Årsberetning Museum Sydfyn 2025

MUSEUM SYDFYN ÅRSBERETNING 2025

STATUS OVER 2025

2025 har været et fantastisk spændende år for Museum Sydfyn. Det var det første hele år med museets nye strategi ”Museum Sydfyn 2030 – et museum der samler og udvikler Sydfyn”, og når året gøres op, så fremgår det med al tydelighed, hvor meget der er lykkedes.

Den 1. januar tildeltes Museum Sydfyn det arkæologiske ansvar i Ærø Kommune. Det er stort musealt og et lokalt ønske, at vi hermed på sigt vil kunne forløse ambitionen om at formidle Ærøs Oldtid lokalt. Museet har igangsat drøftelser med Ærø Kommune om måder hertil.

I januar 2025 vedtog en enig kommunalbestyrelse i Svendborg Kommune at pege på Baagøe & Riber­grunden til et kommende museum, hvor Svendborg Museum kan formidle historien ”Fra kongerne i Gudme

til A.P. Møller”. Samme kommunalbestyrelse besluttede ved budgetforliget i efteråret 2025 at styrke museets driftsgrundlag og derved også fundamentet for udviklingen af fremtidens museum.

Den 1. juli overtog Museum Sydfyn museumsbygningerne i Smedegade 22 i Ærøskøbing, der i mange år har rummet Ærø Museums samling af Flaske Peters maritime husflidsarbejde. Bygningerne er pt. under udvikling og skal rumme såvel administration som foredragsfaciliteter foruden de nuværende udstillingsområder.

I efteråret etableredes et nyt magasin, hvorved Museum Sydfyns samling fremadrettet kan huses på én adresse. Samtidig etableredes et nyt formelt bevaringssamarbejde med Bevaringsteamet ved Museum Odense.

Vandreudstillingen ”Hold kæft og lyt” er skabt af Danmarks Forsorgsmuseum i samarbejde med anbragte børn. I 2026 kan udstillingen opleves i Esbjerg, Aarhus, Odense og København.

Året sluttede med, at Museum Sydfyns anmodning om tildeling af nationalt ansvar for fattigforsorg og børne­ og ungeforsorg fra 1849 og frem blev imødekommet af det nye nationale Museumsnævn på deres møde den 9. december. Det var det nye nævns første museumsfaglige beslutning, og med den er Museum Sydfyns nationale rolle og ansvar for forsorgshistorien formaliseret efter årtiers indsats på Forsorgsmuseet. Ved Museum Sydfyn forankres ansvaret helt naturligt ved Danmarks Forsorgsmuseum.

Den 21. januar 2026 kunne vi på museet dele nyheden om, at det nye Museumsnævn tildelte museet et nationalt ansvar for socialforsorgen vedr. fattigforsorg samt børne- og ungeforsorg i perioden fra 1849. Foto: Museum Sydfyn.

Danmarks Forsorgsmuseum har også i 2025 høstet hæder. I februar blev museet tildelt Havfrueprisen af Danske Rejse­ og Flyjournalister, der hædrer fremtidens turistoplevelser. På museet har vi arbejdet med værtskabet og en fortsat udvikling af butikkens sortiment med fokus på social ansvarlighed, og vi nyder stor anerkendelse herfor fra vores besøgende. I år runder vi 26.244 gæster og 580 rundvisninger fra uddannelsesinstitutioner, foreninger og private. Med afsæt i Børneloven og i tæt samarbejde med bl.a. seks unge med anbringelseserfaring har vi skabt vandreudstillingen ”Hold kæft og lyt”. I 2026 rejser den videre og kan ses i Esbjerg, Aarhus, Odense og København. I disse måneder arbejdes der intenst med at skabe museets næste, store udstillingsprojekt ”De

uværdige”, der åbner i sommeren 2026. Sideløbende er der skaffet betydelige statslige midler til sikring af ”Retten til egen historie” frem til udgangen af 2029, hvor mennesker med anbringelsesbaggrund kan få støtte til at finde og læse deres sagsakter.

Ved Museerne på Ærø er der arbejdet med museumsbutikken i Brogade og markedsføring. Fra 1. juli er der nu hele tre besøgsadresser i Ærøskøbing. På denne solskinsdag overtog Museum Sydfyn Flaskeskibsmuseet, efter stedet i ti år har været drevet af frivillige. Overdragelsen skete som en generøs donation, som Museum Sydfyn modtog med stor taknemmelighed og med idéer for fremtidig udvikling. Sommeren bød også på store udgravninger på vikingetidsmarkedet ved Havsmarken. Ved Åbent Hus­arrangementet fandt mange nysgerrige borgere og gæster vej forbi udgravningen. Mod årets slutning har vi påbegyndt

arbejdet med at flytte administrationen af afdeling Ærø Museum til Flaskeskibsmuseets lokaler og afhænde den nuværende meget store administrationsbygning i Dommergården på Torvet. I 2025 har 6.603 gæster lagt vejen forbi museerne i Ærøskøbing eller deltaget i et af vores arrangementer, og det peger flot frem mod de strategiske mål vi har om at formidle de gode historier til endnu flere gæster på Ærø Museum.

Ved Svendborg Museum startede året med, at en enig kommunalbestyrelse pegede på Baagøe & Riber­grunden på havnen som en ideel placering for et kommende museum med fokus på historien ”Fra kongerne i Gudme til A.P. Møller”. Udviklingen foregår i samarbejde med Danmarks Museum for Lystsejlads, Svendborg Kommune, lokale og nationale fonde og donatorer. I marts måned udgav vi ”Omvæltningernes tid” af

I Ærøskøbing er der nu tre besøgsadresser, efter Flaskeskibsmuseet blev en del af Ærø Museum pr. 1. juli 2025. Foto: Freja Koch.

Nils Valdersdorf Jensen. Bogen har fokus på skiftet fra sejl til damp i søfarten. I samarbejde med Øhavets museer lancerede vi i maj formidlingsprojektet ”Vandrefortællinger”, der formidler kulturhistorie på Øhavsstien via 40 skilte og 40 lydfortællinger. I samarbejde med Marstal Søfartsmuseums DE FIRE BRØDRE drog vi på togt med museumsskibet VIKING og det frivillige bådelaug. Et togt på seks uger rundt i Danmark på jagt efter nutidens store spørgsmål. Den 5. maj relancerede Svendborg Byhistoriske Arkiv hjemmesiden www.svendborghistorie.dk, og i efteråret er det lykkedes at tilknytte en arkivar til Arkivet.

Museum Sydfyn leverer på et internationalt højt niveau for et mindre museum. Dette er udelukkende muligt, fordi museet er beriget med fantastisk dedikerede og dygtige

medarbejdere, en kæmpe indsats fra frivillige, en stor lokal opbakning og en stærk opbakning fra lokale og nationale fonde. Uden den store indsats og velvilje vi vedvarende møder gennem samarbejde med alle jer, ville vi ikke kunne drive og udvikle museet til det, det er i dag, og slet ikke til det, vi har ambition om, at det skal blive i fremtiden.

