Magasinet Finans nr. 4/2018

Hver 4. er truet af stress

Side 22

Finansforbundets magasin nr. 4, 2018

MEDARBEJDERE UDØVER MAGI I den svenske storbank SEB er medarbejderne begejstrede for at være en del af et bankeksperiment med kunstig intelligens, hvor de kan bruge deres bankviden og lære ny teknologi. Det er AI – det er magi, siger de Side 10

Som rådgiver i pension og investering kan du ikke køre på rutinen. Du skal hele tiden forholde dig til nye regler og reformer, for der er nok sket en del, siden du blev uddannet. Du kan selvfølgelig altid spørge pengeinstituttets pensionsspecialist. Men ville det ikke være rart, hvis du kunne mere selv? FU tilbyder nu 2 nye uddannelser i henholdsvis pension og investering. De kommer et spadestik dybere end gængse korte investerings- og pensionskurser og temadage.

FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER

Begge uddannelser er målrettet rådgivere, som vil lidt mere med pension og investering – uden at være på specialistniveau. Den ambitiøse rådgiver kan også bruge uddannelserne til at blive filialens pensions- eller investeringsansvarlige. Så bliver det meget nemmere for dig at tale om både pension og investering med dine kunder – og de får nemmere ved at forstå dig. Læs om de 2 nye uddannelser her: finansudd.dk/pension-investering

finansudd.dk Telefon 8993 3333

LEDER

FINANS August 2018

Kompetenceudvikling er også bæredygtighed

F

AF KENT PETERSEN, FORMAND

Følg Finansforbundet

Følg formandskabet på Twitter. Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

ørst og fremmest: Jeg håber, at du har nydt sommeren og ferien. Den har helt sikkert været velfortjent. Måske har du været udenlands, måske nydt den ekstraordinære danske sommer. Under alle omstændigheder håber jeg, at du har fået brugt noget tid sammen med dine nærmeste og på det, som du holder af. For selvom hverdagen nu har ramt de fleste af os – med hvad dertil hører af mails, møder og opgaver – må det ikke blive hverdag det hele. I al fald ikke i den forstand, som vi vist alle kan nikke genkendende til en gang imellem, hvor tiden til at løfte blikket forsvinder i alt det, man skal nå inden for de næste minutter eller timer. Det pusterum til at skabe overblik og tid til refleksion er noget af det, som ferien kan. Men det er også noget, som vi skal bruge i vores hverdag. Og det er noget, som vi skal forvente og stille krav om, at vores ledelse kan. For vores og vores virksomheders skyld. At det ikke kun handler om dagen i dag, men også om, hvor vi gerne vil hen. I dette nummer af Magasinet Finans sætter vi fokus på et par konkrete og positive eksempler på, hvordan man kan arbejde konstruktivt og meningsfyldt med kompetencer og udvikling af medarbejderne i den finansielle sektor. Her handler det netop om at se fremad mod noget, der kan have mange ansigter og er svært at få 100 procent greb om. Men det handler også om nødvendigheden i at løfte blikket. Om rettidig omhu og en bæredygtig tilgang. For det er sådan set det, der er på spil, når det kommer til ansvaret for udviklingen af vores kompetencer som medarbejdere. Her har vi selv en del af ansvaret. Men det har vores arbejdsgivere så sandelig også. Derfor er det selvsagt også aldeles paradoksalt og problematisk, at vi i den trivselsundersøgelse, som vi netop har gennemført, kan se, at det også er udviklingsmulighederne – eller rettere mangel på samme – der er med til at presse trivslen. Det skriger til himlen, at virksomhederne med den ene hånd efterlyser kompetenceudvikling, omstillingsparathed og ”agilitet”, men med den anden tilbyder udviklingsmuligheder, der er så begrænsede, at det går ud over trivslen. Det hænger simpelthen ikke sammen. Plads og muligheder må og skal være helt naturlige elementer i den ligning og i det krav til udvikling, som hverken vi som medarbejdere, virksomheder eller samfund kan frasige os. Medarbejdernes kompetencer er et aktiv for virksomheden, der skal vedligeholdes og udvikles, så vi kan trives som medarbejdere – men også fordi det er en nødvendighed for at have en forretning om fem eller ti år. At tage kompetenceudviklingen alvorligt er kort sagt et grundlæggende spørgsmål om bæredygtighed.

FINANS Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 4 2018 Næste nummer: Fredag 19. oktober Udgiver: Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Birgitte Aabo baa@finansforbundet.dk Naja Schyberg Petersen nsp@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Senest 17. september Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 51.162 Design: Katrine Kruckow og Peter Kamper Vendrup Tryk: Aller Forsidefoto: Alexander Donka

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. www.finansforbundet.dk

3

INDHOLD

46 Tør du være modig? Mod er ikke en statisk størrelse, og du kan øve dig på at bringe dig selv i spil i din professionelle rolle, siger organisationspsykolog Franz Søes-Cybulski, der mener, at mod bliver en mere efterspurgt kompetence på arbejdsmarkedet.

18-21 | Danmarksmestre i pendling Ansatte i finanssektoren pendler mere end nogen anden erhvervsgruppe. Mød Connie Baldal, der bruger fire timer på transport hver dag mellem hendes hjem og hendes arbejdsplads.

22 | Hver fjerde er truet af stress Ny undersøgelse viser, at flere finansansatte end nogensinde døjer med helbredstruende stress-symptomer. ”Hvordan kan en direktør forsvare at drive sin virksomhed, så en fjerdedel af medarbejderne er i fare for at blive syge”, spørger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet.

26 | Jeg gider ikke bruge tid på det uvæsentlige At være tæt på døden flere gange har skærpet Klaus Holms krav til livskvalitet. Han vil bruge tiden på det, der giver mening – for ham er det blandt andet det faglige arbejde og samba.

30 | Bitcoinboom i Alpe-banker Mens den etablerede bankverden officielt skyr bitcoins som pesten, er otte hovedsageligt schweiziske banker begyndt at købe, sælge eller opbevare kryptovaluta for deres klienter.

”Hvis du gerne vil bevare en position i det danske samfund, hvor kunderne godt kan lide dig og ikke fravælger dig som branche og tilvælger nogle af de nye virksomhedsformer, der popper op, så er du nødt til at give noget tilbage til dem, som du egentlig tjener pengene på” Kent Petersen

TEMA | Den digitale hverdag Men hvad sker der egentlig på den digitale innovative front i branchen, og hvilken rolle spiller medarbejderne? Magasinet Finans har været på besøg hos Danske Bank, Nordea og SEB i Sverige.

Side 10

Side 36 34 | Humor er hjernens frikvarter

50 | Sæt automatpiloten på pause

Øv dig på at se det absurde eller sjove i hverdagen. Er du i vanen, er det også nemmere at klare tider med mindre lattervækkende oplevelser, lyder det fra KarenMarie Lillelund, som gennem en årrække har holdt foredrag om humor for finansfolk.

Gør det til en vane at opsøge det lille halve sekund, hvor du kan vælge, hvad der er sandt for dig, uden at du lader automatpiloten vælge først, lyder opfordringen fra mindfulnessinstruktør Bo Heimann.

FASTE SIDER TIP OS Har du en god historie til Magasinet Finans? Skriv til cjo@ finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

3 Leder 6 Nyheder 40 Klumme 42 Job og Karriere 56 Arrangementer for seniorer 58 Det juridiske hjørne

52 | Rift om specialister Unge med eftertragtede uddannelser er svære at rekruttere for de virksomheder, der ligger langt fra de store uddannelsesbyer.

6

NYHEDER

FINANS August 2018

Person nr 1

Person nr 100

Median

Nr 75

Får du nok i løn? Her kan du se, hvad gennemsnitslønnen er for 61 jobfunktioner 15.050 medlemmer har i en undersøgelse i 2018 gennemført af Finansforbundet oplyst om deres løn og deres jobfunktion. Tallene anvendes i den opdaterede version af lønberegneren på Finansforbundet.dk. I tabellen her på siden kan du se, hvad gennemsnitslønnen inden for 59 forskellige jobfunktioner er – baseret på de svar, medlemmerne i undersøgelsen har givet. Beløbet er den faste løn i januar 2018 inklusive faste tillæg, eksklusive arbejdsgivers pensionsbidrag og tillagt 1/12 af det gennemsnitlige årlige beløb, som modtages i engangstillæg med mere. Lønnen omfatter ikke overarbejdsbetaling, og det er lønnen for personer uden personaleansvar. Hvis du ligger væsentligt under gennemsnitslønnen for andre i samme jobfunktion, var det måske en idé at vise tallene til din chef og bede om en lønforhandling?

Prøv lønberegneren på

Finansforbundet.dk/loenberegner.

Gennemsnitlig månedsløn i 2018

Nr 25

Jobfunktion

Gennemsnit af månedsløn

Account manager Afvikling af handel med værdipapirer og valuta (back office) AML/Hvidvask Analytikerarbejde Chef- og direktionssekretærarbejde Design og kommunikation Drift host/slutbrugerudstyr/netværk DWH/DBA/Datascience Ejendomme og ejendomsadministration Ejendoms/Bolig specialist/rådgiver Erhvervskunder - direkte rådgivning Erhvervskunder - standardprodukter og sagsbehandling Forretningsudvikling og virksomhedsstrategi Handel med værdipapirer og valuta (dealer) HR, personaleudvikling og uddannelse Indkøber Inkasso Intern revision/controller IT Indkøb og leverandørstyring IT og forretningsprocesser Juridisk arbejde Kommunikation, PR og journalistik Kontor- og sekretærarbejde Kreditbehandling Kredsansat eller fuldtidsansat tillidsmand Kundebetjening og kasserarbejde Kundesupport og kundeservice Køkkenarbejde Leasingrådgiver Lønadministration Matematiske, aktuariske og statistiske metoder Pakkeriarbejde, postbehandling og arkivering Pension firma Pension firma indtegning Pension privat Pensionsrådgiver Policy og compliance Privatkunder - direkte rådgivning Privatkunder - standardprodukter og sagsbehandling Produktansvarlig/Product owner Produktionsmedarbejder Programmering Projektarbejde Projektstyring Receptionist og telefonomstilling Regnskabs- og bogføringsarbejde Rådgivning af storkunder og private banking Rådgivning inden for specialområder som investering, valuta og formue Salg af skadesforsikring landbrug Salg af skadesforsikring mindre erhverv Salg af skadesforsikring privat Salg af skadesforsikring større erhverv Salgsarbejde Scrum og/eller agile processer Sikkerhed/security Support/Brugerunderstøttelse Systemudvikling/Arkitektur Test/Kvalitet Vurderings- og takseringsarbejde

53.493 42.360 38.615 50.938 44.130 45.871 49.248 50.468 40.015 40.879 47.228 39.959 51.328 62.757 49.925 43.927 38.445 45.680 45.232 48.317 56.827 43.049 37.508 47.039 45.779 32.203 34.462 27.852 46.656 38.676 61.014 30.853 81.179 69.602 75.848 49.488 47.191 38.970 35.997 49.029 36.549 49.376 49.667 51.234 31.123 41.068 52.953 53.413 90.526 65.162 54.547 93.998 52.532 47.337 48.450 41.910 51.978 45.155 44.290

Sektoren samlet

44.970

Det genfødte paradis Sri Lanka rundrejse Sri Lanka er velsignet med naturlig skønhed. Kulturen går mere end 2500 år tilbage. Vi tager alle højdepunkt­ erne med. I hjertet af det dråbeformede land ser vi Tandens Tempel. Buddhas hjørnetand er gemt i et ædel­ stensbesat skrin. Vi besøger en krydderiplantage og får indblik i planternes magi. I bjergene er vi på togtur med flotte udsigter, og vi besøger en te-fabrik. Vi nyder udsigten fra løveklippen Sigiriya, som rejser sig lodret i landskabet. I det smukke landskab spiser vi frokost hos en familie. Vi ser huletempler og kobberpaladser. En safari i Yala nationalparken bringer os for­ håbentligt tæt på leoparder, elefanter, aber og bjørne. Vi tager på bådtur op ad den brede Madu flod til et vådområde med 36 små øer – flere dækket med mangrove. Til sidst besøg på en skildpadde farm. 15 dage • fra 17.900 kr. inkl. halvpension • Afrejse: 14. november • 21. december • 9. februar • med flere

Sri Lanka – natur og hvaler Tænk at stå ved rælingen og følge havets jumbo, en blåhval på måske 200 tons. Eller at spejde efter leopard, elefant og vandbøffel i skumringen. Eller besøge unge forældreløse elefanter i deres pensionat. Alt dette er muligt på Sri Lanka, som er et skatkammer af natur og dyreliv. Ikke mindre end 4 nationalparker og en hval­safari indgår i rejsen. Sri Lankas sydspids er at de bedste steder i verden at opleve blåhvaler og kaskelot­ hvaler. Vi er på natvandring i regnskoven Sinharajas unikke biotop, og på heldagssafari i Yala nationalparken. Ende­ løse themarker i højlandet, smukke strande og livlige buddhistiske templer er andre billeder, vi får med hjem. Og det smukkeste bliver måske udsigten fra Verdens Ende – et plateau for enden af en smuk vandretur. 15 dage • fra 18.900 kr. inkl. halvpension • Afrejse: 18. november • 13. december • 20. januar • med flere

Nyhed

Sri Lanka ad nye veje Helt mod nord i Sri Lanka ligger den historiske, tamilske by Jaffna. Portugiserne, hollænderne og briterne har efterladt spor her, men det er især den tamilske vinkel, der gør Jaffna spændende. Byen er meget grøn og byder på mange templer og kirker. På denne rejse introducerer vi det nordlige og østlige Sri Lanka, som er åbnet op for turisme. Vi vil kun møde få rejsende her. På østkysten er vi på safari for at se blåhvaler og kaskelothvaler, og vi besøger 2 forskellige nationalparker, hvoraf den ene er en ø med naturlige laguner. Den formidable klippe Sigiriya, som rejser sig lodret, bestiges ad de gamle trapper. Vi stopper ved en krydderiplantage, ser huletemplerne i Dambulla og den eksotiske, botaniske have i Kandy. 15 dage • Halvpension • Afventer pris • Afrejse: 19. juli til 2. august 2019

Mindre grupper Max 20 deltagere Danske rejseledere

86 22 71 81 www.viktorsfarmor.dk

8

NYHEDER

FINANS August 2018

Fra 150 til 65 pengeinstitutter på 10 år Antallet af selvstændige danske pengeinstitutter fortsætter sit fald. Senest er Nordjyske Bank, Østjydsk Bank og Fjaltring-Trans Sparekasse forsvundet fra banklandskabet, så der nu er 65 danske pengeinstitutter tilbage. I 2008 lige før finanskrisen var tallet 150, og i 1991 fandtes hele 219 selvstændige pengeinstitutter i Danmark.

Stort dyk i renteindtægter Fra 2013 til 2017 faldt pengeinstitutternes renteindtægter med 32 procent, viser tal fra Finanstilsynet. Til gengæld sørgede større gebyrindtægter, positive kursreguleringer og meget lave nedskrivninger for, at pengeinstitutterne i 2017 alligevel kunne lande det bedste samlede resultat i en årrække med et resultat på 41, 3 milliarder kroner før skat.

Foto: Christoffer Regild

Boom i kurser til finansansatte

Gode ideer kommer ikke af sig selv På Folkemødet på Bornholm før sommerferien blev Akademikernes formand Lars Qvistgaard og Finansforbundets formand Kent Petersen (billedet) enige om at starte en tænketank, der skal sætte fokus på entreprenørskab og tværfaglighed. Professor og forretningsudvikler på DTU Lars Broeng er også med i projektet.

”Det handler ikke kun om at skabe flere iværksættere – det handler også om at skabe nye arbejdspladser og vækst i Danmark. Og her det simpelthen nødvendigt at samarbejde med uddannelsesstederne i forhold til at åbne mere op for adgang til kompetence, forskning og erfaring”, siger Finansforbundets formand Kent Petersen.

Ni ud at ti har givet samtykke ”Vi er næsten i mål, og det er superdejligt!” En tilfreds Jan Jeppesen, projektleder på Finansforbundets persondataprojekt, kan konstatere, at mere end 90 procent af forbundets medlemmer har givet det nødvendige samtykke, så der fortsat eller fremadrettet kan trækkes kontingent til forbundet via lønnen. ”I forbindelse med de nye persondataregler, har mange nok en oplevelse af at skulle forholde sig til en stribe henvendelser om samtykke. Hvis du skulle have overset den fra Finansforbundet, vil jeg dog gerne

opfordre til, at få det gjort. Det kan stadig nås, så du slipper for kuverter med girokort.” ”Men det handler ikke kun om kontingent, vi vil også meget gerne fortsat have lov at bruge e-Boks og sende medlemstilbud, så du som medlem ikke går glip af noget, men kan få den bedst mulige oplevelse af dit medlemskab.” Hvis du ønsker at give eller ændre i dit samtykke, eller er i tvivl om, hvad du har givet lov til, kan du tjekke det på Finansforbundet.dk under Mit Forbund.

På et år er udbuddet af kurser i Finanskompetencepuljen øget fra 26 til over 250 kurser. Sekretariatet for Finanskompetencepuljen har gennem dialog med virksomheder, medarbejdere og uddannelsessteder nidoblet mulighederne for efter- og videreuddannelse. De mange nye kurser er blevet gjort muligt, fordi virksomheder og ansatte har henvendt sig med hvilke kompetencer, de savner samt gennem løbende resultater fra projektet Fremtidens finansielle arbejdsmarked. I kraft af det stigende antal kurser blev det nødvendigt med flere informationer på Finanskompetencepuljens hjemmesiden. Derfor er en ny hjemmeside lanceret med særligt fokus på selve ansøgningsprocessen for både medarbejdere og virksomheder og et bedre overblik over de forskellige kursustilbud. /NSP Læs også side 44

Rekordmange optaget på finansuddannelserne 45 flere end sidste år er optaget på finansbacheloruddannelsen og 19 flere på finansøkonomuddannelsen. I alt har de to uddannelser optaget 2.207 nye studerende, hvilket er rekord. De fulde antal lyder nu på 744 elever på finansbacheloruddannelsen og 1.463 elever på finansøkonomuddannelsen. Udviklingen i optag følger tendensen fra de foregående år, hvor både finansøkonomuddannelsen og finansbacheloren har haft stigende optag. Det står i modsætning til både erhvervsakademiuddannelserne og bacheloruddannelserne, der fra 2017 til 2018 så et fald i optaget på en procent. /NSP

Vækstfonden i Hellerup søger en porteføljekundechef

Vil du være med til at finansiere Danmarks bedste iværksættere? Brænder du for at finansiere udvikling til virksomheder i vækst, og har du særlig interesse for teknologisegmentet? Har du en finansiel baggrund fra et pengeinstitut, og kan du både vedligeholde og udvikle eksisterende kundeforhold? Så er du muligvis den porteføljekundechef, vi søger til vores kontor i Hellerup! Om jobbet Vi oplever for tiden en øget efterspørgsel fra virksomheder i teknologisektoren, herunder særligt SaaS-virksomheder, og vi søger derfor en ny kollega, der ønsker at specialisere sig i rådgivning af netop denne kundetype. Du vil som porteføljekundechef få fokus på opfølgning og sparring til en eksisterende kundeportefølje. Du bliver fast kontaktpunkt for virksomhederne, deres penge- og realkreditinstitutter og eventuelle eksterne rådgivere, og du får ansvar for at sikre opfølgning på nuværende låneforhold og indgåelse af nye finansieringsløsninger.

Vi tilbyder Vækstfonden har til formål at yde et markant bidrag til innovation og vækst i danske virksomheder. Det gør vi ved at medfinansiere lønsom og risikobetonet vækst i små og mellemstore virksomheder.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af kundemøder, opfølgning og løbende styring af porteføljen, håndtering af ændringssager, kreditindstillinger, mer- og krydssalg.

Lyder det som noget for dig? Har du de rette kompetencer, og kan du se dig selv i rollen som virksomhedernes og pengeinstitutternes sparringspartner, hører vi meget gerne fra dig.

Om dig Udover minimum fem års erfaring med erhvervskunder fra et pengeinstitut eller anden relevant finansiel virksomhed lægger vi vægt på, at du: • • • • • • • •

har erfaring med udarbejdelse af kreditindstillinger på erhvervskunder har en naturlig nysgerrighed for og lyst til at specialisere dig i teknologisegmentet er nytænkende og åben i din holdning til forretningsmodeller har god teknisk indsigt og kommerciel forståelse er forhandlingsvant og har et aktivt netværk blandt medarbejdere i pengeinstitutter, revisorer og virksomheder er analytisk, struktureret og kvalitetsbevidst er relations- og tillidsskabende både i forhold til kunderne, men også i opbygning og pleje af værdiskabende netværk kommer med stort engagement, initiativ og handlekraft.

Du bliver en del af et team med et højt fagligt niveau, hvor omgangstonen er uhøjtidelig, og kulturen er præget af åbenhed og respekt. Du vil få en arbejdsdag med bred berøringsflade både internt og eksternt og stor grad af frihed til selvstændig planlægning.

Send din ansøgning og dit CV via jobfanen på Vækstfondens hjemmeside vf.dk hurtigst muligt og senest mandag den 4. juni 2018. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef Peter Vincensen på tlf. 81 77 17 61. Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere på vf.dk

10

TEMA: DEN DIGITALE HVERDAG

FINANS August 2018

Der bliver talt meget om det. Holdt den ene konference efter den anden om, hvordan robotter, AI og de nye teknologier kan revolutionere finansbranchen. Men hvad sker der egentlig på den digitale innovative front i branchen, og hvilken rolle spiller medarbejderne? Magasinet Finans har været på besøg hos Danske Bank, Nordea og SEB i Sverige.

