B+A_150_interaktiv

SHT A/S er Danmarks førende producent af teglelementer. Vi har mere end 60 års erfaring i fremstilling af teglelementer.

Kerneproduktet fra SHT A/S er et bæredygtigt og miljøvenligt sandwichelement med teglfacade.

Facadeelementet er udviklet til at opfylde nutidens krav til isoleringsevne. Det kan derfor anvendes til næ sten alle former for byggeri. Der er tale om ordreproduktion, hvor facadeelementet tilpasses det individuelle projekt. Elementet kan fremstilles i størrelse op til 9500x4121 mm og tykkelse op til 720 mm. Max elementvægt er 15 ton. Ved valg af 4-facadet teglsten, kan mængden af teglsten reduceres til ca. det halve i forhold til muret byggeri.

SHT A/S kan levere hele råhuset inkl. montering. Fordelen ved dette er, at ansvaret for hele råhuset ligger hos os.

Elementerne kan fremstilles med alle typer forbandt. Der kan laves frem og tilbage rykninger i facaden.

Denne dør er fremragende på mange måder. Nu også med Svanemærket.

Vores svalegangsdør Y33 er verdens første ståldør, der er blevet svanemærket. Det skyldes, at den er et godt valg, når du ønsker at reducere klimapåvirkningen, minimere energitab og samtidig skabe et behageligt indeklima.

Døren beskytter også mod brand, støj og indbrud og kan bruges i generationer uden at blive skæv og utæt. Du kan også få den lavet af op til 100 procent genvundet stål, hvis du ønsker det.

Læs gerne mere på daloc.dk/svanen

LO UVRE, DET FRANSKE TA GVINDU E

HISTO RISKE EJENDOMME - EKSKLUSIVE EJENDOMME - TA GLEJLIGHEDER

Stort lager af lister i hårdtræ, fyrretræ og hvidmalet fyr.

Vi kan også genskabe eller specialfremstille alle former for profiler og gamle lister.

Besøg vores hjemmeside og dowload vores listekataloger

C.W. Obel Ejendomme udlejer, driver og administrerer mere end 40 spændende bolig- og erhvervsejendomme i Storkøbenhavn og Aalborg

Hele 363.000 m² karakteriseret ved kvalitet, funktionalitet og attraktiv beliggenhed. Hos os får du nærhed og et højt serviceniveau, fordi vi ønsker at være en partner frem for blot et mellemled for vores lejere.

Vi prioriterer et tæt og tillidsfuldt samarbejde for at skabe fremtidssikre løsninger og de helt rigtige rammer.

Besøg os på www.cwobel-ejendomme.dk

Carat –Klassisk & tidløs facadeplade

Facadepladen Carat fra Swisspearl kombinerer et klassisk og tidløst design med et moderne, stilrent udtryk. Den transparente, let pigmenterede overflade giver facaden et elegant og eksklusivt look, mens de gennemfarvede fibercementplader sikrer et ensartet resultat.

Carat fås i 20 farver og giver frihed til at skabe det ønskede udtryk. Pladerne kan desuden leveres med en særlig HR-overfladebehandling, som øger ridsefastheden og giver ekstra beskyttelse mod snavs samt graffiti – ideelt til både private og offentlige byggerier.

Chefredaktør

Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk

Tlf: +45 31 40 75 03

Redaktør

Malene K. Holm

malene@mxi.dk

Tlf.: +45 26 20 58 87

Skribenter

Astrid Helene Seier Ellemo

Kristoffer Dahl Sørensen

Rebecca Rohde-Frisk

Rikke Steenbech

Key Account Manager

Joe Tobias Henningsen

joe@boaa.dk

Tlf.: +45 28 73 33 12

Mediekonsulent

Uffe Keller-Eriksen

uffe@byggeri-arkitektur.dk

Tlf.: +45 31 49 41 38

Koordinator

Andrejs Visockis

andrejs@mxi.dk

Tlf.: +45 27 62 56 41

Art Director

Benny Leick bl@mediaxpress.dk

Adm. direktør Usman Malik usman@byggeri-arkitektur.dk

Forside

Kalejdoskop ved ungdomsboligerne i tunnelen under Helsingørmotorvejen. Foto: Kim Høltermand

Abonnement og kundeservice Byggeri+Arkitektur´s kundeservice besvarer henvendelser vedrørende abonnement, indbetalinger samt adresseændring. kundeservice@byggeri-arkitektur.dk

Bestilling af nyt abonnement: Bestilling af abonnement sker ved henvendelse til kundeservice@byggeri-arkitektur.dk. Årsabonnement, 8 udgivelser, koster kr. 850,-

Annoncesalg: annoncesalg@byggeri-arkitektur.dk

Udgiver

MEDIAXPRESS A/S

Bredgade 36, 1.sal, forhuset 1260 København K

Tlf.: 33 44 55 55 Fax.: 35 29 42 22 www.byggeri-arkitektur.dk info@byggeri-arkitektur.dk

Oplag: 9.000 eksemplarer, 8 gange årligt.

Alle medier i Mediaxpress er tilmeldt Pressenævnet og hermed forpligtet på at overholde medieansvarsloven og gældende retningslinjer for god presseskik.

LEDERLEDER

”Det

er pauserne, der skaber ro i verden”

Nu er det tid til vores årlige udgivelse, hvor landskab, byrum og det grønne får lov at være det primære stofområde. Og ovenstående citat er fra vores interview med Birthe Urup og Karin Munch fra DETBLÅ arkitektur by land. For der er ingen tvivl om, at det grønne spiller en vigtig rolle i dag som et afbræk fra alt det, vi som mennesker i en digital verden kan føle, at vi skal forholde os til. Ifølge arkitekterne giver landskabet et frirum, man både kan træde ind i og trække sig tilbage til. Men naturen er dobbeltsidig, og vi skal også passe på, at vi ikke overprogrammerer naturen, pointerer Birthe Urup og Karin Munch. Det er nemlig ikke alt, der skal være fuldt tilgængeligt for os mennesker.

Vi taler også med projektchef hos Norrøn, Anne Kathrine Esbjerg, som er bekymret for, at mange i dag har mistet fornemmelsen af at være en del af naturen – at man er en del af en større sammenhæng. Hvis vi skal passe bedre på naturen, skal vi bruge den mere. For vi passer bedst på det, vi kender, og det kræver, at man som arkitekt og byudvikler prioriterer oplevelser i naturen.

I den forbindelse er Ørestaden som bydel på mange måder et skrækeksempel, da der oprindeligt ikke tænkt nogen som helst grønne processer ind. Bjørn Ginman og Alexandra Vindfeld Hansen fra SLA har med Grundejerforeningen Ørestad City gennem en årrække arbejdet med at bringe naturen ind i området som en positiv drivkraft. Og tegnestuen undersøger hvert tredje år, hvilke af deres initiativer der er lykkes.

Det tager tid at skabe biodiversitet, hvor det aldrig har været prioriteret. Men det starter med at øge forståelsen for arbejdets betydning – at vi som mennesker har et indbygget behov for at mærke naturen i vores dagligdag – som en livgivende pause.

INDHOLD

God læselyst,

10 Så lidt som muligt

16 Med landskabet som arkitektonisk præmis

18 Aarhus skal være en by i social balance

22 Skånsomme løsninger til facader og byggeskader

23 Passion, ansvar og løsninger, der kan mærkes

24 Dansk arkitektur i en ny global virkelighed

26 Vindspærreplade er central komponent i letvægtsboligbyggeri 27 Solsejl til mere udeliv i hverdagen

28 Biodiversitet i byggeriet kræver et opgør med on-site tænkning

30 Tilgængelighed integreret i arkitekturen 32 Fra ambition til beslutningsgrundlag: Erfaringer fra ESG-arbejde 52 Landskabsarkitekter sætter naturen fri i Ørestaden

55 Naturlig maling skal være et reelt valg i byggeriet 56 Overfladebelægning forener funktion, æstetik og miljøhensyn 58 Landskaber for nye tider i Varde og Køge Bugt

60 Cykelparkering som grønt byrum og klimaløsning

Byggeri+Arkitektur trykkes på genanvendeligt papir, der er godkendt efter certificeringsordningen FSC®.

62 At bygge med jorden igen 64 Tænk Metroen og byudvikling sammen og få flere passagerer og en bedre by 65 Optimerede parkeringshuse med rekreative grønne rum 66 Den røde tråd starter i planlægningsfasen 72 Badeværelset er blevet en nøglefaktor i moderne byggeri 74 Stolevalg former restaurantdesign

76 Lyskunst som tryghed og nyt liv i oversete byrum

80 Det usynlige system bag verdens sportsgulve

ISUZU D-MAX

BEDRE END NOGENSINDE FØR

Forbrug: EU-norm WLTP 10,9 - 11,1 km/l ved blandet kørsel. CO2: 235 - 241 g/km.

FREMRAGENDE

TRÆKKAPACITET

Markedets ledende trækkapacitet. ALLE D-MAX modeller kan leveres med en fleksibel træk anordning, og må trække op til 3,5 Tons

NYTTELAST PÅ 1 TON +

D-MAX har én af klassens højeste lasteevner, med en nyttelast på 1 TON +

(udstyrsvariationer kan påvirke dette)

SIKKERHED I TOP

Isuzu D-Max er udstyret med alt det nyeste indenfor sikkerhedssystemer, og har opnået alle 5 stjerner i den nyeste 2020 EURO NCAP test.

Så lidt som muligt

For arkitekterne Birthe Urup og Karin Munch, DETBLÅ arkitektur by land, er den nedtonede og rolige landskabsarkitektur det smukkeste. Når designet nærmest ikke kan ses, er de lykkedes.

DETBLÅ tegner landskaber med stor præcision og så lidt støj som muligt. Det er den velafstemte forandring, der bærer projekterne og i både byrum og åbent land arbejder de med fintunet lydhørhed over for stedets iboende karakter. For dem er kulturarv, topografi og naturmaterialer begyndelser og arbejdsredskaber. Kvalitet ligger i enkelheden, dér, hvor designet føles, som om stedet altid har rummet netop denne mulighed.

– Vi vil helst ikke overdøve, siger arkitekterne Birthe Urup og Karin Munch fra tegnestuen DETBLÅ. - Landskabet kitter verden sammen og kittet er mellemrum, man kan kalde dem pauserne, der skaber en ro i verden. Vi tror på, at kvalitet ligger i forenkling og et afklaret landskabeligt greb. DETBLÅ ønsker at kombinere kulturarvens traditioner med nutidens kvaliteter, ærlighed og robusthed. DETBLÅ startede i 2020 med støtte fra Statens Kunstfond, efterfølgende optaget i START, støttet af Dreyers Fond og arkitektforeningen. Siden er det gået stærkt. Tegne -

stuen, der i dag har 12 medarbejdere, har blandt andet været nomineret til Årets Arne for forpladsen til Den Frie Udstillingsbygning sammen med Praksis Arkitekter og modtaget Horsens Kommunes Arkitekturpriser 2025 med projektet Natur Østbirk ved Employee Foundation of the VKR Group og VKR Holding A/S, samt Påskønnelseslegat fra Nationalbankens Jubilæumsfond 2024. Birthe Urup og Karin Munch er optaget i kunstnersamfundet, Det Kongelige Akademi for de skønne kunster i 2025.

KULTURARV, NATUR OG HÅNDVÆRK SOM SKATTEKAMMER

Materialemæssigt vil DETBLÅ gerne være nøjsomme og nænsomme.

– Vi ser, hvad er på færde, som vores projekt kan lægge sig ind i, og bruger nogle af de materialer, der allerede er til stede. Og vi har været heldige med bygherrer, som har været med på den tankegang. Vi kan tage udgangspunkt i en tradition og helhed for, hvordan f.eks. en bykerne ser

ud, en måde at forstå og arbejde med belægninger, beplantninger, små bygningsværker, et stenværk eller brugerne af stedet, siger Birthe.

– I opgaverne handler det for os om at tænke et greb, som er så robust og enkelt, så man netop har helheden og det rolige i tanken. Samtidig med at give plads til, at der kan foregå noget i andre zoner - uden at det farver det hele.

NATUR ØSTBIRK – LANDSKABET ER STORT, STÆRKT OG BETYDNINGSFULDT

Natur Østbirk har været et særligt projekt for DETBLÅ. Et projekt for Employee Foundation of the VKR Group og VKR Holding A/S om 70.000 m² ungskov i Søhøjlandet om at bringe mennesker tættere på naturen.

– Vandet er et stærkt motiv i Søhøjlandet. Søerne er små lysreflekser, der ligger rundt i landskabet – de lægger himlen ned i muldet, siger vi. Landskabet er stort, stærkt og betydningsfuldt – sitrende og tilstede i os alle. Natur Østbirk er et særligt sted for ophold og ro og kan danne fællesskab, glæde og stolthed. Et sted vi forbinder med en fælles skønhed.

– Med en skånsom justering og udtynding af eksisterende plantebryn og engslette er der genfremkaldt et stort blødt landskabelig træk fra nuværende landsby rekonstruktion i syd og med reetableret sø mod nord vest. Projektet fletter videre på den allerede snart veletableret skovrejsning. I landskabet har vi lagt en sti langs brynet, så man kan vandre i hele det lyseåbne træk.

DETBLÅ har formet stier, som trykker sig ned i terrænet, landskabelige rum med fem naturmagneter og en måneskive. Naturmagneterne udgør fem bygværker som inviterer til særlige begivenheder og oplevelser: Kampanile, Podie, Plateau, Tragt og Plint.

– Sten for sten måneskiven er anlagt med en diameter på 31 meter, hvor centralt i lysningen en cirkulær stensætning er indføjet. Måneskiven spejler månens geometri i jorden, stensætningen følger og trykker sig ned i jordskorpen. Så det her med at begynde at arbejde med noget, som peger ud i verden, det løftede jo optikken for os alle.

Alle kan vandre til naturmagneterne. Om de små konstruktioner siger Birthe Urup:

– Det er med stor respekt for landskabet, at vi har valgt at tilføje punkter, men der må gerne være noget i landskabet, der puster sig op for så trække sig sammen igen.

Naturmagneterne er steder at søge hen, et punkt der trækker blikket og siden slipper det igen.

– Det er en hårfin balance at forstå, hvor meget skal man bygge eller skabe af rummelighed - Så det er jo noget med at forstå skala og i landskabet danne udkig til højdepunkter og lavpunkter.

– Landskabet i Natur Østbirk handler om at finde ro. Naturmagneterne er samlingspunkter, hvor Kampanilen var med til at starte tanken. Et sted man sidder og ser ud i landskabet og op i himlen, og mærke ro. Tanken passer fint i forhold til VELUX, hvor himlen og lyset har jo en særlig betydning. Natur Østbirk indskriver sig en større række af oplevelsespunkter i Søhøjlandet som Den genfundne bro. Vi håber ikke, man er i tvivl om, at måneskiven og naturmagneterne er til for at støtte landskabet og steder i landskabet for rekreation og ro.

DEN FRIE - STEDETS AUTENTICITET

Samme præcision kendetegner projektet ved Den Frie Udstillingsbygning i København.

– Forpladsen til Den Frie er et lille projekt, men har stor betydning. Det handler om at genskabe en værdig ankomst og lade J. F. Willumsens træpavillon bliver en del af landskabet og trække sig lidt tilbage fra trafikrummet. Opgaven har derfor været at skabe et nutidigt og funktionelt ankomstområde samtidig med, at de fredningsmæssige værdier bliver bevaret og understøttet, fortæller Birthe Urup.

Ankomstpladsen foran Den Frie indbygger på en naturlig måde tilgængeligheden til bygningen, og samtidig forbedres opholdsmulighederne >

og beplantningen, og helheden mellem bygningen og omgivelserne styrkes. Det tidligere rampeanlæg og den separate indgang undgås, og i stedet er der etableret en fælles adgang gennem hoveddøren. Så alle ankommer ligeværdigt og logisk, og tilgængeligheden er naturligt integreret i fladen.

– Pladsen hvælver så smukt lige netop der, hvor døren er, og falder så ud til siderne. Det betyder også, at vandet løber væk fra huset. Her arbejder vi også med belægningstradition, en gammel disciplin for chaussestensbelægning.

– Omlægningen af terrænet giver anledning til at forbedre oplevelsen af bygningens arkitektur og opholdsmulighederne ved indgangen. Fortovs tracé er flyttet længere væk fra bygningen. Herved opnås en større værdighed og gestus omkring bygningen. Gående gæster og borger vil i fremtiden panorerer omkring og mod Willumsens smukke træpavillon.

HORSENS - DET DER ALLEREDE ER TIL STEDE

I Horsens er denne tilgang omsat til et byrum i større skala. Her har DETBLÅ arbejdet med transformation af Rådhusgade og Rådhustorvet, der både symbolsk og praktisk er et vigtigt rum i byen. Den historiske placering mellem det gamle rådhus, den gamle arrest og politigård og det nu ombyggede rådhus fra 1986 og den sammenhængskraft i byen, har været en vigtig fortælling og fokuspunkt i omdannelsen. Eksisterende sten fra kommunens materialegård samt eksisterende belægninger fra stedet er genanvendt og lagt på ny, enkelte sten er bearbejdet og flækket for at sikre tilgængelighed, men helheden fremstår rolig og sammenhængende.

