Magasinet Finans nr. 3/2017

Kortspil kan styrke trivslen Side 22 Finansforbundets magasin nr. 3, 2017

LØNNEN STIGER DE NÆSTE TRE ÅR

Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening er enige om en ny overenskomst frem til 2020. Side 10

Vækstfonden i Randers søger

Erhvervskundemedarbejder med sans for service, kvalitet og kundefokus

Har du erfaring med at udarbejde låne- og sikkerhedsdokumenter til erhvervskunder? Er du kvalitetsbevidst og omhyggelig, og motiveres du af at levere god service i en travl hverdag? Så er du muligvis vores nye erhvervskundemedarbejder til Vækstfondens kontor i Randers. Om jobbet Som erhvervskundemedarbejder får du – sammen med vores to andre erhvervskundemedarbejdere – ansvaret for udarbejdelse og kvalitetssikring af låne- og sikkerhedsdokumenter, tinglysning af sikkerheder og effektuering af lånesager. I tæt samarbejde med vores erhvervskundechefer og landbrugskundechefer sørger du for kundeopfølgning og forestår en del kontakt til vores samarbejdspartnere. Du vil samtidig skulle tage del i den daglige drift på kontoret, med alt hvad det indebærer af små og store opgaver. Om dig Du har flere års erfaring med udarbejdelse af låne- og sikkerhedsdokumenter fra et pengeinstitut eller en anden finansiel virksomhed – og meget gerne erfaring med landbrug og øvrige erhverv. Du har et indgående kendskab til dokumenthåndtering i lånesager, og har du kendskab til BEC og tinglysning af dokumenter, vil det være en fordel. Vi lægger desuden vægt på, at du som vores nye kollega er: • kvalitetsbevidst og har naturligt øje for detaljen • struktureret og ansvarsbevidst • en udpræget holdspiller med evnen til også at arbejde selvstændigt • fleksibel og skarp på at prioritere de vigtigste indsatser i en travl hverdag • positiv og tager det gode humør med på arbejde.

Vi tilbyder En spændende stilling, hvor du bliver en del af et stærkt hold på p.t. 13, snart 16, engagerede og dygtige kolleger på vores kontor i Randers, og hvor sparring og humor vægtes højt. Vækstfonden har til formål at yde et markant bidrag til innovation og vækst i danske virksomheder. Det gør vi ved at medfinansiere lønsom og risikobetonet vækst i små og mellemstore virksomheder. Vi er midt i en rivende udvikling med nye, spændende arbejdsområder og tilbyder et fagligt udfordrende og afvekslende job i en dynamisk og ambitiøs organisation. Omgangstonen er uhøjtidelig, og kulturen er præget af åbenhed og respekt. Ansøgning Upload din ansøgning og CV via jobsiden på Vækstfondens hjemmeside, vf.dk, snarest muligt og senest torsdag den 20. april 2017. Vi glæder os til at høre fra dig! 1. samtaler afholdes på vores kontor i Randers, og 2. samtaler afholdes på vores kontor i Hellerup. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte erhvervskundedirektør Hans Jørgen Østergaard på tlf. 61 20 94 19 eller erhvervskundemedarbejder Helle Mandrup på tlf. 21 78 88 18.

Om Vækstfonden Vækstfonden er statens finansieringsfond, som medvirker til at skabe flere vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i over 6.600 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 20 mia. kr. Vækstfonden investerer med egenkapital i partnerskab med private investorer og finansierer med lån og kautioner i samarbejde med danske finansieringsinstitutter. Læs mere på vf.dk

LEDER

FINANS Marts 2017

Det er din overenskomst – husk at stemme!

D AF FORMAND KENT PETERSEN

NÆSTFORMAND MICHAEL BUDOLFSEN

NÆSTFORMAND SOLVEIG ØRTEBY

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklingsog internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50. www.finansforbundet.dk

u får noget ud af din nye overenskomst både nu og i fremtiden. Derfor mener vi også, at det er en fornuftig, tilfredsstillende og holdbar løsning, du som medlem nu skal tage stilling til. Der er i vores øjne rigtig god grund til at sige ja til det resultat, vi blev enige med Finanssektorens Arbejdsgiverforening om natten mellem den 28. februar og 1. marts, og som et enstemmigt Repræsentantskab den 6. marts besluttede at sende til urafstemning. Overenskomsten som en helhed er noget, vi som medarbejdere kan bruge. Både på kort og lidt længere sigt. Lige nu er der noget i lønningsposen. Og en række andre konkrete fordele – for eksempel en udvidet tanddækning som en del af sundhedsforsikringen. Rammen på seks procent over tre år giver en lønstigning på 5,85 procent over de næste tre år på standardoverenskomsten. Hvis man har virksomhedsoverenskomst, er de 1,65 af den i lokal ramme, mens resten er generelle lønstigninger. Det giver mening, fordi det giver rum til lokale behov, fleksibilitet og løft – og det er noget, både medarbejdere og arbejdsgivere efterspørger. Og så leverer overenskomsten også til fremtiden. I forhandlingerne var det afgørende for os at tage hul på nogle af de udfordringer, vi står over for nu, men som også vil vokse i fremtiden. For finanskrisen er måske nok på mange måder overstået, men forandringerne i den finansielle sektor går stærkere end nogensinde. Her er overenskomsten faktisk et uvurderligt instrument – for både medarbejdere og virksomheder – til at skabe et så solidt fundament som muligt for at håndtere de bevægelser, der er i fuld gang omkring os. Her var det afgørende for os at få arbejdsgiverne til at forpligte sig både i konkrete handlinger og i en bredere diskussion af, hvordan vi skaber et mere holdbart arbejdsliv for ansatte i den finansielle sektor. Vi har fået en solid indsprøjtning på kompetencepulje og uddannelsesbidrag, så vi som medarbejdere er med til at præge retningen. Fordi det også er vores markedsværdi, det handler om. Det er også helt vitalt, at vi i en konkret arbejdsgruppe om ”Det holdbare arbejdsliv” har fået et fælles grundlag for at diskutere, at hvis vi skal være på arbejdsmarkedet i længere tid, skal vi ændre på den måde, vi arbejder på: Både når det kommer til kompetenceudvikling, trivsel, livsfaser, og hvordan man i det hele taget indretter sit arbejdsliv. Her er de første sten lagt, og vi kan på baggrund af overenskomsten være med til at præge den fremtid, vi går i møde. Samlet set er det en ansvarlig, fornuftig og brugbar overenskomst med den rette balance. Og den beder vi nu dig tage stilling til. Og det er vigtigt, at du stemmer. Uanset hvad din holdning er til resultatet. Vi anbefaler naturligvis et ja, men det er endnu vigtigere, at du tager stilling og giver din mening til kende. Det er jo din overenskomst.

3

Bliv en del af fremtidens bankkoncept

I Merkur Andelskasse har vi et bæredygtigt koncept, som holder langt ud i fremtiden. Vores forretningsmodel er bygget op om vores værdigrundlag – ikke omvendt. Vi arbejder med et etisk værdisæt og et netværk af kunder og rådgivere, der arbejder ansvarligt for et bedre samfund. Vi arbejder for at give penge mening gennem udvælgelse af udlån og investeringer ud fra mere end én bundlinje.

I løbet af de sidste 10 år har Merkur oplevet en intensiveret kundestigning og interesse for vores forretning. Vi har forrygende travlt samtidig med, at vi har det sjovt. Vi leder derfor altid efter rådgivere, der deler vores værdisæt. Hvis du er nysgerrig og synes, at bank og bæredygtighed er forenelige størrelser - er det måske dig? NETVÆRKSBASERET BANKDRIFT Hos Merkur gør vi det, vi siger, og står på mål for det, vi gør. Vi driver en netværksbaseret bankvirksomhed, hvor gennemsigtighed og rådgivning i øjenhøjde er i høj kurs. Blandt vores kunder er stor diversitet. Fælles for vores privatkunder er, at de er bevidste forbrugere. Mellem vores erhvervskunder finder du mange af vort samfunds pionerer.

MERKUR GÅR NYE VEJE I Merkur ser vi teknologien som en mulighed for at vores koncept og en finansiel samfundsbevægelse kan vokse. Derfor har vi i samarbejde med CrowdInvest startet Danmarks første portal for investeringscrowdfunding for at styrke den moderne finansielle folkebevægelse, hvor flere små investorer udgør det økonomiske fundament frem for få store. Har du lyst til at prøve at gøre tingene på en anden måde og arbejde et sted, hvor bank og bæredygtighed ikke udelukker hinanden, så er Merkur stedet for dig! Skriv til os på ansogning@merkur.dk eller ring til HR-chef Mette Thyssen på 62 65 67 76.

De kommer til os, fordi vores rådgivere og kunder sammen udgør et netværk med engagement og specialviden inden for blandt andet økologi, skoler og social økonomiske virksomheder. Det netværk søger vi altid at udvide med kompetente bankrådgivere.

Merkur har i dag ca. 28.500 kunder, 110 ansatte og 4 afdelinger i de største byer i Danmark. Merkur er medlem og medstifter af det globale netværk Global Alliance for Banking on Values, www.gabv.org.

INDHOLD

FINANS Marts 2017

Faste sider LEDER | 3 NYHEDER | 6 INTERNATIONALT | 33 KLUMME OM FREMTIDENS FINANS | 34 JOB OG KARRIERE | 38 DET JURIDISKE HJØRNE | 46 ARRANGEMENTER | 48 KLUMME | 50

SPIRER BLEV SÅET

Fintechentusiaster fra hele verden var samlet i Finansforbundets lokaler i København i weekenden den 3.-5. marts for at få nye idéer og udvikle på dem i to døgn i træk. Side 36

Tema: Ny overenskomst

Fremtiden er fuld af muligheder

Se hvad den nye standardoverenskomst indeholder, og læs hvad forbundsformand Kent Petersen mener om den. Side 10

Digitaliseringen og kunstig intelligens kan skabe bedre arbejdspladser, smartere virksomheder og et bedre samfund. Side 26

Ida har selv ansvaret

Assurandør med blik for banken

Tag med på besøg hos Handelsbanken, der topper undersøgelser af kundetilfredsheden. Side 16

Mød 44-årige Anders Sand-Jensen, der er bankassurandør. Side 30

Formand med højt til loftet Ude af finanskrisens skygge Magasinet Finans gennemgår 10 af de større pengeinstitutters årsregnskaber for 2016. Side 20

Kortspil kan styrke trivslen Dialogværktøjet ”Find overskuddet” gav mange ahaoplevelser i Spar Nord i Roskilde. Side 22

Bankmand og mesterbokser Mød Osama Hadifi fra Danske Bank, der hidtil har prioriteret begge dele. Side 24

Kent Petersen fylder 50 år. Side 35

Forandringer kræver god kommunikation For Poul Kjølby var det en udfordring i 2013 at flytte fra Bankdata i Fredericia til JN Data i Silkeborg. Side 42

Svær kamp mod digitale røvere Nets er udfordret af, at it-kriminelle tager nye, avancerede metoder i brug. Side 44

5

NYHEDER

FINANS Marts 2017

2,4

milliarder kroner står de danske pengeinstitutter til at miste om året, når forbuddet mod at modtage løbende provisionsbetalinger fra investeringsforeningerne træder i kraft 1. juli 2017. Det skriver FinansWatch med henvisning til tal fra analysefirmaet Morningstar.

Sjette landechef på seks år

Tirsdag den 16. maj tiltræder Frank Vang-Jensen som Nordeas landechef i Danmark. Frank Vang-Jensen, der indtil sidste sommer var topchef i Handelsbanken, afløser Peter Lybecker, som går på pension. Frank Vang-Jensen bliver den femte landechef for Nordea i Danmark, siden Peter Schütze gik på pension i 2011. Michael Rasmussen, Peter Nyegaard og Mads G. Jakobsen har også kortvarigt siddet på posten. Følg os på facebook.

FÆRRE KONFLIKTER MELLEM KUNDER OG PENGEINSTITUTTER Kunder, der ikke taber penge, klager sjældnere. Det er ifølge direktør Ulla Wulff Kjær den væsentligste forklaring på, at mængden af klager til Pengeinstitutankenævnet er den laveste siden finanskrisen. 39 procent af kunderne, der klagede i 2016, fik noget ud af det Med 344 indgivne klager i 2016 er antallet faldet med 75 procent siden finanskrisen, hvor antallet af klager over pengeinstitutter toppede med 1.304 klager i 2009. ”I virkeligheden er det ikke så mærkeligt. Antallet af klager er lavt i perioder, hvor det går godt, og folk ikke mister penge, mens antallet af klager stiger, når kunder lider tab. Det er en bevægelse, vi har set i større og mindre målestok siden 1988, hvor Pengeinstitutankenævnet blev etableret”, siger Ulla Wulff Kjær, direktør for Pengeinstitutankenævnet. En stor andel af klagerne handler om håndtering af betalinger, betalingsservice, betalingskort og andre betalingstjenester. Det kan være klager over uberettigede hævninger eller omvendt noget, der ikke er betalt. Men en del af klagerne udspringer også af, at kunder synes, at deres lån er for dyre, eller at rådgivningen om boligfinansiering eller investeringer i deres optik ikke var god nok. ”Her bliver vores afgørelser truffet på

Antallet af klager er lavt i perioder, hvor det går godt, og folk ikke mister penge, mens antallet af klager stiger, når kunder lider tab”, siger Ulla Wulff Kjær, direktør for Pengeinstitutankenævnet.

et 100 procent juridisk grundlag, altså ud fra lovgivning, aftalegrundlag med videre”, siger Ulla Wulff Kjær. 39 procent af kunderne, der klagede i 2016, fik noget ud af at klage til Pengeinstitutankenævnet. 4 procent fik fuldt medhold. 4 procent fik delvist medhold. 23 procent af sagerne blev forligt, inden de blev forelagt for ankenævnet, og i 8 procent af tilfældene blev klagerens krav delvist imø-

dekommet i løbet af sagsbehandlingen. Det skal ydermere ses i lyset af, at 21 procent af sagerne blev afvist, for eksempel fordi de ikke blev vurderet til at være forbrugersager (som sager indgivet af anpartsselskaber, aktieselskaber eller store landbrug) eller for eksempel ikke vedrørte et konkret økonomisk mellemværende. Pengeinstitutankenævnet har bragt den gennemsnitlige sagsbehandling voldsomt ned. I 2015 var den gennemsnitlige tid, der gik til at behandle en sag, 15 måneder. Nu er den 11 måneder. ”Men det skal ydermere ses i lyset af, at vi havde en pukkel af gamle sager, blandt andet fra Roskilde Bank, der har været stillet i bero på grund af verserende retssager. De 61 sager, som blev genoptaget og afsluttet i 2016, fik dermed en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 34 måneder. Hvis vi tager højde for det, er vi nede på en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på syv måneder, som er tæt på det mål, vi stræber efter fremover”, siger Ulla Wulff Kjær. /ET

Foto: Scanpix

6

FINANS Marts 2017

Festival dropper kontanter

Milliarder hobes op på renteløse konti Indholdet på forbrugernes private bankbøger slog i 2016 alle rekorder med i alt 546 milliarder kroner. Det viser de nyeste tal fra Nationalbanken. Det var 40 milliarder kroner mere end i 2015. ”Den private opsparing har aldrig været større. Pæne reallønsstigninger er en del af forklaringen. Men efter finanskrisen blev mange også nervøse for at investere i værdipapirer. Samtidig er der mange ting i verden, der bekymrer folk og får dem til at spare mere op”, siger cheføkonom Jens Nyholm fra Spar Nord til Ritzau Finans.

”Vi går en anden vej end de største banker. De har valgt optimeringsvejen. De går en anden vej og lukker, afskediger og sender kunderne over i callcentre. Vi åbner omvendt nye afdelinger, og det koster penge. Men vi betragter det som en investering, som vil give et rigtig godt afkast” Klaus Skjødt, direktør i Sparekassen Kronjylland, til FinansWatch

NYHEDER

Når omkring 100.000 mennesker den sidste uge i juni samles på Roskilde Festival, vil det ikke være muligt at betale med krøllede 50’ere eller mudrede 20’ere i boderne. Festivalen har efter flere års tilløb valgt at kvitte kontanterne. Publikum kan bruge deres almindelige betalingskort, men for udlændinge og andre uden sådan et er der fundet en ny løsning. Det skriver Dagbladet Roskilde.

Vild med nyheder? Tilmeld dig nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk under aktuelt

Banker skal opruste mod hackere To ud af tre nøglemedarbejdere i 15 af de vigtigste finansielle virksomheder i Danmark modtager ikke specialtræning med henblik på at opdage cyberangreb på deres computer eller på internettet. Det skriver DR Nyheder på baggrund af en analyse fra Nationalbanken og Finanstilsynet. Analysen viser derudover, at halvdelen af de finansielle virksomheder ikke konsekvent uddanner alle medarbejdere i cybersikkerhed. ”Kerneaktørerne i den finansielle sektor har et betydeligt fokus på cybersikkerhed, men der er plads til forbedringer”, siger Nationalbankens vicedirektør Karsten Biltoft ifølge DR Nyheder.

Flere angreb mod netbanker Digitale røvere angriber primært bankerne ved, at kunder bliver franarret personlige oplysninger og kodeord. I 2016 var der 1.790 forsøg på phishing, hvor kriminelle via mails eller sms’er lokker bankkunder til at give dem adgang til deres konti. I årets fjerde kvartal var der næsten lige så mange forsøg som i de tre første kvartaler tilsammen. Til sammenligning var der blot 20 forsøg på indbrud i netbanker. 75 procent af alle angreb blev afværget af bankerne. Alligevel lykkedes det digitale røvere at få et udbytte på 7,2 millioner kroner i 2016.

18 angreb mod pengeautomater Tal fra Finans Danmark og Rigspolitiet viser, at der i 2016 var i alt syv sprængningsforsøg og 11 gennemførte sprængninger mod pengeautomater. Til sammenligning var der i 2015 fem sprængningsforsøg og 12 tilfælde, hvor sprængningen blev gennemført. ”Vi ser lidt flere sprængningsforsøg i 2016, til gengæld er der en sprængning mindre, der er lykkedes. Men det er kun anden gang, vi offentliggør statistikken, og derfor er det for tidligt at sige noget præcist om udviklingen, for eksempel om vi står over for et stigende eller faldende problem”, siger Rasmus Engbæk Larsen fra Finans Danmark.

75 fyringer i årets første to måneder Stigende økonomiske overskud i finansvirksomheder er ikke en garanti for bevarelse af arbejdspladser. Det har 75 finansansatte måttet sande i årets første to måneder, hvor de er blevet afskediget. Saxo Bank har sagt farvel til 31, Nordea 16, Spar Nord 9, Danske Bank 6 og Topdanmark 13, viser en opgørelse fra Finans-

forbundet, som er baseret på indberetninger fra tillidsmændene i virksomhederne. Ifølge Ole Døssing Christensen, formand for Assurandørforeningen i Topdanmark, er fyringerne af de 13 assurandører et resultat af, at det internationale analysefirma Cognizant i et halvt år har fulgt udvalgte medarbejdere i privatom-

rådet for at se, hvordan deres arbejdsdag er. Cognizant er herefter kommet med en vurdering af, hvad der kan gøres smartere og eventuelt flyttes andre steder hen med henblik på at effektivisere forretningen. ”De fyrede reagerede meget forskelligt. Nogen var i chok, mens andre havde forventet det”, siger Ole Døssing Christensen.

