Skip to main content

Formandsberetning 2025

Page 1

Formandsberetning Ringe Handelsstandsforening 23.04.2025

Velkommen til årets generalforsamling her i SuperBrugsen lokaler. Vi tæller lige nu 58 medlemmer og vi har plads til flere! Vi har fået 8 udmeldelser og 2 nye tilmeldinger i vores forening – Slikoasen og Park by Frisør R v. ny ejer Nini Præstekjær I løbet af 2024 er der blevet afholdt 8 bestyrelses- og aktivitetsmøder og i efteråret har vi haft strategidag, hvor aktiviteterne for det kommende år 2025/2026 blev planlagt Vi vil fortsat invitere til netværksmøder og alle input er velkommen! Vi synes det er vigtigt at gentage følgende budskab: ”SAMMEN STÅR VI STÆRKEST” og sammen udvikler vi byen og handlen. Vi skal have konstant fokus på, at vi IKKE lader laveste fællesnævner bestemme, men at vi stiler højt, har ambitioner og hele tiden prøver at gøre det en lille smule bedre.

Året der er gået Vores formand Anders Enevoldsen er sygemeldt i en længerevarende periode. Bestyrelsen har derfor i fællesskab samlet sig om formandens opgaver. Anders har valgt at trække sig ud af bestyrelsen ved den kommende generalforsamling. Vi takker Anders for hans tid og engagement som formand for bestyrelsen og ønsker ham alt det bedste fremover. 2024 har været et foranderligt år i Ringe. Trods massiv interesse for bosætning i byen og oplandet omkring, ser vi med stor bekymring på de lukkede butikslokaler i Ringes centrum. Gode kræfter og engagerede personer arbejder ihærdigt på, at få tiltrukket nye aktører til byen. Det er vi taknemmelige for. Byforum har med deres velkomstambassadører gjort et stort arbejde i at promovere handlen og foreningerne i vores by overfor de mange nye tilflyttere, så de fra starten bliver præget til at bruge butikkerne og støtte op lokalt. Vi takker for den kæmpe indsats, der ydes af de mange frivillige. Sammen med Udvikling Midtfyn arbejder vi ihærdigt på tværs af Erhverv, Handel og de mange frivillige i Mit Midtfyn på at skabe sammenhold, tiltrække nye erhverv og butikker, give gode handelsoplevelser og få skabt spændende events hen over året.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Formandsberetning 2025 by Mark & Storm Grafisk - Issuu