne har mulighed for at arbejde sammen med andre, der deler samme fagligheder. Så uanset om man brænder for DGNB eller statik, kan man blive en del af faglige teams. Det betyder, at medarbejderne arbejder mere på tværs af virksomheden. På den måde har de en bredere tilknytning og bliver involveret i udviklingsaktiviteter, som munder ud i, at man selv kan være med til at præge virksomheden.

– Jeg er meget optaget af at få de ressourcer og den drivkraft, der ligger i de fleste mennesker, aktiveret. Sådan så de kan udleve det og ikke bare føler, at den er parkeret et eller andet sted. Det er vigtigt for mig, at man bidrager med det man har, uanset om man er en ældre eller yngre medarbejder.

Da mange af virksomhederne i branchen beskæftiger sig med den samme type projekter, er det ofte også den samme gruppe af medarbejdere, som de kæmper om. Derfor er det ifølge Henrik Juul Sørensen den kultur, der er i virksomheden, som kan skille en virksomhed ud.

Specialløsninger i stål og maskinteknik til erhverv og industri

Hos JBT Maskinværksted fremstiller vi stålaltaner, ståltrapper, smedejernsværn og glasværn efter mål, så får du en unik løsning, der passer til lige netop dine behov.

• Vi fremstiller bygningsstål

• Vi er Certificeret EN 10901:2009+A1:2012

• Udførelsesklasse EXC 1, EXC 2

• Vi leverer både til nybyg, renovering til virksomheder og private

Unge anlægsgartnere mistrives – hvad hjælper?

Mere end hver fjerde anlægsgartnerlæring stopper uddannelsen, og mange unge melder om mistrivsel. Et treårigt projekt ledet af Cabi har givet anlægsgartnervirksomheder værktøjer til at bremse udviklingen.

Af Mikkel Weber Sandahl

12anlægsgartnervirksomheder er med i projektet ”Styrket trivsel blandt unge anlægsgartnere og deres virksomheder”, som gik i gang i 2024 og løber til 2027. Fokus har været på unge lærlinge i anlægsgartnerbranchen og deres virksomheder, hvor man har arbejdet med konkrete tiltag, der modvirker mistrivsel og frafald hos unge lærlinge. Ifølge Birgitte Poulsen, projektleder og chefkonsulent i Cabi begynder der at komme positive tilbagemeldinger fra de medvirkende virksomheder.

– For én af virksomhederne i projektet var det en udfordring at sikre, at alle medarbejdere fik samme info og var opdaterede i en travl hverdag, hvor alle kører ude. Nu har de har fået hjælp til at tage en app i brug, så kommunikationen når ud til alle. Det har styrket sammenholdet og trivslen i hele medarbejdergruppen, fortæller Birgitte Poulsen og fortsætter:

– Vi kan se, at en bedre kommunikation får de unge til at

blive. Og det hjælper ikke kun på det faglige, men også relationen til deres kolleger bliver bedre.

Det handler om de små ting I anlægsgartnervirksomheden

Have og Skov var den primære udfordring at sikre en god onboarding af lærlinge og nye

”Svenden, som jeg skulle gå med, hørte hele tiden musik i høretelefoner. Han gad ikke snakke med mig, og så holdt jeg også op med at snakke.” – Ung lærling.

medarbejdere. Her har projektet hjulpet til at opbygge en fast struktur og proces for, hvordan de tager imod lærlinge og andre nye kollegaer.

– For at fremme trivslen hos os har vi haft meget dialog og åbenhed om, hvad det er,

lærlingen skal den første tid. Vi spørger for eksempel både lærlingen og svenden om, hvordan dagen er gået og fornemmer, om der er god pingpong mellem dem, siger Uffe Klinkby.

Anette Hansen er seniorkonsulent i Cabi og har hjulpet anlægsgartnervirksomhederne i projektet med at sætte gang i initiativer, der kan fremme trivslen.

– Vi har arbejdet med en masse små greb, der har givet mere ro og systematik på arbejdspladserne. Her har lærlingene været vigtige medspillere til at sætte gang i initiativer. Og det har ikke kun kommet lærlingene til gode, men også alle de andre, forklarer Anette Hansen, der fremhæver, at mere systematik og struktur har gjort det lettere for medarbejderne at løse deres opgaver i en travl hverdag. Når alle ved, hvad der skal ske, hvornår og hvem der har ansvaret, så frigiver det energi og skaber klarhed i opgaverne.

– Mange af de virksomheder, vi har arbejdet med, er mindre >

• Specialiseret i styret underboring

• Boring af ø32mm - ø1200mm

• Op til 1 000 m længde

• Boring m ed m udm otor i kalk

• Genbrug af borem udder m ed recycler

• Vandledninger

• Højspænding

• Spildevand, tryk og gravitation

• Fjernvarm e – og køleledninger

• Medlem af Kontrolordningen

• Godkendt hos Banedanm ark og Lokaltog

• Bentonitfyldning af højspændingsrør

virksomheder, som på kort tid er vokset fra at være 5 medarbejdere til 20-30 medarbejdere.

Det er gået så stærkt, at man ikke har fået bygget den rette struktur i forhold til antallet af medarbejdere, forklarer Anette Hansen og afslutter:

Hvordan laver du en god introplan for lærlinge?

Find Cabis skabelon for en god introplan på Sådan tager virksomheden godt imod en ung lærling. Skabelonen indeholder de væsentligste ting, der skal til for at samarbejdet mellem virksomhed og lærling kommer godt fra start.

Fakta om trivselsprojektet

12 anlægsgartnervirksomheder deltager i projektet ”Styrket trivsel blandt unge anlægsgartnere og deres virksomheder”, der løber frem til udgangen af juli 2027. Desuden deltager brancheorganisationen Danske Anlægsgartnere, 3F og 3F Ungdom i Aarhus, Jordbrugets UddannelsesCenter i Aarhus, AMU Nordjylland Sandmoseskolen og ungdomsforsker Mette Lykke Nielsen fra CeFU på AAU.

Hvad kan man selv gøre for stoppe frafald og mistrivsel?

– Vi ved, at arbejdet med at skabe struktur og følge løbende op på medarbejders trivsel, er med til at fastholde medarbejdere.

• Lave en håndbog til et godt lærlingeforløb, som er suppleret med videoer.

• Fælles arrangementer giver medarbejderne mulighed for at lære hinanden bedre at kende.

• Bruge en app til at samle al kommunikation.

• Involvere svende i ansættelsessamtalen, så de også er med til at finde ud af, om der er et godt match mellem arbejdsplads og lærlingen.

• Inddrage arbejdsmiljørepræsentant mere i arbejdet med

det psykiske arbejdsmiljø, så lederen har en sparringspartner og ikke står med det alene.

• Skabe struktur og systematik på arbejdspladsen. For eksempel få orden i bilerne og lave skilte, så arbejdsredskaber har en fast plads.

Videnshuset Cabi leder og udfører projektet, som er støttet af Velliv Foreningen.

Læs mere om os, og hvad vi arbejder med på jorton.dk Følge os på LinkedIn og få de seneste nyheder, projekter og indblik i hverdagen hos JORTON

EN LILLE VENTIL DER GØR DEN STORE FORSKEL

LUKKER TÆT FOR AT HOLDE VEJEN ÅBEN

Ventilen forhindrer kloakoverløb ved at lukke automatisk under pres og sikre, at vejen forbliver fri for oversvømmelser En patenteret løsning udviklet til at modstå store regnmængder

Fra overskudsjord til ressource på byggeplads i Aalborg

På et boligprojekt ved Fenris Allé har entreprenørvirksomheden Jorton gennemført et pilotprojekt, hvor overskudsjord blev renset og genanvendt direkte på byggepladsen. Erfaringerne peger på både klimamæssige gevinster og nye krav til planlægning, plads og arbejdsgange i anlægsprojekter.

Af Rebecca Rohde-Frisk

Da byggemodningen

gik i gang på boligprojektet ved Fenris

Allé i Aalborg, stod det hurtigt klart, at store dele af råjorden på grunden havde en kvalitet og sammensætning, der gjorde den egnet til genanvendelse. Det blev startskuddet til et pilotprojekt, hvor Jorton valgte at afprøve en mere cirkulær tilgang til jordhåndtering.

– Vi kører ofte store mængder jord væk fra byggepladser og tilkøber nyt materiale bagefter. Her kunne vi se, at jorden havde en kvalitet, der gjorde det

oplagt at forsøge at genanvende den i projektet, siger Maja Randrup, entrepriseleder hos Jorton.

Initiativet udspringer blandt andet af virksomhedens arbejde med bæredygtighed og ressourceoptimering, hvor fokus i stigende grad er rettet mod transport, materialeforbrug og mulighederne for genanvendelse.

– Da vi begyndte at grave derude, kunne vi se, at der lå rigtig god jord på grunden. Så tænkte vi, at nu var det en god anled-

ning til at prøve det af i praksis, forklarer Ingerid Jovall, arbejdsmiljøkoordinator hos Jorton.

Sortering i kornfraktioner gjorde genanvendelse mulig På byggepladsen blev der etableret et mobilt sorteringsanlæg, hvor jorden blev sorteret i forskellige kornfraktioner. Den fineste fraktion, primært muldjord, blev genanvendt til terrænregulering og etablering af grønne arealer.

– Vi lejede et sorteringsanlæg og kørte jorden igennem i tre fraktioner. Det gjorde det muligt at bruge en stor del af materialet til blandt andet opbygning af bede og landskabselementer, fortæller Maja. De grovere fraktioner med marksten blev blandt andet anvendt i opbygningen omkring regnvandsudløb og drænende lag. En del af de større sten blev desuden doneret til et lokalt naturgenopretningsprojekt i Limfjorden, hvor de indgår i etableringen af stenrev, der skal forbedre levevilkårene for fisk og bunddyr.

– Vi fandt flere store sten under jordarbejdet, som viste sig at kunne bruges i arbejdet med at genskabe havmiljøet i Limfjorden. Det gav god mening for os at bidrage med materialer, der ellers blot ville være blevet kørt væk, siger Ingerid.

Ud over genanvendelsen på selve byggepladsen blev en del af jorden desuden transporteret videre til et andet byggeprojekt med samme bygherre, hvor materialet kunne indgå som alternativ til nytilført muld. Normalt ville overskudsjord fra en byggeplads blive kørt til modtageanlæg eller grusgrave, hvorefter nyt materiale senere skulle transporteres ind igen. Ved at genanvende jorden direkte på byggepladsen kan både transport og ressourceforbrug reduceres.

– Når vi kan undgå at transportere jorden frem og tilbage, giver det også en mærkbar

reduktion i CO₂-udledningen, siger Ingerid.

Erfaringer med logistik og arbejdsgange

Pilotprojektet har samtidig givet nye erfaringer med de praktiske forudsætninger for onsite-sortering af jord.

– Noget af det, vi virkelig har lært, er hvor stort et logistik- og pladsbehov der er. Der skal både være plads til jordbunker, sorteringsanlæg og de forskellige fraktioner, siger Maja.

Løsningen kræver flere arbejdsgange end den traditionelle metode, hvor jorden blot læsses og

køres bort. Ifølge Ingerid har det dog også haft en positiv effekt på medarbejdernes engagement.

– Jo mere folkene på byggepladsen forstår, hvorfor vi gør tingene på en bestemt måde, jo mere ejerskab tager de også. Når medarbejderne kan se formålet med det, de laver, bliver de mere engagerede i arbejdet, forklarer Ingerid.

Erfaringer kan inspirere fremtidige projekter Selvom det fortsat kan være vanskeligt at opgøre de præcise økonomiske og klimamæssige gevinster, ser projektteamet erfaringerne som et vigtigt skridt mod mere cirkulære byggeprocesser.

– Det er ikke sikkert, at det er en rentabel løsning endnu. Men vi er nødt til at afprøve nye metoder i praksis for at opbygge erfaring og kunne udvikle mere bæredygtige løsninger, siger Maja. Erfaringerne fra projektet ved Fenris Allé kan derfor bidrage til, at flere anlægsprojekter fremover arbejder mere systematisk med genanvendelse af jord og materialer.

– Vi har fået nogle erfaringer, som vi kan tage med videre til fremtidige projekter. Og det er i virkeligheden det vigtigste, afslutter Ingerid.

Ny brønd styrker spildevandsinfrastrukturen

Tegra 600 fra rørproducenten Wavin er en ny rense- og inspektionsbrønd designet til fremtidens krav.

En stor del af den kritiske infrastruktur, vi er afhængige af hver eneste dag, ligger skjult under jorden. Her transporteres og håndteres spildevand i anlæg, som mange steder er præget af alder, manglende vedligeholdelse og utætte løsninger. De senere år har infrastrukturen vist sine svagheder – ikke mindst i takt med de stadig hyppigere og mere intense regnhændelser.

Behovet for at renovere den underjordiske infrastruktur har længe været tydeligt, men klimaforandringerne har gjort det endnu mere presserende. Underjordiske installationer udsættes i dag for langt større

belastninger end tidligere, når både regn- og spildevandssystemer skal håndtere stigende vandmængder. Samtidig har erfaringerne vist, at selv moderate mængder regnvand i spildevandsnettet kan føre til betydelige udfordringer for drift og kapacitet. Derfor er der i dag et øget fokus på renoveringsløsninger, der kombinerer høj tæthed, lang levetid og robusthed over for klimatiske påvirkninger.

Samlinger i spildevandssystemer er ofte de mest sårbare punkter og kan give anledning til både indsivning af regnvand og udsivning af spildevand. Indtrængende regnvand belaster rensningsanlæggene, mens

udsivning kan have negative konsekvenser for miljøet. Derudover kan samlinger fungere som indgang for trærødder, hvilket over tid kan forringe systemets tæthed. Ved at reducere antallet af samlinger mindskes disse risici, og resultatet er et mere robust og driftssikkert ledningsnet.

Fleksibel løsning med 10o afvinkling i mufferne

Den nye Tegra 600 er en forbedret udgave af Wavin’s Ø600 mm rense- og inspektionsbrønd, udviklet til spildevand, regnvand og industrielle installationer. Et centralt element i løsningen er de patenterede fleksible muffer, som giver

mulighed for op til 10 graders afvinkling i alle retninger. Det gør det lettere at tilpasse brønden til forholdene i udgravningen og kan reducere behovet for ekstra bøjninger og samlinger i rørsystemet. De patenterede muffer er således medvirkende til at mindske risikoen for utætheder i installationen.

Mindre samlekraft, korrekt og nemmere installation

Tegra 600 er desuden udstyret med den facetdesignede muffe kendt fra Tegra 1000, også omtalt som en ‘sculpted socket’. Udformningen sikrer en mere kontrolleret samling og reducerer den kraft, der skal anvendes ved montage. Derudover er

brønden forsynet med en ny, symmetrisk tætningsring. Sammen sikrer den facetstøbte muffe og tætningsringen en korrekt installation af brønden.

Når samlingen kræver mindre fysisk kraft, kan brønden installeres uden brug af kraftige værktøjer og det mindsker risikoen for fejlinstallation.

Symmetrien i tætningsringen gør det umuligt at vende den forkert. Det giver en mere pålidelig løsning, selv når arbejdet foregår under mere vanskelige forhold.

100 års levetid

Ud over fokus på montagevenlighed er Tegra 600 udviklet med henblik på langvarig drift i underjordiske installationer.

Brønden er fremstillet i polypropylen (PP) og konstrueret

til at leve op til markedets forventninger om en levetid på op til 100 år.

Lang levetid er blevet et helt centralt parameter i mange projekter. Med Tegra 600 har Wavin udviklet en løsning, der er tænkt til at fungere stabilt over mange årtier, også i et klima og miljø, der stiller større krav til infrastrukturen.

Scan QR-koden og læs mere om Wavins spildevandsløsninger

60 års erfaring – og stadig i bevægelse

Hos Entreprenør Henning Have A/S bygger vi på mere end 60 års erfaring og er i dag over 170 medarbejdere. Vi leverer solide entreprenørløsninger i høj kvalitet til kommuner, forsyninger, erhverv og private i Syd- og Midtjylland, på Fyn og i udvalgte projekter på Sjælland. Med komplet maskinpark og egne lastbiler har vi fuld kontrol over fremdrift og logistik – og er ikke afhængige af eksterne vognmænd til maskin- eller jordflytning. Samtidig sikrer egne grusgrave stabile leverancer af kvalitetsmaterialer.

Løsningsorienteret fra start til slut

Vi arbejder med ordentlighed, fleksibilitet og fokus på løsninger – og tager ansvar hele vejen, så du får et resultat, der holder.

Læs mere om os på hhave.dk

Entreprenør · Jord · Kloak · Belægning · Anlæg

Kvalitetsbyggerier til tiden

Med næsten 100 års erfaring og et skarpt fokus på byggeri med CO2 reduktion hjælper vi dig med at realisere dine visioner.

Vores to byggeridivisioner kan hjælpe med: Byggeri med lavt C02-aftryk: Inklusiv klimaregnskab med fuld gennemsigtighed, integrerede biodiversitetstiltag og cirkularitet

Kompetencer i certificeret byggeri: Vi hjælper kunden med bæredygtighedsstandarder; fra DGNB Guld og Platin til WELL certificeringer

Tidlig inddragelse og stor faglig viden: Vi arbejder proaktivt med designoptimering, materialevalg og rettidig interessentinddragelse for at sikre en effektiv udførelse af høj kvalitet

Internt samarbejde på tværs af fagdivisioner: Vi har en af landets største egenproduktioner, hvilket giver os mulighed for at optimere samarbejdet både internt og eksternt

Kontakt

Byggeri Vest

Jens Bastrup, Divisionschef Tlf.: 28 95 52 00 jba@cgjensen.dk

Byggeri Øst Thomas Normann, Divisionschef Tlf.: 26 16 39 51 tn@cgjensen.dk

Læs mere på cgjensen.dk

Forsyningsselskaber mangler viden for at sikre kritisk infrastruktur

Afløbssystemer er kernen i håndtering af regn- og spildevand, og Ulrik Hindsberger fra Teknologisk Institut mener, at vandforsyningsselskaber har et presserende behov for kompetenceopbygning for at imødekomme fremtidens krav.

Afløbssystemer er en ofte overset, men helt central del af samfundets kritiske infrastruktur. De sikrer bl.a., at spildevand og regnvand ledes væk fra bygninger og byområder, beskytter folkesundheden og forebygger oversvømmelser og skader på bygninger og miljø. Samtidig spiller de en stadig vigtigere rolle i håndteringen af klimaforandringer, hvor kraftigere regnhændelser stiller større krav til både planlægning, dimensionering og drift af afløbssystemerne. Og ifølge Ulrik Hindsberger, der er centerprojektleder hos Teknologisk Institut, så vil forsyningsselskaberne i fremtiden blive presset af vand fra alle sider.

– Det her område omkring afløbssystemer er noget, der er rigtig meget fokus på – og med rette. Vi vil nemlig blive presset af vand fra fire sider, og det bliver i høj grad forsyningsselskabernes opgave at håndtere. Der er både regnvand, terrænnært grundvand, og så er der også vand fra vandløb og måske også

fra havet, som forsyningsselskaberne skal håndtere i fremtiden, fortæller han.

Mangel på arbejdskraft presser forsyningsselskaberne

Afløbssystemerne er kernen i håndtering af regn- og spildevand. Det mærker man også ude hos forsyningsselskabet Novafos, hvor der er tryk på opgaverne.

Det fortæller Rikke Nikolajsen, der er afdelingschef hos Novafos, et af landets største forsyningsselskaber.

– Vores ejerkommuner ser jo gerne, at vi løser de stigende problemer med bl.a. klimatilpasning, og for 5 af vores 9 ejerkommuner er der truffet politisk beslutning om, at vi skal foretage separatkloakering.

I de resterende 4 kommuner skal vi løse klimatilpasningsopgaver samt store byudviklingsopgaver. Det er der helt sikkert også behov for, men det stiller større krav til håndteringen af regnvand og spildevand, fortæller hun.

Hos forsyningsselskabet ser man en ærgerlig tendens til, at man mangler de erfarne afløbsteknikere, der skal sikre funktionen af den kritiske infrastruktur under vores fødder.

– Der er et kæmpe arbejde i at opfylde de her kommende krav med alt fra planlægning til udførelse, hvilket lægger et kæmpe pres på vores personaleressourcer. Vi har svært ved at få endnu flere erfarne, dygtige folk, og det kan sætte os under pres, når vi skal imødekomme vores ejerkommuners ønsker, fortæller Rikke Nikolajsen.

Ny uddannelse skal kvalificere og opkvalificere medarbejdere fra andre brancher

– Vi så et stort behov hos forsyningsselskaberne, der ansætter utroligt mange medarbejdere, der kommer fra andre fag og brancher, som ikke har den grundlæggende viden om hovedafløbssystemernes funktion og opbygning. Derfor gik vi sammen med Novafos om at udvikle en række moduler, der netop har til formål at styrke

kompetenceniveauet for nuværende og kommende medarbejdere i forsyningerne, fortæller Ulrik Hindsberger.

Teknologisk Institut og Novafos har sammen udviklet 3 moduler, der skal tage deltagende gennem alt inden for planlægning og lovgivning; praktisk udførelse og drift af afløbssystemer.

– Med vores viden fra de mange projekter, vi har udført, og om

alt det, der sker ude i det offentlige system, så vi en stor værdi i at kombinere vores viden med Teknologisk Instituts overblik over alt det praktiske inden for afløbsteknik og deres viden om det, der sker på den private grund, fortæller Rikke Nikolajsen.

Ulrik Hindsberger og Rikke Nikolajsen håber, at de med uddannelsen kan hjælpe branchen med at højne kom-

petenceniveauet for specielt nye folk, men også gøre unge mere interesserede i området omkring afløbssystemer og klimatilpasning, hvor der i fremtiden vil skulle foretages en kæmpe indsats for at opgradere hele Danmarks håndtering af de stigende vandmængder.

Professionelt og autoriseret kloakfirma med fokus på punktlighed og god kvalitet Karise Anlæg & Byg A/S er din sikkerhed for professionelt håndværk og en service helt i top. I Karise Anlæg & Byg A/S lægger vi vægt på at udføre vores arbejde professionelt og til stor tilfredshed for vore kunder. Vor medarbejderstab søger gennem dialog, faglig dygtighed samt engagement at udføre vore opgaver til alles tilfredshed.