7

8

NYHEDER

FINANS Marts 2017

Banker klar med digital tegnebog

Bankerne i Bokis-samarbejdet, som består af mere end 60 lokale banker og Sydbank, Spar Nord Bank, Arbejdernes Landsbank og Nykredit Bank, lancerer nu en digital tegnebog. Tegnebogen, som kunderne kan lægge MasterCard og rene Visakort ned i, vil i første omgang være tilgængelig på Android-telefoner. Senere på året vil det også være muligt at lægge dankortet ned i den digitale tegnebog. Dermed bliver det muligt at betale kontaktløst med mobiltelefonen på samme måde som med kontaktløse dankort i dag.

8.000 færre kvinder Kvinderne er hastigt på vej ud af finanssektoren, og et lille flertal af medarbejderne er nu mænd, skriver FinansWatch. I perioden fra 2008 til 2015 er antallet af kvinder dykket med knap 8000, svarende til 18 procent, mens antallet af mænd er faldet med godt 2000, svarende til fem procent. Dermed arbejder der nu flere mænd i sektoren end kvinder, viser tal fra Danmarks Statistik.

Foto: Scanpix

Stærk opbakning til ny overenskomst

DE FÆRRESTE BANKRØVERE GÅR FRI De seneste tre år er i alt 69 personer blevet sigtet for bankrøveri, mens det faktiske antal røverier i perioden er 51 Sidste år blev der registreret 16 bankrøverier i Danmark, året før var tallet 14, mens der ifølge Finans Danmark blev begået 21 røverier mod pengeinstitutter i 2014. Det er markant færre end tidligere. Eksempelvis blev der i 2010 registreret 135 bankrøverier. ”Bag den fortsat positive udvikling ligger ikke mindst en målrettet indsats hos bankerne for at gøre deres filialer mere sikre og trygge for både medarbejdere og kunder”, siger Rasmus Engbæk Larsen, sikringsansvarlig i Finans Danmark. Flere filialer er blevet kontantløse og fungerer nu udelukkende som rådgivningsfilialer. Desuden er man i pengeinstitutterne blevet bedre til at sikre sig mod røverier ved hjælp af videoovervågning og tidslåse på pengeskabene. Tal fra Rigspolitiet indikerer, at langt de fleste bankrøvere bliver anholdt og sat i fængsel. En egentlig opklaringsprocent

opererer Rigspolitiet ikke med. Derimod opgør man antallet af sigtelser. For årene 2014-2016, hvor der er registreret i alt 51 bankrøverier, har politiet i alt sigtet 69 personer i sager om røverier mod pengeinstitutter. Og for perioden 2011-2016 har der været 437 sigtelser, mens antallet af røverier mod pengeinstitutter i perioden har været 273. Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, glæder sig både over, at antallet af bankrøverier er markant lavere end for 5-10 år siden, og over indikationen på, at de fleste røverier opklares. ”16 bankrøverier i år er stadig 16 for mange. Man skal huske på, at røverierne ofte kan medføre store psykiske problemer efterfølgende for de ansatte, der har været til stede i filialen”, siger Solveig Ørteby til Nyhedsbrevet Finans. /CJO

Finansforbundets repræsentantskab besluttede enstemmigt mandag den 6. marts at sende resultatet videre til urafstemning blandt medlemmerne. ”Jeg er glad for en solid opbakning til resultatet fra et enigt repræsentantskab. Nu er det medlemmerne, der skal tage stilling til forhandlingsresultatet, og det håber jeg meget, at så mange som overhovedet muligt vil gøre, for jeg kan med ro i sindet sige, at det er en rigtig fornuftig og god overenskomst, som vi nu lægger ud til urafstemning”, siger Kent Petersen. Læs om den nye overenskomst og urafstemning side 10

”Lønstigningerne blev højere. Men det er fortsat en fornuftig og ansvarlig løsning. Det passer meget godt med den tid, vi er i. Der er ikke krisesituation, som der var i 2011 og 2012. Det er helt naturligt, at overenskomsten afspejler, at det ikke længere er kritisk gænge” Mariane Dissing, direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening, til FinansWatch

Sydinvest Globale EM-aktier:

8,6 % i 2017*

Nogle ser Taj Mahal. Vi ser et stort vækstpotentiale i Indien. Sydinvest Globale EM-aktier har haft en flyvende start på 2017 og har de seneste 12 måneder givet et afkast på 28,7 %*. Ser man på resultaterne siden afdelingens start i oktober 2013, ligger den pænt foran sit benchmark og blandt de bedste i sin danske kategori. Sydinvest har lang erfaring med investering i de nye udviklingslande – de såkaldte Emerging Markets. I Sydinvest Globale EM-aktier har vi blandt andet fokus på Indien, da vi forventer, at Indien kan holde høje vækstrater i flere år fremover.

Da Indien er en ret lukket økonomi, har vi især fokus på det indenlandske forbrug. Mere information Der er høj risiko forbundet med investering i Sydinvest Globale EM-aktier, og afkastet kan blive negativt. Derfor bør du tale med din rådgiver, inden du investerer. Vi anbefaler, at du læser mere på www.opsparing.nu, hvor du også finder prospekt og Central Investorinformation. Læs mere på opsparing.nu

Emerging Markets-aktier Værdiudvikling af 100 kr. i Sydinvest Globale EM-aktier* 150

125

100

75 3/2014

3/2015

3/2016

3/2017

* Pr. 1/3-2017. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

10

NY OVERENSKOMST

FINANS Marts 2017

AFTALE SIKRER UDVIKLINGEN AF GODE ARBEJDSPLADSER ”Det er en stigning, der signalerer, at vi nu er på den anden side af finanskrisen, men det er også en stigning, der tager højde for, at sektoren fortsat er udfordret”, siger forbundsformand Kent Petersen om den aftalte generelle lønstigning på 5,85 procent over de næste tre år AF ELISABETH TEISEN / FOTO: PETRA KLEIS

toren fortsat er udfordret. Beskæftigelsessituationen er udfordret. Ny teknologi gør sit indtog i rasende fart, og i det lys er det afgørende at tænke langsigtet for at sikre arbejdspladser og udvikle beskæftigelsen i den finansielle sektor”, siger Kent Petersen. Lønnen er faktisk ikke det første, Finansforbundets formand, Kent Petersen, nævner, da han fortæller, hvorfor han er meget tilfreds med det overenskomstresultat, parterne i den finansielle sektor forhandlede på plads en sen nattetime den sidste dag i februar. Men det kommer vi tilbage til. For de fleste lønmodtagere er – som begrebet tilsiger – løn en rigtig vigtig del af en overenskomst, og de 5,85 procent over en treårig periode er Kent Petersen også tilfreds med.

Finanskrisen er bag os ”Det er en stigning, der sikrer højere realløn, samtidig med at det er en ansvarlig stigning, som fornuftigt afspejler indtjening og prisudvikling. Det er en stigning, der signalerer, at vi nu er på den anden side af finanskrisen, men det er også en stigning, der tager højde for, at sek-

Udfordringer foran os Ikke mindst derfor er de elementer i overenskomsten, der sikrer den langsigtede udvikling af gode arbejdspladser, som en stor og veluddannet gruppe medarbejdere er klædt på til at varetage, det, der har været det allermest centrale i forhandlingerne for Finansforbundets formand. ”Og det mest opløftende har faktisk været, at vi i løbet af forhandlingerne opnåede en fælles forståelse af nogle af de væsentlige udfordringer med arbejdsgiversiden”, siger Kent Petersen. Derfor skulle der heller ikke kæmpes voldsomt for at få et væsentligt løft af den i forvejen ikke lille sum, der bliver brugt til at uddanne medarbejderne i sektoren. I alt er der i hele overenskomstperioden sat cirka 200 millioner kroner af til kompetenceudvikling. Det sker, dels ved at kompetencepuljen gøres permanent og forhøjes med 10 millioner kroner årligt, som målrettes virk-

FINANS Marts 2017

somhedsprojekter med fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling, dels ved at uddannelsesbidraget forhøjes med 50 kroner til i alt 900 kroner årligt per medarbejder.

Det holdbare arbejdsliv Men nok så vigtigt, om end i første omgang fortsat lidt mere uhåndgribeligt, er der nedsat en arbejdsgruppe, ”Det holdbare arbejdsliv”, der skal forholde sig til, hvordan sektoren skal håndtere de udfordringer, som virksomheder og medarbejdere kommer til at mærke i form af politisk regulering, teknologisk udvikling og fortsat globalisering. I arbejdsgruppens kommissorium står der blandt andet: ”Hvordan sikrer vi et attraktivt finansielt arbejdsmarked i fremtiden for medarbejdere og virksomheder – med specifikt fokus på rammerne for et holdbart arbejdsliv for medarbejderne og et stærkt rekrutterings- og fastholdelsesgrundlag for virksomhederne både nationalt og internationalt?” Og arbejdsgruppen skal vurdere det holdbare arbejdsliv og det styrkede rekrutterings- og fastholdelsesgrundlag ud fra tilgange som blandt andet trivsel, livsfaser, kompetenceudvikling, omstillingsevne og mobilitet.

NY OVERENSKOMST

”Det her er ikke en arbejdsgruppe, hvor vi har sparket de spørgsmål, vi ikke kunne blive enige om, til hjørne. Det er en arbejdsgruppe med en dagsorden, som begge parter finder vital og er enige i. Det er en arbejdsgruppe, der løbende skal følge en udvikling og en dynamik, som vi ikke har en chance for at vurdere og lave langtidsholdbare løsninger på i sene nattetimer ved et stort forhandlingsbord. Det er en arbejdsgruppe, der skal kunne handle agilt, på en anden måde end en treårig fasttømret aftale lægger op til”, siger Kent Petersen.

Større fleksibilitet Der er dog også på andre måder løst op for det fasttømrede i overenskomsten, som dermed er gjort mere fremtidsorienteret, ved at lægge meget mere ud på virksomhederne som stof for lokale aftaler. Det var et stort ønske fra arbejdsgiverne, men i realiteten også et ønske fra Finansforbundet, at arbejdstidsreglerne blev mere fleksible, så man ude på virksomhederne med meget forskellige vilkår kan aftale sig frem til noget, der passer begge parter. ”Det er også grunden til, at vi ikke længere taler om puljer, men om lokale rammer, fordi der hermed ••

11

12

NY OVERENSKOMST

FINANS Marts 2017

kan spilles mere frit i forhold til puljerne, der jo primært skulle bruges til løn. Selvfølgelig lægger det et stort ansvar på lokale forhandlere til at sørge for, at intet bliver givet væk, uden at man får noget til gengæld. Men der er meget større fleksibilitet”, siger Kent Petersen.

Værdiskabende arbejdspladser Udfordringen med, at flere medarbejdere skal blive længere på arbejdsmarkedet, har mange valgt at håndtere med seniorpolitikker. ”Det er en helt central problemstilling, men jeg synes, den er mere kompleks, og at det er bedre at håndtere den bredere i stedet for at begrænse politikken til en bestemt alder. For mig har det været vigtigt med en grundig snak med arbejdsgiverne om, hvordan vi sikrer arbejdspladser, der er værdiskabende for os som mennesker og for virksomheder. Der vurderer jeg, at en livsfasepolitik er et meget bedre udgangspunkt, fordi den sikrer, at medarbejderen gennem hele sin karriere er synlig med en værdi i sig selv. Der skal gennem hele karriereforløbet være blik for, at der er balance mellem arbejde og privatliv, at der faktisk er mulighed for at ruste sig til fremtiden og tid til at tage de uddannelser, der er åbnet mulighed for. Det skal ikke være en politik, som man smider ud som en redningskrans for medarbejderne på falderebet”. Timebanken kan fortsat bruges også til at lægge en langsigtet plan for, hvordan man vil lægge arbejdsintensiteten hen over livet, og de lokale forhandlere skal have fokus også på de lange linjer, og så er der arbejdsgruppen om ”Det holdbare liv”, der hen over perioden vil komme med forslag og modeller til, hvordan den finansielle sektor kan forblive en af de mest attraktive arbejdspladser for alle aldersgrupper. Opbakning fra Finansforbundets Repræsentantskab Finansforbundets Repræsentantskab besluttede enstemmigt mandag den 6. marts at sende resultatet videre til urafstemning blandt medlemmerne. ”Jeg er glad for en solid opbakning til resultatet fra et enigt repræsentantskab. Nu er det medlemmerne, der skal tage stilling til forhandlingsresultat, og det håber jeg meget, at så mange som overhovedet muligt vil gøre, for det er en rigtig fornuftig og god overenskomst, som vi nu lægger ud til urafstemning”, siger Kent Petersen. ¢

Husk at stemme! Når disse linjer læses, er urafstemningen i gang, og du har forhåbentlig modtaget et unikt afstemningslink i din mailboks, eboks eller postkasse. Du har måske også allerede stemt, men hvis du ikke har, så husk at gøre det – det er nemlig din overenskomst, det drejer sig om! Hvis du er ansat i en virksomhed, der er overenskomstdækket af Finansforbundet, men af en eller anden grund ikke har fået afstemningslinket, så kontakt os hurtigst muligt. Husk at du kan læse meget mere om overenskomst og afstemning på Finansforbundet.dk/ok2017

FINANS Marts 2017

NY OVERENSKOMST

Overenskomstresultatet i hovedtræk Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening nåede natten mellem den 28. februar og 1. marts frem til et resultat i forhandlingerne om Overenskomst 2017, hvor vægten er på løn og kompetenceudvikling Løbetid Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet er enige om en ny treårig overenskomst.

Løn/økonomi Den samlede økonomiske ramme over 3 år er 6 procent. I standardoverenskomsten er der aftalt generelle lønstigninger på 5,85 procent i overenskomstperioden. De generelle lønstigninger fordeler sig således: 1. juli 2017 1,90 procent 1. juli 2018 1,95 procent 1. juli 2019 2,00 procent.

Der er aftalt løntrin i standardoverenskomsten for it-elever. Fremover skal der beregnes pension af specialisttillæg. Uddannelsen til it-assistent findes ikke længere og erstattes derfor med uddannelsen til it-teknolog. Ved udskudt hviletid som følge af beordret over- eller merarbejde aftales det nu lokalt, hvordan udskydelsen honoreres. Der er nu mulighed for yderligere fleksibilitet på pensionsområdet. Fremover vil medarbejdere, der har opnået den til enhver tid gældende pensionsudbetalingsalder, efter pensionsbeskatningsloven få mulighed for at finansiere en nedsættelse i arbejdstiden med en forholdsmæssig udbetaling af deres pension.

Kompetence I virksomhedsoverenskomsterne er der afsat 4,20 procent i overenskomstperioden til generelle lønstigninger til alle medarbejdere og en lokal økonomisk ramme på 1,65 procent. Anvendelsen af den lokale økonomiske ramme aftales lokalt. De generelle lønstigninger og den lokale økonomiske ramme fordeler sig således: 1. juli 2017 1,40 procent og 0,50 procent i lokal ramme, samlet 1,90 procent 1. juli 2018 1,40 procent og 0,55 procent i lokal ramme, samlet 1,95 procent 1. juli 2019 1,40 procent og 0,60 procent i lokal ramme, samlet 2,00 procent. Faste satser i overenskomsterne reguleres med samme procenter og på samme tidspunkter som de generelle lønstigninger. Ved overgangen fra lønniveau 1 til lønniveau 2 skal man ikke længere stige 16 løntrin. Fremover skal man mindst indplaceres på løntrin 50, når man stiger fra lønniveau 1 til lønniveau 2.

Kompetencepuljen gøres permanent og forhøjes med 10 millioner kroner årligt, som målrettes virksomhedsprojekter med fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling. Den øvrige del af puljen på omkring 20 millioner kroner årligt er fortrinsvist målrettet kompetenceudvikling efter den enkeltes behov. Herudover forhøjes uddannelsesbidraget med 5,85 procent svarende til 50 kroner til i alt 900 kroner årligt per medarbejder. Dermed bliver der i alt cirka 200 millioner kroner til kompetenceudvikling i hele overenskomstperioden. I forbindelse med lovbestemte prøver og certificeringer får medarbejderne mulighed for kompetenceudvikling og forberedelse i arbejdstiden.

Arbejdstid Varslingen af over-/merarbejde i weekender og på søgnehelligdage udvides fra to til fire dage. I forbindelse med medarbejderens

13

14

TROMPET NY OVERENSKOMST FINANS Marts 2017

FINANS Marts 2017

egen opsigelse kan 6. ferieuge nu også udbetales, hvis medarbejderen ikke kan holde den i opsigelsesperioden på grund af virksomhedens forhold. Ledelsen og den faglige repræsentant får nu mulighed for at indgå aftale om ændring af tillægssatserne i forbindelse med særlige arbejdsopgaver af markedsføringsmæssig art – STOK’ens paragraf 9.

Sociale bestemmelser Der er aftalt en række forbedringer inden for de sociale bestemmelser. Medarbejdere over 65 år vil fremover også få ret til fratrædelsesgodtgørelse med mere, medmindre medarbejderen i tilslutning til fratrædelsen overgår til pension fra virksomheden, eller hvis medarbejderen har opnået den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Virksomhederne forpligter sig til at forbedre håndteringen af stressramte medarbejdere. Livsforsikring og forsikring for kritisk sygdom gælder fremover også for medarbejdere over 70 år, hvis de er i beskæftigelse. Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet er enige om at sætte yderligere fokus på ”Det holdbare arbejdsliv” i overenskomstperioden. Aftalen om afbødeforanstaltninger videreføres og forbedres, så aftalen også gælder enkeltstående afskedigelser og ikke kun ved masseafskedigelser. Til gengæld er studerende ikke længere omfattet af afbødeforanstaltningerne. Overenskomstens sundhedsforsikring forbedres ved at tilføje en obligatorisk tandbehandling i sundhedsforsikringen. Tandbehandling indføres som en treårig forsøgsperiode.

Fagligt arbejde Der er aftalt bedre vilkår for det faglige arbejde, idet det fremover skal sikres, at det er muligt for tillidsmanden at være til stede ved alle samtaler, når der er flere afskedigelser eller lønreduktioner. Det er præciseret, at det i forbindelse med den årlige samarbejdssamtale vurderes, om der er brug for en justering af tillidsmandens almindelige arbejdsopgaver. Fremover skal en medarbejder have ét års anciennitet for at blive valgt som tillidsmand.