– Bygningerne i Rådhusgade har allerede en masse kvaliteter og historie. Så ved at lave en rolig flade, peger vi på den tid og de kvaliteter, som bygningen og gadens rumlighed har. Vi har i høj grad arbejdet med et rolig og autentisk udtryk. Mange vil tænke at det altid har set sådan ud! Men det er netop efter gaden er omlagt, at den drager en til at gå ned ad gaden mod Rådhustorvet, fortæller Karin Munch.

– Det her med at genbruge nogle af de materialer, som vi allerede har adgang til, er jo meget relevant, for vi skal tænke over vores ressource -

forbrug. Vi er også i en tid, hvor mange der taler om mere grønt i middelalderlige bymidter. Men vi synes, at det faktisk er ret flot, når den står så enkel og ren. Her har vi et gaderum, hvor bygningerne ikke er for høje. Et træ der sætter en signatur. Ikke mere end det. Så samler vi en grøn fest nede på torvet, fortæller Karin Munch.

Rådhustorvets størrelse rummer derimod en oplagt mulighed for at skabe et særligt grønt byrum – en grøn oase. Et sted hvor det grønne kommer i øjenhøjde og samles i en præcis geometri med tilbud om et bynært grønt alternativ til ophold og ro.

HERTUG HANS PARKEN – VANDETS BETYDNING

I Hertug Hans Parken i Haderslev er metoden mere fortællende, men uden at miste sin enkelhed. Med forskellige “begivenheder” i parken samler ophold, bevægelse og udsyn sig i en række enkle arkitektoniske figurer, der gør det muligt at komme tættere på vandet og dets rytme.

– Parken vil strække sig over 750 meter og skal overordnet disponeres logisk og enkelt med et større vandtræk, åbne plæner, beplantninger, nye og gamle træer. Her kommer et grønt og blåt forløb med udsyn til Fjorden og Domkirken. Et fremtidigt sted med betydning og glæde, forhåbentlig et sted vi kommer til at kunne berette om med stolthed, siger Birthe Urup

– Vi har et stiforløb forskellige begivenheder, der har en eller anden form for iscenesættelse af vand: Vandets Plads, Vandets Kaskade, Vandets Tårn, Vandets Hus, Vandets Bro, Vandets Podie - videre ud mod fjorden.

Parkens elementer fordeler sig i et felt igennem parken. Deres indbyrdes placering forholder sig til vandet og det grønne. Man kan gå på opdagelse fra det første, man får øje på, til det næste.

– Vandets Tårn er et vartegn i Hertug Hans Parken som peger på byens øvrige flotte spir, tårne og skorstene. Tårnet er placeret på kanten af første vandrum og med en central åbning i toppen af sit tag, som tillader lys at komme ind og giver udsigt til himlen. Vandets Tårn peger også ned mod vandoverfladen, man kan træde ud over vandet på en cirkulær skive, vandet kan ses igennem og omkring skiven. Skiven er let bevægelig og responderer oplevelsen af vandet. >

God plads til arkitektur designet til forandring

Når behov ændrer sig, bliver mange bygninger hurtigt forældede. Ikke fordi de er dårligt tegnet, men fordi de er designet til én funktion.

Transformation kan tænkes ind fra starten.

Med modulbyggeri opbygges bygninger som sammenhængende, men adskillelige strukturer, bliver tilpasning en del af arkitekturen og ikke en efterfølgende tilpasning.

Det åbner for en anden tilgang til projektering.

Hvor fleksibilitet bliver et aktiv i arbejdet med robuste og langtidsholdbare løsninger.

Få indblik i, hvordan modulbyggeri kan indgå i fremtidens projekter

Materialerne er natursten og tømmer, ofte genanvendte sten som bearbejdes og genindbygges, så de opfylder nutidens krav til tilgængelighed og sikkerhed.

– Ved Vandets Plads leger vi med stenene. De kan både beholde deres naturlige udtryk og flækkes til tilgængelighedsbrug – en bræmme der vender opad ved kanten mod vandet, som logisk forhindrer og sikrer, at man ikke falder i. Og så er der en jævn sidekant indad mod pladsen.

Igen er der en fornuft i, hvordan natursten er anvendt.

Projektet er udviklet i samarbejde med gode folk fra Haderslev Kommune og støttet af A. P. Møller Fonden.

DET, DER FÅR LOV AT TRÆDE FREM

På tværs af projekterne er optagethed af balance. Hvor meget skal defineres, og hvor meget skal have lov at stå åbent?

– Naturen er dobbeltsidig, fordi vi skal også passe på, at vi ikke overprogrammerer alt ude i naturen. Der er andre end os mennesker, der vandrer i naturen, og ikke alt skal nødvendigvis være fuldt tilgængelig for os. Der handler om at finde balancen i, hvor er det vi skal hen og hvor skal noget have lov til at ånde, siger arkitekterne.

Landskabet forstås også som en form for scenografi, hvor forgrund, mellemgrund og baggrund spiller sammen. Et rum, man både kan træde ind i og trække sig tilbage fra. Denne rumlige læsning danner grundlag for de arkitektoniske beslutninger – fra de store linjer til de mindste detaljer.

DETBLÅ HAR HIMLEN SOM LOFT

– Vi har en fælles passion for arkitektur, landskab og by. Og vi vil gerne pege mod enkle logikker og et langsigtet perspektiv, fordi det lange blik helt enkelt er det rigtige, slutter Birthe Urup og Karin Munch. Et særkende for DETBLÅ er en grundig og stærk analyse, et klart greb og en stræben efter at sikre, enkle, logiske og robuste løsninger med et strejf af poesi.

bauroc Danmark

- En stærk logistikløsning til store byggerier

• bauroc Danmark leverer hver dag porebeton til Danmarks største og mest krævende byggerier.

• Vi har et af Danmarks største montagehold som altid står klar til at montere på din byggeplads.

• Med 4.000 - 5.000 paller på centralt lager i Korsør og kun ét led mellem fabrik og byggeplads sikrer vi stabil levering, høj fleksibilitet og færre forsinkelser.

Med landskabet som arkitektonisk præmis

Det er ikke tilfældigt, at servicebygningerne på Vejers Strand Camping er beklædt med Södras Peetz Xteriør. De sortmalede træfacader skal stå imod meget i det omskiftelige vejr her i 1. klitrække ud til Vesterhavet, og det kræver flere lag maling i høj kvalitet, når de skal kunne holde i årevis uden vedligeholdelse.

De stråtækte huse med de sortmalede facader ligger som arkitektoniske skulpturer, der harmonerer perfekt med klitter, marehalm og sand. De lave og enkle bygninger er placeret, så de bruger naturens egne lægivere og ikke bryder horisonten. For det er naturen, der er hovedattraktionen, mens bygningerne er diskrete hjælpere, der går i ét med landskabet.

Det er rammerne for Vejers Strand Camping, der her ligger smukt og dramatisk ud til Vesterhavet. De malede træfacader på bygningerne skal være beredt på at få nogle ordentlige tæsk, for klimaet byder på vindstyrke kuling, masser af salt og stridt fygesand. Det stiller store krav til træfacaderne, hvis de både skal se flotte ud og samtidig kunne holde i rigtig mange år uden vedligeholdelse. Det kan Peetz Xteriør, der er blevet testet godt og grundigt af naturen selv.

– Facadetræet lå fast fra start, for det skulle være Peetz Xteriør fra Södra. Det har vi testet i flere år på Hvidbjerg Strand Feriepark, der ligger i mindst lige så barske omgivelser, og derfor også er udsat for meget omskiftelige vejrforhold. Her har Peetz Xteriør vist sit værd og sin styrke i det noget lunefulde klima, fortæller Allan Jensen, der har ansvaret for bygningerne på de to campingpladser.

Vejers Strand Camping ligger naturligt og dramatisk i 1. klitrække ud til Vesterhavet. For at modstå vindstyrke kuling, masser af salt og fygesand er servicebygningerne beklædt med Södras Peetz Xteriør. Det er facadebeklædning, der er skabt til at blive udfordret af elementerne og samtidig sikre et smukt arkitektonisk udtryk. Arkitekt: Arkitektfirmaet Vest

Træfacaderne er strøget med to kraftige lag maling for at sikre en modstandsdygtig overflade. Derfor skal træet først behandles igen om mange år, og det sparer både tid og budgetkroner. Facadetræet kan leveres i alle farver

VEDLIGEHOLDELSE, NEJ TAK

Vedligeholdelse er ofte en betydelig post på budgettet, og den kan næsten spares væk med Peetz Xteriør, der har fået en solid behandling. Træet er smurt med to kraftige lag maling, og det sikrer en yderst modstandsdygtig overflade, der først skal behandles igen om mange år.

– Det er helt afgørende for os, at vi ikke hele tiden skal være over træværket for at reparere og male. Sådan en facade skal holde i mange år uden vedligeholdelse, og der har vi rigtig gode erfaringer med Södras facadebeklædning. Man kan nærmest også mærke, hvor kraftigt et lag maling, det er smurt med, og det er også nødvendigt herude, siger Allan Jensen.

100 % PEFC-CERTIFICERET KVALITETSTRÆ

FRA NORDSVENSKE SKOVE

Under malingen på Peetz Xteriør gemmer sig 100 % PEFC-certificeret kvalitetstræ fra skove højt oppe i Nordsverige, ikke langt fra polarcirklen. Norrlands fyr er noget af det eneste, der kan vokse her, og det går uhyre langsomt. Det er en stor styrke, for det giver træet små knaster og gør det tætveddet og meget stærkt. Derfor er det optimalt som facadebeklædning til det skiftende danske klima.

– De forskellige servicebygninger er bygget i høj kvalitet, og det gælder også træet på facaden. Vores gæster ser jo på det hele tiden, så det skal bare se godt ud og være i orden. Det har det altid været med Peetz Xteriør, siger Allan Jensen.

KAN LEVERES IMPRÆGNERET MOD BRAND

OG I MANGE FARVER

Peetz Xteriør kan imprægneres mod brand med Södras C260 brandimprægnering, der overholder standarden Bs1-d0.

Peetz Xteriør kan bruges til alle former for træfacader og leveres klar til montering i alle farver. Når træbeklædningen er sat op, kan du som bygherre godt glemme alt om den facade i meget lang tid.

Aarhus skal være en by i social balance

Den sociale balance er ved at skride i mange byer på grund af et dyrt boligmarked. Stadsarkitekt i Aarhus, Anne Mette Boye, er optaget af at løse denne udfordring og opfordrer til mere innovation i branchen omkring bolig- og ejerformer.

Bæredygtighed, ressourceforbrug og miljø fylder meget i debatten om byudvikling i Danmark. Men hvis der er ét emne, som Aarhus’ stadsarkitekt, Anne Mette Boye, oplever får stigende opmærksomhed i branchen, er det hele spørgsmålet om ”den sociale balance” i byerne, som hun betegner det.

– Når jeg møder kollegaer fra ind- og udland, er dagsordenen, at indbyggere med forskellige indkomster skal have råd til at bosætte sig i byen blevet mindst lige så vigtigt som klima og bæredygtighed, siger hun og mener, at vores byer bliver mere splittet.

– De rige bydele bliver rigere, og de mindre økonomisk bemidlede bydele bliver fattigere. Det er en udfordring. Vi skal have plads til, at dem, der har det sværest i vores samfund, har

mulighed for at finde et godt sted at bo. Det samme skal børnefamilierne, men vi kan se, at den gruppe også har svært ved at finde et sted at bo i Aarhus Kommune.

GENFIND INNOVATIONSKRAFTEN

Udfordringen med en stigende ulighed i Danmark, der smitter af på boligmarkedet, kan og skal arkitekturen være med til at løse, for sammenhængskraft i byen er vigtig, påpeger Anne Mette Boye. Det handler både om at genbruge eksisterende strukturer til nye boliger og om at nytænke, hvordan vi i fremtiden kan bo sammen og på forskellige måder, og hvor vi er mere fælles og deler mere.

– Det kræver, at vi taler om den samlede boligkvalitet, siger Anne Mette Boye og fremhæver tiden efter Anden Verdenskrig, hvor der ifølge hende skete en kæmpe innovation – både in-

den for boligernes udformning, finansieringsformer, ejermodeller, boligens placering, materialer og byggesystemer.

– Det er dén innovationskraft, vi har brug for igen, hvis vi skal lykkedes med at skabe gode langtidsholdbare boliger, social balance og overkomme en voksende generationskløft. Vi skal blive ved med at turde være innovative med vores boligformer og ejerformer.

Men i samme ombæring er vilkårene svære, mener Anne Mette Boye.

– Som kommune har vi redskaber som planstrategien og kommuneplanen, der viser placering, omfang og sammenhæng med for eksempel højklasset kollektiv trafik. I lokalplanerne ligger krav om bebyggelsestypologier og arkitektur, men udover de 25 % almene boliger, så kan vi ikke stille krav om boligformen, herunder ejerboliger eller andelsboliger eller boligfællesskaber.

Hun savner mere innovationskraft i forhold til fællesskabsskabende boliger og fremhæver Havehusene i Lisbjerg nord for Aarhus som et godt eksempel på moderne byarkitektur, hvor andelsbeboerne bor på mindre plads i rækkehuse for til gengæld at have et stort fælleshus og fælles have. Det betyder dog ikke, at boligformer som Havehusene alene løser den sociale ubalance i byen.

– Det er mangfoldigheden, kvaliteterne i boligerne og bebyggelserne og variation i forhold til bo- og ejerformer, som jeg er optaget af snarere end at sige, at der kun er én vej, vi skal gå, siger hun og ser også et potentiale i parcelhusene og i debatten omkring, hvorvidt den slags boliger kan brydes op og blive mere delevenlige.

KRAV GENNEM ARKITEKTURPOLITIK

I Aarhus kommer byudviklingen i de kommende år til at foregå flere steder: Pier 3 på

Aarhus Ø, Lisbjerg og Nye nord for Aarhus samt Godsbanen og det gamle amtssygehus tættere på centrum er udpeget som vækstområder af kommunen. Det er de lokationer, der skal bidrage til at huse de ca. 5.000 indbyggere, som hvert år flytter til byen.

Byrådets ”Politik for Bykvalitet og Arkitektur” –også kendt som arkitekturpolitikken – er afsæt for de kvalitetskrav, som kommunen stiller til bygherrer og arkitekter. Arkitekturpolitikken >

blev udviklet under Anne Mette Boyes ledelse sammen med kollegaer på tværs i forvaltninger, borgere, lokale tegnestuer og udviklere og vedtaget i 2022. Kommunen kræver for eksempel i dag, at man arbejder stedsspecifik, med den samlede bykvalitet og en generøs arkitektur for både brugere og naboer og fornyet fokus på transformation.

– Transformation og genbrug er blevet en del af vores mindset. Branchen og dialogen har flyttet sig, og der er større dygtighed og viden på området, siger hun og tilføjer, at bevidstheden om materialer og transformation var en dagsorden, som hun ønskede at støtte op om, da hun begyndte i jobbet for fem år siden.

BYKVALITET I CENTRUM OG FORSTÆDER

En anden dagsorden, som har optaget stadsarkitekten de seneste år, har været at sætte fokus på byrum og deres betydning for byen. Ikke kun i midtbyen, men også i forstæder og oplandsbyer for at favne de mange forskellige bysamfund i Aarhus Kommune.

– Vi har fået gode nye byrum som for eksempel Fredens Torv og Rundhøj Torv, men jeg synes stadig, at vi kæmper med at få flere træer og grønne lommer ind i byen. Det kommer jeg til at sætte endnu mere fokus på.

Samtidig skal vi spørge os selv, hvad bymidten skal kunne, mener Anne Mette Boye.

– Butikker er stadig vigtige, men handelsmønstrene ændrer sig, og mange lever et hverdagsliv i midtbyen, hvor kultur, nye typer erhverv og

• Vi samarbejder kun med anerkendte underleverandører, der kan dokumentere, at kvaliteten af deres arbejde er i top. Langvarige samarbejder mellem os og solide underleverandører er med til at sikre den høje kvalitet, der kendetegner firmaets produkter.

• Vi har 41 års erfaring fra omfattende byggeaktivitet over hele landet og er en af Nordjyllands største bygge- og entreprenørvirksomheder.

• Vi opfører alle typer bygninger indenfor sport & kultur, landbrug, boligsektoren, industrien, salgsog service-erhvervene samt for det offentlige.

• Vi er en professionel, erfaren og solid samarbejdspartner med fokus på høj kvalitet. Med kundens ønsker i centrum finder vi gennemtænkte og holdbare løsninger, der tilgodeser både funktion, økonomi, kvalitet og design.

• Vi driver desuden entreprenørvirksomhed, vognmandsforretning og maskinstation samt tilbyde diverse serviceydelser relateret til byggesektoren. Endvidere har firmaet egen grusgrav og leverer sand og grus fra egne grusgrave.

tilhørsforhold er vigtige, så hvad er Aarhus’ bymidte – det er der stor opmærksomhed på.

Endelig har bykvalitet – hvor det for Anne Mette Boye handler om at have et helhedsblik på byplanlægningen – været et fokuspunkt for at skabe sammenhæng mellem bydelene og løfte stedernes arkitektoniske kvalitet.