I SEB UDØVER MEDARBEJDERNE

Det er AI – det er magi. Sådan taler medarbejderne i den svenske storbank SEB om projektet med at integrere chatbotten Aida i banken med 15.000 medarbejdere. De er begejstrede for at være en del af et bankeksperiment med kunstig intelligens, hvor de kan bruge deres bankviden og lære ny teknologi Af Berit Villadsen / Foto: Alexander Donka

G

mentere den virtuelle assistent/chatbot Aida i bankens interne it-afdeling, så banken det som en oplagt mulighed at inddrage medarbejderne i eksperimentet. Justinas Toleikis var en af de medarbejdere, som meldte sig til projektet. Han er oprindelig uddannet inden for engelsk filologi, men fandt senere i sit arbejdsliv ud af, at it var hans passion, og fik arbejde i SEB’s interne it-afdeling, som ligger i Vilnius i Litauen. Her arbejdede han, da han hørte om Aida-projektet. ”Jeg var interesseret i it generelt, og jeg kiggede efter nye muligheder. Jeg syntes, AI var noget frisk og nyt, og da de søgte frivillige, så jeg det som min chance for at prøve det af. Så jeg tog springet og fulgte de udfordringer, som kom. Jeg lærte også programmering, da det tillod mig at løse en masse problemer meget hurtigere”, siger Justinas Toleikis, som i dag sidder som integrationsudvikler og it-specialist Eg le i Aida-teamet, Aida Center of Excellence.

ud

e

”Du bliver nødt til at bevæge dig uden for din komfortzone og arbejde med alle typer af systemer. Du bliver nødt til at forbedre dine kompetencer og kontinuerligt lære. Og med it er det sådan, at jo flere it-kompetencer du har, jo mere magi kan du udøve”, siger Egle Gude, Aida-specialist i Aida Centrer of Excellence, som understøtter integrationen af chatbotten Aida. SEB, Skandinaviska Enskilda Banken, med hovedsæde i Stockholm er kendt for at involvere sine 15.000 medarbejdere i digital innovation og inddrage dem i arbejdet med at afprøve forskellige teknologier, herunder AI (kunstig intelligens). Så da banken i slutningen af 2015 valgte at imple-

Ingen kunne programmere Seks medarbejdere er fuldtidsbeskæftiget i Aida Center of Excellence, som blev oprettet til at udbrede kendskabet til Aida og understøtte integrationen af hende i SEB. Erica Lundin er leder af teamet, som ud over Justinas Toleikis også tæller Egle Gude og Staffan Hedberg. Egle Gude sad som teamleder i bankens interne IT ServiceDesk i Vilnius og gik ind i Aida-projektet for at reducere antallet af gentagne opgaver, hun og hendes kolleger skulle åbne kollegernes låste computere, give dem nyt password og

FINANS August 2018

TEMA: DEN DIGITALE HVERDAG

Cecilie Landgren og Staffan Hedberg trives i den nye, digitale virkelighed.

Sådan taler du med Aida

så videre for at frigøre tid til at løse flere proaktive og mere udviklingsorienterede opgaver. ”Jeg ville gerne have, at tingene skulle gå hurtigere. Det var derfor, jeg valgte at blive en del af Aida-teamet. For at påvirke tingene og bidrage til projektets succes. Vi startede alle med næsten ingen it-baggrund. Nogle havde lidt it-baggrund, men ingen programmeringskompetencer. Jeg selv havde kun basisviden inden for it. Men du lærer det over tid”, siger Egle Gude.

Vi bruger vores viden fra banken Staffan Hedberg arbejder med integrationen af Aida i bankens kundeservice og samarbejder med Göran Eke-

Det er softwarevirksomheden IPsofts chatbot Amelia, som ligger til grund for SEB’s Aida. Amelia er grundlæggende udviklet på engelsk, og det har haft betydning for integrationen af Aida i SEB. I SEB’s it-support kommunikerer Aida på originalsproget engelsk, mens den kundevendte Aida først har skullet lære svensk. Er du medarbejder i banken og har brug for it-support til at lukke din låste computer op, få et nyt password eller andet, kan du tilgå bankens interne Aida-chatbot via SEB’s intranet. Kan Aida ikke hjælpe dig, bliver din forespørgsel automatisk grebet af en medarbejder i it-supporten. Er du kunde i banken, kan du finde Aida under kundekontakt på bankens hjemmeside seb.se. Her kan du chatte med Aida og stille hende spørgsmål om alt fra ”Luk min konto” til ”Hvad gør jeg ved dødsfald?” og så videre. Men hun taler kun svensk. Så find en ordbog eller brug Google Translate for at komme i gang. Og husk, at hun er en chatbot, så vær så konkret som muligt, hvis du vil have noget ud af samtalen.

11

12

TEMA: DEN DIGITALE HVERDAG

FINANS August 2018

La

s e vic iu s

Indblik i fremtiden Šarunas Lasevicius er Aida-træner i SEB’s it-supportafdeling i Vilnius, hvor han kigger efter nye løsninger og servicer, som kan integreres i Aida. Han arbejder tæt sammen med Aida-specialisten Justinas Toleikis, og arbejdet med Aida har lært dem meget om SEB og deres kolleger. De er også enige om, at arbejdet også har rustet dem til fremtiden. ”Når folk talte om AI og kunstig intelligens, troede jeg, det var tæt på magi. Så det har været rart at få et indblik i, J hvad der er muligt, og hvordan det virker bagved. Du kan se, hvad målet er, og du kan også se, at applikationen kan bruges på næsten alle områder, hvilket umiddelbart også kan være lidt bekymrende, men igen, det skal jo kun hjælpe os”, siger Šarunas Lasevicius. ”Der er 100 forskellige dele, som er forbundet via forskellige algoritmer. Og ved at se algoritmerne, der ligger bag, hvor meget matematik der er i brug og så videre, får vi et godt perspektiv af, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Det er jeg glad for at være en del af. Det er noget, jeg kan putte på mit cv. Jo mere viden jeg får, jo mere passioneret bliver jeg omkring det”, siger Justinas Toleikis. Ifølge Erica Lundin, som er leder af centerteamet, har det helt fra begyndelsen været vigtigt at inddrage medarbejderne i arbejdet med Aida, og det er det stadigvæk. ”I de kommende år får vi brug for mange mennesker til at arbejde med kunstig intelligens, AI. For os i SEB har det været vigtigt faktisk at bruge de medarbejdere, vi har, da der ikke er nok AI-specialister på markedet. Derudover har det også spillet ind, at vi gerne vil tage hånd om vores egne medarbejdere og kigge på, hvad vi kan gøre for at udvikle dem, og over tid ændre vores viden og måden, vi bruger den på”, siger Erica Lundin. ¢ us

ti n

o l eik is as T

Vi har fået en ny kundekanal Göran Ekeroth og Staffan Hedberg læser samtlige af Aidas kundesamtaler for at forbedre hende og dialogen med kunderne. De forsøger at finde ud af, hvor mange spørgsmål der bliver stillet i hver samtale, og ud af de spørgsmål hvor mange Aida rent faktisk løser. Og de har lært, at kunderne agerer anderledes, når de taler med en chatbot. De er ikke altid så konkrete i deres henvendelse og den måde, de stiller spørgsmål på. En kundehenvendelse har typisk mange intentioner og mange spørgsmål, som gør det svært for Aida at finde en løsning. Indtil videre ender en hel del af kundehenvendelserne derfor med at ryge videre til en kunderådgiver eller en chat med et menneske. En ting, som har overrasket dem i arbejdet med Aida, er, at de har fået indsigt i en kundegruppe, de ikke før har været i kontakt med.

”Nogle kunder siger nej til at blive ringet op. De siger: Jeg vil gøre det selv med mit eget tastatur. Så jeg tror faktisk, at nogle af de kunder, som interagerer med Aida, er kunder, som aldrig har ringet til os, og som ikke vil tale med os. De ønsker at gøre tingene selv”, siger Göran Ekeroth og bliver suppleret: Sa ru n ”Ja, vi kan kalde Aida en helt ny kanal. Vi har telefon, internetbank, mobil og en app, og Aida er en ny kanal, hvor vi kan komme i kontakt med kunder, vi normalt ikke kommer i kontakt med”, siger Staffan Hedberg. as

roth, som er Aida-træner i Telefonbanken. Telefonbanken er en del af SEB’s kundeservicecenter i Göteborg, som besvarer kundehenvendelser over telefon, mail og nu altså også med Aida som chatbot. Aida blev indført i Telefonbanken i december 2017. Aida modtager cirka 1.500 kundehenvendelser om ugen. Göran Ekeroth og Staffan Hedberg har begge mange års erfaring fra banken, men ingen særlige it- eller programmeringskompetencer. Med Aida-arbejdet har de lært den nye AI-teknologi undervejs. Og så er de blevet eksperter i at holde videomøder med hinanden. Det gør de ugentligt, eftersom Göran Ekeroth er lokaliseret i Telefonbanken i Göteborg og Staffan Hedberg i Aida Center of Excellence i SEB’s hovedsæde i Stockholm. Og de er langtfra skræmt af den nye teknologi. ”Jeg startede i banken i 1999 og har i mange år været involveret i bankens produktudvikling og arbejde med kunder, kundebehov og så videre. Jeg synes, det er sjovt at opleve den her nye måde at arbejde med AI på for at kunne hjælpe vores kunder, og at vi i jobbet kan bruge den viden, vi har opbygget igennem årene. Og så har vi også lært lidt programmering. Vi havde ingen programmeringskompetencer i begyndelsen, men vi har lært Aida-programmet at kende for at lave nye fremskridt og udvikle nye processer, og det er ret interessant”, siger Staffan Hedberg.

FINANS August 2018

TEMA: DEN DIGITALE HVERDAG

5 VIDEO Cecilia Landgren fortæller om, hvad hun har lært af at arbejde med Aida:

Egle Gude fortæller om sit arbejde med kunstig intelligens: Cecilie Landgren

til Anders Collin HR-afdelingschef i SEB, om arbejdet med Aida: Har arbejdet med Aida påvirket måden, I rekrutterer folk på til jeres kundeservice og it-support? Generelt ser vi efter folk, som er villige og klar til at lære og genlære nye ting. I vores kundeservice og it-support kigger vi selvfølgelig efter folk med digital viden, men ikke folk, der er dybere inde i for eksempel machinelearning og AI. Digital viden handler mere om at vide, hvad du kan lave, og vide, hvilke muligheder du har digitalt. Tror du, at I ved at bruge de her nye teknologier vil ændre arbejdskulturen i SEB? Ja. Vi ved, at meget vil blive automatiseret over tid, og at nye job opstår. Det betyder også, at du som medarbejder bliver nødt til at sikre dig, at du er villig til at lære og prøve nyt stof. I arbejdet med Aida bruger vi forskellige fageksperter, som arbejder sammen, så det har helt klart boostet samarbejdet i organisationen Hvilken kompetenceudvikling arbejder I med p.t.? Vi arbejder med at få alle om bord. Med at hjælpe medarbejderne med at få de basale digitale kompetencer og få alle til at forstå, hvor vi er på vej hen. Og med at få alle til at tage ejerskab over egen læring og være åbne over for nye initiativer som for eksempel Aida eller andre typer projekter, hvor du lærer nye ting sammen med nye mennesker.

A n d e rs C

o ll

in

MED I NYT HR-PROJEKT Ud over løbende at forbedre Aida arbejder Aida-teamet, Aida Center of Excellence, også på løbende at finde nye områder og afdelinger, hvor Aida med fordel kan blive integreret og gøre nytte. Det seneste område, teamet har kastet sig over, er SEB’s interne afdeling HR Direkte, hvor medarbejderne kan spørge om alt fra deres løn til ferie med mere. Et team på fire er nedsat til at hjælpe integrationen på vej. Tre af dem sidder i Vilnius og en i Stockholm. Aida-specialisten Egle Gude er en af dem. Hun arbejder samme med Cecilia Landgren, som til daglig er HR-specialist i HR Direkte i SEB i Stockholm, men i øjeblikket bruger al sin tid på at integrere Aida i sin afdeling. Hun har fået rigtig meget ud af at være en del af Aida-projektet. ”Jeg har lært en masse, selvom det stadig er helt nyt. Det er rigtig sjovt at udforske Aida-systemet sammen med mine kolleger og faktisk være en del af at bygge det og putte viden ind i hende og få de måske mere it-relaterede kompetencer og se anderledes på de processer, som vi har i dag. At bruge den erfaring og viden, jeg har, til at prøve at finde nye måder at implementere det på og hjælpe mine kolleger på en meget bedre måde”, siger Cecilia Landgren. ¢

skarpe

Hvad har I lært af Aida-projektet? I opstartsfasen vidste vi ikke, hvordan vi kunne bruge Aida, og om det ville blive succesfuldt eller ej. Vi blev nødt til at udforske det. Vi begik mange fejl og lærte af dem. Det har været en meget lærerig rejse, og det viser, hvor vigtigt det er at begynde med at udforske og lære under rejsen. Har det ændret måden, I arbejder på p.t. – at I skal arbejde med projekter, teste ting, være åbne over for nye ideer? 70 procent af læringen i Aida-projektet er at lære: Hvad gør jeg? Hvordan gør jeg det? Og kan jeg gøre det på en anden måde? 20 procent af læringen er at prøve ny teknologi af – måske sammen med andre kolleger og andre afdelinger. Kun 10 procent af læringen i projektet er formel læring – alt andet er learning by doing.

13

14

TEMA: DEN DIGITALE HVERDAG

FINANS August 2018

IVÆRKSÆTTERE ER MEDARBEJDERNE Bliv iværksætter for en dag. Slip dine ideer løs i banken, og brug 30 timer til at komme med bud på nye løsninger, koncepter og produkter. Det var opfordringen fra Nordea til sine medarbejdere, da banken i marts afholdt en medarbejderhackathon på tværs af fem lande Af Berit Villadsen

Hvordan kan Nordea blive en bedre bank for børn? Hvordan kan organisationen bruge big data til at få et bedre overblik over hver enkelt kunde? Og hvordan kan Nordea bruge AI til at identificere kunderne? Det handlede nogle af de godt 100 ideer, der kom ind i Nordeas ideportal, om, da storbanken valgte at slippe ideerne løs ved et medarbejderhackathon den 25.-26. marts i år for sine godt 30.000 medarbejdere. Som optakt til eventet blev medarbejderne opfordret til at lægge ideer ind i bankens nye ideportal. Eventdeltagerne kunne efterfølgende vælge at gribe ideerne, forfølge dem og bruge i alt 30 timer på at komme med bud på nye løsninger, koncepter og produkter. Og begivenheden gik over al forventning. ”Vi kan godt mærke, at det rykker, at vi putter noget energi i det og investerer i os selv. Fordi det er en anden måde at gøre tingene på og samtidig en rejse – forskellige initiativer gør, at du som medarbejder føler, at du bliver lyttet til. Du bliver taget seriøst”, siger Jakob Hedegaard, leder for Digital Awareness i Nordea. Fem lokationer blev stillet til rådighed for arrangementet, som ud over i København foregik simultant i Oslo i Norge, Stockholm i Sverige, Helsinki i Finland og Gdansk i Polen. 230 medarbejdere deltog på tværs af lande, afdelinger og funktioner. Begivenheden blev livestreamet, så de 50 danske deltagere via storskærm kunne følge deres 180 deltagende kolleger på de andre lokationer.

Flere medarbejdere er blevet selvstændige Via Skype havde deltagerne mulighed for at danne grupper på tværs af organisationen. En it-udvikler i Danmark havde altså

FINANS August 2018

TEMA: DEN DIGITALE HVERDAG

Medarbejderhackathon En medarbejderhackathon er en begivenhed, hvor medarbejdere mødes og samarbejder intensivt om udviklingen af prototyper og konceptudvikling. Formålet er sjældent at producere færdige produkter, men mere at få skabt ideer og grundlag for senere egentlig produktudvikling. ”Hackathon” er en sammentrækning af ordene ”hack” og ”marathon”. Kilde: wikipedia.org

”Det er vigtigt, at Nordeas medarbejdere i fællesskab kan være med på den udviklingsrejse, det er at blive digital og det at arbejde mere på tværs i organisationen som et økosystem”, siger Jakob Hedegaard, leder for Digital Awareness i Nordea.

mulighed for at samarbejde med en kunderådgiver i Stockholm, en projektleder i Gdansk og en analytiker i Oslo. Og den mulighed benyttede flere team sig af, fortæller Therése Magnusson, som er graduate i Nordea og var med til at arrangere hackathoneventet. Hackathonarrangementets vinderteam gik videre til den indledende finale om optagelse i Nordeas nye iværksætter-initiativ for medarbejdere, ”Runway”, som løb af stablen i april måned og havde Nordeas direktion som panel. De tre bedste team i Runway vandt tre måneder som fuldtidsiværksættere. Ifølge Jakob Hedegaard fungerer alle tre team i dag som selvstændige virksomheder med Nordea som deres primære partner, og flere af dem er i dialog med forretningsenheder internt i Nordea om videre samarbejde. En anden udløber af hackathoneventet er såkaldte innovationsgrupper, som sørger for løbende at følge op på ideerne fra ideplatformen og engagere de medarbejdere, som oprindeligt har fremsat ideerne. Medarbejderhackathonen har altså boostet idegenereringen i Nordea, og Jakob Hedegaard tror, at den bliver en tilbagevendende begivenhed i Nordea. ”Det er vigtigt, at Nordeas medarbejdere i fællesskab kan være med på den udviklingsrejse, det er at blive digital og det at arbejde mere på tværs i organisationen som et økosystem. Det at have ideudvikling for medarbejderne er en nødvendig kultur, som gavner Nordea. Det er ikke bare et spørgsmål om, at vi som medarbejdere bliver hørt, men også at vi i Nordea tror på kulturen om, at vi alle sammen kan bidrage og også et eller andet sted alle tage ansvar for vores fælles projekt”, siger Jakob Hedegaard. ¢

15

16

TEMA: DEN DIGITALE HVERDAG

FINANS August 2018

TIL DET FYSISKE KUNDEMØDE Efter ti år som rådgiver i en filial tog 31-årige Amanda Rix Klausen sidste år springet og blev onlinerådgiver i Danske Banks digitale kundecenter, Danske Direkte. Hun elsker sit nye job, som har givet hende øget fleksibilitet og et nyt blik på kunderne og fremtiden Af Berit Villadsen / Foto: Martin Bubandt

Med headset i begge ører sidder 31-årige Amanda Rix Klausen ved sine to skærme og taler. Nogle gange lidt for højt, samtidig med at armene kører op og ned. Webkameraet har hun slukket efter den indledende velkomstintroduktion, så kunden og Amanda Rix Klausen sammen kan koncentrere sig om at komme bedst igennem bankens nye boligportal, Sunday. Fysisk er hun omgivet af rød-hvide VM-farver i storrumskontoret i Danske Banks onlinekundecenter, Danske Direkte, i Høje Taastrup. Men hun ænser det ikke. Hun fokuserer på sin stemme. Forsøger at lægge al sin energi i den. Og så griner hun. Det er en del af den gode stemning, hun forsøger at lægge ind i samtalen med en potentiel kunde. For hun har én chance – det er nu eller aldrig. Og da rådgivningen er slut, tænder hun webkameraet og siger farvel til kunden igen. Sådan forløber hendes møder typisk, fortæller Amanda Rix Klausen. For godt et år siden sad Amanda Rix Klausen også og gestikulerede og grinede til kundesamtaler. Men det var fysiske møder med kunderne, hvor hun på papir tegnede og forklarede diverse boliglån og finansieringstyper. De gode tegninger har hun taget med fra sin tid som finanselev og jobbet som rådgiver i en fysisk filial. Som hun efter knap ti år sagde farvel til sidste år til fordel for jobbet som rådgiver i Danske Direkte. Men hvorfor egentlig?

”Da der for nogle år siden begyndte at komme de her e-filialer, tænkte jeg: Er det noget for mig? Kunne det være fedt at prøve af? Og da jeg så på et tidspunkt stod over for, at der skulle ske noget nyt, var det helt naturligt for mig at vælge den digitale rådgivning, fordi det tror jeg er fremtiden. Jeg er sikker på, at flere og flere vil de digitale muligheder”, siger Amanda Rix Klausen.

Learning by doing De første to måneder i jobbet som onlinerådgiver var hårde. Rigtig hårde. Ny bank, nye kolleger, nyt system, kundemøder uden pen og papir og udpræget learning by doing udfordrede Amanda Rix Klausen både personligt og fagligt. Men i dag godt et år senere kan hun ikke forestille sig at vende tilbage til de fysiske kundemøder igen. Hun har vænnet sig til at være i løbende udvikling ligesom de digitale produkter og værktøjer, hun arbejder med. Værktøjer, der som boligportalen Sunday løbende bliver opdateret, og udfordrer Amanda Rix Klausen og hendes kollegers evne til at omstille sig og på ny orientere sig sammen med kunderne i, hvor for eksempel menuen i den nye version er henne. Og netop evnen til at omstille sig og se muligheder i det digitale er måske den største og væsentligste kompetence, jobbet som onlinerådgiver kræver.