Specifikke tiltag kun for virksomhedsoverenskomsterne Virksomhedsoverenskomsterne får større aftalefrihed i forhold til arbejdstidsreglerne. De lokale parter får dermed flere muligheder for at skræddersy størstedelen af arbejdstidsreglerne til forholdene i netop deres virksomhed. Arbejdstidsreglerne vedrørende årsnormen, helligdage, timebank og flekstid fastholdes i deres nuværende form. Hovedaftalens beregningsprincipper i forhold til værdien af løn- og ansættelsesvilkår ved overgangen fra en virksomhedsoverenskomst (VOK) til standardoverenskomsten (STOK) præciseres.

Assurandørerne Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet er også enige om en ny treårig rammeoverenskomst for assurandørerne, der løber fra 2017-2020. Rammeoverenskomstens minimumslønninger reguleres med 2 procent årligt i overenskomstperioden. Øget fokus på assurandørernes trivsel. Der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet, der skal se på, hvordan trivslen kan forbedres. Mulighed for kompetenceløft til tillidsvalgte assurandører i forbindelse med deres overgang fra fagligt bestyrelsesarbejde til en stilling uden fagligt arbejde. Øget fleksibilitet ved afvikling af fædre- og forældreorlov. Fremover kan de 4 ugers fædreorlov afholdes i perioder a 2 uger, og forældreorloven på 10 uger kan afholdes som 2 uafbrudte perioder på 5 uger. Rammeoverenskomstens beregningsgrundlag vedrørende ferietillæg og -godtgørelse opdateres og moderniseres. ¢

MEDLEMSFORDEL

Spar penge ANNONCE på det du alligevel køber

FORBRUGS FORENINGEN

4%

BONUS

10% BONUS

10% BONUS

2%

BONUS

1,9% BONUS

7,5% BONUS

9%

10%

BONUS

BONUS

Deltag i konkurrencen: Meld dig ind og vind Vind et rejsegavekort på

20.000,-

Meld dig ind inden den 15. april 2017 – så deltager du automatisk i konkurrencen.

MELD DIG IND PÅ

www.FBF.nu

16

ARBEJDSPLADSEN

FINANS Marts 2017

IDA HAR SELV ANSVARET Handelsbanken har de mest tilfredse kunder. I mere end 40 år har modellen været, at beslutningerne træffes tæt på kunden – ikke af hovedkontoret – og hver filial har det fulde ansvar for kunder og økonomi AF CARSTEN RASMUSSEN / FOTO: PETRA KLEIS

For fjerde år i træk stillede Handelsbanken sig i 2016 øverst på skamlen i den såkaldte EPSI-undersøgelse af såvel privatsom erhvervskunders tilfredshed med deres bank. Det tiltaler tydeligvis kunderne at have en stor bank med en forretningsmodel, hvor filialerne er selve banken, og hovedkontoret er til for at understøtte de 57 filialer i Danmark. Mens de store banker centraliserer og nedlægger filialer, har Handelsbankens decentrale virksomhedsmodel overlevet i mere end 40 år. Der hvor Handelsbanken skiller sig ud, er på den lokale nærhed med høj beslutningskraft. For at finde ud af, hvordan de praktiserer nærhed og lokal beslutningskraft, har Magasinet Finans samlet en lille håndfuld ”handelsbankere” til en rundbordssamtale. ”Det, der gør Handelsbanken anderledes, er måden, vi tænker om bank på, og vores menneskesyn”, siger personalechef i Handelsbanken Danmark Ann-Mari Agerlin: ”Vi tror på, at medarbejderne gør en forskel, for i Handelsbanken har medarbejderne frihed til at gøre de forretninger, som de mener er de rigtige. Den enkelte medarbejder

FINANS Marts 2017

ARBEJDSPLADSEN

”Jeg tror ikke på, at jeg vågner op i morgen og er disruptet”, siger Ida Risberg Mikkelsen, rådgiver i Handelsbanken i Farum. Filialdirektør Jens Karlsson – her i samtale med Ida Risberg Mikkelsen – kalder Handelsbanken for en lokal bank med en storbanks styrke i ryggen.

”Vi vil klare os bedre end gennemsnittet af de sammenlignelige banker, der er på markedet, og så har vi netop et fælles mål om lavere omkostninger og tilfredse kunder”, siger Ida Riisberg Mikkelsen og uddyber forholdet til kunden: ”Jeg siger ikke til en kunde, at han eller hun skal tegne de her forsikringer, fordi det har jeg som mål. Jeg tager udgangspunkt i kundens behov. Så er det selvfølgelig vigtigt, at jeg kommer hele vejen rundt og taler om de emner, der er vigtige for kunden, og det kan også være pension. Vi sætter det hele tiden op imod et ønske om, at kunden er tilfreds, og når du gør det, går du ikke ud og sælger, så giver du rådgivning. Men selvfølgelig vil vi tjene penge, ellers har vi ikke ret til at være her”. ”Det gode ved ikke at have salgsmål er, at det ikke gælder om at sælge syv MasterCard til kunder, som ikke har brug for det, og det er spild af interne omkostninger. Noget andet er at nævne det for en kunde, der skal ud at rejse”, siger Jens Karlsson og fremhæver, at de jo har en benchmarking over for de andre filialer: ”Hvis vi ser en filial, som stikker af, må de gøre noget virkelig godt, eller vi har måske misforstået noget. Så tager vi fat i dem og hører nærmere”.

kender sit markedsområde og ved, hvordan de finder gode kunder. Det er den tillid, der er udviklet i systemet”, forklarer Ann-Mari Agerlin, der er overbevist om, at en høj lokal beslutningskraft er en stor del af bankens succes. Når banken så en gang imellem søger nye medarbejdere, ved de, at man får et frirum, hvor man har lov til at bestemme, forklarer direktør i Farum-filialen Jens Karlsson: ”Vi er så decentralt anlagt, at det er os, som er tættest på kunderne og det lokale marked i for eksempel Lyngby eller Farum, som aftaler priserne individuelt med kunderne – og vi skal ikke konsultere et fjernt hovedkontor. Vi har en vejledende prisliste, og det er kunderne også tilfredse med. Det er jo på ingen måde et kræmmermarked, men der er plads til den lokale beslutningskraft til at aftale priser, der passer til markedet og den individuelle kundes behov”.

Kundens behov Ida Riisberg Mikkelsen, der er rådgiver i Farum, forklarer den simple forretningsmodel:

Ingen budgetter I banken er der ikke tidskrævende budgettering, men det er nemt at følge sin egen udvikling tæt og sammenligne med andre filialer, fordi alle nøgletal er tilgængelige. Handelsbanken har et mål og to midler. Målet er at have en højere lønsomhed end gennemsnittet af sammenlignelige banker på hjemmemarkedet. Midlerne er tilfredse kunder og lavere omkostninger end konkurrenterne. Helle Rank, medarbejder i Aalborg City og formand for Klub Handelsbanken, siger: ”I den enkelte afdeling bliver de enige om, hvad de skal have fokus på, så det ikke er Ida, men afdelingen, der skal nå at få x antal kroner mere i udlån. Det er ikke noget, der kommer centralt fra Havneholmen, for stabsfunktionerne i hovedkontoret bliver ikke set som et kontrollerende organ. Hovedkontoret arbejder for filialerne”. Handelsbanken er faktisk gået imod strømmen i den danske banksektor, og mens andre store banker nedlægger filialer, har Handelsbanken bevaret sine 57 filialer i Danmark. Jens Karlsson siger: ”Vi er en lokal bank med en storbanks styrke i ryggen. Det betyder stadig meget, at kunderne kan komme ind

17

18

ARBEJDSPLADSEN

FINANS Marts 2017

og få rådgivning. Når folk betjener sig selv mere via digitale kanaler, kan der være den risiko, at vi kommer til at skubbe kunderne længere og længere væk. Ligesom forsikringsselskaberne, hvor det kun drejer sig om pris og dækning”. Ida Riisberg Mikkelsen tilføjer: ”Folk vil stadig gerne prioritere, at jeg sidder lige i nærheden. Jeg tror på, at personlig rådgivning bliver ved med at være her, selv om det ikke er, hvad dagblade og fremtidsforskere taler om”.

Ansvar skal tages I 70’ernes finansielle sektor var det helt sikkert kontroversielt, da Handelsbankens direktør, Jan Wallander, gik videre med sin ide om decentralisering, med den begrundelse at når det gik så godt for Handelsbanken, var det på grund af medarbejderne. Og da han fik ideen om et overskudsdelingssystem, gik han til Finansforbundet i Sverige og spurgte, om de ville være med, og de svarede okay. Lige siden er medarbejderne blevet belønnet for det resultat, banken opnår – ikke gennem en bonus, der udbetales med lønnen, men ved en indbetaling på alles pensionsopsparing, Oktogonen. Derved kom man elegant uden om, at penge i hånden alligevel ikke fungerer som motivationsfaktor. Den menneskelige natur ønsker ansvar. ”Det handler om, at man tør tage ansvar. Nogle gange har man lyst til at sige: Det var også fordi! Men det bliver bare en dårlig undskyldning. Du har selv ansvaret og kan ikke skubbe skylden over på andre. Og det er også det, der kan give tilfredse kunder, for hvis mine kunder ringer og siger: Havde vi ikke en aftale om? så kan jeg kun kikke ind på mig selv og tage ansvar for at rette fejlen”, siger Ida Riisberg Mikkelsen. Mange pengeinstitutter kan bedre sammenlignes med et samlebånd på en bilfabrik, hvor opgaver er skarp opdelt, mens Handelsbankens rådgivere er med fra start til slut. ”Ingen starter i banken, uden at der er tillid til dem. Jeg sidder faktisk og ser alle kreditsager igennem, og er der kre-

ditmæssige beslutninger, som ikke er en del af vores holdning til kreditgivning, tager jeg fat i den enkelte og sparrer omkring det”, siger filialdirektøren, og Helle Rank tilføjer: ”Vi snakker meget om ansvar over for kunden, og vi automatiserer alle de processer, vi overhovedet kan, for at gøre det meget mere effektivt, så vi frigør tid til den personlige kunderådgivning”.

Værdier skal leves Handelsbanken drives i dag på baggrund af de værdier, som Jan Wallander introducerede i 1970: ”Værdier er ikke noget, man skal lære udenad, for vi lever dem jo. Og det gør vi ved at diskutere dem”, siger Ann-Mari Agerlin, der selv efter 19 år i banken har svært ved at se forskel på forskellige udgaver af værdierne: ”Når man lever i den måde at drive bank på, så er det også sådan, at en ny kollega kan komme og udfordre, hvordan vi gør tingene. Derfor diskuterer vi værdierne og holder dem levende. Det er også med til at udvikle den enkelte og banken”. Jens Karlsson: ”Vi er ansat i en organisation, hvor det står sort på hvidt, at vi tilbyder den løsning, der er bedst for kunden, og ikke den, der tjener banken bedst. Når vi får nye kolleger, som måske kommer fra en salgsorienteret organisation, siger vi, at vi skal kunne se kunden i øjnene”. ”I vores faglige personaleforening diskuterer vi, hvordan vi får løftet vores kolleger i en sektor med fuld fart på digitaliseringen, hvor alle skal kunne mere og helst noget andet. I Handelsbanken taler vi om tingene, helst inden det går hen og bliver et problem”, siger Helle Rank, og Jens Karlsson tilføjer: ”Det er min opgave at spotte dem, der skal udvikle sig. Nogle skal løftes på det kreditmæssige eller rådgivningsmæssige. Det er vigtigt at være så tæt på medarbejderne, at jeg kan sige, at nu er det tid til at få skruet lidt op for kompetencerne”. ”Når jeg en gang imellem åbner vores magasin Finans, kan jeg tænke, om jeg har et arbejde om et halvt år. Når jeg har lagt bladet, handler det også om, hvad jeg selv tror på, og jeg tror ikke på, at jeg vågner op i morgen og er disruptet”, siger Ida Riisberg Mikkelsen. Men man skal være opmærksom på, at generationerne er forskellige. Det er klart, at der kommer nye generationer født med en iPad i hånden. ”Det må hele tiden være kundeudgangspunktet: Hvad er det, kunderne vil have? Vi digitaliserer naturligvis alle de processer, som det er muligt. Og kunderne vil jo mere og mere digitalt selv, og så går vi den vej, men det frigør jo kræfter til at være endnu mere opsøgende over for kunderne”, siger hun. ¢

Vi søger bankrådgivere og bankrådgivere under uddannelse til hele landet

Find dit næste job på nordea.com/career

20

ÅRSREGNSKABER

FINANS Marts 2017

Ude af finanskrisens skygge De danske pengeinstitutter har bevæget sig helt ud af skyggen af finanskrisen, når man ser på nedskrivningerne i 2016. Som det fremgår af tabellen her på siden, der viser nøgletal fra 10 af de 16 største pengeinstitutter, faldt nedskrivningerne fra knap 8,2 milliarder kroner i 2015 til knap 3,3 milliarder kroner i 2016. En del af det store fald kan dog forklares med, at Danske Bank havde en ekstraordinær stor nedskrivning på goodwill i 2015, hvor banken havde en udgiftspost på 5,7 milliarder kroner for af- og nedskrivninger på materielle og immaterielle anlægsaktiver. I 2016 lå posten på 1,8 milliarder kroner. Danske Bank er også årsagen til, at de 10 pengeinstitutter tilsammen kan notere sig en fremgang i resultat før skat på 7,5 milliarder kroner i 2016 i forhold til 2015. Ser man bort fra Danske Bank, har de øvrige ni pengeinstitutter tilsammen blot en fremgang på 59,9 millioner kroner. Jyske Bank og Sydbank har en fremgang i resultatet før skat på henholdsvis 635 millioner kroner og 382 millioner kroner. Nykredit Bank havde omvendt et dårligt 2016, hvor resultatet før skat skrumpede med 1,2 milliarder kroner i forhold til 2015. Fremgangen sker trods et fald på toplinjen. Således faldt nettorenteindtægterne i de 10 pengeinstitutter med 2,2 milliarder kroner, og også gebyr- og provisionsindtægterne faldt, så de samlede nettorente- og gebyrindtægter faldt med 2,9 milliarder kroner. Halvdelen af faldet tegner Danske Bank sig for. Når det gælder udviklingen i antallet af medarbejdere

2016 var et solidt år for de fleste pengeinstitutter især takket være faldende nedskrivninger, viser en gennemgang af 10 gruppe 1- og gruppe 2-bankers årsregnskaber. Syv af dem øgede egenkapitalforrentningen i forhold til året før AF CARSTEN JØRGENSEN

Nøgletal for 10 større pengeinstitutters 2016-regnskaber i forhold til året før

MIO. KR.

Danske Bank A/S Jutlander Bank Jyske Bank A/S

Netto renteog gebyrindtægter

Resultat før skat 2016

Ændring

2016

Ændring

22.616

7.398

26.170

-1.379

239

0

724

-72 -979

3.566

635

5.197

Lån og Spar Bank A/S

176

45

746

62

Nordjyske Bank A/S

228

167

934

96

Nykredit Bank A/S

742

Ringkjøbing Landbobank, Aktieselskab

-1.233 2.163 -289

661

73

953

35

Af- og nedskrivninger 2016

Ændring

1.762 -3.949 120

-58

98 -690 78

55

273

-61

-142

-32

57

-11

Spar Nord Bank A/S

1.019

-42 2.736 -74

385

Sydbank A/S

1.839

382

3.835

200 -185

83

33

909

31.170

7.458

44.368

Vestjysk Bank A/S I alt

Kilde: Regnskabsoplysninger indsamlet af Dansk Aktie Analyse på baggrund af selskabernes årsregnskaber. Oplyste tal er baseret på moderselskabernes resultater. *Af- og nedskrivning på udlån, tilgodehavender, anlægsaktiver mv.” er beregnet ved at slå de to poster ”Af- og nedskrivninger på materielle og immaterielle anlægsaktiver” og ”nedskrivning på udlån, tilgodehavender mv.” sammen.

-281

-54

-42 426 43 -2.922 3.256 -4.941

FINANS Marts 2017

i Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank, Nykredit Bank, Spar Nord, Jutlander Bank, Lån og Spar Bank, Vestjysk Bank, Ringkjøbing Landbobank og Nordjyske Bank, er det måske overraskende for mange, at tallet er steget fra 23.222 i 2015 til 23.359 i 2016.

Højere forrentning af egenkapitalen Finansforbundets økonom Klaus Mosekjær Madsen hæfter sig ved, at syv af de 10 pengeinstitutter i opgørelsen i 2016 har en større egenkapitalforrentning end året før. Kun Nykredit Bank, Spar Nord og Jutlander Bank har oplevet tilbagegang i forhold til i 2015. ”Årsregnskaberne viser, at sektoren nu er tilbage på et indtægtsniveau, hvor egenkapitalen generelt forrentes med 1112 procent, hvilket må anses for at være et meget pænt niveau – særligt i en situation med lav inflation og i et lavrentemiljø”, siger Klaus Mosekjær Madsen.

ÅRSREGNSKABER

fra 2007 til 2015, og det er desuden lykkedes at øge indtægterne fra gebyrer og provision. Finansforbundets formand, Kent Petersen, glæder sig over pengeinstitutternes generelt positive resultater og påpeger, at medarbejderne i høj grad har bidraget til dem. ”Det er meget positivt, at virksomhederne leverer gode regnskaber, og at antallet af medarbejdere har stabiliseret sig. Nu er næste skridt at fortsætte det gode arbejde med investeringer i vækst og jobskabelse. Der kræver, at der skrues lidt ned for udbyttebetalingen, men det kommer aktionærerne til gode på den lange bane”, siger Kent Petersen. ¢

Indtægter fra renter og gebyr/provision 2007=indeks 100 160 140

Stabil toplinje siden 2007 Ser man i et lidt længere perspektiv, vil man kunne se, at sektoren trods det lave og faldende renteniveau siden 2007 har formået at holde toplinjen relativt stabil. Faktisk tjente sektoren 35 procent mere i nettorente- og gebyrindtægter i 2015, end man gjorde i 2007. Det til trods for at bruttorenteindtægterne er faldet med knap 60 procent i perioden. Til gengæld faldt bruttorenteudgifterne med cirka 85 procent

Egenkapitalforrentning før skat

Antal ansatte 2016

Ændring

2016

2015

14.092

206

13,8% 9,6%

456

8

9,3% 9,9%

3.003 -53 405 426 641 271

18 8 35 2

11,6% 10,2% 15,5% 12,7% 8,5%

3,0%

4,5% 13,8% 20,9%

19,8%

1.548

30

12,3% 14,2%

2.058

-76

15,9% 12,8%

-41

5,7% 3,6%

459 23.359

137

11,8% 11,0%

Note : Egenkapitalforrentningen i alt for de 10 institutter er et ikke vægtet gennemsnit.