– Det er fantastisk, når arkitekter kommer med en stærk ide. Nogle steder skal man turde give et markant nyt bud, mens andre steder kræver en nænsom hånd. Det vil jeg gerne have mere af. De projekter går hurtigt igennem vores sagsbehandling. Men nogle bygherrer når desværre kun minimumsgrænsen i nogle områder.

Der er den arkitektoniske idé ikke stærk nok og bliver ikke fuldt til dørs. Vi får ”facadegrafik” i stedet for gennembearbejdet arkitektonisk kvalitet. Det er ikke godt nok, og vi ender desværre med projekter, der ligger længe, og som vi i sidste ende må sige nej tak til.

35 ÅRS ERFARING INDEN FOR OVERFLADEBEHANDLING

Undersøg dine jobmuligheder inden for den danske byggebranche

Undersøg dine jobmuligheder inden den danske byggebranche

JOB-PORTALEN er din direkte vej til nyt job, hvor du kan se de nyeste stillingsopslag arkitektur. Vi er en del af de to fagmedier, Bygge- & Anlægsavisen og Byggeri+Arkitektur, dialog med virksomhederne i den danske byggebranche om rekruttering.

JOB-PORTALEN er din direkte vej til nyt job, hvor du kan se de nyeste stillingsopslag inden for byggeri og arkitektur. Vi er en del af de to fagmedier, Bygge- & Anlægsavisen og Byggeri+Arkitektur, som har en tæt dialog med virksomhederne i den danske byggebranche om rekruttering.

Mangler din virksomhed medarbejdere?

Mangler din virksomhed medarbejdere?

Med mere end 20 års erfaring vil Thomas kunne hjælpe med at sammensætte en rekrutteringskampagne, der er skræddersyet i forhold til jeres behov, så I får maksimal effekt. Kontakt Thomas for at høre mere om mulighederne.

Kontakt

Thomas Roland Lillelund Jensen

Key Account Manager

Mail: thomas@boaa.dk

Mobil: 31542313

I samarbejde med vores mediekonsulenter er det muligt at sammensætte en rekrutteringskampagne, der er skræddersyet i forhold til jeres behov, så I får maksimal effekt. Kontakt os for at høre mere om mulighederne.

Kontakt

Thomas Roland Lillelund Jensen

Key Account Manager

Mail: thomas@boaa.dk

Mobil: 31542313

FONT SERAVEKjobportalen.

JOB PORTALEN

Skånsomme løsninger til facader og byggeskader

Brødrene bag Aros Facaderens har fokus på bevarende istandsættelse af bygninger ved Laserrens, udbedring af byggeskader og respekt for bygningens oprindelige udtryk.

Aros Facaderens arbejder med skånsom rensning af facader i renoveringsprojekter og bygningstransformation, men virksomheden skiller sig ud ved også at have ekspertise i at løse udbedringer af byggeskader og hærværk på bygninger og overflader. Derfor er Aros Facaderens ofte med inde tidligt i processen med specialiseret rådgivning og metodevalg, når bygherrer, arkitekter og udførende skal finde den rette løsning.

– Det er virkelig tilfredsstillende for os at kunne identificere en løsning, som både teknisk og æstetisk giver det bedste resultat. Uanset om det gælder afrensning af en facade eller at hjælpe en bygherre sikkert i mål med sit projekt, siger Jacob Schulze, der sammen med sin bror Dani Schulze ejer Aros.

STORE OG SMÅ RENOVERINGSPROJEKTER

Kompetencerne inden for facader og materialer bruger Aros Facaderens også til at hjælpe bygherrer med at håndtere skader, hvor en fa-

cade, overflade eller detalje forhindrer et projekt i at blive afleveret som planlagt. Eksempler er polering af glas efter ridser, reparation af salt- og kalkudtræk i murværk eller opretning og polering af ståloverflader.

– Vi har et bredt netværk af kunder byggebranchen, der er bygget op over årene og opgaverne. Ofte gennem anbefalinger. Så vi løser opgaver for både små og store entreprenørvirksomheder, arkitekter og byggefirmaer.

BEVARING AF DET OPRINDELIGE FACADEUDTRYK

Aros foretrækker at arbejde med miljøvenlige løsninger uden kemi. Et aktuelt projekt er på en fredet bygning, hvor facaden renses med Laser som led i en skånsom overfladebehandling. For et centralt princip for Jacob og Dani er at bevare mest muligt.

En større opgave var på energikoncernen EWII’s nye domicil i Kolding, hvor den tidligere innovationsfabrik blev nænsomt renoveret.

Her stod Aros Facaderens for istandsættelse, rensning og maling af facaden.

En anden type opgave har været for boligforeninger som Mølleparken AAB i Hørning, der omfattede rens af facade og brystninger samt imprægnering. Et renoveringsprojekt, der også stiller krav til god kommunikation med beboerne.

– Vi tager altid udgangspunkt i den konkrete opgave og baserer vores løsning på en grundig foranalyse og vurdering af bygningens tilstand. Det er vigtigt for os, at metoderne bedst muligt bibeholder bygningens overflade og det arkitektoniske udtryk, slutter Jacob Schulze.

Passion, ansvar og løsninger, der kan mærkes

Med et mobilt showroom, skræddersyede løsninger og fokus på æstetik har Dørtelefon Teamet på 10 år gjort dørtelefoni til mere end teknik.

Af Rebecca Rohde-Frisk

Virksomheden begyndte som en mindre bibeskæftigelse, men er i dag vokset til en fuldtidsforretning, der årligt installerer dørtelefonanlæg i op mod 3.000 lejligheder. For indehaverne Stefano Negosanti og Martin Olsen har rejsen især handlet om at dyrke en niche:

– Vi er nok lidt nørdede på området. Vi synes, dørtelefoner er det fedeste – og vi går op i, at det både fungerer og ser ordentligt ud, fortæller Martin. Netop kombinationen af funktion og æstetik er blevet stadig vigtigere i takt med, at branchen har udviklet sig.

– Tidligere handlede det mest om funktion. I dag handler det i høj grad også om design og integration i bygningens arkitektur, lyder det fra Stefano. Det kommer blandt andet til udtryk i virksomhedens arbejde med special-

løsninger, hvor materialer og design tilpasses den enkelte ejendom. Her arbejder Dørtelefon Teamet bl.a. med løsninger i messing og andre specialmaterialer, der kan tilpasses facadens arkitektoniske udtryk.

– I mange ejendomme, især klassiske københavnerbygninger, er det afgørende, at installationen ikke bryder med facaden. Her laver vi ofte specialløsninger, f.eks. i messing, forklarer Stefano. Samtidig spænder løsningerne bredt, fra klassiske anlæg til mere avancerede systemer med video, adgangskontrol via brik eller nøglekort, app- og smartphone-styring samt QR-baserede løsninger.

Et centralt element i virksomhedens tilgang er dens såkaldte demovogn. Et mobilt showroom, der bringer løsningerne ud til kunderne og gør en ellers teknisk beslutning konkret.

– Det kan være svært at vælge ud fra billeder alene. Når vi kommer ud med vognen, kan folk se, mærke og afprøve løsningerne. Det giver en helt anden tryghed i beslutningen, siger Martin. Demovognen er samtidig et udtryk for den rådgivning, virksomheden ønsker at levere, hvor kunderne – primært boligforeninger og ejendomsselskaber – bliver guidet gennem mulighederne og får et solidt beslutningsgrundlag.

– Vi prøver at guide kunderne til den rigtige løsning. Det er deres ejendom, og det er vig-

tigt, at de vælger noget, der passer – både teknisk og visuelt, siger Stefano.

Kvalitet og ansvar er en central del af forretningen. Dørtelefon Teamet arbejder i tusindvis af private hjem hvert år og lægger vægt på en tryg og professionel kundeoplevelse både under og efter installationen.

– Folk skal kunne stole på, at vi leverer en løsning, der fungerer, og at vi står klar, hvis der er behov for os også efterfølgende. Det er et stort ansvar at stå for privates tryghed i hjemmet, og det er et ansvar, vi tager på os med stor alvor, afslutter Martin. Efter 10 år er ambitionen fortsat at udvikle løsninger, hvor teknik, æstetik og kundeoplevelse går op i en højere enhed – og hvor passionen for faget stadig er drivkraften.

Dansk arkitektur i en ny global virkelighed

Dansk Arkitektur Center fylder 40 år i år. I fire årtier har dansk arkitektur været kendt for sin humanisme, materialebevidsthed og funktionalitet – og for sin evne til at forbinde smuk formgivning med velfærd og livskvalitet. Men verden i dag er radikalt anderledes end i 1980’erne. Det kalder på et nyt blik på arkitekturens rolle.

Indlæg af

Den moderne danske arkitekturtradition blev formet i en tid, hvor man troede på ubegrænset adgang til ressourcer. Byer voksede, materialer blev udvundet, og byggeriet blev et symbol på fremskridt. I dag ved vi, at denne tilgang har en høj pris. Klimaforandringer, biodiversitetskrise og ressourceknaphed ændrer grundlæggende arkitekturens præmisser – globalt, men også lokalt.

En af de stærkeste bevægelser i dansk arkitektur netop nu er erkendelsen af, at byggeri ikke kan ses som adskilt fra den natur, hvorfra den henter sine materialer. Arkitekturen er en del af planetens økosystem indlejret i dens stofkredsløb og afhængig af dennes balance. Det betyder, at bygninger, byer og infrastruktur skal tænkes som forvaltning af allerede udvundne ressourcer frem for konstant ekstraktion af nye materialer og bortsmidning af allerede anvendte materialer.

Det indebærer et skifte fra ekstraktion til transformation. Fra nybyggeri som førstevalg til videreudvikling af det eksisterende. Fra at se materialer som forbrug til at betragte dem som værdier, der skal bevares, forædles og dermed op-cirkuleres. Affald skal blive til værdifuldt materiale i transformation. Analogien til naturen er indlysende; efterårets falmede og nedfaldne bøgeblade bliver til næring for kommende sæsons nye løv.

På den globale scene konkurrerer danske arkitekter og ingeniører ikke på volumen eller pris, men på kvalitet. Danmark bygger ikke mest og ikke hurtigst. Vores styrke ligger i helhedstænkningen. I evnen til at forbinde æstetik, funktion og samfundsansvar. Hvis dansk arkitektur fortsat skal have international betydning, afhænger det af, om vi kan vise, hvordan høj kvalitet kan gå hånd i hånd med markant lavere ressourceforbrug.

Men arkitekturens fremtid formes ikke alene på tegnestuerne. Den formes også af efterspørgslen, politiske prioriteringer, og borgernes forventninger til kvalitet og ansvar. Derfor er engagement afgørende. Den grønne omstilling i byggeriet kræver ikke kun tekniske løsninger, men en bredere forståelse af, hvad god arkitektur er i en tid med begrænsede ressourcer. Når flere tager del i samtalen, flyttes også rammerne for,

Når vi ser tilbage på 40 års arbejde med arkitektur, er én erkendelse tydelig: Arkitektur er aldrig neutral. Den former vores livsbetingelser og livskvalitet. Spørgsmålet er ikke længere, om vi kan bygge større eller mere markant, men om vi kan bygge klogere og med større respekt for det, der allerede findes.

Hvis Danmark kan gå forrest i den bevægelse, kan vi spille en rolle på den globale scene. Ikke gennem volumen, men som eksempel. For det er ikke dansk arkitektur alene, der løser verdens klimaudfordringer. Dertil er vores forbrug for marginalt. Men vi har i fællesskab, som befolkning, besluttet, at vi vil vise, at det er muligt at skabe et velfærdssamfund, der er bæredygtigt.

Kan vi indenfor 20-30 år skabe et fossilfrit samfund, kan vores potentielle globale klimaeffekt bestå i at fungere som model for andre langt større nationer. Det ville kunne skabe en kolossal skalering og effekt over de kommende århundreder. Tanken kan forekomme ambitiøs og lidt vidtløftig, men den er ikke ukendt. Det er sådan danske løsninger som vindmøller og elbiler har bevæget sig fra niche til global standard. Spørgsmålet er om ikke det samme kan ske inden for arkitekturens og byggeri?

Lykkes det, vil effekten række langt ud over Danmarks størrelse. Ikke gennem det, vi bygger, men gennem det, vi inspirerer andre til at gøre.

Jacobi Tagtegl – robuste tage

med lavere CO2-aftryk

Innovation

J160-PV in-roof– serieforbundet solcellemodulløsning

Ønsker man at reducere bygningens samlede CO2-aftryk, kan taget spille en central rolle.

Jacobi Tagtegl kombinerer klassisk tegl med moderne energiløsninger, der både sikrer holdbarhed og energiproduktion.

Klimaforandringer stiller stadig større krav til tagets styrke og holdbarhed. Mere intens nedbør, kraftigere vind og hyppigere hagl kræver tagløsninger, der kan modstå et mere ekstremt klima.

Robuste teglsten kræver den rette materialetykkelse og den rette brænding. Derfor bræn-

des der ved høje temperaturer, for at sikre lang levetid og modstandskraft. Teglens kvalitet afhænger af denne proces til et solidt og driftssikkert tag i årtier.

LØSNINGER MED INTEGRERET SOLENERGI:

Stylist PV – integrerede solcelletagsten

J160-PV in-roof – serieforbundne solcellemoduler, der integreres i tagfladen.

Systemer der kan modstå et mere ekstremt klima.

Begge løsninger forener arkitektonisk kvalitet med effektiv energiproduktion og bidrager til at reducere CO2-udledningen.

Jacobi

Vindspærreplade er central komponent i letvægtsboligbyggeri

I Bakkekvarteret i Vinge bygges 96 rækkehuse med et CO₂-aftryk under 5 kg/m²/år. Vindspærreløsning fra Knauf spiller en nøglerolle i både udførelse, dokumentation og arbejdsmiljø.

Bakkekvarteret i Vinge ved Frederikssund omfatter 96 rækkehuse, projekteret til en CO₂-belastning under 5 kg CO₂ pr. m² pr. år og er signifikant under gældende grænseværdier. Det stiller skærpede krav til materialevalg, dokumentation og byggepladslogistik.

– Kernen i byggeprojektet er et fokus på træbaserede konstruktioner kombineret med gennemtestede systemprodukter, fortæller Morten Nielsen, tømrerformand hos Adserballe & Knudsen A/S, der er totalentreprenør på byggeprojektet.

VINDSPÆRRE MED HØJ

EKSPONERINGSTOLERANCE

Til facaderne er valgt Knauf Weatherboard 365. Vindspærrepladen kan stå eksponeret for vind og vejr i op til 12 måneder, før klimaskærmen lukkes endeligt – en egenskab, der matcher projektets præmisser.

– Vi bygger uden overdækning og har derfor behov for at arbejde etapevis uden en snæver tidsramme for lukning, siger Morten Nielsen.

Knaufs tekniske support indgår som en integreret del af leverancen.

– Vi giver løbende adgang til rådgivning –både telefonisk og på byggepladsen. Det er ofte afgørende for at undgå forsinkelser og fejl,

fortæller Max Volsgaard Christensen, Key Account Manager hos Knauf.

Suppleret med systemmanualer, data og digitale værktøjer får udførende et solidt beslutningsgrundlag i hverdagen.

LET MONTAGE OG BEDRE ERGONOMI

Valget af en let pladeløsning er også et bevidst arbejdsmiljøgreb.

– Det er jo ikke nogen hemmelighed, at man flytter mange kilo i løbet af en dag på byggepladsen. Kan vi reducere vægten, gør vi det, siger Morten Nielsen. En anden fordel er, at Knauf Weatherboard 365 kan skæres med en almindelig hobbykniv frem for elværktøj, hvilket forenkler arbejdet markant.

– For os er det afgørende, at vi kan bruge en almindelig kniv til tilpasning og montage – både

på facade og indervægge. Den mulighed giver et smidigt montageflow.

EGNET TIL SVANEMÆRKET BYGGERI

– Weatherboard 365 har en omfattende dokumentation, herunder EPD’er og registreringer i databaser for ansvarligt byggeri, fortæller Max Volsgaard Christensen.

Dette er særligt relevant i projekter med krav om certificeringer som Svanemærket eller DGNB, hvor materialernes egenskaber og sporbarhed er afgørende.

CO₂-KRAV DRIVER MATERIALEVALG

Projektets målsætning om et CO₂-niveau under 5 kg/m²/år placerer det i den frivillige lavemissionsklasse, markant under de nuværende krav. Med kommende stramninger i 2027 og 2029 bliver denne type løsninger stadig mere relevante.

Solsejl til mere udeliv i hverdagen

Orkan Sejl designer solsejl, der skaber lyse og afskærmede uderum tæt på bygningen, hvor pauser, leg og møder kan rykke ud i det fri – hele året rundt.

Af Malene K. Holm. Fotos: Orkan Sejl Design

Solsejl fungerer som en blød overgang mellem inde og ude. Som en mellemstation, der forlænger bygningens rum ud i det fri og skaber opholdsarealer, hvor dagslys og frisk luft bliver en naturlig del af hverdagen.