FINANS August 2018

TEMA: DEN DIGITALE HVERDAG

VIDEO Amanda Rix Klausen fortæller om skiftet til at online rådgiver:

”Sunday er en hverdagshelt, når du arbejder herinde. Kunderne får helt nye indsigter i deres boligøkonomi, og de nye digitale muligheder sikrer en hurtigere sagsgang både for kunderne og for mig som rådgiver”, siger Amanda Rix Klausen, onlinerådgiver i Danske Direkte

Amanda Rix Klausen havde ingen særlige it-færdigheder, da hun startede, men hun havde viljen til at lære og ikke mindst lære fra sig. Og det er en stor del af jobbet i Danske Direkte, hvor kollegasparring er den mest udbredte form for uddannelse. Amanda Rix Klausen har dog haft stor glæde af kurset ”Digital Kommunikation”, som hun tog sammen med sine kolleger på sin tidligere arbejdsplads som en del af Finansforbundets finanskompetencepulje.

Amanda version 2.0 På kurset lærte hun at sætte sig i kundens sted. Kollegerne skiftedes til at være hinandens kunder, og det var en øjenåbner for Amanda Rix Klausen. Læringen fra kurset bruger hun i onlinemødet til at kompensere for fraværet af det fysiske møde og fornemmelsen af, hvor kunden er henne, som kundernes kropssprog i høj grad afslører. I en telefonrådgivning bruger hun derfor meget energi på at sætte sig i kundens sted, at lytte efter pauser, stilhed og tøven, som kan vidne om manglende forståelse med mere.

Onlinemøderne har også givet Amanda Rix Klausen en ny dimension til rådgiverfunktionen. Det oplever hun blandt andet i sin vejledning af kunder, som bruger Danske Banks boligportal Sunday. Her er skærmen så at sige vendt om. Kunden styrer musen, mens Amanda Rix Klausen guider og kommer med råd og vejledning til, hvordan kunden med fordel kan bruge og udfylde Sundays forskellige funktioner. Det er kunden, som har styringen, og ikke omvendt. Og det giver en øget læring og indsigt i kunderne. Selvom Amanda Rix Klausen mentalt har forladt den fysiske filial, tror hun stadig, at der vil være brug for den almindelige rådgivning i større fysiske filialer og onlinerådgivning. Hun ser det som to kundekanaler, der supplerer hinanden og appellerer til hver sin kundegruppe. Amanda Rix Klausen trives i jobbet, som har givet hende hendes første hjemmecomputer og en øget fleksibilitet, som hun nyder godt af med tre små børn. Hun ser stadig sig selv i Danske Direkte om fem år, men gerne i en stilling, hvor hun har udviklet sig. For ligesom med de digitale værktøjer mener Amanda Rix Klausen, at fremtiden er løbende at udvikle sine kompetencer. Så om fem år har hendes rådgiverfunktion måske opdateret sig lige så mange gange som Sunday og er måske endda blevet til en helt ny version. ¢

17

18

TRANSPORT

FINANS August 2018

Danmarksmestre i Ansatte i finanssektoren pendler mere end nogen anden erhvervsgruppe efter de mange fusioner og filiallukninger. Men det er ikke nødvendigvis en ulempe, for transporttid har mange aspekter, forklarer forsker i mobilitet Af Birgitte Aabo, research: Klaus Mosekjær Madsen

Danskerne pendler stadig mere, og helt forrest i feltet finder man de finansansatte. De er den erhvervsgruppe, der suverænt har flest pendlere iblandt sig. Således pendler hele 62 procent af de ansatte inden for finanssektoren, mens det kun gælder for 43 procent af den arbejdende del af befolkningen i gennemsnit. En del af forklaringen er, at mange banker har fusioneret, og at en hel del finansansatte derfor har fået længere til arbejde. Det vurderer Lars Krull, seniorrådgiver ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet: ”Mange, især større banker, har valgt at lukke filialer og samle kompetencerne. Det betyder uvægerligt, at der bliver længere til arbejde for dem, som stadig er ansat, men tidligere arbejdede i en filial og havde bosat sig i forhold til det”.

Nødvendig pendling I Nordjyske Bank, der nyligt er fusioneret med Ringkjøbing Landbobank med tab af stillinger til følge, nikker fællestillidsmand Lene Brix genkendende til, at sammenlægninger kan udløse pendling. ”I denne omgang bliver der kun tale om ganske få, der skal i gang med at pendle – der er simpelthen tale om for lange afstande. Men ved den tidligere fusion i 2015 var der mange, der blev pendlere, da hovedsædet flyttede fra Frederikshavn til Nørresundby”. Der er cirka tre kvarters bilkørsel mellem de to byer, og det betød, at en del ansatte fik meget langt til arbejde. Der var stabsfunktioner begge steder, så der blev pendlet begge veje. ”Det var mange meget trætte af”, konstaterer hun. Tilsyneladende deler mange en grænse ved i alt én time. Længere end det vil vi i almindelighed ikke bruge på transport til og fra arbejde dagligt, fortæller professor Ole B. Jensen, der ved Aalborg Universitet forsker i blandt andet infrastruktur og mobilitet. ”Mange undersøgelser, også internationale, peger på, at der er en smertegrænse ved én time om dagen. Alt derunder oplever flertallet som acceptabelt i forhold til det tids-

budget, som vi alle sammen har i dag”. Hvor vi tidligere spurgte hinanden, hvor langt der var hjemmefra til arbejde, handler det derfor i dag om, hvor lang tid det tager at nå frem.

Spejl af samfundet At være pendler er i denne opgørelse, som Danmarks Statistik står bag, defineret ved, at man flytter sig over mindst én kommunegrænse for at komme fra sit hjem til sit arbejde. Det gør altså stadig flere danskere, og de pendler også længere end tidligere. Årsagerne er mange, forklarer forskeren: ”Pendling er et spejl af samfundet. Tidligere boede vi typisk tæt på arbejde, for det var ikke praktisk muligt at komme frem over længere afstande på en overskuelig tid. I dag har mange egen bil, og den kollektive trafik er udviklet – det er blevet hurtigere at bevæge sig længere”. Stigende huspriser i byerne, hvor de fleste arbejdspladser er koncentre”Mange siger, at de ret, påvirker også lysten til at pendle: oplever pendlingen som et frirum, hvor de kan ”Jeg tror, at mange beslutter sig for tømme hovedet for at blive boende, når jobbet flytter, og arbejde og har tid for sig selv”, forklarer professor pendle i stedet. Så køber man måske Ole B. Jensen, der forsker en ekstra bil i stedet, fordi det er for i mobilitet ved Aalborg dyrt at flytte ind til byerne”. Universitet. Glade pendlere Ofte sidestilles pendling med en sur situation og i nogle undersøgelser også med øgede samfundsudgifter i form af mere slid på motorveje, flere trafikuheld, større miljøbelastning og så videre. Men Ole B. Jensen peger på, at pendling også har positive sider. ”Det er ikke bare en samfundsudgift. Det kan også give os noget at pendle, gøre os gladere. Mange siger, at de ople-

FINANS August 2018

pendling

TRANSPORT

Jeg er ikke så hellig, at jeg aldrig tager bilen Men langt de fleste ture til og fra arbejde pendler Ole Schwartzbach på sin hvide racer i sommerhalvåret og mountainbiken om vinteren Af Birgitte Aabo

ver pendlingen som et frirum, hvor de kan tømme hovedet for arbejde og har tid for sig selv, for eksempel til at ringe til venner og familiemedlemmer eller høre en podcast. Man kan også nyde bare at bevæge sig, og måske er man så heldig at have en smuk udsigt undervejs”. Selv har Ole B. Jensen omkring en halv time hjemmefra til universitetet, uanset om han cykler, tager bus eller kører bil. ”Hvis jeg tager bilen, bruger jeg en del af tiden på at finde parkering, så det bliver nogenlunde det samme. Jeg kan ligesom alle andre blive irriteret over at sidde i en kø, der står næsten stille, men jeg er meget glad for musik og har altid noget i bilen, som kan få tiden til at gå på en rar måde”. Ud over at pendling kan give afslapning og alenetid, kan den give motion, og der er også en del pendlere, som arbejder undervejs. ”Nogle bruger tiden på telefonmøder, og i toget er det jo almindeligt at arbejde på sin computer. For nogle er det så effektivt, at det er en integreret del af arbejdstiden”, siger Ole B. Jensen, der dog endnu har til gode at høre, at det er accepteret som sådan af arbejdsgivere i overenskomster. ¢

Andel, der pendler inden for udvalgte brancher: Finansiering og forsikring 62% Information og kommunikation 50% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 49% Bygge og anlæg 46% Handel og transport mv. 43% Erhvervsservice 43% Offentlig administration, undervisning og sundhed 42% Ejendomshandel og udlejning 37% Kultur, fritid og anden service 36% Landbrug, skovbrug og fiskeri 17% Gennemsnit, danskere der pendler 43% Kilde: Danmarks Statistik

Hvis bilen er med på arbejde, skal det registreres i receptionen hos BEC i Roskilde, ellers er der risiko for at få en bøde på virksomhedens enorme parkeringsplads. 67-årige Ole Schwartzbach, der arbejder med it-support og har været ansat i 36 år, har dog sjældent brug for at huske det. Trods ti kilometer hver vej cykler han sommer og vinter til arbejde fra Hedehusene. ”I mange år arbejdede min kone også her i BEC, men da hun fik andet job i 2006, brugte hun bilen på arbejde, og jeg begyndte at cykle. Jeg har holdt fast i det lige siden, selv om hun nu arbejder 800 meter fra vores bolig, og jeg bare kunne tage bilen”.

Et friskt pust Økonomien spiller ingen rolle i den forbindelse og heller ikke miljøhensyn, det er glæden ved at få det friske pust, at blive blæst igennem, der tæller for Ole Schwartzbach. ”Det er både fysik og især mentalt rart. Jeg stresser lidt af, hører fuglene fløjte og nyder naturen på en anden måde, end hvis jeg sidder og hænger i en bilkø. Og det tager kun omkring ti minutter længere at cykle afhængigt af trafikken”. Ole Schwartzbach Om sommeren trækker han i sit cyfortæller om at keltøj og bestiger en hvid racer, om vinpendle på cykel: teren skiftes den ud med en mountainbike. Vel fremme på arbejde tager han bad og klæder om. ”Jeg er ikke så hellig, at jeg aldrig tager bilen, det sker især om vinteren. Men jeg prøver altid at cykle tre dage om ugen”. ¢

VIDEO

19

20

TRANSPORT

FINANS August 2018

”Jeg får ikke løn i transporttiden, så jeg bruger den til alt muligt andet”, siger Connie Baldal.

Hun ved, hvem der snorker i kupeen 11 år som superpendler mellem Kerteminde og Høje-Taastrup har lært Connie Baldal at vælge den rigtige siddeplads. At det tager et par timer at komme på arbejde, ser hun ikke som et problem Af Birgitte Aabo / Foto: Nana Reimers

Når 53-årige Connie Baldal smækker hoveddøren hjemme i Kerteminde, varer det lige omkring to timer, før hun er fremme på sin arbejdsplads i HøjeTaastrup, Ekspres Bank. Med hjemturen lagt til bruger hun altså, hvad der svarer til godt og vel en halv arbejdsdag på at komme frem og tilbage. Men det er ikke arbejdstid. Transporttiden er hendes egen tid, og hun bruger den aldrig til arbejde: ”Jeg får ikke løn i transporttiden, så jeg bruger den til alt muligt andet. Jeg

hygger mig meget godt. Skriver indkøbsog huskeliste, læser bøger, bruger min telefon på Facebook og til spil – eller laver håndarbejde. Jeg hækler en del”, fortæller Connie Baldal, der er konsulent i kundeservice og kun to gange om måneden har mulighed for at arbejde hjemmefra. ”I øjeblikket er jeg ved at skifte funktion og skal bruge min tid på at hjælpe kolleger. Så nytter det ikke noget, at jeg sidder derhjemme i Kerteminde – desuden kan jeg meget bedre lide at møde

fysisk på arbejde og være sammen med kollegerne”.

Spurgt til transporttiden Da hun i sin tid søgte jobbet, kom hun fra en stilling, hvor hun hjalp kunder, der havde brug for lån til køb i Bilka. Derfor havde hun løbende kontakt med ansatte i Ekspres Bank, som jokede med, at hun skulle komme over til dem og arbejde. Da hun ikke var tilfreds med forholdene på sin tidligere arbejdsplads, beslut-

FINANS August 2018

tede hun sig for at gøre alvor af det og se stort på transporttiden, som der dog blev spurgt meget ind til ved jobsamtalen. ”Selvfølgelig var man bange for, at jeg ville springe hurtigt fra. Jeg havde ikke selv nogen fast overbevisning om, hvor længe jeg ville blive, men det viste sig at fungere rigtig fint”.

Giver økonomisk mening Connie Baldal bor alene i et rækkehus og ville ikke have råd til noget tilsvarende i Københavnsområdet. Desuden bor hendes datter, svigersøn og barnebarn kun tyve minutters kørsel derfra, og det har stor værdi. Men også økonomisk hænger det godt sammen: ”Jeg får et stort skattefradrag for transportudgiften, og lønnen er bedre i København end på Fyn. Så det kan godt svare sig for mig”, siger Connie Baldal, der dog aldrig ville have kastet sig ud i projektet med så lang trans-

porttid, mens hendes datter var lille. Men nu er tiden hendes egen, og hun har fundet sig til rette med det. Hver hverdagsmorgen tager hun bilen til stationen i Nyborg, køber morgenmad og stiger på toget – sammen med stadig flere. Hun har lagt mærke til, at flere og flere vælger samme løsning og pendler på arbejde. ”I løbet af de år, jeg har pendlet, er der kommet flere og flere passagerer med de tidlige afgange. Så jeg er ikke i tvivl om, at det er blevet mere udbredt”. Som superpendler møder hun ofte de samme mennesker, og hun ved, hvem hun skal undgå. ”Jeg ved for eksempel, at ham dér plejer at falde hurtigt i søvn og snorker hele vejen. Så ham skal jeg bestemt ikke sidde tæt på. Jeg undgår som regel også grupper af unge, som tit larmer en del”, siger Connie Baldal, der kun i meget sjældne tilfælde køber

pladsbillet. Hun ved, hvornår der er brug for det, og står stort set aldrig op. Mellem pendlerne er der ikke meget snak, hver passer sit. Til gengæld er det hyggeligt, hvis hun undervejs får følgeskab af en af kollegerne, der bor i Ringsted.

Klar til arbejde Når hun ankommer til stationen i HøjeTaastrup, har hun ti minutters gåtur og føler sig frisk og klar til arbejdet – selv om der indimellem er frustrationer undervejs, ikke mindst forsinkelser. ”Der er ikke det, jeg ikke har oplevet med DSB gennem årene. Det værste er, når nogen vælger at begå selvmord ved at kaste sig ud foran et tog. Det går ud over tusindvis af mennesker, som bliver forsinket, og det er så synd for togførerne”. ¢

Vild med tech i finans? Er du nysgerrig på de nye teknologier, der strømmer ind over finansverdenen, og vil du en tur til FinTech-mekkaet London? Vi tilbyder fire netværk, som kan være relevante for dig: • • • •

Building Bridges – Fintech Future Finans IT MarketTech – invest in yourself RegTech

I alle netværk møder du eksperter, og det hele foregår i et eksklusivt forum, hvor du også erfaringsudveksler og sparrer med kolleger fra andre finansvirksomheder. Først-til-mølle gælder, så skynd dig at melde dig til, hvis du vil være sikker på en plads. Læs mere og meld dig til på Finansforbundet.dk/netvaerk

TRANSPORT

21

22

PSYKISK ARBEJDSMILJØ

FINANS August 2018

HVER ER TRUET AF STRESS ”Det er direkte alarmerende, at en fjerdedel af vores medlemmer i realiteten er i farezonen for at udvikle helbredstruende stress”, siger næstformand Michael Budolfsen om Finansforbundets seneste trivselsundersøgelse, som 9.176 medlemmer har deltaget i Af Carsten Rasmussen

Kun hver tredje trives. Trivslen i finanssektoren ligger på et historisk lavt niveau. Kun 31 procent af medarbejderne svarer, at det i høj grad passer, at de trives på deres arbejdsplads. 9.176 finansansatte har svaret på en række spørgsmål om trivsel, stress, generel jobtilfredshed og sundhed. 23 procent (næsten hver fjerde) svarer, at de oplever at være stressede ”ofte” eller ”hele tiden”. ”Det er jo ubegribeligt, at det kan komme så vidt. Hvordan kan en direktør forsvare at drive sin virksomhed, når en fjerdedel af medarbejderne er i fare for at blive syge? Hvordan kan en bestyrelsesformand forsvare over for aktionærerne, at man rent faktisk har en fjerdedel af sit produktionsapparat, der er på nippet til at stå af”, spørger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet. Trivselsundersøgelsen giver ikke noget entydigt svar på, hvad der er årsag til, at en stigende andel af de finansan-

satte giver udtryk for at være stressede. De vilkår i arbejdet, som undersøgelsen afdækker, udvikler sig således negativt fra 2017 til 2018. Nogle dog mere end andre. ”Work Life Balance” skiller sig ud ved at have en tilbagegang på hele 12 procentpoint fra 2017 til 2018. Samtidig er ”Work Life Balance” det område, hvor det vil have den største effekt på stressen at sætte ind. En mulig forklaring på den negative udvikling i familiearbejdsliv-balancen er, at arbejdspres, arbejdstempo og mere arbejde uden for normal arbejdstid er øget i samme periode. ”Det er for mig et helt klart signal om, at der er for meget at lave på de enkelte arbejdspladser i forhold til de ressourcer, man har. Det er virksomhederne simpelt hen nødt til at tage alvorligt, når man fra 2017 til 2018 kan se, hvordan arbejdet invaderer menneskers privatliv”, understreger Michael Budolfsen. Næstformanden anerkender dog samtidig, at vi i Danmark generelt er presset på tid, og at dette også kan være en medvirkende årsag til stigningen i stress.

Arbejdet mister mening Det lave niveau for de finansansattes oplevelse af at trives på deres arbejdsplads fastholdes i 2018. Ligesom sidste år svarer kun 31 procent, at det ”passer i høj grad”, at de trives på deres arbejdsplads. ”Stolthed og værdier” er det vilkår i arbejdet, der har den største sammenhæng med oplevelsen af at trives på arbejdspladsen, og er samtidig det vilkår, hvor det vil have den største effekt at sætte ind med henblik på at øge trivslen.

FINANS August 2018

Stress

SVARENE ER I PROCENT

2018

31 2017

2017

31

17

Jeg trives godt på min arbejdsplads for tiden.

Har du følt dig stresset inden for de sidste to uger? Note: Andel der svarer ”Ofte” eller ”Altid”

Note: Andel der svarer ”Passer i høj grad”

Størst effekt på stress 2018

WORK LIFE BALANCE

Størst effekt på trivsel Virksomhed ”gør som den siger” ift. sine værdier

Arbejder uden for normal arbejdstid

2018

2018

38

27

2017

2017

27

13

Note: Andel der svarer ”Ofte” eller ”Hele tiden” til de to spørgsmål

STOLTHED OG VÆRDIER

ARBEJDSOPGAVER

2017

2017

33

31

2017

2017

17

2018

2018

59 53

Note: Spørgsmålene til ”Work Life balance” og ”Arbejdsopgaver” er formuleret omvendt. Modsat de øvrige indikatorer hvor en stigning vil blive vurderet positivt, gælder det modsatte for disse to indikatorer. Her er en stigning ensbetydende med fx et stigende arbejdspres/-tempo og mere arbejde uden for normal arbejdstid.

2018

23

Føler sig motiveret og engageret i sit arbejde

40

Anbefaler virksomhed til venner som et godt sted at arbejde

31

Note: Andel der svarer ”Passer i høj grad”

Når ikke alle sine arbejdsopgaver

2018

Trivsel

2018

23

Står til rådighed uden for normal arbejdstid

PSYKISK ARBEJDSMILJØ

MENING

Har meningsfulde arbejdsopgaver

2018

63

71

2017

2017

70

Note: Andel der svarer ”Passer i høj grad”

76

23

24

PSYKISK ARBEJDSMILJØ

FINANS August 2018

”Hvordan kan en direktør forsvare at drive sin virksomhed, når en fjerdedel af medarbejderne er i fare for at blive syge”, spørger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet.

”Det trækker stoltheden i positiv retning, når ’ledelsen gør, som den siger i forhold til sine værdier’. Hvis ledelsen siger, at der er sorte skyer i horisonten, og vi er nødt til at skære ned, så gør de det også. På den måde fremstår ledelsen troværdig”, forklarer Michael Budolfsen. Et andet vilkår, der har stor betydning for, om de finansansatte trives i arbejdet, er, at de oplever, at deres arbejde giver mening. ”Forestil dig at have et arbejde, som generelt mister mening, når du har svært ved at se, hvad der egentlig skal komme ud af det. Samtidig bliver du bedt om at arbejde mere og mere i flere timer af døgnet, så du får invaderet den frizone, hvor du skal lade batterierne op”, siger Michael Budolfsen og giver i forlængelse heraf udtryk for, at man generelt kan holde til mere, så længe man kan se en mening med det, man gør. ”I sidste ende er det jo ledelsens ansvar at forklare sine ansatte, hvad deres job går ud på, og hvordan de er en del af helheden”, siger Michael Budolfsen og tilføjer, at undersøgelser viser, at medarbejdere, der trives, leverer højere kvalitet, er mere produktive og har et lavere sygefravær.