Karise Anlæg & Byg A/S har kompetencer inden for jord, kloak, beton, gartner og belægningsarbejder, anlæg af sportsanlæg af enhver type. Vi er autoriserede kloakmester med kompetente medarbejdere på alle fagområder. Vi har i mange år haft et godt samarbejde med Øst Kystens Entreprenørfirma A/S.

Madsen & Kastberg styrker direktionen med en markant profil fra øverste hylde, når Jørgen Christensen tiltræder i en nyoprettet stilling som driftsdirektør. Med ansættelsen tager virksomheden det, man internt kalder ”next level” – et bevidst skridt for at understøtte fortsat udvikling og professionalisering med afsæt i virksomhedens kultur og værdier.

Jørgen Christensen kommer senest fra stillingen som administrerende direktør i GK Danmark, hvor han siden 2018 har haft det overordnede an-

svar for virksomhedens aktiviteter i Danmark. Han er faguddannet fra Maskinmesterskolen i København og har derudover gennemført lederuddannelser ved INSEAD, Oxford University og IMD.

Med erfaring fra både service- og entrepriseforretning tilfører Jørgen Christensen Madsen & Kastberg en solid driftsmæssig ballast og et skarpt fokus på processer, struktur og eksekvering. Han er kendt som en driftsmand med øje for sammenhænge – og for betydningen af klare rammer, der skaber tryghed og kvalitet i hverdagen.

løser alle opgaver

Unidrain styrker sin digitale tilstedeværelse med ny projektleder

Unidrain har ansat Alexander Bak Bjørklund som ny digital projektleder. De seneste to år har han arbejdet med marketing hos Brødrene Dahl – fra planlægning og eksekvering til opfølgning og optimering på tværs af kanaler.

Hos Unidrain bliver Alexander Bak Bjørklunds primære fokus at drive og optimere hjemmesiden samt digitale kampagner, og han får indflydelse på den digitale retning, Unidrain bevæger sig i. Ansættelsen er et led i Unidrains ambition om at styrke den digitale synlighed, og hos Glostrupvirksomheden er der ingen tvivl om, at de har fundet den rette mand til opgaven.

Den nye digitale projektleder har sin nye dagligdag på Unidrains hovedkontor i Glostrup.

Ny planlægnings- og indkøbsassistent hos Outrup Vinduer & Døre

Sophia Thomsen er tiltrådt som planlægnings- og indkøbsassistent hos Outrup Vinduer & Døre, hvor hendes primære opgave er planlægning af produktionen. Desuden varetager Sophia ad-hoc opgaver inden for logistik, herunder eksempelvis indkøb og disponering. Sophia er uddannet i detailbranchen og senere som indkøber hos en værktøjsleverandør.

Privat er Sophia Thomsen bosat i Vinderup.

Linolie Døre & Vinduer producerer alt i specialmål og -profiler til gamle bygninger, kirker og præstegårde.

Den smukke præstegård i Stauning fik nye vinduer med forsatsvinduer, special profil, 2-farvet udvendig og hvid indvendig.

Bevaringsværdig villa i Risskov nænsom renoveret med nyt tårn, kopi af eksisterende gamle vinduer med farvet antikglas. Færdigmalet med hvid linoliemaling udvendig.

Er gravearbejdet vanskeligt?

Styret underboring anvendes de steder, hvor traditionelt gravearbejde er vanskeligt eller uhensigtsmæssigt. Derudover benyttes det på arealer, hvor omkostninger til reetablering er store. Styret underboring har store fordele i nærheden af træer, under veje, vandløb og jernbaner.

Vi benytter styrbar underboring til en række forskellige opgaver som blandt andet kloakrør, vandrør og fjernvarmerør samt elkabler, lyslederkabler og lignende.

Vi bruger den nyeste teknologi indenfor måleudstyr, hvilket blandt andet betyder, at vi også kan følge boringen under vanskelige geotekniske forhold.

afleder til sikker lynbeskyttelse

HVI light plus samler 20 års erfaring i lynbeskyttelse i et kompakt og effektivt produkt. Den isolerede afleder er udviklet til moderne byggeri, hvor både sikkerhed og nem og fleksibel installation er centrale krav.

Fordele med HVI light plus:

HVI light plus er udviklet til både lettere montering og hurtig planlægning. En række fordele forenkler arbejdet på byggepladsen:

• Enkel installation med entrådet indvendig leder

• Intet behov for ekstra potentialudligning

• Indbygget berøringsbeskyttelse

• Kan overmales og matcher betonvægge

• Godkendt til brug i Ex-zoner

Vi hjælper gerne med rådgivning og projektspecifik sparring!

Fællesskab, faglighed og nysgerrighed – med et stærkt fokus på relationer og aktuel samfundsudvikling. Dét er del af Byens Netværks særlige

DNA, som foreningens nye direktør Anna Esbjørn nu skal videreføre og udvikle.

Anna er uddannet antropolog med speciale i byudvikling, boligpolitik og bæredygtighed. Hun har i mere end 25 år arbejdet med arkitektur, planlægning, byledelse og klima – senest i CONCITO, hvor hun har været programchef og faglig lead for byernes grønne omstilling. Før det har hun bl.a. været projektchef og netværkschef i Dansk Arkitektur Center.

Henriette Sofie Larsen stopper efter 22 år i spidsen for Byens Netværk.

Fire Flügger-profiler fejrer 40 års samlet jubilæum i laboratoriet

I Flüggers laboratorie i Rødovre er der i år en særlig milepæl at fejre. Fire nøglemedarbejdere i udviklingsafdelingen kan hver især markere 10-års jubilæum. Sammen repræsenterer de både kontinuitet, specialiseret viden og har været en central del af både laboratoriets opbygning og Flüggers udvikling gennem det seneste årti.

Anita Florisson, Kim Hemmingsen, Allan Juul og Simon Hansen har alle været med helt fra starten,

da nuværende laboratorie i 2015 blev etableret i hovedkontoret for at skabe større synergi med indkøb, support og forretningsudvikling.

De fire jubilarer har dermed selv været med til både indrette og udvikle selve afdelingen til det avancerede laboratorie, som det i dag er blevet til.

Jan Hylleberg bliver ny direktør i FRI efter sommerferien

Siden starten af januar har bestyrelsesledelsen i FRI arbejdet på at finde en afløser for Henrik Garver som direktør for FRI. Den nye mand til direktørposten er nu fundet, det er Jan Hylleberg, som kommer fra en stilling som viceadministrerende direktør i Green Power Denmark. Jan starter i FRI senest den 1. oktober 2026.

Med sin stærke baggrund fra energisektoren og sin organisatoriske og politiske erfaring, herunder udviklingen af vindmølleindustrien og fusionen til det samlede Green Power Denmark, vil Jan kunne sikre den fortsatte udvikling af FRI og implementering af foreningens nye strategi Viden Forpligter.

Scan QR kode

BEVAR DET ORIGINALE ZINK LOOK

Restriktioner mod brugen af zink i byggeriet indføres i fortsat flere kommuner. Det har bl.a. givet udfordring ved nybyggeri med lokal afledning, hvor der er ønske om zinktagrender. Derfor har Plastmo udviklet Stål Plus Tagrenden, som et stærkt alternativ til zinktagrender.

Stål Plus får den samme flotte patina, som man kender fra originale zinktagrender. Indvendig er tagrenden coated, det sikrer, at INGEN zinkpartikler udledes til grundvandet og derfor kan Stål Plus Tagrenden anvendes i kommuner med zinkrestriktioner.

Stål Plus kan uden restriktioner benyttes til DGNB certificerede projekter.

Klaus Thomsen overtager ledelsen

Boligfonden Kuben får ny arkitektfaglig stemme i bestyrelsen

Grønttorvet, Nordhavn, Købmagergade og Restaurant Nomas nordiske haver. Det er blot nogle af de projekter, der bærer Thomas Kocks signatur. Den erfarne arkitekt og stifter af Werk Arkitekter står bag en række af Københavns mest berømte masterplaner og byrum, men har også haft succes med eksperimenterende boformer i Hamborg. Nu skal hans viden og erfaring bringes i spil i Boligfonden Kubens bestyrelse.

Udnævnelsen sker i forbindelse med, at Mikkel Westfall træder ud af bestyrelsen for at fokusere på sin tegnestue ACT Architects.

Klaus Thomsen tiltrådt som ny direktør for Geberit Danmark og har dermed ansvaret for den danske organisation og skal føre Geberit videre ind i næste fase af virksomhedens udvikling på det danske marked.

Klaus Thomsen har haft en lang karriere i Geberit med en bred vifte af roller på tværs af Danmark, Sverige, Schweiz og Nordeuropa. Mellem 2013 og 2023 arbejdede han hos Danfoss, hvor han havde rollen som salgschef.

Gennem sin karriere har Klaus opbygget solid erfaring inden for salg, ledelse og udvikling af kommercielle strategier. Efter sin tilbagevenden til Geberit i 2023 havde han først ansvar for produktledelse i Danmark og har siden december 2023 haft rollen som Director Product Management Northern Europe. Her har han arbejdet tæt sammen med både markeder og organisation om udvikling af produktporteføljen og styrkelsen af Geberits position i Nordeuropa.

Over 10.000 m² CE-mærket og E1-klassificeret birkekrydsfinér ligger klar på lager hos Jensen Genbrug. Ubrugt og fuldt anvendeligt – reddet, før det blev kasseret.

Det betyder kort leveringstid, dokumenteret kvalitet og en pris, der ligger under nyt.

www.jensengenbrug.dk

Schneider Electric har ansat Vicki Domar Rossen som Sales Manager for Digital Energy i Danmark. Hun tiltræder i en tid, hvor energiforbrug, digitalisering og nye EU-krav fundamentalt ændrer måden, bygninger drives og optimeres på.

Hun får ansvar for at drive udviklingen og udbredelsen af Schneider Electrics digitale energiløsninger til bygninger i Danmark med fokus på at omsætte teknologi og data til konkret forretningsværdi for kunderne. Med det reviderede EU-bygningsdirektiv (EPBD) og stigende krav til energieffektivitet står danske virksomheder over for en markant opgave: at modernisere og optimere eksisterende bygningsmasse.

Vicki Domar Rossen bor i Nyborg med sine to børn og er forlovet.

Sto henter erfaren facadekonsulent med ansvar for Jylland og Fyn

Svend Stougaard er trådt ind i Sto Danmark som ny facadekonsulent med ansvar for kunder i Jylland og på Fyn. Med en lang karriere bag sig og en håndværksmæssig baggrund som tømrer, ser han frem til at kunne gøre en forskel for branchen hos en virksomhed, han altid har set som ’best in class’.

Sto Danmark har udvidet medarbejderstaben med en facadekonsulent, der vanen tro, kommer ind med en stor erfaring og veludbygget faglig værktøjskasse.

Det var Sto Danmarks store fokus på grundig rådgivning, gennemtestede produktløsninger og en tæt kundekontakt, der tiltrak Svend Stougaard. Muligheden for at arbejde med dokumenterede produkter, der også bidrager til kundernes arbejde

med LCA-beregninger og dokumentering af klimapåvirkning, sammen med måden hvorpå salg, rådgivning og design går hånd i hånd.

BIOLINER

Et nyt klimavenligt produkt

BEVAR DET ORIGINALE ZINK LOOK

Produktspecifik EPD dokumenterer et lavt CO2- aftryk!

– OGSÅ I KOMMUNER MED ZINK RESTRIKTIONER

Stål Plus får den samme flotte patina, som man kender fra originale zinktagrender. Indvendig er tagrenden coated, det sikrer, at INGEN zinkpartikler udledes til grundvandet, og derfor kan Stål Plus Tagrenden anvendes i kommuner med restriktioner mod zink.

Stål Plus kan også uden restriktioner benyttes til DGNB certificerede projekter.

LÆS MERE OG BESTIL VAREPRØVE

Scan QR kode

A AKF

Tlf.: 38 10 21 07

www.akf.as

Sektion 2, side 6

an Værktøj

Tlf.: 36 41 02 00

www.anv.dk

Sektion 3, side 6, 8

ASIL

Tlf.: 53 69 37 01

www.asil.dk

Sektion 3, side 28

C Cabi

Tlf.: 86 12 88 55

www.cabiweb.dk

Sektion 1, side 14, 16

D

Dansk Håndværk

Tlf.: 53 53 11 44

www.dhv.dk

Sektion 3, side 14

DS Stålprofil

Tlf.: 96 57 28 28

www.ds-staalprofil.dk

Sektion 2, side 10

E

EKJ Rådgivende Ingeniører

Tlf.: 33 11 14 14

www.ekj.dk

Sektion 1, side 10, 12

F Ford Danmark

Tlf.: 43 68 20 00

www.ford.dk

Sektion 3, side 10

Foreningen for Rådgivende

Ingeniører, FRI

Tlf.: 35 25 37 37

www.frinet.dk

Sektion 1, side 4, 6

FORMAT Entreprise

Tlf.: 70 60 20 66

www.format-entreprise.dk

Sektion 1, side 8

FSC Danmark

www.dk.fsc.org

Sektion 2, side 2, 4

H

Hanning VVS

Tlf.: 20 95 97 98

www.hanningvvs.dk

Sektion 2, side 20

J J. Jensen

Tlf.: 48 25 35 35

www.j-jensen.com

Sektion 3, side 4

Jorton

Tlf.: 89 30 45 00

www.jorton.dk

Sektion 1, side 18

K

Kemp & Lauritzen

Tlf.: 43 66 88 88

www.kemp-lauritzen.dk

Sektion 3, side 20

KIA Danmark

Tlf.: 75 92 25 44

www.kia.com

Sektion 3, side 22, 24

L Lean Construction-DK

Tlf.: 33 47 66 71

www.vaerdibyg.dk/temaside/leanconstruction/

Sektion 3, side 26

M Milwaukee

www.dk.milwaukeetool.eu

Sektion 3, side 16

Generationernes Hus i Nivå

Bygge- & Anlægsavisen er på byggepladsbesøg på Generationernes Hus i Nivå, der består af en ny folkeskole, omkredset af bibliotek, kulturhus, idrætshal og svømmehal. Projektet skal certificeres til DGNB Guld, og der er derfor fokus på minimering af affald, materialevalg og optimering af byggepladsdrift. Vi bliver vist rundt af seniorprojektchef Michael Uhrup Nissen fra Hansson & Knudsen, der står for hovedentreprisen.

Museum Odense

Tlf.: 31 25 80 80

www.museumodense.dk

Sektion 2, side 22

S Scantruck

Tlf.: 96 14 71 47

www.scantruck.dk

Sektion 3, side 12

Skills Denmark

Tlf.: 29 87 55 46

www.skillsdenmark.dk

Sektion 3, side 18

Solartag

Tlf.: 71 99 11 00

www.solartag.eu

Sektion 2, side 12

Stark

Tlf.: 89 34 34 34

www.stark.dk

Sektion 3, side 2

Stjernholm Tlf.: 70 20 25 05

www.stjernholm.dk

Sektion 2, side 18

Søgaard Stålbyg

Tlf.: 97 53 42 49

www.soegaardstaalbyg.dk

Sektion 2, side 8

T

Teknologisk Institut

Tlf.: 72 20 20 00

www.teknologisk.dk

Sektion 1, side 22

V

VAM

Tlf.: 86 49 23 00

www.vam.dk

Sektion 3, side 30

W

Wavin

Tlf.: 86 96 20 00

www.wavin.dk

Sektion 1, side 20

Winther

Tlf.: 47 72 02 02

www.winther-as.dk

Sektion 2, side 14, 16

Fokus på elektrificering

Den grønne omstilling præger alle dele af byggeriet i Danmark lige nu, og her er elektrificering et nøgleord. De skærpede klimakrav i bygningsreglementet har nemlig betydning for både transport, bygninger og byggeplads, og vi bringer i den forbindelse et stort portræt af Skills landstræner Mette Kühl fra Schneider Electric Danmark om den store omvæltning, der er i gang, og hvordan man kan reducere energiforbruget på byggepladserne i fremtiden.

KOM TIL BYGGEFESTIVAL!

Byggeriets årsdag 2026, 19. maj i Industriens Hus

Bygge- og anlægsbranchen leverer løsningerne på samfundet største udfordringer!

Kom med til bygge- og anlægsfestival, hvor fremtiden tager form.

Tilmelding på byggeri.di.dk

KOMPETENCER TIL FREMTIDENS KRAV

Kurser, der giver viden og værktøjer til at navigere i fremtidens krav

Root Cause Analysis (RCA)

Scan QR-koden og få et overblik over alle vores kurser

Lær at identificere de reelle årsager bag fejl, ulykker og afvigelser. Root Cause Analysis giver dig et effektivt værktøj til systematisk problemløsning, bedre beslutninger og færre gentagelser, der koster tid og penge.

ISO 45001 – Arbejdsmiljøkurser

Styrk arbejdsmiljøet og reducer risikoen for ulykker med ISO 45001. Kurserne giver dig viden og værktøjer til at arbejde struktureret med sikkerhed, trivsel og lovkrav – både på byggepladsen og i organisationen.

ISO 50001 Inspirationsseminar

Få inspiration til, hvordan ISO 50001 kan hjælpe med at reducere energiforbrug, omkostninger og CO₂-aftryk. Seminaret giver praktiske eksempler og konkrete input til at omsætte energiledelse til målbare resultater.

MATERIALER & LØSNINGER

INDHOLD

Stål som bindeled mellem nyt og eksisterende

Udviklingen af området omkring Vridsløselille Statsfængsel er i fuld gang. Det tidligere fængselsområde i Albertslund er ved at blive omdannet til en ny bydel – her har stålet fået en særlig rolle, som forbinder nyt og gammelt.

Læs artiklen på side 10

Bygningsintegreret solenergi i storskala

Solartaget i Glostrup er et ambitiøst renoveringsprojekt, hvor solceller er integreret i en let og stilren tagløsning på 7.500 m2 og leverer dokumentérbar energiproduktion.

Læs artiklen på side 12

2

Byggebranchen har flyttet sig – men ansvarligt træ kommer ikke af sig selv

I de senere år er der sket noget afgørende i dansk byggeri. Samtalen handler ikke længere kun om pris, funktion og byggetid, mener Henriette Thorsén Clausen, seniorkonsulent hos FSC Danmark. Nu taler vi også om klima, cirkularitet, biodiversitet og dokumentation.

Læs artiklen på side 2

Byggebranchen har flyttet sig – men ansvarligt træ kommer ikke af sig selv

I de senere år er der sket noget afgørende i dansk byggeri. Samtalen handler ikke længere kun om pris, funktion og byggetid, mener Henriette Thorsén Clausen, seniorkonsulent hos FSC Danmark. Nu taler vi også om klima, cirkularitet, biodiversitet og dokumentation.

Indlæg af Henriette Thorsén Clausen, seniorkonsulent hos FSC Danmark

De skærpede klimakrav i Bygningsreglementet, som trådte i kraft 1. juli 2025, har gjort det tydeligt for alle i branchen, at materialevalg ikke længere er en sidebemærkning. Flere bygningstyper er nu omfattet af grænseværdier, og selve byggeprocessens udledninger tæller også med. Det betyder i praksis, at nye materialer, biobaserede løsninger og ændrede konstruktionsprincipper ikke bare er interessante, de er blevet nødvendige.

Så hvor er vi i dag?

Vi er et sted, hvor træ og andre biobaserede materialer for alvor er rykket ind på byggeriets øverste hylde. Det er ikke længere nødvendigt at overbevise branchen om, at træ kan være relevant. Tværtimod er træ i mange sammenhænge blevet et svar på branchens klimadagsorden.

Men netop dér opstår den næste vigtige udfordring: At materialet er biobaseret, er ikke det samme som, at det er ansvarligt.

Vi er ikke i mål, bare fordi vi bruger mere træ. Vi er først i mål, når vi kender træets oprindelse og har dokumentation for ansvarlig skovdrift og sporbarhed i værdikæden. Ellers risikerer vi at jagte lavere CO2-tal i

byggeriet på bekostning af skov, biodiversitet og troværdighed.

Her flytter branchen sig  For det første er der kommet langt større opmærksomhed på, at LCA og dokumentation

ikke kan stå alene på generiske værdier og antagelser. FSC’s projekt Home for the Future har sammen med Søren Jensen Rådgivende Ingeniører sat fokus på Dual LCA og på, hvor vigtig ansvarlig sourcing er i et mar-

ked med stigende efterspørgsel på biobaserede byggematerialer.

For det andet er ansvarligt træ rykket fra at være et nichemateriale til at være noget, der kobles til ESG, finansiering og overholdelse af bygningsreglementet.

Mange bygherrer - offentlige, private og almene - ønsker ikke en særskilt politik for indkøb af træ, men vil hellere dokumentere ansvarlig sourcing gennem; den offentlige indkøbsvejledning, DGNB, Svanemærket og lignende. Det er et tegn på, at branchen er blevet mere moden, men det stiller også store krav til dokumentation og verifikation i fremtiden.

For det tredje ser vi, at biodiversitet fylder mere i diskussionen om materialernes oprindelse. Byggebranchen mangler pt. et robust datagrundlag for off-site biodiversitet, der kan understøtte beslutninger i byggeprocessens indledende faser og vurdere hvor meget skade på biodiversiteten et givet byggeri forårsager.

I en FSC- certificeret skov kan man gennem FSC’s økosystemtjenestecertificering Verified Impact lave naturforbedrende indsatser, der giver trejdepartskontrolleret, målbar dokumentation for positive effekter på skovens økosystemer, såsom biodiversitet. Så det er ikke længere et spørgsmål om at byggeriet skal gøre mindst mulig skade, ambitionen kan være at gøre en positiv forskel på biodiversiteten, dér hvor man sourcer.

Men udfordringerne er stadig betydelige  Ansvarlighed sker ikke af sig selv i værdikæden. Det kræver en dedikeret indsats i alle dele af byggeriet. Indkøb er der, hvor ansvarlighed bliver operationaliseret, men alle dele af værdikæden har et ansvar. Det kræver, at hele systemet er gearet til at arbejde med ansvarligt træ. At der står FSC-certificeret træ i et udbud, er ikke nødvendigvis det samme som, at man får leveret FSC-certificerede byggematerialer på byggepladsen. Krav uden opfølgning er >

Stort lager af lister i hårdtræ, fyrretræ og hvidmalet fyr.

Vi kan også genskabe eller specialfremstille alle former for profiler og gamle lister.

Besøg vores hjemmeside og dowload vores listekataloger

ikke styring. Det er ønsketænkning.

