M E D L E M S B L A D F O R K R E D S Ø S T / E N F I NA N S K R E D S I F I NA N S F O R BU N D E T / JUNI
TRIVSEL I FOKUS
Spørg dig selv, om du har grinet med dine kolleger i løbet af ugen, lød en opfordring under kredsens beretning på årets generalforsamling, der havde fokus på trivsel og kompetence. SIDE 4
TILLIDSMANDEN SOM GUIDE /2
PÅ HESTERYG MED KOLLEGER /8
KLAR BESKED OM FERIEREGLER /10
2 017
2
SEMINAR
Af journalist Elisabeth Teisen
Tillidsmanden
som guide Over 100 tillidsmænd fra Kreds Øst, Kreds Vest og Assurandør Kredsen blev klogere på, hvordan de opnår indflydelse og bliver bedre forhandlere
Over 100 tillidsmænd fra trekløveret, som består af Kreds Øst, Kreds Vest og Assurandør Kredsen var samlet den 4. 5. maj på Munkebjerg Hotel i Vejle for at blive klogere, udveksle erfaringer og for at få inspiration til at blive endnu bedre, mere kompetente tillidsmænd. Overskriften var ”Tillidsmanden som guide”, og der blev gået til den med diskussioner, oplæg, øvelser og etablering af netværk. Et af de væsentlige temaer på den første dag var ”magt og autoritet” med oplæg og debatter om, hvordan man bedst opnår indflydelse – både via de formelle og de uformelle kanaler hele vejen op gennem de forskellige hierarkier og ”skyggehierarkier”, som virksomheder er fulde af. ”Det er noget, os, der har været i gamet i mange år, godt ved, men det er værdifuldt at blive helt bevidst om det, så man bedre kan bruge sin viden til i dagligdagen at varetage medlemmernes tarv”, siger Frank A. Olsen, fællestillidsmand i Nets. Et oplæg om ”arketyper” gav en anden vinkel på at bruge forhandlingsmulighederne mere bevidst. Hvis man skal nå et resultat, er det vigtigt at kende sine forhandlingsparter helt ned i psykologien. Det er vigtigt at være sig bevidst om, hvem man sidder over for, hvis man skal have aftalen i hus eller kæmpe i en personsag.
Jagten på guldet Det, der ved første øjekast i programteksten så ud som mere eller mindre
”fri leg” under overskriften ”Jagten på guldet”, var et fagligt krævende orienteringsløb. Her skulle grupper rundt til små boder i skoven omkring Munkebjerg og drøfte forskellige faglige problemstillinger. Fx bemandede de tre kredsformænd én bod, hvor temaet var en diskussion af, om det mest ønskelige er at bevare de tre kredse eller slutte sig sammen til én. I en anden bod stod Finansforbundets formand og en sekretariatsmedarbejder fra ”Forhandling” og drøftede overenskomster og lokalaftaler. Ved en tredje bod blev der drøftet kompetenceudvikling med repræsentanter fra kredsbestyrelserne osv. Og sådan gik det over stok og sten, men dog også med programsatte mere stille stunder med tid til refleksion og snak om tillidsmandsrollen, refleksion
Finansforbundets chefforhandler Marianne Kjær og forbundsformand Kent Petersen drøfter overenskomster og lokalaftaler med tillidsmænd i utraditionelle omgivelser.
over, hvorfor man har stillet op som tillidsmand, og hvad man vil bruge det til. ”Det var et par rigtig gode dage med en god stemning. På trekløverarrangementerne får vi uforpligtende testet spørgsmålet om en sammenslutning af de tre kredse på sigt. Men her og nu får vi også synergien af at være sammen, lære hinanden at kende og netværke på tværs af de meget forskellige virksomheder”, siger Frank A. Olsen.
PORTRÆT
Af journalist Elisabeth Teisen
Et nyt ansigt i kredsbestyrelsen Trivsel og skærpet bevidsthed om Finansforbundet som et værdifuldt fællesskab er nogle af de områder, der især har Barbara Schrøders opmærksomhed
”Jo bedre medarbejderne har det, jo bedre har kunderne det”. Det er kort fortalt Barbara Schrøders argument for at engagere sig fagligt – nu også i Kreds Øst’s bestyrelse. Barbara Schrøder fra Santander Consumer Bank A/S har været tillidsmand i halvandet år. Hun er én ud af to tillidsmænd, der repræsenterer de omkring 75 medlemmer af Finansforbundet (godt 30 pct. af de ansatte) i Santanders danske afdeling. Til dagligt arbejder Barbara som finansieringskonsulent, der risiko- og kreditvurderer de låneansøgninger, der kommer ind via bilforhandlere. Det har hun nu gjort i godt fire år i Santander. Inden da bestred hun stort set samme job i otte år i Nordania Leasing, der er ejet af Danske Bank. ”Det er simpelt hen helt afgørende, at medarbejderne har det godt, hvis de skal yde deres bedste over for kunderne. Og jeg vil gerne være med til at skabe de bedste rammer”, siger Barbara Schrøder.