Værdifællesskab Denne og tidligere trivselsundersøgelser viser, at det betyder meget for de finansansattes trivsel, at de er stolte af deres arbejdsplads. I undersøgelsen svarer lidt flere i år, at ”værdi-

erne på min arbejdsplads svarer godt til min egen livsfilosofi”. ”Som finansansat har du et stort identitetsfællesskab med din virksomhed, som betyder, at det nærmest er et personligt problem, hvis der opstår en værdikonflikt”.

Et holdbart arbejdsliv Samlet set kan vi – og de kommende generationer – se frem til at skulle være flere år på et arbejdsmarked, hvor krav og intensitet stiger gradvist. Når vi ikke kan håndtere stressudfordringen i dag, hvordan skal vi så kunne gøre det i fremtiden? Michael Budolfsen siger: ”Vi skal tidligere ind på arbejdsmarkedet – og senere ud. Vi skal arbejde i flere år, og vi skal ganske enkelt have fundet nogle bedre svar på, hvordan vi kan håndtere stressudfordringen, så vi også har overskud til at leve et godt liv efter arbejdslivet”. Derfor sidder Finansforbundet i en arbejdsgruppe sammen med Finanssektorens Arbejdsgiverforening, der skal sikre ”et holdbart arbejdsliv”: ”Vi ser ingen modsætning mellem at tjene penge som virksomhed og have god trivsel, for vi taler om, at bæredygtighed også handler om, at ens medarbejdere skal holde i mange år”, siger næstformanden. ¢

FINANS August 2018

PSYKISK ARBEJDSMILJØ

ARBEJDSGIVERE NEDTONER STRESS Det er ikke alarmerende, når 75 procent af medarbejderne trives godt, siger Mariane Dissing, direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening Af Carsten Rasmussen

”Kun seks procent svarer, at de slet ikke trives, og det tal er er aldrig godt, hvis noget vigtigt trækker i den forkerte retikke alarmerende, når 75 procent svarer, at de trives godt i ning, siger Mariane Dissing: ”Selvfølgelig kan virksomhederne blive bedre til at komsektoren”, siger direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) Mariane Dissing i sin kommentar til munikere til deres medarbejdere om ’purpose’. Finansforbundets nye trivselsundersøgelse. Det fylder mere og mere, at der skal være mening Finanssektoren er præget at forandringer, og med arbejdet, især hos den unge generation”. virksomhederne stiller krav til medarbejderne om at være omstillingsparate, hvilket kan påvirke opLovkrav stresser levelsen af egen trivsel negativt. Selv om der i de seneste år har været stigende ”Selvfølgelig skal man tage det alvorligt, hvis fokus på at nedbringe stress, ligger stresskurmedarbejdere ikke trives, og der er punkter, virkven stadig højt i det danske samfund, og ligesomhederne kan blive bedre på, og vi har et som i resten af Danmark er det også en udforsamarbejde med Finansforbundet om trivsel og dring for finanssektoren. Mariane Dissing frem”Selvfølgelig kan bundlinje”. hæver én faktor: virksomhederne blive bedre til at kommunikere til deres ”Mængden af politiske reguleringer er stresTil gengæld undrer det Mariane Dissing, at medarbejdere om ’purpose’”, så mange svarer negativt om deres udviklingssende, når der hele tiden kommer nye lovkrav, siger Mariane Dissing. som de ansatte skal forholde sig til”, siger hun muligheder: ”Hvorfor det ser så dårligt ud, når vi er den og fremhæver, at årsager til stress er en større branche i Danmark, der giver flest penge til komdiskussion af forskellige belastninger, som det petenceudvikling, forstår jeg faktisk ikke”, siger hun. blandt andet blev diskuteret på Finanssektorens ArbejdsmilOgså oplevelsen af mening i arbejdet er gået tilbage. Det jødag i januar. ¢

UDVIKLINGSMULIGHEDER

Muligheder for at udvikle kompetencer i arbejdet

Variation i arbejdsopgaver

Muligheder for at lære nyt gennem arbejdet

2018

2018

2018

43

53

54

2017

2017

2017

63

Note: Andel der svarer ”I høj grad” eller ”I meget høj grad”

61

71

25

26

PORTRÆT

FINANS August 2018

Jeg gider ikke bruge tid på det uvæsentlige At være tæt på døden flere gange har skærpet Klaus Holms krav til livskvalitet. Han vil bruge tiden på det, der giver mening – for ham er det blandt andet det faglige arbejde og samba Af Birgitte Aabo / Foto: Nadja Ebbesen

For tredive kilo siden var han en splejs, udpint af et langt sygdomsforløb og så svækket, at han ikke engang var i stand til at klare et toiletbesøg alene. Oven i det mistede han sin kræftsyge far, og for at fuldende elendigheden blev han måneden efter fyret fra Danske Bank. Nu, syv år senere, ligner 52-årige Klaus Holm en bryder: firskåren, sund og muskuløs. Han er for længst tilbage i job og arbejder i Nordea 24/7, hvor han er tillidsmand og desuden suppleant til kredsbestyrelsen. Selv om han flere gange i sit liv har været helt derude, hvor han var i risiko for at miste livet på grund af fejldiagnoser, -operation og voldsomme tarmsygdomme, er det lykkedes ham på den lange bane også at få et positivt udbytte af det. ”Der er ingen tvivl om, at det har påvirket mig som menneske at være så langt ude. Jeg gider ikke bruge tid på det uvæsentlige, og jeg er omhyggelig med ikke at bære nag”, siger Klaus Holm, der er blevet meget mere opmærksom på

”Samba gør dig glad. Det er også derfor, fattige brasilianere danser og spiller – det giver glæde at bevæge sig, uanset hvad du ellers har af problemer”, siger Klaus Holm.

at få noget ud af livet og være i nuet: ”Selv om hækken trænger til at blive klippet, kan den vente, hvis jeg ligger i ske med min kæreste”.

Mulighed i modgang Efter det svære sygdomsforløb, hvor han mistede sit job, besluttede han sig for at se på fyringen efter parolen: En dør lukkes, en anden åbner sig. Han frabad sig derfor outplacementforløb, fik i stedet pengene til efteruddannelse og gik i gang med et intensivt forløb på Copenhagen Business School og i konsulentvirksomheden Evocazion. Han tog uddannelser i både kommunikation, coaching og projektledelse. ”Jeg valgte at se på det som mit år. Et år, hvor jeg lod min nysgerrighed efter mere viden styre. Det var meget givende for mig efter mange år som blandt andet erhvervsrådgiver og leasingekspert at få lov til at fordybe mig i læring”. Samtidig dyrkede han yoga og meditation, spiste sundt og styrketrænede for at genvinde sin fysiske og mentale balance. Kommunikation er nøglen Hans appetit på mere viden var blandt andet næret af flere perioder som tillidsmand, hvor han oplevede, at kommunikationen mellem medarbejdere og ledelse kørte i hårdknude og gjorde medarbejderne usikre. At ledelsen mente en ting, men at det blev opfattet på en anden måde af mange af de ansatte. ”Kommunikation og viden om, hvordan man kommunikerer, er helt afgørende. Der er alt for få, som ved noget om det. Vores hjerner virker forskelligt. Det handler om måden, man siger det på, hvilken rækkefølge man siger tingene i og mange andre faktorer”, siger Klaus Holm. Han ser kommunikation som det, der skaber helhed og forståelse i en virksomhed. ”Så hvis kommunikationen ikke er planlagt og ikke fungerer, kan det være katastrofalt for et hvilket som helst projekt”. Samba med mening Klaus Holm har nu papir på, at han kan kommunikere, og han har også gennem årene samlet stor erfaring i at optræde.

FINANS August 2018

PORTRÆT

Klaus Holm Tillidsmand i Nordea 24/7. Dirigent på Mariposa Sambaskole. Er også maleriskulptør i fritiden, har hjemmesiden Nobrushart.

danseinstruktør – og hendes kæreste er ved at overtage svigerfars rolle som dirigent i orkesteret.

Både i sine forskellige jobfunktioner, hvor han eksempelvis har holdt mange oplæg om leasing for erhvervskunder og utallige møder som tillidsmand – han har haft funktionen tre gange i sit arbejdsliv – og i direkte forstand. Siden han var 14 år, har han nemlig spillet med og dirigeret sambaorkestre en gang om ugen. Sambaen har været en tråd i hans liv, en ventil for eventuelle opsparede spændinger og en kilde til glæde: ”Samba gør dig glad. Det er også derfor, fattige brasilianere danser og spiller – det giver glæde at bevæge sig, uanset hvad du ellers har af problemer”. Desuden mødte han sin nuværende kæreste i sambaklubben, hans ekskone er også medlem, deres 22-årige datter er

Dirigent for 400 musikere Klaus Holm er dog stadig i den grad på i sambasammenhænge: ”Ved det seneste karneval i København var jeg dirigent og ledede op mod 400 musikere fra både Danmark, Sverige, Tyskland og Frankrig i såkaldt megajam på Kongens Nytorv. Det kræver forberedelse, gennemslagskraft og en del rutine”. At styre så mange musikere nødvendiggør også ”en god, skarp dommerfløjte”: ”Der er ikke tid til rundbordsdiskussioner, der er kun én, der bestemmer. Men ligesom jeg har tillidsmandskolleger til at støtte og hjælpe mig i hverdagen, havde jeg i megajam hjælpedirigenter: en svensk, en fransk og to danske”, fortæller han og drager en parallel mellem det internationale og udfordrende i musikken og hans hverdag i Nordea. Oplevelsen af at dirigere et bølgende hav af farverige musikere gav ham også en fornemmelse af at have nået de mål, han satte sig i forbindelse med sin sygdom og fyring: ”Som alvorligt syg tog jeg fat i dropstativet og kæmpede for at gå bare fem meter. Jeg vidste, at der ikke var andre, der kunne træffe valget om at ville livet for mig – og heller ingen, der kunne tage smerten for mig. Da jeg stod og dirigerede og mærkede drønet, der fik kopperne på d’Angleterre til at hoppe, vidste jeg, at jeg havde nået mit mål”. Nu er der plads til nye mål. Et af dem er selv at tage styring i livet: ”Dropstativet kommer jo nok igen en dag. Indtil da vil jeg gerne selv bestemme, hvad jeg vil fylde mit liv med. Det står tydeligere for mig end nogensinde, hvor vigtigt det er”. ¢

27

SKRIV, FILM, SKYD OG VIS SKRIV EFFEKTIVT OG BEDRE

LAV BEDRE MOBILVIDEO

Underviser: Maria Larsen

Undervisere: Cathrine la Cour og Rasmus Heide / Inger K. Larsen og Hans Bromand Nørgård

På kurset arbejder du med din egen skriveproces og metoder til at gøre den sjovere og hurtigere. Du lærer at vinkle og opbygge tekster med en klar rød tråd. Og du får en værktøjskasse, der hjælper dig til at skrive fokuseret, varieret og levende. Start 2/11

Aarhus

Med mobilen i hånden kan du hurtigt rykke fra idé til publicering på web og sociale medier uden at gå på kompromis med kvaliteten. Du lærer enkle greb til at hæve niveauet i dine mobilvideoer teknisk og indholdsmæssigt. Start 12/11

København

Start 29/10

Aarhus

KOMMUNIKER MED DIT KAMERA

INFOGRAFIK MED GRATIS REDSKABER

Undervisere: Jesper Voldgaard og Gregers Kirdorf

Underviser: Gert K. Nielsen

Virksomhedens fotos er en del af den visuelle identitet, og den er udfordret, hvis man bruger intetsigende Stock Photo eller egne fotos af dårlig kvalitet. Lær at tage billeder med et kvalitativt udtryk, der styrker virksomhedens image.

Tal og historier kan formidles og styrkes med grafik. Få en grundlæggende teoretisk introduktion til visuel formidling og god infografik. Og lær at bruge et udvalg af de bedste gratis redskaber til produktionen af infografik til web, mobil og print.

Start 26/9

Start 10/09 København

København

Start 10/10

Aarhus

Se eller bestil efterårets kurser inden for BRANDING OG OMDØMME, SKRIVEHÅNDVÆRK OG RETORIK, LEDELSE OG UDVIKLING, GRAFISK OG VISUEL FORMIDLING, FOTO, VIDEO, LYD, SOCIALE MEDIER, DIGITALT OG SAMFUND på dmjx.dk/katalog

30

INTERNATIONALT

FINANS August 2018

BITCOINBOOM I ALPE-BANKER Mens den etablerede bankverden officielt skyr bitcoins som pesten, er otte hovedsageligt schweiziske banker begyndt at købe, sælge eller opbevare kryptovaluta for deres klienter. Det fortæller danskeren Niklas Nikolajsen, stifter af kryptomægleren Bitcoin Suisse, der veksler kryptovaluta for bankerne – og over 10.000 andre kunder Tekst og foto: Bjørn Willum, freelancejournalist

Ved første øjekast ligner automaten i lobbyen i Falcon Private Bank i Zürich en klassisk hæveautomat. Men det er det ikke. "KAUFEN SIE BITCOINS", lokker skærmen. Man kan enten fodre automaten med schweizerfranc eller euro, hvorefter maskinen brummer svagt og spytter bitcoins ud i form af en QR-kode på en lap papir. Eller også kan man sælge sine bitcoins – hvilket foregår ved at scanne sin QRkode – og få pengesedler ud. Automaten blev sat op, da den schweiziske bank sidste sommer tilbød sine rige kunder at investere i bitcoins og senere også andre kryptovalutaer. "Falcon Private Bank var den første bank i verden, der tilbød at købe, sælge og opbevare bitcoins direkte i banken. Det projekt lancerede Falcon efter at have arbejdet sammen med os og med det schweiziske finanstilsyn", fortæller den danske softwarearkitekt Niklas Nikolajsen, der gennem kryptomægleren

Bitcoin Suisse – som han stiftede i 2013 – rådgav Falcon Private Bank om projektet. "Vi fik tusindvis af mail, men kunne desværre ikke betjene mange af henvendelserne, da vi jo er en klassisk velhaverbank og kun har dette tilbud til vores kunder", husker Urs Fehr, vicekommunikationsdirektør i Falcon Private Bank.

Indbringende forretning Bitcoinautomaten er mest blikfang. Automaten drives slet ikke af banken og håndterer maksimalt transaktioner for to tusind euro eller schweizerfranc ad gangen. For at blive kunde i Falcon skal man op til receptionen på første sal – med en velpolstret formue i bagagen. Forgyldt kunst, kaffe og delikat schweizisk chokolade venter i de eksklusive møderum. Her et år efter har satsningen allerede tjent sig hjem. "Vi tjener penge med kryptotilbuddet, og samtidig åbner det også døre til et nyt kundesegment", forklarer Urs Fehr, der dog ikke vil ud med, hvor

stor en del af de over 80 milliarder kroner af kundernes indestående der i dag består af kryptoaktiver. Han understreger dog, at ingen investerer hele formuen i kryptovaluta, der markedsføres som højrisikoinvestering.

Forbudt for Nordeas ansatte Vil man investere i bitcoins, går man forgæves i sin danske bankfilial. Ifølge CoinATMRadar.com findes de eneste bitcoinautomater i Danmark på to irske pubber i København. Især de større banker vil nemlig officielt ikke røre kryptovaluta med en ildtang, fordi overførsler i kryptovaluta kan være svære at spore, da ingen central instans står bag. I januar forbød Nordea koncernens 29.000 ansatte at købe kryptovaluta, så de "ikke bliver involveret i noget, der er uetisk eller i værste fald ulovligt". Et forbud, som har fået Finansforbundet til at køre en sag ved Arbejdsretten

INTERNATIONALT

mod Nordea, fordi man mener, det er utidig indblanding i den enkelte medarbejders privatliv.

Ti banker handler krypto Imens boomer handlen med kryptovaluta i Schweiz, hvor flere og flere banker er hoppet på vognen. Bitcoin Suisse har således ikke længere kun Falcon Private Bank på listen over bankkunder – altså pengeinstitutter, som man rådgiver, køber, sælger og/eller opbevarer kryptovaluta for. "Vi har syv andre banker inklusive nogle større banker som kunder – flere er dog ikke så langt i processen som Falcon Private Bank. De fleste er fra Schweiz og Liechtenstein. Vi har én europæisk bank og to internationale banker, som vi har et kundeforhold til, og som ikke er schweiziske og ikke er fra Liechtenstein", præciserer Niklas Nikolajsen. Men det sker indtil videre i diskretion, for ud over Falcon har kun den liechten-

steinske Bank Frick offentliggjort samarbejdet. "Derfor må jeg hellere lade være med at sige noget. Der er trods alt noget, der hedder bankhemmelighed og kundeprivathed", siger Niklas Nikolajsen. Men hvordan forhindrer bankerne, at den krypterede virtuelle valuta ikke stammer fra illegale aktiviteter? Hos Falcon giver man ikke direkte adgang til at interviewe fagmedarbejdere om de tekniske spørgsmål. For at få svar kører jeg et par timer østpå til det lille schweiziske naboland Liechtenstein, hvor jeg i en flække parkerer ved Bank Frick – en firkantet fireetagers bygning med 119 medarbejdere og en pragtfuld udsigt til Alperne.

Kræver meget detaljeret forklaring Da Bank Frick i februar åbnede sit kryptotilbud, var det kun muligt for dens velhavende kunder at bede banken om at bruge schweizerfranc, euro eller dollar på deres konti til at købe eksempelvis bit-

FINANS August 2018

Mauro Casellini er 'head of blockchain' - den teknologi som eksempelvis bitcoin bygger på - hos Bank Frick, den første liechtensteinske bank der gav sine kunder mulighed for direkte at købe og sælge kryptovaluta.

coins. Det gjorde banken så på kundens vegne – via især Bitcoin Suisse – og opbevarede derefter de værdifulde QR-koder i såkaldte ”cold wallets”: elektroniske tegnebøger, "der er adskilt fra internettet og derfor ikke kan blive hacket udefra". Når kunden en dag ønskede at sælge sine bitcoins, bad han eller hun banken om at sælge dem igen og sætte euro, dollar eller schweizerfranc ind på kontoen. Så langt, så godt, da banken havde kontrol over pengestrømmen. Men for nylig er man, ligesom konkurrenten Falcon, også begyndt at acceptere kunder, der kommer spadserende ind i banken med en elektronisk tegnebog med bitcoin, som de vil have vekslet til rigtige penge og sat ind på en konto. Her begynder det at blive

31

32

FINANS August 2018

svært, og ifølge banken bliver de fleste kunder med en kryptoformue afvist. "De bliver virkelig nødt til at fortælle os i detaljer, hvor den kommer fra", forklarer Mauro Casellini, Bank Fricks såkaldte head of blockchain – den teknologi, kryptovaluta er bygget på. "Vi bliver nødt til at vide, hvor disse 100 bitcoins kommer fra. Siger en 22-årig: 'Jeg købte dem på en kaffebar i 2009', undrer vi os og vil spørge, hvordan han kunne have hørt om bitcoins i 2009".

Sværere end kontanter I henhold til nationale og europæiske complianceregler om hvidvask er banker forpligtet til at kende både deres kunder og deres formues ophav – og det gælder også kryptovaluta, bekræfter de liechtensteinske og schweiziske finansmyndigheder over for Finans. "Vi tjekker også oprindelsen af kontantbeløb, men når det gælder kryptovaluta, går vi endnu længere ned i detaljen", siger Bank Fricks energiske block-

INTERNATIONALT

chainchef, der løbende hyrer nye kolleger for at følge med efterspørgslen. I princippet fremgår ejerskab af kryptovalutaer i åbne regnskabsbøger på nettet. Et globalt netværk af computere registrerer nemlig, hver gang eksempelvis en bitcoin skifter hænder, og for det arbejde belønnes computernes ejermænd – kendt som bitcoinfarmere – med kryptovaluta. Man kan således følge hver bitcoins spor, helt tilbage til fra den blev ”født” i en bitcoinfarm i Kina, Rusland eller på Island. Altså hvilken ”farmer” der udvandt den, hvem den blev solgt og videresolgt til – ofte i brudstykker, for fra at koste ganske få kroner, da bitcoins blev søsat i kølvandet på finanskrisen, er stykprisen i skrivende stund knap 50.000 kroner. Eller rettere: Man kan følge, hvilke tegnebøger den har været igennem. Ejermændenes identitet kan man ikke slå op, og en person eller et selskab kan have lige så mange tegnebøger, det skal være.

Kort inden bitcoin-prisen 18. december 2017 begyndte et markant dyk brugte Niklas Nikolajsen nogle af sine bitcoin på at købe en Bentley - han har fået kølerfiguren 'The Flying Bentley' udskiftet med en "Flying Bitcoin".

Forsøger at skjule sporene Det giver bankerne udfordringer, fordi kryptomillionærer typisk har handlet bitcoins frem og tilbage – enten af spekulative årsager eller for at skjule sporene. "Vi går helt tilbage, til første gang kunderne kom i kontakt med bitcoins eller vekslede eksempelvis euro eller dollar til bitcoins, ser på deres købs- og salgsaktiviteter og spørger dem, hvorfor de vælger os som bank", forklarer Mauro Casellini. Problemet er især, at mange kryptobørser har vendt det blinde øje til. Lederen af en af Europas største kryptobørser, BTC-e, risikerer i øjeblikket fængsel på livstid i USA for medvirken til narkohandel. "Hovedårsagen til, at vi er så forsigtige, er, at der ikke er nogen betroede mellemled involveret i processen, da vo-

INTERNATIONALT res modparter ikke repræsenterer pendanter til eksempelvis UBS, som er reguleret på samme niveau som os. Det er derfor, vi bruger så mange kræfter på at sikre os legitim dokumentation for midlernes oprindelse".