120 100 80 60 40 20 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 _____ Renteindtægter

_____ Renteudgifter

Lille fald i Nordeas indtjening Nordea har ikke offentliggjort tal for Nordea Danmark. Derfor er der ikke tilgængelige regnskabstal for Nordeas danske aktivitet. Men som det fremgår af tabellen herunder, var der for hele Nordea-koncernen et lille fald i indtjeningen fra 2015 til 2016 fra 35 milliarder kroner til 34,4 milliarder kroner. Resultat før skat i DKK: 2016: 34.382.250 2015: 34.696.536 Ændring: -587.286 Antal ansatte: 2016: 31.596 2015: 29.826 Ændring: 1.770

_____ Netto rente- og gebyrindtægter

21

22

ARBEJDSMILJØ

FINANS Marts 2017

Kortspil kan styrke trivslen I Spar Nord i Roskilde gav dialogværktøjet ”Find overskuddet” mange ahaoplevelser og refleksioner blandt tre medarbejdere og tre ledere, da de testede det en onsdag formiddag AF SABINA FURBO / FOTO: NANA REIMERS

Find overskuddet ”Find overskuddet” kan anvendes på et afdelings- eller teammøde til at involvere alle i at styrke trivsel og virksomhedens værdiskabelse og kan gennemføres på 45-60 minutter. Spillet er udviklet af læringsdesigner og cand.psych. Lars Hoffmann og er udgivet af Samarbejdsrådet for Finanssektoren. Rådet består af Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forsikringsforbundet og Finansforbundet. Du kan rekvirere spillet ved henvendelse til Finansforbundets konsulent Karsten Bøjesen på kba@finansforbundet.dk eller downloade det via Finansforbundet.dk/godtrivsel Du kan også læse mere om, hvordan I kan styrke trivslen på din arbejdsplads, på Finansforbundet.dk/trivsel

”Det er vigtigt, at anerkendelsen er til stede, for at man kan engagere sig”. ”Det er vigtigt at have det sjovt på sin arbejdsplads, men det er også vigtigt, at man tænker på, at der sidder medarbejdere, der måske føler sig presset og ikke lige kan se det sjove i situationen”. ”Vi skal stole på hinanden og turde være åbne”. ”Man skal tage ansvar som medarbejder, men man skal også have lov til at tage ansvar”. ”Ledelsen skal være tilgængelig, ansvarlig og skabe tillid”. Samtalen var engageret og diskussionslysten høj, da Afdelingsudvalget i Spar Nords afdeling i Roskilde afprøvede dialogværktøjet ”Find overskuddet”, der er udgivet af Samarbejdsrådet for Finanssektoren, der består af Finansforbundet, Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Direktør Kasper Bæk, privatkundechef Klaus Jørgensen, souschef Sofia Di Pilla, privatkunderådgiver Rikke Allermann, erhvervsrådgiver Louise Sarfelt og tillidsmand Josa Ejs brugte to timer på at samtale om alle de emner, som de mener er vigtige for at skabe både den gode trivsel og den gode bundlinje. En samtale, der ofte er vigtig, men som ikke altid bliver dyb nok, fordi hverdagens travlhed spænder ben. Også i denne afdeling, hvor forandringens vinde som i så mange andre virksomheder i den finansielle sektor har ramt. Sammenlægningen af fire filialer, lukning af kasse og en relativt nysammensat ledergruppe har udfordret de ansattes hverdag på godt og ondt. Og selvom trivslen generelt er opadgående i afdelingen, der nu tæller 32 medarbejdere, så ser direktør Kasper Bæk mange muligheder i at bruge dialogværktøjet som led i at få talt om trivslen i afdelingen. Det til trods for at han var lidt skeptisk, da tillidsmand Josa Ejs foreslog, at de i stedet for et ordinært møde spillede et spil. ”Jeg kan virkelig se fidusen i det nu. Det har været en rigtig værdifuld snak, fordi vi har haft en ramme, som spillet skaber, der gør, at vi er kommet længere og dybere ind i nogle samtaleemner, end vi normalt gør. Når man snakker om den slags løst, så bliver hierarkiet ubevidst en faktor i snakken”, siger direktøren.

Godt værktøj til fremdrift ”Find overskuddet” er et dialogværktøj, der skaber rammerne for en god samtale om trivsel og bundlinje. En sam-

FINANS Marts 2017

ARBEJDSMILJØ

Samtalen var engageret og diskussionslysten høj, da Afdelingsudvalget i Spar Nords afdeling i Roskilde afprøvede dialogværktøjet ”Find overskuddet”.

”Find overskuddet” kan anvendes på et afdelings- eller teammøde til at involvere alle i at styrke trivsel og virksomhedens værdiskabelse og kan gennemføres på 45-60 minutter.

tale om vigtige ting, som man måske ikke får afsat tid til at tale om i dagligdagen, og vigtige ting, som det kan være svært at sætte ord på. Spillet hjælper med at udpege de emner, som deltagerne ønsker at tale om, og det hjælper afslutningsvis til med at prioritere et enkelt tiltag, som deltagerne vurderer vil fremme både trivsel og bundlinje. For privatkunderådgiver Rikke Allermann var det en rigtig god oplevelse at få en samtale om trivsel og bundlinje i

øjenhøjde med ledelsen. ”Det er en helt anden snak, man får taget. Og så hjalp det mig til at se, hvor vi faktisk ikke behøver at sætte ind i forhold til trivslen, fordi vi allerede er kommet langt. Så på den måde kan spillet også hjælpe med at få parkeret nogle af de gamle udfordringer”. For tillidsmand Josa Ejs var det en fornøjelse at se, at spillet rent faktisk virker. ”Det blev nemmere at tage den svære samtale. Rent faktisk kunne vi godt have brugt endnu længere tid. Så jeg ser det her som en begyndelse på en snak, som vi kan fortsætte og konkretisere i forhold til handlinger og indsatser, næste gang vi mødes”. ¢

23

24

PORTRÆT

FINANS Marts 2017

31-årige Osama Hadifi har passet to job samtidig, men lægger nu mest energi i at udvikle sin karriere i finanssektoren. Boksningen slipper han dog ikke AF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST / FOTO: JAPSER CARLBERG

T

ræning to gange om dagen seks gange om ugen. Det kræver god fysik og stor selvdisciplin at blive klar til boksekampe på eliteplan – også uden at skulle passe et job som finansøkonom i Danske Bank samtidig. 31-årige Osama Hadifi, der er afdelingsansvarlig for tre produkter inden for MobilePay Erhverv, har i længere perioder klaret begge dele. ”Jeg har kørt i begge spor, for jeg har ikke haft lyst til at fravælge nogen af delene. Helt fra jeg var lille, har jeg været vild med film, hvor der var slagsmål og kampsport”. Så da en kammerat opfordrede ham til at tage med til boksetræning, da han var 15-16 år, var han hurtigt solgt: ”Det ligger mange fjernt at slå på andre, og de har lidt svært ved at forstå, hvad der trækker – men for mig er det den helt rigtige sportsgren. Hele stemningen omkring boksning og den disciplin, det kræver af dig, tiltrækker mig. Og så giver det noget respekt og selvtillid i de unge år at være god til at bokse. Folk ved, at det er

en dårlig idé at træde én over tæerne”, konstaterer letvægtsbokseren. Han blev også meget tidligt interesseret i finansverdenen. ”Da jeg skulle i praktik i folkeskolens 8. klasse, vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle vælge. Min lærer hjalp mig med at finde en plads i Danske Bank på Amagerbrogade. Det var lige mig – så jeg vidste allerede da, at det kunne være en fremtidsmulighed”.

Modstandere trak sig Vejen mod en bankkarriere blev ikke snorlige, for Osama Hadifi viste sig at have talent for boksning. Han vandt over langt mere erfarne jævnaldrende, og det blev hurtigt svært at skaffe kampe nok til ham. ”Mine modstandere stillede ikke op, de skulle ikke nyde noget. Så da jeg rykkede op og blev seniorsjællandsmester som 18-årig, var det på baggrund af kun syv kampe”, fortæller finansøkonomen, der har marokkanske rødder, men er født og opvokset i Danmark. Han besluttede sig for at vie karrieren

som professionel bokser på landsholdet fuld opmærksomhed i et sabbatår efter gymnasiet. Men sabbatåret trak flere med sig, for der var bud efter ham i udlandet. ”Jeg boksede blandt andet i Tyskland og Panama og var typisk af sted i to måneder ad gangen, hvor jeg lukkede ned for alt andet og fokuserede på at komme i topform før kampe. Men i længden var det ikke holdbart, der var ikke mange penge i det. Desuden blev det lidt ensomt at være af sted”, fortæller Osama Hadifi, der har bokset omkring 70 amatørkampe og 14 som professionel – heraf har han vundet 11 på knockout.

Fra vikar til afdelingsansvarlig For at sikre sin fremtid tog han en uddannelse som finansøkonom på erhvervsakademiet Cphbusiness, som han afsluttede i 2014, og året efter fik han et vikarjob i Danske Bank i Høje-Taastrup, som udviklede sig til en fast stilling. ”Det har været et rigtig spændende område at arbejde inden for, der har været masser af vækst, man skal være innova-

FINANS Marts 2017

tiv, og der er mulighed for at udvikle sig i jobbet. Så på ret kort tid er jeg gået fra at være vikar til at være afdelingsansvarlig”. I samme periode har han lagt stor energi i sin træning, for han var opsat på at få en titelkamp og gøre det godt mod den tidligere verdensmester, den 41-årige amerikaner DeMarcus Corley. De to mødtes i Danish Fight Night i Århus sidste år, og desværre var det denne gang bankmanden, der fik bank – han blev knockoutet i 6. omgang. Han vurderer ellers, at han var lidt foran på point og var ved at have meget godt styr på den tidligere verdensmester, men Corley overrumplede ham pludselig. Som finansøkonomen sagde til TV 2-sporten bagefter: ”Jeg ser ikke slaget komme – det var rent uheld. Jeg var uopmærksom et splitsekund, så vendte det hele. Det må jeg lige sove på, før jeg finder ud af, hvad der skal ske herfra”.

En lettelse Nederlaget sved i første omgang, men

”Hele stemningen omkring boksning og den disciplin, det kræver af dig, tiltrækker mig. Og så giver det noget respekt i de unge år at være god til at bokse”, siger Osama Hadifi.

det gjorde det lettere for Osama Hadifi at træffe en beslutning, han nu er meget glad for. ”Jeg har haft en god aftale med Danske Bank om at kunne holde fri, når boksningen krævede det. Så længe jeg var vikar, gik det, men efter at jeg blev fastansat og fik stadig mere ansvar, har det været vanskeligere at få til at hænge sammen”. Han var nødt til både at løbe en morgentur og boksetræne om aftenen seks dage om ugen for at komme i topform og ned på de tilladte 62 kilo – normalt vejer han omkring fem kilo mere – og det blev lige lovlig presset ved siden af et fuldtidsjob. Derfor har han sluttet fred med, at boksning nu er for sjov og for motionens skyld. Det giver luft til arbejde, men også tid og energi til at søge at få et mere normalt privatliv med familie, som han efterhånden har fået lyst til.

PORTRÆT

Menneskekundskab i rygsækken ”Jeg har ikke taget så mange hårde slag på skallen i løbet af min boksekarriere, så der var udsigt til, at jeg kunne fortsætte som professionel længe endnu. Omvendt har jeg følt en lettelse over, at jeg ikke behøver at træne så intensivt længere nu, hvor jeg har lukket ned for den professionelle del. Den har givet mig masser af gode oplevelser, som jeg tænker på med stor glæde, men det føles godt at nøjes med at boksetræne et par gange om ugen for at holde mig i form”. Det giver også mulighed for at bevare kontakten til miljøet, som ikke overraskende er noget af et kulisseskift efter en dag i banken: ”Boksemiljøet rummer mange typer, og der er også nogle bøvede imellem. Det har den fordel, at jeg har lettere ved at forstå og sætte mig ind i, hvordan mennesker fra helt andre miljøer og med en helt anden baggrund tænker. Det har været med til at udvikle mit menneskekundskab, og det er en styrke, jeg også kan bruge i mit arbejde”. ¢

25

26

FORVANDLING

FINANS Marts 2017

FREMTIDEN ER FULD AF MULIGHEDER Digitaliseringen og kunstig intelligens har et enormt potentiale til at skabe bedre arbejdspladser, smartere virksomheder og et bedre samfund, mener Bent Dalager, der i KPMG er ansvarlig for NewTech i Norden AF ELISABETH TEISEN ILLUSTRATION: MISS LOTION

Frygt ikke. Spids ørerne. Åbn øjnene, og uddan dig. Det er det koncentrerede budskab fra Bent Dalager, partner i KPMG, når han skal vurdere digitaliseringens konsekvenser for medarbejdere i den finansielle sektor. Godt nok vurderer han, at mere end halvdelen af dagens finansansatte ikke laver det samme om ti år som nu, men på trods af det voldsomme indtog af robotter, digitale assistenter og andre teknologiske løsninger baseret på kunstig intelligens forudser han ikke drastiske fald i beskæftigelsen. ”Vi har kun lige set begyndelsen med kontorrobotter, men inden for de næste par år kommer det bragende i den finansielle sektor med digitale assistenter og endog virtuelle robotter, der ser ud som mennesker og kan arbejde sammen med mennesker. De kan ikke alene løse rutineopgaver, men også rådgive kunder, forstå en kontekst og tænke logisk. For to år siden var der tæt på ingen robotter i den danske finanssektor, og nu har stort set alle banker og pensionsselskaber robotter i en eller anden form. Nu er det bare et spørgsmål om, hvor hurtigt den fortsatte udbredelse af robotter vinder frem i organisationerne”, siger Bent Dalager.

Mange job kan blive overflødige Netop konsekvenserne for beskæftigelsen og for samfundet af robotternes og den kunstige intelligens’ indtog er kilden til mange gæt og overvejelser blandt økonomer, virksomhedsledere og politikere. Nogle drømmer om et samfund, hvor

de fleste af os ligger på sofaen og modtager borgerløn, så vi i det mindste har råd til at købe noget af det, robotterne producerer. Andre frygter samfund med revolutionære tilstande i kølvandet på en traumatisk transition, der vil forløbe dramatisk hurtigt sammenlignet med overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund. Carl Benedikt Frey og Michael Osborne fra University of Oxford vurderede i et studie fra 2013, at 47 procent af jobbene i USA risikerer at blive gjort overflødige, og for nylig refererede ugemagasinet The Economist fra en undersøgelse foretaget af Bank of America Merrill Lynch, at løsninger baseret på AI (artificial intelligence) kan spare virksomheder for 14-33 milliarder dollar, hvoraf 9 milliarder dollar hidrører fra besparelser på personale.

Fra rutiner til logik Men hvad er det, vi mere præcist kommer til at møde i de kommende år. Det er ifølge Bent Dalager som trin ét, at alle rutineopgaver og regelbaserede opgaver bliver løst af kontorrobotter hurtigt og med en meget lille fejlmargin. Trin to er muligheden for at have en dialog kørende med kunden ved hjælp af for eksempel en digital assistent som Amazons Echo. Hvis du beder din digitale assistent om at ringe til dit realkreditinstitut for at få en vurdering af, om du skal omlægge dit lån, ringer den op, og realkreditinstituttets digitale assistent vil fortælle dig, hvad der bedst kan betale sig. Du kan også bede din digitale assistent om at holde øje med mulighederne og bede den om at reagere, når der er 100.000 kroner at tjene ved at lægge om. Som en videreudvikling på det niveau vil vi se de virtuelle digitale assistenter, der på skærmen stort set ikke er til at skelne fra et rigtigt menneske. Det er hende, der ikke bare kan genkende talen, men også forstå konteksten og tænke logisk. Hende møder vi for eksempel som den blonde Amelia med de blå øjne i SEB, ligesom roborådgiverne også er lige på trapperne hos Danske Bank og Nord Investments. Allerede på trin to vil kunderne for eksempel kunne få investeringsrådgivning, der er på linje med den, som ••

FINANS Marts 2017

FORVANDLING

27

FORVANDLING

FINANS Marts 2017

de i dag kun vil kunne få via en personlig investeringsrådgiver, hvilket mange ikke har adgang til. De vil blive spurgt til deres risikoprofil og tidshorisont, og de vil så få foreslået en række investeringer, som passer. På tredje trin vil systemet ved hjælp af AI kunne lægge op til mere komplekse beslutninger, der kræver forudgående grundig analyse og blandt andet kræver dokumenter, sager og afgørelser læst igennem som grundlag for beslutningen. Nogle pensionsselskaber har på et simpelt niveau taget hul på den model ved udbetalingen ved kritisk sygdom. Her kan robotautomatiseringsplatformen Blue Prism løse opgaver med udbetaling af penge ved kritisk sygdom, hvor lægejournaler holdes op mod forsikringspolicer for at sikre, at grundlaget for udbetaling er i orden. Er det det, sender den betalingen af sted til det berettigede medlem.

Vant til forandringer ”Det kan lyde dramatisk, og det er det vel også. Men den finansielle sektor har gennemlevet kolossale ændringer i hele den sidste menneskealder. Er man bare lidt over 50 år, kan man huske, hvordan konteringer blev bogført i en bankbog. Så kom der computere, callcentre, netbanker og mobilbanker. Men medarbejderantallet faldt ikke drastisk”, siger Bent Dalager og fortsætter: ”Jeg tror, at man bliver ved med at skabe nye produkter og serviceydelser. Kundernes transaktioner med banken er mangedoblet i de seneste 20 år. Og hvis man har store systemer baseret på kunstig intelligens, hvorfor skulle man så ikke for eksempel gennemgå 100.000 kundeforhold på én gang og se, om alt er i orden og i balance – og så sætte medarbejdere ind på at få alt på plads. Man kan skabe skræddersyede boliglån til den enkelte med for eksempel omvendt afdragsfrihed eller et ekstra afdrag, når der er en bestemt sum på lønkontoen, og i stedet for stikprøver for at spore hvidvask kunne man simpelt hen gennemgå alt for at se, om der er problemer med compliance”. Desuden bliver der en masse nye op-

Foto: Jasper Carlberg

28

gaver med at coache, udvikle og uddanne robotterne. I den forbindelse vil der dukke helt nye ansigter op i medarbejderstaben. ”Der skal være medarbejdere med dybtgående sprogforståelse”, siger Bent Dalager og fortæller historien om, hvorledes første generations AI risikerer blot at svare "tak", når en kunde for eksempel siger: "I hører fra mig", da det kniber med kontekstforståelsen, som for eksempel er afhængig af tonefaldet. Eller hvordan udtryk som "Nu er gassen gået af ballonen" kan være meget svært for-

For to år siden var der tæt på ingen robotter i den danske finanssektor, og nu har stort set alle banker og pensionsselskaber robotter i en eller anden form. Nu er det bare et spørgsmål om, hvor hurtigt den fortsatte udbredelse af robotter vinder frem i organisationerne”, siger Bent Dalager.

ståelige selv for en virtuel robot inden for investeringsrådgivning.

Nye job i sektoren Ud over sprogkyndige medarbejdere bliver der ifølge Bent Dalager behov for en række andre kompetencer i finansvirksomhederne.