Museum Sydfyn er således resultatet af manges indsats, og i sensommeren samlede vi alle de frivillige ved Museumshaverne, Arkivet, Forsorgsmuseet, Flåden, Flaskeskibsmuseet, Egeskov Mølle og Arkæologien til en hyggelig dag i høj sol. Det er en kæmpe glæde at mødes på tværs af interesser og gøremål, og der have anledning til at sige tak til alle frivillige, der bruger deres frie tid til at understøtte museet. Tak for det.

Museum Sydfyn var meget lidt uden de mange frivillige, der bakker op om museets aktiviteter på Ærø og i Svendborg. I september var vi samlet på Danmarks Forsorgsmuseum til en hyggelig dag med fagligt indhold og livlig snak over smørrebrødet. Foto: Sarah Smed.

En stor og dybfølt “tak” skal der lyde til museets brugere, medarbejdere, frivillige, støtteforeninger, samarbejds­ og netværkspartnere, offentlige bidragsydere, ambassadører og de mange fonde og puljer, der har støttet os, og derved muliggjort driften og udviklingen af museet. Foruden de

offentlige ordinære tilskud fra stat og kommuner er der i 2025 opnået nye fonds­ og puljetilsagn for 10,4 mio. kr. fra Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, Inger og Asker Larsens Fond, Grosserer L. F. Foghts Fond, Højgaards Fond, Sydfyns Elforsynings Almennyttige Fond, Lange & Co’s Ovnmuseums Fond, Ingeniør N.M. Knudsens Fond, Den Hielmstierne­Rosencroneske Stiftelse, Jorcks Fond, Cold Stores Fonden, Ærø Brand Fonden, N.M. Knudsens Fond,

Rise­Flemløse Sparekasse, Boghandler

Henning Clausens Fond og SSA­reserven

Social­ og Boligministeriet. Hertil en stor tak til Svendborg Kommune, Ærø Kommune, Faaborg­Midtfyn Kommune og Slots­ og Kulturstyrelsen.

Som leder af Museum Sydfyn i 2025 skal der lyde en stor “tak” til museets bestyrelse: Flemming Just (formand), Jørgen Otto Jørgensen (næstformand), Ida Elisabeth Langkilde Lauridsen, Lars Peter Wandsøe

Kristiansen, Peter Bjerregaard Andersen, Jan Bo Jensen, Klaus Petersen, Martin Lerkenfeld Jensen og Andreas Jansen.

Slutteligt, “tak” til alle for et fantastisk spændende, travlt og berigende år. Vi håber på fortsat god vind og stort sammenhold, så Museum Sydfyns mange skibe i søen kommer godt på vej, og med tiden sikkert i havn.

Jesper Hansen Direktør, ph.d.

BESØGSTAL

på Broholm*

Sorte Boks*

til foredrag, guidede ture, sejladser***

Gæster til foredrag, guidede ture på Ærø***

* Tallet er baseret på elektronisk tælling minus 10% så der bl.a. tages højde for folk, der ved samme besøg går ud og ind flere gange. Tælleren ved Broholm mangler tal frem til 20. februar.

** Svendborg Museum har ikke haft et udstillingssamarbejde med eksterne parter.

*** I det officielle besøgstal medregnes kun offentlige og annoncerede arrangementer.

**** Fra 2025 er der tre besøgsadresser i Ærøskøbing med overtagelse af Flaskeskibsmuseet.

I 2025 har vi samlet set haft et besøgstal på 48.927 brugere på de tre afdelinger under Museum Sydfyn.

Danmarks Forsorgsmuseum har holdt et flot niveau, på niveau med 2023­sæsonen, hvor den prisvindende udstilling ANBRAGT

åbnede. Sammenlignet med rekordåret i 2024 har der været 6% færre gæster, primært i sommerferien. Til gengæld har der været en øget interesse for bookede rundvisninger og undervisningsforløb. Med 580 bookinger i alt har der i gennemsnit været 12 grupper pr. uge. Det er især

velfærdsuddannelser og ungdomsuddannelser samt foreninger og busoperatører, som booker rundvisninger og forløb.

Oldsagssamlingen er åben, når Broholm har åbent for gæster.

Placeringen af Den Sorte Boks har stor betydning for antallet af besøgende til det mobile udstillingsrum. Omvendt er det også vigtigt, at vi kommer rundt i hele ansvarsområdet og vælger steder, der har relation til udstillingstemaet. I år har Den Sorte Boks været placeret ved bl.a. Svendborg Gymnasium og Mærsk Training Center. Begge havde relation til udstillingstemaet, men er områder, som primært besøges af stedets brugere. Derfor er der et fald i

Der er fortsat stor efterspørgsel på museets inspektører, arkæologer og museumsdirektøren. De har afholdt mange foredrag rundt i hele Danmark med stor tilslutning, hvilket tydeligt afspejles i det samlede tal.

2025 har være et godt besøgsår for Ærø Museerne. Der har været en øget interesse for alle tre besøgssteder, ligesom der har været mange deltagere til de guidede ture og foredrag. Med til historien hører også, at museets tilbud i Ærøskøbing i 2025 blev udvidet med Flaskeskibsmuseet i Smedegade.

I 2025 inviterede Svendborg Museum til en lang række byvandringer med forskellige temaer, blandt andet i samarbejde med Svendborg Turistforening. Foto: Ard Jongsma. gæster i forhold til sidste år, hvor Den Sorte Boks bl.a. stod i Vindeby og på Centrumpladsen.

DANMARKS FORSORGSMUSEUM

2025 var et år præget af aktivitet og engagement på og for Danmarks Forsorgsmuseum. Med 26.244 museumsgæster og 580 rundvisninger og undervisningsforløb for elever på skoler og velfærdsuddannelser, og med udstillinger, foredrag, indsamling af historiske vidnesbyrd og genstande og afholdelsen af konferencer fremstår året med faglig og samfundsmæssig gennemslagskraft for museet.

Undersøger man besøgstallene nærmere, vidner de om de mange forskellige baggrunde, som vores besøgende har: Nogle kommer ifm. undervisning, andre kommer med deres familier eller kollegaer. Nogle kommer lokalt fra. Andre kører gennem Danmark til Svendborg. Mange kommer syd fra grænsen, og andre igen er fløjet langvejsfra. Nogle er unge, andre er ældre.

Nogle har ingen viden på forhånd. Andre har mange års personlige eller faglige erfaringer. Fælles for langt de fleste er dog nok, at de ønsker en museumsoplevelse, som går under huden.

At vi på Danmark Forsorgsmuseum har skabt en unik kulturoplevelse, vidner den i februar 2025 tildelte Havfruepris også om. Prisen uddeles af Danske Rejse­ og Flyjournalister til en kulturaktør, der gør noget særligt for turisme. Ved prisuddelingen udtalte forperson Rikke Koks Andreassen bl.a., at museet gengiver ”de socialrealistiske aspekter […] på en fin, medfølende og passioneret måde.”