Orkan Sejl Design udvikler specialdesignede solsejl til både bygninger og pladser – til en pause i arbejdet, spise ude, et møde eller til være aktiv. Derved bliver uderummet en integreret del af den daglige brug i skoler, daginstitutioner, kontormiljøer samt hotel- og restaurationsbyggeri. Med et solsejl kan børn lege ude på tørre legearealer. Restauranter kan have udeservering. Møder kan holdes i grønne omgivelser.

SOLSEJL TIL LYS, LUFT OG LIV

Orkan Sejl Design udvikler skræddersyede solsejl i høj kvalitet, hvor hvert sejl tilpasses den konkrete kontekst: bygningens arkitektur og udearealets indretning. De lette konstruktioner tilfører udemiljøet en klar geometri, samtidig med at organisere i zoner til ophold, pauser og aktivitet.

Materialer og konstruktion er nøje udvalgt af Orkan Sejl til det nordiske klima med fokus på

slidstyrke, æstetik og lang levetid, så løsningerne kan indgå som en robust og integreret del af arkitekturen.

Med et solsejl inviterer uderummet til at blive brugt - til glæde i hverdagen.

”VI OMSÆTTER IDEÉR TIL VIRKELIGHED”

Biodiversitet i byggeriet kræver et opgør med on-site tænkning

Hvis man vil forstå byggeriets reelle påvirkning på biodiversiteten, så er det ifølge konsulent hos Teknologisk Institut, Naja Johansen, nødvendigt at rette blikket mod hele værdikæden.

World Economic Forum har anslået at biodiversitetstab og økosystemkollaps er blandt de største trusler mod verdensøkonomien og en rapport fra Verdensnaturfonden peger på, at halvdelen af Danmarks miljøfodaftryk forekommer i udlandet. Det indikerer, at biodiversitet i byggeriet ikke blot handler om byggegrunden, og hvad der vokser på og omkring bygningen, men også om hvad der påvirkes i værdikæden.

Ifølge Naja Johansen, der specialiserer sig i byggeriets påvirkning af biodiversiteten og er konsulent hos Teknologisk Institut, så er det netop i værdikæden, at der er behov for mere klarhed og transparens og indsigt.

– Byggebranchen har indtil nu haft meget fokus på det, der sker på selve byggegrunden, men de største biodiversitetspåvirkninger ligger uden for selve byggeprojektet. De såkaldte off-site påvirkninger. Det var konklusionen i Realdania-rapporten ’Biodiversitetspåvirkning fra 50 bygninger’ fra 2025, at mere end 90 %

af byggeriets samlede biodiversitetspåvirkning sker netop her, f.eks. i udvindingen og produktionen af materialer, fortæller hun.

Hvis byggeriets aktører vil arbejde seriøst med biodiversitet, skal de altså ikke kun fokusere på selve bygningen og dens udearealer, men på, hvordan biodiversiteten bliver påvirket gennem hele byggeriets værdikæde, f.eks. gennem materialevalg, geografisk placering af

produktionssteder, kendskab og krav til byggematerialernes værdikæde m.m.

– Arkitekterne har en position, som nogle, der sidder med tidligt i processen og faktisk kan være med til at påvirke noget gennem designvalg og de krav, de stiller til materialevalg m.m., fortæller Naja Johansen.

REDUKTIONER I CO2-UDLEDNING ER IKKE

DET SAMME SOM STYRKET BIODIVERSITET I branchen er man vant til at arbejde med CO2reduktioner og klimakrav, men lavere klimaaftryk er ikke nødvendigvis det samme som styrket biodiversitet.

– Et oplagt eksempel er brugen af biogene materialer som træ. Et lavt klimaaftryk er ikke i sig selv en garanti for lav biodiversitetspåvirkning. Her er det afgørende at forstå, hvilke økosystemer materialerne kommer fra, og hvordan de forvaltes. Der er forskel på træ fra intensivt drevne produktionsskove og træ fra skovområder med høj biodiversitet, hvor indgreb kan have meget store konsekvenser for økosystemerne. Et materialevalg bør derfor ikke vurde -

res alene ud fra dets klimaaftryk - det må også vurderes i lyset af den biologiske sammenhæng, det indgår i for at undgå klimatunnelsyn, fortæller Naja Johansen.

Biodiversitetspåvirkninger er netop komplekse, da der er tale om lokale konsekvenser og om stedspecifikke påvirkninger.

– Når vi snakker om at nedbringe CO2-udledninger, så er det ikke så vigtigt at vide, hvor i verden udledningen sker. Til gengæld er det enormt vigtigt at have en forståelse for det specifikke sted og økosystem, som man går ind og påvirker, når vi taler biodiversitet, da alle beslutninger, der foretages i værdikæden, på den ene eller anden måde vil få lokale konsekvenser for økosystemer, bl.a. der hvor materialer produceres og udvindes, forklarer hun.

MANGLENDE STANDARDER OG METODER KAN VANSKELIGGØRE ARBEJDET

Der er ikke nogen konsensus i dag om, hvilken bagvedliggende metode man skal bruge til at kvantificere biodiversitetspåvirkningerne offsite, og det kan gøre det svært at arbejde med i praksis.

– Udfordringen er blandt andet, at vi mangler fælles praksis, standarder og ikke mindst data. Det er med til at gøre det svært for virksomheder og rådgivere at vide, hvordan de kon-

kret skal gribe arbejdet an. Hvis man bruger umodne metoder for skråsikkert, så kan man risikere at prioritere forkert og i værste fald gøre mere skade end gavn. Det er noget, branchen arbejder på, men det vil tage tid, fortæller Naja Johansen.

EN GOD IDE AT KOMME I GANG

Selvom standarder og metoder ikke endnu er modne nok til at kunne anvendes bredt, så kan byggebranchen godt gå i gang med at arbejde mere kvalitativt med biodiversitet.

– Selvom vi ikke kan regne præcist på alt endnu, må vi begynde med at stille spørgsmål til materialernes oprindelse. Noget af det vigtigste lige nu er at få indsigt i, hvor materialerne kommer fra, og få kortlagt materialers værdikæde. Så bliver det muligt at få øje på både risici og handlemuligheder, når det kommer til biodiversiteten, understreger Naja Johansen.

Naja Johansen peger på, at en tidlig indsats ikke kun handler om ansvarlighed, men også om forretningsstrategi. Virksomheder, der allerede nu begynder at kortlægge biodiversitetsrisici i værdikæden, står bedre rustet, når krav fra branchens aktører og lovgivning bliver skærpet i fremtiden.

– For arkitekter og andre aktører i byggeriet kan arbejdet med biodiversitet i værdikæden blive

en måde at styrke både beslutningsgrundlag og robusthed på. Når man får indsigt i, hvor materialerne kommer fra, og hvilke risici der knytter sig til dem, bliver det lettere at træffe mere langsigtede og strategiske valg – også i en tid præget af ressourceknaphed, ustabile leverandørkæder og geopolitiske spændinger. Samtidig vil virksomheder, der allerede nu opbygger viden og data om deres værdikæde, stå stærkere, når kravene til dokumentation og ansvarlighed vokser, fortæller hun.

MERE

ANSVARLIGT DESIGNVALG

For branchens aktører peger det altså på en bredere bevægelse i branchen. I takt med, at både klima, ressourcer og biodiversitet fylder mere, bliver det sværere at opretholde forestillingen om frit materialevalg, og vi skal til at tale om mere ansvarligt materialevalg, hvor ressourceforbrug skal fylde mere og i højere grad være styrende.

– Materialevalg har konsekvenser, og fremtidens byggeri vil i højere grad skulle udvikles inden for tydeligere rammer og med særligt hensyn over for jordens økosystemer og biodiversitet. Og i den optimale verden måske endda være hele udgangspunktet for designet, fortæller Naja Johansen.

Arkitektonisk udtryk med standardløsninger

Arkitektur behøver ikke være specialtegnet for at føles unik. Det handler om, hvordan man bruger og sammensætter det, der allerede findes.

Hos IBF finder du standardløsninger, der spiller sammen med moderne arkitektur – og åbner for nye måder at arbejde på. Vores produkter har hver deres udtryk og overflade, som gør det muligt at skabe uderum med både sammenhæng og karakter.

Beton er et ærligt og formbart materiale - og vi arbejder løbende på at gøre det bedre. Med vores CO2-reducerede fliser bevarer vi styrke og finish i overfladen, mens vi mindsker klimaaftrykket ved at erstatte en del af cementen i bagbetonen med GGBS.

Resultatet er det samme: gennemtestede løsninger, samme holdbarhed og kvalitet, men med et lavere CO2-aftryk.

Læs mere på ibf.dk

Tilgængelighed integreret i arkitekturen

Tilgængelighed er ikke længere en funktion, der tilføjes til sidst i projektet. Med FlexStep fra Liftup får man 2-i-1 løsning af trappe og lift, der kan tilpasses fleksibelt i designfasen.

Idag er tilgængelighed en integreret del af arkitekturen – eller bør være det. For moderne byggeri stiller ikke kun krav til funktionalitet, men også til æstetik, sammenhæng og respekt for det eksisterende udtryk.

KUNDECASE: HVALSØ APOTEK

Ved Hvalsø Apotek var udfordringen at sikre niveaufri adgang uden at forringe bygningens arkitektoniske udtryk. En traditionel rampe blev vurderet som en mulig løsning, men ville have ændret proportionerne i indgangspartiet og skabt et visuelt brud med den eksisterende arkitektur. I stedet blev der arbejdet med en løsning fra Liftup, hvor en liftfunktion integreres i samspil med en fast trappe i fuld bredde.

For at skabe komplet visuel sammenhæng er der monteret et gelænder rundt om platformen

i samme design som på trappen. På den måde bevares oplevelsen af et bredt og sammenhængende indgangsparti, hvor tilgængelighed indgår som en naturlig del af helheden – fremfor som et tilføjet element.

SPECIALDESIGNET TIL PROJEKTET

Liftups fleksible tilgængelighedsløsninger gør det muligt at tilpasse løsningen til det enkelte projekt – fremfor at tilpasse projektet til løsningen. Der er mulighed for at vælge:

• Tilvalg som ekstra værn rundt om platformen i samme design som liftløsningen.

• Tilvalg som fast trappe i tilpasset bredde ved siden af liften i samme design.

EN LIFT, DER TÆNKER SOM EN ARKITEKT

I både nybyggeri og renoveringsprojekter er udfordringen ofte den samme: Hvordan skaber man niveaufri adgang uden at forstyrre bygningens visuelle identitet?

Men én ting er afgørende at erkende: Ingen installationssteder er ens. Hver bygning har sine egne proportioner, materialer, funktioner og arkitektoniske intentioner. Derfor kræver gode tilgængelighedsløsninger mere end standardprodukter – de kræver specialtilpasning og kvalificeret rådgivning.

Heri ligger en væsentlig pointe i, hvordan tilgængelighed tænkes ind i projektet hos Liftup. I mange tilfælde kan en kombination af lift og en fast trappe – eksempelvis i fuld bredde –være med til at bevare det arkitektoniske udtryk i et indgangsparti.

Ved at arbejde med en bred, gennemgående trappe som det primære visuelle element og integrere liftfunktionen som en del af helheden, kan man opretholde rummets proportioner og æstetiske balance. Resultatet er en løsning, hvor tilgængelighed ikke reducerer oplevelsen af rummet – men understøtter den.

KUNSTEN AT SE HELHEDEN

Det er afgørende, at løsningen ikke opleves som et fremmed element. Den skal være en naturlig del af helheden – både i materialevalg, proportioner og udtryk.

Det betyder i praksis, at Liftup lægger vægt på:

• Respekt for eksisterende design og arkitektur.

• Integration af funktioner, så de ikke dominerer rummet.

• Løsninger, der opleves som en del af bygningen – ikke et tillæg.

Fra ambition til beslutningsgrundlag:

Erfaringer fra ESG-arbejde

For facadeproducent Ambercon giver ESG-arbejdet reel betydning, når data omsættes til dokumentation og anvendes aktivt i beslutningsprocesser.

Bæredygtighed er i stigende grad en integreret del af byggeriet. Hos Ambercon har arbejdet med ESGrapportering været en konkret anledning til at styrke virksomhedens datagrundlag og skabe større sammenhæng mellem udvikling, produktion og projektering. Det har tydeliggjort, hvor komplekst det er at opgøre et retvisende klimaaftryk – særligt når en væsentlig del ligger uden for egen drift.

Kortlægningen af scope 3-udledninger har givet et mere nuanceret billede af, hvor påvirkningen opstår. En stor del relaterer sig til materialer og leverandørled, hvilket understreger, at bæredygtighed i praksis hænger tæt sammen med valg, der træffes på tværs af værdikæden. Samtidig har arbejdet med projektspecifikke miljøberegninger ændret Ambercons tilgang til data. Ved at basere beregninger på konkrete materialemængder frem for standardværdier bliver dokumentationen ikke kun et rapporteringskrav, men et aktivt værktøj i projekteringen. Det giver et mere præcist grundlag for at vurdere konsekvenserne af ændringer i konstruktioner og materialevalg.

En væsentlig erfaring er betydningen af at bringe denne viden tidligt i spil. Når konstruktion, dokumentation og bygbarhed tænkes

sammen fra start, skabes et bedre grundlag for at træffe beslutninger, der er både teknisk, økonomisk og klimamæssigt robuste.

Et konkret projektforløb viste, hvordan tidlig involvering kan reducere behovet for omprojektering og skabe større sikkerhed i udførelsen af byggeprojektet. Ved at bringe produktions- og montageerfaring i spil tidligt blev løsninger kvalificeret, før de blev låst, fik man et mere robust beslutningsgrundlag gennem hele projektet.

– Det er klart, at Ambercons tidlige involvering har gjort, at projektet forløber mere gnidningsfrit, fortæller Morten Holmberg, egenproduktionschef ved A. Enggaard A/S. Arbejdet med bæredygtighed stopper dog ikke ved beregninger og modeller. I laboratoriet omsættes ambitioner til konkrete test og målinger, hvor

nye betonsammensætninger udvikles og dokumenteres. Her bliver effekten af materialevalg og justeringer synlig, og erfaringerne kan direkte indarbejdes i både produktion og LCAberegninger.

For Ambercon har ESG-arbejdet derfor tydeliggjort, at dokumentation ikke kun handler om transparens, men om at skabe et anvendeligt beslutningsgrundlag. Når data er valide og projektspecifikke, bliver de et redskab, der kan kvalificere valg og reducere usikkerhed i komplekse byggeprojekter.

Arbejdet er en løbende proces. Men erfaringen er klar: Ambitioner får først værdi, når de omsættes til dokumenteret viden, der kan anvendes aktivt i praksis.

Eksperter i uderum gennem mere en 20 år

Vi lytter. Vi tegner. Vi designer. Vi giver liv til drømmen og bygger rum, hvor du kan nyde dagslyset og naturen.

Udestuer, Orangerier, Pergolaer

Overdækkede terrasser, Drivhuse, Pavilloner

Guldhuset | København Lejlighedskompleks

Storslået orangeri med integreret træ

I det 60 m2 store orangeri, som er fællesrum for beboerne i et lejlighedskompleks i indre København, er naturen i bogstavelig forstand inviteret indenfor. Ønsket var, at det store træ skulle blive stående, så hvorfor ikke integrere det i orangeriet?

Med byens puls lige uden for glasruderne kan både tidligt forår og sent efterår nydes i rolige, frodige omgivelser i det lune orangeri.

Hørkær Have | Herlev Boligbyggeri

Privat bolig | Silkeborg Gardenstoryes - Havearkitekt

Charlotte Sæderup Nielsen

Historiske rammerkræver den rette arkitektur

Falsled Kro har udvidet sine historiske rammer med et elegant orangeri fra VICA Danmark. Her smelter klassisk charme og moderne æstetik sammen i et lyst og stilfuldt rum, der bringer naturen tæt på – uanset årstid.

De store glaspartier skaber et naturligt lysindfald og en behagelig atmosfære, som indbyder til både fordybelse, fest og gastronomiske oplevelser.

Smukt specialbyggeri i særklasse

Parret Jimmi og Pernille bor sammen med deres børn i Odense i en ældre villa, som er flot renoveret. Deres terrassemiljø i baghaven havde set bedre dage, og de ville gerne finde en løsning, hvor de i langt højere grad kunne nyde udelivet i baghaven. De ville gerne kunne drage bedre nytte af både forår og efterår, og nyde sommerens dage fra tidlig morgen til langt ud på aftenen. Da de havde researchet lidt, stod én ting klart for dem: De ønskede sig ikke noget, der mindede for meget om et drivhus, og det skulle passe til villaen i både stil og størrelse. De

Privat bolig | Odense Bennedbæk arkitektur

kontaktede derfor arkitekt Christina Bennedbæk, og det har de ikke et øjeblik fortrudt. Tværtimod! ”Christina hjalp os med at se en masse muligheder, som vi ikke selv havde tænkt på”. Jimmi og Pernille har været meget lydhøre over for hendes forslag, og med orangeriet fra VICA er der ikke blot skabt et sted, som hele året er smukt at kigge på. Det er også en fornøjelse at være dér – inde såvel som ude og hele året igennem.

Et stort orangeri som multirum

”Når man kører forbi, får man fornemmelsen af, at orangeriet altid har været der”.