Mange læner sig op ad den offentlige indkøbsvejledning, som ikke er revideret siden 2014 efter høringsprocessen i 2020 gik i stå. Det er et problem. Aldrig har det været vigtigere at sikre, at det træ, vi bruger i Danmark, har en ansvarlig oprindelse. Vi har brug for en opdateret vejledning, som forholder sig til hvor branchen står i dag og giver indkøbere flere redskaber og incitamenter til at sikre ansvarlig brug af træ, f.eks. gennem cirkulære løsninger.

Og så er der de helt praktiske barrierer ved at arbejde med et materiale, som har ligget på hylden i mange år. Vi skal aflære flere generationers måde at bygge på og genopfinde de gamle håndværkstraditioner. Noget de unge udførende også kalder på. Se bare Lærlinge for Bæredygtigheds manifest Bevaringsværdig Byggebranche om en nødvendig ny byggekultur i Danmark.

Så selvom interessen stiger og store dele af branchen tager de ‘nye’, ‘gamle’ materialer ind med entreprenørskab og nysgerrighed, så følger lovgivning og reguleringerne ikke med, og alt for ofte bliver processer forhalet af ikke-opdaterede regler omkring brand, lyd og fugt.

Hvad skal der ske nu?

Vi skal holde op med at tale, som om mere træ automatisk er lig med bedre byggeri. Mere træ kan være en vigtig del af løsningen, men kun hvis det

anvendes ansvarligt og følges til dørs af krav til ansvarlig skovdrift, sporbarhed og dokumentation.

Vi skal sørge for at de styringsredskaber, branchen faktisk lytter til: Den offentlige indkøbsvejledning, DGNB, Svanen, ESG-værktøjer, LCA-byg og bygningsreglementet er skarpe og præcise, når det kommer til at dokumentere ansvarligt træ – det bliver gradvist vigtigere jo mere biobaseret byggeri, der kommer i fremtiden. Og så skal

vi blive bedre til at se biodiversitet, klima og cirkularitet som sammenhængende dagsordener. Det er præcis den kobling, byggebranchen har brug for nu, så vi ikke arbejder i siloer.

Byggebranchen har rykket sig. Det skal vi anerkende. Men den næste fase bliver den afgørende: om vi gør ansvarligt træ til en integreret del af byggeriets standarder, indkøb og dokumentation, eller om vi nøjes med at kalde træ grønt og håbe på det bedste.

FLEKSIBLE FACADEPLADER I ALUMINIUM

Nu kan du købe 17 farver direkte fra Alumecos lager i Odense med 2 dages levering

Nem bearbejdning

Leveres med EPD Brandgodkendt

Se hele programmet her:

FAKTA

Henriette Thorsén Clausen er seniorkonsulent hos FSC Danmark, hvor man blandt andet i samarbejde med FSC Holland arbejder med at fremme ansvarligt træ i byggebranchen som en del af projektet Home for the Future, der er en del af EU’s LIFE-program. FSC samarbejder med Centrum Hout, Lister Buildings, TBI Woonlab, TU Delft og VIA University College.

Initiativet er medfinansieret af Precious Forests Foundation. Projektet omfatter en række aktiviteter: at styrke træets position som byggemateriale i lovgivningen, at øge viden om byggeri i træ i byggebranchen, at udarbejde livscyklusvurderinger (LCA’er) og produktdatablade (EPD’er), som indgår i den nationale miljødatabase. Derudover udvikles værktøjer til bedre at kortlægge omkostninger og klimafordele ved at bygge i træ.

• Terrazzotrapper

• Trapper

• Altaner / altangange

• Filigrandæk

• Filigranvægge

• Søjler & Bjælker

• Vægge

• Facadeelementer

• Specialelementer

Salg af nye og

MOLE M20EL

• 20,6 kWh lithium batteri

• 6-8 timers normal drift

• Egenvægt 2050 kg

• 3 KW lader medfølger

• 5-6 timers hård drift

• Dobbelt proportionalstyret joystick

Pris kr. 249.999,-

Betonelementer

PL Beton fremstiller betonelementer og filigranelementer.

Rene råvarer, bornholmsk håndværk og generationers erfaring.

PL Beton har stor erfaring i individuelle løsninger og deltager gerne med professionel rådgivning og udvikling af fleksible løsninger i samarbejde med kunden.

Mange typer betonelementer fra facadeelementer i alle ønskede overflader, altaner, søjler og bjælker til reposer og trappeelementer.

Elementerne udføres både som standard eller specialdesignede efter opgave.

Desuden specialelementer som fx stern, gesimselementer, lyskasser mv.

Trapper udføres med terrazzobelægning i standard grå, forskellige farver eller indfarves efter ønske.

Pulverlakeret gelænder leveres desuden i valgfri farver.

brugte maskiner

Din partner inden for maskiner og landbrug, entreprenør og fritid

Eurotrac W12S Minilæsser

• 4 cyl kubota motor, 26 HK

• Egenvægt 2200 kg

• Mellemarm løfter 1500 kg

• Langarm løfter 1400 kg.

Pris kr. 197.999

Førerhus med varme + 20.000,-

Eurotrac TH 25,6 Teleskoplæsser

• Kubota Stage V motor,

• 75 HK

• Løfter 2500 kg

• Hydraulisk hurtigskift

• Egenvægt 4800 kg

• Ekstra hydraulisk funktion på joystick

Pris kr. 385.000,-

Heracles H200 Plus

• 3 cylinders Yanmar stage V motor

• Egenvægt 2600 kg

• Løfter 1800 kg på gaflerne

• Med giant skifte

Pris kr. 149.999,-

Vi er også at finde på Sjælland nu. Hjortevænget 5,

Eurotrac W11 minilæsser

• 3 cyl. Kubota motor, 26 HK

• Egenvægt 1650 kg

• Mellemarm løfter 950 kg

• Lang arm løfter 850 kg

Pris kr. 147.999,-

Førerhus med varme + kr. 15.000,-

Den blå stålhal fra Smedeland

søger ny ejer

Ejendomsudvikler AKF nedtager en 3.000 m² stålhal i Albertslund og ønsker at give den nyt liv. Samtidig tester man potentialet i direkte genbrug af større konstruktioner, fortæller projektudvikler Anna Mohr.

Af Malene K. Holm. Fotos: AKF

På Bygge- & Anlægsavisen faldt vi over et opslag om en stålhal, der søger ny ejer. Stålhallen og flere betonhaller skal rykke ud af det tidligere klassiske industriområde på Smedeland i Albertslund, hvor arealets nye ejer AKF har planer for at bygge boliger. Anna Mohr, der er projektudvikler inden for bæredygtighed hos AKF, fortæller her om arbejdet med genbrug og med at finde en ny ejer til en hal.

– Stålhallen er opført som en klassisk konstruktion med 17 stålrammer bestående af søjler og bjælker. Den står i så god stand, at den kan nedtages og genopføres et andet sted. Og det er netop dens gode stand, der gør, at vi i AKF har vurderet, at det ville være ærgerligt ikke at give den nyt liv et andet sted. Derfor arbejder vi for, at den kan finde en ny ejer, som kan få glæde af den videre.

– Som stålkonstruktion er hallen fleksibel og kan tilpasses nye behov, f.eks. ved at ændre længde eller højde. Hallerne på Smedeland 22 er fra 1960’erne og har tidligere været anvendt til både logistik, produktion og lager, mens stålhallen blev opført i år 2000 som en del af en udvidelse.

Hvordan vurderer I, hvilke haller og konstruktioner der er egnede til direkte genbrug?

– Vores grund på Smedeland er ca. 50.000 m² og rummer

omkring 20.000 m² logistikhal samt ca. 5.000 m² kontor- og administrationsbygninger. Logistikhallerne er primært opført som betonkonstruktioner i et klassisk søjle-/bjælkesystem.

– Stålhallen – som vi kalder den blå hal på grund af de blå metalbjælker – udgør en forlængelse af bebyggelsen og er på ca. 3.000 m². Det er den eneste stålhal på grunden, men netop den type hal findes mange steder i Danmark. Derfor vurderer vi også, at der er et stort potentiale i at genopføre den et andet sted – så vi i fremtiden bliver endnu skarpere på at udnytte allerede eksisterende ressourcer, siger Anna Mohr og fortsætter:

– Vores vurdering af, hvad der kan genbruges, tager afsæt i både materialernes tilstand og deres konstruktive egenskaber. Stålhallen er i så god stand, at den egner sig til direkte genbrug, hvor den kan nedtages og genopføres.

Direkte genbrug fra betonmaterialer

Betonhallen på ca. 17.000 m² er der, hvor AKF har en ambition om at genbruge materialer direkte i de boligejendomme, man planlægger at opføre, fortæller Anna Mohr:

– Helt konkret har vi gennemført en prøvenedtagning af elementer i betonhallen for

at undersøge, om materialerne kan genanvendes direkte. Indtil videre ser det lovende ud for betondækket (TTS-dæk). Hvis det lykkes, taler vi om en reel “tag til tag”-løsning.

– Vi har tidligere arbejdet målrettet med ressourcekortlægning. På Frederiksborgvej i Nordvest gennemførte vi en kortlægning, hvor 95 % af materialerne blev genbrugt, genanvendt eller udnyttet til anden materialenyttiggørelse. Materialer som mursten, limtræsbjælker og loftplader blev genbrugt direkte i Kirkebjerg Søpark i Brøndby.

– Det, der er anderledes denne gang, er, at vi forsøger at genbruge materialer direkte på samme grund, som vi nedriver fra og i større skala.

Hvilke tekniske krav og undersøgelser ligger til grund for genbrug?

– Når vi arbejder med genbrug af eksisterende konstruktioner, kræver det først og fremmest en grundig kortlægning af materialernes tilstand og egenskaber, forklarer Anna:

– Vi arbejder altid med ressourcekortlægning, når vi overtager grunde med eksisterende byggeri. Det giver overblik over, hvilke materialer der kan genbruges. Samtidig har vi sager, hvor materialer går videre til producenter via take-backordninger eller til leverandører af genbrugsmaterialer.

– Med hallerne på grunden i Smedeland har vi haft fokus det sted, hvor potentialet for at lykkes er størst, samtidig med at det er i en vis mængde. Derfor har vi prioriteret arbejdet med TTS-dækkene fra betonhallen, hvor vi råder over ca. 17.000 m² tagdæk. Her har vi gennemført prøvenedtagninger for at vurdere, om elementerne kan genanvendes direkte – i bedste fald som en “tag til tag”løsning. Derudover arbejder vi videre med genbrug af materialer som mursten, fliser, konstruktionstræ og troldtekt.

Hvordan arbejder I med at finde en aftager til en genbrugshal?

– Vi har ikke hallen ude i direkte salgskanaler endnu –andet end i vores netværk. Det er nyt for os at forsøge at finde en aftager til en stålhal. For os handler det om at få spredt kendskabet til, at muligheden er der. Måske sidder der en aktør derude, som vil gå genbrugsvejen, håber Anna.

Er der tekniske og logistiske udfordringer?

– Vi har fået vurderet, at stålkonstruktionen er i en stand, hvor den kan nedtages og genopføres. Selve nedtagningen har vi endnu ikke gennemført, så der vil stadig være praktiske erfaringer, vi først gør os i processen. Men overordnet er udgangspunktet, at det er mere ligetil med stål end med beton. Stål kan relativt enkelt skilles ad og samles igen uden at ændre

styrken – hvis det håndteres korrekt, fortæller Anna Mohr: – Udfordringen ved genbrug er ofte helt lavpraktisk: Hvor og hvordan opbevarer man materialerne, indtil de skal bruges igen.

– På Smedeland stiller ambitionen om genbrug også krav til opbevaring. Der kan være lang tid fra nedrivning til genopførelse, og vi vil helst undgå unødig transport. Derfor har vi prioriteret at finde plads til materialerne direkte på byggepladsen.

Hvor ser I det største potentiale for genbrug i projektet – og hvad er næste skridt? – Vi har tidligere arbejdet mest med genbrug af mindre materialer i mindre projekter, hvor risikoen er lavere. Nu er vi optaget af næste skridt. Dels at arbejde mere systematisk med genbrug, dels at blive bedre til at få materialer videre til de rette aftagere.

– For os handler det om at holde materialerne så højt oppe i værdikæden som muligt. Samtidig er vi meget optaget af de større konstruktioner på Smedeland. Det er her, en stor del af den indlejrede CO₂ ligger – og dermed også potentialet for at gøre en reel forskel, slutter Anna Mohr.

DANMARKS BREDESTE SORTIMENT AF BOLTE TIL

Når stålkonstruktioner skal holde – og der skal være styr på dokumentation og sporbarhed – vælger fagfolk SB-bolte fra Pajo-Bolte.

Vi lagerfører Danmarks bredeste sortiment af CE-mærkede SB-bolte fremstillet efter DS/EN 15048 til konstruktioner iht. DS/EN 1090

Uanset om dit projekt er udført i EXC1 eller EXC4, kan vi levere korrekt dokumentation iht. DS/EN 10204 3.1

Vi sikrer fuld sporbarhed med batchregistrering, og vores unikke hovedmærkning på boltene sikrer, at vi altid kan finde det rigtige certifikat – også efter levering.

Ingen bøvl – bare bolte. Læs mere på pajobolte.dk | Support på telefon +45 9657 4211

DOKUMENTERET BÆREDYGTIGHED

Vi kan levere SB-bolte med EPD miljødeklaration.

Stålvirksomhed styrker dokumentation

og bæredygtighed

Med egne EPD’er, ESG-regnskab og nye ISO-certificeringer skærper Søgaard Stål Byg arbejdet med kvalitet, dokumentation og bæredygtighed i stålbyggeri.

Stål- og smedearbejde er under markant forandring. Kravene til dokumentation, kvalitetssikring og bæredygtighed er vokset, og det stiller nye krav til virksomheder, der leverer stålkonstruktioner til byggeriet.

Hos Søgaard Stål Byg arbejder man målrettet med denne udvikling, samtidig med at det klassiske smedehåndværk fortsat er fundamentet for virksomhedens arbejde.

Søgaard Stål Byg blev grundlagt i 1997 af Ole Søgaard og har siden udviklet sig fra en mindre smedevirksomhed til en etableret aktør i byggebranchen. Virksomheden har gennem årene udvidet både opgavetyper, medarbejderstab og interne processer i takt med branchens stigende krav. I dag drives virksomheden af fire ejere: Ole Søgaard, Peter Nielsen, Allan Mortensen og Jens Peter Frimor. Sammen har de været med til at udvikle Søgaard Stål Byg til en moderne samarbejdsorganisation med stor erfaring inden for stålbyggeri.

BR18 og skærpede krav til udførelse

Bygningsreglementet BR18 stiller høje krav til dokumentation, kvalitetssikring og udførelse.

Derfor arbejder man i Søgaard Stål Byg systematisk efter relevante standarder og normer, herunder:

• SBI 271, som understøtter kravene i BR18

• DS 1140, der omhandler udførelse og kontrol af stålkonstruktioner

• EN ISO 1090-2 og EN ISO 1090-3, som dækker udførelse af bærende konstruktioner i stål, aluminium og rustfrit stål

Virksomheden er certificeret til udførelse i stål EXC2, EXC3 og EXC4 samt rustfrit stål og aluminium i EXC2

og EXC3. Certificeringerne understøtter kvalitet, sporbarhed og dokumenteret kontrol i processerne.

Egne EPD’er og ESG-regnskab Bæredygtighed fylder stadig mere i byggebranchen, og Søgaard Stål Byg har udviklet egne

EPD’er, Environmental Product Declarations, på sine produkter. Det giver dokumenteret indsigt i produkternes miljøpåvirkning gennem livscyklussen.

Virksomheden har desuden udarbejdet ESG-regnskab med fokus på miljø, sociale forhold og ansvarlig virksomhedsledelse. Som led i arbejdet er der også ansat en intern DGNBkonsulent, der arbejder med bæredygtighed og certificeringskrav i byggeriet.

I begyndelsen af august implementerer Søgaard Stål Byg desuden certificeringerne ISO 14001 for miljøledelse, ISO 45001 for arbejdsmiljø og ISO 9001 for kvalitetsledelse. Det skal styrke virksomhedens arbejde med kvalitet, sikkerhed og bæredygtighed yderligere.

Medarbejderne som del af udviklingen

En væsentlig del af Søgaard Stål Bygs udvikling er medarbejdernes faglighed og ansvar i hverdagen. Virksomheden peger selv på samspillet mellem ledelse og medarbejdere som en central styrke i arbejdet med både projekter, dokumentation og løbende forbedringer.

Trods vækst og flere formelle krav bygger virksomheden

fortsat på en række faste kerneværdier: sikkerhed, kvalitet, fleksibilitet, levering til tiden og dokumentation. Derudover lægger Søgaard Stål Byg vægt på et godt arbejdsmiljø, også i perioder med høj aktivitet.

Håndværk og dokumentation går hånd i hånd Søgaard Stål Byg er i dag en virksomhed, hvor mange års erfaring kombineres med moderne certificeringer og stigende fokus på bæredygtighed. Kombinationen af klassisk smedehåndværk, dokumenterede processer og nye krav til miljødata placerer virksomheden som en aktør, der arbejder aktivt med udviklingen i stålbyggeriet.

Oplev næste generation af integrerede kølemaskiner og varmepumper med naturligt kølemiddel

Erfaring skaber fremtiden

Siden 1970’erne har vi fremstillet over 25 000 kølemaskiner og varmepumper med tydeligt fokus på lavt energiforbrug. Innovation ligger i vores DNA – vi har erfaringen og teknologien, der kræves for at tage det næste skridt.

Vi lancerer nu næste generation af integrerede kølemaskiner og varmepumper med to nye kølemidler – klar til at imødekomme F-gasforordningen 2027.

Den nye generation af EcoCooler og ThermoCooler HP er Multiref (multirefrigerant), hvilket betyder, at de er kompatible med både R454C og R290.

Kontakt gerne din lokale sælger for at få mere information om vores nye produkter eller besøg ivprodukt.dk

Med den reversible varmepumpe ThermoCooler HP integreret i ventilationsanlægget er EPD-besparelsen 50% sammenlignet med en traditionel installation med en kølemaskine på taget.

Få point til dit DGNB mærke med ventilationsanlæg med integreret varmepumpe for komfort varme og køl fra IV Produkt.

Stål som bindeled mellem nyt

og eksisterende

Udviklingen af området omkring Vridsløselille Statsfængsel er i fuld gang. Det tidligere fængselsområde i Albertslund er ved at blive omdannet til en ny bydel – her har stålet fået en særlig rolle, som forbinder nyt og gammelt.

Af Rebecca Rohde-Frisk. Fotos: A. Engaard

Det tidligere Vridsløselille Statsfængsel udvikles af pensionskassen PKA og entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard A/S, og strækker sig over en længere årrække. Projektet omfatter hele det tidligere fængselsområde i Albertslund, som omdannes til den nye bydel Vridsløse med nye boligkvarterer, erhverv samt udviklingen af de eksisterende arealer. Samtidig er det tidligere Vridsløselille Statsfængsel et sted med en tydelig historie, hvilket stiller særlige krav til, hvordan nyt byggeri indpasses. Her kan selv en detalje som farve få betydning.

En opgave med afsæt i det eksisterende

I de nye bygninger indgår stål blandt andet i tagløsningerne, hvor materialet både skal leve op til funktionelle krav og bidrage til et samlet arkitektonisk udtryk. Samtidig er det blevet anvendt til at føre den grønne farve fra den ikoniske hovedport videre og skabe en visuel sammenhæng i området.

– Vi blev koblet på med en ret specifik opgave – at finde en farve, der kunne matche den port, som mange forbinder med stedet, fortæller arkitektkonsu-

lent Michael Højgaard Jensen fra DS Stålprofil. Der er tale om den karakteristiske grønne hovedport, som gennem årtier er blevet et fast referencepunkt i dansk kultur – ikke mindst fra scenerne i Olsen Banden, hvor Egon Olsen træder ud i friheden.

Et materiale med stor fleksibilitet

Ud over de tekniske egenskaber er det især fleksibiliteten, der gør stål relevant i denne type projekter.

– Vi har en bred farvepalette at arbejde med, og det giver mulighed for enten at ramme noget eksisterende eller skabe en bevidst kontrast, siger Michael. Muligheden for at arbejde nuanceret med overflader og farver gør det lettere at tilpasse nye bygninger til deres omgivelser – uden at de mister deres egen karakter.

Fra standard til tilpasning En tydelig tendens i byggeriet er, at materialer i stigende grad tilpasses den enkelte sag frem

for at blive anvendt som standardløsninger. Det gælder både farver, overflader og samspillet med øvrige bygningsdele, hvor elementer i højere grad bearbejdes i forhold til det konkrete projekt.

– Stål er ikke et låst produkt. Det kan tilpasses den konkrete bygning og det udtryk, man vil opnå, forklarer han.

Tidlig dialog er afgørende Særlige løsninger, som eksempelvis specifikke farver, kræver,

at produktion og leverancer tænkes ind tidligt i forløbet.

– I projekter som det her er det vigtigt, at man får dialogen tidligt, siger Michael. Det handler ikke kun om teknik, men også om koordinering mellem de mange aktører, der er involveret i et større byudviklingsprojekt.

I dette tilfælde har den tidlige dialog været med til at sikre, at æstetik og udførelse hænger sammen.

– Den tidlige involvering har gjort det muligt at arbejde målrettet med farven og sikre, at den passer ind i den samlede arkitektoniske helhed, siger han.

Taget som en del af helheden Hvor tagfladen tidligere primært blev betragtet som en teknisk løsning, indgår den i dag som en aktiv del af bygningens arkitektur.

Krav til holdbarhed, æstetik og samspil med andre materialer spiller sammen med behovet for fleksible løsninger, der kan tilpasses det enkelte projekt.

Her er stål en oplagt mulighed, fordi materialet kan bearbejdes og indgå i mange forskellige sammenhænge.

Når detaljen gør forskellen I en historisk kontekst som denne kan selv små greb få stor betydning for helhedsindtrykket.

– At kunne ramme den farve og det udtryk, som arkitekten har haft i tankerne, er i virkeligheden det, der gør forskellen, afslutter Michael. Pointen rækker ud over det konkrete projekt: Materialer handler ikke kun om teknik, men om, hvordan de bidrager til at skabe sammenhæng i arkitekturen.