2025 var samtidig også (endnu) et år med mange arrangementer, flere særudstillinger, med indsatser for at bevare og indsamle socialforsorgens kulturarv og med nye udviklingsinitiativer og planer i støbeskeen. Det skal her nævnes, hvor taknemmelige vi er for den generøse og afgørende opbakning fra fonde og støtter. Opbakningen betyder alverden ift. at kunne realisere vores visioner og ambitioner for og med Danmarks Forsorgsmuseum.

Havfrueprisen blev uddelt fra scenen på Feriemessen i Herning, og museet mødte talstærkt op, for der ligger en holdindsats bag anerkendelsen. Foto: Herning Messecenter.

Udstillingen ”Hold kæft og lyt” er en vandreudstilling, hvor vidnesbyrd fra fortidens anbragte børn spejler sig i nutidens. Foto: Andreas Benthien.

Formidling, undervisning og udstillinger

Årets formidlingsindsatser blev målrettet både alment interesserede besøgende og fagprofessionelle, der arbejder med borgere i udsatte og sårbare positioner, og tro museets profil blev de samskabt med mennesker med personlige erfaringer.

Derfor kunne vi i 2025 bl.a. åbne udstillingerne:

• ”Hold kæft og lyt” – en vandreudstilling skabt med nuværende anbragte børn og unge, som del af et samarbejdsprojekt med Svendborg Kommune og SUS Socialt Udviklingscenter mhp. at styrke børneinvolveringen.

• Særudstillingen ”Den udstødende by” om fjendtligt byrumsarkitektur. En udstilling skabt med Projekt Udenfor og Aalborg Universitet.

• Kunstudstillingen ”Et tilbageblik” skabt af AnneMarie Regitze Petersen om hendes barndom og ungdom i anbringelser.

Da ”Hold kæft og lyt” skulle åbnes, var det selvfølgelig de anbragte børn og unge, der har været med til at skabe udstillingen, som klippede snoren. Foto: Sarah Smed.

”Det er svært og uforståeligt ikke at blive hørt. Det er lige så svært lige pludselig at blive det. Tak fordi I tog mig alvorligt, den dag jeg kom!” Med disse stærke ord sluttede AnneMarie sin tale til åbningen på museet. Foto: Katrine Damkjær.

I udstillingen ”Et tilbageblik” kunne man opleve AnneMarie Regitze Petersens stærke billeder om de minder, som hun bærer med sig fra sin anbringelse. Til hvert billede hørte en tekst, AnneMarie havde skrevet, og en QR-kode førte til AnneMaries oplæsning af teksten.

Foto: Katrine Damkjær.

Derudover var museet samarbejdspartner på:

• Dansk Handicapforbunds livestreamede debatarrangement i anledningen af deres 100­års jubilæum.

• SVEND­filmfestivals talk om filmen ”Hjem kære hjem” om ældrepleje og forråelse, og om filmen ”Pigen med nålen” om udsatte gravide kvinders barske vilkår og valg.

• Historieselskabets serie ”Ansvar for liv” til DR om omsorgsarbejde gennem historien.

Gennem 2025 blev museets undervisningsforløb opdateret, og der blev lagt stort arbejde i at udvikle museets pædagogisk profil, så lærere og undervisere kan blive inspireret. Her skriver vi bl.a.:

For en stund var det som om fortiden blev bragt til live igen, da de dygtige folk fra Historieselskabet indtog Fattiggårdens historiske rammer for at formidle fortidens ældreforsorg.

Foto: Daniel Juhasz.

Der var fuldt hus på museet, da Dansk Handicap Forbund markerede deres 100-års jubilæum med et livestreamet debatarrangement, hvor mennesker på tværs af aldre bidrog med deres refleksioner ift. muligheder og vilkår, hvis man har et handicap. Foto: Andreas Benthien.

Lasse Handberg, Anette Støvelbæk, Jeppe Wichmann Dam Rasmussen og Lars Mikkelsen fotograferet i lydstudiet Camp David under optagelser af de lydfortællinger, som kan opleves på museet fra juni 2026. Foto: Thomas Bjerre.

”Undervisningen på Danmarks Forsorgsmuseum kan med det historiske omdrejningspunkt skabe indsigt i og forståelse for sociale udfordringer, hvor eleverne og de studerende fi nder historiske perspektiver på aktuelle samfundsrelevante udfordringer.”

Som et nyt undervisningstiltag blev det dilemmabaserede forløb ”Uretfærdighed i den bedste mening” udviklet i samarbejde med Kolding Designskole. Et forløb som allerede er meget populært til udskolingsklasser.

Gennem 2025 blev der desuden researchet, skrevet og tænkt kreativt til museets kommende store udstilling ”De uværdige”, hvor 20 indlagte fra Fattiggården træder frem fra historiens skygger. I det forgangne år er udstillingens rum blevet gjort klar til udstillingsdesignernes arbejde, lydfortællinger er skrevet og indtalt af museets ambassadører Lars Mikkelsen og Anette Støvelbæk. Glemte skæbner er fundet frem fra arkiverne gennem et enormt ”gravearbejde” i arkivmaterialer. Film er blevet planlagt, og derudover er eksperimentel museumsformidling som Taberludo, Refleksionsrum og Fordomsmaskinen blevet udviklet. Vi glæder os meget til at dele det hele med jer, når ”De uværdige” åbner 20. juni 2026.

Forskning og nationale indsatser

I ”Retten til egen historie” har 604 tidligere anbragte blandt andet fået hjælp til at fi nde deres sagsakter, og 111 har fået lavet deres slægtstræ med hjælp fra foreningen Danske Slægtsforskere. Et betydningsfuldt arbejde, der hjælper mange med at genfi nde deres egen historie og identitet – og endda nogle gange familiemedlemmer. Projektet har været med til at afholde både en international konference i London på University College of London, samt en national konference med Københavns Professionshøjskole. Begge konferencer var tværsektorielle og samlede mange interessenter, arkivarer, forskere, fonde og organisationer og ikke mindst mennesker med anbringelseserfaring, som personligt ved, hvor afgørende retten til egen historie er.

Jacob Knage Rasmussen, projektleder i ”Retten til egen historie”, gav både i London og i København en stærk indføring i det tværsektorielle projekt og hvad det betyder for de mennesker, som modtager hjælp til at finde og læse deres sagsakter. Foto: Jon Bjarni Hjartarson.

Konferencen i København blev hurtigt fuldt booket, og undervejs på dagen var der mange vigtige spørgsmål, der blev stillet og debatteret. For eksempel den store opgave, som mange arkiver står overfor i aktindsigter, og om hvordan denne opgave løses bedst muligt for de mennesker, som det handler om. Foto: Jon Bjarni Hjartarson.

”Retten til egen historie” er et samarbejdsprojekt bestående af Danmarks Forsorgsmuseum, Københavns Professionshøjskole, Rigsarkivet og TABUKA ­ Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte. Projektet løber i denne første periode frem til 31. maj 2026 med økonomisk støtte fra Finanslovens reserve til social­, sundheds­ og arbejdsmarkedsområdet, samt Aage og Johanne Louis­Hansens Fond og Augustinus Fonden. Det lykkedes dog i slutningen af 2025 i kraft af politisk opbakning at opnå fortsat støtte fra Finanslovens reserve til indsatsen med at finde sagsakter og til at støtte læsningen. Dermed er denne indsats i ”Retten til egen historie” sikret frem til 2029.