"Vi er dem, man ringer til" Jeg kører tilbage vestpå gennem Alperne til den mellemstore schweiziske by Zug – kendt i fagkredse som ”kryptodalen”, fordi den huser verdens måske største koncentration af kryptovirksomheder. Jeg skal til ”office warming” hos Bitcoin Suisse, der – for tredje gang – fejrer indflytning i nye større lokaler i takt med virksomhedens ekspansion. Men inden gildet skal jeg tale med Niklas Nikolajsen, i dag bestyrelsesformand og største aktionær i firmaet, som han hævder er blevet en af verdens største kryptodepoter og -mæglere. Bitcoin Suisse har i dag 65 ansatte, over 10.000 kunder, omsætter for knap fem milliarder kroner om måneden, og sidst, men ikke mindst, vil man spille den rolle som betroet mellemled, som bankerne søger. "Vi er dem, man ringer til, for vi kan gøre det sikkert", siger Niklas Nikolajsen på et kontor prydet af et farverigt maleri skabt af ham selv og Lars Seier Christensen, den dag bitcoinprisen første gang ramte 2.000 dollar. Vigtigere er det dog, at Bitcoin Suisse er såkaldt AML-certificeret, altså at en ekstern organisation årligt tjekker, om man følger procedurer for at forhindre hvidvask (Anti-Money Laundering). "Hvis du sidder som finansiel virksomhed, så skal du passe på, hvem du handler med, og hvem de folk, du handler med, handler med. For det sidste, du vil være med i, er en af de her pengevaskskandaler", fortæller Niklas Nikolajsen med albuerne på knæene. "Der kan det være svært for en bank, der ikke følger markedet, at vide, hvilken kryptobørs der har ordentlig AML, og hvilken der ikke har. Da vi udelukkende har det her som fokusområde, er vi meget bedre til at følge med i, hvem der er de gode aktører, og hvem der er dårlige aktører".

” Er kryptoaktiver en naturlig del af bankforretningen om ti år? Ja, helt sikkert. De danske bankdirektører, der stiller sig frem og siger noget andet, de kommer til at ærgre sig lidt over de citater om en årrække” Niklas Nikolajsen, stifter af Bitcoin Suisse

VIDEO Se video om bitcoin-boom i schweiziske banker

FINANS August 2018

For at regulere markedet har EU-landene netop vedtaget en femte opdatering til det såkaldte hvidvaskdirektiv, der – ligesom Schweiz og Liechtenstein har gjort det siden henholdsvis 2014 og 2017 – i fremtiden eksplicit forpligter kryptobørser, -mæglere og –kustoder til at kontrollere kundernes identitet og større pengestrømmes ophav.

Diplomater til office warming I 2013 var Niklas Nikolajsen ugleset i den schweiziske banksektor, hvor han havde mas med overhovedet at åbne en konto til sig selv og sin dengang vordende startup. I dag strømmer klienterne ind. I bogstavelig forstand. Over 200 møder frem til office warming i alt fra jakkesæt og rød kjole til jeans og T-shirt. Hovedpersonen selv er som vanligt iklædt sorte bukser og vest, hvid skjorte og halsamulet. "Vi ser aktivt på spørgsmålet om at opnå en banklicens. Vi ser også på at åbne brancher i andre kryptovenlige jurisdiktioner", siger Niklas Nikolajsen i en tale til gæsterne, der ud over kunder tæller kryptofarmere, fintechiværksættere, advokater og … diplomater. Den russiske og amerikanske ambassade har hver sendt tre mand inklusive militærattacheer. Mens champagnen flyder, går snakken livligt, men ingen vil udtale sig til citat om, hvorfor de er kommet fra hovedstaden Bern to timers kørsel bort. De to stormagters repræsentanter forsøger dog tydeligvis at finde ud af, hvad der bliver næste skridt inden for kryptovaluta specifikt og blockchainteknologien generelt. "Finans og politik er uløseligt forbundet", supplerer Niklas Nikolajsen. "De ting, der foregår lige nu, de foregår jo i Schweiz. Og når ting rører sig i kryptomarkedet, så rører de sig jo typisk i Bitcoin Suisse", siger han med et grin. "Rykker det her i banksektoren? Det mener jeg helt bestemt. Kommer det til at rykke mere? Ja, helt sikkert. Er kryptoaktiver en naturlig del af bankforretningen om ti år? Ja, helt sikkert. De danske bankdirektører, der stiller sig frem og siger noget andet, de kommer til at ærgre sig lidt over de citater om en årrække". ¢

33

34

TRIVSEL

FINANS August 2018

r o m u H

Øv dig på at se det absurde eller sjove i hverdagen. Er du i vanen, er det også nemmere at klare tider med mindre lattervækkende oplevelser, lyder det fra Karen-Marie Lillelund, som gennem en årrække har holdt foredrag om humor for finansfolk Af Birgitte Aabo

Evnen til at dyrke humoren i hverdagen er ikke helt ringe i finanssektoren. Det vurderer Karen-Marie Lillelund, og hun må vide det, for hun har igennem en lang årrække været flittigt brugt foredragsholder i finanssektoren, hvor hun som regel formår at få flertallet til at overgive sig til latteren. ”Min oplevelse er, at finansfolk er mere lattermilde end deres rygte. Mange har nok et billede af, at det er vigtigt at være seriøs i den sektor, og at det kan forstyrre med humor. Men sådan forholder det sig ikke. Humor er intelligens, der leger, og den gør dig nærværende og menneskelig”, siger Karen-Marie Lillelund, der trods alt mener, at der godt må være lidt mere lattermildhed i finanssektoren. Også selv om der i mere end et årti overordnet set har været mange negative

oplevelser – finanskrise, fusioner, fyringer, hvidvasksager og så videre. ”Humor er hjernens frikvarter, så det er fantastisk at kunne bruge den til at vende det lidt på hovedet, når tingene spidser til. Men det er lettest at bruge humor i krigstid, hvis du har dyrket den i fredstid – så forlader den dig ikke, du kan regne med, at den er en trofast følgesvend”. Selv oplevede hun for eksempel humoren snige sig ind i så trist en situation, som da hun stod uden for kirken og så sin elskede mor køre af sted med rustvognen. En veninde til moren ankom netop da og udbrød: ”Åh, jeg ville så gerne have været med!” – naturligvis med henvisning til den netop overståede kirkehandling, men KarenMarie Lillelund kunne mærke latteren trænge sig på midt i sorgen, fordi det

FINANS August 2018

er hj

TRIVSEL

r e t r a v k i r f s ernen

”Hvis man tager sig selv lidt mindre alvorligt, bliver det noget sjovere at være til”

kunne tolkes, som om veninden gerne ville med i rustvognen.

Uden udklædning Humor kan ikke udslette sorg, men den kan mikse ind og i nogle tilfælde tage lidt af brodden af den, siger hun. Og når det gælder arbejde, kan den lette stemningen markant i mange situationer. Der skal ikke så meget til, forklarer hun: ”I det her lille land skal der ikke mere til, end at du siger ”Godmorgen”, lidt højere end du plejer, i receptionen. Så kommer smilet, og med det banes vej for humor. Man behøver ikke at klæde sig ud med sjove hatte, faktisk hader jeg selv den slags humor intenst, men hvis du bare vender en sætning lidt og øver dig i at klukke lidt, skal det nok komme”, siger Karen-Marie Lillelund, der oplever, at mange er ”krænkelsesparate” i stedet for det højt hypede ”omstillingsparate”. ”Der kan være den der jagt på ting, der ikke er i orden, og som man bare ikke vil finde sig i. Hvis man i stedet ta-

ger sig selv lidt mindre alvorligt, bliver det noget sjovere at være til”. Hun er ikke blind for, at det kan være sin sag, når man føler sig presset af større krav på arbejde, men eftersom der netop i den situation er endnu mere brug for humor, er det værd at gøre en indsats for at hæve det, hun kalder ”det lattermilde niveau”.

Humor ind i hverdagen Hvis du vil gøre noget konkret for at bane vej for latter eller et mere diskret kluk på arbejde, anbefaler Karen-Marie Lillelund, at du og dine kolleger eksempelvis skiftes til at finde den sjoveste YouTube-video og spille den som indledning til dagens møde. Det er set virke i banker.

Hun har også skabt en app, KM’s Verden, med podcasts, videoer, ideer til events og aktiviteter, hvis du mangler inspiration. To ting er værd at huske, hvis du vil dyrke humoren lidt mere: ”God humor findes i mange udgaver, men den er aldrig ondskabsfuld – sarkasme er ikke humor. Og så er det en gevinst, hvis du signalerer: ”I må godt grine lidt ad mig”. Det hjælper ikke at tage sig selv for alvorligt”.

Min oplevelse er, at finansfolk er mere lattermilde end deres rygte. Mange har nok et billede af, at det er vigtigt at være seriøs i den sektor, og at det kan forstyrre med humor. Men sådan forholder det sig ikke”, siger Karen-Marie Lillelund.

35

36

BÆREDYGTIGHED

FINANS August 2018

VI SKAL AFLEVERE MERE, END VI SELV HAR MODTAGET Hvad dækker begrebet bæredygtighed egentlig over, og hvordan kan sektoren bidrage til at give mere tilbage til det samfund, den er en del af, og til kommende generationer? Af Sofie Borgaard Mathson / Foto: Sisse Stroyer

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er nødt til at ændre vores levemåde, hvis vi ønsker en planet, der kan gives videre til fremtidige generationer. I de senere år er bæredygtighed for alvor kommet på dagsordenen med tiltag mod CO2-forbrug og meget andet, der er skadeligt for miljøet. Samtidig udvikler markedet for bæredygtige produkter sig med rivende hast, og i dag kan man få alt fra bionedbrydelige iPhone-covers over tandbørster af hvedegræs til sugerør af glas og bambus. Men det er ikke kun produktionen, der skal være mindre ressourcekrævende. Vi skal også til at tænke over, hvordan vi kan give noget tilbage til det samfund, vi er en del af, og hvordan vi kan få et bæredygtigt arbejdsliv. I denne artikel giver Magasinet Finans et bud på nogle af de ting, vi taler om,

når vi siger ”bæredygtighed i den finansielle sektor”.

En bæredygtig arbejdsgiver Bæredygtighedsdagsordenen er for alvor kommet på tapetet i den finansielle sektor. Ikke kun i Danmark; faktisk verden over. Men der er stadig mange mennesker, der ikke er klar over, at finanssektoren overhovedet beskæftiger sig med emnet, fortæller Lene Hjorth, der er afdelingsdirektør i Koncern-CSR i Jyske Bank. ”Det finansielle marked efterspørger bæredygtighed helt vildt, og de bæredygtige produkter giver samtidig et godt afkast. Ofte bedre end de traditionelle investeringspuljer. Men vi ser også politiske initiativer på området, og det er nødvendigt. Det er positivt, at EU er fremsynet på dette område, for selvom efterspørgslen stiger efter for eksempel green bonds,

skal der ske et skifte fra de kortsigtede til de langsigtede investeringer. Vi er for sårbare, hvis aktieinvestorerne styrer markedet”, siger Lene Hjorth. Hun arbejder med at fremme bæredygtighed både internt i virksomheden og eksternt i samfundet. Blandt andet har banken flere tiltag for at aktivere medarbejderne til at tage ansvar i deres daglige arbejdsliv. ”Vi har en CSR-styregruppe, der stiller forslag til direktionen. Desuden er alle med ledelsesansvar inden for klima og miljø med i en referencegruppe, som diskuterer nye tiltag i forhold til for eksempel leverandører, CO2-forbrug, elbilladere og indsamler data, der danner basis for ESG-scorerne (Environmental, Social and Governance Score). Vi forsøger med vildt meget forskelligt, men nogle gange er CSR-afdelingen mere visionær end dem i marken, for de skal agere ud fra en cost-benefit-tankegang. Vi er overhovedet ikke der, hvor vi gerne vil være, når det gælder bæredygtighed, men vi rykker meget de kommende år”, siger Lene Hjorth. Det handler dog ikke kun om at få medarbejderne til at føre en mere bære-

FINANS August 2018

dygtig tilværelse. Meget lavpraktisk kan man sige, at bæredygtighed betyder, at man skal give noget tilbage, hver gang man tager noget – om det er til naturen, sine medarbejdere eller noget helt tredje, er sådan set underordnet. Og en bæredygtig adfærd over for medarbejderne er en vigtig del af, hvad finanssektoren bør beskæftige sig med inden for bæredygtighed, hvis man spørger Kent Petersen, formand for Finansforbundet. ”Man kan tænke bæredygtighed i forhold til sine medarbejdere, på samme måde som man tænker på afgrøder. Hvis du udpiner din jord og lader være med at gøde den, bliver udbyttet af afgrøden mindre. Til sidst bliver det ørken, og så har du slet ikke nogen afgrøde”, siger Kent Petersen og fortsætter: ”Hvis der er en begrænset mængde ressourcer, man kan rekruttere, fordi udbuddet bliver mindre, er man nødt til at erkende, at man skal blive bedre til at pleje den medarbejdermasse eller det produktionsapparat, man nu har”.

Bankerne kan rette op Med bæredygtighedsdagsordenen har bankerne fået en oplagt mulighed for at engagere sig mere i samfundet og rette op på et ry, som nogle ellers vil kalde blakket. Med flere store hvidvasksager og øgede krav til medarbejderne har de store banker haft det svært i de seneste år.

”Jeg mener, at de finansielle virksomheder skal gøre noget af egen kraft. Nogle af pensionsselskaberne går meget op i det, og de har allerede indset, at bæredygtighed er den eneste mulighed. Man saver sin egen gren over, hvis man ikke arbejder med det”, siger ph.d. og profes-

Forbrugerne skal have lettere adgang til og viden om bæredygtige finansielle produkter, hvis der for alvor skal skub i udviklingen, mener Oda Hustad og Karina Fassbender, CBS-studerende og medforfattere til en ny rapport om bæredygtighed i finanssektoren

sor emeritus i organisations- og ledelsesteori Steen Hildebrandt fra Aarhus Universitet og uddyber: ”Bankerne har et meget blakket image, og derfor kunne man godt forvente, at de på egne initiativer sætter bæredygtighed

BÆREDYGTIGHED

på dagsordenen. På den måde kan de komme det hæslige image, som handler om, at de ikke tager ansvar, til livs. De er åbenbart på en kritisabel kurs, og derfor er det en oplagt mulighed, at de går foran i bæredygtighedsudviklingen”.

37

38

BÆREDYGTIGHED

FINANS August 2018

Det synspunkt deler Finansforbundets formand også. Han påpeger, at bankerne simpelthen er nødt til at gøre noget ved deres image, hvis de vil overleve i en tid, hvor digitaliseringen har muliggjort mange andre tilbud end dem, de traditionelle banker kan give forbrugerne. ”Hvis du gerne vil bevare en position i det danske samfund, hvor kunderne godt kan lide dig og ikke fravælger dig som branche og tilvælger nogle af de nye virksomhedsformer, der popper op, så er du nødt til at give noget tilbage til dem, som du egentlig tjener pengene på”, siger Kent Petersen.

Vi skal investere langsigtet Et af de primære kriterier for bæredygtighedsudviklingen i den finansielle sektor, som stort set alle nævner, når man taler med dem, er, at man skal skifte tankegang i forhold til måden at investere på. Der skal fokus på de langsigtede investeringer i stedet for de hurtige afkast, som der er tradition for. ”Der er en dimension, der hedder tid, hvor mange investeringer er kortsigtede, men de skal være mere langsigtede. Her skal incitamentet for eksempel være højere afkast, men der er en helt grundlæggende problemstilling, som kræver behov for omstilling. Det er svært at omstille, men vi bliver nødt til at nytænke mange produkter, have en anden indgang til regulering og se det som en forretningsmulighed for de nordiske finansielle institutioner”, siger Lars Ohnemus, der er seniorrådgiver, ph.d. og direktør for Center for Organisationsledelse på Copenhagen Business School (CBS). Udviklingen kræver dog i næsten lige så høj grad, at kunderne får lettere adgang til informationer om de muligheder, der er for bæredygtige investeringer, og hvor bæredygtigt deres egen og andre banker opfører sig. ”Jeg mener ultimativt, at der bør være en række bæredygtige produkter, men der skal også være en loyal oplysningspligt. Problemet i dag er, at bankerne ikke må rådgive om at investere i den slags. Vi skal hen til, at banken for eksempel kan sige til sine kunder, at vi har en række

”Vi skal have en langsigtet bæredygtighedsdiskussion med sektoren. Aktionærerne er ikke i fokus her. Det skal selvfølgelig stadig være rentabelt at investere, men vi skal have for øje, hvad vores forpligtelse over for samfundet er” Michel Budolfsen, næstformand i Finansforbundet

produkter, som overholder FN’s bæredygtighedsmål. Spørgsmålet er, hvordan den enkelte forbruger får adgang til produkterne og får mere indsigt i, hvad der er af muligheder. Det kræver, at en kombination af de forskellige aktører fokuserer på det”, forklarer han. Lars Ohnemus bakkes op af de resultater, som en gruppe CBS-studerende er kommet frem til i deres eksamensrapport, ”Sustainability in Finansforbundet”. Her har de sammenlignet Danmark med Tyskland, Norge og Sverige for at finde ud af, hvor udbredt bæredygtighed er i den finansielle sektor i Danmark. En af deres hovedkonklusioner er, at forbrugerne skal have lettere adgang til og viden om bæredygtige finansielle produkter, hvis der for alvor skal skub i udviklingen. ”Mange svenskere investerer i fonde, som gør dem mere oplyste om, hvad de

investerer deres penge i, og Sverige måler også på, hvor bæredygtige de forskellige institutioner er. For at industrien kan udvikle sig i Danmark, skal danskerne også tage stilling til, hvordan de bruger deres penge. Hvis kunderne blev klar over, hvad deres penge blev brugt til, ville de højst sandsynligt presse mere på for nogle mere bæredygtige produkter”, forklarer Oda Hustad og Karina Fassbender, to af rapportens forfattere.

Det er det rigtige at gøre I Finansforbundet kommer arbejdet med bæredygtighedsdagsordenen helt konkret til udtryk i form af den arbejdsgruppe, der hedder ”Bæredygtighed og branche”, i daglig tale BOB, hvor næstformand Michael Budolfsen sidder sammen med ildsjæle fra de respektive kredsbestyrelser og sekretariatet.

"Bankerne har et meget blakket image, og derfor kunne man godt forvente, at de på egne initiativer sætter bæredygtighed på dagsordenen. På den måde kan de komme det hæslige image, som handler om, at de ikke tager ansvar, til livs”, siger professor Steen Hildebrandt

"Det finansielle marked efterspørger bæredygtighed helt vildt, og de bæredygtige produkter giver samtidig et godt afkast. Ofte bedre end de traditionelle investeringspuljer”, siger afdelingsdirektør Lene Hjorth fra Jyske Bank

”Vi griber arbejdet med bæredygtighed an på den måde, at vi har et grundlæggende ansvar for at aflevere mere til de næste, end vi selv har fået. Derfor har vi for eksempel en investeringsstrategi, hvor vi går meget op i etiske investeringer. For os handler det om at definere, hvad sektoren har af ansvar, men vi skal også kigge på Finansforbundet som virksomhed. Når vi siger til virksomhederne, at de skal opføre sig bedre, skal vi også holde spejlet op og se, hvor vi kan gøre mere”, siger Michael Budolfsen. Ligesom de andre kilder deler Michael Budolfsen og Finansforbundet holdningen om, at investeringer skal være mere langsigtede, og at bankerne har et ansvar for at oplyse kunderne om deres muligheder, så de kan tage aktiv stilling til bæredygtighed. ”Vi skal have en langsigtet bæredygtighedsdiskussion med sektoren. Aktionærerne er ikke i fokus her. Det skal selvfølgelig stadig være rentabelt at investere, men vi skal have for øje, hvad vores forpligtelse over for samfundet er. I den forbindelse er Finansforbundet optaget af det langsigtede afkast, men som kunde er tingene ikke tydelige endnu, og det er blandt andet svært at vælge en bæredygtig bank, fordi informationen mangler”, siger Michael Budolfsen og slår fast: ”Og så handler det altså ikke om, at vi skal have en tilbagebetaling altid. Det handler om, at vi skal gøre det rigtige alle sammen”. ¢

ANNONCE FÅ ET FORSIKRINGSTJEK Tjek dine forsikringer – måske er der penge at spare. Som medlem af Finansforbundet får du nemlig adgang til attraktive tilbud og faste lave priser på forsikringer i Tryg. Tal med en rådgiver i Tryg, der kan gennemgå dine forsikringer og give dig et tilbud på forsikringer, der passer til dine behov.

Når du har dine forsikringer i Tryg, er du medlem af TryghedsGruppen, der står bag TrygFonden, som blandt andet er kendt for hjertestartere, krammebamser og kystlivredning.