Fakta om Vridsløse

• Tidligere fængsel omdannes til ny bydel i Albertslund

• Ca. 160.000 m² byudviklingsområde

• Omkring 1.600 boliger samt erhverv og byrum

• Opdelt i flere boligkvarterer

• Udvikles i flere etaper frem mod 2030’erne

• Byggeperiode fra 2023 til ca. 2034

• Udvikles af PKA, og A. Enggaard

• Rådgivere omfatter bl.a. Sweco og Cobe

• DGNB-certificeret byudvikling

DIN SAMARBEJDSPARTNER I STÅLKONSTRUKTIONER

Hos DANPRO Steel Construction A/S er målsætningen at være en e ektiv, proaktiv, eksibel og partnerorienteret stålentreprenørvirksomhed.

DANPRO Steel Construction A/S kerneområde er stålkonstruktioner til alle former for byggeri og broer, hvor vi gerne er med fra ide/design og står for den samlede gennemførelse indtil overdragelsen af det færdige projekt. Derudover har medarbejderne i DANPRO Steel Construction A/S også mange års erfaring med håndtering af underentrepriser, såsom betonarbejde, isolerings- og beklædningsarbejde samt facadearbejde. Flere af medarbejderne har over 35 års erfaring i branchen, og det er netop den erfaring, der grundlaget for ”hands-on” management strategien.

DANPRO Steel Construction A/S’ kompetencer er styring af projekter med bl.a.: Projektering, normgrundlag, CE-mærkning, materialekendskab, svejseteknik, montage, logistik, risikovurdering, kontrahering, produktion, planlægning og transport.

Kort sagt – DIN SAMARBEJDSPARTNER I STÅLKONSTRUKTIONER.

DANPRO Steel Construction A/S - Nordensvej 13 - 7000 Fredericia - Tlf: +45 7642 4500 - danpro@danpro.dk - www.danpro.dk

Bygningsintegreret solenergi i storskala

Solartaget i Glostrup er et ambitiøst renoveringsprojekt, hvor solceller er integreret i en let og stilren tagløsning på 7.500 m2 og leverer dokumentérbar energiproduktion.

Med sine 7.500 m² er Solartaget over Glostrup Stationspark Nordens største bygningsintegrerede solcelleanlæg og et spektakulært eksempel på, hvordan klimaskærmen kan transformeres fra passiv overflade til en diskret aktiv energiproducerende bygningsdel.

Her er tag og solceller samlet i én og samme løsning, hvor energiproduktion ikke er et skæmmende applikeret anlæg, men en integreret del af arkitekturen.

Resultatet er et harmonisk, stilrent og roligt tagudtryk, der respekterer bygninger og omgivelser, samtidig med at Solartaget leverer en dokumentérbar

energiproduktion, der svarer til bygningens årlige strømforbrug.

For bygherren CapMan var det afgørende, at tagløsningen var testet, certificeret og velafprøvet. Samtidig fik man en æstetisk løsning og en attraktiv driftsøkonomi. Med en vægt på kun 14,2 kg/m² klassificeres Solartaget som et let tag, hvilket muliggjorde genbrug af den eksisterende tagopbygning. Derfor skulle der ikke ansøges om nye byggetilladelser. Det reducerede både tidshorisont, ressourcetræk, materialeforbrug, omkostninger og CO2 aftryk i projektet.

Solartags matte overflade med en dokumenteret reflektans på kun 4 % sikrer et solcelletag uden generende genskin, som

er en vigtig parameter i tætte bymiljøer og i dialogen med myndigheder. Samtidig leveres tagløsningen med 40 års garanti som klimaskærm, der understøtter en robust og fremtidssikret investering for ejendommens ejer.

Tagrenoveringen demonstrerer, hvordan bygningsintegrerede solceller kan skaleres til større byggerier uden at gå på kompromis med hverken arkitektur, teknik eller økonomi. Med en årlig solstrøms produktion på ca. 589.000 kWh fungerer Solartaget som et kraftværk, integreret i bygningen og bidrager aktivt til ejendommens energiregnskab, energimærkning og bæredygtighedsprofil. Et lydløst kraftværk midt i byen

Fakta om tagrenovering af Glostrup Stationspark

• Bygherre: CapMan

• Tagrenovering: WERK Arkitekter

• Udførende: Hovedstadens Bygningsentreprise

• Rådgivere: Solar Lightning Consultants

• Underrådgiver: HBO Solutions

• Materialeleverandør: Solartag ApS

• Dansk design

Om Solartag

Solartag er en markedsledende dansk virksomhed inden for vedvarende energi, dedikeret til at udvikle elegante tagløsninger med skjulte solceller, der er integreret direkte i bygningens klimaskærm.

Tagene producerer elektricitet dér, hvor den bruges, hvilket reducerer belastningen på elnettet og eliminerer transmissionstab. Inden for få år opvejer den CO₂-neutrale elektricitet, som taget genererer, hele tagløsningens samlede klimaaftryk.

Produceret i EU

• EPD-certificeret af Bureau Veritas.

• Certificeret af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), TÜV Rheinland og Teknologisk Institut.

• 40 års garanti på taget som klimaskærm.

• 25 års effektgaranti (>80 %).

• Fuldt modulært tagsystem med både “aktive” og “passive” hærdede glaspaneler.

• Enkel, hurtig og effektiv installation.

• Lav refleksionsværdi (4 %) – ingen generende blænding.

Arbejdsplatforme til tagsikring

Perfekt alternativ til stillads.

Arbejdsplatforme giver hurtig opstart, fleksibel arbejdshøjde og bedre arbejdsmiljø ved tagarbejde.

Du er i gang på få minutter - med stabil adgang i højden. Ideel til tagsikring, tagrender, reparation og vedligehold.

Se løsningerne hos Platform.as.

Anstar og Pretec Danmark indleder samarbejde

Anstar Oy er en finsk familievirksomhed, etableret i 1981.

I mere end 40 år har de udviklet deres produkter, og de er specialiseret i forbindelsesløsninger til betonkonstruktioner samt kompositbjælker. Virksomheden er en international aktør og en af pionererne på området.

Anstar har et koncept og designværktøj kaldet SMART STEEL™. Konceptet muliggør effektiv og moderne konstruktion – selv under vanskelige forhold. SMART STEEL™ er intelligent konstruktion.

Anstar forsyner rådgivere, ingeniører og entreprenører med produkter og dimensioneringsprogrammer, som kan bruges til at designe konstruktionsløsninger og samlinger i overensstemmelse med de nyeste designstandarder.

Produktsortimenter omfatter bl.a.:

• Indstøbningsplader

• Bolte og søjlesko

• Konsoller og understøtninger

• Forbindelsesstænger

• Altanforbindelser

• ANSTAR SMART FRAME®

• A-BEAM® kompositbjælker

En dobbeltkrumkonstruktion for tegnestuen Heden & Hard

Mellem revledøre, spåntag, krumme trækonstruktioner og CNC

Hos snedker- og tømrermestrene Morten og Erik Winther går værkstedet seks generationer tilbage og traditionelt håndværk og ny teknologi går hånd i hånd.

Af Malene K. Holm. Fotos: Winther Snedker & Tømrermestre A/S

Man finder

Winther Snedker & Tømrermestre

A/S i Frederiksværk, når man drejer op ad Jernbanegade midt i byen. Inde i en gård ligger værkstedet, som over tiden har knopskudt med flere bygninger. I dag drives det af Erik og Morten Winther, der er henholdsvis femte og sjette generation i familievirksomheden.

Et foto viser værkstedet fra dengang træspån lå i en kæmpe

Den dobbeltkrumme trækonstruktion er opført af enkeltkrumme emner med dobbeltkrumme flader. Her indgår mange komplekse træsamlinger og et krav til udformningen var, at trækonstruktionen skulle kunne skilles ad og flyttes. Den øvre del af den dobbeltkrumme trækonstruktion består af krydsende stykker buet tømmer. Krydsene er arrangeret, så de bærer hinanden

bunke. I dag suges de flittigt op og trykkes til træbriketter. Værkstedet har solceller på taget og AI bliver brugt flittigt af Morten til at optimere CNCmaskinen. Selvom man holder fast i at kunne det traditionelle håndværk, har værkstedet fulgt med tiden siden 1856, og opgaven bestemmer tilgangen.

– Lige nu er det som om alt for os handler om revler. Mens vi sidste år lavede en masse sheltere. Det er tilfældigt, men lige nu har vi utrolig mange revledøre. Både meget store revleporte på en halv ton til Kastellet i København, og samtidig revledøre til et nyt hus, hvor alle indvendige døre skal være revledøre, fortæller Morten Winther.

På høvlebænken ligger genbrugstræ klar til en reol for en kunde i København.

– Der har også været perioder med spåntag, mest til sommerhuse. Og generelt arbejder vi for lokale kunder, men har det også sådan, at hvis en opgave kan laves her på værkstedet, så tager vi gerne dem ind. Men

ellers henviser vi til et firma i nærområdet, fortæller Erik Winther, der i dag tager sig mest af tilbud og papirarbejdet, mens sønnen Morten driver værkstedet med ti medarbejdere, heraf to lærlinge.

Lokale opgaver Virksomheden afspejler udviklingen i Frederiksværk. Som industriby har den leveret en stor del af Winthers kundegrundlag igennem historien. Engang var kerneopgaven at servicere jernstøberiet, skovvæsenet, krudtværket, så Stålvalseværket samtidig med private kunder.

– Før i tiden var her i området måske ti værksteder, der lavede det samme som os, men i dag er der kun os. Det, der tidligere var almindeligt håndværk, er blevet en niche, siger Erik og Morten tilføjer:

– Hvorfor vi er blevet ved? Det er for at insistere på, at vi bør kunne håndværket og samtidig ser vi det som en slags luksus at få lov til at lave den type opgaver.

– Tidligere lavede vi f.eks. en masse skabe, hylder og inventar

til virksomhederne, men den type opgaver er jo helt væk. Men omvendt har vi aldrig ønsket at lave serieproduktion og blive en fabrik, fortæller Erik.

I dag er det hovedsagelig private kunder, der fylder ordrebogen. Ikke mindst i sommerhusområderne med entrepriser på arkitekttegnede sommerhuse, tilbygninger og renoveringer.

Mange opgaver opstår, fordi kunden eller rådgiveren har brug for en konstruktion eller noget inventar, der ikke bare kan hentes fra hylden.

Præcisionen i håndværket – Opgaven med sheltere, tegnet af Norrøn, skulle laves som samlesæt, så frivillige selv kunne sætte dem op i Jylland. Det krævede enorm stor præcision. >

Jacobi Tagtegl – robuste tage

med lavere CO2-aftryk

Innovation

J160-PV in-roof– serieforbundet solcellemodulløsning

Ønsker man at reducere bygningens samlede CO2-aftryk, kan taget spille en central rolle.

Jacobi Tagtegl kombinerer klassisk tegl med moderne energiløsninger, der både sikrer holdbarhed og energiproduktion.

Klimaforandringer stiller stadig større krav til tagets styrke og holdbarhed. Mere intens nedbør, kraftigere vind og hyppigere hagl kræver tagløsninger, der kan modstå et mere ekstremt klima.

Robuste teglsten kræver den rette materialetykkelse og den rette brænding. Derfor bræn-

des der ved høje temperaturer, for at sikre lang levetid og modstandskraft. Teglens kvalitet afhænger af denne proces til et solidt og driftssikkert tag i årtier.

LØSNINGER MED INTEGRERET SOLENERGI:

Stylist PV – integrerede solcelletagsten

J160-PV in-roof – serieforbundne solcellemoduler, der integreres i tagfladen.

Systemer der kan modstå et mere ekstremt klima.

Begge løsninger forener arkitektonisk kvalitet med effektiv energiproduktion og bidrager til at reducere CO2-udledningen.

Jacobi Tegl A/S · info@jacobi-tagtegl.dk · www.jacobi-tagtegl.dk

til

Den opgave kom til ved, at vi har haft bygget en dobbeltkrum trækonstruktion for det norske arkitektfirma Helen & Hard til en udstilling på Dansk Arkitekturcenter. De opgaver har lidt natur af pilotprojekter, som både rækker tilbage og frem i tiden, fortæller Morten og tilføjer:

– Vi synes jo, at specialopgaverne er sjove at udføre, og de afføder forespørgsler på nye ting – også nogle af sommerhusene komme ind via de her opgaver. Materialeforståelse er kernen Kendskab til materialet er centralt i alle opgaverne.

– For du kan for eksempel få vidt forskellige resultater af

spåntage. Når du ser dem tæt på, er der tage, hvor spån ligger fuldstændig hulter til bulter, og på andre tage ligger de snorlige. Hvis det skal blive ensartet og holde smukt, ligger forskellen blandt andet i, hvordan træet er skåret på savværket, og hvordan de enkelte spån bliver sorteret og lagt. Kontinuiteten i arbejdet giver os en erfaring med træets kvalitet. For du skal kunne definere, hvilken kvalitet du skal bruge, når du ringer til en trælast eller et savværk, siger Morten.

Winther samarbejder direkte med specialiserede savværker, hvor der er viden om, hvordan stammerne udnyttes bedst muligt. Men for spåntag handler

Nybyggeri. Her benyttes der træuld. Af andre biobaserede materialer har Winther også anvendt kork, samt papiruldsisolering, både som granulat og i bats. De seneste år er andelen af biobaserede isoleringsmaterialer, som firmaet har anvendt i deres forskellige byggeprojekter steget til over 90% fortæller Tømrermester Morten Winther og tilføjer, at han ønsker det samme var gældende for byggebranchen som helhed

Bemærk skriften på enden. Samtlige emner er navngivet. Arkitekterne bag, Norrøn, har udført en samlevejledning, så shelterne kunne opføres af frivillige. En stærk pointe ved projektet er, at alt træ skal være færdigbearbejdet inden levering. Konstruktionerne samles med trænagler. Bemærk vinklingen på trænaglerne der sørger for at samlingen ”låser”. De mindre huller er der, hvor beklædningen vil blive fastgjort, ligeledes med trænagler

det også om, at man løbende vurderer, hvilke spån der kan bruges og hvordan de skal placeres for at sikre holdbarhed og et ensartet udtryk, forklarer Morten:

– Kvalitets træ handler om at bruge træet rigtigt, eller bruge det bedst muligt. Fordi det er jo ikke sådan, at vi køber træ, som er 100 % fejlfrit. Der er masser af fejl. Det drejer sig jo så bare om at bruge det der, hvor det giver bedst mening. Hvis man skal lave en koblet vinduesramme, vil mange måske sige, at det skal være spejlskåret træ, kernetræ, og så er der masser af træ, vi ikke kan bruge. Men man skal tænke i et hierarki i materialet.

– For det er altid i bunden, at vinduet kan rådne. Så det bedste træ, bruger vi til den udvendige ramme og det dårligste til den indvendige. Og her kan vi igen sortere og sige, at det bedste træ skal bruges i bunden. Det næstbedste i toppen. Og vi vender den bedste ende nedad. Derved kan du med det samme udgangspunkt opnå vidt forskellige resultater.

En lille virksomhed med plads til lærlinge

Selvom man prioriterer lærlinge, oplever Erik og Morten at det er blevet sværere at føre håndværket videre, fordi en del af de færdigheder, der tidligere blev lært på skolen, i højere grad nu skal læres ude i virksomhederne. Uddannelserne bliver fyldt med nye krav og emner, uden at der nødvendigvis bliver mere tid til at lære. For en lille virksomhed som Winther handler det derfor om at finde de unge, der virkelig vil

håndværket og fordybe sig i det – og give dem mulighed for at lære det i praksis.

Tradition og teknologi går hånd i hånd

Selv om Wintherfamilien insisterer på det traditionelle træhåndværk, betyder det ikke, at man vender ryggen til ny teknologi. CNC-maskinen i værkstedet gør det muligt at arbejde med høj præcision i komplekse projekter som den dobbeltkrumme konstruktion. Uden den ville det ikke være muligt.

AI har Morten taget til sig i optimeringen af processer i CNC-bearbejdningen for at fjerne noget af det tidskrævende rutinearbejde, som ikke i sig selv skaber mere værdi i det færdige produkt og han siger:

– For eksempel når vi skal have et emne i maskinen, så kan du bruge tid på at finde ud af, hvordan det emne skal fastholdes. Ved at bruge AI kan jeg komme meget længere i min programmering og optimering, for den kan afprøve uendelige kombinationer af, hvordan et emne skal fastholdes og finde den mest optimale og omsætte det til en fysisk tegning og kode til maskinen, hvor den angiver, hvad skal der være af sugekopper osv. Så er opgaven visualiseret, lige til at gå i gang med. Det frigør tid til håndværket. Grøn omstilling går for langsomt

Når de begge ser på byggebranchen lige nu, er det især én ting, der går igen: Der bliver talt for meget og handlet for lidt. Den grønne omstilling bevæger sig alt for langsomt. De peger på

at trælastens hylder viser, hvad der reelt er normen i byggeriet. Hvis de grønne materialer for alvor var standard, ville det også være dem, der fyldte mest på hylderne.

Hos Winther har de en lang række erfaringer med at bygge med biogene materialer, men for dem handler bæredygtighed ikke kun om nye produkter, men også om levetid, materialeforståelse, muligheden for reparation og evnen til at bygge med respekt for helheden.

At insistere på træhåndværket Håndværket og materialekendskabet overlever dog ikke af sig selv. Men kræver virksomheder, der bliver ved, lærlinge der vil lære det, kunder der efterspørger det – og en branche, der

giver det plads. Erik og Morten Winther har valgt at insistere, fordi de mener, at håndværket stadig er værd at kunne og der er opgaver til det.

– Hvert år kommer sikkert et sommerhus, men også specialopgaver. Før forespørgslen på den dobbeltkrumme trækonstruktion kom, så forestillede vi os ikke, at den kom. Eller shelterne. Så der kommer helt sikkert nogle nye opgaver, vi slet ikke kan forestille os lige nu, siger Morten Winther.

Inspirationsdag 2026

I krydsfeltet mellem energi, teknologi og sikkerhed

METRO THERM inviterer til Inspirationsdag 2026 den 3. juni

Grøn omstilling er ikke længere nok i sig selv. På Inspirationsdag 2026 sætter vi fokus på, hvordan AI og digitalisering kan understøtte fremtidens energiløsninger – uden at gå på kompromis med sikkerhed og kritisk infrastruktur.

Hør bl.a.:

• Clement Kjersgaard, tv-vært, bladmand m.m. Fra global uro til lokal virkelighed: Energiens nye rammer

• Thomas Telving, forfatter, foredragsholder og filosof Digitalisering med omtanke: AI i fremtidens energisystemer

• Anders Morgenthaler, tegner, forfatter og filminstruktør I en verden fuld af forandring – hvem glemte at give os en manual?

Konferencenerfordig,derarbejderprofessioneltmedvarme,varmtvandogventilation.

Læs mere om vores Inspirationsdag og tilmeld dig her

Græsk snegl hindrer oversvømmelser

Danskere, der bor tæt på åer, fjorde og kyster, kigger bekymret med, når vejrudsigten melder om stormflod, sky – eller tøbrud. Archimedes sneglepumper og automatiske overløbsriste løser problemet med at dræne vandet. Ingeniør- og smedevirksomheden Stjernholm A/S har blandt andet installeret en sneglepumpe i Hobro, hvor op til 15.000 liter vand drænes i sekundet.

Hvem ved, om den store tænker og matematiker Archimedes tænkte så langt, at hans opfindelse mere end 2300 år senere skulle afhjælpe oversvømmelser i de danske byer. Ikke desto mindre har Archimedes-sneglen fundet vej fra det antikke Grækenland til nutidens Danmark:

– Den snegleformede pumpe, der også bruges i vid udstrækning i spildevandsanlæg, er et fantastisk design, som ikke er ændret på i tusindvis af år, fordi det virker, siger Per Sjørslev Petersen.

Den driftssikre løsning Pumpen er ikke blot effektiv og kan flytte mange tusinde liter spildevand i sekundet. Pumpen er også driftssikker, fordi den ikke stopper til; og så fungerer den, selv om den står stille op til 80 % af tiden.

– I Hobro leverede vi en færdig løsning, hvor sneglepumpen er monteret i et ståltrug og med indbygget hus til motor og gear. Det tog kun omkring tre timer at montere. Vi kan også levere selve pumpen, hvis der er en installation, den kan monteres i, siger Per Sjørslev Petersen, Key Account Manager hos Stjernholm, der leverer innovative miljøløsninger til renseanlæg, landbrug, biogas og kemisk/teknisk industri. Han uddyber:

– De pumper, vi installerer, bliver produceret af vores Hollandske sammenarbejspartner Spaans, som trækker på mere end 135 års erfaring med at holde havet væk fra Holland.

Pumpen i Hobro kan fjerne 1,5 kubikmeter vand i sekundet fra Onsild Å og sende det videre ud i Mariager Fjord, når der er behov for det. Pumpen måler 2150 mm i diameter og en forventet levetid på mere end 40 år. Sneglepumperne fra Stjernholm, der også er faunavenlige, er dimensioneret til kapaciteter fra ca. 15 l/s op til 15 m³/s og kan tilpasses både nye anlæg og renoveringsprojekter.

Automatiske overløbsriste hindrer forurening

Stjernholm leverer også automatiske selvrensende overløbs-

riste, der bidrager til at lede vandet væk og hindre, at forureningen ender i naturen.

– Ristene tilbageholder alle urenheder på over 2 mm, så når der er skybrud, sorterer ristene de elementer fra, som forurener fjorde og vandløb.

En børste på ristene sørger for, at urenhederne løber af og sendes til rensningsanlægget i stedet, forklarer Per Sjørslev Petersen. Ristene fra Stjernholm, der fås i alle dimensioner, bruges i dag af en række forsyninger.

Kan overløbsriste tilbageholde kvælstof?

Stjernholm tester sammen med to jyske spildevandsforsyninger, om overløbsristene også kan tilbageholde tungmetaller, fosfor og kvælstof fra spildevandet.

– Vi har stillet vores demoanlæg til rådighed for de jyske forsyninger, som står for analyserne. Spildevandet bliver testet før, og efter det passerer risten. Så vi venter spændt på resultaterne, der ligger klar her i løbet af sommeren, slutter Per Sjørslev Petersen.

Om Stjernholm A/S Stjernholm A/S er en handels-, produktions-, ingeniør- og smedevirksomhed med speciale i innovative miljøløsninger til renseanlæg, landbrug, biogas og den kemisk/tekniske industri.