Argumentet for ydermere at gå ind i kredsbestyrelsen er parallelt: Hvis tillidsmændene har det godt og har gode rammer, er de også i stand til at skabe større værdi for medlemmerne. ”Ud over trivslen på alle niveauer vil jeg også arbejde for, at Finansforbundet vedbliver at være det forbund, man vælger frem for andre”.
Sanger i et Ska-band Barbara Schrøder har ud over en kontoruddannelse, som hun gennemførte i Nordania Leasing, også en akademiuddannelse i kommunikation og formidling. ”En af mine opgaver i kredsen bliver at kontakte tillidsmænd ude i virksomhederne og få føling med, hvordan det går rundt omkring og så selvfølgelig fortælle om, hvad vi kan hjælpe med og tilbyde i kredsen. Selvom jeg oprindeligt havde andre pla-
”Det er simpelthen helt afgørende, at medarbejderne har det godt, hvis de skal yde deres bedste over for kunderne.” Barbara Schrøder
ner med min uddannelse i kommunikation kan den jo bruges i mange sammenhænge, og jeg håber, den bliver til gavn for mig i kredsarbejdet”. Barbara Schrøder, der bor alene, bruger en masse tid på musik, og ikke kun passivt. Hun synger med i et band, der giver omkring 30 koncerter i udlandet om året. Stilarten er Ska. Et hurtigt Wikipedia-opslag afslører, at det er en blanding af jazz og Rhythm’n’blues fra USA tilsat jamaicanske rytmer. Så er vi formodentligt lidt flere, der kan være med og for vort indre øre høre livsglæde, fest og farver. Godt for Kreds Øst! Tillykke med det!
3
GENERALFORSAMLING
Af journalist Elisabeth Teisen
Deltagerne kunne før generalforsamlingen få en sludder om karriere og kompetenceafklaring med Finansforbundets Worklife Investment-konsulenter. Traditionen tro indledtes arrangementet med Finansforbundets sang.
En kreds med ”go” i Endnu engang blev der sat fokus på trivsel og kompetence på Kreds Øst’s generalforsamling på Radisson Blu i København. To temaer, der fortsat er helt centrale for medlemmerne. Og så kom der et nyt frisk pust ind i bestyrelsen med Barbara Schrøder fra Santander Consumer Bank Formand for Kreds Øst, Pia Beck Stæhr, startede sin mundtlige beretning med at udtrykke sin glæde over, at kredsen fint fastholder sit medlemstal. Faktisk er der en fremgang på over 200 medlemmer siden sidste år. Det betyder både noget for kredsens økonomi, og dermed for hvor meget man kan tilbyde sine medlemmer, og for kredsens repræsentation og synlighed i Finansforbundet. ”Vi er jeres talerør helt ind i maven på selve Finansforbundet, og vi har dermed mulighed for at præge beslutningerne”, sagde Pia Beck Stæhr. Betingelsen for at have to medlemmer i Finansforbundets hovedbestyrelse er, at man kan mønstre mindst 6.000 medlemmer. Og det kan Kreds Øst, som er Finansforbundets næststørste kreds, fortsat fint. Kreds Øst præsenterer med Pia Beck Stæhr og Niels Ellegaard i Finansforbundets hovedbestyrelse både IT- og bank-synspunkter, og i det hele taget synspunkter fra en meget bred kreds af virksomheder,
der i nogle henseender er førende pejlemærker for, hvad der rører sig i den finansielle sektor. Så ja, hvervning er fortsat en helt central aktivitet for kredsbestyrelsen og kredsens tillidsvalgte. ”Tallene rykker sig ikke i positiv retning uden hjælp, og det har vi god grund til at takke ildsjælene ude i marken for. Vi har nemlig nogle gode aktive tillidsmænd, der slår et slag for, at det er værd at tegne medlemskab og være en del af fællesskabet”, sagde kredsformanden. I det hele taget er det vigtigt for Kreds Øst’s bestyrelse at inddrage kredsens tillidsmænd i det politiske arbejde i det omfang, det kan give ekstra værdi for medlemmerne og tilføje yderligere ekspertise. Fx er ”menige tillidsmænd” med til at repræsentere kredsen i Finansforbundets internationale udvalg og i hvervegruppen. ”Det gælder om involvering, hele vejen rundt. Næsten alt er muligt. Det er ikke meningen, at vi skal holde kortene
tæt til ”kredskroppen”. Nej, vi skal bruge hinanden, hvor det kan lade sig gøre. Filosofien er, at inddragelse og involvering giver følgeskab. Som er vigtigt for at have et godt fællesskab”, sagde Pia Beck Stæhr.