Konferencen blev afsluttet med muligheden for at være med på et fællesbillede. Det var der mange, der gerne ville. Her ses både mennesker med anbringelseserfaring, arkivarer, forskere, museumsfolk, fonde, interesseorganisationer, socialfaglige undervisere og mange andre. Foto: Jon Bjarni Hjartarson.

Omkring 100 mennesker deltog i marts i museets Fællesskabsdag, som gennem de sidste år er blevet en tradition. Dagen er målrettet mennesker med anbringelseserfaringer, hvor mange var rejst langt for at deltage. I samarbejde med frivillige fra Tidligere Anbragte Seniorer og De Anbragtes Vilkår bød årets Fællesskabsdag på oplæg ved Rikke Gosch fra Landsforeningen for PTSD­ramte og pårørende og ved Sandra Salman fra Svendborg Kommune samt hjælp fra ”Retten til egen historie”.

Fællesskabsdagen 2025 blev rundet af med afsløringen af museets Fællesskabstræ – en rødbøg plantet under pandemien med donationer fra tidligere anbragte – samt en ny Fællesskabsbænk. Bænken blev muliggjort gennem en donation fra Jimmy Gørtz fra Tidligere Anbragte Seniorer, og den blev bygget af museets frivillig Andrew Godshaw. Træ og bænk blev indviet af museets ambassadører Anette Støvelbæk og Lars Mikkelsen, som generøst havde afsat det meste af dagen til at støtte op om arrangementet og ikke mindst de mange tidligere anbragte.

På Fællesskabsdagen for tidligere anbragte blev Fællesskabsbænken afsløret af museets ambassadører Lars Mikkelsen og Anette Støvelbæk. Bænken var muliggjort via en generøs donation fra Jimmy Gørtz fra Tidligere Anbragte Seniorer. Foto: Jesper Nielsen Spatzek.

I 2025 blev indsamlings­ og forskningsprojektet ”Børne­ og ungdomsforsorgen gennem medarbejdernes øjne” igangsat. Projektet har bl.a. fokus på at dokumentere og undersøge de erfaringer og den viden, som medarbejdere i børneforsorgen bærer med sig, samt på studier af udvalgte arkiver og faglige publikationer. Projektet fortsætter i 2026, men allerede nu er mange væsentlige vidnesbyrd indsamlet, unikke arkiver gennemgået, og der er skabt et samlet overblik over de faglige temaer og diskussioner, der har præget børneforsorgen siden 1930’erne og frem til årtusindeskiftet.

Nationalt og internationalt

Den 8. april 2025 blev et mindesmærke afsløret på Sprogø. Sarah Smed fra Danmarks Forsorgsmuseum havde i samarbejde med især Henning Jahn fra Dansk

Forsorgshistorisk Museum, Andersvænge, medvirket til etableringen af et mindesmærke for de kvinder, der var anbragt på Sprogø. I forbindelse med afsløringen udtalte de:

”Med dette mindesmærke ønsker vi, at kvinderne bliver husket for eftertiden. Det er vores håb, at vi som samfund ikke glemmer dem, men husker, at det, der overgik kvinderne, er en del af vores fælles historie.”

Mindesmærket er skabt af billedhugger Nanna Drewes Brøndum og består af et bronzerelief i sten, som repræsenterer de cirka 500 kvinder, der var anbragt på Sprogø i perioden 1923–1961. Mindesmærket blev afsløret ved en højtidelig ceremoni, hvor Regine Løndorf, tidligere anbragt på Sprogø, samt Alice Nielsen og Pernille

Det var et bevægende øjeblik, da Regine Løndorf, 95 år og tidligere anbragt på Sprogø, afslørede Mindesmærket sammen med to pårørende. Foto: Anders Mielcke Grønbæk.

Trosborg Vilhelmsen, pårørende til tidligere anbragte, deltog i afsløringen.

I 2025 styrkede museet desuden fortsat de internationale samarbejde med både museer og universiteter. Her skal nævnes, at Brenda Malone og Donna Rose fra National Museum of Ireland, og Patricia Lundy og Philip McDermott fra Ulster University i Belfast tog til Svendborg fra Irland, mens holdet bag Justismuseet kom fra Norge. Fælles for disse internationale samarbejder er især udveksling af erfaring og viden ift. til samskabelse med mennesker med levede erfaringer, og de potentialer og dilemmaer, der følger med at engagere sig samfundsaktuelt.

I løbet af året har borgere, organisationer og interessenter forankret i det socialfaglige område fortsat også valgt at besøge museet. Her kan bl.a. nævnes: Væresteder, kommuner, udsatteråd, botilbud, opholdssteder, børne­ og ungehjem og tilknyttede fra socialpsykiatrien, beskæftigelsesindsatser og misbrugsområdet. Tak fordi I vælger at komme og ofte booker en rundvisning. Det håber vi, at I og mange vil fortsætte med.

Det var et stærkt hold af mennesker med forskellige typer af anbringelses- og brugererfaringer, som deltog i besøget fra den engelske museumsforsker Dr. Bernadette Lynch (nr. to fra højre), da hun besøgte museet for at høre mere om indsatser forankret i samskabelse. Foto: Jenny Werner Petersen.

Arbejds- og frivilligfællesskab

I løbet af året har vi arbejdet målrettet med at udvikle museumsbutikkens sortiment i samarbejde med en række sociale leverandører. Resultatet er et udvalg af unikke varer, der både er socialt ansvarlige og bæredygtige, og som er fremstillet af mennesker med egne erfaringer med udsathed eller sårbarhed. Hvert produkt afspejler dermed både kreativitet, fællesskab og samfundsansvar.

Museets mange frivillige kræfter har hjulpet til i museumshaven, med plantepasning, i måtteværkstedet, i formidling, i omsorg for de gamle bygninger, i ”Retten til egen historie” og til museets mange arrangementer. Vores dygtige kollegaer i Teknisk Afdeling sørger for at passe på bygninger og udstillinger. Vi skylder jer alle en stor tak for den forskel I hver især bidrager med.

Ulla, der står for indkøb til museumsbutikken, samarbejdede i 2025 med Fonden Skovhavens Designværket i udviklingen af en unik vare til butikken: Fattiggårdens engel. Englen er inspireret af de papirengle, som i Fattiggårdens tid pyntede vinduerne i julen. Foto: Danmarks Forsorgsmuseum.

TAK

Der er vist ingen tvivl om, at 2025 har været et år med både mange nye initiativer og værdifulde erfaringer for Danmarks Forsorgsmuseum, og ikke mindst med fokus på også at passe på og bevare det vi er og står for. I 2026 vil vi arbejde videre og styrke museet som et levende forum for formidling, refleksion og forståelse af forsorgens historie – og fortsat holde fast ved det, som vi står for.