FINANS Marts 2017

FORVANDLING

HVAD ER AI ? ARTIFICIAL INTELLIGENCE ”Vi har kun lige set begyndelsen med kontorrobotter, men inden for de næste par år kommer det bragende i den finansielle sektor med digitale assistenter og endog virtuelle robotter, der ser ud som mennesker og kan arbejde sammen med mennesker. De kan ikke alene løse rutineopgaver, men også rådgive kunder, forstå en kontekst og tænke logisk” Bent Dalager, partner i KPMG ”Der skal også være ingeniører, dataloger og matematikere til udarbejdelse af algoritmer, datascientists, der kan videreudvikle maskinernes evne til at lære, kernefysikere og biokemikere, der er eminente til at knase store mængder af data, og kognitive coaches, der skal finde kognitive loads, fortættede passager i processen, hvor systemet skal tænke sig ekstra meget om. Det er selvfølgelig flagskibsmedarbejderne, men samtidig vil der også være mange opgaver, som mere traditionelle bankmedarbejdere kan tage sig af og udvikle. Men det kræver en livslang kompetenceudvikling, så man forstår samspillet med robotterne, så man kan være med til at udvikle og træne dem og blive endnu bedre til at servicere og forstå kunderne og udnytte de mange nye muligheder”, siger Bent Dalager. Og de sociale færdigheder, dem har vi mennesker indtil videre monopol på? ”Ja, men snart vil en samtale med en virtuel robot kunne opleves som mere empatisk end en samtale med en callcenteransat. Allerede nu er en af de mest udbredte færdigheder hos Amazons Alexa hendes ’therapy’-skill, hvor hun bliver oplevet som opmærksom, lyttende og ikkedømmende”, siger Bent Dalager. ¢

Det er, som navnet antyder, kunstig intelligens. Kunstig intelligens skabes overordnet set på to måder, som i øvrigt kan kombineres. Den traditionelle måde er regelbaseret AI, hvor man kortlægger, hvilke situationer der leder til hvilke beslutninger. Således kan selv kompleks sagsbehandling blive udført af AI. Eksempelvis kan man med en regelbaseret AI-løsning let finde ud af, hvorvidt en landmand kan få udbetalt EU-støtte. Det er den slags AI, som er kernen i kontorrobotter. Den anden slags AI bygger basalt set på statistiske algoritmer og ofte neurale netværk. Her er det sandsynlighedsteori og læringsloop, som er i centrum. Der anvendes biologisk inspirerede kunstige neurale netværk, som efterligner den menneskelige hjerne. Det er netværk, hvor de kunstige neuroner forbundet i flere lag kan opdage hårfine træk ved inputdata. De kan så trænes til ønskede responser ved bestemte input. For eksempel kan man lære systemet, hvad der er ”spam”, ved at fodre computeren med en masse e-mails, der er mærket ”spam” eller ”ikkespam”. Man kan oplære systemet til at opspore transaktioner, der falder uden for typiske mønstre, og derved opdage cyberattacks eller forsikringssvindel. Man kan lære systemet at analysere de samme aktiviteter igen og igen og for eksempel kombinere dem med en score. På den måde kan computeren for eksempel lære at spille selv komplicerede spil som skak og go og vinde over verdensmestre. Næste trin er transfer learning, hvor systemet ikke skal starte fra bunden hver gang for at opnå en given kompetence, men bliver i stand til at anvende tidligere opnået kompetence på nye områder, eller multitask learning, hvor systemet bliver i stand til at kombinere kompetencer som et avanceret LEGO-system. Man har talt om AI i rigtig mange år, og der har stort set ikke været grænser for, hvad optimister mente, det kunne bruges til, og hvor hurtigt det ville gå. Ligesom der er pessimister, som frygter, at vi kan skabe maskiner så kloge, at de uden etiske retningslinjer kan overtage verden og skabe helvede på jorden. Det, vurderer ugemagasinet The Economist, er som at begynde at frygte overbefolkning på Mars, endnu inden de første kolonister har sat deres fødder på planeten. Lige nu har optimisterne vind i sejlene. Brugen af AI til alle mulige løsninger accelererer inden for forskellige videnskaber som medicin og jura og forretningsområder som finans og transport, og der er ofte meget kort fra forskningsprojekter til udviklingen af konkrete AI-servicer i en forretningsmæssig kontekst. ¢

29

30

PORTRÆT

FINANS Marts 2017

ASSURANDØR MED BLIK FOR BANKEN 44-årige Anders SandJensen har altid været god til at læse spillet og se åbninger både på badmintonbanen og i assurandørjobbet. Sidste år blev han bankassurandør i Spar Nord, hvor han som ansat i Købstædernes Forsikring sælger forsikringsprodukter til bankens erhvervskunder og dagligt balancerer mellem to verdener AF BERIT VILLADSEN FOTO: KÅRE VIEMOSE

Du kan ikke umiddelbart se på 44-årige Anders Sand-Jensen, om han er bankmand eller assurandør. Han er mester i at falde ind og taler lige så godt med den lokale tømrermester som med økonomidirektøren i en større virksomhed. Det er en evne og en stil, han løbende har udviklet først som elitebadmintonspiller og senere som assurandør igennem 19 år. Og en evne, som passer perfekt til jobbet som bankassurandør, som han fik sidste år. Det vender vi tilbage til. Anders har altid været i rigtig god fysisk form, været god til at læse spillet og sin modstander og god til løbende at finde åbninger, siden han som syvårig første gang fik en badmintonketsjer i hånden. Og den spillestil har givet pote både inden for og uden for badmintonbanen. Europamester som ungdomsspiller og danmarksmester og sølvvinder som veteran ved et (+ 35 år) verdensmesterskab er titler, han igennem 30 år har vundet med fjerbolden. Privatassurandør, erhvervsassurandør, centerleder og bankassurandør er titler, han har med i sin assurandørtaske. ”Jeg ved godt selv, hvornår jeg har leveret en god præsentation ude hos kunden. Jeg har været vant til at være selvkørende i mange år både med assurandørjobbet og med min badminton. Og efter et møde har jeg en klar ide om, hvordan jeg kunne have vundet kampen eller kunden, for eksempel hvis jeg havde været skarpere eller bedre forberedt ved må-

ske at have slået på to ting mere. Så jeg kigger meget indad. Og nogle gange må du også bare indrømme, at du taber til en bedre modstander, om det er på banen eller ude ved kunden. Det er hip som hap”.

Ordentlighed er altafgørende Titlen som bankassurandør fik Anders Sand-Jensen i marts sidste år, efter at hans arbejdsgiver, Købstædernes Forsikring, indgik et treårigt samarbejde med Spar Nord om et distributionssalg af selskabets forsikringer til bankens erhvervskunder. Købstædernes Forsikring har i dag seks bankassurandører ansat til udelukkende at sælge forsikringer til Spar Nords erhvervskunder Og de er ligesom Anders nøje udvalgt. Profilen på en bankassurandør er langtfra den klassiske stereotyp på en sælger, der tropper op i fancy jakkesæt, er smart i en fart og hurtigt er ude af døren igen. Tværtimod. Sådan en type passer slet ikke til bankmiljøet, og det er Anders meget opmærksom på. Han har tidligere arbejdet som pensionsrådgiver i netop Spar ”Der er nok lidt mere ligefremhed og umiddelbarhed i forsikringsbranchen, end der er i banken. Vi er måske mere udfarende på en anden måde end de bankansatte. Der er ingen tvivl om, at faglig stolthed og ordentlighed fylder begge steder, men det skinner måske lidt mere igennem i banken, uden at det skal lyde negativt, og du skal ikke komme ••

�Der er nok mere ligefremhed og umiddelbarhed i forsikringsbranchen, end der er i banken, mener Anders Sand Jensen, der fÌrdes begge steder.

32

PORTRÆT

FINANS Marts 2017

ud og spille lynhurtig, smart sælgertype i banken. Der er ingen tvivl om, at det produkt, vi skal levere, skal vi stå på mål for både over for kunden og over for banken”.

Linedanser mellem to verdener Evnen til at balancere på to ben i forsikringsverdenen og bankverdenen er altafgørende i jobbet som bankassurandør og en daglig udfordring. Og her har Anders ifølge hans chef i Købstædernes Forsikring Peter Dissing og erhvervskundechefen i Spar Nord i Hjørring en god evne til at falde ind begge steder. ”Det er vigtigt, at du som bankassurandør har empati, god situationsfornemmelse og samtidig kan levere gode resultater og generere merværdi for alle parter – kunden, Spar Nord og Købstædernes Forsikring. Du skal være både assurandør og i nogen grad også konsulenttypen, som evner at få rådgiverne med dig. Derudover skal du kunne begå dig på lederniveau og understøtte de planer, der er lagt i de respektive bankområder. Alle disse ting har Anders gode forudsætninger for at mestre, da han kender både pengeinstitut- og forsikringsverdenen”, siger Peter Dissing, salgschef i Købstædernes Forsikring. ”For os er det vigtigt, at Anders er en person, vi kan stå 100 procent inde for, både hvad han står for som person og de produkter, han leverer. Og bankens fire værdier passer meget godt på Anders. Han er nærværende, ambitiøs, kompetent og ordentlig og passer godt ind. Så vi har stor tiltro til ham”, siger 34-årige Mads Pedersen, som er erhvervskundechef i Spar Nord i Hjørring. Tur-retur til banken Før Anders sagde ja til jobbet som bankassurandør, deltog han i et tremåneders testforløb, hvor han sammen med to andre assurandører havde samtaler med Spar Nords kunder og erhvervsrådgivere. Testforløbet afskrækkede ikke Anders, som ser flere paralleller til sit gamle job som pensionsrådgiver i Spar Nord.

”Vi fungerer som en slags konsulent i banken på samme måde som en pensions- eller investeringsrådgiver. Og vi bliver betragtet som kolleger langt hen ad vejen. Jeg betragter også dem i banken som mine kolleger. Så fra at have været vant til at arbejde på hjemmekontor har jeg pludselig 20-30 nye kolleger i filialerne. Som bankassurandør skulle Anders afgive sin tidligere kundeportefølje og starte helt forfra med at opbygge en ny. Han skal dog ikke ud og lave rå kanvas, men får løbende kundeemner leveret fra Spar Nords erhvervsrådgivere i de fem filialer i Nordjylland, som han er tilknyttet og besøger et par gange om måneden. Samarbejdet mellem rådgiverne og assurandørerne har begge parter skullet vænne sig til, men ellers adskiller jobbet som bankassurandør sig ikke fra det almindelige assurandørjob. ”Når først vi er ude ved kunden, er det fuldstændig det samme. Det er mere indgangsvinklen, der er anderledes, idet vi er et team om kunden, rådgiverne og assurandøren. Vi bruger også en del tid på at servicere banken og rådgiverne ved at være synlige ude i filialerne og ved løbende at give rådgiverne tilbagemeldinger på, hvad status er på de kundeemner, de har sendt. Det gør du ikke som almindelig assurandør. Så der er lidt mere papirarbejde i det”. Anders drømte om at blive sælger, allerede da han gik i folkeskolen, og forsøgte i sin skolepraktik at følge en kørende sælger. Men det lykkedes ham aldrig at finde en praktikplads, og sportsmanden endte i stedet med at få praktik i en lokal Intersport-butik i Hjørring, hvor han er født og opvokset og bor i dag. Det var dog sporten, som flere år senere åbnede døren ind til assurandørjobbet. På en biltur til et badmintonstævne i København talte en badmintonkollega, som var assurandør i Alm. Brand, varmt om jobbet. Fire måneder senere skiftede en 25-årig Anders sit kontorjob ved hæren ud med et assurandørjob i Alm. Brand. Et skifte, han aldrig har fortrudt.

”Jeg har altid syntes, det er sjovt og spændende at komme rundt til kunderne og præsentere et produkt, sælge det og rådgive omkring det. Jeg kan godt lide at finde to-tre ting, som kunden ikke har været opmærksom på. Men jeg sælger kun noget til kunden, hvis jeg føler, at jeg selv kan stå inde for det. Hvis kunden ikke føler sig tryg med produktet, så sælger jeg ham ikke noget”.

Nordjyde med stort N Som person er Anders nordjyde med stort N, og det var også hjemstavnen, som trak det længste strå, da Anders skulle vælge, om han ville satse alt på badmintonkarrieren og flytte til København, hvor det bedste badmintonmiljø var. ”Jeg vil ikke sige, at jeg har fortrudt, at jeg ikke tog af sted og flyttede på et klubværelse i Brøndby eller et andet sted for at spille. Chancen for at komme igennem nåleøjet er bare så lille. Anders stoppede med at spille badminton på eliteplan i en alder af 31 år og var i seks år spillende træner i Hjørring, før han valgte at stoppe helt som 37-årig. Han var på daværende tidspunkt far til tvillinger på to år, centerleder og kørende assurandør i Alm. Brand. ¢

Blå bog Anders Sand-Jensen, 44 år 2016-?: Dedikeret bankassurandør for Spar Nord, ansat af Købstædernes Forsikring 2015-2016: Testperiode med bankassurandør for Spar Nord, ansat af Købstædernes Forsikring 2013-2015: Erhvervsassurandør i Købstædernes Forsikring 2012-2013: Erhvervsassurandør i Alm. Brand 2009-2012: Assurandør og centerleder i Alm. Brands salgscenter i Hjørring 2007-2009: Assurandør og centerleder i Alm. Brands nystartede salgscenter i Frederikshavn 2006-2007: Pensionsrådgiver i Spar Nord i Hjørring i 9 måneder 2002-2006: Erhvervsassurandør i Alm. Brand 1998-2002: Privatassurandør i Alm. Brand 1993-1998: Kontoruddannet i hæren

INTERNATIONALT

FINANS Marts 2017

Offshoring på standby i USA På de tre måneder, der er gået, siden Donald Trump blev valgt til præsident, har Goldman Sachs ansat omkring 180 nye medarbejdere i Bangalore, men generelt har mange af de store amerikanske investeringsbanker i de seneste måneder været tilbageholdende med at flytte job til udlandet. Johan Gott, partner i et Washingtonbaseret analysebureau, siger til Financial Times,

at bankerne har trykket på pauseknappen for offshoring, og at de i det hele taget er tilbageholdende med at annoncere investeringer uden for USA. ”Vi ser et utroligt højt niveau af usikkerhed omkring problemstillingen, højere end i mange årtier”, siger Johan Gott til Financial Times. Trump har truet med at lægge ekstra skatter på amerikanske virksomheder, der flytter arbejds-

FRA KUGLERAMMER TIL ROBOTTER

Af Elisabeth Teisen Illustration: Mikkel Hensel

Når det kommer til fintech, vil resten af verden skulle studere Kinas erfaringer i de kommende år, konkluderer The Economist

Kina er i gang med et nyt stort spring fremad fra en ineffektiv og tilbagestående finanssektor til en finanssektor, hvor fintech vinder så stor fremgang, at ugemagasinet The Economist udnævner Kina til at være verdens førende fintech-nation. Men det handler ikke blot om dynamiske nye løsninger etableret af kreative iværksættere. Konkurrencen fra fintech har også fået bankerne til at speede op og tage nye, kundevenlige løsninger til sig, ofte i samarbejde med fintech-virksomheder. Det er et sammenfald af tid, sted og indhold, der gør Kina til den førende aktør. En stor og forbrugerglad middelklasse voksede op samtidig med internettet. Det vil sige, at den kinesiske forbruger har vænnet sig til internethandel og digitale betalinger. Samtidig er det modsat næsten alle andre steder de unge, der tjener de fleste penge. Kina har 700 millioner internetbrugere, hvoraf 95 procent går på nettet via mobile enheder. 425 millioner kinesere bruger mobilen til at betale og overføre penge. Med Alipay (betalingsdelen af Alibaba) og WeChat skanner forbrugerne simpelt hen varernes stregkoder, og bom … er de betalt. Mobile betalinger udgjorde i 2016 det, der svarer til 5,5 trillioner dollar. Det er en ud-

vikling fra så godt som intet på fem år til over 50 gange mere end i USA. Ligesådan er det med lån og investering. Før kunne man som privatperson gå til pantelåneren, hvis man manglede penge, eller, hvis man var så heldig at have et overskud, enten sætte pengene i en sikker statsbank til ingen rente eller investere dem i et kasinolignende arrangement. Nu pibler det op med fornuftige internetbaserede alternativer – og bankerne har taget konkurrencen op, ofte i samarbejde med de teknologifremmelige iværksættere.

pladser ud af landet. Det har ellers været en udbredt praksis for banker at forsøge at minimere omkostninger ved offshoring. Alene de fire største amerikanske investeringsbanker har mellem 2008 og 2015 udflyttet mere end 12.500 job bare til Indien. I alt havde de største amerikanske banker i 2015 120.000 ansatte i Asien.

Skal robotter beskattes? Bill Gates, verdens rigeste mand og grundlægger af Microsoft, foreslår, at der lægges skat på robotter. Når den seneste automatiseringsbølge resulterer i, at mange job forsvinder, så er beskatning af robotter en måde at skaffe penge på til at omskole mennesker og sætte dem i stand til at klare sig i de nye tider. En sideeffekt vil være, at udviklingen går lidt langsommere, så mennesker og samfund får tid til at vænne sig til revolutionen. Sådan lyder teknologimagnatens argumentation ifølge ugemagasinet The Economist – og med ham flere politikere, blandt andre den franske socialistiske præsidentkandidat Benoît Hamon. Ifølge The Economist har væksten i produktiviteten siden starten af årtusindeskiftet ladet meget tilbage at ønske. Større produktivitet betyder, at varerne kan produceres billigere, kræftbehandlingen blive smartere og mere effektiv og omkostningerne i ældreplejen måske lidt mindre. Det har vi alle glæde af. Desuden er det svært at identificere ”robotter”. Der er glidende overgange mellem softwareprogrammer baseret på kunstig intelligens og robotter. Vi ved heller ikke, præcis hvor hurtigt det vil gå. Og vil robotterne faktisk medføre tab af job, eller vil de åbne mulighed for andre mere kvalificerede og mere spændende job?