Ambassadører for denne gode klub Det var også i den ånd, at det ikke var kredsens formand, der stod for hele den mundtlige beretning. Den var delegeret ud til samtlige bestyrelsesmedlemmer. Dog måtte forsamlingen nøjes med en hilsen fra Kenneth Samuelsen fra Færøerne. Til gengæld var der et smukt klingende indlæg på grønlandsk fra Pia Holm Jensen (der dog hurtigt slog over i dansk, da hun fornemmede, at den ikke helt gik ind blandt de næsten 200 deltagere i generalforsamlingen). ”Vi kan alle være med til at hverve”, sagde Susan Broager, der er kredsens anker på hverveaktiviteter, og som tog tråden op fra formanden. ”I, som er her i aften, kan over en kop kaffe eller til frokosten i næste uge fortælle om denne fantastiske aften. Eller når I har haft andre gode oplevelser med Kreds Øst eller Finansforbundet. I er nemlig de bedste ambassadører for denne gode klub. Forestil jer at to kolleger står med en kop kaffe i hånden og taler om den nye overenskomst. De synes den er rigtig god og helt i top. Forestil jer så, at den ene af
Foto: Lisbeth Holten
4
GENERALFORSAMLING
dem ikke er medlem. En sådan samtale provokerer mig – hvad gør den ved jer”? spurgte Susan Broager.
Spørg dig selv om du trives Rene Paludan og Birgitte Abildgaard fortalte om trivsel. Dels om det konkrete projekt med gå-hjem-møder som virksomheder, der vil sætte fokus på arbejdsmiljøet, stadig kan tilmelde sig, dels mere generelt. ”Er det godt at trives?” spurgte Birgitte Abildgaard – og svarede selv med sin begrundelse for kredsens store fokus på trivsel: ”JA. Regeringen vil så gerne have, at vi bliver lidt længere på arbejdsmarkedet. Der er behov for os længe. Og skal vi holde til det, så skal vi passe godt på os selv. Derfor er det også en fremragende bestemmelse i den nye overenskomst, at vi sammen med arbejdsgiverne i de næste tre år skal tale sammen om, hvordan vi sikrer det holdbare arbejdsliv i denne sektor”. Og hun opfordrede alle til en gang imellem at spørge sig selv: Om man glæder sig til det bliver mandag morgen? Om man har grinet sammen med sine kollegaer i løbet af ugen? Om man er stolt over noget man gør på arbejde? Om man kender navnet på en kollegas familiemedlem? Om en kollega har gjort noget positivt uventet for en? Eller om man har gjort no-
get positivt uventet for en kollega? Ydermere kan det betale sig for virksomhederne. Selv arbejdsgiverne indrømmer en sammenhæng mellem trivsel og bundlinje. Så der er ingen undskyldning for at stille sig tilfreds, før ingen oplever et stressniveau, der er helbredstruende. Det er desværre fortsat realiteten for 20 pct. af sektorens medarbejdere, selvom der har været en svagt faldende tendens gennem de seneste år. De to næstformænd, Niels Ellegaard og Lauritz Ehlers fortalte henholdsvis om tillidsmandsdækning, tillidsmandsvalg til
efteråret og udviklingen i kredsens virksomheder. ”422 medlemmer kunne have en tillidsmand, hvilket de ikke har for øjeblikket, og 19 virksomheder er ikke dækket med tillidsmænd”, sagde Niels Ellegaard. Lauritz Ehlers kunne derimod glæde sig over, at flere af kredsens virksomheder nu langt om længe har nogle pæne overskud, og at der er flere pengeinstitutter, der åbner nye filialer. Og endelig kunne Kim Frederiksen fortælle om udfordringerne for de mange ITmedarbejdere i kredsen. Medar-
5
GENERALFORSAMLING
bejdere, der måske i højere grad end andre mærker den teknologiske udvikling, der tordner hen over sektoren.
Velkendte job forsvinder Finansforbundets formand, Kent Petersen, tog i sit indlæg hul på debatten om kompetencer. Og det gjorde han ret bramfrit efter at have skitseret udfordringerne for nutidens finansmedarbejdere. ”Halvdelen af de job, vi kender, vil forsvinde i løbet af fem år. Vi befinder os på en brændende platform, som er svær for fagforeningen at håndtere. Det, vi kan gøre, er at skabe et miljø, der gør det attraktivt at skabe arbejdspladser i Danmark, og så kan vi understøtte jer i, at I bliver klædt på til at tage udfordringerne op, som vi fx gør med vores Worklife Investment-program”, sagde Kent Petersen. ”Men det betyder også, at I skal tage jer sammen og begynde at udnytte mulighederne, hvis I vil være attraktive på arbejdsmarkedet. Ikke nødvendigvis med lange uddannelser, men I skal være parat til at genopfinde jer selv, være åbne og lære at lære”. Og selvom der med den nye overenskomst er afsat 210 mio. kr. til uddannelse, er vi ifølge Finansforbundets formand ikke på plads med, hvilke uddannelser, fremtiden kræver.