Læs mere på finansforbundet.tryg.dk

Ring 44 20 52 00

40

FINANS August 2018

KLUMME

STEEN LUND OLSEN Næstformand i finansforbundet

Lige muligheder for alle – for alles skyld Jeg husker det ret tydeligt, selvom det efterhånden er noget tid siden. Et møde i banken, som var indkaldt med relativt kort varsel og blev afholdt sådan sidst på eftermiddagen. Vigtig dagsorden og med en deltagerkreds med repræsentanter fra øverste ledelse. Så sker det: Et medlem af direktionen tager ordet og indleder mødet med at slå fast, at der altså er en bagkant. Fordi han skulle hente sine børn. Den lille historie har jeg tænkt over flere gange siden. Og overraskelsen er blevet til en klar erkendelse af, at han havde fat i noget vigtigt, som faktisk også forplantede sig omkring ham. At ledelse også er at hente sine børn. At det signal også er noget værd for medarbejderne. Og ikke mindst at den slags også godt kan komme fra en mand. Det er vigtigt, fordi der stadig er nogle kulturelle elementer, som af den ene eller anden årsag forhindrer mere mangfoldighed i topledelserne i den finansielle sektor. Og hvorfor er det så et problem? Ikke fordi det handler om at gøre ledelse blødere, men fordi et bredere kompetencegrundlag og flere perspektiver simpelthen giver bedre ledelse og er godt for både dagligdag og bundlinje. Derfor er mangfoldighed på ledelsesniveau også en god ide for medarbejdere, virksomhed og samfund. Og den halter, når vi taler om den absolutte topledelse i finanssektoren. Det er en skam. Både for de ledelsestalenter, som må indfri deres potentiale andetsteds, og for de virksomheder og medarbejdere, der går glip af en

”Et bredere kompetencegrundlag og flere perspektiver giver bedre ledelse og er godt for både dagligdag og bundlinje”

bredere kompetencesammensætning på øverste ledelsesniveau. Men hvordan kommer vi så videre og det sidste skridt i mål? Hvordan får vi fjernet de sidste forhindringer – og hvad udgøres de egentlig af? Det findes der ikke noget quickfix på, men det kræver fælles indsats og konkrete tiltag, og lad mig bare tage et par eksempler: At der dyrkes rollemodeller, som kan vise en ny vej til lederniveau. At en grundig barselssamtale også er en selvfølge for den medarbejder, der skal være far, og at man under barsel sikres muligheden for en form for tilknytning til arbejdsplads og kolleger, hvis man ønsker det – både som mor og far. At der grundlæggende i rekrutteringen også kigges bredere end bare rundt blandt de lederkolleger, der ligner én selv. Og så helt centralt og principielt: Topledelsen skal selv ville det – og vise det. Både i ord, handling og ved at gå forrest, når det kommer til at italesætte problemet og føre løsningsinitiativerne ud i livet helt konkret. Det engagement er helt nødvendigt. Og der skal ikke være tvivl om, at vi hellere end gerne bidrager alt det, vi kan. Det handler nemlig om at skubbe på den kulturelle bevægelse, der er nødvendig for at nå det grundlæggende mål: Nemlig at skabe det rigtige fundament for, at der er lige mulighed for alle, der kan og vil gøre en forskel som leder.

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

Regnskabschef til Lollands Bank Da vores regnskabschef går på pension inden for det næste år, søger vi allerede nu en kompetent afløser. Du vil sammen med vores nuværende regnskabschef og financial controller blive introduceret til jobbet. Regnskabsafdelingen på tre medarbejdere har til huse i Vordingborg filialen. Dine primære arbejdsområder vil være: • Eksternt IFRS-regnskab herunder kvartals-, halvårsog årsregnskab • Intern regnskabsrapportering • Indberetning til Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet, herunder COREP og FINREP-indberetninger • Budgettering og budgetopfølgning • Udvikling og optimering af regnskabs- og rapporteringsprocesser • Skat, moms og andre afgifter • Sparring og rapportering til direktion og øvrig ledelse Din profil: Vi forventer, at du har relevant uddannelse samt at du • har stærke it-kompetencer, er erfaren bruger af Excel og Word til administration og rapportering herunder erfaring med at arbejde med store og komplekse datamængder • har en analytisk og udviklingsorienteret tilgang til opgaverne • er god til at kommunikere både i skrift og tale • er uhøjtidelig, omgængelig og har en god portion selvironi og humor

Lollands Bank er en koncern og udarbejder regnskaber efter IFRS. Det vil derfor være en fordel, at du har erfaring fra den finansielle sektor og erfaring med rapportering for pengeinstitutter. Om os: Vi er en solid lokalbank med 111 år på bagen. Vi har mere end 27.000 kunder og seks filialer. Vi har et spændende og uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje, stor indflydelse på egen hverdag og et godt kammeratskab. Vi tager ansvar og er med til at skabe vækst og aktiviteter i lokalområdet. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte regnskabschef Anders H. Larsen på tlf. 5536 5250 eller administrationschef Ole Lindebjerg på tlf. 5536 5266. Du kan sende din ansøgning og dit CV til HR-chef Connie Ahm via bankens hjemmeside: https://www.lollandsbank.dk/e-ansoegning Ansøgningsfrist: Vi inviterer løbende kandidater til samtale – så send derfor din ansøgning hurtigst muligt og senest den 23. september 2018. Hvis den rette kandidat bliver fundet inden ansøgningsfristens udløb, vil stillingen blive besat.

Maribo | Nakskov | Nr. Alslev | Nykøbing F. | Rødbyhavn | Vordingborg

Nykøbing F. | Rødbyhavn | Vordingborg

Noget for pengene

No

42

FINANS August 2018

JOB & KARRIERE

Mettes kvantespring Mette Theis Skov Westermann, 50, udlever drømmen og har efteruddannet sig til teamcoach ved siden af sit lederjob i Payment Infrastructure PIST i CorePayments i Danske Bank Af Lone Schrøder Jeppesen / Foto: Nana Reimers

Som leder er det en gave at bruge teamcoaching, for man bliver langt mere lyttende, nærværende og autentisk. Det oplever Mette Theis Skov Westermann, efter at hun har efteruddannet sig til teamcoach sideløbende med jobbet som Senior Development Manager i Payment Infrastructure PIST i afdelingen CorePayments hos Danske Bank, der blandt

Sådan bliver du som leder en god teamcoach Gode råd fra Mette Theis Skov Westermann 1. K end dit eget formål her i livet. Hvad står du for, og hvad drømmer du om? 2. U dvis personligt lederskab. Vær nærværende, og del noget af dig selv. Vær autentisk. Det er det, som teamet mærker, at de husker. 3. Lyt, lyt og lyt. Vær skarp i aktiv lytning og kraftfuld kommunikation. Lyt til det sagte, og spørg til det usagte. Vov at udfordre og stille de svære spørgsmål. 4. Arbejd med teamets udfordringer og modstand. Vær rummelig, empatisk, nysgerrig og undersøgende. Udfordr teamet, og udvis høj drive. 5. Forbered dig. Afdæk altid formålet med teamcoachingen. Det kunne for eksempel være at skabe en fælles vision og/ eller at udvikle et highperformanceteam. Afstem forventninger, og mød teamet, hvor det er. I fagsprog siger vi: ”Gå med det, der er”. 6. Hold dig vågen i forhold til egne indsigter. Det kræver grounding at inspirere andre. Hold dig selv i udvikling ved at bryde vante mønstre, opsøge feedback og få integreret feedbacken, så du kan blive ved med at være en god teamcoach.

andet arbejder med MobilePay. ”Mit primære mål som leder er at skabe resultater. Teamcoaching har hjulpet mig med at være en mere empatisk leder. De resultater, som det skaber på bundlinjen, er jeg stadig dybt forundret over. Det har været min helt personlige store øjenåbner, at al forandring starter hos mig selv. For mig er det et kvantespring”, siger hun. Mette Theis Skov Westermann blev certificeret coach i 2016 og certificeret masterteamcoach i 2017 hos Mindjuice Academy. I værktøjskassen er der kommet teorier om kognitiv og transformativ coaching, mindfulness og udviklingspsykologi foruden læring om metoden enneagrammet. Nu bygger hun ovenpå og har netop færdiggjort en uddannelse som mentorcoach for andre ledere. Alle tre uddannelser er modulopbygget og varer fra et halvt til et helt år. Hun har fået fri nogle arbejdsdage og delvis fået betalt sin efteruddannelse, men har selv investeret tid og penge i det, da hun også coacher ved siden af jobbet i privat regi.

Coacher ledere Mette Theis Skov Westermann har været ansat i Danske Bank siden 2007 og leder for andre ledere i de seneste tre år. Banken har fokus på agil ledelse. For et år siden tiltrådte hun sit nuværende job, hvor hun står i spidsen for at få transformeret PIST organisatorisk fra en traditionel hierarkisk afdeling til highperformanceteam, der er små, agile og selvkørende team med en scrummaster og

”Ja, selvfølgelig tager det meget af ens fritid at efteruddanne sig, men når det er noget, som man brænder for, føles det ikke som arbejde”, siger Mette Theis Skov Westermann, Senior Development Manager hos Danske Bank

en teammanager. I det agile ledelsessetup coacher hun team og de ledere, der skal være teammanagere. ”Teamcoaching har rykket mig i den rigtige retning, så jeg kan være med til at sprede ringe i vandet og være rollemodel for det fremtidige lederskab. Teamcoaching handler om, at teamet bruger hinandens ressourcer optimalt. Vi bruger enneagrammet i praksis og træner forskellige personlighedstyper, for eksempel ordenssans, hjælpsomhed og kreativitet. I selvkørende team er trivsel og motivation helt centralt. Når jeg coacher, spørger jeg for eksempel, hvad den enkelte drømmer om, og hvad der er en god arbejdsdag for ham eller hende”,

JOB & KARRIERE

FINANS August 2018

FOKUS ARRANGEMENTER I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig følgende arrangementer: 03-09 • Lær at netværke strategisk Aalborg 05-09 • Bliv skarp på din kreativitet med Thomas Blachman Middelfart 05-09 • Lær at netværke strategisk Århus 11-09 • Finanskrisen – 10 år efter: Mød bestyrelseskongen N.E. Nielsen København 12-09 • Bliv skarp på din kreativitet med Thomas Blachman Viborg 12-09 • Ny viden på en time – Holder bankerne, hvad de lover? København

fortæller Mette Theis Skov Westermann. De nye highperformanceteam i PIST er kendetegnet ved, at de har en klar vision for, hvor de vil hen. De har en mission om at være innovative og ambitiøse, men det er okay at fejle for at lære nyt. Hvert team består af syv til elleve medarbejdere, som har givet hinanden håndslag på at være hjælpsomme kolleger med en nysgerrig og humoristisk tilgang til opgaverne. De har indbyrdes aftalt spilleregler og kommunikationsnormer og er enige om, hvordan konflikter løses. Når kommunikationen i teamet er god, kan der træffes beslutninger hurtigere og arbejdes mere effektivt.

Klogere på sig selv For Mette Theis Skov Westermann har efteruddannelsen til teamcoach været en indre rejse, der har givet hende en masse selvindsigt. Hun har fået værktøjer til at forstå andre, når de siger og gør noget, foruden indblik i at forstå sig selv i situationen. ”Det er blevet nemmere for mig at rumme andre mennesker, og jeg er ikke længere bange for at gå ind i svære samtaler eller modtage kritik, for det handler om at se det som muligheder. Det giver tryghed og ikke mindst mod til at gå efter det, som jeg selv drømmer om”. konkluderer hun med smil i stemmen. ¢

18-09 • Sov godt hele Natten Rønne 25-09 • Det lærte vi af Finanskrisen København 26-09 • Ny viden på en time – Leder, forøg din innovationsevne! København

Læs mere og tilmeld dig på finansforbundet.dk /fokus

43

44

FINANS August 2018

JOB & KARRIERE

Klogere på compliance Theresa Renee Roschmann er altid på udkig efter muligheder for at dygtiggøre sig. Senest har hun gennemført et arbejdsrelevant kursus med midler fra Finanskompetencepuljen Af Birgitte Aabo / Foto: Christoffer Regild

“Jeg kan uden forbehold anbefale kurset. Der er også flere af mine kolleger, der har taget det både før og efter mig, og alle har fået et godt udbytte af det”. 45-årige Theresa Renee Roschmann beskæftiger sig i det daglige med forebyggelse af hvidvask i Danske Bank, men manglede viden om compliance. ”Når man siger hvidvask, er det måske nærliggende at tro, at man ved alt om compliance. Men hvidvask er kun en lille del af compliance, og jeg havde lyst til at lære mere. Jeg er altid på udkig efter noget, der kan gøre mig klogere”. Det kunne kurset i compliance ved Aalborg Universitets afdeling i Rungsted, var hun sikker på. Hun bad derfor

Finanskompetencepuljen er også noget for dig

”Jeg ser det som en god investering selv at bruge en del af min fritid på kompetenceudvikling”, siger Theresa Renee Roschmann.

Du kan søge uddannelse under Finanskompetencepuljen, når du er ansat i en virksomhed, der er omfattet af overenskomsten mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Hvis du er i tvivl om, hvad der er relevant for dig, kan du få hjælp i vores karriereværktøj – worklifeinvestment.dk. Som medlem af Finansforbundet kan du også få en karrieresamtale og få hjælp til at få afklaring. Book i givet fald en samtale på: karriere@finansforbundet.dk Se, hvordan du rent praktisk bærer dig ad, og få svar på ofte stillede spørgsmål på Finanskompetencepulje.dk. Der er både mulighed for, at virksomheder søger kompetencepuljemidler til flere medarbejdere på én gang, og mulighed for individuelle ansøgninger. Se alle uddannelserne, hvordan du rent praktisk bærer dig ad, og få svar på ofte stillede spørgsmål på Finanskompetencepulje.dk

JOB & KARRIERE

om lov til at følge det ved sin medarbejderudviklingssamtale sidste år. ”På det tidspunkt var en af mine kolleger i gang med kurset, så jeg fik af min mellemleder besked på lige at vente, til kollegaen havde gennemført og kunne give sin vurdering af, om det var relevant. Det syntes han heldigvis, og derefter gik det glat igennem uden besvær for mig”.

Blændende underviser Kurset, som hun gennemførte sidste efterår, levede op til forventningerne: ”Det var tre kursusgange fra klokken 9 til 18. Det lød lidt intenst at blive undervist så mange timer i streg, men det

var et virkelig godt kursus med en blændende underviser”, siger Theresa Renee Roschmann. Eneste ulempe var, at der endnu ikke findes undervisningsbøger om compliance på hverken dansk eller udenlandsk og derfor heller ikke noget egentligt pensum, men det blev overvundet, blandt andet ved at trække på cases fra Finanstilsynet og gennemgå lovteksten for området. ”Det er selvfølgelig altid rart, når der er lærebøger, men det fungerede godt alligevel”. Så godt, at interessen for kurset har ”smittet” andre kolleger, blandt andre to med omkring tredive års erfaring, som også begge er godt tilfredse med udbyttet.

FINANS August 2018

God investering Hun fik løn på undervisningsdagene og brugte derudover selv fridage på at læse op til eksamen. ”Jeg ser det som en god investering selv at bruge en del af min fritid på kompetenceudvikling. Jeg fik superrelevant læring ud af det, som kan bruges både i min nuværende funktion, og hvis jeg på et senere tidspunkt søger en anden jobfunktion”, siger Theresa Renee Roschmann. Selv har hun tænkt sig at gøre brug af muligheden for støtte igen: ”Jeg holder løbende øje med kursusudbuddet, for det er en god mulighed for løbende at blive opdateret”. ¢

Compliancekonference 2018 - Af fagfolk til fagfolk Styrke i samarbejde ”No organisation is an island” – og det er complianceafdelinger i finansielle virksomheder heller ikke. Årets store compliancebegivenhed står i samarbejdets tegn, og vi kommer hele vejen rundt om relationerne med: • • • • •

andre complianceafdelinger myndigheder RegTech uddannelsessektoren kommunikation og presse (public affairs)

Sæt kryds i kalenderen allerede nu, hvis du vil være sikker på en plads på årets compliancebegivenhed. Tid og sted 11. oktober i København *Konferencen er kun for medlemmer af Finansforbundet, men din kollega kan lige nu få et tre måneders gratis medlemskab og dermed deltage.

45

46

MOD

FINANS August 2018

Tør du være modig? Hvornår er du modig? Hvornår tager du skridt, der gør dig bange? Mod er ikke en statisk størrelse, og du kan øve dig på at bringe dig selv i spil i din professionelle rolle, siger organisationspsykolog Franz Søes-Cybulski. Han ser, at den kompetence bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet Af Carsten Rasmussen Foto: Christoffer Regild

I H.C. Andersens berømte fortælling ”Kejserens nye klæder” er det jo det lille barn, der udviser mod ved at råbe: ”Men han har jo ikke noget på”. Og ovenikøbet breder denne erkendelse sig, så alle råber det. Organisationspsykolog Franz Søes-Cybulski henviser til historien på spørgsmålet om, hvad det egentlig vil sige at være modig. ”Virksomheder efterspørger ledere og medarbejdere, som er i stand til at udvise en så høj grad af mod, at de får sagt det, der skal siges, på det rigtige tidspunkt og kan tage den nødvendige autoritet, der skal til for at bane vejen for væsentlige forandringer. Derfor skal folk også turde udfordre sig selv, og det kræver i min optik mod”, siger Franz SøesCybulski, der blandt andet i Finansforbundet har arbejdet med betydningen af begrebet mod. Vores mod er det brændstof, vi bruger hver dag, siger Franz Søes-Cybulski, som er kommet frem til, at der skal mod til at bringe vores personlige og faglige kompetencer i spil i vores professionelle liv. ”Jeg vil faktisk vove den påstand, at det kræver mod at stå ud af sengen hver eneste morgen og løse sine opgaver”.

Mod bor i hjertet Hvad er det, der gør, at mens nogle mennesker – soldater og brandmænd – dagligt skal takle et naturligt mod, så er vi andre de frygtsomme? Eller måske kan vi også være modigere, end vi tror? ”Ofte forstår vi mod som de store heroiske gerninger, hvor man redder små børn ud af brændende huse, men hvis vi taler om det arbejdsmæssige, er det ikke den form for brændende bygning, som er det mest normale”, siger Franz Søes-Cybulski. Hvis vi tager en sproglig tilgang til begrebet mod, bliver det psykiske tydeligt, fordi det franske ord for mod er courage, som betyder fra hjertet – så mo-

det kommer fra hjertet. ”Det, der kommer fra hjertet, fordrer, at du også er i kontakt med dig selv, og at du forholder dig til dig selv, og så kommer vi ind i en filosofisk diskussion”, siger Franz Søes-Cybulski med henvisning til Søren Kierkegaard og det at forholde sig til sig selv; vi er som mennesker hele tiden i en form for relation til os selv, og det selvforhold har stor betydning for vores selvbillede: ”Hvis jeg for eksempel har et selvbillede af, at når jeg tager på arbejde, må jeg ikke begå nogen fejl, så derfor skal jeg være supermand og klare det hele”.

Sårbarhed er ikke svaghed Men i en verden i evig forandring er der også utryghed, så vi kan ikke tale om mod uden også at tale om sårbarhed, idet sårbarhed er en forudsætning for at være modig. Mange af os har problemer med begrebet sårbarhed og tænker måske på svaghed, men sårbarhed er ikke svaghed. ”De fleste arbejdspladser har en kultur, hvor sårbarhed er noget, vi prøver at undgå, men det er ikke så godt”, forklarer Franz Søes-Cybulski og fortæller om Brené Brown, en forsker ved University of Houston i USA, der har fundet frem til, at skam og mindreværd er et udbredt fænomen. Vi skammer os over ikke at være gode nok, og den usikkerhed holder os tilbage fra at tage den følelsesmæssige risiko at vise verden den, vi er. Ifølge Brené Brown er sårbarhed en målestok for mod. ”Mod og sårbarhed går hånd i hånd. Når vi er modige i den her definition at tale fra hjertet eller være tro over for sig selv, så kommer vi i en proces, som peger på væsentligheden af, at vi finder et sted at stå, hvor vi tager os selv så tilpas alvorligt, at vi oplever, at det, vi er, og det, vi står for, hænger sammen med det, vi går ud og siger og gør”.

”Vores mod er det brændstof, vi bruger hver dag”, siger organisationspsykolog Franz søes-Cybulski.

48

MOD

FINANS August 2018

Sårbarhed signalerer Fortsat fra forrige side Tillid Men vi kan heller ikke tale om sårbarhed uden at tale om tillid. ”Tillid er noget, som de fleste virksomheder har stående som en af deres topværdier. Og igen tilbage til sårbarhed, der faktisk er en forudsætning for tillid, for når du viser sårbarhed, så inviterer du folk indenfor i en relation, og du bliver oplevet som et menneske, der er langt mere til stede”, siger Franz Søes-Cybulski og vender tilbage til psykologien: Det at være menneske betyder, at vi spejler os i hinanden, og det bygger stærke relationer, når vi oplever, at en person sætter noget på spil og er autentisk. Skammekrogen Vi skammer os over ikke at være gode nok, ikke at være dygtige nok. ”Hvis man er håndsky over for at tale om begrænsninger, oplevelser af usikkerhed, hvis man frygter, at nogen skal gennemskue én – hvis alle de forskellige elementer i en organisationskultur fylder mest, er det meget hæmmende for at kunne være modig”. Det er vigtigt at skelne mellem skyld og skam: Hvor skam er en følelse af at være uduelig – i den forstand at man ikke er værd at holde af – relaterer skylden sig til de fejl, vi begår. ”Man kan have følelser, som man har svært ved at fortælle andre om; det, vi i psykologien kalder skamfulde følelser. En virksomhed kan have en organisationskultur, hvor man er tilbageholdende over for at tale om noget, der minder om utilstrækkelighed til at kunne levere”, siger Franz Søes-Cybulski og peger på, hvordan mange virksomheder kunne hente styrke i, hvis flere fandt deres mod frem og sagde: Der er noget her, der ikke er, som det skal være! ¢

Sårbarhed kan være en styrke og signalere åbenhed i kontakten mellem mennesker, siger Hanne Møller, der er forretningsdirektør i Jyske Bank Af Carsten Rasmussen / Foto: Christoffer Regild

”Det at turde udfordre tingene er for mig at se en nødvendighed for at skabe udvikling og fremdrift. Hvis vi alle sammen læner os tilbage og siger ja til det, der kommer, sker der ikke noget”. Sådan siger forretningsdirektør i Jyske Bank Hanne Møller. Hun er ganske overbevist om, at Jyske Bank er helt afhængig af mod hos medarbejderne såvel som hos lederne. Blandt andet mod til at turde træffe beslutninger. ”Min indgangsvinkel er, at hvis man som leder sidder i et lokale og oplever noget, som ikke er super hensigtsmæssigt, kan man ikke sætte et skjold ned omkring sig selv og sige: Det hørte jeg ikke! Tværtimod er man forpligtet til at reagere”.