Tak til alle, der har støttet vores projekter økonomisk i år: Aage og Johanne

Alex fra museets Tekniske Afdeling har virkelig svunget malerpenslen i 2025. I de rum, som skal huse udstillingen ”De uværdige” i 2026, er vægge blev pudset op og malet efter de originale farver. Foto: Sarah Smed.

Louis­Hansens Fond, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Ole Kirk’s Fond, Sportgoodsfonden, William Demant Fonden, Lauritzen Fonden, den A.P. Møllerske Støttefond, Finanslovens reserve til social­, sundheds­ og arbejdsmarkedsområdet, Kulturministeriets Forskningspulje og Statens Kunstfond.

2025 blev året, hvor verden måtte tage afsked med Gunhild Lyving, Hanne Klitgaard og Karoline Olsen. Alle tre kvinder bidrog med deres vidnesbyrd til ”Den historiske udredning af sær- og åndssvageforsorgen”, hvor de satte ord på deres minder fra deres mangeårige anbringelser. Æret være deres minde. Foto: Anders Mielcke Grønbæk.

Tak til museets ambassadører Anette Støvelbæk og Lars Mikkelsen for fortsat opbakning til museet.

Og tak til alle jer, som deler jeres personlige eller faglige vidnesbyrd fra forsorgen før og nu for at gøre os klogere. Vi glemmer jer ikke.

Der var igen i 2025 stor opbakning til Fælleskabsdagen for tidligere anbragte. Flere deltog for første gang, og havde rejst langt for at være med. Foto: Jesper Nielsen Spatzek.

SVENDBORG MUSEUM

2025 har været et virkelig godt år på Svendborg Museum, hvor flere store projekter er blevet forløst, både når det gælder forskning, formidling og samlingsarbejde. Året rummer samtidig flere ting, der peger fremad mod et nyt Svendborg Museum.

2025 bød på:

• De sidste fire miniudstillinger i projektet ”Historie på stedet”, der gjorde butiksrum til museumsrum, støttet af Halbergs Familiefond, Augustinus Fonden og Louis­Hansen Fonden.

• Opsætning af historiske kikkerter på Svendborg Havn, støttet af D/S Orients Fond.

• En landsdækkende maritim ekspedition på VIKING i samarbejde med Marstal Søfartsmuseum, støttet af Slots­ og Kulturstyrelsen.

• Afslutning på forskningsprojektet ”Fra sejl til damp – teknologiskepsis, omstilling og livsformer i shipping 1880­1930”, der var støttet af Kulturministeriets Forskningsudvalg og udført i samarbejde med M/S Museet for Søfart.

• Lanceringen af projektet ”Vandrefortællinger” i samarbejde med Øhavets andre historiske museer, støttet af NordeaFonden.

• Arkæologiske undersøgelser på tværs af Ærø og Svendborg Kommune med flere bemærkelsesværdige fund – udgravningen på Havsmarken skal særligt fremhæves.

• En opdateret version af hjemmesiden www.svendborghistorie.dk, støttet af SEAF.

• Dertil en masse formidling på vandreture, byvandringer, foredrag, i kajak og udstillinger i vores mobile museum, Den Sorte Boks.

Formidling

I kraft af Svendborg Museums begrænsede udstillingsfaciliteter arbejder vi som museum uden vægge. I 2025 har vi både haft flere lokale formidlingsprojekter samt et større, nationalt projekt. Det landsdækkende projekt ”Ekspeditionen på jagt efter de største spørgsmål” havde netop fået bevilling, da årsberetningen skulle i trykken sidste år. Projektet fik 750.000 kroner i støtte fra Slots­ og Kulturstyrelsens pulje til fornyelse af museernes relevans.

Ekspeditionen, som projektet er blevet kaldt i daglig tale, var et samarbejde mellem Svendborg Museum og Marstal Søfartsmuseum. I de to søfartsbyers ånd var projektet en maritim opdagelsesrejse i Danmarkshistorien, hvor vi ledte efter historisk viden om nutidens problemer. Det var altså ikke en ekspedition på jagt efter hvide pletter på landkortet, men en rejse i Danmark, hvor nysgerrigheden var rettet imod vores egen historie: Hvad lærer historien os om, hvordan man skaber og vedligeholder demokrati? Hvad med velfærdsstaten? Religion? Velstand?

Samlet set søgte vi svar på 12 historiske spørgsmål. 12 forskere fra øverste hylde stod klar rundt i havnene, hvor museumsskibene VIKING og DE FIRE BRØDRE lagde

VIKING og DE FIRE BRØDRE besøgte 12 byer på deres ekspedition rundt i Danmark, blandt andet Allinge på Bornholm. Foto: Kristian Hansen.

til. I havnene blev afholdt debatter, aktiviteter og foredrag i samarbejde med lokale museer og foreninger. Ekspeditionsskibene sejlede fra Svendborg den 11. august og vendte hjem til Marstal den 20. september. Både afsejling og hjemkomst var med stort fremmøde, sømandskor og borgmestertaler.

Ekspeditionen havde som mål at få nye målgrupper i tale – det gjorde vi både ved at aktualisere museernes historiske viden, men også ved at få unge frivillige engageret i selve sejladsen. Skibe er en fantastisk

platform til at skabe fællesskaber, i og med, at man kun kan komme frem, hvis man samarbejder. Alle har en rolle. Om bord på skibene udspillede sig under hele Ekspeditionen derfor et inspirerende generationsmøde, hvor den maritime kulturarv blev overleveret til nye arvinger.

Som de gamle videnskabelige ekspeditioner afsluttes også vores Ekspedition med en bog om vores rejse og vores erkendelser. Den udkommer i efteråret i 2026, ligesom en podcast om Ekspeditionen er på trapperne.

Strategien om at være museum uden vægge satte i 2025 flere varige spor i det sydfynske landskab. I foråret 2025 åbnede vi i samarbejde med Øhavets historiske museer et nyt formidlingslag til Øhavsstien, støtte af Nordea­fonden med 2,2 millioner. Der blev sat 40 nye skilte op og lanceret 40 lydfortællinger, der alle kan opleves ved en vandretur på den 220­kilometer lange vandresti.

Kort efter lancerede Svendborg Museum, støttet af Orients Fond, en historisk installation på Svendborg Havn, hvor vi har sat syv kikkerter op. Gennem kikkerterne ser man et historisk fotografi, taget præcis der, hvor kikkerten er placeret. I kikkerten ved broen til Frederiksø sendes blikket tilbage til foråret 1919, hvor Svendborg Værft var under konstruktion og broen netop ved at blive færdiggjort. Andre kikkerter byder på

et glimt af bombede skibe under besættelsestiden og fortidens rige havneliv. De syv kikkerter fortæller gennem billeder en samlet historie om en søfartsby i forandring. De viser, hvor meget livet på Svendborg Havn har forandret sig de sidste 150 år, og hvordan søfarten har ændret karakter fra synlig til usynlig.

De ovennævnte projekter er alle eksempler på, hvordan Svendborg Museum aktivt søger at placere vores formidling centralt i hverdagen, og hvordan manglen på udstillingsfaciliteter bruges som et kreativt benspænd.