”Den teknologiske udvikling kommer med en hast, der er en kæmpe udfordring for hele samfundet. Ingen kan sætte sig ned og være selvfede. Vi skal tilegne os en ny måde at tænke på”. Begrebet Finansforbundets formand introducerede i den sammenhæng var ”computational thinking”, en tankegang, der tænker computerteknologi og menneskers behov sammen. En tænkning, der fokuserer på smarte løsninger og på evnen til at definere dem på en måde, så en computer kan løse dem. Det er nok noget, vi kommer til at høre mere om i de kommende år.
Kort debat om bladet Bestyrelsen havde foreslået, at bladet Kreds Øst fortsat udkommer i både en trykt papirudgave og i en elektronisk version, hvor det bliver muligt for medlemmerne at fravælge den trykte papirudgave og alene modtage den elektroniske udgave. Forslaget var fremsat på baggrund af en læserundersøgelse om bladets fremtid, som 358 medlemmer havde besvaret. Her var konklusionen, at for mange var bange for, at bladet ville ”forsvinde” i mængden af mails i mailboksen. Der var enkelte røster mod bestyrelsens forslag, som gik på, at man af hensyn til miljøet burde gøre kort proces og udeluk-
Pia Beck Stæhr glædede sig i sin beretning over medlemsfremgang i kredsen.
kende satse på en elektronisk løsning eller alternativt gøre den elektroniske løsning til standard med mulighed for at tilvælge en papirudgave. Bestyrelsens forslag blev dog vedtaget af en stor majoritet. Indtil videre får du altså fortsat dit Kreds Øst blad på papir, med mindre du udtrykkeligt beder om at være fri.
Valg til bestyrelsen Tre medlemmer af Kreds Øst’s bestyrelse var på valg. Det var Susan Broager, René Paludan og Birgitte Abildgaard. De blev alle genvalgt. Barbara Schrøder, 33 år, fra Santander Consumer Bank, opstillede som ny til kredsbestyrelsen. Hun blev kåret med applaus.
Foto: Lisbeth Holten
6
UDDAN DIG TIL FREMTIDEN Tag en uddannelse, der ruster dig til dit fremtidige arbejdsliv – og få ECTS point med i købet. Uddannelserne i Finanskompetencepuljen er gratis, og du kan vælge mellem næsten 30 forskellige tilbud på diplom-, bachelor eller masterniveau. Gå ind på
FINANSKOMPETENCEPULJE.DK - og find den uddannelse, der passer til dine udviklingsønsker og karriere.
*Du skal være ansat i en finansiel virksomhed, der har overenskomst med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) for at søge uddannelserne i Finanskompetencepuljen.
8
SOCIALT FÆLLESSKAB
Af journalist Elisabeth Teisen
På hesteryg med kolleger
Medarbejdere fra Nets og Bluegarden har i 15 år holdt liv i rideforeninger. For nylig har rytterne været på weekendtur i Mols Bjerge ”Det er til at blive helt høj af”, fortæller Hanne Gudik-Sørensen, fællestillidsmand i Bluegarden, når hun skal beskrive, hvordan det er at ride på en islænder i betagende landskaber i selskab med gode kolleger. Det handler både om det sociale fællesskab, den fysiske udfordring og naturoplevelsen. At det er muligt kan hun takke virksomhedsforeningen i Bluegarden for. I virksomheden er der flere forskellige
foreninger, som medarbejderne betaler kontingent til, men som virksomheden giver tilskud til. Én af dem er en rideforening. Sådan en er der også i Nets, som Bluegarden i andet regi i tidernes morgen var en del af. Nu ligger de to virksomheder klods op ad hinanden, og i de to rideforeninger, der laver fælles arrangementer, er der mulighed for at få en snak med både nuværende og gamle kolleger, hvis man har
en historie i virksomheden, der strækker sig tilbage til begyndelsen af årtusindeskiftet.
Tur til Mols Bjerge Fire gange om året arrangerer rideforeningen rideture en lørdag eller søndag, og én gang om året bliver der arrangeret en weekendtur. Her i foråret gik den lange tur til Mols Bjerge. ”Det var en vidunderlig tur. Helt fantastisk at ride på række med gode kolleger i de store åbne landskaber, gennem skove, gennem idylliske landsbyer, forbi søer og langs havet. Naturoplevelsen er meget intens, når man er på hesteryg. Man kommer tættere på dyr og fugle og
SOCIALT FÆLLESSKAB Naturoplevelsen er meget intens, når man er på hesteryg, siger Hanne GudikSørensen. Billedet er fra turen til Mols Bjerge.
længere ud i det vilde. Og så er der frokost med madpakke, fælles aftensmad i ”rytterstuen” og sovesal til allersidst. Det er som at være teenager igen, og det er skønt”, siger Hanne Gudik-Sørensen.