Autentisk leder For en leder er der svære valg. Hvis noget blokerer i os og skal overvindes, kræver det også mod. ”Hvis man sætter et spejl op for sig selv og spørger, hvordan man gerne vil have, at andre reagerer i den her situation, så er man også forpligtet til selv at gøre det. Jeg ved ikke, om det er mod, men det er en forpligtelse til at reagere på tingene og derved finde modet i situationen”. Hvis flere tager initiativ og står fast, hvad betyder det så: ”I Jyske Bank er det at bringe sig selv i spil. Vi har værdierne åben og hæderlig, der her vel kan omsættes til autentisk på en konstruktiv måde. Det er også, hvad vi

I krydsfeltet mellem leder Vi fik gode oplæg om mod, og så gik vi ud og prøvede det hele af i skuespil, fortæller to tillidsmænd i Jyske Bank, Gitte Blachgaard og Kim Foldager Af Carsten Rasmussen

”Du skal turde stå ved de holdninger, du har”. Kim Foldager, der er tillidsmand i Jyske Bank, Erhvervscenter Silkeborg, deltog i en temadag for tillidsmænd om mod arrangeret af Jyske Bank Kreds. På temadagen fik de skabt et fortroligt rum, hvor de kunne blive udfordret i rollen som tillids-

mænd, og de prøvede det hele af i form af nogle skuespil, fortæller Kim Foldager: ”Jeg er modig, når jeg tør stille mig i det krydsfelt, der er mellem ledelse og medarbejder. Det er vigtigt at kunne sige fra til begge sider i forhold til både medarbejdere og lederen”. På temadagen arbejdede de med den vanskelige samtale: ”Det er væsentligt at være autentisk og turde stå ved de holdninger, som jeg nu engang har i forhold til arbejdspladsen. Det er også at turde erkende, hvis det ikke var den rigtige vej, vi valgte at gå”, siger Kim Foldager og giver et eksempel, hvor han skulle have en samtale med en ny leder om hans måde at gøre tingene på i afdelingen. ”Det er den slags samtaler, hvor man sidder med kriller i maven og lige skal

FINANS August 2018

MOD

åbenhed VIDEO Se video med Hanne Møller, som fortæller om at være modig.

helst vil se hos andre mennesker”, siger Hanne Møller og forklarer: ”En leder skal ikke vise sårbarhed i forhold til sin ledergerning, men som person er det en fordel for at være autentisk og at vide, at der er situationer, hvor man

”Det at turde udfordre tingene er for mig at se en nødvendighed for at skabe udvikling og fremdrift”, siger Hanne Møller, forretningsdirektør i Jyske Bank.

lader sig se som den, man også er”. I Hanne Møllers verden er sårbarhed og svaghed ikke det samme: ”Sårbarheden kan i mange sammenhænge være en styrke og signalere åbenhed i kontakten mellem mennesker”. ¢

og medarbejder hanke op i sig selv for at komme i gang. Det er jo lederens måde at arbejde på, som jeg går ind og piller ved”, siger Kim Foldager, der på temadagen oplevede mange modige tillidsmandskolleger.

Spilleregler Mod er også noget med at sætte dagsordener, selv om det kan være svært, siger en anden deltager på temadagen, Gitte Blachgaard, der er tillidsmand i Jyske Bank, Private Banking Net: ”Hvis jeg skal være en god tillidsmand, er det jo vigtigt, at jeg har modet til at stå frem og tale mine medlemmers sag. Og så bruger jeg mit mod til at have et godt samarbejde med min leder”, siger Gitte Blachgaard, Når det gælder ledelsen, er det vigtigt at have aftalte spilleregler for samarbejdet.

”Jeg er modig, når jeg tør stille mig i det krydsfelt, der er mellem ledelse og medarbejder”, siger tillidsmand Kim Foldager.

Tillidsmandsseminar

”Jeg synes da, at jeg er modig, når jeg tør stå frem med mine holdninger og meninger både over for ledelsen og over for mine kolleger, for det kræver også en smule mod, hvis jeg i en konkret sag går imod flertallet af medarbejderne og bakker op om ledelsen”, siger Gitte Blachgaard. ¢

”Mod til at påvirke” er titlen på et tillidsmandsseminar i Finansforbundet. Det er en personlig kompetence hos en tillidsmand at have modet til at gribe de mange muligheder, der opstår – og at kunne være en konstruktiv samarbejdspartner for ledelsen. Organisationspsykolog Franz Søes-Cybulski, der har arbejdet med mod i rollen som tillidsmand, siger: ”En ting er at have sin faglighed på plads med paragraffer og regler, en anden ting er at have modet til at tale om det, der er uden for paragrafferne, som er de følelser og fornemmelser, vi har om godt og skidt på arbejdspladsen. Det hele hører med til at tage rollen som tillidsmand på sig”.

49

50

MINDFULNESS

FINANS August 2018

Sæt automatpiloten på pause Gør det til en vane at opsøge det lille halve sekund, hvor du kan vælge, hvad der er sandt for dig, uden at du lader automatpiloten vælge først, lyder opfordringen fra mindfulness instruktør Bo Heimann Af Thomas Davidsen, freelancejournalist / Illustration Miss Lotion

”Jeg tænker, altså er jeg”, sagde Descartes i 1600 tallet, og lagde dermed fundamentet for, hvordan vi i Vesten definerer mennesket. Adfærdsforskning har for længst dokumenteret, at vi ikke er det ’tænkende væsen’, som vi gik rundt og troede, men derimod et overvejende irrationelt væsen, som er styret af drifter og intuitioner. Men den kulturelle identifikation med tankerne er stadig den, der med hård hånd styrer vores selvopfattelse – til stor gene for både vores livskvalitet og sociale kompetencer, mener M. A. i organisationspsykologi og mindfulness instruktør Bo Heimann: ”Et af de mest markante kendetegn ved vores civilisation er, at langt de fleste af os langt det meste af tiden er på en

konstant karruseltur op og ned med tankerne. ’Jeg har en positiv tanke, ergo er livet godt. Jeg har en negativ tanke, ergo er livet dårligt – og det er enten min egen eller nogle andres skyld’. Lige så snart vi bliver pressede, så ryger vi med de negative tanker over i automatpiloten, hvor vi er dikterede af vaner og fight-flight responser”, siger Bo Heimann. Han opfordrer til, at du gør det til en vane at opsøge det lille halve sekund, hvor du kan vælge, hvad der er sandt for dig, uden at du lader automatpiloten vælge først. ”Det handler om at udvikle et mindset, der stopper op midt i hverdagen. Stop op, før du skriver en mail. Stop op lige før en telefonsamtale. Stop op midt i møder. Brug bare et par sekunder ad gangen løbende igennem dagen til at mærke

FINANS August 2018

hvem du er, hvor du er, og hvad du vil bringe med ind i den næste aktivitet”, siger Bo Heimann.

En mindful kultur I Østen har tankerne ikke samme høje status som i Vesten. Buddha beskrev mennesket som ’en bevidsthed’, og tankerne som forbipasserende skyer oppe over hvilke, himlen altid er blå. Mindfulness er både en livsfilosofi og en praksis, som peger på den mulighed, at vi kan lade skyerne være skyer og blot iagttage dem, når de glider hen over himlen, i stedet for at tro på, at de ændrer noget ved virkeligheden, fortæller Bo Heimann. ”Psykologien kalder det meta-kognition. Det vil sige, vi er i stand til at observere og regulere vores tanker og følelser, imens vi tænker og føler. Det er den evne, der mere end nogen anden adskiller mennesket fra dyr. Det er evnen til at se, at vi er større end det, der blot passerer forbi, så derfor behøver vi ikke at lade vores humør afhænge af det. Vores opgaveløsning og vores samvær med andre mennesker behøver heller ikke at svinge utilregneligt sammen med de positive og de negative tanker”, siger Bo Heimann, som gerne vil gøre op med den udbredte forestilling, at mindfulness er en ophøjet, tilbagetrukket og spirituel ’tilstand’. ”Der er ikke noget mystisk på færde, og man skal ikke forstå det som en anderledes tilstand. Hvis du bringer mindfulness med ind i hverdagen betyder det blot, at du er tilstrækkeligt nærværende til ikke udelukkende at være styret af en automatpilot, som reagerer instinktivt på stimuli”, siger han og fortsætter: ”Du mærker noget, men inden du reagerer, stopper du op et øjeblik og ser, at der er flere mulige reaktioner på den samme stimulans, fordi du har trænet dig selv i at iagttage dine egne tanker og følelser. Så det er en bevægelse fra automatiske og ubevidste valg til nogle mere bevidste valg”. Vi er klar til et stort skift i perspektivet på, hvad mindfulness egentlig handler om, mener Bo Heimann. ”Det er, når man forlader meditationspuden og møder virkeligheden, hvor mennesker arbejder sammen, at teknikkerne skal virke. Det handler om åben, klar og kærlig interaktion. Den måde man har anvendt teknikkerne i erhvervslivet har i høj grad været som et individuelt instrument. Mediter, så bliver du mere effektiv, sover bedre om natten og tænker mere klart om dagen. Faren ved den tilgang er, at den

MINDFULNESS

kan lukke sig om sig selv, så det bliver den enkeltes projekt. Buddhistisk filosofi ser alt i et systemisk perspektiv. Alting hænger sammen, så hvis man ikke skaber en mindful kultur sammen, så nytter det ikke noget, at den enkelte medarbejder har siddet derhjemme og mediteret om morgenen,” siger Bo Heimann.

Understøt mindfulness i arbejdskulturen Med alle de veldokumenterede saliggørende effekter, som mindfulness kan have, er det ikke underligt, at redskabet også er blevet hevet ind i virksomheder og organisationer som forebyggelse, og i visse tilfælde endda brandslukning, i forhold til den bølge af stress, der har kendetegnet arbejdsmarkedet de sidste 20 år. Bo Heimann er stærkt skeptisk overfor, at mindfulness bliver gjort til en del af en generel tendens til at individualisere nogle udfordrende arbejdsvilkår, som ledelsen dermed slipper for at tage ansvar for. “Vi har set alt for mange eksempler på, at stressende forhold på arbejdet bliver placeret på skuldrene af medarbejderne med beskeden: ‘Hvis du er stresset, så er det dit eget problem’. Arbejdsvilkårene er ledelsens ansvar, og vi bør være skeptiske, hvis humanistiske teorier, coaching og bestemt også mindfulness bliver brugt til at fralægge sig dette ansvar. Mindfulness handler om at tage sit ansvar på sig – ikke skubbe det fra sig. Det skal foregå i kulturen og understøttes i kulturen for at blive til gavn for helheden,” siger Bo Heimann. ¢

Mindfulness virker Videnskaben har dokumenteret, at mindfulnessteknikker: • reducerer stress (10 min om dagen i 8 uger) • sænker hjertefrekvensen (20 min om dagen i 3 dage) • forbedrer korttidshukommelsen (20 min om dagen i 4 dage) • forbedrer søvnmønstret (8 uger, Mindfulness Based Stress Reduction) • Styrker immunforsvaret (8 uger, Mindfulness Based Stress Reduction)

51

52

REKRUTTERING

FINANS August 2018

Rift om specialister Unge med eftertragtede uddannelser er i så høj kurs, at der bliver taget utraditionelle metoder i brug for at rekruttere dem. Især i de virksomheder der ligger langt fra de store uddannelsesbyer. Bankdata har oprettet en afdeling i Århus, mens Jyske Bank bruger sine adresser i Lyngby og Silkeborg Af Peder Bjerge, freelancejournalist / Foto: Martin Dam Kristensen

Hver anden virksomhed har svært ved at rekruttere it-folk. I 2030 kommer Danmark til at mangle op mod 19.000 it-specialister. Analyser som disse fra Danske Regioner og Erhvervsstyrelsen de sidste par år står ikke alene. I mange brancher er kvalificerede it-medarbejdere i mere end almindelig høj kurs. Og det gælder også i finanssektoren, hvor særligt virksomheder langt fra de store uddannelsesbyer har svært ved at tiltrække de unge. I den finansielle sektor er virksomhederne nødt til at gøre en ekstra indsats for at tiltrække særligt kvalificerede it-medarbejdere, understreger Mariane Dissing, direktør for Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Hun ser det som en generel tendens væk fra at tage de unge direkte ind som bankelever. ”Branchen har mere og mere brug for specielle kompetencer inden for it, jura og økonomi. Vi kører kampagner for at skaffe arbejdskraft blandt andet på IT-Universitetet for at parre it-talenter med virksomhederne”, siger hun.

I Bankdata har man erkendt, at man ikke har et brand som Lego eller Microsoft. Så man må gøre sig lækker over for de unge på en anden måde, fortæller Mette Marie Buhl, direktør for Kompetencer og Kultur i Bankdata. Ifølge Søren Bay Mark, afdelingsdirektør i Jyske Bank, er det en klar fordel i rekruttering af yngre specialister, at man har en stor arbejdsplads i Lyngby.

FINANS August 2018

I Bankdata, hvis hovedkontor ligger i Fredericia, har man taget konsekvensen af dette og oprettet en afdeling i Århus med henblik på netop at rekruttere de unge, der kommer ud fra universitetet med de eftertragtede uddannelser. ”Hvis du ikke ligger i en af de store universitetsbyer, så er det svært at være en del af gamet. For de unge studerende i Århus er det nærmest uoverstigeligt langt at skulle til Viby. Og så er det altså svært at få dem til Fredericia eller Silkeborg, hvor vi ligger”, siger Mette Marie Buhl, direktør for Kompetencer og Kultur i Bankdata.

Et liv uden for Århus Samtidig erkendte man i Bankdata, at man ikke havde et brand som Lego eller Microsoft. Bankdata måtte gøre sig lækker over for de unge på en anden måde. Så for et par år siden oprettede Bankdata en afdeling i nærheden af Aarhus Universitet. ”Formålet var rent ud sagt at skabe en fødekanal fra universitetet ind i Bankdatas organisation. Man kan blive ansat på den anden side af gaden, når man er færdig på universitetet. Men uden at vi stiller krav om, at man senere skal videre til Silkeborg eller Fredericia. Vi håber, at man selv finder ud af, at der er et liv uden for Århus”, siger Mette Marie Buhl. Indtil videre er det med hendes ord ”gået okay”, hvor hun understreger, at det udsagn er ment med en vis ydmyghed. ”Vi ved også godt, at det kan blive sværere senere. Så vi har fuld fart på

”Hvis du ikke ligger i en af de store universitetsbyer, så er det svært at være en del af gamet. For de unge studerende i Århus er det nærmest uoverstigeligt langt at skulle til Viby. Og så er det altså svært at få dem til Fredericia eller Silkeborg, hvor vi ligger” Mette Marie Buhl, direktør for Kompetencer og Kultur i Bankdata

at brande os som en god arbejdsplads på universiteterne. Og vi arbejder på at sikre os, at det, vi tilbyder de unge, er attraktivt”. Når Mette Marie Buhl bliver spurgt, hvad Bankdata gør for at markedsføre sig i forhold til studerende på uddannelserne i København, lyder svaret: ”Det er rigtig svært at tiltrække kandidater til Jylland fra København, da de har mange flere muligheder lokalt. Det kan derfor nogle gange være nemmere at hente folk fra Paris”.

REKRUTTERING

Lyngby som ”ekstra” hovedkvarter Set fra hovedkontoret i Silkeborg har Jyske Bank det noget nemmere med at hente talenter fra hovedstadsområdet. ”Vi har et godt brand. Og det kan vi godt mærke. Jeg bliver meget ofte ringet op af headhuntere, der gerne vil hjælpe os. Og jeg må sige til dem, at nu har vi klaret os uden headhuntere i 17 år, så det fortsætter vi med i år 18”, siger Søren Bay Mark, afdelingsdirektør med ansvar for HR. Generelt har banken ikke store problemer med at få besat stillinger, der kræver videregående uddannelser. I forhold til medarbejdere med kompetencer til at udvikle it-systemer erkender Søren Bay Mark, at der er udfordringer. ”Tager vi de helt unge dataloger, datamatikere, softwareingeniører, så ja, de er eftertragtede. Og de er koncentrerede om få uddannelsessteder i København og Århus. Så det kan vi godt mærke, men vi får besat vore job”. Blandt andet er det med motorvejen blevet nemmere at pendle fra for eksempel Århus til Silkeborg, men Jyske Bank har også en anden fordel. Med overtagelsen af BRFkredit i 2014 fik Jyske Bank en stor lokation i Lyngby tæt på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), IT-Universitetet og Københavns Universitet. ”I Lyngby sidder godt 500-600 mennesker i dag, herunder også it-udviklere. Jeg er sikker på, at det hjælper os i rekrutteringen, og det er et helt bevidst valg, at vi ikke flytter det til Silkeborg”, siger Søren Bay Mark. ¢

53

54

REKRUTTERING

FINANS August 2018

Nej tak til Fredericia Den nyuddannede civilingeniør Jacob Elefsen ville ikke have sagt ja til et job i Bankdata, hvis han skulle flytte til hovedkontoret i Fredericia. Bankdatas afdeling i Århus var det rigtige valg for ham, så han og kæresten kunne blive i en storby Af Peder Bjerge, freelancejournalist

Jacob Elefsen pendler hver dag fra Aalborg til sit nye job i Århus. Turen tager halvanden time med tog og cykel. Den nyuddannede civilingeniør med speciale i software fra Aalborg Universitet har fået job i Bankdatas afdeling i Århus. Han valgte Bankdata frem for en række andre it-virksomheder, simpelthen fordi den kom de studerende i møde Ligesom mange andre nyuddannede fra universiteterne vil Jacob Elefsen gerne på en afslappet måde. blive i de store byer med alle de tilbud, det giver. Og derfor valgte han at arbejde i Bankdata i Århus. ”Samtidig er det en virksomhed, der forsøger at forny sig teknologisk”, siger Jacob Elefsen. Ikke flytte til Fredericia Men hans begejstring for sine 739 kolleger til trods havde set ind i virksomheden på: han ikke valgt jobbet, hvis han skulle flytte til hovedkonto”Alt udenom spiller bare. Man skal bare koncentrere sig om at lære nyt. Det synes jeg er rigtig godt”. ret i Fredericia. ”Hvis ikke jeg havde fået stillingen i Århus, havde jeg nok valgt noget andet. Det har været ret vigtigt for min beslutVi er med hele vejen ning. Fredericia er for langt væk. Jeg har ikke noget imod Samtidig finder han det utrolig spændende at være med i hele fasen fra en ide til et færdigt it-system. at flytte til Århus, men jeg vil ikke flytte til Fredericia”, siger Jacob Elefsen. ”Vi er med på hele rejsen. I mange it-virksomheder udvikI en lidt tøvende eftersætning nævner han, at et job i ler man en del af et system for så at give det videre til en anBankdatas afdeling i Silkeborg ikke ville den afdeling, der tager sig af driften. være helt udelukket. Men så bliver hans Vi er også med, når systemet går i dagstemme fast igen: lig produktion”, siger Jacob Elefsen. ”Hvis ikke jeg havde fået ”Men det tror jeg faktisk ikke, at jeg Et andet element, der har været stillingen i Aarhus, havde jeg vigtigt ville”. for hans valg af Bankdata som arbejdsplads, er, at man udvikler softLigesom mange andre nyuddannede nok valgt noget andet” fra universiteterne vil han gerne blive ware ud fra et såkaldt agilt princip: i de store byer med alle de tilbud, det Groft sagt foregår udviklingen af itgiver. Samtidig er hans kæreste også ved at være færdig med systemer i mindre etaper. Man sætter mindre moduler af sine studier i Aalborg. et system i løbende produktion ude i bankerne. Og det gør det muligt løbende at justere forskellige dele alt efter den Afdelingen i Århus har Bankdata oprettet netop med henfeedback, man får fra bankerne. blik på at rekruttere højtkvalificerede it-medarbejdere, der ”Det kan jeg bedre lide end at arbejde på et stort system bliver udklækket fra universiteterne i det jyske. Den unge cii fem år for så til sidst at finde ud af, at det ikke virker”. ¢ vilingeniør har også stor ros til den måde, han er blevet slu-

FINANS August 2018

NYT FRA FORBUNDET

Erstatning efter røveri Finansforbundets socialrådgivere har haft et par medlemshenvendelser om erstatning efter røveri. Den ene henvendelse drejede sig om et medlem, som havde fået tilkendt et mén på 10 procent på grund af de varige psykiske gener. Arbejdsgiveren havde anmeldt røveriet til den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, som man har pligt til. Medlemmet var tilfreds med afgørelsen. Medlemmet har spurgt, om der er andet, som vedkommende skal være opmærksom på.