Svendborg Museum er begunstiget med mange dedikerede frivillige i bådelaugene omkring VIKING, HJORTØ, KAJA og PINGVINEN, ved Egeskov Mølle og som hjælp i gennemgangen af arkæologiske fund.

Billederne i de syv kikkerter på Svendborg Havn viser, hvordan havnelivet og søfarten har ændret sig de sidste 150 år. Foto: Nils Valdersdorf Jensen.

De frivillige på Arkivet har i år haft en vigtig milepæl. Hjemmesiden Svendborghistorie.dk er blevet redesignet og opdateret med støtte fra Svendborg Arkivsamvirke og Sydfyns Elforsynings Almennyttige Fond. Hjemmesiden lanceredes den 5. maj på 80års dagen for Danmarks befrielse. Til lejligheden var udviklet et interaktivt kort over begivenheder i Svendborg under besættelsen. Siden lanceringen er der kommet 33 nye artikler på Svendborghistorie.dk – det svarer næsten til én artikel om ugen – og disse artikler har haft over 2.000 visninger.

Hjemmesiden er en vigtig formidlingsplatform for Arkivet. Når Arkivets mange frivillige registrerer arkivalier, billeder, bøger, kort og skibstegninger dukker nye historier op, som i kraft af hjemmesiden kan komme bredt ud. Der er nok at tage af. Både indenfor byhistorie og søfartshistorie skrider arbejdet frem. F.eks. er der indenfor søfarten til dato registreret ca. 4.000 billeder eller billedserier og ca. 2.000 arkivfonde på skibe.

Forskning

Sydfyns maritime kulturarv har været omdrejningspunkt i forskningsprojektet ”Fra sejl til damp – teknologiskepsis, omstilling og livsformer i shipping 1880­1930”, der har været udført i et samarbejde mellem Svendborg Museum og M/S Museet for Søfart.

Som led i projektet udkom i foråret bogen ”Omvæltningernes tid – familien Mærsk Møller, Svendborg og kampen om

dampskibene” på Gads Forlag. Forfatter er afdelingsleder for Svendborg Museum, Nils Valdersdorf Jensen.

Bogen fortæller historien om overgangen fra sejl til damp set fra Svendborg. I 1884 flyttede familien Mærsk Møller fra Dragør til søfartsbyen Svendborg på Sydfyn. Her startede de et dampskibsrederi, der blev den spæde begyndelse på en af Danmarks største virksomheder. På Sydfyn foretrak man sejlskibe, og sejlskibsrederne og tilflytterne kom i åben konflikt, da Peter Mærsk Møller foreslog, at svendborgenserne og marstallerne da snart måtte læse skriften på væggen og gå fra sejl til damp. Det var fremtiden, mente han.

Ikke alle var enige, heriblandt storrederen H.A. Hansen fra Thurø, der insisterede på, at sejlskibene var vejen frem. Fejden mellem sejl og damp strakte sig over årtier og forandrede verden. Gennem familierne Hansen og Mærsk Møller kan vi komme tæt på de mennesker, der skulle navigere i omvæltningerne uden at kende fremtiden. Det er historier om storhed og fald, købmandskab og hvordan vi reagerer, når ny teknologi truer.

Udover ”Omvæltningernes tid” inkluderede forskningsprojektet en fællesartikel med fokus på kvindelige skibsredere. I den kan vi for første gang vise, hvordan kvindelige skibsredere, primært enker, ikke var et særsyn i Marstal og Svendborg, men hyppige

gennem hele 1800­tallet. Der var over fyrre kvindelige redere, da antallet toppede omkring 1870 og forsikringspapirer fra 1899 peger på, at de udgjorde omkring 15% af investorerne i søfarten. De forsvandt med overgangen til industrialiseret søfart og dampskibe i starten af 1900­tallet.

Forskningsprojektet ” Maritime uddannelser mellem stat og erhverv 1850­2000” i samarbejde med Syddansk Universitet blev ligeledes afsluttet i år. Projektets sidste artikel var “Ideals of seamanship during the Danish transition from sail to steam”, der udkom i International Journal of Maritime History, og undersøgte, hvordan ideerne om sømandsskab ændrede sig i takt med omstillingen fra sejl til damp – og hvordan det influerede de maritime uddannelser.

Som man nok kan fornemme, så har søfartens omstilling fra sejl til damp fyldt en del, og i 2025 regner vi med at have sat et foreløbigt punktum for det forskningsfokus.

Der har været stor interesse for ”Omvæltningernes tid” af Nils Valdersdorf Jensen, både lokalt og nationalt. Foto: Siw Aldershvile Nielsen.

Arkæologi

2025 har været et relativt stille år, når det gælder bygherrebetalte arkæologiske forundersøgelser og egentlige undersøgelser. Fremhæves skal dog en forundersøgelse af romertidshandelspladsen i Lundeborg, der i 2026 bliver til en egentlig undersøgelse. Lundeborg er en af de vigtigste arkæologiske lokaliteter fra jernalderen i Danmark, og håbet er, at vi 2026 kan komme endnu tættere på handelspladsens historie. Der har været fuld gang i detektorarbejdet, der har resulteret i flere bemærkelsesværdige fund, som man også kan læse om i Museum Sydfyns Årbog 2024/2025.

I sommeren 2025 havde Svendborg Museum i samarbejde med Museum Odense og Langelands Museum en forskningsgravning på vikingetidshandelspladsen Havsmarken, Ærø, finansieret af Slots­ og Kulturstyrelsens pulje til erosions­ eller dyrkningstruede lokaliteter. Undersøgelsen koncentreredes om et ca. 70x10 meter

bredt felt langs den østvendte kyst, der blev voldsomt eroderet i forbindelse med efterårsstormen i 2023. Ved undersøgelserne udgravedes ca. 1.000 fund og foruden jernnagler fra skibsreparation fandtes mønter, vægtlodder, smykker, fi skeudstyr og våben foruden spor fra bygninger. Blandt de mest spændende fund er imidlertid en model til produktion af cirkulære dragtspænder med slyngmotiv. Dette sjældne stykke antyder, at der måske også er foregået egentlig smykkeproduktion foruden handel og skibsreparationer.

Svendborg Museum i fremtiden

2025 har også set flere tiltag tage form, der skal være med til at tegne det kommende år – og endnu længere ind i fremtiden.

På den korte bane skal formidlingen af Oldsagssamlingen på Broholm Gods gentænkes. Samlingens 70.000 genstande i egen museumsbygning står i dag stort set uformidlet og er sjældent offentlig tilgængelig. Gennem diskret digital formidling, audioguides og dramatisering skal samlingen tilføres nyt liv og gennem udvidede åbningstider og nye tiltag række ud til

Ved Havsmark udgravedes ca. 1.000 fund. Her ses modellen, der er brugt til produktion af dragtspænder.

Foto: Steen Agersø.

nye brugergrupper. Projektets formål er at tilgængeliggøre et stykke glemt Danmarkshistorie. De nye tiltag i Oldsagssamlingen er støttet af Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, Halbergs Familiefond og Louis­Hansen Fonden.