Skikkelige islændere Forudsætningen for at være med er, at man kan styre en hest og har mod på en galop. ”Men vi tager altid udgangspunkt i den mindst trænede og prøver os frem. Vi rider på islændere, som er skikkelige og søde turheste, der er vant til ryttere af forskellig kategori. Og hvis det endelig skulle gå galt, falder man ikke så langt”,
fortæller Hanne Gudik-Sørensen. Faktisk har der været nybegyndere med på de kortere ture. På weekendturene skal man være indstillet på at ride fredag aften, hele lørdagen og søndag formiddag, så her skal man nok have en fornemmelse for, hvad man går ind til. ”Det er en helt anden måde at bruge sin krop på. Faktisk får man brugt hver en fiber, og det mærker man helt sikkert dagen efter”, siger Hanne GudikSørensen. Kreds Øst’s formand, Pia Beck Stæhr, Nets, der selv er en aktiv rytter, nyder fællesskabet med kollegerne fra Bluegarden på rideturene.
”Vores rideklub, der startede i Nets, har eksisteret i omkring 15 år. Vi har holdt sammen på tværs af virksomhederne, der er blevet splittet op, både fordi vi hver især ikke er så mange, og selvfølgelig mest fordi det er en skøn måde at være sammen på. Samarbejdet på tværs af klubberne, hvor vi inviterer hinanden med på vores arrangementer giver mange flere muligheder. Og man kommer virkelig tæt, når man efter en hel dags ridt med ømme lår og bagdele skal lave mad sammen og på bedste lejrskolemaner sover sammen på sovesal”. Rideforeningernes medlemmer er lige fra 30 til 60 år.
9
10
RETTIGHEDER
Af advokat Mette Hjøllund Schousboe
Klar besked om ferieregler Ferie er utroligt dejligt, men det er også et emne, der giver anledning til rigtig mange spørgsmål vedrørende rettigheder og pligter. I det følgende gennemgås en række af de typiske spørgsmål, Finansforbundets jurister får op til et nyt ferieårs start
Restferie
5 første sygedage under ferien anses du
Jeg har ikke fået afholdt al min ferie og nu er
fortsat for at afholde ferie, og det er der-
der travlt i afdelingen. Hvad sker der med fe-
for først fra 6. dagen, at du får ret til er-
Jeg er gået på deltid 1. januar. Påvirker det lønnen jeg modtager under min ferie?
rien, hvis jeg ikke får den afholdt?
statningsferie.
Som udgangspunkt har du ret til din sædvanlige faste løn under ferien.
I standardoverenskomsten mellem Finansfor-
arbejdstid og dermed din løn ændrer sig
gende ferieår, hvis arbejdsgiveren og medar-
Hvad gør man, hvis man har ligget i koma efter en bilulykke og først får sygemeldt sig, når man vågner op igen?
bejderen er enige om det (STOK § 52, stk. 1).
Hvis man reelt har været forhindret i at
du have justeret den løn, du får under ferie.
Det følger af samme bestemmelse, at såfremt
sygemelde sig på 1. sygedag, kan der ske
Hvis din arbejdstid er ændret med 20%
en medarbejder ønsker at få udbetalt ferien i
undtagelse fra ovenstående. Det vil for ek-
eller mindre, vil du få din aktuelle løn un-
stedet, kan der indgås aftale omkring dette.
sempel være i tilfælde af ulykke, svær til-
der ferie. Dette gælder uanset, om du er
skadekomst eller lignende. I disse tilfælde
gået op eller ned i tid, siden du optjente
kan der være ret til erstatningsferie efter
retten til at få løn under ferie.
bundet og FA er det aftalt, at optjent ferie ud over 20 dage kan overføres til det efterføl-
Hvor meget ferie kan jeg kræve at holde til sommer, hvis min chef bliver besværlig, og vi ikke kan blive enige? Det følger af ferieloven, at man har ret til at
5. sygedag, selvom man ikke fik sygemeldt sig på 1. sygedag.
Der følger dog af ferieloven, at hvis din væsentligt fra optjeningsår til ferieår, skal
Hvis din arbejdstid er ændret med mere end 20%, skal din løn under ferie derimod
Det anbefales, at man sikrer sig dokumentation for, at man har været
samlet i perioden fra 1. maj til 30. septem-
hindret i at sygemelde sig på 1.
dring, når du går ned med mere end 7,4 ti-
ber. En chef kan altså hverken nægte, at
sygedag. Læs mere omkring fe-
mer til under 29,6 timer pr. uge.
man holder tre uger samlet, eller at man
rie og sygdom på Finansforbun-
holder dem i den angivne periode. Man skal
dets hjemmeside.
dog være opmærksom på, at man skal aftale, hvornår ferien ligger inden for perioden 1. maj til 30. september. Hvis man vil holde mere end tre ugers sommerferie, skal det aftales, så der kan man få udfordringer, hvis chefen ikke er velvillig.