Morten og Anne-Dorthe har fået opfyldt drømmen om et sted, hvor hele familien kan være året rundt, og hvor der både er plads til bordtennis og stue med bar. Samtidigt måtte tilbygningen ikke være skæmmende for deres smukke hus.

”VICA var de eneste, der kunne tænke den der store tanke, som vi ledte efter. For os var det vigtigt, at hvis vi skulle gøre det, skulle det også gøres ordentligt”, siger Anne-Dorthe.

Aarhus Universitet | Aarhus Tandlægeskolen

Scan koden og hent vores katalog med mange cases.

Nordager 22 6000 Kolding Kolding

Showroom i Kolding | 2.800 m2

Showroom i Køge | 1.700 m2

Industrivej 2 4600 Køge Køge

Stenbukken 7A 9200 Aalborg SV Aalborg

Showroom i Aalborg | 330 m2

Arkitekt: Marc Fornes, THEVERYMANY Cary, North Carolina, USA

Fotos af Steve Kroodsma – Kroo Photography

Landskabsarkitekter sætter naturen fri i Ørestaden

Siden 2013 har SLA i samarbejde med den lokale grundejerforening arbejdet på at udvikle Ørestads centrale byrum og parker. For tegnestuen har det været vigtigt at skabe bedre betingelser for alt liv og at følge udviklingen over tid.

Der findes en japansk håndværksteknik, hvor man reparerer ødelagt keramik med guld. I stedet for at skjule revnerne i en vase, så fremhæver man dem og gør dem smukke. Vasen hvor guldet løber gennem revnerne bliver mere værd end den vase, der ikke var gået i stykker.

Det er med det mindset, at SLA er gået til deres projekt i Ørestaden, fortæller Bjørn Ginman, der er Senior Lead Designer og Alexandra Vindfeld Hansen, R&D Director og partner.

– Man har oprindeligt overhovedet ikke tænkt nogen som helst naturlige processer ind i Ørestaden – hverken i forhold til at få vandet til at arbejde eller for at få planter til at vokse. Og det er jo der, hvor vi kan sige, at vi er et helt andet sted i dag. Ørestad var jo en stor smadret vase, som vi har vi har arbejdet på i nogle år, siger Bjørn Ginman.

Med Grundejerforeningen Ørestad City’s vision om at gøre bydelen til en ”summen af liv”, fik tegnestuen hos landskabsarkitekterne, biologerne og antropologerne i SLA til opgave

at rådgive om, hvordan naturen kunne bringes ind som social og biologisk drivkraft i området.

Ifølge Alexandra Vindfeld Hansen kortlagde de, hvordan de kunne jordforbedre og skabe gode betingelser for liv, de kortlagde vandkredsløbet

og kom med forslag til, hvordan man kunne arbejde videre med vand, lys og planter.

– Det er en tankegang om, at naturens processer og vidundere skal være en del af hverdagslivet. Og vi taler om det her med at slippe naturen fri. Altså hvor man slipper de planter løs, der kan skyde op igennem asfalten og kan så sig selv i alle sprækker. Vi prøvede at opløse nogle af de meget stringente og store skalagreb, der er gjort i Ørestad, siger Alexandra Vindfeld Hansen.

FRIE HÆNDER INDEN FOR ET LAVT BUDGET

Ifølge Bjørn Ginman har resultaterne overgået de visualiseringer, som tegnestuen havde lavet inden projektets start.

– Det er ret vildt at se, for det er blevet meget vildere, end vi havde troet på. Vi har også været ret radikale i den måde, vi arbejder på derude. Blandt andet fordi vi har haft virkelig frie hænder fra grundejerforeningen, siger han.

Tegnestuens tilgang til projektet var ny, men har formet den måde de siden har arbejdet på. De bruger nemlig kun den jord, der er på

stedet. Traditionelt har man fjernet den øverste halve meter og lavet ny beriget jord og lagt ud.

– Denne gang gik vi anderledes til værks. Her brugte vi kun den såkaldt ”dårlige” jord, der var på stedet. Men det har altså givet pote. Så har vi flyttet rundt på jorden og lavet noget flot belægning. Og så har vi plantet virkelig meget og virkelig tæt i håb om, at naturen ville vokse sig stærk. Og det har den altså i dag – både de områder der er 10 år gamle, og dem der kun har et par år på bagen, siger Bjørn Ginman.

Bjørn Ginman og Alexandra Vindfeld Hansen peger også på, at det der gjorde projektet særligt var, at de havde frie hænder inden for et lavt budget. Grundejerforeningen havde ikke mange midler til projektet, og teamet hos SLA arbejdede derfor med det driftsbudget, som foreningen brugte på at holde en stor veltrimmet græsplæne ved lige.

– Det koster at slå græsset 25 gange, fordi det skal være som en golfbane.

Vi sagde, at hvis vi kunne få nogle års driftsbudget til at lave anlæg for, så kunne vi finde

en balance i at anlægge og lade naturen arbejde med. Det ville faktisk nærmest matche deres driftsbudgetter, som de havde sikret, så på den måde skulle de ikke finde super mange

penge i forhold til at få området udviklet til et virkelig fint stykke natur, siger Alexandra Vindfeld Hansen.

FORBEDRING AF ET OMRÅDE DER IKKE VAR SKABT TIL LIV

I forbindelse med arbejdet har teamet lavet en biodiversitetskortlægning, og ifølge Alexandra Vindfeld Hansen har de på den baggrund foreslået forskellige interventioner, som blandt andet skulle gøre, at lokale dyrearter bedre kunne komme op af vandet og tilbage på land. En af udfordringerne ved Ørestaden var nemlig, at siderne til de anlagte kanaler var for høje, så ænder og frøer ikke kunne komme op af vandet.

– Den mest aktive zone i vandet er overgangen mellem vand og land. Da man i sin tid anlagde vandet, var det kun ved lodrette stolper, så man fjernede hele den zone, hvor vand og land mødes. Jeg kan huske, at de havde nogle enkelte stålramper, der blev så varme om sommeren, at frøerne brændte fast og simpelthen blev stegt på dem. Så der var virkelig plads til at forbedre det, fordi byrumsdesignet simpelthen ikke var skabt til liv, siger Bjørn Ginman. >

Hvert tredje år undersøger tegnestuen, hvilke af deres initiativer der har indfundet sig, og hvordan biodiversiteten har udviklet sig. Ifølge Alexandra Vindfeld Hansen tager tegnestuen andre kunder med til Ørestaden for at vise, at det billede nogle har af bydelen fra 90’erne eller 00’erne ikke længere er tilfældet.

– Opfattelsen af Ørestaden som en grå og biodivers øde bydel gælder ikke længere. Altså i dag kan man opleve en naturfølelse i Ørestaden. Og så er der opstået et meget rigere og diverst socialt liv blandt beboerne herude. Det synes jeg er en kæmpe læring. Så vi har haft kunder som Københavns Kommune med ude at se og mærke den naturfølelse der er nu og fortalt om, hvordan det er blevet til for ret få midler, siger Alexandra Vindfeld Hansen.

TEGNESTUE FØLGER PROJEKTERS UDVIKLING

For Bjørn Ginman og Alexandra Vindfeld Hansen har et succeskriterie for projektet været, at bygherren forstår, hvad tegnestuen har villet med projektet – for det tager tid, før resultaterne viser sig.

– Man skal forstå, at der går fem eller måske ti år, før vi kan snakke om det her rigtigt. Hvor vi før i tiden har været meget optaget af at levere et færdigt projekt, så det den dag man klipper snoren, ser ud som et projekt, der har stået i 20 år. Sådan er det ikke, når man sætter processer i gang, siger Bjørn Ginman. Grundejerforeningen Ørestad City har holdt fast i tegnestuen siden 2013, og Bjørn Ginman og Alexandra Vindfeld Hansen fortæller, at aftalen er, at de skal følge driften på ubestemt tid.

– For grundejerforeningen har det vigtigste været, at folk blev glade for at bo derude, og vi kan se, at bylivet udvikler sig – også bedre end vi havde forestillet os i forhold til at skabe nye rum. Man kan se, at der nu er flere og flere mennesker, der bruger parkerne og byrummene, siger Bjørn Ginman.

Alexandra Vindfeld Hansen fortæller, at man normalvis har driftstilsyn nogle år efter et projekt er indviet. Ved de projekter, hvor tegnestuen ikke har fået en aftale om at følge projektet over flere år, investere de selv i opfølgningen, hvis de vurderer, at det har en flyvehøjde som kan vise, hvilke effekter deres processer kan medføre.

– Det er noget, vi gør, fordi vi gerne vil vide, hvilken effekt, vores designs har. Så det er en egen investering, hvor vi sammen med vores kolleger går ud og monitorerer, hvordan naturen og bylivet udvikler sig. Vi investerer i at følge projekter, som vi mener har en kvalitet, som kan skaleres og som kan være en model for, hvordan man kan gøre det andre steder, siger Alexandra Vindfeld Hansen og Bjørn Ginman fortsætter:

– Det giver rigtig god mening, for det er der, hvor man for alvor kan se, hvilke unikke værdier det giver at skabe bynatur mellem husene. Og det er ret særligt.

Naturlig maling skal være et reelt valg i byggeriet

Selvom ler- og marmormaling har været anvendt internationalt i årtier, er kendskabet i den danske byggebranche stadig begrænset. Hos Fairpaint arbejder indehaver Kim Skaaning Johansen målrettet for at gøre naturlige og recirkulerbare malingsprodukter til et oplagt valg for arkitekter, bygherrer og kommuner.

Den danske byggebranche er traditionelt præget af velkendte materialer og løsninger. Det gælder også for maling, hvor mange projekter fortsat anvender de samme produkter som altid.

Hos farvehandlen Fairpaint i Vejle arbejder indehaver og malermester Kim Skaaning Johansen på at ud fordre den tilgang med en række naturlige og cirkulære alternativer. Virksomheden leverer blandt andet ler-, kalk- og marmormaling samt lerpuds til både nybyggeri og renovering. Produkterne er baseret på naturlige råvarer og kan i høj grad indgå i naturens kredsløb efter brug.

– Vi så gerne, at arkitekter, bygherrer og kommuner indtænkte disse overflader i deres projekter. Produkterne har eksisteret i mange år, men mange i branchen kender dem stadig ikke eller tror, det er et eksperiment.

MATERIALER, DER ARBEJDER

MED INDEKLIMAET

Én af de centrale egenskaber ved lerbaserede malinger er materialets evne til at regulere fugt og skabe diffusionsåbne overflader. Det kan

især være en fordel i moderne byggeri, hvor konstruktionerne ofte er meget tætte.

– Ler er et materiale, der arbejder aktivt med indeklimaet. Det kan fugtregulere, virker luftrensende, er antistatisk, lugtabsorberende og brandhæmmende. Til sammen giver det mere stabile forhold i rummet. Samtidig adskiller vores produkter sig ved deres livscyklus. Traditionelle malingsrester skal typisk bortskaffes som kemisk affald, mens ler- og marmormaling i højere grad kan indgå i naturens kredsløb igen, siger Kim Skaaning Johansen og tilføjer, at restprodukter dog stadig skal afleveres på miljøstationen.

EN KONSERVATIV BRANCHE

Fairpaint blev etableret i 2012, hvor Kim Skaaning Johansen – efter mange år som malermester – besluttede at specialisere sig i naturlige malingsprodukter. Selve malingerne har dog en længere historie. Produkterne kommer fra Volvox Naturfarben i Tyskland, hvor de har været produceret i mere end 35 år og anvendes i stor stil i byggeprojekter. De er laboratorietestede og lever op til gældende standarder, ligesom tekniske datablade er til gængelige for rådgivere og projekterende. Samtidig arbejdes

der på at få udarbejdet EPD’er. Ifølge Kim Skaaning Johansen er én af de største barrierer fortsat branchens vaner.

– Mange bruger de materialer, de kender, og derfor tager det tid at introducere alternativer – også selv om de faktisk har været anvendt i årtier, siger han.

OM FAIRPAINT

Fairpaint leverer naturlige og miljøven lige malingsprodukter til både nybyggeri og renovering. Virksomheden forhandler blandt andet lermaling, marmormaling, træværksmalinger til både inde og ude – allesammen baseret på naturlige råvarer og uden unødig kemi. Løsningerne anvendes i projekter, hvor der er fokus på indeklima, bæredygtighed og materialernes livscyklus. Fairpaint rådgiver desuden om materialevalg og farver i forbindelse med byggeog renoverings opgaver.

Fairpaints produkter kommer fra Volvox Naturfarben i Tyskland, hvor de har været produceret i mere end 35 år og anvendes i stor stil i byggeprojekter over hele Europa

Overfladebelægning forener funktion, æstetik

og miljøhensyn

Stier og pladser er vigtige for parker og byrum, hvor de tilbyder forbindelser, ophold og aktiviteter. Med den rette belægning fuldendes den æstetiske oplevelse og lever op til krav om holdbarhed, miljøhensyn og sikkerhed.

Natursten i alverdens farver og et vegetabilsk bindemiddel kaldet Vegecol er Dansk Overfladebelægnings (DOB) opskrift på en både æstetisk og funktionel belægning til bl.a. stier og pladser i byrum og parker.

Fordi bindemidlet er transparent, træder stenenes farver mere frem, og på den måde kan belægningen nærmest skræddersyes til ethvert projekt. Uanset om ønsket er at skabe visuel harmoni med omkringliggende arkitektur, markere en kontrast til den eller en naturlig integration i grønne omgivelser.

ET NATURLIGT VALG

Det var netop det naturlige look, der tiltalte projektleder i Haderslev Kommune Jens-Kristian Mikkelsen, og som fik ham til at vælge DOB’s overfladebelægning til byens nye park, Hertug Hans Parken, der er udviklet i samarbejde med arkitektfirmaet DETBLÅ.

– Vi har transformeret et gråt og lidt kedeligt område af byen til et levende parkrum, alle kan have glæde af. Parken binder samtidig den hi-

storiske bymidte sammen med den nye bydel på havnen, fortæller Jens-Kristian om projektet, hvis formål desuden har været at skabe bedre afledning af regnvand i området.

Han blev første gang opmærksom på DOB’s overfladebelægning på Klimafolkemødet i Middelfart.

– Det er en perfekt løsning til vores projekt. Det ligner grus, men overfladen er fast og virkelig holdbar. Derfor kan alle færdes på stierne –også gangbesværede – og stierne kræver desuden mindre vedligehold. Mange roser stierne og er glade for den lyse og naturlige overflade med majssten – frem for mørk asfalt, siger Jens-Kristian. Han fortæller desuden, at det kun er et plus, at Vegecol også har et mindre klimaaftryk sammenlignet med bitumenbaserede bindemidler.

MINDRE CO2, LÆNGERE LEVETID

Det plantemateriale, som Vegecol er udvundet af, optager CO2 under væksten, og CO2 bliver efterfølgende bundet i overfladebelægningen i hele dens levetid. Vegecol udleder ca. 70 % mindre CO2 end traditionelle bindemidler. Overfladebelægning kan desuden udlægges på et eksisterende asfaltunderlag, hvilket reducerer ressourceforbruget i anlægsarbejdet væsentligt. Underlagets levetid forlænges, mens overfladen får et helt nyt liv.

Landskaber for nye tider i Varde og Køge Bugt

Hos Norrøn er oplevelser vejen til, at vi drager bedre omsorg for naturen – fra blomstrende byrum i Varde til et fællesskab om kystlandskabet i Køge Bugt.

Hvis vi skal passe bedre på naturen, skal vi bruge den mere. For vi passer bedst på det, vi kender. Det skaber ejerskab og ansvar. Hos tegnestuen Norrøn er netop relationen til naturen et afsæt for landskabsprojekterne. For hvor andre tegnestuer i 00erne fokuserede på Ørestaden, vendte Norrøn sig mod det åbne land, og arbejdet med nationalparkerne har formet et blik for menneskets relationer til naturen: En fornemmelse for hvor vi kan færdes, hvor kan man højne naturkvaliteten og hvor bør man holde sig tilbage. Den viden er omsat til projekter, hvor landskabet ikke bare formes – men fortælles igennem udvikling af en stærkere identitet og fysiske nedslag.

– I vores samfund i dag har vi mistet fornemmelsen af, at vi er en del af naturen, at vi er en del af en større sammenhæng. Der begynder problemet. Klimakrisen og biodiversitetskrisen er ikke kun tekniske kriser, men handler også om, hvordan vi oplever vores relation til naturen. De færreste tænker over, når der bygges en ny plads i byen, at den begynder i et råstoflandskab et sted i Danmark, eller at vi i bund og grund er lige så meget natur som en solsort eller en havørred. Men hvis ikke man som menneske mærker det og føler en forbindelse

til naturen, så tror jeg ikke, man handler. Så var det nok sket langt før i hvert fald, fortæller Anne Kathrine Esbjerg, projektchef hos Norrøn med speciale i biodiversitet, naturbaseret design og planlægning og arbejder på tværs af alle projekter på landskabsdelen.

– Vi trækker mennesker ud i naturen og naturen ind i byerne. Naturen spiller altid hovedrollen, men oplevelser i landskabet er et redskab til at få flere ud i naturen og give dem en grund til at blive. Der skal stadig drømmes stort for

landskabet. Ikke for større budgetter, men større fortællinger - Territories for dreaming, som er tegnestuens tagline.