På den lange bane har det stor betydning, at Svendborg Kommune i efteråret 2025 vedtog at øge driftsstøtten til Svendborg Museum. Samtidig arbejdes der på at realisere ambitionen om et kulturhistorisk museum på Svendborg Havn. Det er et stort projekt, der kræver fuld opmærksomhed og flere muskler i organisationen – og Svendborg Kommunes støtte falder på et afgørende tidspunkt.

Vi glæder os til at kunne præsentere en ny formidling af Oldsagssamlingen på Broholm i foråret 2026.

Foto: Svendborg Museum.

ÆRØ MUSEUM

2025 blev et vigtigt år for Ærø Museum, hvor Museum Sydfyns Strategi 2030 udmøntede sig i meget konkrete handlinger og tiltag.

Den 1. januar overtog Museum Sydfyn det arkæologiske ansvarsområde for Ærø Kommune, og med det satte vi ekstra fokus på den arkæologiske formidling i forbindelse med udgravningerne. Til Åbent Hus ved Havsmarken havde vi 150 besøgende, der

var nysgerrige på at høre mere om vikinger og vikingetidens handel og skibsbygning.

På besøgssiden blev 2025 i det hele taget et stærkt år for Ærø Museum. 6.603 gæster besøgte vores udstillinger eller deltog i vores guidede ture og foredrag. Det er en stigning på ca. 80% sammenlignet med 2024. Vigtigt i den fortælling er det, at vi i 2025 udvidede museets tilbud i Ærøskøbing med Flaske Peters samling i Smedegade.

I høj sol inviterede Museum Sydfyn til Åben udgravning ved Havsmarken onsdag den 20. august. Både lokale og turister kiggede forbi og fik hørt om udgravningerne og set nogle af de fund, der var dukket op under udgravningen. Foto: Steen Agersø.

Gammel museumsbygning – nyt potentiale

Torsdag den 15. maj 2025 underskrev Museum Sydfyn og Foreningen Flaske Peters Mindestue aftale om overdragelse af Flaskeskibsmuseet, Smedegade 22, til Museum Sydfyn. Smedegade 22 er byens gamle fattigstiftelse, og bygningerne har siden 1943 fungeret som museum for maritim husflid med særlig fokus på Flaske Peters mange skibsmodeller og flaskeskibe.

De udstillede genstande har i mange år været del af Ærø Museums samling, men i 2015 overtog Foreningen Flaske Peters Mindestue selve bygningerne fra det daværende Ærø Museum. Foreningen ydede igennem de næste 10 år, frem til 2025, en kæmpe indsats, og nok så væsentligt

Den 1. juli blev nøglerne til Flaskeskibsmuseet i Smedegade 22 overdraget til Jesper Hansen, direktør for Museum Sydfyn. Foto: Niels Solholm.

har foreningen istandsat og vedligeholdt den ikoniske gule bygning, der er blandt de mest charmerende i Ærøskøbing og med fantastiske udearealer.

I forlængelse af overtagelsen af museumsbygningerne den 1. juli 2025 blev der iværksat en proces mhp. at flytte museets administration fra Søndergade til Smedegade samt afhændelse af bygningen i Søndergade. Yderligere arbejdes der på nye udstillinger ligesom ankomstområdet fremadrettet vil anvendes til foredrag og andre kulturarrangementer. Vi glæder os til at byde velkommen i det revitaliserede

museum i Smedegade til sommerferien 2026.

Nyt magasin

I det sene forår blev det konstateret, at den del af Ærø­samlingen, der stod på magasinet under Ærø Rådhus, var blevet ramt af skimmel. I forlængelse heraf er der etableret et nyt magasin i tilknytning til Museum Sydfyns øvrige magasiner. Alle inficerede genstande blev i processen rengjort og flyttet i samarbejde med kollegaer fra Bevaringscenter Fyn i efteråret. Pt. står samlingen i karantæne, men vi ser frem til at få det hele på plads i løbet af 2026.

Til samme projekt hører en tømning af magasinet i Søndergade 16, da denne bygning er i salgsproces, som del af den overordnede udvikling af Ærø Museum – herunder at samle kræfterne på udstillingsstederne.

Smugleri, høns og tv

I 2025 præsenterede vi to særudstillinger på Ærø Museum, Brogade. I årets første særudstilling ”Øen, smugleren og tolderen”, der blev vist den 4. juli­18. oktober, var fokus målrettet Øhavets smuglerkultur fra 1. verdenskrig frem til Det Indre Marked. Det er et område som Museum Sydfyn har forsket i de senere år. I grænseegne var smugleriet nærmest en lokal folkesport frem til det toldfrie salg stoppede 1. januar 1999, og for både Bagenkop­Kiel og Faaborg­Gelting var det dødsstødet.

Årets anden særudstilling var ”Byg og bo med høns”, der kunne ses den 27. oktober ­ 7. november. Fokus var her, at høns er et af vores mest almindelige husdyr – de har personlighed, er sociale og har behov for en bolig. Elever fra 7. og 8. klasse på Ærø Friskole arbejdede sammen med arkitekterne Charlotte Carstensen og Julie Dufour fra All About A med at designe og bygge mini­hønsehuse i forskellige materialer.

Resultatet blev en række fine arkitekturmodeller, som kunne ses på museet. Projektet blev støttet af Statens Kunstfond og Ærø Kommune.

Hen over sommeren 2025 oplevede lokale og turister, at flere bygninger og lokationer på Ærø var omdrejningspunkt for filmoptagelser. Der filmedes til en nye fiktionsserie “Mindernes Ø”, som vises på DR til påske 2026. Bag serien står produktionsselskabet Made by Us, og serien er støttet af DR, FilmFyn og DFI. Et af de steder, hvor der blev optaget, var i Hammerichs Hus den 16.­17. juni, hvorfor museet måtte holde lukket for besøgende de to dage.

Samarbejdet med Ærø Museums

Venner

Igen i år skal der lyde en tak til de frivillige i museets støtteforening Ærø Museums Venner, som passer museets have, byder indenfor i Hammerichs Hus og sørger for at foredrag afvikles i god ro og orden. På en lille arbejdsplads med sammensatte opgaver er det meningsfuldt at kunne skabe gode rammer for engagement og arbejdsfællesskaber for museets rundt regnet 30 frivillige. Vi glæder os til sammen med de mange frivillige at kunne ibrugtage de nye fine faciliteter på adressen i Smedegade.

Sille Radoor Larsen, afdelingsleder på Ærø Museum, ved åbningen af særudstillingen ”Øen, smugleren og tolderen”. En udstilling med mange interessante historier, fine genstande og en ”bekenderbog”, hvor gæsterne kunne dele egne eller andres smugleroplevelser. Foto: Ærø Museum.

MUSEUM SYDFYNS

PERSONALE

Opgørelsen rummer såvel fuldtidsansatte, deltidsansatte og timeansatte samt helårlige ansættelser såvel som kortere ansættelser.