Hvis jeg bliver syg under min ferie, har jeg så ret til erstatningsferie? Det følger af ferieloven, at du kan være berettiget til erstatningsferie, hvis du bliver syg under din ferie. Det kræver, at du melder dig syg til din arbejdsgiver, og du indhenter en lægeerklæring for sygdommen, uanset hvor i verden, du befinder dig. Lægeerklæringen skal gælde fra 1. sygedag, og du skal selv betale for erklæringen. De
for-
reguleres forholdsmæssigt. Ved en 37 ti-
holde 15 feriedage (svarende til tre uger)
mers arbejdsuge er det en væsentlig æn-
RETTIGHEDER
Af forhandlingskonsulent Rasmus Høgh
Det dækker din nye tandbehandlingsforsikring Fra 1. juli 2017 har du ret til en tandbehandlingsforsikring, som dækker tandbehandlinger op til 30.000 kroner årligt
len samlet set er på et tilsvarende niveau som de betingelser, der er aftalt mellem FA og Finansforbundet. Herudover skal tandbehandlingsforsikringen minimum svare til forsikringsbetingelserne i Dansk Tandforsikring (Finansforbundet Gruppeforsikring uden tandrens-
Fra 1. juli 2017 kommer overenskomsten
• Dækning på 30.000 kr. årligt
til at indeholde en tandbehandlingsforsik-
• Frit tandlægevalg inden for EU
ring. Forsikringen bliver en del af din nuvæ-
ning og eftersyn, version 1 2017). Tandbehandlingsforsikringen indføres som en forsøgsordning i overenskomst-
rende sundhedsforsikring, som du ifølge
Det er den enkelte virksomhed, der for-
standardoverenskomsten og virksomheds-
handler tandbehandlingsforsikringen på
ere, hvordan forsikringen fungerer.
overenskomsterne har ret til.
plads, og det er virksomhedens ansvar, at
Tandbehandlingsforsikringen gælder ikke
Forsikringen skal dække tandbehandlin-
der er en aftale på plads senest 1. juli 2017.
assurandører.
ger op til 30.000 kr. om året, mens tandef-
Virksomheden kan frit vælge hvem den øn-
tersyn, tandrensning og kosmetiske tand-
sker at indgå en aftale med, så længe af-
behandlinger som udgangspunkt ikke er
talen samlet set lever op til de betingel-
dækket af forsikringen.
ser, der er aftalt mellem FA og Finansfor-
Finansforbundet og FA har aftalt, at tandbehandlingsforsikringen skal inde-
bundet ved overenskomstforhandlingerne. Det betyder, at der kan være variationer
holde:
fra aftale til aftale, men din faglige repræ-
• En årlig selvrisiko på 995 kr.
sentant vil være opmærksom på, at afta-
perioden, så der er mulighed for at evalu-
11
12
KORT NYT Meddelser fra kredsen og forbundet | læserbreve | nyheder | etc
Fra to til en næstformand Kredsbestyrelsen har konstitueret sig efter generalforsamlingen. I forbindelse med konstitueringen besluttede bestyrelsen at ændre sammensætningen af formandskabet, således at det kun består af formanden (Pia Beck Stæhr) og en næstformand.
Kredsbestyrelsen består af fra venstre Rene Paludan, Kenneth Samuelsen, Pia Beck Stæhr, Susan Broager, Lauritz Ehlers, Pia Holm Jensen, Niels Ellegaard, Barbara Schrøder, Birgitte Abildgaard og Kim Frederiksen.
Som næstformand og hovebestyrelsesmedlem genvalgtes Niels Ellegaard. Lauritz Ehlers blev genvalgt som kasserer. Deltagere i udvalgsarbejdet (ansvarsområder) fortsætter uændret frem til landsmødet.
Frivillige gældsrådgivere søges Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning mangler frivil-
med fx en jurist eller en socialrådgiver, hvor I sammen
lige gældsrådgivere med en finansiel baggrund til flere af
rådgiver borgerne. Du kan også vælge at blive telefon-
de seks byer, hvor man har rådgivningscentre. Især har
rådgiver, hvor du alene rådgiver borgerne over telefon.
man brug for flere rådgivere til Nykøbing F. og Ringsted.
Slutteligt er der også behov for koordinatorer, som står
I alt rådgiver 120 frivillige gældsrådgivere socialt ud-
for at besvare borgernes henvendelser og booke dem
satte borgere om økonomi og gæld. Siden Gældsrådgiv-
ind. Du skal kunne afsætte mellem 2-4 timer om ugen,
ningen åbnede i februar 2010 og indtil januar 2017, har
alt efter hvilken rollen du ønsker at besætte.
mere end 13.000 borgere fået rådgivning. Forbrugerrå-
Læs mere på hjemmesiden: gaeld.taenk.dk. Her kan
det Tænks rådgivningscentre er placeret i København,
du bl.a. læse mere om det at være frivillig gældsrådgiver
Odense, Esbjerg, Aalborg, Nykøbing Falster og Ringsted.
og læse årsrapporten 2015 fra Forbrugerrådet Tænks
Dertil kommer en landsdækkende telefonrådgivning.