Her er uddrag af svaret: Korrekt anmeldelse er af stor betydning, fordi forskellige erstatninger kan komme på tale i forbindelse med røveri. Din arbejdsgiver har pligt til at anmelde det til den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, som det er gjort i dit tilfælde. Derudover skal man være opmærksom på: Efter Finansforbundets standardoverenskomst paragraf 86, stykke 4, er der her en tillægserstatning, som kommer til udbetaling, hvis ménet er på mindst 5 procent, som det er i dit tilfælde. Erstatningen er 1.300.000 kroner ved død og 2.600.000 kroner ved fuld invaliditet. Med et mén på 10 procent betyder det, at du vil få en erstatning på 260.000 kroner. Arbejdsgiveren er

efter aftale med Finanssektorens Arbejdsgiverforening forpligtet til at vejlede dig om denne mulighed for erstatning i forbindelse med røveriet. Det har stor betydning, da du selv skal kontakte arbejdsgiveren, når afgørelsen foreligger, for at få erstatningen udbetalt. Du skal også selv være opmærksom på at få det anmeldt til eventuelle egne forsikringsordninger og/eller forsikringer via pensionsordninger. Herudover kan der være mulighed for erstatning efter voldsofferloven. Politiet skal vejlede om denne ret til erstatning, hvor der er en forældelsesfrist på 2 år. Der kan hentes yderligere oplysninger om erstatningsmuligheder, og hvordan du søger, på erstatningsnaevnet.dk. En anden mulighed for erstatning kan for eksempel være tab af erhvervsevne, hvis det senere viser sig, at du får en indtægtsnedgang, der kan relateres til arbejdsskaden. Du kan læse mere herom på aes.dk. Du kan kontakte Finansforbundets socialrådgivere, hvis du har yderligere spørgsmål.

Invester i dit fremtidige arbejdsliv! Har du de rigtige kompetencer til fremtidens arbejdsliv? Eller kan du ruste dig endnu bedre? Kig inden for i Finanskompetencepuljen.dk, og se de mange uddannelser på akademi-, diplom-, bachelor- og masterniveau. Uddannelserne er gratis, og der kommer løbende nye til - lige nu kan du vælge mellem flere end 60 fx: • Digital Omstilling • Projektledelse - metoder og værktøjer • Procesfacilitering • Digital kommunikation • Compliance Se alle uddannelserne og ansøg på finanskompetencepuljen.dk

55

56

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

FINANS August 2018

Region Syddanmark – Fyn Kør selv-tur til Bregninge Mølle, Tåsinge Vi mødes på Restaurant Bregninge Mølle, Tåsinge, kl. 9.00, hvor vi får kaffe og rundstykker. Kl. 10 holder der en bus og kører os til Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg, som er Nordens bedst bevarede fattiggård fra 1872. Museet er det eneste af sin slags i Europa. Her vil vi få en guidet rundvisning og tid på egen hånd. Ca. kl. 12.15 afgang til Bregninge Mølle, hvor vi vil få en 2-retters menu med en genstand. Derefter slutter dagens program. Tid: 13. september kl. 9.00 Sted: Restaurant Bregninge Mølle, Kirkebakken 19, Tåsinge Pris: Medlemmer 100 kr., ledsager (fælles bopæl) 300 kr. Kontonummer: 6845-1717398 (Husk at angive det ved tilmeldingen oplyste nummer) Frist: 6. september Tilmelding til: Lis Larsen, tlf. 66 16 14 13 – Jørn Hvolbæk, tlf. 66 15 83 12 – Synnøve Andersen, tlf. 62 61 81 13 – Bjarne Lindgren, tlf. 30 35 05 35 – Georg Juel, tlf. 22 11 78 25. E-mail: mgjuel@yahoo.com. Region Midtjylland – Viborg/Skive Sensommertur til Mariager og omegn 27. september med følgende program: 8.15: Afgang fra KulturCenter Limfjorden, Skyttevej 12, 7800 Skive. 9.00: Afgang fra Tinghallen i Viborg. Morgenkaffe med bolle og snegl i bussen undervejs. 10.00: Ankomst til Mariager, ”rosernes by”. Vi kører direkte til havnen, hvorfra vi skal sejle med ”hjuldamperen” Svanen på Mariager Fjord. 10.15-11.25: Mariager Fjord er med sine 35 km Danmarks længste fjord. Vest for Mariager på sydsiden sejler vi blandt andet forbi det fredede område Katbjerg Odde med et fantastisk fugleliv. 11.25: Svanen anløber Hobro Havn, hvor bussen venter. 11.30: Turen går nu ad små veje og øst om Glentrup Sø til den lille by Handest. 12.00-12.30: På Handest Station spiser vi vores medbragte håndmadder i den gamle ventesal.

12.30: Vi stiger om bord på veterantoget til en 19 km lang tur tilbage til Mariager. Undervejs passerer vi mange små stationer og smukke landskaber. 13.15: Tilbage i Mariager kører vi til Egepladsen, hvor vi skal mødes med vores guide kl. 13.30. 13.30-14.30: Vi får en spændende historisk byvandring i den gamle bydel med seværdigheder som Klosterkirken, Det gamle Rådhus m.v. 14.45: Vi mødes i Rosenhaven ved klosteret for at nyde vore medbragte kaffe og kage, inden turen går videre. 15.30: Vi fortsætter med bussen ad smukke og hyggelige veje øst om og langs med Mariager Fjord og via Hadsund-broen til Restaurant Bramslev Bakker på nordsiden af Mariager Fjord. 17.00-18.30: Dejlig middag. Svinekam stegt som vildt og chokoladekage med vaniljeis. 19.15: Hjemkomst Skive. 20.15: Hjemkomst Viborg. Bemærk: Begrænset deltagerantal på 50. Bemærk, at vi skal gå en del. Under turen er drikkevarer for egen regning. Pris: 400 kr. for medlemmer, ledsager 650 kr. Kontonummer: 9255-0759777026 Overfør venligst, når I har fået ok for tilmeldingen Frist: 13. september Tilmelding til: Steffen Hvidt, sahvidt@gmail.com Bemærkninger: Årets sidste arrangement er julefrokost den 21. november. Region Midtjylland – Ringkøbing Besøg på Politigården i Holstebro Glæd dig til en spændende rundvisning på den nye og velfungerende politigård i Holstebro. Politigården er hovedstationen for Midt- og Vestjyllands Politi, som er Danmarks største politikreds. Kredsen omfatter 11 kommuner dækkende et areal på 9.607 kvadratkilometer og en befolkning på 582.377 indbyggere (ultimo 2010). Politikredsen har ca. 1.100 medarbejdere, hvoraf størsteparten er politiuddannede. Rundvisningen, der varer ca. 2 timer, foretages af politifolk – ofte med politidirektør Jens Kaasgaard i spidsen. Inden besøget på Politigården mødes vi i Storådalens Re-

staurant – ligeledes beliggende i Holstebro. I restauranten får vi en lækker buffet. Mens vi nyder maden, kan vi glæde os over de smukke omgivelser såvel inde som ude. Tid: 18. september kl. 17.00 Sted: Storådalens Restaurant, Frøjkvej 83, 7500 Holstebro (buffet inklusive 1 genstand). Rundvisningen på Politigården, Stationsvej 74, starter kl. 19.00 Pris: 100 kr. (ledsager 265 kr.) Kontonummer: 0871-4160065988 Frist: 30. august Tilmelding til: Olaf Siggaard, e-mail: olaf.tonny@gmail.com Bemærkninger: Oplys navn og postnummer ved tilmelding. Maks. 80 deltagere. Afvent bekræftelse inden betaling. Region Syddanmark – Ribe Udflugt til Christiansfeld og Elmegård Vi kører i fællesbus fra Korskroen til Christiansfeld. Kl. 10 bliver vi guidet rundt i Christiansfeld, og kl. 12.15 er der frokost inkl. 1 genstand på Brødremenighedens Hotel. Kl. 13.50 kører vi mod Elmegård, hvor der bliver serveret kaffe m.m. Forventet hjemkomst til Korskroen ca. kl. 17.00. Tid: 13. september kl. 8.20 Sted: Korskroen, hvorfra vi kører i fællesbus. Der er plads til 53 personer, så det er først til mølle. I bussen bliver der serveret kaffe og rundstykker Frist: 5. september Pris: Medlemmer 200 kr., ledsager 350 kr. Kontonummer: 2430-6266790293 Tilmelding til: Ane Marie Bertramsen, Skovgade 2F, 6760 Ribe, e-mail finansribe@hotmail.dk Bemærkninger: Næste arrangement er julefrokost den 29. november i Skads Forsamlingshus.

Region Hovedstaden – København Foredrag af Birthe Rønn Hornbech Vi skal høre et spændende foredrag af forfatter og tidligere minister og vicepolitimester m.m. Birthe Rønn Hornbech. Den slagfærdige præstedatter fortæller om et langt liv i politi og politik. Et liv, der er vokset frem af et solidt fundament med stærke værdier, der blev bygget op i præstehjemmet, der var præget af diskussioner om teologi, etik og politik. Efter foredraget vil der være

FINANS August 2018

middag med en øl, vand eller vin samt kaffe og kage. Tid: 2. oktober kl. 10 Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby Stadion 10 (bus 500 S kører lige til døren, og der er gode parkeringsforhold) Pris: 200 kr. Kontonummer: 1551-2561400213 Husk: På tilmeldingen at anføre medlemsnr. og postnr. Tilmelding er først gældende, når vi har både tilmelding og indbetaling Frist: 9. september (Der vil være mulighed for tilbagebetaling indtil 18. september) Tilmelding til: Anne Lise Pedersen, Sofielundsvej 51, 2600 Glostrup, e-mail: finanskbh@gmail.com. Region Syddanmark – Sønderjylland Glycksburg Slot og Kappeln på egen hånd Kør selv til bingohallen i Kruså, derefter med bus til Glycksburg Slot m. kirke, rundvisning m. dansk guide i ca. 1½ time (mange trapper med høje trin, ingen fotografering). Derefter buffet på strandterrasse i Langballigau inkl. 1 genstand. Vi fortsætter til Kappeln, spændende havneby ved Slien, mulighed for byvandring, kaffe, øl m.m. for egen regning. Tilbage i Kruså ca. kl. 18. Tid: 11. september kl. 9.30 Sted: Bingohallen, Madeskovvej 1, 6340 Kruså NB: Husk pas Pris: 200 kr., ledsager 300 kr. Kontonummer: 4652-4652207375 Frist: 31. august (først til mølle) Tilmelding til: Hans Henrik Galle, Nyhusvej 11, 6330 Padborg, e-mail: hanshenrik@galle.dk Bemærkninger: Deltagernavne, tlf.nr. og betaling v. tilmelding Næste arrangement: 25. oktober: Foredrag og lotto. Region Midtjylland – Århus Underholdning med violinisten Kim Sjøgren Kim Sjøgren og vinderen af ”Vidunderbørn 2017”, Stefan, 15 år (Kim Sjøgren var hans mentor), underholder. Kl. 12 er der frokost på Terrassen, og kl. 13.30 begynder underholdningen. Se i øvrigt vores hjemmeside: www.finansseniormidtjylland.dk.

Tid: 20. september kl. 12 Sted: Tivoli Friheden, Skovbrynet 5, 8000 Århus C Pris: 100 kr. (ægtefælle/samlever kostpris 500 kr.) Kontonummer: 4716-4716182096 Angiv venligst medlemsnr. ved tilmelding og betaling. Drikkevarer for egen regning Afbud skal meldes senest 5 dage før arrangementet, ellers vil man blive afkrævet en betaling på 250 kr. Ved overbooking har medlemmer fortrinsret Frist: 10. september Tilmelding: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro, e-mail: kubjerre@adr.dk.

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

der er plads) kr. 250,Kontonummer: 0434-3191551273 Frist: 7. september Tilmelding til: Birgit Cady Larsen, Irishaven 2 4070 Kirke Hyllinge tlf. 23255412, e-mail: roskildefinans@gmail.com Bemærkninger: Husk at oplyse fulde navn, adresse, medlemsnummer, mobilnummer Husk at du først er tilmeldt, når tilmelding og betaling er modtaget. Husk også at medbringe gyldig billedlegitimation, pas eller kørekort til turen. Max antal deltager: 50 personer Region Hovedstaden - Bornholm

Kunsten at holde de unge ud Skuespiller og foredragsholder Karin Flensborg taler ud fra overskriften ”Kunsten at holde de unge ud”. Det er noget af en byrde for os ældre at slæbe rundt på de unge. Skal vi bare finde os i det? Eller hvad stiller vi op? Kl. 12 starter vi med frokost (tapas). Kl. 13.30 begynder foredraget med Karin Flensborg. Se i øvrigt vores hjemmeside: www.finansseniormidtjylland.dk. Tid: 23. oktober kl. 12 Sted: Kulturhuset Skanderborg, Parkvej 10, 8660 Skanderborg Pris: 50 kr. Kontonummer: 4716-471618209 Angiv venligst medlemsnr. ved tilmelding og betaling. Drikkevarer for egen regning. Afbud skal meldes senest 5 dage før arrangementet, ellers vil man blive afkrævet en betaling på 250 kr. Frist: 13. oktober Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro, e-mail: kubjerre@adr.dk

Sensommertur Vi starter kl. 11.00 ved DBJ-museet, Ndr. Strandvej 8, 3730 Nexø, hvor vi kan opleve de bornholmske jernbaner, vogne m.m. Måske har enkelte selv kørt med banen i barndommens dage? Efter rundvisningen, der tager en god times tid, mødes vi kl. 13 på ”Den lille Havfrue”, Hovedgade 5, Snogebæk, 3730 Nexø, hvor vi skal nyde en frokostbuffet, inkl. to genstande (øl eller vand). Derefter en kop kaffe til at køre hjem på. Tid: 12. september Pris: Medlemmer gratis, ledsager 300 kr. Betaling bedes foretaget ved tilmelding. Kontonummer: 0650 - 4374 119 104 . Frist: 5. september Tilmelding til: Leif Petersen, pt. Baunevænge 1, Pedersker, 3720 Åkirkeby. Tlf.: 30 42 90 54, e-mail: leif.leif.petersen@gmail.com

Region Sjælland - Roskilde Efterårstur til FN Byen, Københavns Nordhavn Vi mødes kl. 10 på Marmorvej 51 i Københavns Nordhavn, hvor vi får 1 times guidet rundvisning i FN-byen.Efter rundvisningen skal vi hos restaurant “Det Simrer” indtage en frokosttallerken incl. 1 stor fadøl/ vand eller 1 glas vin samt 1 snaps. Dernæst kaffe/the. Restauranten ligger på Melchiors Plads 3, 2100 København, 10-15 min. gang fra FN Byen. Bus 3A kører dertil. Tid: 19. september kl. 10 Pris: medlemmer kr. 100,-, ledsager (hvis

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

57

58

DET JURIDISKE HJØRNE

FINANS August 2018

Brug din viden med omtanke Vi bliver alle klogere med årene, og det er helt naturligt, at mange lønmodtagere af samme grund søger nye udfordringer flere gange i deres arbejdsliv. Det er imidlertid ikke al din erfaring og viden, du må benytte i dit nye job, og det kan være dyrt at tage fejl

Forretningshemmeligheder, der er omfattet af forbuddet mod udnyttelse og videregivelse, kan for eksempel være følgende: Planer om nye produkter Kundekartoteker Økonomiske oplysninger om virksomheden Prispolitik Markedsanalyser- og strategier Strategiplaner.

Af Katja Heberg, juridisk konsulent

Ifølge lov om forretningshemmeligheder er der imidlertid tre kumulative betingelser, der skal være opfyldt, for at en viden kan betragtes som omfattet af begrebet forretningshemmelighed og dermed omfattet af lovens forbud.

At du som medarbejder under ansættelsesforholdet er forpligtet til at opføre dig loyalt over for din arbejdsplads og ikke må foretage handlinger, der kan skade virksomheden, udspringer af loyalitetspligten. Efter ansættelsesforholdets ophør kan du endvidere være underlagt restriktioner i form af en kunde- eller konkurrenceklausul, såfremt dette er aftalt og fremgår af din ansættelseskontrakt. Men selv uden en kunde- eller konkurrenceklausul er du underlagt begrænsninger efter din fratrædelse, hvilket hidtil blandt andet er blevet reguleret af markedsføringslovens § 23, som indeholdt et forbud mod uberettiget brug af erhvervshemmeligheder. På trods af lovregulering har det alligevel været vanskeligt at definere skellet mellem medarbejderens erfaring og knowhow og virksomhedens erhvervshemmeligheder og dermed også, hvilken viden du kan medtage og udnytte i et nyt ansættelsesforhold. Den 9. juni 2018 trådte lov om forretningshemmeligheder i kraft, og den nye lovs § 4 erstatter herefter markedsføringslovens § 23. Reglerne er således ikke en nyskabelse som sådan, men den nye lov indeholder dog visse ændringer i forhold til tidligere. En vigtig ændring er, at der ikke længere gælder en tidsmæssig grænse på tre år fra fratrædelsestidspunktet. Du må således først bruge og videregive oplysninger fra tidligere ansættelse, hvis disse ikke længere kan betragtes som forretningshemmeligheder.

Hvad er forretningshemmeligheder? Som hidtil gælder forbuddet mod misbrug af forretningshemmeligheder alle lønmodtagere. Finansforbundet får ofte henvendelser fra medlemmer, der ikke er klar over, at de er omfattet af (den tidligere) markedsføringslov – eller som er i tvivl om grænsen for brug af viden fra tidligere ansættelser i nye job. Grænsen er stadig svær at trække. Hvor specifikt kendskab til virksomhedens leverandør- eller kundeforhold, viden om produktionsmetoder og priskalkulationer næsten utvivlsomt vil blive anset for en forretningshemmelighed, er det anderledes vanskeligt at trække linjen for brug af branche- eller fagspecifik viden.

Det gælder oplysninger, der er hemmelige, det vil sige kun kendt af en begrænset kreds af personer og ikke offentligt tilgængelige på internettet eller tilsvarende er af værdi/betydning for virksomhedens markedsposition/ konkurrenceevne er underkastet rimelige hemmeligholdelsesforanstaltninger af virksomheden. Definitionen på forretningshemmeligheder er dannet ud fra overordnede principper og svarer derfor indholdsmæssigt til begrebet i den tidligere markedsføringslov. På trods af den nye lov vil der således fortsat være en gråzone mellem medarbejderens udnyttelse af egen erfaringsmæssig viden og virksomhedens fortrolige viden. Det bedste råd er derfor fortsat, at du skal være påpasselig, da overtrædelser af loven kan koste dyrt. Har du spørgsmål til, hvilken betydning ovenstående vil have for dig – eller blot spørgsmål af juridisk karakter i forbindelse med dit ansættelsesforhold, er du altid velkommen til at kontakte din tillidsmand, kreds eller Finansforbundet.

J o b i e n p e r s o n l i g b a n k?

Er dit arbejde ved at forsvinde i systemer og processer? Savner du meget mere menneske i hverdagen? Så bliv en del af en bank, der elsker når du dyrker kunderne med krop og sjæl. Med dit engagement og gode ideer hjælper du kunderne med deres økonomi. En bank, der sætter pris på, at du er god til dit arbejde. Det giver mening i hverdagen! I Lån & Spar er du nemlig ikke en lille brik, men den, der gør en forskel. En medarbejder, der skaber gode relationer, resultater og tilfredshed – mellem mennesker. du mennesker? Så kan vi ikke vente med at møde dig. Se mere om os på lsb.dk/job

Se alle ledige jobs på lsb.dk/job. Her kan du også søge uopfordret. Vi søger løbende nye medarbejdere og vi skulle nødig gå glip af hinanden, hvis det rette job dukker op. I Lån & Spar er vi omkring 400 medarbejdere med 20 rådgivningscentre i Danmark. Der er god kundetilgang - og tilfredsheden er høj. Med din hjælp fortsætter vi succesen.

Du ved godt, hvad det kræver at være privatkunderådgiver … dét behøver vi ikke at bruge pladsen på at fortælle dig. I stedet vil vi fortælle lidt om, hvad vi kan tilbyde dig hos os. Ønsker du en arbejdsplads, hvor du kan udfolde dit talent med formålet at yde „Rådgivning, som alle kan forstå“? Og kan du se dig selv få en stor stemme i en mindre organisation med:

. Ultrakorte beslutningsveje . En ambitiøs vækststrategi for privatkundeområdet . Et stærkt sammenhold på tværs af organisationen . En intern kultur hvor vi hjælper hinanden, deler vores

HR Partner Charlotte Hjæresen besvarer alle dine spørgsmål på telefon 32 66 64 11. Du kan også tage et kig på aktuelle stillingsopslag på www.banknordik.dk/job – eller sende os en uopfordret ansøgning. Vi finder altid plads til den rigtige kandidat! Tak for at du læste med. Vi glæder os til at høre fra dig.

viden og er lydhøre for forandringer

. Rig mulighed for dig for at få indflydelse på din egen hverdag Så er vi allerede godt på vej til et rigtig godt match!

Tag et kig på aktuelle stillingsopslag her

www.banknordik.dk/job

Om banken BankNordik er en stærk nordisk bank med aktiviteter i Danmark, Grønland og på Færøerne. Banken er noteret på både den danske og islandske børs. Mens finanskrisen ramte mange banker hårdt, formåede BankNordik at komme stærkt igennem med fremgang på såvel den primære bankdrift som på bundlinjen. BankNordik driver bankvirksomhed på et fundament af bundsolid økonomi og sund fornuft.