Norrøn indarbejder stier, ophold, udsigtspunkter og kunstneriske elementer eller fremhæver det eksisterende for at gøre naturen mere tilgængelig. Ikke for at overdesigne eller overdøve – men for at hjælpe flere derud. To aktuelle projekter fortæller om forskellige tilgange.

TRANSFORMATION AF ET KVARTER

MED DET DER ER

I Boulevardkvarteret i den nordlige del af Varde arbejder Norrøn med at transformere 30.000 m² byrum. Et område der lige nu er uden tydelig sammenhæng og har været præget af utryghed. Det strækker sig fra rådhuset over parcelhuse og til boligblokkene og har mange kvaliteter. Sammen med beboere i området er derfor udpeget steder, man holder af og kan noget for kvarteret: En bænk i solen. Et hjørne, man opholder sig i. Et åbent område til aktiviteter. Og herfra er projektet taget videre.

Norrøn har faciliteret det større strategiske arbejde og projektforslag er udarbejdet ud fra ønsker om mere sammenhæng, tryghed og gøre kvarteret mere attraktivt at bo i og be -

søge. I stedet for at bygge nyt bliver der arbejdet med det eksisterende med et konsekvent fokus på at genbruge materialer. Belægninger brydes op og får nyt liv.

– Vi ser på, hvad der fungerer og bygger videre på det. Det giver både en bedre ressourceanvendelse og et stærkere lokalt ejerskab, som kan danne grundlag for nye fællesskaber og et rigere hverdagsliv.

– Projektet omfatter tre eksisterende landskabsrum: En lund, en bakke og en skovhave. I transformationen arbejder vi med at forstærke disse rumlige karakterer og koble dem sammen i en ny helhed, siger Anne Kathrine Esbjerg

– Vi rydder underbeplantningen og laver nogle trin i bakken. Den eksisterende boldbane, som ingen bruger, bryder vi op. Belægninger fra andetsteds i området lægger vi til som trin. Vi bryder asfalten op og bruger det som indbygning i væggen i stedet for. Og så skaber vi en lund af blomstrende træer.

Et centralt greb er et oplevelsesloop af 160 varder og træer, der binder området sammen og viser vej. Varderne stables af lokale materialer og med beplantning af 500 træer.

– Landart-projektet skal videreudvikles og realiseres i samarbejde med kunstneren Camilla Nørgaard og skal udføres sammen med beboerne. De blomstrende kirsebærtræer kan over tid skabe markante sæsonoplevelser – et Sakura moment i Varde. Et uventet sted, der pludselig får betydning.

– Over tid vil varderne og træerne også udvikle sig til små, urbane økosystemer. Stenenes

overflader og fuger i varderne giver grobund for græsser, mosser og lav, mens hulrum og variation i materialerne skaber levesteder for insekter.

LANDSKABET SOM ET FÆLLES PROJEKT

I Køge Bugt tegner sig en anden skala. Et langt sammenhængende kystlandskab på tværs af fem kommuner. Et sted med et potentiale som den populære Amager Strandpark, men med færre besøgende og uden tydelig identitet. Strækningen er samtidig stedvist et Natura 2000 område, så der skal være en balancegang mellem beskyttelse med benyttelse, fortæller Esbjerg.

Strandparken blev oprindelig anlagt i 1970erne som kystsikring, hvor sand blev pumpet op for at skabe klitter, strande og rekreative landskaber, der samtidig skulle beskytte kysten mod stormflod. I dag et naturområde med høj naturværdi, men stadig udfordret af klimaforandringer, da den nuværende kystbeskyttelse er slidt ned og ikke vil være nok i fremtiden.

De fem kommuner er gået sammen om at skabe natur, der også kan gøre det mere attraktivt at bo på Vestegnen, som kan tiltrække flere besøgende og der skabes et fællesskab om naturstrækningen.

– Det er et stort demokratisk projekt med en solid inddragelsesproces for at det skal komme alle til gode. Et projekt der kan samle alle på Vestegnen.

Processen i sig selv er et greb, påpeger Esbjerg.

– Med fem kommuner, flere forvaltninger og mange interessenter er det afgørende at op-

bygge et fælles demokratisk mandat for udviklingen. Det kræver tid og inddragelse. Vi har arbejdet systematisk med at samle kultur- og fritidsforvaltningerne, centrale aktører i foreningslivet samt lokal- og nationale beslutningstagere i at udvikle et nyt lag af rekreative tilbud i en opdateret regional strandparksdestination.

Projektet kobler naturbaseret kystsikring med rekreative funktioner og skal samtidig styrke sammenhængen mellem de områder, der ligger langs kysten. Her opstår et landskab, ikke kun et værn mod vandet, men et fælles territorium med porte til hver kommune, og nu skal udfoldes gennem en arkitekturkonkurrence.

OM

BOULEVARDKVARTERET I VARDE

Projektet er udviklet for Varde Kommune i partnerskab med Realdania og Lokale & Anlægsfonden samt boligforeningerne Arbejdernes Andelsboligforening, Varde Boligadministration og Bolig Syd Vest. FULDENDT Ingeniører er hovedrådgiver med PLET Arkitektur som ansvarlig for inddragelse. Projektforslaget er udarbejdet i 2025 med et anlægsbudget på ca. 30 mio. kr. og forventes sendt i udbud i 2026.

OM

KØGE BUGT STRANDPARK

NORRØN har stået for udvikling af den oprindelige vision og plan i 2018. Siden er projektet blevet videre kvalificeret og finansieret – blandt andet med en bevilling på 210 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden. Projektet står nu over for realisering gennem en samlet projektkonkurrence.

Cykelparkering som grønt byrum og klimaløsning

Smart og fleksibel cykelparkering kan mere end opbevare cykler. Med Bikeloop NEST fra NEWTEK kan udearealet udnyttes mere smart til både cykler, ophold og regnvandshåndtering i én løsning.

Ejendomsselskaber og boligforeninger møder i stigende grad krav til mere effektiv arealudnyttelse, nem mobilitet og miljøvenlige løsninger. Samtidig forventer beboere og brugere uderumsfunktioner i høj kvalitet, der er tilgængelige og velfungerende.

Cykelparkering har derfor udviklet sig til at være et designelement, der skaber merværdi – særligt i tætte byområder. For utilstrækkelige løsninger fører ofte til rod, mere slid og lav brugertilfredshed, mens et stigende antal elcykler øger behovet for sikkerhed, beskyttelse og opladning.

NEWTEK hjælper med designet af cykelparkering til både ejendomme, erhverv og byrum med sikre, smarte og skalerbare løsninger, der rent faktisk kan bruges. Her indgår cykelparke -

ringen nemlig som en aktiv del af uderummet frem for blot en teknisk installation.

CYKELPARKERING, BYHAVER OG

SOCIALE MØDESTEDER

NEST er en modulær cykelparkeringsløsning, der kombinerer aflåst opbevaring, digital adgang og mulighed for opladning i et kompakt format. Hvert modul kan rumme 10 cykler. Man kan tilgå sin NEST via en app, der giver realtidsdata og fjernstyring. Når NEST placeres tæt på indgange understøtter den daglig brug og kan samtidig skubbe til incitamentet til at vælge cyklen som transportform.

Særligt for designet er brugen af tagfladen, hvor man kan skabe opholds- og aktivitetszoner oven på cykelparkeringen. Eksempelvis kan NEST udformes med urtetag med plads til plantekasser. Her bliver cykelparkeringen en integreret del af landskabsdesignet og bidrager til både sociale og rekreative kvaliteter.

NEST kan også indgå i en klimatilpasningsløsning. Med et tagareal på cirka 11 m² kan én enhed tilbageholde op mod 1.000 liter regnvand årligt. Ved skalering til flere enheder opnås en samlet forsinkelseseffekt, som kan reducere afstrømning og belastning på kloaksystemer.

Designet af cykelparkeringen er tilpasningsbart i både materialer og farver, så NEST kan indgå i både moderne og historiske kontekster med et sammenhængende arkitektonisk udtryk.

CYKELPARKERING FRA NEWTEK GIVER:

• Aktive opholdsrum i overgangszoner mellem bygning og landskab.

• Øget biodiversitet og grøn struktur i tætte boligmiljøer.

• Sociale mødesteder med reel brugsværdi i hverdagen.

• Frigørelse af terræn til leg, ophold og landskab.

• En smart, pålidelig og brugervenlig parkeringsoplevelse.

• Plads til opladning af elcykelbatterier.

NEST er ikke fremtidens cykelparkering, men mulig allerede i dag – Hvis vi mener det alvorligt med grøn mobilitet, kan infrastrukturen indhente det forsømte.

At bygge med jorden igen

Byggeriets grønne omstilling diskuteres ofte i relation til teknologi, standarder og beregninger. Sjældnere handler diskussionen om materialernes oprindelse og om byggeriets relation til det landskab, det indgår i. Foreningen ORBI undersøger, hvordan denne forbindelse kan gentænkes i praksis.

Indlæg af Rebecca Rohde-Frisk, Arkitekt MAA, forperson i bestyrelsen i Foreningen ORBI

Historisk har relationen mellem byggeri og landskab været tættere. I landdistrikterne blev bygninger opført med materialer fra stedet eller nærområdet og med håndværksmæssig viden, der var udviklet i forhold til lokale ressourcer, klima og brug. I dag er byggeriet i høj grad baseret på industrialiserede produkter og lange forsyningskæder. Det har effektiviseret produktionen, men også skabt større afstand mellem land og byggeri.

Netop den relation undersøger Foreningen ORBI på en tidligere landbrugsejendom i Vrå i Sønderjylland. Her samles studerende, arkitekter, kunstnere og håndværkere på sæsonbaserede skoler, hvor arkitektur udvikles i fuld skala og med udgangspunkt i stedets materialer og logikker.

Arbejdet handler ikke om at genskabe en historisk byggeskik én til én. Det handler heller ikke om at formulere en færdig model for fremtidens byggeri. Det handler om at skabe en ramme, hvor relationen mellem landskab, ressourcer, håndværk og arkitektur kan undersøges konkret.

Et aktuelt eksempel er udviklingen af en masseovn i ler til gårdens stuehus fra 1802. Gården fungerede som teglværk for 200 år siden og producerede mursten til flere af områdets bygninger. Under sommerskolen i 2025 blev denne materialehistorie genoptaget. Leret blev gravet op på grunden, formet i hånden til håndstrøgne mursten og lagt til tørre i det

tørrehus, der blev opført året før. Samtidig blev ovnens opbygning undersøgt i en model i skala 1:3, hvor kamre, træk og varmefordeling blev arbejdet igennem og justeret.

Masseovnen er i sig selv et afgrænset projekt, men den åbner for en række spørgsmål: Hvordan kan lokale materialer indgå i byggeri

i dag? Hvordan påvirker det arkitekturen, når energi, varme og materiale tænkes som en integreret del af bygningen? Og hvordan opstår viden, når man ikke kun tegner og projekterer, men også bygger, tørrer, afprøver og justerer?

I den forstand fungerer ORBI ikke kun som arbejdssted, men som et undersøgende miljø. Projekterne bliver stående og indgår i en løbende transformation af gården. Hver konstruktion danner afsæt for den næste, og stedet udvikler sig gennem praktisk arbejde snarere end efter en fast masterplan.

Det peger på en mulig rolle for landdistrikterne. Ikke som romantisk modbillede til byen, men som steder hvor man kan arbejde i fuld skala og undersøge forbindelser mellem landskab, produktion og byggeri, som ellers let bliver abstrakte. Steder som ORBI ændrer ikke byggeriet. Men de kan være med til at tydeliggøre, hvad der træder frem, når byggeri udvikles i tæt relation til materialer og landskab.

OM FORENINGEN ORBI

En nedlagt landbrugsejendom i Vrå, Sønderjylland, danner rammen om ORBIs aktiviteter. Siden 2021 har stedet været base for foreningens skoler og fungeret som samlings- og arbejdssted for arkitekter, kunstnere, grafikere, agronomer, landmænd og andre beslægtede faggrupper. Her mødes praksisser på tværs, og stedet udvikles gennem brug, samtale og fælles arbejde.

Foreningens formål er at afholde og facilitere residency-ophold, workshops og skoler for arkitekter, kunstnere, grafikere, agronomer, landmænd og beslægtede faggrupper – herunder studerende. Centralt står udvekslingen mellem faglige sfærer og ambitionen om at skabe et rum for fælles undersøgelse, fordybelse og produktion.

ORBI udspringer af et samarbejde mellem Dinesen og Det Kongelige Akademi, Institut for Bygningskunst og Kultur, som i 2019 igangsatte en årlig sommerskole for arkitektstuderende. Skolen blev initieret af arkitekt og ph.d.-stipendiat Peter Møller Rasmussen, Det Kongelige Akademi, og art director Hans Peter Dinesen.

I 2021 blev sommerskolen Urbi et Orbi afholdt. Urbi et Orbi er en almindelig sætning i den pavelige velsignelse af Rom siden det 13. århundrede, som betyder: »for byen og for verden« – i daglig tale forstået som »overalt og hvor som helst«. Dette lagde fundamentet til det tværfaglige byggefællesskab, som ORBI er i dag.

Tænk Metroen og byudvikling sammen og få flere passagerer og en bedre by

Der er et stort potentiale for at byudvikle tæt og mere sammenhængende omkring kommende og eksisterende metrostationer, hvor en højere koncentration af boliger, virksomheder, uddannelsespladser og serviceerhverv vil føre en lang række gevinster med sig.

Indlæg af Mathias Bornæs, enhedschef for Arealer, Rettigheder og eksterne byprojekter i Metroselskabet.

Først og fremmest vil flere beboere og pendlere få nemmere adgang til kollektiv transport og kortere transporttid, ligesom de vil få adgang til et mere levende og trygt byliv omkring stationerne. Dernæst vil en fortætning omkring stationerne være med til at løfte passagertallet i togene og derved styrke den kollektive trafik og mindske trængsel på vejene, når færre vælger at tage bilen.

Vi er i løbende dialog med andre transportudbydere, forskere, investorer, ejendomsudviklere og beslutningstagere fra den offentlige sektor, og der synes at være enighed om, at alle parter inden for byudvikling skal turde

nærme sig hinanden lidt mere for at realisere potentialet.

Vellykket stationsnær byudvikling kræver nemlig, at infrastruktur og byudvikling tænkes som en samlet helhed så tidligt som muligt – i stedet for som to separate projekter.

Som trafikselskab har vi f.eks. en opgave i at genbesøge de regler, der kan gøre det svært at bygge tæt på banerne. Dernæst skal vi involvere os mere aktivt i den kommunale byplanlægning i de tidlige faser og understøtte de developere, der ønsker at byudvikle omkring metrostationerne.

Stat og kommune kunne derudover prioritere en samlet strategi for stationsnær byudvikling, mens investorer og ejendomsudviklere kunne tage et større medansvar for bæredygtig udvikling og acceptere en længere investeringshorisont.

Metroselskabet har samlet viden og erfaringer om, hvordan vi skaber stærke koblinger mellem byen og Metroen. De er omsat til tre bystrategiske principper, som alle planlæggere kan bruge: Fortæt – Forbind – Aktivér.

”Fortæt” handler om at placere boliger og arbejdspladser så tæt på stationen som muligt. Afstand til stationen er nemlig afgørende for, om

folk vælger offentlig transport eller noget andet. Samtidig viser forskning, at stationsnære boliger skaber 20 gange så mange metroture end f.eks. parkeringsanlæg – så det er ikke ligegyldigt, hvordan man beslutter at fortætte.

”Forbind” handler om at skabe direkte og varierede forbindelser til stationen for gående og cyklister. Forskning viser, at halvdelen af rejsetiden faktisk foregår uden for toget, så det er afgørende, at passagerer kan komme hurtigt og ubesværet frem.

”Aktivér” handler om at skabe et levende bymiljø langs ruterne til stationen med f.eks. caféer, butikker og attraktive byrum, så det bliver en interessant og tryg oplevelse for passagererne. Forskning viser, at folk er villige til at gå op til 70 % længere til en station, hvis det sker i et stimulerende bymiljø.

Principperne giver os et fælles udgangspunkt for dialogen om, hvordan byudvikling omkring metrostationer kan gøre en positiv forskel for både passagertallet og de mennesker, der bor i byen.

De første skridt er taget mod et bredere samarbejde om mere stationsnær byudvikling. Nu handler det om at omsætte ambitionerne til handling, der gør en konkret forskel for sammenhængen mellem by og Metroen.

Optimerede parkeringshuse med rekreative grønne rum

Parkeringsløsninger kan effektiviseres og gøres til grønne åndehuller i byen, hvis man indtænker intelligent rumudnyttelse. FlexParking fordobler antallet af p-pladser og skaber taghaver.

Af Astrid Helene Seier Ellemo. Foto/illustration: FlexParking

Kampen om p-pladser er et evigt tilbagevendende problem i byerne, selv om parkeringsløsningerne bliver mere og mere avancerede. Det handler i bund og grund om at udnytte pladsen optimalt, så både søgetrafik og spildplads minimeres. Hvis den eksisterende plads udnyttes bedre, og taget omdannes til f.eks. en grøn taghave – eller blot et nedbørsvenligt sedumtag – kan parkeringsanlæg gøres til et aktiv i bymiljøet.