DET PERFEKTE MATCH

Væghængt toilet med kraftfuldt skyl og minimal lyd

Ifö Spira Art TurboFlush er det ultimative valg inden for toiletskyl, lyddæmpning og design. Med TurboFlush-teknologien opnår du en overlegen skylleeffekt og enestående hygiejne i et stilfuldt nordisk design. Det effektive skyl er samtidig et af de mest lydsvage på markedet. Ifö Spira Art Turboflush har Ifö Clean glasur, sæde med soft close og QuickRelease. Toilettet fungerer perfekt sammen med Geberit Duofix cisternen, og som altid er du garanteret en simpel og enkel installation, nem indstilling af skyllemængden og 10 års garanti på tilgængelighed af reservedele.

Læs mere på ifo.dk

Skjern-virksomhed udvikler morgendagens VVS’ere

Hos Hanning VVS er det ikke kun rør, installationer og varmepumper, der fylder hverdagen. Her er oplæring af næste generation af VVS’ere en lige så vigtig del af forretningen.

Af Stina Askholm Mellerup.

Med en stærk tradition for at uddanne lærlinge og endnu en deltager klar til DM i Skills markerer Hanning VVS fra Skjern sig som en aktiv medspiller i kampen for flere faglærte. Virksomheden blev grundlagt for 30 år siden som en enkeltmandsforretning af Mogens Mortensen, der stadig er medejer i virksomheden. Siden er den vokset støt, og i dag er det en tidligere lærling, der er med til at drive den videre.

– Jeg var selv lærling hos Mogens, blev udlært, arbejdede som svend og tog installatøruddannelsen. For ni år siden blev jeg medejer, fortæller medejer Bent Gadegaard Jakobsen. Hos Hanning VVS er lærlinge ikke bare ekstra hænder – de er en investering i fremtiden. Virksomheden har gennem årene haft 13 lærlinge igennem, og især de seneste år er tempoet steget i takt med væksten.

– Der mangler unge VVS’ere, så vi skal gøre noget for at få flere igennem. Jeg sætter virkelig pris på at lære unge

mennesker op i faget. Ikke alle lærlinge starter med samme forudsætninger. Nogle er skoletrætte og har valgt håndværks-

vejen af den grund. Men når de først finder ud af, at det her er det rigtige for dem, så kører det. Det er fedt at være med på

Reducer energiforbruget med intelligent ventilationsstyring

den rejse, siger Bent Gadegaard Jakobsen.

Alsidighed skaber dygtige lærlinge

En af forklaringerne på Hanning VVS’ succes med lærlinge er den store variation i opgaver. Virksomheden arbejder både med private og erhverv – fra renoveringer og nybyggeri til varmepumper, jordvarme og samarbejder med blandt andet detailkæder.

– Den ene dag er de ude hos en landmand, næste dag laver de badeværelse hos en privat kunde. De prøver virkelig mange forskellige ting. Netop bredden i opgaverne bliver også fremhævet af erhvervsskolerne som en styrke. Det giver lærlingene en solid faglig ballast og gør dem hurtigt selvstændige. Vi har aldrig været bange for at sende lærlinge ud selv, selvfølgelig med råd og vejledning i ryggen. De vokser med opgaven, siger medejer Bent Gadegaard Jakobsen.

Tilbyd dine kunder de attraktive fordele, som medfølger ved installation af en automatikløsning, der løbende tilpasser deres udsugning til det reelle behov. Det smitter positivt af på deres elregning og CO2-udledning, mens de fastholder det sunde arbejdsmiljø for deres medarbejdere.

“Det er vores erfaring, at besparelser på 30% eller mere ofte er muligt”

Thomas Molsen, CEO

Få et estimat inden for 24 timer

Fra stille lærling til DM-vinder

Virksomhedens fokus på lærlinge har også kastet konkrete resultater af sig. I 2023 vandt en af deres lærlinge DM i Skills. En oplevelse, der både gav omtale og et stort selvtillidsboost for vinderen. I år er Hanning VVS igen repræsenteret ved DM i Skills, denne gang med lærlingen Jesper Clausen, og forberedelserne er allerede i fuld gang.

– Han er meget ydmyg og virkelig god til at lytte. Han vil gerne lære og suger til sig. Han øver sig meget, og vi tror, han har gode chancer, så vi glæder os til konkurrencen, siger Bent Gadegaard Jakobsen.

MultiBox IV

✓ Nem installation og opsætning via stor farve-touchskærm

Vi beregner dine kunders mulige besparelse uden beregning. Ring på 8664 2211 eller skriv til salg@geovent.dk

✓ Hastighedsregulering af ventilator med frekvensomformer

✓ Overvågning af tryk/luftmængde med akustisk og visuel alarm

✓ Mærkbar reduktion af energiforbrug og CO2-udledning

Læs om fordelene på geovent.dk

Reduceret elafgift sænker driftsudgiften til varmepumper med 35%*

Den forventede afgiftsnedsættelse på strømmen gør din varmepumpeinvestering yderst interessant.

Med en finansieringsaftale fra Solar i samarbejde med Siemens Financial Services opnår du besparelse på driften allerede år 1.

* Regeringen har fremlagt et forslag om at sænke elafgiften fra 1. januar, 2026. Forslaget forventes at blive vedtaget.Den nøjagtige besparelse afhænger af nuværende strømpris.

Udgift i dag

Udgift efter reduceret afgift

Scan QR-koden og læs mere

Vidste du at ...

• du i dag betaler fuld afgift på strøm til drift af din varmepumpe,

• afgiftsreduktionen har en direkte effekt på driften af din varmepumpe, EUs minimumsafgift på 0,8 øre/kWh indføres fra januar 2026,

• afgiften i dag er på 90 øre/kWh.

Byggeri i Danmark: Skal vi bygge nyt – eller bygge klogere?

Bindingsværk og stråtag har været et praktisk og bæredygtigt valg, før byggebranchen begyndte at se på materialers CO2-aftryk. Udviklingschef i Den Fynske Landsby, Lise Gerda Knudsen, fremhæver værdien ved de mange danske frilandsmiljøer, hvor gamle håndværkstraditioner stadig bliver

holdt

i live.

Indlæg af Lise Gerda Knudsen, udviklingschef, Den Fynske Landsby

Danmark står midt i en stille klimakrise, som ikke kun handler om biler og landbrug, men også om mursten, beton og glas. Byggeriet står nemlig for omkring 30 % af landets CO2-udledning. Det er et tal, der burde få alarmklokkerne til at ringe – ikke kun hos politikere og entreprenører, men hos os alle.

For hvad er det egentlig, vi bygger med? Og hvorfor?

I århundreder byggede man med det, man havde lige uden for døren. Landsbyhuse i bindingsværk og med stråtag var ikke et nostalgisk valg – det var et praktisk og bæredygtigt valg. Materialer som træ, ler, kalk og strå var billige, tilgængelige og kunne repareres igen og igen.

Bygningerne afspejlede deres egn, både i udtryk og i funktion. Det var arkitektur med omtanke – længe før ordet bæredygtighed blev moderne.

I dag bygger vi ofte, som om ressourcer er uendelige. Beton og stål dominerer, selvom produktionen af disse materialer er blandt de største klimasyndere. Samtidig river vi fungerende bygninger ned for at give plads til nyt – ofte uden at overveje, om det overhovedet er nødvendigt. Det rejser nogle helt centrale spørgsmål:

• Hvornår giver det mening at bygge nyt?

• Hvornår bør vi bevare og reparere det eksisterende?

• Og hvorfor er det blevet nemmere at rive ned end at tænke i genbrug?

I mange danske landsbyer og frilandsmiljøer bliver gamle håndværkstraditioner stadig holdt i live. Her vedligeholder håndværkere og frivillige bygninger med teknikker, der har

i hundreder af år. De viser, at holdbarhed ikke nødvendigvis handler om moderne materialer, men om viden, omtanke og respekt for det eksisterende.

Måske er det netop her, vi skal finde inspirationen. For løsningen er ikke nødvendigvis at stoppe med at bygge – men at

bygge anderledes. At vælge materialer med lavere klimaaftryk. At designe bygninger, der kan repareres og tilpasses. Og ikke mindst: at se værdien i det, der allerede står.

Hvis vi virkelig vil reducere byggeriets klimaaftryk, kræver det et opgør med vores brugog-smid-væk-kultur.

• Byg smartere med Stofix

• Et let og præfabrikerede facadesystem med ægte tegl

• Effektiv montage, kortere byggetid og lavere totalomkostninger

• Dokumenteret kvalitet og et smukt, tidløst udtryk – uden tunge konstruktioner

• En fleksibel løsning, der giver arkitektonisk frihed og stærk bundlinje

Har du lyst til at høre mere så kontakt os på info@c2elements.dk eller 66110040

dygtigt. Spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være.

Flamco præfabrikerede varmecentraler i alle størrelser inde og nu også ude i containere.

Laves efter specifikationer. Fjernvarme-unit, trykhold, vakuumafgasning, sidestream-filter, ventiler og rørføringer– klar til brug og alle enheder med CTS-tilslutninger.

Til alle bygningstyper med fjernvarme og nu også speciale i datacentre.

• SG Connect er velegnet til belysningssystemer i forskellige miljøer, hvor skalerbarhed er en vigtig faktor, fra små virksomhedsprojekter som kontorer, åbne kontorlandskaber og gangarealer til større projekter såsom sundhedsfaciliteter og lagerhaller. www.sg-as.dk

SG Connect

• SG Connect gør det muligt at styre belysningen trådløst på en professionel og energieffektiv måde. Produktet er velegnet til både nye og eksisterende installationer.

• Systemet er nemt at konfigurere og kan udføre alle de grundlæggende funktioner, herunder bevægelsesdetektering og dagslysstyring, via den indbyggede sensor.

BYGGEPLADSEN 3

INDHOLD

Fra benzin til batteri: Byggepladsen under forandring

Byggepladsen er midt i en markant transformation. Nye klimakrav, øget fokus på arbejdsmiljø og hastig teknologisk udvikling ændrer ikke bare værktøjet, men hele måden, der arbejdes på. Vi har talt med værktøjsproducenten Milwaukee Tool om, hvor udviklingen er på vej hen – og hvad den betyder i praksis for både store entreprenører og den almindelige håndværker.

Læs artiklen på side 16

El-varebilmarkedet er i forandring

Kia har på få måneder taget 21 % af C-segmentet for elektriske varebiler i Danmark. Efterspørgslen kommer fra både flådekunder og håndværksvirksomheder.

Læs artiklen på side 22

Specialiseret i styret underboring.

Boring af ø32mm -ø1200mm

Op til 1.400 m. længde.

Boring med mudmotor

Recycling af boremudder

Godkendt til baneboringer

Medlem af Kontrolordningen

Fra historisk pumpestation til byens største varmepumpe

Med ombygningen af Kløvermarkens pumpestationsbygning viser J. Jensen Nedrivning, Jensen Genbrug og HOFOR, hvordan selektiv nedrivning, miljøsanering og materialegenbrug kan gå hånd i hånd i transformationsprojekter.

Læs artiklen på side 4

Cirkulære materialer rykker tættere på byggepladsen

Cirkulære materialer er på vej fra niche til praksis i byggeriet. Hos STARK er salget af genbrugsmaterialer fordoblet det seneste år, men gennembruddet afhænger fortsat af kvalitet, tilgængelighed og dokumenterede løsninger.

Af Mikkel Weber Sandahl. Fotos af Genbrugssten

STARK var blandt de første byggemarkeder i Danmark til at indføre genbrugsmursten på hylderne i alle forretninger. Selvom genbrugsmaterialer fortsat udgør en begrænset del af omsætningen, peger udviklingen tydeligt i én retning.

– Vi oplever momentum i markedet, og vores omsætning på genbrugsmaterialer er fordoblet det seneste år. Det peger på en stigende interesse blandt kunderne – særligt når løsningerne er tilgængelige og let kan indgå som en naturlig del af deres byggeprojekter, siger Christian

Stokholm, der er bæredygtighedsdirektør i STARK.

Ifølge STARK er de største barrierer fortsat tilgængelighed, kvalitet og ansvar, når genbrugsmaterialer måles op mod nye byggematerialer.

– Hvis genbrugte byggematerialer skal blive valgt til på byggepladsen, skal de være tilgængelige og leve op til de samme krav om kvalitet og leveringssikkerhed som alle andre varer. Så entreprenørerne ikke påtager sig en ekstra risiko ved at vælge genbrugte materialer, siger Christian Stokholm.

Cirkularitet handler om både genbrug og genanvendelse For at komme videre peger STARK på mulighederne for at prioritere de materialer, der kan skaleres op, og cirkularitet tænkes systematisk ind i virksomhedens kategoristrategier. Genanvendelse fylder meget lige nu, og byggemarkedskæden oplever en positiv tendens blandt producenterne.

– Vi oplever, at flere etablerede producenter øger andelen af genanvendt råmateriale i deres produkter. For at cirkulariteten for alvor kan slå igennem, skal løsningerne kunne dokumen-

teres og leve op til de samme krav som nye materialer. Når producenterne tager ansvar og bidrager med dokumentation, er de med til at fjerne usikkerheden og gøre det lettere at vælge cirkulære produkter på byggepladsen, siger bæredygtighedsdirektøren.

Løgumklostervej 55, 6200 Aabenraa

ISUZU D-MAX

BEDRE END NOGENSINDE FØR

Forbrug: EU-norm WLTP 10,9 - 11,1 km/l ved blandet kørsel. CO2: 235 - 241 g/km.

FREMRAGENDE TRÆKKAPACITET

Markedets ledende trækkapacitet.

ALLE D-MAX modeller kan leveres med en fleksibel træk anordning, og må trække op til 3,5 Tons

NYTTELAST PÅ 1 TON +

D-MAX har én af klassens højeste lasteevner, med en nyttelast på 1 TON +

(udstyrsvariationer kan påvirke dette)

SIKKERHED I TOP

Isuzu D-Max er udstyret med alt det nyeste indenfor sikkerhedssystemer, og har opnået alle 5 stjerner i den nyeste 2020 EURO NCAP test.

Fra historisk pumpestation til byens største varmepumpe

Med ombygningen af Kløvermarkens pumpestationsbygning viser J. Jensen Nedrivning, Jensen Genbrug og HOFOR, hvordan selektiv nedrivning, miljøsanering og materialegenbrug kan gå hånd i hånd i transformationsprojekter.

Af Malene K. Holm. Fotos: Bygge- & Anlægsavisen og Jensen Genbrug

En solskinsdag besøger vi den gamle pumpestationsbygning ved Kløvermarken på Amager, hvor CG Jensen og J. Jensen Nedrivning er i fuld gang med - for HOFOR - at ombygge bygningen, der en gang var Københavns hovedpumpestation.

Den smukke bygning er opført i 1901 til at håndtere regn- og spildevand og var i sin tid sidste pumpestation før Lynetten Renseanlæg. Den skal nu have nye funktion som varmepumpeanlæg og maskinhallen skal derfor tømmes og saneres.

Bygge- & Anlægsavisen bliver vist rundt af projektleder Rasmus Ernst og formand Michael Lassen fra nedrivningsteamet og med er også Jonas Jensen fra Jensen Genbrug.

Rasmus og Michael fortæller, at projektet omfatter nedrivning af de gamle spildevandsrør i bygningens kældre, miljøsanering, nedtagning af loft og forstærkning af konstruktionen, så bygningen vil kunne bære det nye varmeværk. I maskinhallen skal den tre meter dybe forsænkning fyldes op igen og have støbt nye dæk. I løbet af nedrivningsprojektet skal i alt 700 ton beton til afrens.

– Det har krævet en god tidsplan og koordinering. Der er meget ledelse, når mange faggrupper er inde på samme tid på byggepladsen, fortæller Rasmus Ernst.

Genbrugspotentiale afdækkes før nedrivning

Bygningen er bevaringsværdig og udført med detaljer i en grad, en moderne forsyningsbygning nok ikke vil kunne pynte sig af, og derfor var Jonas fra Jensen Genbrug en af de første inde i bygningen, før nedrivningsdelen gik i gang.

– Jeg er næsten altid den første på byggepladsen med mine øjne og min hammer for at se bygningerne igennem og sikre, at materialer med genbrugsværdi bliver taget ud af bygningen og kan komme videre i andre byggerier eller solgt til private.

Da jeg kom ind i bygningen, kunne jeg af inventar finde både trægulve, arbejdsbord, døre og meget mere, som kan afsættes videre, fortæller Jonas og tilføjer:

– I sidebygningen var også en elhejs på løbekat, der er gået

videre, samt store flotte tredobbelte fløjdøre med buet top. Inventar man slet ikke ser mere.

I Jensen Genbrug har vi fået mange henvendelser på dem.

Fra miljøsanering til ny funktion

Om processen fra januar indtil nu forklarer Rasmus og Michael:

– 1. januar var vi færdige med nedrivningsdelen, hvor vi har tømt bygningen, diverse farlige materialer der indeholdt PCB og asbest. Næste etape var sanering af hallen og optagning af de store rør i kælderen, hvor nogle har været malet med maling med PCB. De er blevet afrenset, så jernet kan bruges igen. Rørene skal tages ud af bygningen og malingen blæses af, før de kan gå til skrot.

Hele kælderen skal tømmes for de gigantiske betonrør og derefter sandblæses, så der ikke er nogen farlige stoffer tilbage i bygningen og den bliver klar til at rumme den nye varmeforsynings store varmepumper.

Elefanten i kælderen

Inde i den tomme maskinhal kan vi kigge ned til en labyrint af gigantiske betonrør, der ligger meget tæt op ad hinanden. For at kunne få dem op og ud af bygningen, er man i gang med at skære rørene ud. Det er nu ikke en let sag at få store rør ud af en lille bygning.

– Alle de her uhåndterlige store rør skal vi have op fra kælderen og derfor fik vi lov af ingeniørerne til at skære hul i fundamentet uden for bygningen, så vi kan løfte rørene herunder ud

denne vej. Inden i maskinhallen er betondæk delvis fjernet, så betonrør kan hejses op med kran og flyttes ud på pladsen udenfor. Det gøres ved at neddele dem i mindre emner på 3 ton, fortæller Rasmus og fortsætter:

– Hele projektet ændrede sig undervejs, da ingeniørerne regnede på bygningen og fandt ud af, at konstruktionen ikke ville kunne bære, hvis vi fjernede hele dækket for at tage rørene op. Derfor måtte den stives af og vi har måtte lave mindre åbninger i dækket til at tage betonrørdele op gennem.

Sanering, rensning og cirkulære materialestrømme Alle byggematerialer, der bliver taget ud, bliver så vidt muligt genbrugt, når de er blevet renset

for skadelige stoffer. Forurenet beton bliver kørt til Holland, hvor en virksomhed har specialiseret sig i at varme PCB’en ud af betonet, så det kan knuses og genbruges. Det kan faktisk betale sig både miljømæssigt og økonomisk, fortæller Jonas fra Jensen Genbrug.

Mens arbejdet står på i hallen, bliver al støvet suget op af et kæmpe kulfilteranlæg, der er koblet ind i bygningen og filtrerer luften ved sandblæsning. Samtidig mens kælderen sandblæses, er der sat telte over nedgangstrappe og dækåbninger er afdækket med isoleringsmåtter, som stopper støv og støj.

Rasmus Ernst regner med, at kælderen er tømt for rør om en månedstid. Når alt så er sandblæst, skal den fyldes op og der støbes betondæk og -elementer op ad væggene, så bygningen kan bære sin nye funktion.

Genbrug med dokumentation og efterspørgsel I løbet af processen er gamle konstruktioner i bygningen dukket frem igen. Granitblokke øverst i væggene, der bærer gitterdragerne i loftet er kommet frem og de murede vinduesbuer er bevaret. Der er stor respekt om den gamle bygning hos teamet.

– Inventar med genbrugsværdi tager vi med over til Jensen Genbrug og lægger det ud til salg via hjemmeside og facebook. I år kan Jensen Genbrug faktisk fejre 30 år, fortæller Jonas Jensen:

– Min proces går ud på at tage billeder af tingene og tælle op,

hvad der er i bygningen, så mine drenge kan komme og tage ting ned og koordinere. Alt bliver talt op og registreret og vi laver en genbrugsrapport.

– Denne gang fik vi af bygherre lov til at sælge nogle af tingene ude på selve byggepladsen, f.eks. var der en stor granittrappe og en balkon, som ville have været umulige at flytte. De ville blive alt for dyre materialer, hvis man også skal lægge udgifter til håndtering og transport oveni. Så spilder vi bare brændstof plus opbevaringsplads.

– Mange er virkelig interesserede i genbrugsmaterialer og det at komme ud og købe på byggepladsen bringer noget af historien med.

Af byggematerialer bliver mursten CE mærket, alu trapez-plader bliver certificeret og tagsten er taget videre og genbrugt i UN17 byggeriet i Ørestaden.

– Jeg oplever, at der kommer flere og flere unge i branchen, der er interesserede i genbrug, og det er også den vej, vi skal, pointerer Jonas Jensen. Fra industribygning til fremtidens energiforsyning Efter rundvisningen i bygningen går vi op for at se bygningens flotte synlige trækonstruktioner i taget og får et kig dybt ned i hallen til arbejdet i kældrene. Heroppefra taget kan vi også nyde udsigten ind over Københavns volde og tårne og et kig ud over den lille byggeplads, hvor industrihistorie i smukke rammer nu skal bringes videre. Tak fordi vi måtte komme forbi.

Når store kraner er overkill – og fleksibilitet er afgørende

Mange løfteopgaver løses stadig med store lastbilkraner og tunge dieselløsninger. Men er det altid den mest effektive – eller den mest rentable løsning?

På moderne byggepladser er pladsen ofte begrænset, og adgangsforholdene komplekse. Her bliver store lastbilkraner hurtigt tunge, pladskrævende og ineffektive – især i smalle passager og indendørs.

Med SuperCrane™ fra Preston Rentals får du en kompakt og fleksibel løsning, der er skabt til netop disse udfordringer og med en kapacitet op til 10 ton

SuperCrane™ kan:

• Manøvrere i trange arbejdsområder

• Arbejde tæt på og langs facader - også indendørs

• Udføre præcise løft med høj kontrol

• Transporteres og opstilles hurtigt

Samtidig sikrer de fuldt elektriske modeller en støjfri og emissionsfri arbejdsproces – til gavn for både arbejdsmiljøet og en mere bæredygtig byggeplads.

Lej det hele som én samlet løsning hos Preston Rentals – så du kan fokusere på det, der virkelig tæller: at få arbejdet udført hurtigt, sikkert og effektivt.