33

34

KLUMME

FINANS Marts 2017

Finanssektorens manglende udlængsel AF NIELS ELMARK

Til et arrangement i London, hvor man kårede årets mest lovende startups, kom jeg i snak med en ”business angel” – der er et menneske med enormt mentalt og økonomisk overskud og lyst til at investere det i unge iværksættere. Jeg bemærkede på et tidspunkt under samtalen, at jeg godt kunne se ideen i, at unge fintechstartups gjorde alt, hvad de kunne, for at tage forretning fra de store etablerede banker – der er trods alt nok at tage af – men jeg forstod ikke, at bankerne nærmest som forstenet blev på de markeder, de havde haft i generationer, mens unge iværksættere og teknologiselskaber bid for bid åd sig ind på deres domæne: Den danske økonomi har for eksempel ikke rørt sig ud af flækken de seneste 10 år, mens 1,3 milliarder kinesere har fordoblet deres bruttonationalprodukt. Hvis det er dér, væksten og behovet for ny finansiel infrastruktur er, hvad laver bankerne så herhjemme. Hvorfor er de ikke ude i verden, hvor fremskridtet skabes? ”Det skulle du skrive en bog om”, foreslog min nye kapitalistven, ”for du har helt ret!” Jeg har ikke kunnet slippe tanken siden. Vi lever i en globaliseret verden, og ganske vist er nationale bankforretninger pakket ind i lokal lovgivning, kultur og sprog, men er det nu også så svært at bevæge sig uden for rigets grænser, som man forestiller sig? Den lille danske onlinebank Lunar Way, som for 10 måneder siden gik live på Android og iOS, har netop fået 4,2 millioner euro fra venturefonden Seed for at kunne ekspandere i Norge, Sve-

rige og Tyskland. Og den berlinske mobilbank N26, der blev etableret i 2013 og fik banklicens sidste sommer, er nu etableret i 17 europæiske lande. Banken har ambitioner om at skabe den første ægte europæiske bankkonto, som om få år skal dække hele Europa, og initiativet støttes blandt andet af den kinesiske Horizon Ventures-fond med 40 millioner dollars. Det er nærmest pinligt, at europæere skal til Hongkong for at hente pengene. Det samme var i øvrigt tilfældet med den danske iværksæt-

”Bankerne er så optaget af konkurrencen om 70 milliarder kroner på det danske marked, at de ignorerer en verden omkring sig i blomstrende vækst” ter Brian Larsen, da han for nogle år siden etablerede sit Bancore-selskab, der hjælper kunder i fjerne vækstmarkeder med virtuelle betalingskort. Han skulle til Malaysia for at finde 40 millioner kroner. En opgørelse fra Finanstilsynet i maj sidste år viser, at den danske banksektor har omkring 70 milliarder kroner i nettorente- og nettogebyrindtægter. Det er så stor, kagen er, og sådan har det været i mange år. I samme rapport fra Finanstilsynet kan man også læse, at bankerne i Danmark i 2015 tilsammen skabte et overskud på 23 milliarder kroner. N26 i Berlin beskæftiger 200 medarbejdere – det svarer til 1 procent af Dan-

ske Banks personale – og de kan på 3 år ekspandere til 17 lande. Lunar Way, der blot har 30 fuldtidsmedarbejdere, kan på 24 måneder brede sig ud over Nordeuropa. Og det er blot et par eksempler på de hundredvis af nye fintechvirksomheder, der de kommende år vil æde sig ind på bankernes 70 milliarder kroners pengestrøm. De unge selskaber fører en slags blitzkrig mod det etablerede marked. De venter ikke på, at de skal være rigtige banker, de indleder som Lunar Way samarbejder med lokale banker i de lande, de vil ind i, og forbigår besværlighederne i en fart. N26 har tilsvarende indledt et strategisk samarbejde med Transferwise, som kan overføre penge til en brøkdel af, hvad etablerede banker forlanger. Det er derfor ikke på hjemmemarkedet eller i Europa, de etablerede banker kan forvente markedsvækst. Til gengæld boomer Asien. Kina er nu verdens største marked for fintech-investeringer og i Indien er Modi i gang med et finansielt ”wirtschaftswunder”, der vil give mere end en milliard mennesker en moderne økonomisk infrastruktur. Tænk, hvad 40.000 dygtige danske finansfolk med 23 milliarder kroner i lommen kunne udrette på disse nye markeder, hvis de skruede op for ambitionen og eventyrlysten og drog østpå sammen med Mærsk, Jysk, Bestseller, og hvem der ellers er derude. Det burde jeg egentlig skrive en bog om! ¢ Nils Elmark er journalist og fremtidsforsker med speciale i finansielle servicer.

FINANS Marts 2017

PORTRÆT

Formand med højt til loftet

Foto: Petra Kleis

50

omgiver sig gerne med medarbejdere, der år i april. Kent Petersen er har stærke meninger og kan give ham det en formand med mod og nødvendige modspil. Omvendt har han sin mandshjerte til at prøve robusthed til at stå på mål for beslutninger grænser af og skabe nyt. ”Vi skal gøre op med den ”brug-og-smidfra en organisation og et sekretariat med væk”-kultur, arbejdsgiverne i dag har i forinitiativ. hold til medarbejderne”. ”Vores ambition er at agere proaktivt i forOrdene er møntet på pengeinstitutter, der hold til fremtiden for at sikre det, som vi er sat i verden for – nemlig at understøtte medbruger fyringer som et hurtigt fiks i stedet for at arbejde langsigtet med de ansatte og er kalemmerne i at have det bedste arbejdsliv.” rakteristisk for Kent Petersen, der gerne giSådan siger en ildsjæl om sin helt store ver en ramsaltet mening til kende om den fiopgave lige nu, hvor det skarpe hjørne runKent Petersen nansielle sektor – især når virksomheder ikke des. Og han har noget at have refleksionen i, Blå bog med 25 år i bagagen som tillidsmand for sine er ordentlige over for sine medarbejdere. Født 10. april 1967 medlemmer. Kent Petersen blev formand midt i den Student fra Næstved Gymnasium finanskrise, der for alvor satte den finanKent Petersen har altid fokus på sit bag1989: Uddannet bankelev fra sielle sektor under pres, og han har arbejland og sine medlemmer, hver eneste gang Privatbanken det hårdt på at genopbygge den finansielle han sidder ansigt til ansigt med arbejdsgi1992: Tillidsmand i Unibank 2003: Formand for Unikreds sektors image. verne ved forhandlingsbordet. Da arbejds2004: Næstformand i FinansDigitalisering, øget konkurrence, fyringsgiverne meldte ud, at der ikke var penge til forbundet runder, fusioner, nye typer af medarbejdere hverken lønstigning eller kompetenceudvik2009: Formand for Finansog fuldt tryk på sektorreguleringen er den poling, så Kent Petersen lige igennem hensigforbundet og næstformand for FTF litiske virkelighed, en formand må forholde ten og sagde: Gift med Cristina og har to sig til hver eneste dag. ”Når jeg kikker bag hele den rituelle stamvoksne døtre Siden 2004 har Kent Petersen først som medans fra arbejdsgiverforeningen, så lytter jeg mig til, at de er indstillede på, at vi skal næstformand og dernæst formand været med til at opbygge en visionær fagforening. Et have en fornuftig tilgang.” Sådan gik det fakgodt eksempel fik vi, da han tog fat i den tisk til overenskomstforhandlingerne i 2017, varslede storm med digitalisering og satte Finansforbundet i hvor fornuften sejrede med en overenskomst, der blandt anspidsen sammen med Københavns Kommune, Finans Dandet fokuserer på kompetencer, og på den måde lykkedes det at omfavne den fagre nye verden. /CR mark, Nets og flere andre for at gøre København til et førende arnested for fintech. Visionerne førte til etableringen af foreningen Copenhagen FinTech og det konkrete fintechlab, som i dag er en reaFinansforbundets formand Kent Petersen fylder 50 år. litet på Applebys Plads, hvor iværksættere er i fuld gang med det, der forhåbentlig skal blive til bæredygtige forretninger Der holdes reception i Finansforbundet. og job til København og Danmark. Den 10. april – der i år ligger på dagen efter Palmesøndag Onsdag den 26. april 2017 fra kl. 15 – 17. – fylder Kent Petersen 50 år. Helt efter bogen begyndte han i den finansielle sektor som elev i Privatbanken, og da han Finansforbundet, Applebys Plads 5, København K. mange år senere tjekkede ind som næstformand i forbundet, var det danske banklandskab meget forandret. Kent Petersen tror på fællesskab og mindre på topdown ledelse med en masse regler, og han prøver grænser af og

35

36

INNOVATION

FINANS Marts 2017

Fintechspirer sprang ud Igen i år blev der brainstormet og udviklet på nye fintechideer ved Startup Weekend Copenhagen Fintech i Finansforbundets lokaler. Dette års vinder, PayOff, vil hjælpe og motivere unge til at betale deres gæld af AF METTE MARIE ROSENKJÆR FOTO: CHRISTOFFER REGILD

Fintechentusiaster fra hele verden var samlet i Finansforbundets lokaler i København i weekenden den 3.-5. marts for at få nye idéer og udvikle på dem i to døgn i træk. Fredag aften blev der udvalgt ni idéer, som der skulle arbejdes videre med i de kommende 48 timer. Søndag aften fremlagde ni grupper deres idéer, og her blev det tydeligt, at kreativiteten havde fået lov at blomstre. En gruppe havde en idé, hvor de kunne hjælpe borgerne med at samle deres forskellige pensionsopsparinger i en løsning og automatisk finde den løsning, der er den mest favorable for dem. En anden gruppe ville gøre det lettere for skilsmisseforældre at få overblik over og dele udgifter for deres fælles børn i en app, hvor alle udgifter var samlet og kunne betales med et swipe. En tredje gruppe ville gøre det lettere for unge at spare op til rejser ved hjælp af en app, hvor opsparingsprocessen blev til en konkurrence og dermed motiverede brugerne til hurtigt at spare op til drømmerejsen. De ni finalister blev bedømt ud fra, hvor godt de havde udviklet deres produkt indtil videre, deres forretningsmodel, og hvorvidt de løser et problem for brugerne. Juryen bestod af Thomas Krogh Jensen, direktør for Copenhagen

bidder og motivere brugeren til hver måned at betale lidt af. De tre unge iværksættere vandt både en plads i Copenhagen FinTech Lab og muligheden for at arbejde sammen med Nets i 3 måneder og videreudvikle deres idé. De tre vindere var overraskede og havde ikke taget stilling til, om de vil gå hele vejen med deres nye produkt. ”Vi er nødt til lige at træde et skridt tilbage og se på, hvad det er for et produkt, vi er kommet frem til, og finde ud af, om det er noget, vi vil gå videre med”, siger Nichlas Kvist Jørgensen til Nyhedsbrevet Finans. Holdet bag PayOff var fra starten enige om, at deres fintechidé skulle hjælpe unge med at komme ud af deres gæld. Tyske Jana Schellong, græske Jaheda Begum og danske Nichlas ”Vi har interviewet mange Kvist Jørgensen blev kåret som vindere for deres ide til en app, der motiverer unge til at betale af på deres gæld. mennesker om gæld, og vi fandt ud af, hvor meget det påvirker mennesker at have FinTech, Ken Villum, grundlægger og gæld. Det kan virkelig være en psykisk ejer af Lunar Way, Susanne Brønnum, belastning, og hvis vi kan være med til Group Executive Vice President i Nets at gøre det mere overskueligt for folk, er Danmark, og Stefan Olofsson, der er Indet jo fantastisk,” siger Jana Schellong. vestment Manager i SEB Venture Capital. Direktør for Copenhagen FinTech Thomas Krogh Jensen, der også var en Weekenden gav PayOff af de fire jurymedlemmer, var søndag afVinderen af hovedpræmien blev danske ten ikke i tvivl om, at PayOff er den rigNichlas Kvist Jørgensen, tyske Jana Scheltige vinder. ”PayOff adresserer et stort problem, long og græske Jaheda Begum, der havde arbejdet hele weekenden på en app kalsom jeg ikke har set andre tage hul på det PayOff. på samme måde. Der er nogle mangler PayOff er en app, der kan motivere i selve forretningsmodellen, men jeg må brugerne til at betale deres gæld af hursige, at jeg er imponeret over, hvor langt tigere. Appen kan ved hjælp af kunstig inde er kommet på de her 48 timer”, siger telligens tale med brugerne om gælden Thomas Krogh Jensen og pointerer, at og rådgive dem om, hvordan de hurtigst PayOff kan hjælpe mange mennesker kommer af med den. For eksempel kan og i sidste ende også bankerne og hele samfundet. ¢ appen splitte gælden op i overskuelige

38

FINANS Marts 2017

JOB & KARRIERE

Hver tredje kom i job efter praktikforløb Et samarbejde mellem FTF-A, Finansforbundet og Jyske Bankkoncernen gav 54 ledige nyuddannede finansøkonomer eller finansbacheloruddannede et praktikforløb i Jyske Bankkoncernen. Efterfølgende har 18 fået job, mens over halvdelen mener, at praktikken har bragt dem tættere på et job AF SABINA FURBO

F

ire eller otte ugers praktikforløb i oktober og november i Jyske Bankkoncernen under den såkaldte traineeordning har fået 18 nyuddannede i job, mens 63 procent mener, at de er kommet tættere på at få et reelt job. Derudover tilkendegiver en del af de unge, at det ud over at give mere til CV’et har været et selvtillidsboost, som har givet fornyet håb i forhold til jobsøgning. Det viser en evaluering af forløbet foretaget af a-kassen FTF-A. Praktikforløbet kom i stand gennem et samarbejde mellem FTF-A, Finansforbundet og Jyske Bank-koncernen. Sidstnævnte kæmpede ligesom andre finansielle virksomheder med at få tid til at indsamle kundeoplysninger i kølvandet på de nye hvidvaskregler. En opgave, der kunne varetages af de nyuddannede. ”Det har netop været vores mål at få de her unge tættere på arbejdsmarkedet og give dem fornyet selvtillid og noget på CV’et, så det er helt fantastisk, at så mange netop tilkendegiver, at de har opnået det med praktikforløbet”, siger formand for Finansforbundet Kent Petersen. Han glæder sig over, at 18 af de 54 nyuddannede så hurtigt er kommet videre i job. ”Det i sig selv er jo forrygende. Dybest set handler det om samfundsansvar, og vi håber, at flere finansielle virksomheder vil se værdien i ordningen”. Også hos a-kassen FTF-A har man svært ved at få armene ned. ”Det er fantastisk at se, at flere af dimittenderne er kommet i job efter deres virksomhedspraktik hos Jyske Bank. Det bekræf-

ter mig i, at praktisk erfaring, som man kan skrive på sit CV, og netværk i form af gode kolleger simpelthen er guld værd. Det kan bane vejen ind på arbejdsmarkedet”, siger direktør i FTF-A Michael Darmer og fortsætter: ”Som a-kasse er en af vores fornemste opgaver at hjælpe medlemmerne videre i job. Og det gør vi her i samarbejde med Finansforbundet. Det her er et godt eksempel på den forskel, vi i fællesskab kan gøre for medlemmerne”.

Gør det gerne en anden gang Seks af de 18 nyuddannede, der har fået job, er blevet ansat i Jyske Bank-koncernen, og her betegner HR-partner i Jyske Bank-koncernen Lisa Di Boscio Jakobsen forløbet som en winwin situation for forretningen og de unge. ”Det har været en rigtig positiv oplevelse, og de unge har været superlærenemme og udført opgaven til ug. Faktisk har forløbet været en mere positiv oplevelse, end vi egentlig forventede”, siger Lisa Di Boscio Jakobsen. Og hun har ingen betænkeligheder ved at gå ind i et lignende samarbejde en anden gang, så længe det handler om en konkret opgave, der ikke tager reelle arbejdspladser væk fra andre, og både de unge og forretningen får noget ud af det. ”Det er vigtigt for os, at det ikke kun handler om gratis arbejdskraft, men at det skaber noget reel værdi. Men det er også værd at nævne, at en stor del af succesen også handler om, at FTF-A har løftet en stor del af det administrative arbejde, der er forbundet med at blive godkendt som praktiksted”. ¢

Det siger de unge 94 procent har været tilfredse med deres virksomhedspraktik. 68 procent mener, at virksomhedspraktikken har styrket kompetencerne i nogen eller meget høj grad. 63 procent mener, at virksomhedspraktikken har bragt dem tættere på job. Kun 10 procent mener, at praktikken slet ikke har haft en betydning for vedkommendes fremtidige jobmuligheder. Kilde: FTF-A

Traineeordningen Traineeordningen, der blev vedtaget af Folketinget i 2012, betyder, at en ledig dimittend kan tilbydes et relevant opkvalificeringsforløb/ kursus, hvis det sker i kombination med eksempelvis en ulønnet virksomhedspraktik i op til 8 uger. Kurset finansieres af staten, og der er afsat 10.000 kroner til hver ledig dimittend. Det er Finansforbundet, der administrerer midlerne, og som sammen med FTF-A kan vejlede i forhold til valg af relevant opkvalificering – og som i tilfældet med Jyske Bank – i samarbejde med virksomheden.

JOB & KARRIERE

Jeg har fået ro på Da Anders Nomanni afsluttede sin finansøkonomuddannelse fra Erhvervsakademi Dania i Silkeborg tilbage i august 2016, kunne han ikke som mange af sine medstuderende udskifte SU’en med en lønseddel. De, der kunne det, havde næsten alle været i praktik i forbindelse med deres studie, men for Anders og en del andre finansøkonomer var det ikke lykkedes at finde en praktikplads. Og i den verden er en praktikplads næsten lig med job, når de sidste eksamener er overstået. ”Jeg følte mig sindssygt stresset og havde svært ved at se, hvordan jeg skulle få en fod indenfor”, husker Anders, der straks takkede ja, da hans a-kasse fortalte om muligheden for at komme i 8 ugers praktikforløb i Jyske Bank-koncernen som en del af en traineeordning, som betyder, at en ledig dimittend kan tilbydes en ulønnet virk-

FINANS Marts 2017

somhedspraktik i op til 8 uger. I oktober 2016 begyndte han sit praktikforløb i Jyske Banks Hjemstedet i Silkeborg. Opgaven med at indhente relevante oplysninger på privatkunder og virksomheder i forbindelse med nye hvidvaskregler, der pålægger finansielle virksomheder at indhente mange flere oplysninger end tidligere, gav kendskab til systemer og indblik i en finansiel sektor, som Anders ikke kendte meget til. Og da hans praktikforløb skulle slutte den 21. november, blev Anders tilbudt et tremåneders timelønnet vikariat. ”Jeg har fået ro på og fornyet selvtillid i forhold til fremtiden, samtidig med at jeg har fået udbygget mine kompetencer og lært, hvordan det er at arbejde ude i ’den virkelige verden’. Jeg har fået øjnene op for alle de muligheder, der er i den finansielle sektor, og så er sektoren også langt mere spændende at arbejde i, end hvad jeg troede”, siger Anders Nomanni. ¢

39

For 23-årige Anders Nomanni resulterede praktikforløbet i Jyske Bank-koncernen ikke blot i et tremåneders vikariat efterfølgende, men også en masse erfaring, som han kan bruge på sin videre færd.

Vi søger dig, der har styr på balancen til Center for Økonomi, Løn og Indkøb Vil du være med til at sikre og videreudvikle vores styring af det finansielle område, hvor du både får brug for din strukturerede tankegang og dine analytiske evner, så er det dig, vi søger.