– Baggårdsparkering, nye parkeringspladser i storbyer eller parkering i eksisterende områder kan alle udvides med vores P-system ovenpå. Løsningen kan – ud over at fordoble antallet af p-pladser med et ekstra lag – pakke arkitekturen ind i noget grønt. Det kan f.eks. være på toppen af bygningen, som kan forskønnes med et grønt tag, siger Niels Bech, adm. direktør i FlexParking og påpeger, at mange virksomheder har et ønske at om give medarbejderne en fast p-plads. FlexParking, der har mere end 20 års erfaring med at implementering af parkeringsløsninger med rekreative muligheder, samarbejder med arkitekter, når f.eks. en bygherre vil opføre eller optimere parkeringsarealer.

– Vi holder kunden i hånden hele vejen, da kundens succes er vores succes. En parkeringsløsning er kun en succes, hvis den bliver brugt, og folk er glade. Helt lavpraktisk kan vi

FlexParking kan skabe parkeringspladser, hvor der ikke er nogle i dag

fordoble kundens antal p-pladser, og vi tilbyder moderne features som kaldeanlæg og automatiske åbne- og lukkefunktion i porte via en app, fortæller Niels Bech.

OMKOSTNING TJENER SIG HJEM

Som kunde kan man selv vælge, om man vil have en grøn taghave, en tagterrasse eller et sedumtag på toppen af parkeringsløsningen til ejendommen. Det brugervenlige systeme er

enkelt at montere og kan skræddersyes efter behov. Serviceaftaler med løbende vedligehold er en del af pakken.

– Vi anbefaler, at vi begynder en dialog tidligt i et projekt, da det kan optimere den løsning, man får. Efter en indledende omkostningsfri undersøgende del får kunden i budgetpris, hvor efter man kan gå videre til næste forløb med indhentelse af forhånds- og myndighedsgodkendelser, siger Niels Bech og fortsætter:

– Arkitekt og bygherre kan også vælge at stå for den indledende del selv, hvor efter vi gerne hjælper med tegningsprocessen. Vi rådgiver om, hvordan løsningen tegnes rigtigt ind i forhold til datablade osv. Vi laver også beregninger, så bygherre kan se gennemskue økonomien – at omkostningen tjener sig hjem.

FlexParking kan håndtere udvidelse af p-løsninger fra helt små til meget store på over 300 p-pladser.

Den røde tråd starter i planlægningsfasen

Som tegnestue drømmer Space Innovators om at være med hele vejen fra et nybyggeri eller et transformationsprojekt til en færdigindrettet enhed.

Indretningsarkitekter bliver oftest tilkoblet til slut, når en ejendom er færdigmeldt til ibrugtagning. Det er der ikke noget nyt i, men for indretningsvirksomheden Space Innovators, bestående af Maren Brostrøm Buchwaldt og Esben Sneum, er det den omvendte og dermed ulogiske verden.

– Vi vil gerne kendes som en ’One Stop Shop’, hvor kunden kan få det hele på et sted. Tingene kan blive løst, uanset hvad de kommer med, da vi tænker helhedsorienteret. Der er en naturlig sammenhæng mellem byggeri, arkitektur og indretning samt den efterfølgende brug, siger Maren Brostrøm Buchwaldt, der grundlagde Space Innovators sammen med sin kollega Esben Sneum i 2019.

De ønsker at tænke indretning ind allerede fra byggefasen eller rettere sagt: de skal være med helt fra planlægningsfasen. Det kan forhindre, at de – som de somme tider oplever det – skal ind og redde et flow eller en indretning, der ikke helt fungerer.

– Vi vil gerne have hele opgaven, så der kommer en rød tråd, siger Esben Sneum og understreger, at de fik en lidt hård start med deres fælles firma, da det første år var præget af coronalockdown. Men hen under sommeren fik vi en ret stor opgave, og så var vi i gang, fortæller Esben Sneum og fortsætter:

– Det var en stort plejehjem på Frederiksberg, Lindehaven, hvor vi endte med at stå for både indretning, wayfinding og indbygget inventar. Selv om vi også laver indretninger af kontorer, sundhedshuse, uddannelsesinstitutioner og restauranter, har vi oparbejdet en ekspertise inden for sundhedsbyggeri med fokus på ældre og plejehjem.

FRA WAYFINDING TIL PLANTER

Opgaven med indretningen af Lindehaven var en kompleks størrelse med mange interessenter, hvor Space Innovators stod for at samle alle trådene. De blev hyret af KAB til at varetage indretningsprojektet, da boligselskabet var bygherre. Men Frederiksberg Kommune og driftsfolk skulle også få det til at fungere.

– Der var ingen brugere ind over før helt til sidst, så det handlede mest om, hvordan det her hus skulle driftes og fungere i praksis. Vores opgave var at finde ud af, hvordan det kunne designes og lande på en god måde, hvilket lykkedes trods de mange interessenter og hensyn til drift, hjemlighed og praktik, fortæller Maren Brostrøm Buchwaldt, som suppleres af Esben Sneum: >

”

For os er det bæredygtighed ikke kun genbrug og upcycling af eksisterende materialer i nyindkøb, men i høj grad også at vælge inventar med lang designmæssig holdbarhed og slidstyrke samt at genbruge og bygge videre på det eksisterende.

“

– Vi holdt os inden for budgettet. Det var også sjovt og en speciel følelse bagefter at have været ind over alt, siger han.

Space Innovators særlige ’take’ på care-segmentet betyder, at de har en helhedsforståelse. Det vil sige, at de ikke kun indretter og designer møbler/inventar, men også fuldender løsningen med skiltning i form af wayfinding, nips, kunst og grønne planter samt belysning.

– På Lindehaven stod vi overfor en brandmæssig problematik i opholdsstuer på gangene, som umiddelbart kun måtte møbleres med stål og beton. Det kan man ikke byde de ældre, så vi arbejdede tæt sammen med brandrådgiveren om, hvad vi kunne gøre for at skabe hjemlighed og hygge. Det gjorde vi bl.a. ved at opbygge skærmende nicher i ubrændbare materialer og brandhæmmende eller lette møbler, siger Esben Sneum og fortsætter:

– Vi arbejdede meget med en reminiscens, bl.a. fra biblioteker. Så hvor vi gerne ville have haft bøger, er der brugt tapet med bøger. På samme måde har de i en anden niche arbejdet med at illudere en havestemning ved hjælp af naturmaterialer som træ samt akustikregulerende, ubrændbare materialer for at understrege en ’grøn’ stemning og en god akustik.

Formålet er at give beboerne en fornemmelse af at være udendørs, selv om kravene om brandsikkerhed sætter naturlige begrænsninger. Træ er et velkendt materiale, som virker hjemligt, og Space Innovators medtænker altid det faktum, at stedet både er nogles bolig og andres arbejdsplads.

– De to præmisser går hånd i hånd, og det kan være svært at integrere, men vi synes, at vi er lykkedes med det, siger Maren Brostrøm Buch-

waldt, som også arbejder med koncepter med navne som Trinbrættet, Biblioteket og Havestuen for at skabe genkendelige pejlemærker på de lange gange.

FARVER I DOUCE TONER

Space Innovators benytter sig specifikt af farver som et særlig greb i indretningen. Farver bruger de til at underbygge stemninger med. De ser farver som et mere subtilt greb, da man ikke på samme måde som med f.eks. wayfinding opdager, at indretningen gerne vil et sted hen.

– Vi har lavet andre projekter, hvor det er mere udpræget end med Lindehaven, fordi der i projektet var grænser for, hvor mange steder vi kunne bestemme farverne på væggen. Men vores fingeraftryk med douce naturfarver – tone i tone eller monokromt – er nok lidt gennemgående, forklarer Esben Sneum, som arbejder med kundens kerneværdier ved bl.a. at tage brugerne med på råd og lytte til dem, der skal bruge det – de skal føle sig godt tilpas.

De rådgiver kunden, og hvis de kan se, at det kan gøres anderledes eller bedre end det, kunden oprindeligt har tænkt, så taler de om det.

– Vi sætter os ind i, hvem de er og hvad de vil, så vi bedst muligt kan understøtte deres ønsker på deres præmisser. >

THE ROOM.3 x 2

NÅR DOBBELT OP ER DOBBELT SÅ GODT.

Sluseholmen - AL Sydbank

THE ROOM kan stå helt for sig selv, eller nærmest virke indbygget i det eksisterende system. Det bestemmer I helt selv. Og er behovet der, kan flere også bygges sammen og dele vægge. For os handler det om behovet, der skal løses og ikke, hvad man normalt gør/kan.

THE ROOM fra Combiwall er med andre ord designet til præcis det sted, den størrelse og det udtryk, I har brug for. Møderum, minikontor, stillezone eller samtalerum — I definerer behovet, vi bygger løsningen.

Den kan stå alene eller som en visuelt mere integreret del af den øvrige rumopdeling. Den er selvbærende, kræver ingen forankring i væg, og kan tilpasses løbende, hvis jeres arbejdsform ændrer sig.

Fra stillezone til møderum — uden at bryde det visuelle flow i indretningen. Relevant for jer, der har bygge-restriktioner, åbne kontorlandskaber eller bare vil have en løsning, der holder over tid.

Læs mere om THE ROOM på combiwall.com/the-room

KONTAKT: salg@combiwall.com / +45 22 99 38 51

Men man kan nok alligevel godt se, at vi har været der, selv om vi ikke har et bestemt udtryk, vi gerne vil presse ned over projekterne. Vi tilfører ofte afdæmpede farvetoner og tiltag med flest muligt naturmaterialer, supplerer Maren Brostrøm Buchwald om den sammenhæng og det fingeraftryk, som de sætter – altid med masser af grønne planter, hvor det er muligt.

MENTAL SUNDHED OG KONSERVATORIE

Space Innovators laver mere end projekter på plejehjem, og et af deres aktuelle projekter er for Københavns Kommune, som er ved at etablere et nyt center for mental sundhed. Indretningen kommer også til at indbefatte farve på væggene, planter, supplerende belysning og gardiner, så brugerne oplever, at de er i et mere hjemligt miljø.

– De skal føle sig godt tilpas, og sjælefred harmonerer ikke særlig godt med voldsomme farver og fuld fart frem. Vi skal bl.a. indrettet en masse samtalerum, nogle store sale og opholdsrum. Brugerne er voksne med ADHD og stressramte, så omgivelserne skal være rolige og rare at være i, fortæller Esben Sneum og fortsætter:

– Det andet aktuelle projekt er en mere spektakulær opgave for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor vi indretter opholdssteder for de studerende i det gamle Radiohuset på Rosenørns Allé, som Wilhelm Lauridsen har tegnet. Det er en smuk, historisk og fredet bygning med mange virkelig flotte detaljer, så vi arbejder med møbler og virkemidler, der kan understøtte den eksisterende indretning og stil.

Space Innovators har derfor gravet sig ned i historien bag, og sammen med bygherre har de fundet eksisterende skatte i gemmerne. De har kigget efter, om der var noget, som de kunne genbruge.

Plejehjemmet Lindehaven. Foto: Space Innovators

– Vi har bl.a. omdannet nogle af husets oprindelige væglamper til pendler. De hænger nu og har fået nyt liv i klynger flere steder, bl.a. over nogle plantekasser. Plantekasserne har vi tegnet og fået specialfremstillet med et rillet mønster, mage til de originale træpaneler, siger Maren Brostrøm Buchwald og fortsætter:

– Vi har på samme måde tegnet og fået produceret radiatorskjulere, så de blender naturligt ind i det ikoniske hus.

Da Space Innovators mål er, at deres indretninger også skal se pæne ud om fem år, må de også tage højde for den daglige drift, hvorfor de også anvender kunststof, hvor det er påkrævet, selv om de elsker naturmaterialer.

– Vi arbejder meget med at finde de rette materialer til den rette brug. For os er det bæredygtighed nemlig ikke kun genbrug og upcycling af eksisterende materialer i nyindkøb, men i høj grad også at vælge inventar med lang designmæssig holdbarhed og slidstyrke samt at genbruge og bygge videre på det eksisterende.

Transformation ligger også Space Innovators meget på sinde, og de er lige nu i gang med et projekt under Bevar Mere, hvor Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden, Dreyers Fond og Realdania står bag.

– Det handler om, hvordan vi kan bruge og udvikle den eksisterende bygningsmasse i stedet for at bygge nyt. Et tiltag er f.eks. at omdanne parcelhuse, hvor der måske kun bor en ældre person på mange kvadratmeter til to-families boliger, slutter Space Innovators.

Med korrekt akustisk regulering kan uønsket støj reduceres med 50%.

Vores erfaring efter mere end 500 projekter.

GOD AKUSTIK ER VIGTIG OVERALT

Vi opholder os mere end 90% af vores tid indendørs. Er det ikke på tide, at lyden også føles naturlig?

Betydning af akustik er undervurderet – men veldokumenteret. Lyd påvirker vores trivsel, koncentration og produktivitet hver eneste dag. Det ideelle indendørs lydmiljø tager udgangspunkt i naturen, hvor vores hørelse naturligt trives uden hårde lydrefleksioner fra lofter og vægge.

Hos Ecophon skaber vi indendørs rum, der understøtter vores naturlige måde at høre på. Med heldækkende akustiklofter og strategisk placerede vægabsorbenter

reduceres støj, efterklangstiden forkortes, og taleklarheden forbedres markant.

Resultatet?

Et bedre arbejdsmiljø, øget trivsel og rum, der simpelthen lyder bedre.

Kontakt os i dag for rådgivning til din næste akustikløsning, tlf 3677 0909.

Badeværelset er blevet en nøglefaktor i moderne byggeri

Når alle led i moderne byggeri skal fungere – fra projektering og indkøb til montage og drift – bliver valget af leverandør afgørende. Derfor vælger flere Svedbergs.

Imoderne byggeri er badeværelset langt mere end et funktionelt rum. Det er blevet en vigtig del af projektets samlede kvalitet, økonomi og drift. Materialevalg, montage, levetid og vedligeholdelse spiller en central rolle – særligt i boligbyggeri, renovering, hoteller, seniorboliger og offentlige projekter. I dag forventer professionelle aktører, at løsninger ikke blot ser godt ud. De skal leveres til tiden, monteres effektivt og fungere problemfrit i mange år. Derfor vælger flere samarbejdspartnere Svedbergs.

Med produktion i Dalstorp bygger Svedbergs på mere end 100 års svensk industrihistorie. Det betyder stabile processer, høj kvalitets-

kontrol og løsninger udviklet til nordiske forhold, hvor fugt, slid og daglig brug stiller store krav til materialer og konstruktion.

For entreprenører og projektledere handler det om fremdrift. Når produkter er gennemtænkte og enkle at montere, reduceres tidsforbrug på byggepladsen, fejl minimeres og afleveringen bliver mere smidig. Det skaber værdi i både tid og økonomi.

For bygherrer og indkøbere er totaløkonomi afgørende. Holdbare løsninger med lang levetid og færre driftsudfordringer kan gøre en mærkbar forskel over bygningens samlede levetid. Derfor bliver kvalitet ved indkøb stadig vigtigere.

For arkitekter og rådgivere er design og funktion tæt forbundet. Badeværelset skal understøtte helheden i projektet, samtidig med at løsningerne er realistiske at bygge, servicere og vedligeholde.

Samtidig stilles der stigende krav til dokumentation, sporbarhed og ansvarlige valg. Produktion tæt på det danske marked giver kortere transportveje, større transparens og bedre

mulighed for tæt dialog gennem hele projektforløbet.

Svedbergs viser, at moderne badeværelsesløsninger kan kombinere design, kvalitet og projektsikkerhed. Det er præcis det, fremtidens professionelle byggeri efterspørger.

Enkelhed med karakter

Iris fra Damixa er skabt i samarbejde med designer Jakob Wagner. Et slankt og enkelt armatur, der ikke gør væsen af sig - men som alligevel forandrer rummet. Designet er præcist og poetisk, og fås i flere smukke overflader - blandt andet den eksklusive Børstet Bronze.

Tidløst. Holdbart. Og skabt til at passe naturligt ind - år efter år.

Læs mere om Iris serien her: damixa.dk/iris

Stolevalg former restaurantdesign

Hos den anmelderroste restaurant Bach & Nurup blev stolene valgt før menuen og alt andet. Med fokus på både komfort, casual stemning og æstetik faldt valget på VERMUND.

Da det erfarne restaurationspar Nadia Bach og Christian Nurup gik i gang med opstart af restauranten Bach & Nurup, var komfort og kvalitet noget af det første, de fokuserede på.

– Faktisk prøvede vi stole, før vi besluttede noget som helst om menuen eller tallerknerne, siger Christian.

Han og Nadia havde en klar målsætning: Restauranten skulle skabe en helhedsoplevelse, hvor gæsterne føler sig hjemme og har lyst til at blive hængende.

KOMPROMISLØS KOMFORT

Værtsparrets krav til stolene var kompromisløse:

– Stolene skulle være både komfortable og stilfulde. En VERMUND-stol har ikke bare udseendet med sig – den har også den funktionalitet, som vores gæster sætter pris på, såsom drejefunktion og armlæn, fortæller Nadia.