Telefon +45 31 640 550 mail@prestonrentals.dk

Se mere på prestonrentals.dk

Traditionel løsning

❌ Begrænset adgang med stor lastbil eller kran

❌ Høj vægt og transportomkostninger

❌ Støj og emissioner

SuperCrane™

✅ Kompakt og fleksibel

✅ Adgang hvor andre må give op

✅ Hurtig opsætning og høj præcision

✅ Elektrisk, støjsvag og emissionsfri

Samme opgave. Forskellig tilgang. Markant forskel i effektivitet.

Guide til byggestøv – hvilke filtre skal

man vælge?

Uddannelsesansvarlig hos an Værktøj, Mads Hedegaard, oplever, at det store fokus på asbest har smittet af på den generelle opfattelse af støv og beskyttelse. Men der hersker stadig mange misforståelser blandt både håndværkerne, leverandører og forhandlere.

Bygge- & Anlægsavisen har interviewet

Mads Hedegaard om byggestøv på danske byggepladser. Mads er som uddannelsesansvarlig hos an Værktøj i kontakt med både producenter, myndigheder og håndværkere om hvordan, man skal forholde sig til byggestøv. Han fortæller, at selvom de fleste i dag efterhånden er bevidst om at behandle farligt byggestøv som asbest og PCB særskilt, så er der mange, der bliver overraskede over, at såkaldt ”almindeligt byggestøv” faktisk bliver kategoriseret som kræftfremkaldende, såsom løvtræ og murstøv.

Ved de danske håndværkere generelt nok om sundhedsfarligt byggestøv?

– Generelt ved de godt, at byggestøv er usundt at indånde, men alt for mange gør ikke noget aktivt for at forhindre det. Der er mange bortforklaringer: Det er for besværligt, det er ikke behageligt at have åndedrætsværn på, det er jo bare lige 2 minutter, vi har ikke hele dagen, det tager for lang tid at skulle bære flere maskiner ind/op, jeg gør bare som mine kollegaer mm. Det kræver sin

håndværker at insistere på at bruge åndedrætsværn, processug og luftrenser hvis ingen af kollegaerne bruger det.

Oplever I blandt jeres kunder misforståelser omkring klassificering af støv?

– Jeg oplever, at det bliver misforstået, hvornår man skal bruge en H-klasse-støvsuger, og hvornår må man bruge en M eller L klasse. Jeg ringede ind til Arbejdstilsynet (AT) for at

spørge, hvor ofte de ville godkende en M eller L støvsuger på en byggeplads, og svaret var, at i 99 % af tilfældene vil AT udelukkende godkende en H-klassestøvsuger. Så det reelle svar er, at man på en byggeplads altid skal bruge en H-klasse støvsuger. Det giver ingen mening at have to forskellige støvsugere i bilen for at kunne løse 1 % af opgaverne. Det er forvirrende, og vælger du den forkerte, risikerer du at få en bøde.

Hvorfor er der så meget forvirring?

– Jeg kan desværre godt forstå, at håndværkerne bliver i tvivl om, hvornår de skal bruge en H-klasse støvsuger. For når man kigger på informationer om støvsugere hos flere forhandlere og leverandører, så reklamerer de for både M og L støvsuger. Man kan se billeder og videoer med betonslibere, slagboremaskiner og dyksave, der er koblet til M eller L klasse støvsugere,

hvor det er beskrevet, at de har HEPA-filtre og tager 99,95 % af støvet. Men det er altså i 99 % tilfælde ikke lovligt at bruge disse M- og L-klasse-maskiner på byggepladser i Danmark (jf. AT). Håndværkerne kan risikere en bøde, selv om de er i god tro. Problemet opstår, fordi reglerne i Danmark er skrappere end resten af Europa, og når leverandøren vælger at kopiere markedsføringen fra andre lande, så har man problemet. Enten er man enten ligeglade med den danske lovgivning, eller også kender de simpelthen ikke reglerne. Begge dele er ret bekymrende.

H står for HØJ og ikke HEPA – En anden misforståelse er, at rigtigt mange tror H i støvklasserne står for HEPA. Der findes 3 klasser hvor H står for HØJ, M står for MIDDEL og L står for LAV. HEPA er navnet på en filter- type som er opdelt i 3 kategorier EPA10-11-12, HEPA 13-14 og ULPA 15-16. Jo højere tal, jo finere filtrering. I en Hklasse støvsuger SKAL der sidde et HEPA 13 eller HEPA-14 filter, så luften er filtreret for alle de mindste støvpartikler. Kan man så ikke bare komme et H13 eller H14 filter i en M-klasse

støvsuger så bliver det vel til en H-klasse? NEJ, det gør den ikke, fordi elektronikken ikke er sat op til at håndterer de finere filtre.

Kan du give tommelfingerregler i forhold til byggestøv? – Man skal huske, at byggestøv helt generelt er noget skidt at indånde, og at man på sigt kan blive alvorligt syg. At der ikke bør være synligt støv i luften, når man er færdig med at skære, save eller banke. Folk bør følge de 3 støvråd:

1: Brug åndedrætsværn

2: Sæt processug til (støvsuger koblet på maskine)

3: Anvend luftrenser

– Herudover kan man foretage rengøring hyppigt (f.eks. daglig støvsugning) eller bruge støvvægge, der begrænser spredning af støvet og lave undertryk i arbejdsområdet med en luftrenser.

Er der ikke også noget sund fornuft på spil?

– Jeg er stor tilhænger af sund fornuft, og det skal man altid bruge, men problemet er at kende grænsen mellem ”sund fornuft” og ”hurtigt og nemt”. Hvis der ligger en fast politik, en arbejdsbeskrivelse og gode >

Autoriseret nedrivningsfirma

Hos Torben Clausen A/S, har vi mange års erfaring med professionelt nedrivningsarbejde i hele landet. Vi er autoriseret i asbesthåndtering og selektiv nedrivning, og kan levere et sikkert og effektivt resultat – uanset opgavens størrelse. Kontakt os på: nedbrydning@torbenclausen.dk eller på tlf: 7452 4723

Autoriseret til at udføre asbestarbejde

Autoriseret til at udføre selektiv nedrivning

Autoriseret kloakmester

vaner for, hvordan man på hver opgave vil minimere støvet, så kan man godt i bestemte tilfælde bruge sin sunde fornuft og måske undlade at bruge støvvæg eller åndedrætsværn. Men det bliver bare nemt løsningen, fordi det så går hurtigere eller er mere behageligt. Jo større virksomhed og jo flere forskellige, der arbejder sammen jo vigtigere er det at have faste rammer og skrevne regler/anbefalinger. Så sund fornuft i faste rammer må være svaret.

Er der sket en udvikling i forhold til hvordan håndværkere beskytter sig i dag i forhold til for 15-20 år siden?

– Helt sikkert. Hvis man hører, hvordan håndværkerne for bare 10-15 år siden skar uden processug, uden åndedrætsværn og helt sikkert uden luftrenser, så er der sket en markant udvikling. Som en håndværker fortalte til et arrangement i Esbjerg:

”I gamle dage var hverken støv eller asbest farligt, det skulle bare skylles ned med en bajer”

– Det er heldigvis ikke den gængse opfattelse længere. Det er virksomhedsejerne og de ældste svende, der skaber arbejdsmiljøet, og de er rollemo-

deller, så når de går foran med at beskytte sig, så gør de øvrige ansatte det også.

Hvilken rolle spiller den teknologiske udvikling?

– Der er sket en forbedring og en reduktion af støvet. Maskinerne er blevet bedre, og der findes næsten udsugningsskærme til alle typer af skæremaskiner, så det nu er muligt at koble en støvsuger til. Luftrenserne bliver også brugt mere og mere, selvom det stadig er på et meget lavt niveau.

Generel støvsugning dagligt eller flere gange om ugen på byggepladsen er også noget, som bliver mere og mere almindeligt. Så der er positive ændringer i gang i forhold til at reducere støvniveauet.

Er der sket ændringer i den måde, vi arbejder på, som skaber nye udfordringer?

– Den største nye udfordring, jeg kan se, er, når der kommer arbejdskraft fra 3. lande. De kender ikke til hvordan, og hvorfor de bør beskytte sig, og her er det et spørgsmål, om hvor ansvarsfuld, den virksomhed, de arbejder for, er. Vi ser jo desværre fortsat virksomheder, der bevidst ønsker at snyde for at spare penge, og det går ud over disse udenlandske arbejdsfolk. Har asbest-lovgivningen og mediedækningen skabt en holdningsændring?

– Det har den helt sikkert. Der er ingen eller meget få håndværkere, der ikke ved, at asbest, PCB, mm. er farligt, så det har helt sikker ændret holdningen

26.-27. AUGUST 2026

Begge dage kl.

9-16

Gammel Strandvej - Middelfart

Arrangør: Maskinleverandørerne - Park, vej og anlæg

Maskiner under Broen er en professionel, grøn maskinmesse. Med over 140 udstillere, vil du få det fulde overblik over de overvældende mange muligheder, når det gælder maskiner og udstyr til den grønne branche.

Vi ses i august til Maskiner under Broen Alle maskiner - ét sted!

• Gratis adgang

• Miniseminarer - bliv fagligt opdateret

• Nem tilkørsel og gode parkeringsforhold

Messen har masser af udstillere, som netop rammer vores stald af maskiner, så vi tager derhen for at få et overblik. Du kan søge dig til meget på nettet, men messen ligger dejligt centralt, og den ping-pong, du kan have med maskinleverandørerne, når du står ved de fysiske maskiner, er uundværlig.

til, at man ikke bare fjerner et asbesttag, og at der findes nogle regler, der skal overholdes. Der er mange, som har den holdning, at de ikke vil have noget med asbest at gøre, men derfor skal de alligevel kende til reglerne.

Særligt den seneste skærpelse af reglerne, med at håndværkerne nu som minimum skal have et 2 dages asbestkursus for at lave det asbestarbejde, som ellers ikke var autorisationskrævende. Men der er desværre også brodne kar og virksomheder, der vil se stort på alle regler for at tjene penge, det er et vilkår, som alle skal være opmærksomme på. Det er jo på grund af disse ”brodne kar”, at reglerne er skærpet ret betydeligt.

Bør lovgivningen strammes eller ændres?

– Asbestlovgivningen kommer til at blive yderligere strammet, det er i hvert fald det, jeg hører, når jeg taler med aktører i branchen, og det er både nationale og EU-stramninger, der tales om. Jeg syntes, det er fint med autorisationsordningen, hvor medarbejderne bliver uddannet og der stilles krav til de virksomheder, som vil arbejde med at fjerne asbest. Jeg håber at Arbejdstilsynet kan fastholde eller endda skærpe deres tilsyn med asbestopgaver. Jeg mener dog også, at det er helt hul i hovedet, at der ikke stilles nogen krav overhovedet til dem, som

må foretage asbestanalyse. Det er efter min mening indlysende, at der skal være et krav om at en asbesttest kun må udføres af uafhængige og akkrediterede laboratorier. Det er ikke en opgave, som kan løses af et lille firma med et mikroskop bag i bilen eller i garagen.

Er der fag, som er bedre til at beskytte sig end andre?

– Helt generelt er det murerne og nedriverne, som typisk bliver udsat for mest støv, og der er store forskelle på hvad, virksomhederne stiller til rådighed af værnemidler, støvsuger og luftrensere. Desværre er der alt for mange håndværkere, i alle fag, som ikke gider eller bevidst ignorerer risikoen ved at indånde støv, fordi det er begrænsende at bruge værnemidler, tager tid at tilslutte processug og det er besværligt at løfte en luftrenser op. Men jeg fornemmer alligevel, at der er en god tendens i gang indenfor alle fag, hvor både virksomheder, skoler, fagforeninger og nogle leverandører arbejder på at ændre gamle dårlige vaner.

Er de unge bedre til at passe på sig selv end de gamle?

– De unge håndværkere generelt er bedre til at passe på sig selv modsat de ældre, som hænger fast i gamle vaner. Både de tekniske skoler og virksomheden spiller en stor ”opdragelses”-rolle og kan påvirke de unge til at være op-

mærksomme på støvet. Der er stadig forskelle på, hvor gode både virksomhederne men også de enkelte skoler er til at reducere støvniveauet helt generelt. Jeg ved, at det på skolerne er et varmt emne, og derfor er de i gang med at finde løsninger f.eks. ved daglig støvsugning fremfor ugentlig og placering af luftrensere rundt om i hallerne.

Hvis både de lokaler, man bliver undervist i, og de byggepladser, man arbejder på, har et højt støvniveau, så opfatter man jo det som ”normalen” og vil ikke syntes, at det er unaturligt med meget støv. Så håndværkernes opfattelse af, hvornår der er for meget støv, afhænger meget af hvad, de er vant til.

Andet som vores læsere bør vide om området?

– Husk, at du er den bedste til at passe på dig selv og at man ikke kan mærke de skader støvet giver i lungerne før mange år senere, så det er i dag, at du skal tænke dig om.

Anker Houborg

Esbjerg Kommune, leder for Materiel & Værksted

MED DEFENDER HARD TOP

Udnyt Defenders ustoppelige evner, selv i de mest krævende omgivelser. Træk alt fra trailere til hestetrailere op til 3.500 kg. Advanced Tow Assist klarer modstyringen.

Se udvalget på landrover.dk/hard-top

Ny elektrisk varebil til bykørsel

Ford lancerer nu det medlem af Transit-familien – Transit City. En 1-tons el-varebil, som er målrettet virksomheder i og omkring de store byer. Den er udviklet med fokus på lavere driftsomkostninger, fleksible opbygninger og rækkevidde op til 254 km.

Lige nu er der to ting, som fylder meget for håndværksvirksomhederne – den globale usikkerhed og de voksende klimakrav, såsom nul-emission miljøzoner. Når Ford nu udvider Transit-programmet med en ny elektrisk varebil i 1-tonssegmentet, så er det med disse to udfordringerne in mente. Transit City er udviklet til bykørsel og virksomheder, der opererer i miljøzoner, hvor krav til og lave driftsomkostninger fylder stadig mere.

Ford forventer at åbne for bestillinger i første halvår, med de første leveringer mod slutningen af 2026. Prisniveauet placeres mellem Transit Courier og Transit Custom. Modellen bliver femte medlem af Transit-familien og er positioneret som et supplement til Transit Custom – særligt til virksomheder med kortere daglige kørselsbehov.

Målrettet daglig drift i byområder Ifølge Ford kører størstedelen af varebilschauffører under 110

km om dagen. Transit City er derfor dimensioneret med en rækkevidde på op til 254 km fra et 56 kWh LFP-batteri. Drivlinjen består af en elmotor på 150 hk (110 kW) med øjeblikkeligt drejningsmoment, hvilket er relevant ved tung last og hyppige stop i bytrafik.

Opladning sker med:

• DC-hurtigladning (67 kW): 10-80 % på ca. 33 minutter

• AC-ladning (11 kW): 10-80 % på ca. 4,5 timer

• Ca. 50 km rækkevidde på 10 minutters hurtigladning

Tre varianter – inkl. chassis til opbygning

Transit City tilbydes i tre konfigurationer:

• L1H1: Kompakt model med plads til tre europaller og op til 1.085 kg nyttelast

• L2H2: Op til 8,5 m³ varerum, lastlængde over 3 meter og nyttelast op til 1.275 kg

• Chassis Cab: Ny variant i segmentet, målrettet specialopbygninger som køl, lad eller distributionsløsninger

Varerummet er udstyret med slidstærkt gulv, indvendig beklædning og fastgørelsespunkter som standard.

Fokus på totaløkonomi Ford forventer op til 40 % lavere serviceomkostninger sammenlignet med tilsvarende dieselvarebiler. Serviceintervallet er fastsat til to år eller 40.000 km. Produktionen i Kina er en del

af strategien for at holde anskaffelsesprisen nede, hvilket skal gøre elektrificering mere tilgængelig for mindre og mellemstore virksomheder.

Førerplads med standardudstyr Kabinen er udstyret med en 12,3” touchskærm med Apple CarPlay og Android Auto. Standardudstyr omfatter blandt andet:

• Nøglefri start

• Opvarmet førersæde

• Bakkamera

• Adaptiv fartpilot

• Automatisk nødbremse

• Vognbaneassistent

• Parkeringssensorer for og bag

Derudover er “one-pedal drive” integreret for at reducere førertræthed ved stop-and-go-kørsel.

Testet til professionelle

Transit City er testet over 240.000 km under varierende og krævende forhold. Fokus har været på sliddele som døre og elektriske komponenter.

Batteri og højspændingssystem leveres med garanti på 8 år eller 160.000 km.

Fakta om Transit City Ydeevne: 150 hk (110 kW) elmotor, 56 kWh LFPbatteri og op til 254 km rækkevidde

Opladning: 10-80 % på 33 minutter (DC) eller 4,5 timer (AC). 50 km rækkevidde på 10 minutter ved hurtigladning.

Kapacitet: Op til 1.275 kg nyttelast og 8,5 m3 varerumsvolumen. Fås som L1H1, L2H2 og som den første Chassis Cab i segmentet.

Økonomi: Forventet 40 % lavere serviceomkostninger end diesel; serviceinterval på to år/40.000 km.

Teknologi: 12,3“ touchskærm, bakkamera, adaptiv fartpilot, nøglefri start og opvarmet førersæde som standard.

Holdbarhed: Testet over 240.000 km; 8 års garanti eller 160.000 km på batteri og højspændingskomponenter

Hurtig, fleksibel og sikker olielevering

Vi leverer diesel i bulk hurtigt og præcist – også der, hvor det ellers kan være en udfordring. Du kan altid stole på, at vi leverer til aftalt tid uden ekstra gebyrer.

Ring til os i dag på tlf. 7010 1234

Kompetencerne løftes med teleskoplæssere

AMU SYD tilbyder teleskoplæsserkurser både på dansk, engelsk og polsk og har indkøbt nye Manitou-maskiner til de eftertragtede kurser.

360 grader rundt med teleskopbommen

Kan en teleskoplæsser give et kompetenceløft? Transportchef Bjarne Staun Pedersen på AMU SYD i Kolding kender det klare og éntydige svar: Ja – i høj grad. Og teleskoplæsserne kører lystigt rundt på AMU SYDs nye øvelsesplads og løfter kompetencer for kursister. Til den brug har uddannelsesinstitutionen indkøbt tre nye Manitou-teleskoplæssere fra Scantruck A/S.

Stor interesse

– Der er godt gang i aktiviteten med Manitou-maskinerne. I

begyndelsen af 2025 startede vi med telekoplæsserkurser som et forsøg for at se, om der var grundlag for uddannelsen i Trekantområdet. Allerede i 2025 gennemførte vi 44 kurser, forklarer transportchef Bjarne Staun Pedersen.

Foruden MRT1845-maskinen, som kan rotere den hydrauliske teleskopbom kontinuerligt 360 grader rundt og har en løftehøjde på 18 meter, afleverede Manitou-forhandleren Scantruck også en MT1840A med løftehøjde på 17,5 meter og en MT625H, som løfter op i seks

meters højde. De tre maskiner har løftekapacitet på op til henholdsvis 4500 kg, 4000 kg og 2500 kg.

Tre størrelser

De tre teleskoplæssere er de foretrukne modeller til hvert sit segment af brugere. De giver AMU SYDs kursister mulighed for at dygtiggøre sig i et bredt spekter af teleskoplæsser-typer.

– Vi har valgt maskiner i tre forskellige størrelser, fordi det i virkeligheden er størrelsen, der er forskellen for kursisterne.

Det er lovpligtigt at have været på kursus for hovedparten af dem, der skal køre teleskoplæsser som del af jobbet. Man kan

gennemføre kurset på fem dage og dermed sikre sig yderligere kompetence og øge sine jobmuligheder, siger Bjarne Baun Pedersen.

Den store efterspørgsel betød, at AMU SYD allerede efter syvotte måneder, besluttede at gøre kurset permanent.

– Kurserne på engelsk har vist sig at være en større succes, end vi faktisk havde forventet. Nu har vi også mulighed for at servere undervisningen på polsk, og da der bor mange polske håndværkere og maskinfolk i Trekantområdet, gør vi det, slutter transportchef Bjarne Staun Pedersen.

Kursisterne får lejlighed til at lære i teleskoplæssere i forskellige størrelser. Her er det forrest MT625H og bag den MT1840A. De to maskiner har løftehøjder på henholdsvis 6 og 17,5 meter

Man må sommetider sno sig med teleskoplæsseren. Her det den kompakte Manitou MT625H, der flytter rør forbi forhindringer

Passer systemet for efteruddannelse til virkeligheden på pladserne?

Der bliver i disse år talt meget om kvalitet, dokumentation, sikkerhed og ansvar i byggeriet. Det er godt. For vi har brug for et byggeri, hvor faglighed ikke bare bliver noget, man påstår, men noget man kan se i det udførte arbejde, i arbejdsmiljøet og i den måde, vi samarbejder på.

Indlæg af Mads Okking, Chefkonsulent, Dansk Håndværk

Derfor giver det også mening, at debatten om autorisation, faglige krav og tydeligere afgrænsning af kompetencer fylder mere. På asbestområdet er der allerede indført en autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale, som trådte i kraft 1. januar 2025, og fra 21. december 2025 skal alle, der udfører asbestarbejde, have gennemgået en arbejdsmiljøfaglig uddannelse. Det er et klart signal om, at samfundet forventer mere dokumenteret faglighed på områder, hvor fejl kan få alvorlige konsekvenser.

Men hvis vi vil tage den logik alvorligt, er det ikke nok at stille nye krav. Vi er også nødt til at se kritisk på, om vores system for efteruddannelse faktisk passer til virkeligheden ude i virksomhederne og på pladserne. Her ligger én af de store udfordringer i byggeriet i dag. Udbuddet af kurser og uddannelsestilbud er stort, men det opleves alt for ofte som noget, der ligger ved siden af driften i stedet for inde i den. Noget man skal sendes væk til. Noget

der koster tid, planlægning og produktion. Noget der let bliver udskudt, selv når både mester og medarbejder godt ved, at det ville være klogt at få det gjort.

Det er ikke, fordi håndværkere ikke vil lære. Tværtimod. Byg-

geriet er fuldt af folk, der lærer hele tiden. De lærer af nye materialer, nye regler, nye samarbejder og nye fejl. Problemet er, at meget efteruddannelse stadig er skruet sammen, som om læring foregår bedst langt væk fra virkeligheden. Og det er her, vi rammer skævt.