Økonomikonsulent, der gør en forskel fredensborg.dk/job

40

FINANS Marts 2017

JOB & KARRIERE

Brandslukning er en livsstil

Mona Bülow lever et liv, hvor det ikke er unormalt at lånegodkende kunder og røgdykke på samme dag. På trods af de forskellige arbejdsformer mener Mona Bülow, at der er flere ligheder mellem hendes to job som privatrådgiver og brandmand AF METTE MARIE ROSENKJÆR / FOTO: KÅRE VIEMOSE

J

obbet som brandmand og jobbet som privatrådgiver er slet ikke så forskellige, som de fleste tror. I hvert fald ikke ifølge 39-årige Mona Bülow, der låner penge ud til privatkunderne i Ringe om dagen og senere samme aften redder mennesker og dyr ud af brændende bygninger. Mona Bülow er vant til at blive mødt af forundring, når hun fortæller, at hun arbejder som både privatrådgiver og deltidsbrandmand. Men i hvert af de to job har Mona udviklet kompetencer, som har vist sig at være nyttige begge steder. ”Som brandmand møder jeg mennesker, hvis hus måske lige er brændt ned. Der er det vigtigt at have situationsfornemmelse. Fuldstændig ligesom når man sidder med privatkunder, der står i håbløs gæld. Det er min erfaring, at det næsten gøre lige ondt”, siger Mona Bülow. Både i jobbet som brandmand og i jobbet som privatrådgiver skal Mona balancere mellem at være faglig og menneskelig.

”Når jeg er på arbejde som brandmand, er det virkelig vigtigt, at jeg lader fagligheden tage over. For ellers kan man ikke holde ret længe i det fag. Men samtidig kommer jeg i nogle situationer, hvor det er vigtigt, at jeg viser, at jeg er et menneske. Præcis som i jobbet som privatrådgiver. Det er en balance, som man er nødt til at være bevidst om”. I Nordea-filialen i Ringe, hvor Mona Bülow tilbringer de fleste af sine dagtimer, er kollegerne nysgerrige efter at høre mere om deltidsjobbet. ”De fleste spørger nysgerrigt ind, og jeg oplever også, at mange faktisk ikke helt ved, at de fleste brandmænd i Danmark arbejder på deltid, og at vi laver meget mere end bare at slukke brande. For eksempel kan vi også blive kaldt ud til kemikalieulykker eller til trafikuheld”.

Mere end et deltidsarbejde Mona betegner selv deltidsstillingen som brandmand som en livsstil. Hun har været en del af brandstationen i Ejby på Fyn i 17

”Mange er ikke klar over, at de fleste brandmænd i Danmark arbejder på deltid, og at vi laver meget mere end bare at slukke brande. For eksempel kan vi også blive kaldt ud til kemikalieulykker eller til trafikuheld”, siger Mona Bülow, der er pivatrådgiver i Nordea i Ringe

JOB & KARRIERE

FINANS Marts 2017

FOKUS ARRANGEMENTER I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig

år og har et meget tæt og fortroligt forhold til sine kolleger i brandvæsnet. Derudover er hun fuldstændig afklaret med, at jobbet som brandmand til tider kan være farligt. Engang har Mona skullet springe for ikke at blive ramt af en telefonpæl, og en anden gang gik hendes fod gennem et loft i et hus, mens hun stod i fuld udrustning og med tungt røgdykkerudstyr. ”Der er altid nogle oplevelser, som er mindre sjove end andre. Det er en del af jobbet”, siger Mona Bülow og understreger, at hun og hendes kolleger altid gør meget for deres sikkerhed, når de arbejder. ”Men lige så svært det nogle gange er, lige så fedt er det, når man kommer ud og får løst opgaven rigtig godt i samarbejder med kollegerne, og hvor man føler, at man virkelig får hjulpet nogle mennesker. Sådan er det også med banken”. En anden udfordring ved jobbet som brandmand er arbejdstiderne, som kan gøre

det svært at planlægge sin hverdag med to børn på 10 og 12 år. Magasinet Finans møder Mona i hendes private hjem i Ejby på Fyn. Selvom Mona lige har fået fri fra jobbet i Nordea i Ringe og sidder og slapper af i sin stue, kan hun hvert sekund risikere at blive kaldt af sted til en brandstation og skulle være på arbejde i mange timer. ”Jeg har heldigvis en god nabo og mine forældre tæt på, der kan hjælpe med børnene, når jeg bliver kaldt af sted. Og mine børn er for det meste afklarede med, at de nogle eftermiddage og aftner må undvære deres mor”. Men når Mona Bülow bliver kaldt ud til en brand lige før en aftale. som hendes børn har glædet sig til, bliver de skuffede. ”De kan godt sige, at det er lidt træls, når det sker, men de kan jo også godt forstå, at jeg skal ud og hjælpe andre mennesker, der har brug for det”. ¢

29/3 • Vær mere autentisk og skab bedre resultater – København 30/3 • MobilePay - den danske bankverdens mest succesfulde digitale sats – København 6/4 • Skru op for din påvirkningskraft – Fredericia 20/4 • Personlig branding – København 24/4 • Hvad er Bitcoin og blockchain – Odense 24/4 • Få mere motivation og succes – Aalborg 24/4 • Sådan fungerer de nye ejendomsvurderinger - Peter Engberg (morgen kl. 8-9.15) København og Aalborg (eftermiddag kl. 17-18.15) Aalborg 2/5 • Hvad er bitcoin og blockchain – Aalborg 4/5 • Kulturel intelligens - Aalborg 8/5 • Mere tid og overskud med effektive arbejdsmetoder – Sønderborg

Læs mere og tilmeld dig på finansforbundet.dk /fokus

41

42

SAMMENLÆGNINGER

FINANS Marts 2017

Forandringer kræver god kommunikation For Poul Kjølby var det en udfordring i 2013 at flytte fra Bankdata i Fredericia til JN Data i Silkeborg, men i dag er han glad for skiftet. Involvering af de berørte medarbejdere ved sammenlægninger er vigtig, mener forsker AF KATY WANG FOTO: MARTIN DAM KRISTENSEN

I finanssektoren har der i de senere år været flere sammenlægninger og fusioner af virksomheder, der blandt andet betyder flytning af medarbejdere. Poul Kjølby oplevede det i 2013, da han i forbindelse med virksomhedsændringer mellem Bankdata, JN Data og Jyske Bank blev flyttet fra Bankdata i Fredericia til JN Data i Silkeborg. ”Da jeg fik det at vide tilbage i 2010, var det lidt svært. Men så satte vi os ned og snakkede om det i familien, og så var det eneste i starten jo bare, at det var et andet firmanavn på min lønseddel. Så blev vi enige om, at det ikke var så slemt”, fortæller Poul Kjølby, der er systemoperatør i JN Data. Det er en naturlig reaktion, at Poul Kjølby var bekymret, da han først hørte om sammenlægningen og de efterfølgende flytninger, mener Henrik Lambrecht Lund, som er forsker i arbejdsmarked ved Roskilde Universitet. ”Medarbejderne er altid bekymrede for, hvad der skal ske med deres job. I den forbindelse er informationer alfa og omega. Så handler det også i høj grad om at involvere folk. Det er vigtigt, at folk kan se sig selv i arbejdspladsen. Så er det ikke et spørgsmål om bare at klaske ting sammen, men også at man tror på, at det kan blive bragt sammen”, siger Henrik Lambrecht Lund.

Tillidsmand vil sørge for bedre information Medarbejderne manglede tilstrækkelig med informationer om, hvad deres fremtid i firmaerne skulle bringe, da de blev lagt sammen, mener tillidsmand Ole Adam Møller. Han er siden organisationsændringerne blevet tillidsmand i Bankdata og vil arbejde for, at medarbejderne er bedre informeret i fremtidige situationer, hvis de skulle opstå.

”Jeg vil tage nogle af de gode erfaringer med mig fra de sammenlægninger. For eksempel at kommunikere ud til vores medlemmer, at vi har en tæt kommunikation med ledelsen. Det vil forhåbentlig gøre, at de menige medarbejdere ikke føler, at ledelsen bare tromler tingene indover”, fortæller Ole Adam Møller. Det kan netop lette store virksomhedsforandringer, hvis medarbejderne er gode til at samles og blive enige om, hvilke behov de har i situationen. ”Som medarbejder kan man helt konkret i sådan en situation stille krav og gerne så tidligt som muligt. I medarbejdergruppen kan man komme med en fælles afklaring om, hvad man vil med de her krav, så man ikke stiller krav i alle mulige retninger. Hvis man føler, at man er i en afmagtssituation, og at tingene bliver trukket ned over hovedet på en, så er det vigtigt, at medarbejdergruppen får præciseret, hvad handlerummet er. Det er også godt, hvis ledergruppen i sådan en proces kan skabe noget forudsigelighed, lige så snart den har mulighed for det”, siger Henrik Lambrecht Lund.

Et spørgsmål om indstilling Overgangen fra Fredericia til Silkeborg var ikke svær for Poul Kjølby. Ud over at den daglige pendlertur pludselig blev godt 100 kilometer lang hver vej, fik han også en ny arbejdsplads og nye kolleger. Det var dog en positiv oplevelse for Poul Kjølby, der oplevede, at han faldt ind i et godt socialt fællesskab i det nye kontor. ”For mit vedkommende var det meget positivt. Jeg sagde ja til at komme derop, og det viste sig at være godt socialt. Jeg tror også, at en stor del af det er held, for vi passer godt sammen”, fortæller Poul Kjølby. Nogle af hans kolleger havde dog mere svært ved både pendlerturen og rykket til de nye placeringer.

FINANS Marts 2017

Poul Kjølby oplevede, at han faldt ind i et godt socialt fællesskab i det nye kontor.

”Det er altid et problem at skulle gøre noget, man ikke selv går ind i frivilligt. Hvis du selv vælger noget, er du meget åben over for forandringer, det er klart”, fortæller tillidsmand Ole Adam Møller. Ifølge Henrik Lambrecht Lund er begge situationer meget naturlige for en større virksomhedsændring. Nogle er heldige, at de ender et bedre sted socialt

eller arbejdsmæssigt, hvor andre havde det bedre før forandringerne. ”Med alle forandringer er det godt for nogle og dårligt for andre. Nogle kan måske føle, at de får nye muligheder, som de ikke har haft i den tidligere organisation. Andre kan føle, at de taber muligheder. Hvis man for eksempel ikke aner, hvad man skal lave, og er usikker på sin fremtid, så er det meget naturligt at få en kritisk indstilling til tingene. Det er en naturlig og menneskelig reaktion”, fortæller Henrik Lambrecht Lund. Ifølge ham er der mange mulige scenarier, alt efter hvilken virksomhed man som

SAMMENLÆGNINGER

”Det er altid et problem at skulle gøre noget, man ikke selv går ind i frivilligt. Hvis du selv vælger noget, er du meget åben over for forandringer, det er klart”, siger Ole Adam Møller, der tillidsmand på Bankdata.

medarbejder kommer fra, og hvor man ender. Man kan være heldig, at man tager de bedste medarbejdervilkår fra begge virksomheder, at ens nye kolleger er et bedre match for en selv, og at jobbet åbner nye muligheder på den nye arbejdsplads. Det er forskelligt for den enkelte virksomhed, men også den enkelte medarbejder. ¢

43

44

SVINDEL

FINANS Marts 2017

Svær kamp mod digitale røvere I Nets’ Fraud and Dispute, som er det område, der bekæmper misbrug med betalingskort, forhindrer man flere angreb end nogensinde før AF METTE MARIE ROSENKJÆR FOTO: CHRISTOFFER REGILD

I gamle dage var tyven en snu mand med mørk maske for øjnene, der i et uopmærksomt øjeblik stjal fru Jensens tegnebog. Men i takt med den teknologiske udvikling har kriminaliteten også udviklet sig. Kaspar Kock Kristensen, der er Senior Vice President for Fraud and Dispute, som er det område i Nets, der forebygger misbrug med betalingskort, forklarer, at kriminaliteten er blevet meget mere organiseret. ”De kriminelle, som primært er udenlandske grupper, er blevet meget dygtigere på kort tid. Vi oplever for eksempel koordinerede robotangreb mod kortene, og det stiller virkelig høje krav til vores forebyggende arbejde. Faktisk er antallet af forsøg på misbrug af kort tredoblet de sidste to år”, siger Kaspar Kock Kristensen, der ikke ønsker at oplyse de præcise tal.

Fysisk og digital kriminalitet Nets har hovedkontor i Ballerup og regionalkontorer i blandt andet Helsinki og Oslo, og her arbejder tilsammen 60 mennesker dagligt 24 timer i døgnet med at opklare og forebygge misbrug med betalingskort. Inden for få år er andelen af misbrug online steget markant, og i dag er cirka 80 procent af alt misbrug med betalingskort digitalt. ”Hvis de kriminelle ellers kan finde ud af at skjule deres onlinespor, løber de en meget mindre risiko ved at sidde derhjemme bag en skærm end ved at stjæle fysiske kort og misbruge dem”, siger Kaspar Kock Kristensen. Alt det misbrug, der foregår i den fysiske verden, arbejder Nets sammen med

politiet om at bekæmpe. Her står Nets for at spærre betalingskort, hvis en borger får franarret sit betalingskort. Derefter overtager politiet sagen. Derudover får politiet glæde af de analyser og statistikker, som Nets bruger for at forebygge den fysiske kriminalitet vedrørende betalingskort. ”Vi kan for eksempel hurtigt se, hvor i byen og hvilke tidspunkter de kriminelle har forsøgt at misbruge kortene. De informationer kan vi bringe videre til politiet”.

Kloge kriminelle Det digitale misbrug bekæmpes, både før, under og efter at der foregår svindel. For at forebygge svindel udarbejder Nets analyser af, hvordan misbruget udvikler sig. Når afdelingen kan se mønstre i den måde, de kriminelle arbejder på, kan man komme svindlen i forkøbet og spærre de kort, der er i risiko for at blive hacket. Da Nets i oktober 2016 anbefalede bankerne at spærre 100.000 danske betalingskort, var det et resultat af Nets’ forebyggende arbejde. Når kunder handler på nettet eller i butikkerne, autoriseres deres kort inden for få millisekunder. ”Når kundens kort autoriseres i realtid, tjekker systemet, hvor sandsynligt det er, at det er kunden og ikke en kriminel, der bruger kortet. For eksempel ved sy-

Medarbejderne på Nets er tvunget til konstant at opdatere systemerne, så man kan holde sig et skridt foran svindlerne.

stemet, at man ikke fysisk kan bruge det samme kort i Danmark og i Sydamerika inden for to timer”. Hvis de kriminelle er sluppet af sted med et angreb, analyseres deres metoder og fremgangsmåder, så man derefter kan bruge de informationer til at forebygge nye angreb og hele tiden følge med i, hvordan de kriminelle arbejder. ”Vi prøver hele tiden at gøre os selv klogere og opdatere vores systemer, så vi er et skridt foran svindlerne. Vi fornyer vores systemer og bruger forskellige former for robotter og kunstig intelligens for at optrævle og forhindre deres arbejde”. Selvom Nets arbejder for at forhindre så meget kriminalitet som muligt, er der stadig kriminalitet, som Nets ikke kan gøre ret meget ved. For eksempel når kriminelle sender mails og sms’er, hvor de beder borgere opgive deres private oplysninger. ”Phishing kan vi i Nets ikke gøre ret meget ved. Vi kan oplyse om det, vi kan give borgerne eksempler på, hvordan man gennemskuer de falske beskeder, og så kan vi selvfølgelig spærre borgerens kort så hurtigt som muligt, når skaden er sket”, understreger Kaspar Kock Kristensen. ¢

Udnyt dine medlemsfordele

7 ud af 10 sparer op t mod 3.000 kr. årlig ved at skifte til Alka

Bilforsikring

Husforsikring

Indboforsikring

Medlemmer der skifter til Alka sparer i snit 1.700 kr. årligt på deres bilforsikring

Medlemmer der skifter til Alka sparer i snit 650 kr. årligt på deres husforsikring

• Skræddersyede tilvalg som f.eks. vejhjælp. • Mulighed for lånebil ved skade.

• De bedste dækninger i én forsikring. • Dækker ved skybrud.

Medlemmer der skifter til Alka sparer i snit 650 kr. årligt på deres indboforsikring • Lav pris: maksimum 1.305 kr. årligt. • Intet loft over værdien af dit samlede indbo.

BEREGN DIN PRIS PÅ ALKA.DK/FINANSFORBUNDET ELLER RING TIL FINANSFORBUNDET PÅ 32 66 13 76

46

DET JURIDISKE HJØRNE

FINANS Marts 2017

Løn under barsel Jeg er så heldig, at jeg er blevet gravid, og jeg er i den forbindelse ved at se på min økonomi. Jeg arbejder desværre ikke længere inden for finanssektoren, så derfor har det stor betydning for mig at få styr på, hvad jeg reelt er berettiget til. I min ansættelseskontrakt står der, at jeg får halv løn i 14 uger, jævnfør funktionærlovens paragraf 7, stykke 2. Men jeg tænker, om ikke også arbejdsgivere uden for den finansielle sektor har et ansvar for deres barslende medarbejdere, således at jeg måske kan indgå i en drøftelse med min arbejdsgiver om nogle bedre vilkår? Da jeg sidder som bogholder, så jeg den anden dag, at der lå nogle papirer vedrørende

barselsfonden. Jeg forelagde det for min arbejdsgiver forleden, og hans svar var, at det var ikke noget, som vedrørte mig, og at vi ikke havde en aftale i den retning. Kan det virkelig være rigtigt? Hvis han forpligter sig over for barselsfonden, så har det vel en betydning for mig og min økonomi, når jeg er på barsel, ellers giver det jo ikke mening. Håber I kan hjælpe mig videre, så jeg kan få styr på min økonomi. Venlig hilsen Connie

Svar: Indledningsvis er det værd at være opmærksom på, at loven om barselsudligning på det private arbejdsmarked er indført med det formål at øge ligestillingen mellem mænd og kvinder på det private arbejdsmarked. Alle private virksomheder, der har ansatte og indbetaler til ATP, er herefter forpligtet til at betale bidrag til en barselsfond. Virksomhederne kan herefter søge om refusion fra barselsfonden, når virksomhedens medarbejdere holder orlov på grund af graviditet, fødsel og adoption. Refusionen fra barselsfonden dækker differencen mellem virksomhedens udbetaling af løn og den barselsdagpengerefusion, som virksomheden modtager fra Udbetaling.dk. Man kan kalde det en lovpligtig forsikrings-

FINANS Marts 2017

DET JURIDISKE HJØRNE

Ret til erstatningsfridag Min chef har varslet, at nogle nok skal arbejde om formiddagen den 24. december i år, hvilket jeg er ret ked af. Men jeg tænker, at jeg får en erstatningsfridag, hvis det bliver mig, der skal arbejde på en helligdag? Venlig hilsen Rikke Skov Svar: Retten til erstatningsfri for arbejde på en søgnehelligdag kommer desværre ikke i spil i din situation i år, da definitionen på en søgnehelligdag er en helligdag, der falder på en hverdag mandag til fredag. Det betyder, at det, for den kommende jul og det kommende nytår, ikke

Fri til graviditetsundersøgelse

er søgnehelligdag disse dage: 24/12, 25/12, 31/12 og 1/1 2017, men derimod almindelige dage, hvor bankerne har lukket som i en almindelig weekend. Der er dermed ingen ret til erstatningsfri, hvis du skal arbejde den 24. december eller en af de andre nævnte dage. Men du skal naturligvis have din almindelige aflønning for de præsterede timer, afhængigt af om du har valgt mer- eller overarbejde. Du er naturligvis velkommen til at ringe til os for yderligere rådgivning. Venlig hilsen Anette Fischer, faglig konsulent

?