Gældsrådgivning.
Som personlig gældsrådgiver indgår du i et team
13
De skal til landsmøde Ønsker du bladet elektronisk?
Finansforbundets øverste myndighed er landsmødet, som afholdes hvert 3 år, som en delegeretforsamling. Der afholdes landsmøde fra den 26. til 29. september 2017 på Hotel Nyborg Strand. På landsmødet diskuteres politik og så besluttes de prioriterede po-
Du kan nu vælge at framelde dig til at modtage kreds-
litiske indsatsområder for den kommende landsmødeperiode frem til
bladets papirudgave og i stedet vælge at få en elek-
efteråret 2020. Endvidere vælges Finansforbundets formandskab, der
tronisk version (pdf) tilsendt.
fastsættes kontingentsatser, godkendelse af regnskaber m.v.
Send en mail til: kredsoest@finansforbundet.dk
Hver kreds får en delegeret pr. påbegyndt 200 aktive og hvilende medlemmer på basis af medlemstal pr. 1. januar i landsmødeåret. Kreds Øst har 34 pladser. Endvidere er hovedbestyrelsesmedlemmer også delegerede. Bestyrelsen i Kreds Øst har netop udpeget følgende delegation til at repræsentere Kreds Øst i Nyborg: Susanne Larsen, Alm. Brand Bank Lene Helmund, Andelskassen Fælleskassen Anette Kammann, BEC Vibeke Damm, BEC Thorgeir Sharif Bakkan, BEC Hanne Gudik-Sørensen, Bluegarden A/S Agnete Kjærsgaard, DLR Kredit A/S Per E. Brobakke, Ekspres Bank A/S Allan Damsgaard, GrønlandsBANKEN A/S Helle Rank, Handelsbanken Lauritz Ehlers, Handelsbanken Kim Frederiksen, IBM Danmark ApS Susan Broager, Lån & Spar Bank A/S
Ny 2-årig overenskomst på Færøerne
Pia Beck Stæhr, Nets Denmark A/S Frank Asger Olsen, Nets Denmark A/S Ulrik R. Thomsen, Nets Denmark A/S Pia Rasch Andreassen, Nets Denmark A/S
Medio marts forhandlede Færøernes Arbejdsgi-
Astrid Tind, Nets Denmark A/S
verforening og Finansforbundet en ny overens-
Lene Jeanette Lau, BankNordik
komst på plads, der er gældende frem til 2019,
Dan Rasmussen, BankNordik
gældende for BankNordik, Trygd og Skyn.
Anita Kamsberg, BankNordik
Nyt i overenskomsten er, at man som en for-
Pia Holm Jensen, BankNordik
søgsordning honorerer Kundeservice medarbej-
Kenneth Samuelsen, BankNordik
dere med 40 % i ekstra løn, når der arbejdes fra
Christer Niesø Lyngbye, PFA Bank A/S
mandag til torsdag fra 17 – 20. Hertil sørger ban-
Barbara Schrøder, Santander Consumer Bank A/S
ken for forplejning.
Bettina Lau, Skandinavisk Data Center A/S
Ellers steg lønnen 2,2% 1. maj 2017, og den
Birgitte Abildgaard, Sparekassen Sjælland-Fyn A/S
stiger med 2,3 % 1. maj 2018. Idet man har imø-
Niels Ellegaard, Sparekassen Sjælland-Fyn A/S
dekommet medlemmernes ønske om, at så me-
Dan Roland Hansen, Sparekassen Sjælland-Fyn A/S
get som muligt af rammen går til lønstigninger,
Michael Agergaard, Sparekassen Sjælland-Fyn A/S
er resultatet meget godt modtaget. 97 % sagde
Ketty Olsen, Sparekassen Sjælland-Fyn A/S
ja til overenskomstresultatet ved urafstemnin-
Tina Jeanet Binau, Sparekassen Sjælland-Fyn A/S
gen. På billedet ses Marita Rasmussen fra Fær-
René Paludan, VP Securities A/S
øernes Arbejdsgiverforening og Marianne Kjær,
Gitte Ina Nielsen, VP Securities A/S
chefforhandler fra Finansforbundet.
FINANSFORBUNDETS
NETVÆRK FOR • Privatkunderådgivere fokus på din karriereudvikling
• Erhvervsrådgivere fokus på salg, kunderelationer og balance i arbejdslivet
• Young Academics (NYA) fokus på at styrke din markedsværdi
• IT-folk 24 IT-faglige netværk f.eks. IT-arkitektur i praksis, Scrum, Business Intelligence
• Compliance-folk up-to-date faglige input og sparring
• Projektledere få nye perspektiver på dine udfordringer • Markets og dealere få et servicetjek på din karriere
• For dig, der vil være leder få afklaret, om en lederkarriere er noget for dig
• Nye ledere unik mulighed for at udvikle dig sammen med lederkolleger
• Ledere få sparring og inspiration på aktuelle ledelsesudfordringer
• HR-folk sparring og værktøjer til forretningsorienteret HR
Læs mere om netværkene på finansforbundet.dk/netvaerk
Fandt du ikke dit netværk? Skriv til os med dit ønske til nyt netværk på kbh@finansforbundet.dk
15
HAR DU LÆST DIT BLAD? Konkurrencen kræver blot, at du har orienteret dig i bladets artikler for at kunne svare.