DIREKTION, STABSFUNKTION OG TEKNISK AFDELING

• Jesper Hansen, Direktør ph.d.

• Lars Kjeld Jensen, Økonomi­ og administrationschef

• Gitte Høegh van Deurs, Kommunikationsansvarlig

• Annemarie Louise Højer Schjøler, Administrativ medarbejder, fleksjob

• Mona Bahrt Oranen, Regnskabsansvarlig

• Christian Madsen, IT­medarbejder, skånejob

• Morten Berg Nielsen, Regnskabsfører

• Bjarne Aaby, Forvalter, fleksjob

• Mogens K. Nielsen, Pedel, fleksjob

• Kenneth Legaard Lynge, Servicemedarbejder, fleksjob

• Lars Juel, Servicemedarbejder, fleksjob

• Alexander Jongdahl Have, Servicemedarbejder, fleksjob

• Linda Bredtved, Servicemedarbejder, fleksjob

SVENDBORG MUSEUM

• Nils Valdersdorf Jensen, Afdelingsleder ph.d.

• Christian Edelfelt Koch Madsen, Arkæolog ph.d.

• Allan Dørup Knudsen, Arkæolog

• Kristian Thorslund Abrahamsen, Arkæolog

• Annette Aaby, Museumsassisten, fleksjob

• Martin Friis Hansen, Videnskabeligassistent og arkivar

• Anita Lillevang Nielsen, Projektmedarbejder

• Kristian Balle Hansen, Projektmedarbejder Kulturekspeditionen

Formidlere

• Anita Lillevang

• Anna Marie Broxgaard Frederiksen

• Gustav Sindal Dybbro

• Elin Boss Hansen

• John Toft Jacobsen

DANMARKS FORSORGSMUSEUM

• Sarah Smed, Afdelingsleder

• Jacob Knage Rasmussen, ph.d., Projektleder Retten til egen historie

• Jenny Werner Petersen, Bookingansvarlig

• Jeppe Wichmann Rasmussen, Museumsinspektør

• Charlotte Mortensen, Projektmedarbejder Retten til egen historie

• Andreas Jansen, Leder af butik/billetsalg

• Ulla Asbjørn­Damsted, Museumsvært, fleksjob

• Robert Fischer Madsen, Museumsvært og formidler, fleksjob

• Casper Holm, Projektmedarbejder

Formidlere og butik

• Agnete Rueskov Sand

• Anders Skotte

• Anna Marie Broxgaard Frederiksen

• Camilla Madsen

• Gustav Sindal Dybbro

• Helene Solveig Lysholm Stockmarr

• Jenny Werner Petersen

• Julie Lander

• Line Andreasen

• Maria Stålgren

• Mette Andreasen

• Mette Løjmann Hansen

• Monica Steen Pasfall

• Nan Toftdal

• Rasmus Dyssel

• Sara Murray

• John Toft Jacobsen

• Flemming Jørgensen, Stenhugger i juli

ÆRØ MUSEUM

• Sille Radoor Larsen, Afdelingsleder

• Mads Kyrsting, Forvalter/driftsleder

• Naja Monrad Hansen, Museumsassistent

• Jane Jensen, Rengøring, fleksjob

• Janne Degn Skalkam, Museumsassistent, fleksjob

• Rikke Guldbrandt Larsen, Museumsvært, fleksjob

• Claus Flø Hjermind, Museumsvært, fleksjob

• Tina Elita Albertsen, Rengøringsassistent

Butik

• Birgitte Harries

• Bjarke Grødem Skov

• Majken Bang Mikkelsen

• Michael Diemer

• Brian Nørrevang Melby

• Lisbeth Mosgaard

• Niels Ulrich Hansen

• Sofie Maegaard Crillesen

BESTYRELSESARBEJDET

2025 har været det første år i strategiplanen for 2025­30, og i den forbindelse fandt Peter Bjerregaard Andersen, at det var et godt tidspunkt at træde tilbage som formand. I stedet pegede bestyrelsen på Flemming Just, der er tidligere professor og prorektor ved SDU og museumsdirek tør. Ann Dorthe Kristiansen fra Ærø Museums Venner blev erstattet af sognepræst Lars Peter Wandsøe Kristiansen.

Bestyrelsen har især haft fokus på sikring af solide økonomiske forhold, en justering af bygningsmassen og en begyndende realisering af de store planer for Museum Sydfyns tre hovedudstillingssteder:

Danmarks Forsorgsmuseum, Ærø samt det storstilede projekt for Svendborg Museum.

Mht. økonomien sender vi en stor tak til kommunalbestyrelsen i Svendborg Kommune for at have lyttet til vort ønske om en større driftsbevilling. Det er en simpel nødvendighed, hvis vi skal have kræfter til at realisere de store ambitioner. Det gælder ikke mindst planerne for Baagøe & Riber­grunden, som kommunalbestyrelsen besluttede skulle være fælles hjemsted for både det kommende Svendborg Museum og for Danmarks Museum for Lystsejlads. Her er der i høj grad lagt spor ud for de kommende års arbejde, ikke mindst med at skaffe finansiering.

Planerne for Ærø er også kommet store skridt videre. Med en flot donation fra bestyrelsen bag Flaske­Peters Samling blev bygninger pr. 1. juli overdraget til Museum Sydfyn. De frivillige ved samlingen har i mange år ydet en meget stor indsats, og vi er taknemmelige for den tillid, de med gaven har vist os. Det har samtidig betydet, at vi har kunnet sætte Dommergården til salg. Den har rummet administration og noget af magasinet. Vi ønsker med de nye bygninger at skabe plads til administrationen og til at finde et format for visning af Ærøs righoldige arkæologi, og det er vi fortsat i dialog med kommunalbestyrelsen om.

Det tredje hovedudstillingssted er selvfølgelig Danmarks Forsorgsmuseum, som ikke kun har opnået en enestående stærk placering i Danmark, men som også i 2025 høstede anerkendelse, ovenikøbet flere gange. Kronen på værket blev, at Museumsnævnet under Slots­ og Kulturstyrelsen har tildelt Museum Sydfyn det nationale ansvar for brede dele af forsorgens historie. Det skaber alt sammen et godt afsæt for den videre udbygning af udstillingsfaciliteterne på Fattiggården på Grubbemøllevej.

Bestyrelsen vil gerne rette en stor tak til kommunalbestyrelser, frivillige, samarbejdspartnere, ansatte og ledelse. Det har været en fornøjelse sammen at bidrage til Museum Sydfyns udvikling.

Museets bestyrelse fotograferet i august 2025 på VIKING. Fra venstre ses Jan Bo Jensen; Jesper Hansen, museets direktør; Jørgen Otto Jørgensen, næstformand; Ida Langkilde Lauridsen, repræsentant for Støtteforeningen Svendborg; Flemming Just, formand; Andreas Jansen, medarbejderrepræsentant; Lars Peter Wandsøe Kristiansen, repræsentant for Ærø Museums Venner og Martin Lerkenfeld Jensen, udpeget af Destination Fyn. Foto: Museum Sydfyn.