Hvis vi vil have flere udførende håndværkere i efteruddannelse, skal undervisningen i højere grad flytte sig hen, hvor arbejdet faktisk foregår. Mere læring ude på pladsen. Mere undervisning koblet til konkrete opgaver. Mere tværfaglig træning, hvor faggrupper lærer sammen om det, de også skal løse sammen i virkeligheden.

Kan man flytte mere undervisning ud i virkeligheden?

For byggepladsen er jo i forvejen et læringsrum. Her mødes

teori og praksis. Her opstår de reelle dilemmaer. Her ser man, hvordan en beslutning i ét fag påvirker kvalitet, tidsplan, arbejdsmiljø og økonomi i et andet. Når efteruddannelse tager afsæt i den virkelighed, bliver den ikke oplevet som en afbrydelse. Så bliver den et redskab.

Vi har samtidig et system, der også politisk peger på behovet for mere målrettet opkvalificering. Trepartsaftalen om voksen-, efter- og videreuddannelse har blandt andet ført til permanentgørelse af sporskifteordningen, og de jobrettede uddannelsesordninger bygger netop på, at kurser skal udvikle kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger. Men i byggeriet bør næste skridt være at spørge mere ærligt: Hvordan sikrer vi, at det, der efterspørges på papiret, også giver mening i praksis?

Jerslev Stilladsservice A/S er din pålidelige leverandør af stilladser i Hovedstadsområdet, Sjælland, Fyn og Trekantområdet. Vi har kapaciteten til de store opgaver og nærheden til de små – og vi går ikke på kompromis med arbejdsmiljøet.

Vi har ikke brug for mere efteruddannelse som hyldevare. Vi har brug for efteruddannelse, der er tættere på opgaven, tættere på samarbejdet og tættere på den virkelighed, som små og mellemstore håndværksvirksomheder navigerer i hver dag.

Hvis vi mener alvorligt, at faglighed, sikkerhed og kvalitet skal løftes i byggeriet, så skal vi ikke bare diskutere, hvem der må hvad. Vi skal også gøre det langt lettere at lære det, der faktisk er brug for. Ikke kun på skolen. Men dér, hvor byggeriet bliver til.

Noget nyt er på vej…

Følg med på LinkedIn

Fra benzin til batteri: Byggepladsen under forandring

Byggepladsen er midt i en markant transformation. Nye klimakrav, øget fokus på arbejdsmiljø og hastig teknologisk udvikling ændrer ikke bare værktøjet, men hele måden, der arbejdes på. Vi har talt med værktøjsproducenten Milwaukee Tool om, hvor udviklingen er på vej hen – og hvad den betyder i praksis for både store entreprenører og den almindelige håndværker.

Over de seneste fem år er der på byggepladsen sket et tydeligt skifte i både teknologi, krav og arbejdsgange. Tidligere handlede det primært om effektivitet og tempo, og i dag er fokus langt bredere. Klimakrav, arbejdsmiljø og økonomi spiller alle en afgørende rolle i, hvordan der arbejdes – og hvilke maskiner der vælges.

Samtidig er der opstået et nyt snit mellem benzin, el og trykluft, hvor især batteridrevne løsninger har rykket sig fra at være et supplement til i stigende grad at blive standard. Sådan lyder det fra værktøjsproducenten Milwaukee Tool.

– Man går rigtig meget over mod batteri. Både i forhold til klimakrav, men også sikkerhed og sundhed. Udviklingen er dog ikke ens over hele branchen. Trenden starter typisk hos de større entreprenører og kommuner. Fælles for alle er dog, at retningen er tydelig: byggepladsen bevæger sig mod en mere elektrificeret, reguleret og

arbejdsmiljøfokuseret hverdag, siger Patrick Mørch, der er produktchef hos Milwaukee Tool.

Batteriet rykker ind En af de mest markante forandringer er det øgede fokus på at beskytte håndværkeren i det daglige arbejde. Vibrationer er blevet et centralt tema, fordi gentagne belastninger over tid kan føre til skader som ’hvide fingre’ og andre følgesygdomme. Derfor bliver værktøj i dag udviklet med langt større fokus på at reducere vibrationer gennem ergonomi, justerbare indstillinger og teknologiske løsninger, der kan tilpasses den konkrete opgave.

– Branchen bevæger sig i retning af at beskytte brugeren langt mere end tidligere. Det gælder især i forhold til vibrationer, forklarer Patrick Mørch fra Milwaukee Tool og peger på, at moderne værktøj i højere grad kan justeres, så belastningen tilpasses opgaven.

Parallelt med arbejdsmiljøet er der sket et markant skifte i energikilderne på byggepladsen.

Batteridrevne løsninger har for alvor vundet indpas og er i dag langt mere end et alternativ til benzin og trykluft. Udviklingen er drevet af flere faktorer, hvor klimakrav spiller en stadig større rolle – særligt i byområder.

– Står du f.eks. i et dybt hul og arbejder med en benzindrevet maskine, så indånder du giftige gasser. Det kan give hovedpine, ubehag og langvarige sundhedsproblemer. Det er man ude over med batteri. Samtidig er støjniveauet en væsentlig faktor. Hvor benzinmaskiner larmer – også i tomgang – er batterimaskiner

helt lydløse, når de ikke er i brug. Det gør en forskel både for håndværkeren og for omgivelserne, ikke mindst i tætbebyggede områder, siger Patrick Mørch.

Ydeevne og økonomi tipper balancen Teknologisk er batteriet også rykket markant de seneste år. Hvor det tidligere primært var de mindre maskiner, der kunne drives på batteri, er det i dag også muligt at erstatte større benzindrevne maskiner.

– Ydeevnen ligger i fleste tilfælde på niveau med benzin. Med

de nye højvolt-platforme kan vi erstatte maskiner som kapsave og nedbrydningshamre. Det ændrer balancen på byggepladsen, fordi batteri ikke længere er et kompromis, men et reelt alternativ i de fleste situationer. Samtidig er udviklingen også nået langt i forhold til at erstatte trykluft, hvor mange fag allerede har taget skiftet, siger Patrick Mørch.

Økonomien spiller også en vigtig rolle i udviklingen. Selvom batteriløsninger ofte kræver en større investering i starten, begynder de hurtigt at betale sig.

– Vi ser typisk, at maskinerne går i break even inden for det første år, fordi man sparer på brændstof og vedligehold. Samtidig er strøm en mere stabil energikilde end benzin, som kan være påvirket af globale prisudsving. Det gør det lettere at planlægge og styre omkostningerne i hverdagen, siger Patrick Mørch.

De store går forrest

Ifølge produktchefen fra Milwaukee Tool er forskellen mel-

lem store og små byggepladser dog stadig tydelig. På de store projekter, hvor entreprenører og kommuner stiller krav til emissioner og arbejdsmiljø, er batteriløsninger allerede en integreret del af hverdagen. Her drives udviklingen af udbudskrav og politiske målsætninger. – På de større byggepladser er der allerede krav om at bruge batteri, hvor det er muligt –især i byer som København. På mindre projekter sker overgangen mere gradvist, hvor vaner og investeringer stadig spiller en større rolle. Men udviklingen bevæger sig i samme retning, fortæller Patrick Mørch.

Ser man frem mod de næste fem år, er der meget, der tyder på, at udviklingen vil accelerere yderligere.

– Det kommer kun til at tage fart. Kravene bliver større, og vi kommer til at se endnu flere maskiner, der går fra benzin til batteri, siger Patrick Mørch.

Nedrivningsmaterialer er vigtige ressourcer!

Vi rykker ud, når du mangler hjælp til nedbrydning, miljøsanering, nedskæring og skrotning...

Forebyggelse

Genbrug

Genanvendelse

Nyttiggørelse

Affaldssortering

Deponi

• 360° skærebeskyttelse

• 180° slagbeskyttelse

• Fleksibel og komfortabel

Et moderne design, høj synlighed og testet efter EN 388:2016, som gør den ideel til industri og byggeri.

Kontakt Stennevad for mere information.

MERE END 60 ÅRS ERFARING

MED FORSYNINGSLEDNINGER

Hos Søren Knudsen A/S har vi gennem mere end seks årtier specialiseret os i nedgravning og vedligeholdelse af alle typer forsyningsledninger – altid med fokus på kvalitet, miljø og effektivitet.

Vi tilbyder både traditionel gravning og NO-DIG metoder, og vores egen boreafdeling råder over maskiner fra 4 til 45 ton. Derudover udfører vi opgaver med rørsprængning, cracking og bursting.

SØREN KNUDSEN A/S ER CERTIFICERET

AF KONTROLORDNINGEN FOR STYRET BORING OG GENNEMPRESNING

– DIN GARANTI FOR PROFESSIONELT ARBEJDE

Afslutningsceremoni med alle

48 fag kåret ved DM i Skills 2026

Efter tre dages konkurrence i Hjørring blev Danmarks bedste unge faglærte kåret med jubel og medaljer. Omkring 50.000 besøgende oplevede erhvervsuddannelserne på tæt hold.

Af Redaktionen

Danmarks bedste unge faglærte er fundet efter tre intense konkurrencedage ved DM i Skills 2026 i Hjørring, hvor omkring 300 deltagere dystede i 48 fag – herunder anlægsstruktør, brolægger, elektriker, murer, tagdækker og tømrer. Konkurrencen blev afsluttet med medaljeoverrækkelse til vinderne, som har leveret fagligt arbejde

på højt niveau under tidspres og skærpede krav til kvalitet og præcision. Ifølge formand for SkillsDenmark, Søren Heisel, har konkurrencen vist et stærkt niveau blandt de unge faglærte:

– Vi har set unge mennesker levere håndværk og faglighed i absolut verdensklasse. Det lover godt for fremtidens faglærte i Danmark.

Stor opbakning trods udfordringer

Årets mesterskab blev gennemført kort efter en forårsstorm, der beskadigede dele af eventområdet. Alligevel blev arrangementet afviklet som planlagt.

– Det er ikke mere end godt to uger siden, at en storm lagde et helt telt ned og raserede pladsen. Men alt har stået knivskarpt, siger Søren Heisel.

Omkring 50.000 besøgende –herunder skoleelever, lærere og branchefolk – lagde vejen forbi Hjørring, og mange prøvede sig af i de såkaldte “Prøv, Mærk, Føl”-områder indenfor forskellige fag.

Fokus på rekruttering til erhvervsuddannelser

DM i Skills har til formål at synliggøre erhvervsuddannelserne og tiltrække flere unge til

Bygningsmaler Lærke Lauth

Agerskov, AARHUS TECH, Malerfirmaet Lone Lohse. Foto: Jesper Van

fagene. Ifølge arrangørerne er netop mødet mellem de unge og fagene centralt.

– Mange tager herfra med nye perspektiver og inspiration – og det er netop det, vi ønsker: At inspirere de næste generationer og vise, hvor mange spændende muligheder der er i en erhvervsuddannelse, og hvor fed en vej, det er at gå, siger Søren Heisel.

Behovet for faglært arbejdskraft er stigende, og events som DM i Skills spiller en rolle i at øge interessen for erhvervsuddannelserne.

Hjørring Kommune fremhæver det brede samarbejde bag arrangementet. Fra borgmester Søren Smalbro lyder det:

– DM i Skills i Hjørring har vist os, at fremtiden er i gode

hænder – og at de hænder er faglærte.

Handel er nyt Skills-fag Som noget nyt er handelsuddannelsen i 2026 blevet en officiel del af DM i Skills efter flere år som demonstrationsfag. Det afspejler fagets rolle i bygge- og anlægsbranchen, hvor handel fungerer som bindeled mellem leverandører, grossister og byggeplads. Theodor Bennet er handelselev i STARK og deltog i konkurrencen. Han fortæller om fagets betydning:

– Mange forbinder DM i Skills med værktøj og arbejdsbukser, men uden handel går byggeriet i stå. Mit fag handler om at forstå kunder og marked, og derfra få materialer, viden og rådgivning til at spille sammen med håndværkernes hverdag.

I konkurrencen arbejder deltagerne med at starte en fiktiv B2B-handelsvirksomhed, hvor de skal dokumentere og forklare deres beslutninger løbende. Opgaven inkluderer også bæredygtighed, hvor holdene trækker et FN-verdensmål – i år blandt andet klimaindsats (mål 13.1).

– Tidspresset er konstant, og man skal kunne argumentere fagligt for sine beslutninger, siger Theodor Bennet.

Næste stop: Vejle 2027

Næste DM i Skills afholdes i Vejle fra 7. til 10. april 2027.

Vi har løftet opgaver for virksomheder siden 1939

– med professionelt løftegrej og specialløsninger

Din SAMARBEJDSPARTNER

et komplet sortiment

Einar Madsen har hjulpet virksomheder med løftegrej, lastsikring og faldsikring i 87 år.

Vi tilbyder service, sikkerhedseftersyn og nye skræddersyede løsninger til både små og store opgaver.

Vores erfarne medarbejdere står klar med kvalitet, professionel vejledning og personlig service.

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Vi er med hele vejen

Med eget lager i Rødovre kan vi sikre hurtig levering

Vi har også et stort udvalg af faldsikringsudstyr

Vi udfører lovpligtigt årseftersyn af løftegrej og faldsikringsudstyr

Færre arbejdsulykker via gode vaner og

den direkte dialog

Arbejdsmiljø kræver en strategisk indsats, som skal passe til den enkelte virksomheds udgangspunkt, mener QHSE-chef Brian Hansen fra Kemp & Lauritzen: Hellere ét rigtigt skridt i praksis end hundrede regler på intranettet, som ingen lever efter.

Når man taler om arbejdsmiljø i byggebranchen, falder samtalen ofte på regler, paragraffer og kontrol. Men for Kemp & Lauritzens Senior Director for QHSE handler sikkerhed om noget helt andet: kultur, adfærd og lederskab.

Af Mikkel Weber Sandahl ERFARENT VIKARBUREAU

Hvad er din baggrund?

– Jeg kommer ikke ud af en klassisk byggeplads. Jeg er uddannet navigatør og har sejlet i mere end ti år. Til søs lærer man hurtigt, at sikkerhed ikke er et bilag; det er betingelsen for at komme sikkert i havn.

Senere har jeg arbejdet i Kina, USA, Brasilien og det meste af

Praca mandskabsløsninger –Faglærte vikarer til din virksomhed –

Praca tilbyder vikarservice inden for industri-, håndværkerog byggebranchen.

Praca har et stort netværk af markedets bedste kandidater.

Kontakt os og vi finder den rette vikar til din virksomhed.

Du vælger selv om du vil leje maskinerne med eller uden fører. Vores maskinudlejning er primært fokuseret på arbejdsområder som eksempelvis; entreprenører, kloakarbejde, betonarbejde, anlægs- og belægningsarbejde.

Vi udlejer selvfølgelig også til andre arbejdsområder.

Europa med at bygge projekter og arbejdsmiljøorganisationer op. Det meste ser flot ud på PowerPoint – men kun noget af det virker i virkeligheden. Jeg har brugt meget tid på at gøre den grænseflade mindre: mindre PowerPoint, mere adfærd.

Hvor stort et problem er arbejdsulykker i byggebranchen?

– Arbejdsulykker er fortsat en af branchens mest vedvarende udfordringer. Men udfordringen handler sjældent om ond vilje. Den handler om tempo, forcering og ønsket om at blive færdig, før man rigtig er begyndt.

Hvordan opstår ulykker typisk?

– Ulykkerne opstår ofte i grænsefladerne mellem det faglige og rammerne omkring arbejdet. Mange ledere er stærke fagligt, men mangler værktøjer til at sikre, at alt omkring opgaven er på plads.

Er der nogle grundlæggende udfordringer på en byggeplads, som gør det vanskeligt at reducere ulykker markant?

– Der er et uddannelsesmæssigt hul: Mange ledere mangler træning i forberedelse, planlægning

og opfølgning. Vaner, tempo og samarbejde styrer hverdagen – og sikkerheden skal ligge lige dér. Ikke i paragraffer på afstand og som et appendiks

Fortæl om jeres indsats fra 2018–2025?

– Da jeg kom til Kemp & Lauritzen, var ambitionen enkel. Arbejdsmiljø skulle være en accelerator for tid, kvalitet og økonomi – ikke en bremseklods. Derfor byggede vi indsatsen op om tre grundlæggende spor.

Datastyret arbejdsmiljø, så indsatser kan ses og ikke bare føles

Gør det nemt at gøre det rigtigt – brug Sikker Job Analyse Undervisning og træning

I forhold til lærlinge – hvorfor er det vigtigt?

– Vi startede dér, hvor vanerne formes. Alle lærlinge

– og deres mentorer – trænes i sikker adfærd. Ikke som et flueben, men som en del af håndværket. Lærer man det rigtige tidligt, slipper man for at aflære dårlige vaner senere.

Styrke arbejdsmiljøorganisation – hvordan?

– Vi gjorde arbejdsmiljøorganisationen til det, den skal være:

en muskel. Muskler virker kun, når man bruger dem. Vores arbejdsmiljøledere får i stedet for den lovpligtig uddannelse arbejdsmiljøuddannelse den større koordinatoruddannelse, der giver et endnu bedre grundlag for sikkerhedsarbejdet på byggepladserne, ligesom hele arbejdsmiljøorganisation trænes samlet, så vi vokser og lærer i takt.

Hvordan skifter man fokus til læringskultur – konkrete eksempler?

– Vi indførte daglige Safety Walks – dialoger mellem ledere og medarbejdere, der handler om det, der virker i praksis. Når en farlig situation opstår, samles de rette personer hurtigt. Formålet er læring, ikke skyld. Hver gang handler det om, hvad vi kan lære, og hvordan vi giver læringen tilbage til organisationen.

Hvilke resultater har I opnået?

– Vi har reduceret vores LTIF fra 36 til 5, og alvorsgraden er faldet. Det er vi stolte af – men ikke tilfredse. Bag hvert tal er der et menneske og en hændelse, der burde være undgået.

Er der positive sideeffekter af det arbejde, du kan pege på?

– Ja! Nye medarbejdere vælger Kemp & Lauritzen til, fordi

de oplever, at sikkerhed tages alvorligt. I en tid med kamp om dygtige folk er det en vigtig konkurrencefordel.

Hvad kan andre entreprenørog håndværksvirksomheder lære af jeres indsats –lavthængende frugter?

– Tre ting skiller sig ud: arbejdsmiljø som strategisk valg, kommunikation i øjenhøjde og en enkel, praktisk værktøjskasse – især SJA med otte spørgsmål, der giver teknikeren mulighed for at træffe gode valg.

Hvad skal der til for at andre virksomheder også arbejder med det?

– Det kræver mennesker, der kan bringe deres faglighed i spil uden at drukne i bureaukrati. Kultur skabes ikke af skemaer –den skabes af mennesker.

Prøver I at få jeres erfaringer til at komme branchen som helhed til gode?

– Vi deler aktivt vores erfaringer gennem netværk og oplæg. Vi lærer selv hver gang, vi møder andre, der kæmper med de samme udfordringer.

Hvad har været vanskeligst i den her læringsproces?

– Vaner. ”Jeg skal bare lige” er kommentaren, vi hører oftest efter en ulykke. Det er en uvane, vi skal have væk. Daglige dialoger og små forbedringer flytter vaner uden modstand.

Hvad er næste skridt for jer? – At komme endnu tættere på de små hændelser. De gør sjældent ondt, men rummer stor læring. De bliver ofte overset, fordi risikovilligheden er højere. Kan vi knække koden her, kan vi flytte kulturen markant.

Andre ting at fremhæve?

– En vigtig præcisering: Arbejdsmiljøprofessionelle er rådgivere. Ansvaret ligger altid hos lederen. Når rollefordelingen er tydelig, virker arbejdsmiljøorganisationen. Målet er det samme for hele branchen: At mennesker kan gå på arbejde, gøre sig umage og komme sikkert hjem – og at projekter leveres hurtigere og bedre, fordi sikkerheden er tænkt rigtigt ind fra start. Det er dagligt arbejde. Og det virker.

DTEK A/S er en af Danmarks førende teknikentreprenører, specialiseret i WS og sprinkleranlæg. Vi lægger stor vægt på tværfagligt samarbejde, som vi blandt andet er kendt for. Vi har en solid erfaring med at håndtere komplekse projekter og ved, at tidlig dialog og involvering af alle parter er nøglen til at skabe de bedste resultater.

Når vi bliver en del af et projekt, er vi altid tæt på opgaven og de involverede parter - fra starten af processen til afslutningen af byggeriet. Denne nære samarbejdsmodel sikrer, at vi kan bidrage med vores viden og erfaringer på de rette tidspunkter, hvilket gør en stor forskel for projektets succes. Vi ser det som en forudsætning for at opnå innovative løsninger og sikre effektivitet i både planlægning og udførelse.

En stærk vidensdeling på tværs af VVS-og sprinklerprojekter er essentiel for at opnå effektivitet, høj kvalitet og innovation. Ved at dokumentere erfaringer, bruge digitale værktøjer, træne medarbejdere og skabe en kultur, der fremmer vidensdeling, kan vi sikre, at alle aktører er i stand til at håndtere komplekse tekniske udfordringer og levere løsninger, der opfylder både lovgivningens krav og kundens behov.

DTEK A/S Da lager 7

DK-2605 Brøndby

El-varebilmarkedet er i forandring

Kia har på få måneder taget 21 % af C-segmentet for elektriske varebiler i Danmark. Efterspørgslen kommer fra både flådekunder og håndværksvirksomheder.

Af redaktionen

Kia har fået en markant start på sit nye forretningsområde inden for elektriske erhvervskøretøjer i Danmark. Med varebilen PV5 Cargo har importøren år til dato leveret 220 biler ud af i alt 1.048 solgte el-varebiler i C-segmentet. Det svarer til en markedsandel på 21 %. Dermed er hver femte nye el-varebil i segmentet en Kia PV5 Cargo.

– Vi er kommet godt fra start med vores nye varebilskoncept. Det er et helt nyt forretningsområde for Kia i Danmark, og

Varmepumpevogn med el-fremdrift

• En ”ny kollega” – perfekt til effektiv transport og opsætning af varmtvandsbeholdere, kedler & varmepumper

• En hverdag uden tunge løft, skub & træk –vognen tager slæbet

Vinduesløfter med el-fremdrift

• Kædetræk hæver vinduet op i monteringshøjde

• God arbejdshøjde ved montage af inddækning eller ilmuebånd

• Brug også vinduesløfteren som arbejdsbord

derfor er det positivt at se, hvor hurtigt PV5 Cargo har fået fodfæste i markedet. Det bekræfter, at der er efterspørgsel efter elektriske varebiler, der er udviklet specifikt til erhvervslivet, udtaler Rasmus Haar Aagaard, CEO i Kia Danmark i en pressemeddelelse.