Spørgsmål: 1. Hvor foregik 3-kløverseminaret for tillidsmænd?
For at deltage i quizzen skal du gå ind på
a. Kolding
www.kredsoest.dk og indtaste dine svar.
b. Fredericia
Har du spørgsmål til, hvordan du indtas-
c. Vejle
ter dine svar, så ring evt. til Briddi Escherich, Finansforbundet, tlf. 32 96 13 57 for at få hjælp.
2. I hvilken virksomhed arbejder Barbara Schrøder?
Vi trækker lod om tre supergavekort til
a. Ekspres Bank
www.gavekortet.dk. Vinderne får direkte
b. Santander Consumer Bank
besked og skal selv indberette gevinsten
c. Ikano Bank
til skat. Vinderne af et Supergavekort på kr. 200
3. Hvornår gælder tandbehandlingsforsikringen fra?
fra Kreds Øst’s marts-blad er følgende:
a. 1. juli 2017 b. 1. august 2017
Peter Prüsse-Nielsen - Sparekassen
c. 1. september 2017
Sjælland Gitte Barker - Bluegarden A/S Peter Hobel - Kreds Øst
4. Hvor lang tid løber den nye overenskomst på Færøerne? a. To år b. Tre år c. Fire år
Udgiver: Kreds Øst Applebys Plads 5 1411 København K Telefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25 E-mail: kredsoest@finansforbundet.dk Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)
Redaktion: Pia Beck Stæhr (ansv.) Lauritz Ehlers Kenneth Samuelsen Birgitte Abildgaard Kommunikation, Finansforbundet
Finansforbundet Tryk: Buwi Grafisk ApS
Udgives af Kreds Øst - en finanskreds i Finansforbundet.
Forsidefoto: Lisbeth Holten
“Vi sikrer den menneskelige kapital”
Oplag: 8.000 Design: Katrine Krukow og Peter Vendrup,
LEDER
På vej til en markedsplads i fjerne lande
Den største begivenhed i årets første halvdel for kredsbestyrelsen, forhandlingen og godkendelsen af en ny overenskomst, er på plads. Det er en overenskomst, der rummer fornuftige lønstigninger og afsætter flere penge til kompetenceudvikling. Begge dele er vigtige for at vi kan tilpasse os til nutiden og være klar til fremtidens arbejdsmarked. I skrivende stund er forberedelserne til årets næste store begivenhed: Landsmøde 2017 skudt i gang i kredsbestyrelsen, Pia Beck Stæhr og sidst i september samles Kreds Østs delegerede med de øvKredsformand rige kredses delegationer på Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter til nogle aktive dage, hvor vi skal tegne Finansforbundets aktiviteter for de næste tre år. Vi skal som kreds have øje for, at vi er repræsenteret, så vi til en hver tid afspejler vores medlemmers arbejdsliv så godt som muligt. Derfor er vores delegation en blanding af repræsentanter, som er tillidsmænd i små, mellemstore og store virksomheder i Kreds Øst. Inde i bladet (på side 13) kan du se listen over de 34 udpegede repræsentanter til landsmødet. Vi skal sørge for, at vi bliver hørt i debatter, workshops og fra talerstolen, så vi får indflydelse på beslutningerne. Og beslutninger er der mange af til et landsmøde, hvor flere hundrede delegerede fra Finansforbundets ni kredse er samlet. Finansforbundets landsmøde kan godt minde lidt om en markedsplads i fjerne lande, hvor man skal finde til enighed og ikke mindst gerne være gode sandsigersker, der kan spotte fremtidsbehov og have de rette strategier på plads. Vi skal være skarpe på, at få formet gode ansvarsområder og indsatser, der kan sætte rammerne for, at vi kan skabe vejen til et godt arbejdsliv for alle medlemmer. Så send gerne jeres tillidsmænd glad afsted til landsmøde med et godt mandat. Slutteligt skal der overbringes et ønske om, at I alle må få en dejlig sommer, langt væk fra arbejdet og lade hele den del af forstyrrelser: PC, mailboks og telefon får en velfortjent pause. Så kan DU nemlig få en dejlig velfortjent afslappende sommerferie, med alt hvad der hører sig til af sol, strand og vand. God sommer !
”Vi skal som kreds have øje for, at vi er repræsenteret, så vi til en hver tid afspejler vores medlemmers arbejdsliv så godt som muligt”