De var fra starten enig om at skabe en restaurant med en afslappet atmosfære, som favner en bred vifte af gæster, fra forretningsfolk til børnefamilie. Derfor skulle stolene gøre det samme.

– Hos os kan man både sidde godt og opleve en casual stemning – uanset budget, siger Christian med et smil.

VERMUND RAMTE PLET

– Vi valgte VERMUND-stolene, fordi de ramte plet på alle parametre. Ryg og armlæn giver perfekt støtte, så man sidder godt gennem hele besøget – selv på en barstol! forklarer Nadia begejstret.

Det er tydeligt, hvor vigtigt det er for værtsparret at skabe en åben og inkluderende atmosfære, hvor gæsterne kan hilse på hinanden. Og det understøtter stolenes drejefunktion, da

det giver mulighed for at bevæge sig under besøget, som ofte varer i 2-4 timer.

Selvom komforten er vigtig i restaurant Bach & Nurup, går værterne heller ikke på kompromis med æstetikken:

– Stolenes slanke og elegante design giver god luft mellem bordene, så rummet føles åbent og afslappet.

Og Nadia og Christian er ikke færdige med at indrette:

– Vi planlægger også at få nogle lounge-stole, for at skabe endnu flere afslappende områder til vores gæster.

RESULTATET

– Stolene har virkelig leveret på komforten. Vi får konstant ros fra vores gæster, og mange spørger, hvor de kan købe dem. Det siger da virkelig noget om stolene, når folk gerne vil have dem med hjem! griner Nadia.

– VERMUND har været en yderst fleksibel samarbejdspartner ift. vejledning, afprøvning og små tilpasninger og de har leveret præcis det vi ønskede. Sammen med VERMUND har vi skabt et sted, hvor man sidder supergodt, uanset om man bestiller kop kaffe i baren eller en stor menu, tilføjer Christian med et smil.

SorøMøbler-SpecialInventar

Tel70100750

mailbox@soroe.com www.soroe.com

FremstilletiDanmark Grundlagt1974

Imereend 50 å r h a r tr ad i t i o n , k r e a t iv i t e t

o gfl e ks i b e l p r o d u k t i o n gj o r t o si s ta n d t il

atl e v e r e he l t u ni k k e i n v e n t ar l ø s n i n g e r .

I e t t æ t s a m a r b ej d e m e d v o r e s k un d e r o g

l an d e t s d y g ti g s t e f or m g iv e r e , s øg e r v i

h v e r d a g a t l e v e r e v o r e s b e ds te

V i h j æ l pe r g e r n e m e di h e l e p r o c e ss en

F r a r å d o g v e jl ed ni n g v ed r ø r e n d e

k on s t r u k t i o n o g m at er i a l e r ti l bu d g e t o g

f ær d i g l e v e r a nc e

F ølg o s p å i n s t a g r a m f o r i n s p ir at i o n

i n s ta gr a m c o m / soroefurniture

soroe

Lyskunst som tryghed og nyt liv i oversete byrum

Lyskunstner Jakob Kvist arbejder med boligsociale projekter, hvor samskabte lysinstallationer kan forandre utrygge passager til steder for ophold, orientering og fællesskaber i det offentlige rum.

IVejlby Vest i Aarhus har midlertidige lysværker tegnet en rute gennem et boligområde i forandring. Værkerne er skabt af den internationalt anerkendte lyskunstner Jakob Kvist i samskabelse med beboere og brugere og har synliggjort forbindelser af stier, ophold og passager for at sætte lys på stedets potentialer og et stærkt lokalt fællesskab i et boligområde, der står over for fornyelse.

En beslægtet tilgang er anvendt i Gentofte, hvor tunnelen under Helsingørmotorvejen ved ungdomsboligerne har fået ny stemning med det permanente lysværk Kalejdoskop. Værket er ligeledes udført sammen med lokale bru- gere og kombinerer funktionel belysning med et kunstnerisk lag, hvor farvede lysforløb af lamper i et takket mønster guider fodgængere og cyklister. Tunnelen fremstår nu vel belyst og både overskuelig og oplevelsesrig. Et murmaleri lavet af graffitikunstnere og armaturer placeret på ydermuren inviterer ind i tunnelens lys, som er ligesom at gå gennem en prisme. Med værket er Jakob Kvist nomineret til Den Danske Lyspris 2025.

Dette spektrum af midlertidige og permanente værker er arbejdsrummet for lyskunstneren, som udover de boligsociale projekter er kendt for værker til en lang række festivaler og i samarbejder med musikere og lydkunstnere. Vi ta-

ler med Jakob Kvist fra en hel anden tids- og lyszone i Osaka, hvor han sammen med familie befinder sig over foråret.

LYS SOM RUMLIGT GREB OG ORIENTERING I begge byprojekter er lys et aktivt, arkitektonisk virkemiddel og selve strukturen, hvorved Jakob Kvist organiserer bevægelse gennem et offentligt rum.

– Det handler ikke om at putte mest muligt lys ind. Det handler om at bruge det rigtig, siger han.

I stedet for direkte belysning arbejder han med indirekte lys, der rammer vægge, beplantning og terræn. Det reducerer blænding og gør rummets geometri aflæselig. Lyskunsten erstatter i flere tilfælde den almindelige belysning og får dermed en dobbelt rolle som kunstnerisk bearbejdning og funktionel almenbelysning.

Steder, man tidligere passerede hurtigt igennem, bliver gennem lyskunsten steder, man opholder sig i. Tryghed opstår ikke alene gennem synlighed, men ved aktivitet og tilstedeværelse. For kommuner, boligorganisationer og bygherrer peger projekterne på, at lys kan mere end at opfylde normkrav. I det offentlige rum kan lyskunst adressere mørke, manglende

orientering og oplevet utryghed, samtidig med at give stedet en stærkere identitet.

– Mine boligsociale projekter ligger ofte i et område, som er overset eller gemt væk. Ofte med et stort engagement hos beboerne og et tydeligt ønske om forbedringer, men også en risiko for, at stederne reduceres til rene driftseller sikkerhedsproblemer, fortæller Kvist.

Når lys tænkes som både funktion, kunst og social proces, opstår en anden type byrumsløft, der er forankret lokalt.

TRYGHEDS- OG UTRYGHEDSPOLER

– Tryghed er vanskeligt at måle præcist. Men mine erfaringer fra projekterne er, at værkerne bliver positivt modtaget, at de bruges og at de undgår den modstand, som andre indgreb i byrummet kan møde. Jeg har heller ikke oplevet hærværk på mine værker.

Hvordan lyskunst skaber en oplevelse af tryghed i os mennesker, sker ifølge Jakob Kvist ud fra to poler.

– Selve lysdesigndelen kan mindske utryghed ved at lyse op. Men der hvor lyskunsten kommer ind med al sin borgerinddragelse, samskabelse, farver osv., det øger trygheden. Hvis man stopper op og betragter lysinstallationen som et kunstværk og altså opholder sig i et sted, hvor man normalt ikke vil opholde sig og alligevel føler sig tryg, så løfter værket også området.

SAMSKABELSEN TILFØRER VÆRDIEN

Fælles for projekterne er, at de tager afsæt i en samskabelsesproces med brugerne af området.

– For mig giver det noget helt særligt at arbejde ude i det offentlige rum og have en en-til-en

interaktion med beboere, brugere og naboer til området. De mennesker som går igennem den her tunnel eller ad stien hver dag. Måske har nogen oplevet et eller andet eller føler, at der er utrygt. Her kan lyskunstværket og at arbejde med det giver et løft til dem. Jeg er selv opvokset i et boligsocialt område og det giver en form for forståelse.

– Det overrasker mig altid at opleve så stort et lokalt engagement og dermed er halvdelen af min opgave jo løst. Fordi projekterne handler netop om at få folk til at forholde sig til sit område i fællesskab.

– Jeg tror, man selv skal prøve at have lamperne i hånden og se, hvad lyset gør ved en >

selv og omgivelserne. Derfor tager vi lamperne ud på lokationen og lyser med dem. Så vi kan afprøve både farver og placering på vægge. I anden del af workshoppen skitserer vi opsætning, tegner og arbejder videre med farver.

Teknisk er løsningerne enkle og robuste. Værkerne er lavet af standardarmaturer uden avanceret styring og med direkte tilslutning til 230 volt. Det minimerer vedligehold og gør projekterne anvendelige i hverdagens drift.

FARVER SKABER BEVÆGELSE

Jakob Kvist arbejder ud fra en bred farveskala af både varme og kolde farver. Men oftest er det varme, mættede toner som gul, orange og violet, gerne neonfarver, som udvælges af workshopdeltagerne.

Lysworkshop til områdefornyelse af Skjolds Plads, København. Foto: Jens Panduro

– Hvordan man farvemæssigt vil komme fra A til B er op til beboerne at vælge. Derefter er det et større teknisk puslespil for mig at realisere. Opgaven for mig er at tage beboernes ønsker og definere farveforløb, så deres oplevelse bliver aktualiseret ud i et værk. Det tager jeg med tilbage til mit tegnebræt og tester af.

Farver gør installationerne interaktive, siger Kvist:

– Farver skal invitere dig videre. Du skal kunne se, at der er et forløb og der sker noget rundt om hjørnet. Jeg arbejder med begrebet passiv interaktion, der handler om værkoplevelsen. Mine værker er passive – de står ikke og blinker og er ikke dynamiske - men gennem farveløb

og udformning inviterer værket beskueren til at forholde sig aktivt til det ved at bevæge sig igennem værket og opleve de farver eller farveovergange, der er blevet sat sammen i samarbejde med beboerne, og magien ved stedet.

LYS IMELLEM FUNKTION OG MAGI

Tilbage i Osaka fortæller Jakob Kvist om et byrum, der er et lagdelt lyslandskab, hvor neonskilte dominerer, men på sine aftenture oplever han en anden by, hvor varme toner gløder fra papirlamper og åbner til et ellers skjult landskab af butikker og restauranter. Her skaber lys en åbning til mere end orientering: Det aktiverer nysgerrighed og trækker en ind i rum, der om dagen kan virke lukkede. Den dobbelthed – mellem det funktionelle og det fortryllende –peger tilbage på de danske projekter.

Også i tunnelen i Gentofte eller stiforløbene i Aarhus opstår denne balance. Lyset leder sikkert gennem rummet, men rummer samtidig en antydning af noget mere – en invitation til at blive lidt længere og opleve magien.

– Lys kan mange ting. Både være funktionelt og magisk og fortryllende - især i det offentlige rum. Det gør noget ved et kedeligt sted. Om det er et byområde som Osaka, en park i Aarhus eller en tunnel i Gentofte.

Oplys stien, ikke natten

Dark Sky-armaturhovedet til vores modulære pullerter system beskytter nattehimlen og natlige dyr. Armaturet kan også tilbydes med vores BEGA BugSaver®-teknologi hvor lysfarven skifte til ravfarvet om natten. Pullertrør fås også i bæredygtigt Accoya®-træ. bega.com/systembollards

Det usynlige system bag verdens sportsgulve

Gennem 60 år har Scandinova som eneforhandler bragt Bonas systemløsninger til danske idrætsfaciliteter.

Når man træder ind i en sportshal, er det sjældent gulvet, der får opmærksomheden. Alligevel er det netop her, fundamentet lægges for både spiloplevelse, sikkerhed og gulvets levetid.

Bag mange af verdens træbaserede sportsgulve står Bona. Ikke som leverandør af enkeltprodukter, men som udvikler af komplette systemer, hvor alle lag er designet til at arbejde sammen kemisk og mekanisk. I Danmark har Scandinova gennem 60 år som eneforhandler af Bona til erhverv, bragt disse løsninger ind i projekter.

MERE END EN OVERFLADE

Et sportsgulv er ikke blot en æstetisk flade. Det er en præcisionsløsning, hvor friktion, boldopspring og stødabsorbering skal balanceres korrekt. Bonas sportssystemer er udviklet specifikt til dette formål og anvendes i sportsgulve, hvor der stilles høje krav til friktion, boldrespons og sikkerhed.

Det afgørende er samspillet mellem lagene. En systemløsning omfatter typisk slibning, primer, lak, stregmaling og afsluttende topcoat. Alt dette suppleres med Bonas rengørings- og vedligeholdelsessystemer.

Når alle komponenter er udviklet til at arbejde sammen, opnås en ensartet kvalitet og en mere kontrolleret proces.

KONTROLLERET RESULTAT – FÆRRE FEJL

I praksis opstår en stor del af fejl i sportsgulve i overgangen mellem produkter, der ikke er udviklet til at fungere sammen. Ved at arbejde med ét gennemtestet system reduceres denne risiko markant. For rådgivere og arkitekter be -

tyder det større sikkerhed i projekteringen. For de udførende giver det en mere forudsigelig proces, hvor tørretider, vedhæftning og elasticitet spiller sammen. Resultatet er ikke blot et pænt gulv, men en løsning med dokumenteret performance.

DRIFT TÆNKT IND FRA STARTEN I idrætsfaciliteter med høj belastning er drift og vedligehold afgørende. Bonas systemer er udviklet med fokus på hele gulvets livscyklus - fra installation til daglig brug og renovering.

Det betyder blandt andet mulighed for overlakering uden fuld nedslibning, hvilket reducerer både nedetid og omkostninger. Samtidig kan mange eksisterende gulve renoveres frem for at blive udskiftet. En løsning, der både er økonomisk og ressourcebesparende.

Med Scandinova som bindeled mellem producent og marked sikres en lokal forankring i danske projekter. Gennem vejledning og sparring med både arkitekter, entreprenører og gulvlæggere understøttes den korrekte anvendelse af systemerne fra første lag til det færdige sportsgulv.

I næste udgave af

Emil Roman Froege, Archival

LÆSERSERVICE

A Ambercon

Tlf.: 70 21 60 60

www.ambercon.dk

Side 51

Aros Facaderens

Tlf.: 23 46 76 12

www.arosfacaderens.dk

Side 22

D

Dansk Arkitektur Center

Tlf.: 32 57 19 30

www.dac.dk

Side 24

Dansk Overfladebehandling

Tlf.: 64 44 25 33

www.dob.dk

Side 56

DETBLÅ

Tlf.: 27 11 64 34

www.somdetblaa.dk

Side 10-12, 14

DørtelefonTeamet

Tlf.: 31 34 06 19

www.doertelefonteamet.dk

Side 23

F Fairpaint

Tlf.: 31 15 77 61

www.fairpaint.dk

Side 55

Flexparking

Tlf.: 30 14 11 00

www.flexparking.dk

Side 65

Jakob Kvist

Tlf.: 22 56 91 75

www.jakobkvist.com

Side 76-78

K Knauf

Tlf.: 96 57 30 30

www.knauf.dk

Side 26

L

Liftup

Tlf.: 96 86 30 30

www.liftup.dk

Side 30, 31

M

Marc Fornes / THEVERYMANY

Tlf.: +1 917 470 99 71

www.theverymany.com

Side 32

Metroselskabet

Tlf.: 33 11 17 00

www.metroselskabet.dk

Side 64

N Newtek

Tlf.: 21 24 24 54

www.newtek.dk

Side 60

Norrøn

Tlf.: 50 57 87 27

www.norroen.dk

Side 58, 59

O ORBI

Tlf.: 26 78 39 29

www.orbivraa.dk

Side 62, 63

Orkan Sejl Design

Tlf.: 49 20 08 29 www.orkansejldesign.dk

Side 27

S Scandinova

Tlf.: 70 30 00 35 www.scandinova.dk

Side 80

SLA

Tlf.: 28 70 89 68 www.sla.dk

Side 52-54

SpaceInnovators

Tlf.: 22 43 41 42 www.spaceinnovators.dk

Side 66-68, 70

Svedbergs

Tlf.: +46 321 53 30 00

www.svedbergs.dk

Side 72

Södra Wood

Tlf.: 48 48 82 00

www.sodra.dk

Side 16, 17

T

Teknologisk Institut

Tlf.: 72 20 20 00

www.teknologisk.dk

Side 28, 29

V Vermund Larsen

Tlf.: 96 34 76 00

www.vela.dk

Side 74

Å Aarhus Kommune

Tlf.: 89 40 20 00

www.aarhus.dk

Side 18-20

DEN PERFEKTE PLÆNE

STARTER ALTID MED

PROFESSIONELLE FRØ

EuroGrass-serien er udviklet af vores planteforædlere til fagfolk, der ikke går på kompromis med kvalitet. De nyeste sorter giver tættere, sundere og mere slidstærke plæner – velegnet til både sportsanlæg og grønne områder. Med over 100 års erfaring i sækken står vi bag løsninger, der performer i praksis.

Har du brug for sparring eller et konkret forslag? Vi står klar med rådgivning – online, på telefon eller hos dig.

Kontakt os for mere information eller henvisning til forhandler: 97 42 05 33 / info@dsv-froe.dk dsv-froe.dk / DSV Frø Danmark Holstebro

New Elmonordic Colours by Teklan

Choosing Elmo means embracing sustainable, high-quality leather that celebrates authentic craftsmanship and Scandinavian heritage. Explore the full Elmonordic collection by Teklan online. elmoleather.com @elmoleather