Efterspørgsel fra både flåder og håndværkere

Ifølge Kia kommer interessen for PV5 Cargo både fra større flådekunder og mindre virksomheder i bygge- og installationsbranchen. Hos installationsvirksomheden Skovens El er de første biler allerede taget i brug.

– Vi har taget to Kia PV5 Cargo i brug og får endnu en leveret i maj. For os handlede det om at finde den rigtige balance mellem pris, størrelse og rækkevidde. I det daglige fungerer bilerne godt. De kører stabilt, og vi er tilfredse med den løsning, vi har valgt, siger Morten Meyer Roesgaard, autoriseret elinstallatør hos Skovens El.

Også virksomheder med større bilparker er i gang med at skifte dele af flåden fra diesel til el.

– Vi har en bilpark på 25 biler, primært diesel, men er i gang med at skifte til el, hvor det giver mening i forhold til vores kørselsmønster. >

De første tobiler er nu skiftet til Kia PV5 Cargo, blandt andet på grund af pris og den lange garanti. Vores medarbejdere er meget tilfredse med køreegenskaberne og bilen generelt, og det giver os et godt grundlag for at tage næste skridt i omstillingen, siger administrerende direktør Jørgen Juhl.

Hos Europcar Mobility Group peger man også på stigende efterspørgsel efter elektriske varebiler.

– Vi arbejder målrettet på at elektrificere vores varebilsflåde i takt med efterspørgslen fra kunderne. For os er det vigtigt at kunne tilbyde forskellige størrelser og løsninger, og her passer Kia PV5 Cargo godt ind med sin kombination af størrelse, rækkevidde og udstyr.

Vi har allerede sendt de første biler på vejene og ser frem til at få flere erfaringer fra vores erhvervskunder, siger Jesper Rasmussen, Head of Vans & Trucks Denmark hos Europcar Mobility Group.

El-varebiler fylder mere i markedet Kias fremgang kommer samtidig med, at elektrificeringen af varebilmarkedet tager til i Danmark. Ifølge Mobility Denmark udgør elektriske varebiler nu 35 % af det samlede varebilssalg. År til dato er der indregistreret 2.428 el-varebiler, hvilket er 53 % flere end i

samme periode sidste år. I en pressemeddelelse siger Jonathan Schacht Halling Nielsen, vicedirektør i Mobility Denmark:

– El-varebiler fylder stadig mere i de nye registreringer. At over en tredjedel af varebilerne er elektriske, viser, at mange virksomheder allerede har taget teknologien til sig. Samtidig ligger det samlede varebilsalg fortsat stabilt, og det giver et billede af et marked, hvor elektrificeringen gradvist bliver

en naturlig del af fornyelsen af varebilparken.

Nyt erhvervsben for Kia Med PBV-satsningen, Platform Beyond Vehicle, går Kia ind i markedet for specialiserede mobilitetsløsninger til erhverv. Målet er at udvide forretningen fra personbiler til også at omfatte varebiler og opbyggede løsninger målrettet virksomheder.

Kia fremhæver især et digitalt økosystem med blandt andet

Kia PLEOS Fleet, Push Data

API og Android Automotive OS, som skal gøre det muligt at integrere bilen i virksomhedens drift og flådestyring. Ifølge Kia skal det blandt andet understøtte serviceplanlægning, datadrevet optimering og lavere nedetid.

– PBV er et helt nyt kapitel for Kia. Vi går fra at levere personbiler til også at tilbyde fleksible mobilitetsløsninger til erhvervslivet, og den modtagelse vi har

fået i et for Kia nyt segment viser, at vi har ramt et behov i markedet, siger Rasmus Haar Aagaard.

Udviklet som elektrisk varebil fra bunden

Kia PV5 er mærkets første dedikerede elektriske varebil og er bygget på den nye E-GMP.Splatform, som er udviklet specifikt til erhvervskøretøjer. Den modulære arkitektur gør det muligt at tilbyde modellen i flere varianter, herunder Cargo,

Passenger og Chassis Cab, samt opbygninger til forskellige brancher og anvendelser.

For de udførende er det især de praktiske specifikationer, der er centrale: PV5 Cargo har en venderadius på 5,5 meter, et varerum på 4,4 m³, lav læssehøjde og fladt gulv. Det skal gøre bilen anvendelig i bykørsel og ved hyppig lastning og losning. Modellen har en rækkevidde på op til 416 km efter WLTP, hurtigopladning fra 10 til 80 % på omkring 30 minutter og en nyttelast på op til 790 kg.

Flere modeller på vej i 2026 PV5 Cargo bliver første model i Kias nye erhvervsprogram, men modelrækken udvides allerede i løbet af 2026. Blandt de kommende varianter er PV5 Cargo High Roof L2H2 og PV5 Cargo standard L1H1, som skal dække behovet for både en højere og en mere kompakt elektrisk varebil. Derudover ventes PV5 Chassis Cab, som kan opbygges med lad og specialløsninger.

Senere følger også PV5 Crew Van og den handicapvenlige PV5 WAV. På længere sigt planlægger Kia desuden de større PBV-modeller PV7 og PV9. Dermed bygger Kia en modelportefølje op, der skal kunne dække alt fra håndværkere og servicevirksomheder til større flådekunder og specialiserede transportopgaver.

Mere overblik, mindre spild

Alt for mange timer går stadig tabt på danske byggepladser. Ikke på selve arbejdet – men på ventetid, rod og manglende koordinering. Samtidig findes løsningerne allerede.

Af Rebecca Rohde-Frisk. Fotos af Jonathan Greve

Byggebranchen har i årevis kendt sine egne udfordringer: dårlig planlægning, højt spild og projekter, der skrider i både tid og økonomi. Alligevel gentager problemerne sig, også på de mindre byggesager, hvor hverdagen ofte er præget af hurtige beslutninger og begrænset overblik.

Ifølge Morten Skaarup Jensen, projektleder hos Værdibyg og ansvarlig for Lean Construction-DK, er problemet ikke mangel på viden – men at den ikke bliver omsat i praksis.

– Vi ved godt, hvad der virker. Udfordringen er, at det ofte ligger i lange PDF’er eller bliver præsenteret alt for teoretisk. Så det når aldrig helt ud på byggepladsen, siger han.

Fra viden til praksis

Det er baggrunden for projektet Lean i praksis, som skal gøre eksisterende metoder konkrete og anvendelige også for de mange mindre håndværksvirksomheder.

Projektet tager afsæt i en erkendelse, der har været kendt i årevis: Potentialet for at forbedre produktivitet og reducere spild i byggeriet er veldokumenteret, men værktøjerne er ofte for svære at omsætte til praksis.

– Vi skal ikke opfinde nye metoder. Vi skal gøre det nemmere at bruge dem, vi allerede ved virker, og opdatere dem med de seneste erfaringer fra branchen og nutidens praksis, siger Morten.

En tredjedel går tabt En stor del af udfordringen ligger i hverdagen på byggepladsen.

– Omkring en tredjedel af tiden går med ventetid, manglende materialer eller uklare beslutninger. Det er tid, hvor folk ikke kan komme videre. Og det er både dyrt og frustrerende, forklarer Morten.

Særligt mindre virksomheder bliver ramt. De er stærke på håndværket og fleksible i deres tilgang – men mangler ofte struktur i planlægning og koordinering.

– Planen ligger tit i hovedet på mester. Det fungerer – lige indtil det ikke gør, fortæller Morten.

Små greb – stor effekt Lean bliver ofte opfattet som noget for store entreprenører. Men ifølge Morten er det en misforståelse.

– Det handler ikke om store systemer. Det handler om at

få styr på det basale: Hvem gør hvad, hvornår – og om forudsætningerne er på plads, forklarer han.

I praksis er det ofte enkle tiltag, der gør forskellen:

• Synlige ugeplaner

• Korte tavlemøder

• Klare aftaler om materialer og arbejdsområder

• Løbende opfølgning på planen

– Det lyder simpelt. Det er det også. Men det er her, mange af problemerne kan fjernes, oplyser Morten.

Et spørgsmål om flow

En gennemgående udfordring i byggeriet er manglende sammenhæng mellem fagene.

– Man fokuserer på sit eget arbejde. Men hvis flowet i pro-

jektet ikke fungerer, så rammer det alle, siger Morten.

Koordinering sker ofte for sent – eller slet ikke – og det fører til ventetid, omarbejde og konflikter.

– Når man planlægger sammen, ændrer det dynamikken. Så bliver det nemmere at løse problemer, før de vokser, siger han.

Logistik og spild

Materialer er en klassisk kilde til spild. Enten kommer de for tidligt og fylder – eller for sent, så folk står stille. Begge dele er spild. Lean arbejder med at få materialer frem, når de skal bruges.

– Virkeligheden kan kræve afvejninger, og nogle gange giver det mening at købe ind tidligere på grund af pris. Pointen er,

at man tager et aktivt valg og ikke bare gør, som man plejer, fortæller han.

Samtidig bliver Lean mere relevant i takt med den grønne omstilling. Når der reduceres spild, reduceres materialeforbrug og CO₂ også. Lean er derfor ikke kun effektivitet, men også bæredygtighed. Men det stiller nye krav til planlægning og prioritering.

– Pris, logistik og klima trækker ikke altid i samme retning. Det kræver, at man tager stilling, fortsætter Morten.

En mere kompleks byggeplads Fremtidens byggeplads bliver ikke nødvendigvis anderledes at se på – men den bliver sværere at styre. Flere klimakrav, øget dokumentation, digitalisering og mangel på arbejdskraft betyder, at improvisation ikke længere er nok.

– Man kan ikke bare løbe stærkere. Man er nødt til at arbejde smartere, siger Morten.

Fra vane til kultur

For mange mindre virksomheder kan det virke som endnu en opgave oven i alt det andet. Men ifølge Morten er det omvendt.

– Det handler ikke om at lægge noget ovenpå. Det handler om

at fjerne det, der står i vejen, siger han.

Derfor er rådet enkelt:

– Start småt. Lav en plan, som andre kan se. Tal sammen. Sørg for, at tingene er klar, før arbejdet går i gang, siger han.

Ambitionen med Lean i praksis er at ændre adfærd – ikke bare at formidle viden.

– Lean handler ikke om at løbe hurtigere. Det handler om at fjerne det, der spænder ben for godt håndværk, afslutter Morten.

Fakta om Lean i praksis

• Udvikles af Værdibyg og Lean Construction-DK

• Skal gøre Lean-værktøjer mere tilgængelige og anvendelige

• Fokus på bl.a. planlægning, logistik, flow og spild

• Formidles gennem miniguides, værktøjer og konkrete eksempler

• Retter sig mod hele byggeriets værdikæde

• Primære støttegivere: Den filantropiske forening Realdania og Boligfonden Kuben.

Kun én udstyrsvariant. Den med det hele!

Den nye Farizon SV. Født elektrisk. Skabt til jobbet

• Fabriksmonteret træk (2 ton)

• Varme i sæder, rat og forrude

• 230V stik i varerum

• 360 grader kamera

• 5 EuroNCAP stjerner

Farizon SV er en ny elektrisk varebil, der fås i tre længder og to højder og har masser af lækkert udstyr som standard. Op til 376 km rækkevidde (WLTP) og 1.245 kg lasteevne, 2 ton på krogen, og en af Danmarks bedste varebilsgarantier på 5 år eller 200.000 kilometer samt 8 års garanti på højvoltbatteriet. Se mere på farizon.dk. Erhvervsleasing fra 2.995 kr./md.

Energiledelse er først værdifuld, når den virker i hverdagen

Mange ejendomme har avancerede energisystemer, men oplever stadig højt forbrug og ustabilt indeklima. Hos facility managementvirksomheden ASIL bruger man energiledelse som en strategisk disciplin, der kobler teknik, drift og ansvar i praksis.

Mange virksomheder har allerede investeret i energioptimering og teknologier som CTS, sensorer, automatisering og energisystemer er installeret. Bygningerne er nye eller renoverede. Alligevel oplever mange ansvarlige ledelser, at virkeligheden ikke helt følger med.

For selv i moderne erhvervsejendomme med avanceret teknik opstår der ofte et velkendt spændingsfelt: Bygningen ser fornuftig ud i systemerne, men fungerer ikke nødvendigvis godt i hverdagen. Medarbejdere oplever træk, temperatursvingninger eller tung luft. Energiforbruget er højere end forventet. Og spørgsmålet melder sig, hvor problemet egentlig ligger.

Netop her bliver energiledelse interessant. For energiledelse handler ikke kun om at aflæse forbrugstal eller samle data i

dashboards. Det handler om at få bygningen til at performe stabilt i praksis.

– Energiledelse er først værdifuld, når den skaber ro i hverdagen. Ikke kun i rapporteringen, men i de rum, hvor mennesker arbejder og skal kunne fungere hver dag, siger Rasmus Carlsen, CEO og teknisk ansvarlig i facility management-virksomheden ASIL.

Ifølge ASIL opstår udfordringen, når ingen ejer sammenhængen mellem projektering, aflevering, data og drift. Resultatet bliver, at bygningen teknisk set fungerer, men driftsmæssigt ikke er moden.

Det kan ses i ventilations- og køleanlæg, hvor reguleringen på overfladen ser korrekt ud. Men temperaturen kan alligevel vandre mellem for kold og for varm, og komforten bliver uforudsigelig.

– CTS viser, hvad anlægget gør. Men det viser ikke nødvendigvis, hvordan bygningen opleves. Der opstår ofte et gab mellem teknisk funktion og faktisk hverdag — og det gab bliver dyrt, hvis ingen tager ansvar for at lukke det, siger Rasmus Carlsen.

ESG og ledelsesværktøj Det er et vigtigt perspektiv for ledelser, der arbejder med ESG og ressourceudnyttelse. For indeklima og energiforbrug er blevet en del af det samlede ledelsesansvar. Når medarbejdere mistrives i et dårligt indeklima, påvirker det produktivitet, tilstedeværelse og arbejdspladskvalitet. Når energiforbruget ligger over forventning, er det et økonomisk problem. Og når CO₂-niveauer overskrider det acceptable, rejser det spørgsmål om ansvar og hvem følger op?

På mange ejendomme bliver svaret uklart.

Data, systemer og serviceaftaler findes. Men ansvaret er ikke tydeligt nok forankret. Derfor sker opfølgning for sent og beslutninger bliver for reaktive.

Konsekvensen er symptombehandling:

– Midlertidige justeringer bliver permanente løsninger. Driften bruger tid på brandslukning i stedet for optimering. Og ledelsen får ikke det rette beslutningsgrundlag, der skal til for at prioritere rigtigt.

Det er netop derfor, ASIL arbejder med FM 3.0: En tilgang, hvor facility management ikke forstås som en støttefunktion alene, men som en strategisk disciplin, der skal samle automation, bæredygtighed, innovation og logistik i én sammenhængende driftsvirkelighed.

– Den største fejl er at tro, at god drift opstår af sig selv, bare fordi

teknikken er ny. Hvis ingen arbejder aktivt med ansvar, dokumentation og opfølgning, bliver selv moderne bygninger mere reaktive og dyrere end nødvendigt, siger Rasmus Carlsen.

For ledelser handler det om at kunne se hele billedet: Hvordan

tekniske beslutninger påvirker arbejdsmiljø og økonomi. Det kræver mere end teknologi. Det kræver styring og prioritering.

Og viljen til at stille de spørgsmål, der ofte først bliver stillet, når problemerne allerede har sat sig i organisationen.

Fem spørgsmål, ledelsen bør stille sig selv:

1. Ved vi præcist, hvad bygningen koster os i unødig drift?

2. Er ansvaret mellem ejer, lejer og drift tydeligt nok placeret?

3. Har vi styr på vores grænseværdier - og hvad vi gør, når de overskrides?

4. Ved vi, hvordan medarbejderne faktisk oplever indeklimaet?

5. Har vi en reel strategi for håndtering og kompensation, når bygningen ikke leverer?

Den type spørgsmål er udtryk for moden ledelse. For fremtidens byggeri bliver defineret af, om bygningerne kan fungere stabilt, når de møder virkeligheden. Det er dér, energiledelse får værdi.

Salg af nye og brugte maskiner

Din partner inden for maskiner og landbrug, entreprenør og fritid

Nødstrøms Generatorer

• Fra 18kva - 500kva

• Udstyret med elektrisk overvågning hvilket sikrer en stabil strøm.

• 4 strømudtag, så det er plug and play.

Ring så finder vi den størrelse der passer til dit behov.

Priser fra 55.000,- til 355.000,-

MOLE M10 Minigraver

• Yanmar Stage V motor

• Egenvægt: 1050 kg

• Inkl. 3 skovle

Pris med hurtigskift kr. 110.000,-

Pris med Tiltman kr. 120.000,-

Pris med Tiltman kompakt kr. 130.000,-

Eurotrac HE60-EV Elektrisk minigraver

• Batterikapacitet 105 kWh

• Egenvægt 5950 kg

• Kabine med varme og aircondition

• Proportionalstyret joystick

• LED belysning

• Radio og trådløs mobillader

Pris kr. 649.999,-

Hovedkontor, Stationsvej 2-4, Hovslund 6230 Rødekro

Mole M12 Minigraver

• Kubota 722D Stage V motor

• Egenvægt 1250 kg

• Inkl. 3 skovle

Pris med hurtigskift kr. 110.000,-

Pris med tiltman kr. 120.000,-

Pris med tilman kompakt kr. 130.000,-

Mole M20 Minigraver

• Yanmar motor stage V

• Egenvægt 2000kg

• Inkl. 3 skovle

Pris med hurtigskift kr. 170.000,Pris med tiltman kr. 185.000,Pris med tiltman kompakt kr. 195.000,-

Rendegraver 84C

• Perkins Motor 100 HK

• Egenvægt: 9250

• Carraro gearkasse med powershift

• Udskuds bagarm med highflow hydraulik

Pris kr. 599.999,-

Mole M25 Minigraver

• Yanmar stage V motor

• Egenvægt 2650kg

Pris med hurtigskift + 3 skovle kr.

Kontor, Sjælland Hjortevænget 5, 4130 Viby Sjælland

Elgravemaskiner klarer vinterdrift og frost uden større tab

VAM Entreprenører har testet elgravemaskiner gennem vinteren 2025/26. Resultatet viser stabil drift i frostvejr og wkun begrænset kapacitetstab.

Af Redaktionen. Fotos: VAM Entreprenører

Hvordan performer elgravemaskiner i længere perioder med frost? Det spørgsmål har VAM Entreprenører fået besvaret efter en vintersæson, hvor to elmaskiner har været i kontinuerlig drift.

Da virksomheden investerede i sine første elgravemaskiner i 2025, var fokus ikke på sommerdriften, men på ydeevnen under vinterforhold. Vinteren 2025/26 blev dermed en reel test af maskinernes driftssikkerhed.

– Det er gået over al forventning. Vi havde frygtet et stort fald i effekt og kapacitet, men det blev ved frygten, siger Morten Flarup, projektleder hos VAM Entreprenører, i en pressemeddelelse.

Stabil drift på kritiske opgaver

Elgravemaskinerne anvendes i VAMs driftsafdeling til mindre, men tidskritiske opgaver som reparation af brud på vandled-

ninger for blandt andre Aarhus Vand og Skanderborg Forsyning. Opgaverne udføres året rundt – også i frostperioder. To maskiner har været i drift gennem vinteren og har siden december akkumuleret omkring 340 driftstimer.

Ifølge VAM er der kun registreret et mindre fald i kapacitet ved lave temperaturer. Til gengæld fremhæves en driftsfordel:

– På de koldeste dage, hvor dieselmaskiner kan have opstartsproblemer, er elgraveren klar med det samme. Det er en klar fordel ved akutte opgaver, siger Morten Flarup.

Den største elgravemaskine i flåden er udstyret med et batteri på 32 kWh, hvilket i praksis dækker tæt på en fuld arbejdsdag ved normal belastning.

Prisforskelle og driftsøkonomi

Markedet for elgravemaskiner spænder bredt prismæssigt. VAMs Mole EL 20 ligger på

niveau med tilsvarende dieselmodeller, mens Eurocomach 25X ligger væsentligt højere i anskaffelsespris.

Til gengæld peger erfaringerne på lavere driftsomkostninger ved eldrift sammenlignet med diesel. For VAM handler investeringen dog ikke udelukkende om økonomi.

Krav fra bygherrer driver udviklingen

Med kunder som forsyningsselskaber og større bygherrer

oplever VAM en stigende efterspørgsel på emissionsreducerede løsninger. Elgravemaskiner indgår derfor også som et strategisk valg i forhold til fremtidige opgaver.

– Vi testede flere maskiner, inden vi traf vores valg. Der findes ikke én perfekt løsning, så man er nødt til at komme i gang. For vores type opgaver er elmaskinerne den rigtige vej, slutter Morten Flarup.

Han peger samtidig på, at maskinførerne er glade for de nye maskiner i det daglige arbejde.

Fakta om VAMs elgravemaskiner

• 3 elgravemaskiner i driftsafdelingen

• 2 stk. Mole EL 20

• 1 stk. Eurocomach 25X

• 2 maskiner har været i vinterdrift

• Ca. 340 driftstimer siden december

> ParkLine støttemur

En effektiv løsning til niveauforskelle

ParkLine er udviklet til anlægsprojekter, hvor der er behov for en stærk og driftssikker støttemur. De præfabrikerede L-elementer gør det nemt at etablere niveauforskelle og sikrer en enkel og effektiv montering på byggepladsen.

Løsningen egner sig til både byrum, parker og større anlægsopgaver, hvor der stilles krav til kvalitet og et ensartet resultat. Konstruktionen er stabil og kan anvendes, hvor der er belastning fra personbilstrafik ovenfor muren.

ParkLine er en gennemprøvet betonløsning, der bidrager til en sikker udførelse og et holdbart resultat.

Læs mere på ibf.dk og find den rette løsning til dit projekt, eller kontakt din IBF konsulent for faglig sparring.

• Beton til Tiden ibf.dk

Forøg din effektivitet og konkurrenceevne

Vi har tiltrotatorer og redskaber til alle gravemaskiner fra 1,5 til 33 tons.

Kontakt os eller din forhandler for yderligere information.