Jeg er gravid og er blevet i tvivl om, hvad der gælder, når jeg skal have fri til graviditetsundersøgelser. De ligger jo ofte midt på dagen, hvor jeg er på arbejde. Skal min arbejdsgiver udbetale mig løn, eller skal jeg for eksempel bruge en omsorgsdag på det? Med venlig hilsen Cille Lund Larsen Svar: Som det fremgår af ligebehandlingsloven, har du krav på løn under dit fravær ved graviditetsundersøgelser. Du behøver derfor ikke at betale selv med omsorgsdage, afspadsering eller andet. Som ved sædvanlige lægebesøg må du forsøge at placere undersøgelserne til mindst mulig gene for arbejdsgiver.

Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Med venlig hilsen Bente Kjær Koch, advokat

Opsagt uden begrundelse Jeg er desværre blevet opsagt efter næsten 10 års ansættelse i samme pengeinstitut. Min chef gav mig ikke rigtig nogen begrundelse, bortset fra – da min tillidsmand spurgte ind til det – at der sker mange forandringer i finanssektoren, og at vi alle skal være forandringsparate. Det er ikke klart for mig, om opsigelsen måske kan skyldes, at jeg har været til en medarbejderudviklingssamtale, der ikke gik særlig godt. Hvad skal jeg gøre? Med venlig hilsen Pia S. Winther

ordning, som giver støtte til virksomheder på det private arbejdsmarked. Virksomhedens mulighed for at søge om refusion fra barselsfonden har ikke betydning for din ret til løn under barselsorlov. Din ret til løn under barsel afhænger alene af bestemmelserne i din ansættelseskontrakt. Hvis din kontrakt giver dig ret til løn efter funktionærloven, så har du – som du selv skriver – ret til ½ løn i 4 uger før termin og 14 uger efter fødslen. Herefter har du ret til barselsdagpenge i 32 uger efter barselsloven. Sammenfattende er svaret derfor, at du alene har ret til løn under barsel og orlov i henhold til din kontrakt. Dette betyder imidlertid ikke, at du ikke kan forsøge at aftale dig frem til en

bedre retsstilling med din arbejdsgiver, og her kan du jo henvise til muligheden for yderligere refusion til virksomheden fra barselsfonden. En sådan forhandling kan eventuelt finde sted i forbindelse med en medarbejderudviklingssamtale eller en årlig lønforhandling. Jeg håber, at ovenstående besvarer din henvendelse. Såfremt du har brug for yderligere information eller ønsker en telefonisk samtale, er du altid velkommen til at kontakte Finansforbundet, Jura og Forhandling, på telefon 46 95 13 00 eller e-mail raadgivning@ finansforbundet.dk. Venlig hilsen Katja Heberg, juridisk konsulent

Svar: Som det følger af funktionærloven, skal arbejdsgiver på begæring skriftligt oplyse om årsagen til opsigelsen. Du kan derfor, eventuelt gennem din tillidsmand, anmode om en skriftlig begrundelse. Det anbefaler Finansforbundet i øvrigt altid, idet vi ellers ikke kan vurdere, om en opsigelse er sagligt begrundet. Du kan altid drøfte med Finansforbundet, om der er grundlag for at rejse en sag for eksempel om usaglig afskedigelse. Husk, at fristen for at rejse sagen er 4 uger, fra du har modtaget opsigelsen. Med venlig hilsen Bente Kjær Koch, advokat

47

48

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

FINANS Marts 2017

Region Syddanmark – Sønderjylland Unesco-byen Christiansfeld Kør selv til Christiansfeld, byvandring med guide til blandt andet Søstrehuset, kirken, kirkegården, de berømte honningkager mv. Frokost og kaffe (inkl. 1 genstand) på Brødremenighedens Hotel, evt. besøg i Christina Fredericia von Holsteins haveanlæg. Tid: 27. april kl. 10 Sted: Søstrehuset, Nørregade 14, 6070 Christiansfeld Pris: 150 kr. pr. medlem, 250 kr. pr. ledsager Kontonummer: 4652-4652207375 Frist: 10. april Tilmelding til: Hans Henrik Galle, Nyhusvej 11, 6330 Padborg, e-mail: hanshenrik@galle.dk Bemærkninger: Husk deltagernavne, tlf.nr. og betaling ved tilmelding. Næste arrangement: 8. juni Aarhus 2017 – kulturhovedstad. Region Hovedstaden – Nordsjælland Elgsafari i Markaryd i Sverige Kom tæt, helt tæt på skovens ”konge”, når vi besøger elgparken Markaryd i Småland. Vi sejler fra Helsingør til Helsingborg, stop ved rasteplads, hvor vi får en kop kaffe og rundstykke ved bussen. Herfra køres til elgparken, hvor vi skal på en guidet tur med safaritoget. Vi spiser frokost på hotel Ekebacken, dagens ret og dessert samt vand og kaffe. Vi fortsætter til det hyggelige tehus i Stockhult fra 1856, her bydes der på te/kaffe og æbleskiver. Tid: 10. maj Sted: Frederikssund Station kl. 7.30 Hillerød Station/Carlsbergvej kl. 8.00 Helsingør Station/sundsiden kl. 9.15 Hjemkomst til Helsingør kl. ca. 19.00 Pris: Medlemmer 200 kr., ledsager 555 kr. (hvis der er plads) Kontonr.: 1551-3719467814 (betaling og tilmelding samtidig – skriv samtidig, hvor I ønsker at stige på bussen, navn og postnr.) Frist: 1. maj (ingen refusion efter denne dato) Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, e-mail ebm@post9.tele.dk Bemærkninger: Husk gyldigt pas eller EUkørekort. Begrænset antal pladser (50

personer). Ved afbud på dagen ring til Erik Matiesen på tlf. 40 86 55 23. Region Sjælland – Roskilde Bus til Bjørn Wiinblads museum, Lyngby Vi skal på besøg i Bjørn Wiinblads private bolig og atelier, der står intakt, som om Bjørn Wiinblad lige er gået ud ad døren. Hjemmet rummer både hans egne værker og hans kunstsamlinger fra hele verden. Han havde en fantastisk samling af kunst, bøger og musik, der inspirerede ham i hans arbejde. Vi får fortalt historier og oplevelser fra Bjørn Wiinblads fantastiske liv af en, som har været tæt på Bjørn Wiinblad. Herefter kører vi til restauranten Fregatten, Hundige Havn, hvor vi får en dejlig busbuffet. Tid: 27. april Sted: Afg. Solrød Strand Station, Solrød Byvej, kl. 08.30, Hyrdehøj, p-plads ved Kvickly, kl. 09.00 Pris: Medlemmer 100 kr., ledsager 425 kr. (hvis plads) Kontonr.: 0434-3191551273 Frist: 12. april Tilmelding til: Henny Vilhelmsen, Tornegården 54, 4600 Køge, tlf. 21 60 70 15, email: roskildefinans@gmail.com Bemærkninger: Husk at opgive navn, adresse, kommune, tlf.nr., medl.nr. og påstigningssted. Tilmelding er først gældende, når tilmelding og betaling er tilgået os. Der er begrænsede pladser, så det er først til mølle-princippet. Praktiske oplysninger: Der er trapper i huset og ingen elevator. Der er mulighed for at købe kunst – både keramik, plakater og billeder. Se også hjemmesiden seniorfinans.dk Region Midtjylland – Viborg/Skive Forårstur til Lille Vildmose den 17. maj Efter afgang fra Thisted kl. 7, Skives kulturcenter kl. 8.15, Tinghallen i Viborg kl. 9 kører vi mod Lille Vildmose, hvor vi i bussen nyder kaffe og et rundstykke. Ved ankomst til Vildmose er der mulighed for at besøge naturcentrets oplevelsesrum, se film og kigge på dyr i naturværkstedet. Efter dette serveres de medbragte håndmadder. Dernæst tager vi på en spændende guidet rundtur i mosen, hvor der bliver mulighed for at se havørne, ynglende skarver eller måske se odderen på

jagt efter fisk. Den gyngende mose skal vi naturligvis også prøve. Efterladenskaberne fra den tidligere tørvegravning får vi også at se. Efter kaffetid kører vi til Thingbæk Kalkminer, hvor vi ligeledes får en guidet rundvisning i de flotte miner. Der vil også blive mulighed for at besøge Rebildcentret. Når alle de mange indtryk har sat sig, sætter vi os til bords i ”Røverstuen” kl. 18.00 og nyder en dejlig middag. Drikkevarer for egen regning. Maks. 50 deltagere. Tid: 17. maj Pris: Medlem 300 kr., ledsager 500 kr. Kontonr.: 9255-0759777026. NB. Husk navn ved indbetaling Frist: 28. april Tilmelding til: Steffen Hvidt på sahvidt@gmail.com, tlf. 81 73 74 67. Sensommergourmettur til Sønderjylland 19.-21. september Afgang den 19. september i bus. Thisted kl. 6.00, Skive kulturcenter kl. 7.00, Tinghallen i Viborg kl. 7.30. Der er plads til maks. 50 deltagere. Turens program er: Dag 1: Kørsel mod Hjerting Kirke, hvor der er kaffepause med rundstykker undervejs. Besøg på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Frokost kan købes i bussen. Herefter kører vi til det nye Vadehavscenter, som skal studeres nærmere og er blevet meget rost. Turen foregår efter dette besøg langs Vadehavet via Møgeltønder og senere indlogering på Sdr. Hostrup Kro. Kl. 19.00 serveres en trerettersmenu. Drikkevarer for egen regning. Dag 2: Kl. 7: Morgenmad. Vi skal derpå besøge Kobbermølle Industrimuseum. Museet fortæller om 350 års dansk og tysk industrihistorie, hvor vi oplever mange af de gamle industrimaskiner i funktion. Denne dag besøger vi også Dannevirke. Frokosten indtages i udsigtstårnet Wikingturm. Drikkevarer for egen regning. Når frokosten er klaret, fortsættes til A.P. Møller Skolen. Sidst på eftermiddagen tager vi afsked med Slesvig og foretager lidt indkøb ved grænsen. Kl. 18.30 skal vi nyde en femretters gastronomimenu inkl. vinmenu. Dag 3: Kl. 7.30: Morgenmad. Kl. 9: Afgang fra hotellet. Vi kører til Historiecenter Dyb-

FINANS Marts 2017

bøl Banke, hvor vi kan besøge centret eller gå en tur i det historiske område. Ved frokosttid besøger vi Sydbank til en frisk orientering om finanssektoren og dens eventuelle problemer. Fra Sydbank fortsætter turen til Knivsbjerg, hvor der vil være kaffe og kage. Knivsbjerg er et gammelt tysk mindesmærke for det tyske mindretal i Sønderjylland. Når kaffen er drukket, går turen direkte til vores hjemstavn. Pris: Medlemmer 2.200 kr., ledsagere 2.800 kr. NB: I prisen er de fleste entreer medregnet, ca. 500,00 kr. Frist: 28. april Kontonr.: 9255-0759777026 Depositum: 750,00 kr. Restbeløb indbetales senest 15. august 2017 Tilmelding til: Steffen Hvidt, e-mail: sahvidt@gmail.com, tlf. 81 73 74 67.

JEG TILMELDER MIG ARRANGEMENTET: Region Syddanmark – Sønderjylland Unesco-byen Christiansfeld, 27. april Region Hovedstaden – Nordsjælland Elgsafari i Markaryd, Sverige, 10. maj Region Sjælland – Roskilde Bus til Bjørn Wiinblads museum, Lyngby, 27. april

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

Generalforsamling i Assurandør Kredsen Assurandør Kredsen afholder ordinær generalforsamling fredag den 19. maj 2017 kl. 10.00 på Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125 i Vejle. Generalforsamlingen afholdes i henhold til kredsens vedtægter, og er en delegeret forsamling, der består af delegerede fra assurandørforeningerne og Landsforeningen. Menige medlemmer har ikke stemmeret, men er velkommen til at deltage i generalforsamlingen og den efterfølgende frokost.

Forslag Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være kredsbestyrelsen i hænde senest 4 uger før dvs. senest den 21. april 2017. Forslag mailes til assurandor@finansforbundet.dk.

Program kl. 09.30 Ankomst, morgenkaffe/brød kl. 10.00 Ordinær generalforsamling kl. 11.30 Generalforsamlingen suspenderes - oplæg ved ekstern oplægsholder Michael Svendsen Michael Svendsen er en humoristisk og energisk foredragsholder, der har prøvet mangt og meget på det danske arbejdsmarked. I dag har hans alsidige baggrund givet ham et stærkt udgangspunkt for at holde foredrag, hvor forandring, humor og arbejdsglæde er på dagsordenen. kl. 12.45 Generalforsamlingen genoptages kl. 13.00 Generalforsamling afsluttes med frokost

Tilmelding Senest den 5. maj 2017 via www.assurandørkredsen.dk

Region Midtjylland – Viborg/Skive Forårstur til Lille Vildmose, 17. maj Sensommergourmettur til Sønderjylland, 19.-21. september Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Spørgsmål Kan rettes til kredsens administrator Susan Thorenfeldt st@finansforbundet.dk eller pr. telefon 3266 1406.

Styrk karrieren med Finansforbundets nye app

Finansforbundet første app er i luften. Den kan hentes til Navn: iPhone, Android og Windows Phone.

Medlemsnr.: Her kan du få et stærkt indblik i dine karrieremuligheder Adresse: og booke dig ind til en karrieresamtale via vores Postnr./By: Worklife Investment univers. Telefon: Du kan også tjekke din løn i vores lønberegner Antal deltagere: og få et overblik over Finansforbundets mange Stiger på i: arrangementer.

49

50

FINANS Marts 2017

MICHAEL BUDOLFSEN

KLUMME

NÆSTFORMAND I FINANSFORBUNDET

Følg formandskabet på Twitter.

Den lokale bank er også et politisk anliggende Filiallukninger og lokal tilstedeværelse blev i den forgangne måned et politisk tema i Hedensted. Borgmester Kirsten Terkilsen dukkede op i de landsdækkende medier, fordi hun ønskede at flytte kommunens bankforretninger, da den bank, som kommunen hidtil havde været kunde i, havde lukket filialen i Hedensted og altså derfor ikke længere var til stede lokalt. Det var en prioritet for borgmesteren og et flertal i byrådet i forhold til kommunens bankforbindelse, og på bagsiden af Børsen kunne man umiddelbart efter læse spekulationer om, at den lokale tilstedeværelse faktisk kan gå hen og blive et tema i den kommende valgkamp frem mod kommunalvalget 2017. Jeg synes, at synspunktet, og ikke mindst handlingen, fra borgmester og byråd i Hedensted er forfriskende og fornuftigt. Ikke fordi politikere nødvendigvis skal blande sig i, hvor private finansielle virksomheder placerer deres forretninger. Heller ikke fordi små banker er bedre end store banker. Men fordi det er et klokkeklart signal fra kommunen om, at man har en interesse i at have en bank placeret i lokalsamfundet. Og at den interesse er større end en helt snæver betragtning på prisen på kommunens bankforretninger isoleret set. Lokal tilstedeværelse betyder mere end som så: Det giver bedre adgang til kapital for virksomhederne, skaber flere arbejdspladser og dermed også flere skatteindtægter. Uanset selve bankens størrelse – det er den lokale tilstedeværelse, det drejer sig om. I signalet fra Hedensted ligger, at de

”Jeg kan undre mig over, hvorfor de større pengeinstitutter ikke mener, at de kan tjene penge på lokal tilstedeværelse, når de mindre rent faktisk evner at gøre det”

elementer skal med i kommunens ”bankregnskab”. Og det er faktisk et positivt signal, som også sektoren egentlig burde tage imod med kyshånd. For det er en anerkendelse af, at bankvirksomhed har en konkret betydning for lokalsamfundet, men så sandelig også en vis portion forretningsmuligheder. Det ligger der nemlig også lokalt. Har man brug for et godt eksempel, kan man kigge på Sparekassen Sjælland-Fyns nylige regnskab, hvor sparekassen blandt andet kunne konstateret en nettotilgang på mere end 5.500 kunder og et solidt, trecifret millionoverskud i høj grad ved at åbne filialer og være til stede lokalt. Og jeg kan i den forbindelse til stadighed godt undre mig over, hvorfor de større pengeinstitutter ikke mener, at de kan tjene penge på lokal tilstedeværelse, når de mindre rent faktisk evner at gøre det. Om sagen fra Hedensted lever videre under kommunalvalget, vil tiden vise, men herfra skal der da i allerhøjeste grad lyde en opfordring til at tage debatten om, at banken også betyder noget for erhvervsliv, borgere og lokalsamfundet som sådan. Fra Hedensted er der en pointe i, at det handler om mere end en kvart procent fra eller til på kassekreditten, når man skal opgøre bundlinjen på sit bankforhold – og at det har et perspektiv, der som i Hedensted er både bredere og mere langsigtet. Den debat har vi brug for: At politikere, lokale virksomheder og kunder helt generelt bliver opmærksomme på, at de selv skal investere i at beholde lokale virksomheder. Også når vi taler om banker. Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

Finans Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 3. 2017 Næste nummer: 21. april. Udgiver: Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Mette-Marie Rosenkjær mra@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Senest 3. april. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 51.162 Design: Katrine Kruckow og Peter Kamper Vendrup Tryk: Aller

Vi er den bank kunderne helst vil skifte til – det kræver flere hænder Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi: Kunderådgivere

Du ved godt, hvad det kræver at være privatkunderådgiver … dét behøver vi ikke at bruge pladsen på at fortælle dig. I stedet vil vi fortælle lidt om, hvad vi kan tilbyde dig hos os. Ønsker du en arbejdsplads, hvor du kan udfolde dit talent med formålet at yde „Rådgivning, som alle kan forstå“? Og kan du se dig selv få en stor stemme i en mindre organisation med:

. Ultrakorte beslutningsveje . En ambitiøs vækststrategi for privatkundeområdet . Et stærkt sammenhold på tværs af organisationen . En intern kultur hvor vi hjælper hinanden, deler vores

HR Partner Charlotte Hjæresen besvarer alle dine spørgsmål på telefon 32 66 64 11. Du kan også tage et kig på aktuelle stillingsopslag på www.banknordik.dk/job – eller sende os en uopfordret ansøgning. Vi finder altid plads til den rigtige kandidat! Tak for at du læste med. Vi glæder os til at høre fra dig.

viden og er lydhøre for forandringer

. Rig mulighed for dig for at få indflydelse på din egen hverdag Så er vi allerede godt på vej til et rigtig godt match!

Tag et kig på aktuelle stillingsopslag her

www.banknordik.dk/job

Om banken BankNordik er en stærk nordisk bank med aktiviteter i Danmark, Grønland og på Færøerne. Banken er noteret på både den danske og islandske børs. Mens finanskrisen ramte mange banker hårdt, formåede BankNordik at komme stærkt igennem med fremgang på såvel den primære bankdrift som på bundlinjen. BankNordik driver bankvirksomhed på et fundament af bundsolid økonomi og sund fornuft.